27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/1

A.

der henviser til, at medlemsstaterne på Det Europæiske Råds møde den 13.–14. marts 2008 blev opfordret til at forbedre uddannelsesniveauet for elever/studerende med indvandrerbaggrund,

B.

der henviser til, at det europæiske år for interkulturel dialog i 2008 var den ideelle lejlighed til at starte en debat om udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU,

C.

der henviser til, at migrationen inden for EU og indvandringen til EU er taget til inden for de seneste ti år og har medført en ændret elevsammensætning i mange skoler,

D.

der henviser til, at kulturelle forskelle ofte hæmmer forståelsen og dialogen mellem elever og mellem elever og lærere,

E.

der henviser til, at der findes klar dokumentation for, at uddannelsesniveauet blandt indvandrerbørn er betydeligt lavere end blandt ikke-indvandrerbørn; der henviser til, at mange skoleelever med indvandrerbaggrund befinder sig i en udsat socioøkonomisk situation,

F.

der henviser til den kendsgerning, at indvandrerbørns evner ofte ikke opdages og udvikles, hvilket bliver til social, kulturel og økonomisk ulempe for hele samfundet,

G.

der henviser til, at artikel 14 i charteret om grundlæggende rettigheder fastslår, at børn op til en vis alder, uanset deres baggrund, har en både grundlæggende ret og pligt til at modtage skoleuddannelse, og at denne ligeledes skal være i overensstemmelse med den nationale lovgivning og uddannelseslovgivningen,

H.

der henviser til, at indholdet og tilrettelæggelsen af uddannelse og erhvervsuddannelse er nationale ansvarsområder og til, at det er på nationalt eller regional plan, at uddannelsesstrategierne skal udformes og gennemføres,

I.

der henviser til, at migration kan tilføre skolerne kulturel og uddannelsesmæssig værdi, men at den i mangel af passende ledsageforanstaltninger kan medføre alvorlige uoverensstemmelser,

J.

der henviser til nødvendigheden af, at medlemsstaterne gennemfører reformer af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer; der henviser til, at de må samarbejde om at udvikle de nødvendige politiske instrumenter til håndtering af konsekvenserne af migration,

K.

der henviser til, at den voksende forskelligartethed i skolernes elevsammensætning, som er en følge af den øgede indvandring, er en udfordring for lærerne i deres arbejde, og at lærerne ikke undervises i, hvordan de bedst håndterer denne nye form for forskelligartethed i undervisningen,

1.

glæder sig over ovennævnte grønbog fra Kommissionen af 3. juli 2008;

2.

finder det fornuftigt af Kommissionen at imødegå de konsekvenser, som migration inden for EU, men også indvandring til Unionen har for medlemsstaternes uddannelsessystemer;

3.

fremhæver, at arbejdstagere inden for EU vil være mindre tilbøjelige til at arbejde i udlandet, hvis deres børns uddannelse dermed risikerer at blive forringet, og at arbejdstagernes frie bevægelighed hænger sammen med tilfredsstillende uddannelsesmuligheder for indvandrerbørn;

4.

mener, at der er behov for en større indsats fra EU's side, idet alle medlemsstaterne står over for ensartede udfordringer på dette område; minder om, at andelen af indvandrerbørn i skolerne formentlig vil vokse i fremtiden;

5.

minder om, at oprettelsen af integrerede støttecentre for indvandrere har stor betydning for, at lovlige indvandrere bliver i stand til effektivt at overvinde hindringer for integration med bistand fra professionelle (dvs. spørgsmål vedrørende arbejde, uddannelse, sundhed etc.);

6.

tilskynder til, at medlemsstaterne udvikler en partnerskabsmodel mellem skole og samfund, der vil gøre det muligt for børn, hvis forældre arbejder i udlandet, at benytte de bistands-, støtte- og rådgivningsprogrammer, som lokalsamfundet stiller til rådighed;

7.

pointerer, at indvandrerbørn og voksne indvandrere skal have og skal være villige til at benytte muligheden for at lære værtslandets sprog, hvis deres integration skal lykkes fuldt ud;

8.

opfordrer medlemsstaternes regeringer til at sikre børn af lovlige indvandrere uddannelse, herunder undervisning i værtslandets officielle sprog og fremme af deres oprindelige sprog og kultur;

9.

mener, at det er af afgørende betydning, at forældrene, og særligt mødrene, til indvandrerbørn inddrages i de programmer, der vedrører undervisning i værtslandets officielle sprog, for at sikre, at børnene ikke adskilles fra samfundet, og for at hjælpe dem med at blive integreret i skolen;

10.

mener, at bevarelse og fremme af flersprogethed bør være en del af enhver skoles undervisningsgrundlag; pointerer, at sprogundervisning fra førskolealderen bør opprioriteres med det formål at fremme inddragelsen af indvandrere; mener imidlertid, at den tid, der afsættes til modersmålsundervisning inden for rammerne af læseplanen, og tilrettelæggelsen heraf specifikt skal overlades til medlemsstaterne;

11.

opfordrer i forhold til børn, der flytter til en anden medlemsstat, fordi deres forældre her har fundet beskæftigelse, at de hindringer de møder, når de skal indskrives i skolesystemet på et klasseniveau svarende til det, de tilhørte i deres oprindelsesland, bliver håndteret;

12.

pointerer, at direkte inddragelse af familierne og andre medlemmer af lokalsamfundet er vigtigt, da integration i samfundet er hele samfundets og ikke blot skolernes ansvar; understreger, at offentlige instanser, der yder socialrådgivning til indvandrere, bør tilskyndes til at samarbejde om at give bedre information om uddannelse og erhvervsuddannelse i relation til værtslandets arbejdsmarked;

13.

anerkender, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med hensyn til at støtte indvandrere, og at det sideløbende med det officielle uddannelsessystem kan yde et meget væsentligt bidrag inden for områder som f.eks. undervisning i værtslandets sprog;

14.

understreger behovet for at integrere indvandrere og sociale grupper, såsom romaer, i samfundet; understreger, at integrationen skal baseres på principperne om lige uddannelsesmuligheder for alle, idet den lige adgang til uddannelse af god kvalitet skal sikres; afviser enhver løsning – uanset om den er midlertidig eller permanent – som bygger på eller vil resultere i adskillelse og ringe uddannelse;

15.

understreger betydningen af at udvikle de tværkulturelle kommunikationsfærdigheder hos børn, både indvandrerbørn og børn fra værtslandet, og mener, at evnen til at formidle sin egen kultur og forstå andres kulturer og værdier bør udgøre et centralt element i nøglekompetencen »kulturel bevidsthed og udtryksevne«;

16.

foreslår, at der bevilges yderligere finansiel og administrativ støtte til sprogkurser for lovlige indvandrere, som skal gennemføres af uddannede undervisere, der også forstår indvandrernes modersmål;

17.

er overbevist om betydningen af, at børn lærer deres modersmål og det sprog, der tales i værtslandet, samt at de lærer at læse og skrive fra førskolealderen;

18.

anerkender betydningen af at medtage undervisning af indvandrerne på deres eget sprog i skolernes læseplan for at sikre, at de bevarer deres kulturelle arv;

19.

fremhæver betydningen af idræt i uddannelse og erhvervsuddannelse og dens vigtige rolle for integrationen og den sociale inddragelse af personer med en mindre privilegeret baggrund; henstiller, at der i medlemsstaternes socialpolitikker tages nøje hensyn til, at idrætten spiller en vigtig rolle for indvandrersamfund i deres integration;

20.

fremhæver nødvendigheden af at inddrage unge indvandrere i en lang række aktiviteter uden for skoletiden, da dette er en fremragende metode til at integrere dem i skolelivet;

21.

understreger, at jo tidligere og jo mere effektivt indvandrerbørn og unge integreres i skolen, desto bedre vil de klare sig i skolen, på en videregående uddannelse og på arbejdsmarkedet; er overbevist om, at tidlig førskoleundervisning styrker disse fremtidsudsigter betydeligt, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke indvandrernes deltagelse i førskoleundervisning;

22.

anbefaler, at medlemsstaterne undgår dannelsen af ghettolignende skoler eller specialklasser for indvandrerbørn, og at de fremmer en rummelig uddannelsespolitik, inden for rammerne af hvilken børn fordeles i klasser på grundlag af uddannelsestrin og individuelle behov;

23.

mener, at der i læseplanerne på skoler, hvor der går indvandrerbørn, i langt højere grad bør tages hensyn til indvandrerbørnenes behov, og at lærerne bør undervises i tværkulturelle færdigheder, således at de bliver i stand til at håndtere mangfoldigheden i skolerne så effektivt som muligt;

24.

pointerer, at voksenuddannelse for indvandrere kan fremme integrationen af både voksne indvandrere og deres børn, og fremhæver derfor, at det er nødvendigt at lægge stor vægt på udviklingen af livslang læring for indvandrerforældre;

25.

er bekymret over, at så mange indvandrerbørn forlader skolen for tidligt, og mener, at der bør gøres en indsats for at sikre, at indvandrerbørn fuldfører deres skolegang;

26.

understreger, at et uddannelsessystem af høj kvalitet skal være åbent for alle;

27.

er overbevist om, at tiltag til forbedring af uddannelsen for indvandrerbørn er til gavn for hele samfundet;

28.

mener, at læreruddannelsen bør være tværfaglig og forberede lærerne på forskelligartethed, multikulturel undervisning og tosprogede tilgange til uddannelse;

29.

støtter mobilitetsordninger til rekruttering af lærere fra hjemlandene med henblik på at fremme indvandrerbørnenes kontakt med deres hjemlands kultur og civilisation;

30.

fremhæver, at læreruddannelsens kvalitet bør være målrettet i form af lærermissioner;

31.

understreger navnlig i denne forbindelse betydningen af lærernes mobilitet som en integreret del af læreruddannelsesplanerne; mener, at lærerne bør have mulighed for at tilbringe et eller to semestre på værtsuniversiteter i udlandet;

32.

mener, at skolerne har behov for indvandrerlærere, da de tilbyder deres kolleger et væsentligt erfaringsgrundlag, udgør eksempler på vellykket social integration og kan fremstå som rollemodel for børn i vanskeligheder;

33.

understreger betydningen af særlig undervisning for lærere, der specifikt omhandler indvandrerbørns særlige situation, nødvendigheden af at de integreres effektivt i det almene skoleuddannelsessystem, og behovet for at højne deres uddannelsesniveau;

34.

understreger, at det er nødvendigt med rådgivningstjenester, der kan hjælpe indvandrerbørn og unge mennesker med at håndtere kulturchokket og tilpasse sig værtssamfundet;

35.

foreslår, at hver enkelt medlemsstat udarbejder uddannelsesplaner, der har til hensigt at øge bevidstheden om menneskerettigheder, og hvori der er lagt vægt på lighed, inddragelse og personlig frihed for at undgå det fremmedhad og den opdeling, der kan synes uundgåelig i forbindelse med indvandrere, og som kan brede sig med foruroligende hast.

36.

insisterer på, at alle indvandrere og ikke-indvandrere bør få den samme, ligeværdige behandling; mener, at uddannelsesinstitutionerne og den enkelte lærer bør anse mangfoldighed for normen og behandle alle elever med respekt og give indvandrere den støtte, de har brug for;

37.

glæder sig over den ikke-formelle uddannelses bidrag til, at unge indvandrere tilegner sig værdifulde færdigheder, der supplerer dem, de har tilegnet sig i skolerne, og opfordrer skolerne til at samarbejde mere intenst med udbyderne af ikke-formelle uddannelser, såsom ungdomsorganisationer;

38.

gentager, at forskelsbehandling inden for uddannelsesområdet på grundlag af race og etnisk tilhørsforhold er forbudt i henhold til direktiv 2000/43/EF, og opfordrer til, at enhver form for forskelsbehandling, herunder på grundlag af nationalitet og opholdsstatus, gøres ulovlig på uddannelsesområdet;

39.

erkender, at de gældende bestemmelser i direktiv 77/486/EØF ikke svarer til den nye sociale virkelighed i EU; giver sin fulde opbakning til den høringsproces, som Kommissionen har iværksat;

40.

fremhæver, at mangfoldigheden i skolerne bør fremmes, og at der bør rettes særlig opmærksomhed mod og ydes særlig støtte til de mest sårbare indvandrergrupper, herunder indvandrerpiger;

41.

mener, at direktiv 77/486/EØF bør ændres og også bør omfatte uddannelse af børn, der ikke er statsborgere i nogen af medlemsstaterne eller børn, hvis forældre ikke er statsborgere i nogen af EU's medlemsstater;

42.

fremhæver betydningen af den nuværende EU-lovgivning, der sikrer studerende fra tredjelande ret til uddannelse, såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (7) og Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (8); opfordrer Kommissionen til at iværksætte et løbende tilsyn med alle de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne med det formål at indskrænke eller afskaffe de erhvervede rettigheder;

43.

opfordrer til, at skoler med en høj indvandrerkvotient tildeles de personaleressourcer og undervisningsfaciliteter, der er nødvendige for at håndtere den udfordring, som den forskelligartede elevsammensætning udgør og sætter dem i stand til at yde god undervisning; anmoder Kommissionen og Rådet om at starte en debat medlemsstaterne imellem inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode til udveksling af bedste praksis og til at udarbejde en fælles dagsorden, der kan løse problemerne vedrørende uddannelse for indvandrere;

44.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning om fremskridtene inden for integrationen af indvandrerbørn i medlemsstaternes skolesystemer;

45.

er af den opfattelse, at storbyer skal have mulighed for og gøre brug af friheden til at samordne politikker, der er udformet med henblik på fremme af integrationen af indvandrerbørn, med politikker og strategier vedrørende boliger, (børne)pasning, arbejdsmarked, sundhed og velfærd, som alle er områder, der har en dokumenteret indvirkning på indvandrerbørns akademiske resultater og vellykkede integration i samfundet;

46.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/6

A.

der henviser til, at der ifølge den ovennævnte femte rapport om unionsborgerskab den 1. januar 2006 var ca. 8,2 mio. unionsborgere, som udøvede deres ret til at opholde sig i en anden medlemsstat, og til, at millioner af unionsborgere hvert år rejser inden for Unionen,

B.

der henviser til, at fri bevægelighed er uløseligt forbundet med begreberne menneskerettigheder og unionsborgerskab og repræsenterer en af unionsborgernes grundlæggende rettigheder under traktaterne,

C.

der henviser til, at direktiv 2004/38/EF gennemfører de traktatfæstede principper, idet det fastsættes, at unionsborgere kan færdes frit i hele Unionen sammen med deres familiemedlemmer, uanset hvor de kommer fra,

D.

der henviser til, at medlemsstaterne skulle gennemføre direktiv 2004/38/EF i national lovgivning senest den 30. april 2006, og henviser til, at Kommissionen skulle offentliggøre sin beretning om anvendelsen af direktivet senest den 30. april 2008,

E.

der henviser til, at oplysningerne om gennemførelsen og den praktiske anvendelse af direktiv 2004/38/EF nu endelig bliver tilgængelige næsten fem år efter dets vedtagelse, om end med visse forsinkelser i forhold til fristerne i direktivet,

F.

der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin bekymring over den måde, hvorpå visse medlemsstater gennemfører den frie bevægelighed,

G.

