25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/1

(1)

Den (2. december 2009)gennemgik Rådet supplementet til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram fra april 2009 (herefter benævnt »supplementet«), der dækker perioden 2008 til 2012 (2), og som de belgiske myndigheder indsendte efter opfordring fra Rådet, jf. dets udtalelse af 7. juli 2009 om programmet fra april 2009. Nærværende udtalelse er en opdatering af udtalelsen fra juli 2009 og tager hensyn til oplysningerne i supplementet til programmet fra april 2009.

(2)

Sammenbruddet i verdenshandelen sammenholdt med den svækkede tillid, faldende indtægter og stramningen af udlånsvilkårene førte til en voldsom økonomisk afmatning i sidste kvartal af 2008 og første kvartal af 2009. I andet kvartal var nedgangen mere begrænset, og kvartalsvæksten forventes at blive en anelse positiv i andet halvår takket være forbedringen af det internationale miljø. I henhold til Kommissionens prognose fra efteråret 2009 forventes det årlige BNP at blive mindsket med omkring 3 % i 2009 for derefter igen at vokse i 2010 med 0,6 %. I 2011 forventes væksten at stige til 1,5 % og således i nogen grad overgå den potentielle vækst, der er blevet reduceret som følge af faldet i investeringer og den stigende arbejdsløshed i forbindelse med krisen. Nedgangen vil også få betydelige negative konsekvenser for de offentlige finanser. I henhold til Kommissionens prognose fra efteråret 2009 vil det offentlige underskud efter alt at dømme blive forværret fra 1,2 % af BNP i 2008 til omkring 6 % af BNP i 2009. Underskuddet forventes at stabilisere sig i 2010 og 2011, når henses til i) at budgetvirkningen af de stimulerende foranstaltninger, der blev vedtaget i slutningen af 2008 som respons på den europæiske økonomiske genopretningsplan, fortsat vil modsvare 0,5 % af BNP i 2010, idet pakken omfatter permanente foranstaltninger, og ii) de konsolideringsforanstaltninger, der er blevet truffet på alle regeringsniveauer i forbindelse med vedtagelsen af deres budgetter for 2010 (0,75 % af BNP) og 2011 (0,25 % af BNP). Dog forventes den ugunstige sammensætning af den økonomiske vækst i 2010 sammen med en fortsat kraftig stigning i arbejdsløsheden, højere renteudgifter og stigende udgifter forbundet med den voksende ældrekvote (og ligeledes forbundet med de foranstaltninger, der er blevet truffet de seneste år for at forøge de sociale ydelser, herunder pensioner) helt at udligne de konsoliderende foranstaltningers effekt for den samlede saldo.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, supplementet er baseret på, forventes det reale BNP, efter en stigning på 1,1 % i 2008, at falde med 3,1 % i 2009 for derefter at udvikle sig positivt og stige med 0,4 % i 2010. Derefter forventes der en BNP-vækst på 1,9 % i 2011 og på 2,4 % i 2012. Sammenlignet med det opdaterede program fra april 2009 er væksten blevet nedjusteret, særlig i 2009. Vurderet på grundlag af de foreliggende oplysninger (3) forekommer dette nye scenario at være stort set plausibelt. Det kan være en anelse forsigtigt for perioden 2009-2010, men noget optimistisk for de sidste års vedkommende, når henses til de seneste skøn over det potentielle output. I henhold til Kommissionens prognose fra efteråret 2009 forventes det ganske vist, at outputgabet gradvist vil blive lukket efter krisen, men den hastighed, hvormed dette forventes at ske ifølge supplementet, forekommer noget optimistisk. Vækstens sammensætning er stort set plausibel over hele den periode, der dækkes af supplementet. Inflationsprognosen i supplementet kan betragtes som realistisk. På den anden side synes den fremskrevne lønstigning at ligge over, hvad der kan forventes i hele den pågældende periode, eftersom en lavere vækst i arbejdsomkostningerne i udlandet kan lægge pres på de belgiske lønninger i en kontekst med høj arbejdsløshed. Endelig kan supplementets fremskrivning af beskæftigelsesvæksten i 2011 også vise sig at være en anelse optimistisk.

(4)

I supplementet er der opstillet et mål for underskuddet i 2009 på 5,9 % af BNP (som ligger på linje med tallet i Kommissionens prognose fra efteråret 2009). Stigningen i underskuddet i 2009 sammenlignet med de 1,2 % af BNP i 2008 afspejler hovedsagelig effekten af de automatiske stabilisatorer. Denne effekt har været meget større, end hvad anvendelsen af standardelasticiteter ville give formodning om, og omfatter navnlig et kraftigt fald i indtægterne fra selskabsbeskatningen. De ekspansive foranstaltninger i 2009-budgettet (0,5 % af BNP) og de regionale regeringers og forbundsregeringens finanspolitiske stimuluspakker (0,5 % af BNP) var forholdsvis beskedne, eftersom den store offentlige gæld kun efterlader et begrænset råderum. Endelig er forværringen af de offentlige finanser også et resultat af to negative engangsforanstaltninger, der repræsenterer ca. 0,5 % af BNP, og som navnlig blev truffet i kølvandet på to domstolsafgørelser (4). Som et resultat af disse engangsforanstaltninger og en større effekt af de automatiske stabilisatorer end forventet er det aktuelle underskudsmål for 2009 2,5 % af BNP højere end det, der var angivet i det opdaterede stabilitetsprogram fra april 2009, skønt der ikke er blevet truffet supplerende ekspansive foranstaltninger. Efter oplysningerne i supplementet og som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene i henhold til den i fællesskab aftalte metode forventes det strukturelle underskud (den konjunkturkorrigerede saldo eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) at stige til 4,7 % af BNP i 2009 fra 2,3 % i 2008. I henhold til Kommissionens prognose fra efteråret 2009 forventes der en noget mindre stigning i det strukturelle underskud i 2009 (på 2 i stedet for 2,4 procentpoint), hovedsagelig fordi de belgiske myndigheder ifølge supplementet ikke betragter førnævnte domstolsafgørelsers effekt på 0,5 % af BNP som et engangsfænomen.

