|
ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.257.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
53. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2010/C 257/01 |
||
|
|
V Øvrige meddelelser |
|
|
|
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2010/C 257/02 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5919 — Apollo/Alcan) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 ) |
|
|
|
ANDET |
|
|
|
Europa-Kommissionen |
|
|
2010/C 257/03 |
||
|
2010/C 257/04 |
||
|
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
|
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Europa-Kommissionen
|
24.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/1 |
Euroens vekselkurs (1)
23. september 2010
2010/C 257/01
1 euro =
|
|
Valuta |
Kurs |
|
USD |
amerikanske dollar |
1,3323 |
|
JPY |
japanske yen |
112,49 |
|
DKK |
danske kroner |
7,4496 |
|
GBP |
pund sterling |
0,85050 |
|
SEK |
svenske kroner |
9,2054 |
|
CHF |
schweiziske franc |
1,3138 |
|
ISK |
islandske kroner |
|
|
NOK |
norske kroner |
7,9195 |
|
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
|
CZK |
tjekkiske koruna |
24,624 |
|
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
|
HUF |
ungarske forint |
280,85 |
|
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
|
LVL |
lettiske lats |
0,7093 |
|
PLN |
polske zloty |
3,9764 |
|
RON |
rumænske leu |
4,2670 |
|
TRY |
tyrkiske lira |
1,9861 |
|
AUD |
australske dollar |
1,4058 |
|
CAD |
canadiske dollar |
1,3795 |
|
HKD |
hongkongske dollar |
10,3376 |
|
NZD |
newzealandske dollar |
1,8313 |
|
SGD |
singaporeanske dollar |
1,7704 |
|
KRW |
sydkoreanske won |
1 537,65 |
|
ZAR |
sydafrikanske rand |
9,4350 |
|
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
8,9369 |
|
HRK |
kroatiske kuna |
7,2890 |
|
IDR |
indonesiske rupiah |
11 940,92 |
|
MYR |
malaysiske ringgit |
4,1241 |
|
PHP |
filippinske pesos |
58,779 |
|
RUB |
russiske rubler |
41,3557 |
|
THB |
thailandske bath |
40,922 |
|
BRL |
brasilianske real |
2,2971 |
|
MXN |
mexicanske pesos |
16,8776 |
|
INR |
indiske rupee |
60,7355 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
V Øvrige meddelelser
PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Europa-Kommissionen
|
24.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/2 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.5919 — Apollo/Alcan)
Behandles eventuelt efter den forenklede procedure
(EØS-relevant tekst)
2010/C 257/02
|
1. |
Den 16. september 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) en anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Apollo-koncernen (»Apollo« — USA), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Alcan Engineered Products’ aluminiumsvirksomhed (»Alcan« — Det Forenede Kongerige), jf. Fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b). |
|
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2). |
|
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5919 — Apollo/Alcan sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»EF-Fusionsforordningen«).
(2) EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32 (»Meddelelsen om en forenklet procedure«).
ANDET
Europa-Kommissionen
|
24.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/3 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
2010/C 257/03
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.
ENHEDSDOKUMENT
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006
»
« (GUANXI MI YOU)
EF-Nr.: CN-PDO-0005-0626-16.07.2007
BGB ( ) BOB ( X )
1. Produktets navn:
»
« (Guanxi Mi You)
2. Medlemsstat eller tredjeland:
Kina
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:
3.1. Produktets art:
|
Kategori 1.6. |
Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet |
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:
Guanxi Mi You (Citrus grandis) har sprødt og mørt, saftholdigt frugtkød med en dejlig sursød smag. Sukkerindholdet pr. 100 ml saft er mindst 8,5 g, det maksimale syreindhold er 1,1 g, og indholdet af opløselige tørstoffer er på mindst 10 %. Frugten har et højt mineralindhold. Den spiselige andel er på 55 %.
1.
Frugten har form som en buttet pære, der er flad for oven og har en tydelig cirkelformet aftegning om spidsen. Skallen er glat, tynd og stærkt orange (gulgrøn ved høstens begyndelse). Frugten er kendt for sin helt specielle smag, som kan tilskrives safthårenes sammenflettede struktur, det saftige og glatte frugtkød og den sursøde smag.
2.
Vægt: De enkelte frugter vejer 1 000-1 750 g.
Udseende
Form: Denne sort er kendetegnet ved en næsten glat skal med små flade oliesække.
Farve: Frugten er jævnt orange, dog gulgrøn ved høstens begyndelse.
Skal: Skallen er glat. Eventuelle mærker, pesticidpletter, stødmærker og andre fejl, som f.eks. rustangreb, må ikke udgøre mere end 1/10 af frugtens overflade. Frugten må ikke vise tegn på alvorlige solskader, skadedyrsangreb, mekanisk forårsagede skader eller råd og må ikke kunne forårsage råd hos de andre frugter.
Frugtkødets kvalitetsegenskaber
Opløseligt tørstof ≥ 10 %
Sukkerindhold ≥ 5 %
Syreindhold ≤ 1,1 %
Skaltykkelse ≤ 1,5 cm
Spiselig andel (gennemsnitligt) ≥ 55 %.
Tolerance
1) Vægt: Højst 5 % af frugten må vise tegn på vægtforandringer som følge af naturligt vægttab under transport.
2) Skalfejl: Højst 2 % af frugtens overflade må vise tegn på skadedyrsangreb, mærker eller snavs.
3.3. Råvarer:
—
3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):
—
3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:
1) Udvælgelse af dyrkningsområder og plantetæthed: bakker med rødjord, sletter, rismarker og småøer med et tykt veldrænet jordlag, der har et humusindhold på ≥ 1,5 %. Der plantes 600 træer pr. ha.
2) Jordbearbejdning og gødning af jorden: I den nye plantage sås der grøngødningsafgrøder mellem træerne. Der graves kanaler, hvor grøngødningen kan pløjes ned, hvorefter der gødes yderligere med organisk gødning. I den etablerede plantage er det vigtigt at sørge for omhyggelig beskyttelse af stedets økologi og biota. Jorden skal i alle tilfælde gødes. For at opfylde vækstkravene skal der tilføres 12 000-15 000 kg organisk gødning og 450-900 kg læsket kalk pr. ha, således at pH-værdien holdes på > 5 og humusindholdet på > 2 %.
3) Videnskabelig gødningsforvaltning: Der anvendes både organisk og ikke-organisk gødning. Den organiske gødning skal udgøre 40-50 % af det årlige gødningsforbrug. De unge træer bør gødes meget regelmæssigt med en let gødning, der indeholder letoptageligt kvælstof som hovedbestanddel og fosfat og kalium som supplement. Til de udvoksede træer anvendes der tunge gødningsstoffer efter høsten. Træerne bør gødes godt for at fremme stilk- og blomstervækst. Ud over at gøde før høsten bør der også tilføres gødning, som beskytter og fremmer frugtsætningen. Mængder ved normal gødning: tilsæt 1,2-1,5 kg rent kvælstof (organisk kvælstof (N) > 40 %) pr. træ om året (dette gælder for træer, der producerer mere end 100 kg frugt). Forholdet for N:P2O5:K2O:CaO:MgO = 1,00 bør være (0,54-0,59):(0,96-1,05):(1,33-1,37):(0,24-0,27). Dette bør suppleres med en passende mængde bor, zink, molybdæn og andre sporstoffer, som fremmer træets næringsstofbalance.
