7.6.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 167/1

I.

A.

B.

C.

D.

E.

F.

G.

H.

H.1.

H.2.

II.

I.

J.

K.

L.

M.

N.

O.

P.

Q.

R.

S.

T.

III.

A.

A.1.

A.2.

B.

B.1.

B.2.

B-3.

B.4.

C.

D.

E.

F.

BILAG I —

BILAG II —

BILAG III —

1.

I denne beretning redegøres der for Europa-Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2010. Den indeholder en gennemgang af anvendelsen af de finansielle ressourcer og af de begivenheder, der har haft en væsentlig indflydelse på aktiviteterne i årets løb (i del I og II), ligesom der gives et samlet overblik over de opnåede resultater i forhold til målsætningerne for 2010 (i del III).

2.

Beretningen er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 122 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), i det følgende benævnt »finansforordningen«, artikel 185 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr 1605/2002 vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (2), og artikel 13, stk. 2, i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget (3). Analysen er baseret på de foreløbige regnskaber som fastsat af regnskabsføreren.

3.

De endelige bevillinger på Parlamentets budget beløb sig til i alt 1 616 760 399 EUR svarende til 19,99 % af EU's samlede administrationsudgifter, dvs. udgiftsområde 5 i den finansielle ramme (4). Tabel 1 nedenfor viser gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2010.

Tabel 1

Anvendelse af bevillingerne i 2010

4.

Indtægterne i regnskabet pr. 31. december 2010 beløb sig til i alt 243 094 204 EUR, hvoraf formålsbestemte indtægter udgjorde 110 298 523 EUR.

5.

De godkendte bevillinger i Parlamentets oprindelige budget for 2010 beløb sig til i alt 1 607 363 235 EUR svarende til en forhøjelse på 5 % i forhold til 2009-budgettet (1 529 970 930 EUR).

6.

Der blev den 19. maj 2010 vedtaget et ændringsbudget nr. 1/2010 på 9 397 164 EUR til finansiering af supplerende udgifter direkte forbundet med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Med det ændringsbudgettet forhøjedes antallet af ansatte med 150 personer. Assistancen til de politiske grupper blev styrket med 75 midlertidige stillinger, udvalgenes sekretariater fik 70 stillinger, og 5 stillinger gik til Direktoratet for Forbindelser med De Nationale Parlamenter. To budgetposter fik forhøjet bevillingerne: Konto 1200»Vederlag og godtgørelser« og konto 4220/1 »Parlamentarisk assistance: lokale assistenter«. Bevillingerne til den personlige assistance til medlemmerne blev styrket, idet sekretariatsgodtgørelsen blev forhøjet med 1 500 EUR pr. måned pr. medlem fra 1. maj 2010.

7.

Forpligtelserne beløb sig til i alt 1 552 290 272 EUR svarende til 96 % af de endelige bevillinger (2009: 93 %). Betalingerne beløb sig til i alt 1 321 261 642 EUR eller 85 % af de indgåede forpligtelser (2009: 87 %).

8.

De automatiske fremførsler til regnskabsåret 2011 beløb sig til i alt 231 028 630 EUR svarende til 15 % af de samlede forpligtede bevillinger (2009: 13 %). De ikkeforpligtede bevillinger ved årets udgang, der blev fremført til regnskabsåret 2011 (ikkeautomatiske fremførsler), beløb sit til i alt 9 240 000 EUR eller 0,6 % af de endelige bevillinger (2009: 0,7 %) og blev anvendt til de formål, der fremgår af tabel 2.

Tabel 2

Ikkeautomatiske fremførsler til 2011 til følgende formål:

9.

De automatiske fremførsler til 2010 beløb sig til i alt 180 265 823 EUR. Betalingerne foretaget på grundlag af disse fremførsler udgjorde i alt 156 561 474 EUR (87 % mod 92 % i 2009). Det bortfaldne beløb udgjorde således 23 704 349 EUR. Størstedelen af de bortfaldne bevillinger vedrørte følgende udgiftsområder: Artikel 140»Øvrige ansatte og eksterne personer«, artikel 200»Bygninger«, artikel 202»Udgifter vedrørende bygninger« og artikel 324»produktion og publikation«. De bortfaldne beløb og årsagerne til de bortfaldne bevillinger fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Primære årsager til bortfald af automatiske fremførsler fra 2009 til 2010

10.

De ikkeautomatiske fremførsler til 2010, der blev fremført i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra a), beløb sig til i alt 10 100 000 EUR og vedrørte konto 2003»Ejendomserhvervelser« (9 100 000 EUR) og konto 2008»Andre udgifter vedrørende bygninger« (1 000 000 EUR).

11.

Alle de overførte bevillinger var i overensstemmelse med finansforordningen forpligtet inden 31. marts 2010. Formålet var købet af Millenáris-bygningen i Budapest, der skulle anvendes som Europahus, samt diverse ekstraudgifter forbundet med købet. Hvad angår betalinger svarende til de forpligtelser, der skulle gennemføres inden 31. december 2010, blev i alt 92 % betalt af konto 2003. Hovedårsagen til denne forbrugsrate er, at den endelige købspris blev lavere end forventet. Forbrugsraten for konto 2008 var 0 %, idet der i sidste ende ikke var ekstraudgifter.

12.

De disponible bevillinger baseret på formålsbestemte indtægter i 2010 beløb sig til i alt 110 298 523 EUR (2009: 27 576 932 EUR). Forpligtelsesgraden var på 13 % (2009: 44 %). Betalingerne beløb sig til i alt 10 247 794 EUR eller 74 % af de indgåede forpligtelser (2009: 74 %). Et beløb på 110 017 852 EUR blev overført til regnskabsåret 2011 (2009: 20 637 870 EUR). Bevillingerne baseret på formålsbestemte indtægter er analyseret i nedenstående figur.

Figur 1

Bevillinger baseret på formålsbestemte indtægter i 2010 efter kapitel

13.

Den største del af bevillingerne fra kapitel 20 i 2010 skyldes betalingen fra den belgiske stat. Den belgiske stat betalte den 27. januar 201085 987 000 EUR tilbage i forbindelse med overtagelsen af en byggegrund og byggemodningsudgifter for D4 og D5 i Bruxelles og for udviklingsomkostninger for taget over Bruxelles-Luxembourg station. Dette beløb er i overensstemmelse med finansforordningen blevet opført som formålsbestemte indtægter og vil kun kunne anvendes til finansiering af byggeprojekter (princippet om specificering). Beløbet kunne være blevet anvendt i 2010, men kan også om nødvendigt fremføres til det efterfølgende regnskabsår. Det kan navnlig anvendes til at forbedre medlemmernes logistik og arbejdsbetingelser ved, at de får stillet et ekstra kontor til rådighed til assistenter. En del af beløbet kan endvidere eventuelt anvendes til erhvervelse af ejendomme, der fortsat lejes.

