18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/1

—

der henviser til Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (1) (fugledirektivet),

—

der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (2) (habitatdirektivet),

—

der henviser til Den Europæiske Unions europæiske miljønetværk for særligt beskyttede områder, som blev etableret af de to ovennævnte direktiver, kaldet »Natura 2000«-netværket,

—

der henviser til resultaterne af det niende møde i konferencen mellem parterne i konventionen om den biologiske mangfoldighed (COPA),

—

der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs rapport nr. 3/2008 om europæiske skove, forholdene for økosystemet og bæredygtig brug,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0478/2008),

A.

der henviser til, at effektiv beskyttelse og om nødvendigt genoprettelse af Europas sidste uberørte naturområder er afgørende for at standse tabet af biodiversitet inden 2010,

B.

der henviser til, at målet om at standse tabet af biodiversitet inden 2010 ikke vil blive opfyldt, og at de negative sociale og økonomiske konsekvenser af tabet af biodiversitet og nedgangen i økosystemfunktioner allerede kan mærkes,

C.

der henviser til, at EU bør bygge videre på de nuværende resultater som Natura 2000 og udvikle betydeligt styrkede og ambitiøse nye politiske rammer for biodiversitet efter 2010,

D.

der henviser til, at fugle- og habitatdirektiverne giver stærke og brugbare rammer for beskyttelse af naturen, herunder uberørte naturområder, mod en skadelig udvikling,

E.

der henviser til, at målene i EU's biodiversitetspolitik og i fugle- og habitatdirektiverne stadig er langt fra at være rigtigt integreret i sektorpolitikker som landbrug, regionaludvikling, energi og transport,

F.

der henviser til, at mange uberørte naturområder indeholder store kulstoflagre, som det er vigtigt at beskytte både af hensyn til biodiversiteten og klimabeskyttelsen,

G.

der henviser til, at virkningerne af invasive fremmede arter på biodiversitet udgør en særlig stor trussel for uberørte naturområder, hvor det ikke er muligt at spore invasive arter tidligt, og hvor der kan forekomme betydelige økologiske og økonomiske skader, inden der kan gribes ind,

1.

opfordrer Kommissionen til at fastlægge en definition af uberørte naturområder; definitionen bør omfatte aspekter såsom økosystemfunktioner, bevaringsværdi, klimaændringer og bæredygtig brug;

2.

opfordrer Kommissionen til at give Miljøagenturet og andre relevante EU-organer mandat til at kortlægge Europas sidste uberørte naturområder for at fastslå den nuværende fordeling, biodiversitetsniveauet og omfanget af stadig uberørte områder samt områder med minimal menneskelig aktivitet (fordelt på vigtige habitattyper: skov-, ferskvands- og havområder);

3.

opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af værdier og fordele i forbindelse med beskyttelse af uberørte naturområder, der navnlig bør omhandle deres økosystemfunktioner og biodiversitetsniveau samt tilpasning til klimaændringer og bæredygtig naturturisme;

4.

opfordrer Kommissionen til at udvikle en EU-strategi for uberørte naturområder, som er i overensstemmelse med fugle- og habitatdirektiverne, og hvor der anvendes en økosystembaseret tilgang, udpeges truede arter og biotoper og opstilles prioriteter;

5.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at genoprette uberørte naturområder; understreger behovet for at yde særlige midler til at reducere fragmentering og til nøje forvaltning af genoprettede naturområder, udvikling af kompensationsmekanismer og -programmer, øget bevidstgørelse og forståelse og indførelse af naturområde-relaterede begreber, såsom den rolle, som frie naturlige processer og de strukturelle elementer, der hidrører fra sådanne processer, spiller i overvågningen og vurderingen af gunstig bevarelsesstatus; understreger, at arbejdet skal ske i samarbejde med lokalbefolkningen og andre berørte parter;

6.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med de lokale ngo'er, berørte parter og lokalbefolkningen for at fremme værdien af uberørte naturområder;

7.

opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte og støtte informationskampagner for at skabe øget opmærksomhed i offentligheden om uberørte naturområder og betydningen deraf og at fremme opfattelsen af, at beskyttelse af biodiversitet kan gå hånd i hånd med økonomisk vækst og jobskabelse;

8.

opfordrer medlemsstaterne til at udveksle erfaringer om bedste praksis og konklusioner med hensyn til uberørte naturområder ved at give europæiske eksperter mulighed for sammen at undersøge begrebet uberørte naturområde i EU og sætte spørgsmålet om uberørte naturområder på den europæiske dagsorden;

9.

opfordrer i lyset af de veldokumenterede skadevirkninger, som turisme har påført – og fortsat påfører – en stor del af Europas mest dyrebare naturarv, Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at turisme – selv om der fokuseres på at lære de besøgende om habitater og dyreliv i et naturområde – håndteres med største forsigtighed, og at der til fulde trækkes på erfaringer inden for og uden for Europa med hensyn til at minimere turismens følgevirkninger, og når det er passende med henvisning til habitatdirektivets artikel 6; opfordrer til anvendelse af modeller, hvor uberørte naturområder for størstedelens vedkommende er lukket for adgang (bortset fra tilladt videnskabelig forskning), men hvor en begrænset del er åben for naturbaseret, bæredygtig turisme af høj kvalitet, som gavner lokalsamfundene økonomisk;

10.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på effektiv beskyttelse af uberørte naturområder;

11.

opfordrer Kommissionen til at finde frem til de umiddelbare trusler mod uberørte naturområder;

12.

opfordrer Kommissionen til at udvikle passende anbefalinger, som kan vejlede medlemsstaterne om de bedste tilgange til at sikre beskyttelse af naturlige levesteder;

13.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at beskytte naturområder ved at gennemføre fugle- og habitatdirektiverne, vandrammedirektivet (3) og havstrategirammedirektivet (4) på en mere effektiv og konsekvent måde med bedre finansiering for at undgå, at disse områder ødelægges af skadelig, ikke-bæredygtig udvikling;

14.

glæder sig over revisionen af fugle- og habitatdirektiverne med det formål om nødvendigt at ændre dem for bedre at kunne beskytte truede arter og biotoper;

15.

opfordrer Kommissionen til at acceptere »Wild Europe-initiativet«, et partnerskab af flere naturbeskyttelsesorganisationer, herunder Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), IUCN's verdenskommission for fredede områder (World Commission on Protected Areas, IUCN-WCPA), Verdensnaturfonden (WWF), Birdlife International og PAN Parks, som alle har en stærk interesse for naturområder eller næsten vilde områder;

16.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de relevante parter at udvikle retningslinjer for, hvordan uberørte naturområder beskyttes, forvaltes, udnyttes bæredygtigt, overvåges og finansieres under Natura 2000-netværket, navnlig med hensyn til kommende udfordringer såsom klimaændringer, ulovlig skovhugst og stigende efterspørgsel efter varer;

17.

udtrykker stærk bekymring for EU's biodiversitetspolitik på grund af manglende økonomiske midler til administration af Natura 2000-netværket; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til - som forudset i habitatdirektivet - at forberede fællesskabssamfinansiering til administration af områder i medlemsstater;

18.

opfordrer Kommissionen til at tildele zoner for uberørte naturområder en særlig status og bedre beskyttelse i Natura 2000-netværket;

19.

mener, at politikken for udvikling af landdistrikter og integrering af miljøbeskyttelse i EU's landbrugssektor skal styrkes; anser imidlertid Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for utilstrækkelig til at finansiere biodiversitet og naturbeskyttelse, både for så vidt angår dens økonomiske ressourcer og dens programmering og ekspertise;

20.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at Natura 2000-netværket styrkes yderligere og bliver et sammenhængende og fungerende økologisk netværk, hvor uberørte naturområder har en central placering; understreger behovet for sammenhængende politikker, navnlig med hensyn til den fælles landbrugspolitik, transport, energi og budget for ikke at undergrave naturbeskyttelsesmålene i Natura 2000;

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at fastlægge en holdbar lovgivningsmæssig ramme vedrørende invasive fremmede arter, der tager hånd om både økologiske og økonomiske virkninger fra sådanne arter og de uberørte naturområders særlige sårbarhed over for denne trussel;

22.

opfordrer Kommissionen til at overvåge og vurdere indvirkningen af klimaændringer på uberørte naturområder;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere naturbeskyttelse i deres strategi vedrørende klimaændringer;

24.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med klimaændringerne at iværksætte forskning og yde vejledning med hensyn til, hvornår og hvordan man med menneskelig indgriben kan forvalte naturområder med henblik på at bevare dem;

25.

udtrykker stor støtte til styrelsen af politikker og foranstaltninger i forbindelse med uberørte naturområder;

26.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/5

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. januar 2007 om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning (KOM(2007)0869),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed (KOM(2008)0388),

—

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 25. juni 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 216/2008 for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og luftfartstjenester, og om ophævelse af Rådets direktiv 2006/23/EF (KOM(2008)0390),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (2), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (3), og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 551/2004 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum (4),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (5) (EASA-forordningen),

—

der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 95/93 af 18. januar 1993 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne (6),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 375/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (7),

—

der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 376/2007 af 30. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 2042/2003 om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjer og luftfartøjsmateriel, -dele og -apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver (8),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 219/2007 af 27. februar 2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (9),

—

der henviser til projektet Cost Effective Small Aircraft (Cesar), der finansieres under det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 25. juni 2008 – Fælles europæisk luftrum II: på vej mod en mere bæredygtig lufttrafik med forbedrede præstationer (KOM(2008)0389),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 24. januar 2007 – Handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne (KOM(2006)0819),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 30. april 2008 om anvendelsen af forordning (EØF) nr. 95/93 om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i Fællesskabets lufthavne, som ændret (KOM(2008)0227),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 15. marts 2007: Statusrapport om udviklingen af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2007)0103),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0501/2008),

A.

der henviser til, at almen- og forretningsflyvning omfatter en række forskellige luftfartøjsaktiviteter; der henviser til, at begrebet omfatter alle civile luftfartøjsoperationer - bortset fra erhvervsmæssig lufttransport - samt civile lufttransportoperationer på bestilling og mod vederlag,

B.

der henviser til, at denne sektor også omfatter aktiviteter af høj værdi af så forskellig karakter som specialiserede luftfartstjenester (f.eks. luftkartografi, landbrugsrelaterede flyvninger, brandbekæmpelse og trafikovervågning), luftfartsuddannelse og fritidsflyvning,

C.

der henviser til, at der på nuværende tidspunkt mangler data og statistiske oplysninger om almen- og forretningsflyvning,

D.

der henviser til, at almen- og forretningsflyvning er den hurtigst voksende del af civil luftfart i Europa; der henviser til, at almen- og forretningsflyvning supplerer almindelig lufttransport udført af kommercielle luftfartsselskaber og dermed leverer særlige sociale og økonomiske fordele, såsom forøgelse af befolkningens mobilitet, virksomheders produktivitet og regional samhørighed,

E.

der henviser til, at almen- og forretningsflyvning er af stigende økonomisk betydning, navnlig for den europæiske fremstillingsindustri, der løbende har øget sin andel af verdensmarkedet og har et betragteligt potentiale for yderligere vækst,

F.

der henviser til, at fokus i EU's luftfartspolitik traditionelt har været på erhvervsmæssig lufttransport, men at almen- og forretningsflyvnings stigende betydning ikke er blevet skænket tilstrækkelig opmærksomhed,

G.

der henviser til, at regler, der er rettet mod forvaltning af drift af yderst komplekse kommercielle luftfartøjer, kan pålægge operatører af små private luftfartøjer en uforholdsmæssig stor økonomisk og reguleringsmæssig byrde; der henviser til, at det derfor på visse områder har vist sig at være uhensigtsmæssigt at anvende en fremgangsmåde med en standardløsning og ensartet håndhævelse af regler på tværs af forskellige sektorer inden for luftfarten,

H.

der henviser til, at adgang til luftrum og flyvepladser er et centralt spørgsmål for almen- og forretningsflyvningen, eftersom der er en voksende kløft mellem efterspørgsel og kapacitet; der henviser til, at almen- og forretningsflyvningen i stigende grad skal konkurrere med luftfartsindustrien i bred forstand om adgang til luftrum og flyvepladser,

1.

glæder sig meget over Kommissionens meddelelse om almen- og forretningsflyvning, eftersom den indeholder en god analyse af de spørgsmål, der berører sektoren, og anviser en række farbare metoder til at tage fat på sektorens særlige behov, samtidig med at der pågår en stadig dialog mellem alle parter;

2.

understreger behovet for at tage højde for almen- og forretningsflyvningens interesser og særlige forhold i forbindelse med udviklingen af fremtidige politiske initiativer inden for lufttransport med henblik på at styrke sektorens konkurrenceevne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincipperne i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af såvel nuværende som fremtidig luftfartslovgivning;

3.

minder Kommissionen om behovet for, at der systematisk udføres konsekvensanalyser for de enkelte segmenter, så der kan foretages en differentiering af de regler, der gælder for forskellige kategorier af virksomheder og luftrumsbrugere, hvis det er relevant og ikke bringer sikkerheden i fare;

4.

opfordrer Kommissionen til at sikre, at de gennemførelsesbestemmelser for luftfartssikkerhed, som den vedtager, er proportionelle med og står i et rimeligt forhold til den kompleksitet, der er forbundet med den respektive kategori af luftfartøj og operation;

5.

glæder sig over, at der for nylig blev vedtaget vedligeholdelsesnormer for luftfartøjer, der ikke anvendes inden for erhvervsmæssig lufttransport, og navnlig for luftfartøjer, der ikke er klassificeret som komplekse motordrevne luftfartøjer, hvilket er et godt eksempel på proportionel regulering;

6.

mener, at det vil være hensigtsmæssigt med en vis grad af fleksibilitet i forbindelse med anvendelsen for så vidt angår almenflyvning, og at dette kan opnås ved at uddelegere visse kontrolbeføjelser til sports- og fritidsflyvningssammenslutninger og -organisationer, der er underlagt passende tilsyn af de relevante luftfartsmyndigheder, og såfremt, der ikke foreligger nogen form for interessekonflikt;

7.

opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at fastlægge forenklede sikkerheds- og screeningsprocedurer for passagerer på forretningsflyvninger uden på nogen måde at bringe deres sikkerhed i fare;

8.

foreslår at Kommissionen fremmer udvekslingen af bedste praksis vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i små og mellemstore lufthavne;

9.

påpeger, at det bliver stadig vanskeligere for almen- og forretningsflyvninger at få adgang ikke blot til de største lufthavne, men også til regionale lufthavne, eftersom den stigende efterspørgsel fra den erhvervsmæssige lufttransport begrænser antallet af slots og standpladser;

10.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til gennem deres lufthavnsmyndigheder at tage fat på disse problemer ved at gennemføre foranstaltninger, der kan optimere udnyttelsen af den nuværende kapacitet gennem bedre planlægning og anvendelse af moderne teknologier i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for kapacitet, effektivitet og sikkerhed i Europas lufthavne;

11.

afventer rådene fra EU's nye observatorium for lufthavnskapacitet om udvikling af foranstaltninger til forbedring af de europæiske lufthavnsnetværks kapacitet og forventer, at observatoriet kommer til at spille en betydningsfuld rolle i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens handlingsplan;

12.

mener, at helikoptere kan være vigtige som forbindelsesfartøjer mellem lufthavne over korte afstande, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at inkludere dem i eventuelle strategier om kapacitetsforøgelse;

13.

tilskynder medlemsstaterne og regionale og lokale myndigheder til at investere i modernisering og etablering af små og mellemstore lufthavne, der har stor betydning for almen- og forretningsflyvningen;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at investere i den særlige infrastruktur, der er nødvendig for drift og stationering af luftfartøjer inden for almen- og forretningsflyvning;

15.

opfordrer medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder til at inddrage alle berørte parter i høringsprocesser med henblik på i relevant omfang at lade potentielle eller eksisterende lufthavne være specifikt bestemt til almen- og forretningsflyvning og til at inddrage de militære myndigheder i høringsprocessen, hvis der er tale om militærlufthavne, der ikke længere er i drift;

16.

mener, at det er af afgørende betydning, at inddelingen af luftrummet omkring små og mellemstore lufthavne er hensigtsmæssig for brugere af almen- og forretningsflyvning, samt at der forud for ændringer af sådanne zoner skal afholdes en høring med deltagelse af disse brugere;

17.

understreger, at forretningsflyvning, hvor det er muligt, bør gives tilstrækkelig adgang til de største lufthavne, så den kan forbinde EU's regioner med Europas økonomiske kraftcentre, og anmoder Kommissionen om at undersøge og inden udgangen af 2009 at forelægge en rapport for Parlamentet om behovet for at tilpasse relevante bestemmelser i den eksisterende forordning om fælles regler for tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter;

18.

understreger behovet for på fællesskabsplan at udvikle en harmoniseret tilgang, der kan sikre sammenhæng mellem slots og flyveplaner; opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om passende foranstaltninger og tilskynder de europæiske lufthavnskoordinatorer til at yde deres bidrag i denne forbindelse;

19.

forventer, at indførelsen af et lufttrafikstyringssystem med både teknisk avancerede og innovative teknologier inden for rammerne af SESAR-fællesforetagendet vil bidrage til at bekæmpe opsplitningen af det europæiske luftrum og den forventede overbelastning og øge luftrumskapaciteten betragteligt, hvilket vil komme alle brugere af luftrummet til gode, herunder almen- og forretningsflyvningen;

20.

understreger imidlertid, at SESAR-programmet fuldt ud skal tage hensyn til almen- og forretningsflyvnings særlige forhold og give reelle fordele til sektoren uden at påføre den unødvendige byrder;

21.

mener, at et af målene bør være at give adgang til trafik-, vejr- og flyveinformationer for brugere af visuelflyveregler (VFR) på en brugervenlig og omkostningseffektiv måde;

22.

understreger, at lovgivningen om et fælles europæisk luftrum og SESAR ikke må føre til uforholdsmæssige udstyrskrav for mindre luftfartøjer, der drives i henhold til visuelflyvereglerne, samtidig med at det anerkendes fuldt ud, at alle luftfartøjer, der anvender det kontrollerede luftrum, skal have udstyr om bord, der sikrer et passende sikkerhedsniveau, såsom positionsanordninger;

23.

mener, at almen- og forretningsflyvningen har nedbragt miljøpåvirkningen, hvad CO2-emissioner og støj angår, i sammenligning med den erhvervsmæssige lufttransport;

24.

mener, at det dog er nødvendigt at nedbringe emissionerne gennem yderligere forbedring af mindre luftfartøjers miljøpræstationer ved at anvende renere brændstof og ved at fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation; understreger i denne forbindelse betydningen af initiativer som Clean Sky og Cesar;

25.

noterer sig, at langt størstedelen af almen- og forretningsflyvningen falder uden for anvendelsesområdet for direktivet om inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter;

26.

mener, at støjproblemer i overensstemmelse med nærhedsprincippet bør behandles nationalt og lokalt, og at støjkortlægning er et af en række værktøjer, der kan bidrage med en afbalanceret metode til sikring af udvikling af lufthavne, uden at det forårsager markant støjforurening for lokale borgere;

27.

er af den opfattelse, at de politiske beslutningstagere skal have tilstrækkelige data og statistiske oplysninger til rådighed om almen- og forretningsflyvning for at forstå sektoren til bunds og dermed være i stand til at regulere den hensigtsmæssigt; opfordrer derfor Kommissionen og Eurostat til at udvikle og anvende en systematisk tilgang til indsamling og udveksling af internationale og europæiske data;

28.

glæder sig over Kommissionens præcisering af retlige definitioner, herunder definitionen af ejerskab i brøkdele, og minder om, at dette spørgsmål behandles i den reviderede EASA-forordning og i de dertil hørende gennemførelsesbestemmelser, der for tiden er under udarbejdelse;

29.

opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger, der kan lette adgangen til verdensmarkedet for EU's fremstillingsindustri i sektoren almen- og forretningsflyvning;

30.

mener, det er nødvendigt at tage højde for almen- og forretningsflyvningens interesser i forbindelse med fastlæggelsen af EU's eksterne luftfartspolitik, navnlig med hensyn til transatlantiske flyvninger;

31.

opfordrer Kommissionen til at styrke støtten til luftfartsrelateret forskning, udvikling og innovation, især den, der udføres af SMV'er, som udvikler og bygger luftfartøjer til almen- og forretningsflyvning;

32.

mener, at det er af central betydning at fremme sports- og fritidsflyvning samt europæiske flyveklubber, der udgør en vigtig kilde til faglige færdigheder for hele luftfarten;

33.

opfordrer Kommissionen til at tage højde for den vigtige rolle, denne luftfartssektor spiller og fortsat kan spille for udviklingen af uddannelsen af piloter;

34.

anmoder Kommissionen om inden udgangen af 2009 at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om udviklingen i forbindelse med de spørgsmål, der er rejst i denne beslutning;

35.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/10

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2007 med titlen »Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation« (KOM(2007)0799) (»Kommissionens meddelelse«),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter vedrørende forsyningsvirksomhed inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (2),

—

der henviser til Kommissionens fortolkningsmeddelelse om anvendelse af fællesskabsretten på offentlige indkøb og koncessioner til institutionaliserede offentlig-private partnerskaber (3),

—

der henviser til alle gældende konkurrenceregler vedrørende statsstøtte og intellektuelle ejendomsrettigheder,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2007 om et lead marked-initiativ til fordel for Europa (KOM(2007)0860), og til Kommissionens høring om etablering af offentlige indkøbsnetværk til støtte for dette initiativ,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »»Tænk småt først«-En »Small Business Act« for Europa« (KOM(2008)0394), og til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 25. juni 2008 om den europæiske kodeks for bedste praksis, der letter smv'ers adgang til offentlige indkøbskontrakter (SEK(2008)2193),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2006 med titlen »Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU« (KOM(2006)0502) og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2007 (4),

—

der henviser til Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument af 23. februar 2007 med titlen »Guide on dealing with innovative solutions in public procurement: 10 elements of good practice« (SEK(2007)0280),

—

der henviser til rapporten fra den uafhængige ekspertgruppe om F&U og innovation med titlen »Mod et innovativt Europa« (5) (»Aho-rapporten«),

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget om Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation (6),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Retsudvalget (A6-0018/2009),

A.

der henviser til, at Lissabon-strategien opfordrer medlemsstaterne til at øge investeringen i forskning og udvikling til 3 % af bruttonationalproduktet, et kerneelement for at fremme innovation og videnøkonomien,

B.

der henviser til, at Aho-rapporten har udpeget offentlige indkøb som et strategisk instrument til at nå dette mål,

C.

