Tekst foreslået af Kommissionen

Ændringer foreslået af ECB (1)

»SEPA's succes er meget vigtig i økonomisk, monetær samt politisk henseende.«

»SEPA's succes er meget vigtig i såvel økonomisk, som politisk henseende.«

Begrundelse

SEPA er vigtig i økonomisk og politisk henseende, men spiller ingen rolle i pengepolitikken, og ordet »monetær« bør derfor slettes.

»Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

»Pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner, betalingstransaktioner med store beløb mellem betalingstjenesteudbydere og betalinger via mobiltelefon bør ikke være omfattet af de pågældende bestemmelser, idet disse betalingstjenester ikke kan sammenlignes med kreditoverførsler og direkte debiteringer som anført i denne forordning. Betalingstransaktioner gennemført og afviklet ved hjælp af betalingssystemer for store beløb bør heller ikke være omfattet af denne forordning.«

Begrundelse

ECB foreslår at tilføje »som anført i denne forordning« for at præcisere, at pengeoverførsler, interne betalingstransaktioner og lignende ikke er kreditoverførsler og direkte debiteringer som omhandlet i forslaget til forordning. Hvad angår begrundelsen for den nye fjerde sætning, som ECB foreslår, henvises til ændringsforslag 5.

»Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer og være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

»Hvis der skal oprettes et integreret marked for elektroniske betalingssystemer, hvor der gøres brug af euro, skal kreditoverførsler og direkte debiteringer kunne foregå uden tekniske hindringer, være omfattet af en ordning med grundlæggende regler, som hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne, der har euroen som valuta, tilslutter sig, og som er de samme for både grænseoverskridende og rent indenlandske kreditoverførsler og direkte debiteringer.«

Begrundelse

Interoperabilitet er af afgørende vigtighed for at sikre, at betalinger kan gennemføres effektivt i hele Unionen. De dobbelte krav, dvs. at reglerne er de samme for både rent indenlandske og grænseoverskridende kreditoverførsler og direkte debiteringer og kravet om, at hovedparten af betalingstjenesteudbyderne skal tilslutte sig, som fremgår af betragtning 9 og artikel 4, stk. 1, i forslaget til forordning, er vigtige foranstaltninger til sikring af, at betalingsordningerne bliver paneuropæiske. Under hensyn til udviklingen af nye betalingstjenester, vurderes tilslutningen fra betalingstjenesteudbydere i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, ikke at være en prioritet som følge af det lave antal transaktioner i euro i visse af disse medlemsstater. Det foreslås derfor at begrænse betingelsen i artikel 4, stk. 1, litra b), (jf. ændringsforslag 14) og følgelig betragtning 9 til hovedparten af betalingstjenesteudbyderne i hovedparten af medlemsstaterne, der har euroen som valuta. Derved undgås der på den ene side uoverstigelige forhindringer ved indførelsen af innovative kreditoverførsler og direkte debiteringer og på den anden side sikres det, at ordningen bliver paneuropæisk.

»I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som svarer til kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager.«

»I nogle medlemsstater findes der visse traditionelle betalingsinstrumenter, som er klassificeret som kreditoverførsler eller direkte debiteringer, men som har meget specifikke funktionaliteter, ofte af historiske eller juridiske årsager.«

Begrundelse

Dette forslag har til formål at præcisere, at visse traditionelle betalingsinstrumenter er klassificeret som kreditoverførsler eller direkte debiteringer, på trods af deres meget specifikke funktionaliteter.

Begrundelse

Betalinger, som foretages ved hjælp af betalingssystemer for store beløb, har aldrig været omfattet af SEPA og bør derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning. I den forbindelse bør forslaget til forordning klart fokusere på hovedmassen af detailbetalinger, da en inddragelse af betalingssystemer for store beløb vil kræve en separat og mere kompleks EU-retsakt som følge af meget forskellige serviceniveauer. Under hensyn til kompleksiteten af betalingssystemer for store beløb, de tekniske udfordringer, som banksektoren ville stå over for i forbindelse med en overgang hertil, og at detailbetalinger, som afvikles inden for betalingssystemerne for store beløb, udgør mindre end 1 % af det samlede antal detailbetalinger i euroområdet, mener ECB ikke, at der er behov for en sådan EU-retsakt.

ECB og de nationale centralbanker mener dog, i deres rolle som operatør af de enkelte systemkomponenter i Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system (TARGET2), i henhold til ESCB-statuttens artikel 3.1, fjerde led, og artikel 22, at indførelsen af standarden ISO 20022 XML er et strategisk vigtigt punkt.

Begrundelse

ECB er enig i, at kortbetalinger og hævning af kontanter skal fritages fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning, men mener, at kortbetalinger, bortset fra hævning af kontanter fra en betalingskonto, altid fører til en kreditoverførsel eller direkte debitering til eller fra en betalingskonto, der er identificeret ved BBAN- eller IBAN-nummeret. Endvidere er kortbetalinger ikke omfattet af Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning, og de er derfor ikke omfattet af anvendelsesområdet for forslaget til forordning. Følgelig foreslår ECB at fjerne henvisningen til brugen af BBAN og IBAN for at undgå en fortolkning, hvorefter forslaget til forordning de facto omfatter kortbetalinger, hvilket er i modstrid med hensigten med denne bestemmelse.

»Ingen nuværende tekst«

Begrundelse

Aktiviteter udført af ECB eller en national centralbank i overensstemmelse med traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 3 i ESCB-statutten bør udelukkes fra anvendelsesområdet for forslaget til forordning af hensyn til centralbankernes uafhængighed (jf. traktatens artikel 130). I den forbindelse foreslår ECB, at den samme undtagelse, som fremgår af artikel 1, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (2) indsættes i forslaget til forordning.

»Ingen nuværende tekst«

Begrundelse

ECB forstår, at formålet med artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning er at udelukke traditionelle korttransaktioner fra forordningens anvendelsesområde, samtidig med at transaktioner, hvor et betalingskort primært anvendes til at identificere betaleren, når denne indleder en direkte debitering eller en kreditoverførende transaktion, inkluderes. Da hovedparten af kortbetalinger afvikles endeligt via en kreditoverførsel eller en direkte debiteringstransaktion, kan det foreliggende forslag fortolkes således, at det også omfatter korttransaktioner i almindelighed. Af hensyn til retssikkerheden foreslår ECB, at der indføjes en definition af betalingskort, og at artikel 7, stk. 2, i forslaget til forordning omarbejdes, således at direkte betalingstransaktioner, som er indledt ved hjælp af et betalingskort på salgsstedet fritages (jf. ændringsforslag 17). Endvidere fritager artikel 1, stk. 2, litra c), i forslaget til forordning betalingstransaktioner ved hjælp af et betalingskort fra forordningens anvendelsesområde uden at definere begrebet betalingskort.

»Ingen nuværende tekst«

Begrundelse

Den foreslåede nye artikel 1, stk. 2, litra b), i forslaget til forordning (jf. ændringsforslag 5) indeholder termen »betalingssystemer for store beløb«, som bør defineres.

»Ingen nuværende tekst«

Begrundelse

Med artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning indføres begrebet interoperabilitet mellem betalingssystemer, hvilket kun bør gælde for detailbetalingssystemer (jf. ændringsforslag 15). I lyset heraf bør termen »detailbetalingssystemer« defineres.

Begrundelse

Da en kreditoverførsel kræver konkret handling, som er mere end blot et samtykke fra betaleren, bør definitionen heraf være mere specifik.

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med andre relevante afledte EU-retsakter og af hensyn til retssikkerheden foreslås det at bringe definitionen af »direkte debiteringer« i forslaget til forordning i overensstemmelse med definitionen heraf i artikel 2, stk. 14, i forordning (EF) nr. 924/2009 og i artikel 4, stk. 28, i direktiv 2007/64/EF.

Begrundelse

For at sikre overensstemmelse med andre relevante afledte EU-retsakter og af hensyn til retssikkerheden bør definitionen af »betalingsordning« i forslaget til forordning bringes i overensstemmelse med definitionen af »direkte debiteringsordning« i artikel 2, stk. 15, i forordning (EF) nr. 924/2009 under hensyn til de fælles elementer i »ordning«, som indgår i begge definitionerne.

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 3.

Begrundelse

Artikel 4, stk. 2, i forslaget til forordning kræver, at betalingssystemer og betalingsordninger, hvis det er relevant, gøres teknisk interoperable uden at definere konkret, hvad der menes med en sådan teknisk interoperabilitet. Det vil være ønskeligt med en mere præcis formulering, der beskriver, hvad denne term indebærer. I fraværet heraf foreslår ECB at fjerne henvisningen til betalingsordninger, da teknisk interoperabilitet mellem sådanne ordninger ikke betragtes som praktisk muligt. Af endnu større betydning er det, at detailbetalingssystemer og betalingssystemer for store beløb er meget forskellige henset til behandling, clearing og afvikling, på trods af at begge typer systemer kan anvendes til behandling af detailbetalingstransaktioner. Generelt set anvender detailbetalingssystemer betalingssystemer for store beløb til udligning af deres saldi. Det bør præciseres, at der kun kan forventes interoperabilitet blandt betalingssystemer af samme type. At kræve interoperabilitet mellem detailbetalingssystemer og betalingssystemer for store beløb vil ikke kun rejse spørgsmål om proportionalitet, da detailbetalinger, som behandles i betalingssystemer for store beløb som TARGET2 og EURO1, udgør mindre end 1 % af det samlede antal detailbetalinger i euroområdet, men vil også kunne have utilsigtede sideeffekter henset til risiko og stabilitet.

Begrundelse

ECB er enig i, at kravene til kreditoverførsler og direkte debiteringer skal træde i kraft inden for en kort tidsramme, navnlig da SEPA-ordningen for kreditoverførsler blev indført i januar 2008 og SEPA-ordningen for direkte debiteringer i november 2009. Under hensyn til betalingssektorens behov for en tilstrækkelig lang indkøringstid foreslår ECB, at der fastsættes konkrete datoer, helst med udgangen af januar 2013 for kreditoverførsler og udgangen af januar 2014 for direkte debiteringer.

Begrundelse

Jf. begrundelsen for ændringsforslag 8 og ændringsforslag 20.

Begrundelse

For at undgå at hæmme udviklingen af nye og innovative betalingssystemer er det yderst vigtigt, at de tekniske krav, der fastsættes i delegerede retsakter, kan ændres på en smidig og effektiv måde. Kommissionen bør udøve sine delegerede beføjelser i tæt samarbejde med Eurosystemet og, hvor det er relevant, med de andre medlemmer af ESCB og på grundlag af en høring af betalingssektoren og andre interessenter bl.a. for at sikre, at ændringer foretages under hensyn til betalingssektorens konjunkturcyklus.

Begrundelse

Betalingsordninger bør ikke begrænses af det antal tegn, som der er plads til, hvorfor det foreslås at sætte 140 tegn som et minimum.

Begrundelse

Formuleringen af punkt 3, litra f) i bilaget til forslaget til forordning kan fortolkes ukorrekt, således at de eksisterende mandater, der ikke udtrykkeligt omfatter både betalingsmodtageren og betalerens betalingstjenesteudbyder, er ugyldige og skal undertegnes på ny. Det vil kunne blive meget byrdefuldt som følge af det meget store antal eksisterende mandater vedrørende direkte debitering. For at undgå enhver tvivl, bør det derfor præciseres, at samtykke til betalerens betalingstjenesteudbyder kan gives indirekte via betalingsmodtageren.