22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/1

A.

der henviser til, at resultattavlen for forbrugermarkederne (resultattavlen) og resultattavlen for det indre marked har til formål at få det indre marked til at fungere bedre og gøre det mere lydhørt over for, hvad borgerne forventer, og hvad der optager dem,

B.

der henviser til, at kommissionsformand Barroso i de politiske retningslinjer for den kommende Kommission opfordrer til en mere systematisk og integreret tilgang til færdiggørelsen af det indre marked, for eksempel gennem et markedsovervågningsinitiativ,

C.

der henviser til, at de 499 mio. forbrugere i EU er af central betydning for, at det indre marked kan fungere effektivt, og spiller en afgørende rolle med hensyn til at nå Lissabondagsordenens mål om at øge væksten, beskæftigelsen og konkurrencen, da forbrugsudgifterne skaber halvdelen af EU's velstand,

D.

der finder, at forbrugerpolitikken som led i post-Lissabonstrategien frem mod 2020 bør skræddersyes til at sikre en bæredygtig udvikling, der respekterer miljøet og tilgodeser det indre markeds sociale dimension,

E.

der påpeger, at et indre marked, som effektivt kan reagere på forbrugernes efterspørgsel, også er medvirkende til at skabe en mere innovativ og sund økonomi, da effektive og hurtigt reagerende forbrugermarkeder i hele økonomien er afgørende forudsætninger for konkurrenceevne og borgervelfærd,

F.

der finder, at et velfungerende indre marked bør tilbyde forbrugerne et bredt udvalg af kvalitetsvarer og -tjenesteydelser til konkurrencedygtige priser og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse,

G.

der henviser til, at det er i deres rolle som forbrugere, de fleste EU-borgere oplever det indre marked i dagligdagen,

H.

der henviser til, at effektiviteten af forbrugerpolitikken vil blive styrket af, at forbrugerne og virksomhederne kender deres rettigheder og pligter i henhold til gældende lovgivning og er i stand til at gøre dem gældende i deres handelstransaktioner,

I.

der påpeger, at tillidsfulde, velinformerede og stærke forbrugere er en forudsætning for velfungerende markeder, eftersom forbrugerne belønner erhvervsdrivende, som driver en ærlig forretning og opfylder forbrugernes behov bedst muligt,

J.

der henviser til, at en aktiv forbrugerpolitik - ved at skabe oplyste og stærke forbrugere, som for deres vedkommende vil efterspørge kvalitetsprodukter og -tjenester - vil spille en vigtig rolle i bestræbelserne for at gøre EU til en konkurrencedygtig, dynamisk og innovativ aktør på globalt plan,

K.

der henviser til, at detailmarkedernes øgede kompleksitet, navnlig hvad angår detailmarkedet for tjenesteydelser, gør det stadig vanskeligere for forbrugerne at træffe et informeret valg, når de køber varer og tjenesteydelser,

L.

der finder, at en koordineret tilgang til forbrugeroplysning er nødvendig for at give forbrugerne den fornødne handlekraft i udøvelsen af deres rettigheder,

M.

der henviser til, at selv om forbrugerne har ret til erstatning, når de udsættes for ulovlige forretningsmetoder, er det i praksis er meget vanskeligt for dem at indbringe sådanne sager for retten på grund af høje omkostninger, lange og indviklede procedurer og de risici, der er forbundet med sagsanlæg,

N.

der henviser til, at resultattavlen viser, at kun 4 ud af 10 forbrugere synes, at det er let at løse konflikter med sælgere og leverandører gennem alternative tvistbilæggelsesordninger, og kun 3 ud af 10 synes, at det er let at gå rettens vej,

O.

der henviser til, at ca. halvdelen af de EU-forbrugere, som har indgivet en klage, ikke er tilfredse med den måde, deres klage er blevet behandlet på, og at kun halvdelen af dem har fulgt sagen op,

P.

der henviser til, at den økonomiske krise har øget presset på lavindkomstforbrugergrupper, som bruger størstedelen af deres indtægt på fødevarer og bolig, og at et voksende antal forbrugere som følge heraf bliver overforgældede,

Q.

der henviser til, at forbrugermarkedernes grænseoverskridende aspekt er i hastig vækst på grund af udviklingen inden for e-handel, men at forbrugerne stadig kun i begrænset omfang udnytter de fordele, som markedsintegration giver, hovedsagelig fordi de ikke føler sig overbevist om, at deres rettigheder vil blive beskyttet på samme måde, når de køber på tværs af grænserne, og fordi der hersker usikkerhed om retten til erstatning,

R.

der påpeger, at et højt forbrugerbeskyttelsesniveau er afgørende for udviklingen af den grænseoverskridende handel på et indre marked, der imødekommer forbrugernes behov,

S.

der henviser til, at forbrugermarkedernes stadig større grænseoverskridende dimension skaber nye udfordringer for de retshåndhævende myndigheder, som begrænses af nationale jurisdiktioner og den lovgivningsmæssige opsplitning,

T.

der finder, at Kommissionen og de nationale retshåndhævende myndigheder må øge indsatsen for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og give forbrugerne den tillid, som er nødvendig, for at de kan udnytte fordelene ved det indre marked fuldt ud,

U.

der påpeger, at EU's forbrugerbeskyttelsesregler ikke er til megen gavn, hvis de ikke omsættes, gennemføres og håndhæves korrekt på nationalt plan,

V.

det finder, at Kommissionen, så snart den nationale lovgivning er indført, bør bistå de nationale myndigheder aktivt med at anvende lovgivningen korrekt,

W.

der henviser til, at den nuværende økonomiske tilbagegang gør en stærk og konsekvent håndhævelse så meget desto vigtigere, da krisen gør forbrugerne mere sårbare, og en lav grad af overholdelse kan blive til yderligere skade for forbrugerne, samtidig med at de retshåndhævende myndigheder kan opleve et ekstra pres på deres ressourcer og må foretage en omhyggelig prioritering og maksimere virkningerne af deres aktiviteter,

X.

der henviser til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kan bidrage aktivt til en bedre gennemførelse og håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen ved fortsat at arbejde snævert sammen,

1.

mener, at udnævnelsen i 2007 af en særlig kommissær for forbrugerbeskyttelse og hendes store personlige engagement, betydelige åbenhed og meget proaktive indsats har bidraget til at fremme EU's forbrugerbeskyttelsespolitik og forbrugerspørgsmålene, hvilket er til stor gavn for EU's borgere;

2.

frygter, at delingen af ansvaret for forbrugerspørgsmål mellem to kommissærers sagsområder kan føre til, at der fokuseres mindre på forbrugerne i den nye Kommission, og frygter ligeledes, at den nye organisatoriske struktur i de forskellige generaldirektorater kan føre til fragmentering eller indvirke negativt på sammenhængen i og effektiviteten af forbrugerpolitikken;

3.

understreger, at forbrugerbeskyttelseshensyn efter Lissabontraktatens ikrafttræden og i henhold til artikel 12 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som indgår i de almindelige bestemmelser, skal inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og aktiviteter; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at forbrugerinteresser integreres effektivt i alle EU-politikker, og til om fornødent i sine konsekvensanalyser at undersøge de mulige følger af alle nye retsakter og politikker, der direkte eller indirekte berører forbrugerne; opfordrer indtrængende de enkelte relevante generaldirektorater i Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport om, hvordan forbrugerpolitikken er integreret i deres respektive ansvarsområder;

4.

understreger, at en aktiv forbrugerpolitik er nødvendig, for at borgerne kan få fuldt udbytte af det indre marked; mener, at en aktiv forbrugerpolitik i lyset af den aktuelle økonomiske krise er så meget desto vigtigere for at understøtte den socialpolitiske kamp mod den voksende ulighed og beskytte sårbare forbrugere og lavindkomstgrupper;

5.

understreger, at forbrugerne bør kunne træffe informerede valg uden at blive udsat for psykologisk manipulation af producenter, der fremsætter tendentiøse eller usande påstande om deres varer, idet dette motiverer de erhvervsdrivende til at konkurrere om at forbedre kvaliteten af de varer og tjenesteydelser, som de leverer, og holde priserne på et konkurrencedygtigt niveau;

6.

er overbevist om, at en ansvarlig holdning fra erhvervslivets side, kendetegnet ved respekt for princippet om virksomheders sociale ansvar, konkurrencereglerne og forbrugernes økonomiske interesser, vil bidrage til at øge tilliden hos forbrugerne;

7.

gentager, at forbrugerorganisationerne spiller en vigtigt rolle i bestræbelserne for at gøre offentlige myndigheder opmærksom på de problemer, som forbrugerne oplever i hverdagen, og at de bør optimere de instrumenter, de råder over, for at sætte dem i stand til at handle mere effektivt på EU-plan og nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forbrugerorganisationerne i passende omfang høres i alle faser af beslutningsprocessen og ved omsætningen og gennemførelsen af forbrugerlovgivning;

8.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbrugerbevidstheden og -uddannelsen for at styrke forbrugernes handlekraft i hele livet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at især unge forbrugere modtager klare og forståelige oplysninger om produkter og serviceydelser, der er rettet mod dem; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at inddrage forbrugeraspektet i deres nationale læseplaner på alle undervisningsniveauer for at give børnene de færdigheder, der er nødvendige for at træffe komplekse beslutninger senere i livet, og til at overveje at indføre uddannelsesprogrammer for forældre og voksne forbrugere, med det langsigtede mål at udvikle og konsolidere forbrugernes bevidsthed; påpeger, at disse programmer skal være gearet til de uddannelsesmæssige krav og de studerendes evner på de enkelte niveauer, samtidig med at de gør brug af moderne undervisningsmetoder, der bygger på erfaringer og eksempler fra det virkelige liv; minder om, at oplyste forbrugere, som kender deres rettigheder og ved, hvor de skal henvende sig, når reglerne ikke overholdes, også er en vigtig forudsætning for, at overtrædelser kan opdages;

9.

understreger nødvendigheden af at fremme et bæredygtigt forbrug og betoner, at tjenesteydere og detailhandlere skal uddannes i og oplyses bedre om begrebet bæredygtigt forbrug, således at de kan indrette deres adfærd herefter;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en målrettet kommunikationsstrategi med henblik på at gøre EU's borgere opmærksomme på de risici, de udsætter sig for, og deres rettigheder som forbrugere, navnlig ved at oprette brugervenlige internetportaler, arrangere oplysningskampagner og etablere informationskontorer på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger, at det er nødvendigt at anvende særlige kommunikationskanaler for at nå ud til de mest sårbare forbrugere, samtidig med at pålideligheden, troværdigheden og uvildigheden hos de organer, der skal varetage forvaltningen og organiseringen af kommunikationsmidlerne, skal være sikret;

11.

bekræfter, at resultattavlen er et vigtigt redskab til en forbedret overvågning af forbrugermarkederne og med henblik på at tilvejebringe elementer, der kan anvendes til at sikre en bedre politik og regulering, ligesom den kan anvendes til at vise borgerne, at der rent faktisk tages hensyn til deres ønsker;

12.

anser resultattavlens fem hovedindikatorer - klager, priser, tilfredshed, skift af leverandør og sikkerhed - for at være vigtige for identifikationen af de markeder, hvor der er størst risiko for funktionssvigt til skade for forbrugernes økonomiske og sociale interesser; mener imidlertid, at der også skal tages andre kriterier i brug, der kan gøre det muligt at måle, om varer og tjenesteydelser stemmer overens med målet om bæredygtig udvikling;

13.

finder, at selv om de fem indikatorer ikke dækker alle aspekter af forbrugermiljøet, udgør de et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge prioriteringer og drage konklusioner om, hvorvidt det er nødvendigt med en yderligere analyse, forudsat at de data, som medlemsstaterne indsender, er fyldestgørende og umiddelbart sammenlignelige;

14.

mener, at det eksisterende vidensgrundlag for så vidt angår klager, priser, tilfredshed, skift af leverandør samt sikkerhed endnu ikke er tilstrækkeligt til at kunne drage endelige konklusioner, og at det er nødvendigt med flere kvalitative data for at kunne udarbejde et solidt vidensgrundlag på forbrugerområdet; understreger, at der derfor skal ske en yderligere udvikling af indikatorerne, ligesom dataindsamlingen skal ske under hensyntagen til forskellene mellem de nationale systemer;

15.

foreslår, at Kommissionen, når først de fem hovedindikatorer og den hertil knyttede metodologi er blevet tilstrækkeligt udviklet til at kunne levere resultater af høj kvalitet, bør overveje at udvide resultattavlen med nye langsigtede indikatorer i fremtiden vedrørende f.eks. markedsandele, kvalitet, reklame, tilbuds gennemskuelighed og sammenlignelighed, indikatorer vedrørende retshåndhævelse, forbrugerindflydelse samt sociale, miljømæssige og etiske aspekter samt indikatorer til måling af henholdsvis erstatnings- og skadesomfang for forbrugere; mener imidlertid, at dette bør ske gradvis for at sikre en overskuelig og forståelig resultattavle og med henblik på at sikre en mere overordnet tilgang til forbrugerbeskyttelse samt sætte forbrugerne i stand til at udnytte fordelene ved det indre marked;

16.

gentager, at resultattavlen, for at gøre det muligt at udpege de mest problematiske markeder og danne grundlag for en mere detaljeret sektorspecifik analyse, bør omfatte de vigtigste kategorier af forbrugsudgifter, navnlig i forbindelse med problemer, som synes at være fælles for forskellige markeder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering og personale til yderligere udvikling af resultattavlen;

17.

er klar over, at forbrugerne er mindre tilfredse og har større problemer med tjenesteydelser end med varer, hvilket delvis afspejler, at spørgsmålet om kontraktforhold og levering er mere komplekst ved tjenesteydelser end i forbindelse med varer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre tilbundsgående analyser af alle de sektorer, som ifølge resultattavlen har problemer; opfordrer den også til at sikre, at sådanne tiltag i relevant omfang følges op med specifikke lovgivningsinitiativer og politiske henstillinger til medlemsstaterne, samt melde tilbage herom til Parlamentet;

18.

glæder sig over den interesse og kvalitetsprægede indsats, Kommissionen har lagt i sin undersøgelse om finansielle tjenesteydelser i detailleddet, offentliggjort som en opfølgning på resultattavlen; noterer sig de problemer, der er identificeret på området for finansielle tjenesteydelser, og som er yderligere forværret af den finansielle krise; glæder sig især over de afsløringer, der er gjort gennem denne undersøgelse, for eksempel om de store problemer, der gør sig gældende med hensyn til gennemsigtigheden og sammenligneligheden af omkostningerne på de løbende poster i EU; mener, at alle nødvendige konklusioner skal drages for så vidt angår behovet for en bedre regulering af denne sektor;

19.

påpeger, at selv om forbrugerklager er vigtige for at afsløre markedssvigt, betyder manglende klager ikke altid, at markederne fungerer godt, da forbrugerne i nogle medlemsstater er mindre tilbøjelige til at klage på grund af andre forbrugertraditioner eller opfattelser af sandsynligheden for at få medhold; påpeger samtidig, at et stort antal klager i en enkelt medlemsstat ikke nødvendigvis skal tolkes som et tegn på et dårligt fungerende marked, men kan skyldes, at man råder over effektive organer til behandling af klager, eller at der netop har været gennemført en informationskampagne om forbrugerrettigheder;

20.

konstaterer, at der findes over 700 tredjepartsorganisationer, som indsamler forbrugerklager i EU, men at ordningerne herfor varierer betragteligt, og at relativt få af disse organisationer indsamler data om de emner og sektorer, klagerne vedrører; mener, at selv om dette kan være tilstrækkeligt, hvis man blot ønsker at give råd eller informationer, er det på ingen måde tilfredsstillende, hvis man vil identificere potentielle markedssvigt ud fra et forbrugerperspektiv; opfordrer derfor alle klageorganer til at vedtage en harmoniseret metode til klassificering og indberetning af klager fra forbrugere og tilskynder dem til at aflægge rapport om klagedata svarende til alle - anbefalede og frivillige - oplysninger, som Kommissionen har foreslået i sit udkast til henstilling; mener, at udarbejdelsen af en harmoniseret metode vil give medlemsstaterne mulighed for at indsamle mere meningsfulde data og danne sig et mere fuldstændigt billede af de nationale forbrugermarkeder og i forlængelse heraf gøre det muligt at etablere en EU-dækkende database, som kan danne grundlag for sammenligninger af forbrugerproblemer i hele EU;

21.

gør opmærksom på, at analysen af de foreliggende prisdata viser uforklarlige forskelle på tværs af grænserne for en række varer og tjenesteydelser; mener, at prisforskelle, selv om de ofte hænger sammen med forskelle i efterspørgsel, omkostningsniveau, afgifter eller omkostningsstruktur, også ofte er et tegn på en fragmentering af det indre marked eller markedssvigt; mener, at det, hvis prisen på en given vare er højere end et benchmark, er nødvendigt at se på forholdet mellem importpriser og forbrugerpriser og nøje undersøge årsagerne til forskellige prisniveauer;

22.

mener, at de foreliggende prisdata ikke er tilstrækkelige til en forsvarlig overvågning af det indre marked, og opfordrer de nationale statistiske organer og Eurostat til at arbejde sammen med Kommissionen om at stille flere data til rådighed og at arbejde videre på metoden til indsamling af gennemsnitlige priser for sammenlignelige og repræsentative varer og tjenesteydelser; minder i denne forbindelse om nødvendigheden af, at de nationale statistiske organer validerer og i større omfang deltager i indsamlingen af data om, og beregningen af, gennemsnitspriser; understreger, at tilvejebringelse af mere gennemskuelige prisdata vil give forbrugerne større tryghed og vise dem, at de spørgsmål, de lægger vægt på i dagligdagen, bliver taget alvorligt;

23.

anerkender, at forbrugertilfredshed er en vigtig indikator for at forstå, hvor godt eller dårligt markederne fungerer for forbrugerne; anmoder Kommissionen om at arbejde videre på metoden og måleteknikkerne til gennemførelse af undersøgelser af forbrugernes tilfredshed og om at inddrage flere sektorer i fremtiden;

24.

er af den opfattelse, at muligheden for at skifte leverandør udgør et vigtigt aspekt af konkurrencen i en markedsøkonomi; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette leverandørskift inden for alle vigtige tjenester i detailleddet;

25.

bemærker, at undersøgelser tyder på, at forbrugernes tillid til produktsikkerhed generelt er høj, selv om forbrugernes opfattelse af sikkerhed varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at forbedre de aktuelt tilgængelige data om sikkerheden ved forbrugerprodukter, der hovedsagelig indsamles på grundlag af indberettede uheld og skader som følge af defekte varer eller gennem ordningerne for notifikation af farlige produkter; understreger navnlig nødvendigheden at holde øje med sikkerheden ved legetøj;

26.

opfordrer med henblik på forbedringen af forbrugerbeskyttelsen indtrængende alle medlemsstaterne til systematisk at indsamle og udarbejde lister over ulykkes- og skadestilfælde i en fælles database;

27.

bemærker, at udbredelsen af aktiviteter på tværs af grænserne fortsat varierer markant i EU, og selv om det gennemsnitlige forbrug ved køb på tværs af grænserne er stort (737 EUR pr. person pr. år), sælger det store flertal af detailhandlere (75 %) kun til forbrugere i deres eget land, mens kun en fjerdedel af EU's forbrugere køber på tværs af grænserne; mener, at større forbrugertillid vil øge niveauet for handel på tværs af grænserne betydeligt, selv om der findes en række strukturelle barrierer som f.eks. sprog, afstand og variationer i forbrugerbeskyttelseslovgivningen; finder, at udviklingen af den grænseoverskridende handel ikke bør medføre mindre regulering, idet det tværtimod gør det endnu mere nødvendigt at opretholde et optimalt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU;

28.

noterer sig, at køb på nettet bliver stadig mere almindeligt, men at e-handel på tværs af grænserne ikke udvikler sig så hurtigt som handelen på hjemmemarkedet; anmoder Kommissionen om i fremtidige resultattavler at medtage flere fuldstændige data om det reelle niveau for grænseoverskridende salg og de problemer, som forbrugerne støder på ved grænseoverskridende handel;

29.

bemærker, at godt halvdelen af EU's forbrugere (51 %) føler sig tilstrækkelig beskyttet af de eksisterende forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, at over halvdelen (54 %) mener, at de offentlige myndigheder beskytter deres rettigheder godt, og at lidt flere (59 %) mener, at sælgere og leverandører respekterer deres rettigheder;

30.

understreger, at næsten en tredjedel (30 %) af de forbrugere i EU, der har foretaget fjernkøb via internet, telefon eller postordre, oplyser, at de har oplevet leveringsproblemer; bemærker dog, at 9 ud af 10 af de forbrugere, der har ønsket at returnere en vare eller hæve en kontrakt inden fortrydelsesfristens udløb, har haft held hermed;

31.

minder om, at flere medlemsstater har udviklet redskaber, såsom prisobservationsorganer, til overvågning af deres nationale markeder set ud fra et forbrugersynspunkt eller omfattende klagesystemer med henblik på udformning af politikker, mens andre medlemsstater ikke anvender data til at overvåge forbrugermarkederne og har problemer med indsamling af dataene; understreger, at det af denne grund er nødvendigt at udveksle bedste praksis mellem medlemsstaterne;

32.

understreger, at en betydelig tilførsel af data fra de nationale statistiske organer og Eurostat, såvel som et tæt samarbejde mellem disse organer, Kommissionen, politikere inden for forbrugerområdet, nationale retshåndhævelsesmyndigheder og forbruger- og erhvervsorganisationer vil være afgørende for at sikre kvaliteten og fuldstændigheden af dataene og for at kunne videreudvikle det nødvendige vidensgrundlag; opfordrer Eurostat, medlemsstaterne og alle aktører til at tage skridt til at lette dette samarbejde;

33.

er af den opfattelse, at markedsrelevante data kan spille en afgørende rolle som drivkraft for både innovationen og konkurrenceevnen; understreger derfor betydningen af resultattavlen som et redskab, der gør det muligt at indkredse forbrugernes præferencer og krav; bemærker, at disse data kan stimulere innovationen ved at give virksomheder et incitament til at bevæge sig ind på nye markeder og ved at lægge pres på firmaer, så de forbedrer deres produkter og ydelser;

34.

mener, at resultattavlen, så snart den er understøttet af pålidelige og let sammenlignelige data fra de 27 medlemsstater, bør fungere som en righoldig kilde til sammenlignelige data til brug for de nationale politiske beslutningstagere inden for konkurrencepolitik, forbrugerpolitik og andre politikområder og bør bidrage til, at de på nationalt plan kan udpege de markeder, der ikke fungerer godt for forbrugerne;

35.

opfordrer Kommissionen til at indføre benchmarking af forbrugermiljøet i de enkelte medlemsstater under hensyntagen til variationer i forbrugerlovgivning og forbrugertraditioner; gentager, at sammenligning af det indre markeds konsekvenser for forbrugerne mellem medlemsstaterne og benchmarking af forbrugerforhold i hele EU bidrager til at udpege bedste praksis og i sidste ende sikre et indre marked, der fungerer for forbrugerne;

36.

opfordrer alle medlemsstater til årligt at foretage en bredt anlagt gennemgang af markederne for at udpege de markeder, som fungerer dårligt for forbrugerne, og til at forelægge fuldstændige data, således at Kommissionen kan overvåge og sammenligne forbrugernes problemer på det indre marked;

37.

fastholder, at resultattavlen ikke alene skal anvendes til at skabe en bedre forbrugerpolitik, men også skal anvendes inden for alle andre politikker, der har betydning for forbrugerne, hvorved det sikres, at forbrugerinteresser integreres bedre i alle EU-politikker og at målet om bæredygtig udvikling integreres i forbrugerbeskyttelsespolitikken; understreger, at resultattavlen også skal stimulere en mere generel debat om forbrugerpolitiske spørgsmål;

38.

anmoder Kommissionen om, med medlemsstaternes medvirken, at udarbejde en strategi for, hvordan resultattavlen bedre kan formidles til et bredere publikum, bl.a. ved at sikre, at den er let tilgængelig og synlig på relevante websteder, og om at øge kendskabet til den blandt medier, nationale myndigheder, forbrugerorganisationer og andre aktører; mener, at det er nødvendigt at vedblive med hvert år at offentliggøre resultattavlen i en brochure, der er tilgængelig på alle officielle EU-sprog; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i tilstrækkeligt omfang at udbrede kendskabet i den europæiske offentlighed til »eYou-guiden«, der er et websted, som Kommissionen specifikt har udviklet som en vejledning i borgernes rettigheder;

39.

bifalder de fem prioriterede indsatsområder, som Kommissionen har udpeget i sin meddelelse om håndhævelse af forbrugerlovgivningen;

40.

understreger, at effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU's forbrugerbeskyttelsesregler er befordrende for forbrugernes tillid og virker afskrækkende over for virksomheder, som søger at unddrage sig reglerne; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og hjælpe medlemsstaterne, når de omsætter og gennemfører EU's forbrugerlovgivning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til med hjemmel i artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at udforske mulighederne for at give forbrugerbeskyttelsespolitikken mere gennemslagskraft gennem tiltag, der støtter og supplerer medlemsstaternes politik, eventuelt med oprettelsen af et EU-forbrugeragentur;

41.

bemærker, at håndhævelsen i hele EU langt fra er ensartet, og at de fleste medlemsstater har stærke og svage sider; påpeger, at tallene viser, at der er stor forskel på medlemsstaternes budgetter til markedsovervågning og antal af kontrollanter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge indsatsen og ressourcerne med henblik på at sikre, at lovgivning, der beskytter forbrugerne og fastholder konkurrencen, håndhæves på detailmarkederne;

42.

mener, at forbedring af markedsovervågningen og håndhævelsesmekanismerne såvel som effektiv og fuldstændig gennemførelse i national ret med henblik på at fremme forbrugertilliden er af afgørende betydning, eftersom forbrugets størrelse vil være af stor betydning for den økonomiske genrejsning; er af den opfattelse, at de offentlige myndigheder skal have flere ressourcer til at undersøge og i sidste ende sætte en stopper for ulovlig handelspraksis;

43.

understreger, at forbrugermarkederne udvikler sig hurtigt, og at de retshåndhævende myndigheder må kunne klare de nye udfordringer, som økonomiske og teknologiske forandringer skaber, så de fortsat kan være effektive i et grænseoverskridende miljø som det indre marked, hvilket kræver, at der gøres en fælles indsats for at sikre, at håndhævelsen er effektiv og konsekvent over hele EU; mener, at en revision af de lovgivningsmæssige rammer også er nødvendig for at udfylde eventuelle huller i lovgivningen;

44.

opfordrer til, at der i alle medlemsstater etableres uafhængige forbrugerbeskyttelsesorganer, der kan yde information og indbringe sager for nationale domstole for at beskytte forbrugernes interesser; opfordrer i overensstemmelse hermed til et samarbejde mellem forbrugerbeskyttelsesorganer i alle medlemsstater;

45.

opfordrer indtrængende alle medlemsstaterne til at undersøge fordelene ved indførelsen af forbrugerombudsmandsinstitutionen; gør opmærksom på, at denne institution eksisterer i visse medlemsstater som et organ for udenretslig bilæggelse af tvister på forbrugsområdet, men også som et rådgivende organ, der arbejder side om side med de statslige myndigheder om at løse de problemer, der henhører under ombudsmandens kompetenceområde;