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal bidrage til at udvikle den ekspertise, som er nødvendig for at få mest muligt ud af anbefalingerne i Kommissionens meddelelse,

D.

der henviser til, at der i øjeblikket ikke er nogen instrumenter til rådighed for Kommissionen til at fremme pilotprojekter i forbindelse med prækommercielle indkøb, og at initiativet alene ligger hos medlemsstaterne,

1.

bifalder Kommissionens meddelelse og støtter den foreslåede prækommercielle indkøbsmodel med risiko/resultatdeling som en af drivkræfterne for innovation;

2.

støtter Aho-rapporten og navnlig det synspunkt, at medlemsstaterne bør anvende offentlige indkøb til at styre efterspørgslen efter innovative varer, samtidig med at kvaliteten og tilgængeligheden af offentlige tjenester forbedres;

3.

bemærker, at selv om der findes mange europæiske forskningsprogrammer, har de offentlige myndigheder endnu ikke udnyttet resultaterne heraf i forbindelse med offentlige indkøb;

4.

bemærker den indsats, der allerede er gjort med hensyn til prækommercielle indkøb, navnlig i USA, Kina og Japan, som aktivt udnytter potentialet gennem en række offentlige politiske instrumenter, som f.eks. Defence Acquisitions Performance Assessment (DAPA)-projektet i USA;

5.

mener, at prækommercielle indkøb udgør en underudnyttet drivkraft til innovationsbaseret vækst for EU med væsentligt potentiale til at opnå let tilgængelige offentlige tjenester af høj kvalitet som f.eks. sundhedspleje og transport og til at håndtere de sociale udfordringer i tilknytning til klimaændringer, bæredygtig energi og en aldrende befolkning;

6.

beklager, at mange offentlige myndigheder ikke er klar over potentialet i prækommercielle indkøb og endnu ikke handler som »intelligente kunder«;

7.

mener, at de optimale fordele ved dette initiativ kun realiseres, hvis ordregivende myndigheder medtager innovation som et af målene i deres indkøbsprogram;

8.

bemærker, at prækommercielle indkøb kan anvendes inden for det eksisterende retsgrundlag for direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, som undtager forsknings- og udviklingsydelser fra deres anvendelsesområde (7), medmindre de indkøbte ydelser betales fuldt ud af, og fordelene alene tilfalder den ordregivende myndighed;

9.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at screene national lovgivning for at sikre, at offentlige myndigheder ikke begrænses i prækommercielle indkøb gennem ikke-eksisterende, ukorrekt eller unødvendigt kompleks gennemførelse af de relevante undtagelser i national lovgivning og unødvendigt detaljerede nationale krav i forbindelse med udbud og indkøbsmodeller;

10.

bemærker, at uanset den særlige tilgang med hensyn til prækommercielle indkøb bør gode indkøbsprincipper, nemlig gennemsigtighed og konkurrenceevne, stadig finde anvendelse for at sikre, at integrerede slutløsninger opfylder kundernes behov;

11.

tilslutter sig Kommissionens meddelelse, som indeholder et potentielt begrebsmæssigt grundlag, der kan anvendes i forbindelse med de prækommercielle indkøbskontrakter og gennemførelsen heraf, men mener dog, at der er nogle mangler for så vidt angår den konkrete anvendelse af den foreslåede fremgangsmåde, navnlig på lokalt og regionalt plan;

12.

mener, for så vidt angår de lokale og regionale myndigheder, at der endnu ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om de hindringer, der stadig ligger i vejen for anvendelsen af prækommercielle kontrakter med henblik på fremme af ægte innovative løsninger af offentlig interesse;

13.

opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde for at sikre, at ordregivende myndigheder hos lokale, regionale og andre myndigheder uden for centraladministrationen udvikler den krævede ekspertise til at gennemføre innovative indkøb;

14.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille vejledninger og uddannelsesforanstaltninger om anvendelsen af prækommercielle kontrakter inden for forskning og udvikling til rådighed for de lokale og regionale kontraherende myndigheder;

15.

bifalder derfor Kommissionens initiativ til at finansiere udveksling af god praksis og undervisning i prækommercielle indkøb i det syvende rammeprograms arbejdsprogram for 2009;

16.

anbefaler Kommissionens tjenestegrenes arbejdsdokument, der er nævnt ovenfor, om ti elementer i forbindelse med god praksis for innovative løsninger inden for offentlige indkøb og bifalder Pro Inno Europe's bredere aktiviteter til støtte for innovation; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en lignende vejledning om bedste praksis for prækommercielle indkøb;

17.

mener, at prækommercielle indkøb har et meget stort potentiale som et yderligere skridt hen imod integration af innovative indkøb, men erkender behovet for faglige kvalifikationer inden for indkøb og for, at medlemsstaterne i partnerskab med virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner sponsorerer uddannelsesaktiviteter for at udvikle forvaltningsværktøjer;

18.

opfordrer de kompetente generaldirektorater i Kommissionen til i fællesskab at udarbejde en fyldestgørende, letforståelig og juridisk holdbar manual på alle officielle sprog med praktiske eksempler, der illustrerer, hvordan de relevante retsprincipper kan anvendes korrekt i praksis, navnlig til brug for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og ordregivende myndigheder;

19.

opfordrer indtrængende Kommissionen til især at forsyne manualen med praktiske eksempler på risiko/resultatdeling på markedsvilkår; finder desuden, at de virksomheder, der deltager i prækommercielle indkøb, må have adgang til de intellektuelle ejendomsrettigheder, for så vidt som USA og Japan arbejder efter denne model, hvilket tilskynder talrige virksomheder til at deltage i prækommercielle indkøbsprocedurer;

20.

bemærker navnlig, at udviklingen af risiko/resultatdeling på markedsvilkår og overdragelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til deltagende virksomheder er af betydning for vellykkede prækommercielle indkøb;

21.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til i innovationspolitiksammensætningen at finde frem til mellemlange til langsigtede offentlige udfordringer, der skal løses ved hjælp af teknologiske løsninger udviklet gennem prækommercielle indkøb; er af den opfattelse, at sådanne løsninger kunne omfatte projektkonkurrencer og challenge funds, som f.eks. den amerikanske Driverless Vehicle Challenge;

22.

mener, at videnoverførsel mellem teknologisk innovative universiteter, forskningscentre og kontraherende myndigheder udgør et integreret led i vellykkede prækommercielle indkøb;

23.

bemærker, at europæiske innovationsagenturer, som f.eks. VINNOVA i Sverige, Tekes i Finland, Senternovem i Nederlandene og Innovation Norway, spiller en væsentlig rolle i overførslen af viden mellem potentielle kunder og forskere; ved at fremme samarbejdet mellem de parter, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, tilskynder de til anvendelsen af prækommercielle indkøb; tilskynder derfor medlemsstaterne til at analysere, hvordan disse agenturer drives, og anvende denne analyse som et referencepunkt for deres egne aktiviteter;

24.

bemærker, at EU's teknologiplatforme er vigtige som en ramme for definitionen af forsknings- og udviklingsprioriteringer og til at sammenkoble nyskabelser, der er klar til udnyttelse med henblik på at opfylde potentielle kunders behov; bemærker ligeledes, at teknologiplatforme kan anvendes til tilpasning af udviklingen af nye teknologier i den indledende fase til de offentlige myndigheders behov; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en bedre inddragelse af teknologiplatformene i prækommercielle indkøb;

25.

bifalder Kommissionens lead market-initiativ som en stærk katalysator for brugen af prækommercielle indkøb til støtte for innovation med henblik på udvikling af centrale store markeder, idet navnlig initiativet til at oprette offentlige indkøbsnetværk til at støtte lead market-initiativet bemærkes;

26.

bifalder Kommissionens bestræbelser på at forbedre adgangen til offentlige indkøb for EU's SMV'er i det europæiske kodeks for bedste praksis, der indgår i »Small Business Act«;

27.

bifalder Kommissionens præcisering af, at prækommercielle indkøb kan udføres af ordregivende myndigheder i alle faser af udviklingen og etableringen af et nyt produkt eller en ny tjenesteydelse, og ikke blot til grundforskning; bemærker, at denne omfattende fremgangsmåde tilskynder til, at SMV'er får adgang til offentlige indkøb;

28.

glæder sig over Kommissionens forslag til en præcisering af de offentlige myndigheders rolle med hensyn til fremme af forskning og udvikling og stimulering af innovation i kraft af deres indkøbsaktiviteter; fremhæver, at medlemsstaternes indkøbspolitikker ikke bør være for restriktive, da prækommercielle indkøb kan organiseres praktisk på forskellige måder, således at de passer til konkrete projekter og behov, samtidig med at fællesskabsbestemmelserne overholdes;

29.

anser begrebet prækommercielle indkøb for at være vigtigt, men frygter, at det ikke effektivt vil kunne tiltrække SMV'er, medmindre det gøres klart, hvordan prækommercielle indkøb skal fungere, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng; påpeger, at det grundlæggende princip ved prækommercielle indkøb - nemlig at den offentlige myndighed ikke beholder alle fordele i forbindelse med forskning og udvikling, men at hver virksomhed beholder ejendomsrettigheden hvad angår de nye idéer, den skaber - sikrer de deltagende virksomheders retssikkerhed og beskyttelse af idéer;

30.

anerkender, at SMV'er kan drage fordel af prækommercielle indkøb gennem risikodeling (i betragtning af deres mere begrænsede investeringskapacitet), progressiv vækst (med hensyn til størrelse og erfaring) i hver enkelt fase af forsknings- og udviklingsprocessen og den strømlinede udbudsprocedure sammenlignet med traditionelle indkøb;

31.

opfordrer Kommissionen til at sammenskrive disse strategier i en fælles politik for offentlige indkøb rettet mod at tilskynde til innovation gennem offentlige indkøb, prækommercielle indkøb, udvikling af lead markets og vækst i SMV'er gennem offentlige indkøb;

32.

mener, at offentlige kampagner, som del af en konsolideret strategi til at fremme innovation gennem prækommercielle indkøb, ville give et bedre klima, i hvilket ordregivende myndigheder kunne investere mere i aktiviteter, der tilskynder til innovation med et mere langsigtet afkast; støtter i denne henseende muligheder for oprettelse af netværk mellem lokale, regionale og nationale offentlige myndigheder vedrørende prækommercielle indkøb;

33.

mener, at prækommercielle indkøb fungerer mest effektivt, hvis der er tilstrækkelige incitamenter for offentlige myndigheder til at udnytte forsknings- og udviklingsmarkeder og for leverandører til at deltage i offentlige projekter; bemærker derfor, at økonomiske incitamenter er yderst vigtige i forbindelse med indførelsen af prækommercielle indkøb og allerede findes i visse medlemsstater, hvor en væsentlig del af omkostningerne til de første prækommercielle indkøb kan betales af en central myndighed;

34.

mener, at der inden for rammerne af fællesskabsprogrammer til at stimulere innovation, bør overvejes økonomiske incitamenter til, at offentlige myndigheder i hele EU i fællesskab iværksætter prækommercielle indkøb af innovationsteknologi på lead markets og andre områder af fælles europæisk interesse;

35.

bemærker, at sådanne fællesskabspilotprojekter ville have gavn af en automatisk gennemgang foretaget af Kommissionen og bred offentliggørelse af praktiske erfaringer og kontraktbestemmelser, der sætter indkøbere i stand til at henvise til solide fortilfælde, som også kunne anvendes i en vejledning om bedste praksis;

36.

understreger behovet for et europæisk pilotprojekt i forbindelse med prækommercielle indkøb for med eksempler at kunne vise en gennemførelsesstrategi, der sikrer maksimal retssikkerhed og beskyttelse af virksomheder, særligt SMV'er, der pr. definition er de svage parter i sammenligning med de ordregivende myndigheder og store virksomheder, der normalt er involveret i offentlige indkøb;

37.

bemærker, at styrkelse af prækommercielle indkøb er én måde blandt mange til, at medlemsstaterne kan forbedre sig inden for innovation og forskning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fremme innovation ved at inddrage alle interessenter, herunder universiteter, forskningsinstitutter og andre organer, der er involveret i fremme af økonomisk udvikling, for bedre at engagere offentlige myndigheder i innovativ virksomhed;

38.

anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at øge konkurrencen fremmer anvendelsen af elektroniske indkøbssystemer og dynamiske procedurer for at lette processen for prækommercielle indkøb;

39.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/16

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Anden strategiske energiredegørelse - EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet« (KOM(2008)0781) (»meddelelsen om den anden strategiske energiredegørelse«),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 13. november 2008»Et europæisk energinet, der sikrer forsyningerne, bæredygtigheden og konkurrenceevnen« (KOM(2008)0782),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2008 om gennemførelse af programmet vedrørende de transeuropæiske net på energiområdet i perioden 2002-2006 (KOM(2008)0770),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 om Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (KOM(2008)0769),

—

der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv af 13. november 2008 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (KOM(2008)0775),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Energieffektivitet: opfyldelse af målet om 20 %« (KOM(2008)0772),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (KOM(2008)0780),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger (omarbejdet) (KOM(2008)0778,

—

der henviser til Kommissionens forslag af 13. november 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre (KOM(2008)0779),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 26. november 2008 til Rådets direktiv (Euratom) om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed (KOM(2008)0790),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Der kan spares mere energi i Europa ved kombineret kraftvarmeproduktion« (KOM(2008)0771),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Offshore-vindkraft: Nødvendig indsats for opfyldelse af de energipolitiske mål for 2020 og derefter« (KOM(2008)0768),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008»Ajourføring af det vejledende kerneenergiprogram i forbindelse med den anden strategiske energiredegørelse« (KOM(2008)0776),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007»Begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - Vejen frem for 2020 og derefter« (KOM(2007)0002);

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008»To gange 20 % i 2020 - Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

—

der henviser til Kommissionens forslag af 23. januar 2008 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (KOM(2008)0019),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2008 om »En europæisk økonomisk genopretningsplan« (KOM(2008)0800);

—

der henviser til sin holdning af 4. april 2006 om Rådets fælles holdning vedrørende vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF (1),

—

der henviser til sin beslutning af 10. maj 2007 om evaluering af Euratom – 50 års europæisk nuklear politik (2),

—

der henviser til sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa (3),

—

der henviser til sin beslutning af 26. september 2007»Udenrigspolitik på energiområdet« (4),

—

der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2007 om konventionelle energikilder og energiteknologi (5),

—

der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om en handlingsplan for energieffektivitet: udnyttelse af potentialet (6),

—

der henviser til sin beslutning af 13. marts 2008 om Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (7),

—

der henviser til sin beslutning af 9. juli 2008 om en strategisk energiteknologiplan for EU (8),

—

der henviser til sin holdning af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/54/EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet (9),

—

der henviser til sin holdning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/55/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (10),

—

der henviser til sin holdning af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (11),

—

der henviser til sin holdning af 9. juli 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (12),

—

der henviser til sin udtalelse af 18. juni 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder (13),

—

der henviser til sin beslutning af 18. november 2008 om støtte til hurtig demonstration af bæredygtig elproduktion fra fossile brændstoffer (14),

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007;

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 13. og 14. marts 2008,

—

der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 15. og 16. oktober 2008,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6-0013/2009),

A.

der henviser til, at sigtet med enhver europæisk energipolitik bør bestå i at forfølge tre principielle og ligeværdige mål: forsyningssikkerhed og solidaritet mellem medlemsstaterne, bekæmpelse af klimaændringer, herunder en konsekvent forpligtelse til at gennemføre EU's egne mål, samt konkurrenceevne,

B.

der henviser til, at et fuldstændigt paradigmeskift i EU's energipolitik er en forudsætning for at nå de tre ovennævnte mål, samtidig med at der tages hensyn til sociale, miljømæssige, økonomiske og beskæftigelsesmæssige forhold,

C.

der henviser til, at EU's afhængighed af konventionelle energikilder og af et begrænset antal energiproducenter udgør en alvorlig risiko for stabiliteten, velstanden og energiforsyningssikkerheden,

D.

der henviser til, at øget energieffektivitet bør spille en afgørende rolle ved begrænsningen af afhængigheden af import af energi, en forbedring af konkurrenceevnen og bekæmpelsen af klimaændringer,

E.

der henviser til, at EU's efterspørgsel efter energi er stigende i de fleste sektorer, samtidig med at potentialet for energieffektivitet i vidt omfang ikke udnyttes,

F.

der henviser til, at EU i dag importerer 50 % af den energi, der forbruges, og at denne andel forventes at stige til 70 % i 2030,

G.

der henviser til, at de risici, som truer forsyningssikkerheden i EU, øges af den manglende vision om en økonomi baseret på en forsigtig omgang med energiressourcerne på energiområdet og for små investeringer, især på lokalt og regionalt niveau, hvad der inden for alle energisektorer og energirelaterede sektorer indebærer, at kapaciteten er overbelastet eller ligefrem utilstrækkelig, og at det derfor er nødvendigt at renovere elektricitetsværkerne med investeringer, som skønnes at andrage 900 mia. EUR,

H.

der henviser til, at de faldende olie- og gaspriser har en negativ virkning på de planlagte investeringer, hvilket gør det nødvendigt at støtte alle større infrastrukturprojekter, der bidrager til import af betydelige mængder gas til Europa, at gøre energikilderne og transportvejene mere alsidige og at forebygge transitrisici,

I.

der henviser til, at den nuværende økonomiske krise er en yderligere hæmsko for investeringerne i energiinfrastrukturer,

J.

der henviser til, at selv om der i Kommissionens scenarie forudsættes en faldende efterspørgsel efter konventionel energi i de næste 20 år, skal EU nødvendigvis støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur; der henviser til, at dette vil sikre en sikker overgang til det nye europæiske energisystem, som forventes at være på plads i 2020,

K.

der henviser til, at EU fra og med 2030 bliver nødt til at have udviklet og planlagt nye konkurrencedygtige og bæredygtige energiteknologier med en lav udledning af kulstof, og samtidig skal have reduceret sit energiforbrug betydeligt for at afhjælpe den store risiko for energimangel på verdensplan,

L.

der henviser til, at EU er nødt til omgående at gennemføre store investeringer i nettene og det indre energimarked, og at der bør tilskyndes til en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet,

M.

der henviser til, at energisektoren og investeringer i energiinfrastrukturen har behov for stabile lovgivningsmæssige rammer og et tættere samarbejde mellem de nationale myndigheder,

N.

der henviser til, at det er vigtigt at udvikle energinet for at forbedre forsyningssikkerheden, som skal have en central plads i de europæiske energipolitiske prioriteter,

O.

der henviser til, at der er behov for stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for el- og gassektoren, hvilket gør det nødvendigt at tillægge Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder (Agenturet) betydelige beføjelser med henblik på at bidrage til harmonisering af nationale regler og til at forebygge den usikkerhed, der kan opstå i forbindelse med komitologiproceduren,

P.

der henviser til, at for at bidrage til målene for forsyningssikkerhed skal de konventionelle nationale energikilder i EU udnyttes i de medlemsstater, hvor der er adgang til dem, i overensstemmelse med den nationale miljølovgivning og Fællesskabets miljølovgivning,

1.

opfordrer medlemsstaterne til at betragte denne strategiske energiredegørelse som et udgangspunkt for vedtagelsen af en europæisk energipolitik og fastsættelsen af en ambitiøs handlingsplan for 2010-2012;

2.

bekræfter de tre mål, der er fastsat for 2020, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne med 20 %, og 30 % i forbindelse med en international aftale, at reducere energiforbruget med mindst 20 % og nå op på en andel på mindst 20 % af vedvarende energikilder i det endelige forbrug; opfordrer EU og medlemsstaterne til at blive den mest energieffektive økonomi med henblik på at bidrage aktivt til at nå klimamålet på 2° C; opfordrer EU og medlemsstaterne til at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 80 % inden 2050; opfordrer Kommissionen til at udarbejde mulige scenarier i samarbejde med alle de berørte parter og påvise muligheder for at nå disse mål og gøre rede for de tilgrundliggende tekniske og økonomiske hypoteser;

3.

er overbevist om, at en begrænsning af energiforbruget er en absolut prioritering for at sikre bæredygtig udvikling, innovation, beskæftigelse og opfyldelse af målene om konkurrenceevne, ligesom det er en meget effektiv og billig forbedring af energisikkerheden;

4.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre målet om energibesparelse på 20 % i 2020 bindende for medlemsstaterne og til at foreslå og gennemføre bæredygtige foranstaltninger med henblik på at sikre deres gennemførelse;

5.

opfordrer EU og medlemsstaterne til som mål at vedtage en forbedring på 35 % i energieffektiviteten og en stigning på 60 % i andelen af vedvarende energi i 2050;

6.

opfordrer Kommissionen til at støtte alle planlagte investeringer i ny importenergiinfrastruktur og vedvarende energiteknologier med henblik på at afhjælpe de faldende olie- og gaspriser, som har en negativ virkning på de planlagte investeringer;

7.

opfordrer, i betragtning af de voksende risici, som Den Europæiske Union løber, for så vidt angår energiforsyningssikkerheden, medlemsstaterne til at tale med én stemme; bemærker, at deres nuværende praksis er i direkte modstrid med dette mål; mener, at det er uomgængeligt af hensyn til for forsyningssikkerheden, solidariteten og effektiviteten af forhandlingerne om fastsættelse af en international retlig ramme, at Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at udarbejde en europæisk energipolitik, som tager behørigt hensyn til EU's og medlemsstaternes forskellige kompetenceområder: internationale forbindelser, energieffektivitet, bekæmpelse af klimaændringer, yderligere udvikling af det indre marked, indgåelse af internationale aftaler, fremtidsscenarier og dialog med producenterne og transitlandene samt forskning i energi og diversificering af energiforsyningen;

8.

opfordrer Kommissionen til at bidrage til, at EU kan tale med én stemme over for producenter fra tredjelande ved at udvikle en gensidigt fordelagtig indbyrdes afhængighed og ved at styrke EU-virksomhedernes position på markedet i forhold til statsejede virksomheder i tredjelande;

9.