der henviser til, at der for nylig blev etableret en konstruktiv dialog mellem Kommissionen, Parlamentet og visse medlemsstater,

H.

der henviser til, at denne dialog har muliggjort en vis ændring af den nationale lovgivning, således at den er blevet bragt i overensstemmelse med EF-lovgivningen,

I.

der henviser til, at, medlemsstaternes gennemførelse af direktiv 2004/38/EF i henhold til Kommissionens rapport er skuffende, eftersom ikke en eneste medlemsstat har gennemført direktivet effektivt og korrekt i sin helhed, og desuden er ikke en eneste artikel i direktivet blevet gennemført effektivt og korrekt af alle medlemsstater,

J.

der henviser til, at Kommissionens rapport blandt mange andre identificerer to væsentlige vedvarende brud på unionsborgernes grundlæggende rettigheder, og navnlig retten til indrejse og ophold for tredjelandsfamiliemedlemmer samt kravene til unionsborgere om sammen med ansøgningen om opholdstilladelse at fremsende yderligere dokumenter, som arbejdstilladelser og dokumentation for tilfredsstillende indlogering, som ikke fremgår af direktiv 2004/38/EF,

K.

der henviser til, at Kommissionen indtil videre har modtaget mere end 1 800 individuelle klager, 40 spørgsmål fra Parlamentet og 33 andragender, og at den på dette grundlag har registreret 115 klager og indledt fem overtrædelsesprocedurer for ukorrekt gennemførelse af direktiv 2004/38/EF,

L.

der henviser til, at Kommissionen i sin rapport finder, at der ikke er behov for at ændre direktiv 2004/38/EF på nuværende tidspunkt, men at der bør gøres alt for at sikre dets korrekte gennemførelse gennem nedsættelse af en ekspertgruppe, indsamling af oplysninger, data og bedste praksis på grundlag af et spørgeskema og udstedelse af retningslinjer i 2009 vedrørende problemområder for at sikre en korrekt og fuldstændig anvendelse af direktivet,

M.

der henviser til, at flere nationale parlamenter besvarede spørgeskemaet fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (9), mens begge parlamentskamre i visse medlemsstater besvarede spørgeskemaet (10),

N.

der henviser til, at repræsentanter fra de nationale parlamenter havde mulighed for at udtrykke deres synspunkter yderligere på det fælles udvalgsmøde om fremskridt i relation til frihed, sikkerhed og retfærdighed, som fandt sted den 19. og 20. januar 2009,

O.

der henviser til, at Parlamentets Juridiske Tjeneste, som blev hørt af Udvalget om Borgeres Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dette spørgsmål, konkluderede, at de relevante bestemmelser i fællesskabsretten ikke tillader national lovgivning, som anser det for at være en skærpende omstændighed i forbindelse med kriminalitet eller lovovertrædelser, at den pågældende person er borger i én medlemsstat og opholder sig ulovligt i en anden medlemsstat,

P.

der henviser til, at EF-Domstolens afgørelser om den frie bevægelighed, navnlig i sagerne Metock, Jipa og Huber, bekræftede følgende principper:

Q.

der henviser til, at der i ovennævnte rapport om et besøg på lukkede tilbageholdelsescentre for asylansøgere og indvandrere i Belgien fremgår, at »[i]nternering af unionsborgere i de belgiske centre for tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold virker chokerende og ude af proportioner, særlig hvis det er sandt, at denne form for internering er et resultat af administrative overtrædelser. Tallene fra de belgiske myndigheder er bekymrende.«,

R.

der henviser til, at Rådet (retlige og indre anliggender) i sine ovennævnte konklusioner fra mødet den 27. november 2008 anmodede Kommissionen om at fremsætte en fortolkende erklæring med retningslinjer for direktiv 2004/38/EF's virkemåde primo 2009 og om at overveje alle andre relevante og nødvendige foranstaltninger,

S.

der henviser til, at følgende hovedtemaer blev identificeret som problematiske på grundlag af de indsamlede oplysninger, primært gennem de nationale parlamenters besvarelser af Parlamentets spørgeskema, som desværre ikke er udtømmende og ikke omfatter alle medlemsstaterne, suppleret med Kommissionens rapport:

T.

der henviser til, at der i nogle medlemsstater er betydelige forskelle på identitetspapirer for statsborgere i den pågældende stat og unionsborgere fra en anden medlemsstat, som finder det vanskeligt at bevise, at de er unionsborgere med bopæl i den pågældende medlemsstat, hvilket i praksis er en alvorlig hindring for, at de kan udøve deres rettigheder og integreres i social- og erhvervsliv,

U.

der henviser til, at medlemsstaternes ringe gennemførelse af direktiv 2004/38/EF i national ret med henblik på gennemførelse af EF-traktatens artikel 18 bør fordømmes, og at denne situation, om end den ikke undergraver direktivets effektivitet og nødvendighed medfører frakendelse af en af de centrale rettigheder, som EU er baseret på, og som traktaterne tillægger unionsborgerne,

V.

der henviser til, at det ifølge Kommissionens meddelelse af 18. november 2008 om konsekvenserne af arbejdskraftens frie bevægelighed som følge af udvidelsen af EU (KOM(2008)0765) har vist sig, at mobile arbejdstagere fra lande, der tiltrådte EU i 2004 og 2007, i den første fase (1. januar 2007 - 31. december 2008) af overgangsordningerne, har haft en positiv indvirkning på medlemsstaternes økonomier,

W.

der henviser til, at fire af medlemsstaterne i EU-15 ikke har åbnet deres arbejdsmarkeder for arbejdstagere fra medlemsstaterne i EU-8,

X.

der henviser til, at 11 medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de har besluttet at fortsætte med at anvende begrænsninger på deres arbejdsmarkeder med hensyn til statsborgere fra Rumænien og Bulgarien pr. 1. januar 2009,

1.

opfordrer medlemsstaterne til at respektere ånden og ordlyden i artikel 18 i EF-traktaten og artikel 45 i chartret om grundlæggende rettigheder, der giver unionsborgerne den grundlæggende ret til fri bevægelighed, ved hurtigst muligt fuldstændig at gennemføre direktiv 2004/38/EF og straks at revidere den lovgivning og de administrative procedurer, som er i modstrid med EF-retten, særligt på grundlag af Kommissionens rapport og Domstolens retspraksis; gør opmærksom på, at adskillige bestemmelser i de fleste medlemsstaters lovgivning er i modstrid med direktivets bogstav og ånd og således underminerer retten til fri bevægelighed og unionsborgerskab, og at national administrativ praksis meget ofte udgør en betydelig hindring for, at borgerne kan udøve deres rettigheder;

2.

opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at anerkende rettighederne i henhold til artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF, ikke kun til ægtefæller af forskelligt køn, men også til registrerede partnere, medlemmer af husstanden og partnere, herunder par af samme køn, der er anerkendt af en medlemsstat, uanset nationalitet, og uden at det berører deres ikke-anerkendelse i en anden medlemsstats civilret, på grundlag af principperne om gensidig anerkendelse, ligestilling, ikkeforskelsbehandling, værdighed samt privat- og familieliv; opfordrer medlemsstaterne til at erindre, at direktivet indebærer en forpligtelse til at anerkende fri bevægelighed for alle unionsborgere (herunder partnere af samme køn) uden at indebære et krav om anerkendelse af ægteskaber mellem to personer af samme køn; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udstede strenge retningslinjer og herudover basere sig på analysen og konklusionerne i rapporten fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

3.

opfordrer Kommissionen til at forelægge hensigtsmæssige forslag inden for rammerne af Stockholm-programmet for at garantere fri bevægelighed uden forskelsbehandling af de i EF-traktatens artikel 13 nævnte grunde og på grundlag af analyserne og konklusionerne i rapporten fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

4.

opfordrer medlemsstaterne til ved gennemførelsen af retten til fri bevægelighed og ophold ikke at pålægge unionsborgere og deres familiemedlemmer, herunder familiemedlemmer fra tredjelande, uberettigede administrative byrder, som ikke udtrykkeligt fremgår af direktiv 2004/38/EF, da disse byrder er i strid med fællesskabslovgivningen og udgør en ubegrundet hindring for udøvelsen af en frihedsrettighed, som følger direkte af EF-traktaten, og som ikke afhænger af, om de har afsluttet bestemte administrative procedurer; minder medlemsstaterne om deres pligt til at forenkle de administrative procedurer, der er forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed og opfordrer medlemsstaterne til at registrere og rapportere alle administrative og retlige afgørelser baseret på direktivets artikel 3, stk. 2; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at fremme indrejse for unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande, så de kan føre et normalt familieliv i værtsmedlemsstaten;

5.

opfordrer medlemsstater, der har sådanne dokumenter, til at vedtage samme format for personlige identitetspapirer for deres statsborgere og for unionsborgere fra andre medlemsstater uanset eventuelle forskelle i papirerne (19);

6.

opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at sikre, at medlemsstaternes love og procedurer ikke tilsidesætter de rettigheder, EF-traktaten og direktivet giver unionsborgerne, og ikke pålægger unionsborgere og deres familier en urimelig byrde, hvilket indirekte begrænser deres ret til fri bevægelighed, specielt med hensyn til begreberne »tilstrækkelige midler«, »urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system«, »(alvorlige/bydende) nødvendige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed«, og at de nødvendige fysiske og proceduremæssige garantier, den nødvendige beskyttelse og den nødvendige domstolsprøvelse af udvisninger er på plads og fungerer; minder om, at enhver begrænsning af den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal fortolkes restriktivt;

7.

bemærker, at statsborgere fra visse medlemsstater og etniske samfund synes at være særligt udsatte i visse medlemsstater, og understreger, at medlemsstaterne skal gennemføre direktiv 2004/38/EF uden forskelsbehandling mellem unionsborgere og deres familiemedlemmer af de i artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder nævnte grunde; opfordrer Kommissionen, Rådet og alle medlemsstaterne til at sikre og overvåge, at navnlig forskelsbehandling på grund af nationalitet, race eller etnisk oprindelse ikke finder sted;

8.

bemærker, at foranstaltninger truffet med hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed bør være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende begrundes i den berørte persons personlige adfærd, idet sådan personlig adfærd skal udgøre en reel, aktuel og tilstrækkelig alvorlig trussel, som berører en af samfundets grundlæggende interesser; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til systematisk at gennemgå nationale varslingsordninger med henblik på at nægte indrejse til unionsborgere og deres familiemedlemmer (20); erindrer om, at undtagelserne vedrørende den offentlige orden ikke kan gøres gældende af økonomiske hensyn eller under henvisning til generelt forebyggende formål;

9.

bemærker, at ikke alle medlemsstater har gennemført artikel 35 i direktiv 2004/38/EF, som giver dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at nægte, ophæve eller tilbagekalde retten til fri bevægelighed i tilfælde af misbrug af rettigheder eller svig, som f.eks. proformaægteskaber, forudsat at sådanne foranstaltninger står i rimeligt forhold til overtrædelsen og ikke indebærer forskelsbehandling, og under forudsætning af overholdelse af proceduremæssige garantier, og gør opmærksom på de muligheder, der er fastsat i nævnte artikel;

10.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere overholdelsen i praksis af artikel 24 i direktiv 2004/38/EF om ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i forbindelse med betragtning 20 og 31 i nævnte direktiv og artikel 21 i chartret om grundlæggende rettigheder, der giver unionsborgere og deres familiemedlemmer, som flytter til en anden medlemsstat, ret til ligebehandling med statsborgerne i den pågældende medlemsstat med hensyn til alle forhold, der er omfattet af EF-traktaten, og opfordrer medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt til at afhjælpe manglerne hurtigst muligt og straks sætte en stopper for overtrædelser af fællesskabslovgivningen;

11.

opfordrer til en revision af overgangsordningerne, som i øjeblikket stadig indeholder begrænsninger i den frie bevægelighed for arbejdstagere, der er statsborgere i de medlemsstater, som tiltrådte EU den 1. maj 2004 og den 1. januar 2007, hvilket udgør en væsentlig forskelsbehandling mellem unionsborgere; mener, at præferenceklausulen bør håndhæves for alle unionsborgere og oprettelsen af det indre marked afsluttes;

12.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF at overveje de mulige diskriminerende virkninger af regler om social sikring og adgang til forsyningspligtydelser, som kan udgøre hindringer for den frie bevægelighed;

13.

opfordrer Rådet til at fastlægge en strategi med henblik på at sikre unionsborgere og arbejdstagere fri bevægelighed og adgang til arbejdsmarkedet i værtmedlemsstaten, og offentliggøre de positive resultater og virkninger af borgeres og arbejdstageres frie bevægelighed for værtsmedlemsstater og Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse med henblik på at identificere nuværende og fremtidig mangel på arbejdskraft på det indre marked og det potentielle bidrag til en bæredygtig økonomisk vækst fra arbejdstagere i alle medlemsstater, der har fuld adgang til EU's arbejdsmarked;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at revidere de begrænsninger, restriktioner og gældende frister, som er fastsat i direktiv 2004/38/EF for at opnå ret til fri bevægelighed, i tråd med direktivets artikel 39, og til at analysere følgerne af at fjerne den nuværende forskelsbehandling mellem unionsborgere, for så vidt angår den fulde respekt for deres ret til fri bevægelighed og retten til unionsborgerskab i henhold til traktaten;

15.

bemærker, at den utilfredsstillende gennemførelse af direktiv 2004/38/EF viser, at Kommissionen ikke har været i stand til hverken at sikre sammenhængende og rettidig overholdelse af direktivet i medlemsstaterne eller at behandle det store antal klager fra borgere vedrørende direktivets anvendelse;

16.

støtter Kommissionens tilgang, som er baseret på en omfattende og løbende overvågning af gennemførelsen af direktiv 2004/38/EF, på at hjælpe medlemsstaterne med at sikre fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet ved at udarbejde retningslinjer i første halvår af 2009 og på at anlægge sag mod medlemsstater, hvor den nationale lovgivning og/eller praksis er i strid med direktivet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvent, effektiv og gennemsigtig håndhævelsespolitik, der sikrer anvendelsen af retten til fri bevægelighed, og forelægge den for Parlamentet; mener, at manglen på menneskelige og økonomiske ressourcer i Kommissionen til at tage sig af gennemførelsen og anvendelsen af direktivet udgør en alvorlig hindring for Kommissionens evne til på troværdig vis at overvåge anvendelsen af direktivet i alle medlemsstater og derfor også udgør en hindring for at sikre ensartet retsanvendelse på dette område, der er af så afgørende betydning for EU's borgere;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt til at gennemføre retningslinjerne inden udgangen af 2009, således at deres nationale lovgivning og praksis tilpasses, og opfordrer dem til at stille retningslinjerne til rådighed for enhver kompetent myndighed og overvåge, at de anvendes;

18.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer med fælles kriterier for fastlæggelse af et minimumsbeløb, der anses for at svare til »tilstrækkelige midler« og til at præcisere, på hvilket grundlag medlemsstaterne bør tage hensyn til »den pågældendes personlige situation« i henhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 2004/38/EF;

19.

opfordrer Kommissionen til i sine retningslinjer at udvikle en ensartet fortolkningsmekanisme for de normative kategorier »offentlig orden«, »offentlig sikkerhed« og »folkesundhed« og til at præcisere, hvordan hensyntagen til varigheden af opholdet, alder, helbredstilstand, familiemæssig og økonomisk situation samt social og kulturel integration og tilknytning til hjemlandet er relevant for afgørelsen om udsendelse i henhold til artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF;

20.

anerkender begrænsningerne vedrørende hjemtransport ved unionsborgeres dødsfald og opfordrer Kommissionen til at udarbejde en adfærdskodeks, som medlemsstaterne kan følge for at sikre, at det er en naturlig følge af borgernes frie bevægelighed;

21.

opfordrer Kommissionen til at øge midlerne og oprette en særlig budgetpost til at støtte nationale og lokale projekter, som har til formål at integrere unionsborgere og deres familiemedlemmer som defineret i artikel 2 og 3 i direktiv 2004/38/EF, som er bosiddende i en anden medlemsstat;

22.

anmoder Kommissionen om at fastsætte en frist for gennemførelsen af retningslinjerne, hvis manglende overholdelse vil indebære et sagsanlæg, og anmoder om at blive inddraget fuldt ud og regelmæssigt underrettet om udviklingen af processen;

23.

opfordrer Kommissionen til at oprette et gensidigt evalueringssystem vedrørende den frie bevægelighed for personer, hvor evalueringen foretages af grupper bestående af eksperter, der udnævnes af medlemsstaterne og Parlamentet og bistås af Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet, og den skal baseres på besøg på stedet, uden at gribe ind i de beføjelser, som Kommissionen tillægges i henhold til traktaterne;

24.

opfordrer Kommissionen til at stille krav om periodiske rapporter fra medlemsstaterne med statistiske oplysninger om den frie bevægelighed, f.eks. antallet af tilfælde, hvor indrejse og opholdsret blev nægtet, og udvisninger og begrundelsen herfor;

25.

opfordrer medlemsstaterne til at bistå de af deres statsborgere, som er bosiddende i andre medlemsstater, ved at tilbyde deres konsulære og diplomatiske missioner alle nødvendige oplysninger om fri bevægelighed;

26.

opfordrer Kommissionen til at kontrollere, hvorvidt der i medlemsstaterne findes systemer til behandling af personlige data, der er specifikke for unionsborgere, som ikke er statsborgere i den pågældende medlemsstat, og hvorvidt de kun indeholder sådanne data, som er nødvendige for anvendelsen af direktiv 2004/38/EF og den nationale gennemførelseslovgivning; opfordrer endvidere Kommissionen til at kontrollere, om der findes tilsvarende systemer til bekæmpelse af kriminalitet og opfordrer de medlemsstater, som har sådanne systemer, til at gennemgå dem i overensstemmelse med Huberdommen;

27.

opfordrer de medlemsstater, hvis lovgivning ikke er i overensstemmelse med Metockdommen, til at gennemgå denne lovgivning hurtigst muligt, og opfordrer Kommissionen til at anlægge sag mod dem, hvis de ikke opfylder deres forpligtelser;

28.

glæder sig over Kommissionens plan om at øge unionsborgernes bevidsthed om deres rettigheder i henhold til direktiv 2004/38/EF og om at formidle en forenklet vejledning for EU-borgere, idet internettet anvendes optimalt, og minder medlemsstaterne om deres pligt i henhold til direktivets artikel 34 om at informere borgerne om deres rettigheder med hensyn til fri bevægelighed; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at oprette informations- og rådgivningskontorer i forbindelse med retten til fri bevægelighed;

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/14

A.

der henviser til, at fællesmarkedet og den økonomiske integration nærmer sig en egentlig gennemførelse, selv om retsgrundlaget for unionsborgerskab stadig befinder sig på udviklingsstadiet,

B.

der henviser til EF-traktatens artikel 17, som blev indført med Maastrichttraktaten, og som fastslår, at »unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat«, og til, at dette princip blev udviklet yderligere med Amsterdamtraktaten, som fastslår, at »unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette«,

C.

der henviser til, at unionsborgerskabet således er et supplement til medlemsstaternes statsborgerskab, og at tildelingen af det dermed reguleres af hver enkelt medlemsstat på grundlag af dens egen lovgivning, som er forskellig i de forskellige medlemsstater,

D.

der henviser til, at en identitet som unionsborger kun kan være baseret på en national identitet, og at det bør understreges over for Kommissionen, at mennesker, der lever i dyb fattigdom, og mennesker med ringe skolebaggrund - bl.a. romaerne - ikke har tilstrækkelig adgang til oplysninger, der kan fremme deres europæiske bevidsthed; der henviser til, at deres stigende udelukkelse af de europæiske samfund devaluerer betydningen både af deres statsborgerskab og unionsborgerskab,

E.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 imidlertid støttede »målsætningen om, at tredjelandsstatsborgere, som i lang tid har opholdt sig lovligt i en medlemsstat, skal have mulighed for at opnå statsborgerret i denne medlemsstat«, uden at dette berører de enkelte medlemsstaters kompetence til at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab,

F.

der henviser til, at alle unionsborgere har stemmeret og opstillingsret til lokale valg og valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor de har bopæl, på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat,

G.

der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre borgernes valgret og valgbarhed ved lokale valg i bopælsmedlemsstaten med henblik på at skabe en ægte følelse af tilhørsforhold til den pågældende medlemsstat,

H.

der henviser til, at unionsborgernes valgret og valgbarhed ved lokale valg og ved valg til Europa-Parlamentet, der er fastsat i EF-traktatens artikel 19, i øjeblikket undermineres i en række medlemsstater, hvor unionsborgere, der er statsborgere i en anden medlemsstat, ikke har ret til at blive medlem af politiske partier i den medlemsstat, hvor de forventes at kunne udøve denne ret,

I.

der henviser til, at henvendelse til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand er en vigtig ikkeretslig klagemulighed for borgerne i EU,

J.

der henviser til, at udvidelsen af EU har ført til en betydelig stigning i antallet af unionsborgere, som bor uden for deres oprindelsesstat,

K.

der henviser til, at enhver unionsborger i henhold til EF-traktatens artikel 20 nyder enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse, når en medlemsstat er behørigt repræsenteret i det pågældende tredjeland, selv om denne beskyttelse desværre udelukkende ydes, når en unionsborger er i et tredjeland, hvor den medlemsstat, hvori han er statsborger, ikke er repræsenteret; der henviser til, at denne ret ikke kan udøves behørigt, hvis der ikke er klare og bindende praktiske regler og protokoller, som de konsulære myndigheder skal følge,

L.

der henviser til, at selv om medlemsstaterne ifølge EF-traktatens artikel 20 er forpligtet til indbyrdes at udarbejde »de nødvendige regler og indlede de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre denne beskyttelse«, er der indtil videre kun vedtaget én bindende akt, nemlig afgørelse 95/553/EF (3), som trådte i kraft i 2002, og som kun består af én side, der på ingen måde sikrer indførelsen af et fuldt udviklet system til at bistå unionsborgere og afbøde deres lidelser i udlandet i en krisesituation,

M.

der henviser til, at navnlig i en situation præget af krise og personlige lidelser ville alle medlemsstaternes ydelse af effektiv konsulær og diplomatisk beskyttelse uden for EU's territorium til alle unionsborgere bidrage væsentligt til de pågældende borgeres anerkendelse af fordelene ved EU-medlemskab,

1.

glæder sig over, at Lissabontraktaten åbner mulighed for, at en million unionsborgere fra forskellige medlemsstater kollektivt kan opfordre Kommissionen til at fremsætte lovgivningsmæssige forslag, og mener, at en sådan juridisk ret vil bidrage til en markant forbedring af europæernes bevidsthed om deres unionsborgerskab; minder om, at gennemsigtighed og demokratisk deltagelse skal sikres gennem forskellige former for partnerskaber mellem EU og medlemsstaterne, regionale og lokale institutioner, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde gennemsigtige og lettilgængelige procedurer for gennemførelsen af »borgerskabsinitiativet«, så unionsborgere effektivt kan tage initiativ til lovgivning umiddelbart efter, at Lissabontraktaten træder i kraft; håber, at det ikke vil blive nødvendigt, men understreger, at Kommissionen bør indarbejde denne initiativret i sine politikker uanset traktatens endelige status;

2.

bemærker, at unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område ikke kan betragtes isoleret fra andre rettigheder og grundlæggende principper i EU såsom arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fjerne de eksisterende barrierer indført i henhold til tiltrædelsestraktaterne, således at alle borgere får mulighed for at udøve alle deres rettigheder;

3.

anbefaler, set i lyset af EF-traktatens grundlæggende principper om fri bevægelighed, ikkeforskelsbehandling og borgernes rettigheder, at Kommissionen fortsætter med at bruge alle tilgængelige midler til så hurtigt som muligt at ophæve de resterende overgangsordninger, der er pålagt nye medlemsstater;

4.

er bekymret over den dårlige gennemførelse af eksisterende direktiver, navnlig direktivet om fri bevægelighed, som skaber mange problemer med hensyn til fri bevægelighed og andre af unionsborgernes rettigheder, og opfordrer alle partier til at gennemføre Fællesskabets acquis korrekt og fuldstændigt;

5.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en liste over hindringer for unionsborgere, der ønsker at gøre fuld og uhindret brug af retten til fri bevægelighed for personer og andre indførte fordele for unionsborgere, og opfordrer Kommissionen til at indarbejde resultaterne i en resultattavle for at sikre, at sådanne hindringer imødegås grundigt og effektivt;

6.

mener i lyset af Flash Eurobarometer nr. 213 (Eurobarometerundersøgelse 2007), ifølge hvilken blot 31 % af deltagerne anser sig selv for at være velunderrettede om deres rettigheder som europæiske borgere, at det er af afgørende betydning at indtage en effektiv tilgang til information og kommunikation for at øge bevidstheden blandt unionsborgerne om deres rettigheder og forpligtelser og hjælpe dem med at spille en aktiv rolle i EU's beslutningstagning, hvilket vil give mulighed for en reel udøvelse af deltagelsesdemokrati;

7.

bemærker med beklagelse, at den femte rapport om unionsborgerskab ikke indeholder konkrete forslag vedrørende borgernes udøvelse af deres rettigheder og medlemsstaternes forpligtelse til at sikre disse rettigheder i praksis; anmoder om, at den sjette rapport bliver mere proaktiv i denne henseende;

8.

udtrykker skuffelse over, at Kommissionen ikke rådførte sig med civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen af den femte rapport, og forventer, at denne høring vil finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af den sjette rapport som lovet af Kommissionen;

9.

opfordrer Kommissionen til at revidere programmet Borgernes Europa for at forbedre kommunikationen med den almindelige unionsborger og sikre en stor udbredelse; bemærker, at selv om det er vigtigt med strukturel støtte til tænketanke og forskningsinstitutter med base i Bruxelles, gør disse organisationer ikke meget for at informere andre end dem, som allerede er informeret; opfordrer Kommissionen til at omfokusere sine midler til regionale og lokale civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets organisationer, som ikke har base i Bruxelles, og til i fremtiden at indføre programmer svarende til det meget vellykkede program Aktive Unge 2007-2013 for at hjælpe lokale og regionale regeringsmyndigheder med at oplyse deres indbyggere om deres rettigheder som unionsborgere; opfordrer Kommissionen til også at udbrede oplysninger om unionsborgerskab på regionale sprog og minoritetssprog, da forslag om flersprogethed ikke bør begrænses til de vigtigste officielle sprog/medlemsstatssprog;

10.

mener, at valget til Europa-Parlamentet i 2009 bør ses som en mulighed for at udarbejde og anvende en paneuropæisk handlingsplan, der har til formål at udvikle unionsborgernes identitet og gøre dem mere bevidste om deres rettigheder, bl.a. i lyset af det lave antal unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, og som udøver deres ret til at stemme eller stille op ved europæiske eller lokale valg i deres bopælslande, såvel som de praktiske hindringer, som potentielle vælgere alt for ofte står over for, når de udøver deres rettigheder;

11.

opfordrer til, at kvinder i højere grad deltager i politik og beslutningsprocessen for at fremme den europæiske integration; mener i denne forbindelse, at de bør være mål for mere præcise oplysningskampagner, således at de får mulighed for at udøve deres rettigheder som unionsborgere fuldt ud og være mere aktive inden for politiske grupperinger, i politik og i forbindelse med de lokale myndigheders arbejde i deres bopælsmedlemsstat;

12.

understreger behovet for at lancere bedre og mere effektive oplysningskampagner, der fremmer europæiske borgerskabsrettigheder blandt unge, f.eks. oprettelse af et »program om unionsborgerskab« i skoler og på universiteter, der forbereder den yngre generation på aktivt unionsborgerskab;

13.

mener, at medlemsstaterne bør indarbejde den europæiske dimension i læseplanerne på primær- og sekundærtrinnet;

14.

opfordrer de europæiske universiteter til inden for deres rammer at tage finansielle skridt til at øge andelen af studerende, som deltager i udvekslinger inden for Erasmusprogrammet;

15.

opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere konsoliderede og præciserede direktiver til forbedring af den frie bevægelighed og andre rettigheder for unionsborgerne på andre områder, herunder erhvervsmæssig mobilitet, overførsel af pensioner og sociale rettigheder og gensidig anerkendelse af eksaminer og erhvervskvalifikationer;

16.

understreger, at retten til at færdes og opholde sig frit inden for EU ikke kan udøves fuldt ud, medmindre der træffes forskellige foranstaltninger, herunder en effektiv ordning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til inden for deres respektive kompetenceområder i højere grad at give unionsborgere, som har opnået en faglig kvalifikation i én medlemsstat, adgang til samme erhverv i andre medlemsstater og til at udøve erhvervet på samme vilkår som medlemsstatens egne borgere;

17.

opfordrer medlemsstaterne til at revidere deres lovgivning om statsborgerskab og undersøge mulighederne for at gøre det nemmere for tredjelandes statsborgere at opnå statsborgerskab og fulde rettigheder med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling mellem en medlemsstats statsborgere og tredjelandes statsborgere, navnlig unionsborgere;

18.

mener, at det ville være ønskeligt at fremme en udveksling af erfaringer om naturaliseringsordninger i de forskellige medlemsstater med henblik på at sikre en større samordning af kriterierne og procedurerne for opnåelse af unionsborgerskab - uden at dette berører de enkelte medlemsstaters kompetence til at fastlægge betingelserne for erhvervelse eller fortabelse af statsborgerskab - og således mindske forekomsten af forskelsbehandling i de forskellige retssystemer;

19.

mener, at statsløse personer med permanent ophold i medlemsstaterne befinder sig i en særlig position i EU; er bekymret over, at nogle medlemsstater pålægger dem uberettigede krav eller krav, som muligvis ikke er strengt nødvendige for at opnå statsborgerskab; opfordrer de pågældende medlemsstater til systematisk at finde retfærdige løsninger på grundlag af anbefalingerne fra internationale organisationer; mener, at statsløse personer med permanent ophold i medlemsstaterne bør have ret til at stemme ved lokale valg;

20.

minder medlemsstaterne, de lokale myndigheder og indvandrere om, at alle punkter i Rådets fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union (dok. 14615/04) skal anvendes ligeligt;

21.

mener, at integration af indvandrere er en grundlæggende forudsætning for udøvelsen af deres rettigheder i deres bopælsmedlemsstat; opfordrer derfor medlemsstaterne til straks at følge henstillingerne i Kommissionens meddelelse af 1. september 2005»En fælles dagsorden for integration - En ramme for integration af tredjelandsstatsborgere i Den Europæiske Union« (KOM(2005)0389) fuldt ud;

22.

mener, at EU og medlemsstaterne har et fælles ansvar for at fremme inddragelsen af romaerne som unionsborgere med henblik på at give romabefolkningen mulighed for at drage fuld fordel af EU's incitamenter til støtte for alle initiativer til fremme af deres rettigheder og inddragelsen af deres samfund på såvel uddannelses- og beskæftigelsesområdet som inden for medborgerskab;

23.

påpeger, at unionsborgerskabet medfører pligter og ikke kun rettigheder; henleder navnlig opmærksomheden på pligten til at følge loven i den stat, hvor den pågældende unionsborger bor, og til at respektere andre menneskers kultur;

24.

understreger, at problemer med sprog eller kommunikationsevner ikke må bruges som begrundelse for at nægte adgang til sociale rettigheder, som en person måtte være berettiget til som indbygger i en medlemsstat, herunder retten til sociale goder, som ydes af nationale eller lokale myndigheder;

25.

opfordrer Kommissionen til at undersøge de nationale børnevelfærdstjenesters rolle og adfærd med henblik på at sikre, at principperne om lighed og ligebehandling af unionsborgere bliver overholdt; understreger, at forældre bør have lov til at tale til deres børn på deres modersmål, og at nationalitet eller sprog ikke må bruges som begrundelse for at nægte forældre adgang til samvær med deres børn;

26.

gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at respektere unionsborgernes ret til at rejse inden for EU med enten et gyldigt nationalt identitetskort eller et gyldigt pas og ikke begrænse denne bevægelighed af sikkerhedsgrunde eller andre grunde, navnlig i forbindelse med fly- og skibsrejser;

27.

opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at tage yderligere skridt til at lette unionsborgernes bevægelighed mellem medlemsstaterne, navnlig med hensyn til praktiske spørgsmål som udstedelse af opholds- og arbejdstilladelser og overførsel af motorkøretøjsindregistreringer, anerkendelse af personlige forsikringer og køretøjsforsikringer, som er udstedt i en anden medlemsstat, overførsel af journaler, klare regler om refusion af medicinudgifter og mange andre emner, som meget ofte ikke fungerer ordentligt trods bestræbelser for at harmonisere dem på EU-niveau; opfordrer Kommissionen til at indsamle alle relevante oplysninger og gøre dem tilgængelige for unionsborgerne;

28.

anbefaler en gennemførelse af det europæiske retsområde for at sikre, at de grænseoverskridende aspekter ved unionsborgerskab i forbindelse med fritids- og familieliv effektivt kan beskyttes gennem fælles regler på området for international privatret; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at udvikle en konsekvent politik og fremlægge de nødvendige lovforslag;

29.

opfordrer Kommissionen til at stille midler til rådighed til uddannelse af medlemsstaternes lokale og regionale tjenestemænd, som har at gøre med interne EU-indvandrere, i grundlæggende EU-lovgivning på de respektive områder og til at hjælpe forvaltningerne med at besvare spørgsmål om mulige forskelle og konflikter mellem national lovgivning og EU-lovgivningen; hilser i denne forbindelse onlinenetværket SOLVIT til problemløsning velkommen, som Kommissionen stiller til rådighed, og opfordrer til yderligere at styrke og fremme programmet; håber, at medlemsstaterne vil medvirke til at styrke de nationale SOLVIT-centre ved at øge de menneskelige og finansielle ressourcer; opfordrer lokale og regionale myndigheder og medlemsstaterne til at samarbejde om at udveksle god praksis og finde effektive løsninger på interne EU-indvandreres situation;

30.

mener, at Europe Direct skal fremmes bedre over for alle borgere, og anbefaler, at Kommissionen koordinerer en mediekampagne på EU-plan med dette formål for øje; opfordrer Kommissionen til at overvåge udbredelsen af websteder om Europe Direct og SOLVIT og til at koncentrere væsentlige oplysninger og kontakter på helt specifikke websteder;

31.

opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk charter for forbrugerrettigheder, der skal give borgerne let tilgængelige oplysninger om deres mest almindelige problemer;

32.

ser positivt på Kommissionens »handlingsplan for en integreret tilgang til ydelse af bistandstjenester for det indre marked til borgere og virksomheder« (SEK(2008)1882) for at undgå en splittelse af kontaktpunkter og opfordrer, som det understreges i servicedirektivet (4), til oprettelsen af kvikskranker for varer og tjenesteydelser i hver medlemsstat;

33.

minder medlemsstaterne og de lokale myndigheder om, at unionsborgerskabet omfatter princippet om ligebehandling af alle EU-borgere, ikke kun af borgere i en bestemt medlemsstat; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme sin undersøgelse af situationen for interne EU-indvandrere og vedtage passende foranstaltninger, der sikrer, at de rent faktisk nyder deres rettigheder som unionsborgere;

34.

understreger, at retten til fri bevægelighed er det bærende element i unionsborgerskabet, og mener derfor, at det er stærkt foruroligende, at ingen af medlemsstaterne endnu har gennemført direktivet om fri bevægelighed fuldt ud og korrekt;

35.

glæder sig over Kommissionens initiativ til at fremme kendskabet til de nye regler i direktivet om fri bevægelighed, herunder udsendelsen af »Vejledning om rettighederne i direktiv 2004/38/EF«, men beklager, at de 16 000 eksemplarer af vejledningen på 19 forskellige sprog er for lille et antal i forhold til det samlede befolkningstal i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne information bliver gjort bredt tilgængelig for lokale og regionale myndigheder, som er den primære informationskilde for mange borgere, og da det er på det lokale niveau, at de fleste problemer og overtrædelser af unionsborgernes rettigheder finder sted;

36.

understreger, at retten til fri bevægelighed og ophold, som er en vigtig bestanddel af unionsborgerskabet, har en betydelig indvirkning på familielivet og kvinders uddannelses- og erhvervsvalg; opfordrer derfor Kommissionen til at tage kvinders specifikke behov på dette område i betragtning;

37.

minder om bestemmelserne i direktivet om fri bevægelighed, som giver unionsborgere ret til at tage bopæl i en anden medlemsstat, forudsat at de ikke ligger det sociale system til last; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne bør følge EF-Domstolens domspraksis (5), som har givet en fortolkning af begrebet »tilstrækkelige midler« som anvendt i direktivet;

38.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge, om gældende love og praksis i de enkelte medlemsstater er i strid med unionsborgernes rettigheder i henhold til EF-traktaten og direktivet om fri bevægelighed, navnlig med hensyn til begreberne »tilstrækkelige midler«, »en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system«, »alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed« og »bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed«; opfordrer desuden Kommissionen til at vurdere, om der i praksis er indført proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger og juridiske beskyttelsesordninger og mulighed for at indbringe klager ved domstolene over udsendelsesforanstaltninger; understreger, at enhver begrænsning af den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal fortolkes strengt;

39.

opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med gennemførelsen af retten til fri bevægelighed at undlade at bebyrde unionsborgerne og deres familier med unødigt bureaukrati, der ikke er udtrykkeligt betinget af direktivet om fri bevægelighed, og som er i strid med fællesskabsretten og til hinder for udøvelsen af en ret, der er forankret i EF-traktaten, idet der ses bort fra afviklingen af administrative procedurer; understreger over for medlemsstaterne, at de har pligt til at lette afviklingen af de administrative procedurer forbundet med udøvelsen af retten til fri bevægelighed;

40.

opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra at vedtage lovgivning, hvorefter unionsborgere pålægges urimelig strenge eller diskriminerende sanktioner som f.eks. tilbageholdelse i forbindelse med udsendelse fra en værtsmedlemsstats område under påberåbelse af skærpede omstændigheder med den begrundelse, at en unionsborger, der havde begået en lovovertrædelse, tidligere havde opholdt sig ulovligt i en anden medlemsstat, eller automatisk udsendelse af en unionsborger, fordi den pågældende var blevet dømt for en straffeovertrædelse;

41.

glæder sig over Kommissionens plan om at indføre foranstaltninger i Stockholmprogrammet, der skal afhjælpe unionsborgernes problemer i EU; anmoder Kommissionen om at foreslå passende foranstaltninger inden for denne ramme, herunder på det civilretlige område, til endelig gennemførelse af princippet om ligebehandling ikke blot i forhold til varer, kapital og tjenesteydelser, men også i forhold til mennesker uden forskelsbehandling som fastsat i EF-traktatens artikel 13, da den nuværende situation er til hinder for fri bevægelighed og i strid med fælles europæiske værdier om lighed og ikkeforskelsbehandling;

42.

fastholder, at sikring af valgret og valgbarhed ved lokale valg i bopælsmedlemsstaten er en forudsætning for enhver effektiv integreringspolitik;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, får de nødvendige oplysninger om deres valgret ved lokale valg og valg til Europa-Parlamentet;

44.

beklager det lave antal unionsborgere, der er bosiddende i en anden medlemsstat end deres egen, og som udnytter retten til at stemme eller stille op ved europæiske eller lokale valg på deres opholdssted; bemærker de praktiske hindringer, som potentielle vælgere alt for ofte står over for, når de udøver deres rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til i lyset af det nært forestående valg til Europa-Parlamentet i 2009 at iværksætte paneuropæiske, effektive oplysningskampagner om unionsborgeres vælgerrettigheder og yde praktisk rådgivning om, hvordan de udøves på lokalt niveau;

45.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner på EU-sprogene i nationale og lokale medier, herunder tv, radio og internettet, for at oplyse borgerne om deres valgret og valgbarhed samt om registreringsprocedurerne, der bør være så enkle som muligt;

46.

glæder sig over Kommissionens initiativ til ændring af direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (6), hvori det fastslås, at der skal træffes foranstaltninger med henblik på at reducere de udgifter, der påhviler kandidaterne og medlemsstaterne;

47.

opfordrer til gennemførelse af de nødvendige reformer af de europæiske valgprocedurer i alle medlemsstater med henblik på at gøre disse procedurer mere ensartede og finde metoder til at fremme aktivt unionsborgerskab og opfordrer til, at der iværksættes relevante oplysningskampagner, når disse reformer er blevet gennemført;

48.

bemærker, at der er store forskelle for unionsborgere, som bor i en anden medlemsstat end deres egen, med hensyn til stemmeret til valg til de nationale parlamenter i deres oprindelsesmedlemsstat; beklager, at mange unionsborgere dermed er frataget deres rettigheder både i deres oprindelsesmedlemsstat og i deres nye medlemsstat; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde for at give vælgere, som bor uden for deres oprindelsesmedlemsstat, mulighed for at udøve deres fulde stemmerettigheder i deres bopælsmedlemsstat ved at sørge for et tilstrækkeligt antal stemmesteder, der dækker hele territoriet, og lette registreringen af vælgere; opfordrer desuden medlemsstaterne til at vedtage de nødvendige lovbestemmelser for at sikre, at alle unionsborgere, der er på gennemrejse i en anden medlemsstat end deres oprindelsesmedlemsstat på tidspunktet for nationale parlamentsvalg, har valgret;

49.

mener, at skabelse og udbredelse af flere politiske partier på europæisk plan er den mest effektive måde at understøtte valgbarheden på for en unionsborger, der er bosiddende i én medlemsstat og statsborger i en anden medlemsstat; håber således, at partier på europæisk plan vil blive styrket, ikke mindst gennem økonomisk støtte;

50.

anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at forbedre den reelle virkning af EF-traktatens artikel 19 ved at sikre, at alle unionsborgere har ret til at være medlem af politiske partier i bopælsmedlemsstaten;

51.

mener, at unionsborgerskab sikrer alle unionsborgere samme rettigheder, uanset om deres bopæl er i selve EU eller i et tredjeland; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge situationen for unionsborgere, der er bosiddende uden for Unionens område, og træffe passende foranstaltninger, der sikrer, at deres unionsborgerskabsrettigheder gennemføres;

52.

minder om, at i henhold til EF-traktatens artikel 20 er unionsborgere i et tredjeland, hvor den medlemsstat, de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, berettiget til diplomatisk eller konsulær beskyttelse fra enhver anden medlemsstat på lige fod med denne medlemsstats statsborgere, og understreger denne bestemmelses principielle vigtighed, da den har til formål at anerkende unionsborgerskabets eksterne dimension;

53.

glæder sig over, at Kommissionen har fremlagt en handlingsplan for perioden 2007-2009 i sin meddelelse af 5. december 2007 om effektiv konsulær beskyttelse i tredjelande - EU's bidrag (KOM(2007)0767); opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte gennemførelsen af henstillingerne i Kommissionens grønbog af 28. november 2006 om diplomatisk og konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande (KOM(2006)0712) og i Parlamentets beslutning om samme emne af 11. december 2007 (7);

54.

opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at aftrykke EF-traktatens artikel 20 i deres nationale pas sammen med de nationale oplysninger, som det kræves i Barnier-rapporten og Rådets konklusioner af 15. juni 2006; opfordrer Kommissionen til at forsyne pasudstedende kontorer i alle medlemsstater med en brochure, som forklarer disse rettigheder og skitserer de foranstaltninger, som støtter EF-traktatens artikel 20; anmoder om, at brochuren udleveres til personer, der afhenter deres nye pas; opfordrer Kommissionen til at oprette et websted på Europa-webstedet med henblik på at offentliggøre praktiske oplysninger om konsulær beskyttelse og lette adgangen til medlemsstaternes rejsevejledninger, jf. Kommissionens handlingsplan fra 2007;

55.

opfordrer på det kraftigste Kommissionen til at indføre et europæisk frikaldsnummer, der skal anføres i passet ved siden af EF-traktatens artikel 20, således at unionsborgere i en nødsituation kan få nærmere oplysninger på deres eget sprog om medlemsstaternes konsulater for at få den nødvendige bistand;

56.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at vedtage yderligere direktiver og andre foranstaltninger til at styrke Fællesskabets acquis inden for diplomatisk og konsulær beskyttelse og indføre retligt bindende regler for gennemførelsen af EF-traktatens artikel 20;

57.

opfordrer EU til at tage yderligere skridt til at beskytte sine borgere i tredjelande, herunder at handle for at forhindre, at en unionsborger bliver udsat for dødsstraf;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at opfylde forpligtelsen i EF-traktatens artikel 20 og således indbyrdes udarbejde de nødvendige regler og indlede de påkrævede internationale forhandlinger med henblik på at sikre unionsborgernes beskyttelse uden for EU med særlig fokus på vedtagelsen af bindende handlingsprotokoller, der skal følges af konsulære tjenester i tredjelande i tilfælde af en nødsituation, en sikkerhedskrise eller en humanitær krise;

59.

glæder sig over Rådets nylige vedtagelse af retningslinjer for gennemførelsen af konceptet med en ledende stat på det konsulære område (8) med henblik på udpegelse af en ledende stat i tilfælde af en større krise og opfordrer til en bredere fortolkning af EF-traktatens artikel 20 vedrørende den konsulære og diplomatiske beskyttelse, der reelt ydes til unionsborgere;

60.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne om visumfri rejse til tredjelande på vegne af alle medlemsstater og unionsborgere; bemærker uretfærdigheden i, at nogle unionsborgere afkræves visum, mens andre kan rejse under nationale ordninger om fritagelse fra visumkravet;

61.

mener, at den status, som retten til at indgive andragende har som en grundlæggende rettighed for unionsborgerne, som minimum må betyde, at Kommissionen skal give en tilfredsstillende begrundelse for ikke at følge en henstilling fra Parlamentet;

62.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle et tættere samarbejde med Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand, således at enhver unionsborger kan udøve sine rettigheder mere effektivt;

63.

glæder sig over oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og vedtagelsen af Rådets afgørelse 2007/252/EF af 19. april 2007 om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (9), der har til formål at fremme udviklingen af et europæisk samfund baseret på respekt for de grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder som følge af unionsborgerskabet;

64.

opfordrer de nationale parlamenter til i højere grad at involvere sig i udviklingen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; mener, at et samarbejde mellem de nationale parlamenter og EU-institutionerne vil fremme tilpasningen af national lovgivning og praksis for gennemførelse af EU-lovgivning og forbedre kommunikationen med borgerne og gøre dem bevidste om de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet;

65.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/22

A.

der henviser til, at Rådet i de ovennævnte konklusioner af 16. marts 2009 bekræftede sin vilje til at uddybe forbindelserne med Belarus, forudsat at Belarus gør fremskridt med hensyn til demokrati, menneskerettigheder og retsstat, og til at bistå Belarus med at nå disse mål,

B.

der henviser til, at Rådet - efter en vurdering af udviklingen i Belarus efter beslutningen, der i overensstemmelse med betingelserne i Rådets fælles holdning 2008/844/FUSP (2) blev taget i oktober 2008 om midlertidigt at suspendere de rejserestriktioner, der var rettet mod visse belarussiske embedsmænd - har besluttet at fastholde suspensionen af disse rejserestriktioner i en periode på 9 måneder,

C.

der henviser til, at Rådet har besluttet at forlænge de restriktive foranstaltninger over for visse belarussiske embedsmænd, som blev indført ved Rådets fælles holdning 2006/276/FUSP,

D.

der henviser til, at EU fortsat er bekymret over menneskerettighedssituationen i Belarus og de seneste tilfælde af overtrædelser på dette område,

E.

der henviser til, at Kommissionen som svar på de positive skridt, Belarus har taget, allerede har indledt en intensiv dialog med landet på områder som energi, miljø, told, transport og fødevaresikkerhed, og har bekræftet sin vilje til yderligere at udvide omfanget af disse tekniske drøftelser, som er til gavn for begge parter, på det grundlag at, planer om at bygge et nyt nukleart kraftværk af ikke-vestlig standard på grænsen til EU ikke bør være en del af denne dialog,

F.

der henviser til, at Rådet har inddraget Belarus i østpartnerskabsinitiativet, som Kommissionen har startet i sin ovennævnte meddelelse af 3. december 2008 med henblik på at intensivere samarbejdet med en række østeuropæiske lande,

G.

der henviser til, at den belarussiske udenrigsminister, Syarhei Martynau, har udtalt, at Belarus er positivt indstillet over for deltagelse i østpartnerskabsinitiativet, og har tilføjet, at Belarus har til hensigt at deltage i dette initiativ,

H.

der henviser til, at Komitéen til Beskyttelse af Journalister har opfordret de belarussiske myndigheder til at forny akkrediteringen af Andrzej Poczobut, som er lokal korrespondent for Polens største avis Gazeta Wyborcza, og til at undersøge de seneste meldinger om chikane over for ham og hans familie i den vestlige belarussiske by Hrodna på grund af hans kritik af regeringens politikker; der henviser til, at Andzrej Poczobut den 17. marts 2009 blev idømt en bøde på 148 EUR for at rapportere fra et møde i sammenslutningen af polakker i Belarus,

1.

støtter Rådets beslutning om at forlænge de restriktive foranstaltninger over for visse belarussiske embedsmænd i et år og samtidig fastholde suspensionen af rejserestriktioner for visse belarussiske embedsmænd for en periode på ni måneder;

2.

er fortsat er bekymret over menneskerettighedssituationen i Belarus og de seneste tilfælde af overtrædelser på dette område; ser i den forbindelse frem til, at der bliver indledt en menneskerettighedsdialog med Belarus i nær fremtid;

3.

glæder sig over den styrkede dialog på højt plan mellem EU og Belarus, herunder bilaterale kontakter, og det intensiverede tekniske samarbejde, som Kommissionen har indledt, der gør det muligt at opbygge gensidig forståelse og at drøfte parternes bekymringer og spørgsmål at fælles interesse;

4.

mener, at en intensivering af den politiske dialog mellem EU og Belarus bør være betinget af en ophævelse af restriktioner på de grundlæggende friheder og ophør af vold mod deltagere i oppositionsdemonstrationer og menneskerettighedsaktivister; opfordrer i denne forbindelse til, at arrangørerne Mikalai Autukhovich, Yury Liavonau og Uladzimir Asipenka samt ungdomsoppositionsaktivist Artsiom Dubski omgående løslades, samt at de domsafsigelser om begrænset frihed for 11 deltagere i demonstrationerne i januar 2008 genbehandles;

5.

glæder sig over og tilskynder yderligere til, at Belarus fortsætter sit samarbejde med Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE/ODIHR) om valglovgivningen;

6.

understreger, at den belarussiske demokratiske opposition og civilsamfundet skal inddrages i dialogen mellem EU og Belarus;

7.

opfordrer den belarussiske regering til at bruge de næste ni måneder på at skabe betydelige fremskridt på følgende områder:

8.

opfordrer den belarussiske regering til straks at fastsætte et moratorium for alle dødsstraffe og henrettelser med henblik på at afskaffe dødsstraf (i overensstemmelse med FN’s Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf), uden ophold at forvandle dommene for alle fængslede på dødsgangen til fængselsstraf, at bringe Belarus' lovgivning i overensstemmelse med landets internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighedstraktater og sikre, at de internationalt anerkendte standarder for en retfærdig rettergang til fulde overholdes;

9.

opfordrer de belarussiske myndigheder til at anerkende sammenslutningen af polakker i Belarus under ledelse af Angelika Borys, der blev genvalgt som formand ved sammenslutningens kongres den 15. marts 2009;

10.

opfordrer Rådet og Kommissionen til, såfremt Belarus opfylder de ovennævnte kriterier i perioden på ni måneder, at overveje at ophæve rejseforbuddet permanent samt at træffe foranstaltninger til at lette økonomisk og social fremgang og fremskynde processen med at integrere Belarus i den europæiske familie af demokratiske nationer;

11.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage yderligere skridt til at liberalisere visumprocedurerne for belarussiske borgere, da et sådant tiltag er afgørende for at kunne nå hovedmålet med EU's politik over for Belarus, nemlig at gøre Belarus en del af de europæiske og regionale processer og gøre demokratiseringsprocessen i landet irreversibel; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet og Kommissionen til at overveje muligheden for at nedsætte visumgebyrerne for belarussiske borgere, der rejser ind i Schengenområdet, og forenkle visumproceduren;

12.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud og effektivt at gøre brug af mulighederne for at støtte civilsamfundet og den demokratiske udvikling i Belarus gennem Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (3) (EIDHR); opfordrer indtrængende Kommissionen til jævnligt at orientere Parlamentet i detaljer om, hvordan midlerne fra EIDHR anvendes;

13.

opfordrer Kommissionen til at yde finansiel støtte til den uafhængige belarussiske fjernsynskanal Belsat og til at opfordre den belarussiske regering til officielt at registrere Belsat i Belarus; opfordrer den belarussiske regering til at vise sin gode vilje og positive holdning og give det europæiske universitet for humaniora (European Humanities University), der er i eksil i Vilnius (Litauen), mulighed for lovligt at vende tilbage til Belarus med reelle garantier for, at det kan fungere frit og genetablere sig under passende betingelser for dets fremtidige udvikling i Minsk, navnlig ved at give universitetet tilladelse til i løbet af 2009 at genetablere sit bibliotek i Minsk og stille lokaler til rådighed samt skabe betingelserne for, at den omfattende samling på belarussisk, russisk, engelsk, tysk og fransk kan åbnes og blive gjort tilgængelig for alle;

14.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at overveje foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsklimaet, handlen, investeringerne, energi- og transportinfrastrukturerne og samarbejdet på tværs af grænserne mellem EU og Belarus, og således bidrage til Belarus' borgeres velvære og velstand samt udvide deres muligheder for at kommunikere med og rejse frit til EU;

15.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, OSCE's Parlamentariske Forsamling, Europarådets Parlamentariske Forsamling, sekretariatet for Fællesskabet af Uafhængige Stater og parlamentet og regeringen i Belarus.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/25

A.

der henviser til, at historikere er enige om, at det er umuligt at fortolke historiske tildragelser fuldstændig objektivt, og at der ikke findes objektive historiske beretninger; der henviser til, at professionelle historikere ikke desto mindre bruger videnskabelige værktøjer til at studere fortiden og forsøger at være så upartiske som muligt,

B.

der henviser til, at intet politisk organ eller politisk parti har monopol på fortolkning af historien, og at sådanne organer og partier ikke kan hævde at være objektive,

C.

der henviser til, at officielle politiske fortolkninger af historiske tildragelser ikke bør gennemtrumfes ved hjælp af parlamentariske flertalsafgørelser; der henviser til, at et parlament ikke kan lovgive om fortiden,

D.

der henviser til, at en af de centrale målsætninger med den europæiske integrationsproces er at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet i fremtiden, og at der ved traktaten om Den Europæiske Unions artikel 6 og 7 er fastlagt passende mekanismer til at nå dette mål,

E.

der henviser til, at fejlfortolkninger af historien kan nære eksklusivistiske politikker og derved incitere til had og racisme,

F.

der henviser til, at minderne om Europas tragiske fortid må holdes i live for at ære ofrene, fordømme gerningsmændene og lægge grunden til forsoning baseret på sandhed og erindring,

G.

der henviser til, at millioner af ofre blev deporteret, fængslet, tortureret og myrdet af totalitære og autoritære regimer i det 20. århundredes Europa; der henviser til, at holocaustens helt enestående karakter ikke desto mindre må anerkendes,

H.

der henviser til, at Vesteuropas dominerende historiske erfaring var nazismen, og at de central- og østeuropæiske lande oplevede både kommunismen og nazismen; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme forståelsen for disse landes dobbelte diktaturarv,

I.

der henviser til, at europæisk integration lige fra begyndelsen har været en reaktion på de lidelser, som to verdenskrige og det nazistiske tyranni, der førte til holocausten, forvoldte, og på udbredelsen af totalitære og udemokratiske kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa samt et middel til at overvinde dybe skel og dybtliggende fjendtlighed i Europa gennem samarbejde og integration og til at sætte en stopper for krig og sikre demokratiet i Europa,

J.

der henviser til, at processen med europæisk integration har været en succes og nu har ført til en Europæisk Union, der omfatter landene i Central- og Østeuropa, som levede under kommunistiske regimer fra slutningen af anden verdenskrig og indtil begyndelsen af 1990’erne, og til, at Grækenlands, Spaniens og Portugals tidligere tiltrædelse, efter at de havde lidt under langvarige fascistiske regimer, bidrog til at sikre demokratiet i det sydlige Europa,

K.

der henviser til, at Europa kun kan forenes, hvis det er i stand til at nå frem til et fælles syn på sin historie, anerkender nazismen, stalinismen og fascistiske og kommunistiske regimer som en fælles arv og gennemfører en ærlig og tilbundsgående debat om alle disses forbrydelser i sidste århundrede,

L.

der henviser til, at det genforenede Europa i 2009 vil fejre 20-årsdagen for sammenbruddet af de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa og Berlinmurens fald, hvilket både bør være en anledning til at skabe øget bevidsthed om fortiden og anerkende den rolle, som demokratiske borgerinitiativer spiller, og et incitament til at styrke følelsen af fællesskab og samhørighed,

M.

der henviser til, at det også er vigtigt at mindes personer, der aktivt modsatte sig totalitære styreformer, og som bør tage plads i europæernes bevidsthed som den totalitære tidsalders helte på grund af deres pligtopfyldenhed, trofasthed mod deres idealer, æresbegreber og mod,

N.

der henviser til, at det set fra ofrenes synspunkt er uden betydning, hvilket styre der fratog dem deres frihed eller torturerede eller myrdede dem af uanset hvilken grund,

1.

giver udtryk for sin respekt for alle ofre for totalitære og udemokratiske regimer i Europa og hylder alle dem, der kæmpede mod tyranni og undertrykkelse;

2.

understreger atter sit engagement i et fredeligt og velstående Europa baseret på respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

3.

understreger betydningen af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden sandhed og erindring; bekræfter på ny sit fælles standpunkt mod alle former for totalitære styreformer, uanset hvilket ideologisk fundament de hviler på;

4.

erindrer om, at de seneste folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden i Europa stadig fandt sted så sent som i juli 1995, og at det er nødvendigt hele tiden at være på vagt for at bekæmpe udemokratiske, fremmedfjendtlige, autoritære og totalitære tanker og tendenser;

5.

pointerer, at det for at styrke Europas bevidsthed om forbrydelser begået af totalitære og udemokratiske regimer er nødvendigt at støtte dokumentation af og vidneudsagn om Europas vanskelige fortid, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring;

6.

beklager, at det nu 20 år efter sammenbruddet af de kommunistiske diktaturer i Central- og Østeuropa stadig er sådan, at der i visse medlemsstater gælder urimelige restriktioner for adgangen til dokumenter, som er af personlig relevans, eller som er nødvendige i forskningsøjemed; kræver, at der i alle medlemsstater gøres en ægte indsats for at åbne arkiverne, herunder de tidligere interne sikkerhedstjenesters, det hemmelige politis og efterretningsagenturernes arkiver, selv om der må træffes foranstaltninger til sikring af, at denne proces ikke misbruges til politiske formål;

7.

fordømmer kraftigt og utvetydigt alle forbrydelser mod menneskeheden og de massive menneskerettighedskrænkelser, som alle totalitære og autoritære regimer har gjort sig skyld i; udtrykker sympati og forståelse for ofrene for disse forbrydelser og deres familier og anerkender deres lidelser;

8.

erklærer, at europæisk integration som en model for fred og forsoning repræsenterer et frit valg for Europas befolkninger i form af et engagement i en fælles fremtid, og at Den Europæiske Union har et særligt ansvar for at fremme og beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet såvel i som uden for Den Europæiske Union;

9.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at styrke undervisningen i Europas historie og til at understrege det historiske resultat, der er nået med den europæiske integration, og den skarpe kontrast mellem Europas tragiske fortid og den fredelige og demokratiske samfundsorden i dagens Europæiske Union;

10.

mener, at en behørig bevarelse af den historiske hukommelse, en altomfattende revurdering af Europas historie og anerkendelse overalt i Europa af alle det moderne Europas historiske aspekter vil styrke den europæiske integrationsproces;

11.

opfordrer i denne forbindelse Rådet og Kommissionen til at støtte og forsvare de aktiviteter, der udøves af ikke-statslige organisationer såsom Memorial i Den Russiske Føderation, som er aktivt engageret i undersøgelse og indsamling af dokumenter vedrørende de forbrydelser, der blev begået i Stalintiden;

12.

understreger, at det konsekvent har støttet et styrket internationalt samarbejde på retsplejeområdet;

13.

opfordrer til oprettelse af en europæisk erindrings- og samvittighedsplatform, der skal fremme netværksdannelse og samarbejde blandt nationale forskningsinstitutter, som er specialiserede i totalitære regimers historie, og støtte oprettelsen af et paneuropæisk dokumentationscenter/mindesmærke for ofrene for alle totalitære regimer;

14.

anmoder om en styrkelse af de eksisterende relevante finansielle instrumenter for at støtte videnskabelig historieforskning i de ovenfor beskrevne spørgsmål;

15.

kræver, at den 23. august proklameres som europæisk mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer, og at denne dag fejres på værdig og upartisk vis;

16.

mener, at det endelige mål med afsløring og vurdering af de forbrydelser, der blev begået af de kommunistiske totalitære regimer, er forsoning, hvilket kan opnås ved at påtage sig ansvar, bede om tilgivelse og fremme moralsk fornyelse;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter, kandidatlandenes regeringer og parlamenter, regeringerne og parlamenterne i de lande, hvormed Den Europæiske Union har indgået associeringsaftaler, og regeringerne og parlamenterne i Europarådets medlemsstater.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/28

A.

der henviser til, at Europas kulturelle sjæl får stadig større betydning som et middel til at føre de europæiske borgere sammen på en måde, der respekterer forskellige kulturelle og sproglige identiteter,

B.

der henviser til, at Europas kulturer er strategiske faktorer i Europas udvikling på lokalt, regionalt og nationalt samt på de centrale europæiske institutioners plan,

C.

der henviser til, at byer og regioner bliver europæiske aktører, eftersom de er fælles om den europæiske ide og bidrager til udviklingen af Den Europæiske Union,

D.

der henviser til, at kulturprojekter baseret på initiativer fra civilsamfundet har vist sig at være effektive med hensyn til at styrke og udvikle regionerne,

E.

der henviser til, at regionale konferencer giver civilsamfundet fremragende muligheder for at forelægge deres projekter og forslag, udveksle bedste praksis og føre en dialog mellem de ansvarlige parter,

1.

understreger, at regionale og lokale udviklingsstrategier, der indarbejder kultur, kreativitet og de forskellige kunstformer, indeholder et vægtigt bidrag til forbedring af livskvaliteten i Europas regioner og byer, idet de fremmer kulturel mangfoldighed, demokrati, deltagelse og interkulturel dialog;

2.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en grønbog med en mulig vifte af foranstaltninger vedrørende samtidsorienterede kulturelle aktiviteter, der tager sigte på at styrke den kulturelle udvikling i de europæiske regioner;

3.

opfordrer Kommissionen til sammen med regionale myndigheder og lokale civilsamfund at støtte regionale konferencer;

4.

efterlyser aktioner og bevidstgørelseskampagner om kulturprojekters rolle for regionaludvikling;

5.

opfordrer de berørte parter til at gøre en indsats for hurtig og effektiv gennemførelse af sådanne projekter;

6.

forventer, at Kommissionen så snart som muligt forelægger Parlamentet en undersøgelse af kulturens indflydelse på regionalt og lokalt niveau samt de konklusioner, Kommissionen i den forbindelse har til hensigt at drage, og de aktioner, den agter at iværksætte;

7.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Regionsudvalget.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/29

A.

der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland er af afgørende betydning for det pragmatiske samarbejde; der henviser til, at Rusland er permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd, medlem af G8, EU's tredjestørste handelspartner, euroområdets fjerdestørste handelspartner og en vigtig leverandør af energi til EU; der henviser til, at EU ikke blot deler økonomiske og handelsmæssige interesser med Rusland, men også en målsætning om at handle på det internationale plan såvel som ansvar for globale spørgsmål og spørgsmål inden for det fælles europæiske naboområde; der henviser til, at øget samarbejde og et godt naboskab mellem EU og Rusland bør være baseret på gensidig tillid og fælles værdier om demokrati, overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet samt samarbejde om internationale spørgsmål og derfor har central betydning for stabilitet, sikkerhed og velfærd i hele Europa; der henviser til, at EU's forbindelser med Rusland bør være baseret på gensidig respekt, men også på begge parters respekt for nationers suverænitet i deres naboområde,

B.

der henviser til, at EU bygger på fælles værdier som demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet; der henviser til, at fuld respekt for disse værdier skal være en af de primære prioriteter i forbindelse med et øget samarbejde med ethvert tredjeland,

C.

der henviser til, at et samarbejde mellem EU og Rusland gavner den internationale stabilitet; der henviser til, at Rusland endvidere har et ansvar for at bidrage til finansiel og politisk stabilitet og tryghedsfølelse i Europa og i verden, i særdeleshed ved at vedtage en ansvarlig og fredelig tilgang til det fælles naboskab mellem EU og Rusland; der henviser til, at EU allerede har drøftelser med Rusland om Afghanistan, Mellemøsten, Balkan og i FN og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) for at nå til fælles synspunkter og tilgange til andre centrale sikkerhedsspørgsmål som f.eks. spredning af nuklear teknologi, våbenkontrol, nedrustning og bekæmpelse af terrorisme, narkotikahandel og organiseret kriminalitet såvel som klimaændringer og den globale økonomiske og finansielle krise,

D.

der henviser til, at erklæringerne fra den nye amerikanske regering, navnlig af vicepræsident Joe Biden og udenrigsminister Hillary Clinton, om politikken over for Rusland, viser en vilje til en ny og åben amerikansk politik med henblik på at samarbejde til fordel for en mere stabil og sikker verden,

E.

der henviser til Ruslands urimelige modangreb, som blev udløst af, at de georgiske tropper gik ind i Sydossetien, og som efterfølgende bredte sig til de øvrige georgiske territorier med brug af panser- og luftstyrker samt den uprovokerede militære indsats i Abkhasien, herunder angreb på og besættelsen af georgiske søhavne, efterfulgt af anerkendelsen af de to udbryderenklaver Sydossetien og Abkhasien sætter spørgsmålstegn ved, om Rusland er parat til sammen med EU at opbygge et fælles rum for sikkerhed i Europa; der henviser til, at den videre udvikling af EU's partnerskab med Rusland skal indeholde en afgørende dialog om sikkerhed, der baseres på begge partneres forpligtelser over for deres fælles værdier, respekten for folkeretten og territorial integritet og forpligtelser i henhold til Helsinkiaftalen,

F.

der henviser til, at forhandlingerne om en ny aftale, der har til formål at styrke samarbejdet mellem EU og Den Russiske Føderation, ikke på nogen måde legitimiserer det nuværende status quo i Georgien, mens Ruslands forpligtelse til fuldt ud at gennemføre de aftaler, som blev underskrevet den 12. august og 8. september 2008 med hensyn til konflikten i Sydossetien og Abkhasien stadig er gældende, eftersom Ruslands overholdelse af disse aftaler bør være en nødvendig betingelse for en vellykket afslutning på forhandlingerne, som bør indeholde et afkald fra alle parters side på magtanvendelse mod nabolandene,

G.

der henviser til, at partnernes holdning til Kosovo og fælles naboskab navnlig efter begivenhederne i Georgien fortsat mere end nogensinde er langt fra hinanden,

H.

der henviser til, at indgåelsen af en aftale om et fremtidigt samarbejde er af allerstørste betydning for den yderligere udvikling og styrkelse af samarbejdet mellem de to partnere; der henviser til, at EU's politik over for Rusland skal baseres på fællesskab og solidaritet, og at EU bør have en fælles tilgang og skal tale med én stemme, der henviser til, at EU's medlemsstater rettidigt bør underrette og høre de andre medlemsstater, som potentielt berøres af bilaterale aftaler eller tvister med Rusland,

I.

der henviser til, at den nye omfattende aftale, der skal erstatte den nuværende partnerskabs- og samarbejdstale, skal udgøre et kvalitetsløft og afspejle hele bredden i samarbejdet, det 21. århundredes nye verdensbillede og overholdelsen af principperne for internationale forbindelser og respekten for de demokratiske standarder og menneskerettighederne,

J.

der henviser til, at traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE), som blev undertegnet af 16 NATO-medlemmer og seks Warszawapagtlande i 1990 og ændret i 1999, er den vigtigste nedrustningsaftale om konventionelle våben i historien; der henviser til, at denne traktat blev ratificeret af Rusland, Belarus og Ukraine, men ikke desto mindre blev lagt på is af NATO; der henviser til, at Rusland i mellemtiden har suspenderet traktaten,

K.

der henviser til, at det seneste parlaments- og præsidentvalg i Rusland blev gennemført under forhold, som langt fra kan måle sig med europæiske standarder med hensyn til internationale valgobservatørers adgang, oppositionspartiernes mulighed for at organisere og opstille kandidater, mediernes neutralitet og uafhængighed og offentlige organers neutralitet, hvilket betød alvorlige afvigelser fra Ruslands forpligtelser som medlem af Europarådet og OSCE,

L.

der henviser til, at Den Russiske Føderation er medlem af Europarådet og dermed har forpligtet sig til at leve op til Europarådets målsætninger, som især går ud på at fremme demokrati og respekten for menneskerettighederne samt at styrke demokratiet og stabiliteten i Europa; der henviser til, at EU kraftigt bør forsvare princippet om, at respekten for retsstatsprincippet og eksisterende forpligtelser i disse organisationer er afgørende for et vellykket partnerskab mellem EU og Rusland,

M.

der henviser til, at adskillige rapporter fra ngo’er og uafhængige eksperter viser, at loven om ngo'er fra 2006 og andre foranstaltninger truffet af den russiske regering, herunder lovgivningen om anti-ekstremisme og udvidelsen af statskontrollen med omfattende dele af medierne, kraftigt underminerer ytringsfriheden og hæmmer menneskerettighederne og civilsamfundets aktiviteter i Rusland,

N.

der henviser til, at den fortsatte fængsling af politiske fanger og behandlingen af menneskerettighedsforkæmpere strider mod Den Russiske Føderations forpligtelse til at styrke retsstatsprincippet i Rusland og stoppe »legal nihilisme«,

O.

der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling og en række uafhængige menneskerettighedsorganisationer har rejst alvorlige spørgsmål om retsvæsenets standard i Rusland, herunder manglen på juridisk uafhængighed, nægtelsen af retfærdige retssager for anklagede i politisk kontroversielle sager, chikane og forfølgelse af forsvarsadvokater og genkomsten af retssager og tilbageholdelse af politiske fanger i det russiske straffesystem,

P.

der henviser til, at Den Russiske Føderation har undladt at træffe effektive foranstaltninger for at forhindre fortsatte overgreb og straffrihed for kriminalitet, selv om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i et stigende antal sager har fastslået, at Rusland er ansvarligt for alvorlige, systematiske overtrædelser af menneskerettighederne, herunder udenretslige henrettelser, tortur og tvungne forsvindinger,

Q.

der henviser til, at de grundlæggende principper for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Den Russiske Føderation bør være gensidighed, bæredygtighed, gennemskuelighed, forudsigelighed, pålidelighed, ikke-forskelsbehandling og god regeringsførelse, der henviser til, at den nye aftale bør være juridisk bindende og indeholde klare tvistbilæggelsesmekanismer,

R.

der henviser til, at den nylige krise i gasforsyningen til EU, som efterlod millioner af borgere i Bulgarien, Slovakiet og andre steder i EU uden varme og varmt vand i iskolde vintertemperaturer, volder alvorlig bekymring om pålideligheden af den russiske energiforsyning,

S.

der henviser til, at når det gælder energiforsyningssikkerhed, åbner forbindelserne mellem EU og Rusland store muligheder for positiv og konstruktiv gensidig afhængighed, forudsat at partnerskabet er baseret på princippet om ikke-forskelsbehandling og en rimelig behandling på lige markedsvilkår, som det er fastlagt i energichartertraktaten; der henviser til, at den nylige gaskrise dokumenterede behovet for vedtagelsen og overholdelsen af et regelsæt, der som minimum er baseret på den nuværende energichartertraktat, der henviser til, at et sikkert forhold mellem EU og Rusland på energiområdet desuden hviler på energihandelens gennemsigtighed i transitlandene; der henviser til, at Ruslands energipolitik i praksis har vist eksempler på monopolistisk og tvangspræget misbrug, især nægtelsen af transitrettigheder for tredjelande, forsyningsafbrydelser og overtrædelsen af ejendomsrettigheder,

T.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15.-16. juni 2006 anbefalede, at forhandlingerne om transitprotokollen til det europæiske energicharter blev afsluttet, at energichartertraktaten blev ratificeret af alle parter, og at Kommissionen skulle anmodes om, navnlig i lyset af den seneste gaskrise, at fastlægge indholdet af en energiaftale med Rusland, der fuldstændiggør den eksisterende og bindende partnerskabs- og samarbejdsaftale eller ligger inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalens efterfølger; der henviser til, at energichartertraktaten allerede er juridisk bindende for alle EU's medlemsstater og Rusland som underskriver i henhold til artikel 45,

U.

der henviser til, at et tæt samarbejde på energipolitikområdet og en definition af en langsigtet energistrategi er forudsætningerne for en afbalanceret udvikling af EU's og Ruslands økonomier,

V.

der henviser til, at EU ofte har undladt at tale med én stemme i sine forbindelser med Rusland; der henviser til, at der bør være en fungerende mekanisme i Rådet under den højtstående repræsentants ansvar, som ville give medlemsstaterne mulighed for i god tid at høre hinanden om ethvert bilateralt spørgsmål i forbindelse med Rusland, som kunne have indflydelse på andre medlemsstater og EU i sin helhed,

W.

der henviser til, at den aktuelle økonomiske krise, som har ramt både Rusland og EU hårdt, giver mulighed for en ny start på bilaterale forbindelser baseret på en bedre og mere oprigtig gensidig forståelse, hvorved tidligere tiders mistillid og mangler undgås og danner grundlag for definitionen og styrkelsen af egentlige delte fælles værdier,

1.

retter følgende henstillinger til Rådet og Kommissionen og beder dem tage hensyn til dem i forbindelse med forhandlingerne;

2.

anmoder Rådet og Kommissionen om at holde Parlamentet og dets Udenrigsudvalg løbende og fuldt ud underrettet om forhandlingernes forløb; og minder dem om, at partnerskabs- og samarbejdsaftalen skal godkendes af Parlamentet;

3.

anser det for vigtigt, at de gensidige retlige forpligtelser bør styrkes gennem en snarlig indgåelse af partnerskabs- og samarbejdsaftalen og Ruslands tiltrædelse af WTO;

4.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet samt til orientering til Kommissionen og Statsdumaen såvel som til Den Russiske Føderations regering og præsident.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/38

A.

der henviser til, at elektromagnetiske felter er naturligt forekommende, og at der således altid har været sådanne felter på jorden, men at miljøets eksponering for menneskeskabte kilder til elektromagnetiske felter i de sidste årtier er steget støt på grund af efterspørgslen efter elektricitet, de stadig mere avancerede trådløse teknologier og ændringerne i den sociale struktur, hvilket betyder, at borgerne i dag er udsat for en sammensat blanding af elektriske og magnetiske felter med forskellige frekvenser, både i hjemmet og på arbejdspladsen,

B.

der henviser til, at teknologien med trådløse apparater (mobiltelefoner, Wifi-Wimax, Bluetooth, DECT-telefoner) udsender elektromagnetiske felter, som kan have skadelige virkninger for menneskers sundhed,

C.

der henviser til, at de fleste europæiske borgere, især unge mellem 10 og 20 år, bruger en mobiltelefon, som er en nyttig, praktisk og moderne ting, og at der fortsat er usikkerhed om mulige sundhedsrisici, navnlig for unge, hvis hjerner stadig udvikler sig,

D.

der henviser til, at uenigheden blandt videnskabsfolk om de mulige sundhedsrisici som følge af elektromagnetiske felter er blevet større siden den 12. juli 1999 og siden begrænsningen af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter (0 Hz-300 GHz) ved henstilling 1999/519/EF,

E.

der henviser til, at manglen på formelle konklusioner fra videnskabens side ikke har forhindret en række nationale og regionale regeringer, i mindst ni EU-medlemsstater, men også i Kina, Schweiz og Rusland, i at fastsætte såkaldt præventive grænser for eksponering, som altså er lavere end de grænser, der anbefales af Kommissionen og af dens uafhængige videnskabelige komité, Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (7),

F.

der henviser til, at foranstaltninger til begrænsning af befolkningens eksponering for elektromagnetiske felter bør afvejes mod den bedre livskvalitet, i sikkerhedsmæssig henseende, som skabes af apparater, der udsender elektromagnetiske felter,

G.

der henviser til, at et af de videnskabelige projekter, der skaber interesse og polemik, er den epidemiologiske undersøgelse Interphone, der finansieres af EU med 3 800 000 EUR, hovedsagelig via det femte rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (8), og hvis konklusioner man har ventet på siden 2006,

H.

der henviser til, at der dog er en vis viden, der synes at være uomtvistet, navnlig om, at reaktionerne på en eksponering for mikrobølger varierer fra individ til individ, at det er nødvendigt at udføre eksponeringsforsøg i fuld skala, i første række for at vurdere de ikke-termiske virkninger i forbindelse med radiofrekvensfelter, og at børn er særligt sårbare i tilfælde af eksponering for elektromagnetiske felter (9),

I.

der henviser til, at EU har fastsat eksponeringsgrænser for at beskytte arbejdstagerne mod elektromagnetiske felters virkninger; der endvidere henviser til, at der ud fra forsigtighedsprincippet bør træffes tilsvarende foranstaltninger for de berørte befolkningsgrupper, såsom beboere og forbrugere,

J.

der henviser til, at det fremgår af en særlig Eurobarometerrapport om elektromagnetiske felter (nr. 272a udsendt i juni 2007), at de fleste borgere ikke mener, at myndighederne har informeret dem tilstrækkeligt om de foranstaltninger, der er truffet for at beskytte dem mod elektromagnetiske felter,

K.

der henviser til, at der er behov for yderligere undersøgelser af mellemfrekvenser og meget lave frekvenser for at kunne drage konklusioner om deres sundhedsvirkninger,

L.

der henviser til, at direktiv 2004/40/EF ikke må gøre det vanskeligt at anvende magnetisk resonansbilleddannelse (MRI), som er en førende teknologi inden for forskning i samt diagnosticering og behandling af potentielt livstruende sygdomme hos europæiske patienter,

M.

der henviser til, at der i MRI-sikkerhedsstandard IEC/EN 60601-2-33 fastsættes grænseværdier for elektromagnetiske felter, som sikrer, at patienterne og personalet ikke bringes i fare,

1.

opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at undersøge, om de grænseværdier for elektromagnetiske felter, der er fastsat i henstilling 1999/519/EF, er videnskabeligt funderede og hensigtsmæssige, og at underrette Parlamentet herom; kræver, at denne undersøgelse foretages af Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici;

2.

opfordrer til, at der ved vurderingen af de potentielle sundhedsmæssige konsekvenser af elektromagnetisk stråling lægges særlig vægt på biologiske virkninger, især fordi visse undersøgelser har vist, at skadevirkningerne er størst ved lave niveauer; efterlyser aktiv forskning, der er rettet mod potentielle sundhedsproblemer og sigter mod at udvikle løsninger, som ophæver eller mindsker pulsering og amplitudemodulering af de frekvenser, der benyttes ved transmission;

3.

understreger, at Kommissionen parallelt med eller som alternativ til en ændring af de europæiske standarder for elektromagnetiske felter, i samråd med sagkyndige personer i medlemsstaterne og de berørte industrisektorer (el- og telefonselskaber og producenter af elektrisk udstyr, herunder mobiltelefoner), bør udarbejde en vejledning om de teknologiske muligheder, der er for effektivt at reducere eksponeringen for elektromagnetiske felter;

4.

påpeger, at industrien og de relevante infrastrukturforvaltere og kompetente myndigheder allerede kan handle i forhold til bestemte faktorer, bl.a. ved at fastsætte regler for afstanden mellem det pågældende sted og senderne eller stedets højde i forhold til relæstationens højde og sendeantennens retning i forhold til de bebyggede områder, idet formålet hermed selvfølgelig er at berolige og beskytte de mennesker, der bor i nærheden af det pågældende udstyr; opfordrer til, at master og sendere placeres bedst muligt, og opfordrer endvidere til, at de bedst placerede master og sendere deles af udbyderne, således at antallet af dårligt placerede master og sendere mindskes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde passende retningslinjer;

5.

opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at oprette en central instans, der udsteder tilladelser til opstilling af antenner og repeatere, og til at udarbejde en regional antenneplan som led i deres byudviklingsplaner;

6.

opfordrer indtrængende de myndigheder, der er ansvarlige for placeringen af mobiltelefonantenner, til at nå til enighed med operatørerne i denne sektor om at dele infrastrukturen med henblik på at begrænse dens omfang og offentlighedens eksponering for elektromagnetiske felter;

7.

anerkender den indsats, som udbydere af mobilkommunikation og andre trådløse teknologier, der udsender elektromagnetiske felter, har gjort for at undgå at skade miljøet og navnlig for at tackle klimaændringerne;

8.

mener, at det i betragtning af det stigende antal retssager og foranstaltninger fra myndighedernes side, der har opsættende virkning med hensyn til opstilling af nyt udstyr, der udsender elektromagnetiske felter, er i almenhedens interesse at satse på løsninger, der bygger på dialog med industrien, myndighederne, militæret og beboerforeninger med hensyn til kriterierne for opstilling af nye mobiltelefonantenner eller højspændingsledninger, og i det mindste sørge for, at skoler, vuggestuer, plejehjem og sygehuse holdes på en vis afstand, der fastsættes ud fra videnskabelige kriterier, af sådant udstyr;

9.

opfordrer medlemsstaterne til at give offentligheden og operatørerne i sektoren adgang til kort, der viser eksponeringen for højspændingsledninger, radiofrekvenser og mikrobølger, navnlig fra telemaster, radiorepeatere og mobiltelefonantenner; opfordrer endvidere til, at oplysningerne lægges ud på internettet, således at borgerne let kan finde dem, og at de sendes ud via medierne;

10.

foreslår, at Kommissionen overvejer muligheden for at anvende midler fra de transeuropæiske energinet til at undersøge virkningerne af meget lavfrekvente elektromagnetiske felter, navnlig i forbindelse med elledninger;

11.

opfordrer Kommissionen til i valgperioden 2009-2014 at tage initiativ til et ambitiøst program om elektromagnetisk biokompatibilitet mellem de bølger, der skabes kunstigt, og dem, der udsendes naturligt af mennesker, for på længere sigt at få fastlagt, om mikrobølger har skadelige virkninger for menneskers sundhed;

12.

anmoder Kommissionen om at forelægge en årlig rapport om omfanget af elektromagnetisk stråling i EU, hvor den stammer fra, og hvilke foranstaltninger EU har truffet for at sikre en bedre beskyttelse af folkesundheden og miljøet;

13.

anmoder Kommissionen om at finde en løsning på, hvordan man får fremskyndet gennemførelsen af direktiv 2004/40/EF, og dermed sørge for, at arbejdstagere bliver effektivt beskyttet mod elektromagnetiske felter, ligesom de allerede er beskyttet mod støj (10) og vibrationer (11) i henhold til to andre fællesskabsretsakter, og om at undtage MRI i dette direktivs artikel 1;

14.

beklager, at man siden 2006 systematisk har udsat offentliggørelsen af konklusionerne fra den internationale epidemiologiske undersøgelse Interphone, som har til formål at undersøge, om der er en sammenhæng mellem brug af mobiltelefon og visse former for kræft, herunder navnlig tumorer i hjernen, på hørenerven og i ørespytkirtlen;

15.

fremhæver i denne forbindelse, at koordinatoren for Interphone-undersøgelsen, Elisabeth Cardis, på baggrund af den aktuelle viden opfordrer til forsigtighed og anbefaler, at børn bruger mobiltelefonen med omtanke og fortrinsvis benytter fastnettelefonen;

16.

mener under alle omstændigheder, at Kommissionen, der har bidraget væsentligt til finansieringen af denne verdensomspændende undersøgelse, må afkræve de ansvarlige for projektet en forklaring på, hvorfor der ikke er sket en endelig offentliggørelse, og straks underrette Parlamentet og medlemsstaterne om et eventuelt svar;

17.

foreslår endvidere, at Kommissionen med henblik på politisk og budgetmæssig effektivisering flytter en del af fællesskabsfinansieringen til undersøgelser om elektromagnetiske felter til en omfattende oplysningskampagne rettet mod de unge europæere om god praksis for så vidt angår brug af mobiltelefon, såsom at bruge håndfri sæt, holde samtalerne korte, slukke telefonen, når den ikke er i brug (bl.a. i klasseværelset), og bruge telefonen i områder, hvor der er god modtagelse;

18.

mener, at disse oplysningskampagner også bør sigte mod at informere unge europæere om de sundhedsrisici, der er forbundet med husholdningsapparater, og om, at det er vigtigt at slukke for apparaterne frem for at lade dem stå på standby;

19.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at øge støtten til forskning og udvikling med henblik på vurdering af eventuelle langsigtede negative virkninger af radiofrekvenser til mobiltelefoni; anmoder også om, at der iværksættes flere offentlige forslagsindkaldelser med henblik på at undersøge skadevirkninger af eksponering for flere forskellige kilder til elektromagnetiske stråler, navnlig når det drejer sig om børn;

20.

foreslår, at Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi får udvidet sit mandat, således at det kommer til at omfatte en evaluering af den videnskabelige integritet med henblik på at hjælpe Kommissionen med at foregribe de eventuelle risikosituationer, interessekonflikter eller endog bedragerier, der vil kunne forekomme med den øgede konkurrence blandt forskerne;

21.

opfordrer Kommissionen til, i erkendelse af den almene bekymring i et stort antal medlemsstater, at samarbejde med alle relevante berørte parter, såsom nationale eksperter, ngo’er og industrisektorer, om at skabe bedre adgang til ajourførte oplysninger om trådløs teknologi og beskyttelsesstandarder, der er til at forstå for lægfolk;

22.

opfordrer Den Internationale Kommission for Beskyttelse mod Ikke-ioniserende Stråling og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til at være mere åbne og villige til at indgå i en dialog med alle berørte parter i forbindelse med fastlæggelse af standarder;

23.

tager afstand fra bestemte særligt aggressive kampagner fra telefonselskabernes side i forbindelse med julehandelen og ved andre særlige lejligheder, som f.eks. salg af mobiltelefoner, der udelukkende er beregnet til børn, eller tilbud om »gratis minutter« rettet mod unge;

24.

foreslår, at EU udvider sin politik om kvaliteten af indeluften til at omfatte en undersøgelse af de trådløse apparater, der er blevet almindeligt udbredte i de seneste år på offentlige steder og i boligerne og konstant eksponerer borgerne for mikrobølger, såsom Wifi til internetadgangen og DECT-telefoner;

25.

kræver, at der med henblik på hele tiden at forbedre forbrugeroplysningen foretages en ændring af Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardiserings tekniske standarder, således at der indføres en pligt til mærkning angående sendeeffekten, hvorved det for alle apparater, der fungerer trådløst, angives, at de udsender mikrobølger;

26.

opfordrer Rådet og Kommissionen til, i samråd med medlemsstaterne og Regionsudvalget, at arbejde for, at der indføres en fælles standard for at minimere eksponeringen af beboere i forbindelse med udvidelser af højspændingsnettet;

27.

finder det meget bemærkelsesværdigt, at forsikringsselskaberne har tendens til ikke at lade ansvarsforsikringer dække risici i forbindelse med elektromagnetiske felter, hvilket åbenbart betyder, at de europæiske forsikringsselskaber allerede anvender deres egen version af forsigtighedsprincippet;

28.

anmoder medlemsstaterne om at følge Sveriges eksempel og anerkende personer, der lider af eloverfølsomhed, som handicappede, således at de sikres en tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder;

29.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Regionsudvalget og WHO.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/43

A.

der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for tilrettelæggelsen, indholdet og reformerne af skoleuddannelserne; der henviser til, at udvekslingen af information og bedste praksis og samarbejde om fælles udfordringer er yderst velegnede redskaber til at støtte reformbestræbelserne; der henviser til, at Kommissionen har en vigtig rolle at spille for at fremme dette samarbejde,

B.

der henviser til, at de økonomiske og sociale forandringer i EU, de faktorer, som præger det indre marked og den globaliserede økonomis nye muligheder og krav skaber et sæt fælles udfordringer for alle nationale uddannelsessystemer, som øger behovet for samarbejde på europæisk plan på uddannelsesområdet,

C.

der henviser til, at de store forskelle mellem uddannelsessystemernes præstationer i EU kan øge forskellene mellem medlemsstaternes økonomiske og sociale udvikling og bringe opfyldelsen af Lissabonstrategiens målsætninger i fare,

D.

der henviser til, at der er behov for systematiske foranstaltninger for at konsolidere uddannelsens rolle i videntrekanten (forskning, innovation og uddannelse), hvor EU yder støtte til den langsigtede strategi for den fremtidige udvikling, konkurrenceevne og sociale samhørighed, og for at inddrage uddannelse i prioriteterne for den kommende forhandlingsrunde under Lissabonprocessen,

E.

der henviser til, at benchmarks er vigtige redskaber til at fremme yderligere reformer, da de gør det muligt at måle fremskridt i forhold til veldefinerede fælles mål,

F.

der henviser til, at Rådet har vedtaget tre mål for 2010 vedrørende skoleuddannelse, tidlig afslutning af skoleforløb, læsefærdigheder og færdiggørelse af almengymnasial uddannelse, og henviser til, at indsatsen for at nå disse mål fortsat er utilstrækkelig,

G.

der henviser til, at erhvervelsen af grundlæggende færdigheder for alle unge og forbedringen af deres uddannelsesniveau er afgørende for at nå Lissabondagsordenens mål,

H.

der henviser til, at unges uddannelsesniveau har direkte betydning for deres videre beskæftigelsesmuligheder, deltagelse i samfundslivet, efteruddannelse og indkomst,

I.

der henviser til, at kvinders uddannelse har særlig stor indflydelse på samfundenes resultater på uddannelsesområdet; der henviser til, at den ufuldstændige og utilfredsstillende uddannelse af piger ikke alene berører pigerne, men den hæmmer også den næste generation,

J.

der henviser til, at uligheder og tidlig afslutning af skoleforløb har høje sociale og økonomiske omkostninger og er skadelige for den sociale samhørighed, og at alle former for opdeling af skoler svækker det nationale uddannelsessystems generelle niveau,

