OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. april 2010 — straffesag mod Lars Sandström (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Handens Tingsrätt — Sverige)

(Sag C-433/05) (1)

(Direktiv 94/25/EF og 2003/44/EF - tilnærmelse af lovgivningerne - fritidsfartøjer - forbud mod at bruge vandscootere uden for de offentlige vandveje - artikel 28 EF og 30 EF - foranstaltninger med tilsvarende virkning - adgang til markedet - hindring - miljøbeskyttelse - proportionalitet - direktiv 98/34/EF - artikel 8 - ændring af national lovgivning - underretningspligt - betingelser)

2010/C 148/03

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Handens Tingsrätt

Part i hovedsagen

Lars Sandström

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Handens tingsrätt — fortolkning af artikel 28-30 EF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003 om ændring af direktiv 94/25/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer (EUT L 214, s. 18) — forbud mod at anvende vandscootere uden for de offentlige vandveje

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/25/EF af 16. juni 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/44/EF af 16. juni 2003, er ikke til hinder for nationale retsforskrifter, der af miljøbeskyttelseshensyn forbyder brugen af vandscootere uden for de udpegede vandveje.

Artikel 34 TEUF og 36 TEUF er ikke til hinder for sådanne nationale retsforskrifter på betingelse af, at

—	de kompetente nationale myndigheder er pligtige at træffe iværksættelsesforanstaltninger med henblik på udpegning af vandområder uden for de offentlige vandveje, hvori vandscootere kan anvendes

—	disse myndigheder faktisk har udøvet deres kompetence hertil og har udpeget de vandområder, der opfylder betingelserne i de nationale retsforskrifter, og

—	sådanne foranstaltninger er vedtaget inden for en rimelig frist efter disse retsforskrifters ikrafttræden.

Det påhviler den forelæggende ret at undersøge, om disse betingelser er opfyldt i hovedsagen.

Artikel 8, stk. 1, i Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter skal fortolkes således, at en ændring til et udkast til en teknisk forskrift, der allerede er meddelt Europa-Kommissionen i henhold til første afsnit i denne bestemmelse — som i forhold til det meddelte udkast kun indeholder lempede betingelser for at anvende den pågældende vare, og som dermed reducerer den tekniske forskrifts eventuelle påvirkning af samhandelen — ikke udgør en væsentlig ændring af udkastet i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i direktivets artikel 8, stk. 1, tredje afsnit, og ændringen skal ikke forudgående meddeles Kommissionen. Når der ikke foreligger en sådan pligt til forudgående meddelelse, påvirker den manglende meddelelse til Kommissionen af en uvæsentlig ændring af en teknisk forskrift inden vedtagelsen heraf ikke denne forskrifts anvendelighed.

(1) EUT C 36 af 11.2.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/3

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. april 2010 — Nicolas Bressol, Anthony Wolf, Cédric Helie, Valérie Jabot, Claude Keusterickx, Denis Wilmet, Charlène Meurou, David Bacquart, Ayhar Gabriel Arslan, Yves Busegnies, Serge Clement, Sabine Gelaes, Etienne Dubuisson, Caroline Kinet, Dominique Peeters, Robert Lontie, Yannick Homerin, Isabelle Pochet, Walid Salem, Karin Van Loon, Olivier Leduc, Annick Van Wallendael, Dorothée Van Eecke, Olivier Ducruet, Céline Hinck, Nicole Arpigny, Eric De Gunsch, Thibaut De Mesmaeker, Mikel Ezquer, Constantino Balestra, Philippe Delince, Madeleine Merche, Jean-Pierre Saliez, Véronique de Mahieu, Muriel Alard, Danielle Collard, Pierre Castelein, Dominique De Crits, André Antoine, Christine Antierens, Brigitte Debert, Véronique Leloux, Patrick Parmentier, M. Simon, Céline Chaverot, Marine Guiet, Floriane Poirson, Laura Soumagne, Elodie Hamon, Benjamin Lombardet, Julie Mingant, Anne Simon, Anaïs Serrate, Sandrine Jadaud, Patricia Barbier, Laurence Coulon, Renée Hollestelle, Jacqueline Ghion, Pascale Schmitz, Sophie Thirion, Céline Vandeuren, Isabelle Compagnion mod Gouvernement de la Communauté française (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour constitutionnelle — Belgien)

(Sag C-73/08) (1)

(Unionsborgerskab - artikel 18 TEUF og 21 TEUF - direktiv 2004/38/EF - artikel 24, stk. 1 - retten til frit ophold - princippet om forbud mod forskelsbehandling - adgang til videregående uddannelse - studerende, som er statsborgere i en medlemsstat og rejser til en anden medlemsstat for at tage en uddannelse dér - begrænsning af optagelsen af ikke-hjemmehørende studerende på universitetsuddannelser inden for sundhedsområdet - begrundelse - proportionalitet - risiko for forringelse af kvaliteten af undervisningen i medicinske og paramedicinske fag - risiko for mangel på personer med en videregående uddannelse inden for sundhedsfaglige erhverv)

2010/C 148/04

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Nicolas Bressol, Anthony Wolf, Cédric Helie, Valérie Jabot, Claude Keusterickx, Denis Wilmet, Charlène Meurou, David Bacquart, Ayhar Gabriel Arslan, Yves Busegnies, Serge Clement, Sabine Gelaes, Etienne Dubuisson, Caroline Kinet, Dominique Peeters, Robert Lontie, Yannick Homerin, Isabelle Pochet, Walid Salem, Karin Van Loon, Olivier Leduc, Annick Van Wallendael, Dorothée Van Eecke, Olivier Ducruet, Céline Hinck, Nicole Arpigny, Eric De Gunsch, Thibaut De Mesmaeker, Mikel Ezquer, Constantino Balestra, Philippe Delince, Madeleine Merche, Jean-Pierre Saliez, Véronique de Mahieu, Muriel Alard, Danielle Collard, Pierre Castelein, Dominique De Crits, André Antoine, Christine Antierens, Brigitte Debert, Véronique Leloux, Patrick Parmentier, M. Simon, Céline Chaverot, Marine Guiet, Floriane Poirson, Laura Soumagne, Elodie Hamon, Benjamin Lombardet, Julie Mingant, Anne Simon, Anaïs Serrate, Sandrine Jadaud, Patricia Barbier, Laurence Coulon, Renée Hollestelle, Jacqueline Ghion, Pascale Schmitz, Sophie Thirion, Céline Vandeuren, Isabelle Compagnion

Sagsøgt: Gouvernement de la Communauté française

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour constitutionnelle (tidligere Cour d’arbitrage) Belgien — fortolkning af artikel 12, stk. 1, EF og artikel 18, stk. 1, EF, sammenholdt med artikel 149 EF og 150 EF — kvoteordning for optagelse af ikke- hjemmehørende studenter på universiteter og højere læreanstalter på studier inden for folkesundhed — princippet om forbud mod forskelsbehandling — begrundelse for restriktive foranstaltninger og disses forholdsmæssighed — opretholdelse af en bred og demokratisk adgang til højere uddannelse og kvalitet for den pågældende medlemsstats befolkning — fare for knaphed på uddannede kandidater i de berørte erhvervssektorer og heraf følgende fare for folkesundheden

Konklusion

Artikel 18 TEUF og 21 TEUF er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der begrænser antallet af studerende, der ikke anses for at være hjemmehørende i Belgien, som for første gang kan indskrive sig på en medicinsk eller paramedicinsk videregående uddannelse, medmindre den forelæggende ret efter en bedømmelse af samtlige relevante oplysninger, som de kompetente myndigheder har fremlagt, fastslår, at nævnte lovgivning er begrundet, henset til målet om beskyttelse af den offentlige sundhed.

De kompetente myndigheder kan ikke påberåbe sig artikel 13, stk. 2, litra c), i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som blev vedtaget på FN’s Generalforsamling den 16. december 1966, såfremt den forelæggende ret fastslår, at det franske fællesskabs dekret af 16. juni 2006 om regulering af antallet af studerende på visse videregående uddannelsers første del ikke er foreneligt med artikel 18 TEUF og 21 TEUF.

(1) EUT C 116 af 9.5.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. april 2010 — Wall AG mod Stadt Frankfurt am Main og Frankfurter Entsorgungs- und Service GmbH (FES) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Frankfurt am Main — Tyskland)

(Sag C-91/08) (1)

(Koncessionskontrakter om tjenesteydelser - procedure for tildeling - forpligtelse til gennemsigtighed - efterfølgende udskiftning af en underleverandør)

2010/C 148/05

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Wall AG

Sagsøgte: Stadt Frankfurt am Main og Frankfurter Entsorgungs- und Service GmbH (FES)

Procesdeltager: Deutsche Städte Medien (DSM) GmbH

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Frankfurt am Main –fortolkning af EF-traktatens artikel 12, 43, 49 og artikel 86, stk. 1, principperne om åbenhed, lighed og om forbud mod forskelsbehandling samt af artikel 2, stk. 1, litra b), og stk. 2, i Kommissionens direktiv 80/723/EØF af 25. juni 1980 om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, ændret ved direktiv Kommissionens direktiv 2000/52/EF af 26. juli 2000 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder, og af artikel 1, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — tildeling af tjenesteydelseskoncessioner — begrebet offentlig virksomhed — følgerne for kontraktens gennemførelse af manglende overholdelse af gennemsigtighedsforpligtelsen ved en senere udskiftning af en underentreprenør

Konklusion

Når ændringer, der er foretaget i bestemmelserne til en koncessionskontrakt om tjenesteydelser, udgør afgørende forskelle i forhold til de bestemmelser, der er lagt til grund for tildelingen af den oprindelige koncessionskontrakt, og dermed viser, at parterne er villige til at genforhandle kontraktens grundlæggende elementer, skal alle nødvendige foranstaltninger — i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale retsregler — tillades anvendt til genetablering af gennemsigtigheden i proceduren, herunder en ny tildelingsprocedure. Den nye tildelingsprocedure skal i givet fald organiseres efter en fremgangsmåde, der er tilpasset den særlige beskaffenhed af den pågældende koncessionskontrakt om tjenesteydelser, og gøre det muligt for en virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, at få adgang til de relevante oplysninger vedrørende den nævnte koncession før dennes tildeling.

Når en koncessioneret virksomhed indgår en kontrakt om tjenesteydelser, der vedrører området for den koncession, som en lokal myndighed har tildelt virksomheden, finder forpligtelsen til gennemsigtighed, der følger af artikel 43 EF og 49 EF samt af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet, ikke anvendelse på denne virksomhed, hvis:

—	den er oprettet af denne lokale myndighed med henblik på affaldsbortskaffelse og gaderengøring, men også er aktiv på markedet

—	den nævnte lokale myndigheds ejerskab af virksomheden udgør 51 %, men selskabsbeslutninger kun kan træffes med tre fjerdedeles flertal af stemmerne på generalforsamlingen i denne virksomhed

—	myndigheden kun har en fjerdedel af virksomhedens bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsesformanden, udpeget af denne samme lokale myndighed, og

—	mere end halvdelen af virksomhedens omsætning beror på gensidigt bebyrdende kontrakter om affaldsbortskaffelse og gaderengøring på denne myndigheds område, hvorved denne finansierer udgifterne hertil ved kommunale afgifter fra borgerne.

Ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling begrundet i nationalitet, fastsat i artikel 43 EF og 49 EF, og den deraf afledte forpligtelse til gennemsigtighed, forpligter ikke de nationale myndigheder til at opsige en kontrakt og pålægger heller ikke de nationale domstole at afsige en forbudskendelse i hvert enkelt tilfælde af en angivelig tilsidesættelse af denne forpligtelse i forbindelse med tildelingen af koncessionskontrakter om tjenesteydelser. Det påhviler den nationale retsorden at fastsætte retsmidlerne til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, som denne forpligtelse medfører for borgerne, på en sådan måde, at disse retsmidler ikke er mindre gunstige end retsmidlerne i tilsvarende nationale sager eller gør det næsten umuligt eller yderst vanskeligt at udøve rettighederne. Forpligtelsen til gennemsigtighed følger direkte af artikel 43 EF og 49 EF, der har direkte virkning i medlemsstaternes nationale ret og har forrang i forhold til enhver modstridende bestemmelse i national ret.

(1) EUT C 142 af 7.6.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. april 2010 — CIBA Speciality Chemicals Central and Eastern Europe Szolgáltató, Tanácsadó és Keresdedelmi Kft. mod Adó- és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Pest Megyei Bíróság — Republikken Ungarn)

(Sag C-96/08) (1)

(Etableringsfrihed - direkte beskatning - erhvervsuddannelsesafgift - beregningsgrundlag for afgiften, der betales af virksomheder etableret på det nationale område - medregning af lønomkostninger for arbejdstagere i en filial i en anden medlemsstat - dobbeltbeskatning - mulighed for at nedsætte afgiftens bruttobeløb)

2010/C 148/06

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Pest Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: CIBA Speciality Chemicals Central and Eastern Europe Szolgáltató, Tanácsadó és Keresdedelmi Kft.

Sagsøgt: Adó- és Pénzügyi Ellenőrzési Hivatal Hatósági Főosztály

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Pest Megyei Bíróság — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF — national lovgivning, hvorefter der med henblik på bestemmelse af grundlaget for erhvervsuddannelsesbidraget, som en virksomhed etableret i denne stat skal betale, tages hensyn til lønomkostningerne for arbejdstagere i en afdeling i en anden medlemsstat, selv om virksomheden er forpligtet til i denne anden medlemsstat at betale en tilsvarende afgift på grund af beskæftigelsen af disse arbejdstagere

Konklusion

Artikel 43 EF og 48 EF er til hinder for en medlemsstats lovgivning, ifølge hvilken en virksomhed, der er hjemmehørende i denne medlemsstat, er forpligtet til at betale en afgift som erhvervsuddannelsesafgiften, hvis beløb beregnes på grundlag af lønomkostningerne, herunder omkostningerne, som vedrører en filial af denne virksomhed oprettet i en anden medlemsstat, hvis en sådan virksomhed med hensyn til en sådan filial i praksis er forhindret i at nyde godt af de i denne lovgivning foreskrevne muligheder for at nedsætte denne afgift eller i at have adgang til disse muligheder.

(1) EUT C 142 af 7.6.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. april 2010 — E. Friz GmbH mod Carsten von der Heyden (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-215/08) (1)

(Forbrugerbeskyttelse - aftaler indgået uden for fast forretningssted - anvendelsesområdet for direktiv 85/577/EØF - indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab - tilbagekaldelse)

2010/C 148/07

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: E. Friz GmbH

Sagsøgt: Carsten von der Heyden

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 1, stk. 1, og artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (EFT L 372, s. 31) — anvendelsesområde — en forbrugers indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab, hvis formål hovedsageligt er kapitalanbringelse — retsvirkninger af tilbagekaldelse

Konklusion

Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted finder anvendelse på en aftale indgået under omstændigheder som i hovedsagen, der vedrører en forbrugers indtrædelse i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab, når formålet med en sådan indtrædelse ikke fortrinsvis består i at blive medlem af selskabet, men i en kapitalanbringelse.

