27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/1

---

2011/C 252/01

Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 238 af 13.8.2011

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 232 af 6.8.2011

EUT C 226 af 30.7.2011

EUT C 219 af 23.7.2011

EUT C 211 af 16.7.2011

EUT C 204 af 9.7.2011

EUT C 194 af 2.7.2011

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/2

---

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 30. juni 2011 — Société Zeturf Ltd mod Premier ministre (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)

(Sag C-212/08) (1)

(Eksklusivordning vedrørende afholdelse af hestevæddemål uden for væddeløbsbanerne - artikel 49 EF - restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser - tvingende almene hensyn - formål om at bekæmpe ludomani og svigagtige og kriminelle aktiviteter samt om at bidrage til udvikling af landdistrikterne - proportionalitet - restriktiv foranstaltning, som skal tilsigte at reducere spillemulighederne og begrænse hasardspilvirksomhed på en sammenhængende og systematisk måde - erhvervsdrivende, der fører en dynamisk markedsføringspolitik - afmålt reklamepolitik - bedømmelse af hindringen for markedsføring via de traditionelle kanaler og via internettet)

2011/C 252/02

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Zeturf Ltd

Sagsøgt: Premier ministre

Sagens genstand

Præjudiciel — Conseil d’État — fortolkning af artikel 49 EF og 50 EF — lovligheden af en eksklusivordning vedrørende afholdelse af hestevæddemål uden for væddeløbsbanerne til fordel for en enkelt arrangør, der ikke handler med gevinst for øje, men som fører en dynamisk handelspolitik — bedømmelse alene af hestevæddeløb online eller hele hestevæddeløbssektoren, uanset hvorledes væddemålene udbydes, påkrævet

Konklusion

1)

Artikel 49 EF skal fortolkes således: a) En medlemsstat, der ønsker at sikre et særligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hasardspilsektoren, kan med rette antage, at udstedelsen af enerettigheder til et enkelt organ, som er underlagt snæver kontrol af de offentlige myndigheder, gør det muligt at begrænse risiciene i nævnte sektor og forfølge formålet om at forhindre overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomani på en tilstrækkeligt effektiv måde. b) Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve: — om de nationale myndigheder på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen faktisk tilsigtede at sikre et sådant særligt højt beskyttelsesniveau, og om indførelsen af et monopol faktisk måtte anses for nødvendigt med henblik på det tilsigtede beskyttelsesniveau, og — om den statslige kontrol, som aktiviteterne for det organ, der er tildelt enerettigheder, er underlagt, faktisk er gennemført på en sammenhængende og systematisk måde med henblik på at nå de formål, som er fastsat for organet. c) For at være i overensstemmelse med såvel formålet om at bekæmpe kriminalitet som formålet om at reducere spillemulighederne skal en national lovgivning, der indfører et monopol på hasardspilsområdet: — være støttet på en konstatering af, at kriminelle og svigagtige aktiviteter i tilknytning til spil og ludomani udgør et problem i den omhandlede medlemsstat, som en udvidelse af de autoriserede og regulerede aktiviteter vil kunne afhjælpe, og — kun tillade reklamering, der er afgrænset og strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at kanalisere forbrugerne mod kontrollerede spillenetværk.

2)

Med henblik på at bedømme en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, der følger af et system, som fastsætter en eksklusivordning vedrørende afholdelse af hestevæddemål, påhviler det de nationale retter at tage hensyn til helheden af de markedsføringskanaler, der kan erstatte hinanden i forbindelse med disse væddemål, medmindre brugen af internettet bevirker en forøgelse af risiciene i tilknytning til de pågældende hasardspil, der går ud over de risici, der findes ved spil, som er markedsført via de traditionelle kanaler. Når der er tale om en national lovgivning, som finder anvendelse på samme måde vedrørende væddemål, der udbydes online, og hestevæddemål, der udbydes via de traditionelle kanaler, skal begrænsningen af den frie bevægelighed for tjenesteydelser bedømmes på grundlag af restriktionerne for hele den omhandlede sektor.

---

(1)  EUT C 197 af 2.8.2008.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/3

---

Domstolens dom (Første Afdeling) af 30. juni 2011 — Wienand Meilicke, Heidi Christa Weyde og Marina Stöffler mod Finanzamt Bonn-Innenstadt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln (Tyskland))

(Sag C-262/09) (1)

(Frie kapitalbevægelser - indkomstskat - attest vedrørende faktisk betalt selskabsskat med hensyn til udbytte af udenlandsk oprindelse - undgåelse af dobbeltbeskatning af udbytte - skattegodtgørelse med hensyn til udbytte udbetalt af hjemmehørende selskaber - krævet dokumentation med hensyn til den fradragsberettigede udenlandske skat)

2011/C 252/03

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Wienand Meilicke, Heidi Christa Weyde og Marina Stöffler

Sagsøgt: Finanzamt Bonn-Innenstadt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Köln — fortolkning af artikel 56 EF, artikel 58, stk. 1, litra a), EF og artikel 58, stk. 3, EF, samt effektivitetsprincippet og princippet om den effektive virkning — udbetaling af udbytte fra et selskab i en medlemsstat til en person, der er skattepligtig i en anden medlemsstat — foreneligheden med fællesskabsretten af en indkomstskatteordning i den sidstnævnte medlemsstat, hvorefter der gives »skattelempelse« for 3/7 af bruttoudbyttet, selv om selskabsskatten af dette udbytte for et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, reelt ikke kan fastslås, og hvor denne medlemsstat betinger »skattelempelsen« af, at der fremlægges en selskabsskatteattest i henhold til denne stats egen skattelovgivning, selv om det synes umuligt for det skattepligtige selskab at fremlægge en attest for et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat

Konklusion

1)

Artikel 56 EF og 58 EF er med henblik på beregningen af den skattegodtgørelse, som en aktionær, der er fuldt skattepligtig i en medlemsstat, har ret til med hensyn til udbytte udloddet af et kapitalselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, til hinder for, hvis der ikke fremlægges den dokumentation, som kræves i henhold til den førstnævnte medlemsstats lovgivning, at anvende en bestemmelse som § 36, stk. 2, andet punktum, nr. 3), i Einkommensteuergesetz af 7. september 1990, som ændret ved lov af 13. september 1993, hvorefter selskabsskatten af udbytte af udenlandsk oprindelse fradrages i aktionærens indkomstskat med den brøkdel, der svarer til den selskabsskat, som pålægges bruttoudbytte udloddet af selskaber i den førstnævnte medlemsstat. Beregningen af skattegodtgørelsen skal foretages på grundlag af den selskabsskattesats med hensyn til udloddet overskud, der finder anvendelse på det udloddende selskab i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor dette selskab har hjemsted, uden at det beløb, der kan fradrages, dog kan overstige det beløb, der udgøres af den indkomstskat, som aktionæren skal betale af det omhandlede udbytte i den medlemsstat, hvor denne er fuldt skattepligtig.

2)

Med hensyn til den grad af præcision, som skal gælde for den dokumentation, der kræves, for at der kan opnås en skattegodtgørelse vedrørende udbytte udbetalt af et kapitalselskab med hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor modtageren er fuldt skattepligtig, er artikel 56 EF og 58 EF til hinder for anvendelsen af en bestemmelse som § 36, stk. 2, andet punktum, nr. 3), fjerde punktum, litra b), i Einkommensteuergesetz af 7. september 1990, som ændret ved lov af 13. september 1993, hvorefter detaljeringsgraden og fremlæggelsesformen med hensyn til den dokumentation, der skal tilvejebringes af en sådan modtager, skal være de samme som dem, der kræves, når det udloddende selskab har hjemsted i modtagerens beskatningsmedlemsstat. Sidstnævnte medlemsstats skattemyndigheder er berettigede til at kræve af den nævnte modtager, at denne fremlægger relevant dokumentation, på grundlag af hvilken disse klart og præcist kan kontrollere, om betingelserne for at få en skattegodtgørelse i henhold til national lovgivning er opfyldt, uden at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af denne skattegodtgørelse.

3)

Effektivitetsprincippet er til hinder for en national lovgivning som den, der fremgår af bestemmelserne i § 175, stk. 2, andet punktum, i Abgabenordnung, som ændret ved Gesetz zur Umsetzung von EU-Richtlinien in nationales Steuerrecht und zur Änderung weiterer Vorschriften, sammenholdt med artikel 97, § 9, stk. 3, i Einführungsgesetz zur Abgabenordnung af 14. december 1976, som ændret, hvorefter det med tilbagevirkende kraft, og uden at der er fastsat nogen overgangsperiode, ikke er muligt at få fradrag for den udenlandske selskabsskat, der er blevet pålagt udbytte udbetalt af et kapitalselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, ved fremlæggelse af enten en attest vedrørende denne skat, som er i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor modtageren af udbyttet er fuldt skattepligtig, eller dokumentation, som gør det muligt for denne medlemsstats skattemyndigheder klart og præcist at kontrollere, om betingelserne for at få en skattegodtgørelse er opfyldt. Det tilkommer den forelæggende ret at fastsætte, hvilken frist for fremlæggelsen af nævnte attest eller dokumentation der må anses for rimelig.

---

(1)  EUT C 267 af 7.11.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/4

---

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. juli 2011 — Edwin Co. Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Elio Fiorucci

(Sag C-263/09 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 52, stk. 2, litra a) - EF-ordmærket »ELIO FIORUCCI« - begæring om ugyldighed under henvisning til retten til et navn i henhold til national ret - Domstolens efterprøvelse af Rettens fortolkning og anvendelse af national ret - Rettens beføjelse til at omgøre en afgørelse truffet af et appelkammer - grænser)

2011/C 252/04

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Edwin Co. Ltd (ved avvocati D. Rigatti, M. Bertani, S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto, L. Rampini og J. Crespo Carrillo, som befulmægtigede) og Elio Fiorucci (ved avvocati A. Vanzetti og A. Colmano)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 14. maj 2009 i sag T-165/06, Elio Fiorucci mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten annullerede afgørelse truffet den 6. april 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 238/2005-1) vedrørende en ugyldigheds- og fortabelsessag mellem Elio Fiorucci og Edwin Co. Ltd., for så vidt som appelkammeret anlagde en fejlagtig fortolkning af artikel 8, stk. 3, i Codice della Proprietà Industriale

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Elio Fioruccis påstand om, at dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 14. maj 2009, Fiorucci mod KHIM — Edwin (ELIO FIORUCCI) (sag T-165/06), omgøres, tages ikke til følge.

3)	Edwin Co. Ltd og Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) bærer hver deres egne omkostninger og betaler in solidum tre fjerdedele af Elio Fioruccis omkostninger.

4)	Elio Fiorucci bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 220 af 12.9.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/4

---

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2011 — Joao Filipe da Silva Martins mod Bank Betriebskrankenkasse — Pflegekasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundessozialgericht Kassel — Tyskland)

(Sag C-388/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 15, 27 og 28 - artikel 39 EF og 42 EF - tidligere vandrende arbejdstager - erhvervsmæssig virksomhed udøvet i oprindelsesmedlemsstaten og i en anden medlemsstat - pensionering i oprindelsesmedlemsstaten - rente udbetalt af begge medlemsstater - særskilt social sikringsordning til dækning af risikoen for plejebehov - forefindelse heraf i den anden tidligere beskæftigelsesmedlemsstat - frivillig fortsat tilslutning til den nævnte ordning - opretholdelse af retten til en plejeydelse efter at være vendt tilbage til oprindelsesmedlemsstaten)

2011/C 252/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundessozialgericht Kassel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Joao Filipe da Silva Martins

Sagsøgt: Bank Betriebskrankenkasse — Pflegekasse

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundessozialgericht — fortolkning af fællesskabsrettens bestemmelser om personers fri bevægelighed og social sikring af vandrende arbejdstagere, især af artikel 39 og 42 EF samt artikel 27 og 28 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — tidligere vandrende arbejdstager som oppebærer pension fra både hjemstaten og den tidligere beskæftigelsesstat og som i sidstnævnte har erhvervet ret til en plejeydelse som følge af plejebehov (»Pflegegeld«), hvilken ydelse ikke eksisterer i hjemstatens socialsikringsordning — opretholdelse af ret til denne ydelse efter tilbagevenden til hjemstaten

Konklusion

Artikel 15 og 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en person, der befinder sig i en situation som den i hovedsagen omhandlede, som modtager en alderspension fra pensionskasser i såvel dennes oprindelsesmedlemsstat som i den medlemsstat, hvor han har haft størstedelen af sin beskæftigelse, og som er flyttet fra denne medlemsstat tilbage til oprindelsesmedlemsstaten, på grundlag af en frivillig fortsat tilslutning til en selvstændig plejesikringsordning i den medlemsstat, hvor han har haft størstedelen af sin beskæftigelse, kan fortsætte med at modtage en kontantydelse som følge af denne tilslutning, især hvis der ikke i bopælsmedlemsstaten eksisterer kontantydelser vedrørende den specifikke risiko for plejebehov, hvorom det tilkommer den forelæggende ret at undersøge realiteten.

Hvis der til forskel fra dette tilfælde i bopælsmedlemsstatens lovgivning er fastsat kontantydelser vedrørende risikoen for plejebehov, men alene for et beløb, der ligger under ydelserne vedrørende denne risiko i den anden medlemsstat, der udbetaler pension, skal artikel 27 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1386/2001, fortolkes således, at den pågældende person for sidstnævnte stats kompetente institutions regning har ret til en tillægsydelse svarende til forskellen mellem de to beløb.

---

(1)  EUT C 312 af 19.12.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/5

---

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 30 juni 2011 — Viamex Agrar Handels GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Hamburg — Tyskland)

(Sag C-485/09) (1)

(Direktiv 91/628/EØF - bilagets kapitel VII, punkt 48, stk. 5 - forordning (EF) nr. 615/98 - artikel 5, stk. 3 - eksportrestitutioner - beskyttelse af kvæg under jernbanetransport - betingelser for udbetaling af eksportrestitutioner for kvæg - overholdelse af bestemmelserne i direktiv 91/628/EØF - proportionalitetsprincippet)

2011/C 252/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Viamex Agrar Handels GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Hamburg — fortolkning af Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995 (EFT L 148, s. 52), og navnlig kapitel VII, punkt 48, stk. 5, i bilaget til dette direktiv, samt artikel 5, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 af 18. marts 1998 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs velfærd under transport (EFT L 82, s. 19) — jernbanetransport af kvæg — anvendelse af regler om beskyttelse af dyr, om vandings- og fodringsintervaller samt transport- og hviletid

Konklusion

1)	Kapitel VII, punkt 48, stk. 5, i bilaget til Rådets direktiv 91/628/EØF af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport og om ændring af direktiv 90/425/EØF og 91/496/EØF, som ændret ved Rådets direktiv 95/29/EF af 29. juni 1995, finder bl.a. anvendelse på jernbanetransport.

2)

I det tilfælde, hvor tilsidesættelsen af direktiv 91/628, som ændret ved direktiv 95/29, ikke har medført, at de transporterede dyr er døde, er medlemsstaternes kompetente myndigheder og retter under udøvelsen af deres kontrol forpligtet til at anvende artikel 5, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 615/98 af 18. marts 1998 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med eksportrestitutioner for så vidt angår kvægs velfærd under transport i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og afslå at udbetale eksportrestitutionen med hensyn til de dyr, for hvilke direktivets bestemmelser om deres velfærd ikke er blevet overholdt.

---

(1)  EUT C 37 af 13.2.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/5

---

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 30. juni 2011 — Vereniging van Educatieve en Wetenschappelijke Auteurs (VEWA) mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State van België, Belgien)

(Sag C-271/10) (1)

(Direktiv 92/100/EØF - ophavsret og beslægtede rettigheder - offentligt udlån - vederlag til ophavsmænd - rimeligt vederlag)

2011/C 252/07

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State van België

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vereniging van Educatieve en Wetenschappelijke Auteurs (VEWA)

Sagsøgt: Belgische Staat

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State van België — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (nu artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/115/EF af 12. december 2006) — vederlag til ophavsmænd for offentligt udlån — tilstrækkeligt vederlag

Konklusion

Artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 92/100/EØF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlånsrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der indfører en ordning, hvorefter vederlaget til ophavsmændene i tilfælde af offentligt udlån udelukkende beregnes i forhold til antallet af lånere, der er indskrevet ved de offentlige institutioner, på baggrund af et fastsat beløb pr. låner pr. år.

