OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/2

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 17. december 2010 — Maurizio Polisseni mod Azienda Sanitária Locale N. 14 V.C.O. Omegna og António Giuliano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien)

(Sag C-217/09) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - artikel 49 TEUF - etableringsfrihed - folkesundhed - apoteker - nærhed - befolkningens forsyning med medicin - bevilling til at drive apotek - geografisk fordeling af apotekerne - indførelse af grænser baseret på et kriterium om befolkningstæthed - mindsteafstand mellem apotekerne)

2011/C 120/02

Processprog: italien

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maurizio Polisseni

Sagsøgte: Azienda Sanitária Locale N. 14 V.C.O. Omegna og António Giuliano

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Piemonte — fortolkning af artikel 43 EF, 152 EF og 153 EF — åbning af nye apoteker — national lovgivning, der betinger tilladelsen til flytning af et apotek af, at der overholdes en mindsteafstand mellem to apoteker

Konklusion

Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den principielt ikke er til hinder for nationale retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, hvorved der indføres grænser for etableringen af apoteker, idet det fastsættes at:

—	at der principielt kun kan etableres ét apotek i hver apotekszone for hver 4 000 eller 5 000 indbyggere, og

—	hvert apotek skal respektere en mindsteafstand til allerede eksisterende apoteker, hvilket afstand normalt er 200 meter.

Artikel 49 TEUF er derimod til hinder for sådanne nationale retsforskrifter, for så vidt som bestemmelserne om et befolkningsgrundlag på 4 000 eller 5 000 indbyggere og om en afstand på 200 meter i alle geografiske zoner, der er kendetegnet ved særlige demografiske forhold, forhindrer etableringen af et tilstrækkeligt antal apoteker, der kan sikre en rimelig farmaceutisk tjeneste, hvilket det tilkomme den nationale ret at efterprøve.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/2

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. december 2010 — Soc Agricola Esposito srl mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Taranto 2 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Taranto (Italien))

(Sag C-492/09) (1)

(Procesreglementets artikel 92, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, stk. 3, andet afsnit - elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/77/EF - afgift for myndighedsgodkendelse - delvis afvisning - spørgsmål, hvis besvarelse ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl)

2011/C 120/03

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione tributaria provinciale di Taranto

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Soc Agricola Esposito srl

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Ufficio di Taranto 2

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria provinciale di Taranto — fortolkning af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (EFT L 108, s. 33), og af artikel 12 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EFT L 108, s. 21) — pålæggelse af en afgift for myndighedsgodkendelse i tilfælde af en telefonabonnementskontrakt — afgift finder ikke anvendelse i tilfælde af forudbetalt telekort — lovlighed

Konklusion

1)	Den del af det fjerde spørgsmål, der vedrører Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, samt det sjette spørgsmål, kan ikke antages til realitetsbehandling.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), er ikke til hinder for en afgift som afgiften for myndighedsgodkendelse.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/3

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 12. januar 2011 — Heinz Helmuth Eriksen (sag C-205/10 P), Bent Hansen (sag C-217/10 P), Brigit Lind (sag C-222/10 P) mod Europa-Kommissionen

(Forenede sager C-205/10 P, C-217/10 P og C-222/10 P) (1)

(Appel - erstatningssøgsmål - konsekvenser for folkesundheden af atomulykken i Thule (Grønland, Danmark) - direktiv 96/29/Euratom - Kommissionens manglende vedtagelse af foranstaltninger over for en medlemsstat)

2011/C 120/04

Processprog: engelsk

Parter

Appellanterne: Heinz Helmuth Eriksen (sag C-205/10 P), Bent Hansen (sag C-217/10 P), Brigit Lind (sag C-222/10 P) (ved advokat I. Anderson)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia og E. White, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel iværksat til prøvelse af kendelser afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. marts 2010, i sag T-516/08, Eriksen mod Kommissionen, sag T-6/09, Hansen mod Kommissionen og sag T-5/09, Lind mod Kommissionen, hvorved Retten afviste erstatningssager med påstand om godtgørelse for skader, som sagsøgerne hævder at have lidt, fordi Kommissionen ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forpligte Danmark til at overholde direktiv 96/29 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1), og til at anvende disse bestemmelser på arbejdstagere, der var involverede i atomulykken i Thule (Grønland), hvilket har tilsidesat Europa-Parlamentets beslutning af 10. maj 2007 om denne ulykkes konsekvenser for folkesundheden (andragende 720/2002, 2006/2012 (INI)).

Konklusion

1)	Appellerne forkastes.

2)	Heinz Helmuth Eriksen, Bent Hansen og Brigit Lind betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 195 af 17.7.2010.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/3

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 18. januar 2011 — Souzana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (A.S.E.P.) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — Grækenland)

(Sag C-272/10) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3 - socialpolitik - artikel 155, stk. 2, TEUF - direktiv 1999/70/EF - § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter - misbrug - sanktioner - konvertering til en tidsubegrænset kontrakt - processuelle regler - præklusionsfrist - ækvivalens- og effektivitetsprincippet - sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne)

2011/C 120/05

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Thessalonikis

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Souzana Berkizi-Nikolakaki

Sagsøgte: Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (A.S.E.P.) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — fortolkning af § 8, stk. 3, i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — national lovgivning, der indfører en præklusiv frist for konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter

Konklusion

Artikel 155, stk. 2, og rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret 164/2004, der fastsætter særlige bestemmelser vedrørende arbejdstagere, der ansættes på grundlag af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, såfremt denne frist — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at kontrollere — ikke er mindre fordelagtig end den frist, der finder anvendelse på lignende nationale situationer vedrørende arbejdsretlige spørgsmål, og ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.

§ 8, stk. 3, rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til for en national lovgivning som artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret 164/2004, hvorefter en arbejdstager, som vil konvertere flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som kan anses for misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt, skal indgive en ansøgning til den kompetente myndighed inden udløbet af en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelse af dette dekret, mens de tilsvarende frister, som er foreskrevet i den tilsvarende nationale lovgivning før denne dato, er blevet forlænget, da denne lovgivning ikke påvirker det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold.