Artikel 5, stk. 2, i direktiv 85/577 er ikke under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en national regel, hvorefter forbrugeren ved tilbagekaldelse af en indtrædelse, efter et uanmodet dørsalg, i en lukket ejendomsfond i form af et personselskab får et krav mod selskabet på sit tilgodehavende, som beregnes på grundlag af hans andel på tidspunktet for hans indtræden i fonden, og således eventuelt får tilbagebetalt et beløb, der er mindre end indskuddet, eller forpligtes til at deltage i dækningen af fondens tab.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. april 2010 — Claudia Gualtieri mod Europa-Kommissionen

(Sag C-485/08 P) (1)

(Appel - udstationeret national ekspert - dagpenge - ligebehandlingsprincippet)

2010/C 148/08

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Claudia Gualtieri (ved avvocati P. Gualtieri og M. Gualtieri)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 10. september 2008 i sag T-284/06, Gualtieri mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse af 30. januar 2006 om afslag på appellantens ansøgning om efter dennes skilsmisse at tilpasse de dagpenge, der udbetales i henhold til artikel 17 i Kommissionens beslutning K(2002) 1559 af 30. april 2002 om ansættelsesvilkårene for udstationerede nationale eksperter, som ændret

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Claudia Gualtieri betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. april 2010 — Handelsgesellschaft Heinrich Heine GmbH mod Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-511/08) (1)

(Direktiv 97/7/EF - forbrugerbeskyttelse - aftaler vedrørende fjernsalg - fortrydelsesret - omkostninger ved levering af varen pålagt forbrugeren)

2010/C 148/09

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Handelsgesellschaft Heinrich Heine GmbH

Sagsøgt: Verbraucherzentrale Nordrhein-Westfalen eV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 6, stk. 1, andet punktum, og artikel 6, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (EFT L 144, s. 19) — national lovgivning, hvorefter det i tilfælde af fortrydelse kan pålægges forbrugeren at bære omkostningerne ved varens forsendelse

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, andet punktum, og artikel 6, stk. 2, andet punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter leverandøren i en aftale vedrørende fjernsalg kan pålægge forbrugeren omkostningerne ved forsendelsen af varen i tilfælde af, at forbrugeren gør sin fortrydelsesret gældende.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. april 2010 — Fundación Gala-Salvador Dalí og Visual Entidad de Gestión de Artistas Plásticos mod Société Auteurs dans les arts graphiques et plastiques, Juan-Leonardo Bonet Domenech, Eulalia-María Bas Dalí, María del Carmen Domenech Biosca, Antonio Domenech Biosca, Ana-María Busquets Bonet og Mónica Busquets Bonet (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Paris — Frankrig)

(Sag C-518/08) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - immaterialrettigheder - ophavsret og beslægtede rettigheder - følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk - direktiv 2001/84/EF - personer med ret til vederlag efter værkets ophavsmands død - begrebet »retssuccessorer« - national lov, der for en periode på 70 år efter dødsåret opretholder følgeretten for ophavsmandens arvinger med undtagelse af legatarer og retssuccessorer - forenelighed med direktiv 2001/84)

2010/C 148/10

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Fundación Gala-Salvador Dalí og Visual Entidad de Gestión de Artistas Plásticos

Sagsøgte: Société Auteurs dans les arts graphiques et plastiques, Juan-Leonardo Bonet Domenech, Eulalia-María Bas Dalí, María del Carmen Domenech Biosca, Antonio Domenech Biosca, Ana-María Busquets Bonet og Mónica Busquets Bonet

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de grande instance de Paris — fortolkning af artikel 6 og artikel 8, stk. 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk (EFT L 272, s. 32) — personer med ret til vederlag efter værkets ophavsmands død — forenelighed med direktiv 2001/84/EF af en national lov, der for en periode på 70 år opretholder følgeretten for ophavsmandens arvinger med undtagelse af legatarer og retssuccessorer

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvor den til følgeretten berettigede personkreds er begrænset til kunstnerens arvinger efter loven med undtagelse af testamentariske legatarer. På baggrund heraf påhviler det den forelæggende ret med henblik på anvendelsen af den nationale bestemmelse, der gennemfører artikel 6, stk. 1, at tage behørigt hensyn til alle relevante lovvalgsregler vedrørende følgerettens arveretlige overgang.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. april 2010 — X Holding B.V. mod mod Staatssecretaris van Financiën (sag C-538/08) og Oracle Nederland BV mod Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht-Gooi (sag C 33/09) (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden og Gerechtshof te Amsterdam — Nederlandene)

(Forenede sager C-538/08 og C-33/09) (1)

(Sjette momsdirektiv - ret til fradrag for den indgående moms - national lovgivning, som udelukker fradrag for visse kategorier af goder og tjenesteydelser - medlemsstaternes mulighed for at opretholde bestemmelser om udelukkelse af retten til fradrag, som var gældende på tidspunktet for sjette momsdirektivs ikrafttræden - ændring efter dette direktivs ikrafttræden)

2010/C 148/11

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden og Gerechtshof te Amsterdam

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: X Holding B.V. (sag C-538/08) og Oracle Nederland BV (sag C-33/09)

Sagsøgte: Staatssecretaris van Financiën (sag C-538/08) og Inspecteur van de Belastingdienst Utrecht-Gooi (sag C-33/09)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden og Gerechtshof te Amsterdam — fortolkning af artikel 11, stk. 4, i Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse (EFT 1967, s. 14) og artikel 6, stk. 2, og artikel 17, stk. 2 og 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — udelukkelse af fradragsret — medlemsstaternes mulighed for at bevare udelukkelser, som fandtes ved ikrafttrædelsen af sjette direktiv — bestemmelser vedtaget før sjette direktiv, som udelukker visse kategorier af goder og tjenesteydelser, som er beregnet til at anvendes til privat transport, fra retten til fradrag — fastlæggelse af de nævnte kategorier

Konklusion

Artikel 11, stk. 4, i Rådets andet direktiv 67/228/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystems struktur og de nærmere regler for dets anvendelse og artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats skattelovgivning, som udelukker fradrag af merværdiafgift for kategorier af udgifter vedrørende dels levering af »midler til privat transport«, af »mad«, af »drikkevarer«, af en »bolig« samt af »adgang til sportsaktiviteter og adspredelse« til virksomhedens personale, dels levering af »forretningsgaver« eller andre »gaver«.

Artikel 17, stk. 6, i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning vedtaget inden dette direktivs ikrafttræden, hvorefter en afgiftspligtig person for så vidt angår merværdiafgift betalt ved erhvervelsen af visse goder og tjenesteydelser, som delvist anvendes til privat brug og delvist anvendes til erhvervsmæssig brug, ikke kan fradrage denne fuldt ud, men kun set i forhold til den erhvervsmæssige brug.

Artikel 17, stk. 6, i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en medlemsstat efter dette direktivs ikrafttræden ændrer en gældende bestemmelse om udelukkelse af fradragsretten, hvilken ændring i princippet må antages at begrænse rækkevidden af udelukkelsen, men det dog ikke kan udelukkes, at anvendelsesområdet for fradragsbegrænsningen i et konkret tilfælde i et bestemt afgiftsår udvides, navnlig på grund af den ordning med en fast beregning af fradraget, som er indført ved de ændrede regler.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

EUT C 90 af 18.4.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 15. april 2010 — Friedrich G. Barth mod Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)

(Sag C-542/08) (1)

(Fri bevægelighed for personer - arbejdstagere - ligebehandling - særligt anciennitetstillæg for universitetsprofessorer, som er indeholdt i en national lovgivning, hvis uforenelighed med fællesskabsretten er blevet fastslået ved en dom fra Domstolen - forældelsesfrist - ækvivalens- og effektivitetsprincippet)

2010/C 148/12

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Friedrich G. Barth

Sagsøgt: Bundesministerium für Wissenschaft und Forschung

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 39 EF og artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (EFT 1968 II, s. 467) — national lovgivning, der foreskriver et særligt anciennitetstillæg for universitetsprofessorer, hvis uforenelighed med fællesskabsretten i lovgivningens tidligere version blev fastslået ved Domstolens dom af 30. september 2003, Köbler (sag C-224/01) — ændret lovgivning, der stiller professorer, som forholdes dette tillæg på grund af den tidligere lovgivning, der er uforenelig med fællesskabsretten, ringere, da den kun foreskriver suspension af den foreskrevne forældelsesfrist med henblik på at gøre retten til det pågældende tillæg gældende fra datoen for ovennævnte dom fra Domstolen

Konklusion

EU-retten er ikke til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der gælder en forældelsesfrist på tre år for anmodninger om betaling af særlige anciennitetstillæg, som en arbejdstager, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed inden afsigelsen af dommen af 30. september 2003, Köbler (sag C-224/01), forholdes på grund af en national lovgivning, der er uforenelig med fællesskabsretten.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/9

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2010 — Ralf Schräder mod EF-Sortsmyndigheden (CPVO)

(Sag C-38/09 P) (1)

(Appel - Domstolens prøvelsesret - forordning (EF) nr. 2100/94 og nr. 1239/95 - landbrug - EF-sortsbeskyttelse - den ansøgte sorts selvstændighed - almindeligt kendt sort - bevis - plantesorten SUMCOL 01)

2010/C 148/13

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Ralf Schräder (ved Rechtsanwalt T. Leidereiter)

Den anden part i appelsagen: EF-Sortsmyndigheden (CPVO) (ved M. Ekvad og B. Kiewiet, som befuldmægtigede, og Rechtsanwalt A. von Mühlendahl)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 19. november 2008 i sag T-187/06, Schräder mod CPVO, hvorved Retten frifandt EF-Sortsmyndigheden i en af sagsøgeren anlagt sag til prøvelse af afgørelse truffet den 2. maj 2006 af EF-Sortsmyndighedens (CPVO) Appelkammer, som afviste klagen over EF-Sortsmyndighedens afgørelse om at give afslag på ansøgningen om EF-sortsbeskyttelse for plantesorten »SUMCOL 01« — den ansøgte sorts selvstændighed — omstændigheder, der kan tages hensyn til, når det fastslås, om en sort er velkendt — fejlagtig vurdering af de faktiske omstændigheder — tilsidesættelse af retten til kontradiktion

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Ralf Schräder betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 4.4.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

(Sag C-64/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2000/53/EF - artikel 5, stk. 3 og 4, artikel 6, stk. 3, og artikel 7, stk. 1 - ikke korrekt gennemført)

2010/C 148/14

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og A. Adam, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse af de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at gennemføre artikel 2, nr. 13), artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 5, stk. 3 og 4, artikel 6, stk. 3, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269, s. 34) — begrebet »demonteringsinformationer« vedrørende udrangerede køretøjer og »stripning« i forbindelse med deres behandling — forpligtelse for producenter af køretøjer og fabrikanter af komponenter til at sørge for, at der foreligger demonteringsoplysninger for hver type nyt køretøj, der bringes på markedet, i form af håndbøger eller elektroniske medier

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkomme direktivets artikel 2, nr. 13), artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 5, stk. 3, og vedrørende artikel 5, stk. 4, for så vidt som autoophuggere, der har accepteret at modtage et udrangeret køretøj til skrotning, er udelukket fra godtgørelsesordningen for behandlingsudgifter, samt artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 3.

2)	I øvrigt frifindes Den Franske Republik.

3)	Europa-Kommissionen og Den Franske Republik bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/10

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 15. april 2010 — Europa-Kommissionen mod Irland

(Sag C-294/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/43/EF - lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber - manglende fuldstændig gennemførelse inden for den fastsatte frist - manglende underretning om gennemførelsesforanstaltninger)

2010/C 148/15

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og A.-A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved D. O’Hagan, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157, s. 87)

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 220 af 12.9.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/10

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 5. februar 2010 — Volker Mergel, Klaus Kampfenkel, Burkart Bill og Andreas Herden mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-80/09 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c) - afslag på registrering - ordmærket Patentconsult - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - åbenbart, at appellen dels må afvises, dels må forkastes)

2010/C 148/16

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Volker Mergel, Klaus Kampfenkel, Burkart Bill og Andreas Herden (ved Rechtsanwalt G.P. Friderichs)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 16. december 2008 i sag T-335/07, Mergel m.fl. mod KHIM, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i annullationssøgsmålet indledt til prøvelse af afgørelse truffet den 25. juni 2007 af Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket »Patentconsult« som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 35, 41 og 42 — fornødent særpræg ved et varemærke, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan betegne egenskaberne ved de omhandlede varer eller tjenesteydelser

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Volker Mergel, Klaus Kampfenkel, Burkart Bill og Andreas Herden betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 90 af 18.4.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/11

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 18. marts 2010 — Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-282/09 P) (1)

(Appel - procesreglementets artikel 119 - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra b) og c) - afslag på registrering - helhedsvurdering under hensyn til de af registreringsansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser - varer og tjenesteydelser, der udgør ensartede grupper - appel, der til dels er åbenbart ugrundet, til dels åbenbart skal afvises)

2010/C 148/17

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe (CFCMCEE) (ved avocats P. Greffe og L. Paudrat)

Den anden part i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 20. maj 2009, forenede sager T-405/07 og T-406/07, CFCMCEE mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i sager anlagt af sagsøgeren til prøvelse af afgørelserne truffet af Harmoniseringskontorets Første Appelkammer den 10. juli og den 12. september 2007, hvorved klagerne over undersøgerens afslag på at registrere ordtegnene PAYWEB CARD og P@YWEB CARD som varemærker for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 36 og 38 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker blev afvist — tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 73 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) — nødvendigt at foretage en særskilt prøvelse af hver enkelt af de i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, angivne registreringshindringer — krav om en begrundelse for afslaget på registrering i forhold til hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen om registrering — varer og tjenesteydelser, der udgør ensartede grupper

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Caisse fédérale du Crédit mutuel Centre Est Europe betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 233 af 26.9.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/11

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 29. december 2009 — Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof mod E og F

(Sag C-550/09)

2010/C 148/18

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Der Generalbundesanwalt beim Bundesgerichtshof

Sagsøgte: E og F

Præjudicielle spørgsmål

Skal den på grundlag af artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 (1) foretagne opførelse på en liste af en organisation, der ikke har anlagt sag til prøvelse af beslutninger, der vedrører organisationen — eventuelt under hensyntagen til den ændrede procedure, der følger af Rådet For Den Europæiske Unions afgørelse af 28. juni 2007 (2007/445/EF) (2) — også anses for gyldig fra starten, når opførelsen på listen er foretaget på trods af en tilsidesættelse af grundlæggende processuelle garantier?

Skal artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 fortolkes således, at der også kan foreligge tilrådighedsstillelse af midler, finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer for en juridisk person, gruppe eller enhed, som er opført på den i forordningens artikel 2, stk. 3, omhandlede liste, medvirken til en sådan støtte eller deltagelse i aktiviteter til omgåelse af forordningens artikel 2, når den person, der yder støtten, selv er medlem af den juridiske person, gruppe eller enhed?

Skal artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 fortolkes således, at der også kan foreligge tilrådighedsstillelse af midler, finansielle aktiver eller andre økonomiske ressourcer for en juridisk person, gruppe eller enhed, som er opført på den i forordningens artikel 2, stk. 3, omhandlede liste, medvirken til en sådan støtte eller deltagelse i aktiviteter til omgåelse af forordningens artikel 2, når aktiverne, der udgør støtten, allerede befinder sig i den juridiske persons, gruppes eller enheds rådighedssfære (i bredere forstand)?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27.12.2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EFT L 344, s. 70).

(2) Rådets afgørelse 2007/445/EF af 28.6.2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF (EUT L 169, s. 58).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/12

Appel iværksat den 12. februar 2010 af France Télécom SA til prøvelse af dom afsagt den 30. november 2009 af Retten (Tredje Afdeling) i de forenede sager T-427/04 og T-17/05, Den Franske Republik og France Télécom mod Kommissionen

(Sag C-81/10 P)

2010/C 148/19

Processprog: fransk

Parter

Appellant: France Télécom SA (ved avocats S. Hautbourg, L. Olza Moreno, L. Godfroid og M. van der Woude)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Den anfægtede dom ophæves.

—	Der træffes endelig afgørelse i sagen i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen, og de af France Télécom for Retten nedlagte påstande tages til følge.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens fulde omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for appellen gjort fem anbringender gældende.

Med det første anbringende gør France Télécom gældende, at Retten har tilsidesat statsstøttebegrebet, når den accepterer en sådan kvalificering i denne sag, selv om den i øvrigt anerkender, at tilstedeværelsen (eller mangel på samme) af en eventuel fordel ikke i nærværende sag var afhængig af den pågældende ordnings særlige karakteristika, men omstændigheder uden for selve ordningen, hvis virkninger først kunne fastslås efterfølgende. Retten har således underkendt selve beskaffenheden af den ordning med forudgående kontrol af statsstøtte, som er fastsat i artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, en forhåndsgodkendelsesordning, som bygger på en objektiv vurdering af ordningernes særlige karakteristika på grundlag af en forudgående underretning fra de nationale myndigheder.

Med det andet anbringende gør appellanten gældende, at Retten har tilsidesat begrebet fordel, idet den afviste at foretage en samlet vurdering af alle bestemmelserne i den skattemæssige undtagelsesordning. Indført ved lov nr. 90-568 fastsatte denne ordning således to specifikke beskatningsregler: den ene en »fast afgift« i årene 1991-1993, hvilket medførte, at appellanten blev overbeskattet i forhold til de almindelige regler, og den anden en skat efter de almindelige regler i perioden mellem 1994 og 2002, hvilket medførte en gunstig skattemæssig virkning for sidstnævnte. Retten har ved at afvise at foretage en sammenligning af hele den skattemæssige undtagelsesordning med de almindelige regler for de pågældende to perioder begået adskillige retlige fejl.

Med det tredje anbringende gør appellanten gældende, at der er sket en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som Retten afviste at lægge til grund, at Kommissionens tavshed i beslutningen af 8. februar 2005 vedrørende La Poste i relation til den fastsatte skatteordning havde kunnet skabe en forventning hos appellanten med hensyn til foreneligheden af de pågældende foranstaltninger i relation til reglerne på statsstøtteområdet. Retten tog heller ikke hensyn til de usædvanlige omstændigheder i det foreliggende tilfælde, som begrunder anvendelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

Med det fjerde anbringende gør appellanten gældende, at den appellerede dom ikke er tilstrækkeligt begrundet, for så vidt som Retten satte sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens som svar på appellantens argumenter om tilsidesættelse af princippet om forældelse af støtteordningen. Ifølge appellanten burde forældelsesfristen på 10 år fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 (1) således have været beregnet fra den 2. juli 1990, på tidspunktet for lov nr. 90-568’s indførelse af den pågældende skatteordning, og ikke fra den dato, hvor støtten faktisk blev tildelt modtageren.

Med sit femte og sidste anbringende har appellanten endelig gjort gældende, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at Kommissionen uden at tilsidesætte retssikkerhedsprincippet kunne værdiansætte støtten på grundlag af et »interval« og påbyde tilbagesøgning af den, selv om det ikke var muligt at bestemme den reelle fordel, som appellanten ville have kunnet opnå. Desuden har Retten ikke behandlet alle appellantens argumenter om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/13

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 5. marts 2010 — European Air Transport SA mod Collège d'Environnement de la Région de Bruxelles-Capitale og Région de Bruxelles-Capitale

(Sag C-120/10)

2010/C 148/20

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: European Air Transport SA

Sagsøgte: Collège d'Environnement de la Région de Bruxelles-Capitale og Région de Bruxelles-Capitale

Præjudicielle spørgsmål

Skal begrebet »driftsrestriktioner« som omhandlet i artikel 2, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF af 26. marts 2002 med henblik på bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Fællesskabets lufthavne fortolkes således, at det omfatter regler, der fastsætter støjgrænser målt på jordniveau, som skal overholdes ved overflyvning af områder i nærheden af lufthavnen, og ved hvis overskridelse ophavsmanden til overskridelsen ifalder en straf, idet det forudsættes, at flyene skal følge flykorridorerne og overholde de af andre administrative myndigheder fastsatte procedurer for landing og start, hvorved disse myndigheder ikke har taget hensyn til overholdelsen af støjgrænserne?

Skal samme direktivs artikel 2, litra e), og artikel 4, stk. 4, fortolkes således, at enhver »driftsrestriktion« skal være »performance-baseret«, eller tillader disse bestemmelser, at andre bestemmelser vedrørende beskyttelsen af miljøet, begrænser adgangen til lufthavnen på grundlag af støjgrænser målt på jordniveau, som skal overholdes ved overflyvning af områder i nærheden af lufthavnen, og ved hvis overskridelse ophavsmanden til overskridelsen ifalder en straf?

Skal samme direktivs artikel 4, stk. 4, fortolkes således, at det er til hinder for — ud over performance-baserede driftsrestriktioner, der er baseret på flyets støjniveau — at regler vedrørende beskyttelse af miljøet fastsætter støjgrænser målt på jordniveau, som skal overholdes ved overflyvning af områder i nærheden af lufthavnen?

Skal samme direktivs artikel 6, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for regler, der fastsætter støjgrænser målt på jordniveau, som skal overholdes ved overflyvning af områder i nærheden af lufthavnen, og ved hvis overskridelse ophavsmanden til overskridelsen ifalder en straf, idet disse regler efter omstændighederne vil blive overtrådt af fly, der opfylder kravene i bind I, del II, kapitel 4, i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart?

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 8. marts 2010 — Waltraud Brachner mod Pensionsversicherungsanstalt

(Sag C-123/10)

2010/C 148/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Waltraud Brachner

Sagsøgt: Pensionsversicherungsanstalt

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 4 i direktiv 79/7/EØF (1) fortolkes således, at ordningen om årlig pensionsregulering (»Valorisierung« — værdisikring) i henhold til bestemmelserne om lovbestemt pensionsforsikring tillige er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling i bestemmelsens stk. 1?

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Skal artikel 4 i direktiv 79/7/EØF fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national ordning vedrørende årlig pensionsregulering, hvorefter der for en vis gruppe modtagere af lavere pensioner er fastsat en potentielt mindre forhøjelse end for andre pensionsmodtagere, såfremt 25 % af de pensionsmodtagere, der berøres negativt af denne ordning, er mænd, mens 57 % heraf er kvinder, og ordningen ikke er objektivt begrundet?

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Kan en negativ forskelsbehandling af kvindelige pensionsmodtagere ved den årlige forhøjelse af deres pension være begrundet i den lavere pensionsalder og/eller længere udbetalingsperiode for kvindelige pensionsmodtagere og/eller i den omstændighed, at den vejledende sats for minimumsindkomst i henhold til socialretlige forskrifter (Ausgleichzulagenrichtsatz — vejledende sats for den kompenserende tillægsydelse) blev forhøjet mere end proportionalt, når det følger af de socialretlige bestemmelser om sikring af en minimumsindkomst (Ausgleichszulage — kompenserende tillægsydelse), at pensionsmodtagerens øvrige personlige indtægter samt en samlevende ægtefælles indtægter skal medregnes, mens forhøjelsen for andre pensionsmodtagere foretages uden medregning af øvrige personlige indtægter eller ægtefællens indkomst?

(1) Rådets direktiv 79/7/EØF af 19.12.1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, EFT 1979 L 6, s. 24.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/14

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de première instance de Bruxelles (Belgien) den 12. marts 2010 — Corman SA mod Bureau d'intervention et de restitution belge (BIRB)

(Sag C-131/10)

2010/C 148/22

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Corman SA

Sagsøgt: Bureau d'intervention et de restitution belge (BIRB)

Præjudicielle spørgsmål

Kan bestemmelserne i [Kommissionens] forordning (EF) nr. 2571/97 af 15. december 1997 om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smør og koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler (1), gennemførelsesforordningen til [Rådets] forordning nr. 1255/99 [af 17. maj 1999] om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (2), anses for at udgøre en sektorspecifik fællesskabsregulering, der fraviger artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995 (3), og som er til hinder for anvendelsen af national lovgivning om forældelse?

Skal artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 af 18. december 1995 forstås således, at bestemmelsen er begrænset til at finde anvendelse i de tilfælde, hvori uregelmæssigheden begås af støttemodtageren, idet den almindelige forældelsesregel på fire år finder anvendelse i alle tilfælde af uregelmæssigheder begået af støttemodtageres medkontrahenter under hensyn til den maksimale frist på fire år, der finder anvendelse på [Fællesskabets] retsforskrifter for medkontrahenter inden for rammerne af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter?

(1) EFT L 350, s. 3.

(2) EFT L 160, s. 48.

(3) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/15

Sag anlagt den 15. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-133/10)

2010/C 148/23

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved V. Peere og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2005/81/EF af 28. november 2005 om ændring af direktiv 80/723/EØF om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og idet det under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/81/EF udløb den 19. december 2006. På tidspunktet for dette sagsanlæg havde sagsøgte endnu ikke truffet alle nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet, eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1) EUT L 312, s. 47.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/15

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Belgien) den 15. marts 2010 — De Europæiske Fællesskaber mod Région de Bruxelles-Capitale

(Sag C-137/10)

2010/C 148/24

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d’État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgt: Région de Bruxelles-Capitale

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 282 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, navnlig ordene »[i] denne henseende repræsenteres det af Kommissionen«, der findes i artiklens andet punktum, fortolkes således, at en institution har gyldig bemyndigelse til at repræsentere Fællesskabet alene på grundlag af en bemyndigelse, hvorved Kommissionen har delegeret sin kompetence til at repræsentere Fællesskabet i retssager til denne institution, uafhængigt af om bemyndigelsen ved navns nævnelse udpeger en fysisk person, som er beføjet til at repræsentere den institution, der er delegeret til?

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, spørges: Kan en national ret, såsom Conseil d’État, efterprøve, om en sag anlagt af en europæisk institution, der har behørig bemyndigelse fra Kommissionen til at anlægge sagen efter betydningen i artikel 282, andet punktum, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, kan antages til realitetsbehandling ved at undersøge, om denne institution er repræsenteret af den rigtige fysiske person, der har bemyndigelse til at anlægge sag ved den nationale ret?

Subsidiært, og såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Skal artikel 207, stk. 2, første afsnit, første punktum, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, nærmere bestemt ordene »bistået af en vicegeneralsekretær med ansvar for Generalsekretariatets daglige drift«, fortolkes således, at Rådets vicegeneralsekretær gyldigt kan repræsentere Rådet med henblik på sagsanlæg ved de nationale retsinstanser?

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/16

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad (Bulgarien) den 15. marts 2010 — DP Grup EOOD mod Mitnichesko byuro Kremikovtsi

(Sag C-138/10)

2010/C 148/25

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Administrativen sad Sofia-grad

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DP Grup EOOD

Sagsøgt: Mitnichesko byuro Kremikovtsi

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 63 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1) under omstændighederne i hovedsagen fortolkes således, at toldmyndigheden kun er forpligtet til at gennemføre en kontrol af, at toldangivelsen opfylder betingelserne i forordningens artikel 62, idet den blot foretager en dokumentkontrol i det i forordningens artikel 68 nævnte omfang, og til alene på grundlag af de fremlagte dokumenter at træffe en afgørelse om antagelse af toldangivelsen, hvis der er opstået tvivl om, hvorvidt en vares toldtarifkode er korrekt, og det er nødvendigt med en ekspertudtalelse til fastsættelse af denne kode?

Skal toldmyndighedens afgørelse om straks at antage toldangivelsen i medfør af artikel 63 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks under omstændighederne i hovedsagen anses for en toldmyndigheds afgørelse i henhold til toldkodeksens artikel 4, nr. 5), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, første led, herunder med hensyn til det samlede indhold i den afgivne toldangivelse, når der samtidigt foreligger følgende omstændigheder:

a)	toldmyndighedens afgørelse om antagelse af toldangivelsen blev alene truffet på grundlag af dokumenter, der blev fremlagt sammen med toldangivelsen

b)	der var i forbindelse med gennemførelsen af den påkrævede kontrol før antagelsen af toldangivelsen mistanke om, at den angivne toldtarifkode for varen var urigtig

c)	i forbindelse med gennemførelsen af den påkrævede kontrol før antagelsen af toldangivelsen var de oplysninger om den anmeldte vares indhold, som er af betydning for den korrekte fastsættelse af toldtarifkoden, ufuldstændige

d)	ved kontrollen før antagelsen af angivelsen blev der udtaget en prøve til brug for udarbejdelse af en ekspertudtalelse med henblik på en korrekt fastsættelse af varens toldtarifkode?

Skal artikel 63 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks under omstændighederne i hovedsagen fortolkes således, at

a)	bestemmelsen tillader, at det efter varens overgang anfægtes ved retten, at antagelsen af toldangivelsen var retsstridig, eller således at

antagelsen af toldangivelsen ikke kan anfægtes, da antagelsen alene markerer angivelsen af varen til toldmyndighederne og det tidspunkt, hvor toldskylden ved indførsel opstår, og den udgør ikke en toldmyndigheds afgørelse vedrørende spørgsmålet om den korrekte tarifering og den told, der skyldes som følge af denne angivelse?

(1) EFT L 302, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Kammergericht Berlin (Tyskland) den 18. marts 2010 — Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), Anstalt des öffentlichen Rechts mod JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch

(Sag C-144/10)

2010/C 148/26

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Kammergericht Berlin

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Berliner Verkehrsbetriebe (BVG), Anstalt des öffentlichen Rechts

Sagsøgt: JPMorgan Chase Bank N.A., Frankfurt Branch

Præjudicielle spørgsmål

Omfatter anvendelsesområdet for artikel 22, nr. 2), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (herefter »forordning nr. 44/2001«) også tvister, hvor et selskab eller en juridisk person modsætter sig et krav, der er gjort gældende over for dette selskab eller denne juridiske person i forbindelse med en retlig transaktion, med henvisning til, at de beslutninger, der blev truffet af dets eller dens egne organer med henblik på gennemførelsen af den retlige transaktion, er ugyldige som følge af tilsidesættelse af selskabets eller personens egne vedtægter?

2)	Såfremt spørgsmål 1) besvares bekræftende: skal artikel 22, nr. 2), i forordning nr. 44/2001 også anvendes på offentligretlige juridiske personer, hvis spørgsmålet om gyldigheden af deres organers afgørelser skal prøves af civile domstole?

Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende: har retterne i den medlemsstat, hvorved sagen er anlagt senere, pligt til i medfør af artikel 27 i forordning nr. 44/2001 at udsætte sagen, selv hvis det gøres gældende, at en afgørelse, der er truffet af en parts organ, er ugyldig i henhold til dets vedtægter, hvorfor en værnetingsaftale ligeledes er ugyldig?

(1) EFT L 12, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/17

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Handelsgericht Wien (Østrig) den 22. marts 2010 — Eva-Maria Painer mod Standard VerlagsGmbH, Axel Springer AG, Süddeutsche Zeitung GmbH, SPIEGEL-Verlag Rudolf AUGSTEIN GmbH & Co KG og Verlag M. DuMont Schauberg Expedition der Kölnischen Zeitung GmbH & Co KG

(Sag C-145/10)

2010/C 148/27

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Handelsgericht Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eva-Maria Painer

Sagsøgte: Standard VerlagsGmbH, Axel Springer AG, Süddeutsche Zeitung GmbH, SPIEGEL-Verlag Rudolf AUGSTEIN GmbH & Co KG og Verlag M. DuMont Schauberg Expedition der Kölnischen Zeitung GmbH & Co KG

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) fortolkes således, at det ikke er til hinder for bestemmelsens anvendelse og dermed for at behandle sagerne samtidigt, at de søgsmål, der er anlagt mod flere sagsøgte vedrørende indholdsmæssigt identiske ophavsretskrænkelser, hviler på forskellige nationale retsgrundlag, der dog i det væsentlige er indholdsmæssigt identiske, idet retten til at kræve forbud mod objektive krænkelser og retten til en passende godtgørelse for ophavsretskrænkelser samt retten til at kræve skadeserstatning som følge af den retsstridige anvendelse gælder for alle europæiske stater?

Skal artikel 5, stk. 3, litra d), sammenholdt med artikel 5, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (2) fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelsen af bestemmelsen, at den pressemeddelelse, hvori et værk eller en anden frembringelse er citeret, ikke er et ophavsretligt beskyttet litterært værk?

b)	Skal direktivets artikel 5, stk. 3, litra d), sammenholdt med artikel 5, stk. 5, fortolkes således, at det ikke er til hinder for anvendelsen af bestemmelsen, at det citerede værk eller den anden frembringelse ikke er tilføjet ophavsmandens eller den udøvende kunstners navn?

Skal artikel 5, stk. 3, litra e), sammenholdt med artikel 5, stk. 5, i direktiv 2001/29 fortolkes således, at anvendelsen af bestemmelsen i den offentlige sikkerheds interesse og af hensyn til den strafferetspleje, der varetages inden for rammerne heraf, forudsætter en konkret, aktuel og udtrykkelig henvendelse fra sikkerhedsmyndighederne for at offentliggøre et billede, dvs. om billedoffentliggørelsen skal være foranlediget af myndighederne med henblik på efterforskningsformål, idet der i modsat fald foreligger en rettighedskrænkelse?

b)	Såfremt spørgsmålet 3 a) besvares benægtende: Kan medierne også støtte ret på direktivets artikel 5, stk. 3, litra e), alene, hvis de uden en relevant efterlysningsanmodning fra myndighederne på eget initiativ afgør, at billedoffentliggørelsen finder sted »i den offentlige sikkerheds interesse«?

Såfremt spørgsmålet 3 b) besvares bekræftende: Er det i så fald tilstrækkeligt, at medierne bagefter hævder, at billedoffentliggørelsen skete som led i en efterforskning, eller kræver det i hvert enkelt tilfælde en konkret efterforskningsanmodning, hvor læserne anmodes om hjælp til at opklare en lovovertrædelse, der skal stå i umiddelbar forbindelse med offentliggørelsen af fotografiet?

Skal artikel 1, stk. 1, sammenholdt med artikel 5, stk. 5, i direktiv 2001/29 og artikel 12 i Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker (Parisakten af 24.7.1971), som affattet efter ændringen af 28. september 1979 (herefter »Bernerkonventionen«), herunder navnlig sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (herefter »EMRK«) af 20. marts 1952 og artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, (3) fortolkes således, at fotografiske værker og/eller fotografier, herunder navnlig portrætfotografier, nyder en »svagere« eller slet ingen ophavsretligt beskyttelse før bearbejdning, da de i betragtning af den »realistiske optagelse« har for få udformningsmuligheder?

(1) EFT 2001 L 12, s. 1.

(2) EFT L 167, s. 10.

(3) EFT C 364, s. 1-22.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/18

Sag anlagt den 26. marts 2010 — Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

(Sag C-146/10)

2010/C 148/28

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Marghelis og M. Adam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller ikke fuldt ud har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Republikken Østrig tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 1. maj 2008.

(1) EUT L 102, s. 15.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division, den 29. marts 2010 — British Sugar plc mod Rural Payments Agency, an Executive Agency of the Department for Environment, Food and Rural Affairs

(Sag C-147/10)

2010/C 148/29

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division

Parter i hovedsagen

Sagsøger: British Sugar plc

Sagsøgt: Rural Payments Agency, an Executive Agency of the Department for Environment, Food and Rural Affairs

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 (1) ugyldig i betragtning af Domstolens dom i de forenede sager C-5/06 og C-23/06 — C-36/06, Zuckerfabrik Jülich AG mod Hauptzollamt Aachen, Sml. 2008 I, s. 3231, og kendelse i de forenede sager C-175/07 — C-184/07, SAFBA, Sml. 2008 I, s. 184*?

2)	Er Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 på anden vis ugyldig i betragtning af den hjemmel, hvormed den blev vedtaget, dvs. Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker (2)?

Ved beregning af den kompensation, der skal betales med hensyn til de for meget betalte produktionsafgifter i produktionsårene 2002/03, 2004/05, 2005/06, er den valutakurs, der skal anvendes, og datoen for omveksling spørgsmål, der skal besvares i henhold til EU-retten? Hvis dette er tilfældet, skal artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 da fortolkes således, at kompensationen skal betales med reference til den valutakurs, som var gældende på det tidspunkt, hvor den for meget betalte afgift oprindelig blev beregnet? Og i givet fald, er artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 da gyldig?

Med hensyn til renter:

Udelukker EU-retten en person som sagsøgeren fra at opnå en forrentning af de beløb, som er betalt for meget som følge af en ugyldig kommissionsforordning, fra den nationale myndighed, der har kompetence med hensyn til opkrævning af produktionsafgifter, i de tilfælde, hvor denne myndighed er udelukket fra at tilbagesøge renter af de tilsvarende beløb, som Kommissionen skal betale til myndigheden?

ii)

Såfremt spørgsmål (i) ovenfor besvares bekræftende, udelukker EU-lovgivningen om egne indtægter (afgørelse (EF, Euratom) nr. 2000/597 (3) og forordning (EF) nr. 1150/2000 (4) om gennemførelse deraf) da en national myndighed, der har kompetence med hensyn til opkrævning af produktionsafgifter, fra at opnå forrentning af beløb, som Kommissionen skal betale til myndigheden under omstændigheder som dem, der foreligger i denne sag?

iii)	Såfremt spørgsmål (i) ovenfor besvares benægtende, udelukker EU-retten da en national ret eller myndighed fra at udøve et skøn, den måtte have til ikke at tilkende renter under sådanne omstændigheder, når den tilkender et beløb til en person, der befinder sig i samme situation som sagsøgeren?

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3.11.2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsåret 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06, EUT L 321, s. 1.

(2) EFT L 178, s. 1.

(3) Rådets afgørelse af 29.9.2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, EFT L 253, s. 42.

(4) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22.5.2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, EFT L 130, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Dioikitiko Efeteio Thessalonikis (Grækenland) den 29. marts 2010 — Zoi Chatzi mod Ypourgos Oikonomikon

(Sag C-149/10)

2010/C 148/30

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Efeteio Thessalonikis

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zoi Chatzi

Sagsøgt: Ypourgos Oikonomikon

Præjudicielle spørgsmål

Kan det antages, at der med § 2, stk. 1, i [bilaget til] Rådets direktiv 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, når den fortolkes sammenholdt med artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der vedrører barnets rettigheder, og under hensyntagen til den forbedring af beskyttelsesniveauet for disse rettigheder, som er indtrådt med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, også skabes en ret til forældreorlov for barnet, således at tildeling af én forældreorlov i tilfælde af tvillingefødsel er en tilsidesættelse af artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, da den udgør en forskelsbehandling på grund af fødsel og en begrænsning af rettighederne for tvillinger i strid med proportionalitetsprincippet?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal udtrykket «fødseli» § 2, stk. 1, i [bilaget til] Rådets direktiv 96/34/EF da forstås således, at det giver arbejdstagende forældre en dobbelt ret til forældreorlov, som hviler på, at en tvillingegraviditet ender med to på hinanden følgende barnefødsler (tvillinger), eller skal det forstås således, at forældreorlov gives til én fødsel, uafhængigt af, hvor mange børn der fødes ved denne, uden at dette i sidstnævnte tilfælde udgør en tilsidesættelse af ligheden for loven i henhold til artikel 20 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Højesteret (Danmark) den 31. marts 2010, Unomedical A/S mod Skatteministeriet

(Sag C-152/10)

2010/C 148/31

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Højesteret

Parter

Sagsøger: Unomedical A/S

Sagsøgte: Skatteministeriet

Præjudicielle spørgsmål

Skal en dialysepose, fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og alene kan anvendes i forbindelse med et dialyseapparat tariferes i

—	Kapitel 90, KN-position 9010 90 30, som værende en »del« og/eller »tilbehør« til et dialyseapparat, jf. kapitelbestemmelse 2, b), til toldtariffens kapitel 90 eller

—	Kapitel 39, KN position 3926 90 99, som plast eller varer deraf.

Skal en urinopsamlingspose, fremstillet af plastmaterialer, der er specialdesignet til og derfor alene kan og udelukkende faktisk anvendes i forbindelse med katetre tariferes i

—	Kapitel 90, KN-position 9018399030, som værende en »del« og/eller »tilbehør« til et kateter, jf. kapitelbestemmelse 2, b), til toldtariffens kapitel 90 eller

—	Kapitel 39, KN position 3926 90 99, som plast og varer deraf.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/21

Appel iværksat den 6. april 2010 af Karen Goncharov til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 21. januar 2010 i sag T-34/07, Karen Goncharov mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: DSB

(Sag C-156/10 P)

2010/C 148/32

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Karen Goncharov (ved Rechtsanwälte A. Späth og G. N. Hasselblatt)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og DSB

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Rettens dom af 21. januar 2010 (sag T-34/07) ophæves.

—	Afgørelse truffet den 4. december 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1330/2005-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger ved Domstolen, Retten og appelkammeret, samt appellantens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Rettens dom af 21. januar 2010 (sag T-34/07) ophæves, idet den tilsidesætter bestemmelsen om udelukkelse fra registrering pga. relative beskyttelseshindringer i artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (nu erstattet ved Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker).

Retten har ifølge appellanten anvendt de almindelige principper til bedømmelse af risikoen for forveksling forkert. Navnlig har Retten ikke i tilstrækkeligt omfang vurderet den omstændighed — idet den ikke tog højde for den — at de omhandlede varemærker er dannet af akronymer.

Endelig støttede Retten alene sin afgørelse på et empirisk princip, hvorefter forbrugeren sædvanligvis tillægger den første del af ord mere vægt. I henhold til dette princip var forskellen i udformningen af bogstavet »W« i det anfægtede varemærke ikke tilstrækkeligt til at eliminere den visuelle og fonetiske lighed.

Retten har derved overset, at det i forhold til de omtvistede varemærker ikke drejer sig om ord, men om akronymer. Dommens begrundelser viser, at Retten ikke har foretaget nogen tilbundsgående prøvelse af risikoen for forveksling, men derimod har støttet sig til et empirisk princip, der desuden slet ikke kan finde anvendelse på den foreliggende tvist.

Ved akronymer er forbrugeren nemlig vant til at rette sin opmærksomhed mod hvert enkelt bogstav. Empiriske principper vedrørende ordmærker, som består af ord, kan derfor ikke uden videre anvendes på ordmærker, som består af akronymer.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal de grande instance de Paris (Frankrig) den 6. april 2010 — Olivier Martinez og Robert Martinez mod Société MGN Limited

(Sag C-161/10)

2010/C 148/33

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de grande instance de Paris

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Olivier Martinez og Robert Martinez

Sagsøgt: Société MGN Limited

Præjudicielt spørgsmål

»Skal artikel 2 og artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), fortolkes således, at de giver en ret i en medlemsstat kompetence til at træffe afgørelse i en sag på grund af en skade på personlige rettigheder, der kan være opstået ved onlineoplysninger og/eller fotografier på et websted, som udgives i en anden medlemsstat af et selskab med hjemsted i den anden medlemsstat — eller i en anden medlemsstat, som under alle omstændigheder adskiller sig fra den første:

—	uden nogen anden betingelse, end at der er adgang til dette websted fra den første medlemsstat,

—

eller alene når der foreligger en tilstrækkelig, væsentlig eller klar tilknytning mellem skadetilføjelsen og den første medlemsstats område, og i det andet tilfælde, hvis denne tilknytning kan følge af:

—	betydningen af forbindelser til det omtvistede websted fra den første medlemsstat, i absolutte tal eller relativt i forhold til samtlige forbindelser til det pågældende websted

—	bopælen, eller endog nationaliteten, af den person, der påberåber sig en tilsidesættelse af personlige rettigheder, eller mere generelt de berørte personer

—	det sprog, som de omtvistede oplysninger formidles på, eller andre forhold, der kan godtgøre webstedsadministrationens hensigt om specifikt at henvende sig til befolkningen i den første medlemsstat

—	det sted, hvor de fremførte faktiske omstændigheder har fundet sted, og/eller hvor de negativer, som eventuelt bliver lagt på nettet, blev taget

—	andre kriterier?«

(1) EFT L 12, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/24

Rettens dom af 28. april 2010 — Amann & Söhne og Cousin Filterie mod Kommissionen

(Sag T-446/05) (1)

(Konkurrence - karteller - det europæiske marked for industritråd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - begrebet en samlet overtrædelse - definition af markedet - bøder - bødeloft - overtrædelsens grovhed og varighed - formildende omstændigheder - samarbejde - proportionalitet - ligebehandling - ret til forsvar - retningslinjer for beregning af bødebeløb)

2010/C 148/41

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Amann & Söhne GmbH & Co KG (Bönnigheim, Tyskland) og Cousin Filterie SAS (Wervicq-Sud, Frankrig) (ved avocats A. Röhling, M. Dietrich og C. Horstkotte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede, bistået af avocat G. Eickstädt)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt ved den nævnte beslutning

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Amann & Söhne GmbH & Co. KG og Cousin Filterie SAS betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/24

Rettens dom af 28. april 2010 — Oxley Threads mod Kommissionen

(Sag T-448/05) (1)

(Konkurrence - aftaler - det europæiske marked for tråd til bilindustrien - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - bøder - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - samarbejde - proportionalitet - ligebehandling - retningslinjer for beregning af bødebeløb)

2010/C 148/42

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Oxley Threads Ltd (Ashton-under-Lyne, Lancashire, Det Forenede Kongerige) (ved barrister G. Peretz samt solicitors M. Rees og K. Vernon)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved N. Khan og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte beslutning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Oxley Threads Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 48 af 25.2.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/25

Rettens dom af 28. april 2010 — BST mod Kommissionen

(Sag T-452/05) (1)

(Konkurrence - karteller - det europæiske marked for industritråd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - bøder - overtrædelsens grovhed - formildende omstændigheder - samarbejde - ansvar uden for kontraktforhold - udbredelse af fortrolige oplysninger - skade - årsagsforbindelse)

2010/C 148/43

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Belgian Sewing Thread (BST) NV (Deerlijk, Belgien) (ved advocats H. Gilliams og J. Bocken)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Bouquet og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand dels om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagt ved den nævnte beslutning, dels en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den af sagsøgeren lidte skade på grundlag af Det Europæiske Fællesskabs ansvar uden for kontraktforhold

Konklusion

1)	Bøden, der er pålagt Belgian Sewing Thread (BST) NV i artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 — PO/Tråd), fastsættes til 856 800 EUR.

2)	I øvrigt tages annullationspåstanden ikke til følge.

3)	Sagsøgerens erstatningspåstand afvises.

4)	BST bærer 90 % af sine egne omkostninger og betaler 90 % af de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen, mens sidstnævnte bærer 10 % af sine egne omkostninger og betaler 10 % af de omkostninger, der er afholdt af BST.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/25

Rettens dom af 28. april 2010 — Gütermann og Zwicky mod Kommissionen

(Forenede sager T-456/05 og T-457/05) (1)

(Konkurrence - karteller - det europæiske marked for industritråd - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 - bøder - overtrædelsens grovhed - konkret indvirkning på markedet - overtrædelsens varighed - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure - proportionalitet - retningslinjer for beregning af bødebeløbet)

2010/C 148/44

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Gütermann AG (Gutach-Breisgau, Tyskland) (sag T-456/05) og Zwicky & Co. AG (Wallisellen, Schweiz) (sag T-457/05) (ved avocats J. Burrichter, B. Kasten og S. Orlikowski-Wolf)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved F. Castillo de la Torre, M. Schneider og K. Mojzesowicz, derefter ved F. Castillo de la Torre og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3452 af 14. september 2005 vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/38.337 PO/Tråd), som ændret ved Kommissionens beslutning K(2005) 3765 af 13. oktober 2005, og subsidiært, en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt ved den nævnte beslutning.

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Gütermann AG og Zwicky & Co. AG betaler sagsomkostningerne.

(1) EUT C 60 af 11.3.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/26

Rettens dom af 13. april 2010 — Esotrade mod KHIM — Segura Sánchez (YoKaNa)

(Sag T-103/06) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket YoKaNa - EF-figurmærket og det ældre nationale figurmærke YOKONO - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/45

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Esotrade, SA (Madrid, Spanien) (ved avocats J. de Rivera Lamo de Espinosa og J.E. Astiz Suárez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo og O. Montalto, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Antonio Segura Sánchez (Alicante, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 217/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Antonio Segura Sánchez og Esotrade, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Esotrade, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 121 af 20.5.2006.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/26

Rettens dom af 15. april 2010 — Cabel Hall Citrus mod KHIM — Casur (EGLÉFRUIT)

(Sag T-488/07) (1)

(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-ordmærket EGLÉFRUIT - det ældre EF-ordmærke UGLI og det ældre nationale figurmærke UGLI Fruit - but the affliction is only skin deep - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/46

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Cabel Hall Citrus Ltd (George Town, Grand Cayman, Caymanøerne) (ved barrister C. Rogers)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Casur S. Coop. Andaluza (Viator, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. september 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 293/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Cabel Hall Citrus Ltd og Casur S. Coop. Andaluza.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Cabel Hall Citrus Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/27

Rettens dom af 20. april 2010 — Rodd & Gunn Australia mod KHIM (gengivelsen af en hund)

(Sag T-187/08) (1)

(EF-varemærker - EF-figurmærke, der består af gengivelsen af en hund - slettelse af et varemærke ved udløbet af registreringen - ansøgning om fornyelse af varemærket - begæring om restitutio in integrum - artikel 78 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 81 i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/47

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Rodd & Gunn Australia Ltd (Wellington, New Zealand) (ved barrister B. Brandreth og solicitor N. Jenkins)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved Ó. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 12. marts 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1245/2007-4) vedrørende en begæring om restitutio in integrum

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Rodd & Gunn Australia Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/27

Rettens dom af 21. april 2010 — Coin mod KHIM — Dynamiki Zoi (Fitcoin)

(Sag T-249/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket Fitcoin - de ældre nationale, internationale og EF-figurmærker coin - relativ registreringshindring - relevant kundekreds - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/48

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Coin SpA (Venedig, Italien) (ved avocats P. Perani og P. Pozzi)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved Ó. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Dynamiki Zoi AE (Athen, Grækenland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1429/2007-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Coin SpA og Dynamiki Zoi AE

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 15. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1429/2007-1) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/28

Rettens dom af 22. april 2010 — Italien mod Kommissionen

(Forenede sager T-274/08 og T-275/08) (1)

(EGFL - afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af EGFL - beløb, der kan tilbagesøges hos Den Italienske Republik, hvis de ikke er blevet inddrevet inden for de fastsatte frister - begrebet finansielle konsekvenser - hensyntagen til renter - artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005)

2010/C 148/49

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato S. Fiorentino)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved F. Jimeno Fernández og P. Rossi, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand i sag T-274/08 om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/396/EF af 30. april 2008 om afslutning af regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer over de udgifter, der finansieres af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), for regnskabsåret 2007 (EUT L 139, s. 33), for så vidt som den beregner renter af de beløb, der er pålagt den italienske stats budget i henhold til artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1), og i sag T-275/08 om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/394/EF af 30. april 2008 om afslutning af regnskaberne for visse betalingsorganer i Tyskland, Italien og Slovakiet over udgifter, der for regnskabsåret 2006 blev finansieret af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 139, s. 22), for så vidt som den beregner renter af de beløb, der er pålagt den italienske stats budget i henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning nr. 1290/2005

Konklusion

1)	Sagerne T-274/08 og T-275/08 forenes med henblik på dommen.

2)	Europa-Kommissionen frifindes.

3)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/28

Rettens dom af 21. april 2010 — Peek & Cloppenburg og van Graaf mod KHIM — Queen Sirikit Institute of Sericulture (Thai Silk)

(Sag T-361/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket Thai Silk - det ældre nationale figurmærke, der gengiver et bevinget dyr - formaliteten - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/50

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Peek & Cloppenburg (Hamburg, Tyskland) og van Graaf GmbH & Co. KG (Wien, Østrig) (ved avocats V. von Bomhard, A. Renck, T. Dolde og J. Pause)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: The Queen Sirikit Institute of Sericulture, Office of the Permanent Secretary, Ministry of Agriculture and Cooperatives, Thailand (Thailand) (Bangkok, Thailand), efter tilladelse til at træde i stedet for Office of the Permanent Secretary, The Prime Minister’s Office, Thailand (Thailand) (ved avocat A. Kockläuner)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 10. juni 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1677/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Peek & Cloppenburg og Office of the Permanent Secretary, The Prime Minister’s Office, Thailand

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Peek & Cloppenburg samt van Graaf GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 301 af 22.11.2008.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/29

Rettens dom af 14. april 2010 — Laboratorios Byly mod KHIM — Ginis (BILLY’S Products)

(Sag T-514/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket BILLY’S Products - de ældre EF-ordmærker BYLY og byly - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - lighed mellem tegnene - artikel 8, stk. 1, litra b,) i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/51

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Byly, SA (Barberà del Vallès, Spanien) (ved avocat L. Plaza Fernández-Villa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Vasileios Ginis (Athen, Grækenland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. september 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 469/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Laboratorios Byly, SA og Vasileios Ginis

Konklusion

1)	Afgørelsen truffet den 15. september 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 469/2008-2) annulleres.

2)	Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/29

Rettens dom af 21. april 2010 — Schunk mod KHIM (gengivelse af del af en centrérpatron)

(Sag T-7/09) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-varemærke, der gengiver en del af en centrérpatron med tre riller - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009))

2010/C 148/52

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Schunk GmbH & Co. KG Spann- und Greiftechnik (Lauffen am Neckar, Tyskland) (ved avocat C. Koppe-Zagouras)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Pohlmann, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 31. oktober 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1109/2007-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et tegn, som gengiver en del af en centrérpatron med tre riller, som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Schunk GmbH & Co. KG Spann- und Greiftechnik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/30

Rettens dom af 28. april 2010 — Claro mod KHIM — Telefónica (Claro)

(Sag T-225/09) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om det tredimensionelle EF-varemærke Claro - det ældre EF-ordmærke CLARO - afvisning af en klage indgivet til appelkammeret - artikel 59 og 62 i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 60 og 64 i forordning (EF) nr. 207/2009) - regel 49, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95)

2010/C 148/53

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Claro, SA (São Paulo, Brasilien) (ved avocats E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J.F. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Telefónica SA (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. februar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1079/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Telefónica, SA og BCP S/A

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Claro, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 180 af 1.8.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/30

Rettens kendelse af 13. april 2010 — Diputación Foral de Álava m.fl. mod Kommissionen

(Forenede sager T-529/08 — T-531/08) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - skattefordele - tilbagesøgningen af statsstøtte, der er erklæret ulovlig - anvendelse af bestemmelser om renters rente - bekræftende retsakt - afvisning)

2010/C 148/54

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Territorio Histórico de Álava — Diputación Foral de Álava (Spanien) (sag T-529/08), Territorio Histórico de Guipúzcoa — Diputación Foral de Guipúzcoa (Spanien) (sag T-530/08) og Territorio Histórico de Vizcaya — Diputación Foral de Vizcaya (Spanien) (sag T-531/08) (avocats I. Sáenz-Cortabarría Fernández og M. Morales Isasi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens skrivelse af 2. oktober 2008, hvori det blev meddelt sagsøgerne, at der skulle anvendes renters rente i forbindelse med tilbagesøgningen af den statsstøtte, som blev erklæret ulovlig ved Kommissionens beslutninger 2002/820/EF, 2002/894/EF og 2003/27/EF af 11. juli 2001 om den spanske stats støtteordning til fordel for virksomheder i henholdsvis Álava, Guipúzcoa og Vizcaya i form af et nedslag i skatten på 45 % af investeringsbeløbet (henholdsvis EFT 2002 L 296, s. 1, EFT 2002 L 314, s. 26, og EFT 2003 L 17, s. 1) og ved Kommissionens beslutninger 2002/892/EF, 2002/540/EF og 2002/806/EF af 11. juli 2001 om den spanske stats støtteordning for nyoprettede virksomheder i henholdsvis Álava, Guipúzcoa og Vizcaya (henholdsvis EFT 2002 L 314, s. 1, EFT 2002 L 174, s. 31, og EFT 2002 L 279, s. 35), hvilke beslutninger blev stadfæstet af Retten ved dennes domme af 9. september 2009, Diputación Foral de Álava m.fl. mod Kommissionen (forenede sager T-227/01 — T-229/01, T-265/01, T-266/01 og T-270/01, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), og Diputación Foral de Álava m.fl. mod Kommissionen (forenede sager T-230/01 — T-232/01 og T-267/01 — T-269/01, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).

Konklusion

1)	Sagerne afvises.

Territorio Histórico de Álava — Diputación Foral de Álava, Territorio Histórico de Guipúzcoa — Diputación Foral de Guipúzcoa og Territorio Histórico de Vizcaya — Diputación Foral de Vizcaya bærer hver deres egne omkostninger, og betaler desuden de sagsomkostninger, som Europa-Kommissionen har afholdt.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/31

Rettens kendelse af 23. marts 2010 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-16/09 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - rimelig frist til at fremsætte en erstatningspåstand - forsinkelse - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2010/C 148/55

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avocat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 4. november 2008 i sag F-87/07, Marcuccio mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne kendelse

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger for nærværende instans.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/31

Sag anlagt den 6. april 2010 — Ayadi mod Kommissionen

(Sag T-527/09)

2010/C 148/56

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Chafiq Ayadi (ved solicitor H. Miller, barristers B. Emmerson og S. Cox)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens forordning nr. 954/2009 annulleres, for så vidt som den angår sagsøgeren.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål påstår sagsøgeren delvis annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13. oktober 2009 om 114. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, for så vidt som sagsøgeren er opført på listen over fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, hvis midler og andre økonomiske ressourcer skal indefryses i overensstemmelse med disse bestemmelser.

Til støtte for sit søgsmål gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har misbrugt sine beføjelser ved at opføre sagsøgeren i bilag I til forordning nr. 881/2002 uden omhyggeligt og upartisk at have undersøgt alle de relevante omstændigheder i sagsøgerens sag.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede forordning er vedtaget i strid med sagsøgerens ret til effektiv domstolsprøvelse, idet forordningen mangler et bevisgrundlag, og Domstolen følgelig end ikke kan påbegynde at vurdere disse beviser.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede forordning er vedtaget i strid med sagsøgerens ret til forsvar. Sagsøgeren hævder, at Kommissionen undlod at fremlægge en beviserklæring, men kun fremlagde påstandene i Sanktionskomitéens erklæring. Uden disse beviser var sagsøgeren ude af stand til at gøre Kommissionen opmærksom på mangler ved beviserne og misforståelser.

For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede forordning, som både indefryser sagsøgerens midler med tilbagevirkende kraft og for en ubestemt periode fremover, udgør et uberettiget indgreb i hans ejendomsret.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/32

Sag anlagt den 5. marts 2010 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-117/10)

2010/C 148/57

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocati dello Stato P. Gentili og G. Palmieri)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af Europa-Kommissionens beslutning K(2009) 10350 af 22. december 2009 om tilbagekaldelse af en del af tilskuddet fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til Italien for det operative program POR Puglia Obiettivo 1 2000-06.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Italienske Republik har for Den Europæiske Unions Ret anfægtet Europa-Kommissionens beslutning K(2009) 10350 af 22. december 2009, der blev bekendtgjort den 22. december 2009, om tilbagekaldelse af en del af tilskuddet fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til Italien for det operative program POR Puglia Obiettivo 1 2000-06.

Den Italienske Republik har til støtte for søgsmålet gjort følgende anbringender gældende.

Det første anbringende: Tilsidesættelse af artikel 39, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning nr. 1260/99 (1) og artikel 4 i forordning nr. 438/2001 (2). Sagsøgeren har herved henvist til, at EU’s inspektører konkluderede, at der forelå systemmangler i kontrollen på første niveau ved visse fejl, der ikke blev opdaget ved denne kontrol ved tildeling og gennemførelse af offentlige kontrakter. Den anfægtede beslutning anfægter imidlertid ikke de modargumenter, som Regione har fremført, og som afviste, at der forelå systemmangler. Ikke desto mindre foretoges der en fast berigtigelse på 10 % i henhold til artikel 39 i forordning nr. 1260/99, som om de regionale kontrolniveauer ikke var overensstemmende med dem, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 438/2001. Kommissionen tilsidesatte således ligeledes princippet om partnerskab.

Det andet anbringende: Tilsidesættelse af artikel 39, stk. 2, litra c), og stk. 3, i forordning nr. 1260/99 samt af artikel 10 i forordning nr. 438/2001. Sagsøgeren har på dette punkt præciseret, at det andet anbringende er analogt med det første, men at dette vedrører kontrollen på andet niveau som omhandlet i artikel 10 i forordning nr. 438/2001, selv om den fællesskabsmæssige revision systematisk fandt utilstrækkeligheder på grund af mangler, der blev fundet i visse prøver, men som ikke blev meddelt, på trods af, at alle disse mangler detaljeret blev anfægtet af Regione med faktiske og retlige argumenter, der ikke blev tilbagevist i den anfægtede afgørelse.

Det tredje anbringende: Manglende begrundelse og yderligere tilsidesættelse af artikel 39, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1260/99. Beslutningen lider af en begrundelsesmangel, idet den ved at fastslå, at der forelå systemmangler, der begrundede en fast berigtigelse på 10 %, henviste til den situation, som kunne konstateres af inspektørerne i 2007 og 2008, mens den helt bortser fra de kvalitative og kvantitative fremskridt, som Regione har dokumenteret indtil slutningen af 2009, og fra argumenterne mod inspektørernes erklæringer i overensstemmelse med de ovennævnte anbringender. Kommissionen har således intet grundlag for at konkludere, at Fonden var udsat for alvorlig fare.

Det fjerde anbringende: Tilsidesættelse af artikel 12 i forordning nr. 1260/99, artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 438/2001 og artikel 258 TEUF samt sagsøgtes manglende kompetence. Ifølge sagsøgeren lagde Kommissionen afgørende vægt på den manglende undersøgelse af den påståede tilsidesættelse af udbudsreglerne. Det følger imidlertid af den rette forståelse af artikel 12 i forordning nr. 1260/99 og artikel 4 i forordning nr. 438/2001, at systematiske tilsidesættelser af disse bestemmelser ikke direkte kan medføre en fast berigtigelse, men forudsætter et traktatbrudssøgsmål og medfølgende suspension, i henhold til artikel 32, stk. 3, litra f), i forordning nr. 1260/99, af betalingerne vedrørende de foranstaltninger, som tilsidesættelsen vedrører.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21.6.1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2.3.2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltnings- og kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner (EFT L 63, s. 21).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/33

Sag anlagt den 10. marts 2010 — USFSPEI m.fl. mod Rådet

(Sag T-122/10)

2010/C 148/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Union syndicale fédérale des services publics européens et internationaux (USFSPEI) (Bruxelles, Belgien), Giuseppe Calo (Luxembourg, Luxembourg), Jean-Pierre Tytgat (Mamer, Luxembourg) (ved avocats J.-N. Louis, A. Coolen, B. Cambier, L. Renders og S. Pappas)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner annulleres, idet dens retsvirkninger opretholdes, indtil Rådet vedtager en ny forordning i overensstemmelse med Kommissionens forslag med virkning fra 1. juli 2009.

—

Rådet tilpligtes at efterbetale sagsøgerne Guiseppe Calo og Jean-Pierre Tytgat samt de andre tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union det vederlag og den pension, som de har haft ret til med virkning fra den 1. juli 2009 med tillæg af morarenter, der beregnes med virkning fra den dato, hvor efterbetalingen forfaldt til betaling, med Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint.

—	Rådet tilpligtes at betale én euro i symbolsk erstatning til USF for den ikke-økonomiske skade, der blev forvoldt ved den tjenestefejl, der blev begået ved vedtagelsen af den retsstridige forordning nr. 1296/2009 af 23. december 2009.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (1).

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne gjort gældende, at forordning nr. 1296/2009 er retsstridig, at der foreligger procedurefordrejning samt en tilsidesættelse af principperne om loyalt samarbejde og kohærens som fremgår af artikel 4, stk. 3, EU.

De har ligeledes påberåbt sig en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 65 og 65a, af artikel 1 og 3 i bilag XI til vedtægten samt af princippet om parallelitet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om »patere legem quam ipse fecisti«.

De har endelig gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten og af proportionalitetsprincippet.

(1) EUT L 348, s. 10.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/34

Sag anlagt den 18. marts 2010 — Amecke Fruchtsaft mod KHIM — Uhse (69 Sex up)

(Sag T-125/10)

2010/C 148/59

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Amecke Fruchtsaft GmbH & Co. KG (Menden, Tyskland) (ved Rechtsanwälte R. Kaase og J. C. Plate)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Beate Uhse Einzelhandels GmbH (Flensburg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Stævningen samt de hermed indleverede bilag, hvorved der påstås annullation af afgørelse truffet den 12. januar 2010 af Første Appelkammer ved kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 612/2009-1), erklæres egnet til realitetsbehandling.

—	Den anfægtede afgørelse annulleres, da den er uforenelig med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne ved sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Beate Uhse Einzelhandels GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »69 Sex up« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5, 9, 29, 30, 32, 33, 38 og 41 (ansøgning nr. 5 418 108)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Amecke Fruchtsaft GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: det tyske ordmærke »sex:h:up« nr. 305 31 669.9 for varer i klasse 5, 29, 30 og 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for alle de anfægtede varer

Appelkammerets afgørelse: Den anfægtede afgørelse annulleret og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, da der mellem de omtvistede varemærker foreligger risiko for forveksling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/34

Sag anlagt den 22. marts 2010 — Saupiquet mod Kommissionen

(Sag T-131/10)

2010/C 148/60

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Saupiquet (Courbevoie Cedex, Frankrig) (ved avocat R. Ledru)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens beslutning nr. REM 07/08 af 16. december 2009 i annulleres i sin helhed.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren nedlægger med dette søgsmål påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 10005 endelig af 16. december 2009, hvorved de franske myndigheder meddeles, at godtgørelse til sagsøgeren af importtold på tunkonserves med oprindelse i Thailand ikke er begrundet (sag REM 07/08).

Sagsøgeren gør til støtte for sit søgsmål gældende, at Kommissionen tilsidesatte sine forpligtelser med henblik på at sikre, at de importører, der er etableret i Frankrig eller andre medlemsstater, hvor toldkontorerne i henhold til lovbestemmelser holder lukket om søndagen, og som indgav deres tolderklæringer mandag den 2. juli 2007, havde lige og ikke-diskriminerende adgang til kontingent nr. 09.2005 for perioden 2007/2008,

—	ved ikke under omstændighederne i nærværende sag, hvor kontingentet blev åbnet søndag den 1. juli 2007, at træffe reguleringsforanstaltninger, der havde gjort det muligt at behandle de nævnte importører på en lige og ikke-diskriminerende måde, og

—	ved ikke at udskyde åbningsdatoen for kontingentet til mandag den 2. juli 2007, på trods af at det omhandlede kontingent var af afgørende betydning.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/35

Sag anlagt den 22. marts 2010 — Communauté de communes de Lacq mod Kommissionen

(Sag T-132/10)

2010/C 148/61

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Communauté de communes de Lacq (Mourenx, Frankrig) (ved avocat J. Daniel)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 000 EUR på grund af ulovligheder begået af Kommissionen og Kommissionens passivitet over for selskabets ACETEX’s brud på sine tilsagn.

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 25 000 EUR til dækning af de udenretlige omkostninger.

—	Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med sit søgsmål tilsigter la Communauté de Communes de Lacq at opnå erstatning for den skade, der påstås at være lidt, som følge af Kommissionen beslutning om at erklære den fusion, der vedrører Celanese Corporations erhvervelse af kontrollen med Acetex Corporation, forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen, uden at tillægge det tilsagn, der påstås at være givet fra Celaneses side — særligt tilsagnet om at fortsætte driften af Acetex’s fabrik i Pardies i fem år (sag COMP/M.3625 — Blackstone/Acetex) — en retlig betydning.

Sagsøgeren anfører til støtte for sit søgsmål, at Kommissionen har tilsidesat retssikkerhedsprincippet og princippet om den berettigede forventning, idet den ved sin fortolkning af EF-fusionsforordningen (1) fratager alle tredjemænd til fusioner (lønmodtagere og de lokale myndigheder) beskyttelse, selv om det henset til de forpligtelser, virksomheden Celanese Corporation havde påtaget sig, var sikkert, at lønmodtagerne var beskyttet mod en lukning af virksomheden i en periode på fem år.

Sagsøgeren har således utvivlsomt lidt en væsentlig skade. Denne sektors lokale myndigheder er nemlig blevet frataget væsentlige skatteressourcer og har skullet afholde talrige sociale udgifter, der har deres oprindelse i lukningen af fabrikken. Talrige fyringer vil nemlig kunne frygtes blandt Acetex’s lønmodtagere, men ligeledes blandt lønmodtagerne hos de virksomheder, hvis aktivitet i høj grad var forbundet med virksomheden Celanese Corporations aktivitet.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at det, hvis ikke Europa-Kommissionens culpaansvar anerkendes, anerkendes det, at Kommissionen er objektivt ansvarlig. Der er ingen tvivl om den skade, sagsøgeren har lidt, samt dens unormale og særlige art, og denne skade er blevet direkte forårsaget af Europa-Kommissionens afslag på at sanktionere virksomheden Celanese Corporation.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20.1.2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/36

Sag anlagt den 19. marts 2010 — FESI mod Rådet

(Sag T-134/10)

2010/C 148/62

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fédération européenne de l’industrie du sport (FESI) (Bruxelles, Belgien) (ved lawyers E. Vermulst og Y. Van Gerven)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1294/2009 af 22. december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam og i Folkerepublikken Kina som udvidet til også at omfatte import af visse typer fodtøj med overdel af læder afsendt fra Macao SAR, uanset om den er angivet med oprindelse i Macao SAR eller ej, som følge af en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (1) annulleres helt eller subsidiært for så vidt angår sagsøgeren og dennes medlemmer (Adidas AG, Nike European Operations BV, Puma AG og Timberland Europe BV).

—	Rådet tilpligtes at fremlægge produktionstallene for hver af EU-producenterne i stikprøven, hvilke tal udgjorde grundlaget for stikprøveudvælgelsen i forbindelse med den fornyede undersøgelse, og beskæftigelsesdataene for hver af EU-producenterne i stikprøven.

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat syv anbringender:

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved ikke at pålægge de klagende EU-producenter at besvare stikprøveskemaer foretog urigtig anvendelse af grundforordningens artikel 17, stk. 1 (2), anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte retten til forsvar og princippet om forbud mod forskelsbehandling. Sagsøgeren har især gjort gældende, at Unionens institutioner ikke krævede, at de klagende EU-producenter besvarede stikprøveskemaer, og derfor at disse producenters stikprøver blev udvalgt henset til de manglende relevante oplysninger, på grundlag af begrænsede ubeviste data, afgivet af klagerne. Sagsøgeren har derfor anført, at klagerne var udelukket fra at efterprøve, om den udvalgte stikprøve var egnet. Sagsøgeren finder desuden, at Unionens institutioner behandlede interesserede parter i sammenlignelige situationer forskelligt uden objektiv begrundelse og tilsidesatte det grundlæggende princip om forbud mod forskelsbehandling.

For andet har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved udvælgelsen af EU-producenternes stikprøve anlagde et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte grundforordningens artikel 17, stk. 1. Sagsøgeren har gjort gældende, at EU-producenternes stikprøve ikke udgjorde den største repræsentative producerede eller solgte mængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for det tidsrum, der var til rådighed, som omhandlet i grundforordningens artikel 17, stk. 1, og stikprøven blev hovedsageligt udvalgt på grundlag af kriterier, som ikke er nævnt i denne bestemmelse.

For det tredje har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet tilsidesatte artikel 6.10 i Verdenshandelsorganisationens aftale om antidumping ved ikke at anvende grundforordningens artikel 17, stk. 1, i overensstemmelse med førstnævnte. Rådet fastsatte ikke en stikprøve af EU-producenter, som repræsenterede den største producerede eller solgte mængde som krævet i henhold til artikel 6.10 i antidumpingaftalen.

For det fjerde har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved fastsættelsen af sandsynligheden for fortsat skade tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, artikel 3, stk. 5, og artikel 11, stk. 2, og anlagde et åbenbart urigtigt skøn af de faktiske omstændigheder. Efter sagsøgerens opfattelse fastslog Rådet med urette, at der forelå sandsynlighed for fortsat skade på grund af fraværet af foranstaltninger, på grundlag af konstateringen af fortsat skade under den fornyede undersøgelsesperiode (»RIP«) for EU-erhvervsgrenen med støtte i makroøkonomiske data, der omfattede data fra producenter, som ikke er en del af EU-erhvervsgrenen, og ubeviste data. Desuden blev de mikroøkonomiske indikatorer vurderet på grundlag af data vedrørende et ikke-repræsentativt udsnit af EU-producenter.

For det femte har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved at indrømme fortrolig behandling til de klagende EU-producenter tilsidesatte grundforordningens artikel 19, stk. 1, og retten til forsvar, eftersom den indrømmede fortrolig behandling uden gyldig grund og uden at foretage en grundig undersøgelse af kravene om fortrolighed.

For det sjette har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved fastlæggelsen af det omhandlede system til klassificering af den pågældende vare med varekontrolnumre (»PCN«) tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 10, og artikel 3, stk. 2, og diligensprincippet og princippet om god forvaltning. Sagsøgeren anfører, at det anvendte PCN-system og omklassificeringen af visse fodtøjskategorier midtvejs i undersøgelsesperioden udelukkede en rimelig sammenligning mellem normalværdien og eksportprisen. Desuden udelukkede dette efter sagsøgerens opfattelse en objektiv undersøgelse både af omfanget af dumpingimporten og dennes indvirkning på prisen på samme vare på det indenlandske marked, og denne indførsels følgevirkninger for indenlandske producenter af denne vare. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at Rådet ikke foretog en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle de relevante forhold og den behørige begrundelse, som gjorde det nødvendigt at ændre PCN-systemet, som sagsøgeren har gjort gældende.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet ved valget af referencelandet tilsidesatte diligensprincippet og princippet om god forvaltning, anlagde et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til sagens omstændigheder og tilsidesatte grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Sagsøgeren anfører, at Rådet begik en række alvorlige processuelle uregelmæssigheder ved at vælge Brasilien som referenceland, eftersom dette valg ikke blev foretaget på en hensigtsmæssig og rimelig måde i den foreliggende sag.

(1) EUT 2009 L 352, s. 1.

(2) Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/37

Sag anlagt den 16. marts 2010 — M mod EMEA

(Sag T-136/10)

2010/C 148/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: M (ved barrister C. Thomann og solicitor I. Khawaja)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA)

Sagsøgerens påstande

—	Der tilkendes skadeerstatning i henhold til artikel 340 TEUF for tab lidt som følge af tilsidesættelser, erstatningen beregnes senere, eller der fastsættes et beløb, som Retten finder rimeligt.

—	Der tillægges disse beløb renter med en sats, der svarer til de satser, der finder anvendelse i medfør af section 35A i Supreme Court Act 1981, eller der fastsættes et beløb, som Retten finder rimeligt.

—	Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Der anordnes sådanne yderligere foranstaltninger, som Retten skønner rimelige.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål påstår sagsøgeren, at Retten skal tilkende ham skadeserstatning i henhold til artikel 340 TEUF for tab lidt som følge af en arbejdsulykke. Sagsøgeren gør gældende, at han pådrog sig skader som følge af EMEA’s tilsidesættelse af de forpligtelser, der påhvilede EMEA i sin egenskab af sagsøgerens arbejdsgiver.

Sagsøgeren påberåber sig bl.a. artikel 6, stk. 3, i direktiv 89/391/EØF (1), artikel 15 i bilag I til Rådets direktiv 89/654/EØF (2) og artikel 3 i direktiv 89/655/EØF (3) om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet.

EMEA’s manglende opfyldelse af sine forpligtelser vedrørende sikkerhed og sundhed for så vidt angår vurderingen og begrænsningen af risici, forpligtelsen til at stille egnet arbejdsudstyr til rådighed, samt af bestemmelsen om ryddelige arealer på arbejdsstedet, udgør en tilsidesættelse af United Kingdom Health and Safety Law og den generelle forpligtelse til rettidig omhu. Sagsøgeren påstår at have lidt personskade, økonomiske tab og ikke-økonomisk skade som følge af ovenstående tilsidesættelser, og han hævder sig berettiget til erstatning herfor.

(1) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.6.1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1).

(2) Rådets direktiv 89/654/EØF af 30.11.1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393, s. 1).

(3) Rådets direktiv 89/655/EØF af 30.11.1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, direktiv 89/391/EØF) (EFT L 393, s. 13).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/38

Sag anlagt den 17. marts 2010 — CBI mod Kommissionen

(Sag T-137/10)

2010/C 148/64

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Coordination bruxelloise d’Institutions sociales et de santé (CBI) (Bruxelles, Belgien) (ved avocat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning af 28. oktober 2009, hvorved den på grundlag af artikel 86, stk. 2, EF erklærede den ulovlige statsstøtte, som Belgien har tildelt visse offentlige hospitaler i hovedstadsregionen Bruxelles, forenelig med fællesmarkedet og afviste sagsøgerens klage, annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 8120 endelig COR, hvorved den erklærede hele den økonomiske støtte, som de belgiske myndigheder har tildelt de offentlige hospitaler, der indgår i IRIS-samarbejdet, i hovedstadsregionen Bruxelles som kompensation for opgaver i form af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse på eller uden for hospitaler forenelig med fællesmarkedet (statsstøtte NN 54/2009 (ex-CP 244/2005)).

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at kommissionsbeslutningen er behæftet med åbenbare fejlskøn, eller at den i det mindste i høj grad er utilstrækkeligt begrundet.

Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at det af Kommissionens anførte, hvorefter det ved vurderingen af en statsstøtte i henhold til artikel 86, stk. 2, EF er unødvendigt at undersøge støttemodtagerens effektivitet, ved f.eks. at sammenligne den med en »mellemstor, veldrevet og veludstyret virksomhed«, giver medlemsstaterne mulighed for at dække enhver udgift til public service-opgaver — uanset hvor stor og uforholdsmæssigt den måtte være — og at det anførte følgelig bør afvises.

Sagsøgeren har anført, at kompensationen for udførelsen af public service-opgaver for at undgå enhver form for konkurrencefordrejning på markedet skal begrænses til det strengt nødvendige i forhold til de omkostninger, der ville have været forbundet hermed for en effektiv erhvervsdrivende, og at en sådan begrænsning ikke er foretaget i dette tilfælde.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/39

Sag anlagt den 26. marts 2010 — Milux mod KHIM (REFLUXCONTROL)

(Sag T-139/10)

2010/C 148/65

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Milux Holding SA (Luxembourg, Luxembourg) (ved lawyer J. Bojs)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. januar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1134/2009-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »REFLUXCONTROL« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 10 og 44

Undersøgerens afgørelse: EF-varemærkeansøgningen afvist

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret foretog en urigtig anvendelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling på sagens faktiske omstændigheder, subsidiært tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at det ansøgte varemærke ikke har tilstrækkeligt fornødent særpræg.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/39

Sag anlagt den 26. marts 2010 — Hans Günter Söns mod KHIM — Settimio (GREAT CHINA WALL)

(Sag T-140/10)

2010/C 148/66

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Hans Günter Söns (Wehr, Tyskland) (ved lawyer M. Schwabe)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Alfredo Settimio (Los Angeles, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 26. januar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 281/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at erklære det registrerede EF-varemærke, som er genstand for begæringen om ugyldighed, for ugyldigt.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »GREAT CHINA WALL« for varer i klasse 18, 24 og 25

Indehaver af EF-varemærket: Alfredo Settimio

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Hans Günter Söns

Annullationsafdelingens afgørelse: Afvisning af begæringen om ugyldighed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, litra c) og g), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette anvendte de omhandlede bestemmelser; tilsidesættelse af internationale aftaler vedrørende beskyttelsen af geografiske betegnelser.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/40

Sag anlagt den 24. marts 2010 — Solae mod KHIM — Délitaste (alpha taste)

(Sag T-145/10)

2010/C 148/67

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Solae Holdings LLC (St. Louis, De Forenede Stater) (ved lawyer E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Délitaste S.A. Industrielle et Commerciale d’Aliments (Thessaloniki, Grækenland)

Sagsøgerens påstande

—	Det foreliggende søgsmål med tilhørende bilag erklæres at være anlagt forskriftsmæssigt.

—	Afgørelse truffet den 16. december 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 92/2009-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Délitaste S.A. Industrielle et Commerciale d’Aliments

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »alpha taste« for varer og tjenesteydelser i klasse 29, 30, 39 og 43

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Solae Holdings LLC

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistrering af mærket »ALPHA« for varer i klasse 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, da appelkammeret fejlagtigt fandt, at der kun var delvis risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/40

Sag anlagt den 30. marts 2010 — Meda Pharma mod KHIM — Nycomed (ALLERNIL)

(Sag T-147/10)

2010/C 148/68

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Meda Pharma GmbH & Co. KG (Bad Homburg, Tyskland) (ved Rechtsanwälte G. Würtenberger og R. Kunze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nycomed GmbH (Konstanz, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 29. september 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 697/2007-4) vedrørende indsigelsessagen mod EF-varemærkeansøgning nr. 4 066 452»ALLERNIL« under påberåbelse af det tyske varemærke nr. 1 042 583»ALLERGODIL« annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Nycomed GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ALLERNIL« for varer i klasse 5 (ansøgning nr. 4 066 452)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Meda Pharma GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke nr. 1 042 583»ALLERGODIL« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—	Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da de varemærkeretlige principper for, om der foreligger risiko for forveksling, ikke er anvendt korrekt

—	Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009, da begrundelsespligten ikke er opfyldt.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/41

Sag anlagt den 25. marts 2010 — Hynix Semiconductor mod Kommissionen

(Sag T-148/10)

2010/C 148/69

Processprog: engelsk.

Parter

Sagsøger: Hynix Semiconductor, Inc. (Icheon-si, Korea) (ved solicitors A. Woodgate og O. Heinisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning i sag COMP/38.636 — Rambus af 9. december 2009 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Retten træffer enhver anden foranstaltning, den finder passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i den foreliggende sag nedlagt påstand om annullation af den kommissionsbeslutning, der blev vedtaget i forbindelse med sag COMP/38.636 — Rambus vedrørende en procedure i henhold til artikel 102 TEUF og artikel 54 EØS angående opkrævning af royalties, der potentielt har karakter af misbrug, for anvendelse af visse patenter for »Dynamic Random Access Memory« (DRAM). Med den anfægtede beslutning gjorde Kommissionen visse af Rambus afgivne tilsagn bindende i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og besluttede, at der ikke længere var grund til at gribe ind. Sagsøgeren er konkurrent til Rambus og indgav en klage for at få indledt en procedure mod Rambus.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat tre anbringender.

Sagsøgeren har for det første anført, at Kommissionen tilsidesatte artikel 9 i forordning 1/2003 ved at vælge den procedure, der er fastsat i denne artikel, mens Kommissionens betænkeligheder angik en alvorlig tilsidesættelse af artikel 102 TEUF i et sådan omfang, at den havde til hensigt at pålægge en bøde. Sagsøgeren har påstået, at det ikke var procesbesparende at anvende artikel 9. Efter sagsøgerens opfattelse var de forpligtelser, der blev pålagt af Kommissionen, åbenbart uegnede henset til omstændighederne ved den pågældende tilsidesættelse, og sagsøgeren har derfor gjort gældende, at Kommissionen ved at godtage Rambus’ tilsagn har tilsidesat artikel 9 i forordning nr. 1/2003, artikel 102 TEUF og princippet om god (og upartisk) forvaltning. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ved ukorrekt at anvende proportionalitetskriteriet uden at anvende de betingelser, der er fastsat i selve artikel 9, og ved at anføre visse betænkeligheder ukorrekt og foretage fejlagtige konklusioner vedrørende spørgsmålet, om tilsagnene imødekom dens betænkeligheder, på fejlagtigt grundlag nåede frem til den konklusion, at der ikke længere var grund til at gribe ind. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen undlod at begrunde tilsagnenes relevans og tilstrækkelighed og begik et alvorligt fejlskøn.

Sagsøgeren har for det andet anført, at Kommissionen misbrugte sine beføjelser i henhold til artikel 9 i forordning 1/2003.

Sagsøgeren har for det tredje gjort gældende, at Kommissionen begik procedurefejl, da den vedtog den anfægtede beslutning, ved ikke at anvende sine beføjelser i henhold til forordning 1/2003 og ved ikke at foretage en yderligere passende undersøgelse af spørgsmålet om afhjælpning.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/42

Sag anlagt den 25. marts 2010 — Hynix Semiconductor mod Kommissionen

(Sag T-149/10)

2010/C 148/70

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Hynix Semiconductor, Inc. (Icheon-si, Korea) (ved solicitors A. Woodgate og O. Heinisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2010) 150 af 15. januar 2010 annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Retten træffer enhver anden foranstaltning, den finder passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i den foreliggende sag nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2010) 105, som på grund af manglende fællesskabsinteresse afviser sagsøgerens klage angående Rambus’ påstående tilsidesættelser af artikel 102 TEUF i forbindelse med opkrævning af ulovlige royalties, der potentielt har karrakter af misbrug, for anvendelse af visse patenter for »Dynamic Random Access Memory« (DRAM) (sag COMP/38.636 — Rambus) som følge af Kommissionens beslutning af 9. december 2009, ved hvilken Kommissionen gjorde visse af Rambus afgivne tilsagn bindende i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) og besluttede, at der ikke længere var grund til at gribe ind.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat fem anbringender.

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte væsentlige formkrav ved ikke at give sagsøgeren tilstrækkelig indsigt i relevante dokumenter.

Sagsøgeren har for det andet anført, at der fortsat er en stærk fællesskabsinteresse i at forfølge selskabets klage. Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen alene baserede sit afslag på den omstændighed, at der ikke længere er en fællesskabsinteresse, idet den har vedtaget artikel 9-beslutningen. Efter sagsøgerens opfattelse forbinder Kommissionens afgørelse og begrundelse i denne sag spørgsmålet om fællesskabsinteresse og afvisningsbeslutningens gyldighed tæt med gyldigheden af artikel 9-beslutningen, som bestrides af sagsøgeren i sag T-148/10.

Det tredje, fjerde og femte anbringende, der er fremført af sagsøgeren, er identiske med det første, andet og tredje anbringende, som selskabet har gjort gældende i sagen T-148/10 og omhandler de påstående tilsidesættelser, som Kommissionen begik, da den vedtog artikel 9-beslutningen, som gør visse tilsagn bindende for Rambus.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/43

Sag anlagt den 26. marts 2010 — Telefónica O2 Germany mod KHIM — Loopia (LOOPIA)

(Sag T-150/10)

2010/C 148/71

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Telefónica O2 Germany GmbH & Co. OHG (München, Tyskland) (ved lawyers A. Fottner og M. Müller)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Loopia AB (Västeras, Sverige)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 12. januar 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1812/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Loopia AB

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »LOOPIA« for tjenesteydelser i klasse 42

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Telefónica O2 Germany GmbH & Co. OHG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tyske varemærkeregistreringer af ordmærket »LOOP« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42, EF-varemærkeregistreringen af ordmærket »LOOP« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 35, 38 og 42, EF-varemærkeregistreringen af ordmærket »LOOPY« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen for alle de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse, afslag på indsigelsen og medhold i ansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der ikke var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/43

Sag anlagt den 1. april 2010 — Bank Nederlandse Gemeenten mod Kommissionen

(Sag T-151/10)

2010/C 148/72

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Bank Nederlandse Gemeenten NV (Haag, Nederlandene) (ved advocaat B. Drijber)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 annulleres, for så vidt som Kommissionen har fundet, at sociale boligselskabers mulighed for at låne fra Bank Nederlandse Gemeenten NV udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagen angår en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9963 endelig af 15. december 2009 vedrørende støtteforanstaltningen E 2/2005 og N 642/2009 (Nederlandene) — eksisterende støtte og særlig støtte til sociale boligselskaber.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at den anfægtede beslutning er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen har støttet sig på en urigtig fortolkning af betingelsen for pålæggelse af ansvar for at fastslå, at sagsøgerens lån udgør en statsstøtte.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at anfægtede beslutning er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, idet Kommissionen har støttet sig på en urigtig fortolkning af de faktiske omstændigheder for at fastslå, at sagsøgerens lån ikke er i overensstemmelse med markedsvilkårene og således indebærer en begunstigelse.

Sagsøgeren gør for det tredje gældende, at der er sket en tilsidesættelse af begrundelsesprincippet og princippet om god forvaltningsskik, for så vidt som Kommissionen uden nogen undersøgelse har fastslået, at der er tale om statsstøtte uden at tage hensyn til de argumenter, som er fremsat af de nederlandske offentlige myndigheder vedrørende sagsøgerens lån.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/44

Sag anlagt den 30. marts 2010 — El Corte Inglés mod KHIM — Azzedine Alaïa (ALIA)

(Sag T-152/10)

2010/C 148/73

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved abogado J. Rivas Zurdo og abogadas M. López Camba og E. Seijo Veiguela)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Azzedine Alaïa (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelsen truffet af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret og i givet fald den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: El Corte Inglés, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ALIA« (registreringsansøgning nr. 3 788 999) for varer i klasse 3, 14, 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det franske selskab Azzedine Alaïa

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det internationale ordmærke »ALAÏA« (nr. 773 126) for varer i klasse 3, 18 og 25, EF-figurmærke som indeholder ordbestanddelen »ALAÏA« (nr. 3 485 166), for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 20 og 25 samt det ældre ikke-registrerede varemærke »ALAÏA«, for fremstilling og salg af beklædningsartikler og artikler til kvinder samt modetilbehør

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvis medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/45

Sag anlagt den 6. april 2010 — Schneider España de Informática mod Kommissionen

(Sag T-153/10)

2010/C 148/74

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Schneider España de Informática SA (Madrid, Spanien) (ved lawyers P. De Baere og P. Muñiz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2010) 22 endelig af 18. januar 2010, hvorved Kommissionen fastslog, at efterfølgende bogføring af importafgifter var begrundet og afgiftsfritagelse for disse afgifter ikke var begrundet i en bestemt sag (REM 02/08),

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har sagsøgeren i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om, at Kommissionens beslutning af 18. januar 2010, ved hvilken sagsøgte bestemte, at der skulle foretages bogføring af importafgift for farvefjernsyn, da betingelserne for anvendelse af EF-toldkodeksens (1) artikel 220, stk. 2, litra b), ikke var opfyldt, annulleres. Den anfægtede beslutning bestemte også, at det ikke var begrundet at indrømme fritagelse for de omhandlede importafgifter i henhold til toldkodeksens artikel 239.

Sagsøgeren gør følgende anbringender gældende til støtte for sit søgsmål:

Sagsøgeren har for det første nedlagt påstand om, at sagsøgte tilsidesatte sagsøgerens ret til forsvar, idet sagsøgte traf beslutning baseret udelukkende på de af sagsøgeren indsendte dokumenter.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at sagsøgte tilsidesatte EF-toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 236, idet:

—	sagsøgte fejlagtigt antog at de antidumpingforordninger, som er vedtaget mod import fra tredjelande, automatisk fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

—	sagsøgte ikke meddelte de handlende, at Rådets forordning (EF) nr. 2584/98 (2) også fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

—	subsidiært, at sagsøgte fejlagtigt fandt, at de kompetente myndigheder ikke havde begået en fejl, da de tyrkiske myndigheder fejlagtigt bekræftede at antidumpingtold, som pålægges varer fra tredjelande, ikke fandt anvendelse på varer i fri omsætning i Toldunionen EU-Tyrkiet,

—

sagsøgte fandt fejlagtigt, at de kompetente myndigheder ikke havde begået en fejl, da de spanske toldmyndigheder fejlagtigt antog, at varer med tilhørende oprindelsescertifikat ikke kunne pålægges yderligere told eller handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, og derfor ikke meddelte de erhvervsdrivende, at deres import fra Tyrkiet kunne være underlagt handelsmæssige foranstaltninger, selv når disse varer var i fri omsætning.

Sagsøgeren anfører ydermere, at den fejl, som de kompetente toldmyndigheder har begået, ikke med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af en debitor, der i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Endelig har sagsøgeren anført, at denne befinder sig i en særlig situation som omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 239, og at sagsøgeren ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed som omhandlet i denne bestemmelse.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12.10.1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF) Nr. 2584/98 af 27.11.1998 om ændring af forordning (EF) nr. 710/95 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af farvefjernsynsmodtagere med oprindelse i Malaysia, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea, Singapore og Thailand og om endelig opkrævning af midlertidig told (EFT L 324, s. 1).

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/46

Sag anlagt den 6. april 2010 — Confederación de Cooperativas Agrarias de España og CEPES mod Kommissionen

(Sag T-156/10)

2010/C 148/75

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Confederación de Cooperativas Agrarias de España (Madrid, Spanien) og Confederación Empresarial Española de la Economía Social (CEPES) (Madrid, Spanien) (ved abogado M. Araujo Boyd og abogada M. Muñoz de Juan)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

—	Søgsmålet fremmes til realitetsbehandling og stævningens søgsmålsgrunde om annullation tages til følge.

—	Artikel 1 i den anfægtede beslutning annulleres.

—	Subsidiært: artikel 4 i den anfægtede beslutning annulleres, og

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålet er indgivet til prøvelse af Kommissionens beslutning af 15. december 2009 (statsstøtte nr. C 22/2001) vedrørende de af Spanien anvendte støtteforanstaltninger til fordel for landbrugssektoren efter prisstigningen på brændstof. I denne beslutning fastslås det, at nærmere bestemte støtteforanstaltninger til fordel for landbrugssektoren, der er fastsat i Real Decreto-Ley 10/2000 af 6. oktober vedrørende presserende støtteforanstaltninger til landbrugs-, fiskeri- og transportsektoren (1), meddelt af Spanien den 29. september 2000, udgør statsstøtte i strid med det fælles marked, og den kræves tilbagebetalt.

De nævnte foranstaltninger har været genstand for en første beslutning af 11. november 2001 fra Kommissionen (herefter »indledende beslutning«), der fastslog, at »støtteforanstaltninger til fordel for landbrugskooperativer, der er fastsat i Real Decreto-Ley 10/2000 (…) ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF«. Denne indledende beslutning blev annulleret ved dom af 12. december 2006 (2) på grund af Kommissionens manglende begrundelse, idet der ikke var tilstrækkeligt (…) kooperativer. Efter foranstående og uden at vedtage en ny åbningsskrivelse, vedtog Kommissionen den 15. december 2009 den anfægtede beslutning.

Til støtte for påstanden om annullation gør sagsøgerne fem anbringender gældende:

—

Det første anbringende vedrører Kommissionens tilsidesættelse af de berørte parters ret til at blive hørt i forbindelse med sagens behandling samt Kommissionens vedtagelse af den anfægtede beslutning, der — uden at Kommissionen havde genåbnet den formelle procedure og uden at give de berørte parter mulighed for at fremsætte bemærkninger — indeholder fastsættelser, der er diametralt modsatte dem, der er indeholdt i den indledende beslutning.

—

Det andet anbringende foreholder Kommissionen, at den ikke har overholdt mandatet fra dommen i sagen T-146/03, der alene fastslog, at visse dele af den indledende beslutning ikke indeholdt en tilstrækkelig begrundelse. I stedet for at rette op på disse punkter, gennemgik Kommissionen elementer i sin beslutning, der ikke var blevet efterprøvet af Retten. Kommissionens handling tilsidesætter principperne om de berørte parters retssikkerhed og berettigede forventning.

—

For det tredje anfægter sagsøgerne betegnelsen af foranstaltningen som statsstøtte, idet det ikke er tilstrækkeligt at gøre gældende, at landbrugskooperativerne, fordi de er underlagt en anden beskatning end selskaber, nyder godt af en »fordel«, hvis de ikke udfører 100 % af deres aktiviteter med andelshaverne (model for gensidige kooperativer), hvorved Kommissionen har overset, at kooperativer og kapitalselskaber ikke er ens, hverken faktisk eller juridisk. Selv om en sådan sammenligning accepteres — quod non — udgør beskatningen af kooperativerne ikke en fordel, men forskelle, der er berettigede på grund af økonomien i og beskaffenheden af det spanske skattesystem, hvilket Kommissionen selv har anerkendt i den indledende beslutning, der ikke blev anfægtet vedrørende dette punkt i dommen af 12. december 2006.

—

I det fjerde anbringende, der gøres gældende subsidiært, lægger sagsøgerne til grund, at Kommissionen ikke har givet en tilstrækkelig begrundelse og har taget fejl i sin analyse af foreneligheden af foranstaltningen med indholdet af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, og at den nævnte foranstaltning skulle have været erklæret forenelig med denne bestemmelse.

—	Sluttelig bestrider sagsøgerne kravet om tilbagebetaling i den anfægtede beslutning.

(1) Boletín Oficial del Estado nr. 241/2000 af 7.10.2000, s. 34614.

(2) Sag T-146/03, Sml. II, s. 98.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/47

Sag anlagt den 8. april 2010 — Barilla mod KHIM — Brauerei Schlösser (ALIXIR)

(Sag T-157/10)

2010/C 148/76

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Barilla G. e R. Fratelli SpA (Parma, Italien) (ved lawyers A. Colmano, G. Sironi og A. Vanzetti)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Brauerei Schlösser GmbH (Düsseldorf, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 25. januar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 820/2009-2) annulleres.

—	Indsigelsen rejst af den anden part i sagen for appelkammeret mod registreringen af det omhandlede EF-varemærke afvises.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret, således at dette kan afvise indsigelsen.

—	Harmoniseringskontoret og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Barilla G. e R. Fratelli SpA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ALIXIR« for varer bl.a. i klasse 32

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Brauerei Schlösser GmbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering af ordmærket »Elixeer« for varer i klasse 32

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret fejlagtigt fandt, at der var risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/47

Sag anlagt den 8. april 2010 — Longevity Health Products mod KHIM — Tecnifar (E-PLEX)

(Sag T-161/10)

2010/C 148/77

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Longevity Health Products, Inc. (Nassau, Bahamas) (ved lawyer J. Korab)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tecnifar — Industria Tecnica Farmaceutica, SA (Lissabon, Portugal)

Sagsøgerens påstande

—	Stævningen indgivet af sagsøgeren antages til realitetsbehandling.

—

Afgørelse truffet den 5. februar 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 662/2009-4) annulleres, og indsigelsen rejst af den anden part i sagen for appelkammeret afvises for så vidt angår farmaceutiske præparater og veterinærlægemidler, med undtagelse af lægemidler for sygdomme i centralnervesystemet.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Longevity Health Products, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »E-PLEX« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 35

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tecnifar — Industria Tecnica Farmaceutica, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering af ordmærket »EPILEX« for varer i klasse 5

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvist afslag på klagen

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/48

Sag anlagt den 12. april 2010 — Grupo Osborne mod KHIM — Confecciones Sanfertús (TORO)

(Sag T-165/10)

2010/C 148/78

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Grupo Osborne, SA (El Puerto de Santa Maria, Spanien) (ved abogado J. Iglesias Monravá)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Confecciones Sanfertús, SL (Graus, Spanien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 0638/2009-2) annulleres.

—	Ansøgning om EF-varemærke nr. 2 844 264 for varer i klasse 25 imødekommes.

—	Enhver part, der tager til genmæle over for dette spørgsmål, tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Grupo Osborne, SA.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TORO« (ansøgning nr. 2 844 264) for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 39

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Confecciones Sanfertús, SL.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »LETORO« (nr. 465 635) for varer i klasse 24 og 25 og de spanske figurmærker, der indeholder ordbestanddelen »TORO« (nr. 802 043 og 1 513 622), for varer i klasse 25.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge og afslag på registreringsansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Fejlagtig fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, tidligere afgørelse truffet af Indsigelsesafdelingen, hvorefter varemærkerne »TORO« og »LETORO« er forenelige, og den manglende bevisværdi af de oplysninger, der er henvist til med henblik på at bevise, at der er gjort brug af de spanske varemærker »LETORO« (ordmærke) og »TORO« (figurmærke)

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/49

Sag anlagt den 14. april 2010 — Grupo Osborne mod KHIM — Industria Licorera Quezalteca (TORO XL)

(Sag T-169/10)

2010/C 148/79

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Grupo Osborne, SA (El Puerto de Santa María, Spanien) (ved abogado J. Iglesias Monravá)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Industria Licorera Quezalteca, SA

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 22. januar 2010 af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 223/2009-2) annulleres, idet der med denne afgørelse blev givet afslag på registrering af EF-varemærke nr. 4 769 279 TORO XL i klasse 33.

—	Følgelig gives der tilladelse til registrering af EF-varemærke nr. 4 769 279 TORO XL i klasse 33.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Grupo Osborne, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »TORO XL« (registreringsansøgning nr. 4 769 279) for varer og tjenesteydelser i klasse 32, 33 og 43.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: INDUSTRIA LICORERA QUEZALTECA S.A.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket (nr. 4 027 124), som indeholder benævnelsen »XL« for varer i klasse 33 (alkoholholdige drikke).

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen taget til følge og registreringsansøgningen afslået.

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/49

Sag anlagt den 15. april 2010 — Slovak Telekom mod Kommissionen

(Sag T-171/10)

2010/C 148/80

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Slovak Telekom a.s. (Bratislava, Den Slovakiske Republik) (ved lawyers D. Geradin, L. Kjølbye og M. Maier)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2010) 902 af 8. februar 2010 om en procedure i henhold til artikel 18, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning 1/2003 (1) (sag COMP/39523 — Slovak Telekom) annulleres.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af K(2010) 902 af 8. februar 2010, der pålægger sagsøgeren i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, og artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1/2003 at meddele visse oplysninger indenfor rammerne af sag COMP/39523 — Slovak Telekom vedrørende en procedure i henhold til artikel 102 TEUF, og som, i tilfælde af at beslutningen ikke efterkommes, pålægger tvangsbøder.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren fremført tre anbringender.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger en retlig fejl med hensyn til Kommissionens beføjelse til at kræve oplysninger i medfør af artikel 18, stk. 3, Rådets forordning nr. 1/2003 vedrørende en periode, der ligger forud for Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union. Før den 1. maj 2004 havde Kommissionen ikke beføjelse til at anvende fællesskabslovgivningen med henblik på at udføre undersøgelser på Den Slovakiske Republiks område. Dermed er Kommissionen ikke berettiget til at anvende den undersøgelsesbeføjelse, der er indeholdt i artikel 18, stk. 3, i Rådets forordning nr. 1/2003, til at indhente oplysninger vedrørende nævnte periode.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, idet den tilsidesætter princippet om en retfærdig rettergang, der er indeholdt i artikel 41, stk. 1, i charteret om grundlæggende rettigheder (2). Kommissionens undersøgelse af Slovak Telekoms adfærd i en periode, hvor fællesskabslovgivningen ikke fandt anvendelse, og Slovak Telekom ikke var underlagt en forpligtelse til at overholde disse bestemmelser, kan være skadelig for sagsøgeren. Kommissionen kunne tage disse oplysninger i betragtning i sin vurdering. Det fremgår således klart af den anfægtede beslutning, at dette er Kommissionens hensigt.

For det tredje gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres, idet den tilsidesætter proportionalitetsprincippet. Dette princip fremgår af artikel 18, stk. 3, i forordning nr. 1/2003, i henhold til hvilken Kommissionen har beføjelser til at kræve, at virksomheder meddeler alle nødvendige oplysninger. I Slovak Telekom-sagen har Kommissionen imidlertid ikke godtgjort den påkrævede forbindelse mellem de førtiltrædelsesoplysninger, der er anmodet om, og den påståede ulovlige adfærd efter 1. maj 2004. Følgelig er oplysninger eller dokumenter, der vedrører perioden før tiltrædelsen, ikke nødvendige for at gøre det muligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt Slovak Telekoms adfærd efter tiltrædelsen overholder fællesskabslovgivningen.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1, s. 1).

(2) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EUT C 83 af 30.3.2010, s. 389.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/52

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2010 — Matos Martins mod Kommissionen

(Sag F-2/07) (1)

(Personalesag - kontraktansatte - indkaldelse af interessetilkendegivelse - udvælgelsesprocedure - stopprøver - aktindsigt)

2010/C 148/91

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: José Matos Martins (Bruxelles, Belgien) (ved avocat M.-A. Lucas)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation for det første af EPSO’s afgørelse af 27. februar 2006 om fastsættelse af resultaterne for stopprøverne for kontraktansatte (EU 25), for det andet af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren i databasen over ansøgere, som bestod disse stopprøver, og for det tredje af det efterfølgende udvælgelsesarbejde

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	José Matos Martins bærer sine egne omkostninger, bortset fra hans advokats udgifter til rejse og ophold i forbindelse med dennes gennemsyn af visse dokumenter på Personalerettens Justitskontor den 30. marts, 1. april og 31. juli 2009.

3)	Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af José Matos Martins afholdte udgifter, der er nævnt i punkt 2 ovenfor.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007, s. 43.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/52

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2010 — Angelidis mod Parlamentet

(Sag F-104/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - ledig stilling - opfyldelse af en dom, hvorved en afgørelse om udnævnelse annulleres - ny meddelelse om ledig stilling - berettiget forventning - princippet om at kunne komme i betragtning med henblik på en karriereudvikling - ligebehandling - princippet om god forvaltningsskik - omsorgspligt - åbenbart urigtigt skøn - magtfordrejning)

2010/C 148/92

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Angel Angelidis (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved C. Burgos og S. Seyr, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af stillingsopslag nr. 12564 vedrørende besættelse af stillingen som direktør for Generaldirektorat for Unionens Interne Politik — Direktion D Europa-Parlamentets Budgetspørgsmål, samt af den ansættelsesprocedure, der blev indledt ved dette opslag. Dels påstand om annullation af afgørelsen om ikke at imødekomme sagsøgerens ansøgning til den pågældende stilling og i stedet udnævne en anden ansøger til stillingen. Endelig en påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt ved hans udnævnelse som direktør »ad personam«.

Konklusion

1)	Europa-Parlamentet betaler Angel Angelidis 1 000 EUR.

2)	I øvrigt frifindes Europa-Parlamentet.

3)	Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Angel Angelidis’ omkostninger.

4)	Angel Angelidis bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009, s. 77.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/53

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 15. april 2010 — de Britto Patricio-Dias mod Kommissionen

(Sag F-4/09) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - placering - omplacering - tjenestens interesse - overensstemmelse mellem lønklasse og stilling - ret til forsvar - begrundelse)

2010/C 148/93

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Jorge de Britto Patricio-Dias (Bruxelles, Belgien) (ved avocat L. Massaux)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelsen om at omplacere sagsøgeren

Konklusion

1)	Europa-Kommissionen frifindes.

2)	Jorge de Britto Patricio-Dias betaler alle sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009, s. 54.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/53

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 25. marts 2010 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-102/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - flytning af sagsøgerens personlige ejendele - erstatningssøgsmål - åbenbart at sagen skal afvises - sagen åbenbart ugrundet - procesreglementets artikel 94)

2010/C 148/94

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avocat G. Cipressa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afslag på sagsøgerens anmodning dels om erstatning for den skade, som han angiveligt har lidt som følge af flytningen af hans personlige ejendele fra hans tjenestebolig i Luanda, dels om udlevering af en kopi af de fotos, der blev taget i forbindelse med denne flytning, og om tilintetgørelse af enhver dokumentation vedrørende disse ejendele

Konklusion

1)	Det søgsmål, der er anlagt af Luigi Marcuccio, skal delvis åbenbart afvises fra realitetsbehandling, og delvis forkastes som åbenbart ugrundet.

2)	Luigi Marcuccio betaler sagens omkostninger.

3)	Luigi Marcuccio tilpligtes at godtgøre Personaleretten 1 500 EUR.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009, s. 52.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/54

Sag anlagt den 26. marts 2010 — Cuallado Martorell mod Kommissionen

(Sag F-96/09)

2010/C 148/95

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Eva Cuallado Martorell (Augsburg, Tyskland) (ved abogada M. Díez Lorenzo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afgørelserne om ikke at give sagsøgeren adgang til den mundtlige prøve i forbindelse med almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/130/08, om ikke at give hende aktindsigt i de rettede skriftlige prøver samt annullation med tilbagevirkende kraft af den offentliggjorte reserveliste med henblik på ansættelse af spansksprogede jurist-lingvister.

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af afgørelse af 14. september 2009, hvorved EPSO afviste at tilstille sagsøgeren kopi af hendes skriftlige prøver og af det evalueringsskema, hvorpå grundene til, at udvælgelseskomitéen gav hende udelukkelsesbedømmelsen 18/40 i den sidste skriftlige prøve c), var anført, og hvorved man ikke imødekom hendes anmodning om at få adgang til den mundtlige prøve i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve EPSO AD/130/08.

—

Annullation af afgørelse af 23. juli 2009, hvorved EPSO oplyste, at man fastholdt udelukkelsesbedømmelsen 18/40 i den sidste skriftlige prøve c), og man afviste at give hende adgang til den mundtlige prøve i forbindelse med udvælgelsesprøve EPSO AD/130/08 med henblik på at opstille en reserveliste til ansættelse af spansksprogede jurist-lingvister.

—	Den reserveliste, der blev offentliggjort efter udvælgelsesprøven, annulleres med tilbagevirkende kraft fra datoen for offentliggørelsen heraf.

—	Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

5.6.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 148/54

Sag anlagt den 1. april 2010 — Bombín Bombín mod Kommissionen

(Sag F-22/10)

2010/C 148/96

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Luis María Bombín Bombín (Rom, Italien) (ved abogado R. Pardo Pedernera)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse som svar på sagsøgerens klage, hvorved der kun indrømmes økonomisk kompensation for 12 feriedage og ikke for de 29 optjente feriedage, som han endnu ikke havde afholdt på det tidspunkt, hvor han påbegyndte sin orlov.

Sagsøgerens påstande

—	Europa-Kommissionens afgørelse af 4. januar 2010, hvorved sagsøgeren kun fik anerkendt og udbetalt økonomisk kompensation for 12 feriedage, annulleres.

—	Sagsøgeren indrømmes (med hensyn til beregning og efterfølgende økonomisk kompensation) alle de feriedage (i alt 29 dage), der var optjent ret til, og som han endnu ikke havde afholdt på det tidspunkt, hvor han påbegyndte sin orlov.

—	Sagsøgeren nedlægger ingen påstand for så vidt angår sagsomkostningerne, idet han er af den opfattelse, at Personalerettens afgørelse af denne sag er væsentlig for begge parter, der begge er i god tro, hvilket ikke begrunder en påstand herom.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.148.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 148

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 5. juni 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Den Europæiske Unions Domstol
2010/C 148/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 134 af 22.5.2010	1

2010/C 148/02	Udpegelse af den dommer, der afløser Rettens præsident som den dommer, der behandler sager om foreløbige forholdsregler	1