29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/1

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Estlands opdaterede konvergensprogram for perioden 2009-2013.

(2)

Den estiske økonomi er i øjeblikket på vej ud af en alvorlig recession. Mens recessionen har ført til et markant pres på de offentlige finanser, har omslaget i den uholdbare indenlandske efterspørgsel og den bristede boligboble resulteret i en hurtig afvikling af tidligere store interne og eksterne ubalancer. Under hensyntagen til de betydelige makroøkonomiske ubalancer forud for nedgangen var regeringens omfattende og beslutsomme indsats for at begrænse konjunkturnedgangens negative indvirkning på de offentlige finanser en fornuftig reaktion i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Den hjalp med til at dæmpe de risici, der var forbundet med økonomien, budgettet og det finansielle system, og bidrog til at genskabe konkurrenceevnen gennem pris- og løntilpasning i økonomien. Fastholdelse af solide monetære stødpuder til støtte for valutakursstabiliteten og forsigtige politikker i den finansielle sektor, herunder et bedre grænseoverskridende samarbejde, bidrog til at undgå en negativ udvikling. De høje gældsniveauer, der er akkumuleret i den private sektor, er nu gradvis ved at blive reduceret, men vil ikke desto mindre trykke opsvinget og lægge en dæmper på forbrug og investeringer. De centrale politiske udfordringer, der venter forude, omfatter en forøgelse af produktiviteten i økonomien for at forbedre konkurrenceevnen yderligere og gøre fremskridt i retning mod en langvarig konvergens og en begrænsning af risikoen for kompetencetab som følge af langtidsledighed. Mere generelt går den økonomiske udfordring ud på at genskabe en positiv og holdbar vækst, samtidig med at det undgås, at der igen opstår store interne og eksterne ubalancer. Der er allerede sket en større tilpasning af de offentlige finanser til den forventede lavere vækst i de kommende år, men der kan fortsat gøres yderligere fremskridt på mellemlang sigt.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det reale BNP i forbindelse med krisen er konjunkturbestemt, er størrelsen af det potentielle output også blevet påvirket negativt. Krisen kan desuden påvirke den potentielle vækst på mellemlang sigt i kraft af lavere investeringer, begrænsede kreditmuligheder og stigende strukturel arbejdsløshed. Konsekvenserne af den økonomiske krise forværrer desuden den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. På denne baggrund vil det være særdeles vigtigt at sætte fart i strukturreformerne med det formål at støtte den potentielle vækst. En forudsætning for dette er at tilpasse økonomien i retning af en mere holdbar vækstsammensætning, hvor eksporten spiller en mere fremtrædende rolle. Især i betragtning af den betydelige stigning i arbejdsløsheden i Estland er det vigtigt at fremskynde gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, sætte uddannelsessystemerne bedre i stand til at dække arbejdsmarkedets behov og investere i livslang læring.

(4)

I programmets makroøkonomiske scenario forventes det, at det reale BNP — efter et anslået dyk på 14,5 % i 2009 — vil være fladt (– 0,1 %) på helårsbasis i 2010 for derefter at stige til en gennemsnitlig vækst på 3,7 % i resten af programperioden.

Det forventes, at konjunkturerne begynder at bedres gradvis i løbet af 2010. Den indenlandske efterspørgsel forventes fortsat at fungere som en hæmsko for opsvinget i 2010, idet væksten hovedsagelig stammer fra en øget ekstern efterspørgsel og en vending i lagercyklen. Det forventes, at der kommer gang i de indenlandske vækstkilder fra 2011. Vurderet på grundlag af de i øjeblikket foreliggende oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på troværdige vækstantagelser, samtidig med at usikkerheden omkring den økonomiske udvikling fortsat er stor. Programfremskrivningerne for inflationen forekommer realistiske, og de monetære og valutariske antagelser er forenelige med resten af det makroøkonomiske scenario. Der ses allerede nominelle fald i de indenlandske priser og lønninger, og disse forventes at fortsætte i 2010 ifølge både programmet og Kommissionens prognose fra efteråret 2009, om end med visse forskelle. På baggrund af sammenbruddet i importen som følge af recessionen er det tidligere store underskud over for udlandet blevet vendt til et overskud, som forventes at blive fastholdt på mellemlang sigt på et højere niveau end i Kommissionens efterårsprognose på grund af programmets mere forsigtige forventninger med hensyn til udviklingen i den indenlandske efterspørgsel. Programmet forventer en yderligere stigning i arbejdsløsheden i 2010 og et fald i erhvervsfrekvensen i programperioden.

(5)

Myndighedernes overordnede økonomiske og budgetmæssige strategi afspejler deres stærke tro på sunde offentlige finanser. I programmet anslås det offentlige underskud i 2009 til 2,6 % af BNP, hvilket ligger meget tæt på 2008-niveauet (2,7 %). Dette skyldes en omfattende og vidtrækkende budgetkonsolidering, som blev gennemført i løbet af 2009 på baggrund af en væsentlig forringelse af den økonomiske situation. Den gennemførte konsolidering resulterede i en beskeden stigning i de nominelle indtægter — hovedsagelig som følge af højere ikke-skatterelaterede indtægter og en forhøjelse af flere skattesatser – til trods for et betydeligt fald i det nominelle BNP. Som følge af store nedskæringer i det offentlige forbrug er udgifterne desuden blevet fastholdt på et niveau svarende til 2008-niveauet. Samtidig resulterede en større udnyttelse af EU's strukturfonde i en konjunkturudjævnende støtte til økonomien.

Forbedringen af den strukturelle saldo, dvs. den konjunkturkorrigerede saldo ekskl. engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger, beregnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode, udgjorde 3,5 % af BNP ifølge programmet, hvilket er ensbetydende med en meget restriktiv budgetstilling. Samtidig peger det samlede omfang af de diskretionære foranstaltninger, der er gennemført i 2009, på en endnu højere konsolideringsindsats, som udgør over 9 % af BNP. Forskellen kan for det første tilskrives det forhold, at konsolideringsstrategien i vid udstrækning beroede på at vende den tidligere fastsatte udgiftsstigning i det offentlige forbrug og de sociale ydelser, og for det andet den negative sammensætningseffekt på skatteindtægterne, som især skyldes et markant fald i det private forbrug og lønningerne, samt for det tredje usikkerheden i forbindelse med beregningen af de konjunkturkorrigerede saldi som følge af nedgangens omfang og kendetegn. Ifølge programmet vil det samlede offentlige underskud begynde at falde gradvis i 2010 og udvise overskud inden udgangen af programperioden.

(6)

I programmet forventes et samlet underskud på 2,2 % af BNP i 2010. Forbedringen i den samlede saldo i forhold til året før kan hovedsagelig tilskrives den helårsvirkning, som de konsolideringsforanstaltninger, der er gennemført fra anden halvdel af 2009, har haft både på indtægts- og udgiftssiden. Der blev desuden gennemført yderligere punktafgiftsforhøjelser i 2010, som resulterede i en fremskrevet stigning i skatteindtægterne til trods for, at det nominelle BNP skrumpede med ca. 1,25 %. De nominelle udgifter forventes stort set at forblive på 2009-niveauet, med en vis stigning i de offentlige investeringer, som opvejes af et yderligere fald i det offentlige forbrug; udgiftskvoten stiger således en smule. Ud over helårsvirkningen af konsolideringsbeslutninger, som blev truffet i anden halvdel af 2009, og som beløber sig til 2,5 % af BNP, udgør de supplerende foranstaltninger til forbedring af budgetstillingen som helhed 0,7 % af BNP i 2010. Den planlagte budgetstilling målt ved en ændring i den strukturelle saldo er ikke desto mindre stort set neutral. Forskellen mellem de to metoder forklares dels ved det forhold, at der i programmet lægges stadig større vægt på engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger på baggrund af stadig svage konjunkturer, og dels ved den ovennævnte usikkerhed omkring beregningen af de konjunkturkorrigerede saldi.

