23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/1

---

Turismens indvirkning på kystområder

P6_TA(2008)0597

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om regionale udviklingsaspekter ved turismens indvirkning på kystområder (2008/2132(INI))

(2010/C 45 E/01)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 af 5. juli 2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1082/2006 af 5. juli 2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS) (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 294/2008 af 11. marts 2008 om oprettelse af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (3),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (6),

—	der henviser til sin holdning af 23. oktober 2008 om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om lufthavsafgifter (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. september 2000 om integreret kystzoneplanlægning: en strategi for Europa (KOM(2000)0547),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2007»Agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme« (KOM(2007)0621),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. marts 2006 om en ny turismepolitik i EU — mod et stærkere partnerskab inden for europæisk turisme (KOM(2006)0134) og til Europa-Parlamentets beslutning af 29. november 2007 derom (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2007 om en integreret EU-havpolitik (KOM(2007)0575) og til Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2008 derom (9),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2008»To gange 20 % i 2020 — Europas muligheder i forbindelse med klimaændringerne« (KOM(2008)0030),

—	der henviser til Kommissionens grønbog af 7. juni 2006»En fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene« (KOM(2006)0275),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 14. december 2007,

—	der henviser til den fælles trepartserklæring af 20. maj 2008 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om indførelse af en »europæisk havdag«, der skal fejres den 20. maj hvert år,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0442/2008),

A.	der henviser til, at der i EU findes seks store kystområder, nemlig kystområderne i Atlanterhavet, Østersøen, Sortehavet, Middelhavet, Nordsøen og regionerne i den yderste periferi, og at de hver har deres egne territoriale ressourcer og forskellige koncepter for turisme,

B.	der henviser til, at en betydelig del af Europas befolkning bor på den 89 000 km lange kyststrækning,

C.	der tilslutter sig den definition af kystområder, der anvendes som led i EU's havpolitik, nemlig zoner eller kystområder, der befinder sig i 50 km afstand i en lige linje fra kystlinjen og ind i landet,

D.	der henviser til, at kystregionerne er af afgørende betydning for EU, idet en væsentlig del af de økonomiske aktiviteter er koncentreret her,

E.	der henviser til definitionen af integreret kystzoneforvaltning og den rolle, som turismen kan spille for at nå dette mål,

F.	der henviser til, at den positive udvikling i kystområderne er til gavn ikke blot for de personer, der bor i kystområderne, men for alle de mennesker, der bor i EU,

G.

der henviser til, at mens turismen i almindelighed er den vigtigste erhvervsaktivitet i disse områder og har en positiv indflydelse på den samfundsøkonomiske udvikling med hensyn til vækst i BNP og beskæftigelsen, kan den også have en negativ territorial indvirkning, idet den er sæsonbestemt og anvender ufaglært arbejdskraft, eftersom der kun er et begrænset samspil mellem kystområdet og det indre af landet, diversificeringen af økonomien er begrænset, og der sker en forringelse af naturen og kulturarven,

H.	der henviser til, at der praktisk talt intetsteds forekommer specifikke henvisninger til kystområderne i de forskellige operationelle programmer for perioden 2007-2013, hvilket medfører en mangel på sammenlignelige og pålidelige socioøkonomiske og finansielle oplysninger om turisme i kystområderne,

I.

der henviser til, at fordi der savnes sammenlignelige og pålidelige data for turismen i kystområderne, er det muligt, at sektorens økonomiske værdi undervurderes, og at den økonomiske værdi af beskyttelsen af havmiljøet som følge heraf undervurderes, ligesom investeringerne til dette formål ikke udnyttes tilstrækkeligt,

J.	der henviser til, at manglende oplysninger om de EU-midler, der investeres i kystområderne, gør det vanskeligt at fastslå strukturfondenes reelle indvirkning på turismen i disse områder,

K.	der henviser til, at turismen befinder sig i et skæringspunkt mellem forskellige EU-politikker, som har en væsentlig indflydelse på EU's evne til at bidrage til social og territorial samhørighed,

L.	der henviser til, at strukturfondene kvalitetsmæssigt kan bidrage positivt til udviklingen i kystområderne ved at puste nyt liv i de lokale økonomier, mindske sæsonudsving, stimulere private investeringer og fremme bæredygtig turisme,

M.	der henviser til, at deres virkning er mest synlig i områder som f.eks. små øer i afsidesliggende regioner eller i kystområder, hvor kystturisme er den vigtigste økonomiske aktivitet,

N.	der henviser til, at den geografiske placering er yderst vigtig for kystområderne, og at der derfor er behov for en struktureret strategi, der tager hensyn til områdernes særlige karakteristika, subsidiaritetsprincippet og en beslutningsproces, hvor der lægges vægt på sammenhæng mellem sektorerne,

O.

der henviser til, at kystregioner desuden også ofte er fjernt beliggende områder, f.eks. mindre øer, afsidesliggende regioner eller kystområder, der er stærkt afhængige af turisme og er vanskeligt tilgængelige uden for højsæsonen, hvor der for at fremme den territoriale samhørighed er behov for bedre infrastrukturer, mere regelmæssige forbindelser mellem kysten og det indre af landet samt strategier for territorial markedsføring og en integreret økonomisk udvikling, der fremmer investeringer og opretholder de økonomiske aktiviteter uden for turisthøjsæsonen,

P.	der henviser til, at kystområderne, til trods for at de har tilsvarende problemer, ikke råder over særlige instrumenter, som giver mulighed for en struktureret tilgang og bedre kommunikation mellem nøgleaktørerne, som hyppigt arbejder selvstændigt og isoleret,

Q.	der henviser til, at integrerede løsninger på konkrete problemer kan findes og gennemføres på lokalt og regionalt plan af de offentlige myndigheder i samarbejde med den private sektor og under forudsætning af, at begge parter tager hensyn til miljøet og samfundets interesser,

R.

der henviser til, at tilvejebringelsen af politiske redskaber vil bidrage til mere integrerede og bæredygtige strategier, som fører til en forbedring af konkurrenceevnen, idet de naturlige og kulturelle ressourcer bevares, samtidig med at samfundets behov opfyldes, og en model for ansvarlig turisme fremmes,

S.

der henviser til, at disse redskaber kan skabe bedre arbejdspladser i disse områder og bidrage til at mindske sæsonudsving ved at kombinere forskellige former for turisme og andre aktiviteter langs kysten og på havet, hvad der kan skabe balance mellem udbuddet og den moderne turists forventninger og høje krav samt skabe kvalificerede arbejdspladser,

T.

der henviser til, at målet om et europæisk territorialt samarbejde, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 1080/2006, kan bidrage effektivt til at gennemføre de nævnte prioriteringer gennem finansiering af samarbejds- og udviklingsprojekter og udvikling af partnerskabsnetværk mellem aktørerne og kystområderne; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at drage fordel af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde, der nedsættes i henhold til forordning (EF) nr. 1082/2006 som et redskab til at skabe stabilt samarbejde inden for bæredygtig udvikling i kystområder med inddragelse af lokale partnere og arbejdsmarkedets parter,

1.   betoner, at turismen er en afgørende faktor for den socioøkonomiske udvikling i kystområderne i EU, idet den hænger nøje sammen med målsætningerne i Lissabonstrategien; understreger, at målene i Göteborgstrategien bør integreres bedre i aktiviteterne i forbindelse med turisme i kystområderne;

2.   tilskynder kystmedlemsstaterne til at udforme specifikke strategier og integrerede planer på nationalt og regionalt niveau for at afbøde de sæsonbetingede variationer i turismen i kystområderne og sikre en mere stabil beskæftigelse og en højere livskvalitet i lokalsamfundene; understreger i denne forbindelse betydningen af at ændre de traditionelle sæsonbetonede aktiviteter til helårsaktiviteter gennem produktdiversificering og alternative former for turisme (f.eks. erhvervsrejser, kulturel og medicinsk turisme, sports- og landbrugsturisme samt turisme relateret til havet); bemærker, at diversificering af varer og tjenesteydelser vil bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse og afbøde negative miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger;

3.   fremhæver behovet for at sikre arbejdstagernes rettigheder i denne sektor ved at fremme kvalitetsbeskæftigelse og erhvervelse af kvalifikationer, hvad der forudsætter passende erhvervsuddannelse, større anvendelse af længerevarende ansættelsesforhold, rimelige og anstændige lønforhold samt bedre arbejdsvilkår;

4.   anbefaler en integreret tilgang til turismen i kystområder og i forbindelse med EU's samhørigheds-, hav-, fiskeri-, miljø-, transport-, energi- sundheds- og socialpolitik for at skabe synergier og undgå usammenhængende foranstaltninger; henstiller til Kommissionen at behandle den bæredygtige udvikling af turismen i kystområder, særlig i forbindelse med EU's havpolitik, som led i den integrerede tilgang som en strategisk målsætning i sit arbejdsprogram for 2010-2015 og ved midtvejsrevisionen af den finansielle ramme 2007-2013;

5.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for turismen i kystområder, såvel som de økonomiske, sociale og miljømæssige partnere, inddrages fuldt ud i alle de permanente strukturer, der etableres som led i disse politikker; og i det grænseoverskridende samarbejde, som kystregioner deltager i;

6.   understreger den grundlæggende sammenhæng mellem en velfungerende infrastruktur og et velfungerende turistområde og opfordrer derfor de kompetente myndigheder til at udarbejde planer for at optimere den lokale infrastruktur til gavn for både turister og lokale beboere; anbefaler på denne baggrund stærkt, at nye projekter til forbedring af infrastrukturer, herunder olieanlæg og andre anlæg altid opføres ved hjælp af den nyeste tilgængelige teknologi for at reducere energiforbruget og kuldioxidemissionerne og forbedre energieffektiviteten ved anvendelse af vedvarende energikilder;

7.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at fremme holdbare mobilitetskæder for den lokale offentlige transport, til at etablere cykelstier og gangstier, navnlig ved kysterne i grænseområder, og til at støtte udvekslingen af god praksis i dette øjemed;

8.   henstiller til Kommissionen ved gennemførelsen af sin strategi for en integreret havpolitik at anvende en samlet tilgang til turismen i kystområder, både som led i den territoriale samhørighed og dens strategi for en integreret havpolitik, navnlig for øerne, ømedlemsstaterne, regionerne i den yderste periferi og de øvrige kystområder, i første række på grund af disse områders betydelige afhængighed af turistsektoren;

9.   opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage kystturisme i forbindelse med de strategiske retningslinjer for den næste programmeringsperiode for strukturfondene og i EU's politik for kystregionerne og at fastlægge en innovativ strategi med henblik på at medtage de muligheder, som turismen i kystområder rummer;

10.   glæder sig derfor over kystregionernes deltagelse i Interreg IV B- og Interreg C-programmerne og de projekter, der omfatter både grænseoverskridende og interregionalt samarbejde vedrørende turistsektoren og opfordrer disse regioner til at gøre effektiv brug af EU's initiativer og ordninger for kystregionerne (f.eks. Middelhavs- og Østersøstrategierne og Sortehavssynergien); opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på kystregionerne i de nye Interreg-programmer for den kommende programmeringsperiode;

11.   noterer sig Regionsudvalgets holdning til oprettelsen af en europæisk fond for kystområderne og opfordrer Kommissionen til, i forbindelse med den næste finansielle ramme, at undersøge mulighederne for en bedre samordning af alle fremtidige finansielle instrumenter, som omfatter indsatsen i kystregionerne;

12.   anbefaler, at der indføres en søjle for viden i forbindelse med den integrerede udvikling af kystområderne gennem oprettelse af et europæisk sektornet under tilsyn af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, jf. forordning (EF) nr. 294/2008, og det syvende rammeprogram, jf. afgørelse nr. 1982/2006/EF;

13.   opfordrer kystmedlemsstaterne til at anvende den integrerede tilgang i forbindelse med programmerne, når de udvælger og gennemfører projekter med relevans for kystområderne ud fra princippet om en tværsektoriel tilgang, og navnlig ved at støtte oprettelsen af offentligt-private partnerskaber, hvis hovedopgave er at mindske presset på de berørte lokale myndigheder;

14.   glæder sig over Kommissionens prioriteringer i dens ovennævnte agenda for en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk turisme; foreslår, at der på den nyoprettede portal for europæiske turistmål opføres specifikke oplysninger om kystdestinationer og netværk, herunder mindre kendte og mindre udbredte destinationer, med henblik på at promovere dem ud over EU's grænser, også på regionalt og lokalt plan;

15.   opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at gøre kystturisme og flod- og kanalturisme til et fremtrædende tema i 2010 i forbindelse med pilotprojektet vedrørende fremtrædende europæiske turistmål;

16.   beklager, at den nuværende mangel på gennemsigtighed i EU's bevillinger til kystområderne gør det umuligt at få præcist kendskab til, hvilke midler der afsættes til turismen i disse områder; bifalder i denne forbindelse bestemmelsen i den ovennævnte grønbog om den fremtidige havpolitik vedrørende oprettelsen af en database for havregioner, der skal indeholde oplysninger om modtagere af samtlige EU-midler (herunder strukturfondene), og opfordrer Kommissionen til ufortøvet at udføre denne vigtige opgave; understreger betydningen af dette initiativ for at sikre gennemsigtighed på dette område; opfordrer Kommissionen til at iværksætte hensigtsmæssige instrumenter for at gøre disse data tilgængelige med henblik på analyse og statistik og opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser med hensyn til offentliggørelsen af de endelige støttemodtagere og således give et retvisende billede af de eksisterende projekter;

17.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til i fællesskab at udarbejde et udtømmende katalog på internettet over de projekter, der finansieres i kystområderne, for at regionerne kan drage fordel af andres erfaringer, og for at den akademiske verden, kystsamfundene og andre berørte parter kan fastlægge, formidle og optimere anvendelsen af bedste praksis i lokalsamfundene; anbefaler på denne baggrund, at der oprettes et forum, hvor interesserede parter kan kontakte hinanden og udveksle god praksis, og at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at udarbejde handlingsplaner for kystturisme og at støtte erfaringsudveksling på institutionelt plan;

18.   opfordrer Kommissionen til også at bruge dette katalog på internettet til over for borgerne at vise de fordele, som EU indebærer for de kystnære områder, for således at retfærdiggøre EU-finansieringen og give et positivt billede af EU;

19.   opfordrer Kommissionen til at sikre, at Eurostats igangværende opbygning af en database med socioøkonomiske oplysninger vedrørende kystregionerne også kommer til at indeholde pålidelige, ensartede og ajourførte data om turismen, idet disse er afgørende for, at den offentlige sektor bedre kan træffe afgørelser og foretage sammenligninger mellem både regioner og sektorer; opfordrer kystmedlemsstaterne til hurtigt at indføre et satellitregnskab for turismen på deres territorium;

20.   betoner den snævre sammenhæng mellem miljø og turisme i kystområderne, og at politik med sigte på at udvikle turismen også bør omfatte praktiske foranstaltninger som led i en overordnet politik for beskyttelse og forvaltning af miljøet; bifalder derfor, at bæredygtig udvikling er fastsat i artikel 17 i forordning (EF) nr. 1083/2006 (om strukturfondene 2007-2013) som et af de vigtigste principper, der finder anvendelse ved gennemførelsen af alle strukturforanstaltninger, og som skal kontrolleres ved et hensigtsmæssigt tilsyn; anbefaler på det kraftigste, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i forordningerne for den kommende programmeringsperiode; betoner, at dette vil udgøre et væsentligt bidrag til fremme af grøn turisme;

21.   minder om, at kystområderne er særlig berørt af konsekvenserne af klimaændringen og den deraf følgende stigende vandstand og kysterosion samt af de hyppigere og kraftigere storme; insisterer derfor på, at kystregionerne udarbejder planer for at minimere risici i forbindelse med klimaændringer;

22.   understreger klimaændringernes indvirkning på turismen i kystområderne; opfordrer derfor Kommissionen til dels konsekvent at indarbejde EU's mål for reduktion af CO2-emissionerne i politikken på transport- og turistområdet og dels at fremme foranstaltninger, der beskytter den bæredygtige turisme mod følgerne af klimaændringer;

23.   understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at analysere turismens muligheder for at bidrage til beskyttelse og bevarelse af miljøet; bemærker, at turismen kan udgøre en nem måde til at øge bevidstheden om de miljømæssige værdier på, gennem en samordnet indsats af dels de nationale og regionale myndigheder, dels af turistvirksomheder og de ansvarlige for hoteller og restauranter; mener derfor, at sådanne bestræbelser bør rettes mod kystområderne, da disse i særlig grad har en profil som turistområde;

24.   understreger nødvendigheden af, at det i forbindelse med udviklingen af turisme altid sikres, at de historiske værdier og arkæologiske skatte beskyttes, og at traditionerne og kulturarven i al almindelighed bevares ved at fremme lokalsamfundenes aktive deltagelse;

25.   opfordrer til, at der skabes incitamenter til fremme af den bæredygtige udvikling med henblik på sikring af kultur- og naturarven og det sociale mønster i kystområderne;

26.   anmoder Kommissionen om at sikre, at en aktiv gennemførelse i overensstemmelse med rammedirektivet for en havstrategi er en forudsætning for at få tildelt EU-midler til projekter i kystområder, der indvirker på havet;

27.   anmoder Kommissionen om at benytte alle hensigtsmæssige evalueringsredskaber til at overvåge gennemførelsen af dette princip i kystområderne i den nuværende programmeringsperiode samt ansvarsfordelingen mellem de forskellige beslutningsniveauer;

28.   betoner, at presset på kystområderne som følge af placeringen af alt for omfattende fysiske infrastrukturer skader udviklingen af turismen i kystområder og disse områders attraktivitet, og at disse aspekter vil kunne fremmes gennem turisttjenester af høj kvalitet, som er afgørende for konkurrenceevnen i kystregionerne og fremme af kvalitetsbeskæftigelse og kvalifikationer; opfordrer derfor kystregionerne til i stedet at opmuntre til alternative investeringer, f.eks. i IKT-baserede tjenester, nye muligheder for lokale, traditionelle produkter og kvalitetsundervisning af arbejdstagere i turistsektoren; opfordrer til udarbejdelse af uddannelsesprogrammer med henblik på at skabe en pulje af kvalificeret arbejdskraft til at håndtere den øgede kompleksitet og mangfoldighed i turistsektoren;

29.   anmoder medlemsstaterne om at udarbejde effektive politikker for byplanlægning og egnsplanlægning, der harmonerer med landskabet i kystområderne;

30.   understreger, at høj kvalitet er EU-turismes vigtigste komparative fordel; opfordrer medlemsstaterne, men også de regionale og lokale myndigheder, til at udvikle og forbedre kvaliteten af deres tjenesteydelser inden for turisme, navnlig den sikkerhed, der tilbydes, en omfattende og moderne infrastruktur, de berørte virksomheders sociale ansvar og miljøvenlige økonomiske aktiviteter;

31.   anmoder Kommissionen om i sin politik for maritime klynger at integrere de tjenester og produktionssektorer, der er af betydning for turismen i kystområderne, for at muliggøre et effektivt samspil mellem de aktører, der benytter havet som en ressource til forbedring af konkurrenceevnen, bæredygtigheden og den økonomiske udvikling i kystområderne; mener desuden, at sundhedspleje, velfærd, uddannelse, teknologi og sportsfaciliteter bør indgå i tjenesterne i kystområder i de maritime klynger som afgørende elementer af betydning for udviklingen i disse områder;

32.   fremhæver den betydning, som tilgængelighed har for kystregionernes udvikling; opfordrer derfor Kommissionen og de nationale og regionale myndigheder til at udvikle metoder til at sikre optimale transportforbindelser til lands og gennem luftfart og søfart; gentager sin opfordring til de samme aktører om i betragtning af den omfattende forurening i mange regioner og havnebyer at øge incitamenterne til, at de skibe, der lægger til i havnene, skal forsynes fra land; opfordrer medlemsstaterne til at analysere muligheden for at gennemføre foranstaltninger, f.eks. nedsættelse af lufthavnsafgifter efter proceduren i sin ovennævnte holdning af 23. oktober 2008, for at gøre kystområderne mere attraktive og fremme deres konkurrenceevne; understreger i samme øjemed behovet for at fremme overholdelsen af sikkerhedsstandarderne for lufthavne og luftfart, bl.a. i form af fjernelse af brændstofdepoter i nærheden af lufthavne, hvor det er nødvendigt;

33.   opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at fremme opkvalificering af havnene og lufthavnene på øer og i kystområder, med henblik på at imødekomme turismens behov under behørig hensyntagen til de eksisterende, miljømæssige muligheder, og med respekt for de æstetiske hensyn og naturen;

34.   fremhæver, at territorial samhørighed er et horisontalt koncept, der omfatter EU som sådan og kan forbedre forbindelserne mellem kystområderne og baglandet (f.eks. ved at skabe sammenhæng mellem aktiviteterne i kystområderne og turismen i landdistrikter og i byer, forbedring af udbuddet uden for højsæsonen og ved at forbedre de lokale produkters profil og opmuntre til, at de gøres mere alsidige); bemærker, at den nævnte grønbog om en fremtidig havpolitik udtrykkeligt omtaler øregionerne og anerkender, at disse står over for særlige udviklingsmæssige udfordringer på grund af deres varige naturgivne handicap; betoner, at kystområderne generelt står over for tilsvarende problemer; anmoder Kommissionen om at tage hensyn til nødvendigheden af at kæde turisme i kystområder sammen med en integreret forvaltning af kystregionerne og fysisk planlægning ved den fremtidige gennemførelse af den territoriale samhørighed;

35.   opfordrer desuden de regionale og lokale myndigheder i kystområderne til at fremme integrerede planer for territorial markedsføring sammen med aktørerne i kyst- og landområderne og at fremme lige muligheder for alle i udviklingen af turisme og turistrejser for at forbedre turistsektorens konkurrenceevne, uden at det berører den generelle konkurrenceevne;

36.   tilskynder kystregionerne til at deltage i tværregionale samarbejdsprojekter, f.eks. i henhold til tema IV i initiativet »Regioner for økonomisk forandring« med henblik på at etablere temanetværk for turisme i kystområder og udvikle de eksisterende netværk samt udveksle erfaringer og bedste praksis;

37.   anmoder de berørte kompetente nationale, regionale og lokale myndigheder om at støtte strategiske projekter inden for kystturismen gennem deres samarbejdsprogrammer og at stille de nødvendige økonomiske midler til rådighed til denne indsats ved at yde en passende finansiering til sådanne foranstaltninger og at prioritere anvendelsen af strukturfondene til udvikling af en bæredygtig og miljøvenlig turisme i kystområderne med henblik på både konvergens, konkurrenceevne og beskæftigelse; mener at der i denne forbindelse bør tages særligt hensyn til aktioner, hvis sigte er udvikling af kommunikation og it;

38.   opfordrer Kommissionen til næste år at planlægge mindst én særlig begivenhed en gang om året, helst den 20. maj, den europæiske havdag, med særligt fokus på en kystturisme, der kan fremme kommunikationen og kontakterne mellem partnerne og udvekslingen af bedste praksis, f.eks. EU's integrerede model for kvalitetsforvaltning; opfordrer i denne forbindelse alle berørte parter til at præsentere deres projekter, der er finansieret af Fællesskabet, og som direkte eller indirekte har tilknytning til kystturisme;

39.   mener, at fremme af maritim turisme, bl.a. ved støtte til sektorrelevante økonomiske aktiviteter, kan være med til at fremme en mere bæredygtig og miljøvenlig adfærd blandt borgerne i EU; opfordrer derfor medlemsstaterne til at opmuntre til investeringer heri i deres kystområder;

40.   opfordrer desuden Kommissionen til at udarbejde en praktisk vejledning i EU's finansiering i forbindelse med kystturisme for at orientere berørte parter i den fase, hvor de søger finansiering;

41.   anerkender det vigtige bidrag, som væksten i krydstogtturisme udgør til udviklingen af kystsamfundene, forudsat at der skabes en balance mellem risici og fordele og mellem de faste omkostninger ved investeringer på landjorden og krydstogtoperatørernes fleksibilitet, samt at miljøhensyn behørigt inddrages;

42.   opfordrer Kommissionen til at støtte bistå kystsamfund med at få kendskab til bedste praksis og gøre optimal brug af merværdien fra krydstogtturismen i særdeleshed og den kystnære turisme i almindelighed;

43.   opfordrer kystregionerne til at oprette og støtte regionale eller lokale udviklingskontorer for at tilvejebringe netværk mellem erhvervsdrivende, institutioner, eksperter og forvaltninger inden for samme geografiske område, også mellem forskellige lande, der skal have rådgivnings- og informationsfunktioner over for potentielle offentlige og private støttemodtagere;

44.   opfordrer kystmedlemsstaterne til at overvåge, at samarbejdsprojekterne er bæredygtige i fasen efter finansieringen, ikke kun økonomisk, men også med hensyn til det fortsatte samarbejde mellem partnerne og forbindelserne med de relevante lokale sektorer;

45.   opfordrer kystmedlemsstaterne til at sikre en høj grad af synlighed af de udvalgte projekter og til at forenkle procedurerne for finansiering for at tiltrække private investeringer til kystturismen og at lette etableringen af partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private aktører, især de små og mellemstore virksomheder; opfordrer til en bedre udnyttelse af den bæredygtige hav- og kystturismes rekreative muligheder, og til, at den bidrager til en sund fauna og flora (ved at fremme grøn turisme, fiskeriturisme, iagttagelse af hvaler, osv.); mener, at disse målsætninger kan indgå i den europæiske søfartsdag, den 20. maj;

46.   opfordrer miljøorganisationerne, de erhvervsgrene, der har tilknytning til havet, aktørerne inden for kulturlivet, forskerne, organisationerne i civilsamfundet og de lokale beboere til at deltage i alle projekternes faser, inklusive deres overvågning, for at sikre deres bæredygtighed på lang sigt;

47.   opfordrer endelig Kommissionen til regelmæssigt at evaluere, i hvilket omfang EU's finansiering i kystområderne reelt har indvirkning på udviklingen i disse områder med henblik på at formidle bedste praksis og støtte netværk af partnere gennem et observationscenter for en bæredygtig turisme i kystområderne;

48.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Regionsudvalget.

---

(1)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 1.

(2)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.

(3)  EUT L 97 af 9.4.2008, s. 1.

(4)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(5)  EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.

(6)  EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1.

(7)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0517.

(8)  EUT C 297 E af 20.11.2008, s. 184.