(5)

Hovedmålsætningen for den mellemfristede budgetstrategi i supplementet er gradvis at vende tilbage til et budget i balance senest i 2015. I supplementet nævnes den mellemfristede målsætning ikke eksplicit, og der gives heller ikke udtryk for forventninger om, at den oprindelige mellemfristede målsætning (et overskud på 0,5 % af BNP, konjunkturkorrigeret, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) vil blive opfyldt i den periode, som supplementet dækker. Det samlede underskud vil efter alt at dømme stabilisere sig på omkring 6 % af BNP i 2010 takket være korrigerende foranstaltninger, der modsvarer 0,5 % af BNP, hvorefter det gradvist vil blive reduceret til 4,4 % af BNP senest i 2012 (efter gennemførelsen af konsoliderende foranstaltninger, der modsvarer 1 % i 2011 og 1,25 % i 2012). I henhold til supplementet er det målet at reducere underskuddet til under BNP-referenceværdien på 3 % i 2013, men det indeholder ikke et komplet scenario for det år (5). Det strukturelle underskud i supplementet som genberegnet i henhold til den i fællesskab aftalte metode vil efter alt at dømme blive reduceret med omkring 0,25 procentpoint både i 2010 og 2011 og med 0,5 procentpoint i 2012. Eftersom de belgiske myndigheder ifølge supplementet ikke betragter de føromtalte domstolsafgørelsers effekt på 0,5 % af BNP som et engangsfænomen, vil den strukturelle saldo faktisk blive forværret med 0,25 % af BNP i 2010 (fra – 4,2 % af BNP i 2009 til – 4,4 % af BNP i 2010). De strukturelle tilpasninger i supplementet er betydeligt mindre omfattende end de planlagte foranstaltninger, der er nævnt ovenfor. Dette afspejler det forhold, at med uændret politik ville den strukturelle saldo automatisk blive forværret med i gennemsnit 0,5 % af BNP om året på grund af den ufordelagtige sammensætning af den økonomiske vækst i 2010, højere renteudgifter og stigende udgifter forbundet med den voksende ældrekvote (og ligeledes forbundet med de foranstaltninger, der er blevet truffet de seneste år for at forøge de sociale ydelser, herunder pensioner). I henhold til supplementet bygger den planlagte konsolideringsindsats i lige stor grad på stigende skatteindtægter (især hidrørende fra indkomst- og formuebeskatningen) og lavere udgifter (især til forbrug i produktionen, lønninger og sociale overførsler i naturalier). Ifølge supplementet er den offentlige gæld beregnet til 89,6 % af BNP i 2008 sammenlignet med 84 % af BNP i 2007, og denne stigning skyldes først og fremmest en betydelig stock-flow-tilpasning i forbindelse med redningstransaktionerne til fordel for banksektoren (6 % af BNP). Ifølge supplementet forventes den offentlige gældskvote at vokse yderligere til omkring 104 % i 2011, hvor den stort set vil stabilisere sig. Dette tal er betydeligt højere end det tilsvarende tal i opdateringen fra april og skyldes især højere underskud. I henhold til sin prognose fra efteråret 2009 forventer Kommissionen en tilsvarende stigning i gældskvoten.

(6)

Der knytter sig generelt nogle risici til budgetmålene, særlig fra 2011. For det første hersker der usikkerhed omkring det makroøkonomiske klima, og det kan derfor ikke udelukkes, at resultatet i 2011 og 2012 bliver dårligere end forventet i supplementet. For det andet er de i supplementet nævnte konsolideringsforanstaltninger til sikring af, at målene nås, ikke beskrevet tilstrækkeligt detaljeret. For 2010's vedkommende og med udgangspunkt i de forskellige regeringsniveauers budgetudkast for netop det år, som er blevet godkendt efter forelæggelsen af supplementet, tyder alt på, at de korrigerende foranstaltninger repræsenterer mere end de 0,5 % af BNP, der er angivet i supplementet, eftersom de foranstaltninger, der er tilstrækkeligt detaljeret beskrevet, i dag repræsenterer omkring 0,75 % af BNP, men for årene derefter indeholder supplementet kun få oplysninger om de planlagte foranstaltningers karakter. Endelig har regeringen tilbudt banksektoren betydelige garantier, der, hvis der gøres brug af dem, i fremtiden kan drive underskuddet og gælden i vejret, skønt nogle af omkostningerne forbundet med regeringens støtte til finanssektoren måske kan hentes hjem igen senere. Eftersom indtægtsfaldet bliver større end forventet i 2009, kan det på den anden side ikke udelukkes, at skatteindtægterne kan udvikle sig mere dynamisk, end hvad standardelasticiteter giver formodning om. Når henses til de risici, der knytter sig til budgetmålene, kan gældskvoten også udvikle sig mindre gunstigt end forventet i henhold til supplementet.

(7)

Den finanspolitiske stilling som målt ved supplementets genberegnede ændring i den strukturelle saldo og under hensyn til førnævnte risikofaktorer er ekspansiv i 2009 i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, og den er stort set neutral i resten af programperioden. I betragtning af de risici, der knytter sig til holdbarheden i de offentlige finanser på lang sigt, herunder den store offentlige gæld, som tilmed ikke falder tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i programperioden, og de betydelige eventualforpligtelser som følge af foranstaltningerne til stabilisering af det finansielle system bør konsolideringsindsatsen forstærkes væsentligt fra og med 2011.

(8)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammer, betyder supplementet, at det belgiske program nu lever bedre op til adfærdskodeksen, om end der stadig er visse huller i de obligatoriske og frivillige data (6).

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/6

1.

Kommissionen vedtog den 16. december 2008 en meddelelse med en handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i Europa (i det følgende benævnt »meddelelsen«) (1). Meddelelsen ledsages af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportmåder (i det følgende benævnt »forslaget«) (2). Kommissionen har sendt EDPS meddelelsen og det ledsagende forslag med henblik på en udtalelse i overensstemmelse med artikel 28, stk. 2, i forordning (EF) nr. 45/2001 (3).

