26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/1

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5816. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/2

1.

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. november 2006, om effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (1), hvori medlemsstaterne blev opfordret til at sikre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder, som sigter mod at skabe muligheder, adgang, behandling og resultater, der er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder,

2.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (2), der fremhæver betydningen af at udvikle mulighederne for at erhverve nøglekompetencer for alle og træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for personer, som er uddannelsesmæssigt dårligt stillet og derfor har behov for særlig støtte til at realisere deres uddannelsespotentiale,

3.

Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job (3), som understregede nødvendigheden af at foregribe kvalifikationsbehov og forbedre det generelle kvalifikationsniveau med prioritering af uddannelse af lavtuddannede, som er meget udsat for økonomisk og social udstødelse,

4.

Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi (4), der bekræftede betydningen af at øge mulighederne for livslang læring, udvide adgangen til højere uddannelse for ikke-traditionelle og voksne studerende samt udvikle den dimension af universiteterne, der vedrører livslang uddannelse,

5.

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse (5), der understregede nødvendigheden af at øge kvalifikationsniveauet hos et fortsat betydeligt antal lavtuddannede arbejdstagere og fremhævede det bidrag, voksenuddannelse yder til at fremme social sammenhængskraft og økonomisk udvikling,

6.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1098/2008/EF af 22. oktober 2008 om det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) (6), hvori det hedder, at manglende grundlæggende færdigheder og kvalifikationer, der er tilpasset arbejdsmarkedets behov, er en stor hindring for integration i samfundet,

7.

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD) (7), der understregede, at EUD ikke kun fremmer konkurrenceevnen, virksomhedernes præstationer og innovation som led i en globaliseret økonomi, men også ligestilling, samhørighed, personlig udvikling og aktivt medborgerskab, og at EUD's attraktivitet bør fremmes i alle målgrupper,

8.

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: en dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet (8), hvori medlemsstaterne blev opfordret til at sikre adgang til uddannelse og tjenester af høj kvalitet, navnlig for børn og unge, som er dårligt stillede på grund af personlige, sociale, kulturelle og/eller økonomiske forhold,

9.

Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund (9), hvori medlemsstaterne opfordres til at træffe passende foranstaltninger på det rette ansvarsniveau — lokalt, regionalt eller nationalt — med henblik på at sikre, at alle børn tilbydes fair og lige muligheder samt den nødvendige støtte til at udvikle deres fulde potentiale uanset baggrund,

10.

Rådets resolution af 27. november 2009 om nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018) (10), der opfordrede medlemsstaterne til at sikre lige adgang for unge til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet på alle niveauer og fremme bedre forbindelser mellem formel uddannelse og ikke-formel læring,

1.

deltagelse i førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, med et tilstrækkeligt antal højtuddannede ansatte, skaber positive resultater for alle børn og indebærer de største fordele for de dårligst stillede. Passende stimulering og støtte, tilpasning af udbud til behov og øget tilgængelighed kan fremme deltagelse af børn med svag baggrund (13),

2.

sikring af uddannelse af høj kvalitet, der giver nøglekompetencer til alle, er en af de mest effektive metoder til at fremme social inklusion. Det er nødvendigt med yderligere støtte til skoler med en stor andel af elever med svag baggrund,

3.

hvis det skal lykkes at hindre, at de unge forlader skolen før tiden, kræver det større viden om grupper, der risikerer at falde fra (f.eks. på grund af personlige eller socioøkonomiske forhold eller indlæringsvanskeligheder) på lokalt, regionalt og nationalt plan, og systemer, der kan finde frem til dem, der er udsat for denne risiko. Der bør anvendes omfattende strategier på tværs af sektorerne med en vifte af systemiske politikker, der omfatter alle skoler, og som fokuserer på de forskellige faktorer, der fører til, at de unge forlader skolen før tiden. Individuel støtte til særligt udsatte elever kan omfatte tilbud om individualiseret læring, rådgivning, mentor- og tutorsystemer, velfærdsydelser og fritidsaktiviteter til støtte for indlæring,

4.

for så vidt angår de enkelte uddannelsesinstitutioner kræver strategier for inklusion et stærkt lederskab og systematisk overvågning af resultater og kvalitet, innovativ undervisning af høj kvalitet, der støttes af passende uddannelse af lærerne, empowerment og motivation, samarbejde med personer fra andre erhverv og sikring af tilstrækkelige ressourcer. Mere integreret støtte til lærende, der har behov for det, kræver samarbejde med forældrene og interessenter i lokalsamfundet, f.eks. på områder som ikke-formelle og uformelle læringsaktiviteter efter skoletid,

5.

hvis der bliver skabt den nødvendige baggrund for en vellykket inklusion af elever med særlige behov i uddannelsernes mainstreamforløb, vil det være en fordel for samtlige lærende. Ved at øge anvendelsen af en personaliseret tilgang, herunder individualiserede læringsplaner og anvendelse af evaluering til støtte for læringsprocessen, ved at bibringe lærere kvalifikationer til at klare og drage nytte af mangfoldighed, ved at fremme samarbejdsbaseret undervisning og læring og ved at skabe øget adgang og deltagelse kan kvaliteten øges for alle,

—

et forskelligartet tilbud om erhvervsuddannelse med større vægt på nøglekompetencer, herunder tværfaglige, kan give den enkelte de nødvendige muligheder for at forbedre sine kvalifikationer og dermed komme ind på arbejdsmarkedet. For dårligt stillede gruppers vedkommende kan EUD gøres mere relevant, ved at udbuddet tilpasses den enkeltes behov, ved øget vejledning og rådgivning, ved at anerkende forskellige former for realkompetence og ved at fremme alternative læringsordninger på arbejdspladsen. Større deltagelse, navnlig fra lavtuddannedes side, i fortsat erhvervsuddannelse er nøglen til en tilgang med aktiv inklusion og til at begrænse arbejdsløshed i tilfælde af industriel forandring,

1.

en indsats for at hæve ambitionsniveauet og øge adgangen til videregående uddannelse for studerende med svag baggrund kræver en styrkelse af de finansielle støtteordninger og andre incitamenter og en bedre udformning af dem. Hvis der findes overkommelige, tilgængelige, fyldestgørende og overførbare studielån og indkomstafhængige stipendier, vil flere af dem, der ellers ikke har råd til en videregående uddannelse, kunne deltage,

