OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság (Republikken Ungarn))

(Sag C-137/08) (1)

(Direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - bedømmelseskriterier - den nationale dommers undersøgelse ex officio af en værnetingsklausuls urimelige karakter - artikel 23 i statutten for Domstolen)

2011/C 13/02

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: VB Pénzügyi Lízing Zrt.

Sagsøgt: Ferenc Schneider

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság — fortolkning af artikel 23, stk. 1, i protokollen vedrørende statutten for Domstolen og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — værnetingsklausul, hvorefter værnetinget er nærmere den erhvervsdrivendes hjemsted end forbrugerens bopæl — den nationale dommers beføjelse til ex officio at prøve, hvorvidt en værnetingsklausul er urimelig, i forbindelse med kontrollen af sin egen kompetence — kriterier for bedømmelsen af, hvorvidt klausulen er urimelig

Konklusion

1)	Artikel 23, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er ikke til hinder for en national bestemmelse, hvorefter den dommer, som indleder en præjudiciel forelæggelsesprocedure, samtidigt ex officio underretter justitsministeriet i den pågældende medlemsstat herom.

Artikel 267 TEUF skal fortolkes således, at Den Europæiske Unions Domstols kompetence omfatter fortolkning af begrebet »urimeligt kontraktvilkår« i artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler og i direktivets bilag samt af de kriterier, som den nationale retsinstans kan eller skal anvende ved undersøgelsen af et kontraktvilkår i lyset af direktivets bestemmelser, idet det tilkommer den pågældende retsinstans under hensyn til disse kriterier at træffe afgørelse om et særligt kontraktvilkårs konkrete kvalifikation i lyset af de faktiske omstændigheder i det konkrete tilfælde.

Den nationale retsinstans skal ex officio indlede en undersøgelse med henblik på at konstatere, om en værnetingsklausul om stedlig enekompetence i den kontrakt, som er genstand for den sag, der er indbragt for den, og som er indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, falder inden for direktivets anvendelsesområde, og i bekræftende fald ex officio undersøge, om klausulen eventuelt er urimelig.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-458/08) (1)

(Traktatbrud - tilsidesættelse af artikel 49 EF - byggesektoren - krav om tilladelse til udøvelse af virksomhed inden for denne sektor - begrundelse)

2011/C 13/03

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Traversa og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F. Nunes dos Santos, som befulmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — tilsidesættelse af artikel 49 EF — byggesektoren — krav om tilladelse til udøvelse af virksomhed inden for denne sektor

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet denne medlemsstat kræver, at tjenesteydere af byggeydelser, der er etablerede i en anden medlemsstat, skal opfylde alle de betingelser, som den omhandlede nationale ordning, og navnlig lovdekret nr. 12/2004 af 9. januar 2004, pålægger, for at der kan opnås en godkendelse til at udøve virksomhed i byggesektoren i Portugal, og således udelukker, at der tages behørigt hensyn til de tilsvarende forpligtelser, som disse tjenesteydere er undergivet i den medlemsstat, hvor de er etablerede, samt til de kontroller, som allerede er gennemført i den forbindelse af myndighederne i den nævnte medlemsstat.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & Co. KG mod »Österreich«-Zeitungsverlag GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig))

(Sag C-540/08) (1)

(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - national lovgivning med principielt forbud mod en handelspraksis, som gør gavetilbud til forbrugerne betinget af erhvervelse af varer eller modtagelse af tjenesteydelser)

2011/C 13/04

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & Co. KG

Sagsøgt:»Österreich«-Zeitungsverlag GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 2 og 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 149, s. 22) — national lovgivning, hvorefter det er ulovligt for udgivere af periodiske tryksager at annoncere, tilbyde eller yde vederlagsfri tilgift til periodiske tryksager samt tilbyde en sådan tilgift til andre varer eller tjenesteydelser uden at tage hensyn til den vildledende eller aggressive karakter af den pågældende handelspraksis — lovgivning, der ikke kun har til formål at beskytte forbrugere, men også tjener til opretholdelse af et alsidigt presseudbud og beskyttelse af svagere medkonkurrenter — begrebet urimelig handelspraksis

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen, der indeholder et generelt forbud mod salg med tilgift, og som tilsigter ikke kun at beskytte forbrugerne, men også tjener andre formål.

Den med købet af en avis forbundne mulighed for at deltage i en præmiekonkurrence udgør ikke en urimelig handelspraksis som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2005/29, alene fordi denne mulighed for deltagelse, i hvert fald for en del af de pågældende forbrugere, udgør den udslagsgivende grund til at købe avisen.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-543/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 56 EF og 43 EF - frie kapitalbevægelser - præferenceaktier (»golden shares«) i EDP ejet af den portugisiske stat - Energias de Portugal - restriktioner for erhvervelse af selskabsandele og indgriben i driften af et privatiseret selskab)

2011/C 13/05

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun, P. Guerra e Andrade og M. Teles Romão, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget, advokaterne C. Botelho Moniz og P. Gouveia e Melo)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 56 EF — den portugisiske stats særlige aktier (»golden shares«) i selskabet EDP — Energias de Portugal.

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF, idet den i EDP — Energias de Portugal har opretholdt særlige rettigheder som dem, der i dette tilfælde er fastsat i lov n.o 11/90 af 5. april 1990 om rammelov for privatisering (Lei nr. 11/90, Lei Quadro das Privatizações) og lovdekret nr. 141/2000 af 15. juli 2000 om godkendelse af fjerde etape i genprivatiseringsprocessen for EDP — Electricidade de Portugal SA’s selskabskapital samt i selskabets vedtægter til fordel for den portugisiske stat og andre offentlige organer og tildelt i tilknytning til præferenceaktier (»golden shares«), som staten ejer i dette selskabs selskabskapital.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/4

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 11. november 2010 — Transportes Evaristo Molina, SA mod Europa-Kommissionen

(Sag C-36/09 P) (1)

(Appel - aftaler - spanske marked for tankstationer - langtidskontrakter om eneleverance af brændstof - Kommissionens beslutning - tilbagekøbsret tildelt visse tankstationer - Repsol’s forsyningsbetingelser - liste over berørte tankstationer - annullationssøgsmål - søgsmålsfrister - begyndelsestidspunkt)

2011/C 13/06

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Transportes Evaristo Molina, SA (ved abogados A. Hernández Pardo, S. Beltrán Ruiz og M.L. Ruiz Ezquerra)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. Gippini Fournier, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Repsol Comercial de Productos Petrolíferos SA (ved abogados F. Lorente Hurtado og P. Vidal Martínez)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 14. november 2008 i sag T-45/08, Transportes Evaristo Molina mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens beslutning 2006/446/EF af 12. april 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/B – 1/38.348 — Repsol CCP) (sammendrag offentliggjort i EUT L 176, s. 104), der gjorde de af REPSOL CPP afgivne tilsagn bindende, vedtaget i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 (EF) og 82 (EF) (EFT L 1, s. 1)

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Transportes Evaristo Molina SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Bundesrepublik Deutschland mod B (sag C-57/09), D (sag C-101/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Forenede sager C-57/09 og C-101/09) (1)

(Direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus - artikel 12 - udelukkelse fra at blive anerkendt som flygtning - artikel 12, stk. 2, litra b) og c) - begrebet »alvorlig ikke-politisk forbrydelse« - begrebet »handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger« - tilknytning til en organisation involveret i terrorhandlinger - efterfølgende optagelse af denne organisation på listen over personer, grupper og enheder, der udgør bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP - individuelt ansvar for en del af de handlinger, der er begået af denne organisation - betingelser - ret til asyl på grundlag af national forfatningsret - forenelighed med direktiv 2004/83/EF)

2011/C 13/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bundesrepublik Deutschland

Sagsøgte: B (sag C-57/09), D (sag C-101/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesverwaltungsgericht Leipzig — fortolkning af artikel 3 og artikel 12, stk. 2, litra b) og c), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EFT L 304, s. 12) — tredjelandsstatsborger, der i sit hjemland aktivt har støttet den væbnede kamp af en organisation, der er opført på listen over terrororganisationer, der er anført i bilaget til Rådets fælles holdning 2002/462/FUSP af 17. juni 2002 (EFT L 160, s. 32), og som er blevet tortureret og to gange idømt livsvarig fængsel i sit hjemland — anvendelse af bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF, hvorefter en ansøger, der i sit hjemland har udøvet terrorvirksomhed, udelukkes fra at blive anerkendt som flygtning — medlemsstaternes beføjelse til på grundlag af deres forfatningsbestemmelser at anerkende flygtningestatussen, når der foreligger en grund til udelukkelse fra denne status, der er fastsat i direktivet

Konklusion

Artikel 12, stk. 2, litra b) og c), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse skal fortolkes således, at:

—

den omstændighed, at en person har været tilknyttet en organisation, der på grund af dens deltagelse i terrorhandlinger er optaget på listen, der udgør bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og som aktivt har deltaget i denne organisations væbnede kamp, er ikke automatisk en tungtvejende grund til at antage, at denne person har begået en »alvorlig ikke-politisk forbrydelse« eller »har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger«

—

konstateringen af, at der, i en sådan kontekst, er tungtvejende grunde til at antage, at en person har begået en sådan forbrydelse eller har gjort sig skyldig i sådanne handlinger, kræver en vurdering i hver sag af de nøjagtige faktiske omstændigheder med henblik på afgørelsen af, om de handlinger, der er begået af den pågældende organisation, opfylder betingelserne i de nævnte bestemmelser, og om et individuelt ansvar for udførelsen af disse handlinger kan henføres til den pågældende person, henset til det krav om bevisstyrke, der er fastsat i den nævnte artikel 12, stk. 2.

2)	Udelukkelse fra at blive anerkendt som flygtning i medfør af artikel 12, stk. 2, litra b) eller c), i direktiv 2004/83 er ikke betinget af, at den pågældende person udgør en aktuel fare for den medlemsstat, der er værtsland.

3)	Udelukkelse fra at blive anerkendt som flygtning i medfør af artikel 12, stk. 2, litra b) eller c), i direktiv 2004/83 er ikke betinget af en konkret proportionalitetsvurdering.

Artikel 3 i direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at medlemsstaterne kan indrømme en asylret på grundlag af national ret til en person, der er udelukket fra at blive anerkendt som flygtning på grundlag af dette direktivs artikel 12, stk. 2, for så vidt som denne anden type beskyttelse ikke indebærer risiko for forveksling med flygtningestatus som omhandlet i direktivet.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — X mod Skatteverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Regeringsrätten — Sverige)

(Sag C-84/09) (1)

(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 2, artikel 20, stk. 1, og artikel 138, stk. 1 - erhvervelse af en ny sejlbåd inden for Fællesskabet - umiddelbar benyttelse af den anskaffede vare i oprindelsesmedlemsstaten eller i en anden medlemsstat, før den transporteres til sit bestemmelsessted - fristen for påbegyndelsen af transporten af varen til dens bestemmelsessted - maksimal varighed af transport - det relevante tidspunkt for kvalificeringen af et transportmiddel som nyt med hensyn til afgiftspålæggelse)

2011/C 13/08

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Regeringsrätten

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X

Sagsøgt: Skatteverket

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Regeringsrätten — fortolkning af artikel 2, 20 og 138 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — ny sejlbåd, der købes i medlemsstat A af en privatperson bosat i medlemsstat B, og som staks skal anvende båden i medlemsstat A eller i andre medlemsstater i en vis periode, inden sejlbåden sejles til bestemmelsesstedet i medlemsstat B — spørgsmål om, hvornår transporten af godet til bestemmelsesstedet skal anses for påbegyndt — maksimale transporttid — det tidspunkt, der er afgørende for fastlæggelsen af, om transportmidlet er nyt med henblik på beskatning heraf

Konklusion

Artikel 20, stk. 1, og artikel 138, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at kvalificeringen af en transaktion som levering eller erhvervelse inden for Fællesskabet ikke kan afhænge af overholdelsen af en frist, inden for hvilken transporten af den omhandlede vare fra leveringsmedlemsstaten til bestemmelsesmedlemsstaten skal påbegyndes eller afsluttes. I det særlige tilfælde, som erhvervelsen af et nyt transportmiddel som omhandlet i direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), udgør, skal afgørelsen af, om transaktionen har karakter af en transaktion inden for Fællesskabet, træffes på grundlag af en samlet vurdering af alle de objektive omstændigheder såvel som erhververens hensigter, under forudsætning af at de understøttes ved objektive beviselementer, der tillader en bestemmelse af den medlemsstat, hvor den endelige anvendelse af den omhandlede vare tilsigtes.

2)	Vurderingen af, om et transportmiddel, som er genstand for en erhvervelse inden for Fællesskabet, er nyt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2006/112, skal foretages på grundlag af omstændighederne på tidspunktet for leveringen af den omhandlede vare fra sælger til erhverver.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Volker und Markus Schecke GbR (sag C-92/09) og Hartmut Eifert (sag C-93/09) mod Land Hessen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland))

(Forenede sager C-92/09 og C-93/09) (1)

(Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger - offentliggørelse af oplysninger om modtagere af landbrugsstøtte - gyldigheden af EU-retlige bestemmelser, som foreskriver denne offentliggørelse og fastsætter de nærmere vilkår herfor - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 7 og 8 - direktiv 95/46/EF - fortolkning af artikel 18 og 20)

2011/C 13/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Wiesbaden

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Volker und Markus Schecke GbR (sag C-92/09) og Hartmut Eifert (sag C-93/09)

Sagsøgt: Land Hessen

Procesdeltagere: Bundesanstalt für Landwirtschaft und Ernährung

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Wiesbaden — gyldigheden af artikel 42, stk. 1, nr. 8a og artikel 44a, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1), Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 76, s. 28) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (EFT L 105, s. 54) — fortolkning af artikel 7 og artikel 18, stk. 2, andet afsnit, og artikel 20 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281, s. 31) — behandling af personoplysninger om modtagerne af midler fra europæiske landbrugsfonde bestående i offentliggørelse af oplysninger på en hjemmeside på Internettet forsynet med et søgeværktøj — gyldigheden, i lyset af retten til beskyttelse af personoplysninger, af bestemmelser i fællesskabsretten, der foreskriver denne offentliggørelse og fastsætter de nærmere regler herom — betingelser for en sådan offentliggørelse

Konklusion

Artikel 42, nr. 8b, og artikel 44a i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1437/2007 af 26. november 2007, samt Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) er ugyldige, for så vidt som disse bestemmelser vedrørende fysiske personer, der modtager midler fra EGFL og ELFUL, indebærer et krav om offentliggørelse af personoplysninger om enhver modtager uden at foretage en sondring i henhold til relevante kriterier, såsom i hvilken periode de har modtaget disse midler, hyppigheden af en sådan modtagelse eller midlernes art og omfang.

Ugyldigheden af de EU-retlige bestemmelser nævnt i denne konklusions punkt 1 indebærer ikke, at virkningerne af offentliggørelser af lister over modtagere af midler fra EGFL og ELFUL, der er foretaget af de nationale myndigheder på grundlag af de nævnte bestemmelser i perioden inden denne doms afsigelse, kan anfægtes.

Artikel 18, stk. 2, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger skal fortolkes således, at den person, der har ansvar for beskyttelse af personoplysninger, ikke er underlagt en forpligtelse til at føre et register som omhandlet i denne bestemmelse forud for iværksættelsen af en behandling af personoplysninger som den, der følger af artikel 42, nr. 8b, og artikel 44a i forordning nr. 1290/2005, som ændret ved forordning nr. 1437/2007, samt af forordning nr. 259/2008.

Artikel 20 i direktiv 95/46 skal fortolkes således, at den ikke forpligter medlemsstaterne til at underlægge den offentliggørelse, der følger af artikel 42, nr. 8b, og artikel 44a i forordning nr. 1290/2005, som ændret ved forordning nr. 1437/2007, samt af forordning nr. 259/2008, et krav om forudgående kontrol som omhandlet i den nævnte bestemmelse.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

EUT C 119 af 16.5.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — straffesag mod V.W. Lahousse, Lavichy BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde, Belgien)

(Sag C-142/09) (1)

(Direktiv 92/61/EØF og 2002/24/EF - standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer - køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller uden for vej (off road) - national bestemmelse, der forbyder fremstilling, salg og ibrugtagning af udstyr, der har til formål at forøge knallerters motorkraft og/eller hastighed)

2011/C 13/10

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde

Part i hovedsagen

V.W. Lahousse, Lavichy BVBA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde — fortolkning af artikel 1, stk. 1, artikel 12 og artikel 15, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF (EFT L 124, s. 1) — undtagelse for så vidt angår køretøjer til brug ved konkurrence på vej eller uden for vej — nationale retsforskrifter der udelukker denne undtagelse

Konklusion

Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF skal fortolkes således, at når et køretøj eller en komponent eller en teknisk enhed til dette ikke er omfattet af den standardtypegodkendelsesprocedure, som de indfører, bl.a. med den begrundelse, at de ikke henhører under anvendelsesområdet for disse direktiver, er disses bestemmelser ikke til hinder for, at en medlemsstat inden for rammerne af sin nationale ret for nævnte køretøj, komponent eller separate tekniske enhed indfører en analog ordning for anerkendelse af kontrol, der er foretaget af andre medlemsstater. Under alle omstændigheder skal en sådan ordning respektere EU-retten, navnlig artikel 34 TEUF og 36 TEUF.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2010 — André Grootes mod Amt für Landwirtschaft Parchim (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin — Tyskland)

(Sag C-152/09) (1)

(Fælles landbrugspolitik - integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger - enkeltbetalingsordning - forordning (EF) nr. 1782/2003 - beregning af betalingsrettighederne - artikel 40, stk. 5 - landbrugere pålagt forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i løbet af referenceperioden - artikel 59, stk. 3 - regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen - artikel 61 - forskellige enhedsværdier for så vidt angår hektarer udlagt som permanente græsarealer og for enhver anden støtteberettiget hektar)

2011/C 13/11

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgericht Schwerin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: André Grootes

Sagsøgt: Amt für Landwirtschaft Parchim

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgericht Schwerin — fortolkning af artikel 40, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1) — betingelser hvorunder landbrugere, der er underkastet landbrugsmiljøforanstaltninger, i løbet af referenceperioden er beføjet til at anmode om, at referencebeløbet beregnes på grundlag af det år, som gik forud for deltagelsen i nævnte foranstaltninger

Konklusion

Artikel 40, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 319/2006 af 20. februar 2006 skal fortolkes således, at såfremt der i den pågældende medlemsstat er fastsat forskellige enhedsværdier for så vidt angår hektarer udlagt som græsarealer og for enhver anden støtteberettiget hektar i henhold til denne forordnings artikel 61, har en landbruger, der på skæringsdagen i henhold til denne artikel er omfattet af forpligtelser til miljøvenligt landbrug i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget samt om naturpleje, som er en direkte videreførelse af forpligtelser til miljøvenligt landbrug, der har medført omlægning fra agerjord til permanent græsareal, ret til at anmode om, at rettighederne i artikel 59, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, skal beregnes på basis af enhedsværdier, der er fastsat for så vidt angår støtteberettigede hektarer udlagt som andet end permanente græsarealer.

