OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-47/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed - direktiv 89/48/EØF)

2011/C 204/02

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne, H. Støvlbæk og G. Zavvos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved C. Pochet og L. Van den Broeck, som befuldmægtigede samt advokaterne H. Gilliams og L. Goossens)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved M. S. Ossowski, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved L. Ostrovska, K. Drēviņa og J. Barbale, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas, som befuldmægtiget), Republikken Ungarn (ved J. Fazekas, R. Somssich, K. Veres og M. Fehér, som befuldmægtigede) og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba og B. Ricziová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 45 EF — national lovgivning, som underlægger adgangen til og udøvelsen af notarerhvervet en betingelse om statsborgerskab — begrænsning af etableringsfriheden — rækkevidden af undtagelsen vedrørende virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed — krav om, at der er tale om en deltagelse, som er direkte og særligt forbundet med en sådan udøvelse — undladelse af for så vidt angår notarerhvervet at gennemføre Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT 1989 L 19, s. 16)

Konklusion

1)	Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet det opstiller et nationalitetskrav for adgangen til erhvervet som notar.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Belgien.

3)	Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.@@ betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-50/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed)

2011/C 204/03

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne pg H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og S. Ossowski, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Republikken Bulgarien (ved T. Ivanov og E. Petranova, som befuldmægtigede), Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Republikken Letland (ved L. Ostrovska, K. Drēviņa og J. Barbale, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Ungarn (ved R. Somssich, K. Veres og M. Fehér, som befuldmægtigede), Rumænien (ved C. Osman, A. Gheorghiu, A. Stoia og A. Popescu, som befuldmægtigede), og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba og B. Ricziová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den opstiller et nationalitetskrav for adgang til erhvervet som notar.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Rumænien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-51/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed - direktiv 89/48/EØF)

2011/C 204/04

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-P. Keppenne og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget og advokat J.-J. Lorang)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (E. Jenkinson og M. S. Ossowski, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og M. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved L. Ostrovska, K. Drēviņa og J. Barbale, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Ungarn (ved J. Fazekas, R. Somssich, K. Veres og M. Fehér, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, C. Herma og D. Lutostańska, som befuldmægtigede), og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet det opstiller et nationalitetskrav for adgangen til erhvervet som notar.

2)	I øvrigt frifindes Storhertugdømmet Luxembourg.

3)	Europa-Kommissionen, Storhertugdømmet Luxembourg, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 128 af 24.5.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-52/08) (1)

(Traktatbrud - notarer - direktiv 2005/36/EF)

2011/C 204/05

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og P. Andrade, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski, som befuldmægtiget og barrister M.K. Smith)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F.S. Gaspar Rosa, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved V. Klemenc og Ž. Cilenšek Bončina, som befuldmægtigede), Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for med hensyn til notarerhvervet at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22), som ophæver direktiv 89/49/EØF (EFT L 19, s. 16)

Konklusion

1)	Den Portugisiske Republik frifindes.

2)	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

3)	Den Tjekkiske Republik, Republikken Litauen, Republikken Slovenien Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-53/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed - direktiv 89/48/EØF og 2005/36/EF)

2011/C 204/06

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, M. Aufner og G. Holley, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Behzadi-Spencer, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og J. Kemper, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved L. Ostrovska, K. Drēviņa og J. Barbale, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Ungarn (ved R. Somssich, K. Veres og M. Fehér, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, C. Herma og D. Lutostańska, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved V. Klemenc og Ž. Cilenšek Bončina, som befuldmægtigede), Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 og 45 EF — manglende gennemførelse, hvad angår notarerhvervet, af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer — national lovgivning, som underlægger udøvelse af notarerhvervet en betingelse om statsborgerskab — begrebet »virksomhed forbundet med udøvelse af offentlig myndighed«

Konklusion

1)	Forbundsrepublikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den opstiller et nationalitetskrav for adgangen til erhvervet som notar.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

Europa-Kommissionen, Republikken Østrig, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/4

Domstolens dom (Store Afdeling Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-54/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed - direktiv 89/48/EØF og 2005/36/EF)

2011/C 204/07

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og G. Braun, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, J. Kemper, U. Karpenstein og J. Möller, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Behzadi-Spencer, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Republikken Bulgarien (ved T. Ivanov og E. Petranova, som befuldmægtigede), Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Republikken Estland (ved L. Uibo, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Letland (ved L. Ostrovska, K. Drēviņa og J. Barbale, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Ungarn (ved R. Somssich, K. Veres og M. Fehér, som befuldmægtigede), Republikken Østrig (ved E. Riedl, G. Holley og M. Aufner, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, C. Herma og D. Lutostańska, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved V. Klemenc og Ž. Cilenšek Bončina, som befuldmægtigede) og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba og B. Ricziová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 45 EF — manglende gennemførelse for så vidt angår notarerhvervet af Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16), og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22) — national lovgivning, hvorefter udøvelse af notarerhvervet er undergivet en nationalitetsbetingelse — begrebet »virksomhed, som er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed«

Konklusion

1)	Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den opstiller et nationalitetskrav for adgangen til erhvervet som notar.

2)	I øvrigt frifindes Forbundsrepublikken Tyskland.

Europa-Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Østrig, Republikken Polen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-61/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 43 EF - etableringsfrihed - notarer - nationalitetskrav - artikel 45 EF - deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed - direktiv 89/48/EØF)

2011/C 204/08

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved V. Christianos, E.-M. Mamouna og A. Samoni-Rantou, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Ossowski, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede), Republikken Litauen (ved D. Kriaučiūnas og E. Matulionytė, som befuldmægtigede), Republikken Slovenien (ved V. Klemenc et Ž. Cilenšek Bončina, som befuldmægtigede) og Den Slovakiske Republik (ved J. Čorba og B. Ricziová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 og 45 EF samt Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT L 19, s. 16) — national ordning, hvorefter udøvelse af virksomhed som notar er betinget af statsborgerskab

Konklusion

1)	Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den opstiller et nationalitetskrav for adgangen til erhvervet som notar.

2)	I øvrigt frifindes Den Hellenske Republik.

3)	Europa-Kommissionen, Den Hellenske Republik, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Republikken Litauen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/5

Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kronoply GmbH & Co. KG, Kronotex GmbH & Co. KG, Zellstoff Stendal GmbH, Forbundsrepublikken Tyskland, Land Sachsen-Anhalt

(Sag C-83/09 P) (1)

(Appel - statsstøtte - artikel 88, stk. 2 og 3, EF - forordning (EF) nr. 659/1999 - beslutning om ikke at gøre indsigelser - annullationssøgsmål - betingelser for antagelse til realitetsbehandling - annullationsanbringender, der kan påberåbes - begrebet »interesseret part« - konkurrencemæssig sammenhæng - berørt - markedet for forsyning)

2011/C 204/09

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved K. Gross og V. Kreuschitz, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Kronoply GmbH & Co. KG, Kronotex GmbH & Co. KG (ved advokaterne R. Nierer og L. Gordalla), Zellstoff Stendal GmbH (ved advokaterne T. Müller-Ibold og K. Karl), Forbundsrepublikken Tyskland, Land Sachsen-Anhalt

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 10. december 2008 i sag T-388/02, Kronoply og Kronotex mod Kommissionen, for så vidt som Retten (selv om sagen endte med frifindelse) antog et søgsmål om annullation af Kommissionens beslutning af 19. juni 2002 om ikke at rejse indsigelser vedrørende den støtte, de tyske myndigheder tildelte Zellstoff Stendal til opførelsen af en cellulosefabrik, til realitetsbehandling — fejlagtig bedømmelse af betingelserne for, at et søgsmål om annullation af en kommissionsbeslutning vedtaget i henhold til artikel 88, stk. 3, EF, anlagt af en interesseret part som omhandlet i denne bestemmelses stk. 2, kan antages til realitetsbehandling

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Europa-Kommissionen og Zellstoff Stendal GmbH bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2011 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-Westfalen e.V. mod Bezirksregierung Arnsberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — Tyskland)

(Sag C-115/09) (1)

(Direktiv 85/337/EØF - vurdering af indvirkninger på miljøet - Århuskonventionen - direktiv 2003/35/EF - domstolsprøvelse - ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse)

2011/C 204/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-Westfalen e.V.

Sagsøgt: Bezirksregierung Arnsberg

Procesdeltager:Trianel Kohlekraftwerk Lünen GmbH & Co. KG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — fortolkning af artikel 10a i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156, s. 17) — ikke-statslige organisationers ret til at appellere afgørelser om godkendelse af projekter, der kan have mærkbare virkninger på miljøet — omfanget af denne ret — mulighed for påberåbelse af alle afgørende retsforskrifter eller kun retsforskrifter, der er direkte baseret på fællesskabsretten, herunder dem, der alene skal sikre almene interesser og ikke individuelle rettigheder — materielle krav, såfremt det alene er muligt at påberåbe sig retsforskrifter, der er baseret på fællesskabsretten

Konklusion

Artikel 10a i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, er til hinder for en lovgivning, som ikke indrømmer en ikke-statslig organisation, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse, jf. dette direktivs artikel 1, stk. 2, mulighed for i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om godkendelse af projekter, »der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, at påberåbe sig en tilsidesættelse af en bestemmelse, som følger af EU-retten, og som har til formål at beskytte miljøet, med den begrundelse, at denne bestemmelse alene beskytter almene interesser og ikke borgernes interesser.

En sådan ikke-statslig organisation kan af artikel 10a, stk. 3, sidste punktum, i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, udlede ret til i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af en afgørelse om godkendelse af projekter, »der er af en sådan beskaffenhed, at de vil kunne påvirke miljøet væsentligt« som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i direktiv 85/337, som ændret, at påberåbe sig en tilsidesættelse af nationale retsregler, der følger af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, selv om dette ikke er tilladt i henhold til nationale procesregler med den begrundelse, at de påberåbte regler kun beskytter almene interesser og ikke borgernes interesser.

(1) EUT C 141 af 20.6.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. maj 2011 — Storhertugdømmet Luxembourg mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-176/09) (1)

(Annullationssøgsmål - direktiv 2009/12/EF - lufthavnsafgifter - anvendelsesområde - lufthavne, hvor den årlige trafik overstiger 5 mio. passagerbevægelser, og dem i hver medlemsstat, der har flest årlige passagerbevægelser - gyldighed - principperne om ligebehandling, proportionalitet og subsidiaritet)

2011/C 204/11

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget, og avocat P. Kinsch)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Den Slovakiske Republik (ved B. Ricziová, som befuldmægtiget)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved A. Troupiotis og A. Neergaard, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved E. Karlsson og M. Moore, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved K. Simonsson og C. Vrignon, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullationssøgsmål — annullation af artikel 1, stk. 2 in fine, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter (EUT L 70, s. 11) — anvendelse af direktivet på lufthavne med flest passagerbevægelser i hver medlemsstat — Luxembourg-Findel Lufthavn — tilsidesættelse af principperne om ligebehandling, subsidiaritet og proportionalitet

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

3)	Den Slovakiske Republik og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Malta

(Sag C-376/09) (1)

(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 2037/2000 - artikel 4, stk. 4, litra v), og artikel 16 - pligt til at tage brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, og som ikke er til kritiske anvendelser, ud af brug om bord på fragtskibe - undtagelser - kritiske anvendelser af halon 1301 og 2402)

2011/C 204/12

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og E. Depasquale, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta (ved S. Camilleri og A. Buhagiar, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 4, nr. v), og artikel 16, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244, s. 1) — kontrol med markedsføring og anvendelse af kontrollerede stoffer — haloner — pligt til at tage brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, ud af brug — brandslukningssystemer og brandslukkere på skibe

Konklusion

1)	Republikken Malta frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2011 — Polska Telefonia Cyfrowa sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Republikken Polen)

(Sag C-410/09) (1)

(Akten vedrørende vilkårene for tiltrædelse af Den Europæiske Union - artikel 58 - direktiv 2002/21/EF - Kommissionens retningslinjer - manglende offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende på en medlemsstats sprog - mulighed for at anvende bestemmelserne)

2011/C 204/13

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Polska Telefonia Cyfrowa sp. z o.o.

