OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 — Gerardo Ruiz Zambrano mod Office national de l’emploi (ONEM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-34/09) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 20 TEUF - tildeling af opholdsret i henhold til EU-retten til et mindreårigt barn i en medlemsstat, hvor barnet er statsborger, uafhængigt af, om det forudgående har udøvet sin ret til fri bevægelighed på medlemsstaternes område - tildeling under samme omstændigheder af en afledt opholdsret til en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, og som forsørger det mindreårige barn - konsekvenser af mindreårigt barns opholdsret for de krav, der skal opfyldes med hensyn til arbejdsret af den mindreåriges slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger)

2011/C 130/02

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gerardo Ruiz Zambrano

Sagsøgt: Office national de l’emploi (ONEM)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal du travail de Bruxelles — fortolkning af artikel 12, 17 og 18 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, sammenholdt med bestemmelserne i artikel 21, 24 og 34 i chartret om grundlæggende rettigheder — spørgsmål om en unionsborger kan tillægges ret til at opholde sig på den medlemsstats område, hvor vedkommende er statsborger, uafhængigt af om unionsborgeren forudgående har udøvet sin ret til fri bevægelighed — spørgsmål om en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger og forsørger et mindreårigt barn, der er statsborger i en medlemsstat, under samme omstændigheder kan tillægges den afledte opholdsret, hvortil han under alle omstændigheder ville være berettiget, hvis det mindreårige barn havde udøvet sin ret til fri bevægelighed — følgevirkninger af det mindreårige barns opholdsret for krav, der i henhold til arbejdsretten stilles til den mindreåriges slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger

Konklusion

Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat for det første nægter en tredjelandsstatsborger, som forsørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat, hvori de er bosat og er statsborgere, og for det andet nægter nævnte tredjelandsstatsborger en arbejdstilladelse, for så vidt som disse afgørelser reelt fratager de nævnte børn den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-41/09) (1)

(Traktatbrud - merværdiafgift - sjette momsdirektiv - direktiv 2006/112/EF - anvendelse af en nedsat afgiftssats - levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder - levering, indførsel og erhvervelse af heste)

2011/C 130/03

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved C.M. Wissels, M. Noort, D.J.M. de Grave og J. Langer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Blaschke, som befuldmægtigede) og Den Franske Republik (ved B. Beaupère-Manokha, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 12 i, sammenholdt med bilag H til, Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) og artikel 96, 97, 98 og artikel 99 i, sammenholdt med bilag III til, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1)– nedsat sats — levering, indførsel og erhvervelse inden for Fællesskabet af visse levende dyr (navnlig heste), der ikke er bestemt til tilberedning eller produktion af levnedsmidler eller foder

Konklusion

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i medfør af artikel 12, i forening med bilag H til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/18/EF af 14. februar 2006, samt artikel 96-98 og artikel 99, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, i forening med bilag III, idet det anvender en nedsat momssats på alle leveringer, indførsler og erhvervelser af heste inden for Fællesskabet.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-50/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 85/337/EØF - den kompetente miljømyndigheds pligt til at foretage en vurdering af projekters indvirkning på miljøet - flere kompetente myndigheder - nødvendigheden af at garantere vurderingen af samspillet mellem de faktorer, der kan være direkte eller indirekte berørt - anvendelse af direktivet på nedrivningsarbejder)

2011/C 130/04

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver, C. Clyne og J.B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, G. Simons, SC, og D. McGrath, BL)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 2, 3 og 4 i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40) — forpligtelse til at beskrive og vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger ved de faktorer, der er nævnt i direktivets artikel 3

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, idet Irland:

—	har undladt at gennemføre direktivets artikel 3

—	har undladt at sørge for, at betingelserne i artikel 2-4 i direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35, overholdes fuldt ud i de tilfælde, hvor de irske myndigheder med ansvar for fysisk planlægning og miljøbeskyttelsesagenturet begge har beslutningskompetence vedrørende et projekt

—	har udeladt nedrivningsarbejder fra anvendelsesområdet for den lovgivning, der gennemfører direktiv 85/337, som ændret ved direktiv 2003/35.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Kakavetsos-Fragkopoulos AE Epexergasias kai Emporias Stafidas, tidligere K. Fragkopoulos kai SIA OE mod Nomarchiaki Aftodioikisi Korinthias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)

(Sag C-161/09) (1)

(Frie varebevægelser - foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner - tørrede druer fra Korinth - national lovgivning til beskyttelse af produktets kvalitet - markedsføringsbegrænsninger afhængigt af produktionsområde - berettigelse - forholdsmæssighed)

2011/C 130/05

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kakavetsos-Fragkopoulos AE Epexergasias kai Emporias Stafidas, tidligere K. Fragkopoulos kai SIA OE

Sagsøgt: Nomarchiaki Aftodioikisi Korinthias

Procesdeltagere: Ypourgos Georgias, Enosis Agrotikon Synaiterismon Aigialeias tou Nomou Achaïas

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) — frie varebevægelser — kvantitative eksportrestriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — national lovgivning, der sondrer mellem områderne for dyrkning af tørrede druer efter deres kvalitet — forbud mod indførsel, fremstilling og markedsføring af tørrede druer fra område B, hvis druer er af lavere kvalitet, til område A, hvis druer er af højere kvalitet — forbud mod at indføre, fremstille og markedsføre i område A tørrede druer af højere kvalitet fra en særlig del af samme område — forenelighed med artikel 29 og 30 EF

Konklusion

Artikel 29 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter et absolut forbud mod indførsel, oplagring, behandling og emballering med henblik på eksport af tørrede druer, som gælder både mellem de to underinddelinger af område A og mellem den anden underinddeling af område A og område B, da forbuddet ikke gør det muligt på en sammenhængende måde at opnå de lovlige formål, som tilstræbes, og går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre deres virkeliggørelse.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2011 — Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier mod Conseil des ministres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien)

(Sag C-236/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - grundlæggende rettigheder - bekæmpelse af forskelsbehandling - ligebehandling af mænd og kvinder - adgang til og levering af varer og tjenesteydelser - forsikringspræmier og forsikringsydelser - aktuarmæssige faktorer - hensyntagen til køn som faktor ved vurdering af forsikringsrisikoen - privat livsforsikringsaftale - direktiv 2004/113/EF - artikel 5, stk. 2 - ikke-tidsbegrænset undtagelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21 og 23 - ugyldighed)

2011/C 130/06

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier

Sagsøgt: Conseil des ministres

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour constitutionnelle — gyldigheden af artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373, s. 37) — anvendelsen af køn som en afgørende faktor ved risikovurderingen og ved beregningen af forsikringspræmier og forsikringsydelser, idet denne faktor er baseret på relevante og nøjagtige aktuarmæssige og statistiske data — livsforsikringskontrakter — er en forskelsbehandling lovlig og begrundet?

Konklusion

Artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser er ugyldig med virkning fra den 21. december 2012.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 — Lesoochranárske zoskupenie VLK mod Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Den Slovakiske Republik)

(Sag C-240/09) (1)

(Miljø - Århuskonventionen - offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet - direkte virkning)

2011/C 130/07

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Najvyšší súd Slovenskej republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lesoochranárske zoskupenie VLK

Sagsøgt: Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Najvyšší súd Slovenskej republiky — fortolkning artikel 9, stk. 3, i Århuskonventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — denne bestemmelses umiddelbare anvendelighed (EUT L 124, s. 1) — fortolkning af begrebet »forvaltningsakt« — spørgsmålet om, hvorvidt forvaltningsakter, hvis lovlighed vedrører indvirkningen på miljøet, er omfattet

Konklusion

Artikel 9, stk. 3, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, som blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005, har ikke direkte virkning i medfør af EU-retten. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de processuelle regler vedrørende de betingelser, der skal være opfyldt for at iværksætte en administrativ eller retslig procedure, i overensstemmelse med såvel formålene med denne konventions artikel 9, stk. 3, som formålet om effektiv retsbeskyttelse af de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten, med henblik på at gøre det muligt for en miljøbeskyttelsesorganisation, såsom Lesoochranárske zoskupenie, ved en retsinstans at anfægte en afgørelse truffet efter en administrativ procedure, som kan være i strid med Unionens miljøret.

(1) EUT C 233 af 26.9.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — AG2R Prévoyance mod Beaudout Père et Fils SARL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Périgueux — Frankrig)

(Sag C-437/09) (1)

(Konkurrence - artikel 101 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF - ordning med supplerende godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser - kollektiv overenskomst - obligatorisk tilslutning til en bestemt forsikringsinstitution - udtrykkelig udelukkelse af enhver mulighed for fritagelse fra tilslutning - begrebet virksomhed)

2011/C 130/08

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Périgueux

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AG2R Prévoyance

Sagsøgt: Beaudout Père et Fils SARL

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance de Périgueux — konkurrence — national lovgivning, hvorefter tilslutning til et enkelt udpeget forsikringsorgan er obligatorisk for alle virksomheder inden for en bestemt erhvervssektor — begrebet virksomhed i artikel 81 EF’s forstand — organ, der opkræver betaling af bidrag fra en virksomhed, der allerede har indgået en forsikringsaftale, der giver højere garantier — udtrykkelig udelukkelse af enhver mulighed for fritagelse for tilslutning — en sådan tilslutningsordnings forenelighed med art. 81 EF og 82 EF — risiko for eventuel misbrug af dominerende stilling

Konklusion

Artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for de offentlige myndigheders beslutning om, på anmodning fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i en given erhvervssektor, at gøre en aftale, der følger af kollektive forhandlinger, der fastsætter tilslutningen til en supplerende ordning for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser for samtlige virksomheder i en given branche, forvaltet af det udpegede organ, obligatorisk — uden mulighed for fritagelse.

