23.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/1

---

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 3. marts 2011

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps

(CON/2011/17)

2011/C 91/01

Indledning og retsgrundlag

Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 13. oktober 2010 en anmodning fra Rådet for Den Europæiske Union om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps (1) (herefter »forordningsforslaget«).

ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som vedrører Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB’s) bidrag til en smidig gennemførelse af politikkerne vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's styrelsesråd.

Generelle bemærkninger

1.

ECB glæder sig over forordningsforslagets hovedformål, nemlig at indføre en EU-lovramme, der omfatter short selling og lignende praksis baseret på brug af credit default swaps (CDS). ECB bemærker, at mange af de anbefalinger, som indgik i Eurosystemets bidrag til Kommissionens offentlige høring om short selling i 2010, er indarbejdet i forordningsforslaget (2). Eurosystemets bidrag 2010 anerkendte, at short selling under normale markedsforhold kan bidrage til en effektiv prissætning af handlede instrumenter og til at bevare markedslikviditeten. Imidlertid blev der i bidraget også gjort opmærksom på bekymringer vedrørende risiciene forbundet med short selling, f.eks. risiko for ukontrolleret markedsudvikling, markedsmisbrug og manglende afvikling (3). ECB støtter generelt EU's lovgivningsrammer, som har til formål at imødegå disse bekymringer, og som omfatter forordningsforslaget og ændringerne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF af 28. januar 2003 om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug) (4), som er under behandling (5). En ensartet EU-lovramme er nødvendig af hensyn til integrationen af de finansielle markeder i EU og vil desuden skabe konvergens med de regler, som er vedtaget i andre større finansielle centre som f.eks. USA (6). ECB vil kommentere ændringerne af direktiv 2003/6/EF nærmere, når den anmodes om at afgive udtalelse om disse.

2.

I overensstemmelse med Eurosystemets bidrag 2010 (7) glæder ECB sig over: a) gennemsigtighedsordningen for short selling af aktier, der følger den model i to lag, som oprindeligt blev anbefalet af Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (8), og b) den obligatoriske meddelelse til de kompetente myndigheder om betydelige korte nettopositioner relateret til udstedere af statsobligationer i EU eller tilsvarende udækkede positioner med hensyn til credit default swaps (9). ECB støtter krav, som imødegår risikoen for manglende afvikling, der skyldes udækket short selling (10), hvorefter fysiske og juridiske personer ikke bør have mulighed for at indgå en aftale om short selling, medmindre de har lånt en aktie eller et statsgældsinstrument, har indgået en aftale om at låne, eller vil være i stand til at låne på afviklingstidspunktet på grundlag af en bekræftet ordning. ECB hilser desuden forslagene velkommen, hvorefter a) kompetente myndigheder får harmoniserede beføjelser til under særlige omstændigheder at pålægge midlertidige begrænsninger af short selling og CDS-transaktioner, koordineret af den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) (11), og b) ESMA selv vil få særlige interventionsbeføjelser, såfremt EU's finansielle systems rette funktion og integritet er truet (12).

3.

ECB bemærker, at adskillige EU-lovgivningsinitiativer, bl.a. forslaget til forordning om central modpartsclearing og handelsregistre (13) samt gennemgangen af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (»MiFID«) (14), tager sigte på at øge kravene om offentliggørelse, hvad angår forskellige typer aktiver og rapporterende enheder. ECB glæder sig over denne generelle udvikling, forudsat at der lægges nøje vægt på at sikre konsistens samt undgå overlapninger og huller. Eurosystemet har en stor interesse i dette område på grund af dets funktioner med hensyn til statistik og finansiel stabilitet og vil følge fremskridtene med disse bestræbelser i samarbejde med Kommissionen.

Specifikke bemærkninger

Anvendelsesområde

4.

ECB anbefaler (15), at statsgældsinstrumenter, der er omfattet af forordningsforslaget, defineres som instrumenter, der er udstedt eller garanteret af enheder inden for den offentlige sektor i medlemsstaterne eller EU, hvor den gældende definition af den »offentlige sektor« bør være den definition, som allerede findes i sekundær EU-lovgivning (16). Denne lovgivningsteknik vil have den fordel, at den udelukker utilsigtede huller, samtidig med at den sikrer, at de gældsinstrumenter, som er udstedt af centralbankerne i ESCB som led i gennemførelsen af pengepolitikken, ikke klassificeres som statsgældsinstrumenter, hvilket ville være i strid med forbuddet mod centralbankfinansiering af den offentlige sektor i traktatens artikel 123.

5.

Visse market making-aktiviteter og aktiviteter på det primære marked er fritaget fra forordningsforslagets ordning med gennemsigtighed og lovgivningsmæssig intervention (17). Denne fritagelse begrundet, da den smidige funktion af market making-aktiviter er afgørende i forbindelse med mange aktivklasser, herunder at gældsinstrumenter, som er udstedt af enheder fra den offentlige sektor i medlemsstaterne, forbliver likvide og til rådighed som sikkerhed for centralbankers pengepolitiske operationer. På den anden side bør potentielle former for misbrug af market maker-fritagelsen undgås, navnlig ved at sikre, at en market makers forretninger for egen regning ikke er omfattet af en fritagelse (18). For at sikre hensigtsmæssige regler anbefaler ECB (19), at Kommissionen tillægges beføjelser til, på grundlag af et forslag fra ESMA, at vedtage forskriftsmæssige tekniske standarder, der sikrer en hensigtsmæssig balance mellem de ovennævnte hensyn. Disse yderligere præciseringer kan tage højde for: a) detaljerede egenskaber ved de market making-aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen; b) rapporteringsprocedurer i forbindelse med meddelelse om market making-aktiviteter til de kompetente myndigheder og c) porteføljestrukturer og bogføringsprocedurer, som skal anvendes af market makers, så en transaktion tydeligt kan identificeres som enten en market making-transaktion eller en anden transaktionstype, og så der ikke kan ændres i bogføringen af transaktioner, uden at det meddeles den kompetente myndighed.

6.

En anden fritagelse fra den lovramme, som oprettes ved forordningsforslaget, vedrører aktiviteter, der støtter stabilisering af kurser i forbindelse med udbud af værdipapirer i en begrænset periode, hvis de kommer under salgspres (20). Som anført i Eurosystemets bidrag 2010 (21) er ECB enig i Kommissionens vurdering, ifølge hvilken stabiliseringsordninger, ligesom ved market making, er lovlige aktiviteter, der er vigtige for, at de primære markeder fungerer ordentligt (22). ECB glæder sig over, at fritagelsen vedrørende stabiliseringsforanstaltninger i forbindelse med short selling-ordningen i forordningsforslaget er defineret med henvisning til den definition, der anvendes i EU's ordning for forhindring af markedsmisbrug (23). Samtidig anbefaler ECB (24), at Kommissionen, på grundlag af et forslag fra ESMA, tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre en ensartet anvendelse af fritagelsen for stabiliseringsforanstaltninger under short selling-ordningen. Sådanne tekniske standarder vil supplere de tekniske standarder, der er udarbejdet vedrørende fritagelsen for stabiliseringsforanstaltninger inden for markedsmisbrugsordningen (25). Det er ønskværdigt med to forskellige sæt gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at tage højde for de specifikke elementer i de to situationer. Det er desuden et spørgsmål om korrekt lovgivningsteknik.

Standarder for rapportering og offentliggørelse

7.

Ifølge forordningsforslaget tillægges Kommissionen beføjelser til, på grundlag af ESMA's forslag, at vedtage: a) forskriftsmæssige tekniske standarder, der præciserer, hvilke oplysninger der skal fremlægges for de kompetente myndigheder vedrørende korte nettopositioner, som overstiger den fastsatte rapporteringstærskel (26), og b) gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der præciserer de midler, hvormed oplysningerne vil blive offentliggjort vedrørende korte nettopositioner, som overstiger den fastsatte tærskel for offentliggørelse (27). ECB anbefaler (28), at Kommissionens lovgivningsmæssige beføjelser specificeres således, at de formater, der anvendes til rapportering og offentliggørelse i de pågældende tilfælde, giver mulighed for rettidig konsolidering og vurdering på EU-plan af short selling-positioner, der berører konkrete udstedere. Ensartede rapporteringsformater er af afgørende betydning for at sikre, at ESMA og de kompetente nationale myndigheder samt, i forhold til deres respektive beføjelser, Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) kan reagere effektivt på eventuelle markedsforstyrrelser.

8.

For så vidt angår det konkrete spørgsmål vedrørende de forpligtelser til offentliggørelse, som er pålagt enheder beskæftiget med short selling (29), forstår ECB, at denne offentliggørelse ifølge forordningsforslaget vil finde sted ved brug af officielt udpegede mekanismer til central opbevaring af regulerede oplysninger, der er indført som led i EU's gennemsigtighedsordning for værdipapirer (30). ECB går principielt ind for denne metode til offentliggørelse, men anbefaler dog (31), at den baseres på interaktiv rapportering, ved brug af standard dataformater, som giver mulighed for effektiv konsolidering og fleksibel adgang til EU-dækkende oplysninger på integreret grundlag. Alle offentliggjorte oplysninger kunne f.eks. være tilgængelige gennem ESMA ved brug af centraliseret adgang til officielt udpegede mekanismer. Dette ville afspejle de grænseoverskridende virkninger af risici, som er skabt ved short selling, og den koordinerende rolle, som er tiltænkt ESMA ifølge forordningsforslaget.

Udveksling af oplysninger

9.1.	Forordningsforslaget indfører ordninger med udveksling af oplysninger mellem de kompetente nationale myndigheder og ESMA vedrørende korte nettopositioner, som indberettes til disse kompetente myndigheder. I denne henseende anbefaler ECB følgende (32).

9.2.

For det første bør de fremgangsmåder, der foreslås til udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og ESMA, som minimum blive mere effektive, især ved at give ESMA mulighed for at anmode om udveksling af oplysninger i realtid, når dette er nødvendigt for, at ESMA kan udføre sine opgaver effektivt. På længere sigt bør ESMA have automatisk adgang til alle oplysninger, som indberettes efter den foreslåede forordning. ECB anbefaler derfor, at ESMA indleder et arbejde med at oprette centraliserede EU-mekanismer til indsamling af oplysninger, der anvender en fælles identifikator af rapporterende enheder og en fælles minimumsklassificering. Disse mekanismer bør give mulighed for fleksibel adgang til oplysninger i realtid til politiske formål, samtidig med at fortroligheden af de modtagne data sikres. Det er ECB's opfattelse, at oprettelsen af disse centraliserede mekanismer vil bidrage til at overvinde de begrænsninger, der er forbundet med anvendelsen af ukoordinerede mikrodatapools, og desuden vil give mulighed for, at de oplysninger, der indsamles efter den foreslåede forordning, kan anvendes i forbindelse med andre foreliggende data, hvorved de rapporterende enheders og de offentlige myndigheders rapporteringsbyrde minimeres (33).

9.3.

For det andet bør der i forordningsforslaget også indgå udtrykkelige bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem ESMA og centralbankerne i ESCB for at gøre det nemmere for ESCB at udføre sine funktioner med hensyn til indsamling af statistiske data (34) samt overvågning og vurdering af den finansielle stabilitet (35).

9.4.

For det tredje bør der i forordningsforslaget indgå bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem ESMA og ESRB for at gøre det nemmere for ESRB at indsamle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af dets opgaver, og med hensyn til afdækning og prioritering af systemiske risici, der kan opstå som følge af udviklinger i det finansielle system (36).

Interventionsbemyndigelse

10.

Ifølge forordningsforslaget vil ESMA have mulighed for at rådføre sig med ESRB vedrørende foranstaltninger, som ESMA pålægger i ekstraordinære situationer for at modvirke negative virkninger af short selling (37). ECB anbefaler (38), at ESMA også bør have ret til at rådføre sig med ESRB, når ESMA får meddelelse om foranstaltninger, der er indført af de kompetente nationale myndigheder (39). Der bør fastsættes passende tidsfrister for at sikre effektiv afgivelse af de relevante høringssvar. ECB bemærker, at et sådant samråd med ESRB vedrørende interventionsforanstaltninger, der er iværksat inden for rammerne af EU's short selling-ordning, vil give mulighed for en passende inddragelse af det makroprudentielle perspektiv i de påtænkte interventioner. Endvidere må de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA), herunder ESMA, arbejde tæt sammen med ESRB og forsyne udvalget med alle de nødvendige oplysninger, for at det kan udføre sine opgaver regelmæssigt og rettidigt (40), idet ESRB skal have mulighed for at anmode om yderligere oplysninger fra ESA (41). Med bestemmelser om, at ESMA skal rådføre sig med ESRB i forbindelse med påtænkte interventioner vedrørende short selling, får ESRB mulighed for dels at foretage en kvalificeret og rettidig vurdering af, om det er nødvendigt at anmode om yderligere oplysninger i en konkret situation med henblik på de potentielle systemiske risici, dels at formulere disse anmodninger på en pragmatisk og konsistent måde. I de dele af forordningsforslaget, hvor ECB anbefaler en ændring, er der i bilaget anført ændringsforslag sammen med en begrundelse herfor.

---

(1)  KOM(2010) 482 endelig.

(2)  Jf. »Commission public consultation on short selling — Eurosystem reply« af 5. august 2010 (herefter »Eurosystemets bidrag 2010«), som foreligger på ECB's websted http://www.ecb.europa.eu

(3)  Jf. Eurosystemets bidrag 2010, svar på spørgsmål 1, s. 2.

(4)  EUT L 96 af 12.4.2003, s. 16.

(5)  Jf. Kommissionens »Public consultation on the revision of the Market Abuse Directive« af 25. juni 2010, som foreligger på Kommissionens websted http://www.ec.europa.eu

(6)  Jf. Eurosystemets bidrag 2010, svar på spørgsmål 3, s. 4.

(7)  Jf. Eurosystemets bidrag 2010, sidste afsnit i indledningen, s. 2, samt svarene på spørgsmål 4, 5 og 6, s. 4-5.

(8)  Meddelelse og oplysning om korte nettopositioner skal ske til tilsynsmyndighederne og til markedet med to forskellige tærskler, hvor tærsklen for meddelelse til tilsynsmyndighederne er den laveste (jf. artikel 5 og 7 i forordningsforslaget).

(9)  Jf. artikel 8 i forordningsforslaget.

(10)  Jf. artikel 12 og 13 i forordningsforslaget.

(11)  Jf. artikel 16-23 i forordningsforslaget.

(12)  Jf. artikel 24 i forordningsforslaget.

(13)  Forslag til forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre, KOM(2010) 484 endelig.

(14)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).

(15)  Jf. ændringsforslag 5 i bilaget til denne udtalelse.

(16)  Jf. artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 3603/93 af 13. december 1993 om fastlæggelse af definitioner med henblik på gennemførelse af forbuddene i traktatens artikel 104 og artikel 104 B, stk. 1, EFT L 332 af 31.12.1993, s. 1.

(17)  Jf. artikel 15 i forordningsforslaget.

(18)  Eurosystememts bidrag, svarene på spørgsmål 7-9, ss. 5-7. Jf også betragtning 19 til forordningsforslaget.

(19)  Jf. ændringsforslag 8 til bilaget i denne udtalelse.

(20)  Jf. artikel 15, stk. 4, i forordningsforslaget samt ellevte betragtning til og artikel 2, stk. 7, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003 af 22. december 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til tilbagekøbsprogrammer og stabilisering af finansielle instrumenter (EUT L 336 af 23.12.2003, s. 33).

(21)  Jf. Eurosystemets bidrag 2010, svarene på spørgsmål 7-9, andet afsnit, sidste punktum, s. 6.

(22)  Jf. forordningsforslagets begrundelse, punkt 3.3.4, sidste punktum.

(23)  Dvs. gennemførelsesforordning (EF) nr. 2273/2003.

(24)  Jf. ændringsforslag 9 i bilaget til denne udtalelse.

(25)  Jf. artikel 8, stk. 2, i direktiv 2003/6/EF, indført ved artikel 3, stk. 3, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/78/EU af 24. november 2010 om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF, 2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 120).

(26)  Jf. artikel 9, stk. 5, i forordningsforslaget.

(27)  Jf. artikel 9, stk. 6, i forordningsforslaget.

(28)  Jf. ændringsforslag 2 (betragtning) og 6 i bilaget til denne udtalelse.

(29)  Jf. artikel 7 i forordningsforslaget.

(30)  Artikel 9, stk. 4, i forordningsforslaget, sammenholdt med artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).

(31)  Jf. ændringsforslag 1 (betragtning) og 6 i bilaget til denne udtalelse.

(32)  Jf. ændringsforslag 3 (betragtning) og 7 i bilaget til denne udtalelse.

(33)  Relevante harmoniseringsinitiativer omfatter: i) den fælles ramme for virksomhedsregistre, der er fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6); ii) Kommissionens løbende arbejde vedrørende virksomhedsregistre (jf. Kommissionens høring om sammenkobling af selskabsregistre (KOM(2009) 614 endelig)); og iii) oprettelsen af registre over finansielle aktører ved ændringer af de relevante direktiver, som er indført ved artikel 2, stk. 1, litra b), artikel 4, stk. 1, litra a), artikel 6, stk. 1 og 16, og artikel 9, stk. 3, i direktiv 2010/78/EU, og som omfatter hhv. listen over identificerede finansielle konglomerater, registret over arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, registret over investeringsselskaber, listen over regulerede markeder og listen over godkendelser af kreditinstitutter. Desuden omfatter databaser over værdipapirer navnlig: i) en liste over finansielle instrumenter i henhold til artikel 11 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006 af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår registreringsforpligtelser for investeringsselskaber, indberetning af transaktioner, markedsgennemsigtighed, optagelse af finansielle instrumenter til handel samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1); og ii) ECB's centrale værdipapirdatabase (jf. ECB, »The “centralised securities database” in brief«, februar 2010, som foreligger på ECB's websted).

(34)  Jf. artikel 5 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«).

(35)  Jf. artikel 127, stk. 5, sammenholdt med artikel 139, stk. 2, litra c), i traktaten og artikel 3.3 sammenholdt med artikel 42.1 i ESCB-statutten.

(36)  Jf. artikel 3, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 3, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

(37)  Jf. artikel 24, stk. 4, i forordningsforslaget.

(38)  Jf. ændringsforslag 4 (betragtning) og 10 i bilaget til denne udtalelse.

(39)  Jf. ændringsforslag 10 og 11 i bilaget til denne udtalelse.

(40)  Jf. artikel 15, stk. 2, sammenholdt med artikel 36, stk. 2, i forordningerne om oprettelse af ESA, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48); og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(41)  Jf. artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1092/2010.

---

---

23.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/12

---

Euroens vekselkurs (1)

22. marts 2011

2011/C 91/02

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4211
JPY	japanske yen	115,15
DKK	danske kroner	7,4572
GBP	pund sterling	0,86780
SEK	svenske kroner	8,9320
CHF	schweiziske franc	1,2843
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	7,9060
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	24,450
HUF	ungarske forint	270,43
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7089
PLN	polske zloty	4,0338
RON	rumænske leu	4,1288
TRY	tyrkiske lira	2,2311
AUD	australske dollar	1,4039
CAD	canadiske dollar	1,3911
HKD	hongkongske dollar	11,0763
NZD	newzealandske dollar	1,9120
SGD	singaporeanske dollar	1,7950
KRW	sydkoreanske won	1 597,64
ZAR	sydafrikanske rand	9,8138
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,3039
HRK	kroatiske kuna	7,3750
IDR	indonesiske rupiah	12 382,64
MYR	malaysiske ringgit	4,3010
PHP	filippinske pesos	61,594
RUB	russiske rubler	40,0990
THB	thailandske bath	42,974
BRL	brasilianske real	2,3655
MXN	mexicanske pesos	17,0204
INR	indiske rupee	63,8860

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

23.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/13

---

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2011/C 91/03

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Grækenland

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at der kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat: Grækenland

Anledningen til erindringsmønten: Afholdelsen af de særlige olympiske lege i Athen i 2011.

Beskrivelse af designet: I midten af mønten ses symbolet for legene — en strålende sol, som er den kilde til liv, der fremhæver, at de atleter, der deltager i legene, har særlige færdigheder og kræfter. De særlige færdigheder symboliseres ved olivengrenen og kræfterne ved spiralformen i midten af solen. Omkring billedet ses inskriptionen XIII Special Olympics W.S.G. Athens 2011 samt angivelsen af udstedelseslandet Ελληνικη Δημοκρατια. Møntmærket ses mellem disse inskriptioner.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter: 1 million

Udstedelsesdato: Slutningen af andet kvartal 2011

---

(1)  De øvrige nationale sider af de euromønter, der er sat i omløb, kan ses på http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/coins/index_en.htm

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

---

23.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/14

---

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

2011/C 91/04

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Republikken San Marino

Euromønter i omløb har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. For at informere den brede offentlighed og alle, der professionelt beskæftiger sig med mønter, offentliggør Kommissionen alle de nye euromønters design (1). I overensstemmelse med de relevante rådskonklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, som har indgået monetære aftaler med Fællesskabet, udstede et vist antal euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, forudsat at der kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning på nationalt eller europæisk plan.

Udstedende stat: Republikken San Marino

Anledningen til erindringsmønten: 500-året for den italienske maler Giorgio Vasaris fødsel (30. juli 1511-27. juni 1574). Vasari var desuden forfatter, historiker og arkitekt, berømt for sine biografier over italienske kunstnere, og han anses nu for den ideologiske ophavsmand til kunsthistoriske skrifter.

Beskrivelse af designet: Møntens centrale del viser et udsnit af Giorgio Vasaris maleri »Giuditta decapita Oloferne«. Nederst ses årstallene »1511-2011« og til venstre inskriptionen »G. Vasari« og møntmærket »R«; til højre ses inskriptionen »San Marino« og kunstneren Claudia Momonis initialer »CM«.

På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

Antal udstedte mønter:

Udstedelsesdato: Juni 2011

---

(1)  De øvrige nationale sider af de euromønter, der er sat i omløb, kan ses på http://ec.europa.eu/economy_finance/euro/cash/coins/index_en.htm

(2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

---

23.3.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 91/15

---

Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2011/C 91/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ΠΑΤΑΤΑ ΝΑΞΟΥ« (PATATA NAXOU)

EF-Nr.: EL-PGI-0005-0708-27.06.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1.   Betegnelse:

»Πατάτα Νάξου« (Patata Naxou)

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Grækenland

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype:

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, uforarbejdet eller forarbejdet

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Πατάτα Νάξου« (Patata Naxou):

»Patata Naxou« er den spiselige knold af arten Solanum tuberosum. Den kan spises uden videre forarbejdning (spisekartoffel). Knoldstørrelsen er mellem 35 og 65 mm, og formen er rund eller aflang. Skindet er glat og jævnt, farven gul. Hver knold har en snes knopper (»øjne«) på overfladen, og kødet har en karakteristisk hvidgul farve.

»Patata Naxou« er kendetegnet ved at være ens af størrelse med et rent ydre og fri for angreb og sygdomme. Den har et højt tørstofindhold (> 18 %) og et lavt sukkerindhold (< 1 %). Den dyrkes om foråret og kan høstes meget tidligt.

Følgende kartoffelsorter dyrkes inden for det geografiske område Naxos: Liseta, Spunta, Marfona, Vivaldi og Alaska.

På øen Naxos er der i øjeblikket to vækstsæsoner: den tidlige sort lægges fra midten af februar til starten af marts, og den sene sort lægges fra starten af august til de første dage i september. Optagningen af den tidlige sort foregår fra slutningen af maj og til de første ti dage i juli.

3.3.   Råvarer:

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted inden for det afgrænsede geografiske område:

Følgende trin i produktionen foregår inden for det afgrænsede geografiske område: lægning af knolde, dyrkning, optagning og modning.

Disse trin skal foregå inden for det afgrænsede geografiske område, eftersom de lokale kartoffelavlere besidder en kunnen, der gør det muligt at høste tidligt samtidig med, at de lokale miljømæssige forhold (læggetidspunkt og nedbør) udnyttes optimalt. Efter at knoldene er taget op, anvender kartoffelavlerne en særlig teknik, som består i at dække knoldene med halm, for at skindet på knoldene bliver tykkere og dermed mere modstandsdygtig over for transport samtidig med, at eventuelle ydre skader læges.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

—

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

Mærkningen sker i overensstemmelse med EU-lovgivningen og den græske lovgivning.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

»Patata Naxou« produceres på øen Naxos. Med et areal på 428 km2 er øen det største departement i Kykladerne i Det Ægæiske Hav. Kartoffelarealets størrelse varierer afhængig af dyrkningssæsonen mellem 150 og 170 ha om efteråret til 300 ha om foråret.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

A.

   Klima. Følgende klimaforhold er bestemmende for produktets kvalitetsklassificering:

De klimatiske faktorer, som er bestemmende for kvaliteten af »Patata Naxou«, er den lave luftfugtighed og høje temperatur, som forhindrer angreb af Phytophthora sp., som forårsager de største tab i kartoffeldyrkningen. Disse skimmelangreb har gunstige betingelser ved en relativ luftfugtighed på over 90 % og ved temperaturer under 27 °C. De klimatiske forhold på Naxos er derfor i afgørende grad med til at forebygge angreb af denne svampesygdom, som er den alvorligste mod kartoffelplanten, og kombineret med den sjældne forekomst af andre patogener i det geografiske område minimerer de anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.

Den høje temperatur samtidig med det høje antal solskinstimer på øen Naxos gør, at kartoffelplantens vækstcyklus kan forlænges til hele året, og giver optimale betingelser for knoldenes modning. Endelig fremmer forskellen i nat- og dagtemperaturer knolddannelsen.

B.

   Jordbund. Geologisk består undergrunden på Naxos af krystallinske klippeformationer, hovedsagelig af granit, gnejs, marmor og skifer i øens bjergmassiv. På slettelandet og kysten forekommer hovedsagelig tertiære aflejringer, hovedsagelig mergel, sandsten og konglomerat.

Jordlaget på øen er dybt og består af kornet sand og ler, og det indeholder ingen natrium og er ikke udsat for erosion. Jorden indeholder også fosfor og kalium i tilstrækkelig store mængder. Indholdet af magnesium er middelhøjt, og indholdet af organisk materiale er lavt. Sammensætningen af sand og ler giver en god dræning og fremmer en naturlig udvikling af ensartede og regelmæssige knolde.

C.

   Menneskelige faktorer. Dyrkningsmetoderne er veltilpasset de lokale forhold, for ved at kombinere alle ovennævnte fordele sikres optimal udnyttelse af sæsonnedbøren. Den regnfulde periode fra november til februar falder sammen med den periode, hvor knolde, der lægges om efteråret, udvikles, og med spiringen af de tidlige sorter. Denne perfekte tilpasning til de lokale klimaforhold er i øvrigt den faktor, som ligger direkte til grund for en af Naxoskartoflens fineste egenskaber, nemlig muligheden for tidlig høst.

En anden særlig dyrkningsmetode, som kartoffelavlerne på Naxos anvender, er at lade de høstede knolde modnes på marken uden tildækning. Denne fremgangsmåde består nærmere bestemt i, at efter at knoldene er taget op og i første omgang sorteret for at fjerne fremmedlegemer og beskadigede knolde, anvender regionens kartoffelavlere en teknik, hvor knoldene på marken først dækkes med et lag halm og derefter med kartoffelplanter for at beskytte dem mod solen. I løbet af denne periode modner »Patata Naxou«, får fastere kød og tykkere skind og bliver mere modstandsdygtig over for transport samtidig med, at eventuelle skader på overfladen læges. Denne praksis nedsætter også risikoen for, at knoldenes indhold af glykoalkaloider stiger under den fortsatte håndtering.

5.2.   Produktets egenart:

»Patata Naxou« har opnået høj anseelse på markedet som et produkt af høj kvalitet med stabile egenskaber. Denne anseelse går tilbage til fremkomsten af den moderne græske stat og har bestået i næsten to århundreder. Det er et produkt, der har stor betydning for lokalsamfundet, og som forbindes med øen Naxos. »Patata Naxou« omtales nu også i rejsehåndbøger, i græske og udenlandske medier og i kendte kokkes opskrifter.

Muligheden for tidlig forårshøst af »Patata Naxou« er en egenskab, som giver produktet en særlig høj markedsværdi.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn:

Forbindelsen mellem produktet og området hviler på dets anseelse. Det, som kvalitetsmæssigt adskiller »Patata Naxou« fra andre sorter, kan henføres til de særlige geologiske og klimatiske forhold på Naxos og anvendelsen af dyrkningsmetoder, der er tilpasset de lokale forhold. Dette særkende har givet »Patata Naxou« en særlig anseelse blandt grækere, hvilket bevidnes af, at sorten allerede omtales i første halvdel af 1800-tallet, som er det tidspunkt, hvor kartoffelplanten indførtes til Grækenland.

»Patata Naxou« opnår anseelse i 1841, hvor kartoflen serveredes som en lokal specialitet under kong Ottos besøg på øen. Efterfølgende beskrives kartoffelsorten af Dugit i 1874 som et af de fremragende landbrugsprodukter på Naxos. Mange år senere, i 1911, registreredes ved Grækenlands første landbrugstælling, at der på Naxos blev dyrket kartofler på 111,9 hektar. I 1926 var »Patata Naxou« efterhånden blevet så skattet et produkt, at kommunen Glinado valgte kartoffelplanten som sit byvåben.

Den meget høje kvalitet på kartofler fra Naxos førte til, at den græske stat i 1953 grundlagde det nationale center for produktion af læggekartofler på øen, og at »Patata Naxou« i 1959 blev føjet til listen over statsligt beskyttede produkter. Siden da er »Patata Naxou« blevet et af øens lokale produkter, som fremhæves i græske og udenlandske rejsehåndbøger.

»Patata Naxou« kendes i dag i hele Grækenland, hvilket den megen omtale, den får i tidsskrifts- og avisartikler, vidner om. »Patata Naxou« omtales også i rejsehåndbøger og madmagasiner. Sorten optræder i opskrifter fra kendte græske kokke og omtales af madanmeldere, ligesom den findes på kendte restauranters menukort. De lokale myndigheder på Naxos afholder endvidere hvert år kartoffelfester, en bekræftelse på den anseelse og historiske betydning, som kartoflen har for lokalsamfundet.

»Patata Naxou« er kendetegnet ved at være en sort, der kan høstes meget tidligt. Den anvendte dyrkningsmetode spiller derfor en vigtig rolle, eftersom dyrkningen (lægningen) foretages i de perioder, hvor sæsonnedbøren og tilgangen til vand udnyttes bedst. Det forhold, at »Patata Naxou« er en sort, der kan høstes meget tidligt, giver den en særlig høj markedsværdi, som betyder, at den efterspørges om forsommeren, hvor friske kartofler er sjældne.

Kartoffelavlerne på Naxos foretager en første sortering ude på marken, når kartoflerne er taget op, for at fjerne fremmedlegemer og frasortere beskadigede knolde. Derefter samles knoldene i bunker på marken, hvor de først dækkes med et lag halm og derefter med kartoffelplanter som beskyttelse mod solen. Denne modningsperiode på marken øger produktets holdbarhed. Kartoflen bliver fastere og dens skind tykkere, og den er dermed mere modstandsdygtig over for transport samtidig med, at forskellige skader på overfladen læges. Denne teknik sænker også indholdet af giftige glykolalkaloider.

Luftfugtigheden og de højere temperaturer er endvidere lokale klimaforhold, som begunstiger dyrkningen af »Patata Naxou«. De forhindrer angreb af Phytophthora sp., og dermed minimeres tab som følge af dette alvorlige sygdomsangreb på kartoffelplanten. Dette kombineret med, at der ikke findes mange sygdomsfremkaldende faktorer, begrænser anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Den høje temperatur og de mange solskinstimer på øen Naxos betyder også, at kartoffelplantens vækstcyklus forlænges til hele året, og at knoldene opnår optimal modning. Endelig fremmer forskellen mellem dag- og nattemperaturer knolddannelsen, og den sandede og lerholdige jord giver god dræning og fremmer en naturlig udvikling af ensartede og regelmæssige knolde.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

http://www.minagric.gr/greek/data/ΠΡΟΔΙΑΓΡΑΦΕΣ%20ΠΡΟΪΟΝΤΟΣ%20YPAAT%2016%20ΦΕΒΡΟΥΑΡΙΟΥ%202010.pdf

---

(1)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

---