2.

EDPS hilser det velkommen, at han høres, og anbefaler, at der henvises til denne høring i forslagets betragtninger på samme måde som i en række andre retsakter, hvor EDPS er blevet hørt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

3.

Intelligente transportsystemer (ITS) er avancerede anvendelser, der gør brug af informations- og kommunikationsteknologi (ikt), som er indbygget i forskellige transportmåder med henblik på samspil mellem dem. Inden for vejtransport vil ITS levere innovative tjenester for så vidt angår transportmåder og trafikstyring til forskellige brugere som f.eks. rejsende, vejtransportinfrastrukturbrugere og -operatører, vognparkadministratorer og operatører af beredskabstjenester.

4.

På baggrund af den stadig større udbygning af ITS inden for forskellige transportmåder (4) i Den Europæiske Union har Kommissionen vedtaget en handlingsplan for at fremskynde indførelsen og brugen af ITS-applikationer og -tjenester inden for vejtransport. Planen tager sigte på at sikre samspillet mellem disse og andre transportmåder, hvilket vil lette leveringen af multimodale tjenester. En sammenhængende udbygning af ITS i Europa vil bidrage til forskellige fællesskabsmål, herunder transportens effektivitet, bæredygtighed og sikkerhed, og samtidig fremme EU's indre marked og konkurrenceevne. I betragtning af de forskelligartede mål, der søges nået med udbygningen af ITS, skitserer meddelelsen seks hovedindsatsområder i perioden 2009-2014. Med henblik på gennemførelse af planen foreslår Kommissionen, at der fastlægges et EU-retsgrundlag i form af et direktiv, i henhold til hvilket der vil blive fastsat en række foranstaltninger på udvalgte hovedindsatsområder.

5.

Forslaget fastlægger rammer for tværnational ibrugtagning af ITS-applikationer, der skal lette leveringen af harmoniserede tjenester på tværs af landegrænser, især for trafik- og rejseinformation samt trafikstyring. Det kræver, at medlemsstaterne træffer en række tekniske foranstaltninger for at lette dataudvekslingen mellem brugere, offentlige myndigheder, relevante interessenter og ITS-tjenesteudbydere og for at integrere sikkerheds- og sikringsrelaterede ITS-systemer i køretøjer og vejinfrastruktur. Der vil blive defineret tekniske specifikationer for ITS-applikationer og -systemer inden for fire af de prioriterede områder (5), der er anført i handlingsplanen, efter en udvalgsprocedure (6); specifikationernes centrale elementer er præciseret i bilag II til forslaget. Det er imidlertid ikke klart, hvilke specifikke formål ITS vil blive brugt til på disse områder. Ibrugtagningen af ITS kan endvidere udvides til mange flere områder end de fire, der i første omgang er udvalgt til udvikling af harmoniserede tekniske specifikationer. Mens forslaget hovedsagelig vedrører ibrugtagningen af fremtidige ITS-applikationer og -tjenester, skal det også, hvor det er muligt, omfatte teknologier, der allerede findes eller er under udvikling på området (som f.eks. eCall og eToll).

6.

Forslaget er blevet tilsendt Europa-Parlamentet, som vedtog sin holdning i forbindelse med førstebehandlingen (7) den 23. april 2009. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog en udtalelse om forslaget den 13. maj 2009 (8), efter at Rådet den 29. januar 2009 havde anmodet det om at udtale sig.

7.

EDPS hilser høringen om den af Kommissionen foreslåede plan for ibrugtagningen af ITS velkommen. Det er ikke første gang, EDPS beskæftiger sig med de spørgsmål, der rejses i ITS-handlingsplanen. EDPS har afgivet udtalelse om Kommissionens forslag om fremme af grænseoverskridende retshåndhævelse på trafiksikkerhedsområdet (9) og bidraget til arbejdet i Artikel 29-Gruppen vedrørende et arbejdsdokument om eCall (10).

8.

Intelligente transportsystemer er baseret på indsamling, behandling og udveksling af et bredt spektrum af data fra offentlige og private kilder; der er altså tale om et dataintensivt område. Ibrugtagningen af ITS vil i vid udstrækning være baseret på geolokaliseringsteknologi som f.eks. satellitbaseret stedsbestemmelse og trådløs teknologi som RFID, der vil lette leveringen af forskellige offentlige og/eller kommercielle positionsbaserede tjenester (f.eks. tidstro trafikmeldinger, e-fragt, eCall, eToll og parkeringsreservation). Nogle af de oplysninger, der vil blive behandlet via ITS, er aggregerede — som f.eks. oplysninger om trafik, ulykker og muligheder — og vedrører ikke nogen fysisk person, mens andre oplysninger vedrører identificerede eller identificerbare fysiske personer og derfor skal betragtes som personoplysninger som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF.

9.

EDPS finder det væsentligt, at de foranstaltninger, som der er planer om i forbindelse med ibrugtagningen af ITS, er i overensstemmelse med det eksisterende regelsæt som nævnt i forslaget, især direktiv 95/46/EF om databeskyttelse (11) og direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (12).

10.

Kommissionen har peget på uløste spørgsmål i forbindelse med beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse som en af de største hindringer for fremme af ITS. Disse spørgsmål vil blive behandlet som følger i denne udtalelse:

11.

Kommissionens forslag til direktiv indeholder to bestemmelser (betragtning 9 og artikel 6), der beskæftiger sig med privatlivets fred, sikkerhed og videreanvendelse af oplysninger. Ifølge artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forslag skal brugen af ITS foregå i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, som de bl.a. er fastsat i direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF. Artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forslag omhandler konkrete databeskyttelsesforanstaltninger, hovedsagelig set ud fra et sikkerhedssynspunkt: artikel 6, stk. 2, i forslaget lyder således: »Medlemsstaterne skal navnlig sikre, at ITS-data og -registre beskyttes mod misbrug, herunder ulovlig adgang, ændring eller tab.«. Endelig hedder det i artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forslag, at »direktiv 2003/98/EF finder anvendelse«.

12.

Europa-Parlamentet har foreslået førstebehandlingsændringer vedrørende artikel 6. Navnlig tilføjes der tre nye stykker i artikel 6, der vedrører anvendelse af anonyme oplysninger, hvor dette er muligt, behandling af følsomme oplysninger alene når den registrerede har givet sit samtykke på et kvalificeret grundlag, og sikkerhed for, at personoplysninger kun behandles, »hvis behandlingen er nødvendig til afvikling af ITS-applikationen og/eller -tjenesten«. Desuden ændres artikel 6, stk. 2, idet det tilføjes, at ITS-data og -registre ikke må »anvendes til andre formål end dem, der er nævnt i dette direktiv«.

13.

EDPS hilser det velkommen, at der er taget hensyn til databeskyttelse i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, og at databeskyttelse gøres til en generel betingelse for selve ibrugtagningen af ITS i Europa. EDPS erkender, at der er et behov for en konsekvent harmonisering af dataprocesser på EU-plan for at sikre, at ITS-applikationerne og -tjenesterne fungerer overalt i Europa.

14.

EDPS bemærker imidlertid, at de foreslåede bestemmelser er for brede og generelle til, at der kan tages tilstrækkeligt hensyn til de privatlivs- og databeskyttelsesspørgsmål, som ibrugtagningen af ITS i medlemsstaterne rejser. Det er ikke klart, hvornår afviklingen af ITS-tjenester fører til indsamling og behandling af personoplysninger, til hvilke specifikke formål der foregår databehandling, eller hvilket retsgrundlag der berettiger en sådan behandling. Endvidere giver anvendelsen af lokaliseringsteknologier med henblik på ibrugtagningen af ITS risiko for, at der udvikles tjenester, der er privatlivskrænkende, hvis de medfører indsamling og udveksling af personoplysninger. Desuden fremgår det ikke klart af forslaget, hvilke roller og hvilket ansvar de forskellige operatører i ITS-ibrugtagningskæden har, og det er derfor vanskeligt at vide, hvilke operatører der bliver registeransvarlige og derfor får ansvaret for, at databeskyttelseskravene opfyldes (13). ITS-operatører vil komme til at stå over for store problemer, hvis alle disse spørgsmål ikke præciseres i lovgivningen, eftersom de i sidste ende vil skulle stå for anvendelsen af de foranstaltninger, der fastsættes i det foreslåede direktiv.

15.

Der er derfor en risiko for, at manglen på klarhed i det foreslåede regelsæt vil føre til uensartet gennemførelse af ITS i Europa, og at dette — i stedet for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne — derimod vil skabe betydelig usikkerhed og fragmentering og betydelige uoverensstemmelser på grund af forskellige databeskyttelsesniveauer i Europa. Dette kan også føre til manglende overensstemmelse med de væsentlige databeskyttelsesregler. EDPS understreger behovet for yderligere EU-harmonisering på disse områder. EDPS vil her foreslå ændringer i det foreslåede regelsæt ud fra et databeskyttelsessynspunkt. Han anbefaler kraftigt, at Parlamentet og Rådet indsætter de foreslåede ændringer i forslaget og om muligt indsætter yderligere bestemmelser, der præciserer udestående spørgsmål (som f.eks. definition af ITS-aktører og deres ansvar og udvikling af harmoniserede kontrakter om levering af ITS-tjenester). Han understreger endvidere, at medlemsstaterne også vil have ansvaret for at gennemføre direktivet korrekt, således at operatørerne kan udvikle systemer og tjenester, der giver et passende databeskyttelsesniveau i hele Europa.

16.

Det er ikke klart, hvornår behandlingen af personoplysninger går i gang, når først ITS-udstyret er integreret i et køretøj, og hvilket retsgrundlag der vil ligge til grund for behandlingen. Operatører kan basere sig på forskellige retsgrundlag, når det gælder databehandling, bl.a. et utvetydigt samtykke fra brugerne, en kontrakt eller en retlig forpligtelse, som den registeransvarlige skal efterleve. Det er nødvendigt at harmonisere retsgrundlaget for behandlingen af data via ITS for at sikre, at systemerne fungerer i hele Europa, og at brugerne ikke lider under forskelle mellem databehandlingsmetoderne i de enkelte EU-lande.

17.

I en række tilfælde vil ITS-systemer automatisk blive integreret i køretøjer. Dette gælder især sikkerheds- og sikringsrelaterede ITS-systemer, der skal indbygges i køretøjer i henhold til forslaget. Forslaget definerer imidlertid ikke, hvad »sikkerheds- og sikringsrelaterede ITS-systemer« er, og det bør derfor præciseres yderligere, hvilke specifikke ITS-applikationer og -systemer der skal indbygges i køretøjer. Det bør endvidere gøres klart, om aktiveringen og brugen af udstyret vil være frivillig eller obligatorisk for brugerne. Hvis det vælges at foretage databehandling på obligatorisk grundlag, bør den kun foretages til specifikke formål af tvingende grunde (f.eks. sporing af varer med henblik på godsstyring) og med passende garantier for så vidt angår behandlingen af personoplysninger. Hvis brugen af ITS foregår på frivilligt grundlag, bør der indføres passende garantier for at hindre, at blot fordi systemet findes i et køretøj, anses brugeren for at implicit have givet samtykke til, at det bruges.

18.

EDPS går ind for den valgmulighed, at ITS-tjenester leveres på frivilligt grundlag. Dette betyder, at brugere frit skal kunne give deres samtykke til brugen af systemet og til de specielle formål, som det vil blive brugt til. Når den leverede tjeneste er baseret på lokaliseringsdata, skal brugeren underrettes på passende måde (navnlig i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2002/58/EF) og skal kunne trække sit samtykke tilbage. Rent praktisk kræver dette, at der indføres en let metode til at deaktivere dette system og/eller denne mekanisme uden tekniske eller finansielle hindringer for brugeren (14), når denne ikke længere samtykker til brugen af systemet og/eller af en bestemt mekanisme. Der bør indføres yderligere garantier, således at brugerne ikke diskrimineres, når de afslår at bruge en tjeneste.

19.

I tilfælde, hvor visse behandlingsaktiviteter er obligatoriske, og andre kræver brugerens samtykke, skal der sikres åbenhed omkring de forskellige databehandlingsoperationer, der udføres, ved at brugeren modtager passende underretning om den obligatoriske og/eller frivillige karakter af hver enkelt behandling og dens rækkevidde. Det vil endvidere være afgørende, at der indføres passende sikkerhedsgarantier, således at der ikke indsamles og behandles data ud over, hvad der er fastsat i lovgivningen og/eller aftalt på frivilligt grundlag.

20.

I betragtning af den tværnationale virkning af ITS-tjenester anbefaler EDPS endvidere, at der udvikles paneuropæiske standardkontrakter for at sikre, at tjenester leveret via ITS giver den samme databeskyttelsessikkerhed i hele Europa, og især at brugerne underrettes tilstrækkeligt klart om de specifikke mekanismer, der bruges, om den virkning, som brugen af specifik teknologi har for beskyttelsen af deres data, og om, hvordan de kan udøve deres rettigheder. Når der tilføjes nye mekanismer, bør tjenesteudbyderne tage yderligere skridt til at underrette brugerne klart og specifikt om disse ekstra mekanismer og til at indhente deres samtykke til brugen heraf.

21.

EDPS noterer sig, at forslaget ikke præcist definerer de specifikke tjenester og formål, som ITS-applikationer kan bruges til, og dette står derfor åbent. Dette giver fleksibilitet i praksis, men betyder også, at uløste spørgsmål angående beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse — som Kommissionen har identificeret som en af de største hindringer for fremme af ITS (se punkt 10) — måske forbliver uløst og kan hindre en afbalanceret gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger.

22.

EDPS understreger, at det er specielt vigtigt, at databehandling med henblik på levering af specifikke ITS-tjenester ikke kun foregår på basis af et passende retsgrundlag, men også til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at den pågældende behandling står i forhold til og er nødvendig til disse formål (artikel 6 i direktiv 95/46/EF). Det bør derfor overvejes, om det eventuelt er nødvendigt at fastsætte yderligere EU-bestemmelser for specifik brug af ITS for at sørge for et harmoniseret og tilstrækkeligt retsgrundlag for den databehandling, der skal foregå, og for at undgå uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne i forbindelse med ibrugtagningen af ITS-tjenester.

23.

Inden for de foreslåede rammer er der foreløbig ikke truffet nogen beslutning om de nærmere regler for databehandling og dataudveksling med henblik på brug af ITS. Valget af mange tekniske parametre, som vil få forskellige konsekvenser for beskyttelsen af privatlivets fred og databeskyttelsen, vil først blive truffet på et senere tidspunkt efter udvalgsproceduren. I betragtning af den specielle beskyttelse, som privatliv og personoplysninger i deres egenskab af grundlæggende rettigheder er omfattet af i henhold til artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, kan der sættes spørgsmålstegn ved, om og i hvilken udstrækning definitionen af databehandlingsoperationer bør besluttes efter udvalgsproceduren.

24.

I et demokratisk samfund bør beslutninger om væsentlige principper og regler, der berører de grundlæggende rettigheder, træffes inden for rammerne af en fuld lovgivningsprocedure, der omfatter de rette kontrolmekanismer. Dette betyder derfor, at beslutninger, der har større indvirkning på fysiske personers ret til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse — f.eks. vedrørende formålene med og reglerne for obligatorisk databehandlingsaktiviteter og fastlæggelsen af regler for ibrugtagning af ITS på nye områder — bør træffes af Europa-Parlamentet og Rådet og ikke efter udvalgsproceduren.

25.

På den baggrund råder EDPS kraftigt til, at Artikel 29-Gruppen og EDPS, hvor det er relevant, inddrages i arbejdet i det udvalg, der nedsættes ved artikel 8 i forslaget, og i fremtidige foranstaltninger, der træffes angående ibrugtagningen af ITS, ved at de høres på et tilstrækkeligt tidligt stadium inden udviklingen af de relevante foranstaltninger.

26.

EDPS noterer sig endvidere de ændringer, Europa-Parlamentet har vedtaget til artikel 6 i forslaget. EDPS bemærker først og fremmest, at den ændring, der tager sigte på at opfordre til at anvende anonyme oplysninger, hvor dette er muligt, ganske vist er meget velkommen i princippet, men at den ikke løser alle databeskyttelsesspørgsmålene, da mange af de oplysninger, der vil blive indsamlet og udvekslet gennem ITS, vil kunne betegnes som personoplysninger. For at der kan være tale om behandling af personoplysninger på anonymt grundlag, må det ikke være muligt for nogen person på noget stadium af behandlingen — i betragtning af alle de hjælpemidler, der med rimelighed kan tænkes bragt i anvendelse af den registeransvarlige eller af enhver anden person — at kæde oplysningerne sammen med oplysninger om en identificeret fysisk person, da sådanne oplysninger ellers betragtes som personoplysninger som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF (15). På baggrund af de af Europa-Parlamentet foreslåede ændringer anbefaler EDPS, at artikel 6 i forslaget ændres således:

27.

Det er særligt afgørende at præcisere de roller, der spilles af de forskellige ITS-aktører, så det fastsættes, hvem der får ansvaret for at sikre, at systemerne fungerer korrekt set ud fra et databeskyttelsessynspunkt. Det bør derfor afklares nærmere, hvem der bør være ansvarlig for at implementere de applikationer og systemer, som vil blive udformet efter udvalgsproceduren, og hvem i kæden af aktører der vil være ansvarlig for, at databehandlingen er i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen (dvs. de registeransvarlige). EDPS vil i det følgende fremhæve nogle af de spørgsmål vedrørende beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, som udvalgsproceduren og de registeransvarlige bør tage hensyn til i forbindelse med udformningen af applikationerne og systemarkitekturen. Han vil endvidere pege på nogle af de databeskyttelsesspørgsmål i forbindelse med leveringen af ITS-tjenester, som lovgiveren og de registeransvarlige skal finde en løsning på.

