1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/1

RÅDETS HENSTILLING

af 28. juni 2011

om politikker, som skal mindske skolefrafald

(EØS-relevant tekst)

2011/C 191/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165 og 166,

som henviser til forslag fra Europa-Kommissionen, og

som tager følgende i betragtning:

(1)	Udtrykket skolefrafald anvendes i forbindelse med dem, der kun har uddannelse på folkeskoleniveau eller lavere, og som ikke er i gang med en videreuddannelse eller erhvervsuddannelse.

(2)

Det er af afgørende betydning at mindske skolefrafald, hvis en række nøglemål i Europa 2020-strategien skal nås. Mindskelse af skolefrafald omhandler både mål for »intelligent vækst« gennem en forbedring af uddannelsesniveauerne og mål for »inklusiv vækst« ved at tage en af de største risikofaktorer for arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse op. Europa 2020-strategien omfatter derfor et overordnet mål om at reducere skolefrafaldet til mindre end 10 % senest i 2020 fra 14,4 % i 2009. Medlemsstaterne har forpligtet sig til at fastlægge nationale mål under hensyntagen til deres relative udgangsposition og nationale forhold.

(3)	I retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, der er indeholdt i Rådets afgørelse 2010/707/EU (1), vedrørende gennemførelsen af Europa 2020-strategien opfordres medlemsstaterne til at tage alle nødvendige skridt til at forebygge skolefrafald.

(4)

Flagskibsinitiativet Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse danner rammen om aktioner, der skal sikre social og territorial samhørighed med særligt fokus på at bryde den sociale arv og iværksætte flere forebyggende aktioner. Det omhandler det overordnede mål i Europa 2020 om at løfte mindst 20 millioner mennesker ud af fattigdom og social udstødelse inden for det næste tiår.

(5)

Unge på vej, et flagskibsinitiativ i Europa 2020-strategien, har som mål at »gøre Europas højere uddannelsesinstitutioner mere attraktive internationalt og generelt løfte uddannelsesniveauet i EU ved at kombinere både fremragende præstationer og lige muligheder og fremme studerendes og praktikanters mobilitet og unge menneskers beskæftigelsessituation«.

(6)

I Rådets konklusioner af 5.-6. maj 2003 om referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet (benchmarks) understreges det, at andelen af elever, der går for tidligt ud af skolen, senest i 2010 ikke bør overstige 10 %, idet disse defineres som 18-24-årige, som kun har uddannelse på folkeskoleniveau eller lavere, og som ikke er i gang med en videreuddannelse eller erhvervsuddannelse. Dette benchmark blev ikke nået. En ud af syv unge forlader i øjeblikket uddannelsessystemet, inden de har afsluttet en gymnasial uddannelse.

(7)

I Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job (2) fremhæves nødvendigheden af at øge de generelle kvalifikationsniveauer og at prioritere uddannelse af de mennesker, der har risiko for økonomisk og social udstødelse, især mennesker, der har forladt skolen for tidligt. Man understregede behovet for at give erhvervsvejledning og en personlig uddannelsesplan til jobsøgende og at udvikle validering af læringsresultater opnået gennem formel, ikke-formel og uformel læring.

(8)

I Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse anerkendes den rolle, som voksenuddannelsen kan spille, når man skal tage fat på problemet med kort skolegang ved at give en ny chance til dem, der kommer ind i voksenalderen uden kvalifikationer, idet der skal fokuseres på grundlæggende kvalifikationer, it-færdigheder og sproglæring.

(9)	I sine konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) nåede Rådet til enighed om, at andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet for tidligt, bør være under 10 % inden 2020.

(10)

I Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund konstateres det, at selv om et stort antal børn med indvandrerbaggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet, er der en tendens til, at elever med indvandrerbaggrund oftere forlader skolen for tidligt. For indvandrere er andelen af elever, der forlader skolen for tidligt, dobbelt så høj i Unionen som blandt indfødte elever. Den foreliggende dokumentation viser, at andelen, der forlader skolen for tidligt, er endnu højere blandt romaer.

(11)

Rådet fastslog i maj 2010 i sine konklusioner om den sociale dimension af uddannelse, at hvis det skal lykkes at hindre, at unge forlader skolen før tiden, kræver det større viden om grupper, der risikerer at falde fra på lokalt, regionalt og nationalt plan, og systemer, der kan finde frem til dem, der er udsat for denne risiko, og konkluderede, at der bør gennemføres sammenhængende strategier på tværs af sektorer med en vifte af systemiske politikker, som omfatter alle skoler, og som fokuserer på de forskellige faktorer, der fører til, at unge forlader skolen før tiden.

(12)	Årsagerne til skolefrafald varierer meget fra land til land og ligeledes mellem regioner. Politikker til mindskelse af skolefrafald skal tilpasses den særlige situation i et lokalområde, en region eller et land; der findes ikke en enkelt løsning for alle medlemsstaterne.

(13)

Trods forskellene mellem landene og regionerne er der meget i alle medlemsstater, som tyder på, at dårligt stillede og sårbare grupper er mere berørt end andre. Unge med særlige uddannelsesbehov er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, der forlader uddannelsessystemet for tidligt. Skolefrafald er en følge af at være socialt dårligt stillet og viderefører desuden risikoen for social udstødelse.

(14)

Under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet kan en europæisk ramme for sammenhængende politikker vedrørende skolefrafald hjælpe medlemsstaterne til at revidere eksisterende politikker, udvikle deres nationale reformprogrammer under Europa 2020-strategien og gennemføre strategier med stor virkning og et tilfredsstillende costbenefitforhold. Den kan også udgøre grundlaget for samarbejde gennem den åbne koordinationsmetode og sætte fokus på anvendelsen af Unionens støtteinstrumenter.

(15)

Det tager tid, før uddannelsesreformer får en virkning. For at opnå en mindskelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, inden for det næste tiår og nå målet for Europa 2020, skal der så hurtigt som muligt gennemføres sammenhængende strategier vedrørende skolefrafald på tværs af sektorer,

HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:

at de anvender den ramme, der er fastlagt i bilaget til denne henstilling, i overensstemmelse med de nationale forhold for:

1)	at udpege de vigtigste faktorer, der fører til afbrydelse af skolegangen, og overvåge det, der kendetegner fænomenet på nationalt, regionalt og lokalt niveau, som grundlaget for målrettede og effektive evidensbaserede politikker,

at sikre, at der inden udgangen af 2012 findes sammenhængende strategier vedrørende skolefrafald, og at de gennemføres i overensstemmelse med nationale prioriteter og Europa 2020-målene. Sammenhængende strategier omfatter forebyggelses-, indgrebs- og kompensationsforanstaltninger, hvoraf sidstnævnte tager sigte på at geninddrage personer, der har forladt uddannelsessystemet i utide,

3)	at sikre, at disse strategier omfatter passende foranstaltninger for grupper med øget risiko for at forlade skolen for tidligt i medlemsstaten, såsom børn med en svag socioøkonomisk baggrund, med indvandrer- eller romabaggrund eller med særlige uddannelsesbehov,

4)	at sikre, at disse strategier på en sammenhængende måde tager sigte både på den almene uddannelse og den erhvervsrettede uddannelse og på de specifikke udfordringer, de hver især har,

5)	at integrere foranstaltninger, der medvirker til at mindske skolefrafald, i relevante politikker, som er målrettet mod børn og unge, og koordinere aktiviteter inden for forskellige politikområder,

i erkendelse af den vigtige rolle, som lærere, skoleledere og andet pædagogisk personale spiller, at sikre, at alle relevante interesserede parter inddrages i disse foranstaltninger og aktiviteter for at hjælpe dem, som har en risiko for at forlade skolen for tidligt, herunder også mennesker, som allerede har forladt skolen.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

1)	inden for ET 2020 at bidrage til medlemsstaternes indsats ved at overvåge udviklingen på forskellige uddannelsesniveauer i medlemsstaterne for at kunne kortlægge udviklingstendenser,

at støtte medlemsstaternes strategier gennem udveksling af erfaringer og god praksis og lette effektiv peerlæring, netværkssamarbejde og forsøg med nyskabende metoder mellem medlemsstaterne vedrørende foranstaltninger, der skal mindske skolefrafald og forbedre læringsresultaterne hos børn fra grupper, der har risiko for at forlade skolen for tidligt,

3)	at integrere foranstaltninger, der medvirker til at mindske skolefrafald i alle relevante EU-aktioner, som er målrettet mod børn og unge,

4)	at støtte udvikling af effektive politikker til imødegåelse af skolefrafald ved at iværksætte komparative undersøgelser og forskning og fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på dette område,

i samarbejde med medlemsstaterne og med forbehold af forhandlingerne om den fremtidige finansielle ramme at sikre, at Unionens programmer inden for livslang læring, ungdom og forskning samt de europæiske strukturfonde støtter og bidrager til gennemførelsen af medlemsstaternes strategier vedrørende skolefrafald,

6)	regelmæssigt at aflægge rapport om fremskridt i retning af Europa 2020-målet og om gennemførelsen af medlemsstaternes strategier vedrørende skolefrafald gennem den årlige vækstundersøgelse og i forbindelse med rapporteringsordningerne under ET 2020.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. juni 2011.

På Rådets vegne

FAZEKAS S.

Formand

(1) EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46.

(2) EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1.

BILAG

EN RAMME FOR SAMMENHÆNGENDE POLITIKKER, SOM SKAL MINDSKE SKOLEFRAFALD

Strategier vedrørende skolefrafald bør udarbejdes på grundlag af en analyse på nationalt, regionalt og lokalt niveau af de forhold, der fører til fænomenet, eftersom gennemsnitsværdier ofte dækker over store forskelle mellem forskellige regioner eller lande. Unge, der forlader skolen for tidligt, udgør en uensartet gruppe, og den enkeltes grunde til at gå ud af skolen før tiden varierer meget. Familiebaggrund og mere bredt de socioøkonomiske forhold, såsom pulleffekten fra arbejdsmarkedet, udgør vigtige faktorer. Virkningerne af disse er betinget af strukturen i uddannelsessystemet, de foreliggende læringsmuligheder og læringsmiljøet. Koordineringen af politikker, der vedrører børns og unges velfærd, social sikkerhed, unges beskæftigelse og fremtidige karriereperspektiver, spiller en vigtig rolle, når man vil mindske antallet af unge, der forlader skolen for tidligt.

1. Udpegning af de vigtigste faktorer og overvågning

Processerne i forbindelse med skolefrafald har komplekse og varierende årsager, men er ofte forbundet med vanskelige socioøkonomiske forhold, en baggrund præget af lav uddannelse, fremmedgørelse over for eller dårlige resultater i uddannelsessystemet, pulleffekten fra arbejdsmarkedet og/eller en kombination af sociale, følelsesmæssige og pædagogiske problemer, der gør, at enkeltpersoner har risiko for at falde ud af skolesystemet.

Det er nødvendigt, at der tages hensyn til, i hvilken form for uddannelse eleverne er optaget. I nogle medlemsstater vælger elever, der har været ude for problemer i den almene uddannelse, ofte at gå ind i den erhvervsrettede uddannelse. I disse tilfælde har erhvervsskolerne et særligt ansvar og en særlig udfordring med hensyn til at mindske skolefrafaldet. Evidensbaserede politikker forudsætter, at der lægges særlig vægt på resultaterne i den enkelte sektor af uddannelsessystemet.

Skal der udvikles evidensbaserede og omkostningseffektive politikker til mindskelse af skolefrafald, kræver det, at man indsamler og opbevarer data om fænomenet. Det skal give mulighed for analyser på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Det kan omfatte oplysninger om andelen af unge, der forlader skolen for tidligt, overgange mellem uddannelsesniveauer, andelen af unge, der optages på og afslutter en gymnasial uddannelse, samt skolefravær og pjækkeri.

—	Indsamling af oplysninger skal give mulighed for en analyse af de vigtigste årsager til skolefrafald i forskellige grupper af elever, skoler, typer af uddannelsesinstitutioner, kommuner eller regioner.

—

En kombination af data vedrørende skolefrafald og kontekstdata såsom socioøkonomiske oplysninger kan hjælpe til at målrette foranstaltninger og politikker. Indsamling og analyse af information om motivationen hos unge, der forlader skolen for tidligt, og deres beskæftigelses- og karriereperspektiver kan ligeledes hjælpe til at målrette foranstaltninger og politikker.

—	En evaluering af effektiviteten og omkostningseffektiviteten i eksisterende politiske foranstaltninger, der skal mindske skolefrafald, udgør et vigtigt grundlag for en forbedring af strategier og programmer for at give elever bedre chancer for en vellykket skolegang.

2. Den politiske ramme

De sammenhængende strategier vedrørende skolefrafald består af en blanding af politikker, koordinering af forskellige politiksektorer og integrering af foranstaltninger, der medvirker til at mindske skolefrafald, i alle relevante politikker, der er rettet mod børn og unge. Ud over uddannelsespolitikker, der fremmer skolesystemer af høj kvalitet, vedrører disse politikker først og fremmest socialpolitik og støttetjenester samt beskæftigelses-, ungdoms-, familie- og integrationspolitik. Den horisontale koordinering mellem forskellige aktører og den vertikale koordinering af forskellige styringsniveauer er ligeledes af stor betydning. Strategier vedrørende skolefrafald bør omfatte elementer vedrørende forebyggelse, indgreb og kompensation. Medlemsstaterne bør udvælge de enkelte elementer i deres strategier i overensstemmelse med deres nationale forhold og omstændigheder.

2.1.

FOREBYGGELSESPOLITIKKER har som mål at mindske risikoen for skolefrafald, inden problemerne begynder. Sådanne foranstaltninger optimerer udbuddet af uddannelser for at medvirke til bedre læringsresultater og for at fjerne hindringer for gode resultater i undervisningen.

Politikkerne skal sikre et solidt grundlag på et tidligt tidspunkt for børn, så de kan udvikle deres potentiale og blive velintegreret i skolerne. Forebyggelsespolitikker kan omfatte følgende:

Et udbud af førskolepædagogik og børnepasningsmuligheder af høj kvalitet er til gavn for alle børn og er især relevant for børn med svag baggrund, herunder indvandrere og romaer. Dette styrker det fysiske velvære, den sociale og følelsesmæssige udvikling samt sprogkundskaber og grundlæggende kognitive færdigheder. Udbuddet bør være af høj kvalitet, overkommeligt i pris, med tilstrækkeligt personale og med adgang for dårligt stillede familier.

Politikkerne vedrører organisationen af uddannelsessystemer, de ressourcer, skolerne har til rådighed, samt udbuddet, muligheden for skift og fleksibiliteten i forbindelse med uddannelsesforløb. De behandler også spørgsmål om manglende ligestilling og støtte til børn med svag baggrund eller med et andet modersmål. Forebyggelsespolitikker kan omfatte følgende:

2)	En udvidelse af uddannelsestilbuddet ved at give uddannelsesmuligheder, der går ud over den skolepligtige alder, kan påvirke adfærden hos unge og deres familier og føre til, at en større andel af unge afslutter en gymnasial uddannelse.

Fremme af aktive integrationspolitikker og tilbud om ekstra støtte til skoler i dårligt stillede områder eller med et højt antal elever med en svag socioøkonomisk baggrund hjælper skolerne til at diversificere deres sociale sammensætning og styrke deres undervisningstilbud. Dette forbedrer uddannelsesresultaterne hos elever med en svag socioøkonomisk baggrund og mindsker deres risiko for at forlade skolen tidligt.

Fremhævelse af værdien af sproglig mangfoldighed og støtte til børn med et andet modersmål for at forbedre deres kundskaber i undervisningssproget og eventuelt modersmålet samt støtte til lærere i undervisning af børn med forskellige niveauer i deres sproglige kompetence kan forbedre uddannelsesresultaterne hos børn med indvandrerbaggrund og mindske deres risiko for at forlade skolen for tidligt.

5)	En styrket inddragelse af forældre, et styrket samarbejde med skolen og etablering af partnerskaber mellem skole og forældre kan øge elevernes motivation til at lære.

En øget fleksibilitet og mulighed for skift i uddannelsesforløbene (f.eks. ved at undervisningen gives som moduler eller gennem vekseluddannelse) støtter især elever med dårligere undervisningsmæssige resultater og kan motivere dem til at fortsætte i en uddannelse, som passer bedre til deres behov og evner. Det giver også mulighed for at tage kønsspecifikke årsager til skolefrafald op, såsom indtrædelse på arbejdsmarkedet på et tidligt tidspunkt eller teenagegraviditet. Endvidere tyder det på, at færre elever forlader skolen for tidligt, hvis antallet af omgængere begrænses, og der i stedet lægges vægt på fleksibel individuel støtte.

En styrkelse af erhvervsrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet og af deres attraktivitet og fleksibilitet giver elever, der har en risiko for skolefrafald, et troværdigt alternativ til at forlade skolen for tidligt. Et udbud af erhvervsrettede uddannelser, som er godt integreret i de generelle uddannelsessystemer, giver mulighed for alternative uddannelsesforløb til det gymnasiale niveau og de videregående uddannelser.

8)	En styrkelse af forbindelsen mellem uddannelsessystemerne og beskæftigelsessektoren for at fremhæve fordelene ved at afslutte en uddannelse med henblik på fremtidig beskæftigelsesegnethed. Det kan ske i form af praktikophold eller øget inddragelse af arbejdsgivere i skoler og gymnasier.

2.2.

INDGREBSPOLITIKKER sigter mod at undgå skolefrafald ved at forbedre kvaliteten i uddannelsesinstitutionernes uddannelser, ved at reagere på advarselssignaler tidligt i forløbet og ved at give målrettet støtte til elever eller grupper af elever, der har risiko for at forlade skolen for tidligt. Disse politikker vedrører alle uddannelsesniveauer, lige fra førskoleundervisning og børnepasning til gymnasiale uddannelser.

På skoleniveau eller i uddannelsesinstitutionen indgår strategier til imødegåelse af skolefrafald i en overordnet skoleudviklingspolitik. Strategiernes mål er at skabe et positivt læringsmiljø, styrke den pædagogiske kvalitet og innovation, øge lærerpersonalets kompetencer til at tackle social og kulturel mangfoldighed og udvikling af en antivold- og antimobningspolitik. Indgrebspolitikker på skoleniveau eller i uddannelsesinstitutionen kan omfatte følgende:

1)	Udvikling af skoler til læringsfællesskaber på grundlag af en fælles skoleudviklingsvision, som deles af alle interesserede parter, hvor man anvender erfaringer og viden hos alle og sørger for et fordomsfrit, inspirerende og behageligt miljø for at tilskynde unge til at fortsætte deres uddannelse.

2)	Udvikling af alarmsystemer for udsatte elever, som kan medvirke til at træffe effektive foranstaltninger, inden problemerne bliver åbenbare, eleverne bliver fremmedgjort over for skolen, pjækker eller dropper ud.

Netværk med forældre og andre aktører uden for skolen, såsom lokale myndigheder, organisationer, der repræsenterer indvandrere eller minoriteter, idrætsforeninger og kulturelle foreninger eller arbejdsgivere og civilsamfundsorganisationer, som giver mulighed for helhedsløsninger til at hjælpe udsatte elever og letter adgangen til ekstern støtte, såsom psykologer, socialarbejdere og ungdomsarbejdere, kulturelle og lokale institutioner. Dette kan gøres lettere med formidlere fra lokalsamfundet, som er i stand til at fremme kommunikationen og dæmpe mistillid.

Støtte til og en styrkelse af lærere i deres arbejde med udsatte elever, som er en forudsætning for vellykkede foranstaltninger på skoleniveau. En grundlæggende læreruddannelse og løbende faglig udvikling af lærere og skoleledere hjælper dem til at tackle mangfoldighed i klasseværelset, støtte elever med en svag socioøkonomisk baggrund og håndtere vanskelige undervisningssituationer.

5)	Ikke-skemalagte aktiviteter efter og uden for skolen samt kunstneriske og kulturelle aktiviteter og idrætsaktiviteter, som kan styrke selvtilliden hos udsatte elever og øge deres modstandskraft over for læringsvanskeligheder.

Politikker med indgreb på individuelt niveau sigter mod at give de enkelte elever, der er i risiko for at droppe ud, en række støttemekanismer, som kan målrettes til deres behov. Politikkerne fokuserer både på den personlige udvikling for at opbygge modstandskraft hos udsatte elever og på at afhjælpe konkrete vanskeligheder, som kan være af social, kognitiv eller følelsesmæssig karakter. Politikker med indgreb på individuelt niveau kan omfatte følgende:

1)	Mentoring støtter den enkelte elev i at overvinde specifikke undervisningsmæssige, sociale eller personlige problemer. Eleverne får målrettet hjælp enten individuelt (mentorordninger) eller i små grupper (tutorordninger), ofte givet af undervisere, folk i lokalsamfundet eller deres jævnaldrende.

Tilpasning af undervisningen til elevernes behov, styrkelse af individualiserede læringsmetoder og tilbud om støtte til udsatte elever hjælper dem med at tilpasse sig kravene i den formelle uddannelse og til at overvinde hindringer, som skyldes uddannelsessystemet, og kan således bidrage til at begrænse antallet af omgængere.

En styrkelse af vejledningen og rådgivningen hjælper de studerende i deres karrierevalg, ved overgange i uddannelsen eller i overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Dette mindsker problemet med dårlig beslutningstagning, der bygger på falske forventninger eller utilstrækkelige oplysninger. Det hjælper unge til at træffe et valg, som svarer til deres ambitioner, personlige interesser og evner.

4)	Sikring af, at unge, hvis økonomiske situation kan få dem til at forlade uddannelsessystemet i utide, får adgang til passende økonomisk støtte. En sådan støtte kan, når det anses for hensigtsmæssigt, underlægges betingelser eller forbindes med sociale ydelser.

2.3.

KOMPENSATIONSPOLITIKKER skal hjælpe dem, som har forladt skolen for tidligt, med at genoptage deres uddannelse ved at tilbyde måder, hvorpå de kan komme ind i uddannelsessystemet igen og få de kvalifikationer, de ikke fik. Kompensationspolitikker kan omfatte følgende:

Vellykkede uddannelsesprogrammer, som giver en ny chance, tilbyder læringsmiljøer, som imødekommer de specifikke behov hos elever, der har forladt skolen for tidligt, anerkender deres tidligere læring og støtter dem, så de føler sig godt tilpas. Disse programmer er anderledes end skoler, både organisatorisk og pædagogisk, og er ofte kendetegnet ved små læringsgrupper, individualiseret, alderssvarende og innovativ undervisning og fleksible uddannelsesforløb. Der skal så vidt muligt være let adgang til disse, og de skal være gratis.

2)	Forskellige veje tilbage til det almindelige uddannelsessystem, hvilket det er vigtigt at tilbyde. Overgangsklasser med stor vægt på vejledning kan medvirke til at overvinde kløften mellem tidligere skolenederlag og tilbagevenden til det almindelige uddannelsessystem.

Anerkendelse og validering af tidligere læring, herunder kvalifikationer, der er erhvervet i ikke-formel og uformel læring, som forbedrer unge menneskers selvtillid og selvværd og gør det lettere for dem at vende tilbage til uddannelsessystemet. Det kan motivere dem til at fortsætte uddannelsen og hjælper dem med at opdage deres evner og til at træffe et bedre karrierevalg.

4)	Målrettet individuel støtte, som omfatter social, økonomisk, pædagogisk og psykologisk støtte til unge i vanskeligheder. Det er særlig vigtigt for unge, som befinder sig i situationer med et stærkt socialt eller følelsesmæssigt pres, der hindrer dem i at fortsætte deres uddannelse.

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/10

Euroens vekselkurs (1)

30. juni 2011

2011/C 191/06

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4453
JPY	japanske yen	116,25
DKK	danske kroner	7,4587
GBP	pund sterling	0,90255
SEK	svenske kroner	9,1739
CHF	schweiziske franc	1,2071
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,7875
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,345
HUF	ungarske forint	266,11
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7093
PLN	polske zloty	3,9903
RON	rumænske leu	4,2435
TRY	tyrkiske lira	2,3500
AUD	australske dollar	1,3485
CAD	canadiske dollar	1,3951
HKD	hongkongske dollar	11,2475
NZD	newzealandske dollar	1,7468
SGD	singaporeanske dollar	1,7761
KRW	sydkoreanske won	1 543,19
ZAR	sydafrikanske rand	9,8569
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,3416
HRK	kroatiske kuna	7,4018
IDR	indonesiske rupiah	12 397,41
MYR	malaysiske ringgit	4,3626
PHP	filippinske pesos	62,619
RUB	russiske rubler	40,4000
THB	thailandske bath	44,380
BRL	brasilianske real	2,2601
MXN	mexicanske pesos	16,9765
INR	indiske rupee	64,5620

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/12

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2011/C 191/08

Støtte nr.: SA.32518 (11/XA)

Medlemsstat: Tyskland

Region: Schleswig-Holstein

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Gewährung von Beihilfen im Rahmen der Bekämpfung

Leukose und Brucellose bei Rindern, Schafen und Ziegen

Retsgrundlag: Richtlinien für die Gewährung von Beihilfen im Rahmen der Bekämpfung Leukose und Brucellose bei Rindern, Schafen und Ziegen (Leukose-Brucellose-Beihilfe-Richtlinien)

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: 0,15 EUR (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: —

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 17. februar 2011-31. december 2013

Målet med støtten: Dyresygdomme (art. 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Husdyravl

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein

Mercatorstraße 3

24106 Kiel

DEUTSCHLAND

Websted: http://www.schleswig-holstein.de/cae/servlet/contentblob/872674/publicationFile/Beihilfe_RiLi_Leukose.pdf

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.33004 (11/XA)

Medlemsstat: Italien

Region: Basilicata

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Interventi compensativi relativi a mancati redditi, a favore delle aziende agricole interessate da provvedimenti di abbattimenti totali conseguenti ad infezioni di tubercolosi bovina, brucellosi, leucosi bovina enzootica e scrapie o colpite dalle avversità atmosferiche. Periodo 2010 e 2011.

Retsgrundlag:

Brucellosi bovina, bufalina, ovina e caprina:

D.P.R. n. 320/1954,

L. n. 615/1964,

D.M. n. 453/1992,

D.M. n. 651/1994.

Tubercolosi bovina e bufalina:

D.P.R. n. 320/1954,

L. n. 615/1964,

D.M. n. 592/1995.

Leucosi bovina enzootica:

D.P.R. n. 320/1954,

D.M. n. 358/1996.

Encefalopatie Spongiformi Trasmissibili:

D.M. 8.4.1999,

regolamento (CE) n. 999/2001 del 22 maggio 2001.

Avversità atmosferiche:

D.P.C.M. n. 66/2011,

D.G.R. n. 518/2011.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: 0,20 EUR (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: —

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 24. juni 2011-31. december 2011

Målet med støtten: Dyresygdomme (art. 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006), Ugunstige vejrforhold (art. 11 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Avl af malkekvæg, Avl af får og geder, Avl af andet kvæg og bøfler

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Regione Basilicata

Dipartimento Agricoltura Sviluppo Rurale Economia Montana

Via Vincenzo Verrastro 10

85100 Potenza PZ

ITALIA

Websted: http://www.regione.basilicata.it/giunta/site/giunta/department.jsp?dep=100049

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.33005 (11/XA)

Medlemsstat: Italien

Region: Basilicata

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: L. 2 dicembre 1998 n. 423 — articolo 1 comma 2 — Interventi urgenti nel settore zootecnico per il ripristino funzionale delle strutture aziendali delle aree riconosciute dal D.P.C.M. n. 66/2011.

Retsgrundlag:

L. 2.12.1998 n. 423.

D.P.C.M. 22.3.2011 n. 66 «Dichiarazione dello stato di emergenza in relazione alle eccezionali avversità atmosferiche che hanno colpito il territorio della Regione Basilicata nel periodo dal 18 febbraio al 1o marzo 2011».

D.G.R. n. 641 del 4 maggio 2011«L. 2 dicembre 1998 n. 423 — articolo 1 comma 2 — Interventi urgenti nel settore zootecnico per il ripristino funzionale delle strutture aziendali delle aree riconosciute dal D.P.C.M. n. 66/2011».

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: 0,32 EUR (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 80 %

Gennemførelsesdato: —

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 24. juni 2011-31. december 2011

Målet med støtten: Ugunstige vejrforhold (art. 11 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Avl af malkekvæg, Avl af andet kvæg og bøfler, Avl af får og geder

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Regione Basilicata

Dipartimento Agricoltura Sviluppo Rurale Economia Montana

Via Vincenzo Verrastro 10

85100 Potenza PZ

ITALIA

Websted: http://www.regione.basilicata.it/giunta/site/giunta/department.jsp?dep=100049

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.33156 (11/XA)

Medlemsstat: Bulgarien

Region: Bulgaria

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: „Помощ за участие в изложения по овцевъдство — Регионално изложение по овцевъдство гр. Костинброд, Общинско изложение по овцевъдство гр. Елин Пелин, Общинско изложение по овцевъдство гр. Годеч и Общинско изложение по овцевъдство гр. Брезник“

Retsgrundlag: Чл. 10, ал. 1, т. 10 от Закона за подпомагане на земеделските производители; Указания, приети с Решение на Управителния съвет на Държавен фонд „Земеделие“ за схема на държавна помощ за участие в изложения и панаири

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: 0,03 BGN (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: —

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 27. juni 2011-31. december 2013

Målet med støtten: Teknisk bistand (art. 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Държавен фонд „Земеделие“

бул. „Цар Борис III“ № 136

1618 София/Sоfiа

БЪЛГАРИЯ/ВULGАRIА

Websted: http://www.dfz.bg/bg/darzhavni-pomoshti/shemi_durjavni_pomoshti_reglament_1857_2006/

Andre oplysninger: —

Støtte nr.: SA.33219 (11/XA)

Medlemsstat: Tyskland

Region: Thüringen

Støtteordningens betegnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Satzung zur Änderung der Satzung über Beihilfen der Thüringer Tierseuchenkasse 612-40306-TH/0002

Retsgrundlag: § 7 Absatz 2 und § 20 Thüringer Ausführungsgesetz zum Tierseuchengesetz (Thüringer Tierseuchengesetz — ThürTierSG —) in der Fassung vom 30. März 2010 (GVBl. S. 89) in Verbindung mit der Satzung über Beihilfen der Thüringer Tierseuchenkasse (Beihilfesatzung in der Fassung der 4. Änderungssatzung)

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Ordningens planlagte samlede årlige budget: 3,15 EUR (mio.)

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: —

Ordningens eller det individuelle støtteprojekts varighed: 24. juni 2011-31. december 2013

Målet med støtten: Dyresygdomme (art. 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006)

Berørt(e) sektor(er): Husdyravl

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Thüringer Tierseuchenkasse

Victor-Goerttler-Straße 4

07745 Jena

DEUTSCHLAND

Websted:

http://www.thueringertierseuchenkasse.de/Download/Beihilfesatzung2011.pdf

http://www.thueringertierseuchenkasse.de/Download/thuertiersg.pdf

Andre oplysninger: —

1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/15

MEDIA 2007 — UDVIKLING, DISTRIBUTION, SALGSFREMSTØD OG UDDANNELSE

Indkaldelse af forslag — EACEA/19/11

Støtte til digitalisering af europæiske biografer

2011/C 191/09

1. Mål og beskrivelse

Denne bekendtgørelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007).

Programmets overordnede mål er:

a)	at bevare og forbedre den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa samt den kinematografiske og audiovisuelle arv i denne forbindelse og at sikre tilgængeligheden heraf for offentligheden samt fremme tværkulturel dialog

b)	at forøge omløbet af og seertallet for europæiske av-værker både inden for og uden for EU, bl.a. gennem øget samarbejde mellem aktørerne

c)	at styrke den europæiske av-sektors konkurrenceevne inden for rammerne af et åbent og konkurrencedygtigt europæisk marked, der begunstiger beskæftigelse, bl.a. ved at fremme forbindelserne mellem branchefolk i av-sektoren.

Formålet med programmet »digitalisering af biografer« er at tilskynde biograferne til at vise en betydelig procentdel af ikke-nationale europæiske værker for at udnytte de muligheder, som digital distribution giver.

Denne forslagsindkaldelse har til formål at lette overgangen til digital distribution for biografer, der viser europæiske film, ved at give støtte til de indirekte udgifter forbundet med køb af et digitalt forevisningsapparat.

2. Krav til ansøgerne

Denne bekendtgørelse er henvendt til europæiske uafhængige biografoperatører, hvis hovedaktivitet er forevisning af film.

Ansøgere skal være etableret i et af følgende lande:

—	De 27 lande i Den Europæiske Union

—	EØS-landene, Schweiz og Kroatien

De organisationer, der ansøger, skal:

—	være premierebiografer (der programsætter europæiske film til premierevisning inden for en periode på højst 12 måneder efter frigivelse i det pågældende land)

—	have været åbne for offentligheden i mindst 3 år

—	være i besiddelse af et system til billettering og oplysning om antal besøgende

—	have mindst ét lærred og 70 sæder

—

have haft 520 forevisninger om året, hvis det drejer sig om en permanent biograf (dvs. biografer, der drives i en periode på mindst 6 måneder om året), 300 forevisninger om året, hvis det er en biograf med ét lærred (30 forevisninger pr. måned), og mindst 30 forevisninger pr. måned for sommer-/friluftsbiografer (biografer, der drives mindre end 6 måneder om året)

—	have haft mindst 20 000 tilskuere i løbet af de foregående 12 måneder eller 20 000 solgte billetter, hvor der blev betalt normal billetpris.

Ansøgere, der har eller modtager et forevisningsapparat fra en tredjepartsintegrator som følge af underskrivelsen en VPF-aftale, er ikke støtteberettigede.

For at blive betragtet som berettiget til støtte skal biograferne i 2010 have forevist mindst 50 % europæiske film, hvoraf mindst 30 % skal være europæiske ikke-nationale film.

En film betragtes som europæisk, hvis den opfylder MEDIA-programmets definition af sådanne film i henhold til støtteordningerne Cinema Selective og Cinema Automatic.

Film, der allerede er klassificeret, er opført på listen i European Movie Database:

http://ec.europa.eu/culture/media/programme/distrib/filmbase/index_en.htm

En film betragtes som europæisk, hvis den opfylder følgende definition:

Et nyligt fiktionsværk (herunder animationsfilm) eller dokumentarfilm med en varighed på mindst 60 minutter, som overholder følgende betingelser:

—

Værket er overvejende produceret af en producent eller producenter, der er etableret i et eller flere af de lande, der deltager i MEDIA-programmet. For at blive betragtet som de egentlige producenter skal produktionsselskaberne være krediteret som sådan. Andre elementer som kontrol med den kreative proces, ejendomsret til udnyttelsesrettigheder og andel i overskuddet kan også tages i betragtning, når det skal afgøres, hvem der er den egentlige producent

—

Værket skal produceres med betydelig deltagelse af fagfolk, som er statsborgere/indbyggere i lande, der deltager i MEDIA-programmet. »Betydelig deltagelse« er defineret som det at have mere end 50 % af pointene på basis af nedenstående tabel (dvs. mindst 10 point for et fiktionsværk eller den største andel af pointene, hvis det samlede pointtal er mindre end 19, hvilket normalt er tilfældet for dokumentarfilm eller animationsfilm, hvor det sædvanligvis ikke er alle kategorierne, der er medtaget i krediteringen):

Funktion	Point
Instruktør	3
Manuskriptforfatter	3
Komponist	1
Skuespiller 1	2
Skuespiller 2	2
Skuespiller 3	2
Scenograf (art director/production design)	1
Director of photography	1
Klipper	1
Lyd	1
Optagelsessted	1
Laboratorium	1
I alt	19

Film, der består af reklamemateriale, pornografisk eller racistisk materiale, eller som er fortalere for vold, er ikke støtteberettigede.

3. Støtteberettigede aktioner

Støtte til de indirekte omkostninger, der er forbundet med køb af digitale forevisningsapparater, der opfylder de indholdsmæssige sikkerhedskrav til overholdelse af Digital Cinema Initiative (DCI), som skal installeres i en biograf, der opfylder alle kriterierne for at være berettiget til støtte.

Der kan kun anmodes om støtte til ét forevisningsapparat pr. lærred og for højst 3 lærreder pr. biograf.

Forevisningsapparatet skal købes i perioden mellem datoen for indgivelse af ansøgning og den 30. juni 2013.

4. Tildelingskriterier

Støtteberettigede ansøgninger/aktioner vurderes med udgangspunkt i følgende kriterier:

Kriterier

Point

Europæisk dimension

Antal krævede forevisningsapparater:

1 forevisningsapparat



2 forevisningsapparater



3 forevisningsapparater



National støtteordning

Nej



5. Budget

Det årlige budget, der er øremærket til samfinansiering af projekter, vurderes at ligge på EUR 2 000 000.

Det tildelte finansielle bidrag er et subsidie i form af et engangsbeløb på maks. EUR 20 000 pr. lærred.

Dette subsidie dækker alle udgifter i forbindelse med europæiske biografers overgang til digital distribution, eksklusive udgifterne til digitalt forevisningsapparat og server.

Forvaltningsorganet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle midler.

6. Frist for indsendelse af ansøgninger

Forslag skal sendes (poststemplets dato) senest 15. september 2011

Forslag skal sendes til følgende adresse:

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA)

Constantin DASKALAKIS

BOUR 3/66

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun ansøgninger indsendt på den officielle ansøgningsformular, behørigt underskrevet af den person, der har ret til at indgå juridisk bindende aftaler på vegne af ansøgerorganisationen, kan accepteres. Følgende skal klart fremgå af kuverten:

MEDIA programme — Distribution EACEA/19/11 — Digitisation of cinemas

Ansøgninger sendt pr. fax eller e-mail afvises.

7. Udførlige oplysninger

Retningslinjerne samt ansøgningsformularerne findes på følgende internetadresse:

http://ec.europa.eu/culture/media/programme/distrib/schemes/auto/index_en.htm

Ansøgningerne skal indsendes på de udleverede formularer og indeholde alle nødvendige oplysninger og bilag.

1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/20

Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 191/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SCHWÄBISCHE SPÄTZLE/SCHWÄBISCHE KNÖPFLE«

EF-Nr.: DE-PGI-0005-0738-02.02.2009

BOB ( X ) BGB ( )

1. Betegnelse:

»Schwäbische Spätzle«/»Schwäbische Knöpfle«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 2.7

Pastavarer

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er et ægbaseret pastaprodukt med friske æg i hjemmelavet stil. Det har en uregelmæssig form og en ru, porøs overflade. Pastaen kommes direkte i kogende vand eller dampes. Begge betegnelser bruges i dagligsprog om det samme produkt, de henviser til samme pasta og bruges i flæng. Det ægbaserede pastaprodukt kan være tykt eller tyndt og langt eller kort. Det er næppe muligt at sige, hvad det ene dækker frem for det andet, og betegnelserne bliver også regionalt benyttet forskelligt.

Karakteristika

Farve/udseende: naturfarvet, gyldengul til lysegul.

Form: ægbaserede pastaprodukt med uregelmæssig form; ru og porøs overflade; i hjemmelavet stil; formen varierer fra tyk til tynd og fra lang til kort.

Konsistens/Tekstur: bidefast, kogefast/klistrer ikke, med ru overflade.

Ægkvalitet: friske æg i overensstemmelse med gældende regler for pastaprodukter.

Ægindhold pr. kg grovmel/hvidt mel: tørret Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle: mindst 2 æg/kg grovmel, normalt bliver der tilsat 4 eller 6 æg/kg grovmel;

frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle: mindst 8 æg/kg grovmel og hvidt mel.

Grovmel: durumhvedemel eller speltmel.

Hvidt mel til frisk Spätzle: durumhvedemel eller speltmel.

Vand: frisk drikkevand.

Salt: kan tilsættes, maksimalt 1 %.

Krydderier, urter, spinat: kan tilsættes.

Citronsyre: kan tilsættes frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Ingredienserne til fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle (tørret) er grovmel, friske æg, drikkevand. Der kan tilsættes salt (maksimalt 1 %), krydderier, urter og spinat. Ved frisk Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle kan der tilsættes citronsyre, og grovmelet kan erstattes helt eller delvis af hvidt mel.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

For at sikre, at det traditionsrige og regionaltypiske produkt er autentisk og bliver ved med at være af høj kvalitet, skal fremstillingen af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle finde sted i det afgrænsede geografiske område. Fremstillingen af friske og tørrede pastaprodukter foregår på samme måde indtil nedkølingen, henholdsvis tørringen. Oprindeligt blev Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle håndlavet, og først fra begyndelsen af det 20. århundrede kom den maskinelle fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle frem. Ingredienserne blandes og dejen æltes, indtil den bliver sej. Siden indførelsen af æltemaskiner er denne proces i vid udstrækning blevet mekaniseret. Dejen formes og lægges i kogende vand eller dampes. Dejens konsistens, den rigtige kogetemperatur og -tid kræver føling og erfaring, og det er svært at standardisere. Fabrikantens håndværksmæssige færdigheder og den regionale viden om forarbejdning er meget vigtige i den forbindelse. Ved tørrede pastaprodukter bliver Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle fortørret og derefter tørret, og ved friske pastaprodukter foretages der en nedkøling og eventuelt en pasteurisering og derefter en nedkøling til 2-7 °C.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7. Specifikke mærkningsregler:

—

4. Kort beskrivelse af det geografiske områdes afgrænsning:

Det geografiske område Schwaben omfatter hele Baden-Württemberg og hele distriktet Schwaben i delstaten Bayern.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

I det geografiske område er der en århundredelang tradition for fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle, som er en meget vigtig del af det schwabiske køkken. Fabrikantens håndværksmæssige færdigheder og den regionale viden om forarbejdning er meget vigtige i den forbindelse. Oprindeligt blev Spätzle lavet med håndkraft, og Spätzle håndlavet på et bræt anses i dag for at være et særligt kvalitetsstempel. Af økonomiske årsager begyndte man i det geografiske område allerede i begyndelsen af det 20. århundrede med maskinel fremstilling af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i hjemmelavet stil, altså som om de var lavet i hånden. De første patenter, der var baseret på tidligere praksis, blev anmeldt (se for eksempel Deutsches Reichpatent 471046) for at sikre, at Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle bevarede den autentiske og hjemmelavede karakter. Der er mange udstillinger om, hvordan man traditionelt har fremstillet produktet i Schwaben, lige fra begyndelsen til i dag (se f.eks. »Spätzle und Knöpfle — Geschichte(n) rund um das Leibgericht der Schwaben«, Blickfang: Alte Zeiten, Ofterdingen; »Spätzle — Schaben, pressen, hobeln«, Freilichtmuseum Beuren). De mange madlavningskonkurrencer og verdensrekorder i Spätzle-fremstilling viser det specielle ved det geografiske område og de menneskelige faktorer. Den viden, som de mennesker, der bor i området, har om fremstillingen, er blevet givet videre fra generation til generation og spiller en vigtig rolle for, hvordan produktet er i dag. Traditionen med Spätzlefremstilling i Schwaben kan føres tilbage til det 18. århundrede. I 1725 erklærede Rosino Lentilio, der var rådgiver og livlæge i Württemberg, at »Knöpflein« og »Spazen« er alt, hvad der er lavet af mel. Dengang var det meget almindeligt at bruge speltmel i det schwabisk-alemanniske område. Denne meget lidt krævende kornart, som trives på mager jord, var meget populær i den fattige region, som var domineret af husmandsbrug. Da speltmel har et højt indhold af protein (gluten), således at pastaen i svære tider også kunne laves uden tilsætning af æg, blev der dengang primært benyttet spelt til fremstillingen af Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle. Spätzle blev berømt i Münsinger Alb. Med industrialiseringen og den stigende velstand gik Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle fra at være almindelig hverdagskost til at være en kulinarisk specialitet på festdage. I beskrivelsen af en schwabisk landsby fra 1937 blev Spätzle kaldt en festspise. I året inden udnævnte hjemstavnsdigteren Sebastian Blau Spätzle til at være et symbol på schwabernes regionale identitet: »Spätzle er grundstenen for vores køkken, det gør vores land ære, … det er alfa og omega på det schwabiske spisekort …«. I dette geografiske område, i netop de af naturen forfordelte steder, kunne der med de traditionelle regionale måder at fremstille Spätzle på og de højt udviklede håndværksmæssige færdigheder skabes et produkt af høj kvalitet. I dag indgår Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i næsten alle pastaproducenters og restauranters sortiment, og siden 1980’erne er den også blevet eksporteret med stor succes. For de mennesker, der bor i området, er produktet blevet et symbol på deres identitet. At Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har stor betydning for det schwabiske køkken fremgår bl.a. af en roman, der blev offentliggjort i 1827 »Die Geschichte von den sieben Schwaben«. Ifølge den er det normalt i Schwabenland at spise fem gange om dagen, fem gange suppe, to gange med Knöpfle eller Spätzle. Elise Henle skrev i 1892, at det sømmer sig for en kvinde i Schwaben at vide, hvordan man laver Spätzle: »s isch koi richtigs Schwobe-Mädla, des net Spätzla kocha ka«. I nyere tid har den schwabiske forfatter Siegfried Ruoß i sin kogebog »Schwäbische Spätzleküche« omtalt mere end 50 forskellige opskrifter med Spätzle fra Schwaben.

5.2. Produktets egenart:

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er til forskel fra andre pastaprodukter et ægbaseret pastaprodukt med friske æg i hjemmelavet stil. Det har en uregelmæssig form og en ru, porøs overflade. Pastaen kommes direkte i kogende vand eller dampes. Den kan være tynd eller tyk, lang eller kort. Det er det eneste pastaprodukt, som allerede er blevet kogt en første gang under fremstillingen. Den fugtige dej bliver enten presset gennem hullerne i en metalplade eller løber selv gennem disse plader ned i kogevandet. Under denne proces bliver pastaen eventuelt skåret i stykker.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Oprindeligt hang det særlige ved Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle sammen med dets geografiske oprindelse på grund af det særlige renommé, som de hver især havde, alt efter hvor de kom fra. Det drejer sig her om en traditionsrig pastaspecialitet, som er typisk for det schwabiske område, og som især er kendt og skattet i regionen, men også uden for regionen. Det fremgår af de mange kommentarer, der er indkommet til de nationale myndigheder, og af en forbrugerundersøgelse fra 2002.

Der er også mange henvisninger i litteraturen, i aviser og i regionale kogebøger, hvilket understreger den fundamentale betydning og anseelse, som Spätzle/Knöpfle har i det schwabiske køkken, og at det er at betragte som »schwabisk nationalret«.

I dag indgår Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle i næsten alle pastaproducenters og restauranters sortiment, og siden 1980’erne er den også blevet eksporteret med stor succes. Den store anseelse, som Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har, skyldes frem for alt den traditionelle, regionale fremstillingsmåde og de højt udviklede håndværksmæssige færdigheder, som findes i Schwaben til fremstilling af Spätzle, og som gør, at håndlavet Spätzle har et særligt godt renommé. Også den maskinelle fremstilling kræver føling og erfaring, så derfor er de håndværksmæssige færdigheder hos fabrikanterne og den regionale viden af meget stor betydning. Det må derfor antages, at det renommé, som Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle har, er nært knyttet til den region, produktet kommer fra.

Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle er meget velkendt hos forbrugerne og nyder på grund af sin regionale herkomst en særlig stor anseelse, hvilket kan forklares med den lange tradition som en specialitet i Schwaben og de dér udviklede færdigheder til fremstilling af Spätzle, og især håndlavet Spätzle anses for at være et særligt kvalitetsmærke. Ifølge en national undersøgelse fra 1965, der blev gennemført af Konsumgenossenschaft Stuttgart e.G., er Spätzle i særlig grad værdsat i Stuttgart og Reutlingen. Schwabisk litteratur er også rig på digte om schwabernes livret, f.eks. digtet »Das Lob der Schwabenknöpfle«, som blev offentliggjort i Schwarzwälder Boten i 1838, digtet »Schwäbische Leibspeisa« eller »Spätzles-Lied«. Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle indgår desuden ved talrige fester og arrangementer og bliver også markedsført på turistområdet i form af specialitetsuger eller kurser, seminarer og konkurrencer om, hvordan man laver Spätzle. For nylig er Schwäbische Spätzle/Schwäbische Knöpfle også begyndt at spille en rolle som kulinarisk ambassadør for Schwaben.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

Markenblatt Heft 21 af 23. maj 2008, del 7a-aa, S. 33858

(http://www.register.dpma.de/DPMAregister/geo/detail.pdfdownload/127)

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

1.7.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/24

Offentliggørelse af en ansøgning jf. artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 191/12

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ΚΟΥΦΕΤΑ ΑΜΥΓΔΑΛΟΥ ΓΕΡΟΣΚΗΠΟΥ« (KOUFETA AMYGDALOU GEROSKIPOU)

EF-Nr.: CY-PGI-0005-0800-02.03.2010

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Κουφέτα Αμυγδάλου Γεροσκήπου« (Koufeta Amygdalou Geroskipou)

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Cypern

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Type produkt:

Kategori 2.4.

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk samt konfekturevarer

3.2. Beskrivelse af det produkt, som betegnelsen i punkt 1) anvendes på:

Koufeta Amygdalou Geroskipou er sukkerovertrukne ristede mandler.

Det endelige produkt har følgende hovedkendetegn:

Fysiske kendetegn

Form: oval/mandelformet

Farve: hvid

Kemiske kendetegn

Vandindhold: 2-4 %

Organoleptiske kendetegn

Overflade/tekstur: yderlaget af sukkersirup har en karakteristisk ru overflade, der, når mandlen tygges, er forholdsvis blødere end lignende produkter og efterlader en behagelig fornemmelse (det smelter let i munden). Sukkerlagets tykkelse varierer mellem 2 og 4 mm.

Smag: sødhed fra sukkeret og en karakteristisk smag af ristede mandler.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Følgende anvendes til at fremstille Koufeta Amygdalou Geroskipou: a) mandler og b) grynet rørsukker.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Ikke relevant

3.5. Specifikke produktionstrin, der skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Produktion og emballering af Koufeta Amygdalou Geroskipou skal finde sted i det afgrænsede geografiske område (kommunen Geroskipou) (både sukker og mandler kan komme fra områder uden for det afgrænsede geografiske område).

3.6. Specifikke bestemmelser om opskæring, rivning, emballering osv.:

Koufeta Amygdalou Geroskipou må ikke emballeres ved temperaturer på over 45 °C, fordi kondensering medfører fugt i poserne. Så snart temperaturen er faldet til under 45 °C, kan emballeringsprocessen, som finder sted ved omgivende temperatur, påbegyndes. Hvis Koufeta ikke emballeres på dette tidspunkt, går for megen fugtighed tabt, og Koufeta vil ikke være så bløde, når de skal tygges (dvs. deres specifikke organoleptiske egenskaber vil blive forandret). Tidspunktet for emballering af Koufeta Amygdalou Geroskipou spiller derfor en afgørende rolle, da bevarelse af mandlernes endelige organoleptiske egenskaber afhænger heraf. Det er derfor meget vigtigt, at Koufeta Amygdalou Geroskipou emballeres inden for det afgrænsede geografiske område. Det garanterer også produktets ægthed og sporbarhed.

3.7. Specifikke mærkningsbestemmelser:

I mærkningen af Koufeta Amygdalou Geroskipou indgår en holdbarhedsdato, som er en måned efter fremstillingsdatoen.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Den administrative grænse for kommunen Geroskipou

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes specifikke karakter:

Koufeta Amygdalou Geroskipou fremstilles efter en traditionel familieopskrift, og til dato har alle personer, der har deltaget i fremstillingen i kommunen Geroskipou, været efterkommere af Sophocles Athanasios, der begyndte at fremstille disse mandler i Geroskipou i 1895. Mandlerne er blevet fremstillet på samme måde i over 100 år i det samme geografiske område (kommunen Geroskipou) af efterkommere af Sophocles Athanasios. Den fagkundskab og viden, der er nødvendig for at fremstille Koufeta Amygdalou Geroskipou, har derfor eksisteret i det afgrænsede geografiske område siden 1895 og er blevet overleveret til vore dage. Undervisning i, hvordan man fremstiller Koufeta Amygdalou Geroskipou, blev videregivet og videregives fortsat af erfarne producenter til den unge generation, så viden og kunnen overdrages fra generation til generation.

Bogen »Geroskipou — Gammelt og nyt« (Aristidou og Vakis, 1992) indeholder en henvisning til tilberedningen af sukkerovertrukne mandler i Geroskipou efter 1930, som især sælges på festivaler. Der er også en henvisning til produktet i bogen »Geroskipou — En historisk og folkloristisk undersøgelse« (Hatzikyriakos, 2000), som nævner, at sukkerovertrukne mandler fremstilles ved brug af sirup, sukker og mandler, der tilberedes i en lille gryde. En vigtig begivenhed for Koufeta Amygdalou Geroskipou var tildelingen af en pris på en særlig messe, der blev afholdt i Stroumbi i 1937.

Koufeta Amygdalou Geroskipou nævnes også i kommunen Geroskipous bog »Geroskipou fra Antikken til vore dage« (2008). I månedsbrevet »O Tahidromos tis Paphou« (august 2010) var der et interview med en veteranproducent, der fortsat fremstiller Koufeta i dag, og det nævnes, at mandlerne er et af Geroskipous gamle traditionelle produkter.

5.2. Produktets specifikke karakter:

Den specifikke karakter af Koufeta Amygdalou Geroskipou er dobbelt:

a)	produktets anseelse skyldes den traditionelle produktionsmetode, som producenterne i kommunen Geroskipou har benyttet fra slutningen af det 19. århundrede til i dag, og

visse specifikke organoleptiske egenskaber, som adskiller produktet fra lignende produkter, herunder navnlig den karakteristiske ru overflade og tekstur, som skabes af sukkersirup, som, når den tygges, er blødere end lignende produkter og let smelter i munden og efterlader en behagelig fornemmelse. Koufeta Amygdalou Geroskipou har også den karakteristiske sødhed, som sukkeret giver. Den ru overflade, teksturen og sødheden er enestående kendetegn for produktet og findes ikke på andre sukkerovertrukne mandler. Koufeta Amygdalou Geroskipou fremstilles endvidere uden brug af voks for at beskytte eller isolere mandlen (en fremgangsmåde, der benyttes ved fremstillingen af andre sukkerovertrukne mandler, for at mandlen kan bevare sit olieindhold). Processen omfatter heller ikke andre råvarer end mandler og sukker, og der benyttes heller ikke en supplerende proces til at polere de sukkerovertrukne mandler (overtrække dem med voks eller polere dem mekanisk som en fortsættelse af fremstillingen i den sukkermandelmaskine, der benyttes), således som det er tilfældet for andre sukkerovertrukne mandler. Mandlernes porer forbliver derfor åbne, hvad der gør overfladen ru i forhold til andre sukkerovertrukne mandler. Koufeta Amygdalou Geroskipou forbliver derfor under deres hyldetid blødere og sødere end andre sukkerovertrukne mandler, da der ikke anvendes andre råvarer, mens der for andre sukkerovertrukne mandler tilsættes andre råvarer for at modvirke produktets sødhed.

5.3. Årsagssammenhæng mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for PDO) eller en specifik kvalitet, anseelse eller andre egenskaber ved produktet (for BGB):

Koufeta Amygdalou Geroskipou er velkendte på hele Cypern. Som oplyst ovenfor er Koufeta Amygdalou Geroskipou blevet fremstillet i Geroskipou i en lang årrække, og den med fremstillingen forbundne viden er blevet overdraget fra generation til generation til vore dage. Den enestående karakter af Koufeta Amygdalou Geroskipou og deres specifikke egenskaber skyldes viden og kunnen hos producenterne i Geroskipou, navnlig med hensyn til produktionsmetoden. Den særlige tekstur, der er karakteristisk for Koufeta Amygdalou Geroskipou, skyldes navnlig den måde, som produktet tilberedes på, og navnlig varigheden af den proces, hvor de ristede mandler overtrækkes med sukker, den rytmiske bevægelse af sukkermandelmaskinen og den opskrift, der benyttes. Det vigtigste element af fremstillingsprocessen, der udgør den fundamentale knowhow, er, at producenten hele tiden skal stå ved siden af maskinen (sukkermandelmaskinen) for at overvåge hele overtrækningsprocessen, så han straks kan gribe ind for at justere tykkelse, mængde af sirup og temperatur, hvis det skulle blive nødvendigt. Kombinationen af den tid, det tager for at overtrække de ristede mandler med sukkersirup, og den rytmiske bevægelse af sukkermandelmaskinen er også meget vigtig. Hvis mandlerne overtrækkes tidligere end planlagt, og/eller hvis den rytmiske bevægelse af sukkermandelmaskinen ikke er helt rigtig, vil de sukkerovertrukne mandler klæbe til hinanden. Hvis mandlerne overtrækkes senere end planlagt, og/eller hvis den rytmiske bevægelse af sukkermandelmaskinen ikke er helt rigtig, vil sukkermandlerne tørre ud, og den korrekte mængde sukker vil ikke blive opsuget. Alle disse elementer indgår i de lokale producenters traditioner, autentiske lokale produktionsmetoder og den lokale viden og kunnen. Den i varespecifikationen beskrevne opskrifts succes skyldes også, at der kun anvendes to råvarer, nemlig sukker og mandler, og intet andet (i modsætning til fremstillingen af andre sukkermandler, hvor der anvendes andre råvarer).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006):

http://www.moa.gov.cy/moa/da/da.nsf/All/BAB8773EB6D4C5BD422576CD00354E95/$file/EvnoikiApofasiYpourgou4406Jan10.pdf?OpenElement

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.191.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 191

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 1. juli 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	HENSTILLINGER
	Rådet
2011/C 191/01	Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald ( 1 )	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 191/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6241 — CIE Management II/Gruppo Coin) ( 1 )	7

2011/C 191/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6162 — Pfizer/Ferrosan Consumer Healthcare Business) ( 1 )	7

2011/C 191/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.6160 — Apollo/PlayPower) ( 1 )	8

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2011/C 191/05	Rådets afgørelse af 28. juni 2011 om udnævnelse af medlemmer og efterfølgere for medlemmer af bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	9

	Europa-Kommissionen
2011/C 191/06	Euroens vekselkurs	10

	Revisionsretten
2011/C 191/07	Særberetning nr. 5/2011 Enkeltbetalingsordningen (SPS): emner, der bør tages op til behandling, for at den økonomiske forvaltning kan blive mere forsvarlig	11

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2011/C 191/08	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	12

	V Øvrige meddelelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Kommissionen
2011/C 191/09	MEDIA 2007 — Udvikling, distribution, salgsfremstød og uddannelse — Indkaldelse af forslag — EACEA/19/11 — Støtte til digitalisering af europæiske biografer	15

	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2011/C 191/10	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.6288 — Blackstone/Stargazer) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	19

	ANDET
	Europa-Kommissionen
2011/C 191/11	Offentliggørelse af en ansøgning i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	20

2011/C 191/12	Offentliggørelse af en ansøgning jf. artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	24


	(1) EØS-relevant tekst