(9)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0213.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/9

---

Mediekendskab i en digital verden

P6_TA(2008)0598

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om mediekendskab i en digital verden (2008/2129(INI))

(2010/C 45 E/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til 2005 UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (1), særlig betragtning 37 i direktiv 2007/65/EF, og til artikel 26 i direktiv 89/552/EØF,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af Internettet og nye onlineteknologier (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007) (3),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/952/EF af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (KOM(2007)0833),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene »Media pluralism in the Member States of the European Union« (SEK(2007)0032),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005»i2010 — Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse« (KOM(2005)0229),

—	der henviser til sin beslutning af 20. november 2002 om mediekoncentration (6),

—	der henviser til sin beslutning af 6. september 2005 om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF (Fjernsyn uden grænser), som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (7),

—	der henviser til sin beslutning af 27. april 2006 om overgangen fra analog til digital radio-/tv-spredning: en mulighed for den europæiske audiovisuelle politik og den kulturelle mangfoldighed? (8),

—	der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer (9) og især en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (10),

—	der henviser til UNESCO's Grünwald Declaration on Media Education fra 1982,

—	der henviser til UNESCO's Pariserklæring — 12 anbefalinger vedrørende medieuddannelse fra 2007,

—	der henviser til anbefaling Rec(2006)12 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om at give børn hjælpemidler i det nye informations- og kommunikationsmiljø,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0461/2008),

A.	der henviser til, at medierne har indflydelse på indretningen af vores samfund og på den førte politik, at stor mediekoncentration kan udgøre en trussel mod mediepluralismen, og at mediekendskab derfor har stor betydning for den politiske kultur og EU-borgernes aktive deltagelse,

B.

der henviser til, at alle former for audiovisuelle og trykte medier, traditionelle såvel som digitale, blander sig med hinanden, og at der opstår en konvergens af forskellige medieformer i teknisk og indholdsmæssig henseende, og til, at nye massemedier i kraft af innovative teknologier i stadig stigende grad vil gennemtrænge alle aspekter af tilværelsen og forudsætte, at mediebrugeren påtager sig en mere aktiv rolle, samt at også sociale fællesskaber, weblogs og computerspil udgør medieformer,

C.

der henviser til, at unge mediebrugere først og fremmest benytter Internettet som deres hovedinformationskilde, og at deres kundskaber i omgangen med dette medie er behovsorienterede og usystematiske, hvorimod voksne hovedsagelig henter deres informationer fra radio, fjernsyn, aviser og tidsskrifter, og til, at mediekendskabet i samtidens medielandskab derfor både skal leve op til de nye mediers udfordringer — især de hermed forbundne muligheder for interaktion og kreativ deltagelse — og tage højde for den viden, som forudsættes af de traditionelle medier, der fortsat er borgernes hovedkilde til information,

D.	der henviser til, at de nye kommunikationsteknologier kan oversvømme uøvede bruger med et væld af udifferentierede informationer, der ikke er sorterede efter relevans, og at denne overflod af information kan udgøre et lige så stort problem som manglende information,

E.	der henviser til, at en god uddannelse i omgangen med informationsteknologi og medier, som respekterer de andres rettigheder og friheder, i høj grad øger den enkeltes erhvervsmæssige kvalifikationer og set ud fra nationaløkonomien, bidrager til opnåelse af Lissabonmålene,

F.

der henviser til, at den brede adgang til kommunikationsteknologier giver hvert enkelt individ mulighed for ad denne vej at formidle informationer og udbrede dem til hele verden, hvorved enhver internetbruger potentielt bliver journalist, at et tilstrækkeligt mediekendskab således ikke blot er nødvendigt for forståelse af informationer, men også for evnen til at producere og udbrede medieindhold, og at IT-viden i sig selv ikke automatisk fører til større mediekendskab,

G.

der henviser til, at der kan konstateres store forskelle mellem medlemsstaterne, men også mellem regionerne, særligt i fjerntliggende landdistrikter, hvad angår udviklingen af telekommunikationsnettene og informations- og kommunikationsteknologiernes (IKT) fremmarch, hvilket indebærer en risiko for, at den digitale kløft i EU vil blive stadig større,

H.

der henviser til, at skolerne spiller en betydelig rolle, når det drejer sig om at bibringe folk gode kommunikationsevner og dømmekraft, og at der er stor forskel på medieuddannelsen og på omfanget af inddragelsen af IKT i undervisningen fra medlemsstat til medlemsstat og fra region til region, samt at medieuddannelse primært skal varetages af lærere, som selv er i besiddelse af mediekendskab og er uddannet på dette område,

I.

der henviser til, at medieuddannelse spiller en afgørende rolle for opnåelse af mediekendskab på højt niveau, som er et vigtigt led i den politiske uddannelse, der hjælper borgerne til at styrke deres adfærd som aktive borgere og deres bevidsthed om rettigheder og pligter; der desuden henviser til, at velinformerede myndige borgere danner grundlaget for et pluralistisk samfund, og at det gennem produktion af egne medieprodukter og indhold er muligt at tilegne sig færdigheder, som muliggør en dybere forståelse for de principper og værdier, som professionel medieproduktion bygger på,

J.	der henviser til, at det mediepædagogiske arbejde er mindre etableret blandt ældre end blandt unge, og at ældre mennesker ofte bliver nervøse og blokerer, når de står over for de nye medier,

K.	der henviser til, at de farer, som vedrører sikkerheden omkring personoplysninger, bliver stadig mere raffinerede og talrige, og at dette indebærer en stor risiko for uøvede brugere,

L.	der henviser til, at mediekendskabet er en uundværlig nøglekvalifikation i informations- og kommunikationssamfundet,

M.

der henviser til, at medier giver mulighed for global kommunikation og udsyn og er grundpiller i demokratiske samfund og at de formidler både viden og informationer, samt at nye digitale medier åbner muligheder for deltagelse og kreativitet og fører til øget borgerdeltagelse i de politiske processer,

N.	der henviser til, at det aktuelle datagrundlag er utilstrækkeligt til at udlede nøjagtige konklusioner om mediekendskabsniveauet i EU,

O.	der henviser til, at mediekendskabets afgørende betydning også er blevet fremhævet af UNESCO eksempelvis i ovennævnte Grünwald Declaration on Media Education fra 1982 og i Pariserklæringen — 12 anbefalinger vedrørende medieuddannelse fra 2007,

Principielle spørgsmål

1.   glæder sig over Kommissionens ovennævnte meddelelse om mediekendskab i det digitale miljø, men mener at der er behov for forbedringer med hensyn til udformningen af et europæisk koncept til fremme af mediekendskabet, især hvad angår inddragelse af de traditionelle medier og anerkendelse af medieuddannelsens betydning;

2.   glæder sig over Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer; forventer, at medlemsstaterne gør en kraftig indsats for at styrke mediekendskabet, og foreslår, at det kontaktudvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne, der er omhandlet i direktiv 89/552/EØF, suppleres med uddannelseseksperter;

3.   opfordrer Kommissionen til at vedtage en henstilling og udarbejde en handlingsplan om mediekendskab; opfordrer Kommissionen til i 2009 at organisere et møde med kontaktudvalget for audiovisuelle medietjenester for at gøre det lettere regelmæssigt at udveksle informationer og samarbejde effektivt;

4.   anmoder de myndigheder, som er ansvarlige for regulering af den audiovisuelle og elektroniske kommunikation, om at samarbejde på forskellige niveauer for at forbedre mediekendskabet; erkender, at der er et særligt behov for på nationalt plan at udarbejde såvel adfærdskodekser som fælles lovinitiativer; understreger nødvendigheden af, at alle interesserede parter bidrager til systematisk forskning i og regelmæssige analyser af de forskellige aspekter og dimensioner af mediekendskab;

5.   anbefaler, at Kommissionen også udnytter ekspertgruppen om mediekendskab som forum for drøftelse af medieuddannelse, og at denne gruppe afholder mere regelmæssige møder og regelmæssigt rådfører sig med medlemsstaternes repræsentanter;

6.   bemærker, at det ud over politikere, journalister, radio- og tv-stationer og medievirksomheder hovedsagelig er små lokale enheder, som f.eks. biblioteker, voksenuddannelsescentre, offentlige kultur- og mediecentre samt almene og faglige uddannelsesinstitutioner og borgermedier (f.eks. fællesmedier), som kan bidrage aktivt til at fremme mediekendskabet;

7.   opfordrer Kommissionen til under hensyntagen til artikel 26 i direktiv 89/552/EØF at udvikle indikatorer for mediekendskab med henblik på at fremme mediekendskabet i EU på lang sigt;

8.   konstaterer, at mediekendskab er ensbetydende med at være i stand til selvstændigt at udnytte de forskellige medier, at forstå og foretage en kritisk vurdering af de forskellige aspekter ved medier og medieindhold samt selv at kommunikere og skabe og udbrede medieindhold i forskellig sammenhæng; konstaterer desuden, at det i betragtning af, at der findes så mange tilgængelige informationskilder, primært handler om at være i stand til målrettet at frafiltrere og kategorisere informationer fra de nye mediers informations- og billedoverflod;

9.   understreger, at medieuddannelsen er et nøgleelement i politikken vedrørende forbrugeroplysning, i den bevidste og fortrolige omgang med spørgsmål om immaterielle rettigheder og i borgernes aktive demokratiske deltagelse samt i bestræbelserne på at fremme den interkulturelle dialog;

10.   opfordrer Kommissionen til at udbygge sin politik til fremme af mediekendskabet i samarbejde med alle EU-organer samt med de lokale og regionale myndigheder og styrke samarbejdet med UNESCO og Europarådet;

Målgrupper og målsætninger

11.   understreger, at medieuddannelsesaktiviteterne skal omfatte alle borgere — børn, unge, voksne, ældre og handicappede;

12.   påpeger, at mediekendskabet begynder i hjemmet med at man lærer at vælge mellem de medietjenester, der er til rådighed — understreger i den forbindelse betydningen af medieuddannelse for forældre, som spiller en afgørende rolle for udviklingen af børnenes medievaner — og fortsætter i skolen og igennem livslang læring og styrkes af de nationale, offentlige og regulerende myndigheders aktiviteter og gennem det arbejde, som udføres af de aktører og institutioner, som er aktive på medieområdet;

13.   konstaterer, at medieuddannelsens mål er kompetent og kreativ omgang med medier og medieindhold, kritisk analyse af medieprodukter, forståelse for, hvordan medieindustrien fungerer, og selvstændig fremstilling af medieindhold;

14.   anbefaler, at medieuddannelsen omfatter oplysning om ophavsrettigheder i forbindelse med brug af medier og betydningen af respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder, især hvad angår Internettet samt om informationssikkerhed og sikkerheden omkring personoplysninger og retten til selv at vælge, hvilke oplysninger man ønsker; understreger, at nye mediekyndige brugere skal være opmærksomme på de potentielle risici i forbindelse med IT-sikkerhed og sikkerhed omkring personoplysninger samt i forbindelse med cybervold;

15.   påpeger, at reklame optager en vigtig plads i de tjenester, som medierne tilbyder nu til dags; understreger, at mediekendskabet også bør formidle kriterier for bedømmelse af de instrumenter og den praksis, som anvendes i reklame;

Sikring af adgangen til informations- og kommunikationsteknologier

16.   opfordrer EU-politikere til at mindske den digitale kløft mellem medlemsstaterne og mellem by og land igennem udbygning af informations- og kommunikationsinfrastrukturen og først og fremmest igennem etablering af bredbånd i mindre udviklede områder;

17.   påpeger, at adgangen til bredbånd også er vigtigt i forbindelse med tjenesteydelser af almen interesse og skal være kendetegnet ved et bredt udbud af høj kvalitet til overkommelige priser, og kræver, at alle borgere får mulighed for at benytte en billig bredbåndsforbindelse;

Medieuddannelse i skolerne og som led i læreruddannelsen

18.   understreger, at medieuddannelse bør være en del af den formelle uddannelse, som tilbydes alle børn, og en integreret del af undervisningsplanen på alle undervisningstrin;

19.   kræver, at mediekendskab optages som den niende nøglekompetence i den europæiske referenceramme for livslang læring i henhold til henstilling 2006/962/EF;

20.   anbefaler, at medieuddannelsen så vidt muligt skal være praksisorienteret og kombineret med økonomiske, politiske, litterære, sociale, kunstneriske og informationstekniske fag, og foreslår indførelsen af »medieuddannelse« som særskilt fag og en tværfaglig tilgang, der kombineres med ikke-skolemæssige projekter;

21.   anbefaler uddannelsesinstitutionerne at udforme medieprodukter (inden for trykte medier, audiovisuelle nye medier) under inddragelse af elever og lærere som foranstaltning til praktisk træning af mediekendskab;

22.   opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den annoncerede opstilling af indikatorer for mediekendskab både at inddrage skoleundervisningens kvalitet og uddannelsen af lærere inden for dette område;

23.   konstaterer, at det tekniske udstyr og adgangen til ny teknologi også spiller en væsentlig rolle ved siden af pædagogiske og uddannelsespolitiske aspekter, og understreger, at der skal ske en betydelig forbedring af infrastrukturen på skolerne for at give alle skoleelever adgang til computere og Internet og til undervisning heri;

24.   understreger, at medieuddannelsen på specialskoler har særlig betydning, da medier spillerne en vigtig rolle for overvindelse af kommunikationsbarrierer i forbindelsen med mange former for handicap;

25.   anbefaler, at obligatoriske mediepædagogiske moduler for lærere på alle undervisningstrin integreres i læreruddannelsen for at sikre en grundig uddannelse; opfordrer derfor de ansvarlige nationale myndigheder til at undervise lærere i alle fag og på alle slags skoler i at anvende audiovisuelle undervisningsmidler og i problemerne med medieundervisningen;

26.   understreger, at det er nødvendigt med en regelmæssig udveksling af informationer, gennemprøvede metoder og, inden for uddannelse, pædagogiske metoder mellem medlemsstaterne;

27.   opfordrer Kommissionen til at optage en selvstændig del om fremme af mediekendskab i efterfølgeren til Media 2007-programmet, da programmet i sin nuværende udformning kun i ringe grad bidrager til fremme af mediekendskab; støtter desuden Kommissionens bestræbelser på at udvikle et nyt program ved navn Media Mundus til støtte for det internationale samarbejde i den audiovisuelle sektor; kræver, at mediekendskab i højere grad indarbejdes i EU's andre støtteprogrammer, navnlig i programmet for livslang læring, eTwinning, Safer Internet og Den Europæiske Socialfond;

Medieuddannelse for ældre

28.   understreger, at mediearbejde med ældre skal foregå der, hvor de opholder sig, f.eks. i foreninger, på alderdoms- og plejehjem, i beskyttede boligkomplekser, i fritids- og hobbygrupper og i forbindelse med initiativer eller ældrekredse;

29.   fastholder, at digitale net først og fremmest giver ældre mennesker mulighed for at deltage i den daglige kommunikation og forblive uafhængige så længe som muligt;

30.   påpeger, at der i forbindelse med medieuddannelse for ældre skal tages hensyn til de ældres baggrund og erfaringer og deres egen omgang med medier;

*

* *

31.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT L 332 af 18.12.2007, s. 27.

(2)  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 1.

(3)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.

(4)  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 72.

(5)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(6)  EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 205.

(7)  EUT C 193 E af 17.8.2006, s. 117.

(8)  EUT C 296 E af 6.12.2006, s. 120.

(9)  EUT C 141 af 7.6.2008, s. 14.

(10)  EUT C 140 af 6.6.2008, s. 8.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/15

---

Tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring

P6_TA(2008)0607

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om udkast til Kommissionens direktiv om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring

(2010/C 45 E/03)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (1), særlig artikel 150, stk. 1,

—	der henviser til udkast til Kommissionens direktiv om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring,

—

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 1. oktober 2008 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF om banker tilsluttet centrale organer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (KOM(2008)0602) (forslag til genbehandling af kapitalkravsdirektivet),

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 12. november 2008 om kreditvurderingsbureauer (KOM(2008)0704) (forslag til forordning om kreditvurderingsbureauer),

—	der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 2 og stk. 4, litra b,

A.	der henviser til, at Kommissionen har forelagt sit forslag til genbehandling af kapitalkravsdirektivet;

B.

der henviser til, at Kommissionen også har forelagt et udkast til direktiv om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring, som omfatter bestemmelser vedrørende eksterne kreditvurderingsinstitutters (ECAI) oplysningspligt,

C.	der henviser til, at Kommissionen efterfølgende har forelagt sit forslag til forordning om kreditvurderingsbureauer,

D.	der henviser til, at oplysningspligt og pligt til åbenhed og klarhed om eksterne ECAI'er og kreditvurderingsbureauer bør behandles på sammenhængende og ensartet vis,

E.	der henviser til, at den af Kommissionen foreslåede oplysningspligt i forbindelse med de eksterne kreditvurderingsinstitutter går videre end en teknisk tilpasning og derfor kræver behørig behandling i Parlamentet og følgelig bør behandles som et led i den fælles beslutningsprocedure,

F.

der henviser til, at den nævnte sammenhæng og ensartethed og Parlamentets behørige behandlinger kræver, at bestemmelsen om oplysningspligt i forbindelse med de eksterne kreditvurderingsinstitutter i overensstemmelse med den fælles beslutningsprocedure bør behandles som led i enten forslaget til en genbehandling af kapitalkravsdirektivet eller forslaget til en forordning om kreditvurderingsbureauer,

G.	der henviser til, at Parlamentet går ind for de øvrige tekniske ændringer,

1.   modsætter sig vedtagelsen af Kommissionens udkast til direktiv om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring;

2.   mener, at Kommissionens udkast til direktiv går videre end de gennemførelsesbeføjelser, der er fastlagt i direktiv 2006/48/EF;

3.   opfordrer Kommissionen til at trække udkastet til direktiv tilbage og forelægge et nyt for udvalget;

4.   foreslår, at udkastet til direktiv ændres som følger:

KOMMISSIONENS FORSLAG	ÆNDRING
Ændring 1 Forslag til direktiv — ændringsretsakt Artikel 1 — nr. 3 Direktiv 2006/48/EF Bilag VI — del 2 — punkt 7
(3) I bilag VI, del 2, affattes punkt 7 således:	udgår
7. De kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at principperne i den metodologi, ECAI'et benytter, når det udarbejder kreditvurderinger, gøres offentligt tilgængelige, således at alle potentielle brugere bliver i stand til at bedømme, om disse vurderinger foretages på en fornuftig måde. De kompetente myndigheder skal desuden træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ECAI'et i forbindelse med securitisationspositioner pålægges løbende at fremlægge sammenfattende oplysninger om transaktionsstrukturen, puljeaktivers resultater, og hvordan dette påvirker dets kreditvurdering. Disse sammenfattende oplysninger skal gøres tilgængelige for alle kreditinstitutter, som anvender kreditvurderingerne i forbindelse med artikel 96 .

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.

(2)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/17

---

Vildledende praksis hos udgivere af erhvervsvejvisere

P6_TA(2008)0608

Europa-Parlamentets beslutning af 16. december 2008 om vildledende udgivere af erhvervsvejvisere (andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl.) (2008/2126(INI))

(2010/C 45 E/04)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til andragende 0045/2006, 1476/2006, 0079/2003, 0819/2003, 1010/2005, 0052/2007, 0306/2007, 0444/2007, 0562/2007 m.fl.,

—	der henviser til tidligere drøftelser i Udvalget for Andragender vedrørende andragende 0045/2006 m.fl.,

—	der henviser til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame (kodificeret udgave) (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (3),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (4),

—

der henviser til undersøgelsen med titlen »Vildledende praksis blandt »firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere« i forbindelse med nuværende og fremtidig lovgivning om det indre marked, der har til formål at beskytte forbrugere og SMV'er« (IP/A/IMCO/FWC/2006-058/LOT4/C1/SC6), iværksat af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 192, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6-0446/2008),

A.

der henviser til, at Parlamentet har modtaget over 400 andragender fra små virksomheder, (hvilket kun afspejler en brøkdel af deres antal), der hævder at have været udsat for vildledende reklame fra firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, og som følge deraf at have lidt af psykologisk stress, skyldfølelse, forlegenhed, frustration samt at have lidt økonomiske tab,

B.

der henviser til, at disse virksomheder afspejler en udbredt tendens til vildledende forretningspraksisser blandt visse firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, hvilket har alvorlige økonomiske konsekvenser for tusindvis af virksomheder, der er organiseret på tværs af landegrænser og således involverer aktivitet i to eller flere medlemsstater i og uden for EU, og der henviser til, at der ikke er nogen administrativ mekanisme eller noget retsinstrument, der giver de nationale retshåndhævende organer mulighed for at samarbejde virksomt og effektivt på tværs af grænserne,

C.	der henviser til, at disse forretningspraksissers vildledende karakter bliver mere tydelig, når de er elektroniske og udsendes via internettet (se andragende nr. 0079/2003),

D.

der henviser til, at de forretningspraksisser, der klages over, typisk består af, at et firma, der udgiver en erhvervsvejviser, tager kontakt, oftest via mail, til virksomheder og beder dem om at udfylde eller ajourføre deres virksomheds navn og kontaktoplysninger og giver dem det falske indtryk, at de vederlagsfrit vil blive opført i en erhvervsvejviser, hvorefter de virksomheder, der har indsendt deres oplysninger, senere finder ud af, at de utilsigtet har underskrevet en kontrakt, som almindeligvis binder dem til at stå opført i en erhvervsvejviser i mindst tre år til en årlig udgift af omkring 1 000 EUR,

E.

der henviser til, at de skemaer, der anvendes ved disse henvendelser, ofte er tvetydige og vanskelige at forstå, idet de fejlagtigt giver det indtryk, at virksomhederne vederlagsfrit registreres i en vejviser, mens de i virkeligheden narres til at underskrive uønskede kontrakter om reklamer i erhvervsvejvisere,

F.	der henviser til, at der hverken findes specifik EU-lovgivning eller national lovgivning i medlemsstaterne vedrørende firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere til virksomheder; der henviser til, at medlemsstaterne er påpasselige med at indføre mere omfattende og vidtrækkende lovgivning,

G.

der henviser til, at direktiv 2006/114/EF også omfatter erhvervstransaktioner og indeholder følgende definition på »vildledende reklame«: »enhver reklame, som på nogen måde, herunder dens udformning, skaber eller er egnet til at skabe et urigtigt indtryk hos de personer, den er rettet til eller når ud til, og som på grund af sin vildledende karakter kan antages at påvirke deres økonomiske adfærd, eller som af disse grunde skader eller er egnet til at skade en konkurrent«; der henviser til, at forskellige fortolkninger af, hvad der er »vildledende« imidlertid synes at være en væsentlig praktisk hindring i at bekæmpe den type praksis, som firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere til virksomheder, udøver,

H.

der henviser til, at direktiv 2005/29/EF forbyder praksis med at inkludere »en faktura eller et lignende dokument, der opfordrer til betaling, og som giver forbrugeren indtryk af, at han allerede har bestilt det produkt, der markedsføres, selv om det ikke er tilfældet«, i markedsføringsmaterialet; der henviser til, at direktivet dog ikke finder anvendelse på vildledende praksisser mellem virksomheder, og at det derfor ikke i sin nuværende ordlyd kan anvendes til at støtte andragernes sag; der henviser til, at det pågældende direktiv imidlertid ikke udelukker et system med nationale regler om urimelig handelspraksis, der kan anvendes på lige fod i alle situationer på forbrugere og virksomheder,

I.

der henviser til, at direktiv 2005/29/EF ikke udelukker, at medlemsstaterne gennem national lovgivning udvider anvendelsesområdet til også at omfatte virksomheder; der henviser til, at dette dog medfører forskellige beskyttelsesniveauer for virksomheder, der er ofre for vildledende praksisser fra virksomheder, der udgiver erhvervsvejvisere, i forskellige medlemsstater,

J.

der henviser til, at forordning (EF) nr. 2006/2004 indeholder følgende definition på »overtrædelser inden for Fællesskabet«: »enhver handling eller undladelse, der er i strid med lovgivning, som beskytter forbrugernes interesser …, og som skader eller sandsynligvis vil skade de kollektive interesser for forbrugere med bopæl i en anden eller andre medlemsstater end den, hvor handlingen eller undladelsen har sin oprindelse eller har fundet sted, eller hvor den ansvarlige sælger eller leverandør er etableret, eller hvor bevismateriale eller aktiver vedrørende handlingen eller undladelsen befinder sig«; der dog henviser til, at direktivet ikke finder anvendelse på vildledende praksisser mellem virksomheder, og at det derfor ikke i sin nuværende ordlyd kan anvendes til at støtte andragernes sag,

K.

der henviser til, at de fleste andragere nævner erhvervsvejviseren »European City Guide« (hvis vejvisers aktiviteter har været genstand for retlige og administrative foranstaltninger), men at andre vejviserforlag som f.eks. »Construct Data Verlag«, »Deutscher Adressdienst GmbH« og »NovaChannel« også nævnes; der henviser til, at andre firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, dog driver lovlig forretning,

L.

der henviser til, at målgruppen for disse vildledende forretningspraksisser hovedsageligt er små virksomheder, men også omfatter liberale erhverv og almennyttige virksomheder som f.eks. ikke-statslige organisationer, velgørende organisationer, skoler, biblioteker og lokale foreninger, herunder musikforeninger,

M.

der henviser til, at firmaer bag erhvervsvejvisere ofte er etableret i en anden medlemsstat end ofrenes, hvilket gør det vanskeligt for ofrene at søge beskyttelse hos nationale myndigheder på grund af de forskellige fortolkninger i medlemsstaterne af, hvad der anses som vildledende, og at ofrene ofte ikke kan finde hjælp hos de nationale lovgivningsmæssige rammer og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder med den begrundelse, at lovgivningen har til formål at beskytte forbrugere og ikke virksomheder; der endvidere henviser til, at de fleste ofre er små virksomheder og derfor ikke råder over de nødvendige ressourcer til at iværksætte effektive foranstaltninger gennem retstvister, og at selvregulerende mekanismer for fortegnelser ikke er særlig relevante, da de ikke kommer i betragtning hos dem, som anvender vildledende reklame,

N.

der henviser til, at ofrene for disse praksisser forfølges ihærdigt af enten forlagene selv eller endog af inkassobureauer, som forlagene har hyret, for at få dem til at betale; henviser endvidere til, at ofrene klager over, at de føler sig forfulgte og truede af disse fremgangsmåder, og at mange af dem ender med at betale modvilligt for at undgå yderligere chikane,

O.	der henviser til, at ofre, der nægter at betale, med få undtagelser sjældent er blevet retsforfulgt,

P.

der henviser til, at en række medlemsstater har vedtaget initiativer til at håndtere problemet, navnlig i form af initiativer til at skabe opmærksomhed om problemet blandt potentielt berørte firmaer, og der henviser til, at dette omfatter informationsdeling, rådgivning, alarmering af statslige håndhævende myndigheder og i nogle tilfælde oprettelse af et register over klager,

Q.