(7)

Hovedmålet for programmets mellemfristede budgetstrategi er at nå den mellemfristede målsætning, der i programmet defineres som en strukturel saldo, inden udgangen af programperioden i 2013, hvor den samlede og primære saldo forventes at udvise et overskud. På baggrund af de seneste fremskrivninger og gældsniveauet afspejler den mellemfristede målsætning mere end tilstrækkeligt stabilitets- og vækstpagtens mål. Den strukturelle saldo, beregnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode, vil ifølge programmet forbedres med 0,5-1 % af BNP om året i perioden 2011-2013. Forbedringen forventes hovedsagelig at komme, fordi udgiftskvoten falder hurtigere end indtægtskvoten, med en forventet nominel reduktion i de fleste primære udgiftskategorier i de seneste år af programmet, herunder især aflønning af ansatte og sociale betalinger. Programmet rummer imidlertid ingen detaljerede oplysninger om de brede foranstaltninger, der skal støtte denne konsolidering. Afhængigheden af engangsforanstaltninger for at nå budgetmålene vil falde i 2011 og forsvinde i programmets seneste år. Denne tendens og udtømningen af de finansielle midler, der står til rådighed under de finansielle overslag for 2007-2013, medfører, at andelen af ikke-skattemæssige indtægter forventes at falde til 2008-niveauet inden udgangen af programperioden.

(8)

Budgetresultaterne kunne blive værre end fremskrevet i programmet på kort og mellemlang sigt. Som anført ovenfor er den makroøkonomiske situation behæftet med stor usikkerhed, og denne usikkerhed indebærer klare budgetmæssige risici, selv om det ikke er muligt at sige, om sidstnævnte risici går i op- eller nedadgående retning. Den yderligere usikkerhed med hensyn til 2010 skyldes afhængigheden af volatile poster. Bl.a. det planlagte salg af ikke-finansielle aktiver på i alt 0,5 % af BNP bliver måske ikke fuldt realiseret, mens fradrag for udbytter og overskudsandele fra statsejede virksomheder er genstand for administrative afgørelser og derfor forbundet med visse gennemførelsesrisici. Endvidere skyldes de højere end forventede skatteindtægter i 2009 delvis en omfattende oplagring af punktafgiftsbelagte varer forud for afgiftsforhøjelserne i januar 2010, og de kan resultere i en udlignende negativ indtægtsvirkning i 2010.

Mens afhængigheden af engangsforanstaltninger og midlertidige foranstaltninger falder i programmets seneste år, er der ikke tilstrækkelige oplysninger om strukturelle foranstaltninger til afløsning af disse, hvilket medfører risici for målene. De solide budgetresultater, som de estiske myndigheder har opnået, formindsker imidlertid disse risici.

(9)

Den offentlige bruttogældskvote på 7,8 % af BNP i 2009 ligger et godt stykke under traktatens referenceværdi. Gældskvoten forventes at stige til 14,3 % af BNP inden udgangen af programperioden, idet den drives af offentlige underskud. Det offentlige forventes at fastholde sin nettoaktivstilling igennem programperioden.

(10)

Gældsprognosen på mellemlang sigt, ifølge hvilken BNP-væksten gradvis når op på de værdier, der var forventet før krisen, og skattetrykket vender tilbage til niveauet før krisen, og som omfatter den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, viser, at den budgetstrategi, som påtænkes i programmet, umiddelbart og uden yderligere ændringer i den førte politik vil være mere end tilstrækkelig til at stabilisere gældskvotienten senest i 2020.

(11)

Den langsigtede budgetvirkning af befolkningens aldring ligger betydeligt under EU-gennemsnittet. Bruttogældens nuværende niveau er meget lavt i Estland, og fastholdelse af sunde offentlige finanser — i overensstemmelse med budgetplanerne i programperioden — vil bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, som i Kommissionens holdbarhedsrapport (3) blev vurderet til at være lave.

(12)

Budgetrammen er baseret på en regel om nominel balance for den offentlige budgetstilling. Reglen har længe været et fast holdepunkt for den økonomiske politik og har bidraget til solide budgetmæssige resultater og akkumulering af finansielle aktiver.

I de seneste år er anvendelsen af denne regel blevet videreudviklet gennem en bedre tilpasning til konjunkturcyklen, hvorved visse karakteristika ved strategien med en strukturel saldo er blevet anvendt, således at der blev tilstræbt overskud på toppen af konjunkturforløbet, og under recessionen blev der accepteret underskud. Fraværet af særskilte udgifts- og/eller indtægtsregler kan imidlertid have bidraget til, at uventede indtægter delvis er givet ud under konjunkturelle opsving og højdepunkter. Der er desuden en række mangler i de mellemfristede budgetrammer, som svækker kontinuiteten mellem de årlige opdateringer; det gælder fortsat, at opdaterede konvergensprogrammer ikke drøftes, før de vedtages af parlamentet. Programmet indeholder planer, som allerede er under gennemførelse, om at styrke budgetproceduren ved at forbedre den strategiske og årlige planlægning, hvorved nogle af ovennævnte mangler skulle kunne afhjælpes.

(13)

De skatteændringer, der er gennemført i 2009-2010, fortsætter strategien med at flytte beskatningen over mod forbrug og brug af naturressourcer, samtidig med at afhængigheden af skat på arbejdskraft også er steget. I programmet henvises der desuden til en igangværende analyse af effektiviteten af eksisterende fritagelser og præferenceskattesatser, sikring af større fleksibilitet i budgetproceduren gennem reduktion af antallet af øremærkede indtægter, igangværende bestræbelser på at modarbejde skattesvig og en yderligere forenkling og strømlining af skatteadministrationen. Disse foranstaltninger, og yderligere skift i beskatningen fra arbejdskraft over mod mindre konjunkturfølsomme kilder, kunne bidrage til at forbedre kvaliteten af de offentlige finanser samt til at mindske risiciene for de budgetmæssige udsigter.

(14)

Strategien, som sikrer en problemfri deltagelse i ERM II, og styrkes ved en række politiske tilsagn, der blev givet ved tiltrædelsen af ERM II, har til hensigt at sikre valutakursstabilitet gennem fastholdelse af store monetære stødpuder, finansiel og finanspolitisk stabilitet samt bevarelse af fleksibilitet på arbejds- og produktmarkederne.

Skønt Estland, da krisen begyndte, stod i en forholdsvis stærk stilling med store budgetreserver, en stort set sund banksektor og en forholdsvis høj grad af løn- og prisfleksibilitet, har de tidligere politikker ikke forhindret betydelige makroøkonomiske uligevægte i at opstå, hvilket de meget høje kreditvækstrater, det betydelige inflationspres, de store underskud på betalingsbalancens løbende poster og et uholdbart opsving i ejendomshandelen vidner om. For at begrænse forværringen af de offentlige finanser under krisen vedtog myndighederne i 2009 flere omfattende konsolideringspakker. Denne konsolidering vil have en positiv virkning ud over 2009, mens især reduktionen af lønningerne i den offentlige sektor bidrager positivt til afviklingen af ubalancer i økonomien. Banksektoren er fortsat godt finansieret og har tilstrækkelig likviditet. Der er også gjort fremskridt med den strukturelle politik. Den nylig vedtagne arbejdsmarkedslovgivning har forbedret arbejdsmarkedets fleksibilitet, hvilket gør det lettere at tilpasse økonomien fra det tidligere mønster, som blev styret af den indenlandske efterspørgsel, til en mere bæredygtig vækst. For så vidt angår produktmarkederne sigter de politiske foranstaltninger mod at styrke konkurrencen. Konkurrenceevnen i sektoren for omsættelige varer, som i 2009 begyndte at få fordel af den igangværende reduktion af lønomkostningerne samt af målrettede statsprogrammer, herunder en effektiv udnyttelse af EU's strukturfonde, styrkes. Udfordringen vil fremover være at undgå en tilbagevenden til store interne og eksterne ubalancer, når først opsvinget har bidt sig fast.