28.

Korrekt anvendelse af databeskyttelsesprincipperne i direktiv 95/46/EF er en central betingelse for en vellykket ibrugtagning af ITS i Fællesskabet. Disse principper har betydning for udformningen af systemarkitekturen og applikationerne. EDPS anbefaler, at »privacy by design«-tilgangen vedtages på et tidligt stadium af udformningen af ITS med det formål af definere arkitekturen, driften og styringen af applikationerne og systemerne. Denne tilgang fremhæves navnlig i direktiv 1999/5/EF (18) for så vidt angår udformningen af radio- og teleterminaludstyr.

29.

Udformningen af ITS-applikationer og -systemer vil komme til at foregå i flere etaper og vil blive udført af forskellige aktører, som alle bør tage hensyn til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse. Kommissionen og ITS-udvalget vil have det specifikke indledende ansvar for fastlæggelsen — efter udvalgsproceduren — af foranstaltninger, standardiseringsinitiativer, procedurer og bedste praksis, der bør fremme »privacy by design«.

30.

Der bør tilskyndes til »privacy by design« på alle stadier af processerne og under alle former:

31.

EDPS skitserer i det følgende nogle af de spørgsmål, som der specifikt skal findes en løsning på i forbindelse med udformningen af applikationerne og systemarkitekturen. De vedrører de indsamlede data, systemernes interoperabilitet og datasikkerhed.

32.

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra c), i direktiv 95/46/EF må kun personoplysninger, der er nødvendige og relevante for specifikke formål, indsamles og behandles.

33.

EDPS fremhæver betydningen af at foretage en passende klassificering af de oplysninger og data, der skal behandles inden for rammerne af ITS, før applikationerne og systemerne udformes, således at man undgår en massiv og uhensigtsmæssig indsamling af personoplysninger. Der bør i den forbindelse tages hensyn til:

34.

De enkelte mekanismer bør analyseres nøje i forhold til de formål, der søges opfyldt, for at vurdere nødvendigheden af at indsamle personoplysninger. EDPS fremhæver betydningen af at finde den rette balance mellem de registreredes grundlæggende rettigheder og de forskellige involverede aktørers interesser, hvilket indebærer, at så få personoplysninger som muligt behandles. Applikationernes og systemernes arkitektur bør så vidt muligt udformes på en sådan måde, at det kun er de personoplysninger, der er strengt nødvendige til opfyldelse af formålene, der indsamles.

35.

Hvis personoplysninger ikke er nødvendige eller kun er nødvendige på et tidligt tidspunkt af behandlingen, bør de ikke indsamles, eller de bør hurtigst muligt gøres anonyme. Det er derfor specielt vigtigt ikke kun at vurdere nødvendigheden af at indsamle data, men også nødvendigheden af at opbevare dem i de forskellige systemer. Der bør fastsættes specifikke frister for lagring af personoplysninger for alle de forskellige aktører i tjenestekæden, og disse bør variere alt efter, hvilken type data der er tale om, og til hvilket formål de blev indsamlet (20). Når det ikke længere er nødvendigt at opbevare personoplysninger for at opfylde de formål, til hvilke de blev indsamlet eller viderebehandlet, bør de derfor gøres anonyme, dvs. ikke længere være relateret til en identificeret eller identificerbar fysisk person.

36.

Udformningen af systemarkitekturen og dataudvekslingsprocedurerne bør understøtte behandlingen af så få personoplysninger som muligt. Der bør i den forbindelse tages hensyn til alle behandlingsstadierne og til alle aktørerne i ITS-tjenesteleveringskæden. Mens nogle oplysninger kan udveksles og behandles anonymt, kan andre oplysninger — også selv om de udveksles uidentificeret — kædes sammen med oplysninger om identificerede fysiske personer, hvorfor de betragtes som personoplysninger som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF (21). I betragtning af de formål, som ITS vil blive brugt til, forekommer det vanskeligt at sikre, at et stort antal af de oplysninger, der indsamles via ITS, vil blive behandlet anonymt, idet de fysiske personers identitet vil være nødvendig på et eller andet tidspunkt til specifikke formål som f.eks. fakturering. Der vil derfor i det mindste skulle træffes særlige — tekniske, organisatoriske og lovgivningsmæssige — foranstaltninger til at sikre anonymitet på visse områder.

37.

Applikationernes og systemernes interoperabilitet er et centralt element i en vellykket ibrugtagning af ITS. Der vil blive udført harmoniseringsarbejde, hvor de tekniske specifikationer for de grænseflader, der skal integreres i applikationerne og systemerne, vil blive defineret, således at de bliver interoperable med andre applikationer, der er indbygget i andre transportmåder og/eller -systemer. Systemernes interoperabilitet vil ganske vist hjælpe med til at lette leveringen af en række tjenester og bidrage til at sikre deres kontinuitet i hele Europa, men indebærer samtidig en række risici fra et databeskyttelsessynspunkt som f.eks. risikoen for misbrug af data. Enhver sammenkobling af databaser bør foregå under behørig hensyntagen til databeskyttelsesprincipperne (22) og praktiske sikkerhedsgarantier (se også del III.1.c)).

38.

Princippet om datakvalitet i artikel 6, stk. 1, litra d), i direktiv 95/46/EF er specielt afgørende i forbindelse med applikationernes og systemernes interoperabilitet. De tekniske specifikationer, der skal defineres for udformningen af grænsefladerne, bør sikre, at de data, der fremskaffes som følge af sammenkoblingen af applikationerne og systemerne, er korrekte.

39.

Da systemernes interoperabilitet vil lette sammenkoblingen af databaser og matchningen af data til videre formål, understreger EDPS, at enhver sammenkobling bør foregå under nøje iagttagelse af formålsbegrænsningsprincippet i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 95/46/EF. Det er særligt vigtigt, at udformningen af ITS-systemarkitekturen hindrer enhver videre anvendelse af oplysningerne til andre formål end dem, hvortil de blev indsamlet. Der skal indbygges en passende sikkerhedsbeskyttelse i systemet for at hindre misbrug, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang og sidevirkninger ved udstyret. F.eks. bør der iværksættes tilstrækkelig beskyttelse, således at ikke-autoriserede tredjeparter ikke får adgang til flytbart udstyr, og dette udstyr ikke bruges til at identificere og spore personer til andre formål end de med systemet tiltænkte.

