OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-222/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/22/EF (»forsyningspligtdirektivet«) - elektronisk kommunikation - net og tjenester - artikel 12 - beregning af omkostninger ved forsyningspligt - forsyningspligtens sociale element - artikel 13 - finansiering af forsyningspligten - fastlæggelse af den urimelige byrde)

2010/C 328/02

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved T. Materne og M. Jacobs, som befuldmægtigede, og avocat S. Depré)

Sagens genstand

Traktatbrud — ukorrekt gennemførelse af artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og bilag IV, del A, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108, s. 51) — forsyningspligtens sociale del — udpegning af virksomheder — udbud af særlige takstvilkår — manglende gennemsigtighed

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet det

—	for det første har undladt at medtage de kommercielle fordele ved forsyningspligten, som de virksomheder, der er udpeget til at udbyde disse tjenester, kan drage, herunder de immaterielle fordele, i beregningen af nettoomkostningerne ved udbuddet af forsyningspligtens sociale element, og

—

for det andet generelt og på grundlag af beregningen af nettoomkostningerne for den udbyder af den af forsyningspligten omfattede tjenesteydelse, der tidligere var eneste udbyder af denne tjenesteydelse, har fastslået, at alle de virksomheder, der er blevet udpeget som forsyningspligtige virksomheder, faktisk er pålagt en urimelig byrde på grund af forsyningspligten, uden at have foretaget en særlig undersøgelse af såvel de nettoomkostninger, som forsyningspligten har medført for hver virksomhed, som af alle disse virksomheders særlige kendetegn, både vedrørende deres udstyr og deres økonomiske og finansielle situation.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Belgien.

3)	Kongeriget Belgien betaler to tredjedele af sagens omkostninger. Europa-Kommissionen betaler en tredjedel af sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/2

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. oktober 2010 — Base NV, Euphony Benelux NV, Mobistar SA, Uninet International NV, T2 Belgium NV og KPN Belgium NV mod Ministerraad (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grondwettelijk Hof (Belgien))

(Sag C-389/08) (1)

(Elektronisk kommunikation - direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet) - artikel 2, litra g), artikel 3 og 4 - den nationale tilsynsmyndighed - national lovgiver, der handler som national tilsynsmyndighed - direktiv 2002/22/EF (forsyningspligtdirektivet) - net og tjenester - artikel 12 - beregning af omkostningerne ved forsyningspligten - forsyningspligtens sociale element - artikel 13 - finansiering af forsyningspligten - fastlæggelse af den urimelige byrde)

2010/C 328/03

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Grondwettelijk Hof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Base NV, Euphony Benelux NV, Mobistar SA, Uninet International NV, T2 Belgium NV og KPN Belgium NV

Sagsøgt: Ministerraad

Procesdeltager: Belgacom NV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Grondwettelijk Hof (Belgien) — fortolkning ar artikel 12, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (»forsyningspligtdirektivet«) (EFT L 108, s. 51) — beregning af forsyningspligtens omkostninger — ingen evaluering i hvert tilfælde

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) er i princippet ikke i sig selv til hinder for, at den nationale lovgiver intervenerer som national tilsynsmyndighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet), for så vidt som den ved udøvelsen af denne funktion opfylder de betingelser vedrørende kompetence, uafhængighed, upartiskhed og gennemsigtighed, som følger af de pågældende direktiver, og for så vidt som de afgørelser, den træffer inden for rammerne af denne funktion, effektivt kan påklages til en klageinstans, som er uafhængig af de involverede parter, hvilket det tilkommer Grondwettelijk Hof at kontrollere.

Artikel 12 i direktiv 2002/22 er ikke til hinder for, at den nationale tilsynsmyndighed fastslår, generelt og på grundlag af beregningen af nettoomkostningerne for udbyderen af den af forsyningspligten omfattede tjenesteydelse, der tidligere var eneste udbyder af denne tjenesteydelse, at udbud af nævnte tjenesteydelse kan udgøre en urimelig byrde for de virksomheder, der er blevet udpeget som forsyningspligtige virksomheder.

Artikel 13 i direktiv 2002/22 er til hinder for, at den pågældende myndighed på samme måde og på grundlag af samme beregning fastslår, at disse virksomheder faktisk er pålagt en urimelig byrde på grund af forsyningspligten, uden at have foretaget en særlig undersøgelse af hver af disse virksomheders situation.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-512/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 49 EF - social sikring - påtænkt medicinsk behandling i en anden medlemsstat, hvortil kræves anvendelse af tungt udstyr - krav om forhåndstilladelse - planlagt behandling i en anden medlemsstat - forskel på de gældende dækningsniveauer i henholdsvis forsikringsmedlemsstaten og opholdsmedlemsstaten - en socialt forsikret persons ret til supplerende godtgørelse fra den kompetente institution ud over det, der er dækket af opholdsmedlemsstatens institution)

2010/C 328/04

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved N. Yerrell, G. Rozet og E. Traversa, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved A. Czubinski og G. de Bergues, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Spanien (ved J.M. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtiget), Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved I. Rao og S. Ossowski, som befuldmægtigede, og barrister M.-E. Demetriou)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF — krav om en forhåndstilladelse fra myndighederne i forsikringsmedlemsstaten for at kunne få godtgørelse for visse former for anden behandling end hospitalsbehandling, som er modtaget i en anden medlemsstat — manglende godtgørelse af differencen mellem det beløb, den forsikrede har modtaget efter at have fået hospitalsbehandling i en anden medlemsstat end forsikringsmedlemsstaten, og det beløb, den forsikrede ville have haft ret til, hvis han havde fået den samme hospitalsbehandling i forsikringsmedlemsstaten — ubegrundede hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser

Konklusion

1)	Den Franske Republik frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Spanien, Republikken Finland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. oktober 2010 — straffesag mod Vítor Manuel dos Santos Palhota, Mário de Moura Gonçalves, Fernando Luis das Neves Palhota og Termiso Lda (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — Belgien)

(Sag C-515/08) (1)

(Fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 56 TEUF og 57 TEUF - udstationering af arbejdstagere - restriktioner - arbejdsgivere med hjemsted i en anden medlemsstat - registrering af forudgående udstationeringsanmeldelse - arbejdsretlige dokumenter - svarende til de dokumenter, der er foreskrevet i værtsmedlemsstatens lovgivning - kopi - opbevares med henblik på at kunne stilles til rådighed for de nationale myndigheder)

2010/C 328/05

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Vítor Manuel dos Santos Palhota, Mário de Moura Gonçalves, Fernando Luis das Neves Palhota og Termiso Lda

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van eerste aanleg te Antwerpen — fortolkning af artikel 49 EF og 50 EF — national ordning, der pålægger virksomheder i byggesektoren, som midlertidigt udfører arbejde i en medlemsstat at fremsende en anmeldelse om udstationering til myndighederne i værtslandet

Konklusion

Artikel 56 TEUF og 57 TEUF er til hinder for en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat, som udstationerer arbejdstagere på førstnævnte medlemsstats område, skal indgive en forudgående udstationeringsanmeldelse, dersom den påtænkte udstationerings påbegyndelse er underlagt denne arbejdsgivers afventning af en meddelelse om nævnte anmeldelses registreringsnummer, og de nationale myndigheder i den førstnævnte stat har en frist på fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmeldelsen til at afgive denne meddelelse.

Artikel 56 TEUF og 57 TEUF er ikke til hinder for en medlemsstats nationale lovgivning, hvorefter en arbejdsgiver med hjemsted i en anden medlemsstat, som udstationerer arbejdstagere på førstnævnte medlemsstats område, i udstationeringsperioden skal opbevare en kopi af dokumenter, der svarer til de arbejdsretlige dokumenter, som kræves i henhold til den første medlemsstats lovgivning, med henblik på, at de kan stilles til rådighed for de nationale myndigheder i den førstnævnte medlemsstat, og fremsende kopien til de nævnte myndigheder ved denne periodes afslutning.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. oktober 2010 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod Loyalty Management UK Limited (sag C-53/09) og Baxi Group Ltd (sag C-55/09) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra House of Lords — Det Forenede Kongerige)

(Forenede sager C-53/09 og C-55/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - beskatningsgrundlag - salgsfremmeordning - loyalitetsprogram, hvor kunderne kan modtage point hos de handlende og indløse disse for præmiegoder - betalinger, foretaget af den virksomhed, som driver programmet, til de indløsende selskaber, der leverer præmiegoderne - betalinger foretaget af den handlende til den virksomhed, som driver programmet, og som leverer præmiegoderne)

2010/C 328/06

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

House of Lords

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

Sagsøgt: Loyalty Management UK Limited (sag C-53/09) og Baxi Group Ltd (sag C-55/09)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — House of Lords — fortolkning af artikel 5, 6, 11 A, stk. 1, litra a), og artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — beregningsgrundlag — loyalitetsprogram, hvor kunderne kan indsamle point ved deltagende handlende og indløse disse for gaver og gavekort hos godkendte handlende — udveksling af point, der giver anledning til betaling fra den virksomhed, som driver programmet, af et gebyr til den pågældende godkendte handlende — loyalitetsprogram, hvor en afgiftspligtig virksomheds kunder kan indsamle point gennem deres indkøb og indløse disse for præmiegoder hos et reklame- og marketingsselskab, som er et tredjeselskab, der har ansvar for driften af programmet — udveksling af point, der giver det nævnte tredjeselskab ret til en betaling fra den afgiftspligtige svarende til den vejledende salgspris for de uddelte gaver

Konklusion

Inden for rammerne af et kundeloyalitetsprogram som det i hovedsagerne omhandlede skal artikel 5 og 6, artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a), samt artikel 17, stk. 2, som affattet ved artikel 28f, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag sjette direktiv fortolkes således, at:

—

de betalinger, der foretages af den virksomhed, som driver det omhandlede program, til de indløsende selskaber, der leverer præmiegoderne til kunderne, i sag C-53/09 skal anses for en modydelse, betalt af en tredjemand, for en levering af goder til disse kunder, eller i givet fald en tjenesteydelse, der leveres til de nævnte kunder; det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om disse betalinger ligeledes udgør en modydelse for en tjenesteydelse, som svarer til en særskilt ydelse, og at

—

de betalinger, som foretages af sponsoren, til den virksomhed, der driver det omhandlede program, og som leverer præmiegoderne til kunderne, i sag C-55/09 skal anses dels for en modydelse, betalt af en tredjemand, for en levering af goder til disse kunder, dels for en modydelse for en tjenesteydelse, som leveres af den virksomhed, der driver programmet, til fordel for denne sponsor.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

EUT C 148 af 5.6.2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-154/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2002/22/EF - elektronisk kommunikation - net og tjenester - artikel 3, stk. 2, og artikel 8, stk. 2 - udpegning af virksomheder, der varetager forsyningspligttjenester - ukorrekt gennemførelse)

2010/C 328/07

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget, og advogado L. Morais)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 3, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — udpegning af virksomheder, der varetager forsyningspligttjenester

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 2, og artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet den ikke i national ret har gennemført de EU-retlige bestemmelser, der regulerer udpegningen af en eller flere virksomheder til at udføre forsyningspligttjenester, og under alle omstændigheder har undladt at sikre anvendelsen af disse normer i praksis.

2)	Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. oktober 2010 — Secretary of State for Work and Pensions mod Taous Lassal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige))

(Sag C-162/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for personer - direktiv 2004/38/EF - artikel 16 - ret til tidsubegrænset ophold - tidsmæssig anvendelse - perioder tilbagelagt inden gennemførelsesdatoen)

2010/C 328/08

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Secretary of State for Work and Pensions

Sagsøgt: Taous Lassal

Procesdeltager: The Child Poverty Action Group

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — fortolkning af artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (EUT L 158, s. 77) — unionsborger der har opholdt sig lovligt i Det Forenede Kongerige i fem år forud for den 30. april 2006, den dato hvor direktivet skulle være gennemført, og som derefter har forladt området i en periode af 10 måneder — hensyntagen til perioden tilbagelagt inden den 30. april 2006 med henblik på anerkendelse af en permanent opholdsret

Konklusion

Artikel 16, stk. 1 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF skal fortolkes således, at

—

ophold fem år i træk, der er tilbagelagt før gennemførelsesdatoen for direktiv 2004/38, dvs. den 30. april 2006, og som er tilbagelagt i overensstemmelse med de EU-retlige instrumenter, der var gældende før denne dato, skal tages i betragtning ved afgørelsen af, om der foreligger en ret til tidsubegrænset ophold som omhandlet i dette direktivs artikel 16, stk. 1, og

—	fravær fra værtsmedlemsstaten af en kortere varighed end to på hinanden følgende år, før den 30. april 2006 og efter et lovligt ophold fem år i træk, der er tilbagelagt inden denne dato, ikke kan påvirke erhvervelsen af retten til tidsubegrænset ophold på grundlag af nævnte artikel 16, stk. 1.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. oktober 2010 — Georgi Ivanov Elchinov mod Natsionalna zdravnoosiguritelna kasa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Sofia-grad — Bulgarien)

(Sag C-173/09) (1)

(Social sikring - fri udveksling af tjenesteydelser - sygeforsikring - hospitalsbehandling ydet i en anden medlemsstat - forhåndstilladelse - betingelser for anvendelse af artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 1408/71 - måden, hvorpå den socialt sikrede får refunderet udgifterne til hospitalsbehandling ydet i en anden medlemsstat - en lavere rets forpligtelse til at efterkomme instruktioner afgivet af en højere ret)

2010/C 328/09

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Georgi Ivanov Elchinov

Sagsøgt: Natsionalna zdravnoosiguritelna kasa

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad Sofia-grad — fortolkning af artikel 49 i EF-traktaten og artikel 22, stk. 1, litra c), og artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2), som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 (EFT 1997 L 28, s. 1) — sygeforsikring — afslag fra den kompetente nationale institution til at tillade udgifter afholdt over dens budget (formular E 112) med henblik på mere effektiv lægebehandling i en anden medlemsstat end den forsikrede patients bopælsstat — formodning om en nødvendig forbindelse mellem overtagelsen af udgifter og tilstedeværelsen af den pågældende type behandling på det nationale område — begrebet »behandling ikke kan ydes i den medlemsstat, hvor han er bosat« — formen for tilladelse til udgiftsovertagelse og reglerne for refusion af de afholdte udgifter — pligt for en lavere retsinstans til at rette sig efter fortolkningsvejledninger fra en højere retsinstans, hvilke af den lavere retsinstans findes EF-stridige

Konklusion

EU-retten er til hinder for, at en national ret, som skal træffe afgørelse i en sag, efter at en højere retsinstans har hjemvist denne til retten efter appel i henhold til national procesret, er bundet af den højere rets retlige vurderinger, hvis den — i betragtning af den fortolkning, den har anmodet Domstolen om — er af den opfattelse, at de nævnte vurderinger ikke er i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 49 EF og artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1992/2006 af 18. december 2006, er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fortolkes således, at den i alle tilfælde udelukker refusion af hospitalsydelser ydet uden forhåndstilladelse i en anden medlemsstat.

Med hensyn til behandling, der ikke kan ydes i den medlemsstat, hvor den socialt sikrede er bosat, skal artikel 22, stk. 2, andet afsnit, i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, fortolkes således, at den tilladelse, der kræves i henhold til samme artikels stk. 1, litra c), nr. i), ikke må afslås:

—

hvis de ydelser, der er fastsat i national lovgivning, fremgår af en liste, som ikke udtrykkeligt og præcist nævner den anvendte behandlingsmetode, men definerer behandlingstyper, med hensyn til hvilke udgifterne refunderes af den kompetente institution, og det ved anvendelse af almindelige fortolkningsprincipper og efter en grundig efterprøvelse på grundlag af objektive kriterier, der ikke er udtryk for en forskelsbehandling, idet der skal tages hensyn til alle relevante medicinske oplysninger og til de videnskabelige data, der er til rådighed, er bevist, at denne behandlingsmetode svarer til de behandlingstyper, der er nævnt i denne liste, og

—	hvis en alternativ behandling, der frembyder samme grad af virkning, ikke kan ydes rettidigt i den socialt sikredes bopælsmedlemsstat.

Samme artikel er til hinder for, at de nationale organer, der skal træffe afgørelse om en ansøgning om forhåndstilladelse, ved anvendelsen af denne bestemmelse baserer sig på en formodning om, at de hospitalsbehandlinger, der ikke kan ydes i den medlemsstat, hvor den socialt sikrede er bosat, ikke er opført under de ydelser, hvis refusion er fastsat i denne stats lovgivning, og omvendt, at de hospitalsbehandlinger, der er opført under disse ydelser, kan ydes i denne medlemsstat.

Når det er fastslået, at afslaget på at give en tilladelse i henhold til artikel 22, stk. 1, litra c), nr. i), i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 118/97, som ændret ved forordning nr. 1992/2006, ikke var begrundet, og når sygehusbehandlingen er afsluttet, og udgifterne dertil er udlagt af den socialt sikrede, skal den nationale ret i henhold til de nationale processuelle regler tilpligte den kompetente institution at refundere nævnte socialt sikrede det beløb, der normalt ville være blevet refunderet af denne, såfremt tilladelsen var blevet forskriftsmæssigt meddelt.

Nævnte beløb svarer til det beløb, der er fastlagt i henhold til bestemmelserne i den lovgivning, som institutionen i den medlemsstat, på hvis område hospitalsydelserne er blevet ydet, er underlagt. Såfremt dette beløb er lavere end det, der ville have fulgt af anvendelsen af den gældende lovgivning i bopælsmedlemsstaten i tilfælde af hospitalsindlæggelse i sidstnævnte, skal den socialt sikrede desuden af den kompetente institution tildeles en supplerende godtgørelse svarende til forskellen mellem disse to beløb inden for grænserne af de reelt afholdte udgifter.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. oktober 2010 — (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Naczelny Sąd Administracyjny — Republikken Polen) — Kronospan Mielec sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Skarbowej w Rzeszowie

(Sag C-222/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 9, stk. 2, litra c) og e) - forsknings- og udviklingsarbejde udført af ingeniører - fastlæggelse af leveringsstedet for tjenesteydelser)

2010/C 328/10

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Naczelny Sąd Administracyjny

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kronospan Mielec sp. z o.o

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej w Rzeszowie

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Naczelny Sąd Administracyjny (Polen) — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra c), første led, og artikel 9, stk. 2, litra e), tredje led, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) samt artikel 52, litra a), og artikel 56, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EFT L 347, s. 1) — fastlæggelse af stedet for den afgiftsmæssige tilknytning — forsknings- og udviklingsydelser udført for en afgiftspligtig person med hjemsted inden for Det Europæiske Fællesskab, men uden for den medlemsstat, hvor ydelserne faktisk er blevet udført — kategorisering af disse tjenesteydelser som »tjenesteydelser inden for videnskab« eller »ydelser fra ingeniører«

Konklusion

Tjenesteydelser, der består i at udføre forsknings- og udviklingsarbejde inden for miljø og teknologi, og som foretages af ingeniører, der er etableret i en medlemsstat, efter bestilling af en aftager, der er etableret i en anden medlemsstat, skal betegnes som »ingeniørydelser«, jf. artikel 9, stk. 2, litra e), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. oktober 2010 — straffesag mod Martha Nussbaumer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bolzano — Italien)

(Sag C-224/09) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 92/57/EØF - minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser - artikel 3 - forpligtelse til at udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed samt til at udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed)

2010/C 328/11

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bolzano

Part i hovedsagen

Martha Nussbaumer

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Bolzano — fortolkning af artikel 3 i Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 245, s. 6) — private arbejder, for hvilke der ikke skal indhentes byggetilladelse — undtagelse fra forpligtelsen til at udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af byggeprojektet eller under opførelsen af bygværket

Konklusion

Artikel 3 i Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) skal fortolkes på følgende måde:

—

Den nævnte artikels stk. 1 er til hinder for en national lovgivning, som indeholder en undtagelse for byggepladser, hvor der udføres private arbejder, som ikke er betinget af et krav om byggetilladelse, og hvor flere virksomheder vil være til stede, fra den forpligtelse, der påhviler bygherren eller den ansvarlige for arbejderne, til at udpege en koordinator for sikkerhed og sundhed i forbindelse med udarbejdelsen af byggeprojektet eller under alle omstændigheder inden udførelsen af arbejderne.