(1) EUT C 221 af 14.8.2010.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 10. januar 2011 — WEGO Landwirtschaftliche Schlachtstellen GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas

(Sag C-10/11)

2011/C 120/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: WEGO Landwirtschaftliche Schlachtstellen GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Præjudicielt spørgsmål

1)	Er det for udbetaling af restitution kompetente Hauptzollamt bundet af den af udførselstoldstedet gennemførte efterfølgende berigtigelse af indførslen i rubrik 2 i udførselsangivelsen eller kontroleksemplar T5 (1)?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 7. februar 2011 — JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch og J.P. Morgan Securities Limited mod Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) Anstalt des öffentlichen Rechts

(Sag C-54/11)

2011/C 120/07

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court of the United Kingdom

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch, og J.P. Morgan Securities Limited

Sagsøgt: Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) Anstalt des öffentlichen Rechts

Præjudicielle spørgsmål

Når det i henhold til artikel 22, stk. 2, og artikel 25 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (»Bruxelles I-forordningen«) skal fastlægges, hvad der er en sags genstand og hvad sagen i det væsentlige drejer sig om, skal den nationale ret da alene tage hensyn til sagsøgerens påstande eller også til de indsigelser eller argumenter, som er fremsat af de sagsøgte?

Såfremt en part under en sag rejser et spørgsmål, der falder ind under anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningens artikel 22, stk. 2, såsom et spørgsmål om gyldigheden af en beslutning truffet af et selskabs eller en anden juridisk persons organer, følger det da nødvendigvis heraf, at dette spørgsmål er sagens genstand, og at sagen i det væsentlige drejer sig herom, hvis dette spørgsmål kan være udslagsgivende for sagen, uanset arten og antallet af andre spørgsmål, der rejses i sagen, og uanset om nogle af disse spørgsmål også kan være udslagsgivende?

Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, skal den nationale ret da for at fastlægge sagens genstand og det spørgsmål, sagen i det væsentlige drejer sig om, tage hensyn til den samlede sag og foretage en samlet bedømmelse af sagens genstand og hvad sagen i det væsentlige drejer sig om, og hvis dette ikke er tilfældet, hvilken fremgangsmåde skal den nationale ret da anvende for at fastlægge dette?

(1) EFT L 12, s. 1.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d'appel de Nancy, Frankrig, den 9. februar 2011 — Association Kokopelli mod Graines Baumaux SAS

(Sag C-59/11)

2011/C 120/08

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d'appel de Nancy

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Association Kokopelli

Sagsøgt: Graines Baumaux SAS

Præjudicielt spørgsmål

Er Rådets direktiv 98/95/EF (1), direktiv 2002/53/EF (2) og direktiv 2002/55/EF (3) samt Kommissionens direktiv 2009/145 (4) ugyldige under hensyn til Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder og principper, nemlig princippet om den frie erhvervsudøvelse, proportionalitetsprincippet, lighedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om varernes frie bevægelighed samt under hensyn til de forpligtelser, der følger af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet, navnlig henset til at nævnte direktiver indfører begrænsninger for produktion og markedsføring af gamle frø og plantesorter?

(1) Rådets direktiv 98/95/EF af 14.12.1998 om ændring med hensyn til konsolidering af det indre marked, genetisk modificerede plantesorter og plantegenetiske ressourcer af direktiv 66/400/EØF, 66/401/EØF, 66/402/EØF, 66/403/EØF, 69/208/EØF, 70/457/EØF og 70/458/EØF om handel med bederoefrø, frø af foderplanter, sædekorn, læggekartofler, frø af olie- og spindplanter og grøntsagsfrø og om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT 1999 L 25, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2002/53/EF af 13.6.2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (EFT L 193, s. 1).

(3) Rådets direktiv 2002/55/EF af 13.6.2002 om handel med grøntsagsfrø (EFT L 193, s. 33).

(4) Kommissionens direktiv 2009/145/EF af 26.11.2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter (EUT L 312, s. 44).

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/5

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Rovereto (Italien) den 11. februar 2011 — straffesag mod John Austine

(Sag C-63/11)

2011/C 120/09

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Rovereto

Part i straffesagen

John Austine

Præjudicielt spørgsmål

I lyset af princippet om loyalt samarbejde og om direktivers effektive virkning, skal artikel 15 og 16 i direktiv 2008/115/EF (1) da fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat fastsætter bestemmelse om, at det manglende samarbejde i den administrative tilbagesendelsesprocedure fra en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold sanktioneres med frihedsberøvelse på grundlag af diverse bestemmelser i national ret om frihedsberøvelse med henblik på udsendelse, hvorved de garantier, der er fastsat i artikel 15 og 16 ikke bliver opfyldt, med henvisning til den manglende iagttagelse af en udsendelsesafgørelse fra den kompetente administrative myndighed som omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 3?

(1) EUT L 348, s. 98.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/6

Sag anlagt den 16. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-70/11)

2011/C 120/10

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J. Enegren og M. Owsiany-Hornung)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (1), idet det har foreskrevet, at såfremt forbrugeren gør fortrydelsesretten gældende, kan den erhvervsdrivende, ud over at kræve, at forbrugeren skal betale for den del af den finansielle tjenesteydelse, som allerede er blevet leveret, også kan kræve refusion af de rimelige udgifter, der er forbundet med tjenesteydelser, som blev leveret før den erhvervsdrivende fik meddelelse om ophævelsen af aftalen.

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge betragtning 13 til direktivet bør medlemsstaterne ikke inden for de områder, som harmoniseres med direktivet, kunne vedtage andre bestemmelser end dem, der er fastlagt heri, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat.

Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne påser, at forbrugeren har en frist på 14 kalenderdage til at fortryde aftalen uden at skulle betale bod og uden at skulle angive sine grunde.

Når en forbruger udøver sin fortrydelsesret, kan han i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, kun pålægges at betale for den tjenesteydelse, som leverandøren faktisk har leveret i henhold til fjernsalgsaftalen.

I henhold til kapitel 3, § 11, stk. 2, i fjern- og dørsalgsloven (2005:59) fremgår det, at den erhvervsdrivende, udover betaling for den faktisk leverede tjenesteydelse, også kan kræve refusion af rimelige udgifter.

I lovgivningen til gennemførelse af direktivet har Sverige således indført bestemmelser, som går ud over, hvad der er foreskrevet i direktivets artikel 7, stk. 1, vedrørende forbrugernes fortrydelsesret. Under alle omstændigheder frembyder Sveriges gennemførelse af direktivets artikel 7, stk. 1, ikke den klarhed og præcision, som Domstolen anser for nødvendig for at overholde kravet om retssikkerhed.

(1) EFT L 271, s. 16.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/6

Appel iværksat den 21. februar 2011 af Tresplain Investments Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2010 i sag T-303/08, Tresplain Investments Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Hoo Hing Holdings Ltd

(Sag C-76/11 P)

2011/C 120/11

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Tresplain Investments Ltd (ved barrister B. Brandreth og attorney J. Stobbs)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Hoo Hing Holdings Ltd

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom, som er afsagt af Retten, ophæves, og den anfægtede afgørelse truffet af Harmoniseringskontorets appelkammer annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale appellantens omkostninger i forbindelse med sagen for Retten og for Den Europæiske Unions Domstol.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Rettens afgørelse er behæftet med en retlig fejl for så vidt angår fortolkningen og anvendelsen af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 4 (1). Grundende hertil er følgende:

1)	Retten og appelkammeret konkluderede fejlagtigt, at forekomsten af goodwill skabte en ret, som ikke kun har lokal betydning. Dette er ikke tilfældet, medmindre denne goodwill har mere end lokal betydning.