14.

De formålsbestemte indtægter fremført til 2010 beløb sig til i alt 20 637 870 EUR (2009: 36 808 922 EUR). De indgåede forpligtelser beløb sig til i alt 15 646 888 EUR (2009: 36 024 461 EUR). Betalingerne tegnede sig i 2010 for 65 % af de indgåede forpligtelser (2009: 94 %).

15.

Bevillinger til et samlet beløb på 55 230 127 EUR (2009: 102 241 198 EUR) svarende til 3,4 % af de endelige bevillinger (2009: 7 %) bortfaldt. Hovedårsagerne til de bortfaldne bevillinger fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 4

Primære årsager til bortfaldne bevillinger fra bevillingerne i 2010

16.

Der blev i løbet af regnskabsåret godkendt 13 C-overførsler i medfør af finansforordningens artikel 24 og 43 (7). De beløb sig til i alt 84 274 488 EUR eller 5,2 % af de endelige bevillinger (i 2009: 18 overførsler svarende til 4 % af de endelige bevillinger). Formanden godkendte 6 P-overførsler i henhold til finansforordningens artikel 22, stk. 1 (8), til et samlet beløb på 4 009 571 EUR eller 0,2 % af de endelige bevillinger (2009: 9 overførsler svarende til 2 % af de endelige bevillinger). Analysen af overførsler fordelt på retsgrundlag samt deres formål fremgår af nedenstående tabeller.

17.

Alt i alt blev der i 2010 godkendt 19 C- og P-overførsler omfattende 88 284 059 EUR eller 5,5 % af de endelige bevillinger (2009: 27 overførsler svarende til 100 518 607 EUR eller 7 % af de endelige bevillinger).

Tabel 5

Overførsler fordelt på retsgrundlag

Tabel 6

Analyse af C-overførsler fordelt på budgetpost

Tabel 7

Analyse af C-overførsler fordelt på udgiftskategori og formål

18.

Dette punkt vedrører anvendelsen af bevillingerne under kapitel 10 0 »Formålsbestemte reserver«, kapitel 10 1 »Reserve til uforudsete udgifter«, kapitel 10 3 »Reserve til udvidelsen«, kapitel 10 5 »Formålsbestemt reserve i forbindelse med fast ejendom« og kapitel 10 6 »Reserve til prioriterede projekter under udvikling«. Disse kapitler, der indgår i afsnit 10 »Andre udgifter«, benævnes i det følgende »formålsbestemte reserver«. De fleste overførsler skete i 2010 under afsnit 10 »Andre udgifter« (50 % eller 42 241 800 EUR).

19.

Heraf blev der i alt overført 14 089 600 EUR til ejendomspolitikken, et samlet beløb på 13 000 000 EUR blev overført til it-formål, og et samlet beløb på 10 550 000 blev overført til personale samt 4 602 200 EUR til andre formål. Formålet med overførsler af formålsbestemte reserver fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 8

Formål med overførsler af formålsbestemte reserver

20.

Dette punkt vedrører overførsler fra andre kilder end afsnit 10 »Andre udgifter«. I alt blev der overført 42 032 688 EUR fra andre afsnit. Der blev overført flest midler til ejendomspolitikken (41 %), efterfulgt af personale (30 %) og it-udgifter (28 %). En mere detaljeret oversigt over disse overførsler fremgår af tabel 9.

21.

En oversigt over P-overførsler fremgår af tabel 10.

Tabel 9

Formålet med C-overførsler fra andre kilder end formålsbestemte reserver

Tabel 10

Formål med P-overførsler

22.

Denne del vedrører anvendelsen af bevillinger inden for de enkelte budgetkapitler, deres relative andel af budgettet og deres udvikling i forhold til det foregående regnskabsår. Der skal i forbindelse med analysen af den økonomiske forvaltning i Parlamentet i 2010 i forhold til det foregående regnskabsår tages hensyn til følgende forhold:

23.

De ovennævnte grunde havde stor indflydelse på 2010-budgettets bevillinger i forhold til regnskabsåret 2009.

24.

Fire kapitler tegnede sig for 70 % af de samlede forpligtelser. Det drejer sig om: kapitel 10»Medlemmer af institutionen«, kapitel 12»Tjenestemænd og midlertidigt ansatte«, kapitel 20»Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed« og kapitel 42»Udgifter til parlamentarisk assistance«. Nedenstående tabel indeholder en oversigt over udviklingen af forpligtelsesbevillinger i 2010 inden for de enkelte kapitler sammenlignet med regnskabsåret 2009. De nedenstående figurer viser en skematisk oversigt over de relative andele og udviklingen.

Tabel 11

Udvikling i 2010- og 2009-forpligtelser

Figur 2

Fordeling af 2010-budgettet efter kapitel

Figur 3

Udvikling i forpligtelserne fra 2009 til 2010 efter kapitel

25.

Dette kapitel tegnede sig for 13 % af de samlede udgifter for regnskabsåret 2010 og steg med 24 % i forhold til 2009. Denne stigning kan forklares ved en stigning på konto 1000»Godtgørelser«, der steg med 121 %, og en stigning på 16 % på konto 1004»Ordinære rejseudgifter«, som blev opvejet af et fald på konto 1006»Godtgørelse for generelle udgifter«, der faldt med 13 %, og konto 1033»Frivillig pensionsordning for medlemmerne«, der faldt med 99 %.

26.

Denne udvikling skyldtes ikrafttrædelsen i 2009 af den nye statut for medlemmerne. Regnskabsåret 2010 var det første år, hvor medlemmernes statut blev gennemført fuldt ud. De første overslag over 2010-budgettet blev udarbejdet i begyndelsen af 2009, altså før ikrafttrædelsen af medlemmernes statut. Selv ved udgangen af 2009, efter de første måneder af gennemførelsen af medlemmernes statut, kunne evalueringen af de finansielle behov kun anslås med en vis usikkerhed, idet 2009 var et atypisk år, hvor mere end 50 % af medlemmer var valgt for første gang, og hvor reglerne var nye både for medlemmerne og for administrationen, og med de særlige forhold, der gør sig gældende lige efter et valg.

27.

I denne forbindelse beløb forpligtelserne for konto 1000»Godtgørelser« sig til 67 712 999 EUR (33 % af forpligtelserne i kapitel 10), mens 75 133 000 EUR var afsat til konto 1004»Ordinære rejseudgifter« (36 % af forpligtelserne i kapitel 10). Denne bevilling dækker rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med rejser til og fra Parlamentets arbejdssteder og andre tjenesterejser.

28.

I 2010 foretog medlemmerne i alt 17 058 rejser for at deltage i mødeperioder i Strasbourg og Bruxelles, 30 216 rejser for at deltage i udvalgsmøder og 2 536 rejser for at deltage i møder i de politiske grupper i Bruxelles (9). Med hensyn til rejser uden for Parlamentets sædvanlige arbejdssteder blev der foretaget 866 rejser for at deltage i udvalgsmøder og 1 399 for at deltage i møder i de politiske grupper. Der blev også foretaget 1 842 rejser for at deltage i de parlamentariske delegationers møder.