I det omfang den virksomhed, som består i at forvalte en som den i hovedsagen omhandlede supplerende ordning for godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser, skal kvalificeres som økonomisk, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, skal artikel 102 TEUF og 106 TEUF fortolkes således, at de under de i hovedsagen foreliggende omstændigheder ikke er til hinder for, at de offentlige myndigheder tildeler en forsikringsinstitution en eneret til at forvalte denne ordning, uden nogen mulighed for, at virksomhederne i den berørte erhvervssektor kan fritages for at tilslutte sig ordningen.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/5

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2011 — Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Nowym Sączu mod Stanisława Tomaszewska (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Republikken Polen)

(Sag C-440/09) (1)

(Social sikring af vandrende arbejdstagere - artikel 45, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 - karensperiode fastsat i national lovgivning for erhvervelse af ret til arbejdsophørspension - medregning af en bidragsperiode, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat - sammenlægning - bestemmelser om beregning)

2011/C 130/09

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Nowym Sączu

Sagsøgt: Stanisława Tomaszewska

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Najwyższy — fortolkning af artikel 45, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) og af artikel 15, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT L 74, s. 1) — metoden for beregning af ydelser — sammenlægning af bidragsperiode tilbagelagt i en anden medlemsstat og bidragsperioder i den pågældende medlemsstat før eller efter tillæg af supplerende perioder, der er foreskrevet i den nationale lovgivning, og som udgør op til en tredjedel af bidragsperioderne

Konklusion

Artikel 45, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, skal fortolkes således, at den kompetente institution i den berørte medlemsstat ved fastlæggelsen af den minimumsforsikringsperiode, der efter national lovgivning skal være tilbagelagt, for at en vandrende arbejdstager kan erhverve ret til en arbejdsophørspension, med henblik på at fastsætte den grænse, som ikke-bidragspligtige perioder ikke kan overstige i forhold til bidragsperioder, som fastsat i denne medlemsstats retsforskrifter, skal medregne alle de forsikringsperioder, som er tilbagelagt i løbet af den vandrende arbejdstagers erhvervsaktive liv, herunder dem, der er tilbagelagt i andre medlemsstater.

(1) EUT C 37 af 13.2.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2011 — Finanzamt Burgdorf (sag C-497/09), CinemaxX Entertainment GmbH & Co. KG, tidligere Hans-Joachim Flebbe Filmtheater GmbH & Co. KG (sag C-499/09), Lothar Lohmeyer (sag C-501/09) og Fleischerei Nier GmbH & Co. KG (sag C-502/09) mod Manfred Bog (sag C-497/09), Finanzamt Hamburg-Barmbek-Uhlenhorst (sag C-499/09), Finanzamt Minden (sag C-501/09) og Finanzamt Detmold (sag C-502/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09) (1)

(Afgiftspåligning - moms - sjette direktiv 77/388/EØF - artikel 5 og 6 - kvalifikation af en handelsmæssig virksomhed som »levering af et gode« eller som »tjenesteydelse« - levering af tilberedte måltider eller levnedsmidler til umiddelbar indtagelse på stedet fra snackboder - levering, i en biograf, af popcorn og tortillachips (»nachos«) til umiddelbar indtagelse på stedet - cateringvirksomhed - bilag H, kategori 1 - fortolkning af begrebet »levnedsmidler«)

2011/C 130/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Finanzamt Burgdorf (sag C-497/09), CinemaxX Entertainment GmbH & Co. KG, tidligere Hans-Joachim Flebbe Filmtheater GmbH & Co. KG (sag C-499/09), Lothar Lohmeyer (sag C-501/09) og Fleischerei Nier GmbH & Co. KG (sag C-502/09)

Sagsøgte: Manfred Bog (sag C-497/09), Finanzamt Hamburg-Barmbek-Uhlenhorst (sag C-499/09), Finanzamt Minden (sag C-501/09) og Finanzamt Detmold (sag C-502/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 5 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), samt begrebet »levnedsmidler« indeholdt i bilag H til nævnte direktiv — en bestemt handelsmæssig virksomheds sidestilling med »levering af goder« eller en »tjenesteydelse« — salg fra en varevogn af måltider (pølser, pommes frites osv.) til umiddelbar indtagelse

Konklusion

Artikel 5 og 6 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 92/111/EØF af 14. december 1992, skal fortolkes således at:

—

levering af nytillavede spisevarer eller levnedsmidler til umiddelbar indtagelse på stedet fra snackboder eller i biograffoyerer udgør en levering af goder som omhandlet i nævnte artikel 5, når det fremgår af en kvalitativ undersøgelse af den samlede transaktion, at de tjenesteydelseselementer, der går forud for eller følger med leveringen af levnedsmidler, ikke er de væsentligste

—

medmindre cateringvirksomheden begrænser sig til at levere standardiserede retter uden yderligere tjenesteydelseselementer, eller når andre særlige omstændigheder viser, at leveringen af retterne udgør transaktionens væsentligste element, udgør cateringvirksomhed en tjenesteydelse som omhandlet i nævnte artikel 6.

Begrebet »levnedsmidler« i bilag H, kategori 1, til sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 92/111, skal i tilfælde af levering af goder fortolkes således, at det også dækker spisevarer og måltider, der — ved kogning, stegning, bagning eller på anden vis — er tilberedt til umiddelbar indtagelse på stedet.

(1) EUT C 63 af 13.3.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/7

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-508/09) (1)

(Traktatbrud - beskyttelse af vilde fugle - direktiv 79/409/EØF - undtagelser fra ordningen med beskyttelse af vilde fugle)

2011/C 130/11

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Recchia og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri og G. Fiengo, som befuldmægtigede, samt avvocato dello stato S. Fiorentino)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 9 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) — undtagelser — regionen Sardinien

Konklusion

Da regionen Sardinien har indført og anvender bestemmelser vedrørende tilladelser til at fravige ordningen med beskyttelse af vilde fugle, der ikke opfylder betingelserne i artikel 9 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, har Den Italienske Republik tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktivs artikel 9.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-134/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/22/EF - artikel 31 - kriterier for tildeling af status som operatør med must carry-forpligtelse - almennyttige formål, der kan berettige tildeling af denne status - betydningen af antallet af slutbrugere af kommunikationsnettene for tildelingen af denne status - proportionalitetsprincippet)

2011/C 130/12

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og C. Vrignon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs og T. Materne, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — fejlagtig gennemførelse af artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — kriterierne for udpegning af de radio- og tv-kanaler, der er omfattet af fordelingsordningen (»must carry«) — almennyttige målsætninger for tildeling af denne ordning — betydning af antallet af slutbrugere af kommunikationsnettene for tildelingen af en sådan ordning — proportionalitetsprincippet

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og tjenester (forsyningspligtdirektivet) og artikel 56 TEUF, idet det ikke har gennemført direktivets artikel 31 korrekt.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 161 af 19.6.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — Varna mod »Auto Nikolovi« OOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-203/10) (1)

(Direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift - brugte dele til motorkøretøjer - afgiftspligtig videreforhandlers indførsel i Unionen - fortjenstmargenordning eller almindelig momsordning - fradragsrettens indtræden - direkte virkning)

2011/C 130/13

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — Varna

Sagsøgt:»Auto Nikolovi« OOD

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Varhoven administrativen sad — fortolkning af artikel 311, stk. 1, nr. 1), artikel 314 og 320, stk. 1, første led, og stk. 2 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — ordning med beskatning af den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen, når denne har importeret brugte genstande til Fællesskabet — begrebet »brugte genstande« og relevansen for dette begreb af muligheden for konkret at identificere de pågældende genstande — tidspunktet hvor der til fordel for den afgiftspligtige videreforhandler opstår ret til fradrag af moms — den direkte virkning af direktivets artikel 314

Konklusion

Artikel 314 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at fortjenstmargenordningen ikke finder anvendelse på leveringer af varer såsom brugte dele til motorkøretøjer, som den afgiftspligtige videreforhandler selv har indført i Den Europæiske Union under den almindelige merværdiafgiftsordning.

Artikel 320, stk. 1, første afsnit, og stk. 2 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter, at den afgiftspligtige videreforhandlers ret i henhold til den almindelige merværdiafgiftsordning til fradrag for merværdiafgift, der er betalt ved indførsel af andre varer end kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, udskydes til den efterfølgende levering, der er undergivet den nævnte ordning.

3)	Artikel 314 og artikel 320, stk. 1, første afsnit, og stk. 2 i direktiv 2006/112 har direkte virkning, der bevirker, at en borger kan påberåbe sig dem for en national domstol med henblik på at udelukke anvendelsen af en national lovgivning, som er uforenelig med disse bestemmelser.

(1) EUT C 195 af 17.7.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — David Claes mod Landsbanki Luxembourg SA, i likvidation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg)

(Forenede sager C-235/10 – 239/10) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 98/59/EF - kollektive afskedigelser - arbejdskontraktens ophør med øjeblikkelig virkning som følge af en retsafgørelse, der indebærer, at arbejdsgiveren, der er en juridisk person, opløses og likvideres - manglende konsultation af de ansattes repræsentanter - spørgsmål om, hvorvidt kurator kan sidestilles med arbejdsgiveren)

2011/C 130/14

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: David Claes (sag C-235/10), Sophie Jeanjean (sag C-236/10), Miguel Rémy (sag C-237/10), Volker Schneider (sag C-238/10) og Xuan-Mai Tran (sag C-239/10)

Sagsøgt: Landsbanki Luxembourg SA, i likvidation

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af artikel 1, 2 og 3 i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225, s. 16) — national lovgivning, hvorefter ansættelseskontrakter ophører med øjeblikkelig virkning, når der er afsagt konkursdekret, som medfører virksomhedens ophør — manglende konsultation af de ansattes repræsentanter forud for en sådan afskedigelse — sidestillelse af kurator med arbejdsgiveren

Konklusion

Artikel 1-3 i Rådets direktiv 98/59/EF af 20. juli 1998 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser skal fortolkes således, at de finder anvendelse i tilfælde, hvor en virksomheds aktiviteter standser som følge af en retsafgørelse om opløsning og likvidation på grund af insolvens, og virksomheden er arbejdsgiver, selv om det i den nationale lovgivning foreskrives, at arbejdstagernes arbejdskontrakter ophører med øjeblikkelig virkning i forbindelse med en sådan opløsning.