understreger behovet for at opnå energisolidaritet på europæisk, regionalt og bilateralt plan; mener, at en trussel mod energiforsyningen i en enkelt medlemsstat berører EU som helhed;

10.

understreger betydningen af lokale initiativer til bekæmpelse af klimaændringer; støtter foranstaltninger til fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder, f.eks. de finansieringsprogrammer, der henhører under samhørighedspolitikken, grønne afgifter og borgmesteraftalens bidrag til udbredelse af bedste praksis, og støtter i den forbindelse idéen om en »ø-pagt« om formidling af bedste praksis og udvikling af lokalsamfund og byer, som er meget energieffektive og anvender vedvarende energikilder;

11.

mener, at en hensigtsmæssig europæisk energipolitik skal tage udgangspunkt i et afbalanceret energimix, som er baseret på anvendelsen af ikke-kulstofholdige energiressourcer og fossile brændstoffer med den laveste kulstofudledning og på nye teknologier, der reducerer drivhusgasemissionerne fra faste fossile brændstoffer betydeligt;

12.

mener, at medlemsstaterne bør formulere nationale strategier for at tage spørgsmålet om energifattigdom op på deres territorier;

13.

mener, at den opgavefordeling mellem virksomheder og politiske beslutningstagere, hvorved virksomheder tager ansvar for forsyningssikkerheden, har bevist sin værdi og derfor i princippet bør opretholdes; opfordrer de politiske beslutningstagere til i betragtning af det stadig mere komplekse globale miljø fremover at vedtage flere ledsagende foranstaltninger til virksomhedernes aktiviteter;

14.

minder om medlemsstaternes tilsagn i forbindelse med undertegnelsen af Lissabontraktaten om at bekæmpe klimaændringer og udvise solidaritet i perioder med energikrise;

15.

mener, at ratificeringen af Lissabontraktaten vil styrke alle bestræbelser på at udvikle en fælles europæisk energipolitik yderligere;

16.

bifalder handlingsplanen for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet i EU;

17.

bemærker, at der er tale om en meget væsentlig forsinkelse i realiseringen af de prioriterede energitransportnet af interesse for Fællesskabet; understreger, at det lave investeringsniveau udgør en hæmsko for et velfungerende indre marked og er skyld i en stor belastning eller endog utilstrækkelig kapacitet inden for alle energisektorer; påpeger endvidere, at erhvervslivet kun er delvis ansvarligt for dette, og opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at inddrage befolkningen, navnlig ved at informere den bedre om behovet for ny infrastruktur og produktionsprojekter; opfordrer derfor de nationale energimyndigheder til at gøre brug af alle deres muligheder inden for deres ansvarsområde for at fremskynde investeringerne;

18.

bemærker, at den nye bølge af investeringer skal være fremadrettet for at kunne tage hensyn til de ændringer, der optræder i forbindelse med forbruget og produktionen af energi, og at der til de decentraliserede energisystemer skal være et stort antal vedvarende energikilder til rådighed;

19.

påpeger, at Det Europæiske Råd har fastsat et mål på 10 % for sammenkobling af gas- og elektricitetskapaciteten mellem medlemsstaterne;

20.

bifalder forslaget om at øge den europæiske finansiering for at tilskynde til investeringer i nettene; bemærker med interesse Kommissionens forslag om - som led i den økonomiske genopretningsplan for 2008 - at bevilge 5 mia. EUR af de uudnyttede midler fra 2008/2009, særlig til nye energiforbindelser; anmoder om, at Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende den endelige liste over projekter; mener, at Den Europæiske Investeringsbank bør spille en mere fremtrædende rolle i tilvejebringelsen af finansiering til energieffektivitet, vedvarende energi og forsknings- og udviklingsprojekter (F&U);

21.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde aktivt for at øge antallet af operatører på energimarkedet og til navnlig at vedtage foranstaltninger til fremme af små og mellemstore virksomheders (SMV'er) energiproduktion og deres markedsadgang;

22.

fremhæver betydningen af en sammenkobling af gas- og elnet gennem Central- og Sydøsteuropa og efter en nord-syd-akse, og minder om, at nettene i Østersøområdet i endnu højere grad bør udvikles og integreres i det vesteuropæiske net; understreger behovet for at lægge særlig vægt på udarbejdelsen af en sammenkoblingsplan for Østersølandene i 2009, der omfatter gas, elektricitet og lagring; støtter endvidere sammenkoblinger med øer og fjerntliggende og isolerede områder i EU;

23.

opfordrer af samme grund indtrængende til, at der foretages sammenkoblinger med det sydvestlige Europa, især mellem Den Iberiske Halvø og det nordlige Frankrig;

24.

minder om, at der allerede eksisterer grænseoverskridende forbindelser mellem forskellige lande; påpeger, at regionale initiativer såsom Det Pentalaterale Energiforum har foreslået anvendelige praktiske løsninger, som øger integrationen på det indre marked; opfordrer de ansvarlige for disse initiativer til at gå videre med deres positive indsats;

25.

opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger til fremme af sammenkobling og udvikling af elnet med henblik på den bedst mulige integration og afbalancering af den svingende produktion af bæredygtig energi on- og offshore;

26.

glæder sig over forslaget om at fremlægge en plan om et offshorenet i Nordsøen med henblik på at udnytte det enorme vindenergipotentiale; glæder sig også over oprettelsen af et europæisk supernet ved at knytte netinfrastrukturerne i Nordsøen, Middelhavet og det baltiske område sammen;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre passende regler og give mulighed for lige adgang til ny infrastruktur, f.eks. Nordsønettet, uden forskelsbehandling;

28.

mener, at EU så hurtigt og omfattende som muligt bør fortsætte arbejdet med at øge diversificeringen af energikilderne og forsyningssikkerheden; opfordrer Kommissionen og det tjekkiske formandskab til at præsentere en ny omfattende og langsigtet plan for diversificering for det kommende Europæiske Råd;

29.

støtter projekter med henblik på en diversificering af forsyningskilderne og -vejene, især udviklingen af en sydlig gaskorridor, herunder Nabuccoprojektet, gasledningen mellem Tyrkiet, Grækenland og Italien (TGI) og South Streamprojektet; understreger behovet for at samarbejde med de berørte lande, især i området omkring Det Kaspiske Hav; mener, at det er af stor betydning, at forsyninger fra andre lande i området såsom Usbekistan og Iran på lang sigt kan udgøre en yderligere væsentlig forsyningskilde for EU, når de politiske forhold gør det muligt;

30.

går desuden ind for Medgaz-projektet med fuld sammenkobling af Algeriet-Spanien-Frankrig og det europæiske kontinent, der af Kommissionen betragtes som et projekt af europæisk interesse i prioriteringsplanen for sammenkoblinger med henblik på yderligere at differentiere indgangsvejene for gas til Europa;

31.

anbefaler i betragtning af nedgangen i den nationale naturgasproduktion og ændringen i energimixet i mange medlemsstater, at alle nuværende planlagte naturgas- og elinfrastrukturprojekter gennemføres hurtigt med henblik på at sikre, at efterspørgslen stadig kan imødekommes i fremtiden;

32.

mener, at forbindelserne og partnerskaber med de vigtigste energileverandører, transitlande og forbrugerlande er vigtige og skal udvides; påpeger dog, at en udvidelse af disse forbindelser og partnerskaber under ingen omstændigheder må ske på bekostning af EU's grundlæggende værdier, navnlig respekten for menneskerettighederne; understreger i denne henseende, at bestræbelserne på at udvikle tillid og knytte dybere og juridisk bindende bånd mellem EU og producent- og transitlande bør gå hånd i hånd med fremme af og respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstaten; kræver, at der udarbejdes og vedtages politikker og konkrete foranstaltninger med disse formål for øje;

33.

kræver i denne forbindelse, at der indgås en trepartsaftale mellem EU, Rusland og Ukraine om transit af gas fra Rusland til EU med henblik på at garantere forsyningssikkerheden i de kommende år;

34.

opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for at nå frem til en løsning på de hidtil ubesvarede spørgsmål vedrørende vilkårene for transit af naturgas gennem Tyrkiet via Nabucco-gasledningen;

35.

mener, at samtlige medlemsstater bør have tilstrækkelig kapacitet til flydende naturgas (LNG) bestående af likvefaktionsfaciliteter i producentlandene og LNG-terminaler og forgasningsanlæg om bord på skibe i EU, til rådighed enten direkte eller gennem andre medlemsstater i kraft af en solidaritetsordning; mener, at nye LNG-terminaler bør anses for at være af europæisk interesse på grund af deres betydelige bidrag til diversificeringen af forsyningsvejene;

36.

opfordrer Kommissionen til fuldt ud at støtte investeringer i indførelsen af strategiske gaslagre som et vigtigt led i den europæiske energiforsyningssikkerhed;

37.

mener, at olieraffineringskapaciteten er endnu en vigtig faktor, når det gælder om at garantere EU's energiforsyningssikkerhed; anser det derfor for vigtigt at skabe større åbenhed om balancen mellem udbuddet af og efterspørgslen efter raffineringskapacitet til dækning af EU's behov, idet der navnlig tages hensyn til uroen omkring den fremtidige potentielle adgang til dieselolie;

38.

opfordrer i overensstemmelse med princippet om europæisk energisolidaritet til at sikre energiforsyningssikkerheden i Østersøområdet i forbindelse med lavkonjunktur;

39.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde langsigtede strategiske retningslinjer og tilskynde det private erhvervsliv til at deltage i gennemførelsen af dem, idet der sikres balance mellem markedskræfterne og en vis grad af statslig regulering;

40.

understreger vigtigheden af at skabe klare og stabile retlige rammer ved at afslutte forhandlingerne om lovgivningspakken for det indre energimarked inden udløbet af Europa-Parlamentets valgperiode i 2009; tilslutter sig oprettelsen af det uafhængige agentur, jf. Kommissionens ovennævnte forslag til forordning om oprettelse af agenturet, med vidtgående og selvstændige beføjelser, bl.a. med hensyn til forsyningssikkerhed og -net; opfordrer medlemsstaterne til at støtte gennemførelsen af den tredje energipakke og især at iværksætte et indbyrdes samarbejde for at fremme regional og bilateral solidaritet med henblik på at garantere forsyningssikkerheden på det indre marked;

41.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at foretage omfattende investeringer i nettene og gennemføre det indre energimarked gennem en række fremadrettede initiativer såsom det europæiske net af transmissionssystemoperatører og et fælles europæisk gasnet;

42.

opfordrer Kommissionen til at fremskynde målsætningen om at udvikle og fuldføre et intelligent sammenkoblet elnet til 2020, som en vigtig forudsætning for at nå 2020-målene;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om udarbejdelse af en europæisk strategiplan med henblik på en flerårig programmering af de investeringer, der er nødvendige for at opfylde de fremtidige behov for elproduktion på baggrund af undersøgelser af energibehovet på mellemlang sigt; mener, at der også bør udarbejdes en vejledende flerårig plan for gassektoren for at give et samlet overblik over investeringsbehovene på EU-plan;

44.

opfordrer medlemsstaterne og de relevante aktører til at koordinere fremtidige planer vedrørende grænseoverskridende investeringer i infrastruktur (f.eks. net, rørledninger og kraftværker) på tværs af grænserne og høre de relevante parter i alle lande, som kan blive berørt af de planlagte investeringer for at udnytte de tilgængelige ressourcer bedst muligt; mener, at oprettelsen af en infrastrukturkoordinationsgruppe på EU-niveau vil fremme denne koordinationsindsats og kan udgøre et supplement til udarbejdelsen af en 10-årig udviklingsplan for nettet som foreslået i pakken om det indre energimarked;

45.

understreger, at det indre marked kun kan fungere tilfredsstillende, hvis hindringerne for investeringer fjernes, og der oprettes fysiske forbindelser, som forbinder alle EU-medlemsstaterne til et fælles energinet, og hvis det i sidste instans bliver muligt med dette marked at modvirke de stærkt ustabile energipriser og sikre et fair marked for alle producenter samt sammenkoblinger af net, adgang og integration af nye energiproducenter og teknologier; fremhæver, at Europa-Parlamentets og Rådets nyligt ændrede direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (15) giver mulighed for en klar og forudsigelig evaluering af CO2-omkostningerne;

46.

glæder sig over meddelelsen om den anden strategiske energiredegørelse, herunder især dens forslag om en ekstern energipolitik, som stort set følger ovennævnte beslutning af 26. september 2007; er skuffet over fraværet af detaljerede forslag og fremhæver på ny behovet for en yderligere intensivering af EU's arbejde for at udarbejde en sammenhængende og effektiv fælles europæisk udenrigspolitik på energiområdet;

47.

henstiller til Kommissionen at støtte medtagelsen af den såkaldte energisikkerhedsklausul i handels-, associerings- og partnerskabsaftaler og i samarbejdsaftaler med producent- og transitlande, der bør indføre en adfærdskodeks og et forbud mod afbrydelser som følge af handelstvister, og til udtrykkeligt at skitsere foranstaltninger i tilfælde af ensidig afbrydelse eller enhver ændring af aftalens indhold eller i vilkårene for levering fra en af partnernes side;

48.

minder om, at EU, på trods af sine ambitiøse og stringent gennemførte planer til forbedring af energieffektiviteten og energibesparelser, på mellemlang sigt må formodes at være afhængig af fossile brændstoffer fra tredjelande; anmoder derfor om, at dialogen med de energiproducerende lande intensiveres, og at det internationale samarbejde generelt styrkes for at sikre gennemsigtighed på de internationale energimarkeder, samt om at spørgsmålet om en bæredygtig udvikling tages op;

49.

påpeger betydningen af langsigtede forsyningsaftaler med henblik på udvikling af ligeledes langsigtede forbindelser baseret på tillid mellem producentlandene og forbrugerlandene og med henblik på at sikre den nødvendige investering i både opstrøms- og nedstrømssektorerne;

50.

opfordrer EU til at samarbejde med landene i Middelhavsområdet og særlig med de nordafrikanske lande, i betragtning af disse landes betydelige potentiale med hensyn til energiressourcer og store udviklingsmuligheder for Afrika; mener, at der navnlig bør forskes i og tilskyndes til anvendelse af sol- og vindenergi; opfordrer derfor til, at der indarbejdes fælles mål for vedvarende energi og energieffektivitet som led i »Barcelonaprocessen: Middelhavsunionen«;

51.

opfordrer EU til at samarbejde med landene i Mellemøsten i betragtning af deres betydelige potentiale med hensyn til energiressourcer;

52.

støtter planen om at indgå en vidtrækkende ny aftale, der skal erstatte partnerskabs- og samarbejdsaftalen fra 1997 med Rusland med inddragelse af aftalen om energi, som bør overholde principperne i energichartertraktaten og dens transitprotokoller; bemærker, at Rusland har undertegnet energichartertraktaten, mens Ukraine har ratificeret den; henviser til, at den bl.a. indeholder tvistbilæggelsesordninger for bilæggelse af uoverensstemmelser i tilfælde af tvister om transit eller handel mellem traktatens parter;

53.

understreger, at det er nødvendigt at inddrage Ukraine i de europæiske ordninger for løbende dialog med Rusland på grund af den afgørende rolle, som Ukraine spiller som transitland;

54.

opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide energifællesskabstraktaten mellem Den Europæiske Union og Sydøsteuropa til at omfatte andre tredjelande og til at skabe nye regionale energimarkeder i lighed med det sydøsteuropæiske energifællesskab med nabolande, f.eks. Euro-Middelhavs-energifællesskabet, med henblik på at sikre forsyningssikkerheden;

55.

understreger nødvendigheden af at inddrage Tyrkiet i den løbende dialog med områderne omkring Det Kaspiske Hav og Kaukasus, på grund af den afgørende rolle som Tyrkiet kan spille som transitland; minder samtidig om Tyrkiets forpligtelse til som kandidatland at tilpasse sig den gældende fællesskabsret;

56.

understreger den geopolitiske betydning af området omkring Sortehavet for EU's energiforsyningssikkerhed og for diversificeringen af dets energiforsyning;

57.

opfordrer medlemsstaterne til at styrke forbindelserne med landene i Latinamerika på energiområdet som led i eksisterende og fremtidige associerings- og samarbejdsaftaler;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at anvende euroen som middel til at strukturere de internationale økonomiske forbindelser med det formål at mindske udsvingene i forbindelse med betalingen af olie og gas; opfordrer EU til at analysere spørgsmålet om udenlandske investeringer i den europæiske energisektor ved at anvende gensidighedsklausulen; mener, at så længe der ikke er sikret gensidighed med hensyn til markedsadgang, bør EU, som foreslået af Europa-Parlamentet og Kommissionen, anvende en effektiv tredjelandsklausul vedrørende erhvervelse af et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør;

59.

opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de store udsving i olie- og gaspriserne kan reduceres; påpeger særlig den rolle som gennemsigtighed og tilstrækkelig reserveproduktionskapacitet samt finansspekulations katalysatorvirkning for prisdannelsen på markedet spiller; forkaster anvendelsen af strategiske olielagre med det formål at reducere prissvingninger af økonomiske grunde;

60.

opfordrer medlemsstaterne til at intensivere og koordinere deres foranstaltninger til sikring af forsyningsvejene, navnlig transport ad søvejen;

61.

opfordrer medlemsstaterne til at identificere bedste praksis på internationalt plan og intensivere det teknologiske samarbejde med disse lande med henblik på at tilvejebringe større viden og erfaring på dette felt; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at udvide det teknologiske samarbejde med Japan, hvis økonomi er fuldstændig afhængig af landets import af energi, og som har udviklet de mest effektive energisystemer i verden;

62.

bemærker, at Kinas stigende energiforbrug og drivhusgasemissioner udgør en kæmpe udfordring for miljømålene og energiforsyningssikkerheden; opfordrer til forbedret samarbejde mellem EU og Kina for at fremme overførsel af kulstoffattig teknologi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi; understreger den afgørende betydning af at udvikle og udbrede CO2-opsamling og -lagring (CCS) i Kina i betragtning af kullets betydning for landets økonomi;

63.

bemærker vigtigheden af energidialogen mellem EU og OPEC og opfordrer Kommissionen til at intensivere energidialogen med Norge;

64.

glæder sig over, at Kommissionen agter at ændre direktiv 2006/67/EF af 24. juli 2006 om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave) (16), og foreslår offentliggørelse af ugentlige frem for månedlige data, for at øge markedets gennemsigtighed og forhindre en uforholdsmæssig reaktion på situationen i USA;

65.

bemærker, at medlemsstaterne ikke udviste solidaritet ved at øge mængden af den gas, der var til rådighed for de berørte medlemsstater under den seneste gaskrise mellem Ukraine og Rusland; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at indføre en solidaritetsordning i overensstemmelse med Lissabontraktaten, som vil sætte EU i stand til at reagere effektivt, hurtigt og kohærent i krisesituationer, der er forårsaget af afbrydelser af forsyningen, skader på vigtige infrastrukturer eller enhver anden begivenhed;

66.

bifalder på baggrund af den ovennævnte gaskrise, der ramte EU's område hårdt, Kommissionens hensigt om at forbedre rammerne for Rådets direktiv 2004/67/EF af 26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (17), og opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2009 at foreslå ændringer af dette direktiv i overensstemmelse med dens ovenfor omtalte meddelelse (KOM(2008)0769);

67.

betoner, at hovedindholdet i revisionen af Rådets direktiv 2004/67/EF bør omfatte bindende og effektive nationale nødplaner og EU-nødplaner, som bl.a. fastlægger en fælles definition af nødsituationer, tildeling af disponible forsyninger og infrastrukturkapacitet, samordnet viderefordeling, iværksættelse af nødforanstaltninger i ikke berørte eller mindre berørte lande for at øge mængden af disponibel gas til de berørte markeder med anvendelse af alle tilgængelige midler, bl.a. afbrydelige kontrakter, brændselsomlægning, lagerudtræk og forsyningsfleksibilitet; mener, at det er af største betydning at forbedre tilgængeligheden af gas på markedet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udvikle gaslagre med kapacitet til hurtig frigivelse;

68.

foreslår en bedre udnyttelse af informationsteknologierne i forbindelse med en total eller delvis afbrydelse af forsyningerne i tilfælde af krise, og mener i den forbindelse, at det ved en fælles beslutning er muligt, under kontrol af tilsynsmyndighederne, at indføre en ordning til mindskelse af forbruget;

69.

mener, at en forøgelse af energieffektiviteten med mindst 20 % inden 2020 er en forudsætning for at nå målene om bæredygtig udvikling og konkurrenceevne, samt at det er det mest effektive og omkostningseffektive middel til at øge energisikkerheden; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til omgående at vedtage et juridisk bindende mål for forøgelse af energieffektiviteten på mindst 20 % inden 2020; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres oplysningskampagner og til at stille praktiske oplysninger om de løsninger vedrørende energieffektivitet, der skal gennemføres, til rådighed og ligeledes fremme programmer vedrørende undervisning på energiområdet i skoler og på universiteter;

70.

understreger betydningen af medlemsstaternes og Kommissionens stringente og rettidige gennemførelse og håndhævelse af lovgivningen om energibesparelser og energieffektivitet; understreger betydningen af at træffe obligatoriske foranstaltninger vedrørende offentlige indkøb på fællesskabsplan og nationalt plan for at stimulere efterspørgslen efter innovative varer og tjenesteydelser, der kan forbedre energieffektiviteten; kræver derfor en ambitiøs strategi i forbindelse med den fremtidige lovgivning om energibesparelser og energieffektivitet (navnlig inden for byggeriet, industrien og transportsektoren og i forbindelse med byplanlægning og infrastrukturer);

71.

bifalder Kommissionens hensigt om nøje at overvåge kraftvarmeproduktionens udvikling og opfordrer den til at forelægge yderligere støtteforanstaltninger i 2009 som led i revisionen af energieffektivitetshandlingsplanen; minder Kommissionen om, at primærenergibesparelser, omkostningseffektivitet og forsyningssikkerhed er hovedmålene med kraftvarmeproduktionsprocessen, uanset hvilken teknologi der anvendes; mener, at det skal overlades til markedet at udvikle og udvælge de mest effektive teknologier; anbefaler, at der udarbejdes en strategi til fremme og finansiering af infrastruktur såsom opvarmnings- og kølingsnet, der anvender lokale ressourcer som f.eks. geotermisk energi og kraftvarmeproduktion;