der henviser til, at Østrig i 2000 ændrede sin nationale lov om urimelig handelspraksis, således at det nu anføres i afsnit 28a i denne lov, at det med henblik på forretning eller konkurrence skal være forbudt at reklamere for registrering i erhvervsvejvisere, såsom de gule sider, telefonbøger eller lignende, i form af enten betalingsformularer, fakturaer, tilbud om korrektioner eller lignende eller tilbud om direkte registrering, uden at der entydigt og med tydelige og grafiske midler gøres opmærksom på, at denne reklame udelukkende er et tilbud om en kontrakt,

R.	der henviser til, at sådanne praksisser har været anvendt over en årrække og har medført adskillige ofre og i betydelig grad skadet og fordrejet det indre marked,

1.   udtrykker sin bekymring over det problem, som andragerne gør opmærksom på, og som synes at være vidt udbredt og af en grænseoverskridende karakter samt at have væsentlige økonomiske konsekvenser, navnlig for små virksomheder;

2.   mener, at det grundet problemets grænseoverskridende karakter forpligter Fællesskabets institutioner til at sørge for at stille en passende hjælp til rådighed for ofrene, for at gyldigheden af kontrakter, der er indgået på grundlag af vildledende reklame, effektivt kan bestrides, ophæves eller afsluttes, og så ofrene kan få godtgjort de beløb, de har betalt;

3.   opfordrer ofre til at indberette forretningssvindel til de nationale myndigheder og opfordrer medlemsstaterne til at give små og mellemstore virksomheder den påkrævede »viden«, så de kan indgive klager til statslige og ikke-statslige myndigheder, ved at sikre, at der er åben kommunikation, og at ofrene er klar over, at de kan få vejledning, så de kan søge passende rådgivning, inden de betaler de gebyrer, som opkræves af de firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at føre en central database over disse klager;

4.   beklager, at EU-lovgivningen og den nationale lovgivning, trods disse praksissers udbredelse, ikke synes at indeholde et væsentligt beskyttelsesmiddel og en effektiv løsning eller ikke håndhæves korrekt på nationalt plan; beklager, at de nationale myndigheder heller ikke synes at være i stand til at løse problemet;

5.   bifalder den indsats, europæiske og nationale erhvervsorganisationer har gjort for at gøre deres medlemmer opmærksomme på problemet, og opfordrer dem til at intensivere deres indsats i samarbejde med græsrodsorganisationer, for at forebygge, at folk bliver ofre for vildledende praksisser fra firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere; udtrykker bekymring over, at nogle af disse organisationer som følge heraf er blevet retsforfulgt af de vildledende firmaer, som udgiver erhvervsvejvisere, som organisationerne har angivet i forbindelse med deres informationsaktiviteter på basis af påstået bagvaskelse eller tilsvarende anklager;

6.   bifalder de foranstaltninger, som visse medlemsstater, såsom Italien, Spanien, Nederlandene, Belgien og Det Forenede Kongerige samt i særdeleshed Østrig, har truffet for at forhindre firmaer bag erhvervsvejvisere i at anvende vildledende forretningspraksisser; mener imidlertid, at disse foranstaltninger er utilstrækkelige, og at der stadig er behov for en koordinering af kontrollen på internationalt niveau;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser og indlede et fuldt samarbejde med nationale og europæiske erhvervsorganisationer for at gøre opmærksom på dette problem, således at flere bliver informeret og sat i stand til at undgå vildledende reklame, der kan narre dem til at indgå uønskede reklamekontrakter;

8.   opfordrer Kommissionen til at imødegå problemet med forretningssvindel inden for rammerne af dens initiativ »Small Business Act for Europe« som foreslået i meddelelsen med titlen »Et indre marked for Europa i det 21. århundrede«, og til at komme i dialog med Enterprise Europe Network, SOLVIT-netværket og de relevante GD-portaler som endnu et middel til at tilbyde informationer om og assistance til disse problemer;

9.   beklager, at direktiv 2006/114/EF, som er gældende for transaktioner mellem virksomheder som de her omhandlede, tilsyneladende ikke indeholder en effektiv løsning på problemet eller ikke håndhæves korrekt af medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om inden december 2009 at rapportere om muligheden for og eventuelle konsekvenser ved at ændre direktiv 2006/114/EF, så det inkluderer en »sort« eller »grå« liste over handelspraksisser, der anses for at være vildledende;

10.   minder om, at Kommissionen, selv om den ikke har beføjelser til at håndhæve direktiv 2006/114/EF direkte over for privatpersoner eller virksomheder, i sin egenskab af vogter af traktaten er forpligtet til at sikre, at direktivet gennemføres korrekt og effektivt i medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for, at medlemsstaterne gennemfører direktiv 2005/29/EF på en komplet og effektiv måde, så beskyttelsen sikres i alle medlemsstater, og sørge for at få indflydelse på formen af de retlige og procesretlige værktøjer, der findes, som i tilfældet med direktiv 84/450/EØF, der indeholdt værktøjer til Østrig, Spanien og Nederlandene, og derved opfylde sin pligt som traktatens vogter med hensyn til beskyttelse af virksomheder og samtidig sørge for, at etableringsretten og fri udveksling af tjenesteydelser ikke forringes;

11.   opfordrer Kommissionen til at øge sin overvågning af gennemførelsen af direktiv 2006/114/EF, især i de medlemsstater, der fungerer som hjemsted for firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame, navnlig Spanien, som er hjemsted for det firma, der oftest nævnes af andragerne, samt Den Tjekkiske Republik og Slovakiet, hvor en domstolsafgørelse mod ofrene rejser tvivl om gennemførelsen af direktiv 2006/114/EF i disse lande; opfordrer endvidere Kommissionen til at holde Parlamentet underrettet om dens resultater;

12.   beklager, at direktiv 2005/29/EF ikke omfatter transaktioner mellem virksomheder, samt at medlemsstaterne ikke synes villige til at udvide direktivets anvendelsesområde; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne ensidigt kan udvide anvendelsesområdet for deres nationale forbrugerlovgivning til også at omfatte erhvervstransaktioner og tilskynder dem aktivt til at gøre dette og til også at sørge for et samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder i henhold til forordning (EF) nr. 2006/2004 for at gøre det muligt at spore tværnationale aktiviteter af denne type, som udøves af firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, som har etableret sig i EU eller i et tredjeland; anmoder endvidere Kommissionen om inden december 2009 at rapportere om muligheden for og eventuelle konsekvenser ved at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF til at omfatte erhvervsaftaler, specielt hvad angår punkt 21 i direktivets bilag I;

13.   bifalder det eksempel, som Østrig har sat, idet landet i sin nationale lovgivning har indført et særligt forbud mod firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame, og opfordrer Kommissionen til, i lyset af problemets grænseoverskridende karakter, at fremlægge et lovforslag for at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2005/29/EF, baseret på den østrigske model, på en måde, som specifikt forbyder reklamer i erhvervsvejvisere, medmindre de potentielle kunder entydigt og ved hjælp af tydelige og grafiske midler informeres om, at disse reklamer udelukkende er et tilbud om en kontrakt mod betaling;

14.   bemærker, at national lovgivning ofte ikke fastsætter tilstrækkelige retsmidler til at anlægge sag mod firmaer bag erhvervsvejvisere, som er etableret i en anden medlemsstat, og opfordrer derfor Kommissionen til at fremme et mere aktivt grænseoverskridende samarbejde blandt de nationale myndigheder for at gøre dem i stand til at yde ofrene en mere effektiv hjælp;

15.   beklager, at forordning (EF) 2006/2004 ikke finder anvendelse på erhvervstransaktioner og derfor ikke kan anvendes som et middel til at bekæmpe firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere og benytter sig af vildledende reklame; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovforslag om at udvide anvendelsesområdet tilsvarende;

16.   bifalder Belgiens eksempel, hvor alle, der er blevet ofre for vildledende praksisser, kan anlægge sag i deres bopælsland;

17.   bemærker, at erfaringen fra Østrig viser, at ofrenes ret til, at erhvervsorganisationer eller tilsvarende organer træffer kollektive retlige foranstaltninger mod firmaer, der udgiver erhvervsvejvisere, viser sig at være et effektivt retsmiddel, som kan gentages i de initiativer, der i øjeblikket overvejes af Kommissionens GD COMP i forbindelse med erstatningssøgsmål for brud på EU's konkurrenceregler og GD SANCO om kollektive klageordninger for forbrugere på europæisk niveau;

18.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at ofre for vildledende reklame kan klage til og søge retsmidler hos tydeligt identificerbare nationale myndigheder, også i sager, hvor ofrene for vildledende reklame er erhvervsvirksomheder, sådan som det er tilfældet i de aktuelle sager;

19.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for bedste praksis for de nationale retshåndhævende myndigheder i forbindelse med sager vedrørende vildledende reklame;

20.   opfordrer Kommissionen til at indlede et internationalt samarbejde med tredjelande og med de kompetente internationale organisationer for at sikre, at firmaer bag erhvervsvejvisere, der benytter sig af vildledende reklame og er etableret i tredjelande, ikke skader virksomheder, der er etableret i EU;

21.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 21.

(2)  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

(3)  EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.

(4)  EFT L 166 af 11.6.1998, s. 51.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/23

---

Den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010)

P6_TA(2008)0624

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010) (2008/2098(INI))

(2010/C 45 E/05)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 18, 136, 145, 149 og 150,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2007»Mobilitet, et instrument til at skabe flere og bedre job: Den europæiske handlingsplan for jobmobilitet (2007-2010)« (KOM(2007)0773),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (3),

—	der henviser til forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (4),

—	der henviser til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 af 21. marts 1972 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (5),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007»Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed« (KOM(2007)0359),

—	der henviser til Kommissionens beretning af 25. januar 2007»Endelig rapport om gennemførelsen af Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet« (KOM(2007)0024),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2002 om Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet (KOM(2002)0072),

—	der henviser til OECD's økonomiske undersøgelse af den Europæiske Union fra 2007: Fjerne hindringerne for arbejdsstyrkens geografiske mobilitet, og navnlig kapitel 8 deri,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa (KOM(2008)0424),

—	der henviser til EURES-guiden for 2007-2010 (EURES-retningslinjerne) vedtaget i juni 2006,

—	der henviser til beretningen om EURES-aktiviteterne 2004-2005, der blev forelagt af Kommissionen den 16. marts 2007 med titlen »Mod et fælles europæisk arbejdsmarked: EURES' bidrag« (KOM(2007)0116),

—	der henviser til sin beslutning af 5. september 2007, der blev vedtaget efter forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0136/2007 om beretning om EURES-aktiviteterne 2004-2005 — Mod et fælles europæisk arbejdsmarked (6),

—	under henvisning til resolutionen vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 14. december 2000, om en aktionsplan for mobilitet (7),

—	der henviser til sin beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde for alle (8),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2008 om den nye sociale dagsorden: muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa (KOM(2008)0412),

—	der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 261 fra 2006 om europæisk beskæftigelse og social politik, hvoraf det fremgår, at EU-borgere anser mobilitet for at være af stigende betydning,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A6-0463/2008),

A.	der henviser til, at retten til fri bevægelighed og opholdsret er knæsat i EF-traktatens artikel 18 og 43 og der henviser til opfordring til mobilitet inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsesområderne er fastsat i artikel 149 og 150,

B.	der henviser til, at mobilitet blandt arbejdstagere er et nøgleinstrument til at opnå målene i Lissabonstrategien, men at den stadig er lav i EU, selv blandt kvinder,

C.	der henviser til, at sikker mobilitet for arbejdstagere i EU er en af de grundlæggende rettigheder for EU-borgere i henhold til traktaten, og en af grundpillerne i den europæiske sociale model samt et af de vigtigste midler til at nå målene i Lissabon-strategien,

D.	der henviser til, at fællesskabslovgivningen om koordineringen og gennemførelsen af de sociale sikringsordninger om nødvendigt bør tilpasses, således at den afspejler nye former for mobilitet og for at sikre, at vandrende arbejdstagere i EU ikke risikerer at miste deres sociale sikring,

E.	der henviser til, at omkring 2 % af borgerne i den erhvervsaktive alder for tiden lever og arbejder i en anden medlemsstat end deres egen, og at ca. 48 % af samtlige vandrende arbejdstagere i EU er kvinder,

F.

der henviser til, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt niveau om forbedring af europæernes mobilitet med det formål at identificere de foranstaltninger, der kan træffes for at øge unges mobilitet, forbedre støtte til mobilitet inden for erhvervsuddannelse og forbedre mobiliteten for kunstnere, virksomhedsledere og volontører,

G.	der henviser til, at mobilitet er et vigtigt element i den nye sociale dagsorden, og at dagsordenen sikrer mulighederne herfor i overensstemmelse med principperne om adgang og solidaritet,

H.	der henviser til, at et dynamisk arbejdsmarked stiller store krav til arbejdstagerne og især til kvinder med børn, idet de er tvunget til at gå på kompromis i deres arbejds- og familieliv,

I.	der henviser til, at den utilstrækkelige tilpasning af sociale sikringsordninger i medlemsstaterne skaber vanskeligheder for kvinder, f.eks. hvad angår graviditet, opfostring af børn og bedre karrieremuligheder,

J.

der henviser til, at arbejdstagernes fri bevægelighed er og forbliver en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i traktaten; der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt i fællesskabslovgivningen, hvad angår arbejdstagernes fri bevægelighed inden for social sikring, og at dette har forbedret arbejdstagernes bevægelighed i EU; der henviser til, at de resterende administrative og juridiske barrierer for tværnational mobilitet skal fjernes; der henviser til, at der skal gøres mere for at sikre, at arbejdstagerne kender deres rettigheder og har mulighed for at gøre dem gældende,

K.

der henviser til, at en garanti for mobilitet indebærer, at det skal gøres lettere for arbejdstagere og deres familier at få opfyldt en lang række forskellige behov og aktiviteter, og at Parlamentet derfor i en række af sine beslutninger har gjort opmærksom på de hindringer for mobiliteten og EU-borgernes ret til at etablere sig uden for deres hjemland og har foreslået løsningsmodeller for at fjerne disse hindringer,

L.

der henviser til, at erfaringer har vist, at identificeringen af hindringer og fremsættelsen af forslag ikke har været tilstrækkelig til at fjerne disse hindringer for den frie bevægelighed og mobiliteten; der henviser til, at flere dokumenter fra EU-institutionerne tidligere har påpeget disse problemer og foreslået løsninger, men at disse løsninger imidlertid endnu ikke er blevet gennemført,

M.	der henviser til, at Parlamentet i disse tilfælde har konstateret, at viljen til at træffe de nødvendige foranstaltninger ikke altid omfatter de foranstaltninger, som er vigtige for borgerne, hvad angår fjernelse af administrative eller juridiske hindringer for mobilitet,

N.

der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for sin holdning til dette emne, som direkte påvirker EU-borgernes liv, og at det, som en institution, der er direkte og demokratisk valgt af borgerne, fortsat vil arbejde aktivt på at finde løsninger på alle de problemer, som borgerne støder på, når de ønsker at udøve deres ret til mobilitet på hele EU's territorium,

O.

der henviser til, at den følelse, som borgerne i medlemsstaterne har af unionsborgerskab, til dels styrkes af muligheden for beskæftigelse i andre lande inden for det indre marked, og at drivkraften for mobilitet således ikke udelukkende skal være økonomiske interesser, men også målsætningen om at give EU-borgerne mulighed for i højere grad at se sig selv som europæere,

1.   bifalder Kommissionens initiativ og understreger mobilitetens afgørende betydning — både hvad angår mobilitet på arbejdsmarkedet og mellem medlemsstater og regioner — for at styrke EU-arbejdsmarkedet og nå Lissabonmålene; støtter lanceringen af en handlingsplan og ønsker at blive informeret regelmæssigt om opfølgningen på og gennemførelsen af de tiltag, som den indeholder;

2.   glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at fremme mobilitet, bl.a. ved at bekæmpe sort arbejde og social dumping;

3.   glæder sig over Kommissionens forslag til Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa, men beklager imidlertid, at Kommissionen ikke har givet Parlamentet tilstrækkelig tid til at afgive udtalelse om forslaget, inden henstillingen vedtages;

4.   bemærker, at et europæisk år for volontører ville være et effektivt redskab til at gennemføre de aktioner, der er indeholdt i Rådets henstilling om unge volontørers mobilitet i Europa;

5.   mener, at EU bør støtte indarbejdelsen af princippet om arbejdstagernes mobilitet i alle fællesskabspolitikkerne, navnlig hvad angår gennemførelse af det indre marked, beskyttelse af arbejdstagere, regler om udstationerede arbejdstagere og beskyttelse mod usikkert arbejde, der kan berøre den europæiske mobilitet i EU, og bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til at gøre arbejdstagernes mobilitet til en prioriteret tværgående politik, som berører alle EU's politikområder, og som berører myndigheder på alle niveauer i alle medlemsstaterne;

6.   understreger, at jobmobilitet bygger på det grundlæggende princip om fri bevægelighed for personer på det indre marked som fastlagt i EF-traktaten;

7.   opfordrer Kommissionen til for at fremme mobiliteten yderligere at udarbejde en langsigtet mobilitetsstrategi, hvori der tages højde for arbejdsmarkedets krav, den økonomiske udvikling og udsigterne til en udvidelse af EU, da det kun er muligt at sikre arbejdstagernes frie bevægelighed uden konflikter og samtidig tage behørigt højde for fænomenet hjerneflugt gennem en langsigtet strategi;

8.   opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de kvindelige arbejdstageres særlige behov i alle aldre for at udøve deres ret til fri bevægelighed og til at inkludere konkrete tiltag til at indfri disse behov inden for de fire områder i den europæiske handlingsplan for jobmobilitet;

9.   opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere strømlining af administrativ praksis og administrativt samarbejde for at muliggøre udvikling af synergier mellem nationale institutioner og myndigheder, hvis samspil er afgørende, når problemer mellem medlemsstaterne skal løses effektivt; mener endvidere, at medlemsstaterne bør gøre en stor indsats for at fjerne alle juridiske og administrative barrierer og hindringer for den geografiske mobilitet på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, som f.eks. manglende anerkendelse af mobilitetsrelaterede erfaringer i forbindelse med karrieremuligheder eller social sikring og pensioner, især inden for små og mellemstore virksomheder;

10.   mener, at Kommissionens handlingsplan berører de væsentligste aspekter af mobilitet, men at der er behov for mange flere tiltag, navnlig for så vidt angår tættere forbindelser mellem uddannelsessystemerne og arbejdsmarkedet, formidling af relevante oplysninger om mobilitet, vedligeholdelse af arbejdstagernes og deres familiers erhvervede sprogkundskaber som forberedelse til mobilitet gennem undervisning i fremmedsprog, ikke mindst som led i erhvervsuddannelse og i alle former for læringssystemer;

11.   opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme fremmedsprogsundervisningen (især for voksne), eftersom sprogbarrierer stadig er blandt de største hindringer for arbejdstagernes og deres familiers mobilitet;

12.   mener, at medlemsstaterne bør sikre, at de arbejdstagerrettigheder og kollektiver aftaler, som statsborgere, der flytter til en anden medlemsstat, er omfattet af, overholdes fuldt ud uden forskelsbehandling mellem statsborgere i den pågældende medlemsstat og udenlandske statsborgere; mener, at Kommissionens foranstaltninger for at opnå dette skal være rettet mod at sikre, at migranter behandles lige og ikke bliver billig arbejdskraft;

13.   opfordrer Kommissionen til at forelægge dette spørgsmål for de sektorielle høringsudvalg med det formål at skabe tættere forbindelser mellem erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedet; mener, at industri- og handelsvirksomhederne med jævne mellemrum kunne informere om de beskæftigelsesområder, hvor der er størst mulighed for mobilitet;

14.   mener, at langsigtet jobmobilitet på alle områder kan spille en afgørende rolle for at nå målene for vækst og beskæftigelse i Lissabonstrategien, hvis den kombineres med beskyttelse af arbejdstagernes sociale sikring og fagforeningsfrihed i overensstemmelse med medlemsstaternes traditioner og sædvaner; mener, at en øget jobmobilitet i EU i kombination med forbedrede arbejdsvilkår, uddannelsesprogrammer og socialbeskyttelsesordninger kan bidrage til at imødekomme en række aktuelle udviklinger, og at den kan forbedre indsatsen betydeligt, hvad angår globaliseringen af økonomien, befolkningens aldring og den rivende udvikling på arbejdsmarkedet; understreger, at der bør tages hensyn til de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter af mobilitet;

15.   er overbevist om, at arbejdstagernes mobilitet er et hensigtsmæssigt instrument til at styrke Lissabonstrategiens økonomiske og sociale dimension, og at dette instrument bør oprettes på bedst mulige vis; mener endvidere, at arbejdstagernes mobilitet kan bidrage til gennemførelsen af målene i den nye europæiske sociale dagsorden og håndteringen af en række udfordringer, bl.a. vedrørende globaliseringen, omstrukturering af de industrielle forandringer, de teknologiske fremskridt, den demografiske udvikling og integrationen af vandrende arbejdstagere; er også overbevist om, at mobilitet mellem karriereforløb og erhvervsgrene (erhvervsmæssig mobilitet) gør det muligt for arbejdstagerne at forny og tilpasse deres viden og færdigheder og dermed udforske nye karrieremuligheder;

16.   fastholder, at jobmobilitet er et afgørende element i at sikre et velfungerende indre marked gennem målene i Lissabonstrategien og de otte principper, der er foreslået for flexicurity i Kommissionens meddelelse af 27. juni 2007; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for både at lægge vægt på »flexicurity« og beskytte arbejdstagernes sikkerhed under hensyntagen til de grundlæggende principper om muligheder, adgang og solidaritet, der er omhandlet i den nye europæiske sociale dagsorden;

17.   opfordrer medlemsstaterne og interesseparterne til at tage hensyn til og fjerne hindringerne for de kvindelige arbejdstageres mobilitet ved bl.a. at sørge for reel adgang til kvalificerede job og højere stillinger, ligeløn, fleksible arbejdsforhold, rimelige sundheds- og børnepasningsordninger, gode uddannelsesfaciliteter for børn og mulighed for at overføre pensionsrettigheder og sikre, at kønsstereotyper elimineres;

18.   anbefaler, at medlemsstaterne samt regionale og lokale myndigheder aktivt fremmer særlige programmer for beskæftigelse, uddannelse, fjernundervisning og sprog for at skabe et mere »kvindevenligt« arbejdsmarked og for at skabe harmoni mellem arbejds- og familieliv;

19.   opfordrer medlemsstaterne til at medtage såvel erhvervsmæssig som geografisk mobilitet som en prioritet i deres nationale programmer for beskæftigelse og livslang læring;

20.   er bekymret over, at visse medlemsstater opretholder arbejdsmarkedsrestriktioner for arbejdstagere fra de nye medlemsstater, til trods for, at økonomiske analyser og statistiske data hverken berettiger disse restriktioner eller underbygger borgernes og regeringernes frygt; anmoder Rådet om at sikre, at EU-institutionerne, navnlig Parlamentet, i højere grad inddrages i og foretager en tættere overvågning af medlemsstaternes godkendelsesprocedurer og begrundelse for anvendelse af overgangsperioder for de nye medlemsstaters borgeres adgang til arbejdsmarkederne allerede fra medlemskabets første år;

21.   understreger, at arbejdstagernes mobilitet ikke må opfattes af arbejdsgivere som en mulighed for at nedsætte lønningerne, skære i socialsikringen eller generelt forringe arbejdsvilkårene; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for ikke blot at fjerne alle former for diskrimination, men også for at sikre de bedst mulige vilkår for de vandrende arbejdstagere og deres familier;

22.   er bekymret over visse initiativer fra medlemsstaternes side, som sigter mod at ændre deres interne retsorden, for så vidt angår indvandring samt fortolkning og anvendelse af princippet om arbejdstagernes frie bevægelighed, i en retning, der er i strid med ordlyden og ånden i de gældende fællesskabsbestemmelser; anmoder om, at sådanne praksis øjeblikkeligt bringes til ophør og opfordrer medlemsstaterne til omgående at indføre omfattende programmer for integration af EU-borgere, således at der er mulighed for at udøve retten til fri bevægelighed på deres territorium, hvor det er relevant i samarbejde med oprindelsesmedlemsstaterne;

23.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til sammen at udvikle, gennemføre, overvåge og evaluere programmer for social reintegration af borgere, og deres familier, der vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i en anden medlemsstat;

24.   erkender, at mobilitet kan være en løsning på mangel på arbejdskraft i modtagerlandene, men at den også kan forårsage en mangel på arbejdskraft i de lande, som arbejdstagerne kommer fra; henleder Kommissionens og medlemsstaternes opmærksomhed på den omstændighed, at den ikke-erhvervsaktive del af befolkningen i de enkelte lande udgør en væsentlig potentiel arbejdskraft, hvis mobilisering kræver ressourcer fra såvel EU som medlemsstaterne i lige stort omfang;

25.   gør Kommissionen opmærksom på, at der i Den Europæiske Union stadig er en lang række administrative og lovgivningsmæssige hindringer for jobmobilitet og for den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser på alle niveauer og af alle faglige erfaringer; gentager sit ønske om at finde løsninger på disse problemer og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de restriktioner, der er uforenelige med fællesskabsretten, og træffe foranstaltninger imod dem;

26.   opfordrer medlemsstaterne til forud for gennemførelsen af nye nationale love inden for pleje og folkesundhed samt sociale og fiskale ordninger at gennemføre en grænseoverskridende konsekvensanalyse for på forhånd at påvise eventuelle problemer, der vil få følger for arbejdskraftens mobilitet;

27.   mener, at grænsearbejdere indtager en særlig stilling i forbindelse med den europæiske arbejdskrafts mobilitet;

28.   opfordrer medlemsstaterne til omgående at fremskynde processen for gennemførelse af den fælles referenceramme for kvalifikationer (europæiske referenceramme for kvalifikationer — EQF); mener, at harmoniseringen af denne referenceramme i samtlige medlemsstater — selv om den først skal være gennemført i 2010 — kan begrænse de forhindringer, der på nuværende tidspunkt er for arbejdstagerne;

29.   glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende EUNetPaS som et første skridt i retning af at tilskynde aktører i medlemsstaterne og EU til at forbedre samarbejdet inden for patientsikkerhed; bemærker dog, at der i EU fortsat findes forskellige lovgivninger om sundhedspersonale i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne og deres relevante lovgivningsmyndigheder vedrørende sundhedspersonale til at udveksle oplysninger og indføre standardiserede godkendelsesordninger for sundhedspersonale for at garantere patientsikkerheden i hele EU;

30.   bemærker, at manglen på fælles rammer for sammenligning, overførsel og anerkendelse af faglige kvalifikationer på EU-plan udgør en alvorlig hindring for tværnational mobilitet; glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende indførelse af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse;

31.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeninger hurtigst muligt inddrages i gennemførelsen af EQF, således at ordningen for anerkendelse af kvalifikationer kan træde i kraft på arbejdsmarkedet;