Retten og appelkammeret konkluderede fejlagtigt, at et bevis på samtidig handel udelukkende var relevant for så vidt angår sandsynligheden for, at der er tale om vildledende præsentation. Der burde også være taget hensyn til argumentet om, at den samtidige goodwill ville have umuliggjort en vildledende præsentation.

3)	Retten og appelkammeret begik en fejl, idet de behandlede beviset på brug som tegn på, at goodwill var tilknyttet det ældre varemærke.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1).

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/7

Sag anlagt den 22. februar 2011 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Parlamentet

(Sag C-77/11)

2011/C 120/12

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Rådet for Den Europæiske Union (ved G. Maganza og M. Vitsentzatos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Parlamentets formands retsakt af 14. december 2010 hvorved det fastslås, at Unionens budget for regnskabsåret 2011 er endeligt vedtaget, for så vidt som denne retsakt er sammenfaldende med den retsakt, hvorved nævnte budget blev fastlagt.

—

Alternativt og for så vidt som der er tale om en retsakt, der er særskilt i forhold til den første retsakt: annullation af Europa-Parlamentets formands retsakt af samme dato, hvori Unionens budget for regnskabsåret 2011 vedtages og tillægges bindende virkning i forhold til institutioner og medlemsstater.

—	Subsidiært: annullation af Europa-Parlamentets formands retsakt, hvorved det fastslås, at Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2011 er endeligt vedtaget, for så vidt som denne konstatering fandt sted uden at 2010-budgetproceduren (budget 2011) var afsluttet.

—	Det fastslås, at virkningerne af budget 2011 opretholdes, indtil budgettet er udfærdiget ved en lovgivningsmæssig retsakt i henhold til traktaterne.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål har Rådet nedlagt påstand om, at Den Europæiske Unions årlige budget samt ændringsbudgetterne som følge af indførelsen af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) den 1. december 2009, fremover skal udfærdiges ved en lovgivningsmæssig retsakt, der er fælles for de to institutioner, som er ophavsmænd hertil, nemlig Europa-Parlamentet og Rådet. Denne retsakt skal underskrives af formændene for de to institutioner i overensstemmelse med artikel 297, stk.1, andet afsnit, TEUF.

Rådet har følgelig gjort gældende, at den retsakt, hvorved det årlige budget 2011 blev fastlagt — uanset om denne retsakt er sammenfaldende med formanden for Europa-Parlamentets konstatering af, at budget 2011 er endeligt vedtaget, eller om retsakten anses for at være en separat retsakt — er ulovlig, for så vidt som der er tale om en atypisk og ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der er truffet og underskrevet alene af formanden for Europa-Parlamentet i strid med artikel 314 TEUF og med traktatens artikel 288, 289, stk. 2, og 296, første og andet afsnit, samt artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Subsidiært har Rådet gjort gældende, at retsakten er ulovlig som følge af tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og tilsidesættelse af artikel 314, stk. 9, TEUF.

Endelig har Rådet nedlagt påstand om, at Domstolen i givet fald opretholder virkningerne af budgettet som offentliggjort i Den europæiske Unions Tidende indtil den dato, hvor budgettet fastlægges i overensstemmelse med førnævnte artikler i traktaten.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/7

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Firenze (Italien) den 22. februar 2011 — straffesag mod Maurizio Giovanardi m.fl.

(Sag C-79/11)

2011/C 120/13

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Ordinario di Firenze

Parter i hovedsagen

Anklagede: Maurizio Giovanardi, Andrea Lastini, Vito Piglionica, Massimiliano Pempori, Filippo Ricci, Gezim Lakja, Elettrifer Sr l og Rete Ferroviaria Italiana SpA

Øvrige parter: Franca Giunti, Laura Marrai, Francesca Marrai, Stefania Marrai, Giovanni Marrai, Alfio Bardelli og Tomberli Andrea

Præjudicielt spørgsmål

Er de italienske bestemmelser om tjenstligt ansvar for juridiske personer, således som de fremgår af lovdekret nr. 231/2001 med senere ændringer, forenelige med de EU-retlige bestemmelser om beskyttelse af ofret under straffesager, og navnlig med artikel 2, 3 og 8 i Rådets rammeafgørelse 2001/220 af 15. marts 2001, 2001/220/RIA om ofres stilling i forbindelse med straffesager (1), og Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser (2), for så vidt de ikke udtrykkeligt bestemmer, at juridiske personer kan anses for erstatningsansvarlige for den skade, som ofret har lidt?

(1) EFT L 82, s. 1.

(2) EUT L 261, s. 15.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/8

Appel iværksat den 25. februar 2011 af LG Electronics, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-497/09, LG Electronics mod KHIM (KOMPRESSOR PLUS)

(Sag C-88/11 P)

2011/C 120/14

Processprog: fransk

Parter

Appellant: LG Electronics Inc. (ved avocat J. Blanchard)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den foreliggende appelsag antages til realitetsbehandling.

—	Dommen afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 16. december 2010 ophæves.

—

Afgørelse truffet den 23. september 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres delvis i det omfang, den delvis afviste selskabet LG Electronics’ klage over afgørelsen af 5. februar 2009 om afslag på at registrere EF-varemærkeansøgning nr. 7282924, for så vidt som den omfatter »elektriske støvsugere«.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (1).

I den forbindelse anfører sagsøgeren for det første, at Retten har støttet sig på nye faktiske omstændigheder, som Harmoniseringskontoret har meddelt for første gang for Retten og ikke har gjort gældende for appelkammeret.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Retten har begået en fejl, idet den har gengivet de faktiske omstændigheder og beviser, der er blevet forelagt for den, forkert, hvorfor den fejlagtigt er kommet frem til, at støvsugerne kan anvendes som kompressorer.

Endelig har sagsøgeren anført, at varemærket »KOMPRESSOR PLUS« på ingen måde kan anses for udelukkende at bestå af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved sådanne varer, da ingen af støvsugerne indeholder en kompressor og heller ikke kan anvendes som kompressorer.

(1) EUT L 78, s. 1.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/11

Rettens dom af 8. marts 2011 — World Wide Tobacco España mod Kommissionen

(Sag T-37/05) (1)

(Konkurrence - aftaler - det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - fastsættelse af priser og opdeling af markedet - bøder - afskrækkende virkning - ligebehandling - formildende omstændigheder - maksimalgrænse på 10 % af omsætningen - samarbejde)

2011/C 120/27

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: World Wide Tobacco España, SA (Madrid, Spanien) (først ved advokaterne M. Odriozola Alén, M. Marañon Hermoso og A. Emch, derefter ved advokaterne M. Odriozola Alén, M. Barrantes Diaz og A. João Vide)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøger ved Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien).

Konklusion

1)	Den bøde, der er pålagt World Wide Tobacco España, SA ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2004) 4030 endelig af 20. oktober 2004 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, [EF] (sag COMP/C.38.238/B.2 — Råtobak — Spanien), fastsættes til 1 579 500 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	World Wide Tobacco España bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Europa-Kommissionens omkostninger, idet Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af World Wide Tobacco Españas omkostninger.

(1) EUT C 82 af 2.4.2005.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/11

Rettens dom af 9. marts 2011 — Longevity Health Products mod KHIM — Performing Science (5 HTP)

(Sag T-190/09) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket 5 HTP - absolut registreringshindring - tegn eller angivelser, der er blevet almindelige - artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 207/2009 - fornødent særpræg opnået som følge af brug - artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 207/2009)

2011/C 120/28

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Longevity Health Products, Inc. (Nassau, Bahamas) (ved advokat J.E. Korab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Performing Science LLC (Las Vegas, Nevada, De Forenede Stater) (ved advokat D. Plasser)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. april 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 595/2008-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Performing Science LLC og Longevity Health Products, Inc

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Longevity Health Products, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 167 af 18.7.2009.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/12

Rettens dom af 9. marts 2011 — Kommissionen mod Edificios Inteco

(Sag T-235/09) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - program vedrørende fremme af energiteknologi i Europa (Thermie) - kontrakt om opførelse i Valladolid (Spanien) af et handels- og forretningscenter udstyret med et solenergidrevet klimaanlæg - manglende opfyldelse af kontrakten - tilbagebetaling af udbetalte beløb - morarenter - udeblivelsesdom)

2011/C 120/29

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Valero Jordana)

Sagsøgt: Edificios Inteco, SL (Valladolid, Spanien) (ved advokat C. de la Red Mantilla)

Sagens genstand

Sag anlagt af Kommissionen i medfør af artikel 238 EF med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale et beløb på 157 238,07 EUR, som Kommissionen udbetalte til sagsøgte i forbindelse med et projekt i Valladolid (Spanien) om opførelse af et handels- og forretningscenter udstyret med et solenergidrevet klimaanlæg (kontrakt nr. BU/1041/93) med morarenter.

Konklusion

1)	Edificios Inteco, SL tilbagebetaler Europa-Kommissionen 157 238,07 EUR, forhøjet med 81 686,22 EUR, der er påløbet i renter indtil 1. juni 2009.

2)	Edificios Inteco tilbagebetaler Kommissionen 21,73796 EUR for hver dags fristoverskridelse fra den 2. juni 2009 indtil tilbagebetaling af det fulde beløb.

3)	Edificios Inteco betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/12

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 9. marts 2011 — Castiglioni mod Kommissionen

(Sag T-591/10 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige indkøb - udbudsproceduren - afslag på et bud - begæring om udsættelse af gennemførelse - manglende overholdelse af formkrav - begæring ikke taget til følge)

2011/C 120/30

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Castiglioni Srl (Busto Arsizio, Italien) (ved advokat G. Turri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Delaude og N. Bambara, som befuldmægtigede, bistået af advokat D. Gullo)

Sagens genstand

Begæring om foreløbige forholdsregler fremsat i forbindelse med udbudsproceduren vedrørende en multipel rammeaftale om arbejder vedrørende opførelse, renovering og vedligeholdelse af bygninger og infrastruktur på Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenters (FFC’s) anlægsområde Ispra (Italien).

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/12

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. marts 2011 — Westfälisch-Lippischer Sparkassen- und Giroverband mod Kommissionen

(Sag T-22/11 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 120/31

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Westfälisch-Lippischer Sparkassen- und Giroverband (Münster, Tyskland) (ved advokaterne A. Rosenfeld og I. Liebach)

Sagsøgt: Europa-Kommissioen (ved L. Flynn, B. Martenczuk og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 21. december 2010 C(2010) 9525 endelig om statsstøtte MC 8/2009 og C 43/2009 Tyskland — WestLB overdragelser, for så vidt som den medfører, at Westdeutsche Immobilien Bank AG’s nye transaktioner efter 15. april 2011 bringes til ophør.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Westdeutsche ImmobilienBank AG’s begæring om intervention.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/13

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. marts 2011 — Rheinischer Sparkassen- und Giroverband mod Kommissionen

(Sag T-27/11 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om foreløbige forholdsregler - åbenbart afvisningsgrundlag)

2011/C 120/32

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Rheinischer Sparkassen- und Giroverband (Düsseldorf, Tyskland) (ved advokaterne A. Rosenfeld og I. Liebach)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, B. Martenczuk og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/13

Sag anlagt den 18. februar 2011 — GRP Security mod Revisionsretten

(Sag T-87/11)

2011/C 120/33

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: GRP Security (Bertrange, Luxembourg) (ved advokat G. Osch)

Sagsøgt: Revisionsretten for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgerens anbringender i den indgivne stævning tages til følge.

—	Sagsøgeren forbeholder sig retten til at fremføre yderligere anbringender og fremlægge yderligere oplysninger om faktiske omstændigheder samt beviser.

—	Sagen antages til påkendelse som lovligt anlagt.

—	Sagsøgeren gives medhold.

—	Følgelig annulleres de anfægtede afgørelser af ovennævnte grunde.

—	Det tages til efterretning, at sagsøgeren forbeholder sig ret til at kræve erstatning for det tab, denne har lidt på grund af Revisionsrettens ulovlige adfærd.

—	Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Sagsøgeren forbeholder sig alle øvrige rettigheder, fordringer, anbringender og søgsmålsmuligheder.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Revisionsrettens afgørelser vedrørende dels den administrative sanktion bestående i sagsøgerens udelukkelse fra aftaler og tilskud finansieret over Den Europæiske Unions budget, i en periode på tre måneder, dels opsigelsen af rammekontrakten om tjenesteydelser nr. LOG/2026/10/2 benævnt »forskellige tjenesteydelser vedrørende sikkerhed«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort tre anbringender gældende:

Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang, for så vidt som sagsøgeren har handlet i god tro og ikke selv har udarbejdet forfalskninger og afgivet falske erklæringer, der er foretaget af en af sagsøgerens ansatte, og for så vidt som Revisionsretten i stedet for at opsige kontrakten havde kunnet anmode om, at den pågældende befuldmægtigede blev udskiftet.

2)	Det andet anbringende vedrører et åbenbart fejlskøn, for så vidt som Revisionsretten ikke har taget alle sagens omstændigheder i betragtning.

3)	Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af finansforordningens artikel 93, 94 og 96, idet sagsøgeren ikke har afgivet urigtige oplysninger og ikke har gjort sig skyldig i nogen falsk erklæring i forbindelse med udbudsproceduren for den omhandlede kontrakt.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/14

Sag anlagt den 22. februar 2011 — AU Optronics mod Kommissionen

(Sag T-94/11)

2011/C 120/34

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AU Optronics Corp. (Hsinchu, Taiwan) (ved barrister B. Hartnett og advokat O. Geiss)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse K(2010) 8761 endelig af 8. december 2010 i sag COMP/39.309 — LCD — Flydende krystal-skærme annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Subsidiært nedsættes den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet otte anbringender gældende.

Første anbringende om, at Kommissionen ikke retligt og bevismæssigt fyldestgørende har godtgjort, at Kommissionen har beføjelse til at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, idet:

—	Kommissionen ikke har godtgjort sin stedlige kompetence.

—	Kommissionen ikke har godtgjort, at den påståede aftale havde en umiddelbar, væsentlig og forudsigelig indvirkning i EØS.

2)	Andet anbringende om, at Kommissionen har begået en åbenbar retlig og faktuel fejl ved at anvende artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53.

3)	Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar.

4)	Fjerde anbringende om, at Kommissionen har begået en fejl, da den fastlagde varigheden af overtrædelsen.

Femte anbringende om, at Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved fastsættelsen af grundbeløbet for bøden, især da:

—	Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved beregningen af salgsværdien.

—	Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved at undlade at tage højde for sagsøgerens individuelle adfærd ved vurderingen af overtrædelsens alvorlighed.

6)	Sjette anbringende om, at Kommissionen har undladt at give en tilstrækkelig begrundelse ved vurderingen af overtrædelsens alvorlighed.

Syvende anbringende om, at Kommissionen har anvendt samarbejdsmeddelelsen fra 2002 (1) forkert, idet:

—	Kommissionen har begået en åbenbar fejl ved ikke at nå frem til den konklusion, at sagsøgerens samarbejde udgjorde en væsentlig merværdi, som fortjener en nedsættelse til eller tæt på den øvre ende af 20-30 %-området

—	Kommissionen har begået en åbenbar retlig fejl ved at basere sin afgørelse på kriterier, som ikke er nævnt i samarbejdsmeddelelsen af 2002, og

—	Kommissionen som følge heraf har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar.

Ottende anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgerens ret til en retfærdig rettergang og som følge heraf har tilsidesat artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention, idet:

—	sagsøgeren ikke fik mulighed for at føre vidner eller stille spørgsmål til Kommissionens vidner,

—	sagsøgeren ikke fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger ved beregningen af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren,

—	bøden blev pålagt efter en mundtlig høring, som ikke var offentlig, og som beslutningstageren ikke deltog i, og

—	den anfægtede afgørelse blev vedtaget af et administrativt organ, og ingen domstol har kompetence til at efterprøve alle aspekter ved beslutningen.

(1) Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (tekst med EØS-relevans) (EFT 2002 C 45, s. 3).

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/15

Sag anlagt den 18. februar 2011 — Rovi Pharmaceuticals mod KHIM — Laboratorios Farmaceuticos Rovi (ROVI Pharmaceuticals)

(Sag T-97/11)

2011/C 120/35

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rovi Pharmaceuticals GmbH (Schlüchtern, Tyskland) (ved advokat M. Berghofer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Laboratorios Farmaceuticos Rovi, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 7. december 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 500/2010-2) annulleres.

—	Indsigelse nr. 1368580 forkastes i sin helhed med tillæg af sagens omkostninger.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at registrere EF-varemærkeansøgning nr. 6475107.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Rovi Pharmaceuticals GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ROVI Pharmaceuticals« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 44 — (EF-varemærkeansøgning nr. 6475107)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Laboratorios Farmaceuticos Rovi, SA

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 24810 af figurmærket »ROVI« for varer i klasse 3 og 5; EF-varemærkeregistrering nr. 4953915 af figurmærket »ROVICM Rovi Contract Manufacturing« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 42 og 44, den spanske varemærkeregistrering nr. 2509464 af ordmærket »ROVIFARMA« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, 39 og 44,den spanske varemærkeregistrering nr. 1324942 af ordmærket »ROVI« for varer i klasse 3; den spanske varemærkeregistrering nr. 283403 af ordmærket »ROVI« for varer i klasse 1 og 5; den spanske varemærkeregistrering nr. 137853 af figurmærket »ROVI« for varer i klasse 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1 litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret: (i) urigtigt antog, at der var risiko for forveksling, fordi det fejlagtigt vurderede, at de individuelle faktorer var relevante for helhedsvurderingen og (ii) undlod at foretage helhedsvurderingen af de omhandlede varemærker.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/15

Appel iværksat den 17. februar 2011 af AG til prøvelse af Personalerettens kendelse af 16. december 2010 i sag F-25/10, AG mod Parlamentet

(Sag T-98/11 P)

2011/C 120/36

Processprog: fransk

Parter

Appellant: AG (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Den anden part i proceduren: Europa-Parlamentet

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Appellen fremmes til realitetsbehandling.

—	Personalerettens kendelse af 16. december 2010 i sag F-25/10 ophæves.

—	Appellanten gives medhold i de ved Personaleretten nedlagte påstande om annullation og erstatning.

—	Europa-Parlamentet betaler sagens omkostninger ved begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen fremsat et enkelt anbringende om forkert gengivelse af de beviser, der blev fremlagt for første instansen, om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og om krænkelse af retten til effektive retsmidler, for så vidt som:

—

ingen sagsakter gjorde det muligt for Personaleretten at antage, at appellanten havde udvist mangel på omhu ved ikke at holde øje med sin post under juleferien, en periode, hvor postbudet indfandt sig på hendes bopæl for at overbringe hende det anbefalede brev fra Parlamentet med svar på hendes klage.

—	Personaleretten ikke har redegjort for, hvad der skal forstås ved »forlænget« ferie.

—	Personaleretten antog, at den meddelelse om, at der lå et anbefalet brev til afhentning, som appellanten fandt i sin postkasse efter sin hjemkomst fra ferie, nødvendigvis vedrørte brevet fra Parlamentet med svaret på hendes klage.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/16

Sag anlagt den 23. februar 2011 — Mizuno mod KHIM — Golfino (G)

(Sag T-101/11)

2011/C 120/37

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Mizuno Corp. (Osaka, Japan) (ved advokaterne T. Raab og H. Lauf)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Golfino AG (Glinde, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 15. december 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 821/2010-1) annulleres i sin helhed.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Mizuno Corp.

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, som indeholder bogstavet »G« med flere symboler, for varer i klasse 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Golfino AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et figurmærke, der indeholder bogstavet »G« og et plussymbol, for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og afslag på ansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og subsidiært af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/16

Sag anlagt den 21. februar 2011 — EMA mod Kommissionen

(Sag T-116/11)

2011/C 120/38

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: European Medical Association (EMA) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne A. Franch, L. Picciano og N. di Castelnuovo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Søgsmålet fremmes til påkendelse, og der gives medhold i påstandene

Principalt

—

Det fastslås, at EMA korrekt har opfyldt de kontraktmæssige forpligtelser, der påhviler sammenslutningen i henhold til kontrakterne 507760 DICOEMS e 507126 COCOON, hvorfor EMA er berettiget til refusion af de udgifter, man har afholdt ved gennemførelsen af disse kontrakter, som de følger af FORM C fremsendt til Kommissionen, herunder FORM C vedrørende periode IV af kontrakten COCOON.

—	Det fastslås, at Kommissionens beslutning om ophævelse af de ovennævnte kontrakter, jf. skrivelse af 5. november 2010, er retstridig.

—

Det fastslås følgelig, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af et beløb på 164 080,10 EUR er ugrundet, og at debetnotaen af 13. december 2010 hvormed Kommissionen forlangte tilbagebetaling af det ovenfor nævnte beløb, annulleres eller tilbagekaldes — eventuelt via udstedelse af tilsvarende kreditnotater — eller under alle omstændigheder fastslås det, at tilbagesøgningskravet er retsstridigt.

—	Ligeledes tilpligtes Kommissionen at betale de resterende beløb, der tilkommer EMA i medfør af FORM C, som blev betalt til Kommissionen, og som andrager til 250 999,16 EUR.

Subsidiært

—	Kommissionen tilpligtes følgelig at betale erstatning for ugrundet berigelse og skadevoldende adfærd.

—	Følgelig tilpligtes sagsøgte, at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, og som skal opgøres i denne sag.

Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med denne sag, der er anlagt i henhold til artikel 272 TEUF, og som er støttet på voldgiftsbestemmelsen i artikel 13 i DIOCEMS- og COCOON-kontrakterne har sagsøgeren anfægtet lovligheden af Kommissionens beslutning af 5. november, som efter en revisionsrapport udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene ophæver de to kontrakter indgået med sagsøgeren inden for rammerne af det sjette rammeprogram for forskning og udvikling. Sagsøgeren har som følge deraf anfægtet lovligheden af en debetnota af 13. december 2010 udfærdiget af Kommissionen på grundlag af revisionsrapporten vedrørende tilbagesøgning af beløb udbetalt af Kommissionen til sagsøgeren for gennemførelsen af to projekter, som sagsøgeren har været involveret i.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

Første anbringende vedrører spørgsmålet, om den fordring, som Kommissionen gør gældende, er forfalden, samt om berettigelsen af de udgifter som sagsøgeren har meddelt Kommissionen.

—

Sagsøgeren har navnlig påberåbt sig Kommissionens tilsidesættelse af artikel 19, 20, 21 og 25 i kontraktens generelle betingelser vedrørende definitionen af berettigede udgifter samt tilsidesættelse af det principielle forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med fortolkningen af de regnskabsprincipper for ASBL, som blev anvendt i forbindelse med revisionen.

Andet anbringendes grundlag er, at Kommissionen tilsidesatte pligten til loyalt samarbejde og kravet om god vilje ved udførelsen af kontrakten, for så vidt som Kommissionen ikke behørigt opfyldte sine kontraktmæssige forpligtelser.

—	Sagsøgeren har navnlig påberåbt sig Kommissionens tilsidesættelse af kontrollen med den rette gennemførelse af projekter ud fra den finansielle kontrol, der er fastsat i artikel II.3.4.a i de generelle betingelser for kontrakten.

Tredje anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik på baggrund af Kommissionens samlede undladelser samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet som følge af den uforholdsmæssige karakter af Kommissionens foranstaltning — ophævelse af kontrakten — som følge af den manglende overholdelse af visse regnskabsforpligtelser, da disse regnskabsforpligtelser, hvis de findes, ikke åbner mulighed for at kræve tilbagebetaling af næsten hele det bevilligede forskud.

Fjerde anbringende angår Kommissionens tilsidesættelse af retten til forsvar vedrørende dens adfærd i forbindelse med revisionsproceduren.

—	Navnlig protesterer sagsøgeren mod den manglende adgang til kontradiktion under revisionen, ligesom der ikke er taget hensyn til en række supplerende dokumenter indgivet til Kommissionen den 19. august 2009.

Femte anbringende, der er fremsat subsidiært, vedrører Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold i henhold til artikel 268 og 340 TEUF.

—	Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at der foreligger en uberettiget berigelse for Kommissionen ved, at denne sidstnævnte kunne drage fordel af de endelige resultater af projekterne DICOEMS og COCOON uden fuldt ud at have afholdt de udgifter, der påhvilede den.

—	Sagsøgeren har for det andet nedlagt påstand om erstatning som følge af Kommissionens ulovlige adfærd, der består i at have ladet en skrivelse med et ærekrænkende indhold, som væsentlig skadede sagsøgerens gode omdømme, cirkulere.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/17

Appel iværksat den 3. marts 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens dom af 14. december 2010 i sag F-1/10, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-126/11 P)

2011/C 120/39

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—

Under alle omstændigheder ophæves den appellerede dom, for så vidt som førsteinstansen, a) fastslog, at flere af de påstande (herefter »påstandene i sagen«), som han havde nedlagt for førsteinstansen i denne sag (herefter »dommen i første instans«), ikke kunne antages til realitetsbehandling, b) forkastede andre påstande i sagen med henvisning til, at de var snævert forbundet med dem, der ikke kunne antages til realitetsbehandling, c), pålagde ham at bære sine egne sagsomkostninger i første instans (herefter »sagens omkostninger«).

—	Det fastslås, at alle påstandene i sagen fuldt ud og uden undtagelser kunne antages til realitetsbehandling.