4) Korrekt beskæring: Unge træer formes og trækkes i facon for at fremme korrekt vækst. Der tyndes ud i kronen, for lavt hængende grene fjernes, og for lange grene afkortes. På udvoksede træer udtyndes kronen, således at der opnås god ventilation og tilstrækkeligt sollys. Beskæringen foregår to gange om året: én gang om sommeren og én gang om vinteren. Om sommeren fjernes grene med insektangreb, grene, der vokser for tæt på andre, lavthængende grene, grene, som kaster for megen skygge, og grene, som ikke holder ordentligt på blomster og frugt. Om vinteren formes og udtyndes kronen, og skadedyrsangrebne grene fjernes.
5) Ringning: Hos stærkt voksende træer kan stammen eller hovedgrenen ringes fra begyndelsen af november til midt i december. Ringning fremmer knopsætningen og dermed blomstringen.
6) Udtynding af blomster og frugt: Dette gøres i år, hvor træerne er meget rigt blomstrende. Når der tyndes ud i blomsterne, hindres træet i at bruge unødvendig mange næringsstoffer, hvilket gavner frugtsætningen. Der tyndes først i frugtsporerne, derefter i knopperne. Frugterne udtyndes først, når det fysiologiske frugtfald er afsluttet. Frugter med atypisk facon eller for små frugter fjernes. Derved undgås det, at frugtkvaliteten forringes som følge af for mange frugter på træet.
7) Overordnet forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrs- og sygdomsangreb: Det er vigtigt at forebygge og bekæmpe skadedyr og sygdomme, som f.eks. sortnæb, spindemide og bladminer. Her bør lægges særlig vægt på en kombination af integreret bekæmpelse og forebyggelse.
8) Høst: Ved højder på under 100 m over havoverfladen begynder høsten de sidste 10 dage af september, ved højder på 100-300 m begynder den de første 10 dage af oktober og ved højder på over 300 m de sidste 10 dage af oktober.
3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:
1) Emballage
Indre emballage af de enkelte frugter: Frugterne pakkes enkeltvis i polyethylenposer.
Ydre emballage: Frugterne pakkes i nylonnet eller i bølgebakker.
2) Transport
Transportmidlet skal være rent og hygiejnisk. Frugten bør ikke transporteres sammen med giftige, farlige eller ildelugtende materialer. Undgå at frugten udsættes for sollys, regn eller sne under transporten. Frugten må ikke kastes eller klemmes.
3) Oplagring
Normal lagertemperatur: Lagertemperaturen bør holdes på 10-24 °C og den relative luftfugtighed på 80-85 %.
Oplagring på køl: Lagertemperaturen bør holdes på 3-5 °C, den relative luftfugtighed på 80-85 % og luftens CO2-indhold på højst 4 %.
3.7. Specifikke mærkningsregler:
Når det gælder færdigpakkede Guanxi Mi You, skal etiketter og piktogrammer vedrørende håndtering på transportemballagen være i overensstemmelse med GB7718 (General Standard for the Labelling of Pre-packaged Foods (generel norm for mærkning af færdigpakkede fødevarer)) og GB191 (Packaging — Pictorial Markings for Handling of Goods (Emballage — piktogrammer vedrørende håndtering)).
4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:
Produktionsområderne for den beskyttede geografiske betegnelse »Guanxi Mi You« omfatter bakkeområder, sletter, rismarker og småøer beliggende i 500 meters højde i 16 byer og landsbyer i Pinghe-distriktet: Der er tale om følgende byer og landsbyer: Wenfeng, Shan’ge, Xiaoxi, Banzi, Nansheng, Wuzhai, Guoqiang, Anhou, Daxi, Xiazhai, Luxi, Qiling Village, Jiufeng, Changle, Xiufeng og landbrugsforetagendet Anhou.
5. Tilknytning til det geografiske område:
5.1. Det geografiske områdes egenart:
Guanxi Mi You har oprindelse i ovennævnte område, som omfatter 16 byer og landsbyer (også enkelte landbrugsforetagender) i Pinghe-distriktet i Fujian-provinsen. Dette område nyder godt af det sydasiatiske monsunklima og ligger i et bjergrigt område tæt på kysten. Det højeste bjerg i Pinghe-distriktet (Daqin) strækker sig 1 544,8 m over havoverfladen. Terrænet er højt i nordvest og lavt i sydøst med kuperet landskab. Der er hovedsagelig tale om rødjord. Området nyder godt af et unikt klima. Den årlige gennemsnitstemperatur er på 18,5-21,3 °C med en maksimumstemperatur på 39,2 °C og en minimumstemperatur på – 2,9 °C. Gennemsnitstemperaturen i den koldeste måned (januar) er på 9,5-13,1 °C. Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er på 24,7-38,7 °C. Den akkumulerede årlige gennemsnitstemperatur beregnet ud fra dage med en gennemsnitstemperatur på 10 °C eller derover er på 6 740-7 488 °C. Den frostfrie periode strækker sig over 315-322 dage. På årsbasis falder der i gennemsnit 1 664-1 938 mm nedbør, den relative luftfugtighed er på 80-82 %, og der er i gennemsnit 1 758-1 852 timers dagslys om året.
Pomeloplantagerne i Pinghe-distriktet i Fujian-provinsen er sædvanligvis beliggende i de lavere bakkeområder og i aflejringerne langs floderne. De øvre bakkeområder er skovklædte. Luften er ren og miljøforholdene særdeles gode. Jorden i pomeloplantagerne er en blanding af rødjord og risdyrkningsjord. Jordlaget er dybt og har en pH-værdi på > 5 og et humusindhold på ≥ 1,5 %. Pomeloplantagerne gødes år efter år med kompost, staldgødning, svampekompost og andre organiske gødningsmidler. Dertil kommer dybdebearbejdning af jorden, udvidelse af plantehullerne og gødning med grøngødningsafgrøder, hvilket betyder, at pomeloplantagerne er blevet økologiske frugtplantager med frugtbar, porøs og let jord, som gør det let for træerne at absorbere gødning og vand. Plantagerne vandes med vand fra bjergkilder og vandløb, som ikke er forurenede.
5.2. Produktets egenart:
De enkelte Guanxi Mi You vejer 1 000-1 750 g. Frugten har form som en buttet pære, der er flad for oven og har en tydelig cirkelformet aftegning om spidsen. Skallen er glat, og safthårene ligger sammenflettet i frugten. Den spiselige andel er på mindst 55 %. Sukkerindholdet pr. 100 ml saft er på mindst 8,5 g. Syreindholdet er på 1,1 g. Frugten indeholder mere end 10 slags mikronæringsstoffer, som har stor betydning for mennesket.
5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn:
Dyrkningsområdet for Guanxi Mi You strækker sig fra 24° 02′ til 24° 35′ nordlig bredde og fra 116° 53′ til 117° 31′ østlig længde. Dette område nyder godt af det sydasiatiske monsunklima og ligger i et bjergrigt område tæt på kysten. Det højeste bjerg i Pinghe-distriktet (Daqin) strækker sig 1 544,8 m over havoverfladen. Terrænet er højt i nordvest og lavt i sydøst med kuperet landskab. Der er hovedsagelig tale om rødjord. Området nyder godt af et unikt klima.
Pomelotræerne kan blomstre og bære frugt under følgende temperaturforhold: en årlig gennemsnitstemperatur på 14,7-24 °C (18,5-21,3 °C i Pinghe-distriktet), en gennemsnitstemperatur i januar på 3-20 °C (9,5-13,1 °C i Pinghe-distriktet), en akkumuleret årlig gennemsnitstemperatur beregnet ud fra dage med en gennemsnitstemperatur på 10 °C eller derover på 4 800-8 800 °C (6 740-7 488 °C i Pinghe-distriktet) og en absolut minimumstemperatur på – 9 °C (– 2,9 °C in Pinghe-distriktet). Træerne klarer sig bedst midt i dette temperaturinterval. Temperaturforholdene i Pinghe-distriktet passer perfekt til det foretrukne interval. Pinghe-distriktet egner sig derfor med hensyn til klima og økologi bedst til dyrkning af pomelotræer. Takket være den langvarige dyrkning under disse forhold har Guanxi Mi You fra Pinghe-distriktet en helt speciel sursød smag.
Den gennemsnitlige årlige nedbør i Pinghe-distriktet er på 1 664-1 938 mm, hvilket opfylder kravene for normal vækst af Guanxi Mi You. Det årlige antal solskinstimer er på 1 758-1 852 timer, og de fleste dage i perioden august til oktober er solrige, hvilket fremmer dannelsen af sukker, syre og vitaminer. Alle disse faktorer bidrager til den sursøde smag.
Der er ingen forurenende industrier i Pinghe-distriktet, og luften er derfor frisk og vandet rent, hvilket sikrer en høj produktkvalitet. Landskabet er karakteriseret ved et dybt jordlag med let og frugtbar muld. Den lange tradition for dyrkning af Guanxi Mi You har resulteret i udarbejdelsen af en række dyrkningsteknikker, som omfatter jordbearbejdning, forbedring af jordens frugtbarhed, gødnings- og beskæringsteknikker, integreret forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr og rettidig høst, således at frugtens egenskaber udvikles fuldt ud.
Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:
|
— |
Følger fra DG AGRI |
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.
|
24.9.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/7 |
Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer
2010/C 257/04
Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen
ENHEDSDOKUMENT
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006
»
« (LIXIAN MA SHAN YAO)
EF-Nr.: CN-PDO-0005-0627-16.07.2007
BGB ( X ) BOB ( )
1. Betegnelse:
»
« (Lixian Ma Shan Yao)
2. Medlemsstat eller tredjeland:
Kina
3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:
3.1. Produkttype:
|
Kategori 1.6: |
Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet: Yams |
3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:
Yams er betegnelsen på rodknoldene til planten Dioscorea batatas Decne, som hører til slægten Dioscoreaceae. Lixian Ma Shan Yao-yams, der vokser i regionen Li (Lixian) i provinsen Hebei, dyrkes med traditionelle metoder i løs sandet lerjord med fluviale sedimenter (chao-jord), dannet gennem langvarig erosion og aflejring. Betegnelsen Lixian Ma Shan Yao bruges både på friske og tørrede produkter, herunder tørrede yamsstrimler og -chips. Når de friske yamsrødder er udvalgt, skrælles og udskæres de manuelt eller mekanisk. Derefter lufttørres stykkerne eller tørres i tørremaskine.
Der er tre forskellige kultivarer af Lixian Ma Shan Yao: Bangyao, Ziyao og Xiaobaizui. De har følgende egenskaber:
1) Bangyao: Cylinderformet rodknold, længde 35-60 cm, diameter mindst 3,5 cm; lange og tætte fibrøse rødder; tynd gulbrun skræl; sprødt, hvidt kød, tyktflydende slim; efter tilberedning: sødlig og mild, men aromatisk prikkende smag; vandindhold 75-85 % (tre måneder efter høst).
2) Ziyao: Cylinderformet rodknold, længde 50-80 cm, diameter mindst 1,5 cm; sparsomme fibrøse rødder; mørkebrun skræl, lilla pletter på den lyse skræl; frugtkød: fibrøs tekstur, hvid skæreflade, højt stivelsesindhold; efter tilberedning: behagelig sød smag; vandindhold 75-85 % (tre måneder efter høst).
3) Xiaobaizui: Cylinderformet rodknold, længde 40-70 cm, diameter mindst 1,6 cm; tynde fibrøse rødder; tynd nøddefarvet skræl; blødt, melet kød; efter tilberedning: behagelig sød smag; vandindhold 75-85 % (tre måneder efter høst).
Tørret Lixian Ma Shan Yao omfatter både yamsstrimler og -chips.
1) Yamsstrimler: fremstillet af frisk, skrællet og tørret yams; nærmest cylindrisk form, glat, ensartet størrelse; gul-hvid farve, sprød smag, vandindhold 6-8 %.
2) Yamschips: fremstillet af ituskårne yamsstrimler, tykkelse 0,25-0,4 cm, med samme karakteristiske smag som yamsstrimler.
3.3. Råvarer:
—
3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):
—
3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:
—
3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:
1. .
2.
|
1) |
Beholdere til emballering, f.eks. plast- og papkasser, skal være udformet efter produkternes størrelse og efter samme specifikation. De skal have samme størrelse, være rene, tørre, faste, luftgennemtrængelige, attraktive, fri for forurenende stoffer, lugtfri, fri for skarpe genstande, fri for insekter og affaldsstoffer, råd og skimmel osv. Papkasser bør holdes tørre uden skillelag, og plastkasser bør udformes efter fælles specifikationer. |
|
2) |
Produkterne emballeres efter specifikationerne, og emballerede produkter, som har de samme specifikationer, bør pakkes i samme parti. |
|
3) |
Hvert parti bør bestå af identiske pakker af standardiseret vægt. |
3.
Produkterne bør forkøles inden transport. De bør opbevares ved moderat temperatur og fugtighed, beskyttes mod frost, regn og sollys og sikres tilstrækkelig udluftning og stabile temperaturer under transport.
4.
1) oplagringstype: alt efter kultivar og specifikationer.
2) oplagringstemperatur: 2-4 °C.
3) oplagringsfugtighed: relativ luftfugtighed 80-85 %.
4) ventilation: konstant luftgennemstrømning i fyldte lagerrum.
3.7. Specifikke mærkningsregler:
Alle emballager skal mærkes med produktets betegnelse, kategori, standardnummer, varemærke, særlige mærker for produkter med geografiske betegnelse, producentens navn, adresse, produktionssted, nettovægt og pakkedato osv. Teksten på mærkningen skal være klar, fuldstændig og nøjagtig, på både kinesisk og engelsk.
4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:
Det geografiske område, der i alt dækker 345 km2, omfatter følgende kommuner og byer langs floden Zhulong, nemlig kommunen Qudi, byen Liushi, byen Baoxu, byen Nanzhuang, byen Liwu, byerne Guodan og Baichi.
5. Tilknytning til det geografiske område:
5.1. Det geografiske områdes egenart:
Lixian Ma Shan Yao har været dyrket i over 2 000 år i den geografiske region Li. Området ligger i flodområdet ved Bohai-bugten og på den vestlige lavslette i det centrale Hebei i Nordkina. Landskabet er en slette dannet af alluviale og diluviale aflejringer fra kvartærtiden. Landet er svagt hældende uden større højdeforskelle og er højere i sydvest og lavere i nordøst. Den gennemsnitlige højde er 15,6 m, med en meget svag hældning (0,03-0,01 %). Li ligger i det østlige Kinas varme til tempererede semi-aride område, præget af et markant kontinentalt monsunklima. Årstiderne er klart adskilte — foråret er blæsende og tørt, sommeren regnfuld og varm, efteråret klart og køligt og vinteren kold og tør. Området er rigt på lys, varme og vand. Den fremherskende vindretning er syd-sydvest hele året rundt. Af andre geografiske træk kan nævnes: årlig gennemsnitlig frostfri periode: 176 dage; årlig gennemsnitlig temperatur ved jorden: 13,0 °C; årlig gennemsnitlig lufttemperatur: 12,2 °C (månedlig maksimumstemperatur: 26 °C); gennemsnitligt antal solskinstimer pr. år: 2 628,7 h; gennemsnitlig total solstråling pr. år: 106,9 kcal/cm2; højeste årlige snedække: 23 cm; gennemsnitlig årlig nedbør: 487,2 mm.
5.2. Produktets egenart:
Lixian Ma Shan Yao-produkternes egenskaber adskiller sig fra andre yamskultivarer og er især kendt for deres milde, men aromatisk prikkende smag. Vandindholdet i friske yamsrødder (tre måneder efter høst) er på 75-85 %. Tørrede Lixian Ma Shan Yao-produkter har en tæt tekstur, et vandindhold på 6-8 %, et proteinindhold på mindst 4,5 % og et totalt sukkerindhold på højst 15 %.
5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn:
1.
1) Jordens beskaffenhed: Zhulong-floden, der løber gennem Li, er bestemmende for områdets geologiske forhold og jordbund. Li ligger i et aflejringsområde i det nordlige Kina med mange jordaflejringer fra kvartærtiden. Det meste af jordbunden er sandet jord med fluviale aflejringer som følge af Zhulong-flodens gentagne oversvømmelser. Ca. 37 % af det dyrkede areal i området består af sandet jord. Størstedelen af jordbunden i de yamsproducerende områder består af sandet jord med alluviale sedimenter. Jordlaget af dybt og løst med god permeabilitet og dermed egnet til dyrkning. Det meste af jorden er moderat frugtbar. Næringsstofferne i pløjelaget omfatter: organisk materiale 0,78 %, total-N 0,065 %, total-P 0,076 %, Olsen-P 0,9 mg/kg, tilgængelig K 91 mg/kg og jordbundens pH-værdi 7,4-8,9, hvilket sikrer Lixian Ma Shan Yao mange fordelagtige træk, bl.a. en symmetrisk form, korte afsmalnende ender, lange rodknolde, tynd skræl, sparsomme fibrøse rødder, rodknold med glat overflade uden udvækster. Proteinindholdet i Lixian Ma Shan Yao er typisk højere end i andre yamssorter.
2) Klimaforhold: Li ligger i det østlige varme til tempererede semi-aride monsunområde. Den frostfri periode er på 177 dage/år, den gennemsnitlige nedbør pr. år er 471 mm, især koncentreret i tiden juni-august, og den årlige gennemsnitlige fordampning ligger på 1 837,4 mm. Områdets lys- og varmeressourcer er uhyre gunstige for dyrkningen af yams. Endvidere bidrager vandressourcer af god kvalitet og passende kunstvanding til at sikre mange af de særlige egenskaber, der er typiske for Lixian Ma Shan Yao, såsom fremragende medicinske egenskaber, smag, højt proteinindhold, lavt sukkerindhold, højt indhold af slim og lavt fugtindhold.
2.
De lokale producenter benytter traditionelle metoder som f.eks. to-, tre- og firbenede støttestativer, der sikrer, at hver yamsplante får tilstrækkeligt med lys og varme under væksten. Takket være jordbundsforholdene, anvendelsen af fleksible vandingsplaner og hurtig jorddræning forbliver jorden generelt fugtig og sygdomsfri i vækstperioden.
3.
Sammenlignet med andre kultivarer af yams har Lixian Ma Shan Yao en mild, men aromatisk prikkende smag og har vundet et fint omdømme som et traditionelt produkt af høj kvalitet. Det gør Lixian Ma Shan Yao til et kendt produkt, som kaldes den berømte »Ma Shan Yao«.
Dyrkningen af Lixian Ma Shan Yao har en lang lokal historie, og yamsroden har været dyrket viden om fra gammel tid. Der findes mange legender, historier og digte om yamsroden, som er blevet fortalt af mange mennesker. F.eks.: »Købmand Fanli tog ophold i byen Liushi, og den smukke kvinde Xishi smagte på hans yams«, »En sygelig og svagelig datter af hr. Bai i landsbyen Hu forvandlede sig til en smuk og rask hofdame efter at have spist yams«, »Kejser Qianlong drog gennem Li på sin vej sydpå, og hans tro undersåt, hr. Ji Xiaolan, skrev et velkendt digt om yams«
Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen:
|
— |
To be provided by DG Agri. |
(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.