OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-105/08) (1)

(Traktatbrud - fri udveksling af tjenesteydelser og frie kapitalbevægelser - artikel 49 EF og 56 EF samt EØS-aftalens artikel 36 og 40 - direkte beskatning - beskatning af renteindtægter - ugunstig behandling af ikke-hjemmehørende - bevisbyrde)

2010/C 221/02

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved D. Kriaučiūnas og V. Kazlauskaitė-Švenčionienė, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og 56 — EF-forskelsbehandling vedrørende beskatning af renter, der betales til finansielle institutioner, afhængig af, om disse er hjemmehørende på det portugisiske område eller ej

Konklusion

1)	Den Portugisiske Republik frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Litauen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 116 af 9.5.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/2

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien

(Sag C-211/08) (1)

(Traktatbrud - artikel 49 EF - social sikring - nødvendig hospitalsbehandling under et midlertidigt ophold i en anden medlemsstat - ingen ret til supplerende godtgørelse fra den kompetente institution ud over det, der er dækket af opholdsmedlemsstatens institution)

2010/C 221/03

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved R. Vidal Puig og E. Traversa, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved J.M. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Belgien (ved M. Jacobs og L. Van den Broeck, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg og R. Holdgaard, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtiget) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved H. Walker, som befuldmægtiget, og barrister M. Hoskins)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og artikel 22, stk. 1, litra a), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstager, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2) — ingen refusion af hospitalsudgifter afholdt i udlandet — ekstraordinære omstændigheder

Konklusion

1)	Kongeriget Spanien frifindes.

2)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Republikken Finland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2010 — CopyGene A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)

(Sag C-262/08) (1)

(Sjette momsdirektiv - fritagelser - artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) - hospitalsbehandling og pleje - transaktioner i nær tilknytning - behørigt anerkendte institutioner af lignende art som hospitaler og centre for lægebehandling og diagnostik - privat stamcellebank - ydelser bestående i indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlesnorsblod fra nyfødte - eventuel autolog eller allogen anvendelse af stamcellerne)

2010/C 221/04

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Østre Landsret

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CopyGene A/S

Sagsøgt: Skatteministeriet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Østre Landsret — fortolkning af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), nu artikel 132, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — fritagelse for hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner, som er snævert forbundet hermed — tjenesteydelse bestående i indsamling, transport, analyse og opbevaring af navlesnorsblod fra nyfødte med henblik på en autogen anvendelse af stamcellerne, som potentielt er snævert forbundet med en eventuel fremtidig hospitalsbehandling, og som leveres af en privat stamcellebank

Konklusion

Begrebet transaktioner »i nær tilknytning« til »hospitalsbehandling og pleje« som omhandlet i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at det ikke omfatter aktiviteter som de i hovedsagen omhandlede, som består i indsamling, transport og analyse af navlesnorsblod samt opbevaring af stamceller fra dette blod, når plejen gennemført inden for hospitaler, som disse aktiviteter kun eventuelt sker i tilknytning til, hverken er eksisterende, påbegyndt eller forventet igangsat.

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388 er ikke til hinder for, at de nationale myndigheder fastslår, at en afgiftspligtig person som CopyGene A/S ikke udgør en anden »behørigt [anerkendt institution]« af lignende art som »hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik« som omhandlet i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), i sjette direktiv 77/388, når ydelser leveret af stamcellebanker som de i hovedsagen omhandlede udføres af professionelt sundhedspersonale, når disse stamcellebanker — selv om de fra en medlemsstats kompetente sundhedsmyndigheder inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler har opnået tilladelse til at håndtere væv og celler fra mennesker — ikke modtager støtte fra den offentlige sygesikring, og når udgifterne til de ydelser, som leveres af disse stamcellebanker, ikke dækkes af den offentlige sygesikring. Denne bestemmelse kan imidlertid heller ikke fortolkes som indeholdende et krav om, at de kompetente myndigheder skal nægte at sidestille en privat stamcellebank med en »behørigt anerkendt« institution med henblik på den omhandlede fritagelse. Det tilkommer, i det omfang det er nødvendigt, den forelæggende ret at undersøge, om nægtelsen af anerkendelse med henblik på fritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b), er i overensstemmelse med EU-retten og herunder navnlig princippet om afgiftsneutralitet.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. juni 2010 — P. Ferrero e C. SpA mod Agenzia delle Entrate — Ufficio Alba (sag C-338/08) og General Beverage Europe BV mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Torino 1 (sag C-339/08) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Regionale di Torino — Italien)

(Forenede sager C-338/08 og C-339/08) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - direktiv 90/435/EØF - begrebet »kildeskat« - anvendelse af en indeholdelse på 5 % på tidspunktet for udlodning af udbytte og »godtgørelse af det beløb, som betales som udligningstillæg« fra et italiensk datterselskab til sit moderselskab, der har hjemsted i Nederlandene, i henhold til en bilateral overenskomst)

2010/C 221/05

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Regionale di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: P. Ferrero e C. SpA (sag C-338/08) og General Beverage Europe BV (sag C-339/08)

Sagsøgte: Agenzia delle Entrate — Ufficio Alba (sag C-338/08) og Agenzia delle Entrate — Ufficio di Torino 1 (sag C-339/08)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione tributaria regionale di Torino — fortolkning af artikel 5, stk. 1 og artikel 7, stk. 2, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) — kildeskattebegrebet — moderselskab i Nederlandene, som modtager udbytte fra dets datterselskab i Italien med fradrag af 5 % i medfør af artikel 10, stk. 2, i overenskomsten mellem Italien og Kongeriget Nederlandene om ophævelse af økonomisk dobbeltbeskatning af udbytte — indeholdelse af beløb, som betales i form af »maggiorazione di conguaglio«, som fastsat i overenskomstens artikel 10, stk. 3

Konklusion

Med forbehold af den forelæggende rets prøvelse af bl.a. de forhold, der er nævnt i denne doms præmis 38, vedrørende karakteren af »tilbagebetalingen« af det i hovedsagerne omhandlede beløb, der betales som udligningstillæg, og som foretages af et italiensk selskab til et nederlandsk selskab i medfør af artikel 10, stk. 3, i overenskomsten mellem Den Italienske Republik og Kongeriget Nederlandene med henblik på at undgå dobbeltbeskatning i forbindelse med indkomst- og formueskat samt at forebygge skatteunddragelse, med tillægsprotokol, indgået i Haag den 8. maj 1990, udgør en skat som den i hovedsagerne omhandlede, for så vidt som den finder anvendelse på den nævnte godtgørelse, ikke kildeskat på udloddet udbytte, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen. For det tilfælde, at den forelæggende ret imidlertid måtte finde, at den nævnte »tilbagebetaling« af dette udligningstillæg ikke har karakter af skat, vil en skat som den i hovedsagerne omhandlede udgøre kildeskat på udloddet udbytte, der i princippet er forbudt i henhold til artikel 5, stk. 1, i nævnte direktiv 90/435/EØF.

Hvis den forelæggende ret måtte anse den i hovedsagerne omhandlede skat for kildeskat på udloddet udbytte som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 90/435 i den affattelse, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, vil denne skat kun kunne anses for henhørende under anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 2, i nævnte direktiv 90/435, hvis, for det første, den bilaterale overenskomst indeholder bestemmelser, der har til formål at afskaffe eller lempe den økonomiske dobbeltbeskatning af udbytte, og, for det andet, opkrævningen af den nævnte skat ikke vil kunne udligne virkningerne heraf, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.

(1) EUT C 260 af 11.10.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 24. juni 2010 — straffesag mod Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami, Sinergie sas di Rech & C., Impresa individuale Forato Giovanni, Forato srl, Giglio srl, Impresa individuale Rech Emanuele, Ivo Colomberotto, Agenzia Veneta per i pagamenti in agricoltura — AVEPA, Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA), Agrirocca di Rech Emanuele, Asolat di Rech Emanuele & C. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Treviso — Italien)

(Sag C-375/08) (1)

(Landbrug - fælles markedsordning - oksekød - forordning (EF) nr. 1254/1999 - EF-støtte vedrørende særlige præmier for handyr og betaling af ekstensiveringsbeløb - betingelser for tildeling - beregning af belægningsgraden for dyr, der holdes på bedriften - begrebet foderarealer, der er til rådighed - forordning (EØF) nr. 3887/92 og (EF) nr. 2419/2001 - integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger - national lovgivning, som gør tildeling af EF-støtte betinget af fremlæggelse af gyldig dokumentation for retten til anvendelse af de foderarealer, der drives)

2010/C 221/06

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Treviso

Part i hovedsagen

Luigi Pontini, Emanuele Rech, Dino Bonora, Giovanni Forato, Laura Forato, Adele Adami, Sinergie sas di Rech & C., Impresa individuale Forato Giovanni, Forato srl, Giglio srl, Impresa individuale Rech Emanuele, Ivo Colomberotto, Agenzia Veneta per i pagamenti in agricoltura — AVEPA, Agenzia per le Erogazioni in Agricoltura (AGEA), Agrirocca di Rech Emanuele, Asolat di Rech Emanuele & C.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Treviso — fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160, s. 21) — begrebet »foderareal« — national lovgivning, som ved mangel på bevis på ejendomsret underordner tildelingen af EF-tilskud fremlæggelsen af et gyldigt retligt grundlag, der berettiger anvendelse af de udnyttede foderarealer

Konklusion

De fællesskabsretlige bestemmelser, og navnlig Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, kræver ikke, at en ansøgning om modtagelse af særlige præmier for handyr og ekstensiveringsbeløb vedlægges et gyldigt bevis for støtteansøgerens ret til at anvende de foderarealer, der er genstand for ansøgningen. De fællesskabsretlige bestemmelser er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne i deres nationale lovgivning opstiller et krav om fremlæggelse af et sådant bevis, på betingelse af, at de formål, der forfølges med de pågældende fællesskabsretlige bestemmelser og de almindelige fællesskabsretlige principper, navnlig proportionalitetsprincippet, overholdes.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 17. juni 2010 — Lafarge SA mod Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-413/08 P) (1)

(Appel - kartel - gipsplader - urigtig gengivelse af beviserne - bevisbyrde - manglende begrundelse - forordning nr. 17 - artikel 15, stk. 2 - sanktion - gentagelse - det stadium, hvor bødens afskrækkende virkning tages i betragtning)

2010/C 221/07

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Lafarge SA (ved avocats A. Winckler, F. Brunet, E. Paroche, H. Kanellopoulos og C. Medina)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og N. von Lingen, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 8. juli 2008 i sag T-54/03, Lafarge mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af Kommissionens beslutning af 27. november 2002, hvorved sagsøgeren blev pålagt en bøde i henhold til EF-traktatens artikel 81 — aftale vedrørende fastsættelse af priser på markedet for gipsplader — tilsidesættelse af begrundelsesforpligtelsen og af reglerne om bevisbyrde — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, for så vidt angår beregning af bødens størrelse — begrebet recidiv

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Lafarge SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-423/08) (1)

(Traktatbrud - egne indtægter - procedurer for opkrævning af importafgifter og eksportafgifter - ikke-iagttagelse af fristerne for bogføring af egne indtægter - forsinket betaling af egne indtægter vedrørende disse afgifter)

2010/C 221/08

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Aresu og A. Caeiros, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I. Bruni, som befuldmægtiget, og avvocati dello Stato G. Albenzio samt F. Arena)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 2, 6, 9, 10 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1), og af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) samt af artikel 220 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) — manglende rettidig betaling af Fællesskabernes egne indtægter i tilfælde af efteropkrævning af importafgifter

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 2, 6 og 9-11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter og i henhold til de samme artikler i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter samt artikel 220 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, idet den ikke har overholdt fristerne for bogføring af Fællesskabets egne indtægter i tilfælde af efteropkrævning, og idet den har betalt de nævnte indtægter for sent.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

3)	Republikken Finland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 313 af 6.12.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-492/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/112/EF - merværdiafgift - nedsat sats - artikel 96 og artikel 98, stk. 2 - bilag III, punkt 15 - fri proces - ydelser fra advokater - hel eller delvis godtgørelse af staten)

2010/C 221/09

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Afonso, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.-S. Pilczer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 96 og artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) (EUT L 347, s. 1) — nedsat momssats — kategorier af ydelser nævnt i bilag III til momsdirektivet, for hvilke der kan anvendes en nedsat sats — nedsat momssats for ydelser, der leveres af advokater, der godtgøres af staten inden for rammerne af ordningen for fri proces

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 96 og artikel 98, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den anvender en nedsat sats for merværdiafgift på ydelser, som leveres af advokater, advokater med møderet for Conseil d’État og for cour de cassation samt avoués, for hvilke disse godtgøres helt eller delvist af staten inden for rammerne af ordningen for fri proces.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juni 2010 — British American Tobacco (Germany) GmbH mod Hauptzollamt Schweinfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)

(Sag C-550/08) (1)

(Direktiv 92/12/EØF - punktafgiftspligtige varer - indførsel af ikke-afgiftspligtig råtobak under proceduren for aktiv forædling - forarbejdning til skåret tobak - transport mellem medlemsstater - ledsagedokument)

2010/C 221/10

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: British American Tobacco (Germany) GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Schweinfurt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht München — fortolkning af artikel 5, stk. 2, og artikel 15, stk. 4, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — punktafgiftspligtig skåret tobak fremstillet i en medlemsstat inden for rammerne af en aktiv forædling i form af en suspensionsprocedure på grundlag af råtobak, som ikke var punktafgiftspligtig ved indførslen til Fællesskabets område — spørgsmålet, om et ledsagedokument udarbejdet af afsenderen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i direktiv 92/12/EØF er en betingelse for anvendelsen af en ordning med suspension af punktafgifter ved omsætning mellem de enkelte medlemsstater

Konklusion

Artikel 5, stk. 2, første afsnit, første led, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed skal fortolkes således, at punktafgiftspligtige varer (såsom tobaksvarer), der er fremstillet på grundlag af ikke-punktafgiftspligtige varer (såsom råtobak), der er indført til Fællesskabet under proceduren for aktiv forædling, skal anses for værende under en ordning med suspension af punktafgifter i denne bestemmelses forstand, uanset at de først er blevet punktafgiftspligtige, efter at de har været genstand for forarbejdning på Fællesskabets område, således at de vil kunne transporteres mellem medlemsstaterne, uden at myndighederne kan forlange et administrativt dokument eller et handelsdokument som omhandlet i dette direktivs artikel 18, stk. 1.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 24. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-571/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 95/59/EF - forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift - artikel 9, stk. 1 - fabrikanters og importørers frie fastsættelse af maksimale detailsalgspriser for deres varer - national lovgivning, som foreskriver en minimumsdetailsalgspris for cigaretter - begrundelse - beskyttelse af den offentlige sundhed)

2010/C 221/11

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og L. Pignataro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik (først ved I. Bruni, derefter ved G. Palmieri som befuldmægtigede, og avvocato dello Stato F. Arena)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 9 i Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift — fastsættelse af mindstepriser — godkendelse af priser

Konklusion

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift, som ændret ved Rådets direktiv 2002/10/EF af 12. februar 2002, idet den har fastsat en mindstepris for salg af cigaretter.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 3. juni 2010 — Regionalna Mitnicheska Direktsia — Plovdiv mod Petar Dimitrov Kalinchev (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)

(Sag C-2/09) (1)

(Punktafgifter - opkrævning af afgift af brugte køretøjer - større afgiftsbelastning af indførte brugte køretøjer end af køretøjer, der allerede er i brug på det nationale område - afgiftsbelastning på grundlag af køretøjernes fremstillingsår og kilometerstand - begrebet »lignende indenlandske varer«)

2010/C 221/12

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Varhoven administrativen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Regionalna Mitnicheska Direktsia — Plovdiv

Sagsøgt: Petar Dimitrov Kalinchev

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Varhoven Administratriven Sad — fortolkning af EF-traktatens artikel 25 og artikel 90, stk. 1, og artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — national (punkt-)afgift, som opkræves af brugte motorkøretøjer, der hidrører fra en medlemsstat, ved disses indførsel på det nationale område, og som er højere end den punktafgift, som skal betales for de nye motorkøretøjer, der er blevet indført på samme område, og med hensyn til hvilke der, når de er bragt i omsætning, ikke opkræves nogen punktafgift ved deres videresalg som brugte motorkøretøjer — udtrykket »lignende indenlandske varer« — de nationale bestemmelsers forenelighed med fællesskabsretten

Konklusion

Artikel 3, stk. 3, første afsnit, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed finder ikke anvendelse i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede og er derfor ikke til hinder for, at en medlemsstat vedtager en ordning med opkrævning af punktafgift af brugte motorkøretøjer ved deres indførsel til en medlemsstats område, mens der ikke direkte skal betales punktafgift ved videresalg af motorkøretøjer, der allerede befinder sig på denne medlemsstats område, og for hvilke der allerede er blevet betalt punktafgift i forbindelse med deres oprindelige indførsel på medlemsstatens område, for så vidt som en sådan ordning ikke i samhandelen mellem medlemsstaterne giver anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

Artikel 110, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at brugte køretøjer, der indføres til Bulgarien, skal anses for lignende varer i forhold til brugte køretøjer, der allerede er registreret på denne medlemsstats område, og som er blevet indført til denne stats område som nye køretøjer, uanset deres oprindelse.

Artikel 110, stk. 1, TEUF er til hinder for, at en medlemsstat anvender en differentieret punktafgiftsordning for motorkøretøjer under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, for så vidt som denne ordning belaster brugte køretøjer, der er indført fra andre medlemsstater, og brugte køretøjer, der allerede er registreret på denne medlemsstats område, og som er blevet indført hertil som nye køretøjer, forskelligt.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juni 2010 — Nawras Bolbol mod Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Bíróság — Republikken Ungarn)

(Sag C-31/09) (1)

(Direktiv 2004/83/EF - minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge - statsløs palæstinenser, som ikke har anmodet om beskyttelse eller bistand fra FN’s Nødhjælps- og Arbejdsagentur for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) - ansøgning om flygtningestatus - afslag med den begrundelse, at betingelserne fastsat i artikel 1, afsnit A, i konventionen om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28. juli 1951, ikke er opfyldt - denne statsløse persons ret til at blive anerkendt som flygtning på grundlag af artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83)

2010/C 221/13

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Fővárosi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nawras Bolbol

Sagsøgt: Bevándorlási és Állampolgársági Hivatal

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Fövárosi Bíróság — fortolkning af artikel 12, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12) — statsløs person af palæstinensisk oprindelse, som ikke har anmodet om beskyttelse eller bistand fra United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East (UNWRA), og som har fået afslag på sin ansøgning om at blive anerkendt som flygtning med den begrundelse, at de betingelser, som er fastsat i Genèvekonventionens artikel 1, afsnit A, ikke er opfyldt — denne statsløse persons ret til at blive anerkendt som flygtning på grundlag af artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83/EF

Konklusion

Med henblik på anvendelsen af artikel 12, stk. 1, litra a), første punktum, i Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse nyder en person beskyttelse eller bistand fra et organ under De Forenede Nationer, bortset fra De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge, når denne person rent faktisk har adgang til denne beskyttelse eller bistand.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/9

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 10. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Portugal

(Sag C-37/09) (1)

(Traktatbrud - miljø - behandling af affald, der ulovligt er … - direktiv 2006/12/EF - direktiv 80/68/EØF)

2010/C 221/14

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved J.-B. Laignelot, S. Pardo Quintillán og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Portugal (ved L. Inez Fernandes, M.J. Lois og P. Lopes, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald (EUT L 114, s. 9), der kodificerede direktiv 75/442/EØF om affald, og artikel 3 og 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20,s. 43) — deponering af affald i nedlagte stenbrud — stenbruddene dos Limas, dos Linos og dos Barreiras (Lourosa) — manglende tilsyn

Konklusion

Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF om affald, der kodificerede direktiv 75/442/EØF om affald, og artikel 3, litra b), og artikel 5 i Rådets direktiv 80/68/EØF om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre nyttiggørelse eller bortskaffelse af det affald, der er deponeret i stenbruddene Limas, Linos og Barreiras i Lourosa Kommune.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Republikken Portugal betaler, ud over sine egne omkostninger, to tredjedele af Europa-Kommissionens omkostninger. Kommissionen bærer en tredjedel af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/10

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. juni 2010 — Barbara Becker mod Harman International Industries Inc. og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-51/09 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ordmærket Barbara Becker - indsigelse rejst af indehaveren af EF-ordmærkerne BECKER og BECKER ONLINE PRO - vurdering af risikoen for forveksling - vurdering af tegnenes lighed på det begrebsmæssige plan)

2010/C 221/15

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Barbara Becker (ved Rechtsanwalt P. Baronikians)

De andre parter i sagen: Harman International Industries Inc. (ved barrister M. Vanhegan) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 2. december 2008 i sag T-212/07, Harman International Industries mod KHIM — Becker (Barbara Becker), hvorved Retten annullerede afgørelse truffet den 7. marts 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 502/2006-1) vedrørende annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket »Barbara Becker« for varer i klasse 9 i forbindelse med en indsigelse rejst af Harman International Industries, Inc.

Konklusion

1)	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 2. december 2008, Harman International Industries mod KHIM — Becker (Barbara Becker) (sag T-212/07), ophæves.

2)	Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

3)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 10. juni 2010 — Leo-Libera GmbH mod Finanzamt Buchholz in der Nordheide (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof (Tyskland))

(Sag C-58/09) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - merværdiafgift - direktiv 2006/112/EF - artikel 135, stk. 1, litra i) - fritagelse for væddemål, lotterier og andre former for hasardspil eller spil om penge - betingelser og begrænsninger - medlemsstaternes kompetence til at træffe bestemmelse)

2010/C 221/16

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Leo-Libera GmbH

Sagsøgt: Finanzamt Buchholz in der Nordheide

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, der kun momsfritager visse former for væddemål og lotterier, hvorimod den udelukker alle andre former for hasardspil eller spil om penge fra denne fritagelse

Konklusion

Artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at udøvelsen af den beføjelse, som medlemsstaterne har til at fastsætte betingelser og begrænsninger for den i denne bestemmelse fastsatte merværdiafgiftsfritagelse, tillader dem kun at fritage visse hasardspil eller spil om penge for denne afgift.

(1) EUT C 113 af 16.5.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/11

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juni 2010 — Agra Srl mod Agenzia Dogane Ufficio delle Dogane di Alessandria (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Provinciale di Alessandria — Italien)

(Sag C-75/09) (1)

(Forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeksen - artikel 221, stk. 3 og 4 - efteropkrævning af toldskyld - forældelse - handling, der vil kunne give anledning til retsforfølgning)

2010/C 221/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Commissione Tributaria Provinciale di Alessandria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Agra Srl

Sagsøgt: Agenzia Dogane Ufficio delle Dogane di Alessandria

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Commissione Tributaria Provinciale di Alessandria — fortolkning af artikel 221, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s.1) — opkrævning af toldskylden — overskridelse af fristen for meddelelse af det toldbeløb, der skal opkræves i tilfælde, hvor toldskylden er opstået på grund af en handling, der vil kunne give anledning til strafretlig forfølgning — national lovgivning, hvorefter fristen suspenderes indtil afgørelsen i straffesagen vedrørende den handling, der gav anledning til toldskylden, har retskraft

Konklusion

Artikel 221, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter forældelsesfristen løber fra tidspunktet, hvor kendelsen eller dommen i straffesagen er blevet endelig, såfremt den manglende betaling af told har årsag i et strafbart forhold.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 10. juni 2010 — Future Health Technologies Ltd mod Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra VAT and Duties Tribunal, Manchester — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-86/09) (1)

(Merværdiafgift - direktiv 2006/12/EF - fritagelser - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - hospitalsbehandling og pleje og transaktioner i nær tilknytning - behandling af personer som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - indsamling, analyse og forarbejdning af navlesnorsblod - opbevaring af stamceller - eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse - transaktioner, som udgøres af en gruppe omstændigheder og handlinger)

2010/C 221/18

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

VAT and Duties Tribunal, Manchester

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Future Health Technologies Ltd

Sagsøgt: Her Majesty's Commissioners of Revenue and Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — VAT and Duties Tribunal, Manchester — fortolkning af artikel 132, stk. 1, litra b) og c), i Råddets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem — fritagelse — begrebet »hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil« og »behandling af personer« — tjenesteydelser bestående i indsamling, transport, analyse og opbevaring af blod og stamceller fra nyfødtes navlestrenge med henblik på eventuel medicinsk behandling

Konklusion

Aktiviteter, der består i fremsendelse af en udstyrspakke til indsamling af navlesnorsblod fra nyfødte samt analyse og forarbejdning af dette blod og i givet fald opbevaring af stamcellerne fra dette blod med henblik på en eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse, er hverken samlet eller hver for sig omfattet af begrebet »hospitalsbehandling og pleje« i artikel 132, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem eller begrebet »behandling af personer« i dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra c), når sådanne aktiviteter udelukkende tilsigter at sikre, at en ressource vil være tilgængelig med henblik på en lægelig behandling i det usikre tilfælde, at en sådan måtte blive nødvendig, og ikke i sig selv tilsigter at diagnosticere, behandle eller helbrede sygdomme eller anomalier. Det forholder sig kun anderledes hvad angår analysen af navlesnorsblodet, hvis denne analyse reelt har et lægeligt diagnostisk formål, hvilket det om nødvendigt tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

Begrebet transaktioner »i nær tilknytning« til »hospitalsbehandling og pleje« som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det ikke omfatter aktiviteter som de i hovedsagen omhandlede, som består i fremsendelse af udstyr til indsamling af navlesnorsblod fra nyfødte samt analyse og forarbejdning af dette blod og i givet fald opbevaring af stamceller fra dette blod med henblik på en eventuel fremtidig terapeutisk anvendelse, som disse aktiviteter kun eventuelt sker i tilknytning til, og som hverken er eksisterende, påbegyndt eller forventet igangsat.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/12

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. juni 2010 — Francesca Sorge mod Poste Italiane SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Trani — Italien)

(Sag C-98/09) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftale vedrørende tidsbegrænset ansættelse - § 8 - oplysninger, der skal indgå i en tidsbegrænset kontrakt om erstatning af en medarbejder, som er fraværende - sænkning af det generelle niveau for arbejdstagerbeskyttelse - direktivkonform fortolkning)

2010/C 221/19

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Trani

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Francesca Sorge

Sagsøgt: Poste Italiane SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Trani — fortolkning af § 8 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — national lovgivning, der for indgåelse af aftale om tidsbegrænset ansættelse i en anden persons sted, ikke foreskriver angivelse af navn på de erstattede personer eller af erstatningsgrundene

Konklusion

§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999 og er indeholdt i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvormed arbejdsgiverens pligt til i tidsbegrænsede kontrakter, der er indgået for at erstatte fraværende arbejdstagere, at angive navnene på disse arbejdstagere og grundene til, at de skal erstattes, er bortfaldet, og i hvilken det blot er foreskrevet, at sådanne tidsbegrænsede kontrakter skal være skriftlige og angive grunden til at indgå sådanne kontrakter, for så vidt som disse nye vilkår kompenseres gennem vedtagelsen af andre beskyttelsesforanstaltninger, eller når de blot vedrører en begrænset kategori af arbejdstagere, der har indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

Eftersom rammeaftalens § 8, stk. 3, ikke har direkte virkning, er den forelæggende ret ikke, i tilfælde af at den konkluderer, at den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning er uforenelig med EU-retten, forpligtet til at undlade at anvende lovgivningen, men i stedet i videst mulige omfang forpligtet til at foretage en direktivkonform fortolkning af de nationale bestemmelser i forhold til direktiv 1999/70 og dette på en måde, der er i overensstemmelse med rammeaftalens mål.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/13

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 17. juni 2010 — Terre wallonne ASBL (sag C-105/09), Inter-Environnement Wallonie ASBL (sag C-110/09) mod Région wallonne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État, Belgien)

(Forenede sager C-105/09 og C-110/09) (1)

(Direktiv 2001/42/EF - vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet - direktiv 91/676/EØF - beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget - handlingsprogrammer for de udpegede sårbare zoner)

2010/C 221/20

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Terre wallonne ASBL (sag C-105/09), Inter-Environnement Wallonie ASBL (sag C-110/09)

Sagsøgt: Région wallonne

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Conseil d’État — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget 8efT L 375, s. 1), samt af artikel 3, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197, s. 30) — udarbejdelse af handlingsprogrammer for de udpegede sårbare zoner — forpligtelsens beskaffenhed og udstrækning — nødvendigt at vurdere programmet til forvaltning af kvælstofs indvirkning på miljøet

Konklusion

Et handlingsprogram, som er vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget, er i princippet en plan eller et program som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, eftersom det udgør en »plan« eller et »program« som omhandlet i sidstnævnte direktivs artikel 2, litra a), og indeholder foranstaltninger, hvis overholdelse er en betingelse for udstedelsen af den tilladelse, der kan gives til gennemførelsen af de i bilag I og II til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997, opregnede projekter.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 25. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-169/09) (1)

(Traktatbrud - krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 221/21

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. Schønberg og M. Karanasou Apostolopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF (EUT L 191, s. 29)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og om ændring af Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF og 2000/55/EF, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 153 af 4.7.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/14

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 24. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

(Sag C-478/09) (1)

(Fusion eller spaltning af aktieselskaber - krav om udarbejdelse af en beretning ved en uafhængig sagkyndig - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2010/C 221/22

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved S. La Pergola og M. Karanasou Apostolopoulou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou og V. Karra, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007 om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 24 af 30.1.2010.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/14

Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. juni 2010 — straffesagerne mod Aziz Melki (sag C-188/10) og Sélim Abdeli (sag C-189/10) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation (Frankrig))

(Forenede sager C-188/10 og C-189/10) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - artikel 267 TEUF - undersøgelse af en national lovs overensstemmelse med såvel EU-retten som den nationale forfatning - national lovgivning, hvorefter der i første række skal foretages en kontrol af forfatningsmæssighed - artikel 67 TEUF - fri bevægelighed for personer - ophævelse af kontrollen ved de indre grænser - forordning (EF) nr. 562/2006 - artikel 20 og 21 - national lovgivning, som tillader identitetskontrol i en zone mellem Frankrigs landgrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, og en linje i en afstand af 20 kilometer herfra)

2010/C 221/23

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Aziz Melki (sag C-188/10) og Sélim Abdeli (sag C-189/10)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation — fortolkning af de almindelige EU-retlige principper og af artikel 67 TEUF og 267 TEUF — obligatorisk forudgående forelæggelse for Conseil constitutionnel, når det gøres gældende, at en national retsforskrift er forfatningsstridig som følge af dens manglende overensstemmelse med EU-retten — EU-rettens forrang for national ret — personers frie bevægelighed — manglende personkontrol ved de indre grænser

Konklusion

Artikel 267 TEUF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som indfører en procedure for kontrol af nationale loves forfatningsmæssighed, for så vidt som den omstændighed, at denne procedure skal indledes i første række — såvel før forelæggelsen af et spørgsmål om forfatningsmæssighed for den nationale ret, som har til opgave at kontrollere loves forfatningsmæssighed, som i givet fald efter afgørelsen om dette spørgsmål fra denne ret — forhindrer alle andre nationale retter i at udøve deres kompetence eller opfylde deres forpligtelse til at forelægge præjudicielle spørgsmål for Domstolen. Derimod er artikel 267 TEUF ikke til hinder for en sådan national lovgivning, forudsat at de andre nationale retter fortsat:

—	på et hvilket som helst tidspunkt under proceduren, som de finder passende, og selv efter proceduren om kontrol af forfatningsmæssighed kan forelægge Domstolen ethvert præjudicielt spørgsmål, som de finder nødvendigt

—	kan anordne alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre en foreløbig domstolsbeskyttelse af de ved EU-retten sikrede rettigheder, og

—	efter en sådan procedure kan undlade at anvende den omhandlede nationale lovbestemmelse, hvis de finder den i strid med EU-retten.

Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, om den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning kan fortolkes i overensstemmelse med disse krav i EU-retten.

Artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) er til hinder for en national lovgivning, som tillader politimyndighederne i den pågældende medlemsstat udelukkende i en zone i en afstand af 20 kilometer fra denne medlemsstats landgrænse til stater, som er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, at foretage kontrol af enhver persons identitet uafhængigt af vedkommendes adfærd og særlige omstændigheder, som indebærer en risiko for krænkelse af den offentlige orden, med henblik på at kontrollere overholdelsen af den lovbestemte pligt til at være indehaver af, være i besiddelse af og fremvise beviser og dokumenter, uden at fastsætte den nødvendige afgrænsning af denne kompetence, som skal sikre, at den praktiske udøvelse af nævnte kompetence ikke har tilsvarende virkning som grænsekontrol.

(1) EUT C 161 af 19.6.2010.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 6. maj 2010 — ADV Allround Vermittlungs AG i likvidation mod Finanzamt Hamburg-Bergedorf

(Sag C-218/10)

()

2010/C 221/25

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: ADV Allround Vermittlungs AG i likvidation

Sagsøgt: Finanzamt Hamburg-Bergedorf

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 9, stk. 2, litra e), sjette led, i »Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag« (1) (herefter »direktiv 77/388«) (efterfølgende artikel 56, stk. 1, litra f), i »Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem« i den indtil 31.12.2009 gældende affattelse (herefter »direktiv 2006/112«)) fortolkes således, at »tilrådighedsstillelse af personale« også omfatter tilrådighedsstillelse af selvstændigt personale, der ikke er afhængig af den ydende virksomhed?

Skal artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388 (i mellemtiden artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), og artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112) fortolkes således, at der i de nationale retsplejeregler må være sørget for, at afgiftspligt og afgift af en og samme ydelse bliver bedømt på samme måde i forhold til den ydende og den modtagende virksomhed, også selv om det er forskellige afgiftsmyndigheder, der er kompetente for de to virksomheder?

Såfremt kun spørgsmål 2) besvares bekræftende:

Skal artikel 17, stk. 1, stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), i direktiv 77/388 (i mellemtiden artikel 167, artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), og artikel 178, litra a), i direktiv 2006/112) fortolkes således, at den frist, inden for hvilken ydelsesmodtageren må fradrage afgiften for den modtagne ydelse, ikke må udløbe, før der er truffet en retskraftig afgørelse vedrørende spørgsmålet om den ydende virksomheds afgiftspligt og afgiften?

(1) EFT L 145, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Baden-Baden (Tyskland) den 10. maj 2010 — straffesag mod Leo Apelt

(Sag C-224/10)

()

2010/C 221/26

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Baden-Baden

Part i straffesagen

Leo Apelt

Præjudicielle spørgsmål

Henset til artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 91/439/EØF (1), hvorefter kørekort til kategori D kun kan udstedes til førere, der allerede har kørekort til kategori B, må en medlemsstat da i henhold til samme direktivs artikel 1 og artikel 8, stk. 2 og 4, nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt af en anden medlemsstat og omfattende kategori B og D — særligt for så vidt angår kategori D — hvis indehaveren af dette kørekort var blevet meddelt førerret til kategori B, før førerretten blev inddraget af en ret i den førstnævnte medlemsstat, mens førerretten til kategori D først blev meddelt efter denne inddragelse, og efter at det samtidigt nedlagte forbud mod udstedelse af nyt kørekort udløb?

Såfremt det første spørgsmål skal besvares benægtende:

Må førstnævnte medlemsstat da nægte at anerkende nævnte kørekort — særligt for så vidt angår førerretten til kategori D — med henvisning til artikel 11, stk. 4, i direktiv 2006/126/EF (2) — hvorefter en medlemsstat skal nægte at anerkende gyldigheden af et kørekort, der er udstedt af en anden medlemsstat til en person, hvis kørekort er inddraget på førstnævnte medlemsstats område — hvis førerretten til kategori B blev meddelt den 1. marts 2006, førerretten til kategori D blev meddelt den 30. april 2007, og kørekortet blev udstedt på sidstnævnte dato?

(1) Rådets direktiv 91/439/EØF af 29.7.1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20.12.2006 om kørekort (EUT L 403, s. 18).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sozialgerichts Nürnberg (Tyskland) den 10. maj 2010 — Juan Perez Garcia, Jose Arias Neira, Fernando Barrera Castro og Dolores Verdun Espinosa als Rechtsnachfolgerin des Jose Bernal Fernandez mod Familienkasse Nürnberg

(Sag C-225/10)

()

2010/C 221/27

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Sozialgericht Nürnberg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Juan Perez Garcia, Jose Arias Neira, Fernando Barrera Castro og Dolores Verdun Espinosa als Rechtsnachfolgerin des Jose Bernal Fernandez

Sagsøgt: Familienkasse Nürnberg

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 77, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) fortolkes således, at børnetilskud til personer, der modtager pension eller rente i anledning af alderdom, invaliditet, arbejdsulykke eller erhvervssygdom, som har ret til pension eller rente efter lovgivningen i flere medlemsstater (såkaldte dobbeltpensionister), og hvis ret til pension hviler på lovgivningen i den tidligere beskæftigelsesstat (intern pensionsret), ikke skal udredes af den tidligere beskæftigelsesstat, selv om der i bopælsstaten er fastsat en lignende højere ydelse, der imidlertid er uforenelig med en anden ydelse, som den berørte har besluttet sig for at oppebære, idet der foreligger en valgmulighed?

Skal artikel 78, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning (EØF) nr. 1408/71 fortolkes således, at børnetilskud til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater, og som har erhvervet en fiktiv ret til børnetilskud efter lovgivningen i den tidligere beskæftigelsesstat (potentiel intern ret til børnetilskud), ikke skal udredes af den tidligere beskæftigelsesstat, selv om der i bopælsstaten er fastsat en lignende højere ydelse, der imidlertid er uforenelig med en anden ydelse, som den berørte har besluttet sig for at oppebære, idet der foreligger en valgmulighed?

3)	Gælder dette også for en ydelse, omfattet af artikel 77 eller 78 i forordning (EØF) nr. 1408/71, selv om den efter forholdets natur er fastsat i børnenes bopælsstat, hvor der imidlertid ikke gælder nogen valgmulighed vedrørende denne ydelse?

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFTL 149, s. 2).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Nanterre (Frankrig) den 12. maj 2010 — Société Tereos — Union de coopératives agricoles à capital variable mod Directeur général des douanes et droits indirects, Receveur principal des douanes et droits indirects de Gennevilliers

(Sag C-234/10)

()

2010/C 221/28

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Nanterre

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société Tereos — Union de coopératives agricoles à capital variable

Sagsøgt: Directeur général des douanes et droits indirects, Receveur principal des douanes et droits indirects de Gennevilliers

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning nr. 1260/2001 (1) fortolkes således, at det med henblik på beregning af det gennemsnitlige tab for alle kategorier eksporteret sukker er nødvendigt at dele beløbet for de faktiske udgifter med beløbet for de eksporterede mængder, uanset om der reelt er betalt restitution for disse mængder eller ej?

Er forordning nr. 1193/2009 (2) ugyldig i lyset af artikel 15 i Rådets forordning nr. 1260/2001, for så vidt som den fastsætter en produktionsafgift for sukker, beregnet ud fra et gennemsnitligt tab i en beregning, hvori der, for så vidt angår sukker der eksporteres i forarbejdede produkter, foretages en gennemgang mellem enhedsbeløbet for eksportrestitutionen for disse produkter og de samlede eksporterede mængder, herunder de mængder, der er eksporteret uden at modtage restitution, og ikke en deling af de udgifter, der rent faktisk er betalt, med beløbet for de eksporterede mængder med eller uden restitution?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19.6.2001 om den fælles markedsordning for sukker (EFT L 178, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3.11.2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06 (EUT L 321, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/18

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Baden-Württemberg (Tyskland) den 14. maj 2010 — Cathy Schulz-Delzers og Pascal Schulz mod Finanzamt Stuttgart III

(Sag C-240/10)

()

2010/C 221/29

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Cathy Schulz-Delzers og Pascal Schulz

Sagsøgt: Finanzamt Stuttgart III

Præjudicielle spørgsmål

Er § 3, nr. 64), i lov om indkomstskat (Einkommensteuergesetz) i den i årene 2005 og 2006 gældende affattelse forenelig med arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til artikel 45 i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, herefter TEUF (= artikel 39 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, herefter EF)?

b)	Medfører § 3, nr. 64), i lov om indkomstskat i den i årene 2005 og 2006 gældende affattelse en i henhold til artikel 18 TEUF (= artikel 12 EF) forbudt skjult forskelsbehandling på grundlag af nationalitet?

2)	Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende: Er § 3, nr. 64), i lov om indkomstskat i den i årene 2005 og 2006 gældende affattelse forenelig med unionsborgernes frie bevægelighed i henhold til artikel 21 TEUF (= artikel 18 EF)?

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/19

Appel iværksat den 18. maj 2010 af Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 2. marts 2010 i sag T-70/05, Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE mod Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)

(Sag C-252/10 P)

()

2010/C 221/31

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (ved avocats N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA)

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens dom ophæves.

—	EMSA’s afgørelse om ikke at antage appellantens bud, der er afgivet af appellanten i forbindelse med udbudsprocedure EMSA C-1/01/04 vedrørende kontrakten benævnt »Validering af SafeSeaNet og fremtidig udvikling«, og om at tildele kontrakten til andre bydende annulleres.

—	EMSA tilpligtes at betale appellantens retlige og øvrige omkostninger herunder dem, der er afholdt i forbindelse med den indledende sag, også selv om den indankede dom stadfæstes, samt omkostningerne til nærværende appel, hvis appellanten gives medhold.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført følgende grunde til støtte for en ophævelse af den appellerede dom:

For det første har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved at vælge en fejlagtig fortolkning af finansforordningen (1), gennemførelsesbestemmelserne samt direktiv 92/50 (2) og navnlig finansforordningens artikel 97, gennemførelsesbestemmelsernes artikel 138 og artikel 17, stk. 1, i direktiv 92/50.

For det andet har appellanten anført, at Retten begik en retlig fejl ved i præmis 178 i sin dom at fastslå, at eftersom ED havde et omfattende kendskab til udbudsbetingelserne, var selskabet selv i stand til at udlede de relative fordele ved det valgte bud. Retten synes heri indirekte at indrømme, at de oplysninger, der var fremlagt af den ordregivende myndighed, var begrænset. I stedet for at annullere den anfægtede beslutning anlagde Retten imidlertid en ny og fuldstændig forkert fortolkning af begrundelsespligten, da den forbinder den med de personlige kvalifikationer hos adressaten for denne beslutning.

Endvidere er Rettens antagelse forkert, da appellanten ikke kunne (og i dag fortsat ikke kan) forstå de relative fordele (såfremt der er nogle) ved det valgte bud, navnlig eftersom Retten ikke i tilstrækkelig grad begrunder sin dom med henblik på klart at synliggøre dem.

For det tredje har appellanten anført, at Retten synes at have begået en retlig fejl ved med hensyn til anbringendet vedrørende det åbenbare urigtige skøn at fastslå, at appellanten begrænsede sine argumenter til generelle konstateringer og følgelig ikke påviste, hvorvidt og på hvilken måde de angivelige fejl påvirkede det endelige resultat af vurderingen af buddene. Retten synes at modsige sig selv ved at forkaste anbringendet vedrørende den utilstrækkelige begrundelse, mens den samtidig kræver, at ED »i detaljer« påviser, hvorledes de angivelige fejl afspejles i vurderingsudvalgets rapport.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2) Rådets direktiv 92/50/EØF af 18.6.1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler (EFT L 209, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) den 25. maj 2010 — David Barcenilla Fernández mod Gerardo García S.L.

(Sag C-256/10)

()

2010/C 221/32

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: David Barcenilla Fernández

Sagsøgt: Gerardo García S.L.

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, artikel 5, stk. 2, artikel 6 og 7 i direktiv 2003/10/EF (1) fortolkes således, at en virksomhed, hvori arbejdstagernes daglige støjeksponering overstiger 85 dB(A) (som målt uden hensyntagen til virkningen af høreværn), opfylder de forpligtelser til forebyggelse, der er fastsat i direktivet i relation til de materielle arbejdsvilkår, ved udlevering af høreværn til disse arbejdstagere, således at deres daglige støjeksponeringsniveau ved hjælp af den nedsættelse af støjen, som disse høreværn medfører, reduceres til under 80 dB(A)?

Skal artikel 5, stk. 2, i direktiv 2003/10/EF fortolkes således, at det »program med tekniske og/eller organisatoriske foranstaltninger«, som en virksomhed, hvori arbejdstagernes daglige støjeksponering overstiger 85 dB(A) dcb (som målt uden hensyntagen til virkningen af høreværn), skal gennemføre, har til formål at reducere støjeksponeringsniveauet til under 85 dB(A)?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, spørges: Er direktiv 2003/10/EF til hinder for en national bestemmelse eller national retspraksis, hvorefter virksomheden fritages for at betale en økonomisk godtgørelse — som den principielt skal betale til arbejdstagere, der udsættes for et dagligt støjeksponeringsniveau på over 85 87 dB(A) — som følge af den omstændighed, at den forsyner disse arbejdstagere med høreværn, hvis beskyttelse bevirker en nedsættelse af det daglige støjeksponeringsniveau til under 80 dB(A)?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6.2.2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EUT L 42, s. 38.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dâmbovița (Rumænien) den 25. maj 2010 — Nicușor Grigore mod Regia Națională a Pădurilor Romsilva — Direcția Silvică București

(Sag C-258/10)

()

2010/C 221/33

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Dâmbovița

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Nicușor Grigore

Sagsøgt: Regia Națională a Pădurilor Romsilva — Direcția Silvică București

Præjudicielle spørgsmål

Er det tidsrum, i hvilket en skovfoged med en daglig arbejdstid på 8 timer (jf. den individuelle arbejdskontrakt) er forpligtet til at føre tilsyn med en nærmere bestemt skovpart, hvorved han disciplinært, økonomisk, formueretligt eller strafferetsligt, er ansvarlig for skader konstateret inden for den forvaltede skovpart, uanset tidspunktet for skadernes opståen, omfattet af begrebet »arbejdstid« efter betydningen i artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden? (1)

2)	Har det ved besvarelsen af det første spørgsmål nogen betydning, om skovfogeden har bopæl i en tjenestebolig inden for den forvaltede skovpart?

Foreligger der en overtrædelse af bestemmelserne i artikel 6 med overskriften »Maksimal ugentlig arbejdstid« i direktiv 2003/88/EF, såfremt skovfogeden ifølge lovkravene reelt skal føre permanent tilsyn med den forvaltede skovpart, selv om den individuelle arbejdskontrakt fastlægger en arbejdstid på højst 8 timer dagligt og 40 timer ugentligt?

4)	Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, er arbejdsgiveren da forpligtet til at betale løn eller tilsvarende honorar for det tidsrum, hvori skovfogeden er forpligtet til at føre tilsyn med skoven?

5)	Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, hvilken retsforskrift regulerer da den tid, i hvilken en skovfoged er ansvarlig for tilsyn med den forvaltede skov?

(1) EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9-19.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León (Spanien) den 25. maj 2010 — Pedro Antonio de Macedo Lozano mod Gerardo García S.L.

(Sag C-261/10)

()

2010/C 221/34

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Castilla y León

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pedro Antonio de Macedo Lozano

Sagsøgt: Gerardo García S.L.

Præjudicielle spørgsmål

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/21

Sag anlagt den 28. maj 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-265/10)

()

2010/C 221/35

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og M. van Beek)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 126 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at sanktionere overtrædelser af denne forordning, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Da Kongeriget Belgien ikke har truffet alle foranstaltninger med henblik på anvendelse af sanktioner ved overtrædelser af REACH-forordningen, der skulle være trådt i kraft senest den 1. december 2008, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom, har det tilsidesat sine forpligtelser i henhold til forordningens artikel 126.

(1) EUT L 396, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Namur (Belgien) den 28. maj 2010 — André Rossius mod État belge — SPF Finances

(Sag C-267/10)

()

2010/C 221/36

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Namur

Parter i hovedsagen

Sagsøger: André Rossius

Sagsøgt: État belge — SPF Finances

Intervenient: État belge — SPF Défense

Præjudicielle spørgsmål

Er følgende EU-retlige bestemmelser:

artikel 6 i Lissabontraktaten af 13. december 2007 om ændring af traktaten om Den Europæiske Union, undertegnet i Maastricht den 7. februar 1992, som trådte i kraft den 1. december 2009, hvorefter: »Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 som tilpasset den 12. december 2007 i Strasbourg, der har samme juridiske værdi som traktaterne. […]«

artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (1), hvorefter »Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp […]. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«

fortolket i overensstemmelse med de almindelige principper, der ligger til grund for Den Europæiske Union, som anført i præamblen til Lissabontraktaten

til hinder for, at en medlemsstat, i dette tilfælde Belgien, på sit område fortsat tillader fremstilling, import, markedsføring og salg af forarbejdede tobaksvarer til rygning, når den samme stat officielt anerkender, at disse produkter er stærkt sundhedsskadelige for brugerne, og at de er identificeret som årsagen til talrige invaliderende sygdomme og talrige for tidlige dødsfald, hvilket logisk set burde berettige et forbud mod disse varer?

Er følgende EU-retlige bestemmelser:

og artikel 35 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, hvorefter »Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp […]. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«

fortolket i overensstemmelse med de almindelige principper, der ligger til grund for Den Europæiske Union, som anført i præamblen til Lissabontraktaten

til hinder for, at følgende bestemmelser i belgisk ret:

La loi générale sur les douanes et accises (den almindelige lov om told og afgifter), som affattet ved kongelig anordning af 18. juli 1977 (Moniteur belge af 21.9.1977), stadfæstet ved lov af 6. juli 1978, artikel 1 (Moniteur belge af 12.8.1978)

La loi du 10 juin 1997 relative au régime général, à la détention, à la circulation et aux contrôles des produits soumis à accise (lov af 10.6.1997 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, Moniteur belge af 1.8.1997)

La loi du 3 avril 1997 relative au régime fiscal des tabacs manufacturés (lov af 3. april 1997 om afgiftsordningen for forarbejdede tobaksvarer, Moniteur belge af 1.8.1997), som ændret ved lov af 26. november 2006 (Moniteur belge af 8.12.2006);

giver de den belgiske stat hjemmel til at anse forarbejdede tobaksvarer til rygning for et grundlag for punktafgifter, når

den pågældende stat for det første officielt anerkender, at disse produkter er skærkt sundhedsskadelige for brugerne, og at de er identificeret som årsagen til talrige invaliderende sygdomme og talrige for tidlige dødsfald, hvilket logisk set burde berettige, at de blev afskaffet

og den for det andet selv, med sin fremgangsmåde, modarbejder vedtagelsen af foranstaltninger, der effektivt kan resultere i deres afskaffelse, idet den favoriserer fiskale indtægter frem for enhver afskrækkende virkning?

(1) EFT 2000 C 364, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de première instance de Namur (Belgien) den 28. maj 2010 — Marc Collard mod État belge — SPF Finances

(Sag C-268/10)

()

2010/C 221/37

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Namur

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marc Collard

Sagsøgt: État belge — SPF Finances

Intervenient: État belge — SPF Défense

Præjudicielle spørgsmål

Er følgende EU-retlige bestemmelser:

fortolket i overensstemmelse med de almindelige principper, der ligger til grund for Den Europæiske Union, som anført i præamblen til Lissabontraktaten

Er følgende EU-retlige bestemmelser:

fortolket i overensstemmelse med de almindelige principper, der ligger til grund for Den Europæiske Union, som anført i præamblen til Lissabontraktaten

til hinder for, at følgende bestemmelser i belgisk ret:

giver de den belgiske stat hjemmel til at anse forarbejdede tobaksvarer til rygning for et grundlag for punktafgifter, når

den pågældende stat for det første officielt anerkender, at disse produkter er stærkt sundhedsskadelige for brugerne, og at de er identificeret som årsagen til talrige invaliderende sygdomme og talrige for tidlige dødsfald, hvilket logisk set burde berettige, at de blev afskaffet

(1) EFT 2000 C 364, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Efeteio Thessalonikis (Grækenland) den 31. maj 2010 — Sousana Berkizi-Nikolakaki mod Anotato Symvoulio Epilogis Prosopikou (ASEP) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis

(Sag C-272/10)

()

2010/C 221/40

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Thessalonikis (Grækenland)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sousana Berkizi-Nikolakaki

Sagsøgte: Anotato Symvoulio Epilogis Prosopikou (ASEP) og Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis

Præjudicielle spørgsmål

Er det i overensstemmelse med formålet i artikel 139, stk. 2, EF og med den effektive virkning i henhold til artikel 249, stk. 3, EF, af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, når bestemmelsen i artikel 11, stk. 2, i præsidentdekret nr. 164/2004 foreskriver, at en arbejdstager, for at det kan fastslås, at betingelserne for en konvertering af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede er opfyldt, inden for en præklusiv frist på to måneder fra ikrafttrædelsen af dette dekret indgiver ansøgning til det kompetente organ, hvori ansøgeren anfører de oplysninger, af hvilke det fremgår, at betingelserne er opfyldt, idet fristens præklusive karakter medfører, at arbejdstageren mister retten til konvertering af ansættelseskontrakterne, såfremt den pågældende ikke indgiver ansøgningen inden udløbet af tomånedersfristen?

Henset til formålet med Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999, jf. artikel 139, stk. 2, EF, er en tomånedersfrist da tilstrækkelig til at imødekomme behovet hos antallet af arbejdstagere, der henhører under bestemmelserne i artikel 11 i præsidentdekret nr. 164/2004, for at den effektive virkning af formålene med dette direktiv i henhold til artikel 249, stk. 3, EF, kan sikres, når bestemmelserne i artikel 11 i præsidentdekret nr. 164/2004 kun offentliggøres i Efimerida tis Kyverniseos (Grækenlands Lovtidende)?

Udgør undladelsen af at forlænge tomånedersfristen en forringelse af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne i strid med rammeaftalens § 8, stk. 3, i Rådets direktiv 1999/70 af 28. juni 1999, sammenlignet med de forlængelser af tilsvarende frister, der er blevet givet i forbindelse med lignende lovreguleringer, som er ældre end præsidentdekret nr. 164/2004?

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien) den 1. juni 2010 — David Montoya Medina mod Fondo de Garantia Salarial og Universidad de Alicante

(Sag C-273/10)

()

2010/C 221/41

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Valenciana (Spanien)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: David Montoya Medina

Sagsøgte: Fondo de Garantia Salarial og Universidad de Alicante

Præjudicielt spørgsmål

Er en lovgivning som den, der er indeholdt i den valencianske regerings dekret nr. 174 af 15. oktober 2002 vedrørende ansættelsesvilkårene og lønnen for undervisnings- og forskningspersonale ansat ved de offentlige valencianske universiteter og løntillæg for universitetsunderviserne, i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling fastsat i § 4 i bilaget til direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (1), for så vidt den ikke giver adjungerede professorer mulighed for at oppebære et anciennitetstillæg som treårstillægget, når dette tillæg ydes til kontraktansatte professorer?

(1) Rådets direktiv 1999/70/EF 28.6.1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/26

Sag anlagt den 1. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Ungarn

(Sag C-274/10)

()

2010/C 221/42

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og B.D. Simon, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Ungarn

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den forpligter afgiftspligtige, hvis afgiftsangivelse udviser et »overskydende« beløb som omhandlet i direktivets artikel 183 for en given afgiftsperiode, til helt eller delvist at overføre dette overskydende beløb til den følgende afgiftsperiode, hvis den afgiftspligtige ikke har betalt sin leverandør den fulde sum for det pågældende køb, og idet visse afgiftspligtige, hvis afgiftsangivelse regelmæssigt udviser overskydende beløb, på grund af denne forpligtelse er nødsaget til at overføre dette overskydende beløb til den følgende afgiftsperiode mere end én gang.

—	Republikken Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål angår en ungarsk afgiftsbestemmelse, i henhold til hvilken de afgiftspligtige ved afslutningen af en afgiftsperiode kun kan anmode om tilbagebetaling af det overskydende merværdiafgiftsbeløb (herefter »moms«), i det omfang nævnte overskydende beløb overstiger momsen for de køb, som de i realiteten endnu ikke har betalt. Som følge af den anfægtede ungarske bestemmelse kan den afgiftspligtige således ikke anmode om tilbagebetaling af den del af det overskydende beløb, der svarer til momsbeløbet for ubetalte køb, men er derimod nødt til at overføre beløbet til den følgende afgiftsperiode. Når det overskydende momsbeløb, som angives ved afslutningen af afgiftsperioden, er mindre end eller lig med momsbeløbet for ubetalte køb, skal den afgiftspligtige overføre hele det overskydende momsbeløb til den følgende afgiftsperiode. Den samme fremgangsmåde anvendes ved afslutningen af den følgende afgiftsperiode. Lovgivningen indeholder ingen tidsmæssig begrænsning for anvendelsen af denne fremgangsmåde, og den afgiftspligtige risikerer derfor at skulle overføre det overskydende momsbeløb på ubestemt tid.

Kommissionen har ikke bestridt, at artikel 183 i direktiv 2006/112 (herefter »direktivet«) overlader det til medlemsstaterne at vælge mellem enten overførsel eller tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb. Medlemsstaterne kan dog kun benytte denne valgmulighed under overholdelse af principperne for det samlede fælles momssystem, og særligt princippet om afgiftsneutralitet. Eftersom direktivets artikel 183, der tillader at medlemsstaterne overfører det overskydende momsbeløb én gang til den følgende afgiftsperiode, er til hinder for, at princippet om afgiftsneutralitet får fuld virkning, skal den fortolkes strengt og kan ikke anvendes som grundlag for at vedtage nationale regler, der er i strid med princippet om afgiftsneutralitet eller med fradragsordningens formål.

I henhold til princippet om afgiftsneutralitet har fradragsordningen til formål fuldt ud at lette den erhvervsdrivende for en momsbyrde, som er betalt eller skal betales i forbindelse med dennes økonomiske virksomhed. Dette princip udelukker, at medlemsstaterne undergiver tilbagebetalingen af det overskydende momsbeløb nogle betingelser, der bliver til en byrde for den afgiftspligtige og påvirker dennes økonomiske situation og likviditet såvel som forretningsmæssige beslutninger. Den manglende tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb som fastsat i den omtvistede ungarske bestemmelse medfører imidlertid nogle negative konsekvenser for den afgiftspligtige af to grunde.

For det første fordi det fradragsberettigede overskydende momsbeløb i forhold til det skyldige momsbeløb, skal anses for den afgiftspligtiges fordring, således at en udsættelse af denne fordrings betaling forringer profitmulighederne og likviditeten hos den afgiftspligtige fordringshaver, hvilket øger dennes forretningsrisiko. Den afgiftspligtige skal indbetale moms for de vareleverancer eller tjenesteydelser, som han udbyder, selv om han ikke har modtaget betaling herfor, mens han kun kan få tilbagebetalt momsen for vareleverancer eller tjenesteydelser, som han modtager, såfremt han reelt har betalt herfor.

For det andet udgør den manglende tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb ikke kun en byrde for den afgiftspligtige, der befinder sig i en fordringshavers situation, men også for den afgiftspligtige, der medvirker i den afgiftspligtige transaktion, dvs. sælgeren af det pågældende gode. Ved at forringe likviditeten hos køberen af godet øger den manglende tilbagebetaling samtidig risikoen for, at sælgeren ikke kan eller kun med betydelig forsinkelse kan opnå den modydelse, som skyldes for leverancen af de købte varer eller tjenesteydelser, mens han selv, uanset denne omstændighed, har pligt til at indbetale momsen for den pågældende vareleverance eller tjenesteydelse.

Efter Kommissionens opfattelse kan det forhold, at lovgivningen pålægger de afgiftspligtige en byrde, ikke udlignes ved, at man pålægger de afgiftspligtige nye byrder. Der kan alene sikres en balance i lovgivningen, hvis den byrde, som påhviler den afgiftspligtige i hans egenskab af skyldner, dvs. hans betalingspligt, modsvares af en mulighed for samme afgiftspligtige, nu i hans egenskab af fordringshaver, for at tilbagesøge den moms, han indbetalte som skyldner.

Eftersom direktivets artikel 183 kun tillader overførsel af det overskydende momsbeløb en gang til »den følgende afgiftsperiode«, tilsidesætter den anfægtede ungarske bestemmelse endelig artikel 183, for så vidt som bestemmelsen ikke giver den afgiftspligtige mulighed for at få det overskydende beløb tilbagebetalt senest ved afslutningen af den anden afgiftsperiode. Den ungarske lovgivning, der ved at forringe køberens likviditet i realiteten i sig selv medfører, at sandsynligheden for en tilbagebetaling mindskes, sikrer heller ikke, at den afgiftspligtige reelt får det overskydende beløb tilbage på et tidspunkt. Såfremt den afgiftspligtige ophører med sin virksomhed uden at betale for alle sine køb, fordi han er insolvent, er der intet fastsat om tilbagebetalingen af momsen for de ubetalte transaktioner, og denne moms forbliver således endeligt hos staten.

Af de ovenstående grunde finder Kommissionen derfor, at den ungarske lovgiver har overskredet grænserne for sin skønsbeføjelse og tilsidesat direktivets artikel 183 ved at vedtage en bestemmelse vedrørende betingelserne for tilbagebetaling af det overskydende momsbeløb, som er i strid med princippet om afgiftsneutralitet, og som muliggør på hinanden følgende overførsler af det overskydende beløb.

(1) EUT L 347, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/27

Sag anlagt den 9. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-286/10)

()

2010/C 221/43

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Guerra e Andrade og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 2005/47/EF (1) af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 26. juli 2008.

(1) EUT L 195, s. 15.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/28

Sag anlagt den 11. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

(Sag C-291/10)

()

2010/C 221/45

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. van Beek og S. Mortoni, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 2005/47/EF (1) af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/47/EF udløb den 26. juli 2008.

(1) EUT L 195, s. 15.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts (Republikken Letland) den 15. juni 2010 — Andrejs Eglītis og Edvards Ratnieks mod Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija

(Sag C-294/10)

()

2010/C 221/46

Processprog: lettisk

Den forelæggende ret

Augstākās tiesas Senāts

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Andrejs Eglītis og Edvards Ratnieks

Sagsøgt: Latvijas Republikas Ekonomikas ministrija

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (1) fortolkes således, at et transporterende luftfartsselskab, for at det kan antages at have truffet alle rimelige forholdsregler for at undgå usædvanlige omstændigheder, er forpligtet til at planlægge sine ressourcer hensigtsmæssigt, således at det er muligt at gennemføre den fastsatte flyvning, når de uforudsete usædvanlige omstændigheder ikke længere er til stede, dvs. inden for en vis tid efter tidspunktet for den planmæssige afgang?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, spørges: Finder forordningens artikel 6, stk. 1, anvendelse med henblik på at fastsætte den mindste tidsmargen, som det transporterende luftfartsselskab ved planlægningen af sine ressourcer på det relevante tidspunkt skal indregne som potentiel påregnelig forsinkelse i tilfælde af, at der opstår usædvanlige omstændigheder?

(1) EUT L 46, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiojo administracinio teismo (Republikken Litauen) den 15. juni 2010 — Genovaitė Valčiukienė, Julija Pekelienė, Visuomeninė organizacija Lietuvos žaliųjų judėjimas (den almennyttige organisation »Den litauiske grønne bevægelse«), Petras Girinskis og Laurynas Arimantas Lašas mod Pakruojo rajono savivaldybės tarybą (kommunalbestyrelsen i distriktet Pakruoja), Šiaulių visuomenės sveikatos centrą (kommunalbestyrelsen i distriktet Pakruoja) og Šiaulių regiono aplinkos apsaugos departamentą (Šiauliais regionale kontor for miljøbeskyttelse)

(Sag C-295/10)

()

2010/C 221/47

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos vyriausiojo administracinio teismo

Parter i hovedsagen

Appellanter: Genovaitė Valčiukienė, Julija Pekelienė, Visuomeninė organizacija Lietuvos žaliųjų judėjimas (den almennyttige organisation »Den litauiske grønne bevægelse«), Petras Girinskis og Laurynas Arimantas Lašas

Sagsøgte: Pakruojo rajono savivaldybės tarybą (kommunalbestyrelsen i distriktet Pakruoja), Šiaulių visuomenės sveikatos centrą (kommunalbestyrelsen i distriktet Pakruoja) og Šiaulių regiono aplinkos apsaugos departamentą (Šiauliais regionale kontor for miljøbeskyttelse)

De andre parter i sagen: de private virksomheder »Sofita« og »Oltas«, guvernøren for Šiauliai-regionens kontor, Rimvydas Gasparavičius og Rimantas Pašakinskas

Præjudicielle spørgsmål

Kan en afgørelse om, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en strategisk vurdering af indvirkningen på miljøet i forbindelse med dokumenter vedrørende fysisk planlægning på lokalt plan, hvis detaljerede konklusioner kun omtaler en enkelt genstand for økonomisk aktivitet som fastsat i Republikken Litauens lovgivning, bl.a. punkt 3.4 i dekret nr. 967 af 18. august 2004 udstedt af Republikken Litauens regering om stadfæstelse af arbejdsplanen for proceduren for den strategiske vurdering af indvirkningen på miljøet af planer og programmer, anses for at udgøre en opstilling af typer af planer og programmer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af indvirkningen på miljøet af visse planer og programmer (1)?

Er de nationale lovbestemmelser, som finder anvendelse i denne sag, hvorefter det — uden at den potentielle betydning af indvirkningen på miljøet er fastsat i de enkelte specifikke tilfælde — ikke er nødvendigt at gennemføre en strategisk vurdering af indvirkningen på miljøet af dokumenter vedrørende fysisk planlægning gældende for mindre områder på lokalt plan, som i denne sag, udelukkende på det grundlag, at der i disse dokumenter henvises til en enkelt genstand for økonomisk aktivitet, i overensstemmelse med kravene i artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3 og 5, i direktiv 2001/42?

Skal bestemmelserne i direktiv 2001/42, herunder artikel 11, stk. 1, fortolkes således, at kravene i direktiv 2001/42 ikke finder anvendelse under omstændigheder som i denne sag, hvor der blev gennemført en vurdering af indvirkningen på miljøet i henhold til Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (2)?

4)	Omfatter anvendelsesområdet for artikel 11, stk. 2, i direktiv 2001/42 direktiv 85/337?

Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, indebærer den omstændighed, at der er gennemført en vurdering i henhold til direktiv 85/337, da at forpligtelsen til at gennemføre en vurdering af indvirkningen på miljøet i overensstemmelse med kravene i direktiv 2001/42, i en situation som i denne sag vil blive anset for en dobbeltvurdering i den forstand, hvori i udtrykket er anvendt i artikel 11, stk. 2, i direktiv 2001/42?

Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, indebærer direktiv 2001/42, herunder artikel 11, stk. 2, da, at medlemsstaterne har pligt til at indføre en national lovbestemmelse om fælles eller koordinerede krav gældende for den vurdering, som skal gennemføres i henhold til direktiv 2001/42 og direktiv 85/337, med henblik på at undgå dobbeltvurdering?

(1) EFT L 197, s. 30.

(2) EFT L 175, s. 40.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Stuttgart (Tyskland) den 16. juni 2010 — Bianca Purrucker mod Guillermo Vallés Pérez

(Sag C-296/10)

()

2010/C 221/48

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Stuttgart

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bianca Purrucker

Sagsøgt: Guillermo Vallés Pérez

Præjudicielle spørgsmål

Finder bestemmelsen i artikel 19, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (»Bruxelles II a«) (1) anvendelse, når den ret i en medlemsstat, ved hvilken der først er anlagt sag af en part med henblik på fastlæggelse af forældreansvaret, alene skal tage stilling til foreløbige retsmidler, og den ret i en anden medlemsstat, ved hvilken den anden part senere anlægger sag vedrørende samme sagsgenstand, skal tage stilling til sagens realitet?

2)	Finder denne bestemmelse ligeledes anvendelse, når afgørelsen i den særskilte sag vedrørende foreløbige retsmidler fra en medlemsstat ikke kan anerkendes i en anden medlemsstat i henhold til artikel 21 i forordning (EF) nr. 2201/2003?

Kan et særskilt sagsanlæg vedrørende foreløbige retsmidler ved en ret i en medlemsstat sidestilles med et sagsanlæg vedrørende sagens realitet som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2201/2003, når et efterfølgende søgsmål vedrørende hovedsagen ved denne ret i henhold til denne stats nationale procesregler skal indgives inden for en vis frist for at undgå processuelle ulemper?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000, EUT L 338, s. 1.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/31

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 18. juni 2010, Infopaq International A/S mod Danske Dagblades Forening

(Sag C-302/10)

()

2010/C 221/49

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter

Sagsøger: Infopaq International A/S

Sagsøgte: Danske Dagblades Forening

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er det af betydning for, om midlertidige reproduktionshandlinger udgør en »integrerende og væsentlig del af en teknisk proces«, jf. infosoc-direktivets (1) artikel 5, stk. 1, på hvilket stadie af den tekniske proces de finder sted?

2)	Kan midlertidige reproduktionshandlinger udgøre en »integrerende og væsentlig del af en teknisk proces«, når de består i manuel indscanning af hele avisartikler, hvorved avisartiklerne transformeres fra et trykt medie til et digitalt medie?

3)	Omfatter »lovlig brug«, jf. infosoc-direktivets artikel 5, stk. 1, enhver form for brug, der ikke kræver rettighedshaverens samtykke?

Omfatter »lovlig brug«, jf. infosoc-direktivets artikel 5, stk. l, en erhvervsvirksomheds indscanning af hele avisartikler og efterfølgende bearbejdning af reproduktionen til brug for virksomhedens resuméskrivning, selv om rettighedshaveren ikke har givet samtykke til disse handlinger, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt?

Har det for besvarelsen af spørgsmålet betydning, om der består en lagring af de 11 ord efter datafangstprocessens afslutning?

5)	Ud fra hvilke kriterier skal det bedømmes, om midlertidige reproduktionshandlinger har »selvstændig økonomisk værdi«, jf. infosoc-direktivets artikel 5, stk. 1, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt?

6)	Kan brugerens rationaliseringsgevinster ved midlertidige reproduktionshandlinger indgå i bedømmelsen af, om handlingerne har »selvstændig økonomisk værdi«, jf. infosoc-direktivets artikel 5, stk. l?

Kan en erhvervsvirksomheds indscanning af hele avisartikler og efterfølgende bearbejdning af reproduktionen betragtes som »visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse« af avisartiklerne og »ikke indebærer urimelig skade for rettighedshavernes legitime interesser«, jf. infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5, såfremt betingelserne i direktivets artikel 5, stk. 1, er opfyldt?

Har det for besvarelsen af spørgsmålet betydning, om der består en lagring af de 11 ord efter datafangstprocessens afslutning?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10)

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/32

Sag anlagt den 25. juni 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Estland

(Sag C-306/10)

()

2010/C 221/50

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Randvere og M. van Beek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Estland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Estland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende tjenester i jernbanesektoren (1), idet den hverken har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller har sikret, at arbejdsmarkedets parter indgår en tilsvarende aftale, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Republikken Estland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 27. juli 2008.

(1) EUT L 195, s. 15.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/33

Rettens dom af 25. juni 2010 — Imperial Chemical Industries mod Europa-Kommissionen

(Sag T-66/01) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - sodamarkedet i Det Forenede Kongerige - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 82 EF - forældelse af Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder eller sanktioner - rimelig frist - væsentlige formforskrifter - retskraft - den dominerende stillings forekomst - utilbørlig udnyttelse af den dominerende stilling - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - bøde - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder)

2010/C 221/51

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Imperial Chemical Industries Ltd, tidligere Imperial Chemical Industries plc (London, Det Forenede Kongerige) (først ved D. Vaughan og D. Anderson, QC, barrister S. Lee og solicitors S. Turner, S. Berwick og R. Coles, derefter ved barristers D. Vaughan, S. Lee, S. Berwick og S. Ford)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og P. Oliver, som befuldmægtigede, bistået af J. Flynn, QC, og barrister C. West)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/7/EF af 13. december 2000 om en procedure i henhold til [artikel 82 EF] (sag COMP/33.133 — D: Soda — ICI) (EFT 2003 L 10, s. 33), og subsidiært en påstand om ophævelse eller nedsættelse af den bøde, sagsøgeren blev pålagt

Konklusion

1)	Artikel 1 i Kommissionens beslutning 2003/7/EF af 13. december 2000 om en procedure i henhold til […] artikel 82 [EF] (sag COMP/33.133 — D: Soda — ICI) annulleres, for så vidt som den fastsætter, at Imperial Chemical Industries Ltd i 1983 overtrådte bestemmelserne i artikel 82 EF.

2)	Den bøde, der i artikel 2 i beslutning 2003/7 er pålagt Imperial Chemical Industries, fastsættes til 8 mio. EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Imperial Chemical Industries bærer fire femtedele af sine egne omkostninger og betaler fire femtedele af Kommissionens omkostninger.

5)	Kommissionen bærer en femtedel af sine egne omkostninger og betaler en femtedel af Imperial Chemical Industries’ omkostninger.

(1) EUT C 150 af 19.5.2001.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/33

Rettens dom af 1. juli 2010 — AstraZeneca mod Kommissionen

(Sag T-321/05) (1)

(Konkurrence - misbrug af dominerende stilling - markedet for lægemidler til behandling af mavesår - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 82 EF - definition af markedet - betydeligt konkurrencepres - misbrug af procedurerne vedrørende supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidlerne og procedurerne for tilladelse til markedsføring af lægemidler - vildledende oplysninger - tilbagekaldelse af markedsføringstilladelser - hindringer for markedsføring af generiske lægemidler og for parallelimport - bøder)

2010/C 221/52

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: AstraZeneca AB (Södertälje, Sverige) og AstraZeneca plc (London, Det Forenede Kongerige) (først ved M. Brealey, QC, barristers M. Hoskins og D. Jowell samt solicitors F. Murphy, G. Sproul, I. MacCallum og C. Brown, derefter ved M. Brealey, M. Hoskins, D. Jowell, F. Murphy og C. Brown, og endelig ved M. Brealey, M. Hoskins, D. Jowell og F. Murphy)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og A. Whelan, derefter ved F. Castillo de la Torre, É. Gippini Fournier og J. Bourke, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: European Federation of Pharmaceutical Industries and Associations (EFPIA) (Genève, Schweiz) (ved avocat M. Van Kerckhove)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 1757 endelig af 15. juni 2005 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] og artikel 54 i EØS-aftalen (sag COMP/A.37.507/F3 — AstraZeneca).

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens beslutning K(2005) 1757 endelig af 15. juni 2005 om en procedure i henhold til artikel 82 [EF] og artikel 54 i EØS-aftalen (sag COMP/A.37.507/F3 — AstraZeneca) annulleres, for så vidt som den fastslår, at AstraZeneca AB og AstraZeneca plc har overtrådt artikel 82 EF og artikel 54 i EØS-aftalen ved at anmode om tilbagekaldelsen af markedsføringstilladelser for Losec-kapsler i Danmark og i Norge sideløbende med tilbagetrækningen fra markedet af Losec-kapsler og med lanceringen af Losec-tabletterne MUPS i disse to lande, og for så vidt som det er blevet antaget, at disse handlinger kunne begrænse parallelimporten af Losec-kapsler i nævnte lande.

2)	Den bøde, der i den nævnte beslutnings artikel 2 pålægges AstraZeneca AB og AstraZeneca plc til solidarisk hæftelse, fastsættes til 40 250 000 EUR, og den bøde, der i nævnte artikel pålægges AstraZeneca AB, fastsættes til 12 250 000 EUR.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	AstraZeneca AB og AstraZeneca plc bærer 90 % af deres egne omkostninger og betaler 90 % af Europa-Kommissionens omkostninger med undtagelse af sidstnævntes omkostninger, som følger af Federation of Pharmaceutical Industries and Associations’ (EFPIA) intervention.

5)	EFPIA bærer sine egne omkostninger.

6)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger, som følger af EFPIA’s intervention, samt de resterende 10 % sine egne omkostninger og 10 % af AstraZeneca AB’s og AstraZeneca plcs omkostninger.

(1) EUT C 271 af 29.10.2005.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/34

Rettens dom af 7. juli 2010 — Kommissionen mod Hellenic Ventures m.fl.

(Sag T-44/06) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - program for oprettelse og udvikling af startkapital - opsigelse af kontrakten - sag anlagt mod selskabsdeltagere - afvisning - tilbagebetaling af forskud - renter)

2010/C 221/53

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia, som befuldmægtiget, bistået af avocat S. Chatzigiannis)

Sagsøgte: Hellenic Ventures — Elliniki Etaireia Epicheirimatikis Protovoulias AE (Athen, Grækenland), Konstantinos Katsigiannis (Athen), Panagiotis Chronopoulos (Athen) og Nikolaos Poulakos (Athen) (ved avocats V. Christianos og V. Vlassi)

Sagens genstand

Sag anlagt i medfør af artikel 238 EF, hvori Kommissionen nedlagde påstand om, at de sagsøgte dømmes til at tilbagebetale et forskudsbeløb, som er blevet udbetalt i henhold til kontrakt »Seed Fund 601«, der er indgået mellem Kommissionen og det sagsøgte selskab.

Konklusion

1)	Hellenic Ventures — Elliniki Etaireia Epicheirimatikis Protovoulias AE pålægges at betale Europa-Kommissionen et beløb på 70 000 EUR med tillæg af morarenter beregnet efter den belgiske lovbestemte sats fra den 25. april 1999 og indtil hele gælden er tilbagebetalt.

2)	I øvrigt frifindes Hellenic Ventures.

3)	Hellenic Ventures betaler sagens omkostninger, bortset fra de udgifter, Konstantinos Katsigiannis, Panagiotis Chronopoulos og Nikolaos Poulakos har afholdt.

4)	Kommissionen betaler Konstantinos Katsigiannis’, Panagiotis Chronopoulos’ og Nokolaos Poulakos’ omkostninger.

(1) EUT C 86 af 8.4.2006.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/35

Rettens dom af 7. juli 2010 — Agrofert Holding mod Kommissionen

(Sag T-111/07) (1)

(Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende en sag om fusion af virksomheder - afslag på aktindsigt)

2010/C 221/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Agrofert Holding a.s. (Pyšelská, Den Tjekkiske Republik) (ved avocats R. Pokorný og D. Šalek)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved X. Lewis og P. Costa de Oliveira, derefter ved P. Costa de Oliveira og V. Bottka, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Sverige (først ved A. Kruse og S. Johannesson, derefter ved S. Johannesson, som befuldmægtigede), Republikken Finland (ved J. Himmanen, A. Guimaraes-Purokoski, M. J. Heliskoski og M. Pere, som befuldmægtigede), og Kongeriget Danmark (ved B. Weis Fogh, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Polski Koncern Naftowy Orlen SA (Płock, Polen) (ved avocats S. Sołtysiński, K. Michałowska og M. Olechowski)

Sagens genstand

Påstand om annullation dels af Kommissionens beslutning af 2. august 2006, hvorved der meddeltes sagsøgeren afslag på aktindsigt vedrørende anmeldelsesproceduren og forhåndsanmeldelsen af Polski Koncern Naftowy Orlen SA’s opkøb af Unipetrol (COMP/M.3543), dels af Kommissionens beslutning D(2007) 1360 af 13. februar 2007, der opretholdt dette afslag.

Konklusion

1)	Påstandene vedrørende annullation af Europa-Kommissionens svar af 2. august 2006 og påstandene om, at Retten pålægger Kommissionen at give aktindsigt i de ønskede dokumenter, afvises.

Kommissionens beslutning D(2007) 1360 af 13. februar 2007 om afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Kommissionen og de anmeldende parter og mellem Kommissionen og tredjemand i sag COMP/M.3543 vedrørende fusion af virksomhederne Polski Koncern Naftowy Orlen SA og Unipetrol, samt afslag på aktindsigt i interne dokumenter og juridisk rådgivning udarbejdet i denne sag, annulleres.

3)	Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

4)	Kongeriget Sverige, Republikken Finland, Kongeriget Danmark og Polski Koncern Naftowy Orlen bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 129 af 9.6.2007.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/35

Rettens dom af 6. juli 2010 — Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-342/07) (1)

(Konkurrence - fusioner - luftbefordring - beslutning om at erklære en fusion uforenelig med fællesmarkedet - vurdering af de konkurrencemæssige virkninger af operationen - hindringer for markedsadgang - øget effektivitet - tilsagn)

2010/C 221/55

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Holdings plc (Dublin, Irland) (ved J. Swift, QC, solicitors V. Power, A. McCarthy og D. Hull og avocat G. Berrisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved X. Lewis og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Aer Lingus Group plc (Dublin) (først ved solicitor A. Burnside og avocats B. van de Walle de Ghelcke og T. Snels, derefter ved A. Burnside og B. van de Walle de Ghelcke og Irland ved D. O’Hagan og J. Buttimore, som befuldmægtigede, bistået af avocats M. Cush, D. Barniville og N. Travers)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 3104 af 27. juni 2007 om at erklære en fusion uforenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M.4439 — Ryanair/Aer Lingus)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Ryanair Holdings plc bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens og Aer Lingus Group plc’s omkostninger.

3)	Irland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/36

Rettens dom af 6. juli 2010 — Aer Lingus Group mod Kommissionen

(Sag T-411/07) (1)

(Konkurrence - fusioner - beslutning, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet - begrebet fusion - afhændelse af alle de erhvervede andele således at den situation, der bestod forud for fusionens gennemførelse, genoprettes - afvisning af at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger - Kommissionens manglende kompetence)

2010/C 221/56

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Aer Lingus Group plc (Dublin, Irland) (først ved solicitor A. Burnside og avocats B. van de Walle de Ghelcke og T. Snels, derefter ved A. Burnside og B. van de Walle de Ghelcke)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved X. Lewis, É. Gippini Fournier og S. Noë, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Ryanair Holdings plc (Dublin) (ved solicitors J. Swift, QC, V. Power, A. McCarthy og D. Hull, og avocat G. Berrisch)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 4600 af 11. oktober 2007 om afslag på sagsøgerens ansøgning om, at der iværksættes en procedure i henhold til artikel 8, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1), og at der træffes foreløbige foranstaltninger i henhold til denne forordnings artikel 8, stk. 5.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Aer Lingus Group plc bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som er afholdt af Kommissionen og af Ryanair Holdings plc, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 8 af 12.1.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/37

Rettens dom af 1. juli 2010 — ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni mod Kommissionen

(Sag T-62/08) (1)

(Statsstøtte - erstatning for en ekspropriation i almenvellets interesse - forlængelse af en favørsats for levering af elektricitet - beslutning, der erklærer støtten uforenelig med fællesmarkedet og kræver tilbagesøgning heraf - begrebet fordel - princip om beskyttelse af den berettigede forventning - gennemførelse af støtte)

2010/C 221/58

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni SpA (Terni, Italien) (ved avocats T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino og G. Barone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Giolito og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/408/EF af 20. november 2007 om Italiens statsstøtte C 36/A/06 (ex NN 38/06) til ThyssenKrupp, Cementir og Nuova Terni Industrie Chimiche (EUT 2008 L 144, s. 37).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	ThyssenKrupp Acciai Speciali Terni SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/37

Rettens dom af 1. juli 2010 — Cementir Italia mod Kommissionen

(Sag T-63/08) (1)

2010/C 221/59

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Cementir Italia Srl (Rom, Italien) (ved avocats T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino og G. Barone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Giolito og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Cementir Italia Srl betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/38

Rettens dom af 1. juli 2010 — Nuova Terni Industrie Chimiche mod Kommissionen

(Sag T-64/08) (1)

2010/C 221/60

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Nuova Terni Industrie Chimiche SpA (Milano, Italien) (ved avocats T. Salonico, G. Pellegrino, G. Pellegrino og G. Barone)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Giolito og G. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Nuova Terni Industrie Chimiche SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/39

Rettens dom af 1. juli 2010 — BNP Paribas og BNL mod Kommissionen

(Sag T-335/08) (1)

(Statsstøtte - støtteforanstaltninger truffet af de italienske myndigheder i forhold til visse omstrukturerede banker - ordning for justering af aktivers skattemæssige værdi - beslutning, hvorved det fastslås, at statsstøtteordningen er uforenelig med fællesmarkedet, og at støtten skal tilbagesøges - annullationssøgsmål - umiddelbart berørt - formaliteten - begrebet statsstøtte - fordel - selektiv karakter - begrundelsespligt)

2010/C 221/62

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: BNP Paribas (Paris, Frankrig) og Banca Nazionale del Lavoro SpA (BNL) (Rom, Italien) (ved avocats R. Silvestri, G. Escalar og M. Todino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og E. Righini, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/711/EF af 11. marts 2008 om Italiens statsstøtte C 15/07 (ex NN 20/07) i form af skattelettelser for en række kreditinstitutter i forbindelse med omstrukturering (EUT L 237, s. 70)

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	BNP Paribas og Banca Nazionale del Lavoro SpA (BNL) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/39

Rettens dom af 30. juni 2010 — Matratzen Concord mod KHIM — Barranco Schnitzler og Barranco Rodriguez (MATRATZEN CONCORD)

(Sag T-351/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket MATRATZEN CONCORD - det ældre nationale ordmærke MATRATZEN - relativ registreringshindring - bevis for reel brug af det ældre varemærke - begrundelsespligt - artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 75, i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 221/63

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Matratzen Concord GmbH (Köln, Tyskland) (ved avocat J. Albrecht)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

De andre parter i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Pablo Barranco Schnitzler og Mariano Barranco Rodriguez (Sant Just Desvern, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. maj 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1034/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Pablo Barranco Schnitzler og Mariano Barranco Rodriguez og Matratzen Concord GmbH

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 30. maj 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1034/2007-2) annulleres.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/40

Rettens dom af 25. juni 2010 — MIP Metro mod KHIM — CBT Comunicación Multimedia (Metromeet)

(Sag T-407/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Metromeet - det ældre nationale ordmærke meeting metro - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 221/64

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland) (ved avocats J.-C. Plate og R. Kaase)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: CBT Comunicación Multimedia, SL (Getxo, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 387/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG og CBT Comunicación Multimedia, SL

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 12. juni 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 387/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG og CBT Comunicación Multimedia, SL, annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/41

Rettens dom af 7. juli 2010 — mPAY24 mod KHIM — Ultra (M PAY)

(Sag T-557/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket M PAY - de ældre EF-varemærker og ældre nationale ordmærker M PAY24 - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 221/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: mPAY24 GmbH (Wien, Østrig) (ved avocat H.-G. Zeiner)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Ultra d.o.o. Proizvodnja elektronskih naprav (Zagorje ob Savi, Slovenien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 221/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem mPAY24 GmbH og Ultra d.o.o. Proizvodnja elektronskih naprav.

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 30. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 221/2007-1) annulleres, for så vidt som denne afgørelse afviste indsigelsen rejst af mPAY24 GmbH.

2)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/41

Rettens dom af 1. juli 2010 — M6 og TF1 mod Kommissionen

(Forenede sager T-568/08 og T-573/08) (1)

(Statsstøtte - radio- og tv-selskabers public service-opgaver - Den Franske Republiks påtænkte støtte til fordel for France Télévisions - kapitaltilførsel på 150 mio. EUR - beslutning om ikke at gøre indsigelser - tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - proportionalitetskriteriet - ingen alvorlige vanskeligheder)

2010/C 221/67

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Métropole télévision (M6) (Neuilly-sur-Seine, Frankrig) (ved avocats O. Freget, N. Chahid-Nouraï, R. Lazerges og M. Potel) og Télévision française 1 SA (TF1) (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved avocats J.P. Hordies og C. Smits)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved B. Stromsky og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Canal + (Issy-les-Moulineaux, Frankrig) (ved avocat E. Guillaume)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (først ved G. de Bergues og A.-L. Vendrolini, derefter ved G. de Bergues og L. Butel, som befuldmægtigede) og France Télévisions (Paris, Frankrig) (ved avocats J.-P. Gunther, D. Tayar, A. Giraud og S. Snoeck)

Sagens genstand

Påstande om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3506 endelig af 16. juli 2008, om Den Franske Republiks påtænkte kapitaltilførsel på 150 mio. EUR til France Télévisions SA og påstande om at pålægge Kommissionen at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Métropole télévision (M6) bærer sine egne omkostninger i sag T-568/08 og betaler Europa-Kommissionens og France Télévisions’ omkostninger i denne sag.

3)	Télévision française 1 SA (TF1) bærer sine egne omkostninger i sagen T-573/08 og betaler Kommissionens og France Télévisions’ omkostninger i denne sag.

4)	Den Franske Republik og Canal + bærer hver deres egne omkostninger i sagerne T-568/08 og T-573/08.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/42

Rettens dom af 7. juli 2010 — Kommissionen mod Antiche Terre

(Sag T-51/09) (1)

(Voldgiftsbestemmelse - program til fremme af energiteknologier i Europa (Thermie) - kontrakt om opførelse i Umbertide (Italien) af et anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af en innovativ teknologi med kompostering af biomasse fra skovbrug - væsentlig ændring af betingelserne for kontraktens gennemførelse - tilbagetræden - tilbagebetaling af udbetalte beløb - renter)

2010/C 221/68

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Joris, som befuldmægtiget, bistået af avocat A. dal Ferro)

Sagsøgt: Antiche Terre Soc. coop. rl Società Agricola Cooperativa (Arezzo, Italien) (ved avocats L. Defalque og P. Van Leynseele)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt af Kommissionen i medfør af artikel 238 EF med påstand om, at Antiche Terre tilpligtes at tilbagebetale de af Det Europæiske Fællesskab forudbetalte beløb til gennemførelsen af kontrakt BM/188/96 af 23. december 1996, indgået med tre selskaber, herunder Antiche Terre, inden for rammerne af Thermie-programmet

Konklusion

Antiche Terre Soc. coop. rl Società Agricola Cooperativa betaler til Europa-Kommissionen 479 332,40 EUR med tillæg af renter i henhold til den italienske lovbestemte sats, beregnet i henhold til den sats, der var gældende fra den 4. januar 2004 indtil faktisk tilbagebetaling, fratrukket 461 979 EUR som Kommissionen inddrev efter ikrafttrædelsen den 25. januar 2005 af en til fordel for Kommissionen stillet bankgaranti.

2)	I øvrigt frifindes Antiche Terre.

3)	Antiche Terre betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/42

Rettens dom af 7. juli 2010 — Herhof mod KHIM — Stabilator (stabilator)

(Sag T-60/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket stabilator - det ældre EF-ordmærke STABILAT - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ingen lighed mellem varerne og tjenesteydelserne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 221/69

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH (Solms, Tyskland) (ved avocats A. Zinnecker og T. Bösling)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Stabilator sp. z o.o. (Gdynia, Polen) (ved avocat M. Kacprzak)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 16. december 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 483/2008-4 og R 705/2008-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH og Stabilator sp. z o.o.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Herhof-Verwaltungsgesellschaft mbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 102 af 1.5.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/43

Rettens dom af 7. juli 2010 — Valigeria Roncato mod KHIM — Roncato (CARLO RONCATO)

(Sag T-124/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket CARLO RONCATO - det uregistrerede nationale firgurmærke RV RONCATO og det uregistrerede nationale ordmærke RONCATO - det tidligere nationale firgurmærke RV RONCATO og det tidligere nationale ordmærke RONCATO - ingen risiko for utilbørlig udnyttelse af et ældre varemærkes særpræg og renommé - rimelig grund til at gøre brug af det ansøgte varemærke - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 221/70

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Valigeria Roncato SpA (Campodarsego, Italien) (ved avocats P. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Roncato Srl (Campodarsego) (ved avocats M. Cartella og M. Fazzini)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 237/2008-1 og sag R 236/2008-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Valigeria Roncato SpA og Roncato Srl

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Valigeria Roncato SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 129 af 6.6.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/43

Rettens kendelse af 9. juni 2010 — BASF Plant Science m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-293/08) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer - godkendelsesprocedure for markedsføring - undladelse af at vedtage en beslutning - passivitetssøgsmål - tvistens genstand bortfaldet - ufornødent at træffe afgørelse)

2010/C 221/71

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: BASF Plant Science GmbH (Ludwigshafen, Tyskland), Plant Science Sweden AB (Svalöv, Sverige), Amylogene HB (Svalöv) og BASF Plant Science Co. GmbH, tidligere BASF Plant Science Holding GmbH (Ludwigshafen) (ved avocats D. Waelbroeck og U. Zinsmeister samt solicitor D. Slater)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. O’Reilly og M.C. Zadra, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved J. Bering Liisberg og R. Holdgaard, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (EFT L 106, s. 1) og artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184, s. 23), idet den ikke har vedtaget nogen beslutning om at underrette sagsøgerne om markedsføringen af en genetisk modificeret Amflora-kartoffel.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/44

Rettens kendelse af 29. juni 2010 — Mauerhofer mod Kommissionen

(Sag T-515/08) (1)

(Sammensat rammekontrakt »Kommission 2007« - ansættelse af sagkyndige i forbindelse med foranstaltninger vedrørende hjælp ydet til tredjelande - sagkyndige opgaver - Kommissionens forholdsregler vedrørende det præsterede antal faktureringsdage - annullationssøgsmål - ingen anfægtelig retsakt - afvisning - erstatningssøgsmål - årsagsforbindelse - søgsmålet åbenbart ugrundet)

2010/C 221/72

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Volker Mauerhofer (Wien, Østrig) (ved avocat J. Schartmüller)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Boelaert, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens tjenestebefaling af 9. september 2008, der ændrer den særlige kontrakt 2007/146271 indgået mellem Kommissionen og den overordnede kontrahent for projektet »Undersøgelse af kortlægningen af værdikæden«, som er gennemført i Bosnien-Herzegovina, og som nedsætter det antal arbejdsdage, der — i henhold til en kontrakt, der forbinder sagsøgeren med nævnte overordnede kontrahent — er gennemført af sagsøgeren, som den overordnede kontrahent kunne fakturere Kommissionen for, og dels påstand om erstatning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Volker Mauerhofer betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/44

Rettens kendelse af 16. juni 2010 — Biocaps mod Kommissionen

(Sag T-24/09) (1)

(Konkurrence - administrativ procedure - beslutning, der pålægger en kontrolundersøgelse - artikel 20, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003 - eksistensen af beslutningens adressat - søgsmål, som er åbenbart retligt ugrundet)

2010/C 221/73

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Biocaps (Orsay, Frankrig) (ved avocats Y.-R. Guillou, H. Speyart van Woerden og T. Verstraeten)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet og É. Gippini Fournier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6524 af 29. oktober 2008, hvorved den i sag COMP/39510 pålagde Laboratoire Champagnat Desmoulins Philippakis samt alle de enheder, dette direkte eller indirekte kontrollerer, at lade sig underkaste en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] (EFT 2003 L 1, s. 1).

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes, idet søgsmålet er åbenbart retligt ugrundet.

2)	Biocaps bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/45

Rettens kendelse af 21. juni 2010 — Meister mod KHIM

(Sag T-284/09 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - forsinket udfærdigelse af bedømmelsesrapporter - genstanden for søgsmålet i første instans - forsinket svar på klagerne - åbenbart at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2010/C 221/74

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Herbert Meister (Muchamiel, Spanien) (ved avocat H.-J. Zimmermann)

Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) KHIM (ved I. de Medrano Caballero og G. Faedo, som befuldmægtigede, bistået af avocats D. Waelbroeck og E. Winter)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Personaleretten (Første Afdeling), den 18. maj 2009 i de forenede sager F-138/06 og F-37/08, Meister mod KHIM (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Herbert Meister bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) for nærværende instans.

(1) EUT C 244 af 10.10.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/45

Rettens kendelse af 17. juni 2010 — Jurašinović mod Rådet

(Sag T-359/09) (1)

(Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - rapporter afgivet af de af Den Europæiske Union udsendte observatører til Knin-regionen (Kroatien) - midlertidig foranstaltning - afvisning - stiltiende afslag på aktindsigt - retlig interesse - udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget - ufornødent at træffe afgørelse)

2010/C 221/75

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Ivan Jurašinović (Angers, Frankrig) (ved avocat A. Beguin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved C. Fekete og K. Zieleśkiewicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 17. juni 2009, hvorved sagsøgeren blev nægtet adgang til aktindsigt i rapporter afgivet af Den Europæiske Unions observatører i Knin-området i Kroatien fra den 1. til den 31. august 1995, samt af den efterfølgende stiltiende afgørelse om afslag på den bekræftende begæring, dels påstand om at Rådet tilpligtes at give aktindsigt i elektronisk form i de udbedte dokumenter

Konklusion

Det er ufornødent at træffe afgørelse om Ivan Jurašinovićs påstand om annullation af Rådet for Den Europæiske Unions stiltiende afgørelse, hvorved der gives afslag på hans bekræftende begæring om adgang til aktindsigt i rapporter afgivet af Den Europæiske Unions observatører i Knin-området i Kroatien fra den 1. til den 31. august 1995 og i dokumenter med betegnelsen »ECMM RC Knin Log Reports«.

2)	Sagen afvises i øvrigt.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 267 af 7.11.2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/46

Appel iværksat den 21. maj 2010 af Y til prøvelse af Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08, Y mod Kommissionen

(Sag T-493/09 P)

()

2010/C 221/77

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Y (Bruxelles, Belgien) (ved avocat J. Van Rossum)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08 (Y mod Kommissionen), hvorved Kommissionen blev frifundet, ophæves.

—	Afgørelsen af 24. maj 2007 om at afskedige appellanten annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanten det vederlag, som han fortsat ville have oppebåret, såfremt Kommissionen ikke havde bragt hans ansættelseskontrakt til ophør i utide, og de tillæg, som han kan gøre krav på.

—	Kommissionen tilpligtes at betale appellanten en godtgørelse på 500 000 EUR som erstatning for den ikke-økonomiske skade, som han har lidt.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 7. oktober 2009 i sag F-29/08, Y mod Kommissionen, hvorved Personaleretten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som han havde indbragt med påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse om at afskedige appellanten, og dels om betaling af erstatning.

Til støtte for sin appel har appellanten gjort gældende, at Personaleretten foretog en urigtig retsanvendelse derved, at

—

Den lagde til grund, at Kommissionen ikke var forpligtet til at høre rapportudvalget, uagtet at der i Kommissionens afgørelse af 7. april 2004 om almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende procedurerne for ansættelse og beskæftigelse af kontraktansatte er fastsat en pligt til at foretage en sådan høring.

—	Den lagde til grund, at appellantens afskedigelse var forskriftsmæssig, på trods af at han ikke havde mulighed for at fremsætte sine bemærkninger til rapportudvalgets udtalelse, som han ikke fik tilstillet.

—	Den fastslog, at den manglende fremsendelse til appellanten af rapportudvalgets udtalelse ikke udgjorde en tilsidesættelse af hans ret til forsvar.

—	Den lagde til grund, at afgørelsen om afskedigelse ikke var støttet på rapportudvalgets udtalelse, selv om der udtrykkeligt henvises hertil i begrundelsen til afskedigelsesafgørelsen.

—	Den fandt, at institutionen udelukkende havde støttet sig på de klagepunkter og de faktiske oplysninger, der er nævnt i udtalelsen vedrørende appellanten om prøvetidens forløb, på trods af at det fremgår af afgørelsen, at den er støttet på aspekterne vedrørende beskyldningerne om passiv korruption.

—	Den fandt, at afgørelsen om afskedigelse var sagligt begrundet, på trods af at den er støttet på klagepunkter og faktiske omstændigheder, der knytter sig til tiden, før appellanten tiltrådte tjenesten som kontraktansat.

—

Den lagde til grund, at afgørelsen om afskedigelse ikke var en disciplinær sanktion, på trods af, at de tjenstlige fejl, som lægges appellanten til last, gav anledning til indledning af en disciplinærsag, der vedrører de samme faktiske omstændigheder og den samme adfærd som dem, der indgår i begrundelsen for afskedigelsesafgørelsen.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/47

Sag anlagt den 27. maj 2010 — Danzeisen mod Kommissionen

(Sag T-242/10)

()

2010/C 221/78

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Werner Danzeisen (Eichstetten, Tyskland) (ved Rechtsanwalt H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 annulleres i det omfang, den ændrer forordning (EF) nr. 889/2008 således, at bilag XI, del A, punkt 9, i overensstemmelse med artikel 57 på retlig bindende vis fastsætter, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo (herefter »EU-logoet«) for økologisk produktion, at dettes anvendelse »skal ske efter de bestemmelser, der er knyttet til logoets registrering som fællesmærke for økologisk landbrug hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret«, især i det omfang disse bestemmelser (varemærkereglementet for fællesmærker) fastsætter følgende:

—

Artikel 2, stk. 4: Ingen, heller ikke sagsøgeren, kan anvende EU-logoet for økologisk produktion »without empowerment from the Bodies designed or recognised in accordance with the Community Regulations«, dvs. ikke uden at have bemyndigelse til anvendelse af det nævnte logo fra de kontrolmyndigheder eller kontrolorganer, der er blevet oprettet efter EU-retten eller anerkendt i henhold til denne.

—

Artikel 4: En bestemmelse om fritagelse fra ansvar i henhold til hvilken Den Europæiske Union ikke garanterer for, at EU-logoet for økologisk produktion kan anvendes i Den Europæiske Union, bortset fra tilfælde vedrørende Den Europæiske Unions egen juridiske eksistens og dens rettigheder over EU-logoet for økologisk produktion »except to the extent of its corporate existence and of its underlying entitlement to the Organic Farming Mark«, dvs. en begrænsning af Den Europæiske Unions ansvar til alene at omfatte Den Europæiske Unions retlige beståen og Den Europæiske Unions rettigheder over registreringen af mærket.

—

Artikel 7, stk. 2, andet punktum: Bestemmelserne i varemærkereglementet for fællesmærker om anvendelsen og forvaltningen af EU-logoet for økologisk produktion kan eksistere parallelt med andre EU-regler og nationale love, men i tilfælde af regelkonflikt vedrørende anvendelsen af EU-logoet for økologisk produktion har varemærkereglementet for fællesmærker forrang og skal anvendes, dvs. »in case of conflict concerning the use of the Organic Farming Mark« finder »provisions of the present Regulations on use and management« anvendelse, og de andre regler, herunder især bestemmelserne i forordning (EU) nr. 271/2010, viger.

—	Artikel 9, nr. 3: EU-logoet for økologisk produktion må på ingen måde anvendes ringeagtende eller kritisk i forhold til Den Europæiske Union eller varemærkereglementet for fællesmærker, der blev fastsat i Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret.

—	Artikel 12, stk. 1: Den Europæiske Union forbeholder sig retten til at undersøge produkter og reklamemateriale, der bærer EU-logoet for økologisk produktion, og løbende at indhente anvendte eksemplarer.

—	Artikel 15, stk. 1: Fortolkningen af forskrifterne i Den Europæiske Unions varemærkereglement for fællesmærker er tillagt dennes retlige repræsentant, Kommissionen, hvorved Den Europæiske Unions retsinstanser udelukkes fra at kunne fortolke.

—	Artikel 15, stk. 2: Reglerne for anvendelse og forvaltning af EU-logoet for økologisk produktion er underlagt belgisk ret.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren anfægter den nye udgave af bilag XI til forordning (EF) nr. 889/2008 (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 (2).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at artikel 297, stk. 1, tredje punktum, TEUF er blevet tilsidesat, idet bilag XI, del A, punkt 9, i forordning nr. 889/2008 som ændret ved forordning nr. 271/2010 henviser til varemærkereglementet for fællesmærker, som Kommissionen har fastsat i forbindelse med registreringen som fællesmærke af EU-logoet for økologisk produktion hos Benelux-kontoret for intellektuel ejendomsret, og idet varemærkereglementet for fællesmærker ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, selv om det på grund af henvisningen har den samme bindende virkning som teksten i Kommissionens forordning.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at den dynamiske henvisning til varemærkereglementet for fællesmærker giver Kommissionen mulighed for efter eget skøn og uden om medlemsstaterne at ændre det reelle indhold af forordning nr. 271/2010, således at legitimeringen af lovgivers virksomhed ved medlemsstaternes deltagelse omgås og forhindres.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker fastsætter, at ingen kan anvende EU-logoet for økologisk produktion uden at have fået bemyndigelse hertil fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet. Ifølge sagsøgeren er dette ikke i overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, og artikel 25, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007 (3), da disse bestemmelser fastsætter en ret for økologisk kontrollerede bedrifter til at anvende EU-logoet for økologisk produktion til økologiske produkter, der opfylder forordningens krav.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker fritager Kommissionen fra ansvar, hvorved Kommissionen retsstridigt frigør sig fra sin pligt til ex officio at forhindre skader også i forhold til sagsøgeren.

For det femte har sagsøgeren anført, at varemærkereglementet for fællesmærker fastslår for så vidt angår dets bestemmelsers sammenhæng med andre af Den Europæiske Unions lovgivningsretsakter og med nationale love, at i tilfælde af konflikt med disse regler har varemærkereglementet for fællesmærker altid forrang, hvilket medfører, at EU-rettens forrang krænkes.

For det sjette har sagsøgeren gjort gældende, at varemærkereglementet for fællesmærker forbyder sagsøgeren at anvende EU-logoet for økologisk produktion på en måde, der virker kritisk i forhold til Den Europæiske Union. Dermed er der foretaget et vilkårligt og ubegrundet indgreb i sagsøgerens grundlæggende ret til ytringsfrihed.

For det syvende er det anført, at varemærkereglementet for fællesmærker fastsætter, at Kommissionen hos dem, der anvender EU-logoet for økologisk produktion, kan kræve at se eksemplarer af denne anvendelse og undersøge dem, hvorved Kommissionen skaber sig en ret til direkte at træffe foranstaltninger i forhold til virksomhederne og tilsidesætter kompetenceordningen i forhold til medlemsstaterne.

For det ottende har sagsøgeren anfægtet Den Europæiske Unions registrering af EU-logoet for økologisk produktion som fællesmærke, idet dette bl.a. ikke er i overensstemmelse med forordning nr. 834/2007.

For det niende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen i varemærkereglementet for fællesmærker forbeholder sig retten til selv at fortolke dette, hvormed Kommissionen tilsidesætter Domstolens fortolkningsmonopol.

Endelig har sagsøgeren anført, at det er ubegrundet, at varemærkereglementet for fællesmærker kræver anvendelse af belgisk ret også i forhold til sagsøgeren.

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5.9.2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT L 250, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 271/2010 af 24.3.2010 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår Den Europæiske Unions logo for økologisk produktion (EUT L 84, s. 19.)

(3) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28.6.2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/49

Sag anlagt den 26. maj 2010 — Tsakiris-Mallas mod KHIM — Seven (7 Seven Fashion Shoes)

(Sag T-244/10)

()

2010/C 221/79

Stævningen er affattet på græsk

Parter

Sagsøger: Tsakiris-Malla A.E. (Argiroupoli Attikis, Grækenland) (ved avocat N. Simantiras)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Seven S.p.A. (Torino, Italien)

Sagsøgernes påstande

—	Afgørelse truffet den 22. marts 2010 af Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1045/2009-2) annulleres.

—	Registrering af varemærkeansøgning nr. 5445481 af EF-figurmærket »7Seven Fashion Shoes« for varer i klasse 18 og 25 tillades.

—	Harmoniseringskontoret og Seven S.p.A. tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med indsigelsessagen og klagesagen ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Tsakiris-Mallas A.E.

Det omhandlede EF-varemærke: figurmærket »7Seven Fashion Shoes« for varer i klasse 18 og 25 — registreringsansøgning nr. 5445481

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Seven S.p.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det italienske figurmærke »7Seven«, registreringsnr. 769296 for varer i klasse 14, 16 og 18, det italienske figurmærke »Seven«, registreringsnr. 928116 for varer i klasse 16 og 18

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afvisning af indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse og afslag på registreringsansøgningen for varer i klasse 18

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt fastslog, at der foreligger risiko for forveksling mellem de respektive tegn; tilsidesættelse af artikel 65, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fuldstændigt undlod at undersøge, om forordningens artikel 8, stk. 5, finder anvendelse.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/49

Appel iværksat den 9. juni 2010 af Luigi Marcuccio til prøvelse af Personalerettens kendelse af 25. marts 2010 i sag F-102/08, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-256/10 P)

()

2010/C 221/80

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

—	Under alle omstændigheder ophæves den appellerede kendelse fuldt ud og uden undtagelser.

—	Det fastslås, at søgsmålet i første instans, i relation til hvilket den appellerede kendelse blev afsagt, fuldt ud kunne antages til realitetsbehandling.

—	Principalt: Appellanten gives fuldt ud og uden undtagelser medhold i påstandene i søgsmålet for førsteinstansen.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellanten samtlige de omkostninger, som han har afholdt såvel i sagen i første instans som i den foreliggende appelsag.

—	Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling af Personaleretten i en anden sammensætning med henblik på, at den træffer fornyet afgørelse i sagen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 25. marts 2010. Ved kendelsen afviste Personaleretten delvist og forkastede delvist som åbenbart ugrundet det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om, at det blev fastslået, at den afgørelse, hvorved Kommissionen afviste at sende appellanten en kopi af de fotos, der blev taget ved appellantens flytning fra dennes bolig i Luanda (Angola), og at destruere ethvert dokument vedrørende denne flytning samt med påstand om, at Kommissionen tilpligtedes at betale erstatning for den skade, som appellanten blev forvoldt ved den omstændighed, at Kommissionen havde gennemtvunget denne flytning mod appellantens vilje, var en nullitet eller om, at den i det mindste blev annulleret.

Appellanten har til støtte for sin appel gjort gældende, at kendelsen fuldstændig savner en begrundelse, og at der foreligger en tilsidesættelse af de retsgrundsætninger, der regulerer bevisførelse og bevis, af artikel 94 i Personalerettens procesreglement, af Kommissionens forpligtelse til at yde appellanten bistand og af princippet om god forvaltningsskik.

Appellanten gør ligeledes gældende, at Personaleretten har undladt at tage stilling til tre af hans påstande.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/50

Sag anlagt den 4. juni 2010 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-257/10)

()

2010/C 221/81

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 24. marts 2010 K(2010) 1711 endelig vedrørende statsstøtte nr. C 4/2003 (ex NN 102/2002) annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Italienske Republik har for Retten anfægtet Kommissionens beslutning af 24. marts 2010 K(2010) 1711 endelig vedrørende statsstøtte nr. C 4/2003 (ex NN 102/2002), som blev meddelt ved skrivelse af 25. marts 2010 SG Greffe (2010) D/4224. Denne beslutning, der blev vedtaget efter Domstolens dom i sag C-494/06 P, Kommissionen mod Italien og WAM, hvorved Domstolen forkastede Kommissionens appel af Rettens dom, der tiltrådte Italiens og WAM's annullationssøgsmål i forhold til Kommissionens beslutning 2006/177/EF om Italiens statsstøtte til WAM C 4/2003 (ex NN 102/2002), fastslog, at støtteforanstaltningerne til fordel for WAM SpA vedrørende rentebeskatning i henhold til lov nr. 394/81 om støtteforanstaltninger til italiensk eksport i 1995 og 2000 var uforenelig med fællesmarkedet.

Den Italienske Republik har gjort følgende gældende til støtte for sit søgsmål:

Det første anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) 659/99 (1) og af princippet om ne bis in idem. Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionens tidligere beslutning om samme støtte, vedtaget i 2004, blev annulleret i sin helhed og med tilbagevirkende kraft af Retten og af Domstolen. Dette ligger til grund for det stiltiende samtykke vedrørende støtten, der fulgte af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i januar 2003. Følgelig gælder princippet om ne bis in idem.

Det andet anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF og artikel 4, 6, 7, 10, 13 og 20 i forordning (EF) 659/99. Ifølge Den Italienske Republik indeholder den nye beslutning en helt ny undersøgelse af den pågældende støtte. Beslutningen skulle således være vedtaget efter indledningen af en formel undersøgelsesprocedure med høring af medlemsstaten og de berørte parter.

Det tredje anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af den endelige retskraft. For sagsøgeren har Rettens og Domstolens domme vedrørende denne støtte endelig retskraft hvad angår den omstændighed, at støtten ikke letter eksporten, men markedsføringsomkostningerne ved at trænge ind på trejdemarkeder, og at det ikke er tilstrækkeligt med rent generiske henvisninger til principperne vedrørende statsstøtte, der direkte påvirker det indre marked, for at begrunde en beslutning om en støtte, der direkte påvirker et tredjemarked, og endvidere for et ubetydeligt beløb. Kommissionen her imidlertid i den nye beslutning omgået den endelige retskraft heraf ved udelukkende tilsyneladende at tage hensyn til disse principper.

Det fjerde anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet og af artikel 20 i forordning (EF) nr. 659/99. Manglende sagsoplysning. Sagsøgeren har herom præciseret, at den nye beslutning blev vedtaget under anvendelse af en universitetsrapport om den begunstigede virksomhed fra 2009 som oplysende forhold, som Kommissionen hverken meddelte de berørte parter eller drøftede med disse, inden den vedtog den nye beslutning.

Det femte anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, og af artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 1, stk. 2, i forordning EF nr. 1998/2006. Tilsidesættelse af retskraften. Ifølge Den Italienske Republik var den pågældende støtte omfattet af anvendelsesområdet for forordning nr. 1998/2006 om »de minimis«-støtte for så vidt den er mindre end 200 000 EUR i treårsperioden. Derfor udgjorde støtten ikke statsstøtte og skulle ikke anmeldes. Denne forordning fandt anvendelse, fordi det havde endelig retskraft, at der ikke var tale om eksportstøtte.

Det sjette anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 3, litra c) og e), TEUF og af artikel 4, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 70/2001. Under alle omstændigheder var der tale om støtte, der var forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, fordi den skulle begunstige internationaliseringen af fællesskabsvirksomhederne. Denne undersøgelse er ikke foretaget.

Det syvende anbringende. Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 14 i forordning (EF) nr. 659/99 og af proportionalitetsprincippet. Under alle omstændigheder er den støtte, der skal tilbagesøges, for højt fastsat: den effektive støtte skyldes forskellen mellem referencesatsen på tidspunktet for de enkelte udbetalinger af finansieringsraterne og den lave sats og ikke forskellen mellem den gældende referencesats på (det meget tidligere) tidspunkt, hvor finansieringen blev ydet, og ovennævnte lave sats.

Den Italienske Republik har ligeledes gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten og af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/51

Sag anlagt den 7. juni 2010 — Microban International og Microban (Europe) mod Kommissionen

(Sag T-262/10)

()

2010/C 221/82

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Microban International Ltd. (Huntersville, De Forenede Stater) og Microban (Europe) Ltd. (Heath Hayes, Det Forenede Kongerige) (ved lawyer M.S. Rydelski)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens afgørelse nr. 2010/169 af 19. marts 2010 om afvisning af at optage 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether på EU-listen over additiver, der kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, jf. direktiv 2002/72/EF (EUT 2010 L 75, s. 25) annulleres

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sin stævning har sagsøgerne i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse nr. 2010/169 af 19. marts 2010 om afvisning af at optage 2,4,4’-trichlor-2’-hydroxydiphenylether på EU-listen over additiver, der kan anvendes ved fremstilling af plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer, jf. direktiv 2002/72/EF (1) (EUT 2010 L 75, s. 25), der er meddelt under nummer K(2010) 1613.

Sagsøgerne t gør til støtte for søgsmålet følgende anbringender gældende:

For det første at den omtvistede afgørelse ikke er i overensstemmelse med godkendelsesproceduren i henhold til rammeforordningen (2), idet den savner tilstrækkelig hjemmel for sin vedtagelse.

For det andet er den afgørelse, der er vedtaget af sagsøgte, om ikke at optage det pågældende produkt på EU-listen over additiver uden en risikostyringsbeslutning, der alene er baseret på tilbagekaldelsen af den oprindelige ansøgning om godkendelse, i strid med godkendelsesproceduren for det pågældende produkt.

For det tredje tilsidesatte sagsøgte sagsøgernes berettigede forventninger ved ikke at give selskaberne mulighed for at træde i stedet for det pågældende produkts oprindelige ansøger.

Endelig var den procedure, der førte til den omtvistede afgørelse, ikke i overensstemmelse med EU-rettens almindelige principper såsom principperne om god forvaltningsskik, gennemsigtighed og retssikkerhed.

(1) Kommissionens direktiv 2002/72/EF af 6.8.2002 om plastmaterialer og -genstande bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT 2002 L 220, s. 18).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27.10.2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT 2004 L 338, s. 4).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/52

Sag anlagt den 16. juni 2010 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-263/10)

()

2010/C 221/83

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado Nuria Díaz Abad)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning af 8. april 2010, hvorved den anmodning om mellemliggende betaling, som Spanien indgav den 17. december 2009, blev suspenderet, annulleres af de grunde, der er anført nedenfor.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale morarenter som følge af forsinkelsen med den effektive betaling af de mellemliggende anmodninger, der uretmæssigt blev suspenderet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning om at afbryde betalingsfristen for den mellemliggende betalingsanmodning, som Spanien indgav den 17. december 2009. Denne anmodning om mellemliggende betaling angår et beløb på 2 717 227,26 EUR vedrørende det operationelle program for Fællesskabets interventioner fra Den Europæiske Socialfond under målet om regional konkurrenceevne for den selvstyrende region Balearerne (CCI 2007ESO52PO005).

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat følgende anbringender:

—

Tilsidesættelse af artikel 91, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (1), idet Kommissionen i medfør af den anfægtede beslutning afbrød betalingsfristen for den ansøgning om mellemliggende betaling, som Spanien havde indgivet, uden at der var afgivet nogen rapport fra et nationalt revisionsorgan eller fællesskabsrevisionsorgan, hvoraf det klart fremgik, at der var alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne, og uden at der forelå sådanne mangler.

—

Tilsidesættelse af de af Kommissionen godkendte kontrolstrategier, for så vidt som Kommissionen afbrød betalingsfristen for den nævnte mellemliggende betaling med den begrundelse, at den manglede systemrevision udgør en væsentlig forsinkelse i gennemførelsen af strategierne, for så vidt som disse strategier gjorde det muligt for Kongeriget Spanien at fremlægge denne systemrevision senest den 30. juni 2010.

—

Tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, eftersom Kommissionen kritiserer Kongeriget Spanien for ikke at have fremskyndet systemrevisionen i forhold til den tidsplan, som blev fastlagt i samarbejde med Kommissionen selv, hvilket er et krav, som de spanske myndigheder ikke havde mulighed for at forudse.

—

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, henset til at de nationale myndigheder handlede ud fra de tidsplaner for revision, som var blevet godkendt af Kommissionen for disse strategier, og som blev overholdt, uden at Kommissionen på noget tidspunkt har antydet, at dette udgjorde en mangel i forvaltnings- og kontrolsystemet.

—	Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, eftersom den af Kommissionen vedtagne foranstaltning er uforholdsmæssig og i strid med forsvarlig økonomisk forvaltning, og henset til at der forekommer andre, mindre indgribende retlige foranstaltninger, hvormed samme mål kan opnås.

—	Endelig har Kongeriget Spanien nedlagt påstand om betaling af morarenter i henhold til artikel 87, stk. 2, i forordning nr. 1083/2006, artikel 83 i forordning nr. 1605/2002 (2) og artikel 106, stk. 5, i Kommissionens forordning nr. 2342/2002 (3).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11.7.2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999, EUT L 210, s. 25)

(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 25, s. 43).

(3) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12.2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 357, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/53

Sag anlagt den 16. juni 2010 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-264/10)

()

2010/C 221/84

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado Nuria Díaz Abad)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning af 10. maj 2010, hvorved den anmodning om mellemliggende betaling, som Spanien indgav den 18. december 2009, blev suspenderet, annulleres af de grunde, der er anført nedenfor.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale morarenter som følge af forsinkelsen med den effektive betaling af de mellemliggende anmodninger, der uretmæssigt blev suspenderet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning om at afbryde betalingsfristen for den mellemliggende betalingsanmodning, som Spanien indgav den 18. december 2009. Denne anmodning om mellemliggende betaling angår et beløb på 37 320 854,12 EUR vedrørende det operationelle program for Fællesskabets interventioner fra Den Europæiske Socialfond om bekæmpelse af forskelsbehandling 2007-2013 under konvergensmålet og målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse i Spanien (CCI 2007ESO5UPO002).

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er identiske med dem, der er fremsat i sag T-263/10, Spanien mod Kommissionen.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/53

Sag anlagt den 16. juni 2010 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-265/10)

()

2010/C 221/85

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado Nuria Díaz Abad)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning af 15. april 2010, hvorved den anmodning om mellemliggende betaling, som Spanien indgav den 11. december 2009, blev suspenderet, annulleres af de grunde, der er anført nedenfor.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale morarenter som følge af forsinkelsen med den effektive betaling af de mellemliggende anmodninger, der uretmæssigt blev suspenderet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning om at afbryde betalingsfristen for den mellemliggende betalingsanmodning, som Spanien indgav den 11. december 2009. Denne anmodning om mellemliggende betaling angår et beløb på 27 754 408,38 EUR vedrørende det operationelle program for Fællesskabets interventioner fra Den Europæiske Socialfond under konvergensmålet for den selvstyrende region Galicien (CCI 2007ES051PO004).

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er identiske med dem, der er fremsat i sag T-263/10, Spanien mod Kommissionen.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/54

Sag anlagt den 16. juni 2010 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-266/10)

()

2010/C 221/86

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado Nuria Díaz Abad)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning af 11. maj 2010, hvorved den anmodning om mellemliggende betaling, som Spanien indgav den 10. december 2009, blev suspenderet, annulleres af de grunde, der er anført nedenfor.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale morarenter som følge af forsinkelsen med den effektive betaling af de mellemliggende anmodninger, der uretmæssigt blev suspenderet.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne sag er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning om at afbryde betalingsfristen for den mellemliggende betalingsanmodning, som Spanien indgav den 10. december 2009. Denne anmodning om mellemliggende betaling angår et beløb på 6 509 540,26 EUR vedrørende det operationelle program for Fællesskabets interventioner fra Den Europæiske Socialfond under målet om regional konkurrenceevne for Baskerlandet (CCI 2007ESO52PO010).

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er identiske med dem, der er fremsat i sag T-263/10, Spanien mod Kommissionen.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/54

Sag anlagt den 8. juni 2010 — Conceria Kara mod KHIM — Dima (KARRA)

(Sag T-270/10)

()

2010/C 221/87

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Conceria Kara Srl (Trezzano sul Naviglio, Italien) (ved avvocato P. Picciolini)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Dima — Gida Tekstil Deri Insaat Maden Turizm Orman Urünleri Sanayi Ve Ticaret Ltd Sti

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 29. marts 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1171453), som traf afgørelse i sagen om klagen over Harmoniseringskontorets afgørelse vedrørende indsigelsessag nr. B 1171453 rejst af Conceria Kara, hvorved EF-varemærkeansøgning nr. 5346457 blev afslået, annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: DIMA — TEKSTIL DERI INSAAT MADEM TURIZM ORMAN URÜNLERE SANAYI VE TICARET LTD. STI.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »KARRA« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 9, 18, 20, 24, 25 og 35

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Conceria Kara Srl

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De italienske figurmærker »KARA« (nr. 765 532 for varer i klasse 35 og nr. 761 972 for varer og tjenesteydelser i klasse 18 og 25), EF-figurmærke nr. 887 810 (»KARA«) for varer i bl.a. klasse 18 og 25, og forretningsnavnet på det italienske selskab »CONCERIA KARA S.R.L.«, for hvilket der er hævdet brug for de samme varer og tjenesteydelser, som er omfattet af de ældre varemærker

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Manglende begrundelse og urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/55

Sag anlagt den 16. juni 2010 — H mod Rådet m.fl.

(Sag T-271/10)

()

2010/C 221/88

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: H (Catania, Italien) (ved lawyers C. Mereu og M. Velardo)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse af 7. april 2010 og om fornødent afgørelsen af 30. april 2010 annulleres.

—	De sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren en skadeserstatning, der kan ansættes til 30 000 EUR.

—	Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina tilpligtes at betale sagens omkostninger med tillæg af renter på 8 %.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål har sagsøgeren i medfør af artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, som Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina traf den 7. april 2010 og om fornødent af den efterfølgende bekræftelse heraf den 30. april 2010, hvorved det blev besluttet at forflytte sagsøgeren fra politimissionens hovedkvarter i Sarajevo til regionalkontoret i Banja Luka og at degradere ham. Sagsøgeren har desuden i medfør af artikel 340 TEUF nedlagt påstand om erstatning på 30 000 EUR.

Sagsøgeren er af den opfattelse, at Retten har kompetence til at træffe afgørelse i denne sag som følge af Personalerettens kendelse af 9. oktober 2006 i sag F-53/06, Gualtieri mod Kommissionen.

Sagsøgeren har fremsat følgende anbringender til støtte for sine påstande:

Sagsøgeren gør for det første gældende, at der foreligger et tilfælde af magtfordrejning, da der ikke var nogen objektiv grund til at forflytte ham.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at den anfægtede afgørelse savner begrundelse, da Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina ikke dokumenterede de operative grunde, der lå til grund for forflyttelsen.

Det gøres for det tredje gældende, at der er tale om et åbenbart urigtigt skøn, da der ikke var noget akut behov for at overføre en anklager til regionalkontoret i Banja Luka.

Der foreligger desuden en tilsidesættelse af Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8.12.2009 (1), eftersom missionschefen ikke havde beføjelse til at forflytte personalet, men udelukkende til den daglige ledelse heraf.

Sagsøgeren har endelig anført, at han har fremsat sin erstatningspåstand på grund af, at han har været udsat for psykisk chikane.

(1) Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af 8.12.2009 om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH) (EUT 2009 L 322, s. 22).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/56

Sag anlagt den 18. juni 2010 — Olive Line International mod KHIM — O. International (O•LIVE)

(Sag T-273/10)

()

2010/C 221/89

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Olive Line International, S.L. (Madrid, Spanien) (ved lawyer P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: O. International, S.r.l. (Spoleto, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 14. april 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 4/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, hvis denne indtræder som intervenient i nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: O. International, S.r.l.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »O•LIVE« for varer og tjenesteydelser i klasse 3 og 44 — EF-varemærkeansøgning nr. 5715008

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Olive Line International, S.L.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering nr. 5086657 af figurmærket »Olive Line« for varer i klasse 3, 29 og 30; spansk varemærkeregistrering nr. 2741533 af figurmærket »Olive Line« for varer i klasse 3, 29 og 30; spansk varemærkeregistrering nr. 2525564 af ordmærket »Olive Line« for varer i klase 3

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret urigtigt vurderede, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/56

Sag anlagt den 21. juni 2010 — Wesergold Getränkeindustrie mod KHIM — Lidl Stiftung (WESTERN GOLD)

(Sag T-278/10)

()

2010/C 221/90

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG (Rinteln, Tyskland) (ved Rechtsanwälte P. Goldenbaum, I. Rohr og T. Melchert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 24. marts 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 770/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Lidl Stiftung & Co KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket WESTERN GOLD for varer i klasse 33

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Wesergold Getränkeindustrie GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det nationale ordmærke og EF-ordmærket WeserGold for varer i klasse 29, 31 og 32; det nationale og internationale ordmærke Wesergold for varer i klasse 29, 31 og 32 og det nationale ordmærke WESERGOLD for varer i klasse 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget til følge og indsigelsen afvist

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), idet der er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 64, stk. 1, i forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret hverken afviste sagen eller i øvrigt tog stilling til indsigelsens realitet. Tilsidesættelse af artikel 75, andet punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009, idet sagsøgerens ret til kontradiktion er blevet tilsidesat, og tilsidesættelse af artikel 75, første punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke har begrundet sin afgørelse.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/57

Sag anlagt den 30. juni 2010 — Fondation de l’Institut de Recherche Idiap mod Kommissionen

(Sag T-286/10)

()

2010/C 221/91

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fondation de l’Institut de Recherche Idiap (ved avocat G. Chapus-Rapin)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Indledningsvis: Sagen tildeles opsættende virkning.

—

For det første

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Følgelig

—	annulleres Europa-Kommissionens beslutning af 11. maj 2010.

—	Det fastslås, at Den Europæiske Unions eksterne midler kan omfattes af omkostningerne til IDIAPs forskere, der har en tidsubegrænset kontrakt, og som arbejder på programmerne AMIDA, BACS og DIRAC.

—	De bestemmes, at IDIAP ikke skal tilbagebetale 98 042,45 EUR for DIRAC og 251 505,76 EUR for AMIDA.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale IDIAPs advokatudgifter.

—

Subsidiært:

—	Sagen fremmes til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—

Følgelig

—	annulleres Europa-Kommissionens beslutning af 11. maj 2010.

—	Europa-Kommissionen fremskynder en ny revision af IDIAP, og den tildeles en anden institution end Treureva.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale IDIAPs advokatudgifter.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med det foreliggende søgsmål, der er anlagt i henhold til en voldgiftsklausul, i det væsentlige fremsat krav for Retten om fastslåelse, at der kan ydes tilskud til de omkostninger, som er udbetalt for de forskere, der har tidsubegrænsede arbejdskontrakter inden for rammerne af AMIDA-, BACS- og DIRAC-kontrakterne, som falder inden for rammerne af særprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling samt demonstration med overskrifterne »Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum (2002–2006)« og »Informationssamfundets teknologier (2000–2006)«.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort følgende gældende:

—

Europa-Kommissionens fortolkning af AMIDA-, BACS- og DIRAC-kontrakterne, hvorefter omkostningerne til tidsubegrænsede arbejdskontrakter til forskere er almindelige driftsomkostninger, der ikke er støtteberettigede, og ikke meromkostninger forbundet med projekterne, er vilkårlig eller i det mindste ubegrundet, for så vidt som

—	den standardkontrakt, der lå til grund for AMIDA-, BACS- og DIRAC-kontrakterne, ikke udelukker de tidsubegrænsede arbejdskontrakter fra de støtteberettigede omkostninger,

—	forbindelsen mellem forskernes arbejdskontrakter og AMIDA-, BACS- samt DIRAC-projekterne udtrykkelig er omtalt i arbejdskontrakterne,

—	forskernes arbejdskontrakter alene er kommet i stand på grund af projekterne, idet sagsøgeren ikke har egne midler til at betale for forskere uden for projekterne,

—	den bedste måde at sikre sig, at man kan skille sig af med forskerne ved et projekts afslutning, er den tidsubegrænsede kontrakt, som efter schweizisk ret (Schweiz er sagsøgerens hjemsted) med kort varsel kan opsiges til enhver tid uden begrundelse.

—	Kommissionens fortolkning er i strid med princippet om god tro og beskyttelse af en berettiget forventning, idet denne fortolkning er blevet ændret gradvist.

—	Subsidiært er den revisionsprocedure, som den anfægtede afgørelse vedrører, behæftet med uhelbredelige mangler, hvilket bør føre til dens annullation

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/60

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 9. juni 2010 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-56/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - erstatningssøgsmål - administrationens adgang til en tjenestemands tjenestebolig - boligens ukrænkelighed og privatlivets fred)

2010/C 221/95

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (først ved G. Cipressa, derefter ved avocats G. Cipressa og L. Mansullo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelse om at afslå sagsøgerens anmodning dels om erstatning for den skade, som angiveligt blev forvoldt derved, at ansatte i Kommissionen trængte ind i hans tjenestebolig i Luanda den 8. april 2002, dels om udlevering af kopierne af de fotos, der blev taget ved denne lejlighed, og tilintetgørelse af enhver form for dokumentation vedrørende denne hændelse

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen betaler Luigi Marcuccio 5 000 EUR

2)	Europa-Kommissionens afgørelse af 11.september 2008 annulleres, for så vidt som den indebar et afslag på Luigi Marcuccios anmodning af 24. april 2008 om fremsendelse af fotografier, tilintetgørelse af fotografier og om meddelelse af oplysninger vedrørende denne tilintetgørelse.

3)	I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

4)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af Luigi Marcuccios omkostninger.

5)	Luigi Marcuccio betaler tre fjerdedele af sine egne omkostninger

(1) EUT C 205 af 29.8.2009, s. 48.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/60

Sag anlagt den 11. juni 2010 — Kaser mod Kommissionen

(Sag F-45/10)

()

2010/C 221/96

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ferdinand Kaser (Bruxelles, Belgien) (ved lawyer M. Schober)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse CMS 07/046, hvorved sagsøgeren med virkning fra den 15. august 2009 blev fritaget fra stillingen uden nedsættelse af pensionsrettigheder og annullation af alle afgørelser, der blev truffet vedrørende sagsøgeren i perioden fra september 2003, og indtil han blev fjernet fra tjenesten, dels en påstand om erstatning

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse CMS 07/046 annulleres som følge af chikane, misforvaltning og tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende ret til forsvar.

—	Alle afgørelser, som ansættelsesmyndigheden traf vedrørende sagsøgeren i perioden fra september 2003, og indtil han blev fritaget fra stillingen, annulleres som følge af chikane og tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar.

—	Europa-Kommissionen pålægges at foretage en høring af sagsøgeren i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 7, stk. 1, og artikel 24 og derved efterkomme hans anmodninger fra februar og marts 2008.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en symbolsk godtgørelse på én (1) EUR som kompensation for den i sagen omhandlede økonomiske og ikke-økonomiske skade, som han har lidt, idet formålet med sagen ikke er af økonomisk karakter, men består i at retablere sagsøgerens værdighed og faglige omdømme.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/61

Sag anlagt den 18. juni 2010 — Hecq mod Kommissionen

(Sag F-47/10)

()

2010/C 221/97

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: André Hecq (Chaumont-Gistoux, Belgien) (ved avocat L. Vogel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om afslag på at anerkende, at sagsøgeren er ramt af vedvarende, delvis invaliditet som omhandlet i tjenestemandsvedtægtens artikel 73 og om at pålægge sagsøgeren at betale en del af de udgifter og lægehonorarer, der var forbundet med lægeudvalgets arbejde

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. marts 2010 (som meddelt ved e-mail af 8.3.2010) om afslag på sagsøgerens klage af 9. december 2009 over to administrative afgørelser af 7. september 2009, hvorved det endeligt afvistes at anerkende, at sagsøgeren lider af nogen form for invaliditet som omhandlet i vedtægtens artikel 73, og hvorved sagsøgeren desuden blev pålagt at betale halvdelen af udgifterne og honoraret til den læge, der var udpeget til formand for lægeudvalget, hvilket beløb udgjorde 500 EUR (der efterfølgende blev nedsat til 300 EUR), og ligeledes samtlige udgifter og hele honoraret (senere nedsat til 60 % heraf) til den læge, der havde repræsenteret ham i forbindelse med lægeudvalgets arbejde.

—	De nævnte afgørelser af 7. september 2009 annulleres ligeledes.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

14.8.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 221/61

Sag anlagt den 24. juni 2010 — De Nicola mod EIB

(Sag F-49/10)

()

2010/C 221/98

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, som sagsøgeren blev meddelt den 1. maj 2010, for så vidt som den i væsentlig grad hindrede sagsøgerens forsøg på at opnå en mindelig bilæggelse af tvisten, idet den stiltiende afslog sagsøgerens ansøgning om godtgørelse af en udgift til lægebehandling i form af laserterapi, og påstand om, at EIB tilpligtes at betale sagsøgeren 3 000 EUR med tillæg af renter, hvorefter det tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

Sagsøgerens påstande

—	Den afgørelse, der blev meddelt ved e-mail af 11. maj 2010, annulleres.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at godtgøre sagsøgeren et beløb på 3 000 EUR, som han har betalt for laserterapi i 2007, med tillæg af renter, hvilket beløb opskrives som følge af inflationen.

—	Den Europæiske Investeringsbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.221.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 221

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 14. august 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2010/C 221/01	Den Europæiske Unions Domstols seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 209 af 31.7.2010	1