Artikel 40, stk. 5, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 61, som ændret, skal fortolkes således, at alene årsagsforbindelse mellem omlægningen af arealets anvendelse fra agerjord til permanent græsareal og deltagelse i en miljøvenlig landbrugsforanstaltning gør det muligt i forbindelse med beregningen af beløbet for betalingsrettighederne ikke at tage hensyn til den omstændighed, at dette areal blev anvendt som permanent græsareal på skæringsdagen i henhold til forordningens artikel 61, som ændret.

Artikel 40, stk. 5, i forordning nr. 1782/2003, som ændret ved forordning nr. 319/2006, sammenholdt med denne forordnings artikel 61, som ændret, skal fortolkes således, at dens anvendelse ikke er betinget af, at den landbruger, der indgiver ansøgning om enkeltbetaling, er den samme som den, der foretog ændringen af det pågældende areals anvendelse.

(1) EUT C 167 af 18.7.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — Finanzamt Leverkusen mod Verigen Transplantation Service International AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-156/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c) - fritagelser til fordel for virksomhed af almen interesse - behandling af personer - udtagelse og opformering af bruskceller med henblik på reimplantation i patienten)

2011/C 13/12

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Leverkusen

Sagsøgt: Verigen Transplantation Service International AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), og artikel 28b, punkt F, første afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — isolering af ledbruskceller fra bruskmateriale udtaget fra et menneske foretaget af personer etableret i andre medlemsstater og den efterfølgende celleopformering med henblik på reimplantering i en patient foretaget af de samme personer — fastlæggelse af stedet for levering af tjenesteydelser — fritagelse af disse ydelser som »behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv«

Konklusion

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at isolering af ledbruskceller fra bruskmateriale udtaget fra et menneske og den efterfølgende opformering af disse celler med henblik på deres reimplantation af terapeutiske grunde udgør en »behandling af personer« i denne bestemmelses forstand.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. november 2010 — Lidl SNC mod Vierzon Distribution SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de commerce de Bourges (Frankrig))

(Sag C-159/09) (1)

(Direktiv 84/450/EØF og 97/55/EF - betingelser for, at sammenlignende reklame er tilladt - prissammenligning vedrørende et udvalg af fødevarer, der markedsføres af to konkurrerende butikskæder - varer, der opfylder samme behov eller tjener samme formål - vildledende reklame - sammenligning af en egenskab, der kan dokumenteres)

2011/C 13/13

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de commerce de Bourges

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lidl SNC

Sagsøgt: Vierzon Distribution SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de commerce de Bourges — fortolkning af artikel 3a i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende og sammenlignende reklame (EFT L 250, s. 17), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 (EFT L 290, s. 18) — betingelser for lovlig sammenlignende reklame — sammenligning af priser foretaget af kæde, der konkurrerer ned supermarkeder — varer, der opfylder samme behov eller har samme formål

Konklusion

Artikel 3a i Rådets direktiv 84/450/EØF af 10. september 1984 om vildledende og sammenlignende reklame, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997, skal fortolkes således, at alene den omstændighed, at fødevarerne er forskellige for så vidt angår deres spiselighed og den nydelse, forbrugeren opnår ved indtaget heraf, på grund af vilkårene og stedet for deres fremstilling, deres ingredienser og fabrikantens identitet, ikke udelukker, at sammenligningen af sådanne varer opfylder den i nævnte bestemmelse fastsatte betingelse, hvorefter de skal opfylde samme behov og tjene samme formål, dvs. at de har en tilstrækkelig grad af indbyrdes ombyttelighed.

Artikel 3a, stk. 1, litra a), i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55, skal fortolkes således, at en reklame som den i hovedsagen omhandlede kan være vildledende, bl.a.:

—

hvis det under hensyn til alle sagens relevante omstændigheder, navnlig oplysningerne eller undladelserne, der hører til denne reklame, konstateres, at et væsentligt antal af de forbrugere, reklamen henvender sig til, kan træffe beslutning om køb ud fra den fejlagtige slutning, at det af annoncøren fremviste vareudvalg generelt set er repræsentativt for dennes prisniveau i forhold til konkurrentens prisniveau, og at de følgelig vil opnå de i reklamen anpriste besparelser ved regelmæssigt at foretage deres dagligvareindkøb hos annoncøren frem for hos konkurrenten, eller tillige på baggrund af den fejlagtige slutning, at alle annoncørens varer er billigere end konkurrentens varer, eller

—

hvis det konstateres, at de fødevarer, som fremvises i nævnte reklame, og som er blevet udvalgt med henblik på en sammenligning, der udelukkende tager sigte på prisen, imidlertid frembyder sådanne forskelle, at det mærkbart kan påvirke køberens valg, uden at disse forskelle fremgår af den omhandlede reklame.

Artikel 3a, stk. 1, litra c), i direktiv 84/450, som ændret ved direktiv 97/55, skal fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsatte vurderingsbetingelse kræver, at de pågældende varer hvad angår en reklame som den i hovedsagen omhandlede, der sammenligner priser for to varesortimenter, præcist kan identificeres på baggrund af reklameoplysningerne.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/9

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-164/09) (1)

(Traktatbrud - beskyttelse af vilde fugle - direktiv 79/409/EØF - undtagelser fra beskyttelsesordningen for vilde fugle - jagt)

2011/C 13/14

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Zadra og D. Recchia, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, og avocat G. Fiengo)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 9 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) — undtagelser fra beskyttelsesordningen for vilde fugle — Veneto-regionen

Konklusion

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 i direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, idet Veneto-regionen har indført og anvendt bestemmelser vedrørende tilladelser til at fravige ordningen med beskyttelse af vilde fugle, der ikke opfylder betingelserne i nævnte direktivs artikel 9.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-226/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/18/EF - fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige kontrakter - tildeling af en kontrakt om tolkning og oversættelse - tjenesteydelser omfattet af bilag II B til direktivet - tjenesteydelser, der ikke er undergivet alle direktivets krav - vægtning af tildelingskriterier fastsat efter afgivelsen af buddene - ændring af vægten efter en indledende undersøgelse af de afgivne bud - overholdelse af ligebehandlingsprincippet og forpligtelsen til gennemsigtighed)

2011/C 13/15

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Konstantinidis og A.-A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved D. O’Hagan, som befuldmægtiget, og A. Collins, SC)

Sagens genstand

Traktatbrud — fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler — tildeling af en tjenesteydelseskontrakt vedrørende tolkning og oversættelse — tjenesteydelser, der ikke er omfattet af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — vægtning af tildelingskriterier efter indgivelsen af bud — ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i forhold til de bydende

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til ligebehandlingsprincippet og den forpligtelse til gennemsigtighed, der følger deraf, som fortolket af EU-Domstolen, da medlemsstaten ændrede vægten af kriterierne for tildeling af en kontrakt om udførelsen af tolkning og oversættelse efter en indledende undersøgelse af de afgivne bud.

2)	I øvrigt frifindes Irland.

3)	Europa-Kommissionen og Irland bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2010 — Hogan Lovells International LLP mod Bayer CropScience AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)

(Sag C-229/09) (1)

(Patentret - plantebeskyttelsesmidler - forordning (EF) nr. 1610/96 - direktiv 91/414/EØF - supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler - udstedelsen af et certifikat for et middel, der har fået en midlertidig tilladelse til markedsføring)

2011/C 13/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundespatentgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hogan Lovells International LLP

Sagsøgt: Bayer CropScience AG

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundespatentgericht — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra b), i Rådets forordning EF nr. 1610/96 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler (EFT L 198, s. 30) — betingelser for udstedelse af et supplerende beskyttelsescertifikat — mulighed for at udstede dette certifikat på grundlag af midlertid tilladelse til markedsføring i henhold til artikel 8, stk. 1, i direktiv 91/414/EØF — det aktive stof iodosulfuron

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at et supplerende beskyttelsescertifikat udstedes for et plantebeskyttelsesmiddel, for hvilket der er udstedt en gyldig tilladelse til markedsføring i henhold til artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2010 — Dita Danosa mod LKB Līzings SIA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Republikken Letland)

(Sag C-232/09) (1)

(Socialpolitik - direktiv 92/85/EØF - foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - artikel 2, litra a), og artikel 10 - begrebet »gravid arbejdstager« - forbud mod afskedigelse af en gravid arbejdstager i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af barselsorloven - direktiv 76/207/EØF - ligebehandling af mænd og kvinder - medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité - national lovgivning, som tillader afskedigelse af et sådant medlem uden nogen begrænsninger)

2011/C 13/17

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Dita Danosa

Sagsøgt: LKB Līzings SIA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 10 i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348, s. 1) — begrebet arbejdstager — spørgsmålet om, hvorvidt en national lov, som tillader at afskedige et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité uden nogen begrænsninger, navnlig uden hensyn til det pågældende medlems graviditet, er forenelig med direktivet

Konklusion

Et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité, som udfører ydelser for selskabet og indgår som en integrerende del heraf, skal anses for at have egenskab af arbejdstager i henhold til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), såfremt medlemmets virksomhed udføres inden for en vis periode, efter anvisninger fra eller under tilsyn af et andet organ i selskabet, og såfremt medlemmet for denne virksomhed modtager et vederlag. Det tilkommer den forelæggende ret at foretage den nødvendige efterprøvelse af de faktiske omstændigheder med henblik på at vurdere, om dette er tilfældet i den tvist, som er blevet indbragt for den.

Artikel 10 i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som tillader at afskedige et medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité uden begrænsninger, når den pågældende person har egenskab af »gravid arbejdstager« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktiv, og når beslutningen om afskedigelse af vedkommende hovedsageligt er begrundet i dennes graviditet. Selv hvis det antages, at det omhandlede medlem af en styrelseskomité ikke har denne egenskab, kan en afskedigelse af et medlem af en styrelseskomité, som udfører funktioner som de i hovedsagen beskrevne, der er sket som følge af graviditet eller af en grund, der hovedsageligt har forbindelse hermed, ikke desto mindre kun berøre kvinder og er følgelig udtryk for direkte forskelsbehandling på grundlag af køn i strid med artikel 2, stk. 1 og 7, og artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. november 2010 — Alketa Xhymshiti mod Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg Tyskland)

(Sag C-247/09) (1)

(Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - forordning (EØF) nr. 1408/71, (EØF) nr. 574/72 og (EF) nr. 859/2003 - vandrende arbejdstageres sociale sikring - familieydelser - tredjelandsstatsborger, der arbejder i Schweiz og bor sammen med sine børn i en medlemsstat, hvori børnene er statsborgere)

2011/C 13/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Alketa Xhymshiti

Sagsøgt: Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Lörrach

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Baden-Württemberg — fortolkning dels af Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (EUT L 124, s. 1), dels af artikel 2, 13 og 76 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366) samt af artikel 10, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 (EFT 1972 I, s. 149) — tredjelandsstatsborger, der arbejder i Det Schweiziske Forbund og sammen med sin ægtefælle er bosiddende i en medlemsstat, hvor børnene er statsborgere — bopælsmedlemsstatens afslag på tildeling af familieydelser — foreneligheden af afslaget på tildeling af familieydelser med de ovennævnte fællesskabsbestemmelser

Konklusion

I en situation, hvor en tredjelandsstatsborger lovligt har bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union og arbejder i Schweiz, er den pågældende i bopælsmedlemsstaten ikke underlagt anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet, for så vidt som forordning nr. 859/2003 ikke er en af de fællesskabsakter, der er nævnt i del A i bilag II til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, som aftalens parter forpligter sig til at anvende. Der foreligger følgelig ingen forpligtelse for bopælsmedlemsstaten til at anvende Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, på denne arbejdstager og hans ægtefælle.

Artikel 2, 13 og 76 i forordning nr. 1408/71 og artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning nr. 574/72 er uden relevans i forhold til en kvindelig tredjelandsstatsborger, der befinder sig i en situation som den, sagsøgeren i hovedsagen befinder sig i, for så vidt som hendes situation henhører under bopælsmedlemsstatens lovgivning. Den omstændighed alene, at den pågældendes børn er unionsborgere, kan ikke medføre, at afvisningen af at udbetale familieydelser i bopælsmedlemsstaten er retsstridig, når de lovmæssige betingelser, der skal være opfyldt for at oppebære disse ydelser, ifølge den forelæggende rets konstateringer ikke er opfyldt.

(1) EUT C 233 af 26.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/12

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — Vasil Ivanov Georgiev mod Tehnicheski universitet — Sofia, filial Plovdiv (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Plovdiv, Bulgarien)

(Forenede sager C-250/09 og C-268/09) (1)

(Direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - universitetsprofessorer - national bestemmelse om indgåelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter for arbejdstagere over 65 år - automatisk pensionering, når arbejdstageren fylder 68 år - begrundelse for forskelsbehandling på grund af alder)

2011/C 13/19

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Plovdiv

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vasil Ivanov Georgiev

Sagsøgt: Tehnicheski universitet — Sofia, filial Plovdiv

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rayonen sad Plovdiv — fortolkning af artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — national lov, der giver universitetsprofessorer, der er fyldt 65 år, adgang til udelukkende at indgå tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — national lov, hvorved den endelige pensionsalder for universitetsprofessorer fastsættes til 68 år — berettigelse af forskelsbehandling på grund af alder

Konklusion

Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og navnlig dets artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der fastsætter, at universitetsprofessorer automatisk pensioneres, når de fylder 68 år, og at de kun kan fortsætte med at arbejde efter det fyldte 65. år på grundlag af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter af et års varighed, der kun kan forlænges to gange, forudsat at denne lovgivning forfølger et legitimt formål, der navnlig er forbundet med beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikken, såsom sikring af en undervisning af høj kvalitet og en optimal fordeling af professorstillingerne mellem generationerne, og at den gør det muligt at nå dette formål ved hjælp af hensigtsmæssige og nødvendige midler. Det tilkommer den nationale ret at efterprøve, om disse betingelser er opfyldt.

Hvad angår en tvist mellem et offentligt organ og en borger — i det tilfælde, hvor en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede ikke opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2000/78 — skal den nationale ret undlade at anvende denne lovgivning.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/13

Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. november 2010 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Gaetano Mantello (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Stuttgart — Tyskland)

(Sag C-261/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 3, nr. 2) - ne bis in idem - begrebet »samme handlinger« - mulighed for den fuldbyrdende judicielle myndighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre - endelig dom i den udstedende medlemsstat - besiddelse af narkotika - handel med narkotika - kriminel organisation)

2011/C 13/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Stuttgart

Part i hovedsagen

Gaetano Mantello

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Stuttgart — fortolkning af artikel 3, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1) — princippet ne bis in idem på nationalt plan — den fuldbyrdende judicielle myndigheds mulighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straf, der vedrører handlinger, hvoraf en del allerede har været genstand for en endelig afgørelse i den udstedende medlemsstat — begrebet »samme handlinger« — situation, hvor de efterforskende myndigheder i den udstedende medlemsstat på tidspunktet for den første efterforskning var bekendt med alle de handlinger, som lå til grund for den europæiske arrestordre, men hvor de af hensyn til efterforskningen undlod at anvende oplysningerne herom

Konklusion

Begrebet »samme handlinger« i artikel 3, nr. 2), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne udgør med henblik på udstedelse og fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre et selvstændigt EU-retligt begreb.

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, hvor den udstedende judicielle myndighed — som svar på en anmodning om oplysninger fremsat af den fuldbyrdende judicielle myndighed i henhold til denne rammeafgørelses artikel 15, stk. 2 — i medfør af sin nationale ret og under overholdelse af de krav, der følger af begrebet »samme handlinger«, som er forankret i nævnte artikel 3, nr. 2), udtrykkeligt har konstateret, at dens forudgående inden for dens retsorden afsagte dom ikke udgjorde en endelig dom vedrørende de forhold, der er omhandlet i dens arrestordre, og derfor ikke er til hinder for den retsforfølgning, der er omhandlet i arrestordren, har den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke nogen grund til i forbindelse med en sådan dom at anvende den obligatoriske grund til at afslå fuldbyrdelse, der er fastsat i nævnte artikel 3, nr. 2).

