Den Europæiske Revisionsret

12, rue Alcide De Gasperi, 1615 Luxembourg, LUXEMBOURG

1.1.

I medfør af artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde afgiver Revisionsretten en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (den såkaldte DAS). Traktaten giver også Retten mulighed for at supplere denne erklæring med specifikke vurderinger for hvert af EU's større aktivitetsområder.

1.2.

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører med henblik på at kunne afgive erklæring om regnskabernes rigtighed, er at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, så den kan drage en konklusion om, i hvor høj grad Den Europæiske Unions indtægter, udgifter, aktiver og passiver er registreret korrekt, og om årsregnskabet giver et retvisende billede af den finansielle stilling pr. 31. december 2009 og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår (jf. punkt 1.6-1.20).

1.3.

Formålet med det revisionsarbejde, Retten udfører med henblik på at kunne afgive erklæring om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for 2009-regnskabet, er at tilvejebringe så mange direkte eller indirekte revisionsbeviser, at den kan udtale sig om, hvorvidt disse transaktioner er i overensstemmelse med de gældende forordninger eller kontrakter, og om de er beregnet korrekt (jf. punkt 1.21-1.25, hvor der gives en oversigt over revisionsresultaterne, og kapitel 2-9 med hensyn til detaljer).

1.4.

Retten analyserede pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser — erklæringerne fra Kommissionens generaldirektører, de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens tjenestegrene og den sammenfattende rapport — med henblik på at undersøge, om de giver en rimelig vurdering af kvaliteten af den finansielle forvaltning, og især om deres forbehold er fuldstændige og tilstrækkelige (jf. punkt 1.27 og 1.28 samt »Pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser« i kapitel 2-9).

1.5.

Desuden undersøgte Retten ordningerne for foretagelse af og rapportering om inddrivelser og finansielle korrektioner (jf. punkt 1.32-1.50).

1.6.

Retten reviderede årsregnskabet for regnskabsåret 2009, som er opstillet af Kommissionens regnskabsfører og godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 129 i finansforordningen af 25. juni 2002 (8), og som Retten modtog den 23. juli 2010. Regnskabet består af det konsoliderede årsregnskab, som navnlig omfatter balancen, der viser aktiverne og passiverne ved regnskabsårets udgang, samt resultatopgørelsen, og den konsoliderede beretning om budgetgennemførelsen, som omfatter regnskabsårets indtægter og udgifter.

1.7.

Rettens revision af det konsoliderede årsregnskab viste, at det var uden væsentlig fejlinformation. Retten gør imidlertid opmærksom på følgende forhold, som også blev rapporteret i 2008 og de foregående år. Svaghederne vedrører:

1.7.

—

manglende eller ufuldstændige forvaltningserklæringer fra regnskabsførerne i nogle organisationer, hvis regnskaber er konsolideret med Kommissionens (jf. punkt 1.8)

—

de lokale finansforvaltningssystemer, hvor Kommissionens regnskabsfører har fundet problemer (jf. punkt 1.9 og 1.10)

—

behandlingen af forfinansiering og kreditorer i årets løb og i forbindelse med periodiseringsproceduren (jf. punkt 1.11-1.13)

—

oplysningerne om inddrivelser efter konstatering af uregelmæssigheder (jf. punkt 1.14-1.19).

—

1.8.

I sin forvaltningserklæring om det konsoliderede regnskab fremhævede Kommissionens regnskabsfører, at regnskabsførerne i tre konsoliderede enheder havde udeladt oplysninger i deres forvaltningserklæringer eller indsendt modificerede forvaltningserklæringer. Navnlig manglede de krævede oplysninger om godkendelsen af de lokale regnskabssystemer (9).

1.8.

1.9.

På grund af fortsatte problemer med hensyn til forvaltningen af interimskonti og procedurerne for bogføring af aktiver kunne Kommissionens regnskabsfører stadig ikke godkende de lokale systemer i to generaldirektorater (11).

1.9.

1.10.

De fleste af regnskabsførerens anbefalinger fra de foregående år er blevet fulgt. De resterende forhold har ikke en væsentlig effekt med hensyn til rigtigheden af regnskabet for 2009, men de er af en sådan art og betydning, at Kommissionen også fremover bør være opmærksom på dem. Der er navnlig tale om visse aspekter af periodiseringsprocedurerne, afviklingen og registreringen af forfinansieringer, bogføringen af transaktioner på det rigtige tidspunkt og overensstemmelsen mellem dataene i de lokale systemer og ABAC.

1.11.

Retten reviderede repræsentative stikprøver af forfinansieringer til en værdi af 48 827 millioner euro efter periodisering og af fakturaer/omkostningsopgørelser til en værdi af 15 260 millioner euro. Den konstaterede bogføringsfejl, hvis effekt samlet set var uvæsentlig, men som forekom hyppigt. Det viser, at de grundlæggende regnskabsdatas nøjagtighed bør forbedres yderligere i nogle generaldirektorater. De mest almindelige typer fejl er:

1.11.

—

manglende posteringer eller dobbeltposteringer

—

bogføring af forkerte beløb

—

bogføring af transaktioner på forkerte konti.

1.12.

Med hensyn til bogføring af forfinansieringer konstaterede Retten også følgende problemer:

—

Udestående forfinansieringer afvikles ikke altid korrekt. I en række tilfælde var forfinansieringen enten slet ikke afviklet eller afviklet med et forkert beløb. Det førte til, at forfinansieringssaldoen ved årets udgang var for høj, men ikke væsentligt for høj.

—

—

Nogle af de generaldirektorater, der beskæftiger sig med forskning behandler ikke de tilgængelige oplysninger om de fremskridt, der er gjort, og de udgifter, der er afholdt, og afvikler ikke den relevante forfinansiering i takt med disse fremskridt. De anvender i stedet approksimative metoder ved cut-off-beregningen (f.eks. pro rata temporis).

—

1.13.

Med hensyn til fakturaer/omkostningsopgørelser overholdt nogle generaldirektorater ikke kravet om, at fakturaer og omkostningsopgørelser skal registreres senest fem arbejdsdage (12) efter modtagelsen.

1.13.

1.14.

Rettens revision viser, at der er stor forskel på Kommissionens forskellige tjenester, når det gælder rapportering af tal vedrørende finansielle korrektioner og inddrivelser (jf. også punkt 1.37-1.50).

1.14.

1.15.

Nogle tjenester opfører først tal for igangværende finansielle korrektioner, når der er udsendt en skrivelse med den endelige holdning, mens andre bygger deres beregning på statistiske estimater, der ekstrapolerer tidligere erfaringer og tilmed omfatter korrektioner vedrørende beløb, for hvilke regnskabsafslutningen endnu ikke er begyndt.

1.15.

Pålideligheden af disse overslag vurderes ved at sammenligne dem med beløbene for »igangværende korrektioner« for de tidligere år, hvor disse oplysninger foreligger.

1.16.

Medlemsstaternes oplysninger om de finansielle korrektioner (tilbagetrukne beløb og inddrivelser) med hensyn til samhørighed, som gives i bemærkning 6 til årsregnskabet, er endnu ikke fuldstændige og pålidelige (jf. også punkt 4.31).

1.16.

Kommissionen henviser tillige til sit svar på punkt 4.31.

1.17.

På grundlag af undersøgelsen af godkendelsesorganernes arbejde og Kommissionens analyse af dette arbejde har Retten igen sine tvivl med hensyn til nøjagtigheden af tilgodehavenderne fra medlemsstaterne på landbrugsområdet (EGFL-debitorregnskabet) (13) (jf. også punkt 3.54).

1.17.

1.18.

Selv om de forklarende bemærkninger til årsregnskabet indeholder oplysninger om, at nogle betalinger måske vil skulle korrigeres på et senere tidspunkt af Kommissionen eller af medlemsstaterne, er det stadig ikke anført i bemærkningerne, hvor store udgiftsbeløb og hvilke udgiftsområder der eventuelt vil skulle kontrolleres yderligere som led i regnskabsafslutningen (14).

1.18.

På landbrugsområdet træffes der ca. seks måneder efter udløbet af det pågældende regnskabsår en finansiel regnskabsafslutningsbeslutning, hvori Kommissionen fastslår størrelsen af de udgifter, der anerkendes som udgifter for EU-budgettet i dette år. At medlemsstaterne senere vil kunne få pålagt finansielle korrektioner via regnskabsafslutningsbeslutninger, ændrer intet ved den rolle, som de finansielle regnskabsafslutningsbeslutninger spiller. Størrelsen af de udgifter, som skønnes at kunne blive udelukket fra EU-finansiering som følge af sådanne fremtidige regnskabsafslutningsbeslutninger, er angivet i en bemærkning til årsregnskaberne.

1.19.

Eftersom mekanismerne for inddrivelser og finansielle korrektioner er komplekse, de behandlede elementer er uensartede, og der er behov for en gennemsigtig og sammenhængende fremlæggelse af oplysningerne (jf. også punkt 1.37-1.50), bør Kommissionen præcisere sine retningslinjer for finansiel rapportering vedrørende indtægtsførsel og eventualaktiver med henblik på at fastlægge bogførings- og oplysningskravene.

1.19.

De internationale standarder indeholder ingen retningslinjer angående disse konkrete oplysninger, der ikke er regnskabsoplysninger. Under hensyntagen til Rettens bemærkninger har Kommissionen ikke desto mindre forbedret sine oplysninger herom.

1.20.

På grundlag af en forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet (15) blev ejerskabet til alle aktiver, der skabes, udvikles eller erhverves under Galileoprogrammet, juridisk overført til Unionen i juli 2008. De indgåede overførselsaftaler er imidlertid endnu ikke fuldt gennemført. Alle de udgifter, der er afholdt indtil nu (ca. 2 000 millioner euro), behandles som forskningsudgifter. Dette har ingen effekt på balancen for 2009, men med henblik på at sikre en effektiv beskyttelse af aktiverne bør Kommissionen fortsat bestræbe sig på at sikre, at alle de nødvendige oplysninger foreligger, når overførslen finder sted.

1.20.

1.21.

Rettens specifikke vurderinger vedrørende indtægter findes i kapitel 2 og i kapitel 3-9 vedrørende grupper af politikområder i den aktivitetsbaserede budgetlægning (ABB) (jf. tabel 1.1 ). Hver specifik vurdering indeholder en præsentation, en gennemgang af Rettens revisionsresultater og konklusioner om transaktionernes formelle rigtighed, systemernes effektivitet og pålideligheden af Kommissionens ledelsesudtalelser samt en opfølgning af tidligere bemærkninger.

1.22.

For så vidt angår indtægterne (16) (117 285 millioner euro), forpligtelserne vedrørende samtlige grupper af politikområder og betalingerne vedrørende gruppen administrationsudgifter og andre udgifter (9 129 millioner euro) anslår Retten, at fejlene har en finansiel effekt, der svarer til under 2 % af det samlede beløb (jf. tabel 1.2 ), og konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne er effektive (jf. også punkt 2.33-2.38, 9.28 og 9.29).

1.23.

I gruppen landbrug og naturressourcer (56 318 millioner euro), gruppen forskning, energi og transport (7 966 millioner euro), gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse (6 596 millioner euro) og gruppen uddannelse og medborgerskab (2 153 millioner euro (17)) anslår Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens er på mellem 2 % og 5 % af de gennemførte betalinger, men i gruppen samhørighed (23 081 millioner euro i godtgjorte godkendte udgifter) er den mest sandsynlige fejlfrekvens på over 5 % (jf. punkt 3.70, 4.34, 5.45, 6.51 og 7.18 samt tabel 1.2 ). Med hensyn til disse grupper af politikområder (18) konkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne er delvis effektive (jf. punkt 3.71, 3.72, 4.36, 5.46-5.48, 6.52 og 7.19).

1.23.

Desuden sikrer godkendelsesprocedurerne en tilstrækkelig afdækning af risikoen for EU-budgettet. For gruppen Uddannelse og Medborgerskab hæfter Kommissionen sig ved, at fejlprocenten ligger på lidt over 2 %.

For at undgå en for stor ophobning af forfinansiering på sin balance foreslog Kommissionen i maj 2010 i forbindelse med revisionen af finansforordningen, at man sikrer en hurtigere afvikling af forskud og mellemliggende betalinger.

For gruppen Forskning, energi og transport glæder Kommissionen sig over den positive tendens i retning af en lavere fejlprocent, som Retten har konstateret. Det stemmer overens med, hvad Kommissionen selv har konstateret.

For gruppen Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse har Kommissionen med tilfredshed noteret stigningen i antallet af transaktioner, som Retten finder helt »formelt rigtige« (83 %) i forhold til tallene for 2008 og 2007.

På samhørighedsområdet er der konstateret en betydeligt lavere fejlprocent end i de foregående år. Fejlhyppigheden er også faldet i de seneste tre år, fra 54 % i Rettens årsberetning for 2007 til 36 % i år, som det bemærkes i bilag 4.1 i Rettens beretning (se også svarene på punkt 1.26. og 4.34.).

1.24.

For så vidt angår gruppen økonomiske og finansielle anliggender (732 millioner euro) anslår Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens er på under 2 % af de samlede betalinger (jf. punkt 8.30 og tabel 1.2 ), og konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne er delvis effektive (jf. punkt 8.31).

1.25.

Retten skønner, at betalingerne samlet set er væsentlig fejlbehæftede (den anslår, at den mest sandsynlige fejlfrekvens er på mellem 2 % og 5 %), og konkluderer, at overvågnings- og kontrolsystemerne vedrørende betalingerne generelt er delvis effektive.

1.25.

1.26.

Rettens revisionsresultater viser, at dens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne i gruppen landbrug og naturressourcer er steget (19) i forhold til 2008, og at dens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne i gruppen samhørighed er faldet væsentligt (20). Tilsammen bekræfter dette de seneste års stadige fald i Rettens skøn over den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som helhed.

1.26.

For gruppen Landbrug og naturressourcer mener Kommissionen, at fejlprocenten fortsat svinger omkring de 2 %. På samhørighedsområdet ser nedbringelsen af den nedre fejlgrænse fra 11 % til 3 % ud til at bekræfte, at skærpelsen af kontrolbestemmelserne for 2007-2013 har virket effektivt, ligesom man nu ser de første virkninger af den handlingsplan, som Kommissionen iværksatte i 2008 for at styrke sin tilsynsrolle, og som bl.a. omfattede suspensions- og korrektionsprocedurer. Suspensioner kan betyde, at man er nødt til at gå på kompromis i forhold til en fuldstændig budgetgennemførelse.

Kommissionen vil arbejde videre på at sikre en yderligere nedbringelse af fejlprocenten.

1.27.

Alle generaldirektørerne erklærede sig i deres årlige aktivitetsrapporter rimeligt forvissede om, at de ressourcer, de havde fået tildelt, var blevet anvendt til deres formål, og at de indførte procedurer for intern kontrol havde givet den fornødne sikkerhed for de underliggende transaktioners formelle rigtighed. 13 af de største generaldirektorater og tjenester, som afgav en erklæring i 2009, tog imidlertid ét eller flere forbehold, der vedrører svagheder med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed (21).

1.28.

Retten konstaterede, at generaldirektørernes erklæringer og årlige aktivitetsrapporter giver en rimelig vurdering af den finansielle forvaltning med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed vedrørende indtægterne, gruppen samhørighed, gruppen forskning, energi og transport, gruppen uddannelse og medborgerskab, gruppen økonomiske og finansielle anliggender og gruppen administrationsudgifter og andre udgifter (jf. punkt 2.32, 4.33, 5.44, 7.17, 8.29 og 9.11). Hvad angår gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse giver Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse, Generaldirektoratet for Udvidelse og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser en rimelig vurdering (jf. punkt 6.49), mens Samarbejdskontoret EuropeAid kun giver en delvis rimelig vurdering af den finansielle forvaltning med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed (jf. punkt 6.50). Hvad angår gruppen landbrug og naturressourcer konkluderer Retten, at generaldirektørens erklæring og årlige aktivitetsrapport kun giver en delvis rimelig vurdering af den finansielle forvaltning med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed (jf. punkt 3.66-3.69).

1.28.

Mens Rettens opgave er at afgive en årlig revisionsudtalelse om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, fokuserer generaldirektørerne på, om midlerne er blevet brugt til deres rette formål, under hensyntagen til kontrollens flerårige karakter og dens effektivitet med hensyn til at afdække og korrigere fejl. Generaldirektørerne afgiver en ledelsesudtalelse baseret på oplysninger fra bl.a. Kommissionens egen revision og Revisionsrettens rapporter og bemærkninger samt resultaterne af medlemsstaternes kontrol, hvor det er relevant.

Se også Kommissionens svar i kapitlerne om de enkelte sektorer.

1.29.

Med vedtagelsen af den sammenfattende rapport påtager Kommissionen sig det politiske ansvar (22) for den operationelle gennemførelse af EU-budgettet, som varetages af Kommissionens øverste ledelse (23). Denne rapport er den første, der vedtages af den nuværende Kommission. Kommissionen mener, at dens bestræbelser på at forbedre de kontrolmekanismer, der kan sikre transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed og føre til en revisionserklæring uden forbehold, fortsatte med gode resultater i 2009.

1.30.

Kommissionen erkender, at der stadig er områder, der kræver forbedring, og foreslår forskellige tiltag, f.eks.:

1.31.

Retten har tidligere konstateret andre forhold, som endnu ikke er blevet afhjulpet:

—

På flere områder burde omfanget eller rækkevidden af forbeholdene være større (jf. punkt 3.67, 3.68, og 6.50 samt bilag 3.3 og 6.3 ) (24).

—

Kommissionen har udtrykt sin forvisning om, at de handlingsplaner, som de ansvarlige ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har opstillet, vil kunne afhjælpe svaghederne og reducere de identificerede risici.

På landbrugsområdet finder Kommissionen, at forbeholdene i den årlige aktivitetsrapport for 2009 fra generaldirektøren for landbrug og udvikling i landdistrikter i relation til foranstaltningerne for landdistrikternes udvikling under Akse2 og IFKS i Bulgarien og Rumænien er udtømmende, og at deres potentielle virkninger kommer tilstrækkeligt til udtryk i punkt 3.2.1 og 3.2.2 i aktivitetsrapporten. For Grækenlands vedkommende var forbeholdet i de foregående år begrundet af den høje risiko for Kommissionens omdømme på grund af den utilstrækkelige gennemførelse af IFKS i Grækenland og ikke af den finansielle risiko for EU-budgettet på grund af manglerne, som altid er blevet dækket af finansielle korrektioner pålagt Grækenland i forbindelse med regnskabsafslutningsprocedurerne. Da Grækenland ved udgangen af 2008 havde fuldført den handlingsplan, der tog sigte på at eliminere disse mangler, og IFKS-systemet vurderes løbende, var det derfor med rette, at forbeholdet blev ophævet.

Hvad angår bistand til tredjelande, glæder Kommissionen sig over Rettens anerkendelse af de fremskridt, alle generaldirektoraterne i denne gruppe har gjort med hensyn til kvaliteten af oplysningerne i deres årlige aktivitetsrapporter (se punkt 6.51).

Kommissionen finder, at generaldirektørernes forbehold eller fraværet af forbehold i deres aktivitetsrapporter for 2009 var i overensstemmelse med dens interne retningslinjer og gav et korrekt billede af de iboende risici ved programmerne.

—

Der mangler data fra medlemsstaterne om inddrivelser eller tilbagetrækninger, eller dataene er ufuldstændige (jf. punkt 1.16, 3.54 og 4.31) (25).

—

Med hensyn til samhørighed henvises til svarene på punkt 1.16.

—

De finansielle korrektionsmekanismer er endnu ikke fuldt effektive (jf. punkt 1.37-1.50) (26).

—

1.32.

Ved gennemførelsen af EU-budgettet skal Kommissionen sikre en effektiv og produktiv intern kontrol med hensyn til pålidelig rapportering, beskyttelse af aktiver og oplysninger, forebyggelse og afsløring af svig og uregelmæssigheder samt styring af risiciene i forbindelse med de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed under hensyn til programmernes flerårige karakter samt de pågældende betalingers art (27).

1.32.

1.33.

Kommissionen har det endelige ansvar for at sikre, at overvågnings- og kontrolsystemerne giver rimelig sikkerhed for, at fejl i de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, enten forebygges eller påvises og korrigeres. Den har også ansvaret for at sikre, at dens egen ledelse, andre interessenter og de eksterne revisorer har adgang til pålidelige oplysninger.

1.34.

Uretmæssigt udbetalte beløb skal inddrives (28). I praksis:

—

kan Kommissionen kun inddrive betalinger fra modtagerne, når den forvalter udgifterne direkte (f.eks. de fleste af udgifterne i gruppen forskning, energi og transport)

—

er ansvaret for at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb, når der er tale om udgifter under delt forvaltning (f.eks. de fleste af udgifterne i gruppen landbrug og naturressourcer og gruppen samhørighed), decentral forvaltning (f.eks. på området udvidelse) og indirekte central forvaltning (f.eks. i gruppen uddannelse og medborgerskab) uddelegeret til medlemsstater eller tredjelande. Med hensyn til udgifter under fælles forvaltning (f.eks. på området humanitær bistand) er der fastsat korrektionsmekanismer i de aftaler, der er indgået med de internationale organisationer. Ikke desto mindre kan Kommissionen også foretage finansielle korrektioner, hvis reglerne for EU's udgiftsordninger er blevet anvendt forkert (jf. punkt 1.40).

—

For perioden 2007-2013 er der indført en standardprocedure for indsendelse af inddrivelsesopgørelser, og Kommissionen regner med, at denne rapporteringsprocedure vil føre til yderligere forbedringer i kvaliteten af de oplysninger, den får rådighed over. Desuden skal medlemsstaterne nu også klart angive, at disse korrektioner skyldes EU-revisioner.

1.35.

I flere år har Rettens revision fokuseret på, hvordan Kommissionen varetager sin overvågningsrolle, og hvordan den anvender korrektionsmekanismerne. Retten har også undersøgt, i hvilket omfang de nationale myndigheder og de internationale organisationer giver Kommissionen korrekte oplysninger om deres finansielle korrektioner og inddrivelser.

1.36.

Retten har regelmæssigt bemærket, at dataene om overvågnings- og kontrolsystemernes evne til at korrigere fejl på medlemsstatsniveau er blevet bedre, men at de endnu ikke er fuldstændige og pålidelige, især på området samhørighed (29). Kommissionen rapporterer imidlertid pålidelige tal vedrørende sine egne aktiviteter. Siden dechargeproceduren for 2005 har Europa-Parlamentet og Rådet opfordret Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage de nødvendige forbedringer for at sikre, at de tilgængelige oplysninger er fuldstændige og nøjagtige, så der kan fremlægges pålideligt bevis, der kan lægges til grund for Rettens vurdering af, hvor effektive de flerårige korrektionsmekanismer vedrørende EU-udgifterne er.

1.36.

På samhørighedsområdet og for finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne efter deres egne undersøgelser og revision er Kommissionen afhængig af kvaliteten af de oplysninger, den får fra medlemsstaterne.

Kommissionen har igennem de seneste år gjort en betydelig indsats for at forbedre kvaliteten af de oplysninger om inddrivelser og tilbagetrækninger, den får fra medlemsstaterne i relation til programmerne på samhørighedsområdet. Den har anmodet medlemsstaterne om at fremsende kumulative, årlige data om tilbagetrækninger og inddrivelser, selv om den ikke har nogen juridisk forpligtelse hertil. Den har også foretaget revision på stedet af medlemsstaternes systemer for registrering af og rapportering om korrektioner, med ret gode resultater. Hvor der kan indkredses et behov for forbedringer, har Kommissionen afgivet henstillinger om sådanne forbedringer og holder øje med, om de følges op.

1.37.

I bemærkningerne til 2009-regnskabet reagerer Kommissionen på disse kommentarer ved at give flere og mere detaljerede oplysninger end tidligere om inddrivelser og finansielle korrektioner (30). Navnlig giver den oplysninger om, hvordan inddrivelserne og de finansielle korrektioner fordeler sig på gennemførelsesstadier (igangværende, bekræftet eller gennemført — jf. punkt 1.42), på udgiftsområder, på programmeringsperioder, hvor det er relevant, og i nogle tilfælde på medlemsstater.

1.38.

Retten hilser fremlæggelsen af disse oplysninger velkommen. Den påpeger imidlertid, at der er behov for at afhjælpe svaghederne med hensyn til fremlæggelsen af oplysningerne og sammenhængen mellem de fremlagte oplysninger og de beløb, som medlemsstaterne fremlægger vedrørende samhørighed, og at oplysningerne skal tolkes med forsigtighed (jf. også punkt 1.14-1.19 og nedenstående).

1.38.

1.39.

Inddrivelser fra modtagere af uretmæssigt udbetalte beløb under EU-udgiftsprogrammer adskiller sig markant fra andre finansielle korrektioner i fokus og effekt. Inddrivelser korrigerer dækning af uretmæssige udgifter: I princippet er det dem, der har fået godtgjort sådanne udgifter, der tilbagebetaler de uretmæssigt modtagne beløb, og inddrivelser kan derfor betragtes som en fejlkorrektionsmekanisme (31).

1.39.

1.40.

Finansielle korrektioner (herunder afslutningen af landbrugsudgifter) vedrører derimod primært svagheder i forvaltningssystemerne. De bruges til at trække midler tilbage fra medlemsstater eller tredjelande, der ikke sørger for, at EU-reglerne anvendes korrekt. De finansielle konsekvenser af sådanne korrektioner bæres normalt ikke af dem, der har modtaget støtte under en forkert anvendt udgiftsordning, men af de nationale skatteydere. Finansielle korrektioner bidrager til at beskytte EU's finansielle interesser, men de kan hverken i princippet eller i praksis betragtes som et middel til at korrigere individuelle betalinger, der er foretaget forkert.

1.40.

Det er medlemsstaternes ansvar at tilbagesøge urigtige betalinger fra modtagerne. Beløbene inddrives enten ved, at modtagerne tilbagebetaler de pågældende beløb, eller ved at modregne dem i fremtidige beløb, som samme modtager skal have udbetalt.

I de tilfælde, hvor det er EU's kontrol, der fører til opdagelse af de uretmæssige udbetalinger, skal medlemsstaterne følge dem op og sørge for, at de inddrives hos modtageren. Men selv i de tilfælde, hvor beløbene ikke kan inddrives, fordi den finansielle korrektion kun beror på mangler i medlemsstatens forvaltnings- og kontrolsystem og ikke på, at der er sket en urigtig udbetaling, er disse korrektioner et vigtigt middel til at forbedre medlemsstatens systemer og dermed til at forebygge eller afdække uretmæssige udbetalinger.

Regnskabsafslutningssystemet på landbrugsområdet har til formål at sikre, at udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne, udelukkes fra EU-finansiering. Det er derimod ikke et system, der sikrer inddrivelse af urigtigt udbetalte beløb, for det er i overensstemmelse med princippet om delt forvaltning som defineret i finansforordningens artikel 53b, stk. 2, litra c), og artikel 9, stk. 1, litra a), iii), i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 alene medlemsstaternes ansvar.

Kommissionen mener derfor, at nogle finansielle korrektioner kan opfattes som en fejlberigtigelsesmekanisme i det omfang, hvor de pågældende beløb inddrives fra den endelige modtager.

1.41.

Selv om Kommissionen i bemærkningerne til regnskabet viser forskellen mellem inddrivelser og finansielle korrektioner, skelner den i andre dokumenter såsom den sammenfattende rapport endnu ikke tilstrækkelig klart mellem de to mekanismer. Med hensyn til 2009 vedrører næsten 90 % af Kommissionens beløb for bekræftede korrektioner (ca. 2 900 millioner euro af i alt 3 319 millioner euro) og næsten 80 % af beløbet for gennemførte korrektioner (ca. 1 400 millioner euro af i alt 1 843 millioner euro) finansielle korrektioner, der normalt bæres af de nationale skatteydere, men i kommentarerne fremlægges det somme tider, som om der helt eller hovedsagelig var tale om inddrivelser.

1.41.

EU's årsregnskaber giver et retvisende billede af størrelsen af de finansielle korrektioner, der beror på Kommissionens overvågningsrolle.

Beløb opført som finansielle korrektioner viser, at Kommissionen har taget skridt til at beskytte EU's budget mod uretmæssige udbetalinger. Bemærkningerne om dem tager sigte på at belyse den procedure, Kommissionen følger i den forbindelse. Disse penge vil i sidste ende blive inddrevet hos modtagerne via de inddrivelsesprocedurer, medlemsstaterne iværksætter, eftersom det er i deres interesse så vidt muligt at få inddrevet beløbene.

Kommissionen henviser desuden til sine svar på punkt 1.36 og 1.40.

1.42.

Kommissionen fremlægger data for tre hovedstadier i processen:

1.43.

Kommissionen gør det klart, at de fremlagte data om korrektionsmekanismernes forskellige stadier i gruppen samhørighed kun vedrører de inddrivelser og finansielle korrektioner, som den har pålagt.

1.44.

I den forbindelse gør Retten opmærksom på, at i gruppen samhørighed blev kun 20 % af de korrektioner, der blev bekræftet i 2009 (2 411 millioner euro), gennemført samme år (476 millioner euro). Når dette lægges til de udestående beløb fra de foregående år, var der ved udgangen af 2009 korrektioner til en samlet værdi af 2 332 millioner euro, der endnu ikke var gennemført. Medmindre medlemsstaterne indgiver yderligere udgiftsanmeldelser i de kommende år, vil disse korrektioner først blive gennemført ved afslutningen af programmerne (32).

1.44.

Som Retten med rette peger på, er gennemførelsen af de finansielle korrektioner i de seneste år hovedsagelig sket ved afslutningen af programmet, når det fastsatte loft for mellemliggende betalinger er nået. Desuden hænder det, at finansielle korrektioner, der er blevet bekræftet under programmernes levetid, først gennemføres via efterfølgende betalingskrav. Det er derfor vanskeligt direkte at se forbindelsen mellem beløbene for finansielle korrektioner, der er blevet bekræftet i et givet år, og de korrektioner, der er gennemført i samme år.

Som hovedregel gennemførers finansielle korrektioner, som er blevet bekræftet i løbet af programmernes levetid, via efterfølgende betalingskrav. Da loftet over betalinger kan være nået for de fleste programmer i perioden 2000-2006, kan det ikke undgås, at det først er i de regnskabsafslutningsdokumenter, som medlemsstaterne skal indsende i 2010, at de ikke støtteberettigede beløb fratrækkes.

I samme øjeblik, Kommissionen har fået dokumenteret, at der er gennemført en korrektion ved, at den ikke støtteberettigede udgift er fratrukket i anmodningen om afsluttende betaling, registrerer den den finansielle korrektion som værende gennemført. Nærmere oplysninger om gennemførelsen af finansielle korrektioner findes i bemærkning 6 til de konsoliderede regnskaber.

Selv om det ikke er alle de individuelle finansielle korrektioner, der kan spores i Kommissionens regnskabssystem, men kun dem, der har finansielle virkninger for EU, vil alle finansielle korrektioner, som med sikkerhed kan fastslås at være gennemført i løbet af 2010, blive opført som gennemførte korrektioner i Kommissionens regnskaber for 2010.

Der er store forskelle i tallene for de forskellige programmer og fonde, alt efter arten og/eller mængden af korrektioner.

1.45.

Hvis der foreligger pålidelige oplysninger om korrektionsmekanismernes effekt i fortiden, kan det i princippet være muligt at anslå den sandsynlige effekt af at anvende de samme mekanismer i fremtiden. Somme tider er det fejlagtigt blevet fremført, at inddrivelser og korrektioner kan sammenlignes med eller ligefrem modregnes i Rettens skøn over fejl.

1.45.

Kommissionen har gentagne gange fremhævet, at kontrollen med flerårige programmer foregår på et flerårigt grundlag, og at mange af de fejl, Retten fremdrager i et givet år, normalt ville være blevet opdaget og korrigeret af Kommissionens systemer i et senere år. Det fremgår klart, når man beregner restfejlprocenterne på det tidspunkt, hvor et program afsluttes — de har vist sig at ligge lavere end under gennemførelsesperioden.

Kommissionen er enig i, at de af Retten beregnede DAS-fejlprocenter ikke så let lader sig sammenligne med Kommissionens egne beregning af fejlprocenterne.

1.46.

Der foreligger imidlertid ingen pålidelige årsoplysninger om korrektionsmekanismernes effekt. De inddrevne beløbs forbindelse til specifikke år fremgår ikke systematisk af bemærkningerne til regnskabet, og i nogle tilfælde er en akkumulering eller pukkel af korrektioner fra tidligere år blevet konstateret og registreret i det aktuelle regnskabsår.

1.46.

I tilfælde, hvor der er konstateret svagheder i en medlemsstats kontrolsystemer, som medlemsstaten ikke selv har afhjulpet, kan der desuden blive pålagt faste korrektioner, uden nogen forbindelse med en konkret uretmæssig udgift eller et bestemt år.

Det er derfor ikke muligt direkte at henføre den finansielle korrektion til det udgiftsår, den drejer sig om.

Under strukturfondene foregår gennemførelsen på et flerårigt grundlag. Hvis en finansiel korrektion ikke er blevet registreret i år N, vil den blive det i år N+1, uden at det påvirker pålideligheden af denne procedure, hvis hovedformål er at sikre, at der sker en korrektion af uretmæssige udbetalinger. Denne form for modregning mellem de enkelte år i programperioden er nødvendig for at nå frem til nøjagtige, gennemsigtige og fuldstændige kumulative oplysninger om finansielle korrektioner.

Bemærkningerne til regnskaberne indeholder ikke desto mindre også oplysninger om de finansielle korrektioner, der er bekræftet og gennemført i et givet år, såvel som kumulative oplysninger.

På landbrugsområdet (EGFL og ELFUL) registreres de finansielle korrektioner derimod under det givne regnskabsår, og forbindelsen til regnskabsåret angives i hver af de overensstemmelsesbeslutninger, Kommissionen træffer.

1.47.

Desuden kan mange korrektionsmekanismers cyklusser vare mange år, og variationer i de elementer, der indvirker på mange overvågnings- og kontrolsystemers korrigerende funktion (de lovmæssige og organisatoriske rammer, inddrivelsesprocedurernes udformning, projekternes type, størrelse og varighed osv.), kan påvirke deres evne til at anslå den sandsynlige effekt i fremtiden.

1.48.

Endelig skal det huskes, at Kommissionens korrektionsmekanismer hovedsagelig er finansielle korrektioner og ikke inddrivelser (jf. punkt 1.39 og 1.40).

1.48.

1.49.

Kommissionen tog i 2009 skridt til at fremlægge flere og bedre oplysninger om de korrektionsmekanismer, der anvendes i forbindelse med EU-budgettet. Det er en positiv udvikling. Oplysningerne er imidlertid endnu ikke fuldstændig pålidelige, fordi Kommissionen ikke altid modtager pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne. Desuden bør den undersøge behovet for at præcisere de retningslinjer for finansiel rapportering, der definerer, hvilke oplysninger der skal fremlægges, og hvordan de skal behandles. Vedrørende nogle udgiftsområder fremlægger Kommissionen ingen oplysninger, der etablerer sammenhængen mellem det år, hvor en betaling afholdes, det år, hvor den dermed forbundne fejl påvises, og det år, hvor den deraf følgende finansielle korrektion oplyses i noterne til regnskabet.

1.49.

Det er ikke muligt at foretage en sådan afstemning mellem betalinger, fejl og finansielle korrektioner som den af Retten foreslåede, når udgiftsangivelsessystemet er kumulativt over en flerårig periode, og i de tilfælde, hvor der er tale om systemkorrektioner (se også svaret på punkt 1.50).

1.50.

Målt i værdi er langt de fleste af korrektionerne finansielle korrektioner pålagt medlemsstater eller tredjelande og ikke inddrivelser fra individuelle modtagere af uretmæssigt udbetalte EU-midler. Men de fejl, der blev konstateret under Rettens test, vedrører hovedsagelig beløb, som modtagere uretmæssigt har søgt om eller fået udbetalt. Dette taget i betragtning konkluderer Retten, at det ikke er muligt at foretage en meningsfuld sammenligning af dens eget skøn over fejlfrekvenser og Kommissionens data vedrørende finansielle korrektioner og inddrivelser.

1.50.

Størsteparten af EU's budget – cirka 80 % — gennemføres i delt forvaltning, hvor hovedansvaret for den formelle rigtighed af de udgifter, Kommissionen får anmeldt, og dermed også for at opdage og korrigere fejl, ligger hos medlemsstaterne. Under denne forvaltningsform har Kommissionen også ansvaret for at sikre, at de systemer, som de nationale myndigheder har indført, er effektive – hvis de ikke er det, kan Kommissionen pålægge finansielle korrektioner. Det system med finansielle korrektioner, der er fastlagt i den gældende lovgivning, indebærer derfor, at Kommissionen inddriver eller korrigerer beløb fra medlemsstaterne, som derefter skal inddrive de uretmæssige betalinger hos modtagerne. Men når finansielle korrektioner hænger sammen med systemsvagheder, er der normalt tale om faste eller ekstrapolerede beløb, og de beror normalt ikke på fejl, man har identificeret på beløbsmodtagerniveau.

Der må derfor sondres mellem:

Kommissionen er enig i, at det ikke er relevant at sammenholde Rettens tal for DAS-fejlprocenten, som per definition ifølge traktaten er baseret på en årlig gennemgang af en stikprøve af transaktioner, med tallene for finansielle korrektioner. På grund af de forskellige former for finansielle korrektioner, der er nævnt ovenfor, er det på samhørighedsområdet ikke muligt direkte at henføre en finansiel korrektion under det udgiftsår, den vedrører. Men virkningen af de finansielle korrektioner kan klart identificeres, når man beregner restfejlprocenten efter et programs afslutning. F.eks. giver GD REGIO's ikke-statistiske afsluttende revisionsundersøgelse af et udsnit af EFRU-programmer i perioden 1994-1999, som blev afsluttet i januar 2010, en indikation om, at den samlede fejlrisiko var betydeligt lavere ved programmernes afslutning og efter gennemførelsen af alle finansielle korrektioner.

Kommissionen sikrer beskyttelsen af EU's finansielle interesser ved at følge de forvaltnings- og kontrolsystemer og -procedurer, der er fastlagt i finansforordningen og de sektorforordninger, lovgivningsmyndigheden har vedtaget med det formål at forebygge, afsløre og berigtige fejl, som er til belastning for EU's budget.

2.1.

I dette kapitel forelægges Rettens specifikke vurdering af indtægter som består af egne indtægter og andre indtægter. Tabel 2.1 indeholder centrale finansielle oplysninger om indtægter. Egne indtægter er langt den største kilde til finansiering af budgetudgifter (94,1 %).

2.2.

Der er tre kategorier af egne indtægter (1): traditionelle egne indtægter (told på importerede varer og produktionsafgift for sukker — TEI), egne indtægter beregnet på grundlag af merværdiafgiften (moms) opkrævet af medlemsstaterne og egne indtægter beregnet på basis af medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI).

2.3.

Medlemsstaterne fastlægger og opkræver de traditionelle egne indtægter (TEI). Medlemsstaterne udbetaler tre fjerdedele af disse beløb til Unionen og tilbageholder den resterende fjerdedel til dækning af opkrævningsomkostningerne. Hver medlemsstat sender Kommissionen en månedlig opgørelse over fastlagt told (A-regnskabet) og en kvartalsopgørelse over den fastlagte told, der ikke er medtaget deri (B-regnskabet) (2).

2.4.

Moms- og BNI-baserede egne indtægter er bidrag, der fremkommer ved, at der anvendes ensartede satser på medlemsstaternes teoretisk harmoniserede momsgrundlag eller på medlemsstaternes BNI, der er beregnet i overensstemmelse med EU-reglerne.

2.5.

I overensstemmelse med afgørelse 2007/436/EF, Euratom drager en række medlemsstater fordel af reducerede momsbidragssatser (3) og af en bruttoreduktion af deres årlige BNI-bidrag (4) for perioden 2007-2013. Desuden indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægte (»UK-korrektionen«), som indebærer en reduktion af landets betaling af egne indtægter baseret på BNI.

2.6.

Den BNI-baserede indtægt bruges til at skabe balance på budgettet. En undervurdering af BNI for én medlemsstat påvirker ganske vist ikke den samlede BNI-baserede indtægt, men den bevirker, at de andre medlemsstater skal betale større bidrag, indtil problemet er fundet og løst.

2.7.

Rettens overordnede revisionsmetode er beskrevet i del 2 i bilag 1.1. Ved revisionen af indtægter udtog Retten en repræsentativ statistisk stikprøve på 62 indtægtsordrer fra Kommissionens regnskab over alle modtagne indtægter, som blev testet på kommissionsniveau (jf. bilag 2.1 ).

2.8.

Rettens revision af transaktioner, der ligger til grund for regnskabet, kan ikke dække indførsler, der ikke er blevet angivet, eller som er sluppet uden om toldkontrollen.

2.9.

Retten gennemførte en vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne i tre medlemsstater (5) og undersøgte deres regnskabssystemer for traditionelle egne indtægter. Den analyserede strømmen af toldindtægter fra fastlæggelsen til anmeldelsen til Kommissionen med henblik på at få rimelig sikkerhed for, at de registrerede beløb var nøjagtige. Revisorerne reviderede en tilfældig stikprøve på 30 importangivelser i hver af disse tre medlemsstater.

2.10.

I forbindelse med fem indtægtsordrer vedrørende traditionelle egne indtægter fra stikprøven, jf. punkt 2.7, sammenholdt Retten de udvalgte månedlige opgørelser med de underliggende regnskaber i medlemsstaterne (6).

2.11.

Retten vurderede Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, herunder Kommissionens kontrolbesøg i medlemsstaterne. Den vurderede også ACOR’s (7) overvågning.

2.12.

Retten tog højde for resultaterne af den specifikke revision af forenklede toldprocedurer ved indførsel, som den gennemførte i 2008 og 2009 i ni medlemsstater (8).

2.13.

Moms- og BNI-indtægterne er baseret på makroøkonomiske statistikker, hvor de underliggende data ikke kan revideres direkte. Revisionen tog derfor udgangspunkt i de makroøkonomiske aggregater, som Kommissionen modtager fra medlemsstaterne, og revisorerne vurderede dernæst det system, Kommissionen bruger til behandling af dataene for at finde ud af, hvilke beløb der skal opføres i det endelige regnskab. Revisionen dækkede således opstillingen af budgettet, og det blev kontrolleret, om medlemsstaternes bidrag var korrekte.

2.14.

Revisorerne vurderede også Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer, der har til formål at give rimelig sikkerhed for, at disse indtægter er beregnet og opkrævet korrekt, samt ACOR’s og BNI-udvalgets (9) roller.

2.15.

Resultaterne af testen af transaktioner er sammenfattet i bilag 2.1 .

2.16.

Retten konstaterede, at de opgørelser, medlemsstaterne havde sendt til Kommissionen, samlet set var uden væsentlige fejl.

2.17.

Ved revisionen konstaterede Retten, at beregningen af medlemsstaternes bidrag og betalingen heraf var uden væsentlige fejl. I december 2009 konstaterede Kommissionen imidlertid en fejl i sin beregning af foreløbige skøn for UK-korrektionen for årene 2008 og 2009, hvor beløbene var ansat henholdsvis 138 millioner euro og 458 millioner euro for højt. Eftersom UK-korrektionen for regnskabsåret 2008 var opført i 2009-budgettet, ydede de medlemsstater, som finansierer det, et højere bidrag end nødvendigt i 2009. Dette vil først blive korrigeret, når de reviderede skøn opføres på de følgende års budget.

2.17.

2.18.

Retten konstaterede, at de transaktioner, der var testet under andre indtægter, samlet set var uden væsentlige fejl.

2.19.

Bilag 2.2 indeholder resultaterne af gennemgangen af systemerne.

2.20.

Som i tidligere år (10) konstaterede Retten problemer i procedurerne og systemerne, som påvirkede beløbene i B-regnskaberne, og som bør afhjælpes. Disse vedrørte navnlig forsinket inkassering af told og forsinket overdragelse af inddrevne beløb (11) samt uberettiget afskrivning af toldskyld (12).

2.20.

2.21.

I to af de reviderede medlemsstater (13) var de nationale myndigheder ikke i stand til at redegøre fuldt ud for de beløb, der var opført i B-regnskabet, eftersom de ikke stemte overens med de underliggende dokumenter. Retten identificerede endvidere lignende differencer ved afstemningen af A-regnskabet (14).

2.21.

2.22.

Kommissionen har indtaget den holdning, at det ikke er obligatorisk at regnskabsføre den opståede toldskyld på varer, der er indført på Fællesskabets toldområde på ikke forskriftsmæssig måde, og som er blevet beslaglagt, i B-regnskabet. I sin dom af april 2009 (15) anførte Domstolen, at for at toldskylden ophører, skal beslaglæggelsen af sådanne varer ske, inden de nævnte varer passerer det første toldsted, som er beliggende inden for dette område. Det er derfor Revisionsrettens mening, at toldskyld på varer, der er beslaglagt efter dette stadie, skal bogføres i regnskabet.

2.22.

2.23.

Rettens revision på stedet viste svagheder i den nationale toldkontrol, navnlig med hensyn til gennemførelsen af risikoanalyser ved udvælgelse af erhvervsdrivende og importerede varer til toldkontrol (16). Det øger risikoen for, at uregelmæssigheder forbliver uopdagede, hvilket kan føre til et tab af traditionelle egne indtægter.

2.23.

2.24.

I sin nylige særberetning (17) om forenklede toldprocedurer ved indførsel (18) konstaterede Retten endvidere, at der var væsentlige kontrolsvagheder i alle de besøgte medlemsstater og en høj fejlfrekvens i de fleste. I betragtning af, at disse medlemsstater tegner sig for mere end halvdelen af de samlede inkasserede traditionelle egne indtægter, og at ca. to tredjedele af alle EU-toldangivelser udarbejdes ved hjælp af forenklede procedurer, indvirker disse kontrolsvagheder på funktionen af medlemsstaternes kontrol- og overvågningssystemer på området traditionelle egne indtægter. Dette fører igen til risikoen for, at der ikke opkræves korrekte beløb i traditionelle egne indtægter.

2.24.

Kommissionen er trådt til og har hjulpet medlemsstaterne med at udvikle procedurerne. Der er udsendt detaljerede retningslinjer og tilbydes instruktion i, hvordan de bedst anvendes. Resultaterne undersøges i forbindelse med kontrolbesøg, som vil blive foretaget i 2010 og 2011. Kommissionen har desuden i hele 2009 og 2010 foretaget særlige kontroller af toldkontrolstrategierne i de enkelte medlemsstater. Kommissionen har på grundlag af disse kontroller og Rettens revisionsbemærkninger allerede henstillet, at der træffes afhjælpende foranstaltninger. Kommissionen vil i løbet af 2010 udarbejde en temarapport om toldkontrolstrategien i medlemsstaterne, som vil omfatte såvel Rettens som Kommissionens konklusioner. Den vil blive drøftet med medlemsstaterne i ACOR med henblik på at skabe forbedringer på området.

2.25.

Udgangspunktet for beregningen af momsbaserede egne indtægter er den moms, der reelt opkræves i medlemsstaterne (19). I september 2009 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse, hvor momsdifferencen i EU-25 (undtagen Cypern) blev kvantificeret og analyseret (20). I undersøgelsen skønnedes det, at differencen mellem momsindtægterne og en teoretisk nettomomsforpligtelse i gennemsnit var på 13 % for perioden 2004-2006. Det momsbaserede bidrag til EU-budgettet for de medlemsstater, hvis momsgrundlag ikke er reduceret (21), ville stige, hvis denne difference blev udlignet. Det ville reducere de BNI-baserede bidrag, selv om det ville indvirke forskelligt på hver enkelt medlemsstat.

2.25.

2.26.

Forbehold er et middel, som bruges til at holde elementer i momsopgørelserne fra medlemsstaterne, som der er tvivl om, åbne for korrektion efter den fastsatte tidsfrist på fire år. I 2009 blev der taget 67 forbehold, og 63 blev ophævet. Ved årets udgang var der i alt 167 forbehold (jf. tabel 2.2 ). Selv om Retten noterede, at det gik fremad med at ophæve momsforbehold, der har eksisteret længe, var der ved udgangen af 2009 stadig 20 forbehold vedrørende årene før 2000 mod 34 ved udgangen af 2008.

2.26.

2.27.

I sin rapport om Grækenlands statistikker over offentligt underskud og offentlig gæld (22) til (Ecofin) Rådet satte Kommissionen spørgsmålstegn ved kvaliteten af de græske makroøkonomiske statistikker, herunder nationalregnskabet. Kommissionen og Rådet rejste tvivl om, hvorvidt overvågnings- og kontrolsystemerne i Grækenlands statistiske tjeneste, som også udarbejder BNI-data til brug ved beregningen af egne indtægter, var effektive.

2.27.

Grækenland er begyndt at tage hånd om de problemer, der blev påpeget i Kommissionens rapport af 8. januar 2010, med vedtagelsen af en ny lov om det græske statistiske system, herunder oprettelsen af en ny statistisk myndighed (ELSTAT), som skal sikre statistikkernes uafhængighed og fuldstændighed.

2.28.

I tidligere årsberetninger (23) har Retten givet udtryk for, at forskellene i de nationale statistiske kontorers overvågnings- og kontrolsystemer kunne svække sammenligneligheden, pålideligheden og fuldstændigheden af de nationale regnskaber. Eurostat har endnu ikke færdiggjort sin vurdering af de nationale statistiske kontorers overvågnings- og kontrolsystemer, og det har endnu ikke vedtaget retningslinjer for anvendelsen af sådanne systemer i medlemsstaterne.

2.28.

2.29.

Ved udgangen af 2009 var der generelle forbehold (24) vedrørende EU-15's BNI-data for perioden 2002-2006 og vedrørende EU-10's for perioden 2004-2006 i afventning af færdiggørelsen af analysen af de ajourførte eller nye BNI-oversigter.

2.30.

I begyndelsen af 2009 var der ti åbne specifikke (25) BNI-forbehold vedrørende perioden 1995-2001. I 2009 ophævede Kommissionen seks forbehold vedrørende Grækenland, så der var fire tilbage (26) ved udgangen af året.

2.30.

2.31.

I 2009 aflagde Kommissionen (Eurostat) besøg i 16 medlemsstater for at efterprøve BNI-oversigter (27) og foretage direkte efterprøvelse. Efterprøvelsen var dog begrænset til et meget lille antal BNI-komponenter i de besøgte medlemsstater. Som det er beskrevet i Eurostats retningslinjer, forventes det normalt ikke i forbindelse med denne direkte efterprøvelse, at man kan drage konklusioner om alle dele af BNI-overslag.

2.31.

2.32.

Resultaterne af gennemgangen af Kommissionens ledelsesudtalelser er sammenfattet i bilag 2.3 . Retten henleder opmærksomheden på sin nylige særberetning om forenklede toldprocedurer ved indførsel, jf. punkt 2.24. Det er nødvendigt, at Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport for 2010 tager konklusionerne i denne særberetning til efterretning sammen med opfølgningen af sine resultater fra inspektioner af de forenklede procedurer og medlemsstaternes kontrolstrategi.

2.32.

2.33.

På grundlag af revisionen konkluderer Retten, at:

for det år, der sluttede den 31. december 2009, var uden væsentlige fejl.

2.34.

På grundlag af revisionsarbejdet konkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne effektivt sikrer, at indtægterne er formelt rigtige. Retten henleder imidlertid opmærksomheden på de svagheder, der ganske vist ikke er væsentlige for systemernes effektivitet taget under ét, men som der bør gøres noget ved, som beskrevet i det følgende.

2.35.

Ved Rettens revisioner konstateres der stadig problemer med brugen af B-regnskabet, og Retten anbefaler derfor, at Kommissionen fortsat bestræber sig på at sikre, at det anvendes korrekt, navnlig med hensyn til rettidig fastlæggelse og overdragelse af told (punkt 2.20).

2.35.

2.36.

De svagheder, som Retten konstaterede ved sin specifikke revision af effektiviteten af kontrollen af de forenklede procedurer og ved sit øvrige revisionsarbejde i 2009, fik den til at konkludere, at medlemsstaternes overvågnings- og kontrolsystemer på området traditionelle egne indtægter kun delvist effektivt sikrer, at told regnskabsføres korrekt og med det fulde beløb (punkt 2.23 og 2.24).

2.36.

2.37.

Problemet med længerevarende forbehold findes stadig. Kommissionen bør fortsætte med at presse medlemsstaterne til hurtigt at fremsende de oplysninger, der er nødvendige for at kunne ophæve disse forbehold så hurtigt som muligt, og foretage de nødvendige korrektioner i medlemsstaternes momsgrundlag (punkt 2.26).

2.37.

2.38.

Kommissionen har endnu ikke udarbejdet vurderingsrapporter om medlemsstaternes BNI-data og taget specifikke forbehold for perioden fra og med 2002. For at gøre dette bør den færdiggøre sin efterprøvelse af medlemsstaternes BNI-oversigter, idet den tager hensyn til evalueringen af de nationale statistiske kontorers overvågnings- og kontrolsystemer i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale regnskaber (punkt 2.28 og 2.31). Kommissionen bør også klart angive rækkevidden af den erklæring, den giver i sin vurdering af medlemsstaternes BNI-data (punkt 2.31).

2.38.

2.39.

I bilag 2.4 følges der op på tidligere bemærkninger.

3.1.

Dette kapitel indeholder Rettens specifikke vurdering af gruppen landbrug og naturressourcer, som omfatter følgende politikområder: 05 — Landbrug og udvikling af landdistrikter, 11 — Fiskeri og maritime anliggender og 17 — Sundhed og forbrugerbeskyttelse. De centrale oplysninger om de omfattede aktiviteter og udgifterne i 2009 gives i tabel 3.1 .

3.2.

I henhold til traktaten har Kommissionen det overordnede ansvar for at gennemføre EU’s budget. Så godt som alle udgifter til landbrug og udvikling af landdistrikter afholdes under delt forvaltning, hvorved der delegeres gennemførelsesopgaver til medlemsstaterne. For så vidt angår de andre områder — bortset fra Den Europæiske Fiskerifond, som er underlagt delt forvaltning på grundlag af flerårige programmer — forvaltes budgetbevillingerne enten direkte eller indirekte af Kommissionen.

3.3.

Målene (1) for den fælles landbrugspolitik, som er fastlagt i traktaten, er at forøge landbrugets produktivitet for at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at stabilisere markederne, at sikre forsyningerne og sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.

3.4.

EU-budgettet finansierer hovedsagelig udgifterne til den fælles landbrugspolitik via to fonde (2): Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), der, som forklaret i det følgende, finansierer alle EU’s udgifter til markedsforanstaltninger (3) og direkte støtte, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som med forskellige satser medfinansierer programmer vedrørende udvikling af landdistrikter.

3.5.

De vigtigste foranstaltninger, som finansieres af EGFL, er:

—

Interventioner på landbrugsmarkeder: de vigtigste foranstaltninger er intervention, oplagring og eksportrestitutioner samt specifik støtte til vin, frugt og grønsager samt fødevareprogrammer (beløbende sig til i alt 3 988 millioner euro) og sukkeromstruktureringsfonden (3 018 millioner euro).

—

Betalinger fra sukkeromstruktureringsfonden blev finansieret af bidrag, der er indbetalt af producenter med kvoter, og som er formålsbestemte EGFL-indtægter.

3.6.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) medfinansierer udgifter til udvikling af landdistrikter, som dækker en lang række foranstaltninger, f.eks. landbrugsmiljøordninger, udligningsbeløb til landbrug i ugunstigt stillede områder, investering i landbrugsbedrifter og infrastruktur i landområder (8 992 millioner euro) (7). Inden for rammerne af det såkaldte sundhedscheck af den fælles landbrugspolitik (8) og den europæiske økonomiske genopretningsplan (9) blev der i 2009 tilført supplerende midler til udvikling af landdistrikterne til finansiering af prioriteter som f.eks. infrastruktur for bredbåndsinternet, klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning, biodiversitet og ledsageforanstaltninger til omstrukturering af mejerisektoren. Til sidstnævnte foranstaltninger blev der dog ikke afholdt udgifter i 2009.

3.6.

Beløbet (8 992 mio. EUR) vedrører betalingsbevillinger til kapitel 05 04 og 05 05, som omfatter:

3.7.

Under alle de EGFL-ordninger for direkte støtte, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (10), og en række af støtteordningerne under ELFUL skal modtagerne af EU-støtte opfylde krav om »krydsoverensstemmelse«. Der er tale om krav i relation til miljøbeskyttelse, folkesundhed og dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd (de lovgivningsbestemte forvaltningskrav) og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand (11). Når det konstateres, at disse betingelser ikke er overholdt, skal der ifølge EU-lovgivningen foretages en nedsættelse eller udelukkelse (12) af de samlede direkte betalinger, der er ydet til landbrugeren ifølge de støtteansøgninger, han indgiver i løbet af det kalenderår, hvor forholdet konstateres. Rettens test af betalinger til landbrugere omfatter kun et mindre antal krydsoverensstemmelseskrav (jf. punkt 3.17, tredje led). Når overtrædelserne er konstateret, klassificeres de som ikke-kvantificerbare fejl, og indgår derfor ikke i beregningen af fejlprocenten.

3.8.

Kun landbrugere er berettiget til arealstøtte fra EU. En landbruger defineres som en person, som udøver en landbrugsaktivitet. En landbrugsaktivitet defineres som produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, malkning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål, eller bevarelse af jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand (13). I henhold til de relevante EU-regler er mindstekravet, der skal være opfyldt for at være berettiget til at modtage støtte, hvis ansøgeren ikke udøver nogen anden landbrugsaktivitet, at han aktivt bevarer jorden i god landbrugs- og miljømæssig stand.

3.9.

Under begge fonde kanaliseres udgifterne gennem ca. 80 nationale eller regionale betalingsorganer. Før disse organer kan anmelde udgifter til EU budgettet, skal de godkendes på grundlag af kriterier, som Kommissionen har fastlagt. Disse betalingsorganer foretager betalinger til modtagerne, og før de gør det, skal de enten direkte eller gennem bemyndigede organer forvisse sig om, at støtteansøgningerne er støtteberettigede. Betalingsorganernes regnskaber og betalinger undersøges af uafhængige revisionsorganer (godkendelsesorganer), som aflægger beretning til Kommissionen i februar det følgende år.

3.9.

3.10.

Unionens miljøpolitik skal bidrage til beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, menneskers sundhed og en rationel udnyttelse af naturressourcerne, herunder også på internationalt niveau. Det finansielle instrument for miljøet (LIFE) (14) er det vigtigste finansieringsinstrument og dækker EU’s bidrag til projekter i medlemsstaterne, som skal være med til at bevare naturen og den biologiske mangfoldighed samt fremme miljøpolitik, governance, information og kommunikation.

3.11.

Den Europæiske fiskerifond (15) er det vigtigste instrument i forbindelse med politikområdet Maritime anliggender og fiskeri. Målene for den fælles fiskeripolitik er de samme som målene for den fælles landbrugspolitik (jf. punkt 3.3).

3.12.

Med hensyn til Sundhed og forbrugerbeskyttelse bidrager EU dels til at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed, dels til forbrugervelfærd.

3.13.

For EGFL-udgifternes vedkommende er der hovedsagelig tale om tilbagebetaling af støtte, som medlemsstaterne har udbetalt til landbrugere og andre støttemodtagere.

3.14.

For så vidt angår ELFUL og EFF blev der til hvert program udbetalt et forskud svarende til 7 % af EU-bidraget, når Kommissionen havde godkendt programmet (16). I 2009 blev der kun foretaget mellemliggende betalinger over ELFUL, mens der for EFF’s vedkommende også var tale om forskud.

3.15.

Betalingerne til sundhed og forbrugerbeskyttelse omfatter ikke forskud. Medlemsstaterne får udbetalt godtgørelse på grundlag af de udgifter, de har anmeldt. Til miljø kan op til 40 % af EU’s bidrag til et LIFE-projekt forudfinansieres som fastlagt i tilskudsaftalen.

3.16.

I forbindelse med ELFUL blev budgetbevillinger til et beløb på 1 650 millioner euro annulleret ved udgangen af 2009 (17), hovedsageligt som følge af det lavere tempo i medlemsstaternes udgifter, som skyldtes problemer med at skaffe national medfinansiering og, for Rumæniens og Bulgariens vedkommende, manglende erfaring med at gennemføre programmer for udvikling af landdistrikterne (18).

3.16.

3.17.

Rettens generelle revisionstilgang og -metode beskrives i del 2 i bilag 1.1 . Med hensyn til revisionen vedrørende gruppen landbrug og naturressourcer skal følgende særlige forhold bemærkes:

3.18.

Resultaterne af testen af transaktioner er sammenfattet i bilag 3.1 . På dette grundlag vurderer Retten, at den mest sandsynlige fejlforekomst for landbrug og naturressourcer ligger mellem 2 % og 5 %.

3.18.

Risikoen for EU’s budget er desuden tilstrækkeligt dækket af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure.

3.19.

I 2009 var 66 (27 %) (20) af de 241 undersøgte transaktioner behæftet med fejl. 42 (64 %) (21) af disse transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl, særlig med hensyn til støtteberettigelse og nøjagtighed. I det følgende gives der eksempler på de forskellige fejltyper.

3.20.

35 (24 %) (22) af de 148 EGFL-transaktioner i stikprøven var behæftet med fejl. 24 (69 %) af disse transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl. Med hensyn til udgifterne til udvikling af landdistrikterne var 25 (31 %) af de 80 transaktioner i stikprøven behæftet med fejl. 16 (64 %) af disse transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl.

3.20.

3.21.

I det følgende gives eksempler på konstaterede fejl med hensyn til støtteberettigelse:

—

en lejekontrakt for 57 hektar af de ovenfornævnte græsarealer

—

en såkaldt »back to back« kontrakt, hvorved græsningsrettighederne blev givet tilbage til udlejeren.

3.22.

De fleste af de kvantificerbare fejl var nøjagtighedsfejl: (87 % i EGFL og 81 % med hensyn til udvikling af landdistrikterne). Endvidere skyldtes de fleste nøjagtighedsfejl, at der var anmeldt for meget støtteberettiget jord. I det følgende gives flere eksempler på konstaterede nøjagtighedsfejl:

3.23.

Ligesom for de ikke-kvantificerbare fejl konstaterede Retten, for eksempel i forbindelse med EGFL, at parceller ikke var klart identificeret i ansøgningen, at der var foretaget betalinger efter den lovpligtige frist, og at det ikke var specificeret, fra hvilken dato ansøgerne skulle have eneret til at udnytte den anmeldte parcel. I forbindelse med ELFUL konstaterede Retten et tilfælde, hvor visse betingelser vedrørende støtte, der var udbetalt for at drive økologisk landbrug, ikke var opfyldt fuldt ud.

3.23.

3.24.

For så vidt angår miljø, maritime anliggender og fiskeri samt sundhed og forbrugerbeskyttelse var 6 (46 %) af de 13 transaktioner i stikprøven behæftet med fejl. 2 (33 %) af disse transaktioner var behæftet med kvantificerbare fejl.

3.24.

Med hensyn til en transaktion på området maritime anliggender og fiskeri var Kommissionens beregning af den mellemliggende betaling udtryk for en korrekt anvendelse af de gældende regler for beregning af sådanne betalinger efter artikel 76 i Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006, som ikke tillader Kommissionen at anvende en anden beregningsmetode efter eget skøn.

3.25.

Med hensyn til det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF), konstaterede Retten tilfælde, hvor projekter var afsluttet uden for den støtteberettigede periode.

3.25.

3.26.

Retten konstaterede også ikke-kvantificerbare fejl.

3.27.

Det vigtigste kontrolsystem til sikring af transaktionernes formelle rigtighed er det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) (25).

3.28.

IFKS består i hver medlemsstat af databaser over bedrifter, støtteansøgninger, landbrugsparceller og, hvor betalingerne stadig er knyttet til antallet af dyr, en database over dyr, samt et register over betalingsrettigheder i de medlemsstater, der anvender SPS-ordningen. Systemet indebærer flere forskellige kontroller af støtteberettigelse: en administrativ kontrol af alle anmeldelser, krydskontrol med databaser med henblik på at undgå, at den samme jord/de samme dyr anmeldes to gange, og en stedlig kontrol på bedriften af mindst 5 % af anmeldelserne, som betalingsorganerne skal udføre.

3.29.

IFKS dækker SPS- og SAPS-ordningerne og alle de arealrerelaterede ordninger for koblet støtte samt dyrepræmieordningerne. For så vidt angår ELFUL — særlig foranstaltninger vedrørende miljøvenligt landbrug og ugunstigt stillede områder — er efterprøvelsen af visse grundlæggende elementer, som f.eks. areal og antal dyr, dækket af IFKS, mens andre krav er omfattet af specifikt udformede kontroller (26).

3.30.

Retten vurderede otte IFKS-systemer under EGFL og otte specifikke kontrolsystemer under ELFUL (jf. punkt 3.17).

3.31.

I Rettens revision indgik en undersøgelse af, om bestemmelserne i de relevante forordninger var overholdt, og revisorerne vurderede også systemernes effektivitet med hensyn til at sikre transaktionernes formelle rigtighed. Følgende elementer blev undersøgt:

I)

administrative procedurer og kontroller til sikring af korrekt betaling, herunder databasernes kvalitet

II)

kontrolsystemer baseret på stedlig kontrol

III)

systemer til sikring af krydsoverensstemmelse og kontrol heraf.

III)

3.32.

Selv om IFKS-systemet i princippet er veludformet, viser den årlige systemrevision vedrørende IFKS, som Retten i de senere år har udført, at systemets effektivitet forringes af unøjagtige data i databaserne, ufuldstændig krydsoverensstemmelseskontrol eller ukorrekt eller ufuldstændig opfølgning af usædvanlige forhold. Med hensyn til regnskabsårene 2006-2008 undersøgte Retten, hvordan IFKS-systemerne vedrørende SPS eller SAPS fungerede i 20 betalingsorganer i 17 medlemsstater og redegjorde for resultaterne i sine årsberetninger. I ét betalingsorgan blev IFKS vurderet som værende effektivt, i 12 som værende delvist effektivt, og i syv konstateredes der væsentlige svagheder, som medførte, at Retten konkluderede, at systemet ikke var effektivt.

3.33.

Under revisionen af otte betalingsorganer i 2009 fandt Retten kun ét betalingsorgan, hvor systemerne effektivt sikrede betalingernes formelle rigtighed, fire, hvor systemerne var delvist effektive, og i de sidste tre (Grækenland, Cypern og Malta) konstateredes det, at systemerne var ineffektive.

3.32-3.33.

Effektiviteten og den konstante forbedring af IFKS bekræftes af resultaterne af de overensstemmelseskontroller, som Kommissionen i løbet af seneste år har gennemført i alle medlemsstater, undtagen Luxembourg, samt af den lave fejlprocent, der fremgår af kontrolstatistikkerne fra medlemsstaterne, og som kontrolleres og godkendes af godkendelsesorganerne. Denne lave fejlprocent stemmer overens med Rettens egen i årsberetningen for 2008.

For ansøgningsåret 2008 fandt Kommissionen betydelige mangler i IFKS i Bulgarien og Rumænien. Som følge heraf udarbejdede disse to medlemsstater i 2009 handlingsplaner, som er blevet nøje overvåget af Kommissionen.

Andre medlemsstater har mindre mangler i deres IFKS, som ikke gør deres systemer ineffektive, men systemerne kan forbedres. I disse medlemsstater er der eller vil der blive truffet forholdsregler til af forbedre systemerne.

Alle disse mangler følges op i den efterprøvende regnskabsafslutning, som sikrer, at risikoen for EU-budgettet er tilstrækkeligt dækket.

3.34.

For så vidt angår de otte reviderede systemer til overvågning og kontrol i forbindelse med udvikling af landdistrikterne konstaterede Retten, at tre af kontrolsystemerne var ineffektive, og at fem kun var delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle rigtighed.

3.34.

Kontrolsystemerne i de øvrige medlemsstater, der blev revideret af Kommissionen, blev fundet effektive. Der er imidlertid mulighed for forbedringer på følgende områder:

3.35.

Rettens vigtigste revisionsresultater beskrives i hovedtræk i de følgende punkter. I bilag 3.2 gives en oversigt over resultaterne af undersøgelsen.

3.36.

Alle støtteansøgninger og betalingsanmodninger skal kontrolleres administrativt, og kontrollen skal dække alle de elementer, det er muligt og relevant at kontrollere administrativt (27). Når det er muligt og relevant, skal den administrative kontrol indbefatte krydskontrol, bl.a. med data fra IFKS-databaserne. Retten undersøgte, om databaserne var fuldstændige og pålidelige, og om kontrollen var tilstrækkelig med hensyn til at identificere usædvanlige forhold og træffe korrigerende foranstaltninger. De mest betydningsfulde systemsvagheder, der blev konstateret, beskrives i det følgende.

3.37.

Markidentifikationssystemet (LPIS) er en database, hvor alle landbrugsområder (referenceparceller) i en medlemsstat er registreret. I tre medlemsstater konstaterede Retten væsentlige mangler i LPIS, der indvirker på den administrative krydskontrols effektivitet, som det fremgår af eksemplerne i det følgende:

Eksempler

Det blev obligatorisk at anvende LPIS-GIS-teknologien i 2005. I Grækenland indeholdt LPIS-GIS til og med ansøgningsåret 2008 ingen grafiske informationer (ortofotos), som viste det faktiske støtteberettigede areal af de registrerede refererenceparceller. Med hensyn til at udføre den nødvendige krydskontrol var LPIS-GIS-systemet stadig ikke fuldt operationelt pr. december 2009.

I Litauen konstaterede Retten, at myndighederne ikke havde trukket ikke-støtteberettigede elementer svarende til et samlet areal på 13 700 ha fra de parceller, som i LPIS var registreret som værende 100 % støtteberettigede.

I Cypern var der taget nye ortofotos i 2008, som var blevet analyseret. Analysen viste, at der på mere end 39 000 referenceparceller var sket ændringer i arealanvendelsen, og at det støtteberettigede areal under SAPS-ordningen som følge heraf var faldet med mere end 7 000 ha (dvs. 5 % af landbrugsarealet). Selv om der var opdaterede oplysninger til rådighed, besluttede de cypriotiske myndigheder at basere betalingerne i ansøgningsåret 2008 på de forældede ortofotos fra 2003.

3.37.

Kommissionen erkender, at der var problemer med det græske IFKS i ansøgningsåret 2008. Den finansielle risiko vedrørende fortiden er imidlertid dækket af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, hvorved ca. 866 mio. EUR hidtil er blevet eller vil blive udelukket fra EU-finansiering.

LPIS-GIS blev i overensstemmelse med handlingsplanen disponibel den 31. december 2008 og indført forud for starten af ansøgningsperioden 2009. Problemet i 2009 var forårsaget af landbrugernes sene digitalisering af parceller og det forhold, at der i mellemtiden var truffet forholdsregler for at korrigere situationen ved at fastsætte en skæringsdato for digitaliseringen.

Kommissionen følger op på de mangler, der har været i Litauens LPIS-GIS siden 2005, ved hjælp af de efterprøvende regnskabsafslutningsprocedurer. Litauen har imidlertid meddelt Kommissionen, at der blev foretaget korrektioner i LPIS-GIS i december 2009.

Kommissionen har overvåget LPIS-GIS-manglerne i Cypern siden 2005. På baggrund af de gennemførte kontrolbesøg har Cypern truffet korrigerende foranstaltninger, sådan at systemet fra 2009 anses for at være effektivt. Der følges op på situationen gennem regnskabsafslutningsproceduren.

3.38.

I to medlemsstater (Italien og Spanien) konstaterede Retten også, at de nyeste ortofotos, der var til rådighed, ikke var blevet anvendt til at begrænse de støtteberettigede arealer i forbindelse med beregningen af betalinger.

Eksempler

I Italien (Emilia Romagna) og Spanien (Baskerlandet) er procenten af støtteberettigede arealer for så vidt angår dårlige græsgange ikke baseret på de nyeste tilgængelige oplysninger (ortofotos eller fra stedlig kontrol), men på hvad landbrugeren havde anmeldt, før SPS-ordningen blev indført. I de tilfælde, der blev undersøgt, havde både de italienske og spanske landbrugere fået lov til at anmelde en højere historisk procent for dårlige græsgange, men de seneste ortofotos viser klart, at procenten af støtteberettigede arealer er væsentligt lavere. Differencerne har medført, at der er ydet støtte for betydeligt mere end det areal, der faktisk er støtteberettiget.

3.38.

Medlemsstaterne er forpligtet til at inddrive beløb fra tidligere år, hvis der efterfølgende opdages for høje udgiftsanmeldelser som følge af opdaterede ortofotos. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke er tilstrækkeligt proaktiv i bestræbelserne for at beskytte EU’s budget, følger den op på situationen som led i regnskabsafslutningsproceduren.

Italien er i gang med en gennemgribende ajourføring af landets LPIS. Det betyder, at nye ortofotos vil dække hele landet, at billederne vil blive opdateret hvert tredje år, og at referenceparcellerne vil blive vurderet systematisk, herunder om nødvendigt ved besøg på stedet. Hvis der konstateres for høje udgiftsanmeldelser efter opdateringen vil de blive tilbagesøgt. Kommissionen anser dette tiltag for at være et stort skridt fremad.

Med hensyn til Spanien undersøgte Retten billeder, der endnu ikke var færdigbehandlet. Dette billedmateriale blev stillet til rådighed for landbrugerne i forbindelse med indsendelse af ansøgninger for 2008.

Kommissionen følger nøje de foranstaltninger, der er truffet for at korrigere for høje udgiftsanmeldelser.

3.39.

I flere medlemsstater (Cypern, Grækenland, Italien, Slovakiet og Litauen) konstaterede Retten, at det ikke var muligt i databasen over ansøgninger at identificere, hvilken form for ændringer eller korrektioner der var foretaget, og hvornår det var sket. Da der ikke er noget pålideligt revisionsspor, kan Retten ikke vurdere, om EU-sanktionerne er anvendt korrekt.

Eksempler

I Grækenland foretages det meste af den administrative krydskontrol og de nødvendige korrektioner af ansøgningsdataene efter en procedure, som ikke efterlader noget revisionsspor og ikke fører til, at der pålægges sanktioner. I Cypern var oplysningerne om datoer og ændringer af ansøgninger ikke de samme på papirdokumentet som i databasen.

3.39.

Medlemsstaterne er i Komitéen for Landbrugsfondene blevet gjort opmærksom på, at der skal være fuldstændige revisionsspor i deres it-applikationer.

3.40.

En pålidelig database over betalingsrettigheder er en forudsætning for, at der kan foretages korrekte SPS-betalinger. Medlemsstaterne skal også overholde de samlede nationale lofter både for SPS og SAPS. Retten konstaterede et tilfælde, hvor loftet var overskredet (Cypern), uden at det dog indvirkede på EU-budgettet, og et tilfælde, hvor grundlaget for tildelingen af betalingsrettigheder var unøjagtigt (Malta).

3.41.

Med hensyn til betalingernes korrekthed konstaterede Retten betydelige svagheder i en medlemsstat, hvilket havde medført tilfælde, hvor skov var anmeldt som græsarealer uden for omdrift (Grækenland). Endvidere giver Grækenland fortsat mulighed for, at det anmeldte areal kan overskride det støtteberettigede areal på referenceparcellen som registreret i LPIS, fordi der anvendes en tolerancemargin på 5 %, som der ikke er hjemmel til i forordningen. Retten fremsatte allerede denne bemærkning i 2005. Endvidere konstaterede Retten tilfælde, hvor der var foretaget betalinger til modtageren, uden at kendte anomalier var bragt ud af verden (Italien), og uden at det anmeldte areal var blevet krydskontrolleret med det støtteberettigede areal registreret i LPIS (Spanien). Endvidere blev der konstateret eksempler på, at støtten systematisk var beregnet forkert samt utilstrækkelig anvendelse af arealrelaterede sanktioner og sanktioner for for sent indsendte ansøgninger.

3.41.

De spanske myndigheder bekræfter, at LPIS-GIS i ansøgningsåret 2008 kun blev anvendt til en del af krydskontrollerne, men at de har afhjulpet denne situation fra ansøgningsåret 2009.

3.42.

Under den administrative kontrol kontrolleres det, at ansøgerens anmeldelser er korrekte, og om de betingelser, der skal være opfyldt for at være berettiget til at modtage støtte, er overholdt (28). Denne kontrol indbefatter krydskontrol med data, som administrationen allerede har adgang til, for eksempel i IFKS-databaserne.

3.43.

Under revisionen konstateredes der fejl i fastsættelsen af den vekselkurs, der blev anvendt til omregning til euro af støttebeløb udbetalt i nationale valutaer (Det Forenede Kongerige, Den Tjekkiske Republik), og svagheder i beregningen af støttenedsættelser efter stedlig kontrol (Tyskland (Bayern)). Der blev også konstateret svagheder i den tekniske kontrol vedrørende nedbringelse af nitratforureningen (Grækenland) og overholdelse af en specifik støtteberettigelsesbetingelse, som at landbrugsmaskinerne var hensigtsmæssige i forhold til det dyrkede areal (Bulgarien).

3.43.

Rettens bemærkninger vedrørende Tyskland (Bayern) påvirker ikke EU-budgettet, fordi nedsættelsen af den del af støtten, der blev betalt over EU-budgettet, var korrekt beregnet.

Den svaghed, som Retten konstaterede i Bulgarien, følges op i forbindelse med den efterprøvende regnskabsafslutning.

3.44.

Medlemsstaterne skal hvert år udføre stedlig kontrol, som for de fleste støtteordningers vedkommende skal omfatte mindst 5 % af alle støttemodtagere (29). Rettens revision havde fokus på, om der var anvendt hensigtsmæssige procedurer i forbindelse med udvælgelsen af modtagere til kontrol, om kontrollen var af god kvalitet, og om de korrektioner, der var foretaget, var tilstrækkelige. Revisionen viste, at der var specifikke svagheder i den stedlige kontrol.

3.45.

I forbindelse med EGFL påviste Retten tilfælde, hvor måletolerancer ikke var anvendt korrekt (Malta, Italien), og hvor kontrollen på stedet var af ringe kvalitet og kontroldækningen utilstrækkelig (Grækenland).

3.45.

3.46.

I forbindelse med ELFUL konstaterede Retten svagheder med hensyn til kontrolrapporternes nøjagtighed og fuldstændighed (Tyskland (Bayern), Rumænien), den samlede evaluering af kontrolresultater (Bulgarien) og overholdelsen af fristerne for rapportering til Kommissionen om den udførte kontrol (Tyskland (Bayern), Frankrig).

3.46.

3.47.

Krydsoverensstemmelseskravene består af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (jf. punkt 3.7). De lovgivningsbestemte forvaltningskrav er beskrevet i forskellige EU-direktiver og forordninger, hvorimod betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand skal defineres på nationalt niveau.

3.48.

Retten konstaterede mangler i definitionen af, hvad der kræves for at bevare jord i god landbrugs- og miljømæssig stand og i kontrollen af, om disse betingelser er opfyldt.

3.48.

3.49.

Under besøgene på stedet bemærkede Retten på grundlag af den begrænsede revision (jf. punkt 3.17, tredje led), at krydsoverensstemmelseskravene var overtrådt i forbindelse med ca. 5 % af de betalinger, der var omfattet af krydsoverensstemmelsesforpligtelser. De konstaterede overtrædelser vedrørte både de lovbestemte forvaltningskrav (grundvandsforurening, registrering af dyr, dyrevelfærd, forkert brug af plantebeskyttelsesmidler) og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (spredning af uønsket vegetation).

3.49.

3.50.

50 % af ethvert uretmæssigt udbetalt beløb, som medlemsstaterne ikke har inddrevet fra modtagerne inden for en frist på fire år eller otte år, hvis der er indledt retsforfølgning, vil automatisk skulle afholdes over de nationale budgetter (30) (den såkaldte 50-50-regel) (31). Medlemsstaterne har pligt til fortsat at søge at indrive disse beløb. 50-50-reglen blev anvendt i 2009 (32), og som følge heraf blev ikke inddrevne beløb tilbage fra 2000 eller 2004 afviklet (henholdsvis otte og fire år gamle beløb): 31,4 millioner euro skulle afholdes af medlemsstaterne, mens EU-budgettet dækkede 20,1 million euro.

3.50.

3.51.

I sin årlige aktivitetsrapport for 2009 (33) anfører GD AGRI, at det ved udgangen af regnskabsåret 2009 havde inddrevet i alt 42 % af det beløb på 1 266 millioner euro, der var udestående ved udgangen af regnskabsåret 2006. I perioden 2007-2009 inddrev medlemsstaterne ifølge Kommissionen 121 millioner euro direkte hos støttemodtagerne, og Kommissionen inddrev yderligere 411 millioner euro hos medlemsstaterne under anvendelse af 50-50-reglen. Retten bemærker, at de 121 millioner euro, der blev inddrevet hos støttemodtagerne, svarer til mindre end 10 % af de samlede inddrevne beløb.

3.51.

3.52.

Da forvaltningen af de fleste af udgifterne til landbrug er delt mellem medlemsstaterne og Kommissionen, udbetales støtten af medlemsstaterne, som så får udgifterne godtgjort af Kommissionen (34). Den endelige godkendelse af udgifterne sker i en procedure i to etaper kaldet regnskabsafslutningen. De to etaper består af en årlig finansieringsbeslutning og flerårige overensstemmelsesbeslutninger, som Kommissionen træffer.

3.53.

Den 30. april 2010 traf Kommissionen tre beslutninger om finansiel regnskabsafslutning vedrørende udgifterne under EGFL, ELFUL og det midlertidige instrument til udvikling af landdistrikter (MIUL) og afsluttede regnskaberne for alle betalingsorganerne undtagen dem, som er vist i bilag 3.5 . Disse beslutninger træffes hovedsagelig på grundlag af attester fra uafhængige revisorer (godkendelsesorganer). Under Rettens revision blev der ikke påvist tilfælde, hvor Kommissionens afslutning af udgifter i beslutningerne om finansiel regnskabsafslutning ikke havde været korrekt.

3.54.

Retten bemærkede, at der de sidste tre år har været mangler med hensyn til debitorregnskabets pålidelighed. For så vidt angår regnskabsåret 2009 har Kommissionen iværksat finansielle korrektioner over for 13 betalingsorganer i 10 medlemsstater til et beløb af 14,8 millioner euro, hvilket svarer til 1,43 % af de 1 037 millioner euro, der skulle inddrives ved udgangen af regnskabsåret 2009.

3.54.

3.55.

Overensstemmelsesbeslutningerne træffes af Kommissionen efter supplerende kontrol af de udgifter, medlemsstaterne har anmeldt. Beslutningerne dækker en række år, og formålet med dem er at udelukke beløb fra EU-finansiering, hvis Kommissionen konstaterer, »at udgifter ikke er afholdt i overensstemmelse med fællesskabsreglerne« (35).

3.56.

Retten har i tidligere årsberetninger kritiseret, at det er medlemsstaternes forvaltninger og ikke de endelige modtagere, der får pålagt de finansielle korrektioner. Hertil kommer, at den metode, der ifølge reglerne skal anvendes til beregning af justeringerne, og som medfører, at Kommissionen i vidt omfang anvender faste korrektioner, betyder, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem de beløb, der inddrives således, og de beløb, som faktisk er blevet udbetalt uretmæssigt. Ordningen for efterprøvende regnskabsafslutning fortsatte uændret i 2009.

3.56.

Formålet med den efterprøvende regnskabsafslutning er at hindre, at udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU’s regler, finansieres af EU. Det er derimod ikke en mekanisme til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb hos modtagerne, hvilket ifølge princippet om delt forvaltning udelukkende er medlemsstaternes ansvar.

Hvis det under den efterprøvende regnskabsafslutning konstateres, at der uretmæssigt er udbetalt støtte, anmodes medlemsstaterne om at følge op på dette ved at inddrive beløbet hos modtagerne. Men selv om det ikke er nødvendigt at inddrive betalinger fra modtagerne, fordi den finansielle korrektion kun vedrører mangler i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystem og ikke uberettigede betalinger, er disse korrektioner et vigtigt middel til at forbedre medlemsstaternes systemer og derved forhindre eller opdage og inddrive uretmæssigt udbetalte beløb hos støttemodtagerne.

De finansielle korrektioner fastsættes på grundlag af overtrædelsens art og grovhed og den finansielle skade for EU. Beløbet beregnes på grundlag af de reelle tab eller gennem en ekstrapolering. Hvis det ikke er muligt, anvendes der faste beløb, hvorved der tages hensyn til omfanget af manglerne i de nationale kontrolsystemer og herigennem den finansielle risiko for EU. Kommissionen mener derfor, at det er berettiget at tale om en sammenhæng mellem denne form for finansielle korrektioner og omfanget af beløb, der uretmæssigt er betalt til de endelige modtagere.

Ifølge Domstolen er anvendelsen af faste beløb i overensstemmelse med den lovgivning, der ligger til grund for overensstemmelsesarbejdet, og anvendelsen af faste beløb på visse betingelser blevet godkendt af Europa-Parlamentet i dets beslutning om decharge for 2007 (punkt 83).

Mens lovgivningen om efterprøvende regnskabsafslutning endelig er forblevet uændret, har Kommissionen truffet foranstaltninger til at forbedre sin indsats, herunder fastlagt nye retningslinjer for finansielle korrektioner og fremlagt et forslag om styrkelse af den garanti, Retten henviser til under punkt 3.62.

3.57.

De IFKS-inspektionsresultater, som betalingsorganerne indberetter til Kommissionen, vedrører den formelle rigtighed af landbrugernes ansøgninger, og siden 2007 har de skullet efterprøves af godkendelsesorganerne. Godkendelsesorganerne skal på den ene side afgive udtalelse om den stedlige kontrols kvalitet på grundlag af en stikprøvekontrol af mindst 10 stedlige kontroller fra hver af følgende fire populationer: EGFL-IFKS, EGFL uden for IFKS, ELFUL-IFKS og ELFUL uden for IFKS, og på den anden side skal de efterprøve og validere medlemsstaternes kontrolstatistikker. I sin årlige aktivitetsrapport for 2009 anfører generaldirektøren for GD AGRI, at resultatet af godkendelsesorganernes efterprøvelse af den stedlige kontrol vedrørende de forskellige populationer overvejende (90 %) var positiv, og at godkendelsesorganerne havde afgivet positiv udtalelse om kontrolstatistikkernes nøjagtighed for så vidt angår 70 % af EGFL-populationen og kun 54 % af ELFUL-populationen.

3.58.

Ifølge Kommissionens retningslinjer kan godkendelsesorganerne vælge enten at overvære eller at genudføre 10 stedlige kontroller. De rapporter fra godkendelsesorganer, som Retten gennemgik, viste, at kun seks genudførte kontrollerne, mens 23 ledsagede inspektørerne, og resten anfører ikke, hvilken metode de har fulgt. Retten mener, at genudførelse af en tidligere kontrol ville give et bedre grundlag for at kunne vurdere kontrolprocedurernes kvalitet, da godkendelsesorganets tilstedeværelse vil kunne indvirke på adfærden hos de inspektører, der bliver vurderet.

3.58.

En analyse af godkendelsesorganernes rapporter med hensyn til regnskabsåret 2009 viser, at godkendelsesorganerne kontrollerede i alt omkring 3 700 kontroller. I de tilfælde, hvor godkendelsesorganerne gennemførte de krævede kontroller:

3.59.

Hertil kommer, at godkendelsesorganerne ikke altid giver detaljerede oplysninger om resultaterne af de kontroller, der er blevet udført igen. Retten mener, at sådanne oplysninger ville være nyttige for Kommissionen og give den mulighed for at foretage en pålidelig vurdering af kvaliteten af det arbejde, godkendelsesorganerne udfører.

3.59.

3.60.

For en række betalingsorganers vedkommende konstaterede Retten, at godkendelsesorganerne ikke kunne bekræfte, at kontrolstatistikkerne var pålidelige, enten fordi rapporterne var ufuldstændige, eller fordi der ikke var adgang til dem.

3.60.

3.61.

I 2009 gav Kommissionen medlemsstaterne mulighed for at bede godkendelsesorganerne om at udtage en repræsentativ stikprøve af stedlige kontroller og genudføre kontrollerne og undersøge, om de var blevet fulgt korrekt op. Hvis godkendelsesorganet på grundlag af dette kan bekræfte, at medlemsstaternes kontrolstatistikker er pålidelige, vil Kommissionen acceptere, at den således fremkomne fejlprocent, svarer til den størst mulige risiko, dvs. at de finansielle korrektioner for det pågældende år aldrig vil kunne overstige dette niveau. Det er planen, at disse bestemmelser skal træde i kraft i 2010 og gælde fra og med regnskabsåret 2011.

3.61.

Kommissionen bemærker desuden, at gentagelsen af kontroller ikke vil være begrænset til kontrol på stedet, men vil omfatte hele sagsforløbet fra modtagelsen af støtteansøgningen til beregningen og udbetalingen af den endelige støtte, herunder anvendelsen af eventuelle sanktioner (substansrevision).

3.62.

Miljø, maritime anliggender og fiskeri samt sundhed og forbrugerbeskyttelse forvaltes af Kommissionen og er underlagt specifikke kontrolsystemer. Revisorerne gennemgik de interne systemer, der anvendes til kontrol i forbindelse med programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme (36), som GD SANCO forvalter.

3.63.

Der blev undersøgt 30 tilfældigt udvalgte betalinger vedrørende programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme. Revisionen viste, at der ikke systematisk sørges for funktionsadskillelse, og at der heller ikke er en klar definition af og adskillelse mellem de funktioner og opgaver, der varetages af de medarbejdere, der iværksætter betalinger, og af de medarbejdere, der kontrollerer dem. Det samme gør sig gældende for dyrlæger og finansmedarbejdere. Hertil kommer, at de centrale kontroller ikke implementeres på grundlag af formelle risikoanalyser, som med jævne mellemrum revideres.

3.63.

3.64.

Med hensyn til nogle af de vigtige kontrolprocedurer kan de enkelte medarbejdere selv bestemme, hvordan de skal anvendes. Da de interne kontroller ikke er standardiseret, er der risiko for, at nogle af de vigtige kontroller ikke udføres. Dyrlægerne skal ikke udarbejde en standardrapport om gennemførelsen af de operationelle programmer, og der er ingen standardiserede checklister med henblik på den kontrol, der udføres. De få efterfølgende revisioner, der udføres, bidrager endvidere ikke tilstrækkeligt til at give den fornødne sikkerhed for, at betalingerne er uden væsentlige fejl.

3.64.

På grund af manglende ressourcer i 2009 og den nødvendige prioritering af forudgående kontrol af Nødfonden kunne der kun gennemføres et begrænset antal efterfølgende kontroller. Eftersom de efterfølgende kontroller tilrettelægges hvert andet år, kan mere end 35 % af de udbetalte beløb underkastes efterfølgende kontrol. Kommissionen understreger, at alle elementer under ét giver rimelig sikkerhed (ledelsens evaluering af hele det interne kontrolsystem, revisionsresultater, opfølgning af det tidligere års forbehold og indsatsplan vedrørende revisioner for de foregående år samt erklæringer fra andre anvisningsberettigede i tilfælde af tværgående subdelegation).

3.65.

Retten gennemgik Kommissionens ledelsesudtalelser, herunder særlig de årlige aktivitetsrapporter og erklæringer fra generaldirektørerne i generaldirektoraterne AGRI, ENV, MARE og SANCO. Resultaterne af gennemgangen er sammenfattet i bilag 3.3 .

3.66.

Generaldirektøren for landbrug konkluderer i sin årlige aktivitetsrapport, at der ikke er bevis for, at der er større problemer, som vil kunne indvirke negativt på generaldirektørens sikkerhed. Med henvisning til GD AGRI’s egne revisionsresultater og resultaterne af den stedlige kontrol, som medlemsstaterne har udført, konkluderer han, at forekomsten af resterende fejl med hensyn til direkte støtte, markedsinterventioner og foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne ligger under 2 %.

3.66.

Forbeholdene med hensyn til udvikling af landdistrikter under akse 2 bygger på Kommissionens retningslinjer, der fastsætter, at væsentligheden evalueres på EU-plan pr. ABB-aktivitet. Hvad angår ophævelsen af forbeholdet for Grækenland, se Kommissionens svar på punkt 3.69.

I den årlige aktivitetsrapport for 2009 for Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter nævnes det, at restfejlfrekvensen for landbrugsudgifterne som helhed er på under 2 %, mens den for ELFUL ligger lidt over.

3.67.

Retten kan ikke tilslutte sig GD AGRI’s metode, som betyder, at begrebet resterende fejl kun anvendes i forbindelse med usædvanlige forhold konstateret under stedlig kontrol. Med denne metode ses der bort fra resterende fejl, som skyldes krydskontrol med unøjagtige databaser eller utilstrækkelig opfølgning af usædvanlige forhold. Retten anvender en integreret revisionsmetode, som for hver enkelt transaktion dækker begge aspekter af de resterende fejl. I forbindelse med flere transaktioner har Rettens revision vist, at der var fejl, som den administrative kontrol ikke havde opdaget. Resultaterne af Rettens revision af IFKS-systemer bekræfter ligeledes disse svagheder i den administrative kontrol. Hertil kommer, at Rettens revision viste, at man kun i begrænset grad kan være sikker på, at den stedlige kontrol, der udføres af medlemsstaterne, er af den fornødne kvalitet.

3.67.

Kommissionen er klar over, at svagheder i de administrative kontroller eller kontrol på stedet indebærer en risiko for, at fejlfrekvenserne i de kontrolstatistikker, den modtager fra medlemsstaterne, er underdrevet. For at imødegå den risiko satte GD AGRI som en forholdsregel fejlfrekvenserne 25 % højere.

3.68.

Den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for landbrug indeholder et forbehold for så vidt angår de udgifter, der er omfattet af IFKS i Bulgarien og Rumænien. Disse forbehold stemmer overens med resultaterne af de systemrevisioner, Retten udførte i 2008, men Retten gentager sin tidligere bemærkning om, at det var for tidligt at ophæve det gamle forbehold med hensyn til IFKS i Grækenland.

3.68.

3.69.

De årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektørerne for miljø og for maritime anliggender og fiskeri indeholder forbehold, som er i overensstemmelse med Rettens tidligere revisionsresultater. Den årlige aktivitetsrapport fra generaldirektøren for sundhed og forbrugerbeskyttelse indeholder ingen forbehold, men da aktiviteterne inden for området fødevare- og fodersikkerhed er behæftet med fejl, og revisionsdækningen endvidere var utilstrækkelig, burde der have været fremsat et forbehold.

3.69.

3.70.

For gruppen af politikområder landbrug og naturressourcer konkluderer Retten på grundlag af sin revision, at betalingerne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2009, var behæftet med væsentlige fejl.

3.70.

Risikoen for EU-budgettet er endvidere dækket tilstrækkeligt gennem den efterprøvende regnskabsafslutning.

3.71.

På grundlag af revisionen konkluderer Retten, at overvågnings- og kontrolsystemerne for landbrug og naturressourcer generelt højst var delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle rigtighed.

3.72.

Med hensyn til IFKS konkluderer Retten, at der er behov for betydelige forbedringer, særlig i tre af de otte reviderede betalingsorganer (jf. punkt 3.33).

3.71–3.72.

Kommissionen fandt, at der for ansøgningsåret 2008 var betydelige mangler i IFKS for Bulgariens og Rumæniens vedkommende. Som en konsekvens heraf udarbejdede disse to medlemsstater i 2009 handlingsplaner, som Kommissionen har fulgt nøje. Eftersom gennemførelsen af disse handlingsplaner imidlertid først forventes afsluttet i 2011, og der allerede er nogle forsinkelser i gennemførelsen af de enkelte foranstaltninger, formulerede generaldirektøren for GD AGRI et forbehold for IFKS i Bulgarien og Rumænien i sin aktivitetsrapport for 2009 på baggrund af den omdømmemæssige risiko for Kommissionen.

I andre medlemsstater er der konstateret mindre alvorlige IFKS-mangler, som ikke bevirker, at deres systemer er ineffektive, men at de nok kan forbedres, og disse lande har truffet eller er ved at træffe foranstaltninger til afhjælpning af manglerne.

Afhjælpningen af alle disse mangler følges op gennem efterprøvende regnskabsafslutning, som sikrer, at risikoen for EU-budgettet dækkes tilstrækkeligt.

Der er også altid behov for ajourføring af LPIS, fordi både de tekniske muligheder og virkeligheden ude i marken konstant ændrer sig. Det er desuden nu en lovmæssig forpligtelse for medlemsstaterne at foretage en årlig evaluering af kvaliteten af deres LPIS. Resultatet af dette kvalitetstjek vil vise, om der er behov for en ajourføring.

3.73.

Retten anbefaler, at de konstaterede systemsvagheder afhjælpes. De mest presserende spørgsmål, der skal behandles med hensyn til SPS og SAPS, er:

a)

at fjerne de systemsvagheder, som resulterer i fejl vedrørende jord, der ikke er støtteberettiget, eller overanmeldelse af det støtteberettigede areal samt unøjagtigt beregnede betalingsrettigheder, navnlig ved i højere grad at sørge for, at de data, der er registreret i LPIS, er pålidelige og fuldstændige (f.eks. de seneste ortofotos)

a)

b)

at sørge for, at alle IFKS-databaserne sikrer, at det er muligt at få et pålideligt og fuldstændigt revisionsspor af alle foretagne ændringer

b)

c)

at tydeliggøre og i højere grad håndhæve reglerne, så der ikke udbetales direkte EU-støtte til ansøgere, som hverken har anvendt jorden til landbrugsformål eller aktivt bevaret den i god landbrugs- og miljømæssig stand

c)

Der kan forventes yderligere overvejelser om dette spørgsmål inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik efter 2013, idet det skal tilstræbes at undgå komplicerede regler, der kan resultere i et komplekst kontrolsystem, hvis anvendelse ville være dyr og i modstrid med Kommissionens forenklingsindsats.

d)

på EU-niveau at fastsætte årlige minimumskrav til bevaring af græsarealer, som skal overholdes for at være berettiget til at modtage støtte fra EU.

d)

3.74.

Med hensyn til udvikling af landdistrikterne gentager Retten også, at der fortsat skal gøres en indsats for yderligere at forenkle regler og betingelser.

3.74.

3.75.

Endvidere mener Retten, at Kommissionens retningslinjer om det arbejde, godkendelsesorganerne skal udføre, bør tages op til fornyet overvejelse for så vidt angår arbejdets art og dækning samt rapporteringsforpligtelserne, særlig med hensyn til valideringen af medlemsstaternes kontrol og inspektionsstatistikker.

3.75.

Hvad angår arbejdet i forbindelse med kontrol- og inspektionsstatistikker, har Kommissionen for nylig præsenteret et system, som gør det muligt for medlemsstaterne at styrke de overordnede rammer, der skal give rimelig sikkerhed med hensyn til lovligheden og regelmæssigheden af de endelige støttemodtageres transaktioner. I den forbindelse bør godkendelsesorganerne øge deres arbejde ud over de gældende krav ved, for en given udgiftsgruppe, at udtage en helt ny repræsentativ stikprøve af transaktionerne, som det pågældende betalingsorgan har kontrolleret på stedet. Arbejdet skulle omfatte hele håndteringen af filen, fra modtagelse af støtteansøgning til beregning og gennemførelse af den endelige betaling.

3.76.

Sammen med de berørte nationale myndigheder bør der endvidere træffes effektive foranstaltninger for at undgå, at fiskeriprojekter får betalt udgifter, som ikke er støtteberettigede. Den interne kontrol med betalinger til medlemsstaterne for programmer til udryddelse og overvågning af dyresygdomme kræver, at der er en klar funktionsadskillelse mellem Kommissionens forskellige tjenester, og at der udvikles hensigtsmæssige formelle kontrolprocedurer.

3.76.

Under EFF er kontrollen blevet skærpet med nye bestemmelser om effektiv anvendelse af systemerne, der skal sikre forebyggelse af og korrektion for ikke-støtteberettigede udgifter. Kommissionen har en tilsynsrolle og kontrollerer pålideligheden af medlemsstaternes revisionsmyndigheder. I forbindelse med delt forvaltning er det medlemsstaterne, der har ansvaret for at føre kontrol i marken. De ovenfor beskrevne kontrolforanstaltninger sikrer, at medlemsstaterne indfører pålidelige og effektive forvaltnings- og kontrolsystemer til forebyggelse og korrektion af ikke-støtteberettigede udgifter.

Generaldirektoratet for Fiskeri og Maritime Anliggender fremlægger desuden jævnligt vejledninger om emner af almindelig interesse, som skal forbedre effektiviteten af de forvaltnings- og kontrolsystemer, der er på plads.

3.77.

I bilag 3.4 gives en oversigt over opfølgningen af tidligere bemærkninger.

3.77.