—

Principalt: Der gives appellanten, fuldt ud og uden undtagelser, medhold i de påstande i sagen, som førsteinstansen afviste fra realitetsbehandling eller forkastede, på en sådan måde at påstandene i sagen, idet de skal anses for her at være gengivet med enhver retsvirkning, tiltrædes af Retten på grundlag af det i den appellerede dom anførte uden begrænsning sammenholdt med den dom, der vil blive afsagt af Retten.

—	Indstævnte tilpligtes at betale appellanten de omkostninger og salærer, som appellanten har afholdt i relation til denne sag indtil nu.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at den i en anden sammensætning træffer fornyet afgørelse med hensyn til de påstande i sagen, som førsteinstansen retsstridigt ikke antog til realitetsbehandling, og dem, som den retsstridigt forkastede.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellen er iværksat til prøvelse af Personalerettens dom af 14. december 2010. Ved denne dom afviste Personaleretten delvist et søgsmål, der var anlagt med påstand om annullation af den afgørelse, hvorved appellanten havde fået afslag på godtgørelse af diverse lægelige udgifter med den sædvanlige takst, og af den afgørelse, hvorved han fik afslag på yderligere godtgørelse, dvs. på 100 %, af samme udgifter. Desuden pålægges Kommissionen at betale sagsøgeren et bestemt beløb for de lægelige udgifter, som skyldes.

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende tre anbringender:

1)	Første anbringende angår retsstridigheden af Personalerettens udtalelser i den appellerede dom vedrørende »sagens genstand« og »den af Kommissionen fremsatte afvisningspåstand«.

2)	Andet anbringende vedrører den fejlagtige, urigtige og ulogiske fortolkning og anvendelse af artikel 90 og 91 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union samt den ulogiske udlægning af retspraksis på området.

3)	Tredje anbringende vedrører et totalt fravær af begrundelse, herunder manglende oplysning af sagen, samt fordrejning og forvanskning af sagens faktiske omstændigheder og af de nedlagte påstande.

16.4.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 120/18

Sag anlagt den 15. marts 2011 — Since Hardware (Guangzhou) mod Rådet

(Sag T-156/11)

2011/C 120/40

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Since Hardware (Guangzhou) Co., Ltd (Guangzhou, Folkerepublikken Kina) (ved advokaterne V. Akritidis og Y. Melin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2010 af 20. december 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina produceret af Since Hardware (Guangzhou) Co. Ltd (1), annulleres.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremført tre anbringender til støtte for søgsmålet:

Det første anbringende vedrører den omstændighed, at en oprindelig undersøgelse indledt i henhold til grundforordningens artikel 5 (2) ikke kan være rettet mod et enkelt selskab, men skal rettes mod et eller flere lande og samtlige producenter, der befinder sig der. I den henseende gør sagsøgeren følgende gældende:

—

Den anfægtede forordning er i strid med grundforordningens artikel 5 og herunder særligt dennes stk. 9, sammenholdt med denne forordnings artikel 17 og fortolket i overensstemmelse med WTO-retten, idet denne artikel ikke giver mulighed for at indlede en ny antidumpingprocedure mod ét enkelt selskab.

—	Den anfægtede forordning krænker grundforordningens artikel 9, stk. 4-6, fortolket i overensstemmelse med WTO-retten, idet denne artikel ikke giver mulighed for at pålægge ét enkelt selskab antidumpingtold, men fordrer at tolden pålægges samtlige selskaber, der befinder sig i et eller flere lande.

—

Den anfægtede forordning krænker grundforordningens artikel 9, stk. 3, i henhold til hvilken en toldsats på nul for et selskab, der er omfattet af en antidumpingprocedure, kun kan genoptages i forbindelse med en genoptagelse af en undersøgelse i henhold til forordningens artikel 11, stk. 3. Subsidiært gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen de facto har genoptaget en undersøgelse af sagsøgerens toldsats på nul under tilsidesættelse af grundforordningens artikel 9, stk. 3, fortolket i overensstemmelse med en rapport fra WTO’s appelinstans.

2)	Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af grundforordningens artikel 3, og særlig dennes stk. 2, 3 og 5, idet antidumpingtold er blevet pålagt, uden at det er blevet fastslået, at den pågældende erhvervsgren i Unionen har lidt skade i løbet af undersøgelsesperioden.

Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af EU-retten, idet der er truffet afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår. Sagsøgeren gør i den henseende følgende gældende:

—

Afgørelsen om ikke at tildele sagsøgeren status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår, er blevet truffet som følge af, at Europa-Kommissionen kender virkningen af et sådant afslag på sagsøgerens antidumpingmargen, hvilket strider mod grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), sidste afsnit, som fortolket i Rettens praksis.

—	De bevismæssige krav, som Kommissionen har stillet til sagsøgeren, for at denne skulle bevise, at den opererer under markedsøkonomiske vilkår, er uforholdsmæssige og tilsidesætter EU-rettens almindelige principper, herunder særligt princippet om god forvaltningsskik.

(1) EUT L 338, s. 22.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.120.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 120

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 16. april 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 120/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 113 af 9.4.2011	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2011/C 120/02	Sag C-217/09: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 17. december 2010 — Maurizio Polisseni mod Azienda Sanitária Locale N. 14 V.C.O. Omegna og António Giuliano (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per il Piemonte — Italien) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit — artikel 49 TEUF — etableringsfrihed — folkesundhed — apoteker — nærhed — befolkningens forsyning med medicin — bevilling til at drive apotek — geografisk fordeling af apotekerne — indførelse af grænser baseret på et kriterium om befolkningstæthed — mindsteafstand mellem apotekerne)	2

2011/C 120/03	Sag C-492/09: Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 15. december 2010 — Soc Agricola Esposito srl mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Taranto 2 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione tributaria provinciale di Taranto (Italien)) (Procesreglementets artikel 92, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, stk. 3, andet afsnit — elektroniske kommunikationsnet og -tjenester — direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/77/EF — afgift for myndighedsgodkendelse — delvis afvisning — spørgsmål, hvis besvarelse ikke giver anledning til nogen rimelig tvivl)	2

2011/C 120/04	Forenede sager C-205/10 P, C-217/10 P og C-222/10 P: Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 12. januar 2011 — Heinz Helmuth Eriksen (sag C-205/10 P), Bent Hansen (sag C-217/10 P), Brigit Lind (sag C-222/10 P) mod Europa-Kommissionen (Appel — erstatningssøgsmål — konsekvenser for folkesundheden af atomulykken i Thule (Grønland, Danmark) — direktiv 96/29/Euratom — Kommissionens manglende vedtagelse af foranstaltninger over for en medlemsstat)	3

2011/C 120/05	Sag C-272/10: Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 18. januar 2011 — Souzana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio epilogis prosopikou (A.S.E.P.) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Efeteio Thessalonikis — Grækenland) (Procesreglementets artikel 104, stk. 3 — socialpolitik — artikel 155, stk. 2, TEUF — direktiv 1999/70/EF — § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse — tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor — flere på hinanden følgende kontrakter — misbrug — sanktioner — konvertering til en tidsubegrænset kontrakt — processuelle regler — præklusionsfrist — ækvivalens- og effektivitetsprincippet — sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne)	3

2011/C 120/06	Sag C-10/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 10. januar 2011 — WEGO Landwirtschaftliche Schlachtstellen GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas	4

2011/C 120/07	Sag C-54/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 7. februar 2011 — JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch og J.P. Morgan Securities Limited mod Berliner Verkehrsbetriebe (BVG) Anstalt des öffentlichen Rechts	4

2011/C 120/08	Sag C-59/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d'appel de Nancy, Frankrig, den 9. februar 2011 — Association Kokopelli mod Graines Baumaux SAS	5

2011/C 120/09	Sag C-63/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Rovereto (Italien) den 11. februar 2011 — straffesag mod John Austine	5

2011/C 120/10	Sag C-70/11: Sag anlagt den 16. februar 2011 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige	6

2011/C 120/11	Sag C-76/11 P: Appel iværksat den 21. februar 2011 af Tresplain Investments Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 9. december 2010 i sag T-303/08, Tresplain Investments Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Hoo Hing Holdings Ltd	6

2011/C 120/12	Sag C-77/11: Sag anlagt den 22. februar 2011 — Rådet for Den Europæiske Union mod Europa-Parlamentet	7

2011/C 120/13	Sag C-79/11: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Ordinario di Firenze (Italien) den 22. februar 2011 — straffesag mod Maurizio Giovanardi m.fl.	7

2011/C 120/14	Sag C-88/11 P: Appel iværksat den 25. februar 2011 af LG Electronics, Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-497/09, LG Electronics mod KHIM (KOMPRESSOR PLUS)	8

2011/C 120/15	Sag C-13/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. januar 2011 — Knubben Dak-en Leidekkersbedrijf BV mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Brussel — Belgien)	8

2011/C 120/16	Sag C-226/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 27. januar 2011 — Hannelore Adams mod Germanwings GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Köln — Tyskland)	8

2011/C 120/17	Sag C-230/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. februar 2011 — Agueda María Saenz Morales mod Consejería para la Igualdad og Bienestar social de la Junta de Andalucía (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 3 de Almería, Spanien)	9

2011/C 120/18	Sag C-232/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 18. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen	9

2011/C 120/19	Sag C-246/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	9

2011/C 120/20	Sag C-248/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik	9

2011/C 120/21	Sag C-286/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik	9

2011/C 120/22	Sag C-291/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik	9

2011/C 120/23	Sag C-303/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 11. januar 2011 — Administración General del Estado mod Red Nacional de Ferrocarriles Españoles (RENFE) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo, Spanien)	10

2011/C 120/24	Sag C-304/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 18. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen	10

2011/C 120/25	Sag C-396/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Storhertugdømmet Luxembourg	10

2011/C 120/26	Sag C-410/10: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. januar 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik	10

	Retten
2011/C 120/27	Sag T-37/05: Rettens dom af 8. marts 2011 — World Wide Tobacco España mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — det spanske marked for køb og første forarbejdning af råtobak — beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — fastsættelse af priser og opdeling af markedet — bøder — afskrækkende virkning — ligebehandling — formildende omstændigheder — maksimalgrænse på 10 % af omsætningen — samarbejde)	11

2011/C 120/28	Sag T-190/09: Rettens dom af 9. marts 2011 — Longevity Health Products mod KHIM — Performing Science (5 HTP) (EF-varemærker — ugyldighedssag — EF-ordmærket 5 HTP — absolut registreringshindring — tegn eller angivelser, der er blevet almindelige — artikel 7, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 207/2009 — fornødent særpræg opnået som følge af brug — artikel 52, stk. 2, i forordning nr. 207/2009)	11

2011/C 120/29	Sag T-235/09: Rettens dom af 9. marts 2011 — Kommissionen mod Edificios Inteco (Voldgiftsbestemmelse — program vedrørende fremme af energiteknologi i Europa (Thermie) — kontrakt om opførelse i Valladolid (Spanien) af et handels- og forretningscenter udstyret med et solenergidrevet klimaanlæg — manglende opfyldelse af kontrakten — tilbagebetaling af udbetalte beløb — morarenter — udeblivelsesdom)	12

2011/C 120/30	Sag T-591/10 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 9. marts 2011 — Castiglioni mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — offentlige indkøb — udbudsproceduren — afslag på et bud — begæring om udsættelse af gennemførelse — manglende overholdelse af formkrav — begæring ikke taget til følge)	12

2011/C 120/31	Sag T-22/11 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. marts 2011 — Westfälisch-Lippischer Sparkassen- und Giroverband mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — begæring om foreløbige forholdsregler — åbenbart afvisningsgrundlag)	12

2011/C 120/32	Sag T-27/11 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 2. marts 2011 — Rheinischer Sparkassen- und Giroverband mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — begæring om foreløbige forholdsregler — åbenbart afvisningsgrundlag)	13

2011/C 120/33	Sag T-87/11: Sag anlagt den 18. februar 2011 — GRP Security mod Revisionsretten	13

2011/C 120/34	Sag T-94/11: Sag anlagt den 22. februar 2011 — AU Optronics mod Kommissionen	14

2011/C 120/35	Sag T-97/11: Sag anlagt den 18. februar 2011 — Rovi Pharmaceuticals mod KHIM — Laboratorios Farmaceuticos Rovi (ROVI Pharmaceuticals)	15

2011/C 120/36	Sag T-98/11 P: Appel iværksat den 17. februar 2011 af AG til prøvelse af Personalerettens kendelse af 16. december 2010 i sag F-25/10, AG mod Parlamentet	15

2011/C 120/37	Sag T-101/11: Sag anlagt den 23. februar 2011 — Mizuno mod KHIM — Golfino (G)	16

2011/C 120/38	Sag T-116/11: Sag anlagt den 21. februar 2011 — EMA mod Kommissionen	16

2011/C 120/39	Sag T-126/11 P: Appel iværksat den 3. marts 2011 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens dom af 14. december 2010 i sag F-1/10, Marcuccio mod Kommissionen	17

2011/C 120/40	Sag T-156/11: Sag anlagt den 15. marts 2011 — Since Hardware (Guangzhou) mod Rådet	18

2011/C 120/41	Sag T-122/10: Rettens kendelse af 28. februar 2011 — USFSPEI m.fl. mod Rådet	19