32.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne samt arbejdsgiverne og arbejdstagerne til at indlede åbne drøftelser med henblik på at harmonisere lønskalaerne med de forskellige kvalifikationsniveauer fastlagt i EQF for at sikre arbejdstagernes mobilitet gennem lønniveauer, der svarer til arbejdstagernes kvalifikationer;

33.   tilskynder uddannelsesmyndighederne til at arbejde aktivt sammen om gensidig anerkendelse af kvalifikationer — der indsamles gennem formel, informel og uformel uddannelse — og erhverv, som svarer til medlemsstaternes normer; finder det afgørende, at medlemsstaterne gør fuld brug af EQF og følger de kommende initiativer op vedrørende det europæiske meritsystem for erhvervsuddannelse, således at indplaceringen i det nationale uddannelsessystem og programmerne for livslang læring gør det muligt for mobile arbejdstagere at fortsætte deres uddannelse; støtter Kommissionens engagement med hensyn til at udvikle Europass for at gøre kvalifikationer mere forståelige for arbejdsgivere; understreger værdien af Euraxess' tjenester;

34.   beklager, at nogle medlemsstater ikke i tilstrækkelig grad prioriterer og afsætter midler til udvikling og gennemførelse af strategier for livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af finansieringsmulighederne inden for strukturfondene og særligt Den Europæiske Socialfond, for aktivt at støtte udviklingen og gennemførelsen af sådanne ordninger;

35.   opfordrer Kommissionen til at begrænse de lovgivningsmæssige og administrative hindringer og understreger, at der er behov for at forbedre ordningen for anerkendelsen og akkumuleringen af socialsikringsrettigheder og overførsel af pensionsrettigheder;

36.   mener, at overførslen af socialsikringsbestemmelser koordineres bedre på grundlag af forordning (EØF) nr. 1408/71 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (9) og bilaterale aftaler;

37.   opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EF) nr. 883/2004 (der skal finde anvendelse fra 2009) samt den dermed forbundne lovgivning om social sikring og udbetaling af bidragsydelser af enhver art; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigst muligt at løse de tilbagevendende problemer, der tages op i andragender og klager om social sikring, pensioner og sundhedspleje; støtter Kommissionens planer om indførelse af en elektronisk udgave af det europæiske sygesikringskort; foreslår, at der også udarbejdes en elektronisk udgave af formular E106;

38.   opfordrer Kommissionen til at gennemgå sin visumpolitik over for deltagere fra tredjelande i EU's volontørprogrammer med henblik på at indføre en mere liberal visumordning, navnlig for volontører fra EU's nabolande;

39.   mener, hvad angår nye former for mobilitet, at det er nødvendigt at analyse den gældende lovgivning med henblik på at opdatere bestemmelserne og tilpasse dem på behørig vis til de nye fleksible vilkår på det europæiske arbejdsmarked under hensyntagen ikke blot til behovet for at beskytte arbejdstagernes rettigheder, men også til de yderligere problemer, der kan opstå for vandrende arbejdstagere og deres familier; understreger endvidere behovet for i samtlige medlemsstater at analysere, i hvor vid udstrækning fællesskabslovgivningen om arbejdstagernes frie bevægelighed og arbejdstagernes og deres familiemedlemmers opholdsret er blevet gennemført; mener, at der, hvor det er relevant, bør udarbejdes anbefalinger om forbedring af de juridiske og operationelle rammer;

40.   ønsker en drøftelse af de sociale sikringssystemer, bl.a. hvad angår adgang til sundhedsydelser og den kendsgerning, at arbejdstagernes mobilitet i visse tilfælde kan give anledning til, at de mister sociale fordele; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om forordning (EF) nr. 883/2004 til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 574/72 samt tilhørende former for administrativ praksis skal tilpasses for at leve op til de nye mønstre og de nye former for arbejdstagermobilitet, herunder kortvarig arbejdskraftmobilitet;

41.   mener, at Kommissionen bør undersøge de mobilitetshindrende virkninger, der opstår som følge af den manglende koordinering mellem skatteaftaler og den nye forordning om socialsikring (forordning (EF) nr. 883/2004);

42.   støtter Kommissionens planer om en indsats for at forbedre forslaget til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder, fordi man må finde frem til arbejdstagervenlige regler for overførsel efterhånden som omfanget af arbejdsmarkedspensionsordninger stiger; opfordrer ligeledes Kommissionen til at fremsætte et ændret forslag til direktiv om overførsel af arbejdsmarkedspensioner;

43.   mener, at mobiliteten for arbejdstagere med familier (dvs. børn og økonomisk afhængige familiemedlemmer) i stor grad afhænger af adgangen til tjenesteydelser til en overkommelig pris (f.eks. børnepasning og ældrepleje, undervisningsfaciliteter, dagcentre, særlige tjenesteydelser); mener, at jobmobilitet samtidig bør fremme personlig tilfredsstillelse og forbedre livs- og arbejdskvalitet;

44.   mener imidlertid, at forslaget om at forbedre udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem de nationale myndigheder og forslaget om at indføre en elektronisk version af det europæiske sygesikringskort skal gennemføres med en behørig beskyttelse af data; mener, at medlemsstaterne skal garantere, at de personlige data ikke bruges til andre formål end socialsikring, undtagen når den berørte part udtrykkeligt har givet tilladelse hertil; ønsker flere oplysninger om dette initiativ og om, hvordan det kan bidrage til at forbedre jobmobiliteten; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for inden for den nærmeste fremtid at indføre ét enkelt europæisk kort, der indeholder alle oplysninger om indehaverens indbetalte bidrag og sociale rettigheder i alle de medlemsstater, hvor han har arbejdet;

45.   støtter TRESS-netværkets tiltag og anmoder om, at dette netværk fortsat undersøger de forskellige mobilitetsmodeller med henblik på at tilpasse fællesskabslovgivningen hertil; anmoder Kommissionen om at inddrage så mange arbejdsgivere og fagforeninger som muligt i dette netværk, da det ofte er arbejdsgiverne, der hjælper arbejdstagerne med retlige spørgsmål vedrørende social sikring eller indhentelse af de nødvendige dokumenter i forbindelse med deres ansættelse; fastholder, at EURES' databaser bør være lettilgængelige og opdateres løbende, og at der bør sikres bredest mulige adgang til dem; mener, at EURES-netværket bør samarbejde strukturelt og institutionelt med TRESS-netværket;

46.   støtter fortsat EURES-netværkets bidrag til fremme af jobmobilitet i EU; anbefaler at lade EURES' tjenester omfatte oplysninger om særlige netværk og internetportaler inden for visse sektorer og anbefaler endvidere samarbejde med andre leverandører af oplysninger, navnlig specialiserede organer i medlemsstaterne, hvad angår beskæftigelsesperspektiverne i EU, med særlig henvisning til de nationale arbejdsmarkedsinstanser, som direkte kan yde individuelt skræddersyet rådgivning til de jobsøgende;

47.   mener, at EURES' grænseoverskridende projekter bør prioritere gennemførelsen af grænseoverskridende konsekvensanalyser og/eller seminarer, så ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering kan ske på effektiv vis;

48.   støtter målene i det tredje område af handlingsplanen for jobmobilitet vedrørende en styrkelse af EURES' institutionelle kapacitet; fremhæver mangfoldigheden på arbejdsmarkedet og behovet for at råde over egnede tjenester for alle arbejdstagerkategorier, dvs. ud over dem, der er nævnt i Kommissionens program, dvs. de ældre og de handicappede, der er dårligt stillet, men som ud fra et arbejdsmarkedshensyn kan bruges, dem, der har en særlig retlig status sammenlignet med andre arbejdstagere, selvstændige, arbejdstagere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet efter en pause osv.; understreger, at alle de oplysninger, der er tilgængelige via EURES-netværket, skal være tilgængelige for handicappede;

49.   opfordrer med henblik på at øge mobiliteten medlemsstaterne til gennem deres beskæftigelsesmyndigheder at stille en one-stop-shop til rådighed for alle arbejdstagere, herunder dem, der arbejder i udlandet, så de kan opnå oplysninger fra en enkelt kilde om mulighederne for at arbejde i udlandet, administrative faktorer, sociale rettigheder og retlige bestemmelser;

50.   støtter tanken om at omdanne EURES til en central mobilitetsinformationsportal, der skal fungere som en centraliseret helpdesk, hvor potentielt mobile arbejdstagere kan indhente oplysninger om alle aspekter af jobmobilitet — ikke kun om ledige stillinger, social sikring, sundhedspleje, pensioner og anerkendelse af kvalifikationer, men også om sproglige spørgsmål, boliger, beskæftigelse til ægtefæller, undervisning af børn og integration generelt i målstaten; påpeger, at den, hvor det er hensigtsmæssigt, bør udvides til at omfatte tredjelandsstatsborgere, herunder personer, som endnu ikke har fået status som fastboende udlænding;

51.   støtter fuldt ud de eksisterende informationsmekanismer, men foreslår samtidig, at alle relevante websteder, portaler osv. kontrolleres med hensyn til effektivitet og, om nødvendigt, omorganiseres, harmoniseres og samles for at gøre dem mere brugervenlige;

52.   henleder opmærksomheden på spørgsmålet om adgang til EURES-netværket for borgere i landdistrikter, på øer, i bjergområder og fjerntliggende regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give disse befolkningsgrupper adgang til de oplysninger, der findes på denne portal;

53.   mener ikke, at det supplerende budget på 2 mio. EUR, som indtil 2013 er reserveret til innovative projekter inden for mobilitet er tilstrækkeligt i forhold til behovet for at informere så mange EU-borgere som muligt om jobmobilitet i EU og om de mål, der er fastsat i de forskellige programdokumenter til støtte for arbejdskraftmobiliteten i EU;

54.   understreger behovet for sammenlignelige og pålidelige statistikker om arbejdstagernes, de studerendes, lærernes og forskernes mobilitetsstrømme for at forbedre Kommissionens viden om mobilitet såvel som dens overvågning af ovennævnte handlingsplan;

55.   mener, at der på nuværende tidspunkt er en mangel på information om de mulige faglige og karrieremæssige fordele, der kan opnås med en periode med arbejde i udlandet, og om de beskæftigelsesmæssige og socialsikringsmæssige betingelser for at arbejde i udlandet, og om, hvordan dette også fremmer den kulturelle integration i Europa; støtter Kommissionens foranstaltninger, hvad angår information til borgerne om disse aspekter;

56.   gør opmærksom på Parlamentets program for praktikantophold for handicappede, der blev indledt i 2007, og Kommissionen program for praktikantophold for handicappede, der blev indledt i efteråret 2008; mener at sådanne positive foranstaltninger fremmer mobiliteten blandt handicappede og kan yde et væsentligt bidrag til at få dem i arbejde; opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme tilsvarende bedste praksis på nationalt, regionalt og lokalt plan;

57.   henleder opmærksomheden på, at medlemsstaterne bør fremme og udveksle god praksis og fælles undervisningsprogrammer med henblik på mobilitetsaktioner, der finansieres af Samhørighedsfonden og navnlig af Den Europæiske Socialfond;

58.   mener, at man ud over online-tjenester bør udforske og etablere supplerende informationskanaler i EU's medlemsstater og regioner med henblik på en bred spredning af oplysninger om jobmobilitet i medlemsstaterne; mener, at der bør oprettes et jobmobilitet-callcenter i tilknytning til EURES med henblik på omgående at give arbejdstagerne oplysninger om specifikke spørgsmål på det pågældende lands sprog og på mindst et andet europæisk sprog;

59.   støtter fortsat foranstaltninger som f.eks. jobbørser, europæiske oplysningsdage om jobmuligheder i EU og det europæiske partnerskab for jobmobilitet; mener imidlertid ikke, at budgettet til disse foranstaltninger er tilstrækkeligt til at fremme europæiske tiltag på dette område;

60.   understreger, at det er nødvendigt at skelne klart mellem mobilitet for kunstnere og mobilitet for øvrige arbejdstagere i EU som følge af scenekunstens uregelmæssige og uforudsigelige karakter, som skyldes en særlig ansættelsesordning;

61.   anerkender den særlige karakter af visse erhverv inden for områder som kultur eller sport, hvori mobilitet — såvel geografisk som faglig — er et integreret element; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at undersøge denne situation og træffe de nødvendige foranstaltninger, særlig for så vidt angår arbejdstagernes sociale rettigheder inden for disse sektorer, således at deres mobilitet ikke begrænses af administrative barrierer;

62.   glæder sig over, at Kommissionen også tager skridt i sin handlingsplan til at forbedre situationen for borgere fra tredjelande; anbefaler, at en integreret politik for arbejdsmarkedsmobilitet altid tager hensyn til migrationen af borgere fra tredjelande;

63.   understreger behovet for et tæt samarbejde mellem de nationale myndigheder med henblik på at fastslå og fjerne uretfærdigheder inden for retlige anliggender og beskatning, idet de nationale beføjelser respekteres;

64.   anser det for vigtigt at øge bevidstheden om mulighederne for at indgive klager og andragender om hindringer for jobmobilitet og om overtrædelser af relevant fællesskabslovgivning;

65.   støtter og tilskynder til gennemførelse af konceptet mobilitet og opfordrer Kommissionen til at sikre, at det gennemføres, f.eks. ved at inddrage organisationer, der repræsenterer arbejdstagere og arbejdsgivere for at forhindre sort arbejde og en forringelse af arbejdsvilkårene;

66.   opfordrer til, at virksomhederne støtter arbejdstagernes mobilitet, f.eks. gennem fleksible arbejdstider og distancearbejde;

67.   opfordrer Kommissionen til at søge instrumenter til at fjerne de komplekse hindringer, som risikerer at forhindre dem i at acceptere et job i udlandet, såsom ægtefællens problemer med at finde job, høje udgifter til flytning, sprogbarrierer, lønforskellen mellem mænd og kvinder og risikoen for at miste visse skattemæssige fordele eller afkast af bidrag til den nationale pensions-, sygeforsikrings- eller arbejdsløshedsforsikringsordning; understreger betydningen af livslang læring med særlig henvisning til betydningen af sprogindlæring, der er afgørende for at kunne leve op til de ændrede krav på arbejdsmarkedet;

68.   glæder sig over Kommissionens hensigt om at følge op på det forslag, som den fremsatte i 2005, og dens ændrede forslag fra 2007 til et direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at tildele og bevare supplerende pensionsrettigheder;

69.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme mobiliteten for sårbare befolkningsgrupper og bidrage til at fjerne de hindringer, de støder på, ved at skabe flere jobs af høj kvalitet, bekæmpe forskelsbehandling, håndtere nye former for social udstødelse, støtte ligestilling mellem mænd og kvinder, støtte familier og effektivt sikre adgang til arbejdspladsen, bolig og transport;

70.   understreger, at kvinder med børn er mindre mobile end mænd, og opfordrer til, at der træffes passende foranstaltninger for at udligne denne forskel;

71.   støtter SOLVIT som et instrument til hurtig løsning af problemer på det indre marked såvel som problemer i forbindelse med arbejdstagernes mobilitet; anbefaler, at der stilles flere ressourcer til rådighed for SOLVIT;

72.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme programmer til støtte af jobmobilitet for unge; mener, at sådanne programmer bør bygge på forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren og anerkendelsen af den merværdi i form af erfaring, evner og kvalifikationer, herunder sprogkundskaber, som et udlandsophold bibringer;

73.   mener, at der i betragtning af, at de studerendes og lærernes mobilitet er vigtige elementer i jobmobilitet, bør lægges større vægt på initiativer som Bologna-processen og Erasmus, Leonardo da Vinci og andre programmer, når det drejer sig om gennemførelsen af den europæiske handlingsplan for jobmobilitet;

74.   bifalder Kommissionens initiativ til at høre alle de aktører, der er involveret i bestræbelserne på at fremme jobmobilitet i EU; mener, at denne dialog vil øge gennemsigtigheden, fremme networking og udveksling af bedste praksis og nyskabende metoder til at sætte skub i mobiliteten, fremskynde iværksættelsen af en hensigtsmæssig mobilitet og styrke de grundlæggende principper og værdier;

75.   anerkender de bidrag, som programmerne Comenius, Erasmus og Leonardo har ydet til, at unge kan studere i udlandet, og understreger deres betydning med hensyn til en senere faglig mobilitet; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at udvide adgangen til programmerne, idet der tages hensyn til ugunstigt stillede gruppers særlige behov;

76.   opfordrer de europæiske skoler, universiteter og regeringer til i øget omfang at forpligte sig til at fremme jobmobiliteten, f.eks. gennem deltagelse i det net af aktører, som er nævnt i Kommissionens meddelelse;

77.   mener, at samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder og undervisningsinstitutioner bør styrkes;

78.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne.

---

(1)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

(2)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77.

(3)  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.

(4)  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

(5)  EFT L 74 af 27.3.1972, s. 1.

(6)  EUT C 187 E af 24.7.2008, s. 159.

(7)  EFT C 371 af 23.12.2000, s. 4.

(8)  EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 321.

(9)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/33

---

Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation (2010)

P6_TA(2008)0625

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation — gennemførelse af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (2008/2102(INI))

(2010/C 45 E/06)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 149 og 150,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2007 med titlen »Livslang læring som grundlag for viden, kreativitet og innovation: Udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2008 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010« (KOM(2007)0703), såvel som det medfølgende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (SEK(2007)1484),

—	der henviser til det detaljerede arbejdsprogram for opfølgning af uddannelsessystemernes mål i Europa (1) og de efterfølgende fælles foreløbige rapporter om programmets gennemførelsesstadier,

—	der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om uddannelse og erhvervsuddannelse som hoveddrivkraft for Lissabonstrategien (2),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring (3),

—	der henviser til Rådets resolution af 15. november 2007 om de nye kvalifikationer til nye job (4),

—	der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 28. august 2007 om vejen mod en mere videnbaseret politik og praksis inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (SEK(2007)1098),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (5),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/143/EF af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser (6),

—	der henviser til Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (7),

—	der henviser til sin beslutning af 13. november 2007 om sportens rolle i forhold til uddannelse (8),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (9),

—	der henviser til sin beslutning af 16. januar 2008 om »Voksenuddannelse: Det er aldrig for sent at lære« (10),

—	der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet (11),

—	der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om forbedring af læreruddannelsens kvalitet (12),

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0455/2008),

A.	der henviser til, at EU stræber efter at blive førende i verden inden 2010, hvad angår kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, eftersom disse systemer er afgørende for fortsat at gøre fremskridt i Lissabonprocessen,

B.	der henviser til, at der er gjort fremskridt i forbindelse med styrkelsen af universiteternes autonomi og deres ansvarlighed, og at støtten til universiteterne skal øges i forbindelse med denne proces,

C.	der henviser til, at uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne bør give kvinder og mænd lige muligheder,

D.

der henviser til, at integration af ligestillingsaspektet i uddannelsespolitikken er en forudsætning for en vellykket gennemførelse af Lissabonstrategien, der som et af sine mål har bekæmpelse af forskelsbehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet i EU, hvilket bl.a. skal ske ved at nå op på en beskæftigelsesprocent på 60 for kvinder inden 2010,

E.	der henviser til, at medlemsstaterne skal fremme reformerne af deres nationale uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer gennem samarbejde og udveksling af gode praksisser,

F.	der henviser til, at de strategier og instrumenter til fremme af sammenhængende og omfattende livslang læring, som Parlamentet og Rådet har vedtaget i fællesskab, bør anvendes konsekvent for at nå målene for Lissabonstrategien og styrke videnstrekanten (uddannelse, forskning og innovation),

G.	der henviser til, at Europa har brug for et højere uddannelsesniveau, og at kreativitet og innovation bør stimuleres på alle trin i et uddannelses- og erhvervsuddannelsesforløb,

H.	der henviser til, at der må træffes foranstaltninger til at imødekomme de kvalifikationsbehov, der fremover vil opstå inden for miljø og samfund, for eksempel ved at gøre klimaændringer og andre miljøanliggender til tværfaglige emner i alle læringssammenhænge,

I.	der henviser til, at læseplanerne bør bidrage til de studerendes personlige udvikling ved at integrere undervisning i menneskerettigheder og europæiske værdier i dem,

J.	der henviser til, at kvaliteten og virkningen af systemer for uddannelse og erhvervsuddannelse, og borgernes adgang hertil, bør anses for et af EU's fremmeste politiske mål,

K.	der henviser til, at uddannelse og erhvervsuddannelse altid bør tage hensyn til lokale og regionale muligheder, karakteristika og behov,

1.   glæder sig over den ovennævnte meddelelse fra Kommissionen af 12. november 2007 og de forbedringer, som den indeholder en detaljeret redegørelse for;

2.   bemærker, at tiltag på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet konsekvent bør suppleres med tiltag af socioøkonomisk art med det formål at forbedre den generelle levestandard for EU's borgere;

3.   understreger behovet for at integrere migranter og mindretal (især romaer), og for en indsats, hvormed grupper med særlige behov (fortrinsvis kvinder, handicappede og ældre) kan inddrages på alle uddannelsesniveauer og uddannelsesområder; mener, at migranter bør have yderligere støtte, mens etniske mindretal og romaer bør bistås af uddannet personale, der tilhører det pågældende mindretal eller som minimum taler mindretallets sprog;

4.   understreger betydningen af idræt i uddannelse og erhvervsuddannelse og behovet for at give idrætten en særlig plads heri, for eksempel ved at øge omfanget af gymnastikundervisning og sport gennem hele skole- og uddannelsesforløbet, fra førskolen til universitetet; kræver, at der i læseplanerne afsættes mindst tre ugentlige timer til gymnastik og sport, samt at skolerne alt efter deres muligheder støttes i at gå ud over dette fastsatte minimumsantal;

5.   fremhæver familiens og det sociale miljøs afgørende rolle i samtlige aspekter af uddannelse og erhvervsuddannelse;

6.   bemærker, at uddannelse er af afgørende betydning for både kvinders og mænds sociale og personlige udvikling, og understreger derfor vigtigheden af at styrke uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne med henblik på at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd;

7.   beklager, at uddannelsessystemerne ikke i højere grad tilskynder kvinder til at søge inden for traditionelt mandsdominerede fag og erhvervsuddannelser, og bifalder omvendt foranstaltninger til fremme af ligestilling og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at iværksætte programmer, som sigter mod at give kvinder bredest mulig faglig rådgivning og senere støtte dem på arbejdsmarkedet;

8.   understreger, at forskellene i kvinders og mænds muligheder for at opnå undervisning af høj kvalitet og livslang læring er langt mere udprægede i øområder og områder, der er ugunstigt stillede geografisk og socialt; opfordrer derfor til øget fremme af uddannelsesinitiativer inden for rammerne af regionalpolitikken;

9.   bemærker, at kvinder stadig er underrepræsenterede på alle niveauer inden for visse studieområder og i forskningssektoren; tilskynder derfor til, at der træffes konkrete positive foranstaltninger for at rette op på denne situation;

10.   bemærker, at studerende med afbrudte studiemønstre, særligt unge mødre, kan blive udsat for diskrimination, og opfordrer til, at der vedtages mere fleksible ordninger, der gør det lettere at genoptage studier eller uddannelse efter en fødsel og at forene studier med arbejds- og familieliv;

11.   bemærker, at kvaliteten af læseplaner og undervisning generelt skal forbedres, at lærerkræfternes sociale sikkerhed skal styrkes, samt at der skal rettes særlig opmærksomhed mod læreres videreuddannelse og mobilitet;

12.   fremhæver det hensigtsmæssige i intensivt at fremme mediekendskab og kendskab til informations- og kommunikationsteknologi og anbefaler både, at medieundervisning gøres til en integreret del af læseplanerne på alle undervisningsniveauer, og at der til lærere samt ældre mennesker udbydes mediepædagogiske moduler;

13.   peger på, at det skal gøres nemmere for studerende at skifte mellem forskellige uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer og mellem formel, ikke-formel og uformel læring;

14.   opfordrer Rådet til at overvåge medlemsstaternes faktiske anvendelse af EU's uddannelses- og læringspolitik; mener, at de nationale regeringer bør opstille gennemsigtige nationale mål på dette politikområde og indføre hensigtsmæssig lovgivning og relevante tiltag med henblik på at sikre, at EU's standarder opfyldes, og navnlig sørge for, at de på EU-plan vedtagne instrumenter anvendes, for eksempel ovennævnte henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, den europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass (13);

Førskoleuddannelse

15.   understreger behovet for, at der skal stilles flere midler til rådighed til forbedring af de materielle rammebetingelser og lokaler samt til løbende videreuddannelsesforanstaltninger for pædagoger, så kvaliteten af førskoleforløbet kan højnes, og der tilføres flere ressourcer til investeringer, og mener, at den almindelige adgang til et førskoleforløb af høj kvalitet er en effektiv måde til at gøre det muligt for alle børn, og navnlig børn fra socialt dårlige kår eller mindretal, at få adgang til livslang læring;

16.   er overbevist om vigtigheden af, at børn udvikler grundlæggende færdigheder og lærer deres modersmål eller det sprog, der tales i bopælslandet, samt at de lærer at læse og skrive så tidligt som muligt;

17.   mener, at undervisningen i et fremmedsprog bør starte på dette tidlige trin, men at den tidlige omgang med sprog skal ske gennem leg og uden præstationspres;

18.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre førskoleuddannelse obligatorisk;

Folkeskolen og ungdomsuddannelser

19.   fremhæver behovet for at yde en særlig indsats for personer, der ellers kunne formodes at ville afbryde deres uddannelsesforløb senere hen; mener, at der bør vedtages særlige programmer og initiativer med det formål at reducere antallet af afbrudte uddannelsesforløb, og at i de tilfælde, hvor sådanne afbrydelser er uundgåelige og fortsætter med at finde sted, bør de pågældende personer støttes og have mulighed for at blive indsluset i samfundet og tage uddannelser, der egner sig for dem;

20.   understreger, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne bør udstyre børn og unge med evnen til at tænke selvstændigt, kreativt og innovativt og gøre dem til mediekritiske og selvreflekterende borgere;

21.   understreget betydningen af, at læseplanerne for skolerne i alle medlemsstater bør indeholde undervisning, hvor børns evne til at tænke kreativt og innovativt fremmes og udvikles;

22.   mener, at læseplanerne og deres indhold skal opdateres fortløbende for at kunne forblive relevante, og at den vigtige rolle, som iværksætterevner og frivilligt engagement har, betones, så den personlige udvikling fremmes, og understreger, at alle medlemsstater skal give læreruddannelsen større betydning og stille flere midler til rådighed for den for at opnå mærkbare fremskridt i gennemførelsen af Lissabonstrategiens mål inden for rammerne af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og fremme livslang læring i EU;

23.   er overbevist om, at børn bør lære et andet fremmedsprog så tidligt som muligt;

24.   opfordrer på det kraftigste til, at børn lærer fremmedsprog fra en tidlig alder, og at fremmedsprogsundervisning inkluderes i alle læseplaner for folkeskolens mindre klasser; understreger, at tilstrækkelige investeringer i ansættelse og uddannelse af fremmedsprogslærere er afgørende for at nå dette mål;

