ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.069.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
53. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
III Forberedende retsakter |
|
|
Initiativer fra medlemsstaterne |
|
2010/C 069/01 |
||
2010/C 069/02 |
||
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER |
|
|
Rådet |
|
2010/C 069/03 |
||
DA |
|
III Forberedende retsakter
Initiativer fra medlemsstaterne
18.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/1 |
Initiativ fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om rettighederne til tolke- og til oversætterbistand i straffesager
(2010/C 69/01)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 2, litra b),
under henvisning til Rådets resolution af 30. november 2009 om en køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager (1), særlig foranstaltning A i bilaget hertil,
under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Ifølge konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors den 15. og den 16. oktober 1999, særlig punkt 33, bør princippet om gensidig anerkendelse være hjørnestenen i det retlige samarbejde på både det civilretlige og det strafferetlige område inden for Den Europæiske Union. |
(2) |
Den 29. november 2000 vedtog Rådet i overensstemmelse med konklusionerne fra Tammerfors et program for foranstaltninger til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager (3). Det fastslås i indledningen til programmet for foranstaltninger, at gensidig anerkendelse »ikke kun skal gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne, men også beskyttelsen af personers rettigheder«. |
(3) |
Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandens strafferetlige systemer. Omfanget af den gensidige anerkendelse hænger snævert sammen med en række parametre, herunder mekanismerne for beskyttelse af mistænktes rettigheder og fælles mindstestandarder, der er nødvendige for at lette anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse. |
(4) |
Gensidig anerkendelse kan kun fungere effektivt, når der hersker gensidig tillid, således at ikke blot retsmyndighederne, men alle aktører i strafferetsprocessen opfatter andre medlemsstaters retsmyndigheders afgørelser som svarende til deres egne, hvilket forudsætter ikke blot tillid til tilstrækkeligheden af en partners regler, men også tillid til, at disse regler anvendes korrekt. |
(5) |
Selv om samtlige medlemsstater er parter i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention), har erfaringerne vist, at dette ikke i sig selv altid giver en tilstrækkelig grad af tillid til andre medlemsstaters strafferetssystemer. |
(6) |
Traktatens artikel 82, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte minimumsregler gældende i medlemsstaterne for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en grænseoverskridende dimension. I den nævnte artikels litra b) henvises til, at »enkeltpersoners rettigheder inden for strafferetsplejen« er et af de områder, hvor der kan fastsættes minimumsregler. |
(7) |
Fælles minimumsregler bør føre til øget tillid til alle medlemsstaternes strafferetssystemer, hvilket igen bør føre til et mere effektivt retligt samarbejde i et klima af gensidig tillid. Sådanne fælles minimumsregler bør anvendes på områderne tolkning og oversættelse i straffesager. |
(8) |
Rettighederne til tolke- og til oversætterbistand for de personer, der ikke forstår det sprog, der anvendes i retssagen, er fastlagt i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention som uddybet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. Bestemmelserne i dette direktiv fremmer anvendelsen af disse rettigheder i praksis. Med henblik herpå er hensigten med dette direktiv at sikre mistænktes eller tiltaltes rettigheder til tolkning og oversættelse i straffesager med henblik på at sikre vedkommendes ret til en retfærdig rettergang. |
(9) |
Rettighederne i henhold til dette direktiv bør også finde anvendelse i sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre inden for rammerne af dette direktiv. De fuldbyrdende medlemsstater bør levere og afholde omkostningerne til tolkning og oversættelse til for den eftersøgte, der ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retssagen. |
(10) |
Bestemmelserne i dette direktiv bør sikre, at den ret en mistænkt eller tiltalt, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes i retssagen, har til at forstå de anklager, der rejses mod ham, og til at forstå sagsforløbet, således at han/hun kan udøve sine rettigheder, beskyttes ved, at der tilvejebringes vederlagsfri og nøjagtig sproglig bistand. Mistænkte eller tiltalte bør bl.a. have mulighed for at forklare sin advokat sin version af begivenhederne, påpege udsagn, som han/hun er uenig i, og meddele sin advokat forhold, der bør fremdrages til hans forsvar. Der mindes i den forbindelse om, at bestemmelserne i dette direktiv opstiller minimumsregler. Medlemsstaterne kan udvide rettighederne i dette direktiv for at give et højere beskyttelsesniveau også i situationer, der ikke udtrykkeligt omhandles i dette direktiv. Beskyttelsesniveauet bør aldrig være lavere end de standarder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention som fortolket i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. |
(11) |
Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til at sikre tolkning af kommunikation mellem den mistænkte eller tiltalte og hans advokat i tilfælde, hvor de faktisk kan kommunikere på samme sprog. Medlemsstaterne bør heller ikke være forpligtet til at sikre tolkning af ovennævnte kommunikation, hvis det er klart, at retten til tolkning anvendes til andre formål end udøvelsen af vedkommendes ret til en retfærdig rettergang i den pågældende sag. |
(12) |
Afgørelsen om at der ikke er behov for tolkning eller oversættelse, bør kunne tages op til fornyet prøvelse i overensstemmelse med national lovgivning. En sådan fornyet prøvelse kan f.eks. ske gennem en specifik klageprocedure eller i forbindelse med en almindelig appelprocedure vedrørende afgørelser om sagens realitet. |
(13) |
Hensigtsmæssig bistand bør også ydes til mistænkte eller tiltalte, der er tale- og hørehæmmede. |
(14) |
Diligenspligten over for mistænkte eller tiltalte, der befinder sig i en potentielt svag position, navnlig på grund af fysisk funktionshæmning, der påvirker deres evne til at kommunikere effektivt, er et grundprincip i et retfærdigt retsvæsen. Anklagemyndigheden, de retshåndhævende myndigheder og retsmyndighederne bør derfor sikre, at disse personer sættes i stand til reelt at udøve deres rettighederne i dette direktiv f.eks. ved at være opmærksom på enhver potentiel sårbarhed, der påvirker deres evne til at følge sagen og gøre sig forståelige, og ved at træffe hensigtsmæssige initiativer for at sikre disse rettigheder. |
(15) |
Sikring af en retfærdig rettergang kræver, at vigtige dokumenter eller i det mindste vigtige passager af sådanne dokumenter oversættes til fordel for den mistænkte eller tiltalte. Det er op til medlemsstaternes myndigheder at afgøre, hvilke dokumenter der bør oversættes, i overensstemmelse med national lovgivning. Nogle dokumenter bør altid betragtes som væsentlige dokumenter, der skal oversættes, som f.eks. afgørelsen om frihedsberøvelse, anklageskriftet og dommen. |
(16) |
Opgivelse af retten til skriftlig oversættelse af dokumenter bør være utvetydig, med et minimum af beskyttelse og må ikke gå imod vigtige offentlige interesser. |
(17) |
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv sigter navnlig på at fremme retten til frihed, retten til en retfærdig rettergang og retten til et forsvar. |
(18) |
Medlemsstaterne bør sikre, at artikel 2-5 i dette direktiv, hvor de svarer til de rettigheder, der garanteres ved den europæiske menneskerettighedskonvention, gennemføres i overensstemmelse med rettighederne i den europæiske menneskerettighedskonvention som uddybet i relevant retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. |
(19) |
Målet for dette direktiv, nemlig at opnå fælles mindstestandarder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af den foreslåede handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet som omhandlet og defineret i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål - |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Anvendelsesområde
1. Dette direktiv fastlægger regler vedrørende rettighederne til tolke- og til oversætterbistand i straffesager og sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre.