40.

Hvad angår lovligheden af selve sammenkoblingen skal denne vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til arten af de oplysninger, der gøres tilgængelige og udveksles gennem systemerne, og de formål, som det oprindeligt var meningen, at de skulle anvendes til.

41.

Personoplysningers sikkerhed er et centralt element i ibrugtagningen af ITS. EDPS hilser det velkommen, at sikkerhed udtrykkeligt nævnes i handlingsplanen og direktivforslaget. Der bør ikke blot sættes fokus på sikkerhed, så længe ITS-udstyret fungerer (i systemet i køretøjerne og i kommunikationstransportprotokollen), men også efterfølgende — i de databaser, hvor dataene behandles og/eller lagres. Der bør fastsættes passende tekniske, administrative og organisatoriske krav for alle stadier af behandlingen, som garanterer et passende sikkerhedsniveau i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i direktiv 95/46/EF (samt artikel 4 og 5 i direktiv 2002/58/EF, hvor det er relevant).

42.

Der bør først fastsættes passende sikkerhedsforanstaltninger, når der er foretaget en nøje vurdering af de specifikke formål, som ITS vil blive anvendt til, og af de nærmere regler for behandlingen. EDPS anbefaler i den forbindelse, at der foretages konsekvensanalyser for så vidt angår beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse i relation til bestemte sektorer og/eller anvendelsesformål (f.eks. for sikkerhedsrelaterede ITS-systemer og for godsstyringssystemer). Udførelsen af en konsekvensanalyse for så vidt angår beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse og brugen af BAT med henblik på denne beskyttelse vil bidrage til fastsættelsen af de mest hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, der er relevante for den pågældende specifikke behandling.

43.

Der er brug for yderligere EU-harmonisering af de nærmere regler for ibrugtagningen af ITS-tjenester for at hindre uoverensstemmelser i den forbindelse. EDPS ønsker her at fremhæve to spørgsmål, der især vil kræve nærmere overvejelser i henseende til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse:

44.

Ibrugtagningen af ITS vil understøtte udviklingen af applikationer til »tracking and tracing« af gods og vil muliggøre udvikling af lokaliseringsbaserede kommercielle og offentlige tjenester. Sådanne tjenester vil blive baseret på brugen af teknologier som satellitbaseret stedsbestemmelse og RFID-tags (23). Det er meningen, at navigations- og »tracking and tracing«-systemer skal bruges til en lang række formål som f.eks. på afstand at følge køretøjer og laster undervejs (f.eks. ved transport af farligt gods eller levende dyr), fakturering af køretøjer baseret på en række parametre, herunder tilbagelagt afstand og tidspunkt på dagen (f.eks. vejafgifter og elektroniske bompengesystemer), overvågning af førere til håndhævelsesformål (f.eks. kontrol af køretider (ved hjælp af digitale fartskrivere)) og pålæggelse af sanktioner (ved elektronisk køretøjsidentifikation).

45.

Brugen af lokaliseringsteknologier er specielt privatlivskrænkende, eftersom der bliver mulighed for at spore førere af køretøjer og for at indsamle en lang række data om deres kørevaner. Som det blev understreget af Artikel 29-Gruppen (24), er behandlingen af lokaliseringsdata et særligt følsomt emne, der vedrører det afgørende spørgsmål om friheden til at bevæge sig anonymt, og som kræver, at der implementeres specifikke garantier for at hindre overvågning af fysiske personer og misbrug af data.

46.

EDPS understreger, at brugen af lokaliseringsværktøjer skal være lovlig, dvs. baseret på et hensigtsmæssigt retsgrundlag, have udtrykkeligt angivne og legitime formål og stå i forhold til de formål, der skal opfyldes. Lovligheden af databehandlingen vil for en stor dels vedkommende afhænge af, hvordan og til hvilke formål lokaliseringsværktøjerne bruges. Som Artikel 29-Gruppen understregede i sin udtalelse om eCall, vil det »ud fra et databeskyttelsessynspunkt ikke […] være acceptabelt, hvis sådanne apparater til stadighed er tilsluttet nettet, og køretøjet således løbende kan følges med henblik på en eventuel aktivering af eCall-systemet« (25). Det er derfor vigtigt at afklare nærmere, under hvilke specifikke omstændigheder et køretøj vil blive sporet, og hvilken betydning det vil få for brugeren. Under alle omstændigheder bør brugen af lokaliseringsapparater være begrundet i et legitimt behov (f.eks. overvågning af godstransport) og være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt til dette formål. Det er altså vigtigt at definere præcist, hvilke lokaliseringsdata der indsamles, hvor de lagres, og hvor længe de opbevares, samt med hvem og til hvilke formål de udveksles, og at tage alle nødvendige skridt til at undgå eventuelt misbrug af dataene.

47.

Endvidere er behandlingen af lokaliseringsdata vedrørende brugere af offentlige kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester nøje reguleret i artikel 9 i direktiv 2002/58/EF. Det kræves navnlig, at lokaliseringsdata kun behandles, når de er gjort anonyme, eller når brugeren har givet sit informerede samtykke hertil. Dette betyder, at brugere, inden de giver deres samtykke til brugen af et lokaliseringsværktøj, skal underrettes behørigt, bl.a. om, hvilken type lokaliseringsdata der behandles, og hvorfor og hvor længe de behandles, og om de videregives til en tredjemand med henblik på levering af tillægstjenesten. Brugeren skal have mulighed for ved hjælp af en simpel, gebyrfri anordning midlertidigt at forhindre behandling af lokaliseringsdata ved hvert enkelt opkald til nettet eller ved hver enkelt fremføring af kommunikation. Behandlingen af lokaliseringsdata bør være strengt begrænset til personer, som handler efter bemyndigelse fra udbyderen af det offentlige kommunikationsnetværk eller den offentligt tilgængelige kommunikationstjeneste eller fra den tredjemand, som leverer tillægstjenesten.