25.   mener, at udviklingen af personlige færdigheder, specifikke kompetencer og de studerendes medfødte evner skal være et af hovedmålene på dette uddannelsestrin; påpeger, at disse færdigheder senere kan blive grundlag for arbejde og beskæftigelse;

26.   understreger, at der bør drages særlig omsorg for de studerende, som ikke har erhvervet eller ikke erhverver grundlæggende færdigheder, på samme måde som det skal være tilfældet for særligt begavede elever, så de kan videreudvikle deres særlige færdigheder og begavelser så godt som muligt;

27.   anbefaler, at medlemsstaterne i betydeligt omfang forbedrer lærernes akademiske og professionelle kvalifikationer, deres seminarieuddannelse og livslange læring;

28.   opfordrer kraftigt til fremme af kontinuerlig og sammenhængende faglig udvikling for lærere gennem hele deres arbejdsliv; er af den opfattelse, at alle lærere regelmæssigt bør have mulighed for at opdatere deres færdigheder og kompetencer samt deres pædagogiske viden;

29.   anbefaler, at der snarest muligt afsættes tid til undervisning i unionsborgerskabsprogrammer i læseplanerne, så kommende generationer uddannes efter Unionens værdier, der har med menneskerettigheder, kulturel mangfoldighed, tolerance, miljøbeskyttelse og klimaændringer at gøre;

Erhvervsuddannelse

30.   bemærker, at kvaliteten såvel som profileringen af erhvervsuddannelser skal styrkes;

31.   gør opmærksom på, at erhvervsuddannelser bør være bedre forbundet med både EU's økonomi og de nationale økonomier og være integreret på mere sammenhængende vis i disse økonomier, så uddannelsesforløbene tilpasses bedre til arbejdsmarkedet;

32.   kræver, at lærere og studerendes mobilitet (både i den geografiske betydning og forstået som skift fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse) øges betragteligt;

Videregående uddannelse

33.   mener, at universiteternes læseplaner bør gøres tidssvarende for at kunne imødekomme nuværende og fremtidige socioøkonomiske behov;

34.   anbefaler, at der på de højere uddannelser fortrinsvis fokuseres på at udvikle interdisciplinære læseplaner, dvs. læseplaner, der går på tværs af de enkelte videnskabelige områder, så der uddannes specialister, der er i stand til at løse de mest komplekse problemer, der findes i verden i dag;

35.   fremhæver, at de studerendes og elevers interesse for emner og studier vedrørende teknologi, naturvidenskaber og miljøbeskyttelse bør øges;

36.   opfordrer medlemsstaterne til at gøre en effektiv indsats for at fremme partnerskaber mellem universiteterne og erhvervslivet, og desuden også mellem universiteterne og de øvrige nationale, regionale og lokale interessenter;

37.   bemærker, at samarbejdet mellem institutionerne for videregående uddannelser i EU skal udbygges betragteligt, og at det endvidere bør gøres så nemt som muligt at overføre kvalifikationer;

38.   påpeger, at læreres og underviseres arbejde inden for de videregående uddannelser skal ajourføres fortløbende sammen med de benyttede planer, indhold og arbejdsmetoder;

39.   foreslår, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi knyttes til Bolognaprocessen og inddrages i reformerne af de videregående uddannelser i EU;

40.   anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne forbedrer lærernes og de studerendes mobilitet, herunder mobiliteten mellem lande, programmer og fag; understreger i denne forbindelse betydningen af gennemførelsen af det ovennævnte europæiske kvalitetscharter for mobilitet for etableringen af et egentligt europæisk rum for livslang uddannelse og videreuddannelse samt for fremme af det økonomiske, sociale og regionale samarbejde;

Livslang læring

41.   mener, at arbejdsgivere konsekvent bør tilskyndes til at udbyde uddannelse og erhvervsuddannelse til deres ansatte samt til at give lavtuddannede arbejdstagere mulighed for at deltage i programmer til livslang læring;

42.   bemærker, at langtidsledige med en dårlig social baggrund, personer med særlige behov, tidligere beboere på behandlingshjem og skolehjem samt tidligere straffefanger bør tilgodeses;

43.   understreger, at frem for alt kvinder bør opfordres til at deltage i uddannelses- og videreuddannelsestilbud, at der i den forbindelse skal udbydes særlige programmer til fremme af livslang læring for kvinder, og at sådanne kurser skal fremmes;

44.   understreger, at især lavtuddannede og ældre arbejdstagere bør gives tilskyndelse og incitamenter til at deltage i programmer for livslang læring;

45.   opfordrer til, at der i programmer for voksenuddannelse og livslang læring i særlig grad fokuseres på de dårligere stillede grupper på arbejdsmarkedet, særligt unge mennesker og kvinder, især i landområderne, samt de ældre;

46.   opfordrer til, at der tages højde for, at forældrekurser for kvinder og mænd har afgørende betydning for de enkeltes velfærd, bekæmpelse af fattigdom og social sammenhørighed; ønsker i den forbindelse, at der etableres brede programmer for livslang læring og uddannelse af undervisere til forældrekurser inden for rammerne af uddannelse og læring;

47.   fremhæver, at den viden og de kvalifikationer, der tilegnes gennem livslang læring, bør gives bredere og nemmere anerkendelse, og mener i den forbindelse, at gennemførelsen af den ovennævnte europæiske referenceramme for kvalifikationer og Europass som instrumenter til fremme af livslang læring derfor også skal fremskyndes;

48.   mener, at både europæiske og nationale myndigheder bør øge støtten til tiltag, der fremmer mobiliteten på alle stadier af livslang læring;

49.   kræver, at fordelene ved det ovennævnte europæiske kvalitetscharter for mobilitet erkendes og udnyttes, at de gennemføres af medlemsstaterne, samt at Kommissionen aflægger status over gennemførelsen i medlemsstaterne;

50.   kræver, at alle studerende og arbejdstagere med familie bør garanteres så mange sociale tjenesteydelser og støttetilbud (f.eks. børnepasning) som muligt;

51.   mener, at frivilligt arbejde bør indgå i og anerkendes i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010;

52.   er overbevist om, at meningsudvekslinger og gensidig undervisning og læring mellem forskellige aldersgrupper bør udbygges;

53.   understreger, at programmer til livslang læring skal understøtte iværksætterånden og dermed sætte borgerne i stand til at etablere små og mellemstore virksomheder og imødekomme både samfundets og økonomiens behov;

54.   gør opmærksom på, at der bør oprettes studievejledninger og tilvejebringes studieinformation om livslang læring til lærende i alle aldre med henblik på at nå de ovennævnte mål;

*

* *

55.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1.

(2)  EUT C 300 af 12.12.2007, s. 1.

(3)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.

(4)  EUT C 290 af 4.12.2007, s. 1.

(5)  EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.

(6)  EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60.

(7)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 8.

(8)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 131.

(9)  EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(10)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0013.

(11)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0423.

(12)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0422.

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6).

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/39

---

Rådets tilgang til revidering af OLAF-forordningen

P6_TA(2008)0632

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om Europa-Parlamentets beslutning om Rådets tilgang til revisionen af OLAF-forordningen

(2010/C 45 E/07)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (1),

—	der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (KOM(2006)0244) og til sin holdning af 20. november 2008 om dette forslag (2),

—	der henviser til den mundtlige forespørgsel til Rådet om Rådets tilgang til revidering af OLAF-forordningen (O-0116/2008),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5,

A.	der henviser til, at OLAF i de ti år, der er gået, siden kontoret blev etableret i 1999 som et operationelt kontor til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, har samlet værdifuld erfaring med hensyn til bekæmpelse af bedrageri og korruption,

B.	der henviser til, at de lovgivningsmæssige bestemmelser vedrørende OLAF bør forbedres med udgangspunkt i dets operationelle erfaringer,

C.	der henviser til, at EU's lovgivende myndigheds to parter bør indgå i et tæt samarbejde under den fælles beslutningsprocedure for at sikre, at lovgivningen om bekæmpelse af bedrageri tilpasses de aktuelle behov,

D.	der henviser til sin afsluttede førstebehandling om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999 (»OLAF-forordningen«) med et bredt flertal den 20. november 2008,

1.   mener, at der er et akut behov for at klarlægge lovgivningen vedrørende OLAF med det formål yderligere at forbedre antibedrageriefterforskningens effektivitet og sikre OLAF den nødvendige uafhængighed under fuldstændig hensyntagen til de erfaringer, man har gjort, siden OLAF blev etableret som erstatning for UCLAF i 1999;

2.   erindrer Rådet om, at Parlamentets ovennævnte holdning af 20. november 2008 vil føre til en betydelig forbedring af OLAF-efterforskningernes effektivitet og kvalitet, idet den vil styrke de proceduremæssige garantier, overvågningsudvalgets rolle, princippet om uskyldsformodning, de undersøgte personers ret til et forsvar og meddelernes rettigheder samt føre til vedtagelsen af klare og gennemskuelige undersøgelsesregler og en forbedring af samarbejdet med de kompetente nationale myndigheder og EU-institutionerne;

3.   opfordrer det franske og det tjekkiske formandskab til at forlægge en tidsplan for forhandlingerne med Parlamentet på grundlag af forordning (EF) nr. 1073/1999 og således bekræfte, at de gør deres yderste for at sikre en hurtig vedtagelse af en fælles holdning fra Rådet og undgå yderligere ubegrundede forsinkelser;

4.   mener, at Rådets ønske om blot at konsolidere de tre eksisterende tekster, der danner retsgrundlaget for OLAF's undersøgelser, ikke er et gyldigt argument for ikke øjeblikkeligt at indlede forhandlingerne om forordning (EF) nr. 1073/1999, eftersom en konsolidering alene ikke vil forbedre lovgivningsrammen for OLAF's bedrageriundersøgelser og derfor udgør et betragteligt tidsspilde i forhold til bestræbelserne på at styrke bedrageribekæmpelsen; tilslutter sig derfor en omformulering af EU's lovgivning om bedrageribekæmpelse, herunder forordning (EF) nr. 1073/1999, forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og forordning (Euratom, EF) nr. 2988/95 med udgangspunkt i den ændrede forordning (EF) nr. 1073/1999;

5.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, de kompetente udvalg i medlemsstaternes parlamenter, Den Europæiske Revisionsret og medlemsstaternes nationale revisionsorganer.

---

(1)  EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0553.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/41

---

Evaluering og udbygning af Frontex og Eurosur

P6_TA(2008)0633

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om evaluering og fremtidig udbygning af Frontex-agenturet og det europæiske grænseovervågningssystem Eurosur (2008/2157(INI))

(2010/C 45 E/08)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. februar 2008 om rapport om evalueringen og den fremtidige udbygning af Frontex-agenturet (KOM(2008)0067),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. februar 2008 om undersøgelse af oprettelsen af et europæisk grænseovervågningssystem (Eurosur) (KOM(2008)0068),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 13. februar 2008 om forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU (KOM(2008)0069),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (1),

—	der henviser til den europæiske pagt om indvandring og asyl, som medlemsstaterne vedtog i Paris den 7. juli 2008, og som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. oktober 2008,

—	der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 om en »Samlet migrationsstrategi: Prioriterede aktioner med fokus på Afrika og Middelhavsområdet«, som også figurerer i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2006,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en ordning for oprettelse af hurtige grænseindsatshold (2),

—	der henviser til sin beslutning af 26. september 2007 om den politiske prioritering i bekæmpelsen af ulovlig indvandring af statsborgere fra tredjelande (3),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A6-0437/2008),

A.

der henviser til, at bekæmpelsen af ulovlig indvandring og mere specifikt den integrerede forvaltning af alle Unionens grænser skal indgå i en samlet og harmoniseret migrationsstrategi, der også omfatter tilrettelæggelse af den lovlige indvandring, integration af lovlige indvandrere og samarbejde med oprindelses- og transitlande,

B.	der henviser til, at ulovlig indvandring er en fælles europæisk udfordring, som kræver en fælles europæisk politik,

C.	der henviser til, at disse migrationsfænomener vil eksistere lige så længe som udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i verden, og at forvaltningen af migrationsstrømmene derfor bør tilrettelægges i synergi med politikkerne for udvikling og samarbejde med tredjelande,

D.	der advarer om, at Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) ikke er et universalmiddel mod alle problemer, som skyldes ulovlig indvandring,

E.

der henviser til, at overvågningen af Unionens ydre grænser er et dynamisk element i bekæmpelsen af ulovlig indvandring, som skal ledsages af supplerende retshåndhævelsespolitikker, der skal gribe fat om ondets rod, herunder ved bekæmpelse af illegalt arbejde, navnlig gennem vedtagelse af direktivet vedrørende sanktioner over for arbejdsgivere, som beskæftiger statsborgere fra tredjelande med ulovligt ophold (KOM(2007)0249), samt ved bekæmpelse af organiserede kriminelle netværk af menneskesmuglere,

F.	der henviser til, at dødeligheden i forbindelse med ulovlig indvandring er høj, og at der må gennemføres oplysningskampagner i samarbejde med oprindelses- og transitlandene om risikoen ved og de fatale konsekvenser af denne type indvandring,

G.

der henviser til, at det, selv om kontrollen med egne grænser påhviler de enkelte medlemsstater, på grund af migrationspresset på EU's sydlige og østlige grænser er nødvendigt at udvikle og organisere en obligatorisk medansvars- og solidaritetsmekanisme for at fremme oprettelsen af en fælles pulje af materielle og menneskelige ressourcer, der kan mobiliseres for at bekæmpe dette fænomen,

H.	der henviser til, at det langsigtede mål for alle disse instrumenter (Frontex, Eurosur, det elektroniske system for rejsetilladelser (ESTA), registreringssystemet for ind- og udrejse, Fast track) er gradvist at indføre et integreret europæisk grænsekontrolsystem,

I.	der henviser til, at de første kvantificerbare resultater, som Frontex har opnået, siden det indledte sit arbejde i oktober 2005, foreligger; der henviser til den nødvendige fastlæggelse af en mellem- og langsigtet strategi, som er uundværlig på det aktuelle udviklingsstade,

J.	der henviser til, at Frontex er et fællesskabsorgan under første søjle, som er underlagt principperne om fuld demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og som dermed er forpligtet til at forsvare og fremme EU's grundlæggende værdier,

K.	der henviser til, at Frontex's koordinerende efterretningsbaserede operationer bygger på risikoanalyser og trusselsvurderinger, som er underlagt tavshedspligt,

L.

der henviser til, at Frontex's udviklingsstrategi bør åbne mulighed for at afprøve holdbarheden af princippet om den »obligatoriske solidaritet« mellem medlemsstaterne, der allerede blev gjort gældende i forordning (EF) nr. 863/2007 som samordner Unionens hurtige reaktionskapacitet i akutte situationer, med henblik på at vælge den bedste fremgangsmåde for at sikre betingelsesløs adgang til dels de materielle ressourcer, der er opført i den centrale fortegnelse over teknisk udstyr (CRATE — Centralised Records of Available Technical Equipment), og dels de menneskelige ressourcer, Frontex har brug for til en effektiv indsats,

M.	der henviser til, at Parlamentet vedholdende har støttet Frontex og har stemt for en markant forhøjelse af dets budget for at give det tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udføre sine opgaver,

N.

der henviser til, at Frontex har indledt maritime missioner ud for de sydlige medlemsstaters kyster med skiftende succes afhængigt af samarbejdsniveauet med de tredjelande, som immigranterne afsejler fra; der henviser til, at Heramissionen ud for De Kanariske Øer har været vellykket og har ført til et markant fald i antallet af ankomster; der henviser til, at Nautilusmissionen i det centrale Middelhavsområde dog ikke har været effektiv, idet antallet af ankomster er øget og ikke faldet,

O.	der henviser til, at omdrejningspunkterne for indvandring i de maritime middelhavsregioner løbende må patruljeres af de maritime missioner, der er indsat i området på permanent basis,

P.	der henviser til, at enhver foranstaltning, som Frontex gennemfører, under alle omstændigheder skal være i overensstemmelse med folkerettens bestemmelser, navnlig for så vidt angår havret og menneskerettigheder, menneskers værdighed og flygtninge, herunder asylret og princippet om non-refoulement,

Q.

der henviser til, at Frontex bør sikre, at alle dets foranstaltninger omfatter de nødvendige forholdsregler og midler for at beskytte særlig udsatte personer som f.eks. kvinder, navnlig gravide kvinder, børn, navnlig uledsagede mindreårige, ældre mennesker og handicappede eller alvorligt syge mennesker,

R.	der henviser til, at den humanitære dimension af Frontex's virksomhed skal være understøttet af den størst mulige retssikkerhed i forbindelse med såvel de redningsaktioner, det gennemfører, som de fælles tilbagesendelsesoperationer, det medvirker til,

S.

der henviser til, at foranstaltningerne til uddannelse af specialiseret personale, der er involveret i Frontex's virksomhed, har været så vellykkede, at de bør videreføres og navnlig udvides til ligeledes at omfatte personale i tredjelande, der dagligt samarbejder med Frontex, for at uddanne dem til at deltage i søredningsoperationer og bjærgning af lig i tilfælde af forlis,

T.	der henviser til, at grænsekontrol ikke kun fokuserer på ulovlig grænseovergang, men også på andre aspekter af grænseoverskridende kriminalitet, f.eks. menneskehandel, narkotikasmugling og ulovlig våbenhandel, og dermed bidrager til at øge den indre sikkerhed generelt,

U.	der henviser til, at Frontex's virksomhed ikke kan være effektiv uden en EU-grænseforvaltningspolitik, som omfatter de foreslåede nye EU-grænsekontrolsystemer, f.eks. det elektroniske system for rejsetilladelser (ESTA), registreringssystemet for ind- og udrejse eller Fast track,

1.   opfordrer medlemsstaterne til at anskue migrationsudfordringen ud fra en samlet strategi for med samme energi at fremme ikke alene en øget grænsekontrol ved Unionens ydre grænser, bekæmpelse af ulovlig indvandring, tilbagesendelse af udlændinge med ulovligt ophold og bekæmpelse af illegalt arbejde og menneskehandel, men også tilrettelæggelse af lovlig indvandring og foranstaltninger for at fremme integrationen af lovlige indvandrere, styrkelse af et samlet partnerskab med tredjelande for at skabe et positivt forhold mellem migration og udvikling samt indførelse af en homogen asylretspolitik på EU-plan;

2.   betragter Frontex som et vigtigt instrument i EU's samlede indvandringsstrategi og opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag om revision af dets mandat for at styrke dets rolle og gøre det mere effektivt;

3.   understreger, at det er tvingende nødvendigt, at Frontex såvel til koordinering af fælles punktforanstaltninger som til permanente operationer er sikret adgang til de midler, medlemsstaterne har stillet til rådighed navnlig gennem CRATE; beklager, at nogle medlemsstater hidtil ikke har udvist tilstrækkelig vilje til at yde de nødvendige midler til Frontex, og opfordrer dem til at gøre dette;

4.   glæder sig over Det Europæiske Råds vedtagelse af den europæiske pagt om indvandring og asyl og dets opfordring til at styrke Frontex;

5.   understreger, at Frontex bør integrere foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel i sit arbejde, navnlig ved EU's ydre grænser;

6.   opfordrer i dette øjemed medlemsstaterne til snarest at formalisere en ordning med obligatorisk og absolut solidaritet, som er underlagt det enkelte deltagende lands muligheder og aktuelle specifikke behov, hvilket i forbindelse med forberedelsen og gennemførelsen af Frontex's operationer skal fjerne usikkerheden med hensyn til det nøjagtige omfang af de midler, agenturet har til rådighed til enhver tid;

7.   kræver, at der indsættes fælles permanente og uafbrudte patruljer, der er operative hele året, i alle højrisikoområder, og navnlig ved søgrænserne, hvor der er alvorlig risiko for tab af menneskeliv, idet retten til livet er den vigtigste ukrænkelige grundlæggende rettighed;

8.   understreger, at det er vigtigt, at EF-lovgivningen er i overensstemmelse med anden international lovgivning, der finder anvendelse på dette område, så EU kan bidrage effektivt til de nødvendige bestræbelser for at hjælpe flygtninge i nød;

9.   opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at give solidaritetsprincippet konkret udtryk, dels ved mærkbart at forøge de materielle midler, de stiller til Frontex's rådighed, navnlig med hensyn til infrastruktur, og dels på det praktiske plan ved at sikre agenturet fuld rådighed over disse midler i rette tid;

10.   opfordrer Frontex til at fremsende en rapport til Parlamentet og Rådet, som blandt andet gør rede for den reelle udnyttelse af og adgang til det udstyr, der er opført i den centrale fortegnelse over teknisk udstyr (CRATE), og samtidig fremhæver eventuelle vanskeligheder og giver fuld oplysning om, hvilke medlemsstater, der stiller midler til rådighed, og hvilke der ikke gør det;

11.   opfordrer medlemsstaterne til, hvis der vedvarende ikke står tilstrækkelige midler til rådighed, hurtigt at træffe beslutning om væsentligt at ændre Frontex's budget for at sætte agenturet i stand til at udføre sine opgaver og eventuelt undersøge de juridiske aspekter af fremtidig leje og/eller indkøb af materiel til dette formål;

12.   minder om, at Parlamentet i egenskab af budgetmyndighed allerede har forhøjet FRONTEX's budget siden dets oprettelse og fører kontrol med, at dets budget gennemføres korrekt og tilpasses udviklingen i dets opgaver;

13.   påpeger, at EU's samarbejde med tredjelande skal basere sig på internationale forpligtelser i forbindelse med beskyttelse af flygtninge og asylansøgere og navnlig med bestemmelserne i Genève-konventionen af 1951 om flygtninges status;

14.   glæder sig over, at så godt som samtlige tredjelande, som Frontex dagligt samarbejder med, har gjort en betydelig indsats for at fremme dette samarbejde, hvilket har givet yderst positive resultater, f.eks. på De Kanariske Øer; beklager dog, at der i andre lande, f.eks. Tyrkiet og Libyen, stadig ikke er indledt et samarbejde om indvandring;

15.   opfordrer EU til i sine forhandlinger med tredjelande at medtage behovet for, at sidstnævnte i højere grad samarbejder om indvandring, og opfordrer de tredjelande, hvis indsats med hensyn til samarbejde er utilstrækkelig eller ikke-eksisterende, til at gøre deres bedste for at lette Frontex's arbejde, navnlig ved at sørge for, at deres tjenestegrene samarbejder mere effektivt om forebyggelse;

16.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at opnå et bedre samarbejde med tredjelande, navnlig under forhandlinger om hjemtagelsesaftaler; mener, at indvandring bør være en integrerende del af alle forhandlinger om aftaler med tredjelande, som er oprindelseslande eller transitlande;

17.   understreger, at Frontex i forbindelse med samarbejdet med tredjelande skal tage behørigt hensyn til holdningerne hos de medlemsstater, som har størst erfaring med at behandle spørgsmål om ulovlig indvandring i forhold til de pågældende lande, og tilføjer, at et tredjelands deltagelse i en fælles medlemsstatsoperation, som koordineres af Frontex, skal godkendes af den medlemsstat, som er vært for operationen;

18.   kræver, at Frontex's mandat eksplicit skal indeholde en forpligtelse til at leve op til internationale menneskerettighedsstandarder og en forpligtelse over for asylansøgere ved redningsoperationer til søs, og at samarbejdet med De Forenede Nationers Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og andre relevante ikke-statslige organisationer skal formaliseres inden for mandatet;

19.   frygter, at tredjelandes statsborgere mangler tilstrækkelige muligheder for at kontrollere, om personlige oplysninger om dem, der indsamles i EU's planlagte »systemernes system«, håndteres i overensstemmelse med de gældende principper om databeskyttelse i EU; opfordrer Kommissionen til at præcisere, i hvilket omfang personoplysninger vil blive videreformidlet til tredjelandes myndigheder;

20.   kræver en udvidelse af Frontex's beføjelser for at tilskynde agenturet til at iværksætte projekter og operationer i tredjelande, bl.a. med henblik på at styrke eksisterende aftalers effektivitet og afdække behovet for kapacitetsforøgelse med hensyn til grænseforvaltning i tredjelande;

21.   kræver, at Frontex styrker og påtager sig sin centrale rolle med hensyn til at støtte fælles tilbagesendelsesoperationer under hensyntagen til alle aspekter i forbindelse med disse procedurer, og opfordrer medlemsstaterne til af solidaritetshensyn at inddrage Frontex i planlægningen og organiseringen af fælles hjemsendelsesflyvninger og at afdække behovet for fælles hjemsendelser;

22.   opfordrer medlemsstaterne til at muliggøre en revision af Frontex's mandat for at fjerne de juridiske huller, der kunne lægge hindringer i vejen for dets indsats, navnlig ved at indføje præcise juridiske betingelser for dets redningsaktioner på havet og medvirken ved tilbagesendelsesoperationer samt for tredjelandes mulighed for at gøre brug af dets udstyr, navnlig som led i pilotprojekter, som de nyder godt af;

23.   opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret evaluering af indvirkningen af Frontex's aktiviteter på de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder med hensyn til ansvaret for at beskytte individer;

24.   kræver, at Frontex' personale undervises i de forskellige kønsrelaterede spørgsmål, der er knyttet til dets arbejde;

25.   mener, at en sådan udvidelse af Frontex's beføjelser og dets vedvarende deltagelse i bekæmpelsen af ulovlig indvandring kunne retfærdiggøre en strukturel udbygning af dets logistiske og administrative kapacitet under overholdelse af proportionalitetsprincippet;

26.   mener navnlig, at det på baggrund af den hidtidige fremgang og de iværksatte midler foreløbig ikke er berettiget at oprette en lang række decentraliserede agenturer, men at det allerede på indeværende tidspunkt kunne overvejes at oprette to forskellige afdelinger, der samordner virksomheden ved henholdsvis landegrænserne og søgrænserne; mener i betragtning af, at migrationsruterne over land ved den østlige grænse fremover vil udgøre en stadig en større udfordring, at disse bør gives øget opmærksomhed, og at der bør afsættes flere midler hertil;

27.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje, om der kan oprettes et EU-grænsevagtkorps;

28.   understreger, at det er nødvendigt at fortsætte foranstaltningerne til uddannelse af personale, der deltager i Frontex's aktioner, navnlig inden for havret, asylret og grundlæggende rettigheder, herunder — efter udvidelsen af agenturets mandat — af personale i de berørte tredjelande; tilskynder i dette øjemed Frontex til at samarbejde med andre institutioner som Den Internationale Organisation for Migration, Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og UNHCR, FN's organ med ansvar for havret og ngo'er samt andre organisationer med erfaring og knowhow på disse områder;

29.   opfordrer Kommissionen til at organisere oplysningskampagner baseret på bedste praksis i medlemsstaterne om risici i tilknytning til ulovlig indvandring;

30.   hilser med tilfredshed Rådets aktuelle overvejelser med henblik på oprettelse af grænseovervågningssystemet Eurosur for at sikre en optimal udnyttelse af alle overvågningssystemerne, hovedsagelig ved at udvide den nuværende dækning, som på indeværende tidspunkt kun omfatter en del af de områder, hvor der kan gennemføres operationer;

31.   kræver derfor, at opgraderingen af de nationale overvågningssystemer og deres sammenkobling i et netværk iværksættes hurtigst muligt, og at det af hensyn til sammenhængen overdrages til Frontex at samle de til rådighed værende redskaber, navnlig forvaltningen af det sikre, webbaserede informations- og koordineringsnet for medlemsstaternes indvandringsmyndigheder (ICONet) (4) og overtagelsen af CIREFI's aktiviteter (CIREFI: Oplysnings-, Analyse- og Udvekslingscenter for Grænsepassage og Indvandring) som nævnt i Rådets konklusioner af 30. november 1994;

32.   kræver, at Frontex i højere grad samarbejder om risikoanalyser med Europol og andre europæiske agenturer samt med andre internationale organer og grænsekontrolmyndighederne i tredjelande, navnlig med henblik på at optrævle internationale netværk af menneskesmuglere og retsforfølge individuelle menneskesmuglere; mener også, at det er vigtigt at iværksætte en mekanisme, som giver Frontex mulighed for at overføre centrale informationer til de personer, der kan gøre bedst brug af dem;

33.   opfordrer medlemsstaterne til at sørge for, at forskningsaktiviteterne tager specifikt hensyn til grænsekontrolmyndighedernes konkrete behov;

34.   betragter en virkelig integreret grænseforvaltning på EU-plan som et legitimt mål og erkender betydningen af vedvarende at udvikle og styrke EU's fælles grænseforvaltningspolitik; fremhæver imidlertid behovet for at evaluere og vurdere de systemer, der allerede eksisterer, eller som er under forberedelse, før der tages nye »byggeklodser« i brug som foreslået i Kommissionens ovennævnte meddelelse om forberedelse af de kommende faser af grænseforvaltningen i EU; kræver endvidere, at der udarbejdes en omfattende overordnet plan, der fastsætter såvel strukturen i EU's samlede grænsestrategi som de nærmere enkeltheder vedrørende den måde, hvorpå alle de dertil knyttede programmer og ordninger skal fungere samlet set, og hvorledes forholdet mellem beslægtede programmer bedst kan udnyttes;

35.   opfordrer Frontex til at tage initiativ til at etablere et fælles miljø for informationsdeling mellem de kompetente nationale myndigheder for at skabe de bedst mulige betingelser for indsamling, analyse og formidling af følsomme oplysninger; anmoder det europæiske forum for forskning og innovation på sikkerhedsområdet (ESRIF — European Security Research and Innovation Forum) om at bidrage til gennemførelsen af dette mål ved at fremme arbejdet med fælles applikationer til videreudvikling og innovation, hvad angår overvågningsredskaber;

36.   kræver en styrkelse af Parlamentets demokratiske kontrol af Frontex og opfordrer Frontex til at orientere Parlamentet om forhandlinger om indgåelse af aftaler med tredjelande og til at fremlægge taktiske vurderinger med fokus på enkelte grænseregioner samt til at offentliggøre evalueringsrapporter om fælles operationer og andre koordinerede missioner, risikoanalyser, gennemførlighedsundersøgelser og statistikker om migrationstendenser; påpeger, at demokratisk kontrol med Frontex's aktiviteter bl.a. ville øge dets legitimitet, men at oplysningerne i sådanne rapporter ikke bør indeholde fortrolige data, som kan påvirke igangværende operationer;

37.   opfordrer Kommissionen til at angive, hvilken form for logistisk støtte til grænseovervågningen, det er planlagt at yde til tilgrænsende tredjelande, jf. trin 3 i fase 1 i Eurosur;

38.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Højkommissariat for Flygtninge og Den Internationale Organisation for Migration.

---

(1)  EUT L 349 af 25.11.2004, s. 1.

(2)  EUT L 199 af 31.7.2007, s. 30.

(3)  EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 223.

(4)  Rådets afgørelse 2005/267/EF af 16. marts 2005 (EUT L 83 af 1.4.2005, s. 48).

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/47

---

Betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel

P6_TA(2008)0634

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel (2008/2133(INI))

(2010/C 45 E/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til rapporten fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) om den økonomiske betydning af forfalskning og piratkopiering, offentliggjort i 2007,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. november 2005»Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program — Moderne SMV-politik for vækst og beskæftigelse« (KOM(2005)0551),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006»Det globale Europa: I konkurrencen på verdensmarkedet — Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse (KOM(2006)0567)«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. april 2007»Det globale Europa og et stærkere partnerskab for øget markedsadgang for EU's eksportører (KOM(2007)0183)«,

—	der henviser til sin beslutning af 19. februar 2008 om EU's strategi for øget markedsadgang for EU's virksomheder (1),

—	der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa — eksterne aspekter af konkurrenceevnen (2),

—	der henviser til sin beslutning af 5. juni 2008 om effektive import- og eksportregler og -procedurer til fordel for handelspolitikken (3),

—	der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om de transatlantiske økonomiske forbindelser mellem EU og USA (4),

—	der henviser til sin beslutning af 12. oktober 2006 om de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Mercosur med henblik på indgåelsen af en interregional associeringsaftale (5),

—	der henviser til sin beslutning af 13. december 2007 om handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Korea (6),

—	der henviser til sin beslutning af 8. maj 2008 om handel og økonomiske forbindelser med Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) (7),

—	der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om perspektiverne for de handelsmæssige forbindelser mellem EU og Kina (8),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2006»EU-Kina: Tættere partnerskab, større ansvar« (KOM(2006)0631) og det medfølgende arbejdsdokument »Tættere partnerskab, større ansvar — Et oplæg til handels- og investeringspolitik i forholdet mellem EU og Kina: Konkurrence og partnerskab« (KOM(2006)0632),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (9) (forordningen om handelshindringer),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2008»En europæisk strategi for industriel ejendomsret« (KOM(2008)0465),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. februar 2001»Handlingsprogram: hurtigt indgreb mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse« (KOM(2001)0096),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2003»Ajourføring af EF-handlingsprogrammet — Hurtigt indgreb mod HIV/AIDS, malaria og tuberkulose inden for rammerne af fattigdomslempelse — Udestående spørgsmål og fremtidige udfordringer« (KOM(2003)0093),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. oktober 2004»En sammenhængende europæisk politisk ramme for eksterne foranstaltninger til bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose« (KOM(2004)0726),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 816/2006 af 17. maj 2006 om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer (10),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer (11) (GSP-forordningen),

—	der henviser til Kommissionens rapport af 19. maj 2008 om EU-toldmyndighedernes indsats over for varemærkeforfalskning og piratkopiering — resultater fra de europæiske grænser 2007,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks) (12),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. april 2008»Udviklingsstrategi for toldunionen« (KOM(2008)0169),

—	der henviser til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 26. april 2006 om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2006)0168),

—	der henviser til sin beslutning af 19. juni 2008 om 40-årsdagen for toldunionen (13),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (14),

—	der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (15),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A6-0447/2008),

A.	der henviser til, at forfalskning må bekæmpes effektivt for at opfylde målene i den reviderede Lissabondagsorden, uanset om der er tale om den interne dimension eller om de eksterne aspekter, som anført i Kommissionens ovennævnte meddelelse af 18. april 2007,

B.	der henviser til, at EU er verdens næststørste importør af varer og tjenesteydelser, og at det indre marked frembyder store muligheder, fordi det i vid udstrækning er åbent og gennemskueligt, men at det ligeledes er udsat for en reel risiko for at blive oversvømmet med kopivarer,

C.	der henviser til, at EU's økonomi er specialiseret i varer af høj kvalitet og med høj værditilvækst, der ofte er beskyttet af varemærker, patenter eller geografiske betegnelser, og som derfor er blandt de mest oplagte varer at kopiere,

D.	der henviser til, at alvorlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er en af de ikke-toldmæssige handelshindringer, der gør adgangen til eksterne markeder vanskeligere og dyrere, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der råder over begrænsede midler og ressourcer,

E.	der henviser til, at den europæiske konkurrenceevne traditionelt set er baseret på arbejdskraftens kvalitet og stadig oftere (navnlig for SMV'ernes vedkommende) på forskning, udvikling, innovation og de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder,

F.	der henviser til, at de intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, ikke altid respekteres behørigt af EU's handelspartnere,

G.	der henviser til, at antallet af varetyper, som forfalskes, er stort og stigende og ikke længere begrænset til luksusvarer og varer af høj kvalitet, men ligeledes omfatter almindelige varer som f.eks. legetøj, lægemidler, kosmetik og fødevarer,

H.

der henviser til, at det i en nylig undersøgelse fra OECD anslås, at den internationale handel med tilknytning til krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i 2005 beløb sig til 150 mia. EUR, hvortil skal føjes værdien af de nationale overførsler samt de forfalskede og piratkopierede varer, som distribueres via Internettet,

I.

der henviser til, at antallet af varer, der var fremstillet i strid med de intellektuelle ejendomsrettigheder, og som blev konfiskeret af EU's toldmyndigheder i 2007 steg med 17 % på et år, idet denne stigning var på 264 % for kosmetik og produkter til personlig pleje, 98 % for legetøj og 51 % for lægemidler,

J.

der henviser til, at forfalskning og piratkopiering har dramatiske konsekvenser for EU's økonomi og for hele Fællesskabets socioøkonomiske system, da det dræber incitamentet til innovation, bremser de udenlandske direkte investeringer, medvirker til, at kvalificeret beskæftigelse i erhvervslivet nedlægges, og skaber grundlag for en undergrundsøkonomi kontrolleret af organiseret kriminalitet parallelt med det officielle system,

K.

der henviser til, at forfalskningernes globale omfang, den hurtige vækst og de skadelige økonomiske virkninger for rettighedshaverne understreges i ovennævnte rapport, OECD i 2007 offentliggjorde om den økonomiske betydning af forfalskning og piratkopiering, og i OECD's kommende fase II-rapport om forfalskning af digitalt indhold,

L.	der henviser til, at forfalskning giver anledning til alvorlige miljøproblemer, både som følge af kopivarernes manglende overholdelse af kvalitetsstandarderne og som følge af de høje omkostninger til bortskaffelse og destruktion af dem,

M.	der henviser til, at adgangen til procedurerne for bekæmpelse af kopivarer er kompliceret, kostbar og tidskrævende, navnlig for SMV'er,

N.

der henviser til, at det indre marked sikrer de europæiske forbrugere mulighed for på en gennemskuelig og sikker måde frit at vælge, hvilke varer de ønsker at købe, og at forfalskning, hvis det ikke bekæmpes ordentligt, ikke alene kan skade det princip om tillid, som hele systemet er baseret på, men også kan udgøre en alvorlig trussel mod sikkerheden, sundheden og i ekstreme tilfælde endog forbrugernes liv, og at det derfor er nødvendigt at sikre forbrugernes rettigheder bedre,

O.	der henviser til, at initiativer med sigte på at gøre forbrugerne bevidste om risiciene for sundhed og sikkerhed og generelt om konsekvenserne af at købe forfalskede varer er et effektivt middel til at bekæmpe forfalskning,

P.	der henviser til, at sanktionerne over for dem, der forfalsker produkter med direkte indvirkning på folkesundheden, bør være strengere,

Q.

der henviser til, at de fortsatte forskelle i medlemsstaternes lovgivning om intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig med hensyn til de strafferetlige foranstaltninger, der skal sikre overholdelse af disse rettigheder, svækker EU's forhandlingsposition og kan undergrave de bestræbelser, der hidtil er blevet foranstaltet for at bekæmpe dette fænomen mere effektivt på internationalt plan,

R.

der henviser til, at den forenklede procedure, jf. artikel 11 i forordning (EF) nr. 1383/2003, giver mulighed for at destruere et stort antal forfalskede varer inden for en kort frist og med relativt lave omkostninger og anvendes med stor succes f.eks. i medlemsstaterne Portugal, Grækenland, Ungarn, Nederlandene og Litauen,

S.	der henviser til, at G8-topmødet i Skt. Petersborg erkendte det globale omfang af forfalskning og piratkopiering og understregede behovet for at forbedre samarbejdet mellem G8-landene, tredjelande og de kompetente internationale institutioner,

T.	der henviser til, at der på det efterfølgende G8-topmøde i Heiligendamm blev oprettet en taskforce for intellektuelle ejendomsrettigheder til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering som en del af Heiligendamm-processen (16),

U.

der henviser til, at EU, Japan og USA i 2007 bekendtgjorde, at der var blevet indledt forhandlinger om færdiggørelse af en ny multilateral aftale, der har til formål at styrke håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpe forfalskning og piratkopiering (handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning — ACTA),

V.

der henviser til, at indgåelse af ACTA vil gøre det muligt at etablere fælles standarder for civilretlig og administrativ beskyttelse, et forbedret interinstitutionelt samarbejde og samarbejde med den private sektor samt inddragelse af teknisk bistand med henblik på at gøre respekten for intellektuel ejendomsret mere enkel, mere sikker og mindre kostbar,

W.

der henviser til, at det er nødvendigt at indføre en klar sondring mellem generiske lægemidler, hvis udbredelse og salg i såvel EU som i udviklingslandene bør fremmes, og kopilægemidler, der dels udgør en fare for folkesundheden, dels er årsag til store økonomiske tab for virksomhederne i den pågældende sektor, samtidig med at de forsinker udviklingen af nye produkter uden at gavne befolkningerne i de mindst udviklede lande, samt til at kopilægemidler kun udgør en del af de ulovlige lægemidler,

X.	der henviser til, at Internettet og distributionsnet for parallelimport, for så vidt angår produkter med direkte indvirkning på folkesundheden, bidrager væsentligt til spredningen af forfalskede produkter, som udgør en fare for folkesundheden,

Y.

der henviser til, at EU fortsætter sine bestræbelser på at harmonisere gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig med et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juli 2005om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)0276), og at denne proces ikke bør omgås af handelsaftaler, som ligger uden for EU's almindelige beslutningsprocesser,

Z.

der henviser til, at det også er afgørende at sikre, at gennemførelsesforanstaltningerne for håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder gennemføres på en måde, som ikke står i vejen for innovation og konkurrence, truer begrænsningerne og undtagelserne eller personoplysningerne i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, begrænser den fri udveksling af information eller belaster den lovlige handel urimeligt,

AA.	der henviser til, at EU har vist vilje til at håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder på effektiv og afbalanceret vis ved gennem mange år at have vedtaget flere direktiver om dette område efter Parlamentets og Rådets nøje gennemgang heraf,

AB.	der henviser til, at det ved overvejelser om retslige skridt er fundamentalt vigtigt at anerkende den væsentlige forskel mellem intellektuel og materiel ejendomsret — og således mellem krænkelser af ejendomsretten og tyveri,

AC.	der henviser til, at alle krænkelser af den intellektuelle ejendomsret er ødelæggende for handels- og virksomhedsaktiviteter, men at handelsrelaterede krænkelser har yderligere og mere omfattende virkninger,

AD.	der henviser til, at krænkelser i forbindelse med patenter på lægemiddelprodukter vurderes fra sag til sag på grundlag af de grundlæggende argumenter i et civilt søgsmål om krænkelse af et patent, mens krænkelser af ophavsret og varemærker udgør forsætlige forbrydelser,

Den multilaterale ramme

1.   mener, at Verdenshandelsorganisationens (WTO's) system sigter mod en større anerkendelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder på internationalt plan ved at fastsætte et fælles standardniveau for beskyttelse via aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen), en styrkelse af dialogen mellem medlemsstaterne og de forskellige organisationer som f.eks. Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) og Verdenstoldorganisationen (WCO) samt indførelse af en tvistforebyggelses- og tvistbilæggelsesordning;

2.   opfordrer Kommissionen til i TRIPS-Rådet at arbejde for, at de minimumsbestemmelser, der gennemføres i national ret, ledsages af effektive gennemførelsesforanstaltninger og af bekæmpelsesforanstaltninger i tilfælde af overtrædelser; mener, at de fleksible bestemmelser i TRIPS-aftalen, der blev bekræftet med Doha-erklæringen om TRPS-aftalen og folkesundhed, bør fastholdes, i det omfang de tager sigte på at sikre en rimelig balance mellem rettighedshavernes og slutbrugernes interesser;

3.   anmoder Kommissionen om at forelægge forslag for Parlamentet for at sikre at eksport, transit og omladning behandles hensigtsmæssigt i TRIPS-aftalen, og om at undersøge, om der er behov for yderligere ændringer af aftalen på dette område med henblik på at sikre en rimelig balance mellem ejernes og de eventuelle brugeres interesser i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig ved at tage hensyn til parternes udviklingsniveau og sondre mellem producentlande, transitlande og brugerlande i forbindelse med kopivarer og piratkopier;

4.   glæder sig over de fremskridt EU har opnået med programmerne om teknisk bistand, som har bidraget til at styrke de intellektuelle ejendomsrettigheder i de nye vækstlande og i udviklingslandene, og understreger betydningen af at fortsætte med sådanne programmer i betragtning af de fordele, som kan opnås i forbindelse med udviklingen af en bæredygtig økonomisk udvikling og deres vigtige rolle i bekæmpelsen af forfalskning;

5.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre særskilte foranstaltninger, der sikres af en hensigtsmæssig finansiering, med henblik på en mere omfattende forbrugeroplysning i Europa og i udviklingslandene for at undgå risiciene i tilknytning til potentielt farlige kopivarer;

6.   støtter løsningerne fra den 12. session af De Forenede Nationers (FN's) konference om handel og udvikling inden for rammerne af initiativet om et kreativt Afrika, hvor det blev fastslået, at de kreative industrier udgør en betydelig vækstfaktor i de underudviklede lande, og minder om den vigtige rolle, de intellektuelle rettigheder spiller for en bæredygtig udvikling i disse regioner;

7.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremsætte og støtte et forslag til en protokol om forfalskning til supplering af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen);

8.   minder om, at fremstillingen af kopivarer og piratkopier i nogle af væktsøkonomierne har nået et alarmerende omfang, og bemærker, at selv om Parlamentet glæder sig over de samarbejdsforanstaltninger, der hidtil er blevet gennemført, så er der behov for særlige foranstaltninger for at styrke koordineringen mellem toldtjenesterne, retsorganerne og politiet med de pågældende lande og for at fremme samordningen af de nationale lovgivninger i disse lande og EU-retten;

9.   anmoder Kommissionen om at indføre garantier på internationalt plan, på linje med artikel 3, stk. 2 (17), i direktiv 2004/48/EF for at sikre, at nye patenthåndhævelsesforanstaltninger ikke kan bruges til at skabe hindringer for den lovlige handel;

10.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde med Euro-Middelhavs-partnerlandene inden for rammerne af programmet for et euromed-marked og til at fremme en fælles tilgang til lovgivning, procedurer og gennemførelse vedrørende toldsamarbejde og bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering med henblik på at lette samhandlen mellem Euro-Middelhavs-partnerlandene;

11.   er overbevist om, at der med sigte på intensiveret bekæmpelse af forfalskning også bør gøres hyppigere og mere målrettet brug af WTO's tvistbilæggelsesorgan, som, sammen med de nationale domstole og Fællesskabets domstole, kan yde en bedre beskyttelse af den europæiske industri og de europæiske forbrugere ved at konsolidere en retspraksis, der styrker indholdet og rækkevidden af TRIPS-aftalen;

12.   minder om, at enhver harmonisering af de materielle bestemmelser skal respektere den nationale suverænitet og de internationale aftaler på dette område;

Handelsaftalen om bekæmpelse af forfalskning (ACTA) og andre bilaterale og regionale EU-foranstaltninger

13.   anmoder Kommissionen om sideløbende med de multilaterale forhandlinger at fortsætte kampen mod forfalskning og piratkopiering ved ligeledes at fremme bilaterale, regionale og multilaterale aftaler, som tager sigte på at tilnærme lovgivningerne og deres anvendelse med henblik på at opnå effektivitet, også ved at sikre effektive tvistbilæggelsesmekanismer samt en sanktionsordning i tilfælde af manglende overholdelse af de indgåede forpligtelser;

14.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre den størst mulige indsats for, at ACTA kan forhandles på plads med fuldstændig transparens for EU's borgere, navnlig hvad angår definitionerne af udtrykkene »forfalskning« og »piratkopiering« og de planlagte strafferetlige sanktionsforanstaltninger; mener, at aftalens sociale konsekvenser samt konsekvenserne for borgernes rettigheder bør vurderes; støtter oprettelsen af en taskforce, der skal overvåge gennemførelsen af aftalen ved at fremme dette spørgsmål i dialogen mellem EU og tredjelande og som en del af samarbejdsaktiviteterne med disse lande;

15.   mener, at det endnu ikke er sikkert, om EF-traktaten giver hjemmel til at udarbejde fællesskabsbestemmelser om typer og omfang af straf, og at Kommissionen som konsekvens heraf muligvis ikke har beføjelse til at forhandle for Fællesskabet om indgåelse af en international aftale, der præciserer art og omfang af de strafferetlige bestemmelser, der skal finde anvendelse over for personer, der er skyldige i krænkelser af varemærker og ophavsrettigheder;

16.   understreger, at der i alle aftaler om håndhævelse af intellektuel ejendomsret bør sondres mellem anvendelse til personlig brug uden lukrativt formål og svigagtig og bevidst markedsføring af forfalskede eller piratkopierede produkter;

17.   anmoder Kommissionen om at forhandle med tredjelande om at oprette en taskforce til bekæmpelse af forfalskning;

18.   anmoder Kommissionen om at sikre, at ACTA ikke giver offentlige myndigheder adgang til private computere og andet elektronisk udstyr;

19.   glæder sig over den voksende interesse, som mange WTO-medlemsstater viser for ACTA; mener, at der bør gøres bestræbelser på at inddrage vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien og regionale handelsblokke som Mercosur, Caricom og ASEAN i forhandlingerne om aftalen og dermed få dem til at forpligte sig til fra nu af at sikre respekt for de intellektuelle ejendomsrettigheder på deres territorium;

20.   anmoder Kommissionen om at afværge risikoen for selvmodsigelser og overlapning mellem ACTA, TRIPS-aftalen og andre internationale aftaler om intellektuelle ejendomsrettigheder;

21.   anmoder Kommissionen om at sikre, at ACTA alene fokuserer på foranstaltninger til håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder og ikke på de væsentlige spørgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret, som f.eks. omfanget af beskyttelse, begrænsninger og undtagelser, sekundært ansvar og mellemhandleres ansvar;

22.   anmoder Kommissionen om at sikre, at ACTA ikke anvendes som et middel til at svække de gældende europæiske regler vedrørende intellektuel ejendomsret, men fuldt ud afspejler den balance, der er opnået med de forskellige direktiver, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget på dette område, navnlig bestemmelserne i betragtning 2 i direktiv 2004/48/EF;

23.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at klarlægge, hvilken rolle og kompetence der skal tildeles artikel 133-udvalget og andre udvalg, der inddrages i forhandlingerne om ACTA;

24.   mener, at Kommissionen i de igangværende forhandlinger bør tage hensyn til visse alvorlige kritikpunkter mod ACTA, nemlig at aftalen kan give ejere af varemærker og indehavere af ophavsret mulighed for at trænge ind i den påståede krænkende parts privatsfære uden de sædvanlige retssikkerhedsgarantier, at den kan kriminalisere ikke-kommercielle krænkelser af ophavsret og varemærker yderligere, at den kan styrke teknologier til forvaltning af digitale rettigheder (Digital Rights Management — DRM) på bekostning af retten til loyal anvendelse, at den kan indføre en procedure til bilæggelse af tvister ved siden af den eksisterende WTO-ordning, og endelig at den kan tvinge alle signatarerne til at dække de omkostninger, der er forbundet med håndhævelsen af ophavsret og varemærker;

25.   opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre en fortløbende og gennemskuelig offentlig høringsproces, til at støtte resultaterne af denne proces i alle de forhandlende lande og til at sikre, at Parlamentet jævnligt og grundigt underrettes om status i forhandlingerne;

26.   minder om, at EF-traktaten indeholder undtagelser, hvor forhandling og indgåelse af aftaler i forbindelse med den intellektuelle ejendomsrets handelsrelaterede aspekter vedrører handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser; påpeger, at forhandling og indgåelse af aftaler i sådanne tilfælde henhører under området med delt kompetence mellem Fællesskabet og medlemsstaterne; påpeger ligeledes, at forhandlinger om sådanne aftaler ud over en afgørelse på fællesskabsplan, som er truffet i overensstemmelse med bestemmelserne i EF-traktaten, kræver en fælles overenskomst med medlemsstaterne, og at aftaler, som forhandles på denne måde, skal indgås af Fællesskabet og medlemsstaterne i fællesskab;

27.   minder inden for rammerne af ACTA-forhandlingerne Kommissionen om artikel 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som vedrører beskyttelse af personoplysninger, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (18);

28.   er af den opfattelse, at offentlighedens interesse i offentliggørelse af ACTA-aftaleudkastene, herunder situationsrapporterne, og i Kommissionens forhandlingsmandat ikke skal kunne tilsidesættes med henvisning til artikel 4 i Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (19), og anmoder indtrængende Rådet om at håndhæve EF-traktatens artikel 255 således, at der opnås den størst mulige grad af aktindsigt, såfremt der er truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i henhold til lovgivningen om databeskyttelse;

29.   konstaterer med beklagelse, at beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret i Tyrkiet endnu ikke lever op til EU-standarderne og derfor bør revideres; påpeger, at Tyrkiet først bliver en troværdig kandidat til tiltrædelse, når landet er i stand til at overtage Fællesskabets regelværk og sikre fuld respekt for den intellektuelle ejendomsret inden for sine grænser;

Forbindelserne mellem EU og Kina

30.   anmoder de kinesiske myndigheder om at styrke indsatsen mod og på ny træffe retlige foranstaltninger over for dem, der krænker den intellektuelle ejendomsret, og glæder sig i denne forbindelse over de retslige myndigheders holdningsskifte, idet de for nylig anerkendte europæiske borgeres intellektuelle ejendomsret i Kina og fordømte lokale virksomheder, der havde krænket disse rettigheder;

31.   gentager behovet for øget samarbejde med de kinesiske toldmyndigheder og sikring af passende bistand og støtte fra tilsvarende europæiske administrative tjenester;

32.   påpeger, at 60 % af de forfalskede varer, der beslaglægges af toldmyndighederne i EU, er produceret i Kina; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at udarbejde en handlingsplan i samarbejde med de kinesiske myndigheder for at bekæmpe forfalskning;