2. Disse rettigheder finder anvendelse på enhver person fra det tidspunkt, den pågældende af de kompetente myndigheder i en medlemsstat underrettes om, at han er mistænkt eller tiltalt for at have begået en strafbar handling, indtil der falder endelig dom, hvilket betyder den endelige afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt den mistænkte eller tiltalte har begået den strafbare handling.
3. Dette direktiv finder ikke anvendelse i sager, der kan føre til sanktioner, der pålægges af en anden myndighed end en strafferetlig domstol, så længe disse sager ikke verserer for en domstol, der har kompetence til afgørelse af straffesager.
Artikel 2
Ret til tolkning
1. Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i straffesagen, tilbydes tolkning til sit modersmål eller til et andet sprog, som han forstår, for at sikre vedkommendes ret til en retfærdig rettergang. Der skal ydes tolkebistand, herunder til kommunikationen mellem den mistænkte eller tiltalte og hans advokat, i kontakten med straffesagens efterforsknings- og retsmyndigheder, herunder under politiafhøringer, under samtlige retsmøder og under andre nødvendige mellemliggende høringer og kan ydes i andre situationer. Denne bestemmelse berører ikke nationale regler vedrørende tilstedeværelsen af en advokat under alle stadier af straffesagen.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at en person med forringet hørefunktion får tolkebistand, hvis det er relevant for den pågældende.
3. Medlemsstaterne skal sikre, at det verificeres på en passende måde, herunder ved at høre den mistænkte eller tiltalte, om han forstår og taler det sprog, der benyttes i retssagen, og har behov for tolkebistand.
4. Medlemsstaterne sikrer, at der på et stadium i sagen i overensstemmelse med national lovgivning er mulighed for fornyet prøvelse af en afgørelse om afslag på tolkebistand. En sådan fornyet prøvelse medfører ikke, at medlemsstaterne er forpligtet til at sørge for en separat ordning, hvor den eneste grund til fornyet prøvelse er at udfordre en sådan afgørelse.
5. I sager i tilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrer den fuldbyrdende medlemsstat, at dens kompetente myndigheder i overensstemmelse med denne artikel yder tolkebistand til enhver person, som er impliceret i en sådan sag, og som ikke forstår og taler det sprog, der anvendes i retssagen.
Artikel 3
Ret til oversættelse af væsentlige dokumenter
1. Medlemsstaterne sikrer, at en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i straffesagen, tilbydes oversættelse på sit modersmål eller et andet sprog, som han forstår, af alle dokumenter, der er væsentlige for at sikre vedkommendes ret til en retfærdig rettergang, eller i det mindste de vigtige passager i sådanne dokumenter, forudsat at den pågældende har ret til aktindsigt i de pågældende dokumenter i henhold til national lovgivning.
2. De kompetente myndigheder beslutter, hvilke dokumenter der er væsentlige og dermed skal oversættes i henhold til stk. 1. De væsentlige dokumenter, der skal oversættes, i deres helhed eller vigtige passager i dem, omfatter som minimum afgørelsen om frihedsberøvelse eller lignende afgørelser, anklageskriftet og dommen, når der findes sådanne dokumenter.
3. Den mistænkte eller tiltalte eller dennes advokat kan indgive en begrundet anmodning om oversættelse af yderligere dokumenter, der er nødvendige for en reel udøvelse af retten til forsvar.
4. Medlemsstaterne sikrer, at der på et stadium i sagen i overensstemmelse med national lovgivning er mulighed for fornyet prøvelse, hvis oversættelse af et dokument omhandlet i stk. 2 og 3 ikke tilbydes. En sådan fornyet prøvelse medfører ikke, at medlemsstaterne er forpligtet til at sørge for en separat ordning, hvor den eneste grund til fornyet prøvelse er at udfordre en sådan afgørelse.
5. I sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre sikrer den fuldbyrdende medlemsstat, at dens kompetente myndigheder tilbyder enhver person, som er impliceret i en sådan sag, og som ikke forstår det sprog, den europæiske arrestordre er udfærdiget på, eller som den er blevet oversat til af den udstedende medlemsstat, en oversættelse af nævnte dokument.
6. Forudsat at dette ikke berører den retfærdige rettergang, kan der gives en mundtlig oversættelse eller et mundtligt sammendrag af de i denne artikel nævnte dokumenter, hvor det er hensigtsmæssigt, i stedet for en skriftlig oversættelse.
7. En person, der i henhold til denne artikel har ret til oversættelse af dokumenter, kan til enhver tid give afkald på denne ret.
Artikel 4
Udgifter til oversættelse og tolkning
Medlemsstaterne afholder de udgifter til tolkning og oversættelse, der følger af anvendelsen af artikel 2 og 3, uanset udfaldet af sagen.
Artikel 5
Oversættelsens og tolkningens kvalitet
Medlemsstaterne skal træffe konkrete foranstaltninger for at sikre, at den tolkning og oversættelse, der ydes, er af en sådan kvalitet, at mistænkte eller tiltalte samt en person, der er genstand for fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, fuldt ud er i stand til at udøve sine rettigheder.
Artikel 6
Klausul om garanti mod forringelser
Intet i dette direktiv kan fortolkes som en begrænsning eller fravigelse af nogen af de rettigheder eller proceduremæssige garantier, som måtte være sikret i henhold til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, andre relevante folkeretlige regler eller lovgivningen i en medlemsstat, og som yder et højere beskyttelsesniveau.
Artikel 7
Gennemførelse
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den … (4).
Medlemsstaterne meddeler senest samme dato Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af dette direktiv, i national ret.
Artikel 8
Rapport
Kommissionen forelægger senest den … (5) en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af forslag til retsakter.