—

Samme artikels stk. 2 er til hinder for en national lovgivning, som begrænser forpligtelsen for koordinatoren for opførelsen af bygværket til at udfærdige en plan for sikkerhed og sundhed til det ene tilfælde, hvor flere virksomheder er til stede på en byggeplads, hvor der udføres private arbejder, for hvilke der ikke kræves byggetilladelse, og som ikke baserer denne forpligtelse på kriteriet om de særlige risici, som dem, der er nævnt i direktivets bilag II.

(1) EUT C 205 af 29.8.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/8

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. oktober 2010 — Stils Met SIA mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Republikken Letland)

(Sag C-382/09) (1)

(Den fælles toldtarif - tarifering - kombineret nomenklatur - kapitel 73 - snoet tråd, kabler og tovværk af stål - pos. 7312 - Taric-koden - fejl i tariferingen - varerne bragt i fri omsætning - forordning (EF) nr. 384/96 - antidumpingtold - bøde svarende til den samlede antidumpingtold)

2010/C 328/12

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøger(e): Stils Met SIA

Sagsøgt(e): Valsts ieņēmumu dienests

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstakas tiesas Senats (Letland) — fortolkning af kapitel 73 i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003 (EUT L 281, s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2004 af 7. september 2004 (EUT L 327, s. 1) — fortolkning af artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1) — tovværk og kabler, der ikke er overtrukket eller kun er forzinket, uafhængigt af deres kemiske sammensætning (undtagen rustfrit stål), herunder varer af legeret stål, der ikke hidrører fra Moldova eller Marokko — tarifering under position 7312108219, 7312108419 og 7312108619 i den kombinerede nomenklatur i 2004 og 2005 — national bestemmelse, hvorved der pålægges en bøde, som svarer til antidumpingtoldbeløbet

Konklusion

De Europæiske Fællesskabers integrerede tarif, som blev indført ved artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, i den version, der fandt anvendelse i 2004 og 2005, skal fortolkes således, at kabler af andet stål end rustfrit stål, som ikke er overtrukket eller kun forzinket, med største tværmål over 3 mm, men ikke over 48 mm, og som hverken hidrører fra Moldova eller Marokko, henhører under Taric-koderne 7312108219, 7312108419 eller 7312108619, afhængig af størrelsen af deres tværmål.

Artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som fastsætter bestemmelser om anvendelsen i tilfælde af fejl i tariferingen af en vare, der indføres i Unionens toldområde, af en bøde svarende til den samlede antidumpingtold, der skal anvendes i forhold til disse varer, for så vidt som bødens størrelse fastsættes på samme vilkår, som efter national ret gælder for overtrædelser af samme art og grovhed, og som sikrer, at sanktionen er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.

(1) EUT C 297 af 5.12.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Slovenske Republik

(Sag C-49/10) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 2008/1/EF - integreret forebyggelse og reduktion af forurening - vilkårene for godkendelse af eksisterende anlæg - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 328/13

Processprog: slovensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Slovenske Republik (ved N. Pintar Gosenca, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (EUT L 24, s. 8) — vilkår for godkendelse af eksisterende anlæg — forpligtelse til at sikre sig, at sådanne anlæg drives i overensstemmelse med direktivets krav

Konklusion

Den Slovenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, idet den ikke inden for den fastsatte frist har truffet de nødvendige foranstaltninger til godkendelse af industrianlæg i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 1.

2)	Den Slovenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 80 af 27.3.2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/9

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-127/10) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/42/EF om maskiner - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 328/14

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Karanasou Apostolopoulou og G. Zavvos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (omarbejdning)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 113 af 1.5.2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. oktober 2010 — J. McB. mod L. E. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court Irland)

(Sag C-400/10 PPU) (1)

(Samarbejde om civilretlige spørgsmål - ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar - Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser - forordning (EF) nr. 2201/2003 - børn, hvis forældre ikke er gift - faderens forældremyndighed - fortolkning af begrebet »forældremyndighed« - almindelige retsprincipper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)

2010/C 328/15

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Sagsøger: J. McB.

Sagsøgt: L. E.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Supreme Court — fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1) — barn, hvis forældre ikke er gift — faderens forældremyndighed — nationale retsforskrifter, hvorefter faderen skal opnå en retsafgørelse fra en kompetent ret, for at han kan påberåbe sig forældremyndighed, som gør bortførelse eller tilbageholdelse af barnet fra dets sædvanlige bopælsted ulovlig

Konklusion

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at det i henhold til en medlemsstats lovgivning er en betingelse for, at et barns far, som ikke er gift med barnets mor, kan opnå forældremyndighed, at faderen opnår en afgørelse fra den kompetente nationale ret, hvorved han tilkendes forældremyndighed, som i henhold til denne forordnings artikel 2, nr. 11), kan gøre moderens fjernelse eller tilbageholdelse af barnet ulovlig.

(1) EUT C 260 af 25.9.2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/10

Sag anlagt den 22. juli 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-368/10)

()

2010/C 328/18

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Zadra og F. Wilman, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Nederlandene

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til de nedenstående artikler i direktiv 2004/18/EF (1), idet den ordregivende myndighed inden for rammerne af tildelingen af en kontrakt om levering og drift af kaffemaskiner, offentliggjort under nummer 2008/S 158-213630,

—	i de tekniske specifikationer har fastsat mærkerne Max Havelaar og EKO, eller i hvert fald mærker med sammenlignelige eller identiske udgangspunkter, hvilket er i strid med artikel 23, stk. 6 og 8, i direktiv 2004/18/EF

—	til prøvelse af den erhvervsdrivendes formåen har anvendt kriterier og belæg vedrørende bæredygtigt indkøb og social ansvarlig adfærd, hvilket er i strid med direktivets artikel 48, stk. 1 og 2, artikel 44, stk. 2, og i hvert med artikel 2

—	ved formuleringen af tildelingskriterierne henviste til mærkerne Max Havelaar og/eller EKO — eller i hvert fald til mærker med sammenlignelige eller identiske udgangspunkter — hvilket er i strid med direktivets artikel 53, stk. 1.

2)	Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at Nederlandene har tilsidesat sine EU-retlige forpligtelser vedrørende offentlige kontrakter, nemlig i henhold til direktiv 2004/18/EF, i forhold til en af en provins indledt procedure til indgåelse af en offentlig kontrakt om levering og drift af kaffemaskiner. De konstaterede overtrædelser vedrører direktivets artikel 23, stk. 6 og 8 hvad angår de tekniske specifikationer, artikel 48, stk. 1 og 2, artikel 44, stk. 2, og i hvert fald artikel 2 hvad angår prøvelsen af den erhvervsdrivendes formåen, samt artikel 53, stk. 1, hvad angår tildelingskriterierne.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT 134, s. 114).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Amsterdam (Nederlandene) den 26. juli 2010 — National Grid Indus BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Rijnmond/kantoor Rotterdam

(Sag C-371/10)

()

2010/C 328/19

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøger: National Grid Indus BV

Sagsøgt: Inspecteur van de Belastingdienst Rijnmond/kantoor Rotterdam

Præjudicielt spørgsmål

Kan et selskab, når den medlemsstat, hvori det blev stiftet, som følge af, at selskabet flytter sit faktiske hovedsæde fra denne stat til en anden medlemsstat, pålægger selskabet en exitskat, på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin påberåbe sig artikel 43 EF (nu artikel 49 TEUF) over for fraflytningsstaten?

Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Strider en exitskat som den foreliggende, der inddrager kapitalgevinsten af de aktiver, som selskabet har flyttet, svarende til de aktiver, man har konstateret eksisterede på fraflytningstidspunktet — og som opkræves uden at der gives henstand eller mulighed for at tage hensyn til senere værditab — imod artikel 43 EF (nu artikel 49 TEUF) i den forstand, at exitskatten ikke kan begrundes med det argument, at det er nødvendigt at fordele beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne?

3)	Påvirkes svaret på det foregående spørgsmål også af, at den pågældende exitskat vedrører en (valuta-)gevinst, som er opstået under nederlandsk skattejurisdiktion, og at en sådan gevinst som følge af de skatteregler, der gælder i tilflytningsstaten, ikke er synlig dér?

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/12

Sag anlagt den 2. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-387/10)

()

2010/C 328/20

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og W. Mölls, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF og artikel 36 i EØS-aftalen, idet den har udstedt og bibeholdt bestemmelser, hvorefter alene indenlandske kreditinstitutter og indenlandske revisorer kan indsættes som skattemæssige repræsentanter for investerings- og ejendomsfonde.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er Kommissionens opfattelse, at bestemmelser, hvorefter alene indenlandske kreditinstitutter og indenlandske revisorer kan indsættes som skattemæssige repræsentanter for investerings- og ejendomsfonde, udgør et krav om etablering, hvilket begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser.

I modsætning til Østrigs opfattelse er de omtvistede bestemmelser hverken egnede til at forbedre kvaliteten af skatterepræsentationen eller til at beskytte investorers og den økonomiske forvaltnings interesser i en forskriftsmæssig overholdelse af de skattemæssige forpligtelser. Der ses dermed ikke at være nogen begrundelse for begrænsningen i den frie udveksling af tjenesteydelser.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/12

Sag anlagt den 27. august 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-428/10)

()

2010/C 328/21

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og L. de Schietere de Lophem, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (1), idet den ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2007/36/EF udløb den 3. august 2009. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte endnu ikke truffet alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 184, s. 17.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/12

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Mons (Belgien) den 13. september 2010 — État belge — SPF Finances mod BLM SA

(Sag C-436/10)

()

2010/C 328/22

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État belge — SPF Finances

Sagsøgt: BLM SA

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 13, punkt B, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der behandler anvendelse af en del af en bygning, der er opført af den afgiftspligtige juridiske person eller hvorover den afgiftspligtige juridiske person har en tinglig rettighed, til privat brug for den juridiske persons direktør og dennes familie, som en tjenesteydelse, der — som bortforpagtning eller udlejning af fast ejendom i nævnte artikel 13, punkt B, litra b)’s forstand — er afgiftsfritaget, når dette investeringsgode har givet ret til fradrag for den indgående afgift?

(1) EFT L 145, s. 1.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bacău (Rumænien) den 13. september 2010 — Lilia Druțu mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

(Sag C-438/10)

()

2010/C 328/23

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bacău

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lilia Druțu

Sagsøgte: Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

Præjudicielle spørgsmål

Hindrer artikel 110, stk. 1, i traktaten (tidligere artikel 90 EF) på denne baggrund pålæggelsen af en intern afgift ved den første indregistrering i Rumænien af køretøjer, som allerede er indregistreret i en medlemsstat, under omstændigheder, hvor de i Rumænien allerede indregistrerede køretøjer kan blive omfattet af transaktioner uden opkrævning af denne afgift?

Eftersom artikel 110, stk. 2, i traktaten tilsigter at fjerne elementer, der beskytter det indenlandske marked og strider mod principperne om konkurrence på fællesskabsmarkedet, må det afgøres, om indførelsen af en række fritagelser for miljøafgift, herunder også for de indenlandsk producerede køretøjer, udgør et middel til beskyttelse af den nationale bilproduktion.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bacău (Rumænien) den 13. september 2010 — SC DRA SPEED SRL mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

(Sag C-439/10)

()

2010/C 328/24

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bacău

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC DRA SPEED SRL

Sagsøgte: Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 110, stk. 1 (tidligere artikel 90 EF) — hvorefter ingen medlemsstat direkte eller indirekte må pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte pålægges lignende indenlandske varer — til hinder for indførelsen af en miljøafgift for motorkøretøjer, som pålægges ved den første indregistrering i en medlemsstat af et køretøj med de i OUG nr. 50/2008 anførte kendetegn, og som kan udgøre en intern afgift på varer fra andre medlemsstater under hensyntagen til, at afgiften ikke pålægges i tilfælde af den efterfølgende indregistrering i Rumænien af et motorkøretøj, der har samme kendetegn som et indført brugt motorkøretøj?

Er artikel 110, stk. 2 (tidligere artikel 90 EF) — hvorefter ingen medlemsstat må pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne beskytte andre produkter — til hinder for indførelsen af en miljøafgift for motorkøretøjer, som pålægges ved den første indregistrering i en medlemsstat af et køretøj med de i OUG nr. 50/2008 anførte kendetegn under hensyntagen til, at OUG nr. 218/2008 fritager kategorien af køretøjer, med lignende tekniske kendetegn som de i Rumænien producerede køretøjer, for miljøafgiften?

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bacău (Rumænien) den 13. september 2010 — SC SEMTEX SRL mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

(Sag C-440/10)

()

2010/C 328/25

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bacău

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC SEMTEX SRL

Sagsøgte: Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

Præjudicielle spørgsmål

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bacău (Rumænien) den 13. september 2010 — Ioan Anghel mod Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

(Sag C-441/10)

()

2010/C 328/26

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bacău

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ioan Anghel

Sagsøgte: Direcția Generală a Finanțelor Publice Bacău og Administrația Finanțelor Publice Bacău

Præjudicielle spørgsmål

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/15

Appel iværksat den 15. september 2010 af Télévision française 1 SA (TF1) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 1. juli 2010 i de forenede sager T-568/08 og T-573/08, M6 og TF1 mod Kommissionen

(Sag C-451/10 P)

()

2010/C 328/27

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Télévision française 1 SA (TF1) (ved avocat J.- P. Hordies)

De andre parter i appelsagen: Métropole télévision (M6), Canal +, Europa-Kommissionen, Den Franske Republik og France Télévisions

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

—	Den Europæiske Unions Ret i Første Instans’ dom af 1. juli 2010 i de forenede sager T-568/08 og T-573/08, M6 og TF1 mod Kommissionen, ophæves.

—	Kommissionen tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort to anbringender gældende til støtte for appellen.

Television Française 1 SA (TF1) kritiserer Retten for at have set bort fra, hvilket heri bekræfter Kommissionens holdning, tilstedeværelsen af alvorlige vanskeligheder med at vurdere foreneligheden af den til France Télévisions udbetalte statsstøtte med fællesmarkedet; disse vanskeligheder burde have givet anledning til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF. Appellanten påberåber sig således med det første anbringende en tilsidesættelse af reglerne om bevisbyrde i det omfang, hvori Retten anmodede sagsøgerne om at skaffe bevis for den alvorlige tvivl med hensyn til den endelige modtager af den anmeldte støtte, uden at stille sig tilfreds med beviset for den manglende konkrete tildeling af støtten.

Med det andet anbringende gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 106, stk. 2, TEUF, ved, på den ene side, at fastslå, at France Televisions’ faldende reklameindtægter kunne udlignes med statsstøtte, selv om faldet måtte være forårsaget af ledelsesmæssige fejl, og ved, på den anden side, at komme frem til, at det med anvendelsen af den pågældende artikel ikke var nødvendigt at vurdere effektiviteten af public service-virksomheden.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresný súd Prešov (Den Slovakiske Republik) den 16. september 2010 — Jana Pereničová og Vladislav Perenič mod S.O.S. financ, spol. sro

(Sag C-453/10)

()

2010/C 328/28

Processprog: slovakisk

Den forelæggende ret

Okresný súd Prešov

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Jana Pereničová og Vladislav Perenič

Sagsøgt: S.O.S. financ, spol. sro

Præjudicielle spørgsmål

Indebærer forbrugerbeskyttelsen i henhold til artikel 6, stk. 1 i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (1), at aftalen i det hele, i de tilfælde, hvor der er konstateret urimelige kontraktvilkår, skal anses for ikke at være bindende for forbrugeren, selv om aftalen er mest gunstig for forbrugeren?

Skal det forhold, at den erhvervsdrivende i aftalen anfører lavere årlige omkostninger i procent (ÅOP) end det faktisk er tilfældet, anses for at udgøre en urimelig handelspraksis over for forbrugeren i henhold til kriterierne for en urimelig handelspraksis som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (2) og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis)? Såfremt der fastslås, at der er tale om en urimelig handelspraksis i henhold til direktiv 2005/29/EF, har det da betydning for kreditaftalens gyldighed og for opfyldelsen af målsætningen i artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, at det ville være mest gunstigt for forbrugeren, hvis kontrakten bliver kendt ugyldig?

(1) EFT L 95, s. 29.

(2) EUT L 149, s. 22.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Centrale Raad van Beroep (Nederlandene) den 17. september 2010 — G.A.P. Peeters-van Maasdijk mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

(Sag C-455/10)

()

2010/C 328/29

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: G.A.P. Peeters-van Maasdijk

Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 71, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at denne artikel også finder anvendelse på en arbejdstager, der efter sin seneste beskæftigelse, men mens han oppebærer en ydelse ved uarbejdsdygtighed, i en grænseregion flytter sin bopæl til en anden medlemsstat end den kompetente stat?

Skal artikel 45 TEUF eller artikel 21 TEUF fortolkes således, at en national bestemmelse som WW’s artikel 19, stk. 1, litra f), som gør genoplivning af et krav på en ydelse ved arbejdsløshed betinget af, at den pågældende har sin bopæl i Nederlandene, selv om den pågældende bor direkte på den anden side af den nederlandske grænse og har orienteret sig fuldstændigt mod det nederlandske arbejdsmarked, er forenelig hermed?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/16

Appel iværksat den 21. september 2010 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 6. juli 2010 I sag T-460/10, Marcuccio mod Domstolen

(Sag C-460/10 P)

()

2010/C 328/31

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt af Rettens Sjette Afdeling den 6. juli 2010, i sag T-401/09, Marcuccio mod Domstolen, ophæves i det hele og uden undtagelse.

—	Det fastslås, at søgsmålet i første instans, der gav anledning til den appellerede kendelse, i det hele og uden undtagelse kunne antages til realitetsbehandling.

—	Desuden nedlægges påstand om principalt: Der gives appellanten medhold i det hele og uden undtagelse i hans påstande for Retten, og indstævnte tilpligtes at godtgøre appellanten alle omkostninger og honorarer, som han har afholdt i sagen indtil nu.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse i en anden sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den appellerede kendelse er retsstridig, bl.a. på grund af: a) fejlagtig, urigtig og ulogisk fortolkning og anvendelse af retsprincipperne om ansvar uden for kontraktforhold samt ubegrundet og ulogisk fravigelse af Den Europæiske Unions retspraksis på dette område, b) fuldstændig mangel på begrundelse, åbenbart fejlskøn, urigtig gengivelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder, vildledende, mangelfuld og fejlagtig bedømmelse af de af appellanten fremlagte beviser, tilsidesættelse af forpligtelsen til klart ræsonnement, manglende relevans, uimodsigelighed, vilkårlighed, ulogiskhed, irrationalitet, fornuftsstridighed, c) manglende bemærkninger til sagens væsentlige punkter og fuldstændig mangel på sagsoplysning, d) tilsidesættelse af Rettens forpligtelse til at lægge begreberne om almindelig retsvidenskab, erfaring og fornuft til grund for sine konstateringer, herunder for bevisbedømmelsen, e) fejlagtig, urigtig og ulogisk fortolkning og anvendelse af retsprincipperne vedrørende bevisførelsen og bevisbedømmelsen under en retssag.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/17

Appel iværksat den 27. september 2010 af Deutsche Post AG til prøvelse af kendelse afsagt den 14. juli 2010 af Retten (Første Afdeling) i sag T-570/08, Deutsche Post AG mod Europa-Kommissionen

(Sag C-463/10 P)

()

2010/C 328/32

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Deutsche Post AG (ved advokaterne J. Sedemund og T. Lübbig)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

1)	Den appellerede kendelse afsagt den 14. juli 2010 af Retten (Første Afdeling) i sag T-570/08 ophæves i sin helhed.

2)	Den af Kommissionen for Retten rejste formalitetsindsigelse afvises.

3)	Europa-Kommissionens beslutning af 30. oktober 2008 vedrørende »påbud om oplysninger« i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 i sagen »Statsstøtte C 36/2007 — Tyskland; Statsstøtte til Deutsche Post AG« annulleres.

4)	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den foreliggende appel er Rettens kendelse, hvorved denne afviste appellantens søgsmål til prøvelse af det af Kommissionen til Forbundsrepublikken Tyskland rettede påbud af 30. oktober 2008 om at meddele oplysninger i sagen om statsstøtte til appellanten.

I den foreliggende appel drejer det sig hovedsageligt om spørgsmålet, hvorvidt og under hvilke forudsætninger en af Kommissionen truffet beslutning med påbud om at meddele oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999 kan anfægtes. Det er appellantens opfattelse, at et søgsmål til prøvelse af en beslutning med påbud om at meddele oplysninger, som kun appellanten er i besiddelse af, kan antages til realitetsbehandling, når den rejser tvivl om opfyldelsen af de processuelle forudsætninger i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 og om nødvendigheden af de begærede oplysninger.

Retten afviste derimod i det væsentlige sagen med det argument, at beslutningen med påbud om at meddele oplysninger ikke havde nogen retsvirkninger. Det drejede sig ifølge Retten blot om mellemkommende foranstaltninger, som alene tjente til forberedelsen af den endelige beslutning.

Appellanten har gjort fem appelanbringender gældende:

Retten har i den appellerede kendelse set bort fra, at beslutningen med påbud om at meddele oplysninger er en bindende unionsretsakt, som er underlagt Unionens retsinstansers prøvelse. Medlemsstaten er i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 sammenholdt med artikel 288, stk. 4, TEUF og på grundlag af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU forpligtet til at meddele de begærede oplysninger. Eftersom det er tvingende for medlemsstaten at gennemføre beslutningen, overføres pligten til at meddele oplysninger umiddelbart på appellanten, som (alene) er i besiddelse af de begærede oplysninger.

Retten har desuden set bort fra, at det ville være uforeneligt med den EU-retligt sikrede adgang til at anlægge sag ved domstolene, hvis en medlemsstat og en umiddelbart berørt virksomhed skulle meddele enhver begæret oplysning, som Kommissionen måtte ønske i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999, uden nogen hensyntagen til, om de processuelle krav i artikel 10, stk. 3, overhovedet var opfyldt, og til, om de begærede oplysninger på nogen måde var relateret til formålet med sagen, som er statsstøttekontrollen.

Retten har fortolket artikel 10, stk. 3, og artikel 13, stk. 1, tredje punktum, i forordning nr. 659/1999 forkert, idet den har set bort fra, at beslutningen om påbud om at meddele oplysninger også har umiddelbar indvirkning på medlemsstatens og den berørte virksomheds retsstilling, fordi artikel 13, stk. 1, tredje punktum, i forordning nr. 659/1999 gør det muligt for Kommissionen at vedtage beslutningen om den eventuelle statsstøtte på grundlag af de foreliggende oplysninger, hvis ikke påbuddet om oplysninger overholdes. Den heraf følgende bevislettelse for Kommissionen indebærer en væsentlig forringelse af den processuelle stilling for berørte virksomheds, som reelt tvinges til at meddele de begærede oplysninger for at beskytte sine rettigheder.

Retten har også begået en retlig fejl, eftersom den med argumentet om, at det blot drejede sig om mellemkommende foranstaltninger til forberedelsen af den endelige beslutning, har nægtet, at beslutningen med påbud om at meddele oplysninger har nogen retsvirkninger. Derved har Retten set bort fra, at dette ikke udelukker muligheden for at rejse indsigelse, hvis den angiveligt mellemkommende foranstaltning — sådan som beslutningen i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999 — i sig selv har bebyrdende retsvirkninger.

Endelig har Retten set bort fra, at der ikke i tilstrækkeligt omfang inden for rammerne af et søgsmål til prøvelse af en beslutning, som afslutter en procedure, kan tages hensyn til Kommissionens retskrænkelser ved vedtagelsen af en beslutning om påbud om at meddele oplysninger, navnlig fordi det herunder ikke kan gøres gældende, at de tilgrundliggende faktiske omstændigheder er utilstrækkelige. Samtidig kan den omstændighed, at et ulovligt påbud om at meddele oplysninger midlertidigt efterkommes, dog for den berørte virksomhed — sådan som i det foreliggende tilfælde — være forbundet med en væsentlig tidsmæssig og økonomiske belastning.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Gießen (Tyskland) den 28. september 2010 — straffesag mod Baris Akyüz

(Sag C-467/10)

()

2010/C 328/33

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Gießen

Part i straffesagen

Baris Akyüz

Præjudicielle spørgsmål

Skal

a)	artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 4, andet afsnit, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort

b)	artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort

fortolkes således,

at de er til hinder for, at en medlemsstat (værtsstaten) inden for sit område afviser at anerkende en førerret, der er meddelt i en anden medlemsstat (den udstedende stat), når værtsstaten, inden førerretten blev erhvervet i den udstedende stat, nægtede adgang til erhvervelse af førerret, idet de fysiske og psykiske krav til egnethed til at føre motorkøretøj på betryggende vis ikke var opfyldt;

i bekræftende fald: at de er til hinder for, at en medlemsstat (værtsstaten) inden for sit område afviser at anerkende en førerret, der er meddelt i en anden medlemsstat (den udstedende stat), når værtsstaten, inden førerretten blev erhvervet i den udstedende stat, nægtede adgang til erhvervelse af førerret, idet de fysiske og psykiske krav til egnethed til at føre motorkøretøj på betryggende vis ikke var opfyldt, og idet det fremgår af oplysninger på kørekortet, andre pålidelige oplysninger fra den udstedende stat eller andre troværdige oplysninger, navnlig eventuelle oplysninger fra kørekortindehaveren selv eller yderligere sikre oplysninger fra værtsstaten, at det er klart, at bopælsreglen i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 91/439/EØF eller artikel 7, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/128/EF, er tilsidesat

—

for så vidt troværdige oplysninger, navnlig eventuelle oplysninger fra kørekortindehaveren selv eller yderligere sikre oplysninger fra værtsstaten ikke er tilstrækkelige: Hidrører oplysninger ligeledes fra den udstedende stat i den forstand, hvori dette begreb er anvendt i Domstolens praksis, når de ikke er blevet fremsendt direkte, men alene indirekte i form af en meddelelse fra tredjemand, der støttes på sådanne oplysninger, navnlig fra værtsstatens ambassade i den udstedende stat;

at de er til hinder for, at en medlemsstat (værtsstaten) inden for sit område afviser at anerkende en førerret, der er meddelt i en anden medlemsstat (den udstedende stat), når de formelle betingelser for erhvervelse af et kørekort ganske vist er opfyldt i den udstedende stat, men det er klart, at formålet med opholdet alene er at erhverve kørekort og ikke tjener andre formål, som nyder beskyttelse i henhold til unionsretten, navnlig de grundlæggende frihedsrettigheder i henhold til TEUF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt Den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (kørekortturisme)?

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/19

Sag anlagt den 28. september 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-470/10)

()

2010/C 328/34

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. França og I.V. Rogalski, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 TEUF og artikel 5-7 i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1), idet den har opretholdt et krav om registrering hos og godkendelse af de portugisiske myndigheder i forbindelse med enhver midlertidig ydelse fra fællesskabspatentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, og idet den foretager kontrol af fællesskabspatentagenters erhvervsmæssige kvalifikationer, når de tager til Portugal, selv i tilfælde af midlertidige tjenesteydelser.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede portugisiske lovgivning forhindrer varemærke- og patentagenter, der er lovligt etableret i en anden medlemsstat, i at udøve deres repræsentationsaktiviteter ved Instituto Nacional da Propriedade Industrial (INPI) i Portugal, når de tager til denne medlemsstat for at levere tjenesteydelser til kunder med bopæl i en anden medlemsstat, medmindre de først har bestået en eksamen med henblik på at blive godkendt eller anerkendt af det nævnte institut.

(1) EUT L 255, s. 22.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Salzburg (Østrig) den 28. september 2010 — Martin Wohl og Ildiko Veres mod Magistrat der Stadt Salzburg, procesdeltager: Finanzamt Salzburg-Stadt

(Sag C-471/10)

()

2010/C 328/35

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Salzburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Martin Wohl og Ildiko Veres

Sagsøgt: Magistrat der Stadt Salzburg

Procesdeltager: Finanzamt Salzburg-Stadt

Præjudicielle spørgsmål

Skal bilag X til den i artikel 24 i akten vedrørende Republikken Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union omhandlede liste (1. Fri bevægelighed for personer) (1) fortolkes således, at overladelse af arbejdskraft fra Ungarn til Østrig ikke skal betragtes som udstationering af arbejdstagere, således at nationale begrænsninger for ansættelse af ungarske/slovakiske arbejdstagere i Østrig tillige finder tilsvarende anvendelse på ungarske/slovakiske arbejdstagere (som har lovlig beskæftigelse dér), der af ungarske virksomheder overlades til beskæftigelse i Østrig?

(1) EUT 2003 L 236, s. 846.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/19

Sag anlagt den 29. september 2010 — Kommissionen mod Ungarn

(Sag C-473/10)

()

2010/C 328/36

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og B.D. Simon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Ungarn

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Republikken Ungarn

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i og bilag II til direktiv 91/440/EØF (1) som ændret, og i henhold til artikel 14, stk. 2, i direktiv 2001/14/EF (2) ved ikke at have sikret uafhængighed i kanaltildelingen til jernbanevirksomhederne.

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 3, i og bilag II til direktiv 91/440 som ændret, og i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2001/14 ved ikke at have sikret uafhængighed i forhold til jernbanevirksomhederne ved takstfastsættelsen.

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2001/14 ved ikke at have sikret infrastrukturforvalternes regnskabers finansielle balance.

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 2001/14 ved ikke at have tilskyndet infrastrukturforvalterne til at begrænse udgifterne til forberedelsen af infrastrukturen og omfanget af sporadgangsafgifter.

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/14 ved ikke at have sikret, at afgifterne for minimumsadgangsydelserne og sporadgangen til servicefaciliteter svarer til den omkostning, der følger direkte af togtjenesten.

—	har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/14 ved ikke at have vedtaget et system, der tilskynder jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalteren til at minimere forstyrrelser og forbedre jernbanenettets ydeevne.

2)	Republikken Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktiv 91/440 og direktiv 2001/14 har til formål at sikre jernbanevirksomhederne en ligeværdig og ikke-diskriminerende adgang til jernbaneinfrastrukturen. For at opnå dette mål fastsætter de nævnte direktiver, at de virksomheder, der leverer jernbanetransportydelser, ikke kan træffe beslutninger vedrørende kanaltildelingen, og at en selvstændig virksomhed skal tage sig af tildelingen af infrastrukturkapacitet. Hvis en jernbanevirksomhed udøver ledelsen af trafikken, opnår den nødvendigvis en konkurrencemæssig fordel, fordi den for at udføre denne forvaltningsopgave skal disponere over detaljerede oplysninger om jernbanevirksomhedernes transportydelser, herunder om trafikkens omfang og køreplaner.

Indgivelsen af nærværende søgsmål er bl.a. begrundet i den omstændighed, at ledelsen af jernbanetrafikken i Ungarn, i modsætning til det i de nævnte direktiver fastsatte, er placeret hos virksomheder, der leverer jernbanetransportydelser.

Ledelse af trafikken kan ikke anses for at være en infrastrukturforvaltningsaktivitet, der ikke vedrører tildelingen af kanaler eller kapacitet, henset til at den, der udfører ledelsen, nødvendigvis deltager i beslutningsprocedurerne for sådanne tildelinger. Dels bør ledelsen af trafikken være fuldt ud informeret om beslutningerne om kapacitetstildeling for at kunne udføre sin ledelsesfunktion, dels skal ledelsen i tilfælde af forstyrrelse af trafikken eller i en nødsituation kunne gennemføre de nødvendige foranstaltninger til genoprettelse af trafikken i overensstemmelse med planerne, hvilket nødvendigvis medfører en ny kapacitetstildeling af disponible jernbanenet og kanaler.

Princippet om uafhængighed i ledelsen af trafikken er tilsidesat, i det omfang de ungarske jernbanevirksomheder udsteder specificerede regninger om afgifterne for anvendelsen af infrastrukturen. Henset til at de specificerede regninger nødvendigvis bl.a. henviser til de ydelser, der er anvendt af visse jernbanevirksomheder, herunder også disses omfang og køreplaner, giver regningerne de virksomheder, der udsteder dem, en konkurrencemæssig fordel.

Ud over tilsidesættelsen af kravet om uafhængighed i kanaltildelingen har Republikken Ungarn endvidere tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 91/440 og direktiv 2001/14 i det omfang denne:

—	ikke har fastsat de nødvendige formaliteter til sikring af den finansielle balance hos infrastrukturforvalterne

—	ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger til at forpligte infrastrukturforvalterne til at nedsætte jernbanenetafgifterne og forvaltningsomkostningerne

—	ikke har vedtaget de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger til sikring af anvendelsen af princippet om direkte omkostning i forbindelse med fastlæggelsen af afgifterne for sporadgangen til servicefaciliteter, og endelig

—	ikke har vedtaget et system af foranstaltninger, der tilskynder jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalteren til at minimere forstyrrelserne og forbedre jernbanenettets ydeevne.

(1) Rådets direktiv 91/440/EØF af 29.7.1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s. 25).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26.2.2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/21

Appel iværksat den 1. oktober 2010 af Forbundsrepublikken Tyskland til prøvelse af kendelse afsagt den 14. juli 2010 af Retten (Første Afdeling) i sag T-571/08, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen

(Sag C-475/10 P)

()

2010/C 328/37

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Forbundsrepublikken Tyskland (ved T. Henze, J. Möller og N. Graf Vitzthum, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Kendelse afsagt den 14. juli 2010 af Den Europæiske Unions Ret i sag T-571/08, Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen, ophæves.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den foreliggende appel er Rettens kendelse vedrørende et processuelt stridsspørgsmål, hvorved denne afviste appellantens søgsmål til prøvelse af Kommissionens påbud af 30. oktober 2008 om at meddele oplysninger i sagen om statsstøtte til Deutsche Post AG (herefter »DPAG«).

Med den anfægtede beslutning har Kommissionen påbudt Forbundsrepublikken Tyskland at redegøre for DPAG's samlede omkostninger og indtægter for perioden fra 1989 til 2007, uanset at privatiseringen af DPAG, inden for rammerne af hvilken de anfægtede beløbsoverførsler i det væsentlige skulle være foretaget, allerede var blevet gennemført i 1994. I stedet for at afklare det præliminære spørgsmål om, hvilke perioder der rent faktisk skulle tages hensyn til, forlangte Kommissionen med det samme — uden hensyntagen til den dermed forbundne udgift — oplysninger om DPAG's indtægts- og udgiftssituation for hele privatiseringsperioden og for tiden derefter. Med denne fremgangsmåde har Kommissionen på uforholdsmæssig vis belastet Forbundsrepublikken Tyskland og den berørte virksomhed.

Gennem Domstolens mellemkomst er det nødvendigt med en principiel afklaring af, om Kommissionen inden for rammerne af en statsstøttesag rent faktisk arbitrært kan påbyde meddelelse af oplysninger uden at være underlagt nogen umiddelbar domstolskontrol. Hvis Rettens bedømmelse af, at sådanne beslutninger ikke kan anfægtes, er korrekt, vil medlemsstaterne og de berørte virksomheder altid fremover skulle bære en væsentlig — også økonomisk — byrde for at efterkomme sådanne påbud, uanset at de anser dem for ulovlige. Dertil er der risiko for spredning af forretningshemmeligheder, om end kendskabet hertil eventuelt slet ikke er relevant i forhold til statsstøttesagen.

Den appellerede kendelse fra Retten er i flere henseender behæftet med retlige fejl.

For det første har Retten fortolket begrebet om den anfægtelige retsakt forkert og set bort fra den relevante retspraksis, idet den anfægtede retsakt er blevet efterprøvet »i lyset af sit indhold«. En bedømmelse af en retsakt på grundlag af retsaktens materielle retsvirkninger kan nemlig kun komme på tale, når der ikke foreligger nogen afgørelse, som allerede i kraft af sin retlige udformning har bindende karakter. Da det dog allerede af den retlige udformning af den omhandlede beslutning, som Kommissionen vedtog i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 659/1999, fremgår, at den var bindende, er det ikke nødvendigt med noget yderlige bevis for, at foranstaltningen efter dens udsteders vilje skulle skabe retsvirkninger for Forbundsrepublikken Tyskland.

For det andet har Retten begået en retlig fejl ved bedømmelsen af den foreløbige karakter af påbuddet om at meddele oplysninger, idet Retten — under hensyntagen til retspraksis om realitetsbehandlingen af sager til prøvelse af, at der indledes en konkurrenceretlig procedure — nåede frem til den retligt fejlagtige konklusion, at den omstændighed, at beslutningen er endelig, også har relevans for, om sagen til prøvelse af det omhandlede påbud om at meddele oplysninger kan antages til realitetsbehandling.

For det tredje har Retten fejlbedømt retsvirkningerne af påbuddet om at meddele oplysninger, idet den har set bort fra, at en foranstaltning har bindende retsvirkninger, når den gennem et indgreb i adressatens retsstilling påvirker dennes interesser. Dette er tilfældet med påbuddet om at meddele oplysninger, eftersom den manglende overholdelse af en beslutning om et påbud medfører sanktioner. Sanktionerne består dels i, at medlemsstaten afskæres fra at gøre gældende, at de tilgrundliggende faktiske omstændigheder er utilstrækkeligt oplyst, og at Kommissionen kan vedtage en beslutning på grundlag sagsakterne. Dels sænkes kravene til styrken af det bevis, der skal foreligge for, at Kommissionen kan lægge til grund, at de af denne påståede omstændigheder er bevist. Dette indebærer en bedre processuel stilling for Kommissionen og følgelig en forringelse af den berørte medlemsstats stilling inden for rammerne af den formelle undersøgelsesprocedure. Gennem påbuddet om at meddele oplysninger er Forbundsrepublikken Tyskland blevet stillet over for valget enten at tilsidesætte sine forpligtelser, hvorved den alligevel afskæres fra at gøre gældende, at de tilgrundliggende faktiske omstændigheder er utilstrækkeligt oplyst, og kravene til styrken af Kommissionens bevis sænkes, eller med henblik på at beskytte sin ret til forsvar rent faktisk at blive tvunget til at meddele de uforholdsmæssige oplysninger. Dette indebærer ud over en dårligere retlig stilling en enorm tidsmæssig og økonomisk belastning, som ikke kan erstattes. Påbuddet om at meddele oplysninger kan også for den berørte medlemsstat få retsvirkninger ud over den foreliggende sag, idet dets manglende overholdelse vil kunne føre til en traktatbrudssag i medfør af artikel 258 TEUF og i yderste konsekvens til en procedure med tvangsbøder i henhold til artikel 260 TEUF.

For det fjerde tilsidesætter Rettens kendelse retsstatsprincippet og retten til effektiv domstolsbeskyttelse, idet den eneste beskyttelse mod det alt for vidtgående påbud om at meddele oplysninger ligger i den manglende overholdelse heraf. Det er ikke rimeligt at kræve en sådan fremgangsmåde, og det er i strid med de ovennævnte principper. Domstolsbeskyttelsen af retsstridige påbud om at meddele oplysninger kan ikke betinges af, at medlemsstaten tilsidesætter påbuddet. Muligheden for at anfægte påbuddet om at meddele oplysninger udgør den eneste måde, hvorpå medlemsstatens loyalitetspligt ikke underlægges Kommissionens ubegrænsede skønsbeføjelse, og den gør det også muligt at fastholde Kommissionens pligt til loyalt at samarbejde med medlemsstaterne.

Endelig har Retten bedømt kompetencerne i statsstøttesager retligt fejlagtigt, idet den har fastslået, at beskyttelsen mod uforholdsmæssige påbud om at meddele oplysninger skal bestå i, at medlemsstaterne nægter at meddele andre oplysninger end dem, de mener, er nødvendige til at godtgøre de faktiske omstændigheder. Derved overføres pligten til at redegøre for de faktiske omstændigheder og til at afgøre sagens genstand på medlemsstaterne, hvilket er i strid med kompetencefordelingen på statsstøtteområdet. Denne af Retten tilsigtede kompetencefordeling tilsidesætter kompetencebeføjelsen i artikel 107 og 108 TEUF, pålægger medlemsstaterne risikoen for at foretage fejlbedømmelser og fratager i tilsvarende grad Kommissionen pligten til omhyggeligt at oplyse de faktiske omstændigheder under den administrative procedure.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg (Østrig) den 1. oktober 2010 — projektart Errichtungsgesellschaft mbH, Eva Maria Pepic und Herbert Hilbe mod Grundverkehrs-Landeskommission Vorarlberg

(Sag C-476/10)

()

2010/C 328/38

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: projektart Errichtungsgesellschaft mbH, Eva Maria Pepic und Herbert Hilbe

Sagsøgt: Grundverkehrs-Landeskommission Vorarlberg

Præjudicielle spørgsmål

Finder bestemmelsen i artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 om gennemførelse af traktatens artikel 67 (1), hvorefter eksisterende national lovgivning om erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, kan opretholdes, fortsat anvendelse på erhvervelse af ejendomme, der ikke er helårsboliger, og som er beliggende i en EU-stat, når erhververen er statsborger i Fyrstendømmet Liechtenstein, der er medlem af EØS?

Er en national ordning, der med henvisning til artikel 6, stk. 4, i Rådets direktiv 88/361/EØF af 24. juni 1988 forbyder en statsborger i Fyrstendømmet Liechtenstein at erhverve en ejendom, der ikke er helårsbolig, og som er beliggende i en EU-stat, i strid med bestemmelserne i EØS-aftalen om de frie kapitalbevægelser, hvorfor en national myndighed skal se bort fra en sådan national ordning?

(1) EFT L 178, s. 5.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/22

Appel iværksat den 27. september 2010 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 7. juli 2010 i sag T-111/07, Agrofert Holding a.s. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-477/10 P)

()

2010/C 328/39

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved B. Smulders, P. Costa de Oliveira og V. Bottka, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Agrofert Holding a.s., Kongeriget Sverige, Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Polski Koncern Naftowy Orlen SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom (Første Afdeling) af 7. juli 2010 i sag T-111/07, Agrofert Holding a.s. mod Europa-Kommissionen, annulleres.

—	Der afsiges endelig dom i de anliggender, der er omfattet af denne appelsag.

—	Sagsøgeren i sag T-111/07 tilpligtes at betale Kommissionens omkostninger i forbindelse med den sag og den foreliggende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Den foreliggende appelsag vedrører fortolkningen af undtagelserne til retten til aktindsigt i dokumenter angående (i) beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og høringer (herefter undtagelsen om »undersøgelser«), (ii) beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons forretningsinteresser (herefter undtagelsen om »forretningsinteresser«), (iii) beskyttelsen af Kommissionens beslutningsproces (herefter undtagelsen om »beslutningsprocessen«) og (iv) beskyttelsen af juridisk bistand (herefter undtagelsen om »juridisk bistand«). Disse er fastsat i henholdsvis artikel 4, stk. 2, tredje led, artikel 4, stk. 2, første led, artikel 4, stk. 3, andet afsnit, og artikel 4, stk. 2, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (1) (herefter »forordning nr. 1049/2001«).

Denne appelsag omfatter mere præcist anvendelsen af disse undtagelser på dokumenter, der indgår som sagsakter i en Kommissionssag angående en procedure for fusionskontrol i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2) (herefter »fusionsforordningen«).

Kommissionen har anført, at Retten i den appellerede dom har begået retlige fejl ved sin fortolkning af de nævnte undtagelser derved, at den ikke har taget hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for de konkurrenceretlige procedurer, og til de garantier, der gives i fusionsforordningen til virksomheder, der deltager i fusioner. Mere specifikt søgte Retten i sin dom ikke at fastlægge en ægte og harmonisk ligevægt mellem de to i denne sag gældende retlige ordninger. I stedet fortolkede den reglerne om aktindsigt fejlagtigt og gjorde derved fusionsreglerne uanvendelige.

Det første anliggende, der er fremlagt til Domstolens overvejelse, er omfanget af tavshedspligten som fastsat i fusionsforordningen og i artikel 339 TEUF med henblik på fortolkningen af undtagelserne til retten til aktindsigt, herunder især undtagelsen om »undersøgelser« og »forretningsinteresser«.

Det andet anliggende, der er fremført for Domstolen, er Rettens konklusion om, at der ikke i sagen forelå særlige omstændigheder, der kunne føre til afslag på aktindsigt, uden at Kommissionen konkret og individuelt skulle undersøge hvert af de dokumenter, der var søgt om aktindsigt i, og give en detaljeret begrundelse for afslaget i forhold til indholdet af hvert enkelt dokument.

Det tredje anliggende vedrører den restriktive fortolkning af undtagelsen om »undersøgelser«, ifølge hvilken denne undtagelse ikke kan anvendes efter vedtagelsen af Kommissionens beslutning, hvorved den administrative procedure for fusionskontrol afsluttes.

Det fjerde anliggende, der er forelagt Domstolen til prøvelse, vedrører udstrækningen af forpligtelsen til — med henblik på at påvise risikoen for videregivelse i særdeleshed i forhold til beskyttelsen af »forretningsinteresser« — at begrunde undtagelsen om »beslutningsprocessen« og »juridisk bistand«.

Endelig vedrører det femte anliggende, der er forelagt Domstolen til prøvelse, fortolkningen af reglerne om delvis aktindsigt. Det er Kommissionens opfattelse, at for at den effektivt kan udføre sine undersøgelser vedrørende fusioner, skal den opfylde de betingelser, der er pålagt den i fusionsforordningen, i særdeleshed dem, der vedrører tavshedspligten, uanset om dens beslutning er blevet endelig. Når procedureregler inden for et særligt aktivitetsområde som fortolket i retspraksis endvidere yder beskyttelse til visse dokumenter som f.eks. Kommissionens interne dokumenter, skal det anerkendes, at sådanne dokumenter er omfattet af en generel formodning om at være undtaget fra aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001. Rettens dom har sået tvivl om rækkevidden af Kommissionens mulighed for at foretage sine undersøgelser i denne sag såvel som om parternes rettigheder, når disse har fremlagt dokumenter for Kommissionen, hvorfor denne appelsag skal bringe Domstolen til at afklare den rette fremgangsmåde.

Kommissionen har derfor iværksat denne appel, således at Domstolen kan afgøre de grundlæggende spørgsmål, der er rejst i Rettens dom, og fastlægge en sammenhængende og harmonisk fortolkning af de to omhandlede retlige instrumenter.

(1) EFT L 145, s. 43.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/24

Sag anlagt den 5. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-479/10)

()

2010/C 328/40

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K. Simonsson og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1 i Rådets direktiv 1999/30/EF (1) af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler og bly i luften, idet det har overskredet grænseværdierne for PM10 i luften i 2005, 2006 og 2007 i zonerne SW 2 og SW 4 og i 2005 og 2006 i zone SW 5.

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ifølge artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30/EF skal medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at koncentrationerne af PM10 i luften ikke overstiger de grænseværdier, der er anført i del I i bilag III til direktivet, fra de dér anførte datoer. Den i dette tilfælde relevante dato er den 1. januar 2005.

Det fremgår af de beretninger, som Sverige har indleveret til Kommissionen for 2005 til 2007, at grænseværdierne for PM10 er overskredet i zonerne SW 2 og SW 4 i alle årene, og i zone SW 5 i 2005 og 2006.

Sverige har følgelig tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 1, i direktiv 1999/30 for så vidt angår disse zoner og år.

(1) EFT L 163, s. 41.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/24

Sag anlagt den 5. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Sverige

(Sag C-480/10)

()

2010/C 328/41

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og K. Simonsson)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet det i praksis begrænsninger ordningen med momsgrupper til leverandører af finansielle tjenester og forsikringstjenester, og

—	Kongeriget Sverige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De svenske regler om momsgrupper er i strid med artikel 11 i direktivet om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«), idet anvendelsesområdet for reglerne er begrænset til virksomheder inden for den finansielle sektor. Efter Kommissionens opfattelse skal en national ordning med momsgrupper finde anvendelse på alle virksomheder, der er etableret i den medlemsstat, der anvender ordningen, uanset hvilken type virksomhed de udøver.

Det fælles merværdiafgiftssystem er et enhedssystem. Indførelsen af en særlig ordning i dette system skal følgelig i princippet gøres således, at ordningen finder generel anvendelse.

Der er intet i ordlyden af momsdirektivets artikel 11, der peger på, at en medlemsstat kan begrænse anvendelsen af en ordning med momsgrupper til visse virksomheder inden for en vis sektor.

Formålet med momsdirektivets artikel 11 taler også for, at bestemmelsen skal forstås således, at den omfatter alle virksomheder inden for alle sektorer.

Endvidere er de svenske regler om momsgrupper uforenelige med det EU-retlige princip om ligebehandling.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte dei Conti — Sezione Giurisdizionale per la Regione Siciliana (Italien) den 6. oktober 2010 — Teresa Cicala mod Regione Siciliana

(Sag C-482/10)

()

2010/C 328/42

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte dei Conti — Sezione Giurisdizionale per la Regione Siciliana

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Teresa Cicala

Sagsøgt: Regione Siciliana

Præjudicielle spørgsmål

Er det i henhold til artikel 3 i lov nr. 241/1990 og artikel 3 i Siciliens regionallov nr. 10/1991 sammenholdt med artikel 1 i lov nr. 241/90, hvorefter de italienske myndigheder skal anvende principperne i EU's retssystem i overensstemmelse med forvaltningens pligt til i henhold til artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at begrunde sine beslutninger, foreneligt med EU-retten at anvende og fortolke de ovenstående nationale bestemmelser, hvorefter paritetiske beslutninger, dvs. subjektive rettigheder på pensionsområdet, der ikke desto mindre er bindende, kan unddrages begrundelsespligten, og udgør denne situation en væsentlig overtrædelse af den administrative foranstaltning?

Er artikel 21g, stk. 2, første led, i lov nr. 241/1990 som fortolket i den forvaltningsretlige praksis, sammenholdt med pligten til at begrunde forvaltningsakter, som fastsat i artikel 3 i lov nr. 241/1990 og i Siciliens regionallov nr. 10/1991, sammenholdt med pligten for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger, som fastsat i artikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, forenelig med artikel 1 i lov nr. 241/1990 om forvaltningens pligt til at anvende EU-rettens principper, og er det følgelig foreneligt og tilladt, at forvaltningen anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter den har mulighed for først at fremkomme med begrundelsen under retssagen?

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/25

Sag anlagt den 6. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-483/10)

()

2010/C 328/43

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved H. Støvlbæk og R. Vidal Puig, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, artikel 11, stk. 2, artikel 14, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF (1) af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering og artikel 10, stk. 7, i Rådets direktiv 91/440/EØF (2) af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner.

—	Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at Kongeriget Spanien har tilsidesat følgende bestemmelser i de ovenfor nævnte direktivet:

1)	Artikel 4, stk. 1, i direktiv 2001/41/EF, idet jernbaneinfrastrukturafgifternes niveau alene »fastsættes« af statslige myndigheder, således at opgaven for jernbaneinfrastrukturforvalteren, Administrador de Infraestructuras Ferroviarias (ADIF), bliver reduceret til blot at opkræve afgifterne.

2)	Artikel 11 i direktiv 2001/14/EF, idet der i den afgiftsordning de spanske myndigheder har indført, ikke er fastsat nogen præstationsordning i henhold kriterierne denne artikel.

Artikel 30, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF, eftersom den spanske lovgivning ikke sikrer, at tilsynsorganet (Comité de Regulación Ferroviaria) er tilstrækkeligt uafhængigt i forhold til ADIF (jernbaneinfrastrukturforvalteren) og RENFE-Operadora (en jernbanevirksomhed med tilknytning til det spanske ministerium for offentlige bygge- og anlægsarbejder).

4)	Artikel 10, stk. 7, direktiv 91/400/EØF, idet tilsynsorganet (Comité de Regulación Ferroviaria) ikke råder over tilstrækkelig midler til at overvåge konkurrencen på markedet for jernbanetjenesteydelser, således som det har til opgave i henhold til denne artikel.

Artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 1, i direktiv 2001/14/EF for så vidt som den spanske lovgivning fastsætter kriterier for tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, som er diskriminerende, idet de kan føre til en fordeling af kanaler i et tidsrum, der strækker sig længere end en køreplansperiode. Kriterierne er desuden ikke tilstrækkeligt detaljerede.

(1) ETT L 75, s. 29.

(2) EFT L 237, s. 25.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/26

Sag anlagt den 8. oktober 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-485/10)

()

2010/C 328/44

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og M. Konstantinidis)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 3, 5, 6, 8, 9 og 11-18 i Kommissionens beslutning af 2. juli 2008 K(2008) 3118 (som berigtiget ved Kommissionens beslutning af 13. august 2008) og i henhold til EUF-traktaten vedrørende den støtte, der var ydet Ellinika Nafpigeia A. E., da den ikke inden for de fastsatte frister har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Kommissionens beslutning, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen tilstrækkelig information om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til beslutningens artikel 19.

—	Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Genstanden for Kommissionens sagsanlæg er Den Hellenske Republiks manglende gennemførelse af Kommissionens beslutning vedrørende den ulovlige statsstøtte, som er ydet Ellinika Nafpigeia A. E., og som skal tilbagesøges hos den civile afdeling i denne virksomhed.

Kommissionen har bemærket, at Grækenland skulle sikre gennemførelsen af beslutningen senest fire måneder efter dens meddelelse. Beslutningen blev meddelt den 13. august 2008, og Kommissionen har ikke bevilget nogen fristforlængelse for gennemførelse af beslutningen. Grækenlands frist for at efterkomme beslutningen udløb følgelig formelt den 13. december 2008.

Kommissionen har henvist til, at den eneste gyldige grund, som en medlemsstat kan fremføre under en traktatbrudssag anlagt af Kommissionen i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF, i henhold til fast retspraksis er en absolut umulighed for en korrekt gennemførelse af beslutningen.

I det foreliggende tilfælde har de græske myndigheder imidlertid aldrig fremført det argument, at der foreligger en absolut umulighed med hensyn til gennemførelse. Myndighederne gav tværtimod straks udtryk for deres vilje til at gennemføre beslutningen så hurtigt som muligt. Kommissionen bemærker dog, at de græske myndigheder på tidspunktet for nærværende sags anlæg endnu ikke har truffet nogen foranstaltninger til at gennemføre beslutningen — heller ikke delvist.

Det er Kommissionens opfattelse, at Grækenland ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre beslutningen enten i overensstemmelse med den løsning, som har været drøftet mellem Kommissionens tjenestegrene og de kompetente græske myndigheder, eller på anden passende måde.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 18. oktober 2010 — Barbara Mercredi mod Richard Chaffe

(Sag C-497/10)

()

2010/C 328/45

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Barbara Mercredi

Sagsøgt: Richard Chaffe

Præjudicielle spørgsmål

Hvilket kriterium skal lægges til grund med henblik på fastlæggelsen af det sædvanlige opholdssted for et barn i henhold til:

a)	Artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (1)

b)	Artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003[?]

2)	Kan en ret være en »institution eller anden myndighed«, til hvilken en forældremyndighed kan overgå med henblik på bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003?

Er artikel 10 fortsat anvendelig, efter at retterne i modtagerstaten har afvist en anmodning om tilbagegivelse af barnet i henhold til Haagerkonventionen under henvisning til, at betingelserne i artikel 3 og 5 ikke er opfyldt?

Hvordan skal en konflikt imellem modtagerstatens konstatering af, at betingelserne i Haagerkonventionens artikel 3 og 5 ikke er opfyldt, og oprindelsesstatens konstatering af, at betingelserne i artikel 3 og 5 er opfyldt, nærmere bestemt løses?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.1.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/28

Rettens dom af 29. september 2010 — Al-Faqih m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-135/06–T-138/06) (1)

(Fælles udenrigs – og sikkerhedspolitik - bekæmpelse af terrorisme - restriktive foranstaltninger over for personer og enheder med tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban - indefrysning af midler - grundrettigheder - ret til respekt for ejendomsretten, ret til at blive hørt og ret til en effektiv domstolsprøvelse)

2010/C 328/46

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Al-Bashir Mohammed Al-Faqih (Birmingham, Det Forenede Kongerige), Sanabel Relief Agency Ltd (Birmingham), Ghunia Abdrabbah (Birmingham) og Taher Nasuf (Manchester, Det Forenede Kongerige) (først ved solicitor N. Garcia-Lora og barrister S. Cox, derefter ved N. Garcia-Lora og barrister E. Grieves)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og E. Finnegan, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissioenen (først ved P.J. Kuijper, derefer ved C. O’Reilly og J. Aquilina, derefter ved E. Paasivirta og P. Aalto, og endelig ved E. Paasivirta og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved C. Gibbs, Z. Bryanston-Cross og S. Ossowski, som befuldmægtigede, bistået af barrister A. Dashwood)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2006 af 10. februar 2006 om 63. ændring af forordning nr. 881/2002 (EUT L 40, s. 13), hvorved sagsøgernes navne blev opført i bilag I til forordning nr. 881/2002

Konklusion

1)	De forenede sager T-135/06–T-138/06 forenes med henblik på dommen.

Artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 246/2006 af 10. februar 2006 om 63. ændring af forordning nr. 881/2002 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne Al-Bashir Mohammed Al-Faqih, Taher Nasuf, Ghunia Abdrabbah, og Sanabel Relief Agency Ltd.

3)	Rådet for den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af sagsøgerne, samt de beløb, der er udbetalt fra Rettens kasse i form af retshjælp.

4)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Europa-Kommissionen bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 165 af 15.7.2006.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/28

Rettens dom af 12. oktober 2010 — Asenbaum mod KHIM (WIENER WERKSTÄTTE)

(Forenede sager T-230/08 og T-231/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket WIENER WERKSTÄTTE - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 328/47

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Paul Asenbaum (Wien, Østrig) (ved advokaterne P. Vögel og E. Ploil)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. april 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sagerne R 1573/2006-4 og R 1571/2006-4) vedrørende to ansøgninger om registrering af ordmærket WIENER WERKSTÄTTE som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Sagerne T-230/08 og T-231/08 forenes med henblik på dommen.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

3)	Paul Asenbaum betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/29

Rettens dom af 21. oktober 2010 — Agapiou Joséphidès mod Kommissionen og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur

(Sag T-439/08) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - sagsakter vedrørende støttetildeling til et Jean Monnet-ekspertisecenter til University of Cyprus - sagsakter fra tredjemand - delvist afslag på aktindsigt - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - afvisning - ulovlighedsindsigelse - indsigelse vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og den enkeltes integritet - indsigelse vedrørende beskyttelse af den forretningsmæssige interesse - begrundelsespligt)

2010/C 328/48

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kalliope Agapiou Joséphidès (Nicosia, Cypern) (ved advokat C. Joséphidès)

Sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved M. Owsiany-Hornung og G. Rozet, som befuldmægtigede); og Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (ved H. Monet, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation af afgørelse truffet den 1. august 2008 af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur vedrørende en ansøgning om aktindsigt i bestemte sagsakter vedrørende støttetildeling til et Jean Monnet-ekspertisecenter til University of Cyprus, dels om annullation af afgørelse K(2007) 3749 truffet den 8. august 2007 af Kommissionen vedrørende en konkret beslutning om tilsagn om støtte inden for rammerne af programmet for livslang læring, herunder dets underprogram Jean Monnet.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Kalliope Agapiou Joséphidès betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 237 af 20.12.2008.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/29

Rettens dom af 21. oktober 2010 — Umbach mod Kommissionen

(Sag T-474/08) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en kontrakt inden for rammerne af TACIS-programmet - anmodning om aktindsigt i forbindelse med en sag mellem sagsøgeren og Kommissionen anlagt ved en belgisk ret - delvis afslag på aktindsigt - anmodning om aktindsigt i overensstemmelse med EU-traktatens principper - tungtvejende offentlig interesse)

2010/C 328/49

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Dieter C. Umbach (Bangkok, Thailand) (ved advokat M. Stephani)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved P. Costa de Oliveira og T. Scharf, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 2. september 2008, hvorved sagsøgeren fik afslag på aktindsigt i visse oplysninger vedrørende dokumenter i en kontrakt benævnt »TACIS Service Contract nr. 98.0414« vedrørende bistand til udarbejdelsen af en forvaltningslov i Den Russiske Føderation

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Dieter C. Umbach betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/30

Rettens kendelse af 5. oktober 2010 — Provincie Groningen og Provincie Drenthe mod Kommissionen

(Sag T-69/09) (1)

(Annullationssøgsmål - EFRU - beslutning om nedsættelse af økonomisk støtte og delvis tilbagebetaling af de betalte beløb - regional enhed - ikke umiddelbart berørt - afvisning)

2010/C 328/50

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøgere: Provincie Groningen (Nederlandene) og Provincie Drenthe (Nederlandene) (ved avokaterne C. Dekker og E. Belhadj)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og W. Roels, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 8355 af 11. december 2008 om nedsættelse af den oprindeligt tildelte økonomiske støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), som i overensstemmelse med Kommissionens beslutning K(1997) 1362 af 26. maj 1997 var blevet tildelt på grundlag af enhedsprogrammeringsdokument nr. 97.07.13.003 vedrørende mål 2, der omfatter provinserne Groningue og Drenthe (Nederlandene)

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Provincie Groningen og Provincie Drenthe betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/30

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 15. oktober 2010 — Nexans France mod Det Europæiske Fællesforetagende for Fusionsenergiudvikling

(Sag T-415/10 R)

(Særlige rettergangsformer - offentlige indkøb - udbudsprocedure - afvisning af tilbud - begæring om udsættelse af gennemførelse - ingen uopsættelighed)

2010/C 328/51

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nexans France SAS (Clichy, Frankrig) (ved advokat J.-P. Tran Thiet og J.-F. Le Corre)

Sagsøgt: Det Europæiske Fællesforetagende for ITER og Fusionsenergiudvikling, (Barcelona, Spanien) (ved A. Verpont, som befuldmægtiget, bistået af solicitors C. Kennedy-Loest, C. Thomas og M. Farley samt advokat J. Derenne og N. Pourbaix)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af sagsøgtes beslutninger om afvisning af sagsøgerens afgivne tilbud inden for rammerne af en udbudsprocedure og om tildeling af vareindkøbskontrakt for TF- og PF-ledere til en anden tilbudsgiver

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/30

Kendelse afsagt af Rettens præsident den 19. oktober 2010 — Nencini mod Parlamentet

(Sag T-431/10 R)

(Særlige rettergangsformer - medlem af Europa-Parlamentet - tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt som godtgørelse for udgifter til parlamentarisk assistance og til rejser - begæring om udsættelse af gennemførelse - manglende uopsættelighed)

2010/C 328/52

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Riccardo Nencini (Barberino di Mugello, Italien) (ved advokat F. Bertini)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved N. Lorens, A. Caiola og D. Moore, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af en række retsakter truffet af Parlamentet om tilbagebetaling af godtgørelser fra Parlamentet, der uberettiget er blevet udbetalt.

Konklusion

1)	Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/31

Sag anlagt den 13. august 2010 — Morte Navarro mod Parlamentet

(Sag T-280/09)

()

2010/C 328/53

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: José Carlos Morte Navarro (Zaragoza, Spanien) (ved advokat J. González Buitrón)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Beslutning af 5. maj 2009 og resolution nummer 202 660 truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender, hvorved den af Morte Navarro indgivne ansøgning blev arkiveret med nummer 1818-08, annulleres, og der træffes en ny beslutning om, at Europa-Parlamentet skal fremme Morte Navarros ansøgning nummer 1818-08 og behandle denne i overensstemmelse med den lovligt fastsatte procedure, og Europa-Parlamentet tilpligtes udtrykkeligt at betale sagens omkostninger.

—	Subsidiært, og for det tilfælde at ovenstående påstand ikke tages til følge, annulleres ovennævnte beslutning af 5. maj 2009, og

—	Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender tilpligtes at afsige en ny resolution om, hvorvidt den ansøgning, der er indgivet af Morte Navarro skal fremmes, og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af en resolution, der er truffet af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender den 5. maj 2009, hvorved den af Morte Navarro indgivne ansøgning arkiveres, idet den ikke klart falder ind under EU’s kompetence.

I den nævnte ansøgning har sagsøgeren anmodet om, at Europa-Parlamentet påbegynder en undersøgelse med henblik på, at dette i overensstemmelse med artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union opfordrer Rådet til at konstatere, at der foreligger en alvorlig og vedvarende overtrædelse fra den spanske stats side af principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstaten som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union.

Til støtte for påstandene har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede resolution savner begrundelse — henset til at denne ikke indeholder nogen former for argumentation udover forsikringen om, at den pågældende sag ikke klart falder inden for rammerne af Den Europæiske Unions aktiviteter — hvilken begrundelse kan gøre det muligt for sagsøgeren at kende grundlaget for, at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender har arkiveret ansøgningen.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/31

Sag anlagt den 7. september 2010 — Brighton Collectibles mod KHIM — Felmar (BRIGHTON)

(Sag T-403/10)

()

2010/C 328/54

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Brighton Collectibles, Inc. (City of Industry, USA) (ved advokat R. Delorey)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Felmar (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. juni 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 408/2009-4) annulleres.

—	Alle afgørelser, truffet af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), hvorved sagsøgeren pålægges at betale sagens omkostninger, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Felmar

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BRIGHTON« for varer i klasse 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Brighton Collectibles, Inc.

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Ord- og figurmærkerne »BRIGHTON« og »Brighton«, der ikke er registrerede, og som anvendes indenfor handel med bælter i Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og Italien, og de velkendte ord- og figurmærker »BRIGHTON« og »Brighton«, som anvendes indenfor handel med lædervarer, hatte, smykker og ure i Det Forenede Kongerige, Irland, Tyskland og Italien

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret begik en retlig fejl ved at antage, at de ældre rettigheder, indsigelsen var støttet på, ikke var dokumenterede; tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret forkert udelukkede, at der var risiko for forveksling.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/32

Sag anlagt den 8. september 2010 — National Lottery Commission mod KHIM — Mediatek Italia og De Gregorio (gengivelse af en hånd)

(Sag T-404/10)

()

2010/C 328/55

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: National Lottery Commission (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister B. Brandreth)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Mediatek Italia Srl (Napoli, Italien) og Giuseppe De Gregorio (Napoli, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1028/2009-1) annulleres.

—	Sagen hjemvises til Annullationsafdelingen.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der forestiller en hånd med to krydsede fingre og et smilende ansigt for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 25, 28, og 41 — EF-varemærke registrering nr. 4800389

Indehaver af EF-varemærket: National Lottery Commission

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Mediatek Italia Srl og Giuseppe De Gregorio.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Indgiverne af ugyldighedsbegæringen har til støtte for deres begæring henvist til de relative ugyldighedsgrunde i artikel 53, stk. 1, litra c), og artikel 53, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009

Annullationsafdelingens afgørelse: Erklærede varemærket for ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 53, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, eftersom appelkammeret begik en retlig fejl ved bedømmelsen af denne artikel og foretog en fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder, og idet det undlod at udøve sine undersøgelsesbeføjelser. Ifølge sagsøgeren har appelkammeret ikke fuldt ud udøvet dets beføjelser i medfør af artikel 78 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/32

Sag anlagt den 15. september 2010 — Yoshida Metal Industry mod KHIM — Pi-Design m.fl. (overflade dækket af sorte cirkler)

(Sag T-416/10)

()

2010/C 328/56

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Yoshida Metal Industry Co., Ltd (Niigata, Japan) (ved advokaterne S. Verea, K. Muraro og M. Balestriero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Pi-Design AG (Triengen, Schweiz), Bodum France SA (Neuilly sur Seine, Frankrig) og Bodum Logistics A/S (Billund, Danmark)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 20. maj 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1237/2008-1) annulleres.

—	Annullationsafdelingens afgørelse af 15. juli 2008 vedrørende EF-varemærkeansøgning nr. 1372580 stadfæstes.

—	Gyldigheden af EF-varemærkeregistrering nr. 1372580 bekræftes.

—	Harmoniseringskontoret og de øvrige parter i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket, der gengiver en overflade, der er dækket af sorte cirkler for varer i klasse 8 og 21– EF-varemærkeregistrering nr. 1372580.

Indehaver af EF-varemærket: Yoshida Metal Industry Co., Ltd.

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pi-Design AG, Bodum France SA og Bodum Logistics A/S.

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Indgiverne af ugyldighedsbegæringen har støttet begæringen på absolutte registreringshindringer i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt.

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse blev annulleret, og EF-varemærkeregistreringen blev erklæret ugyldig.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fastslog, bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på det omstridte varemærke.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/33

Sag anlagt den 17. september 2010 — Václav Hrbek trading as BODY-HF mod KHIM — The Outdoor Group (ALPINE PRO SPORTSWEAR & EQUIPMENT)

(Sag T-434/10)

()

2010/C 328/57

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Václav Hrbek trading as BODY-HF (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokat C. Jäger)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: The Outdoor Group Ltd (Northampton, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 8. juli 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1441/2009-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes ikke at tage indsigelse nr. B1276692 til følge og at registrere ansøgning nr. 5779351 i sin helhed.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder dem, som er pådraget sagsøgeren i forbindelse med sagen for appelkammeret og Indsigelsesafdelingen, hvis parten beslutter at indtræde i sagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Václav Hrbek trading as BODY-HF

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »ALPINE PRO SPORTSWEAR &

EQUIPMENT« for varer i klasse 18, 24, 25 og 28 — EF-varemærkeansøgning nr. 5779351

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Outdoor Group Ltd

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2165017 af figurmærket »alpine« for varer i klasse 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 65, stk. 2, og artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, da appelkammeret begik magtfordrejning ved udstedelsen af den anfægtede afgørelse, idet denne ikke har noget objektivt eller retligt grundlag, og idet appelkammeret anvendte kriterierne for at bevise, at der var risiko for forveksling mellem det ældre varemærke og det anfægtede varemærke, fejlagtigt.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/34

Sag anlagt den 24. september 2010 — Fulmen mod Rådet

(Sag T-439/10)

()

2010/C 328/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fulmen (Teheran, Iran) (ved advokat A. Kronshagen)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af nr. 11 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets forordning (EU) nr. 668/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran samt Rådets afgørelse af 26. juli 2010, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 (1) samt Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) om restriktive foranstaltninger over for Iran med henblik på at forhindre nuklear spredning, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over personer, organer og enheder, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør af denne bestemmelse.

Til støtte herfor har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse fra Rådet bør annulleres, idet der på tidspunktet for dens vedtagelse ikke forelå nogen relevant afgørelse fra en kompetent myndighed, som begrundede, at sagsøgeren blev optaget på listen over organisationer med tilknytning til Irans nukleare program og missilprogram.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af processuelle garantier, idet dennes ret til forsvar og til en retfærdig rettergang er blevet tilsidesat, for så vidt som:

—	Rådet ikke i tilstrækkelig grad har begrundet afgørelsen om at optage sagsøgerens navn på den omtvistede liste

—	de oplysninger, der lægges sagsøgeren til last, ikke blev meddelt denne forud for Rådets afgørelse

—	sagsøgeren ikke har fået mulighed for at fremsætte sine synspunkter om disse oplysninger.

(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 195, s. 25).

(2) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 195, s. 39).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/34

Sag anlagt den 24. september 2010 — Mahmoudian mod Rådet

(Sag T-440/10)

()

2010/C 328/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fereydoun Mahmoudian (Teheran, Iran) (ved advokat A. Kronshagen)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af punkt 2 i afsnit I, del A, i bilaget til Rådets forordning (EU) nr. 668/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran samt Rådets afgørelse af 26. juli 2010, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-439/10, Fulmen mod Rådet, vedrørende det selskab, for hvilket sagsøgeren er administrerende direktør.

(2) Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/35

Appel iværksat den 20. september 2010 af Christian Kurrer til prøvelse af Personalerettens dom af 8. juli 2010 i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen

(Sag T-441/10 P)

()

2010/C 328/60

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Christian Kurrer (Watermael-Boitsfort, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

Appellantens påstande

—	Den i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen, afsagte dom ophæves.

—	Afgørelsen af 27. maj 2006 annulleres, for så vidt som appellanten derved ansættes som tjenestemand på prøve indplaceres i lønklasse A*6, løntrin 2.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Personaleretten med henblik på, at denne træffer ny afgørelse.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har med denne appel nedlagt påstand om ophævelse af den dom, som blev afsagt af Personaleretten den 8. juli 2010 i sag F-139/06, Kurrer mod Kommissionen, hvorved retten frifandt sagsøgte for den påstand, som appellanten, tidligere midlertidigt ansat indplaceret i lønklasse A*8, havde nedlagt om annullation af Kommissionens afgørelse, hvorved denne i) udnævnte appellanten til administrator på prøve som følge af en almindelig udvælgelsesprøve offentliggjort forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som appellanten ved denne afgørelse blev indplaceret i lønklasse A*6, løntrin 2, i henhold til reglerne i den nye vedtægt, og ii) ikke bevarede appellantens forfremmelsespoints.

Appellanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten skal fortolkes således, at alle midlertidigt ansatte, som har bestået en intern eller almindelig udvælgelsesprøve, beholder deres lønklasse ved indplaceringen som tjenestemænd på prøve, mens Personaleretten fandt, at denne fordel alene skal forbeholdes de midlertidigt ansatte, som overgår til en højere kategori i forbindelse med deres fastansættelse.

Appellanten har i denne sammenhæng fremført fire anbringender:

—

Der foreligger manglende begrundelse, og der er begået en retlig fejl, idet Personaleretten udtalte sig meget kortfattet om forskelsbehandlingen mellem midlertidigt ansatte ansat af Europa-Kommissionen og midlertidigt ansatte ansat af Europa-Parlamentet og af Den Europæiske Revisionsret, hvoraf sidstnævnte ved indplaceringen bevarede deres lønklasse og deres anciennitet uafhængigt af den indplacering, der var fastsat i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, som de bestod.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af reglerne om fortolkningen af fællesskabsretten, for så vidt som den fortolkning, Personaleretten har lagt til grund, ikke støtter sig på hverken ordlyden af eller logikken bag artikel 5, stk. 4, i bilag XIII til tjenestemandsvedtægten.

—

Der foreligger en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og der er begået en retlig fejl, idet den fortolkning, Personaleretten har lagt til grund, tilsidesætter princippet om, at to situationer, som ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, ikke kan behandles forskelligt, for så vidt som der ikke er væsentlig forskel mellem midlertidigt ansatte, som fastansættes i forbindelse med en overgang til en anden kategori og midlertidigt ansatte, der indplaceres som tjenestemænd som følge af en almindelig udvælgelsesprøve; desuden bevarede visse midlertidigt ansatte, der blev tjenestemænd som følge af en almindelig udvælgelsesprøve, deres forfremmelsespoints i modsætning til sagsøgeren.

—	Der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsretten og navnlig af princippet om at kunne komme i betragtning med henblik på en karriereudvikling og af princippet om, at midlertidigt ansatte skal kunne blive tjenestemænd.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/36

Appel iværksat den 20. september 2010 af Salvatore Magazzu til prøvelse af Personalerettens dom af 8. juli 2010 i sag F-126/06, Magazzu mod Kommissionen

(Sag T-442/10 P)

()

2010/C 328/61

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Salvatore Magazzu (Bruxelles, Belgien) (ved advokat M. Velardo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Den dom, som Personaleretten afsagde i sag F-126/06, Salvatore Magazzu mod Kommissionen, ophæves.

—	Afgørelsen af 13. december 2005 annulleres, for så vidt som appellanten derved ansættes som tjenestemand på prøve i lønklasse A*6, løntrin 2, med virkning fra den 1. januar 2006.

—	Sagen hjemvises til Peronaleretten til fornyet behandling.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

De af sagsøgerne påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er identiske med eller svarer hovedsageligt til de anbringender, der er fremsat i sag T-441/10 P, Kurrer mod Kommissionen.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/36

Appel iværksat den 20. september 2010 af Stefano Sotgia til prøvelse af Personalerettens dom af 8. juli 2010 i sag F-130/06, Sotgia mod Kommissionen

(Sag T-443/10 P)

()

2010/C 328/62

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Stefano Sotgia (Dublin, Irland) (ved advokat M. Velardo)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Den dom, som Personaleretten afsagde i sag F-130/06, Sotgia mod Kommissionen, ophæves.

—	Afgørelsen af 11. april 2006 annulleres, for så vidt som appellanten derved ansættes som tjenestemand på prøve i lønklasse A*6, løntrin 2, med virkning fra den 16. april 2006.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Peronaleretten til fornyet behandling.

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i første instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

De af sagsøgerne påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er identiske med eller svarer hovedsageligt til de anbringender, der er fremsat i sag T-441/10 P, Kurrer mod Kommissionen.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/36

Sag anlagt den 23. september 2010 — Apple mod KHIM — Iphone Media (IPH IPHONE)

(Sag T-448/10)

()

2010/C 328/63

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Apple, Inc. (Cupertino, USA) (ved barrister M. Engelman og solicitor J. Olsen)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Iphone Media, SA (Sevilla, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 21. juli 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1084/2009-4) annulleres.

—	Sagsøgerens indsigelse tages til følge.

—

Subsidiært har sagsøgeren anmodet om, at der gives medhold i dets indsigelse for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, med hensyn til hvilke der foreligger en risiko for forveksling, og/eller for sådanne varer og tjenesteydelser, om hvilke det er fastslået, at der foreligger en risiko for, at det ansøgte varemærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af sagsøgers varemærkes særpræg eller renommé eller vil skade dette særpræg eller renommé.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Iphone Media, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »IPH IPHONE«, for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 38, 41 og 42 — EF-varemærkeansøgning nr. 5562822

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Apple, Inc.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 2901007 af ordmærket »IPHONE«, for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren er af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en fejlagtig anvendelse af bestemmelserne heri på det anfægtede varemærke.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/37

Sag anlagt den 24. september 2010 — ClientEarth mod Rådet

(Sag T-452/10)

()

2010/C 328/64

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ClientEarth (London, Det Forenede Kongerige) (ved barrister S. Hockman, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union har tilsidesat forordning (EF) nr. 1049/2001 (1)

—	Det fastslås, at Rådet har tilsidesat artikel 294, stk. 6 TEUF ved ikke fuldt ud at have underrettet Europa-Parlamentet om begrundelsen for dets fastlæggelse af sin holdning ved førstebehandlingen.

—	Den anfægtede afgørelse af 26. juli 2010 (ref. 15/c/01/10), hvorved Rådet afslog begæringen i henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001 og herved afviste at udlevere dokument nr. 6865/09, annulleres.

—	Rådet tilpligtes at give aktindsigt i det udbedte dokument.

—	Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement, herunder eventuelle intervenienters sagsomkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 26. juli 2010, hvorved sagsøgte undlod at give sagsøgeren aktindsigt i dokument nr. 6865/09, der indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste vedrørende Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1049/2001 og navnlig vedrørende de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer, som er indeholdt i Cashman-rapporten.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort følgende anbringender gældende:

For det første er den anfægtede afgørelse i strid med artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning (EF) nr. 1049/2001 og artikel 294, stk. 6, TEUF. Offentliggørelsen af den udbedte juridiske udtalelse vil ikke skade beskyttelsen af juridisk rådgivning, idet den ikke vil skade Rådets interesse i at anmode om og at modtage ærlig, objektiv og fyldestgørende juridisk rådgivning. Lovgivningsprocedurens førstebehandling må medføre offentliggørelse af juridiske udtalelser om tilladeligheden af ændringer, som foreslås af Europa-Parlamentet.

For det andet er den anfægtede afgørelse i strid med artikel 4, stk.3 første afsnit, i forordning (EF) nr. 1049/2001. Den pågældende artikel finder ikke anvendelse på beskyttelsen af juridisk rådgivning. Selv om dette var tilfældet, ville offentliggørelsen af den udbedte juridiske udtalelse ikke væsentligt skade Rådets beslutningsprocedure. Denne offentliggørelse vil ikke være til skade for Den Juridiske Tjenestes mulighed for at forsvare Rådets holdning i retssager helt uafhængigt af enhver udefrakommende påvirkning eller Rådets Juridiske Tjeneste uafhængighed og ej heller Rådets interne drøftelser af Europa-Parlamentets ændringer.

Den anfægtede afgørelse er endvidere i strid med artikel 4, stk. 2, sidste led, og med artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet Rådet ikke undersøgte, om der forelå en tungtvejende offentlig interesse, der kunne begrunde offentliggørelse, og heller ikke gav en detaljeret begrundelse for afslaget på offentliggørelse. Rådet foretog ikke en afvejning af beskyttelsen af juridisk rådgivning i forhold til den almene interesse i at gøre et dokument offentligt tilgængeligt på baggrund af de fordele, der er forbundet med en øget åbenhed, samt som følge af, at adgang til den udbedte rådgivning ville give borgerne mulighed for en tættere deltagelse i ændringsproceduren for forordning (EF) nr. 1049/2001, som vedrører den brede offentlighed, for så vidt som den giver offentligheden et grundlag for at udøve retten til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter.

Endelig er den anfægtede afgørelse i strid med artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet den afslår at give delvis aktindsigt i det udbedte dokument.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/38

Sag anlagt den 24. september 2010 — Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development mod Kommissionen

(Sag T-453/10)

()

2010/C 328/65

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Northern Ireland Department of Agriculture and Rural Development (Belfast, Det Forenede Kongerige) (ved solicitor K. Brown og barrister D. Wyatt QC)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens afgørelse nr. 2010/399/EU (1) (meddelt under nr. K(2010) 4894) af 15. juli 2010 annulleres, for så vidt den post, der vedrører en korrektion efter en fast sats på 5 % med i alt 18 600 258,71 EUR af udgifter, som blev afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2007, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I det foreliggende søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse nr. 2010/399/af 15. juli 2010 (meddelt under nr. K(2010) 4894), for så vidt den udelukker den post, der vedrører en korrektion efter en fast sats på 5 % med i alt 18 600 258,71 EUR af udgifter, der blev afholdt i Nordirland i regnskabsåret 2007, fra EU-finansiering.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender.

For det første er Kommissionens afgørelse for så vidt angår den anfægtede post et resultat af faktiske eller retlige fejl, idet de mangler, Kommissionen har konstateret ved nøglekontrollerne, og deres mulige virkninger på anmeldelsen af de støtteberettigede arealer i regnskabsåret 2006 ikke berettiger til en korrektion på 5 % af de relevante udgifter i Nordirland i det pågældende år. Disse overanmeldelser kunne ikke forhøje referencebeløbene, der stammer fra betalinger til landbrugere i 2000, 2001 og 2002 og kunne dermed alene forhøje antallet og ikke værdien af betalingsrettigheder i 2005. Omkring 78 % af de betalingsrettigheder, der skal tildeles og fordeles mellem de støtteberettigede hektarer, som landbrugerne har anmeldt i 2005, var fastsat ved betalinger til de pågældende landbrugere i 2000, 2001 og 2002, og denne procentdel var ikke behæftet med fejl ved fastlæggelsen af antallet af støtteberettigede hektarer i 2005, hvilket blev gentaget i 2006. Bestemmelserne vedrørende nedsættelse og udelukkelse eller om sanktioner finder desuden anvendelse under hensyntagen til princippet om efterfølgende regulering af betalingsrettigheder og under hensyntagen til princippet om, at der ikke skal anvendes sanktioner, når en landbruger foretager en overanmeldelse af antallet af støtteberettigede hektar og betalingsrettigheder, men det landbrugsareal, der er fastlagt som støtteberettiget, er stort nok til at aktivere alle de betalingsrettigheder, som landbrugeren faktisk er berettiget til. Kommissionen har anlagt en urigtig fortolkning af de bestemmelser, der indeholder disse principper, og har derfor i betydeligt omfang overvurderet de beløb, der skal tilbagesøges fra landbrugerne i Nordirland i henhold til overanmeldelser i regnskabsåret 2006.

Kommissionen har endvidere tilsidesat proportionalitetsprincippet, idet den opgør det sandsynlige tab til 5 % af samtlige afholdte udgifter, selv om det underliggende princip, der skal anvendes, når det er ikke muligt præcist at opgøre tabene af EU-midlerne, er, at der må være en klar sammenhæng mellem korrektionssatsen det sandsynlige tab. Kommissionens vurdering er baseret på to fejlagtige antagelser: Den første fejlagtige antagelse er, at det er uden betydning, at fejlene ved overvurderingen af støtteberettigede areal i 2005 og 2006 ikke har kunnet have en negativ indvirkning på omkring 78 % af de betalingsrettigheder, der skal tildeles landbrugerne, og dermed ikke kunne udgøre en risiko for midlerne. Den anden fejlagtige antagelse består i, at Kommissionen i betydeligt omfang har overvurderet de beløb, der skal tilbagesøges fra landbrugerne i Nordirland i tilfælde af overanmeldelse i 2006. Da Kommissionens anvendelse af en nedsættelse med en fast sats på 5 % endelig er baseret på en væsentlig overvurdering af det faktisk sandsynlige tab for EU-midlerne, forekommer nedsættelse med en fast sats på 5 % overdreven og dermed uforholdsmæssig.

(1) Kommissionens afgørelse af 15.7.2010 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nr. K(2010) 4894) (EUT L 184, s. 6).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/39

Sag anlagt den 30. september 2010 — Anicav mod Kommissionen

(Sag T-454/10)

()

2010/C 328/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Associazione Nazionale degli Industriali delle Conserve Alimentari Vegetali (Anicav) (Napoli, Italien) (ved advokaterne J. da Cruz Vilaça, S. Estima Martins og S. Carvalho de Sousa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af artikel 52 i og bilag VIII til Kommissionens forordning nr. 1580/2007 (1), som ændret ved Kommissionens forordning nr. 687/2010 (2)

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med søgsmålet har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning nr. 1580/2007, som ændret ved Kommissionens forordning nr. 687/2010.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren følgende anbringender gældende:

Sagsøgeren gør for det første gældende, at den anfægtede forordning tilsidesætter Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (»fusionsmarkedsordningen«) (EUT L 299, s. 1).

Ved at undlade (i) at lade forarbejdningsvirksomhed være omfattet af bilag VIII til Kommissionens forordning nr. 1580/2007 og (ii) at udelukke tilberednings-, emballerings- og efterbehandlingsvirksomhed fra værdien af den afsatte produktion af produkter, som skal forarbejdes, tilsidesætter den anfægtede forordning fusionsmarkedsforordningen, for så vidt som det af sidstnævnte følger, at bestemmelserne om producentorganisationer, herunder navnlig bestemmelserne om støtte, kun finder anvendelse på produkter, som er omfattet af den fælles markedsordning for frugt og grøntsager.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at den anfægtede forordning tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling. Ved at yde producentorganisationer støtte, som dækker industrielle aktiviteter, der også udføres af private virksomheder, tilsidesætter den anfægtede forordning princippet om forbud mod forskelsbehandling, som indebærer et forbud mod at behandle ensartede situationer forskelligt, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.

Endelig gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede foranstaltning tilsidesætter proportionalitetsprincippet. Ved at yde producentorganisationer støtte, som dækker industrielle aktiviteter, der også udføres af private virksomheder, tilsidesætter den anfægtede forordning proportionalitetsprincippet, for så vidt som den går videre end nødvendigt med henblik på at nå et hypotetisk mål med den fælles landbrugspolitik vedrørende vertikal integration af producentorganisationer.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1580/2007 af 21.12.2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (EUT L 350, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 687/2010 af 30.7.2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1580/2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96, (EF) nr. 2201/96 og (EF) nr. 1182/2007 vedrørende frugt og grøntsager (EUT L 199, s. 12).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/39

Sag anlagt den 27. september 2010 — McBride mod Kommissionen

(Sag T-458/10)

()

2010/C 328/67

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Peter McBride (Downings, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4758 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Peadar Elaine II, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4758 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Peadar Elaine II, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03 Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har handlet uden retsgrundlag. Artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning nr. 97/413/EF af 26. juni 1997 om mål og detaljerede regler for en omstrukturering af Fællesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf (EUT L 175, s. 27) indeholder stadig det nødvendige retsgrundlag for den anfægtede beslutning og dermed havde Kommissionen angiveligt ikke det fornødne retsgrundlag til at vedtage beslutningen som en ad hoc-beslutning.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte en væsentlig formforskrift. Sagsøgeren har anført, at den anfægtede beslutning i medfør af Rådets beslutning nr. 97/413/EF skulle have været vedtaget efter proceduren for forvaltningsudvalg og at Kommissionen, idet den valgte at vedtage beslutningen ad hoc, tilsidesatte væsentlige formforskrifter.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved fejlfortolkning af artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning nr. 97/413/EF har overskredet sine beføjelser, navnlig ved at forlade sig på irrelevante kriterier og ikke tage hensyn til definitionen af »fiskeriindsats« i Rådets beslutning nr. 97/413/EF og i fællesskabslovgivningen om fiskeri, der var gældende på tidspunktet for sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage i december 2001.

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl med hensyn til vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning, idet anvendelsen af erstatningskapacitet fra en række mindre fartøjer til brug for Peadar Elaine II medførte, at den totale kapacitet af den irske flåde ikke blev forøget, da dette fartøj blev registreret, skal forkastes.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til god forvaltning. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på at vurdere anmodningens berettigelse udgør en tilsidesættelse af dens forpligtelser i medfør af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og navnlig sagsøgerens ret i medfør af artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning nr. 97/413/EF til at få anmodningen vurderet »retfærdigt og indenfor en rimelig frist«.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/40

Sag anlagt den 27. september 2010 — McBride mod Kommissionen

(Sag T-459/10)

()

2010/C 328/68

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hugh McBride (Downings, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4748 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Heather Jane II, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03 Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 169.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4748 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Heather Jane II, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03 Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved fejlfortolkning af artikel 4, stk. 2 i Rådets beslutning nr. 97/413/EF har overskredet sine beføjelser, navnlig ved at forlade sig på irrelevante kriterier og ikke tage hensyn til definitionen af »fiskeriindsats« i Rådets beslutning nr. 97/413/EF og i fællesskabslovgivningen om fiskeri, der var gældende på tidspunktet for sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage i december 2001.

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl med hensyn til vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning, idet anvendelse af erstatningskapacitet fra en række mindre fartøjer til brug for Heather Jane II medførte, at den totale kapacitet af den irske flåde ikke blev forøget, da dette fartøj blev registreret, skal forkastes.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/41

Sag anlagt den 27. september 2010 — Mullglen mod Europa-Kommissionen

(Sag T-460/10)

()

2010/C 328/69

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mullglen Ltd (Killybes, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, meddelt under nummer K(2010) 4757 af 13. juli 2010 som en skrivelse til Irland, der blev meddelt sagsøgeren den 16. juli 2010 om afslag på en ansøgning om en sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitetsforhøjelse til en påtænkt ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Pacelli, og som blev vedtaget til erstatning for beslutningen vedrørende den nævnte ansøgning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT 2003 L 90, s. 48), der blev annulleret, for som vidt som den vedrører sagsøgeren, ved Retten i Første Instans' dom af 13. juni 2006 i forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, meddelt under nummer K(2010) 4757 af 13. juli 2010 som en skrivelse til Irland, der blev meddelt sagsøgeren den 16. juli 2010 om afslag på en ansøgning om en sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitetsforhøjelse til en påtænkt ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Pacelli, og som blev vedtaget til erstatning for beslutningen vedrørende den nævnte ansøgning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT 2003 L 90, s. 48), der blev annulleret, for som vidt som den vedrører sagsøgeren, ved Retten i Første Instans' dom af 13. juni 2006 i forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen handlede uden hjemmel. Artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning 97/413/EF af 26. juni 1997 om mål og detaljerede regler for en omstrukturering af Fællesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf (EFT 1997 L 175, s. 27), er fortsat den korrekte hjemmel for den anfægtede beslutning, og som følge heraf savnede Kommissionen den hjemmel, som den hævder at have til at vedtage beslutningen som en ad hoc beslutning.

For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionen tilsidesatte et grundlæggende processuelt krav. Sagsøgeren har anført, at den anfægtede beslutning i henhold til Rådets beslutning 97/413/EF skulle have været vedtaget under anvendelse af forvaltningskomitéproceduren, og at Kommissionen tilsidesatte grundlæggende processuelle krav ved at vedtage beslutningen på ad hoc basis.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved en fejlfortolkning af artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning 97/413/EF har overskredet sine beføjelser, navnlig ved at støtte sig på irrelevante kriterier og se bort fra definitionen af »fiskeriindsats« i Rådets beslutning 97/413/EF og i Fællesskabets fiskerilovgivning, der fandt anvendelse på tidspunktet for sagsøgerens ansøgning om sikkerhedstonnage i december 2001.

Det gøres endvidere gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl i bedømmelsen af sagsøgerens ansøgning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afslå sagsøgerens ansøgning, fordi der var større volumen under hoveddækket på det påtænkte nye fartøj i forhold til Pacelli, er åbenlyst fejlagtigt, hvilket ligeledes gælder antagelsen om, at det påtænkte nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end Pacellis.

Endelig har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat retten til ligebehandling. Det gøres gældende, at Kommissionens afslag på ansøgningen på grund af den større volumen under hoveddækket på sagsøgerens påtænkte nye fartøj udgør en grov forskelsbehandling, der beløber sig til utilladelig diskrimination af sagsøgeren, sammenlignet med den ganske anden tilgang, som Kommissionen anlagde ved behandlingen af visse af de ansøgninger om supplerende sikkerhedstonnage, der er godkendt i Kommissionens beslutning 2003/245 samt ved behandlingen af en af de ansøgninger, der oprindeligt blev afslået i denne beslutning, men som blev godkendt i Kommissionens beslutning, meddelt under dokument K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/42

Sag anlagt den 27. september 2010 — Boyle mod Kommissionen

(Sag T-461/10)

()

2010/C 328/70

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cathal Boyle (Killybegs, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers, og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Rådets beslutning meddelt ved skrivelse K(2010) 4751 af 13. juli 2010 til Irland, som blev meddelt sagsøgeren den 16. juli 2010, om afvisning af en ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitetsforøgelse for en foreslået ny havgående trawler som erstatning for MFV Marie Dawn, som erstatter beslutning om denne ansøgning indeholdt i Kommissionens beslutning 2003/245/EF af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), som for så vidt angår sagsøgeren blev annulleret ved Rettens dom af 13. juni 2006 i forenede sager T-218/03 til T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning meddelt ved skrivelse K(2010) 4751 af 13. juli 2010 til Irland, som blev meddelt sagsøgeren den 16. juli 2010, om afvisning af en ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitetsforøgelse for en foreslået ny havgående trawler som erstatning for MFV Marie Dawn, som erstatter beslutning om denne ansøgning indeholdt i Kommissionens beslutning 2003/245/EF af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), som for så vidt angår sagsøgeren blev annulleret ved Rettens dom af 13. juni 2006 i forenede sager T-218/03 til T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Sagsøgeren har for det første anført, at sagsøgte har handlet uden retligt grundlag. Artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning 97/413/EF af 26. juni 1997 om mål og detaljerede regler for en omstrukturering af Fællesskabets fiskerisektor i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december 2001 med henblik på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf (EFT L 175, s. 27) udgør fortsat det rette retsgrundlag for den anfægtede beslutning, og Kommissionen savnede derfor retsgrundlag for at vedtage beslutningen som en ad hoc-beslutning.

Sagsøgeren har for det andet anført, at Kommissionen har tilsidesat en væsentlig formforskrift. Sagsøgeren anfører, at den anfægtede beslutning i henhold til Rådets beslutning 97/413/EF skulle have været vedtaget i henhold til forvaltningskomitéproceduren, og at Kommissionen ved at vedtage beslutningen på ad hoc-basis har tilsidesat væsentlige formforskrifter.

Sagsøgeren har for det tredje anført, at Kommissionen har overskredet sine beføjelser ved at fejlfortolke artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning 97/413/EF, herunder særlig ved at lægge irrelevante kriterier til grund og ved at se bort fra den i Rådets beslutning 97/413/EF og i Fællesskabets på tidspunktet for sagsøgerens ansøgning om sikkerhedstonnage i december 2001 gældende fiskerilovgivning indeholdte definition af »fiskeriindsats«.

Sagsøgeren har endvidere anført, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejlskøn vedrørende sagsøgerens ansøgning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren anfører i særdeleshed, at Kommissionens beslutning om at afslå sagsøgerens ansøgning på grund af det større volumen under hoveddækket er åbenbart fejlagtig, ligesom Kommissionens antagelse om at det foreslåede nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end Marie Dawns.

Sagsøgeren har endelig anført, at Kommissionen har tilsidesat retten til ligebehandling. Sagsøgeren har anført, at Kommissionens afslag på ansøgningen på grund af det større volumen under hoveddækket af hans nye fartøj udgør en alvorlig forskelsbehandling, som er en retsstridig diskrimination af ham, sammenlignet med den fuldstændig anderledes tilgang, som er blevet anvendt i forhold til visse af de ansøgninger om øget sikkerhedstonnage, som blev godkendt ved Kommissionens beslutning nr. 2003/245, såvel som i forhold til en af de ansøgninger, som oprindeligt blev afslået i denne beslutning, men som blev godkendt i Kommissionens beslutning, som meddelt ved skrivelse K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/43

Sag anlagt den 27. september 2010 — Flaherty mod Kommissionen

(Sag T-462/10)

()

2010/C 328/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Thomas Flaherty (Kilronan, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4764 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Westward Isle, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4764 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Westward Isle, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl mht. vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning på grund af det større omfang under hoveddækket på det foreslåede nye fartøj i forhold til Westward Isle er åbenbart fejlagtig, hvilket også er tilfældet for Kommissionens antagelse om, at det foreslåede nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end Westward Isles »fiskeriindsats«.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til ligebehandling. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på anmodningen på baggrund af det større omfang under hoveddækket på sagsøgerens foreslåede nye fartøj er en væsentlig forskel i forbindelse med behandlingen, der udgør ulovlig forskelsbehandling af sagsøgeren sammenlignet med den fuldstændigt anderledes måde, hvorpå andre ansøgninger om yderligere sikkerhedstonnage blev behandlet i Kommissionens beslutning nr. 2003/245, og med en af de ved nævnte beslutning afviste anmodninger, som senere blev godkendt i Kommissionens beslutning K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/44

Sag anlagt den 27. september 2010 — Ocean Trawlers mod Kommissionen

(Sag T-463/10)

()

2010/C 328/72

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ocean Trawlers Ltd (Killybegs, Irland) (ved A. Collins, SC, Barrister N. Travers og Solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4750 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Golden Rose, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument. K(2010) 4750 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en eventuel ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Golden Rose, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl mht. vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning på grund af det større omfang under hoveddækket på det foreslåede nye fartøj i forhold til Golden Rose er åbenbart fejlagtig, hvilket også er tilfældet for så vidt angår Kommissionens antagelse om, at det foreslåede nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end Golden Roses’s »fiskeriindsats«.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til ligebehandling. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på anmodningen på baggrund af det større omfang under hoveddækket på sagsøgerens foreslåede nye fartøj er en væsentlig forskel i forbindelse med behandlingen, der udgør ulovlig forskelsbehandling af sagsøgeren sammenlignet med den fuldstændigt anderledes måde, hvorpå andre ansøgninger om yderligere sikkerhedstonnage blev behandlet i Kommissionens beslutning nr. 2003/245, og med en af de i nævnte beslutning afviste anmodninger, som senere blev godkendt i Kommissionens beslutning K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/45

Sag anlagt den 27. september 2010 — Fitzpatrick mod Kommissionen

(Sag T-464/10)

()

2010/C 328/73

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Patrick Fitzpatrick (Kileany, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og Solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4761 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, der blev bekendtgjort for sagsøgeren den 16. juli 2010, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Shauna Ann, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03 Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4761 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, der blev bekendtgjort for sagsøgeren den 16. juli 2010, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Shauna Ann, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03 Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl med hensyn til vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning på denne baggrund skal forkastes, idet anvendelsen af erstatningskapacitet fra en række mindre fartøjer til brug for Shauna Ann medførte, at den totale kapacitet af den irske flåde ikke blev forøget, da dette fartøj blev registreret.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til god forvaltning. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på at vurdere anmodningens berettigelse udgør en tilsidesættelse af dens forpligtelser i medfør af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (EUT 2010 C 83, s. 389) og navnlig sagsøgerens ret i medfør af artikel 4, stk. 2, i Rådets beslutning nr. 97/413/EF til at få anmodningen vurderet »retfærdigt og indenfor en rimelig frist«.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/46

Sag anlagt den 27. september 2010 — McHugh mod Kommissionen

(Sag T-465/10)

()

2010/C 328/74

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eamon McHugh (Killybegs, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4767 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en ny pelagisk trawler, Antartic, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4767 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en ny pelagisk trawler, Antartic, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl med hensyn til vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning på grund af det større omfang under hoveddækket på det foreslåede nye fartøj, Antartic, og dens antagelse om, at det foreslåede nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end de erstattede fartøjers »fiskeriindsats«, er åbenbart fejlagtig.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til ligebehandling. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på anmodningen på baggrund af det større omfang under hoveddækket på sagsøgerens foreslåede nye fartøj er en væsentlig forskel i forbindelse med behandlingen, der udgør ulovlig forskelsbehandling af sagsøgeren sammenlignet med den fuldstændigt anderledes måde, hvorpå andre anmodninger om yderligere sikkerhedstonnage blev behandlet i Kommissionens beslutning nr. 2003/245, og med en af de ved nævnte beslutning afviste anmodninger, som senere blev godkendt i Kommissionens beslutning K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/47

Sag anlagt den 27. september 2010 — Hannigan mod Kommissionen

(Sag T-466/10)

()

2010/C 328/75

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Eugine Hannigan (Killybegs, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4754 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Niamh Eoghan, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4754 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende et nyt fiskerifartøj, Niamh Eoghan, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Rettens dom af 13. juni 2006, forenede sager T-218/03–T-240/03, Boyle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1699.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har handlet uden retsgrundlag. Artikel 4, stk. 2 i Rådets beslutning nr. 97/413/EF af 26. juni 1997 om mål og detaljerede regler for en omstrukturering af Fællesskabets fiskerisektor i perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001 med henblik på at opnå en bæredygtig ligevægt mellem ressourcerne og udnyttelsen heraf (EUT L 175, s. 27) indeholder stadig det nødvendige retsgrundlag for den anfægtede beslutning og dermed havde Kommissionen angiveligt ikke det fornødne retsgrundlag til at vedtage beslutningen som en ad hoc-beslutning.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved fejlfortolkning af artikel 4, stk. 2 i Rådets beslutning nr. 97/413/EF har overskredet sine beføjelser, navnlig ved at forlade sig på irrelevante kriterier og ikke tage hensyn til definitionen af »fiskeriindsats« i Rådets beslutning nr. 97/413/EF og i fælleslovgivningen om fiskeri, der var gældende på tidspunktet for sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage i december 2001.

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl med hensyn til vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning idet anvendelsen af erstatningskapacitet fra en række mindre fartøjer til brug for Niamh Eoghan medførte, at den totale kapacitet af den irske flåde ikke blev forøget, da dette fartøj blev registreret, skal forkastes.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/48

Sag anlagt den 27. september 2010 — Murphy mod Kommissionen

(Sag T-467/10)

()

2010/C 328/76

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Larry Murphy (Castletownbere, Irland) (ved A. Collins, SC, barrister N. Travers og solicitor D. Barry)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommisionens beslutning, der blev meddelt ved dokument K(2010) 4753 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland, om afvisning af en ansøgning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en foreslået ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Menhaden, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med nærværende søgsmål nedlægger sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF påstand om annullation af Kommissionens beslutning der blev meddelt ved dokument. K(2010) 4753 af 13. juli 2010 i form af en skrivelse til Irland om afvisning af en anmodning om sikkerhedsmæssigt begrundet kapacitet vedrørende en eventuel ny pelagisk trawler til erstatning for MFV Menhaden, og som har til formål at erstatte den beslutning vedrørende den nævnte anmodning, der er indeholdt i Kommissionens beslutning nr. 2003/245 af 4. april 2003 om de anmodninger, Kommissionen har modtaget om forøgelse af FUP IV-målene af hensyn til forbedringer vedrørende sikkerhed, navigation til søs, hygiejne, produktkvalitet og arbejdsforhold for fartøjer med en længde overalt på mere end 12 m (EUT L 90, s. 48), der blev annulleret for så vidt angår sagsøgeren ved Domstolens dom af 17. april 2008, forenede sager C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flathery m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 2649.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført følgende anbringender:

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ved fejlfortolkning af artikel 4, stk. 2 i Rådets beslutning nr. 97/413/EF har overskredet sine beføjelser, navnlig ved at forlade sig på irrelevante kriterier og ikke tage hensyn til definitionen af »fiskeriindsats« i Rådets beslutning nr. 97/413/EF og i lovgivningen om fiskeri, der var gældende på tidspunktet for sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage i december 2001.

Endvidere gøres det gældende, at den anfægtede beslutning indeholder en række åbenbare fejl mht. vurderingen af sagsøgerens anmodning om sikkerhedstonnage. Sagsøgeren har navnlig anført, at Kommissionens beslutning om at afvise sagsøgerens anmodning på grund af større omfang under hoveddækket på det foreslåede nye fartøj i forhold til Menhaden er åbenbart fejlagtig, hvilket også er tilfældet for Kommissionens antagelse om, at det foreslåede nye fartøjs »fiskeriindsats« vil være større end Menhadens »fiskeriindsats«.

Endelig har sagsøgeren hævdet, at Kommissionen tilsidesatte retten til ligebehandling. Det er gjort gældende, at Kommissionens afslag på anmodningen på baggrund af det større omfang under hoveddækket på sagsøgerens foreslåede nye fartøj er en væsentlig forskel i forbindelse med behandlingen, der udgør ulovlig forskelsbehandling af sagsøgeren sammenlignet med den fuldstændigt anderledes måde, hvorpå andre anmodninger om yderligere sikkerhedstonnage blev behandlet i Kommissionens beslutning nr. 2003/245, og med en af de ved nævnte beslutning afviste anmodninger, som senere blev godkendt i Kommissionens beslutning K(2010) 4765 af 13. juli 2010.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/49

Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-475/10)

()

2010/C 328/77

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne C. Botelho Moniz og P. Gouveia e Melo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2010) 4891 endelig af 20. juli 2010 vedrørende en af Portugal anvendt skattelignende afgift med henblik på finansiering af salgsfremstød for vin — sag C-43/2004 (ex NN 38/2003), annulleres.

—	Subsidiært, syvende og niende betingelse i artikel 3, stk. 2, i beslutningen annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Retlig fejl med tilsidesættelse af traktatens artikel 107, stk. 1, idet den del af indtægterne fra afgiften med henblik på finansiering af salgsfremstød for vin, der anvendes til finansiering af støtte til salgsfremstød og reklame for vin i overensstemmelse med lovdekret nr. 119/97 af 15. maj 1997, betegnes som statsstøtte.

Retlig fejl med tilsidesættelse af traktatens artikel 107, stk. 1, og artikel 296 samt af Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 (1), i det omfang Kommissionen anså støtten til salgsfremstød og reklame for vin for statsstøtte uden hverken at undersøge, om støtten kunne begrænse konkurrencen på markedet, eller om den kunne udgøre en de minimis-støtte.

Fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder, idet Kommissionen ved vurderingen af afgiften med henblik på salgsfremstød som en finansieringsmekanisme for aktiviteter til salgsfremstød og reklame for vin i andre medlemsstater og i tredjelande forskelsbehandler indførte produkter og krænker traktatens artikel 110, og tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, idet der ikke efter anmodningen om oplysninger af 24. april 2006 er iværksat nogen foranstaltning til yderligere undersøgelse for at afklare den tvivl, som herskede på dette punkt.

Retlig fejl ved anvendelsen af traktatens artikel 108 og artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (2) samt af proportionalitetsprincippet og af princippet om ligebehandling, for så vidt som den i artikel 3, stk. 2, i beslutningen fastsatte syvende betingelse, selv hvis det måtte anerkendes, at den af Kommissionen gennemførte undersøgelse i beslutningen var lovlig (hvilket ikke er tilfældet), er i strid med den analyse og de konklusioner, som Kommissionen er nået frem til i begrundelserne for beslutningen.

Retlig fejl, for så vidt som den i artikel 3, stk. 2, i beslutningen fastsatte niende betingelse tilsidesætter traktatens artikel 108 og 296, samt artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999, såvel som proportionalitetsprincippet, princippet om ligebehandling og retten til forsvar.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1860/2004 af 6.10.2004 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte i landbrugs- og fiskerisektoren.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/50

Sag anlagt den 8. oktober 2010 — The Pukka Luggage Company mod KHIM — Jesus Miguel Azpiroz Arruti (PUKKA)

(Sag T-483/10)

()

2010/C 328/78

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Pukka Luggage Company Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved Solicitors K.E. Gilbert og M.H. Blair)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jesús Miguel Azpiroz Arruti (San Sebastián, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 29. juli 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1175/2008-4) annulleres.

—	Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt der heri gives medhold i indsigelsen mod »bagage«.

—	Mere subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse, for så vidt der heri gives medhold i indsigelsen mod »hårde kufferter, hårde kufferter med hjul«.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at bære deres egne sagsomkostninger og at betale dem, som er pådraget sagsøgeren.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: The Pukka Luggage Company Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »PUKKA« for varer i klasse 18 — EF-varemærkeansøgning nr. 4061545

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Jesús Miguel Azpiroz Arruti

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: spansk varemærkeregistrering nr. 1570450 af figurmærket »PUKAS« for varer i klasse 18; EF-varemærkeregistrering nr. 19802 af figurmærket »PUKAS« for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 28 og 39

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvis taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig vurdering af ligheden mellem varerne og af det anfægtede varemærkes lighed med de ældre varemærker.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/50

Sag anlagt den 14. oktober 2010 — Gas Natural Fenosa SDG mod Kommissionen

(Sag T-484/10)

()

2010/C 328/79

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Gas Natural Fenosa SDG (Madrid, Spanien) SA (ved advokaterne F. González Díaz og F. Salerno)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 29. september 2010 annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede beslutning i den foreliggende sag godkender de spanske lovbestemmelser, som har til formål at kompensere for de yderligere omkostninger, som elproducenterne har afholdt i medfør af deres offentlige serviceforpligtelse, hvorefter de skal præstere en del af deres produktion med anvendelse af indenlandske kul.

Gas Natural Fenosa er af den opfattelse, at beslutningen strider imod fællesskabsretten, hvorfor selskabet anmoder om, at den annulleres af følgende grunde:

For det første tilsidesætter beslutningen artikel 108, stk. 2, TEUF, og artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1), i det omfang den omtvistede støtte giver anledning til tvivl om, hvorvidt den er forenelig med fællesmarkedet.

For det andet er bestemmelsen i strid med diverse bestemmelser i den primære og afledte ret, for så vidt som støtten ikke kan anses for forenelig med fællesmarkedet, dvs.:

—

Fællesskabsretten på miljøområdet, nemlig artikel 4 og 191 TEUF, og gennemførelsesreglerne af kompromiser på miljøområdet, og i særdeleshed direktiv 2003/87/EF, som senest er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF (2), for så vidt som den omtvistede foranstaltning fremmer drift af anlæg, som øger niveauet af drivhusgasemissioner i atmosfæren, tilsidesætter forbuddet mod at give nye gratistildelinger og fremmer minedrift, som udgør en alvorlig trussel over for det naturlige habitat.

—	Traktatens bestemmelser vedrørende det indre marked, nemlig artikel 34 og 49 TEUF, i det omfang importen af produceret elenergi på grundlag af spansk kul eller gas såvel som planer om udvidelse af elproduktionskapaciteten på grundlag af importeret gas og/eller kul hindres og gøres vanskeligere.

—	Artikel 101 og 102 TEUF sammenholdt med artikel 4, stk. 3, TEU, ved at fremme en konkurrenceforvridende adfærd blandt de spanske kulproducenter.

—	Artikel 126, stk. 1, TEUF, idet den omtvistede foranstaltning unødvendigt og uforholdsmæssigt vil forøge de offentlige udgifter.

—	Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 (3) ved at godkende en forhøjelse af statsstøtte, som allerede er givet ved tidligere foranstaltninger, og ved at fremprovokere en forvridning af konkurrencen på markedet for el-energiproduktion.

For det tredje tilsidesætter beslutningen artikel 3, stk. 2, og artikel 11, stk. 4, i det andet direktiv om markedet for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (4), såvel som EF-rammen for statsstøtte i form af kompensering af den offentlige sektor og proportionalitetsprincippet ved, at de i nævnte bestemmelser anførte krav til en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse ikke er berettiget ud fra forsyningssikkerhedsgrunde, og ved at der i alle tilfælde eksisterer mindre tungtvejende alternativer til at nå de mål, der er tilstræbt med den omtvistede foranstaltning.

(1) EFT L 83, s. 1.

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23.4.2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140, s. 63).

(3) Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23.7.2002 om statsstøtte til kulindustrien (EUT L 205, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 96/92/EF (EUT L 176, s. 37).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/51

Sag anlagt den 14. oktober 2010 — Iberdrola mod Kommissionen

(Sag T-486/10)

()

2010/C 328/80

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Iberdrola, SA (Bilbao, Spanien) (ved advokaterne J. Ruiz Calzado og E. Barbier de la Serre)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Beslutningen annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den beslutning, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-484/10, Gas Natural Fenosa SDG imod Kommissionen, og sag T-490/10, Endesa imod Kommissionen.

Ifølge sagsøgeren har Kommissionen begået en række retlige fejl og åbenbare fejlskøn ved, efter at have foretaget en foreløbig undersøgelse ifølge bestemmelsen i artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1), at komme frem til, at den kompensation for offentlig servicevirksomhed, som er offentliggjort af Kongeriget Spanien, er i overensstemmelse med EU-reglerne om statsstøtte. Sagsøgeren har fremsat fem annullationsanbringender.

Med det første annullationsanbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har undladt at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning(EF) nr. 659/1999 på trods af alvorlig tvivl om, hvorvidt den anmeldte støtte er forenelig med det indre marked. Derfor hævder sagsøgeren, at Kommissionen åbenlyst har tilsidesat artikel 108, stk. 2, TEUF, og artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning(EF) nr. 659/1999.

Med det andet annullationsanbringende, som er tostrenget, anfører sagsøgeren, for det første, at Kommissionen har anlagt urigtige retsopfattelser og fejlskøn ved at komme frem til, at den af Kongeriget Spanien anmeldte foranstaltning modsvarer behovet for kompensation for omkostningerne ved en tjenesteydelse af en økonomisk almen interesse, som er berettiget ud fra forsyningssikkerhedsgrunde, når der hverken eksisterer eller på kort sigt kan forudses problemer med forsyningssikkerheden i Spanien, og, for det andet, gør opmærksom på et åbenbart fejlskøn ved at komme frem til, at den af Kongeriget Spanien anmeldte foranstaltning er forenelig med det indre marked i henhold til artikel 106, stk. 2, TEUF, og med det tredje elektricitetsdirektiv.

Med det tredje annullationsanbringende argumenterer sagsøgeren for, at den af Kommissionen godkendte statsstøtte er i modsætning til de materielle og tidsmæssige rammer, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 (2) om statsstøtte til kulindustrien og i Rådets forslag til forordning vedrørende statsstøtte til lukning af ikke-konkurrencedygtige kulminer.

Med det fjerde annullationsanbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, som forpligter den til omhyggeligt, indgående og upartisk at undersøge alle de i sagen relevante elementer, ved ikke at have fundet det formålstjenligt at indhente alle de nødvendige oplysninger for at være fuldt ud orienteret om samtlige fakta i sagen, før den traf sin beslutning og foretrak at godkende den anmeldte foranstaltning i den første fase.

Med det femte anbringende, som er trestrenget, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat det retlige princip, som forhindrer Kommissionen i at erklære en statsstøtte, der tilsidesætter andre traktatbestemmelser, for forenelig med det indre marked, i særdeleshed ved at se bort fra, at foranstaltningen strider imod de bestemmelser, som anerkender princippet om varernes fri bevægelighed, de med direktiverne tilstræbte mål om et indre marked for elektricitet og målene om bæredygtighed i Den Europæiske Union.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EUT L 83, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002 af 23.7.2002 om statsstøtte til kulindustrien (EFT L 205, s. 1).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/52

Sag anlagt den 14. oktober 2010 — Endesa og Endesa Generaciòn mod Kommissionen

(Sag T-490/10)

()

2010/C 328/81

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Endesa, SA (Madrid, Spanien) og Endesa Generaciòn, SA (Sevilla, Spanien) (ved advokat M. Merola)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Annullationssøgsmålet anerkendes og antages til realitetsbehandling.

