ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.CA2011.122.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 122A |
|
![]() |
||
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
54. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
ADMINISTRATIVE PROCEDURER |
|
|
Europa-Kommissionen |
|
2011/C 122A/01 |
||
OVERSIGT OVER UDVÆLGELSESPRØVER I EU-TIDENDE, C … A-UDGAVEN
Nedenstående liste viser, hvilke udvælgelsesprøver der er offentliggjort i indeværende år.
Medmindre andet er angivet, er de pågældende EU-Tidender udkommet på alle sprog.
19 |
(PL) |
24 |
|
35 |
(DE/EN/FR) |
37 |
(PL/RO) |
60 |
|
68 |
|
76 |
(DE/EN/FR) |
82 |
|
91 |
|
98 |
|
114 |
(DA) |
121 |
(DA) |
122 |
|
DA |
|
V Øvrige meddelelser
ADMINISTRATIVE PROCEDURER
Europa-Kommissionen
20.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
CA 122/1 |
GD for Budget
søger en direktør (lønklasse AD 14)
til direktorat »Budgetgennemførelse«
(jf. personalevedtægtens artikel 29, stk. 2)
KOM/2011/10307
(2011/C 122 A/01)
Vi er …
… Generaldirektoratet for Budget (GD for Budget), hvis opgave det er at sikre, at budgetmyndigheden — Europa-Parlamentet og Ministerrådet — stiller de nødvendige midler til rådighed til gennemførelse af EU's politikker, at fremme en forsvarlig økonomisk forvaltning af fællesskabets midler og redegøre for anvendelsen af bevillingerne. Generaldirektoratet består af fem direktorater, som er beliggende i Bruxelles, og har næsten 590 ansatte (eksternt personale inkluderet).
Generaldirektoratets budgetmæssige rolle er at forvalte Fællesskabets udgifter inden for de finansielle overslag på mellemlang sigt og samtidig sikre, at den årlige budgetprocedure forløber gnidningsløst takket være en konstruktiv dialog mellem institutionerne.
Selv om Generaldirektoratet for Budget ikke forvalter bevillingerne, hvilket varetages af Kommissionens operationelle afdelinger, er det ansvarlig for at inddrive Fællesskabets egne indtægter, der finansierer Unionens budget.
Generaldirektoratet omfatter også Kommissionens regnskabsafdeling og udarbejder reglerne for EU's økonomiske forvaltning og bidrager gennem rådgivning og uddannelse til en forsvarlig økonomisk forvaltning i Kommissionens tjenestegrene.
Direktoratet for budgetgennemførelse, direktorat C, arbejder direkte under regnskabsføreren, der også er vicegeneraldirektør. Direktoratet omfatter Kommissionens regnskabsafdeling, der udarbejder EU-regnskaberne (Kommissionens regnskaber og de andre institutioners konsoliderede regnskaber) med det mål at få en positiv regnskabserklæring fra Revisionsretten. Det forvalter også finansfunktionen og udfører alle betalinger og modtager alle indtægter for både Kommissionen og Den Europæiske Udviklingsfond.
Direktoratet varetager også inddrivelse af fordringer og samarbejder med anvisningsberettigede generaldirektorater og Den Juridiske Tjeneste for at sikre, at Kommissionens interesser beskyttes. Det forvalter også regnskabssystemets centrale budgetstruktur og kvalitetskontrollerer alle lokale finansielle informationssystemer.
Vi tilbyder …
… en stilling som direktør for direktorat C »Budgetgennemførelse«. Direktøren for budgetgennemførelse referer direkte til vicegeneraldirektøren — regnskabsføreren og bidrager gennem sit arbejde, der lever op til de højeste standarder, til, at generaldirektoratet opfylder de politiske målsætninger.
Direktøren for budgetgennemførelse skal ved hjælp af sine lederevner fastholde fokus på generaldirektoratets overordnede målsætninger og koordinere og overvåge kontorchefernes arbejde. Han/hun fastlægger direktoratets arbejdsprogram og målsætninger ud fra generaldirektoratets arbejdsprogram og sikrer planlægningen og forvaltningen af de operationelle foranstaltninger, der iværksættes til arbejdsprogrammets gennemførelse. Direktøren fastlægger de overordnede retningslinjer for den løbende kontrol og de forventede resultater.
Direktøren for budgetgennemførelse har ansvaret for Kommissionens regnskabsførelse og for at udarbejde det konsoliderede regnskab for alle EU's institutioner under regnskabsførerens myndighed. Regnskaberne baserer sig på regnskabsmetoder, der lever op til internationalt anerkendte standarder.
Det forventes, at direktøren for budgetgennemførelse vil lede og fortsætte arbejdet med at forbedre Kommissionens rapporterings- og ledelsesinformationssystem.
Han/hun vil også have ansvaret for gennemførelsen af alle institutionens betalinger, for gældsindrivelsen og for styring af likviditeterne. I 2010 blev der foretaget 1,8 mio. betalinger for omkring 122 mia. EUR.
Han/hun kan få til opgave at repræsentere direktoratet eller generaldirektoratet i relevante tværgående møder eller møder i Kommissionen, Parlamentet eller Rådet vedrørende forhold, der falder ind under direktoratets kompetenceområder.
Der er omkring 130 fastansatte i direktoratet.
Vi søger efter (udvælgelseskriterier) …
… Vi foretrækker kandidater med:
— |
et fremragende kendskab til og stor erfaring med moderne budgetregnskaber og offentlige regnskaber |
— |
et godt kendskab til og erfaring med de finansielle og budgetmæssige regler og procedurer og reglerne om budgetgennemførelse |
— |
et godt kendskab til spørgsmål og procedurer i forbindelse med decharge (den beslutning, der træffes af den myndighed (Parlamentet), der har beføjelse til at fritage eksekutivorganet (Kommissionen) fra dets opgave med at gennemføre budgettet, hvilket markerer afslutningen på budgetforløbet) |
— |
et godt kendskab til, hvordan Kommissionen fungerer, og til procedurerne for beslutningstagning i Kommissionen |
— |
fortrinlig evne til at løse problemer og gode intellektuelle evner |
— |
sund dømmekraft og evne til at arbejde under pres med korte tidsfrister |
— |
gode kommunikations- og forhandlingsevner og menneskelige kvaliteter, der gør ham/hende i stand til føre diskussioner, kommunikere klart og lette konfliktløsninger |
— |
bevis for at have opnået gode resultater i managementstillinger, hvor han/hun har vist evne til at motivere et engageret personale og sætte det i stand til at udføre sine opgaver. En solid erfaring som manager for en stor finans- og/eller regnskabsafdeling vil blive betragtet som en stor fordel |
— |
tilstrækkelige netværksevner til at opretholde kontakter inden og uden for DG'et og institutionen, der kan bidrage til at løfte direktoratets forskellige opgaver |
— |
godt arbejdskendskab til engelsk. Kendskab til andre sprog er et stort plus. |
Ansøgerne skal (udvælgelseskriterier) …
1) |
være statsborger i en af Den Europæiske Unions medlemsstater |
2) |
have:
|
3) |
have mindst 15 års erhvervserfaring, som skal ligge efter erhvervelsen af den krævede uddannelse og stamme fra beskæftigelse på samme niveau som den krævede uddannelse. Mindst fem år af denne erhvervserfaring skal være opnået som leder på højt niveau (1) inden for et arbejdsområde, der er relevant for denne stilling |
4) |
have et grundigt kendskab til et af EU's officielle sprog og et tilfredsstillende kendskab til et andet af disse sprog |
5) |
være under pensionsalderen, som for EU-tjenestemænd indtræffer ved udgangen af den måned, hvor tjenestemanden fylder 65 år (jf. artikel 52, litra a), i personalevedtægten). |
Uafhængighed og erklæring om interesser:
Ansøgerne skal bekræfte, at de er villige til at afgive en erklæring om, at de forpligter sig til at optræde uafhængigt og i almenhedens interesse, og en erklæring om eventuelle interesser, der kan påvirke deres uafhængighed.
Udnævnelse og ansættelsesvilkår:
Direktøren udvælges og udnævnes af Kommissionen i henhold til de gældende udvælgelses- og ansættelsesprocedurer (se også Compilation Document on Senior Officials Policy). Som led i udvælgelsesprocessen skal ansøgere, der indkaldes til en samtale med Kommissionens Rådgivende Udvalg for Udnævnelser, inden samtalen deltage i et assessmentcenter, som ledes af eksterne ansættelseskonsulenter.
Ansøgerne gøres opmærksom på, at der ved udvælgelsesproceduren kun anvendes engelsk og/eller fransk (2)
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i overensstemmelse med personalevedtægtens bestemmelser for Den Europæiske Unions tjenestemænd i lønklasse AD 14. Der gøres opmærksom på, at alle nyansatte skal gennemgå en ni måneders prøvetid i henhold til personalevedtægten.
Lige muligheder:
Den Europæiske Union fører en aktiv ligestillingspolitik.
Ansøgningsprocedure:
Ansøgerne skal, inden de indsender deres ansøgning, nøje kontrollere, om de opfylder alle udvælgelseskriterierne (»Ansøgerne skal«), især hvad angår eksamensbevis og erhvervserfaring. Hvis et af disse kriterier ikke er opfyldt, udelukkes ansøgeren automatisk fra udvælgelsesproceduren.
Interesserede skal tilmelde sig via internettet på følgende websted https://ec.europa.eu/dgs/human-resources/seniormanagementvacancies/CV_Encadext, hvor man finder instrukser for de forskellige trin i proceduren.
Det påhviler ansøgerne at sørge for, at onlinetilmeldingen finder sted inden for den fastsatte frist (3). Det anbefales, at man ikke venter for længe med at tilmelde sig, eftersom stor trafik på internettet eller eventuelle problemer med internetforbindelsen kan føre til, at den elektroniske tilmelding afbrydes, før den er afsluttet, hvorpå hele processen skal gentages. Når fristen er udløbet, vil det ikke længere være muligt at foretage registrering. Tilmelding via almindelig e-mail efter fristens udløb accepteres normalt ikke.
Der gøres opmærksom på, at man skal have en gyldig e-mail-adresse. Den benyttes til at identificere tilmeldingen og til at informere om resultatet af proceduren. Enhver ændring af e-mail-adressen skal derfor meddeles Europa-Kommissionen.
Ansøgerne skal sammen med tilmeldingen uploade et cv i Word- eller pdf-format og sende en begrundelse ad elektronisk vej (maksimalt 8 000 skrifttegn). Både cv og begrundelse skal være på enten engelsk, fransk eller tysk.
Når onlinetilmeldingen er gennemført, modtager man på skærmen et registreringsnummer, som skal noteres og huskes, da det bliver referencenummeret for alt, hvad der vedrører ansøgningen. Når nummeret er modtaget, er tilmeldingen gennemført, og det tjener som bekræftelse på, at de angivne oplysninger er registreret. Modtages der ikke noget nummer, er tilmeldingen ikke registreret!
Det bemærkes, at det ikke er muligt at følge ansøgningens videre forløb online. Ansøgerne får besked om resultatet af ansøgningen direkte fra det generaldirektorat, hvor ansættelsen skal ske.
Ansøgere med et handicap, som forhindrer dem i at foretage onlinetilmelding, kan indgive en ansøgning (cv og begrundelse) med anbefalet brev (4) , stemplet af postvæsenet senest på tilmeldingsfristens udløbsdato. Al efterfølgende korrespondance mellem ansøgerne og Kommissionen vil foregå pr. post. Handicappede ansøgere skal sammen med ansøgningen indsende en attest fra et anerkendt organ, som bevidner deres handicap. De bedes desuden på et særskilt ark redegøre for, hvilke forholdsregler, de mener, der bør træffes for at lette deres deltagelse i udvælgelsen.
Hvis der ønskes yderligere oplysninger, og/eller der opstår tekniske problemer, kan der sendes en e-mail til: HR-A2-MANAGEMENT-ONLINE@ec.europa.eu.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2011. Der lukkes for elektronisk tilmelding kl. 12.00 (Bruxelles-tid).
(1) Ansøgerne skal som minimum for de fem år, hvor erhvervserfaringen som overordnet leder er opnået, anføre følgende i deres CV: 1) lederstillingens titel og funktion, 2) antallet af underordnede, 3) budgetstørrelse og 4) antallet af overordnede og underordnede niveauer samt antallet af ligestillede.
(2) Ansættelsesudvalget sikrer, at personer med et af disse sprog som modersmål ikke uberettiget opnår fordele.
(3) Senest kl. 12.00 middag, Bruxelles-tid, den 20. maj 2011.
(4) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, Kontoret for ledende personale og CCA-sekretariat, KOM/2011/10307, SC11 08/030, 1049 Bruxelles, Belgien.