72.

støtter det internationale partnerskab om samarbejde om en bedre energieffektivitet, mere ensartede standarder og tilskyndelse til ambitiøse mål på globalt plan;

73.

opfordrer til en mere effektiv udnyttelse af olie, navnlig i transportsektoren, som står for hovedparten af energiforbruget; opfordrer til vedtagelse af ambitiøse målsætninger på mellemlang sigt (2020) vedrørende køretøjers energieffektivitet, og tilskynder medlemsstaterne til at søge alternative brændstoffer og fremdriftsteknologier, f.eks. elektromotorer, til transporten af varer og personer, navnlig i byområderne; mener, at det bør være et vigtigt led i EU's strategi for reduktion af drivhusgasemissioner i transportsektoren at opnå et markant skift af transportform hen imod mere miljøvenlige alternativer;

74.

mener, at en foregangsstrategi for køretøjer fra den europæiske bilindustri ville bidrage til at tilbageerobre internationale markeder, navnlig fra asiatiske producenter;

75.

beklager, at jernbanerne kun tegner sig for 10 % af den europæiske godstransport; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere brug af jernbanetransport og vandveje; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at etablere den optimale kombination af jernbanetransport, transport ad vandveje og vejtransport;

76.

understreger betydningen af at vedtage det nødvendige mix af politiske foranstaltninger for at forbedre både eksisterende og nye elektriske apparaters energieffektivitet;

77.

mener, at vedvarende energi såsom vind, biogas, sol, vandkraft, biomasse, geotermiske ressourcer og havressourcer i fremtiden bliver de vigtigste potentielle energikilder, som er til rådighed for EU, og kan bidrage til at stabilisere energipriserne og bekæmpe stigende energiafhængighed, og glæder sig over, at der er taget initiativ til en meddelelse om fjernelse af hindringerne for vedvarende energi; understreger i denne forbindelse, at ingen nye initiativer må føre til udsættelse af eksisterende projekter;

78.

mener, at udnyttelse af egne fossile ressourcer, navnlig naturgasfelter på land og offshore, kan bidrage til at forbedre Europas energiuafhængighed og i givet fald skal udvikles i overensstemmelse med national og europæisk miljølovgivning; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at skabe den rette lovgivningsmæssige balance mellem miljøbeskyttelse og produktionsmuligheder på EU's territorium både på land og offshore;

79.

minder om, at det, eftersom de vedvarende energikilder er uudtømmelige, er vigtigt at fremme sammenkoblingskapacitet på elområdet på fællesskabsplan, idet man er særligt opmærksom på de medlemsstater og regioner på EU's energimarked, der er mest isolerede, for at give medlemsstaterne de nødvendige midler til at nå målet om 20 % vedvarende energi inden 2020;

80.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at ændre forholdet mellem landbrugs- og energisektoren radikalt ved hjælp af en solenergiplan, som sigter mod at udstyre landbrugsanlægs tag med anordninger til vedvarende energi såsom solpaneler; opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at skabe lokale incitamenter til genanvendelse af olieaffald og bæredygtige lokale biomasseressourcer og samtidig sikre en passende balance mellem energiafgrøder og fødevareafgrøder;

81.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Parlamentet, hvor der redegøres for, hvilke tekniske hindringer og standarder der svækker SMV'ers muligheder for at investere i energiproduktion og distribuere denne produktion via eksisterende net;

82.

opfordrer Kommissionen til at sætte endnu større fokus på F&U i oplagring af elektricitet, ikt-baseret sammenkobling af produktionsfaciliteter (»virtuelle kraftværker«), intelligente net og en forøget infrastrukturkapacitet for at muliggøre prioriteret sammenkobling af vedvarende energi;

83.

opfordrer Kommissionen til at omdefinere EU's bistandspolitik ved at indføre en ny søjle på energiområdet, og mener i den forbindelse, at projekterne vedrørende solcelleanlæg i Nordafrika først og fremmest skal sigte på at opfylde de lokale behov;

84.

minder om, at brunkul og kul i en overgangsperiode stadig er en vigtig del af energimixet og i forbindelse med EU's forsyningssikkerhed på grund af de betydelige interne reserver og som et alternativ til olie og gas; understreger imidlertid, at CO2-emissionerne er større end for de øvrige primære energikilders vedkommende; kræver derfor en reduktion af disse emissioner gennem en modernisering af kraftværkerne ved anvendelse af CCS-teknologi, og opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at undersøge alle de økonomiske muligheder for at gennemføre de tolv demonstrationsprojekter inden 2015;

85.

konstaterer, at tilsætning af biomasse til afbrænding i moderne kulkraftværker allerede er ved at nå op på en effektivitet på 45 %, og at der kan opnås effektivitetsniveauer på helt op til 90 % i kraftvarmeværker; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til øget tilsætning af biogene brændstoffer i kraftværker, der drives ved hjælp af fossile brændstoffer;

86.

er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at fastholde kerneenergiens bidrag til energimixet og i den hensigt omgående fremme etableringen af harmoniserede lovgivningsmæssige og økonomiske rammer, som gør det lettere at træffe de nødvendige beslutninger vedrørende investeringer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en specifik køreplan for investeringer i kernekraft; anser det for afgørende, at der indledes en fordomsfri samfundsdebat om anvendelsen af denne energikilde; opfordrer Kommissionen til som en integreret del af den europæiske naboskabspolitik at fremme nabolandes anvendelse af gældende fællesskabsret om nuklear sikkerhed, når der planlægges et nyt kernekraftværk, eller et gammelt moderniseres i disse lande;

87.

minder om betydningen af kerneenergi, som produceres i 15 ud af 27 medlemsstater og anvendes i endnu flere, og som dækker ca. en tredjedel af elektricitetsbehovet i EU; minder ligeledes om de seks nye reaktorer, der er under opførelse i fire medlemsstater;

88.

understreger kerneenergiens konkurrenceevne og dens relative ufølsomhed over for varierende brændstofpriser, fordi brændslet urans andel af produktionsomkostningerne er yderst begrænset;

89.

understreger, at den europæiske nuklearindustri er førende på verdensplan inden for alle teknologier vedrørende den nukleare brændselscyklus, navnlig berigelse, som bidrager væsentligt til EU's forsyningssikkerhed;

90.

glæder sig over Kommissionens generelt positive holdning til kerneenergi; påpeger dog, at den ikke i tilstrækkelig grad behandler spørgsmålet om slutdeponering af radioaktivt affald til trods for dets enorme betydning for offentligheden; opfordrer de berørte medlemsstater til at intensivere bestræbelserne på at løse problemet vedrørende slutdeponering af alle former for radioaktivt affald, men i særdeleshed højradioaktivt affald;

91.

finder det vigtigt, at EU's borgere kan føle sig sikre på, at udnyttelsen af kernekraft i EU foregår på en sikker og gennemsigtig måde og på det teknologisk højest mulige sikkerhedsniveau, navnlig for så vidt angår håndteringen af radioaktivt affald; bifalder Kommissionen ovennævnte forslag til Rådets direktiv om EF-rammebestemmelser for nuklear sikkerhed; opfordrer Rådet og Kommissionen til at udvikle modeller og procedurer i samarbejde med Den Internationale Atomenergiorganisation for at forhindre, at fredelig anvendelse af kerneenergi fører til yderligere spredning af kernevåben;

92.

understreger, at Kommissionen ikke har undersøgt udviklingen af nuklearteknologi frem til 2050, hvilket foreslås i referencedokumentet fra teknologiplatformen vedrørende bæredygtig kerneenergi, eller den rolle, som ITER-projektet om kontrolleret nuklear fusion har fået tildelt, hverken i sit reviderede vejledende kerneenergiprogram eller i sin strategiske energiredegørelse;

93.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at formulere en europæisk energipolitik, som giver mulighed for en massiv omlægning til energieffektive energiteknologier med en lav udledning af kulstof, for at opfylde energibehovet; understreger, at energibehovet kan dækkes med lavemissionskilder inden 2050, hvis energieffektiviteten, energibesparelser og en stadig udvikling af vedvarende energi fortsat prioriteres højt;

94.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at styringen af overgangen til et højeffektivt energisystem vil indebære en systematisk tilgang baseret på synergier mellem forskellige sektorer; understreger den afgørende betydning af at vurdere alle foranstaltninger på grundlag af deres bidrag til at reducere CO2-emissionerne; mener, at udvikling af lokale integrerede løsninger bør prioriteres højt i den forbindelse;

95.

betragter de globale og europæiske langsigtede udfordringer i forbindelse med energi og klimaændringer som enestående muligheder for at fremme nye forretningsmodeller i hele økonomien, der kan sætte skub i miljøvenlig innovation og iværksætterånd;

96.

anmoder Kommissionen om at foretage gennemførlighedsundersøgelser af projekter til udvikling af vindmølleparker i Nordsøen samt projektet til opførelse af solcelleanlæg i Afrika;

97.

støtter, inden for rammerne af den strategiske energiteknologiplan, udarbejdelsen af en politisk dagsorden for 2030 og en køreplan for en energipolitik i 2050; anmoder derfor Kommissionen om at evaluere udviklingen af kombinationen af energikilder ud fra flere forskellige scenarier, såsom udviklingen i efterspørgslen på energi, udviklingen af potentielle energikilder, miljøvirkninger og den anslåede pris på energi og på CO2;

98.

anmoder Kommissionen om at sikre, at køreplanen giver mulighed for at styre forskningen og udviklingen af og uddannelsen i energiteknologier med henblik på at nedbringe omkostningerne ved vedvarende energi og oplagring af energi, at sikre positive resultater med fjerdegenerationsatomreaktorer og opsamling og lagring af CO2 og navnlig at finde et alternativ til olie i forbindelse med transport, samtidig med at solenergi fremhæves som en uudtømmelig energikilde;

99.

gør opmærksom på, at det er nødvendigt til stadighed at stimulere forskning i transmutation af radioaktivt affald og nuklear fusion som energikilde på meget lang sigt;

100.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/31

—

der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 141,

—

der henviser til resolutionen vedtaget af Rådet og ministrene for beskæftigelse og socialpolitik, forsamlet i Rådet, den 29. juni 2000, om afbalanceret deltagelse af mænd og kvinder i arbejds- og familieliv (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. december 2000 om meddelelsen fra Kommissionen »Et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne« (2),

—

der henviser til sin beslutning af 9. marts 2004 om forening af arbejdsliv og familie- og privatliv (3),

—

der henviser til den europæiske ungdomspagt vedtaget af Det Europæiske Råd i Bruxelles på mødet den 22.-23. marts 2005,

—

der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (4),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. oktober 2006»Den demografiske udvikling i Europa - En udfordring, men også en chance« (KOM(2006)0571),

—

der henviser til sin beslutning af 19. juni 2007 om en regelramme for foranstaltninger, der giver unge kvinder i EU bedre muligheder for at forene familieliv og studieperioder (5),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om fremme af solidaritet mellem generationerne (KOM(2007)0244),

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens meddelelse om fremme af solidaritet mellem generationerne (6),

—

der henviser til sin beslutning af 27. september 2007 om ligestilling mellem kønnene i Den Europæiske Union - 2007 (7),

—

der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om Europas demografiske fremtid i fakta og tal (SEK(2007)0638),

—

der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om den demografiske udvikling i Europa (8),

—

der henviser til sin beslutning af 3. september 2008 om ligestilling mellem kvinder og mænd - 2008 (9),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0492/2008),

A.

der henviser til, at kvinder og mænd er ligeværdige, når det drejer sig om menneskelig værdighed samt rettigheder og pligter,

B.

der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et rodfæstet princip i retsordenen, og at det som sådant skal integreres i og overholdes i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af lovgivningen,

C.

der henviser til, at der fortsat er forskelle mellem kvinder og mænd med hensyn til alle andre aspekter af beskæftigelseskvaliteten, f.eks. foreningen af privatliv og arbejdsliv, og at beskæftigelsesgraden for kvinder med ansvar for børn kun er 62,4 % sammenlignet med 91,4 % for mænd, samt at 76,5 % af alle deltidsansatte er kvinder,

D.

der henviser til, at Lissabonstrategien har som målsætning at integrere 60 % af kvinderne i den erhvervsaktive alder på arbejdsmarkedet, og at de kvantitative og kvalitative målsætninger for Lissabonstrategien og de nye retningslinjer for vækst og beskæftigelse (10) - især hvad angår kvinders og voksnes beskæftigelse - er fastlagt ud fra en erkendelse af, at dette spild af ressourcer og deres potentiale set i et langsigtet perspektiv er uholdbart, og at der er risiko for et sammenbrud i pensionsordningerne og den sociale beskyttelse,

E.

der henviser til, at princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder betyder, at der ikke må ske nogen form for kønsbetinget forskelsbehandling, hverken direkte eller indirekte, især som følge af moderskab, familiemæssige forpligtelser og civilstand,

F.

der henviser til, at det fremgår af de tal, som er angivet i ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 12. oktober 2006, at de lande og regioner med en høj beskæftigelse af kvinder, som har sociale beskyttelsessystemer, har et højere fødselstal,

G.

der henviser til, at de tre store udfordringer, som EU står over for - demografisk ændring, globalisering og klimaændringer - kræver solidaritet mellem generationerne over en bred kam og ikke blot mellem generationer, men også mellem kønnene,

H.

der henviser til, at overenskomsten mellem køn, generationer og mennesker skal bygge på muligheden for at organisere sit arbejdsliv og privatliv, dvs. skabe balance mellem de produktionskrav, som lønnet arbejde stiller, og muligheden for selv at vælge, hvilke arbejdsopgaver man vil påtage sig og hvornår, inden for rammerne af de rettigheder og det ansvar, der er fastlagt gennem lovgivning og aftaler,

I.

der henviser til, at ansvaret mellem generationer kræver en foregribende tilgang fra det offentliges side og en inddragelse af arbejdsmarkedets parter i en ledende rolle med henblik på at sikre høj kvalitet af almennyttige serviceydelser samt hensigtsmæssige og tilstrækkelige forsorgsordninger og sociale sikringssystemer,

J.

der henviser til, at tilstedeværelsen af kvinder på arbejdsmarkedet hænger sammen med kulturelle ændringer og reformer, der sigter mod gennemførelsen af politikker om balance mellem arbejds- og privatliv og omfordeling af roller, og at disse politikker vedrører en lang række tæt forbundne aspekter og spænder fra en midlertidig nedsættelse af arbejdstiden over en ændring af arbejdskontrakten til anvendelse af orlovsmuligheder (forældreorlov, familiepasningsordninger) og til et netværk af individuelle serviceydelser,

K.

der henviser til, at de demografiske ændringer har en betydelig indflydelse på privatliv og arbejdsliv, og at utilstrækkelige serviceydelser, det lave lønniveau, den lange tid, det tager at få fodfæste på arbejdsmarkedet, en længere periode af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede arbejdsforhold og utilstrækkelige incitamenter for unge par er nogle af årsagerne til, at unge mænd og kvinder venter med at stifte familie, samt at ufleksible arbejdsvilkår og vanskelighederne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode med omsorgsarbejde i hjemmet gør det vanskeligt at foretage frie valg, hvad enten det drejer sig om balancen mellem arbejds- og familieliv eller om at veksle mellem disse aktiviteter,

L.

der minder om, at ikke-forskelsbehandling på grund af køn som udgangspunkt og ved første øjekast ikke blot angår kvinder/mødre, men også mænd/fædre, og bemærker, at tiltag på dette politikområde ikke længere kun skal rettes mod kvinder, samt at EU-politik og national politik fremover bør tage mænds/fædres behov og evner i betragtning,

M.

der henviser til, at det er nødvendigt i forbindelse med omsorgsarbejde i hjemmet at overveje begrebet forskelsbehandling set i tilknytning til de forskellige forældreorlovsordninger for at konstatere, hvorvidt disse former for forskelsbehandling er udtryk for kønsbetinget forskelsbehandling, og henviser til, at det på EU-plan er nødvendigt at definere begrebet flere forskellige former for forskelsbehandling,

N.

der minder om, at konceptet om solidaritet mellem generationerne ikke blot drejer sig om børnepasning, men også om ansvar for ældre og omsorgskrævende personer, hvilket bidrager til at fremme respekten for den menneskelige værdighed og dens videreførelse til de kommende generationer,

O.

der henviser til, at stor fattigdom ikke bør være en diskriminerende faktor for solidariteten mellem generationer, og at der også i de fattigste familier består solidaritetsskabende bånd og aktiviteter mellem generationerne,

P.

der henviser til, at de personer, der vier deres tid og evner til børnepasning, opdragelse af børn eller pleje af ældre, har krav på samfundets anerkendelse, og at dette mål kan nås ved at tilstå disse personer egentlige rettigheder, især hvad angår social sikring og pension,

Q.

der henviser til, at den opdragende rolle, som forældrene har over for børn og børn har over for ældre og omsorgskrævende personer, og den rolle, som kvinder og mænd har over for ældre og omsorgskrævende personer, er afgørende for samfundets fortsatte velfærd og bør anerkendes som sådan af de tværgående politiske tiltag, heriblandt tiltag for de kvinder og mænd, som frivilligt vælger at udføre dette arbejde på fuldtid eller deltid,

R.

der henviser til, at Kommissionen fra oktober 2003 har haft en høring med arbejdsmarkedets parter om balance mellem arbejds- og familieliv, og at disse høringer, der nu er i deres anden fase, er baseret på vigtigheden af at definere politikker og redskaber, der gør det muligt at forene et arbejde af høj kvalitet med kvinders og mænds ansvar for arbejde i hjemmet,

S.

der henviser til den betydelige rolle, som mænd spiller for virkeliggørelsen af en reel ligestilling,

T.

der henviser til principperne om flexicurity og sikkerhed for kvinder, som defineret i Parlamentets beslutning af 29. november 2007 om fælles principper for flexicurity (11), og anslår, at arbejdstiderne i størsteparten af EU ikke synes at være hensigtsmæssige for personer med børn, og at arbejdstagere med børn har ringere mulighed for at blive ansat i stillinger med fleksible arbejdstider end arbejdstagere uden børn (12),

U.

der henviser til, at en velfungerende balance mellem familie-, privatliv og karriere kun kan opnås, hvis de berørte personer har reel frihed til at vælge, hvad økonomiske og sociale faktorer angår, og støttes af politiske og økonomiske beslutninger på EU-plan og nationalt plan, uden at valget får ugunstige følger, og kun hvis de nødvendige infrastrukturer er til stede,

V.

der henviser til, at der er en risiko for »tvungen« deltidsarbejde, navnlig for kvinder/mødre, idet disse ofte tvinges til at vælge denne mulighed på grund af manglen på økonomisk overkommelige pasningsmuligheder, ligesom der er risiko for at blive nægtet overgang fra fuldtids- til deltidsarbejde, hvad der gør det vanskeligt eller umuligt at forene arbejdsliv, familieliv og privatliv,

1.

understreger, at princippet om solidaritet mellem generationerne er et af de strukturelle omdrejningspunkter i den europæiske sociale model; anmoder om, at myndighederne på de forskellige niveauer anvender en aktiv tilgang for at opretholde dette princip, og at alle de relevante sociale parter inddrages i at sikre almennyttige, sociale tjenesteydelser af høj kvalitet for familier, unge og omsorgskrævende personer;

2.

fremhæver, at politikkerne og serviceydelserne på pasningsområdet hænger tæt sammen med opnåelsen af lighed mellem kønnene; er utilfreds med manglen på økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet i de fleste medlemsstater, hvilket hænger sammen med, at pasningsarbejde ikke er ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd, hvad der endvidere har en skadelig virkning på kvinders muligheder for at deltage i alle tilværelsens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske aspekter;

3.

understreger, at økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af god kvalitet og arbejdstider, der er hensigtsmæssige for forældre og børn, såvel som økonomisk overkommelige omsorgsordninger af god kvalitet for ældre og omsorgskrævende personer, skal indtage en central plads i EU's sociale model og være et nøgleelement til at fremme kvinders adgang til arbejdsmarkedet og lønnet beskæftigelse, idet deres kompetencer skal udnyttes med henblik på at opnå økonomisk uafhængighed;

4.

minder medlemsstaterne om, at de på Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 forpligtede sig til at fjerne hindringerne for lige arbejdsmarkedsvilkår for mænd og kvinder og inden 2010 at indføre børnepasning for 90 % af børn mellem tre år og den skolepligtige alder og for mindst 33 % af børn under tre år; opfordrer medlemsstaterne til at opstille lignende målsætninger vedrørende omsorgsfaciliteter for ældre og syge familiemedlemmer;

5.

henviser til den kraftige ubalance mellem mænds og kvinders andel i huslige og familierelaterede pligter, hvilket tilskynder især kvinder til at vælge fleksible arbejdsvilkår eller helt opgive beskæftigelse, hvad der får indvirkning på kvinders karrieremuligheder, den fortsatte ulighed i lønnen for mænd og kvinder og optjeningen af pensionsrettigheder;

6.

frygter, at det tjekkiske formandskabs forslag om børnepasning som et komplet alternativ til en professionel karriere retter sig mod den traditionelle arbejdsopdeling mellem kønnene, nemlig opfattelsen af manden som arbejdstageren, der står til rådighed på fuld tid, og hvis personlige behov varetages af en »usynlig hånd« (kvinden), der styrer hjem og familie;

7.

er ikke mindst i en tid med økonomisk afmatning dybt bekymret over, at det tjekkiske formandskabs forslag vil tvinge kvinder til at opsige deres arbejde for at følge deres »naturlige kald«, nemlig at tage sig af børn og andre omsorgskrævende personer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at tage ethvert nødvendigt skridt for at nå Barcelona-målene om børnepasning;

8.

understreger, at forældres fulde deltagelse i tilstrækkelig lønnet arbejde kan bidrage til at undgå fattigdom blandt personer i arbejde og hjælpe med at bekæmpe risikoen for fattigdom blandt enlige forældre, der lider under en forhøjet fattigdomsrate (32 %);

9.

påpeger, at et stort antal kvinder på grund af pensionsordningerne i medlemsstaterne fortsat kun nyder pensionsrettigheder, der er afledt af deres ægtefælles beskæftigelsesfortid, og at resultatet er, at størstedelen af de ældre, der lever i fattigdom, er kvinder;

10.

opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe de strukturelle årsager til ulighed i forbindelse med pensionsordninger, herunder organisering af plejemuligheder og kombination af familieliv og arbejdsliv, uligheder på arbejdsmarkedet, lønforskelle mellem kvinder og mænd og direkte forskelsbehandling i forbindelse med pensioner under anden og tredje søjle;

11.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til et nyt direktiv om specifikke rettigheder og sikringsordninger vedrørende balancen mellem arbejds- og familieliv i de tilfælde, hvor omsorgskrævende familiemedlemmer er involveret (børn, ældre og handicappede personer);

12.

opfordrer organisationer og forskningsinstitutioner til at øge og forbedre investeringerne i aspekter med betydning for forbedringen af økologiske varer, der er beregnet til børn og mennesker, der ikke kan klare sig selv, og til husholdningsbrug i det hele taget;

13.

opfordrer Eurostat til at udvikle metoder til udarbejdelse af statistikker om børnepasning og pasning af omsorgskrævende personer fordelt efter køn;

14.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge konkrete initiativer til anerkendelse af de kompetencer, som opnås ved udførelsen af uddannelsesmæssige opgaver, pleje af omsorgskrævende personer og husholdningsarbejde, således at disse kompetencer tages i betragtning ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet; gør opmærksom på, at vurderingen af bløde kompetencer er en grundlæggende del af kompetencevurderingen i henhold til de bedste nationale erfaringer med systemer til samordning af udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet;

15.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kampagne med henblik på at skabe større bevidsthed og iværksætte pilotprojekter for at fremme en afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejdslivet og familielivet;

16.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje fleksible arbejdstider for forældre (efter deres eget valg) og fleksible tider for børnepasningsinstitutioner for at hjælpe både kvinder og mænd med at få bedre muligheder for at kombinere arbejdsliv og familieliv;

17.

opfordrer Kommissionen til at overvåge god praksis i medlemsstaterne i forbindelse med frivillige plejere og informere om disse eksempler på god praksis i alle medlemsstaterne for at vise, at personer, der plejer familiemedlemmer spiller en central rolle i forbindelse med solidaritet mellem generationerne, samt tilskynde til gennemførelsen af en strategi for frivillige plejere i medlemsstaterne;

18.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme de operationelle programmer, som Kommissionen har iværksat under Den Europæiske Alliance for Familier; kræver, at Kommissionen intensiverer bestræbelserne på at udvikle redskaber til systematisering af udvekslingen af god praksis og forskning på dette område;

19.

opfordrer de offentlige myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltninger, således at erhvervsaktive mødre og fædre kan støttes gennem politikker, som forener arbejdsliv, familieliv og privatliv, samt får adgang til de relevante ordninger;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at prioritere orlovsordninger (forældreorlov, adoptionsorlov, pasningsorlov) til gavn for personer, der ønsker at afbryde et arbejdsforløb for at passe en omsorgskrævende person;

21.

mener, at det er nødvendigt at gøre en indsats for at forbedre anvendelsen af ikke alene barselsorloven for kvinder, men også barselsorloven for mænd og familieorloven med særlig fokus på den orlov, som udnyttes af den arbejdende far, eftersom det kun er en lille procentdel af mænd i alle medlemsstater, som anvender den orlov, de har ret til;

22.

lægger vægt på, at enhver, der ønsker at afbryde eller nedtrappe et lønnet arbejdsforløb for at påtage sig opgaver vedrørende solidaritet mellem generationerne, skal kunne drage fordel af fleksible arbejdstider; tilskynder fremover de små og mellemstore virksomheder til at øge det frivillige samarbejde og de offentlige myndigheder til at udvise større fleksibilitet i forbindelse med deres budgetplaner for offentlige tilskud;

23.

opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at indlede en revision af de politikker, der forener familieliv og arbejde, især

24.

anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at lade balancen mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv omfatte af en særskilt artikel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (13) og fremhæver nødvendigheden af at indføje sådanne bestemmelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af ugentlige arbejdstider og tilkaldeordninger;

25.

anmoder medlemsstaterne om at sørge for, at enhver, der midlertidigt har afbrudt sit arbejdsforløb for at tage sig af opdragelse af børn eller pleje af ældre eller omsorgskrævende personer, får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet med ret til at vende tilbage til sin tidligere stilling og med ret til forfremmelse;

26.

påpeger, at kvinders indkomst fortsat er nøglen til deres økonomiske selvstændighed og til større lighed mellem kvinder og mænd i samfundet som helhed;

27.

understreger, at solidariteten over for vores ældre generation bør styrkes, men at den også bør gælde gensidigt over for børnene og de unge, idet de ældre videregiver deres klogskab, lærdom og erfaring, og de yngre generationer for deres vedkommende befordrer energi, dynamik, livsglæde og håb;

28.

mener, at solidariteten mellem generationerne bør fremmes gennem en lempelig skattepolitik (i form af overførsler, nedsættelser og fradrag), foranstaltninger til fremme af aktiv aldring, politik for kompetenceudvikling og integrerede servicenetværk vedrørende børn, ældre, handicappede og omsorgskrævende personer, samt en evaluering af virkningerne heraf - de være sig positive eller negative - på forskellige personlige valg og på balancen mellem arbejdsliv, familieliv og privatliv;

29.

minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at træffe positive foranstaltninger til fordel for kvinder og mænd, særlig med henblik på at gøre det lettere at vende tilbage til arbejdet efter en periode, der har været afsat til familien (børnenes uddannelse og/eller ansvaret for en syg eller handicappet forælder), ved at prioritere (re)integrationspolitikker på arbejdsmarkedet for at gøre det muligt at genvinde en økonomisk uafhængighed;

30.

opfordrer medlemsstaterne til at føre en skattepolitik, der via finanslovgivningen eller et lempeligt skattesystem tager hensyn til husholdningens finansielle byrder og især udgifterne til børnepasning og pleje af ældre og omsorgskrævende personer;

31.

opfordrer medlemsstaterne til at ændre deres beskatningssystemer og fastsætte skattesatser, som er baseret på individuelle rettigheder, og kræver derfor individualisering af pensionsrettighederne samt af rettigheder med hensyn til social sikring;

32.

anmoder EU-institutionerne og medlemsstaterne om med henblik på at virkeliggøre princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder at træffe særlige foranstaltninger til fordel for kvinderne for at afhjælpe åbenlyse situationer med manglende ligestilling; mener, at sådanne foranstaltninger, der skal finde anvendelse, så længe disse forhold eksisterer, skal være rimelige og afpassede efter det mål, der tilstræbes i det enkelte tilfælde;

33.

anmoder de nationale og lokale myndigheder om at udvikle programmer, der henvender sig til unge, og som omfatter generationsaspektet, således at den yngre generation forstår, at de nuværende velstands- og velfærdsniveauer er et resultat af foregående generationers bestræbelser og vanskeligheder;

34.

anmoder EU-institutionerne og alle de offentlige administrationer om at tage behørigt hensyn til princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder ved vedtagelsen og gennemførelsen af deres lovbestemmelser, ved definitionen af de offentlige politikker og ved udviklingen af deres aktiviteter som helhed;

35.

anmoder medierne om at anvende en positiv og konsekvent tilgang til forhold generationerne imellem gennem dækning af emner, der er relevante for flere generationer, gennem diskussioner mellem forskellige aldersgrupper og mere generelt gennem en positiv formidling af de ældre generationers bidrag til samfundet;

36.

fastholder, at princippet om ligebehandling og lige muligheder skal integreres i alle de økonomiske, arbejdsmæssige og sociale politikker med det formål at undgå udstødelse fra arbejdsmarkedet og eliminere lønforskelle samt øge antallet af kvindelige iværksættere;

37.

mener, at ændringen i familiemønstret og kvindernes gradvise indtræden på arbejdsmarkedet nødvendiggør en revision af det traditionelle system for pleje af omsorgskrævende personer; anbefaler medlemsstaterne at udvide og supplere deres beskyttelse i form af sociale serviceydelser med det formål at sikre, at retten til at virkeliggøre sig selv kan udøves uden forskel og på lige fod, og at der sørges for pleje af omsorgskrævende personer;

38.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, medlemsstaternes nationale parlamenter og statistiske institutioner, Den Internationale Arbejdsorganisation, OECD og UNDP.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/38

—

der henviser til forslag til henstilling til Rådet af Roberta Angelilli for UEN-Gruppen om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (B6-0216/2008),

—

der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der fastslår børns ret til beskyttelse og omsorg,

—

der henviser til artikel 34 i FN's konvention af 20. november 1989 om barnets rettigheder og den valgfrie protokol af 25. maj 2000 om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (»den valgfrie protokol«),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (1) (i det følgende benævnt »rammeafgørelsen«),

—

der henviser til Kommissionens rapport af 16. november 2007 udarbejdet i medfør af artikel 12 i Rådets rammeafgørelse af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (KOM(2007)0716) (»Kommissionens rapport«),

—

der henviser til Europarådets konvention af 13. juli 2007 om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (»Europarådskonventionen«),

—

der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008: Mod en EU-strategi for børns rettigheder (2),

—

der henviser til konklusionerne i Rio de Janeiro-pagten om forebyggelse og bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn, der vedtoges under den tredje verdenskongres mod seksuel udnyttelse af børn og unge den 25.-28. november 2008,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 114, stk. 3,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0012/2009),

A.

der henviser til, at Europarådskonventionen, som er undertegnet af tyve EU-medlemsstater, er det første internationale retsinstrument, der kategoriserer de forskellige former for seksuelt misbrug af børn som strafbare handlinger, herunder når et sådant misbrug begås under anvendelse af bl.a. tvang, magt eller trusler, også inden for familien,

B.

der henviser til, at syv medlemsstater endnu ikke har ikke ratificeret Europarådets konvention, og at otte medlemsstater endnu ikke har ratificeret den valgfrie protokol,

C.

der henviser til, at børn gør stadig mere brug af nye teknologier, og at en stadig større del af børns og unges sociale liv foregår online under anvendelse af avancerede teknologier og kommunikationsværktøjer, der er under konstant udvikling; der påpeger, at potentielle og faktiske sædelighedskriminelle som følge heraf i stigende grad benytter internettet til at forberede seksuelt misbrug af børn, navnlig via »grooming« (manipulation og bearbejdning) og børnepornografi,

1.

henstiller til Rådet:

Rammeafgørelsens gennemførelse

Revision af rammeafgørelsen

2.

pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet og til orientering til Kommissionen og medlemsstaterne.

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/42

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev undertegnet og proklameret den 7. december 2000, vedrørende forsvaret for mediernes frihed og pluralisme,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 116,

A.

der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på og defineres ved sin tilslutning til principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet,

B.

der henviser til, at ytringsfriheden, navnlig mediernes, herunder internettet, er stærkt begrænset i Kina,

C.

der henviser til, at NTDTV er en almennyttig tv-station og den eneste uafhængige kinesisksprogede tv-station, der har transmitteret udsendelser til Kina siden 2004,

D.

der henviser til, at Eutelsat standsede NTDTV's transmissioner til Kina pr. 16. juni 2008, nogle uger inden de olympiske lege, angiveligt af tekniske årsager, og gav ikke anden forklaring,

1.

tilskynder Eutelsat til straks at genoptage transmissionen af NTDTV-udsendelser til Kina og begrunde standsningen;

2.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage de fornødne skridt til at bidrage til genetableringen af transmissionen af NTDTV-udsendelser til Kina og støtte adgangen til ucensureret information for millioner af kinesiske borgere;

3.

pålægger sin formand at sende denne erklæring sammen med underskrivernes navne til Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne:

Underskrivere af erklæringen

Vittorio Agnoletto, Vincenzo Aita, Gabriele Albertini, Jim Allister, Alexander Alvaro, Jan Andersson, Georgs Andrejevs, Laima Liucija Andrikienė, Emmanouil Angelakas, Roberta Angelilli, Rapisardo Antinucci, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Jean-Pierre Audy, Margrete Auken, Liam Aylward, Pilar Ayuso, Maria Badia i Cutchet, Mariela Velichkova Baeva, Paolo Bartolozzi, Domenico Antonio Basile, Alessandro Battilocchio, Katerina Batzeli, Edit Bauer, Jean Marie Beaupuy, Christopher Beazley, Zsolt László Becsey, Glenn Bedingfield, Angelika Beer, Bastiaan Belder, Ivo Belet, Irena Belohorská, Jean-Luc Bennahmias, Giovanni Berlinguer, Thijs Berman, Johannes Blokland, Godfrey Bloom, Sebastian Valentin Bodu, Herbert Bösch, Guy Bono, Mario Borghezio, Erminio Enzo Boso, Costas Botopoulos, Catherine Boursier, John Bowis, Sharon Bowles, Iles Braghetto, Mihael Brejc, Frieda Brepoels, Hiltrud Breyer, Kathalijne Maria Buitenweg, Nicodim Bulzesc, Colm Burke, Philip Bushill-Matthews, Simon Busuttil, Jerzy Buzek, Maddalena Calia, Martin Callanan, Mogens Camre, Luis Manuel Capoulas Santos, Marco Cappato, Marie-Arlette Carlotti, Giorgio Carollo, David Casa, Paulo Casaca, Pilar del Castillo Vera, Jean-Marie Cavada, Călin Cătălin Chiriță, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Ole Christensen, Philip Claeys, Luigi Cocilovo, Carlos Coelho, Richard Corbett, Dorette Corbey, Thierry Cornillet, Michael Cramer, Jan Cremers, Gabriela Crețu, Brian Crowley, Magor Imre Csibi, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, Dragoș Florin David, Chris Davies, Antonio De Blasio, Arūnas Degutis, Jean-Luc Dehaene, Panayiotis Demetriou, Jean-Paul Denanot, Gérard Deprez, Marielle De Sarnez, Marie-Hélène Descamps, Albert Deß, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Jolanta Dičkutė, Gintaras Didžiokas, Koenraad Dillen, Giorgos Dimitrakopoulos, Beniamino Donnici, Bert Doorn, Den Dover, Mojca Drčar Murko, Petr Duchoň, Bárbara Dührkop Dührkop, Andrew Duff, Árpád Duka-Zólyomi, Christian Ehler, Lena Ek, Saïd El Khadraoui, James Elles, Maria da Assunção Esteves, Harald Ettl, Jill Evans, Robert Evans, Göran Färm, Hynek Fajmon, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Markus Ferber, Emanuel Jardim Fernandes, Francesco Ferrari, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Petru Filip, Roberto Fiore, Hélène Flautre, Karl-Heinz Florenz, Alessandro Foglietta, Hanna Foltyn-Kubicka, Brigitte Fouré, Carmen Fraga Estévez, Juan Fraile Cantón, Monica Frassoni, Duarte Freitas, Ingo Friedrich, Daniel Petru Funeriu, Urszula Gacek, Milan Gaľa, Gerardo Galeote, José Manuel García-Margallo y Marfil, Iratxe García Pérez, Elisabetta Gardini, Giuseppe Gargani, Salvador Garriga Polledo, Jas Gawronski, Eugenijus Gentvilas, Georgios Georgiou, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Claire Gibault, Lutz Goepel, Bruno Gollnisch, Ana Maria Gomes, Donata Gottardi, Genowefa Grabowska, Vasco Graça Moura, Luis de Grandes Pascual, Nathalie Griesbeck, Lissy Gröner, Elly de Groen-Kouwenhoven, Mathieu Grosch, Françoise Grossetête, Ignasi Guardans Cambó, Umberto Guidoni, Cristina Gutiérrez-Cortines, Fiona Hall, David Hammerstein, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Satu Hassi, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Roger Helmer, Erna Hennicot-Schoepges, Jeanine Hennis-Plasschaert, Esther Herranz García, Luis Herrero-Tejedor, Jim Higgins, Jens Holm, Mary Honeyball, Milan Horáček, Ján Hudacký, Ian Hudghton, Stephen Hughes, Alain Hutchinson, Jana Hybášková, Sophia in 't Veld, Mikel Irujo Amezaga, Marie Anne Isler Béguin, Ville Itälä, Carlos José Iturgaiz Angulo, Caroline Jackson, Lily Jacobs, Anneli Jäätteenmäki, Stanisław Jałowiecki, Mieczysław Edmund Janowski, Lívia Járóka, Georg Jarzembowski, Elisabeth Jeggle, Rumiana Jeleva, Anne E. Jensen, Pierre Jonckheer, Romana Jordan Cizelj, Madeleine Jouye de Grandmaison, Aurelio Juri, Jelko Kacin, Filip Kaczmarek, Gisela Kallenbach, Syed Kamall, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Metin Kazak, Tunne Kelam, Glenys Kinnock, Wolf Klinz, Dieter-Lebrecht Koch, Silvana Koch-Mehrin, Eija-Riitta Korhola, Miloš Koterec, Sergej Kozlík, Guntars Krasts, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Ģirts Valdis Kristovskis, Urszula Krupa, Wiesław Stefan Kuc, Helmut Kuhne, Sepp Kusstatscher, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Joost Lagendijk, André Laignel, Jean Lambert, Alexander Graf Lambsdorff, Vytautas Landsbergis, Carl Lang, Esther De Lange, Raymond Langendries, Anne Laperrouze, Kurt Joachim Lauk, Vincenzo Lavarra, Henrik Lax, Johannes Lebech, Bernard Lehideux, Klaus-Heiner Lehne, Lasse Lehtinen, Jörg Leichtfried, Jo Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Fernand Le Rachinel, Katalin Lévai, Janusz Lewandowski, Marcin Libicki, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Kartika Tamara Liotard, Alain Lipietz, Pia Elda Locatelli, Eleonora Lo Curto, Antonio López-Istúriz White, Andrea Losco, Patrick Louis, Caroline Lucas, Astrid Lulling, Florencio Luque Aguilar, Elizabeth Lynne, Marusya Ivanova Lyubcheva, Jules Maaten, Linda McAvan, Arlene McCarthy, Mary Lou McDonald, Mairead McGuinness, Edward McMillan-Scott, Eugenijus Maldeikis, Ramona Nicole Mănescu, Vladimír Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Marian-Jean Marinescu, Catiuscia Marini, Sérgio Marques, David Martin, Hans-Peter Martin, Jan Tadeusz Masiel, Véronique Mathieu, Marios Matsakis, Maria Matsouka, Jaime Mayor Oreja, Erik Meijer, Íñigo Méndez de Vigo, Rosa Miguélez Ramos, Marianne Mikko, Francisco José Millán Mon, Gay Mitchell, Claude Moraes, Eluned Morgan, Luisa Morgantini, Philippe Morillon, Roberto Musacchio, Cristiana Muscardini, Sebastiano (Nello) Musumeci, Riitta Myller, Pasqualina Napoletano, Juan Andrés Naranjo Escobar, Michael Henry Nattrass, Catherine Neris, Bill Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, James Nicholson, null Nicholson of Winterbourne, Rareș-Lucian Niculescu, Angelika Niebler, Lambert van Nistelrooij, Ljudmila Novak, Cem Özdemir, Péter Olajos, Jan Olbrycht, Seán Ó Neachtain, Gérard Onesta, Janusz Onyszkiewicz, Dumitru Oprea, Josu Ortuondo Larrea, Miroslav Ouzký, Siiri Oviir, Reino Paasilinna, Justas Vincas Paleckis, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Marco Pannella, Pier Antonio Panzeri, Georgios Papastamkos, Neil Parish, Alojz Peterle, Maria Petre, Markus Pieper, Sirpa Pietikäinen, Józef Pinior, Mirosław Mariusz Piotrowski, Umberto Pirilli, Paweł Bartłomiej Piskorski, Gianni Pittella, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Zita Pleštinská, Anni Podimata, Zdzisław Zbigniew Podkański, Bernard Poignant, José Javier Pomés Ruiz, Nicolae Vlad Popa, Miguel Portas, Horst Posdorf, Bernd Posselt, Christa Prets, Pierre Pribetich, Jacek Protasiewicz, John Purvis, Luís Queiró, Karin Resetarits, Herbert Reul, José Ribeiro e Castro, Frédérique Ries, Karin Riis-Jørgensen, Giovanni Rivera, Maria Robsahm, Ulrike Rodust, Bogusław Rogalski, Zuzana Roithová, Luca Romagnoli, Raül Romeva i Rueda, Dariusz Rosati, Wojciech Roszkowski, Dagmar Roth-Behrendt, Paul Rübig, Leopold Józef Rutowicz, Eoin Ryan, Guido Sacconi, Aloyzas Sakalas, Katrin Saks, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Salvador Domingo Sanz Palacio, Jacek Saryusz-Wolski, Toomas Savi, Lydia Schenardi, Agnes Schierhuber, Carl Schlyter, Frithjof Schmidt, Olle Schmidt, Pál Schmitt, György Schöpflin, Inger Segelström, Czesław Adam Siekierski, Eva-Riitta Siitonen, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Marek Siwiec, Peter Skinner, Alyn Smith, Csaba Sógor, Renate Sommer, Søren Bo Søndergaard, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Jean Spautz, Francesco Enrico Speroni, Bart Staes, Grażyna Staniszewska, Peter Šťastný, Gabriele Stauner, Petya Stavreva, Dirk Sterckx, Catherine Stihler, Margie Sudre, David Sumberg, Gianluca Susta, Eva-Britt Svensson, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Hannu Takkula, Charles Tannock, Andres Tarand, Salvatore Tatarella, Britta Thomsen, Marianne Thyssen, Gary Titley, Patrizia Toia, László Tőkés, Ewa Tomaszewska, Witold Tomczak, Antonios Trakatellis, Helga Trüpel, Claude Turmes, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Vladimir Urutchev, Inese Vaidere, Nikolaos Vakalis, Adina-Ioana Vălean, Frank Vanhecke, Johan Van Hecke, Anne Van Lancker, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Ioannis Varvitsiotis, Ari Vatanen, Yannick Vaugrenard, Armando Veneto, Riccardo Ventre, Donato Tommaso Veraldi, Marcello Vernola, Alejo Vidal-Quadras, Cornelis Visser, Oldřich Vlasák, Dominique Vlasto, Graham Watson, Henri Weber, Manfred Weber, Renate Weber, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, John Whittaker, Andrzej Wielowieyski, Jan Marinus Wiersma, Anders Wijkman, Glenis Willmott, Iuliu Winkler, Lars Wohlin, Janusz Wojciechowski, Corien Wortmann-Kool, Jan Zahradil, Zbigniew Zaleski, Andrzej Tomasz Zapałowski, Stefano Zappalà, Tatjana Ždanoka, Dushana Zdravkova, Vladimír Železný, Roberts Zīle, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

18.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 67/44

—

der henviser til sin beslutning af 25. april 2007 om nedsættelse af et midlertidigt udvalg om klimaændringer og fastsættelse af dets sagsområde, sammensætning og funktionsperiode (1) vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 175,

—

der henviser til den eksisterende EU-miljølovgivning, der positivt bidrager til at bekæmpe klimaændringer på forskellige politikområder (bilag A) samt til sine beslutninger om klimaændringer, især de beslutninger, der er vedtaget i indeværende sjette valgperiode (bilag B),

—

der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om begrænsning af den globale opvarmning til 2° C - Bali-konferencen om klimaændringer og fremtidsudsigterne (COP 13 og COP/MOP 3) (2),

—

der henviser til sin beslutning af 31. januar 2008 om resultatet af Bali-konferencen om klimaændringer (COP 13 og COP/MOP 3) (3),

—

der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om Kommissionens grønbog »Tilpasning til klimaændringerne - hvad kan der gøres på EU-plan« (4),

—

der henviser til sin beslutning af 21. maj 2008 om de videnskabelige fakta bag klimaændringerne: resultater og anbefalinger i forbindelse med beslutningstagningen (5),

—

der henviser til sin beslutning af 21. oktober 2008 om en global klimaalliance mellem EU og de fattige udviklingslande, der er mest udsatte som følge af klimaændringen (6),

—

der henviser til den 14. konference mellem parterne i FN's rammeaftale om klimaændringer (UNFCCC) (COP 14) og den fjerde partskonference som et møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (COP/MOP 4), den 1.-12. december 2008 i Posen (Polen),

—

der henviser til borgerforummet Agora om klimaændringer, der blev afholdt den 12.-13. juni 2008,

—

der henviser til det fælles parlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, der blev afholdt den 20.-21. november 2008 med henblik på at drøfte energi og bæredygtig udvikling,

—

der henviser til resultaterne af den særlige eurobarometerundersøgelse (EB 300) om europæernes holdninger til klimaforandringer,

—

der henviser til de offentlige høringer og drøftelser i Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer med fremtrædende personligheder og resultaterne af delegationsrejserne,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—

der henviser til betænkning fra Det Midlertidige Udvalg om Klimaændringer (A6-0495/2008),

A.

der henviser til, at bevarelsen af naturen og menneskeheden er en opgave, der går i arv fra generation til generation,

B.

der henviser til, at global opvarmning og klimaændringer anerkendes som en meget alvorlig, presserende og menneskeskabt trussel,

C.

der henviser til, at det arbejde, som Europa-Parlamentet især i indeværende sjettevalgperiode har ydet i forbindelse med klimaændringer udgør en kilde til inspiration og et handlingsmandat til at udforme en integreret europæisk klimabeskyttelsespolitik og til at bringe klimaændringer i overensstemmelse med bæredygtig økonomisk vækst,

D.

der henviser til, at Lissabontraktaten udtrykkeligt fastsætter Unionens mål og beføjelser med hensyn til klimaændringer, og at traktaten, hvis den bliver ratificeret, vil styrke EU's rolle, hvad angår fremme af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af klimaændringer,

E.

der henviser til, at Den Europæiske Unions førende rolle i den internationale bekæmpelse af den globale opvarmning og dens særlige ansvar som en union af udviklede lande bidrager til dens identitet og indebærer en moralsk forpligtelse over for Europas borgere til ikke alene at formulere mellem- og langsigtede klimabeskyttelsesmål, men også at nå disse mål ved hjælp af fremsynede politiske foranstaltninger samt gennem politisk dialog med udviklingslande,

F.

der henviser til, at et af EU's primære mål, hvad angår både dens interne politik og dens forbindelser med tredjelande, er at fremme overholdelse af menneskerettigheder; der henviser til, at særlig EU anerkender den grundlæggende ret til liv, sikkerhed, sundhed, uddannelse og miljøbeskyttelse samt beskyttelsen af personer, som er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer, bl.a. kvinder, børn, ældre og handicappede,

G.

der henviser til, at nuværende og kommende parlamentariske repræsentanter for Europas borgere bør lade sig lede af disse klimapolitiske principper samt principperne om bæredygtighed, samfundsmæssig forenelighed og retfærdighed mellem generationerne og ikke lade stå til, når det gælder virkeliggørelsen af de nødvendige klimabeskyttelsesmål,

H.

der henviser til, at det menneskelige samfund står over for to udfordringer, hvad angår trusler mod jordens livsbevarende system, nemlig klimaændringer samt rovdrift på og ødelæggelse af mange af de vigtigste økosystemer; der henviser til, at der er mange indbyrdes sammenhænge mellem klimasystemet og økosystemer, navnlig hav- og landøkosystemers evne til at binde kulstof, og at klimaændringer kun kan håndteres effektivt på grundlag af sunde økosystemer,

I.

der henviser til, at klimaændringer har en særlig skadelig og bekostelig virkning på visse områder, som f.eks. højlands- og kystområder,

J.

der henviser til, at virkningen af klimaændringer på de menneskelige samfund allerede mærkes mange steder, f.eks. i Sahel, hvor ørkendannelse har stor indvirkning, i Bangladesh, som er udsat for gentagne oversvømmelser, i visse dele af Europa og på flere Stillehavsøer, som vil blive opslugt af havet,

K.

der henviser til, at klimaændringer er en udfordring, som der ikke findes nogen samlet politisk løsning på, men at en samlet udnyttelse af de eksisterende muligheder og en drastisk forøgelse af effektiviteten på alle områder inden for økonomi og samfund kan levere et bidrag til løsning af ressource- og fordelingsproblemet og vil kunne bane vej for en tredje industriel revolution,

L.

der henviser til, at der er behov for hasteforanstaltninger med henblik på håndtering af energi- og brændstoffattigdom,

M.

der henviser til, at ifølge oplysninger fra Det Europæiske Miljøagentur (»Miljøagenturet«) fra 2006 tegner energiproduktionen i EU sig for en andel på 30,9 % af de samlede drivhusgasemissioner inden for EU, transportsektoren bidrager med 19,4 %, private husholdninger og tjenesteydelser med 14,6 %, bygge- og anlægssektoren og industriproduktionen med 12,9 %, landbruget med 9,2 %, industrielle processer med 8,1 % og affaldssektoren med 2,9 %, samt at de øvrige emissioner skyldes kemiske opløsningsmidler og forskellige ikke nærmere definerede forbrændingsprocesser,

N.

der henviser til, at mange sektorer allerede yder et bidrag til nedbringelsen af drivhusgasemissionerne, og at der allerede er adskillige billige muligheder for at dæmme op for klimaændringer samt teknologier til effektivitetsforbedring til rådighed, men at en omfattende anvendelse heraf imidlertid forhindres på grund af begrænset markedsadgang, bureaukratiske hindringer og høje finansieringsomkostninger,

O.

der henviser til, at foranstaltninger, der sigter på at nedbringe drivhusgasemissioner inden for produktion, arealanvendelse og affaldshåndtering, har højeste prioritet; der imidlertid henviser til, at klimaændringer ikke alene vil kunne bekæmpes gennem nedbringelse af emissionerne i hver enkelt sektor; der i stedet henviser til, at det er nødvendigt med en systematisk tilgang for at finde løsningsmetoder inden for politik, der spænder over flere sektorer, og for at opnå ændringer overalt i samfundet i produktion, forbrug, livsstil og handelsmønstre gennem en sammenhængende lovgivning og en tilpasning til uundgåelige forandringer,

P.

der henviser til, at der føres forhandlinger om en aftale for tiden efter 2012 under ledelse af FN i henhold til Bali-køreplanen på følgende centrale områder: emissionsreduktioner og nye bindende reduktionsmål, tilpasningsforanstaltninger, rydning, ødelæggelse og nedbrydning af skovarealer, udvikling af teknologi til afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger, de nødvendige finansielle ressourcer og endelig revision af de fleksible mekanismer i henhold til Marrakech-aftalerne til Kyoto-protokollen,

Q.

der henviser til, at Verdenshandelsorganisationen (WTO), Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) også i vid udstrækning bør inddrages i afbødningsindsatsen,

R.

der henviser til, at forhandlingerne om en aftale for tiden efter 2012 skal afsluttes på klimakonferencen i København (COP 15) ved udgangen af 2009, så et tomrum mellem den første og den anden forpligtelsesperiode kan undgås,

S.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2008 understregede nødvendigheden af at fremskynde Bali-køreplanen for at nå til enighed om en ny klimaaftale i slutningen af 2009 i overensstemmelse med EU-målet på 2° C,

T.

der henviser til, at klimaændringerne kan skærpe konfliktpotentialet i de internationale relationer, for eksempel gennem klimabetinget migration, tab af landområder og grænsestridigheder på grund af oversvømmelser, tilbagetrækning af kystlinjerne samt gennem ressourcekonflikter på grund af tilbagegangen i landbrugsarealer, stigende vandmangel eller afskovning,

U.

der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2008 anmodede Kommissionen om at forelægge en europæisk strategi til finansiering af klimaforanstaltninger, hvis formål er at nedbringe emissionerne og tilpasning i forbindelse med forskning og udvikling af teknologier med lav CO2-emission; der henviser til, at overførsel af disse teknologier er en afgørende forudsætning for, at der kan ske en vellykket gennemførelse af foranstaltninger til nedbringelse af emissioner og tilpasningsforanstaltninger som led i bekæmpelsen af klimaændringer,

V.

der henviser til, at både afbødnings- og tilpasningsindsatsen er af afgørende betydning; der henviser til, at industrilandene har et historisk ansvar for klimaændringerne; der henviser til, at udviklingslandene kun har bidraget lidt til klimaændringerne, men alligevel er mest berørt af dem; der henviser til, at de disponible finansielle midler til bekæmpelse af klimaændringer i udviklingslandene er utilstrækkelige og bør forhøjes betragteligt,

W.

der henviser til, at teknologioverførsel hindres af hensynet til beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret, svage politiske institutioner og mangel på retsstatsforhold samt af generel mangel på økonomiske ressourcer,

X.

der henviser til, at WTO ikke udgør noget alternativt forhandlingsforum for den internationale klimabeskyttelse, og henviser til, at der ikke kan forventes noget bidrag fra verdenshandelen til klimabeskyttelse uden en vellykket afslutning på forhandlingerne om en aftale for tiden efter 2012,

Y.

AC.der henviser til, at EU's CO2-fodaftryk omfatter de drivhusgasser, der er udledt i forbindelse med produktion af varer, som forbruges i Europa, men produceres i andre dele af verden,

Z.

der henviser til, at olien med ca. 35 % udgør den vigtigste energikilde på verdensplan for det primære energiforbrug, efterfulgt af kul med 25 % og naturgas med 21 %; henviser til, at tidsalderen med billig og rigelig fossil energi imidlertid nærmer sig sin afslutning,

AA.

der henviser til oplysninger fra Eurostat, hvorefter 33,5 % af EU's importerede råolie i 2006 kom fra Rusland, 15,8 % fra Norge og 27 % fra de arabiske lande, og til at 42 % af EU's importerede gas kom fra Rusland, 24,2 % fra Norge og 25,9 % fra de arabiske lande,

AB.

der henviser til, at Det Internationale Energiagentur forventer en vækst på mindst 60 % i verdens energibehov frem til 2030, og at dette voksende energibehov også skyldes de nye industrilande,

AC.

der henviser til, at udviklingen på energimarkederne bidrager til at forfølge klimamål, da markedsstyrede energiprisstigninger er et stærkt incitament til bæredygtig anvendelse af ressourcer og dermed til forbrug med et lille CO2-fodaftryk,

AD.

der henviser til, at dækningen af det voksende energibehov alene gennem fossile brændstoffer er udelukket på mellem og lang sigt, og at de kommende års investeringsdispositioner vil bestemme strukturen af energisystemet og energimixen for de kommende årtier,

AE.

der henviser til, at det voksende energibehov kræver supplerende foranstaltninger som f.eks. den yderst påkrævede modernisering af den voksende kraftværkspark baseret på fossile brændstoffer og transmissionsnet med henblik på en kraftig forbedring af den samlede energieffektivitet, bygning af nye kraftværker og stadig udbygning af vedvarende energikilder,

AF.

der henviser til, at energibesparelser på lang sigt er den mest omkostningseffektive og reneste form for beskyttelse af ressourcerne og dermed klimaet; der henviser til, at en engageret og bæredygtig indsats for at styrke EU's energieffektivitet vil føre til omfattende strukturløsninger i hele økonomien og dermed bane vej for en grøn økonomi med lave CO2-emissioner,

AG.

der henviser til, at udnyttelsen af atomenergi - uanset at der er uran til rådighed - fortsat rejser spørgsmålet omkring sikker slutdeponering af atomaffald samt udbredelse af denne teknologi til udemokratiske stater,

AH.

der henviser til, at ITER-projektet (international termonuklear forsøgsreaktor) er blevet et vigtigt kapitalintensivt center for udvikling af nuklear fusion som en mulig ny energikilde i fremtiden, og at ethvert bidrag til energimarkedet kun kan forventes på meget lang sigt,

AI.

der henviser til, at den nuværende biobrændstofpolitik skal ses i et globalt perspektiv, hvor der på den ene side er stigende konkurrence om produktiv jord og på den anden side et voksende behov for vedvarende energi, særlig i transportsektoren,

AJ.

der henviser til, at produktion af biomasse til energiproduktion og som brændstof giver mange udviklingslande nye økonomiske muligheder og gør dem mere uafhængige af energiimport, forudsat at en sådan produktion er bæredygtig og f.eks. ikke fører til monokultur eller til konkurrence med fødevareproduktion,

AK.

der henviser til, at emissionsreduktionspotentialet for mange biobrændstoffer af første generation sammenlignet med konventionelle brændstoffer efter en omfattende livscyklusanalyse delvis er tydeligt forringet, og at der endnu ikke er fundet nogen tilfredsstillende løsning på spørgsmålene vedrørende bæredygtighed og miljøvenlighed, samt hvorvidt der er dyrkningsarealer til rådighed på baggrund af konkurrencen med fødevareproduktion,

AL.

der henviser til, at en bæredygtig biobrændstofpolitik skal tage sigte på såvel at fastlægge bæredygtighedskriterier for fremstilling af biobrændstoffer som at fremme den hurtigst mulige udvikling af biobrændstoffer af anden generation,

AM.

der henviser til, at mineralolieindustrien først vil opbygge den nødvendige og geografisk ligeligt fordelte infrastruktur for nye brændstoffer, når der er tilstrækkelig efterspørgsel efter biobrændstoffer, men henviser til, at der dog er gjort teknologiske fremskridt inden for automobilindustrien med hensyn til at måle ethvert blandingsforhold mellem benzin og biobrændstof ved hjælp af en sensor i køretøjet, og at dette supplerende tekniske udstyr gør det muligt også at tanke ældre køretøjer op med biobrændstof for således at opnå en nedbringelse af CO2-emissionerne for hele den samlede bestand af køretøjer,

AN.

der henviser til, at biobrændstoffers potentiale kun kan udnyttes, hvis de opfattes som et led i udviklingen af bæredygtige transportsystemer, herunder udviklingen og anvendelsen af meget brændstofeffektive køretøjer,

AO.

der henviser til, at en række medlemsstater ikke har en klar strategi for energieffektivitet,

AP.

der henviser til, at medlemsstaterne bør forbedre og udvide brugen af energieffektivitetsattester og knytte anbefalingerne sammen med økonomiske incitamenter,

AQ.

der henviser til, at et faldende energiforbrug med samme energieffektivitet på individuelt niveau og samfundsniveau medvirker til at skabe ny handel og beskæftigelse og bekæmpe energifattigdom,

AR.

der henviser til, at 40 % af energiforbruget hidrører fra byggesektoren, og at 33 % af alle drivhusgasemissioner dermed kan føres tilbage til det bebyggede miljø,

AS.

der henviser til, at byggesektoren (boligbyggeri samt erhvervsmæssigt og offentligt byggeri) gennem moderniseringen af varmeisolering, varme- og kølingssystemer, elektriske apparater og udluftningsanlæg og ved at installere solbeskyttelse råder over et enormt og omkostningseffektivt CO2-reduktionspotentiale,

AT.

der henviser til, at lavenergihuse er attraktive, moderne og omkostningseffektive,

AU.

der henviser til, at frakobling af væksten inden for energiforbruget fra den almindelige økonomiske vækst ved at investere i energieffektivitet på alle samfundsområder er et centralt mål for EU,

AV.

der henviser til, at det er ligeså nødvendigt at udvikle finansielle instrumenter og afsætte de nødvendige budgetmidler til forbedring af energieffektiviteten samt løbende at kontrollere og tilpasse effektivitetsstandarderne for elektriske og elektroniske apparater til markedsudviklingen som at udvide disse standarder til stort industrielt maskineri samt overveje at gøre det obligatorisk for apparater at have en slukningsfunktion,

AW.

der henviser til, at frakoblingen af væksten inden for transport fra den almindelige økonomiske vækst er et af de centrale mål med EU's transportpolitik, men at efterspørgslen efter transporttjenesteydelser til trods for dette alligevel er vokset kraftigere end bruttonationalproduktet, og at den allerede høje andel af transportemissioner i EU derfor fortsat vokser,

AX.

der henviser til, at ca. en tredjedel af EU's energiforbrug på nuværende tidspunkt går til transport, og at transportsektoren næsten fuldstændigt (97 %) er afhængig af oliebaserede brændstoffer,

AY.

der henviser til, at EU's drivhusgasemissioner i tidsrummet fra 1990 til 2005 ville være faldet med 14 % i stedet for 7,9 %, hvis transportsektoren havde opnået de samme emissionsreduktioner som andre sektorer,

AZ.

der henviser til, at 80 % af den europæiske befolkning lever i byområder, hvor 40 % af alle emissioner fra transport produceres, og hvor trafikpropper, der ligeledes hovedsagelig er koncentreret i byområder, koster EU ca. 1 % af BNP,

BA.

der henviser til, at mobiliteten i byområder på den ene side er direkte forbundet med den individuelle livskvalitet, men at netop den individuelle transport i byerne bidrager betragteligt til drivhusgasemissioner og andre miljøproblemer såsom luftforurening og støj og derfor i stedet for at fremme mange borgeres livskvalitet i vidt omfang nedsætter den ved at udsætte dem for sundhedsskadelige virkninger,

BB.

der henviser til, at halvdelen af alle køreture tilbagelagt af EU-borgerne er kortere end 5 km,

BC.

der henviser til, at 60 % af al bilkørsel og 90 % af al togkørsel som led i den daglige regional- og pendlertrafik strækker sig over en afstand på højst 30 km,

BD.

der henviser til, at godstransport ad jernbane og ad vandvejen er faldet mellem 2001 og 2006 (fra 18,6 % til 17,7 %, hhv. fra 6,5 % til 5,6 %), mens vejtransporten er steget (fra 74,9 % til 76,7 %),

BE.

der henviser til, at passagerbefordring og godstransport ad vandvejen er en af de mest energieffektive transportformer, og at den andel af godstransporten, der i EU foregår ad vandvejen, ligger på ca. 40 %,

BF.

der henviser til, at energiforbruget i forbindelse med skibstransporten ad indre vandveje pr. ton gods og kilometer udgør en sjettedel af energiforbruget ved vejtransport og halvdelen af energiforbruget ved jernbanetransport,

BG.

der henviser til, at medlemsstaterne ikke har anvendt programmer såsom Marco Polo og NAIADES tilstrækkeligt til at omlægge transporten af varer til indre vandveje og til søvejen,

BH.

der henviser til, at handelen på oversøiske ruter er voksende, og tendensen inden for skibsbygning går i retning af større container- og passagerskibe, der forbruger mere råolie og dermed belaster miljøet endnu mere end tidligere, uden at den internationale skibsfart er del af de internationale klimabestræbelser,

BI.

der henviser til, at den gradvise liberalisering og deregulering af luftfartssektoren, der er foregået i det sidste årti, på den ene side har været en væsentlig forudsætning for en dynamisk udvikling af den europæiske flytransport, og at passagerflyvninger inden for EU mellem 1995 og 2004 er vokset med 49 %, men at kuldioxidemissionerne fra hele denne sektor på den anden side er steget med 79 % mellem 1990 og 2005,

BJ.

der henviser til, at væksten inden for lufttransportsektoren til trods for tekniske og driftsmæssige forbedringer fortsat forøger sin indvirkning på miljøet, at der hidtil kun har været begrænset debat om bindende emissionsnormer for flymotorer med henblik på at fremme teknologiske forbedringer, og at der endnu ikke foreligger nogen undersøgelser af gennemførelsesmuligheder,

BK.

der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne har lanceret det fælles teknologiinitiativ Clean Sky samt Single European Sky Management Research (SESAR), det europæiske satellitnavigationssystem (Galileo) og globale miljø- og sikkerhedsovervågningsprogrammer (GMES) samt forskningsprojekter vedrørende intelligente transportsystemer med henblik på at øge energieffektiviteten på transportområdet,

BL.

der henviser til, at lufttraffiken foruden kuldioxid også udleder kvælstofoxid, vanddamp, sulfat- og sodpartikler i atmosfæren, hvilket ifølge vurderinger fra det mellemstatslige panel for klimaændringer (IPCC) forstærker virkningerne af lufttransportsektorens emissioner med en faktor to til fire, uden at der i denne vurdering tages hensyn til den indvirkning, som dette desuden har på cirrusskydannelsen,

BM.

der henviser til, at indbyggerne og økonomierne i regionerne i den yderste periferi er yderst afhængige af lufttransport med hensyn til deres mobilitet og udvikling,

BN.

der henviser til, at det bør understreges, at transportrelaterede emissioner på lang sigt reduceres mest effektivt ved at mindske væksten inden for transport som helhed ved at gøre offentlig transport til et mere tiltrækkende alternativ til personbiler, øge jernbanetransport samt sikre, at der i forbindelse med by- og infrastrukturplanlægning tages højde for det nødvendige behov for at reducere anvendelsen af personbiler,

BO.

der henviser til, at en tiendedel af alle verdenskulturmindesmærker eller verdenskulturlandskaber ifølge en undersøgelse foretaget af UNESCO's centrum for verdenskulturarv er i fare på grund af følger af klimaændringer,

BP.

der henviser til, at Europa ifølge FN's Verdensturismeorganisation er den vigtigste turismeregion i verden, og at 55 % af alle turistrejser i 2006 gik til Europa,

BQ.

der henviser til, at klimaændringer kan bevirke ændringer i turiststrømmene, og at disse ændringer vil kunne betyde væsentlige økonomiske tab for de berørte ferieregioner,

BR.

der henviser til, at Den Europæiske Unions emissionshandelssystem er et enestående instrument med henblik på at opnå emissionsreduktioner med størst mulig effektivitet, og at det fungerer som et eksempel for tilsvarende systemer, hvis kompatibilitet dog bør sikres,

BS.

der henviser til, at industrisektorerne spiller en central rolle med henblik på at nå de reduktionsmål for drivhusgasemissioner, der er fastsat af Det Europæiske Råd; der henviser til, at industrisektorerne bør opfordres til at reducere deres industrielle drivhusgasemissioner yderligere, men samtidig bevare konkurrenceevnen,

BT.

der henviser til, at ideen med Clean Development Mechanism (CDM) og Joint Implementation (JI), dvs. udbredelse af moderne og effektive teknologier, bør fungere i virkeligheden; der henviser til, at CDM/JI bør begrænses til projekter af høj kvalitet, som tilvejebringer dokumenterede yderligere reduktioner af drivhusgasemissioner,

BU.

der henviser til, at ændringer i landbrugspraksis, EU's miljølovgivning samt de nyeste strukturreformer af den fælles landbrugspolitik tager sigte på bæredygtighed og fører følgelig indirekte gennem en bedre udnyttelse af de disponible ressourcer til nedbringelse af emissionerne,

BV.

der henviser til, at landbruget udleder drivhusgasser, men også bidrager positivt til nedbringelsen af drivhusgasemissioner og også lider direkte under de negative virkninger af klimaændringer, hvilket har forskellige økonomiske og sociale konsekvenser på tværs af alle regioner i Europa,

BW.

der henviser til, at dyrkningen af foderstoffer til husdyravl bidrager betragteligt til de samlede drivhusgasemissioner fra landbruget,

BX.

der henviser til, at der inden for landbruget hverken foreligger specifikke klimabeskyttelsesmålsætninger - såsom bindende forskrifter om reduktion af emissioner af methan- og nitrogenoxider - eller ordninger med incitamenter med henblik på at udnytte de allerede eksisterende muligheder for at nedbringe emissionerne,

BY.

der henviser til, at opdræt af husdyr på en måde, der er skånsom over for naturen, yder et væsentligt bidrag til miljøet gennem landskabspleje og bevarelse af græsningsarealer og reducerer samtidig energiforbruget og emissioner,

BZ.

der henviser til, at antallet af husdyr skal tilpasses de disponible arealer, og at bæredygtig græsningspraksis kan bidrage til at forhindre jorderosion på græsningsarealerne,

CA.

der henviser til, at skovene har stor værdi for biosfæren, og at de har talrige funktioner i det globale økosystem; der endvidere henviser til at den nuværende økonomiske værdifastsættelse af skovene hverken gør det muligt at tage hensyn til deres økosystem eller deres sociale og samfundsmæssige værdi,

CB.

der henviser til, at skove har tredimensionelle roller i begrænsningen af klimaændringer: som kulstoflagre gennem bæredygtig anvendelse og beskyttelse af skove, som kulstofdræn gennem plantning af skov og som erstatning for fossile brændstoffer og fossile produkter som en vedvarende råvare,

CC.

der henviser til, at over 30 % af hele verdens landareal er dækket af skov, og at over to tredjedele af alle arter, der lever på Jorden, findes her, og at ca. 30 % af de årlige drivhusgasemissioner optages af skovene,

CD.

der henviser til, at skovene på den ene side spiller en væsentlig rolle i forbindelse med begrænsningen af klimaændringer, men at mindst en tredjedel af verdens skove på den anden side er berørt af følgerne af klimaændringer,

CE.

der henviser til, at den store problematik vedrørende udslettelsen af skovene ligger i de dermed forbundne socioøkonomiske faktorer såsom fattigdom og underudvikling, svage politiske institutioner og manglende overholdelse af retsstatsprincipperne samt uretfærdige ejendomsforhold og korruption, som blandt andre konsekvenser kan føre til ulovlig træfældning og rydning af skove,

CF.

der henviser til, at ødelæggelse af skovområder på grund af afskovning, ikke-bæredygtig fældning eller brande, der bl.a. skyldes hedebølger, bidrager væsentligt til CO2-emissioner,

CG.

der henviser til, at der ikke findes strategier og programmer nok til genplantning af skove, som er blevet ryddet,

CH.

der henviser til, at sammensætningen af skovplantager i EU ikke afspejler de europæiske naturlige blandede skovområder, der er karakteristiske for Europa,

CI.

der henviser til, at Europas jordbund hurtigere end nogensinde tidligere udsættes for ubodelige skader, hvis omfang forstærkes gennem klimaændringer,

CJ.

der henviser til, at optøning af permafrostjordbund ændrer jordbundens tilstand på den nordlige halvkugle og desuden slipper betydelige mængder methan ud i atmosfæren,

CK.

der henviser til, at rådigheden over vandressourcer, forsyning med drikkevand og anden vandforsyning, vandforbrug og spildevandsbehandling hænger nøje sammen med økonomiske og sociale rammebetingelser,

CL.

der henviser til, at de regionale forskelle i Europa med hensyn til vandressourcer og forekomsten af oversvømmelser og tørke forstærkes yderligere gennem klimaændringer,

CM.

der henviser til, at fisk og skaldyr er en væsentlig næringskilde, at havet er verdens største kulstoflager og tjener som kilde til biomasse og råstoffer,

CN.

der henviser til, at havenes næringsressourcer allerede udnyttes fuldt ud,

CO.

der henviser til, at affaldshierarki er et centralt princip i affaldssektoren i begrænsningen af klimaændringer,

CP.

der henviser til, at det må anerkendes, at EU's affaldslovgivning sammen med innovationer inden for affaldsbortskaffelse og øget anvendelse af genbrugte produkter har en positiv virkning på miljøet og bidrager til at nedbringe drivhusgasemissionerne fra affaldssektoren, selvom alle muligheder dog endnu ikke udnyttes fuldt ud,

CQ.

der henviser til, at affaldsmængden beklageligvis fortsat vokser til trods for alle bestræbelserne på at nedbringe mængden,

CR.

der henviser til, at tilpasningsforanstaltninger af enhver art udgør en forsikring med henblik på fremtiden for at mildne skader på grund af tidligere tiders drivhusgasemissioner og den dermed forbundne temperaturstigning,

CS.

der henviser til, at en ren cost/benefit-analyse i forbindelse med udviklingen af tilpasningsforanstaltningerne ikke er tilstrækkelig til at garantere alle befolkningsgrupper det nødvendige mindstemål af beskyttelse; der henviser til, at de lokale virkninger af klimaændringer med henblik på sådanne foranstaltninger bør undersøges hurtigst muligt,

CT.

der henviser til, at forbruget af naturressourcer ifølge millenniumvurderingen af økosystemerne nu truer to tredjedele af alle økosystemer, skærper sårbarheden over for klimaændringer og øger dermed presset for at udvikle tilpasningsforanstaltninger så hurtigt som muligt,

CU.

der henviser til, at den fælles rapport fra Miljøagenturet, Det Fælles Forskningscenter og WHO (Verdenssundhedsorganisationen) med titlen »Impacts of Europe's changing climate« gør opmærksom på, at sårbarheden over for klimaændringer varierer meget inden for regioner og sektorer i Europa og rammer bjergområder, kystområder, Middelhavet og Arktis hårdere; der henviser til, at rapporten understreger, at der ud over øgede globale reduktioner af drivhusgasemissioner er behov for proaktive europæiske og nationale tilpasningsforanstaltninger for at begrænse virkningerne,

CV.

der henviser til, at mange sundhedsskadelige følger af klimaændringer ifølge bl.a. WHO kan holdes i skak, hvis man forbereder og styrker sundhedssystemerne, træffer hensigtsmæssige præventive foranstaltninger, navnlig med hensyn til spredningen af tropesygdomme, og fører offentlige informationskampagner, der navnlig henvender sig til sårbare persongrupper som f.eks. gravide, nyfødte, børn og ældre,

CW.

der henviser til, at den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed for 2004-2010 afgjort er utilstrækkelig til at behandle de miljøårsager, der påvirker sundheden, og særlig de årsager, der skyldes klimaændringer,

CX.

der henviser til, at de klimapolitiske mål, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i marts 2007, teknologisk og økonomisk set er opnåelige og rummer enestående forretningsmuligheder for tusindvis af EU-virksomheder,

CY.

der henviser til, at mange virksomheder endnu ikke i tilstrækkelig grad har erkendt rækkevidden af de muligheder og risici, der er forbundet med klimaændringer,

CZ.

der henviser til, at en engageret indsats for bekæmpelse af klimaændringer er forenelig med holdbar økonomisk vækst og velstand; der henviser til, at det kan være en effektiv investering med en væsentlig funktion, der modvirker konjunkturnedgang, og indsatsen skal ses som en udfordring, da det ultimative mål med vidtrækkende strukturændringer er udviklingen af en ægte grøn økonomi,

DA.

der henviser til, at der snarere inden for visse sektorer end mellem forskellige sektorer vil ske en omfordeling af arbejdspladser,

DB.

der henviser til, at emissionshandelen er hjørnestenen i det europæiske klimaændringsprogram med henblik på at opnå mindre drivhusgasemissioner gennem forøgelse af effektiviteten; der henviser til, at emissionshandelen alene imidlertid ikke er tilstrækkelig til at finde vej ud af kulstofblindgyden og revolutionere området for teknologier med nedsat CO2-emission,

DC.

der henviser til, at hvis målene for en begrænsning af klimaændringer skal nås, er der behov for passende finansielle styringsmekanismer, der kan støtte udviklingen og anvendelsen af energieffektive og rene teknologier,

DD.

der henviser til, at bæredygtige boliger åbner mulighed for et enormt potentiale for jobskabelse,

DE.

der henviser til, at en forbedring af effektiviteten alene ikke vil udløse nogen teknologisk revolution men vil nødvendiggøre en integreret strategi på EU-, nationalt og lokalt plan for at fremme forskning og udvikling (F&U) i nye og avancerede teknologier og processer og styrke udnyttelsen af dem,

DF.

der henviser til, at CO2-opsamling og -lagring (CCS) i lille målestok allerede finder anvendelse inden for forskellige områder - bl.a. olie- og gasudvinding - men stadig befinder sig i en tidlig fase set som omfattende teknologi, der kan tages i anvendelse til bekæmpelse af klimaændringer,

DG.

der henviser til, at omkostningerne og risiciene endnu vejer tungest i forhold til de økonomiske fordele, og at effektiviteten af kraftværker med CCS daler til trods for anvendelse af den nyeste teknologi,

DH.

der henviser til, at teknologien med CCS som overgangsteknologi på vejen til fjernelse af kulstof fra energisystemet kan bidrage, hvad angår nedbringelsen af CO2-emissionerne fra kraftværker, og vil kunne udgøre et supplement til udvikling af de vedvarende energikilder, men at CCS er en »end of pipe«-teknologi,

DI.

der henviser til, at ikt-sektoren på nuværende tidspunkt tegner sig for 2 % af verdens CO2-emissioner, men at denne sektor ikke kun vil kunne nedbringe sine egne CO2-Emissioner men vil frem for alt også kunne udvikle innovative og mere energieffektive anvendelser på alle økonomiske områder som helhed,

DJ.

der henviser til, at det nuværende EU-budget ikke er tilstrækkeligt med henblik på at nå klimamålene, eftersom den politiske prioritet vedrørende bekæmpelsen af klimaændringerne endnu ikke er udrustet med de tilsvarende budgetmidler,

DK.

der henviser til, at der i den kommende finansieringsramme skal afsættes budgetmidler til bekæmpelse af klimaændringer og udvikling af en europæisk tilpasningspolitik for at have rådighed over et tilstrækkeligt EU-»klimaændringsbudget« til den næste budgetperiode efter 2013,

DL.

der henviser til, at der skal tages hensyn til bekæmpelse af klimaændringer i alle EU-politikker; der henviser til, at EU følgelig ikke længere blot kan omfordele eksisterende ressourcer, men bør fremme skabelsen af nye ressourcer til finansiering af de tværsektorielle aspekter af bekæmpelsen af klimaændringer,

DM.

der henviser til, at de økonomiske og samfundspolitiske foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer indleder en kulturel omdannelse, som vil ændre på indgroede vaner og levevis, men at det dog ikke er muligt på alle områder i samfundet at gennemføre et virkelig bæredygtigt forbrug og anvendelse af råstoffer uden nytænkning og ændringer i adfærd, og at der i dette øjemed skal skabes nye forbrugsmønstre og livsstil,

DN.

der henviser til, at klimaændring vil udløse et nyt teknologisk moderniseringsfremstød, hvis økonomiske muligheder kun kan udnyttes, hvis der er tilstrækkelig mange kvalificerede fagkyndige til rådighed på arbejdsmarkedet,

DO.

der henviser til, at den særlige eurobarometerundersøgelse (nr. 300) entydigt viser, at et stort flertal af de adspurgte betragter klimaændringerne som et meget alvorligt problem, men at mange adspurgte dog klager over mangel på information, og at personlige initiativer til at imødegå klimaændringer begrænser sig til enkle foranstaltninger som affaldsseparation eller mindre forbrug af vand og energi, som ikke kræver nogen væsentlig omlægning af dagliglivet,

DP.

der henviser til, at de oplysninger, der skal til for at analysere egne mobilitetsvaner, f.eks. hvad angår benyttelse af privat bil og alternative transportformer (gang, cykel eller offentlig transport), er til rådighed,

DQ.

der henviser til, at EU's klimabeskyttelseskrav og -bestemmelser hjælper de lokale og kommunale beslutningstagere med at forbedre livskvaliteten i mange byer i Den Europæiske Union, og at lokale initiativer i bymæssige regioner bidrager afgørende til at nedbringe kuldioxidemissionerne i Den Europæiske Union,

DR.

der henviser til, at det ikke alene er detailhandelens opgave at bidrage til en alternativ købeadfærd hos kunderne, men at denne del af erhvervslivet som helhed kan foregå med eksempler på bæredygtighed og ressourceeffektivitet gennem virksomhedsmodeller og produktionsprocesser ved at lade de ansatte være en del af indsatsen til fremme af klimabevidsthed,

DS.

der henviser til, at der i vidt omfang mangler forbrugeroplysning om klimavirkningerne af landbrugsprodukter, men at målrettede informationskampagner kan påvirke forbrugernes købeadfærd, og at dette også kan bidrage til at nå sundhedspolitiske mål,

DT.

der henviser til, at problemet med klimaændringer ikke kan løses uden i vidt omfang at inddrage den lokale befolkning i alle dele af verden; der henviser til, at en af de væsentlige opgaver derfor bliver på enhver mulig måde at give dem de oplysninger, de har brug for, hvis de skal hjælpe med at løse problemerne, og også til at beskytte sig selv, når der opstår tilpasningsproblemer, hvilket der uundgåeligt vil gøre,

DU.

der henviser til, at verdensbefolkningens ressourcebehov allerede i dag overstiger jordens naturlige regenerationsevne med en fjerdedel, hvilket således fratager de kommende generationer deres livsgrundlag,

DV.

der henviser til, at grundlaget for fremtidige produktionsmåder og forbrugsvaner bliver skabt gennem aktuelle politiske afgørelser som kræver fjernsynethed og politisk lederskab, men at en mere bæredygtig levevis ikke vil være mulig uden bidrag fra økonomi, videnskab, medier, et organiseret civilsamfund og borgerne,

DW.

der henviser til, at klimaændringer er et globalt miljøproblem, hvis årsager er af strukturel art,

1.

minder om sin ovennævnte beslutning af 21. maj 2008 og navnlig om, at alle bestræbelser på at begrænse emissionerne bør sigte mod at begrænse den globale temperaturstigning til et godt stykke under målet på 2° C, eftersom en opvarmning i denne størrelsesorden allerede ville få omfattende følger for vort samfund og den enkeltes levevis og ligeledes medføre betydelige ændringer i økosystemer og vandressourcer; er dybt bekymret over, at de negative virkninger af klimaændringerne er både hurtigere og alvorligere end hidtil antaget, således som det fremgår af mange nye videnskabelige rapporter; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge og analysere de seneste videnskabelige resultater, navnlig med henblik på at vurdere, om EU's mål på 2° C stadig er nok til at opfylde målsætningen om at undgå farlige klimaændringer;

2.

understreger, at det er på høje tid, at man - ved at følge en horisontal fremgangsmåde - integrerer global opvarmning klimaændringer som nye rammebetingelser på alle områder og politiske sammenhænge og i forbindelse med EU-lovgivningen tager hensyn til årsagerne og følgerne af den globale opvarmning og klimaændringerne;

3.

erindrer især om de nødvendige målsætninger i bekæmpelsen af klimaændringer og understreger i overensstemmelse med henstillingerne fra IPCC's fjerde vurderingsrapport (AR4) og som anført i Bali-køreplanen betydningen af at fastsætte et mål på mellemlang sigt for EU og de øvrige industrilande som gruppe betragtet på en reduktion af drivhusgasemissionerne på 25 %-40 % senest i 2020 samt et langsigtet mål på en reduktion på mindst 80 % inden 2050 sammenlignet med 1990, idet fokus fastholdes på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på 2° C i forhold til det førindustrielle niveau og dermed opnå en sandsynlighed på 50 % for at nå dette mål;

4.

understreger, at et lands indvirkning på klimaet ikke er begrænset til dets fysiske emissioner; opfordrer indtrængende EU til inden for EU og i forbindelse med internationale forhandlinger snarest muligt at tage skridt til at udarbejde regnskabsprincipper, som også omfatter de fulde virkninger af forbrug, herunder virkningerne af international luftfart;

5.

opfordrer Kommissionen til at overveje CO2-fodaftrykkene fra fremtidige europæiske politikinitiativer med henblik på at sikre, at de mål for klimaændringer, der fastsættes i EU, bliver opfyldt, samtidig med at man sikrer et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden;

6.

understreger de politiske foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af klimaændringer, der gentagne gange er blevet foreslået af Europa-Parlamentet, og samarbejdet på internationalt plan, herunder de multilaterale regionale aftaler, samt på EU- og medlemsstatsplan;

7.

glæder sig over, at EU har vedtaget en lovgivningspakke (»klima- og energipakken«), der kræver en ensidig reduktion på 20 % af EU's drivhusgasemissioner, indfører en procedure til intensivering af bestræbelserne på at opnå en reduktion på 30 % i overensstemmelse med forpligtelser i henhold til den kommende internationale aftale og øger vedvarende energiformers andel af EU's energiforsyning til 20 % senest i 2020, og opfordrer EU-medlemsstaterne til at gennemføre disse lovgivningsmæssige foranstaltninger gnidningsløst og hurtigt; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af klima- og energipakken;

8.

finder, at visse af de principper, der blev vedtaget i klima- og energipakken, også er nyttige ved indgåelse af internationale aftaler, navnlig de bindende lineære stier for industrilandenes forpligtelser, differentiering på grundlag af de i 2005 fastslåede emissioner og en årlig faktor for nedbringelse;

9.

føler sig forpligtet af Den Europæiske Unions førende rolle i de internationale forhandlinger inden for rammerne af UNFCCC på COP- og MOP-plan samt i andre internationale fora, f.eks. WTO, Verdensbanken og IMF; understreger endvidere til det tvingende behov for at opfylde Kyoto-protokollens mål for EU og dets medlemsstater med henblik på at udøve denne førende rolle på troværdig vis;

10.

deler den opfattelse, at udvikling, anvendelse og eksport af moderne miljøteknologier samtidig yder et bidrag til opfyldelse af Lissabonstrategien og EUs Kyotomål samt yderligere klimabeskyttelsesmål, og understreger, at Lissabonstrategien og klima- og energipakken integreres fuldt ud med henblik på at nå de ambitiøse miljøbeskyttelsesmål og økonomisk vækst;

11.

opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at støtte FN's krav om en grøn »New Deal«; slår til lyd for, at det på baggrund af finanskrisen sikres, at de investeringer, der har til formål at øge den økonomiske vækst, gør dette på en bæredygtig måde, særlig ved at fremme grønne teknologier, som på én gang vil forbedre Europas konkurrenceevne fremover og sikre arbejdspladser;

12.

understreger i denne forbindelse, at bekæmpelse af klimaændringer vil føre til samfundsmæssige forandringer, som vil bidrage til at skabe nye arbejdspladser og industrier, bekæmpe energifattigdom, begrænse afhængigheden af importerede fossile brændstoffer og skabe sociale fordele for borgerne; understreger, at internationalt, regionalt og lokalt samarbejde vil være af afgørende betydning, hvis det skal lykkes at nå dette mål;

13.

er endvidere overbevist om, at det kun vil lykkes at bekæmpe klimaændringer, hvis borgerne fuldt ud inddrages i processen og beskyttes i perioden med overgang til en kulstofneutral økonomi; understreger derfor, at afbødnings- og tilpasningspolitikker vil give EU et skub i retning af en ny model for bæredygtig udvikling, som bør fremme dets sociale særpræg med henblik på at sikre den sociale konsensus;

14.

understreger nødvendigheden af i første omgang at nå frem til markante effektivitetsforbedringer på alle områder i dagligdagen og i en parallelt løbende proces påbegynde en bæredygtig produktions- og forbrugeradfærd på grundlag af vedvarende energikilder, idet man bevidst skåner ressourcerne;

15.

understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at undersøge og i givet fald tilpasse EU's budget samt nuværende og fremtidige finansieringsinstrumenter med henblik på deres forenelighed med målene for den europæiske klimapolitik;

16.

påpeger, at en vellykket forsknings- og udviklingspolitik først er mulig, når nye teknologiformer anvendes i praksis i forbindelse med sikret markedsadgang;

17.