De forpligtelser, som følger af artikel 2 og 3 i direktiv 98/59, skal opfyldes, indtil en virksomhed, som er tvunget i opløsning og likvidation, ikke længere har status som juridisk person. De forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren i henhold til disse artikler, skal opfyldes af den omhandlede virksomheds ledelse, når denne består — også selv om den kun har begrænsede beføjelser til at lede virksomheden — eller af virksomhedens likvidator, for så vidt denne fuldstændigt har overtaget ledelsen af virksomheden.

(1) EUT C 209 af 31.7.2010.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/8

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 18. januar 2011 — Eurogate Distribution GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt

(Sag C-28/11)

2011/C 130/15

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eurogate Distribution GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Stadt

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (herefter »toldkodeksen«) (1) fortolkes således, at i tilfælde af ikke-fællesskabsvarer, der har været undergivet en toldoplagringsprocedure, og som ved afslutningen af toldoplagringsproceduren blev forsynet med en ny toldmæssig bestemmelse, medfører en tilsidesættelse af forpligtelsen til straks efter afslutningen af toldoplagringsproceduren — og ikke først væsentligt senere — at bogføre, at varen er taget ud af toldoplaget, i det hertil indrettede EDB-system, at der opstår toldskyld for varen?

(1) EFT L 302, s. 1.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 28. januar 2011 — Amorim Energia BV mod Ministério das Finanças e da Administração Pública

(Sag C-38/11)

2011/C 130/16

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Supremo Tribunal Administrativo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Amorim Energia BV

Sagsøgt: Ministério das Finanças e da Administração Pública

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 63 TEUF og 65 TEUF (tidligere artikel 56 EF og 58 EF) til hinder for en medlemsstats lovgivning som den, der er indeholdt i CIRC’s artikel 46, stk. 1, artikel 96, stk. 2 og 3, artikel 14, stk. 3, og artikel 89, der på området for ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udloddet udbytte, selv om den overholder bestemmelsen i Rådets direktiv 90/435/EØF (1) af 23. juli 1990, ikke tillader, at selskaber, der er aktionærer og hjemmehørende i en anden medlemsstat, får tilbagebetalt den indeholdte kildeskat på de samme betingelser som selskaber, der er aktionærer og hjemmehørende i Portugal, idet det for selskaber, der er aktionærer og hjemmehørende i en anden medlemsstat, kræves, at minimumsandelen af selskabskapitalen er større og opretholdes i en længere minimumsperiode, hvilket forsinker eller umuliggør ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning?

(1) Rådets direktiv 90/435/EØF af 23.7.1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 28. januar 2011 — VBV — Vorsorgekasse AG mod Finanzmarktaufsichtsbehörde (FMA)

(Sag C-39/11)

2011/C 130/17

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VBV — Vorsorgekasse AG

Sagsøgt: Finanzmarktaufsichtsbehörde (FMA)

Præjudicielt spørgsmål

Er en bestemmelse, hvorefter en understøttelseskasse kun må investere midler under en kollektiv investeringsordning i andelsbeviser i kapitalfonde, når disse fonde har markedsføringstilladelse i Østrig, forenelig med de frie kapitalbevægelser som omhandlet i artikel 63 ff. TEUF?

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/9

Appel iværksat den 2. februar 2011 af Deutsche Bahn AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. november 2010 i sag T-404/09 — Deutsche Bahn AG mod KHIM

(Sag C-45/11 P)

2011/C 130/18

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Deutsche Bahn AG (ved Rechtsanwalt K. Schmidt-Hern)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 12. november 2010, sag T-404/09, ophæves.

—	Afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (klagesag R 379/2009-1), annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom, hvorved Harmoniseringskontoret blev frifundet i et søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) om afslag på appellantens ansøgning om registrering af et figurmærke, der består af en horisontal kombination af farverne grå og rød.

Til støtte for appellen har appellanten gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, hvilket begrundes med i alt fire anbringender.

For det første har Retten i forbindelse med vurderingen af det fornødne særpræg lagt et andet tegn til grund end det ansøgte varemærke. Retten har ikke undersøgt tegnet i sin helhed, men blot lagt en form for farvekombination af lysegrå/stoplys-rødt til grund. Der er ikke blevet taget hensyn til de særlige kendetegn ved farvesammensætningen i den foreliggende sag, selv om den konkrete placering af disse farver i det omtvistede varemærke indgår i varemærkeansøgningen og gør tegnet konkret.

For det andet har Retten i forbindelse med vurderingen af det fornødne særpræg ikke taget hensyn til, med hensyn til hvilke konkrete tjenesteydelser varemærket er ansøgt, og den har undersøgt dets manglende evne til at kunne beskyttes med hensyn til helt andre varer. Varemærkets påståede manglende særpræg blev i dommen udledt af den omstændighed, at bestemte genstande eller varer som regel udformes i de omhandlede farver (dele af lokomotiver og omstillingsskabe på jernbanestrækninger, trafikskilte, jernbaneoverfarter og jernbanetrafikkens trafikskilte samt toge og perronkanter). Disse varer er imidlertid ikke omfattet af den omhandlede varemærkeansøgning. Retten har ikke anført en begrundelse for, hvorfor det omhandlede varemærkes mulige manglende evne til at kunne beskyttes med hensyn til bestemte varer på trafik- eller jernbanetrafikområdet også skulle begrunde, at det i den foreliggende sag ansøgte varemærke ikke skulle kunne beskyttes med hensyn til tjenesteydelser.

For det tredje har Retten i forbindelse med vurderingen af varemærkets fornødne særpræg taget udgangspunkt i fejlagtige retlige grundlag, idet den har vurderet særpræget ved mærker for varer og ved mærker for tjenesteydelser på samme måde. Retten har underkendt, at forskellige kategorier af tegn ikke nødvendigvis opfattes på samme måde af offentligheden. Mens forbrugeren måske ikke er vant til at udlede varens oprindelse ud fra farven på varer eller deres emballage uden grafiske eller ordbestanddele, eftersom varer og emballage som regel er i farver, er situationen en helt anden for så vidt angår tjenesteydelser. Da tjenesteydelser efter deres natur er farveløse, er forbrugerens opfattelse af farver for tjenesteydelser en helt anden end hans opfattelse af farver for varer. Ved vurderingen af farvers fornødne særpræg skal der derfor sondres mellem varer og tjenesteydelser.

For det fjerde har Retten i forbindelse med vurderingen af det konkrete varemærkes fornødne særpræg fordrejet de relevante omstændigheder og ikke begrundet dommen tilstrækkeligt. Retten har uden nogen begrundelse antaget, at farvede horisontale striber almindeligvis bruges som udsmykning på toge. Herved er det blevet underkendt, at den foreliggende sag omhandler vurderingen af et konkret farvemærkes fornødne særpræg og ikke jernbanevognes striber i almindelighed. Retten har ligeledes underkendt, at det omtvistede varemærke ikke er søgt registreret for jernbanevogne, men for tjenesteydelser i klasse 39. Endelig har appellanten på omfattende vis dertil anført, at farvebestanddele på området for jernbanetransport ikke vil blive forstået som dekorative bestanddele, men som oprindelsesangivelse. Retten har ikke beskæftiget sig med appellantens argumenter herom.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/10

Sag anlagt den 15. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-65/11)

2011/C 130/19

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet det ikke har hørt Momsudvalget, og idet det tillader, at ikke-afgiftspligtige personer deltager i en skattemæssig enhed, således som det fremgår af beslutning nr. VB91/347 af 18. februar 1991.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF bestemmer, at der ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Momsdirektivets artikel 11 bestemmer, at efter høring af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Merværdiafgift (»Momsudvalget«), kan hver enkelt medlemsstat betragte personer, der er etableret på samme medlemsstats område, og som i retlig forstand er selvstændige, men finansielt, økonomisk og organisatorisk er nært knyttet til hinanden, som én enkelt afgiftspligtig person.

Efter Kommissionens opfattelse har Nederlandene tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i direktiv 2006/112/EF, idet medlemsstaten tillader, at ikke-afgiftspligtige personer deltager i en skattemæssig enhed. Desuden har Nederlandene tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets artikel 11, eftersom Momsudvalget ikke er blevet hørt.

(1) EUT L 347, s. 1.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/11

Appel iværksat den 16. februar 2011 af DTL Corporación, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 15. december 2010 i sag T-188/10, DTL Corporación, S.L. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

(Sag C-67/11 P)

2011/C 130/20

Processprog: spansk

Parter

Appellant: DTL Corporación, SL (ved abogado A. Zuazo Araluze)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Gestión de Recursos y Soluciones Empresariales, SL

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 15. december 2010 i sag T-188/10 ophæves.

Følgende påstande, der blev nedlagt i sagen for Retten, tages til følge:

1)	Afgørelse truffet den 17. februar 2010 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer (sag R 767/2009-2) annulleres.

Denne omgøres til en ny afgørelse, hvorved den indsigelse, der blev rejst af Gestión de Recursos y Soluciones Empresariales, S.L. mod EF-varemærke nr. 5153325 »SOLARIA« (figurmærke) forkastes, således at dette EF-varemærke kan registreres for alle de tjenesteydelser, der er ansøgt om i klasse 37 og 42

3)	Harmoniseringskontoret og andre parter, der måtte give møde og tage til genmæle i denne sag, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1)	Rettergangsfejl, der krænker appellantens interesser, i sagen for Retten: Begæring om udsættelse af sagen i henhold til artikel 77, litra c) og d), i Rettens procesreglement blev fuldstændigt tilsidesat (artikel 58 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol).