Eksterne støtteforanstaltninger i bekæmpelsen af forfalskning

33.   anbefaler indførelse af en effektiv mekanisme til overvågning af eventuelle krænkelser af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er beskyttet i de forskellige aftaler, idet denne mekanisme skal være kombineret med handelsfremmende instrumenter som del af en konkret indsats for at bekæmpe forfalskning og piratkopiering;

34.   minder om, at GSP-forordningen bl.a. tager højde for muligheden for en midlertidig suspension af præferencerne for de handelspartnere, der anvender illoyal handelspraksis; mener, at Kommissionen i særlig alvorlige tilfælde af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som f.eks. tilfælde, der udgør en alvorlig trussel for sikkerheden og folkesundheden, seriøst bør overveje at benytte dette præventive instrument;

35.   mener, at forordningen om handelshindringer kan være en stor hjælp for de europæiske virksomheder, der har problemer med at få adgang til tredjelandes markeder på grund af krænkelser af den intellektuelle ejendomsret, og opfordrer Kommissionen til at fremme og lette navnlig SMV'ernes brug heraf;

36.   mener, at et forbedret samarbejde i tredjelande mellem EU og medlemsstaterne kan sikre en mere effektiv udveksling af informationer, en bedre anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, og en større effektivitet af foranstaltningerne til bekæmpelse af eftergørelse, både hvad angår politisk-diplomatiske aktiviteter og rent tekniske aspekter;

37.   opfordrer Kommissionen til at gøre »markedsadgangsteamene« i EU-delegationerne til et fast holdepunkt for de EU-virksomheder, der klager over, at deres intellektuelle ejendomsrettigheder krænkes (navnlig SMV'er);

Lovgivnings- og organisationsmæssige aspekter

38.   noterer sig den omfattende indsats, som Kommissionen har gjort for at styrke den intellektuelle ejendomsret i EU, og anmoder om, at der gøres en større indsats for at bekæmpe forfalskning og for at harmonisere de gældende lovgivninger i medlemsstaterne;

39.   noterer sig, at der ikke findes en fælles definition af »forfalskning« og »piratkopiering« i EU, og at medlemsstaternes definitioner er indbyrdes forskellige;

40.   noterer sig den foruroligende udbredelse af forfalskninger og piratkopiering, navnlig i den globaliserede økonomi, og de alvorlige konsekvenser for EU's konkurrenceevne, virksomheder, iværksættere og forbrugere; opfordrer derfor medlemsstaterne til at give forbrugerne fyldestgørende oplysning om farerne ved forfalskning og piratkopiering, navnlig om de betydelige risici for forbrugernes sundhed og sikkerhed, som forfalskede produkter, herunder lægemidler, udgør;

41.   anmoder Kommissionen om specifikt at undersøge de risici for sundheden og sikkerheden, der er forbundet med forfalskning, for at vurdere om der er behov for yderligere foranstaltninger;

42.   opfordrer Kommissionen til at gøre en betydelig indsats for at nå til enighed om fælles minimumssanktioner for alvorlige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

43.   mener, at det er nødvendigt at harmonisere den gældende nationale lovgivning om forfalskning for at sikre, at den kommende ACTA-aftale kan gennemføres effektivt og konsekvent;

44.   understreger nødvendigheden af, at der i Kommissionen sker en bedre samordning af de tjenester, der har til opgave at bekæmpe forfalskning, at de fællesskabsinitiativer, Kommissionen vedtager på dette område, gøres mere bekendt, da fragmenteringen af sanktionsordningerne skader det indre marked og svækker EU i forhandlingerne om handelsaftaler; understreger desuden nødvendigheden af, at den private og den offentlige sektor udvider deres samarbejde for at gøre bekæmpelsen af forfalskning mere aktiv, dynamisk og effektiv;

45.   understreger nødvendigheden af at udvikle hensigtsmæssige og fortløbende undervisningsprogrammer for ansatte i toldvæsenet, dommere og andre relevante embedsmænd samt at tilskynde medlemsstaterne til at oprette specialenheder til bekæmpelse af forfalskning;

46.   noterer sig, at Kommissionen i sin hvidbog om sport fra juli 2007 erkender, at sund økonomi i udnyttelse af sportsrettigheder er afhængig af effektive foranstaltninger til beskyttelse mod aktiviteter, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder på nationalt og internationalt plan, og opfordrer til, at der tages hensyn til indehaverne af sportsrettigheder i alle foranstaltninger til bekæmpelse af forfalskning og digital piratkopiering;

47.   opfordrer til forbedring og bedre samordning af toldprocedurerne i EU med henblik på at begrænse de forfalskede eller piratkopierede produkters adgang til det indre marked betragteligt; anmoder desuden Kommissionen om at forelægge Parlamentet og Rådet et forslag med sigte på at forsyne EU og medlemsstaterne med statiske oplysninger på europæisk plan om forfalskning;

48.   anmoder Kommissionen om at tage hensyn til de særlige forhold ved distribution af forfalskede varer via internettet samt at vurdere indvirkningen heraf på medlemsstaternes økonomier ved at udvikle statistiske instrumenter, som kan fremme en samordnet reaktion;

49.   anmoder Kommissionen om at oprette eller fremme oprettelsen af en helpdesk for SMV'er, helst i forbindelse med andre helpdeskfaciliteter, for at yde bistand til SMV'er i spørgsmål om forfalskede varer;

50.   betragter det som afgørende, at den europæiske industri ikke tøver med selv at støtte og fremme de foranstaltninger, som EU-institutionerne iværksætter; mener navnlig, at det er vigtigt, at SMV'erne sættes i stand til at forsvare deres rettigheder effektivt, ikke mindst hvis de intellektuelle ejendomsrettigheder krænkes i tredjelande;

51.   anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde til initiativer, der øger forbrugernes viden om konsekvenserne af at købe forfalskede varer; fremhæver erhvervslivets rolle i sådanne initiativer;

52.   mener, at det med henblik på sporing er nødvendigt at tilskynde industrien til at træffe foranstaltninger til at anvende moderne teknologi til at skelne bedre mellem originalvarer og forfalskede varer, og opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at fremme og fastholde sådanne konstruktive initiativer;

53.   opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har gennemført direktiv 2004/48/EF, til at gøre dette hurtigst muligt;

54.   påpeger nødvendigheden af at respektere de fire grundlæggende friheder i det indre marked og af at forbedre dets funktion;

55.   opfordrer Kommissionen til at indsamle data fra medlemsstaterne om de sundhedsskader, forbrugerne har oplevet som følge af forfalskede produkter, og om forbrugernes klager over forfalskede produkter; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse data bliver tilgængelige for myndighederne i alle medlemsstater;

56.   insisterer i denne forbindelse på, at det er nødvendigt at mobilisere alle berørte aktører for at styrke effektiviteten af instrumenterne til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering i det indre marked;

57.   opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af toldere på deres nationale område og til at oprette en tjeneste, der er identificérbar for tredjeparter (herunder medlemsstater, tredjelande, EU-institutioner, virksomheder og privatpersoner), og som har til opgave at bekæmpe varemærkeforfalskning og informere om dette problem;

58.   minder medlemsstaterne om vigtigheden af at råde over et fællesskabspatent og en domstolsordning for patenter som midler til at sikre, at brugernes intellektuelle ejendomsrettigheder håndhæves i hele EU, således at innovative virksomheder får mulighed for at beskytte deres opfindelser bedst muligt og i højere grad drage nytte af dem;

59.   opfordrer medlemsstaterne til at intensivere bevidstgørelse og information i kampen mod varemærkeforfalskning og piratkopiering i turistområder samt på fagmesser og udstillinger;

60.   påpeger den betydning, harmonisering af de intellektuelle ejendomsrettigheder og de eksisterende nationale og fællesskabspatenter har for bekæmpelsen af varemærkeforfalskning, og opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde virksomhederne til at beskytte deres tjenesteydelser og produkter ved at registrere varemærker, mønstre, patenter osv. for bedre at kunne håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

61.   opfordrer Kommissionen til at udvikle en resultattavle, hvor medlemsstaternes resultater på toldområdet måles, med henblik på at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalskning, og til at oprette et netværk til hurtig udveksling af oplysninger om forfalskede varer, der bygger på nationale kontaktpunkter og moderne redskaber til udveksling af oplysninger;

62.   opfordrer medlemsstaterne til at styrke koordinationen af deres toldtjenester og til at anvende fællesskabsbestemmelserne om toldafgifter ensartet i hele EU;

63.   opfordrer medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at udvikle en fælles tilgang til destruktion af forfalskede varer;

64.   anmoder Kommissionen om at fremme gennemførelsen af den forenklede procedure, der er fastsat i artikel 11 i forordning (EF) nr. 1383/2003 i alle medlemsstater;

65.   mener endvidere, at betydelige aspekter af varemærkeforfalskning (kommerciel produktefterligning og krænkelse af varemærker) adskiller sig fra piratkopiering (kommerciel krænkelse af ophavsret), og at det bør overvejes at håndtere disse uafhængigt og særskilt, navnlig med henblik på det presserende behov for at håndtere spørgsmål vedrørende folkesundhed og sikkerhed i forbindelse med varemærkeforfalskning;

66.   støtter i forbindelse med folkesundheden WHO's definition af forfalsket medicin: produkter som bevidst og svigagtigt fejletiketteres med hensyn til medicinens oprindelse og identitet; forfalsket medicin kan være både mærkevarer og generiske produkter og kan omfatte produkter med det rigtige lægemiddelstof, med forkert lægemiddelstof, helt uden eller med utilstrækkelig mængde af aktivt lægemiddelstof eller med forfalsket emballering;

67.   understreger vigtigheden af at respektere grundlæggende rettigheder såsom databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred under udformningen af foranstaltninger til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering;

Afsluttende betragtninger

68.   opfordrer Kommissionen til sammen med Rådet og medlemsstaterne at lægge en klar, konsekvent og ambitiøs politisk linje, der sideløbende med de interne foranstaltninger på toldområdet samordner og målretter EU's og medlemsstaternes »eksterne« foranstaltninger til at bekæmpe forfalskning og piratkopiering;

69.   anmoder Kommissionen om at fremme supplerende foranstaltninger til de lovgivningsmæssige bestemmelser og navnlig om at fremme en større europæisk bevidsthed om farerne ved forfalskning med det formål at ændre offentlighedens holdning til forfalskning og piratkopiering;

70.   mener, at Kommissionen bør overveje at etablere en resultattavle for international forfalskning, der er baseret på modellen for resultattavlen for det indre marked, og som viser, hvilke lande der ikke bekæmper forfalskning tilstrækkeligt;

71.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at sikre, at Parlamentet kan spille en mere central rolle i bekæmpelsen af forfalskning; anser det navnlig for hensigtsmæssigt, at EU fremmer sin politiske tilstedeværelse på både de specialiserede internationale møder som verdenskongressen om bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering og i de internationale organisationer, der arbejder for beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret;

72.   opfordrer Kommissionen og Rådet til at holde Parlamentet fuldt underrettet og inddrage det i alle relevante initiativer; mener, at det vil være i Lissabontraktatens ånd, at ACTA-aftalen ratificeres af Europa-Parlamentet under proceduren med samstemmende udtalelse;

*

* *

73.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0053.

(2)  EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128.

(3)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0247.

(4)  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 235.

(5)  EUT C 308 E af 16.12.2006, s. 182.

(6)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2007)0629.

(7)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0195.

(8)  EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 103.

(9)  EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.

(10)  EUT L 157 af 9.6.2006, s. 1.

(11)  EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.

(12)  EUT L 145 af 4.6.2008, s. 1.

(13)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0305.

(14)  EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.

(15)  EUT L 196 af 2.8.2003, s. 7.

(16)  G8-topmødets erklæring om vækst og ansvarlighed i verdensøkonomien af 7. juni 2007, Heiligendamm.

(17)  Artikel 3, stk. 2, lyder således: »Foranstaltningerne og retsmidlerne skal ligeledes være effektive, stå i et rimeligt forhold til krænkelsen og have afskrækkende virkning, og de skal anvendes på en sådan måde, at der ikke opstår hindringer for lovlig samhandel, og at der ydes garanti mod misbrug af dem«.

(18)  EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

(19)  EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/58

---

Regnskabskrav til små og mellemstore selskaber

P6_TA(2008)0635

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om regnskabskrav til små og mellemstore selskaber, navnlig mikroenheder

(2010/C 45 E/10)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 192, stk. 2, og 232, stk. 2, i EF-traktaten,

—	der henviser til rammeaftalen af 26. maj 2005 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen (1),

—	der henviser til sin beslutning af 21. maj 2008 om enklere erhvervsbetingelser for selskaber inden for selskabsret, regnskabsførelse og revision (2),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 med titlen »'Tænk småt først. En »Small Business Act« for Europa« (KOM(2008)0394),

—	der henviser til udtalelsen fra den højtstående gruppe af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder af 10. juli 2008 med titlen »Reduktion af administrative byrder — prioriteret område: selskabsret/årsregnskaber«,

—

der henviser til sin holdning af 18 december 2008 fastlagt ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/…/EF om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår visse oplysningskrav til mellemstore selskaber og kravet om udarbejdelse af konsoliderede regnskaber (3),

—	der henviser til Kommissionens redegørelse til Parlamentet om mellemstore selskabers regnskabsmæssige forpligtelser, afgivet under mødet den 18. december 2008,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 2,

A.

der henviser til, at de nuværende regler indeholdt i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (fjerde selskabsdirektiv) (4) og Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (syvende selskabsdirektiv) (5), er meget byrdefulde for små og mellemstore virksomheder og navnlig for mikroenheder (meget små virksomheder),

B.	der henviser til, at den højtstående gruppe af uafhængige interessenter vedrørende administrative byrder i sin ovennævnte udtalelse allerede har opfordret Kommissionen til at undtage mikroenhederne fra regnskabsdirektiverne,

1.   erindrer Kommissionen om, at et sammenhængende og harmoniseret regnskabssystem i Den Europæiske Union fremmer handelen i det indre marked, men at mikroenheder samtidig er overbebyrdede af de nuværende regnskabsbestemmelser; og at disse virksomheder f.eks. kan være små detailhandlende og håndværksfirmaer; erindrer endvidere Kommissionen om, at disse virksomheder, hvis de hovedsageligt har deres aktiviteter i en enkelt medlemsstat på lokalt eller regionalt plan, hverken har indflydelse på det indre marked eller på konkurrencen inden for EU, og at medlemsstaterne derfor bør have mulighed for helt eller delvist at undtage disse virksomheder fra de obligatoriske regnskabsforpligtelser;

2.   opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at undtage de virksomheder fra fjerde og syvende selskabsdirektivs anvendelsesområde, som på statustidspunktet ikke overskrider de numeriske grænser for to af følgende tre kriterier:

—	statussum: 500 000 EUR

—	nettoomsætning: 1 000 000 EUR

—	gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 10

hvis disse virksomheders forretningsaktiviteter foregår på lokalt eller regionalt plan inden for en enkelt medlemsstat;

3.   opfordrer Kommissionen til med henblik på at fremme forenkling og samordning af selskabsretten, navnlig af reglerne om regnskabsaflæggelse, i det indre marked at fortsætte sine bestræbelser på at revidere fjerde og syvende selskabsdirektiv og inden udgangen af 2009 forelægge et forslag til en ensartet europæisk ramme for regnskabsaflæggelse; erindrer om, at en ensartet standard vil mindske de administrative byrder for alle små og mellemstore virksomheder og øge gennemsigtigheden for alle relevante interessenter, samt at forenkling også i høj grad bør stimuleres af en struktureret europæisk indførelse af XBRL (Extensible Business Reporting Language);

4.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

---

(1)  EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 125.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0220.

(3)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0631.

(4)  EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.

(5)  EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/60

---

Europæisk officielt bekræftet dokument

P6_TA(2008)0636

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om et europæisk officielt bekræftet dokument (2008/2124(INI))

(2010/C 45 E/11)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 192, andet afsnit,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2005 om Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år — Partnerskabet for fornyelse i EU inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed (KOM(2005)0184),

—	der henviser til den komparative undersøgelse af instrumenter til bekræftelse af dokumenter, som er udarbejdet til brug for Retsudvalget,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6-0451/2008),

A.

der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med ovennævnte meddelelse om Haag-programmet har anført, at et af de områder, den prioriterer, er behovet for at sikre et effektivt europæisk civilretligt område, navnlig med hensyn til anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser; der henviser til, at en af målsætningerne i Haag-programmet er at øge den gensidige tillid inden for Den Europæiske Union, og at en væsentlig prioritet for de kommende år derfor ifølge programmet er en gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse, der konkret giver mulighed for at beskytte og sikre borgernes rettigheder og sikre deres håndhævelse på tværs af grænserne i Europa,

B.	der henviser til, at Haag-programmet fastslår, at bestræbelserne på at gennemføre programmet for gensidig anerkendelse prioriteres højt, og at dets gennemførelse bør være en realitet inden 2011,

C.	der henviser til, at borgerne i stadig stigende grad gør brug af den fri bevægelighed inden for Den Europæiske Union, og at der følgelig opstår flere retlige situationer, hvor to eller flere medlemsstater er involveret,

D.

der henviser til, at Kommissionen i ovennævnte meddelelse om Haag-programmet har anerkendt, at der bør tages fat på et vigtigt emne inden for det civilretlige område, nemlig anerkendelsen af offentlige dokumenter, og der henviser til, at det på denne baggrund er nødvendigt og påtrængende at fremme anerkendelsen og fuldbyrdelsen af officielt bekræftede dokumenter, som defineret i Unibank-dommen (1),

E.	der henviser til, at en sektoropdelt og uensartet tilgang til fællesskabslovgivningen på området er utilfredsstillende (2),

F.	der henviser til behovet for at beskytte EU-borgernes familie- og arvemæssige rettigheder på tværs af grænserne,

G.	der henviser til, at virksomhederne har stadig flere forretningssteder i udlandet og aktiviteter mellem medlemsstaterne, som fører til en mere omfattende udveksling af officielt bekræftede dokumenter vedrørende virksomhedernes oprettelse og funktion,

H.	der henviser til, at det er afgørende for Unionen, at der indføres klare og dækkende retlige rammer, der giver borgerne og de erhvervsdrivende sikkerhed og forudsigelighed i retsforhold og i transaktioner i forbindelse med udøvelse af offentlig myndighed,

I.

der henviser til, at etableringen af et effektivt europæisk retsområde afhænger af, at de afgørelser, der i retstvister afsiges af en domstol eller træffes af en administrativ myndighed, anerkendes på tværs af grænserne, og, at der inden for andre retsområder, sker en anerkendelse på tværs af grænserne af officielt bekræftede dokumenter, der modtages af en retlig myndighed eller af myndighedspersoner, der er udpeget til bekræftelse af dokumenters ægthed,

J.	der henviser til, at de gældende regler på området for gensidig anerkendelse af retsafgørelser finder anvendelse på officielt bekræftede dokumenter, forudsat at de er udstedt af offentlige myndigheder,

K.

der henviser til, at et officielt bekræftet dokument frem for alt er karakteriseret ved en større retskraft end et privat udstedt dokument, og at medlemsstaternes lovgivning generelt tillægger officielt bekræftede dokumenter denne retskraft, som er bindende for en dommer, på grund af de tillidsskabende virkninger af dokumenter, der i forbindelse med retshandler oprettes af en myndighedsperson eller en offentlig myndighed (3),

L.

der henviser til, at et officielt bekræftet dokuments retskraft forudsætter en anerkendelse af dets ægthed i den forstand, at det er udstedt af en myndighedsperson, der er beføjet til at udstede officielt bekræftede dokumenter, eller af en offentlig myndighed; der henviser til, at den gensidige tillid mellem medlemsstaternes retsvæsener begrunder, at de procedurer, der er forbundet med en kontrol af dokumenters ægthed, i fremtiden kun skal finde anvendelse, hvis der opstår alvorlig tvivl om et dokuments ægthed,

M.

der henviser til, at det imidlertid af hensyn til overholdelsen af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område dokumentet efter dets bestemmelse skal udfærdiges, er påkrævet at sikre, at anerkendelsen af dokumentets retskraft ikke indebærer, at det officielt bekræftede udenlandske dokument i kraft af dets anerkendelse i den medlemsstat, hvor det skal udfærdiges, tillægges større retskraft end den retskraft, som tillægges det pågældende lands egne officielt bekræftede dokumenter; der henviser til, at den ønskede forordnings materielle anvendelsesområde bør omfatte størstedelen af det civil- og handelsretlige område, med undtagelse af visse veldefinerede emner,

N.

der henviser til, at forskellene i den måde, hvorpå de offentlige registre for fast ejendom er struktureret og organiseret, såvel som forskellene med hensyn til arten og graden af den retskraft, de tillægges, indebærer, at overførsel af tinglige rettigheder over fast ejendom bør undtages fra et fremtidigt fællesskabsinstrument, idet der herved tages hensyn til den tætte sammenhæng der består mellem på den ene side udfærdigelsen af et officielt bekræftet dokument og på den anden side indførelsen i det offentlige register,

O.

der henviser til, at en sådan undtagelse i forbindelse med anerkendelsen af retsafgørelser inden for Unionen svarer til den enekompetence, der i sager om rettigheder over fast ejendom er tillagt retterne i den medlemsstat, på hvis område ejendommen er beliggende, samt i sager om gyldigheden af indførelsen i offentlige registre er tillagt retterne i den medlemsstat, på hvis område registrene føres (4),

P.

der henviser til, at begrebet officielt bekræftet dokument ikke eksisterer i retsordener baseret på »common law«, herunder navnlig i engelsk og walisisk ret, og heller ikke i de nordiske lande; der henviser til, at der i England og Wales findes advokater (solicitors), der virker som offentlige notarer, samt en profession som notar (scrivener notaries), men at disse jurister ikke kan udstede officielt bekræftede dokumenter og udelukkende er beføjede til at attestere underskrifternes rigtighed, og at det derfor ved vedtagelsen af enhver lovgivning vedrørende europæiske officielt bekræftede dokumenter er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at undgå enhver risiko for forveksling i forbindelse hermed; der henviser til, at der følgelig bør træffes alle nødvendige forholdsregler for at undgå, at det i de lande, hvor borgerne ikke kan få udstedt officielt bekræftede dokumenter, bliver muligt at anvende sådanne former for dokumenter til at omgå de procedurer, der er fastsat i retsordenen i de nævnte lande (f.eks. en attesteringsprocedure); der desuden henviser til, at Kommissionen bør iværksætte en oplysningskampagne rettet mod juridiske kredse i de lande, hvor der ikke eksisterer officielt bekræftede dokumenter, for at skabe forståelse for denne type dokumenter, og at alt bør sættes ind på at sikre, at juridiske kredse i lande med »common law« får kendskab til det arbejde, der udføres af en myndighedsperson i lande med civilretlige systemer, og til de eventuelle fordele — navnlig i form af retssikkerhed — som deres klienter vil kunne få ved at anvende officielt bekræftede dokumenter i forbindelse med de transaktioner, som de måtte ønske at udføre i de lande, hvor denne form for dokumenter findes; der henviser til, at dette understreger, at der, som Parlamentets Retsudvalg allerede flere gang har givet udtryk for, er behov for at skabe transeuropæiske netværk bestående af praktiserende jurister, at udvikle kampagner, at udarbejde informationer og at oprette en fælles uddannelse, som Kommissionen opfordres til at fremme,

Q.

der henviser til, at den ønskede forordning hverken kan finde anvendelse på spørgsmål om, hvilken lovgivning der finder anvendelse, da dette reguleres af andre fællesskabsinstrumenter, eller på spørgsmål angående myndighedspersoner og myndigheders kompetence, organisation og struktur, herunder bekræftelsesproceduren, som henhører under medlemsstaternes kompetence,

1.   finder, at der består en gensidig tillid på retsområdet inden for Fællesskabet, som kan begrunde, at procedurerne i forbindelse med prøvelsen af officielt bekræftede dokumenter fra andre medlemslande afskaffes i fremtiden; finder, at en sådan anerkendelse af et officielt bekræftet dokument med henblik på dets anvendelse i den pågældende medlemsstat kun kan nægtes, såfremt der hersker alvorlig og begrundet tvivl om dets ægthed, eller hvis anerkendelsen er i strid med den pågældende medlemsstats offentlige orden;

2.   anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 65, litra a), og artikel 67, stk. 5, andet led, at fremsætte et forslag til retsakt med henblik på gensidig anerkendelse og eksekution af officielt bekræftede dokumenter;

3.   understreger, at anerkendelsen ikke kan indebære, at et udenlandsk dokument tillægges en større virkning, end et nationalt dokument ville kunne få;

4.   mener, at den ønskede forordning finder anvendelse på alle officielt bekræftede dokumenter på det civil- og handelsretlige område, dog undtaget de dokumenter vedrørende fast ejendom, som skal eller kan registreres i et offentligt register, eller som registret kan henvise til;

5.   præciserer, at den ønskede forordning hverken skal finde anvendelse på spørgsmål om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på det forhold, som det officielt bekræftede dokument angår, eller på spørgsmål angående myndighedspersoners og myndigheders kompetence, organisation og struktur, herunder bekræftelsesproceduren;

6.   konstaterer, at disse detaljerede vedlagte henstillinger respekterer subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

7.   finder, at det ønskede forslag er uden finansielle virkninger;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  Domstolens dom af 17. juni 1999 i sag C-260/97, Sml. 1999, s. 3715.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1); Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1); Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15).

(3)  Forslag til afgørelse af 2. februar 1999 fremsat af generaladvokat La Pergola i ovennævnte Unibank-sag, punkt 7.

(4)  Jf. artikel 22, nr. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 44/2001.

