4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/1

---

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om ungdomsarbejde

2010/C 327/01

RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM MINDER OM DEN POLITISKE BAGGRUND FOR DETTE SPØRGSMÅL, JF. BILAGET, NAVNLIG:

1)	at EU's indsats ifølge traktaten har til formål at tilskynde til udvikling af programmer for udveksling af unge og ungdomsledere (i det følgende benævnt »ungdomsarbejdere og ungdomsledere«) og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa,

2)

at Europa-Parlamentet og Rådet vedtog programmet »Aktive unge« ved afgørelse nr. 1719/2006/EF (1). Dette program, der i samtlige medlemsstater har været en stadig større succes, omfatter et vigtigt afsnit om at bidrage til udvikling af kvaliteten i systemer til støtte for ungdomsaktiviteter og kapaciteterne hos civilsamfundsorganisationer på ungdomsområdet,

3)	at Rådet den 29. november 2009 vedtog en resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018). Støtte til og udvikling af ungdomsarbejde betragtes som tværsektorielle spørgsmål inden for disse rammer,

4)	at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 17. juni 2010 ser frem til at få forelagt de øvrige flagskibsinitiativer inden årets udgang (2),

SOM TAGER I BETRAGTNING:

at betydningen af ungdomsarbejde blev understreget på det første europæiske konvent om ungdomsarbejde, der fandt sted den 7.-10. juli 2010 i Gent (Belgien),

OG SOM TAGER HENSYN TIL:

—

at målene på ungdomsområdet, som skitseret i de nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (herefter »de nye rammer«), er — at skabe flere og mere lige muligheder for uddannelse og på arbejdsmarkedet, og — at fremme aktivt medborgerskab, social inddragelse og solidaritet for alle unge,

—	at der i de nye rammer skitseres otte indsatsområder (3), hvor der bør tages tværsektorielle politiske initiativer på ungdomsområdet, og hvor ungdomsarbejde kan yde et bidrag. Andre væsentlige indsatsområder er i den forbindelse menneskerettigheder og demokrati, kulturel mangfoldighed og mobilitet,

—

at Rådet er enigt om, at »ungdomsarbejde« inden for disse nye rammer er et bredt udtryk, der omfatter en bred vifte af aktiviteter af social, kulturel, uddannelsesmæssig eller politisk art, der foretages både af, sammen med og for unge. I stigende grad omfatter sådanne aktiviteter også sport og tilbud til unge,

—

at der bør gælde en række retningslinjer for alle politikker og aktiviteter vedrørende ungdomsarbejde, nemlig betydningen af at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe alle former for forskelsbehandling, respektere rettighederne og overholde principperne som anerkendt i bl.a. artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, idet der tages hensyn til eventuelle forskelle i unges levevilkår, behov, forhåbninger, interesser og holdninger, der skyldes en række faktorer, og idet det anerkendes, at alle unge er en ressource for samfundet,

—

at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er stærkt engagerede i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Social udstødelse skader borgernes trivsel og forhindrer dem i at udtrykke sig og deltage i samfundet. Bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse må ske såvel internt i som uden for EU i overensstemmelse med FN's årtusindudviklingsmål,

ERKENDER:

—

at talrige børn og unge, ungdomsarbejdere og ungdomsledere med forskellig baggrund i alle medlemsstaterne deltager i, nyder godt af eller er aktive i et rigt og varieret udbud af ungdomsaktiviteter. Disse aktiviteter kan indgå i mange sammenhænge og tage forskellige spørgsmål op, der berører deres liv og livsvilkår,

—

at ungdomsarbejde foregår uden for læseplanerne og i forbindelse med specifikke fritidsaktiviteter og bygger på ikke-formelle og uformelle læringsprocesser og frivillighed. Disse aktiviteter og processer er selvforvaltede, samforvaltede eller forvaltet under uddannelsesmæssig eller pædagogisk vejledning af professionelle eller frivillige ungdomsarbejdere og ungdomsledere, og de kan udvikle sig og ændres som følge af forskellige dynamikker,

—

at ungdomsarbejde organiseres og udføres på forskellige måder (af organisationer, der ledes af unge, organisationer for unge, uformelle grupper eller ungdomstjenester og offentlige myndigheder) og tager form på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan, afhængigt f.eks. af følgende elementer: — det lokalsamfund og den historiske, sociale og politiske kontekst, hvor ungdomsarbejdet finder sted — det mål at inddrage alle børn og unge og styrke deres handlekraft, navnlig dem, der har færre muligheder — involvering af ungdomsarbejdere og ungdomsledere — organisationerne, tjenesterne eller udbyderne, hvad enten de er statsinstitutioner eller ikke, ledet af unge eller ikke — den anvendte tilgang eller metode under hensyntagen til unges behov.

—	I mange medlemsstater spiller lokale og regionale myndigheder ligeledes en central rolle med hensyn til at støtte og udvikle lokalt og regionalt ungdomsarbejde.

ANERKENDER:

—	at unge er en integrerende del af et stadig mere sammensat samfund. De påvirkes af en række forskellige faktorer og miljøer, hjemmet, skolen, arbejdspladsen, de jævnaldrende og medierne. Ungdomsarbejde kan i denne sammenhæng spille en væsentlig rolle i unge menneskers udvikling,

—	at ungdomsarbejde — der supplerer den formelle uddannelse — kan give børn og unge betydelige fordele i form af et bredt og forskelligartet udvalg af ikke-formelle og uformelle muligheder for at lære samt hensigtsmæssige målrettede tilgange,

—

at ungdomsarbejde er en opfordring til unge om at tage ansvar og stå til regnskab for deres handlinger, fordi de medvirker aktivt til udvikling og gennemførelse af arbejdet. Ungdomsarbejde kan udgøre et trygt, sikkert, inspirerende og godt miljø, hvor alle børn og unge, enten som enkeltpersoner eller som del af en gruppe, kan udtrykke sig, lære af hinanden, mødes, lege, gå på opdagelse og eksperimentere,

—

at ungdomsarbejde desuden bør give unge mulighed for at udvikle en lang række forskellige personlige og faglige kvalifikationer, uden at sætte dem i bås, og nøglekompetencer, der kan bidrage til det moderne samfund. Det kan derfor spille en væsentlig rolle i udviklingen af unges autonomi, status og iværksætterånd,

—

at ungdomsarbejde i formidlingen af universelle værdier vedrørende menneskerettigheder, demokrati, fred, antiracisme, kulturel mangfoldighed, solidaritet, lighed og bæredygtig udvikling også kan have en social nytteværdi, fordi det kan — fremme social deltagelse og ansvarlighed, frivilligt engagement og aktivt medborgerskab — styrke opbygningen af fællesskaber og civilsamfundet på alle niveauer (f.eks. dialog mellem generationer og kulturer) — bidrage til udviklingen af unges kreativitet, kulturelle og sociale bevidsthed, foretagsomhed og fornyelse — åbne mulighed for social inklusion af alle børn og unge — nå unge med færre muligheder ved hjælp af forskellige metoder, der er fleksible og lette at tilpasse,

—	at ungdomsarbejde derfor spiller forskellige roller i samfundet og kan bidrage til politikområder med tilknytning til unge, såsom livslang læring, social inklusion og beskæftigelse,

—

at ungdomsarbejde, uanset om det udføres af frivillige eller professionelle, har et betydeligt socioøkonomisk potentiale, idet det kan skabe økonomisk aktivitet, infrastruktur og økonomisk gevinst og øger beskæftigelsen (blandt unge). Arbejdsmarkedet kan nyde godt af de personlige og faglige kvalifikationer og kompetencer, der er opnået ved ungdomsarbejde af såvel deltagere som ungdomsarbejdere og ungdomsledere. Disse kvalifikationer og kompetencer må værdsættes i tilstrækkelig grad og nyde reel anerkendelse,

—

at programmet »Aktive unge« yder et væsentligt bidrag til kvaliteten i ungdomsarbejdet på alle niveauer og til udviklingen af kompetencer blandt ungdomsarbejdere og ungdomsledere og anerkendelsen af ikke-formel læring i ungdomsarbejdet ved at give ungdomsarbejdere og ungdomsledere erfaring med mobilitet inden for læring og mulighed for at skabe et netværk,

ER DERFOR ENIGE OM:

at der ved gennemførelsen af denne resolution bør tages hensyn til følgende principper:

—	unge mennesker, ungdomsorganisationer, ungdomsarbejdere og ungdomsledere, ungdomsforskere, politiske beslutningstagere og andre eksperter på ungdomsområdet bør inddrages i udvikling, gennemførelse og evaluering af specifikke initiativer inden for ungdomsarbejde på alle niveauer

—	alle involverede aktørers roller og ansvarsområder inden for deres respektive kompetencefelter bør respekteres

—	der er behov for at indsamle og formidle mere viden om og større forståelse for ungdomsarbejde

—	de instrumenter, der er nævnt i de nye rammer, bør anvendes fuldt ud til at integrere et ungdomsarbejdsperspektiv og gennemføre særlige initiativer inden for ungdomsarbejde

—	i ungdomsarbejdet bør der lægges særlig vægt på at inddrage børn og unge, der lever i fattigdom eller risikerer social udstødelse,

OG OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL:

—

at fremme forskellige former for bæredygtig støtte til ungdomsarbejde, f.eks. tilstrækkelige finansielle midler, ressourcer eller infrastrukturer. Dette indebærer også, at hindringer for at engagere sig i ungdomsarbejde skal fjernes, og at der, hvor det er relevant, udarbejdes strategier for ungdomsarbejde,

—	at støtte og udvikle ungdomsarbejdets rolle i gennemførelsen af de nye rammer, navnlig ungdomsarbejdets bidrag til målene for de forskellige indsatsområder,

—	hvor det er relevant, at inddrage lokale og regionale myndigheder og aktører, for at de kan spille en vigtig rolle med hensyn til at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

—	at udvikle en undersøgelse, der skal kortlægge ungdomsarbejdets mangfoldighed, dækning og indvirkning i EU og følge op på ungdomsarbejdet i EU-ungdomsrapporten,

—	at støtte europæiske ngo’er på ungdomsområdet samt mindre initiativer for at stimulere et stærkt europæisk civilsamfund og fremme unges deltagelse i det demokratiske liv,

—	at fremme kvaliteten i ungdomsarbejdet, opbygningen af ungdomsarbejderes og ungdomsledernes kapaciteter og udviklingen af deres kompetencer samt anerkendelsen af den ikke-formelle læring, der foregår i ungdomsarbejdet, ved at give ungdomsarbejdere og ungdomsledere erfaring med mobilitet i læring,

—

at udvikle og støtte udviklingen af brugervenlige europæiske redskaber (f.eks. Youthpass) til såvel uafhængig vurdering som selvvurdering og instrumenter til dokumentation af ungdomsarbejderes og ungdomslederes kompetencer, der kan bidrage til anerkendelse og vurdering af kvaliteten af ungdomsarbejdet i Europa,

—	at tilvejebringe tilstrækkelige og hensigtsmæssige europæiske platforme, såsom databaser, peerlæringsaktiviteter og konferencer med henblik på fortsat udveksling vedrørende nyskabende forskning, politikker, tilgange, praksis og metoder,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE KOMPETENCEOMRÅDER:

—	at skabe bedre vilkår og flere muligheder for at udvikle, støtte og gennemføre ungdomsarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk niveau,

—	fuldt ud at anerkende, skabe bevidsthed om og styrke ungdomsarbejdets rolle i samfundet,

—	at gøre det muligt at udvikle ungdomsarbejdets kvalitet yderligere,

—	at støtte udviklingen af nye strategier eller styrke eksisterende strategier for kapacitetsopbygning hos ungdomsarbejdere og ungdomsledere og støtte civilsamfundet i gennemførelsen af passende former for uddannelse for ungdomsarbejdere og ungdomsledere,

—	at identificere forskellige former for ungdomsarbejde, kompetencer og metoder, som ungdomsarbejdere og ungdomsledere er fælles om, for derved at udvikle strategier for at fremme kvaliteten og anerkendelsen af ungdomsarbejdet,

—	at fremme ungdomsarbejderes og ungdomslederes beskæftigelsesegnethed og deres mobilitet gennem et bedre kendskab til deres kvalifikationer og anerkendelse af de færdigheder, deres erfaring har givet dem,

—	at fremme og støtte forskning i ungdomsarbejde og ungdomspolitik, herunder deres historiske dimension og relevans for ungdomsarbejdspolitik i dag,

—

at stille fyldestgørende information om ungdomsarbejde til rådighed og gøre den tilgængelig ved hjælp af mekanismer som for eksempel europæiske og nationale kampagner om ungdomsarbejde og fremme synergier og komplementaritet mellem de initiativer, der tages af Den Europæiske Union, Europarådet og andre aktører på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan,

—	at fremme muligheder for ungdomsarbejderes og ungdomslederes, beslutningstageres og forskeres udveksling, samarbejde og netværksarbejde på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan,

—	med hensyn til ungdomsarbejde, når det er relevant, at fremme udviklingen af en systematisk evaluering af de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige for enhver form for uddannelse, som sigter mod erhvervelse af viden og opgradering af kvalifikationer,

TILSKYNDER CIVILSAMFUNDSORGANISATIONER, DER ER AKTIVE PÅ UNGDOMSOMRÅDET, TIL:

—	at gøre ungdomsarbejdet mere tilgængeligt for alle børn og unge, navnlig for børn og unge med færre muligheder

—	at fremme forskellige former for uddannelse af ungdomsarbejdere og ungdomsledere, der er aktive i civilsamfundet på ungdomsområdet, for at sikre kvaliteten i ungdomsarbejdet

—	at evaluere eksisterende tilgange, praksis og metoder i ungdomsarbejdet og til stadighed investere i nyskabende udvikling gennem nye initiativer og aktiviteter baseret på børns, unges, ungdomsarbejderes og ungdomslederes erfaringer fra det virkelige liv

—	at deltage i udveksling af oplysninger og god praksis, samarbejde og netværksarbejde på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan,

FREMHÆVER BETYDNINGEN AF:

at det i forbindelse med gennemførelsen af en konkurrencepræget, inklusiv og bæredygtig Europa 2020-strategi

—	anerkendes, at ungdomsarbejde spiller en afgørende rolle for, at alle unge kan få mulighed for ikke-formel læring,

—	sikres, at ungdomsarbejde fuldt ud indarbejdes i initiativet »Unge på vej« og i andre programmer/politikker, der vil give alle unge, navnlig dem med færre muligheder, relevante kvalifikationer og nøglekompetencer, der er nødvendige for samfundet og økonomien i 2020 og derefter.

---

(1)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.

(2)  Dok. EUCO 13/10.

(3)  De otte områder er: uddannelse og erhvervsuddannelse, beskæftigelse og iværksætterkultur, sundhed og trivsel, deltagelse, frivilligt arbejde, social inddragelse, unge og verden, kreativitet og kultur.

---

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/6

---

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2010/C 327/02

Godkendelsesdato	26.5.2010
Referencenummer til statsstøtte	N 726/09
Medlemsstat	Belgien
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Projet d'aide à la restructuration des activités fret de la SNCB Voorgenomen herstructureringssteun ten behoeve van de goederenactiviteiten van de NMBS
Retsgrundlag	Décisions des conseils d'administration de la SNCB Holding et de la SNCB Beslissingen van de raad van bestuur van NMBS-holding en NMBS
Foranstaltningstype	Individuel støtte
Formål	Omstrukturering af kriseramte virksomheder
Støtteform	Andre former for kapitalindgreb
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse 355 mio. EUR
Støtteintensitet	—
Varighed	30.6.2010-31.12.2014
Økonomisk sektor	Jernbaner
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Ministère de la Fonction publique et des entreprises publiques Rue Royale 180 1000 Bruxelles BELGIQUE Ministerie van Ambtenarenzaken en Overheidsbedrijven Koningstraat 180 1000 Brussel BELGÏE
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato	30.9.2010
Referencenummer til statsstøtte	N 67/10
Medlemsstat	Litauen
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	JSC Toksika
Retsgrundlag	2007–2013 m. Sanglaudos skatinimo veiksmų programa – Lietuvos Respublikos Vyriausybes 2008 m. liepos 23 d. nutarimas Nr. 787 „Dėl Sanglaudos skatinimo veiksmų programos priedo partvirtinimo“ – Aplinkos ministro įsakymo projektas dėl finansavimo sąlygų aprašo patvirtinimo priemonei „Atliekų tvarkymo sistemos sukūrimas“
Foranstaltningstype	Individuel støtte
Formål	Regionaludvikling
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse 5,711 mio. LTL
Støtteintensitet	50 %
Varighed	1.12.2010-31.12.2011
Økonomisk sektor	Service ydelser
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Lietuvos Respublikos Aplinkos ministerija A. Jakšto g. 4/9 LT-01105 Vilnius LIETUVA/LITHUANIA
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato	21.10.2010
Referencenummer til statsstøtte	N 120/10
Medlemsstat	Spanien
Region	Andalucia
Titel (og/eller modtagerens navn)	Ayudas para la promoción del tejido profesional del Flamenco en Andalucía
Retsgrundlag	Proyecto de Orden por la que se establecen las bases reguladoras de la convocatoria de concesión por la Empresa Pública de Gestión de Programas Culturales, de subvenciones en el año … para la promoción del tejido profesional del Flamenco en Andalucía
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Fremme af kulturen
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Forventet årligt støtteydelse 0,6 mio. EUR   Samlet forventet støtteydelse 3,6 mio. EUR
Støtteintensitet	100 %
Varighed	2010-2015
Økonomisk sektor	Forlystelser, kultur og sport
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Junta de Andalucía Plaza de la Contratación, 3 41071 Sevilla ESPAÑA
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato	19.10.2010
Referencenummer til statsstøtte	N 286/10
Medlemsstat	Finland
Region	Pohjois-Pohjanmaa
Titel (og/eller modtagerens navn)	Finavia Oyj/Abp (Oulun lentoasema/Uleåborgs flygplats)
Retsgrundlag	Valtionavustuslaki 27.7.2001/688/Statsunderstödslag 27.7.2001/688
Foranstaltningstype	Individuel støtte
Formål	Sektorudvikling, regionaludvikling
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse 12 mio. EUR
Støtteintensitet	57 %
Varighed	1.9.2010-31.12.2011
Økonomisk sektor	Lufttrafik
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Liikenne- ja viestintäministeriö PL 31 FI-00023 Valtioneuvosto SUOMI/FINLAND Kommunikationsministeriet PB 31 FI-00023 Statsrådet SUOMI/FINLAND
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

Godkendelsesdato	10.11.2010
Referencenummer til statsstøtte	N 420/10
Medlemsstat	Spanien
Region	País Vasco
Titel (og/eller modtagerens navn)	Ayudas para la realización, durante el ejercicio 2010, de programas o actividades culturales particulares de ámbito supramunicipal
Retsgrundlag	Orden de 10 de Diciembre de 2009, de la Consejera de Cultura, por la que se regula el régimen de concesión de subvenciones para la realización, durante el ejercicio 2010, de programas o actividades culturales particulares de ámbito supramunicipal
Foranstaltningstype	Støtteprogram
Formål	Fremme af kulturen
Støtteform	Direkte støtte
Rammebeløb	Samlet forventet støtteydelse 664 500 EUR
Støtteintensitet	60 %
Varighed	Indtil 31.12.2010
Økonomisk sektor	Forlystelser, kultur og sport
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	Departamento de Cultura del Gobierno Vasco C/ Donostia, 1 01010 Vitoria-Gasteiz Álava — País Vasco ESPAÑA
Andre oplysninger	—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/state_aids_texts_da.htm

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/10

---

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.6011 — ATP/PFA/Folksam Sak/Folksam LIV/CPD/FIH Group)

(EØS-relevant tekst)

2010/C 327/03

Den 29. november 2010 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M6011. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/10

---

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.5880 — Shell/Topaz/JV)

(EØS-relevant tekst)

2010/C 327/04

Den 4. november 2010 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5880. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/11

---

Rådets konklusioner af 19. november 2010 om uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling

2010/C 327/05

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL:

Den Europæiske Unions strategi for bæredygtig udvikling, først vedtaget i Göteborg i 2001 (1) og siden revideret i 2006 og 2009 (2), der udstikker en ramme for en langsigtet vision om bæredygtighed, hvor økonomisk vækst, social samhørighed og miljøbeskyttelse går hånd i hånd, og som fremhæver uddannelse som en central forudsætning for at fremme adfærdsændringer og sikre, at alle borgere tilegner sig de rette nøglekompetencer for at kunne realisere en bæredygtig udvikling,

FN's tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling (2005-2014), der søger at indarbejde principper, værdier og fremgangsmåder for bæredygtig udvikling i alle aspekter af uddannelse og læring (3), og UNESCO's verdenskonference i 2009 om uddannelse for bæredygtig udvikling, der blev afholdt i Bonn, og som - i konferencens sluterklæring - tilsluttede sig, at investering i uddannelse for bæredygtig udvikling er en investering i fremtiden og kan være et middel til at redde liv (4),

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (5), der tilskynder medlemsstaterne til at sikre, at alle borgere har de fornødne nøglekompetencer til på en fleksibel måde at kunne tilpasse sig et internationaliseret samfund i hurtig forandring. De otte nøglekompetencer, som opridses, støtter hinanden gensidigt og bygger på kvalifikationer som f.eks. kritisk tænkning, problemløsning, kreativitet, initiativ og beslutningstagning, der alle er afgørende for at opfylde målsætningerne for bæredygtig udvikling. Særlig relevant i den sammenhæng er grundlæggende kompentencer inden for naturvidenskab og teknologi samt sociale kompetencer og medborgerkompetencer,

Strategirammen for EU-samarbejdet på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (6), som understreger, at uddannelse spiller en afgørende rolle for at løse de mange samfundsøkonomiske, demografiske, miljømæssige og teknologiske udfordringer, Europa og de europæiske borgere står over for i dag og i de kommende år,

Europa 2020-strategien for beskæftigelse og vækst (7), hvis mål er at omforme EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi, der kan tilvejebringe høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed, og hvor uddannelse fremhæves på grund af det vigtige bidrag, de kan yde;

ANERKENDER FØLGENDE:

1.

EU står her i begyndelsen af det 21. århundrede over for et stort antal indbyrdes forbundne udfordringer, herunder de økonomiske og sociale konsekvenser af den globale finansielle krise, klimaforandringer, færre vand- og energiressourcer, mindsket biologisk mangfoldighed, trusler mod fødevaresikkerhed og sundhedsrisici,

2.

I en verden i konstant forandring bør alle europæiske borgere udrustes med den relevante viden, kompetencer og holdninger for at kunne forstå og håndtere den moderne virkeligheds udfordringer og kompleksiteter under behørigt hensyn til de miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske konsekvenser samt for at kunne påtage sig deres globale ansvar,

3.

Rapporten fra 2010 om Skills for Green Jobs  (8) understreger, at alle job i fremtiden skal bidrage til en løbende forbedring af ressourceeffektiviteten, og at udviklingen af en lavmissionsøkonomi snarere vil afhænge af en forbedring af nuværende kvalifikationer og integrering af forskellige aspekter af bæredygtig udvikling i eksisterende læringsområder end af fremme af specialiserede »grønne kvalifikationer«,

4.	Set i et livslangt læringsperspektiv er uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling afgørende for at realisere et bæredygtigt samfund og er derfor ønskværdigt på alle niveauer inden for formel uddannelse samt i ikke-formel og uformel læring;

UNDERSTREGER:

1.	at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en vellykket gennemførelse af både EU-strategien for bæredygtig udvikling og den nye Europa 2020-strategi,

2.

at den vigtigste opgave for uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling er at udruste enkeltpersoner og grupper med den viden, de kvalifikationer og holdninger, som de har brug for til at træffe bevidste valg med henblik på at realisere og bevare en verden, som både de og fremtidige generationer vil anse for passende at bo og arbejde i. Uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund, civilsamfundet og arbejdsgivere spiller alle en central rolle, når det gælder om at udvikle sådanne kompetencer,

3.

at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling grundlæggende drejer sig om, hvordan vi opfatter vores sammensatte verden og måden vi opfører os på. Uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling fremmer værdier, principper og fremgangsmåder, så borgerne kan reagere effektivt og selvsikkert på nuværende og nye udfordringer. Derfor har uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling konsekvenser for uddannelse på alle niveauer, der går videre end til blot at indarbejde bæredygtig udvikling som endnu et fag i læseplanen,

4.	at bæredygtighed kan spille en vigtig rolle i de nationale strategier for livslang læring og anvendes som et redskab til at forbedre kvaliteten på alle uddannelsesniveauer;

ER AF DEN OPFATTELSE:

1.

at det er absolut nødvendigt med uddannelse for at realisere et mere bæredygtigt Europa og en mere bæredygtig verden. Uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling bør betragtes som afgørende i processen for livslang læring og bør, når det er relevant, integreres på alle uddannelsesniveauer og i alle uddannelsesaspekter for at styrke borgernes evne til at håndtere nært forestående, uforudsigelige problemer og finde langsigtede løsninger på disse i mange forskellige situationer gennem hele livet,

2.	at den bæredygtige udviklings tre grundpiller - økonomiske forhold, sociale forhold og miljøforhold - bør behandles ud fra en balanceret og integreret tilgang,

3.

at der i mange medlemsstater allerede findes aspekter af uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling inden for uddannelse om miljø, globale anliggender, sundhed, fred, medborgerskab, menneskerettigheder, forbrugeranliggender, finansielle anliggender og udvikling, hvilket udgør forskellige udgangspunkter for at integrere bæredygtig udvikling i en livslang læringssammenhæng,

4.	at øget offentlighedens bevidsthed om og forståelse for bæredygtig udvikling og uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling er afgørende, at uddannelse vedrørende bæredygtig

5.

udvikling bør bygge på værdibaseret og tværfaglig læring, som fremmer systemtænkning og -undervisning og udvikler ny viden, nye kvalifikationer og holdninger. I den forbindelse bør kreativ tænkning, innovation og det langsigtede perspektiv understreges, især når det gælder vores ansvar i forhold til fremtidige generationer. Uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling er ikke et særskilt emne, men snarere et sæt grundlæggende principper og værdier, såsom retfærdighed, ligebehandling, tolerance, selvhjulpenhed og ansvar (9), der skal formidles mere tværgående. Uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling kan også spille en rolle i udviklingen af de kompetencer, der kræves for at styrke beskæftigelsesegnethed. Eftersom kvalifikationer vedrørende bæredygtig udvikling bedst tilegnes gennem personlige erfaringer, bør læringsprocessen i videst mulige omfang orienteres i retning af inklusiv læring, handling og motivation,

6.	at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling i lyset af sin komplekse og vidtspændende karakter kan være særlig nyttig for at udvikle tværgående kompetencer hos de lærende […],

7.

at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, når den gennemføres, bør skræddersys til hvert uddannelsesniveau, idet den tager hensyn til den særlige sammenhæng. Inden for førskoleuddannelsen kan man begynde ved at fremme grundlæggende værdier, holdninger og viden hos børn, som så kan danne grundlag for yderligere læring om bæredygtighed. På grundskoleniveau kan uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling fokusere på bevidstgørelse og udvikling af nøglekompetencer, som kan tilpasses til den særlige sammenhæng og de efterfølgende læringstrin. Uddannelse vedrørende bæredygtig uddannelse inden for VET bør styrkes, og opmærksomheden bør fokuseres på at udvikle mere specifikke kvalifikationer og relevante kompetencer inden for forskellige erhverv samt på at tackle spørgsmål som ansvarlig, individuel beslutningstagning og virksomhedernes sociale ansvar,

8.

at læreruddannelser og efteruddannelser bør spille en afgørende rolle i udformningen af et perspektiv på uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling og afgøre, hvordan det konkret skal gennemføres i skolerne, inden for VET og de højere uddannelsesinstitutioner. Afhængigt af, hvad de almindeligvis underviser i, vil lærere og undervisere på alle uddannelsesniveauer blive konfronteret med mange forskellige specifikke pædagogiske udfordringer i forbindelse med undervisning i et tværgående emne som uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, og de vil derfor have behov for relevant uddannelse,

9.

at udvikling af en samlet strategi for hele skolen til uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling kan bidrage til at styrke alle elevers og studerendes motivation og engagement, udvikle deres kritiske tænkning og forbedre deres uddannelsesniveau generelt. Uddannelsesinstitutionerne på alle niveau bør selv stræbe efter at blive bæredygtige organisationer og fungere som rollemodeller ved at integrere principperne om bæredygtig udvikling i politik og praksis, f.eks. gennem energibesparelser, brug af naturressourcer i forbindelse med byggeri og arbejde og udvikling af en bæredygtig indkøbs- og forbrugerpolitik. I en skolesammenhæng kræver dette alle aktørers aktive deltagelse: skoleledere, lærere, elever, skolebestyrelse, ansatte i forvaltningen og støttepersonale, forældre, ikke-statslige organisationer, lokalsamfundet og erhvervslivet;

HENSTILLER I OVERENSSTEMMELSE HERMED TIL MEDLEMSSTATERNE:

at de træffer passende foranstaltninger på det relevante ansvarsniveau - lokalt, regionalt eller nationalt - for at opfordre til, at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling videreudvikles og gennemføres samt integreres i uddannelsessystemet på alle niveauer, i ikke-formel og uformel læring såvel som i formel læring. Disse foranstaltninger kan især tage sigte på:

a)

at sikre, at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling understøttes af politiske, lovgivningsmæssige, institutionelle og driftsmæssige rammer, og navnlig: — at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling indgår som et element i de nationale strategier for livslang læring med henblik på borgernes personlige, sociale og faglige udvikling, — at uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, hvor dette er relevant, integreres i læseplanen, — at tværfaglige tilgange på tværs af læseplanen udvikles og gennemføres på alle uddannelsesniveauer for at løse udfordringerne i forbindelse med bæredygtighed, — aktivt at fremme og støtte en samlet strategi for hele skolen til uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, bl.a. ved at rydde hindringer af vejen for institutioner, som arbejder med bæredygtig anvendelse af deres ressourcer,

b)

at bibringe lærere, undervisere, skolepersonale og skoleledere den fornødne bevidsthed, viden og kompetencer til at fremme og indarbejde de principper, der ligger til grund for uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, i deres tilgange til undervisning og ledelse, navnlig ved: — at øge bevidstheden blandt lærere, undervisere og skoleledere på alle uddannelsesniveauer om betydningen af uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling og om fordelene ved at bruge denne som et særligt nyttigt redskab til at fremme tværgående nøglekompetencer, — at sikre, at lærere og undervisere er tilstrækkeligt udrustet til at undervise i komplekse spørgsmål forbundet med uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling via såvel grunduddannelse som efteruddannelse og udstyre dem med relevante og ajourførte redskaber og undervisningsmaterialer inden for uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, — at tilskynde til fler- og tværfagligt samarbejde mellem lærere i den samme uddannelsesinstitution for at fremme undervisning i og læring om forskellige tværgående spørgsmål i forbindelse med uddannelse vedrørende bæredygtig, — at fremme netværksdannelse, herunder via internettet, blandt lærere i forskellige uddannelsesinstitutioner for at sikre løbende udvikling og udveksling af nye idéer om uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, — at fremme samarbejde med - og større deltagelse af - forældre, lokalsamfundet og alle de andre relevante aktører;

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL INDEN FOR DERES RESPEKTIVE ANSVARSOMRÅDER:

at støtte uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling og fremme Rådets konklusioner ved:

i)	at arbejde videre med uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling inden for rammerne af både EU-strategien for bæredygtig udvikling og Europa 2020-strategien,

ii)	at fremme forskning og udvikling i forbindelse med uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, især på områder med få erfaringer eller et svagt evidensgrundlag, f.eks. inden for erhvervsrettede og videregående uddannelser,

iii)

at fremme netværksdannelse blandt uddannelsesinstitutioner omkring uddannelse vedrørende bæredygtigudvikling, at gøre optimal brug af eksisterende netværk og styrke samarbejdet omkring uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling på alle niveauer ved at oprette partnerskaber, herunder ved at tilskynde til: — nationalt og grænseoverskridende samarbejde mellem skoler, — partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og/eller ikke- statslige organisationer, — forskningsnetværk i uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling,

iv)	at udpege og registrere god praksis i et kompendium om uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling på webstedet Knowledge System for Lifelong Learning (KSLLL)  (10),

v)	bl.a. at prioritere uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling i handlingsprogrammet for livslang læring og andre relevante eksisterende eller fremtidige programmer,

vi)

at gøre optimal brug af det europæiske år for frivilligt arbejde i 2011 med henblik på at fokusere på uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og ikke-statslige organisationer samt på at styrke synligheden af eksisterende god praksis for frivillige aktiviteter på området,

vii)	at overveje at inkludere uddannelse vedrørende bæredygtig i prioritetsområderne for den næste cyklus i strategirammen for uddannelsesområdet (ET 2020);

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL:

at bidrage til medlemsstaternes indsats for at støtte uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling og fremme disse konklusioner fra Rådet ved:

i)

at tilrettelægge peerlæringsaktiviteter om specifikke aspekter af uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, f.eks. læreruddannelsen, den samlede tilgang for hele skolen og partnerskaber for uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, så der kan udvikles en politikhåndbog og retningslinjer for uddannelsesinstitutioner og lærere,

ii)	at styrke samarbejdet med andre internationale institutioner inden for uddannelse vedrørende bæredygtig udvikling, navnlig UNESCO og UNECE.

---

(1)  Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 15.–16. juni 2001 (SN 200/1/01 REV1).

(2)  Docs. Henholdsvis dok. 10917/06 og 16818/09.

(3)  www.unesco.org/eu/esd

(4)  www.esd-world-conference-2009.org

(5)  EUT L 394 af 30.12.2006.

(6)  EUT C 119 af 28.5.2009.

(7)  Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25.–26. marts 2010 (EUCO 7/1/10 REV 1).

(8)  Cedefop: Skills for Green Jobs, Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2010.

(9)  Se Bonnerklæringen, afsnit 8 (http://www.esd-world-conference-2009.org/fileadmin/download/ESD2009_BonnDeclaration080409.pdf).

(10)  www.kslll.net

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/15

---

Euroens vekselkurs (1)

3. december 2010

2010/C 327/06

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3246
JPY	japanske yen	110,86
DKK	danske kroner	7,4529
GBP	pund sterling	0,84800
SEK	svenske kroner	9,1265
CHF	schweiziske franc	1,3143
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,0050
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,018
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	278,03
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7097
PLN	polske zloty	3,9952
RON	rumænske leu	4,3073
TRY	tyrkiske lira	1,9813
AUD	australske dollar	1,3508
CAD	canadiske dollar	1,3269
HKD	hongkongske dollar	10,2846
NZD	newzealandske dollar	1,7519
SGD	singaporeanske dollar	1,7315
KRW	sydkoreanske won	1 503,92
ZAR	sydafrikanske rand	9,1605
CNY	kinesiske renminbi yuan	8,8262
HRK	kroatiske kuna	7,3775
IDR	indonesiske rupiah	11 924,57
MYR	malaysiske ringgit	4,1698
PHP	filippinske pesos	58,062
RUB	russiske rubler	41,4745
THB	thailandske bath	39,811
BRL	brasilianske real	2,2530
MXN	mexicanske pesos	16,3389
INR	indiske rupee	59,7360

---

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/16

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/07

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	2.7.2010
Varighed	2.7.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Nederlandene
Bestand eller gruppe af bestande	HKE/571214
Art	Kulmule (Merluccius merluccius)
Område	VI og VII; EU-farvande og internationale farvande i V b og internationale farvande i XII og XIV
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	—

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/17

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/08

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	20.8.2010
Varighed	20.8.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Spanien
Bestand eller gruppe af bestande	GFB/89-
Art	Skælbrosme (Phycis blennoides)
Område	EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion, i VIII og IX
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	532287

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/18

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/09

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	1.9.2010
Varighed	1.9.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Frankrig
Bestand eller gruppe af bestande	GHL/2A-C46
Art	Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides)
Område	EU-farvande i II a og IV; EU-farvande og internationale farvande i V b og VI
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	573093

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/19

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/10

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	30.8.2010
Varighed	30.8.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Sverige
Bestand eller gruppe af bestande	COD/2A3AX4
Art	Torsk (Gadus morhua)
Område	EU-farvande i II a og IV og den del af III a, der ikke hører ind under Skagerrak og Kattegat
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	541780

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/20

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/11

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	24.2.2010
Varighed	24.2.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Danmark
Bestand eller gruppe af bestande	DGS/2AC4-C
Art	Pighaj (Squalus acanthias)
Område	EU-farvande i II a og IV
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	605704

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/21

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/12

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	22.9.2010
Varighed	22.9.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Finland
Bestand eller gruppe af bestande	COD/3B23.; COD/3C22.; COD/3D24.
Art	Torsk (Gadus morhua)
Område	22-24 (EF-farvande)
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	608986

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/22

---

Oplysninger fra medlemsstaterne om fiskestop

2010/C 327/13

I overensstemmelse med artikel 35, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (1) er der truffet beslutning om et fiskestop, jf. nedenstående tabel:

Dato og klokkeslæt for fiskestop	22.9.2010
Varighed	22.9.2010-31.12.2010
Medlemsstat	Portugal
Bestand eller gruppe af bestande	GFB/89-
Art	Skælbrosme (Phycis blennoides)
Område	EF-farvande og farvande, der ikke hører under tredjelandes højhedsområde eller jurisdiktion, i VIII og IX
Type(r) af fiskerfartøjer	—
Løbenummer	614287

Medlemsstatens beslutning findes på følgende webadresse:

http://ec.europa.eu/fisheries/cfp/fishing_rules/tacs/index_en.htm

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

---

4.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 327/23

---

Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af vinylacetat med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

2010/C 327/14

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) har modtaget en klage i henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), hvori det påstås, at vinylacetat med oprindelse i USA importeres til dumpingpriser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes væsentlig skade.

1.   Klagen

Klagen blev indgivet den 22. oktober 2010 af EU-producenten Ineos Oxide Ltd. (»klageren«), der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion i Unionen af vinylacetat.

2.   Den undersøgte vare

Den vare, der er genstand for denne undersøgelse, er vinylacetat (den undersøgte vare).

3.   Påstand om dumping  (2)

Den vare, der angiveligt importeres til dumpingpriser, er den undersøgte vare med oprindelse i USA (»det pågældende land«), som for øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2915 32 00. Denne KN-kode angives kun til orientering.

Påstanden om dumping er baseret på en sammenligning af hjemmemarkedsprisen og eksportprisen (ab fabrik) på den undersøgte vare ved salg til eksport til Unionen.

På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig for det pågældende eksportland.

4.   Påstand om skade

Klageren har fremlagt bevis for, at importen af den undersøgte vare fra det pågældende land er vokset både i absolutte tal og i markedsandele.

De umiddelbare beviser, som blev fremlagt af klageren, viser, at mængden af og priserne på den undersøgte importerede vare bl.a. har haft negative virkninger for EU-erhvervsgrenens salgsmængder og markedsandel, hvilket har haft betydelige negative følger for EU-erhvervsgrenens samlede resultater, økonomiske situation og beskæftigelsessituation.

5.   Procedure

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at klagen er indgivet af eller på vegne af EU-erhvervsgrenen, og at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en procedure, og indleder hermed en undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 5.

Undersøgelsen vil fastslå, om den undersøgte vare med oprindelse i det pågældende land sælges til dumpingpriser, og om dette salg har påført EU-erhvervsgrenen skade. Hvis konklusionerne er positive, skal undersøgelsen fastslå, om det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger.

5.1.    Procedure for fastsættelse af dumping

Eksporterende producenter (3) af den undersøgte vare fra det pågældende land opfordres til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.1.1.   Undersøgelse af eksporterende producenter

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse af de eksporterende producenter i det pågældende land, vil den sende spørgeskemaer til de kendte eksporterende producenter i det pågældende land, alle kendte sammenslutninger af eksporterende producenter samt til myndighederne i det pågældende land. Alle eksporterende producenter og sammenslutninger af eksporterende producenter opfordres til straks at kontakte Kommissionen, via telefax eller e-mail, dog ikke senere end 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, med henblik på at give sig selv til kende og anmode om et spørgeskema.

De eksporterende producenter og sammenslutninger af eksporterende producenter skal indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om den eksporterende producents virksomheds/virksomheders struktur, virksomhedens/virksomhedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare, produktionsomkostninger, salg af den undersøgte vare på det pågældende lands hjemmemarked og salg af samme til Unionen.

5.1.2.   Undersøgelse af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører  (4)  (5)

I betragtning af det potentielt store antal af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, der er berørt af denne procedure, og for at afslutte undersøgelsen inden for den forskriftsmæssige frist, kan Kommissionen begrænse antallet af de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, der skal indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve (denne proces kaldes også for »stikprøveudtagning«). Stikprøveudtagning vil foregå i henhold til grundforordningens artikel 17.

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt med stikprøveudtagning og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, anmodes alle ikke-forretningsmæssigt forbundne importører eller deres repræsentanter om at give sig til kende over for Kommissionen. Dette skal gøres inden for en frist på 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, ved at indberette følgende oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder til Kommissionen:

—	navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

—	udførlig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter i relation til den undersøgte vare

—	den samlede omsætning i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010, som bliver undersøgelsesperioden for den importerede vare, som er omfattet af undersøgelsen, med oprindelse i det pågældende land

—	mængden i enheder og værdien i euro af importen til og videresalget på EU-markedet i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010

—	navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (6), der er involveret i produktion og/eller salg af den undersøgte vare, med udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter

—	andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved stikprøveudtagningen.

Ved at afgive ovenstående oplysninger indvilliger virksomheden i eventuelt at indgå i stikprøven. Hvis virksomheden udtages til at indgå i stikprøven, indebærer dette udfyldelse af et spørgeskema og accept af kontrol på stedet for at verificere besvarelsen (»kontrolbesøg«). Hvis virksomheden anfører, at den ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil den blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Kommissionens resultater for ikke-samarbejdsvillige importører baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, og resultatet kan blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

Kommissionen kan desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger for at indhente de oplysninger, den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af ikke-forretningsmæssigt forbundne importører.

Alle interesserede parter, der ønsker at afgive andre relevante oplysninger vedrørende udvælgelsen af stikprøven, ekskl. de oplysninger, der anmodes om ovenfor, skal gøre dette senest 21 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet.

Hvis det er nødvendigt at udtage en stikprøve, kan importørerne udvælges på grundlag af den største repræsentative salgsmængde i Unionen, som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Kommissionen vil oplyse alle kendte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og sammenslutninger af importører om, hvilke virksomheder der er blevet udvalgt til at indgå i stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige i forbindelse med sin undersøgelse, vil Kommissionen sende spørgeskemaer til de ikke-forretningsmæssigt forbundne importører, som indgår i stikprøven, og til alle kendte sammenslutninger af importører. Disse parter skal indsende et udfyldt spørgeskema senest 37 dage efter, at de har fået meddelelse om, at de indgår i stikprøven, medmindre andet er angivet. Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om deres virksomheds/-heders struktur, virksomhedens/-hedernes aktiviteter i forbindelse med den undersægte vare og salg den af undersøgte vare.

5.2.    Procedure for fastsættelse af skade

Ved skade forstås væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen eller trussel om væsentlig skade for erhvervsgrenen eller væsentlig forsinkelse med hensyn til oprettelsen af en sådan erhvervsgren. Fastsættelse af skade sker på grundlag af positive beviser og omfatter en objektiv fastsættelse af mængden af dumpingimport, dennes indvirkning på priserne på EU-markedet og den deraf følgende indvirkning af denne import på EU-erhvervsgrenen. For at fastslå, om EU-erhvervsgrenen er blevet forvoldt væsentlig skade, opfordres EU-producenterne af den undersøgte vare til at deltage i Kommissionens undersøgelse.

5.2.1.   Undersøgelse af EU-producenter

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige for sin undersøgelse af EU-producenterne, vil den sende spørgeskemaer til kendte EU-producenter og til alle kendte sammenslutninger af EU-producenter. Alle EU-producenter og sammenslutninger af EU-producenter opfordres til straks at kontakte Kommissionen via telefax eller e-mail, dog senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet, med henblik på at give sig selv til kende og anmode om et spørgeskema.

EU-producenter og sammenslutninger af EU-producenter skal indsende det udfyldte spørgeskema senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Det udfyldte spørgeskema skal bl.a. indeholde oplysninger om deres virksomheds/-heders struktur, virksomhedens/-hedernes økonomiske situation, virksomhedens/-hedernes aktiviteter i forbindelse med den undersøgte vare samt produktionsomkostninger til og salg af den undersøgte vare.

5.3.    Procedure for vurdering af Unionens interesser

Hvis det kan godtgøres, at der forekommer dumping og deraf følgende skade, vil der i henhold til grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Unionens interesser at indføre antidumpingforanstaltninger. EU-producenter, importører og deres repræsentative sammenslutninger, brugere og deres repræsentative brugerorganisationer og repræsentative forbrugerorganisationer opfordres til at give sig til kende senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. For at deltage i undersøgelsen skal de repræsentative forbrugerorganisationer godtgøre, inden for den samme tidsfrist, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den undersøgte vare.

Parter, der giver sig til kende inden for ovenstående tidsfrist, kan indgive oplysninger til Kommissionen om, hvorvidt indførelse af foranstaltninger er i strid med Unionens interesse, senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, medmindre andet er angivet. Disse oplysninger kan indgives i frit format eller ved at udfylde et spørgeskema, som er udfærdiget af Kommissionen. I alle tilfælde vil oplysninger indgivet i henhold til artikel 21 kun blive taget i betragtning, hvis de er behørigt dokumenteret på indgivelsestidspunktet.

5.4.    Andre skriftlige bemærkninger

I henhold til bestemmelserne i denne meddelelse opfordres alle interesserede parter hermed til at tilkendegive deres synspunkter, indgive oplysninger og fremlægge dokumentation herfor. Medmindre andet er angivet skal disse oplysninger med tilhørende dokumentation være Kommissionen i hænde senest 37 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

5.5.    Mulighed for at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjeneste

Alle interesserede parter kan anmode om at blive hørt af Kommissionens undersøgelsestjeneste. Enhver anmodning om at blive hørt bør ske skriftligt med angivelse af årsagerne til anmodningen. For høringer angående emner, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter bør en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

5.6.    Procedure for indgivelse af skriftlige bemærkninger og indsendelse af udfyldte spørgeskemaer og korrespondance

Alle bemærkninger, herunder oplysninger indgivet i forbindelse med udtagelsen af en stikprøve, udfyldte spørgeskemaer og opdateringer heraf fra interesserede parter, skal indgives skriftligt både i papirudgave og elektronisk form med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer. Hvis en interesseret part ikke kan indgive sine bemærkninger og anmodninger i elektronisk form af tekniske årsager, skal denne omgående orientere Kommissionen herom.

Alle skriftlige bemærkninger, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, udfyldte spørgeskemaer og korrespondance fra interesserede parter, for hvilke der anmodes om fortrolig behandling, skal forsynes med påtegningen »Limited« (7).

Interesserede parter, der indgiver oplysninger, der er forsynet med påtegningen »Limited«, skal indgive ikke-fortrolige sammendrag heraf, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2, som forsynes med påtegningen »For inspection by interested parties«. Disse sammendrag skal være tilstrækkeligt detaljerede til at sikre en rimelig forståelse af de fortrolige oplysningers egentlige indhold. Hvis en interesseret part indgiver fortrolige oplysninger uden at indgive et ikke-fortroligt sammendrag i den anmodede form og kvalitet, kan der ses bort fra sådanne fortrolige oplysninger.

Kommissionens postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/092

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

6.   Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger, undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes foreløbige eller endelige afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, kan der ses bort fra disse oplysninger, og der kan gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger.

Hvis en interesseret part helt eller delvist undlader at samarbejde, og resultatet af undersøgelsen derfor baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

7.   Høringskonsulent

Interesserede parter kan anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens undersøgelsestjenester. Høringskonsulenten gennemgår anmodninger om aktindsigt, tvister om fortrolige oplysninger, anmodninger om forlængelse af frister og anmodninger fra tredjeparter om at blive hørt. Høringskonsulenten kan arrangere en høring med en individuel interesseret part og mægle for at sikre, at de interesserede parters ret til at forsvare sig udøves fuldt ud.

Enhver anmodning om høring med høringskonsulenten skal indgives skriftligt og begrundes. For høringer angående emner, der vedrører den indledende fase af undersøgelsen, skal anmodningen indgives senest 15 dage fra datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. Derefter skal en anmodning om at blive hørt fremsættes inden for de særlige frister, som Kommissionen fastsætter i sin kommunikation med parterne.

Høringskonsulenten vil også skabe mulighed for en høring med parterne, hvor der bliver lejlighed til at fremsætte andre synspunkter og fremføre modargumenter i spørgsmål vedrørende bl.a. dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser. En sådan høring vil som regel finde sted senest i slutningen af den fjerde uge efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner.

Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel: (http://ec.europa.eu/trade/issues/respectrules/ho/index_en.htm).

8.   Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 6, stk. 9, blive afsluttet senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende. I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 1, kan der ikke træffes midlertidige foranstaltninger senere end 9 måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

9.   Behandling af personoplysninger

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

---

(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  Ved dumping forstås den praksis at sælge en vare til eksport (»den pågældende vare«) til en pris, der ligger under den »normale værdi«. Den normale værdi er sædvanligvis en sammenlignelig pris for »samme« vare på hjemmemarkedet i det eksporterende land. Ved udtrykket »samme vare« forstås en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den pågældende vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, hvis egenskaber ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber.

(3)  En eksporterende producent er en virksomhed i de pågældende lande, som producerer og eksporterer den undersøgte vare til EU-markedet enten direkte eller gennem en tredjepart, herunder alle dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der er beskæftiget med produktion, hjemmemarkedssalg eller eksport af den pågældende vare. Ikke-producerende eksportører kan normalt ikke indrømmes en individuel toldsats.

(4)  Kun importører, der ikke er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, kan indgå i stikprøven. Importører, som er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter, skal udfylde bilag 1 til spørgeskemaet for disse eksporterende producenter. Fodnote 6 indeholder en definition af forretningsmæssigt forbundet part.

(5)  De oplysninger, som ikke-forretningsmæssigt forbundne importører fremkommer med, kan også bruges i forbindelse med andre aspekter af denne undersøgelse end fastsættelse af dumping.

(6)  I henhold til artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen kan personer kun anses for at være indbyrdes afhængige: a) hvis den ene er medlem af direktionen eller bestyrelsen for den andens virksomhed og omvendt, b) hvis de juridisk set anses for interessenter eller kompagnoner, c) hvis de er arbejdsgiver og arbejdstager, d) hvis en af personerne direkte eller indirekte besidder, kontrollerer eller råder over 5 % eller derover af den andens aktier eller anparter med stemmeret, e) hvis den ene af dem direkte eller indirekte kontrollerer den anden part, f) hvis de begge direkte eller indirekte kontrolleres af en tredjemand, g) hvis de tilsammen direkte eller indirekte kontrollerer en tredjemand, eller h) hvis de er medlemmer af samme familie. Personer anses kun for at være medlemmer af samme familie, hvis de står i et af følgende forhold til hinanden: i) mand og hustru, ii) forælder og afkom, iii) bror og søster (hel- såvel som halvsøskende), iv) bedsteforælder og barnebarn, v) onkel eller tante og nevø eller niece, vi) svigerforælder og svigersøn eller svigerdatter, vii) svoger og svigerinde. (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1). I denne sammenhæng betyder »person« enhver fysisk eller juridisk person.

(7)  Dette dokument er fortroligt i henhold til artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51) og artikel 6 i WTO-aftalen om anvendelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen). Det er også beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(8)  EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

---