(15)

Under hensyntagen til de risici for budgetmålene, der er nævnt ovenfor, kan programmets budgetstrategi anses for stort set at være i overensstemmelse med pagtens krav. Den planlagte opnåelse af den mellemfristede målsætning inden udgangen af programperioden, på baggrund af den seneste alvorlige skrumpning i den økonomiske aktivitet, er især et eksempel på et passende ambitiøst mål, der svarer til kravene i stabilitets- og vækstpagten, og som er foreneligt med en problemfri deltagelse i ERM II. Der består imidlertid fortsat visse risici på kort sigt som følge af usikkerheden med hensyn til den makroøkonomiske situation og afhængigheden af volatile poster. Det er også muligt, at den mellemfristede målsætning ikke vil blive nået som planlagt i programmet, hvis den tilstræbte konsolidering ikke understøttes af yderligere foranstaltninger på mellemlang sigt.

(16)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse mangler i de obligatoriske og frivillige data (4).

i)

at sikre, at det offentlige underskud forbliver under 3 % af BNP, og træffe de nødvendige foranstaltninger til at understøtte den tilstræbte tilbagevenden til den mellemfristede målsætning på mellemlang sigt

ii)

at styrke den mellemfristede budgetramme, især ved at forbedre udgiftsplanlægningen, og yderligere styrke systemet for overvågning af de strategiske mål og rapportering om disse.

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/6

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Frankrigs opdaterede stabilitetsprogram, som dækker perioden 2009-2013.

(2)

Den økonomiske aktivitet i Frankrig mistede sin dynamik i løbet af 2008 og faldt skarpt i årets fjerde kvartal og i første kvartal af 2009. Fra andet kvartal af 2009 tog den til igen med hjælp fra stimulusforanstaltninger i Frankrig og nabolandene. Et af de store problemer for den økonomiske politik er de offentlige finansers tilstand. Mere præcist har det offentlige underskud i Frankrig siden 2002 enten ligget over eller tæt på tærsklen på 3 % af BNP, først og fremmest som følge af en utilstrækkelig konsolideringsindsats. I denne sammenhæng var Frankrig genstand for en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud mellem 2002 og 2007 og modtog politisk rådgivning fra Kommissionen i maj 2008. Efter indberetningen af et underskud på over 3 % af BNP i 2008 blev der i februar 2009 lanceret en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, ifølge hvilken det uforholdsmæssigt store underskud skal være korrigeret senest i 2013. Et andet problem består i at tackle svaghederne på udbudssiden, der har svækket konkurrenceevnen over for udlandet, og forbedret udnyttelsen af arbejdskraften.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det reale BNP i forbindelse med krisen er konjunkturbetinget, er størrelsen af det potentielle output også blevet påvirket negativt. Krisen kan også påvirke den potentielle vækst på mellemlang sigt i kraft af lavere investeringer, begrænsede kreditmuligheder og stigende strukturel arbejdsløshed. Desuden vil konsekvenserne af den økonomiske krise forværre den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. Det vil på denne baggrund være afgørende at øge tempoet i strukturreformerne for at understøtte den potentielle vækst. Det er især vigtigt, at Frankrig gennemfører reformer på arbejdsmarkedsområdet og i relation til den generelle konkurrencesituation.

(4)

I henhold til programmets makroøkonomiske scenario forventes det, at det reale BNP efter at være skrumpet med 2,2 % i 2009 igen vil vokse med 1,4 % i 2010 og derefter med i gennemsnit 2,5 % over resten af programperioden. Vurderet med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger (2) synes dette scenario at være baseret på forholdsvis optimistiske vækstantagelser for 2010, hvilket stort set er i overensstemmelse med Kommissionens prognose, og sammensætningen af væksten er mere skattetung i programmets fremskrivninger end i Kommissionens prognose. Vækstprognoserne for 2011 er klart optimistiske og ligger i gennemsnit — procentpoint over det potentielle niveau i 2011-2013 (som beregnet af Kommissionens tjenestegrene ved hjælp af oplysningerne i programmet og efter den i fællesskab aftalte metode). Det betyder, at outputgabet forventes lukket hurtigt. I hele programperioden bygger vækstraten primært på den indenlandske efterspørgsel og især husholdningernes forbrug. Programmets inflationsfremskrivninger forekommer at være i overensstemmelse med Kommissionens prognose, og det samme gælder fremskrivningerne af beskæftigelsesudviklingen, der fortsat vil være negativ i 2010, men som derefter med det sædvanlige efterslæb igen vil vokse.

(5)

I programmet anslås det offentlige underskud i 2009 til 7,9 % af BNP. Den betydelige forværring i forhold til et underskud på 3,4 % af BNP i 2008 afspejler i vid udstrækning de følger, som krisen har haft for de offentlige finanser (især selskabsskatteindtægter og momsindtægter), men skyldtes også de omfattende stimulusforanstaltninger til en værdi af 1,1 % af BNP, som regeringen vedtog i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. I henhold til programmet vil finanspolitikken i 2010 efter planen være neutral, men derefter være restriktiv i programperiodens sidste år for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013, jf. programmets vækstscenario. Denne konsolidering er på linje med den exitstrategi, som Rådet har gjort sig til talsmand for.

(6)

I henhold til stabilitetsprogrammet fra februar 2010 forventes det offentlige underskud at vokse yderligere i 2010 med 0,3 % af BNP og nå op på 8,2 % af BNP. Frankrig har gennemført underskudsreducerende foranstaltninger i 2010 som planlagt i regeringens budgetforslag for 2010 og stort set forhindret en yderligere forværring af de offentlige finanser, når bortses fra beslutningen om et offentligt lån til »at investere i fremtiden«, som får en negativ indvirkning på budgettet i størrelsesordenen 0,1 % af BNP i 2010 (og derefter), hvilket stort set ligger på linje med de seneste henstillinger til Frankrig i henhold til artikel 126, stk. 7, i EUTF. Det beregnede underskud for 2010 er 0,3 % af BNP lavere end underskuddet i budgetudkastet for 2010, hvilket beror på, at underskuddet blev mindre end forventet i 2009 (0,2 % af BNP mindre), og at vækstfremskrivningerne er blevet opjusteret (med 0,3 % af BNP), men dette modvirkes til en vis grad af den franske forfatningsdomstols ophævelse af miljøskatten og foranstaltningerne som led i førnævnte offentlige lån, der tilsammen vil forværre underskuddet med omkring 0,2 % af BNP. Sidstnævnte faktorer har forandret effekten af de diskretionære foranstaltninger fra omkring + 0,25 % af BNP på tidspunktet for Rådets henstilling til en stort set neutral effekt i programmet. Stimulusforanstaltningerne som led i den europæiske økonomiske genopretningsplan, der er opgjort til 1,1 % af BNP, vil gradvist blive udfaset og mindsket til 0,4 % af BNP i 2010, og der findes andre konsolideringsforanstaltninger svarende til 0,1 % af BNP (navnlig den skatteforhøjelse, der indgår i socialsikringsbudgettet), hvilket får konsolideringsforanstaltningerne til sammenlagt at svare til 0,8 % af BNP. Imidlertid opvejes disse foranstaltninger af nye underskudsforøgende foranstaltninger, med omkostninger primært på kort sigt, som er inkluderet i det oprindelige budget for 2010, og som modsvarer 0,7 % af BNP, herunder ændringen af den lokale erhvervsbeskatning (omkring 0,6 % af BNP), momsnedsættelsen inden for cateringsektoren (0,1 % af BNP) samt førnævnte foranstaltninger som led i det offentlige lån (ca. 0,1 % af BNP). I 2010 forventes det strukturelle underskud, dvs. det konjunkturkorrigerede underskud minus engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger og som beregnet af Kommissionens tjenestegrene på basis af tallene i programmet og i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte metode, at blive forværret med ¼ procentpoint og komme til at udgøre 6,75 % af BNP. Når medregnes den kortvarige effekt af virksomheders førtidige indbetalinger på 0,4 % af BNP i forbindelse med ændringen af den lokale erhvervsbeskatning, der er en engangsforanstaltning, som imidlertid ikke betragtes som en sådan i programmet, kan det strukturelle underskud forventes at falde en anelse i 2010, nemlig med 0,1 procentpoint til 6,5 % af BNP.

