OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/2

Domstolens udtalelse (Store Afdeling) af 30. november 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Udtalelse 1/08) (1)

(Udtalelse i henhold til artikel 300, stk. 6, EF - almindelig overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) - lister over særlige forpligtelser - indgåelse af aftaler om tildeling af kompensation under hensyntagen til ændring og tilbagekaldelse af visse forpligtelser som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union - delt kompetence - retsgrundlag - fælles handelspolitik - fælles transportpolitik)

2011/C 211/02

Processprog: alle officielle sprog

Den part, som anmoder om udtalelsen

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagens genstand

Begæring om udtalelse — Verdenshandelsorganisationen (WTO) — almindelig overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) — lister over særlige forpligtelser, hvorved der gives adgang til markeder og indrømmes national behandling — aftaler om ændring og tilbagekaldelse af særlige forpligtelser som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union samt om kompenserende tilpasninger for de medlemmer af WTO, som er påvirket af sådanne ændringer og tilbagekaldelser — karakteren af Fællesskabets kompetence (enekompetence eller delt kompetence) til at indgå sådanne aftaler og disses rette hjemmel — den fælles handelspolitiks og den fælles transportpolitiks indbyrdes anvendelsesområde

Konklusion

Indgåelse af aftaler med de medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, som kan blive påvirket i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel XXI i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS-aftalen), som omhandlet i den foreliggende begæring om udtalelse, henhører under den mellem Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne delte kompetence.

2)	Fællesskabsretsakten vedrørende indgåelse af nævnte aftaler skal være baseret på såvel artikel 133, stk. 1 og 5, og stk. 6, andet afsnit, EF som artikel 71 EF og artikel 80, stk. 2, EF, sammenholdt med artikel 300, stk. 2 og 3, første afsnit, EF.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/2

Domstolens udtalelse (plenum) af 8. marts 2011 — Rådet for Den Europæiske Union

(Udtalelse 1/09) (1)

(Udtalelse i henhold til artikel 218, stk. 11, TEUF - udkast til aftale - indførelsen af en fælles patentdomstolsordning - Domstolen for Europæiske Patenter og EF-patenter - udkastets forenelighed med traktaterne)

2011/C 211/03

Processprog: alle officielle sprog

Den part, som anmoder om udtalelsen

Rådet for Den Europæiske Union

Sagens genstand

Anmodning om udtalelse — foreneligheden med EF-traktaten af en påtænkt aftale om indførelse af en fælles patentdomstolsordning — Domstolen for Europæiske Patenter og EF-Patenter, bestående af en førsteinstansdomstol og en appeldomstol — tildeling til disse retsinstanser af en kompetence til bl.a. at træffe afgørelse i tvister vedrørende EF-patenters gyldighed og/eller anvendelse, hvilken kompetence er forbundet med en adgang, henholdsvis forpligtelse for disse retsinstanser til at forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EF-traktaten samt gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af EU-institutionerne — indgreb i Fællesskabets retsordens autonomi og i fællesskabsrettens forrang?

Konklusion

Den påtænkte aftale om indførelse af en fælles patentdomstolsordning (i øjeblikket benævnt »Domstolen for Europæiske Patenter og EF-patenter«) er ikke forenelig med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(1) EUT C 220 12.9.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. maj 2011 — Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen mod H. Akdas, H. Agartan, Z. Akbulut, M. Bas, K. Yüzügüllüer, E. Keskin, C. Topaloglu, A. Cubuk og S. Sariisik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)

(Sag C-485/07) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - vandrende arbejdstageres sociale sikring - ophævelse af bopælsbestemmelser - rækkevidde - tillæg til invalidepension udbetalt af værtsmedlemsstaten med henblik på at sikre modtagerne et eksistensminimum - ændring af den nationale lovgivning - bortfald af nævnte tillæg i tilfælde, hvor modtageren er bosat uden for den pågældende medlemsstats område)

2011/C 211/04

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

Sagsøgte: H. Akdas, H. Agartan, Z. Akbulut, M. Bas, K. Yüzügüllüer, E. Keskin, C. Topaloglu, A. Cubuk og S. Sariisik

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Centrale Raad van Beroep — fortolkning af artikel 59 i tillægsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, der blev undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972 (EFT L 293, s. 1), og af artikel 6, stk. 1, og artikel 9 i associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer (EFT 1983 C 110, s. 60) — national lovgivning der foreskriver udbetaling af en tillægsydelse i henhold til forsikring mod uarbejdsdygtighed for at dække eksistensminimum — begrænsninger for personer bosat uden for Nederlandene — ophævelse i to tempi afhængig af bopæl og nationalitet

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i associeringsrådets afgørelse nr. 3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer skal fortolkes således, at den har direkte virkning, således at tyrkiske statsborgere, på hvilke denne bestemmelse finder anvendelse, har ret til direkte at påberåbe sig denne for medlemsstaternes domstole til støtte for en påstand om at undlade anvendelsen af bestemmelser i national ret, som strider mod denne bestemmelse.

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i afgørelse nr. 3/80 skal fortolkes således, at den under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder er til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der, i lighed med artikel 4a i lov om supplerende ydelser (Toeslagen-wet) af 6. november 1986, indstiller udbetalingen af en ydelse så som det tillæg til invalidepensionen, der tildeles i henhold til national lovgivning, i forhold til tidligere tyrkiske vandrende arbejdstagere, når disse er vendt tilbage til Tyrkiet efter at have mistet deres opholdsret i værtsmedlemsstaten som følge af den omstændighed, at de blev invaliderede i denne medlemsstat.

Artikel 9 i aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara af Republikken Tyrkiet på den ene side og EØF’s medlemsstater og Fællesskabet på den anden side, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, finder ikke anvendelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede.

(1) EUT C 22 af 26.1.2008.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-306/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 93/37/EØF og 2004/18/EF - fremgangsmåder med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter - byplanlægningslovgivning i den selvstyrende region Valencia)

2011/C 211/05

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro, D. Kukovec og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1 og artikel 6, stk. 6, samt artikel 11 og 12 og af afsnit IV, kapitel 2 (artikel 24-29) i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 199, s. 54) og af artikel 2, 6, 24, 30 og artikel 31, stk. 4, litra a), samt artikel 48, stk. 2, og artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — byplanlægningslovgivningen for Valencia — manglende overensstemmelse med fællesskabsretten

Konklusion

1)	Kongeriget Spanien frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/4

Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. maj 2011 — Stichting Natuur en Milieu m.fl. (sag C-165/09) mod College van Gedeputeerde Staten van Groningen og Stichting Natuur en Milieu m.fl. (sag C-166/09) mod College van Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland og Stichting Natuur en Milieu m.fl. (sag C-167/09) mod College van Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-165/09) (1)

(Miljø - direktiv 2008/1/EF - godkendelse til opførelsen og driften af et kraftværk - direktiv 2001/81/EF - nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer - medlemsstaternes kompetence i overgangsperioden - direkte virkning)

2011/C 211/06

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Stichting Natuur en Milieu, Stichting Greenpeace Nederland, B. Meijer, E. Zwaag, F. Pals (sag C-165/09), Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne (sag C-166/09), Stichting Natuur en Milieu, Stichting Zuid-Hollandse Milieufederatie, Stichting Greenpeace Nederland, Vereniging van Verontruste Burgers van Voorne (sag C-167/09),

Sagsøgte: College van Gedeputeerde Staten van Groningen (sag C-165/09), College van Gedeputeerde Staten van Zuid-Holland (sagerne C-166/09 og C-167/09)

procesdeltagere:

RWE Eemshaven Holding BV, tidligere RWE Power AG (sag C-165/09)

Electrabel Nederland NV (sag C-166/09)

College van Burgemeester en Wethouders Rotterdam (sagerne C-166/09 og C-167/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State (Nederlandene) — fortolkning af artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EFT L 257, s. 26), (kodificeret udgave) og artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309, s. 22)– ansøgning om miljøgodkendelse — den kompetente myndigheds afgørelse — medlemsstaternes forpligtelser i perioden mellem fristen for direktivets gennemførelse og tidspunktet fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/81, der ligger efter fristen for gennemførelsen af direktivet — kul- og biomassekraftværk

Konklusion

Artikel 9, stk. 1, 3 og 4, i Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, i sin oprindelige version, samt i den kodificerede version, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, skal fortolkes således, at medlemsstaterne ved meddelelsen af en miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg, som de i hovedsagerne omhandlede, ikke er forpligtede til — som en af betingelserne for meddelelse af denne godkendelse — at tage hensyn til de nationale emissionslofter for SO2 og for NOx, der er fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer, idet de inden for rammerne af nationale programmer skal overholde den forpligtelse, der følger af nævnte direktiv 2001/81, til at vedtage eller planlægge passende og sammenhængende politikker og foranstaltninger, der er egnede til som helhed at begrænse emissionerne fra navnlig disse forurenende stoffer til mængder, der ikke overstiger de lofter, der er angivet i dette direktivs bilag I, senest ved udgangen af år 2010.

I overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010, som fastsat i artikel 4 i direktiv 2001/81,

—	fastsætter artikel 4, stk. 3, TEU og artikel 288, stk. 3, TEUF samt direktiv 2001/81, at medlemsstaterne skal afholde sig fra at vedtage foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af det ved direktivet foreskrevne resultat alvorligt i fare

—

forekommer medlemsstaternes vedtagelse af en særlig foranstaltning vedrørende en enkelt SO2 eller NOx kilde ikke i sig selv at kunne bringe virkeliggørelsen af det resultat, der er foreskrevet ved direktiv 2001/81, alvorligt i fare. Det påhviler den nationale ret at undersøge, om dette er tilfældet med hensyn til hver af de afgørelser om meddelelse af miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg, som dem, der er omhandlet i hovedsagerne

—

pålægger artikel 288, stk. 3, TEUF og artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 2, samt artikel 8, stk. 1, og 2, i direktiv 2001/81 medlemsstaterne dels at udarbejde, og om nødvendigt ajourføre og revidere, programmer for gradvis mindskelse af de nationale emissioner af SO2 og NOx, som de er forpligtede til at stille til rådighed for offentligheden og berørte organisationer, ved hjælp af klare, letforståelige og lettilgængelige oplysninger, og at underrette Europa-Kommissionen herom inden for de fastsatte frister, dels årligt at udarbejde og ajourføre nationale emissionsopgørelser og emissionsfremskrivninger for 2010, som de skal forelægge Europa-Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur inden for de fastsatte frister

—

pålægger artikel 288, stk. 3, TEUF og direktiv 2001/81 hverken medlemsstaterne at afslå eller at begrænse meddelelsen af en miljøgodkendelse til opførelsen og driften af et industrianlæg, som de i hovedsagerne omhandlede, eller at vedtage særlige kompensationsforanstaltninger for hver godkendelse af denne art, der er meddelt, selv hvis de nationale emissionslofter for SO2 og NOx derved overskrides eller risikerer at blive overskredet.

Artikel 4 i direktiv 2001/81 er ikke ubetinget og tilstrækkelig præcis til at kunne påberåbes af borgerne for de nationale retter før den 31. december 2010.

Artikel 6 i direktiv 2001/81 giver de borgere, der er direkte berørt, rettigheder, der kan påberåbes for de nationale retter, således at de kan gøre gældende, at medlemsstaterne i overgangsperioden fra den 27. november 2002 til den 31. december 2010 inden for rammerne af nationale programmer skal vedtage eller planlægge passende og sammenhængende politikker og foranstaltninger, der er egnede til som helhed at nedbringe emissionerne fra de omhandlede forurenende stoffer, således at de nationale lofter, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv, overholdes senest ved udgangen af år 2010, og at de skal stille de programmer, der er udarbejdet til disse formål, til rådighed for offentligheden og de berørte organisationer ved hjælp af klare, letforståelige og lettilgængelige oplysninger

(1) C 193 af 15.8.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-538/09) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 92/43/EØF - artikel 6, stk. 3 - særlige bevaringsområder - passende vurdering af virkningerne på en lokalitet af planer eller projekter, der kan påvirke den beskyttede lokalitet væsentligt - fritagelse fra vurderingen af de planer og projekter, der er undergivet en erklæringsordning - ukorrekt gennemførelse)

2011/C 211/07

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og A. Marghelis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved T. Materne, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — utilstrækkelig gennemførelse af artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) — obligatorisk forundersøgelse i tilfælde et projekts eller en plans påvirkning af et Natura 2000-område

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, da det ikke har underkastet visse aktiviteter, der omfattes af en erklæringsordning, en forundersøgelse af deres miljømæssige virkning, selv om disse aktiviteter kan påvirke et Natura 2000-område.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 51 af 27.2.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. maj 2011 — Gebhard Stark mod DAS Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Innsbruck — Østrig)

(Sag C-293/10) (1)

(Retshjælpsforsikring - direktiv 87/344/EØF - artikel 4, stk. 1 - forsikringstagerens frie advokatvalg - begrænsning af godtgørelsen af den forsikredes udgifter til repræsentation i retten - godtgørelse begrænset til det beløb, som kan kræves af en advokat, der er etableret dér, hvor den ret, der er kompetent i første instans, er beliggende)

2011/C 211/08

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht Innsbruck

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gebhard Stark

Sagsøgt: DAS Österreichische Allgemeine Rechtsschutzversicherung AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht Innsbruck — fortolkning af artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshælpsforsikring (EFT L 185, s. 77) — forsikringsaftale, der i overensstemmelse med nationale retsforskrifter fastsætter, at forsikringstager i henhold til en retshjælpsforsikring som repræsentant i en sag kun kan vælge en advokat, som har kontor på det sted, hvor den kompetente ret er beliggende

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter det kan fastsættes, at en retshjælpsforsikret som repræsentant i en sag, der behandles retsligt eller administrativt, kun kan vælge personer, der er fagligt kvalificerede til at være partsrepræsentanter, og som har deres kontor på det sted, hvor den ret eller den administrative myndighed, der er kompetent i første instans vedrørende den pågældende sag, er beliggende, for så vidt som denne begrænsning med henblik på ikke at gøre det frie valg illusorisk kun omhandler omfanget af retshjælpsforsikrerens dækning af udgifter i forbindelse med en repræsentants mellemkomst, og at den godtgørelse, som denne forsikringsgiver faktisk betaler, er tilstrækkelig, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 274 af 9.10.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/6

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 24. marts 2011 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Mora Kommun — Sverige) — i forbindelse med undersøgelsen af en klage indgivet af Dan Bengtsson

(Sag C-344/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - begrebet »national ret« - krav om, at der skal foreligge en tvist og en sag, som er bestemt til at resultere i en afgørelse, der har karakter af udøvelse af dømmende myndighed - Domstolen ikke kompetent)

2011/C 211/09

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Mora Kommun

Part i hovedsagen

Dan Bengtsson

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — fortolkning af Rådets henstilling 1999/519/EF af 12. juli 1999 om begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz — 300 GHz) (EUT L 199, s. 59) samt princippet om forebyggelse — virkninger på helbredet for elektromagnetisk stråling fra basisstationer til telekommunikation og trådløse datatjenester — referenceniveauer fastsat i henstillingen

Konklusion

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, som Mora kommun, Miljö- och hälsoskyddsnämnden (Sverige), har forelagt ved afgørelse af 2. juni 2009.

(1) EUT C 317 af 20.11.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/6

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 7. april 2011 — Dieter May mod AOK Rheinland/Hamburg — Die Gesundheitskasse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Wuppertal — Tyskland)

(Sag C-519/09) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - socialpolitik - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF - personelt anvendelsesområde - årlig ferie, der falder sammen med sygeorlov - kompenserende godtgørelse i tilfælde af sygdom - begrebet arbejdstager - ansatte, der er underlagt forskrifterne vedrørende tjenestemænds årlige ferie (»Dienstordnungsangestellte«))

2011/C 211/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgericht Wuppertal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dieter May

Sagsøgt: AOK Rheinland/Hamburg — Die Gesundheitskasse

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeitsgericht Wuppertal — fortolkning af artikel 1, stk. 3, og artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9) — ret til en økonomisk kompensation for årlig ferie, der ikke er blevet afholdt på grund af sygdom — det personelle anvendelsesområde for direktiv 2003/88/EF — ansatte ved sociale sikringsorganer, der udfører opgaver i lighed med dem, der udføres inden for den offentlige sektor, og som er underlagt forskrifterne om tjenestemænds arbejdstid (»Dienstordnungsangestellte«)

Konklusion

Artikel 7, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, skal fortolkes således, at begrebet »arbejdstager« omfatter en person, der er ansat i et offentligretligt organ inden for det sociale sikringsområde, og som bl.a. med hensyn til retten til årlig betalt ferie er underlagt de bestemmelser, der finder anvendelse på tjenestemænd.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/7

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 8. april 2011 — Daniel Ionel Obreja mod Ministerul Economiei și Finanțelor og Direcția Generală a Finanțelor Publice a județului Mureș (sag C-136/10), Ministerul Economiei și Finanțelor, Direcția Generală a Finanțelor Publice a județului Mureș og Administrația Finanțelor Publice Târgu-Mureș mod SC Darmi SRL (sag C-178/10) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Târgu — Mureș — Rumænien)

(Forenede sager C-136/10 og C-178/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - interne afgifter - artikel 110 TEUF - miljøafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer)

2011/C 211/11

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Târgu — Mureș

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Daniel Ionel Obreja (sag C-136/10) og Ministerul Economiei și Finanțelor, Direcția Generală a Finanțelor Publice a județului Mureș og Administrația Finanțelor Publice Târgu-Mureș (sag C-178/10)

Sagsøgte: Ministerul Economiei și Finanțelor og Direcția Generală a Finanțelor Publice a județului Mureș (sag C-136/10) og SC Darmi SRL (sag C-178/10)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Curtea de Apel Târgu — Mureș — indregistrering af brugte motorkøretøjer, som tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater — miljøafgift pålagt motorkøretøjer ved deres første indregistrering i en medlemsstat — den nationale lovgivnings forenelighed med artikel 23 EF, 25 EF og 90 EF — eventuel undtagelse på grundlag af artikel 174 EF

Konklusion

Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat indfører en miljøafgift for motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning er udformet således, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater, uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.

(1) EUT C 161 af 19.6.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/7

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 7. april 2011 — Dai Cugini NV mod Rijksdienst voor Sociale Zekerheid (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeidshof te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-151/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 97/811/EF - ligebehandling af deltidsansatte og fuldtidsansatte - forskelsbehandling - administrativ hindring, der kan begrænse mulighederne for deltidsarbejde - pligt til bekendtgørelse og opbevaring af ansættelseskontrakter og arbejdsskemaer)

2011/C 211/12

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Arbeidshof te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dai Cugini NV

Sagsøgt: Rijksdienst voor Sociale Zekerheid

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Arbeidshof te Antwerpen (Afdeling Hasselt) — fortolkning af Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (EFT 1998 L 14, s. 9) — national lovgivning der foreskriver et system med bekendtgørelse af og kontrol med deltidsansatte arbejdstageres arbejdsskemaer, hvorefter der under trussel om straf eller administrativ sanktion skal udfærdiges og opbevares dokumenter, der nøjagtigt angiver hver enkelt arbejdstagers arbejdstider.

Konklusion

§ 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, der pålægger arbejdsgiverne en pligt til opbevaring og bekendtgørelse af kontrakter og arbejdsplaner for deltidsansatte arbejdstagere, såfremt det godtgøres, at denne lovgivning ikke medfører, at disse sidstnævnte udsættes for en ringere behandling end fuldtidsansatte arbejdstagere, der befinder sig i en sammenlignelig situation, eller, hvis der foreligger en sådan forskellig behandling, såfremt det godtgøres, at den er begrundet i objektive hensyn og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå de forfulgte formål.

Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den fornødne faktiske og retlige prøvelse, bl.a. på grundlag af den nationale lovgivning, der finder anvendelse, med henblik på en bedømmelse af, om dette er tilfældet i den sag, der er indbragt for den.

I tilfælde af at den forelæggende ret kommer frem til den konklusion, at den omhandlede nationale lovgivning er uforenelig med § 4 i rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde i bilaget til direktiv 97/81, skal § 5, nr. 1), i rammeaftalen fortolkes således, at den ligeledes er til hinder for en sådan lovgivning.

(1) EUT C 161 af 19.6.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/8

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 8. april 2011 — Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu mod Victor Vinel Ijac (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Craiova — Rumænien)

(Sag C-336/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - interne afgifter - artikel 110 TEUF - miljøafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer)

2011/C 211/13

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Craiova

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Administrația Finanțelor Publice a Municipiului Târgu-Jiu og Administrația Fondului pentru Mediu

Sagsøgt: Victor Vinel Ijac

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Curtea de Apel Craiova — indregistrering af brugte motorkøretøjer, som tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater — miljøafgift, pålagt motorkøretøjer ved deres første indregistrering i en bestemt medlemsstat — den nationale lovgivnings forenelighed med artikel 110 TEUF

Konklusion

(1) EUT C 274 af 9.10.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/8

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 28. marts 2011 — Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) og Stabilator sp. z o.o.

(Sag C-418/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - indsigelsesprocedure - det ældre varemærke STABILAT - figurmærket »stabilator« - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - manglende lighed mellem de omtvistede varer og tjenesteydelser)

2011/C 211/14

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH (ved Rechtsanwälte A. Zinnecker og S. Müller)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Stabilator sp. z o.o. (ved M. Kacprzak, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. juli 2010 i sag T-60/09, Herhof mod KHIM — Stabilator, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sagen anlagt af indehaveren af EF-ordmærket STABILAT for varer og tjenesteydelser i klasse 1, 7, 11, 20, 37, 40 og 42 til prøvelse af afgørelse truffet den 16. december 2008 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, hvorved dennes indsigelse mod registreringen af EF-figurmærket stabilator for varer og tjenesteydelser i klasse 19, 37 og 42 blev forkastet — urigtig vurdering af ligheden mellem tjenesteydelser, der er omfattet af de omtvistede varemærker — tilsidesættelse af retten til at blive hørt

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 288 af 23.10.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/9

Domstolens kendelse af 14. april 2011 — Dieter C. Umbach mod Europa-Kommissionen

(Sag C-609/10 P) (1)

(Appel - ret til aktindsigt - TACIS-programmet - kontrakt indgået af Kommissionen - opsigelse af kontrakten - tvist mellem de kontraherende parter - begæring om aktindsigt - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 211/15

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Dieter C. Umbach (ved Rechtsanwalt M. Stephani)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 21. oktober 2010 i sag T-474/08, Umbach mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 2. september 2008, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i visse dokumenter vedrørende en aftale indgået mellem sagsøgeren og Kommissionen vedrørende bistand til udarbejdelsen af en forvaltningslov for Den Russiske Føderation inden for rammerne af TACIS-programmet — begæring om aktindsigt i forbindelse med tvisten mellem sagsøgeren og Kommissionen som følge af den pågældende kontrakts opsigelse — tilsidesættelse af artikel 41, st. 2, litra b), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Dieter C. Umbach betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 89 af 19.3.2011.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/9

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 8. april 2011 — Aurora Elena Sfichi mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Suceava Administrația Finanțelor Publice Suceava, Administrația Fondului pentru Mediu (sag C-29/11) og Adrian Ilaș mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Suceava, Administrația Finanțelor Publice Suceava, Administrația Fondului pentru Mediu (sag C-30/11) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Tribunalul Suceava — Rumænien)

(Forenede sager C-29/11 og C-30/11) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - interne afgifter - artikel 110 TEUF - miljøafgift pålagt ved første indregistrering af motorkøretøjer)

2011/C 211/16

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Suceava

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Aurora Elena Sfichi (sag C-29/11) og Adrian Ilaș (sag C-30/11)

Sagsøgte: Direcția Generală a Finanțelor Publice Suceava Administrația Finanțelor Publice Suceava, Administrația Fondului pentru Mediu (sag C-29/11) og Direcția Generală a Finanțelor Publice Suceava, Administrația Finanțelor Publice Suceava, Administrația Fondului pentru Mediu (sag C-30/11)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunalul Suceava — indregistrering af brugte motorkøretøjer, der tidligere har været indregistreret i andre medlemsstater — nationale retsforskrifter, hvorefter den første indregistrering af disse køretøjer er underlagt betaling af en miljøafgift, skønt brugte køretøjer, der allerede befinder sig på det nationale marked, er fritaget for betaling af denne afgift ved en ny indregistrering — de nationale retsforskrifters forenelighed med artikel 110, stk. 1 og 2, TEUF — hindring for de frie varebevægelser

Konklusion

Artikel 110 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat indfører en miljøafgift for motorkøretøjer ved deres første indregistrering i medlemsstaten, hvis denne afgiftsforanstaltning indføres på en sådan måde, at den afskrækker fra ibrugtagning i nævnte medlemsstat af brugte køretøjer købt i andre medlemsstater, uden dog at afskrække fra køb af brugte køretøjer af samme alder og med samme slitage på det indenlandske marked.

(1) EUT C 113 af 9.4.2011.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 28. februar 2011 — RWE Vertrieb AG mod Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen e.V.

(Sag C-92/11)

2011/C 211/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RWE Vertrieb AG

Sagsøgt: Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen e.V.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler fortolkes således, at vilkår om prisændringer i gasleveringskontrakter med forbrugere, som forsynes uden for den almindelige forsyningspligt inden for rammerne af den almindelige kontraktfrihed (særkunder), ikke er omfattet af direktivet, såfremt de bestemmelser, der gælder for tarifkunder i henhold til den almindelige lovbestemte ordning om tilslutnings- og forsyningspligt, er blevet overtaget uændret i kontraktforholdet med særkunderne?

Skal — for så vidt de kan finde anvendelse — artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler i forbindelse med nr. 1), litra j) og nr. 2), litra b), andet punktum, i bilaget vedrørende dette direktivs artikel 3, stk. 3, samt artikel 3, stk. 3, i forbindelse med bilag A, litra b), [org. s. 3] og/eller litra c), til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF (2) af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF fortolkes således, at vilkår om prisændringer i kontrakter om levering af naturgas med særkunder opfylder de fornødne krav til en klar og forståelig affattelse og/eller den krævede grad af gennemsigtighed, når grunden til, forudsætningerne for og omfanget af en prisændring ikke er angivet, men det er sikret, at gasselskabet meddeler sine kunder enhver prisforhøjelse forud med et passende varsel, og at kunderne har ret til at frigøre sig fra kontrakten ved opsigelse, såfremt de ikke vil acceptere de ændrede betingelser, de har fået meddelelse om?

(1) EFT L 95, s. 29.

(2) EUT L 176, s. 57.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 6. april 2011 — Manfred Beker og Christa Beker mod Finanzamt Heilbronn

(Sag C-168/11)

2011/C 211/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Manfred Beker og Christa Beker

Sagsøgt: Finanzamt Heilbronn

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 56 EF til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter den udenlandske skat — i overensstemmelse med mellemstatslige dobbeltbeskatningsoverenskomster, når fuldt skattepligtige personers udenlandske indkomster i den stat, hvorfra indkomsterne stammer, er underlagt en skat, der svarer til den indenlandske indkomstskat — modregnes i den indenlandske indkomstskat, der skal betales af indkomsterne fra denne stat, idet den indenlandske indkomstskat, der fremkommer ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst — inklusive de udenlandske indkomster — deles op forholdsmæssigt på grundlag af, hvor stor en andel disse udenlandske indkomster udgør af de samlede indkomster, og dermed uden at særlige udgifter og ekstraordinære udgifter som udgifter til privat livsførelse og udgifter betinget af personlige og familiemæssige forhold tages i betragtning?

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/10

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italia) den 18. april 2011 — Econord Spa mod Comune di Cagno og Comune di Varese

(Sag C-182/11)

2011/C 211/19

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Econord Spa

Sagsøgt: Comune di Cagno og Comune di Varese

Den anden part i sagen: Aspem Spa

Præjudicielt spørgsmål

Skal princippet om den manglende relevans af situationen i den enkelte offentlige myndighed, der er tilsluttet serviceselskabet, også finde anvendelse i tilfælde som i den foreliggende sag, hvor en af de tilsluttede kommuner blot ejer én aktie i serviceselskabet, og aftalerne mellem aktionærer indgået mellem offentlige myndigheder er uegnede til at give den tilsluttede kommune en effektiv kontrol med selskabet, og hvor erhvervelsen af en andel i selskabet udelukkende kan betragtes som formelt grundlag for en tjenesteydelseskontrakt?

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 18. april 2011 — Econord Spa mod Comune di Solbiate og Comune di Varese

(Sag C-183/11)

2011/C 211/20

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Consiglio di Stato

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Econord Spa

Sagsøgte: Comune di Solbiate og Comune di Varese

Part i sagen: Aspem Spa

Præjudicielt spørgsmål

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Treviso (Italien) den 20. april 2011 — straffesag mod Elena Vermisheva

(Sag C-187/11)

2011/C 211/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Treviso

Tiltalt i straffesagen

Elena Vermisheva

Præjudicielt spørgsmål

Henset til principperne om loyalt samarbejde og om direktivers effektive virkning, er artikel 15 og 16 i direktiv 2008/115/EF (1) da til hinder for, at en tredjelandsstatsborger med — efter medlemsstatens vurdering — ulovligt ophold straffes med fængsel indtil 4 år i tilfælde af manglende overholdelse af den første afgørelse fra politimyndigheden og med fængsel indtil 5 år i tilfælde af manglende overholdelse af de efterfølgende afgørelser (med samtidig forpligtelse for kriminalpolitiet til at foretage anholdelse på fersk gerning), alene som følge af vedkommendes manglende samarbejde under udvisningsproceduren, og særligt alene som følge af den manglende overholdelse af en udsendelsesafgørelse fra den administrative myndighed?

(1) EUT L 348, s. 98.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien (Østrig) den 20. april 2011 — Peter Hehenberger mod Republikken Østrig

(Sag C-188/11)

2011/C 211/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Hehenberger

Sagsøgt: Republikken Østrig

Præjudicielt spørgsmål

Er forordning (EF) nr. 1257/1999 (1) i forbindelse med forordning (EF) nr. 817/2004 (2) til hinder for en af støttegiver fastsat ordning, hvoraf følger, at såfremt en kontrol på stedet (arealopmåling), gøres umulig, skal samtlige støttebeløb, som i henhold til en landbrugsmiljøforanstaltning allerede er blevet udbetalt i bindingsperioden, tilbagebetales af støttemodtager, også selv om støtten er blevet bevilget for flere år og udbetalt?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17.5.1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80).

(2) Berigtigelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 817/2004 af 29.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EUT L 153 af 30.4.2004) (EUT L 231, s. 24).

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/12

Appel iværksat den 20. april 2011 af Yorma’s AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 15. februar 2011 i sag T-213/09, Yorma’s AG mod Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design); den anden part i appelsagen Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG

(Sag C-191/11 P)

2011/C 211/23

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Yorma’s AG (ved Rechtsanwalt A. Weiß)

De andre parter i appelsagen:

—	Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

—	Norma Lebensmittelfilialbetrieb GmbH & Co. KG

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt den 15. februar 2011 af Retten i første i sag T-213/09 ophæves i sin helhed i henhold til procesreglementets artikel 116, stk. 1.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom, hvorved den ikke gav medhold i den af appellanten nedlagte påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. februar 2010 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en ansøgning om registrering af et figurmærke med ordbestanddelen »yorma’s«. Retten stadfæstede ved sin dom appelkammerets afgørelse, hvorved det blev fastslået, at der var en risiko for forveksling med det ældre EF-varemærke »NORMA«.

Appellanten har gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 8, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (herefter »varemærkeforordningen«).

Retten har fortolket varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), forkert, idet den fastslog, at der er en vis lighed mellem de omhandlede tjenesteydelser, dvs. midlertidig indkvartering og boligudlejning. Retten tog i denne forbindelse ikke hensyn til, at disse tjenesteydelser funktionelt set ikke overlapper hinanden, at de ikke er i konkurrence med hinanden og at det er tale om forskellige forbrugergrupper. Derudover sælges tjenesteydelserne gennem forskellige distributionskanaler.

Retten har derudover anvendt varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), forkert, hvilket førte til en urigtig afgørelse, idet den fastslog, at der ikke forelå nogen neutralisering af den åbenlyst manglende begrebsmæssige lighed mellem varemærkerne.

Såfremt det fastslås, at der ikke foreligger nogen begrebsmæssig lighed, således som fastslået af Retten, er det forkert at udlede, at der faktisk foreligger lighed i den forstand som omhandlet i varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b. Den begrebsmæssige betydning af et ord har stor vægt, eftersom et tegn med en veldefineret begrebsmæssig betydning giver et stærkere indtryk end andre tegn, som ikke betyder noget. Der foreligger udelukkende en forvekslingsrisiko, såfremt det yngre varemærke har det samme begrebsmæssige indhold som det ældre varemærke. Dette er klart ikke tilfældet her. Retten tog ikke hensyn til de krav, der er opstillet varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), in fine, for at der kan være tale om en forvekslingsrisiko. Retten har navnlig ikke taget hensyn til betydningen af den begrebsmæssige ulighed, eftersom den ikke tog hensyn til den særlige betydning af denne forskel i forhold til den fonetiske og visuelle forskel, og dermed foretog den ikke en korrekt vurdering af det forhold, at det »s«, som følger efter en apostrof i ordet »Yorma’s«, har sin egen særlige betydning.

Retten har endvidere anvendt varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra, b), forkert, idet den på denne baggrund fastslog, at appelkammeret med rette havde fastslået, at ordbestanddelen var dominerende i det foreliggende tilfælde. Der blev ikke taget hensyn til det forhold, at bogstavet »Y« er fremhævet på tre linjer, hvilket minder om en musiknode. Der er derudover heller ikke taget hensyn til, at den farve, som er anvendt til »Y«’et er mørkere og mere fremtrædende en den, som er anvendt til ordet »Yorma’s«. Retten tog heller ikke hensyn til det forhold, at bogstavet »Y« er skrevet med en mere kunstnerisk skrift, mens ordbestanddelen »Yorma’s« er skrevet med almindelig skrift.

Retten foretog en fejl og tilsidesatte varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet den konstaterede, at varemærket Norma, som indsigelsen var støttet på, giver et visuelt indtryk. Det åbenlyst, at dette varemærke ikke giver noget visuelt indtryk.

Rettens konstatering af, at det helhedsindtryk, som tegnet, hvorom der er ansøgt om varemærkeregistrering, ville blive påvirket i væsentlig grad, er også fejlagtig og udgør en tilsidesættelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b).

Retten har tillige foretaget en endnu en fejl og tilsidesat varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet den fastslog, at den fonetiske forskel mellem de første bogstaver »N« og »Y« i ordenen »Norma« og »Yorma’s« ikke er nær så udpræget som de fonetiske ligheder mellem bogstaverne »O«, »R«, »M« og »A«, som er fælles for begge ordene. Derudover fastslog Retten, at bogstavet »Y«, som er placeret i det ansøgte varemærkes baggrund, ikke udtales. Retten angav også, at det »S«, som kommer efter apostrofen ikke udtales. Selv om det udtales, er det ifølge Retten ikke tilstrækkeligt til at ophæve virkningen af den fonetiske lighed, der hidrører fra ordbestanddelen »orma«.

Eftersom de indledende bogstaver er forskellige får de pågældende varemærker en helt ny lyd. »Y«’et i »Yorma’s« giver dette ord et blødere fonetisk udtryk end »N«’et i»Norma«, som giver dette ord et hårdere og mere monotont fonetisk udtryk. »S«’et, som i modsætning til det af Retten fastslåede, altid udtales, eftersom det i det dets grafisk ydre form ikke befinder sig i baggrunden, giver varemærket»Yorma« en lyd, som er betydeligt mere melodisk og har en anderledes intonation.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/13

Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-192/11)

2011/C 211/24

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Petrova og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, artikel 5 samt artikel 9, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (1), da den ikke beskytter alle vilde fuglearter, der har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, og hvis beskyttelse er fastsat i dette direktiv, og da betingelserne for at indføre undtagelser til det i direktivet fastsatte forbud ikke er blevet korrekt fastlagt.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Republikken Polen har ikke gennemført artikel 1 i direktiv 2009/147 korrekt, eftersom den ikke har omfattet de vilde fuglearter, der har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, i beskyttelsen. I henhold til nationale bestemmelser er det alene de fuglearter, der er registreret på polsk område, og som er anført på listen i bilag I og II til Rozporządzenie Ministra Środowiska z dnia 28 września 2004 r. w sprawie gatunków dziko występujących zwierząt objętych ochroną (miljøministerens bekendtgørelse af 28. september 2004 om beskyttede vildtlevende dyrearter) (2), der er omfattet af beskyttelsen.

Republikken Polen har ligeledes ikke gennemført artikel 5 i direktiv 2009/147 korrekt, idet den foranstaltning, der forbyder opbevaring af tomme æggeskaller og besiddelse af fugle af arter, som det er forbudt at jage og indfange, kun finder anvendelse på de fuglearter, der er registreret på polsk område.

Desuden har Republikken Polen foretaget en ukorrekt gennemførelse af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2009/147, hvilket begrundes således: Republikken Polen har for det første i Ustawa z 16 kwietnia 2004 r. o ochronie przyrody (lov af 16. april 2004 om naturbeskyttelse) (3) gjort det muligt at indføre undtagelser af andre grunde end dem, der nævnes i artiklen, for det andet overskrider bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven rækkevidden af betingelsen i direktivets artikel 9, stk. 1, litra a), tredje led, angående forebyggelse af omfattende skader på afgrøder, besætninger, skove, fiskeri — og vandområder, for det tredje indfører miljøministerens bekendtgørelse om beskyttede vildtlevende dyrearter en undtagelse, som ikke er anført i direktivets artikel 9, stk. 1, og som vedrører tiltag ved den rationelle drift af et landbrug, et skovbrug eller et fiskeri, for det fjerde indfører nævnte bekendtgørelse en generel undtagelse, som ikke er forenelig med direktivets artikel 9, stk. 1, og som vedrører skarv (Phalacrocorax carbo) og gråhejre (Ardea cinerea), der forekommer i fiskedamsområder udlagt som opdrætsområde.

Endelig har Republikken Polen ikke gennemført artikel 9, stk. 2, i direktiv 2009/147 korrekt, hvilket begrundes således: For det første har den ikke i national lovgivning indført en kontrolforpligtelse med hensyn til de fastsatte undtagelser, for det andet fastlægges risikovilkårene ikke i national lovgivning for så vidt angår nævnte undtagelser, for det tredje har den ikke fastsat anvendelsesvilkår for den generelle undtagelse i henhold til direktivets artikel 9, stk. 2, med hensyn til skarv (Phalacrocorax carbo) og gråhejre (Ardea cinerea), der forekommer i fiskedamsområder udlagt som opdrætsområder, og som er anført i bilag II til miljøministerens forordning om beskyttede vildtlevende dyrearter.