2.

mere fleksible og diversificerede studieforløb — f.eks. anerkendelse af realkompetencer, deltidsuddannelse og fjernundervisning — kan være med til at forene videregående uddannelse med arbejds- eller familiemæssige forpligtelser og fremme en bredere deltagelse. Gennemførelse af foranstaltninger, der tager sigte på at overvåge og øge fastholdelsesraten inden for videregående uddannelse, at yde individualiseret støtte og at styrke vejledning, mentorordninger og undervisning i kompetencer — navnlig i de tidlige faser af en universitetsuddannelse — kan øge antallet af dårligt stillede studerende, der tager eksamen,

3.

der er behov for en særlig indsats, navnlig vedrørende finansiering, for at sikre, at der i fuldt omfang tages hensyn til dårligt stillede studerende, der ofte ikke er i stand til at drage nytte af de mobilitetsordninger, der findes,

4.

bekæmpelsen af ulighed, fattigdom og social udstødelse kan styrkes ved at anerkende, at institutioner for videregående uddannelse har et socialt ansvar for at føre resultaterne af viden tilbage til samfundet, stille viden til rådighed for samfundet — både på lokalt og globalt plan — og imødekomme sociale behov,

5.

højere uddannelsesinstitutioner kan også udvise socialt ansvar ved at stille deres ressourcer til rådighed for voksne og uformelle og ikke-formelle lærende, styrke forskningen i social udstødelse, fremme innovation og ajourføre uddannelsesmæssige ressourcer og metoder,

1.

udvidet adgang til voksenuddannelse kan skabe nye muligheder for aktiv inddragelse og øget deltagelse i samfundet, navnlig for lavtuddannede, arbejdsløse, voksne med særlige behov, ældre og indvandrere. Navnlig for sidstnævnte er det vigtigt at lære værtslandets sprog med henblik på at fremme social integration samt forbedre de grundlæggende færdigheder og beskæftigelsesegnetheden,

2.

læring for voksne, der tilbydes i forskellige miljøer og involverer mange forskellige interessenter (bl.a. den offentlige og den private sektor, institutioner for videregående uddannelse, lokalsamfund og ngo′er), og som dækker læring af personlige, samfundsmæssige, sociale og beskæftigelsesrelaterede årsager, er afgørende for at nå ud til dårligt stillede og særligt udsatte grupper. Navnlig med hensyn til beskæftigelsesrelateret læring kan virksomhederne tage et socialt medansvar ved at blive bedre til at foregribe strukturændringer og skabe muligheder for efteruddannelse,

3.

potentialet for læring på tværs af generationerne kan undersøges som et middel til at dele viden og ekspertise og til at tilskynde til kommunikation og solidaritet mellem yngre og ældre generationer, slå bro over den voksende digitale kløft og reducere social isolation,

—

uddannelsessystemer med fleksible studieforløb, der holder mulighederne åbne så længe som muligt og undgår »blindgyder«, er med til at udligne en dårlig startposition. De bidrager også til at undgå socioøkonomisk eller kulturel marginalisering og lave forventninger, der holder den lærende tilbage. Livslang vejledning og validering af erhvervede kvalifikationer, herunder anerkendelse af realkompetencer og erfaring, diversificering af optagelsesmønstrene for alle uddannelsesniveauer, også videregående uddannelse og voksenuddannelse, og mere opmærksomhed på læringsmiljøernes kvalitet og tiltrækningskraft kan lette overgangen for lærende. Innovative metoder til vejledning og samarbejde med andre sociale tjenester og civilsamfundet er nødvendige for at nå ud til dårligt stillede grupper uden for uddannelsessystemerne;

1.

sikre øget adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet for at give alle børn — navnlig børn med svag baggrund eller med særlige uddannelsesbehov — en sikker start og øge deres motivation til at lære,

2.

forbedre kvaliteten af undervisningen i skolerne og mindske forskelle mellem dem og inden for den enkelte skole med henblik på dermed at imødegå eventuel socioøkonomisk eller kulturel marginalisering,

3.

fokusere på tilegnelse af centrale grundlæggende færdigheder, navnlig læse- og skrivefærdighed, talforståelse og — navnlig når det drejer sig om elever med indvandrerbaggrund — sprogkundskaber,

4.

fremme netværkssamarbejde mellem skolerne med henblik på at dele erfaringer og eksempler på god praksis,

5.

intensivere indsatsen for at hindre, at skoleelever forlader skolen før tiden, og med henblik herpå udvikle systemer for tidlig varsling, der kan indkredse særligt udsatte elever; fremme strategier for inklusion for alle skoler, der fokuserer på kvalitet og støttes af fyldestgørende lederskab og tilstrækkelig læreruddannelse i et livslangt læringsperspektiv,

6.

udvikle mere personaliserede tilgange og systemiske løsninger med henblik på at støtte samtlige elever og yde ekstra hjælp til elever med svag baggrund og dem, der har særlige behov,

7.

gøre skoleundervisning mere relevant med henblik på at hæve elevernes ambitionsniveau og stimulere ikke kun indlæringsevnen, men også motivationen til at lære,

8.

gøre lærerhvervet mere attraktivt, give adgang til relevant efter- og videreuddannelse og sikre stærkt lederskab på skolerne,

9.

gøre skolerne mere ansvarlige over for samfundet i almindelighed, styrke partnerskaber mellem skoler og forældre, erhvervslivet og lokalsamfundet og yderligere integrere formelle og ikke-formelle aktiviteter,

10.

fremme vellykkede inklusive tilgange til uddannelse for alle elever, herunder elever med særlige behov, ved at gøre skoler til læringssamfund, hvor der værnes om følelsen af inklusion og gensidig støtte, og hvor alle elevers talenter anerkendes, samt overvåge virkningen af sådanne tilgange, navnlig med henblik på at øge antallet af lærende med særlige behov, der får adgang og tager eksamen, på alle niveauer af uddannelsessystemet,

1.

styrke tilegnelsen af nøglekompetencer gennem erhvervsuddannelsesforløb og -programmer og opfylde dårligt stillede lærendes behov bedre,

2.

videreudvikle EUD-forløb, der giver de lærende mulighed for at tilrettelægge deres egne individualiserede forløb,

3.

gøre en indsats for at sikre, at EUD-systemerne er godt integreret i de samlede uddannelsesforløb, bl.a. med fleksible forløb, der giver de lærende mulighed for at flytte fra en sektor til en anden og til at søge beskæftigelse,

4.

styrke vejledning, rådgivning og relevant læreruddannelse for at støtte de studerendes karrierevalg og overgange inden for en uddannelse eller fra uddannelse til job. Dette er navnlig af betydning for en vellykket integration på arbejdsmarkedet samt med henblik på inddragelse af studerende med særlige behov,

1.

fremme et bredere studenteroptag, for eksempel ved at styrke de finansielle støtteordninger for studerende og ved hjælp af fleksible og diversificerede studieforløb,

2.

udvikle politikker, der tager sigte på at øge procenttallet af studerende, der fuldfører en højere uddannelse, bl.a. ved at styrke individualiseret støtte, vejledning og mentorordninger for studerende,

3.

fortsat at nedbryde hindringer og udvide mulighederne for samt forbedre kvaliteten af læringsmobilitet, herunder ved hjælp af passende incitamenter til mobilitet rettet mod studerende med svag baggrund,

4.

fremme specifikke programmer for voksne studerende og andre ikke-traditionelle studerende,

1.

styrke politikker, der skal give de lavtuddannede, arbejdsløse voksne og i givet fald borgere med indvandrerbaggrund mulighed for at erhverve en kvalifikation eller udvide deres kvalifikationer (»et trin op«), og udvide tilbuddet om en ny chance til unge voksne,

2.

fremme foranstaltninger til at sikre, at alle har adgang til de grundlæggende kvalifikationer og nøglekompetencer, der er nødvendige for at leve og lære i vidensamfundet, navnlig læsefærdighed og ikt-færdigheder,

1.

gøre uddannelsesforløbene mere fleksible og permeable og fjerne hindringerne for deltagelse og mobilitet i og mellem uddannelsessystemerne,

2.

udvikle tættere forbindelser mellem uddannelse på den ene side og arbejde og samfund på den anden for derigennem at styrke beskæftigelsesegnetheden og aktivt medborgerskab,

3.

indføre systemer for validering og anerkendelse af realkompetencer, herunder uformel og ikke-formel læring, og øge anvendelsen af livslang vejledning til dårligt stillede og lavtuddannede lærende,

4.

evaluere virkningen og effektiviteten af finansielle støtteforanstaltninger for dårligt stillede tillige med de konsekvenser, uddannelsessystemernes udformning og struktur har for de dårligt stillede,

5.

overveje at indsamle data om resultater, frafaldsrater og de lærendes socioøkonomiske baggrund, navnlig inden for erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse,

6.

overveje at fastlægge kvantificerede mål for social inddragelse gennem uddannelse i overensstemmelse med situationen i de enkelte medlemsstater,

7.

overveje at udvikle en integreret tilgang til disse mål, der er koordineret med andre politikker,

8.

overføre tilstrækkelige ressourcer til dårligt stillede elever og skoler og, hvor det er relevant, udvide anvendelsen af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for ved hjælp af uddannelse at mindske social udstødelse;

1.

videreføre samarbejdet om den strategiske prioritet, der går ud på at fremme lige muligheder, social samhørighed og aktivt medborgerskab ved at gøre aktiv brug af den åbne koordinationsmetode i forbindelse med strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) og ved at gennemføre den sociale dimension af Bologna- og Københavnprocesserne samt vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med Rådets konklusioner fra 2008 om voksenuddannelse,

2.

bestræbe sig på at gøre aktiv brug af samtlige komponenter i programmet for livslang læring og, hvor det er relevant, af Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Progressprogrammet for at styrke social inklusion gennem uddannelse og opretholde en stærk fokusering på denne dimension i forslagene til næste generation af programmer,

3.

fremme og støtte øget deltagelse i mobilitetsordninger, partnerskaber og projekter på tværs af landegrænser for lærende med svag baggrund og lærende med særlige behov, navnlig hvis de er oprettet under programmet for livslang læring,

4.

støtte sammenlignende forskning vedrørende politikkers effektivitet, når det gælder større lighed i uddannelserne, udvide videngrundlaget i samarbejdet med andre internationale organisationer og sikre en bred formidling af forskningsresultaterne,

5.

fremme uddannelsens rolle som nøgleinstrument til at realisere målene for social inklusion og social beskyttelse.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/8

1.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (1), som skal sikre, at grundlæggende almen uddannelse og erhvervsuddannelse giver alle unge mulighed for at udvikle nøglekompetencerne i et sådant omfang, at de er rustet til yderligere uddannelse og arbejdslivet, og som sikrer, at voksne kan udvikle og opdatere deres nøglekompetencer gennem hele livet.

2.

Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job (2) og Rådets konklusioner af 9. marts 2009 om nye kvalifikationer til nye job — om at foregribe og matche kvalifikationsbehovet på arbejdsmarkedet (3), der sætter fokus på at gøre folk bedre rustet til nye job i vidensamfundet, og som erkender, at kravene til kvalifikationer og kompetence vil vokse betydeligt i alle former for beskæftigelse og på alle niveauer, og at arbejdsgiverne i stigende grad efterspørger tværfaglige nøglekompetencer.

3.

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring (4), der tilskynder til, at man i stedet for som hidtil at lægge vægt på »læringsinput« — såsom læringens varighed eller institutionstype — anvender en fremgangsmåde baseret på »læringsresultater« — dvs., hvad en studerende ved, forstår og er i stand til at udføre.

4.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 22. maj 2008, om fremme af kreativitet og innovation gennem uddannelse og erhvervsuddannelse (5), der understreger betydningen af rammen for nøglekompetencer med henblik på at udvikle kreativitet og innovation, og som har ført til Manifestet om kreativitet og innovation i Europa, som ambassadørerne har fremlagt med henblik på det europæiske år for kreativitet og innovation (2009).

5.

Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om voksenuddannelse (6), der fremhæver betydningen af voksenuddannelse som en nøglekomponent for livslang læring.