Artikel 9
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, …
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
…
På Rådets vegne
Formand
…
(1) EUT C 295 af 4.12.2009, s. 1.
(2) Udtalelse af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(3) EFT C 12 af 15.1.2001, s. 10.
(4) 30 måneder efter dette direktivs offentliggørelse i EUT.
(5) 42 måneder efter dette direktivs offentliggørelse i EUT.
18.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/5 |
Initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den europæiske beskyttelsesordre
(2010/C 69/02)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 82, stk. 1, litra d),
under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Republikken Estland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Ungarn, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Finland og Kongeriget Sverige,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Den Europæiske Union har sat sig det mål at bevare og udbygge et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. |
(2) |
Det fastsættes i artikel 82, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), at det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger på princippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgørelser. |
(3) |
Ifølge Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på mødet den 10.-11. december 2009, kan gensidig anerkendelse udvides til at omfatte alle former for domme og retlige afgørelser, det være sig strafferetlige eller forvaltningsretlige, afhængigt af retssystemet. Det påpeges også i programmet, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkning inden for EU. |
(4) |
I Europa-Parlamentets beslutning af 2. februar 2006 om status over bekæmpelsen af vold mod kvinder og den fremtidige indsats anbefales det, at medlemsstaterne formulerer en nultolerancepolitik over for alle former for vold mod kvinder, og medlemsstaterne opfordres til at træffe passende foranstaltninger til at sikre bedre beskyttelse af og støtte til faktiske og potentielle ofre. |
(5) |
I et fælles område med retfærdighed uden indre grænser er det nødvendigt at sikre, at den beskyttelse, der ydes en person i én medlemsstat, opretholdes og videreføres i en anden medlemsstat, som personen flytter eller er flyttet til. Det bør også sikres, at det ikke medfører en forringelse af unionsborgernes sikkerhed, når de legitimt benytter deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21 TEUF. |
(6) |
For at nå disse mål bør dette direktiv fastsætte regler, hvorved den beskyttelse, der ydes på grundlag af en beskyttelsesforanstaltning truffet i henhold til lovgivningen i en medlemsstat (»udstedelsesstaten«), kan udvides til en anden medlemsstat, som den beskyttede person flytter til (»fuldbyrdelsesstaten«), uanset typen eller varigheden af de forpligtelser eller forbud, der er indeholdt i den pågældende beskyttelsesforanstaltning. |
(7) |
For at hindre, at der begås ny kriminalitet mod ofret i fuldbyrdelsesstaten, bør der gives denne stat et retsgrundlag for anerkendelse af den afgørelse, der tidligere er truffet i udstedelsesstaten til fordel for ofret, og det bør tillige undgås, at ofret skal indlede en ny sag eller fremlægge bevismateriale i fuldbyrdelsesstaten igen, som om udstedelsesstaten ikke havde truffet afgørelsen. |
(8) |
Dette direktiv bør anvendes og fuldbyrdes på en sådan måde, at den beskyttede person modtager samme eller tilsvarende beskyttelse i fuldbyrdelsesstaten som vedkommende ville have modtaget, hvis beskyttelsesforanstaltningen var blevet udstedt i denne stat fra begyndelsen, hvilket forhindrer forskelsbehandling. |
(9) |
Da dette direktiv omhandler situationer, hvor den beskyttede personflytter til en anden medlemsstat, indebærer gennemførelsen af dets bestemmelser ikke nogen overførsel til fuldbyrdelsesstaten af beføjelser i forbindelse med hovedsanktioner eller suspenderede, alternative, betingede eller sekundære sanktioner eller i forbindelse med sikkerhedsforanstaltninger, der pålægges den person, der forårsager fare, hvis denne person fortsat bor i den stat, der udstedte beskyttelsesforanstaltningen. |
(10) |
Hvor det er relevant, bør det være muligt at anvende elektroniske midler med henblik på i praksis at gennemføre de foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, i overensstemmelse med national lovgivning og procedurer. |
(11) |
Målet for dette direktiv, nemlig at beskytte personer, som er i fare, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidig handling fra medlemsstaternes side som følge af den grænseoverskridende karakter af de omhandlede situationer og kan derfor i stedet på grund af omfanget og de potentielle virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. |
(12) |
Dette direktiv bør bidrage til beskyttelsen af personer, der er i fare, ved således at supplere de instrumenter, der allerede findes på området, såsom Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner (2) og Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA af 23. oktober 2009 om anvendelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling (3) — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) |
»europæisk beskyttelsesordre«: en retlig afgørelse, der vedrører en beskyttelsesforanstaltning udstedt af en medlemsstat, og som tager sigte på at gøre det lettere for en anden medlemsstat, hvor det er relevant, at træffe en beskyttelsesforanstaltning i henhold til sin egen nationale lovgivning med henblik på beskyttelse af en persons liv, fysiske og psykiske integritet, frihed eller seksuelle integritet. |
2) |
»beskyttelsesforanstaltning«: en afgørelse truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat, hvorved en person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forpligtelser eller forbud, forudsat at overtrædelse af sådanne forpligtelser eller forbud udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat eller på anden måde kan straffes med en frihedsstraf i denne medlemsstat |
3) |
»beskyttet person«: den person, hvis liv, fysiske og psykiske integritet, frihed eller seksuelle integritet er genstand for beskyttelse på grundlag af en beskyttelsesforanstaltning truffet i udstedelsesstaten |
4) |
»person, der forårsager fare«: den person, der er blevet pålagt en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forpligtelser eller et eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forbud |
5) |
»udstedelsesstat«: den medlemsstat, hvor en beskyttelsesforanstaltning, der danner grundlag for udstedelsen af en europæisk beskyttelsesforanstaltning, oprindelig er truffet |
6) |
»fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, hvortil en europæisk beskyttelsesordre er blevet fremsendt med henblik på anerkendelse |
7) |
»tilsynsstat«: den medlemsstat, hvortil en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, er blevet fremsendt. |
Artikel 2
Den europæiske beskyttelsesordres anvendelsesområde
1. En europæisk beskyttelsesordre kan udstedes på ethvert tidspunkt, når den beskyttede person agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til en anden medlemsstat.
2. Den europæiske beskyttelsesordre udstedes kun, når der tidligere er truffet en beskyttelsesforanstaltning i udstedelsesstaten, hvorved den person, der forårsager fare, pålægges en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:
a) |
en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter eller steder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person opholder sig, eller som vedkommende besøger |
b) |
en forpligtelse til at blive på et bestemt sted, eventuelt i bestemte perioder |
c) |
en forpligtelse, der består i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens område |
d) |
en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person eller |
e) |
et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end en nærmere angivet afstand. |
Artikel 3
Pligt til at anerkende den europæiske beskyttelsesordre
1. Medlemsstaterne anerkender alle europæiske beskyttelsesordrer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.
2. Dette direktiv indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i artikel 6 i TEU.
Artikel 4
Udpegning af kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat meddeler Generalsekretariatet for Rådet, hvilken eller hvilke judicielle myndigheder, der i henhold til dens nationale ret har kompetence til at udstede en europæisk beskyttelsesordre og til at anerkende sådan en beskyttelsesordre i overensstemmelse med dette direktiv, når medlemsstaten er udstedelsesstat eller fuldbyrdelsesstat.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne udpege ikke-judicielle myndigheder som myndigheder, der har kompetence til at træffe afgørelser i henhold til dette direktiv, forudsat at disse myndigheder har kompetence til at træffe afgørelser af tilsvarende karakter i henhold til deres nationale lovgivning og procedurer.
3. Generalsekretariatet for Rådet sørger for, at de modtagne oplysninger er tilgængelige for samtlige medlemsstater og Kommissionen.
Artikel 5
Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre
1. På grundlag af en beskyttelsesforanstaltning truffet i udstedelsesstaten udsteder en judiciel myndighed i denne stat eller en anden kompetent myndighed, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, udelukkende på anmodning af den beskyttede person en europæisk beskyttelsesordre efter at have kontrolleret, at beskyttelsesforanstaltningen opfylder alle krav i artikel 3, stk. 1.
2. Den beskyttede person eller dennes retlige repræsentant kan indgive en anmodning om udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre enten til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten eller til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten.
Hvis en sådan anmodning indgives i fuldbyrdelsesstaten, overfører dennes kompetente myndighed hurtigst muligt anmodningen til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten med henblik på udstedelse af den europæiske beskyttelsesordre, hvor det er relevant.
3. Den myndighed, der træffer en beskyttelsesforanstaltning med en eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forpligtelser, oplyser den beskyttede person om muligheden for at anmode om en europæisk beskyttelsesordre, når den pågældende agter at flytte til en anden medlemsstat. Myndigheden tilråder den beskyttede person at indgive anmodningen, før den pågældende forlader udstedelsesstatens område.
Artikel 6
Den europæiske beskyttelsesordres form og indhold
Den europæiske beskyttelsesordre skal være i overensstemmelse med formularen i bilag I til dette direktiv. Den skal navnlig indeholde følgende oplysninger:
a) |
den beskyttede persons identitet og nationalitet samt den retlige repræsentants identitet og nationalitet, hvis den beskyttede person er mindreårig eller umyndiggjort |
b) |
anvendelsen af eventuelle teknologiske instrumenter, der er stillet til den beskyttede persons rådighed med henblik på umiddelbar fuldbyrdelse af beskyttelsesforanstaltningen, hvor det er relevant |
c) |
navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-mail-adresse for den kompetente myndighed i udstedelsesstaten |
d) |
identifikation af den beskyttelsesforanstaltning, på grundlag af hvilken den europæiske beskyttelsesordre er udstedt |
e) |
et resumé af de faktiske forhold og omstændigheder, der har ført til udstedelsen af beskyttelsesforanstaltningen i udstedelsesstaten |
f) |
de forpligtelser eller forbud, som den person, der forårsager fare, er pålagt i beskyttelsesforanstaltningen, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, deres varighed og udtrykkelig angivelse af, at overtrædelse heraf udgør en strafbar handling i henhold til lovgivningen i udstedelsesstaten eller på anden måde kan straffes med frihedsstraf |
g) |
identitet og nationalitet for den person, der forårsager en fare |
h) |
hvor det er relevant, andre omstændigheder, der kan have betydning for vurderingen af den fare, som den beskyttede person står over for |
i) |
hvor det er relevant, udtrykkelig angivelse af, at en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til en anden medlemsstat, og identifikation af den myndighed, der er kompetent med henblik på fuldbyrdelse af en sådan dom eller afgørelse. |
Artikel 7
Fremsendelsesprocedure
1. Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten fremsender den europæiske beskyttelsesordre til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten, gør den det på en måde, der efterlader et skriftligt spor, og således, at den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan fastslå ægtheden.
2. Hvis den kompetente myndighed i enten fuldbyrdelsesstaten eller udstedelsesstaten ikke er kendt af den kompetente myndighed i den anden stat, foretager sidstnævnte myndighed de relevante undersøgelser, navnlig gennem kontaktpunkterne i Det Europæiske Retlige Netværk, der blev oprettet ved Rådets fælles aktion 98/428/RIA af 29. juni 1998, om oprettelse af et europæisk retligt netværk (4), det nationale medlem af Eurojust eller det nationale system for koordinering af Eurojust, for at indhente de nødvendige oplysninger.
3. Hvis en myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som modtager en europæisk beskyttelsesordre, ikke har kompetence til at anerkende den, sender denne myndighed af egen drift den europæiske beskyttelsesordre videre til den kompetente myndighed.
Artikel 8
Foranstaltninger i fuldbyrdelsesstaten
1. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten:
a) |
anerkender ved modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre fremsendt i henhold til artikel 7 denne ordre og træffer, hvor det er relevant, alle de foranstaltninger, der ville være til rådighed i henhold til dens nationale lovgivning i et lignende tilfælde, for at sikre beskyttelsen af den beskyttede person, medmindre den beslutter at påberåbe sig en af de i artikel 9 nævnte grunde til at afslå anerkendelse |
b) |
underretter, hvor det er relevant, den person, der forårsager fare, om enhver foranstaltning truffet i fuldbyrdelsesstaten |
c) |
træffer enhver hastende og foreløbig foranstaltning, der er nødvendig for at sikre den fortsatte beskyttelse af den beskyttede person |
d) |
underretter straks den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og, hvis udstedelsesstaten ikke er den samme som tilsynsstaten, den kompetente myndighed i tilsynsstaten, om enhver overtrædelse af den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre og er beskrevet deri. Meddelelsen gives ved hjælp af formularen i bilag II. |
2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og den beskyttede person om de foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel.
Artikel 9
Grunde til at afslå anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre
1. Ethvert afslag på at anerkende en europæisk beskyttelsesordre skal begrundes.
2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre under følgende omstændigheder:
a) |
den europæiske beskyttelsesordre er ufuldstændig eller er ikke blevet kompletteret inden for den frist, der er fastsat af den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten |
b) |
kravene i artikel 2, stk. 2, er ikke opfyldt |
c) |
beskyttelsen følger af fuldbyrdelsen af en straf eller en foranstaltning, der er omfattet af amnesti i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning, og den er knyttet til handlinger, der falder ind under denne stats kompetence i henhold til denne lovgivning |
d) |
i henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning tilkommer der den person, der forårsager fare, immunitet, hvilket gør det umuligt at træffe beskyttelsesforanstaltningerne. |
3. Før den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten i de i stk. 2, litra a) og b), nævnte tilfælde beslutter ikke at anerkende den europæiske beskyttelsesordre, drøfter den på en relevant måde med den kompetente myndighed i udstedelsesstaten og anmoder den om nødvendigt om straks at tilvejebringe enhver nødvendig supplerende oplysning.
Artikel 10
Efterfølgende afgørelser i udstedelsesstaten
1. Det tilkommer den kompetente myndighed i udstedelsesstaten at træffe alle efterfølgende afgørelser i forbindelse med den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for en europæisk beskyttelsesordre. Sådanne efterfølgende afgørelser omhandler især:
a) |
forlængelse, revision og tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen |
b) |
ændring af beskyttelsesforanstaltningen |
c) |
udstedelse af en arrestordre eller en anden eksigibel afgørelse med samme virkning |
d) |
iværksættelse af ny strafferetlig forfølgning mod den person, der forårsager fare. |
2. Udstedelsesstatens lovgivning finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til stk. 1.
3. Når en dom, som defineret i artikel 2 i Rådets rammeafgørelse 2008/947/RIA, eller en afgørelse om tilsynsforanstaltninger, som defineret i artikel 4 i Rådets rammeafgørelse 2009/829/RIA, allerede er blevet fremsendt til en anden medlemsstat, træffes efterfølgende afgørelser i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i nævnte rammeafgørelser.
Artikel 11
Grunde til at tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre
Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten kan tilbagekalde anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre, når der foreligger beviser for, at den beskyttede har endeligt forladt fuldbyrdelsesstatens område.
Artikel 12
Tidsfrister
1. Den europæiske beskyttelsesordre anerkendes straks.
2. Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer straks afgørelse om enhver foranstaltning i henhold til sin nationale lovgivning i forlængelse på baggrund af anerkendelsen af en europæisk beskyttelsesordre, jf. artikel 8.
Artikel 13
Den lovgivning, der finder anvendelse
Afgørelser, som den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten træffer i henhold til dette direktiv, er underlagt dens nationale lovgivning.
Artikel 14
De implicerede myndigheders pligter
1. Når den kompetente myndighed i udstedelsesstaten i medfør af artikel 10, stk. 1, litra b), har ændret den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, underretter den straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten om denne ændring. Hvor det er relevant, træffer den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den ændrede beskyttelsesforanstaltning, hvis de pågældende foranstaltninger ville være til rådighed i henhold til dens nationale lovgivning i et lignende tilfælde, og underretter den kompetente myndighed i udstedelsesstaten, den beskyttede person, og, hvor det er relevant, den person, der forårsager fare, når sidstnævnte befinder sig på fuldbyrdelsesstatens område.
2. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underretter straks den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten og den beskyttede person om udløbet eller tilbagekaldelsen af den beskyttelsesforanstaltning, der ligger til grund for den europæiske beskyttelsesordre, der er udstedt i udstedelsesstaten, og efterfølgende om tilbagekaldelsen af ordren.
Artikel 15
Høring mellem de kompetente myndigheder
Når det er relevant, kan de kompetente myndigheder i udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten høre hinanden med henblik på at fremme en problemløs og effektiv anvendelse af dette direktiv.
Artikel 16
Sprog
Den europæiske beskyttelsesordre oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten.
En medlemsstat kan, i forbindelse med vedtagelsen af dette direktiv eller senere, ved indgivelse af en erklæring til Generalsekretariatet for Rådet meddele, at den accepterer en oversættelse til et eller flere af de andre officielle sprog i Unionens institutioner.
Artikel 17
Omkostninger
Omkostninger i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, bortset fra omkostninger, der opstår udelukkende på udstedelsesstatens område, afholdes af fuldbyrdelsesstaten.
Artikel 18
Forbindelse med andre aftaler og ordninger
1. Medlemsstaterne kan fortsat anvende de bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger, der gælder ved ikrafttrædelsen af dette direktiv, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til yderligere at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.
2. Medlemsstaterne kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger efter ikrafttrædelsen af dette direktiv, for så vidt disse giver mulighed for at udvide eller udbygge dette direktivs mål og bidrager til at forenkle eller lette procedurerne for at træffe beskyttelsesforanstaltninger.
3. Senest den … (5) meddeler medlemsstaterne Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen, hvilke af de eksisterende aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 1 de fortsat ønsker at anvende. Medlemsstaterne underretter også Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen om nye aftaler og ordninger som omhandlet i stk. 2 senest tre måneder efter undertegnelsen af en sådan aftale.
Artikel 19
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv senest den … (6).
2. Medlemsstaterne meddeler Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af dette direktiv, i national ret.
Artikel 20
Revision
1. Senest den … (7) udarbejder Kommissionen en rapport på grundlag af de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 19, stk. 2.
2. På grundlag af denne rapport vurderer Rådet:
a) |
i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at overholde dette direktiv, og |
b) |
anvendelsen af dette direktiv. |
3. Rapporten ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 21
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
…
På Rådets vegne
Formand
…
(1) Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af … (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EUT L 337 af 16.12.2008, s. 102.
(3) EUT L 294 af 11.11.2009, s. 20.
(4) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.
(5) 3 måneder efter dette direktivs ikrafttræden.
(6) 2 år efter dette direktivs ikrafttræden.
(7) 4 år efter dette direktivs ikrafttræden.
BILAG I
DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE
jf. artikel 6 i
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/…/EU AF … OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE
Udstedelsesstat: Fuldbyrdelsesstat: |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
BILAG II
FORMULAR
jf. artikel 8, stk. 1, litra d), i
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/…/EU AF … OM DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE MEDDELELSE OM OVERTRÆDELSE AF DEN BESKYTTELSESFORANSTALTNING,
DER LIGGER TIL GRUND FOR OG ER BESKREVET I DEN EUROPÆISKE BESKYTTELSESORDRE
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
||||||||||||
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
Rådet
18.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 69/19 |
DEN EUROPÆISKE UNIONS FÆLLES LISTE OVER MILITÆRT UDSTYR
(vedtaget af Rådet den 15. februar 2010)
(udstyr omfattet af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr)
(ajourfører og erstatter Den Europæiske Unions fælles liste over militært udstyr, der blev vedtaget af Rådet den 23. februar 2009)
(FUSP)
(2010/C 69/03)
Note 1 Udtryk i "citationstegn" er definerede udtryk. Henviser til "Definitioner af udtryk" i bilaget til denne liste.
Note 2 I nogle tilfælde opføres kemiske stoffer ved navn og CAS-nummer. Listen omfatter kemiske stoffer med samme konstitutionsformel (herunder hydrater) uanset navn eller CAS-nummer. CAS-numrene anføres for at gøre det lettere at identificere et bestemt kemisk stof eller en bestemt blanding uanset nomenklatur. CAS-numrene kan ikke anvendes som de eneste identifikatorer, fordi nogle former af de opførte kemiske stoffer har forskellige CAS-numre, og blandinger, der indeholder et kemisk stof, der er opført på listen, også kan have forskellige CAS-numre.
ML1 |
Glatløbede våben med en kaliber på under 20 mm, andre våben og automatiske våben med en kaliber på 12,7 mm (0,50 tommer) eller herunder samt tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil:
ML1 omfatter ikke glatløbede våben, der anvendes til jagt eller idræt. Disse våben må ikke være specielt designet til militær anvendelse eller være fuldautomatiske. ML1 omfatter ikke skydevåben, der er specielt designet til løs ammunition, og som ikke kan affyre ammunition, der er nævnt i ML3. ML1 omfatter ikke våben, der anvender ammunition uden centraltænding i hylstre, og som ikke er fuldautomatiske. ML1.d omfatter ikke optiske sigteanordninger til våben uden elektronisk billedbehandling med en forstørrelse på 4 gange eller mindre, forudsat at de ikke er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse. |
ML2 |
Glatløbede våben med en kaliber på 20 mm eller derover, andre våben eller andet forsvarsmateriel med en kaliber på over 12,7 mm (0,50 tommer), lavetter samt tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
ML3 |
Ammunition og tempereringsanordninger som følger samt specielt designede komponenter hertil:
|
ML4 |
Bomber, torpedoer, raketter, missiler, andre eksplosive anordninger og sprængladninger samt tilhørende udstyr og tilbehør som følger og specielt designede komponenter hertil: Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11. Vedrørende systemer i fly til beskyttelse mod missiler (AMPS) se ML4.c.
|
ML5 |
Ildkontrol og tilhørende alarm- og varslingsudstyr samt tilhørende systemer, prøve- og indstillingsudstyr og udstyr til modforanstaltninger som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
|
ML6 |
Landkøretøjer og komponenter som følger: Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11.
Se også ML13.a ML6.a omfatter følgende:
Ændring af et landkøretøj til militær anvendelse, der er nævnt i ML6.a, medfører en strukturel, elektrisk eller mekanisk ændring, som omfatter en eller flere komponenter, der er specielt designet til militær anvendelse. Disse komponenter omfatter følgende:
ML6 omfatter ikke civile køretøjer eller lastvogne, der er armerede eller forsynet med ballistisk beskyttelse, og som er designet eller modificeret til transport af penge eller værdigenstande. |
ML7 |
Kemiske eller biologiske toksiske midler (agents), "kemikalier til oprørskontrol", radioaktivt materiale, tilhørende udstyr, komponenter og materialer som følger:
Se også 1A004 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse.
ML7.b og ML7.d omfatter ikke følgende:
De cellekulturer og biologiske systemer, der er nævnt i ML7.h og ML7.i.2, er udtømmende, og disse underpunkter omfatter ikke celler eller biologiske systemer til civile formål, som f.eks. landbrugsformål, farmaceutiske, medicinske og veterinære formål, miljø- og affaldshåndteringsformål eller i fødevareindustrien. |
ML8 |
"Energimaterialer" samt beslægtede stoffer som følger: Se også 1C011 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. Vedrørende sprængladninger og eksplosive anordninger se ML4 og 1A008 i EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. Tekniske noter
Ikke anvendt siden 2009. ML8 omfatter ikke følgende stoffer, hvis de ikke indgår i forbindelser eller blandinger med "energimaterialer", der er nævnt i ML8.a, eller pulveriserede metaller, der er nævnt i ML8.c:
|
ML9 |
Krigsskibe (overflade- eller undervandsfartøjer), særligt udstyr til skibe, tilbehør, komponenter og andre overfladefartøjer som følger: Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11.
|
ML10 |
"Fly", "lettere end luft-fartøjer", ubemandede luftfartøjer, flymotorer og udstyr til "fly" samt tilhørende udstyr og komponenter, der er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse, som følger: Vedrørende styre- og navigationsudstyr se ML11.
ML10.b omfatter ikke "fly" eller varianter af disse "fly", der er specielt designet til militær anvendelse, og som alle er af følgende type:
ML10.d omfatter ikke:
ML10.b og ML10.d omfatter for så vidt angår specielt designede komponenter og beslægtet udstyr til ikke-militære "fly" eller flymotorer, som er modificeret til militær anvendelse, kun militære komponenter og militært beslægtet udstyr, som er nødvendige for modifikationen til militær anvendelse. |
ML11 |
Elektronisk udstyr, der ikke er nævnt i andre punkter på EU's fælles liste over militært udstyr, som følger og specielt designede komponenter hertil:
|
ML12 |
Våbensystemer med høj kinetisk energi og tilhørende udstyr som følger og specielt designede komponenter hertil:
Vedrørende våbensystemer, der benytter underkaliberammunition eller udelukkende kemisk fremdrift samt ammunition hertil se ML1-ML4. ML12 omfatter følgende udstyr, når det er specielt designet til våbensystemer med kinetisk energi:
ML12 omfatter våbensystemer, som benytter en af følgende fremdriftsmetoder:
|
ML13 |
Panser- eller beskyttelsesudstyr samt konstruktioner og komponenter som følger:
ML13.b omfatter materialer, der er specielt designet til at danne et eksplosionsreaktivt panser eller til bygning af militære beskyttelsesrum. ML13.c omfatter ikke konventionelle stålhjelme, der ikke er designet eller modificeret til påsætning af nogen form for tilbehør, og som heller ikke er udstyret hermed. ML13.c og d omfatter ikke hjelme, armerede beskyttelsesdragter og beskyttelsesbeklædning, når de ledsager brugerne med henblik på personlig beskyttelse. De eneste hjelme, der er specielt designet til ammunitionsrydningspersonel, og som er nævnt i ML 13, er hjelme, der er specielt designet til militær anvendelse. Se også 1A005 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. Vedrørende "fiber- og trådmaterialer", der benyttes til fremstilling af armerede beskyttelsesdragter og hjelme, se 1C010 på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
ML14 |
"Specialudstyr til militær træning" eller til simulering af militære scenarier, simulatorer, der er specielt designet til oplæring i brugen af skydevåben eller våben, der er nævnt i ML1 eller ML2, samt specielt designede komponenter og tilbehør hertil: Teknisk note Udtrykket "specialudstyr til militær træning" omfatter militære udgaver af angrebssimulatorer, operationelt flyvetræningsudstyr, radarmålssimulatorer, radarmålsgeneratorer, udstyr til træning i artilleriskydning, simulatorer til antiubådskrigsførelse, flyvesimulatorer (herunder centrifuger til træning af piloter og astronauter), udstyr til træning i radarbetjening, instrumentflyvningstrænere, navigationtræningsudstyr, øvelsesudstyr til missilaffyring, målsøgningsudstyr, droner, våbenøvelsesudstyr, udstyr til øvelser med ubemandede "fly", mobile øvelsesenheder og udstyr til træning i landmilitære operationer. ML14 omfatter systemer til billedfremstilling og interaktive miljøsystemer for simulatorer, når de er specielt designet eller modificeret til militær anvendelse. ML14 omfatter ikke udstyr, der er specielt designet til oplæring i brugen af jagt- eller sportsvåben. |
ML15 |
Billedudstyr eller udstyr til modforanstaltninger som følger, der er specielt designet til militær anvendelse, og specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
ML15.f omfatter udstyr, der er designet til at forringe driften eller effektiviteten af militært billedudstyr eller til at mindske sådanne forringelser. I ML15 omfatter udtrykket specielt designede komponenter følgende, når de er specielt designet til militær anvendelse:
ML15 omfatter ikke "billedforstærkerrør af 1. generation" eller udstyr, der er specielt designet til at indeholde "billedforstærkerrør af 1. generation". Vedrørende klassificering af våbensigter, som indeholder "billedforstærkerrør af 1. generation", se ML1, ML2 og ML5.a. Se også 6A002.a.2. og 6A002.b. på EU's liste over produkter med dobbelt anvendelse. |
ML16 |
Smedede, støbte eller andre ufærdige produkter, hvis anvendelse i et produkt, der er nævnt, kan påvises ved materialets sammensætning, form eller funktion, og som er specielt designet til produkter, der er nævnt i ML1-ML4, ML6, ML9, ML10, ML12 eller ML19 |
ML17 |
Diverse udstyr, materialer og "arkiver" som følger og specielt designede komponenter hertil:
Tekniske noter
|
ML18 |
Produktionsudstyr og komponenter som følger:
Teknisk note Med henblik på ML18 omfatter udtrykket "produktion" design, undersøgelse, fabrikation, afprøvning og kontrol. ML18.a og ML18.b omfatter følgende udstyr:
|
ML19 |
Dirigerede energivåbensystemer, tilhørende udstyr, udstyr til modforanstaltninger og testmodeller som følger og specielt designede komponenter hertil:
Dirigerede energivåbensystemer, der er nævnt i ML19, omfatter systemer, hvis kapacitet er afledt af den kontrollerede anvendelse af:
ML19 omfatter følgende, når det er specielt designet til dirigerede energivåbensystemer:
|
ML20 |
Kryogenisk og "superledende" udstyr som følger samt specielt designede komponenter og tilbehør hertil:
|
ML21 |
"Software" som følger:
|
ML22 |
"Teknologi" som følger:
"Teknologi", som er "krævet" til "udvikling", "produktion" eller "brug" af genstande, der er nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr, forbliver under kontrol, også når den kan anvendes på en genstand, der ikke nævnt i EU's fælles liste over militært udstyr. ML22 omfatter ikke følgende:
|
DEFINITIONER AF UDTRYK, DER ANVENDES I DENNE LISTE
Nedenfor følger i alfabetisk orden definitioner af de udtryk, der anvendes i denne liste.
Definitionerne gælder for hele listen. Henvisningerne er kun vejledende og påvirker ikke den universelle anvendelse af de definerede udtryk gennem hele listen.
Ord og udtryk på listen over definitioner har kun den definerede betydning, hvor dette er angivet ved "dobbelte anførselstegn". Definitioner af udtryk i "enkelte anførselstegn" findes i tekniske noter til de relevante genstande. I andre tilfælde har ord og udtryk deres normalt accepterede betydning (som defineret i ordbøger).
ML17 |
"Atomreaktor" Omfatter hvad der direkte er knyttet til reaktortanken, det udstyr, der styrer effektniveauet i kernen, og de komponenter, der normalt indeholder eller kommer i direkte berøring med eller styrer reaktorkernens primære kølemiddel. |
ML11 |
"Automatiske kommando- og kontrolsystemer" Elektroniske systemer, hvorigennem der indgår, behandles og fremsendes oplysninger, som er vigtige for den operative effektivitet af gruppen, den overordnede formation, den taktiske formation, enheden, skibet, underenheden eller våben under kommando. Dette sker ved hjælp af en computer og andet specialiseret hardware, der er designet til at støtte en militær kommando- og kontrolorganisations funktioner. De vigtigste funktioner i et automatisk kommando- og kontrolsystem er: en effektiv automatisk indsamling, samling, lagring og behandling af oplysninger; visning af den pågældende situation og de omstændigheder, der indvirker på forberedelsen og gennemførelsen af kampoperationer; operative og taktiske beregninger for fordelingen af ressourcer mellem kampgrupper eller elementer i den operative kampplan eller kampdeployeringen i overensstemmelse med den pågældende opgave eller operationsfase; forberedelse af data til vurdering af den pågældende situation og beslutningstagning på et hvilket som helst tidspunkt under en operation eller kamp; computersimulering af operationer. |
ML15 |
"Billedforstærkerrør af 1. generation" Elektrostatisk fokuserede billedrør, der anvender fiberoptik til input og output eller glasforplader, multialkali-fotokatoder (S-20 eller S-25), men ikke mikrokanalplader til billedforstærkning. |
ML7, 22 |
"Biokatalysatorer" Enzymer til specifikke kemiske eller biokemiske reaktioner eller andre biologiske forbindelser, som binder til og fremskynder nedbrydningen af CW-agenser. Teknisk note "Enzymer" er "biokatalysatorer" til specifikke kemiske eller biokemiske reaktioner. |
ML7, 22 |