46.

er enig med Kommissionen i, at alternative tvistbilæggelsesordninger såsom mægling, voldgift og udenretslig tvistbilæggelse kan være et effektivt og attraktivt alternativ for forbrugere, som ikke har haft held til at bilægge deres tvist med en erhvervsdrivende eller en offentligt ejet tjenesteydelsesorganisation på uformel vis; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til udvikling af alternative tvistbilæggelsesordninger med henblik på at forbedre niveauet for forbrugerbeskyttelse og opnå den størst mulige grad af overholdelse af lovgivningen, men understreger, at disse ordninger bør supplere og ikke erstatte retlige eller administrative håndhævelsesmidler; finder endvidere, at fastsættelsen af ufravigelige datoer og frister for de svar, som organer og virksomheder skal afgive vedrørende indberettede praksisser, kan være en stor hjælp for de forbrugere, der overvejer at tage skridt til at løse en konflikt;

47.

minder om, at der er dokumentation for, at der er store forskelle mellem medlemsstaterne, og at der er brug for en forbedring af klagemekanismerne; minder om, at 13 medlemsstater på indeværende tidspunkt har retlige rammer for kollektive klagemuligheder, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at følge op på grønbogen af 27. november 2008 om kollektivt søgsmål for forbrugere (KOM(2008)0794);

48.

understreger behovet for tilstrækkelig uddannelse og information af ansatte i den offentlige administration og retsvæsenet vedrørende EU's forbrugerbeskyttelsesregler;

49.

konstaterer, at den gennemgang, som CPC-netværket (Consumer Protection Cooperation Network) har foretaget, viser, at de myndigheder, der håndterer grænseoverskridende sager, har vanskeligheder på grund af mangel på ressourcer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan tilvejebringes tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at de nuværende forpligtelser under forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kan overholdes;

50.

støtter de samordnede håndhævelsesforanstaltninger (sweeps), hvor de nationale myndigheder samtidig foretager screening af en udvalgt sektors overholdelse af EU-lovgivningen; understreger, at sådanne foranstaltninger bør gennemføres oftere (to gange årligt) på grundlag af en fælles metode og kombineres med andre redskaber;

51.

anerkender, at offentliggørelsen af resultaterne af markedsovervågning og håndhævelsesaktiviteter er et retligt kompliceret anliggende, og at undersøgelsesarbejde ofte er underlagt strenge regler om fortrolighed, men er af den opfattelse, at Kommissionen og medlemsstaterne bør offentliggøre sådanne resultater, opdelt på de enkelte virksomheder i sager, hvor der er konstateret gentagne tilfælde af lovlig praksis; mener, at dette vil sikre øget gennemsigtighed, øge synligheden af de nationale håndhævelsesmyndigheders arbejde og sætte forbrugerne i stand til at foretage velovervejede valg;

52.

opfordrer til, at strukturerne for markedsovervågning styrkes i alle medlemsstater, så varer på deres markeder opfylder strenge sikkerhedskrav, og defekte eller farlige varer hurtigt fjernes fra markedet; opfordrer Kommissionen til at overvåge og med jævne mellemrum revidere retningslinjerne for systemet for hurtig varsling, RAPEX, for at forbedre dets effektivitet;

53.

opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at føre en strengere kontrol med medlemsstaternes anvendelse af forordningerne om overvågning af markedet, især forordning (EF) nr. 765/2008, og om nødvendigt straks at iværksætte overtrædelsesprocedurer;

54.

støtter Kommissionens bestræbelser på at evaluere de seneste muligheder inden for elektronisk overvågning med henblik på at sikre, at varer kan spores overalt i den logistiske kæde (f.eks. RFID-chips eller stregkoder); opfordrer Kommissionen til at fremlægge sine igangværende initiativer og seneste oplysninger vedrørende etableringen af et globalt sporingsnetværk for Parlamentet;

55.

minder om, at Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre skal have de midler, der er nødvendige for, at det kan styrke forbrugernes tillid ved at rådgive borgerne om deres rettigheder som forbrugere og ved at give dem let klageadgang i tilfælde, hvor de har foretaget køb på tværs af grænserne;

56.

påpeger, at det stadig større omfang af importen til EU fra tredjelande betyder, at toldmyndighederne spiller en vigtig rolle for beskyttelsen af forbrugerne mod importerede varer, der ikke er sikre, og at der derfor er behov for et stadig tættere samarbejde mellem markedsovervågnings- og toldmyndigheder og mellem de forskellige medlemsstaters toldmyndigheder;

57.

understreger, at sikring af produktsikkerheden for varer på det indre marked forudsætter samarbejde med tredjelandenes myndigheder; støtter derfor Kommissionens initiativ til at styrke det internationale samarbejde og opnå formelle aftaler med de håndhævende myndigheder i tredjelande, navnlig Kina, USA og Japan; bemærker, at en løbende dialog og informationsudveksling vedrørende produktsikkerhed er i alle parters interesse og af afgørende betydning for opbygningen af forbrugertillid; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om sin dialog med tredjelande;

58.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/10

A.

der henviser til, at Kommissionen, Europa-Parlamentet, Den Europæiske Ombudsmand og medlemsstaterne skal gøre mere for at definere borgernes rettigheder, informere dem om disse rettigheder og hjælpe dem med at håndhæve disse rettigheder, eftersom dette også vil muliggøre en bedre funktion af det indre marked,

B.

der henviser til, at øget gennemsigtighed er af afgørende betydning med henblik på at overvinde hindringer for bevægelser over grænser og håndhæve retten til fri bevægelighed,

C.

der henviser til, at der er behov for en markant forbedring fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at øge bevidstheden om de muligheder, det indre marked giver for borgere og virksomheder,

D.

der henviser til, at der er gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at virkeliggøre det indre marked, men at der stadig er hindringer for, at det fungerer fuldt ud,

E.

der henviser til, at der brug for en hurtig løsning uden nødvendigvis at skulle gå rettens vej, når reglerne for det indre marked ikke anvendes korrekt,

F.

der henviser til, at SOLVIT-netværket, når det fungerer fuldt ud, vil være i stand til at forhindre en overdreven brug af retssystemet, hvor procedurerne ofte er komplekse, og mekanismerne, der skal sikre beskyttelse af personer, ofte besværliggør adgangen til domstolsprøvelse,

G.

der henviser til, at uddannelse og udvekslinger over grænserne, bl.a. via de elektroniske net, som Kommissionen har etableret, er afgørende for, at den gældende EU-lovgivning om det indre marked kan anvendes bedre,

H.

der henviser til, at borgerne og virksomhederne er afhængige af, at bestemmelserne om det indre marked håndhæves effektivt, for at de i fuld udstrækning kan drage fordel af det indre markeds muligheder,

I.

der henviser til, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen bør forbedre problemløsningsmekanismernes muligheder for at hjælpe borgerne med at gøre deres rettigheder gældende,

J.

der henviser til, at SOLVIT-nettet blev oprettet af Kommissionen og medlemsstaterne i 2002 med det formål at hjælpe borgere og virksomheder med at løse problemer, der er forårsaget af en ukorrekt anvendelse af lovgivningen om det indre marked,

K.

det henviser til, at SOLVIT er et online problemløsningsnet, hvor EU’s medlemsstater (samt Norge, Island og Liechtenstein) samarbejder om at finde en udenretslig løsning på problemer, der skyldes, at de offentlige myndigheder ikke har anvendt lovgivningen om det indre marked korrekt,

L.

der henviser til, at SOLVIT bliver betragtet som et relativt effektivt system, der giver klageadgang inden for gennemsnitligt 10 uger uden formelle procedurer, og at løsning af problemer i forbindelse med det indre marked af SOLVIT kunne være et forbillede for god praksis også for andre bistandstjenester for det indre marked,

M.

der henviser til, at såfremt en given medlemsstat anser det for at være nødvendigt, navnlig med henblik kommende reklamekampagner, bør SOLVITs kapacitet på medlemsstatsplan øges for at undgå problemer med underbemanding,

N.

der henviser til, at SOLVIT dog hverken bør være en erstatning for Kommissionens retlige arbejde vedrørende overtrædelser, eller en undskyldning for at arbejde mindre ambitiøst i medlemsstaterne med henblik på at gennemføre EU-direktiver rettidigt og korrekt,

O.

der henviser til, at mange borgere, der har problemer i forbindelse med det indre marked, som falder inden for rammerne af SOLVITs arbejdsområde, ikke har kendskab til SOLVIT, og derfor henvender sig til Den Europæiske Ombudsmand med deres problem,

1.

glæder sig over Kommissionens initiativ af juli 2002 om at oprette SOLVIT-nettet mellem de nationale forvaltninger ved at anvende en interaktiv online database, der har været et effektivt værktøj, som har øget gennemsigtigheden og skabt et indbyrdes pres for at fremskynde problemløsninger;

2.

opfordrer Kommissionen til at anvende alle sine beføjelser for at sikre en effektiv anvendelse af bestemmelserne om det indre marked med henblik på at begrænse den administrative byrde, der hviler på borgerne og virksomhederne;

3.

fremhæver, at problemer med gennemførelsen af regler for det indre marked ofte konstateres gennem SOLVIT-netværket;

4.

understreger, at erfaringerne fra SOLVIT bør indgå i medlemsstaternes og EU’s politiske beslutninger og medføre strukturelle eller forskriftsmæssige ændringer, hvor disse er nødvendige;

5.

opfordrer Kommissionen til i sin resultattavle om det indre marked systematisk at medtage mere detaljerede oplysninger om anvendelsen og håndhævelsen af lovgivningen om det indre marked, med henblik på at øge gennemsigtigheden og som et nyttigt redskab for SOLVITs ansatte;

6.

opfordrer til, at resultattavlen for det indre marked, SOLVIT-rapporten, Borgernes Vejviserservice og resultattavlen for forbrugermarkederne offentliggøres på samme tid en gang om året (uden at ændre hyppigheden af deres offentliggørelse) for at give et samlet billede af udviklingen i det indre marked og for bedre at kunne koordinere det arbejde, der er gjort på disse områder, og samtidig bevare disse instrumenters særlige karakter; opfordrer Kommissionen til at overveje at medtage en detaljeret redegørelse for SOLVITs fremskridt, resultater og mangler i resultattavlen for forbrugermarkederne; opfordrer Kommissionen til straks at tage skridt til at løse tilbagevendende problemer, der opdages gennem SOLVIT-netværket;

7.

bemærker, at visse SOLVIT-centre er underbemandede, og at antallet af afsluttede sager faldt i 2008, mens det gennemsnitlige antal dage, der var nødvendige for sagsbehandlingen, forøgedes; opfordrer alle SOLVIT-centrene til at ansætte personer, der er tilstrækkelig kvalificerede og erfarne til den stilling, de skal besætte; finder, at der bør være mere videreuddannelse til SOLVITs ansatte; påskønner SOLVITs indsats, navnlig at andelen af sager, der løses, fortsat er høj (83 %), selv om arbejdsmængden steg i 2008 (med 22 % til 1 000 sager) og på trods af, at nogle SOLVIT-centre lider under underbemanding;

8.

bemærker, at mange borgere og små virksomheder ikke har tilstrækkeligt kendskab til SOLVITs arbejde, og at virksomheder enten anvender kommercielle juridiske tjenesteydelser i tilfælde, hvor SOLVIT kunne anvendes til deres fordel, eller endog accepterer tilsvarende anmodninger fra medlemsstaterne, selv om disse anmodninger ikke er i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om det indre marked; glæder sig over, at SOLVITs virksomhed har resulteret i anslåede besparelser for europæiske borgere og virksomheder på 32,6 mio. EUR i 2008;

9.

finder, at sagsområderne for de ministerier, som de respektive nationale SOLVIT-centre henhører under, kan påvirke opfattelsen af, hvilken type arbejde, der udføres af SOLVIT i det pågældende land, og at graden af succes, hvad angår løsning og behandling af sager, afhænger af medlemsstaternes vilje og evne til at samarbejde tæt med SOLVIT-centrene;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres SOLVIT-center har stor politisk opbakning, således at det kan overbevise de myndigheder, der bliver indgivet klager over, til at samarbejde aktivt inden for SOLVIT-proceduren, og inden for de relevante tidsfrister;

11.

finder, at medlemsstaterne bør forbedre effektiviteten af samarbejdet mellem de nationale, regionale og lokale myndigheder og SOLVIT; finder endvidere, at medlemsstaterne bør indlede en mere intensiv og omfattende udveksling af bedste praksis;

12.

understreger betydningen af udveksling af oplysninger mellem SOLVIT-centrene og anbefaler derfor, at medlemsstaternes SOLVIT-centre mødes regelmæssigt for at give mulighed for at udveksle oplysninger og eksempler på bedste praksis og systemer;

13.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme SOLVIT ved at anvende alle former for medier med henblik på at sikre et udbredt kendskab hos borgere og virksomheder, især om hvorledes de kan gøre deres rettigheder gældende, og afsætte tilstrækkelige ressourcer for at gøre dette fremstød mere effektivt; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme alternative online tvistbilæggelsessystemer inden for SOLVIT-netværket; opfordrer desuden medlemmer af Europa-Parlamentet til at fremme SOLVITs rolle i deres valgkredse;

14.

opfordrer hver enkelt medlemsstat til at fremme SOLVIT som en alternativ mekanisme til løsning af tvister, i form af nationale oplysningskampagner;

15.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme SOLVIT på internettet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille en enkelt internetadresse til rådighed for alle nationale SOLVIT-centre - www.solvit.eu - for at lette adgangen for borgerne, indtil relanceringen af portalen »Dit Europa«, der efterhånden vil samle alle bistandstjenester for det indre marked, herunder SOLVIT;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at oprette websider med link til den europæiske SOLVIT-portal, der indeholder en samling af vellykkede eksempler og bedste praksis med hensyn til bilæggelse af tvister ved hjælp af denne mekanisme;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at øge SOLVIT-centrenes effektivitet ved at stille embedsmænd inden for de relevante tjenestegrene til rådighed med henblik på at lette løsningen af sager, der ikke henhører under SOLVIT (SOLVIT+), og ved at sikre SOLVIT-centrene behørig adgang til retlig ekspertise inden for deres egen forvaltning; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give de uformelle juridiske vurderinger hurtigere til SOLVIT-centrene;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at udnævne en SOLVIT-kontaktperson i de offentlige forvaltninger, der deltager i gennemførelsen af regler for det indre marked, med henblik på at fremme samarbejdet;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at organisere informationskampagner om SOLVIT på lokalt, regionalt eller nationalt plan, rettet mod særlige målgrupper, som f.eks. små og mellemstore virksomheder, der i øjeblikket har utilstrækkeligt kendskab til SOLVIT, og opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde og udveksle bedste praksis, således at SOLVIT fremmes så effektivt som muligt; bemærker, at Udvalget for Andragender sideløbende med sin egen procedure, henviser personer, der har indgivet andragender, til SOLVIT, i de tilfælde hvor det mener, at en løsning kan nås hurtigere gennem SOLVIT;

20.

anerkender effektiviteten af SOLVIT som et samarbejdsnet, der uformelt forsøger at løse problemer, der opstår for EU-borgere og -virksomheder som følge af offentlige myndigheders ukorrekte anvendelse af regler for det indre marked;

21.

bemærker, at det i SOLVITs årsrapport for 2008 anføres, at SOLVIT tiltrækker et stort antal af »ikke-SOLVIT«-sager, og at dette øger behandlingstiden for SOLVIT-klager i SOLVIT-centrene;

22.

bemærker, at der er forskellige enheder, som EU-borgere kan forelægge deres problemer til, herunder Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, SOLVIT, Kommissionen og Den Europæiske Ombudsmand;

23.

anmoder SOLVIT om ikke kun at henvise sager vedrørende ukorrekt anvendelse af EU-lovgivning, der er for komplicerede for SOLVIT at løse, til Kommissionen, men i givet fald også til Parlamentets Udvalg for Andragender;

24.

erindrer om, at andragender behandles på en åben og gennemsigtig måde i et snævert samarbejde med de kompetente lovbehandlende udvalg, Kommissionen og de relevante myndigheder i medlemsstaterne;

25.

finder at proceduren for andragender kan bidrage positivt til et bedre lovgivningsarbejde; minder om, at Parlamentets beføjelser til aktivt og direkte at udforme, evaluere og forbedre EU-lovgivningen vil øges betragteligt efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse; minder ligeledes om, at de nationale parlamenters styrkede rolle skal tages i betragtning;

26.

konstaterer, at der ikke er en enkelt enhed, der er ansvarlig for opfølgningen af borgeres klager fra start til slut, eftersom klager indgives gennem forskellige kanaler; opfordrer til en større koordinering blandt de forskellige enheder, der arbejder med at modtage og behandle klager fra borgere;

27.

anmoder SOLVIT om på sit websted at have et link til Parlamentets Udvalg for Andragender samt til de relevante udvalg i de nationale parlamenter, således at borgere kan blive gjort opmærksomme på deres ret til at indgive andragender til Parlamentet som en måde at opnå udenretlige midler og løsninger gennem den politiske og lovgivningsmæssige proces;

28.

støtter endvidere udviklingen af et fælles websted for de europæiske institutioner med henblik på at bistå EU-borgere og henvise dem direkte til den institution eller det organ, der er kompetent til at tage sig af deres klage;

29.

opfordrer medlemmerne af Europa-Parlamentet til at tage initiativer til at fremme SOLVIT og gøre en indsats for at øge kendskabet til SOLVIT blandt medlemmerne af de nationale parlamenter ved f.eks. at fremlægge SOLVITs resultater på COSAC-møder; understreger endvidere behovet for, at nationale regeringer og parlamenter bliver inddraget mere i at fremme SOLVIT på nationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere en høring af SOLVIT-centrene for at fastlægge god praksis og de eksisterende hindringer for, at centrene fungerer hensigtsmæssigt, med henblik på at gøre forvaltningen og arbejdsgangene mere effektive;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at øge personalet i SOLVIT-centrene ved at anvende alle til rådighed stående midler, herunder alternative muligheder for finansiering, med henblik på at opbygge den administrative kapacitet i de relevante nationale ministerier, således at kapaciteten står i rimeligt forhold til de pågældende landes befolkning og antallet af sager, der tidligere er blevet behandlet;

31.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i fællesskab at undersøge og analysere årsagerne til de lave succesrater for visse SOLVIT-centre, samt årsagerne til deres forholdsvis lange sagsbehandlingstider, med henblik på at give nyttige oplysninger som et grundlag for udformning af en bedre problemløsningsstrategi til gavn for borgere og virksomheder i det indre marked;

32.

opfordrer Kommissionen til at forelægge årsrapporter fra SOLVIT, der indeholder langt mere detaljerede oplysninger og statistiske data, hvilket også vil gøre det muligt at vurdere effektiviteten af de enkelte nationale centre, da det ellers er vanskeligt at foretage langsigtede vurderinger af tendenser og foreslå specifikke målrettede foranstaltninger med henblik på at forbedre situationen i de enkelte medlemsstater;

33.

opfordrer Kommissionen til at skabe en fælles webportal for alle SOLVIT-centrene på en adresse, der er så nem at finde som muligt (www.solvit.eu); er samtidig af den opfattelse, at en markant forbedring af synligheden af SOLVIT-netværket på internettet er af afgørende betydning, og at der til dette formål skal gøres brug af både sociale netværkssider og søgemaskiner;

34.

mener på baggrund af det store antal af sager vedrørende enkeltpersoner og anerkendelse af kvalifikationer eller sociale rettigheder og opholdsrettigheder, at SOLVIT-netværket skal samarbejde langt mere intensivt og udvide sine informationskampagner til at omfatte foreninger for udlændinge samt konsulater i medlemsstaterne;

35.

mener på baggrund af det store antal sager, der involverer iværksættere, at SOLVIT-netværket skal samarbejde langt mere intensivt og udvide sine informationskampagner til også at omfatte europæiske og nationale erhvervsorganisationer, med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder;

36.

opfordrer Kommissionen til snarest muligt at færdiggøre projektet vedrørende en bistandstjeneste for det indre marked, som skal effektivisere bistandstjenesterne for information, rådgivning og problemløsning og gøre dem lettere tilgængelige og mere effektive;

37.

opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at samarbejde tættere med SOLVIT-centrene og hurtigt og ubureaukratisk at henvise alle modtagne klager, som ikke henhører under hans kompetence, til det SOLVIT-center, der formodentlig har kompetencen, såfremt klagen vedrører det indre marked og kunne falde ind under SOLVITs arbejdsområde; opfordrer Kommissionen til at indlede en fremskyndet overtrædelsesprocedure, hvis en uløst SOLVIT-klage umiddelbart afslører en tilsidesættelse af fællesskabsretten;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/16

A.

der henviser til, at de seneste to års ekstraordinære økonomiske forhold har nødvendiggjort ekstraordinære foranstaltninger,

B.

der henviser til, at Den Europæiske Union som et hidtil uset skridt har taget artikel 107, stk. 3, litra a) og c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i anvendelse,

C.

der henviser til, at velfungerende markeder er af afgørende betydning i krisetider, og at konkurrencereglerne bør anvendes fleksibelt, men konsekvent,

D.

der henviser til, at protektionisme og konkurrenceforvridning blot vil forværre og forlænge krisen,

E.

der henviser til, at voksende budgetunderskud og offentlig gæld i mange medlemsstater kan komme til at forsinke det økonomiske opsving og den økonomiske vækst i flere år, muligvis årtier,

F.

der henviser til, at medlemsstaternes regeringer har udstedt garantier for bankers finansiering som reaktion på finanskrisen, der startede i oktober 2008; der henviser til, at der har fundet en betragtelig udstedelse af statsgaranterede obligationer sted, hvilket har givet bankerne en betydelig finansieringskilde og forsikring mod de risici, det finansielle system står over for,

G.

der henviser til, at empiriske analyser lader formode, at garantierne fra medlemsstaternes regeringer har udløst en række virkninger og skævvridninger, som f.eks. en reduktion i marginen på private obligationer, hvilket der skal tages højde for, når det overvejes, at forlænge dem i 2010,

H.

der henviser til, at multinationale selskabers evne til i udpræget grad at anvende skattely og offshore-hovedsæder som led i deres skatteunddragelsesstrategier er i modstrid med princippet om redelig konkurrence;

I.

der henviser til, at skatteforvaltningen er vigtig for at skabe forudsætningerne for en redelig konkurrence og forbedring af det indre markeds funktion,

1.

glæder sig over beretningen om konkurrencepolitikken 2008, særligt over temakapitlet om karteller og forbrugere; støtter oprettelsen af et kontor for forbrugerspørgsmål; bemærker, at karteller er til skade for forbrugerne; beklager, at det er vanskeligt for forbrugerne at drage fordel af konkurrencen;

2.

understreger, at karteller hører til blandt de mest alvorlige overtrædelser af konkurrencelovgivningen, bryder værdikæden, skader forbrugerne og har en meget negativ indvirkning på økonomien; opmuntrer Kommissionen til at fortsætte sin stramme håndhævelse, hvad angår forebyggelse af og indgreb mod karteller; glæder sig over instrumenter såsom forligspakken, som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse i kartelsager ved hjælp af en forenklet procedure, hvor virksomheder, når de har set beviserne, kan vælge at erkende deres deltagelse i kartellet, hvorefter den bøde, de får pålagt, vil blive nedsat; minder om, at konkurrencepolitikken og en nøje håndhævelse af konkurrencereglerne er afgørende for et velfungerende og konkurrencedygtigt europæisk indre marked, forbedring af effektiviteten, et højt kvalitetsniveau i virksomhederne og forbrugerbeskyttelsen; mener navnlig, at bekæmpelsen af karteller er af afgørende betydning for, at kunder kan nyde godt af konkurrence gennem lavere priser og et bredere udvalg af produkter og tjenesteydelser;

3.

forlanger, at Parlamentet i vidt omfang inddrages i udformningen af konkurrencepolitikken, herunder tildeles en rolle som medlovgiver, og at Parlamentet regelmæssigt orienteres om alle initiativer inden for dette område;

4.

opfordrer Kommissionen til i løbet af 2010 at underrette Parlamentet om, hvilke specifikke foranstaltninger den har til hensigt at træffe på konkurrenceområdet som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

5.

opfordrer Kommissionen til årligt og i detaljer at underrette Parlamentet om opfølgningen af Parlamentets henstillinger og redegøre for afvigelser fra dem;

6.

opfordrer Kommissionen til at indlede en fast dialog med forbrugersammenslutningerne for at få identificeret konkurrenceproblemer og fastlagt prioriteringer for håndhævelse; anmoder om en fuldstændig redegørelse for aktiviteterne i kontoret for forbindelser med forbrugerne i GD for Konkurrence;

7.

opfordrer Kommissionen til at gøre alle evalueringer og undersøgelser, der henvises til i dens fremtidige årlige beretninger om konkurrencepolitikken, offentligt tilgængelige og at gøre brug af uafhængig og pålidelig ekspertise i forbindelse med disse evalueringer og undersøgelser;

8.

henviser til sin anmodning til Kommissionen om snarest at foretage en gennemgang af personaleressourcerne i Generaldirektoratet for Konkurrence og sikre, at de ressourcer, der er afsat, svarer til den stigende arbejdsbyrde;

9.

understreger behovet for klare, stramme og SMV-venlige konkurrenceregler baseret på princippet »tænk småt først«, der er fastsat i »Small Business Act for Europe«;

10.

opfordrer Kommissionen til at medtage et særligt temakapitel om SMV'er og konkurrence i den næste beretning; påpeger de højere omkostninger, som patentsystemet indebærer for SMV'er, især på grund af truslen om søgsmål fra enheder, der ikke har nogen reelle aktiviteter; henleder opmærksomheden på åben innovation og fælles viden; opfordrer SMV'erne til at udnytte de resultater af det syvende rammeprogram, der er åben adgang til;

11.

anmoder Kommissionen om at anvende artikel 12 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (tidl. artikel 153, stk. 2, i EF-traktaten), hvori det klart fastslås, at »forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker og -aktiviteter«, som retsgrundlag for kommende lovgivning om det indre marked;

12.

anmoder Kommissionen om at presse på for at få gennemført telekommunikationspakken;

13.

ser positivt på offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse med titlen »Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd«; mener, at vejledningen er et skridt i den rigtige retning, eftersom den betyder mere gennemsigtighed og forudsigelighed hvad angår et muligt indgreb fra Kommissionens side, men at den på den anden side ikke må begrænse Kommissionens muligheder for at gribe ind på dette område i henhold traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

14.

understreger, at der i 2008 for første gang i EU's konkurrencepolitiks historie blev pålagt tvangsbøder for manglende overholdelse af en tidligere beslutning fra Kommissionen;

15.

understreger, at det er vigtigt for Kommissionen nøje at overvåge brugen af statsstøtte for at sikre, at sådanne støtteordninger ikke benyttes til at beskytte nationale industrier til skade for det indre marked og de europæiske forbrugere;

16.

anser det følgelig for vigtigt, når det vurderes, om statsstøtte er forenelig med traktaten, at der sikres det rette forhold mellem statsstøttens negative følger for konkurrencen og de offentlige finanser og dens positive følger, når det gælder almenvellets interesser;

17.