6.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede (7), hvori det fremhæves, at det med henblik på en samlet tilgang til kompetenceudvikling på grundlag af »Nøglekompetencer for livslang læring — en europæisk referenceramme« er nødvendigt med en større indsats for at forbedre læsefærdigheden og andre grundlæggende færdigheder.

7.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om de fremtidige prioriteter inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (EUD) (8), hvori det understreges, at fremme af kreativitet og innovation er af særlig vigtighed for EUD, og at for at opnå dette bør man aktivt fremme erhvervelsen af nøglekompetencer med hensyn til livslang læring. Konklusionerne tager også sigte på at styrke forbindelserne mellem EUD og arbejdsmarkedet ved at fokusere på job og kvalifikationer.

8.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 12. maj 2009, om styrkelse af partnerskaber mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, særlig arbejdsgivere, i forbindelse med livslang læring (9), hvori det anbefales, at alle niveauer i uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner er tilstrækkeligt opmærksomme på erhvervelsen af tværfaglige nøglekompetencer, som er til gavn i arbejdslivet.

9.

Rådets konklusioner af 26. november 2009 om læreres og skolelederes faglige udvikling (10), hvori det anerkendes, at kravene til lærere nødvendiggør nye tilgange, og at lærerne er nødt til at påtage sig et større ansvar for at opdatere og udvikle deres egne kundskaber og færdigheder.

10.

Konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 26. november 2009 om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant (11), hvori uddannelsesinstitutionerne opfordres til at sikre, at læseplaner og undervisnings- og eksaminationsmetoder på alle uddannelsesniveauer inddrager og skaber kreativitet, innovation og iværksætterkultur.

1.

Den nuværende økonomiske krise kombineret med de hurtige sociale, teknologiske og demografiske forandringer understreger, hvor ovenud vigtigt det er at sikre, at alle mennesker, navnlig de unge — i kraft af livslang uddannelse af høj kvalitet samt øget mobilitet — erhverver et stærkt sæt kompetencer.

2.

At erhverve kompetencer og udvikle dem yderligere er altafgørende for at forbedre ens beskæftigelsesudsigter og bidrager til personlig tilfredsstillelse, social samhørighed og aktivt medborgerskab, da man derved viser, at man er i stand til at handle og selv stå for tilrettelæggelsen i komplekse, foranderlige og uforudsigelige sammenhænge. Som det fremgår af henstillingen om nøglekompetencer er en kompetent person i stand til at kombinere viden, kvalifikationer og holdninger og til at anvende og udnytte tidligere læring (hvad enten det drejer sig om formel, ikke-formel eller uformel læring) i nye situationer.

3.

I Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for »uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« erkendes følgende:

—

Ovennævnte udfordringer kræver tiltag på både europæisk og nationalt plan som led i de prioriterede arbejdsområder, der specifikt er planlagt i den første arbejdscyklus for ET 2020 (2009-2011). Fremgangsmåden med nøglekompetencer skal gennemføres fuldt ud inden for skolesektoren, især for at støtte erhvervelsen af nøglekompetencer og læringsresultater af kvalitet blandt dem, der har risiko for utilstrækkelig uddannelse og social udstødelse. Der skal ske en udvikling af undervisnings- og evalueringsmetoderne, og der skal ydes støtte til faglig grund- og videreuddannelse af alle lærere, undervisere og skoleledere i overensstemmelse med den kompetencebaserede fremgangsmåde.

—

Der er dog nu også behov for at præcisere og overveje en udvikling af forbindelsen mellem de forskellige eksisterende europæiske initiativer, der skal styrke borgernes kompetencer og sætte mere fokus på læringsresultater, samt for at sikre en konsekvent fremgangsmåde på dette område. Denne fremgangsmåde bør bygge på de fremskridt, der er gjort med hensyn til at gennemføre både henstillingen om nøglekompetencer og den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF), og den bør sammenkoble disse med erhvervelse af kompetencer og læringsresultater inden for alle relevante rammer og på alle niveauer. Den bør desuden tage sigte på en systematisk forbedring og styrkelse af erhvervelsen af kompetencer både inden for uddannelse og på arbejdspladsen.

—

Der skal gøres en indsats for at vise, hvordan nøglekompetencer er relevante på alle uddannelsesniveauer og i alle livsfaser og -situationer. Foruden støtte til gennemførelse af nøglekompetencer på alle de områder, der er identificeret i henstillingen fra 2006, bør der også lægges vægt på at udnytte henstillingen bedst muligt til at støtte livslang læring efter afslutning af den obligatoriske skolegang.

—

Der skal gøres mere for at støtte erhvervelse, opdatering og videreudvikling af alle nøglekompetencerne inden for erhvervsuddannelse og voksenuddannelse.

—

Med henblik på at udstyre de studerende med de kvalifikationer og kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, og dermed øge beskæftigelsesegnetheden bør opdatering, erhvervelse og videreudvikling af nøglekompetencer også være en prioritet inden for videregående uddannelse. Det er især vigtigt, at de højere uddannelsesinstitutioner giver passende muligheder for, at de studerende udvikler en evne til at kommunikere på fremmedsprog såvel som et stærkt sæt tværfaglige nøglekompetencer, da disse er en forudsætning for at kunne tilegne sig andre kvalifikationer, tilpasse sig til forskellige arbejdsmiljøer og blive aktive borgere.

—

Udformning af læseplaner, undervisning, evaluering og læringsmiljøer bør konsekvent baseres på læringsresultater — dvs. den viden og de kvalifikationer og kompetencer, som de studerende skal erhverve. Der bør lægges særlig vægt på de tværfaglige nøglekompetencer, der kræver tværfaglige og innovative metoder. For at gennemføre overgangen til en kompetencebaseret fremgangsmåde bør der også gøres en indsats for at sikre, at lærere, undervisere og skoleledere er i stand til at påtage sig de nye roller, som en sådan fremgangsmåde indebærer. Denne proces kan understøttes gennem styrkede partnerskaber mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner og verden udenfor, især arbejdsverdenen.

—

Der skal også gøres mere for at sikre en passende evaluering, registrering og dokumentation af kompetencer, som borgerne gennem hele livet har tilegnet sig i formelle, ikke-formelle og uformelle læringsmiljøer med henblik på beskæftigelse og adgang til videreuddannelse samt aktiv deltagelse i samfundet. Fleksible uddannelsesforløb kan forbedre borgernes beskæftigelsesmuligheder samt lette identificeringen af deres ændrede kompetencer og fremtidige læringsbehov. Redskaberne til identificering og registrering af kompetencer kan forbedres, hvis alle interessenter både inden for uddannelse og på arbejdsmarkedet kan tilslutte sig en standardiseret terminologi og klassificeringsmetode.

—

at støtte udvekslingen af bedste praksis og nationale initiativer på ovennævnte områder. I overensstemmelse med de arbejdsområder, der er planlagt for den første arbejdscyklus af ET 2020 (2009-2011), og med bedst mulig udnyttelse af CEDEFOP's ekspertise og fortsatte støtte bør dette omfatte større hensyntagen til tværfaglige nøglekompetencer i forbindelse med læseplaner, evaluering og kvalifikationer, at kreativitet og innovation fremmes ved udarbejdelse af specifikke undervisnings- og læringsmetoder, og udvikling af partnerskaber mellem uddannelsesudbydere, erhvervslivet og civilsamfundet

—

at støtte alle læreres, underviseres og skolelederes grunduddannelse og løbende faglige udvikling inden for både almen uddannelse og erhvervsuddannelse bl.a. for at sætte dem i stand til at påtage sig de nye roller, som den kompetencebaserede fremgangsmåde indebærer

—

at begynde at klarlægge, hvordan nøglekompetencer til stadighed kan udvikles og tilpasses til de udfordringer, som den enkelte står over for i hele sit lærings- og arbejdsliv, ved bl.a. at se på og udvikle evalueringen af nøglekompetencer på forskellige uddannelsesniveauer. Det bør navnlig overvejes, om der bør etableres en forbindelse mellem de referenceniveauer, der bygger på læringsresultater, og som fremmes af medlemsstaternes gennemførelse af EQF, og rammen for nøglekompetencer

—

i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, de offentlige arbejdsformidlinger og andre interessenter at arbejde med at udvikle et fælles sprog — eller en standardiseret terminologi — der omfatter europæiske kvalifikationer, kompetencer og erhverv (ESCO). Dette fælles sprog skal sigte på at forbedre sammenhængen mellem de kompetencer, der erhverves ved læringsprocesserne, og behovene i de forskellige erhverv og på arbejdsmarkedet og dermed bringe uddannelsesverdenen og arbejdsverdenen sammen. Det kunne både støtte og bygge på gennemførelsen af EQF ved at lette beskrivelse, kategorisering og klassificering af uddannelsesudbud, den enkeltes læringsresultater og -erfaringer samt beskæftigelsesmuligheder i forbindelse hermed. Generelt skulle det dermed blive lettere for borgerne, de offentlige arbejdsformidlinger, karrierevejlederne, vejlederne og arbejdsgiverne at se læringsresultaternes relevans i nationale kvalifikationer for arbejdsopgaver og erhverv og at anvende det fælles sprog til bedre at afstemme kvalifikationsbehovene efter arbejdsmarkedet

—

i samarbejde med alle relevante interessenter yderligere at udvikle og fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring med henblik på at sætte borgerne i stand til at deltage i efteruddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet

—

at videreudvikle Europassrammen i overensstemmelse med gennemførelsen af EQF for mere effektivt at registrere og fremhæve den viden og de kvalifikationer og kompetencer, som borgerne erhverver gennem hele livet i forskellige læringssammenhænge, herunder ved at overveje udviklingen af et personligt kvalifikationspas baseret på eksisterende Europasselementer

—

under hensyntagen til den store betydning af karrierevejledningsordningerne at fortsætte arbejdet med at identificere ny viden og nye kvalifikationer og kompetencer, som er nødvendige med henblik på arbejde og læring, for at støtte borgerne i deres bestræbelser på at finde og skabe nye og bedre job og for at måle og analysere en eventuel manglende overensstemmelse mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/12

1.

Med Bolognaerklæringen af 19. juni 1999 blev der iværksat en mellemstatslig proces med henblik på at skabe et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010, hvilket støttes aktivt af Den Europæiske Union, og ministrene for videregående uddannelse fra de 46 deltagende lande, der mødtes i Leuven og Louvain-la-Neuve den 28.–29. april 2009, opfordrede de højere uddannelsesinstitutioner til yderligere at internationalisere deres aktiviteter.

2.

Rådets resolution af 23. november 2007 om modernisering af universiteterne med henblik på Europas konkurrenceevne i en global vidensøkonomi (2) opfordrede medlemsstaterne til at fremme internationaliseringen af de højere uddannelsesinstitutioner ved at tilskynde til kvalitetssikring ved hjælp af uafhængig evaluering og peerevaluering af universiteter, fremme mobilitet, fremme anvendelsen af fælles- og dobbeltgrader og fremme anerkendelsen af kvalifikationer og studieperioder.

3.

Den Europæiske Union har en lang tradition for samarbejde med tredjelande på grundlag af en række politikker og instrumenter, hvor højere uddannelse spiller en stadig større rolle. Samarbejdsaftaler med partnere verden over omfatter ofte støtte til infrastruktur og samarbejdsprogrammer inden for højere uddannelse samt rammer for politiske dialoger på dette område. Samarbejde inden for højere uddannelse har også en fremtrædende plads inden for de multilaterale samarbejdsrammer som f.eks. Middelhavsunionen, den nordlige dimension og det østlige partnerskab.

4.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1298/2008/EF af 16. december 2008 oprettede handlingsprogrammet Erasmus Mundus 2009-2013, der skal højne kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (3).

5.

Tempus IV-programmet (2007-2013) støtter moderniseringen af videreuddannelsen i partnerlandene i Østeuropa, Centralasien, det vestlige Balkan og i Middelhavsregionen, hovedsagelig gennem projekter og partnerskaber for universitetssamarbejde. Andre programmer, bl.a. samarbejdsprogrammerne med industrialiserede lande, eller Edulink, Nyerere og Alfa, omfatter akademiske samarbejdsaktiviteter med andre regioner i verden.

6.