"Biopolymerer" Følgende biologiske makromolekyler:
Tekniske noter
|
ML21, 22 |
"Brug" Drift, installation (herunder installation på brugsstedet), vedligeholdelse (eftersyn), reparation, hovedreparation og renovering. |
ML17 |
"Brændstofcelle" En elektrokemisk anordning, der konverterer kemisk energi direkte til jævnstrømselektricitet ved forbrug af brændstof fra en ekstern kilde. |
ML10 |
"Civile fly" De "fly", som er opført med typeangivelse i lister over fly med godkendt luftdygtighed, som er offentliggjort af de civile luftfartsmyndigheder, til at flyve på kommercielle civile nationale eller internationale ruter eller til lovlig civil, privat eller forretningsmæssig brug. |
ML8 |
"Drivmidler" Stoffer eller blandinger, som reagerer kemisk for at producere store mængder af varme gasarter i kontrolleret omfang med henblik på at udføre mekanisk arbejde. |
ML17 |
"Effektorer" Gribere, aktive værktøjsenheder og ethvert andet værktøj, der er anbragt på montagepladen på enden af robottens manipulatorarm. Teknisk note "Aktiv værktøjsenhed" er en indretning til at anvende bevægelseskraft, procesenergi eller føleevne på arbejdsemnet. |
ML7 |
"Ekspressionsvektorer" Bærestoffer (f.eks. plasmid eller virus), der anvendes til at indføre genetisk materiale i værtsceller. |
ML4, 8 |
"Energimaterialer" Stoffer eller blandinger, som reagerer kemisk for at frigive den energi, der er nødvendig for deres påtænkte anvendelse. "Sprængstoffer", "pyrotekniske stoffer" og "drivmidler" er underklasser af energimaterialer. |
ML13 |
"Fiber- og trådmaterialer" Omfatter:
|
ML8, ML9 og ML10 |
"Fly" Et luftfartøj med faste vinger, drejelige vinger, roterende vinger (helikopter), kipbar rotor eller kipbar vinge. |
ML22 |
"Fri, offentlig anvendelse" "Teknologi" eller "software", som er stillet til disposition uden begrænsninger for den videre udbredelse heraf. Note Begrænsninger i ophavsret undtager ikke "teknologi" eller "software" fra at være til fri offentlig anvendelse. |
ML7 |
"Kemikalier til oprørskontrol" Stoffer, som — under de forventede anvendelsesbetingelser med henblik på oprørskontrol — hos mennesker hurtigt fremkalder sensorisk irritation eller invaliderende fysiske virkninger, som forsvinder kort tid efter eksponeringens ophør. (Tåregas er et af flere "kemikalier til oprørskontrol") |
ML22 |
"Krævet" I forbindelse med "teknologi" bruges udtrykket kun om den del af "teknologien", der især er ansvarlig for opnåelse eller overskridelse af de kontrolpålagte ydelsesniveauer, egenskaber eller funktioner. "Krævet""teknologi" kan være fælles for forskellige produkter. |
ML5, 19 |
"Laser" En samling komponenter, der frembringer både rumligt og tidsligt kohærent lys, der forstærkes ved stimuleret stråling. |
ML10 |
"Lettere end luft-fartøjer" Balloner og luftskibe, der kræver varm luft eller gasarter, der er lettere end luften, f.eks. helium eller brint, for at kunne lette. |
ML7 |
"Modificeret til krigsbrug" Enhver ændring eller udvælgelse (som f.eks. ændring af renhed, holdbarhedstid, virulens, spredningsegenskaber eller modstandskraft over for UV-stråling), der har til formål at øge effektiviteten med henblik på at dræbe mennesker eller dyr, ødelægge udstyr eller skade afgrøder eller miljøet. |
ML21, 22 |
"Produktion" Alle produktionsstadier som f.eks.: produktionsforberedelse, fremstilling, integrering, samling (montage), inspektion, afprøvning og kvalitetssikring. |
ML8 |
"Prækursorer" Særlige kemikalier, der anvendes ved fremstilling af sprængstoffer. |
ML4, 8 |
"Pyrotekniske stoffer/Pyroteknisk" Blandinger af faste eller flydende brændstoffer og oxydanter, som ved antændelse undergår en kontrolleret energetisk kemisk reaktion for at skabe en specifik forsinkelse eller specifikke mængder af varme, støj, røg, synligt lys eller infrarød stråling. Pyroforiske stoffer er en underklasse af pyrotekniske stoffer, som ikke indeholder oxydanter, men som antændes spontant ved kontakt med luften. |
ML17 |
"Robot" En manipuleringsmekanisme, som kan være af banestyrings- eller punktstyringstypen, som eventuelt bruger følere, og som har alle følgende egenskaber:
Ovenstående definition omfatter ikke følgende indretninger:
|
ML19 |
"Rumkvalificeret" Produkter, der er designet, fremstillet og prøvet med det formål at overholde de specielle elektriske, mekaniske eller omgivelsesmæssige krav ved opsendelse og placering af satellitter eller fartøjer til store højder, der opererer i en højde af 100 km eller derover. |
ML21 |
"Software" Samling af et eller flere "programmer" eller "mikroprogrammer", der er lejret i et konkret udtryksmedie. |
ML8, 18 |
"Sprængstoffer" Faste, flydende eller gasformige stoffer eller blandinger af stoffer, der anvendt som primærladninger, boosterladninger eller hovedladninger i sprænghoveder, sprænganordninger og andre anordninger, er nødvendige for at fremkalde en detonation. |
ML18, 20 |
"Superledende" Materialer (dvs. metaller, legeringer eller forbindelser), der kan tabe al elektrisk modstand (dvs. som kan opnå uendelig elektrisk ledeevne og føre meget store elektriske strømme uden Joule-opvarmning). Teknisk note Et materiales "superledende" tilstand karakteriseres individuelt af en "kritisk temperatur", et kritisk magnetfelt, som er en funktion af temperaturen, og en kritisk strømtæthed, som imidlertid er en funktion af både magnetfelt og temperatur. |
ML22 |
"Teknologi" Konkret information, der er nødvendig til "udvikling", "produktion" eller "brug" af et produkt. Informationen har form af "tekniske data" eller "teknisk assistance". Tekniske noter
|
ML8 |
"Tilsætningsstoffer" Stoffer, der anvendes i sprængstofformuleringer, til forbedring af deres egenskaber. |
ML21, 22 |
"Udvikling" Vedrørende alle faser inden masseproduktion, f.eks. design, designresearch, designanalyser, designprincipper, samling og afprøvning af prototyper, forsøgsproduktionsplaner, designdata, omsætning af designdata i produkt, formdesign, integrationsdesign, layout. |
ML22 |
"Videnskabelig grundforskning" Eksperimentelt eller teoretisk arbejde, der i hovedsagen udføres for at skaffe ny viden om de grundlæggende principper for fænomener eller observerbare kendsgerninger, og som ikke primært er rettet mod et konkret, praktisk mål. |