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/13

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. november 2010 — Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud SARL (ArchiMEDES) mod Europa-Kommissionen

(Sag C-317/09 P) (1)

(Appel - modregning mellem fordringer, der er omfattet af forskellige retsordener - anmodning om tilbagebetaling af forudbetalte beløb - princippet om procesunderretning - retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang)

2011/C 13/21

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud SARL (ArchiMEDES) (ved avocat P.-P. Van Gehuchten)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og S. Delaude, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 10. juni 2009 i de forenede sager T-396/05 og T-397/05, ArchiMEDES mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i de af sagsøgeren anlagte sager med påstand om dels annullation af Kommissionens beslutninger om tilbagesøgning af forskudsbetalinger inden for rammerne af en kontrakt mellem Kommissionen og sagsøgeren og om modregning i gensidige fordringer, dels at Kommissionen tilpligtes at betale det resterende beløb i henhold til samme kontrakt — princip vedrørende procesunderretning ikke anvendeligt — påstand om at pålægge medkontrahenterne solidarisk ansvar ikke taget til følge — tilsidesættelse af retten til forsvar og til en retfærdig rettergang

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud SARL (ArchiMEDES) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/14

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. november 2010 — NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB mod Europa-Kommissionen

(Sag C-322/09 P) (1)

(Appel - statsstøtte - klage fra en konkurrent - antagelse til realitetsbehandling - forordning (EF) nr. 659/1999 - artikel 4, 10, 13 og 20 - kommissionsbeslutning om ikke at fortsætte undersøgelsen af klagen - Kommissionens vurdering af, at foranstaltninger delvis ikke udgjorde statsstøtte, delvis var eksisterende støtteordninger, som er forenelige med fællesmarkedet - artikel 230 EF - begrebet »anfægtelig retsakt«)

2011/C 13/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB (ved avvocati M. Merola og L. Armati)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 9. juni 2009, sag T-152/06, NDSHT mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning i skrivelser af 24. marts og 28. april 2006 om ikke at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF, efter sagsøgerens klage over den støtte, som angiveligt blev udbetalt af de svenske myndigheder til Stockholm Visitors Board AB, i form af forskellige tilskud, udbetalt af Stockholms bystyre — akter, der kan være genstand for søgsmål

Konklusion

1)	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 9 juni 2009, NDSHT mod Kommissionen (sag T-152/06), ophæves.

2)	Den afvisningspåstand, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber nedlagde for Retten, tages ikke til følge.

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret, således at denne kan træffe afgørelse vedrørende den af NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB nedlagte påstand om annullation af Kommissionens beslutning, som var indeholdt i dens skrivelser af 24. marts og 28. april 2006, om ikke at behandle dette selskabs klage over påstået ulovlig statsstøtte udbetalt af Stockholms bystyre til Stockholm Visitors Board AB.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 233 af 26.6.2009, s. 12.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/14

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — Pensionsversicherungsanstalt mod Christine Kleist (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)

(Sag C-356/09) (1)

(Socialpolitik - ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår beskæftigelse - direktiv 76/207/EØF - artikel 3, stk. 1, litra c) - nationale retsforskrifter, der gør det lettere at afskedige arbejdstagere, der har erhvervet ret til pension - formål bestående i at fremme yngres beskæftigelse - nationale retsforskrifter, hvorved alderen for erhvervelse af ret til denne pension fastsættes til 60 år for kvinder og 65 år for mænd)

2011/C 13/23

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pensionsversicherungsanstalt

Sagsøgt: Christine Kleist

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof (Østrig) — fortolkning af artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 39, s. 40), som ændret ved direktiv 2002/73/EF — national bestemmelse, hvorved pensionsalderen fastsættes til 60 år for kvinder og til 65 år for mænd, og hvorved afskedigelse af lønmodtagere, der har nået denne alder, lettes — en offentlig arbejdsgivers afskedigelse af en kvinde på 60 år, der har erhvervet ret til pension, motiveret af et ønske om at fremme yngre personers beskæftigelse

Konklusion

Artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002, skal fortolkes således, at nationale retsforskrifter, hvorefter en arbejdsgiver med henblik på at fremme yngre personers beskæftigelse har adgang til at afskedige arbejdstagere, der har erhvervet ret til pension, skønt denne ret for kvinder erhverves fem år tidligere, end det er tilfældet for mænd, udgør direkte forskelsbehandling på grund af køn, der er forbudt ved dette direktiv.

(1) EUT C 282 af 21.11.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/15

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-48/10) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 2008/1/EF - integreret forebyggelse og reduktion af forurening - godkendelsesvilkår for bestående anlæg - forpligtelse til at sikre driften af sådanne anlæg i overensstemmelse med direktivets krav)

2011/C 13/24

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EUT L 24, s. 8) — anlæg, der kan have indvirkning på emissionerne til luft, vand og jord eller indvirkning på forureningen — betingelser for godkendelse af bestående anlæg

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet det ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at myndighederne ved hjælp af godkendelser udstedt i overensstemmelse med artikel 6 og 8, eller på passende måde ved at revurdere og i givet fald ajourføre vilkårene, sørger for, at bestående anlæg senest den 30. oktober 2007 drives i overensstemmelse med kravene i artikel 3, 7, 9, 10 og 13, artikel 14, litra a) og b), og artikel 15, stk. 2, dog uden andre særlige EU-retlige bestemmelser berøres heraf.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/15

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. november 2010 — Bianca Purrucker mod Guillermo Vallés Pérez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Stuttgart — Tyskland)

(Sag C-296/10) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - litispendens - realitetssag om forældremyndighed og anmodning om foreløbige retsmidler vedrørende forældremyndigheden over samme barn)

2011/C 13/25

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bianca Purrucker

Sagsøgt: Guillermo Vallés Pérez

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Stuttgart — fortolkning af artikel 19, stk. 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1) — kompetence for en ret i en medlemsstat til at træffe afgørelse vedrørende sagens realitet i et søgsmål om forældremyndighed over at barn, der har sit sædvanlige opholdssted i denne stat, når en ret i en anden medlemsstat forinden i en tvist mellem de samme parter vedrørende forældremyndigheden over det samme barn har været forelagt en begæring foreløbige retsmidler — begrebet »den ret, ved hvilken sagen først er anlagt«

Konklusion

Forskrifterne i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 finder ikke anvendelse, når en ret i en medlemsstat, ved hvilken der først er anlagt sag med henblik på fastlæggelse af forældreansvaret, alene skal tage stilling til foreløbige retsmidler som omhandlet i denne forordnings artikel 20, og der ved en ret i en anden medlemsstat, som er kompetent til at påkende sagens realitet, som omhandlet i denne forordning, senere er anlagt sag med en påstand vedrørende fastlæggelse af det samme forældreansvar, enten foreløbigt eller endeligt.

Den omstændighed, at der ved en ret i en medlemsstat anlægges sag om foreløbige retsmidler, eller at der træffes afgørelse inden for rammerne af en sådan procedure, og det ikke fremgår af påstanden eller af afgørelsen, at den ret, der skal tage stilling til spørgsmålet om foreløbige retsmidler, er kompetent som omhandlet i forordning nr. 2201/2003, indebærer ikke nødvendigvis, at det er udelukket, at der — således som det eventuelt er muligt i henhold til national ret i denne medlemsstat — er fremsat en påstand om realiteten, som er knyttet til påstanden om foreløbige retsmidler, og som indeholder de oplysninger, som viser, at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er kompetent som omhandlet i forordningen.

Når den ret, ved hvilken sagen er anlagt senere, trods de anstrengelser, den har gjort sig for at få oplysninger fra den part, der gør litispendens gældende, fra den ret, ved hvilken der først er anlagt sag, og fra centralmyndighederne, ikke råder over nogen oplysninger, der gør det muligt at fastslå genstanden og grundlaget for en sag, der er anlagt ved en anden ret, og som bl.a. tilsigter at godtgøre, at denne ret er kompetent i overensstemmelse med forordning nr. 2201/2003, og hensynet til barnets bedste, henset til de konkrete omstændigheder, kræver, at der træffes en afgørelse, der kan anerkendes i andre medlemsstater end den, hvor retten, ved hvilken sagen er anlagt senere, er beliggende, tilkommer det denne sidstnævnte ret, efter en rimelig frist for besvarelse af de formulerede spørgsmål, at genoptage sagen, der er anlagt for den. Varigheden af denne rimelige frist skal fastsættes under hensyn til barnets bedste, henset til de konkrete omstændigheder i sagen.

(1) EUT C 221 af 14.8.2010.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 7. juli 2010 — Krasimir Asparuhov Estov, Monika Lyusien Ivanova og Kemko International EAD mod Ministerski savet na Republika Balgaria

(Sag C-339/10)

()

2011/C 13/26

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad (Bulgarien)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Krasimir Asparuhov Estov, Monika Lyusien Ivanova og Kemko International EAD

Sagsøgt: Ministerski savet na Republika Balgaria

Ved kendelse af 12. november 2010 har Domstolen (Ottende Afdeling) fastslået, at det er åbenbart, at den ikke har kompetence til at besvare de spørgsmål, som Varhoven administrativen sad (Bulgarien) har forelagt.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 29. september 2010 — Seaport (NI) Ltd, Magherafelt district Council, F P McCann (Developments) Ltd, Younger Homes Ltd, Heron Brothers Ltd, G Small Contracts, Creagh Concrete Products Ltd mod Department of the Enviroment of Northern Ireland

(Sag C-474/10)

()

2011/C 13/27

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal in Northern Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Seaport (NI) Ltd, Magherafelt district Council, F P McCann (Developments) Ltd, Younger Homes Ltd, Heron Brothers Ltd, G Small Contracts, Creagh Concrete Products Ltd

Sagsøgt: Department of the Enviroment of Northern Ireland

Præjudicielle spørgsmål

Skal direktiv (2001/42) (1) fortolkes således, at når en statslig myndighed, som udarbejder en plan, der er omfattet af artikel 3, selv er en myndighed, som er pålagt det overordnede ansvar på miljøområdet i en medlemsstat, kan medlemsstaten afvise at udpege en myndighed i henhold til artikel 6, stk. 3, som skal høres i henhold til artikel 5 og 6?

Skal direktivet fortolkes således, at når den pågældende myndighed, som udarbejder en plan, der er omfattet af artikel 3, selv er den myndighed, som er pålagt det overordnede ansvar på miljøområdet i medlemsstaten, skal medlemsstaten sikre, at der udpeges et høringsorgan, som er adskilt fra denne myndighed?

Skal direktivet fortolkes således, at kravet i artikel 6, stk. 2, om at de i artikel 6, stk. 3, omhandlede myndigheder og den i artikel 6, stk. 4, omhandlede offentlighed tidligt får konkret lejlighed til »inden for en passende frist« at udtale sig, kan gennemføres ved bestemmelser, hvorefter den myndighed, som er ansvarlig for planens udarbejdelse, i hver enkelt sag godkender den frist, inden for hvilken der skal afgives udtalelse, eller skal selve bestemmelserne til gennemførelse af direktivet fastsætte en frist, eller forskellige frister afhængig af omstændighederne, for afgivelse af disse udtalelser?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27.6.2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/17

Sag anlagt den 8. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-486/10)

()

2011/C 13/28

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Wilms og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8 sammenholdt med afsnit III-VI i direktiv 92/50/EØF (1), idet byen Hamm direkte tildelte Lippeverband tjenesteydelsesaftalerne af 30. juli og 16. december 2003 vedrørende spildevandsopsamling og -videreledning samt servicering, drift og vedligeholdelse af og kontrol med kloaksystemet i byen Hamm uden først at have udbudt opgaverne i licitation på europæisk plan.

—	Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for det foreliggende søgsmål er de gensidigt bebyrdende tjenesteydelsesaftaler vedrørende spildevandsopsamling og -videreledning samt servicering, drift og vedligeholdelse af og kontrol med kloaksystemet i byen Hamm, som denne by indgik med en ved lov stiftet spildevandssammenslutning, Lippeverband. Lippeverband er et offentligretlig selskab, som skal udføre visse ved lov fastsatte opgaver på vandforvaltningsområdet. Ca. 25 % af dens medlemmer er private selskaber. Ifølge de omtvistede aftaler skulle Lippeverband den 1. januar 2004 have overtaget indsamlingen og videreledningen af spildevandet henhørende under byen Hamm, idet byen havde betalt en modydelse, der var opgivet som »bidrag i særlig interesse«. Til opfyldelse af denne opgave overdrog byen Hamm eneretten til den varige og uindskrænkede brug af dens spildevandsanlæg, til gengæld for hvilken Lippeverband skulle betale en godtgørelse.

Uanset at de omtvistede tjenesteydelsesaftaler er offentlige tjenesteydelsesaftaler som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 92/50/EØF, er de blevet indgået direkte med Lippeverband, uden at der er gennemført nogen udbudsprocedure og uden at være udbudt i licitation på europæisk plan. Aftalerne skal entydigt kvalificeres som gensidigt bebyrdende tjenesteydelsesaftaler. De er indgået af en ordregivende myndighed på ubestemt tid, genstanden for aftalerne er tjenesteydelser i forbindelse med kloakering som omhandlet i kategori 16 i bilag I A til det nævnte direktiv, og tærskelværdien for direktivets anvendelse er i væsentlig grad overskredet. Forud for indgåelsen af aftalerne skulle de derfor have været udbudt i licitation på europæisk plan.

I modsætning til den tyske regerings opfattelse drejer overdragelsen af de omtvistede tjenesteydelser sig hverken om en retsakt med tilknytning til statens organisation eller om en såkaldt »In-house«-opgave.

Det er for det første tvivlsomt, om en halvoffentlig vandsammenslutning som Lippeverband, hvis private medlemmer udgør ca. 25 %, kan få delegeret en opgave inden for rammerne af statens organisation med udelukkelse af den fællesskabsretlige udbudsret. Det er Kommissionens opfattelse, at retsakter med tilknytning til statens organisation, som bestemmelserne om offentlig udlicitering ikke finder anvendelse på, kun er mulig mellem offentlige organer, hvis virksomhed alene tjener offentlighedens interesse. Den omstændighed, at vandsammenslutninger ved lov får overdraget visse opgaver inden for spildevandsforvaltning, ændrer dog ikke derved, at Lippeverband ikke i fællesskabsretlig forstand er en del af den interne forvaltningsorganisation. Uanset om Lippeverband kan få delegeret en opgave gennem en retsakt med tilknytning til statens organisation, foreligger der dog ikke i det foreliggende tilfælde nogen sådan delegation. Den omstændighed, at byen Hamm hvert år betaler en modydelse for de tjenesteydelser, som Lippeverband leverer, kvalificerer entydigt aftalerne som gensidigt bebyrdende tjenesteydelsesaftaler og udelukker, at der foreligger en delegation inden for rammerne af den offentlige forvaltning.

For det andet hvad angår udelukkelsen af de såkaldte »In-house«-opgaver fra reglerne om offentlig udlicitering kan denne undtagelse ikke ifølge Domstolens retspraksis komme på tale, når der i forvaltningsenheden indgår et privat selskab — også hvis der er tale om privat minoritet. I et sådant tilfælde kan den offentlige ordregivende myndighed ikke udøve den samme kontrol som i forhold til sine egne tjenestegrene.

Det følger af disse overvejelser, at der foreligger en gensidigt bebyrdende offentlig tjenesteydelsesaftale, og at ingen undtagelsesbestemmelser finder anvendelse. Forbundsrepublikken Tyskland har dermed tilsidesat bestemmelserne i direktiv 92/50 ved byen Hamms direkte overdragelse af kloakeringsopgaverne.

(1) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Republikken Polen) den 12. oktober 2010 — straffesag mod Łukasz Marcin Bonda

(Sag C-489/10)

()

2011/C 13/29

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Najwyższy

Part i straffesagen

Łukasz Marcin Bonda

Præjudicielt spørgsmål

Hvilken retlig beskaffenhed har den sanktion efter artikel 138 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004 af 29. oktober 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer (EUT L 345, s. 1), som består i, at en landbruger i årene, der efterfølger det år, hvor han har fremlagt en urigtig erklæring om størrelsen af det areal, der danner grundlag for den direkte betaling, nægtes direkte betalinger?

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/18

Sag anlagt den 12. oktober 2010 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-490/10)

()

2011/C 13/30

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Parlamentet (ved M. Gómez-Leal, J. Rodrigues og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 af 24. juni 2010 om indberetning til Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Den Europæiske Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96 (1) annulleres.

—	Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Under dette søgsmål har Europa-Parlamentet nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 617/2010 af 24. juni 2010, hvorved Rådet har indført en ensartet ramme for indberetning til Kommissionen af oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Denne forordning er vedtaget af Rådet med et dobbelt retsgrundlag i artikel 337 TEUF og 187 EA. Ifølge Parlamentet er Rådets valg af retsgrundlaget fejlagtigt, idet de foranstaltninger, der er omfattet af den anfægtede forordning, vedrører EU’s opgaver på energiområdet, der reguleres specifikt af artikel 194 TEUF. Disse foranstaltninger burde således være vedtaget på baggrund af artikel 194, stk. 2, i medfør af den deri anførte almindelige lovgivningsprocedure og ikke i henhold til artikel 337 TEUF, der ikke kræver nogen form for inddragelse af Parlamentet. Parlamentet er ligeledes af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt også at anvende artikel 187 EA for at vedtage de pågældende foranstaltninger.

(1) EUT L 180, s. 7.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz (Østrig) den 14. oktober 2010 — Immobilien Linz GmbH & Co KG mod Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr

(Sag C-492/10)

()

2011/C 13/31

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Immobilien Linz GmbH & Co KG

Sagsøgt: Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr

Præjudicielt spørgsmål

Sker der en udvidelse af et selskabs formue som omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 69/335/EØF (1) (svarer til artikel 3, litra h), i direktiv 2008/7/EF), når dette selskabs tab overtages af den eneste selskabsdeltager, en offentlig myndighed, hvis repræsentant af det kompetente organ er blevet pålagt at yde et årligt deltagerbidrag til dækning af tab svarende til det beløb, der forud for regnskabsårets begyndelse er afsat hertil i det budgetforslag eller den driftsplan, der er vedtaget af selskabet?

(1) Rådets direktiv 69/335/EØF af 17.7.1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 15. oktober 2010 — M.E. m.fl. mod Refugee Applications Commissioner og Minister for Justice and Law Reform

(Sag C-493/10)

()

2011/C 13/32

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Ireland

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M.E. m.fl.

Sagsøgt: Refugee Applications Commissioner og Minister for Justice and Law Reform

Præjudicielle spørgsmål

Er den overførende medlemsstat forpligtet til i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 (1) at vurdere den modtagende medlemsstats overholdelse af artikel 18 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af Rådets direktiver 2003/9/EF (2), 2004/83/EF (3) og 2005/85/EF (4) samt af Rådets forordning (EF) nr. 343/2003?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, og det fastslås, at den modtagende medlemsstat ikke overholder en eller flere af disse forskrifter, er den overførende medlemsstat forpligtet til at påtage sig ansvaret for at behandle ansøgningen på grundlag af artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1).

(2) Rådets direktiv 2003/9/EF af 27.1.2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne (EUT L 31, s. 18).