(1) EUT L 20, s. 7.

(2) Dz.U. 2004, Nr. 220, Poz. 2237.

(3) Dz.U. 2004, Nr. 92, Poz. 880, med senere ændringer.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionelle (Belgien) den 28. april 2011 — Eric Libert, Christian Van Eycken, Max Bleeckx, Syndicat national des propriétaires et copropriétaires (ASBL) og Olivier de Clippele mod Gouvernement flamand

(Sag C-197/11)

2011/C 211/25

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionelle

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eric Libert, Christian Van Eycken, Max Bleeckx, Syndicat national des propriétaires et copropriétaires (ASBL) og Olivier de Clippele

Sagsøgt: Gouvernement flamand

Intervenient: Collège de la Commission communautaire française, Gouvernement de la Communauté française og Conseil des ministres

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 21, 45, 49, 56 og 63 TEUF samt artikel 22 og 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, der ændrer forordning (EØF) nr. 1612/68 og ophæver direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (1) fortolkes således, at de er til hinder for ordningen ifølge Bog 5 i regionen Flanderns dekret af 27. marts 2009 om visse retningslinjer vedrørende fast ejendom, som har overskriften »At bo i din egen region« (Vivre dans sa propre région/Wonen in eigen streek), og som i visse såkaldte mål-kommuner betinger overdragelsen af grunde og bygninger, der er opført på grundene, af, at erhververen eller lejeren godtgør at have en tilstrækkelig tilknytning til disse kommuner i den i dekretets artikel 5.2.1, § 2, omhandlede forstand?

(1) EFT L 158, s. 77.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Commissione Tributaria Regionale di Milano (Italien) den 2. maj 2011 — 3D I Srl mod Agenzia delle Entrate Ufficio di Cremona

(Sag C-207/11)

2011/C 211/26

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Regionale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: 3D I Srl

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate Ufficio di Cremona

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 2, 4 og 8, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (1) til hinder for en medlemsstats lovgivning, eksempelvis artikel 2, stk. 2, i lovdekret nr. 544 af 30. december 1992 hvad angår Italien, hvorefter et indskud eller en ombytning af aktier giver anledning til, at det indskydende selskab beskattes af kapitalgevinst vedrørende indskudstransaktionen svarende til forskellen mellem de oprindelige omkostninger til erhvervelse af de indskudte aktier eller selskabsandele og deres markedsværdi, medmindre det indskydende selskab opretter en særskilt reservefond i det respektive skattemæssige regnskab af samme omfang som den ved indskuddet opnåede kapitalgevinst, i et tilfælde som det foreliggende?

(1) EFT L 225, s. 1.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/14

Appel iværksat den 29. april 2011 af Internationaler Hilfsfonds e.V. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. marts 2011 i sag T-36/10, Internationaler Hilfsfonds e.V. mod Kommissionen

(Sag C-208/11 P)

2011/C 211/27

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Internationaler Hilfsfonds e.V. (ved Rechtsanwalt H. Kaltenecker)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Danmark

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	De omtvistede retsakter annulleres, og der træffes endelig afgørelse i sagen. Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten er en tysk ikke-statslig organisation, som er aktiv inden for området for humanitær bistand. Retstvistens baggrund er aftalen »LIEN 97-2011«, som appellanten har indgået med Kommissionen om medfinansiering af et medicinsk støtteprogram i Kasakhstan. Aftalen og programmet blev — efter appellantens opfattelse med urette — ensidigt opsagt af Kommissionen i oktober 1999.

Appellanten har siden opsigelsen af aftalen søgt at få fastslået, hvilke grunde der har foranlediget Kommissionen til at afbryde programmet, som efter appellantens og regeringen i Kasakhstans opfattelse er vigtigt og som blev påbegyndt med gode resultater. Appellanten har mistanke om embedsmisbrug og har derfor under flere procedurer, ved Den Europæiske Ombudsmand og Unionens retsinstanser, forsøgt fra Kommissionen at få aktindsigt i alle de pågældende dokumenter på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i dokumenter (herefter »forordning nr. 1049/2001«). Kommissionen har givet afslag på fuldstændig aktindsigt.

Appellen er iværksat til prøvelse af Rettens kendelse, hvorved denne afviste appellantens annullationssøgsmål, som var rettet imod Kommissionens beslutning af 9. oktober 2009, i hvilken denne på ny havde afslået at udlevere alle dokumenterne, og hvorved appellanten også blev pålagt at betale sagens omkostninger. Appellanten gør gældende, at Retten har beregnet og fortolket søgsmålsfristen forkert.

Appellanten gør navnlig gældende, at Retten ikke har taget hensyn til, at organisationens søgsmål var rettet mod en beslutning fra Kommissionen som fastsat i forordning nr. 1049/2001’s totrinsproces. Appellanten ville procesretligt slet ikke have været i stand til at rejse søgsmålet før det af Kommissionen bebudede svar på organisationens genfremsatte begæring af 15. oktober 2009, hvorved appellanten ønskede efterprøvelse af svaret af 9. oktober 2009 på organisationens oprindelige begæring. Appellanten har for så vidt handlet i overensstemmelse med Unionens retsinstansers praksis. Søgsmålsfristen begyndte at løbe ved modtagelsen af afslaget på organisationens genfremsatte begæring, jf. artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001, dvs. den 2. december 2009. Den udløb den 2. februar 2010. Efter appellantens opfattelse var søgsmålet således rettidigt. Appellanten kan ikke forstå, hvordan Retten retligt fejlagtigt kunne fastsætte søgsmålsfristens begyndelse til den 16. oktober 2009 (tidspunktet for indgivelsen af appellantens genfremsatte begæring) og dens udløb til den 29. december 2009, uden at tage hensyn til, at meddelelsen af 9. oktober 2009 (det foreløbige svar på appellantens oprindelige begæring) først blev en retsakt, der kunne anfægtes, ved afslaget på appellantens genfremsatte begæring.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Belgien) den 9. maj 2011 — État belge mod Medicom sprl

(Sag C-210/11)

2011/C 211/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge

Sagsøgt: Medicom sprl

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), fortolkes således, at de er til hinder for, at det anses for en afgiftsfri levering af en tjenesteydelse, i form af bortforpagtning eller udlejning af fast ejendom, jf. nævnte artikel 13, punkt B, litra b), at et afgiftspligtigt selskab, der er en juridisk person, til privat brug for indehaverne, direktørerne eller partnerne og deres familie anvender hele eller en del af en ejendom, som er en del af selskabets formue og således benyttes i sin helhed til dets virksomhed, i det tilfælde, hvor der ikke betales leje som en modydelse for brugen, men hvor den udgør en fordel in natura, der beskattes som sådan i forhold til indehaverens indkomstskat, idet denne brug derfor i skattemæssig henseende anses for en modydelse for en del af de arbejdsydelser, som indehaverne, direktørerne eller partnerne præsterer?

Skal disse bestemmelser fortolkes således, at den nævnte afgiftsfritagelse finder anvendelse i ovennævnte tilfælde, skønt selskabet ikke beviser, at der foreligger en sammenhæng mellem virksomhedens drift og tilrådighedsstillelsen af hele eller en del af ejendommen for indehaverne, direktørerne eller partnerne, og er en indirekte sammenhæng i dette tilfælde tilstrækkelig?

(1) EFT L 145, s. 1.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Belgien) den 9. maj 2011 — État belge mod Maison Patrice Alard sprl

(Sag C-211/11)

2011/C 211/29

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge

Sagsøgt: Maison Patrice Alard sprl

Præjudicielle spørgsmål

(1) EFT L 145, s. 1.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/16

Sag anlagt den 13. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-223/11)

2011/C 211/30

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og I. Hadjiyiannis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at:

—	Den portugisiske stat har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 13, stk. 1 og 2, i direktiv 2000/60/EF (1), idet den ikke har offentliggjort nationale og internationale vandområdeplaner.

—	Den portugisiske stat har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/60/EF, idet den ikke har offentliggjort og gjort det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte eventuelle bemærkning til udkast til vandområdeplanerne.

—	Den portugisiske stat har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/60/EF, idet den ikke har tilsendt Kommissionen kopier af vandområdeplanerne.

2)	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 13 i direktiv 2000/60/EF

Artikel 13, stk. 6, i direktiv 2000/60/EF, sammenholdt med direktivets artikel 13, stk. 1 og 2, bestemmer, at vandområdeplanerne for hvert nationalt eller internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for Fællesskabet, skal offentliggøres senest den 22. december 2009.

Kommissionen er ikke blevet underrettet om eller er bekendt med, at sådanne planer er blevet offentliggjort med hensyn til Portugal.

Artikel 14 i direktiv 2000/60/EF

Som det fremgår af direktivet anses offentlighedens deltagelse for afgørende for gennemførelsen af direktivets formål.

Kommissionen er ikke blevet underrettet om eller er bekendt med, at noget udkast til vandområdeplaner er blevet offentliggjort, eller at det er blevet gjort muligt for offentligheden, herunder for brugere, at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil.

Artikel 15 i direktiv 2000/60/EF

Kommissionen har ikke modtaget nogen kopi af vandområdeplaner, hverken for nationale eller internationale vandområdedistrikter, fra den portugisiske stat.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.10.2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327, s. 1).

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 13. maj 2011 — Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs mod Able UK Ltd

(Sag C-225/11)

2011/C 211/31

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs

Sagsøgt: Able UK Ltd

Præjudicielt spørgsmål

Skal hovedmomsdirektivets artikel 151, stk. 1, litra c), fortolkes således, at det fritager en levering foretaget i Det Forenede Kongerige af demonteringsydelser med hensyn til forældede US Navy skibe for US Department of Transportation Maritime Administration (USA's transportministerium, søfartsadministrationen) i en af eller begge de følgende situationer:

a)	når leveringen ikke blev foretaget til en del af et NATO-medlems væbnede styrker, som udgør et led i det fælles forsvar, eller til det civile personale, der ledsager disse styrker

b)	når leveringen ikke blev foretaget til en del af et NATO-medlems væbnede styrker, der er udstationeret i eller besøger Det Forenede Kongerige, eller til det civile personale, der ledsager disse styrker?

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 16. maj 2011 — Expedia Inc. mod Autorité de la concurrence, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi, Société nationale des chemins de fer français (SNCF), Voyages-SNCF.Com, Agence Voyages-SNCF.Com, VFE Commerce og IDTGV

(Sag C-226/11)

2011/C 211/32

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Expedia Inc.

Sagsøgt: Autorité de la concurrence, Ministre de l'Économie, de l'Industrie et de l'Emploi, Société nationale des chemins de fer français (SNCF), Voyages-SNCF.Com, Agence Voyages-SNCF.Com, VFE Commerce og IDTGV

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 101, stk. 1, TEUF og artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 (1) fortolkes således, at de er til hinder for, at aftaler, vedtagelser inden for virksomhedssammenslutninger eller samordnet praksis, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater, men som ikke overstiger de tærskler, som Kommissionen har fastsat i dens meddelelse af 22. december 2001 om aftaler af ringe betydning, der ikke indebærer en mærkbar begrænsning af konkurrencen i henhold til artikel 81, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (bagatelaftaler) (EFT C 368, s. 13), forfølges og pålægges sanktioner af en national konkurrencemyndighed på grundlag af både artikel 101, stk. 1, TEUF og den nationale konkurrenceret?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/17

Appel iværksat den 17. maj 2011 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. marts 2011 i sag T-589/08, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag C-235/11 P)

2011/C 211/34

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved Δικηγόροι N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens dom ophæves.

—	Kommissionens beslutning (GD ENVI) om at afvise appellantens bud for hvert af de tre partier i udbudsproceduren DG ENV.C2/FRA/2008/0017 »rammekontrakten om handel med emissionskvoter — CITL/CR« (2008/S 72-096229) og om tildeling af kontrakterne til en anden tilbudsgiver annulleres.

—	Sagen henvises til Retten, således at den behandler de resterende spørgsmål i begge partier, herunder erstatningskravet, der endnu ikke er påkendt af Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellantens sagsomkostninger og øvrige omkostninger inklusive de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med førsteinstansbehandlingen, uanset om nærværende appel forkastes, og dertil også appelsagens omkostninger, hvis appellen tages til følge.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

—	Der foreligger et åbenbart fejlskøn og en mangelfuld begrundelse.

—	Retten har anlagt en urigtig fortolkning af artikel 100, stk. 2, i finansforordningen (1) og artikel 149 i gennemførelsesbestemmelserne (2) i forbindelse med dens vurdering af begrundelsespligten for den ordregivende myndighed.

—	Retten har begået en retlig fejl ved ikke at anerkende appellantens argumenter om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling.

(1) EUT L 248, s. 1.

(2) EUT L 357, s. 1.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/18

Appel iværksat den 19. maj 2011 af World Wide Tobacco España, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. marts 2011 i sag T-37/05, World Wide Tobacco España mod Kommissionen

(Sag C-240/11 P)

2011/C 211/35

Processprog: spansk

Parter

Appellant: World Wide Tobacco España, S.A. (ved abogados M. Odriozola og A. Vide)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom i sag T-37/05 ophæves delvist.

—	Den bøde, der er pålagt sagsøgeren, nedsættes.

—	Kommissionen tilpligtes at bære sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

For det første har appellanten gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om ligebehandling ved at pålægge WWTE (World Wide Tobacco España, S.A.) en afskrækkelsesfaktor, der var strengere end dem, som anvendtes over for andre forarbejdningsvirksomheder. Kommissionen pålagde WWTE en afskrækkelsesfaktor, fordi den tilhørte en multinational koncern med en betydelig økonomisk og finansiel styrke. Den omstændighed, at WWTE agerede — hvilket ikke er tilfældet — under afgørende indflydelse fra dets moderselskaber, blev kun betragtet som en supplerende faktor.

Subsidiært har appellanten gjort gældende, at Domstolen bør foretage en ny beregning af multiplikationsfaktoren, såfremt den finder at et af moderselskaberne ikke er ansvarlige for WWTE’s adfærd. Retten burde ikke afvise WWTE’s påstande med den begrundelse, at WWTE i sin stævning ikke havde inkluderet påstandene fra sine moderselskaber, eftersom det tilkommer moderselskaberne at anfægte det ansvar, der er pålagt dem, og ikke datterselskabet. Under alle omstændigheder har de afsagte domme og de domme, der skal afsiges i moderselskabernes sager, herunder også dommen i sagen T-24/05, retskraft i forhold til solidarisk ansvarlige parter.

Endvidere burde Retten ikke på grund af manglende klarhed afvise appellantens anbringende om, at Kommissionen havde pålagt en bøde, som tilsidesatte grænsen på 10 % af faktureringsbeløbet, da moderselskaberne ikke var ansvarlige. Begrundelserne er identiske med dem, der er fremført i det foregående afsnit: Kun moderselskaberne kan bestride de klagepunkter, der er rejst over for dem, og den afsagte dom har retskraft i forhold til solidarisk ansvarlige parter.

Endelig har Kommissionen tilsidesat retningslinjerne for beregningen af bøder, idet den ikke har taget højde for, at i 1996 og 1997 opfyldte WWTE ikke aftalerne. Appellanten er desuden af den opfattelse, at da Kommissionen ikke har foretaget en udtrykkelig henvisning til denne formildende omstændighed i den anfægtede beslutning, kan den ikke foregive, at den har taget højde herfor.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/18

Appel iværksat den 24. maj 2011 af Areva til prøvelse af Rettens dom (Anden Afdeling) afsagt den 3. marts 2011 i de forenede sager T-117/07 og T-121/07, Areva m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-247/11 P)

2011/C 211/36

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Areva SA (ved Rechtsanwältin A. Schild)

Den anden part i appelsagen: Alstom og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ophæves.

—

Såfremt Domstolen skønner, at sagen er moden til endelig påkendelse:

—

Principalt; annullation af følgende artikler i den anfægtede beslutning:

—	artikel 1, litra c).

—	artikel 2, litra c).

—	Subsidiært; appellantens bøde nedsættes væsentligt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder appellantens omkostninger for Retten.

—	Såfremt Domstolen skønner, at sagen ikke er moden til endelig påkendelse, hjemvises sagen til en afdeling ved Retten i Første Instans i en anderledes sammensætning og afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført fire anbringender til støtte for appellen.

Det første anbringende vedrører Rettens tilsidesættelse af reglerne om begrundelse og retten til forsvar i forbindelse med vurderingen af Areva SA's faktiske udøvelse af bestemmende indflydelse på Areva T&D og Areva T&D AG i perioden mellem den 9. januar og den 11. maj 2004. I denne henseende har appellanten bemærket, at Retten har tilsidesat artikel 36 og 53 i protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol (Rettens forpligtelse til at begrunde sin egen dom), for så vidt som den i den appellerede doms præmis 150 har sat sine egne argumenter i stedet for Kommissionens argumenter ved efterfølgende at tilføje grunde til den anfægtede beslutning, der ikke er anført heri. Appellanten har også gjort gældende, at Retten har tilsidesat begrundelsespligten i det omfang dens argumenter ikke gør det muligt at forstå begrundelsen for, at den ikke har fulgt appellantens argumentation. Endelig har appellanten bemærket, at Retten har tilsidesat Areva SA's ret til forsvar ved at pålægge selskabet at føre et umuligt bevis (probatio diabolica) i forbindelse med påvisningen af, at moderselskabet ikke har udøvet bestemmende indflydelse på sine datterselskaber, og ved at afvise at lade selskabet udtale sig om de nye argumenter, som Retten har suppleret den anfægtede beslutning med.

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl i anvendelsen af reglerne om solidarisk betaling af bøder, hvilket medfører en tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og om individuelle straffe. Appellanten har gjort gældende, at Retten ved at pålægge bøder, der får den virkning, at der skabes en »faktisk« solidaritet mellem to selskaber, som aldrig har været en del af samme økonomiske enhed, har tilsidesat de ovennævnte principper.

Det tredje anbringende vedrører Rettens fejlagtige fortolkning af reglerne om den retsstridige delegation af Kommissionens beføjelser, Rettens begrundelsesfejl og tilsidesættelsen af princippet om individuelle straffe og sanktioner for manglende klar fordeling af ansvaret mellem meddebitorer i forbindelse med en solidarisk hæftelse. Areva SA har i denne forbindelse dels gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har baseret sig på en fortolkning af Kommissionens beslutning, der er i modstrid med denne beslutnings formål, for at finde en »løsning«, der uden at være holdbar i retlig henseende gør det muligt for den at afvise appellantens argumenter vedrørende delegation af Kommissionens beføjelser. Dels har appellanten gjort gældende, at Rettens løsning tilsidesætter de generelle principper om retssikkerhed og individuelle straffe.

Det fjerde og sidste anbringende vedrører en retlig fejl i anvendelsen af principperne om proportionalitet og ligebehandling med hensyn til den bøde, som Areva SA blev pålagt solidarisk. Appellanten har anført, at Retten ved ikke at gøre brug af sin fulde prøvelsesret og ved at bekræfte en fordeling af bøderne, der ikke tager hensyn til varigheden af den begåede overtrædelse, har tilsidesat de nævnte principper.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/19

Appel iværksat den 25. maj 2011 af Alstom, T&D Holding, tidligere Areva T&D holding SA, Alstom Grid SAS, tidligere Areva T&D SA og Alstom Grid AG, tidligere Areva T&D AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i de forenede sager T-117/07 og T-121/07, Areva m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-253/11 P)

2011/C 211/37

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Alstom, T&D Holding, tidligere Areva T&D Holding SA, Alstom Grid SAS, tidligere Areva T&D SA og Alstom Grid AG, tidligere Areva T&D AG (ved avocats J. Derenne og A. Müller-Rappard)

De andre parter i appelsagen: Areva og Europa-Kommissionen

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i de forenede sager T-117/07 og T-121/07, Areva SA, Areva T&D Holding SA, Areva T&D AG, Areva T&D SA og Alstom mod Europa-Kommissionen ophæves.

—

Dersom Domstolen måtte finde, at tvisten er moden til endelig påkendelse:

—

Principalt; annullation af følgende artikler i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 af 24. januar 2007 (sag COMP/38.899 — Gasisoleret koblingsudstyr):

—	artikel 1, litra b) (Alstom),

—	artikel 1, litra d) (Alstom Grid AG (tidligere Areva T&D AG)),

—	artikel 1, litra e) (T&D Holding (tidligere Areva T&D Holding SA)),

—	artikel 1, litra f) (Alstom Grid SAS (tidligere Areva T&D SA)),

—	artikel 2, litra b) (Alstom),

—	artikel 2, litra c) (Alstom, Alstom Grid AG (tidligere Areva T&D AG), T&D Holding (tidligere Areva T&D Holding SA) og Alstom Grid SAS (tidligere Areva T&D SA));

—	subsidiært; de bøder, der er blevet pålagt appellanterne, nedsættes væsentligt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsomkostningerne for Retten.

—	Dersom Domstolen måtte finde, at tvisten ikke er moden til endelig påkendelse, hjemvises sagen til Retten i en anden sammensætning, og afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne påberåber sig fem anbringender til støtte for appellen.

Med det første anbringende, som omfatter to led, gør appellanterne gældende, at Retten har tilsidesat artikel 269 TEUF, idet den har fastslået, at Kommissionens beslutning er tilstrækkeligt begrundet. De kritiserer herved for det første Retten for i den appellerede doms 90-99 at have fastslået, at Kommissionen har givet en tilstrækkelig begrundelse for sin konklusion om, at Alstom er solidarisk ansvarlig med Areva T&D SA og Areva T&D AG, baseret på det forhold, at Alstom ikke har tilbagevist formodningen om, at selskabet har udøvet en afgørende indflydelse på dets datterselskaber, selv om Kommissionen ikke har taget stilling til de af Alstom fremlagte oplysninger med henblik på at tilbagevise denne formodning (første led). Appellanterne kritiserer for det andet Retten for i den appellerede doms præmis 200 at have fastslået, at Kommissionen med rette kunne afstå fra at give en begrundelse for årsagerne til, at to selskaber, som ikke dannede en økonomisk enhed på tidspunktet for en beslutnings vedtagelse, kunne pålægges en solidarisk bøde.

Med det andet anbringende gør appellanterne gældende, at Retten har tilsidesat artikel 36 og 53 i statutten for Domstolen, sammenholdt med artikel 236 TEUF, idet Retten i dommens præmis 101-110 (første led), 148-150 (andet led) og 214-216 (tredje led), har erstattet Kommissionens argumenter med sine egne argumenter ved efterfølgende at tilføje den anfægtede beslutning begrundelser, som ikke fremgår af beslutningen. Ligeledes kritiserer Alstom m.fl. Retten for i den appellerede doms præmis 206 at have fastslået, at to selskaber, som ikke udgør en økonomisk enhed på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede beslutning, kan blive pålagt en solidarisk bøde (fjerde led).

I henhold til det tredje anbringende har Retten pålagt appellanterne en umulig bevisbyrde (probatio diabolica), hvilket er i strid med artikel 101 TEUF og navnlig i strid med de bestemmelser, som regulerer tilfælde, hvor et datterselskabets praksis tilregnes et moderselskab og princippet om retten til en retfærdig rettergang og princippet om uskyldsformodning, som fremgår af artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det tredje anbringende omfatter to led. Appellanterne gør gældende:

Retten har for det første ved at bekræfte, at moderselskabet Alstom kan tilregnes ansvaret for dets datterselskabers praksis, og ved at anvende de i retspraksis fastslåede principper om formodningen om udøvelse af en afgørende indflydelse i den appellerede doms præmis 84-110 tilsidesat retten til en retfærdig rettergang og princippet om uskyldsformodning, idet den, hvad angår tilregnelse af ansvar, har anvendt en definition af den afgørende indflydelse, som et moderskab udøver på sit datterselskab, som er helt uden forbindelse med en reel adfærd på det omhandlede marked og idet den derfor har gjort denne formodning uafkræftelig.

b)	Retten har for det andet begået retlige fejl i den appellerede doms præmis 144-152 med hensyn til fastlæggelsen af Areva T&D Holding SA’s reelle udøvelse af en afgørende indflydelse på Areva T&D SA og Areva T&D AG i perioden fra den 9. januar til den 11. maj 2004.

Ifølge det fjerde anbringende har Retten tilsidesat begrebet om solidarisk ansvar, idet den i den appellerede doms præmis 214-216 har fastslået, at det solidariske ansvar er bestemmende for størrelsen af de forskellige bidrag fra de selskaber, som pålægges en solidarisk bøde (første led), og idet den i den anfægtede doms præmis 232-236 og 238-242 tilsidesætter principperne om retssikkerhed og individuelle straffe og artikel 13 TEU hvad angår Kommissionens delegation af beføjelsen til at fastlægge ansvaret for hver af de sanktionerede virksomheder.