48.

Der skal vedtages yderligere garantier, når lokaliseringsdata indsamles fra køretøjer, der bruges i erhvervsøjemed, for at forhindre, at positionsteknologi bruges til ubehørig overvågning af de ansatte. Under alle omstændigheder bør behandlingen være begrænset til lokaliseringsdata, der indsamles i arbejdstiden — ansatte skal således kunne slå lokaliseringsfunktionen fra uden for arbejdstid, og/eller når køretøjet bruges til private formål.

49.

Der er en risiko for, at tredjeparter (såsom forsikringsselskaber, arbejdsgivere og retshåndhævende myndigheder) kræver adgang til de data, der er indsamlet ved hjælp af navigations- og sporingssystemer til bestemte legitime formål (som f.eks. sporing af varer og elektronisk betaling af vejafgifter), for at bruge dem til sekundære formål, bl.a. kontrol af køre- og hviletider eller af overholdelsen af færdselsreglerne og pålæggelse af sanktioner. Adgang til data til sekundære formål er i princippet ikke tilladt, hvis denne adgang tjener formål, der er uforenelige med de formål, til hvilke de blev indsamlet. Der kan kun tillades adgang som undtagelse fra dette princip, hvis betingelserne for sådan adgang opfylder de strenge krav, der er fastsat i artikel 13 i direktiv 95/46/EF. Som følge heraf bør tredjeparter kun gives adgang til lokaliseringsdata i overensstemmelse med loven og på en gennemsigtig måde og på grundlag af en lovgivningsmæssig foranstaltning, der omhandler passende procedurer og regler for adgang til dataene til specifikke formål og indeholder tilstrækkelige garantier for fysiske personer, når det gælder de videre formål, som deres oplysninger måtte blive brugt til.

50.

Det er endnu ikke klart, hvem den registeransvarlige bliver for hver del af behandlingen. I mange tilfælde vil ITS-tjenesteudbyderne sandsynligvis være de registeransvarlige, enten alene, når det drejer sig om personoplysninger, der behandles med henblik på levering af deres egne ITS-tjenester, eller i fællesskab, når behandlingen foregår sammen med andre registeransvarlige. Operatører, der er involveret i ITS i forskellige kapaciteter, bør have deres rolle og ansvar som registeransvarlige og registerførere klart defineret for hver enkelt del af behandlingen (f.eks. teleoperatører, der leverer kommunikationstjenester såvel som ITS-tjenester).

51.

De personer, der fungerer som registeransvarlige, vil have ansvaret (26) for at sikre, at systemerne og tjenesterne overholder alle databeskyttelseskravene, og især for at implementere »privacy by design«-systemer, der opfylder principperne om datakvalitet og formålsbegrænsning og garanterer et passende datasikkerhedsniveau som beskrevet i punkt III.1.

52.

Registeransvarlige vil skulle sikre, at der er passende garantier på plads i alle led af kæden af aktører, der er involveret i ibrugtagningen af ITS. Dette vil navnlig kræve, at de med alle de interessenter, der er involveret i dataudvekslingen og -behandlingen, indgår kontraktordninger, som giver tilstrækkelige databeskyttelsesgarantier (især for så vidt angår artikel 16 og 17 i direktiv 95/46/EF og artikel 4 og 5 i direktiv 2002/58/EF). Det er vigtigt at bemærke, at mens registeransvarlige skal sørge for, at databeskyttelsen sikres på alle stadier af behandlingen, forbliver de ud fra et databeskyttelsessynspunkt ansvarlige for behandlingen og kan ikke fralægge sig deres ansvar ved kontrakt.

53.

EDPS hilser den af Kommissionen foreslåede plan for udbygning af ITS velkommen, som tager sigte på at harmonisere dataprocesser i hele Europa for at lette leveringen af ITS-tjenester, og som opstiller databeskyttelse som en central betingelse for korrekt ibrugtagning af ITS i Europa.

54.

EDPS bemærker, at det foreslåede direktiv fastsætter generelle rammer, som rejser en række spørgsmål i relation til beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse, som skal behandles nærmere på EU-niveau og på nationalt plan:

55.

EDPS anbefaler, at artikel 6 i forslaget ændres som følger i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF:

56.

EDPS anbefaler endvidere, at der henvises til denne høring i forslagets betragtninger.

57.

I betragtning af ovenstående anbefaler EDPS, at databeskyttelsesmyndighederne, navnlig gennem Artikel 29-Gruppen, og EDPS involveres tæt i initiativer vedrørende udbygning og ibrugtagning af ITS, ved at de høres på et tilstrækkeligt tidligt stadium inden udviklingen af de relevante foranstaltninger.

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/16

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/20

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5768. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/20

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32010M5771. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/21

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/22

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/23

Vedtagelsesdato

:

7. oktober 2009

Sag nr.

:

55120

EFTA-stat

:

Norge

Støtteforanstaltningens navn (og/eller navnet på den støttemodtagende virksomhed)

:

påstået støtte ydet i forbindelse med aktiesalg i virksomheden Youngstorget 2 AS

Foranstaltningens art

:

ingen støtte

Berørte sektorer

:

forvaltning af kommercielle ejendomme

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

:

Andre oplysninger

:

—

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/24

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N105 04/92

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/27

1.

Den 17. februar 2010 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved HAVI Global Logistics GmbH (»HAVI«, Tyskland), der tilhører HAVI Group LP (USA), og McKey Luxembourg S.à.r.l (»KeyLux«, Luxembourg), der tilhører Keystone Group (USA), gennem opkøb af aktier i et nyligt oprettet joint ventureselskab erhverver fælles kontrol over STI Freight Management GmbH (»STI Freight«, Tyskland), jf. EF-Fusionsforordningen artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under EF-fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter EF-fusionsforordningen (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sagsnummer COMP/M.5554 — HAVI/KeyLux/STI Freight JV sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301), pr. e-mail til COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu eller pr. brev til følgende adresse:

25.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 47/28