29.

Forpligtelserne på konto 1006»Godtgørelse for generelle udgifter« tegnede sig for 36 966 241 EUR (18 % af forpligtelserne i kapitel 10). Dette beløb dækkede udgifter til medlemmernes parlamentariske aktiviteter. Den månedlige godtgørelse beløber sig til 4 223 EUR.

30.

Bevillingerne under dette kapitel tegnede sig for 34 % af de samlede udgifter i regnskabsåret 2010, hvilket var den største andel af de samlede udgifter. Dette var en forhøjelse på 6 % i forhold til det foregående år på grund af en stigning under artikel 120. Det skyldes primært højere udgifter (+ 6 %) på konto 1200»Vederlag og godtgørelser«, som blev afspejlet i ændringsbudgettet (+ 4 565 164 EUR) og overførsler som følge af Domstolens afgørelse om tilpasning af vederlag med tilbagevirkende kraft for 2009.

31.

Konto 1200 blev styrket med 6,2 mio EUR (overførsel C6) på grund af et reelt lavere antal ledige stillinger end antaget (en for høj forventet fast nedskæringssats på lønninger i planlægningsfasen) og den kendsgerning, at der i 2010-budgettet ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyntagen til et stigende antal overførsler af tjenestemænd fra de andre europæiske institutioner til besættelse af nye og ledige stillinger. Faktisk omfattede disse overførsler til Parlamentet for størstedelens vedkommende kvalificerede medarbejdere i højere lønklasser end de laveste lønklasser, AST 1 og AD 5, der var udgangspunktet for bevillingen til nye stillinger. Endvidere havde overførsel C12 forhøjet bevillingerne på denne konto med 10,6 mio. EUR. Formålet med denne overførsel var at sikre tilstrækkelige midler til at dække løntilpasningen i 2009 (10) og 2010.

32.

I kapitel 12 vedrørte omkring 99 % af udgifterne konto 1200»Vederlag og godtgørelser«. Forpligtelserne under denne artikel beløb sig til i alt 525 864 796 EUR.

33.

Der blev i 2010 ansat 301 tjenestemænd og midlertidigt ansatte i Generalsekretariatet, 149 midlertidigt ansatte i de politiske grupper og 425 blev ansat som akkrediterede parlamentsassistenter. Parlamentet beskæftigede pr. 31. december 2010 i alt 5 515 tjenestemænd og midlertidigt ansatte. Heraf beskæftigede Generalsekretariatet 4 951 og de politiske grupper 564.

34.

Hvad angår den kønsmæssige fordeling, tegnede kvinder sig pr. 31. december 2010 for 25 % af kontorchefstillingerne, 28 % af direktørstillingerne og 33 % af generaldirektørstillingerne. Den kønsmæssige fordeling efter funktion fremgår af nedenstående tabel.

Figur 4

Ansatte i Parlamentets Generalsekretariat efter køn

35.

Dette kapitel tegnede sig for 7 % af udgifterne på 2010-budgettet. Stigningen på 17 % mellem 2009 og 2010 skyldtes stigende udgifter på 27 % på konto 1402»Konferencetolke« og under artikel 142»Eksterne ydelser« (+ 20 %). 52 % af bevillingerne under kapitel 14 var afsat til konto 1402 og 24 % til konto 1400»Øvrige ansatte«.

36.

Forpligtelserne på konto 1402»Konferencetolke« beløb sig til i alt 54 990 000 EUR, hvilket som en del af det interinstitutionelle samarbejde (bl.a.) dækkede honorarer, sociale sikringsbidrag, rejseudgifter og dagpenge til hjælpeansatte konferencetolke, som Parlamentet har anvendt i forbindelse med møder organiseret af Parlamentet eller af andre institutioner, hvor Parlamentets tolke ikke kan anvendes (tjenestemænd og midlertidigt ansatte).

37.

Fastansatte tolke og hjælpeansatte konferencetolke varetog 109 256 tolkedage i 2010, hvor de betjente Parlamentet og andre institutioner (11), hvor Parlamentet yder tolkeservice (16 % mere i forhold til 2009, som var et valgår). Fastansatte tolke varetog 51 977 tolkedage (21 % mere i forhold til 2009), og hjælpeansatte konferencetolke varetog 57 279 tolkedage (12 % mere end i 2009).

38.

Forpligtelserne under konto 1400»Øvrige ansatte« udgjorde 25 212 376 EUR. Denne konto dækker hovedsageligt vederlag, herunder tillæg og godtgørelser, til øvrige ansatte, herunder kontraktansatte, lokalt ansatte og særlige rådgivere, arbejdsgiverbidrag til de forskellige sygesikringsordninger samt virkningen af justeringskoefficienterne på disse ansattes vederlag og ansættelse af vikarer. Der var i Parlamentet 634 kontraktansatte pr. 31. december 2010. Der blev overført ekstra bevillinger til denne konto i løbet af året med henblik på at finansiere ansættelsen af kroatiske kontraktansatte til forberedelse af Kroatiens tiltrædelse af EU.

39.

Fordelingen af kontraktansatte efter funktion fremgår af figur 5.

Figur 5

Kontraktansatte efter funktion

40.

Dette kapitel tegnede sig for 1 % af udgifterne på 2010-budgettet. Forpligtelserne under dette kapitel faldt med 5 % fra 2009 til 2010, da der ikke havde været nogen udgifter under konto 1613»Efteruddannelse: udgifter ved tjenesterejser«. Denne konto blev fjernet fra budgetkontoplanen for 2010, og bevillingerne blev overført til artikel 300»Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder«.

41.

39 % af forpligtelserne under kapitel 16 vedrørte konto 1654»Småbørnscentret og vuggestuer med særaftaler«, yderligere 28 % vedrørte konto 1612»Efteruddannelse« og 17 % vedrørte konto 1652»Restauranternes og kantinernes løbende driftsudgifter«.

42.

Underkonto 1654/01 »Småbørnscentret og vuggestuer med særaftaler: ekstern forvaltning af Parlamentets vuggestue og familielokale i Bruxelles og dertil knyttede udgifter« udgør den største underkonto under konto 1654. Forpligtelsesbevillingerne til denne underkonto beløb sig til i alt 5 163 866 EUR og dækkede Parlamentets bidrag til alle udgifterne til småbørnscentret og eksterne vuggestuer, med hvilke der er indgået en aftale.

43.

Forpligtelserne på konto 1612»Efteruddannelse« beløb sig til 3 680 850 EUR og dækkede udgifter til efteruddannelseskurser med henblik på at forbedre personalets kompetencer og institutionens resultater og effektivitet. I 2010 var der 7 504 deltagere i interne sprogkurser og 365 deltagere i eksterne sprogkurser. Desuden deltog 733 personer i it-kurser og 998 i kurser i økonomi. 85 medarbejdere deltog i kurser afholdt af European School of Administration. Hvad angår kurser, der ikke er sprogkurser, deltog i alt 6 853 medarbejdere i interne kurser, og 198 deltog i eksterne kurser.

44.

Forpligtelserne på konto 1652»Restauranternes og kantinernes løbende driftsudgifter« beløb sig til 2 313 000 EUR. Bevillingerne på denne konto dækker restauranternes og kantinernes løbende driftsudgifter. Restauranterne og kantinerne betjente omkring 1 339 000 kunder og indkøbscentralen omkring 161 000.

45.

Dette kapitel tegnede sig for 12 % af udgifterne på 2010-budgettet, hvilket udgjorde en stigning på 2 % i forhold til 2009. De højere udgifter på konto 2003»Ejendomserhvervelser« (12), konto 2022»Rengøring og vedligeholdelse« og konto 2000»Leje« blev opvejet af lavere udgifter på konto 2007»Indretning af lokaler« og konto 2001»Acontobetalinger«. Hvad angår konto 2001 indgik der på denne konto i 2010 et beløb på 86 mio. EUR i bevillinger baseret på formålsbestemte indtægter (se beretningens del I vedrørende bevillinger baseret på formålsbestemte indtægter).

46.

Fordelingen af bevillingerne under kapitel 20 efter udgifternes art fremgår af figuren nedenfor.

Figur 6

Procentvis fordeling af udgifterne under kapitel 20

47.

Forpligtelserne på konto 2022»Rengøring og vedligeholdelse« (21 % af dette kapitel) tegnede sig for 39 351 882 EUR og dækkede udgifter i henhold til gældende kontrakter til vedligeholdelse af lokaler, elevatorer, centralvarmeanlæg, klimaanlæg og branddøre samt til malerarbejde, reparationer, osv.

48.

Forpligtelserne på konto 2026»Sikring af og tilsyn med bygninger« (21 % af dette kapitel) tegnede sig for i alt 38 917 198 EUR og dækkede hovedsageligt udgifterne ved bevogtning og tilsyn med Parlamentets bygninger på de tre sædvanlige arbejdssteder og informationskontorerne. Ved udgangen af 2010 arbejdede 1 023 (13) sikkerhedsmedarbejdere i Parlamentets bygninger.

49.

Dette kapitel tegnede sig for 9 % af udgifterne på 2010-budgettet. Udgifterne under kapitel 21 steg med 30 % i forhold til 2010, navnlig på grund af flere udgifter under artikel 210»Datamatik og telekommunikation«. Udgifterne under denne konto steg med 34 % på grund af tre C-overførsler (7, 11 og 14) på i alt 24 mio. EUR. Artikel 210 tegnede sig for 82 % af bevillingerne under kapitel 21. Den største del af dette kapitels bevillinger er gået til to konti: konto 2100»Udstyr og programmel til informations- og innovationsteknologi« (41 %) og konto 2102»Eksterne ydelser til informations- og innovationsteknologi« (ligeledes 41 %). Fordelingen af bevillingerne under kapitel 21 fremgår af figuren nedenfor.

50.

Stigningen på 30 %, der er afspejlet i ovennævnte overførsler, skyldes indførelsen af den mellemfristede ikt-strategi, der blev vedtaget af Præsidiet, og navnlig videnforvaltningssystemet og meget betydelige it-projekter i disse programmer. Udvidelsen af det trådløse netværk og datacentret i Bruxelles spiller også en vigtig rolle for så vidt angår de budgetmæssige konsekvenser (se nærmere del III i beretningen).

Figur 7

Procentvis fordeling af udgifterne under kapitel 21

51.

Forpligtelserne under konto 2100»Udstyr og programmel til informations- og innovationsteknologi« tegnede sig for 56 626 299 EUR. Denne bevilling dækkede udgifter til indkøb, leje, vedligeholdelse og tilpasning af materiel og programmel for institutionen og dertilhørende arbejder. Dette materiel og programmel vedrører navnlig Data- og Telekommunikationscentrets systemer, edb i afdelingerne og de politiske grupper samt den elektroniske afstemning.

52.

Forpligtelser under konto 2102»Eksterne ydelser til informations- og innovationsteknologi« tegnede sig for 55 814 490 EUR og dækkede udgifter til ekstern bistand fra rådgivende it-firmaer til drift af Datacentret og netværket, udarbejdelse og vedligeholdelse af applikationer, bistand til brugerne, herunder medlemmerne og de politiske grupper, gennemførelse af særlige undersøgelser samt udarbejdelse og indlæsning af teknisk dokumentation.

53.

Datalagrings- og behandlingskapaciteten steg med 28 % i den pågældende periode. I december 2009 var lagringskapaciteten 1 803 021 gigabyte (GB), og ved udgangen af 2010 var den steget til 2 314 240 GB. Med hensyn til behandlingskapaciteten forblev det centrale computeranlægs kapacitet til at behandle en given mængde data inden for en given periode på samme niveau som det foregående år. For at sikre informationssystemernes sikkerhed mindskedes antallet af testede forbindelser integreret i netværket, serverne, programmellet og arbejdsstationerne med 46 % (1 886 ved udgangen af 2009 mod 1 019 ved udgangen af 2010) på grund af it-systemernes øgede stabilitet.

54.

Dette kapitel tegnede sig for 1 % af udgifterne på 2010-budgettet. Faldet på 4 % under dette kapitel fra 2009 til 2010 skyldes først og fremmest færre udgifter under artikel 232»Retsomkostninger og skadeserstatning« (– 21 %).

55.

Fordelingen af udgifterne under denne artikel er følgende: 55 % under artikel 235»Telekommunikation«; 19 % under artikel 230»Papir, kontorartikler og forskellige forbrugsmaterialer« og 10 % under artikel 232»Retsomkostninger og skadeserstatning«.

56.

Dette kapitel tegnede sig for 2 % af udgifterne på 2010-budgettet. Bevillingerne i 2010 var 15 % højere end i 2009. Dette skyldtes en stigning under artikel 300»Udgifter til personalets tjenesterejser og rejser mellem de tre arbejdssteder«, da Parlamentet i 2010 gradvist genoptog sine aktiviteter efter valgåret 2009.

57.

Der blev i 2010 foretaget 33 200 tjenesterejser omfattende i alt 98 629 dage. De fleste af tjenesterejserne foregik mellem Parlamentets tre arbejdssteder (Bruxelles: 5 391 tjenesterejser, Strasbourg: 20 125 tjenesterejser og Luxembourg: 2 477 tjenesterejser).

58.

Bevillingerne under dette kapitel tegnede sig for 6 % af udgifterne på 2010-budgettet. Bevillingerne steg med 4 % i forhold til det foregående år. 25 % af dette kapitels bevillinger vedrørte konto 3244»Tilrettelæggelse af og modtagelse i forbindelse med gruppebesøg, Euroscolaprogrammet og indbydelse af opinionsdannende personer fra tredjelande«, 14 % vedrørte konto 3242»Udgifter til publikation, information og deltagelse i offentlige arrangementer«, 13 % vedrørte konto 3243»Besøgscentret« og 12 % vedrørte konto 3248»Udgifter til audiovisuel information«.

59.

Fordelingen fremgår af nedenstående figur.

Figur 8

Procentvis fordeling af udgifterne under kapitel 32

60.

Forpligtelserne på konto 3244»Tilrettelæggelse af og modtagelse i forbindelse med gruppebesøg, Euroscolaprogrammet og indbydelse af opinionsdannende personer fra tredjelande« beløb sig til 24 534 587 EUR og dækkede tilskud til besøgsgrupper samt alle udgifter til ledelse og infrastrukturer, løbende udgifter til Euroscolaprogrammet og finansiering af praktikantophold for opinionsdannende personer fra tredjelande.

61.

Forpligtelserne på konto 3242»Udgifter til publikation, information og deltagelse i offentlige arrangementer« beløb sig til 13 633 133 EUR og dækkede især udgifter til informationspublikationer, herunder elektroniske publikationer, informationsaktiviteter, forbindelser til offentligheden, deltagelse i offentlige arrangementer, udstillinger og messer i medlemsstaterne og i ansøgerlandene, samt opdatering af lovgivningsobservationssystemet (OEIL).

62.

Forpligtelserne under konto 3243»Besøgscentret« steg betydeligt (+ 227 %) i forhold til 2009 og beløb sig til 12 725 985 EUR. Udviklingen i udgifterne er i overensstemmelse med planlægningen for dette meget komplekse projekt. Se yderligere detaljer under beretningens del III.

63.

Forpligtelserne på konto 3248»Udgifter til audiovisuel information« tegnede sig for i alt 12 137 103 EUR. Disse dækkede følgende udgifter:

64.

Hvad angår produktionen af audiovisuel information blev der i 2010 produceret 12 275 timer for medier og andre kunder. Det bemærkes, at i alt 767 halvdags udvalgsmøder blev webstreamet (i forhold til 2009 er antallet af udvalgsmøder, der webstreames, fordoblet). Med hensyn til Europe by Satellite blev der produceret 809 nyhedsindslag, 58 korte informationsklips og 475 live indslag.

65.

Dette kapitel tegnede sig for 5 % af udgifterne på 2010-budgettet, hvilket var en stigning på 10 % i forhold til det foregående regnskabsår. Artikel 400»De politiske gruppers og løsgængernes administrative udgifter, politiske virksomhed og oplysningsarbejde« tegnede sig for 70 % af bevillingerne under kapitel 40. Forpligtelserne under denne artikel beløb sig til 53 355 142 EUR. Denne bevilling skulle dække følgende udgifter for de politiske grupper og løsgængerne:

66.

Artikel 402»Bidrag til europæiske politiske partier« tegnede sig for 18 % (14. mio. EUR) af bevillingerne under kapitel 40.

Figur 9

Procentvis fordeling af udgifterne under kapitel 40

67.

Dette kapitel tegnede sig for 10 % af udgifterne på 2010-budgettet og udgifterne var stabile mellem 2009 og 2010. Konto 4220»Parlamentarisk assistance« tegnede sig for 99 % af de indgåede forpligtelser under dette kapitel. Forpligtelserne under denne artikel beløb sig til 152 645 163 og dækkede udgifterne til parlamentarisk assistance. Der mindes om, at ændringsbudgettet i 2010 øgede den personlige assistance til medlemmerne (for flere detaljer se del I i beretningen).

68.

Der arbejdede pr. 31. december 20101 483 akkrediterede assistenter i Europa-Parlamentet. I december 2010 havde 2 198 lokale assistenter kontrakter med medlemmerne. Medlemmerne havde i gennemsnit ansat 3,4 lokale assistenter. Antallet af lokale assistenter varierer meget medlemmerne imellem, til imellem 0 og 45 i 2010. Hvor 97 medlemmer ikke havde nogen lokale assistenter, så havde 35 medlemmer ansat mere end 10 assistenter i deres medlemsstater i 2010.

69.

Kapitlerne i dette afsnit indeholder formålsbestemte reserver, der kun kan forpligtes, hvis der er foretaget en overførsel til en operationel konto. Disse overførsler blev behandlet i del 1 i nærværende beretning. De oprindelige bevillinger i dette afsnit beløb sig til 46 441 800 EUR svarende til ca. 3 % af de samlede oprindelige bevillinger. Der blev i alt overført 42 241 800 EUR og ændringsbudgettet mindskede bevillingerne under kapitel 10 5 »Formålsbestemt reserve i forbindelse med fast ejendom« med 4 000 000 EUR. Den uudnyttede saldo under kapitel 10 1 »Reserve til uforudsete udgifter« udgjorde 200 000 EUR eller ca. 0,01 % af de samlede endelige bevillinger i 2010.

70.

Efter valget til Europa-Parlamentet i 2009, genoptog Parlamentet gradvist sine aktiviteter i løbet af året. Det var et år præget af løbende tilpasninger, for så vidt angår dels forbedring af arbejdsmetoder og modernisering, som går hånd i hånd med de politiske og lovgivningsmæssige forpligtelser, og evalueringen af en række større flerårige initiativer iværksat i løbet af de seneste få år. Efter ratificeringen af Lissabontraktaten og dens ikrafttræden den 1. december 2009 skulle der tages hånd om enhver udgiftskrævende tilpasning (se informationer om ændringsbudget i del I i beretningen).

71.

De nedenfor nævnte retningslinjer bygger på generalsekretærens retningslinjer for 2009-2010 samt de retningslinjer, som Parlamentet vedtog i sine beslutninger:

72.

Traktaten udvidede anvendelse af den fælles beslutningsprocedure som den almindelige lovgivningsprocedure, som gælder for omkring 95 % af lovgivningen. Traktaten fik også betydelige konsekvenser for alle de tilfælde, hvor høringsproceduren er blevet erstattet af godkendelsesproceduren, navnlig hvad angår forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler.

73.

Derudover har Lissabontraktaten medført en yderligere teknisk opfølgning fra Parlamentets tjenester: borgerinitiativer, obligatorisk høring af Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, større ansvar til Den Europæiske Centralbank, ny rolle i forbindelse med udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retterne, ny informationsret osv.

74.

Lissabontraktatens ikrafttræden har givet Parlamentet nye vigtige beføjelser til inden for områder som landbrug (AGRI), fiskeri (PECH), frihed, sikkerhed og retfærdighed (LIBE), multilateral overvågning (ECON), og det har medført vigtige ændringer i EU's budgetprocedure (BUDG). Nye instrumenter er ved at blive indført, som f.eks. borgerinitiativet (AFCO), delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (horisontalt ansvar: JURI), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (AFCO med hensyn til institutionelle aspekter, JURI om vedtægten, CONT om finansiel regulering og BUDG om budgettet). Procedurer, der kræver Parlamentets godkendelse (fortrinsvist internationale aftaler), har ført til høringer af udvalg: f.eks. TRAN, LIBE og PECH.

75.

Lissabontraktatens styrkelse af de nationale parlamenters rolle har haft en direkte indvirkning på Parlamentets arbejdsmetoder, og navnlig udvalgenes. Den nye mekanisme for øget kontrol med nærhedsprincippet (»gult« og »orange« kort), de supplerende sikkerhedsforanstaltninger i Lissabontraktaten (»nødbremser«), eller den nødvendige udvikling af dialogen med de nationale parlamenter forud for og efter lovgivningen har i praksis haft en indvirkning på udvalgenes virksomhed og arbejdsbyrde.

76.

Mange vigtige lovgivningsmæssige beslutninger er blevet igangsat og forberedt af udvalgene: fra afvisningen af SWIFT-aftalen om udveksling af data til vedtagelsen af 2011-budgettet, borgerinitiativet, finanstilsynspakken, EU-Udenrigstjenesten, økonomisk styring, osv. Den lovgivningsmæssige aktivitet er på vej op i tempo, og mange strategiske ikke-lovgivningsmæssige initiativer, som Kommissionens har fremsat i 2010, kan efterfølges af et højt antal relaterede lovgivningsmæssige forslag i de kommende måneder, navnlig inden for rammerne af EU's 2020-strategi.

77.

For første gang efter Lissabontraktatens ikrafttræden har den nye budgetprocedure for EU's budget været anvendt. Derudover har Parlamentet fået nye ansvarsområder med hensyn til EU's obligatoriske udgifter. Endelig har Parlamentet påbegyndt arbejdet med at tilpasse den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning til kravene i Lissabontraktaten og ser frem til en fuldgyldig midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme.

78.

Traktaten har haft store konsekvenser for de eksterne forbindelser. Parlamentet har fået nye lovgivnings-, budget- og kontrolbeføjelser og spiller en rolle i forbindelse med udnævnelsen af og forbindelserne til næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant og dennes særlige repræsentant. For Parlamentet påvirker det navnlig de organer, der beskæftiger sig med den fælles handelspolitik og med EU-Udenrigstjenesten.

79.

Parlamentet opnåede i forbindelse med forhandlingerne om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten vigtige indrømmelser i form af demokratisk forudgående kontrol af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Parlamentet fik ret til at blive hørt i et omfang, der passer til sagens fortrolighed, forud for Rådets vedtagelse af FUSP-mandater eller -strategier. Parlamentsmedlemmerne fik endvidere i det omfang, det var nødvendigt, aktindsigt i følsomme FUSP-oplysninger (første gang anvendt i forbindelse med forhandlingsmandatet om rammeaftalen mellem EU og Libyen) og et tilsagn fra den højtstående repræsentant/næstformand i Kommissionen om, at hun ville indlede processen med at genforhandle den interinstitutionelle aftale om aktindsigt i følsomme oplysninger vedrørende den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). Udenrigsudvalget fik endvidere ret til at høre kandidater til stillinger som delegationsleder eller EU's særlige udsendinge, inden de tiltræder deres stillinger. Fire nyligt udpegede delegationsledere er indtil videre blevet hørt ved møder for lukkede døre. Endelig har Parlamentet opnået langt større gennemsigtighed i FUSP-budgettet, da den almindelige procedure fra nu af vil finde anvendelse, og da de store FSFP-missioner vil blive tydeligt identificeret i særskilte poster (som det allerede er tilfældet i 2011-budgettet).

80.

Med Lissabon-traktaten har kvaliteten af EU's forbindelser med Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og dets medlemsstater ændret sig på grund af den nu direkte inddragelse af Parlamentet i forhandlingerne om et betydeligt antal aftaler med EØS og mere end 100 bilaterale aftaler med Schweiz.

81.

Hvad angår EU's udvidelse, er der ansat 32 kroatiske medarbejdere på kontrakt. De er hovedsageligt ansat i sprogtjenesterne og andre generaldirektorater, der arbejder med forberedelserne til udvidelsen. En ny kroatisk enhed påbegyndte i midten af september arbejdet med at oversætte Parlamentets nøgledokumenter.

82.

Efter Lissabontraktatens ikrafttræden og Parlamentets overtagelse af nye ansvarsområder er antallet af medarbejdere i udvalgssekretariaterne blevet opgraderet og vil fremover bestå af 6, 9 eller 12 administratorer, afhængigt af deres lovgivningsmæssige arbejdsbyrde. Ligeledes er antallet af medarbejdere i temaafdelingerne, afdelingen for forbindelserne med de nationale parlamenter, biblioteket, de politiske gruppers sekretariater samt rammebeløbet for medlemmernes assistenter blevet tilpasset. Ændringsbudgettet øgede antallet af ansatte i de politiske grupper med 75, udvalgssekretariaterne med 70 og afdelingen for forbindelserne med de nationale parlamenter med 5 stillinger. Sekretariatsgodtgørelsen er blevet forhøjet med 1 500 EUR pr. måned pr. medlem. Endvidere er sekretariaterne i delegationerne og de interparlamentariske forsamlinger for at øge effektiviteten blevet samlet i fælles regionale klynger, der gør det muligt for kolleger at specialisere sig i en region og letter informationsudvekslingen mellem forbundne bilaterale delegationer og multilaterale forsamlinger.

83.

Assistancen til formanden og næstformændene er blevet forbedret, idet der udarbejdes mødeperiodebriefinger af en tværtjenstlig taskforce, der omfatter Direktoratet for Plenarmøder, Direktoratet for Ledelsestjenesterne, Direktoratet for Retsakter og Direktoratet for Bibliotek- og Dokumentforvaltning.

84.

Leveringen af tjenester til medlemmerne (analytiske tjenester og biblioteksbriefinger) voksede markant (+ 40 % sammenlignet med den tilsvarende periode i sjette valgperiode): De analytiske tjenester blev konsolideret, og informationstjenesterne voksede støt. Den analytiske produktion steg både i volumen og med hensyn til antallet af produkter. Der blev udviklet nye produkter med henblik på mere effektivt at kunne imødekomme medlemmernes behov. De tjenester, der blev ydet til bibliotekets kunder (ikke udelukkende MEP'er) blev forbedret med indførelsen af et nyt elektronisk katalogforvaltningssystem (herunder for indkøb), som er integreret i hjemmesiden.

85.

Etableringen af mekanismer for modtagelse og videresendelse af udtalelser fra de nationale parlamenter (hvoraf antallet er i hastig vækst) har forbedret kommunikationen mellem parlamenterne på dette område og sikret en hurtigere og mere fleksibel formidling af oplysninger til de relevante parlamentsudvalg.

86.

2010 blev det første hele år, hvor Parlamentet var ansvarligt for gennemførelsen af medlemmernes og assistenternes nye statutter. Den Midlertidige Gruppe til Evaluering af Gennemførelsen af Medlems- og Assistentstatutterne, der blev nedsat af Præsidiet i 2009 og består af fire næstformænd, den ansvarlige kvæstor og formanden for Retsudvalget, fortsatte med bistand fra Parlamentets tjenestegrene sit arbejde i 2010. Den midlertidige evalueringsgruppes anbefalinger har resulteret i en række ændringer i gennemførelsesbestemmelserne for statutten for medlemmerne og statutten for medlemmernes assistenter, der blev vedtaget af Præsidiet på dets møder 2009 og 2010.

87.

Tjenesterne forberedte de it-applikationer, der er nødvendige for at gennemføre statutten, samt tilpasningen af de nødvendige formularer for medlemmer og assistenter samt et væld af informationer (forskellige sæt spørgsmål og svar til uddeling blandt medlemmerne, faktablade til intranettet, osv.).

88.

Der blev ydet tolkeservice til Europa-Parlamentet ved 5 664 møder, herunder tjenesterejser uden for de tre arbejdssteder og IAP-tjenester. Desuden blev der stillet tolkning til rådighed ved 590 møder for Europa-Kommissionen, 69 møder for Regionsudvalget, 136 for Revisionsretten, herunder tjenesterejser, og ved 6 møder for Oversættelsescentret.

89.

Det blev oversat i 1 721 191 sider (heraf 1 033 176 sider internt, 381 804 eksternt og de fuldstændige forhandlingsreferater udgjorde 306 211 sider). En analyse af oversættelser fordelt på kategori og udviklingen i oversættelser siden 2008 er vist nedenfor. Parlamentet tjenester håndterede efterspørgslen efter oversættelser til trods for, at minimumsfristerne for indsendelse af dokumenter til oversættelse, der er fastsat i adfærdskodeksen om flersprogethed, kun blev overholdt i 35 % af tilfældene.

Figur 10

Analyse af antallet af oversatte sider mellem 2008 og 2010

90.

Præsidiet vedtog den 24. marts 2010 på forslag af udvalget om ikt-innovationsstrategi den strategiske ikt-plan på mellemlang sigt. Denne strategi bygger på tre søjler:

91.

Ikt-strategien i Europa-Parlament skal opfylde to målsætninger: Den første målsætning er at etablere og opretholde en bæredygtig service af høj kvalitet i brugen af ikt med henblik på den institutionelle kommunikation med de europæiske borgere, på ydelse af støtte til sine medlemmer og på at sikre en velfungerende administration. Den anden målsætning går ud på at levere ikt-produkter svarende til de politiske retningslinjer om fuld udnyttelse af den nye Lissabontraktat med henblik på at sætte MEP'erne i stand til at udøve deres mandat, forbedre mobilkommunikation, forbindelser, mobilitet og interoperabilitet og styrke den institutionelle kommunikation med nationale parlamenter, europæiske borgere og civilsamfundet.

92.

Som led i denne strategi sigter videnforvaltningssystemet mod at forsyne medlemmerne og Generalsekretariatet med en enkelt søgemaskine til lovgivningsmæssige dokumenter baseret på flersprogede metadata, som kan deles på interinstitutionelt plan (14). 2009 og 2010 blev tilegnet produktion af indekseringsprocesser, funktionelle specifikationer, færdiggørelse af eksterne hjemmesider og databaser.

93.

Hvad angår det nye datacenter i Bruxelles blev design og den endelige arkitektur samt migreringsplanen tilendebragt. Udviklingen af AT4AM (forvaltning af ændringsforslag) blev igangsat som en del af e-Parlament-projektet. Der blev i forbindelse med projektet om et papirløst parlament leveret proof of concepts for e-møder og e-udvalg. Der blev til det trådløse netværk i mødesalene i Bruxelles og Strasbourg installeret let udstyr. Undersøgelse og forberedelse af installeringen af Wifi-netværk i alle medlemmernes bygninger er tilendebragt. Endvidere blev der lanceret et nyt ITEC Service Desk, særligt med henblik på at yde medlemmerne personlig assistance.

94.

Med hensyn til audiovisuelle hjemmesider for fagfolk blev en ny, brugervenlig online audiovisuel platform lanceret i december 2010. Det er allerede blevet det vigtigste kontaktpunkt for video-, lyd- og billedmateriale af broadcastkvalitet produceret af Parlamentet, især med hensyn til tematiske pakker. Webstreamingtjenesten er blevet udvidet til at omfatte alle parlamentariske udvalg, pressekonferencer og vigtige institutionelle begivenheder. Der er nu adgang til 13 streaminger samtidig.

95.

Der er sket vigtige forbedringer af Parlamentets web-tv, herunder en omorganisering af indholdet, højere hastighed i programtransmissionen, visuelle forbedringer og mulighed for at navigere på tværs af specifikke temaer. Samtidig blev EuroparlTVprogrammer i højere grad integreret i Parlamentets hjemmeside og i Facebooksider. Der var 9 858 549 besøgende på Parlamentets websteder i 2010, og der blev i alt besøgt 255 922 828 sider.

96.

I forbindelse med alle de aktiviteter, der var arrangeret af Parlamentets informationskontorer, nåede omkring 6 millioner direkte ud til borgerne, og 60 millioner nåede borgerne indirekte. Parlamentets informationskontorer organiserede navnlig 86 borgerfora, herunder 5 med en grænseoverskridende dimension. Disse fora viste sig at være et nyttigt redskab til at øge Parlamentets direkte kontakt med EU-borgerne både kvalitativt og kvantitativt. Desuden tilrettelagde informationskontorerne arrangementer for at fejre kvindernes internationale kampdag og Europadagen, der i år markerede 60-årsdagen for Schuman-erklæringen. Fra de daglige pressebriefinger, som informationskontorerne udarbejder, blev alt ca. 100 artikler om festlighederne i forbindelse med Europadagen identificeret i medierne i mere end halvdelen af medlemsstaterne. Der blev alt i alt afholdt 26 arrangementer og kampagner over hele verden, og de nåede op på 100 552 deltagere i Parlamentets bygninger og tusindvis af deltagere uden for Parlamentet.

97.

Informationskontorerne organiserede i forbindelse med overrækkelsen af Sakharov-prisen flere forskellige aktiviteter til fremme af menneskerettigheder og Sakharov-prisen. Prisen blev i 2010 tildelt cubanske Guillermo Farinas.

98.

Besøgstjenesten tog for første gang i 2010 imod mere end 300 000 besøgende. Der var omkring 220 000 besøgende i Bruxelles og omkring 80 000 besøgende under plenarmøderne i Strasbourg. I alt udgjorde disse besøgende omkring 7 900 grupper. Omkring 28 400 var individuelle besøgende, hvoraf de fleste deltog i den multimedieguidede rundtur i Bruxelles. I Strasbourg deltog i alt 8 574 (gymnasieelever og lærere) i det månedlige Euroscolaarrangement, som blev afholdt af informationskontorerne.

99.

Det yderst komplekse projekt »Besøgscenteret« går ind i sin afsluttende fase. Det er opdelt i 8 interaktive områder med i alt 36 forskellige tematiske medieanlæg, der vil være tilgængelige gennem mere end 300 adgangspunkter. Den faste udstilling indeholder mere end 700 forskellige historier eller »ting at se« på udstillingen. Medtages den medieguidede tour, de multimodale rollespil, de særlige tilpasninger af indholdet til børn og handicappede samt medlemmernes væg, vil det samlede antal »informationsenheder« overstige 4 500. Medtages endvidere flersprogetheden, kommer antallet af individuelle »informationsenheder«, som skal produceres og placeres på udstillingen, op på omkring 20 000 til 30 000 enheder. Den tematiske tilgang er mangesidet og spænder fra statskundskab og lovgivningsmæssige spørgsmål til historie og sociologi. I modsætning til traditionelle museumsprojekter, som er baseret på en eksisterende samling, er udvikling og produktion af udstillingsindholdet en integreret del af Besøgscenterprojektet. Dette komplicerer i høj grad planlægningen og indkøbsprocedurerne.

100.

Projektet til etablering af et hus for europæisk historie blev indledt af formanden for Europa-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering, i 2007. Samme år besluttede Præsidiet at nedsætte et ekspertudvalg, der skulle udarbejde konceptet for et hus for europæisk historie. Ifølge det konceptuelle grundlag er et af hovedmålene med Huset for Europæisk Historie at give europæere fra alle generationer et dybere kendskab til deres egen historie og således at bidrage til en bedre forståelse for Europas udvikling i nutid og fremtid. Efter offentliggørelsen af arkitektkonkurrencen blev 26 gyldige interessetilkendegivelser modtaget. Disse interessetilkendegivelser blev gennemgået af et bedømmelsesudvalg, som afsluttede sit arbejde i januar 2010. Som et resultat af denne gennemgang blev 12 kandidater udvalgt og bedt om at udarbejde et foreløbigt design. En international jury behandlede i september 2010 disse projekter.

101.

Ejendomspolitikken på mellemlang sigt som vedtaget ved Præsidiets afgørelse af 24. marts 2010 indeholder følgende målsætninger:

102.

På mødet den 24. marts 2010 gav Præsidiet næstformændene med ansvar for Parlamentets ejendomspolitik og generalsekretæren mandat til at gennemføre denne politik på mellemlang sigt og til at forelægge alle relevante forslag til Præsidiet til afgørelse. Navnlig fastsatte det som mål at købe de bygninger, der lejes af Parlamentet i Bruxelles.

103.

I denne forbindelse blev Remard-bygningen i Bruxelles købt i 2010, og der blev udarbejdet et projekt for køb for Europahuset i Sofia.

104.

I forbindelse med udvidelsen af KAD-Bygningen i Luxembourg blev de endelige omkostninger ved kontrakten for geotermiske arbejder 30 % lavere end forventet. Dette positive resultat skyldes en omfattende udbudsprocedure, hvor virksomheder fra mere end fire forskellige lande deltog. Udbuddet for opførelsen af bygningen blev offentliggjort i august 2010. Udbuddet for finansiering af bygningsarbejderne blev offentliggjort i slutningen af 2010.

105.

Arbejdet på informationskontorerne i Budapest, Washington, London og Haag er afsluttet. Designkontrakten for kontoret i København er blevet underskrevet. Præsidiet godkendte, at der blev indledt forhandlinger om lejeaftalerne med ejerne af de bygninger, hvor kontorerne i Helsinki og Wrocław efter planen skal placeres. I Sofia blev Rakovsky-bygningen valgt efter en gennemgang af muligheder. Myndighederne ville senest den 31. marts 2011 træffe afgørelse i sagen.

106.

Med henblik på at reducere kulstofemissioner skal nye rammekontrakter og tillæg til eksisterende kontrakter indeholde bestemmelser om, at alle officielle biler og erhvervskøretøjer, der anvendes af Parlamentet, skal overholde Euro 5-standarden. Parlamentets egne køretøjer bliver også udskiftet. Der er endvidere blevet gennemført en ny kontrakt for medlemmernes transport i Strasbourg.

107.

Parlamentet har iværksat en »betalende agent«-ordning med STIB i Bruxelles for at fremme brugen af offentlig transport (STIB busser, sporvogne og metro). I henhold til kontrakten, der blev undertegnet i oktober 2010, bærer Parlamentet 50 % af udgifterne til årskort købt af Parlamentets tjenestemænd og øvrige ansatte. Dette system har fungeret siden slutningen af december 2010.

108.

Et stort miljøprojekt med titlen »Relighting« i Bruxelles (om at erstatte elpærer i alle kontorer med LED-pærer med henblik på at opnå energibesparelser) blev også lanceret i slutningen af 2010.

109.

De største ændringer i organisationsplanen og forvaltningen af Parlamentet er opsummeret i nedenstående tabel:

Tabel 12

Oversigt over omstruktureringen af Generalsekretariatet i 2010

110.

Hvad angår andre ledelsesforbedringer, er der i Parlamentet indført periodiseret regnskabsførelse. Gennemførelsen af it-støtte til disse ændringer er trappet op i slutningen af 2010. Arbejdspakke 1 (initialisering af balancer for leverandører/tjenesteydere) og 2 (indgående fakturaer og leverandører/tjenesteydere) er sat fuldstændigt i produktion. Hvad angår arbejde pakke 3 (udgående fakturaer og debitorbogholderiet) er den del, der vedrører forretningsmæssige krav, regnskabsposteringer og rapporter, færdig.

111.

Den nye applikation »Web Contracts« til brug for den finansielle og administrative forvaltning af udbudsprocedurer (AWP key project 100.c) startede sin pilotfase i 2010 med stærk deltagelse af næsten alle generaldirektorater.

112.

Sidst men ikke mindst er der indført nøje overvågning for så vidt angår det administrative arbejdsprogram for 2009-2011 i alle generaldirektorater. Det administrative arbejdsprogram er et ledelsesværktøj, og det afspejler som sådan, hvad der er opnået i hvert generaldirektorat og i Juridisk Tjeneste i en given arbejdsperiode. Alle generaldirektorater aflægger regelmæssigt rapport om udviklingen i deres nøgleprojekter.