(7)

Hovedmålet med programmets budgetstrategi er at reducere det offentlige underskud til referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2013, som er den frist, der er fastsat i Rådets henstilling af 2. december 2009. I henhold til programmet forventes det nominelle budgetunderskud at falde til 6 % af BNP i 2011 og igen til 4,6 % in 2012, før det til sidst når ned på 3 % af BNP i 2013. Den primære saldo forventes at følge stort set samme kurs og andrage – 0,1 % af BNP ved programperiodens udgang efter at have udgjort – 5,5 % af BNP i 2010. Det strukturelle underskud beregnet efter den i fællesskab aftalte metode vil fortsætte med at blive forbedret efter 2010 og komme til at ligge på omkring 5 % af BNP i 2011, 4 % i 2012 og 2,75 % i 2013. Den årlige finanspolitiske indsats skulle i perioden 2010-2013 i gennemsnit modsvare 0,9 % af BNP, hvilket ligger noget under den gennemsnitlige indsats på over 1 % om året, som Rådet anbefalede. Den konsolideringsstrategi, der er skitseret i programmet, vil hvile på foranstaltninger, som bremser udgiftsstigningen på alle regeringsniveauer, og som kommer oven i den komplette udfasning i 2011 af foranstaltningerne i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Fra og med 2011 agter de franske myndigheder at mindske budgetvirkningen af eksisterende skatteundtagelser med omkring 0,1 % af BNP om året. De foranstaltninger, der skal understøtte konsolideringsstrategien er endnu ikke præciseret nærmere, men det skulle ske i løbet af de kommende måneder. Den mellemfristede målsætning består ifølge programmet i et budget, der er i balance i strukturelle termer. I betragtning af de seneste fremskrivninger og gældsniveauet lever den mellemfristede målsætning mere end rigeligt op til pagtens mål. I henhold til det opdaterede stabilitetsprogram forventes den mellemfristede budgetmålsætning ikke at blive realiseret inden for programperioden.

(8)

Underskudsmålet for 2010 forekommer relativt plausibelt, og der er mulighed for et bedre resultat, såfremt miljøskatten i sidste ende gennemføres i en ændret form, men fra og med 2011 kan budgetresultatet blive ringere end forventet i programmet. Navnlig gælder det, at det makroøkonomiske scenario for 2011-2013 er klart optimistisk. Mere specifikt er fremskrivningerne af underskuddet særdeles vækstfølsomme. Programmets følsomhedsanalyse viser, at hvis BNP-væksten bliver ¼ procentpoint lavere over denne periode, vil det offentlige underskud kun falde til 4 % af BNP i 2013.

Et samlet faldt på 0,75 % af BNP vil derfor resultere i en forøgelse af underskuddet med 1 % af BNP i 2013. Desuden kan underskudsmålene blive påvirket negativt af eventuelle overskridelser af de budgetterede udgifter, da korrektionen af de offentlige udgiftstrends på alle lavere regeringsniveauer sammenlignet med tidligere ikke bakkes op af tilstrækkeligt præcise foranstaltninger. Den forholdsvis optimistiske beregning af indtægtsudviklingen er baseret på hypotesen om et indhentningsfænomen efter den for kraftige negative justering under krisen, idet skatteelasticiteten forventes at nå op på i gennemsnit 1,2 i perioden 2011-2013. Programmet indeholder heller ingen nærmere oplysninger om, hvordan skatteundtagelserne vil blive reduceret med omkring 0,1 % af BNP fra og med 2011. Generelt tyder den hidtidige præstation på, at udgiftsoverskridelser ikke kan udelukkes. Vurderingen, der bygger på oplysninger i programmet, tyder på, at der er en betydelig risiko for, at underskuddet i perioden 2011-2013 bliver større end forventet i programmet.

(9)

Den offentlige bruttogældskvote lå over traktatens referenceværdi i 2009 og vil ifølge programmet være stigende frem til 2012. Den offentlige bruttogæld er beregnet til 77,4 % af BNP i 2009, hvilket skal sammenlignes med 67,4 % i 2008. Foruden stigningen i underskuddet og faldet i BNP-væksten bidrog en betydelig stock-flow-tilpasning forårsaget af især finansielle transaktioner til fordel for banksektoren og bilindustrien til forøgelsen af gældskvoten. Der forventes en yderligere stigning på 9,2 procentpoint over programperioden, hvorefter bruttogældskvoten vil nå omkring 87 % af BNP, først og fremmest som følge af fortsat store offentlige underskud. I betragtning af de betydelige risici, der knytter sig til budgetmålene, kan udviklingen i gældskvoten meget vel blive mindre gunstig end forudset i programmet, især efter 2011.

(10)

Gældsprognosen på mellemlang sigt, ifølge hvilken BNP-væksten gradvis når op på de niveauer, der var forventet før krisen, og skattetrykket vender tilbage til niveauet før krisen, og som også omfatter den forventede stigning i de aldersrelaterede udgifter, viser, at den budgetstrategi, som påtænkes i programmet, umiddelbart og uden yderligere ændringer i den førte politik, ikke vil være tilstrækkelig til at stabilisere gældskvoten i 2020.

(11)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af den voksende ældrebyrde er noget mindre end EU-gennemsnittet, og pensionsudgifterne udviser en mere begrænset stigning takket være de allerede gennemførte pensionsreformer. Den i programmet skønnede budgetstilling i 2009 forstærker budgetvirkningen af befolkningens aldring på holdbarhedsgabet. Sikring af primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at mindske risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, der i Kommissionens holdbarhedsrapport (3) fra 2009 blev bedømt til at være middelstore.

(12)

Der er for nylig blevet gennemført reformer for at forbedre de generelle budgetrammer. Den 9. februar 2009 vedtog parlamentet den første flerårige planlægning af de offentlige finanser med angivelse af udgiftsmål for alle underafdelinger af den offentlige forvaltning. Den fastsætter bl.a. også princippet om, at alle nye skattefritagelser skal være budgetneutrale, således at der skal sikres kompensation for alle omkostninger forbundet hermed. Dette princip er obligatorisk og er næsten blevet overholdt i 2009 på grundlag af en flerårig evaluering. De årlige budgetrammer i Frankrig omfatter bl.a. udgiftsnormer for alle underordnede dele af den offentlige forvaltning. På statsligt niveau lyder den første regel, at mængden af udgifter ikke må stige. Selv om ændringer af reglens rækkevidde tidligere kan have medvirket til, at den blev overholdt, blev rækkevidden for nylig udvidet med henblik på at få bedre kontrol med de offentlige midler, og den er blevet overholdt.

Udgiftsmålet for den nationale sygesikring (Objectif National des Dépenses d’Assurance Maladie), der blev indført i 1997 har medvirket til at holde sundhedsvæsenets udgifter under kontrol, selv om udgiftsmålene ofte ikke er blevet nået. Endelig begrænses de lokale myndigheders udgifter af dels en »gylden regel« med retskraft, der forhindrer myndighederne i at optage lån til finansiering af driftsudgifter, dels en regel om, at midler, der overføres fra staten, ikke må stige med mere end inflationstakten. Stabilitetsprogrammernes mål er imidlertid sjældent blevet nået. Regeringen agter at gennemføre nye ændringer af budgetrammerne. Den 28. januar 2010 blev der afholdt en konference om de offentlige finanser med det formål at finde en løsning på forværringen af landets offentlige finanser og undersøge, hvordan budgetkonsolideringen skal finde sted. Der blev nedsat adskillige arbejdsgrupper, der fik til opgave at komme med forslag til nye reformer, der vil blive afsløret i april, og som bl.a. skal tage sigte at bremse stigningen i sundhedsudgifterne og bedre styre udgifterne på lokalt plan. Der blev også nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde budgetbalanceregler. I henhold til programmet vil der i april også blive fremlagt nye foranstaltninger til mindskelse af statens udgifter. Den konsolideringsstrategi, der præsenteres i programmet, bygger også på en forbedring af budgetrammen, som skulle følge forslagene fra disse arbejdsgrupper.

(13)

Frankrig havde i 2008 en udgiftskvote på 52,7 %, som var den højeste i euroområdet. De sidste årtiers stigning i de offentlige udgifter har medvirket til opbygningen af store underskud og stor gæld, der har påvirket den langsigtede holdbarhed i Frankrigs offentlige finanser. I 2007 lancerede de franske myndigheder en generel gennemgang af de offentlige politikker (Revue Générale des Politiques Publiques) for at finde frem til, hvordan de offentlige udgifter kan udnyttes mere effektivt. Hidtil er der blevet identificeret over 300 foranstaltninger (der kan sikre besparelser på omkring 0,3 % af BNP, hvilket er forholdsvis beskedent i betragtning af, at de offentlige udgifter udgør over 50 % af BNP). Omkring 0,75 af disse foranstaltninger er blevet gennemført og har eksempelvis gjort det muligt ikke at erstatte en ud af to pensionerede tjenestemænd i underafdelinger af centralforvaltningen. I budgettet for 2010 bebudede regeringen, at ovennævnte generelle gennemgang ville blive udvidet til andre centrale organer, og det forventes, at der vil blive bebudet nye reformer i løbet af efteråret. Endelig henvises der i programmet som tidligere nævnt til en reform af pensionssystemet, som ventes i 2010. Der foreligger endnu ingen oplysninger om konkrete foranstaltninger.

(14)

Samlet set er programmets budgetstrategi for 2010 stort set i overensstemmelse med Rådets henstillinger efter artikel 126, stk. 7. Fra og med 2011 syntes dette ikke længere at være tilfældet, når der tages hensyn til de forskellige risici, der optræder. I henhold til programmet vil den finanspolitiske indsats i gennemsnit svare til 0,9 % af BNP om året, baseret på udviklingen i den (genberegnede) strukturelle saldo. Dette er noget mindre, end hvad Rådet opfordrede til (»over 1 % af BNP«) i sin henstilling efter artikel 127, stk. 7, og er desuden forbundet med førnævnte risici. Ifølge programmet forventes det nominelle budgetunderskud ikke desto mindre at falde til 3 % af BNP, navnlig takket være et klart optimistisk makroøkonomisk scenario i programperiodens sidste år og forholdsvis optimistiske antagelser med hensyn til skatteelasticiteten som andel af BNP. Når der tages hensyn til de risici, der gør sig gældende, kan underskuddet dog i årene 2011-2013 blive større end det, der satses på i henhold til programmet, og der kan blive behov for en kraftig forbedring for at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013 i overensstemmelse med Rådets henstilling. I programmet nævnes en ny version af den ophævede miljøskat, og indtægterne herfra kunne bidrage til at nå de finanspolitiske mål allerede i 2010. Endelig kan budgetstrategien måske også vise sig at være utilstrækkelig til igen at få den offentlige gæld til at falde.

(15)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet alle obligatoriske data og de fleste fakultative data (4). I de henstillinger, som Rådet rettede til Frankrig i henhold til artikel 126, stk. 7, den 2. december 2009 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, opfordrede det også de franske myndigheder til at redegøre for de fremskridt, de gør med gennemførelsen af Rådets henstillinger, i et særskilt kapitel i opdateringerne af stabilitetsprogrammet. Frankrig har fulgt denne henstilling.

i)

i hele programperioden at udnytte ekstraordinære indtægter forbundet med forbedringen af de makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter og gennemførelsen af alle planlagte skatteforanstaltninger til at fremskynde nedbringelsen af det offentlige underskud og til igen at få bruttogældskvoten til at nærme sig referenceværdien på 60 % af BNP

ii)

at være rede til træffe yderligere konsolideringsforanstaltninger, såfremt risiciene forbundet med, at programmets makroøkonomiske scenario er mere optimistisk end det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for henstillingen i henhold til artikel 126, stk. 7, bliver til virkelighed, og nærmere præcisere de foranstaltninger, der vil være nødvendige for dels at sikre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på over 1 % af BNP i perioden 2010-2013, dels at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013

iii)

at sørge for, at budgetrammen styrkes, navnlig på udgiftssiden, og effektivt støtter gennemførelsen på mellemlang sigt af den skitserede finanspolitiske plan på alle lavere regeringsniveauer, således som planlagt af den franske regering.

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/12

(1)

Den 26. april 2010 gennemgik Rådet Tysklands opdaterede stabilitetsprogram for 2009 til 2013.

(2)

Efter et kraftigt eksportbetinget fald omkring årsskiftet 2008/2009 steg det reale BNP kraftigt i midten af 2009 takket være en ekspansiv politik og en voksende udenlandsk efterspørgsel. Et nyt tab af momentum hen imod slutningen af 2009 understregede imidlertid skrøbeligheden af det økonomiske opsving. Arbejdsmarkedet har indtil videre vist sig modstandsdygtigt, delvis på grund af statsstøttede arbejdsfordelingsordninger, men banksektoren har lidt betydelige tab og nedskrivninger som følge af investeringer i strukturerede aktiver.

På grund af de betragtelige finanspolitiske incitamenter (i 2009 og 2010), der blev indført i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, samt faldende indtægter og stigende udgifter på grund af krisen opstod der i 2009 et underskud på over 3 % af BNP på statsbudgettet, der ellers havde været i balance i 2008. Som følge af denne udvikling blev proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud indledt over for Tyskland den 2. december 2009, og Rådet fastsatte 2013 som frist for korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud. Mens genopretningen på mellemlang sigt forventes at blive støttet gennem de allerede indførte strukturreformer, bl.a. på arbejdsmarkedet, gennem den gode økonomi i virksomhederne og husholdningerne og gennem den stærke konkurrencemæssige stilling, vil den største udfordring ligge i at sætte gang i den potentielle vækst, særlig ved at styrke de indenlandske kilder til vækst. At kombinere den nødvendige budgetmæssige konsolidering med stabiliseringen af banksektoren, at sikre den ikke-finansielle sektor adgang til finansieringsmuligheder og at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt vil være afgørende elementer til støtte for den økonomiske genopretning.

(3)

Selv om en stor del af det konstaterede fald i det faktiske BNP i forbindelse med krisen er cyklisk, er størrelsen af det potentielle output også blevet påvirket i negativ retning. Krisen kan desuden også påvirke den potentielle vækst på mellemlang sigt i kraft af lavere investeringer, begrænsede kreditmuligheder og stigende strukturel arbejdsløshed. Desuden vil konsekvenserne af den økonomiske krise forstærke den demografiske aldrings ugunstige virkninger på det potentielle output og de offentlige finansers holdbarhed. Det vil på denne baggrund være afgørende at fremskynde tempoet i strukturreformerne med sigte på at støtte den potentielle vækst. Det er især vigtigt, at Tyskland gennemfører reformer med hensyn til konkurrencesituationen på tjenesteydelsesområdet og integrationen på arbejdsmarkedet samt på uddannelsesområdet.

(4)

I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det, at den reale BNP-vækst efter et fald på 5 % i 2009 vil vokse med 1,4 % i 2010 og øges til i gennemsnit 2 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de aktuelle oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på forholdsvis optimistiske vækstantagelser. Fremskrivningerne for væksten i det reale BNP for både 2010 og 2011 ligger lidt over Kommissionens prognose fra efteråret 2009. Desuden forventes der ifølge programmet en lidt kraftigere vækst i det private forbrug i 2011 støttet af bedre udsigter for beskæftigelsen, arbejdsløsheden og lønudviklingen. Fremskrivningerne i programmet vedrørende inflationen kan vise sig at være højt sat i 2011, men forekommer realistiske for resten af programperioden.

(5)

I programmet anslås det offentlige underskud i 2009 til 3,2 % af BNP. Den væsentlige forværring i forhold til den afbalancerede budgetstilling i 2008 afspejler i vidt omfang effekten af automatiske stabilisatorer, men skyldes også de stimulerende foranstaltninger på ca. 1,75 % af BNP, som regeringen vedtog i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Det større underskud skyldtes hovedsagelig øgede udgifter som følge af stigende sociale overførsler, øgede offentlige investeringer og støtte til arbejdsdelingsordninger. Ifølge programmet planlægges det at opretholde den konjunkturfremmende finanspolitik i 2010, inden den gøres restriktiv i programmets sidste år. I lyset af Tysklands relativt gunstige budgetmæssige og økonomiske situation er videreførelsen i 2010 af den ekspansive finanspolitik hensigtsmæssig og i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. I overensstemmelse med den exitstrategi, som Rådet tilskynder til, og med henblik på at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2013 og genoprette holdbarheden i de offentlige finanser efterfølges den ekspansive finanspolitiske kurs i 2009 og 2010 af en væsentligt strammere finanspolitik fra 2011 og fremefter.

(6)

Ifølge programmet vokser det nominelle offentlige underskud fra 3,2 % af BNP i 2009 til 5,5 % i 2010, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, af 2. december 2009. Det voksende underskud i 2010 skyldes hovedsagelig finanspolitiske incitamenter og effekten af automatiske stabilisatorer. De offentlige indtægter forventes at falde med næsten 2 % af BNP som følge af lempelser for husholdningerne (f.eks. skattefradragsmuligheder for bidrag til syge- og plejeforsikringer, nedsat sygeforsikringsbidrag, forhøjede børnepenge og større personfradrag) samt en svagere indenlandsk efterspørgsel. Den forventede stigning på omkring 0,5 % af BNP i de offentlige udgifter skyldes hovedsagelig den forværrede situation på arbejdsmarkedet og fortsatte investeringer i offentlig infrastruktur som led i de finanspolitiske stimulerende foranstaltninger (ca. 0,25 % af BNP ifølge Kommissionens skøn). Også i 2010 vil finanspolitikken være kraftigt ekspansiv, således som det også afspejles i stigningen på 2,5 % af BNP i det strukturelle underskud (konjunkturkorrigeret og eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger som genberegnet af Kommissionen på grundlag af oplysningerne i programmet efter den fælles metode). Den kraftige forværring af den strukturelle saldo skyldes hovedsagelig de nye stimulerende foranstaltninger, der blev indført i 2010, og en forsinket virkning af nogle af de stimulerende foranstaltninger, der blev indført i 2009 (f.eks. de nedsatte bidrag til sygeforsikring, øgede infrastrukturinvesteringer). Ændringen i det strukturelle underskud beregnet efter den fælles metode (top down-metoden) på – 2,5 af BNP % svarer ikke til den ændring, der fremgår af oplysningerne om de diskretionære foranstaltninger for 2010 (bottom up-metoden), og som af Kommissionen er skønnet til omkring – 1,75 % af BNP. Denne forskel hænger sammen med den negative sammensætningseffekt på skatteindtægterne, navnlig på grund af et svagt privat forbrug og lille lønvækst, og et forventet fald i indtægter fra udbytteskat.

(7)

Hovedmålet med budgetstrategien på mellemlang sigt er at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2013 ved hjælp af en gennemsnitlig årlig finanspolitisk indsats på næsten 0,75 % af BNP i 2011-2013, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, af 2. december 2009.

Ifølge programmet forventes den offentlige saldo at blive bedre fra 2011 og frem. Nominelt forventes konsolideringen af finde sted i lige store trin i 2011 og 2012 — ca. 1 procentpoint hvert af årene — fulgt af en mindre tilpasning på ca. 0,5 procentpoint i 2013. Den tilsigtede tilpasning er baseret på en teknisk antagelse af udgiftsbetinget konsolidering på nationalt niveau (med udgiftsdisciplin jævnt fordelt over alle udgiftskategorier undtagen rentebetalinger og overførsler til andre administrative niveauer og til udlandet). Denne tekniske antagelse er forbundet med de konsolideringskrav, der følger af den nye nationale gældsregel. Den forventede konsolidering skal hovedsagelig bæres af forbundsregeringen (ca. 2 % af BNP i perioden 2011 til 2013) og i mindre omfang af delstaterne (ca. 0,5 % af BNP). Strukturelt set (genberegnet i overensstemmelse med den fælles metode) forventes underskuddet at blive reduceret med ca. 0,5 % af BNP i 2011, ca. 1 % af BNP i 2012 og ca. 0,75 % af BNP i 2013. På grund af den voksende gæld og de stigende rentebetalinger hen imod programperiodens slutning skal den primære saldo forbedres hurtigere end det samlede underskud. Tysklands mål på mellemlang sigt er strukturelt at opnå så godt som balance på statsbudgettet. Ifølge programmet indebærer dette en målsætning på mellemlang sigt på – 0,5 % af BNP. På baggrund af de seneste fremskrivninger og gældsniveauet afspejler den mellemfristede målsætning pagtens mål. Ifølge det opdaterede stabilitetsprogram forventes den dog ikke realiseret i programperioden.

(8)

Budgetresultaterne kan risikere at blive dårligere end forudset i programmet, særlig i 2011 og frem. Dette skyldes, at der ikke nævnes nogen specifikke konsolideringsforanstaltninger for perioden efter 2010, at den nye nationale gældsregel skal gennemføres effektivt på centralt og lavere niveau end nationalt niveau uden at udskyde konsolideringskravene til senere år, at der er usikkerhed om indførelsen af yderligere skattelettelser som indeholdt i koalitionsaftalen og deres forenelighed med de nødvendige budgetmæssige stramninger, og at vækstantagelserne er forholdsvis optimistiske. Nye foranstaltninger til stabilisering af finansmarkederne vil kunne belaste budgettet yderligere, selv om nogle af udgifterne til den offentlige støtte senere vil kunne hentes ind.

(9)

Den offentlige bruttogæld er beregnet til 72,5 % af BNP i 2009, dvs. højere end de 65,9 % året før. Ud over det voksende underskud og den faldende vækst i BNP bidrager en betydelig stock-flow-tilpasning (ca. 1 % af BNP), som navnlig afspejler redningsforanstaltninger over for bankerne, til en stigning i gældskvoten. Gældskvoten forventes at stige med yderligere 9,5 procentpoint i programperioden til 82 % af BNP, især på grund af fortsatte offentlige underskud og i mindre omfang på grund af uspecificerede gældsforøgende stock-flow-tilpasninger på ca. 0,5 % af BNP om året mellem 2011 og 2013. Gældsfremskrivningen i programmet bygger på den antagelse, at gældsniveauet ikke vil blive berørt af etableringen af »bad banks«. Ud over de risici, der knytter sig til udviklingen i underskuddet, er udviklingen i gældskvoten påvirket af risikoen i forbindelse med eventuelle yderligere byrder i forbindelse med stabilisering af finansmarkederne. Den offentlige bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi og har en stigende tendens i hele programperioden.

(10)

Det fremgår af de mellemsigtede gældsprognoser, hvori det antages, at BNP-vækstraterne kun gradvis når op på de værdier, der forventedes før krisen, og at skattetrykket vender tilbage til niveauet før krisen, og hvori den forventede stigning i aldersrelaterede udgifter er medregnet, at den budgetstrategi, som påtænkes i programmet, i sig selv og uden yderligere politiske ændringer, ikke vil være tilstrækkelig til at stabilisere gældskvoten frem til 2020.

(11)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er en anelse større end EU-gennemsnittet. Den i programmet anslåede budgetstilling i 2009 forstærker de budgetmæssige virkninger af den aldrende befolkning på holdbarhedsgabet. Opnåelse af primære overskud på mellemlang sigt vil bidrage til at mindske risiciene for holdbarheden i de offentlige finanser, der i Kommissionens holdbarhedsrapport fra 2009 (3) blev bedømt til at være middelstore.

(12)

Tysklands finanspolitiske rammer er blevet væsentligt styrket gennem den nye gældsregel, der blev indskrevet i den tyske grundlov i august 2009. Den nye gældsregel, der i sin struktur følger de præventive komponenter i stabilitets- og vækstpagten, sigter mod et budget tæt på balance og fastsætter loftet for det strukturelle underskud på forbundsplan til 0,35 % af BNP fra 2016 og frem med en overgangsperiode begyndende i 2011. Delstaternes budgetter skal være strukturelt i balance fra 2020, men konsolideringskursen ligger endnu ikke fast. De manglende spareplaner på delstatsniveau og usikkerheden med hensyn til det fremtidige finansieringsbehov på socialsikringsområdet udgør en potentiel risiko for konsolideringen af statens budget. Den nye gældsregel øger dog den finanspolitiske troværdighed og mindsker i høj grad skønsmargenen i forhold til den tidligere gældsregel, der ikke kunne forhindre en gældsakkumulering i de forgange årtier. Det nyetablerede stabilitetsråd (Stabilitätsrat) bestående af forbundsfinansministeren og delstaternes finansministre vil løbende overvåge budgetterne på forbunds- og delstatsplan, herunder gennemførelsen af konsolideringsforanstaltningerne under stabilitets- og vækstpagten. Dets henstillinger er dog ikke bindende, og det kan ikke pålægge sanktioner. Den nye ramme skal efter planen forbedres yderligere ved at skifte fra en bottom up- til en top down-metode i budgetplanlægningen, hvorved finansministeriets udgiftskontrol styrkes, hvilket igen bidrager til overholdelsen af den konsolidering, som kræves i henhold til gældsreglen. Desuden planlægger regeringen en gradvis modernisering af budget- og regnskabssystemet på forbundsplan med større fokus på en resultatorienteret vurdering af indtægter og udgifter.

(13)

Selv om det generelt står godt til med Tysklands offentlige finanser, er der stadig plads til forbedringer. På indtægtssiden er selskabs- og indkomstskattereglerne stadig komplekse, og skattesystemet indeholder mange fradragsordninger. På trods af yderligere planer om at øge udgifterne til uddannelse og FoU viser de relativt lave investeringer i forhold til det offentlige forbrug, at der er potentiale for en mere vækstorienteret sammensætning af udgifterne.

Det anerkendes i programmet, at der bør foretages en omfattende gennemgang af de offentlige støtteordninger, men det indeholder ikke nogen konkrete planer herom. Der kan opnås yderligere effektivitetsgevinster ved at forbedre budgetkoordineringen mellem myndighederne på forbunds- og delstatsplan og ved at videreføre omlægningen af den offentlige forvaltning (f.eks. mere omfattende brug af kvalitetsstyring, outsourcing, e-forvaltning, nedbringelse af antallet af offentligt ansatte osv.) (4). Behovet for budgetmæssig konsolidering begrænser mulighederne for at give tilskud til de offentlige pensioner over det almindelige budget. De seneste ad hoc-ændringer i pensionstilpasningsformlen undergraver troværdigheden af de pensionsreformer, der er gennemført, da det kan vise sig at blive svært at foretage de tilpasninger, der er planlagt for årene frem. Med hensyn til den offentlige sygeforsikring nedsatte regeringen et særligt udvalg på ministerieniveau for at gennemgå finansieringen af sundhedssystemet; udvalget skulle særlig undersøge mulighederne for at afkoble sygeforsikringsbidragene fra lønindkomsten for at begrænse de indirekte lønomkostninger. De første resultater forventes i juli 2010.

(14)

Samlet set er programmets budgetstrategi for 2010 i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, af 2. december 2009. Fra og med 2011 vil budgetstrategien dog måske ikke længere være i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, af 2. december 2009, når der tages hensyn til de forskellige risici, der optræder. Særlig bakkes konsolideringskursen fra 2011 og frem ikke op af konkrete foranstaltninger, og der foreligger ikke oplysninger om den mulige gennemførelse af de ekspansive foranstaltninger, der er foreslået i den nye regerings koalitionsaftale og deres forenelighed med de nødvendige besparelser på budgettet. Den nationale gældsregel — der er et centralt punkt i konsolideringsplanerne — er stadig ikke gennemført på alle statslige niveauer. Hvis den økonomiske genopretning kommer til at tage længere tid end forventet, kan det desuden rokke ved de budgetmæssige mål.

Under hensyn til risiciene kan den gennemsnitlige årlige finansielle indsats komme til at afvige fra Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7. Med programmets gældsfremskrivninger og risikoen for, at der må indføres yderligere foranstaltninger til stabilisering af de finansielle markeder, er budgetstrategien ikke tilstrækkelig til at få bruttogældskvoten tilbage på en nedadgående kurs. Den forventede udgiftsbetingede konsolidering og de planlagte øgede udgifter til uddannelse og FoU vil være i overensstemmelse med målet om at sætte gang i den potentielle vækst. Det fald, der ifølge fremskrivningerne forventes i den generelle investeringskvote til under 2009-niveauet, giver dog anledning til bekymring.

