5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/1

A.

der henviser til, at Domstolens princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder som fastlagt i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder udgør et generelt fællesskabsretligt princip,

B.

der henviser til, at en forskel i behandling på grund af alder er ensbetydende med diskrimination af disse årsager, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige,

C.

der henviser til, at Kommissionen ifølge ombudsmanden har undladt i tilstrækkelig grad at begrunde sin behandling af freelance-hjælpeansatte tolke (ACI) over 65 år og fortsat anvender sin gældende politik om ansættelse af ACI,

D.

der henviser til, at ombudsmanden mener, at dette udgør en fejl eller forsømmelse,

E.

der henviser til, at Parlamentets ansvar som Unionens eneste valgte organ er at sikre og beskytte den europæiske ombudsmands uafhængighed i forbindelse med udførelsen af hans opgaver og overvåge gennemførelsen af hans henstillinger,

1.

tilslutter sig den europæiske ombudsmands kritiske bemærkninger og hans henstilling vedrørende Kommissionens politik vedrørende ansættelse af ACI over 65 år;

2.

opfordrer Kommissionen til at ændre sin nuværende politik med anvendelse af et reelt forbud mod ansættelse af ACI'er over 65 år; mener imidlertid ikke, at der bør gives erstatning i betragtning af sagens omstændigheder;

3.

bemærker, at Parlamentet efter et lignende udkast til henstilling fra ombudsmanden øjeblikkelig handlede og ændrede sin praksis med hensyn til ansættelse af ACI'er over 65 år og fortolkede de gældende regler på en sådan måde, at de ikke fører til diskrimination;

4.

mener, at ændring af de gældende bestemmelser og fjernelse af forskelsbehandling på grund af alder fra ansættelsesproceduren ikke forpligter en europæisk institution til at ansætte ACI'er over 65 år, men ville, hvis en sådan ændring blev gennemført, bringe Kommissionens bestemmelser på linje med et fællesskabsretligt princip; mener på grund af knapheden på tolke i bestemte officielle sprog, at det herudover ville forbedre institutionens mulighed for at sikre den bedst mulige service, hvilket er blevet bevist i Parlamentet;

5.

opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med Parlamentet om en revidering af bestemmelserne vedrørende ansættelse af ACI'er og andet personale med henblik på at sikre, at enhver form for forskelsbehandling undgås;

6.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og Den Europæiske Ombudsmand.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/3

1.

godkender resultaterne af trilogmødet den 2. april 2009;

2.

understreger, at den aftale, der blev indgået ved revisionen af den flerårige finansielle ramme, er resultatet af et vellykket interinstitutionelt samarbejde om at overvinde den finansielle og økonomiske krise, som medlemsstaterne oplever, gennem fremme af solidaritet på området for energiressourcer og fremme af bredbånd i landdistrikter samt støtten til landbrugssektoren;

3.

minder om, at Parlamentet i sin dobbelte rolle som lovgivnings- og budgetmyndighed har beskyttet sine eksisterende prioriteter, som det gjorde det under budgetproceduren i 2008, da man nåede frem til en aftale om finansieringen af Galileo;

4.

er enigt i det politiske kompromis, der indebærer en udligningsmekanisme planlagt for budgetproceduren i 2010 samt - men kun hvis det er nødvendigt - for budgetproceduren i 2011; minder om, at udligningsmekanismen, som det fastslås i den fælles erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under trilogen den 2. april 2009, ikke får nogen indvirkning på finansieringsrammerne for programmer, der er vedtaget ved den fælles beslutningsprocedure, og den årlige budgetprocedure og vil blive finansieret ved anvendelse af alle de budgetmidler, der er til rådighed i budgetlovgivningen;

5.

gentager, at underskud og overskydende beløb stadig er uafklarede ud fra resultaterne af forhandlingerne om IIA af 17. maj 2006, og at disse underskud skal tages op i midtvejsrevisionen 2008-2009, som der er taget højde for i Erklæring 3 i IIA af 17. maj 2006, samt som led i de årlige budgetprocedurer, om muligt gennem mere fleksibilitet og under alle omstændigheder ved brug af alle de midler, der er fastlagt i IIA af 17. maj 2006; minder om, at Kommissionen - som fastslået af Parlamentet i dets ensidige erklæring under trilogen den 2. april 2009 - under midtvejsrevisionsprocessen bør tage principperne fastlagt i Parlamentets beslutning af 25. marts 2009 med i overvejelserne;

6.

er betænkelig med hensyn til den regelmæssige brug af margenerne for udgiftsområde 2 til at finansiere andre udgiftsområder, da dette kan true landbrugssektorens interesser i tilfælde af uventede fald i markedspriserne;

7.

beklager, at aftalen med Rådet først blev indgået to måneder inden udgangen af Parlamentets valgperiode, hvilket gav mindre spillerum for forhandlinger, og beklager, at dette har sat institutionerne under pres, selvom der hersker den sædvanlige atmosfære af loyalt samarbejde;

8.

godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

9.

pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

10.

pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/6

A.

der henviser til, at hovedformålet med direktiv 92/75/EØF (»rammedirektivet«) ifølge dets artikel 1 er at gøre det muligt at harmonisere de nationale foranstaltninger vedrørende offentliggørelse, navnlig i form af mærkning og varedeklaration, af oplysninger om forbrug af energi og andre væsentlige ressourcer samt supplerende oplysninger for så vidt angår visse typer af husholdningsapparater, således at forbrugerne får mulighed for at vælge mere energieffektive apparater,

B.

der henviser til, at rammedirektivet endvidere fastslår, at forelæggelsen af præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om husholdningsapparaters specifikke energiforbrug vil kunne påvirke forbrugernes valg til fordel for apparater med lavt energiforbrug,

C.

der henviser til, at det i Kommissionens konsekvensanalyse, der ledsager forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (SEK(2008)2862), understreges, at den oprindelige og vellykkede A-G-mærkning er blevet anvendt som model i forskellige lande rundt om i verden, bl.a. i Brasilien, Kina, Argentina, Chile, Iran, Israel og Sydafrika,

D.

der henviser til, at fjernsyn er meget energikrævende apparater, og at der derfor ligger et betydeligt energibesparende potentiale i at tilføje denne kategori til mærkningsordningen i henhold til artikel 1, stk. 2, i rammedirektivet,

E.

der henviser til, at energimærkningen af fjernsyn så vidt muligt skal være overensstemmende med eksisterende energimærkningsordninger for andre husholdningsapparater,

F.

der henviser til, at den eksisterende mærkningsklassificering, som angivet i den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen, på grundlag af undersøgelser af miljøvenligt design vil blive forbedret og reskaleret hvert femte år, eller når nye teknologiske fremskridt berettiger til det, og A-mærkestatus vil blive forbeholdt de 10–20 % af udstyret, der ligger i top,

G.

der henviser til, at det er af afgørende betydning for en vellykket gennemførelse af energimærkningsordningen, at der indføres foranstaltninger, der sikrer forbrugerne klare, detaljerede, sammenlignelige og let forståelige oplysninger om husholdningsapparaters energieffektivitet,

H.

der henviser til, at fabrikanternes indtægter ville stige, hvis forbrugerne købte flere energieffektive apparater i stedet for mindre energieffektive apparater,

I.

der henviser til, at udkastet til Kommissionens direktiv navnlig med hensyn til energimærkets udformning og energiøkonomiklasser introducerer endnu en ændring, idet det tilføjer nye A-klasser (f.eks. A-20 %, A-40 %, A-60 %), der risikerer at forvirre forbrugeren yderligere, hæmme deres forståelse af energimærkningsordningen og svække deres evne til at vælge de apparater, der er mest energieffektive,

J.

der henviser til, at mærket blot med få tekniske justeringer kunne blive meget tydeligere og lettere forståelig for forbrugerne,

K.

der henviser til, at det er påvist, at forbrugerne finder A-G-skalaen klar, og Kommissionen har ikke gennemført nogen analyser, der viser, om en mærkning med A-20 %, A-40 %, A-60 % ved siden af tomme, lavere klasser, vil være en hjælp eller vildledende for forbrugerne,

L.

der henviser til, at en reskalering af eksisterende produkter i en lukket A-G-skala navnlig vil forebygge forekomsten af tomme, lavere klasser, der risikerer at vildlede forbrugerne,

M.

der henviser til, at indførelsen af disse nye effektivitetsklasser på eksisterende A-G-mærker, herunder i forbindelse med andre produkter, risikerer at skabe yderligere usikkerhed om, hvorvidt et »A«-mærket produkt er energieffektivt eller ej,

N.

der henviser til, at en sådan foranstaltning ikke fremmer formålet med basisretsakten, nemlig at levere præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger til forbrugerne,

O.

der henviser til, at Kommissionen har fremsat sit forslag til en omarbejdning af rammedirektivet, der kunne betyde yderligere ændringer, der ville have en indvirkning på de foreslåede gennemførelsesforanstaltninger,

1.

modsætter sig vedtagelsen af udkast til Kommissionens direktiv om gennemførelsesforanstaltninger til og ændring af direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af fjernsyn;

2.

finder, at udkastet til Kommissionens direktiv ikke er foreneligt med formålet med basisretsakten;

3.

opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til direktiv tilbage og til hurtigst muligt og ikke senere end 30. september 2009 at forelægge et nyt, der baseres på en lukket A-G-skala, for det udvalg, der er nævnt i artikel 10 i direktiv 92/75/EØF;

4.

finder, at mærkets udformning er et afgørende element i energimærkningsdirektivet, som bør medtages som en del af den revision og omarbejdning, der pågår under den fælles beslutningsprocedure;

5.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/8

A.

der henviser til, at DCI-forvaltningsudvalget den 15. april 2009 ved skriftlig procedure stemte for udkast til det årlige handlingsprogram 2009 for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01),

B.

der henviser til, at Parlamentet i henhold til artikel 7, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF og artikel 1 i aftalen af 3. juni 2008 mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om gennemførelsesbestemmelser til Rådets afgørelse 1999/468/EF har modtaget det udkast til gennemførelsesforanstaltninger, der blev forelagt for DCI-forvaltningsudvalget, og afstemningsresultatet,

C.

der henviser til, at det i artikel 14, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1905/2006 hedder, at et af formålene med det tematiske program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i udviklingsprocessen er at »øge de europæiske borgeres bevidsthed om udviklingsspørgsmål og mobilisere aktiv offentlig støtte i Fællesskabet og i de tiltrædende lande til fattigdomsreduktion og strategier for bæredygtig udvikling i partnerlandene«,

D.

der henviser til, at 11 medlemsstater i en fælles erklæring, »Joint Statement of Member States on DCI Non-State Actors and Local Authorities«, fremsendt til Kommissionen den 19. marts 2009, gav udtryk for deres bekymring over, at Kommissionenen har til hensigt at indstille den direkte finansiering (proceduren med »målrettede projekter«) af TRIALOG- og DEEEP-projekterne (4), som har været i gang siden henholdsvis 1998 og 2003, og i stedet pålægge dem at deltage i en »indkaldelse af forslag«,

E.

der henviser til, at fælleserklæringen fra de 11 medlemsstater, herunder 9 »nye« medlemsstater, henleder opmærksomheden på, at Kommissionens plan om at indstille den direkte støtte til TRIALOG og DEEEP kommer på et højst ubelejligt tidspunkt i betragtning af den aktuelle økonomiske situation i mange af de »nye« medlemsstater og de indvirkninger, som denne situation har på ngo'ernes mulighed for at fungere efter hensigten og bidrage til udviklingssamarbejdet, og udtrykker bekymring over, at der således kan opstå et finansieringstomrum, som vil skade disse projekter ved at forårsage tab af kvalificeret personale samt af knowhow og allerede etablerede netværk,

F.

der henviser til, at formanden for Udviklingsudvalget i en skrivelse af 19. marts 2009 gav udtryk for lignende bekymringer, og heri understregede, at udvalget hele tiden har prioriteret information og kapacitetsopbygning inden for udviklingssamarbejde i de nye medlemsstater og oplysning om udvikling til den europæiske offentlighed, og anmodede Kommissionen om at meddele Parlamentet, på grundlag af hvilke objektive og transparente kriterier den afgør, hvilke aktiviteter og projekter der er berettiget til direkte støtte, og endvidere anmodede om, at gennemførelsen af denne foreslåede foranstaltning udsattes i mindst ét år for at undgå, at der opstår finansieringstomrum, og at selve overlevelsen af disse meget nyttige projekter bringes i fare,

G.

der henviser til, at ovennævnte »General Evaluation of Actions to Raise Public Awareness of Development Issues in Europe / Development Education« konkluderer, at den strategiske anvendelse af målrettede projekter har været med til at nå målsætningerne med programmet for samfinansiering med europæiske udviklingsngo'er, og at DEEEP har været en vigtig samordningsmekanisme for øget dialog, fremme af udveksling af bedste praksis og etablering af netværker og partnerskaber på EU-plan og mellem nationale platforme og EU, og endvidere at TRIALOG i sit samarbejde med nye medlemsstater og tiltrædelsesstater har ydet et effektivt bidrag til at forbedre dialogen og opbygge kapacitet,

H.

der henviser til, at TRIALOG-programmet bidrager til at opfylde behovet, fremhævet i Parlamentets ovennævnte beslutning af 13. marts 2008 om EU's politik for udviklingssamarbejde - en udfordring for de nye medlemsstater, for en samlet kommunikations- og uddannelsesstrategi for at afhjælpe den manglende anerkendelse i offentligheden af de prioriterede mål for udviklingssamarbejdet i nogle af de nye medlemsstater, og at DEEEP- programmet imødekommer dets i samme beslutning fremsatte krav om øget udviklingsuddannelse og oplysning på uddannelsesområdet i Europa,

I.

der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte årlige handlingsplan 2009 også foreslår tildeling af et direkte tilskud til et projekt med betegnelsen »Strengthening Cuban Managerial Capabilities«, som skal gennemføres af European Foundation of Management Development; der henviser til, der inden for rammerne af det tematiske program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder aldrig tidligere er sket anvendelse af proceduren med målrettede projekter i forbindelse med aktiviteter i partnerlande,

J.

der henviser til, at Kommissionen herefter udsendte en »Explanatory note for the DCI NSA-LA committee« (5), hvori den præciserer, hvilke udvælgelseskriterier der gælder for målrettede aktioner, og forklarer, at disse kriterier er baseret på artikel 168 i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen (6), og at tilskud navnlig kan ydes til organer med et de jure- eller et de facto-monopol og til aktioner med specifikke kendetegn, som kræver en særlig type organ som følge af dettes tekniske kompetence, høje specialiseringsgrad eller administrative beføjelse,

1.

kan ikke tilslutte sig vedtagelsen af udkast til Kommissionens afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01) i dets foreliggende form;

2.

anmoder Kommissionen om at skabe klarhed omkring de kriterier, der anvendes til bestemmelse af, hvorvidt der foreligger en situation kendetegnet ved et de jure- eller et de facto-monopol, eftersom de 11 medlemsstater i deres fælles erklæring nævner, at der set fra de »nye« medlemsstaters synspunkt stadig er tale om en situation kendetegnet ved et de facto-monopol for så vidt angår de Europa-dækkende aktiviteter, der gennemføres af TRIALOG og DEEEP;

3.

kræver en åben, transparent og horisontal anvendelse af kriterierne for tildeling af direkte tilskud til målrettede projekter for at sikre lige vilkår for alle; insisterer derfor på, at der anvendes samme kriterier for TRIALOG, DEEEP og projektet »Strengthening Cuban Managerial Capabilities«;

4.

kræver, at der ved hjælp af et strategisk, Europa-dækkende program sikres kontinuerlig støtte til de værdifulde aktiviteter, der består i fremme af udveksling af bedste praksis og etablering af netværker og partnerskaber på EU-plan og mellem nationale platforme og EU, og til at forbedre dialogen og opbygge kapacitet inden for rammerne af samarbejdet med »nye« medlemsstater og tiltrædelsesstater;

5.

opfordrer Kommissionen til at indgå i en dialog med Parlamentet i forbindelse med dens kommende revurdering (7) af ordningen med indkaldelse af forslag til de tematiske programmer; finder det upassende at foregribe de eventuelle henstillinger om ændringer eller forbedringer af ordningen, der måtte følge af revurderingen; kræver derfor, at eksisterende ordninger for direkte finansierede aktioner lades uændrede i en periode på 12 måneder, og at eventuelle fremtidige ændringer kommer til at afspejle resultaterne af revurderingsprocessen og sikre forudsigelige og bæredygtige udviklingssamarbejdsaktiviteter på lang sigt;

6.

opfordrer Kommissionen til at tilpasse sit udkast til afgørelse om den årlige handlingsplan 2009 for ikke-statslige aktørers og lokale myndigheders rolle i forbindelse med udvikling (Del II: Målrettede projekter) (CMTD(2009)0387 - D004766/01) og medtage EU-dækkende projekter vedrørende øget bevidsthed om udviklingsspørgsmål i det udvidede EU og vedrørende udveksling inden for udviklingsuddannelse i EU;

7.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/11

A.

der henviser til, at den største negative konsekvens for EU af den nuværende finansielle og økonomiske krise vil være den voldsomme stigning i arbejdsløsheden, som vil berøre de mest sårbare sociale grupper mest; der henviser til, at højere arbejdsløshedsprocenter er forbundet med større fattigdom og ulighed på det sundhedsmæssige område samt udstødelse, kriminalitet, usikkerhed og manglende tillid,

B.

der henviser til, at EU allerede før den aktuelle krise havde problemer i form af svag økonomisk vækst, en eksplosiv demografisk situation og vanskelighederne med at leve i en stadig mere globaliseret verdensøkonomi,

C.

der henviser til, at 15,2 % af unionsborgerne i alderen 18-24 år i 2007 forlod skolen tidligt,

D.

der henviser til, at beskæftigelse stadig ikke er en garanti for en vej ud af fattigdommen for mange mennesker i EU, hvor 8 % af arbejdstagerne i 2006 var truet af fattigdom,

E.

der henviser til, at 16 % af europæiske borgere i 2006 var truet af fattigdom; der henviser til, at børn, storfamilier, enlige forældre, arbejdsløse, handicappede, unge og ældre, etniske mindretal og migranter er særligt sårbare,

F.

der henviser til, at kvinder har en højere risiko for fattigdom end mænd på grund af faktorer såsom deres økonomiske afhængighed, lønforskellen mellem mænd og kvinder samt den omstændighed, at kvinder oftere arbejder i lavtlønnede job; der henviser til, at disse forhold øger risikoen for, at fattigdommen videregives til de næste generationer,

G.

der henviser til, at prisstigninger i de seneste år har haft en betydelig indvirkning på husholdningsbudgetter og har haft en uforholdsmæssig virkning på sårbare sociale grupper,

H.

der henviser til, at forskellige undersøgelser (f.eks. undersøgelsen Future of Work Research af Russell Sage Foundation) viser, at én ud af fire arbejdstagere i de mest udviklede økonomier snart kan være lavtlønnet og mere udsat for fattigdom; der henviser til, at lavtlønnede job synes at være meget ensartede, da de ofte kendetegnes ved atypiske ansættelsesforhold med ufaglærte arbejdstagere, deltidsansatte, kvinder, immigranter og unge arbejdstagere, som er mere udsatte; der henviser til, at der er en tendens til, at lavtlønnet arbejde går igen fra generation til generation, og der henviser til, at lavtlønnet arbejde begrænser adgangen til god uddannelse, god sundhedspleje og andre basale levevilkår,

I.

der henviser til, at det følger af EF-traktatens artikel 2, at ligestilling mellem mænd og kvinder hører til blandt EU's grundlæggende principper,

J.

der henviser til, at EU står over for en demografisk ændring, hvis vigtigste kendetegn er en stigning i forventet levetid og lav fertilitetskvotient, selv om nogle lande viser tegn på, at tendensen til lav fertilitet er ved at vende,

K.

der henviser til, at den demografiske ændring forventes at medføre en fordobling af ældrebyrden indtil 2050 med konsekvenser for bl.a. den fysiske og mentale sundhed i befolkningen,

L.

der henviser til Kommissionens demografirapport fra 2008 om opfyldelse af sociale behov i et aldrende samfund (SEK(2008)2911), som anerkender den centrale rolle, som uformelle plejere spiller i samfundet, og opfordrer Kommissionen til at overveje de vægtige sociale argumenter for inddragelse af plejere i formuleringen af politikken i fremtiden,

M.

der henviser til, at den finansielle krises indvirkning på realøkonomien endnu ikke kendes fuldt ud, men det vil være vanskeligt at nå målet om at skabe fem millioner arbejdspladser i EU mellem 2008 og 2009; der henviser til, at en økonomisk nedgang vil medføre større arbejdsløshed og helt sikkert vil medføre større fattigdom og vil medføre udfordringer for de europæiske sociale modeller,

N.

der henviser til, at den voksende finanskrise forårsager stigende arbejdsløshed og usikkerhed, hvor den sociale samhørighed på tværs af EU er under et betydeligt pres med sociale svagheder og spændinger i flere medlemsstater,

O.

der henviser til, at EU har forpligtet sig i forhold til målet om social og miljømæssig bæredygtig udvikling, og der henviser til, at de muligheder for jobskabelse, som kan opstå som følge af denne forpligtelse, bør udnyttes fuldt ud,

P.

der henviser til, at social dialog kan være vigtig for at håndtere den tillidskrise, som forværres af den økonomiske krise, da mange mennesker i vores samfund er bange for fremtiden; der henviser til, at de, som allerede er udelukket, og de, hvis situation forværres i den aktuelle krise, skal prioriteres lige højt,

Q.

der henviser til, at EU's mere interventionistiske institutionelle ordninger, som er kendetegnet ved en vis grad af omfordeling af indkomsten og ved at høre under »den europæiske socialmodel«, har en positiv indvirkning på kvaliteten af millioner af mænds og kvinders arbejdsliv i de mere ugunstigt stillede segmenter af vores arbejdsmarkeder,

R.

der henviser til, at respekten for de nationale retslige og konventionelle rammer, som er kendetegnet ved et samspil mellem arbejdsretten og kollektive aftaler, som regulerer disse modeller, er en forudsætning for harmoniserede værdier i de mange forskellige systemer,

S.

der henviser til, at reglerne og procedurerne, som er defineret af parterne i overenskomstforhandlinger, ikke længere finder anvendelse i forbindelse med atypiske ansættelsesforhold,

T.

der henviser til, at den fornyede sociale dagsorden bør baseres på princippet om, at en effektiv socialpolitik bidrager til økonomisk vækst og fremgang, og der henviser til, at dette ligeledes kan bidrage til at genoprette borgernes faldende støtte til EU,

U.

der henviser til, at det er beklageligt, at den fornyede sociale dagsorden ikke behandler spørgsmålet om retssikkerheden ved sociale ydelser af almen interesse,

V.

der henviser til, at der er givet udtryk for stor bekymring om den fornyede sociale dagsordens rolle og synlighed, herunder den manglende klarhed med hensyn til formålet, eller hvordan der vil blive fulgt op på den, samt den åbne koordinationsmetodes stadig mindre betydning på det sociale område,

W.

der henviser til, at de europæiske sociale modeller er fælles værdier i forskellige systemer og generelt hører under medlemsstaternes kompetencer; der henviser til, at målene for det sociale Europa, som følger af traktaten og chartret om grundlæggende rettigheder samt i Lissabontraktaten, skal fremhæves som det overordnede mål for EU, hvis borgernes forventninger skal imødekommes og deres bekymringer imødegås; der henviser til, at målet om udryddelse af fattigdom og social udstødelse og behovet for at styrke den sociale dimension i Lissabontraktaten er blevet gentaget på forskellige forårsmøder i Det Europæiske Råd; der henviser til, at den nationale social- og beskæftigelsespolitiks fiasko eller succes også har en indvirkning på andre medlemsstater, og at debatten om en reform af de europæiske sociale modeller derfor skal være central for denne interaktion mellem EU og medlemsstaterne,

X.

der henviser til, at Lissabonstrategien ikke var i stand til at reducere fattigdommen, som i øjeblikket rammer 78 000 000 mennesker i EU, og at uligheden er stigende, hvilket bør spille en central rolle; der henviser til, at EU skal gøre fremskridt med hensyn til at udvikle og gennemføre EU's og de nationale mål om fattigdomslempelse og social udstødelse samt på de nøgleområder, hvor der i øjeblikket findes indikatorer, hvis borgerne skal overbevises om, at EU først og fremmest er til for borgerne og først derefter for virksomheder og banker,

Y.

der henviser til, at ideen om »bestemmelser, der er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden« i flere sager for EF-Domstolen er blevet anvendt uden at præcisere, hvem der i denne forbindelse kan beslutte, hvilke bestemmelser der er afgørende for beskyttelsen af de generelle bestemmelser om den offentlige orden i en medlemsstat,

Z.

der henviser til, at Domstolen har fastlagt, at det ikke er op til medlemsstaterne ensidigt at definere begrebet »offentlig orden« eller ensidigt at påtvinge leverandører af tjenester fra andre medlemsstater alle de obligatoriske bestemmelser i deres beskæftigelseslovgivning, og der henviser til, at det ikke er klart, hvem der har den kompetence, hvis det ikke er medlemsstaterne,

AA.

der henviser til, at der ikke er nogen klar skelnen mellem underentrepriseforhold, der udelukkende vedrører arbejdskraft, og tvivlsom handel på den ene side og levering af tjenester, der er baseret på lovlige kontrakter med reelle selvstændige, på den anden side; der henviser til, at der bør tages højde for forskellen mellem svigagtig praksis og reelle civile og kommercielle forretningsforbindelser,

1.

opfordrer i lyset af den økonomiske nedgang Rådet og Kommissionen til på ny at bekræfte betydningen af et stærkt socialt Europa og indføre bæredygtig, effektiv social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs socialpolitisk dagsorden for perioden 2010-2015;

2.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en sammenhængende politisk plan om anstændigt arbejde på linje med chartret om grundlæggende rettigheder;

3.

understreger vigtigheden af at sætte jobskabelse og -fremme øverst på den sociale dagsorden i disse svære tider; mener, at større fleksibilitet på arbejdspladsen nu er vigtigere end nogensinde før;

4.

opfordrer Kommissionen til at kombinere den nye sociale dagsorden med andre initiativer, som den europæiske ligestillingspagt, den europæiske ungdomspagt og Den Europæiske Alliance for Familier for at give ugunstigt stillede sociale grupper bedre adgang til sociale ydelser;

5.

er bekymret over, at de foranstaltninger, der foreslås i Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden, ikke er sammenhængende nok til at få en indvirkning på den nuværende udbredte fattigdom og udstødelse i EU samt tage hånd om de aktuelle udfordringer for den sociale samhørighed;

6.

beklager navnlig, at Kommissionens meddelelse om den nye sociale dagsorden ikke indeholder forslag om følgende spørgsmål, som er afgørende for at opnå en balance mellem økonomiske friheder og sociale rettigheder:

7.

understreger behovet for yderligere at videreudvikle minimumsstandarderne for arbejdstagerrettigheder; er bevidst om, at hverken de økonomiske friheder eller konkurrencereglerne har forrang for de grundlæggende sociale rettigheder;

8.

bemærker, at socialpolitik bør omfatte vigtige initiativer som en bedre balance mellem stærkere sociale rettigheder og markedsfriheder og bekæmpelse af forskelsbehandling og fremme af lighed, modernisering og reformering af de europæiske sociale modeller, samtidig med at deres værdier styrkes;

9.

bemærker, at afgrænsningen af, hvad der udgør bestemmelser, som er afgørende for beskyttelsen af den politiske, sociale og økonomiske orden, i medlemsstaterne, er et politisk anliggende og derfor bør defineres i en demokratisk legitimeret proces; opfordrer derfor Kommissionen til at iværksætte en åben debat for at få afklaret, hvad der udgør sådanne generelle bestemmelse om den offentlige orden, og fremsætte forslag til lovgivning, hvor det er nødvendigt;

10.

mener, at dette ikke er det rette tidspunkt til at reducere de sociale udgifter, men at strukturreformerne i stedet bør styrkes; tilføjer, at Den Europæiske Union bør støtte infrastrukturen i medlemsstaternes sociale modeller, herunder sociale ydelser af almen interesse, ved at bekræfte betydningen af deres universelle adgang, kvalitet og bæredygtighed;

11.

beklager, at Kommissionen, til trods for at finanskrisen har vist, at det er vigtigt at gøre en offentlig indsats for at bevare den økonomiske aktivitet og styrke den sociale samhørighed, ikke har sikret de offentlige serviceydelsers fremtid og deres afgørende rolle i EU ved at fremsætte et forslag til rammedirektiv om serviceydelser af almen interesse;

12.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om garanti af retssikkerheden for sociale ydelser af almen interesse;

13.

understreger behovet for at finde metoder til at modernisere og reformere de nationale sikringsordninger for at udrydde fattigdom med et langsigtet perspektiv, navnlig vedrørende tilstrækkelig mindsteløn, pensioner og sundhedstjenester; understreger, at der er mulighed for at styrke den finansielle bæredygtighed i mindstelønnen og pensionssystemerne samt kvaliteten og effektiviteten af sundhedsydelser ved at forbedre deres organisation og adgang samt øge partnerskabet mellem den offentlige og den private sektor og overholde subsidiaritetsprincippet samt støtte øgede bestræbelser på at etablere systemer for progressiv skat, som kan reducere ulighederne;

14.

bemærker, at visse medlemsstater har indført begrebet mindsteløn; mener, at andre medlemsstater kunne have gavn af at undersøge disse landes erfaringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe forudsætninger for social og økonomisk deltagelse for alle, navnlig ved at sikre retlige rammer som mindsteløn og andre lovpligtige og generelt bindende ordninger eller ved kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale traditioner, der sikrer, at fuldtidsarbejdstagere kan tjene til en anstændig tilværelse ved deres løn;

15.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre alle borgere adgang til grundlæggende banktjenester;

16.

fastholder, at sport og kulturelle aktiviteter er vigtige instrumenter i forbindelse med social integration og hjælp til at støtte personlig udvikling, fremme samfundets bedste og pleje talenter;

17.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de miljø- og sundhedsmæssige problemstillinger hurtigt indarbejdes i alle EU's politikker, således at der i overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser fortsat sikres et højt niveau af beskyttelse på sundheds- og miljøområdet;

18.

deler Kommissionens målsætning om at udvide den sociale dagsorden til at omfatte nye områder, men beklager, at miljøet alt for ofte kun medtænkes i forbindelse med klimaændringerne; glæder sig over Kommissionens fornyede erklæringer om en bæredygtig økonomi med lave CO2-emissioner, men beklager, at Kommissionens forslag ikke indeholder nogen konkrete foranstaltninger med henblik på at tage højde for de sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af miljø- og klimakrisen;

19.

understreger, at ekstrem fattigdom og den deraf følgende sociale udstødelse ikke længere alene kan forstås ud fra tal og anskues ud fra et økonomisk synspunkt, men at det også er nødvendigt at forstå dette fænomen i forhold til menneskerettigheder og borgerrettigheder; erkender, at princippet om frie kapital- og varebevægelser ikke i sig selv gør det muligt at udrydde fattigdom og især vedvarende fattigdom, og at ekstrem fattigdom berøver dem, der rammes heraf, en række muligheder, og hindrer dem i at tage del i samfundslivet navnlig ved at gøre dem ligegyldige over for deres omgivelser;

20.

glæder sig over forslagene i Kommissionens pakke for en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, som blev lanceret i slutningen af 2008; tilskynder Kommissionen til at rette henstillinger til de medlemsstater, der klart sakker bagud i forhold til de mål, der blev fastsat på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 med hensyn til at tilbyde børnepasning inden 2010; opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde arbejdsgiverne til at være åbne omkring fleksible arbejdstider, optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, hvilket vil fremme fleksible arbejdstider og deres forenelighed med åbningstider, offentlige åbningstider og skoletid;

21.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag om bedre forening af arbejds-, familie- og privatliv og optimere brug af og viden om ikt og nye former for arbejdsorganisation, idet der tages højde for børns behov og velvære, samtidig med at mere effektiv sikkerhed i beskæftigelsen fremmes, hvilket vil styrke forældrenes og plejernes ret til fleksible arbejdstider, som modsvarer deres behov og tager særligt hensyn til personer i lavtlønnede og usikre job eller lavkvalitetsjob;

22.

beklager svaghederne i EU's og medlemsstaternes politikker i forhold til den voksende fattigdom, herunder især blandt børn;

23.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre en garanteret mindstelønsordning med henblik på social integration i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

24.

foreslår, at de nye demografiske udfordringer tackles ved at hjælpe kvinder, som lever i fattigdom med ulige og utilstrækkelig adgang til fødevarer, bolig, uddannelse og løn, og som har vanskeligheder med at forene arbejde, familie og privatliv;

25.

opfordrer til mere effektiv forebyggelse og bekæmpelse af, at unge forlader skolen for tidligt under mottoet om, at »skolen betaler sig«; opfordrer til et effektivt organiseret uddannelsessystem og undervisningsplaner, som er tilpasset morgendagens arbejdsmarked, og som tager hensyn til samfundets behov og den teknologiske udvikling; kræver yderligere fremme af og støtte til de såkaldte »Second Chance Schools«-programmer samt til uformel og ikke-formel læring, som har vist sig at skabe større deltagelse af unge og voksne end de traditionelle skolemiljøer, for at sænke frafaldsprocenten i EU; kræver i den forbindelse den længe ventede udryddelse af alle ulige muligheder i EU's uddannelsessystemer, navnlig afskaffelse af dårlig og opdelt uddannelse, som har uoprettelige konsekvenser for de marginaliserede grupper, navnlig romaerne;

26.

fastholder, at der er behov for mere effektive initiativer for livslang læring og erhvervsuddannelse med det formål at udruste borgerne bedre, navnlig de mindre kvalificerede, til at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet uden problemer eller forskelsbehandling og bidrage til social innovation; foreslår at fremme iværksætterfærdigheder, navnlig hos kvinder og unge, ikt- og kommunikationskompetencer, finansiel forståelse og sprogfærdigheder;

27.

fremhæver behovet for at forbedre uddannelse i EU ved at fremskynde processen med at gøre medlemsstaternes uddannelsessystemer kompatible og sammenlignelige med henblik på at lette den gensidige anerkendelse af faglige kvalifikationer og standarder;

28.

mener, at aktiv social integrationspolitik skal gøre en markant indsats for at få udryddet fattigdom og social udstødelse, både for folk i lønnede stillinger (»de fattige arbejdstagere«) og andre;

29.

fremhæver nødvendigheden af at fremme samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet, da det er vigtigt at sikre, at disse partnere samarbejder, og at de støtter hinanden til gavn for deres egne organisationer, personalet og de studerende; mener, at der bør bygges bro mellem universiteternes læseplaner og erhvervslivet, og at virksomheder bør have mulighed for bl.a. at supplere studieprogrammer, tilbyde praktikophold, afholde åbent hus-arrangementer for de studerende osv.;

30.

henleder opmærksomheden på behovet for en mere afbalanceret strategi mellem fleksibilitet, sikkerhed og behovet for at sikre rimelige lønninger rettet mod integration af unge og ældre, langtidsarbejdsløse og dårligt stillede befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet; foreslår, at medlemsstaterne tager Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity i betragtning, når de gennemfører nationale flexicurity-strategier;

31.

mener, at det i en tid med finansiel og økonomisk krise, som ofte forårsager arbejdsløshed og omstruktureringer, er af største vigtighed, at arbejdstagerne deltager i beslutningsprocessen i virksomhederne, hvor det påvirker deres job og levebrød; glæder sig over den nylige revision (15) af Rådets direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (16); gentager sin opfordring til en yderligere styrkelse af driften af europæiske samarbejdsudvalg, som fastlagt i sin beslutning af 4. september 2001 om anvendelse af direktiv 94/45/EF (17);

32.

understreger, at social- og beskæftigelsespolitik hurtigt bør aktiveres som reaktion på den aktuelle økonomiske krise og bør give jobmuligheder og uddannelsesmuligheder samt mindske indkomsttab; mener, at disse politikker aktivt bør motivere folk til at se efter jobmuligheder eller starte deres egen iværksætteraktivitet; mener, at medlemsstaterne i den forbindelse bør overveje overkommelige finansieringskanaler, såsom kreditgarantier, lavere rente eller ydelse af et engangsbeløb til arbejdsløshedsunderstøttelse, og samtidig mindske indtægtstab og sørge for uddannelsesmuligheder, som vil hjælpe arbejdsløse med at finde nye job; minder om Kommissionens helhedsstrategi for aktiv integration, som omfatter sikring af en passende indkomst, adgang til rummelige arbejdsmarkeder og sociale tjenester af høj kvalitet;

33.

opfordrer Kommissionen til at tage initiativer, som vil skabe en klar sondring mellem arbejdsgivere, reelle selvstændige og små iværksættere på den ene side og arbejdstagere på den anden side;

34.

fremhæver det vigtige behov for at støtte spædbørnsmødre ved hjælp af familieydelser og oprettelse af en passende ordning for deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, idet der rettes særlig opmærksomhed mod enlige mødre på grund af denne gruppes sårbarhed;

35.

påpeger, at den sociale økonomi, som en anden form for iværksætteri, spiller en vigtig rolle i at bidrage til en bæredygtig europæisk økonomi ved at kombinere rentabilitet med solidaritet; tilføjer, at socialøkonomiske virksomheder kræver sikre retlige rammer; fremhæver det meget vigtige bidrag af frivilligt arbejde på det sociale område, især i kampen mod fattigdom og social udstødelse og i støtten til de mere udsatte grupper i samfundet;

36.

fremhæver, at det ikke er alle mennesker, der kan arbejde, ligesom der i øjeblikket ikke er job til alle, og bekræfter betydningen af at gennemføre henstilling 92/441/EØF, som blev godkendt af Det Europæiske Råd på dets møde den 11. og 12. december 2008, om »tilstrækkelige indtægter og ydelser til at leve en menneskeværdig tilværelse«, gennem udvidelse af minimumindkomstordninger til at omfatte alle medlemsstater og hæve niveauet for at sikre adgang og tilstrækkelighed;

37.

mener, at udviklingen af mikrokredit kan spille en vigtig rolle i forbindelse med at støtte (på langt sigt) arbejdsløse i at blive selvstændige; påpeger, at mikrokreditter allerede har hjulpet i mange sådanne situationer med reintegration i arbejdslivet, og at dette er i tråd med Lissabonstrategien; opfordrer Kommissionen til at forbedre genereringen af og adgangen til oplysninger om mulighederne for at opnå mikrokreditter og til aktivt at henvende sig til de grupper i samfundet, der kan få størst udbytte af og har mest brug for mikrokreditter;

38.

opfordrer til at fremme en stærkere forbindelse mellem gennemførelsen af flexicurity og en bedre social dialog og respektere national skik og brug;

39.

fastholder, at de bureaukratiske hindringer for små og mellemstore virksomheder skal fjernes; kræver yderligere gennemførelse af principperne i Kommissionens meddelelse om en EU-lov om små virksomheder;

40.

anerkender fuldt ud, at medlemsstaterne har kompetence med hensyn til lønpolitikken, men foreslår, at arbejdsmarkedets parter på nationalt plan drøfter nye metoder for lønpolitik, som kunne vende det aktuelle nedadgående procentvise forhold mellem løn og overskud og omfatte større finansiel deltagelse fra medarbejdernes side i virksomhedernes overskud gennem anvendelse af ordninger, der mindsker virkningen af inflation; mener, at sådanne ordninger kan gøre det muligt at kanalisere medarbejdernes ekstra indtjening til særlige kapitalfonde oprettet af virksomheder; opfordrer til en debat om metoder til at tilskynde virksomheder til at anvende sådanne metoder og opfordrer endvidere til en debat om rammelovgivninger, som regulerer medarbejdernes adgang til disse fonde gradvist over tid; minder arbejdsmarkedets parter om vigtigheden af et fornyet tilsagn til lønninger, der garanterer et anstændigt liv, hvor mindstelønnen ligger væsentligt over det tilstrækkelige indkomstniveau for at give folk mulighed for at komme ud af fattigdommen og nyde godt af at arbejde;

41.

fastholder, at fremme af ikkeforskelsbehandling og lige muligheder både afhænger af et fornuftigt retsgrundlag og en række politiske værktøjer, samt at ikkeforskelsbehandling og lige muligheder skal integreres i alle aspekter af den fornyede sociale dagsorden;

42.

anmoder Kommissionen om at undersøge indvirkningen af den fri bevægelighed for viden på kort og mellemlang sigt med henblik på at bruge resultaterne som et solidt grundlag for foranstaltninger til at afhjælpe de negative effekter;

43.

gør opmærksom på de negative konsekvenser (mulig hjerneflugt), som indvandring kan have i udviklingsprocessen i oprindelseslandene, herunder for familiestrukturer, sundhed, uddannelse og forskning; minder på den anden side om den økonomiske krises virkninger med hensyn til ubalancer på arbejdsmarkedet i værtslandene;

44.

fremhæver vigtigheden af etisk rekruttering fra tredjelande, navnlig med hensyn til sundhedspersonale, og opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at udarbejde en adfærdskodeks for international rekruttering;

45.

understreger, at de langsigtede virkninger af indvandring på de demografiske ændringer er uvisse, eftersom dette afhænger af udsvingene i migrationsstrømmene, familiesammenføring og fertilitetskvotienter;

46.

mener, at indvandring, når det anvendes lovligt, kan bidrage til en bæredygtig udvikling af sociale sikringsordninger og ligeledes garantere deres egne pensions- og socialrettigheder;

47.

understreger, at en vellykket indvandringspolitik baseret på menneskerettighederne bør fremme en sammenhængende og effektiv strategi for integrationen af migranter på baggrund af lige muligheder samt garanti for deres grundlæggende rettigheder og sikring af en balance mellem rettigheder og forpligtelser;

48.

glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre sanktioner over for arbejdsgivere, som ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold; understreger vigtigheden af at bekæmpe udnyttelsen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, samtidig med at rettighederne for personer i sårbare positioner respekteres; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at fremme mulighederne for lovlig beskæftigelse for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold;

49.

glæder sig over forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (KOM(2008)0414); henleder imidlertid opmærksomheden på, at direktivet ikke må skabe større forskelsbehandling af unionsborgere på grund af deres økonomiske status;

50.

mener, at styrkelse af gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende arbejdsmarkedsret under national lovgivning, fællesskabslovgivning og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konventioner skal prioriteres højt i EU's institutioner og medlemsstaterne;

51.

understreger behovet for at styrke lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling yderligere i hele EU; opfordrer Kommissionen til at stimulere udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne med hensyn til fremme af vellykket integration af migranter yderligere; bemærker, at de mest sårbare i samfundet, som ofte tæller migranter, påvirkes i uforholdsmæssig stor grad, navnlig i hårde økonomiske tider;

52.

mener, at EU inden for sine eksterne forbindelser kan spille en mere proaktiv rolle ved at fremme centrale sociale og miljømæssige standarder; er overbevist om, at der skal gøres yderligere bestræbelser i forbindelse med mekanismer for forebyggelse, overvågning og sanktionering af overtrædelser;

53.

mener, at EU kunne gøre mere for at påvirke den internationale dagsorden vedrørende den reelle arbejdsdagsorden og aktivt fremme overholdelsen af ILO's konventioner, menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og at dette kan bidrage til at opnå verdensfred og desuden beskytte EU's interesser og værdier;

54.

fremhæver, at udviklingen af Fællesskabets retslige ramme, enten gennem primær eller sekundær lovgivning, på ingen måde må stride mod de internationale forpligtelser inden for rammerne af ILO-konventionerne;

55.

bemærker, at EU bør sigte mod en globaliseringsproces, som er mere socialt inddragende og økonomisk og miljømæssigt bæredygtig; bemærker, at den måde, hvorpå selskaber udøver virksomhed ikke kun har en stor økonomisk indvirkning, men også store sociale følger inden for EU samt i tredjelande, navnlig udviklingslandene; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til aktivt at fremme konceptet virksomhedernes sociale ansvar, enten gennem fremme af blød lovgivning eller lovgivningsmæssige forslag, hvor det er relevant;

56.

foreslår en styrkelse af strukturfondenes muligheder gennem forenkling, fleksibilitet og forbedring af procedurer, og den sociale integrationsdimension, med det mål at hjælpe medlemsstaterne til at optimere resultatet af social- og beskæftigelsespolitik; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til fuldt ud at inddrage arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med artikel 16 i forordningen om generelle bestemmelser for strukturfondene (18); anbefaler kraftigt, at Den Europæiske Socialfond (ESF) bliver tilgængelig for arbejdsmarkedets parter med henblik på at opbygge kapacitet;

57.

understreger, at den fornyede sociale dagsorden skal indeholde en klar forpligtelse for EU's strukturfonde og Samhørighedsfonden til at bidrage til opfyldelsen af målene for den sociale dagsorden; anmoder derfor medlemsstaterne om at bruge ESF og alle andre strukturfonde til at forbedre ikke kun beskæftigelsesevnen, men også den sociale infrastruktur;

58.

anerkender, at strukturfondene stort set stadig er det primære finansieringsinstrument til opfyldelse af de sociale mål; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme synergier med andre programmer og støtte sammenhængen på tværs af de flerårige rammeprogrammer som f.eks. Daphne, Progress, folkesundhedsprogrammet og »Europa for borgerne«-programmet;

59.

efterlyser særlig opmærksomhed på de regioner, som er mest påvirkede af globaliseringen, samt regioner i de nye medlemsstater, som gennemgår social konvergens;

60.

understreger, at Progress-programmet kan bidrage til en bedre vurdering af moderniseringen af de europæiske sociale modeller gennem evalueringen af pilotprojekter;

61.

mener, at der som følge af den frie bevægelighed for personer i det indre marked i nogle dele af EU og især i de større byer er ved at opstå nye problemer i forbindelse med ydelse af social beskyttelse i nødstilfælde til personer, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, hvilket lægger yderligere pres på (velgørende) private og offentlige tjenester, som yder nødhjælp til f.eks. hjemløse eller marginaliserede befolkningsgrupper i samfundet;

62.

understreger, at fleksibilitet og accept af ændringer fra borgernes side kan øges gennem mere gensidig tillid, hvilket kan forbedres gennem en mere effektiv og gennemsigtig social dialog samt sikring af mere effektivt deltagelsesdemokrati i forbindelse med udformning og gennemførelse af politikken;

63.

mener, at det er særligt vigtigt, at den sociale dialog befordrer politikker om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og generelt fremmer forbedringer i livskvaliteten på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen til at indlede en debat om, hvordan arbejdstagere, som ikke har fuldtidsarbejde (vikarer, deltidsansatte, ansatte med tidsbegrænsede kontrakter), kan inddrages i den sociale dialog;

64.

opfordrer i lyset af det ringe kendskab til og den ringe offentliggørelse af resultatet af forhandlingerne mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter til, at opmærksomheden om resultaterne af den sociale dialog fremmes for at forbedre virkningen deraf og fremme dens udvikling;

65.

mener, at samarbejdskulturen, som har erstattet den konfliktbaserede kultur på arbejdsmarkedet, fortsat bør støttes gennem fremme af den sociale dialog;

66.

mener, at civilsamfundsorganisationer og mennesker, der er udsat for fattigdom og social udstødelse, skal inddrages meget mere direkte i drøftelser om den økonomiske og sociale model på lige fod;

67.

bemærker, at arbejdsmarkedets parter bør bestræbe sig på at arbejde med flerårige planer med specifikke kalendere og tidsfrister med henblik på en langsigtet bæredygtig strategi;

68.

opfordrer til en bred drøftelse mellem europæiske interessenter, nationale offentlige myndigheder, arbejdsgivere og medarbejdere og civilsamfundets organisationer om den sociale dagsorden for perioden efter 2010;

69.

bemærker, at medlemsstaterne bør støtte nye målbare, bindende og kvantitative sociale mål og indikatorer for Lissabonstrategien efter 2010, herunder tilsagn om at arbejde hen imod at udrydde fattigdom og social udstødelse samt udvikle en ny pagt for sociale fremskridt, som opstiller mål og strukturer for en ny social bæredygtig og globalt retfærdig Europæisk Union, som tager udgangspunkt i og styrker den åbne koordinationsmetode på det sociale område som et centralt element;

70.

bemærker, at virksomheder spiller en vigtig rolle, ikke kun økonomisk, men også socialt i EU; henleder derfor opmærksomheden på fremme af virksomhedernes sociale ansvar og behovet for at gøre hurtige fremskridt hvad angår arbejde af høj kvalitet, herunder lønninger, der garanterer et anstændigt liv, for at understøtte den sociale model og forhindre social dumping;

71.

støtter en effektiv dialog mellem Parlamentet og civilsamfundets organisationer; finder, at en sådan dialog også er nødvendig i medlemsstaterne på centralt, regionalt og lokalt plan;

72.

bemærker, at et europæisk år for volontører ville give EU-institutionerne en ideel mulighed for at skabe forbindelse til civilsamfundet, opfordrer Kommissionen til at danne grundlag for, at 2011 kan erklæres for det europæiske år for volontører ved at fremsætte et passende lovgivningsmæssigt forslag herom snarest muligt;

73.

mener, at civilsamfundets organisationer bør inddrages fra starten af beslutningsprocessen, og at oplysningerne bør være offentligt tilgængelige, at feedback bør være gensidig, og at deltagerne bør gøres opmærksomme på mulighederne for ændringer;

74.

fremhæver vigtigheden og værdien af høringsprocessen som et effektivt redskab til at sikre borgerne større indflydelse ved at sætte dem i stand til at yde et direkte bidrag til den politiske proces på EU-plan, opfordrer Kommissionen til at træffe yderligere foranstaltninger for at skabe bevidsthed om fremtidige EU-høringer gennem medierne og andre relevante fora på nationalt, regionalt og lokalt plan;

75.

mener, at det er presserende for de europæiske institutioner, de nationale arbejdsmarkedsparter og civilsamfundets organisationer at vedtage en »socialpagt«, som omfatter sociale initiativer med realistiske, bindende mål og indikatorer;

76.

bemærker, at medborgerskab begynder i barndommen, og kræver fremme af og støtte til strukturer og initiativer for deltagelse på lokalt, regionalt og nationalt plan for børn og unge;

77.

understreger behovet for at gøre fremskridt og afslutte forordningen vedrørende samordningen af sociale sikringsordninger og direktivet om overførsel af pensionsrettigheder og forslaget til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

78.

opfordrer til at forbedre lovgivningsprocessen på EU-plan ved at tydeliggøre, hvorfor initiativer på EU-plan er nødvendige, og sikre kvaliteten af indholdet og levere en stærk og uafhængig konsekvensvurdering, der dækker de sociale, miljømæssige og økonomiske virkninger; kræver navnlig en effektiv gennemførelse af den interinstitutionelle om bedre lovgivning fra 2003 (19);

79.

understreger, at et effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og en effektiv overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen bør prioriteres;

80.

mener, at bedre EU-lovgivning aktivt bør søge at inddrage civilsamfundets organisationer og omfatte borgerens bekymringer og dermed bringe dem tættere på EU;

81.

mener, at der bør være en bedre forbindelse på EU-plan mellem økonomi-, miljø- og socialpolitik, med bekræftelse af den oprindelige Lissabonstrategis mål og behovet for at sikre, at økonomi- og beskæftigelsespolitikker bidrager aktivt til udryddelse af fattigdom og social udstødelse;

82.

fremhæver behovet for vedtagelse af et retligt bindende charter om grundlæggende sociale rettigheder;

83.

bemærker, at det i Lissabontraktaten fastlægges, at der bør tages højde for meget relevante aspekter af socialpolitikken, når EU's politikker defineres og gennemføres;

84.

mener, at Lissabonstrategien efter 2010 bør omfatte en styrket åben koordinationsmetode, og opfordrer Kommissionen til yderligere at tilskynde medlemsstaterne til at definere nationale kvantificerede mål for nedbringelse af fattigdom og styrkelse af social integration, navnlig støttet af nye målbare og kvantitative indikatorer;

85.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at åbne for muligheden for en reel inddragelse af Parlamentet i Lissabonstrategien efter 2010;

86.

pålægger sin formand til at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/23

A.

der henviser til, at aktiv integration ikke må erstatte social integration, da udsatte grupper, som ikke er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, har ret til et værdigt liv og dermed en minimumsindkomst, og at der skal være adgang til lettilgængelige og prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet, uanset om personen er i stand til at deltage på arbejdsmarkedet eller ej,

B.

der henviser til, at aktiv integration ikke kun handler om den enkeltes kapacitet, men også om den måde, hvorpå samfundet er organiseret, og der derfor henviser til, at der også er behov for at sætte ind over for de strukturelle årsager til udstødelse, herunder diskrimination og utilstrækkelige serviceydelser,

C.

der henviser til, at det, der ligner udelukkelse fra arbejdsmarkedet, kan skyldes mangel på passende anstændige beskæftigelsesmuligheder snarere end en manglende indsats fra den enkeltes side,

D.

der henviser til, at integration på arbejdsmarkedet ikke må være en betingelse for retten til en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet, der henviser til, at en minimumsindkomst og adgang til sociale serviceydelser af høj kvalitet er nødvendige forudsætninger for integration på arbejdsmarkedet,

E.

der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, ofte er mennesker med mangeartede og komplekse behov, vanskeligheder eller problemer som f.eks. langsigtet afhængighed af lave eller utilstrækkelige indkomster, langtidsarbejdsløshed, lavt uddannelsesniveau og analfabetisme, opvækst i en sårbar familie, handicap, dårligt helbred, det at bo i et område med mange ugunstige forhold, dårlige boligforhold og hjemløshed samt racisme og forskelsbehandling, og at strategier for integration derfor nødvendigvis må afspejle diversiteten blandt de udstødte,

F.

der henviser til, at social udstødelse og udstødelse fra arbejdsmarkedet har en alvorlig virkning på de berørte personers mentale sundhed, og der henviser til, at langtidsarbejdsløse har en større risiko for at blive ramt af en depression og andre mentale sundhedsproblemer,

G.

der henviser til, at de mennesker, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, har et stort behov for erhvervsuddannelse, enten fordi deres skolegang var utilstrækkelig, eller fordi de ikke længere er i stand til at udnytte deres uddannelse effektivt, fordi de har været længe væk fra arbejdsmarkedet,

H.

der henviser til, at de mest udsatte ofte stilles over for betingelser i forbindelse med aktiveringspolitikker, og endvidere til, at dette skal overvåges, og at det er nødvendigt at undgå eventuelle negative indvirkninger på udsatte grupper,

I.

der henviser til, at foranstaltninger med henblik på aktiv integration også skal være i overensstemmelse med udviklingen af EU-målsætninger og nationale målsætninger vedrørende bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse,

J.

der henviser til, at de fleste familieforsørgere er kvinder, og til at de fleste eneforsørgere er kvinder, og de fleste plejere er kvinder; der derfor henviser til, at aktive integrationspolitikker således kræver en altomfattende række af foranstaltninger for at give de kvinder, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er svagest, mulighed for i praksis at få gavn af strategierne for aktiv integration; der henviser til, at arbejdsmarkedssituationen for kvinder direkte er knyttet til aldersrelateret fattigdom, som primært rammer kvinder,

K.

der henviser til, at der i tider med økonomisk afmatning og stigende arbejdsløshed er stor risiko for mange nye arbejdsløse oven i dem, der allerede er ramt af fattigdom og udstødelse fra arbejdsmarkedet, navnlig i de mest sårbare sociale grupper som kvinder, ældre og handicappede; der henviser til, at det er af afgørende betydning, at social integration og dertil hørende arbejdsmarkedspolitik gennemføres som en integreret og sammenhængende strategi under den europæiske økonomiske genopretningsplan, der henviser til, at en del af de offentlige midler anvendes til at opretholde og forbedre investeringer i social-, sundheds- og uddannelsessystemerne og andre væsentlige sociale serviceydelser og tjenesteydelser af almen interesse,

L.

der henviser til, at tesen om, at den bedste vej ud af udstødelse er at have et arbejde, kun gælder fuldt ud, hvis dette arbejde er et bæredygtigt arbejde af høj kvalitet med en passende aflønning; der henviser til, at princippet om lige løn for lige arbejde fortsat kun er gennemført i utilstrækkelig grad,

M.

der henviser til, at familieplejere leverer væsentlige plejetjenesteydelser, uddannelse og støtte uden for beskæftigelsessystemet, uden indkomst eller sociale rettigheder og uden ret til at genindtræde på arbejdsmarkedet og til at opnå anerkendelse af færdigheder erhvervet eller udviklet i perioder med ydelse af familiepleje,

1.

glæder sig over, at Kommissionen baserer sin henstilling 2008/867/EF på Rådets henstilling 92/441/EØF, der anerkender den enkeltes grundlæggende ret til indtægter og ydelser, der er tilstrækkelige til at leve en menneskeværdig tilværelse, og udstikker fælles principper for den praktiske indrømmelse af denne ret; tilslutter sig de fælles principper og praktiske retningslinjer, der fremlægges i henstilling 2008/867/EF om den aktive integrationsstrategi baseret på tre søjler, nemlig tilstrækkelig indkomststøtte, rummelige arbejdsmarkeder og adgang til kvalitetstjenester, og påpeger navnlig, at enhver strategi for aktiv integration skal bygge på principperne om den enkeltes rettigheder, respekten for den menneskelige værdighed og ligebehandling, lige muligheder og ligestilling mellem kønnene, på fremme af arbejdsmarkedsintegration kombineret med fuld deltagelse i samfundet samt på gennemførelse af principperne om kvalitet, tilstrækkelighed og tilgængelighed inden for alle tre søjler;

2.

er enigt med Rådet i, at gennemførelsen af henstilling 92/441/EØF skal forbedres, for så vidt angår minimumsindkomster og sociale ydelser, at bistandshjælp bør give en tilstrækkelig minimumsindkomst til et værdigt liv, mindst på et niveau, der ligger over »fattigdomsgrænsen«, og tilstrækkeligt til at løfte folk ud af fattigdom, og at udnyttelsen af ydelserne bør forbedres;

3.

glæder sig over De Europæiske Fællesskabers Domstols dom af 17. juli 2008 i sag C-303/06 om plejere, der bliver udsat for tilknytningsbegrundet forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre, at plejere beskyttes mod en sådan forskelsbehandling i forbindelse med, at de får adgang til arbejdsmarkedet, og til at opfordre medlemsstaterne til at træffe de nødvendige skridt til at sikre, at domstolens dom efterleves;

4.

opfordrer medlemsstaterne til at yde en passende indkomststøtte med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse; påpeger på baggrund af Rådets henstilling 92/441/EØF og henstilling 2008/867/EF nødvendigheden af et tilstrækkeligt niveau for minimumsindkomsten, som skal være passende, gennemskuelig, tilgængeligt for alle og bæredygtigt over tid;

5.

anser det for væsentligt, at Kommissionen og medlemsstaterne effektivt gennemfører direktiv 2000/78/EF, som fastlægger en retlig ramme for ligebehandling med hensyn til beskæftigelse for at bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering;

6.

understreger sin anmodning til Rådet om at aftale et EU-mål for ordninger vedrørende minimumsindkomst og ordninger vedrørende bidragspligtige erstatningsindkomster om at yde indkomststøtte på mindst 60 % af den justerede nationale middelindkomst og endvidere at aftale en tidsplan for at nå dette mål i alle medlemsstater;

7.

anerkender, at samspillet mellem bistandshjælp og deltagelse på arbejdsmarkedet er komplekst, navnlig når det arbejde, der tilbydes, måske er af kortere varighed, sæsonbetonet, usikkert eller på deltid, og når berettigelsesbetingelser og sociale sikringssystemer eller marginale skattesatser måske har en hæmmende virkning på udøvelse af lønnet beskæftigelse, og det sociale sikringssystem er for usmidigt til at reagere; opfordrer derfor indtrængende til, at der udvikles systemer, som støtter de enkelte i en overgangsfase frem for at straffe dem eller fjerne støtten for hurtigt, når en person får arbejde;

8.

påpeger vigtigheden af, at der stilles sociale ydelser til rådighed for sårbare personer, der kan arbejde; påpeger dog, at sådanne ydelser i medfør af subsidiaritetsprincippet er et anliggende for medlemsstaterne;

9.

påpeger, at modtagerne af tilstrækkelig indkomststøtte og deres familiemedlemmer vil have mulighed for at undgå risikoen for fattigdom og for at blive aktive borgere, som bidrager til sociale og økonomiske liv samt til solidaritet mellem generationerne;

10.

foreslår, at medlemsstaterne aktivt overvejer en politik om mindsteløn for at tage hånd om det stigende antal »arbejdende fattige« og gøre arbejde til en reel mulighed for dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet;

11.

mener, at aktiv integration kræver mindskelse af ulighederne mellem regioner og områder i Fællesskabet gennem fremskyndet genrejsning af de områder, der er påvirket af den økonomiske krise, og udvikling af landdistrikter;

12.

opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe sort arbejde, som udelukker de berørte personer fra visse sociale faciliteter og ydelser;

13.

kræver, at politikker for aktiv integration

14.

anmoder Kommissionen om at overveje »whole-cost accounting« (helhedsorienteret regnskabsføring) inden for aktiv og social integration, da erfaringen har vist, at tidlige investeringer og forebyggende foranstaltninger kan reducere de samlede udgifter for samfundet på lang sigt; glæder sig over, at det i Kommissionens henstilling 2008/867/EF i overensstemmelse hermed foreslås at øge investeringerne i social integration;

15.

mener, at medlemsstaterne bør betale målrettede yderligere ydelser til dårligt stillede grupper (såsom handicappede eller kronisk syge, eneforsørgere eller husstande med mange børn), som dækker ekstra omkostninger i forbindelse med bl.a. personlig støtte, brug af specifikke faciliteter samt lægebehandling og social pleje, idet der bl.a. etableres overkommelige prisniveauer for medicin til ugunstigt stillede sociale grupper; understreger behovet for at sikre anstændige invalide- og alderspensionsniveauer;

16.

er – navnlig i lyset af folks ofte komplekse behov – enigt i, at det er nødvendigt at planlægge og gennemføre skræddersyede foranstaltninger til aktiv integration, som kombinerer minimumsindkomst, arbejdsmarkedsintegration og sociale ydelser, samt at der skal sættes fokus på tidlig identifikation og forebyggende indsats, og at en målrettet indsats til fordel for de mest sårbare bør prioriteres;

17.

mener, at der skal tages højde for målgruppens synspunkter, når sådanne foranstaltninger planlægges og gennemføres; opfordrer medlemsstaterne til at støtte styrkelse af sociale ikke-statslige organisationers indflydelse for at lette deres deltagelse i formuleringen og gennemførelsen af integrationspolitikker;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en mere konstruktiv tilgang til narkotikapolitik med fokus på forebyggelse, uddannelse og behandling af narkomani frem for straffesanktioner;

19.

opfordrer til, at man holder op med at stigmatisere psykisk syge og personer med indlæringsvanskeligheder, og at man fremmer mental sundhed og velvære, forebygger mentale forstyrrelser samt øger midlerne til behandling og pleje;

20.

mener, at det, eftersom de problemstillinger, der forbindes med udstødelse, ofte er til stede fra den tidlige barndom, er af afgørende betydning, at de børn og unge, der er mest i farezonen, opdages tidligt, og længe inden de dropper ud af uddannelsessystemet; bemærker, at unge mennesker, som udstødes af skolesystemet, har forhøjet risiko for at blive involveret i asocial og kriminel adfærd, hvilket yderligere vanskeliggør udfordringerne i forbindelse med at komme ind på arbejdsmarkedet på et senere tidspunkt; mener, at en bred dialog med de berørte samt støtte til en forebyggende indsats og sociale serviceydelser med henblik på at forbedre mulighederne for udsatte børn og unge voksne er af afgørende betydning for integrationspolitikkernes succes; understreger også betydningen af udstødelsesproblemer for ældre, som mister deres job og ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet igen;

21.

mener, at de behov, som unge mennesker, der søger arbejde for første gang, har, bør overvejes nøje, og at der på nationalt plan bør vedtages politikker og træffes foranstaltninger, som kan fremme overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet; mener endvidere, at struktureret dialog med ungdomsorganisationer til stadighed bør knyttes sammen med EU-institutionernes og medlemsstaternes arbejde;

22.

opfordrer medlemsstaterne til, for at forhindre at plejere ender i fattigdom, at gøre mere for at identificere og tage fat på de problemer, som plejere møder, især retten til frit at vælge, hvorvidt og i hvilken ustrækning de ønsker at varetage en plejefunktion, muligheden for at kombinere plejefunktioner med lønnet arbejde og beskæftigelse samt adgang til sociale sikringsordninger og pensioner;

23.

glæder sig over anerkendelsen af, at der er behov for adgang til prismæssigt overkommelige sociale serviceydelser af høj kvalitet som en grundlæggende rettighed og et væsentligt element i den europæiske sociale model samt støtte til at fastholde folk på arbejdsmarkedet og til principperne i Kommissionens henstilling 2008/867/EF; mener, at sådanne sociale serviceydelser omfatter stabile, prismæssigt overkommelige boligforhold, adgang til offentlig transport, grundlæggende erhvervsuddannelse og sundhedspleje samt adgang til prismæssigt overkommelig energi og andre netværkstjenester; bemærker, at der skal gøres fremskridt med hensyn til at garantere forsyningspligtydelser i forbindelse med tjenesteydelse af almen interesse; mener, at det for at garantere disse forsyningspligtydelser er nødvendigt, at der udvikles en handlingsplan til etablering af et EU-rammedirektiv vedrørende tjenesteydelse af almen interesse; bemærker, at der fortsat ikke gøres tilstrækkelige fremskridt med hensyn til at nå Barcelonamålene om prismæssigt overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet, som bør forbedres og udvides til at omfatte alle børn på grundskoleniveau; bemærker endvidere, at pasnings- og plejebehovet for andre pårørende heller ikke i tilstrækkelig grad er opfyldt og bør underkastes en lignende proces;

24.

mener, at bekæmpelse af forskelsbehandling, som folk oplever i forbindelse med adgang til varer, tjenesteydelser og faciliteter, er central for opnåelse af integration, og glæder sig derfor over forslaget om et omfattende direktiv til bekæmpelse af forskelsbehandling på andre områder end beskæftigelse på grundlag af alder, handicap, seksuel orientering og religion eller tro;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje sociale standardtakster for sårbare grupper, f.eks. inden for energi og offentlig transport, og desuden faciliteter til opnåelse af mikrokreditter for at fremme aktiv integration samt gratis sundhedspleje og uddannelse til folk med vanskeligheder af materiel art;

26.

opfordrer medlemsstaterne til at øge låneforeningers profil, således at der kan tilbydes et sikkert og reguleret miljø, hvor privatpersoner kan spare op og låne penge, og således at man kan undgå det stadigt stigende problem med personlig gæld; opfordrer medlemsstaterne til at sikre retten til at åbne en bankkonto med rimelige rentesatser, da det at råde over en konto er et vigtigt middel til både at deltage i de økonomiske aktiviteter og have et socialt liv;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at yde den ekstra støtte til handicappede, som er nødvendig, for at de kan få adgang til arbejdsmarkedet, og mens de er i arbejde; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at undertegne og ratificere både FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og dens valgfrie protokol; bemærker, at medlemsstaterne bør opstille hensigtsmæssige procedurer og strukturer til effektiv gennemførsel af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap inden for deres territorium;

28.

mener, at unge står over for særlige hindringer for aktiv integration, herunder uberettiget aldersrelateret forskelsbehandling og vanskeligheder i forbindelse med adgang til prismæssigt overkommelige erhvervsuddannelsesordninger;

29.

glæder sig over afinstitutionaliseringen af handicappede, men bemærker, at dette kræver tilstrækkeligt mange samfundsbaserede serviceydelser, der fremmer en selvstændig tilværelse, retten til individuelt tilpasset bistand, retten til økonomisk uafhængighed og fuld deltagelse i samfundet i medlemsstaterne;

30.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed for at lette adgangen til programmer for livslang læring som et middel til at begrænse udelukkelsen af bl.a. ældre fra beskæftigelse og fremme deres fortsatte deltagelse i det sociale, kulturelle og civile liv;

31.

mener, at der bør gøres mere for at bekæmpe vold i hjemmet og misbrug af børn og ældre;

32.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den eksisterende fællesskabslovgivning om ligestilling mellem kønnene, ligebehandling generelt og ikke-diskrimination gennemføres fuldt ud, korrekt og effektivt, opfordrer til, at den udvides og håndhæves for at fjerne strukturelle hindringer for beskæftigelsen og erhvervsuddannelser;

33.

mener, at kvalitetsuddannelse er en væsentlig forudsætning for en vellykket fremtidig beskæftigelse og integration; opfordrer medlemsstaterne til at udvide lovgivningen om offentlig uddannelse med henblik på at fjerne alle hindringer for uddannelse, hvorved der sikres integreret uddannelse og adgang for alle; mener, at alle, der har været udelukket fra arbejdsmarkedet længe, skal have større ret til finansiering af livslang læring, navnlig for så vidt angår »kernekompetencer«;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om integration af ligestillingsaspektet i hele den aktive integrationsstrategi;

35.

mener, at den tilbudte efteruddannelse skal tage højde for de pågældende personers behov og være tilpasset dem; opfordrer til målrettede frem for standardiserede efteruddannelses- og integrationsforanstaltninger, idet sidstnævnte ofte overser de specielle behov, som handicappede, folk med omsorgsforpligtelser eller folk med helbredsproblemer har; gør opmærksom på bedste praksis fra Den Europæiske Socialfond (ESF) og Equal-programmet i form af målrettede, behovsrelaterede tilgange til efteruddannelse for dem, der har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet – tilgange, der også anerkender ikke-dokumenterede færdigheder og færdigheder erhvervet gennem ikke-formel uddannelse;

36.

anbefaler at forbedre kvaliteten af uddannelse og bringe uddannelsessystemer i overensstemmelse med arbejdsmarkedet og kriterier for social deltagelse samt at mindske uligheder i adgangen til alle former for uddannelse og i kvaliteten af den tilbudte uddannelse;

37.

mener, at efteruddannelsen også skal sikre, at de enkelte kender deres rettigheder og forpligtelser på arbejdsmarkedet, herunder grundig indføring i sundhed og sikkerhed og deres ret til at være medlem af en fagforening samt deres informations- og høringsrettigheder og ret til livslang læring og uddannelse;

38.

bemærker, at der er en risiko for, at mere kreative tilgange til at forberede dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, til på en senere adgang til det, kan blive frataget økonomiske midler til fordel for mere snævre tilgange baseret på let kvantificerbare resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til » bottom-up-tilgange« under strukturfondene og navnlig under ESF og udviklingen af indikatorer, der måler de fremskridt, der er gjort med hensyn til social og aktiv integration, således at der satses på innovative græsrodsinitiativer til at fremme aktiv integration som en del af målsætningerne om social integration, der blev fremhævet i de strukturfonde, der var øremærket til Lissabon-strategien, de foreslåede midler til social innovation og gennem andre midler;

39.

bemærker, at det som følge af demografiske ændringer anslås, at forholdet mellem aktive og inaktive mennesker i 2030 vil være 2:1; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle aktive integrationspolitikker for at sikre, at plejere, hvoraf mange vil være nødt til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af plejeforpligtelser, ikke berøres negativt på lang sigt;

40.

påpeger nødvendigheden af at skabe et rummeligt arbejdsmarked som kernen i en hvilken som helst integrationsstrategi – et arbejdsmarked med anstændige arbejdsbetingelser og jobmangfoldighed for alle arbejdstagere, idet der tages hensyn til deres forskellige arbejdspladsbehov, individuelle arbejdstagerkrav, arbejdsmønstre og arbejdstidsmodeller, forskellige kompetenceniveauer, og forskellige behov, for så vidt angår balancen mellem familieliv, privatliv og arbejdsliv; bemærker, at beskæftigelse af høj kvalitet er væsentlig for at fremme jobbevarelse;

41.

opfordrer medlemsstaterne til at fremme et konkurrencedygtigt arbejdsmarked, der begunstiger udvikling af offentlige og private sociale beskyttelsessystemer til en rimelig pris, som sætter de pågældende, herunder medlemmer af etniske minoriteter, i stand til at kunne vælge at mindske risiciene for udstødelse fra arbejdsmarkedet;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende redskaber og instrumenter, der kan motivere alle aktører til at skabe rummelige arbejdsmarkeder og øge deltagelsen af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkederne; gør opmærksom på instrumenter i forbindelse med lokal social dialog, økonomiske incitamenter, skattefordele og udvikling af den sociale økonomi; glæder sig over Kommissionens anbefaling om at give støtte til den sociale økonomi som en vigtig kilde til et første job for handicappede;

43.

påpeger, at lokale og regionale myndigheders rolle i fremme af aktiv integration er tredobbelt: som arbejdsgivere, drivkræfter for økonomisk udvikling og beskæftigelse og som udbydere af offentlige tjenester, herunder tjenester til de mest sårbare grupper; opfordrer medlemsstaterne til at oprette netværk på regionalt og lokalt plan til at rådgive og oplyse om, hvor man kan få hjælp til at få adgang til arbejdsmarkedet samt specifikke sociale tjenester (dvs. ordninger for sociale ydelser, sundhedsmæssige tjenester, mentale sundhedstjenester og sociale plejetjenester samt erhvervsuddannelse) i overensstemmelse med deres særlige situation;

44.

er overbevist om, at der bør gøres mere for at håndtere de hindringer for integration, som asylsøgere står over for; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde på at fjerne asylsøgeres afhængighed af støtte ved at give dem lov til at arbejde og overveje at etablere flere lovlige indvandringsruter;

45.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre asylpolitikker baseret på menneskerettighederne i overensstemmelse med flygtningekonventionen og anden relevant menneskerettighedslovgivning;

46.

gør opmærksom på, at menneskehandel medfører umådelige lidelser og social udstødelse, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at håndhæve lovgivningen til bekæmpelse af menneskehandel og lovgivningen mod forskelsbehandling, reintegrere ofre for menneskehandel i samfundet, og især undertegne, ratificere og gennemføre konventionen om bekæmpelse af menneskehandel;

47.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage afstand fra den misvisende sammenblanding af økonomisk migration med asylsøgning og af økonomisk migration og asylsøgning med ulovlig indvandring;

48.

mener, at fængsling af folk uden ordentlig rehabilitering og uddannelse skaber hindringer for integration og ofte kun fører til yderligere social udstødelse, arbejdsløshed og kriminalitet;

49.

er af den faste overbevisning, at bibeholdelse af en obligatorisk pensionsalder fungerer som en hindring for aktiv integration og unødvendigt tvinger mange, som måske ønsker at vælge at fortsætte med at arbejde, ud af arbejdsmarkedet;

50.

opfordrer Kommissionen til at foretage en stram koordinering af den politiske proces i forbindelse med aktiv integration, navnlig vedrørende sociale serviceydelser af høj kvalitet, med den igangværende udarbejdelse af en frivillig ramme for de sociale serviceydelser af almen interesse og til straks at undersøge alle muligheder for afklaring af den juridiske sammenhæng for sociale ydelser af almen interesse, og give dem en juridisk ramme, der kan tjene som referencegrundlag, navnlig ved at vedtage retsakter, herunder et rammedirektiv;

51.

henviser til sin nylige anmodning til Kommissionen og Rådet om at fastsætte mål for reduktion af fattigdom (fattigdom generelt, børnefattigdom, fattigdom blandt beskæftigede og langtidsfattigdom), om et minimumsniveau for indkomst tilvejebragt via pensioner og om adgang til sundhedspleje og om kvaliteten heraf (reduktion af spædbarnsdødelighed, forbedring af sundheden og forøgelse af den forventede levetid osv.); gentager sine anmodninger om fastsættelse af et EU-mål for mindskelse af børnefattigdom med 50 % inden 2012 og afskaffelse af hjemløshed for både børn, unge og voksne inden 2015;

52.

opfordrer til, at der udarbejdes en konkret køreplan for gennemførelsen af aktiv integration, som tager udgangspunkt i civilsamfundets og andre aktørers deltagelse, herunder mennesker, der lever i fattigdom; mener, at denne køreplan bør fastsætte såvel tidsplaner som realistiske kvalitative og kvantitative mål baseret på specifikke indikatorer og en detaljeret dialog mellem de interesserede parter; mener endvidere, at køreplanen bør anvise, hvordan aktiv integration skal gennemføres og overvåges ved hjælp af den åbne koordinationsmetode for social beskyttelse og social integration, specielt på lokalt, regionalt og nationalt niveau; glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til at inddrage lokale myndigheder i overvågning af gennemførelsen af aktive integrationsstrategier ved finansiering af et netværk bestående af lokale myndigheders overvågningscentre for aktiv integration gennem Progress-programmet; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at give disse overvågningscentre en stærk rolle i den fremtidige politiske proces og integrere aktive integrationsprogrammer gennem de nationale reformprogrammer i den reviderede Lissabon-strategi og navnlig den europæiske beskæftigelsesstrategi;

53.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/32

A.

der henviser til, at gennemførelsen af kvinders menneskerettigheder og styrkelsen af kvinders rolle og deltagelse ikke kun er vigtig, når den manglende ligestilling mellem mænd og kvinder skal tages op, og når der skal indføres et virkeligt kønsaspekt i EU's eksterne forbindelser, men også er væsentlig for en vellykket gennemførelse af EU's eksterne politikker, herunder inden for områderne bistand, udvikling, udvidelse, naboskabspolitik, konfliktløsning, sikkerhed og fredsopbygning og international handel,

B.

der henviser til, selv om medlemsstaterne er parter i alle store internationale rammeaftaler for ligestilling mellem mænd og kvinder og om kvinders rettigheder, og selv om der findes en række politiske dokumenter på EU-plan herom, at den praktiske forpligtelse til at fremme ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle i eksterne politikker fortsat er vag, og at de eksisterende politiske dokumenter kun gennemføres i beskedent omfang, samt at de budgetmidler, der er øremærket specielt til ligestillingsspørgsmål, er utilstrækkelige,

C.

der henviser til, at der i EU's vigtigste institutioner - dvs. Parlamentet, Rådet og Kommissionen - på trods af betydelige forbedringer ved fremme af ligestillingsaspektet i løbet af de seneste år, ikke er ansat tilstrækkeligt personale, der især skal tage sig af gennemførelsen af de erklærede kønsspecifikke mål inden for ekstern politik og udvidelse, og at hovedparten af det nuværende personale, der er ansvarligt for ligestillingsanliggender, må kombinere denne aktivitet med mindst en anden og nu og da to andre rækker opgaver,

D.

der henviser til, at EU har behov for en holistisk og konsekvent strategi i forbindelse med ligestillingsaspektet,

1.

erkender, at EU's institutioner har tillagt ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle tiltagende betydning, men understreger, at der fortsat er meget at tage fat på, hvis de politiske tilsagn skal omsættes i praksis, og understreger betydningen af tilstrækkelige midler og et personale, der er ansvarligt for gennemførelsen af ligestillingsmålsætningerne;

2.

henviser til, at ligestillingsaspektet ikke blot kræver politiske erklæringer på højt plan, men også politisk vilje hos EU og medlemsstaternes regeringer, prioritering af målsætninger og overvågning af de fremskridt, der gøres;

3.

glæder sig over vedtagelsen af den ovennævnte omfattende strategi vedrørende EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner 1325 (2000) og 1820 (2008) om kvinder, fred og sikkerhed samt Rådets (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) vedtagelse den 8. december 2008 af retningslinjer om vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem; opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har vedtaget deres nationale handlingsplaner for FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om hurtigst muligt at efterkomme Sikkerhedsrådets anmodning om, at staterne gør dette; opfordrer Kommissionen til at stille faglig bistand og støtte til rådighed for de tredjelande, der er rede til at udvikle nationale strategier med henblik på gennemførelsen af ovennævnte resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd;

4.

glæder sig over, at den reviderede tekst vedrørende den europæiske sikkerhedsstrategi indeholder en henvisning til FN's Sikkerhedsråds ovennævnte resolutioner S/RES/1325 (2000) og S/RES/1820 (2008) såvel som resolution S/RES/1612 (2005);

5.

opfordrer Kommissionen til at sætte yderligere gang i sit arbejde og inden juli 2009 og i nært samarbejde med medlemsstaterne og Rådets sekretariat at fremsætte forslag til en EU-handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvindernes rolle i EU's eksterne aktioner, der skal finde anvendelse i de 27 medlemsstater og i forhandlinger med tredjelande, sammen med en række effektive kontrolinstrumenter;

6.

opfordrer Rådet og Kommissionen til systematisk at medtage ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle i EU's politiske dialog og i politiske drøftelser med partnerlande;

7.

anmoder Parlamentets delegationer om at tage fat på spørgsmål, der er relevante for ligestilling og styrkelsen af kvinders rolle i samfundet, i dets forbindelser med tredjelandenes parlamenter; understreger betydningen af, at der stilles støtte og bistand til rådighed for tredjelandes nationale parlamenter med henblik på at øge deres muligheder for at indføre ligestillingsperspektivet i deres lovgivningsarbejde;

8.

understreger betydningen af civilsamfundsorganisationer i styrkelsen af kvinders rolle i samfundet; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelig finansiel støtte til rådighed for disse og fremme kvinders deltagelse i ikke-statslige organisationer, i de politiske dialogprocesser med partnerlande såvel som i fredsforhandlinger rundt om i verden;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe større sammenhæng i deres politiske strategier vedrørende ligestilling og styrkelse af kvinders rolle i samfundet; anmoder om, at de eksisterende forskellige politiske rammer på dette område sammenholdes i en EU-konsensus om ligestilling, der omfatter både interne og eksterne politikker;

10.

tilskynder til regelmæssig afholdelse af konferencer til drøftelse af spørgsmål i forbindelse med lige muligheder for kvinder og mænd med deltagelse af delegationer fra de nationale parlamenter, der består af både kvinder og mænd, sammen med fastlæggelsen af fælles strategier til gennemførelse af projekter vedrørende dette emne;

11.

anmoder Kommissionen om at tage fat på og foretage en mere konsekvent og systematisk prioritering af den manglende ligestilling i forbindelse med planlægning og gennemførelse af eksterne bistandsinstrumenter, især hvad angår bistand til en reform af sikkerhedssektoren; kræver, at der medtages ligestillingsspecifikke mål, aktiviteter og midler i landestrategidokumenter, og at der foretages en bedre integrering af ligestillingsaspektet via disse strategidokumenter; understreger behovet for en holistisk strategi i forbindelse med anvendelsen af eksterne bistandsinstrumenter, herunder Instrumentet til Førtiltrædelsesbistand, Det Europæiske Nabo- og Partnerskabsinstrument, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, stabilitetsinstrumentet og tematiske programmer, såsom »Investing in People«, for på optimal vis at nå målene for ligestilling og styrkelsen af kvinders rolle;

12.

mener, at de midler, som afsættes til sundhedssektoren og dermed til pigers og kvinders sundhed, er utilstrækkelige i betragtning af EU's bevillinger til udviklingspolitikken; understreger behovet for at øremærke yderligere finansielle ressourcer under de eksterne bistandsinstrumenter til sundhedsprogrammer for kvinder; påpeger, at bevillinger til sundhedssektoren i Afrika syd for Sahara ifølge Den Europæiske Revisionsrets særberetning om Fællesskabets udviklingsbistand til sundhedstjenester i Afrika syd for Sahara, der blev offentliggjort i januar 2009, ikke er steget siden 2000 som en andel af Fællesskabets samlede bistand på sundhedsområdet samtidig med, at 2007-resultattavlen for årtusindeudviklingsmålene viser, at der stadig er en meget høj mødredødelighed i Afrika syd for Sahara;

13.

påpeger, at en effektiv integrering af ligestillingsaspektet kræver, at samarbejdet mellem donorer og aktører styrkes, at der etableres kontrolmekanismer, og at de nationale regeringer påtager sig et øget ansvar i forbindelse med udviklingsprocessen; fremhæver i denne forbindelse merværdien ved EF/FN-partnerskabet om ligestilling mellem mænd og kvinder i forbindelse med udvikling og fred og ved ligestillingsorienterede budgetinitiativer; glæder sig over oprettelsen af en taskforce for kvinder, fred og sikkerhed som et led i ovennævnte omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolutioner S/RES/1325 (2000) og S/RES/1820 (2008);

14.

gentager, at det er nødvendigt, at der lægges vægt ikke kun på kvinder men også på kønsspecifikke forbindelser mellem mænd og kvinder, som skaber og viderefører manglende ligestilling mellem kønnene; mener, at projekter som en følge heraf bør tage højde for både mænd og kvinder;

15.

understreger, at EU bør lægge særlig vægt på behovene hos de mest sårbare og socialt udelukkede kvinder, især handicappede, flygtninge og kvinder fra mindretalsgrupper;

16.

opfordrer Kommissionen til at fremme udviklingsprocedurer, benchmarks og indikatorer for at sikre, at den opfylder sine forpligtelser med hensyn til ligestilling mellem mænd og kvinder i dens eksterne politik;

17.

mener, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, der blev etableret i 2006, bør påbegynde sit arbejde hurtigst muligt, og at dets mandat bør udvides til at omfatte eksterne politikker;

18.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre »opfordringen til handling for at bekæmpe seksuelle overgreb under og efter konflikter«, der blev udfærdiget i Bruxelles (Brussels Call to Action to Address Sexual Violence in Conflict and Beyond);

19.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at forhindre og bekæmpe menneskehandel;

20.

understreger, at voldtægt og seksuel vold anvendes som krigsvåben; understreger, at disse overgreb bør straffes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer til etablering af flere støtteprogrammer for ofrene for disse forbrydelser;

21.

understreger behovet for, at der drages fordel af EU's partnerskab med FN, herunder udnyttelse af sidstnævntes globale ekspertise ved fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og styrkelse af kvinders rolle med henblik på at øge effektiviteten og følgerne af EU's politikker og bistand og at sikre konsekvens i den eksterne støtte til partnerlande, således at de kan opfylde deres relevante forpligtelser;

22.

mener, at der på indeværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt personale i Rådet og Kommissionen til at tage sig af ligestillingsspørgsmål; opfordrer disse institutioner til at afsætte mere personale til strukturer, der styrer EU's eksterne aktioner og har et særligt ansvar for ligestillingsaspektet og styrkelsen af kvinders rolle;

23.

bemærker den fortsatte mangel på kvinder i ledende stillinger i Rådet og Kommissionen og opfordrer især til en større indsats for yderligere at øge antallet af kvinder blandt lederne af EU's delegationer og EU's særlige repræsentanter; understreger, at der bør være en bedre balance mellem mænd og kvinder i den fremtidige tjeneste for EU's optræden udadtil, især hvad angår ledende stillinger, og at den bør omfatte mere personale, der er ansvarligt for ligestillingsanliggender;

24.

opfordrer medlemsstaterne til at inddrage flere kvinder i ESFP-missioner og -operationer og anmoder om øget deltagelse af kvinder på alle niveauer og på alle planlægnings- og gennemførelsesstadier; understreger behovet for at inddrage kønsspecifik ekspertise lige fra starten af planlægningen af en mission eller operation såvel som betydningen af en systematisk og omfattende kønsspecifik uddannelse forud for udsendelsen af personale på missioner og i operationer;

25.

bemærker, at der udfoldes store anstrengelser for at integrere en ligestillingsorienteret strategi i ESFP's kultur, herunder ved at udvikle den kvantitative dimension af ligestillingsaspektet i ESFP (f.eks. gennem spørgeskemaer, udarbejdelse af tjeklister, optælling af antallet af mænd og kvinder i ESFP-operationer osv.); understreger imidlertid behovet for at udvikle den kvalitative, konceptmæssige ramme, der er nødvendig for at forstå den socioøkonomiske sammenhæng, hvori ESFP-missionerne indsættes (dvs. konfliktområder) og ligestillingsorienterede aspekter ved gennemførelsen af operationer/programmer;

26.

glæder sig over udnævnelsen af en ligestillingsrådgiver ved næsten alle ESFP-misssioner i overensstemmelse med Rådets ovennævnte konklusioner fra november 2006; understreger ikke desto mindre, at manglen på en konkret ligestillingspolitik i EU - navnlig manglende bevidsthed om ligestilling og mangel på og/eller uvilje mod at tage hensyn til dens betydning - og manglende budgetposter til ligestillingsaktiviteter ved finansieringen af ESFP-missioner kan undergrave sådanne ligestillingsrådgiveres arbejde;

27.

henstiller, at der tages initiativer til at stille kønsspecifik uddannelse til rådighed for personale til ESFP-missioner og i de tilsvarende hovedkvarterer, og at Kommissionen gør en betydelig indsats for at uddanne sit personale især i delegationerne; gentager, at der bør gennemføres en hensigtsmæssig uddannelse af alt personale på alle planlægnings-, programmerings- og gennemførelsesstadier i forbindelse med EU's eksterne politikker; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at sikre, at den obligatoriske uddannelse tilbydes alt personale på missioner og i delegationer, herunder ledelsen, og at der gives dem vejledning i ligestillingsanliggender og styrkelse af kvinders rolle;

28.

er overbevist om, at man ved planlægningen af ESFP-missioner bør tage højde for inddragelsen af lokale kvindeorganisationer i fredsprocessen for at drage fordel af det særlige bidrag, disse kan yde, og for at erkende de særlige måder, hvorpå kvinder berøres af konflikter;

29.

understreger, at kvoter i øjeblikket er et nødvendigt middel til at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder under freds- og sikkerhedsmissioner og i beslutningsprocesserne i nationale og internationale genopbygningsprocesser og til at sikre kvinders politiske tilstedeværelse ved forhandlingsbordet;

30.

understreger betydningen af budgettering, der inddrager ligestillingsaspektet; påpeger, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør udvikles som et tematisk spørgsmål inden for større eksterne bistandsinstrumenter, at der bør øremærkes særlige bevillinger til ligestillingsspørgsmål, og at der bør fastlægges benchmarks for at fastslå, i hvilken udstrækning de midler, der stilles til rådighed, udnyttes effektivt;

31.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/37

1.

glæder sig over, at Lissabontraktaten giver chartret om grundlæggende rettigheder bindende karakter, og at de rettigheder, frihedsrettigheder og principper, der er fastlagt heri for alle EU-borgere og -indbyggere, anerkendes; understreger Parlamentets forpligtelse til at sikre chartrets fulde overholdelse;

2.

glæder sig over styrkelsen af repræsentativt demokrati og deltagelsesdemokrati gennem indførelsen af bl.a. det såkaldte borgerinitiativ (artikel 11 i EU-traktaten som indeholdt i Lissabontraktaten (TEU)), der gør det muligt for mindst en million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater at opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag til retsakt;

3.

glæder sig over, at miljøbeskyttelse har fået en fremtrædende stilling inden for alle EU-politikker, og at der i artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) eksplicit henvises til bekæmpelse af klimaændringer på internationalt plan; fremhæver, at Parlamentet fortsat bør tilskynde Den Europæiske Union til at spille en ledende rolle inden for alle politikker vedrørende bekæmpelse af klimaændringer og global opvarmning;

4.

glæder sig over, at TEUF knytter etableringen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed til respekten for de grundlæggende rettigheder og de forskellige retssystemer i Den Europæiske Union og dets medlemsstater (artikel 67 i TEUF);

5.

noterer sig navnlig målsætningen om indførelse af »en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten« (artikel 3, stk. 3, i TEU), hvorved fuldførelsen af det indre marked knyttes til andre mål;

6.

bemærker med tilfredshed, at ligestilling mellem kvinder og mænd er blevet indskrevet blandt Unionens værdier (artikel 2 i TEU) og mål (artikel 3, stk. 3, i TEU);

7.

glæder sig over, at artikel 208, stk. 1, i TEUF fastsætter, at »Unionens og medlemsstaternes politik med hensyn til udviklingssamarbejde supplerer og styrker hinanden«, medens det i den i øjeblikket gældende artikel 177, stk. 1, i EF-traktaten hedder, at »Fællesskabets politik med hensyn til udviklingssamarbejde […] er et supplement til medlemsstaternes politik«; fremhæver Parlamentets øgede ansvar som følge af Unionens større initiativrolle med hensyn til politikfastsættelse, hvilket bør føre til et bedre donorsamarbejde, en bedre arbejdsfordeling og en større bistandseffektivitet med henblik på »at nedbringe og på sigt udrydde fattigdommen« som led i årtusindudviklingsmålene;

8.

mener, at medtagelsen af territorial samhørighed som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU) supplerer målene om økonomisk og social samhørighed, og at indførelsen af retsgrundlag på disse områder vil styrke Parlamentets beføjelse til at vurdere de vigtigste unionspolitikkers territoriale indvirkning; glæder sig over, at fjernområdernes særlige status bekræftes i artikel 349 og 355 i TEUF;

9.

glæder sig over indførelsen af horisontale bestemmelser til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed, bekæmpelse af forskelsbehandling samt miljøbeskyttelse, der vil fungere som generelle principper for udformningen af EU's politik (artikel 9, 10 og 11 i TEUF);

10.

glæder sig endvidere over styrkelsen af forbrugerbeskyttelsen, idet forbrugerbeskyttelseshensyn inddrages ved udformningen og gennemførelsen af andre af Unionens politikker, og denne tværgående opgave i medfør af artikel 12 i TEUF har fået en langt mere fremtrædende plads;

11.

glæder sig over den udtrykkelige solidaritetsbestemmelse i artikel 122 i TEUF, i medfør af hvilken Rådet kan vedtage passende foranstaltninger, hvis der opstår alvorlige forsyningsvanskeligheder med hensyn til visse produkter, især på energiområdet;

12.

glæder sig over, at artikel 214 i TEUF anerkender humanitær bistand som et fuldgyldigt politikområde for Unionen; mener, at femte del, afsnit III, kapitel 1 (Udviklingssamarbejde) og kapitel 3 (Humanitær bistand) i TEUF sikrer et klart retsgrundlag for udviklingsbistand og humanitær bistand, hvorpå den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse;

13.

glæder sig endvidere over styrkelsen af Den Europæiske Unions beføjelser inden for civilbeskyttelse med hensyn til levering af ad hoc-assistance og nødhjælp i tredjelande (artikel 214 i TEUF);

14.

understreger, at den udvidelse af EU's eksterne aktioner, herunder indførelsen af nye retsgrundlag og instrumenter med berøring til udenrigspolitik (optræden udadtil og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP)/den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som Lissabontraktaten indebærer, skaber behov for en ny interinstitutionel balance, som kan garantere en tilstrækkelig demokratisk kontrol fra Europa-Parlamentets side;

15.

glæder sig over, at energispørgsmål nu bliver samlet i et særskilt afsnit XXI i TEUF's tredje del, og at foranstaltningerne på dette område dermed vil have et retsgrundlag (artikel 194 i TEUF); understreger imidlertid, at selv om den almindelige lovgivningsprocedure normalt vil finde anvendelse, vil beslutninger om valg mellem forskellige energikilder fortsat henhøre under medlemsstaternes kompetence, og skatte- og afgiftstiltag på dette område vil udelukkende kræve høring af Europa-Parlamentet;

16.

noterer sig med glæde Unionens fælles værdier for så vidt angår tjenesteydelser af almen interesse og hilser med tilfredshed indførelsen af et retsgrundlag, der gør det muligt efter den almindelige lovgivningsprocedure at fastsætte principper og betingelser, i henhold til hvilke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse kan leveres (artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse);

17.

mener, at de ændringer, som Lissabontraktaten indfører med hensyn til den fælles handelspolitik (artikel 206 og 207 i TEUF), generelt bidrager til at styrke denne politiks demokratiske legitimitet og effektivitet, særlig gennem indførelse af den almindelige lovgivningsprocedure og kravet om Europa-Parlamentets godkendelse af alle aftaler; konstaterer, at Unionen har enekompetence med hensyn til alle spørgsmål, der henhører under den fælles handelspolitik, hvilket betyder, at der ikke længere vil blive indgået blandede handelsaftaler af både EU og medlemsstaterne;

18.

udtrykker tilfredshed med indføjelsen af en bestemmelse om den europæiske rumpolitik (artikel 189 i TEUF) og glæder sig over muligheden for, at Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure kan vedtage de nødvendige foranstaltninger til udformning af et europæisk rumprogram; mener dog, at udtrykket »uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser«, som er anvendt i den pågældende artikel, kan skabe visse hindringer for gennemførelsen af en fælles europæisk rumpolitik;

19.

påpeger, at Lissabontraktaten indeholder et nyt retsgrundlag for fælles beslutningstagning i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder (artikel 118 i TEUF);

20.

glæder sig over udvidelsen af EU's aktionsmuligheder på ungdomsområdet, som skal fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa (artikel 165 i TEUF);

21.

glæder sig over det nye retsgrundlag i artikel 298 i TEUF, som fastsætter, at »Under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning«, og dermed udgør grundlaget for at vedtage en forordning om Unionens forvaltningsprocedure;

22.

glæder sig over styrkelsen af retsgrundlaget for vedtagelse af EU-foranstaltninger på området forebyggelse og bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 325 i TEUF); påpeger, at Lissabontraktaten udelader betingelsen i EF-traktatens nuværende artikel 280 om, at sådanne foranstaltninger ikke »berører […] anvendelsen af medlemsstaternes strafferet eller retsplejeregler«;

23.

påpeger, at traktatens nye bestemmelser om retligt samarbejde om civilretlige spørgsmål og i straffesager indeholder et retsgrundlag for vedtagelse af foranstaltninger til støtte for uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet (artikel 81 og 82 i TEUF);

24.

understreger, at Lissabontraktaten også giver mulighed for at oprette en europæisk anklagemyndighed til bekæmpelse af overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser (artikel 86 i TEUF);

25.

glæder sig over, at Lissabontraktaten indfører bindende bestemmelser om beskyttelse af børns rettigheder i EU's interne og eksterne mål (artikel 3, stk. 3, afsnit 2, og stk. 5 i TEU);

26.

glæder sig over indføjelsen af turisme som et nyt afsnit i Lissabontraktaten (artikel 195 i TEUF), hvori det fastsættes, at Unionen skal supplere medlemsstaternes indsats i turistsektoren; glæder sig desuden over bestemmelsen om, at den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse i forbindelse med vedtagelsen af de lovforslag, som falder ind under dette afsnit;

27.

glæder sig over, at Lissabontraktaten indbefatter sport blandt de områder, for hvilke der er fastlagt et retsgrundlag (artikel 165 i TEUF); understreger navnlig, at EU endelig kan gøre en indsats for at udvikle sporten og dens europæiske dimension og kan tage behørigt hensyn til sportens specifikke natur ved gennemførelsen af andre europæiske politikker;

28.

glæder sig over, at Lissabontraktaten vil styrke EU's demokratiske legitimitet betydeligt ved at udvide Parlamentets beføjelser i medfør af den fælles beslutningsprocedure;

29.

glæder sig over, at området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er fuldt indarbejdet i TEUF (artikel 67-89), hvormed den tredje søjle formelt er afskaffet; glæder sig desuden over, at de fleste afgørelser på områderne civilret, asyl, indvandring og visumpolitik samt retligt samarbejde og politisamarbejde i straffesager vil blive truffet efter den almindelige lovgivningsprocedure;

30.

mener, at indførelsen af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med den fælles landbrugspolitik i øget omfang vil stille EU til ansvar over for borgerne, eftersom Europa-Parlamentet bliver medlovgiver på lige fod med Rådet; understreger, at den fælles beslutningsprocedure vil finde anvendelse på al lovgivning på landbrugsområdet, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, og at dette især vil være tilfældet med de fire vigtigste horisontale tekster på landbrugsområdet (den generelle fælles markedsordning, forordningen om direkte betalinger, forordningen om udvikling af landdistrikterne og finansiering af den fælles landbrugspolitik); understreger endvidere, at lovgivning om kvalitet, økologisk landbrug og salgsfremmende foranstaltninger også vil være omfattet af artikel 43, stk. 2, i TEUF;

31.

understreger, at Rådets eventuelle beføjelse til at vedtage foranstaltninger, jf. artikel 43, stk. 3, i TEUF, er underordnet en forudgående vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure af en retsakt, jf. artikel 43, stk. 2, i TEUF, som fastsætter betingelser og begrænsninger for de beføjelser, der tillægges Rådet; mener, at artikel 43, stk. 3, i TEUF ikke skaber et retsgrundlag eller en selvstændig beføjelse, som kan muliggøre vedtagelse eller ændring af nogen af Rådets gældende retsakter inden for den fælles landbrugspolitik; opfordrer Rådet til at undlade at vedtage nogen af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 43, stk. 3, i TEUF, uden forudgående høring af Parlamentet;

32.

konstaterer, at Lissabontraktaten indfører grundlæggende ændringer i beslutningstagningen, for så vidt angår den fælles fiskeripolitik, og at den også vil øge den demokratiske kontrol; hilser med tilfredshed den omstændighed, at Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vil vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for at nå målene for den fælles fiskeripolitik (artikel 43, stk. 2, i TEUF); mener i denne forbindelse, at alle anliggender, der formelt har været medtaget i den årlige forordning, bortset fra fastsættelse af fangstmuligheder og fordeling af kvoter, som f.eks. tekniske foranstaltninger, fiskeriindsats eller inkorporering af aftaler vedtaget i de regionale fiskeriorganisationer, skal være underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, da de har deres eget retsgrundlag;

33.

glæder sig over, at den almindelige lovgivningsprocedure skal anvendes for vedtagelse af de nærmere bestemmelser vedrørende den multilaterale overvågningsprocedure (artikel 121, stk. 6, i TEUF), hvilket burde styrke den økonomiske samordning;

34.

mener, at Den Europæiske Centralbank nu i højere grad er ansvarlig for at gøre rede for sine pengepolitiske beslutninger på grund af anerkendelsen af ECB som EU-institution; glæder sig over, at visse bestemmelser i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB kan ændres efter høring af Parlamentet, jf. artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB; bekræfter, at dette ikke krænker ECB's uafhængighed, hvad angår valutapolitikken, eller den prioritering, der er fastlagt i traktaten;

35.

betragter artikel 182 i TEUF som en forbedring, eftersom den almindelige lovgivningsprocedure vil finde anvendelse på det flerårige rammeprogram og gennemførelsen af det deri omhandlede europæiske forskningsrum; bemærker imidlertid, at de særprogrammer, der er nævnt i den pågældende artikel, vil blive vedtaget efter en særlig lovgivningsprocedure, som blot indebærer høring af Europa-Parlamentet (artikel 182, stk. 4, i TEUF);

36.

glæder sig over, at Lissabontraktaten, hvad angår gennemførelsen af strukturfondene, ligestiller Europa-Parlamentet med Rådet ved at erstatte den nuværende procedure med samstemmende udtalelse med den almindelige lovgivningsprocedure; mener, at dette vil få særlig betydning for strukturfondene i perioden efter 2013, eftersom det forbedrer gennemsigtigheden og sikrer, at disse fonde i højere grad stilles til ansvar over for borgerne;

37.

tager til efterretning, at lovgivning, der forbyder forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, skal træffes efter en særlig lovgivningsprocedure og vil kræve Parlamentets samtykke (artikel 19 i TEUF);

38.

glæder sig over, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn, og af seksuel udnyttelse, vil være omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 79, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i TEUF);

39.

glæder sig over, at beslutningstagning med kvalificeret flertal udvides til også at omfatte uddannelsesområdet, herunder sport (artikel 165, stk. 4, i TEUF);

40.

glæder sig over, at vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fremover vil være undergivet den fælles beslutningsprocedure (artikel 336 i TEUF), da Parlamentet dermed vil kunne deltage på lige fod med Rådet i tilpasningen af disse bestemmelser;

41.

bemærker, at Lissabontraktaten indfører omfattende ændringer, for så vidt angår Unionens finanser, særlig med hensyn til de interinstitutionelle forbindelser og beslutningsprocedurerne;

42.

påpeger, at Rådet og Parlamentet inden for rammerne af Unionens egne indtægter skal enes om programmeringen af udgifterne, der bliver juridisk bindende (artikel 312 i TEUF); glæder sig over, at budgettet som helhed skal vedtages af Parlamentet og Rådet i fællesskab i overensstemmelse med den flerårige finansielle ramme; glæder sig over, at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter er afskaffet (artikel 314 i TEUF); glæder sig over, at finansforordningen vil blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure (artikel 322 i TEUF);

43.

henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om de finansielle aspekter ved Lissabontraktaten (4);

44.

glæder sig over, at den forenklede revisionsprocedure for indførelse af afstemninger med kvalificeret flertal og af den almindelige lovgivningsprocedure på et givet område under afsnit V i TEU eller i TEUF kræver Parlamentets samtykke;

45.

tager indførelsen af en »udtrædelsesbestemmelse« for medlemsstaterne til efterretning (artikel 50 i TEU); fremhæver, at en aftale, som fastlægger reglerne for en medlemsstats udtræden af Unionen, kun kan indgås med Parlamentets godkendelse;

46.

glæder sig over, at Unionens undertegnelse af en række internationale aftaler vil kræve Parlamentets samtykke; understreger, at det har til hensigt at anmode Rådet om, når det er hensigtsmæssigt, ikke at indlede forhandlinger om internationale aftaler, før Parlamentet har tilkendegivet sin holdning, og om at give Parlamentet mulighed for på grundlag af en betænkning fra det ansvarlige udvalg på ethvert stade under forhandlingerne at vedtage henstillinger, som skal tages i betragtning inden afslutningen af forhandlingerne;

47.

opfordrer til, at enhver fremtidig »blandet« aftale, der kombinerer FUSP-elementer med ikke-FUSP-elementer, normalt skal behandles ud fra et enkelt retsgrundlag, som skal være dét, der er direkte relateret til aftalens hovedemne; bemærker, at Parlamentet vil få ret til at blive hørt, undtagen hvor aftalen udelukkende er relateret til FUSP;

48.

er tilfreds med, at Kommissionens formand vil blive valgt af Parlamentet på forslag af Det Europæiske Råd under hensyntagen til valget til Parlamentet; henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af den institutionelle balance i Den Europæiske Union (5);

49.

er tilfreds med, at Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik sammen med de øvrige medlemmer af Kommissionen samlet skal godkendes ved en afstemning i Europa-Parlamentet, der også kan foreslå et mistillidsvotum, og derfor vil være ansvarlig over for Parlamentet;

50.

glæder sig over den nye procedure for udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retten i artikel 255 i TEUF, hvorefter et udvalg bestående af syv eksperter, heraf én foreslået af Europa-Parlamentet, skal afgive udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet, inden de nationale regeringer træffer deres afgørelse;

51.

understreger nødvendigheden af gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med indførelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med artikel 27, stk. 3, i TEU og erindrer om sin ret til at blive hørt om denne tjenestes oprettelse; er af den opfattelse, at denne fælles udenrigstjeneste rent administrativt bør tilknyttes Kommissionen;

52.

forventer større klarhed med hensyn til kriterierne for og udpegelsen og evalueringen af EU's særlige repræsentanter, herunder definitionen af og formålet med deres opgaver, deres mandats varighed samt koordination og komplementaritet i forhold til EU's fremtidige delegationer;

53.

understreger behovet for gennemsigtighed og demokratisk kontrol i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og dettes aktiviteter, navnlig ved at sikre en regelmæssig informationsudveksling mellem EDA's direktør og Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg;

54.

glæder sig over den nye høringsfunktion, det vil få i henhold til artikel 40.2 i statutten for ESCB og ECB, hvad angår ændring af ECB-Styrelsesrådets sammensætning;

55.

er tilfreds med, at agenturer, særlig Europol og Eurojust, vil blive underlagt øget parlamentarisk kontrol (artikel 85 og 88 i TEUF); mener derfor, at den fortsatte anvendelse af høringsproceduren på oprettelsen af fællesforetagender inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (artikel 187 og 188 i TEUF) ikke er i overensstemmelse med ånden i Unionens retsakter om oprettelse af agenturer;

56.

opfordrer formanden for Det Europæiske Råd til at holde Parlamentet fuldt underrettet om forberedelserne til Det Europæiske Råds møder og rapportere om møderesultater, om muligt efter højst to arbejdsdage (eventuelt på et særligt møde i Parlamentet);

57.

opfordrer formanden for det roterende rådsformandskab til at underrette Parlamentet om formandskabsprogrammerne og de opnåede resultater;

58.

opfordrer indtrængende den fremtidige næstformand i Kommissionen/ højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik i EU til i samarbejde med Parlamentet at fastlægge, hvorledes Parlamentet hensigtsmæssigt kan holdes fuldt orienteret og høres om EU's eksterne aktioner under behørig inddragelse af alle parlamentariske udvalg med sagsområder henhørende under den høje repræsentant;

59.

understreger, at Kommissionen, for så vidt angår forhandlinger om og indgåelse af internationale aftaler, vil være retligt forpligtet til at underrette Parlamentet om udviklingen i forhandlingerne på lige fod med det særlige udvalg, Rådet har udpeget, jf. artikel 218 i TEUF; kræver at blive underrettet i samme omfang og på samme tidspunkt som Rådets kompetente udvalg, jf. nævnte artikel;

60.

glæder sig over sin nye rolle som initiativtager til at ændre traktaterne; agter at gøre brug af denne ret og fremkomme med nye ideer om Europas fremtid, når nye udfordringer nødvendiggør dette;

61.

glæder sig over at ville få initiativret, hvad angår forslag om sin egen sammensætning, under overholdelse af de principper, der er fastsat i traktaterne (artikel 14 i TEU);

62.

konstaterer, at der med Lissabontraktaten indføres en særlig lovgivningsprocedure for vedtagelse af de nærmere vilkår for midlertidige undersøgelsesudvalgs arbejde og beføjelser (artikel 226 i TEUF);

63.

glæder sig over, at de nationale parlamenter har fået nye rettigheder til forudgående kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet i al EU-lovgivning; mener, at styrkelsen af de nationale parlamenters kontrol med EU's politikker også vil skabe større offentlig bevidsthed om Unionens aktiviteter;

64.

understreger, at de nationale parlamenters nye rettigheder skal respekteres fuldt ud lige fra Lissabontraktatens ikrafttrædelse;

65.

glæder sig over lokale og regionale myndigheders medvirken til at sikre respekt for nærhedsprincippet; konstaterer, at Regionsudvalget får ret til at anlægge sag ved Domstolen, når det mener, at nærhedsprincippet er blevet overtrådt (artikel 8, stk. 2, i protokol nr. 2);

66.

værdsætter forbedringerne som følge af de nye bestemmelser om retsakter og normhierarkiet, navnlig indførelsen af delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF), hvorved det bliver muligt at delegere Kommissionen beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter eller ændre ikke-væsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig retsakt; påpeger, at Parlamentet og Rådet i den lovgivningsmæssige retsakt klart skal afgrænse enhver sådan delegations formål, indhold, omfang og varighed;

67.

glæder sig navnlig over bestemmelsen i artikel 290, stk. 2, i TEUF, ifølge hvilken Parlamentet (og Rådet) har ret til såvel at tilbagekalde delegationen af beføjelser som at gøre indsigelse mod individuelle delegerede retsakter;

68.

konstaterer, at Lissabontraktaten, og gennem denne TEUF, ikke giver noget retsgrundlag for en rammeforanstaltning for delegerede retsakter; foreslår dog, at institutionerne kan vedtage en standardformulering for sådanne delegationer, som Kommissionen selv regelmæssigt kan indsætte i forslaget til retsakt; understreger, at lovgiverens frihed dermed ville bevares;

69.

opfordrer Kommissionen til at oplyse, hvordan den agter at fortolke erklæring nr. 39 knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, der vedtog Lissabontraktaten, om bistand fra eksperter på området finansielle tjenesteydelser, og hvordan den agter at anvende denne fortolkning, ud over bestemmelserne om delegerede retsakter i TEUF;

70.

konstaterer, at EF-traktatens nuværende artikel 202 om gennemførelsesbeføjelser ophæves ved Lissabontraktaten, samtidig med at der i artikel 291 i TEUF indføres en ny procedure (gennemførelsesretsakter), hvorefter det bliver muligt at tildele Kommissionen gennemførelsesbeføjelser i tilfælde, hvor »ensartede betingelser for gennemførelse af Unionens juridisk bindende retsakter« er nødvendige;

71.

konstaterer, at Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 291, stk. 3, i TEUF på forhånd vedtager forordninger vedrørende mekanismer for medlemsstaternes kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

72.

konstaterer, at Lissabontraktaten ikke længere indeholder noget grundlag for den nuværende komitologiprocedure, og at ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag, som ikke vedtages før traktatens ikrafttrædelse, skal ændres, således at de opfylder kravene i artikel 290 og 291 i TEUF;

73.

er af den opfattelse, at der med Rådet kan findes en midlertidig forhandlingsløsning for den indledende periode, således at der ikke opstår hindringer på grund af et eventuelt lovgivningstomrum, og den nye forordning kan vedtages af lovgiveren efter behørig behandling af Kommissionens forslag;

74.

opfordrer Kommissionen til at forelægge medlovgiverne alle ikke-færdigbehandlede forslag, der behøver nyt retsgrundlag og ændring af lovgivningsproceduren;

75.

understreger, at det agter at beslutte, hvorledes det stiller sig til udtalelser, der allerede er vedtaget efter høringsproceduren om spørgsmål, der er ændret til behandling efter den almindelige lovgivningsprocedure, og hvorvidt dette indebærer bekræftelse af dets eksisterende holdning eller vedtagelse af en ny; understreger, at det først kan stemme om at bekræfte udtalelser som Parlamentets holdning ved førstebehandling, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft;

76.

insisterer på, at der indgås en interinstitutionel aftale om indtil Lissabontraktatens ikrafttrædelse at standse vedtagelsen af ikke-færdigbehandlede lovgivningsforslag under den tredje søjle med en dimension vedrørende grundlæggende rettigheder, således at fuld domstolskontrol vil være mulig for sådanne sagers vedkommende, mens foranstaltninger uden eller med kun begrænset indvirkning på de grundlæggende rettigheder også kan vedtages inden dens ikrafttræden;

77.

opfordrer de øvrige institutioner til at indlede forhandlinger om en interinstitutionel aftale omfattende

78.

anmoder om, at den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Rådet ajourføres med en definition af deres samarbejde på det udenrigspolitiske område, herunder spørgsmålet om udveksling af fortrolig information, på grundlag af artikel 14 og 36 i TEU og artikel 295 i TEUF;

79.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje at forhandle med Parlamentet om en ny interinstitutionel aftale indeholdende en konkret definition af Parlamentets inddragelse i alle de faser, der ligger forud for indgåelsen af en international aftale;

80.

kræver som en følge af de nye bestemmelser om den flerårige finansielle ramme (artikel 312 i TEUF) og om finansforordningen (artikel 322 i TEUF), at den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning revideres;

81.

finder, at der bør tages de fornødne skridt til at skabe en europæisk informations- og kommunikationspolitik, og betragter de tre institutioners fælles politiske erklæring om kommunikation som et første nyttigt skridt mod opnåelse af dette mål;

82.

opfordrer Kommissionen til hurtigt at tage initiativ til gennemførelse af »borgerinitiativet« og i den forbindelse fastlægge klare, enkle og brugervenlige betingelser for udøvelsen af denne borgerrettighed; henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af borgerinitiativet (6), jf. EU-traktatens artikel 11, stk. 4;

83.

opfordrer Kommissionen til at vedtage forordninger om gennemførelse af artikel 298 i TEUF om effektiv forvaltning, hvilket vil opfylde Parlamentets og Den Europæiske Ombudsmands mangeårige krav om indførelse af et fælles sæt administrative bestemmelser for EU-forvaltningen;

84.

konstaterer, at Lissabontraktaten åbner mulighed for at medtage Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget, hvilket vil styrke den demokratiske legitimitet af en betydningsfuld del af EU's udviklingspolitik; opfordrer Rådet og Kommissionen til i den forbindelse at tage de nødvendige skridt, hvad angår EU's budget, ved midtvejsrevisionen i 2008-2009;

85.

anbefaler en meget snarlig genovervejelse og styrkelse af EU's status i internationale organisationer, så snart Lissabontraktaten er trådt i kraft og Unionen har afløst De Europæiske Fællesskaber;

86.

opfordrer Rådet og Kommissionen til sammen med Parlamentet at fastlægge en strategi for at sikre sammenhæng mellem den vedtagne lovgivning og chartret om grundlæggende rettigheder samt traktaternes regler for politikker vedrørende f.eks. bekæmpelse af forskelsbehandling, beskyttelse af asylansøgere, forbedring af gennemsigtigheden, databeskyttelse, mindretals rettigheder samt ofres og mistænktes rettigheder;

87.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at bidrage til at forbedre forbindelserne mellem europæiske og nationale myndigheder, særlig inden for lovgivning og retsvæsen;

88.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at sørge for, at der indføres en effektiv fælles energipolitik, som på hensigtsmæssig vis samordner EU-medlemsstaternes energimarkeder og udviklingen af disse markeder under hensyntagen til eksterne aspekter, først og fremmest energiforsyningskilder og -ruter;

89.

opfordrer Rådet til i samarbejde med Europa-Parlamentet at overveje anvendelsen af bestemmelserne i artikel 127, stk. 6, i TEUF, som gør det muligt for Rådet at overdrage ECB specifikke opgaver »i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter og andre finansielle institutioner bortset fra forsikringsselskaber«;

90.

giver tilsagn om at tilpasse sin interne organisation med sigte på at optimere og rationalisere udøvelsen af sine nye beføjelser i henhold til traktaten;

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/46

A.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres omfattende ændringer med hensyn til EU's finanser, navnlig hvad angår de interinstitutionelle forbindelser og beslutningsprocedurerne,

B.

der henviser til, at der med traktaten etableres et præcist hierarki mellem de grundlæggende retsakter vedrørende EU's finanser og budget, og den tager således sigte på at skabe den nødvendige klarhed i beslutningstagningssystemet,

C.

der henviser til, at den flerårige finansielle ramme, som er den flerårige programmering af de udgifter, der omsætter EU's politiske prioriteter til finansielle ressourcer, og i hvilken loftet for EU's udgifter fastsættes for en bestemt periode, i Lissabontraktaten bliver en juridisk bindende retsakt baseret på et nyt retsgrundlag for vedtagelse af den forordning, som indeholder denne ramme,

D.

der henviser til, at den manglende samtidighed mellem på den ene side de finansielle rammer og på den anden side Parlamentets og Kommissionens beføjelser hidtil har medført, at Parlamentet delvis er blevet frataget sine beføjelser på budgetområdet, da det ofte er forbundet med en finansiel ramme, der blev forhandlet og vedtaget under den foregående valgperiode,

E.

der henviser til, at hvis tidsplanen ikke ændres, vil der under visse af Parlamentets valgperioder ikke kunne træffes budgetmæssige beslutninger, som forpligter det, da den finansielle ramme, forgængerne har vedtaget, omfatter hele mandatets varighed,

F.

der henviser til, at de nuværende beskedne margener, der er til rådighed under hvert udgiftsområde, samt den reducerede tildeling af fleksibilitetsmekanismer gør det vanskeligt for EU at reagere hensigtsmæssigt på uforudsete politiske aspekter, og det risikerer at udvande substansen i den årlige budgetprocedure,

G.

der henviser til, at det i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttræden er nødvendigt, at de institutioner, der har ansvaret for EU's finansielle og budgetmæssige beslutninger, bliver enige om en optimal overgang til de nye retsakter og beslutningsprocedurer,

H.

der henviser til, at EU-budgettet for at sikre en gnidningsfri funktion af Den Økonomiske og Monetære Union skal afspejles i koordineringen af medlemsstaternes budgetstrategier,

I.

der henviser til, at Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 på ny bekræftede, at Lissabontraktaten er nødvendig for at sikre, at det udvidede EU kan fungere mere demokratisk og mere effektivt, herunder i internationale anliggender, og som henviser til, at det fastlagde en fremgangsmåde og retsgarantier som reaktion på de irske vælgeres bekymringer med henblik på at gøre det muligt, at traktaten træder i kraft inden udgangen af 2009, samtidig med at traktaternes målsætninger respekteres,

1.

glæder sig over fremskridtene i Lissabontraktaten med hensyn til demokratisk kontrol med og gennemsigtighed i EU's finanser; understreger, at det er nødvendigt at forbedre og tilpasse mekanismerne for interinstitutionelt samråd og fremgangsmåder for det interne samarbejde, for at Parlamentet fuldt ud kan udnytte sine nye beføjelser;

2.

beklager, hvad angår EU's egne indtægter, at medlemsstaterne ikke har benyttet sig af lejligheden til at indføre en ordning for egentlige egne indtægter for Unionen, som er mere retfærdig, mere gennemsigtig, lettere forståelig for borgerne og underlagt en mere demokratisk beslutningsprocedure;

3.

beklager særlig, at der ikke er gjort mere for at inddrage Parlamentet i fastlæggelsen af grænserne for egne indtægter, og hvilken type egne indtægter EU råder over; minder om, at adskillelsen af beslutningen om indtægter og beslutningen om udgifter fastholdes;

4.

glæder sig til gengæld over indsatsen for at indføre en mulighed for at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af beslutningen om egne indtægter på grundlag af en særlig lovgivningsprocedure, i hvilken Rådet først træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter Parlamentets godkendelse;

5.

opfordrer Rådet til at anvende denne bestemmelse mest muligt med henblik på at gøre beslutningsproceduren mere fleksibel;

6.

glæder sig over formaliseringen i Lissabontraktaten af den flerårige finansielle ramme, som bliver en juridisk bindende retsakt; minder om, at den flerårige finansielle ramme fastsætter EU's udgifter og loftet for dem i en bestemt periode, hvilket bidrager til at styrke budgetdisciplinen;

7.

glæder sig over, at den forordning, der fastsætter den flerårige finansielle ramme, skal vedtages i fællesskab af Parlamentet og Rådet ved hjælp af en særlig procedure;

8.

beklager imidlertid, at man i Lissabontraktaten har bibeholdt kravet om, at Rådet skal vedtage den flerårige finansielle ramme enstemmigt, hvilket gør det meget vanskelig at træffe beslutninger, og hvilket tilskynder til forhandling i henhold til »den laveste fællesnævner«; opfordrer derfor Rådet til snarest muligt at anvende den klausul, der ved en enstemmig beslutning gør det muligt at gå over til kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme;

9.

beklager ligeledes, at Parlamentet i henhold til den nye procedure kun har godkendelsesret og ikke en egentlig fælles beslutningstagningsbeføjelse; påpeger imidlertid, at det i Lissabontraktaten fastsættes, at institutionerne fra procedurens påbegyndelse skal gøre alt for at sikre et vellykket resultat; opfordrer derfor Rådet til at stille sig til rådighed lige fra procedurens påbegyndelse for at skabe en struktureret politisk dialog med Parlamentet med henblik på at tage fuldt ud hensyn til dettes prioriteter;

10.

påpeger, at det i Lissabontraktaten anføres, at den flerårige finansielle ramme ikke kun vedrører »omfanget« af »de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger«, men også »alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure« (5);

11.

glæder sig over, at Lissabontraktaten muliggør en finansiel programmering på fem år, således at den, hvis de nødvendige tilpasninger gennemføres, så vidt muligt falder sammen med Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat, hvilket er demokratisk logisk; understreger, at der kan være behov for særlige ordninger for at tage hensyn til bestemte politikkers behov for længere finansielle perioder;

12.

støtter derfor overgangen til en flerårig finansiel ramme på fem år, men erkender, at fuldstændig overensstemmelse mellem Europa-Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat kan være vanskelig at opnå, idet det er af den opfattelse, at en forhandlingsfrist på mindst ét år kan være nødvendig, således at der i hver af Parlamentets valgperioder og under hvert af Kommissionens mandater kan træffes grundlæggende politiske og finansielle beslutninger i deres perioders varighed;

13.

betragter integrationen af den flerårige finansielle ramme i en samlet strategisk interinstitutionel programmering som meget positiv - hvilket i øvrigt styrkes i Lissabontraktaten - som foreslået i betænkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om den institutionelle balance (6);

14.

støtter forslaget i denne betænkning, i henhold til hvilket det nye kommissærkollegium under fremlæggelsen af sit program for valgperioden skal stille forslag til de retningslinjer for den finansielle ramme, som det anser for nødvendige for at gennemføre de politiske prioriteter i dets valgperiode, og disse prioriteter udvikles derefter, når institutionerne indbyrdes er blevet enige om programmet for valgperioden, på grundlag af dets forslag i den flerårige finansielle ramme;

15.

er endvidere af den opfattelse, at kandidaten til posten som formand for Kommissionen under forhandlingerne på plenarmødet og høringer af Parlamentets udvalg allerede bør være i stand til at skitsere de forventede finansielle konsekvenser af politiske mål, som den nye Kommission agter at forfølge;

16.

understreger, at overgangen til et system med finansiel programmering på fem år som nævnt ovenfor muligvis vil kræve, at den nuværende flerårige finansielle ramme forlænges til og med 2016 og tilpasses, for at den kommende flerårige finansielle ramme kan træde i kraft i begyndelsen af 2017 (7); henstiller, at forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme under alle omstændigheder afsluttes ved udgangen af første kvartal i 2016, således at budgetproceduren kan gennemføres inden for den ramme, der vil være indført i 2017;

17.

betoner, at forhandlingerne skal finde sted på en sådan måde, at institutionerne kan planlægge indførelsen af en ny flerårig finansiel ramme allerede i 2016;

18.

mener, at det bør overvejes at forlænge og tilpasse den nuværende flerårige finansielle ramme i forbindelse med den næste midtvejsevaluering i 2010;

19.

understreger, at den flerårige finansielle rammes juridisk bindende karakter mere end nogensinde nødvendiggør, at der indføres en øget fleksibilitet, som gør det muligt for EU at reagere på uforudsete udfordringer på en tilstrækkelig smidig og effektiv måde både i og uden for Unionen;

20.

gør opmærksom på, at det i Lissabontraktaten fastsættes, at lofterne og andre bestemmelser fra det sidste år i den gældende flerårige finansielle ramme kan forlænges, hvis den nye flerårige finansielle ramme ikke har kunnet vedtages inden udløbet af den foregående ramme; er af den opfattelse, at dette er et yderligere argument for en øget fleksibilitet;

21.

understreger i den forbindelse betydningen af at styrke fleksibilitetsmekanismerne både inden for og mellem hvert udgiftsområde og gennem særlige fleksibilitetsfonde, som kan mobiliseres uden for margener;

22.

understreger, at Budgetudvalget bør udtale sig om disse spørgsmål ved vedtagelsen af dets betænkning om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2007-2013;

23.

understreger, at det er nødvendigt i god tid, inden Lissabontraktaten træder i kraft, at nå til enighed mellem institutionerne om, hvorledes man skal gå fra den nuværende interinstitutionelle aftale til en flerårig finansiel ramme, der er indeholdt i en retsakt som fastsat i Lissabontraktaten; minder om, at de nationale parlamenter skal have en periode på otte uger til at behandle forslag til retsakter;

24.

mener, at man bør indgå en aftale om fordelingen af de nuværende bestemmelser i den interinstitutionelle aftale med en glidende overgang til den flerårige finansielle ramme, om de bestemmelser, som skal være indeholdt i den kommende finansforordning, og om de bestemmelser, der i givet fald taler for en bibeholdelse af en interinstitutionel aftale - eventuelt suppleret med nye bestemmelser - om budgetsamarbejdet; påpeger, at fordelingen af bestemmelserne i den nuværende interinstitutionelle aftale skal ske under hensyntagen til betingelserne i Lissabontraktaten;

25.

glæder sig over afskaffelsen af sondringen mellem de obligatoriske udgifter (OU) og de ikke-obligatoriske udgifter (IOU), der har som konsekvens, at Parlamentet er beføjet til at træffe afgørelse på lige fod med Rådet om alle Unionens udgifter;

26.

understreger, at afskaffelsen af sondringen mellem OU og IOU ikke er i strid med EU's forpligtelse til at opfylde sine finansielle forpligtelser; glæder sig over, at det i Lissabontraktaten anerkendes, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal sørge for, »at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand« (8);

27.

påpeger, at ændringerne i den årlige procedure bør have til formål at forenkle denne ved at indføre én enkelt behandling for hver institution og ved at træffe en række foranstaltninger, der skal gøre det lettere at opnå enighed mellem budgetmyndighedens to parter; understreger, at disse ændringer bør gøre det muligt at begrænse bureaukratiet;

28.

understreger styrkelsen af Kommissionens rolle, som får initiativret på budgetområdet og kan ændre sit budgetforslag, indtil Forligsudvalget indkaldes;

29.

glæder sig over, at traktaten ligeledes anerkender, at Kommissionen skal træffe alle de nødvendige initiativer til at tilnærme Parlamentets og Rådets holdninger under Forligsudvalgets arbejde, og opfordrer det således til fuldt ud at påtage sig sin rolle som mægler mellem Parlamentet og Rådet med henblik på at opnå enighed;

30.

påpeger, at den nye procedure betyder, at hver institution kun skal behandle budgetforslaget én gang; understreger, at den nye procedure og denne ene behandling i realiteten ikke længere gør det muligt for institutionerne at ændre deres holdning under andenbehandlingen, hvilket var tilfældet tidligere; er overbevist om, at denne procedure medfører, at Parlamentet finjusterer sine politiske prioriteringer på et tidligere tidspunkt og tilpasser sin operationelle strategi og tilrettelæggelse, der gør det muligt at nå alle de fastsatte mål, tilsvarende;

31.

påpeger, at denne behandling skal stadfæste Parlamentets politiske prioriteter, men at den også skal gøre det muligt for dette at blive enig med Rådet efter Forligsudvalgets intervention (eller at gøre det muligt at vedtage sine ændringsforslag igen med et bredere flertal, hvis teksten fra Forligsudvalget godkendes af Parlamentet og forkastes af Rådet);

32.

påpeger betydningen af at bibeholde en pragmatisk tidsplan i lighed med den nuværende og opfordre til at fremskynde iværksættelsen af samrådsmekanismerne til et tidligere tidspunkt; minder om, at det er vigtigt at indføre uformelle mekanismer for dialog mellem institutionerne for at gøre det lettere at nå til enighed inden procedurens iværksættelse og derefter under hele proceduren;

33.

er af den opfattelse, at Lissabontraktaten vil styrke Parlamentets beføjelser, forudsat at dette indfører metoder til effektivt at forvalte stramningen af mødekalenderen og det øgede behov for fremskyndelse i medfør af den nye procedure;

34.

er af den opfattelse, at Parlamentets beslutning før det første samrådsmøde i fremtiden vil få større betydning, da den vil gøre det muligt for Parlamentet officielt at fastlægge sine budgetprioriteter for det kommende regnskabsår uden at være afhængigt af taktiske overvejelser, der er betinget af Rådets holdning til budgetforslaget; mener, at de andre institutioner med den nævnte beslutning kan få et tydeligt indblik i Parlamentets prioriteringer forud for de interinstitutionelle forhandlinger; tilføjer, at det også vil give Parlamentet mulighed for at opstille nogle indledende retningslinjer vedrørende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

35.

påpeger, at disse prioriteringer også vil være til stor nytte for Parlamentet som retningslinjer for dets behandling af budgetforslaget, og som mandat forud for dets delegation under forhandlinger i Forligsudvalget;

36.

påpeger betydningen af, at der afholdes en trilog i juli hvert år, for at den enkelte institution kan få et klart fingerpeg om de andre parters prioriteter, og for at give Parlamentet mulighed for at gøre de andre institutioner bekendt med indholdet af beslutningen fra juli om budgetforslaget;

37.

understreger den politiske nytte af - med overholdelse af den enkeltes kompetencer - at indlede en indgående dialog med de nationale parlamenters tilsvarende udvalg om budgetforslaget og Parlamentets prioriteter for den årlige budgetprocedure;

38.

understreger den betydning, Forligsudvalget vil få fremover som en instans, der løser politiske uoverensstemmelser mellem budgetmyndighedens to parter; minder om, at Forligsudvalget inden 21 dage skal nå til enighed om en kompromistekst, som træder i kraft, hvis den ikke forkastes af budgetmyndigheden; er af den opfattelse, at Forligsudvalget skal sikres en politisk sammensætning på højeste niveau;

39.

glæder sig over, at Lissabontraktaten tildeler Parlamentet en afgørende rolle ved procedurens afslutning: understreger derfor, at:

40.

understreger, at Budgetudvalgets formand bør føre forsædet i Parlamentets delegation i Forligsudvalget, ligesom det om nødvendigt og med forbehold for de politiske gruppers politiske udvælgelse af parlamentsmedlemmer, foruden medlemmerne af dette udvalg også bør omfatte medlemmer af Parlamentets fagudvalg, såfremt der forhandles om et specifikt emne, der henhører under deres beføjelser;

41.

opfordrer Rådet til snarest at opnå enighed med Parlamentet om, hvordan Forligsudvalget skal arbejde;

42.

mener, at Forligsudvalget skal kunne mødes mindst to gange på det højeste politiske niveau, hvis det er nødvendigt for at nå til enighed, idet der forud for dets møder som normalt skal afholdes en forberedende politisk trilog; minder om, at det er nødvendigt, at Rådets repræsentanter på disse møder har et politisk forhandlingsmandat;

43.

foreslår, at dette arbejde forberedes af en forberedende teknisk interinstitutionel gruppe bestående af ordføreren og repræsentanter for de politiske grupper for Parlamentet og den permanente repræsentant for det land, der varetager formandskabet, idet man lader muligheden for, at de to andre formandskaber i trojkaen kan deltage, stå åben;

44.

minder også om, at institutionerne skal nå til enighed om sammensætningen af dette udvalgs sekretariat, som sandsynligvis skal bestå af tjenestemænd fra budgetmyndighedens to parter og bistås af Kommissionen;

45.

påpeger, at med reglen om, at Kommissionen ikke kan ændre sit forslag, efter at Forligsudvalget er blevet indkaldt, finder den traditionelle efterårsændringsskrivelse, der skal tage højde for ajourføring af budgetprognoser for landbrugspolitikken og deres budgetmæssige virkninger, ikke længere anvendelse; er af den opfattelse, at den mest hensigtsmæssige procedure i dette tilfælde vil være, at Kommissionen om nødvendigt fremlægger et forslag til ændringsbudget (et »landbrugsmæssigt ændringsbudget«), når alle de landbrugsmæssige oplysninger er endeligt fastlagt;

46.

understreger, at den samtidige udvidelse af Parlamentets budgetbeføjelse til at omfatte alle EU's udgifter og indførelsen af den fælles beslutningstagning på næsten alle lovgivningsområder kræver, at der tages mere hensyn til budgetdimensionen i lovgivningsarbejdet; mener, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem Budgetudvalget og sektorudvalgene med henblik på at tage større hensyn til Parlamentets finansielle lovgivningsarbejde, særlig hvad angår dets virkning på den flerårige finansielle ramme og det årlige budget; foreslår i den forbindelse, at de lovgivningsmæssige forligsudvalg på områder med finansiel virkning skal omfatte et medlem af Budgetudvalget; henviser med henblik herpå til arbejdet i arbejdsgruppen om reform af Parlamentet ikke mindst vedrørende de særlige former for samarbejde mellem parlamentsudvalgene, som er nævnt i den tredje interimsrapport;

47.

minder desuden om, at forpligtelsen til at sørge for, at budgetdisciplinen bliver overholdt, med Lissabontraktaten udvides til at omfatte alle EU-institutionerne; minder om, at Parlamentets forretningsorden allerede indeholder en særlig procedure, der skal sikre, at dette princip overholdes; mener, at denne procedure skal gøres mere operationel og effektiv;

48.

glæder sig over, at finansforordningen fremover bliver en forordning, der vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (fælles beslutningstagning) af Parlamentet og Rådet efter udtalelse fra Revisionsretten;

49.

understreger, at Lissabontraktaten indeholder de vigtigste bestemmelser, der skal anvendes ved sondringen mellem de bestemmelser i den nuværende interinstitutionelle aftale, som bør indgå i den kommende interinstitutionelle aftale, og de bestemmelser, der bør indgå i den flerårige finansielle ramme;

50.

påpeger imidlertid, at finansforordningen bør omfatte alle de nødvendige bestemmelser til fastlæggelse af proceduren i henhold til traktatens bestemmelser (9); mener, at dette bør omfatte Forligsudvalgets funktion, udløsningsmekanismen og selvfølgelig ajourføring af de bestemmelser i finansforordningen, som berøres direkte af ændringerne af Lissabontraktaten (f.eks. afskaffelsen af forskellen mellem obligatoriske udgifter og ikke-obligatoriske udgifter og en ny fælles beslutningsprocedure for overførsler);

51.

mener, at det er afgørende, at institutionerne når til politisk enighed om disse spørgsmål i rette tid, således at de nødvendige ændringer af finansforordningen hurtigt kan gennemføres i henhold til den nye procedure, og der om nødvendigt kan indgås foreløbige aftaler, som sikrer en gnidningsløs videreførelse af budgetproceduren, efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft;

52.

opfordrer Kommissionen til i god tid at fremsætte et forslag, som kan sætte Parlamentet og Rådet i stand til at nå til enighed om anvendelsen af denne sondring i artikel 49 i den nuværende interinstitutionelle aftale;

53.

mener, at denne tilpasning af finansforordningen under alle omstændigheder skal holdes adskildt fra den treårige revision af denne i 2010;

54.

påpeger, at Lissabontraktatens ikrafttrædelse også får virkninger for EU's budget, hvad angår de nyskabelser, den indfører på det institutionelle niveau, særlig ophøjelsen af Det Europæiske Råd til en institution og oprettelsen af et fast formandskab samt af stillingen som højtstående repræsentant og den tjeneste for EU's optræden udadtil, som skal bistå denne;

55.

bekræfter allerede nu, at det agter at udøve sine budgetbeføjelser til fulde, hvad angår disse institutionelle nyskabelser; understreger betydningen af i rette tid at nå til politisk enighed med Rådet om finansieringen af Rådet og særlig af dets faste formandskab samt af den kommende tjeneste for EU's optræden udadtil; understreger, at finansieringen af denne tjeneste skal forblive under budgetmyndighedens fulde kontrol;

56.

bemærker, at Lissabontraktaten med hensyn til FUSP og den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik indebærer, at der indføres nye procedurer for en hurtig adgang til EU's budget og for at oprette en startfond bestående af bidrag fra medlemsstaterne; understreger imidlertid, at alle EU's eksterne aktioner normalt bør finansieres over fællesskabsbevillinger og kun undtagelsesvis - i nødstilfælde - med bidrag uden for EU's budget;

57.

konstaterer, at Lissabontraktaten også får finansielle virkninger, der for øvrigt er begrænsede, som følge af de nye særlige beføjelser, der er tillagt EU; er indstillet på til sin tid at undersøge de konkrete følger af udøvelsen af disse nye beføjelser; er af den opfattelse, at iværksættelsen af dem som helhed ikke vil ske umiddelbart efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, men efterhånden som de tilhørende lovgivningsmæssige forslag udarbejdes; mener imidlertid, at finansieringen af dem ikke skal ske på bekostning af finansieringen af EU's nuværende aktiviteter;

58.

opfordrer de nationale parlamenter til hvert år at deltage i en offentlig debat om budgetpolitiske retningslinjer på nationalt plan og fællesskabsplan forud for behandlingen af de respektive budgetforslag for fra starten at skabe rammer for fælles overvejelser omkring koordineringen af medlemsstaternes nationale politikker, samtidig med at der også tages hensyn til Fællesskabets bidrag;

59.

bemærker, at beslutningen om bogføring af udgifter fra EU's budget til Unionens vigtigste mål med fordel kunne baseres på de enkelte medlemsstaters årlige offentliggørelse af de bevillinger i deres nationale, og hvor det er relevant, regionale budgetter, som bidrager til realiseringen af disse mål;

60.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes parlamenter.

5.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 212/54

A.

der henviser til, at den europæiske naboskabspolitik og programmet for Østpartnerskabet, som snart skal vil blive iværksat, anerkender Moldovas europæiske ambitioner og betydningen af Moldova som et land med rodfæstede historiske, kulturelle og økonomiske forbindelser med EU's medlemsstater,

B.

der henviser til, at EU-Moldova-handlingsplanen har til formål at tilskynde til politiske og institutionelle reformer i Republikken Moldova, herunder på områderne demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincipperne, retsvæsenets uafhængighed og mediefriheden, samt gode naboskabsforbindelser,

C.

der henviser til, at et af de mål, der er fastsat for juni 2009, er at indlede forhandlinger om den nye aftale mellem Republikken Moldova og EU på mødet i Samarbejdsrådet EU-Moldova,

D.

der henviser til, at Republikken Moldova er medlem af Europarådet og OSCE og således har forpligtet sig til reelt at fremme demokratiet og respekten for menneskerettighederne, herunder på området for forebyggelse og bekæmpelse af tortur, mishandling og anden umenneskelig og nedværdigende behandling,

E.

der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg i Republikken Moldova den 5. april 2009 under overvågning af en international valgobservationsmission, der var sammensat af repræsentanter fra OSCE/ODIHR, Europa-Parlamentet, OSCE's Parlamentariske Forsamling og Europarådets Parlamentariske Forsamling,

F.

der henviser til, at der i perioden op til valget blev udtrykt alvorlig bekymring over regeringens kontrol med de offentlige medier, trusler mod og forfølgelse af oppositionsledere og private medier og misbrug af administrative ressourcer til fordel for regeringspartiet,

G.

der henviser til, at mellem 500 000 og 1 million moldovere lever i udlandet, og til, at adskillige appeller underskrevet af et stort antal ngo'er og sammenslutninger fra den moldoviske diaspora, herunder én i februar 2009 rettet til Republikken Moldovas præsident, formanden for Republikken Moldovas parlament og Republikken Moldovas premierminister vedrørende foranstaltninger, der fratager moldovere bosat i udlandet deres stemmeret, og at disse appeller inden valget den 5. april 2009 blev sendt til de moldoviske myndigheder, som ignorerede dem; der henviser til, at antallet af moldoviske vælgere, der er bosat uden for Republikken Moldova, er meget begrænset (22 000),

H.

der henviser til, at de facto-myndighederne i udbryderregionen Transnistrien forhindrede et stort antal moldoviske statsborgere i at deltage i valget,

I.

der henviser til, at IEOM i sine foreløbige resultater konkluderede, at valget havde opfyldt mange internationale normer og forpligtelser, men at det var nødvendigt med yderligere forbedringer for at sikre en valgproces, der var fri for unødig administrativ indblanding, samt for at øge offentlighedens tillid,

J.

der henviser til, at oppositionspartierne og sammenslutningen »Koalitionen 2009« har klaget over omfattende uregelmæssigheder under valget den 5. april 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af valglister og supplerende lister og i forbindelse med optælling og opstilling af afstemningsresultater,

K.

der henviser til, at valgets endelige resultat blev offentliggjort af den centrale valgkommission den 21. april 2009 efter en omtælling, og at det blev stadfæstet af forfatningsdomstolen den 22. april 2009,

L.

der henviser til, at de begivenheder, der fulgte på valget, har været præget af voldshandlinger og en massiv intimiderings- og voldskampagne ført af den moldoviske regering, og at der således er sået tvivl om de moldoviske myndigheders engagement til fordel for de demokratiske værdier og menneskerettighederne og om, hvorvidt der i offentligheden næres tillid til disse myndigheder,

M.

der henviser til, at de fredelige demonstrationer er udsprunget af tvivl om retfærdigheden af valget og mistillid til de offentlige institutioner, herunder de institutioner, der administrerede forløbet af valgproceduren; der henviser til, at myndighederne udnyttede beklagelige voldshandlinger og udslag af vandalisme til at intimidere civilsamfundet, idet de reagerede på en voldelig og uforholdsmæssig måde, samt til yderligere at indskrænke de moldoviske borgeres i forvejen skrøbelige grundlæggende rettigheder og friheder,

N.

der henviser til, at man generelt regner med, at mindst 310 mennesker er blevet arresteret og tilbageholdt og at adskillige af de arresterede personer stadig sidder i fængsel; der henviser til og at de tilbageholdte personer på politistationer blev udsat for systematisk mishandling i en sådan grad, at det kan betragtes som tortur,

O.

der henviser til, at mishandling og ubegrundede arrestationer af civile foretaget af uidentificerede politistyrker tilsyneladende ikke havde til formål at få situationen under kontrol, men snarere indebar overlagte forsøg på undertrykkelse,

P.

der henviser til, at de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af de moldoviske myndigheder, den uberettigede forfølgelse af repræsentanter for civilsamfundet og demonstranter samt eksempler på manglende respekt for retsstatsprincipperne og de relevante europæiske konventioner, som Republikken Moldova har undertegnet, stadig finder sted i dette land,

Q.

der henviser til, at den moldoviske regering beskyldte Rumænien for indblanding i demonstrationerne efter valget og udviste den rumænske ambassadør, der henviser til, at den moldoviske regering også indførte visumkrav for statsborgere fra denne EU-medlemsstat,

R.

der henviser til, at det bør understreges, at der ikke har vist sig at være nogen alvorlige tegn eller beviser på, at en EU-medlemsstat kunne beskyldes for at være ansvarlig for de voldelige begivenheder i de seneste uger,

S.

der henviser til, at et reelt og afbalanceret partnerskab kun kan udvikles på grundlag af fælles værdier, navnlig med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelse af menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder,

T.

der henviser til, at EU via sit program for Østpartnerskabet søger at opnå øget stabilitet, bedre regeringsførelse og økonomisk udvikling i Republikken Moldova og i andre lande ved dets østlige grænser,

1.

understreger betydningen af tættere forbindelser mellem EU og Republikken Moldova og bekræfter behovet for at samarbejde med henblik på at bidrage til øget stabilitet, sikkerhed og velstand på det europæiske kontinent og forebygge, at der opstår nye skillelinjer;

2.

bekræfter sin vilje til at fortsætte en meningsfuld og målrettet dialog med Republikken Moldova, men finder det yderst vigtigt, at der indføres strenge bestemmelser, hvad angår retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne; understreger samtidig, at yderligere styrkelse af forbindelserne, blandt andet gennem indgåelse af en ny udvidet aftale, skal gøres afhængig af de moldoviske myndigheders reelle og udtrykkelige engagement til fordel for demokratiet og menneskerettighederne;

3.

understreger, at fuld overholdelse af internationale demokratiske normer inden, under og efter valgprocessen er af største betydning for den fortsatte udvikling af forbindelserne mellem Republikken Moldova og EU;

4.

fordømmer på det kraftigste den massive kampagne med forfølgelse, grove krænkelser af menneskerettighederne og andre ulovlige handlinger, som den moldoviske regering har gennemført i tiden efter parlamentsvalget;

5.

opfordrer indtrængende de moldoviske myndigheder til omgående at sætte en stopper for alle illegale arrestationer og gennemføre regeringsaktioner i overensstemmelse med landets internationale løfter og forpligtelser med hensyn til demokrati, retsstatsprincipperne og menneskerettighederne;

6.

er især bekymret over de illegale og vilkårlige arrestationer samt de udbredte krænkelser af de arresterede personers menneskerettigheder, især retten til livet, retten til ikke at blive udsat for fysisk mishandling, tortur eller umenneskelig og nedværdigende behandling eller afstraffelse, retten til frihed og sikkerhed, retten til retfærdig rettergang og retten til forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og ytringsfrihed, samt det faktum, at disse krænkelser stadig foregår;

7.

understreger, at der må skabes en national dialog med deltagelse af regeringen og oppositionspartierne, som må gøre en betydelig indsats for grundlæggende at forbedre de demokratiske procedurer og den måde, hvorpå de demokratiske institutioner fungerer i Republikken Moldova, og det første emne for denne dialog bør være de mangler, der er nævnt i undersøgelsesresultaterne fra IEOM;

8.

understreger dog, at de indre spændinger i Republikken Moldova er meget stærke, og anser det derfor for tvingende nødvendigt at oprette en international uafhængig undersøgelseskommission med deltagelse af EU, Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og uafhængige eksperter med henblik på at sikre en upartisk og gennemsigtig undersøgelsesproces;

9.

fastholder, at alle ansvarlige for de brutale voldshandlinger mod de tilbageholdte skal stilles for en domstol; fastholder desuden, at resultaterne af den uafhængige undersøgelseskommissions arbejde også bør føre til en reel reform af retssystemet og politistyrkerne i Republikken Moldova;

10.

opfordrer til, at der foretages en særlig efterforskning i sagerne vedrørende de personer, der omkom under begivenhederne efter valget, samt vedrørende påstandene om voldtægt og mishandling i fængslet og de politisk motiverede arrestationer, såsom arrestationerne af Anatol Mătăsaru og Gabriel Stati;

11.

fordømmer den afskrækkelseskampagne, som de moldoviske myndigheder har indledt over for journalister, repræsentanter for civilsamfundet og oppositionspartierne, og som især indebærer arrestation og udvisning af journalister, afbrydelse af adgang til netsider og tv-stationer, udsendelse af propaganda på offentlige kanaler og nægtelse af adgang til de offentlige medier for repræsentanter for oppositionen; mener, at disse aktioner har til formål at isolere Republikken Moldova fra de nationale og internationale medier og offentlig kontrol; beklager og fordømmer, at denne censur videreføres i kraft af breve, som indenrigsministeren og justitsministeren har sendt til ngo'er, politiske partier og massemedier;

12.

beklager kraftigt, at de moldoviske myndigheder har besluttet at udvise den rumænske ambassadør og indføre et visumkrav for statsborgere fra denne EU-medlemsstat; insisterer på, at diskrimination af EU-statsborgere på grund af deres nationale oprindelse ikke er acceptabel, og opfordrer de moldoviske myndigheder til at genindføre en visumfri ordning for rumænske statsborgere;

13.

opfordrer samtidig indtrængende Rådet og Kommissionen til at foretage en revision af EU's visumordning for Republikken Moldova for, især økonomisk, at gøre det lettere for moldoviske statsborgere at få visum, og for at gøre det muligt at indføre bedre regulerede rejseordninger; håber imidlertid, at de moldoviske borgere ikke vil udnytte en bedre visum- og rejseordning til massivt at forlade deres land, men at de vil blive tilskyndet til at yde et aktivt bidrag til deres hjemlands fortsatte udvikling;

14.

konstaterer, at påstande om, at et EU-land har været involveret i begivenhederne, synes uholdbare, og at disse påstande hverken blev drøftet eller gentaget under møderne i ad hoc-delegationen i Republikken Moldova;

15.

kræver, at der omgående forelægges konkrete beviser, der underbygger enhver påstand fremsat af den moldoviske regering vedrørende demonstranternes påståede kriminelle handlinger og udenlandske regeringers indblanding;

16.

tager de moldoviske myndigheders erklæringer til efterretning, ifølge hvilke der vil blive indledt en straffeproces i forbindelse med det påståede »forsøg på at tilrane sig statsmagten den 7. april 2009« og kræver, at efterforskningen vil blive gennemført på gennemsigtig vis og kaste lys over alle de beskyldninger, som de moldoviske myndigheder har fremsat med hensyn til et eller flere tredjelandes deltagelse i disse begivenheder;

17.

finder det uacceptabelt at betegne alle protester som kriminelle handlinger og hævde, at de indgår i en påstået »forfatningsstridig sammensværgelse«, og fordømmer samtidig alle til fælde af vold og vandalisme; mener, at de fredelige protester i høj grad var forårsaget af tvivl om retfærdigheden af valget, mistillid til de offentlige institutioner og utilfredshed med den sociale og økonomiske situation i Republikken Moldova;

18.

mener, at en konstruktiv dialog med oppositionspartierne, civilsamfundet og repræsentanter for internationale organisationer er den eneste metode til at ændre den nuværende situation i Republikken Moldova;

19.

understreger, at ethvert nyvalg vil kræver enighed mellem oppositionen og regeringen om konkrete forbedringer af valgprocessen;

20.

understreger atter betydningen af retsvæsenets uafhængighed, og kræver, at der tages yderligere skridt til at sikre alle medier redaktionel frihed, herunder Radio TV-Moldova, samt at der afstås fra ethvert forsøg på at intimidere ProTV-kanalen og fra enhver trussel med hensyn til forlængelse af dens licens, samt kræver betragtelige forbedringer af Moldovas valglov som afgørende elementer i enhver fremtidig valgproces og konsolidering af demokratiet i Republikken Moldova;

21.

beklager, at den moldoviske regering intet gjorde for at lette valgdeltagelsen for moldoviske statsborgere i udlandet i overensstemmelse med forslagene fra Europarådets Venedigkommission; opfordrer de moldoviske myndigheder til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre valgdeltagelsen;

22.

understreger, at der er betragtelige forskelle mellem OSCE/ODIHRs foreløbige rapport om afviklingen af valget og påstandene om omfattende uregelmæssigheder, som et betragteligt antal ikke-statslige moldoviske organisationer har fremført; understreger, at der ved en fremtidig nyvurdering af OSCE/ODIHRs valgovervågningsaktiviteter og EU's bidrag til IEOM må tages højde for sådanne forskelle;

23.

mener, at EU for at bevare sin troværdighed over for Republikken Moldovas befolkning bør engagere sig i håndteringen af den nuværende situation på en proaktiv, gennemgribende og omfattende måde; henstiller indtrængende til Rådet at overveje mulighederne for at sende en retsstatsmission til Republikken Moldova for at bistå de retshåndhævende myndigheder i forbindelse med reformprocessen, især i forbindelse med politimæssige og retlige områder;

24.

understreger, at Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne fuldt ud må gøre brug af det europæiske naboskabsprogram og navnlig det nye program for Østpartnerskabet for at opnå øget stabilitet, bedre regeringsførelse og en afbalanceret økonomisk udvikling i Republikken Moldova og i de andre lande ved Unionens østlige grænser;

25.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-midlerne til Republikken Moldova på området menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder får større virkning, navnlig ved at gøre fuld brug af det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder og inden for rammerne af ENPI; opfordrer Kommissionen til at forelægge Europa-Parlamentet en detaljeret rapport om anvendelsen af alle EU-bevillinger til Republikken Moldova med særlig vægt på bevillinger til god regeringsførelse og demokratisk udvikling;

26.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at styrke missionen for EU's særlige repræsentant i Republikken Moldova, både med hensyn til omfang og ressourcer;

27.

gentager sin støtte til Republikken Moldovas territoriale integritet og påpeger behovet for en mere solid rolle for EU i forsøget på at finde en løsning på spørgsmålet om Transnistrien;

28.

understreger på ny, at EU må gøre alt, hvad der står i dets magt, for at give Republikken Moldovas befolkning en reel europæisk fremtid; opfordrer indtrængende alle politiske kræfter i Republikken Moldova og Moldovas partnere til ikke at misbruge den nuværende ustabile situation til at lede landet væk fra dets europæiske kurs;

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Europarådets og OSCE's parlamentariske forsamlinger samt til Republikken Moldovas regering og parlament.