K.

der henviser til, at der kan konstateres en alarmerende stigning i volden i skolerne, som ledsages af manifestationer af racisme og fremmedhad i skolemiljøet som følge af to grundlæggende tendenser inden for uddannelsessystemerne - multikulturalismen og den øgede opsplitning af klasser - og at dette forstærkes af en kombination af manglende relevant indgriben eller støtte til elever og kontaktmekanismer inden for uddannelsessystemet,

L.

der henviser til, at rummelige uddannelsesmodeller fremmer integrationen af dårligere stillede grupper af elever og studerende med særlige uddannelsesbehov og øger solidariteten mellem elever med forskellig baggrund,

M.

der henviser til, at et veltilrettelagt førskoleforløb i betydelig grad bidrager til integrationen af dårligere stillede grupper (såsom børn med lavindkomst- eller mindretalsbaggrund), hjælper til at højne det generelle niveau af færdigheder og er afgørende for at styrke ligheden og nedbringe antallet af afbrudte skoleforløb,

N.

der henviser til, at skolerne er af afgørende betydning i forhold til børns sociale liv, læring og personlige udvikling samt i forhold til at give dem viden, evner og værdier, så de kan deltage i det demokratiske samfund og blive aktive medborgere,

O.

der henviser til, at uddannelse under den aktuelle globale økonomiske og finansielle krise spiller en central rolle med hensyn til at udvikle innovative evner og knowhow og sikre fri bevægelighed for viden som det ideelle instrument til økonomisk genopretning og konsolidering af beskæftigelsesmarkedet; bemærker imidlertid, at det primære politiske mål på uddannelsesområdet ikke er at opfylde markedets behov og beskæftigelseskriterier, men at sikre, at eleverne opnår et generelt vidensniveau, som opfylder fælles uddannelseskriterier og fører til alsidigt udviklede mennesker,

P.

der henviser til, at undervisningsplaner og undervisnings- og evalueringsmetoder bør sætte alle de studerende i stand til at erhverve nøglekompetencer og udvikle deres fulde potentiale; der henviser til, at børns fysiske og mentale velbefindende, såvel som et behageligt undervisningsmiljø, er afgørende for vellykket indlæring,

Q.

der henviser til, at en bred uddannelse, som også omfatter kunst og musik, kan bidrage til at skabe personlig udvikling og selvtillid og til at udvikle kreativitet og innovativ tænkning,

R.

der henviser til, at udgifterne til undervisning især bør rettes mod de områder, der giver de bedste resultater, hvad angår de studerendes resultater og udvikling,

S.

der henviser til, at kvaliteten af undervisningen anses for at være den vigtigste af faktorerne inden for skolemiljøet, der påvirker de studerende uddannelsesniveau,

T.

der henviser til, at mobilitet og udvekslinger kan skabe interkulturelle, sproglige, sociale og emneorienterede færdigheder, øge motivationen for både lærere og studerende og medvirke til at forbedre lærernes pædagogiske færdigheder,

U.

der henviser til, at skolerne kun udgør en del af den kreds af aktører, der har det kollektive ansvar for uddannelsen af unge mennesker,

V.

der henviser til, at der er behov for at skabe en evalueringskultur inden for uddannelsessystemerne for at sikre en effektiv og langsigtet overvågning af deres udvikling,

W.

der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. september 2005 understregede nødvendigheden af at reformere ledelsessystemet for Europaskolerne for at kunne klare de nuværende udfordringer, navnlig dem, der er forbundet med udvidelsen og dens følger,

1.

glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 3. juli 2008 og de områder, det foreslås at koncentrere det fremtidige samarbejde om;

2.

glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 16. december 2008 og de heri foreslåede tiltag;

3.

tilslutter sig det synspunkt, at skoleuddannelse bør være et af nøgleområderne for prioriteringerne i Lissabonstrategiens næste cyklus;

4.

glæder sig over, at medlemsstaterne er enige om at samarbejde på nøgleområder inden for skoleuddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at drage størst mulig fordel af denne lejlighed til at tage ved lære af hinanden;

5.

tilskynder medlemsstaterne til at gøre deres bedste for, at alle unge kan opnå de færdigheder, som er grundlæggende for videre læring, og til at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre henstilling 2006/962/EF samt til at nå de mål, der er blevet aftalt;

6.

er bekymret over den aktuelle tendens med et dalende niveau hos eleverne inden for læsning og matematik og opfordrer medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at vende denne tendens;

7.

anbefaler, at medlemsstaterne gør sig yderligere overvejelser om strategier til at mindske uligheden mellem begge køns opnåelse af grundlæggende færdigheder;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte indsatsen for at nedbringe antallet af elever, der forlader skolen tidligt; understreger behovet for tidligt at afdække, hvilke elever der tilhører risikogruppen, og give dem supplerende hjælp og adgang til læringsaktiviteter uden for skoletiden samt til at støtte dem ved overgangen fra et skoleniveau til det næste og sørge for individuelle undervisningsforløb til dem, der har behov for det;

9.

bemærker, at unge i EU har meget svært ved at koncentrere sig; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse, som kan klarlægge hovedårsagerne til denne manglende koncentration blandt eleverne;

10.

er af den opfattelse, at skolerne bør tilbyde undervisning af høj kvalitet for alle børn og opstille ambitiøse mål for alle elever, samtidig med, at de stiller studie- og supplerende støttetilbud til rådighed for at tage hensyn til de enkelte studerendes behov;

11.

opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at deres uddannelsespolitik opnår en balance mellem lighed og kvalitet ved at lægge vægt på sociale tiltag for ringere stillede elever og studerende og på at tilpasse læringsprocessen til deres individuelle behov og dermed tilbyde lige muligheder med hensyn til adgang til uddannelse;

12.

opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne til på grundlag af optimale kriterier at forbedre dårligere stillede gruppers adgang til erhvervsuddannelse og universitetsstudier, blandt andet ved at udarbejde og fremme passende studiestipendieordninger;

13.

er fortaler for rummelige uddannelsesmodeller, hvor skolernes sammensætning afspejler samfundets mangfoldighed, uden nogen form for adskillelse;

14.

opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at arbejde for en fuldstændig fjernelse af særlige romaklasser og -institutioner i grundskolen og til at overvåge og afskaffe den ulovlige praksis med at anbringe romabørn i klasser for mentalt handicappede;

15.

anser det for vigtigt, at unge i skolen og på universitetet forberedes til at være fleksible på arbejdsmarkedet i lyset af dettes foranderlighed (ved det at arbejdsgivernes krav kan ændre sig meget hurtigt);

16.

opfordrer til en modernisering og forbedring af skolernes læreplaner, så de afspejler det moderne samfunds sociale, økonomiske, kulturelle og tekniske forhold og er tæt knyttet til erhvervslivet og arbejdsmarkedet;

17.

mener imidlertid, at reformen af uddannelsessystemet grundlæggende bør være rettet mod en fuldstændig og mangefacetteret udvikling af individet, som fremmer respekt for menneskerettigheder og social retfærdighed, livslang læring med henblik på personlig udvikling og faglig fremgang, beskyttelse af miljøet og den personlige og kollektive velfærd; mener i denne forbindelse, at det bestemt er en prioritet for uddannelsessystemerne, at den viden, der opnås på denne måde, passer til markedets behov, men at dette ikke er deres egentlige og grundlæggende mål;

18.

mener, at skoler ikke kun bør stræbe efter at øge elevernes beskæftigelsesmuligheder, men også bør give alle unge mennesker lejlighed til at udvikle deres fulde potentiale alt efter deres personlige evner; understreger, at det er vigtigt at skabe et læringsmiljø, hvor unge mennesker kan opnå grundlæggende demokratiske kompetencer, som sætter dem i stand til at deltage aktivt i civilsamfundet;

19.

mener, at alle børn fra en tidlig alder bør have mulighed for at erhverve færdigheder i musik, kreativ udfoldelse, håndværk, fysisk udfoldelse, sociale sammenhænge og samfundsengagement; er derfor stærkt fortaler for, at musik, kreativ udfoldelse og idræt bør være en obligatorisk del af skoleundervisningsforløbet;

20.

er overbevist om, at børn i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 bør lære fremmedsprog fra en tidlig alder; glæder sig over forslaget om et nyt mål om, at mindst 80 % af eleverne i grundskolens ældste klasser skal modtage undervisning i mindst to fremmedsprog; understreger, at det er vigtigt at fortsætte fremmedsprogsundervisningen på gymnasialt niveau for at sikre, at unge opnår sprogkundskaber på et højt niveau; opfordrer medlemsstaterne til at overveje muligheden for at ansætte flere indfødte lærere til at undervise i sprog;

21.

understreger betydningen af at undervise eleverne i informations- og kommunikationsteknologier samt medieteknologier; anser det for vigtigt, at eleverne instrueres i de nye kommunikationsteknologiers og digitale teknologiers brug og anvendelsesmuligheder;

22.

glæder sig over den uformelle uddannelses bidrag til, at unge mennesker tilegner sig værdifulde færdigheder, der supplerer dem, de har tilegnet sig i skolerne, og opfordrer skolerne til at samarbejde mere intenst med udbyderne af den uformelle uddannelse, såsom ungdomsorganisationer;

23.

mener, at alle børn har ret til kvalitetsundervisning, og at det første vigtige skridt til at garantere dette ville være et europæisk charter om elevers rettigheder;

24.

opfordrer medlemsstaterne og de kompetente regionale regeringer til at investere i førskoleundervisning og garantere førskole- og børnepasningsinstitutioner med tilstrækkeligt uddannede lærere og pædagoger og til at sikre, at disse er økonomisk overkommelige; støtter forslaget om et nyt mål for graden af deltagelse i førskoleundervisning;

25.

mener, at offentlig uddannelse fortsat primært bør være et statsligt finansieret område, som bidrager til social lighed og inddragelse; hilser imidlertid initiativer velkommen, som sigter mod at udvikle et frugtbart samarbejde med den private sektor og udforske potentielle nye veje til supplerende finansiering;

26.

mener, at offentlige uddannelsesinstitutioner med et dårligt finansielt fundament, især de institutioner, der er beliggende i EU's fattigere regioner, bør tildeles ekstra støtte;

27.

mener, at et læringsmiljø af god kvalitet med moderne infrastruktur, materialer og teknologi er en forudsætning for at opnå en uddannelse af høj kvalitet i skolerne;

28.

mener, at uddannelsens kvalitet og resultater endvidere kræver ambitiøse og strenge læreplaner og jævnlig vurdering af eleverne, idet vurderingen skal give eleverne selv ansvar for deres fremskridt;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at give skolerne det nødvendige råderum til at finde løsninger på de specifikke udfordringer, de står over for på individuelt plan og til at sikre den nødvendige fleksibilitet i læseplaner, undervisningsmetoder og evalueringssystemer, idet Parlamentet dog anerkender behovet for at sikre sammenlignelighed mellem de europæiske uddannelseskvalifikationer;

30.

anser evaluering for at være et nyttigt instrument til at forbedre uddannelsessystemernes kvalitet; understreger imidlertid, at evaluerings- og vurderingssystemer ikke kun bør være rettet imod elevernes kvantitative resultater og præstationer, hvilket ville skabe et socialt hierarki mellem uddannelsesinstitutioner med uddannelsessystemer i forskellige hastigheder, men også mod selve systemet og de metoder, det anvender, idet der klart skal tages hensyn til de særlige samfundsøkonomiske forhold, som den enkelte skole virker i;

31.

mener, at uddannelsens kvalitet og resultater også i vidt omfang afhænger af respekten for lærerens autoritet i klassen;

32.

mener, at sammensætningen af lærerstaben så vidt som muligt bør afspejle de europæiske samfunds voksende mangfoldighed for dermed at danne forbilleder for eleverne; opfordrer i denne forbindelse til at overveje, om det er nødvendigt at tiltrække flere mænd til lærerfaget, navnlig i grundskolen;

33.

er overbevist om, at det er nødvendigt at sikre både en høj kvalitet i uddannelsen af nye lærere, baseret på teori og praksis, og en sammenhængende proces for løbende faglig efteruddannelse og støtte for at holde lærerne ajour med de færdigheder, der kræves i vidensamfundet gennem hele deres karriere; mener, at læreruddannelsen og ansættelsespolitikken bør udformes således, at de tiltrækker de mest velegnede jobkandidater og giver lærerne et niveau af faglig anerkendelse, status og løn, der står i forhold til den store betydning af deres arbejde;

34.

slår kraftigt til lyd for, at det størst mulige antal af elever og lærere får mulighed for at deltage i mobilitets- og skolepartnerskabsprojekter; understreger i denne forbindelse betydningen af Comenius-programmet; understreger, at det er nødvendigt at mindske den administrative byrde for de ansøgende skoler; glæder sig over etableringen af Comenius Regio; støtter forslaget om at udvikle et nyt mål for mobilitet;

35.

anbefaler, at lærere, herunder lærere i de kreative fag, opmuntres til i videst muligt omfang at benytte europæiske og nationale mobilitetsprogrammer, og at mobilitet bliver en integreret del af deres uddannelse og karriere;

36.

anbefaler at inddrage forældrene i skolelivet og øge kendskabet i offentligheden til den betydning, som levevilkår og fritidsaktiviteter potentielt set kan have for erhvervelsen af færdigheder og kompetencer i skolen; erkender, at det ikke er lykkedes at afhjælpe den uddannelsesmæssige ulighed alene gennem uddannelsespolitikken;

37.

anbefaler varmt, at der oprettes partnerskaber mellem skole og samfund for at bekæmpe problemet med vold i skolerne, som truer med at brede sig til hele samfundet;

38.

mener, at alle skoler bør fremme erhvervelse af demokratisk kompetence ved at støtte elevråd og give eleverne mulighed for at påtage sig et medansvar for skolen i samarbejde med forældre, lærere og skolebestyrelser;

39.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde tæt for at fremme gennemførelsen af det europæiske undervisningssystem i de enkelte medlemsstaters uddannelsessystemer; opfordrer Kommissionen til at inkludere Europaskolerne i Eurydicenetværkets arbejde;

40.

anmoder Kommissionen om regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der gøres på basis af de to ovennævnte meddelelser, så der kan foretages en evaluering af uddannelsessystemerne i EU med særligt henblik på elevernes erhvervelse af centrale færdigheder;

41.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/50

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/51

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/52

1.

godkender konklusionen på aftalen;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Schweiziske Forbunds regeringer og parlamenter.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/53

1.

godkender Rådets udkast som ændret;

2.

opfordrer Rådet til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed;

3.

opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.

anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre forslaget i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.

er, hvis dette forslag ikke vedtages inden Lissabontraktatens ikrafttrædelse, fast besluttet på at anvende en hasteprocedure i tæt samarbejde med de nationale parlamenter ved behandling af ethvert yderligere forslag;

6.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/61

1.

godkender Kommissionens forslag;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/61

1.

afgiver samstemmende udtalelse om forslag til Rådets forordning;

2.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/62

1.

godkender den fælles holdning;

2.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/63

1.

godkender den fælles holdning;

2.

konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.

pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.

pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/64

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/65

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.

pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

27.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 137/66

1.

godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.

tager Kommissionens erklæring, som er vedføjet denne beslutning, til efterretning;

3.