Sagsøgt: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej

Procesdeltager: Prezes Urzędu Ochrony Konkurencji i Konsumentów

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Najwyższy — fortolkning af artikel 58 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT 2003 L 236, s. 33) — offentliggørelse af akter i Den Europæiske Unions Tidende — en medlemsstats nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af Kommissionens retningslinjer, der ikke er offentliggjort på denne stats sprog

Konklusion

Artikel 58 i akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en national tilsynsmyndighed kan henvise til Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og tjenester i en beslutning, hvorved denne myndighed pålægger en operatør af elektroniske kommunikationstjenester visse regulerende forpligtelser, uanset at retningslinjerne ikke har været offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på den pågældende medlemsstats sprog, selv om dette sprog er et af Den Europæiske Unions officielle sprog.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/8

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-441/09) (1)

(Traktatbrud - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - anvendelse af en nedsat sats - levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder - levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr, navnlig heste)

2011/C 204/14

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgte: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Beaupère-Manokha, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C.M. Wissels og M. Noort, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 96 og 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1), sammenholdt med direktivets bilag III — nedsat sats — levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr (navnlig heste), der ikke er bestemt til anvendelse ved tilberedning eller fremstilling af levnedsmidler eller foder.

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 96 og 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets bilag III, idet den anvender en nedsat merværdiafgiftssats ved enhver levering, indførsel og erhvervelse af heste inden for Fællesskabet.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Østrig og Republikken Frankrig bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. maj 2011 — Tonina Enza Iaia, Andrea Moggio og Ugo Vassalle mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Università degli studi di Pisa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte di Appello di Firenze — Italien)

(Sag C-452/09) (1)

(Direktiv 82/76/EØF - etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser - læger - uddannelse til speciallæge - vederlag under uddannelsesperioden - femårig forældelsesfrist for krav på betaling af periodiske vederlag)

2011/C 204/15

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte di Appello di Firenze

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Tonina Enza Iaia, Andrea Moggio og Ugo Vassalle Tonina

Sagsøgte: Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Università degli studi di Pisa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte di Appello di Firenze — fortolkning af Rådets direktiv 82/76/EØF af 26. januar 1982 om ændring af direktiv 75/362/EØF om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af retten til etablering og fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 75/363/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om virksomhed som læge (EFT L 43, s. 21) — udannelse af speciallæger — ret til et passende vederlag under udannelsesperioden — direkte virkning ved en manglende gennemførelse af direktivet — statens mulighed for med hensyn til den periode, som ligger forud for den første lov til gennemførelse af direktivet, at påberåbe sig, at den femårige eller tiårige forældelse finder anvendelse på rettighederne i henhold til direktivet

Konklusion

EU-retten skal fortolkes således, at den ikke afskærer en medlemsstat for at påberåbe sig udløbet af en rimelig søgsmålsfrist i relation til sag, der er anlagt af en borger med henblik på at sikre rettighederne i henhold til et direktiv, selv om medlemsstaten ikke har gennemført dette korrekt, forudsat at den ikke ved sin adfærd er skyld i, at sagen er anlagt for sent. Domstolens fastslåelse af, at EU-retten er blevet tilsidesat, er uden betydning for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, når tilsidesættelsen er ganske utvivlsom.

(1) EUT C 24. af 30.1.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/9

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-453/09) (1)

(Traktatbrud - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - anvendelse af en nedsat afgiftssats - levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder til mennesker eller dyr - levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr, navnlig heste)

2011/C 204/16

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og B.-R. Killmann, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved J. Möller og C. Blaschke, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 96 og 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, sammenholdt med direktivets bilag III (EUT L 347, s. 1) — nedsat sats — levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr (navnlig heste), der ikke skal anvendes til tilberedning eller produktion af levnedsmidler eller foder til mennesker eller dyr

Konklusion

Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 96 og 98 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, i forening med bilag III, idet den anvender en nedsat momssats på alle leveringer, indførsler og erhvervelser af heste inden for Fællesskabet.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

3)	Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2011 — Konsumentombudsmannen mod Ving Sverige AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Marknadsdomstolen — Sverige)

(Sag C-122/10) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2005/29/EF - artikel 2, litra i), og artikel 7, stk. 4 - kommerciel kommunikation trykt i en avis - begrebet købsopfordring - frapris - oplysninger, der skal fremgå af en købsopfordring)

2011/C 204/17

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Marknadsdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Konsumentombudsmannen

Sagsøgt: Ving Sverige AB

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Marknadsdomstolen — fortolkning af artikel 2, litra i), og artikel 7, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149, s. 22) — en i en avis indrykket annonce vedrørende et tilbud til forbrugere om charterrejser til en bestemt destination under en bestemt periode med angivelse af en frapris — begrebet opfordring til køb — krav til oplysninger, som skal meddeles, ved markedsføring af et produkt

Konklusion

Udtrykket »hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb« i artikel 2, litra i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at der foreligger en købsopfordring, når oplysningerne vedrørende det annoncerede produkt og dets pris er tilstrækkelige til, at forbrugeren kan træffe en transaktionsbeslutning, uden at det er nødvendigt, at den kommercielle kommunikation ligeledes giver en faktisk mulighed for at købe produktet, eller at den forekommer i forbindelse med en sådan mulighed.

Artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at betingelsen vedrørende angivelsen af prisen på produktet kan opfyldes, hvis den kommercielle kommunikation indeholder en frapris, dvs. den laveste pris, som det annoncerede produkt eller den annoncerede produktkategori kan købes for, mens det annoncerede produkt eller den annoncerede produktkategori findes i andre udformninger eller med et andet indhold til priser, som ikke angives. Det tilkommer den forelæggende ret i forhold til produktets art og karakteristika samt det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel at efterprøve, om angivelsen af en frapris gør det muligt for forbrugeren at træffe en transaktionsbeslutning.

Artikel 2, litra i), i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at en præsentation af produktet i ord eller billeder gør det muligt at opfylde betingelsen vedrørende angivelse af produktets karakteristika, herunder i det tilfælde, hvor samme præsentation i ord eller billeder anvendes til at beskrive et produkt, der udbydes i flere udformninger. Det tilkommer den nationale ret i hvert enkelt tilfælde under hensyn til produktets art og karakteristika samt det anvendte kommunikationsmiddel at afgøre, om forbrugeren råder over tilstrækkelige oplysninger til at identificere og adskille produktet med henblik på at træffe en transaktionsbeslutning.

Artikel 7, stk. 4, litra a), i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at det kan være tilstrækkeligt, at alene visse af et produkts vigtigste karakteristika angives, hvis den erhvervsdrivende i øvrigt henviser til sin internetside under forudsætning af, at der her findes væsentlige oplysninger om produktets vigtigste karakteristika, pris og øvrige forhold i overensstemmelse med betingelsen i dette direktivs artikel 7. Det påhviler den forelæggende ret under hensyntagen til købsopfordringens sammenhæng, det anvendte kommunikationsmiddel samt produktets art og karakteristika i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den blotte angivelse af visse af produktets vigtigste karakteristika gør det muligt for forbrugeren at træffe en informeret transaktionsbeslutning.

Artikel 7, stk. 4, litra c), i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at den blotte angivelse af en frapris i en købsopfordring ikke i sig selv kan anses for at være en vildledende udeladelse. Det tilkommer den nationale ret at afgøre, om angivelsen af en frapris er tilstrækkelig til, at kravene vedrørende angivelsen af en pris, som fastsat i nævnte bestemmelse, anses for opfyldt. Denne ret skal bl.a. efterprøve, om en udeladelse af beregningsmetoden for den endelige pris forhindrer forbrugeren i at træffe en informeret transaktionsbeslutning og følgelig foranlediger denne til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet. Det påhviler ligeledes denne ret at tage hensyn til det anvendte kommunikationsmiddels iboende begrænsninger, produktets art og karakteristika samt de øvrige foranstaltninger, som den erhvervsdrivende faktisk har truffet for at gøre oplysninger tilgængelige for forbrugeren.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. maj 2011 — Mathilde Grasser mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-184/10) (1)

(Direktiv 91/439/EØF - gensidig anerkendelse af kørekort - kørekort udstedt i en anden medlemsstat under manglende iagttagelse af bopælskravet - værtsmedlemsstatens afslag på anerkendelse, der alene er begrundet i den manglende iagttagelse af bopælskravet)

2011/C 204/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mathilde Grasser

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 2 og artikel 8, stk. 2, og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) — kørekort udstedt af en medlemsstat til en statsborger, der er statsborger i en anden medlemsstat, og som på tidspunktet for udstedelsen har sin sædvanlige bopæl på denne anden medlemsstats område, og som ikke på noget tidspunkt har været genstand for foranstaltninger med henblik på inddragelse af det nationale kørekort — medlemsstaternes mulighed for at nægte at anerkende et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat, udelukkende på grundlag af manglende overholdelse af bopælskravet

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 1, litra b), samt artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Kommissionens direktiv 2008/65/EF af 27. juni 2008, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en værtsmedlemsstat på sit område nægter at anerkende et kørekort, der er blevet udstedt af en anden medlemsstat, hvis det på grundlag af angivelserne i kørekortet står fast, at betingelsen om sædvanlig bopæl, der fremgår af direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), ikke er blevet overholdt. Den omstændighed, at indehaveren af det nævnte kørekort ikke har været omfattet af en foranstaltning som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 2, fra værtsmedlemsstatens side, er herved uden betydning.

(1) EUT C 179 af 3.7.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/11

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 19. maj 2011 — David Barcenilla Fernández (sag C-256/10), Pedro Antonio Macedo Lozano (sag C-261/10) mod Gerardo García SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien)

(Forenede sager C-256/10 og C-261/10) (1)

(Direktiv 2003/10/EF - eksponeringsværdier - støj - høreværn - effektiv virkning)

2011/C 204/19

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: David Barcenilla Fernández (sag C-256/10), Pedro Antonio Macedo Lozano (sag C-261/10)

Sagsøgt: Gerardo García SL

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 42, s. 38) — overskridelse af de eksponeringsgrænseværdier for støj, der udløser foranstaltninger med henblik på at undgå eller nedsætte eksponeringen — direktivets effektive virkning

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, skal fortolkes således, at arbejdsgiveren i en virksomhed, hvori arbejdstagernes daglige støjeksponeringsniveau overstiger 85 dB(A) som målt uden hensyntagen til virkningen af personlige høreværn, ikke opfylder de forpligtelser, der er fastsat i direktivet, blot ved udlevering af sådanne høreværn til arbejdstagerne, der gør det muligt at nedsætte den daglige støjeksponering til under 80 dB(A), da arbejdsgiveren er forpligtet til at iværksætte et program med tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse eksponeringen for støj til et niveau, der ligger under 85 dB(A), målt uden at tage hensyn til anvendelsen af personlige høreværn.

Direktiv 2003/10, som ændret ved direktiv 2007/30, skal fortolkes således, at det ikke kræver, at en arbejdsgiver skal udbetale et løntillæg til arbejdstagere, der er udsat for et støjniveau, der ligger over 85 dB(A) som målt uden hensyntagen til virkningen af personlige høreværn, alene af den årsag, at arbejdsgiveren ikke har iværksat et program med tekniske eller organisatoriske foranstaltninger, som tager sigte på at begrænse det daglige støjniveau. De nationale retsforskrifter skal imidlertid indeholde passende mekanismer, der sikrer, at en arbejdstager, der er udsat for et støjniveau, der ligger over 85 dB(A) som målt uden hensyntagen til virkningen af personlige høreværn, kan gøre gældende, at arbejdsgiveren skal overholde de forebyggende forpligtelser, der er fastsat i direktivets artikel 5, stk. 2.