I henhold til det femte anbringende har Retten tilsidesat sin pligt til tage stilling til de fremsatte anbringender, idet den i dommens præmis 233-230 tager fejl med hensyn til rækkevidden af et anbringende om en tilsidesættelse af retten til adgang til effektive retsmidler og til domstolsbeskyttelse og ikke tager stilling til det fremsatte anbringende, men derimod til et andet anbringende, som ikke var blevet fremsat.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/22

Rettens dom af 7. juni 2011 — Total og Elf Aquitaine SA mod Kommissionen

(Sag T-206/06) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for methacrylater - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - tilregnelse af ulovlig adfærd - ret til forsvar - uskyldsformodning - begrundelsespligt - ligebehandlingsprincippet - princippet om individuelle straffe og sanktioner - princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel - princippet om god forvaltningsskik - retssikkerhedsprincippet - magtfordrejning - bøder - tildeling af ansvar for betaling inden for en koncern)

2011/C 211/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Total SA (Courbevoie, Frankrig) og Elf Aquitaine SA (Courbevoie, Frankrig) (ved advokaterne É. Morgan de Rivery og S. Thibault-Liger)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, litra c) og d), af artikel 2, litra b), og af artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) og subsidiært en påstand om, at beslutningens artikel 2, litra b), omgøres.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Total SA og Elf Aquitaine SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 261 af 28.10.2006.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/22

Rettens dom af 7. juni 2011 — Arkema France m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-217/06) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for methacrylater - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 (EF) og EØS-aftalens artikel 53 - tilregnelse af ulovlig adfærd - begrundelsespligt - ligebehandlingsprincippet - princippet om god forvaltningsskik - bøder - overtrædelsens grovhed - konkret indvirkning på markedet - bødens afskrækkende virkning - recidiv - princippet ne bis in idem - proportionalitetsprincippet - formildende omstændigheder - manglende faktisk gennemførelse af aftaler - tildeling af ansvar for betaling inden for en koncern - fuld prøvelsesret)

2011/C 211/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Arkema France (Colombes, Frankrig), Altuglas International SA (Puteaux, Frankrig) og Altumax Europe SAS (Puteaux) (først ved A. Winckler, S. Sorinas Jimeno og P. Geffriaud, derefter ved advokaterne S. Sorinas Jimeno og E. Jégou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Arbault og V. Bottka, derefter ved V. Bottka og F. Castillo de la Torre, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) i det omfang den omhandler sagsøgerne eller subsidiært annullation eller nedsættelse af den bøde, sagsøgerne blev pålagt ved beslutningen.

Konklusion

Bøden som Arkema SA (senere Arkema France), Altuglas International SA og Altumax Europe SAS er solidarisk ansvarlige for i medfør af artikel 2, litra b), i Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) nedsættes til 113 343 750 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)	Arkema France, Altuglas International og Altumax betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 249 af14.10.2006.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23

Rettens dom af 7. juni 2011 — Toland mod Parlamentet

(Sag T-471/08) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - revisionsrapport vedrørende assistentgodtgørelser til parlamentsmedlemmer - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen)

2011/C 211/49

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ciarán Toland (Dublin, Irland) (ved solicitor A. Burke, E. Regan, SC, og barrister J. Newman)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved H. Krück, N. Lorenz og D. Moore, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh og C. Vang, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved J. Heliskoski, A. Guimaraes-Purokoski og H. Leppo, som befuldmægtiede) og Kongeriget Sverige (ved A. Falk, S. Johannesson et K. Petkovska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse, hvorved der er meddelt sagsøgeren afslag på aktindsigt i beretning nr. 06/02 afgivet af Europa-Parlamentets interne revisionstjeneste med titlen »Revision af godtgørelsen af udgifter til medlemmernes assistenter«.

Konklusion

Europa-Parlamentets afgørelse A(2008) 10636 af 11. august 2008 annulleres, for så vidt som der heri nægtes aktindsigt i den interne revisionsberetning nr. 06/02 udfærdiget af Parlamentets interne revisionstjeneste den 9. januar 2008 med titlen »Revision af godtgørelsen af udgifter til parlamentsmedlemmernes assistenter«.

2)	Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler Ciarán Tolands omkostninger.

3)	Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23

Rettens dom af 7. juni 2011 — Psytech International mod KHIM — Institute for Personality & Ability Testing (16PF)

(Sag T-507/08) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket 16PF - absolutte registreringshindringer - fornødent særpræg - mangel på fornødent særpræg - tegn er ikke blevet almindelige - der foreligger ikke ond tro - artikel 7, stk. 1, litra b) — d), og artikel 51, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/209))

2011/C 211/50

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Psytech International Ltd (Pulloxhill, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor N. Phillips og barrister N. Saunders)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Institute for Personality & Ability Testing, Inc. (Champaign, De Forenede Stater) (ved G. Hobbs, QC, og solicitor A. Chaudri)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1012/2007-2) vedrørende en sag om ugyldighed mellem Psytech International Ltd og Institute for Personality & Ability Testing, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Psytech International Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/23

Rettens kendelse af 24. maj 2011 — Power-One Italy mod Kommissionen

(Sag T-489/08) (1)

(Erstatningssøgsmål - projekt, der medfinansieres af det finansielle instrument Life+ - udviklingen af et nyt energiforsyningssystem i forbindelse med mobiltelefoni (Pneuma-projektet) - procedurefordrejning - tilsidesættelse af formkrav - afvisning)

2011/C 211/51

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Power-One Italy SpA (Terranova Bracciolini, Italien) (ved advokaterne R. Giuffrida og A. Giussani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver et D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Erstatningssag med påstand om erstatning af det tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af Kommissionens beslutning om at indstille projektet »Pneuma« (LIFE04 ENV/IT/000595), der omhandler medfinansiering af udviklingen af et energiforsyningssystem i forbindelse med mobiltelefoni

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Power-One Italy SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/24

Rettens kendelse af 24. maj 2011 — Government of Gibraltar mod Kommissionen

(Sag T-176/09) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - beslutning 2009/95/EF - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område - inddragelse i lokaliteten af fællesskabsbeydning »Estrecho Oriental« af et område i gibraltarisk søterritorium og af dele af det åbne hav - delvis annullation - uadskillelighed - afvisning)

2011/C 211/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Government of Gibraltar (ved advokaterne D. Vaughan og M. Llamas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Boelaert og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og S. Ossowski, som befuldmægtigede, bistået af D. Wyatt, QC, og barrister M. Wood)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad og M. Muñoz Pérez, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2009/95/EF af 12. december 2008 om vedtagelse af anden ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EUT 2009 L 43, s. 393), for så vidt som den udvider lokaliteten, »Estrecho Oriental« (ES6120032) til gibraltarisk søterritorium (både inden for og uden for området UKGIB0002) og til dele af det åbne hav.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Government of Gibraltar bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/24

Rettens kendelse af 23. maj 2011 — Y mod Kommissionen

(Sag T-493/09 P) (1)

(Appel - personalesag - kontraktansatte - afskedigelse - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2011/C 211/53

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Y (Bruxelles, Belgien) (ved advokat J. Van Rossum)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (først ved J.-P. Keppenne og L. Lozano Palacios, derefter ved J.-P. Keppenne og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 7. oktober 2009 i sag F-29/08, Y mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Y bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.

(1) EUT C 221 af 14.8.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/24

Rettens kendelse af 24. maj 2011 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

(Sag T-115/10) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - beslutning 2010/45/EU - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - retsakt, der udelukkende bekræfter en tidligere afgørelse - afvisning)

2011/C 211/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski, som befuldmægtiget, bistået af D. Wyatt, QC, og barrister M. Wood)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og S. Boelaert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2010/45/EU af 22. december 2009 om vedtagelse af tredje ajourførte liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det mediterrane biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØS (EUT 2010 L 30, s. 322), for så vidt som den udpeger lokaliteten »Estrecho Oriental« (ES6120032) som lokalitet af fællesskabsbetydning for det mediterrane biogeografiske område.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

3)	Det er ufornødent at tage stilling til Kongeriget Spaniens begæring om intervention.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/25

Appel iværksat den 30. marts 2011 af Guido Strack til prøvelse af Personalerettens dom af 20. januar 2011 i sag F-121/07, Strack mod Kommissionen

(Sag T-198/11 P)

2011/C 211/55

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Guido Strack (Køln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Dommen afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 20. januar 2011 i sag F-121/07, Strack mod Kommissionen, ophæves i det hele.

—	Kendelsen afsagt af Personaleretten (Anden Afdeling) den 17. september 2009 i sag F-121/07 ophæves, i det omfang appellantens påstand om afsigelse af udeblivelsesdom blev forkastet.

—	Personalerettens afgørelser, hvorved sag F-121/07 først blev fordelt til Første Afdeling og herefter til Anden Afdeling, ophæves.

—	Personalerettens afgørelse vedrørende sag F-121/07, hvorved appellantens skriftlige indlæg af 2. april 2009 og den deri indeholdte anmodning om adgang til at nedlægge en tillægspåstand blev forkastet eller afvist, ophæves.

—	Der afsiges dom i overensstemmelse med de påstande, der blev nedlag af appellanten i stævningen i sag F-121/07, og i det skriftlige indlæg af 2. april 2009, og appelindstævnte dømmes i overensstemmelse med appellantens påstande og tillægspåstand i sag F-121/07.

—	Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostninger.

—	I overensstemmelse med relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tilkendes appellanten en erstatning for urimeligt langvarig sagsbehandling på mindst 2 500 EUR, eller efter Rettens skøn.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig 22 anbringender.

I sine anbringender har appellanten bl.a. anført: manglende kompetence for det dommerkollegium, der har truffet afgørelserne, ulovlig forkastelse af påstanden om udeblivelsesdom, ulovlig fristforlængelse efter Kommissionens anmodning, fejlagtigt afslag på adgang til at nedlægge en tillægspåstand, den manglende påbudte forening af sagen med sager mellem andre parter, fejlagtig gengivelse af de faktiske omstændigheder i den forberedende retsmøderapport og i den anfægtede dom, den refererende dommers forudindtagethed, tilsidesættelse af sprogordningen for retterne og forskelsbehandling af appellanten på grund af sprog samt den manglende oversættelse af sagens akter.

Endvidere har appellanten gjort gældende, at Personaleretten har gjort sig skyldig i tjenestefejl og ikke i tilstrækkeligt omfang har begrundet sin dom. Der henvises bl.a. til fortolkningen og anvendelsen af artikel 11, 25, 26, 26a og 90 ff. i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, artikel 6, 8 og 13 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, artikel 8, 41, 42, 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 6 ff. i forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) og artikel 11 ff. i forordning (EF) nr. 45/2001 (2).

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001, L 8, s. 1).

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/26

Appel iværksat den 26. april 2011 af Florence Barbin til prøvelse af Personalerettens dom af 15. februar 2011 i sag F-68/09, Barbin mod Parlamentet

(Sag T-228/11 P)

2011/C 211/56

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Florence Barbin (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal, D. Abreu Caldas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Personalerettens dom af 15. februar 2011 (sag F-68/09, Barbin mod Parlamentet), hvorved Personaleretten frifandt Europa-Parlamentet, ophæves.

—

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

—	Afgørelsen af 10. november 2008 om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2006 annulleres.

—	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 15. februar 2001, i sag F-68/09, Barbin mod Parlamentet, hvorved Personaleretten frifandt Europa-Parlamentet i det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 10. november 2008 om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 12 i forfremmelsesåret 2006.

Til støtte for appellen har appellanten påberåbt sig to anbringender:

—

Der foreligger en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten fejlagtigt lagde til grund, at Parlamentet ikke havde anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at antage, dels at det ikke var forpligtet til at overholde de interne regler vedrørende personalebedømmelse og forfremmelse, dels at det lovligt kunne forfremme tjenestemænd, der havde færre point for fortjeneste end appellanten, med en begrundelse, der strider imod ordningen med sammenligning af de forfremmelsesværdige tjenestemænds fortjenester, således som den er indført ved de afgørelser, som Europa-Parlamentets Præsidium har truffet.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af lighedsprincippet og af Parlamentets forpligtelse til at føre bevis for, at appellanten ikke har været udsat for forskelsbehandling som følge af, at hun har udnyttet sin ret til forældreorlov.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/26

Sag anlagt den 20. april 2011 — Inglewood m.fl. mod Parlamentet

(Sag T-229/11)

2011/C 211/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Lord Inglewood (Penrith, Det Forenede Kongerige), Georges Berthu (Longré, Frankrig), Guy Bono (Saint-Martin-de-Crau, Frankrig), David Robert Bowe (Leeds, Det Forenede Kongerige), Brendan Donnelly (London, Det Forenede Kongerige), Catherine Guy-Quint (Cournon-d’Auvergne, Frankrig), Christine Margaret Oddy (Coventry, Det Forenede Kongerige), Nicole Thomas-Mauro (Épernay, Frankrig), Gary Titley (Bolton, Det Forenede Kongerige), Vincenzo Viola (Palermo, Italien), og Maartje van Putten (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at den afgørelse, som Europa-Parlamentets præsidium traf den 1. april 2009 om ændring af medlemmerne af Europa-Parlamentets frivillige supplerende pensionsordning, er retsstridig.

—	De anfægtede afgørelser annulleres

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er anlagt til prøvelse af den afgørelse, som Europa-Parlamentets præsidium traf den 1. april 2009 om ændring af medlemmerne af Europa-Parlamentets frivillige supplerende pensionsordning.

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgernes fremsat følgende fire anbringender vedrørende sagens realitet:

—	Der foreligger en tilsidesættelse af velerhvervede rettigheder, der blevet tillagt sagsøgerne ved retsakter, og en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet, for så vidt som de anfægtede afgørelser indebærer, at den alder, der giver ret til udbetaling af denne pension, hæves med tre år, hvilket tilmed sker, uden at der fastsættes en overgangsordning.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 29 i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer, hvori det er fastsat, at kvæstorerne og generalsekretæren påser, at der anlægges en korrekt fortolkning og konsekvent anvendelse af dette regulativ.

—	Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 1. april 2009 om ændring af det regulativ, der ligger til grund for de anfægtede afgørelser, hviler på et åbenbart urigtigt skøn.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/27

Appel iværksat den 28. april 2011 af Oscar Orlando Arango Jaramillo m.fl. til prøvelse af Personalerettens kendelse af 4. februar 2011 i sag F-34/10, Arango Jaramillo m.fl. mod EIB

(Sag T-234/11 P)

2011/C 211/58

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Oscar Orlando Arango Jaramillo (Luxembourg, Luxembourg)), Maria Esther Badiola (Luxembourg), Marcella Bellucci (Luxembourg), Stefan Bidiuc (Grevenmacher, Luxembourg), Raffaella Calvi (Schuttrange, Luxembourg), Maria José Cerrato (Luxembourg), Sara Confortola (Verona, Italien), Carlos D’Anglade (Luxembourg), Nuno Da Fonseca Pestana Ascenso Pires (Luxembourg), Andrew Davie (Medernach, Luxembourg), Marta De Sousa og Costa Correia (Itzig, Luxembourg), Nausica Di Rienzo (Luxembourg), José Manuel Fernandez Riveiro (Sandweiler, Luxembourg), Eric Gällstad (Rameldange, Luxembourg), Andres Gavira Etzel (Luxembourg), Igor Greindl (Canach, Luxembourg), José Doramas Jorge Calderon (Luxembourg), Monica Lledo Moreno (Sandweiler), Antonio Lorenzo Ucha (Luxembourg), Juan Antonio Magaña-Campos (Luxembourg), Petia Manolova (Bereldange, Luxembourg), Ferran Minguella Minguella (Gonderange, Luxembourg), Barbara Mulder-Bahovec (Luxembourg), István Papp (Luxembourg), Stephen Richards (Blaschette, Luxembourg), Lourdes Rodriguez Castellanos (Sandweiler), Daniela Sacchi (Mondorf-les-Bains, Luxembourg), Maria Teresa Sousa Coutinho da Silveira Ramos (Almargem do Bispo, Portugal), Isabelle Stoffel (Mondorf-les-Bains), Fernando Torija (Luxembourg), Maria del Pilar Vargas Casasola (Luxembourg), Carolina Vento Sánchez (Luxembourg), Pé Verhoeven (Bruxelles, Belgien), Sabina Zajc (Contern, Luxembourg) og Peter Zajc (Contern) (ved advokaterne B. Cortese og C. Cortese)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank

Appellanternes påstande

Appellanterne har nedlagt følgende påstande:

—

Den anfægtede kendelse ophæves, den formalitetsindsigelse, som EIB har rejst i sag F-34/10, forkastes, og sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende sagens realitet og vedrørende sagens omkostninger i overensstemmelse med appellanternes påstand i første instans.

—	Subsidiært: henset til de nye retsspørgsmål, der er rejst ved nærværende appel, fordeles sagens omkostninger mellem parterne, såfremt det findes rimeligt.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen fremført tre anbringender.

Første anbringende, som er opdelt i tre led, vedrører, at der er begået en retlig fejl ved fastsættelsen af den rimelige frist, der finder anvendelse ved indleveringen af stævningen i tvisterne mellem EIB og dens ansatte.

—

Med det første led har appellanterne foreholdt Personaleretten, at denne har tillagt retspraksis vedrørende søgsmålsfristerne for EIB’s ansatte en rækkevidde, som ikke kan udledes af denne, ved de facto at bortse fra reglen om en rimelig frist, som ved selve sin karakter er fleksibel og åben for en konkret afvejning af de involverede interesser, og erstatte denne af en frist på tre måneder, som anvendes strengt og generelt.

—

Med det andet led har appellanterne gjort gældende, at der hvad angår tvister mellem EIB og dennes ansatte ikke er fastsat nogen frist i de gældende love, men at EIB har anvendt fristen på tre måneder og fristen på ti dage i tjenestemandsvedtægtens artikel 91 og procesreglementets artikel 100, stk. 3, analogt.

—

Med det tredje led har appellanterne gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, samt tilsidesættelse af appellanternes ret til effektiv domstolsbeskyttelse, for så vidt som Personaleretten har betegnet den af appellanterne overholdte frist som urimelig, idet denne afviger ganske lidt fra de referencefrister, som finder anvendelse i vedtægtsmæssige sammenhænge.

2)	Andet anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører, at der foreligger en retlig fejl ved fortolkningen af de gældende procedureregler, sammenholdt med princippet om uforudselige omstændigheder.

3)	Tredje anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører forkert gengivelse af det forelagte bevismateriale med henblik på at godtgøre, at der forelå omstændigheder, som ikke kunne forudses, og tilsidesættelse af reglerne om sagens oplysning og tilrettelæggelse.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/27

Sag anlagt den 9. maj 2011 — Kaltenbach & Voigt mod KHIM (3D eXam)

(Sag T-242/11)

2011/C 211/59

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Kaltenbach & Voigt (Biberach an der Riß, Tyskland) (ved advokat M. Graf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 1. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 2361/2010-2 annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket bestående af ordene »3D eXam« for varer i klasse 10

Undersøgerens afgørelse: Afslag på at få den internationale registrering beskyttet i Den Europæiske Union i henhold til varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 2

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009 og manglende iagttagelse af den ældre nationale registrering/beskyttelse med henvisning til, at den omhandlede internationale registrering: (i) ikke er rent beskrivende, og (ii) har særpræg, eftersom den relevante kundekreds vil anse tegnet »3D eXam« for en angivelse af en handelsmæssig oprindelse.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/28

Sag anlagt den 12. maj 2011 — International Engine Intellectual Property Company mod KHIM (PURE POWER)

(Sag T-248/11)

2011/C 211/60

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: International Engine Intellectual Property Company, LLC (Warrenville, De Forenede Stater) (ved advokaterne C. Thomas og B. Reiter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. februar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2310/2010-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Der berammes mundtlig forhandling, såfremt Retten ikke kan træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PURE POWER« for varer i klasse 12

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og c), og artikel 7 stk. 2, i Rådets forordning nr. 207/2009 samt »generelle varemærkeretlige principper«, idet appelkammeret fandt, at det ansøgte EF-varemærke var beskrivende for de varer, som registreringsansøgningen vedrørte, og ikke havde noget særpræg.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/28

Sag anlagt den 20. maj 2011 — Fellah mod Rådet

(Sag T-255/11)

2011/C 211/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Zakaria Fellah (New York, Amerikas Forenede Stater) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Zakaria Fellah, har Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 og Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011, offentliggjort den 7. april 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 330/2011 af 6. april 2011 og Rådets afgørelse 2011/221/FUSP af 6. april 2011,

—	bestemmes det subsidiært, at Zakaria Fellahs navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren to anbringender gældende.

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet begrundelserne for, at sagsøgeren er blevet opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, er stereotype og ikke nævner noget konkret faktisk forhold, som kunne muliggøre en vurdering af relevansen af denne opførelse.

Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet

—

det anføres mod sagsøgeren, at denne bidrager til finansieringen af L. Gbagbos administration, selv om sagsøgeren dels i det væsentlige udøvede sine opgaver hos L. Gbagbo, da denne var anerkendt af det internationale samfund som legitim statsleder, dels ikke havde rådighed over ressourcer, der ville have gjort det muligt for ham at finansiere L. Gbagbos administration

—	de anfægtede retsakter fra den 11. april 2011 er uden genstand, idet L. Gbagbo blev pågrebet på denne dato.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/29

Sag anlagt den 23. maj 2011 — Pangyrus mod KHIM — RSVP Design (COLOURBLIND)

(Sag T-257/11)

2011/C 211/62

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pangyrus Ltd (York, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor S. Clubb)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: RSVP Design Ltd (Renfrewshire, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 23. marts 2011 truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 751/2009-4) annulleres.

—	Afgørelse af 12. maj 2009 truffet af annullationsafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) genindsættes.

—	Sagsøgeren tillægges sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »COLOURBLIND« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 28, 35 og 41 — EF-varemærkeregistrering nr. 3337979

Indehaver af EF-varemærket: RSVP Design Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pangyrus Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Indgiveren af begæringen om ugyldighed har støttet sin begæring på to grunde, dels artikel 53, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet indgiveren har påberåbt sig en ældre uregistreret rettighed, der er beskyttet i henhold til reglen om uretmæssig brug (passing off) i Det Forenede Kongerige, dels at der forelå ond tro i henhold til artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærkeregistreringen ugyldig i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Annullation af annullationsafdelingens afgørelse og afslag på ugyldighedsbegæringen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at appelkammeret begik en retlig fejl ved at fastslå, (i) at indehaveren af EF-varemærket ikke handlede i ond tro i forbindelse med indgivelsen af EF-varemærkeansøgningen, og (ii) at sagsøgeren ikke har bevist, at selskabet har gjort brug af et ældre tegn i normal handel inden tidspunktet for indgivelsen af EF-varemærkeansøgningen.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/29

Sag anlagt den 19. maj 2011 — Kongeriget Spanien mod Kommissionen

(Sag T-260/11)

2011/C 211/63

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 165/2011 af 22. februar 2011 om nedsættelse af visse makrelkvoter, der er tildelt Spanien i 2011 og følgende år på grund af overfiskning i 2010, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I bilaget til den anfægtede forordning pålægges Spanien på grund af overfiskning af makrel i 2010 i område VIIIc, IX og X og EU-farvande i CECAF 34.1.1 en nedsættelse på 39 242 tons, hvoraf 4 500 gælder for 2011, 5 500 for 2012, 9 748 for 2013, 9 747 for 2014 og 9 747 for 2015 »og om nødvendigt efterfølgende år«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.

Tilsidesættelse af artikel 105, stk. 6, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006, eftersom den anfægtede forordning blev vedtaget, inden Kommissionen udstedte gennemførelsesforordningen i henhold til nævnte artikel 105, stk. 6.

2)	Væsentlig formmangel, idet der ikke forelå en udtalelse fra Forvaltningskomitéen, eftersom alle sanktioner over for en medlemsstat på grund af overskridelse af kvoter indtil nu er blevet vedtaget ved en forordning fra Kommissionen efter forudgående udtalelse fra Forvaltningskomitéen.

3)	Tilsidesættelse af retten til forsvar, idet den anfægtede forordning er vedtaget uden forudgående høring af Kongeriget Spanien.

4)	Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, eftersom Kommissionen ved pålæggelsen af den anfægtede sanktion lader muligheden stå åben for efterfølgende at udvide nævnte sanktion til et ubestemt antal år.

5)	Tilsidesættelse af princippet om den berettigede forventning, eftersom den anfægtede forordning trådte i kraft, efter at fangstsæsonen for makrel var indledt i Spanien.

6)	Tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet Kommissionen har anvendt kriteriet om risikoen for socioøkonomiske konsekvenser anderledes, end den har gjort i tilsvarende situationer.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/30

Appel iværksat den 21. maj. 2011 af Carlo De Nicola til prøvelse af Personalerettens dom af 8. marts 2011 i sag F-59/09, De Nicola mod EIB

(Sag T-264/11 P)

2011/C 211/64

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Appellantens påstande

—	Appellantens krav er, at Retten som appelinstans, og idet modpartens anbringender ikke tages til følge, delvist ændrer den appellerede dom, giver tilladelse til bevisoptagelse, giver medhold i kravene i klagesagen og tilpligter EIB at betale omkostningerne i sagen for appelinstansen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført 7 anbringender.

Annullationspåstandene

Hvad angår en annullation af den tjenstlige meddelelse nr. HR/Coord/2008-0038/BK af 22. september 2008 har appellanten gjort gældende, at Personaleretten fuldstændigt ignorerede dette dokument, idet den tog EIB’s indsigelse til følge, hvorefter EIB kan undlade at udlevere lydoptagelser af eller det officielle referat af et møde i appeludvalget til appellanten, hvilket indebærer, at EIB frit kan foretage en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, eftersom det modsatte ikke kan bevises.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at appeludvalgets afgørelse bør annulleres.

Personaleretten fastslog ved en analog anvendelse af vedtægtens artikel 90, at idet proceskravene og kravene i klagesagen var ens, var den berettiget til udelukkende at påkende proceskravene med virkning for de først rejste krav. Appellanten har anfægtet anvendelsen af vedtægtens artikel 90 og gjort gældende, at Personalerettens dom skal ophæves, idet det omhandlede dokument nu udgør en del af hans personlige aktmappe, hvilket vil kunne få negative følger for hans fremtidige karriere.

3)	Endelige frifandt Retten EIB for appellantens påstand om annullation af forfremmelserne med henvisning til, at påstanden var fremsat for sent. De Nicola har gjort gældende, at afgørelsen er retsstridig af fire grunde.

Anerkendelsespåstand

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at Retten skulle fastslå, at alle de ubehageligheder, han er blevet udsat for i 18 år, skal vurderes i deres helhed, og at de er omfattet af begrebet mobning, således som mobning er defineret i litteraturen og retspraksis. Appellanten kritiserer, at dokumentet »Principerklæringer om beskyttelse af personers værdighed på arbejdspladsen« (som ikke definerer begrebet mobning) er utilstrækkeligt, og har anfægtet Personalerettens afgørelseom afvisning om hans påstand fra realitetsbehandling med den begrundelse, at der ville blive tale om fremsættelse af principudtalelser eller påbud over for EIB, hvilket ikke er tilladt. Ifølge appellanten er påstanden blevet misfortolket. Appellantens proceskrav var nemlig, at Personaleretten skulle fastslå de overgreb, som visse medarbejdere har udsat ham for, klarlægge, om disse ubehageligheder samlet set er omfattet af begrebet mobning, og pålægge EIB, i dens egenskab af arbejdsgiver, ansvaret for disse handlinger.

Appellanten har ud fra et andet synspunkt anfægtet den del af domme, hvorved Personaleretten i strid med vedtægtens artikel 41 anså det for nødvendigt — uden grund — at foretage en analog anvendelse, og dermed selv udvikle en selvstændig for ordning EIB, hvilket strider mod dennes ret til selvbestemmelse.

6)	Personaleretten anvendte desuden fejlagtigt bestemmelser, som dog udelukkende gælder for Unionens tjenestemænd, på en privatretlig ansættelseskontrakt. Den anvendte derudover, og værre, forvaltningsretlige bestemmelser på ulovligheder begået af visse medarbejdere.

Påstandene for Personaleretten

Appellanten nedlagde tre påstande: 1. Mobningen skulle ophøre, 2. EIB skulle erstatte den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som appellanten havde lidt, og 3. EIB skulle tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Personaleretten tog ikke stilling til den første påstand.

Den anden påstand blev afvist, idet Personaleretten misfortolkede den henset til, at appellanten havde nedlagt påstand om erstatning for EIB’s retsstridige handlinger, uanset hvordan disse handlinger samlet set ville blive bedømt.

Ifølge appellanten skulle denne påstand under alle omstændigheder realitetsbehandles, selv om der ikke forelå »nogen bebyrdende retsakt«, som erstatningspåstanden kunne knyttes til. Der er nemlig tale om et privatretligt ansættelsesforhold, hvorfor det var retsstridige forhold, ikke retsakter, som skulle påkendes i sagen.

Personaleretten forkastede det tredje anbringende på baggrund af en forkert antagelse om, at appellanten ikke havde påstået EIB tilpligtet at betale sagens omkostninger.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/31

Sag anlagt den 24. maj 2011 — Video Research USA mod KHIM (VR)

(Sag T-267/11)

2011/C 211/65

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Video Research USA, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved barrister B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. marts 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1187/2010-2) annulleres.

—	Sagen hjemvises til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) med anbefaling om, at anmodningen om restitutio in integrum for EF-varemærkeregistrering nr. 919321 efterkommes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret og for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »VR« — EF-varemærkeregistrering nr. 919324

Undersøgerens afgørelse: Afslag på anmodningen om restitutio in integrum og opretholdelse af annullationen af EF-varemærkeregistrering nr. 919324

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 81 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig anvendelse af denne artikel og en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, idet det fastslog, at sagsøgerens befuldmægtigede under de givne omstændigheder ikke havde udvist den fornødne omhu.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/31

Sag anlagt den 23. maj 2011 — Xeda International mod Kommissionen

(Sag T-269/11)

2011/C 211/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Xeda International SA (Saint Andiol, Frankrig) (ved advokaterne C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/143/EU af 3. marts 2011 om afvisning af at optage ethoxyquin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om ændring af Kommissionens afgørelse 2008/941/EF (EUT L 59, s. 71).

Som følge af den anfægtede afgørelse er rækken vedrørende ethoxyquin i afgørelsen udgået og ethoxyquin optages ikke i bilag I til direktiv 91/414/EØF som aktivstof. Det følger heraf, at sagsøgeren ikke længere har tilladelse til at fremstille og sælge ethoxyquin og ethoxyquin-baserede produkter i Den Europæiske Union og vil miste sine produktregistreringer i medlemsstaterne med virkning fra den 3. september 2011.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Ifølge det første anbringende er der foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Ifølge sagsøgeren forbyder den anfægtede afgørelse anvendelsen af ethoxyquin i plantebeskyttelsesmidler på grundlag af videnskabelige problemer og de påståede datamangler, der er nævnt i 6. betragtning til afgørelsen. Hvert af disse problemer havde sagsøgeren enten i tilstrækkeligt omfang tilbagevist, eller det var ikke et problem, der kunne begrunde den manglende optagelse.

Ifølge det andet anbringende foreligger der en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til kontradiktion og væsentlige formforskrifter. Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med sagsøgerens ret til kontradiktion og en retfærdig rettergang, idet den ikke giver sagsøgeren tilstrækkelig mulighed for og tid til at imødekomme de problemer, der er fremsat sent under proceduren, og ikke nøje har taget hensyn til sagsøgerens bemærkninger med hensyn til de påståede datamangler.

Ifølge det tredje anbringende foreligger der tilsidesættelse af grundlæggende principper i EU-retten.

—	Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse er truffet i strid med retssikkerhedsprincippet og sagsøgerens berettigede forventninger, der opstår som følge af en ny forelæggelsesprocedure i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 33/2008 af 17. januar 2008.

—	Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at den anfægtede afgørelse er uforholdsmæssig henset til det udvalg af foranstaltninger, som Kommissionen har til sin rådighed, og de ulemper, der opstår, sat i forhold til de mål, der forfølges.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/33

Sag anlagt den 4. april 2011 — ZZ mod Parlamentet

(Sag F-35/11)

2011/C 211/67

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokat J. Rybánsky)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Parlamentets afgørelse om kun at tildele sagsøgeren halvdelen af de bosættelsespenge, han normalt ville være berettiget til.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Europa-Parlamentets (Enheden for Individuelle Rettigheder) afgørelse af 28. maj 2010 om tildeling af bosættelsespenge til sagsøgeren for så vidt angår den del, som fastsætter bosættelsespengene til kun en måneds grundløn og ikke tildeler bosættelsespenge svarende til to måneders grundløn.

—	Annullation af den af Europa-Parlamentets generalsekretær trufne afgørelse af 6. januar 2011 om afslag på den klage, som sagsøgeren indgav i henhold til artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/33

Sag anlagt den 23. maj 2011 — ZZ mod Kommissionen

(Sag F-57/11)

2011/C 211/68

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne B. Cortese og C. Cortese)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at anerkende, at sagsøgeren accepterede den stilling som tjenestemand på prøve (teknisk assistent) ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra, som Kommissionen havde tilbudt ham, og en påstand om erstatning for økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens afgørelse, som indeholdt i skrivelsen af 5. august 2010, om ikke at anerkende, at sagsøgeren accepterede den stilling som tjenestemand på prøve (teknisk assistent) ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra, som Kommissionen havde tilbudt ham ved den afgørelse, der var indeholdt i skrivelse af 30. juli 2010, og som var blevet fremsendt til ham pr. e-mail den 30. juli 2010, og hvorved dette tilbud blev tilbagekaldt.

—	Om fornødent annulleres de forberedende akter til denne afgørelse.

—	Om fornødent annulleres ansættelsesmyndighedens afslag på sagsøgerens klage, hvilket afslag var indeholdt i den skrivelse af 10. februar 2011, som sagsøgeren fik meddelelse om dagen efter.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske skade, som følger af afgørelsen om ikke at anerkende, at sagsøgeren accepterede den stilling som tjenestemand på prøve (teknisk assistent) ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra, som Kommissionen havde tilbudt ham ved den afgørelse, der var indeholdt i skrivelse af 30. juli 2010. Skaden kan foreløbigt opgøres til forskellen mellem den samlede realløn, som sagsøgeren oppebærer som midlertidigt ansat ved Det Fælles Forskningscenter, og den løn, som han ville have haft ret til, såfremt han rettidigt var blevet ansat efter at have accepteret ovennævnte tilbud om en stilling som tjenestemand i lønklasse AST 3, første løntrin, med tillæg af morarenter.

—

Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som følger af afgørelsen om ikke at anerkende, at sagsøgeren accepterede den stilling som tjenestemand på prøve (teknisk assistent) ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra, som Kommissionen havde tilbudt ham ved den afgørelse, der var indeholdt i skrivelse af 30. juli 2010, hvilken erstatning fastsættes efter Personalerettens rimelig skøn, og som foreløbigt kan opgøres til et beløb svarende til tre gange den månedlige grundløn for en tjenestemand i lønklasse AST 3, første trin, dvs. et samlet beløb på 10 001,31 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/34

Sag anlagt den 23. maj 2011 — ZZ m.fl. mod EIB

(Sag F-58/11)

2011/C 211/69

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne B. Cortese, C. Cortese og F. Spitaleri)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EIB’s afgørelser om at forhøje sagsøgernes bidrag til pensionsordningen og om erstatning for den ikke-økonomiske skade, som de har lidt.

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af Den Europæiske Investeringsbanks afgørelser i form af sagsøgernes lønseddel for februar måned 2011, hvorved sagsøgernes bidrag til pensionsordningen forhøjes ved en forøgelse af beregningsgrundlaget (det indeholdelsespligtige vederlag) for dette bidrag på den ene side, og af beregningskoefficienten som udtrykt ved en procentdel af det indeholdelsespligtige vederlag på den anden side.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale én euro i symbolsk erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgerne har lidt.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/34

Sag anlagt den 24. maj 2011 — ZZ mod KHIM

(Sag F-59/11)

2011/C 211/70

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne R. Adam og P. Ketter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (KHIM)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand for det første om annullation af den afgørelse, hvorved KHIM afviste for anden gang at forlænge sagsøgerens oprindelige kontrakt som midlertidigt ansat, og for det andet om annullation af hans nye kontrakt som midlertidigt ansat samt om erstatning.

Sagsøgerens påstande

—	Præsidenten for KHIM’s afgørelse af 29. september 2010 om afvisning af for anden gang at forlænge sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat, der oprindeligt blev indgået den 16. juli 2005, annulleres

—	Den tidsbegrænsede kontrakt som midlertidigt ansat, der blev indgået den 1. august 2010, annulleres, for så vidt som denne kontrakt reelt udgør en forlængelse for anden gang af den oprindelige ansættelseskontrakt.

—	Præsidenten for KHIM’s afgørelse af 18. februar 2011 annnulleres.

—	Det fastslås, at der foreligger et tidsubegrænset ansættelsesforhold.

—

I modsat fald annulleres den retlige kvalifikation af den oprindelige ansættelseskontrakt, der blev indgået den 16. juli 2005, og af dens udløbsdato, der efter forlængelse var fastsat til den 16. juli 2010, og den rekvalificeres som en tidsubegrænset kontrakt; i modsat fald konstateres det, at der foreligger en tidsubegrænset ansættelse.

—

I modsat fald annulleres den retlige kvalifikation af den ansættelseskontrakt, der blev indgået den 1. august 2013, og af dens udløbsdato, der var fastsat til den 1. august 2013, og den rekvalificeres som en tidsubegrænset kontrakt; i modsat fald konstateres det, at der foreligger en tidsubegrænset ansættelse.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for såvel den økonomiske som den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt som følge af KHIM’s adfærd, hvilken erstatning indtil videre — uden nogen form for accept og med alle forbehold, navnlig for forøgelse af erstatningskravet under sagen — kan fastsættes til 6 113,79 EUR for den økonomiske skade og til 30 000 EUR for den ikke-økonomiske skade.

—	Subsidiært, og for så vidt som Personaleretten mod forventning måtte nå frem til, at arbejdsforholdet, uagtet at der foreligger et tidsubegrænset ansættelsesforhold, ophørte den 16. juli 2010 — quod non — tilpligtes sagsøgte at betale erstatning for uberettiget opsigelse af kontraktforholdet.

—

Mere subsidiært, og for så vidt som Personaleretten mod forventning måtte nå frem til, at det ikke er muligt at rekvalificere ansættelseskontrakten eller fastslå, at der foreligger et tidsubegrænset ansættelsesforhold, tilpligtes KHIM at betale erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af dets kritisable adfærd.

—	Sagsøgeren forbeholdes alle andre rettigheder, retsmidler, anbringender og søgsmål, nemlig at KHIM tilpligtes at betale erstatning og renter i forbindelse med den lidte skade.

—	Sagsøgeren forbeholdes ret til med ethvert retsmiddel, navnlig ved vidneførsel, at redegøre for sagens faktiske omstændigheder.

—	Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked tilpligtes at betale sagens omkostninger.

16.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/35

Sag anlagt den 25. maj 2011 — ZZ mod ECB

(Sag F-60/11)

2011/C 211/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ECB's afgørelse om stadfæstelse af ECB’s tidligere afgørelse om at suspendere sagsøgeren med virkning fra den 5. august 2010 og påstand om erstatning.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ECB’s afgørelse af 23. november 2010 om stadfæstelse af afgørelsen af 4. august 2010 om at suspendere sagsøgeren og, om fornødent, af afgørelsen af 15. marts 2011 om afslag på den særlige klage.

—	Følgelig genindsættes sagsøgeren i sin stilling med den fornødne offentlighed med henblik på at genoprette hans omdømme.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes ECB at betale erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab, der efter billighed opgøres til 20 000 EUR.

—	Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.211.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 211

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 16. juli 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 211/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 204 af 9.7.2011	1