---

(1)  EUT C 234 af 28.8.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/6

---

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-397/10) (1)

(Traktatbrud - artikel 56 TEUF - fri udveksling af tjenesteydelser - nationale retsforskrifter, der underlægger vikarbureauer med hjemsted i andre medlemsstater en række forpligtelser - uberettigede hindringer)

2011/C 252/08

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og I. Rogalski, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 56 TEUF — restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser — nationale retsforskrifter, der underlægger vikarbureauer med hjemsted i andre medlemsstater en række forpligtelser — uberettigede hindringer

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF ved at underlægge vikarbureauer, der udøver deres aktiviteter på regionen Bruxelles-Capitales område, følgende forpligtelser: — at have som eneste selskabsformål at stille arbejdstagere til rådighed, og — at antage en bestemt retlig form.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/6

---

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 15. februar 2011 — Perfetti Van Melle SpA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Cloetta AB, der er retssuccessor efter Cloetta Fazer AB

(Sag C-353/09 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ugyldighedssag - EF-ordmærket CENTER SHOCK - det ældre nationale ordmærke CENTER - undersøgelse af risiko for forveksling)

2011/C 252/09

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Perfetti Van Melle SpA (ved advokaterne P. Perani og P. Pozzi)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Novais Gonçalves, som befuldmægtiget), Cloetta AB, der er retssuccessor efter Cloetta Fazer AB (ved advocate M. Fammler og Rechtsanwälte M. Treis, R. Niebel og E.M. Strobel)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 1. juli 2009 i sag T-16/08, Perfetti Van Melle mod KHIM — Cloetta Fazer, hvorved Retten forkastede et annullationssøgsmål anlagt af indehaveren af EF-ordmærket »CENTER SHOCK« for varer i klasse 30, til prøvelse af afgørelse truffet den 7. november 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 149/2006-4) vedrørende afvisning af en klage over annullationsafdelingens afgørelse, der efterkom en begæring fra indehaveren af de ældre nationale ordmærker »CENTER« og »CLOETTA CENTER« for varer i bl.a. klasse 30 om, at det nævnte mærke erklæres ugyldigt — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Perfetti Van Melle SpA betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 267 af 7.11.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/7

---

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 1. marts 2011 — Claude Chartry mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Liège — Belgien)

(Sag C-457/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 234 EF - undersøgelse af en national regels overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning - national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - krav om tilknytning til EU-retten - Domstolen åbenbart uden kompetence)

2011/C 252/10

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Liège

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Claude Chartry

Sagsøgt: État belge

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Liège — fortolkning af artikel 6 EU og artikel 234 EF — obligatorisk forudgående forelæggelse for Belgiens forfatningsdomstol, foretaget af de nationale retter, i tilfælde af formodet tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder i en national lov — gyldigheden i forhold til fællesskabsretten af reglen med krav om denne forudgående forelæggelse — tilsidesættelse af princippet om retlig prøvelse og ret til forsvar i mangel af retternes beføjelse til at foretage kontrol af, om de nationale bestemmelser er forenelige med den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder — forældelse af opkrævning af skattetilsvar fastsat af skattemyndighederne for »fortjeneste i liberalt erhverv«

Konklusion

Domstolen for Den Europæiske Union har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Tribunal de première instance de Liège har forelagt.

---

(1)  EUT C 37 af 13.2.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/7

---

Domstolens kendelse af 23. marts 2011 — Republikken Estland mod Europa-Kommissionen, Republikken Letland

(Sag C-535/09 P) (1)

(Appel - sukker - bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose bestemmelse for de nye medlemsstater)

2011/C 252/11

Processprog: estisk

Parter

Appellanter: Republikken Estland (ved L. Uibo, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved H. Tserepa-Lacombe og E. Randvere, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved K. Drevina og K. Krasovska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 2. oktober 2009 i sag T-324/05, Estland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for sagsøgerens påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31. maj 2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EUT L 138, s. 3)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Republikken Estland bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

---

(1)  EUT C 63 af 13.3.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/7

---

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 16. maj 2011 — Giampietro Torresan mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Klosterbrauerei Weissenohe GmbH & Co. KG

(Sag C-5/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - ordmærket CANNABIS - ugyldighedssag - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c))

2011/C 252/12

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Giampietro Torresan (ved avvocati G. Recher og R. Munarini)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved O. Montalto, som befuldmægtiget) og Klosterbrauerei Weissenohe GmbH & Co. KG (ved avvocati A. Masetti Zannini de Concina, M. Bucarelli og R. Cartella)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 19. november 2009 i sag T-234/06, Torresan mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et søgsmål til prøvelse af afgørelse truffet den 29. juni 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 517/2005-2) vedrørende en sag om ugyldighed mellem Klosterbrauerei Weissenohe GmbH & Co. KG og Giampietro Torresan

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Giampietro Torresan betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 63 af 13.3.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/8

---

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 24. marts 2011 — Robert Nicolaus Abt m.fl. mod Hypo Real Estate Holding AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)

(Sag C-194/10) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - spørgsmålets relevans - inkompetence)

2011/C 252/13

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht München I

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Robert Nicolaus Abt, Daniela Kalwarowskyj, Mangusta Beteiligungs GmbH, Karsten Trippel, VC-Services GmbH og Henning Hahmann

Sagsøgt: Hypo Real Estate Holding AG

Procesdeltagere: Klaus E.H. Zapf og Inge Jung-Arend

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesarbeitsgericht München I — fortolkning af artikel 297 EF og artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184, s. 17) — frist for indkaldelse til generalforsamling i et børsnoteret selskab — nationale bestemmelser, der ophører med at have virkning ved udløbet af gennemførelsesfristen for direktivet, og som fastsætter en kortere indkaldelsesfrist end minimumsfristen ifølge direktivet — bestemmelse, der kan bringe det ved direktivet foreskrevet formål i alvorlig fare, henset til de nationale bestemmelser, hvorefter visse beslutninger truffet af generalforsamlingen forbliver gyldige, efter at de er indført i handelsregistret, selv om de efterfølgende underkendes som nulliteter efter en retssag

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol er ikke kompetent til at besvare det første præjudicielle spørgsmål forelagt af Landgericht München I.

---

(1)  EUT C 195 af 17.7.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/8

---

Domstolens kendelse af 3. marts 2011 — Centre de Coordination Carrefour SNC mod Europa-Kommissionen

(Sag C-254/10 P) (1)

(Appel - støtteordning til fordel for koordinationscentre etableret i Belgien - betingelserne for, at et annullationssøgsmål kan antages til realitetsbehandling - begrebet »søgsmålsinteresse« - materiel retskraft)

2011/C 252/14

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Centre de Coordination Carrefour SNC (ved avocats X. Clarebout, C. Docclo og M. Pittie)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og J.-P. Keppenne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 18. marts 2010 i sag T-94/08, Centre de Coordination Carrefour mod Kommissionen, hvorved Retten afviste sagsøgerens søgsmål med påstand om Kommissionens beslutning 2008/283/EF af 13.11.2007 om den støtteordning, Belgien har indført for koordinationscentre etableret i Belgien, og om ændring af beslutning 2003/757/EF (EUT 2008 L 90, s. 7) — betingelserne for, at et annullationssøgsmål kan antages til realitetsbehandling — begrebet »søgsmålsinteresse« — materiel retskraft

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Centre de Coordination Carrefour SNC betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 246 af 11.9.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/9

---

Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 30. juni 2011 — Wamo BVBA mod JBC NV og Modemakers Fashion NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Dendermonde — Belgien)

(Sag C-288/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - national lovgivning, der forbyder annoncer med eller som antyder prisnedsættelser)

2011/C 252/15

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van Koophandel te Dendermonde

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wamo BVBA

Sagsøgt: JBC NV og Modemakers Fashion NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van Koophandel te Dendermonde — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EFT L 149, s. 22) — national lovgivning, der forbyder at annoncere med eller antyde prisreduktioner i visse perioder forud for udsalgsperioder i bestemt afgrænsede sektorer

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse, som den i hovedsagen omhandlede, som indeholder et generelt forbud mod at annoncere med eller antyde prisreduktioner i den periode, der går forud for en udsalgsperiode, for så vidt som denne bestemmelse forfølger et formål om beskyttelse af forbrugerne. Det påhviler den forelæggende ret at vurdere, om dette er tilfældet i hovedsagen.

---

(1)  EUT C 246 af 11.9.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/9

---

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 2. marts 2011 — Claro SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Telefónica, S.A.

(Sag C-349/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - afslag på registrering - antagelse af klage til behandling ved appelkammeret - manglende indgivelse af skriftlig begrundelse for klagen - artikel 59 i forordning (EF) nr. 40/94 - regel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95 - appel åbenbart ugrundet)

2011/C 252/16

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Claro SA (ved abogado E. Armijo Chávarri)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget) og Telefónica, S.A.

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 28. april 2010 i sag T-225/09, Claro mod KHIM og Telefónica, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i en sag indledt til prøvelse af afgørelse truffet den 26. februar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1079/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Telefónica, SA og BCP S/A

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Claro SA betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 234 af 28.8.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/9

---

Domstolens kendelse af 31. marts 2011 — EMC Development AB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-367/10 P) (1)

(Appel - aftaler - det europæiske cementmarked - annullationssøgsmål til prøvelse af en beslutning om afvisning af en klage om en harmoniseret standard for cement - proceduren for vedtagelse af standarden - standardens bindende karakter - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2011/C 252/17

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: EMC Development AB (ved avocat W.-N. Schelp)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Bourke, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. maj 2010 i sag T-432/05, EMC Development mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om afvisning af sagsøgerens klage i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 17 over påstået samordnet praksis mellem europæiske producenter af portlandcement, som består i at vedtage en europæisk standard for cement (EN 197-1), der tilsigter at udelukke konkurrerende produkter og teknologier fra markedet

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	EMC Development AB betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 288 af 23.10.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/10

---

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 14. marts 2011 — Ravensburger AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Educa Borras SA

(Sag C-369/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - EF-ordmærket MEMORY - ugyldighedssag - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c))

2011/C 252/18

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Ravensburger AG (ved advokaterne H. Harte-Bavendamm og M. Goldmann)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved D. Botis, som befuldmægtiget, og Educa Borras SA

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 19. maj 2010 i sag T-108/09, Ravensburger mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 8. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (sag R 305/2008-2) om afslag på en klage over annullationsafdelingens afgørelse, hvorved ordmærket »MEMORY« for varer i klasse 9 og 28 blev erklæret ugyldigt i forbindelse med en begæring om ugyldighed indgivet af Educa Borras

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Ravensburger AG betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 260 af 25.9.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/10

---

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 24. marts 2011 — Félix Muñoz Arraiza mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) — Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja

(Sag C-388/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 43, stk. 2, og artikel 44, stk. 1 - ansøgning om EF-ordmærket RIOJAVINA - indsigelse rejst af indehaveren af det ældre kollektive EF-figurmærke RIOJA - afslag på registrering - risiko for forveksling)

2011/C 252/19

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Félix Muñoz Arraiza (ved abogados J. Grimau Muñoz og J. Villamor Muguerza)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget) og Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja (ved abogado J. Martínez De Torre)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. juni 2010 i sag T-138/09, Muñoz Arraiza mod KHIM — Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja (RIOJAVINA), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt til prøvelse af afgørelsen truffet den 29. januar 2009 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 721/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Consejo Regulador de la Denominación de Origen Calificada Rioja og Félix Muñoz Arraiza

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Félix Muñoz Arraiza betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/11

---

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 16. maj 2011 — X Technology Swiss GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-429/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - tegn, der består i en delvis farvning af en vare - farvning i orange af en strømpes tå - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra b))

2011/C 252/20

Processprog: tysk

Parter

Appellant: X Technology Swiss GmbH (ved Rechtsanwälte A. Herbertz og R. Jung)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. juni 2010 i sag T-547/08, X Technology Swiss mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et søgsmål anlagt til prøvelse af den afgørelse, der blev truffet af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 6. oktober 2008, vedrørende afslag på en klage over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere et tegn, der består i en farvning i orange af en strømpes tå, som EF-varemærke for varer i klasse 25 — særpræget ved et tegn, der består i en farvning af en del af en vare

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	X Technology Swiss GmbH betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/11

---

Domstolens kendelse af 31. marts 2011 — Volker Mauerhofer mod Europa-Kommissionen

(Sag C-433/10 P) (1)

(Appel - projekt støttet af Unionen i Bosnien-Herzegovina - kontrakter indgået mellem Kommissionen og et konsortium og mellem Kommissionen og eksperter - Kommissionens tjenestebefaling, hvorved kontrakten med konsortiet ændres - søgsmål med påstand om annullation af tjenestebefalingen indgivet af en af eksperterne - antagelse til realitetsbehandling - erstatningssøgsmål - Unionens erstatningsansvar uden for kontraktforhold - årsagssammenhæng mellem Kommissionens tjenestebefaling og den skade, som eksperten hævder at have lidt)

2011/C 252/21

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Volker Mauerhofer (ved Rechtsanwalt J. Schartmüller)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 29. juni 2010 i sag T-515/08, Mauerhofer mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 9. september 2008 om reduktion af antallet af arbejdsdage, som sagsøgeren havde til at udføre sine opgaver i henhold til en ekspertkontrakt (kontrakt nr. MC/5043/025/001/2008 »Value Chain Mapping Analysis«), som var indgået med den ansvarlige for et i Bosnien-Herzegovina udført projekt i henhold til rammeaftale »EuropeAid/123314/C/SER/multi — parti 5 –«Studier, evalueringer og præstationer på området handel, virksomheder og regional økonomisk integration — ingen anfægtelig retsakt

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Volker Mauerhofer betale sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 301 af 6.11.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/11

---

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 24. juni 2011 — Sagen indledt af projektart Errichtungsgesellschaft mbH, Eva Maria Pepic, Herbert Hilbe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg, Østrig)

(Sag C-476/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - frie kapitalbevægelser - artikel 40 og bilag XII til EØS-aftalen - Fyrstendømmet Liechtensteins statsborgeres erhvervelse af en sekundær bolig beliggende i delstaten Vorarlberg (Østrig) - forhåndsgodkendelsesprocedure - lovlighed)

2011/C 252/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg

Parter i hovedsagen

projektart Errichtungsgesellschaft mbH, Eva Maria Pepic, Herbert Hilbe

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg — fortolkning af artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af traktatens artikel 67 — den omstændighed, at statsborgere i en tredjestat, der er part i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Liechtenstein) erhverver en ejendom, der ikke er helårsbolig, som er beliggende i en af Unionens medlemsstater — den nævnte medlemsstats nationale forordning, der underkaster en sådan erhvervelse en godkendelsesprocedure

Konklusion

Artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der på grundlag af artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af traktatens artikel 67 (ophævet ved Amsterdamtraktaten) forbyder en statsborger i Fyrstendømmet Liechtenstein at erhverve en sekundær bolig beliggende i en medlemsstat i Den Europæiske Union, hvorfor en national myndighed skal se bort fra denne nationale lovgivning.

---

(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/12

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 18. februar 2011 — Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof mod Mohsen Afrasiabi, Behzad Sahabi og Heinz Ulrich Kessel

(Sag C-72/11)

2011/C 252/23

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

Sagsøgte: Mohsen Afrasiabi, Behzad Sahabi og Heinz Ulrich Kessel

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kræver en tilrådighedsstillelse som omhandlet i artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 423/2007 (1), at den økonomiske ressource straks kan anvendes af personen eller enheden på listen til at anskaffe sig pengesummer eller tjenesteydelser? Eller skal artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 423/2007 fortolkes således, at forbuddet mod indirekte at stille en økonomisk ressource til rådighed omfatter leveringen og installeringen af en funktionsdygtig, men endnu ikke brugbar, økonomisk ressource (her: en vakuumovn) til en tredjemand i Iran, der har til hensigt at anvende denne ressource på et senere tidspunkt til at fremstille produkter for en af de juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag IV og V til forordningen?