(1) EUT C 221 af 14.8.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. maj 2011 — Union Investment Privatfonds GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Unicre-Cartão International De Crédito SA

(Sag C-308/10 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - indsigelsessag - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 74, stk. 2 - beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er blevet fremlagt inden for den fastsatte frist - manglende hensyntagen - appelkammerets skønsbeføjelse)

2011/C 204/20

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Union Investment Privatfonds GmbH (ved Rechtsanwalt J. Zindel)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Unicre-Cartão International De Crédito SA.)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 27. april 2010 i sag T-392/06, Union Investment Privatfonds mod KHIM — Unicre-Cartão International De Crédito, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af de nationale figurmærker UniFLEXIO, UniVARIO og UniZERO for varer og tjenesteydelser i klasse 35 og 36 til prøvelse af afgørelse truffet den 10. oktober 2006 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne forkastede en indsigelse rejst af appellanten mod ansøgningen om registrering af figurmærket unibanco for varer i klasse 36 og 38 — fejlagtig fortolkning af artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 — appelkammerets skønsbeføjelse for så vidt angår beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er blevet fremlagt inden for den fastsatte frist

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Union Investment Privatfonds GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 246 af 11.9.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/12

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. maj 2011 — Delphi Deutschland GmbH mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)

(Sag C-423/10) (1)

(Den fælles toldtarif - den kombinerede nomenklatur - tarifering - elektriske forbindelseselementer - underposition 8536 69 - stikpropper og -dåser)

2011/C 204/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Delphi Deutschland GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Düsseldorf

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf– fortolkning af bilag I i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 (EUT L 327, s. 1), nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 (EUT L 286, s. 1), og nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006 (EUT L 301, s. 1) — elektriske forbindelseselementer, der er bestemt til at blive krympet på enden af en elektrisk ledning og indsat i en plastickasse med henblik på at forbinde to kabler — tarifering i underposition 8536 69 i den kombinerede nomenklatur

Konklusion

Underposition 8536 69 i den kombinerede nomenklatur indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret for årene 2005, 2006 og 2007 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004, Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1549/2006 af 17. oktober 2006, skal fortolkes således, at elektriske forbindelseselementer som de i hovedsagen omhandlede ikke falder uden for nævnte underposition, fordi de ikke sikrer en isolering af forbindelsesstedet, eller fordi de kun udgør en del af de stikpropper og -dåser, som efterfølgende fremstilles af dem, idet de muliggør flerpolede forbindelser mellem f.eks. apparater, kabler og terminalkort, ved ganske enkelt at stikke de monterede stikpropper ind i de monterede stikdåser uden monteringsarbejde.

(1) EUT C 317 af 20.11.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof, Tyskland den 18. marts 2011 — Folien Fischer AG und Fofitec AG mod RITRAMA SpA

(Sag C-133/11)

2011/C 204/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Folien Fischer AG und Fofitec AG

Sagsøgt: RITRAMA SpA

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) fortolkes således, at kompetencereglen i sager om erstatning uden for kontrakt ligeledes omfatter negative anerkendelsessøgsmål, hvor det af den potentielle skadevolder gøres gældende, at den potentielle skadelidte på grundlag af visse faktiske omstændigheder ikke kan fremsætte krav vedrørende en skadevoldende handling (her: tilsidesættelse af kartelretlige forskrifter)?

(1) EFT L 12, s. 1.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 28. marts 2011 — Condor Flugdienst GmbH mod Jürgen Dörschel

(Sag C-151/11)

2011/C 204/23

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Appellant: Condor Flugdienst GmbH

Appelindstævnt: Jürgen Dörschel

Præjudicielle spørgsmål

Har en passager krav på en kompensation i henhold til forordningens artikel 7 (1), hvis flyvningen efter planmæssig start afbrydes og flyet vender tilbage til afgangslufthavnen, før det når ankomstlufthavnen og herefter atter starter med en forsinkelse, der er relevant med hensyn til ydelse af kompensation?

2)	Foreligger der allerede en afbrydelse, hvis transporthandlingen ikke fortsættes, efter at flydørene er blevet lukket? Fra hvornår er der tale om, at starten ikke er forsinket, men at starten er blevet afbrudt?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EFT L 46, s. 1).

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgerichts München (Tyskland) den 28. marts 2011 — Johann Odar mod Baxter Deutschland GmbH

(Sag C-152/11)

2011/C 204/24

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Arbeitsgerichts München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Johann Odar

Sagsøgt: Baxter Deutschland GmbH

Præjudicielle spørgsmål

Strider en national ordning, hvorefter en forskelsbehandling på grund af alder kan være tilladt, såfremt virksomhedsparterne inden for rammerne af en erhvervstilknyttet social sikringsordning har udelukket sådanne beskæftigede fra ydelser i henhold til socialplanen, der er sikret økonomisk, idet de, i givet fald efter at have modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, er pensionsberettiget, imod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i henhold til artikel 1 og artikel 16 i direktiv 2000/78/EF (1), eller er en sådan forskelsbehandling begrundet i henhold til artikel 6, stk. 1, andet punktum, litra a), i direktiv 2000/78/EF?

Strider en national ordning, hvorefter en forskelsbehandling på grund af alder kan være tilladt, såfremt virksomhedsparterne inden for rammerne af en erhvervstilknyttet social sikringsordning har udelukket sådanne beskæftigede fra ydelser i henhold til socialplanen, der er sikret økonomisk, idet de, i givet fald efter at have modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, er pensionsberettiget, imod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til artikel 1 og artikel 16 i direktiv 2000/78/EF/EF?

Strider en erhvervstilknyttet social sikringsordning, hvorefter der for så vidt angår medarbejdere, der er ældre end 54 år, og som bliver afskediget af driftsøkonomiske årsager, foretages en alternativ beregning af fratrædelsesgodtgørelsen på grundlag af den tidligst mulige pensionsstart, som sammenlignet med den normale beregningsmetode, der navnlig lægger vægt på den pågældendes anciennitet i virksomheden, medfører, at der betales et mindre beløb i fratrædelsesgodtgørelse, som dog skal udgøre mindst halvdelen af den normale fratrædelsesgodtgørelsessum, imod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i henhold til artikel 1 og artikel 16 i direktiv [org. s. 3] 2000/78/EF, eller er en sådan forskelsbehandling begrundet i henhold til artikel 6, stk. 1, andet punktum, litra a), i direktiv 2000/78?

Strider en erhvervstilknyttet social sikringsordning, hvorefter der for så vidt angår medarbejdere, der er ældre end 54 år, og som bliver afskediget af driftsøkonomiske årsager, foretages en alternativ beregning af fratrædelsesgodtgørelsen på grundlag af den tidligst mulige pensionsstart, som sammenlignet med den normale beregningsmetode, der navnlig lægger vægt på den pågældendes anciennitet i virksomheden, medfører, at der betales et mindre beløb i fratrædelsesgodtgørelse, som dog skal udgøre mindst halvdelen af den normale fratrædelsesgodtgørelsessum, og hvorefter man ved den alternative beregningsmetode går ud fra en alderspension som følge af handicap, imod forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til artikel 1 og artikel 16 i direktiv 2000/78/EF?

(1) EFT L 303, s. 16.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 1. april 2011 — Bawaria Motors Sp. z o.o. og Minister Finansów

(Sag C-160/11)

2011/C 204/25

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bawaria Motors Sp. z o.o. og Minister Finansów

Præjudicielt spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 313, stk. 1, og artikel 314, sammenholdt med artikel 136 og 315, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at særordningen for afgiftspligtige videreforhandlere vedrørende »fortjenstmargen« med hensyn til levering af brugte genstande ligeledes kan finde anvendelse, når disse videresælger indkøbte personbiler og andre motorkøretøjer, som i henhold til de nationale polske bestemmelser i § 13, stk. 1, nr. 5), i finansministerens bekendtgørelse af 28. november 2008 om gennemførelse af bestemmelser i momsloven [Dz. U. nr. 212), pos. 1336, som ændret] var omfattet af afgiftsfritagelse for så vidt angår levering af personbiler og andre motorkøretøjer foretaget af afgiftspligtige, som ved erhvervelse af køretøjerne kun var berettiget til delvist fradrag af indgående moms i henhold til artikel 86, stk. 3, i lov af 11. marts 2004 om merværdiafgift (Dz. U. nr. 54), pos. 535 som ændret), såfremt de pågældende personbiler og motorkøretøjer var brugte genstande i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i momslovens artikel 43, stk. 2, og artikel 311, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2006/112?

(1) EUT L 347, s. 1.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Ireland) den 13. april 2011 — HID og BA mod Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General

(Sag C-175/11)

2011/C 204/26

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HID og BA

Sagsøgt: Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General

Præjudicielle spørgsmål

Er en medlemsstat som følge af bestemmelserne i Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december 2005 (1) eller generelle principper i EU-retten udelukket fra at vedtage administrative foranstaltninger, som kræver, at en gruppe af asylansøgninger defineret på grundlag af asylansøgerens nationalitet eller oprindelsesland skal behandles og afgøres efter en fremskyndet eller prioriteret procedure?

Skal ovennævnte rådsdirektivs artikel 39, når den læses i sammenhæng med 27. betragtning til direktivet og artikel 267 TEUF, fortolkes således, at det i bestemmelsen krævede effektive retsmiddel er sikret i national ret, når prøvelses- eller appelfunktionen i forhold til førsteinstansens afgørelse af ansøgninger ved lov er henlagt til det Tribunal, som er oprettet i henhold til Act of Parliament med kompetence til at træffe bindende afgørelser, som er begunstigende for asylansøgeren, om alle retlige og faktiske spørgsmål, der er relevante for ansøgningen, uanset tilstedeværelsen af administrative eller organisatoriske ordninger, der omfatter noget af eller alt af det nedenfor anførte:

—	det forhold, at en minister besidder en skønsmargin til at omgøre en negativ afgørelse af en ansøgning;

—	tilstedeværelsen af organisatoriske eller administrative relationer mellem de organer, der er ansvarlige for førsteinstansafgørelser og klageafgørelser;

—	den omstændighed, at de besluttende medlemmer af vedkommende Tribunal udnævnes af ministeren og bestrider hvervet på deltid i en treårs periode og aflønnes fra sag til sag;

—	det forhold, at ministeren har den slags instruktionsbeføjelser, som er nævnt i section 12, 16 (2B) (b) og 16 (11) i ovennævnte Act of Parliament?

(1) EUT L 326, s. 13.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/15

Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

(Sag C-193/11)

2011/C 204/28

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og K. Herrmann)

Sagsøgt: Republikken Polen

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den i henhold 119, stk. 3, i Ustawa z dnia 11 marca 2004 r. o podatku od towarów i usług (lov af 11.3.2004 om moms på varer og tjenesteydelser (herefter »den polske momslov«) har anvendt særordningen med hensyn til moms for rejsebureauer på salg af turisttjenester til personer, som ikke er rejsende.

—	Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at anvendelsen af særordningen med hensyn til moms for rejsebureauer i henhold til artikel 119, stk. 3, i den polske momslov i tilfælde, hvor køberen af turisttjenester ikke er en rejsende, er i strid med de gældende bestemmelser i artikel 306-310 i direktiv 2006/112/EF.

Til støtte herfor har Kommissionen gjort gældende, at artikel 306-310 i direktiv 2006/112/EF svarer til ordlyden af den tidligere artikel 26 i sjette momsdirektiv. Fem ud af seks officielle sprogversioner på daværende tidspunkt (dvs. alle sprogversioner undtagen engelsk) stemte fuldstændigt overens, og anvendte konsekvent begrebet »rejsende« i samtlige bestemmelser i artikel 26. Begrebet »kunde« er udelukkende anvendt i få sprogversioner af artikel 306 i direktiv 2006/112/EF, som tager udgangspunkt i den engelske sprogversion. I disse tilfælde er begrebet »rejsende« også anvendt i de efterfølgende bestemmelser (artikel 307-310) om særordningen, hvilket tyder på en fejlagtig anvendelse af begrebet »nabywca« (»kunde«) i artikel 306.

Selv hvis det lægges til grund, at formålet med momsordningen for rejsebureauer, dvs. en forenkling af afregningen, bedre kan opnås gennem en fortolkning, der tager udgangspunkt i kunden, følger det imidlertid Domstolens retspraksis, at en ordning, der udelukkende tager udgangspunkt i en formålsfortolkning, som er i strid med EU-lovgivers utvetydige afgørelse, som fremgår af ordlyden af de gældende bestemmelser, ikke kan anvendes.