Retten har tilsidesat EU-retten: Dommen tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (1), nu Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (2) om EF-varemærker ved udtrykkeligt at fastslå:

a)	at ordbestanddelen i det omtvistede EF-varemærke er dominerende i varemærket som helhed.

b)	at denne ordbestanddel ikke er dominerende i det nationale figurmærke som helhed, hvilken selvmodsigelse har afgørende indflydelse på vurderingen af risikoen for forveksling (artikel 58 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol).

(1) Af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2) Af 24.3.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 18. februar 2011 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Y

(Sag C-71/11)

2011/C 130/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgt: Y

Andre parter i sagen: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht. Bundesbeauftragte für Asylangelegenheiten beim Bundesamt für Migration und Flüchtlinge

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83/EF (1) fortolkes således, at ikke ethvert indgreb i religionsfriheden, der krænker artikel 9 EMRK, skal anses for forfølgelse som omhandlet i den førstnævnte bestemmelse, men at der alene foreligger en alvorlig krænkelse af religionsfriheden som grundlæggende menneskerettighed, når denne friheds kerneområde er berørt?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er religionsfrihedens kerneområde begrænset til trosbekendelse og trostilkendegivelse i det private eller det umiddelbart hertil stødende rum, eller kan forfølgelse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv 2004/83/EF ligeledes bestå i, at offentlig praktisering af troen i hjemlandet fører til en fare for liv eller fysisk frihed, og at ansøgeren derfor afholder sig fra at praktisere sin tro offentligt?

Såfremt religionsfrihedens kerneområde ligeledes kan omfatte visse offentlige trostilkendegivelser, forelægges følgende spørgsmål:

Er det i dette tilfælde tilstrækkeligt for, at der foreligger en alvorlig krænkelse af religionsfriheden, at ansøgeren selv opfatter denne tilkendegivelse af sin tro som uundværlig for at bevare sin religiøse identitet,

eller kræves det endvidere, at det trossamfund, som ansøgeren tilhører, anser denne religiøse tilkendegivelse for en vigtig del af dets religiøse lære,

eller kan der af andre omstændigheder, såsom de almindelige forhold i hjemlandet, følge yderligere indskrænkninger?

For det tilfælde, at spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Foreligger der en velbegrundet frygt for forfølgelse som omhandlet i artikel 2, litra c), i direktiv 2004/83, når det ligger fast, at ansøgeren vil foretage visse religiøse tilkendegivelser — der ligger uden for kerneområdet — ved en tilbagevenden til hjemlandet, selv om disse tilkendegivelser vil medføre en fare for ansøgerens liv eller fysiske frihed, eller må ansøgeren tåle at, afholde sig fra sådanne fremtidige tilkendegivelser?

(1) Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/12

Appel iværksat den 18. februar 2011 af Frucona Košice a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 7. december 2010 i sag T-11/07, Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen og St. Nicolaus — trade a.s.

(Sag C-73/11 P)

2011/C 130/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Frucona Košice a.s. (ved P. Lasok, QC, barristers J. Holmes og B. Hartnett samt Rechtsanwalt O. Geiss)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og St. Nicolaus — trade a.s.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 7. december 2010 i sag T-11/07 ophæves for så vidt angår fjerde og sjette anbringende i appellantens stævning for Retten.

—	Domstolen tilslutter sig disse anbringender som velbegrundede.

—	Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne kan træffe afgørelse vedrørende appellantens femte, sjette, syvende, ottende og niende anbringende, idet de vedrører skattefuldbyrdelsesproceduren.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat to anbringender.

1) Første anbringende: Retten har undladt at vurdere Kommissionens anvendelse af kriteriet om den private kreditor i forhold til det korrekte retlige kriterium.

2) Andet anbringende: Retten søgte med urette at erstatte Kommissionens argumenter med sine egne argumenter med hensyn til anvendelsen af kriteriet om den private kreditor og/eller anlagde en åbenbar urigtig vurdering af det foreliggende bevismateriale, som var relevant for dette kriterium, og foretog derved en åbenbar urigtig gengivelse af bevismaterialet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/13

Sag anlagt den 21. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-75/11)

2011/C 130/23

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Kreuschitz og D. Roussanov, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 TEUF sammenholdt med artikel 20 og 21 TEUF, samt artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (1) af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, idet den principielt alene giver studerende, for hvilke der ydes østrigsk familietillæg, adgang til nedsat billettakst til de offentlige transportmidler.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Unionsborgere har med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne, ret til at færdes frit på medlemsstaternes område. Såfremt unionsborgere benytter sig af denne ret, skal de principielt behandles på samme måde som værtsmedlemsstatens statsborgere.

Den omstændighed, at den omtvistede nedsatte billettakst for studerende er koblet sammen med modtagelse af familietillæg i Østrig, er pr. definition til større ugunst for statsborgere fra andre medlemsstater end for østrigske statsborgere og tilsidesætter dermed princippet om ligebehandling af unionsborgere og egne statsborgere.

I modsætning til den østrigske regerings opfattelse udgør en nedsat billettakst ikke en naturalydelse til udligning af forsørgerbyrder, da der åbenbart er tale om en fordel, som alene tilkommer studerende, der er indskrevet på en højere læreanstalt eller et universitet.

Den ulige behandling af studerende, hvis forældre ikke har krav på østrigsk familietillæg, er endvidere ikke omfattet af den i artikel 24, stk. 2, i direktiv 2004/38 indeholdte undtagelsesregel, hvorefter værtsmedlemsstaten under visse omstændigheder kan nægte at yde studerende fra andre medlemsstater studiestøtte i form af stipendier eller lån.

Undtagelser fra ligebehandlingsprincippet skal fortolkes strengt. Derfor kan nedsat billettakst for studerende ikke antages at udgøre studiestøtte i form af stipendier eller lån. Det er således i strid med EU-retten, at studerende, hvis forældre ikke modtager østrigsk familietillæg, er udelukket fra den omtvistede nedsatte billettakst.

(1) EUT L 158, s. 77.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/13

Appel iværksat den 28. februar 2011 af Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-513/09, José Manuel Baena Grupo, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Herbert Neuman og Andoni Galdeano de Sel

(Sag C-101/11 P)

2011/C 130/24

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel (ved abogada S. Míguez Pereira)

De andre parter i appelsagen: José Manuel Baena Grupo, S.A. og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

—	Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

—	Rettens dom (Syvende Afdeling) af 16. december 2010 i sag T-513/09 ophæves.

—	EF-design nr. 000 426 895-0002 erklæres ugyldigt.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at den træffer en ny afgørelse, der er i overensstemmelse med reglerne.

—	Indehaveren af det industrielle design, der søges ugyldiggjort, José Manuel Baena Grupo, S.A., tilpligtes at betale omkostningerne for Retten og i appelsagen, såfremt dette selskab intervenerer som biintervenient.

Anbringender og væsentligste argumenter

Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra b), og de dertil knyttede artikler i Rådets forordning 6/2002 (1).

Retten har urigtigt erklæret, at den omtvistede tegning giver den informerede bruger et helhedsindtryk, der adskiller sig fra det, en sådan bruger får af den ældre tegning, der er fremlagt til støtte for den påberåbte ugyldighed.

b)	Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra e), og de dertil knyttede artikler i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002. Retten har udvist passivitet og urigtigt vurderet og bedømt artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning.

c)	Retten har begået en fejl ved ikke at begrunde den appellerede dom tilstrækkeligt. Retten har ikke begrundet den appellerede dom tilstrækkeligt, der foreligger utilstrækkelig bevisførelse og kompetenceoverskridelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design, (EFT 2002 L 3, s. 1).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/14

Appel iværksat den 2. marts 2011 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-513/09, José Manuel Baena Grupo, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel

(Sag C-102/11 P)

2011/C 130/25

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carrillo og A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: José Manuel Baena Grupo, SA, Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Den appellerede dom ophæves.

—	Sagen realitetsbehandles, hvorved appellen forkastes, eller sagen hjemvises til Retten.

—	Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Harmoniseringskontoret gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves, for så vidt som Retten har tilsidesat artikel 61 i forordning (EF) nr. 6/02 (1) af de grunde, der er specificeret nedenfor, og som kan sammenfattes på følgende måde:

Ved at erstatte appelkammerets vurdering af de faktiske omstændigheder med sin egen vurdering uden at have fundet »åbenbare fejlskøn«, overskred Retten rammerne for artikel 61 i forordningen om EF-design. I stedet for at foretage en legalitetskontrol udøvede Retten de samme kompetencer, som forordningens artikel 60 tillægger appelkamrene.