(3) Rådets direktiv 2004/83/EF af 29.4.2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 2).

(4) Rådets direktiv 2005/85/EF af 1.12.2005 om minimumsstandarder for procedurer for tildeling og fratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne (EUT L 326. s. 13).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Holland) den 14. oktober 2010 — X NV, den anden part i sagen: Staatssecretaris van Financiën

(Sag C-498/10)

()

2011/C 13/33

Processprog: hollandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: X NV

Den anden part i sagen: Staatssecretaris van Financiën

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 56 TEUF fortolkes således, at der foreligger en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, såfremt modtageren af en tjenesteydelse, leveret af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, på grund af lovgivningen i den stat, hvor modtageren af tjenesteydelsen er etableret, og hvor ydelsen leveres, er forpligtet til at indeholde skat i vederlaget for denne tjenesteydelse, mens dette ikke er tilfældet, såfremt tjenesteyderen er etableret i den samme medlemsstat som modtageren af tjenesteydelsen?

Såfremt besvarelse af det første spørgsmål indebærer, at en ordning, hvorefter modtageren af en tjenesteydelse skal indeholde skat, fører til en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, kan en sådan restriktion da begrundes i nødvendigheden af at sikre skatten og dens inddrivelse hos udenlandske selskaber, der kun opholder sig kort tid i Nederlandene og er svære at kontrollere, med en problematisk gennemførelse af den beskatningskompetence, der er tildelt Nederlandene, til følge?

b)	Er det i dette tilfælde også af betydning, at ordningen på et senere tidspunkt er blevet ændret for så vidt angår situationer som den foreliggende i den forstand, at den pågældende beskatning ensidigt er blevet frafaldet, idet den havde vist sig ikke at være enkel og effektiv at anvende?

3)	Går ordningen videre end nødvendigt henset til de muligheder for gensidig bistand ved inddrivelse af skatter, der især følger af direktiv 76/308/EØF (1)?

4)	Har det for besvarelsen af de foregående spørgsmål nogen betydning, om den skat, der skal erlægges af vederlaget i den stat, hvor modtageren af tjenesteydelsen er etableret, kan modregnes i den skat, der i den anden medlemsstat skal erlægges af vederlaget?

(1) Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.3.1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med de foranstaltninger, der er finansieret af Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, samt af landbrugsimportafgifter og told (EFT L 73, s. 18).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brugge (Belgien) den 19. oktober 2010 — Vlaamse Oliemaatschappij mod F.O.D. Financiën

(Sag C-499/10)

()

2011/C 13/34

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Brugge

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vlaamse Oliemaatschappij

Sagsøgt: F.O.D. Financiën

Præjudicielt spørgsmål

Bemyndiger den gamle artikel 21, stk. 3, i sjette direktiv (77/388) (1), som nu affattet ved artikel 205 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2), i forbindelse med samme direktivs artikel 202 og 157, (stk. 1), litra b), medlemsstaterne til at pålægge bestyreren af et depot, bortset fra toldoplag, en ubetinget solidarisk hæftelse for den moms, der skal betales for en levering mod vederlag, som foretages af den afgiftspligtige ejer af varerne, selv om depotbestyreren er i god tro og ikke har gjort sig skyldig i nogen fejl eller forsømmelighed (artikel 51a, stk. 3, i Wetboek van de belasting over toegevoegde waarde (momsloven))?

(1) Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17.5.1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1).

(2) EUT L 347, s. 1.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 21. oktober 2010, Partrederiet Sea Fighter mod Skatteministeriet

(Sag C-505/10)

()

2011/C 13/35

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter

Sagsøger: Partrederiet Sea Fighter

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 8, stk. l, litra c, i Rådets direktiv 92/81/E0F af 19. oktober 1992 (1) om harmonisering af punktafgifts strukturen for mineralolier fortolkes således, at mineralolier, der leveres til anvendelse i en gravemaskine, der er fastmonteret på et skib, men som følge af egen selvstændig motor og olietanke fungerer uafhængigt af skibets fremdriftsmotor, under omstændigheder som de i sagen foreliggende fritages for afgift?

(1) EFT L 316, s. 12

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Firenze (Italien) den 25. oktober 2010 — Denise Bernardi ved Kati Mecacci mod Fabio Bernardi

(Sag C-507/10)

()

2011/C 13/36

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Firenze

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Denise Bernardi

Sagsøgt: Fabio Bernardi

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2, 3 og artikel 8 i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA af 15. marts 2001 om ofres stilling i forbindelse med straffesager (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse såsom artikel 392, stk. 1a, i den italienske strafferetsplejelov, der ikke fastsætter en pligt for anklagemyndigheden til at høre og afhøre et mindreårigt offer og vidne inden for rammerne af isoleret bevisoptagelse, samt en bestemmelse såsom artikel 394 i strafferetsplejeloven, som ikke giver mulighed for dette mindreårige offer og vidne at appellere anklagemyndighedens afslag på en anmodning om at blive hørt på passende måde inden for rammerne af isoleret bevisoptagelse?

(1) EFT L 82, s. 1.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Den Tjekkiske Republik) den 2. november 2010 — Wolf Naturprodukte GmbH mod Sewar spol. sro

(Sag C-514/10)

()

2011/C 13/37

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Nejvyšší soud České republiky

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wolf Naturprodukte GmbH

Sagsøgt: Sewar spol. sro

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 66, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1) af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (herefter »Bruxelles I-forordningen«) fortolkes således, at det, for at denne forordning finder anvendelse, er nødvendigt, at forordningen på tidspunktet for en domsafsigelse var i kraft i både domsstaten, og i den stat, hvori en part i sagen søger anerkendelse og fuldbyrdelse af denne dom?

(1) EFT L 12, s. 1.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/21

Sag anlagt den 29. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-516/10)

()

2011/C 13/38

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og E. Montaguti, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat artikel 49 TEUF og 63 TEUF, idet den har bibeholdt VGVG’s § 5 sammenholdt med § 2, stk. 3 og 4, samt § 6, stk. 2, litra g).

—	Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat artikel 49 TEUF og 63 TEUF, idet den har bibeholdt VGVG’s § 6, stk. 2, litra d), sammenholdt med § 2, stk. 3 og 4.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen betvivler ikke, at medlemsstaterne må have lov til at begrænse erhvervelsen af fast ejendom af hensyn til almene interesser. De i stævningerne anførte bestemmelser i Vorarlberger Grundverkehrsgesetzes (Vorarlbergs lov om ejendomshandel, herefter »VGVG«) udgør dog en uforholdsmæssig restriktion for de frie kapitalbevægelser samt for etableringsretten.

Navnlig er den såkaldte Interessentenregel (»regel om interesserede parter«), hvorefter landbrugere ved erhvervelsen af landbrugejendomme i medfør af VGVG indrømmes en forrangsstilling i forhold til ikke-landbrugere, uforholdsmæssig. Den videre landbrugsmæssige benyttelse af ejendomme kunne eksempelvis også garanteres, hvis den potentielle køber var villig til at bortforpagte ejendommen til den tidligere forpagter for et længere tidsrum.

Tilsvarende er det ikke åbenbart, hvorfor reglen om interesserede parter også skulle finde anvendelse, når den tidligere ejer inddrager sin ejendom som et aktiv i en virksomhed eller en fond, uanset at den videre landbrugsmæssige benyttelse sikres.

Efter Kommissionens opfattelse er det også uforholdsmæssigt, at den påtalte regel om interesserede parter finder anvendelse på ny, når købet ikke gennemføres af grunde, der ikke skyldes sælger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) den 2. november 2010 — Yeda Research and Development Company Ltd og Aventis Holdings Inc mod Comptroller-General of Patents

(Sag C-518/10)

()

2011/C 13/39

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Yeda Research and Development Company Ltd og Aventis Holdings Inc

Sagsøgt: Comptroller-General of Patents

Præjudicielt spørgsmål

Hvis kriterierne for afgørelse af, om et produkt er »beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft« i henhold til forordningens artikel 3, litra a) (1), omfatter eller består af en vurdering af, om levering af produktet kan krænke grundpatentet, gør det da en forskel for analysen, hvis krænkelsen sker gennem en indirekte krænkelse eller medvirken til krænkelse i henhold til artikel 26 i Fællesskabets Patentkonvention, der er gennemført som section 60(2) i Patents Act 1977 i Det Forenede Kongerige, og de tilsvarende lovbestemmelser i de øvrige af Fællesskabets medlemsstater?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.5.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, EUT L 152, s. 1.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bari (Italien) den 27. oktober 2010 — Giovanni Colapietro mod Ispettorato Centrale Repressioni Frodi

(Sag C-519/10)

()

2011/C 13/40

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bari

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Giovanni Colapietro

Sagsøgt: Ispettorato Centrale Repressioni Frodi

Præjudicielle spørgsmål

Domstolen anmodes om nærmere at præcisere anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 822/87 (1), dvs. det geografiske og tidsmæssige anvendelsesområde, samt »formålet« med forordningen for så vidt angår sanktioner i forbindelse med vinhøsten 1993/1994, som er den periode, hvor de faktiske omstændigheder i sagen fandt sted.

2)	Domstolen anmodes om at oplyse, om det forholder sig sådan, at artikel 39 i førnævnte forordning (EØF) nr. 822/87, for så vidt angår den ovennævnte vinhøst, er blevet gennemført ved og erstattet af forordning (EØF) nr. 343/94 (2) af 15.2.1994.

Domstolen anmodes om at oplyse, om bødeforlægget på 390 250 000,00 ITL, nu 201 547,30 EUR […], for i høstsæsonen 1993/1994 at have undladt at levere 7 084,87 hl bordvin til obligatorisk destillation, hvilken mængde fremkom ved på den vin af mangelfuld karakter, svarende til 15 155 hl (med et hektarudbytte på 126 hl at anvende satsen på 51,5 % for den del, der skal leveres til obligatorisk destillation i henhold til forordning (EØF) nr. 610/94 (3)), er uforholdsmæssigt i forhold til overtrædelsen, hvorved der foreligger en krænkelse af princippet om rimelige straffe som gentagne gange fastslået af Domstolen i tidligere retspraksis.

(1) EFT L 84, s. 1.

(2) EFT L 44, s. 9.

(3) EFT L 77, s. 12.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/22

Appel iværksat den 19. november 2010 af Deltafina SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. september 2010 i sag T-29/05, Deltafina mod Kommissionen

(Sag C-537/10 P)

()

2011/C 13/41

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Deltafina SpA (ved advokaterne J.-F. Bellis og F. Di Gianni)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den appellerede dom ændres, for så vidt som den stadfæster den Deltafina pålagte bøde, idet bøden annulleres eller, subsidiært, nedsættes.

—	Den anfægtede beslutning annulleres, for så vidt som den pålægger Deltafina en bøde eller, subsidiært, den Deltafina pålagte bøde nedsættes.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive sagsomkostningerne ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat følgende to anbringender:

Det første anbringende, der fremsættes principalt, ifølge hvilket Retten har tilsidesat princippet om ligebehandling ved ikke at have behandlet appellantens argument om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet korrekt ved udregningen af den pålagte bøde.

Til støtte for sit anbringende gør appellanten gældende, at Kommissionen fastsatte det højeste startbeløb for bøden over for Deltafina med den begrundelse, at Deltafina var hovedopkøber af forarbejdet tobak i Spanien. Derimod blev den bøde, der var pålagt de andre virksomheder, som var medvirkende til overtrædelsen (inklusiv Deltafinas associerede selskab, Taes), fastsat udelukkende på grundlag af deres position på det spanske marked for råtobak i Spanien, dvs. det marked, hvor overtrædelsen havde fundet sted. Den Deltafina pålagte bøde tilsidesætter princippet om ligebehandling, idet Cetarsa og virksomhederne Dimon/Agroexpansión og Standard/WWTE også var vertikalt integrerede virksomheder og havde fremtrædende positioner på det spanske marked for forarbejdet tobak. Denne omstændighed blev der imidlertid ikke taget højde for ved fastsættelsen af deres respektive bøder. Således har Kommissionen ved at fastsætte den Deltafina pålagte bøde taget højde for en faktor, som ikke blev anvendt over for de andre virksomheder.

Det andet anbringende, der fremsættes subsidiært, ifølge hvilket Retten ukorrekt har anvendt begrebet »virksomhed« i artikel 81 EF ved med en selvmodsigende og retsstridig argumentation at afvise sagsøgerens anbringende om den manglende anvendelse over for Deltafina af den samme nedsættelse af bøden som for det associerede selskab Taes efter anmodning om bødenedsættelse som indgivet af Taes og Deltafina under moderselskabet, Universals myndighed.

Til støtte for dette anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har anvendt begrebet »virksomhed« i artikel 81 EF ukorrekt ved at fravige EU-Domstolens og Rettens retspraksis, og især den, der fremgår af sag C-97/08 P, Akzo Nobel NV m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager af 1996 (EFT 1996 C 207, s. 4) burde have været anvendt over for virksomheden Taes/Deltafina samlet set, og ikke over for to separate selskaber, eftersom denne meddelelse vedrører »virksomheder« og ikke enkelte juridiske enheder. Endelig gør appellanten gældende, at de argumenter, som er fremført af Kommissionen med henblik på at udelukke Deltafina fra fordelen af en nedsættelse af den pålagte bøde, er ubegrundede. Appellanten gør gældende, at i lyset af sådanne argumenter udgjorde Deltafina og Taes en enkelt virksomhed, og Deltafina derfor burde have opnået den samme nedsættelse af bøden som Taes.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/23

Rettens dom af 23. november 2010 — Codorniu Napa mod KHIM — Bodegas Ontañón (ARTESA NAPA VALLEY)

(Sag T-35/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket ARTESA NAPA VALLEY - det ældre EF-figurmærke ARTESO og det ældre nationale ordmærke LA ARTESA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2011/C 13/42

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Codorniu Napa, Inc. (Napa, Californien, De Forenede Stater) (først ved advokaterne X. Fàbrega Sabaté og M. Curell Aguilà, derefter ved advokaterne M. Curell Aguilà og J. Güell Serra)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Bodegas Ontañón, SA (Quel, La Rioja, Spanien) (ved advokaterne J. Grimau Muñoz og J. Villamor Muguerza)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. november 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 747/2006-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Bodegas Ontañón, SA og Codorniu Napa, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Codorniu Napa, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/23

Rettens dom af 12. november 2010 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-95/08) (1)

(EUGFL - garantisektionen - udgifter udelukket fra fællesskabsfinansiering - støtteordning til produktion af produkter forarbejdet på grundlag af frugt og grøntsager - særlige støtteforanstaltninger på området for oksekød - præmieordning for tobak)

2011/C 13/43

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato G. Aiello og G. Palmieri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Jimeno Fernández og D. Nardi, som befuldmægtigede, bistået af advokat F. Ruggeri Laderchi)

Sagens genstand

Påstand om delvis annulation af Kommissionens beslutning 2008/68/EF af 20. december 2007 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT 2008 L 18, s. 12), for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Den Italienske Republik inden for sektorerne for produkter forarbejdet på grundlag af frugt og grøntsager, oksekød og råtobak.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/23

Rettens dom af 12. november 2010 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-113/08) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - støtte til produktion af olivenolie - støtte til arealer med markafgrøder)

2011/C 13/44

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Jimeno Fernández, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/68/EF af 20. december 2007 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT 2008, L 18, s. 12), for så vidt som den omfatter visse udgifter afholdt af Kongeriget Spanien indenfor sektorerne for olivenolie og markafgrøder.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/24

Rettens dom af 24. november 2010 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-9/09 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - afvisning af sagen i første instans - begæring om udlevering af personlige ejendele - meddelelse af afslaget på klagen på et andet sprog end det, som klagen var affattet på - søgsmål anlagt for sent - ingen svar på en påstand nedlagt i første instans)

2011/C 13/45

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved advokat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 4. november 2008 i sag F-133/06, (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 4. november 2008 i sag F-133/06, (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) annulleres, for så vidt som Personaleretten ikke tog stilling til påstanden om, at det fastslås, at den anfægtede afgørelse retligt set ikke foreligger.

2)	I øvrigt forkastes appellen.

3)	Europa-Kommissionen frifindes for påstanden om, at den omtvistede afgørelse retligt set ikke foreligger.

Luigi Marcuccio afholder sine egne sagsomkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt i denne instans. Sagsomkostningerne i forbindelse med sagen i første instans, der gav anledning til ovennævnte kendelse i sagen Marcuccio mod Kommissionen, fordeles som anført i punkt 2 i kendelsens konklusion.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/24

Rettens dom af 24. november 2010 — Nike International mod KHIM — Muñoz Molina (R10)

(Sag T-137/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket R10 - ikke-registreret nationalt ordmærke R10 - overdragelse af det nationale varemærke - procedurefejl)

2011/C 13/46

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Nike International Ltd (Beaverton, Oregon, De Forenede Stater) (ved advokat M. de Justo Bailey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Aurelio Muñoz Molina (Petrer, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 551/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem DL Sports & Marketing Ltda og M. Aurelio Muñoz Molina

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 21. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 551/2008-1) annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger..

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/24

Rettens dom af 10. november 2010 — KHIM mod Simões Dos Santos

(Sag T-260/09 P) (1)

(Appel - kontraappel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2003 - nulstilling og ny beregning af de opsparede points for fortjeneste - opfyldelse af en dom fra Retten - retskraft - hjemmel - forbud mod tilbagevirkende kraft - berettiget forventning - økonomisk skade - tabt forfremmelsesmulighed - ikke-økonomisk skade)

2011/C 13/47

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved I. de Medrano Caballero, som befuldmægtiget, bistået af advokat D. Waelbroeck)

Den anden part i appelsagen: Manuel Simões Dos Santos (Alicante, Spanien) (ved advokat A. Creus Carreras)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 5. maj 2009 i sag F-27/08, Simões Dos Santos mod KHIM, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af dommen

Konklusion

1)	Punkt 2-5 i konklusionen i dommen afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 5. maj 2009 i sag F-27/08, Simões Dos Santos mod KHIM, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, ophæves.

2)	I øvrigt forkastes appellen og kontraappellen.

3)	Sagen hjemvises til Personaleretten.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/25

Rettens dom af 12. november 2010 — Deutsche Bahn mod KHIM (horisontal kombination af farverne grå og rød)

(Sag T-404/09) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-varemærke bestående af en horisontal kombination af farverne grå og rød - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 13/48

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Bahn AG (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne U. Hildebrandt, K. Schmidt-Hern og B. Weichhaus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 379/2009-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et farvemærke bestående af en kombination af farverne grå og rød, som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Deutsche Bahn AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/25

Rettens dom af 12. november 2010 — Deutsche Bahn mod KHIM (vertikal kombination af farverne grå og rød)

(Sag T-405/09) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-varemærke bestående af en vertikal kombination af farverne grå og rød - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2011/C 13/49

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Deutsche Bahn AG (Berlin, Tyskland) (ved advokaterne U. Hildebrandt, K. Schmidt-Hern og B. Weichhaus)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 372/2009-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et farvemærke, bestående af en kombination af farverne grå og rød, som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Deutsche Bahn AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/25

Rettens kendelse af 17. november 2010 — Victoria Sànchez mod Parlamentet og Kommissionen

(Sag T-61/10) (1)

(Passivitetssøgsmål - undladelse af at træffe foranstaltninger - påstand om meddelelse af pålæg - påstand om beskyttelsesforanstaltninger - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2011/C 13/50

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Fernando Marcelino Victoria Sánchez (Séville, Spanien) (først ved advokat N. Domínquez Varela, dernæst ved advokat P. Suarez Plácido)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Lorenz, N. Görlitz, P. López-Carceller, som befuldmægtigede); og Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og I. Martínez del Peral, som befuldmægtigede))

Sagens genstand

Påstand om at det fastslås, at Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har udvist passivitet, for så vidt som disse institutioner ulovligt undlod at besvare sagsøgerens brev af 6. oktober 2009, påstand om meddelelse af pålæg og påstand om beskyttelsesforanstaltninger.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Fernando Marcelino Victoria Sánchez betaler sagens omkostninger.

3)	Det er ufornødent at træffe afgørelse om Ignacio Ruipérez Aguirres og sammenslutningen ATC Petitions begæring om intervention.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010, s. 58.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/26

Sag anlagt den 1. september 2010 — Maftah mod Kommisionen

(Sag T-101/09)

()

2011/C 13/51

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Elmabruk Maftah (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister E. Grieves og solicitor A. McMurdie)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Forordning (EF) nr. 1330/2008 (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Sagsøgte tilpligtes straks at slette sagsøgeren fra bilaget til den nævnte forordning.

—	Sagsøgte og/eller Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes, foruden sine egne omkostninger, at betale sagsøgerens omkostninger samt ethvert beløb udbetalt af Den Europæiske Unions Domstols kasse som retshjælp.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2008, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over personer og enheder, der er pålagt visse restriktive foranstaltninger.

Sagsøgeren har påberåbt sig følgende anbringender til støtte for søgsmålet:

For det første har Kommissionen på intet tidspunkt foretaget en selvstændig bedømmelse af grundlaget for optagelsen af sagsøgeren i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 (2), eller at kræve en begrundelse eller beviser for denne optagelse.

Kommissionen har endvidere undladt at meddele sagsøgeren nogen form for begrundelse og har dermed undladt at fremføre en fyldestgørende begrundelse for, at sagsøgeren er optaget i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002, i strid med retten til en effektiv domstolsprøvelse, retten til forsvar og ejendomsretten i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Endelig er den fortsatte opførelse i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 urimelig, eftersom: (i) der ikke foreligger nogen begrundelse, der opfylder de relevante kriterier for optagelse i dette bilag (ii) Det Forenede Kongeriges regering er af den opfattelse, at sagsøgeren ikke længere opfylder de relevante kriterier, og (iii) en særdomstol i Det Forenede Kongerige har afsagt domme, hvorefter Libyan Islamic Fighting Group ikke har sluttet sig til Al-Qaida-organisationen, og/eller personer med tilknytning til Libyan Islamic Fighting Group ikke nødvendigvis bekender sig til Al-Qaidas ideologi med verdensomspændende voldelig jihad.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2008 af 22.12.2008 om 103. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 345, s. 60).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27.5.2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/26

Sag anlagt den 1. september 2010 — Elosta mod Kommissionen

(Sag T-102/09)

()

2011/C 13/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Abdelrazag Elosta (Pinner, Det Forenede Kongerige) (ved barrister E. Grieves og solicitor A. McMurdie)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Forordning (EF) nr. 1330/2008 (1) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Sagsøgte tilpligtes straks at slette sagsøgeren fra bilaget til den nævnte forordning.

—	Sagsøgte og/eller Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes, foruden sine egne omkostninger, at betale sagsøgerens omkostninger samt ethvert beløb udbetalt af Den Europæiske Unions Domstols kasse som retshjælp.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har påberåbt sig følgende anbringender til støtte for søgsmålet:

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/27

Sag anlagt den 11. oktober 2010 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-488/10)

()

2011/C 13/53

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og N. Rouam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres i sin helhed

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. K(2010) 5229 af 28. juli 2010 om ophævelse af en del af den støtte, som oprindeligt var tildelt fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til enhedsprogrammeringsdokumentet for mål nr. 1 for Fællesskabets strukturintervention i området Martinique i Frankrig. Denne beslutning ophæver hele EFRU’s støtte til det store projekt »Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers« på 12 640 000 EUR.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

Ved sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (1) ved at fastslå, at de bygge- og anlægskontrakter, der er indgået med henblik på renovering og udvidelse af »Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers« udgjorde bygge- og anlægskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder direkte tilskud på mere end 50 %. Disse kontrakter opnåede således kun støtte på 29,92 % af de samlede udgifter til projektet. De skattelempelser, som partnere i private selskaber har modtaget som følge af deres investeringer i projektet, kan ikke udgøre et tilskud som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 93/37/EØF.

Med sit andet anbringende, der består af to led, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF ved at fastslå, at bygge- og anlægskontrakterne vedrørende renovering og udvidelse af »Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers« vedrørte opførelse af sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål som omhandlet i denne bestemmelse.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionen burde have taget hensyn til den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE), som er fastsat i forordning nr. 3037/90 (2), og hvortil der henvises i artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF. Denne nomenklatur skelner mellem på den ene side logi og forplejning og på den anden side forlystelser, kultur og sport.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF vedrører kontrakter, der efter deres natur henhører under de ordregivende myndigheders traditionelle behov, og at bestemmelsen følgelig vedrører sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, som er åbne for alle, og ikke anlæg, som er forbeholdt private kunder.

Med sit tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF ved ikke klart og utvetydigt at anføre grundene til, at renoveringen og udvidelsen af »Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers« vedrørte opførelse af sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål som omhandlet artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF.

Med sit fjerde anbringende gør sagsøgeren subsidiært gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at anvende en korrektionssats på 100 % på støtten fra EFRU, selvom arbejdet vedrørende sportsanlæg og anlæg til fritidsformål udgjorde lige under 10 % af projektet.

(1) EFT L 199, s. 54.

(2) Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293, s. 1).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/28

Sag anlagt den 15. oktober 2010 — SNCF mod KHIM — Infotrafic (infotrafic)

(Sag T-491/10)

()

2011/C 13/54

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Société nationale des chemins de fer français (SNCF) (Paris, Frankrig) (ved advokat H. Reynaud)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Infotrafic SA (Ermont, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 6. august 2010 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1268/2009-2) ændres for så vidt angår punkt 16-23.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »infotrafic« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 38, 39 og 42 — EF-varemærke nr. 1 926 815

Indehaver af EF-varemærket: Infotrafic SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Sagsøgeren

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52 og artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, da undersøgelsen af et sammensat EF-varemærke, hvis ene bestanddel mangler fornødent særpræg, eller det er tvivlsomt, om den har det fornødne særpræg, skal foretages med hensyn til hver bestanddel for sig; tilsidesættelse af begrundelsespligten

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/28

Sag anlagt den 28. oktober 2010 — Uspaskich mod Parlamentet

(Sag T-507/10)

()

2011/C 13/55

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: Viktor Uspaskich (Kèdainiai, Litauen) (ved advokat Vytautas Sviderskis, og bistået af juridisk konsulent Stanislovas Tomas)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Parlamentets afgørelse af 7. september 2010, nr. p7_TA(2010) 0296 vedrørende anmodningen om ophævelse af Viktor Uspaskichs immunitet, annulleres.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale 10 000 EUR i erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat fire anbringender til støtte for sine påstande.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at sagsøgte tilsidesatte hans ret til forsvar og princippet om god forvaltningsskik i procedure 2009/2147 (IMM). Europa-Parlamentet afviste at høre sagsøgeren under proceduren om ophævelse af hans immunitet både i Retsudvalget og under plenarmødet. Det tog ikke hensyn til de fleste af sagsøgerens argumenter og tog ikke stilling til nogen af dem.

For det andet vedtog Europa-Parlamentet den anfægtede afgørelse på et ukorrekt lovgrundlag og tilsidesatte artikel 1, litra a), i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, da det anlagde en åbenbart urigtig fortolkning af artikel 62, stk. 1, og 2, i den litauiske forfatning. Sagsøgeren henviser til Rettens dom af 19. marts 2010 i sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet, hvori Retten fastslog, at Europa-parlamentet havde foretaget en tilsvarende tilsidesættelse.

For det tredje undlod sagsøgte at anvende fumus persecutionis-princippet og anlagde et åbenbart urigtigt fejlskøn i forbindelse med denne vurdering. Sagsøgte tog overhovedet ikke hensyn til sine tidligere afgørelser om fumus persecutionis. Europa-Parlamentet tog desuden ikke hensyn til den omstændighed, at en politisk leder ikke var ansvarlig for lovovertrædelser vedrørende forvaltning, på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at rejse en straffesag, og heller ikke til at materiale fra den indledende efterforskning var blevet offentliggjort.

For det fjerde tilsidesatte sagsøgte sagsøgerens ret til at fremsætte en anmodning om beskyttelse af hans immunitet i henhold til artikel 6, stk. 3, i Parlamentets forretningsorden. Det afviste at behandle sagsøgerens anmodning herom under henvisning til, at den foranstaltning, der er truffet om, at han skal stille en sikkerhed på 436 000 EUR, ikke står i et rimeligt forhold til den maksimale bøde, han kan idømmes for den lovovertrædelse, som han er tiltalt for.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/29

Sag anlagt den 22. oktober 2010 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-511/10)

()

2011/C 13/56

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 12. august 2010 af Kommissionens generalsekretariat (sag SG.E.3/FM/MIP/mbp/psi — Ares(2010) 508190 — 12/08/2010) vedrørende afslag på en anmodning om fornyet undersøgelse indgivet af sagsøgeren ved skrivelse af 31. december 2009, registreret den 5. januar 2010 (sag GESTDEM 2009/4890, annulleres, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerens sagsomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også hvis sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. august 2010 (sag SG.E.3/FM/MIP/mbp/psi — Ares(2010) 508190 — 12/08/2010) vedrørende afslag på en anmodning om fornyet undersøgelse indgivet af sagsøgeren ved skrivelse af 31. december 2009, registreret den 5. januar 2010 (sag GESTDEM 2009/4890), hvori sagsøgeren i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) har anmodet om en fornyet undersøgelse af de holdninger, Den Europæiske Unions Publikationskontor indtog i dennes skrivelse af 11. december 2009 til besvarelse af sagsøgerens første anmodning af 9. oktober 2009 om aktindsigt i alle indkaldelserne af tilbud vedrørende alle dele af Publikationskontorets rammekontrakter nr. 6011, 6102, 6103, 6020, 6121, 6031 (bortset fra del 4) og 10030.

Til støtte for påstanden har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke foretog en individuel vurdering af de anmodede dokumenter. Endvidere har sagsøgeren anført, at Kommissionens begrundelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions økonomiske politik, beskyttelse af de forretningsmæssige interesser og hensynet til den offentlige sikkerhed skal forkastes som ugrundede.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/29

Sag anlagt den 1. november 2010 — Hamberger Industriewerke mod KHIM (Atrium)

(Sag T-513/10)

()

2011/C 13/57

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hamberger Industriewerke GmbH (Stephanskirchen, Tyskland) (ved advokat T. Schmidpeter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 26. august 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 291/2010-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, der er opstået under sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Atrium« for varer i klasse 19 og 27

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da det omhandlede EF-varemærke har særpræg og ikke er rent beskrivende.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/30

Sag anlagt den 1. november 2010 — Fruit of the Loom mod KHIM — Blueshore Management (FRUIT)

(Sag T-514/10)

()

2011/C 13/58

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Fruit of the Loom, Inc. (Bowling Green, USA) (ved barrister S. Malynicz og solicitor V.G. Marsland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Blueshore Management SA (Cernusco Sul Naviglio, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. august 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1686/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: ordmærket »FRUIT« for varer i klasse 18, 24 og 25 — EF-varemærkeregistrering nr. 745216.

Indehaver af EF-varemærket: Fruit of the Loom, Inc.

Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Blueshore Management SA.

Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede EF-varemærke erklæret delvist fortabt.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke tog hensyn til i) præsentationen og betydningen af ordet »FRUIT« i de varemærker, der er vist i indehaverens dokumentation for brug, ii) beviset for at indehaveren uformelt har markedsført sine varer under navnet »FRUIT«, idet dette varemærke ofte er blevet anvendt mundtligt i forbindelse med forretninger og forhandlinger med kunderne, og iii) beviset for, at indehaveren har anvendt varemærket »FRUIT« på sit netsted for markedsføring.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/30

Sag anlagt den 3. november 2010 — Den Franske Republik mod Kommissionen

(Sag T-516/10)

()

2011/C 13/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og B. Cabouat, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2010) 5724 endelig af 23. august 2010 om anvendelse af finansielle korrektioner på den del af støtten fra udviklingssektionen i EUGFL, der vedrører EU-initiativprogrammet CCI 2000.FR.060.PC.001 (Frankrig — Leader+), annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i stævningen nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 5724 endelig af 23. august 2010 om anvendelse af finansielle korrektioner på den del af støtten fra udviklingssektionen i EUGFL, der vedrører EU-initiativprogrammet CCI 2000.FR.060.PC.001 (Frankrig — Leader+). Det bestemmes i beslutningen, at den støtte fra udviklingssektionen i EUGFL, som er blevet bevilget i henhold til Kommissionens beslutning K(2001) 2094 af 7. august 2001, for så vidt angår udgifter, der er afholdt under EU-initiativprogrammet Leader+ i Frankrig, nedsættes med 7 437 217,61 EUR.

Sagsøgeren har principalt gjort gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, fordi Kommissionen har fortolket og anvendt artikel 9, litra l), og artikel 32, stk. 1, tredje afsnit, i forordning nr. 1260/1999 (1), forkert. Kommissionen har nemlig fastslået, at de lokale aktionsgrupper (GAL) var de endelige støttemodtagere i henhold til EU-initiativprogrammet Leader+. Programmets endelige støttemodtagere er imidlertid ikke GAL, men de projektansvarlige. I modsætning til hvad Kommissionen har anført, behøvede den derfor ikke at forudfinansiere udgifter afholdt af de endelige støttemodtagere i henhold til EU-initiativprogrammet Leader+.

Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, da Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Ved ikke at vedtage konklusioner efter den revision, der blev gennemført i april 2005, og derefter ikke at suspendere de pågældende udgifter, har Kommissionen således udvist en adfærd, som kunne give de franske myndigheder grund til at mene, at Kommissionen ikke anfægtede deres fortolkning af GAL's rolle, og at deres forvaltningssystem for udgiftsanmeldelse under alle omstændigheder ikke indeholdt betydelige mangler, som berettiger til en finansiel korrektion.

Sagsøgeren har mere subsidiært gjort gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, da Kommissionen burde have fastsat en lavere finansiel korrektion. For det første har Kommissionen begået en fejl med hensyn til størrelsen af det beregningsgrundlag, som skal tages i betragtning for at beregne den finansielle korrektion på 5 %. For det andet har Kommissionen tilsidesat artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1260/1999 ved ikke at fastsætte en finansiel korrektion, som er proportionel med de økonomiske konsekvenser af de konstaterede svagheder.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/31

Sag anlagt den 4. november 2010 — Pharmazeutische Fabrik Evers mod KHIM — Ozone Laboratories Pharma (HYPOCHOL)

(Sag T-517/10)

()

2011/C 13/60

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pharmazeutische Fabrik Evers GmbH & Co. KG (Pinneberg, Tyskland) (ved advokaterne R. Kaase og R. Möller)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ozone Laboratories Pharma SA (Bukarest, Rumænien).

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse af 1. september 2010 truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1332/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger af EF-varemærket: Ozone Laboratories Pharma SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »HYPOCHOL« for varer i klasse 5, (ansøgning nr. 5718069)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Pharmazeutische Fabrik Evers GmbH & Co. KG

Det påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering nr. 1171145 af figurmærket »HITRECHOL« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt antog, at der ikke var risiko for forveksling mellem varemærkerne på grund af manglende lighed mellem tegnene.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/32

Sag anlagt den 8. november 2010 — Seikoh Giken mod KHIM — Seiko (SG SEIKOH GIKEN)

(Sag T-519/10)

()

2011/C 13/61

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Kabushiki Kaisha Seikoh Giken (Matsudo-shi, Japan) (ved advokaterne G. Marín Raigal, P. López Ronda og G. Macias Bonilla)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Seiko Kabushiki Kaisha (Chuo-ku, Japan)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 12. august 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1553/2009-1) annulleres.

—	Indsigelsen mod registreringen af det ansøgte varemærke for varer i klasse 25 forkastes i sin helhed.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at registrere det ansøgte varemærke.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, hvis denne indtræder som intervenient i nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Kabushiki Kaisha Seikoh Giken

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »SG SEIKOH GIKEN«, for varer i klasse 3, 7 og 9 — EF-varemærkeansøgning nr. 908461

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Seiko Kabushiki Kaisha

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2390953 af ordmærket »SEIKO« for varer og tjenesteydelser i klasse 1-42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse fra Første Appelkammer tilsidesætter bestemmelserne i forordning (EF) nr. 207/2009, herefter varemærkeforordningen, ved en vildledende, forkert fortolkning og en mangelfuld anvendelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og den anvendelige retspraksis

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/32

Sag anlagt den 10. november 2010 — Comunidad Autónoma de Galicia mod Kommissionen

(Sag T-520/10)

()

2011/C 13/62

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Comunidad Autónoma de Galicia (Santiago de Compostela, Spanien) (ved advokaterne S. Martínez Lage og H. Brokelmann)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning N 178/2010 af 29. september 2010, som bemyndiger en kompensation for offentlig serviceforpligtelse til fordel for elproducenter i Spanien, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning i den foreliggende sag er den samme som i sag T-484/10, Gas Natural FENOSA SDG mod Kommissionen.

Til støtte for sit søgsmål fremsætter sagsøgeren følgende anbringender:

—

Tilsidesættelse af processuelle rettigheder, som er garanteret ved artikel 108, stk. 2, TEUF, og ved artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 om fastsættelse af regler for anvendelsen af artikel 93 i EF-traktaten (1), idet Kommissionen ikke har indledt en formel undersøgelsesprocedure, som den er forpligtet til, når der hersker tvivl om, hvorvidt den pågældende statsstøtte er forenelig med fællesmarkedet.

—	Tilsidesættelse af Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (2).

—

Tilsidesættelse af artikel 106, stk. 2, TEUF, i det omfang betingelserne om nødvendighed og om proportionalitet ikke er opfyldt, som denne bestemmelse kræver for at godkende den omstridte statsstøtte, som er tildelt af de spanske myndigheder til kompensation for de yderligere omkostninger i forbindelse med ydelse af en offentlig serviceforpligtelse.

—	Tilsidesættelse af artikel 34 TEUF, idet den omstridte statsstøtte udgør en foranstaltning med tilsvarende virkning, som ikke kan begrundes i medfør af artikel 36 TEUF med nødvendigheden af at sikre elforsyningen.

—

Den omstridte statsstøtte udgør et uberettiget tillæg til den statsstøtte, der er givet til kulindustrien i perioden 2008-2010, i strid med artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23. juli 2002 om statsstøtte til kulindustrien (3), og forvrider i betydeligt omfang konkurrencen i elsektoren med tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 4, litra d) og e) i samme tekst.

—	Tilsidesættelse af artikel 11 og 191 TEUF samt artikel 3, stk. 3, TEUF, idet den anfægtede beslutning, ifølge sagsøgeren, har set bort fra de skadelige virkninger, som den vil få på miljøet.

Afslutningsvis gør sagsøgeren gældende, at der foreligger en krænkelse af ejendomsretten som sikret ved artikel 17 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

(1) EFT L 83, s. 1.

(2) EFT L 205, s. 1.

(3) EFT L 205, s. 1

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/33

Sag anlagt den 8. november 2010 — Hell Energy mod KHIM — Hansa Mineralbrunnen (HELL)

(Sag T-522/10)

()

2011/C 13/63

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hell Energy Magyarország kft (Budapest, Ungarn) (ved advokat M. Treis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Hansa Mineralbrunnen GmbH (Rellingen, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 5. august 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1517/2009-1) annulleres.

—	Registrering af EF-varemærke ansøgning nr. 5937107 godkendes.

—	Hansa Mineralbrunnen GmbH tilpligtes at betale sagens omkostninger, såvel som sagsøgerens omkostninger ved appelkammeret og indsigelsesafdelingen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøgeren af EF-varemærket: Hell Energy Magyarország kft.

Det omhandlede EF-varemærke: Firgurmærket »HELL« for varer i klasse 32 — EF-varemærkeansøgning nr. 5937107.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Hansa Mineralbrunnen GmbH.

Det påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 5135331 af ordmærket »Hella« for varer i klasse 32.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen.

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren finder, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret og indsigelsesafdelingen traf en urigtig afgørelse ved at antage, at der foreligger en risiko for forveksling.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/33

Sag anlagt den 8. november 2010 — Interkobo mod KHIM — XXXLutz Marken (mybaby)

(Sag T-523/10)

()

2011/C 13/64

Stævningen er affattet på polsk

Parter

Sagsøger: Interkobo Sp. z o.o. (Łódź, Polen) (ved advokat R. Skubisz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: XXXLutz Marken GmbH (Wels, Østrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 88/2009-4) annulleres i sin helhed.

—	Harmoniseringskontoret og XXXLutz Marken GmbH tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de omkostninger, sagsøgeren har afholdt i sagen for appelkammeret og indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: XXXLutz Marken GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »my baby« for varer i klasse 28 (ansøgning nr. 4894416)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Interkobo Sp. z o.o.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke »MYBABY«, det nationale figurmærke »mybaby« og det internationale ordmærke »MYBABY« for varer klasse 28

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og afslag på ansøgningen om registrering af varemærket for varer i klasse 28

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse ophævet og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 20, stk. 1, sammenholdt med regel 19, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), samt regel 3 i forordning nr. 2868/95 (1) og tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/34

Sag anlagt den 5. november 2010 — Azienda Agricola Colsaliz di Faganello Antonio mod KHIM — Weinkellerei Lenz Moser (SERVO SUO)

(Sag T-525/10)

()

2011/C 13/65

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Azienda Agricola Colsaliz di Faganello Antonio (Refrontolo, Italien) (ved avvocati G. Massa og P. Massa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Weinkellerei Lenz Moser AG (Linz, Østrig)

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse annulleres og omgøres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Azienda Agricola Colsaliz di Faganello Antonio.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SERVO SUO« (registreringsansøgning nr. 5 798 244) for varer i klasse 33.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Weinkellerei Lenz Moser Aktiengesellschaft.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket »SERVUS« (nr. 579 193), de internationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelen »SERVU« (nr. 580.447A og nr. 844 793), og det internationale ordmærke »SERVUS« (nr. 727 131) for varer i klasse 33.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse og fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/34

Sag anlagt den 9. november 2010 — Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-526/10)

()

2011/C 13/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Inuit Tapiriit Kanatami (Ottawa, Canada), Nativak Hunters and Trappers Association (Qikiqtarjuaq, Canada), Pangnirtung Hunters’ and Trappers’ Association (Qikiqtarjuaq, Canada), Jaypootie Moesesie (Qikiqtarjuaq, Canada), Allen Kooneeliusie (Qikiqtarjuaq, Canada), Toomasie Newkingnak (Qikiqtarjuaq, Canada), David Kuptana (Hamlet of Ulukhaktok, Canada), Karliin Aariak (Iqaluit, Canada), Canadian Seal Marketing Group (Québec QC, Canada), Ta Ma Su Seal Products Inc. (Cap-aux-Meules, Canada), Fur Institute of Canada (City of Ottawa, Canada), NuTan Furs Inc. (Catalina, Canada), GC Rieber Skinn AS (Bergen, Norge), Inuit Circumpolar Council (ICC) (Nuuk, Grønland), Johannes Egede (Nuuk, Grønland), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK) (Nuuk, Grønland), William E. Scott & Son (Edinburgh, Det Forenede Kongerige), Association des chasseurs de phoques des Îles-de-la-Madeleine (Cap-aux-Meules, Canada), Hatem Yavuz Deri Sanayi iç Ve Diș Ticaret Limited Șirketi (Istanbul, Tyrkiet) og Northeast Coast Sealers’ Co-Operative Society Limited (Fleur de Lys, Canada) (ved advokaterne J. Bouckaert og H. Viaene)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Søgsmålet antages til realitetsbehandling.

—	Forordning nr. 737/2010 annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.

—	Det fastslås i henhold til artikel 277 TEUF, at forordning nr. 1007/2009 ikke kan finde anvendelse.

—	Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd tilpligtes at bære deres egne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i stævningen nedlagt påstand om annulation af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 af 10. august 2010 (1) om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter (2). Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af forordning nr. 1007/2009, som fastsætter restriktioner for omsætning af sælprodukter indenfor Den Europæiske Union, ved sag T-18/10.

Sagsøgerne har fremført to anbringender til støtte for deres påstande.

For det første anfører sagsøgerne, at gennemførelsesforordningens retlige grundlag er den forordning, mod hvilken sagsøgerne har rejst indsigelse om ulovlighed i henhold til artikel 277 TEUF. Sagsøgerne gentager i den sammenhæng de anbringender, som de har fremført til støtte for deres påstande i sag T-18/10 (3).

For det andet anfører sagsøgerne subsidiært, at Kommissionen begik en retlig fejl ved vedtagelsen af gennemførelsesforordningen, idet den misbrugte de beføjelser, der er tillagt den ved grundforordningen. Ifølge sagsøgerne anvendte Kommissionen sine beføjelser til at forfølge et andet formål end det, hvortil beføjelserne blev givet den, og sagsøgerne hævder, at Kommissionens virkelige formål med vedtagelsen af gennemførelsesforordningen var at forhindre enhver omsætning af sælprodukter inden for Unionen.

(1) EUT L 216, s. 1.

(2) EUT 2009 L 286, s. 36.

(3) EUT 2010 C 100, s. 41.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/36

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-77/08) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 på området for bekæmpelse af svig - udelukkelse af ansøgere som følge af de opnåede resultater ved adgangsprøverne - ansættelsesmyndighedens afgørelse - klage ikke indgivet - afvisning af sagen)

2011/C 13/68

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Isabel Vicente Carbajosa m.fl. (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af EPSO's individuelle afgørelser om ikke at give sagsøgerne adgang til udvælgelsesprøverne EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgerne afholder deres egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien, der har interveneret i sagen, afholder sine egne omkostninger.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008, s. 57.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/36

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Carafogli mod Den Europæiske Centralbank

(Sag F-84/08) (1)

(Personalesag - ansatte ved ECB - erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for det tab, som følger direkte af de angiveligt ulovlige ansættelsesvilkår og af de angiveligt ulovlige regler, der finder anvendelse på de ansatte - Retten inkompetent - afvisning - fritagelse for tjeneste til repræsentation af de ansatte - manglende tilpasning af arbejdsbyrden - fejl)

2011/C 13/69

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Concetta Cerafogli (Frankfurt Am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved F. Malfrère og N. Urban, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgeren hævder at have lidt som følge af forskelsbehandling på grund af sin fagforeningsvirksomhed

Konklusion

1)	Den Europæiske Centralbank betaler Maria Concetta Cerafogli 5 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank.

3)	Den Europæiske Centralbank bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Maria Concetta Cerafoglis omkostninger.

4)	Maria Concetta Cerafogli bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008, s. 43.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/37

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Cerafogli mod Den Europæiske Centralbank

(Sag F-96/08) (1)

(Personalesag - ECB's personale - vederlag - supplerende lønforhøjelse - forfremmelse ad personam - høring af personaleudvalget med henblik på fastsættelse af kriterier for supplerende lønforhøjelser)

2011/C 13/70

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Maria Concetta Cerafogli (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ved F. Malfrère og N. Urban, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Påstand om annullation af ECB’s afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren en forfremmelse ad personam samt om, at Centralbanken tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den ikke-økonomiske skade, hun har lidt.

Konklusion

1)	Den afgørelse, hvorved Den Europæiske Centralbank afviste at tildele Maria Concetta Cerafogli en supplerende lønforhøjelse i 2008 annulleres.

2)	Den Europæiske Centralbank betaler Maria Concetta Cerafogli 3 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Den Europæiske Centralbank.

4)	Den Europæiske Centralbank betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009, s. 75.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/37

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-9/09) (1)

(Personalesag - almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 inden for området bekæmpelse af svig - akt, der indeholder et klagepunkt - ansøgeres udelukkelse som følge af de opnåede resultater ved adgangsprøverne - EPSO inkompetent)

2011/C 13/71

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Isabel Vicente Carbajosa m.fl. (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om vedtagelse og offentliggørelse af meddelelserne om udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 og af afgørelserne vedrørende rettelsen af stopprøverne og de skriftlige prøver samt vedrørende bedømmelsen af de mundtlige prøver.

Konklusion

Det Europæiske Personaleudvælgelseskontors (EPSO) afgørelse om ikke at opføre Isabel Vicente Carbajosa på listen over ansøgere, der opfordres til at indgive en fuldstændig ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 og afgørelsen om ikke at opføre Lehtinen og Menchén på listen over ansøgere, der opfordres til at indgive en fuldstændig ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor.

3)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009, s. 37.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/37

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. oktober 2010 — Wendler mod Kommissionen

(Sag F-49/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - pension - udbetaling af pensionen - forpligtelse til at åbne en bankkonto i bopælslandet - fri udveksling af tjenesteydelser - lighedsprincippet)

2011/C 13/72

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Eberhard Wendler (Laveno Mombello, Italien) (ved advokat M. Müller-Trawinski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Martin og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og K. Zieleśkiewicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens krav om, at sagsøgeren angiver en bankkonto i sit bopælsland til udbetaling af pension.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Eberhard Wendler bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, Europa- Kommissionen har afholdt i forbindelse med sagen.

3)	Rådet for den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 167 af 18.7.2009, s. 27.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/38

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 26. oktober 2010 — AB mod Kommissionen

(Sag F-3/10) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - kontrakt på bestemt tid ikke forlænget - for sent indgivet klage - afvisning)

2011/C 13/73

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: AB (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S.A. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og A. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annulation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens kontrakt som kontraktansat.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 100 af 17.4.2010, s. 69.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/38

Sag anlagt den 22. september 2010 — Nolin mod Kommissionen

(Sag F-82/10)

()

2011/C 13/74

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Michel Nolin (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af lønsedlen med berigtigelse af sagsøgerens vederlag for perioden fra juli til december 2009 og af hans lønseddel for januar 2010, der er udfærdiget i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgerens lønsedler RG/2009 samt hans lønseddel for januar 2010 annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/38

Sag anlagt den 23. september 2010 — Giannakouris mod Kommissionen

(Sag F-83/10)

()

2011/C 13/75

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Konstantinos Giannakouris (Roodt-sur-Syre, Luxembourg) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte sagsøgerens uddannelsestillæg som følge af, at hans datter får udbetalt økonomisk støtte fra en medlemsstat i form af et stipendium og et lån.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af for det første afgørelsen om at nedsætte det »uddannelsestillæg«, som sagsøgeren oppebærer, således som det fremgår af hans lønseddel for februar 2010, og af denne lønseddel for så vidt som den delvis nedsætter »uddannelsestillægget«, for det andet af Kommissionens afgørelse af 26. februar 2010 vedrørende nedsættelse af det »uddannelsestillæg«, som sagsøgeren oppebærer, og vedrørende indeholdelse af 770,85 EUR i dette tillæg, hvilken indeholdelse fremgår af lønseddelen for marts 2010, for det tredje af lønseddelen for marts 2010, hvorved det »uddannelsestillæg«, som sagsøgeren oppebærer, nedsættes, og der indeholdes 770,85 EUR med tilbagevirkende kraft, for det fjerde af lønsedlerne for april til august 2010, for så vidt som de indeholder en delvis nedsættelse af »uddannelsestillægget« og for det femte af Kommissionens udtrykkelige afslag af 9. juli 2010 på sagsøgerens klage.

—	De indeholdte beløb tilbagebetales sagsøgeren med tillæg af renter.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/39

Sag anlagt den 23. september 2010 — Chatzidoukakis mod Kommissionen

(Sag F-84/10)

()

2011/C 13/76

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Efstratios Chatzidoukakis (Schrassig, Luxembourg) (ved advokat V. Christianos)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at nedsætte det uddannelsestillæg, sagsøgeren oppebærer, som følge af, at hans søn modtager en økonomisk støtte fra en medlemsstat i form af et stipendium og et lån

Sagsøgerens påstande

—

Annullation for det første af afgørelsen om at nedsætte det »uddannelsestillæg«, sagsøgeren oppebærer, således som dette følger af lønsedlen for februar 2010, samt af den pågældende lønseddel, for så vidt som der heri sker en delvis nedsættelse af »uddannelsestillægget«; for det andet af Kommissionens afgørelse af 26. februar 2010 om nedsættelse af det til sagsøgeren udbetalte »uddannelsestillæg« og om tilbageholdelse af et beløb på 375 EUR i dette tillæg, en tilbageholdelse, som fremgår af lønsedlen for marts 2010; for det tredje af lønsedlen for marts 2010, hvori det til sagsøgeren udbetalte »uddannelsestillæg« nedsættes og hvori der med tilbagevirkende kraft foretages en tilbageholdelse af et beløb på 375 EUR; for det fjerde af lønsedlerne for april til august 2010, for så vidt som der heri foretages en delvis nedsættelse af »uddannelsestillægget«; for det femte af Kommissionens afgørelse af 9. juli 2010, hvori klagen udtrykkeligt afvises.

—	Sagsøgeren tilbagebetales de tilbageholdte beløb med tillæg af renter.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/39

Sag anlagt den 23. september 2010 — AI mod Domstolen

(Sag F-85/10)

()

2011/C 13/77

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AI (ved advokat M. Erniquin)

Sagsøgt: Domstolen for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels påstand om annullation af udvælgelseskomitéens rådslagninger vedrørende resultaterne af franskprøven i forbindelse med den interne udvælgelsesprøve på grundlag af prøver nr. CJ 12/09 og om fornødent af ansættelseskontrakterne for og udnævnelserne af de personer, der bestod den pågældende udvælgelsesprøve, dels om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge sagsøgerens ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat samt om skadeserstatning.

Sagsøgerens påstande

—	Udvælgelseskomitéens rådslagninger vedrørende franskprøven i forbindelse med den interne udvælgelsesprøve på grundlag af prøver nr. CJ 12/09 annulleres.

—	Om fornødent annulleres udnævnelserne af de otte ansøgere, der bestod denne prøve.

—	Sagsøgeren gøres bekendt med de bedømmelseskriterier, der ligger til grund for udvælgelsen.

—

Principalt: sagsøgerens ansættelseskontrakt på bestemt tid konverteres til en ansættelseskontrakt på ubestemt tid og følgelig annulleres afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt som midlertidigt ansat af januar 2009, subsidiært annulleres afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt som midlertidig ansat af januar 2009, og hun genansættes følgelig som midlertidigt ansat.

—

Det fastslås som en konsekvens heraf, at sagsøgeren har ret til en godtgørelse svarende til forskellen mellem det vederlag, som sagsøgeren ville have oppebåret, såfremt den nævnte kontrakt var blevet forlænget ud over den 1. januar 2010, og det vederlag, som sagsøgeren rent faktisk har oppebåret med virkning fra denne dato, og indtil datoen for dennes effektive genansættelse.

—

Domstolen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt bl.a. som følge af den uretmæssige manglende forlængelse af vedkommendes ansættelseskontrakt, hvilken erstatning kan opgøres til 100 000 EUR i tilfælde af, at Domstolen tilpligtes at genansætte sagsøgeren, ellers udbetales 500 000 EUR, hvis en genansættelse af sagsøgeren skulle vise sig ikke at være mulig.

—	Domstolen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/40

Sag anlagt den 24. september 2010 — Adriaens m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-87/10)

()

2011/C 13/78

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Stéphane Adriaens (Evere, Belgien) m.fl. (ved advokat M. Casado García-Hirschfeld)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse som gengivet ved sagsøgernes lønsedler om at begrænse tilpasningen af deres løn med virkning fra juli 2009 til en forhøjelse på 1,85 % inden for rammerne af den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af den anfægtede afgørelse for så vidt som den fastsætter procentsatsen for tilpasning af lønnen til 1,85 % i medfør af forordning nr. 1296/2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.

—

Det fastslås, at sagsøgerne er berettigede til morarenter, der beregnes efter den procentsats, der er fastsat af Den Europæiske Centralbank, af det samlede beløb, der udgøres af forskellen mellem den løn, der er angivet på lønsedlerne fra januar 2010 samt på lønsedlerne vedrørende efterbetalingen for perioden fra juli til december 2009, og den løn, som de burde have haft ret til, indtil den dato, hvor den forsinkede berigtigelse af lønnen foretages.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/40

Sag anlagt den 30. september 2010 — AK mod Kommissionen

(Sag F-91/10)

()

2011/C 13/79

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: AK (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelsen om afvisning af sagsøgerens ansøgning om erstatning for lidt skade som følge af manglende udfærdigelse af karriereudviklingsrapporter og om iværksættelse af en administrativ undersøgelse til fastlæggelse af chikane samt en påstand om erstatning for den lidte skade.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelsen om afvisning af den ansøgning, sagsøgeren indgav den 24. november 2009 om erstatning for lidt skade som følge af manglende udfærdigelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapporter for perioderne 2001-2002, 2004, 2005 og 2008, samt om iværksættelse af en administrativ undersøgelse til fastlæggelse af chikane.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren for det første et beløb på 53 000 EUR for tabet af en mulighed for at blive forfremmet til lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2003, foruden at berigtige hendes pensionsrettigheder ved betaling af de tilsvarende bidrag, for det andet et beløb på 400 EUR pr. måned (svarende til 70 % af forskellen mellem den invaliditetsydelse, hun modtager, og den, hun ville have modtaget, hvis hun var blevet forfremmet i 2003) og for det tredje et beløb på 35 000 EUR for den ikke-økonomiske skade, hun har lidt som følge af opretholdelsen af hendes ulovlige administrative situation, bl.a. på trods af Rettens domme af 20. april 2005 og af 6. oktober 2009 og af Personalerettens dom af 13. december 2007.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/40

Sag anlagt den 1. oktober 2010 — Dricot-Daniele m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-92/10)

()

2011/C 13/80

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Luigia Dricot-Daniele. (Overijse, Belgien) m.fl. (ved advokat C. Mourato)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af lønsedlerne med berigtigelse af sagsøgernes vederlag for perioden fra juli til december 2009 og af de lønsedler, der er udfærdiget siden den 1. januar 2010 i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

Sagsøgernes påstande

—	Sagsøgernes lønsedler RG/2009, deres lønsedler for januar 2010 og deres efterfølgende lønsedler annulleres, for så vidt som der i disse lønsedler anvendes en tilpasningssats på 1,85 %, idet virkningerne af disse lønsedler opretholdes, indtil der udfærdiges nye lønsedler.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/41

Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Carpenito mod Rådet

(Sag F-94/10)

()

2011/C 13/81

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Renzo Carpenito (Overijse, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om opretholdelse af virkningerne af de anfægtede lønsedler indtil vedtagelsen af en forordning, som med tilbagevirkende kraft erstatter Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009, og påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Virkningerne af de anfægtede lønsedler opretholdes indtil vedtagelsen af en forordning, som med tilbagevirkende kraft erstatter forordning nr. 1296/2009.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte økonomiske tab ved betaling af et beløb svarende til det løntab, der følger af anvendelsen af den åbenbart ulovlige forordning nr. 1296/2009, idet der til dette beløb skal lægges tilbagebetaling af den del af det månedlige »særlige lønfradrag«, der er opkrævet siden januar 2010 i henhold til vedtægtens artikel 66a, og hvis sats er fastsat fejlagtigt henset til nævnte forordning. Dette beløb fastsættes til 30 000 EUR, idet der tages forbehold for Personalerettens fortolkning.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab ved betaling af en symbolsk erstatning på 1 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/41

Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Kerstens mod Kommissionen

(Sag F-97/10)

()

2011/C 13/82

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved advokaterne L. Levi og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om opretholdelse af virkningerne af de anfægtede lønsedler indtil vedtagelsen af en forordning, som med tilbagevirkende kraft erstatter Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 og påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt.

Sagsøgerens påstande

—	Virkningerne af de anfægtede lønsedler opretholdes indtil vedtagelsen af en forordning, som med tilbagevirkende kraft erstatter forordning nr. 1296/2009.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte økonomiske tab ved betaling af et beløb svarende til det løntab, der følger af anvendelsen af den åbenbart ulovlige forordning nr. 1296/2009, idet der til dette beløb skal lægges tilbagebetaling af den del af det månedlige »særlige lønfradrag«, der er opkrævet siden januar 2010 i henhold til vedtægtens artikel 66a, og hvis sats er fastsat fejlagtigt henset til den nævnte forordning. Dette beløb fastsættes til mellem 40 000 EUR og 50 000 EUR med tillæg af morarenter, som sagsøgeren i øvrigt kræver, idet der tages forbehold for Personalerettens fortolkning.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at erstatte det af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske tab ved betaling af en symbolsk erstatning på 1 EUR.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/42

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Cervelli mod Kommissionen

(Sag F-98/10)

()

2011/C 13/83

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Francesca Cervelli (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J. R. García-Gallardo Gil-Fournier og M. Arias Díaz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afslag på at tildele sagsøgeren udlandstillæg

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kommissionens afslag af 30. juni 2010 er en nullitet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/42

Sag anlagt den 5. oktober 2010 — Ashbrook m.fl. mod Kommissionen

(Sag F-99/10)

()

2011/C 13/84

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Michael Ashbrook (Luxembourg, Luxembourg) m.fl. (ved advokaterne B. Cortese, C. Cortese og F. Spitaleri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelser som gengivet i sagsøgernes lønsedler om at begrænse tilpasningen af deres vederlag med virkning fra juli 2009 til en forhøjelse på 1,85 % i forbindelse med den årlige tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte på grundlag af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 og med påstand om erstatning.

Sagsøgernes påstande

—	Kommissionens afgørelser, der kommer til udtryk i sagsøgernes lønsedler for januar måned 2010 og efterfølgende måneder samt i deres lønsedler vedrørende lønefterbetalinger for 2009, annulleres, for så vidt som der anvendes en tilpasningssats på 1,85 % i stedet for en sats på 3,7 %.

—

Kommissionen tilpligtes at betale differencen mellem den løn, der er blevet udbetalt i henhold til forordning nr. 1296/09, indtil der afsiges dom i denne sag, og den løn, der ville være blevet udbetalt, såfremt tilpasningen var blevet korrekt beregnet, med tillæg af renter, der beregnes med Den Europæiske Centralbanks rentesats for primære refinansieringsoperationer i den relevante periode, forhøjet med 3,5 procentpoint med virkning fra den dato, hvor de nævnte beløb forfaldt til betaling.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/42

Sag anlagt den 21. oktober 2010 — De Pretis Cagnodo og Trampuz mod Europa-Kommissionen

(Sag F-104/10)

()

2011/C 13/85

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Mario Alberto de Pretis Cagnodo og Serena Trampuz (Trieste, Italien) (ved advokat C. Falagiani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afslaget på at godtgøre visse udgifter til lægebehandling i forbindelse med en pensioneret tjenestemands ægtefælles indlæggelse på et hospital med 100 %

Sagsøgernes påstande

—

Udsættelse af eller i det mindste et midlertidigt forbud — henset til dette spørgsmåls fumus boni juris, det betydelige økonomiske tab, som sagsøgerne ellers ville lide, og den manglende klarhed vedrørende de anfægtede beløb — mod gennemførelsen af proceduren med tvungen inddrivelse af de omhandlede beløb, hvorfor det forbydes midlertidigt at foretage indeholdelse i Mario Alberto de Pretis Cognados pension.

—

Det fastslås, at Serana Trampuz ikke kan mødes med indvendinger eller bebrejdes noget i relation til størrelsen af betalingen for kost og logi under hospitalsopholdet, således som stillet i regning af det hospital, hvor hun blev indlagt, idet den sygdom, der gav anledning til indlæggelsen, blev betegnet som »alvorlig«, og de kirurgiske indgreb, som hun underkastedes, blev anset for uundgåelige, og længden af hospitalsopholdet for at være nødvendig for at sikre en korrekt behandling, hvorfor det fastslås, at sagsøgerne er fritaget for en hvilken som helst tilbagebetaling af de ydelser, der er udredet af Udbetalingskontroret i Ispra, og Kommissionen tilpligtes følgelig at tilbagekalde pålægget om tilbagebetaling af 41 833 EUR — eller af andre beløb, som Kommissionen måtte nå frem til — og at afholde sig fra at indeholde dette beløb i Mario Alberto de Pretis Cognados pension.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/43

Sag anlagt den 26. oktober 2010 — Schätzel mod Kommissionen

(Sag F-109/10)

()

2011/C 13/86

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Michael Wolfgang Schätzel (Ransbach-Baumbach, Tyskland) (ved advokat R. Oehmen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afslag på udbetaling af udtrædelsespenge til sagsøgeren.

Sagsøgerens påstande

—

Europa-Kommissionens afslag af 8. april 2010 og afslaget på sagsøgerens klage af 30. juli 2010, klage nr. R/351/10, annulleres, og Kommissionen tilpligtes at betale ham udtrædelsespenge for den tjeneste, som han har udført i perioden 1. marts 2009 til 28. februar 2010, svarende til den aktuarmæssige modværdi af det pensionskrav, som han har erhvervet som følge af sin tjeneste ved Kommissionen.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/43

Sag anlagt den 29. oktober 2010 — Couyoufa mod Kommissionen

(Sag F-110/10)

()

2011/C 13/87

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Denise Couyoufa (Athen, Grækenland) (ved advokat S. Pappas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om afslag på sagsøgerens ansøgning om at blive fritaget for den obligatoriske personalerotation.

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at afgørelsen af 31. juli 2008 er ulovlig.

—	Afgørelsen af 26. februar 2010 om afslag på Denise Couyoufas ansøgning annulleres.

—	Afgørelsen om afvisning af sagsøgerens klage over denne afgørelse annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

15.1.2011

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/43

Sag anlagt den 2. november 2010 — Trentea mod FRA

(Sag F-112/10)

()

2011/C 13/88

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cornelia Trentea (Wien, Østrig) (ved lawyers L. Levi og M.Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

For det første en påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til en stilling som administrativ assistent inden for områderne indkøb og finansielle anliggender og af afgørelsen om udnævnelse af en anden ansøger. For det andet en påstand om erstatning for lidt økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. juni 2010 om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til stillingen (ref. TAADMIN-AST4-2009) og af afgørelsen om udnævnelse af en anden ansøger.

—	Om fornødent: annullation af afgørelsen af 22. juli 2010 om afvisning af sagsøgerens klage og af afgørelsen af 27. september 2010 om afvisning af sagsøgerens anmodning om fornyet behandling af sagen og af hendes tillæg til klagen.

—	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tilpligtes at erstatte den af sagsøgeren lidte økonomiske skade svarende til forskellen mellem hendes nuværende løn og lønnen som AST4 indtil pensionsalderen, inklusiv alle tillæg og godtgørelser og kompensation for pensionsrettigheder.

—	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tilpligtes at erstatte den af sagsøgeren lidte ikke-økonomiske skade, som ex aequo et bono fastsættes til 10 000 EUR.

—	Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2011.013.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 13

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	54. årgang 15. januar 2011

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2011/C 013/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 346 af 18.12.2010	1

	V Øvrige meddelelser
	RETSLIGE PROCEDURER
	Domstolen
2011/C 013/02	Sag C-137/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — VB Pénzügyi Lízing Zrt. mod Ferenc Schneider (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Budapesti II. és III. Kerületi Bíróság (Republikken Ungarn)) (Direktiv 93/13/EØF — urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler — bedømmelseskriterier — den nationale dommers undersøgelse ex officio af en værnetingsklausuls urimelige karakter — artikel 23 i statutten for Domstolen)	2

2011/C 013/03	Sag C-458/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF — byggesektoren — krav om tilladelse til udøvelse af virksomhed inden for denne sektor — begrundelse)	2

2011/C 013/04	Sag C-540/08: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Mediaprint Zeitungs- und Zeitschriftenverlag GmbH & Co. KG mod Österreich-Zeitungsverlag GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof (Østrig)) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — national lovgivning med principielt forbud mod en handelspraksis, som gør gavetilbud til forbrugerne betinget af erhvervelse af varer eller modtagelse af tjenesteydelser)	3

2011/C 013/05	Sag C-543/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik (Traktatbrud — artikel 56 EF og 43 EF — frie kapitalbevægelser — præferenceaktier (golden shares) i EDP ejet af den portugisiske stat — Energias de Portugal — restriktioner for erhvervelse af selskabsandele og indgriben i driften af et privatiseret selskab)	3

2011/C 013/06	Sag C-36/09 P: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 11. november 2010 — Transportes Evaristo Molina, SA mod Europa-Kommissionen (Appel — aftaler — spanske marked for tankstationer — langtidskontrakter om eneleverance af brændstof — Kommissionens beslutning — tilbagekøbsret tildelt visse tankstationer — Repsol’s forsyningsbetingelser — liste over berørte tankstationer — annullationssøgsmål — søgsmålsfrister — begyndelsestidspunkt)	4

2011/C 013/07	Forenede sager C-57/09 og C-101/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Bundesrepublik Deutschland mod B (sag C-57/09), D (sag C-101/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland) (Direktiv 2004/83/EF — minimumsstandarder for anerkendelse af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus — artikel 12 — udelukkelse fra at blive anerkendt som flygtning — artikel 12, stk. 2, litra b) og c) — begrebet alvorlig ikke-politisk forbrydelse — begrebet handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger — tilknytning til en organisation involveret i terrorhandlinger — efterfølgende optagelse af denne organisation på listen over personer, grupper og enheder, der udgør bilaget til fælles holdning 2001/931/FUSP — individuelt ansvar for en del af de handlinger, der er begået af denne organisation — betingelser — ret til asyl på grundlag af national forfatningsret — forenelighed med direktiv 2004/83/EF)	4

2011/C 013/08	Sag C-84/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — X mod Skatteverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Regeringsrätten — Sverige) (Moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 2, artikel 20, stk. 1, og artikel 138, stk. 1 — erhvervelse af en ny sejlbåd inden for Fællesskabet — umiddelbar benyttelse af den anskaffede vare i oprindelsesmedlemsstaten eller i en anden medlemsstat, før den transporteres til sit bestemmelsessted — fristen for påbegyndelsen af transporten af varen til dens bestemmelsessted — maksimal varighed af transport — det relevante tidspunkt for kvalificeringen af et transportmiddel som nyt med hensyn til afgiftspålæggelse)	5

2011/C 013/09	Forenede sager C-92/09 og C-93/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 9. november 2010 — Volker und Markus Schecke GbR (sag C-92/09) og Hartmut Eifert (sag C-93/09) mod Land Hessen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland)) (Beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger — offentliggørelse af oplysninger om modtagere af landbrugsstøtte — gyldigheden af EU-retlige bestemmelser, som foreskriver denne offentliggørelse og fastsætter de nærmere vilkår herfor — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 7 og 8 — direktiv 95/46/EF — fortolkning af artikel 18 og 20)	6

2011/C 013/10	Sag C-142/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — straffesag mod V.W. Lahousse, Lavichy BVBA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Dendermonde, Belgien) (Direktiv 92/61/EØF og 2002/24/EF — standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer — køretøjer til brug ved konkurrencer på vej eller uden for vej (off road) — national bestemmelse, der forbyder fremstilling, salg og ibrugtagning af udstyr, der har til formål at forøge knallerters motorkraft og/eller hastighed)	7

2011/C 013/11	Sag C-152/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 11. november 2010 — André Grootes mod Amt für Landwirtschaft Parchim (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Schwerin — Tyskland) (Fælles landbrugspolitik — integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger — enkeltbetalingsordning — forordning (EF) nr. 1782/2003 — beregning af betalingsrettighederne — artikel 40, stk. 5 — landbrugere pålagt forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug i løbet af referenceperioden — artikel 59, stk. 3 — regional gennemførelse af enkeltbetalingsordningen — artikel 61 — forskellige enhedsværdier for så vidt angår hektarer udlagt som permanente græsarealer og for enhver anden støtteberettiget hektar)	7

2011/C 013/12	Sag C-156/09: Domstolens dom (Første Afdeling) af 18. november 2010 — Finanzamt Leverkusen mod Verigen Transplantation Service International AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Sjette momsdirektiv — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c) — fritagelser til fordel for virksomhed af almen interesse — behandling af personer — udtagelse og opformering af bruskceller med henblik på reimplantation i patienten)	8

2011/C 013/13	Sag C-159/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. november 2010 — Lidl SNC mod Vierzon Distribution SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de commerce de Bourges (Frankrig)) (Direktiv 84/450/EØF og 97/55/EF — betingelser for, at sammenlignende reklame er tilladt — prissammenligning vedrørende et udvalg af fødevarer, der markedsføres af to konkurrerende butikskæder — varer, der opfylder samme behov eller tjener samme formål — vildledende reklame — sammenligning af en egenskab, der kan dokumenteres)	9

2011/C 013/14	Sag C-164/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 11. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik (Traktatbrud — beskyttelse af vilde fugle — direktiv 79/409/EØF — undtagelser fra beskyttelsesordningen for vilde fugle — jagt)	9

2011/C 013/15	Sag C-226/09: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Irland (Traktatbrud — direktiv 2004/18/EF — fremgangsmåder ved indgåelse af offentlige kontrakter — tildeling af en kontrakt om tolkning og oversættelse — tjenesteydelser omfattet af bilag II B til direktivet — tjenesteydelser, der ikke er undergivet alle direktivets krav — vægtning af tildelingskriterier fastsat efter afgivelsen af buddene — ændring af vægten efter en indledende undersøgelse af de afgivne bud — overholdelse af ligebehandlingsprincippet og forpligtelsen til gennemsigtighed)	10

2011/C 013/16	Sag C-229/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2010 — Hogan Lovells International LLP mod Bayer CropScience AG (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland) (Patentret — plantebeskyttelsesmidler — forordning (EF) nr. 1610/96 — direktiv 91/414/EØF — supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler — udstedelsen af et certifikat for et middel, der har fået en midlertidig tilladelse til markedsføring)	10

2011/C 013/17	Sag C-232/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 11. november 2010 — Dita Danosa mod LKB Līzings SIA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Republikken Letland) (Socialpolitik — direktiv 92/85/EØF — foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer — artikel 2, litra a), og artikel 10 — begrebet gravid arbejdstager — forbud mod afskedigelse af en gravid arbejdstager i perioden fra graviditetens indtræden til udløbet af barselsorloven — direktiv 76/207/EØF — ligebehandling af mænd og kvinder — medlem af et kapitalselskabs styrelseskomité — national lovgivning, som tillader afskedigelse af et sådant medlem uden nogen begrænsninger)	11

2011/C 013/18	Sag C-247/09: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 18. november 2010 — Alketa Xhymshiti mod Bundesagentur für Arbeit — Familienkasse Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg Tyskland) (Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer — forordning (EØF) nr. 1408/71, (EØF) nr. 574/72 og (EF) nr. 859/2003 — vandrende arbejdstageres sociale sikring — familieydelser — tredjelandsstatsborger, der arbejder i Schweiz og bor sammen med sine børn i en medlemsstat, hvori børnene er statsborgere)	11

2011/C 013/19	Forenede sager C-250/09 og C-268/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — Vasil Ivanov Georgiev mod Tehnicheski universitet — Sofia, filial Plovdiv (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rayonen sad Plovdiv, Bulgarien) (Direktiv 2000/78/EF — artikel 6, stk. 1 — forbud mod forskelsbehandling på grund af alder — universitetsprofessorer — national bestemmelse om indgåelse af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter for arbejdstagere over 65 år — automatisk pensionering, når arbejdstageren fylder 68 år — begrundelse for forskelsbehandling på grund af alder)	12

2011/C 013/20	Sag C-261/09: Domstolens dom (Store Afdeling) af 16. november 2010 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Gaetano Mantello (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Stuttgart — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — retligt samarbejde i straffesager — europæisk arrestordre — rammeafgørelse 2002/584/RIA — artikel 3, nr. 2) — ne bis in idem — begrebet samme handlinger — mulighed for den fuldbyrdende judicielle myndighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre — endelig dom i den udstedende medlemsstat — besiddelse af narkotika — handel med narkotika — kriminel organisation)	13

2011/C 013/21	Sag C-317/09 P: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 18. november 2010 — Architecture, microclimat, énergies douces — Europe et Sud SARL (ArchiMEDES) mod Europa-Kommissionen (Appel — modregning mellem fordringer, der er omfattet af forskellige retsordener — anmodning om tilbagebetaling af forudbetalte beløb — princippet om procesunderretning — retten til forsvar og retten til en retfærdig rettergang)	13

2011/C 013/22	Sag C-322/09 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. november 2010 — NDSHT Nya Destination Stockholm Hotell & Teaterpaket AB mod Europa-Kommissionen (Appel — statsstøtte — klage fra en konkurrent — antagelse til realitetsbehandling — forordning (EF) nr. 659/1999 — artikel 4, 10, 13 og 20 — kommissionsbeslutning om ikke at fortsætte undersøgelsen af klagen — Kommissionens vurdering af, at foranstaltninger delvis ikke udgjorde statsstøtte, delvis var eksisterende støtteordninger, som er forenelige med fællesmarkedet — artikel 230 EF — begrebet anfægtelig retsakt)	14

2011/C 013/23	Sag C-356/09: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 18. november 2010 — Pensionsversicherungsanstalt mod Christine Kleist (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig) (Socialpolitik — ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår beskæftigelse — direktiv 76/207/EØF — artikel 3, stk. 1, litra c) — nationale retsforskrifter, der gør det lettere at afskedige arbejdstagere, der har erhvervet ret til pension — formål bestående i at fremme yngres beskæftigelse — nationale retsforskrifter, hvorved alderen for erhvervelse af ret til denne pension fastsættes til 60 år for kvinder og 65 år for mænd)	14

2011/C 013/24	Sag C-48/10: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — miljø — direktiv 2008/1/EF — integreret forebyggelse og reduktion af forurening — godkendelsesvilkår for bestående anlæg — forpligtelse til at sikre driften af sådanne anlæg i overensstemmelse med direktivets krav)	15

2011/C 013/25	Sag C-296/10: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. november 2010 — Bianca Purrucker mod Guillermo Vallés Pérez (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Stuttgart — Tyskland) (Retligt samarbejde i civile sager — kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — litispendens — realitetssag om forældremyndighed og anmodning om foreløbige retsmidler vedrørende forældremyndigheden over samme barn)	15

2011/C 013/26	Sag C-339/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven administrativen sad (Bulgarien) den 7. juli 2010 — Krasimir Asparuhov Estov, Monika Lyusien Ivanova og Kemko International EAD mod Ministerski savet na Republika Balgaria	16

2011/C 013/27	Sag C-474/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal in Northern Ireland (Det Forenede Kongerige) den 29. september 2010 — Seaport (NI) Ltd, Magherafelt district Council, F P McCann (Developments) Ltd, Younger Homes Ltd, Heron Brothers Ltd, G Small Contracts, Creagh Concrete Products Ltd mod Department of the Enviroment of Northern Ireland	16

2011/C 013/28	Sag C-486/10: Sag anlagt den 8. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland	17

2011/C 013/29	Sag C-489/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Najwyższy (Republikken Polen) den 12. oktober 2010 — straffesag mod Łukasz Marcin Bonda	17

2011/C 013/30	Sag C-490/10: Sag anlagt den 12. oktober 2010 — Europa-Parlamentet mod Rådet for Den Europæiske Union	18

2011/C 013/31	Sag C-492/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz (Østrig) den 14. oktober 2010 — Immobilien Linz GmbH & Co KG mod Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr	18

2011/C 013/32	Sag C-493/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Ireland (Irland) den 15. oktober 2010 — M.E. m.fl. mod Refugee Applications Commissioner og Minister for Justice and Law Reform	18

2011/C 013/33	Sag C-498/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Holland) den 14. oktober 2010 — X NV, den anden part i sagen: Staatssecretaris van Financiën	19

2011/C 013/34	Sag C-499/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank van eerste aanleg te Brugge (Belgien) den 19. oktober 2010 — Vlaamse Oliemaatschappij mod F.O.D. Financiën	19

2011/C 013/35	Sag C-505/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 21. oktober 2010, Partrederiet Sea Fighter mod Skatteministeriet	20

2011/C 013/36	Sag C-507/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Firenze (Italien) den 25. oktober 2010 — Denise Bernardi ved Kati Mecacci mod Fabio Bernardi	20

2011/C 013/37	Sag C-514/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Nejvyšší soud České republiky (Den Tjekkiske Republik) den 2. november 2010 — Wolf Naturprodukte GmbH mod Sewar spol. sro	20

2011/C 013/38	Sag C-516/10: Sag anlagt den 29. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig	21

2011/C 013/39	Sag C-518/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) den 2. november 2010 — Yeda Research and Development Company Ltd og Aventis Holdings Inc mod Comptroller-General of Patents	21

2011/C 013/40	Sag C-519/10: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bari (Italien) den 27. oktober 2010 — Giovanni Colapietro mod Ispettorato Centrale Repressioni Frodi	21

2011/C 013/41	Sag C-537/10 P: Appel iværksat den 19. november 2010 af Deltafina SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. september 2010 i sag T-29/05, Deltafina mod Kommissionen	22

	Retten
2011/C 013/42	Sag T-35/08: Rettens dom af 23. november 2010 — Codorniu Napa mod KHIM — Bodegas Ontañón (ARTESA NAPA VALLEY) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket ARTESA NAPA VALLEY — det ældre EF-figurmærke ARTESO og det ældre nationale ordmærke LA ARTESA — relativ registreringshindring — risiko for forveksling — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))	23

2011/C 013/43	Sag T-95/08: Rettens dom af 12. november 2010 — Italien mod Kommissionen (EUGFL — garantisektionen — udgifter udelukket fra fællesskabsfinansiering — støtteordning til produktion af produkter forarbejdet på grundlag af frugt og grøntsager — særlige støtteforanstaltninger på området for oksekød — præmieordning for tobak)	23

2011/C 013/44	Sag T-113/08: Rettens dom af 12. november 2010 — Spanien mod Kommissionen (EUGFL — Garantisektionen — udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering — støtte til produktion af olivenolie — støtte til arealer med markafgrøder)	23

2011/C 013/45	Sag T-9/09 P: Rettens dom af 24. november 2010 — Marcuccio mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — afvisning af sagen i første instans — begæring om udlevering af personlige ejendele — meddelelse af afslaget på klagen på et andet sprog end det, som klagen var affattet på — søgsmål anlagt for sent — ingen svar på en påstand nedlagt i første instans)	24

2011/C 013/46	Sag T-137/09: Rettens dom af 24. november 2010 — Nike International mod KHIM — Muñoz Molina (R10) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-ordmærket R10 — ikke-registreret nationalt ordmærke R10 — overdragelse af det nationale varemærke — procedurefejl)	24

2011/C 013/47	Sag T-260/09 P: Rettens dom af 10. november 2010 — KHIM mod Simões Dos Santos (Appel — kontraappel — personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesåret 2003 — nulstilling og ny beregning af de opsparede points for fortjeneste — opfyldelse af en dom fra Retten — retskraft — hjemmel — forbud mod tilbagevirkende kraft — berettiget forventning — økonomisk skade — tabt forfremmelsesmulighed — ikke-økonomisk skade)	24

2011/C 013/48	Sag T-404/09: Rettens dom af 12. november 2010 — Deutsche Bahn mod KHIM (horisontal kombination af farverne grå og rød) (EF-varemærker — ansøgning om et EF-varemærke bestående af en horisontal kombination af farverne grå og rød — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	25

2011/C 013/49	Sag T-405/09: Rettens dom af 12. november 2010 — Deutsche Bahn mod KHIM (vertikal kombination af farverne grå og rød) (EF-varemærker — ansøgning om et EF-varemærke bestående af en vertikal kombination af farverne grå og rød — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)	25

2011/C 013/50	Sag T-61/10: Rettens kendelse af 17. november 2010 — Victoria Sànchez mod Parlamentet og Kommissionen (Passivitetssøgsmål — undladelse af at træffe foranstaltninger — påstand om meddelelse af pålæg — påstand om beskyttelsesforanstaltninger — åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)	25

2011/C 013/51	Sag T-101/09: Sag anlagt den 1. september 2010 — Maftah mod Kommisionen	26

2011/C 013/52	Sag T-102/09: Sag anlagt den 1. september 2010 — Elosta mod Kommissionen	26

2011/C 013/53	Sag T-488/10: Sag anlagt den 11. oktober 2010 — Frankrig mod Kommissionen	27

2011/C 013/54	Sag T-491/10: Sag anlagt den 15. oktober 2010 — SNCF mod KHIM — Infotrafic (infotrafic)	28

2011/C 013/55	Sag T-507/10: Sag anlagt den 28. oktober 2010 — Uspaskich mod Parlamentet	28

2011/C 013/56	Sag T-511/10: Sag anlagt den 22. oktober 2010 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen	29

2011/C 013/57	Sag T-513/10: Sag anlagt den 1. november 2010 — Hamberger Industriewerke mod KHIM (Atrium)	29

2011/C 013/58	Sag T-514/10: Sag anlagt den 1. november 2010 — Fruit of the Loom mod KHIM — Blueshore Management (FRUIT)	30

2011/C 013/59	Sag T-516/10: Sag anlagt den 3. november 2010 — Den Franske Republik mod Kommissionen	30

2011/C 013/60	Sag T-517/10: Sag anlagt den 4. november 2010 — Pharmazeutische Fabrik Evers mod KHIM — Ozone Laboratories Pharma (HYPOCHOL)	31

2011/C 013/61	Sag T-519/10: Sag anlagt den 8. november 2010 — Seikoh Giken mod KHIM — Seiko (SG SEIKOH GIKEN)	32

2011/C 013/62	Sag T-520/10: Sag anlagt den 10. november 2010 — Comunidad Autónoma de Galicia mod Kommissionen	32

2011/C 013/63	Sag T-522/10: Sag anlagt den 8. november 2010 — Hell Energy mod KHIM — Hansa Mineralbrunnen (HELL)	33

2011/C 013/64	Sag T-523/10: Sag anlagt den 8. november 2010 — Interkobo mod KHIM — XXXLutz Marken (mybaby)	33

2011/C 013/65	Sag T-525/10: Sag anlagt den 5. november 2010 — Azienda Agricola Colsaliz di Faganello Antonio mod KHIM — Weinkellerei Lenz Moser (SERVO SUO)	34

2011/C 013/66	Sag T-526/10: Sag anlagt den 9. november 2010 — Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Kommissionen	34

2011/C 013/67	Sag T-25/08: Rettens kendelse af 11. november 2010 — Katjes Fassin mod KHIM (Yoghurt-Gums)	35

	Retten for EU-Personalesager
2011/C 013/68	Sag F-77/08: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 på området for bekæmpelse af svig — udelukkelse af ansøgere som følge af de opnåede resultater ved adgangsprøverne — ansættelsesmyndighedens afgørelse — klage ikke indgivet — afvisning af sagen)	36

2011/C 013/69	Sag F-84/08: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Carafogli mod Den Europæiske Centralbank (Personalesag — ansatte ved ECB — erstatningssøgsmål med påstand om erstatning for det tab, som følger direkte af de angiveligt ulovlige ansættelsesvilkår og af de angiveligt ulovlige regler, der finder anvendelse på de ansatte — Retten inkompetent — afvisning — fritagelse for tjeneste til repræsentation af de ansatte — manglende tilpasning af arbejdsbyrden — fejl)	36

2011/C 013/70	Sag F-96/08: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Cerafogli mod Den Europæiske Centralbank (Personalesag — ECB's personale — vederlag — supplerende lønforhøjelse — forfremmelse ad personam — høring af personaleudvalget med henblik på fastsættelse af kriterier for supplerende lønforhøjelser)	37

2011/C 013/71	Sag F-9/09: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 28. oktober 2010 — Vicente Carbajosa m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 inden for området bekæmpelse af svig — akt, der indeholder et klagepunkt — ansøgeres udelukkelse som følge af de opnåede resultater ved adgangsprøverne — EPSO inkompetent)	37

2011/C 013/72	Sag F-49/09: Personalerettens dom (Første Afdeling) af 12. oktober 2010 — Wendler mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — pension — udbetaling af pensionen — forpligtelse til at åbne en bankkonto i bopælslandet — fri udveksling af tjenesteydelser — lighedsprincippet)	37

2011/C 013/73	Sag F-3/10: Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 26. oktober 2010 — AB mod Kommissionen (Personalesag — kontraktansatte — kontrakt på bestemt tid ikke forlænget — for sent indgivet klage — afvisning)	38

2011/C 013/74	Sag F-82/10: Sag anlagt den 22. september 2010 — Nolin mod Kommissionen	38

2011/C 013/75	Sag F-83/10: Sag anlagt den 23. september 2010 — Giannakouris mod Kommissionen	38

2011/C 013/76	Sag F-84/10: Sag anlagt den 23. september 2010 — Chatzidoukakis mod Kommissionen	39

2011/C 013/77	Sag F-85/10: Sag anlagt den 23. september 2010 — AI mod Domstolen	39

2011/C 013/78	Sag F-87/10: Sag anlagt den 24. september 2010 — Adriaens m.fl. mod Kommissionen	40

2011/C 013/79	Sag F-91/10: Sag anlagt den 30. september 2010 — AK mod Kommissionen	40

2011/C 013/80	Sag F-92/10: Sag anlagt den 1. oktober 2010 — Dricot-Daniele m.fl. mod Kommissionen	40

2011/C 013/81	Sag F-94/10: Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Carpenito mod Rådet	41

2011/C 013/82	Sag F-97/10: Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Kerstens mod Kommissionen	41

2011/C 013/83	Sag F-98/10: Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Cervelli mod Kommissionen	42

2011/C 013/84	Sag F-99/10: Sag anlagt den 5. oktober 2010 — Ashbrook m.fl. mod Kommissionen	42

2011/C 013/85	Sag F-104/10: Sag anlagt den 21. oktober 2010 — De Pretis Cagnodo og Trampuz mod Europa-Kommissionen	42

2011/C 013/86	Sag F-109/10: Sag anlagt den 26. oktober 2010 — Schätzel mod Kommissionen	43

2011/C 013/87	Sag F-110/10: Sag anlagt den 29. oktober 2010 — Couyoufa mod Kommissionen	43

2011/C 013/88	Sag F-112/10: Sag anlagt den 2. november 2010 — Trentea mod FRA	43

2011/C 013/89	Sag F-17/06: Kendelse afsagt af Personaleretten den 18. november 2010 — Vereecken mod Kommissionen	44