(1) EUT L 347, s. 1.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/15

Appel iværksat den 28. april 2011 af Den Italienske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. februar 2011 i sag T-3/09, Den Italienske Republik mod Europa-Kommissionen

(Sag C-200/11 P)

2011/C 204/29

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af Rettens dom i sag T-3/09 og, idet der træffes afgørelse i realiteten, annullation af Kommissionens beslutning af 21. oktober 2008 om statsstøtte C 20/08 (ex N 62/08) som Italien påtænker at yde ved en ændring af støtteordning N 59/04 vedrørende en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien, under nummer K(2008) 6015 endelig.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den Italienske Republik har for Domstolen iværksat en appel af dom af 3. februar 2011 i sag T-3/09, hvorved Den Europæiske Unions Ret frifandt Kommissionen for Italiens påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 21. oktober 2008 om den statsstøtte C 20/08 (ex N 62/08) som Italien påtænker at yde ved en ændring af støtteordning N 59/04 vedrørende en midlertidig defensiv ordning for skibsbygningsindustrien, meddelt under nummer K(2008) 6015 endelig til Den Italienske Republik den 22. oktober 2008 med skrivelse 22.10.2008 nr. SG-Greffe (2008) D/206436.

Til støtte for sin påstand har Den Italienske Republik fremsat følgende anbringender:

Første anbringende: Der foreligger en fejl vedrørende de faktiske omstændigheder og en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, og artikel 88, stk. 3, EF samt artikel 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1) og artikel 4 i forordning (EF) nr. 794/2004 (2).

Italien har med finansloven for 2008 blot haft til hensigt at integrere finansieringen af den støtte til skibsbygningsindustrien, der var optaget på finansloven for 2004 og gennemført ved Decreto Ministeriale (ministerielt dekret) af 2. februar 2004, og som allerede var godkendt af Kommissionen i medfør af forordning (EF) nr. 1177/2002 (3) (MDO-forordningen), uden hverken at ændre betingelserne for selve støtten eller de virksomheder og de kontrakter, som kunne komme i betragtning hertil. Finansieringen var nemlig udtømt, da der var indgivet flere ansøgninger end forventet. Denne form for støtte kan i sagens natur ikke have karakter af et samlet forud fastsat beløb. Integreringen af finansieringen i finansloven kan ikke anses for at være en væsentlig ændring af en allerede godkendt støtte, dvs. en ny støtte. Retten har begået en fejl ved ikke at tage hensyn til disse oplysninger.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 2, 3, 4 og 5 i forordning (EF) 1177/2002.

Kommissionen er af den opfattelse, at finansloven for 2008 udgør en ny støtte, eftersom den ordning, der var indført med MDO-forordningen, udløb den 31. marts 2005 og ikke kunne finde anvendelse efter denne dato. Dette er ikke korrekt, eftersom denne dato kun angav den frist, inden for hvilken de støtteberettigede skibsbygningskontrakter skulle være indgået. Samme forordning fastsatte imidlertid efterfølgende, at udbetaling kunne finde sted til de virksomheder, som havde leveret skibene inden for tre år fra datoen for indgåelsen af kontrakten (undtagen i tilfælde af forlængelse med yderligere tre år). Forordningen kunne derfor finde anvendelse på sådanne kontrakter i det mindste frem til den 31. marts 2008. Finansloven for 2008, som blev vedtaget den 24. december 2007, er netop en foranstaltning til gennemførelse af forordningen med henblik på at sikre udbetaling af støtte til samtlige de kontrakter, der var indgået inden den 31. marts 2005. Denne gennemførelsesforanstaltning havde derfor hjemmel i MDO-forordningen, som Kommissionen burde have anvendt til at godkende støtten. Retten har begået en fejl ved at lægge til grund, at enhver beføjelse fra Kommissionens side til at vurdere foranstaltninger vedrørende skibsbygningsindustrien ved anvendelse af MDT-forordningen ophørte den 31. marts 2005, også for så vidt angår kontrakter, der blev indgået før den 31. marts 2005.

Tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 87, stk. 2 og 3 samt artikel 88, stk. 3, EF. Tilsidesættelse af væsentlige formkrav i form af manglende begrundelse (artikel 253 EF).

Kommissionen har lagt til grund, at ingen af bestemmelserne i Traktaten eller i andre retskilder kunne bevirke, at den støtte, der var optaget på finansloven for 2008, kunne anses for forenelig med fællesmarkedet. Dette er en fejl, eftersom det drejede sig om beskyttelse af fællesskabets skibsbygningsindustri imod koreansk dumping, hvilket kunne have gjort artikel 87, stk. 3, litra b), (vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse) eller artikel 87, stk. 3, litra c), (støtte til fremme af udviklingen af visse økonomiske regioner) anvendelig og i hvert fald proportionalitetsprincippet: Såfremt der var ydet støtte til visse kontrakter men ikke til andre, fordi finansieringen var udtømt, ville der nemlig have været tale om en uforholdsmæssig foranstaltning til beskyttelse af de offentlige midler, idet det ville have udgjort en alvorlig forvridning af konkurrencen imellem de berørte virksomheder. Kommissionen har ikke undersøgt nogle af disse muligheder for undtagelse til forbuddet mod statsstøtte. Retten begik en fejl ved at lægge til grund, at Italien ikke havde anført nogen begrundelse for undtagelse til forbuddet mod statsstøtte, især set i lyset af den ulige behandling og den forvridning af konkurrencen, som ville være resultatet, hvis nogle virksomheder var blevet nægtet støtte, mens der var blevet ydet støtte til andre, der befandt sig i samme situation. Retten begik desuden en fejl ved at lægge til grund, at Kommissionens beslutning var tilstrækkeligt begrundet.

Fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om ligebehandling (forbuddet mod forskelsbehandling).

Efter at Kommissionen havde godkendt den ordning, som blev gennemført med MD 2.2.2004, var der under alle omstændigheder en berettiget forventning om, at den også ville godkende en lov, som blot sikrede finansieringen af samme ordning. Dette var desuden nødvendigt henset til princippet om ligebehandling/forbuddet mod forskelsbehandling, eftersom kun visse erhvervsdrivende havde modtaget støtte på grund af udtømningen af finansieringen, mens andre, der befandt sig i samme situation, ikke havde modtaget støtte. Retten begik en fejl ved at antage, at det var åbenbart for Italien og de berørte parter, at godkendelsesbeslutningen af 2004 begrænsede den støtte, der kunne tildeles, til et samlet beløb af 10 mio. EUR. Tværtimod var der en forventning om, at alle støtteberettigede kunne modtage støtte.

(1) EFT L 83, s. 1.

(2) EUT L 140, s. 1.

(3) EFT L 172, s. 1.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/16

Appel iværksat den 27. april 2011 af Union of European Football Associations (UEFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-55/08, Union of European Football Associations (UEFA) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-201/11 P)

2011/C 204/30

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Union of European Football Associations (UEFA) (ved QC D. Anderson, barrister D. Piccinin, solicitor B. Keane og solicitor T. McQuail)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Belgien samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Appellantens påstande

Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

a)	Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af direktiv 89/552 (1) med hensyn såvel til kravene om klarhed og gennemsigtighed som til betegnelsen af europamesterskaberne i fodbold som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse.

b)	Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatens konkurrencebestemmelser.

c)	Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser og proportionalitet.

d)	Retten har begået en retlig fejl ved gennemførelsen af UEFA’s ejendomsret.

Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at den anfægtede beslutning indeholdt en tilstrækkelig begrundelse vedrørende i) betegnelsen af europamesterskaberne i fodbold som en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, ii) konkurrence, iii) fri udveksling af tjenesteydelser og iv) ejendomsret.

(1) Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.10.1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23).

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/17

Appel iværksat den 13. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i de forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG Österreich m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-231/11 P)

2011/C 204/31

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Antoniadis, R. Sauer og N. von Lingen, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Siemens AG Österreich, VA Tech Transmission & Distribution GmbH & Co. KEG, Siemens Transmission & Distribution Ltd, Siemens Transmission & Distribution SA og Nuova Magrini Galileo SpA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

For det første, principalt:

—

Punkt 2 i domskonklusionen i Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07 ophæves, i det omfang det beror på Rettens konstatering i præmis 157 i den anfægtede dom, hvorefter Kommissionen er forpligtet til at fastlægge de enkelte selskabers respektive andel af de beløb, som er pålagt dem som solidariske skyldnere.

—

Punkt 3 i domskonklusionen i Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07 ophæves, i det omfang Retten i overensstemmelse med konstateringerne i præmis 158 sammenholdt med præmis 245, 247, 262 og 263 i den anfægtede dom fastsætter nye bødebeløb, herunder bestemmer hvilken andel af bødebeløbet, som hvert enkelt selskab hæfter for.

For det andet, subsidiært:

—	Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 — T-124/07 ophæves, i det omfang Kommissionen i henhold til præmis 157 i den anfægtede dom pålægges en forpligtelse til at fastlægge de enkelte selskabers respektive andel af de beløb, som er pålagt dem som solidariske skyldnere.

—

Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 — T-124/07 ophæves, i det omfang Retten i henhold til konstateringen i præmis 158 i den anfægtede dom i præmis 245, 247, 262 og 263 fastlægger, hvilken andel af bødebeløbet hvert enkelt selskab hæfter for, og herved ændrer Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 (K(2006) 6762 endelig) i sag COMP/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr.

For det tredje:

Kommissionen frifindes for søgsmålene i sag T-122/07, T-123/07 und T-124/07 med hensyn til påstanden om annullation af artikel 2, litra j), k), og l), i beslutning K(2006) 6762 endelig.

For det fjerde:

—	De appelindstævnte og sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger både under appelsagen og sagen i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det strider mod de begrænsninger, som Kommissionen er underlagt i medfør af de i artikel 23 forordning nr. 1/2003 fastsatte beføjelser og pligter, og griber ind i de nationale retssystemers kompetence at pålægge Kommissionen en forpligtelse til at fastsætte individuelle hæfteandele blandt solidarisk skyldnere. Disse beføjelser og pligter angår det eksterne forhold, dvs. pålæggelse af bøder og i givet fald fastsættelse af solidarisk hæftelse for beslutningens adressater. Det interne forhold mellem solidarisk skyldnere, som resulterer af fastlæggelsen af solidarisk hæftelse, herunder eventuelle regreskrav mellem solidarisk skyldnere, henhører derimod hovedsageligt under medlemsstaternes kompetence.

2)	Retten har overskredet grænserne for sin fulde prøvelsesret ved overfor nationale domstole bindende at fastlægge hæftelsesandelene i interne forhold, hvad angår eventuelle udligningskrav.

Det kan ikke udledes af det i denne henseende af Retten påberåbte princip om individuel straf og strafudmåling, at Kommissionen er underlagt en pligt, som hævdet af Retten, til indgående at regulere de retsvirkninger, som følger af solidarisk hæftelse. Det ville desuden være i modstrid med princippet om virksomheders ansvar for tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF.

4)	Retten har dømt ultra petita og i strid med kontradiktionsprincippet, idet den ved fordeling af hæftelsesansvar i interne forhold implicit ændrede beslutningen uden hverken påstand herom eller tilstrækkelig behandling heraf.

5)	Retten har desuden tilsidesat sin begrundelsespligt, idet de tilgrundliggende betragtninger ikke fremgår af dommen med tilstrækkelig klarhed, og idet Retten ikke har behandlet de af Kommissionen fremsatte argumenter om solidarisk hæftelse.

6)	Endelig griber Retten ind i Kommissionens skønsbeføjelse ved bestemmelse af hæftelsessubjekterne.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/18

Appel iværksat den 16. maj 2011 af Siemens Transmission & Distribution Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG Österreich m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-232/11 P)

2011/C 204/32

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Siemens Transmission & Distribution Ltd (ved advokaterne H. Wollmann og F. Urlesberger)

De andre parter i appelsagen: Siemens AG Österreich, VA Tech Transmission & Distribution GmbH & Co. KEG, Siemens Transmission & Distribution SA, Nuova Magrini Galileo SpA og Europa Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den anfægtede doms punkt 3, fjerde led, ændres, således at den bøde, som Reyrolle pålægges der, nedsættes med mindst 7 400 000 EUR.