Retten tilsidesatte forordningens artikel 25, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 6, idet den:

anvendte et urigtigt kriterium, da den undersøgte, om de sammenlignede design giver et anderledes helhedsindtryk hos den informerede bruger. Den retlige fejl opstod, fordi Retten undersøgte, om ligheder og forskelle »bevares i hukommelsen« hos den informerede bruger (jf. præmis 22 og 23 i den appellerede dom). Sammenligningen kan imidlertid ikke baseres på brugerens erindring. Eftersom denne sag angår EF-design — og ikke varemærker — består det korrekte kriterium i at fastlægge, om eksisterende ligheder og forskelle i forhold til andre design, [der er blevet offentliggjort], fører til et anderledes helhedsindtryk, når den informerede bruger foretager en direkte sammenligning af [de offentliggjorte] design.

ii)	kun analyserede en del af de relevante kundekredses indtryk og slet ikke begrundede brugernes indtryk for en del af de omhandlede produkters vedkommende, nemlig »det trykte materiale, herunder reklamematerialet«.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12.12.2001 om EF-design (EFT 2002, L 3, s. 1).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/15

Rettens dom af 15. marts 2011 — Ifemy's mod KHIM — Dada & Co Kids (Dada & Co. kids)

(Sag T-50/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Dada & Co. kids - det ældre nationale ordmærke DADA - relativ registreringshindring - ingen reel brug af det ældre varemærke - artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))

2011/C 130/26

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ifemy's Holding GmbH (München, Tyskland) (ved advokat H.-G. Augustinowski)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Dada & Co. Kids Srl (Prato, Italien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 911/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Ifemy’s Holding GmbH et Dada & Co. Kids Srl.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Ifemy’s Holding GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/15

Sag anlagt den 22. februar 2011 — American Express Marketing & Development mod KHIM (IP ZONE)

(Sag T-102/11)

2011/C 130/27

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: American Express Marketing & Development Corp. (New York, De Forenede Stater) (ved advokaterne V. Spitz, A. Gaul, T. Golda og S. Kirschstein-Freund)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 1. december 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1125/2010-2) annulleres.

—	Subsidiært ændres afgørelse truffet den 1. december 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1125/2010-2), idet det fastslås, at klagen er begrundet.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de med appelsagen og sagens behandling for Domstolen forbundne omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »IP ZONE« for tjenesteydelser i klasse 42

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fandt at varemærket mangler det nødvendige særpræg og er beskrivende i forhold til de omhandlede tjenesteydelser.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/15

Sag anlagt den 16. februar 2011 — Apollo Tyres mod KHIM — Endurance Technologies (ENDURACE)

(Sag T-109/11)

2011/C 130/28

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Apollo Tyres AG (Baden, Schweiz) (ved advokat S. Szilvasi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Endurance Technologies Pvt Ltd (Aurangabad, Indien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 25. november 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 625/2010-1) annulleres.

—	Endurance Technologies Pvt Ltd tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Apollo Tyres AG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ENDURACE« for varer i klasse 12 og tjenesteydelser i klasse 35 og 37 — EF-varemærkeansøgning nr. 6419824

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Endurance Technologies Pvt Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 5819149 af figurmærket »ENDURANCE« med en anordning i farver for varer i klasse 12

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Sagsøgerens klage blev afslået og den indsigende parts anmodning i henhold til artikel 8, stk. 3, i forretningsordenen for appelkamrene (1) blev delvist taget til følge og dermed blev meddelt delvist afslag på EF-varemærkeansøgningen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet Appelkammeret urigtigt vurderede, at der var risiko for forveksling.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96 af 5.2.1996 om fastsættelse af forretningsordenen for appelkamrene ved Harmoniseringskontoret for Det Indre Marked (Varemærker og Design) ændret i Kommissionens forordning (EF) nr. 2085/2004 af 6.12.2004.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/16

Sag anlagt den 21. februar 2011 — ClientEarth mod Kommissionen

(Sag T-111/11)

2011/C 130/29

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat P. Kirch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

—	Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr. 1367/2006 (1).

—	Det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr. 1049/2001 (2).

—	Den stiltiende afgørelse i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 annulleres, idet Kommissionen ikke inden for den fastsatte frist har afgivet svar på sagsøgerens genfremsatte begæring, hvorved Kommissionen afslog aktindsigt i de begærede dokumenter.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger, herunder eventuelle intervenerende parters omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.

Ved det første anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet der ikke inden for den fastsatte frist er afgivet svar på sagsøgerens genfremsatte begæring, og idet der ikke er givet en detaljeret begrundelse herfor.

Ved det andet anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, idet Kommissionen ikke gav sagsøgeren aktindsigt i de begærede dokumenter vedrørende efterlevelseskontrollen og handlingsplanerne for gennemførelsen og ikke gav en detaljeret begrundelse herfor. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter endvidere artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1367/2006, idet Kommissionen ikke har fortolket undtagelserne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 indskrænkende.

3)	Ved det tredje anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1367/2006, idet Kommissionen ikke har formidlet de begærede oplysninger i sine registre.

Ved det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7 i forordning (EF) nr. 1367/2006, idet Kommissionen ikke har oplyst sagsøgeren om, til hvilket generaldirektorat denne skulle indgive sin begæring om aktindsigt i dokumenterne vedrørende direktiv 1998/81/EF (3) og 2001/18/EF (4) og ikke har videregivet begæringen til det relevante generaldirektorat.

Ved det femte anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet Kommissionen ikke har givet sagsøgeren aktindsigt i de begærede dokumenter vedrørende efterlevelseskontrollen og handlingsplanerne for gennemførelsen. Udbredelse af de begærede dokumenter ville ikke være til skade for beskyttelsen af formålet med inspektionerne som omhandlet i artikel 4, stk. 2, eller forhindre en korrekt gennemførelse af procedurerne for åbning af en traktatbrudssag i henhold til artikel 258 TEUF. Den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001 ved ikke at give delvis aktindsigt i de begærede dokumenter.

6)	Ved det sjette anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Udbredelse af de begærede dokumenter ville ikke være til alvorlig skade for Kommissionens beslutningsproces.

Ved det syvende anbringende gøres det gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 4, stk. 2, sidste led, og artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet Kommissionen ikke har vurderet, om der foreligger en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelsen, og idet der ikke er givet en detaljeret begrundelse for afslaget.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6.9.2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264, s. 13).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

(3) Rådets direktiv 98/81/EF af 26.10.1998 om ændring af direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (EFT L 330, s. 13).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12.3.2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF — Erklæring fra Kommissionen (EFT L 106, s. 1).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/17

Sag anlagt den 2. marts 2011 — Attey mod Rådet

(Sag T-118/11)

2011/C 130/30

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philipp Attey (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011 om ændring af Rådets afgørelse 2010/656/FUSP om forlængelse af de restriktive foranstaltninger over for Côte d’Ivoire og Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 560/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder på baggrund af situationen i Côte d’Ivoire annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført fire anbringender til støtte for søgsmålet:

Det første anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som de restriktive foranstaltninger, der er truffet over for sagsøgeren med den begrundelse, at han lægger hindringer i vejen for fredsprocessen og den nationale forsoning i Côte d’Ivoire og nægter at anerkende udfaldet af præsidentvalget, bygger på den omstændighed, at sagsøgte fejlagtigt anser A. Ouattara for at være blevet valgt som præsident af Republikken Côte d’Ivoire, selvom L. Gbagbo er blevet proklameret valgt som præsident af Forfatningsrådet.

Det andet anbringende vedrører magtfordrejning, idet de anfægtede retsakter i) forfølger et andet mål end det i artikel 21 TEU fastsatte, dvs. at fremme demokrati og retsstatsprincippet i den øvrige verden, da L. Gbagbo er blevet proklameret præsident af Republikken Côte d’Ivoire på demokratisk vis, og ii) tilsidesætter De Forenede Nationers pagt, som Unionen fremmer respekten for, idet sagsøgte har tilsidesat princippet om ikke-indblanding i en stats interne forhold.

3)	Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 215, stk. 3, TEUF, idet de anfægtede retsakter ikke indeholder nogen retsgarantier.

Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	idet sagsøgerens ret til forsvar er blevet tilsidesat, idet sagsøgte ikke har meddelt ham de omstændigheder, der lægges ham til last, hvorved sagsøgeren ikke har været i stand til at fremføre sine synspunkter i denne henseende, og

—	idet sagsøgerens ejendomsret er blevet krænket, og dette på en uforholdsmæssig måde.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/17

Sag anlagt den 2. mars 2011 — Gbagbo mod Rådet

(Sag T-119/11)

2011/C 130/31

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Simone Gbagbo (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/18

Sag anlagt den 2. marts 2011 — BFA mod Rådet

(Sag T-120/11)

2011/C 130/32

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Banque pour le financement de l’agriculture (BFA) (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/18

Sag anlagt den 2. marts 2011 — Versus Bank mod Rådet

(Sag T-121/11)

2011/C 130/33

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Versus Bank (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/18

Sag anlagt den 2. marts 2011 — Yao N’Dré mod Rådet

(Sag T-122/11)

2011/C 130/34

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paul Yao N’Dré (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/18

Sag anlagt den 2. marts 2011 — Legré mod Rådet

(Sag T-123/11)

2011/C 130/35

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Thierry Legré (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/19

Sag anlagt den 3. marts 2011 — Kipré mod Rådet

(Sag T-124/11)

2011/C 130/36

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Stéphane Kipré (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-118/11, Attey mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/19

Sag anlagt den 23. februar 2011 — LG Display and LG Display Taiwan mod Kommissionen

(Sag T-128/11)

2011/C 130/37

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: LG Display Co. Ltd. (Seoul, Korea) og LG Display Taiwan (Taiwan, Republikken Kina) (ved advokaterne A. Winckler og F.-C. Laprévote)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Den pålagte bøde annulleres delvist eller nedsættes væsentligt.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger og andre omkostninger, der er afholdt i forbindelse med sagen.

—	Der træffes enhver anden foranstaltning, som Retten finder passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med deres søgsmål nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 8761 endelig af 8. december 2010 i sag COMP/39.309 — LCD — Flydende krystal-skærme, ved hvilken Kommissionen har konkluderet, at sagsøgerne, såvel som andre virksomheder, overtrådte artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 ved at deltage i en enkelt og vedvarende aftale samt i en samordnet praksis i sektoren for flydende krystal-skærme til fjernsynsapparater, computere og monitorskærme, i det omfang der ved afgørelsen pålægges sagsøgerne en bøde.

Sagsøgerne gør til støtte for søgsmålet fire anbringender gældende.

Første anbringende om, at Kommissionen med urette og ubegrundet inkluderede LG Display’s salg til sine moderselskaber i salgsværdien med henblik på beregning af bøderne og tilsidesatte gældende processuelle principper såsom retten til forsvar. I den forbindelse har sagsøgerne gjort følgende gældende:

—	For det første var Kommissionens indsigelse, hvorefter overtrædelsen vedrørte salg til LG Display’s moderselskaber, ikke en del af klagepunktsmeddelelsen, og uoverensstemmelserne mellem klagepunktsmeddelelsen og den anfægtede afgørelse tilsidesætter sagsøgernes ret til at blive hørt.

—	For det andet anvendte Kommissionen retningslinjerne for beregning af bøder fejlagtigt ved at inkludere LG Display’s salg til sine moderselskaber ved beregningen af bøden.

—	For det tredje indebærer Kommissionens definition af det påvirkede salg som »direkte afsætning til EØS« og »direkte afsætning til EØS af forarbejdede produkter« en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling.

Sagsøgerne har gjort gældende, at enhver bøde, der måtte pålægges LG Display, kun skal baseres på salget på »det frie marked« til ikke-associerede enheder, eftersom det kun er dette salg, som ville kunne være blevet berørt af overtrædelsen.

Andet anbringende om, at Kommissionen med urette afviste at tildele LG Display bødefritagelse for 2005 og således tilsidesatte samarbejdsmeddelelsen fra 2002. I den forbindelse har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—	For det første, at LG Display’s adgang til sagsakterne blev alvorligt hindret på grund af processuelle utilstrækkeligheder.

—	For det andet, at LG Display opfyldte betingelserne for delvis bødefritagelse i medfør af den gældende samarbejdsmeddelelse for 2002.

—	For det tredje, at Kommissionen afvisning af LG Display’s anmodning ikke er begrundet og baserer sig på flere retlige og faktuelle fejl.

Sagsøgerne har gjort gældende, at bøden til LG Display derfor skulle afspejle en delvis bødefritagelse for 2005.

Tredje anbringende om, at Kommissionen trods den omstændighed, at LG Display ydede ekstraordinær bistand til denne institution, som gik vel ud over LG Display’s forpligtelser i medfør af samarbejdsmeddelelsen for 2002, afslog at indrømme en yderligere bødenedsættelse på mindst 10 % for et sådant samarbejde og dermed tilsidesatte samarbejdsmeddelelsen.

Fjerde anbringende om, at Kommissionens udelukkelse af japanske leverandører af LCD fra den anfægtede afgørelse, selv om to af disse indrømmede at have deltaget i den samme enkelte og vedvarende overtrædelse, tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, udsætter LG Display for en betydelig risiko for dobbeltsanktionering og tilsidesætter proportionalitetsprincippet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/20

Sag anlagt den 7. marts 2011 — Gossio mod Rådet

(Sag T-130/11)

2011/C 130/38

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marcel Gossio (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Marcel Gossio, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Marcel Gossios navn slettes fra de lister, der er knyttet som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført to anbringender til støtte for søgsmålet:

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet begrundelserne for at sagsøgeren er blevet opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er stereotype og ikke nævner noget konkret faktisk element, som kunne muliggøre en vurdering af relevansen af denne opførelse.

Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet sagsøgeren som en del af forvaltningen ikke under hensyntagen til dennes funktioner er berettiget til at underlægge sig en bestemt præsidents autoritet, men skal udøve sine funktioner inden for kontinuiteten i den forvaltning, som sagsøgeren er en del af.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/20

Sag anlagt den 7. marts 2011 — Ezzedine mod Rådet

(Sag T-131/11)

2011/C 130/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ibrahim Ezzedine (Treichville, Côte d’Ivoire) (ved avokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Ibrahim Ezzedine, har Rådets afgørelse 2011/71/FUSP af 31. januar 2011, offentliggjort den 2. februar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets afgørelse 2011/71/FUSP af 31. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Ibrahim Ezzedines navn slettes fra den liste, der er vedlagt som bilag til afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført to anbringender til støtte for søgsmålet:

Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet det anføres mod sagsøgeren, at denne bidrager til finansieringen af L. Gbagbos ulovlige administration, selv om sagsøgeren kun udøver virksomhed som privat erhvervsdrivende, og sagsøgeren således ved betaling af skatter og afgifter blot bidrager til finansieringen af Republikken Côte d’Ivoire og ikke til et bestemt regime.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/21

Sag anlagt den 7. marts 2011 — Kessé mod Rådet

(Sag T-132/11)

2011/C 130/40

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Feh Lambert Kessé (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren Feh Lambert Kessé, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Feh Lambert Kessés navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-130/11, Gossio mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/21

Sag anlagt den 3. marts 2011 — Al-Faqih m.fl. mod Kommissionen og Det Forenede Kongerige

(Sag T-134/11)

2011/C 130/41

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Al-Bashir Mohammed Al-Faqih (Birmingham, Det Forenede Kongerige), Ghunia Abdrabbah (Birmingham, Det Forenede Kongerige), Taher Nasuf (Manchester, Det Forenede Kongerige) og Sanabel Relief Agency Ltd (Birmingham, Det Forenede Kongerige) (ved barrister E. Grieves og solicitor N. Garcia-Lora)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens forordning (EU) nr. 1139/2010 (1) og Kommissionens forordning (EU) nr. 1138/2010 (2) annuleres for så vidt som de vedrører sagsøgerne, og

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes, foruden sine egne omkostninger, at betale sagsøgernes omkostninger samt ethvert beløb udbetalt af Domstolens kasse som retshjælp.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har påberåbt sig fire anbringender til støtte for søgsmålet:

1)	Første anbringende, hvorefter Kommissionen bevidst har undladt at anvende Domstolens bindende retspraksis og ikke har foretaget en uvildig undersøgelse af grundlaget for sagsøgernes optagelse eller har krævet nogen begrundelse for denne optagelse.

Andet anbringende, hvorefter Kommissionens forordning (EU) nr. 1139/2010 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1138/2010 indebærer en tilsidesættelse af retten til domstolsprøvelse og retten til kontradiktion, hvorved artikel 6 i den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder berøres.

3)	Tredje anbringende, hvorefter de konklusioner, Kommissionen nåede til ved dens undersøgelse af en af sagsøgerne, Sanabel Relief Agency Ltd, er forkerte og retligt uholdbare.

Fjerde anbringende, hvorefter Kommissionens forordning (EU) nr. 1139/2010 og Kommissionens forordning (EU) nr. 1138/2010 udgør en uforholdsmæssig indgriben i alle fire sagsøgeres private ejendomsret og deres privatliv i henhold til artikel 8 i den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Denne lovgivning er derudover irrationel, i særdeleshed når der henses til Det Forenede Kongeriges synspunkt, hvorefter de tre første sagsøgere ikke længere opfylder de relevante kriterier.

(1) Kommissionens forordning (EU) nr. 1139/2010 af 7.12.2010 om 141. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 322, s. 6).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1138/2010 af 7.12.2010 om 140. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 322, s. 4).

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/22

Sag anlagt den 11. marts 2011 — Guiai Bi Poin mod Rådet

(Sag T-137/11)

2011/C 130/42

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Georges Guiai Bi Poin (Abidjan, Côte d'Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Georges Guiai Bi Poin, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Georges Guiai Bi Poins navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført to anbringender til støtte for søgsmålet:

Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet begrundelserne for, at sagsøgeren er blevet opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, er stereotype og ikke nævner noget konkret faktisk element, som kunne muliggøre en vurdering af relevansen af denne opførelse.

Det andet anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, idet

—	det anføres mod sagsøgeren, at denne nægter at underlægge sig den demokratisk valgte præsident, A. Ouattara, selvom sagsøgeren som militærperson ikke kan unddrage sig pligten til at adlyde sit lands forfatningsmæssige autoriteter, som har proklameret L. Gbagbo som valgt præsident, og idet

—	det anføres mod sagsøgeren, at denne skulle være ansvarlig for alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og humanitær folkeret, selvom sagsøgeren ikke er blevet anklaget for den Internationale Straffedomstol, hvis kompetence anerkendes af Republikken Côte d’Ivoire.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/22

Sag anlagt den 11. marts 2011 — Ahouma mod Rådet

(Sag T-138/11)

2011/C 130/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Brouha Nathanaël Ahouma (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Brouha Nathanaël Ahouma, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Brouha Nathanaël Ahoumas navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/23

Sag anlagt den 11. marts 2011 — Gnango mod Rådet

(Sag T-139/11)

2011/C 130/44

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Loba Emmanuel Patrice Gnango (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Loba Emmanuel Patrice Gnango, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Loba Emmanuel Patrice Gnangos navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/23

Sag anlagt den 11. marts 2011 — Guei mod Rådet

(Sag T-140/11)

2011/C 130/45

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Badia Brice Guei (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Badia Brice Guei, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Badia Brice Gueis navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/23

Sag anlagt den 11. marts 2011 — Dogbo mod Rådet

(Sag T-141/11)

2011/C 130/46

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Blé Brunot Dogbo (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Blé Brunot Dogbo, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Blé Brunot Dogbos navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/24

Sag anlagt den 14. marts 2011 — SIR mod Rådet

(Sag T-142/11)

2011/C 130/47

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Société ivoirienne de raffinage (SIR) (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat M. Ceccaldi)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse 2011/18/FUSP og Rådets forordning (EU) 25/2011 af 14. januar 2011 om indførelse af visse restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder annulleres og navnlig for så vidt angår selskabet SIR.

—	Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har påberåbt sig fem søgsmålsgrunde til støtte for søgsmålet.

Første søgsmålsgrund vedrører en tilsidesættelse af De Forenede Nationers charter samt artikel 3, stk. 5 og 6, TEU, artikel 21, stk. 1, TEU og artikel 7 TEUF, for så vidt som sagsøgte har overskredet sine kompetencer ved indførelsen af restriktive foranstaltninger, idet sagsøgerens navn ikke er opført blandt de personer, der er omfattet af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1572 (2004).

Anden søgsmålsgrund vedrører en tilsidesættelse af princippet om ikke-indblanding i en stats interne anliggender, idet sagsøgeren går imod den suveræne afgørelse, som Republikken Côte d’Ivoires forfatningsråd har truffet, og hvori det erklæres, at L. Gbagbo og ikke A. Ouattara blev valgt til præsident.

3)	Tredje søgsmålsgrund vedrører en intern ulovlighed i de anfægtede retsakter, der ikke gør det muligt at fastslå en kompetence og/eller en beføjelse for sagsøgte.

4)	Fjerde søgsmålsgrund vedrører en tilsidesættelse af retten til forsvar, for så vidt som sagsøgeren ikke har kunnet få kendskab til de omstændigheder, der lægges ham til last, og han derfor ikke har haft lejlighed til at gøre sine synspunkter effektivt gældende i den forbindelse.

5)	Femte søgsmålsgrund vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, idet konsekvenserne af de iværksatte foranstaltninger såvel for sagsøgeren som for den ivorianske befolkning er uforholdsmæssige i forhold til det forfulgte formål.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/24

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Kassarate mod Rådet

(Sag T-144/11)

2011/C 130/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Tiapé Edouard Kassarate (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokaterne G. Collard og L. Aliot)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Tiapé Edouard Kassarate, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Tiapé Edouard Kassarates navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/24

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Vagba mod Rådet

(Sag T-145/11)

2011/C 130/49

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gagbei Faussignaux Vagba (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokaterne G. Collard og L. Aliot)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Gagbei Faussignaux Vagba, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Gagbei Faussignaux Vagbas navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/25

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Yoro mod Rådet

(Sag T-146/11)

2011/C 130/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claude Yoro (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Claude Yoro, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Claude Yoros navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/25

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Robe mod Rådet

(Sag T-147/11)

2011/C 130/51

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gogo Joachim Robe (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokat G. Collard)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Gogo Joachim Robe, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke er støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Gogo Joachim Robes navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og afgørelsen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/25

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Mangou mod Rådet

(Sag T-148/11)

2011/C 130/52

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philippe Mangou (Abidjan, Côte d’Ivoire) (ved advokaterne G. Collard og L. Aliot)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at for så vidt angår sagsøgeren, Philippe Mangou, har Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011, offentliggjort den 15. januar 2011 i Den Europæiske Unions Tidende, ikke støtte i de faktiske forhold.

—

Som følge heraf

—	annulleres Rådets forordning (EU) nr. 25/2011 af 14. januar 2011 og Rådets afgørelse 2011/18/FUSP af 14. januar 2011

—	bestemmes det subsidiært, at Philippe Mangous navn slettes fra de lister, der er vedlagt som bilag til forordningen og beslutningen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter, som sagsøgeren har gjort gældende, er i det væsentlige identiske med eller ligner dem, der påberåbes i sag T-137/11, Guiai Bi Poin mod Rådet.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/26

Sag anlagt den 14. marts 2011 — Gobierno de Aragón m.fl. mod Rådet

(Sag T-150/11)

2011/C 130/53

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Gobierno de Aragón (Aragón, Spanien), Principado de Asturias, Junta de Castilla y León (ved advokaterne C. Fernández Vicién, I. Moreno-Tapia Rivas, E. Echeverría Álvarez og M. López Garrido)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—	Artikel 3, stk. 1, litra a), b), og f), artikel 3, stk. 3, og artikel 7, stk. 2 og 3 i Rådets afgørelse 2010/787/EU, annulleres.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål angår en påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse af 10. december 2010 om statsstøtte til fremme af lukning af miner, der ikke er konkurrencedygtige (2010/787/EU).

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgerne fire anbringender gældende.

Første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn hvad angår de faktiske omstændigheder og en heraf følgende tilsidesættelse af artikel 194 TEUF.

Afgørelsen er udtryk for et åbenbart urigtigt skøn hvad angår de faktiske omstændigheder, når den angiver, at det lille bidrag, som subventioneret stenkul yder til det samlede energimix, ikke længere berettiger opretholdelse af en sådan subvention for at sikre energiforsyningen i Unionen. Den anfægtede afgørelse fastsætter herved foranstaltninger, som tilsidesætter et af formålene med den energipolitik, der er fastsat i artikel 194 TEUF, hvis litra b), indeholder en forpligtelse til at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

Kravet om lukning eller tilbagebetaling af den støtte, der er modtaget i henhold til den anfægtede afgørelse, for miner, der, selv om de ikke var konkurrencedygtige i 2011, kan være blevet konkurrencedygtige i 2018, står ikke i rimeligt forhold til de mål, som forfølges med den anfægtede afgørelse. De bestemmelser, som anfægtes under dette søgsmål, går således ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at sikre beskyttelsen af miljøet, for så vidt som de ikke resulterer i en reduktion af den procentdel af energi, som fremstilles af kul. De anfægtede bestemmelser er heller ikke forholdsmæssige med henblik på at virkeliggøre målene om konkurrencedygtighed i kulindustrien, eftersom de (i) kan resultere i lukning i 2018 af miner, som er konkurrencedygtige på dette tidspunkt, men som i medfør af den anfægtede afgørelse har måttet forpligte sig til at lukke, fordi de i 2011 ikke kunne fortsætte uden den støtte, som bevilges i medfør af samme afgørelse, og (ii) ikke fremmer bevarelsen af konkurrencedygtige miner fra et miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synspunkt.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

Det er sagsøgernes opfattelse, at visse aspekter ved den anfægtede afgørelse tilsidesætter det fællesskabsretlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning, idet de fjerner forsyningssikkerheden som et mål, der er beskyttet ved de nye bestemmelser.

4)	Fjerde anbringende om en manglende begrundelse Ifølge sagsøgerne indeholder afgørelsen ikke en tilstrækkelig begrundelse for vedtagelsen af foranstaltninger, som afviger fra den tidligere forordning og den lovgivningsmæssige sammenhæng, hvori den indgår.

30.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 130/27

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 8. marts 2011 — De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank

(Sag F-59/09) (1)

(Personalesag - ansatte i Den Europæiske Investeringsbank - vurdering - forfremmelse - Rettens kompetence - antagelse til realitetsbehandling - stiltiende afvisning - internt direktiv - personalerepræsentant - princippet om overholdelse af retten til forsvar)

2011/C 130/54

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved C. Gómez de la Cruz, T. Gilliams og F. Martin, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 29. april 2008, og som ikke indbefatter sagsøgeren, samt af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2007, dels om annullation af appeludvalgets afgørelse om at fortsætte proceduren, selv om der forelå en habilitetsindsigelse. Endelig fastslås det, at sagsøgeren er udsat for psykisk chikane, og sagsøgte tilpligtes at ophøre hermed og tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og den ikke-økonomiske skade

Konklusion

1)	Carlo De Nicolas bedømmelsesrapport for 2007 og afgørelsen om ikke at forfremme ham, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)	Carlo De Nicola og Den Europæiske Investeringsbank bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009, s. 49.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.130.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 130

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 30. april 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 130/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 120 af 16.4.2011	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2011/C 130/02	Sag C-34/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 — Gerardo Ruiz Zambrano mod Office national de l’emploi (ONEM) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Bruxelles — Belgien) (Unionsborgerskab — artikel 20 TEUF — tildeling af opholdsret i henhold til EU-retten til et mindreårigt barn i en medlemsstat, hvor barnet er statsborger, uafhængigt af, om det forudgående har udøvet sin ret til fri bevægelighed på medlemsstaternes område — tildeling under samme omstændigheder af en afledt opholdsret til en slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger, og som forsørger det mindreårige barn — konsekvenser af mindreårigt barns opholdsret for de krav, der skal opfyldes med hensyn til arbejdsret af den mindreåriges slægtning i opstigende linje, der er tredjelandsstatsborger)	2

2011/C 130/03	Sag C-41/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — merværdiafgift — sjette momsdirektiv — direktiv 2006/112/EF — anvendelse af en nedsat afgiftssats — levende dyr, der normalt er bestemt til anvendelse ved tilberedning af levnedsmidler eller foder — levering, indførsel og erhvervelse af heste)	2

2011/C 130/04	Sag C-50/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Irland (Traktatbrud — direktiv 85/337/EØF — den kompetente miljømyndigheds pligt til at foretage en vurdering af projekters indvirkning på miljøet — flere kompetente myndigheder — nødvendigheden af at garantere vurderingen af samspillet mellem de faktorer, der kan være direkte eller indirekte berørt — anvendelse af direktivet på nedrivningsarbejder)	3

2011/C 130/05	Sag C-161/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — Kakavetsos-Fragkopoulos AE Epexergasias kai Emporias Stafidas, tidligere K. Fragkopoulos kai SIA OE mod Nomarchiaki Aftodioikisi Korinthias (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland) (Frie varebevægelser — foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner — tørrede druer fra Korinth — national lovgivning til beskyttelse af produktets kvalitet — markedsføringsbegrænsninger afhængigt af produktionsområde — berettigelse — forholdsmæssighed)	3

2011/C 130/06	Sag C-236/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 1. marts 2011 — Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier mod Conseil des ministres (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — grundlæggende rettigheder — bekæmpelse af forskelsbehandling — ligebehandling af mænd og kvinder — adgang til og levering af varer og tjenesteydelser — forsikringspræmier og forsikringsydelser — aktuarmæssige faktorer — hensyntagen til køn som faktor ved vurdering af forsikringsrisikoen — privat livsforsikringsaftale — direktiv 2004/113/EF — artikel 5, stk. 2 — ikke-tidsbegrænset undtagelse — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 21 og 23 — ugyldighed)	4

2011/C 130/07	Sag C-240/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 8. marts 2011 — Lesoochranárske zoskupenie VLK mod Ministerstvo životného prostredia Slovenskej republiky (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Najvyšší súd Slovenskej republiky — Den Slovakiske Republik) (Miljø — Århuskonventionen — offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet — direkte virkning)	4

2011/C 130/08	Sag C-437/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. marts 2011 — AG2R Prévoyance mod Beaudout Père et Fils SARL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Périgueux — Frankrig) (Konkurrence — artikel 101 TEUF, 102 TEUF og 106 TEUF — ordning med supplerende godtgørelse af udgifter til sundhedsydelser — kollektiv overenskomst — obligatorisk tilslutning til en bestemt forsikringsinstitution — udtrykkelig udelukkelse af enhver mulighed for fritagelse fra tilslutning — begrebet virksomhed)	5

2011/C 130/09	Sag C-440/09: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 3. marts 2011 — Zakład Ubezpieczeń Społecznych Oddział w Nowym Sączu mod Stanisława Tomaszewska (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Republikken Polen) (Social sikring af vandrende arbejdstagere — artikel 45, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 1408/71 — karensperiode fastsat i national lovgivning for erhvervelse af ret til arbejdsophørspension — medregning af en bidragsperiode, der er tilbagelagt i en anden medlemsstat — sammenlægning — bestemmelser om beregning)	5

2011/C 130/10	Forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. marts 2011 — Finanzamt Burgdorf (sag C-497/09), CinemaxX Entertainment GmbH & Co. KG, tidligere Hans-Joachim Flebbe Filmtheater GmbH & Co. KG (sag C-499/09), Lothar Lohmeyer (sag C-501/09) og Fleischerei Nier GmbH & Co. KG (sag C-502/09) mod Manfred Bog (sag C-497/09), Finanzamt Hamburg-Barmbek-Uhlenhorst (sag C-499/09), Finanzamt Minden (sag C-501/09) og Finanzamt Detmold (sag C-502/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Afgiftspåligning — moms — sjette direktiv 77/388/EØF — artikel 5 og 6 — kvalifikation af en handelsmæssig virksomhed som levering af et gode eller som tjenesteydelse — levering af tilberedte måltider eller levnedsmidler til umiddelbar indtagelse på stedet fra snackboder — levering, i en biograf, af popcorn og tortillachips (nachos) til umiddelbar indtagelse på stedet — cateringvirksomhed — bilag H, kategori 1 — fortolkning af begrebet levnedsmidler)	6

2011/C 130/11	Sag C-508/09: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — beskyttelse af vilde fugle — direktiv 79/409/EØF — undtagelser fra ordningen med beskyttelse af vilde fugle)	7

2011/C 130/12	Sag C-134/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — direktiv 2002/22/EF — artikel 31 — kriterier for tildeling af status som operatør med must carry-forpligtelse — almennyttige formål, der kan berettige tildeling af denne status — betydningen af antallet af slutbrugere af kommunikationsnettene for tildelingen af denne status — proportionalitetsprincippet)	7

2011/C 130/13	Sag C-203/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — Direktsia Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto — Varna mod Auto Nikolovi OOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien) (Direktiv 2006/112/EF — merværdiafgift — brugte dele til motorkøretøjer — afgiftspligtig videreforhandlers indførsel i Unionen — fortjenstmargenordning eller almindelig momsordning — fradragsrettens indtræden — direkte virkning)	7

2011/C 130/14	Forenede sager C-235/10 – 239/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 3. marts 2011 — David Claes mod Landsbanki Luxembourg SA, i likvidation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation du Grand-Duché de Luxembourg — Luxembourg) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — direktiv 98/59/EF — kollektive afskedigelser — arbejdskontraktens ophør med øjeblikkelig virkning som følge af en retsafgørelse, der indebærer, at arbejdsgiveren, der er en juridisk person, opløses og likvideres — manglende konsultation af de ansattes repræsentanter — spørgsmål om, hvorvidt kurator kan sidestilles med arbejdsgiveren)	8

2011/C 130/15	Sag C-28/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 18. januar 2011 — Eurogate Distribution GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Stadt	8

2011/C 130/16	Sag C-38/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 28. januar 2011 — Amorim Energia BV mod Ministério das Finanças e da Administração Pública	9

2011/C 130/17	Sag C-39/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 28. januar 2011 — VBV — Vorsorgekasse AG mod Finanzmarktaufsichtsbehörde (FMA)	9

2011/C 130/18	Sag C-45/11 P: Appel iværksat den 2. februar 2011 af Deutsche Bahn AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 12. november 2010 i sag T-404/09 — Deutsche Bahn AG mod KHIM	9

2011/C 130/19	Sag C-65/11: Sag anlagt den 15. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene	10

2011/C 130/20	Sag C-67/11 P: Appel iværksat den 16. februar 2011 af DTL Corporación, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 15. december 2010 i sag T-188/10, DTL Corporación, S.L. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)	11

2011/C 130/21	Sag C-71/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) den 18. februar 2011 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Y	11

2011/C 130/22	Sag C-73/11 P: Appel iværksat den 18. februar 2011 af Frucona Košice a.s. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 7. december 2010 i sag T-11/07, Frucona Košice a.s. mod Europa-Kommissionen og St. Nicolaus — trade a.s.	12

2011/C 130/23	Sag C-75/11: Sag anlagt den 21. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig	13

2011/C 130/24	Sag C-101/11 P: Appel iværksat den 28. februar 2011 af Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-513/09, José Manuel Baena Grupo, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Herbert Neuman og Andoni Galdeano de Sel	13

2011/C 130/25	Sag C-102/11 P: Appel iværksat den 2. marts 2011 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-513/09, José Manuel Baena Grupo, S.A. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), Herbert Neuman og Andoni Galdeano del Sel	14

	Retten
2011/C 130/26	Sag T-50/09: Rettens dom af 15. marts 2011 — Ifemy's mod KHIM — Dada & Co Kids (Dada & Co. kids) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket Dada & Co. kids — det ældre nationale ordmærke DADA — relativ registreringshindring — ingen reel brug af det ældre varemærke — artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))	15

2011/C 130/27	Sag T-102/11: Sag anlagt den 22. februar 2011 — American Express Marketing & Development mod KHIM (IP ZONE)	15

2011/C 130/28	Sag T-109/11: Sag anlagt den 16. februar 2011 — Apollo Tyres mod KHIM — Endurance Technologies (ENDURACE)	15

2011/C 130/29	Sag T-111/11: Sag anlagt den 21. februar 2011 — ClientEarth mod Kommissionen	16

2011/C 130/30	Sag T-118/11: Sag anlagt den 2. marts 2011 — Attey mod Rådet	17

2011/C 130/31	Sag T-119/11: Sag anlagt den 2. mars 2011 — Gbagbo mod Rådet	17

2011/C 130/32	Sag T-120/11: Sag anlagt den 2. marts 2011 — BFA mod Rådet	18

2011/C 130/33	Sag T-121/11: Sag anlagt den 2. marts 2011 — Versus Bank mod Rådet	18

2011/C 130/34	Sag T-122/11: Sag anlagt den 2. marts 2011 — Yao N’Dré mod Rådet	18

2011/C 130/35	Sag T-123/11: Sag anlagt den 2. marts 2011 — Legré mod Rådet	18

2011/C 130/36	Sag T-124/11: Sag anlagt den 3. marts 2011 — Kipré mod Rådet	19

2011/C 130/37	Sag T-128/11: Sag anlagt den 23. februar 2011 — LG Display and LG Display Taiwan mod Kommissionen	19

2011/C 130/38	Sag T-130/11: Sag anlagt den 7. marts 2011 — Gossio mod Rådet	20

2011/C 130/39	Sag T-131/11: Sag anlagt den 7. marts 2011 — Ezzedine mod Rådet	20

2011/C 130/40	Sag T-132/11: Sag anlagt den 7. marts 2011 — Kessé mod Rådet	21

2011/C 130/41	Sag T-134/11: Sag anlagt den 3. marts 2011 — Al-Faqih m.fl. mod Kommissionen og Det Forenede Kongerige	21

2011/C 130/42	Sag T-137/11: Sag anlagt den 11. marts 2011 — Guiai Bi Poin mod Rådet	22

2011/C 130/43	Sag T-138/11: Sag anlagt den 11. marts 2011 — Ahouma mod Rådet	22

2011/C 130/44	Sag T-139/11: Sag anlagt den 11. marts 2011 — Gnango mod Rådet	23

2011/C 130/45	Sag T-140/11: Sag anlagt den 11. marts 2011 — Guei mod Rådet	23

2011/C 130/46	Sag T-141/11: Sag anlagt den 11. marts 2011 — Dogbo mod Rådet	23

2011/C 130/47	Sag T-142/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — SIR mod Rådet	24

2011/C 130/48	Sag T-144/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Kassarate mod Rådet	24

2011/C 130/49	Sag T-145/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Vagba mod Rådet	24

2011/C 130/50	Sag T-146/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Yoro mod Rådet	25

2011/C 130/51	Sag T-147/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Robe mod Rådet	25

2011/C 130/52	Sag T-148/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Mangou mod Rådet	25

2011/C 130/53	Sag T-150/11: Sag anlagt den 14. marts 2011 — Gobierno de Aragón m.fl. mod Rådet	26

	Retten for EU-Personalesager
2011/C 130/54	Sag F-59/09: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 8. marts 2011 — De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank (Personalesag — ansatte i Den Europæiske Investeringsbank — vurdering — forfremmelse — Rettens kompetence — antagelse til realitetsbehandling — stiltiende afvisning — internt direktiv — personalerepræsentant — princippet om overholdelse af retten til forsvar)	27

2011/C 130/55	Sag F-86/10: Kendelse afsagt af Personaleretten den 3. marts 2011 — Dubus mod Parlamentet	27