Marie Curie-aktiviteterne som led i syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling fremmer topkvalitet og mobilitet i europæisk forskning og sikrer bred støtte til udvikling af dynamiske menneskelige ressourcer i verdensklasse inden for det europæiske forskningssystem under hensyntagen til forskningens iboende internationale dimension,

1.

højere uddannelse i stigende grad får en international dimension, i takt med at flere og flere højere uddannelsesinstitutioner optager studerende fra tredjelande, udveksler studerende, personale, projekter og viden samt tager del i internationalt akademisk og forskningsmæssigt samarbejde,

2.

kvaliteten af Europas højere uddannelsesinstitutioner og udvalget og dybden af de studier, som de tilbyder, der er uden sidestykke, gør disse institutioner meget tiltrækkende for den internationale akademiske verden, både som studiesteder og som partnere i fælles uddannelses- og forskningsprojekter,

3.

Europas succes, dels med at etablere redskaber såsom den fælles referenceramme, der forbinder de nationale kvalifikationssystemer og -rammer omkring en fælles europæisk reference (4), dels med at udvikle en fælles forståelse på områder såsom kvalitetssikring (5), herudover frembringer stigende interesse blandt globale partnere,

4.

internationale samarbejdsprogrammer og dialoger med tredjelande om politik på området højere uddannelse ikke alene gør det muligt for viden at cirkulere friere, men også bidrager til at øge den europæiske højere uddannelses kvalitet og internationale omdømme, fremme forskning og innovation, anspore til mobilitet og interkulturel dialog samt fremme international udvikling i overensstemmelse med målene for EU's eksterne politik,

1.

internationalt samarbejde inden for højere uddannelse er et vigtigt og udbytterigt område, som fortjener støtte på både nationalt plan og EU-plan. Dette samarbejde bidrager til at forbedre kvaliteten og innovationen i undervisningen, læringen og forskningen, og det er befordrende for frembringelsen af viden. Højere uddannelse spiller en central rolle for udviklingen af enkeltpersoner og samfund, eftersom den øger den sociale, kulturelle og økonomiske udvikling og fremmer aktivt medborgerskab og etiske værdier. Idet der særligt tages hensyn til nærhedsprincippet, bør samarbejde inden for højere uddannelse derfor udgøre en integreret del af EU's politikker for eksternt samarbejde, og det bør tilpasses til de berørte partnerlandes særlige behov, interesser og udviklingsniveau,

2.

der er behov for støtte til EU-initiativer og -programmer, som fremmer samarbejde inden for højere uddannelse med en europæisk dimension, og som støtter højere uddannelsesinstitutioner i deres arbejde med fælles akademiske projekter, i at styrke europæiske netværk og dermed i at mindske barriererne mellem de nationale systemer. Støtte til europæiske højere uddannelsesinstitutioners samarbejde med deres ligestillede på verdensplan spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme kvalitet og ekspertise. Denne type samarbejde har for eksempel medvirket til, at der er oprettet innovative kurser og banet vej for indførelse af tværnationale fællesgrader, dobbeltgrader og multiple grader. EU's akademiske samarbejdsprogrammer bør tilrettelægges således, at de udvikler meget synlige og effektive gennemførelsesmekanismer og viderebringer klare, konsekvente og overbevisende budskaber over hele verden,

3.

det fremskridt, der er gjort med at indføre større kompatibilitet og sammenlignelighed inden for gradsstrukturen gennem den fælleseuropæiske Bolognaproces, såvel som EU's succes med at vedtage fælles tilgange til og redskaber vedrørende anerkendelse af kvalifikationer og kvalitetssikring har øget den højere uddannelses tiltrækningskraft i EU. Der findes en fælles interesse i at fremme disse udviklinger på verdensplan og i at reagere på den stigende interesse, som tredjelande udviser. Bolognapolitikforummet, der fremmer den politiske dialog mellem den højere uddannelse og andre dele af verden, bør hilses velkommen som et udvekslingsredskab for konkrete spørgsmål af fælles interesse,

4.

initiativer, som gør europæisk højere uddannelse lettere forståelig og mere gennemsigtig for internationale interessenter, kan også bidrage til at gøre Europa mere tiltrækkende som studiested. Den igangværende undersøgelse med henblik på at kortlægge mangfoldigheden af de højere uddannelsesinstitutioners opgaver og præstationer og vurdere mulighederne for et europæisk gennemsigtighedsinstrument bør fortsættes med henblik på at forbedre læsbarheden og øge synligheden af den europæiske højere uddannelses særlige styrker,

5.

et voksende antal tredjelande er interesserede i de fælles politikker og instrumenter, som EU udvikler til støtte for medlemsstaternes modernisering af deres forskellige uddannelsessystemer, hvor det europæiske meritoverførselssystem (ECTS), og den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) hører til dem, der har tiltrukket sig særlig opmærksomhed. Dette er grunden til, at den politiske dialog ud over at omfatte internationale akademiske samarbejdsprogrammer bør videreudvikles sammen med en række interesserede verdenspartnere med henblik på at udveksle erfaringer og god praksis, opbygge lokale kapaciteter og anvende positive tilbagemeldinger til at forbedre EU-politikkerne,

6.

internationalt akademisk samarbejde fortsat bør være en vigtig måde, hvorpå EU kan støtte sine partneres moderniseringsbestræbelser, for ved at tilbyde strukturerede partnerskaber mellem højere uddannelsesinstitutioner i EU og tredjelande kan EU bidrage til at opbygge lokale kapaciteter — både inden for og uden for højere uddannelsesinstitutioner — fastholde kvalificeret universitetspersonale og øge den internationale akademiske udveksling og mobilitet,

1)

fremme en virkelig international kultur inden for disse institutioner, f.eks. ved:

2)

øge de højere uddannelsesinstitutioners internationale tiltrækningskraft, f.eks. ved:

3)

fremme de højere uddannelsesinstitutioners globale dimension og bevidsthed om deres sociale ansvar, f.eks. ved:

1.

udvikle en international strategi for højere uddannelse på EU-plan i samarbejde med medlemsstaterne og med fuld respekt for de højere uddannelsesinstitutioners autonomi, der tager sigte på at forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem eksisterende internationale samarbejdsinitiativer både på EU-plan og nationalt, og som fortsat vil fremme den europæiske højere uddannelses, forsknings og innovations tiltrækningskraft for så vidt angår EU's eksterne aktiviteter, samt EU's samarbejdsprogrammer og -politikker på dette område,

2.

sikre, at lærings- og forskningsmobilitet mellem EU og resten af verden udgør en del af denne strategi,

3.

fortsætte med at støtte internationale partnerskaber inden for højere uddannelse, internationalt akademisk samarbejde og kapacitetsopbyggende aktioner samt lette politisk dialog inden for højere uddannelse med interesserede tredjelande,

4.

fremme udveksling af erfaring og god praksis på dette område.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/15

—

der er en klar forbindelse mellem de bidrag, som kultur, kreativitet og innovation kan yde til socialt og økonomisk fremskridt. Det er derfor af afgørende betydning at konsolidere bidraget fra kulturen, især de kulturelle og kreative industrier, til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

—

integrere kulturen som et strategisk og tværgående element i de europæiske og nationale politikker for den sociale og økonomiske udvikling af de europæiske regioner og byer

—

tilskynde til strategiske investeringer i kulturen og de kulturelle og kreative industrier, især SMV'er, på lokalt og regionalt plan, for at fremme kreative og dynamiske samfund

—

fremme kulturens bidrag til en bæredygtig turisme som en nøglefaktor for lokal og regional tiltrækningskraft og økonomisk udvikling og som en drivkraft for understregningen af kulturarvens betydning i Europa

—

højne bevidstheden blandt beslutningstagere om lokale og regionale politikker, der udvikler nye kompetencer gennem kultur og kreativitet tilpasset det nuværende hurtigt skiftende miljø, med henblik på at udvikle nye kvalifikationer, forbedre den menneskelige kapital og fremme social samhørighed

—

styrke grænseoverskridende, tværnationale og interregionale kulturelle initiativer som et middel til at forbinde Europas forskellige folk og regioner og styrke økonomisk, social og territorial samhørighed,

a)

styrke kulturens rolle i integrerede lokale og regionale udviklingspolitikker — herunder infrastruktur, byfornyelse, diversificering i landdistrikterne, tjenester, iværksætterkultur, turisme, forskning og innovation, forbedring af den menneskelige kapital, social inklusion og interregionalt samarbejde

b)

forstærke de vertikale og horisontale synergier mellem den kulturelle sektor og øvrige sektorer samt partnerskaber mellem offentlige og private interessenter

c)

støtte en evidensbaseret tilgang til kulturelle investeringer på lokalt og regionalt plan med anvendelse af instrumenter til evaluering og konsekvensvurdering

d)

fremme mere omfattende samarbejde og udveksling af god praksis mellem medlemsstater, europæiske regioner, byer og interessenter

e)

fremme oplysning og større bevidsthed om kulturens bidrag til den lokale og regionale udvikling

f)

fremme en større forståelse af de reguleringsmæssige rammer og af gennemførelsesprocedurerne i forbindelse med samhørighedspolitikinstrumenterne, hvor især de kulturelle interessenter i både den offentlige og den private sektor, herunder civilsamfundet, er involveret, og som kan medvirke til oplysning om den kulturelle dimension for dem, der har ansvaret for lokale og regionale udviklingspolitikker.

a)

inkludere kulturelle interessenter i en integreret bottom-up-tilgang til programmer for lokal og regional udvikling, også — når det er relevant — i forbindelse med den europæiske samhørighedspolitik

b)

tilknytte de lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden, så kulturpolitikken lever op til de europæiske regioners og byers forventninger og behov

c)

tilskynde til integrerede lokale udviklingsstrategier, der tager sigte på at kompensere for geografiske forskelle mellem borgerne med hensyn til adgang til kultur.

a)

indsamle og formidle bedste praksis på europæisk plan og udvikle instrumenter til udveksling af oplysninger på europæisk plan.

a)

udnytte samhørighedspolitikkens instrumenter og andre relevante finansieringsprogrammer bedre for at optimere støtten til de kulturelle og kreative industrier, bl.a. ved at gøre det lettere at få adgang til oplysninger om finansieringsmuligheder og ved at yde konsulentservice

b)

fremme skabelsen af kulturelle og kreative industriinkubatorer på lokalt og regionalt plan og dermed styrke iværksætterkulturen

c)

undersøge mulighederne for at fremme nye virksomhedsmodeller og konsolidere kreative klynger og virksomhedsforskningscentre ved at udnytte de muligheder, der ligger i at anvende ikt

d)

støtte og styrke kulturelle og kreative SMV'ers adgang til digitale og fysiske distributionskanaler ved hjælp af en politik, der tilskynder til den størst mulige udbredelse og cirkulation af værker, og sikre et rimeligt vederlag til de involverede aktører i skabelseskæden.

a)

tilskynde til gunstige reguleringsmæssige rammer for kulturelle og kreative SMV'er og udforske innovative måder, der giver mulighed for adgang til finansiering, både offentlig og privat

b)

fremme bedre kommunikation mellem de kulturelle og kreative industrier og de finansielle tjenester ved at tilskynde til uddannelse i virksomhedsledelse, forskning og innovation, finansiering og oplysning for virksomheder, arbejdsgivere og folk, der arbejder i kultursektoren.

a)

lægge større vægt på de kulturelle og kreative industrier i forbindelse med centrale politikinitiativer, relevante strategier og EU-programmer.

a)

stimulere udvikling af kulturturisme som et centralt element i bæredygtig turisme og lægge behørig vægt på beskyttelsen af miljøet, kulturarven, landskabet og livskvaliteten.

a)

fremme revitalisering af de ressourcer, der er kendetegnende for en region, med særlig opmærksomhed på (materiel og immateriel) kulturarv, kulturelle udtryksformer og beslægtede aktiviteter

b)

fremme kulturelle aktiviteter, som tager hensyn til og respekterer regionens specifikke forhold og fremmer dens image, og samtidig muliggør den lokale befolknings inddragelse og deltagelse

c)

inden for rammerne af miljøuddannelse at skabe større bevidsthed om nødvendigheden af at beskytte kulturarv og naturarv med henblik på at tilskynde til ansvarlige holdninger hos turister og leverandører af tjenester inden for turisme.

a)

fremme kreativitet og innovation i uddannelsessektoren og erhvervslivet ved hjælp af netværk mellem uddannelsesinstitutioner, forskningscentre, kulturelle aktører og virksomheder

b)

intensivere båndene mellem kultursektoren, uddannelsessektoren og erhvervslivet på lokalt og regionalt plan for at lette integrationen af unge og mennesker med færre muligheder på arbejdsmarkedet og udstyre dem med de evner til at kommunikere og iværksætte, der er påkrævet i et socioøkonomisk miljø under stadig forandring.

a)

sammen med de relevante lokale og regionale myndigheder at vurdere, hvilke færdigheder en region vil kunne få behov for, og finde frem til, hvordan kulturen kan yde et bidrag til de politikker, der tager sigte på at forbedre den lokale menneskelige kapital

b)

at fremme uddannelse inden for kulturelle fag og humaniora som et vigtigt element i livslang læring.

a)

udarbejde en oversigt over de kvalifikationer og behov, den kulturelle og den kreative sektor har behov for i forbindelse med de nye udfordringer som følge af det digitale skift, de demografiske forandringer og de økonomiske omstændigheder, som hele tiden ændrer sig

b)

mobilisere eksisterende instrumenter for at støtte læringsmobilitet for professionelle udøvere inden for den kulturelle og den kreative sektor, herunder for unge iværksættere, og tilskynde til nye former for læring som f.eks. grænseoverskridende peer-to-peer-læringsinitiativer.

a)

lette kulturelt samarbejde og kulturelle aktørers mobilitet mellem forskellige regioner i Europa

b)

støtte udviklingen af grænseoverskridende og interregionale kulturelle projekter og aktiviteter, som fremhæver et områdes særlige lokale kendetegn og søger at involvere borgerne.

a)

fremme anvendelsen af samhørighedspolitikkens instrumenter for at styrke det grænseoverskridende, tværnationale og interregionale samarbejde.

a)

fortsætte med at støtte kulturelle initiativer inden for rammerne af samhørighedspolitikkens instrumenter, der kan fungere som en katalysator for god praksis, udveksling og innovationslaboratorier

b)

formidle relevante undersøgelser af og eksempler på god praksis bredt blandt interessenter.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/19

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/20

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/21

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/22

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/23

1.

Fælles holdning 2002/402/FUSP (1) opfordrer Unionen til at indefryse midler og andre økonomiske ressourcer, der tilhører Usama bin Laden, medlemmer af Al-Qaida-organisationen og Taliban samt andre personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og som er opført på den liste, der er opstillet i medfør af resolution UNSCR 1267(1999) og 1333(2000), og som ajourføres regelmæssigt af FN’s sanktionskomité nedsat i medfør af resolution UNSCR 1267(1999).

Den liste, som FN’s sanktionskomité har opstillet, omfatter:

Handlinger eller aktiviteter, der viser, at en person, gruppe, virksomhed eller enhed »har tilknytning« til Al-Qaida, Usama bin Laden eller Taliban, omfatter:

2.

FN's sanktionskomité har den 11. maj 2010 besluttet tillige at opføre Nayif Bin-Muhammad al-Qahtani og Qasim Yahaya Mahdi al-Rimi på den pågældende liste. De kan til enhver tid med den fornødne dokumentation rette en anmodning til FN’s sanktionskomité om, at beslutningen om at optage dem på ovennævnte FN-liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

3.

På grundlag af den FN-beslutning, der er nævnt under punkt 2, vedtog Kommissionen forordning (EU) nr. 450/2010 (2) om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (3). Ved ændringen, som foretages i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 881/2002, tilføjes Nayif Bin-Muhammad al-Qahtani og Qasim Yahaya Mahdi al-Rimi til listen i bilag I til den pågældende forordning (»Bilag I«).

Følgende foranstaltninger under forordning (EF) nr. 881/2002 finder anvendelse på de personer og enheder, som indsættes i bilag I:

4.

Hvis de pågældende parter, der er blevet optaget på listen, fremsætter bemærkninger hertil, skal der foretages en revurdering, jf. artikel 7a i forordning (EF) nr. 881/2002 (5). De personer og enheder, der indsættes i bilag I ved forordning (EF) nr. 450/2010, kan anmode Kommissionen om at få oplyst begrundelsen for deres opførelse på listen. En sådan anmodning stiles til:

5.

De pågældende personer og enheder gøres tillige opmærksomme på, at de kan anlægge sag til prøvelse af forordning (EF) nr. 450/2010 ved Retten under Den Europæiske Unions Domstol på de betingelser, der er fastsat i artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

6.

De pågældende personers personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne (nu EU-institutionerne og EU-organerne) og om fri udveksling af sådanne oplysninger (6). Enhver anmodning, f.eks. om yderligere oplysninger eller med henblik på udøvelse af rettighederne i henhold til forordning (EF) nr. 45/2001 (eksempelvis aktindsigt eller berigtigelse af personoplysninger), stiles ligeledes til Kommissionen på den samme adresse som nævnt under punkt 4.

7.

For en god ordens skyld gøres de personer og enheder, der er anført i bilag I, opmærksomme på, at de har mulighed for at indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 881/2002, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne midler og økonomiske ressourcer i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger, jf. artikel 2a i forordningen.

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/25

Navn:

Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

Adresse:

Tlf.

+39 0646455104

Fax

+39 0646655306

E-mail:

saco7@politicheagricole.gov.it

Navn:

Consorzio del Limone di Siracusa

Adresse:

Tlf.

+39 093138234

Fax

+39 093138234

E-mail:

—

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

Kategori 1.6:

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.

Navn:

Det Norske Veritas Italia

Adresse:

Tlf.

+39 095370020

Fax

+39 095372871

E-mail:

—

26.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 135/29

Kategori 1.6:

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

—

beholdere og/eller bakker af træ, plast eller karton på op til 25 kg

—

netsække på højst 5 kg

—

bølgepapkasser på højst 40 kg.

—

betegnelsen »Arancia di Ribera« D.O.P. og logoet med bogstaver, der er større end alle andre angivelser på etiketten

—

appelsinsorten: Brasiliano, Washington Navel og Navelina

—

produktions- og/eller pakkevirksomhedens navn, firmabetegnelse og adresse.

—

http://www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm? txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg

eller

—

direkte på ministeriets websted (http://www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE [regolamento (CE) n. 510/2006]«.