(15)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse huller i de obligatoriske og fakultative data (5). I de henstillinger, som Rådet rettede til Tyskland i henhold til artikel 126, stk. 7, den 2. december 2009 med henblik på at bringe landets uforholdsmæssigt store underskud til ophør, opfordrede det også landet til at rapportere om fremskridtene med gennemførelsen af Rådets henstillinger i et særskilt kapitel i opdateringerne af stabilitetsprogrammet. Den pågældende del af det opdaterede program indeholder kun meget begrænsede oplysninger om, hvordan den tyske regering planlægger at komme videre med gennemførelsen af Rådets henstilling.

i)

specificere de nødvendige foranstaltninger til underbygning af den planlagte konsolidering; gennemføre budgetstrategien for 2011-2013 som skitseret i programmet med henblik på at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør senest i 2013; og, som foreskrevet i henstillingen vedrørende proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, udnytte enhver mulighed ud over den finanspolitiske indsats, herunder som følge af bedre økonomiske vilkår, for at fremskynde nedbringelsen af bruttogældskvoten tilbage i retning af referenceværdien på 60 % af BNP

ii)

sikre fuldstændig gennemførelse af den nye grundlovsfæstede gældsregel overalt i den offentlige sektor og som planlagt ophæve den fravigelse af pensionstilpasningsformlen, der fandt sted i 2008.

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/18

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/20

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/21

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5843. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/22

1.

ERINDRER OM, at det i maj 2007 vedtog konklusioner om de finansielle overslag for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (varemærker og design) (herefter benævnt »Harmoniseringskontoret«) og videreudviklingen af Fællesskabets varemærkeordning (1);

2.

ANERKENDER, at der på mødet den 18.-19. september 2008 mellem Harmoniseringskontorets administrationsråd og budgetudvalg blev opnået enighed om en pakke af budgetforanstaltninger, som i fremtiden skulle skabe bedre balance i Harmoniseringskontorets budget, og hvori der indgik tre hovedpunkter: i) reduktion af gebyrerne for varemærkebeskyttelse inden for Fællesskabet, ii) oprettelse af en samarbejdsfond, og iii) en fremtidig fordeling af 50 % af fornyelsesgebyrerne mellem medlemsstaternes nationale varemærkekontorer (herefter benævnt »de nationale kontorer«);

3.

ER ENIGT OM, at disse budgetforanstaltninger ikke kun er passende og nyttige redskaber til sikring af, at Harmoniseringskontorets budget er i balance i fremtiden, men også bidrager til at modernisere, strømline, harmonisere og styrke varemærkeordningen i Europa som helhed inden for rammerne af et styrket samarbejde mellem Harmoniseringskontoret og de nationale kontorer;

4.

KONSTATERER MED TILFREDSHED, at gebyrerne for varemærkeregistreringen i Fællesskabet efter mødet i september 2008 blev væsentligt reduceret med virkning fra den 1. maj 2009 i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 355/2009;

5.

SER MED TILFREDSHED PÅ de betydelige fremskridt, Harmoniseringskontoret har gjort med hensyn til oprettelsen af en samarbejdsfond, og TILSKYNDER Harmoniseringskontoret til at prioritere afslutningen af dette arbejde, så fonden snarest muligt kan blive fuldt operationel med aktiv deltagelse fra de nationale kontorers side;

6.

HENVISER TIL Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008 om en europæisk strategi for industriel ejendomsret (2);

7.

SER MED TILFREDSHED PÅ Kommissionens iværksættelse af en undersøgelse af, hvordan varemærkeordningen generelt fungerer i Europa, og STØTTER de mål, der fremgår af kommissoriet;

8.

NOTERER SIG undersøgelsens foreløbige resultater, som blev forelagt Rådets Gruppe vedrørende Intellektuel Ejendomsret på mødet den 25. marts 2010;

9.

TILSKYNDER Kommissionen til at afslutte undersøgelsen med henblik på at lægge et solidt grundlag for de kommende lovgivningsinitiativer;

10.

ANERKENDER, at de fleste sammenslutninger af brugere af Fællesskabets varemærkeordning er tilfredse med ordningen og med princippet om sameksistens mellem Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters varemærker og erkender behovet for at finjustere ordningen ved hjælp af en kommende revision under hensyntagen til, at der skal være et velafbalanceret forhold mellem Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters varemærkeordninger;

11.

ERKENDER, at nationale varemærker stadig opfylder mange ansøgeres behov, og at national varemærkebeskyttelse derfor bør bibeholdes som en valgmulighed for disse ansøgere;

12.

ERINDRER OM Kommissionens meddelelse af 11. september 2009 om bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (3);

13.

ERINDRER OM Rådets resolution af 1. marts 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked (4);

14.

OPFORDRER Kommissionen til at forelægge forslag til revision af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og direktiv 2008/95/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

—

en specifik bestemmelse om definition af rammen for samarbejdet mellem Harmoniseringskontoret og de nationale kontorer;

—

tydeliggørelse af, at harmonisering af praksis og redskaber er et mål, som alle varemærkekontorer i EU bør arbejde hen imod, og at Harmoniseringskontoret bør støtte og fremme bestræbelser på dette område med administrationsrådets aktive medvirken;

—

indførelse af et klart retsgrundlag for, at Harmoniseringskontoret kan indgå i aktiviteter i tilknytning til håndhævelse, herunder bekæmpelse af forfalskning, navnlig ved at fremme samarbejdet med de nationale kontorer i overensstemmelse med deres nationale beføjelser og med Det Europæiske Observationscenter for Varemærkeforfalskning og Piratkopiering (5);

—

indførelse af et retsgrundlag for fordeling af et beløb svarende til 50 % af Harmoniseringskontorets fornyelsesgebyrer mellem de nationale kontorer efter rimelige, retfærdige og relevante fordelingskriterier, der skal defineres således, at de bl.a. sikrer et minimumsbeløb for hver medlemsstat, samt indførelse af passende mekanismer, der tager behørigt hensyn til de finansielle ordninger, der gælder for de enkelte nationale kontorer, for at sikre, at de nationale kontorer får adgang til de pågældende midler, og at midlerne vil blive anvendt til formål i nær tilknytning til beskyttelse, fremme og/eller håndhævelse af varemærker, herunder bekæmpelse af forfalskning;

—

i givet fald ændringer og andre foranstaltninger, der skal støtte komplementariteten mellem Fællesskabets og de nationale varemærkeordninger;

—

foranstaltninger til at bringe Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (6) mere i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (kodificeret udgave) (7) og således bidrage yderligere til at begrænse uoverensstemmelserne mellem varemærkeordningerne i Europa som helhed.

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/24

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/25

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Statsstøtte

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22961242

29.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 140/33

1.

Den 21. maj 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Hon Hai Precision Industry Co., Ltd (»Hon Hai-koncernen«, Taiwan), der er moderselskab til Foxconn-koncernen (»Foxconn«, Taiwan), gennem opkøb af aktier erhverver enekontrol over Sony Slovakia spol. s r.o. (»den slovakiske målvirksomhed«, Slovakiet), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b). Den 1. januar 2010 forud for indgåelsen af aftalen om erhvervelse af den slovakiske målvirksomhed havde Foxconn gennem opkøb af aktier og aktiver erhvervet enekontrol over Sony Baja California, S.A. de C.V (»den mexicanske målvirksomhed«, Mexico)

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5870 — Foxconn/Sony LCD TV Manufacturing Company in Slovakia sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til adressen COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse: