OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 — Land Baden-Württemberg mod Metin Bozkurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-303/08) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - familiesammenføring - artikel 7, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - en tyrkisk arbejdstagers ægtefælle, der har boet sammen med denne i mere end fem år - bevarelse af opholdsretten efter skilsmisse - domfældelse af den pågældende for udøvelse af vold mod den tidligere ægtefælle - misbrug af rettighe)

2011/C 55/02

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Land Baden-Württemberg

Sagsøgt: Metin Bozkurt

Procesdeltager: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht — fortolkning af artikel 7, stk. 1, andet led, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen mellem Det Europæiske Fællesskab og Tyrkiet — opholdsret, som en tyrkisk statsborger, der er ægtefælle til en tyrkisk arbejdstager, som har til knytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, har erhvervet i sin egenskab af familiemedlem — spørgsmålet om opholdsrettighedens beståen i tilfælde af skilsmisse efter forudgående angreb på ekskonens fysiske integritet, der har givet anledning til en straffedom.

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af associeringsrådet, som blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, skal fortolkes således, at en tyrkisk statsborger såsom sagsøgeren i hovedsagen, der i sin egenskab af familiemedlem til en tyrkisk arbejdstager med tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat og på grund af sin fælles bopæl med ægtefællen i en uafbrudt periode på mindst fem år nyder de rettigheder, der er knyttet til den retsstilling, som han har erhvervet på grundlag af nævnte bestemmelses andet led, ikke mister disse rettigheder på grund af en skilsmisse efter tidspunktet for erhvervelsen af disse rettigheder.

Det udgør ikke retsmisbrug, at en tyrkisk statsborger såsom sagsøgeren i hovedsagen påberåber sig en lovligt erhvervet ret i henhold til artikel 7, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, skønt den pågældende efter at have erhvervet denne ret gennem sin tidligere ægtefælle har begået en grov strafbar handling over for denne, som har ført til domfældelse af den pågældende.

Samme afgørelses artikel 14, stk. 1, er derimod ikke til hinder for, at der foranstaltes udvisning af en tyrkisk statsborger, der er blevet dømt for strafbare handlinger, for så vidt som hans personlige adfærd udgør en aktuel, reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod en grundlæggende samfundsmæssig interesse. Det tilkommer den kompetente nationale ret at bedømme, om dette er tilfældet i hovedsagen.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — VZW Vlaamse federatie van verenigingen van Brood- en Banketbakkers, Ijsbereiders en Chocoladebewerkers »VEBIC« VZW mod Raad voor de Mededinging og Minister van Economie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien)

(Sag C-439/08) (1)

(Konkurrencepolitik - national procedure - nationale konkurrencemyndigheders deltagelse i retssager - national konkurrencemyndighed af blandet retslig og administrativ karakter - sag til prøvelse af en beslutning truffet af en sådan myndighed - forordning (EF) nr. 1/2003)

2011/C 55/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van beroep te Brussel

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VZW Vlaamse federatie van verenigingen van Brood- en Banketbakkers, Ijsbereiders en Chocoladebewerkers »VEBIC« VZW

Sagsøgte: Raad voor de Mededinging og Minister van Economie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Beroep te Brussels — fortolkning af artikel 2 og 5 samt artikel 15, stk. 1, og artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne (i traktatens artikel 81 og 82) (EFT 2003 L 1, s. 1) — de nationale konkurrencemyndigheders indgivelse af skriftlige indlæg og fremførelse af faktiske og retlige anbringender i forbindelse med en sag om prøvelse af disse myndigheders afgørelse — flerhed af myndigheder i medlemsstaten

Konklusion

Artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter, som ikke giver en national konkurrencemyndighed mulighed for at deltage som sagsøgt i en retssag til prøvelse af en afgørelse, som denne myndighed har truffet. Det tilkommer de nationale konkurrencemyndigheder at afveje nødvendigheden og nytten af deres indgriben i forhold til den effektive anvendelse af EU-konkurrenceretten. Disse myndigheders systematiske udeblivelse kan imidlertid bringe den effektive anvendelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF i fare.

I mangel af EU-retlig regulering forbliver medlemsstaterne kompetente i overensstemmelse med princippet om national procesautonomi til at udpege det eller de organer under den nationale konkurrencemyndighed, der skal have mulighed for at deltage som sagsøgt i en procedure ved en national ret til prøvelse af en afgørelse, som denne myndighed har truffet, idet overholdelsen af de grundlæggende rettigheder og EU-konkurrencerettens fulde effektivitet skal sikres.

(1) EUT C 313 af 6.12.2008.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Kahla/Thüringen Porzellan GmbH mod Freistaat Thüringen, Forbundsrepublikken Tyskland og Europa-Kommissionen

(Sag C-537/08 P) (1)

(Appel - statsstøtte - Kommissionens beslutning, der erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning heraf - principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning)

2011/C 55/04

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (ved Rechtsanwälte M. Schütte, S. Zühlke og P. Werner)

De andre parter i appelsagen: Freistaat Thüringen (ved Rechtsanwälte A. Weitbrecht og M. Núñez-Müller), Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og W.-D. Plessing, som befuldmægtigede) og Europa-Kommissionen (ved V. Kreuschitz og K. Gross, som befuldmægtigede, samt professor C. Koenig)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 24. september 2008 i sag T-20/03, Kahla/Thüringen Porzellan mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i sagen med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (EFT L 227, s. 12), for så vidt som den vedrører de finansielle foranstaltninger til fordel for Kahla/Thüringen Porzellan GmbH — tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Kahla Thüringen Porzellan GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. december 2010 — Combinatie Spijker Infrabouw-De Jonge Konstruktie, Van Spijker Infrabouw BV og De Jonge Konstruktie BV mod Provincie Drenthe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Assen — Nederlandene)

(Sag C-568/08) (1)

(Offentlige kontrakter - klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter - direktiv 89/665/EØF - forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre klageprocedurer - national lovgivning, hvorefter den domstol, der træffer afgørelse om foreløbige forholdsregler, kan godkende en afgørelse om tildeling af en offentlig kontrakt, som den domstol, der realitetsbehandler sagen, efterfølgende kan fastslå er i strid med EU-retten - forenelighed med direktivet - tilkendelse af erstatning til skadeslidte bydende - betingelser)

2011/C 55/05

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Assen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Combinatie Spijker Infrabouw-De Jonge Konstruktie, Van Spijker Infrabouw BV og De Jonge Konstruktie BV

Sagsøgt: Provincie Drenthe

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank Assen — fortolkning af artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved direktiv 2007/66/EF (EUT L 395, s. 33) — national lovgivning, hvori det er fastsat, at både forvaltningsdomstole og civile domstol kan have kompetence, hvilket kan føre til indbyrdes modstridende afgørelser — forvaltningsdomstolens bemyndigelse begrænset til bedømmelse af afgørelsen om udbudsproceduren — udelukkelse i tilfælde af afgørelser om tildeling af kontrakten til en af de bydende — tildeling af erstatning med tillæg af renter

Konklusion

Artikel 1, stk. 1 og 3, og artikel 2, stk. 1 og 6, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992, er ikke til hinder for en ordning, hvor den eneste procedure for opnåelse af en hurtig domstolsafgørelse er kendetegnet ved den omstændighed, at den er rettet mod en hurtig foreløbig forholdsregel, at der ikke finder nogen udveksling af synspunkter mellem advokater sted, at der som regel kun forekommer skriftlig bevisførelse, at de retlige bevisregler ikke finder anvendelse, og at dommen ikke fører til den endelige afgørelse af retsstillingen og ikke indgår i en proces, der fører til en endelig afgørelse.

Direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 92/50, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en domstol, der skal træffe afgørelse om foreløbige forholdsregler, for at vedtage en midlertidig foranstaltning foretager en fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som den domstol, der træffer afgørelse om realiteten, efterfølgende fastslår er fejlagtig.

For så vidt angår statens ansvar for tab, som er forvoldt borgerne på grund af tilsidesættelser af EU-retten, der må tilregnes staten, har skadelidte borgere en ret til erstatning, såfremt den EU-retlige bestemmelse, der er tilsidesat, har til formål at tillægge dem rettigheder, at tilsidesættelsen af denne bestemmelse er tilstrækkeligt kvalificeret, og at der er en direkte årsagsforbindelse mellem denne tilsidesættelse og borgernes tab. I fravær af EU-retlige bestemmelser på området tilkommer det den enkelte medlemsstat i sit retssystem, når disse betingelser er opfyldt, at fastsætte de kriterier, hvorefter erstatning for tilsidesættelse af de EU-retlige udbudsbestemmelser skal fastsættes og vurderes, for så vidt som ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet er iagttaget.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — Peter Pammer mod Reederei Karl Schlüter GmbH & Co KG (sag C-585/08, Hotel Alpenhof GesmbH mod Oliver Heller (sag C-144/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-585/08 og C-144/09) (1)

(Retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 15, stk. 1, litra c), og stk. 3 - kompetence i sager om forbrugeraftaler - aftale om fragtskibsrejse - begrebet »pakkerejse« - aftale om hotelophold - præsentation af rejsen og hotellet på internettet - betydningen af aktivitet »rettet mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat - kriterier - adgang til internettet)

2011/C 55/06

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Pammer (sag C-585/08), Hotel Alpenhof GesmbH (sag C-144/09)

Sagsøgt: Reederei Karl Schlüter GmbH & Co KG (sag C-585/08) og Oliver Heller (sag C-144/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof (Østrig) — fortolkning af artikel 15, stk. 1, litra c), og artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 12, s. 1) — kompetence i sager om forbrugeraftaler — mindstekrav til et netsted på internettet, for at de aktiviteter, som der reklameres for på det omhandlede netsted, kan anses for aktiviteter »rettet mod« forbrugerens bopælsmedlemsstat

Konklusion

En aftale, hvis formål er en fragtskibsrejse som den i hovedsagen i sag C-585/08 omhandlede, udgør en transportaftale, der til en samlet pris kombinerer transport og indkvartering som omhandlet i artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

For at fastslå, om en erhvervsdrivende, hvis virksomhed præsenteres på dennes netsted på internettet eller på en formidlers netsted, kan anses for at »rette« sin virksomhed mod den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c), i forordning nr. 44/2001, skal det undersøges, om det, før den eventuelle indgåelse af en aftale med forbrugeren, fremgår af disse netsteder på internettet og af den erhvervsdrivendes samlede virksomhed, at sidstnævnte havde til hensigt at handle med forbrugere med bopæl i en eller flere medlemsstater, herunder den medlemsstat, på hvis område den pågældende forbruger har bopæl, i den forstand, at den erhvervsdrivende var indstillet på at indgå en aftale med disse forbrugere.

Følgende elementer, der ikke er udtømmende, kan udgøre holdepunkter for at fastslå, at den erhvervsdrivendes virksomhed er rettet mod forbrugerens bopælsmedlemsstat, nemlig virksomhedens internationale beskaffenhed, beskrivelsen af ruter fra andre medlemsstater til stedet, hvor den erhvervsdrivende er etableret, anvendelsen af et sprog eller en valuta, der er forskellig fra det sprog eller den valuta, der normalt anvendes i medlemsstaten, hvor den erhvervsdrivende er etableret, med mulighed for at reservere og bekræfte reservationen på dette andet sprog, oplysning om telefonnummer med angivelse af international landekode, udgifter til en søge- og annonceringsydelse på internettet med henblik på at give forbrugere, der har bopæl i andre medlemsstater, adgang til den erhvervsdrivendes eller det formidlende selskabs netsted, anvendelsen af et andet topdomænenavn end det, der anvendes i den medlemsstat, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og omtale af et internationalt klientel sammensat af kunder med bopæl i forskellige medlemsstater. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om der foreligger sådanne holdepunkter.

Derimod er almindelig adgang til den erhvervsdrivendes eller det formidlende selskabs netsted på internettet i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, ikke tilstrækkelig. Det samme gør sig gældende for oplysning om en e-mail-adresse eller en anden adresse eller anvendelse af et sprog eller en valuta, som er det sprog og/eller den valuta, der normalt anvendes i medlemsstaten, hvor den erhvervsdrivende er etableret.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

EUT C 153 af 4.7.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-89/09) (1)

(Traktatbrud - etableringsfrihed - artikel 43 EF - folkesundhed - drift af laboratorier for biomedicinsk analyse - national lovgivning, der begrænser den andel af selskabskapitalen, som personer, der ikke er biologer, må besidde, til 25 % - forbud mod at eje andele i mere end to selskaber, der driver et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse i fællesskab - formål om at sikre biologers faglige uafhængighed - formål om at sikre et bredt udbud på det biomedicinske område - sammenhæng - proportionalitet)

2011/C 55/07

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Rozet og E. Traversa, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF — regler vedrørende laboratorier for biomedicinsk analyse — national lovgivning, der begrænser antallet af selskabsandele til 25 % for ikke-professionelle — forbud mod kapitalandele i mere end to selskaber, der er stiftet for i fællesskab at drive et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse — om restriktioner, som begrænser etableringsfriheden, begrundet i hensynet til beskyttelse af folkesundheden er forholdsmæssige

Konklusion

1)	Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 43 EF, idet den forbyder biologer at eje kapitalandele i mere end to selskaber, der er stiftet for at drive et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse i fællesskab.

2)	I øvrigt frifindes Den Franske Republik.

3)	Den Franske Republik og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 113 af 16.5.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/6

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Weald Leasing Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-103/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - begrebet misbrug - leasingtransaktioner gennemført af en koncern med henblik på at sprede betalingen af ikke-fradragsberettiget moms)

2011/C 55/08

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagsøgt: Weald Leasing Limited

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal, London — fortolkning af Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begrebet transaktioner, som udgør misbrug — leasingtransaktioner gennemført af en koncern som foretog hovedsageligt afgiftsfritagne leveringer med henblik på at udskyde deres momspligt

Konklusion

Den afgiftsfordel, der opnås ved, at en virksomhed — frem for at købe aktiver direkte — leaser aktiver ved transaktioner som de i hovedsagen omhandlede, udgør ikke en afgiftsfordel, hvis tildeling ville stride mod formålet med de relevante bestemmelser i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, og i den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet, såfremt aftalevilkårene vedrørende disse transaktioner, herunder bl.a. vilkårene vedrørende fastsættelsen af leasingafgiften, svarer til almindelige markedsvilkår, og såfremt et mellemliggende uafhængigt selskabs deltagelse i disse transaktioner ikke hindrer anvendelsen af nævnte bestemmelser, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Den omstændighed, at denne virksomhed ikke som led i sine almindelige kommercielle transaktioner beskæftiger sig med leasingtransaktioner, er i denne henseende uden betydning.

Såfremt visse aftalevilkår vedrørende leasingtransaktioner som de i hovedsagen omhandlede og/eller et mellemliggende uafhængigt selskabs deltagelse i disse transaktioner udgør misbrug, skal nævnte transaktioner omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de elementer vedrørende aftalevilkårene og/eller dette selskabs deltagelse, der udgør dette misbrug, ikke havde været til stede.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Marc Michel Josemans mod Burgemeester van Maastricht (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-137/09) (1)

(Fri udveksling af tjenesteydelser - frie varebevægelser - princippet om forbud mod forskelsbehandling - foranstaltning truffet af en lokal offentlig myndighed, der forbeholder coffee-shops for nederlandske hjemmehørende - salg af såkaldte »milde« stoffer - salg af alkoholfrie drikkevarer og mad - hensynet til at bekæmpe narkoturismen og de dermed forbundne belastninger - offentlig orden - beskyttelse af den offentlige sundhed - sammenhæng - forholdsmæssighed)

2011/C 55/09

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Michel Josemans

Sagsøgt: Burgemeester van Maastricht

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 12 EF, 18 EF, 29 EF og 49 EF — narkoturisme — kommunal vedtægt, der forbyder ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops, der sælger narkotika — offentlig orden — forskelsbehandling

Konklusion

En coffee-shop-indehaver kan ikke inden for rammerne af sin virksomhed bestående i handel med narkotika, der ikke er en del af et af de kompetente myndigheder strengt kontrolleret salg med henblik på anvendelse til medicinske eller videnskabelige formål, påberåbe sig artikel 12 EF, 18 EF, 29 EF eller 49 EF for at anfægte en kommunal ordning som den, der er omhandlet i hovedsagen, og som forbyder personer uden bopæl i Nederlandene adgang til sådanne etablissementer. For så vidt angår virksomhed bestående i salg af alkoholfrie drikkevarer og mad i de samme etablissementer kan artikel 49 EF ff. med føje påberåbes af en sådan indehaver.

Artikel 49 EF skal fortolkes således, at en ordning som den, der er omhandlet i hovedsagen, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, der er garanteret ved EF-traktaten. Denne restriktion er dog begrundet i hensynet til at bekæmpe narkoturismen og de dermed forbundne belastninger.

(1) EUT C 141 af 20.6.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. december 2010 — Repertoire Culinaire Ltd mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-163/09) (1)

(Direktiv 92/83/EØF - harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer - artikel 20, første led, samt artikel 27, stk. 1, litra e) og f) - vin, portvin og cognac til madlavning)

2011/C 55/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

First-tier Tribunal (Tax Chamber)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Repertoire Culinaire Ltd

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — First-tier Tribunal (Tax Chamber), London — fortolkning af artikel 20 og artikel 27, stk. 1, litra e) og litra f), i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316, s. 21) — punktafgiftsfritagelse — vin, portvin og cognac til madlavning, der indeholder salt og peber

Konklusion

1)	Artikel 20, første led, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at bestemmelsens definition af »ethanol« finder anvendelse på vin til madlavning og portvin til madlavning.

2)	Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende henhører fritagelsen for harmoniseret punktafgift af vin til madlavning, portvin til madlavning og cognac til madlavning under artikel 27, stk. 1, litra f), i direktiv 92/83.

Såfremt varer som den i hovedsagen omhandlede vin til madlavning, portvin til madlavning og cognac til madlavning er blevet anset for ikke at have været pålagt punktafgift eller for at være fritaget herfor i henhold til direktiv 92/83, hvilke varer er overgået til forbrug i den medlemsstat, hvor de er blevet fremstillet, og er bestemt til markedsføring i en anden medlemsstat, skal sidstnævnte behandle disse varer på samme måde på sit eget område, medmindre der findes konkrete, objektive og kontrollerbare forhold, der tyder på, at den første medlemsstat ikke har anvendt direktivets bestemmelser korrekt, eller medmindre en vedtagelse af foranstaltninger i henhold til direktivets artikel 27, stk. 1, er begrundet i hensynet til at undgå enhver form for svig, unddragelse eller misbrug, der kunne opstå i forbindelse med fritagelser, eller for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af disse fritagelser.

Artikel 27, stk. 1, litra f), i direktiv 92/83 skal fortolkes således, at en indrømmelse af den i denne bestemmelse fastsatte fritagelse ikke kan undergives betingelser som dem, der er fastsat i de i hovedsagen omhandlede nationale retsforskrifter, dvs. en begrænsning af, hvilke personer der kan anmode om tilbagebetaling, en frist på fire måneder for indgivelse af en sådan anmodning og fastsættelsen af et mindstebeløb for tilbagebetaling, medmindre det fremgår af konkrete, objektive og kontrollerbare forhold, at disse betingelser er nødvendige for at sikre en korrekt og ukompliceret anvendelse af nævnte fritagelse samt for at hindre svig, unddragelse eller misbrug. Det påhviler den forelæggende ret at efterprøve, om dette er tilfældet for så vidt angår betingelserne ifølge disse retsforskrifter.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Seydaland Vereinigte Agrarbetriebe GmbH & Co. KG mod BVVG Bodenverwertungs- und -verwaltungs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-239/10) (1)

(Statsstøtte - støtte ydet af Forbundsrepublikken Tyskland til erhvervelse af jorder - program om privatisering af jorder og om omstrukturering af landbruget i de nye tyske delstater)

2011/C 55/11

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Seydaland Vereinigte Agrarbetriebe GmbH & Co. KG

Sagsøgt: BVVG Bodenverwertungs- und -verwaltungs GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Berlin — fortolkning af artikel 87 EF — statsstøtte — privatisering af landarealer i de nye tyske Länder — erhvervelse af disse landarealer til en pris, fastsat ifølge en national bestemmelse om vurdering af arealernes omsætningsværdi på grundlag af regionale kriterier, der er lavere end deres reelle markedsværdi — denne nationale bestemmelses forenelighed med artikel 87 EF

Konklusion

Artikel 87 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som foreskriver beregningsmetoder som dem, der er fastsat i § 5, stk. 1, i forordningen om jorderhvervelse (Flächenerwerbsverordnung) af 20. december 1995, for fastsættelse af værdien af land- og skovbrugsarealer, som er sat til salg af de offentlige myndigheder inden for rammerne af en privatiseringsplan, forudsat at de nævnte metoder indeholder bestemmelser om ajourføring af priserne i tilfælde af kraftige prisstigninger, således at den pris, som reelt betales af køberen, i videst muligt omfang er tilnærmet markedsværdien af disse arealer.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. december 2010 — Fluxys SA mod Commission de régulation de l’électricité et du gaz (CREG) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-241/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - Domstolens kompetence - sagsøgeren i hovedsagens delvise frafald - ændring af den retlige referenceramme - Domstolens svar ikke længere nødvendigt for afgørelsen af tvisten - ufornødent at træffe afgørelse)

2011/C 55/12

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fluxys SA

Sagsøgt: Commission de régulation de l’électricité et du gaz (CREG)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour d’appel de Bruxelles — fortolkning af artikel 1, 2 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT L 176, s. 57), og fortolkning af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28.9.2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (EUT L 289, s. 1) — revision ex officio af reglerne for fastsættelse af netsystemoperatørernes samlede indtægt, såfremt der indtræder usædvanlige omstændigheder under en reguleringsperiode — foreneligheden med fællesskabsretten af en særskilt tariferingsordning for transitvirksomhed, der er forskellig fra ordningen for befordrings- og transitvirksomhed

Konklusion

Det er ikke længere fornødent at besvare det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt i sag C-241/09.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. december 2010 — Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co. mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene)

(Sag C-266/09) (1)

(Miljø - plantebeskyttelsesmidler - direktiv 91/414/EØF - offentlighedens adgang til oplysninger - direktiv 90/313/EØF og 2003/4/EF - tidsmæssig anvendelse - udtrykket »miljøoplysninger« - forretnings- og fabrikshemmeligheder)

2011/C 55/13

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het Bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co.

Sagsøgt: College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen

Procesdeltagere: Bayer CropScience BV og Nederlandse Stichting voor Fytofarmacie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — College van Beroep voor het Bedrijfsleven — fortolkningen af artikel 14 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230, s. 1) og artikel 2 og 4 i Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41, s. 26) — oplysninger, der indgives til nationale myndigheder inden for rammerne af en procedure for godkendelse for et planteværnsmiddel med henblik på at fastsætte den maksimale mængde af et plantebeskyttelsesmiddel, bestanddele heraf eller nedbrydningsprodukter heraf, der kan tillades i føde- eller drikkevarer — fortrolig karakter og offentlig interesse

Konklusion

Udtrykket »miljøoplysninger« i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF skal fortolkes således, at det omfatter oplysninger, der er indgivet under en national procedure til godkendelse eller udvidet godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med henblik på at fastsætte den maksimale mængde af et skadedyrsbekæmpelsesmiddel, bestanddele heraf eller nedbrydningsprodukter heraf, der kan tillades i føde- eller drikkevarer.

Bestemmelserne i artikel 14, første afsnit, i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler skal med det forbehold, at en situation som den i hovedsagen ikke henhører under situationerne opregnet i artikel 14, andet afsnit, i direktiv 91/414, fortolkes således, at de kun finder anvendelse, såfremt forpligtelserne ifølge artikel 4, stk. 2, i direktiv 2003/4 ikke tilsidesættes.

Artikel 4 i direktiv 2003/4 skal fortolkes således, at den i denne bestemmelse foreskrevne afvejning af de offentlige interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysninger, og de særlige interesser, som varetages ved at afslå udlevering, skal foretages i hvert enkelt tilfælde, der forelægges de kompetente myndigheder, selv hvis den nationale lovgiver ved en generel bestemmelse fastlægger kriterier, som kan lette denne sammenlignende vurdering af de pågældende interesser.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Macdonald Resorts Limited mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Session (Skotland), Edinburg — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-270/09) (1)

(Moms - sjette direktiv 77/388/EØF - fritagelser - artikel 13, punkt B, litra b) - udlejning af fast ejendom - salg af kontraktuelle rettigheder, der kan indløses til en midlertidig brugsret til ferieboliger)

2011/C 55/14

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Session (Skotland), Edinburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Macdonald Resorts Limited

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Session (Skotland), Edinburgh — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fritagelse for udlejning af fast ejendom — salg af pointrettigheder gennem en ferieklub, der giver ret til at benytte en feriebolig i en begrænset periode i et givet år

Konklusion

Tjenesteydelser, som leveres af en erhvervsdrivende som sagsøgeren i hovedsagen inden for rammerne af en ordning som den i hovedsagen omhandlede »optionsordning«, skal kvalificeres på det tidspunkt, hvor en kunde, der deltager i en sådan ordning, indløser de rettigheder, som han oprindeligt har erhvervet, til en tjenesteydelse, der tilbydes af denne erhvervsdrivende. Hvis disse rettigheder indløses til indkvartering på et hotel eller en midlertidig brugsret til en bolig, er disse ydelser tjenesteydelser vedrørende fast ejendom som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2001/115/EF, hvis leveringssted er det sted, hvor dette hotel eller denne bolig er beliggende.

Ved en ordning som den i hovedsagen omhandlede »optionsordning«, hvor kunden indløser de rettigheder, som han oprindeligt har erhvervet, til en midlertidig brugsret til en bolig, er den pågældende tjenesteydelse udlejning af fast ejendom som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2001/115, [hvortil artikel 135, stk. 1, litra l), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem nu svarer]. Denne bestemmelse forhindrer dog ikke medlemsstaterne i at undtage denne tjenesteydelse fra afgiftsfritagelsen.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2010 — DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaft mbH mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin — Tyskland)

(Sag C-279/09) (1)

(Effektiv domstolsbeskyttelse af rettighederne i henhold til EU-retten - adgang til domstolsprøvelse - fri proces - nationale regler om afvisning af fri proces til juridiske personer i mangel af »almen interesse«)

2011/C 55/15

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Kammergericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaft mbH

Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Kammergericht Berlin — fortolkning af effektivitetsprincippet — spørgsmålet om en national ordning, hvorefter juridiske personer ikke meddeles fri proces i mangel af »almen interesse« — søgsmål med påstand om, at en medlemsstat er ansvarlig for forsinket gennemførelse af fællesskabsdirektiver

Konklusion

Princippet om effektiv domstolsbeskyttelse som fastslået i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at det ikke er udelukket, at det påberåbes af juridiske personer, og at fri proces, der bevilges i henhold til dette princip, bl.a. kan omfatte fritagelse for betaling af forskud på retsafgift og/eller advokatbistand.

Det påhviler i denne forbindelse den nationale ret at undersøge, om betingelserne for bevilling af fri proces udgør en begrænsning af retten til adgang til domstolsprøvelse, som gør denne ret indholdsløs, om de har et lovligt formål, og om der er rimelig forholdsmæssighed mellem de anvendte midler og det forfulgte mål.

I forbindelse med denne vurdering kan den nationale ret tage hensyn til tvistens genstand, om sagsøgeren har rimelig udsigt til at få medhold, sagens betydning for sagsøgeren, det gældende retsgrundlags og procedurens kompleksitet samt sagsøgerens mulighed for effektivt at forsvare sin sag. Med henblik på at vurdere forholdsmæssigheden kan den nationale ret ligeledes tage hensyn til størrelsen af de sagsomkostninger, der skal betales på forskud, og til, hvorvidt disse eventuelt udgør en uoverstigelig hindring for adgangen til domstolsprøvelse eller ej.

Hvad særligt angår juridiske personer kan den nationale ret tage hensyn til disses situation. Retten kan således bl.a. tage hensyn til den pågældende juridiske persons selskabsform og til, om der er tale om en erhvervsdrivende juridisk person eller en juridisk person uden gevinst for øje, samt til selskabsdeltagernes eller kapitalejernes økonomiske styrke og disses mulighed for at fremskaffe de beløb, der er nødvendige for at anlægge et søgsmål.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/10

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — straffesag mod R (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-285/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 28c, punkt A, litra a) - momssvig - afslag på momsfritagelse af levering af goder inden for Fællesskabet - sælgers aktive medvirken til svig - medlemsstaternes beføjelser inden for rammerne af bekæmpelse af svig, unddragelse og misbrug)

2011/C 55/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Part i hovedsagen

procesdeltagere: Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof og Finanzamt Karlsruhe-Durlach

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkningen af artikel 28c, punkt A, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), således som ændret — momssvig — afslag på fritagelse for afgift af omsætning opnået ved levering af goder inden for Fællesskabet — sælgers aktive medvirken til svigen

Konklusion

Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor en levering af goder inden for Fællesskabet faktisk har fundet sted, men leverandøren ved leveringen har skjult den faktiske modtagers identitet, for at denne kunne unddrage sig betalingen af merværdiafgiften, kan den medlemsstat, hvorfra leveringen inden for Fællesskabet er blevet afsendt, på grundlag af de beføjelser, som tilkommer den i medfør af første sætningsled i artikel 28c, punkt A, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2000/65/EF af 17. oktober 2000, afslå afgiftsfritagelse med hensyn til denne transaktion.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/11

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. december 2010 — Vlaamse Gemeenschap mod Maurits Baesen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)

(Sag C-296/09) (1)

(Social sikring - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 13, stk. 2, litra d) - begrebet »tjenestemænd og dermed ligestillede personer« - arbejdskontrakt, som er indgået med en offentlig myndighed)

2011/C 55/17

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie van België

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vlaamse Gemeenschap

Sagsøgt: Maurits Baesen

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 13, stk. 2, litra a) og d), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EUT L 149, s. 2) — tjenestemænd og dermed ligestillede personer — person der har indgået en arbejdskontrakt med en offentlig myndighed

Konklusion

Betydningen af ordene »tjenestemænd« og »dermed ligestillede personer« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1390/81 af 12. maj 1981, skal alene afgøres efter retten i den medlemsstat, som den administration, hvori den pågældende er beskæftiget, er underlagt, og en person, som befinder sig i samme situation som sagsøgte i hovedsagen, der i en medlemsstat henhører dels under sociale sikringsordning for tjenestemænd, dels under den sociale sikringsordning for arbejdstagere, er i henhold til bestemmelserne i forordningens artikel 13, stk. 2, litra d), dermed kun omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration han er beskæftiget.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. december 2010 — Staatssecretaris van Justitie mod F. Toprak (sag C-300/09) og I. Oguz (sag C-301/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Forenede sager C-300/09 og C-301/09) (1)

(Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - arbejdskraftens frie bevægelighed - »standstill«-bestemmelsen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 - forbud mod, at medlemsstaterne indfører nye begrænsninger i adgangen til arbejdsmarkedet)

2011/C 55/18

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Staatssecretaris van Justitie

Sagsøgte: F. Toprak (sag C-300/09) og I. Oguz (sag C-301/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associeringen vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet — standstill-regel — rækkevidde — forbud for medlemsstaterne mod at indføre nye begrænsninger — begrebet »ny begrænsning«

Konklusion

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagerne vedrørende en national bestemmelse om opnåelse af opholdstilladelse for tyrkiske arbejdstagere, skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udviklingen af associeringen, som blev vedtaget af det associeringsråd, der er oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, fortolkes således, at en skærpelse af en bestemmelse, som er indført efter den 1. december 1980, og som foreskrev en lempelse af den bestemmelse, der fandt anvendelse den 1. december 1980, udgør en »ny begrænsning« i denne artikels forstand, selv om denne skærpelse ikke øger betingelserne for at opnå denne tilladelse i forhold til dem, som fulgte af den bestemmelse, der var gældende den 1. december 1980, hvilket det tilkommer den nationale ret at bedømme.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství Olomouc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik)

(Sag C-339/09) (1)

(Den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - pos. 2204 og 2206 - gæret drik baseret på friske druer - virkeligt alkoholindhold på 15,8 %-16,1 % - tilsætning af majsalkohol og roesukker under fremstillingen)

2011/C 55/19

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší správní soud

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Skoma-Lux sro

Sagsøgt: Celní ředitelství Olomouc

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nejvyšší správní soud — fortolkning af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 (EUT L 281, s. 1) — Kagor rød dessertvin — tarifering i pos. 2204 eller 2206 i den kombinerede nomenklatur

Konklusion

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005, skal fortolkes således, at en gæret drik baseret på druer, som er indeholdt i 0,75 l-flasker med et alkoholindhold på 15,8 %-16,1 % vol, og som er tilsat roesukker og majsalkohol under sin fremstilling, skal tariferes i pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til nævnte forordning.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-340/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 1999/22/EF - artikel 4, stk. 2-5 - hold af vilde dyr - zoologiske haver)

2011/C 55/20

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Pardo Quintillán og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz og N. Díaz Abad, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2-5, i Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (EFT L 94, s. 24).

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999, om hold af vilde dyr i zoologiske haver, idet det ikke inden for den fastsatte frist i overensstemmelse med direktivets artikel 4, stk. 2-5, har truffet alle de nødvendige foranstaltninger vedrørende de zoologiske haver, der er genstand for den foreliggende sag, i Aragon, Asturias, De Baleariske Øer, Kanarieøerne, Cantabria, Castilla y Leon, Extremadura og Galicien med hensyn til inspektioner, udstedelse af tilladelser og, i givet fald, lukning af disse haver.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 256 af 24.10.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. december 2010 — Athinaïki Techniki AE mod Europa-Kommissionen og Athens Resort Casino AE Symmetochon

(Sag C-362/09 P) (1)

(Appel - statsstøtte - klage - beslutning om henlæggelse af klagen - tilbagekaldelse af beslutningen om henlæggelse - gyldighedsbetingelserne for tilbagekaldelse - forordning (EF) nr. 659/1999)

2011/C 55/21

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Athinaïki Techniki AE (ved dikigoros S. A. Pappas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget), Athens Resort Casino AE Symmetochon (ved dikigoros N. Korogiannakis)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 29. juni 2009 i sag T-94/05, Athinaïki Techniki mod Kommissionen, hvorved Retten fandt, at det ikke længere var fornødent at træffe afgørelse, efter at Kommissionen havde tilbagekaldt den anfægtede beslutning om at henlægge sagsøgerens klage vedrørende statsstøtte, som Den Hellenske Republik hævdedes at have ydet — urigtig fortolkning af Dosmtolens dom i sag C-521/06 P, Athinaïki Techniki — gyldighedsbetingelser for tilbagekaldelse af en EF-forvaltningsakt — ulovlig tilstand af administrativ passivitet som led i en procedure med undersøgelse af en statsstøtte — proportionalitetsprincippet.

Konklusion

1)	Kendelsen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 29. juni 2009, Athinaïki Techniki mod Kommissionen (sag T-94/05), ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættesAppellen forkastes.

(1) EUT C 312 af 19.12.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. december 2010 — Humanplasma GmbH mod Republikken Østrig (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien — Republikken Østrig)

(Sag C-421/09) (1)

(Artikel 28 EF og 30 EF - nationale bestemmelser, der forbyder indførsel af blodprodukter fra donationer, der ikke er givet vederlagsfrit)

2011/C 55/22

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Humanplasma GmbH

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien — fortolkning af artikel 28 EF og 30 EF — spørgsmål om, hvorvidt en national lovgivning om forbud mod indførsel af humant blod, der stammer fra bloddonation, der er betalt vederlag for, er forenelig med disse bestemmelser

Konklusion

Artikel 28 EF, sammenholdt med artikel 30 EF, skal fortolkes således, at den er til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser, hvorefter indførsel af blod eller blodkomponenter fra en anden medlemsstat kun er tilladt på den betingelse — som også finder anvendelse på nationale produkter — at bloddonationerne, som disse produkter stammer fra, ikke blot er givet, uden at donorerne har modtaget nogen form for vederlag, men også, uden at de har opnået en godtgørelse af de udgifter, som de har afholdt i forbindelse med afgivelsen af disse donationer.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/13

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Euro Tyre Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-430/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 28a, stk. 1, litra a), artikel 28b, punkt A, stk. 1, og artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit - fritagelse af levering af goder, der forsendes eller transporteres inden for Unionen - flere på hinanden følgende leveringer af de samme goder i forbindelse med en enkelt forsendelse eller en enkelt transport inden for Fællesskabet)

2011/C 55/23

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Euro Tyre Holding BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 28a, stk. 1, litra a), artikel 28b, punkt A, stk. 1, og artikel 28c, punkt A, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT Æ 145, s. 1) — fritagelse for levering af goder, der forsendes eller transporteres inden for Fællesskabet — successive leveringer af samme goder, der indebærer en enkelt forsendelse eller transport af goderne inden for Fællesskabet

Konklusion

Når et gode er genstand for to på hinanden følgende leveringer mellem forskellige afgiftspligtige, der handler som sådanne, men der kun er tale om en enkelt transport inden for Fællesskabet, skal der ved afgørelsen af, hvilken transaktion denne transport skal tilskrives, nemlig den første eller den anden levering — idet denne transaktion som følge af denne omstændighed er omfattet af begrebet levering inden for Fællesskabet som omhandlet i artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 96/95/EF af 20. december 1996, sammenholdt med direktivets artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 28a, stk. 1, litra a), første afsnit, og artikel 28b, punkt A, stk. 1 — foretages en samlet bedømmelse af alle sagens relevante omstændigheder med henblik på at bestemme, hvilken af de to leveringer der opfylder alle betingelserne for en levering inden for Fællesskabet.

Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, hvor den første erhverver, som har fået ret til som ejer at råde over godet i den medlemsstat, hvor den første levering fandt sted, tilkendegiver sin hensigt om at transportere dette gode til en anden medlemsstat og identificerer sig med sit merværdiafgiftsregistreringsnummer, der er udstedt af sidstnævnte medlemsstat, skal transporten inden for Fællesskabet tilskrives den første levering på den betingelse, at retten til som ejer at råde over godet blev overført til den anden erhverver i bestemmelsesmedlemsstaten for transporten inden for Fællesskabet. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om denne betingelse er opfyldt i den sag, den skal træffe afgørelse i.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/14

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-433/09) (1)

(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - direktiv 2006/112/EF - moms - afgiftsgrundlag - afgift der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat - »Normverbrauchsabgabe«)

2011/C 55/24

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl og C. Pesendorfer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 78 og 79 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — salg af et motorkøretøj — medtagelse i afgiftsgrundlaget for en afgift, der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat (»Normverbrauchsabgabe«)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 78 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den i afgiftsgrundlaget for merværdiafgift har medregnet den normforbrugsafgift (»Normverbrauchsabgabe«), der opkræves i Østrig ved levering af et motorkøretøj.

2)	I øvrigt frifindes Republikken Østrig.

3)	Europa-Kommissionen og Republikken Østrig bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/14

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2010 — Rosa María Gavieiro Gavieiro (sag C-444/09) og Ana María Iglesias Torres (sag C-456/09) mod Consejería de Educación e Ordenación Universitaria de la Junta de Galicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso Administrativo de La Coruña og Juzgado Contencioso Administrativo no 3 de Pontevedra — Spanien)

(Forenede sager C-444/09 og C-456/09) (1)

(Socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - princippet om ikke-diskrimination - anvendelsen af rammeaftalen på midlertidigt ansatte i en selvstyrende region - national lovgivning, som fastsætter en forskelsbehandling med hensyn til tildeling af anciennitetstillæg udelukkende baseret på ansættelsesforholdets midlertidige karakter - forpligtelse til at anerkende retten til anciennitetstillæg med tilbagevirkende kraft)

2011/C 55/25

Processprog: spansk

De forelæggende retter

Juzgado Contencioso Administrativo de La Coruña og Juzgado Contencioso Administrativo no 3 de Pontevedra

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Rosa María Gavieiro Gavieiro (sag C-444/09) og Ana María Iglesias Torres (sag C 456/09)

Sagsøgt: Consejería de Educación de la Junta de Galicia

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado Contencioso Administrativo de La Coruña — fortolkningen af § 4, stk. 4, i bilaget til Rådets direktiv af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — forbud mod forskelsbehandling — begrebet »kravet om en forskellig ansættelsesperiode« — nationale forskrifter, hvorved der er indført en ulige behandling i relation til tildeling af anciennitetstillæg, der udelukkende er støttet på ansættelseskontraktens midlertidige karakter

Konklusion

En midlertidigt ansat i den selvstyrende region Galicien, såsom sagsøgeren i hovedsagen, henhører under det personelle anvendelsesområde for Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og under rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, og som er indeholdt i bilaget til dette direktiv.

Et anciennitetstillæg som det i hovedsagen omhandlede henhører, for så vidt som det udgør et ansættelsesvilkår, under § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70, således at arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse kan gøre indsigelse mod en behandling, som med hensyn til udbetaling af dette anciennitetstillæg er mindre gunstig end den, der gælder for fastansatte, der befinder sig i en sammenlignelig situation. Den midlertidige karakter af visse offentligt ansattes ansættelsesforhold er ikke i sig selv et objektivt forhold som omhandlet i denne paragraf i rammeaftalen.

Den blotte omstændighed, at en national bestemmelse som artikel 25, stk. 2, i lov 7/2007 om vedtægten for de offentligt ansatte (Ley 7/2007 del Estatuto básico del empleado público) af 12. april 2007 ikke indeholder nogen henvisning til direktiv 1999/70, udelukker ikke, at bestemmelsen kan anses for at være en national bestemmelse til gennemførelse af dette direktiv.

§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70, er ubetinget og tilstrækkeligt præcis til at kunne påberåbes af midlertidigt ansatte tjenestemænd over for staten ved en national domstol, med henblik på at det fastslås, at disse har ret til anciennitetstillæg som de i hovedsagen omhandlede treårstillæg for perioden fra udløbet af den frist, der var pålagt medlemsstaterne til gennemførelse af direktiv 1999/70, indtil datoen for ikrafttrædelsen af den nationale lov til gennemførelse af dette direktiv i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning med forbehold af overholdelse af de relevante bestemmelser i national ret vedrørende forældelse.

Den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder er, uanset den omstændighed, at der i den nationale lovgivning til gennemførelse af direktiv 1999/70 findes en bestemmelse, som anerkender de midlertidigt ansatte tjenestemænds ret til udbetaling af treårige anciennitetstillæg, men som udelukker, at denne ret anvendes med tilbagevirkende kraft, forpligtede til i medfør af EU-retten og hvad angår en bestemmelse i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indeholdt i bilaget til direktiv 1999/70, og som har direkte virkning, at tillægge denne ret til udbetaling af anciennitetstillæg tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for udløbet af den frist, der var pålagt medlemsstaterne til gennemførelse af nævnte direktiv.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — AceaElectrabel Produzione SpA mod Europa-Kommissionen og Electrabel SA

(Sag C-480/09 P) (1)

(Appel - statsstøtte - støtte, der er erklæret forenelig med fællesmarkedet - betingelse om, at støttemodtageren først tilbagebetaler en tidligere støtte, der er erklæret ulovlig - begrebet »økonomisk enhed« - to forskellige moderselskabers fælles kontrol - forkert gengivelse af retsmidler - fejl og mangler ved begrundelsen)

2011/C 55/26

Processprog: italien

Parter

Appellant: AceaElectrabel Produzione SpA (ved avvocati L. Radicati di Brozolo og M. Merola)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, som befuldmægtiget) og Electrabel SA (ved avvocati L. Radicati di Brozolo og M. Merola)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten (FørsteAfdeling) den 8. september 2009 i sag T-303/05, AceaElectrabel Produzione SpA mod Kommissionen, hvorved Retten i Første Instans frifandt Kommissionen for sagsøgerens påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/598/EF af 16. marts 2005 om den statsstøtte, som den italienske region Lazio vil give til nedbringelse af drivhusgasemissioner (EUT 2006 L 244)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	AceaElectrabel Produzione SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Electrabel SA bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/15

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. december 2010 — Minerva Kulturreisen GmbH mod Finanzamt Freital (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-31/10) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 26 - særordning for rejsebureauer og personer, der organiserer turistrejser - anvendelsesområde - salg af operabilletter uden samtidig levering af andre ydelser)

2011/C 55/27

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minerva Kulturreisen GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Freital

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 26 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — særordning for rejsebureauer — salg af operabilletter uden at der samtidig leveres andre ydelser

Konklusion

Artikel 26 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på et rejsebureaus enkeltstående salg af operabilletter uden samtidig levering af en rejseydelse.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/16

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — Corman SA mod Bureau d’intervention et de restitution belge (BIRB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Bruxelles — Belgien)

(Sag C-131/10) (1)

(Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - artikel 3 - forældelse af retsforfølgelse - frist - sektorspecifik regulering - forordning (EF) nr. 2571/97 - differentieret anvendelse af forældelsesreglerne i tilfælde af uregelmæssigheder begået af støttemodtageren eller dennes medkontrahenter)

2011/C 55/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Corman SA

Sagsøgt: Bureau d’intervention et de restitution belge (BIRB)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Bruxelles — fortolkning af artikel 3, stk. 1 og 3, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1) — fastlæggelse af forældelsesfristen for retsforfølgning — anvendelsen af Fællesskabets eller nationale sektorspecifikke bestemmelser på området — differentieret anvendelse af forældelsesreglerne i tilfælde af en uregelmæssighed begået af støttemodtageren eller dennes medkontrahenter.

Konklusion

For så vidt som Kommissionens forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler ikke fastsætter forældelsesregler for retsforfølgning, som finder anvendelse på inddrivelse af sikkerhed stillet i forbindelse med licitationer på området for smør, koncentreret smør og fløde, udgør denne forordning ikke en sektorspecifik regulering, der fastsætter en »kortere frist« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, første afsnit, andet punktum, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser. Følgelig finder den forældelsesfrist på fire år, som er fastsat i sidstnævnte forordnings artikel 3, stk. 1, første afsnit, første punktum, anvendelse på en sådan inddrivelse, dog med forbehold af medlemsstaternes mulighed for at fastsætte længere forældelsesfrister i henhold til artikel 3, stk. 3.

Når medlemsstaterne retsforfølger en uregelmæssighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1 i forordning nr. 2988/95, bevarer de muligheden for at anvende længere forældelsesfrister som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 3, herunder, i forbindelse med forordning nr. 2571/97, i situationer, hvor de uregelmæssigheder, som tilslagsmodtageren skal stå til ansvar for, er begået af dennes medkontrahenter.

(1) EUT C 148 af 5.6.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/16

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-233/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2007/44/EF - tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor - procedureregler og kriterier for tilsynsmæssig vurdering)

2011/C 55/29

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Nijenhuis og H. te Winkel, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (EUT L 247, s. 1)

Konklusion

Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 195 af 17.7.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/17

Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 — Barbara Mercredi mod Richard Chaffe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-497/10) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 - ægteskabssager og forældreansvar - barn, hvis forældre ikke er gift - begrebet »sædvanligt opholdssted« for et spædbarn - begrebet »forældremyndighed«)

2011/C 55/30

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Barbara Mercredi

Sagsøgt: Richard Chaffe

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — fortolkning af artikel 8 og 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1) — begrebet sædvanligt opholdssted — et barn, der er født i Det Forenede Kongerige af en britisk fader og en fransk moder, og som har moderens nationalitet, idet forældrene ikke er gift — et barn, der er fjernet til la Réunion af dets moder — lovlig fjernelse på det tidspunkt, den fandt sted, da moderen på det tidspunkt havde forældreansvar over for barnet — efterfølgende stævning med påstand om forældreansvar, delt bopæl og delt samværsret, indgivet af faderen for de britiske retter — kendelse fra High Court med pålæg om tilbagegivelse af barnet til Det Forenede Kongerige — kendelse appelleret af moderen med anbringende om, at barnet ikke længere havde sædvanligt opholdssted i Storbritannien på det tidspunkt, hvor sagen blev forelagt for retten

Konklusion

Begrebet »sædvanligt opholdssted«, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8 og 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, skal fortolkes således, at dette opholdssted svarer til det sted, som afspejler en vis familiemæssig og social tilknytning for barnet. Med henblik herpå, og når det drejer sig om et spædbarn, som alene har opholdt sig med sin moder i nogle få dage i en medlemsstat — som er en anden end den, hvori det havde sædvanligt opholdssted — som det er blevet bragt til, skal der bl.a. tages hensyn til dels opholdets varighed, regelmæssighed, vilkårene og baggrunden for opholdet på denne medlemsstats område og for moderens flytning til nævnte stat, dels, navnlig på grund af barnets alder, moderens geografiske og familiemæssige oprindelse samt hendes og barnets familiemæssige og sociale relationer i samme medlemsstat. Det tilkommer den nationale ret at fastslå barnets sædvanlige opholdssted ud fra en helhedsvurdering af de særlige faktiske omstændigheder i den konkrete sag.

Hvis anvendelsen af ovennævnte kriterier, i hovedsagen, måtte føre til den konklusion, at barnets sædvanlige opholdssted ikke kan fastslås, bør fastlæggelsen af den kompetente ret foretages på grundlag af kriteriet om »barnets aktuelle opholdssted« i henhold til forordningens artikel 13.

Afgørelser fra en medlemsstats ret, der i henhold til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser afviser en anmodning om en umiddelbar tilbagegivelse af et barn til en anden medlemsstats rets jurisdiktion, og som vedrører forældreansvar over for dette barn, har ikke nogen virkning for de afgørelser, som skal træffes i denne anden medlemsstat, i sager vedrørende forældreansvar, som tidligere er blevet indledt, og som stadig verserer i denne anden medlemsstat.

(1) EUT C 328 af 4.12.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/18

Appel iværksat den 24. november 2010 af Usha Martin Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. september 2010 i sag T-119/06, Usha Martin Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

(Sag C-552/10 P)

2011/C 55/31

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Usha Martin Ltd (ved Δικηγόρος V. Akritidis, avocat Y. Melin og Δικηγόρος E. Petritsi)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1)	Ovenfor nævnte dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. september 2010 i sag T-119/06 ophæves i sin helhed.

Endelig dom afsiges, hvor følgende påstande tages til følge:

Annullation af Kommissionens afgørelse af 22. december 2005 om ændring af Kommissionens afgørelse 1999/572/EF om godtagelse af tilsagn i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Indien (1) (den »anfægtede afgørelse«) for så vidt som den vedrører appellanten og indebærer en tilbagetrækning af et tilsagn om mindstepriser, der tidligere var gældende, og

annullation af Rådets forordning (EF) nr. 121/2006 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1858/2005 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Indien (2) (den »anfægtede forordning«) for så vidt som den vedrører appellanten og i den omtvistede afgørelse indebærer en tilbagetrækning af et tilsagn om mindstepriser, som tidligere er givet til appellanten,

eller, subsidiært, sagen hjemvises til Retten.

3)	Sagsøgte tilpligtes, ud over at bære deres egne omkostninger, at betale samtlige appellantens omkostninger i nærværende sag og i sagen ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten anfører, at Retten har begået retlige fejl i den anfægtede doms præmis 44-56, især ved at antage, at lovligheden af Kommissionens beslutning om at tilbagetrække sin godkendelse af et tilsagn som sådan ikke kan drages i tvivl under henvisning til proportionalitetsprincippet ved fejlagtigt at fastslå at (i) proportionalitetsprincippet ikke finder anvendelse på afgørelsen om tilbagetrækningen af et tilsagn, eftersom en sådan afgørelse i sig selv reelt medfører pålæggelsen af toldafgifter, og (ii) enhver misligholdelse i sig selv er tilstrækkelig til, at tilsagnet tilbagetrækkes, uden at proportionalitetsprincippet finder anvendelse herpå.

Appellanten har ligeledes anført, at Retten fejlagtigt har bedømt de faktiske omstændigheder i sagen og stærkt har fordrejet disse, da den konkluderede, at »det er ubestridt, at det pågældende tilsagn ikke blev overholdt« i og med, at nævnte udsagn fejlagtigt forudsætter appellantens indrømmelse af en misligholdelse af tilsagnet — hvilket ikke er tilfældet — i henhold til artikel 8 i grundforordningen.

Appellanten har anført, at Retten fejlagtigt konkluderede, at lovligheden af at trække tilsagnet tilbage ikke kan drages i tvivl under henvisning til proportionalitetsprincippet, enten fordi enhver misligholdelse er tilstrækkelig til at medføre, at tilsagnet trækkes tilbage, eller ved at sammenkæde tilbagetrækningen af et tilsagn med pålæggelse af told. Retten konstaterer således fejlagtigt, at proportionalitetsprincippet aldrig finder anvendelse på spørgsmålet om at trække et tilsagn tilbage og undlader at udøve sin kontrol af den »åbenbare uhensigtsmæssighed« af en foranstaltning i strid med EU-retsinstansernes faste retspraksis og i strid med de indledende bemærkninger i den omstridte dom, især i dennes præmis 44 — 47. Retten konkluderer fejlagtigt, at lovligheden af at trække et tilsagn tilbage som sådan ikke kan anfægtes under henvisning til proportionalitetsprincippet. Ved yderligere at antage, at det var ubestridt, at det pågældende tilsagn ikke blev overholdt, og dermed antyde, at der var sket misligholdelse af et tilsagn i henhold til artikel 8, nr. 9, i grundforordningen, har Retten åbenbart fordrejet de faktiske omstændigheder i sagen, som anført af appellanten, hvorfor den har begået en retlig fejl ved at tage stilling til appellantens argumenter på fejlagtig vis.

(1) EUT L 22, s. 54.

(2) EUT L 22, s. 1.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 29. november 2010 — Deli Ostrich NV mod Belgische Staat

(Sag C-559/10)

2011/C 55/32

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deli Ostrich NV

Sagsøgt: Belgische Staat

Præjudicielt spørgsmål

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen anmoder Domstolen om en præjudiciel afgørelse af spørgsmålet om, hvilken KN-kode, der fandt anvendelse på tidspunktet for angivelsen af 22. oktober 2007 med hensyn til indførselstold på kød fra kameler, som i det foreliggende tilfælde ubestrideligt ikke er opdrættet i fangenskab.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/19

Sag anlagt den 6. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-568/10)

2011/C 55/33

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved Maria Condou-Durande og W. Bogensberger, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 17, stk. 1, i Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (1), idet den har indført regler, som bestemmer, at studerende, som er tredjelandsstatsborgere først kan få udstedt arbejdstilladelse efter at arbejdsmarkedssituationen i Østrig er blevet undersøgt, og det er fastslået, at stillingen ikke kan besættes med en forudbestemt arbejdsløs person.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at den østrigske lovgivning på systematisk vis forhindrer adgangen til arbejdsmarkedet for studerende, som er tredjelandsstatsborgere, idet disse kun får udstedt arbejdstilladelse til en ledig stilling, når det forinden er blevet fastslået, at den pågældende stilling ikke kan besættes med en person, som er tilmeldt som arbejdsløs. Antallet af udstedte arbejdstilladelser til denne persongruppe er derfor meget lavt. Således havde kun 10 % af de studerende fra tredjelande, sammenlignet med 70 % af de østrigske studerende, mulighed for at finansiere en del af omkostningerne ved deres studium ved beskæftigelse.

Ifølge Republikken Østrig er disse begrænsninger begrundede. Østrig er grundet sin frie adgang til højere læreanstalter og lave studieafgifter særdeles attraktiv for studerende, som er tredjelandsstatsborgere. Grundet manglende tyskkundskaber og erhvervsmæssige kvalifikationer ville disse hovedsagelig finde beskæftigelse inden for ufaglærte områder og ville dermed øge den allerede høje arbejdsløshed i denne sektor yderligere.

(1) EUT L 375, s. 12.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/19

Sag anlagt den 9. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-576/10)

2011/C 55/34

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og afsnit III i direktiv 2004/18/EF (1), da det i forbindelse med Eindhoven kommunes indgåelse af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder tilsidesatte EU-retten om offentlige aftaler og navnlig direktiv 2004/18.

—	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at den samarbejdsaftale, som Eindhoven kommune den 11. juni 2007 indgik med Hurks Bouw en Vastgoed B.V., er en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder som omhandlet i artikel 1, stk. 3, i direktiv 2004/18.

Da den anslåede værdi af koncessionskontrakten om offentlige bygge- og anlægsarbejder ligger over den gældende tærskelværdi, skulle denne i henhold til direktiv 2004/18, og navnlig artikel 2 og afsnit III heri, have været udbudt i offentlig licitation. Desuden skulle den med Hurks Bouw en Vastgoed B.V. indgåede koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder, som lå over den gældende tærskelværdi, have været offentliggjort i henhold til artikel 63-65 i direktiv 2004/18.

På baggrund af det forhold, at Eindhoven kommune ikke anvendte direktiv 2004/18, og navnlig artikel 2 og afsnit III heri, på indgåelsen af den omhandlede koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder med Hurks Bouw en Vastgoed B.V., når Kommissionen frem til, at der foreligger en tilsidesættelse af direktivet.

På baggrund af det ovenstående konkluderer Kommissionen, at Kongeriget Nederlandene i forbindelse med Eindhoven kommunes indgåelse af en koncessionskontrakt om offentlige bygge- og anlægsarbejder har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 og afsnit III, i henhold til EU-retten om offentlige aftaler og navnlig i henhold til direktiv 2004/18.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/20

Sag anlagt den 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-597/10)

2011/C 55/35

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Peere og I. Hadjiyannis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 (1), som fastlægger en ramme for vurdering og styring af oversvømmelsesrisici med henblik på at mindske de negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet som følge af oversvømmelser i Fællesskabet, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen om disse bestemmelser.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/60/EF udløb den 25. november 2009. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte endnu ikke truffet alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.10.2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288, s. 27).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/21

Rettens dom af 13. januar 2010 — IFAW Internationaler Tierschutz Fonds mod Kommissionen

(Sag T-362/08) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende gennemførelsen af et industriprojekt i et fredet område i henhold til direktiv 92/43/EØS - dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat - indsigelse fremsat af en medlemsstat - delvist afslag på aktindsigt - undtagelse vedrørende en medlemsstats økonomiske politik - artikel 4, stk. 5-7, i forordning nr. 1049/2001)

2011/C 55/36

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: IFAW Internationaler Tierschutz Fonds gGmbH (Hamburg, Tyskland) (ved solicitir S. Crosby og advokat S. Santoro)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. O’Reilly og P. Costa de Oliveira, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg og B. Weis Fogh, som befuldmægtigede), Republikken Finland (først ved J. Heliskoski, M. Pere og H. Leppo, som befuldmægtigede, derefter ved J. Heliskoski som befuldmægtiget) og Kongeriget Sverige (ved K. Petkovska, A. Falk og S. Johannesson, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 19. juni 2008 om afslag på at give sagsøgeren aktindsigt i et dokument, som de tyske myndigheder har sendt til Kommissionen i forbindelse med en sag om nedklassificering af en lokalitet beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes

2)	IFAW Internationaler Tierschutz-Fonds gGmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen.

3)	Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 301 af 22.11.2008.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/21

Rettens dom af 13. januar 2011 — Park mod KHIM — Bae (PINE TREE)

(Sag T-28/09) (1)

(EF-varemærker - fortabelsessag - EF-figurmærket PINE TREE - reel brug af varemærket - artikel 50, stk. 1, litra a), og artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 56, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2011/C 55/37

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mo-Hwa Park (Hillscheid, Tyskland) (ved advokat P. Lee)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Chong-Yun Bae (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne A.-K. Warnecke og C. Donle)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 13. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1882/2007-4) vedrørende en fortabelsessag mellem Mo-Hwa Park og Chong-Yun Bae

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Mo-Hwa Park betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/22

Rettens kendelse af 16. december 2010 — Kitou mod EDPS

(Sag T-164/09) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - forordning (EF) nr. 45/2001 - ufornødent at træffe afgørelse)

2011/C 55/38

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Erasmia Kitou (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) (ved H. Hijmans og V. Pérez Asinari, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses afgørelse nr. 2008-0600 af 3. februar 2009, vedrørende Erasmia Kitous klage over forslaget fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om at offentliggøre personlige oplysninger.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/22

Rettens kendelse af 15. december 2010 — Albertini m.fl. og Donnelly mod Parlamentet

(Forenede sager T-219 og T-326/09) (1)

(Annullationssøgsmål - supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer - ændring af den supplerende pensionsordning - almengyldig retsakt - sagsøgerne ikke individuelt berørt - afvisning)

2011/C 55/39

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Gabriele Albertini (Milano, Italien) såvel som 62 øvrige medlemmer eller tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis navne fremgår af bilaget til kendelsen (sag T-219/09) og Brendan Donnelly (London, Det Forenede Kongerige) (sag T-326/09) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved H. Krück, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, som befuldmægtigede, derefter ved N. Lorenz, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelser af 9. marts og 1. april 2009 om ændring af bestemmelserne vedrørende den supplerende (frivillige) pensionsordning i bilag VIII til regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer.

Konklusion

1)	Sag T-219/09 og sag T-326/09 forenes med henblik på afsigelsen af kendelsen.

2)	Sagerne afvises.

3)	Gabriele Albertini og de 62 øvrige sagsøgere, som fremgår af bilaget, samt Brendan Donnelly, bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/22

Rettens kendelse af 14. december 2010 — General Bearing mod KHIM (GENERAL BEARING CORPORATION)

(Sag T-394/09) (1)

(EF-varemærke - ansøgning om EF-ordmærket GENERAL BEARING CORPORATION - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 55/40

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: General Bearing Corp. (West Nyack, New York, De Forenede Stater) (ved advokat A. Dellmeier-Beschorner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved R. Manea, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (R 73/2009-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket GENERAL BEARING CORPORATION som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	General Bearing Corp. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/23

Rettens kendelse af 17. december 2010 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-38/10 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - ansvar uden for kontrakt - godtgørelse af sagsomkostninger - indsigelse om at der verserer en parallel sag - procedurefejl - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2011/C 55/41

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og L. Currall, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 10. november 2009 i sag F-70/07 Marcuccio mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i appelsagen.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/23

Rettens kendelse af 16. december 2010 — Herbert Meister mod KHIM

(Sag T-48/10 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesår 2008 - afgørelse om tildeling af points for forfremmelsesår - bemærkning om points optjent i tidligere forfremmelsesår - forvanskning af de faktiske omstændigheder - sagens omkostninger - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ubegrundet)

2011/C 55/42

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Herbert Meister (Muchamiel, Spanien) (ved advokat H.-J. Zimmermann)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og design) (ved I. de Medrano Caballero og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af advokater D. Waelbroeck og E. Winter)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 30. november 2009 i sag F-17/09, Meister mod KHIM, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Herbert Meister bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er blevet afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i appelsagen.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/24

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 7. december 2010 — ArcelorMittal Wire France m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag T-385/10 R)

(Særlige rettergangsformer - konkurrence - kommissionsbeslutning, hvorved der pålægges en bøde - bankgaranti - begæring om udsættelse af gennemførelse - økonomisk tab - ingen usædvanlige omstændigheder - ingen uopsættelighed)

2011/C 55/43

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: ArcelorMittal Wire France (Bourg-en-Bresse, Frankrig), ArcelorMittal Fontaine (Fontaine-l’Évêque, Belgien), og ArcelorMittal Verderio Srl (Verderio Inferiore, Italien) (ved advokaterne H. Calvet, O. Billard og M. Pittie)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito, L. Parpala og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og artikel 53 i EØS-aftalen (sag COMP/38.344 — Forspændingsstål), som ændret ved Kommissionens beslutning C(2010) 6676 endelig af 30. september 2010.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/24

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. december 2010 — Uspaskich mod Parlamentet

(Sag T-507/10 R)

(Særlige rettergangsformer - ophævelse af et parlamentsmedlems immunitet - begæring om udsættelse af gennemførelsen)

2011/C 55/44

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Viktor Uspaskich (Kėdainiai, Litauen) (ved advokat V. Sviderskis)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Lorenz, A. Pospíšilová Padowska og L. Mašalaite, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets afgørelse af 7. september 2010 om ophævelse af sagsøgerens immunitet

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/24

Sag anlagt den 26. august 2010 — Tecnimed mod KHIM — Ecobrands (ZAPPER-CLICK)

(Sag T-360/10)

2011/C 55/45

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Tecnimed Srl (Vedano Olona, Italien) (ved advokaterne M. Franzosi og V. Piccarreta)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ecobrands Ltd (London, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 14. juni 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1795/2008-4) annulleres.

—	Afgørelse truffet den 28. oktober 2010 af annullationsafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) stadfæstes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »ZAPPER-CLICK« for varer i klasse 5, 9, og 10 — EF-varemærkeregistrering nr. 3870284

Indehaver af EF-varemærket: Ecobrands Ltd

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Tecnimed Srl

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Den italienske varemærkeregistrering nr. 747249 af ordmærket »CLICK« for varer i klasse 10, den italienske varemærkeregistrering nr. 927574 af ordmærket »MOUSTI CLICK« for varer i klasse 10, den italienske varemærkeregistrering nr. 801404 af ordmærket »ECO-CLICK« for varer i klasse 10, den italienske varemærkeregistrering nr. 801405 af ordmærket »ZANZA CLICK« for varer i klasse 10, den internationale varemærkeregistrering nr. 825425 af ordmærket »MOUSTI CLICK« for varer i klasse 10, det ikke-registerede ordmærke »CLICK«, der er beskyttet i Det Forenede Kongerige, det ikke-registrerede ordmærke »ZANZA CLICK«, der er beskyttet i Det Forenede Kongerige

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-varemærket erklæret delvist ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Annullationsafdelingens afgørelse ophævet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af artikel 52, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt udelukkede »ond tro«. Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af regel 38, stk. 2, 39 stk. 2, 39, stk. 3 og 96, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95, da appelkammeret fejlagtigt udledte den omstændighed, at søgsmålsgrunden ikke kunne behandles, af den påståede undladte oversættelse af dokumenterne, og da appelkammeret ikke tog hensyn til, at sagsøgeren havde indgivet oversættelsen. Fejlagtig anvendelse af artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret begik magtfordrejning. Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af artikel 53, stk. 1, litra b), og 8, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt anførte, at det måtte udelukkes, at der forelå en uretmæssig tilegnelse, da de omhandlede varemærker ikke var identiske. Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra c), og 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt udelukkede en utilbørlig udnyttelse (passing off) og fejlagtigt fastslog, at sagens akter ikke indeholdt nogen beviser for den måde, hvorpå varen blev præsenteret på markedet.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/25

Sag anlagt den 15. december 2010 — Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen

(Sag T-564/10)

2011/C 55/46

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøgere: Quimitécnica.com — Comércio e Indústria Química, SA (Lordelo, Portugal) og José de Mello — Sociedade Gestora de Participações Sociais, SA (Lissabon, Portugal) (ved advokat J. Calheiros)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens beslutning, der blev vedtaget af dennes regnskabsfører i skrivelse af 8. oktober 2010 med henvisningen BUDG/C5/MG s737983, annulleres delvis i henhold til artikel 264 TEUF, for så vidt som beslutningen kræver, at den nødvendige finansielle garanti stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande fremsat følgende anbringender:

1) Første anbringende om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter — manglende begrundelse af beslutningen vedtaget den 8. oktober 2010.

Sagsøgerne har i henhold til dette anbringende gjort følgende gældende:

—	I henhold til artikel 296 TEUF skal alle retsakter, herunder beslutninger, begrundes. Beslutningen vedtaget den 8. oktober 2010 indeholder ingen begrundelse vedrørende kravet om en kreditvurdering af den bank, der udsteder garantien.

—	En sådan begrundelse burde, når henses til det krævede vurderingsniveau, være afgivet. Begrundelsespligten er så meget desto mere vigtig i forbindelse med udøvelsen af skønsmæssig beføjelse, end når det drejer sig om udøvelsen af en bunden kompetence.

—	Beslutningen henviser desuden ikke til nogen EU-retlig bestemmelse (heller ikke engang en rent intern bestemmelse), som kan begrunde dette krav. Da beslutningen således er mangelfuldt begrundet, skal den omtvistede beslutning annulleres i denne henseende.

2) Andet anbringende om overtrædelse af Traktaten — proportionalitetsprincippet

Sagsøgerne har i henhold til dette anbringende gjort følgende gældende:

—

Ifølge artikel 85 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 »stiller debitor« med henblik på yderligere fristforlængelse for betalingen »for at beskytte Fællesskabernes rettigheder, en finansiel garanti, som godtages af institutionens regnskabsfører, for både hovedstol og rente af endnu ikke inddrevet gæld«. De interesser, der søges beskyttet med denne garanti, er således Fællesskabets rettigheder og i det foreliggende tilfælde retten til at opkræve de skyldige beløb.

—

En anfordringsgaranti, der ifølge de særlige kendetegn i den af Kommissionen krævede model udstedes af et kreditinstitut, udgør en hensigtsmæssig og tilstrækkelig måde at sikre overførslen af de skyldige beløb. Det samlede portugisiske retssystem (og retssystemerne i de andre EU-medlemsstater i almindelighed) accepterer således udstedelsen af en bankgaranti til vidt forskellige formål, herunder med henblik på at suspendere gennemførelsen af retsafgørelser.

—

I den foreliggende sag skulle den af sagsøgerne foreslåede garanti, som Kommission ikke accepterede, udstedes af Banco Comercial Português SA, et kreditinstitut med sæde i Den Europæiske Union og underlagt de tilsyns- og konsolideringsregler, som EU-institutionerne selv har defineret. Der er således tilsyneladende intet, der kan begrunde — som forsvar for Fællesskabets rettigheder — en afvisning af, at garantien kan stilles af denne bank, eller kravet om, at garantien stilles af en bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering.

—

Hertil kommer den konjunkturbestemte omstændighed, som er offentlig kendt, hvorefter kreditvurderingerne af de portugisiske banker for nylig er blevet påvirket af ændringen af vurderingen af den Portugisiske Republik: Der er således på nuværende tidspunkt ingen banker med sæde i Portugal, der opfylder kriteriet om en (langsigtet »AA«) kreditvurdering, som krævet i Kommissionens beslutning.

—

Det følger heraf, at den anfægtede beslutning ikke er i overensstemmelse med nødvendighedskriteriet (der udgør et væsentlig aspekt i proportionalitetsprincippet), eftersom Kommissionen iblandt de mulige foranstaltninger har valgt den foranstaltning, der i henhold til den nuværende konjunktur, i videst muligt omfang strider mod sagsøgernes interesser.

—

Der foreligger derfor et åbenlyst misforhold mellem det af Kommissionen nedlagte krav (om, at garantien skal udstedes af en europæisk bank med en langsigtet »AA«-kreditvurdering) og det forfulgte formål (beskyttelsen af Kommissionens ret til at modtage de skyldige beløb), således at den anfægtede beslutning i denne henseende skal annulleres.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/26

Sag anlagt den 21. december 2010 — ThyssenKrupp Steel Europe mod KHIM (Highprotect)

(Sag T-565/10)

2011/C 55/47

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: ThyssenKrupp Steel Europe AG (Duisburg, Tyskland) (ved advokat U. Ulrich)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1038/2010-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået under sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »Highprotect« for varer i klasse 6

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registrering

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009 (1), da det omhandlede EF-varemærke har særpræg og ikke er beskrivende.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/27

Sag anlagt den 15. december 2010 — Ertmer mod KHIM — Caterpillar (erkat)

(Sag T-566/10)

2011/C 55/48

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Jutta Ertmer (Tatsungen, Tyskland) (ved advokaterne A. von Mühlendahl og C. Eckhartt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Caterpillar, Inc (Illinois, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 7. september 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 270/2010-1) annulleres.

—	Den af Caterpillar Inc. iværksatte klage til prøvelse af afgørelse truffet den 8. januar 2010 af annullationsafdelingen ved Harmoniseringskontoret i ugyldighedssag nr. 2504 forkastes.

—	Harmoniseringskontoret og Caterpiller — for så vidt som dette selskab ønsker at deltage i proceduren — tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »erkat« for varer i klasse 7 og 42

Indehaver af EF-varemærket: Jutta Ertmer

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Caterpillar Inc.

Grundlag, der er påberåbt til støtte for ugyldighedsbegæringen: I henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), var ansøgningen baseret på det nationale ordmærke og EF-ordmærket »CAT« samt det nationale figurmærke og EF-figurmærket, som indeholder ordet »CAT« for varer og tjenesteydelser i klasse 7 og 42

Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af ugyldighedsbegæringen

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8 sammenholdt med artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), eftersom det ikke fremgår af den anfægtede afgørelse, hvilket ældre varemærke eller hvilke ældre varemærker appelkammeret har lagt til grund for sin afgørelse om at i mødekomme den anden parts begæring, og idet en væsentlig del af begrundelsen for afgørelsen er blevet kopieret fra en anden afgørelse, tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom der ikke foreligger nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker, og tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, sammenholdt med artikel 75 i forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom de ældre figurmærker ikke hare noget renommé, og der ikke kan drages nogen utilbørlig fordel af eller forekomme nogen utilbørlig udnyttelse af disse varemærkers særpræg eller renommé.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/27

Sag anlagt den 23. december 2010 — Octapharma Pharmazeutika mod EMA

(Sag T-573/10)

2011/C 55/49

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Octapharma Pharmazeutika Produktionsgesellschaft mbH (Wien, Østrig) (ved advokaterne I. Brinker og T. Holzmüller og professor J. Schwarze)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur

Sagsøgerens påstande

—	Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) skrivelse af 21. oktober 2010 til Octapharma Pharmazeutika Produktionsgesellschaft mbH annulleres, for så vidt som denne afviser tilbagebetaling af for meget opkrævede gebyrer på 180 700 EUR.

—	Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

1) Første anbringende: Tilsidesættelse af princippet om lovmæssig forvaltning sammenholdt med de retsforskrifter, der er relevante for opkrævning af gebyrer.

Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at EMA har afvist at tilbagebetale gebyrer på grundlag af en ulovlig gebyrordning, som den selv har vedtaget. EMA har overskredet grænserne for sit skøn, idet det har truffet den anfægtede afgørelse på grundlag af gebyrregler, der er i strid med både de særlige og de almindelige principper for fastsættelse af gebyrer. Sagsøgeren gør gældende, at gebyrordningen navnlig ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 297/95 (1). Det opkrævede gebyr tilsidesatte princippet om, at gebyropkrævning skal være af omkostningsadækvat og mådeholden størrelse. Det står endvidere i et åbenbart misforhold til de gebyrer, der opkræves for førstegangscertificering og årlig gencertificering, og til traditionel administrativ praksis.

2) Andet anbringende: Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Sagsøgeren gør herved gældende, at tilsidesættelsen af proportionalitetsprincippet er åbenbar, når der sammenlignes med de gebyrer, der opkræves for de andre ydelser, som EMA tilbyder. Selv om andre certificeringer for en Plasma Master File medfører tilsvarende eller højere administrative omkostninger, er der fastsat langt lavere gebyrer herfor. Ud fra en sammenligning med de sidste års gebyrpraksis vedrørende de her fakturerede administrative ydelser fremgår, at det opkrævede gebyr ikke står i et rimeligt forhold til omkostningen.

3) Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning om, at en administrativ praksis ikke ændres pludseligt.

Sagsøgeren gør med sit tredje anbringende gældende, at EMA pludseligt har fraveget sin sædvanlige gebyrpraksis på en måde, som sagsøgeren og de andre berørte ikke kunne forstå og forudse, og dermed har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. EMA har ved beregningen af gebyrerne navnlig ikke overholdt de relevante retlige rammer og grænserne for sit skøn, og sagsøgeren kan dermed påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Efter sagsøgerens opfattelser vejer det i denne forbindelse særlig tungt, at EMA, allerede inden det traf den anfægtede afgørelse, var vendt tilbage til at anvende sin tidligere gebyrpraksis.

4) Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af pligten til ensartet og sammenhængende forvaltning.

Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at den abrupte gebyrforhøjelse, der kun var gældende i kort tid, er i strid med den pligt til ensartet og sammenhængende forvaltning, der følger af »Kommissionens administrative adfærdskodeks for Europa-Kommissionens medarbejdere hvad angår deres forbindelser med offentligheden« og retten til god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I EMA’s traditionelle gebyrpraksis blev der for en tilsvarende administrativ ydelse opkrævet et væsentligt lavere gebyr, baseret på en anden beregningsmetode. Der er dermed tale om en uretmæssig ændring af administrativ praksis. Sagsøgeren gør videre gældende, at EMA på baggrund af de særlige tidsmæssige omstændigheder og den betragtelige ekstraomkostning set i forhold til de senere år i det mindste burde have foranstaltet en undtagelses- eller overgangsordning i sagsøgerens tilfælde.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 297/95 af 10.2.1995 om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Agentur for Lægemiddelvurdering (EFT L 35, s. 1).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/28

Sag anlagt den 14. december 2010 — Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen

(Sag T-575/10)

2011/C 55/50

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Moreda-Riviere Trefilerías, SA (Gijón, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning af 30. september 2010 om ændring af Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 (sag COMP/38.344 — forspændingsstål) annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat tre anbringender gældende:

—	Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om, at der ikke må ændres i institutionernes retsakter, samt af princippet om god forvaltningsskik.

—

Det andet anbringende baserer sig på, at væsentlige formforskrifter er blevet tilsidesat med godkendelsen af ændringsafgørelsen uden forudgående høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål som forudsat i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002, om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, 4.1.2003, s. 1).

—	Det tredje anbringende, som fremsættes subsidiært, vedrører tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling ved fastsættelsen af betalingsbetingelserne for bøden og forpligtelsen til at begrunde retsakter.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/29

Sag anlagt den 14. december 2010 — Trefilerías Quijano mod Kommissionen

(Sag T-576/10)

2011/C 55/51

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Trefilerías Quijano, SA (Los Corrales de Buelna, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøger har nedlagt følgende påstande:

—	Europa-Kommissionens beslutning af 30. september 2010 om ændring af Europa-Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 — Forspændingsstål, annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde.

—

Subsidiært annulleres artikel 2 i Europa-Kommissionens beslutning af 30. september 2010 om ændring af Kommissionens beslutning K(2010) 4387 endelig af 30. juni 2010 i sag COMP/38.344 — Forspændingsstål, i henhold til artikel 263 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt som samme artikel 2 indebærer en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet den undlader at forlænge den supplerende frist for TQ's betaling af bøden og savner begrundelse.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er identiske med dem, der er gjort gældende i sag T-575/10, Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/29

Sag anlagt den 14. december 2010 — Trenzas y Cables de Acero mod Kommissionen

(Sag T-577/10)

2011/C 55/52

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Trenzas y Cables de Acero PSC, SL (Santander, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 30. september 2010, der ændrer afgørelse af 30. juni 2010 [K(2010) 4387 endelig, i sagen COMP/38.344 — pressestål], annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—

Subsidiært annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 2 i Kommissionens afgørelse af 30. september 2010, der ændrer afgørelse den 30. juni 2010 [K(2010) 4387 endelig, i sagen COMP/38.344 — pressestål], for så vidt denne indeholder en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling ved ikke at forlænge fristen for betalingen af bøden til TYCSA PSC og savner begrundelse, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes i alle tilfælde at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er dem, der allerede er gjort gældende i sagen T-575/10, Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/29

Sag anlagt den 14. december 2010 — Global Steel Wire mod Kommissionen

(Sag T-578/10)

2011/C 55/53

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Global Steel Wire, SA (Cerdanyola del Vallés, Spanien) (ved advokaterne F. González Díaz og A. Tresandi Blanco)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse af 30. september 2010, der ændrer afgørelse af 30. juni 2010 [K(2010) 4387 endelig, i sagen COMP/38.344 — pressestål], annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

—

Subsidiært annulleres i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde artikel 2 i Kommissionens afgørelse af 30. september 2010, der ændrer afgørelse af 30. juni 2010 [K(2010) 4387 endelig, i sagen COMP/38.344 — pressestål], for så vidt denne indeholder en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling ved ikke at forlænge fristen for betaling af bøden til GSW og savner begrundelse, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er dem, der allerede er gjort gældende i sagen T-575/10, Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/30

Sag anlagt den 21. december 2010 — macros consult mod KHIM — MIP Metro (makro)

(Sag T-579/10)

2011/C 55/54

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: macros consult GmbH — Unternehmensberatung für Wirtschafts — und Finanztechnologie (Ottobrunn, Tyskland) (ved advokat T. Raible)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 18. oktober 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 339/2009-4) omgøres således, at den af sagsøgeren indbragte klage for appelkammeret er begrundet, og at ugyldighedsbegæringen derfor tages til følge.

—	Harmoniseringskontoret og MIP Metro Group tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med ugyldighedssagen og klagesagen ved Harmoniseringskontoret såvel som i forbindelse med sagen ved Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et figurmærke, som indeholder ordbestanddelen »makro«, for varer og tjenesteydelser i klasse 1-42

Indehaver af EF-varemærket: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: macros consult GmbH

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Begæring om, at varemærket erklæres ugyldigt i henhold til artikel 53, stk. 1, litra c), og stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), med hensyn til de varer og tjenesteydelser, der er blevet registreret i klasse 9, 35, 36 og 41

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen ikke taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 1, litra c), og stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, i forordning (EF) nr. 207/2009, da sagsøgeren allerede før det omtvistede EF-varemærkes ansøgningsdato gjorde brug af betegnelsen »macros Consult« som navn og firmabetegnelse/virksomhedskendetegn, og derfor har en prioritetsret til dette kendetegn i henhold til § 5, stk. 2, første punktum, i den tyske Markengesetz.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/30

Sag anlagt den 23. december 2010 — Acron og Dorogobuzh mod Rådet

(Sag T-582/10)

2011/C 55/55

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Acron OAO (Veliky Novgorod, Den Russiske Føderation) og Dorogobuzh OAO (Verkhnedneprovsky Settlement, Den Russiske Føderation) (ved advokat B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—	Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 856/2010 af 27. september 2010 (1) annulleres, for så vidt som den angår sagsøgerne.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgerne i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EU) nr. 856/2010, som afsluttede en delvis interimsundersøgelse indledt efter sagsøgernes anmodning om en ændring af formen af antidumpingforanstaltningen ved inddragelsen af en forretningsmæssigt forbundet forhandler i deres gældende tilsagn.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande gjort følgende anbringender gældende:

Sagsøgerne gør gældende, at Unionens institutioner anvendte et retligt mangelfuldt grundlag for at afvise deres anmodning og afslutte den delvise interimsundersøgelse uden at ændre foranstaltningen.

Nærmere bestemt gør sagsøgerne gældende, at Unionens institutioner tilsidesatte artikel 143, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT 1993 L 253, s. 1), og anlagde et åbenbart urigtigt skøn, idet de fandt, at deres forretningsmæssigt forbundne forhandler var forretningsmæssigt forbundet til et andet selskab.

Sagsøgerne gør endvidere gældende, at institutionerne ved deres undersøgelse og konstateringer i Rådets forordning (EU) nr. 856/2010 tilsidesatte artikel 5, stk. 4, TEU, hvorefter institutionerne har pligt til at overholde det grundlæggende EU-retlige princip om proportionalitet, og artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, som knæsætter princippet om god forvaltningsskik.

(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 856/2010 af 27.9.2010 om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af forordning (EF) nr. 661/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland (EUT L 254, s. 5).

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/31

Sag anlagt den 27. december 2010 — Deutsche Telekom AG mod KHIM — TeliaSonera Denmark (nuance af farven magenta)

(Sag T-583/10)

2011/C 55/56

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne T. Dolde, V. von Bomhard og B. Goebel)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: TeliaSonera Denmark A/S (København, Danmark)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 22. oktober 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 463/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret eller den anden part i sagen for appelkammeret, hvis denne indtræder som intervenient i nærværende sag, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et farvemærke, der består i en nuance af farven magenta for tjenesteydelser i klasse 38 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 212787.

Indehaver af EF-varemærket: Deutsche Telekom AG

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: TeliaSonera Denmark A/S

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Den part, der har indgivet begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt, har støttet sin begæring på absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 4 og artikel 7, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: Sagen blev afsluttet som følge af tilbagetagelsen af begæringen om, at EF-varemærket blev erklæret ugyldigt.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagesagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 59 i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret: (i) ikke foretog en korrekt bedømmelse af, om klagen kunne antages til realitetsbehandling, og (ii) tilsidesatte artikel 85, stk. 3, og 83 i Rådets forordning nr. 207/2009 derved, at det benægtede, at der forelå en legitim interesse i at sagen fortsatte.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/32

Sag anlagt den 27. december 2010 — Yilmaz mod KHIM — Tequila Cuervo (TEQUILA MATADOR HECHO EN MEXICO)

(Sag T-584/10)

2011/C 55/57

Stævningen er affattet på: engelsk

Parter

Sagsøger: Mustafa Yilmaz (Stuttgart, Tyskland) (ved advokat F. Kuschmirek)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tequila Cuervo, SA de CV (Tlaquepaque, Mexico)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. oktober 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1162/2009-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Tequila Cuervo, SA de CV

Det omhandlede EF-varemærke: Figurordmærket »TEQUILA MATADOR HECHO EN MEXICO« for varer i klasse 32 og 33 — (ansøgning nr. 3975117)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Mustafa Yilmaz

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering nr. 30205053.1 af ordmærket »MATADOR« for varer i klasse 32, og den internationale varemærkeregistrering nr. 792051 af ordmærket »MATADOR« for varer i klasse 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge for alle de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse blev annulleret

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt vurderede, at der ikke var risiko for forveksling, idet de omhandlede varemærker til forveksling ligner hinanden for så vidt angår de varer, der er omfattet af det ansøgte varemærke.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/32

Sag anlagt den 29. december 2010 — Castiglioni mod Kommissionen

(Sag T-591/10)

2011/C 55/58

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Srl Castiglioni (Busto Arsizio, Italien) (ved advokat G. Turri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Principalt annullation af de ved søgsmålet anfægtede retsakter, idet det fastslås, at disse retsakter er ugyldige, og idet Kommissionen tilpligtes specifikt at erstatte det tab, som er lidt også via konstateringen om ugyldighed, annullation eller ineffektivitet af den kontrakt, som eventuelt er indgået mellem Europa-Kommissionen og de konkurrenter, der har vundet udbuddet.

—

Subsidiært annullation af de ved søgsmålet anfægtede retsakter, idet det fastslås, at disse retsakter er ugyldige, og idet Kommissionen tilpligtes at erstatte det tab, som er lidt, inklusive det såkaldte karrieretab, som Castiglioni Srl har lidt, idet størrelsen heraf fastsættes under sagen, med tillæg af renter, og idet der foretages en monetær tilpasning af det skyldige saldobeløb.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat tre anbringender:

—

Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 137, stk. 4, i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1), tilsidesættelse af udbudsbekendtgørelsen og af efterfølgende præciseringer og en manglende begrundelse.

Det gøres herved gældende, at sagsøgeren har godtgjort at opfylde alle de minimumsstandarder for kapacitet, som kræves i henhold til udbudsbekendtgørelsen, og at den omstændighed, at selskabet har godtgjort, at det opfylder de krævede minimumsstandarder dels direkte, dels ved at påberåbe sig kapaciteten hos en anden erhvervsdrivende eller enhed, som den anvender for at opfylde udvælgelseskriterierne, er uden relevans, eftersom denne mulighed udtrykkeligt er fastsat i de bestemmelser, som finder anvendelse i den konkrete sag. Derfor er den manglende vurdering af sagsøgerens bud uberettiget.

—

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 148, stk. 3, i ovennævnte forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 på grund af en manglende begrundelse

Det gøres herved gældende, at selv om det anerkendes, at den dokumentation, som sagsøgeren har fremlagt for at vise, at selskabet opfylder standard ST3, ikke er entydig, burde den ordregivende myndighed have anvendt artikel 148, stk. 3, i forordning nr. 2342/2002.

—

Tredje anbringende om at udbudsrunden ikke har fundet sted på behørig vis

Det gøres herved gældende, at for så vidt som det fastslås, at den ordregivende myndigheds indstilling har grundlag i udbudsbekendtgørelsen, anfægter sagsøgeren samme udbudsbekendtgørelse og gør de samme klagepunkter gældende, som er blevet fremsat i forbindelse med det første anbringende.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/33

Appel iværksat den 21. december 2010 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 6. oktober 2010 i sag F-2/10, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-594/10 P)

2011/C 55/59

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldt ud og uden undtagelse.

—	Det fastslås, at søgsmålet i første instans, der gav anledning til den appellerede kendelse, fuldt ud og uden undtagelse kunne antages til realitetsbehandling.

—	Principalt: Der gives appellanten medhold fuldt ud og uden undtagelse i hans påstande i første instans.

—	Indstævnte tilpligtes at erstatte appellanten alle omkostninger, gebyrer og honorarer, som han har afholdt i sagen indtil nu.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse i en anden sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af kendelse afsagt af Personaleretten den 6. oktober 2010. Ved denne kendelse frifandtes Kommissionen, da appellantens søgsmål, der var anlagt med påstand om, at Kommissionen skulle godtgøre de lægeudgifter, som sagsøger har haft i forbindelse med sin sygdom med 100 %, delvis ikke kunne antages til realitetsbehandling, delvis var ugrundet.

Til støtte for søgsmålet har sagsøger gjort gældende, at Personalerettens bemærkninger vedrørende den omstændighed, at søgsmålet angiveligt skulle være åbenbart uantageligt til realitetsbehandling, er retsstridige.

Sagsøgeren har gjort gældende, at artikel 90 og 91 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 94 i procesreglementet for Retten for EU-personalesager er fortolket og anvendt forkert, henset til den manglende begrundelse og den manglende stillingtagen til de af sagsøger nedlagte påstande.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/34

Appel iværksat den 3. januar 2011 af Gerhard Birkhoff til prøvelse af Personalerettens dom af 27. oktober 2010 i sag F-60/09, Gerhard Birkhoff mod Europa-Kommissionen

(Sag T-10/11 P)

2011/C 55/60

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland) (ved advokat C. Inzillo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Den anfægtede afgørelse ophæves.

—	Indstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for denne sag er ophævelse af EU-Personalerettens dom i sag F-60/09, Birkhoff mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som appellanten havde anlagt til prøvelse af dennes afgørelse, hvorved forlængelsen af udbetalingen af det børnetilskud til appellantens barn, som denne har modtaget siden 1978, blev afslået.

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat syv anbringender.

—	Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af de anførte bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet og ligebehandlingsprincippet.

—

Det andet anbringende vedrører en retlig fejl vedrørende påstanden om, at appellanten fremsatte et enkelt anbringende i appelskriftet (artikel 2, stk. 5 i bilag VII til vedtægten), og således indskrænkede de fremførte klagepunkter til en urigtig anvendelse af lovgivningen og af de dertil hørende bestemmelser vedrørende sagens genstand.

—	Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, en begrundelsesmangel og tilsidesættelse af fællesskabsretten, idet Personaleretten traf afgørelse på grundlag af grundsætningen om analogi og uden at lægge et retligt kriterium og/eller en retsforskrift til grund.

—	Det fjerde anbringende vedrører en retlig fejl og undladelse af begrundelse og mangelfuld begrundelse ved bedømmelsen af de af appellanten til støtte for sine anbringender fremlagte beviser.

—	Det femte anbringende vedrører manglende iagttagelse af almindelige ukrænkelige principper om lighed samt åbenbar uberettiget anvendelse af og fortolkning af forskrifter og/eller direktiver i det foreliggende tilfælde.

—

Det sjette anbringende vedrører manglende kompetence, mangelfuld begrundelse og magtfordrejning i forbindelse med den afgørelse om de udgifter, der helt eller delvist kan fradrages ved familiemedlemmers sygdom, som blev gennemført af Personaleretten på grundlag af en vurdering af den ansvarlige læge for den fælles sygesikringsordning samt af administratoren.

—	Det syvende anbringende vedrører manglende begrundelse af visse væsentlige punkter i den appellerede dom, som appellanten har gjort gældende og som ikke blev behandlet af Retten.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/36

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 13. januar 2011 — Nijs mod Revisionsretten

(Sag F-77/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - disciplinærordning - disciplinærsag - vedtægtens artikel 22a og artikel 22b - upartiskhed - rimelig frist)

2011/C 55/65

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bridel, Luxembourg) (ved advokat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for Den Europæiske Union (ved T. Kennedy og J.-M. Stenier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af den afgørelse, som Revisionsrettens ad hoc-udvalg traf den 15. januar 2009 om sagsøgerens fjernelse fra tjenesten med virkning fra den 1. februar 2009 uden nedsættelse af pensionen.

Konklusion

1)	Revisionsretten for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Bart Nijs bærer sine egne omkostninger og betaler Revisionrettens omkostninger.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009, s. 65.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/36

Sag anlagt den 14. juli 2010 — Pedeferri m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-57/10)

2011/C 55/66

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Stefano Pedeferri (Sangiano, Italien) m.fl. (ved advokat G. Vistoli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om, at det fastslås, at sagsøgerne er ansatte i Europa-Kommissionen, og at de genoptages blandt det vedtægtsmæssige personale i Det Fælles Forskningscenter i Ispra. Desuden en påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som hver af dem har lidt.

Sagsøgernes påstande

—

Sagsøgerne gives medhold i, at deres ansættelse som arbejdstagere skete i klar modstrid med den italienske lov nr. 1369/60, hvorfor det fastslås, at hvert enkelt af sagsøgernes ansættelsesforhold i Europa-Kommissionen skal reguleres af den aftalemæssige, aflønningsmæssige og socialsikringsmæssige ordning, som svarer til deres funktioner, med virkning fra det tidspunkt, hvor de påbegyndte arbejdet, eller i givet fald fra den dato, der måtte blive fastsat under sagen.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at genoptage dem i fortegnelsen over det vedtægtsmæssige personale ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra med den relevante aflønningsmæssige, bidragsmæssige og socialsikringsmæssige behandling.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne samtlige skyldige beløb i deres egenskab af ansatte ved Det Fælles Forskningscenter i Ispra, hvor Kommissionen kapitaliserer og udbetaler forskellen med hensyn til socialsikring og lægebehandling, for så vidt som Personaleretten når frem til, at de har krav herpå, i forhold til den vedtægtsmæssige og økonomiske ordning, der gælder for ansatte i Den Europæiske Union, der udfører opgaver som sikkerhedsvagter.

—	Hver af sagsøgerne tildeles i erstatning for den økonomiske og ikke- økonomiske skade, som de har lidt, et beløb svarende til 50 % af det, der tilkommer dem af ovennævnte grunde, hvilket beløb under alle omstændigheder ikke kan være mindre end 50 000 EUR.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/36

Sag anlagt den 29. september 2010 — Florentiny mod Parlamentet

(Sag F-90/10)

2011/C 55/67

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-François Florentiny (Strassen, Luxembourg) (ved advokaterne P. Nelissen Grade og G. Leblanc)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse AST6 i forfremmelsesåret 2009.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 29. juni 2010 om afslag på sagsøgerens klage.

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 24. november 2009, offentliggjort den 2. december 2009, om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse AST6 i forfremmelsesåret 2009.

—	Ansættelsesmyndigheden oplyses om de retsvirkninger, som følger af annullationen af de anfægtede afgørelser, og navnlig indplaceringen i lønklasse AST6, samt af den tilbagevirkende kraft af forfremmelsen til lønklasse AST6 fra den dato, denne burde have haft virkning, dvs. den 1. januar 2009.

—	Sagsøgeren tilkendes 2 000 EUR i erstatning for lidt ikke-økonomisk skade.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/37

Sag anlagt den 8. oktober 2010 — AM mod Parlamentet

(Sag F-100/10)

2011/C 55/68

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AM (Málaga, Spanien) (ved advokaterne L. Lévi og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at anse den hjerneblødning, som sagsøgeren blev ramt af, for en ulykke som omhandlet i vedtægtens artikel 73 og i artikel 2 i den fælles ordning vedrørende sygesikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 12. november 2009 om afslag på at anse den hjerneblødning, som sagsøgeren blev ramt af, for en ulykke som omhandlet i vedtægtens artikel 73 og i artikel 2 i den fælles sygesikringsordning, og, om fornødent, af ansættelsesmyndighedens afslag på sagsøgerens klage.

—	Følgelig fastslås, at den ansøgning, som sagsøgeren har indgivet i henhold til vedtægtens artikel 73, genoptages til fornyet behandling af et nyt lægeudvalg.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der efter ret og billighed fastsættes til 50 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, der er forvoldt ved de anfægtede afgørelser.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale en erstatning, der midlertidigt kan opgøres til 25 000 EUR, for den økonomiske skade, der er forvoldt ved de anfægtede afgørelser.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale morarenter på 12 % af det beløb, der skyldes i medfør af vedtægtens artikel 73, i en periode, der senest regnes fra den 15. marts 2007, og indtil betaling sker.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/37

Sag anlagt den 4. november 2010 — Bowles m.fl. mod ECB

(Sag F-114/10)

2011/C 55/69

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Carlos Bowles m.fl. (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M.Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af sagsøgernes lønsedler for januar 2010 og efterfølgende måneder, for så vidt som der i disse anvendes en lønstigning på 2 % i forbindelse med lønjusteringen for 2010, samt påstand om erstatning for det af sagsøgerne lidte økonomiske tab.

Sagsøgernes påstande

—	Annullation af sagsøgernes lønsedler for januar 2010 og efterfølgende måneder, for så vidt som der i disse anvendes en lønstigning på 2 %, med henblik på anvendelse af en stigning på 2,1 % beregnet på grundlag af en justering på 3,6 % i Kommissionen.

—	Om fornødent: annullation af afgørelserne om afslag på ansøgningerne om fornyet behandling og på de af sagsøgerne indgivne klager.

—

Sagsøgerne tilkendes erstatning for det af dem lidte økonomiske tab, bestående af differencen mellem den lønstigning på 2 %, der uretmæssigt blev tildelt fra januar 2010, og den lønstigning på 2,1 %, som sagsøgerne burde have haft ret til, dvs. en lønstigning på 0,1 % pr. måned fra januar 2010 og en forhøjelse af alle øvrige afledte økonomiske ydelser (herunder pensionsrettigheder). Disse beløb skal tillægges renter fra deres respektive forfaldsdatoer indtil effektiv betaling sker, beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med 2 procentpoint.

—	Sagsøgerne tilkendes erstatning for tabt købekraft, idet denne efter billighed foreløbigt er fastsat til 5 000 EUR pr. sagsøger.

—	Sagsøgerne tilkendes erstatning for det af dem lidte ikke-økonomiske tab, idet denne efter billighed er fastsat til 5 000 EUR pr. sagsøger.

—	Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

19.2.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 55/38

Sag anlagt den 10. november 2010 — Gozi mod Kommissionen

(Sag F-116/10)

2011/C 55/70

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Sandro Gozi (Sogliano al Rubicone, Italien) (ved advokaterne L. De Luca og G. Passalacqua)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afslaget på ansøgningen om godtgørelse af de sagsomkostninger, som sagsøgeren har afholdt inden for rammerne af en straffesag for en national ret.

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet af Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed, Direktorat D — HR.D.2/MB/db Ares (2010) — Y96985, annulleres.

—	Det fastslås, at sagsøgeren har krav på godtgørelse af sagsomkostningerne, og derfor tilpligtes Europa-Kommissionen at udbetale 24 480 EUR.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.055.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 55

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 19. februar 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 055/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 46 af 12.2.2011	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2011/C 055/02	Sag C-303/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 — Land Baden-Württemberg mod Metin Bozkurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — familiesammenføring — artikel 7, stk. 1, i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 — en tyrkisk arbejdstagers ægtefælle, der har boet sammen med denne i mere end fem år — bevarelse af opholdsretten efter skilsmisse — domfældelse af den pågældende for udøvelse af vold mod den tidligere ægtefælle — misbrug af rettighe)	2

2011/C 055/03	Sag C-439/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — VZW Vlaamse federatie van verenigingen van Brood- en Banketbakkers, Ijsbereiders en Chocoladebewerkers VEBIC VZW mod Raad voor de Mededinging og Minister van Economie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel — Belgien) (Konkurrencepolitik — national procedure — nationale konkurrencemyndigheders deltagelse i retssager — national konkurrencemyndighed af blandet retslig og administrativ karakter — sag til prøvelse af en beslutning truffet af en sådan myndighed — forordning (EF) nr. 1/2003)	2

2011/C 055/04	Sag C-537/08 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Kahla/Thüringen Porzellan GmbH mod Freistaat Thüringen, Forbundsrepublikken Tyskland og Europa-Kommissionen (Appel — statsstøtte — Kommissionens beslutning, der erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning heraf — principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning)	3

2011/C 055/05	Sag C-568/08: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. december 2010 — Combinatie Spijker Infrabouw-De Jonge Konstruktie, Van Spijker Infrabouw BV og De Jonge Konstruktie BV mod Provincie Drenthe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Assen — Nederlandene) (Offentlige kontrakter — klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter — direktiv 89/665/EØF — forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre klageprocedurer — national lovgivning, hvorefter den domstol, der træffer afgørelse om foreløbige forholdsregler, kan godkende en afgørelse om tildeling af en offentlig kontrakt, som den domstol, der realitetsbehandler sagen, efterfølgende kan fastslå er i strid med EU-retten — forenelighed med direktivet — tilkendelse af erstatning til skadeslidte bydende — betingelser)	3

2011/C 055/06	Sag C-585/08 og C-144/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — Peter Pammer mod Reederei Karl Schlüter GmbH & Co KG (sag C-585/08, Hotel Alpenhof GesmbH mod Oliver Heller (sag C-144/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 15, stk. 1, litra c), og stk. 3 — kompetence i sager om forbrugeraftaler — aftale om fragtskibsrejse — begrebet pakkerejse — aftale om hotelophold — præsentation af rejsen og hotellet på internettet — betydningen af aktivitet rettet mod forbrugerens bopælsmedlemsstat — kriterier — adgang til internettet)	4

2011/C 055/07	Sag C-89/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik (Traktatbrud — etableringsfrihed — artikel 43 EF — folkesundhed — drift af laboratorier for biomedicinsk analyse — national lovgivning, der begrænser den andel af selskabskapitalen, som personer, der ikke er biologer, må besidde, til 25 % — forbud mod at eje andele i mere end to selskaber, der driver et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse i fællesskab — formål om at sikre biologers faglige uafhængighed — formål om at sikre et bredt udbud på det biomedicinske område — sammenhæng — proportionalitet)	5

2011/C 055/08	Sag C-103/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Weald Leasing Limited (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal — Det Forenede Kongerige) (Sjette momsdirektiv — begrebet misbrug — leasingtransaktioner gennemført af en koncern med henblik på at sprede betalingen af ikke-fradragsberettiget moms)	6

2011/C 055/09	Sag C-137/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Marc Michel Josemans mod Burgemeester van Maastricht (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Fri udveksling af tjenesteydelser — frie varebevægelser — princippet om forbud mod forskelsbehandling — foranstaltning truffet af en lokal offentlig myndighed, der forbeholder coffee-shops for nederlandske hjemmehørende — salg af såkaldte milde stoffer — salg af alkoholfrie drikkevarer og mad — hensynet til at bekæmpe narkoturismen og de dermed forbundne belastninger — offentlig orden — beskyttelse af den offentlige sundhed — sammenhæng — forholdsmæssighed)	6

2011/C 055/10	Sag C-163/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. december 2010 — Repertoire Culinaire Ltd mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige) (Direktiv 92/83/EØF — harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer — artikel 20, første led, samt artikel 27, stk. 1, litra e) og f) — vin, portvin og cognac til madlavning)	7

2011/C 055/11	Sag C-239/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Seydaland Vereinigte Agrarbetriebe GmbH & Co. KG mod BVVG Bodenverwertungs- und -verwaltungs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Berlin — Tyskland) (Statsstøtte — støtte ydet af Forbundsrepublikken Tyskland til erhvervelse af jorder — program om privatisering af jorder og om omstrukturering af landbruget i de nye tyske delstater)	7

2011/C 055/12	Sag C-241/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. december 2010 — Fluxys SA mod Commission de régulation de l’électricité et du gaz (CREG) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d’appel de Bruxelles — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — Domstolens kompetence — sagsøgeren i hovedsagens delvise frafald — ændring af den retlige referenceramme — Domstolens svar ikke længere nødvendigt for afgørelsen af tvisten — ufornødent at træffe afgørelse)	8

2011/C 055/13	Sag C-266/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 16. december 2010 — Stichting Natuur en Milieu, Vereniging Milieudefensie og Vereniging Goede Waar & Co. mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, tidligere College voor de toelating van bestrijdingsmiddelen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra College van Beroep voor het Bedrijfsleven — Nederlandene) (Miljø — plantebeskyttelsesmidler — direktiv 91/414/EØF — offentlighedens adgang til oplysninger — direktiv 90/313/EØF og 2003/4/EF — tidsmæssig anvendelse — udtrykket miljøoplysninger — forretnings- og fabrikshemmeligheder)	8

2011/C 055/14	Sag C-270/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Macdonald Resorts Limited mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Session (Skotland), Edinburg — Det Forenede Kongerige) (Moms — sjette direktiv 77/388/EØF — fritagelser — artikel 13, punkt B, litra b) — udlejning af fast ejendom — salg af kontraktuelle rettigheder, der kan indløses til en midlertidig brugsret til ferieboliger)	9

2011/C 055/15	Sag C-279/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2010 — DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaft mbH mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammergericht Berlin — Tyskland) (Effektiv domstolsbeskyttelse af rettighederne i henhold til EU-retten — adgang til domstolsprøvelse — fri proces — nationale regler om afvisning af fri proces til juridiske personer i mangel af almen interesse)	9

2011/C 055/16	Sag C-285/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. december 2010 — straffesag mod R (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland) (Sjette momsdirektiv — artikel 28c, punkt A, litra a) — momssvig — afslag på momsfritagelse af levering af goder inden for Fællesskabet — sælgers aktive medvirken til svig — medlemsstaternes beføjelser inden for rammerne af bekæmpelse af svig, unddragelse og misbrug)	10

2011/C 055/17	Sag C-296/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. december 2010 — Vlaamse Gemeenschap mod Maurits Baesen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien) (Social sikring — forordning (EØF) nr. 1408/71 — artikel 13, stk. 2, litra d) — begrebet tjenestemænd og dermed ligestillede personer — arbejdskontrakt, som er indgået med en offentlig myndighed)	11

2011/C 055/18	Forenede sager C-300/09 og C-301/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. december 2010 — Staatssecretaris van Justitie mod F. Toprak (sag C-300/09) og I. Oguz (sag C-301/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene) (Associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — arbejdskraftens frie bevægelighed — standstill-bestemmelsen i artikel 13 i associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 — forbud mod, at medlemsstaterne indfører nye begrænsninger i adgangen til arbejdsmarkedet)	11

2011/C 055/19	Sag C-339/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. december 2010 — Skoma-Lux sro mod Celní ředitelství Olomouc (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud — Den Tjekkiske Republik) (Den fælles toldtarif — tarifering — kombineret nomenklatur — pos. 2204 og 2206 — gæret drik baseret på friske druer — virkeligt alkoholindhold på 15,8 %-16,1 % — tilsætning af majsalkohol og roesukker under fremstillingen)	12

2011/C 055/20	Sag C-340/09: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 1999/22/EF — artikel 4, stk. 2-5 — hold af vilde dyr — zoologiske haver)	12

2011/C 055/21	Sag C-362/09 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. december 2010 — Athinaïki Techniki AE mod Europa-Kommissionen og Athens Resort Casino AE Symmetochon (Appel — statsstøtte — klage — beslutning om henlæggelse af klagen — tilbagekaldelse af beslutningen om henlæggelse — gyldighedsbetingelserne for tilbagekaldelse — forordning (EF) nr. 659/1999)	12

2011/C 055/22	Sag C-421/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. december 2010 — Humanplasma GmbH mod Republikken Østrig (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht für Zivilrechtssachen Wien — Republikken Østrig) (Artikel 28 EF og 30 EF — nationale bestemmelser, der forbyder indførsel af blodprodukter fra donationer, der ikke er givet vederlagsfrit)	13

2011/C 055/23	Sag C-430/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — Euro Tyre Holding BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Sjette momsdirektiv — artikel 8, stk. 1, litra a) og b), artikel 28a, stk. 1, litra a), artikel 28b, punkt A, stk. 1, og artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit — fritagelse af levering af goder, der forsendes eller transporteres inden for Unionen — flere på hinanden følgende leveringer af de samme goder i forbindelse med en enkelt forsendelse eller en enkelt transport inden for Fællesskabet)	13

2011/C 055/24	Sag C-433/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig (Traktatbrud — afgiftspålæggelse — direktiv 2006/112/EF — moms — afgiftsgrundlag — afgift der på grundlag af køretøjets værdi og gennemsnitlige brændstofforbrug opkræves ved levering af et køretøj, som endnu ikke er registreret i den berørte medlemsstat — Normverbrauchsabgabe)	14

2011/C 055/25	Forenede sager C-444/09 og C-456/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 22. december 2010 — Rosa María Gavieiro Gavieiro (sag C-444/09) og Ana María Iglesias Torres (sag C-456/09) mod Consejería de Educación e Ordenación Universitaria de la Junta de Galicia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso Administrativo de La Coruña og Juzgado Contencioso Administrativo no 3 de Pontevedra — Spanien) (Socialpolitik — direktiv 1999/70/EF — § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP — princippet om ikke-diskrimination — anvendelsen af rammeaftalen på midlertidigt ansatte i en selvstyrende region — national lovgivning, som fastsætter en forskelsbehandling med hensyn til tildeling af anciennitetstillæg udelukkende baseret på ansættelsesforholdets midlertidige karakter — forpligtelse til at anerkende retten til anciennitetstillæg med tilbagevirkende kraft)	14

2011/C 055/26	Sag C-480/09 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 16. december 2010 — AceaElectrabel Produzione SpA mod Europa-Kommissionen og Electrabel SA (Appel — statsstøtte — støtte, der er erklæret forenelig med fællesmarkedet — betingelse om, at støttemodtageren først tilbagebetaler en tidligere støtte, der er erklæret ulovlig — begrebet økonomisk enhed — to forskellige moderselskabers fælles kontrol — forkert gengivelse af retsmidler — fejl og mangler ved begrundelsen)	15

2011/C 055/27	Sag C-31/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. december 2010 — Minerva Kulturreisen GmbH mod Finanzamt Freital (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Sjette momsdirektiv — artikel 26 — særordning for rejsebureauer og personer, der organiserer turistrejser — anvendelsesområde — salg af operabilletter uden samtidig levering af andre ydelser)	15

2011/C 055/28	Sag C-131/10: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 22. december 2010 — Corman SA mod Bureau d’intervention et de restitution belge (BIRB) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Bruxelles — Belgien) (Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser — forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 — artikel 3 — forældelse af retsforfølgelse — frist — sektorspecifik regulering — forordning (EF) nr. 2571/97 — differentieret anvendelse af forældelsesreglerne i tilfælde af uregelmæssigheder begået af støttemodtageren eller dennes medkontrahenter)	16

2011/C 055/29	Sag C-233/10: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene (Traktatbrud — direktiv 2007/44/EF — tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor — procedureregler og kriterier for tilsynsmæssig vurdering)	16

2011/C 055/30	Sag C-497/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. december 2010 — Barbara Mercredi mod Richard Chaffe (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige) (Retligt samarbejde i civile sager — Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 — ægteskabssager og forældreansvar — barn, hvis forældre ikke er gift — begrebet sædvanligt opholdssted for et spædbarn — begrebet forældremyndighed)	17

2011/C 055/31	Sag C-552/10 P: Appel iværksat den 24. november 2010 af Usha Martin Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 9. september 2010 i sag T-119/06, Usha Martin Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen	18

2011/C 055/32	Sag C-559/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen (Belgien) den 29. november 2010 — Deli Ostrich NV mod Belgische Staat	18

2011/C 055/33	Sag C-568/10: Sag anlagt den 6. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig	19

2011/C 055/34	Sag C-576/10: Sag anlagt den 9. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene	19

2011/C 055/35	Sag C-597/10: Sag anlagt den 16. december 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik	20

	Retten
2011/C 055/36	Sag T-362/08: Rettens dom af 13. januar 2010 — IFAW Internationaler Tierschutz Fonds mod Kommissionen (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — dokumenter vedrørende gennemførelsen af et industriprojekt i et fredet område i henhold til direktiv 92/43/EØS — dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat — indsigelse fremsat af en medlemsstat — delvist afslag på aktindsigt — undtagelse vedrørende en medlemsstats økonomiske politik — artikel 4, stk. 5-7, i forordning nr. 1049/2001)	21

2011/C 055/37	Sag T-28/09: Rettens dom af 13. januar 2011 — Park mod KHIM — Bae (PINE TREE) (EF-varemærker — fortabelsessag — EF-figurmærket PINE TREE — reel brug af varemærket — artikel 50, stk. 1, litra a), og artikel 55, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 56, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009))	21

2011/C 055/38	Sag T-164/09: Rettens kendelse af 16. december 2010 — Kitou mod EDPS (Aktindsigt — forordning (EF) nr. 1049/2001 — forordning (EF) nr. 45/2001 — ufornødent at træffe afgørelse)	22

2011/C 055/39	Forenede sager T-219 og T-326/09: Rettens kendelse af 15. december 2010 — Albertini m.fl. og Donnelly mod Parlamentet (Annullationssøgsmål — supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer — ændring af den supplerende pensionsordning — almengyldig retsakt — sagsøgerne ikke individuelt berørt — afvisning)	22

2011/C 055/40	Sag T-394/09: Rettens kendelse af 14. december 2010 — General Bearing mod KHIM (GENERAL BEARING CORPORATION) (EF-varemærke — ansøgning om EF-ordmærket GENERAL BEARING CORPORATION — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	22

2011/C 055/41	Sag T-38/10 P: Rettens kendelse af 17. december 2010 — Marcuccio mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — ansvar uden for kontrakt — godtgørelse af sagsomkostninger — indsigelse om at der verserer en parallel sag — procedurefejl — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)	23

2011/C 055/42	Sag T-48/10 P: Rettens kendelse af 16. december 2010 — Herbert Meister mod KHIM (Appel — personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesår 2008 — afgørelse om tildeling af points for forfremmelsesår — bemærkning om points optjent i tidligere forfremmelsesår — forvanskning af de faktiske omstændigheder — sagens omkostninger — åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ubegrundet)	23

2011/C 055/43	Sag T-385/10 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 7. december 2010 — ArcelorMittal Wire France m.fl. mod Europa-Kommissionen (Særlige rettergangsformer — konkurrence — kommissionsbeslutning, hvorved der pålægges en bøde — bankgaranti — begæring om udsættelse af gennemførelse — økonomisk tab — ingen usædvanlige omstændigheder — ingen uopsættelighed)	24

2011/C 055/44	Sag T-507/10 R: Kendelse afsagt af Rettens præsident den 17. december 2010 — Uspaskich mod Parlamentet (Særlige rettergangsformer — ophævelse af et parlamentsmedlems immunitet — begæring om udsættelse af gennemførelsen)	24

2011/C 055/45	Sag T-360/10: Sag anlagt den 26. august 2010 — Tecnimed mod KHIM — Ecobrands (ZAPPER-CLICK)	24

2011/C 055/46	Sag T-564/10: Sag anlagt den 15. december 2010 — Quimitécnica.com og de Mello mod Kommissionen	25

2011/C 055/47	Sag T-565/10: Sag anlagt den 21. december 2010 — ThyssenKrupp Steel Europe mod KHIM (Highprotect)	26

2011/C 055/48	Sag T-566/10: Sag anlagt den 15. december 2010 — Ertmer mod KHIM — Caterpillar (erkat)	27

2011/C 055/49	Sag T-573/10: Sag anlagt den 23. december 2010 — Octapharma Pharmazeutika mod EMA	27

2011/C 055/50	Sag T-575/10: Sag anlagt den 14. december 2010 — Moreda-Riviere Trefilerías mod Kommissionen	28

2011/C 055/51	Sag T-576/10: Sag anlagt den 14. december 2010 — Trefilerías Quijano mod Kommissionen	29

2011/C 055/52	Sag T-577/10: Sag anlagt den 14. december 2010 — Trenzas y Cables de Acero mod Kommissionen	29

2011/C 055/53	Sag T-578/10: Sag anlagt den 14. december 2010 — Global Steel Wire mod Kommissionen	29

2011/C 055/54	Sag T-579/10: Sag anlagt den 21. december 2010 — macros consult mod KHIM — MIP Metro (makro)	30

2011/C 055/55	Sag T-582/10: Sag anlagt den 23. december 2010 — Acron og Dorogobuzh mod Rådet	30

2011/C 055/56	Sag T-583/10: Sag anlagt den 27. december 2010 — Deutsche Telekom AG mod KHIM — TeliaSonera Denmark (nuance af farven magenta)	31

2011/C 055/57	Sag T-584/10: Sag anlagt den 27. december 2010 — Yilmaz mod KHIM — Tequila Cuervo (TEQUILA MATADOR HECHO EN MEXICO)	32

2011/C 055/58	Sag T-591/10: Sag anlagt den 29. december 2010 — Castiglioni mod Kommissionen	32

2011/C 055/59	Sag T-594/10 P: Appel iværksat den 21. december 2010 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 6. oktober 2010 i sag F-2/10, Marcuccio mod Kommissionen	33

2011/C 055/60	Sag T-10/11 P: Appel iværksat den 3. januar 2011 af Gerhard Birkhoff til prøvelse af Personalerettens dom af 27. oktober 2010 i sag F-60/09, Gerhard Birkhoff mod Europa-Kommissionen	34

2011/C 055/61	Sag T-3/08: Rettens kendelse af 10. januar 2011 — Coedo Suárez mod Rådet	34

2011/C 055/62	Forenede sager T-444/08 og T-448/08: Rettens kendelse af 16. december 2010 — FIFA mod KHIM — Ferrero (WORLD CUP 2006 m.fl.)	34

2011/C 055/63	Sag T-163/09: Rettens kendelse af 13. december 2010 — Martinet mod Kommissionen	35

2011/C 055/64	Sag T-2/10: Rettens kendelse af 15. december 2010 — De Lucia mod KHIM (De Lucia La natura pratica del gusto)	35

	Retten for EU-Personalesager
2011/C 055/65	Sag F-77/09: Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 13. januar 2011 — Nijs mod Revisionsretten (Personalesag — tjenestemænd — disciplinærordning — disciplinærsag — vedtægtens artikel 22a og artikel 22b — upartiskhed — rimelig frist)	36

2011/C 055/66	Sag F-57/10: Sag anlagt den 14. juli 2010 — Pedeferri m.fl. mod Kommissionen	36

2011/C 055/67	Sag F-90/10: Sag anlagt den 29. september 2010 — Florentiny mod Parlamentet	36

2011/C 055/68	Sag F-100/10: Sag anlagt den 8. oktober 2010 — AM mod Parlamentet	37

2011/C 055/69	Sag F-114/10: Sag anlagt den 4. november 2010 — Bowles m.fl. mod ECB	37

2011/C 055/70	Sag F-116/10: Sag anlagt den 10. november 2010 — Gozi mod Kommissionen	38