—	Subsidiært ophæves punkt 3 i den anfægtede dom for så vidt angår Reyrolle, og sagen hjemvises til Retten.

—	Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om individuel straf og strafudmåling. Retten har under udøvelsen af sin fulde prøvelsesret anvendt artikel 23, stk. 3, i forordning 1/2003 forkert, idet den ikke har sanktioneret Rolls-Royce/Reyrolles virksomhed for tidsrummet 1988 til 1998 i overensstemmelse med denne virksomheds forhold, men i stedet på den økonomiske formåen af en økonomisk enhed, som først opstod fire år senere (ved salget af Reyrolle til VA Technologie).

Appellanten gør yderligere gældende, at der er sket en tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og proportionalitet som fastslået i Domstolens faste retspraksis. Inden for rammerne af artikel 31 i forordning 1/2003 har Retten systematisk anvendt forskellige beregningsmetoder, som har stillet appellanten mærkbart dårligere end andre bødebetalere. Der er ikke nogen åbenbar objektiv begrundelse for denne forskelsbehandling.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/18

Appel iværksat den 16. maj 2011 af Siemens Transmission & Distribution SA og Nuova Magrini Galileo SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG. Österreich m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-233/11 P)

2011/C 204/33

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Siemens Transmission & Distribution SA og Nuova Magrini Galileo SpA (ved advokaterne H. Wollmann og F. Urlesberger)

De andre parter i appelsagen: Siemens AG Österreich, VA Tech Transmission & Distribution GmbH & Co. KEG, Siemens Transmission & Distribution Ltd og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Punkt 2 i Rettens dom (Anden Afdeling) af 3. marts (forenede sager T-122/07 – T-124/07) ophæves, i det omfang, at artikel 2, litra j) og k), i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig af 24. januar 2007 i sag COMP/F/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr annulleres.

—

Punkt 3, første led, i den anfægtede dom ophæves, i det omfang artikel 2, litra j) og k), i Kommissionens beslutning K(2006) 6762 endelig tages til følge, og med hensyn til artikel 2, litra k), i den nævnte beslutning fastslås, at hver solidarisk skyldner i forhold til de andre solidariske skyldnere skal bære en tredjedel af beløbet på 4 500 000 EUR.

—	Subsidiært, ophæves punkt 3, første led, i den anfægtede dom og sagen hjemvises til Retten.

—	Punkt 7 i den anfægtede dom ophæves under alle omstændigheder og Kommissionen tilpligtes at betale alle omkostninger i sag T-124/07 og i den foreliggende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved at annullere bøden, som alene Schneider Electric SA var idømt, og ved uretmæssigt at forhøje appellanternes samlede gæld er Retten gået videre end sagsøgernes påstande. Den anfægtede dom er dermed i strid med grundlæggende retsprincipper. Retten har tilsidesat forhandlingsprincippet og den i artikel 263 TEUF implicit indeholdte princip om, at ingen kan anlægge sag på andres vegne.

Retten er endvidere gået videre end sagsøgernes påstande ved at ændre retskraften af Kommissionens beslutning overfor Schneider Electric SA. Dette uretsmæssige brud på retskraften er en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Appellanterne er ikke blevet indrømmet en mulighed til at tage stilling til væsentlige af Rettens konstateringer. Der er sket en rettergangsfejl, idet appellanternes ret til høring, som omfattet af menneskerettighedskonventionens artikel 6, er blevet tilsidesat.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/20

Rettens dom af 24. maj 2011 — NLG mod Kommissionen

(Forenede sager T-109/05 og T-444/05) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende omkostningerne ved forpligtelsen til offentlig tjeneste inden for statsstøtte - afslag på aktindsigt - undtagelsen vedrørende beskyttelse af tredjeparters forretningsmæssige interesser - tavshedspligt - begrundelsespligt - ligebehandling - dokumenter fra en medlemsstat)

2011/C 204/34

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Navigazione Libera del Golfo Srl (NLG), tidligere Navigazione Libera del Golfo SpA (Napoli, Italien) (ved advokaterne S. Ravenna og A. Abate)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og V. Di Bucci, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Italienske Republik (først ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato M. Fiorilli, derefter ved M. Fiorilli og R. Adam, som befuldmægtigede, og endelig ved avvocato dello Stato I. Bruni) (sag T-444/05), Rådet for Den Europæiske Union (ved B. Driessen og A. Vitro, som befuldmægtigede) (sag T-444/05) og Caremar SpA (Napoli) (først ved advokaterne G.M. Roberti, A. Franchi og G. Bellitti, derefter ved advokaterne G.M. Roberti, G. Bellitti og I. Perego) (forenede sager T-109/05 og T-444/05)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning D(2005) 997 af 3. februar 2005 og D(2005) 9766 af 12. oktober 2005 om afslag på sagsøgerens begæring om aktindsigt i visse oplysninger, der ikke er gengivet i den offentliggjorte version af Kommissionens beslutning 2005/163/EF af 16. marts 2004 om Italiens statsstøtte til fordel for rederierne Adriatica, Caremar, Siremar, Saremar og Toremar (Tirrenia-koncernen) (EUT 2005 L 53, s. 29).

Konklusion

1)	Kommissionens beslutning D(2005) 997 af 3. februar 2005 annulleres for så vidt angår afslaget på aktindsigt i de nærmere oplysninger om de ekstraomkostninger, der årligt bæres af Caremar SpA, for passagertransport på ruten Napoli Beverello-Capri både med færger og hurtigfærger.

2)	I øvrigt frifindes Europa-kommissionen i sag T-109/05.

3)	Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de omkostninger, som Navigazione Libera del Golfo Srl (NLG) har afholdt, og sidstnævnte bærer to tredjedele af sine egne omkostninger og betaler to tredjedele af Kommissionens omkostninger i sag T-109/05.

4)	Caremar bærer sine egne omkostninger i sag T-109/05.

5)	Kommissionens beslutning D(2005) 9766 af 12. oktober 2005 annulleres.

6)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger i sag T-444/05.

7)	Den Italienske Republik, Rådet for Den Europæiske Union og Caremar bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 106 af 30.4.2005.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/20

Rettens dom af 24. maj 2011 — Batchelor mod Kommissionen

(Sag T-250/08) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter udvekslet mellem parterne i forbindelse med vurderingen af foreneligheden med fællesskabsretten af foranstaltninger, der er truffet på området for tv- radiospredningsvirksomhed - afslag på aktindsigt - undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen - undtagelse om beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision)

2011/C 204/35

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Edward William Batchelor (Bruxelles, Belgien) (først ved solicitor F. Young, barrister A. Barav og advokat D. Reymond, derefter ved advokaterne A. Barav og D. Reymond samt barrister F. Carlin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved C. Docksey, C. O’Reilly og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede, derefter ved C. O’Reilly og P. Costa de Oliveira)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh og S. Juul Jørgensen, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved S. Behzadi-Spencer, L. Seeboruth og I. Rao, som befuldmægtigede, derefter ved I. Rao, bistået af barristers G. Facenna og T. de la Mare)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. maj 2008 af Kommissionens Generalsekretariat om afslag på en begæring om aktindsigt i visse dokumenter, der er udvekslet i forbindelse med vurderingen af foreneligheden med fællesskabsretten af foranstaltninger, der er truffet af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland i henhold til artikel 3a i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (EFT L 298, s. 23), dels en påstand om annullation af en stiltiende afgørelse, som anses for at være vedtaget den 9. april 2008, om afslag på den samme begæring om aktindsigt

Konklusion

1)	Påstanden vedrørende den stiltiende afgørelse om afslag på aktindsigt, der anses for at være vedtaget den 9. april 2008, afvises.

Afgørelse truffet den 16. maj 2008 af Europa-Kommissionens Generalsekretariat annulleres undtagen i det omfang, hvori den vedrører oplysningerne i de to første bilag til skrivelsen af 19. februar 2007, med hensyn til hvilke undtagelsen i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 er blevet påberåbt.

3)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Edward William Batchelors omkostninger.

4)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer sine egne omkostninger og betaler Edward William Batchelors omkostninger som følge af interventionen.

5)	Kongeriget Danmark bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/21

Rettens dom af 25. maj 2011 — Prinz von Hannover mod KHIM (et figurmærke, der gengiver et våbenskjold)

(Sag T-397/09) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF figurmærke, der gengiver et våbenskjold - absolut registreringshindring - heraldisk efterligning af et statsemblem - artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 207/2009 - Pariserkonventionens artikel 6c)

2011/C 204/36

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ernst August Prinz von Hannover Herzog zu Braunschweig und Lüneburg (Hannover, Tyskland) (ved advokaterne R. Stötzel og J. Hilger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1361/2008-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurmærke, der gengiver Huset Hannovers våbenskjold, som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Ernst August Prinz von Hannover Herzog zu Braunschweig und Lüneburg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/21

Rettens dom af 24. maj 2011 — ancotel mod KHIM — Acotel (ancotel.)

(Sag T-408/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket ancotel - det ældre EF-figurmærke ACOTEL - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 - relevant kundekreds)

2011/C 204/37

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ancotel GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokat H. Truelsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Acotel SpA (Rom, Italien) (først ved advokaterne D. De Simone og D. Demarinis, derefter ved advokaterne D. De Simone, D. Demarinis og J. Wrede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1385/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Acotel SpA og ancotel GmbH.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 19. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1385/2008-1) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler ancotel GmbH's omkostninger.

3)	Acotel SpA bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 312 af 19.12.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/22

Rettens dom af 25. maj 2011 — São Paulo Alpargatas mod KHIM — Fischer (BAHIANAS LAS ORIGINALES)

(Sag T-422/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BAHIANAS LAS ORIGINALES - de ældre nationale og EF-figurmærker havaianas og det ældre nationale ordmærke HAVAIANAS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009)

2011/C 204/38

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: São Paulo Alpargatas, SA (São Paulo, Brasilien) (ved advokaterne P. Merino Baylos og A. Velázquez Ibáñez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Enrique Fischer (Buenos Aires, Argentina) (først ved advokat E. Rasche Aparicio, derefter ved advokat M. de Justo Bailey)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. august 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1477/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem São Paulo Alpargatas, SA og M. Enrique Fischer.

Konklusion

1)	Afgørelse truffet den 17. august 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1477/2008-2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler de af São Paulo Alpargatas, SA afholdte omkostninger.

3)	Enrique Fischer bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/22

Rettens dom af 24. maj 2011 — Space Beach Club mod KHIM — Flores Gómez (SpS space of sound)

(Sag T-144/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket SpS space of sound - de ældre nationale EF-figurmærker space ibiza, space DANCE BARCELONA, space DANCE MADRID, space DANCE VALENCIA, space DANCE MALLORCA, space DANCE EIVISSA, space SPACE IBIZA WORLD, space DANCE og det ældre nationale ordmærke SPACE VIVA - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 204/39

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Space Beach Club, SA (San Jorge, Ibiza, Spanien) (ved advokat A. I. Alejos Cutili)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. F. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Miguel Ángel Flores Gómez (Madrid, Spanien) (ved advokaterne A. J. Vela Ballesteros og B. C. Lamas Begué)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. januar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 766/2009-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Space Beach Club, SA og Miguel Ángel Flores Gómez

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Space Beach Club, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 134 af 22.5.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/22

Rettens dom af 24. maj 2011 — Longevity Health Products mod KHIM — Tecnifar (E-PLEX)

(Sag T-161/10) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket E-PLEX - det ældre nationale ordmærke EPILEX - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 204/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Longevity Health Products, Inc. (Nassau, Bahamas) (ved advokat J. Korab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Tecnifar — Industria Tecnica Farmaceutica, SA (Lissabon, Portugal)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 5. februar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 662/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Tecnifar — Industria Tecnica Farmaceutica, SA og Longevity Health Products, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Longevity Health Products, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 148 af 5.6.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/23

Rettens dom af 24. maj 2011 — Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH)

(Sag T-392/10) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket EURO AUTOMATIC CASH - absolutte registreringshindringer - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 204/41

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Euro-Information — Européenne de traitement de l'information (Strasbourg, Frankrig) (ved advokat A. Grolée)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. juni 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 892/2010-2) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket EURO AUTOMATIC CASH som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Euro-Information — Européenne de traitement de l’information betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 301 af 6.11.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/23

Rettens kendelse af 19. maj 2011 — Formenti Seleco SpA mod Europa-Kommissionen

(Sag T-210/09) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - indførsel af farvefjernsyn med oprindelse i Tyrkiet - erstatningssøgsmål - forældelse - afvisning)

2011/C 204/42

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Formenti Seleco SpA (Milano, Italien) (ved advokaterne A. Malatesta, G. Terracciano og S. Malatesta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved T. Scharf og D. Grespan, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Erstatningssøgsmål, hvori der var nedlagt påstand om erstatning for tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af, at Kommissionen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at hindre de tyrkiske myndigheders tilsidesættelse af aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet ved fastsættelsen af oprindelsen af farvefjernsyn indført i Fællesskabet med oprindelse i Tyrkiet.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Formenti Seleco SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 167 af 18.7.2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/23

Rettens kendelse af 23. maj 2011 — Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej mod Kommissionen

(Sag T-226/10) (1)

(Annullationssøgsmål - sagsøgeren repræsenteret af inhabile advokater - afvisning)

2011/C 204/43

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (Warszawa, Polen) (ved advokaterne H. Gruszecka og D. Pawłowska)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 1234 af 3. marts 2010, der er vedtaget i medfør af artikel 7, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (EFT L 108, s. 33), og som kræver, at den polske myndighed på området for elektroniske kommunikations- og posttjenester trækker de udkast til foranstaltninger, der er anmeldt, vedrørende det nationale engrosmarked for udveksling af IP-datatrafik (IP-transit) (sag PL/2009/1019) og engrosmarkedet for udveksling af IP-peering med Telekomunikacja Polska S.A.’s netværk (sag PL/2009/1020) tilbage.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej betaler sagen omkostninger.

(1) EUT C 209 af 31.7.2010.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/24

Sag anlagt den 18. april 2011 — Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag T-217/11)

2011/C 204/44

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claire Staelen (Bridel, Luxembourg) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Ombudsmand

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 559 382,13 EUR netto i erstatning for det lidte økonomiske tab, med tillæg af morarenter, beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

—	Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes til fællesskabernes pensionskasse at indbetale pensionsbidrag til sagsøgeren svarende til grundlønnen beregnet for perioden fra juni 1995 indtil april 2011, dvs. på grundlag af et samlet beløb på 482 225,97 EUR.

—

Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes pr. måned fra maj 2011 indtil marts 2026 at betale sagsøgeren de nettobeløb, som svarer til den løn, der er fastsat for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD fra lønklasse AD 9, løntrin 2, andet år, under hensyntagen til en normal karriere for en tjenestemand i samme lønklasse, suppleret af tilsvarende ydelser til pensionskassen til sagsøgeren samt af ydelser til sygekassen.

—	Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 50 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

—	Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremført fire anbringender.

Første anbringende er, at der ikke er iværksat alle berettigede undersøgelser med henblik på klarlægning af eventuelle tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med Europa-Parlamentets administration af sagsøgerens sag. Sagsøgeren har foreholdt ombudsmanden, at han har udvist culpøs adfærd og følgelig har tilsidesat artikel 3, stk. 1, i afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113, 1994, s. 15).

Andet anbringende er, at der er anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som ombudsmanden har overskredet grænserne for den skønsbeføjelse, som han rådede over med henblik på undersøgelsen af klagens berettigelse og har begået en fejl i forbindelse med udøvelsen af sine opgaver, som kan forvolde sagsøgeren et tab.

Tredje anbringende er, at der ikke foreligger upartiskhed, objektivitet og uafhængighed, samt at der foreligger ond tro og magtfordrejning, for så vidt som ombudsmanden dels har indgået en samarbejdsaftale med Europa-Parlamentet, dels uden begrundelse har undveget de centrale spørgsmål vedrørende den indgivne klage.

Fjerde anbringende er, at der foreligger en tilsidesættelse af principperne om omsorgspligt og god forvaltningsskik. Sagsøgte har gjort gældende, at ombudsmanden for det første ikke har taget hensyn til samtlige de omstændigheder, som kan være bestemmende for den afgørelse, han traf i forbindelse med undersøgelsen af sagsøgerens situation, for det andet har afvist at fremlægge de dokumenter, hvorpå han baserede sin afgørelse, og for det tredje har tilsidesat princippet om en rimelig sagsbehandlingstid.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/24

Sag anlagt den 28. april 2011 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen

(Sag T-233/11)

2011/C 204/45

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved B. Asimakopoulos, G. Kanellopoulos, A. Iosifidou og P. Mylonopoulos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 1006 endelig af 23. februar 2011 om den statsstøtte C 48/2008 (ex NN 61/2008), som Grækenland har ydet til virksomheden Ellinikos Xrysos A.E.

Sagsøgeren har fremført følgende anbringender til støtte for sin annullationspåstand:

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat traktaternes bestemmelser (artikel 107, stk. 1, og artikel 108, stk. 8, TEUF, tidligere henholdsvis artikel 87, stk. 1, og artikel 88, stk. 2, EF), ved at fortolke og anvende disse bestemmelser ukorrekt, at den begik en fejl i relation til støtten og vurderingen af de faktiske omstændigheder i forbindelse med statsstøttebegrebet.

Til støtte for det første led i dette anbringende har sagsøgeren med henvisning til statsstøtteforanstaltning nr. 1 (salget af Cassandras minedrift til en lavere pris end markedsværdien) henvist til: a) en urigtig vurdering af forekomsten af støtte som følge af en åbenbar fejl vedrørende statens rolle som mellemled og af de manglende statsmidler til den omtvistede overdragelse af ejendomsretten, b) (subsidiært), en urigtig vurdering med hensyn til anvendelsen af kriteriet om den private investor, c) (mere subsidiært), en urigtig vurdering med hensyn til tildelingen af tilskuddet på grund af den åbenbart urigtige beregning af værdien af bruddene, jorden og forekomsten af mineraler i naturlig belastning samt bruddenes angivelige faktiske aktiviteter på salgstidspunktet, d) (endnu mere subsidiært), en urigtig vurdering vedrørende konkurrencefordrejningen og påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Til støtte for det andet led i dette anbringende gøres det med henvisning til statsstøtteforanstaltning nr. 2 (fritagelse for betaling af afgifter på overdragelsen af ejendomsretten) gældende, at der foreligger en urigtig vurdering af det tildelte tilskud og den sagsøgeren foreholdte konkurrencefordrejning samt påvirkningen af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Sagsøgeren har til støtte for det andet anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat bestemmelsen i artikel 14, stk. 1, andet punktum, i forordning (EF) nr. 659/1999 (1), hvad angår nødvendigheden af at tilbagesøge støtten for overtrædelse af principperne om proportionalitet, loyalt samarbejde, retssikkerhed og beskyttelse af den berettigede forventning.

Til støtte for dette anbringende gøres det gældende, at Kommissionen i forhold til disse principper har begået en fejl i afvejningen af risikoen for konkurrencefordrejning med fordelen i form af videreførelsen af de omtvistede brud.

Sagsøgeren har endelig til støtte for det tredje anbringende gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat reglerne om begrundelse (artikel 296 TEUF, tidligere artikel 253 EF), hvad angår forekomsten af statsstøtte og dens forenelighed med det indre marked.

Til støtte for dette anbringende gøres det gældende, at Kommissionen ikke har vist, hvorfor salgsprisen for Cassandras brud — åbenlyst hidrørende fra private midler — udgør et direkte eller indirekte tab af statsmidler, som kan tilregnes staten, eller hvorfor den lagde til grund, at begge afgifter på overdragelsen af ejendomsretten til enten bruddene eller jorden i det foreliggende tilfælde skulle betales, og ikke blot afgiften vedrørende bruddene. Desuden har Kommissionen ikke med henblik på beregningen af værdien af bruddene, jorden og forekomsten af mineraler forklaret tildelingen af tilskuddet, idet den selektivt har støttet sig til dels Behre Dolbears forhold, dels den vilkårlige argumentation, som den desuden har anvendt på selvmodsigende vis med hensyn til de lukkede bruds negative værdi.

(1) Rådet forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/25

Sag anlagt den 4. maj 2011 — Lidl Stiftung mod KHIM — Lactimilk (BELLRAM)

(Sag T-237/11)

2011/C 204/46

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokat T. Träger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lactimilk, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 1. marts 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1154/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lidl Stiftung & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BELLRAM« for varer i klasse 29 — EF-varemærkeansøgning nr. 5074281

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Lactimilk, SA

De påberåbte varemærker eller tegn: spansk varemærkeregistrering nr. 2414439 af figurmærket »RAM« for varer i klasse 29; spansk varemærkeregistrering nr. 98550 af figurmærket »Ram« for varer i klasse 29; spansk varemærkeregistrering nr. 151890 af ordmærket »RAM« for varer i klasse 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort fem anbringender gældende.

Med det første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 63, stk. 2, og artikel 75 og 76 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (herefter »varemærkeforordningen«) og retten til at blive hørt, idet appelkammeret ikke opfordrede parterne til at fremkomme med deres bemærkninger til appelkammerets hensigt om at udbytte den relevante registrering, der var påberåbt til støtte for indsigelsen, med en anden.

Med det andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 41, sammenholdt med gennemførelsesforordningens regel 15, stk. 2, litra f), idet appelkammeret tog hensyn til varer, der ikke på behørig vis var identificerede i indsigelsesskrivelsen og indenfor tidsfristen for at rejse indsigelse.

Med det tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 42, stk. 2, artikel 42, stk. 3, og artikel 15, idet appelkammeret ikke på behørig vis vurderede omfanget af de registrerede varer i forhold til det bevis for brug, der var indgivet.

Med det fjerde anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 76, sammenholdt med gennemførelsesforordningens regel 50, stk. 1, og regel 19, stk. 1 og 3, idet appelkammeret fejlagtigt tog hensyn til, at det ældre varemærke havde en høj grad af særpræg.

Endelig gør sagsøgeren med det femte anbringende gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), idet appelkammeret forkert antog, at der var en høj grad af lighed mellem varerne. Med hensyn til ligheden mellem tegnene undlod appelkammeret at lægge til grund, at tegnene ikke ligner hinanden eller at de kun ligner hinanden i svag grad, på grund af den ensartede karakter af »BELLRAM« i det spanske sprog. Tegnene »BELLRAM« og »RAM« kan ikke forveksles med hinanden, fordi varerne kun ligner hinanden i svag grad og tegnene ikke ligner hinanden eller kun ligner hinanden i svag grad.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/26

Sag anlagt den 3. maj 2011 — Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen

(Sag T-239/11)

2011/C 204/47

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Sigma Alimentos Exterior, SL (Madrid, Spanien) (ved abogado M. Ferre Navarrete)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, annulleres, for så vidt som den erklærer, at artikel 12, stk. 5, i den konsoliderede affattelse af den spanske selskabsskattelov (Ley del Impuesto sobre Sociedades, (TRLIS) indeholder elementer af statsstøtte.

—	Subsidiært, den anfægtede afgørelses artikel 1, stk. 1, annulleres, for så vidt som den erklærer, at artikel 12, stk. 5, i TRLIS indeholder elementer af statsstøtte, når den anvendes på erhvervelse af kapitalandele, som forudsætter kontrolovertagelse.

—	Mere subsidiært, den anfægtede beslutnings artikel 4 annulleres, for så vidt som den kræver, at transaktioner, der er foretaget inden den endelige beslutning, der er genstand for søgsmålet, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, tilbagesøges.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i den foreliggende sag erhvervede kapitalandele i selskaber, der har forretningssæde i USA og i Peru, i regnskabsårene 2008 til 2010 ved afskrivning af den finansielle goodwill, som var et resultat af erhvervelsen af aktiemajoriteterne i nævnte virksomheder i henhold til artikel 12, stk. 5, i TRLIS.

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den anfægtede afgørelse K(2010) 9566 endelig vedrørende skattemæssig afskrivning af finansiel goodwill i forbindelse med erhvervelse af kapitalandele i udenlandske virksomheder — C 45/07 (ex NN 51/07, ex CP 9/07). Som følge af denne afgørelse indledte den spanske skatteforvaltning kontrolprocedurer med henblik på at korrigere de af sagsøgeren foretagne afskrivninger.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Første anbringende vedrørende den manglende opfyldelse af betingelserne for at kunne anse foranstaltningen for statsstøtte.

—

Sagsøgeren har i den forbindelse erklæret, at den grundlæggende årsag til, at skattelovgivningen i den foreliggende sag ikke kan anses for statsstøtte, ligger i den manglende selektive karakter af den omhandlede foranstaltning. Kommissionen har fejlagtigt antaget, at der faktisk er tale om selektivitet på grundlag af en begunstigelse af erhvervelse af kapitalandele i nationale virksomheder og på grundlag af kravet om en besiddelse på mindst 5 %. Ifølge sagsøgeren når Kommissionen denne konklusion ved at se bort fra en analyse af typologien og de aktivitetssektorer, hvori de virksomheder, som har anvendt nævnte ordning, opererer.

Andet anbringende vedrørende den manglende begrundelse for afgørelsen.

—	Sagsøgeren er af den opfattelse, at begrundelsen for, at Kommissionen finder, at der ikke er eksplicitte juridiske hindringer for erhvervelse af kapitalandele i virksomheder i USA og i Peru, i enhver henseende er utilstrækkelig.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/27

Sag anlagt den 4. maj 2011 — L'Oréal mod KHIM — United Global Media Group (MyBeauty)

(Sag T-240/11)

2011/C 204/48

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: L'Oréal (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og S. Abel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: United Global Media Group, Inc. (El Segundo, USA)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 3. februar 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 898/2010-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for appelkammeret.

—	Såfremt den anden part i sagen for appelkammeret intervenerer i sagen for Retten, tilpligtes denne subsidiært at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger i sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: L'Oréal

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »MyBeauty TV« for varer i klasse 3, 35 og 41 — EF-varemærkeansøgning nr. 6406755

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: United Global Media Group, Inc.

Begrundelse for indsigelsen: Den anden part i sagen støttede indsigelsen på varemærkeforordningens artikel 8, stk. 4, idet denne påstod at være indehaver af en række ældre uregistrerede varemærker, som lignede sagsøgers varemærke.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet. Hvad angår sagens omkostninger bemærkede indsigelsesafdelingen, at indsigeren, som tabende part, normalt betaler omkostningerne for sagsøgers repræsentation, men eftersom sagsøgeren ikke lod sig repræsentere som omhandlet i varemærkeforordningens artikel 93, var der ikke afholdt nogen omkostninger.

Appelkammerets afgørelse: Afslog klagen, og pålagde sagsøgeren at betale indsigerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse skal annulleres, idet den er i strid med artikel 85, stk. 1, i Rådets forordning nr. 207/2009. I henhold til denne bestemmelse pålægges det den tabende part i en indsigelsessag at betale de omkostninger, som er afholdt af den part, der har fået medhold. I henhold til varemærkeforordningens artikel 85, stk. 1, er denne forpligtelse ikke begrænset til de omkostninger, de er afholdt for repræsentation som omhandlet i varemærkeforordningens artikel 93, stk. 1. Regel 94 i forordning nr. 2868/95 indeholder heller ikke nogen bestemmelse, hvoraf det fremgår, at det udelukkende er omkostninger til faglig repræsentation, der skal godtgøres. Regel 94 i forordning nr. 2868/95 fastsætter blot et »loft« for de omkostninger, som kan godtgøres i tilfælde af, at den part, der får medhold, har benyttet en faglig repræsentant. Såfremt regel 94 i forordning nr. 2686/95 fortolkes således, at den er til hinder for godtgørelse af sådanne omkostninger som de i sagen omhandlede, er denne bestemmelse i strid med varemærkeforordningens artikel 85, stk. 1, og dermed uanvendelig.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/27

Sag anlagt den 10. maj 2011 — Sanco mod KHIM — Marsalman (gengivelse af en kylling)

(Sag T-249/11)

2011/C 204/49

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Sanco, SA (Barcelona, Spanien) (ved advokat A. Segura Roda)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Marsalman, SL (Barcelona, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at søgsmålet til prøvelse af afgørelsen truffet den 17. februar 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1073/2010-2) er anlagt i henhold til formkravene og fristerne, efter en egnet procesretlig behandling annulleres afgørelsen ved dom, EF-varemærkeansøgning nr. 6 675 383 afslås med hensyn til alle de omfattede klasser og Harmoniseringskontoret tilpligtes udtrykkeligt at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Marsalman, SL

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke uden ordbestanddel, der består af en halvkredsformet omrammet gengivelse af en kylling (ansøgning nr. 6 675 383) for varer i klasse 29 og tjenesteydelser i klasse 35 og 39

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sanco, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et spansk figurmærke uden ordbestanddel, der består af en ovalt omrammet gengivelse af en kylling (nr. 2 727 182) for varer i klasse 29 og 31

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Fejlagtig anvendelse og fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/28

Sag anlagt den 20. maj 2011 — Ezz m.fl. mod Rådet

(Sag T-256/11)

2011/C 204/50

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ahmed Abdelaziz Ezz (Giza, Ægypten), Abla Mohammed Fawzi Ali Ahmed (London, Det Forenede Kongerige), Khadiga Ahmed Ahmed Kamel Yassin (London, Det Forenede Kongerige) og Shahinaz Abdel Azizabdel Wahab Al Naggar (Giza, Ægypten) (ved barrister M. Lester og solicitor J. Binns)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4) annulleres, for så vidt som de angår sagsøgerne.

—	Rådet for Den Europæisk Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved deres søgsmål har sagsøgerne i medfør af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 63) og Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT L 76, s. 4), for så vidt som de angår sagsøgerne.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

Med første anbringende gøres gældende, at det i artikel 1 i Rådets afgørelse 2011/172/FUSP og artikel 2 i Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 indeholdte kriterium for at vedtage restriktive foranstaltninger over for sagsøgerne ikke er opfyldt. Det anføres derudover, at sagsøgtes begrundelser for vedtagelsen af restriktive foranstaltninger over for sagsøgerne er aldeles vage, ukonkrete, udokumenterede, ubegrundede og utilstrækkelige til at begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger.

Med andet anbringende gøres gældende, at sagsøgte har tilsidesat sagsøgernes ret til forsvar og deres ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet:

—	de restriktive foranstaltninger ikke indebærer en procedure, hvorunder sagsøgerne meddeles, på grundlag af hvilke beviser afgørelsen om at indefryse deres midler er truffet, eller som gør det muligt for dem på relevant vis at udtale sig herom

—	den begrundelse, der er givet i de anfægtede foranstaltninger, består af en generel, uunderbygget og vag påstand om en retslig procedure

—	sagsøgte ikke har givet tilstrækkelige oplysninger til, at sagsøgerne faktisk har kunnet fremsætte deres synspunkter hertil, hvilket gør det umuligt for en domstol at bedømme, om Rådets afgørelse og vurdering er velbegrundet og truffet på grundlag af afgørende bevismateriale.

Med tredje anbringende gøres gældende, at sagsøgte har undladt at give sagsøgerne en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor de er omfattet af de anfægtede foranstaltninger, og herved har tilsidesat sin pligt til at anføre konkrete og specifikke grunde, der berettiger dets afgørelse, herunder de specifikke, individuelle grunde, som foranledigede sagsøgte til at antage, at sagsøgerne var ansvarlige for uretmæssig tilegnelse af den egyptiske stats midler.

Med fjerde anbringende gøres gældende, at sagsøgte ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat sagsøgernes ejendomsret og deres frihed til at udøve virksomhed, idet:

—	indefrysningen af midler har en markant og langvarig indflydelse på deres grundlæggende rettigheder

—	anvendelsen deraf på sagsøgerne ikke er begrundet

—	sagsøgte ikke har godtgjort, at en fuldstændig indefrysning af midler er den mindst indgribende måde, hvorpå et sådant mål kan sikres, eller at den meget betydelige skade for sagsøgerne er begrundet og forholdsmæssig.

5)	Med femte anbringende gøres gældende, at sagsøgtes opførelse af sagsøgerne på listen over personer, der er genstand for restriktive foranstaltninger, bygger på et åbenbart urigtigt skøn.

9.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/30

Sag anlagt den 4. maj 2011 — ZZ mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag F-54/11)

2011/C 204/55

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)

Sagsøgt: Den Europæiske Ombudsmand

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om at anvende sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder over for sagsøgeren. Følgelig en påstand om, principalt, at genindsætte sagsøgeren i dennes stilling, og, subsidiært, at tilkende hende et beløb svarende til den aflønning, som hun ville have oppebåret mellem ikrafttrædelsesdatoen for fjernelsen fra tjenesten og den dato, hvor hun når pensionsalderen. I alle tilfælde tilkendes sagsøgeren et beløb i erstatning for lidt ikke-økonomisk tab.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den disciplinære afgørelse truffet af Den europæiske Ombudsmand den 20. juli 2010 om at anvende sanktionen fjernelse fra tjenesten uden tab af pensionsrettigheder over for sagsøgeren.

—	Om fornødent annullation af afgørelsen af 18. januar 2011 om udtrykkelig afvisning af klagen.

Om fornødent:

—

principalt fastslås, at en annullation af afgørelsen om fjernelse fra tjenesten medfører, at sagsøgeren genindsættes med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsesdatoen for afgørelsen om fjernelse fra tjenesten, i sin stilling som fuldmægtig i lønklasse A5, løntrin 2, samt medfører betaling af de økonomiske rettigheder, som hun har ret til for hele denne periode, med tillæg af morarenter beregnet med Den Europæiske Centralbanks rentesats, forhøjet med 2 procentpoint.

—

subsidiært tilpligtes sagsøgte at betale et beløb, som svarer til den aflønning, sagsøgeren ville have oppebåret fra ikrafttrædelsesdatoen for hendes fjernelse fra stillingen i august 2010 indtil den måned, hvor hun når pensionsalderen, i juli 2040, og at foretage en tilsvarende regulering af sagsøgerens pensionsrettigheder.

—	under alle omstændigheder tilpligtes sagsøgte at betale et beløb på 65 000 EUR i erstatning for det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab.

—	Den Europæiske Ombudsmand tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.204.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 204

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 9. juli 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 204/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 194 af 2.7.2011	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2011/C 204/02	Sag C-47/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed — direktiv 89/48/EØF)	2

2011/C 204/03	Sag C-50/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed)	2

2011/C 204/04	Sag C-51/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed — direktiv 89/48/EØF)	3

2011/C 204/05	Sag C-52/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — notarer — direktiv 2005/36/EF)	3

2011/C 204/06	Sag C-53/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed — direktiv 89/48/EØF og 2005/36/EF)	4

2011/C 204/07	Sag C-54/08: Domstolens dom (Store Afdeling Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed — direktiv 89/48/EØF og 2005/36/EF)	4

2011/C 204/08	Sag C-61/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — artikel 43 EF — etableringsfrihed — notarer — nationalitetskrav — artikel 45 EF — deltagelse i udøvelsen af offentlig myndighed — direktiv 89/48/EØF)	5

2011/C 204/09	Sag C-83/09 P: Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Kronoply GmbH & Co. KG, Kronotex GmbH & Co. KG, Zellstoff Stendal GmbH, Forbundsrepublikken Tyskland, Land Sachsen-Anhalt (Appel — statsstøtte — artikel 88, stk. 2 og 3, EF — forordning (EF) nr. 659/1999 — beslutning om ikke at gøre indsigelser — annullationssøgsmål — betingelser for antagelse til realitetsbehandling — annullationsanbringender, der kan påberåbes — begrebet interesseret part — konkurrencemæssig sammenhæng — berørt — markedet for forsyning)	5

2011/C 204/10	Sag C-115/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. maj 2011 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, Landesverband Nordrhein-Westfalen e.V. mod Bezirksregierung Arnsberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen — Tyskland) (Direktiv 85/337/EØF — vurdering af indvirkninger på miljøet — Århuskonventionen — direktiv 2003/35/EF — domstolsprøvelse — ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse)	6

2011/C 204/11	Sag C-176/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. maj 2011 — Storhertugdømmet Luxembourg mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Annullationssøgsmål — direktiv 2009/12/EF — lufthavnsafgifter — anvendelsesområde — lufthavne, hvor den årlige trafik overstiger 5 mio. passagerbevægelser, og dem i hver medlemsstat, der har flest årlige passagerbevægelser — gyldighed — principperne om ligebehandling, proportionalitet og subsidiaritet)	6

2011/C 204/12	Sag C-376/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Malta (Traktatbrud — forordning (EF) nr. 2037/2000 — artikel 4, stk. 4, litra v), og artikel 16 — pligt til at tage brandslukningssystemer og brandslukkere, der indeholder haloner, og som ikke er til kritiske anvendelser, ud af brug om bord på fragtskibe — undtagelser — kritiske anvendelser af halon 1301 og 2402)	7

2011/C 204/13	Sag C-410/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2011 — Polska Telefonia Cyfrowa sp. z o.o. mod Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Republikken Polen) (Akten vedrørende vilkårene for tiltrædelse af Den Europæiske Union — artikel 58 — direktiv 2002/21/EF — Kommissionens retningslinjer — manglende offentliggørelse i EUT på en medlemsstats sprog — mulighed for at anvende bestemmelserne)	7

2011/C 204/14	Sag C-441/09: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig (Traktatbrud — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — anvendelse af en nedsat sats — levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder — levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr, navnlig heste)	8

2011/C 204/15	Sag C-452/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. maj 2011 — Tonina Enza Iaia, Andrea Moggio og Ugo Vassalle mod Ministero dell’Istruzione, dell’Università e della Ricerca, Ministero dell’Economia e delle Finanze og Università degli studi di Pisa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte di Appello di Firenze — Italien) (Direktiv 82/76/EØF — etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser — læger — uddannelse til speciallæge — vederlag under uddannelsesperioden — femårig forældelsesfrist for krav på betaling af periodiske vederlag)	8

2011/C 204/16	Sag C-453/09: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland (Traktatbrud — merværdiafgift — direktiv 2006/112/EF — anvendelse af en nedsat afgiftssats — levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder til mennesker eller dyr — levering, indførsel og erhvervelse af visse levende dyr, navnlig heste)	9

2011/C 204/17	Sag C-122/10: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. maj 2011 — Konsumentombudsmannen mod Ving Sverige AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Marknadsdomstolen — Sverige) (Præjudiciel forelæggelse — direktiv 2005/29/EF — artikel 2, litra i), og artikel 7, stk. 4 — kommerciel kommunikation trykt i en avis — begrebet købsopfordring — frapris — oplysninger, der skal fremgå af en købsopfordring)	9

2011/C 204/18	Sag C-184/10: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. maj 2011 — Mathilde Grasser mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland) (Direktiv 91/439/EØF — gensidig anerkendelse af kørekort — kørekort udstedt i en anden medlemsstat under manglende iagttagelse af bopælskravet — værtsmedlemsstatens afslag på anerkendelse, der alene er begrundet i den manglende iagttagelse af bopælskravet)	10

2011/C 204/19	Forenede sager C-256/10 og C-261/10: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 19. maj 2011 — David Barcenilla Fernández (sag C-256/10), Pedro Antonio Macedo Lozano (sag C-261/10) mod Gerardo García SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León — Spanien) (Direktiv 2003/10/EF — eksponeringsværdier — støj — høreværn — effektiv virkning)	11

2011/C 204/20	Sag C-308/10 P: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. maj 2011 — Union Investment Privatfonds GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Unicre-Cartão International De Crédito SA (Appel — EF-varemærker — indsigelsessag — forordning (EF) nr. 40/94 — artikel 74, stk. 2 — beviser til støtte for indsigelsen, som ikke er blevet fremlagt inden for den fastsatte frist — manglende hensyntagen — appelkammerets skønsbeføjelse)	11

2011/C 204/21	Sag C-423/10: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. maj 2011 — Delphi Deutschland GmbH mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland) (Den fælles toldtarif — den kombinerede nomenklatur — tarifering — elektriske forbindelseselementer — underposition 853669 — stikpropper og -dåser)	12

2011/C 204/22	Sag C-133/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof, Tyskland den 18. marts 2011 — Folien Fischer AG und Fofitec AG mod RITRAMA SpA	12

2011/C 204/23	Sag C-151/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 28. marts 2011 — Condor Flugdienst GmbH mod Jürgen Dörschel	12

2011/C 204/24	Sag C-152/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Arbeitsgerichts München (Tyskland) den 28. marts 2011 — Johann Odar mod Baxter Deutschland GmbH	13

2011/C 204/25	Sag C-160/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (Republikken Polen) den 1. april 2011 — Bawaria Motors Sp. z o.o. og Minister Finansów	13

2011/C 204/26	Sag C-175/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Ireland) den 13. april 2011 — HID og BA mod Refugee Applications Commissioner, Refugee Appeals Tribunal, Minister for Justice, Equality and Law Reform, Ireland og Attorney General	14

2011/C 204/27	Sag C-190/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 22. april 2011 — Daniela Mühlleitner mod Ahmad Yusufi und Wadat Yusufi	14

2011/C 204/28	Sag C-193/11: Sag anlagt den 20. april 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen	15

2011/C 204/29	Sag C-200/11 P: Appel iværksat den 28. april 2011 af Den Italienske Republik til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 3. februar 2011 i sag T-3/09, Den Italienske Republik mod Europa-Kommissionen	15

2011/C 204/30	Sag C-201/11 P: Appel iværksat den 27. april 2011 af Union of European Football Associations (UEFA) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 17. februar 2011 i sag T-55/08, Union of European Football Associations (UEFA) mod Europa-Kommissionen	16

2011/C 204/31	Sag C-231/11 P: Appel iværksat den 13. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i de forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG Österreich m.fl. mod Kommissionen	17

2011/C 204/32	Sag C-232/11 P: Appel iværksat den 16. maj 2011 af Siemens Transmission & Distribution Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG Österreich m.fl. mod Kommissionen	18

2011/C 204/33	Sag C-233/11 P: Appel iværksat den 16. maj 2011 af Siemens Transmission & Distribution SA og Nuova Magrini Galileo SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG. Österreich m.fl. mod Kommissionen	18

	Retten
2011/C 204/34	Forenede sager T-109/05 og T-444/05: Rettens dom af 24. maj 2011 — NLG mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende omkostningerne ved forpligtelsen til offentlig tjeneste inden for statsstøtte — afslag på aktindsigt — undtagelsen vedrørende beskyttelse af tredjeparters forretningsmæssige interesser — tavshedspligt — begrundelsespligt — ligebehandling — dokumenter fra en medlemsstat)	20

2011/C 204/35	Sag T-250/08: Rettens dom af 24. maj 2011 — Batchelor mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter udvekslet mellem parterne i forbindelse med vurderingen af foreneligheden med fællesskabsretten af foranstaltninger, der er truffet på området for tv- radiospredningsvirksomhed — afslag på aktindsigt — undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen — undtagelse om beskyttelse af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision)	20

2011/C 204/36	Sag T-397/09: Rettens dom af 25. maj 2011 — Prinz von Hannover mod KHIM (et figurmærke, der gengiver et våbenskjold) (EF-varemærker — ansøgning om et EF figurmærke, der gengiver et våbenskjold — absolut registreringshindring — heraldisk efterligning af et statsemblem — artikel 7, stk. 1, litra h), i forordning (EF) nr. 207/2009 — Pariserkonventionens artikel 6c)	21

2011/C 204/37	Sag T-408/09: Rettens dom af 24. maj 2011 — ancotel mod KHIM — Acotel (ancotel.) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket ancotel — det ældre EF-figurmærke ACOTEL — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 — relevant kundekreds)	21

2011/C 204/38	Sag T-422/09: Rettens dom af 25. maj 2011 — São Paulo Alpargatas mod KHIM — Fischer (BAHIANAS LAS ORIGINALES) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket BAHIANAS LAS ORIGINALES — de ældre nationale og EF-figurmærker havaianas og det ældre nationale ordmærke HAVAIANAS — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009)	22

2011/C 204/39	Sag T-144/10: Rettens dom af 24. maj 2011 — Space Beach Club mod KHIM — Flores Gómez (SpS space of sound) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket SpS space of sound — de ældre nationale EF-figurmærker space ibiza, space DANCE BARCELONA, space DANCE MADRID, space DANCE VALENCIA, space DANCE MALLORCA, space DANCE EIVISSA, space SPACE IBIZA WORLD, space DANCE og det ældre nationale ordmærke SPACE VIVA — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — ingen lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	22

2011/C 204/40	Sag T-161/10: Rettens dom af 24. maj 2011 — Longevity Health Products mod KHIM — Tecnifar (E-PLEX) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket E-PLEX — det ældre nationale ordmærke EPILEX — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — lighed mellem tegnene — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	22

2011/C 204/41	Sag T-392/10: Rettens dom af 24. maj 2011 — Euro-Information mod KHIM (EURO AUTOMATIC CASH) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærket EURO AUTOMATIC CASH — absolutte registreringshindringer — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)	23

2011/C 204/42	Sag T-210/09: Rettens kendelse af 19. maj 2011 — Formenti Seleco SpA mod Europa-Kommissionen (Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — indførsel af farvefjernsyn med oprindelse i Tyrkiet — erstatningssøgsmål — forældelse — afvisning)	23

2011/C 204/43	Sag T-226/10: Rettens kendelse af 23. maj 2011 — Prezes Urzędu Komunikacji Elektronicznej mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — sagsøgeren repræsenteret af inhabile advokater — afvisning)	23

2011/C 204/44	Sag T-217/11: Sag anlagt den 18. april 2011 — Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand	24

2011/C 204/45	Sag T-233/11: Sag anlagt den 28. april 2011 — Den Hellenske Republik mod Kommissionen	24

2011/C 204/46	Sag T-237/11: Sag anlagt den 4. maj 2011 — Lidl Stiftung mod KHIM — Lactimilk (BELLRAM)	25

2011/C 204/47	Sag T-239/11: Sag anlagt den 3. maj 2011 — Sigma Alimentos Exterior mod Kommissionen	26

2011/C 204/48	Sag T-240/11: Sag anlagt den 4. maj 2011 — L'Oréal mod KHIM — United Global Media Group (MyBeauty)	27

2011/C 204/49	Sag T-249/11: Sag anlagt den 10. maj 2011 — Sanco mod KHIM — Marsalman (gengivelse af en kylling)	27

2011/C 204/50	Sag T-256/11: Sag anlagt den 20. maj 2011 — Ezz m.fl. mod Rådet	28

2011/C 204/51	Sag T-206/96: Rettens kendelse af 17. maj 2011 — Van Bennekom mod Rådet og Kommissionen	28

2011/C 204/52	Sag T-207/96: Rettens kendelse af 17. maj 2011 — Van Rossum mod Rådet og Kommissionen	29

2011/C 204/53	Sag T-385/10: Rettens kendelse af 19. maj 2011 — ArcelorMittal Wire France m.fl. mod Kommissionen	29

	Retten for EU-Personalesager
2011/C 204/54	Sag F-34/11: Sag anlagt den 4. april 2011 — ZZ mod Europol	30

2011/C 204/55	Sag F-54/11: Sag anlagt den 4. maj 2011 — ZZ mod Den Europæiske Ombudsmand	30