opfordrer Kommissionen til at evaluere den eksterne dimension af virkningerne af den form for regulering af bankerne, den påtænker, navnlig i forhold til europæiske bankers konkurrenceevne;

18.

mener, at statsstøttepolitikkerne i forbindelse med de finansielle institutioner og den økonomiske genopretning bidrog til at stabilisere de finansielle markeder og imødegå virkningerne for realøkonomien af kreditklemmen;

19.

bemærker, at statsstøttepolitikken er en integreret del af konkurrencepolitikken, og at statsstøttekontrollen afspejler behovet for at sikre lige vilkår for alle virksomheder, der opererer på det europæiske indre marked; spørger i denne forbindelse sig selv, i hvilken udstrækning statsstøtte til de finansielle markeder har forårsaget konkurrenceforvridninger; opfordrer til udarbejdelse af en uafhængig rapport om mulige konkurrenceforvridende følger af statslig intervention i den finansielle sektor; opfordrer Kommissionen til at rapportere om de fremskridt med omstrukturering, der er gjort af modtagere af statsstøtte, og skabe mere klarhed over tilbagebetalingen af statsstøtte og mulige sanktioner ved manglende tilbagebetaling; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre rede for de bindende omstruktureringsforanstaltninger i forbindelse med potentielle konkurrenceforvridende følger, der giver sig udslag i forskellige tilbagebetalingsbetingelser medlemsstaterne imellem; opfordrer til større klarhed vedrørende kriterierne for frasalg og disses konsekvenser på mellemlang sigt for de pågældende virksomheder;

20.

er bekymret over den støtte og konkurrenceforvridning, der er opstået gennem medlemsstaternes regeringers garantier for bankers finansiering; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere omfanget af denne støtte i forbindelse med garantier for bankers finansiering og således analysere, hvorvidt de er i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at korrigere eventuelle former for konkurrenceforvridning som følge af disse garantier;

21.

opfordrer Kommissionen til snarest yderligere at undersøge, hvorfor statsstøtte til banker ikke kanaliseres over i den reale økonomi, og træffe foranstaltninger over for de banker, som tydeligvis ikke er i stand til eller nægter at give fordelene ved statsstøtte videre;

22.

bemærker, at Kommissionen allerede har iværksat processen for den gradvise afvikling af statsstøtte og er begyndt at stille krav om omstrukturering og frasalg; anerkender, at disse processer skal være fleksible for at kunne fungere efter hensigten; kræver ikke desto mindre retningslinjer fra Kommissionens side vedrørende disse processer; mener, at statslig intervention ikke bør forlænges unødigt, og at der snarest muligt bør udarbejdes exitstrategier;

23.

insisterer på, at der er behov for at samordne exitstrategierne, navnlig hvad angår afviklingen af støtten til banksektoren; understreger, at en sådan koordinering er en forudsætning for at undgå konkurrenceforvridninger som resultat af en situation, hvor banker måske støttes i et vist omfang i lande, hvor støtteprogrammer for banker bevares, i modsætning til lande, hvor sådanne programmer afvikles;

24.

mener, at ordningen for konkurrenceregler har redet stormen af indtil videre, men at krisen har understreget det presserende behov for EU-rammebestemmelser for at håndtere grænseoverskridende kriser i den finansielle sektor, herunder en løsning for »too-big-to-fail«-institutionerne samt hurtig og fuldstændig gennemførelse af henstillingerne i de Larosière-rapporten, herunder en fælles europæisk tilsynsmyndighed, en indlånsgarantiordning og en redningsfond eller en tilsvarende ordning;

25.

anmoder om, at Kommissionen aflægger beretning om nationale statsstøtteforanstaltninger, forskellene mellem nationale ordninger, deres mulige konkurrenceforvridende følger og de økonomiske forskelle, som det kan tænkes at medføre; opfordrer Kommissionen til at udarbejde forslag til en mere sammenhængende fælles europæisk tilgang;

26.

opfordrer Kommissionen til at øge kontrollen af eventuelle tilfælde af ulovlig samordning mellem statsstøtte og fællesskabsinstrumenter, såsom strukturfondene og Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning, for at sikre sammenhæng i sine aktioner;

27.

opfordrer Kommissionen til at redegøre for de kriterier, der vil blive anvendt til at træffe afgørelse om en mulig forlængelse af de midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte;

28.

insisterer på, at statsstøtte skal være forenelig med målsætningerne i Lissabon-Göteborg-strategien samt klima- og energipakken; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fjerne skadelige former for støtte, f.eks. fremme af forbrug af fossile brændstoffer eller produktion, der øger emissionen af drivhusgasser; understreger i overordnet forstand behovet for at foretage strategiske miljøvurderinger af politikker og miljøkonsekvensvurderinger af projekter, der er planlagt inden for rammerne af genopretningspakken;

29.

glæder sig over de nye retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse inden for rammerne af klima- og energipakken, hvori der indføres en standardiseret evaluering af mindre forhold og detaljeret evaluering af betydningsfulde forhold;

30.

opfordrer Kommissionen til i løbet af 2010 at offentliggøre en omfattende beretning om effektiviteten af statsstøtte til »grøn konjunkturopgang« (et betydeligt skift i retning af bæredygtighed, navnlig i bilsektoren) og statsstøtte til miljøbeskyttelse;

31.

opfordrer til, at der på tilsvarende vis aflægges beretning om statsstøtte til SMV'er, uddannelse, F&U og innovation;

32.

foreslår, at der i forbindelse med afviklingen af de midlertidige EF-rammebestemmelser for statsstøtte til at lette adgangen til finansiering i den nuværende finansielle og økonomiske krise bør tages højde for den økonomiske situation (hvor lang tid genopretningen vil tage og omfanget af faldet i BNP) i de berørte medlemsstater;

33.

opfordrer Kommissionen til inden for telekommunikationssektoren at støtte dennes bestræbelser på at opnå større gennemsigtighed i taksterne for fastnets- og navnlig mobiltelefonioperatører;

34.

understreger behovet for at se på udfordring, der stilles af skattely og offshorecentre med hensyn til f.eks. illoyal konkurrence og finansiel stabilitet;

35.

gentager sin opfordring til, at der indføres et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

36.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet om sin revision af Kommissionens beslutning om statsstøtte til offentlige tjenester, som skulle have været gennemført den 19. december 2008, og hvori der nu bør tages højde for Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

37.

bemærker med bekymring, at tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte er en langvarig og besværlig proces, og at et mindre antal medlemsstater er ansvarlige for næsten alle uafsluttede sager; opfordrer Kommissionen til yderligere at stramme op på procedurerne og opretholde presset på medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med gentagne overtrædelser;

38.

anmoder Kommissionen om at foretage en grundig undersøgelse af visse europæiske virksomheders udbredte og omfattende anvendelse af højt uddannet personale på midlertidige kontrakter eller praktikophold, hvilket bør betragtes som en på misbrug baseret økonomisk strategi, der er skadelig for principperne om anstændigt arbejde og kilde til konkurrenceforvridning;

39.

understreger, at lettelse af risikokapitalfinansiering for SMV’er er af afgørende betydning for fremme af redelig konkurrence;

40.

opfordrer Kommissionen til at undersøge og aflægge beretning om, i hvilket omfang, om overhovedet, de forskellige nationale støtteordninger for automobilindustrien har bidraget til opfyldelse af andre EU-målsætninger, navnlig om bæredygtighed og miljøvenlig teknologi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge konkurrenceforholdene på dette marked, navnlig forholdet mellem producenter af originalt udstyr og producenter på sekundær- og tertiærmarkederne;

41.

glæder sig over offentliggørelsen af forenklingspakken;

42.

glæder sig over, at Kommissionen har vedtaget hvidbogen om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler; betragter det som en sejr for forbrugerbeskyttelsen i Den Europæiske Union;

43.

minder om, at karteller skader økonomien og udgør en af de mest alvorlige trusler mod konkurrencelovgivningen; mener, at sådanne overtrædelser af konkurrencelovgivningen er i modstrid med EU’s borgeres interesser, eftersom fordelene ved lavere priser, der er et resultat af konkurrence, ikke kan føres videre til forbrugerne; gentager i denne forbindelse, at ethvert kommende forslag om kollektive søgsmål skal respektere den holdning, Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning af 26. marts 2009 om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF's kartel- og monopolregler, og insisterer på, at Parlamentet skal inddrages i vedtagelsen af en sådan retsakt gennem den fælles beslutningsprocedure;

44.

opfordrer Kommissionen til i sine initiativer at forbedre samordningen mellem konkurrencelovgivningstilgangen og forbrugerlovgivningstilgangen;

45.

glæder sig over den meget konsekvente holdning, som Kommissionen i de seneste år har indtaget med hensyn til konkurrencebegrænsende adfærd, da denne forvolder store skader for forbrugerne og økonomien; henviser til behovet for bred opbakning til konkurrencepolitikken og for demokratisk legitimitet sikret ved inddragelse af Europa-Parlamentet; er imidlertid bekymret over, at det kan være for barskt at anvende endnu større bøder som eneste instrument, ikke mindst set i lyset af det potentielle tab af arbejdspladser, der kan være resultatet af manglende evne til at betale sådanne bøder, og foreslår, at der udvikles et større spektrum af mere avancerede instrumenter omfattende f.eks. virksomheders individuelle ansvarspådragelse, gennemsigtighed og ansvarliggørelse, kortere procedurer, retten til forsvar og retfærdig rettergang, mekanismer til sikring af, at processen i forbindelse med ansøgninger om bødenedsættelse fungerer (navnlig for at fjerne forstyrrelser forårsaget af såkaldte discovery processes i USA), programmer til sikring af, at virksomhederne overholder bestemmelserne, samt udvikling af europæiske standarder; er tilhænger af »gulerods- og stokmetoden« omfattende dels sanktioner med effektiv afskrækkende virkning, navnlig for så vidt angår gentagne overtrædelser, dels incitamenter til at overholde bestemmelserne;

46.

er af den opfattelse, at der i tilfælde af, at samme virksomhed overtræder konkurrencelovgivningen gentagne gange, skal mere effektfulde afskrækkende foranstaltninger til for at håndhæve kartel- og monopolreglerne i kartelsager eller for at bekæmpe misbrug af dominerende stilling;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre princippet om individuelt ansvar;

48.

opfordrer Kommissionen til at overveje den rolle, som overholdelsesprogrammer kunne spille som et instrument i forbindelse med bekæmpelse af konkurrencebegrænsende adfærd;

49.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke kriterier, ifølge hvilke virksomheder bør anses for at have handlet med forsæt eller uagtsomt;

50.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke kriterier, ifølge hvilke moderselskaber bør hæfte solidarisk for datterselskabers kartellignende adfærd;

51.

påpeger, at SMV'er rammes forholdsvist hårdere af urimelige bøder end større virksomheder;

52.

mener, at bøder bør stå i forhold til overtrædelsen; foreslår også, at relevante beløb, som betales i kompensation, når forholdene taler derfor, tages med i betragtning, når bødens størrelse beregnes; opfordrer Kommissionen til efter omstændighederne at vurdere grundlaget for beregning af bøder og indarbejde de nye bødeprincipper i forordning (EF) nr. 1/2003;

53.

opfordrer Kommissionen til at indføre en one-stop-shop for ansøgninger om bødenedsættelser;

54.

anmoder om at blive behørigt underrettet og hørt om enhver ændring af forordningen om gruppefritagelse for motorkøretøjer inden for en tidsfrist, som gør det muligt for Parlamentet at foretage en passende kontrol og komme med et meget grundigt bidrag, hvori der tages højde for det presserende behov for at give sektoren en forudsigelig horisont, der gør det muligt for den at træffe passende foranstaltninger;

55.

fremhæver behovet for effektivt samarbejde med Parlamentet og med forbrugerne og de små virksomheders organisationer i forbindelse med enhver ændring af forordningen om gruppefritagelse vedrørende vertikale aftaler; understreger, at rammebestemmelser, der tilskynder til samordnet handling for forskellige markedsoperatører, er den bedste måde at imødegå eventuelle skader, der måtte påføres forbrugerne på grund af manglende valgmuligheder;

56.

minder om anmodningen om at gennemføre passende kontrol, herunder en høring i Parlamentet af slutbrugerorganisationer, af Kommissionens forordning om gruppefritagelse for motorkøretøjer og udkast til supplerende retningslinjer; anmoder Kommissionen om at garantere fremtidssikre regler fra den 1. juni 2010;

57.

glæder sig i denne henseende over Kommissionens forslag til mere sammenhængende rammebestemmelser om eftersalgstjenester med henblik på at nedbringe de høje forbrugeromkostninger i forbindelse med reparation og vedligeholdelse, der skyldes forvridende praksisser, som f.eks. udelukkelse af uafhængige tjenesteydere;

58.

forventer, at der tages behørigt hensyn til små og mellemstore automobilforhandleres interesser i forbindelse med den kommende konkurrencelovgivningsramme for motorkøretøjsbranchen; mener, hvis dette ikke sker, at gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer bør forlænges i sin nuværende form;

59.

anmoder om at blive hørt om enhver ændring af forordningen om gruppefritagelse for vertikale aftaler inden for en tidsfrist, som gør det muligt for Parlamentet at foretage en passende kontrol og komme med et meget grundigt bidrag;

60.

glæder sig over muligheden for yderligere forbedringer i henvisningsmekanismerne og øget konsekvens i vurderingen af sammenlignelige fusionsoperationer, og tilskynder Kommissionen til yderligere at vurdere følgerne af totredjedelsreglen;

61.

glæder sig over, at revisionen af Kommissionens meddelelse om løsningsforslag, der kan accepteres i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 802/2004, som kodificerer nylige domme fra Domstolen, tager højde for konklusionerne fra rapporten om tilsagn (Remedies Study) og tager de punkter op, som blev rejst under den offentlige høring;

62.

anmoder Kommissionen om at udarbejde en beretning pr. land om anvendelse af artikel 21, stk. 4, i EF-fusionsforordningen, som giver mulighed for, at hensyn til offentlige politikker får forrang i forhold til konkurrencehensyn;

63.

understreger, at den nuværende økonomiske krise ikke berettiger til en lempelse af EF's fusionskontrolpolitikker;

64.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte kriterier for at iværksætte en sektorundersøgelse; mener, at Kommissionen ikke kun bør reagere på klager fra sektoren eller forbrugerne, men også på Parlamentets henstillinger;

65.

opfordrer Kommissionen til at undersøge fortjenstmarginerne i produktions- og distributionskæden i overensstemmelse med Parlamentets ovennævnte beslutning af 26. marts 2009 om fødevarepriser i Europa; anmoder Kommissionen om at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger, herunder regulering, til at beskytte forbrugere, arbejdstagere og producenter mod ethvert misbrug af en dominerende stilling eller negative følger, som konstateres i løbet af denne undersøgelse;

66.

gentager i denne forbindelse sine tidligere krav om sektorundersøgelser af onlinereklamer og forbindelser mellem producenter af landbrugsvarer (navnlig mejeriprodukter), købere på mellemstadiet, store distributører og den endelige forbruger; kræver, at der foretages en undersøgelse af mediekoncentrationer, herunder af alle kanaler for distribution af indhold som f.eks. trykte medier, tv og radio samt internettet; anmoder Kommissionen om at forelægge en undersøgelse af konkurrenceforholdene i telekommunikationssektoren, bilsektoren og sektoren for finansielle tjenesteydelser;

67.

understreger behovet for, at der gennemføres omfattende sektorundersøgelser og træffes opfølgende foranstaltninger i tæt samarbejde med Det Europæiske Konkurrencenetværks (ECN’s) myndigheder i forhold til fødevareindustrien, navnlig distributionskæden for mejeriprodukter;

68.

anmoder Kommissionen om fortsat at kontrollere fødevarepriserne i Den Europæiske Union og konkurrencebetingelserne inden for fødevareindustrien;

69.

påpeger, at det er nødvendigt at øge konkurrencen i medicinalindustrien ved hjælp af hensigtsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af den praksis, der følges af medicinalvirksomhederne, og som kan være med til at forsinke eller blokere indførelsen af generiske produkter på markedet, således som det fremgår af resultaterne af den af GD for Konkurrence foretagne sektorundersøgelse;

70.

glæder sig over Kommissionens undersøgelse af energisektoren; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvorvidt konkurrencen hæmmes af manglende investeringer i infrastruktur, navnlig i gas- og elektricitetssammenkoblinger; bemærker, at der ikke kan opnås forsyningssikkerhed og effektiv konkurrence på energimarkedet uden en sammenkoblet og velfungerende energiinfrastruktur;

71.

er bekymret over utilstrækkelig konkurrence i telekommunikationssektoren; anmoder om yderligere undersøgelse af sektoren; kræver, at Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (Body of European Regulators for Electronic Communications, BEREC) fremmer konkurrencen, navnlig ved hjælp af en relevant markedsanalyse; kræver derfor, at dets sekretariat tildeles tilstrækkelige ressourcer til dette formål;

72.

beklager, at Kommissionen i sin beretning kun kort kommer ind på det interinstitutionelle samarbejde med Parlamentet og ikke besvarer følgende anmodninger fremsat af Parlamentet i dets beslutning af 10. marts 2009 om at:

73.

gentager sit krav om en undersøgelse af anvendelsen af reglerne for offentlige indkøb og af, hvorvidt nationale forskelle fører til konkurrenceforvridning;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/25

A.

der påpeger, at et indre marked, der fungerer effektivt, er en forudsætning for, at der kan skabes et stabilt og innovativt økonomisk miljø, hvor forbrugerne kan købe varer og tjenesteydelser af høj kvalitet, og virksomhederne kan skabe nye arbejdspladser,

B.

der konstaterer, at der, selv om udviklingen af det indre marked er vidt fremskreden, fortsat skal gøres en stor indsats for at sikre, at dets muligheder kan udnyttes fuldt ud,

C.

der understreger, at det indre marked ikke kan fungere ordentligt uden korrekt gennemførelse i national ret, anvendelse og håndhævelse af EU-bestemmelser, der påvirker det indre markeds funktion,

D.

der understreger, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne rettidigt gennemfører lovgivningen om det indre marked i national ret,

E.

der påpeger, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter aktivt kan bidrage til en bedre gennemførelse af lovgivningen om det indre marked i national ret ved fortsat at arbejde tæt sammen under forhandlings- og gennemførelsesprocessen,

F.

der betoner, at repræsentanter for EU-institutionerne og medlemsstaterne bør mødes regelmæssigt for at gøre status over gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked,

G.

der henviser til, at offentliggørelsen af resultattavlen for det indre marked bidrager til at formindske gennemførelsesefterslæbet, men at det er nødvendigt at indføre en mere kvalitativ metode med det formål at se bag tallene og indkredse årsagerne til efterslæbet,

H.

der påpeger, at resultattavlen for det indre marked og resultattavlen for forbrugermarkederne har samme overordnede mål, nemlig at forbedre det indre markeds funktion, selv om tavlerne er baseret på forskellige metoder med forskellige virkefelter og indikatorsæt,

I.

der konstaterer, at det nuværende gennemsnitlige efterslæb på 1 % er i overensstemmelse med det mål på 1 %, som stats- og regeringscheferne nåede til enighed om i 2007, men at ni medlemsstater fortsat ikke har opfyldt dette mål,

J.

der henviser til, at fragmenteringsfaktoren er på 6 %, hvilket betyder, at 100 direktiver ikke er blevet gennemført i mindst én medlemsstat,

K.

der konstaterer, at gennemførelsesfristen er overskredet med over to år for 22 direktivers vedkommende, hvilket er i direkte modstrid med det mål om nul tolerance, som stats- og regeringscheferne opstillede i 2002,

L.

der understreger, at det er særlig vigtigt at følge gennemførelsen i national ret af visse direktiver, der er centrale for det indre markeds udvikling,

M.

der påpeger, at mere offentligt tilgængelig information om, hvilke direktiver der ikke er gennemført af de enkelte medlemsstater, kunne være nyttig som et middel til i højere grad at bevidstgøre offentligheden herom og anvende gruppepres, bl.a. fra medlemmer af Europa-Parlamentet over for medlemmer af de nationale parlamenter,

N.

der henviser til, at de vedvarende tilfælde af manglende eller ukorrekt gennemførelse ikke nødvendigvis er en følge af medlemsstaternes onde vilje, men kan skyldes manglende klarhed eller sammenhæng i den pågældende EU-lovgivning, og at det derfor er ønskeligt, at resultattavlen for det indre marked ikke blot er et pressionsmiddel over for medlemsstaterne, men ligeledes et dialoginstrument til skabelse af større forståelse for, hvilke vanskeligheder disse står over for i forbindelse med gennemførelsesarbejdet,

O.

der konstaterer, at der er behov for mere information om kvaliteten af gennemførelsen i national ret,

P.

der understreger, at resultattavlen for det indre marked — på baggrund af det almindelige skifte fra lovgivning til gennemførelse for så vidt angår det indre marked — regelmæssigt bør indeholde mere detaljerede oplysninger om anvendelsen og håndhævelsen af lovgivningen om det indre marked, bl.a. objektive indikatorer for, hvorledes det indre marked fungerer, således at man bedre kan følge resultaterne og udviklingen,

Q.

der henviser til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet bør orientere deres vælgere om, hvorledes lovgivning om det indre marked, der berører dem, gennemføres, og hvilke muligheder de har for at få håndhævet deres rettigheder,

R.

der henviser til, at arbejdet i dets Udvalg om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har givet et nyttigt indblik i gennemførelse, transformation til national ret og håndhævelse af central lovgivning vedrørende det indre marked via initiativbetænkninger, undersøgelser, workshops og høringer, hvilket fortsat vil være tilfældet fremover,

S.

der konstaterer, at uddannelse og udvekslinger over grænserne, bl.a. via de elektroniske net, som Kommissionen har etableret, er afgørende for, at den gældende EU-lovgivning om det indre marked kan anvendes bedre,

T.

der påpeger, at borgerne og virksomhederne er afhængige af, at bestemmelserne om det indre marked håndhæves effektivt, for at de i fuld udstrækning kan drage fordel af det indre markeds muligheder,

1.

glæder sig over Kommissionens ovennævnte henstilling om foranstaltninger til fremme af det indre marked; understreger, at medlemsstaterne ikke bør udvælge de foranstaltninger, der passer dem bedst, men forpligte sig til at gennemføre dem alle;

2.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med Kommissionen og indbyrdes og til at påtage sig deres del af ansvaret for i fuldt omfang at udnytte det indre markeds muligheder; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af alle sine beføjelser for at sikre en effektiv anvendelse af bestemmelserne om det indre marked, bl.a. effektiv markedsovervågning, harmonisering, yderligere forenkling af lovgivningen og andre værktøjer til begrænsning af den administrative byrde, der hviler på borgerne og virksomhederne;

3.

mener, at det er vigtigt at handle tidligere i forløbet for at begrænse risikoen for et gennemførelsesefterslæb, og at Kommissionen i højere grad bør støtte medlemsstaterne i løbet af gennemførelsesperioden; mener, at dette bl.a. bør ske via dialog og øget informationsudveksling med henblik på at komme eventuelle problemer i forkøbet og søge at løse dem, inden gennemførelsesfristen udløber;

4.

støtter navnlig tanken om tæt inddragelse af de nationale parlamenter og øget samarbejde med andre interessenter som f.eks. arbejdsmarkedets parter under forhandlingerne og gennemførelsesprocessen;

5.

understreger, at det er vigtigt, at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fører en åben dialog og arbejder tættere sammen med henblik på yderligere debat om og indgående behandling af de problemer, som medlemsstaterne møder under gennemførelsesprocessen, eftersom korrekt gennemførelse og anvendelse af direktiver på nationalt plan er grundlæggende forudsætninger for, at det indre marked, konkurrencen og den økonomiske og sociale stabilitet kan fungere effektivt i EU;

6.

opfordrer Kommissionen til at arrangere et årligt forum for det indre marked med deltagelse af repræsentanter for EU-institutionerne og medlemsstaterne og andre interessenter med henblik på at skabe et tydeligere engagement for gennemførelse i national ret, anvendelse og håndhævelse af lovgivningen om det indre marked;

7.

understreger, at et sådant forum for det indre marked bør afholde møder på arbejdsgruppe- og ministerniveau, således at det bliver en vigtig platform for udveksling af bedste praksis mellem nationale forvaltninger;

8.

opfordrer Kommissionen til i sin resultattavle for det indre marked med jævne mellemrum at medtage mere detaljerede oplysninger om anvendelsen og håndhævelsen af lovgivningen om det indre marked, bl.a. objektive indikatorer for, hvorledes det indre marked fungerer;

9.

kræver, at resultattavlen for det indre marked, Solvit-rapporten, Borgernes Vejviserservice og resultattavlen for forbrugermarkederne offentliggøres samtidigt en gang om året (uden ændring af den hyppighed, hvormed de offentliggøres), således at man får et samlet billede af udviklingen på det indre marked og bedre kan koordinere det arbejde, der er blevet gjort på disse områder, samtidig med at disse instrumenters særlige karakter bevares;

10.

opfordrer Kommissionen til at undersøge nye måder, hvorpå resterende hindringer for at gennemføre det indre marked kan fjernes, f.eks. indførelse af en »indre marked-test« for alle forslag til ny EU-lovgivning, således at det sikres, at foreslåede nye foranstaltninger ikke undergraver det indre marked;

11.

mener, at resultattavlen for det indre marked i vid udstrækning overlapper Kommissionens årsberetning om fællesskabsrettens gennemførelse; opfordrer derfor Kommissionen til at bruge denne årlige gennemgang på en mere strategisk måde ved at fokusere på vertikale politikområder, hvilket kunne forbedre den kvalitative analyse af resultattavlen for det indre marked;

12.

opfordrer Kommissionen til at udsende en mere læservenlig pressemeddelelse sammen med resultattavlen for det indre marked med henblik på at øge kendskabet til resultaterne heri og øge presset på medlemsstaterne for at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af direktiver i national ret;

13.

glæder sig over, at målet for gennemførelsesefterslæb på 1 % er blevet opfyldt for tredje gang i træk; opfordrer indtrængende de ni medlemsstater, der ikke har nået dette mål, til at tage skridt til at forbedre deres indsats på området;

14.

mener, at der er en klar sammenhæng mellem den rettidige og korrekte gennemførelse af direktiver om det indre marked og den oprindelige lovgivnings kvalitet; konstaterer således, at arbejdet på de forberedende stadier er vigtigt, hvilket også omfatter pligt til at overholde principperne om bedre lovgivning, fuld høring af medlemsstaterne om gennemførelses- og håndhævelsesmetoder, samt at der er behov for grundige konsekvensanalyser og analyse af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis, inden der foreslås ny lovgivning;

15.

minder om, at antallet af direktiver, der ikke er gennemført i national ret af en eller flere medlemsstater, fortsat er for højt, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen for at nedbringe dette antal snarest muligt, begyndende med de direktiver, som skulle have været gennemført i national ret for to år eller længere siden;

16.

opfordrer Kommissionen til på sin hjemmeside at fremlægge mere detaljerede oplysninger om, hvilke direktiver der ikke er blevet gennemført i de enkelte medlemsstater;

17.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forelægge Kommissionen sammenligningstabeller indeholdende detaljerede oplysninger om, hvilke nationale foranstaltninger der er truffet for at gennemføre direktiver i national ret, således at den kan give mere detaljerede oplysninger om kvaliteten af gennemførelsen i national ret; opfordrer Kommissionen til at identificere bedste praksis for rettidig og korrekt gennemførelse i national ret og meddele den til medlemsstaterne;

18.

mener, at medlemsstaterne bør øge det effektive samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder, der er involveret i anvendelsen af bestemmelser om det indre marked, ved at sikre og styrke en samordningsfunktion for det indre marked i de nationale forvaltninger;

19.

opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at nationale og lokale tjenestemænd og aktører i retsvæsenet regelmæssigt videreuddannes i bestemmelserne om det indre marked inden for rammerne af de eksisterende fællesskabsprogrammer og -netværk;

20.

er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne bør sikre, at de grænseoverskridende net af elektroniske informationssystemer, som Kommissionen har oprettet (f.eks. informationssystemet for det indre marked (IMI), det hurtige varslingssystem for nonfoodprodukter (RAPEX), det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) og netværket for samarbejde om forbrugerbeskyttelse (CPC), fungerer, ved at træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder tildeling af ressourcer;

21.

opfordrer Kommissionen til at se på lovgivningen om det indre marked som en kredsløbsproces, hvor efterfølgende evalueringer spiller en vigtig rolle og bruges til at konstatere, hvorvidt lovgivningen overholder eller er mere vidtgående end den oprindelige konsekvensanalyse, og til i modsat fald at finde ud af, hvorledes den bør ændres eller omarbejdes, så det sikres, at den opfylder sine oprindelige mål;

22.

er af den opfattelse, at medlemsstaterne bør styrke deres indsats, når det gælder information til borgerne og virksomhederne om deres rettigheder i det indre marked, således at de kan udøve deres rettigheder i praksis; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at færdiggøre projektet vedrørende en bistandstjeneste for det indre marked, som skal effektivisere bistandstjenesterne for information, rådgivning og problemløsning og gøre dem lettere tilgængelige;

23.

er af den opfattelse, at de oplysninger om det indre marked, som Kommissionen har sat på internettet, er omfattende, men alt for spredte; opfordrer Kommissionen til med deltagelse af Enterprise Europe Network at gøre portalen Dit Europa - Erhvervslivet til en elektronisk one-stop-shop for virksomhedsoplysninger om spørgsmål i tilknytning til det indre marked og udvide den, således at unødvendige og dyre parallelstrukturer undgås og eventuelle synergier udnyttes, særlig med henblik på det krævede informationsudbud i henhold til tjenesteydelsesdirektivet (7);

24.

henleder opmærksomheden på den væsentlige rolle, Enterprise Europe Network spiller, for at små og mellemstore virksomheder kan udnytte det indre markeds muligheder; understreger, at bureaukratiske forpligtelser lægger beslag på værdifulde ressourcer og dermed står i vejen for en stærkere fokusering på Enterprise Europe Networks centrale opgave, nemlig at yde skræddersyet støtte til små og mellemstore virksomheder; opfordrer Kommissionen til i højere grad at bruge Enterprise Europe Network til målrettet informationsspredning samt at mindske den bureaukratiske byrde for Enterprise Europe Networks netværkspartnere;

25.

mener, at medlemsstaterne med støtte fra Kommissionen bør forbedre de muligheder, som problemløsningsmekanismer og navnlig Solvit rummer, for at sikre en mere effektiv klageadgang; understreger, at erfaringerne fra Solvit bør tages i betragtning ved politikudformning nationalt og på EU-plan og om nødvendigt resultere i struktur- eller regelændringer; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke nettene af Solvit-centre ved at tildele ekstra økonomiske og menneskelige ressourcer;

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at gøre Solvit-centrene og deres gratis problemløsningsservice mere synlige for Europas erhvervsliv og borgere;

27.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/30

A.

der henviser til, at EU 2020-strategien bør være til gavn for økonomisk vækst og skabe beskæftigelse, fordi faldet på 4 % i BNP, tilbagegangen i den industrielle produktion og det, at over 23 millioner mænd og kvinder står uden arbejde, er en menneskelig og økonomisk katastrofe,

B.

der henviser til, at Lissabonstrategien ikke levede op til planerne på grund af en svag styringsstruktur, manglende ansvarlighedsgørelse, en særdeles kompliceret målsætning med for mange delmål, alt for ambitiøse mål og mangel på klarhed, fokus og gennemsigtighed, og henviser til, at det derfor glæder sig over Kommissionens forslag til EU 2020-strategien og de dermed forbundne mål og rammer,

1.

mener, at EU 2020-strategien skal give et effektivt svar på den økonomiske og finansielle krise og tilføre EU's genopretningsproces nye ambitioner og europæisk sammenhæng ved at mobilisere og koordinere nationale og europæiske instrumenter;

2.

mener, at alt for mange europæiske mål i den tidligere Lissabonstrategi ikke er blevet opfyldt, og glæder sig derfor over Det Europæiske Råds beslutning om at fastsætte færre mål og til gengæld gøre dem klarere, mere realistiske og nemmere at kvantificere;

3.

mener, at en bæredygtig, fuld beskæftigelse af høj kvalitet for både mænd og kvinder er et vigtigt mål at sætte sig i EU, som kun kan nås, hvis EU’s institutioner og medlemsstater gennemfører de nødvendige reformer;

4.

bemærker, at arbejdsløshed er et centralt spørgsmål i de nuværende diskussioner i forbindelse med krisen; er af den opfattelse, at EU for at sætte fuldt og helt ind mod den høje og voksende arbejdsløshed skal gennemføre en ambitiøs social agenda, herunder foranstaltninger til at fremme længere levetid og sundere levevis, bekæmpe fattigdom og social marginalisering, gøre det nemmere for arbejdstagere at kombinere beskæftigelse med plejeansvar, mindske skolefrafald, fremme livslang læring samt at bekæmpe forskelsbehandling og fremme integration af kønsaspektet, ligestilling og arbejdstagernes rettigheder og arbejdsforhold; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at bekæmpe arbejdsløsheden ved at skabe flere uddannelsesmuligheder og praktikforløb for unge mennesker og samtidig beskytte dem mod urimelige ansættelsesforhold;

5.

understreger, at EU med henblik på at sætte ind mod den høje og stigende arbejdsløshed skal gennemføre en ambitiøs social agenda og en stærk ligestillingsstrategi og integrationspolitik;

6.

mener, at EU er nødt til at skabe konkurrencedygtige arbejdsmarkeder med adgang for alle ved at omlægge de sociale sikringssystemer og give arbejdsgiverne større fleksibilitet kombineret med passende arbejdsløshedsunderstøttelse i kort tid og hjælp til igen at blive i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet;

7.

opfordrer EU til at lette den frie bevægelighed for alle borgere, herunder arbejdstagere, selvstændige, erhvervsfolk, forskere, studerende og pensionister;

8.

opfordrer indtrængende EU til at undersøge mulighederne for europæiske ordninger, der er uformet med henblik på at lette migration af viden og forhindre europæisk hjerneflugt, fremme ekspertise og udvikle et netværk af førende universiteter på internationalt plan; er af den opfattelse, at skabelsen af den »femte frihed«, fri bevægelse for viden, bør bidrage til dette;

9.

er skuffet over, at landbrugssektoren slet ikke var nævnt i de oprindelige forslag om EU 2020-strategien på trods af, at landbruget har potentiale som aktiv bidragyder til opfyldelse af strategiens vigtigste udfordringer; er overbevist om, at med de rette politiske rammer og tilstrækkelige budgetmidler kan landbrug og skovbrug spille en vigtig rolle i en samlet europæisk strategi, der har til formål at sikre et økonomisk genopsving og opnåelse af klimamålene, samtidig med at de bidrager til fødevaresikkerheden, vækst og beskæftigelse i EU og globalt;

10.

mener, at EU 2020-strategien for at bidrage til at opbygge et retfærdigt, bæredygtigt og fremgangsrigt Europa bør levere en ambitiøs og mere sammenhængende og målorienteret tilgang til den økonomiske krise ved at skabe mere sammenhæng i overlappende strategier, f.eks. strategien om bæredygtig udvikling og stabilitets- og vækstpagten;

11.

mener, at Lissabonstrategien er slået fejl på grund af manglende engagement og manglende ejerskabsaccept hos medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelse af aftalte handlingsplaner og på grund af mangel på effektive incitamenter og bindende instrumenter på EU-niveau;

12.

opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at gå bort fra »den åbne koordineringsmetode«, der er baseret på »udveksling af bedste praksis« og »peer pressure« i forbindelse med den økonomiske politik; opfordrer Kommissionen til at bruge alle til rådighed værende artikler i Lissabontraktaten såsom artikel 121, 122, 136, 172, 173 og 194 til at koordinere medlemsstaternes økonomiske reformer og handlingsplaner;

13.

understreger, at Kommissionen bør udarbejde en præcis resultattavle for hindringer og foreslå en målrettet indsats mod de væsentligste hindringer med henblik på fuld gennemførelse af det indre marked;

14.

anmoder Kommissionen om under overholdelse af nærhedsprincippet at foreslå nye foranstaltninger, f.eks. forordninger og direktiver, og mulige sanktioner over for de medlemsstater, der ikke gennemfører EU 2020-strategien, og begunstigelser for dem, der gennemfører den;

15.

minder om, at både Kommissionen og Det Europæiske Råd har understreget Europa-Parlamentets afgørende rolle i EU 2020-strategien, og de bør derfor respektere Parlamentets beføjelser ved at fremlægge årlige strategihenstillinger for det, før Det Europæiske Råd træffer sine beslutninger; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at anerkende Parlamentets afgørende rolle ved gennemførelsen af en 2020-strategi; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at udarbejde en interinstitutionel aftale med henblik på at fastlægge og formalisere en demokratisk og effektiv kurs fremad, som bør omfatte en forpligtelse fra Rådets side til ikke at acceptere ændringer i strategien de kommende år uden formelt at høre Parlamentet først;

16.

understreger behovet for bedre samarbejde med nationale parlamenter og civilsamfundet; er af den opfattelse, at presset på de nationale regeringer for at levere resultater vil øges som følge af, at der inddrages flere aktører;

17.

mener, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen bør udarbejde nationale handlingsplaner, hvori der fastsættes maksimums- og minimumsværdier for visse makroøkonomiske aspekter af deres økonomi;

18.

bemærker, at Kommissionens og medlemsstaternes gennemførelse af EU-budgettet er blevet kritiseret af Den Europæiske Revisionsret; mener under henvisning til, at medlemsstaterne selv forvalter 80 % af EU’s budget, at Kommissionen bør lægge et større pres på medlemsstaterne for at få dem til at tage ansvar for en korrekt anvendelse af disse midler samt overveje bøder, såfremt medlemsstater nægter at samarbejde;

19.

mener, at medlemsstaterne bør oplyse, hvordan de har brugt EU-midler til at nå de forskellige EU 2020-mål, og at støtte fra EU bør være afhængig af resultaterne og foreneligheden med målene i EU 2020-strategien;

20.

understreger, at der skal ske en nøje koordinering af budgetmæssige konsolideringer og økonomiske politikker for at øge væksten, skabe jobs og sikre euroens stabilitet fremover; er af den opfattelse, at medlemsstaterne skal overholde kriterierne i den europæiske stabilitets- og vækstpagt, samtidig med at de sikrer den rette balance mellem nedbringelsen af nationale underskud, investeringer og sociale behov;

21.

mener, at den omstændighed, at flere medlemsstater i euroområdet ikke overholder kriterierne i stabilitets- og vækstpagten, viser, at der er behov for at styrke den økonomiske koordinering hos landene i ØMU'en; mener, at problemerne i euroområdet kræver en europæisk løsning, og anser det for uheldigt, at der ikke er nogen mekanismer til sikring af euroens stabilitet;

22.

bemærker, at spekulative angreb på lande i økonomiske vanskeligheder forværrer disse landes økonomiske problemer og gør det meget dyrt for dem at låne penge;

23.

understreger behovet for en europæisk tilsynsmyndighed for at sikre effektivt tilsyn på mikro- og makroplan og dermed forebygge fremtidige kriser; understreger behovet for at etablere et effektivt europæisk banksystem, der kan finansiere realøkonomien og sikre, at Europa forbliver et af de førende finansielle og økonomiske centre i verden; understreger, at tilsyn ikke fortsat kan være et rent nationalt anliggende, eftersom markederne er internationale, og finansielle institutioner opererer på tværs af grænserne;

24.

bemærker, at det indre marked bidrager kraftigt til europæisk velstand, og glæder sig over, at Mario Monti har fået til opgave at fremkomme med nye og afbalancerede ideer med henblik på at kickstarte det fælles europæiske marked; mener, at Rådet og Kommissionen i betragtning af, at det indre marked indgår som et centralt område i EU 2020-strategien, bør fremlægge forslag til den fulde gennemførelse af det indre marked;

25.

bemærker, at visse regeringer udøver økonomisk protektionisme, hvorved de risikerer at ødelægge halvtreds års økonomisk integration og solidaritet;

26.

minder medlemsstaterne om, at de kan anvende metoden med udvidet samarbejde på områder, hvor forhandlingerne er kommet ind i et dødvande;

27.

er af den opfattelse, at det er af afgørende betydning at gennemføre det indre marked for energi for at sikre økonomisk vækst, integration af vedvarende energikilder og forsyningssikkerhed; mener, at bæredygtige kulstoffattige energikilder bør stå for en betydelig del af EU’s energimix;

28.

mener, at den europæiske industri bør drage fordel af sin ledende rolle på området teknologier for bæredygtig økonomi og grøn mobilitet, idet den udnytter det eksportpotentiale, der ligger deri; mener, at dette samtidig vil nedbringe ressourceafhængigheden og gøre det lettere at opfylde de nødvendige 20-20-20-klimamål; understreger dog, at EU's økonomi har brug for tilstrækkelige mængder højteknologiske råvarer for at nå dette mål;

29.

mener, at Kommissionen burde have lagt større vægt på at fremme og støtte små og mellemstore virksomheder (SMV'er), da de fleste jobs skabes i denne sektor, og da innovation og teknologiske fremskridt i denne sektor spiller en afgørende rolle, når det gælder om at puste nyt liv i vores økonomi; er af den opfattelse, at det er nødvendigt med flere forslag med henblik på at mindske bureaukratiet og fremme innovative ideer;

30.

understreger, at »Small Business Act« udgør et første skridt i den rigtige retning, men at man bør tage udgangspunkt i den på en mere ambitiøs måde; mener, at områderne SMV-venlig lovgivning, fremme af iværksætterånden og forbedring af adgangen til finansiering bør prioriteres højt;

31.

understreger, at en vellykket 2020-strategi bør fokusere på at fremme SMV'er og arbejdspladser ikke kun inden for handel og service, men også i industrien og i landbruget, da disse er afgørende for vores fremtidige økonomi;

32.

er af den opfattelse, at aldringen af Europas befolkning kræver strategier om livslang læring og en mere fleksibel pensionsalder (hvor arbejdstagerne vælger dette), således at man bevarer et tilstrækkeligt antal aktive mennesker på arbejdsmarkedet og forbedrer den sociale inklusion for dem; mener, at man ofte overser beskæftigelsespotentialet hos ældre mennesker, og forventer forslag med det formål at øge deres potentiale; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at fremlægge en strategi for bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

33.

mener ikke, at det nuværende budget i tilstrækkelig grad afspejler de finansielle behov, der skal opfyldes for at imødegå det 21. århundredes udfordringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag for at sikre, at EU 2020-stratgien bliver vellykket;

34.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at videreføre målet fra Lissabonstrategien til den nye strategi om at anvende 3 % af BNP til F&U, både for EU-budgettet og de nationale budgetter; anmoder Kommissionen om at fremsætte et forslag for at gøre europæisk forskning mere effektiv ved at forbedre strømliningen af de eksisterende strukturer, mindske bureaukratiet og skabe et mere forsknings- og innovationsvenligt investeringsklima i både den offentlige og den private sektor; mener, at forbedret uddannelse og mere ordnede og effektive innovationssystemer er afgørende for at skabe en velfungerende videnstrekant, samtidig med at de vigtigste støtteteknologier støttes; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af den potentielle synergi mellem midler, der er afsat til samhørighedspolitikken og til F&U;

35.

mener, at Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling bør få en stærkere rolle med hensyn til at støtte investeringer i infrastruktur, grøn teknologi, innovation og SMV'er;

36.

understreger, at innovation begynder med bedre uddannelse, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme nye partnerskaber mellem erhvervsliv, videnskab og universitetsforskning;

37.

opfordrer til en bredere tilgang til EU's fremtidige innovationspolitik; mener, at de vigtigste støtteteknologier bør tildeles passende støtte, så Europa kan blive førende i verden på disse områder;

38.

mener, at transportsektoren er en vigtig aktør i at opnå 2020-strategiens bæredygtige udvikling, og at sektoren bidrager i bemærkelsesværdig grad til den økonomiske vækst, der er nødvendig for gennemførelsen af EU 2020; mener, at en blanding af forskellige foranstaltninger såsom energimix, prisdannelsesforanstaltninger og en realistisk tilgang til internalisering af eksterne omkostninger er vigtige i denne sammenhæng, og at disse foranstaltninger bør ledsages af klarere og mere realistiske mål, der jævnligt tages op til revision;

39.

minder om, at økonomisk, social og territorial samhørighed er en hjørnesten for det europæiske projekt, der for øjeblikket trues af konsekvenserne af den økonomiske krise; er af den opfattelse, at 2020-strategien giver en historisk mulighed for at bevare og styrke den europæiske samhørighed, primært gennem en gennemskuelig, enkel og intelligent samhørighedspolitik, der er beskyttet mod alle forsøg på renationalisering, en langsigtet bæredygtig finansiel plan for de transeuropæiske net og fri og lige adgang til ikt og bredbånd, der skal sætte folk, især de unge, i stand til let at anvende moderne kommunikation, samtidig med at de gør dette på selvkritisk vis;

40.

anser industripolitikken for meget vigtig for at fremme overgangen til en bæredygtig økonomi; mener, at EU bør fremme innovation med henblik på at udvikle miljøvenlige produktionsmåder og om nødvendigt give midlertidig kompensation til en grønnere EU-industri i forhold til det globale marked;

41.

mener, at EU bør gå i gang med større økonomiske projekter, såsom et virkelig europæisk energinet, fuldførelse af Galileo-projektet, udbredt anvendelse af grøn teknologi, herunder systematisk fornyelse af EU's bygningsmasse, e-sundhed samt forbedring og opdatering af ikt-infrastrukturerne;

42.

understreger, at Parlamentet betragter denne beslutning som et første skridt på vejen og agter at fremlægge en mere detaljeret beslutning om flaskehalsproblemer og flagskibsprojekter forud for topmødet i juni;

43.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd og Kommissionen.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/34

A.

der henviser til, at den væbnede konflikt i Gaza startede den 27. december 2008 og sluttede den 18. januar 2009 og havde til følge, at 1 400 palæstinensere og 13 israelere blev dræbt, og at der skete omfattende ødelæggelser af civil infrastruktur,

B.

der henviser til, at FN’s Generalforsamling i sin resolution 64/10 af 5. november 2009 har opfordret til, at samtlige parter foretager undersøgelser, som er uafhængige, troværdige og i overensstemmelse med internationale normer,

C.

der henviser til, at FN’s generalsekretær den 3. december 2009 gjorde samtlige parter opmærksom på de relevante bestemmelser i FN’s Generalforsamlings resolution 64/10 og krævede, at der inden for tre måneder blev indgivet skriftlig information om alle skridt, som de havde taget eller var ved at tage,

D.

der henviser til, at De Forenede Nationers generalsekretær i sin erklæring af 4. februar 2010 opfordrede parterne til at gennemføre troværdige interne undersøgelser af Gaza-konfliktens forløb,

E.

der henviser til, at FN’s Generalforsamling i sin resolution af 26. februar 2010 gentog sin opfordring til både Israel og den palæstinensiske side om at gennemføre troværdige undersøgelser og anmodede om yderligere rapporter inden for fem måneder,

F.

der henviser til, at Unionens optræden på den internationale scene skal være styret af streng respekt for principperne og målsætningerne i FN-pagten og folkeretten; minder om, at stater i henhold til folkeretten er forpligtet til at respektere, beskytte og sikre anvendelsen af den humanitære folkeret,

G.

der henviser til, at den israelske regering rapporterer, at den er ved at undersøge 150 særskilte hændelser, der er sket under operationen i Gaza,

H.

der henviser til, at de palæstinensiske myndigheder den 25. januar 2010 nedsatte en uafhængig undersøgelseskommission,

I.

der henviser til, at den humanitære krise i Gazastriben er yderligere forværret som følge af blokaden, der er i modstrid med den humanitære folkeret,

1.

understreger endnu en gang betydningen af, at der opnås en retfærdig og varig fred i Mellemøsten og især mellem israelere og palæstinensere; understreger, at alle parters respekt for den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning under alle forhold samt tillidsskabende foranstaltninger mellem israelere og palæstinensere er vigtige elementer i en fredsproces, som fører til, at to stater lever side om side i fred og sikkerhed;

2.

gentager sin opfordring til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant i udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til at arbejde hen imod en stærk fælles holdning fra EU’s side om opfølgningen af rapporten fra undersøgelsesmissionen under ledelse af dommer Goldstone om konflikten i Gaza og det sydlige Israel og til offentligt at kræve, at rapportens henstillinger gennemføres, og at gerningsmændene bag alle krænkelser af folkeretten, herunder påståede krigsforbrydelser, drages til ansvar;

3.

opfordrer begge parter til inden for fem måneder at gennemføre undersøgelser, der opfylder internationale standarder for uafhængighed, upartiskhed, gennemsigtighed, hurtighed og effektivitet, i overensstemmelse med FN’s Generalforsamlings resolutioner vedtaget den 5. november 2009 og den 26. februar 2010; understreger, at alle parters respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret under alle omstændigheder er en afgørende forudsætning for at opnå en retfærdig og varig fred i Mellemøsten;

4.

gentager sin opfordring til næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og medlemsstaterne til aktivt at overvåge gennemførelsen af henstillingerne i Goldstone-rapporten gennem høring af EU's eksterne missioner og ngo'er, der er aktive på dette område; opfordrer til, at henstillingerne og de dertil knyttede bemærkninger indgår i EU's dialoger med begge parter og i multilaterale fora;

5.

opfordrer næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at vurdere resultaterne af undersøgelserne foretaget af samtlige parter og til at rapportere tilbage til Parlamentet om disse vurderinger;

6.

glæder sig over de bestræbelser, som FN’s Generalforsamling har gjort for at sikre, at der tages ansvar for alle krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning under Gaza-konflikten, og tilskynder den til at fortsætte disse bestræbelser;

7.

understreger, at respekten for retsstaten er af grundlæggende værdi såvel internt i Den Europæiske Union og som i dens forbindelser med tredjelande og kontraherende parter; understreger desuden, at Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters ansvarlighed og troværdighed kræver, at disse undersøgelser overvåges fuldt ud;

8.

opfordrer indtrængende Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at tage hensyn til resultaterne af opfølgningsundersøgelserne og gennemførelsen af Goldstone-rapportens henstillinger over for alle parter, der er omtalt i rapporten;

9.

understreger betydningen af samarbejdet mellem de officielle myndigheder og ngo'er i forbindelse med opfølgningsundersøgelserne og gennemførelsen af henstillingerne i Goldstone-rapporten fra alle parters side; udtrykker sin bekymring over det pres, der lægges på ngo'er, der har været involveret i udarbejdelsen af Goldstone-rapporten og i opfølgningsundersøgelser, og opfordrer myndighederne på alle sider til at afstå fra samtlige foranstaltninger, der indskrænker disse organisationers aktiviteter;

10.

erkender den nødsituation, som Gazas befolkning fortsat befinder sig i på grund af blokaden, og bifalder Rådets opfordring den 8. december 2009 til en omgående, vedvarende og ubetinget åbning af grænseovergangene;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Kvartetten, kvartettens udsending til Mellemøsten, Den Parlamentariske Forsamling for Euro-Middelhavssamarbejdet, den israelske regering og det israelske parlament, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og, Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/37

A.

der henviser til, at 40 aktivister, hovedsagelig medlemmer af sammenslutningen af polakker i Belarus (UPB) den 15. februar 2010 blev arresteret i Belarus, heriblandt Angelika Borys (formand for UPB), Igor Bancer (talsmand for UPB), Mieczysław Jaśkiewicz (næstformand), Andrzej Poczobut (formand for UPB's bestyrelse) og Anatol Lebedzka, leder af det oppositionelle Det Forenede Borgerparti i Belarus, for at hindre dem i at deltage i retssagen om det polske hus i Ivyanets; der henviser til, at alle aktivisterne blev løsladt den 20. februar 2010,

B.

der henviser til, at UPB under formandskab af Angelika Borys, der to gange er blevet valgt demokratisk, i 2005 og 2009, ikke anerkendes af de statslige myndigheder og har været udsat for regelmæssig chikane og forfølgelse siden 2005 og til, at dets medlemmer løbende bliver anklaget for illegale aktiviteter og retsforfulgt;

C.

der henviser til, at de belarussiske myndigheder har indsat politistyrker mod medlemmer af UPB i Hrodna i 2005 og i Ivyanets i 2010,

D.

der henviser til, at de belarussiske myndigheder har forhindret de repræsentanter for UPB, der var indkaldt som vidner for Teresa Sobol, formand for UPB's lokale afdeling i Ivyanets, under domsforhandlingerne, i at deltage i retssagen,

E.

der henviser til, at forskelsbehandlingen af UPB, den største ngo i Belarus, er kendetegnende for den generelle behandling af civilsamfundet og den demokratiske opposition i Belarus,

F.

der henviser til, at Polonica, en virksomhed i Hrodna under ledelse af Andzelika Borys og er UPB's eneste indtægtskilde, er blevet idømt en bøde på 71 mio. rubler for påståede overtrædelser af skattelovgivningen og nu risikerer at gå konkurs,

G.

der henviser til, at de belarussiske myndigheder betragter Stanisław Siemaszko som den legitime leder af UPB og støtter organisationen under hans ledelse, hvilket den polske folkegruppe betragter som uretmæssigt,

H.

der henviser til, at repræsentanter for EU-institutionerne, bl.a. Jerzy Buzek, formand for Europa-Parlamentet, Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Cecilia Malmström, kommissær for indre anliggender, samt det polske parlament og det franske udenrigsministerium har givet udtryk for deres bekymring over de belarussiske myndigheders seneste aktioner mod UPB og har fordømt politiets indsættelse mod organisationens medlemmer,

I.

der henviser til, at disse aktioner fra de belarussiske myndigheders side er i strid med internationale normer for beskyttelse af nationale mindretal, fastsat bl.a. i Europarådets rammekonvention af 1. februar 1995 om beskyttelse af nationale mindretal, samtidig med at Belarus har intensiveret sine aktioner mod medlemmer af denne organisation,

J.

der henviser til, at det i punkt 1 i den fælles erklæring fra Pragtopmødet om det østlige partnerskab, som Belarus har undertegnet, anføres, at: »Deltagerne i Pragtopmødet er enige om, at det østlige partnerskab skal bygge på tilslutning til folkerettens principper og til grundlæggende værdier, herunder demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder«,

K.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 17. november 2009 anerkender, at der er opstået nye muligheder for dialog og udvidet samarbejde mellem EU og Belarus med det formål at fremme egentlige fremskridt hen imod demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, og bekræfter i denne sammenhæng sin vilje til at uddybe Unionens forbindelser med Belarus, forudsat at Belarus gør fremskridt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, og til at bistå Belarus i bestræbelserne på at nå disse mål,

1.

udtrykker sin dybe bekymring over de seneste menneskerettighedskrænkelser i Belarus mod medlemmer af civilsamfundet, og navnlig mod medlemmer af UPB, og udtrykker sin solidaritet med de borgere, der ikke er i stand til fuldt ud at gøre brug af deres civile rettigheder;

2.

fordømmer politiaktionerne og de retlige aktioner mod UPB og ethvert forsøg fra de belarussiske myndigheders side på at påtvinge landets polske befolkning en ny ledelse; kræver, at de belarussiske myndigheder på ny legaliserer UPB under ledelse af Angelika Borys og sikrer, at organisationens ejendom i Ivyanets snarest muligt bliver givet tilbage til organisationen;

3.

gentager sin interesse i en åben og struktureret dialog med Belarus, forudsat at demokratiseringen af det politiske system i Belarus fører til konkrete resultater og afspejler respekt for menneskerettighederne og retsstaten;

4.

opfordrer Belarus til at overholde dets OSCE-forpligtelser og internationale forpligtelser til at beskytte og fremme rettighederne for landets mindretal; opfordrer desuden myndighederne til at forbedre vilkårene for civilsamfundets funktion, navnlig hvad angår ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, de uafhængige mediers situation, inklusive adgang til internettet og registrering af ngo'er med sigte på at forberede og tillade frie og retfærdige kommunalvalg den 25. april 2010;

5.

gentager sit krav i nylige beslutninger, navnlig af 15. januar og 17. december 2009, om at sikre ytrings- og foreningsfrihed og sikre frihed til at registrere politiske partier som f.eks. Belarussiske Kristelige Demokrater (BDC), religionsfrihed og tilvejebringelse af forhold, der er fremmende for den virksomhed, der udøves af civilsamfundsenheder, ngo'er (som f.eks. »Viasna«) og uafhængige medier i Belarus;

6.

opfordrer indtrængende de belarussiske myndigheder til at løslade politiske aktivister som Andrei Bandarenko og samvittighedsfanger som Ivan Mikhailau og Aristyom Dubski, til at tilbagekalde de restriktive foranstaltninger mod forkæmpere for det civile samfund som Tatiana Shaputsko, der deltager i østpartnerskabets civilsamfundsforum, og til at afstå fra foranstaltninger, der sigter mod at kontrollere indholdet på belarussiske websites på internettet;

7.

understreger, at EU-dialogen med Belarus kan være til gavn for begge parter, og mener, at Belarus kan støttes, således at landet opnår de størst mulige fordele ved det østlige partnerskab, navnlig med hensyn til den mest effektive anvendelse af midler, der i henhold til dette program tildeles til infrastrukturprojekter, energiprojekter og sociale projekter, og ved anvendelse af andre EU-instrumenter og -politikker, forudsat at de belarussiske myndigheder forpligter sig til reelle ændringer, når det gælder frihedsrettigheder, demokrati, retsstatslige principper og respekt for menneskerettigheder, og navnlig nationale mindretals rettigheder;

8.

minder om, at EU allerede har udvist en betydelig imødekommenhed over en dialog med Belarus, hvilket bl.a. fremgår af landets optagelse i østpartnerskabet; minder om, at denne dialog kun vil blive vellykket, hvis den belarussiske regering tager skridt til demokratisering og håndhævelse af menneskerettighederne, herunder mindretalsrettigheder;

9.

understreger, at Belarus, hvis landets myndigheder overholder kriterier med relation til de grundlæggende menneskerettigheder og demokratiet, vil drage fordel af følgende:

10.

tillægger liberalisering af det politiske liv og samfundslivet i Belarus stor betydning og understreger, at yderligere krænkelser af menneskerettighederne og de retsstatslige principper i Belarus kan føre til en ændring af EU's holdning over for Belarus, herunder genindførelse af sanktionerne;

11.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling, sekretariatet for Fællesskabet af Uafhængige Stater og parlamentet og regeringen i Belarus.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/40

A.

der henviser til, at Parlamentet har glædet sig over det undersøgende arbejde, der efter Pittsburgh-topmødet i september 2009 er udført på G20-plan med sigte på at etablere en international ramme for en skat på finansielle transaktioner,

B.

der henviser til, at Parlamentet har krævet hurtige fremskridt for at sikre, at finanssektoren yder et fair bidrag til genopretning af økonomien, da væsentlige omkostninger ved og konsekvenser af finanskrisen bæres af realøkonomien, skatteyderne, forbrugerne, de offentlige tjenester og samfundet som helhed,

C.

der henviser til, at Det Europæiske Råd har understreget, at det er vigtigt at forny den økonomiske og sociale kontrakt mellem de finansielle institutioner og det samfund, de betjener, og at sikre sig, at offentligheden tilgodeses i gode tider og er beskyttet mod risici; der henviser til, at Det Europæiske Råd i denne forbindelse har opfordret IMF til i sin undersøgelse at overveje alle muligheder, inklusive en skat på finansielle transaktioner; der henviser til, at Det Europæiske Råd også har opfordret Rådet og Kommissionen til at fastlægge de nøgleprincipper, som nye globale ordninger vil skulle overholde,

D.

der henviser til, at adskillige medlemsstater har ønsket en skat på finansielle transaktioner,

E.

der henviser til, at nye lovgivningsmæssige initiativer, som foranstaltninger mod skattely, fjernelse af smuthuller uden om regnskaberne, krav til børshandelen og anvendelse af transaktionsregistre til registrering af derivater, klart har ændret konteksten for politiske foranstaltninger på dette område,

F.

der henviser til, at Kommissionen i tilknytning til spørgsmål, der blev rejst på mødet mellem Økonomi- og Valutaudvalget og kommissionsmedlemmet med ansvar for skattespørgsmål den 6. oktober 2009, og som blev bekræftet af kommissionsformand Barroso i dennes redegørelse til Parlamentet den 15. december 2009, nu på baggrund af de globale udfordringer arbejder med ideer om »innovativ finansiering«, herunder en skat på finansielle transaktioner, med henblik på at forelægge forslag på et passende tidspunkt,

G.

der henviser til, at IMF i øjeblikket undersøger offentlighedens holdning til beskatning af finanssektoren, hvilket G20 anmodede om på Pittsburgh-topmødet den 24. og 25. september 2009,

H.

der henviser til, at skatter og afgifter på finansielle transaktioner allerede findes i forskellige former i medlemsstaterne; der henviser til, at disse nationale skatter og afgifter sædvanligvis kun omfatter udvalgte aktiver; der henviser til, at Belgien og Frankrig på nationalt plan har vedtaget lovgivning om valutatransaktioner, men kun vil sætte dem i kraft, hvis de gennemføres på EU-plan,

I.

der henviser til, at indirekte skatter på kapitaltilførsel, som kapitalskat, stempelafgift på værdipapirer og skatter på omstruktureringer, i modsætning til andre skatteformer medfører diskriminering, dobbeltbeskatning og forskelle, som hindrer kapitalens frie bevægelighed,

J.

der henviser til, at der i det seneste årti har været en meget stor og hurtig stigning i omfanget af finansielle transaktioner i forhold til omfanget af handelen med varer og tjenesteydelser, hvilket bl.a. kan forklares med det hurtigt voksende marked for derivater,

K.

der henviser til, at stats- og regeringscheferne i G20 har et kollektivt ansvar for at mildne krisens sociale konsekvenser, både i medlemsstaterne og i udviklingslandene, der er blevet ramt hårdt af krisens indirekte konsekvenser; der henviser til, at en skat på finansielle transaktioner vil bidrage til at dække de omkostninger, krisen har forvoldt,

1.

mener, at den Europæiske Union bør enes om en fælles holdning inden for den internationale ramme af G20-møderne, for så vidt angår, hvordan finanssektoren kan yde et fair og væsentligt bidrag til betaling af de byrder, den har påført realøkonomien, eller som er forbundet med regeringernes indgriben for at stabilisere banksystemet; finder, at EU parallelt til og sammenhængende med G20-aktiviteterne bør udforme sin egen strategi, for så vidt angår viften af mulige optioner for handling;

2.

mener, hvad angår en sammenhængende EU-holdning, der er baseret på en objektiv analyse, at Kommissionen i tilstrækkeligt god tid inden det næste G20-topmøde bør udarbejde en konsekvensanalyse af en global skat på finansielle transaktioner, der viser både fordele og ulemper;

3.

opfordrer Kommissionen til i denne evaluering omhyggeligt at behandle følgende aspekter:

4.

understreger, at det i forbindelse med enhver løsning må hindres, at EU's konkurrenceevne svækkes, eller at bæredygtige investeringer, innovation og vækst, som gavner realøkonomien og samfundet, hindres;

5.

understreger vigtigheden af at tage hensyn til nødvendigheden af, at banksektoren opbygger sund kapital, som kan sikre banksystemets evne til at finansiere realøkonomiske investeringer, og at for store risici undgås;

6.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at evaluere de forskellige transaktionsskattekoncepters potentiale, for så vidt angår bidrag til EU-budgettet;

7.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at evaluere, i hvilken udstrækning de muligheder, der overvejes, også kan anvendes som innovative finansielle mekanismer til at støtte en tilpasning til og en mildning af klimaændringerne for udviklingslandene samt til finansiering af udviklingssamarbejde;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/43

A.

der henviser til, at det fælles eurobetalingsområde (SEPA) skal ses som et integreret marked for betalingstjenester, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke sondres mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro,

B.

der henviser til, at SEPA ikke kun er et selvregulerende initiativ fra Det Europæiske Betalingsråd (EPC), men også et vigtigt offentligt politikinitiativ, idet det styrker både Den Økonomiske og Monetære Union og den fremtidige EU 2020-strategi; der henviser til, at SEPA støttes af betalingstjenestedirektivet, der udgør det nødvendige, harmoniserede retsgrundlag; og der henviser til, at dets succes derfor er af særlig interesse for Parlamentet,

C.

henviser til, at beslutningsprocessen for SEPA i øjeblikket er overladt til Det Europæiske Betalingsråd (EPC), hvorved det kun er banker, der træffer beslutninger om SEPA-produkter og tilsidesætter slutbrugernes anmodninger,

D.

der henviser til, at overgangen til SEPA officielt startede den 28. januar 2008 med lanceringen af SEPA-betalingsinstrumentet til pengeoverførsel (SCT), at SEPA-kortbetalingsbestemmelserne har været i kraft siden den 1. januar 2008, og at SEPA-ordningen om direkte debitering (SDD) startede den 2. november 2009,

E.

der henviser til, at forbrugerne har udtrykt bekymring over, hvorvidt bestanddelene af SEPA-produkterne vil imødekomme slutbrugernes behov, især i forbindelse med kontrol af mandater til direkte debiteringer, og at det er ønskeligt, at der sker fremskridt i behandlingen af dette spørgsmål,

F.

der henviser til, at der ikke er fastsat nogen endelig, retligt bindende frist for overgangen til SEPA-instrumenterne, og at et stort flertal af dem, der deltog i en offentlig høring, som Kommissionen afholdt, støttede tanken om at fastsætte en sådan slutdato for at stimulere overgangen til SEPA,

G.

der henviser til, at det indstillede medlem af Kommissionen med ansvar for det indre marked og tjenesteydelser i sit skriftlige svar på Parlamentets spørgeskema anførte, at han agtede at foreslå et lovgivningsmæssigt initiativ til vedtagelse af kommissærkollegiet med det formål at fastsætte en eller flere tidsfrister for overgangen til SEPA-produkter for direkte debit- og kreditoverførsler, såvel som et initiativ med henblik på at forbedre styringen,

H.

der henviser til, at overgangen til SEPA er foregået trægt: i august 2009 var kun 4,5 % af samtlige transaktioner blevet foretaget ved hjælp af SEPA-proceduren for pengeoverførsler, og at den oprindelig fastsatte frist, for en kritisk masse skal være overgået til SCT, SDD og kortbetaling, er blevet urealistisk,

I.

der henviser til offentlige myndigheders overgang til SEPA-instrumenter er langt svagere end forventet i de fleste medlemsstater, selv om disse organer bør spille en rolle som katalysator for at skabe den kritiske masse, der er nødvendig for at fremskynde overgangen til SEPA,

J.

der henviser til, at det er vigtigt, at alle berørte parter - lovgivere, banksektoren og brugere af betalingstjenester. - bidrager til virkeliggørelsen af SEPA,

K.

der henviser til, at anvendelsen af SEPA-instrumenter udelukkende til grænseoverskridende betalingstransaktioner ikke vil være ensbetydende med et vellykket SEPA-projekt, da der stadig ville finde en fragmentering sted, og de forventede fordele for banksektoren og dens kunder ikke ville kunne opnås,

L.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 924/2009 giver retssikkerhed med hensyn til anvendelsen af multilaterale interbankgebyrer (MIF) i en overgangsperiode indtil den 31. oktober 2012, inden for hvilken sektoren skal udarbejde og vedtage en fælles, langsigtet forretningsmodel for driften af SEPA-ordningen for direkte debitering, som bør være i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og EU's lovgivningsmæssige rammer,

M.

der henviser til, at Kommissionen og Den Europæiske Centralbank oplyste, at der tilsyneladende ikke var nogen klar og overbevisende begrundelse for, at der efter den 31. oktober 2012 skulle være MIF per transaktion, og henviser til, at Kommissionen har foretaget en offentlig høring om anvendelsen af EF-traktatens artikel 81 på multilaterale interbankbetalinger via SEPA-ordningen for direkte debitering,

N.

der henviser til, bør findes frem til en endelig løsning på anvendelsen af MIF i forbindelse med en EU-kort-løsning baseret på SEPA-kortbetalingsbestemmelserne,

O.

der henviser til, at det bør sikres, at de eksisterende mandater om direkte debitering fortsat er retsgyldige, eftersom forpligtelsen til at undertegne nye mandater, når der skiftes fra national direkte debitering til SEPA-ordningen om direkte debitering, ville blive omstændelig; der imidlertid henviser til, at opretholdelsen af disse mandater ikke bidrager til en hurtig gennemførelse af SEPA-ordningen om direkte debitering, medmindre der findes en løsning til at overføre eksisterende mandater,

1.

understreger sin fortsatte støtte til oprettelsen af SEPA, hvor der er effektiv konkurrence, og hvor der ikke sondres mellem grænseoverskridende og nationale betalinger i euro;

2.

beklager, at der siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2009 om gennemførelsen af SEPA næsten ikke er sket fremskridt, for så vidt angår de spørgsmål, der er nævnt heri, og opfordrer til inddragelse af alle berørte parter til at fremme og bidrage til virkeliggørelsen af SEPA;

3.

glæder sig over køreplanen for SEPA, som Kommissionen vedtog i september 2009, og støtter fuldt ud de tiltag, der er fastsat heri i seks prioriterede områder (dvs. fremme af overflytningen; øget kendskab til og fremme af SEPA-produkter; udformning af en fornuftig lovgivning for SEPA og sikring af overholdelsen heraf; fremme af innovation; gennemførelse af standardisering og interoperabilitet og sikkerhed; større klarhed vedrørende og forbedring af SEPA-projektets styring);

4.

opfordrer igen Kommissionen til at fastsætte en klar, hensigtsmæssig og bindende frist, som ikke bør være senere end den 31. december 2012, for overgangen til SEPA-instrumenter, hvorefter samtlige betalinger i euro skal foretages ved hjælp af SEPA-standarder;

5.

opfordrer Det Europæiske Betalingsråd til at tage hensyn til slutbrugernes ønsker, og derefter ændre sine regelsæt;

6.

støtter fuldt ud Kommissionens hensigt om at fremme offentlige myndigheders overgangsproces gennem udarbejdelse af integrerede og synkroniserede nationale overgangsplaner; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens bestræbelser på at undersøge og offentliggøre medlemsstaternes offentlige myndigheders parathed og overgang til SEPA, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage i disse undersøgelser;

7.

opfordrer Kommissionen til på grundlag af resultatet af de respektive høringer af bl.a. alle de berørte parter, endeligt og senest den 30. september 2010 at afklare spørgsmålet om en harmoniseret langsigtet økonomisk model for SEPA-ordningen om direkte debitering, der skal finde anvendelse i hele Europa, være omkostningseffektiv og praktisk for de endelige forbrugere; insisterer på, at det er nødvendigt, at denne model udvikles i tæt samarbejde mellem betalingssektoren og Kommissionen og i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og EU's lovgivningsmæssige rammer;

8.

opfordrer alle de berørte parter til at støtte oprettelsen af en europæisk kortordning, der enten skal være en supplerende ny ordning, en alliance mellem eksisterende ordninger eller en udvidelse af en eksisterende ordning; i den forbindelse opfordrer den igen Kommissionen til at skabe yderligere klarhed med hensyn til at kræve MIF for kortbetalinger, og opfordrer sektoren til i tæt samarbejde med Kommissionen at finde passende løsninger i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning og EU's lovgivningsmæssige rammer;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de eksisterende mandater om direkte debitering fortsat er retsgyldige i SEPA-ordningen om direkte debitering; understreger, at overgangen fra den nuværende direkte debiteringsordning til SEPA-ordningen om direkte debitering ikke bør medføre en byrde for forbrugerne;

10.

insisterer på, at forbrugerne bør informeres klart om forskellene mellem den tidligere ordning og den nye ordning;

11.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at overgangen til SEPA-instrumenter ikke resulterer i et dyrere betalingssystem for Unionens borgere;

12.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/46

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union og andre OECD-lande i 2008 indledte forhandlinger om en ny plurilateral aftale, der har til formål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR) og bekæmpe varemærkeforfalskning og piratkopiering (handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning - ACTA), og i fællesskab er blevet enige om en fortrolighedsklausul,

B.

der henviser til, at Parlamentet i sin betænkning af 11. marts 2009 opfordrede Kommissionen til omgående at gøre alle dokumenter, der omhandler de igangværende internationale forhandlinger om handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA), offentligt tilgængelige,

C.

der henviser til, at Kommissionen den 27. januar 2010 gav tilsagn om et tættere partnerskab med Parlamentet, i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 9. februar 2010 om en revideret rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, hvori der krævedes øjeblikkelig udlevering af fuldstændige oplysninger til Parlamentet på alle trin i forhandlinger om internationale aftaler (…), især om handelsspørgsmål og andre forhandlinger, der er omfattet af godkendelsesproceduren, på en sådan måde, at EUF-traktatens artikel 218 får størst mulig virkning,

D.

der henviser til, at Rådets repræsentanter har deltaget i alle ACTA-forhandlingsrunder sammen med Kommissionens repræsentanter,

E.

der henviser til, at Kommissionen som traktaternes vogter er forpligtet til at opretholde gældende fællesskabsret, når der forhandles om internationale aftaler, der berører lovgivningen i EU,

F.

der henviser til, at ACTA-forhandlingerne ifølge lækkede dokumenter blandt andet kom ind på endnu ikke vedtaget EU-lovgivning vedrørende håndhævelse af IPR (2005/0127(COD) - strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED-II)) og den såkaldte »telekompakke« og den eksisterende EU-lovgivning om e-handel og databeskyttelse,

G.

der henviser til, at EU's igangværende bestræbelser på at harmonisere IPR-håndhævelsesforanstaltninger ikke bør omgås ved handelsforhandlinger, der falder uden for EU's normale beslutningsprocesser,

H.

der henviser til, at det er afgørende at sikre, at IPR-håndhævelsesforanstaltningerne gennemføres på en måde, som ikke står i vejen for innovation og konkurrence, underminerer IPR-begrænsningerne og beskyttelsen af personoplysninger, begrænser den fri udveksling af information eller belaster den lovlige samhandel urimeligt,

I.

der henviser til, at enhver aftale, som Den Europæiske Union indgår om ACTA, skal overholde de juridiske forpligtelser, der påhviler EU med hensyn til privatlivets fred og databeskyttelse, som bl.a. er fastlagt i direktiv 95/46/EF, direktiv 2002/58/EF og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Den Europæiske Unions Domstol,

J.

der henviser til, at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009,

K.

der henviser til, at Europa-Parlamentet som følge af Lissabontraktatens ikrafttræden skal godkende ACTA-aftalens ordlyd, før aftalen træder i kraft i Den Europæiske Union,

L.

der henviser til, at Kommissionen har forpligtet sig til øjeblikkelig udlevering af fuldstændige oplysninger til Parlamentet på alle trin i forhandlinger om internationale aftaler,

1.

påpeger, at Kommissionen siden den 1. december 2009 er juridisk forpligtet til at underrette Parlamentet øjeblikkeligt og fuldt ud om alle faser af internationale forhandlinger;

2.

udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i ACTA-forhandlingerne, hvilket er i modstrid med EUF-traktatens ånd og bogstav; er dybt foruroliget over, at der ikke blev etableret et retsgrundlag inden ACTA-forhandlingernes start, og at forhandlingsmandatet ikke blev forelagt Parlamentet til godkendelse;

3.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at give offentlig og parlamentarisk aktindsigt i tekster og referater vedrørende ACTA-forhandlingerne i overensstemmelse med traktaten og forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter;

4.

opfordrer Kommissionen til proaktivt at gå sammen med ACTA-forhandlingsparterne med henblik på automatisk at udelukke alle videre forhandlinger af fortrolig karakter og til rettidigt at informere Parlamentet fuldt ud om sine initiativer i denne henseende; forventer, at Kommissionen før den næste forhandlingsrunde i New Zealand i april 2010 fremsætter forslag om, at spørgsmålet om gennemsigtighed sættes på dagsordenen for dette møde, og at den informerer Parlamentet om resultatet af denne forhandlingsrunde umiddelbart efter dens afslutning;

5.

understreger, at medmindre Parlamentet straks underrettes fuldt ud i alle forhandlingsfaser, forbeholder det sig retten til at træffe passende forholdsregler, herunder at anlægge sag ved EU-Domstolen, for at sikre sine beføjelser;

6.

beklager, at parterne bevidst har valgt ikke at forhandle gennem veletablerede internationale organer, som WIPO og WTO, som har etablerede rammer for offentlig information og høringer;

7.

opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af konsekvenserne af ACTA's gennemførelse for de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse, for EU's igangværende bestræbelser på at harmonisere IPR-håndhævelsesforanstaltninger og for e-handel, inden indgåelsen af en EU-aftale om en konsolideret ACTA-aftaletekst, og til sin tid at rådføre sig med Parlamentet om resultaterne af denne vurdering;

8.

glæder sig over Kommissionens bekræftelse af, at enhver ACTA-aftale vil være begrænset til håndhævelse af eksisterende IPR'er, med forbehold for udviklingen af den materielle IP-lovgivning i Den Europæiske Union;

9.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte ACTA-forhandlingerne og at begrænse dem til det eksisterende europæiske IPR-håndhævelsessystemets til bekæmpelse af forfalskninger; mener, at videre ACTA-forhandlinger bør omfatte et større antal udviklingslande og vækstlande med henblik på at nå et multilateralt forhandlingsniveau;

10.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at håndhævelsen af ACTA-bestemmelser - især dem om håndhævelsesprocedurer for copyright i det digitale miljø - er i fuld overensstemmelse med ånd og bogstav i gældende fællesskabsret; kræver, at der ikke gennemføres kropsvisitationer ved EU’s grænser, og anmoder om fuld afklaring af alle klausuler, der kan give grænsekontrol- og toldmyndigheder mulighed for uhjemlede undersøgelser og konfiskation af informationslagringsanordninger såsom bærbare computere, mobiltelefoner og MP3-afspillere;

11.

mener, at den foreslåede aftale for at være i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed og retten til privatlivets fred og samtidig sikre fuld respekt for nærhedsprincippet ikke bør gøre det muligt at indføre den såkaldte »three strikes«-procedure, hvilket er i fuldstændig overensstemmelse med Parlamentets beslutning vedrørende artikel 1, nr. 1), litra b), i direktiv 2009/140/EF (ændringsretsakt) om indsættelse af et nyt stk. 3a i artikel 1 i direktiv 2002/21/EF vedrørende »three strike«-politikken; mener, at enhver aftale bør omfatte en bestemmelse om, at lukning af en privatpersons internetadgang kræver forudgående domstolsbehandling;

12.

understreger, at privatlivets fred og databeskyttelse er centrale værdier i Den Europæiske Union, som er anerkendt i artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK) og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og som skal respekteres i alle de politikker og regler, der vedtages af EU i henhold til EUF-traktatens artikel 16;

13.

påpeger, at ACTA-bestemmelser, især foranstaltninger, der sigter mod at styrke beføjelserne til grænseoverskridende kontrol og beslaglæggelse af varer, ikke må skade den globale adgang til lovlige, økonomisk overkommelige og sikre lægemidler - herunder innovative og generiske produkter - under påskud af at forhindre forfalskning;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne og parlamenterne i de stater, der er parter i ACTA-forhandlingerne.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/49

A.

der henviser til, at »bemyndigelsesbestemmelsen« er retsgrundlaget for den generelle præferenceordning (GSP) i WTO-regi,

B.

der henviser til, at Fællesskabet siden 1971 har indrømmet udviklingslande handelspræferencer inden for sit arrangement med generelle toldpræferencer,

C.

der henviser til, at Parlamentet blev hørt om Kommissionens forslag til Rådets forordning om GSP for perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2011 (KOM(2007)0857),

D.

der henviser til, at Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009,

E.

der henviser til, at Den Europæiske Unions optræden på den internationale scene i henhold til kapitel 1 i afsnit V TEU skal være styret af principperne om demokrati, retsstat og menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed samt skal fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdommen,

F.

der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 207 TEUF ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure skal vedtage foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik,

1.

konstaterer betydningen af GSP, som giver de udviklede lande mulighed for at tilbyde ikke-gensidig præferencebehandling for produkter med oprindelse i udviklingslande;

2.

påpeger, at Det Europæiske Fællesskabs oprettelse af GSP i 1971 blev forklaret som et instrument, der skulle afhjælpe handelsmæssige skævheder mellem industrilandene og udviklingslandene, og som forventedes at bidrage til deres bæredygtige udvikling; mener, at det har været et EF- og et EU-handelsinstrument, der har støttet udviklingslandene med at skabe indtægter gennem international handel og dermed har bidraget til bæredygtig udvikling og god regeringsførelse;

3.

henviser til, at den gældende GSP-forordning udløber den 31. december 2011; anmoder derfor under henvisning til det tidsrum, der er nødvendigt for vedtagelse af en ny forordning under den almindelige lovgivningsprocedure, Kommissionen om at foreslå Europa-Parlamentet og Rådet en revideret GSP-forordning senest 1. juni 2010;

4.

mener, at de præferencer, der indrømmes under GSP, bør målrettes mod de udviklingslande, der har størst behov for dem, og at den nye liste over modtagerlande således bør afspejle den faktiske økonomiske situation i udviklingslandene;

5.

understreger, at alle de lande, der er omfattet af GSP +-ordningen, i henhold til artikel 15, stk. 1, ikke blot skal ratificere, men også effektivt gennemføre alle de 27 ILO og FN-konventioner, der er anført i bilag III til GSP-forordningen;

6.

understreger behovet for mere gennemsigtighed og demokratisk kontrol med, hvordan undersøgelser iværksættes og gennemføres; anmoder derfor om at blive fuldt informeret og på passende vis inddraget af Kommissionen på alle de forskellige trin af GSP- og GSP+-procedurerne, herunder i forbindelse med Rådets forslag til listen over begunstigede lande;

7.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge situationen i Sri Lanka, og opfordrer den srilankanske regering til at reagere hurtigt for at normalisere situationen, inden suspensionen af GSP+-ordningen træder i kraft;

8.

anmoder Kommissionen om nøje at overvåge menneskerettighedssituationen i Sri Lanka og rapportere herom til Parlamentet;

9.

opfordrer Kommissionen til at føre en konsekvent politik for GSP+, især i forbindelse med spørgsmålet om en eventuel suspension af ordningen på grund af krænkelser af menneskerettighederne, og til fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentet i denne proces;

10.

anmoder indtrængende Kommissionen om, inden den nuværende forordning udløber, og inden indledningen af drøftelser om en ny forordning, at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvor langt ratificeringen og gennemførelsen af de 27 konventioner er nået i hvert enkelt af de lande, der er omfattet af særlige ansporende ordninger; anmoder Kommissionen om i den reviderede GSP-forordning at definere de overvågningsorganer, der skal afgive henstilling om, hvorvidt et bestemt land skal tage yderligere skridt til effektivt at gennemføre en konvention; finder, at Kommissionen i den nævnte rapport ligeledes skal vurdere, i hvor høj grad de særlige ansporende ordninger har opfyldt deres formål, og i relevant omfang afgive henstillinger om ændring af bilag III;

11.

anmoder Kommissionen om i den nye GSP-forordning at indføje bestemmelser om regelmæssig vurdering af de enkelte modtagerlandes overholdelse af deres forpligtelser i henhold til GSP + og dermed sikre, at ingen af de begrundelser for midlertidig tilbagetrækning af præferenceordninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1-2, og artikel 16, stk. 1-2, finder anvendelse; anmoder om, at den årlige rapport sendes til Parlamentet og Rådet;

12.

opfordrer Kommissionen til, inden den reviderer ordningen, at gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende virkningerne af GSP-ordningen i perioden fra 1. januar 2006 til 31. december 2009 og til at vurdere, i hvilket omfang dens oprindelige målsætninger er blevet opfyldt i forhold til de specifikke samfundsøkonomiske indikatorer, der er relevante for hvert enkelt land, og navnlig fattigdomsbekæmpelse; finder, at denne undersøgelse efterfølgende bør forelægges for Parlamentet og Rådet; finder, at det nye forslag til en revideret GSP-forordning bør tage passende hensyn til resultaterne af konsekvensanalysen;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/51

A.

der henviser til, at EU's rolle som global medspiller har været voksende gennem de seneste årtier, og at der er brug for en ny strategi og flere finansielle ressourcer, hvis EU skal handle kollektivt og tage de globale udfordringer op på en demokratisk, sammenhængende, konsekvent og effektiv måde,

B.

der henviser til, at EU i forbindelserne med den øvrige verden bør udvikle målsætningerne for sin udenrigspolitik yderligere, forsvare og fremme sine værdier og interesser, bidrage til beskyttelsen af sine borgere og tilstræbe at tilgodese disse værdier i hele verden for at bidrage til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling på hele kloden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, navnlig overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt, ligesom fremme af menneskerettighederne og menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed skal indtage en central plads i EU's optræden udadtil, og som henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder nu er bindende for EU's optræden udadtil,

C.

der henviser til, at Lissabontraktaten samlet set bringer en ny dimension ind i Unionens optræden udadtil, herunder FUSP, som sammen med EU's status som juridisk person og de relevante institutionelle fornyelser, især oprettelsen af hvervet som næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»næstformand/højtstående repræsentant«) og af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, vil kunne komme til at spille en afgørende rolle for sammenhængen, konsekvensen og effektiviteten i Unionens eksterne aktioner og gøre denne betydeligt mere indflydelsesrig på den internationale scene,

D.

der henviser til, at der er behov for en yderligere indsats for at sikre, at EU reagerer hurtigere på politiske kriser og regionale konflikter; der henviser til, at den nuværende beslutningsproces og finansieringsordningerne kan udgøre en hindring for rettidige og brede reaktioner og til, at der må findes en metode til yderligere at begrænse og overvinde regelen om enstemmighed,

E.

der henviser til, at det er vigtigt klart at definere de fælles interesser på europæisk plan og at handle i overensstemmelse hermed for at nå målene for Unionens optræden udadtil og navnlig målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), og til, at det er vigtigt at sikre, at alle politikker og aktioner også er i overensstemmelse med folkeretten, herunder principperne i FN-pagten,

F.

der henviser til, at fremme af fred, menneskerettighederne og retsstatsforhold overalt i verden er centrale målsætninger for EU's politik udadtil,

G.

der henviser til, at Lissabontraktaten giver næstformanden/den højtstående repræsentant mandat til at bistå Rådet og Kommissionen for at sikre, at der er konsekvens mellem de forskellige områder af Unionens optræden udadtil og mellem disse og Unionens øvrige politikområder,

H.

der henviser til, at Den Europæiske Union fra datoen for Lissabontraktatens ikrafttræden udøver alle Det Europæiske Fællesskabs rettigheder og påtager sig alle dets forpligtelser, samtidig med at den fortsat vil udøve EU's eksisterende rettigheder og påtage sig dets forpligtelser,

I.

der henviser til, at de nye sikkerhedsmæssige udfordringer kræver, at der lægges større vægt på at styrke, kombinere og afveje forskellige civile og militære instrumenter på tværs af spektret for konfliktforebyggelse, konfliktløsning, krisestyring og fredsopbyggende foranstaltninger,

J.

der henviser til, at der her ca. ti år efter iværksættelsen af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) og deployeringen af omkring 23 missioner i kriseområder er behov for at udvikle militære og civile kapaciteter og styrke strukturer, som på hensigtsmæssig vis afspejler den rolle, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller med hensyn til at støtte FUSP og fremme den internationale sikkerhed,

1.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene til – med henblik på at styrke Unionens kollektive strategiske tænkning – at udvikle en sammenhængende udenrigspolitisk strategi for EU, der bygger på de mål og principper, som er fastsat i artikel 21 i EU-traktaten; er af den opfattelse, at en sådan strategi klart bør definere EU's fælles sikkerhedsinteresser og dermed tjene som referenceramme for politikken samt for formulering, finansiering, gennemførelse af og kontrol med EU's optræden udadtil; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til i dette øjemed fuldt ud at inddrage Europa-Parlamentets relevante organer; mener, at principperne om menneskers sikkerhed som defineret i Madridrapporten af 2007 fra arbejdsgruppen om menneskers sikkerhed, og ansvaret for beskyttelse som defineret i slutdokumentet fra verdenstopmødet i 2005 bør være to af de ledende principper;

2.

glæder sig over, at det har været Rådets ambition at følge en mere strategisk, temabestemt og strømlinet tilgang til FUSP ved udarbejdelsen af årsrapporten 2008; påskønner ligeledes, at Rådet har indført en mere gennemsigtig struktur med vigtige kapitler om tidligere aktiviteter og navnlig om fremtidsudsigterne på FUSP-området; konstaterer endelig, at rapporten er blevet forbedret med hensyn til de eksterne aktioners regionale indhold;

3.

understreger endnu en gang, at rapporten ikke bør begrænses til udelukkende at omfatte en beskrivelse af FUSP-aktiviteterne, men også bør åbne mulighed for at indlede en dialog med Europa-Parlamentet, der tager sigte på at udvikle en mere strategisk tilgang til FUSP; anbefaler, at årsrapporten om FUSP bliver en rapport, hvor gennemførelsen af EU's udenrigspolitiske strategi tages op til behandling, og hvor dens effektivitet evalueres og den fremtidige retning skitseres; anbefaler endvidere, at der i den forbindelse i højere grad henvises til de budgetmæssige behov og økonomiske konsekvenser i forbindelse med EU's optræden udadtil;

4.

er overbevist om merværdien af en bredere og mere omfattende tilgang i forbindelse med årsrapporter om FUSP og især kapitlerne heri om regionale grupper og partnere og om sammenkoblingerne mellem FUSP/FSFP-missioner og andre instrumenter til fremme af EU's rolle som global partner; mener, at et sådant perspektiv blandt andet vil skaffe et bedre overblik over det samlede bidrag fra EU-budgettet, der afsættes til en given region;

5.

fastholder det synspunkt, at Parlamentets kompetente organer bør høres om iværksættelsen af FSFP-missioner for dermed at øge FUSP's demokratiske legitimitet, og at de afgørelser, der træffes, i givet fald bør tage hensyn til og indeholde henvisninger til Parlamentets udtalelser; mener, at en sådan høring bør omfatte en orientering om den logiske begrundelse for den valgte fremgangsmåde og en redegørelse for sammenhængen mellem den pågældende mission og de relevante aktioner på EU-plan og på internationalt plan, for de økonomiske konsekvenser den medfører og for samspillet mellem denne mission og de øvrige EU-instrumenter;

6.

glæder sig over Lissabontraktatens ikrafttrædelse, der sikrer EU redskaber til en yderligere styrkelse af Unionens rolle og synlighed på den internationale scene; understreger i denne sammenhæng, at de enkelte medlemsstater, Rådet og den nye næstformand/den højtstående repræsentant må spille en grundlæggende rolle for at omsætte traktatens skrevne bestemmelser til realitet og effektiv handling ved at styrke EU's forbindelser med strategiske partnere og konsolidere Unionens lederskab i internationale sammenhænge; understreger vigtigheden af traktatens bestemmelse om, at Unionens kompetence inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik omfatter alle udenrigspolitiske områder samt alle spørgsmål vedrørende Unionens sikkerhed, herunder en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar;

7.

bemærker, at formanden for Det Europæiske Råd på sit niveau og i denne egenskab varetager EU's eksterne repræsentation vedrørende spørgsmål om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; advarer imidlertid om, at dette skal ske med forbehold af næstformandens/den højtstående repræsentants beføjelser og under fuld anerkendelse af den vigtige rolle, som Kommissionen spiller, ikke blot i forbindelse med etableringen og opretholdelsen af gældende fællesskabsret, hvad angår eksterne forbindelser, men også i forbindelse med den eksterne repræsentation af EU med undtagelse af FUSP;

8.

glæder sig over den rolle, som næstformanden/den højtstående repræsentant kommer til at spille i sin egenskab af formand for Rådet for Udenrigsanliggender, og over, at hendes repræsentant bliver formand for Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC); forventer, at disse nye funktioner vil styrke de interinstitutionelle kontakter og fremme en mere stabil dialog institutionerne imellem; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til ligesom den afgående højtstående repræsentant og kommissærerne for eksterne forbindelser regelmæssigt at deltage i Parlamentets plenarmøder og møder i Udenrigsudvalget og intensivere og videreføre afholdelsen af uformelle møder for med regelmæssige mellemrum, systematisk og i forbindelse med vigtige spørgsmål at høre Parlamentet og dets kompetente organer;

9.

er af den opfattelse, at sammenlægningen af de mellemstatslige søjler og funktioner og Fællesskabets søjler og funktioner i ét enkelt hverv som næstformand/højtstående repræsentant, der skal godkendes samlet ved en afstemning i Europa-Parlamentet, kan styrke FUSP-aktiviteternes demokratiske legitimitet, forudsat at der indledes en løbende strategisk dialog på lige fod mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen på alle planer;

10.

understreger, at medlemsstaterne bør deltage i arbejdet i en ånd af gensidig politisk solidaritet for at opnå en stadig stigende konvergens mellem aktionerne som led i FUSP;

11.

gentager, at forudsætningen for, at EU kan spille en aktiv rolle på verdensplan, er, at der stilles tilstrækkelige midler til rådighed på EU's budget; beklager, at der fortsat er afsat for få midler på det relevante budget, og er alvorligt bekymret over de følger, som denne underfinansiering kan få for Unionens evne til at føre en troværdig og proaktiv udenrigspolitik; understreger, at det er nødvendigt at stille de fornødne finansielle ressourcer til rådighed for Unionen, hvis denne skal kunne reagere konsekvent og hensigtsmæssigt på uforudsete globale udfordringer, og ser i den forbindelse frem til at blive hørt om og fuldt ud involveret i procedurer, som sikrer hurtig adgang til bevillinger på EU-budgettet i tilfælde af presserende behov for at finansiere FUSP-initiativer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til samtidig at udforme en effektiv kommunikationsstrategi for bedre at kunne informere borgerne i EU om sigtet med og fordelene ved den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og understreger i den forbindelse på ny kraftigt behovet for demokratisk legitimitet og kontrol med Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik;

12.

gentager sin bekymring over den manglende gennemsigtighed og det lave informationsniveau angående finansieringen af de fælles udgifter til EU-operationer med militære eller forsvarsmæssige aspekter, eftersom Athenamekanismen tydeligvis ikke giver noget overblik over alle de finansielle aspekter ved FUSP-ledede missioner; glæder sig derfor over etableringen af en opstartsfond i henhold til EU-traktatens artikel 41, stk. 3, og anmoder om at blive hørt om forvaltningen i overensstemmelse med EP's generelle beføjelser vedrørende FUSP og FSFP i henhold til EU-traktatens artikel 36; gør opmærksom på, at øget deltagelse fra Parlamentets side i fastlæggelsen af, tilsynet med og opfølgningen på FUSP er en følge af både sammenkoblingen mellem FUSP og FSFP, som understreget i EU-traktatens artikel 42, og den udvidede parlamentariske kontrol på nationalt plan og EU-plan, der er fastsat i protokol nr. 1 til denne;

13.

opfordrer Rådet, Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at benytte den mulighed, som oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil giver for at udforme en mere sammenhængende, konsekvent og effektiv udenrigspolitik; forventer i denne forbindelse, at de grundlæggende værdier og mål for EU's udenrigspolitik som respekt for og fremme af menneskerettighederne i overensstemmelse med det nu juridisk bindende charter om grundlæggende rettigheder og dens prioriteringer som krisestyring og fredsopbygning på korrekt vis vil blive afspejlet i opbygningen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, inklusive i de tilhørende menneskelige ressourcer; gentager, at Europa-Parlamentets ret til demokratisk og budgetmæssig kontrol skal opretholdes i forbindelse med oprettelsen og driften af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

14.

konstaterer, at Lissabontraktaten medfører betydelige konsekvenser for FUSP, idet den indebærer en omstrukturering af det administrative ansvar, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at sikre, at stordriftsfordelene i form af støttestrukturer fører til et fald i de administrative omkostninger;

15.

understreger, at der er behov for større klarhed omkring kriterierne for udnævnelse og evaluering af EU's særlige repræsentanter (EUSR'er), bl.a. under hensyntagen til behovet for en fyldestgørende repræsentation af begge køn; minder om, at Parlamentet på nuværende tidspunkt ikke har nogen mulighed for at anfægte en EUSR's individuelle mandat, idet bevillingerne til udførelsen af et sådant mandat hører ind under budgetartikel 19 03 06, der omfatter alle EUSR-mandater; opfordrer derfor til øget parlamentarisk kontrol med og styring af EUSR-udnævnelser og -mandater; mener, at relevante EUSR'er gradvis bør udfases, og deres opgaver overdrages til de landebaserede EU-delegationschefer, hvorimod EUSR'er med regionalt ansvar skal koordinere og stå for den politiske vejledning af EU-delegationschefer i de respektive lande under næstformandens/den højtstående repræsentants myndighed for at sikre, at EU's optræden udadtil er sammenhængende og konsekvent; gør opmærksom på, at flere kasketter i denne forbindelse er det første – men ikke det eneste – skridt, der skal tages med henblik på at opnå stordriftsfordele og gøre FUSP mere effektivt; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at tage skridt til ligeledes at lade EUSR'er stå for den opgave at koordinere og yde politisk vejledning, når det drejer sig om FSFP-missioner inden for deres område;

16.

anmoder næstformanden/den højtstående repræsentant om at høre Parlamentets kompetente udvalg om de udnævnelser, hun foretager med henblik på besættelse af overordnede stillinger i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, herunder EUSR'er; beslutter at invitere nogle EUSR'er og delegationschefer til at give møde i udvalget, inden de udnævnes;

17.

bemærker, at Lissabontraktaten indebærer nye finansielle procedurer for FUSP, styrker dialogen mellem Rådet og Parlamentet om FUSP, idet der indføres to årlige debatter med næstformanden/den højtstående repræsentant, og indeholder en nærmere redegørelse for Parlamentets rolle og ansvar i forbindelse med FSFP; opfordrer derfor til, at de eksisterende interinstitutionelle aftaler med inddragelse af Udenrigsudvalget underkastes en revision og styrkes, således at man sikrer en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af budget-, hørings- og kontrolprocedurerne vedrørende FUSP og FSFP samt lettere adgang til følsomme oplysninger; henleder i den forbindelse især opmærksomheden på ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 og den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område (5); udtrykker sin faste vilje til at gøre brug af sine budgetbeføjelser og sine demokratiske kontrolbeføjelser i forbindelse med FUSP vedrørende alle institutionelle fornyelser, herunder finansieringsordninger for Tjenesten for EU's Optræden Udadtil;

18.

bemærker, at med Lissabontraktaten udvides godkendelsesproceduren til de områder, hvor den almindelige lovgivningsprocedure anvendes, og dermed konsolideres Parlamentets ret til at blive behørigt orienteret af Kommissionen om de fremskridt, der er gjort med de internationale aftaler i henhold til artikel 218 i EUF-traktaten; er derfor af den opfattelse, at det bør overvejes at indgå en ny interinstitutionel aftale med Parlamentet for at give Parlamentet en reel definition af dettes deltagelse i alle faser i forhandlingerne, der fører til indgåelsen af en international aftale;

19.

opfordrer indtrængende Rådet (udenrigsministrene) til at gøre brug af afstemning med kvalificeret flertal, når dette er foreskrevet i den nye traktat;

20.

mener, at artikel 42, stk. 2 og 7, i EU-traktaten sammenholdt med i artikel 10 i protokol nr. 10 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union overflødiggør Den Vesteuropæiske Unions tilbageværende opgaver; opfordrer derfor de berørte EU-medlemsstater til at handle i overensstemmelse med artikel XII i Bruxellestraktaten og med et års varsel at oplyse om, at de agter at opsige denne traktat; minder om, at det er Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU's medlemsstater, som har retten til at udøve parlamentarisk kontrol med FUSP og FSFP;

21.

er fortsat foruroliget over energiforsyningssikkerheden og de gentagne kriser på gasforsyningsområdet, f.eks. krisen mellem Rusland og Ukraine i januar 2009, der understregede, at EU energimæssigt set i stadig stigende grad er afhængig af forsyningskilder og transitkanaler; understreger endvidere, at det er nødvendigt at forhindre, at EU bliver energimæssigt afhængig af tredjelande, hvilket ville svække EU-udenrigspolitikkens uafhængighed; henviser til, at der er et presserende behov for at tackle udfordringerne på energiområdet ved at iværksætte en fælles europæisk energipolitik over for tredjelande; opfordrer i den forbindelse næstformanden/den højtstående repræsentant til målrettet at følge Parlamentets henstillinger om at udvikle en konsekvent og samordnet politik, navnlig ved at fremme EU's sammenhængskraft i en konstruktiv dialog med energileverandører, navnlig Rusland og transitlande, ved at støtte EU's prioriteringer på energiområdet og forsvare medlemsstaternes fælles interesser, udvikle et effektivt energidiplomati og mere effektive mekanismer til håndtering af krisesituationer og endelig ved at fremme en spredning på flere forskellige energiforsyningskilder og anvendelse af bæredygtige energier samt udvikling af vedvarende energikilder; betoner, at man kun med en fælles EU-strategi kan forebygge enhver fremtidig indskrænkning af medlemsstaternes olie- og gasforsyning og forbedre EU's energisikkerhed som sådan;

22.

hilser undertegnelsen af Nabucco-projektet velkommen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde for en vellykket gennemførelse af aftalen; fremhæver vigtigheden af at sikre energisikkerhed for EU ved at arbejde for en sydlig korridor for Europas forsyning med råolie, også via den fælleseuropæiske Constanța–Trieste-olieledning;

23.

mener, at den skærpede konkurrence med hensyn til adgang til og kontrol med naturlige ressourcer og energikilder skaber et betydeligt trussels- og konfliktpotentiale, og finder derfor, at EU i højere grad bør udvikle politikker med sigte på afhjælpning, tilpasning og energibesparelser i den forbindelse for dermed at tackle de sikkerhedsmæssige risici som følge af miljøforringelser og klimaforandringerne; understreger, at EU er nødt til at styrke sin førerposition i styringen af klimaet på globalt plan og yderligere udbygge dialogen med andre nøgleaktører som de nye industrilande (Kina, Brasilien, Rusland og Indien) USA og udviklingslandene eftersom klimaforandringer er blevet en nøglefaktor i de internationale forbindelser;

24.

tilslutter sig, at Unionen fortsat bidrager aktivt og effektivt til at finde en løsning på de globale problemer, ikke mindst gennem en styrkelse af FN-systemet ved at lægge særlig vægt på konsolideringen af Menneskerettighedsrådet og afskaffelse af dødsstraffen;

25.

understreger betydningen af konfliktforebyggelse og -styring, herunder rehabilitering og genopbygning efter en krise; fremhæver behovet for, at EU yderligere udvikler forebyggende strategier, forbedre den tidlige varsling og intensiverer samarbejdet med de regionale organisationer i overensstemmelse med FN-pagten;

26.

betoner, at den eksterne dimension er afgørende for en positiv gennemførelse af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed; gentager vigtigheden af en hensigtsmæssig indvandringsforvaltning; hilser på denne baggrund Det Europæiske Råds vedtagelse af Stockholm-programmet i december 2009 velkommen; mener derfor, at det er afgørende at sikre samarbejde med såvel oprindelses- som transitlande og at tilskynde til en ånd med et robust samarbejde ved gennemførelse af en positiv konditionalitetspolitik; påpeger behovet for at afværge ulovlig indvandring ved at fremme den lokale udvikling i oprindelseslandene og bekæmpe de kriminelle organisationer, der foretager menneskehandel; betoner, at der fuldt ud må tages hensyn til den eksterne dimension af det europæiske område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU's politik udadtil;

27.

understreger, at der er behov for at styrke kapaciteterne for dermed at sikre en bedre kontrol med EU's civile og militære missioner og for at drage ved lære af den måde, disse gennemføres på, således at planlægningen og styringen af fremtidige missioner kan blive bedre; understreger i så henseende desuden behovet for en mere strategisk tilgang til FSFP-missionerne; foreslår, at de regelmæssige, fælles konsultationsmøder også sigter mod at evaluere succes og mangler ved gennemførte missioner og mod at udvikle en fremadskuende tilgang til de fremtidige behov med øje for samtlige aspekter (finansiering, gennemførelse, administrativ organisering);

28.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre en passende balance mellem hhv. den civile og militære planlægningskapacitet i Rådets sekretariat og til at tilvejebringe et passende antallet af ansatte inden for retlige anliggender, civil administration, toldvæsen og mægling for at sikre passende og tilstrækkelig ekspertise til FUSP-missionerne;

29.

kræver i denne forbindelse hensyntagen til en passende bemanding inden for den civile komponent og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte den glimrende mulighed, som Tjenesten for EU's Optræden Udadtil frembyder til at kombinere de disponible ressourcer for at tilvejebringe en kohærent og effektiv krisestyringskapacitet;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at fordoble deres indsats for at finde og deployere en tilstrækkelig mængde passende og velkvalificeret personel l med en ligelig kønsbalance til at deltage i de civile og militære FSFP-aktioner rundt omkring i verden inden for en sammenhængende og velkoordineret ramme, herunder i særlige højrisikoområder, eftersom FSFP-missionernes succes i høj grad er afhængige af et veluddannet personale, der har de fornødne kvalifikationer og den fornødne viden; opfordrer i denne forbindelse til fælles uddannelse af personellet i FSFP-missionerne; udtrykker sin fulde støtte til de bestræbelser, der allerede gøres for at opstille retningslinjer og udveksle bedste praksis med henblik på at forbedre den fælles faglige uddannelse af personale; er overbevist om, at øget sammenhæng og samhørighed, hvad angår udstationeret personale, vil forbedre styringen af missionerne og endvidere gøre det lettere for EU-borgere at blive udlånt til missioner, hvad der fra et budgetmæssigt synspunkt er at foretrække frem for anvendelse af kontraktansatte fra tredjelande;

31.

opfordrer Det Europæiske Råd og Kommissionen til at uddybe EU's engagement i de multilaterale forhandlinger for at begrænse kernevåbnenes betydning;

32.

gentager nødvendigheden af nedrustning og styrkelse af de internationale garantier for ikke-spredning; bifalder i denne forbindelse fælleserklæringen af 4. december 2009, hvor USA’s præsident og Den Russiske Føderations præsident forpligtede sig til fortsat at arbejde sammen efter udløbet af traktaten om reduktion af strategiske våben (START), og ser frem til en ny pagt om strategiske våben, der skal undertegnes og træde i kraft snarest muligt; opfordrer samtidig EU og dets medlemsstater til at øge deres diplomatiske indsats for en vellykket revision af traktaten om ikke-spredning af kernevåben i maj 2010;

33.

understreger betydningen af, at målene om ligestilling, menneskerettigheder og god regeringsførelse i fuldt omfang integreres i planlægningen og gennemførelsen af alle FSFP-missioner og -operationer, herunder undersøgelsesmissioner, idet forståelse for og empati over for kønsaspektet bidrager til operationel effektivitet og situationsfornemmelse; glæder sig således over, at der i forbindelse med næsten alle FSFP-missioner udnævnes en rådgiver i kønsspørgsmål; beklager, at der ikke er nogen kvinder blandt de 11 EUSR'er; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til systematisk at medtage ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle i EU's politiske dialog og i politiske drøftelser med partnerlande;

34.

roser den væsentlige rolle, som menneskerettighedsforkæmpere spiller verden over; bifalder varmt den kendsgerning, at Rådet (udenrigsministrene) på sit møde den 8. december 2009 udtrykte sin klare hensigt om at støtte menneskerettighedsforkæmpere gennem offentlige møder med dem og ved at synliggøre deres aktiviteter;

35.

opfordrer endvidere Rådet til at inkorporere aspekterne menneskerettigheder og god regeringsførelse i EUSR'ernes mandater og at udnævne rådgivere i menneskerettigheder og god regeringsførelse til at indgå i EUSR'ernes stab;

36.

anbefaler, at EU styrker den politiske dialog med tredjelande og regioner, navnlig med strategiske partnere, med hvem holdningerne i de internationale organisationer skal koordineres, og styrker og fremmer demokratiet, retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne; understreger i den forbindelse endnu en gang den vigtige rolle, det parlamentariske diplomati spiller som supplerende redskab i Unionens forbindelser med tredjelande og andre regioner; mener derfor, at næstformanden/den højtstående repræsentant og hendes tjenestegrene, herunder EUSR'erne, i samarbejde med Parlamentet bør udforme fælles strategier over for partnerlande og andre regioner og stå til rådighed for både mundtligt og skriftligt at bistå Parlamentet i forbindelse med særlige spørgsmål og besøg;

37.

opfordrer Rådet, medlemsstaterne og næstformanden/den højtstående repræsentant til aktivt at søge fredelige løsninger på internationale konflikter og til at styrke EU’s konfliktforebyggelsesmekanismer;

38.

understreger FN’s rolle som garant for international fred og sikkerhed og den mest vidtspændende ramme for multilateralt samarbejde; finder, at en styrkelse af den globale styring, internationale institutioner og respekt for folkeretten er af overordentlig stor betydning for en effektiv multilateralisme, og at dette derfor skal være en overordnet strategisk prioritering for EU; mener, at EU-institutionerne og medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at udbygge samarbejdet og koordinationen med strategiske partnere, der har indflydelse på globalt plan, især inden for FN; understreger på denne baggrund nødvendigheden af, at der hurtigt tages fat på globale spørgsmål, som er aktuelle for EU's og verdens stabilitet, såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, energisikkerhed, klimaændring, gennemførelse af millenniumudviklingsmålene, udryddelse af fattigdom, krisestyring, konfliktforebyggelse og konfliktløsning, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og nedrustning, migrationsstyring og fremme af menneskerettigheder og borgerlige friheder;

39.

anser det for særdeles vigtigt, at de relevante EU-delegationer ved FN's hovedkvarterer i New York og Genève får stillet de nødvendige midler og det nødvendige personale til rådighed til på troværdig og effektiv vis at føre de nye institutionelle ordninger i medfør af Lissabontraktaten ud i livet; konstaterer derfor med visse betænkeligheder, at en budgetneutral strategi strider mod dette presserende behov for hurtigt og effektivt at køre EU's tilstedeværelse ved FN i stilling under den indledende fase af Lissabontraktatens gennemførelse;

40.

mener, at OSCE danner en væsentlig ramme for genskabelse af tilliden og for at øge samarbejdet mellem landene i Europa, Centralasien og Nordamerika på en række områder, herunder ikke-spredning, nedrustning, økonomisk samarbejde og beskyttelse og fremme af menneskerettigheder samt retsstatsprincipperne; støtter derfor styrkelsen af OSCE, også med hensyn til at indlede en drøftelse om tanken om at give den status som juridisk person;

41.

mener, at EU og NATO, uden at det berører EU's internationale forpligtelser i henhold til FN-pagten, bør opbygge et mere intenst og effektivt partnerskab, der tager højde for den progressive udvikling af EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikker, idet hver af parternes selvstændige beslutningstagning fuldt ud respekteres; anbefaler med dette for øje, at der foretages en revision af de såkaldte Berlin-Plus-ordninger og udvikles en mere strategisk dialog om delte strategiske interesser og katastrofeplanlægning; henstiller til at lette et bredere praktisk samarbejde på stedet på militært og civilt plan, navnlig når de to organisationer er aktive inden for det samme operationsfelt; beklager i denne forbindelse de fortsatte sammenstød mellem Tyrkiet og Cypern, der i stigende grad undergraver både EU's og NATO's effektivitet og troværdighed;

42.

gentager sin forpligtelse som led i det transatlantiske partnerskab, der er et vigtigt element og en af hovedakserne i EU's optræden udadtil; henstiller indtrængende til næstformanden/den højtstående repræsentant at sikre, at EU handler som en konsekvent, og aktiv og dog selvstændig partner i forhold til USA med hensyn til at styrke global sikkerhed og stabilitet, fremme fred og respekt for menneskerettighederne og gennemførelse af millenniumudviklingsmålene og fastlægge en fælles strategi for de globale udfordringer som f.eks. spredning af atomvåben, terrorisme, klimaforandringer og energisikkerhed; mener, at Lissabontraktaten åbner gode muligheder for at forbedre og forny rammerne for forbindelserne mellem EU og USA; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at gøre en indsats for at styrke de institutionelle mekanismer mellem EU og USA i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger; understreger, at det arbejde, der gores af Det Transatlantiske Økonomiske Råd, bør styrkes i bestræbelserne på at nå målet med et ægte, integreret transatlantisk marked, og at et sådant marked bør skabe grundlaget for et styrket transatlantisk partnerskab; støtter kraftigt den transatlantiske dialog mellem lovgivere i dennes brede indsats for at skabe effektive forbindelser mellem Europa-Parlamentet og den amerikanske Kongres som lovgivere;

43.

opfordrer begge partnere, dvs. EU og USA, til at tilskynde Kina, Indien, Rusland, Brasilien og andre nye magter til at tage del i ansvaret for den globale orden og for forebyggelse og fredelig løsning af konflikter i overensstemmelse med folkeretten; fastholder, idet EU og USA bør yde fuld støtte til den økonomiske og sociale udvikling af disse lande på basis af fair konkurrence, at disse lande også bør acceptere deres globale ansvar, især hvad angår kampen imod klimaændring og for en bæredygtig udvikling;

44.

understreger, at landene i det vestlige Balkan er en del af udvidelsesprocessen; mener, at stabilitet på det vestlige Balkan på grundlag af retsstatsprincippet fortsat bør være en topprioritet i EU's optræden udadtil, og tillægger det derfor den allerstørste betydning, at landene i denne region bringes tættere på EU, idet det fælles mål er europæisk integration, bl.a. ved at fremme reformer og udbygge det regionale samarbejde og interetnisk forsoning med henblik på opfyldelse af Københavnkriterierne og forberedelse på tiltrædelse; anbefaler, at der indkaldes til en international konference om det vestlige Balkans fremtid, der fører landene i regionen og de relevante regionale og globale aktører sammen med henblik på at identificere og imødegå de nuværende udfordringer, som regionen står over for;

45.

noterer sig med tilfredshed den i stigende grad fredelige og stabile situation i Kosovo og bestræbelserne på at opbygge et multietnisk samfund, hvilket kom til udtryk ved den rolige og reglementerede afholdelse af lokalvalg den 15. november 2009; er bevidst om, at ikke alle medlemsstater har anerkendt Kosovos uafhængighed; glæder sig over, at retsstatsmissionen EULEX i Kosovo, der er EU's hidtil største civile FSFP-mission, udnytter sin fulde operative kapacitet baseret på FN’s statusneutrale tilgang; understreger missionens betydning med hensyn til at fremme interetnisk forsoning, retsstatsprincippet, offentlig orden og sikkerhed i hele Kosovo ved at bistå institutionerne, de retlige og retshåndhævende myndigheder i Kosovo i deres indsats for at sikre bæredygtighed og ansvarlighed; glæder sig i så henseende over beslutningen om at åbne et nyt EU-kontor i den nordlige del; konstaterer imidlertid, at der er behov for at øge antallet af anklagere, der arbejder i EULEX, og opfordrer medlemsstaterne til at stille yderligere personale til rådighed;

46.

tilskynder Rådet til med støtte fra det internationale samfund at fortsætte sin indsats for at føre en dialog med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina, således at dette land og dets befolkningsgrupper kan fortsætte udviklingen mod europæisk integration; noterer sig EU-formandskabets, Kommissionens og den amerikanske regerings fælles diplomatiske bestræbelser og henstiller, at der under de videre forhandlinger tages hensyn til tidligere aftaler indgået mellem politikere i Bosnien-Hercegovina; minder om, at det er nødvendigt i højere grad at inddrage parlamentsmedlemmer og civilsamfundet i arbejdet for at opretholde et funktionsdygtigt land;

47.

støtter fortsat udviklingen af det østlige partnerskab med EU's europæiske naboer ved at integrere dem økonomisk i det indre marked og styrke det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde; understreger, at det er vigtigt at understøtte dette partnerskab med troværdige projekter og håndgribelige mellem- og langsigtede incitamenter til reformer, som i højere grad kan forpligte samfundene i partnerlandene til moderniseringsprocessen og integreringen i EU; påpeger især, at der er behov for gradvis at fjerne alle hindringer for den fri bevægelighed for personer (herunder med tiden åbne mulighed for rejser uden visumpligt) og at øge samarbejdet inden for alle aspekter af sikkerhed, især energisikkerhed, samtidig med opretholdelse af sikkerheden for alle EU-borgere; fastslår endnu en gang, at partnerskaber forudsætter, at der stilles tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed; understreger nødvendigheden af at sikre, at partnerskabet supplerer regionale initiativer, især Sortehavssynergien;

48.

gentager vigtigheden for EU af et mere effektivt regionalt samarbejde i de østlige naboskabsregioner, og at EU i denne ånd vil styrke gennemførelsen af resultatorienterede projekter under såvel det østlige partnerskab og Sortehavssynergien, der fuldt ud skal supplere hinanden;

49.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at optrappe bestræbelserne på at udvikle projekter inden for rammerne af Sortehavssynergien; opfordrer endvidere indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at udvikle nye ideer til en effektiv strategi for samarbejde i Sortehavsområdet;

50.

bifalder den proeuropæiske indstilling, som Republikken Moldovas nye regering lægger for dagen, og udtrykker sit håb om en fremskyndelse af landets indre reformer, således at der kan opnås økonomisk integration, politisk associering og institutionel tilnærmelse mellem Republikken Moldova og EU; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at identificere multilaterale løsninger for at lempe situationen i Transdnestrien;

51.

bemærker gennemførelsen og resultatet af præsidentvalget i Ukraine; opfordrer alle partier til at bidrage til den nødvendige politiske, økonomiske og sociale stabilitet for Ukraine ved at styrke reformbestræbelserne; tilskynder landet til at opnå større interoperabilitet med Den Europæiske union, idet dette vil styrke dets udsigter til at blive integreret i EU;

52.

opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at sikre, at EU's strategi over for Rusland, herunder under forhandlingerne om en ny partnerskabs og samarbejdsaftale, er konsekvent og styret af en forpligtelse til at respektere værdier såsom demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet, herunder folkeretten; understreger samtidig behovet for en genoplivning af partnerskabet med Rusland, baseret på gensidig respekt og gensidighed, vedrørende spørgsmål såsom kampen imod terrorisme, energisikkerhed og -forsyning, klimaændring, nedrustning, konfliktforebyggelse og ikke-spredning samt med hensyn til Iran, Afghanistan og Mellemøsten for at forfølge målet om at styrke den globale sikkerhed og stabilitet; er af den opfattelse, at et samarbejde omkring disse spørgsmål bør danne grundlag for en ny aftale mellem EU og Rusland, og ser derfor frem til hurtige fremskridt i de nuværende forhandlinger om en mere omfattende aftale, der forventes at levere en væsentlig udbygning af forbindelserne mellem EU og Rusland; henstiller til næstformanden/den højtstående repræsentant at koordinere aktioner, lette konsultationer og forbedre kommunikationen mellem medlemsstaterne med hensyn til bilaterale spørgsmål af fælles interesse med Den Russiske Føderation; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne koordinerer deres forbindelser med Den Russiske Føderation på grundlag af EU's generelle interesser og på en måde, som behørigt afspejler og fremmer disse interesser;

53.

henstiller indtrængende til Rådet at stille krav om fuld overholdelse af våbenhvileaftalen mellem Den Russiske Føderation og Georgien og opfordrer EU til at fastholde princippet om Georgiens territoriale integritet og respekten for mindretallenes rettigheder; glæder sig over, at mandatet til EU's observatørmission er blevet forlænget, og henstiller til Rådet at sikre, at EU's observatører får fuld adgang til alle områder, som er omfattet af konflikten, herunder løsrivelsesområderne Abkhasien og Sydossetien, og med henblik herpå at tage EU's finansielle instrumenter i anvendelse til at bistå befolkningerne i hele konfliktområdet; opfordrer under henvisning til rapporten fra den uafhængige internationale undersøgelsesmission vedrørende konflikten i Georgien EU til at tage ved lære af fortiden med henblik på at udvikle effektive konfliktforebyggende mekanismer, herunder fremme af mellemfolkelige kontakter;

54.

henstiller indtrængende til næstformanden/den højtstående repræsentant at øge EU's indsats for i overensstemmelse med folkeretten at arbejde hen imod effektiv konfliktforebyggelse og en fredelig løsning på konflikterne i Nagorno-Karabakh og Transdnestrien og frem for alt mellem Rusland og Georgien og løsrivelsesområderne Sydossetien og Abkhasien ved at sætte fornyet gang i Geneve-drøftelserne; understreger risikoen for eventuelt udbrud af »fastfrosne« konflikter i regionen; anbefaler i denne forbindelse, at der oprettes en konference om sikkerhed og samarbejde i det sydlige Kaukasus, der omfatter de berørte lande og de relevante regionale og globale aktører, med henblik på at udvikle en stabilitetspagt for det sydlige Kaukasus; hilser den nylige tilnærmelse mellem regeringerne i Tyrkiet og Armenien velkommen og opfordrer indtrængende til, at disse landes regeringer ratificerer aftalerne;

55.

understreger nødvendigheden af, at forhandlingerne som led i fredsprocessen føres inden for en begrænset tidsramme og i et klima af gensidig tillid; mener, at målet for disse forhandlinger bør være, at der oprettes en uafhængig, demokratisk og levedygtig palæstinensisk stat inden for grænserne fra 1967, som kan leve side om side med Staten Israel i fred og sikkerhed inden for internationalt anerkendte grænser og i overensstemmelse med alle relevante FN-resolutioner;

56.

opfordrer EU til, i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 12. december 2009, at påtage sig en mere indflydelsesrig politisk rolle i de igangværende internationale bestræbelser på at genoptage fredsprocessen i overensstemmelse med dets finansielle forpligtelse til at støtte et økonomisk genopsving i Palæstina og forsøge at løse den dramatiske humanitære krise i Gaza; henstiller til næstformanden/den højtstående repræsentant at overveje alle muligheder for at fremme en varig fred i regionen;

57.

påskønner Rådets beslutning om at forlænge mandatet til EU's politimission i de palæstinensiske territorier (EUPOL COPPS) frem til december 2010; mener, at der er behov for en mere solid støtte til udvikling af retsstaten og politikapaciteten, og slår til lyd for en intensiveret indsats på dette område; noterer sig, at Rådet har vedtaget at forlænge mandatet til EU's grænsemission i Rafah (EUBAM Rafah) og er fast besluttet på og parat til at reaktivere denne mission; mener, at denne beslutning bør resultere i konkrete initiativer for at genetablere fri bevægelighed i de palæstinensiske territorier og puste nyt liv i aftalen om adgang og bevægelse fra 2005, som begge parter har undertegnet;

58.

anser det for vigtigt at intensivere den politiske dialog blandt Middelhavsunionens medlemmer på alle planer for at overvinde de spændinger, der har forsinket oprettelsen af det i Barcelona baserede sekretariat, og fremme konkrete projekter af gensidig social, økonomisk og miljømæssig interesse; håber, at Middelhavsunionen kan bidrage positivt til løsning af konflikterne i Mellemøsten, en tilnærmelse mellem Tyrkiet og Cypern og den demokratiske udvikling af de arabiske stater;

59.

mener, at Middelhavsunionen kunne bidrage til at mindske spændingerne i Mellemøsten ved at fremme konkrete samarbejdsprojekter for hele regionen; understreger samtidig, at tillidsskabende foranstaltninger i forholdet mellem palæstinensere og israelere med henblik på en retfærdig og varig fred i Mellemøsten er af den allerstørste betydning for at fremme denne nye institutions korrekte funktion;

60.

understreger, at medformandskabet set ud fra EU's synspunkt skal være foreneligt med Den Europæiske Unions repræsentation udadtil i overensstemmelse med Lissabontraktaten; henviser til, at Lissabontraktaten skaber grundlag for, at EU vil kunne sikre sammenhæng, konsekvens og kontinuitet i sin repræsentation i Unionens nye institutioner for Middelhavsområdet;

61.

fastslår, at perioden efter valget i Afghanistan nu træder ind i en afgørende og kritisk fase med dannelsen af en ny regering i Kabul, som åbner mulighed for at fastlægge en ny dagsorden og indgå en ny kontrakt med det afghanske folk;

62.

glæder sig over Rådets handlingsplan for styrkelse af EU's indsats i Afghanistan og Pakistan, som blev vedtaget i oktober 2009 af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), og erklæringen om dens fornyede vilje til at være med til at tackle udfordringerne i denne region i samarbejde med de berørte lande og de internationale partnere, men understreger, at planen vil blive ved med blot at være en plan, hvis ikke EU's medlemsstater klart og tydeligt forpligter sig til at bidrage til at føre den ud i livet; opfordrer Rådet, Kommissionen og formandskabet til i fællesskab at gøre en indsats for uden yderligere forsinkelse at gennemføre planen; henstiller indtrængende til Rådet at arbejde mere ihærdigt hen imod en fuld deployering af ansatte i EUPOL med henblik på at etablere holdbare og effektive civile politiforhold, som kan styrke sikkerhedsmiljøet;

63.

erkender, at Pakistan fortsat står over for meget alvorlige udfordringer og bakker op om EU's faste støtte til en stærk, sekulær og civil pakistansk regering; fremhæver den nøgleposition, som Pakistan indtager i regionen, og gentager, at et stabilt, demokratisk og velstående Pakistan også spiller en vigtig rolle med henblik på at løse globale spørgsmål såsom terrorbekæmpelse, ikke-spredning af atomvåben, narkotikabekæmpelse og menneskerettigheder, og tilskynder på det kraftigste Pakistan til at fastlægge en omfattende strategi til bekæmpelse af terrorisme og tage fat på de grundlæggende årsager til dette problem;

64.

bifalder EU's forpligtelse til at støtte demokratiet i et samlet, føderalt Irak; påpeger, at det går ind for et overbevisende og vedvarende engagement fra EU's side med henblik på at styrke retsstaten i Irak, og glæder sig over forlængelsen af mandatet til EUJUST LEX med et år samt over pilotforanstaltningerne på irakisk territorium; ser frem til den yderligere planlagte indsats på dette område, som Rådet har givet tilsagn om; slår til lyd for øget institutionelt samspil, især hvad angår økonomiske spørgsmål, med den kurdiske regionalregerings myndigheder; opfordrer Kommissionen til at fremskynde aktiveringen af dens egne faciliteter i Bagdad;

65.

udtrykker sin alvorlige bekymring over den politiske udvikling i Iran og den omfattende valgsvindel, der er rapporteret om, under præsidentvalget i juni 2009, som har udløst den største protestbevægelse i Den Islamiske Republiks trediveårige historie, med demonstrationer og voldelig undertrykkelse, som stadig praktiseres af sikkerhedsstyrkerne; er meget bekymret, ikke alene over arrestationerne, tortur og mord på politiske opponenter, men også over det konstante dødvande i forhandlingerne om Irans atomprogram og opfordrer den iranske regering til at gå ind i seriøse forhandlinger om det nukleare spørgsmål; beklager, at den iranske delegations besøg i Europa-Parlamentet i januar 2010 er blevet aflyst af de iranske myndigheder, og udtrykker sin solidaritet med de iranere, der med risiko for deres liv fortsætter med offentligt at kræve respekt for menneskerettighederne og større demokratiske friheder i Iran; fordømmer Irans forsøg på at blokere for informationsfriheden ved at forstyrre udsendelser fra udlandet og internettet; opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje sanktioner imod individuelle medlemmer af administrationen og sikkerhedstjenesten med ansvar for de udbredte menneskerettighedskrænkelser og til at udarbejde foranstaltninger til understøttelse af de deltagere i »Den Grønne Bevægelse«, der bliver forfulgt eller sendt i eksil på grund af deres aktiviteter;

66.

noterer sig, at de økonomiske forbindelser mellem EU og Kina har været præget af stadig stigende vækst, og at de personlige kontakter er vokset i omfang og størrelse; er samtidig stærkt bekymret over de kinesiske myndigheders manglende vilje til at håndtere de mange krænkelser af menneskerettighederne og til at sikre, at det kinesiske folk kan gøre brug af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder;

67.

udtrykker forventning om, at der vil blive udviklet strategiske forbindelser mellem EU og Kina, og erklærer sin vilje til at undersøge mulighederne for at styrke forbindelserne i spørgsmål af fælles interesse, der rækker ud over de økonomiske og handelsmæssige sektorer;

68.

bifalder de bestræbelser, som udfoldes af både Taipei og Beijing for at forbedre forbindelserne hen over Taiwanstrædet, hvilket bidrager til at øge stabiliteten og sikkerheden i Østasien, og tilskynder begge parter til yderligere at udvide dialogen, det praktiske samarbejde og opbygning af tillid; roser Rådets erklæring af 8. maj 2009, der gentager Rådets støtte til Taiwans deltagelse i WHO; støtter kraftigt Taiwans deltagelse som observatør i relevante internationale organisationer og aktiviteter, såsom ICAO, UNFCCC, hvor Taiwans deltagelse er vigtig for EU og de globale interesser;

69.

gentager sin kraftige støtte til styrkelsen af de strategiske forbindelser mellem EU og Indien og til at undersøge yderligere metoder til at opgradere forbindelserne på områder af gensidig interesse inden for den økonomiske og politiske sektor samt hvad angår sikkerhed og samhandel;

70.

anerkender ASEAN's voksende betydning som en faktor for stabilitet og velstand i regionen; mener, at EU og ASEAN, som begge arbejder for regional integration, har et stort potentiale for samarbejde; noterer sig, at foranstaltningerne til styrkelse af økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og ASEAN vil bidrage til at befæste forbindelserne i almindelighed mellem de to regioner og anspore til yderligere fremskridt inden for politisk samarbejde og sikkerhed og fremme af demokrati og menneskerettigheder samt inden for energi og miljø, på det sociokulturelle område og inden for samarbejde og udvikling;

71.

noterer sig med stor tilfredshed, at EUNAVFOR Atalanta fortsat bidrager positivt til søfartssikkerheden ud for Somalias kyst ved at beskytte fartøjer, der er chartret af Verdensfødevareprogrammet til at levere hjælp til Somalia, fartøjer med meget vigtige transporter til Den Afrikanske Unions fredsstøtteoperation i Somalia og andre sårbare fartøjer; bifalder Rådets afgørelse om at forlænge dette mandat til den 12. december 2010; giver sin støtte til iværksættelsen af en krisestyringsaktivitet med henblik på at bidrage til uddannelsen af den føderale overgangsregerings nationale sikkerhedsstyrker i Somalia; understreger behovet for at integrere uddannede sikkerhedsstyrker i de statslige strukturer og kommandostrukturerne, således at de ikke vender sig mod den regering, de skal beskytte, når de vender tilbage;

72.

minder om forslaget i sin beslutning af 15. november 2001 om et globalt partnerskab og en fælles strategi for forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Latinamerika (6) – der blev gentaget senere i beslutningerne af 27. april 2006 (7) og 24. april 2008 (8), som vedtoges med henblik på EU-LAC-topmøderne i Wien og Lima – om at udarbejde et europæisk-latinamerikansk charter for fred og sikkerhed, som med udgangspunkt i FN-pagten ville åbne mulighed for at iværksætte politiske, strategiske og sikkerhedspolitiske aktioner og initiativer af fælles interesse; opfordrer Rådet og Kommissionen til aktivt at medvirke til virkeliggørelsen af dette ambitiøse mål og til at støtte dette forslag på det kommende EU-LAC-topmøde, som afholdes i Madrid i maj 2010;

73.

mener, at forhandlinger om associeringsaftalen med de mellemamerikanske lande samt fremskridt i retning af fornyede forhandlinger om en associeringsaftale med Mercosur skal være en prioritet; bemærker, at forhandlingerne om en multilateral aftale med landene i Andesfællesskabet er afsluttet; vil bestræbe sig for med behørig akkuratesse at gennemføre den parlamentariske ratificeringsprocedure vedrørende disse aftaler for at sikre, at de får positive konsekvenser for alle aspekter af gensidig interesse;

74.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, den fungerende formand for OSCE, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for WEU’ Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

22.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 349/63

1.

erindrer om, at den europæiske sikkerhedsstrategi (ESS) og rapporten om gennemførelsen heraf belyser de største trusler og udfordringer, som EU står over for:

2.

understreger, at EU inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) reagerer på de fælles udfordringer og trusler, der er kortlagt i ESS, og således bidrager til at forbedre de europæiske borgeres sikkerhed;

3.

påpeger, at EU har brug for at udvikle sin strategiske uafhængighed gennem en stærk og effektiv udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik for at bevare freden, forebygge konflikter, styrke den internationale sikkerhed, beskytte sine borgeres sikkerhed og sikkerheden for borgere omfattet af FSFP-missioner, forsvare sine interesser i verden og bevare sine grundliggende værdier og samtidig bidrage til et effektivt multilateralt system med udgangspunkt i folkeretten og fremme respekten for menneskerettighederne og de demokratiske værdier i hele verden i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, litra e), i traktaten om Den Europæiske Union, med formålet med og principperne i De Forenede Nationers pagt, med principperne i Helsingforsslutakten og målene med Parischarteret, herunder dem vedrørende ydre grænser;

4.

understreger, at det i første række er FN’s Sikkerhedsråds opgave at bevare fred og sikkerhed i verden, og gentager behovet for en reform af FN's organisation for at sætte den bedre i stand til at udøve sine funktioner og give effektive svar på globale udfordringer og trusler;

5.

erkender, at det er nødvendigt, at EU forfølger disse målsætninger ved at øge sin institutionelle kapacitet til at tage disse udfordringer op og gennem et multilateralt samarbejde med og i internationale organisationer, især De Forenede Nationer og regionale organisationer – navnlig OSCE og Den Afrikanske Union – i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt;

6.

gentager sin støtte til, at EU udvikler en samlet og proaktiv tilgang til de forskellige trusler og udfordringer, som består i at udnytte synergien mellem de forskellige aktionsmidler, både civile og militære, som EU og medlemsstaterne råder over, herunder konfliktforebyggelse og krisestyring, finansiel bistand og udviklingssamarbejde, sociale politikker og miljøpolitikker, diplomatiske og handelspolitiske instrumenter samt udvidelse; understreger, at denne samordning af civile og militære midler giver EU's krisestyringspolitik en reel merværdi;

7.

opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre en mere effektiv samordning af de nationale strategier og midler og EU's strategier og midler for at opnå kohærens, effektivitet samt større vægt og synlighed på feltniveau;

8.

støtter i forbindelse med terrorismebekæmpelse bestræbelserne på at følge en tilgang baseret på EU's terrorbekæmpelsesstrategi og EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering af terrorister, navnlig vedrørende anvendelse af internettet til terror- og radikaliseringsformål; foreslår, at der sættes skub i debatten om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne med særlig fokus på ofrene;

9.

anerkender, at energisikkerhed er af central betydning, for at EU’s medlemsstater kan fungere, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at indgå i et tæt samarbejde om denne del af sikkerhedspolitikken;

10.

bifalder medlemsstaternes bestræbelser på at modvirke cybertrusler; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at forelægge en analyse af udfordringer af cyberkarakter og foranstaltninger til en effektiv og koordineret imødegåelse af sådanne trusler baseret på bedste praksisser, der engang i fremtiden skal munde ud i en europæisk internetsikkerhedspolitik;

11.

gentager sin henstilling om regelmæssig gennemgang af ESS hvert femte år, så den falder sammen med en ny valgperiodes begyndelse og sker efter passende høring af Europa-Parlamentet;

12.

understreger, at en hvidbog, der kunne skabe en bred offentlig debat, ville gøre FSFP mere synlig og styrke samarbejdet på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område gennem en bedre definition af EU's mål og interesser med hensyn til sikkerhed og forsvar set i sammenhæng med de tilgængelige midler og ressourcer og følgelig sikre en mere effektiv og konkret gennemførelse af ESS samt en mere effektiv og konkret planlægning og afvikling af EU's krisestyringsoperationer;

13.

opfordrer Rådet til i 2010 at indlede en debat med Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om iværksættelsen af de nye bestemmelser i Lissabontraktaten om FSFP, herunder:

14.

opfordrer med henblik på indførelsen af bestemmelsen om gensidig bistand, som fastsat i artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Union, Den Vesteuropæiske Unions (WEU) medlemsstater til at ophæve den ændrede Bruxellestraktat fra 1954, herunder WEU’s parlamentariske forsamling;

15.

opfordrer med henblik på indførelsen af en solidaritetsbestemmelse i den nye traktat Rådet til at genåbne debatten om indførelse af en europæisk civilbeskyttelsesstyrke baseret på bl.a. Michel Barniers rapport fra maj 2006, der gennem gensidig udnyttelse af medlemsstaternes midler sikrer en kollektiv og effektiv indsats i tilfælde af natur- eller menneskeskabte katastrofer; mener, at den militære FSFP også bør gøre det muligt at imødegå civile risici;

16.

understreger, at det i betragtning af de fremskridt, som Lissabontraktaten har muliggjort på FSFP-området, ville være legitimt og nyttigt inden for rammerne af Rådet for Udenrigsanliggender at oprette et forsvarsråd, som skal bestå af forsvarsministrene og ledes af næstformanden/den højtstående repræsentant, og som kunne spille en særlig rolle i forbindelse med intensivering af samarbejdet samt harmonisering og integrering af den militære kapacitet;

17.

mener, at næstformanden/den højtstående repræsentant bør arbejde på meget hurtigt at skabe større kohærens mellem EU's forskellige politikker udadtil, og at denne kohærens bør afspejles på feltplan gennem særlige repræsentanter/delegationsledere, der er underlagt hende og kan udvise den nødvendige autoritet over for de berørte parter og det internationale samfund;

18.

støtter oprettelsen af det civil-militære Direktorat for Krisestyring og -planlægning (Crisis Management and Planning Directorate - CMPD), der skal være ansvarlig for krisestyring og strategisk planlægning i forbindelse med EU's civile og militære operationer og deltage i udviklingen af FSFP, navnlig vedrørende den civile og militære kapacitet; beklager dog, at etableringen af denne nye struktur er blevet betydeligt forsinket; opfordrer til tæt samordning inden for EU-udenrigstjenesten mellem på den ene side CMPD og de andre FSFP-strukturer og på den anden side Kommissionens kriseplatform og andre relevante aktører fra Kommissionen, som bør medtages i EU-udenrigstjenesten, for at der kan opbygges en koordineret strategisk styringsenhed og således udvikles en samlet europæisk tilgang;

19.

opfordrer næstformand i Kommissionen/den højtstående repræsentant, Rådet og medlemsstaterne til at finde en løsning på ubalancen mellem civile og militære planlægningskapaciteter og sikre, at der kan skaffes passende og tilstrækkelig ekspertise på områder såsom retsvæsen, civil administration, toldvæsen og mægling til ESFP-missioner;

20.

opfordrer på ny til, at der oprettes et permanent operativt EU-center under næstformanden/den højtstående repræsentants myndighed med ansvar for den operationelle planlægning og gennemførelsen af militæroperationer; henstiller, at dette operative center tilknyttes EU-udenrigstjenesten; påpeger, at det nuværende system med syv hovedkvarterer afstedkommer tab af effektivitet og reaktivitet samt betydelige omkostninger, og at en fast samtalepartner på det militære område er nødvendig for den civil-militære samordning på feltplan; mener, at det permanente operative center følgelig vil kunne betragtes som en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet og kunne placeres samme sted som CPCC, således at der kan skabes den synergieffekt, der er nødvendig for at sikre en effektiv civil-militær koordinering; gentager, at det operative EU-center skal lette samarbejdet med NATO uden at tilsidesætte begge organisationers autonome beslutningsprocedurer;

21.

understreger, at det er nødvendigt hurtigt at indføre et permanent struktureret samarbejde på det bredest mulige grundlag, således at der kan opnås øget engagement fra medlemsstaternes side i FSFP;

22.

understreger, at fremskridtene og udviklingen af FSFP skal udvise fuld respekt for og ikke må undergrave visse EU-medlemsstaters neutralitet og alliancefrihed;

23.

understreger, hvor vigtige disse forskellige reformer er, hvis det ambitionsniveau, der er opstillet for FSFP, og som blev bekræftet i december 2008 og godkendt af Det Europæiske Råd, skal når, og hvis effektiviteten og værditilvæksten i forbindelse med FSFP skal forbedres i en tid, hvor dette redskab finder stadig hyppigere anvendelse;

24.

glæder sig over ESFP/FSFP's hidtidige resultater i anledning af tiåret for ESFP og erindrer om, at EU iværksætter civile og militære operationer inden for rammerne af FSFP som svar på truslerne mod den internationale sikkerhed og Europas sikkerhed; bemærker, at størstedelen af disse missioner har fundet sted inden for civil krisestyring; roser de omkring 70 000 ansatte, der har deltaget og fortsat deltager i ESFP's 23 igangværende eller afsluttede missioner og operationer; finder det prisværdigt, at Javier Solana, hidtil Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, har ydet en så stor indsats til fordel for udviklingen af ESFP; opfordrer på ny medlemsstaterne til at definere kriterierne for udsendelse af ESFP-missioner og behandle spørgsmålet om nationale forbehold i denne forbindelse;

25.

glæder sig over, at EU's flådeoperation EU NAVFOR Somalia - operation Atalanta har ydet et vellykket bidrag til kampen mod piratvirksomhed i Adenbugten og ud for Somalias kyst, navnlig i bestræbelserne for at sikre, at humanitær bistand når ud til alle mennesker i nød i dette land; understeger, at operation Atlanta har udmærket sig som en central aktør i kampen mod piratvirksomhed, navnlig via Atalantas Maritime Sikkerhedscenter for Afrikas Horn; glæder sig over Rådets beslutning om at forlænge operationen med yderligere et år indtil december 2010 og noterer sig udvidelsen af denne operations mandat, eftersom den bidrager til at forsvare EU's direkte sikkerhed (borgernes sikkerhed og forsyningssikkerheden, beskyttelse af sårbare skibe) og yder humanitær og operationel bistand (ledsagelse af fartøjer, som er chartret af Verdensfødevareprogrammet til transport af fødevarer til befolkningen i Somalia, og fartøjer, der transporterer logistisk støtte til Den Afrikanske Unions Mission i Somalia (Amisom)); glæder sig samtidig over dens bidrag til styrkelsen af flådesamarbejdet i Europa og den videre udvikling af FSFP’s maritime dimension; finder det desuden prisværdigt, at tredjelande (Norge, Kroatien og Montenegro) deltager i operationen og indgår i et udmærket samarbejde med de øvrige flådestyrker i regionen, bl.a. som led i Shade-processen (Shared Awareness and Deconfliction); beklager dog de fortsatte problemer med retsforfølgelsen af personer mistænkt for piratvirksomhed eller væbnet røveri, der er blevet pågrebet i operationsområdet, hvilket undergraver troværdigheden af de internationale bestræbelser på at bekæmpe piratvirksomhed;

26.

understreger behovet for at beskæftige sig med årsagerne til denne piratvirksomhed, der finder deres oprindelse i den manglende stabilitet og fattigdom, der præger Somalia, og mener følgelig, at EU bør støtte den føderale overgangsregering ved aktioner, der har til formål at genskabe sikkerhed, politisk stabilitet og retsstaten samt fremme bæredygtig udvikling, i samarbejde med Den Afrikanske Union og De Forenede Nationer og udvikle en fælles strategi rettet mod iværksættelse af en regional fredsproces;

27.

opfordrer til, at der i EU's strategi for Somalia tages hensyn til, at kun en massiv, langsigtet statsopbygning, der går ud over og videre end opbygningen af overgangsregeringens sikkerhedsstyrker, kan bidrage til bæredygtig fred og sikkerhed i landet; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at forelægge forslag til en ambitiøs, fælles og omfattende EU-strategi for Somalia;

28.

understreger især, at det er vigtigt hurtigst muligt at give overgangsregeringen mulighed for at udvide sin kontrol med Somalias territorium; bifalder med henblik herpå, at Rådet den 25. januar 2010 enedes om at oprette en FSFP militærmission (EU-uddannelsesmission, EUTM Somalia), som skal bidrage til uddannelsen af de somaliske sikkerhedsstyrker i Uganda i tæt samarbejde med EU’s samarbejdspartnere, herunder overgangsregeringen, Uganda, Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer og USA; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at orientere og høre Europa-Parlamentet herom;

29.

understreger desuden betydningen af at styrke havovervågningskapaciteten i regionen, især gennem uddannelse af og etablering af netværk mellem kystvagterne i regionen, og mener, at EU bør tage del i disse bestræbelser ved at støtte Djiboutiadfærdskodeksen og Den Internationale Søfartsorganisations implementeringsplan herfor som godkendt af regionens stater (herunder etablering af et informationsudvekslingscenter i Yemen og et træningscenter for skibsbesætninger i Djibouti);

30.

minder med hensyn til situationen i Yemen om sin beslutning af 10. februar 2010 og opfordrer Kommissionen og Rådet til i samarbejde med internationale parter, herunder Yemens nabolande, at bistå regeringen ved hjælp af en samlet tilgang, der omfatter en reform af sikkerhedssektoren, bekæmpelse af terrorisme samt politisk dialog, humanitær og økonomisk bistand og uddannelse;

31.

minder om vigtigheden af, at der sker en stabilisering af den sikkerhedsmæssige og politiske situation i Afghanistan og Pakistan for således at inddæmme de globale trusler mod europæiske borgeres sikkerhed (terrorisme, handel med narkotika, spredning af masseødelæggelsesvåben), og hilser derfor EU’s handlingsplan for Afghanistan og Pakistan, der blev ved taget af Rådet den 27. oktober 2009, velkommen; gentager behovet for en samlet strategi for behandlingen af disse spørgsmål, i hvilken sikkerhed knyttes tættere til udvikling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne samt til kønsrelaterede aspekter; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at tage konkrete initiativer i denne retning, blandt andet ved at styrke EU's bidrag og sikre en øget indbyrdes sammenhæng mellem foranstaltninger fra EU, medlemsstaterne og det internationale samfund;

32.

mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af en ny europæisk strategi bør lægges vægt på en styrkelse af den afghanske stats institutionelle og administrative kapacitet, og navnlig retssystemet samt de dele, der ud over politiet vedrører de retshåndhævende myndigheder;

33.

opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til betragteligt at øge ressourcerne til civilt engagement i Afghanistan, således at EU's prioritering af den civile indsats bliver troværdig og synlig i afghanernes øjne og i forhold til de internationale partnere; fremhæver betydningen af at opbygge et effektivt og troværdigt civilt politiberedskab med henblik på skabelsen af en retsstat i Afghanistan og roser EUPOL Afghanistan-missionens arbejde; anmoder Rådet om hurtigt at udbedre det vedvarende problem med mangel på personale i EUPOL-missionen og lette arbejdet i provinserne, ved at stille yderligere indkvarteringsmuligheder og passende logistisk bistand til rådighed for denne mission; opfordrer NATO til i højere grad at samarbejde med missionen og koordinere sine aktioner på politiområdet med EUPOL i det internationale politikoordinationsorgan (IPCB);

34.

støtter Rådets forslag om at undersøge muligheden for at iværksætte en bistandsmission i Pakistan med henblik på en reform inden for sikkerhedssektorerne samt oprettelsen af en antiterrorkapacitet, for således at hjælpe dette land med at fastlægge en antiterrorstrategi og samtidig indgå i en dialog om retsstaten og menneskerettighederne;

35.

roser den vellykkede EULEX Kosovo-mission i hele Kosovo og fremhæver betydningen af, at alle dele af missionen (politi, retsvæsenet, told) fortsat vil være i stand til at arbejde uden hindringer i hele Kosovo, herunder i den nordlige del;

36.

hilser i denne forbindelse undertegnelsen af politiprotokollen mellem EULEX Kosovo og Serbien velkommen og minder om denne protokols tekniske karakter, samt at den har til formål at fremme bekæmpelsen af organiseret kriminalitet;

37.

fordømmer alle fjendtlige aktioner mod EULEX Kosovo, hvis formål det er i samarbejde med myndighederne i Kosovo at etablere og styrke retsstaten til fordel for alle samfund i Kosovo;

38.

anmoder Rådet om at overveje muligheden for at iværksætte en militær operation inden for rammerne af FSFP for at støtte KFOR;

39.

minder med hensyn til Bosnien-Hercegovina om, at den sikkerhedsmæssige situation trods vedvarende politiske vanskeligheder fortsat er forholdsvis rolig og stabil og fremhæver EU's bidrag via militæroperationen EUFOR Althea på dette område; tilslutter sig Rådets beslutning om at koncentrere EU’s politimission (EUMP) om bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption og understreger behovet for en samlet tilgang til retssikkerhedssektoren (politi, retsvæsen og fængsler); tilskynder Rådet til hurtigt at træffe beslutning med henblik på i EUFOR Althea-operationen at lægge større vægt på uddannelse af de bosniske bevæbnede styrker; beklager, at der ikke foreligger en integreret politisk beslutning om fremtiden for den internationale indsats i Bosnien-Hercegovina, hvilket kan føre til en ensidig tilbagetrækning af visse deltagende lande og risikerer at skade EU-aktionernes troværdighed og sammenhæng i Bosnien-Hercegovina; påminder Rådet om at bevare udsigten til EU-medlemskab som vedtaget i Thessaloniki i 2003;

40.

minder om EU’s afgørende rolle med hensyn til at undgå en optrapning af konflikten mellem Georgien og Rusland, navnlig takket været en hurtig udsendelse af en observatørmission med det formål at overvåge overholdelsen af aftalerne af 12. august og 8. september 2008; beklager, at Den Russiske Føderation endnu ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til disse aftaler; understreger, at EU’s observatørmission i Georgien er af endnu større betydning, efter at OSCE og FN har forladt området;

41.

støtter en forlængelse af missionen med et år og kræver en styrkelse af dens observationskapacitet, herunder dens tekniske udstyr; beklager, at observatørerne af russiske og lokale styrker er blevet hindret adgang til at besøge udbryderregionerne Sydossetien og Abkhasien;

42.

mener, at EU bør optrappe sine aktioner i de palæstinensiske områder; glæder sig over det arbejde, som politimissionen EUPOL COPPS har udført, og opfordrer Rådet til at overveje en styrkelse af denne mission og til at foreslå en ny ramme for en opretholdelse og effektivisering af bistandsmissionen ved grænseovergangen Rafah (EUBAM Rafah) og mindske den omfattende humanitære krise i Gazastriben;

43.

støtter med hensyn til EUJUST LEX-missionen i Irak, at der løbende iværksættes aktiviteter på irakisk territorium afhængigt af den sikkerhedsmæssige situation i området;

44.

anerkender nødvendigheden af et engagement fra EU's side i forbindelse med reformen af sikkerhedssektorerne i visse afrikanske lande, som f.eks. Den Demokratiske Republik Congo og Guinea-Bissau, og opfordrer Rådet til at basere sin indsats på en samlet tilgang til reformen af sikkerhedssektoren og til med jævne mellemrum at vurdere disse missioners effektivitet og virkning;

45.

understreger, hvad angår situationen i Haiti, hvor vigtigt det er at samordne de europæiske støtteforanstaltninger; bifalder i denne forbindelse det kollektive EU-bidrag på mindst 300 politifolk, der midlertidigt skal styrke politikapaciteten i FN’s stabiliseringsmission i Haiti (MINUSTAH), samt Rådet beslutning om at oprette en koordineringscelle i Bruxelles (EUCO Haiti), der skal samordne medlemsstaternes militære og sikkerhedsmæssige bidrag med hensyn til at dække behov identificeret af FN og således supplere monitorerings- og informationscentret (MIC); beklager imidlertid manglen på koordination medlemsstaterne imellem og med EU i Haiti; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at stå i spidsen for EU's aktioner på dette område;

46.

understreger betydningen af processen omkring udnyttelsen af indhøstede erfaringer af EU-operationer og opfordrer Rådet til at overveje en mekanisme, der kan forbinde det til denne proces; ønsker i denne forbindelse navnlig at blive holdt orienteret om den første årsrapport om bestræbelserne for at identificere og reagere på de erfaringer, der er indhøstet fra civile missioner; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant til at iværksætte en gennemgribende og gennemsigtig revision af tidligere og fremtidige ESFP/FSFP-missioner for at kortlægge deres styrker og svagheder;

47.

glæder sig over den vellykkede overgang fra EU's operation EUFOR Tchad/RCA i Tchad og Den Centralafrikanske Republik til FN’s mission i Den Centralafrikanske Republik og i Tchad (MINURCAT) og ønsker nu at blive holdt underrettet om den igangværende proces omkring indhøstede erfaringer, navnlig hvad angår metoder, der kan eliminere nuværende mangler og problemer vedrørende det praktiske samarbejde med De Forende Nationer og Den Afrikanske Union i fremtiden;

48.

understreger, at planlægning og udførelsen af EU-øvelser inden for FSFP som en del af en mere ambitiøs øvelsespolitik inden for EU, herunder skal EU have mulighed for at gennemføre live-øvelser (LIVEX), i høj grad ville bidrage til en mere effektiv samordning af medlemsstaternes kapacitet og skabe en højere grad af interoperabilitet og erfaringsudveksling;

49.

minder om betydningen af, at menneskerettigheds- og kønsaspekter systematisk tages op i alle faser af FSFP-operationer, både i planlægnings- og gennemførelsesfasen; opfordrer til, at der tages højde for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) og 1889 (2009) om kvinder, fred og sikkerhed både i forbindelse med uddannelsen af personale og under operationer samt til, at kvinder kommer til at udgøre en større andel af det personale, der udsendes; anbefaler, at personalets uddannelse i menneskerettigheder og viden om civilsamfundet styrkes;

50.

glæder sig over FN's Sikkerhedsråds resolution 1887 (2009) og støtter fuldt ud kravet heri om standsning af atomvåbenspredningen og intensivering af nedrustningsbestræbelserne under streng og effektiv international kontrol; opfordrer medlemsstaterne til at formulere en stærk fælles holdning med henblik på gennemgangskonferencen i 2010 vedrørende traktaten om ikke-spredning af kernevåben (NPT) og minder om sin henstilling til Rådet af 24. april 2009 om ikke-spredning af kernevåben og om fremtiden for traktaten om ikke-spredning af kernevåben (8), hvori det understreger nødvendigheden af yderligere at styrke alle tre søjler af NPT, nemlig ikke-spredning, nedrustning og samarbejde om civil anvendelse af kerneenergi; opfordrer desuden medlemsstaterne til at ratificere og sikre ikrafttrædelsen af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT);

51.

understreger betydningen af at udvikle et internationalt system med sikker og garanteret forsyning af nukleart brændsel (dvs. en international brændselsbank under IAEA-kontrol) og mekanismer til bedre håndhævelse af den såkaldte klausul om masseødelæggelsesvåben, som udgør en del af EU's samarbejdsaftaler med tredjelande;

52.

glæder sig over den nye amerikanske administrations udtalelser og erklærede mål med hensyn til fremme af atomnedrustning og opfordrer til et nært samarbejde mellem EU og USA til fremme af ikke-spredningsindsatsen; opfordrer de to europæiske atommagter til udtrykkeligt at støtte dette engagement og træffe nye foranstaltninger, der gør det muligt at nå dette mål; glæder sig samtidig over, at Den Russiske Føderation og USA har forpligtet sig til at fortsætte forhandlingerne om indgåelse af en ny altomfattende juridisk bindende aftale til erstatning af traktaten om reduktion af strategiske våben (START I), som udløb i december 2009; ser frem til konkrete resultater i denne henseende snarest muligt;

53.

noterer sig den tyske koalitionsaftale af 24. oktober 2009 om tilbagetrækning af amerikanske atomvåben fra Tyskland som led i sin støtte til præsident Obamas politik til fordel for en verden uden atomvåben; finder det ønskeligt at tage øjeblikkelige skridt i retning af dette mål og om nødvendigt at skabe en ny dynamik inden for våbenkontrol og nedrustning på 2010-NPT-gennemgangskonferencen; opfordrer andre medlemsstater med amerikanske atomvåben på deres jord til at indgå en tilsvarende klar forpligtelse; glæder sig i denne forbindelse over den skrivelse, som udenrigsministrene fra Tyskland, Nederlandene, Belgien, Luxembourg og Norge den 26. februar 2010 sendte til NATO's generalsekretær, hvori de opfordrer til en bred drøftelse inden for alliancen om, hvorledes den kan nærme sig den overordnede politiske målsætning om en verden uden atomvåben;

54.

gentager sine betænkeligheder med hensyn til situationen i Iran og Nordkorea og minder om, at EU har forpligtet sig til at anvende alle til rådighed stående instrumenter for at forebygge, hindre, standse og om muligt fjerne spredningsprogrammer, der giver anledning til bekymring på verdensplan; minder imidlertid om, at visse landes nedrustningsbestræbelser ikke har en direkte forbindelse til andre landes vilje til at stoppe eller fortsætte deres spredningsprogrammer, hvorfor der bør føres en stram politik over for de lande og organisationer, der er villige til at medvirke i eller allerede medvirker til en spredning af masseødelæggelsesvåben; understreger, hvor vigtigt det er, at alle medlemsstater handler i overensstemmelse hermed og følger EU’s linje i dette spørgsmål;

55.

påpeger i forbindelse med konventionel nedrustning, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod videreførelse af drøftelserne om en fremtidig international traktat om regulering af våbenhandel;

56.

gentager sin fulde støtte til en bredere nedrustning og et fuldstændigt forbud mod våben såsom kemiske og biologiske våben, personelminer, klyngebomber og ammunition med forarmet uran, der forårsager store lidelser for civilbefolkningen; opfordrer derfor indtrængende til en skærpet multilateral indsats til sikring af fuld implementering af konventionen om kemiske våben (CWC), konventionen om biologiske våben (BTWC), konventionen om klyngebomber (CCM), konventionen om personelminer (APMC) og videreudvikling af den internationale ordning til bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben; glæder sig i denne forbindelse over de tilsagn, alle EU-medlemsstater har givet med vedtagelsen af EU's fælles holdning om våbeneksport såvel som bestemmelserne i Lissabontraktatens artikel 28B, stk. 1, ifølge hvilke fælles nedrustningsoperationer henhører under EU;

57.

minder om, at EU med henblik på at imødekomme stigende operationelle krav og effektivisere sin krisestyring bør udvikle sin civile og militære kapacitet; opfordrer derfor Rådet til at fastlægge en ny global målsætning, der kunne være af civil-militær karakter, og som frem for alt bør rettes mod en effektiv udvikling af kapacitet;

58.

understreger vigtigheden af at søge synergier mellem civile og militære kapaciteter og identificere områder, hvor medlemsstaterne på EU-plan kan forene deres indsats og kapaciteter i et vanskeligt økonomisk klima, hvilket er afgørende, hvis det skal være muligt at klare den kombinerede virkning af stigende udgifter til forsvarsmateriel og eksisterende begrænsninger i forsvarsudgifterne og samtidig udnytte mulighederne i EU-udenrigstjenesten, der bør omfatte en enkelt enhed, der kan føre tilsyn med udviklingen af den civile og militære kapacitet;

59.

gentager sin støtte til de ambitiøse mål, der blev fastlagt på Det Europæiske Råd i december 2008, om at styrke den civile og militære kapacitet; anmoder Rådet om til trods for den aktuelle økonomiske krise at fortsætte gennemførelsen af de projekter, der blev foreslået i den forbindelse; opfordrer Rådet til regelmæssigt at orientere Parlamentet om medlemsstaternes bestræbelser for at nå disse mål;

60.

fremhæver de mange hindringer, der står i vejen for en hurtig iværksættelse af civile missioner; opfordrer medlemsstaterne til at mobilisere deres justits- og indenrigsministerier, således at de tager ansvar på dette område; støtter derfor Rådets bestræbelser for at lette tilrådighedsstillelsen og udsendelsen af kvalificerede og passende uddannede civile styrker med en ligelig kønsfordeling (vha. vedtagelse af nationale strategier og fælles standarder, forbedring af processen med opbygning af styrker og uddannelse forud for udsendelsen, revision af konceptet omkring civile reaktionshold (CRT)) samt en hurtig frigivelse af materiel til nye civile missioner (vha. etablering af rammekontrakter og en plan om et permanent lager af materiel); glæder sig i den forbindelse over beslutningen om at oprette et foreløbigt lager for materiel inden for rammerne af EU’s politimission i Bosnien-Hercegovina;

61.

understreger de civile missioners behov for at have integrerede og sikre kommunikationsværktøjer til rådighed, der er forenelige med de militære kommunikationssystemer;

62.

opfordrer Rådet til at give EU-udenrigstjenesten en permanent struktur, der centraliserer de støttefunktioner, der er fælles for civile missioner og militære operationer (rekrutteringsprocedurer og procedurer for indgåelse af kontrakter), således at tjenesten kan koncentrere sig om sin hovedopgave;

63.

fremhæver behovet for en nøje koordinering mellem civile FSFP-missioner og EU’s andre instrumenter for således at rationalisere anvendelsen af ressourcer; anmoder næstformanden/den højtstående repræsentant om i samarbejde med Kommissionen at planlægge aktioner, som den iværksætter på tilsvarende områder i samarbejde med EU-udenrigstjenesten; opfordrer til, at der sker en stadig udveksling af oplysninger mellem civile FSFP-missioner og de aktører, der er ansvarlige for det politimæssige og retlige samarbejde inden for EU, herunder Europol, navnlig i forbindelse med bekæmpelsen af organiseret kriminalitet;

64.

bemærker, at EU’s kampgrupper - til trods for den udgift, de medfører - endnu ikke er blevet anvendt, både af politiske grunde men også fordi betingelserne for deres anvendelse er meget stramme; støtter en mere effektiv og fleksibel anvendelse af disse kampgrupper, så de ligeledes kan anvendes som reservestyrker eller som en delvis erstatning i tilfælde af en skuffende styrkeopbygningsproces, under forudsætning af at der tages behørigt hensyn til ønskerne fra de lande, der sammen har oprettet de pågældende kampgrupper; anmoder om en forlængelse af den foreløbige aftale om dækning af udgifterne i forbindelse med en strategisk indsættelse af EU's kampgruppe samt om en forhøjelse af fællesudgifterne til indsættelsen af denne gruppe; opfordrer Rådet til at anvende dem i forbindelse med store militærøvelser; glæder sig over det arbejde, der er blevet gennemført efter tilskyndelse fra det svenske formandskab, om en mere fleksibel anvendelse af EU’s kampgrupper og opfordrer på den baggrund medlemsstaterne til at gennemføre de vedtagne henstillinger;

65.

glæder sig over fremskridtene med hensyn til militær og civil kapacitet og opfordrer til, at der hurtig sker fremskridt med hensyn til: