16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 28. april 2011 afleverede Litauen sin 2011-opdatering af konvergensprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Den litauiske økonomi er ved at komme sig oven på en alvorlig økonomisk krise, hvor BNP faldt med ikke mindre end 17 % fra det højeste niveau til det laveste, da nedgangen i den hjemlige efterspørgsel blev forstærket af et voldsomt fald i verdenshandelen. Arbejdsmarkedet reagerede hurtigt på krisen, og arbejdsløsheden steg til rekordhøjde og toppede med 18,3 % midt i 2010 efter at have været helt nede på 4,2 % i starten af 2008. En stringent efterlevelse af currency board-arrangementet, støttet af en betydelig finanspolitisk konsolidering sammen med en justering af lønnen i den private sektor og foranstaltninger for at styrke stabiliteten i det finansielle system, medvirkede til at stabilisere økonomien. Efterhånden som der kom gang i den globale økonomi igen, og økonomien genvandt konkurrenceevnen, røg eksporten i vejret, og der var på ny økonomisk vækst i 2010. I 2011 er opsvinget begyndt at tage fart, efterhånden som den hjemlige efterspørgsel er vokset. Men selv om arbejdsløsheden forventes at falde hurtigt, vil den fortsat ligge på et tocifret niveau.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede konvergensprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for 2011-konvergensprogrammet, er plausibelt, selv om den økonomiske vækst og inflationen kan vise sig at højere end forventet på nuværende tidspunkt. Selv om det er baseret på noget mere favorable vækstantagelser for 2011, er det i det store hele på linje med Kommissionens prognose for 2012. Ifølge konvergensprogrammet skal underskuddet ned under 3 %-referenceværdien i 2012, hvilket er den frist Rådet har fastsat, men planen underbygges ikke tilstrækkeligt af foranstaltninger for 2012. Den accelererende fremdrift i økonomien kan føre til bedre budgetresultater for 2011 end forventet i konvergensprogrammet. Hvis de midlertidige konsolideringsforanstaltninger, der udløber ved udgangen af 2011, ikke forlænges og suppleres af væsentlige permanente tiltag, er der dog risiko for, at konvergensprogrammets budgetmål for 2012 ikke nås, trods de forbedrede makroøkonomiske udsigter. Den gennemsnitlige årlige finanspolitiske indsats i perioden 2010-2012 ligger et godt stykke under de 2,25 % af BNP, som Rådet anbefalede i sin henstilling af 16. februar 2010 i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Da den økonomiske vækst og skatteindtægterne er betydeligt større end forventet, da Rådet vedtog henstillingen i forbindelse med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud den 16. februar 2010, bør gennemførelsen af den finanspolitiske indsats give mulighed for en hurtigere reduktion af underskuddet og hurtigere fremskridt mod den mellemfristede målsætning. Den mellemfristede målsætning om et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP forventes ikke opfyldt inden for den periode, der er dækket af konvergensprogrammet.

(9)

I betragtning af den omfattende justering, der skal til for at opfylde målet for proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i 2012 og gøre fremskridt mod den mellemfristede målsætning, samt behovet for at sikre den nødvendige samfinansiering for at fremskynde udnyttelsen af midlerne fra EU's strukturfonde og øge produktive investeringer i økonomien, bliver det en vanskelig opgave at fastlægge yderligere konsolideringsforanstaltninger. Effektivitetsforbedringer i den offentlige sektor vil give mulighed for videre udgiftsjusteringer, uden at kvaliteten af de offentlige serviceydelser forringes. Hvis der ikke gennemføres yderligere reformer, vil de aldersrelaterede udgifter stige hurtigere end EU-gennemsnittet i de kommende årtier. I juni 2010 godkendte regeringen hovedtrækkene i en omfattende reform af socialsikrings- og pensionssystemet. Forslaget omfattede en væsentlig forøgelse af pensionsalderen, ændringer i pensionsberegningen og integration af statslige pensioner i den generelle socialsikringsordning. Det er afgørende for den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, at alle aspekter af disse forslag vedtages og gennemføres, og det vil desuden kunne medvirke til at øge udbuddet af arbejdskraft, ved at der skabes et stærkere incitament for ældre arbejdstagere til at blive på arbejdsmarkedet, samtidig med at det vil sikre pensionernes tilstrækkelighed. For at opnå langsigtet finanspolitisk holdbarhed skal der desuden en stærkere finanspolitisk ramme til. I opløbet til krisen forhindrede den finanspolitiske ramme nemlig ikke gentagne omfattende revisioner af udgiftsmålene og en procyklisk vækst i udgifterne, der var finansieret af uforudsete indtægter. En overdrevent stor stigning i udgifterne, finansieret af højkonjunkturrelaterede indtægter, var kilden til de store finanspolitiske ubalancer, der viste sig under krisen. De bidrog også til en overophedning af økonomien. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje.

(10)

Arbejdsløsheden i Litauen er en af de højeste i EU. Den umiddelbare opgave er at sikre, at den hurtige stigning ikke bliver strukturel. En meget stram arbejdsmarkedsregulering og faktorer i socialbistandssystemet, der gør det mindre attraktivt at arbejde, skader arbejdsmarkedets funktion. Dette kræver en revision af arbejdslovgivningen og anden relevant lovgivning, særligt lov om kontant socialbistand. Hvis de foranstaltninger, der træffes på disse områder, kombineres med tilstrækkeligt finansierede aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, kan det medvirke til at mindske risikoen for, at den høje arbejdsløshed bliver strukturel, og reducere den omfattende sorte økonomi.

(11)

Litauiske statsejede virksomheder tegner sig for omkring 18 % af BNP. De viser fortsat tilbøjelighed til manglende effektivitet og utilfredsstillende økonomiske resultater. En vellykket reform af de statsejede virksomheder vil også styrke konkurrencen og forbedre erhvervsmiljøet. I 2010 indledte Litauen en reform i fem vigtige sektorer. Reformen opstillede retningslinjer for åbenhed i forbindelse med statsejede virksomheder, der danner grundlag for ansvarliggørelse af regeringen. Regeringens resolution om forbedring af effektiviteten fra december 2010 dannede yderligere en troværdig ramme om reformen. Disse tiltag er og bliver dog rammer og retningslinjer, og i resolutionen savnes en række af de centrale foranstaltninger, der oprindelig var foreslået, og som ville have sikret, at regulerings- og ejerskabsfunktionerne blev adskilt.

(12)

Energiintensiteten i den litauiske økonomi er blandt de højeste i EU. Dette hænger i vid udstrækning sammen med boligopvarmningen, hvor dårligt vedligeholdte lejlighedsblokke tegner sig for størstedelen af problemet. Til trods for, at der allerede i 2004 blev vedtaget en strategi for at takle dette problem, er der kun foretaget få investeringer. Desuden er antallet af bilejere steget kraftigt, mens indtægterne fra energi- og transportafgifter er faldet i forhold til BNP og skatterne på arbejdsindkomst (væsentligt mere end EU-gennemsnittet). Hvis der rettes op på de lave energiafgifter, herunder registrerings- og ejendomsafgifterne for køretøjer, vil det støtte den finanspolitiske konsolidering på kort sigt og samtidig give incitament til en mere effektiv energiudnyttelse.

(13)

Generelt er de regulatoriske rammer for virksomheder i Litauen gunstige, men landet scorer forholdsvis lavt, når det gælder vilkårene for opstart af virksomheder, tidsforbruget og omkostningerne til udstedelse af byggetilladelser samt beskyttelsen af investorer. Hvis reglerne på disse områder forbedres, vil det medvirke til at stimulere jobskabelsen og væksten. En reform af konkurrencepolitikken vil forbedre vilkårene yderligere, men det går langsomt fremad, især i energisektoren og fødevaredetailsektoren. Når den reviderede nationale strategi for uafhængighed på energiområdet er på plads, vil det lægge en dæmper på bekymringerne over forsyningssikkerheden og skabe grundlag for større konkurrence i elproduktionssektoren. Gennemførelsen af den tredje EU-lovpakke om gas- og elektricitetsmarkedet vil forbedre konkurrencen på detailenergimarkedet. Hvad angår fødevaredetailsektoren vedtog Litauen i 2009 en lov, der forbyder detailhandelsvirksomheder at benytte unfair metoder. Der er dog fortsat utilstrækkelig konkurrence i fødevaredetailsektoren, delvis på grund af sektorens struktur og en ueffektiv markedsregulering. Koncentrationen af fødevaredetailhandelskæder har været stigende, og de fire største detailhandelsvirksomheder tegnede sig for 72 % af det samlede salg i 2008.

(14)

Litauen har givet en række tilsagn under europluspagten. For at styrke den finanspolitiske holdbarhed vil Litauen vedtage lovgivning, der gør det lettere for finansministeriet at opbygge reserver til vanskelige økonomiske perioder, og som fremmer en ansvarlig inflationsbekæmpende budgetpolitik. Der er også varslet en række vigtige foranstaltninger som led i en reform af pensions- og socialsikringssystemet. Beskæftigelsesforanstaltningerne går især ud på at øge beskæftigelsen, bekæmpe illegalt og sort arbejde og fremme fleksible ansættelsesaftaler. For at forbedre erhvervsmiljøet har Litauen givet tilsagn om at styrke erhvervsinspektoraterne, øge åbenheden og reducere den administrative byrde, der påhviler virksomhederne. Disse tilsagn henviser til alle fire områder i pagten. Generelt afspejler de reformdagsordenen fastsat i konvergensprogrammet og det nationale reformprogram. Rækken af foranstaltninger på beskæftigelsesområdet vil, såfremt de gennemføres, yde et velkomment bidrag til øget efterspørgsel efter arbejdskraft. Disse tilsagn er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(15)

Kommissionen har vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Litauen, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På denne baggrund mener Kommissionen, at der bør fastsættes nærmere foranstaltninger for at sikre, at budgetmålene for 2012 opfyldes. Der bør også tages yderligere skridt til at reformere pensionssystemet for at styrke den finanspolitiske holdbarhed og tilskynde folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, forbedre arbejdsmarkedets funktion, gennemføre reformpakken om statsejede virksomheder, forbedre energieffektiviteten og hæve den lave skat på energiforbruget samt styrke konkurrencen i visse sektorer.

(16)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 16.februar 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Litauens konvergensprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2). Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Litauens nationale reformprogram,

1.

Vedtage yderligere finanspolitiske foranstaltninger af permanent karakter i forbindelse med 2012-budgettet for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Rådet henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Styrke håndhævelsen af skattelovgivningen, og udnytte det økonomiske opsving fuldt ud til at reducere underskuddet hurtigere og gøre fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning med mindst 0,5 % af BNP om året. Styrke den finanspolitiske ramme, især ved at der indføres håndhævelige og bindende udgiftslofter i budgetrammen på mellemlang sigt.

2.

Vedtage den foreslåede lovgivning til gennemførelse af pensionssystemreformen. For at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, tage skridt til at fjerne de skattemæssige elementer, der gør det mindre attraktivt at arbejde, særligt for personer, der har nået pensionsalderen.

3.

Skabe øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, ved at arbejdslovgivningen ændres, så den bliver mere fleksibel og tillader en bedre udnyttelse af tidsbegrænsede kontrakter. Ændre den relevante lovgivning for at sikre, at socialbistandssystemet ikke indeholder elementer, der gør det mindre attraktivt at arbejde.

4.

Gennemføre alle aspekter af reformpakken om statsejede virksomheder inden udgangen af 2011, herunder sikre adskillelse af regulerings- og ejerskabsfunktioner, klare virksomhedsmål, øget åbenhed og adskillelse af forretningsmæssige og andre aktiviteter.

5.

Forbedre bygningernes energieffektivitet, herunder gennem en hurtig gennemførelse af holdingfonden, og flytte skattebyrden over på energiforbruget.

6.

Tage skridt til at forbedre vilkårene for opstart af nye virksomheder og udstedelsen af byggetilladelser samt til at styrke konkurrencen i energisektoren og detailhandelen.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/5

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 29. april 2011 afleverede Luxembourg sin 2011-opdatering af stabilitetsprogram for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Luxembourg er kommet forholdsvis godt gennem den finansielle og økonomiske krise i betragtning af den finansielle sektors ualmindelig store vægt i økonomien. Efter et fald i det reale BNP på 3,6 % i 2009 kom økonomien sig hurtigt i 2010. BNP voksede med ca. 3,5 %, hjulpet på vej af en forøgelse af de offentlige udgifter, som regeringen vedtog som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, og af en stærk stigning i nettoeksporten. Beskæftigelsen forblev robust, hvilket til dels skyldtes en omfattende brug ordninger med nedsat arbejdstid, som myndighederne tilskyndede til. Arbejdsløsheden begyndte at vokse fra begyndelsen af 2008 og har stort set stabiliseret sig på et niveau på ca. 6 %, som er et historisk højt niveau for Luxembourg. Til trods for recessionen er Luxembourgs offentlige finanser forholdsvis sunde (et underskud på 1,7 % og en bruttogæld på 18,4 % i 2010) takket være et meget gunstigt udgangspunkt.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er lidt forsigtigt sammenlignet med Kommissionens tjenestegrenes forårsprognose fra 2011. Ifølge stabilitetsprogrammet er målet for 2011 et underskud på 1 %, hvilket er på linje med forårsprognosen fra Kommissionens tjenestegrene. Ved en uændret politik kan der i henhold til stabilitetsprogrammet forventes en forværring af det samlede underskud til 1,5 % af BNP i 2012, før det gradvis forbedres til 0,8 % af BNP i 2014. Prognosen fra Kommissionens tjenestegrene er lidt mere optimistisk med et forventet underskud på 1,1 % af BNP i 2012, idet den tager udgangspunkt i et mere gunstigt makroøkonomisk scenario og en langsommere stigning i udgifterne. I henhold til stabilitetsprogrammet forventes det ikke, at den mellemfristede målsætning, der defineres som et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP, kan opfyldes i programperioden fra 2011 til 2014. Tværtimod forventes den strukturelle saldo (genberegnet af Kommissionens tjenestegrene på grundlag af stabilitetsprogrammets oplysninger og i henhold til den aftalte metode) at forværres gradvis fra et overskud på 0,3 % i 2011 til et underskud på 0,8 % i 2014.

(9)

Med en fortsat solid BNP-vækst kan Luxembourgs offentlige finanser have fordel af en yderligere forbedring af den strukturelle saldo med henblik på at nå den mellemfristede målsætning allerede i 2012. Det vil give Luxembourg en sikkerhedsmargen som værn mod eventuelle kommende økonomiske kriser og bidrage til at forbedre den langfristede holdbarhed i de offentlige finanser. Herudover vil det på baggrund af de skønnede virkninger af de implicitte forpligtelser i forbindelse med befolkningens aldring være gavnligt for Luxembourg at have en mere ambitiøs mellemfristet målsætning.

(10)

Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, at være middelstore. Luxembourg forventes at have EU's største stigning i udgifterne i forbindelse med befolkningens aldring i de kommende årtier. Den kortfristede finansiering af pensionssystemet understøttes i øjeblikket af en lav ældrekvote og er til dels afhængig af de bidrag, som betales af den forholdsvis unge gruppe af grænsearbejdere. Fremover vil disse to faktorer udvikle sig i negativ retning, og pensionsudgifterne ventes at stige betydeligt. Selv om staten har akkumuleret betydelige aktiver, og pensionsreserverne stadig vokser, vil de ikke være tilstrækkelige til at sikre holdbarheden i systemet. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere (55-64 år) er desuden på 38,2 % (2009), og det er en af de laveste i EU-27 (EU-gennemsnit: 46 %). Den lovbestemte pensionsalder er i princippet 65 år, men Luxembourgs pensionssystem giver ofte mulighed for tidligere pension næsten uden fradrag i pensionsbeløbet, som i forvejen er forholdsvis stort. Som følge heraf er den gennemsnitlige alder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 59,4 år, og det vejer tungt i udgifterne til pensionssystemet. Regeringens planer for en pensionsreform omfatter en ny ordning, som tager sigte på at få arbejdstagerne til frivilligt at blive længere på arbejdsmarkedet. Det ville give en bedre forsørgerkvote i pensionssystemet. Ordningen vil dog kun finde anvendelse på nye pensionister og kun på den del af karrieren, som ligger efter reformens ikrafttræden, så den når først sin fulde virkning efter 40 år.

(11)

Luxembourgs pris- og omkostningskonkurrenceevne er forringet væsentligt siden starten af forrige årti. Det skyldes både løn- og produktivitetsudviklingen. I perioden 2000-2010 steg enhedslønomkostningerne halvanden gang hurtigere i Luxembourg end gennemsnitligt i EU-15 og mere end fem gange hurtigere end i Tyskland. Regeringen og fagforeningerne har aftalt at udsætte den automatiske lønindeksering fra foråret til oktober 2011, så der vil være en væsentlig lavere stigning i reallønningerne i 2011. Der er endnu ikke truffet nogen afgørelse om den efterfølgende tærskel. Med den nuværende inflationsprognose kunne den næste automatiske indeksering finde sted allerede i foråret 2012 og den ville så udligne den tidligere forbedring af omkostningskonkurrenceevnen.

(12)

Til trods for en historisk høj vækst i beskæftigelsen er beskæftigelsesfrekvensen for personer med bopæl i Luxembourg lavere end EU-gennemsnittet; det gælder navnlig for unge og ældre arbejdstagere. Jobskabelsen de senere år har først og fremmest gavnet arbejdstagere med bopæl i andre lande. Selv om stigningen i arbejdsløsheden siden 2008 skyldes recessionen, har den en tiltagende strukturel karakter, som illustreres af det faktum, at beskæftigelsen i vækstårene før krisen skulle vokse med ca. 4 % om året for at udløse et marginalt fald i arbejdsløsheden. Ungdomsarbejdsløsheden er ret høj med 16,1 % i 2010 sammenlignet med 6 % af den samlede erhvervsaktive befolkning. Arbejdsløshedskvoten er stærkt afhængig af uddannelsesniveauet. Unge bosat i Luxembourg er i hård konkurrence om ledige job med arbejdstagere fra andre lande, som ofte har samme eller bedre kvalifikationer.

(13)

Regeringen har beskrevet en række tilsagn afgivet i forbindelse med europluspagten. Disse tilsagn henviser til de fire områder i pagten. På den finanspolitiske side godkendte regeringen elementerne i en pensionsreform og forpligtede sig til at afslutte reformen inden udgangen af 2011. For at styrke den finansielle stabilitet er foranstaltningerne fokuseret på at øge den finansielle sektors modstandsdygtighed gennem regulering og overvågning på europæisk og internationalt plan og ved at fortsætte bestræbelserne på at diversificere Luxembourgs økonomiske struktur. Foranstaltningerne vedrørende beskæftigelsen er målrettet mod at øge effektiviteten af aktive beskæftigelsespolitikker (reform af »Administration de l'Emploi«) og fremme af livslang læring i den private sektor i form af en højere statslig medfinansieringssats. Konkurrenceforanstaltningerne omfatter en udsættelse af lønindekseringen fra foråret 2011 (som ville blive udløst som følge af det automatiske lønreguleringssystem) til oktober 2011 og et tilsagn om at forhandle en tilsvarende udsættelse i 2012 med arbejdsmarkedets parter. Derudover er regeringen forpligtet sig til at forbedre erhvervsmiljøet ved hjælp af forenkling af administrative procedurer og bedre infrastruktur. Tilsagnene er på linje med den overordnede reformdagsorden fastsat i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram og tackler problemstillinger inden for områderne pension, konkurrenceevne, beskæftigelse (herunder navnlig unge og ældre) og den finansielle sektor. Der er dog nogle af de foreslåede reformer, som ikke er beskrevet detaljeret nok. Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(14)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder Luxembourgs tilsagn under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Luxembourg, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På denne baggrund mener Kommissionen, at det burde være muligt at gennemføre en mere ambitiøs nedbringelse af underskuddet i 2011 i lyset af de gunstige makroøkonomiske udsigter, og at en strammere finanspolitisk kurs ville gøre det muligt for Luxembourg at nå den mellemfristede målsætning i 2012. Der bør også tages yderligere skridt til at reformere pensionssystemet og fremme aktiv aldring, for at styrke konkurrenceevnen og for at hjælpe unge i arbejde.

(15)

På baggrund af denne vurdering har Rådet undersøgt Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram for 2011, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Luxembourgs nationale reformprogram,

1.

Udnytte de forbedrede konjunkturforhold, styrke den finanspolitiske indsats og bruge uventede ekstra indtægter til at nedbringe det samlede underskud yderligere og opfylde den mellemfristede målsætning i 2012.

2.

Fremlægge forslag til og gennemføre en bredt anlagt reform af pensionssystemet for at sikre den langfristede holdbarhed i pensionssystemet, begyndende med foranstaltninger, som øger ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder navnlig ved at gøre tidlig tilbagetrækning mindre attraktiv. Med henblik på at hæve den faktisk pensionsalder, kan foranstaltninger, så som at den fastsatte pensionsalder følger den forventede levetid overvejes.

3.

I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, tage skridt til, at reformere lønfastsættelsessystemet for at sikre, at lønstigninger stemmer bedre overens med udviklingen i arbejdskraftproduktiviteten og konkurrenceevnen.

4.

Tage skridt til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden ved at styrke almene og erhvervsfaglige uddannelsestiltag, der tager sigte på at afstemme de unge menneskers kvalifikationer bedre med arbejdsmarkedets behov.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/8

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 27. april 2011 afleverede Østrig sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2014 og den 2. maj 2011 sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Den østrigske økonomi gik ind i krisen på et solidt grundlag uden større ubalancer eller forvridninger i den forudgående periode. På trods af dette har den finansielle og økonomiske krise forårsaget den værste recession i økonomien i årtier. Samlet faldt det reale BNP med næsten 4 % i 2009. Som resultat af krisen faldt beskæftigelsen med ca. 1 % i 2009, hvilket bragte arbejdsløsheden op på 4,8 % (fra 3,8 % året før). Krisen satte en stopper for den tidligere vedvarende vækst i overskuddet på betalingsbalancens løbende poster. Den økonomiske og finansielle krise vejede tungt på de offentlige finanser. Som følge af vedtagelsen af stimuluspakkerne og fuldt fungerende automatiske stabilisatorer nåede det offentliges underskud op på 4,1 % af BNP i 2009 og 4,6 % i 2010. Den offentlige gæld steg til 69,6 % og 72,3 % af BNP i henholdsvis 2009 og 2010. Da de fleste af stimuleringsforanstaltningerne var af permanent karakter, var der behov for finanspolitisk konsolidering, så snart den økonomiske situation var blevet bedre. I forbindelse med budgetlovgivningen for 2011 er der vedtaget en konsolideringspakke, der beløber sig til tæt ved 1 % af BNP. Siden tredje kvartal 2009 har den østrigske økonomi været i stadig bedring efter krisen, støttet af øget udenlandsk efterspørgsel og især større økonomisk aktivitet i Tyskland. Samlet voksede det reale BNP med 2 % i 2010.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for programmets budgetfremskrivninger, er plausibelt, men for optimistisk hen imod slutningen af stabilitetsprogramperioden. Det vigtigste mål for den mellemsigtede budgetstrategi, der blev forelagt i den seneste opdatering af stabilitetsprogrammet, er gradvist at nedbringe det offentlige underskud fra 4,6 % af BNP i 2010 til 2,4 % af BNP i 2014, først og fremmest ved udgiftsbegrænsning. Der er hovedsagelig nedadgående risici forbundet med disse mål, som skyldes, at de foranstaltninger, der skal støtte konsolideringskursen på subnationalt plan, ikke er nærmere fastlagt, og at nogle af foranstaltningerne på føderalt niveau muligvis ikke giver det forventede resultat, f.eks. forekommer den forventede gevinst af kampagnen mod skattesvig yderst spekulativ. På den anden side er der en positiv risikofaktor i form af den flerårige udgiftsramme, der blev indført for den føderale regering i 2009, og som synes at have bidraget til øget forudsigelighed i budgetprocessen på mellemlang sigt, om end kun på føderalt niveau. Ifølge stabilitetsprogrammet vil gældskvoten stige fra 72,3 % i 2010 til 75,5 % i 2013, før den falder til 75,1 % i 2014. Der er dog visse risici knyttet til denne prognose, der hænger sammen med den voksende gæld i statsejede selskaber, der ikke sorterer under den offentlige sektor, og en potentiel yderligere byrde, der skyldes støtten til banksektoren. Samtidig kan gældskvoten dog vise sig at blive lavere, da det er sandsynligt, at de banker, der modtog offentlig støtte under krisen, vil tilbagebetale støtten hurtigere end antaget i stabilitetsprogrammet.

(9)

Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at falde til under 3 %-referenceværdien i 2013, hvilket er i overensstemmelse med den frist, Rådet har sat. Imidlertid ligger den årlige finanspolitiske indsats på 0,2 % af BNP, der er forudsat i stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2013, et godt stykke under de 0,75 % af BNP, som Rådet opfordrede Østrig til at levere. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være middelstore.

(10)

Selv om Østrig har en veludviklet national stabilitetspagt, vil yderligere reformer af de finanspolitiske relationer mellem de forskellige niveauer af den offentlige forvaltning kunne give betydelige besparelser, bidrage til finanspolitisk konsolidering og frigøre ressourcer til vækstfremmende investeringer inden for områder som F&U og uddannelse. Det er alment anerkendt, at de nuværende relationer er komplekse: ikke alene fordeles indtægterne fra de fleste individuelle skatter mellem flere territoriale niveauer i fastlagte proportioner, men også beslutningstagningen er inden for mange områder delt mellem flere myndigheder på forskellige niveauer. På en række områder ligger ansvaret for indtægter og udgifter ikke på samme forvaltningsniveau. Især i sundheds- og uddannelsessektoren ses eksempler på manglende effektivitet, der skyldes den nuværende struktur i de finanspolitiske relationer.

(11)

Den gennemsnitlige skattekile i Østrig er blandt de højeste i EU. Sammenlignet med andre EU-lande er arbejdstagernes socialsikringsbidrag meget højt. Nedsættelsen af lavtlønnedes arbejdsløshedsforsikringsbidrag i 2008 og indkomstskattereformen i 2009 reducerede skattetrykket på arbejdsindkomst, men kunne ikke forhindre, at skattekilen voksede en anelse i forhold til begyndelsen af sidste årti for både lavtlønnede og gennemsnitslønnede. Denne skattekile har en negativ effekt på beskæftigelsen, især blandt lavtlønnede og lavtkvalificerede arbejdstagere.

(12)

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere i Østrig ligger stadig et godt stykke under EU-gennemsnittet trods en kraftig stigning i løbet af de sidste ti år. Ordninger for tidlig tilbagetrækning og invalidepension benyttes stadig i vid udstrækning. Alt i alt blev 72 % af alle nye pensioner i 2010 tilkendt personer under den lovbestemte pensionsalder. Endnu en faktor, der bidrager til den lave beskæftigelsesfrekvens blandt ældre arbejdstagere, er den lovbestemte pensionsalder for kvinder, der fortsat er relativt lav (60 år). I betragtning af den demografiske udvikling i Østrig er det vigtigt, at den faktiske pensionsalder hæves, og at der skabes bedre vilkår for, at ældre arbejdstagere kan blive længere på arbejdsmarkedet, både for at sikre holdbarheden i de offentlige finanser og for at øge udbuddet af arbejdskraft, der forventes at begynde at svinde ind fra 2020 og fremover.

(13)

Kvindernes beskæftigelsesfrekvens er forholdsvis høj i Østrig, hvilket er forbundet med, at andelen af deltidsarbejdender en af de højeste. Kvindernes arbejdspladser er stærkt koncentreret i lavtlønnet beskæftigelse. Disse mønstre resulterer i en lønforskel mellem mænd og kvinder på 25,4 %, hvilket er den næsthøjeste i EU og en af de faktorer, der fører til en relativt høj fattigdomsrisiko for kvinder. En af grundene til kvindernes deltidsarbejde er den ulige fordeling mellem kvinder og mænd af forpligtelser i forbindelse med pasning af børn og ældre samt mangel på børnepasnings- og langtidsplejeydelser.

(14)

Uddannelsessystemet er kendetegnet ved udbredt halvdags skolegang og tidlig niveaudeling, hvor eleverne i en alder af 10 år skal træffe beslutning om deres fremtidige uddannelsesforløb, hvorefter der kun er begrænset mulighed for at skifte forløb. Dette kan føre til suboptimale uddannelsesresultater for sårbare unge, især unge med indvandrerbaggrund. Tidlige valg forudbestemmer i vid udstrækning det fremtidige uddannelsesforløb og gør det vanskeligere at få en højere uddannelse i en senere fase. En fælles skole for alle 10-14-årige vil kunne bidrage til at skabe mere lige vilkår i uddannelsessystemet og reducere andelen af elever, der forlader skolen for tidligt.

(15)

Konkurrencen i servicesektoren, særlig inden for netværksydelser som telekommunikations-, transport- og forsyningsydelser, samt i detailhandelen og de liberale erhverv, er ikke tilstrækkelig udviklet. Produktivitetsvæksten har været træg, og markedsstrukturen har ikke fremmet købekraften og forbrugerefterspørgslen. Hvis konkurrencen styrkes gennem tiltag for at lette adgangen til markedet, reducere lovgivningsmæssig reguleringen af brancher og sikre konkurrencebestemt prisfastsættelse, vil det øge forbrugernes valgmuligheder og gøre priserne mere overkommelige. Østrig er betydeligt bagud med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet; en indsats på disse punkter kan medvirke til at øge væksten. Navnlig mangler Østrig stadig at vedtage den "horisontale lov", en national lov til gennemførelse af direktivets hovedprincipper.

(16)

Østrig har givet en række tilsagn under europluspagten. Disse tilsagn vedrører tre af de fire områder i pagten. På den finanspolitiske side er foranstaltningerne rettet mod at hæve den faktiske pensionsalder og kontrollere de offentlige udgifter mere effektivt på de forskellige forvaltningsniveauer. Hvad angår beskæftigelsen, ligger hovedvægten på at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, og med hensyn til konkurrenceevnen er der især tale om yderligere investering i forskning og teknisk uddannelse samt udvikling af heldagsskolemodeller. Initiativerne afgivet under pagten er på linje med det nationale reformprogram og i overensstemmelse med den nationale lov om budgetrammer og stabilitetsprogrammet. Selv om foranstaltningerne tager fat om nogle af landets vigtigste socioøkonomiske problemer, er der dog udestående problemer, der med nytte kunne have været omfattet af tilsagnene, blandt andet på områderne finanspolitik, uddannelse, konkurrence og innovation. Tilsagnene i europluspagten er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder Østrigs tilsagn under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I betragtning af de gunstige økonomiske vilkår mener Kommissionen, at den finanspolitiske konsolideringsindsats bør optrappes, især i 2012, og at de finanspolitiske relationer mellem de forskellige forvaltningsniveauer bør reformeres yderligere. Det vil gavne dynamikken på arbejdsmarkedet, hvis skattekilen reduceres, uddannelsesresultaterne forbedres, og fastlåste kønsrollemønstre brydes, og samtidig vil øget konkurrence og innovation styrke konkurrenceevnen.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. december 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Østrigs stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 2) nedenfor,

1.

Fremskynde korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud, som hovedsagligt er planlagt på udgiftssiden, for derved at bring den høje offentlige gældskvote på nedadgående kurs, ved at benytte sig af det nuværende økonomiske opsving, for at sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på mindst 0,75 % af BNP i 2012 og 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Til dette formål vedtage og gennemføre de nødvendige foranstaltninger, herunder på subnationalt niveau. Specificere de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre et passende fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten efter korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud.

2.

Tage skridt til yderligere at styrke den nationale budgetramme, ved at lovgivningsmæssige og administrative ansvarsområder samt ansvaret for indtægter og udgifter samordnes på tværs af de forskellige niveauer af den offentlige forvaltning, særlig i sundhedssektoren.

3.

I samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis tage skridt til yderligere at begrænse adgangen til tidlig tilbagetrækning for personer med en lang forsikringsperiode og tage skridt til reducere overgangsperioden for harmonisere den lovbestemte pensionsalder for kvinder og mænd for at sikre et holdbart og tilstrækkeligt pensionssystem. Betingelserne for tildeling af invalidepension nøje overholdes.

4.

Tage skridt til at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, blandt andet ved på en budgetneutral måde at reducere den faktiske skatte- og socialsikringsbyrden på arbejdsindkomst, især for lav- og mellemindkomstgrupper, gennemføre den nationale handlingsplan for ligestilling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet, herunder forbedre pasningsmulighederne og adgangen til heldagsskolepladser, så det bliver nemmere for kvinder at arbejde på fuld tid, og udligne de store lønforskelle mellem mænd og kvinder, og tage skridt til at forbedre uddannelsesresultaterne og forhindre, at elever forlader skolen for tidligt.

5.

Træffe yderligere foranstaltninger for at fremme konkurrencen, især i servicesektorerne, ved at mindske hindringerne for markedsadgang, ophæve uberettigede restriktioner for visse brancher og styrke konkurrencemyndighedens beføjelser. Fremskynde vedtagelsen af den udestående »horisontale lovgivning« til gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/12

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at styrke Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer« Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 6. maj 2011 afleverede Cypern sit nationale reformprogram for 2011 og den 7. maj 2011 sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2010-2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Cypriotisk økonomi er langsomt ved at rette sig op efter at have oplevet den første økonomiske tilbagegang i de seneste 35 år i 2009, da real-BNP faldt med 1,7 %. Arbejdsmarkedet led under recessionen, og arbejdsløsheden nåede op på 6,5 % i 2010. De offentlige finanser blev også forværret. Fra et overskud nåede det offentlige budget ned på et underskud på 6 % af BNP i 2009 som følge af automatiske stabilisatorer, diskretionære finanspolitiske stimulerende foranstaltninger til at imødegå den økonomiske nedgang og den ikke ubetydelige indvirkning af et vækstmønster med færre skatteindtægter. Den økonomiske aktivitet blev forbedret en smule i 2010 og udviste en vækst på 1 %, hovedsagelig takket være lagerakkumulation efter den omfattende lagernedgang, der fandt sted i 2009, sammen med en mindre genoptagelse af det private forbrug. De styrkede økonomiske udsigter forventes at komme arbejdsmarkedet til gode, og beskæftigelsen tegner til at komme sig lidt, mens arbejdsløsheden skulle falde gradvis fra højdepunktet i slutningen af 2010.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er plausibelt indtil 2012, men er noget gunstigt derefter i forhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011. Målet for stabilitetsprogrammet er at få bragt budgetunderskuddet ned på 4 % af BNP i 2011 og 2,6 % i 2012, i overensstemmelsemed Rådets henstilling af 13. juli 2010, og at fortsætte konsolideringen derefter. Ifølge programmet skulle gældskvoten nå et højdepunkt i 2012 og derefter falde. Den årlige gennemsnitlige forbedring af den strukturelle saldo i perioden 2011-2012 er på 1,5 % af BNP, svarende til Rådets henstilling af 13. juli 2010. Den strukturelle forbedring er dog sat lavere end kravene i stabilitets- og vækstpagten både i 2013 og 2014. Den mellemfristede målsætning, der bekræftes som et strukturelt set balanceret budget, vil ikke blive nået inden for programperioden. Den overordnede planlagte tilpasning er baseret på udgiftsbegrænsning, men de fleste foranstaltninger i 2011 er på indtægtssiden. Overordnet set er der risiko for, at det går ned ad bakke for den i programmet fastlagte konsolideringskurs, på grund af en fortsat balanceforskydning hen imod et vækstmønster med færre skatteindtægter, en praksis med at vedtage supplerende budgetter i årets løb, og muligheden for en rettidig gennemførelse af foranstaltninger, som endnu ikke er blevet aftalt med arbejdsmarkedets parter og andre, som endnu ikke er blevet fastlagt (f.eks. begrænsning af nuværende udgifter). I lyset af disse risici kan det blive nødvendigt at vedtage ekstra foranstaltninger, hvis den makroøkonomiske eller budgetmæssige udvikling viser sig at blive værre end forventet.

(9)

Til trods for et fald til omkring 8 % af BNP i 2010 er underskuddet på de løbende poster stadig stort, og det vil sandsynligvis begrænse den økonomiske vækst på mellemlang sigt. De høje udgifter inden for den offentlige sektor skal finansieres enten ved udenlandsk gæld eller ved højere indenlandsk privat opsparing. Sidstnævnte vil betyde en lavere outputvækst, da det griber ind i privatforbruget og investering. På mellemlang sigt vil underskuddet fortsat kunne forbedres, men i et moderat tempo. Den 13. juli 2010 henstillede Rådet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud til de cypriotiske myndigheder, at de også skulle styrke det bindende aspekt i deres mellemfristede budgetramme. Indtil nu har der ikke været rapporteret om fremskridt. Ifølge stabilitetsprogrammet skal den mellemfristede budgetramme være fuldt ud implementeret fra finansåret 2014, og ikke fra 2012, sådan som det hidtil har været forventet. Derfor vil indvirkningen heraf først kunne mærkes på mellemlang sigt. Det er vigtigt at få implementeret den nye ramme i tide, hvis konsolideringen af de offentlige finanser skal lykkes og være holdbar.

(10)

Banksektoren klarede sig godt under den globale finanskrise og statsgældskrisen i euroområdet, og det var ikke nødvendigt med indgriben fra statens side. Men med aktiver på mere end seks gange BNP, når bortses fra datterselskaber og filialer af udenlandske banker, og ni gange BNP, når de medregnes, er banksektoren meget stor i forhold til økonomien. Desuden er den relativt koncentreret, og markedet er domineret af tre indenlandske grupper, som ejer omkring 55 % af de samlede konsoliderede bankaktiver, når bortses fra de kooperative banker. Med de nuværende risici på de internationale finansmarkeder er det nødvendigt at fortsætte med den konservative forvaltning af balancen, og der må føres passende tilsyn. Der er to forskellige tilsynsførende instanser: Cyperns centralbank for kommercielle banker og tilsynsmyndigheden ASDCS (Authority for the Supervision and Development of Cooperative Societies) for kooperative kreditinstitutioner. Regeringen bifalder harmoniserede tilgange inden for de to tilsynsførende instanser. I mellemtiden bør åbenheden omkring tilsynet med kooperative kreditselskaber forbedres, som et skridt i retning af at forene tilsynene.

(11)

Den projekterede langsigtede virkning på budgettet af befolkningens aldring ligger langt over gennemsnittet i EU, hvilket hovedsagelig skyldes en relativt høj stigning i pensionsudgifterne målt i forhold til BNP i løbet af de kommende årtier. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje. I april 2009 blev der indført en pensionsreform. Den er hovedsagelig rettet mod indtægtssiden og vil kun bremse stigningen i pensionsudgifterne lidt. Der er gjort meget begrænsede fremskridt med sundhedsreformen, som havde til formål at bremse den projekterede stigning i udgifterne ved at indføre et nationalt sundhedssystem og omdanne offentlige hospitaler til selvstændige enheder.

(12)

Det halvårlige automatiske leveomkostningstillæg er direkte knyttet til den gennemsnitlige procentuelle ændring i forbrugerprisindekset i de seneste seks måneder målt i forhold til de forudgående seks måneder. Det bliver kraftigt støttet af arbejdsmarkedets parter og har ikke været til forhandling under overenskomstforhandlingerne. Dets ensartede anvendelse forhindrer imidlertid lønningerne i at afspejle produktivitetsforskelle i de forskellige sektorer. Problemerne med leveomkostningstillægget er for det første, at lønningerne udelukkende er knyttet til produktpriser og ikke til produktivitetsgevinster. For det andet er de, der får mest ud af systemet, dem med højere indkomster. For det tredje har leveomkostningstillægget også en signifikant indvirkning på de offentlige finanser, eftersom det ud over lønninger og vederlag også benyttes for pensioner og diverse ydelser og tilskud.

(13)

Erhvervsfrekvensen i Cypern er højere end gennemsnittet i EU, men arbejdsmarkedet er kraftigt præget af manglende ligestilling mellem mænd og kvinder. Forskellen i beskæftigelsen for mænd og kvinder, omkostninger og problemer med adgang til børnepasningsfaciliteter, manglen på fleksible beskæftigelsesformer og den vedvarende store lønforskel mellem mænd og kvinder anerkendes i det nationale reformprogram som en af de alvorligste hindringer for vækst og beskæftigelse. Foranstaltninger relaterede hertil er bebudede i det nationale reformprogram. Uddannelsesniveauet på sekundær- og universitetsniveau er højt i Cypern, men erhvervsuddannelserne er tilsyneladende ikke tiltrækkende. Den høje arbejdsløshed blandt unge kombineret med en stor andel af folk med et højt uddannelsesniveau, der er helt uden beskæftigelse, tyder på, at der er et signifikant misforhold med hensyn til færdigheder i cypriotisk økonomi. Deltagelse i livslang læring ligger også lavt for et land, som generelt har gode uddannelsesniveauer, især for visse grupper (lavtkvalificerede arbejdstagere, ældre og arbejdsløse). For at afhjælpe disse problemer forudser det nationale reformprogram en række foranstaltninger, herunder oprettelse af nye postsekundære erhvervsuddannelsesinstitutioner såvel som et nyt lærlingesystem fra 2012-2013. Generelt set vil landets strategiske målsætning om at skifte fra lav- til højproduktive arbejdspladser i høj grad kunne have fordel af at nyorientere uddannelsessystemet, så der opnås en bedre blanding af færdigheder, som passer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

(14)

Cypern vedtog i juli 2010 en generel lov til gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet. der er ligeledes vedtaget en del sektorspecifik lovgivning, hvilket for nylig er blevet meddelt Europa-Kommissionen gennem meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger i starten af juni 2011 Der er dog betænkeligheder med hensyn til, om gennemførelsen har været udførlig, da der stadig er nogle hindringer tilbage for fri etablering og fri levering af tjenesteydelser inden for sektorspecifik lovgivning, hvor der endnu ikke er foretaget nogen ændringer. Disse hindringer rækker lige fra almindeligt gældende regler, for eksempel om, at der skal indhentes tilladelse hos lokale myndigheder til al erhvervsaktivitet, eller om den begrænsede varighed af tilladelser, uanset hvilke områder og risici der er tale om, og til meget specifikke regler, for eksempel om faste gebyrer, der pålægges inden for turistsektoren, om undersøgelse af økonomiske behov ved udstedelsen af tilladelser til biludlejning, om forskelsbehandling af byggeselskaber fra andre medlemsstater og om forbud for arkitekter og ingeniører til at udøve deres erhverv som juridiske personer.

(15)

Generelt vil miljøkrav og problemer med ressource- og energiudnyttelse kunne medføre hindringer for væksten. Det skyldes landets specifikke geografiske placering og konsekvenserne af klimaændringer i form af forlænget tørke. Der er for nylig gennemført og offentliggjort en undersøgelse af omkostningseffektiviteten af støtteordninger for vedvarende energi, på baggrund af hvilke støtteordningerne er blevet revideret. Energisektoren kan komme til at fungere betydeligt bedre ved ibrugtagning af naturgas og stimulering af investeringer i infrastruktur for vedvarende energi.

(16)

Cypern har givet en række tilsagn under europluspagten. Med hensyn til finanspolitik forpligter pagten landet til at styrke den finanspolitiske holdbarhed ved at udarbejde en rammelov til håndtering af finanskriser samt oprette en fuldt ud uafhængig fond for finansiel stabilitet. Endvidere foregår der for øjeblikket en dialog om omstrukturering af pensionssystemet for den offentlige sektor, og den skal efter planen være afsluttet inden udgangen af 2011. I beskæftigelsesforanstaltningerne fokuseres der på at bekæmpe ulovlig og ikke opgivet arbejde, på at afhjælpe misforholdet med hensyn til færdigheder og på at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Foranstaltningerne vedrørende konkurrenceevne dækker begrænsning af lønningerne i den offentlige sektor (omformning af lønindekseringsmekanismen), styrkelse af konkurrenceevnen hos små og mellemstore virksomheder, færdiggørelse af den nationale digitale strategi i 2011 og fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder. Disse tilsagn henviser til de fire områder i pagten. De omhandler videreførelse af den omfattende reformagenda, som er opridset i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, og de bekræfter de planer, der allerede er bebudet, om reformer, som skal afhjælpe landets strukturelle svagheder, uden at der dog på nuværende tidspunkt er fastlagt en tidsramme for løsning af problemerne med for eksempel lønningerne i den offentlige sektor og pensionssystemet. Disse tilsagn er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Cypern, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I lyset heraf mener Kommissionen, at der skal gøres yderligere bestræbelser for at nå 2011-målsætningerne for budgetunderskuddet, og at der bør fastlægges ekstra konsolideringsforanstaltninger for 2012 og fremover. For at forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er der brug for yderligere tiltag inden for pensions- og sundhedssystemet. Der bør også gøres mere for at styrke den passende ramme for tilsynet med bankerne, at tilpasse lønindekseringssystemet og at forbedre erhvervsuddannelse og færdigheder, erhvervsmiljøet og energieffektivitet.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 13. juli 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Cyperns stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 3) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Cyperns nationale reformprogram,

1.

Vedtage nødvendige foranstaltninger af permanent art til at opnå budgetmålene for 2011 og korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Træffes foranstaltninger til at holde nøje kontrol med udgifterne og gøre bedre brug af enhver bedre-end-forventet budgetudvikling for at opnå en hurtigere reduktion af underskud og gæld. Sikre fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning med mindst 0,5 % af BNP pr. år og bringe den offentlige gældskvote på nedadgående kurs. Fra forberedelsen af budgettet for 2012, fremskynde indfasningen af en gennemførlig flerårig budgetramme med et bindende retsgrundlag og korrigerende foranstaltninger. Programmet og resultatbudgettering bør implementeres snarest muligt.

2.

Styrke rammerne for tilsynet med banker og kooperative kreditselskaber yderligere for at sikre en tidlig opsporing af risici.

3.

Forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at gennemføre reformforanstaltninger til at kontrollere pensions- og sundhedsudgifter, således at den projekterede stigning i aldersrelaterede udgifter kan bremses. For pensionsområdet, øge antallet af bidragsår, tilpasse tilbagetrækningsalderen til den forventede levetid eller vedtage andre foranstaltninger med en tilsvarende effekt på budgettet, og samtidig tage fat på problemet med den store fattigdomsrisiko, som ældre mennesker er udsat for. Gøre mere på sundhedsområdet for at fremskynde gennemførelsen af det nationale sundhedsforsikringssystem.

4.

Tage skridt til sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis at indføre en reform af lønforhandlingssystemet og lønindekseringen for at sikre, at lønvæksten i højere grad afspejler udviklingen i arbejdsproduktiviteten og konkurrenceevnen.

5.

Gøre mere inden for de planlagte reformer af erhvervsuddannelsessystemet, så uddannelserne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov, herunder ved at oprette postsekundære erhvervsuddannelsesinstitutter. Træffe foranstaltninger for at gøre det faglige uddannelsessystem mere effektivt ved at gøre det tiltrækkende at tage en erhvervsuddannelse og forbedre adgangen hertil, især for de lavtkvalificerede arbejdstagere, kvinder og ældre arbejdstagere.

6.

Fjerne de hindringer for fri etablering og fri levering af tjenesteydelser, som endnu findes inden for sektorspecifik lovgivning, inden december 2011, så der skabes bedre muligheder for vækst og arbejdsplader i servicesektoren.

7.

Indføre foranstaltninger, som kan øge mangfoldigheden i energiproduktionen og udbredelsen af vedvarende energiressourcer. Fastlægge senest i 2012 en vandforvaltningsplan og en prisfastsættelsesordning, som afspejler omkostningseffektivitet og rimelighed, for at sikre en mere bæredygtig forvaltning af vandressourcerne.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/16

1.

Afstanden mellem anlægget og det nærmeste punkt på en anden medlemsstats område, i dette tilfælde Den Tjekkiske Republik, er omkring 38 km. Afstanden til den østrigske og ungarske grænse er henholdsvis 55 km og 62 km.

2.

Under normale nedlukningsaktiviteter giver flydende og luftformige udledninger ikke anledning til nogen sundhedsmæssig risiko for befolkningen i en anden medlemsstat.

3.

Lav- og mellemradioaktivt fast affald oplagres midlertidigt på stedet, før det overføres til det godkendte nationale anlæg til behandling af affald ved Mochovce. Højradioaktivt fast affald oplagres på stedet, indtil et dybtliggende deponeringsanlæg bliver tilgængeligt.

4.

Ikke-radioaktivt fast affald eller restaffald, der er undtaget fra lovpligtig kontrol, frigives til bortskaffelse som konventionelt affald eller til genbrug eller genvinding. Dette bør ske i overensstemmelse med kriterierne i de grundlæggende sikkerhedsnormer (direktiv 96/29/Euratom).

5.

I tilfælde af uforudsete radioaktive udslip som følge af en ulykke af samme art og omfang som beskrevet i de almindelige oplysninger, vil den planlagte ændring ikke medføre doser i andre medlemsstater, som kan forventes at påvirke befolkningens sundhed.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/18

1.1.

Kommissionen modtog den 19. maj 2011 en anmodning fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om en udtalelse om et udkast til en ECB-forordning om ændring af forordning (EF) nr. 25/2009 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (omarbejdet) (ECB/2008/32) (i det følgende benævnt »forordningsudkastet«).

1.2.

Kommissionen bifalder denne anmodning og anerkender, at ECB hermed handler i overensstemmelse med sin forpligtelse til at høre Kommissionen vedrørende udkast til ECB-forordninger i tilfælde af tilknytning til Kommissionens statistikkrav, jf. artikel 5, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information. Da målet med dette krav om høring er at sikre den sammenhæng, der kræves for at udarbejde statistikker, som opfylder ECB's og Kommissionens respektive informationskrav, minder Kommissionen om, at et godt samarbejde mellem ECB og Kommissionen kun kan være til gavn for disse to institutioner samt for brugerne og respondenterne, idet der gives mulighed for en mere effektiv produktion af europæiske statistikker.

2.1.

Kommissionen bifalder især henvisningen i forordningsudkastet til direktiv 2009/110/EF vedrørende udstedere af elektroniske penge.

2.2.

I artikel 1, stk. 1, litra a), opererer ECB med fire delsektorer af monetære finansielle institutioner (MFI'er), nemlig: »a) centralbanker«, »b) kreditinstitutter«, »c) andre MFI'er« og »d) pengemarkedsforeninger«. Ifølge Kommissionen er denne inddeling i fire delsektorer for detaljeret, da der som hovedregel og i forbindelse med makroøkonomisk analyse — som i det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 95) og som foreslået i det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ENS 2010) — kun anvendes to delsektorer af MFI'er, nemlig centralbanker og andre MFI'er. Den anderledes betydning af »andre MFI'er« i forordningsudkastet skaber derfor forvirring. Hvis ECB finder, at det til særlige formål er væsentligt at skelne mellem de fire delsektorer, må der findes et andet navn for delsektor »c) andre MFI'er« i forordningsudkastet.

2.3.

Kommissionen foreslår også, at artikel 1, stk. 1, litra a), formuleres således: »1) andre finansielle institutioner, som i) modtager indlån og/eller indlånslignende indskud fra institutionelle enheder og altså ikke kun fra MFI'er, og ii) som for egen regning, i det mindste i økonomisk henseende, yder lån og/eller foretager investeringer i værdipapirer …«. Denne omformulering foreslås for at markere, at indlånene hovedsagelig kommer fra andre kilder end andre MFI'er, men at de også kan komme fra MFI'er.

2.4.

I artikel 1a, stk. 4, bemærker Kommissionen, at litra e), f), g) og h) er rene definitioner, mens litra a), b), c) og d) er forklaringer til, hvordan man fortolker eller bruger disse definitioner. Kommissionen foreslår, at disse to kategorier adskilles, og at definitionerne indsættes før forklaringerne.

2.5.

Det ville endvidere være nyttigt, hvis man i artikel 2 »Overgangsbestemmelse« præciserede, om den også finder anvendelse på den nye definition af MFI'er.

2.6.

Eftersom Kommissionen skal høres om forordningsudkastet, bør der indsættes en henvisning hertil i forordningsudkastet.

3.1.

Kommissionen støtter generelt dette forordningsudkast, eftersom det bidrager til et effektivt samarbejde mellem det europæiske statistiske system (ESS) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) ved definitionen af rapporteringsenheder og udarbejdelsen af konsistente statistikker af høj kvalitet på europæisk plan. Det er dog Kommissionens opfattelse, at forordningsudkastet kunne være mere præcist på de punkter, der er nævnt ovenfor.

3.2.

Kommissionen ønsker desuden at understrege, at det på dette område er vigtigt i praksis at have en robust proces for klassificering af enheder, som fuldt ud overholder de statistiske principper, navnlig hvad angår organer, der er nedsat i forbindelse med finanskrisen.

3.3.

Kommissionen hilser alle fremtidige høringer om relevante forordningsudkast fra ECB velkommen.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/20

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/23

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6247. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/23

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32011M6277. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/24

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/25

1.

Det Rådgivende Udvalg er enig i Kommissionens vurdering af manglende betalingsevne.

2.

Det Rådgivende Udvalg er enig med Kommissionen i bødens endelige størrelse.

3.

Det Rådgivende Udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, men anmoder Kommissionen om at tage hensyn til sagens særdeles fortrolige karakter, når den beslutter, hvornår og hvilke dele der offentliggøres.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/26

(1)

Ved beslutning af 19. september 2007 (2) i sag COMP/39.168 — PO/Syartikler af metal: Luknings- og fastgørelsesartikler vedrørende en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (nu artikel 101 i TEUF) (i det følgende benævnt »beslutningen om luknings- og fastgørelsesartikler«) pålagde Kommissionen William Prym GmbH & Co. KG, Prym Inovan GmbH & Co. KG (3) og Éclair Prym Group SA (4) (i det følgende benævnt »virksomheden«) en bøde på i alt 40 538 000 EUR for at have anvendt en praksis, der vurderedes at være i strid med EU's konkurrenceregler.

(2)

Virksomheden blev underrettet om beslutningen om luknings- og fastgørelsesartikler den 27. september 2007. Den 7. december 2007 nedlagde virksomheden påstand om annullation eller subsidiært nedsættelse af den bøde, som virksomheden blev pålagt i medfør af beslutningen om luknings- og fastgørelsesartikler, til Den Europæiske Unions Ret (i det følgende benævnt »Retten«). I december 2008 indgav virksomheden begæring om foreløbige foranstaltninger (Sag T-454/07 R) i form af udsættelse med betalingen af en del af bøden og frigivelse af en del af bankgarantien. Virksomheden trak efterfølgende sin begæring tilbage, og sagen om de foreløbige foranstaltninger blev slettet af registret ved kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. marts 2009.

(3)

Kommissionen foretog efter anmodning fra virksomheden en vurdering af konsekvenserne af den bøde, som blev fastsat i beslutningen om luknings- og fastgørelsesartikler, for virksomhedens finansielle situation og dens påståede manglende betalingsevne i overensstemmelse med punkt 35 i retningslinjerne for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (5).

(4)

Kommissionen konkluderede, at en nedsættelse af bøden med 25 mio. EUR og med de renter, der siden den 27. december 2007 er påløbet dette beløb, svarende til 4 544 260,27 EUR (6), er nødvendig for med rimelig sandsynlighed at fjerne risikoen for, at virksomheden går konkurs som følge af Kommissionens bøde.

(5)

Beslutningen vedtages med forbehold af de øvrige bestemmelser i beslutningen om luknings- og fastgørelsesartikler.

(6)

Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 22. marts 2011.

(7)

Denne afgørelse af rettet til William Prym GmbH & Co. KG, William Prym Holding GmbH og EP Group SA.

(8)

I artikel 2 i beslutning K(2007) 4257 endelig af 19. september 2007 foretages følgende ændringer:

(9)

Uanset artikel 3, andet afsnit, i beslutning K(2007) 4257 endelig af 19. september 2007 nedsættes det rentebeløb, der siden den 27. december 2007 er påløbet bødenedsættelsen på 25 000 000 EUR, nemlig 4 544 260,27 EUR (7), til nul.

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/28

Dir. Gral. Prod. Agraria

Conselleria Agricultura, Pesca y Alimentación

C/ Amadeo de Saboya, 2

46010 Valencia

ESPAÑA

Samlet ad hoc-støttebeløb til virksomheden: 0,02 EUR (mio.)

Ordningens planlagte samlede årlige budget: 0,02 EUR (mio.)

Conselleria de Agricultura, Pesca y Alimentación

C/ Amadeo de Saboya, 2

46010 Valencia

ESPAÑA

—

§ 71 Tierseuchengesetz der Bundesrepublik Deutschland

—

§§ 6, 7 und 18 Sächsisches Ausführungsgesetz zum Tierseuchengesetz (SächsAGTierSG)

—

Leistungsatzung der Sächsischen Tierseuchenkasse

Sächsische Tierseuchenkasse

Anstalt des öffentlichen Rechts

Löwenstraße 7

01099 Dresden

DEUTSCHLAND

http://www.recht.sachsen.de/Details.do?sid=3743011664533

http://www.tsk-sachsen.de/joomdocs/LeisSatzung.pdf

http://www.gesetze-im-internet.de/bundesrecht/viehseuchg/gesamt.pdf

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/30

1)

Koper-Capodistria

2)

Piran-Pirano

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/31

1.

Den 11. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved 3i Group plc (Det Forenede Kongerige) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Action Holding B.V. (Nederlandene), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6306 — 3i Group/Action Holding sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/32

1.

Den 11. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Schneider Electric SA (»Schneider Electric«, Frankrig) gennem et overtagelsesbud erhverver kontrol over hele Telvent GIT SA (»Telvent«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6298 — Schneider Electric/Telvent sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/33

1.

Den 6. juli 2011 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Stag Bidco Limited (Det Forenede Kongerige), som er et overtagelsesselskab oprettet og kontrolleret af Carlyle Group (Det Forenede Kongerige), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol med hele RAC Limited (Det Forenede Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6322 — Carlyle/RAC sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: