30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/1

1.

Den 31. marts 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om borgerinitiativer (3). Forslaget blev fremsat efter en offentlig høring herom, der fandt sted fra den 11. november 2009 til den 31. januar 2010 (4).

2.

Borgerinitiativet er en af nyskabelserne i EU's lovgivning, idet der med Lissabontraktaten indføres et borgerinitiativ, hvorved et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Kommissionen til at fremsætte et lovforslag. Forslaget til forordning er baseret på artikel 11, stk. 4, i TEU og artikel 24, stk. 1, i TEUF, hvor det hedder, at procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelse af et borgerinitiativ, skal fastlægges efter den almindelige lovgivningsprocedure.

3.

Forslaget blev sendt til den tilsynsførende i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 samme dag, som det blev vedtaget. Den tilsynsførende blev uformelt hørt forud for forslagets vedtagelse. Den tilsynsførende bifaldt denne uformelle høring og glæder sig over, at der er taget hensyn til de fleste af hans bemærkninger i det endelige forslag.

4.

Generelt er den tilsynsførende tilfreds med den måde, som beskyttelse af oplysninger behandles på i forslaget til forordning. På detailplan har den tilsynsførende et par forslag til tilpasninger. Disse drøftes i udtalelsens kapitel II.

5.

Indledningsvis vil den tilsynsførende understrege, at fuldstændig overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger i høj grad vil bidrage til at gøre dette nye vigtige instrument pålideligt, stærkt og vellykket.

6.

I overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i TEU og artikel 24, stk. 1, i TEUF fastlægger forslaget de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ. I forslaget til forordning fastlægges det antal medlemsstater, borgerne som minimum skal komme fra, minimum af underskrifter fra hver medlemsstat og minimumsalderen for, at borgerne har ret til at deltage i et initiativ. Desuden fastlægger forslaget de indholdsmæssige og proceduremæssige betingelser for Kommissionens behandling af et initiativ.

7.

I denne udtalelse behandles alene de bestemmelser, der er relevante af hensyn til beskyttelse af oplysninger. Det drejer sig om reglerne for registrering af forslag til initiativer (artikel 4), procedurer og betingelser for indsamling af støttetilkendegivelser (artikel 5 og 6) og krav til kontrol og attestering af støttetilkendegivelser (artikel 9). Beskyttelse af oplysninger er navnlig omfattet af forslagets artikel 12. I artikel 13 behandles krav til det ansvar, der påhviler initiativtagerne til et borgerinitiativ. Disse bestemmelser vil blive analyseret nedenfor.

8.

Forud for indsamlingen af støttetilkendegivelser fra underskrivere af et forslag skal initiativtageren lade initiativet registrere i Kommissionen via et onlineregister. Han skal indgive de oplysninger, der er fastsat i bilag II til forslaget til forordning. Disse oplysninger omfatter initiativtagerens personoplysninger såsom fuldstændigt navn, postadresse og e-mail-adresse. I henhold til forslagets artikel 4, stk. 5, offentliggøres et forslag til et borgerinitiativ i registret. Skønt det ikke fremgår helt klart af teksten, antager den tilsynsførende, at initiativtagerens postadresse og e-mail-adresse i princippet ikke skal gøres offentligt tilgængelig gennem registret. I modsat fald vil den tilsynsførende opfordre lovgiveren til at vurdere og gøre rede for nødvendigheden af denne offentliggørelse og afklare artikel 4 i så henseende.

9.

Initiativtageren er ansvarlig for indsamlingen af de nødvendige støttetilkendegivelser fra underskrivere af et forslag til borgerinitiativ. I henhold til artikel 5, stk. 1, skal støttetilkendegivelsesformularerne være i overensstemmelse med modellen i bilag III til forslaget til forordning. I henhold til denne model skal en underskriver afgive visse (indlysende) personoplysninger såsom for- og efternavn og underskrift, hvis støttetilkendegivelsen er i papirform. For at gøre det muligt for den kompetente myndighed at kontrollere støttetilkendegivelsens gyldighed skal visse andre oplysninger også afgives: by og land, hvor underskriveren er bosiddende, fødselsdato og -sted, nationalitet, personligt identifikationsnummer, type identifikationsnummer/identifikationsdokument og den medlemsstat, der har udstedt identifikationsnummeret/identifikationsdokumentet. Andre ikke-obligatoriske felter i modellen er angivelse af gade, hvor underskriveren bor, og e-mail-adresse.

10.

Den tilsynsførende finder, at de obligatoriske felter i modellen alle er nødvendige for at tilrettelægge borgerinitiativet og sikre støttetilkendegivelsernes gyldighed, undtagen det personlige identifikationsnummer. Der er forskelle mellem, hvordan medlemsstaterne regulerer brug af sådanne personlige identifikationsnumre, når de findes. Under alle omstændigheder kan den tilsynsførende ikke se, hvordan anvendelse af det personlige identifikationsnummer kan tilføre kontrollen af støttetilkendegivelsernes gyldighed en merværdi. De øvrige krævede oplysninger kan allerede betragtes som tilstrækkelige til at opfylde dette formål. Den tilsynsførende anbefaler derfor at lade dette oplysningsfelt udgå af modellen i bilag III.

11.

Den tilsynsførende betvivler desuden nødvendigheden af at medtage de ikke-obligatoriske felter i standardmodellen og anbefaler at lade disse felter udgå af modellen i bilag III, hvis en sådan nødvendighed ikke godtgøres.

12.

Den tilsynsførende anbefaler endvidere at medtage en standardfortrolighedserklæring nederst i modellen, hvor kontrollantens identitet, formålet med indsamlingen, de øvrige modtagere af oplysninger og opbevaringsperioden angives. I henhold til artikel 10 i direktiv 95/46/EF skal den registrerede have disse oplysninger.

13.

Artikel 6 i den foreslåede forordning omhandler elektronisk indsamling af støttetilkendegivelser. Ifølge artikel 6 skal initiativtageren forud for indsamlingen af tilkendegivelserne sikre, at onlineindsamlingssystemet har passende sikkerhedsmæssige og tekniske kendetegn for blandt andet at garantere, at oplysninger, der indkommer online, lagres sikkert »for derved bl.a. at sikre, at de ikke kan ændres eller anvendes til andre formål end til at tilkendegive den angivne støtte til et givet borgerinitiativ, og at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod ændring, ubeføjet udbredelse og ikke-autoriseret adgang« (5).

14.

Det fastslås desuden i artikel 6, stk. 2, at initiativtageren på et hvilket som helst tidspunkt kan anmode den relevante kompetente myndighed om at attestere, at onlineindsamlingssystemet er i overensstemmelse med disse bestemmelser. Initiativtageren skal under alle omstændigheder anmode om en sådan attestation, inden støttetilkendegivelserne fremsendes til kontrol, jf. nedenstående artikel 9.

15.

I henhold til artikel 6, stk. 5, skal Kommissionen desuden vedtage tekniske specifikationer til gennemførelse af disse sikkerhedsbestemmelser i overensstemmelse med forskriftsproceduren, jf. forslagets artikel 19, stk. 2.

16.

Den tilsynsførende bifalder, at der i forslagets artikel 6 lægges vægt på onlineindsamlingssystemernes sikkerhed. Pligten til at sørge for sikker behandling af oplysninger henhører under kravene om beskyttelse af oplysninger som omhandlet i artikel 17 i direktiv 95/46/EF. Det glæder den tilsynsførende at se, at Kommissionen i overensstemmelse med den tilsynsførendes uformelle bemærkninger har tilpasset ordlyden i artikel 6, stk. 4, til teksten i artikel 17, stk. 1, i direktiv 95/46/EF. Den tilsynsførende bifalder desuden, at artikel 6, stk. 4, nu omfatter en forpligtelse til at sikre, at oplysninger ikke bruges til andre formål end til at tilkendegive den angivne støtte til et givet borgerinitiativ. Den tilsynsførende tilskynder dog lovgiveren til at medtage en tilsvarende generel forpligtelse i artikel 12 (jf. nedenstående punkt 27).

17.

Den tilsynsførende nærer tvivl med hensyn til tidsplanen for den relevante kompetente myndigheds attestering. Initiativtageren er i sidste instans kun forpligtet til at anmode om en sådan attestering, før han indsender de indsamlede støttetilkendegivelser til kontrol hos den pågældende myndighed. Han kan gøre det på et tidligere tidspunkt. Antager man, at onlinesystemets attestering har en merværdi, er det den tilsynsførendes holdning, at attesteringen skal finde sted, før tilkendegivelserne indsamles, således at man undgår at indsamle personoplysninger for mindst en million borgere gennem et system, som efterfølgende viser sig ikke at være tilstrækkelig sikkert. Den tilsynsførende opfordrer derfor lovgiveren til at medtage denne forpligtelse i artikel 6, stk. 2. Det skal naturligvis sikres, at attesteringsproceduren ikke udgør en unødig administrativ byrde for initiativtageren.

18.

I denne sammenhæng gør den tilsynsførende opmærksom på artikel 18 i direktiv 95/46/EF, der pålægger den registeransvarlige at anmelde en behandling til den nationale tilsynsmyndighed forud for iværksættelsen af en behandling, medmindre visse fritagelser finder anvendelse. Det står ikke klart, hvordan denne anmeldelsespligt med forbehold af fritagelse er relateret til den kompetente nationale myndigheds attestering under forslaget til forordning. Med henblik på så vidt muligt at undgå administrative byrder opfordrer den tilsynsførende lovgiveren til at afklare forholdet mellem anmeldelsesproceduren i artikel 18 i direktiv 95/46/EF og attesteringsproceduren i artikel 6 i forslaget til forordning.

19.

Vedrørende gennemførelsesbestemmelserne for de tekniske specifikationer forventer den tilsynsførende at blive hørt, før disse vedtages. Dette er så meget desto vigtigere, da Kommissionen i sit arbejdsdokument om resultatet af grønbogen nævner flere systemer, der blev foreslået under den offentlige høring, til sikring af onlinesignaturers ægthed, herunder et forslag om at indføre et smartkort for europæiske borgere, som muliggør e-signaturer. Et sådant system afføder naturligvis nye overvejelser i forbindelse med beskyttelse af oplysninger. (6)

20.

Når initiativtageren har indsamlet de nødvendige støttetilkendegivelser fra underskriverne, fremsender han dem til de relevante kompetente myndigheder til kontrol og attestering. Initiativtageren fremsender underskivernes personoplysninger til den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt underskriverens identifikationsdokument som anført i støttetilkendegivelsen. De kompetente myndigheder kontrollerer inden tre måneder støttetilkendegivelserne på grundlag af »passende undersøgelser« og udsteder en attest til initiativtageren (7). Attesten bruges, når initiativet fremsendes til Kommissionen.

21.

Den tilsynsførende bifalder dette decentraliserede system, hvor Kommissionen ikke kommer i besiddelse af underskrivernes personoplysninger, men kun de attester, som de kompetente nationale myndigheder udsteder. Et sådant system mindsker risikoen for ukorrekt behandling af personoplysninger, da det reducerer antallet af modtagere af disse oplysninger.

22.

Det fremgår ikke klart af teksten, hvad der menes med »passende undersøgelser« foretaget af de kompetente myndigheder. Den relevante betragtning 15 skaber heller ikke klarhed over dette spørgsmål. Den tilsynsførende er i tvivl om, hvordan de kompetente myndigheder vil kontrollere tilkendegivelsernes gyldighed. Navnlig er han interesseret i at finde ud af, om de kompetente myndigheder vil kunne kontrollere tilkendegivelserne ved at sammenholde dem med oplysninger om borgernes identitet fra andre kilder såsom nationale eller regionale registre. Den tilsynsførende opfordrer lovgiveren til at præcisere dette spørgsmål.

23.

Artikel 12 i forslaget til forordning handler udelukkende om beskyttelse af personoplysninger. I bestemmelsen understreges det, at initiativtageren og de kompetente myndigheder ved behandlingen af personoplysninger skal overholde direktiv 95/46/EF og de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf. I betragtning 20 hedder det også, at forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse, når Kommissionen behandler personoplysninger ved at registrere initiativtageren til et sådant initiativ. Den tilsynsførende bifalder disse udtalelser.

24.

Det præciseres endvidere i bestemmelsen, at initiativtageren og de kompetente myndigheder anses for at være registeransvarlige med henblik på deres respektive behandling af personoplysninger. Den tilsynsførende bifalder denne præcisering. Den registeransvarlige har det primære ansvar for overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger. Med forslagets artikel 12 undgås enhver tvivl om, hvem der skal anses for at være registeransvarlig.

25.

I artikel 12 fastlægges også den maksimale frist for opbevaring af de indsamlede personoplysninger. For initiativtageren er fristen en måned efter, at initiativet er sendt til Kommissionen, eller mindst 18 måneder efter datoen for registreringen af forslaget til initiativ. De kompetente myndigheder skal destruere oplysningerne en måned efter udstedelsen af attesten. Den tilsynsførende bifalder disse begrænsninger, fordi de sikrer overholdelse af kravet i artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF.

26.

Den tilsynsførende glæder sig endvidere over, at teksten fra artikel 17, stk. 1, i direktiv 95/46/EF om sikkerhed i forbindelse med behandling af oplysninger er gengivet i artikel 12. Derved bliver det klart, at disse forpligtelser ikke kun er gældende, når der anvendes onlineindsamlingssystemer (se ovenstående pkt. 13 ff.), men i alle situationer, der er omfattet af forslaget til forordning.

27.

Som anført i ovenstående punkt 16 anbefaler den tilsynsførende lovgiveren at indsætte et nyt stykke i artikel 12 for at sikre, at personoplysninger, som initiativtageren har indsamlet (enten via et onlinesystem eller ad anden vej), ikke bruges til andre formål end den anførte støtte til borgerinitiativet, og ydermere at oplysninger modtaget af den kompetente myndighed kun bruges til at kontrollere gyldigheden af støttetilkendegivelserne til et bestemt borgerinitiativ.

28.

Det fastsættes i artikel 13, at medlemsstaterne skal sikre, at initiativtagere, der har ophold eller er etableret på deres område, kan drages civilretligt og strafferetligt til ansvar for overtrædelser af denne forordning, og navnlig for bl.a. manglende overholdelse af kravene til onlineindsamlingssystemer eller svigagtig anvendelse af oplysninger. Der henvises i betragtning 19 til kapitel III i direktiv 95/46/EF, der omhandler retsmidler, ansvar og sanktioner, og det fastslås, at dette kapitel fuldt ud finder anvendelse, hvad angår den behandling af oplysninger, der udføres i forbindelse med forslaget til forordning. Artikel 13 i forslaget skal betragtes som et supplement hertil, idet der her udtrykkeligt og til forskel fra kapitel III i direktiv 95/46/EF henvises til medlemsstaternes civilret og strafferet. Den tilsynsførende bifalder naturligvis denne bestemmelse.

29.

Som det anføres i indledningen og fremgår af analysen i udtalelsens kapitel II, er den tilsynsførende generelt tilfreds med behandlingen af beskyttelse af oplysninger i forslaget til forordning om borgerinitiativer. Der er tydeligvis taget hensyn til beskyttelse af oplysninger, og forslaget er udformet på en sådan måde, at der er sikret overensstemmelse med bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger. Navnlig bifalder den tilsynsførende artikel 12, som alene vedrører beskyttelse af oplysninger, og som præciserer ansvar og opbevaringsperioder. Den tilsynsførende ønsker at understrege, at fuldstændig overholdelse af bestemmelserne om beskyttelse af oplysninger i høj grad vil bidrage til at gøre dette nye vigtige instrument pålideligt, stærkt og vellykket. Selvom den tilsynsførende generelt er tilfreds med forslaget, kan det dog stadig forbedres.

30.

Den tilsynsførende anbefaler, at lovgiveren ændrer artikel 6 således, at initiativtageren forpligtes til at kræve attestering for onlineindsamlingssystemets sikkerhed forud for indsamlingen af støttetilkendegivelser. Sådanne attesteringsprocedurer bør ikke udgøre en unødig administrativ byrde for initiativtageren. Den tilsynsførende anbefaler endvidere, at forholdet mellem anmeldelsesproceduren i artikel 18 i direktiv 95/46/EF og attesteringsproceduren i artikel 6 i forslaget til forordning afklares.

31.

For at forbedre forslaget yderligere anbefaler den tilsynsførende lovgiveren:

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/6

1.

Den 29. marts 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA (3) (i det følgende benævnt »forslaget«).

2.

Formålet med forslaget er at ophæve en rammeafgørelse vedtaget den 22. december 2003, da den tidligere lovgivning var behæftet med en række mangler. Den nye tekst vil forbedre bekæmpelsen af misbrug af børn med hensyn til kriminalisering af alvorlige former for misbrug af børn, f.eks. i forhold til sexturisme, beskyttelse af uledsagede børn, efterforskning af straffesager og koordinering af retsforfølgelse, nye strafbare handlinger i it-miljøet, vidnebeskyttelse og forebyggelse af strafbare handlinger.

3.

For så vidt angår forebyggelse af strafbare handlinger, vil et af værktøjerne være begrænsning af adgang til børnepornografi på internettet.

4.

Den tilsynsførende har noteret sig hovedformålet med forslaget. Hans hensigt er ikke at stille spørgsmålstegn ved behovet for at træffe passende foranstaltninger for at beskytte børn mod misbrug. Ikke desto mindre ønsker han at understrege virkningen af nogle af de foranstaltninger, der beskrives i forslaget, f.eks. blokering af websteder og oprettelse af hotlines, på den grundlæggende ret til privatlivets fred og beskyttelse af oplysninger om de involverede personer. Derfor har han besluttet på eget initiativ at afgive denne korte udtalelse.

5.

Spørgsmålene vedrørende beskyttelse af personoplysninger angår to aspekter af forslaget, som ikke specifikke for bekæmpelsen af misbrug af børn, men for initiativer, der sigter mod samarbejde med den private sektor om håndhævelse af lovgivningen. Disse spørgsmål er allerede blevet analyseret af den tilsynsførende i forskellige sammenhænge, især i forbindelse med bekæmpelse af ulovligt indhold på internettet (4).

6.

De to aspekter af forslaget, der giver anledning til betænkeligheder, fremgår af betragtning 13 og artikel 21 og kan beskrives som følger:

7.

I forslaget forudses to muligheder for at blokere adgangen fra Unionens område til internetsider, som indeholder eller udbreder børnepornografi: mekanismer, der gør det nemmere for de kompetente retslige myndigheder eller politimyndigheder at beordre en sådan blokering, eller at internetudbyderne frivilligt blokerer adgangen til internetsiderne på grundlag af adfærdskodekser eller retningslinjer.

8.

Den tilsynsførende stiller spørgsmålstegn ved kriterierne og betingelserne for en beslutning om at blokere visse sider. Selvom han støtter politiets eller de retslige myndigheders indgreb inden for en velafgrænset retlig ramme, er han meget i tvivl om retssikkerheden ved blokeringer foretaget af private parter.

9.

Han stiller først og fremmest spørgsmålstegn ved den mulige overvågning af internettet, der kan føre til en sådan blokering. Overvågning og blokering kan indebære forskellige aktiviteter, herunder scanning af internettet, identifikation af ulovlige eller mistænkelige websteder og blokering af adgang for slutbrugere, men også overvågning af slutbrugere på internettet, der forsøger at få adgang til eller downloade sådant indhold. De anvendte værktøjer er forskellige og indebærer forskellige grader af invasivitet, men giver anledning til at stille de samme spørgsmål vedrørende internetudbydernes rolle i behandlingen af indhold.

10.

Disse overvågningsaktiviteter har konsekvenser for beskyttelsen af personoplysninger, idet forskellige personoplysninger behandles, herunder oplysninger om ofre, vidner, brugere eller indholdsleverandører. Den tilsynsførende har i tidligere udtalelser udtrykt bekymring over private aktørers (f.eks. internetudbyderes eller rettighedshaveres) overvågning af enkeltpersoner på områder, der i princippet hører under de retshåndhævende myndigheders kompetence (5).

11.

Den tilsynsførende har allerede ved adskillige lejligheder udtalt, at »overvågningen af internetbrugernes adfærd samt registrering af deres IP-adresser er en overtrædelse af deres ret til respekt for deres privatliv og korrespondance (…). Denne holdning ligger på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis (7)«. I betragtning af denne indblanding er der behov for flere hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at overvågning og/eller blokering kun foretages på en yderst målrettet måde og under domstolskontrol, samt at misbrug af denne mekanisme forhindres gennem passende sikkerhedsforanstaltninger.

12.

Et netværk af hotlines som nævnt i betragtning 13 i forslaget indgår i Safer Internet-programmet, om hvilken den tilsynsførende har afgivet ovennævnte udtalelse. En af den tilsynsførendes kommentarer angår netop betingelserne for registrering, centralisering og udveksling af oplysninger. Der er behov for en nøjagtig beskrivelse af, hvad der skal betragtes som ulovligt eller skadeligt indhold, hvem der har adgang til at registrere og opbevare oplysninger og under hvilke sikkerhedsforanstaltninger.

13.

Dette er især vigtigt i betragtning af konsekvenserne ved rapportering. Ud over de oplysninger, der er relateret til børn, kan personoplysningerne for personer, der på den ene eller anden måde er knyttet til de oplysninger, som cirkulerer i netværket, være på spil, herunder oplysninger om en person, der er mistænkt for upassende opførsel, uanset om det er en internetbruger eller en indholdsleverandør, men også oplysninger om en person, der indberetter et tilfælde af mistænkeligt indhold, eller et offer for misbrug. Sådanne personers rettigheder må ikke overses, når rapporteringsprocedurerne fastlægges. De skal tages i betragtning i overensstemmelse med den eksisterende ramme for beskyttelse af personoplysninger.

14.

De oplysninger, der registreres af disse hotlines, vil sandsynligvis også blive brugt i forbindelse med retsforfølgelse. For så vidt angår krav til kvalitet og integritet, skal der træffes yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at disse oplysninger, der betragtes som digitalt bevismateriale, er registreret og opbevaret korrekt og derfor vil kunne bruges i retten.

15.

Garantier vedrørende overvågningen af systemet, der i princippet udføres af retshåndhævende myndigheder, er afgørende elementer, som skal overholdes. Gennemsigtighed og adgang til retlig prøvelse er også afgørende elementer, som skal indarbejdes i en sådan ordning.

16.

Den tilsynsførende finder ikke grund til at sætte spørgsmålstegn ved udviklingen af en stærk og effektiv ramme for bekæmpelse af seksuelt misbrug, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og insisterer på behovet for at garantere retssikkerheden for alle involverede parter, herunder internetudbydere og personer, der gør brug af netværket.

17.

Det er glædeligt, at behovet for at tage hensyn til slutbrugernes grundlæggende rettigheder fremgår af forslaget, men det er ikke tilstrækkeligt. Medlemsstaterne skal også forpligte sig til at sikre harmoniserede, klare og detaljerede procedurer i bekæmpelsen af ulovligt indhold under uafhængige offentlige myndigheders tilsyn.

—

Udtalelse fra den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 23. juni 2008 om forslaget til en afgørelse om et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier, EUT C 2 af 7.1.2009, s. 2.

—

Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 22. februar 2010 om EU's forhandlinger om en handelsaftale vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA).

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/9

1.

Den 12. juli 2010 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger (omarbejdning) (3).

2.

Forslaget blev sendt til EDPS i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001, samme dag som det blev vedtaget. EDPS blev uformelt hørt forud for forslagets vedtagelse. EDPS hilste det velkomment, at han blev hørt uformelt, og konstaterer med glæde, at der er taget hensyn til alle hans bemærkninger i det endelige forslag.

3.

I denne udtalelse vil EDPS kort forklare og analysere forslagets databeskyttelsesaspekter.

4.

Ved indskudsgarantiordninger godtgøres indskyderne deres indskud indtil et vist beløb, i tilfælde af at kreditinstituttet må lukkes. Direktiv 94/19/EF, hvorefter medlemsstaterne pålægges at oprette en eller flere indskudsgarantiordninger på deres område, blev vedtaget den 30. maj 1994 af Europa-Parlamentet og Rådet. Kort efter finanskrisens indtræden i 2008 opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte et passende forslag til at fremme konvergensen mellem indskudsgarantiordningerne som middel til at genoprette tilliden til den finansielle sektor. Den 11. marts 2009 blev direktiv 94/19/EF som en nødforanstaltning ændret ved direktiv 2009/14/EF. Den mest synlige ændring var forøgelsen af dækningsgraden fra 20 000 EUR til 100 000 EUR for indskydere, hvis bank må lukke. Kommissionen anfører på side 5 i begrundelsen til det aktuelle forslag, at den finder det nødvendigt at konsolidere og ændre direktiv 94/19/EF og 2009/14/EF i form af en omarbejdning, idet direktiv 2009/14/EF endnu ikke er fuldt gennemført.

5.

Målet med forslaget er at forenkle og harmonisere de relevante nationale regler, navnlig anvendelsesområdet og udbetalingsordningerne. Der er ændret i bestemmelserne for yderligere at nedbringe tidsfristen for tilbagebetaling til indskyderne og garantere bedre adgang for indskudsgarantiordninger til oplysninger om deres medlemmer (dvs. kreditinstitutter såsom banker). Der er desuden foretaget flere tilpasninger, som skal sikre solide og troværdige indskudsgarantiordninger med tilstrækkelig finansiering i ryggen (4).

6.

Den forbedrede procedure for tilbagebetaling til indskyderne indebærer en øget behandling af personoplysninger om indskyderne inden for en given medlemsstat, men også mellem medlemsstaterne. I artikel 3, stk. 7, hedder det, at »medlemsstaterne sikrer, at indskudsgarantiordningerne til enhver tid og på deres anmodning modtager alle de oplysninger fra deres medlemmer, som er nødvendige for at forberede tilbagebetaling til indskydere«. Sådanne oplysninger kan i henhold til artikel 12, stk. 4, i forslaget også udveksles mellem indskudsgarantiordningerne i forskellige medlemsstater.

7.

I tilfælde af at en indskyder er en fysisk person, udgør oplysningerne om indskyderen personoplysninger i henhold til definitionen i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF. Overførslen af disse oplysninger mellem kreditinstitutter og en indskudsgarantiordning eller mellem indskudsgarantiordninger indbyrdes udgør behandling af personoplysninger i henhold til definitionen i artikel 2, litra b), i direktiv 95/46/EF. Bestemmelserne i direktiv 95/46/EF, sådan som de er gennemført i relevant national lov, finder derfor anvendelse på sådan behandling af personoplysninger. Det glæder EDPS at se, at dette bekræftes og understreges i betragtning 29 i forslaget.

8.

Desuden glæder det EDPS at se, at der i forslaget er taget væsentlige hensyn til visse elementer af databeskyttelse. Ifølge artikel 3, stk. 7, må oplysninger, der er indhentet med henblik på at forberede tilbagebetaling, kun anvendes til dette formål og ikke opbevares længere end det, der er nødvendigt af hensyn til dette formål. Dette er en yderligere specificering af princippet om formålsbegrænsning som fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 95/46/EF og pligten til ikke at opbevare data længere end det, der er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de er indsamlet eller siden behandles, hvilket er beskrevet i artikel 6, stk. 1, litra e), i direktiv 95/46/EF.

9.

Det påpeges udtrykkeligt i artikel 3, stk. 7, at de oplysninger, der indhentes til forberedelse af tilbagebetaling, også omfatter mærkninger som omhandlet i artikel 4, stk. 2. I medfør af sidstnævnte artikel er kreditinstitutterne forpligtede til at mærke indskud, hvis indskuddet af en eller anden grund ikke er berettiget til tilbagebetaling, f.eks. fordi indskuddene stammer fra transaktioner, i forbindelse med hvilke der er blevet afsagt straffedom for hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1, litra c), i Rådets direktiv 91/308/EØF (se artikel 4, stk. 1, i forslaget). Eftersom formålet med informationsudvekslingen netop er tilbagebetaling af indskud, kan formidlingen af en sådan mærkning betragtes som en nødvendig foranstaltning. EDPS indtager derfor det synspunkt, at overførsel af en sådan mærkning, når denne betragtes som personoplysninger, er i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, så længe mærkningen i sig selv ikke afdækker mere information end nødvendigt. Et simpelt mærke, der angiver, at indskuddet ikke er berettiget, vil opfylde formålet. Derfor bør forpligtelsen ifølge artikel 4, stk. 2, finde anvendelse på denne måde for at være i overensstemmelse med de regler, der stammer fra direktiv 95/46/EF.

10.

Forslagets artikel 3, stk. 7, omhandler også den indsamling af oplysninger til indskudsgarantiordningerne, som er nødvendig for at foretage en regelmæssig stresstest af systemet. Disse oplysninger indsendes løbende til indskudsgarantiordningerne af kreditinstitutterne. I den uformelle høring udtrykte EDPS bekymring over, om disse oplysninger også ville omfatte personoplysninger. EDPS udtrykte tvivl om, hvorvidt det faktisk var nødvendigt at behandle personoplysninger for at foretage en stresstest. Kommissionen har tilpasset forslaget på dette punkt og tilføjet, at sådanne oplysninger skal gøres anonyme. Med hensyn til databeskyttelse betyder dette, at oplysningerne ikke kan forbindes med en identificeret fysisk person (5), når der er taget højde for ethvert middel, der kunne tænkes brugt. EDPS er tilfreds med denne forsikring.

11.

Med hensyn til de oplysninger, der er indgivet med henblik på en stresstest, står der desuden i artikel 3, stk. 7, at disse oplysninger kun må anvendes til dette formål, og at de ikke må opbevares længere end det, der er nødvendigt af hensyn til dette formål. EDPS vil gerne påpege, at hvis disse oplysninger gøres anonyme, er de ikke længere omfattet af definitionen af personoplysninger, som reglerne i direktiv 95/46/EF finder anvendelse på. Der kan være gode grunde til at træffe bestemmelse om begrænset brug af disse oplysninger. EDPS vil imidlertid gerne gøre det klart, at databeskyttelsesreglerne ikke gør dette påkrævet.

12.

For at fremme et effektivt samarbejde mellem indskudsgarantiordningerne, også med hensyn til den informationsudveksling, der henvises til i artikel 3, stk. 7, hedder det i artikel 12, stk. 5, i forslaget, at indskudsgarantiordningerne eller, hvis det er relevant, de kompetente myndigheder skal indgå skriftlige samarbejdsaftaler. Det er i sådanne aftaler, at anvendelsen af databeskyttelsesreglerne skal beskrives nærmere. EDPS er derfor glad for at se, at der er tilføjet en ekstra sætning til artikel 12, stk. 5, hvori det understreges, at »sådanne aftaler tager hensyn til kravene i direktiv 95/46/EF«.

13.

EDPS er tilfreds med den måde, hvorpå databeskyttelsesaspekterne er behandlet i direktivforslaget, og vil blot gerne henvise til bemærkningerne i punkt 9 og 11 i denne udtalelse.

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/11

1.

Bedre læsefærdigheder var et af de 13 mål, der i 2002 blev opstillet under arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. Det var også én af de fem referenceværdier for europæiske gennemsnitsresultater (»europæiske benchmarks«), som Rådet fastlagde i 2003, nemlig at andelen af 15-årige med ringe færdigheder i læsning i Den Europæiske Union i 2010 bør være faldet med mindst 20 % i forhold til år 2000. Hvad angår matematik, naturvidenskab og teknologi bestod en anden benchmark, der skulle opfyldes senest i 2010, i at øge det samlede antal kandidater i disse fag med mindst 15 %.

2.

Det Europæiske Råd gentog i marts 2008 sin opfordring til medlemsstaterne om at reducere antallet af unge, der ikke kan læse ordentligt, og forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund eller fra dårligt stillede grupper (3).

3.

Konklusionerne fra november 2008 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet (4), opstillede en dagsorden for EU-samarbejdet om skoler og gentog, at fremskridtene for så vidt angår de opstillede læsefærdighedsmål var utilstrækkelige. Rådet var enigt i behovet for at sikre og forbedre tilegnelsen af læse- og regnefærdigheder som centrale elementer i nøglekompetencer. Medlemsstaterne blev opfordret til at fokusere på samarbejdet om at forbedre læse-, skrive- og regnefærdigheder og vække elevernes interesse for matematik, naturvidenskab og teknologi.

4.

Rådets konklusioner fra maj 2009 om en strategiramme for samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) (5) fastslog igen betydningen af læse- og skrivefærdigheder samt talfærdigheder som grundlæggende elementer i nøglekompetencerne og af at gøre matematik-, naturvidenskabs- og teknologifagene mere attraktive. Den nye benchmark vedtaget af Rådet inden for rammen sigter på et tilstrækkeligt niveau for grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturvidenskab ved at opfordre til en reduktion af andelen af personer med ringe færdigheder til under 15 % senest i 2020.

5.

Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af »arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (6) understregede betydningen af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsverdenen som en måde, hvorpå kompetencerne og indsigten i arbejdsliv og karriereforløb kan styrkes. Eksperter anerkender, at samarbejdsordninger mellem skoler, universiteter og erhvervslivet har en positiv indvirkning på læring af matematik, naturvidenskab og teknologi.

6.

Senest, på Det Europæiske Råds møde i juni 2010, blev medlemsstaterne enige om målet om at forbedre uddannelsesniveauet i forbindelse med Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse (7), hvor spørgsmålet om grundlæggende færdigheder udgør en integrerende del af dagsordenen for både »intelligent vækst« og »inklusiv vækst« og bidrager til flagskibsinitiativer som En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job og Den digitale dagsorden.

1.

at på trods af en generel forbedring med hensyn til uddannelsesresultaterne i EU i løbet af de sidste ti år har fremskridtene været utilstrækkelige til at nå de europæiske benchmarks, der blev opstillet for 2010. Europæiske 15-årige har nemlig i dag i gennemsnit ringere læse- og matematikfærdigheder. Andelen af personer med ringe læsefærdigheder er øget fra 21,3 % i 2000 til 24,1 % i 2006 (8), mens andelen for matematik steg fra 20,2 % til 24 % (9). Den gennemsnitlige andel af personer med ringe grundlæggende færdigheder inden for naturvidenskab i medlemsstaterne lå på 20,2 % i 2006 (10).

2.

at det også er dokumenteret, at elevernes socioøkonomiske baggrund og deres forældres uddannelsesniveau har indflydelse på deres resultater i grundlæggende færdigheder. I alle de medlemsstater, hvor der findes sammenlignelige data, ligger resultaterne i læsning, matematik og naturvidenskab hos elever med indvandrerbaggrund lavere end resultaterne hos indfødte elever (11).

3.

at Europa i løbet af de seneste årtier har oplevet en voksende efterspørgsel efter kvalificerede menneskelige ressourcer inden for matematik, naturvidenskab og teknologi. Mens den tilsvarende europæiske benchmark for 2010 er blevet opfyldt, er de behov, der henvistes til, fortsat relevante. Det samlede antal kandidater er steget, hovedsagelig takket være edb og EU's udvidelse, men væksten har været langt svagere inden for matematik, statistik og ingeniørvidenskab, mens den faktisk er faldet inden for fysik. Desuden er kvindelige studerende fortsat stærkt underrepræsenterede inden for disse fag (12).

4.

at der findes mange initiativer, hvis formål er at forbedre læsefærdighederne i medlemsstaterne, samt nationale, regionale og lokale foranstaltninger, der skal forbedre både indstillingen til og tilegnelsen af matematik og naturvidenskab. Desuden har mange medlemsstater i de senere år inkluderet spørgsmål vedrørende tilegnelsen af og indstillingen til matematik og naturvidenskab i deres politiske dagsordener. De har også afsat betydelige midler til at forbedre skolernes undervisning i naturvidenskab. Programmer, der er målrettet mod en hurtig tilegnelse af grundlæggende kvalifikationer og en personlig tilgang til læring er eksplicitte strategier, som vinder frem i de fleste lande (13).

1.

at arbejdet med matematik, naturvidenskab og teknologi under den åbne koordinationsmetode har vist, at innovativ pædagogik og velkvalificerede lærere kan forbedre elevernes indstilling til og resultater i matematik, naturvidenskab og teknologi. Dette kan dernæst føre til, at flere elever fortsætter med at studere på disse områder på højere niveauer, og i sidste ende til en stigning i antallet af kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi.

2.

at Kommissionens rapport fra 2007 med titlen »Science education now: a renewed pedagogy for the future of Europe« (14) anbefalede, at der skulle gøres større brug af eksperimentorienteret undervisning i naturvidenskab (inquiry-based science education), at naturvidenskabslærerne skulle bringes ud af deres isolation gennem netværk, at der skulle lægge særlig vægt på pigers indstilling til matematik, naturvidenskab og teknologi, og at skolerne skulle åbnes mod samfundet.

1.

at tilegnelse af grundlæggende færdigheder — forudsætningen for at udvikle nøglekompetencer for alle på grundlag af livslang læring — vil spille en afgørende rolle for borgernes beskæftigelsesegnethed, sociale inddragelse og personlige udvikling. Der skal derfor gøres en indsats for at bekæmpe utilstrækkelig uddannelse og social udstødelse.

2.

at gode læse- og talfærdigheder sammen med en solid forståelse af de grundlæggende principper i naturen og af grundlæggende videnskabelige begreber danner grundlag for tilegnelsen af nøglekompetencerne til livslang læring og derfor skal prioriteres fra en tidlig alder.

3.

at grundlæggende læse- og matematikfærdigheder også er byggesten i læringskompetencen. De hjælper den enkelte med at få adgang til, opnå, behandle, tilegne sig og kommunikere ny viden og nye færdigheder samt med at gøre dem til selvstændige lærende.

4.

at internationale data, bl.a. undersøgelserne fra PISA og TIMSS, har identificeret systemiske problemer som f.eks. forskelle mellem skoler og variationer i elevernes baggrund (f.eks. som følge af socioøkonomiske forhold, forældrenes uddannelsesniveau, adgangen til ikt-udstyr i hjemmet osv.) som faktorer, der påvirker resultaterne inden for læsning, matematik og naturvidenskab.

5.

at læreres, skolelederes og læreruddanneres kvalifikationer, kompetencer og engagement er vigtige faktorer med henblik på at opnå uddannelsesresultater af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt at sikre den højeste standard inden for den grundlæggende uddannelse, indføringsfasen og den løbende faglige udvikling for lærere og skoleledere med opbakning fra de nødvendige uddannelsesmæssige og faglige støttetjenester.

6.

at det vil kræve mere effektive nationale initiativer at opfylde den nye ambitiøse benchmark, der er opstillet under strategirammen »ET 2020«. Den økonomiske krise kombineret med den demografiske udfordring understreger behovet for så vidt muligt at skabe mere effektive og retfærdige skolesystemer, samtidig med at der fortsat skal investeres effektivt i uddannelse for at tage de nuværende og fremtidige økonomiske og sociale udfordringer op.

1.

etablerer eller sørger for yderligere udvikling af strategiske nationale tilgange til at forbedre skoleelevernes resultater hvad angår læsefærdigheder, matematik og naturvidenskab, idet elever med en svag socioøkonomisk baggrund får særlig opmærksomhed.

2.

analyserer og evaluerer effektiviteten af eksisterende tilgange på nationalt niveau for at videreudvikle et evidensgrundlag for politikudformningen.

1.

nedsætter en ekspertgruppe på højt niveau, der skal analysere eksisterende forskning, undersøgelser og internationale rapporter om læsefærdigheder med fokus på de aspekter, der er opridset i disse konklusioner. Denne gruppe bør undersøge, hvordan læsefærdigheder mest effektivt kan støttes gennem livslang læring, og på grundlag af gode politikeksempler drage konklusioner og fremsætte forslag med henblik på at understøtte medlemsstaternes politik senest i første halvår af 2012.

2.

som opfølgning til arbejdet i klyngen vedrørende matematik, naturvidenskab og teknologi under den åbne koordinationsmetode etablerer en tematisk arbejdsgruppe bestående af politiske beslutningstagere og eksperter fra medlemsstaterne, der kan understøtte fremskridtene hen imod den nye ET 2020-benchmark.

3.

fremmer peer learning og identificering og formidling af god praksis mellem medlemsstaterne inden for erhvervelsen af grundlæggende færdigheder og overvåger og rapporterer om fremskridtene hen imod ET 2020-benchmarken.

1.

sikrer, at møder mellem generaldirektører med ansvar for skolegang finder sted, når det er hensigtsmæssigt, for at gøre status over de fremskridt, der er opnået inden for EU's politiksamarbejde på skoleområdet, præge den nationale politikudformning og drøfte prioriteterne for det fremtidige arbejde på EU-niveau på dette område, og at resultaterne af disse drøftelser bliver formidlet bredt blandt alle relevante interessenter og eventuelt drøftet på ministerplan.

2.

fremmer mulighederne for at udvikle fælles pilotprojekter mellem medlemsstater med det formål at forbedre alle unges grundlæggende færdigheder ved hjælp af innovative tilgange. Projekterne organiseres på et frivilligt grundlag i overensstemmelse med kriterier, der er aftalt i fællesskab, underkastes en fælles vurdering og benytter eksisterende EU-instrumenter.

3.

anvender alle relevante instrumenter, f.eks. den åbne koordinationsmetode, programmet for livslang læring, syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration samt — afhængig af nationale prioriteter — de europæiske strukturfonde, for at fremme ovennævnte mål.

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/15

—

arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2010 om udfordringerne for den europæiske filmarv fra den analoge og den digitale tidsalder (anden rapport om gennemførelse af henstillingen om filmarven) (1)

—

meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En digital dagsorden for Europa (2), navnlig erklæringen om, at det er »nødvendigt at støtte digitaliseringen af biograferne for at beskytte den kulturelle mangfoldighed«

—

Kommissionens grønbog af 27. april 2010 — Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (3)

—

UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (4);

—

meddelelsen fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder (5);

—

at den digitale teknologi giver nye muligheder for distribution af film, blandt andet til biografer, der fremviser kunstfilm, og biografer, der ligger i tyndt befolkede områder, hvilket vil bidrage til at opfylde de europæiske og nationale målsætninger om fremme af og adgang til europæiske værker, fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed og social samhørighed,

—

at det europæiske marked for filmforevisning er fragmenteret, hvilket indebærer en række udfordringer, der kan have en indvirkning på udformningen og gennemførelsen af nationale og/eller europæiske planer for overgangen til digital film,

—

at digitaliseringen af biografer genererer betydelige omkostninger, som biografejerne må bære, mens nogle distributører kan opnå besparelser, fordi digitale kopier er billigere. For at rette op på denne skævhed har markedet etableret finansieringsmodeller til privat finansiering af biografers digitalisering, som f.eks. de såkaldte VPF-modeller (6). Modellerne er dog ikke altid egnede til små biografer, navnlig énsalsbiografer, biografer, der viser kunstfilm og/eller kulturarvsfilm, og reprisebiografer. Disse biografer kan derfor få større økonomiske problemer i forbindelse med at erhverve digitalt fremviserudstyr, selv om de spiller en vigtig social og kulturel rolle, f.eks. i tyndt befolkede områder, hvor der er færre kulturelle begivenheder;

—

at digital fremvisning åbner op for en mere fleksibel og mindre omkostningstung anvendelse af forskellige sprogudgaver (herunder undertekstning og synkronisering) og synstolkningsteknikker, hvilket medvirker til en bedre adgang til og distribution af værker, bl.a. fra lande og regioner, hvis sprog har begrænset udbredelse,

—

at digitaliseringen af biografer giver helt nye muligheder for europæisk film, men kan føre til, at markedet omstruktureres, hvilket vil have en uforholdsmæssig stor indvirkning på ovennævnte biografer og dermed begrænse mangfoldigheden af de film, der udsendes, og hindre adgangen til filmproduktion for en del af befolkningen. Det kunne også underminere den sociale samhørighed, for så vidt som biograferne i nogle regioner spiller en vigtig rolle som diskussionsforum og mødested. Det kunne også medføre sociale omkostninger, navnlig hvad angår beskæftigelsen i de tekniske industrier og i biografbranchen,

—

at digitaliseringen af biografer også giver muligheder for at fremme og få adgang til den europæiske filmarv. Der er derfor behov for passende foranstaltninger på forskellige niveauer for at udnytte disse muligheder bedst muligt, bl.a. til undervisningsformål,

—

at der for at lette overgangen til digital fremvisning mest muligt må være en akkumulering af og en fleksibilitet i finansieringskilderne, uanset om de er af privat eller offentlig oprindelse eller af lokal, national eller europæisk oprindelse, så forskellige typer biografer kan få en støtte, der er afpasset efter deres specifikke situation;

—

at digitaliseringen af en biograf også kræver en vis mængde udstyr og maskineri ud over selve fremviserudstyret (server, lyd, lærred, tilpasning af fremvisningsrummet osv.),

—

at udstyrets levetid ikke kan forudsiges, hvilket rejser spørgsmål om vedligeholdelsesomkostninger og finansieringen af en opdatering og/eller udskiftning af det på mellemlang og lang sigt, herunder migration af digitale produktioner til nye formater;

—

at overgangen til digital film er hastende og nødvendig. At offentlige politikker bør støtte denne overgang under hensyntagen til følgende målsætninger af almen interesse:

—

at gennemføre handlingsplanen om overgang til digital filmfremvisning i europæiske biografer, som nævnt i meddelelsen om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder, og navnlig:

—

at overveje behovet for at støtte digitaliseringen af biografer under hensyntagen til ovennævnte målsætninger af almen interesse

—

i den forbindelse og i overensstemmelse med de europæiske konkurrenceregler at overveje gennemførelsen af støtteordninger for digitaliseringen af biografer som supplement til privat finansiering. Der bør i disse planer tages hensyn til hver enkelt medlemsstats særlige forhold. Det kunne dreje sig om:

—

at overveje at gøre statsstøtte til film betinget af, at der fremstilles en digital master, så det samlede udbud af digitaliserede europæiske værker øges

—

at undersøge, hvordan Den Europæiske Unions strukturfonde kan anvendes til at finansiere digitaliseringsprojekter og initiativer til praktikophold, hvor det er hensigtsmæssigt;

—

under hensyntagen til de eksisterende ISO-standarder for digital filmfremvisning at fortsætte deres overvejelser om, hvordan man kan opnå de nødvendige og relevante resultater inden for filmfremvisningskvalitet og filmdistribution og samtidig opfylde de forskellige krav; dette bør gøres i overensstemmelse med princippet om teknologisk neutralitet

—

at tage hensyn til, at teknologi stadig forandres og fornyes, og at spørgsmålet om finansieringen af digital filmfremvisning ikke vil være begrænset til den nuværende overgangsperiode

—

så vidt muligt og under hensyntagen til reglerne for konkurrence at sikre, at gennemførelsen af støttemekanismer til digitaliseringen af biografer, både private og offentlige, ikke begrænser biografejernes frihed til at vælge de film, de ønsker at fremvise

—

at tilskynde til etableringen af omskolings- og uddannelsesprogrammer i digital teknologi, navnlig for biografejere og distributører, og især for så vidt angår filmfremvisning, nye forretningsmodeller for digitale biografer, markedsføring af alternative repertoirer og teknisk vedligeholdelse

—

at undersøge mulighederne for at lette adgangen til kredit for biografer og andre virksomheder, der er involveret i overgangen til digital filmfremvisning, især via Den Europæiske Investeringsbank, når det bliver muligt.

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/18

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/19

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/20

TEP-projekt: Under denne aktion ydes der støtte til konsortier bestående af videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU og Canada med henblik på at iværksætte fælles akademiske og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer og til gennemførelse af studerendes og fakultetsansattes mobilitet. Støtten kan omfatte støtte til administration samt stipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrative personale (»fakultetsansatte«). Den maksimale varighed af et TEP-projekt er 36 måneder.

Detaljerede beskrivelser af aktionerne findes i afsnit 5 i programvejledningen

TDP-projekt: Under denne aktion ydes der støtte til udvikling og gennemførelse af dobbelte eller fælles studieprogrammer. Støtten kan omfatte støtte til udviklingsarbejde og administration samt stipendier til studerende og medlemmer af det akademiske og administrative personale (»fakultetsansatte«). Den maksimale varighed af et TDP-projekt er 48 måneder.

Detaljerede beskrivelser af aktionerne findes i afsnit 6 i programvejledningen.

The Education, Audiovisual and Culture Executive Agency

EU-CANADA Call 2011

Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1 — BOUR 02/17

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Canada-EU Programme for Co-operation in Higher Education, Training and Youth

International Academic Mobility

Learning Branch

Human Resources and Skills Development Canada

200 Montcalm Street, Tower 2, Ground Floor

Gatineau, Québec

K1A OJ9

CANADA

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/23

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/24

—

navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

—

samlet omsætning i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010

—

en udførlig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare

—

mængden i tons og værdien i EUR af importen til og videresalget i Den Europæiske Union af den pågældende importerede vare med oprindelse i Belarus og Rusland i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010

—

navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (3), der er involveret i produktion og/eller salg af den pågældende vare, og en udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter

—

andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagning af stikprøven.

i)

De oplysninger, der er nævnt i punkt 5, litra a), nr. i), skal være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, da Kommissionen påtænker at høre berørte parter, som har erklæret sig rede til at indgå i en stikprøve, om den endelige udtagning af denne senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii)

Alle andre oplysninger af relevans for udtagningen af stikprøven, jf. punkt 5, litra a), nr. ii), skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

iii)

Besvarelser af spørgeskemaerne fra parter, der indgår i stikprøven, skal være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter den dato, hvor de har fået meddelelse om, at de indgår i stikprøven.

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 4/92

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/28

1.

Den 18. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Shell Brazil Holding BV (Det Forenede Kongerige), der tilhører Shell-koncernen (»Shell«), og Cosan SA Indústria e Comércio (Brasilien), der tilhører Cosan-koncernen (»Cosan«), gennem opkøb af aktier i et nyligt oprettet joint ventureselskab erhverver fælles kontrol over JV CO (Brasilien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5846 — Shell/Cosan/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/29

1.

Den 17. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Mitsui Renewable Energy Europe Limited (»Mitsui Renewable«, Det Forenede Kongerige), der kontrolleres af Mitsui Group (»Mitsui«, Japan), og FCC Energia SA (»FCCE«, Spanien), der kontrolleres af Fomento de Construcciones y Contratas, SA (»FCC Group«, Spanien), gennem opkøb af aktier i et nyligt oprettet joint ventureselskab erhverver fælles kontrol over Guzman Energia, SL (»Guzman«, Spanien), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Guzman bliver aktiv inden for el-produktion ved hjælp af solvarme.

4.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

5.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6069 — Mitsui Renewable/FCCE/Guzman sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/30

1.

Den 23. november 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Brose Fahrzeugteile GmbH & Co. KG (»Brose«, Tyskland), der tilhører Brose-koncernen, og SEW-Eurodrive GmbH & Co KG (»SEW«, Tyskland) erhverver fælles kontrol over en nyetableret virksomhed, jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.6042 — Brose/SEW/JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

30.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 323/31

Kategori 1.1.

Kød (og slagteaffald), fersk

a)

Vægt: slagtekroppe fra væddere må veje højst 16 kg, mens slagtekroppe fra hunlam må veje højst 14 kg

b)

Fedningsgrad: fra ringe (2) til normal (3) (forordning (EF) nr. 1249/2008)

c)

Fra rosa til blegt rosa

d)

Kropsbygning: kategori »O« (tilfredsstillende) og derover (forordning (EF) nr. 1249/2008)

e)

Ingen skader fra slagteforberedelsen og uden hæmatomer

f)

Fedtmarmorering:

—

Rosa til blegt rosa kød.

—

Organoleptiske egenskaber: kødet har en fortrinlig konsistens, en meget behagelig smag og en moderat intramuskulær fedtmarmorering. Kødet er meget mørt og magert. Det har en enestående aroma og duft og er meget saftigt som følge af den gode fedtfordeling og -kvalitet.

a)

Driftssystem.

Lammene dier hos deres mødre, men indtil de vænnes af, kan der suppleres med kraftfoder, der hovedsagelig består af korn og bælgfrugter.

Slagtelammene færdigfedes udelukkende i stald på kraftfoder og halm.

Lammene må aldrig være mere end 100 dage, når de slagtes.

b)

Forældrene til lam med den beskyttede geografiske betegnelse »Cordero de Extremedura« har følge racekendetegn:

—

I »Historia Universal de la Primitiva y Milagrosa Imagen de Ntra. Sra. de Guadalupe« fra 1743, henvises der til kejser Karl V's gastronomiske præferencer:

»Efter at have trukket sig tilbage til Yuste-klostret besøgte han hver måned prioren, både fordi han holdt meget af huset, og fordi hans ophøjede majestæt havde en forkærlighed for de får, der blev opfedet i området …«

—

I »Guía del buen comer español«, 1952, af Dionisio Pérez skildrede den berømte doktor Thebusse køkkenet fra Extremadura og udpegede to retter, som han beskrev som majestætiske: La caldereta de los pastores (hyrdegryde) og el pollo caminero (vandringsmandens kyllingeret).

—

Caracterización de la calidad de la canal de los corderos con D. E.»Cordero de Extremadura« y »Cordero Manchego« (Alonso, I.; Sánchez, C.; Pardos, J. F.; Pardos, J. J.; Delfa, R.; Sierrra, I.; Fisher, A., 1999).

—

Identificación y adecuación de la calidad y la composición de la carne de diferentes tipos ovinos europeos. Adaptación a las preferencias de los consumidores. Proyecto FAIR3-CT96-1768 »OVAX« (Sañudo, C et al., 1999).

—

Evaluación de los caracteres cuantitativos y cualitativos de las canales de corderos obtenidas en distintos sistemas de explotación. (Maria de la Montaña López Parra, 2006).