—	Der gives sagsøgerne medhold, idet beslutningen annulleres i sin helhed.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige de med sagen forbundne omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den beslutning, der anfægtes i denne sag, er den samme som i sag T-484/10, Gas Natural Fenosa SDG imod Kommissionen og sag T-486/10, Iberdrola imod Kommissionen.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgerne fremsat tre anbringender:

Det første anbringende hviler på den åbenlyse fejl, som Kommissionen har begået ved at komme frem til, at den anmeldte foranstaltning er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF (1). I forbindelse med dette anbringende gør sagsøgerne følgende gældende:

—

Kommissionen har begået en åbenlys fejl ved at være nået frem til, at artikel 11, stk. 4, i Kommissionens direktiv 2003/54/EF ikke kræver, at de nationale myndigheder skal påberåbe sig og bevise eksistensen af årsager til forsyningssikkerhed med henblik på at vedtage foranstaltninger, som er uforenelige med harmoniseringsreglerne, der er indeholdt i direktivet. En sådan fortolkning strider imod forpligtelsen til at foretage en indskrænkende fortolkning af en bestemmelse, som udgør en undtagelse.

—

Den fortolkning, som Kommissionen har foretaget af artikel 11, stk. 4, i Kommissionens direktiv 2003/54/EF, ville medføre en godkendelse af, at medlemsstaterne uindskrænket anvender en regel, som kun kan anvendes som en overgangsordning i henhold til Traktatens artikel 114. Den af Kommissionen vedtagne fortolkning resulterer således i uforenelighed med det retlige grundlag for direktiv 2004/54/EF.

—	Kommissionen har begået en åbenlys fejl ved at have beregnet 15 %-tærsklen som fastsat i direktiv 2003/54/EF således, at tærsklen fratages sin nytteeffekt som tilstræbt af EU-lovgiver.

—	Kommissionen har begået en åbenlys fejl, eftersom der ikke eksisterer nogen problemer med forsyningssikkerheden i Spanien, som kan berettige vedtagelsen af den anmeldte foranstaltning.

—

Den anmeldte foranstaltning respekterer ikke de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2003/54/EF, som anfører, at offentlige serviceforpligtelser skal være klare, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre elektricitetsselskaberne i EU lige adgang til de nationale forbrugere.

Det andet anbringende hviler på den åbenlyse fejl, som Kommissionen har begået ved at nå frem til, at traktatens artikel 106, stk. 2, er anvendelig på den anmeldte foranstaltning. På baggrund af dette anbringende gør sagsøgerne gældende, at:

—	Kommissionen har begået en åbenlys fejl ved at nå frem til, at artikel 11, stk. 4, i direktiv 2003/54/EF overflødiggør at undersøge, om der i den foreliggende sag foreligger de afgørende forudsætninger for at definere en offentlig serviceforpligtelse.

—	Kommissionen har begået en åbenlys fejl ved ikke korrekt at have vurderet proportionaliteten af den anmeldte foranstaltning og ved at have begrænset nævnte undersøgelse til at fastslå, at der ikke forelå overdreven kompensation.

—	Ved anvendelse af traktatens artikel 106, stk. 2, har Kommissionen ikke undersøgt den krænkelse, som den anmeldte foranstaltning udgør i forhold til ejendomsretten, som er nedfældet i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.

Det tredje anbringende hviler på en tilsidesættelse i forbindelse med visse aspekter af proceduren. I denne forbindelse gør sagsøgerne gældende, at:

—

Kommissionen har tilsidesat Traktatens artikel 108 samt artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (2) ved ikke at have indledt en formel undersøgelsesprocedure, på trods af at der forelå objektive og samstemmende indicier for, at der var alvorlige problemer med at vurdere, om den anmeldte foranstaltning var forenelig med fællesmarkedet.

—	Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning ved at have anvendt føranmeldelsesfasen for at undgå en indledning af en formel undersøgelsesprocedure.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv (EFT L 176, s.37.)

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/53

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Melli Bank mod Rådet

(Sag T-492/10)

()

2010/C 328/82

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, samt barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 5 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Punkt 3 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 (3) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I denne sag har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Rådets gennemførelsesforordning nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, for så vidt som sagsøgerens navn er optaget på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør heraf. Sagsøgeren har endvidere i medfør af artikel 277 TEUF nedlagt påstand om, at det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 ikke finder anvendelse.

Sagsøgeren har til støtte herfor fremsat følgende søgsmålsgrunde.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede forordning og den anfægtede afgørelse blev vedtaget under tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og til en effektiv domstolsbeskyttelse, idet Rådets begrundelse ikke er tilstrækkelig til, at sagsøgeren kan forstå grundlaget for, at denne er blevet udpeget og derfor har fået sine aktiver indefrosset.

Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet har undladt at tilstille denne det bevismateriale og/eller de dokumenter, som Rådet har lagt til grund, og at sagsøgeren følgelig ikke har haft mulighed for at fremsætte fyldestgørende synspunkter vedrørende udpegelsen.

For det andet har sagsøgeren anført, at de materielle betingelser for udpegelsen ikke er opfyldt, og/eller at Rådet udøvede et åbenbart urigtigt skøn ved afgørelsen af, om betingelserne var opfyldt. Sagsøgeren har anført, at denne ikke »ejes eller kontrolleres« af en enhed, der er involveret i, har direkte tilknytning til eller yder støtte til Irans hævdede spredningsfølsomme nukleare aktiviteter eller udvikling af fremføringssystemer til kernevåben i den forstand, hvori udtrykket »ejes eller kontrolleres« er anvendt i Rettens dom i sagen Melli Bank mod Rådet (sag T-246/08) (4).

For det tredje har sagsøgeren anført, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 og/eller artikel 20, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP er ulovlige, for så vidt som de er bindende og pålægger Rådet at udpege alle datterselskaber til et udpeget moderselskab.

For det fjerde har sagsøgeren anført, at de materielle betingelser for at udpege dennes moderselskab, og dermed sagsøgeren, ikke er opfyldt, og/eller at Rådet udøvede et åbenbart urigtigt skøn ved afgørelsen af, om betingelserne herfor var opfyldt. Sagsøgeren har anført, at for så vidt som dens moderselskab får medhold i de søgsmål, det har anlagt til prøvelse af Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009 (5) (sag T-35/10) (6) og Rådets afgørelse 2008/475/EF (7) (sag T-390/08) (8), må Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 og Rådets afgørelse 2010/413/FUSP annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

For det femte har sagsøgeren gjort gældende, at udpegelsen af denne og indefrysningen af alle dennes aktiver på verdensplan ikke har nogen rationel forbindelse med det formål, som forfølges af Rådet, og tilsidesætter dennes ejendomsret. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at de pålagte restriktive foranstaltninger er uforholdsmæssige, idet de er til betydelig skade for sagsøgeren og ikke er de mindst indgribende midler, der kunne have været anvendt.

(1) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

(2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26.7.2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 195, s. 25.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 103, s. 1.

(4) Forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank mod Rådet, Sml. 2009 II, s. 2629, der er under appel for Domstolen som sag C-380/09 P, Melli Bank mod Rådet, EUT 2009 C 282, s. 30.

(5) Rådets forordning (EF) nr. 1100/2009 af 17.11.2009 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af afgørelse 2008/475/EF, EUT L 303, s. 31.

(6) Sag T-35/10, Bank Melli Iran mod Rådet, EUT 2010 C 100, s. 47.

(7) Rådets afgørelse af 23.6.2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 163, s. 29.

(8) Sag T-390/08, Bank Melli Iran mod Rådet, Sml. 2009 II, s. 3967, der er under appel for Domstolen som sag C-548/09 P, Bank Melli Iran mod Rådet, EUT 2010 C 80, s. 10.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/54

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Persia International Bank mod Rådet

(Sag T-493/10)

()

2010/C 328/83

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Persia International Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors S. Gadhia, S.Ashley, D. Anderson, QC, og barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 2 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Punkt 4 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 (3) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.

(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 103, s. 1.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/55

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Bank Saderat Iran mod Rådet

(Sag T-494/10)

()

2010/C 328/84

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Saderat Iran (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, samt barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 5 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Punkt 7 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte tre søgsmålsgrunde er de samme som den første, anden og femte søgsmålsgrund, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.

(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/55

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Bank Saderat mod Rådet

(Sag T-495/10)

()

2010/C 328/85

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Saderat plc (London, Det Forenede Kongerige) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, og barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 5 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren

—	Punkt 7 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Det fastslås, at artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 (3) ikke finder anvendelse på sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter er de samme som dem, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.

(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

(3) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, EUT L 103, s. 1.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/56

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Bank Mellat mod Rådet

(Sag T-496/10)

()

2010/C 328/86

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Mellat (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Anderson, QC, samt barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 2 i afsnit I, del B, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Punkt 4 i afsnit II, del B, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte tre søgsmålsgrunde er de samme som den første, anden og femte søgsmålsgrund, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.

(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/56

Sag anlagt den 7. oktober 2010 — Divandari mod Rådet

(Sag T-497/10)

()

2010/C 328/87

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ali Divandari (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Gadhia og S. Ashley, D. Wyatt, QC, samt barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Punkt 1 i afsnit I, del A, i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 (1) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Punkt 2 i afsnit II, del A, i bilaget til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (2) annulleres, for så vidt som det vedrører sagsøgeren.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

De af sagsøgeren påberåbte fire søgsmålsgrunde er de samme som den første, anden og femte søgsmålsgrund, der er påberåbt i sag T-492/10, Melli Bank mod Rådet.

(2) Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, EUT L 195, s. 39.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/58

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — Vievier mod Kommissionen

(Sag F-29/05) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansatte - indplacering i lønklasse - lønklasser fastsat i indkaldelsen af ansøgninger - ændring af reglerne for de øvrige ansattes indplacering - overgangsbestemmelser - artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten - analog anvendelse)

2010/C 328/91

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jean-François Vivier (Petten, Nederlandene) (først ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen og É. Marchal, derefter ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved Krämer og K. Herrmann, som befuldmægtigede, derefter ved J. Currall, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om indplacering af sagsøgeren i lønklasse A*6 ved dennes ansættelse som midlertidigt ansat.

Konklusion

1)	Europa-Kommissions afgørelse om indplacering, som bilagt tillægget af 21. juli 2004 til den ansættelseskontrakt som midlertidigt ansat, som Jean-Francois Vivier underskrev den 10. juni 2004, annulleres.

2)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Jean-François Viviers omkostninger.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005, s. 31 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-196/05 og overført til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/58

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — Gudrun Schulze mod Europa-Kommissionen

(Sag F-36/05) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - ansøgere opført på en reserveliste før den nye vedtægts ikrafttrædelse - overgangsregler om indplacering i lønklasse ved ansættelsen - indplacering på løntrin - vedtægtens artikel 32 - artikel 2, 5 og 12 i bilag XIII til vedtægten - forskelsbehandling på grund af alder - lige løn for arbejde af samme værdi - princippet om god forvaltningsskik - administrationens omsorgspligt)

2010/C 328/92

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gudrun Schulze (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne S. Rodrigues og A. Jaume, derefter ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Šulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren, som blev opført på en reserveliste forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt, i henhold til de mindre gunstige bestemmelser heri (artikel 12 i bilag XIII til forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd), dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 193 af 6.8.2005, s. 36 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-207/05 og overført til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/59

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — Jacobs mod Kommissionen

(Sag F-41/05) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - ansøgere opført på en reserveliste forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt - indplacering i lønklasse i medfør af de nye mindre gunstige regler - artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten)

2010/C 328/93

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kurt Jacobs (Brugge, Belgien) (ved advokat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved H. Krämer og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om indplacering af sagsøgeren, som blev opført på en reserveliste forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt, i henhold til de mindre gunstige bestemmelser heri (artikel 12 i bilag XIII til forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd), dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 205 af 20.8.2005, s. 26 (sag oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-220/05, og henvist til Retten for EU-personalesager ved kendelse af 15.12.2005).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/59

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — Torijano Montero mod Rådet

(Sag F-76/05) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - ansøgere opført på reservelisten til en udvælgelsesprøve offentliggjort før den nye vedtægts ikrafttrædelse - indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler - vedtægtens artikel 5 - artikel 12 i bilag XIII til vedtægten - ligebehandlingsprincippet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - administrationens bistandspligt - proportionalitet)

2010/C 328/94

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Javier Torijano Montero (Bruxelles, Belgien) (først ved advokaterne S. Rodrigues og A. Jaume, derefter ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse om indplacering af sagsøgeren, som blev opført på en reserveliste forud for ikrafttrædelsen af den nye vedtægt, i henhold til de mindre gunstige bestemmelser heri (artikel 12 i bilag XIII til forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd)

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 281 af 12.11.2005, s. 23 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-302/05 og overført til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/59

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — Toth mod Kommissionen

(Sag F-107/05) (1)

(Personalesag - midlertidigt ansat - indplacering i lønklasse - lønklasser fastsat i indkaldelsen af ansøgninger - ændring i reglerne for indplacering af midlertidigt ansatte, efter at indkaldelsen af ansøgninger blev offentliggjort - indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler - overgangsbestemmelser - analog anvendelse - artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten - proportionalitet - princippet om god forvaltningsskik)

2010/C 328/95

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gergely Toth (Besozzo, Italien) (først ved advokaterne S. Rodrigues og Y. Minatchy, dernæst ved advokaterne S. Rodrigues, C. Bernard-Glanz og R. Albelice, og endelig ved advokaterne S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved advokaterne J. Currall og H. Krämer)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og I. Šulce, som befuldmægtigede, dernæst ved K. Zieleśkiewicz og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren i lønklasse A*6 ved dennes ansættelse som midlertidigt ansat, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionens afgørelse om at indplacere Gergely Toth i lønklasse A*6, løntrin 2, som indeholdt i artikel 3 i sagsøgerens kontrakt som midlertidigt ansat, der blev indgået den 17. januar 2005, annulleres.

2)	I øvrigt frifindes sagsøgte.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Gergely Toths’ omkostninger.

4)	Rådet for Den Europæiske Union, der er interveneret i sagen, bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 22 af 28.1.2006, s. 15 (sagen er oprindelig registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-401/05 og overført til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/60

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 30. september 2010 — de Luca mod Kommissionen

(Sag F-20/06) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udnævnelse - tjenestemænd, der får adgang til en højere ansættelsesgruppe ved en almindelig udvælgelsesprøve - ansøger opført på en reserveliste før den nye vedtægts ikrafttrædelse - overgangsregler om indplacering i lønklasse ved ansættelsen - indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre gunstige regler - artikel 5, stk. 2, og 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten)

2010/C 328/96

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Patricia de Luca (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Arpio Santacruz og M. Simm, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 23. februar 2005 om udnævnelse af sagsøgeren, som er tjenestemand og allerede indplaceret i lønklasse A*10, og som havde bestået en udvælgelsesprøve for lønklasserne A5/A4, til en stilling som fuldmægtig i GD »Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed«, for så vidt som afgørelsen ændrer sagsøgerens indplacering fra lønklasse A*10 til lønklasse A*9.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 108 af 6.5.2006, s. 31.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/60

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 30. september 2010 — Lebedef og Jones mod Kommissionen

(Sag F-29/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - løn - vedtægtens artikel 64 - artikel 3, stk. 5, første afsnit, og artikel 9 i bilag XI til vedtægten - justeringskoefficient - ligebehandling)

2010/C 328/97

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Georgio Lebedef (Senningerberg, Luxembourg) og Trevor Jones (Ernzen, Luxembourg) (ved advokaterne F. Frabetti og J.-Y. Vergnaud)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved K. Zieleśkiewicz og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om afslag på at bringe købekraften af lønningerne i Luxembourg op på niveau med købekraften af lønningerne i Bruxelles, subsidiært, påstand om annullation af de af sagsøgernes lønsedler, der er udstedt fra 15. juni 2008

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Georgio Lebedef og Trevor Jones betaler sagens omkostninger, med undtagelse af de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.

3)	Rådet for Den Europæiske Union, som har interveneret i sagen, bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009, s. 21.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/61

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 14. oktober 2010 — W mod Kommissionen

(Sag F-86/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - løn - familietillæg - par af samme køn - husstandstillæg - betingelser for tildeling - adgang til at indgå civilt ægteskab - begreb - artikel 1 stk. 2, litra c), nr. iv), i bilag VII til vedtægten)

2010/C 328/98

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: W (Bruxelles, Belgien) (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at tildele sagsøgeren husstandstillæg med den begrundelse, at sagsøgeren og dennes partner har mulighed for at indgå civilt ægteskab i Belgien

Konklusion

1)	Kommissionens afgørelser af 5. marts 2009 og 17. juli 2009 om ikke at tildele W husstandstillæg som omhandlet i artikel 1 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union annulleres.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 11 af 16.1.2010, s. 40.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/61

Sag anlagt den 28. september 2010 — Bovagnet mod Kommissionen

(Sag F-89/10)

()

2010/C 328/99

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: François-Carlos Bovagnet (Luxembourg, Luxembourg) (ved advokat M. Korving)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at godtgøre skoleudgifterne til sagsøgerens børn fuldt ud

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgeren gives medhold i sin klage og han tildeles fuld godtgørelse af alle de omtvistede regninger vedrørende skoleåret 2009/2010, dvs. betaling af et beløb på 2 580 EUR af Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder (PMO).

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/61

Sag anlagt den 4. oktober 2010 — Blessemaille mod Parlamentet

(Sag F-93/10)

()

2010/C 328/100

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Philippe Blessemaille (Remich, Luxembourg) (ved advokaterne E. Boigelot og S. Woog)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse AST 8 i forfremmelsesåret 2009 og påstand om erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Parlamentets afgørelse, offentliggjort den 2. december 2009, om ikke at opføre sagsøgeren på listen over tjenestemænd forfremmet fra lønklasse AST 7 til lønklasse AST 8 i forfremmelsesåret 2009.

—

Som følge af denne annullation foretages en ny sammenligning mellem sagsøgerens fortjenester og fortjenesterne for de øvrige kandidater i forfremmelsesårene 2008 og 2009 og sagsøgeren tildeles en forfremmelse til lønklasse AST 8 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2008 samt betaling af renter af lønefterbetalingerne beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for primære refinansieringsoperationer, forhøjet med 2 procentpoints, fra den 1. januar 2008, uden at forfremmelsen af de øvrige forfremmede tjenestemænd herved anfægtes.

—	Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 3 500 EUR i erstatning for lidt ikke-økonomisk skade som følge af sagsøgerens manglende forfremmelse den 1. januar 2008, idet der tages forbehold for en forhøjelse af dette beløb under sagen.

—

Subsidiært: hvis Retten måtte finde, at forfremmelsen til lønklasse AST 8 ikke kan få virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for den 1. januar 2009, tilpligtes Parlamentet at betale en supplerende godtgørelse i erstatning for den økonomiske skade på et beløb svarende til lønforskellen mellem den faktisk udbetalte løn i 2008 og den løn, som burde have været udbetalt i 2008 som følge af forfremmelsen den 1. januar 2008 og beregnet på grundlag af en periode enten fra den 1. januar til den 31. december 2008, eller fra den 1. januar til den 31. august 2008, alt efter det tidspunkt, hvorfra det fastslås, at den omtvistede forfremmelse får virkning (henholdsvis den 1. januar 2009 eller den 1. september 2008).

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

4.12.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/62

Sag anlagt den 8. oktober 2010 — Eberhard Bömcke mod EIB

(Sag F-95/10)

()

2010/C 328/101

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Eberhard Bömcke (Athus, Belgien) (ved advokat D. Lagasse)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af den af chefen for EIB’s personaleafdeling trufne afgørelse, hvorved det bekræftes, at sagsøgerens fuldmagt som personalerepræsentant er udløbet, og en påstand om erstatning

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den af chefen for EIB’s personaleafdeling trufne afgørelse, der blev meddelt sagsøgeren ved brev af 22. september 2010, som blev modtaget den 24. september 2010.

—	EIB tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som blev forvoldt sagsøgeren ved førnævnte afgørelse, og i den forbindelse tildele ham et beløb på 25 000 EUR.

—	EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.328.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 328

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 4. december 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2010/C 328/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 317 af 20.11.2010	1