27.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 291/1

1.

Det forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning, om hvilket der begæres en udtalelse fra Revisionsretten, tager sigte på at ændre den gældende vedtægt og AØAF, primært for at gøre deres bestemmelser anvendelige på EU-Udenrigstjenesten (2), som bistår Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i udøvelsen af hendes hverv, jf. artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaten fastsætter, at EU-Udenrigstjenesten skal arbejde sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og omfatte tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester.

2.

Rådet fastsatte ved en afgørelse vedtaget den 26. juli 2010 (3), hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere, jf. artikel 27, stk. 3, TEU.

3.

Ifølge forslaget til forordning skal EU-Udenrigstjenesten behandles som en institution i forbindelse med vedtægten. Det foreslås, at EU-Udenrigstjenestens personale til at begynde med kun skal omfatte tjenestemænd fra Generalsekretariatet for Rådet, tjenestemænd fra Kommissionen samt udstationeret personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Det foreslås desuden, at personale fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester skal ansættes som midlertidigt ansatte. Ifølge præamblen til Rådets afgørelse skal den højtstående repræsentant fra 1. juli 2013 tage ansøgninger fra tjenestemænd ved andre EU-institutioner i betragtning ved besættelse af ledige stillinger i EU-Udenrigstjenesten (4).

4.

I henhold til Rådets afgørelse skal EU-Udenrigstjenesten bestå af en centraladministration og af Unionens delegationer i tredjelande og ved internationale organisationer. Hver EU-delegation skal ledes af en delegationschef, som har myndighed over hele EU-delegationens personale, herunder kommissionstjenestemænd, som ikke tilhører EU-Udenrigstjenesten, men arbejder i EU-delegationen.

5.

Efter Rettens mening vil det blive en stor udfordring at samle EU-Udenrigstjenestens forskellige komponenter, så de danner en homogen tjeneste, som har en passende korpsånd og kan tjene Unionens interesser. En forudsætning for et godt resultat vil være, at ansatte fra alle EU-Udenrigstjenestens komponenter behandles på samme måde og har de samme rettigheder og forpligtelser, uanset om de er EU-tjenestemænd eller midlertidigt ansatte fra medlemsstaternes diplomatiske tjenester.

6.

Retten minder om, at EU-Udenrigstjenesten skal være et funktionelt autonomt organ med sui generis-karakter og have sin egen sektion i budgettet, men at den samtidig på EU-delegationsplan skal forblive den relevante tjeneste for Kommissionen med hensyn til forvaltningen af en lang række driftsbevillinger under budgetsektionen »Kommissionen«.

7.

EU-delegationernes personale vil omfatte ansatte i EU-Udenrigstjenesten og ansatte i Kommissionen. Hver delegationschef skal have myndighed over hele EU-delegationens personale uanset dets status og med hensyn til alle dets aktiviteter. Delegationscheferne skal referere til den højtstående repræsentant, men også Kommissionen vil kunne udstede instrukser til EU-delegationerne, som skal udføres under delegationschefernes overordnede ansvar. Det betyder, at delegationscheferne kommer til at referere til to forskellige myndigheder, hvilket kan give konflikter mellem prioriteter.

8.

Som allerede fremhævet i udtalelse nr. 4/2010 (5) finder Retten det yderst vigtigt, at regnskabspligten, ansvarligheden og kvaliteten af forvaltningen opretholdes og højnes på delegationsplan.

9.

Retten bemærker, at forslaget består af tre elementer: ændringer af vedtægten, primært ved indførelse af et nyt afsnit med særlige bestemmelser for EU-Udenrigstjenesten (artikel 1), ændringer af AØAF (artikel 2) og andre bestemmelser vedrørende oprettelsen og driften af EU-Udenrigstjenesten, som ikke skal indføres i vedtægten eller AØAF (artikel 3).

10.

Den foreslåede nye artikel 95 fastsætter, at den højtstående repræsentant skal udøve de beføjelser, som tillægges ansættelsesmyndigheden. Beføjelsen til at udnævne delegationsledere skal dog udøves på grundlag af en kandidatliste, som Kommissionen har godkendt i henhold til de beføjelser, som den tillægges i traktaterne. Retten foreslår, at teksten af klarhedshensyn gøres mere præcis, så det fremgår, hvilke af de beføjelser, som traktaterne tillægger Kommissionen, der henvises til i denne forbindelse. Det bør også specificeres, hvis opgave det vil blive at udarbejde forslaget til den kandidatliste, som Kommissionen skal godkende.

11.

Første afsnit i den foreslåede artikel 96 fastsætter, at de af Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, skal tage imod ordrer fra delegationslederen, navnlig i organisatoriske og administrative anliggender og ved gennemførelse af EU-budgettet, i overensstemmelse med retsakter vedtaget i henhold til artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Eftersom denne bestemmelse vedrører tjenestemænd, som ikke er ansat i EU-Udenrigstjenesten, ville det være hensigtsmæssigt at indføre en henvisning til denne bestemmelse i vedtægtens artikel 11, som omhandler de pligter, der påhviler Kommissionens tjenestemænd. I den nuværende affattelse kan bestemmelsen desuden forstås på den måde, at der kan være tilfælde, hvor de af Kommissionens tjenestemænd, som arbejder i en EU-delegation, ikke er forpligtet til at tage imod ordrer fra delegationslederen. I vedtægtens artikel 21a er der imidlertid allerede beskrevet en klar procedure, som skal følges i tilfælde, hvor en tjenestemand anser en tjenstlig ordre for at være forbundet med uregelmæssigheder. Retten bemærker, at forslagets betragtning 4 i denne henseende er affattet klarere end den foreslåede artikel 96 og undgår tvetydighed.

12.

Den foreslåede artikel 98, stk. 1, fastsætter, at den højtstående repræsentant senest efter den 1. juli 2013 ved besættelse af ledige stillinger i EU-Udenrigstjeneste ikke kun skal tage hensyn til ansøgninger fra tjenestemænd i Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten eller ansatte fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester, men også til ansøgninger fra tjenestemænd fra de øvrige institutioner. Dette forslag fra Kommissionen, som støttes i præamblen til Rådets afgørelse om, hvordan EU-Udenrigstjenesten skal tilrettelægges og fungere (jf. punkt 3), er ikke i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU, som fastsætter, at EU-Udenrigstjenesten omfatter tjenestemænd fra relevante tjenestegrene i Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen samt udstationeret personale fra nationale diplomatiske tjenester.

13.

Den foreslåede artikel 98, stk. 2, fastsætter, at ansættelsesmyndigheden ved besættelse af en ledig stilling i Rådet eller Kommissionen skal tage hensyn til tjenestemænd i EU-Udenrigstjenesten, som tidligere var tjenestemænd i den berørte institution, på lige fod med interne ansøgere. Eftersom denne bestemmelse ikke vedrører EU-Udenrigstjenesten, ville det være mere hensigtsmæssigt at indføre den i vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra a).

14.

Den foreslåede artikel 99, stk. 1, fastsætter, at Kommissionens disciplinærråd også skal fungere som disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten, medmindre den højtstående repræsentant beslutter at oprette et disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten. Sidstnævnte mulighed bør bruges med omtanke for at undgå unødvendig overlapning mellem opgaver, funktioner og ressourcer. Retten henleder desuden opmærksomheden på de foreslåede ændringer af finansforordningen (6), som fastsætter, at EU-delegationscheferne, når de fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede ved subdelegation, har samme pligter, forpligtelser og ansvar som alle andre, der ved subdelegation fungerer som Kommissionens anvisningsberettigede, og refererer til Kommissionen som deres institution. Hvis der oprettes et særligt disciplinærråd for EU-Udenrigstjenesten, skal disse bestemmelser tages i betragtning ved fastlæggelsen af dets kompetenceområde.

15.

Artikel 8 i AØAF fastsætter ansættelsesvarigheden for de forskellige kategorier af midlertidigt ansatte. Af kohærenshensyn ville det være hensigtsmæssigt at indføre de særlige bestemmelser om ansatte, der udstationeres fra en national diplomatisk tjeneste med det formål midlertidigt at udfylde en fast stilling i EU-Udenrigstjenesten, i denne artikel snarere end i den foreslåede artikel 50b, stk. 2.

16.

Den foreslåede nye artikel 50c, stk. 1, gør det muligt for ansatte, der udstationeres fra en national diplomatisk tjeneste med det formål midlertidigt at udfylde en fast stilling i EU-Udenrigstjenesten, at blive udstationeret uden for EU-Udenrigstjenesten på samme vilkår som en fastansat tjenestemand, så længe udstationeringen ikke overskrider kontraktperioden. I praksis kan sådanne udstationeringer under udstationering føre til situationer, hvor ansatte forlader EU-Udenrigstjenesten kort tid efter at være blevet udstationeret til den. Retten ser ikke noget behov for en sådan bestemmelse, som ikke bidrager til, at EU-Udenrigstjenesten fungerer tilfredsstillende, og som kan føre til komplicerede og ugennemsigtige ordninger.

17.

Den foreslåede nye artikel 50c, stk. 3, giver mulighed for, at midlertidigt ansatte fra de nationale diplomatiske tjenester kan fortsætte med at arbejde, indtil de fylder 67 år. Retten bemærker, at indførelsen af sådanne bestemmelser for midlertidigt ansatte i EU-Udenrigstjenesten, men ikke for andre midlertidigt ansatte, ville være i strid med princippet om ligebehandling af alle ansatte i samme kategori (7).

18.

Den foreslåede nye affattelse af artikel 121 fastsætter, at institutionerne skal bære ansvaret for at betale udgifter til social sikring i henhold til de gældende ordninger, men desuden kan indføre en selvstændig eller supplerende socialsikringsordning under særlige omstændigheder. Retten bemærker, at denne bestemmelse bør være retsgrundlaget for krav om definitive regler for driften af den selvstændige eller supplerende socialsikringsordning. Bestemmelsen bør også omhandle institutionernes ansvar med hensyn til beskyttelsen og afkastet af fondens midler, og den bør indeholde detaljerede bestemmelser for afvikling af personalets rettigheder (8).

19.

Forslagets artikel 3 indeholder andre bestemmelser vedrørende oprettelsen og driften af EU-Udenrigstjenesten, navnlig en bestemmelse, der ville give den højtstående repræsentant mulighed for at give forrang til kandidater fra medlemsstaternes nationale diplomatiske tjenester for at sikre passende repræsentation. I deres nuværende form skal disse bestemmelser ikke indføres i den ændrede vedtægt eller de ændrede AØAF. Det er ikke i overensstemmelse med formålet med forslaget om ændring af vedtægten og AØAF. Af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør alle bestemmelser fastsættes i selve teksten i den ændrede vedtægt og de ændrede AØAF eller i bilagene hertil.