BILAG

MODEL TIL INFORMATIONSSKRIVELSE

som omhandlet i artikel 5

RÅDETS BEGRUNDELSE

I.   INDLEDNING

Kommissionen forelagde den 19. marts 2008 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet.

Der fandt intensive drøftelser sted under det franske formandskab i andet halvår af 2008. Flertallet af delegationerne hilste forslaget velkommen, selv om de var betænkelige ved direktivets retsgrundlag. På samlingen i TTE-Rådet i oktober 2008 gik femten ministre ind for en løsning under tredje søjle. På samlingen den 9. december 2008 var TTE-Rådet derfor ikke i stand til at nå til enighed, og det blev besluttet, at Rådets forberedende organer skulle fortsætte arbejdet for at finde en løsning.

Den 17. december 2008 vedtog Europa-Parlamentet sin førstebehandlingsudtalelse.

Rådet genoptog behandlingen af forslaget i juli 2010 på grundlag af nye forslag fra det belgiske formandskab, især vedrørende retsgrundlaget (artikel 87, stk. 2, i TEUF, politisamarbejde). Den 2. december 2010 nåede Rådet med enstemmighed frem til en politisk aftale om det foreslåede direktiv. Ved den lejlighed fremsatte Kommissionen en erklæring, hvori den noterede sig, at der var enstemmighed i Rådet om udkastet til formandskabets kompromis og herunder om at erstatte det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag, dvs. artikel 71, stk.1, litra c), i TEUF, med artikel 87, stk. 2, i TEUF. Kommissionen var enig med Rådet i, at det var vigtigt at forfølge det foreslåede direktivs mål om at forbedre trafiksikkerheden, men ud fra et juridisk og institutionelt synspunkt fandt den imidlertid ikke, at artikel 87, stk. 2, i TEUF var det rette retsgrundlag.

Den 17. marts 2011 vedtog Rådet sin førstebehandlingsholdning i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure som fastlagt i artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

II.   GENNEMGANG AF RÅDETS FØRSTEBEHANDLINGSHOLDNING

1.    Generelle bemærkninger

Kommissionen forelagde den 19. marts 2008 et forslag, der skal gøre det lettere at strafforfølge visse færdselsforseelser, der begås i en given medlemsstat med et køretøj, der er registreret i en anden medlemsstat, ved at indføre et system for udveksling af relevante data mellem medlemsstaterne. Kommissionens forslag omfattede fire trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser: hastighedsovertrædelser, spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt lyssignal, da det er disse overtrædelser, der er skyld i flest ulykker og trafikdræbte på de europæiske veje. Forslaget tog sigte på oprettelse af et elektronisk dataudvekslingsnet på EU-plan, således at ejeren af et køretøj kunne identificeres, og myndighederne i den medlemsstat, hvor en overtrædelse var begået, kunne sende en bødetilkendegivelse til ejeren af det køretøj, som var involveret i overtrædelsen.

Rådets førstebehandlingsholdning har de samme mål og underliggende principper som Kommissionens forslag. Hensigten er også her at forbedre trafiksikkerheden og sikre ligebehandling af førere af køretøjer uanset bopælsstat. Den bruger imidlertid et andet retsgrundlag, og dens gennemførelsesordning er enklere end den i Kommissionens forslag. Rådets tilgang giver endvidere bedre beskyttelse af personoplysninger, der udveksles i henhold til direktivet, og anvendelsesområdet omfatter yderligere fire overtrædelser, som ikke var med i Kommissionens forslag.

2.    De vigtigste spørgsmål

i)   Retsgrundlag

Retsgrundlaget for Kommissionens forslag var artikel 71, stk. 1, litra c), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (transport) (1).

Efter at have overvejet de juridiske muligheder, som TEUF giver, har Rådet valgt et andet retsgrundlag (artikel 87, stk. 2, i TEUF, politisamarbejde).

Europa-Parlamentet, der vedtog sin udtalelse, før Lissabontraktaten trådte i kraft, fulgte Kommissionens forslag på dette punkt.

Som anført ovenfor har Kommissionen ikke været i stand til at tilslutte sig det ændrede retsgrundlag, og det kræves derfor, at medlemsstaterne når til enighed med enstemmighed.

ii)   Anvendelsesområde

Kommissionen foreslog, at direktivets anvendelsesområde skulle omfatte fire overtrædelser (hastighedsovertrædelser. spirituskørsel, manglende brug af sikkerhedssele og fremkørsel mod rødt lyssignal).

I sin førstebehandlingsholdning har Rådet tilføjet fire nye overtrædelser: kørsel under påvirkning af stoffer, manglende brug af styrthjelm, ulovlig brug af kørebane og ulovlig brug af mobiltelefon eller anden kommunikationsanordning under kørslen. Rådet har præciseret, at denne liste vil kunne udvides senere i forbindelse med en revision af direktivet i forlængelse af en rapport, som Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet senest fem år efter direktivets ikrafttræden.

Europa-Parlamentet fulgte Kommissionens forslag hvad angår direktivets anvendelsesområde. Det foreslog, at Kommissionen skulle forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om direktivets gennemførelse og effektivitet, som kunne følges op af en udvidelse af direktivets anvendelsesområde, i det væsentlige det samme, som Rådet har fastsat i sin førstebehandlingsholdning (bortset fra, at Parlamentet foreslog en frist på to år). Ifølge Parlamentets ændring kunne en sådan rapport imidlertid også indeholde kommissionsforslag om harmonisering af kontroludstyret samt en vurdering af gennemførelsen af retningslinjerne på trafiksikkerhedsområdet.

iii)   Definitioner

Kommissionen foreslog en liste over definitioner af begreberne i teksten til forslaget.

Rådet har ændret Kommissionens forslag i den henseende for at tilpasse listen over definitioner til den nye affattelse i førstebehandlingsholdningen.

Europa-Parlamentet fulgte i det store og hele Kommissionens forslag, men indsatte yderligere fire definitioner:

iv)   Informationsskrivelse

Kommissionens forslag indeholdt en formular til en bødetilkendegivelse, der skulle sendes til indehaveren af køretøjets registreringsattest. I formularen hed det, at indehaveren skulle give oplysninger om føreren af køretøjet på overtrædelsestidspunktet, hvis indehaveren ikke accepterede at betale bøden. Det var herefter op til den medlemsstat, hvor overtrædelsen var blevet begået, om den ville retsforfølge føreren eller ikke.

Bødetilkendegivelsen indeholdt de nødvendige oplysninger til, at det skyldige beløb kunne betales, og oplysninger om indsigelses- og ankemulighederne. Hvis overtræderen ikke betalte, ville Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA finde anvendelse som en sidste udvej.

Rådets førstebehandlingsholdning indeholder en model til en informationsskrivelse, som indholdsmæssigt er meget lig bødetilkendegivelsen i Kommissionens forslag. I betragtning af, at informationsskrivelsen (til forskel fra bødetilkendegivelsen) ikke er obligatorisk, hedder det imidlertid blot i informationsskrivelsen, at overtræderen bedes udfylde vedlagte svarblanket.

Europa-Parlamentet fulgte Kommissionens forslag med nogle ændringer, der gik ud på at tilføje flere oplysninger i bødetilkendegivelsen. I tilfælde af, at indehaveren af køretøjets registreringsattest ikke førte køretøjet på overtrædelsestidspunktet, kunne indehaveren oplyse identiteten på føreren, men var ikke forpligtet til det.

v)   Databeskyttelse

Kommissionen foreslog at bruge direktiv 95/46/EF til at sikre databeskyttelse i forbindelse med direktivet og fastsatte bestemmelser om ret til indsigt i og berigtigelse og sletning af personoplysninger.

Rådet har fundet, at det i den specifikke direktivkontekst - og i betragtning af det nye retsgrundlag - vil være bedre at henvise til databeskyttelsesbestemmelserne i Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA og i Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA.

Europa-Parlamentet fulgte i det store og hele Kommissionens forslag, men insisterede på en solid databeskyttelsesordning, der:

De af Europa-Parlamentet ønskede garantier gives i det store og hele i de retsakter (Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA og Rådets afgørelse 2008/615/RIA og 2008/616/RIA), som der henvises til i Rådets førstebehandlingsholdning.

vi)   Information til EU-borgerne

Kommissionens forslag indeholdt ingen bestemmelser om information til europæiske førere af køretøjer for så vidt angår færdselsreglerne.

Ifølge Rådets førstebehandlingsholdning skal Kommissionen på sit websted offentliggøre et sammendrag på alle de officielle EU-sprog af de gældende regler i medlemsstaterne for så vidt angår trafiksikkerhed.

Europa-Parlamentet lagde vægt på, at information til førere af køretøjer var vigtig for trafiksikkerhedspolitikken, idet den nødvendige information skulle formidles til EU-borgerne gennem medlemsstaterne og Kommissionen. Et af de medier, som Europa-Parlamentet foreslog, var Kommissionens websted, som også nævnes i Rådets førstebehandlingsholdning.

3.    Andre ændringer, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet

Andre ændringer, som ikke er indarbejdet i Rådets førstebehandlingsholdning, vedrører især:

III.   KONKLUSION

Rådet har i sin førstebehandlingsholdning taget fuldt hensyn til Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets førstebehandlingsudtalelse.

I betragtning af, at den tekst, som Rådet nåede til enighed om i december 2010, adskiller sig væsentligt fra Kommissionens forslag fra 2008, som Parlamentets ændringer er baseret på, har Rådet imidlertid ikke fundet det relevant at behandle de enkelte ændringer hver for sig. Lissabontraktatens ikrafttræden og det ændrede retsgrundlag har faktisk gjort det nødvendigt for Rådet at omformulere de fleste af bestemmelserne i Kommissionens forslag.

Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringer bemærker Rådet, at en række af disse ændringer allerede indholdsmæssigt - helt eller delvis - er medtaget i førstebehandlingsholdningen.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet skulle derfor som sådan kunne starte i forbindelse med andenbehandlingen på grundlag af den tekst, som Rådet nåede til enighed om i december 2010, snarere end på grundlag af Kommissionens forslag.

(1)  Nu artikel 91, stk. 1, litra c), i TEUF.