opfordrer til, at der forskes i de potentielle tendenser til migration forårsaget af klimaet og det deraf følgende pres på lokale tjenester for at opnå et grundlag for langsigtede planlægnings- og risikoforvaltningsprocesser;

18.

understreger, at næsten halvdelen af verdens befolkning er under 25 år, og at de beslutninger om klimapolitik, der træffes i dag, vil få vidtrækkende konsekvenser for den største generation af unge i menneskets historie;

19.

glæder sig over, at COP 14 og COP/MOP 4 i Poznań har vedtaget at gå fra drøftelser over til egentlige forhandlinger med henblik på at indgå en aftale om tiden efter 2012, og at der i denne forbindelse er vedtaget et arbejdsprogram for 2009; glæder sig ligeledes over, at formændene har fået mandat til at foreslå et forhandlingsoplæg, der skal behandles på samlingen i juni 2009;

20.

anmoder indtrængende Kommissionen og de kommende rådsformandskaber om at påtage sig den førende rolle under de internationale forhandlinger om en aftale for tiden efter 2012 og at nå frem til en konklusion inden 2009, således at der er tilstrækkelig tid til at få ratificeret den kommende klimaændringssaftale og undgå »et tomrum« mellem forpligtelsesperioderne;

21.

understreger, at den nye klimaaftale i FN-regi bør bygge på princippet om »fælles men differentieret ansvar« idet de industrialiserede lande må gå i spidsen og reducere deres nationale emissioner, mens udviklingslandene i overensstemmelse med Balihandlingsplanen ligeledes må forpligte sig til at træffe afbødningsforanstaltninger med henblik på bæredygtig udvikling, som er tilpasset de enkelte lande, og som på målbar, rapporterbar og verificerbar vis støttes og muliggøres af teknologi, finansiering og kapacitetsopbygning fra industrilandene;

22.

opfordrer de industrialiserede parter i UNFCCC, der ikke allerede har foreslået individuelle forpligtelser til at nedbringe drivhusgasemissionerne, til at gøre dette og således bidrage til de samlede bestræbelser for at nå konventionens målsætning; glæder sig over, at udviklingslandene har engageret sig i UNFCCC-processen, og at flere af disse lande har vedtaget uafhængige forpligtelser og politikker;

23.

opfordrer indtrængende den nye amerikanske regering til at leve op til forventningerne og vedtage national lovgivning for at bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne, fremme rene teknologier og via et aktivt engagement i internationale forhandlinger udforme en ambitiøs klimapolitik for tiden efter 2012;

24.

understreger, at aftalen for tiden efter 2012 skal bringes i overensstemmelse med andre mål på FN's eller EU's politiske dagsorden, såsom bevarelsen af den biologiske mangfoldighed, millenniumudviklingsmålene eller sikkerhedsspørgsmål, så de politiske synergier kan udnyttes;

25.

tager til efterretning, at Kommissionen har vedtaget en meddelelse med titlen »Mod en global klimaændringsaftale i København« (KOM(2009)0039) om EU's holdning som optakt til FN's klimakonference i København (COP 15);

26.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en udenrigspolitik på klimaområdet og til at blive ved med at sætte EU's klimamål på dagsordenen i EU's og medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer; forpligter sig selv, i sin kontakt til parlamentarikere i andre lande, til at blive ved med at sætte fokus på emnet og forsvare EU's klimamål;

27.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kravene om emissionsreduktioner og tilpasningsforanstaltninger til følgerne af klimaændringerne i udviklingshjælpeprogrammer og/eller henvise til disse krav i de beslutningsprocesser, der foregår i internationale agenturer for udviklingshjælp, og således inddrage den private sektor, de offentlige institutioner og ikke-statslige organisationer i de berørte lande eller regioner gennem partnerskaber; understreger, at der skal mobiliseres yderligere ressourcer med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at tackle udfordringen i forbindelse med klimaændringer, og at nye initiativer i denne forbindelse skal knyttes sammen med UNFCCC-processen og med gennemførelsen af millenniumudviklingsmålene; glæder sig over EU's lancering af en global klimaalliance, der skal støtte tilpasningen til klimaændringer i de fattige udviklingslande, der er mest sårbare over for klimaændringer, og minder i denne forbindelse om sin beslutning af 21. oktober 2008;

28.

glæder sig over, at COP 14 og COP/MOP 4 har vedtaget at gøre Tilpasningsfonden fuldt funktionsdygtig og således sætte fonden i stand til at finansiere projekter fra 2009, og mener, at dette er et meget vigtigt indledende skridt i retning af at imødekomme udviklingslandenes betænkeligheder hvad angår finansieringen af klimapolitiske foranstaltninger i disse lande; støtter desuden afgørelsen om at opjustere niveauet for investeringer i teknologioverførsel via det strategiske program for teknologioverførsel, der blev vedtaget i Poznań;

29.

glæder sig over, at der - omend i begrænset omfang - er gjort fremskridt med at løse problemerne vedrørende additionalitet og den geografiske fordeling af CDM, og anmoder EU-medlemsstaterne om i overensstemmelse med, hvad der blev vedtaget i Poznań, fortrinsvis at indkøbe kreditter fra projekter i lande, der huser mindre end ti registrerede CDM-projekter, særlig i de mindst udviklede lande, de små udviklingsøstater og Afrika, og at dække de omkostninger, der er forbundet med at validere disse projekter;

30.

henviser i denne forbindelse til supplementaritetsprincippet, der er omhandlet i Kyoto-protokollens artikel 6, 12 og 17 og i Marrakech-aftalerne, og som går ud på, at parterne i videst muligt omfang skal opfylde deres forpligtelse til at nedbringe drivhusgasemissionerne i nationalt regi, inden de drager fordel af eksterne fleksible mekanismer som f.eks. CDM og JI;

31.

understreger, at en for udstrakt brug af CDM/JI underminerer Den Europæiske Unions troværdighed i de internationale FN-forhandlinger og dermed dens lederrolle i bekæmpelsen af klimaændringerne; tilskynder medlemsstaterne til at være ansvarlige og til at minimere brugen af CDM/JI og foretage de fleste emissionsreduktioner inden for deres egne lande;

32.

tilslutter sig henstillingerne fra Den Høje Repræsentant for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og Kommissionen om klimaændringer og international sikkerhed og understreger nødvendigheden af at opbygge et passende multilateralt præventivt EU-klimadiplomati, så klimapolitiske spørgsmål i højere grad integreres i udformningen af de internationale forbindelser i forbindelse med andre faktorer, der vedrører de internationale forbindelser, såsom befolkningstilvækst og klimabetinget migration, bydannelser, energibehov, stigende energipriser samt vand- og fødevareknaphed;

33.

opfordrer EU og deres medlemsstater til som led i den europæiske sikkerhedsstrategi og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, at forebygge, overvåge og træffe foranstaltninger til at tackle virkningerne af klimaændringer og de deraf følgende naturkatastrofer for civilbeskyttelsen og den menneskelige sikkerhed samt eventuelle konflikter som følge af ændringer i vand- og jordforsyning forårsaget af klimaændringer;

34.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke deres eksisterende klimapartnerskaber med mållandene blandt udviklingslandene og til at indgå nye partnerskaber, hvis de ikke allerede findes, og yde væsentlig øget finansiel støtte til udvikling og overførsel af teknologi, beskyttelse af immaterielle rettigheder samt institutionel kapacitetsopbygning;

35.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give energieffektivitet og vedvarende energikilder den højeste prioritet i forbindelse med udviklingssamarbejde;

36.

opfordrer Kommissionen til inden for WTO-forhandlingsrunderne og processen med henblik på tiden efter 2012 at følge handelspolitiske og miljøpolitiske forhandlingsstrategier afstemt efter hinanden for på troværdig vis at formidle de europæiske klimabeskyttelsesmål og de med henblik herpå udviklede instrumenter over for forhandlingspartnerne samt afhjælpe bekymringerne over handelshindringer eller andre ulemper forbundet med handelsforbindelser med tredjelande uden bindende klimabeskyttelsesmål og virkeliggøre princippet om gensidighed af hensyn til den globale bekæmpelse af klimaændringer;

37.

opfordrer Kommissionen, de fungerende rådsformandskaber samt medlemsstaterne til at indtage en førende rolle i forhandlingsprocessen med henblik på at nå til en aftale for tiden efter 2012 for at sikre, at klimaforhandlingerne lykkes med henblik på at nå målet på 2° C;

38.

understreger, at Europa har brug for en fremtidsorienteret fælles energipolitik, der er baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne med henblik på håndtering af spørgsmål i forbindelse med klimaændringer og konkurenceevnen, både inden for EU og i forbindelserne udadtil, således at der kan garanteres en høj grad af energiforsyningssikkerhed i overensstemmelse med principperne om bæredygtighed, ressourceeffektivitet og klimaneutralitet med det formål at forhindre potentielle afbrydelser i energiforsyningen;

39.

opfordrer EU til at oprette et europæisk fællesskab for vedvarende energi for at fremme yderligere forskning og pilotprojekter på dette område samt udviklingen af nettet med henblik på at muliggøre optimal integration af vedvarende energikilder;

40.

opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre:

41.

opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre en overgangsfase i energimixen, der påvirkes af politikere og ledes af iværksættere, og hvor brugen af fossile brændstoffer gennem aktiv støtte fra det offentlige i medlemsstaterne og på europæisk plan gradvist suppleres og senere reduceres og erstattes gennem brugen af vedvarende energikilder sammen med det størst mulige samarbejde med andre lande og internationale organisationer;

42.

opfordrer medlemsstaterne til at øge ansvarsfølelsen af ejerskab i regionerne og blandt borgerne, og til at fremme den øgede udnyttelse af lokalt tilgængelige vedvarende energikilder gennem lovgivningsmæssige og skattemæssige tiltag;

43.

opfordrer medlemsstaterne til at motivere elektricitetsudbyderne til de nødvendige moderniseringer af de kraftværker, der drives på fossile brændstoffer, gennem afskrivnings- og skattebegunstigelsesordninger, for på denne måde at opnå betragtelige effektivitetsforbedringer i den konventionelle elproduktion;

44.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre netadgangen for decentralt produceret energi, gas og elektricitet, fjerne hindringer for markedsadgang for innovative elektricitetsleverandører på området for vedvarende energikilder samt fremskynde udviklingen af lokal kraftvarmeproduktion og produktion af el, varme og køling og rette sig ind efter målsætninger på mellemlang sigt;

45.

foreslår, at der som et vigtigt led i en europæisk ekstern politik på energiområdet, indgås solenergipartnerskaber med tredjelande i Middelhavsområdet, som i første omgang har til formål at udvinde solenergi og via højspændingskabler at lede den til EU og derefter kan udgøre fundamentet til produktion af elektricitet og brint og dermed omlægning til en økonomi baseret på vedvarende energi;

46.

opfordrer EU, medlemsstaterne og erhvervslivet:

47.

opfordrer medlemsstaterne til alt efter de lokale eller regionale muligheder at øge andelen af vindkraft, der gennem intensiv udvinding allerede er blevet til en etableret energiudvindingsform, samt vandkraftens og jordvarmens andel i energimixen, og til også ved hjælp af bl.a. europæiske forskningsinitiativer og koordination via ekspertisenetværk fortsat at udnytte det eksisterende udviklingspotentiale;

48.

understreger det betragtelige potentiale forbundet med anvendelse af bæredygtigt produceret biomasse til energiproduktion med henblik på at nedsætte drivhusgasemissionerne og slår til lyd for en europæisk strategi for anvendelse af bæredygtigt produceret biomasse til produktion af elektricitet og gas, opvarmning og køling;

49.

opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende analyse af alle emissioner gennem de individuelle bioenergikilders samlede livscyklus med henblik på at fastslå, hvilken rolle biomasse fra rester og specielle afgrøder i fremtiden vil kunne spille som energileverandør; finder at fordele og ulemper ved de muligheder for at forbedre brændværdien af biomasse, der fremstilles ved dyrkning af nye afgrøder eller anvendelse af bioteknologi, bør undersøges uden at foregribe resultatet;

50.

betragter kraftvarmeproduktion som en effektiv, økonomisk og miljøvenlig mulighed;

51.

anerkender medlemsstaternes forskellige tilgang til kerneenergi og opfordrer derfor Kommissionen til at være særligt opmærksom på radioaktivt affald og hele dets cyklus med henblik på at forbedre sikkerheden;

52.

anser forskningen i den teknologiske gennemførlighed af nuklear fusion i forskningsreaktoren ITER for det første skridt til at komme en kommerciel udnyttelse af denne energiform nærmere og understreger, at opfyldelsen af dette mål stærkt afhænger af, om finansieringen af denne forskning er sikret på lang sigt;

53.

opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Den Europæiske Union til at fremme udviklingen af CCS-teknologi for kul- og gasfyrede kraftværker ved at give incitamenter til demonstrationsprojekter og forskning;

54.

konstaterer, at visse metoder til fremstilling af biobrændstoffer kan have en indvirkning på fødevarepriserne, tab af biodiversitet og afskovning, og konstaterer samtidig, at biobrændstoffer må fremstilles på en ansvarlig måde og ved hjælp af en beviseligt bæredygtig proces;

55.

finder, at det er af afgørende betydning, at udviklingslandene inddrages i en langsigtet strategi for udvikling og produktion af biobrændstoffer med henblik på at undersøge de økonomiske planlægningsmuligheder og rentabiliteten, at sikre fødevareforsyninger og fødevareproduktion, at finde en løsning på spørgsmålet om økologisk bæredygtighed, herunder foretage en vurdering af alle indirekte virkninger, og ikke mindst at muliggøre social udvikling og varige indkomstforbedringer samt sørge for, at udviklingslandene modtager den oplæring, der er nødvendig for at sætte dem i stand til at opfylde EU's bæredygtighedskriterier;

56.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere forskning og udvikling af avancerede biobrændstoffer, at sikre, at de tildeles de nødvendige midler, og at knytte dem til faste udviklingsmål;

57.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende erfaringen fra fastsættelsen af bæredygtighedskriterier i EU til aktivt at fremme udarbejdelsen af en global standard for biobrændstoffer;

58.

opfordrer Kommissionen til at foreslå et bindende 20 %-mål for energieffektivitet inden 2020 og ledsage dette forslag med konkrete midlertidige reduktionsmål;

59.

opfordrer til gennemmførelse af en bred, lokalt baseret informationskampagne henvendt til borgerne med henblik på at forbedre den decentrale energieffektivitet, hvor husejere og boligejere tilbydes varmefotos med energiregnskaber for deres boliger og til forelæggelse af forslag til finansiering af eventuelle moderniseringsforanstaltninger efter modellen med mikrolån;

60.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe aktive foranstaltninger til at øge bevidstheden om betydningen af ikt til forbedring af energieffektivitet, bæredygtig udvikling og EU-borgernes livskvalitet;

61.

slår til lyd for, at der ved hjælp af handelsmesser, informationsdage og seminarer skabes synergi mellem ejere af fast ejendom, finansielle tjenesteydere, håndværkere og andre aktører i sektoren for fast ejendom;

62.

kræver en klar europæisk koordination med henblik på udbygning af elfremstilling ved kraftvarmeproduktion og produktion af el, varme og køling og deres integration i industrianlæg for at sikre lokale og regionale tilknytningspunkter for klimabeskyttelsesforanstaltninger under med at effektiviteten af energiforbruget forbedres;

63.

opfordrer Økofinrådet til at indføre nedsat moms på vedvarende energi og energibesparende varer og tjenesteydelser; foreslår særlig medlemsstaterne at skabe incitamenter til modernisering gennem nedsættelse af momssatserne for moderniseringsforanstaltninger og apparater, der anvendes til dette formål, samt ved at pålægge grund- og ejendomsskatter efter bygningernes energieffektivitet og ved fuldt ud at gennemføre og fremme energiattester;

64.

foreslår som incitament til modernisering af lejet ejendom, at skatten på lejeindtægter nedsættes svarende til investering i vedvarende varme- og elektricitetssystemer samt effektivitetsforøgelse;

65.

påpeger, at det i betragtning af bygningers lange levetid er afgørende at sikre, at nye bygninger opføres på grundlag af de højest mulige standarder for energieffektivitet, at eksisterende bygninger opgraderes til nutidige standarder, og at der anvendes et minimumsniveau af energi fra vedvarende energikilder i alle nye eller moderniserede bygninger, hvor der er brug for opvarmning og afkøling;

66.

foreslår, at medlemsstaterne forbedrer og udvider brugen af energiattester og knytter anbefalingerne sammen med økonomiske incitamenter;

67.

opfordrer til at indføre EU-minimumsstandarder for energieffektivitet i nybyggeri og moderniserede bygninger; opfordrer de ansvarlige lokale myndigheder og brancheforeninger i medlemsstaterne til at fastsætte kriterier, retningslinjer og national lovgivning eller administrative beslutninger om energieffektivitet i nybyggeri som ledende princip for arkitekter og bygningsingeniører med byggeretlige forskrifter for nyopførte bygningers og omfattende renovationsarbejders energieffektivitet, og til at sikre ren og sund luft inden døre;

68.

understreger behovet for at integrere mindstekrav til energieffektivitet i en bred politik for offentlige indkøb, hvad angår offentlige bygninger og tjenesteydelser på nationalt, regionalt og lokalt niveau, som et middel til at fremme innovation inden for nye teknologier og sikre disses markedsadgang;

69.

anmoder om, at de foreliggende undersøgelser om EU-institutionernes CO2-fodaftryk og muligheder for at nedbringe energiforbruget offentliggøres på deres relevante websteder, så de bliver let tilgængelige for brugerne;

70.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde aktiv støtte til forskning i og teknologisk udvikling af belysningsteknologier og intelligente belysningsanvendelser, således at indførelsen af mere energieffektiv belysning på offentlige steder både indendørs og udendørs - med særlig vægt på højeffektive lysemitterende dioder (LED) - kan fremmes mere aktivt;

71.

påpeger, at modernisering og forbedring af energieffektivitet i højhuse, særlig i lande, hvor de udgør hovedparten af boligmarkedet, er den letteste måde at spare energi på og reducere CO2-emissioner; opfordrer Kommissionen til at revidere og øge den nuværende strukturfondsgrænse på 2 % for tilskud til modernisering af højhuse;

72.

påpeger, at det langsigtede mål i byggesektoren i Europa bør være netto-nulenergiløsninger i nye boligejendomme senest i 2015 og i nye erhvervsejendomme og offentlige bygninger senest i 2020; er af den opfattelse, at målet på lang sigt bør udvides til at omfatte moderniserede bygninger;

73.

opfordrer Kommissionen til mindst hvert femte år at tilpasse energieffektivitetsforskrifterne for elektriske og elektroniske apparater inden for alle anvendelsesområder til markedsudviklingen på grundlag af top runner-princippet, aktualisere mærkningsprogrammer eller effektivitetskategorier for apparater og således undgå fejloplysning af forbrugerne;

74.

opfordrer Kommissionen til at fastsætte strenge EU-mål og udforme integrerede industrielle politikker, der skal sikre markedsadgang og indarbejdelse af energieffektive teknologier, herunder udviklingen af fælles teknologiske mål (f.eks. passivhuse), mere udbredt anvendelse af integrerede politikstrategier såsom førende markeder og grønne offentlige indkøb og fremme af produktdesign og minimumsstandarder;

75.

opfordrer Kommissionen til konsekvent at gennemføre forbuddet mod apparater med stort stand by-forbrug og som det næste skridt i gennemførelsen af økodesign-direktivet (7) at undersøge muligheden for at gøre det obligatorisk for apparater at have en slukningsfunktion og indføre bestemmelser om slukningsautomatikker og energisparemodi også for store maskinelle anlæg såsom apparater og maskiner, der anvendes i industrien;

76.

opfordrer til tidlig og streng gennemførelse af kravene fra 2006 om montering af intelligente målere med henblik på at øge forbrugernes bevidsthed om anvendelse af elektricitet og hjælpe elektricitetsleverandører med at styre efterspørgslen mere effektivt;

77.

konstaterer, at den europæiske økonomiske og sociale model er baseret på sikring af mobiliteten og det, at der er personer og varer til rådighed, med hovedvægten på tidsmæssig effektivitet snarere end at garantere ressourceeffektivitet, og at det derfor i fremtiden er nødvendigt med en kombineret model, der integrerer begge faktorer;

78.

opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og dens risikokapitaldatterselskab, Den Europæiske Investeringsfond, til at udvide deres støtte til udvikling af energieffektivitet og vedvarende energi væsentligt;

79.

minder de berørte aktører om, at også transportsektoren skal efterkomme EU's klimamål, hvorefter CO2-emissionerne inden 2020 skal nedsættes med mindst 20 %, og i tilfælde af en international aftale med mindst 30 %, i forhold til 1990 og i samme tidsrum øge energieffektiviteten med 20 %;

80.

kræver en omfattende policy mix bestående af foranstaltninger, der indbyrdes understøtter hinanden, med henblik på en bæredygtig transportpolitik, der omfatter videreudvikling af køretøjsteknologien (økoinnovation), øget anvendelse af alternative energikilder til transport, oprettelse af distributionsnet for rene brændstoffer, øget anvendelse af alternative fremdriftsformer, intelligent transportstyring, ændringer i kørselsadfærd og brug af personbiler forbedret logistik, »grønne korridorer« og informations- og kommunikationsteknologier til transport, CO2-afgifter og modernisering af offentlig transport med henblik på at gennemføre målet om nulemissioner under hensyntagen til det stigende behov for mobilitet; påpeger, at alt dette gennem klare præferencer vil kunne fremmes i forbindelse med offentlige indkøb;

81.

er af den opfattelse, at anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, bør prioriteres højt, og opfordrer til, at alle transportformer inddrages i internaliseringen af deres eksterne omkostninger; påpeger, at gennemførelsen af dette mål vil kræve et hensigtsmæssigt økonomisk miljø; opfordrer derfor medlemsstaterne til at revidere de berørte skatter og afgifter;

82.

bifalder Kommissionens oversigt over grønnere transport (Greening Transport Inventory), der opregner de eksisterende samt de endnu nødvendige lovgivningsforanstaltninger til en bæredygtig vækst inden for transportsektoren;

83.

understreger infrastrukturprojekternes betydning for transportsektoren; kræver imidlertid, at der ved planlægning, design og anlæggelse tages hensyn til eventuelle klimavirkninger i fremtiden;