2)

Skal artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 423/2007 fortolkes således, at der alene kan foreligge omgåelse, hvis gerningsmanden formelt — men kun proforma — tilpasser sine handlinger til forbuddet i artikel 7, stk. 1-3, i forordning (EF) nr. 423/2007, således at disse selv ved den bredeste fortolkning af forbudsbestemmelsen ikke længere er omfattet heraf? Er det derfor udelukket, at en handling både kan være omfattet af forbuddet mod omgåelse og forbuddet mod tilrådighedsstillelse? I bekræftende fald kan en handling, som (endnu) ikke er omfattet af den (direkte) tilrådighedsstillelse, da alligevel være en omgåelse af artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 423/2007? Eller er artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 423/2007 en opsamlingsbestemmelse, hvorunder kan henføres enhver handling, der resulterer i, at en økonomisk ressource stilles til rådighed for en person eller enhed på listen?

3)

Kræver den subjektive betingelse »bevidst og forsætlig« i artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 423/2007 dels en positiv viden om, at formålet med eller følgen af handlingen er en omgåelse af forbuddet mod tilrådighedsstillelse, og derudover endnu et vidererækkende viljeselement, i det mindste i den forstand at gerningsmanden i alt fald samtykkende affinder sig med omgåelsen af forbuddet? Eller skal det også afhænge af gerningsmanden, at forbuddet omgås, således at han altså handler forsætligt? Eller hvis der ikke kræves en bevidst omgåelse, er det da tilstrækkeligt, at gerningsmanden blot anser omgåelse for mulig og samtykkende affinder sig hermed?

---

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 103, s. 1).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/12

---

Appel iværksat den 13. maj 2011 af Longevity Health Products, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 9. marts 2011 i sag T-190/09, Longevity Health Products, Inc. mod KHIM — Performing Science LLC

(Sag C-222/11 P)

2011/C 252/24

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Longevity Health Products, Inc. (ved Rechtsanwalt J. Korab)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Performing Science LLC

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appelsag iværksat af selskabet Longevity Health Products, Inc. fremmes til realitetsbehandling

—	Rettens afgørelse af 9. marts 2011, sag T-190/09, ophæves, og

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Begrænsninger i friheden til at anvende et varemærke kan alene begrundes ud fra offentlighedens interesse, bl.a. for at undgå en eventuel forveksling hos kundekredsen. Dette kan imidlertid udelukkes i det foreliggende tilfælde, da såvel specialister som lægfolk kan skelne mellem varemærkets ordlyd 5 HTP og den systematiske betegnelse for 5-hydroxytryptophan.

Specialister som apotekere og dyrlæger ved, at bare ubetydelige ændringer i udtrykkene for de kemiske klassifikationer eller kemiske formler kan føre til væsentlige forskelle i stoffernes sammensætning. Denne personkreds vil derfor naturligt fortsætte med at anvende den korrekte kemiske betegnelse, der ikke svarer til det omhandlede varemærke.

»Informerede brugere«, det vil sige lægfolk og forbrugere, der har interesse i de pågældende produkter, er ligeledes bekendte med, at betegnelserne for de forskellige stoffers kemiske klassifikationer eventuelt kun udviser ringe forskel, men dog er forbundet med væsentlige forskelle i stoffernes farmakologiske, kemiske og fysiske egenskaber.

Lægfolk, der ikke har nogen interesse i de pågældende produkter, er imidlertid ikke i stand til at fastslå en forbindelse mellem varemærkebetegnelsen 5 HTP og stoffet 5-hydroxytryptophan og kan derfor heller ikke blive vildledes.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/13

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brussel (Belgien) den 20. maj 2011 — RVS Levensverzekeringen NV mod Belgische Staat

(Sag C-243/11)

2011/C 252/25

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RVS Levensverzekeringen NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (1), hvorefter forsikringsaftaler, uden at det foregriber en senere harmonisering, udelukkende er pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, og artikel 50, stk. 3, hvorefter hver medlemsstat med forbehold af senere harmonisering på de forsikringsselskaber, som indgår forpligtelse på dens område, anvender de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter i henhold til stk. 1, til hinder for en national lovgivning som WDRT’s artikel 173 og artikel 175, stk. 3, hvorefter forsikringsaftaler (herunder livsforsikringer) er undergivet en årlig skat, når risikoen befinder sig i Belgien, navnlig når forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl i Belgien, eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, når denne juridiske persons afdeling, som aftalen vedrører, befinder sig i Belgien, uden at forsikringstagerens opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen tages i betragtning?

2)

Er de fællesskabsretlige principper om fjernelse af hindringerne for den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser mellem medlemsstaterne i Fællesskabet, der følger af artikel 49 TEUF og 56 TEUF, til hinder for en national lovgivning som WDRT’s artikel 173 og artikel 175, stk. 3, hvorefter forsikringsaftaler (herunder livsforsikringer) er undergivet en årlig skat, når risikoen befinder sig i Belgien, navnlig når forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl i Belgien, eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, når denne juridiske persons afdeling, som aftalen vedrører, befinder sig i Belgien, uden at forsikringstagerens opholdssted på tidspunktet for indgåelsen af aftalen tages i betragtning?

---

(1)  EFT L 345, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/13

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj (Rumænien) den 23. maj 2011 — straffesag mod Rareș Doralin Nilaș, Gicu Agenor Gânscă, Ana Maria Oprean (født Șchiopu), Sergiu Dan Dascăl, Ionuț Horea Baboș

(Sag C-248/11)

2011/C 252/26

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Cluj

Parter i hovedsagen

Rareș Doralin Nilaș, Gicu Agenor Gânscă, Ana Maria Oprean (født Șchiopu), Sergiu Dan Dascăl, Ionuț Horea Baboș

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 4, stk. (1, punkt) 14, og artikel 9-14 i direktiv 2004/39/EF (1) fortolkes således, at bestemmelserne finder anvendelse på både det primære værdipapirmarked, som har opnået tilladelse af CNVM (Comisia Națională a Valorilor Mobiliare (National Kommission for Værdipapirer)), og det sekundære værdipapirmarked, der allerede i 2005 blev optaget i det førstnævnte, men som fortsat efter sammenlægningen er blevet vurderet særskilt fra det regulerede marked, uden at der er sket nogen afklaring af markedets juridiske karakter?

2)	Skal bestemmelserne i artikel 4, stk. (1, punkt) 14, i direktiv 2004/39/EF fortolkes således, at handelssystemer, som ikke overholder bestemmelserne i MiFiD-direktivets afsnit III, ikke henhører under begrebet »reguleret marked«?

3)

Skal bestemmelserne i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF fortolkes således, at et marked — som ikke er blevet anmeldt af en national myndighed, som har ansvaret herfor, og som ikke er optaget på listen over regulerede markeder — ikke er underkastet den retlige ramme, som finder anvendelse på de regulerede markeder, i særdeleshed hvad angår bestemmelser mod markedsmisbrug inden for rammerne af direktiv 2003/6/EF?

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145, s. 1).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/14

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 26. maj 2011 — DTZ Zadelhoff vof mod Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-259/11)

2011/C 252/27

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DTZ Zadelhoff vof

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5), fortolkes således (1), at transaktioner som de af afgiftsskyldneren udførte, der i det væsentlige vedrører de af de omhandlede selskaber ejede faste ejendomme og den (indirekte) overdragelse deraf, er omfattet af bestemmelsen, blot fordi disse transaktioner var rettet mod overdragelsen af aktier i selskaber og førte til dette resultat?

2)

Finder den i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5), andet led, foreskrevne undtagelse fra afgiftsfritagelsen også anvendelse, når medlemsstaten ikke har gjort brug af den i direktivets artikel 5, stk. 3, litra c), indeholdte mulighed for at anse andele og aktier som materielle goder, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom?

3)

Hvis de foregående spørgsmål besvares bekræftende: Omfatter de ovennævnte andele og aktier også aktier i et selskab, som direkte eller indirekte (via datter- eller datter-datterselskaber) ejer fast ejendom, uafhængigt af, om selskabet driver denne faste ejendom eller benytter den inden for rammerne af anden virksomhed?

---

(1)  Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/14

---

Appel iværksat den 6. juni 2011 af Densmore Ronald Dover til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-149/09, Densmore Ronald Dover mod Europa-Parlamentet

(Sag C-278/11 P)

2011/C 252/28

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Densmore Ronald Dover (ved D. Vaughan, QC, barrister M. Lester og solicitor R. Collard)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	De anfægtede dele af Rettens dom i sag T-149/09 ophæves.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres i det hele.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale appellantens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første fandt Retten urigtigt, at Parlamentet opfyldte sin pligt til at give en tilstrækkelig begrundelse for at søge tilbagebetaling af et beløb på GBP 345 289,00 i den anfægtede afgørelses punkt 24 og 25. Appellanten kunne ikke af den anfægtede afgørelses punkt 24 og 25 eller andre steder gøre sig bekendt med grunden til, at han blev pålagt at tilbagebetale disse beløb, således at kan kunne få prøvet begrundelsen ved domstolene eller således, at domstolene beehørigt kunne revidere denne begrundelse.

For det andet fandt Retten urigtigt, at Parlamentet havde tilstrækkeligt grundlag for at kræve tilbagebetaling af GBP 345 289,00 under henvisning til, at beløbet var blevet udbetalt »uretmæssigt« i henhold til artikel 14 i OGM-regulativet.

a)

Europa-Parlamentet forklarede intet i den anfægtede afgørelse, hvorfor man fandt, at de mange dokumenter, som appellanten havde fremlagt, ikke godtgjorde, at de poster, der var angivet i punkt 25, blev anvendt i overensstemmelse med OGM-regulativet, eller for, i hvilken henseende Europa-Parlamentet anså dem for urigtigt påberåbt i henhold til artikel 14 i OGM-regulativet eller for brugt forkert eller brugt til ulovlige formål.

b)

Appellanten havde rent faktisk redegjort for hver enkelt post i den anfægtede afgørelses punkt 25 og tillige anført, at hver enkelt post var afholdt fuldstændigt og præcist for alene at dække de omkostninger, der følger af ansættelsen eller af involveringen af MP Holdings som tjenesteyder. Appellanten havde fremskaffet omfattende dokumentation for at godtgøre, at betalingerne til MP Holdings rent faktisk blev anvendt til artikel 14-formål. Den dokumentation, som appellanten fremskaffede, oversteg langt omfanget af de dokumenter, som appellanten var pligtig at opbevare og fremlægge på ethvert relevant tidspunkt, navnlig dokumenter vedrørende appellantens første mandat. Denne dokumentation godtgjorde, at alle udgifter blev afholdt fuldt ud og udelukkende til parlamentariske assistanceydelser til appellanten. Europa-Parlamentet stillede særdeles byrdefulde krav til appellanten til fremskaffelse af dokumentation for, at alle omkostninger helt tilbage til 1999 var berettigede. Dette var ikke krav, der forelå på det tidspunkt, hvor udgifterne blev afholdt og har aldrig været forudsætning for godtgørelse i henhold til artikel 14 i OGM-regulativet.

For det tredje fandt Retten urigtigt, at Parlamentets uberettigede henvisning til en påstået »interessekonflikt« ikke skulle medføre annullation af den anfægtede afgørelse i det hele. Retten fastslog korrekt, at Parlamentet ikke kunne påberåbe sig en påstået interessekonflikt for at berettige et krav om tilbagebetaling af godtgørelsen af udgifter til parlamentarisk assistance. Eftersom Parlamentet udtrykkeligt og principielt henviste sig til denne grund for at berettige den anfægtede afgørelse i det hele, burde Rettens resultat være blevet, at den anfægtede afgørelse skulle annulleres i det hele.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/15

---

Sag anlagt den 6. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-281/11)

2011/C 252/29

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Pignataro-Nolin og M. Owsiany-Hornung, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, idet den ikke har gennemført eller korrekt gennemført artikel 2, litra a), b), d), e) og f), artikel 3, stk. 3, artikel 4, stk. 3, artikel 6-8, artikel 9, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 18, stk. 1, andet afsnit, artikel 18, stk. 3 og 4, samt bilag V, del A, fjerde led, del B, første led, og del C, første led, til det nævnte direktiv.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at Republikken Polen ikke har gennemført definitionerne »mikroorganisme«, »genetisk modificeret mikroorganisme« (GMM), »uheld« og »bruger« i artikel 2, henholdsvis litra a), b), d) og e), i direktiv 2009/41 på korrekt vis i polsk ret. Efter Kommissionens opfattelse foreligger der endvidere en tilsidesættelse derved, at polsk ret ikke omfatter en definition af »anmeldelse«, som omhandlet i direktivets artikel 2, litra f).

Endvidere er direktivets artikel 3, stk. 3, artikel 6-8, artikel 9, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 18, stk. 1, andet afsnit, artikel 18, stk. 3 og 4, samt bestemmelserne i bilag V, del B, første led, og del C, første led, til direktiv 2009/41 ikke blevet gennemført i polsk ret.

Det er Kommissionens opfattelse, at artikel 4, stk. 3, i direktiv 2009/41 er blevet gennemført ukorrekt, idet klasse 1 ifølge polsk ret alene omfatter aktiviteter, som ikke indebærer nogen risiko, mens direktivet også omfatter aktiviteter, der indebærer en ubetydelig risiko.

Kommissionen har endvidere anført, at Republikken Polen ikke har gennemført artikel 10, stk. 3, i direktiv 2009/41 korrekt, idet den har begrænset muligheden for at fastsætte yderligere vilkår for indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer til situationer, hvor beskyttelsen af menneskers sundhed eller miljøet kræver det, mens artikel 10, stk. 3, i direktiv 2009/41 ikke omhandler en sådan begrænsning.

Endvidere er artikel 10, stk. 4, i direktiv 2009/41 ikke blevet gennemført korrekt i national ret, idet denne fastsætter en frist på 30 dage, som ikke er omhandlet i direktivet.

Endelig har Kommissionen gjort gældende, at de polske myndigheder ikke fuldt ud har gennemført bilag V, del A, fjerde led, til direktiv 2009/41.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/16

---

Appel iværksat den 8. juni 2011 af Mitteldeutsche Flughafen AG, Flughafen Leipzig/Halle GmbH. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i de forenede sager T-443/08 og T-455/08, Freistaat Sachsen m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-288/11 P)

2011/C 252/30

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Mitteldeutsche Flughafen AG, Flughafen Leipzig/Halle GmbH. (ved Rechtsanwälte M. Núñez-Müller og J. Dammann)

De andre parter i appelsagen: Freistaat Sachsen, Land Sachsen-Anhalt, Forbundsrepublikken Tyskland, Arbeitsgemeinschaft Deutscher Verkehrsflughäfen e.V. (ADV), Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Punkt 4 i den appellerede doms domskonklusionen, hvorefter Europa-Kommissionen i øvrigt frifindes i sag T-455/08 og den hertil hørende afgørelse vedrørende sagens omkostninger i punkt 6, ophæves.

—

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, og appellanterne gives tillige medhold i søgsmålet i sag T-455/08, for så vidt som der ved søgsmålet er nedlagt påstand om annullation af den anfægtede beslutning i det omfang, at Kommissionen i beslutningen har fastslået, at den af Tyskland tildelte kapitaltilførsel til anlæggelse af en ny sydlig start- og landingsbane og de tilhørende lufthavnsfaciliteter i Leipzig/Halle Lufthavn udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF (tidligere artikel 87, stk. 1, EF).

—	Kommissionen tilpligtes at betale såvel omkostningerne i appelsagen som — som supplement til punkt 7 i den anfægtede domskonklusion — de omkostninger, der er opstået i første instans i sag T-455/08.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel vedrører Rettens dom, hvorved Kommissionen blev frifundet for appellanternes påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/948/EF af 23. juli 2008 om Tysklands foranstaltninger til fordel for DHL og Leipzig/Halle Lufthavn.

Appellen er indholdsmæssigt begrænset. Punkt 3 i domskonklusionen, hvorved Retten delvis har ophævet den anfægtede beslutnings artikel 1, anfægtes ikke med appellen. Derimod anfægtes udelukkende punkt 4, hvorved Retten »i øvrigt« har frifundet Kommissionen. Dermed anfægtes endvidere ikke den i den anfægtede beslutnings artikel 1, andet punktum, meddelte godkendelse i henhold til artikel 107, stk. 3, TEUF. Derimod anfægtes kvalificeringen af de omtvistede finansieringsforanstaltninger som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Appellanterne har anført følgende anbringender til støtte for appellen:

Den appellerede dom er strid med artikel 107, stk. 1, TEUF. I modsætning til Rettens opfattelse er Flughafen Leipzig/Halle GmbH ikke en virksomhed som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF med hensyn til de omtvistede infrastrukturomkostninger og finansieringen heraf. Etablering af regional lufthavnsinfrastruktur er ikke en økonomisk virksomhed. Følgelig finder bestemmelserne om støtte ikke anvendelse på det foreliggende tilfælde.

Den appellerede dom er endvidere i strid med forbuddet mod retsreglers tilbagevirkende kraft, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Kommissionen har i den anfægtede beslutning anvendt meddelelse om EF-retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne, af 9. december 2005 med tilbagevirkende kraft på de infrastrukturforanstaltninger, der allerede var besluttet den 4. november 2004. Retten har afvist denne anvendelse med tilbagevirkende kraft af de såkaldte 2005-retningslinjer og opretholder dermed den af Kommissionen skabte retstilstand, der er i strid hermed, og som er saglig ukorrekt, under tilsidesættelse af de ovenfor anførte principper. Retten underkender endvidere den fortsatte gyldighed af de såkaldte luftfartsretningslinjer fra 1994, hvorefter den statslige finansiering af lufthavnsinfrastruktur er en generel foranstaltning og dermed ikke er undergivet kontrol af støtte.

Den appellerede dom er ligeledes i strid med artikel 1, litra b), punkt v), henholdsvis artikel 17 og 18 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 93 EF (1), eftersom Retten ikke har anvendt bestemmelserne i ovennævnte forordning om eksisterende støtte på den kapitaltilførsel fra 4. november 2004, som Retten har betegnet som statsstøtte.

Den appellerede dom er endelig i strid med kompetencefordelingen i TEUF. Retten tilsidesætter primærretten med sin fortolkning af virksomhedsbegrebet i artikel 107 TEUF, idet den undergiver medlemsstatslige foranstaltninger, der reelt ikke er omfattet af bestemmelserne om støtte, en kontrol af støtte.

Endelig er det appellanternes opfattelse, at den appellerede dom ligeledes er i strid med pligten til at begrunde en dom, der følger af artikel 81 i Rettens procesreglement, idet dommen er mangelfuldt begrundet.

---

(1)  EFT L 83, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/17

---

Appel iværksat den 9. juni 2011 af Legris Industries SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-376/06, Legris Industries mod Kommissionen

(Sag C-289/11 P)

2011/C 252/31

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Legris Industries SA (ved advokaterne A. Wachsmann og S. Thibault)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt — ophæves Rettens dom 24. marts 2011 i sag T-376/06, Legris Industries mod Europa-Kommissionen, i sin helhed på grundlag af artikel 256 TEUF og artikel 56 i Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, — og der gives medhold i de påstande, som Legris Industries SA har nedlagt i sagen i første instans for Retten. — Følgelig — annulleres Europa-Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Tilslutningsrør), i det omfang den vedrører Legris Industries SA, og de grunde, beslutningens dispositive del er støttet på, for så vidt som beslutningen pålægger Legris Industries SA en bøde på grund af den omstændighed, at Legris Industries SA holdes ansvarlig for de kritiserede handlinger, der er foretaget af Comap; — og det tages til efterretning, at Legis Industries SA på egne vegne tilslutter sig alle Comaps skriftlige indlæg, påstande og anbringender mod Europa-Kommissionens nævnte beslutning.

—

Subsidiært annulleres den bøde på 46,8 mio. EUR, som ved artikel 2 g) i Europa-Kommissionens nævnte beslutning er pålagt Legris Industries SA, heraf 18,56 mio. EUR solidarisk med Comap, i henhold til artikel 261 TEUF, eller bøden på 46,8 mio. EUR nedsættes til et passende beløb i henhold til artikel 261 TEUF.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale samtlige sagens omkostninger, herunder de omkostninger, som Legris Industries SA har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført fire anbringender til støtte for klagen.

Med det første anbringende hævder Legris Industries, at retten til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol er tilsidesat, for så vidt som Rettens prøvelse af den beslutning, der er truffet af Kommissionen, som er en institution, der både har undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, er begrænset til åbenbare retlige og faktuelle fejl, uden at der er udøvet en fuld prøvelsesret i form af en fuldstændig fornyet prøvelse af sagens faktiske omstændigheder og særligt af de fremlagte beviser.

Med det andet anbringende, som har tre led, påberåber appellanten sig en tilsidesættelse af de principper, der er afgørende for, at et moderselskab holdes ansvarlig for en overtrædelse af artikel 101 TEUF, der er foretaget af dets datterselskab. Først gør appellanten med det første led gældende, at den anlagte de facto uimodsigelige formodning for, at selskabet er ansvarligt for de handlinger, der er foretaget af dets datterselskab, Comap, er uforenelig med EU-retten i betragtning af den repressive karakter af den sanktion, som selskabet er blevet pålagt. Med det andet led hævder appellanten, at den omstændighed, at der er anlagt en de facto uimodsigelig formodning for, at selskabet er ansvarligt, skyldes, at Retten har afvist selskabets argumenter med en utilstrækkelig og modstridende begrundelse. Endelig påberåber appellanten sig med det tredje led, at der er sket tilsidesættelse af den retspraksis, hvorved en formodning om ansvar for finansielle holdingselskaber uden driftsaktiviteter afvises, og af princippet om ligebehandling og om beskyttelse af den berettigede forventning.

Med det tredje anbringende anfører moderselskabet, at der er sket tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, om personligt ansvar og om individuelle straffe som følge af, at Retten har afvist at lade det komme appellanten til gode, at selskabets datterselskab, Comap, havde gjort et anbringende om annullation af den anfægtede beslutning gældende, idet Retten holdt appellanten ansvarlig for den adfærd, som blev tillagt Comap.

Endelig anmoder appellanten med det fjerde og sidste anbringende Domstolen om at drage konsekvenserne af en eventuel ophævelse af dommen Comap mod Kommissionen på grundlag af de anbringender, som Comap har anført i sin klage, i forhold til appellanten.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/18

---

Appel iværksat den 9. juni 2011 af Comap SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-377/06, Comap mod Kommissionen

(Sag C-290/11 P)

2011/C 252/32

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Comap SA (ved advokaterne A. Wachsmann og S. de Guigné)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Principalt — ophæves Rettens dom af 24. marts 2011 i sag T-377/06, Comap mod Europa-Kommissionen, i sin helhed på grundlag af artikel 256 TEUF og artikel 56 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, — og der gives medhold i de påstande, som Comap SA har nedlagt i sagen i første instans for Retten. — Følgelig — annulleres Europa-Kommissionens beslutning K(2006) 4180 af 20. september 2006 om en procedure efter artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F-1/38.121 — Tilslutningsrør), i det omfang den vedrører Comap SA, og de grunde, beslutningens dispositive del er støttet på, for så vidt som beslutningen pålægger Comap SA en bøde.

—	Subsidiært annulleres den bøde på 18,56 mio. EUR, som ved artikel 2 g) i Europa-Kommissionens nævnte beslutning er pålagt Comap SA, i henhold til artikel 261 TEUF, eller bøden nedsættes til et passende beløb i henhold til artikel 261 TEUF.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale samtlige sagens omkostninger, herunder de omkostninger, som Comap SA har afholdt i forbindelse med sagen for Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført fire anbringender til støtte for klagen.

Med det første anbringende hævder Comap, at retten til rettergang for en uafhængig og upartisk domstol er tilsidesat, for så vidt som Rettens prøvelse af den beslutning, der er truffet af Kommissionen, som er en institution, der både har undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, er begrænset til åbenbare retlige og faktuelle fejl, uden at der er udøvet en fuld prøvelsesret i form af en fuldstændig fornyet prøvelse af sagens faktiske omstændigheder og særligt af de fremlagte beviser.

Med det andet anbringende foreholder appellanten Retten, at den i modsætning til appellanten har anlagt en for restriktiv opfattelse af begrebet »offentlig afstandtagen«, som er i strid med det princip om streng fortolkning af strafferetten, der er fastsat i EMRK’s artikel 7, stk. 1, hvoraf følger, at »strafferetten ikke må fortolkes udvidende eller til skade for den tiltalte«. Denne opfattelse tilsidesætter ligeledes princippet om, at tvivlen skal komme den virksomhed, som en beslutning er stilet til, til gode, hvilket gør sig gældende i forbindelse med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Med det tredje anbringende påberåber Comap sig en urigtig gengivelse af flere beviser, hvilket har ført til en urigtig juridisk kvalificering af en vis bilateral kontakt mellem appellanten og en af dennes konkurrenter efter Kommissionens kontrolbesøg.

Endelig foreholder appellanten med det fjerde og sidste anbringende Retten, at den har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den har vurderet, at Kommissionen i tilstrækkelig grad havde godtgjort Comaps deltagelse i en samlet og vedvarende overtrædelse efter marts 2001.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/18

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 9. juni 2011 — Staatssecretaris van Financiën mod TNT Freight Management (Amsterdam) BV

(Sag C-291/11)

2011/C 252/33

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën

Sagsøgt: TNT Freight Management (Amsterdam) BV

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelse 1, litra g), til kapitel 30 i det harmoniserede system, sammenholdt med bestemmelse 1, litra b), til kapitel 35 i det harmoniserede system, fortolkes således, at et blodalbumin er fremstillet til terapeutisk eller profylaktisk brug i denne bestemmelses forstand, når det ikke selv har nogen terapeutisk eller profylaktisk virkning, men dog er fremstillet med henblik på tilberedninger af produkter med terapeutisk og profylaktisk virkning, ved hvis fremstilling det ikke kan undværes, og som kun kan anvendes til dette formål?

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/19

---

Appel iværksat den 9. juni 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 29. marts 2011 i sag T-33/09, Den Portugisiske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-292/11 P)

2011/C 252/34

Processprog: portugisisk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved P. Hetsch, P. Costa de Oliveira og M. Heller, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Den Portugisiske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 29. marts 2011 i sag T-33/09, Den Portugisiske Republik mod Europa-Kommissionen, ophæves.

—	Der træffes afgørelse vedrørende de spørgsmål, der er genstand for denne appel, og som var genstand for den ved Retten anlagte sag, og Den Portugisiske Republiks påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 25. november 2008 om inddrivelse af en tvangsbøde, afvises.

—	Den Portugisiske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Kommissionen har afholdt såvel i første instans som i denne sag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Retten begik en retlig fejl i), idet den hverken fortolkede Kommissionens beføjelser ved fuldbyrdelsen af Domstolens domme vedrørende anvendelsen af artikel 260, stk. 2, TEUF eller sine egne beføjelser til at kontrollere Kommissionens aktiviteter korrekt, ii) da den med støtte i en delvis gennemgang af konklusionerne i Domstolens dom af 2004 i den anfægtede beslutning konkluderede, at der forelå traktatbrud, og hvorved den tilsidesatte artikel 260, stk. 2, TEUF. Desuden er Rettens dom under alle omstændigheder behæftet med en retlig fejl, eftersom Retten har tilsidesat forpligtelsen til begrundelse, da den på et retligt utilstrækkeligt og selvmodsigende grundlag konkluderede, at Kommissionen havde overskredet grænserne for traktatbrud, således som dette er blevet fastslået af Domstolen.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/19

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione (Italien) den 9. juni 2011 — Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate mod Elsacom N.V.

(Sag C-294/11)

2011/C 252/35

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Ministero dell’Economia e delle Finanze og Agenzia delle Entrate

Sagsøgt: Elsacom N.V.

Præjudicielt spørgsmål

Er seks-månedersfristen fra udgangen af det kalenderår, i hvilket merværdiafgiften blev pålagt, inden for hvilken afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, skal indgive en ansøgning om tilbagebetaling af denne afgift — som foreskrevet i artikel 7, stk. 1, første afsnit, in fine, i Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 (1) — en præceptiv frist, det vil sige, en frist, der, hvis den ikke overholdes, resulterer i, at retten til tilbagebetaling fortabes?

---

(1)  EFT L 331, s. 11.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/19

---

Sag anlagt den 14. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-296/11)

2011/C 252/36

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Soulay og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den anvender særordningen for rejsebureauer på levering af tjenesteydelser til andre end rejsende (navnlig til andre rejsebureauer).

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har påberåbt sig et enkelt anbringende til støtte for søgsmålet vedrørende urigtig anvendelse af særordningen for rejsebureauer på levering af tjenesteydelser til andre end rejsende. Kommissionen har i den forbindelse anført, at denne ordning alene finder anvendelse, når rejseydelser sælges til rejsende. Derimod finder ordningen ikke anvendelse på ydelser, der leveres af rejsebureauer til andre rejsebureauer eller til personer, der organiserer turistrejser. Under hensyntagen til ordlyden af bestemmelserne i lov om skatter og afgifter, der henviser til udtrykket »kunde« frem for udtrykket »rejsende«, tager sagsøgte udgangspunkt i »kunde« og anvender dermed særordningen for rejsebureauer i for vidt omfang.

Kommissionen har desuden afvist det standpunkt, som de franske myndigheder har indtaget, hvorefter den franske lovgivning er bedre egnet til at opnå de formål, der forfølges med særordningen, dvs. en forenkling af rejsebureauernes administration, og at momsprovenuet tilfalder den medlemsstat, hvor det endelige forbrug af hver tjenesteydelse finder sted.

---

(1)  EUT L 347, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/20

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 17. juni 2011 — ZZ mod Secretary of State for the Home Department

(Sag C-300/11)

2011/C 252/37

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ZZ

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Præjudicielt spørgsmål

Kræver princippet om effektiv domstolsbeskyttelse i artikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/38 (1), således som fortolket i lyset af artikel 346, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at en ret, der behandler en appel iværksat til prøvelse af en afgørelse, hvorved en EU-borger forbydes indrejse i en medlemsstat under hensyn til den offentlige orden og den offentlige sikkerhed i henhold til kapitel VI i direktiv 2004/38, skal sikre, at den berørte EU-borger oplyses om det væsentligste indhold af begrundelsen mod ham, uanset det forhold, at medlemsstatens myndigheder og den relevante nationale ret på baggrund af de samlede beviser mod EU-borgeren, som myndighederne i medlemsstaten har støttet sig til, konkluderer, at meddelelse af det væsentligste indhold af begrundelsen mod ham vil være i strid med hensynet til statens sikkerhed?

---

(1)  Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/20

---

Sag anlagt den 16. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-301/11)

2011/C 252/38

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herunder navnlig artikel 49, idet det har udstedt og opretholdt artikel 3.60 og artikel 3.61 i Wet inkomstenbelasting af 2001 (den nederlandske lov om indkomstskat) såvel som artikel 15c og artikel 15d i Wet Vennootschapsbelasting af 1969 (den nederlandske selskabsskattelov), i sin nuværende affattelse.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge Kommissionen udgør beskatning af ikke realiserede avancer på værdipapirer, i tilfælde af flytning af en virksomhed eller en del af en virksomhed til en anden medlemsstat eller overflytning af en virksomheds hovedkontor eller dens faste driftssted til en anden medlemsstat, en hindring for etableringsfriheden, som er uforenelig med artikel 49 TEUF.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/20

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. juni 2011 — Rosanna Valenza mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-302/11)

2011/C 252/39

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Cconsiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rosanna Valenza

Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Præjudicielle spørgsmål

a)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF (1) om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for den nationale lovgivning om stabilisering af de midlertidigt ansatte (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006), der har hjemlet direkte tidsubegrænset ansættelse som undtagelse til reglen om offentlig udvælgelsesprøve, men med nulstilling af ancienniteten opnået under den tidsbegrænsede ansættelse, eller er anciennitetstabet, som den nationale lovgiver har indført, derimod omfattet af undtagelsen »objektive forhold«, som ligger i kravet om at undgå, at personer, der er midlertidigt ansat, indplaceres til skade for de arbejdstagere, der allerede er fastansat, hvilket ville blive resultatet, såfremt de midlertidigt ansatte personer bevarede deres anciennitet?

b)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for en national lovgivning, der med anerkendelse af den optjente anciennitet i et tidsbegrænset arbejdsforhold fastsætter, at den tidsbegrænsede kontrakt afsluttes, og at der indgås en ny kontrakt uden tidsbegrænsning, som er forskellig fra den tidligere, og uden bevarelse af den optjente anciennitet (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006)?

---

(1)  EFT L 175, s. 43.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/21

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. juni 2011 — Maria Laura Altavista mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-303/11)

2011/C 252/40

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Cconsiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maria Laura Altavista

Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Præjudicielle spørgsmål

a)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF (1) om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for den nationale lovgivning om stabilisering af de midlertidigt ansatte (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006), der har hjemlet direkte tidsubegrænset ansættelse som undtagelse til reglen om offentlig udvælgelsesprøve, men med nulstilling af ancienniteten opnået under den tidsbegrænsede ansættelse, eller er anciennitetstabet, som den nationale lovgiver har indført, derimod omfattet af undtagelsen »objektive forhold«, som ligger i kravet om at undgå, at personer, der er midlertidigt ansat, indplaceres til skade for de arbejdstagere, der allerede er fastansat, hvilket ville blive resultatet, såfremt de midlertidigt ansatte personer bevarede deres anciennitet?

b)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for en national lovgivning, der med anerkendelse af den optjente anciennitet i et tidsbegrænset arbejdsforhold fastsætter, at den tidsbegrænsede kontrakt afsluttes, og at der indgås en ny kontrakt uden tidsbegrænsning, som er forskellig fra den tidligere, og uden bevarelse af den optjente anciennitet (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006)?

---

(1)  EFT L 175, s. 43.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/22

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. juni 2011 — Rosanna Valenza mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-304/11)

2011/C 252/41

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Cconsiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Rosanna Valenza

Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Præjudicielle spørgsmål

a)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF (1) om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for den nationale lovgivning om stabilisering af de midlertidigt ansatte (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006), der har hjemlet direkte tidsubegrænset ansættelse som undtagelse til reglen om offentlig udvælgelsesprøve, men med nulstilling af ancienniteten opnået under den tidsbegrænsede ansættelse, eller er anciennitetstabet, som den nationale lovgiver har indført, derimod omfattet af undtagelsen »objektive forhold«, som ligger i kravet om at undgå, at personer, der er midlertidigt ansat, indplaceres til skade for de arbejdstagere, der allerede er fastansat, hvilket ville blive resultatet, såfremt de midlertidigt ansatte personer bevarede deres anciennitet?

b)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for en national lovgivning, der med anerkendelse af den optjente anciennitet i et tidsbegrænset arbejdsforhold fastsætter, at den tidsbegrænsede kontrakt afsluttes, og at der indgås en ny kontrakt uden tidsbegrænsning, som er forskellig fra den tidligere, og uden bevarelse af den optjente anciennitet (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006)?

---

(1)  EFT L 175, s. 43.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/22

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 17. juni 2011 — Laura Marsella, Simonetta Schettini og Sabrina Tomassini mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

(Sag C-305/11)

2011/C 252/42

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Cconsiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Laura Marsella, Simonetta Schettini og Sabrina Tomassini

Sagsøgt: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Præjudicielle spørgsmål

a)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF (1), om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for den nationale lovgivning om stabilisering af de midlertidigt ansatte (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006), der har hjemlet direkte tidsubegrænset ansættelse som undtagelse til reglen om offentlig udvælgelsesprøve, men med nulstilling af ancienniteten opnået under den tidsbegrænsede ansættelse, eller er anciennitetstabet, som den nationale lovgiver har indført, derimod omfattet af undtagelsen »objektive forhold«, som ligger i kravet om at undgå, at personer, der er midlertidigt ansat, indplaceres til skade for de arbejdstagere, der allerede er fastansat, hvilket ville blive resultatet, såfremt de midlertidigt ansatte personer bevarede deres anciennitet?

b)

Er forskriften i § 4, stk. 4, i bilaget til direktiv 1999/70/EF om, at »(b)estemmelser, hvorefter der ved særlige ansættelsesvilkår kræves tilbagelagt en bestemt tjenesteperiode, skal være de samme for personer med tidsbegrænset ansættelse som for fastansatte, medmindre kravet om en forskellig ansættelsesperiode er begrundet i objektive forhold« sammenholdt med § 5, som tidligere fortolket af Domstolen — hvorefter de italienske bestemmelser om, at det ved offentlig ansættelse er forbudt at konvertere den tidsbegrænsede arbejdskontrakt til en tidsubegrænset arbejdskontrakt, er lovlige — til hinder for en national lovgivning, der med anerkendelse af den optjente anciennitet i et tidsbegrænset arbejdsforhold fastsætter, at den tidsbegrænsede kontrakt afsluttes, og at der indgås en ny kontrakt uden tidsbegrænsning, som er forskellig fra den tidligere, og uden bevarelse af den optjente anciennitet (artikel 1, stk. 519, i lov nr. 296/2006)?

---

(1)  EFT L 175, s. 43.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/23

---

Sag anlagt den 17. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Finland

(Sag C-309/11)

2011/C 252/43

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved I. Koskinen og L. Lozano Palacios som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den har anvendt den i § 80 i Arvonlisäverolaki (lov om merværdiafgift) (1501/1993) indeholdte særordning for rejsebureauer på salg af rejseydelser til andre personer end rejsende

—	Republikken Finland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge bestemmelserne i momsdirektiv 2006/112/EF finder den særlige ordning for rejsebureauer alene anvendelse ved salg af rejseydelser til rejsende. Derimod udgør det en tilsidesættelse af momsdirektivet, når Republikken Finland ligeledes anvender særordningen for rejsebureauer på rejseydelser, som rejsebureauerne udfører for hinanden eller for en person, der organiserer turistrejser.

---

(1)  EUT L 347, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/23

---

Sag anlagt den 21. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-313/11)

2011/C 252/44

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Bianchi og A. Szmytkowska, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 5, artikel 19, 20 og 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), idet den har indført et forbud mod fremstilling, markedsføring og anvendelse af genetisk modificerede foderstoffer samt anvendelse af bestemte genetisk modificerede organismer som foderstof i Polen.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen gør gældende, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordning nr. 1829/2003, idet den har vedtaget en national foderstoflov, der forbyder fremstilling, markedsføring og anvendelse af genetisk modificerede foderstoffer samt anvendelse af bestemte genetisk modificerede organismer (GMO) som foderstof i Polen. Efter vedtagelsen af denne forordning, der indebærer en fuldstændig harmonisering på området for tilladelser til GMO-foderstoffer på unionsplan, kan Polen ikke vedtage nogen retsforskrifter, der på dens område forbyder markedsføring, anvendelse og fremstilling af produkter, der er omfattet af sådanne tilladelser. Polen har særligt tilsidesat følgende bestemmelser:

—

Artikel 16, stk. 5, i forordning nr. 1829/2003, hvorefter tilladelse til markedsføring, anvendelse eller fremstilling med henblik på anvendelse som foderstof af bestemte GMO, af foderstoffer, der indeholder eller består af GMO, samt af foderstoffer, der fremstilles af GMO, alene kan imødekommes, afslås, forlænges, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes af de i forordningen nævnte grunde og under overholdelse af de deri fastsatte procedurer.

—	Forordningens artikel 19, der fastsætter, at Kommissionen er ansvarlig for meddelelse af tilladelsen.

—	Forordningens artikel 20, hvorefter produkter, der er lovligt markedsført allerede inden ikrafttrædelsen af forordning nr. 1829/2003, skal anses for at have en tilladelse i henhold til denne forordning.

—	Forordningens artikel 34 (en klausul om beskyttelsesforanstaltninger), der henset til den fuldstændige harmonisering på det foreliggende område udgør den eneste mulighed for vedtagelse af beredskabsforanstaltninger til at suspendere eller ændre en meddelt tilladelse.

I den forbindelse er det ikke relevant, at ikrafttrædelsen af det omtvistede forbud i national ret er blevet udskudt, idet allerede lovgivers vedtagelse af de omtvistede bestemmelser, der ikke er forenelige med EU-retten, og disses offentliggørelse udgør en tilsidesættelse af Republikken Polens forpligtelser i henhold til den nævnte forordning.

---

(1)  EUT L 268, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/24

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad — Varna (Bulgarien) den 27. juni 2011 — Digitalnet OOD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsa Varna

(Sag C-320/11)

2011/C 252/45

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen Sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Digitalnet OOD

Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsa Varna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvad forstås ved begrebet »internet« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

2)

Hvad forstås ved begrebet »modem« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 (org. s. 17) af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

3)

Hvad forstås ved begreberne »modulation« og »demodulation« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

4)	Hvilken af apparat set-topboks TF6100DCC’s funktioner er den relevante funktion (hovedfunktion), hvorefter apparatet skal tariferes: modtagelse af fjernsynssignaler eller anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet?

5)

For det tilfælde, at apparat set-topboks TF6100DCC’s relevante funktion (hovedfunktion) er anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet, er den form for modulation og demodulation, som modemet bevirker, eller arten af det anvendte modem da relevant for toldtariferingen, eller er det tilstrækkeligt, at der via modemet etableres en adgang til internettet?

6)	I hvilken underposition og i hvilken kode skal et apparat, der er i overensstemmelse med beskrivelsen af apparat TF6100DCC, tariferes?

7)

For det tilfælde, at set-topboks TF6100DCC skal tariferes i underposition 8521 90 00 i den kombinerede nomenklatur, er anvendelsen af en positiv toldsats da udtryk for en retmæssig anvendelse af fællesskabsretten, når en sådan tarifering ville udgøre en tilsidesættelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter, del II b i Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, eller medfører tariferingen i position 8521 den konklusion, at det pågældende produkt ikke er omfattet af den relevante del af overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter?

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/25

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein hallinto-oikeus (Finland) den 28. juni 2011 — K

(Sag C-322/11)

2011/C 252/46

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: K

De andre parter: Veronsaajien oikeudenvalvontayksikkö og valtiovarainministeriö

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 63 og artikel 65 TEUF fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter en person, der er fuldt skattepligtig i Finland, ikke kan foretage fradrag for det tab, han har lidt ved afhændelse af en fast ejendom, der er beliggende i Frankrig, i realisationsfortjeneste fra aktier, som er skattepligtig i Finland, hvorimod den pågældende på visse betingelser kan fradrage tab ved afhændelse af en fast ejendom beliggende i Finland i sådan realisationsfortjeneste?

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/25

---

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad — Varna (Bulgarien) den 29. juni 2011 — Tsifrova kompaniya OOD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsi Varna

(Sag C-330/11)

2011/C 252/47

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad — Varna

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Tsifrova kompaniya OOD

Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsi Varna

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvad forstås ved begrebet »internet« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

2)

Hvad forstås ved begrebet »modem« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

3)

Hvad forstås ved begreberne »modulation« og »demodulation« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?

4)	Hvilken af apparat set-topboks DC 215 KL’s funktioner er den relevante funktion (hovedfunktion), hvorefter apparatet skal tariferes: modtagelse af fjernsynssignaler eller anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet?

5)

For det tilfælde, at apparat set-topboks DC 215 KL’s relevante funktion (hovedfunktion) er anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet, er den form for modulation og demodulation, som modemet bevirker, eller arten af det anvendte modem da relevant for toldtariferingen, eller er det tilstrækkeligt, at der via modemet etableres en adgang til internettet?

6)	I hvilken underposition og i hvilken kode skal et apparat, der er i overensstemmelse med beskrivelsen af apparat DC 215 KL, tariferes?

7)

For det tilfælde, at set-topboks DC 215 KL skal tariferes i underposition 8521 90 00 i den kombinerede nomenklatur, er anvendelsen af en positiv toldsats da udtryk for en retmæssig anvendelse af fællesskabsretten, når en sådan tarifering ville udgøre en tilsidesættelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter, del II b i Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, eller medfører tariferingen i position 8521 den konklusion, at det pågældende produkt ikke er omfattet af den relevante del af overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter?

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/26

---

Sag anlagt den 5. juli 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-352/11)

2011/C 252/48

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), idet den ikke har truffet foranstaltninger eller afgørelser i henhold til artikel 6 og 8, ikke har revurderet bestående godkendelser eller om nødvendigt ajourført disse eller sikret dem, således at alle bestående anlæg benyttes i overensstemmelse med kravene i IPPC-direktivets artikel 3, 7, 9, 10 og 13, artikel 14, litra a) og b), og artikel 15, stk. 2.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge reglerne i IPPC-direktivet (1) skal »bestående anlæg« i dette direktivs forstand være godkendt inden den 30. oktober 2007.

Ifølge de for Kommissionen foreliggende oplysninger har ikke alle »bestående anlæg« i Republikken Østrig det pågældende tidspunkt haft den nødvendige godkendelse.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.1.2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EUT L 24, s. 8).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/26

---

Sag anlagt den 5. juli 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-353/11)

2011/C 252/49

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og M. Thomannová-Körnerová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Kommissionens direktiv 2010/5/EU af 8. februar 2010 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage acrolein som et aktivt stof i bilag I hertil (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet i national ret udløb den 31. august 2010.

---

(1)  EUT 2010 L 36, s. 24.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/26

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 9. februar 2011 — Acegas-APS SpA, tidligere Acqua, Elettricità, Gas e servizi SpA (Acegas) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-341/09 P) (1)

2011/C 252/50

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 267 af 7.11.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/26

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Tredje Afdeling den 11. februar 2011 — Reti Televisive Italiane SpA (RTI) mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni og Sky Italia Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)

(Sag C-390/09) (1)

2011/C 252/51

Processprog: italiensk

Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 312 af 19.12.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Anden Afdeling den 23. maj 2011 — Hüseyin Balaban mod Zelter GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Siegburg (Tyskland))

(Sag C-86/10) (1)

2011/C 252/52

Processprog: tysk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 113 af 1.5.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 8. juni 2011 — AG2R Prévoyance mod Bourdil SARL (sag C-97/10), Société boucalaise de boulangerie SARL (sag C-98/10) og Baba-Pom SARL (sag C-99/10) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal d'instance de Dax — Frankrig)

(Forenede sager C-97/10 – C-99/10) (1)

2011/C 252/53

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagerne skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 113 af 1.5.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Ottende Afdeling den 19. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

(Sag C-253/10) (1)

2011/C 252/54

Processprog: slovakisk

Formanden for Ottende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 195 af 17.7.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. februar 2011 — Accor Services France mod Le Chèque Déjeuner CCR, Etablissement Public de Santé de Ville-Evrard (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Montreuil — Frankrig)

(Sag C-269/10) (1)

2011/C 252/55

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 221 af 14.8.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Syvende Afdeling den 17. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-278/10) (1)

2011/C 252/56

Processprog: græsk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 209 af 31.7.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 15. juni 2011 — Cristiano Marques Vieira mod Companhia de Seguros Tranquilidade SA. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial de Amares, Portugal)

(Sag C-299/10) (1)

2011/C 252/57

Processprog: portugisisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 234 af 28.8.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 6. juni 2011 — Maria de Jesus Barbosa Rodrigues mod Companhia de Seguros Zurich SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Judicial de Póvoa de Lanhoso — Portugal)

(Sag C-363/10) (1)

2011/C 252/58

Processprog: portugisisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 288 af 23.10.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/27

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-428/10) (1)

2011/C 252/59

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 328 af 4.12.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 16. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-466/10) (1)

2011/C 252/60

Processprog: græsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 317 af 20.11.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-486/10) (1)

2011/C 252/61

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 13 af 15.1.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 16. februar 2011 — L'Océane Immobilière SAS mod Direction de contrôle fiscal Ouest (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Rennes — Frankrig)

(Sag C-487/10) (1)

2011/C 252/62

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 346 af 18.12.2010.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 8. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Slovakiske Republik

(Sag C-531/10) (1)

2011/C 252/63

Processprog: slovakisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 30 af 29.1.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-570/10) (1)

2011/C 252/64

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 63 af 26.2.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 21. juni 2011 — Procura della Repubblica mod Lucky Emegor (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Ivrea — Italien)

(Sag C-50/11) (1)

2011/C 252/65

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 113 af 9.4.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolen den 21. juni 2011 — Procura della Repubblica mod Mohamed Mrad (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Ragusa — Italien)

(Sag C-60/11) (1)

2011/C 252/66

Processprog: italiensk

Formanden for Domstolen har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 113 af 9.4.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/28

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 21. juni 2011 — Procura della Repubblica mod John Austine (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Rovereto — Italien)

(Sag C-63/11) (1)

2011/C 252/67

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 120 af 16.4.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/29

---

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 21. juni 2011 — Procura della Repubblica mod Survival (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bergamo — Italien)

(Sag C-94/11) (1)

2011/C 252/68

Processprog: italiensk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 139 af 7.5.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/29

---

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Første Afdeling den 29. juni 2011 — Procuratore generale della Repubblica presso la Corte Suprema di Cassazione mod Demba Ngagne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione (Italien))

(Sag C-140/11) (1)

2011/C 252/69

Processprog: italiensk

Formanden for Første Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

---

(1)  EUT C 152 af 21.5.2011.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/30

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Hitachi m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-112/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-traktatens artikel 53 - opdeling af markedet - ret til forsvar - bevis for overtrædelse - samlet og vedvarende overtrædelse - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - afskrækkende virkning - samarbejde)

2011/C 252/70

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Hitachi Ltd (Tokyo, Japan), Hitachi Europe Ltd (Maidenhead, Det Forenede Kongerige) og Japan AE Power Systems Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitors M. Reynolds, P. Mansfield og B. Roy, advokat D. Arts, N. Green, QC, og barrister S. Singla)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault, derefter ved X. Lewis, derefter ved P. Van Nuffel og J. Bourke, og endelig ved P. Van Nuffel, N. Khan og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og en påstand om annullation af de bøder, som de er blevet pålagt, subsidiært påstand om annullation af artikel 2 i nævnte beslutning, for så vidt som den vedrører sagsøgerne, og mere subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hitachi Ltd, Hitachi Europe Ltd og Japan AE Power Systems Corp. betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 129 af 9.6.2007.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/30

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Toshiba mod Kommission

(Sag T-113/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - opdeling af markedet - ret til forsvar - bevis for overtrædelse - samlet og vedvarende overtrædelse - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed - begrundelse - udgangsbeløb - referenceår)

2011/C 252/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Toshiba Corp. (Tokyo, Japan) (først ved solicitor J. MacLennan, derefter ved advokaterne A. Schulz og J. Borum, og J. MacLennan og A. Schulz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault og J. Samnadda, derefter ved X. Lewis, derefter ved J. Bourke og F. Ronkes Agerbeek, endeligt ved J. Ronkes Agerbeek og N. Khan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og subsidiært en påstand om ændring af beslutningens artikel 1 og 2 med henblik på at annullere eller nedsætte den bøde, som sagsøgeren er pålagt

Konklusion

1)	Artikel 2, litra h) og i), i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (meddelt under sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) annulleres, for så vidt som den vedrører Toshiba Corp.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Toshiba bærer tre fjerdedele af de omkostninger parterne har afholdt for Retten.

4)	Europa-Kommissionen bærer en fjerdedel af de omkostninger parterne har afholdt for Retten.

---

(1)  EUT C 140 af 23.6.2007.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/31

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Fuji Electric mod Kommissionen

(Sag T-132/07) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - opdeling af markedet - bevis for overtrædelsen - tilregnelse af den ulovlige adfærd - overtrædelsens varighed - bøde - formildende omstændigheder - samarbejde)

2011/C 252/72

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fuji Electric Co. Ltd (tidligere Fuji Electric Holdings Co. Ltd, som var indtrådt i rettighederne efter Fuji Electric Systems Co. Ltd) (Kawasaki, Japan) (ved solicitors P. Chappatte og P. Walter)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault, derefter ved X. Lewis, J. Bourke og F. Ronkes Agerbeek, og endeligt ved N. Khan og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede, bistået af barrister J. Holmes)

Sagens genstand

Delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) og nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt Fuji Electric Holdings og Fuji Electric Systems.

Konklusion

1)

Artikel 1, litra h), og artikel 2, litra d, i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) annulleres, for så vidt som den konstaterer eller bygger på den konstatering, at Fuji Electric Systems Co. Ltd, i hvis rettigheder Fuji Electric Co. Ltd. er indtrådt, skal holdes personligt ansvarlig for overtrædelsen i perioden fra september 2000 til den 30. juni 2001.

2)	Bøden, der er blevet pålagt Fuji Electric, tidligere Fuji Electric Holdings Co. Ltd, og som var indtrådt i rettighederne efter Fuji Electric Systems, i artikel 2, litra d), i beslutning K(2006) 6762 endelig, fastsættes til 2 200 000 EUR.

3)	Europa-Kommissionen betaler en fjerdedel af de omkostninger, der er afholdt af Fuji Electric, og bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

4)	Fuji Electric bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger.

---

(1)  EUT C 140 af 23.6.2007.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/31

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Mitsubishi Electric mod Kommissionen

(Sag T-133/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for projekter angående gasisoleret koblingsudstyr - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-traktatens artikel 53 - opdeling af markedet - ret til forsvar - bevis for overtrædelse - overtrædelsens varighed - bøder - udgangsbeløb - referenceår - ligebehandling)

2011/C 252/73

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mitsubishi Electric Corp. (Tokyo, Japan) (ved solicitor R. Denton og advokat K. Haegeman)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved først ved F. Arbault og J. Samnadda, dernæst ved X. Lewis, dernæst ved P. Van Nuffel og J. Bourke, og endelig ved P. Van Nuffel og N. Khan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr), for så vidt som den vedrører sagsøgeren og TM T&D, subsidiært annullation af artikel 2, litra g), i denne beslutning, samt artikel 2, litra h), i nævnte beslutning, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og mere subsidiært ændring af samme beslutnings artikel 2 med henblik på annullation, eller i mangel heraf nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt

Konklusion

1)	Artikel 2, litra g) og h) i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr) annulleres, for så vidt som den vedrører Mitsubishi Electric Corp.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Mitsubishi Electric betaler tre fjerdedele af de omkostninger, parterne har afholdt for Retten.

4)	Europa-Kommissionen betaler en fjerdedel af de omkostninger, parterne har afholdt for Retten.

---

(1)  EUT C 140 af 23.6.2007.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/32

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Aldi Einkauf mod KHIM — llinois Tools Works (TOP CRAFT)

(Sag T-374/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket TOP CRAFT - de ældre nationale figurmærker Krafft - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - reel brug af de ældre varemærker - artikel 43, stk. 2, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2, i forordning nr. 207/2009) og regel 22 i forordning (EF) nr. 2868/95)

2011/C 252/74

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG (Essen, Tyskland) (ved advokaterne N. Lützenrath, U. Rademacher, L. Kolks og C. Fürsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Illinois Tools Works, Inc. (Glenview, De Forenede Stater)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 25. juni 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 952/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Illinois Tools Works, Inc. og Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 25. juni 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 952/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Illinois Tools Works, Inc. og Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG annulleres.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.

---

(1)  EUT C 313 af 6.12.2008.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/32

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Kommissionen mod Q

(Sag T-80/09 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - kontraappel - psykisk chikane - vedtægtens artikel 12a - meddelelse om politik vedrørende psykisk chikane i Kommissionen - bistandspligt påhviler administrationen - vedtægtens artikel 24 - rækkevidde - anmodning om bistand - midlertidig adskillelsesforanstaltning - omsorgspligt - ansvar - erstatningspåstand - fuld prøvelsesret - iværksættelsesbetingelser - karriereudviklingsrapport - annullationssøgsmål - søgsmålsinteresse)

2011/C 252/75

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Joris, D. Martin og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Q (Domsjö, Sverige) (ved advokaterne S. Rodrigues og Y. Minatchy)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 9. december 2008 i sag F-52/05, Q mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)

Den af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) afsagte dom af 9. december 2008 i sag F-52/05, Q mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), annulleres derved, at Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i domskonklusionens punkt 2 tilpligtes at betale Q en godtgørelse på 500 EUR samt et beløb på 15 000 EUR, for så vidt som dette beløb er en erstatning for den af Q lidte ikke-økonomiske skade som følge af en angivelig forsinkelse i forbindelse med iværksættelsen af den administrative undersøgelse, og derved, at der med henblik på, i domskonklusionens punkt 3, i øvrigt at frifinde sagsøgte i første instans, i begrundelsens præmis 147-189 træffes afgørelse om »det af (Q) rejste klagepunkt om psykisk chikane« og det i begrundelsens præmis 230 fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstandene om annullation af sagsøgerens karriereudviklingsrapporter, som blev udfærdiget henholdsvis for perioderne fra den 1. januar til den 31. oktober og fra den 1. november til den 31. december 2003.

2)	I øvrigt forkastes appellen og kontraappellen.

3)

Sagen henvises til Personaleretten med henblik på at denne træffer afgørelse vedrørende påstandene om annullation af førnævnte karriereudviklingsrapporter samt vedrørende det beløb, som Kommissionen skylder Q for den ikke-økonomiske skade, som følger af Kommissionens afvisning af at træffe en midlertidig adskillelsesforanstaltning.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

---

(1)  EUT C 102 af 1.5.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/33

---

Rettens dom af 12. juli 2011 — Slovenien mod Kommissionen

(Sag T-197/09) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - markafgrøder)

2011/C 252/76

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Republikken Slovenien (først ved Ž. Cilenšek Bončina, som befuldmægtiget, derefter ved L. Bembič, som befuldmægtiget, bistået af advokat J. Sladič)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved T. van Rijn og K. Banks, derefter ved F. Jimeno Fernández og M. Žebre, og endelig ved F. Jimeno Fernández og B. Rous, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2009/253/EF af 19. marts 2009 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (EUT L 75, s. 15), for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Slovenien.

Konklusion

1)	Kommissionen frifindes.

2)	Republikken Slovenien bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.

---

(1)  EUT C 180 af 1.8.2009.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/33

---

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 21. juni 2011 — MB System mod Kommissionen

(Sag T-209/11 R)

(Særlige rettergangsformer - statsstøtte - tilbagesøgningsforpligtelse - begæring om udsættelse af gennemførelse - uopsættelighed - interesseafvejning)

2011/C 252/77

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MB System GmbH & Co. KG (Nordhausen, Tyskland) (ved advokaterne G. Brüggen, M. Ackermann og C. Geiert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Erlbacher og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om delvis udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens afgørelse K(2010) 8289 endelig af 14. december 2010 om statsstøtte nr. C 38/2005 (ex NN 52/2004) ydet af Tyskland til fordel for Biria-koncernen.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelse om sagens omkostninger udsættes.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/33

---

Sag anlagt den 16. maj 2011 — Zinātnes, inovāciju un testēšanas centrs mod Kommissionen

(Sag T-259/11)

2011/C 252/78

Processprog: lettisk

Parter

Sagsøger: Zinātnes, inovāciju un testēšanas centrs (ved advokat E. Darapoļskis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens afgørelse vedrørende kontrakt 2003/004-979-06-03/1/0027 »udvikling af et fornyelses- og undersøgelsescenter for varer i byggesektoren«, indgået inden for rammerne af det nationale program PHARE 2003 i Letland, annulleres, hvorved det fastslås, at en tilbagebetaling af finansieringen fra PHARE-programmet med et beløb på 1 576 010,80 EUR ikke er begrundet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved Kommissionens afgørelse vedrørende kontrakt 2003/004-979-06-03/1/0027 »udvikling af et fornyelses- og undersøgelsescenter for varer i byggesektoren«, indgået inden for rammerne af det nationale program PHARE 2003 i Letland (herefter »den anfægtede afgørelse«) blev det besluttet, at kræve en finansiel støtte fra Den Europæiske Union på 1 474 200 EUR tilbagebetalt.

Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke overholdt finansprotokollen, der blev vedtaget den 19. september 2003 af Det Europæiske Fællesskab og Republikken Letland, vedrørende finansieringen af det nationale program PHARE 2003 i Letland (herefter »finansprotokollen«), på grundlag af hvilken der blev indgået en kontrakt den 23. august 2005 med sagsøgeren om finansiel støtte, der blev udbetalt af midler fra PHARE med et beløb på 1 576 010,80 EUR. Endvidere gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) (herefter »finansforordningen«), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2) (herefter »gennemførelsesforordningen«).

Sagsøgeren gør følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet:

For det første vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse uden at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af sagens omstændigheder og en vurdering af de faktiske forhold, idet den alene baserede sig på rapporter fra embedsmænd i Republikken Letland, hvilke ikke byggede på de kompetente myndigheders udtalelser og beslutninger. Sagsøgeren anfører, at Kommissionen før påbegyndelsen af sagen om tilbagebetaling af beløbet burde have efterprøvet eksistensen af de i de lettiske embedsmænds rapporter nævnte overtrædelser og indhentet alle de nødvendige beviser, hvilket Kommissionen ikke gjorde, idet den begrænsede sig til formelt at undersøge den forudgående udveksling af skrivelser. Efter sagsøgerens opfattelse førte dette til, at der i den foreliggende sag mangler viden om vigtige faktuelle omstændigheder og at kravet om tilbagebetaling af den PHARE-finansiering, der var blevet udbetalt, er ubegrundet.

For det andet har Kommissionen ikke gjort brug af de beføjelser, som er fastlagt i finansprotokollen, finansforordningen og gennemførelsesforordningen. I den forbindelse anfører sagsøgeren, at Kommissionen, da den påpegede overtrædelserne, først burde have beregnet den finansielle virkning på fællesskabsbudgettet, dernæst burde den, hvis den havde fundet, at overtrædelserne kunne have væsentlige finansielle konsekvenser, have givet Republikken Letland en frist med henblik på at stoppe overtrædelserne. Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i den foreliggende sag ikke gjorde brug af de nævnte beføjelser, hvilket medførte, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter finansprotokollen, artikel 71 i finansforordningen og artikel 79 og 80 i gennemførelsesforordningen.

For det tredje er den anfægtede afgørelse uforholdsmæssig, og den blev vedtaget under tilsidesættelse af proceduren for vedtagelse af afgørelser som fastsat ikke alene i finansprotokollen, men også i finansforordningen og gennemførelsesforordningen. Endvidere anfører sagsøgeren, at afgørelsen ikke blev offentliggjort, ikke indeholder dato for vedtagelsen, og at sagsøgeren først fik kendskab til afgørelsen efter den 9. marts 2011 i forbindelse med en retssag indledt i Letland.

For det fjerde hævder sagsøgeren, at den anfægtede afgørelse har haft alvorlige konsekvenser for denne og har medført tab, idet der nu er anlagt sag mod sagsøgeren, og denne har herefter ikke længere adgang til finansiering gennem PHARE-programmet.

Som det femte og sidste anbringende anfører sagsøgeren, at den anfægtede afgørelse har skadet sagsøgerens omdømme alvorligt, idet Kommissionens ulovlige handlinger har medført, at nye partneres deltagelse i projektet er bragt i fare, og at investorernes tillid til sagsøgeren som en sikker og stabil finansiel partner er forringet væsentligt.

---

(1)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(2)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/34

---

Sag anlagt den 1. juni 2011 — Kieffer Omnitec mod Kommissionen

(Sag T-288/11)

2011/C 252/79

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: A+P Kieffer Omnitec Sàrl (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne A. Delvaux og V. Bertrand)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling.

—	Kommissionens beslutning, hvorved Europa-Kommissionen har forkastet sagsøgerens bud og tildelt en anden budgiver kontrakten, som sagsøgeren blev meddelt ved skrivelse af 1. april 2011, modtaget den 5. april 2011.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag vedrører påstanden om annullation af Kommissionens beslutning af 1. april 2011 om at afvise sagsøgerens bud i forbindelse med et offentligt udbud vedrørende indgåelse af en kontrakt om vedligeholdelse af HVAC-installationer (varme, ventilation og air conditionering), sprinklere og vandsanitære installationer i Joseph Bech-bygningen i Luxembourg og tildeling af kontrakten til en anden budgiver (EUT 2010/S 241-367523).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af finansforordningens artikel 89, stk. 1 og 2, og artikel 92 i, gennemførelsesforordningens artikel 135, stk. 1 og 5, i, og artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1), såvel som principperne om gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet i tilfælde, hvor Europa-Kommissionen kræver bevis af budgiveren for, at han kan fremlægge »gyldig ISO-certificering for sine samlede vedligeholdelsesaktiviteter, som er udstedt af den certificerende myndighed«. Sagsøgeren kritiserer for det første Kommissionen for ikke at have formuleret udvælgelseskriterierne på en klar og tydelig måde, da der ikke foreligger nøjagtige oplysninger i udbudsbetingelserne om det krævede ISO-certificeringsnummer, for det andet for at have krævet en ISO-certificering af budgiverne »af samtlige deres vedligeholdelsesaktiviteter«, og ikke blot det pågældende udbud, og for det tredje for ikke at have tilladt budgiverne at godtgøre, at de frembød et kvalitetsniveau, der svarede til ISO-certificeringen.

2)

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelsen af begrundelsesforpligtelsen, der fremgår af artikel 296 TEUF, finansforordningens artikel 100, stk. 2, vedrørende tilsidesættelse af udbudsbetingelserne og bilagene hertil, og et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt Europa-Kommissionen havde forkastet selskabet A+P KIEFFER OMNITEC’s bud med den begrundelse, at sagsøgeren ikke opfyldte kriterium nr. 16, idet selskabet ikke havde fremlagt relevant og tilstrækkelig dokumentation som bevis for, at kandidaterne besad de påkrævede kvalifikationer. Sagsøgeren gør dels gældende, at kriterium nr. 16 vedrørende »erklæringen for det årlige gennemsnitlige antal, der havde den påkrævede profil gennem de sidste tre år, som var til stede hos alle medlemmerne af den eventuelle gruppe«, og at side 27/37 i bilag II til udbudsbetingelserne kun henviste til kandidaternes sprogkundskaber, dels at sagsøgeren er fremkommet med tilstrækkeligt bevis for, at en af selskabets kandidater besad de påkrævede kvalifikationer i henhold til side 28/38 i bilag II til udbudsbetingelserne, idet selskabet har fremlagt dokumentation herfor. For så vidt angår den anden kandidat krævede udbudsmaterialet ikke, at betingelserne var opfyldt for chefen for anlægsområdet.

---

(1)  EUT 2004 L 134, s. 114.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/35

---

Sag anlagt den 14. juni 2011 — ABN AMRO Group mod Kommissionen

(Sag T-319/11)

2011/C 252/80

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ABN AMRO Group NV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne W. Knibbeler og P. van den Berg)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Artikel 5 i Kommissionens afgørelse af 5. april 2011 vedrørende de af den nederlandske stat til fordel for ABN AMRO Group NV gennemførte statsstøtteforanstaltninger nr. C 11/2009 (ex NN 53b/2008, NN 2/2010 og N 19/2010) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren følgende to anbringender gældende.

1)

Med første anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelses konklusioner vedrørende anvendelsesområdet for det i artikel 5 indeholdte forbud mod erhvervelser er behæftet med følgende retlige fejl og derfor skal annulleres: — Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og fejlagtig anvendelse af de principper og retningslinjer, som er fastsat i Kommissionens meddelelser (1). — Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet godkendelsen af statsstøtteforanstaltningerne er betinget af et forbud mod erhvervelser, som ikke er tilstrækkeligt, nødvendigt eller forholdsmæssigt. — Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, idet der er pålagt et forbud mod erhvervelser, der er væsentligt strengere end de forbud mod erhvervelser, som Kommissionen har pålagt i andre sager. — Tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet der ikke er blevet foretaget en grundig og individuel undersøgelse af alle relevante forhold i den konkrete sag, herunder nødvendigheden og konsekvenserne af det i henhold til afgørelsen pålagte forbud mod erhvervelse, og tilsidesættelse af artikel 296 TEUF som følge af manglende begrundelse for den nævnte afgørelse.

2)

Med andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelses konklusioner vedrørende varigheden af det i artikel 5 indeholdte forbud mod erhvervelser er behæftet med følgende retlige fejl og urigtige skøn og derfor skal annulleres: — Tilsidesættelse af artikel 345 TEUF, idet varigheden af forbuddet mod erhvervelse er knyttet til statsejerskab. — Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og fejlagtig anvendelse af de principper og retningslinjer, som er fastsat i Kommissionens meddelelser (2). — Tilsidesættelse af princippet om ligebehandling, idet der er pålagt et forbud mod erhvervelser, der har en væsentligt længere varighed end de forbud mod erhvervelser, som Kommissionen har pålagt i andre sager. — Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og af princippet om god forvaltningsskik.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen om statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise (EUT 2008 C 270, s. 8); meddelelse fra Kommissionen om rekapitalisering af pengeinstitutter under den aktuelle finanskrise: støttens begrænsning til det nødvendige minimum og sikkerhedsforanstaltninger mod uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger (EUT 2009 C 10, s. 2); meddelelse fra Kommissionen om behandlingen af værdiforringede aktiver i Fællesskabets banksektor (EUT 2009 C 72, s. 1); meddelelse fra Kommissionen om genoprettelse af rentabiliteten i finanssektoren under den nuværende krise og vurdering af omstruktureringsforanstaltninger på grundlag af statsstøttereglerne (EUT 2009 C 195, s. 9).

(2)  Jf. fodnote 1.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/36

---

Sag anlagt den 17. juni 2011 — Ungarn mod Kommissionen

(Sag T-320/11)

2011/C 252/81

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Republikken Ungarn (ved M. Fehér, K. Szíjjártó og K. Veres, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse 2011/192/EU af 28. marts 2011 om udelukkelse af visse udgifter afholdt af Ungarn under programmet for støtte til førtiltrædelsesforanstaltninger for landbruget og udvikling af landdistrikterne (Sapard) i 2004 fra EU-finansiering annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat EU-retten. Sagsøgeren har anført, at den finansielle nedsættelse, som Kommissionen har anvendt på grund af en manglende overholdelse af den frist på tre måneder, som er fastsat, er retsstridig, idet det er sagsøgerens opfattelse, i modsætning til Kommissionens opfattelse, at fristen på tre måneder for gennemførelse af betalingen af Sapard, som er fastsat i henhold til EU-retten — nærmere bestemt artikel 9, stk. 6, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2222/2000 (1) og artikel 8, stk. 6, i bilag A til den flerårige finansielle ramme, som blev undertegnet af Det Europæiske Fællesskab og Republikken Ungarn den 15. juni 2001– begynder at løbe, når myndigheden råder over alle de beviser, som er nødvendige for at gennemføre betalingen. Det følger heraf, at for det tilfælde, at yderligere beviser af bestemte grunde er nødvendige, begynder fristen først at løbe, når det sidste af de yderligere dokumenter er blevet fremsendt. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen desuden tilsidesat principperne om loyalt samarbejde og om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den har anvendt en finansiel nedsættelse i en situation, hvor de ungarske myndigheder kunne have en berettiget forventning om, at deres procedure for udbetaling var i overensstemmelse med EU-retten.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse har anlagt et åbenbart fejlskøn, idet den ikke har taget hensyn til ekstraordinære omstændigheder og vægtige grunde, som havde kunnet begrunde en undladelse af at anvende af den finansielle nedsættelse eller i givet fald en begrænsning af denne. Sagsøgeren har nærmere bestemt henvist til Sapard-programmets uddannelsesmæssige karakter og til, at de ungarske myndigheders hovedopgave var at beskytte EU’s økonomiske interesser. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke har lidt nogen skade i forbindelse med den manglende overholdelse af fristen.

I henhold til det tredje anbringende, som vedrører en manglende begrundelse, tager begrundelsen for den anfægtede afgørelse ikke tilstrækkeligt hensyn til årsagerne til, at Kommissionen besluttede at anvende nedsættelsen, hvorledes den konkrete rækkevidde af afgørelsen blev fastsat, og navnlig hvorfor Kommissionen er uenig i forligsorganets opfattelse i denne henseende, hvorefter der i denne sag foreligger ekstraordinære omstændigheder, som der bør tages hensyn til ved anvendelsen af nedsættelsen.

---

(1)  Kommissionens forordning nr. 2222 af 7.6.2000 finansielle gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1268/1999 om fællesskabsstøtte til førtiltrædelsesforanstaltninger inden for landbrug og udvikling af landdistrikter i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa i førtiltrædelsesperioden (EFT L 253, s. 5).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/36

---

Sag anlagt den 21. juni 2011 — UCP Backus y Johnston mod KHIM (en flaskes form)

(Sag T-323/11)

2011/C 252/82

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Unión de Cervecerías Peruanas Backus y Johnston SAA (Lima, Peru) (ved advokat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at søgsmålet til prøvelse af afgørelse vedtaget den 23. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2238/2010-2) er rettidigt anlagt.

—	Den nævnte afgørelse annulleres, idet Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Tredimensionelt mærke bestående af en flaskes form (ansøgning nr. 8.592.081) for varer i klasse 32 (»øl«)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/37

---

Sag anlagt den 17. juni 2011 — Amador López mod KHIM (AUTOCOACHING)

(Sag T-325/11)

2011/C 252/83

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Pedro Germán Amador López (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. Falcón Morales)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at nærværende stævning med dertil hørende bilag er behørigt indgivet, og at søgsmålet til prøvelse af Harmoniseringskontorets afgørelse af 23. marts 2011 truffet af Andet Appelkammer, sag R 1665/2010-2, om delvist afslag på registrering kan antages til realitetsbehandling, og nævnte afgørelse annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »AUTOCOACHING« (registreringsansøgning nr. 8.945.362) for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 41 og 45

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen om registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse og fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/37

---

Sag anlagt den 20. juni 2011 — TM.E. mod Kommissionen

(Sag T-329/11)

2011/C 252/84

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: TM.E. S.p.A. — Termomeccanica Ecologia (Milano, Italien) (ved advokaterne C. Malinconico, S. Fidanzia og A. Gigliola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april 2011 om, at der ikke skal indledes nogen overtrædelsesprocedure mod Rumænien for overtrædelser af de fællesskabsretlige principper og direktiver vedrørende udbud og af »Pratical Guide to contract procedures financed from the General Budget of the European Communities in the context of external actions« annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale erstatning på 18 955,106 EUR eller til ethvert andet beløb, enten større eller mindre, som anses for rimeligt, for de skader, som TME har lidt på grund af Europa-Kommissionens tilsidesættelse af fællesskabsretten.

—	Subsidiært tilpligtes Europa-Kommissionen at betale erstatning på 3 791,021 EUR eller til ethvert andet beløb, enten større eller mindre, som anses for rimeligt, for den skade, som TME har lidt som følge af fortabte muligheder.

—

Endnu mere subsidiært tilpligtes Europa-Kommissionen at betale erstatning for den skade, som er lidt på grund af den forsinkelse, som Europa-Kommissionen er skyld i i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver, hvilken erstatning beregnes til et samlet beløb på 73 044,32 EUR svarende til de sagsomkostninger, som TME har haft, eller til ethvert andet beløb, enten større eller mindre, som anses for rimeligt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag angår en påstand om annullation af Europa-Kommissionens skrivelse af 20. april 2011, om at der ikke skal indledes nogen overtrædelsesprocedure mod Rumænien for overtrædelser af de fællesskabsretlige principper og direktiver vedrørende udbud og af »Pratical Guide to contract procedures financed from the General Budget of the European Communities in the context of external actions« (herefter »PRAG«), der er affattet af Kommissionen, og om erstatning for skade forvoldt af denne fællesskabsinstitution i forbindelse med udøvelsen af dens opgaver.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender:

1)

Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formskrifter i PRAG og tilsidesættelse af traktaterne eller af retsregler vedrørende deres gennemførelse. Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen med den anfægtede afgørelse har undladt at fremsætte en begrundet udtalelse vedrørende de åbenlyse og alvorlige uregelmæssigheder, der blev påtalt under licitationsproceduren for projektet »Bucharest Wastewater Treatment Plant Rehabilitation: Stage I ISPA 2004/RO/16/P/PE/003-03«, og som følge heraf undladt at indlede en overtrædelsesprocedure mod Rumænien og kræve de tilskud fra Fællesskabet, som er udbetalt til Rumænien, tilbage.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af PRAG samt urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder. Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede retsakt er ugyldig, eftersom Kommissionen foretog en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder, der var genstand for klagen, og dermed ikke gjorde opmærksom på de åbenbare procedurefejl, som blev begået af Primaria Municipiului Bucaresti. Denne myndighed gav nemlig først afslag på TME’s bud med henvisning til, at det økonomiske tilbud var urimeligt, og da Primaria Municipiului Bucaresti dernæst indså, at der var tale om en alvorlig fejl, forsøgte den at begrunde den allerede trufne afgørelse med, at der var fejl i det tekniske bud. Kommissionen tog derudover heller ikke hensyn til den omstændighed, at påstanden om, at aftalen skulle ophæves, ikke blev behandlet inden for rammerne af sagen ved den rumænske domstol med henvisning til, at en stempelafgift på 7,3 mio. EUR ikke var blevet betalt, hvilket indebærer, at retten til forsvar og fællesskabsretlige principper er blevet tilsidesat.

3)

Tredje anbringende om Kommissionens undladelse af at tage stilling til yderligere tilsidesættelser. Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen i den anfægtede skrivelse undlod at tage stilling til de øvrige omstændigheder, som var blevet beskrevet for den. Der blev navnlig ikke taget hensyn til, at sagsøger blev dømt i første instans af samme domstol, som havde afvist søgsmålet ved en dom, som efterfølgende blev appelleret og herefter ændret, og således ikke af en upartisk domstol, som burde have afvist at behandle sagen, hvorfor der er tale om en klar tilsidesættelse af retten til forsvar, fællesskabsretlige principper og artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention. Hvad sluttelig angår skadeserstatningen har sagsøger gjort gældende, at Kommissionens passivitet, såvel som dens manglende tilbagesøgning af de tilskud fra Fællesskabet, som er udbetalt til Rumænien i forbindelse med det omhandlede projekt, har påført sagsøgeren et stort tab som følge af den manglende gennemførelse af licitationskontrakten, dvs. som følge af fortabte muligheder for at indgå kontrakten og under alle omstændigheder en skade på grund af forsinkelse, som tvang sagsøgeren til at indlede en omkostningskrævende retssag ved en rumænsk domstol.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/38

---

Sag anlagt den 24. juni 2011 — Italiana Calzature mod KHIM — Vicini (Giuseppe GIUSEPPE ZANOTTI DESIGN)

(Sag T-336/11)

2011/C 252/85

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøger: Società Italiana Calzature SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Rapisardi og C. Ginevra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vicini SpA (San Mauro Pascoli, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. april 2008 af Andet Appelkammer (sag R 0634/2010-2) annulleres og følgelig stadfæstes afgørelsen truffet den 5. marts 2010 af indsigelsesafdelingen vedrørende indsigelse nr. 1350711.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: VICINI S.p.A

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »GIUSEPPE« (registreringsansøgning nr. 6 513 386), for varer og tjenesteydelser i klasse 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Società Italiana Calzature SpA

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »ZANOTTI«, registreringsnr. 244 277, for varer i klasse 25, og det italienske figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »Zanotti« for varer i klasse 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/38

---

Sag anlagt den 24. juni 2011 — Italiana Calzature mod KHIM — Vicini (Giuseppe BY GIUSEPPE ZANOTTI)

(Sag T-337/11)

2011/C 252/86

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Società Italiana Calzature SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Rapisardi og C. Ginevra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Vicini SpA (San Mauro Pascoli, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. april 2011 af Andet Appelkammer (sag R 0918/2010-2) annulleres, og følgelig stadfæstes afgørelsen truffet den 30. april 2010 af indsigelsesafdelingen vedrørende indsigelse nr. 992 653.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: VICINI S.p.A.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »Giuseppe BY GIUSEPPE ZANOTTI« (registreringsansøgning nr. 992 653), for varer i klasse 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Società Italiana Calzature SpA

Det påberåbte varemærke eller tegn: det ældre EF-ordmærke »ZANOTTI« (nr. 244 277), for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 2, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/39

---

Sag anlagt den 30. juni 2011 — Getty Images mod KHIM (PHOTOS.COM)

(Sag T-338/11)

2011/C 252/87

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Getty Images (US), Inc. (Seattle, De Forenede Stater) (ved advokat P.G. Olson)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af afgørelse truffet den 6. april 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1831/2010-2), og

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PHOTOS.COM« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 42 og 45 — EF-varemærkeansøgning nr. 8549991

Undersøgerens afgørelse: Delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), sammenholdt med artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret (i) ukorrekt fandt, at det ansøgte varemærke er beskrivende for de varer/tjenesteydelser, som det vedrører, (ii) med urette undlod at tage hensyn til den omstændighed, at sagsøgerens domænenavnregistrering svarer til det ansøgte varemærke og påvirker vurderingen af varemærkets fornødne særpræg, og (iii) ukorrekt vurderede, at dokumentationen var utilstrækkelig til at godtgøre, at varemærket havde opnået fornødent særpræg og baserede sin afgørelse på en misforstået og urigtig opfattelse af de forelagte beviser. Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet appelkammeret med urette afviste at tillægge det betydning, at Harmoniseringskontoret har registreret sagsøgerens varemærke »PHOTOS.COM« for lignende varer og tjenesteydelser i en tidligere ansøgning.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/39

---

Sag anlagt den 28. juni 2011 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-339/11)

2011/C 252/88

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse 2011/244/EU af 15. april 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som den er genstand for nærværende søgsmål.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den anfægtede afgørelse udelukker Kommissionen finansieringen af visse udgifter for miljøvenlig håndtering af emballage (for regnskabsårene 2006, 2007 og 2008), for et beløb på 37 252 551,10 EUR.

Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at Kommissionen med sin afgørelse 2010/152/EU udelukkede 33 339 525,05 EUR fra finansiering fra EUGFL, med hensyn til støtte til de operationelle programmer, da den fastslog, at fællesskabsstøtten til dækning af omkostningerne ved forvaltningen af miljøvenlig håndtering af emballage for regnskabsårene 2003-2006 ikke var blevet bevilget i overensstemmelse med EU-retten. Denne afgørelse har været genstand for et annullationssøgsmål anlagt af Kongeriget Spanien, der nu verserer under sagsnr. T-231/10.

De fremførte argumenter er de samme som i sag T-230/10.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/40

---

Sag anlagt den 30. juni 2011 — Ecologistas en Acción-CODA mod Kommissionen

(Sag T-341/11)

2011/C 252/89

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Ecologistas en Acción-CODA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. Doreste Hernández)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens Generalsekretariats stiltiende afgørelse — idet Kommissionen ikke svarede inden for fristen — om afslag på aktindsigt i de dokumenter, der blev ansøgt om i forbindelse med proceduren GESTDEM 2011/6, annulleres

—

ECOLOGISTAS EN ACCION erklæres berettiget til at få aktindsigt i de ønskede dokumenter, der derfor er givet uberettiget afslag på: a) Summary by the Spanish Ministry of Environment of the information submitted to the European Commission concerning the environmental assessment of the construction of the Granadilla Port, transmitted to the Permanent Representation of Spain to the European Union on 4 November 2005, b) Afklarende note med complementary information by Gobierno de Canarias, November 2005 c) Alternative analysis concerning the location of the Granadilla Port by Gobierno de Canarias, July 2005.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Baggrunden for den foreliggende sag er en ansøgning om aktindsigt i dokumentation af miljømæssig karakter, hvorpå Europa-Kommissionen meddelte stiltiende afslag.

Der blev givet afslag på aktindsigt i tre dokumenter, som den spanske forvaltning har forelagt for Kommissionen med henblik på dennes udtalelse i henhold til artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 92/43/EØS af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) i forbindelse med konstruktionen af en havn i Granadilla (Tenerife, Spanien).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

1)

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43). — Det anføres i den henseende, at sagsøgte ikke skriftligt har oplyst ECOLOGISTA EN ACCION om begrundelsen for afslaget på aktindsigt i de tre ønskede dokumenter og har overladt det til Kongeriget Spanien at træffe afgørelse om aktindsigt i de nævnte dokumenter, idet disse ikke er omfattet af nogen af undtagelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 3, i den nævnte forordning.

2)

Det andet anbringende vedrører overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13). — Ifølge sagsøgeren udgør et stiltiende afslag en overtrædelse af forordningens bogstav og ånd og af Århuskonventionen, idet de tre ønskede dokumenter vedrører »miljømæssige oplysninger«.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/40

---

Sag anlagt den 30. juni 2011 — CEEES y Asociación de Gestores de Estaciones de Servicio mod Europa-Kommissionen

(Sag T-342/11)

2011/C 252/90

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Confederación Española de Empresarios de Estaciones de Servicio (CEEES) (Spanien) og Asociación de Gestores de Estaciones de Servicio (Madrid, Spanien) (ved abogado A. Hernández Pardo og abogada B. Marín Corral)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes på grundlag af en overtrædelse af artikel 9 i forordning nr. 1/2003 at pålægge REPSOL en bøde eller en tvangsbøde.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod Europa-Kommissionens afgørelse af 28. april 2011, der er vedtaget i sag COMP/39.461/CEEES AOP-REPSOL, hvis genstand var at træffe afgørelse om, hvorvidt den klage, der var indgivet den 30. maj 2007 af sagsøgerne skulle viderebehandles. Denne klage bygger på tre grundlæggende klagepunkter:

a)	Forekomsten af horisontale aftaler indgået mellem Asociación de Operadores Petrolíferos (AOP) og dets medlemmer, hvilket begrænsede konkurrencen imellem dem.

b)	Overtrædelse af artikel 101 og 102 TEUF ved at opretholde detailsalgspriserne.

c)

Manglende opfyldelse fra REPSOL’s side af Kommissionens beslutning af 12. april 2006 (2006/446/EF) om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og vedtaget i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/B-1/38.348 — Repsol CPP), samt de sanktionsmæssige konsekvenser af nævnte manglende opfyldelse.

I den anfægtede afgørelse konkluderer Kommissionen, at der ikke forelå tilstrækkelige grunde til, over for REPSOL, at træffe nogle af de foranstaltninger, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1/2003 i tilfælde af, at parterne ikke opfylder deres forpligtelser.

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1)

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 i forbindelse med tilsidesættelse af princippet om fællesskabsrettens direkte virkning — Sagsøgerne har i denne forbindelse navnlig gjort gældende, at Kommissionen, henset til de konstateringer, der er gjort af Autoridad Nacional de la Competencia (den nationale konkurrencemyndighed), ikke kan se bort fra REPSOL's manglende opfyldelse af sin forpligtelse til at ophøre med at fastsætte detailsalgspriser. De omstændigheder, der er lagt til grund af den nationale konkurrencemyndighed vedrørende overtrædelse af artikel 101 TEUF, burde således have været tilstrækkeligt for Kommissionen til at konkludere, at REPSOL ikke havde opfyldt sine forpligtelser. — Den manglende indgriben fra Kommissionens side over for en manglende opfyldelse af en afgørelse om tilsagn, støttet på en antagelse om, at Kommissionens har en skønsbeføjelse i denne henseende, bringer selve indholdet af de mekanismer, som ligger til grund for påtagelsen af forpligtelser, som alternativ løsning ved indledningen af en sanktionsmæssig procedure, i fare, og forvandler Kommissionens skønsbeføjelse til en vilkårlig beføjelse, der vil kunne afstedkomme en åbenbar tilsidesættelse af retten til forsvar.

2)

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, litra c), og artikel 24, stk. 1, litra c) i forordning (EF) nr. 1/2003 — Ifølge sagsøgeren burde Kommissionen over for en overtrædelse af artikel 9 (EF) nr. 1/2003 som den, der er genstand i denne sag, have pålagt bøder og tvangsbøder, som er omhandlet i forannævnte bestemmelser.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/41

---

Sag anlagt den 28. juni 2011 — Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-343/11)

2011/C 252/91

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, M. de Ree, B. Koopman og C. Schillemans, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Artikel 1 i Europa-Kommissionens afgørelse 2011/244/EU af 15. april 2011, meddelt den 18. april 2011, om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres i det omfang afgørelsens artikel 1 angår Nederlandene og udelukkelse fra finansiering af et beløb på 22 691 407,79 EUR, som blev anmeldt af Nederlandene i årene 2006 til 2008 inden for rammerne af det operationelle program og anerkendelse af producentorganisationer.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøger gældende, at Kommissionen i afgørelse 2011/244/EU har anset alle omkostninger forbundet med trykning af emballage uagtet trykkets art og formål som generelle produktionsomkostninger i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bilag II til forordning nr. 1433/2003 (1), og således ikke har taget disse omkostninger med i betragtning til EU-finansiering. Den nederlandske regering er af den opfattelse, at trykning af emballage med producentorganisationens fabriksmærke eller firmanavn, som også tjener til reklameformål, skal anses for almindelig salgsfremme og/eller salgsfremme for kvalitetsmærker eller salgsfremme af producentorganisationers firmanavn/fabriksmærke. Omkostningerne ved sådanne handlinger kan derfor tages i betragtning til finansiering i henhold til bilag I til forordning nr. 1433/2003.

Kommissionen har desuden med afgørelse 2011/244/EU fuldstændig udelukket de udgifter, der er afholdt af producentorganisationen FresQ, fra finansiering inden for rammerne af det operationelle program med den begrundelse, at denne producentorganisation ikke opfylder betingelserne for anerkendelse i forordning nr. 2200/96 (2). Kommissionen støtter sin opfattelse på at enkelte af FresQ’s salgsdatterorganisationer udelukkende selv afsatte producentens produkt og at FresQ som følge af disse producenters formodentlige indflydelse på dattersalgsorganisationerne ikke mere udfyldte en central ledelsesopgave med hensyn til afsættelse og prisfastsættelse. Den nederlandske regering bestrider denne opfattelse og den dermed forbundene følgeslutning, at de nederlandske myndigheder burde have tilbagekaldt anerkendelsen af producentorganisationen FresQ.

Til støtte for søgsmålet gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

1)

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 (3) og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 (4), sammenholdt med artikel 15 i forordning 2200/96, og artikel 8 i forordning nr. 1433/2003, sammenholdt med nr. 8 og 9 i bilag I hertil, ved at behandle omkostninger for trykning af emballage som generelle produktionsomkostninger og som følge heraf at udelukke disse fra finansiering.

2)

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005, sammenholdt med artikel 11 i forordning nr. 2200/96, samt artikel 6 og 7 i forordning nr. 1432/2003 ved den følgeslutning, at producentorganisationen FresQ ikke opfyldte anerkendelseskriterierne.

3)

Subsidiært, tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005, sammenholdt med artikel 21 i forordning nr. 1432/2003, ved at undlade at tage hele det beløb, som FresQ havde modtaget vedrørende salgsperioden 2004 til 2007, i betragtning til medfinansiering fra Fællesskabet.

4)	Subsidiært, fjerde anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 4, i forordning nr. 1258/1999 og artikel 31 i forordning nr. 1290/2005 samt proportionalitetsprincippet, idet størrelsen af den finansielle korrektion ikke står i forhold til landbrugsfondens faktiske finansielle risiko.

---

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1433/2003 af 11.8.2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte (EUT L 203, s. 25).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103)

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/42

---

Sag anlagt den 7. juli 2011 — Gollnisch mod Parlamentet

(Sag T-346/11)

2011/C 252/92

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bruno Gollnisch (Limonest, Frankrig) (ved advokat G. Dubois)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet, som blev truffet den 10. maj 2011 med vedtagelse af rapport nr. A7 0155/2011

—	Bruno Gollnisch tildeles et beløb på 8 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

—	Bruno Gollnisch tildeles et beløb på 4 000 EUR til dækning af udgifter afholdt i forbindelse med advokatbistand og forberedelse af dette søgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2011 om vedtagelse af retsudvalgets rapport (A7 0155/2011) og om afvisning af anmodningen om beskyttelse af Bruno Gollnischs parlamentariske immunitet og privilegier (2010/2284(IMM)), dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført syv anbringender:

1)	Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter af 8. april 1965.

2)	Andet anbringende vedrører den nødvendige anvendelse af protokollens artikel 9 i det foreliggende tilfælde.

3)	Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af Europa-Parlamentets retsudvalgs faste retspraksis.

4)	Fjerde anbringende vedrører manglende overholdelse af Unionens retssikkerhedsprincip og en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

5)	Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af parlamentsmedlemmets uafhængighed.

6)	Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets forretningsordens bestemmelser om procedurer, der kan føre til mandatbortfald for et medlem.

7)	Syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af sagsøgerens ret til forsvar.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/43

---

Sag anlagt den 7. juli 2011 — Gollnisch mod Parlamentet

(Sag T-347/11)

2011/C 252/93

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bruno Gollnisch (Limonest, Frankrig) (ved advokat G. Dubois)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om ophævelse af sagsøgerens parlamentariske immunitet, som blev truffet den 10. maj 2011 med vedtagelse af rapport nr. A7-0154/2011.

—	Bruno Gollnisch tildeles et beløb på 8 000 EUR i erstatning for ikke-økonomisk skade.

—	Bruno Gollnisch tildeles et beløb på 4 000 EUR til dækning af udgifter afholdt i forbindelse med advokatbistand og forberedelse af dette søgsmål.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand dels om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 10. maj 2011 om vedtagelse af retsudvalgets rapport (A7 0154/2011) og om afvisning af anmodningen om beskyttelse af Bruno Gollnischs parlamentariske immunitet og privilegier (2010/2297(IMM)), dels om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført syv anbringender:

1)	Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 9 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter af 8. april 1965.

2)	Andet anbringende vedrører den nødvendige anvendelse af protokollens artikel 9 i det foreliggende tilfælde.

3)	Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets retsudvalgs faste retspraksis.

4)	Fjerde anbringende vedrører manglende overholdelse af Unionens retssikkerhedsprincip og en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

5)	Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af parlamentsmedlemmets uafhængighed.

6)	Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets forretningsordens bestemmelser om procedurer, der kan føre til mandatbortfald for et medlem.

7)	Syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af sagsøgerens ret til forsvar.

---

27.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 252/43

---

Sag anlagt den 29. juni 2011 — Event mod KHIM — CBT Comunicación Multimedia (eventer EVENT MANAGEMENT SYSTEMS)

(Sag T-353/11)

2011/C 252/94

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Event Holding GmbH & Co. KG (Köln, Tyskland) (ved advokaterne G. Schoenen og V. Töbelmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: CBT Comunicación Multimedia, SL (Getxo, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 939/2010-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens såvel som sagsøgers omkostninger.

—	Den anden part i sagen tilpligtes at betale sine egne omkostninger, såfremt denne intervenerer i sagen for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: den anden part i sagen for appelkammeret

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »eventer EVENT MANAGEMENT SYSTEMS« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 6483606

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Event Holding GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske varemærkeregistrering nr. 39 548 073,6 for ordmærket »Event« for tjenesteydelser i klasse 35, 36, 42 og 43

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt antog, at der ikke var grundlag for afslag på ansøgningen om EF-varemærket »eventer EVENT MANAGEMENT SYSTEMS«.

Henset til ligheden mellem varemærkerne og ligheden mellem de tjenesteydelser, der er omfattet af begge varemærker, foreligger der en risiko for forveksling mellem de to varemærker.

---