---

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/63

---

E-justice

P6_TA(2008)0637

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om e-justice (2008/2125(INI))

(2010/C 45 E/12)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

—	der henviser til arbejdet i Rådets Gruppe vedrørende Juridisk Databehandling (e-justice),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. maj 2008: På vej mod en EU-strategi for e-justice (KOM(2008)0329),

—	der henviser til det igangværende arbejde på området i Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen (European Commission for the Efficiency of Justice — CEPEJ) i Europarådet,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0467/2008),

A.	der henviser til, at Rådet i 2007 besluttede at begynde at arbejde på at udvikle brugen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) på justitsområdet på europæisk plan, navnlig ved at oprette en europæisk webportal,

B.

der henviser til, at eftersom der skønnes at være ca. 10 mio. mennesker, der er involveret i grænseoverskridende tvister i Europa, er det meget vigtigt, at der i højere grad anvendes informationsteknologi (it), for at give borgerne bedre adgang til retsvæsenet og med henblik på at rationalisere og forenkle behandlingen af retssager, forkorte procesfristerne og reducere driftsomkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende tvister,

C.

der henviser til, at definitionen på e-justice er bred, hvilket også gælder anvendelsen af elektronisk teknologi inden for retsvæsenet; der henviser til, at definitionen omfatter en række områder, som ikke nødvendigvis er knyttet til begrebet e-justice som fortolket af Kommissionen i ovennævnte meddelelse af 30. maj 2008 og af Rådets arbejdsgruppe om e-justice,

D.

der henviser til, at it, hvis den anvendes korrekt, kan yde et vigtigt bidrag til at gøre Europas domstols- og retssystemer mere tilgængelige og effektive; der henviser til, at med et stadig mere integreret indre marked og større mobilitet i Europa vil de udfordringer, der ifølge sagens natur er forbundet med et grænseoverskridende domstolssystem, f.eks. omkring sprog, afstande og ukendte retssystemer, formentlig blive mere udbredte; der henviser til, at disse problemer imidlertid i et vist omfang kan afhjælpes ved en passende anvendelse af ikt, hvilket ikke blot vil forbedre adgangen til domstolene for Europas borgere, men også være med til at gøre det indre marked mere effektivt,

E.

der henviser til, at anvendelsen af elektronisk teknologi inden for retsvæsenet ikke altid har en positiv virkning, og at der for at opnå gode resultater er behov for at gennemføre institutionelle og strategiske foranstaltninger, sådan som det blev understreget i CEPEJ's rapport om informations- og kommunikationsteknologi inden for det europæiske retsvæsen,

F.

der henviser til, at anvendelsen af it i forbindelse med bilæggelse af tvister og forlig på længere sigt vil kræve grundlæggende ændringer af retsplejereglerne og den måde, hvorpå lovgivningen opfattes og formuleres, og at en effektiv adgang til lovgivningen og retsvæsenet vil kræve en sammenkædning af registre (handels- og selskabsregistre, jordregistre, testamentsregistre, etc.); der henviser til, at Parlamentet har allerede forsøgt at gøre adgangen til retsvæsenet mere forenelig med anvendelsen af it i forbindelse med sin behandling af lovgivningen om småkrav, det europæiske tvangsfuldbyrdelsesinstrument og mægling; der henviser til, at anvendelsen af it bør fremmes på alle områder, herunder aflevering, distribution og forkyndelse af dokumenter, bevisførelse og behandling af anmodninger om retshjælp, og således komme til udtryk i alle fremtidige lovgivningsforslag; der henviser til, at det allerede kunne overvejes at træffe foranstaltninger i relation til elektroniske dokumenter, adgang til oplysninger om skyldneres aktiver og beviser,

G.

der henviser til, at idéen om at oprette en e-justice-portal/netværk hilses velkommen, men at man bør være opmærksom på at sikre, at der tages hensyn til EU-borgernes og EU-retsvæsenets behov, samtidig med at adgangen til domstolene fremmes ved at give gennemsigtige og lettilgængelige oplysninger; der henviser til, at forbindelsen mellem EU-borgerne og de nationale offentlige myndigheder skal fremmes, og at ofre for forbrydelser, mistænkte og de, der generelt anvender retsvæsenet, skal kunne drage fordel af e-justice-værktøjer i deres dagligdag; der ligeledes henviser til, at portalen/netværket for at fungere virkelig effektivt bør indføres som pilotprojekt inden for rammerne af de transeuropæiske net, der indvarsles i EF-traktatens artikel 154, og udvikles gennem interoperabilitetsløsninger for europæiske offentlige myndigheder (ISA), som omtalt i Kommissionens meddelelse af 29. september 2008 (KOM(2008)0583),

H.

der henviser til, at eftersom kun 50 % af EU-borgerne har adgang til internettet, bør udviklingen og gennemførelsen af e-justice gå hånd i hånd med fuldstændig overholdelse af principperne om åbenhed, lighed for loven og offentlig kontrol og bør, i det mindste i overgangsperioden, være supplerende og frivillig i forhold til medlemsstaternes hidtidige praksis,

I.

der henviser til, at de eksisterende webportaler er primitive, rodede og ikke brugervenlige, og at man bør få de klogeste hoveder inden for it til at forbedre adgangen til oplysninger, de elektroniske systemer og registrene; der henviser til, at en fælles europæisk justitsportal med forskellig adgang for dommere og embedsmænd, for andre jurister og fagfolk samt for borgere bør omfatte et identitetsstyringssystem, der adskiller borgernes område fra de professionelles; der henviser til, at selv om det er meget vigtigt at videreudvikle og forbedre det europæiske retlige netværk, bør hovedvægten mere end nogensinde før lægges på borgernes og virksomhedernes adgang til retsvæsenet,

J.

der henviser til, at opfyldelsen af målet om at skabe et europæisk retsområde i en vis udstrækning forsinkes af, at der kun er et lille antal retlige myndigheder, der har adgang til EU's retlige uddannelse, og at elektroniske redskaber i høj grad kan bidrage til at udbrede en europæisk retskultur, som danner grundlag for det fremtidige europæiske retsområde,

K.	der henviser til, at der i samtlige medlemsstater er betydelige forskelle i de nationale dommeres kendskab til fællesskabsretten, som Parlamentet fremhæver i sin beslutning af 9. juli 2008 om den nationale dommers rolle i Fællesskabets retssystem (1),

L.	der henviser til, at man straks må gå i gang med at løse hovedproblemerne i forbindelse med e-justice, bl.a. vedrørende sprog,

M.

der henviser til, at justitsministrene har accepteret en decentraliseret tilgang til udviklingen af e-justice på europæisk plan, med en vis central koordinering, således at der kan deles oplysninger på europæisk plan, samtidig med at man tillader en selvstændig anvendelse af nationale systemer og undgår de byrder, der naturligt er forbundet med oprettelsen af et nyt centraliseret e-justice-system i EU, og at visse medlemsstater samarbejder bilateralt; der henviser til, at Rådets gruppe har konkluderet, at e-justice-initiativerne ikke skulle være obligatoriske for medlemsstaterne, for ikke at tvinge dem til at indføre nye nationale systemer eller ændre de eksisterende systemer fundamentalt,

N.

der henviser til, at it har vist sig at være et effektivt redskab til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, som det også fremgår af de opnåede resultater i forbindelse med Schengeninformationssystemet (SIS) og dets videreudvikling; der henviser til, at anvendelsen af højteknologi for at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet bør udnyttes fuldt ud, og der bør gives bred støtte til projekter såsom det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre, herunder også i økonomisk henseende,

O.

der henviser til, at det nuværende system til indsamling af strafferetligt bevismateriale i andre medlemsstater stadig er baseret på langsomme og ineffektive instrumenter, hvad angår gensidig bistand i straffesager, og der henviser til, at hvor det er passende og kun der, hvor det ikke vil være skadeligt for retsstillingen for den person, der afgiver vidneforklaring, kan anvendelsen af teknologiske redskaber såsom videokonferencer være et stort skridt i retning af at sikre bevismateriale på afstand,

P.	der henviser til, at oprettelsen af det europæiske retsområde også medfører fremme af EU-borgernes grundlæggende rettigheder og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, og at strategien skal gennemføres i fuld overensstemmelse med de højeste standarder for databeskyttelse,

Q.	der henviser til, at lovgivningsforanstaltningerne, der har til formål at øge kendskabet til andre medlemsstaters strafferetssystem, skal gå hånd i hånd med bestræbelserne på at gøre denne viden tilgængelig online,

1.   støtter Kommissionens planer, navnlig forslaget om at udvikle en EU-ramme for driftskompatibilitet i forbindelse med programmet IDABC og det igangværende arbejde med projekterne »e-Signature og e-Identity«;

2.   opfordrer Kommissionen til at supplere det europæiske område for retfærdighed, frihed og sikkerhed med et område for e-justice ved:

a)	at træffe konkrete foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske område for e-justice,

b)	at identificere klare områder, der er omfattet af EU-foranstaltninger, ved f.eks. at anvende en anden definition eller sætte »e-justice« sammen med »EU«, således at der henvises til »EU-e-justice« eller EU-justice,

c)	at gennemføre e-justice-portalen/netværket og tage hensyn til EU-borgernes og EU-retsvæsenets behov samt sikre tilgængeligheden af gennemsigtige og letforståelige oplysninger ved at udnytte de transeuropæiske net, der indvarsles i EF-traktatens artikel 154, og som er udviklet af ISA,

d)	at gøre omfattende brug af elektroniske redskaber med henblik på udvikling af en europæisk retskultur,

e)	fuldt ud at udnytte de nye teknologiers potentiale med henblik på at forhindre og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet,

f)	straks at fremme og levere redskaber, såsom videokonferencer, til forbedring af bevismateriale i andre medlemsstater,

g)	at fremme de grundlæggende rettigheder, proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger i straffesager og databeskyttelse som en integreret del af udarbejdelsen og gennemførelsen af handlingsplanen for EU-justice.

3.   mener, at institutionernes arbejde bør være mere fokuseret på borgerne;

4.   glæder sig over medlemsstaternes entusiasme med hensyn til gennemførelsen af bilaterale projekter, der senere vil kunne udvides til at omfatte alle medlemsstater og derfor, forhåbentligt, vil give et optimalt resultat for EU som helhed, men advarer dog samtidig imod, at sådanne projekter kan føre til opsplitning, og håber, at man garderer sig mod en sådan udvikling;

5.   opfordrer Kommissionen til at give udvikling af e-læringsværktøjer for retsvæsenet i forbindelse med e-justice den nødvendige opmærksomhed;

6.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

7.   mener ikke, at det forslag, der anmodes om, har nogen finansielle følgevirkninger;

8.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de vedlagte detaljerede henstillinger til Kommissionen og Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0352.

---

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/71

---

Retsbeskyttelse af voksne: grænseoverskridende konsekvenser

P6_TA(2008)0638

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende konsekvenser af retsbeskyttelse af voksne (2008/2123(INI))

(2010/C 45 E/13)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

—	der henviser til Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne,

—	der henviser til De Forenede Nationers konvention af 13. december 2006 om handicappedes rettigheder,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers (FN's) konvention om handicappedes rettigheder (KOM(2008)0530),

—	der henviser til meddelelse af 10. maj 2005 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet med titlen »Haag-programmet: Ti prioriteter for de næste fem år. Partnerskabet for fornyelse i EU inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed« (KOM(2005)0184),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

—	der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0460/2008),

A.	der henviser til, at Kommissionen i sin ovennævnte meddelelse om Haag-programmet som prioritet har fremhævet, at det er nødvendigt at garantere et effektivt europæisk område med retfærdighed for alle i civilretlig henseende, særlig hvad angår anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,

B.	der henviser til, at der er gennemført bestræbelser og høringer på dette område vedrørende afgørelser om familieformueretlige forhold, arv og testamenter for at forberede nye forslag til retsakter,

C.	der henviser til, at det desuden er påkrævet at fremme anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og administrative afgørelser, der træffes i forhold til personer, som bliver omfattet af beskyttelsesforanstaltninger,

D.	der henviser til, at det er nødvendigt at være opmærksom på de situationer, hvor skrøbelige og sårbare personer er omfattet af beskyttelsesforanstaltninger, og at træffe hurtige afgørelser ved behandlingen af anmodninger om samarbejde og oplysninger eller om anerkendelse og fuldbyrdelse,

E.	der henviser til, at gennemførelsen af en sådan retsbeskyttelse i et voksende antal tilfælde berører to eller flere medlemsstater,

F.	der henviser til, at der også er opstået situationer, hvor sager vedrørende retsbeskyttelse berører to eller flere medlemsstater og berører EU-medlemsstater og ikke-EU-medlemsstater, navnlig på grund af traditionelle migrationsstrømme (tidligere kolonier, USA og Canada),

G.	der henviser til, at der er opstået problemer på grund af den stadig større bevægelighed mellem medlemsstater, hvor der er en nettoudstrømning af pensionister, herunder sårbare voksne, og de medlemsstater, hvor der er en nettoindstrømning af pensionister,

H.

der henviser til, at behovet for og principperne for retsbeskyttelsen af sårbare voksne blev aftalt mellem alle medlemsstater i henstilling nr. R (99) 4 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om principperne for retsbeskyttelse af sårbare voksne, »Principles concerning the Legal Protection of Incapable Adults«, som blev vedtaget den 23. februar 1999,

I.	der henviser til, at retsbeskyttelsen af sårbare voksne skal være en af grundpillerne i personers ret til fri bevægelighed,

J.	der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger hvad angår beskyttelsesforanstaltninger,

K.	der henviser til, at der bør tages hensyn til FN's konvention om handicappedes rettigheder,

L.

der henviser til, at Haagerkonventionens bestemmelser kan bidrage til at opfylde målsætningen om et område med retfærdighed, frihed og sikkerhed ved at gøre det lettere at anerkende og fuldbyrde afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger, foretage lovvalg og gennemføre et samarbejde mellem centrale myndigheder,

M.	der henviser til, at det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte særlige egnede foranstaltninger, herunder inspireret af instrumenterne i denne konvention, for at fremme et samarbejde mellem medlemsstaterne,

N.	der henviser til, at der kan indføres ensartede formularer på hele Fællesskabets område for at fremme udveksling af oplysninger om afgørelser om beskyttelsesforanstaltninger samt udbredelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne afgørelser,

O.	der henviser til, at der kan indføres en ensartet EU-formular i forbindelse med fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne for at sikre, at sådanne fuldmagter gælder i alle medlemsstater,

P.	der henviser til, at der kan indføres mekanismer for let anerkendelse, registrering og anvendelse af vedvarende fuldmagter i hele EU,

1.   bifalder det franske formandskabs målsætning vedrørende situationen for sårbare voksne og deres grænseoverskridende retsbeskyttelse; lykønsker de medlemsstater, som har underskrevet og ratificeret Haagerkonventionen, og opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har underskrevet eller ratificeret denne konvention, til at gøre det;

2.   anmoder Kommissionen om, så snart der er gjort tilstrækkelige erfaringer med anvendelsen af Haagerkonventionen, på grundlag af EF-traktatens artikel 65 at forelægge Parlamentet et forslag til retsakt om at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre anerkendelsen og fuldbyrdelsen af afgørelser om beskyttelse af voksne og fuldmagter vedrørende manglende retlig handleevne samt vedvarende fuldmagter i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger nedenfor;

3.   opfordrer Kommissionen til at følge erfaringerne med anvendelsen af Haagerkonventionen og dens gennemførelse i medlemsstaterne og til at forelægge en beretning for Parlamentet og Rådet om problemer og bedste praksis i forbindelse med konventionens praktiske anvendelse — en beretning, som om nødvendigt indeholder forslag til fællesskabsbestemmelser, der supplerer Haagerkonventionen eller præciserer, hvordan konventionen skal anvendes;

4.   opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for Fællesskabets tiltrædelse af Haagerkonventionen; foreslår, at dette kunne være et område for et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne;

5.   opfordrer alle medlemsstater, som endnu ikke har underskrevet eller ikke har ratificeret FN's konvention om handicappedes rettigheder, til at tiltræde denne konvention, eftersom dette ville forbedre beskyttelsen af sårbare voksne i EU;

6.   anmoder om, at Kommissionen finansierer en undersøgelse, der sammenligner medlemsstaters lovgivning om sårbare voksne og beskyttelsesforanstaltninger for at finde ud af, hvor der kunne opstå retlige spørgsmål, og hvilke foranstaltninger der ville være behov for på EU-plan eller i medlemsstaterne for at løse sådanne spørgsmål; mener, at undersøgelsen også bør beskæftige sig med spørgsmålet om institutionsanbragte voksne med mentale handicap vedrørende deres værgemål og muligheden for, at de kan udøve deres juridiske rettigheder; opfordrer Kommissionen til at arrangere en række konferencer for juridiske eksperter, der er direkte involveret i sådanne tilfælde, og til at tage resultaterne af undersøgelsen og de juridiske eksperters synspunkter i betragtning i fremtidig lovgivning;

7.   opfordrer medlemsstater til at sikre, at beskyttelsesforanstaltninger står i rimeligt forhold til de pågældende sårbare voksnes tilstand, således at individuelle EU-borgere ikke nægtes en juridisk rettighed, når de stadig har evnen til at udøve denne rettighed;

8.   opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte sårbare voksne imod at blive ofre for identitetstyveri eller svig eller andre strafbare handlinger, der begås via telefon eller internettet, herunder juridiske foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af og/eller begrænse adgangen til en sårbar voksens personoplysninger;

9.   støtter skabelsen af sikre mekanismer, der er underlagt stramme regler om beskyttelse af personoplysninger og regler om adgangsbegrænsning, til deling af bedste praksis og andre oplysninger vedrørende beskyttelsesforanstaltninger, der i øjeblikket er gældende mellem medlemsstaterne, herunder muligheden for at lade medlemsstaternes retssystemer dele oplysninger med hensyn til en sårbar voksens beskyttelsesstatus;

10.   minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at ikke alle sårbare voksne er sårbare på grund af fremskreden alder, og anmoder om, at der tages skridt til at styrke retsbeskyttelsen og rettighederne ikke blot i forhold til de ældre sårbare voksne, men også i forhold til de voksne, som er sårbare på grund af alvorlige fysiske og/eller psykiske handicap, og til at tage deres behov i betragtning, når der træffes fremtidige sociale foranstaltninger til at sikre disse juridiske rettigheder;

11.   konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

12.   mener, at det forslag, der anmodes om, ikke har økonomiske konsekvenser;

13.   pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

---

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/74

---

Udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter

P6_TA(2008)0639

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om udviklingsperspektiver for freds- og nationsopbygning efter konflikter (2008/2097(INI))

(2010/C 45 E/14)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Haagforskrifterne fra 1907, de fire Genèvekonventioner fra 1949 og tillægsprotokollerne I og II hertil fra 1977,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 1948,

—	der henviser til alle De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 og de to valgfrie protokoller hertil,

—	der henviser til De Forenede Nationers Pagt af 1945, særlig artikel 1 og 25 samt artikel 39 og 41 i kapitel VII,

—	der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention af 1950 og dens fem protokoller,

—	der henviser til FN's millenniumerklæring af 8. september 2000, der opstiller 2015-målene som det internationale samfunds fælles kriterier for udryddelse af fattigdom,

—	der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/1 af 24. oktober 2005 om resultatet af verdenstopmødet i 2005, særlig punkt 138-148 om ansvar for at beskytte befolkninger mod folkedrab, krigsforbrydelser, etnisk udrensning og forbrydelser mod menneskeheden,

—

der henviser til FN's fredsbevarende/fredsskabende interventioner i Congo (1962), Namibia (1988), El Salvador (1992), Cambodja (1992), Somalia (1992), Jugoslavien — Serbien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina (1992-2002), Haiti (1994), Østslavonien (1995-1998), Kosovo (1999), Sierra Leone (1999), Østtimor (1999) og amerikansk/britisk ledede missioner til Irak (2003) og NATO-ledede ISAF-missioner til Afghanistan (2001),

—

der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (1), senest ændret ved afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF-Ministerrådet (2) (Cotonou-aftalen),

—

der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen »Den europæiske konsensus om udvikling«, undertegnet den 20. december 2005 (3), særligt de tværgående emner anført i del 2, afsnit 3.3: demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder, børns og indfødte folks rettigheder, miljømæssig bæredygtighed, ligestilling mellem kønnene samt bekæmpelse af hiv/aids,

—	der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om den europæiske konsensus om humanitær bistand (4),

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (5) (Development Cooperation Instrument (DCI)),

—	der henviser til det strategiske partnerskab mellem Afrika og EU og den fælles EU-Afrika-strategi, der blev vedtaget på EU-Afrika-topmødet i december 2007,

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets samling (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 19. november 2007 om Vestbalkan,

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets samling (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 16. juni 2008 om EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter,

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets samling (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 13. november 2006 om at styrke ligestilling mellem mænd og kvinder og integrering af ligestillingsaspektet i krisestyring,

—	der henviser til konklusionerne fra Rådets samling (almindelige anliggender og udenrigsanliggender) den 21. og 22. november 2005 om en udviklingsstrategi for Afrika,

—	der henviser til Den Afrikanske Unions (AU) rammepolitik for genopbygning og udvikling efter konflikter, som blev vedtaget af medlemsstaterne på Den Afrikanske Unions topmøde i Banjul den 25. juni — 2. juli 2006,

—

der henviser til de ti principper for godt donorengagement i struktursvage stater og struktursvaghedssituationer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD) Komité for Udviklingsbistand, som blev godkendt på mødet på højt plan i Komiteen for Udviklingsbistand den 3.-4. april 2007 i Paris,

—	der henviser til reform og forvaltning af sikkerhedssektoren (Security Sector Reform and Governance, OECD/DAC Guidelines),

—	der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12. december 2003,

—	der henviser til definitionen på retlige overgangsordninger i den rapport, som FN's generalsekretær fremlagde i 2004 om retsstatsprincippet og overgangsordninger i konfliktsamfund og postkonfliktsamfund (6),

—	der henviser til den finansieringsfacilitet på 12 mio. EUR, som Kommissionen indførte under det europæiske stabilitetsinstrument for at yde støtte til ad hoc-domstole og retlige overgangsordninger rundt om i verden,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2007»EU's respons på struktursvaghed — EU's bestræbelser på at fremme udvikling, fred og stabilitet i vanskelige situationer« (KOM(2007)0643),

—	der henviser til sin beslutning af 15. november 2007 om EU's respons på struktursvaghed i udviklingslande (7),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om konfliktforebyggelse (KOM(2001)0211) og til EU-programmet for forebyggelse af voldelige konflikter vedtaget af Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001,

—	der henviser til erklæringen af 6. oktober 2004 fra EU's formandskab til FN om »retsstatsprincippet og den retlige overgangsordning i konfliktsamfund og postkonfliktsamfund«,

—	der henviser til EU-konceptet for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration, der blev godkendt af Rådet for Den Europæiske Union den 11. december 2006,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. april 2001»Sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling — en vurdering« (KOM(2001)0153),

—	der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2007 om status over forbindelserne mellem EU og Afrika (8),

—	der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning nr. 3937/07 og til betænkningen fra Udvalget om Politiske Spørgsmåls fra juli 2007 om god forvaltningspraksis, åbenhed og ansvarlighed ved udnyttelse af naturressourcer i AVS-lande (9),

—	der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om kvinder, fred og sikkerhed (UNSCR 1325) og om seksuel vold mod civile i forbindelse med væbnede konflikter (UNSCR 1820),

—	der henviser til det udkast til en fælles EU-Afrika-strategi, der blev vedtaget på det 8. EU-Afrika-trojkamøde på ministerielt plan den 15. maj 2007 i Bruxelles,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 177-181,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udenrigsudvalget (A6-0445/2008),

A.

der henviser til, at halvdelen af alle lande, som kommer ud af konflikter, kommer ind i en ny konflikt inden for fem år, og til at 340 mio. af verdens ekstremt fattige menes at leve i ustabile stater, og at fravær af fjendtligheder ikke nødvendigvis fører til holdbar og varig stabilitet og bæredygtig udvikling,

B.	der henviser til, at 2015-målene opstiller sammenhængende og tidsbundne mål for langsigtet udryddelse af fattigdom; der henviser til, at halvdelen af verdens fattigste i 2010 kan bo i stater, der er ramt af væbnet konflikt eller har risiko for at blive det (10),

C.	der henviser til, at opbygningen af stabile og holdbare stater kræver, at der etableres en kvalifikationsbaseret og ansvarlig offentlig forvaltning, der er fri for politisk indblanding og korruption,

D.	der henviser til, at en gennemskuelig, ansvarlig og professionel sikkerhedssektor er grundlæggende for at skabe betingelser, der fremmer fred og udvikling,

E.	der henviser til, at reformen af sikkerhedssektoren bør fokusere på etableringen af en effektiv og legitim statsforvaltning, der er gennemsigtig og ansvarlig over for de civile myndigheder samt lydhør over for offentlighedens behov,

F.	der henviser til, at udbredelse af håndskydevåben og lette våben giver næring til konflikter og kriminalitet; der henviser til, at civile i 2006 udgjorde tre fjerdedele af ofrene for landminer (11),

G.

der henviser til, at voldelige konflikter, ud over at have tragiske konsekvenser for udvikling og for menneskerettigheder, også afskrækker udenlandske investorer, hvilket reducerer væksten betydeligt ved at bremse investeringer i økonomien og grundlæggende tjenesteydelser (ifølge en nylig rapport (12) har væbnede konflikter vist sig at reducere en afrikansk nations økonomi med 15 %), hvorimod en sund privat sektor med tiden vil skabe grundlag for en bæredygtig indtægt for en legitim regering,

H.	der henviser til, at man kun kan opnå stabilitet på langt sigt igennem en integreret fredsskabende indsats, national forsoning og nationsopbygning for alle interesserede parter, inklusive kvinder og mindretal,

I.

der henviser til, at sandheds- og forsoningskommissioner kan bidrage til at hjælpe samfundene med at konfrontere nedarvede massekrænkelser, hjælpe med at fremme dialog mellem forskellige samfundsgrupper og tidligere modstandere i en konflikt og bidrage til retfærdighed og kompensations- og reformforanstaltninger, der reducerer risikoen for fremtidige konflikter,

J.	der henviser til, at de institutionelle rammer for udvikling af civilsamfundet er baseret på lovbeskyttet forsamlings- og ytringsfrihed og udvikling af frie medier,

K.	der henviser til, at en bæredygtig, velfungerende stat også kræver et stærkt civilsamfund til at beskytte befolkningen mod magtmisbrug, og at en fri presse er et godt middel mod en for magtfuldt regering,

L.	der henviser til, at ustabile stater skal opfordres til at lade ikke-statslige organisationer (ngo'er) arbejde frit uden uhensigtsmæssige bureaukratiske registreringsregler og -processer, der hindrer udviklingen i retning af et reelt effektivt civilsamfund,

M.	der henviser til, at et gennemsnitligt udviklingsland årligt modtager 260 besøg fra donorer, og at donorer i 2006 foretog 70 000 bistandstransaktioner med en gennemsnitlig projektstørrelse på kun 1,7 mio. USD i alle udviklingslande,

N.	der henviser til, at OECD/DAC's peer review fra 2007 om EU's udviklingspolitik giver udtryk for, at EU bør gøre mere systematisk brug af konfliktanalyse som en del af programmer og projekter på landeniveau for at øge deres effekt og sikre, at de ikke gør skade,

O.

der henviser til, at Kommissionen — som opfølgning på meddelelsen om EU's respons på struktursvaghed og de efterfølgende konklusioner fra Rådet og Parlamentets beslutning — skal udarbejde en implementeringsplan i 2009, der tager højde for de erfaringer og oplysninger, man har opnået igennem »pilotsager«, og udgør et middel til at vurdere de forskellige EU-instrumenters effektivitet for at optimere dem inden for sikkerhed og udvikling,

P.

der henviser til, at ud over udnævnelsen af seks pilotlande (Burundi, Guinea-Bissau, Haiti, Sierra Leone, Østtimor og Yemen) har debatten mellem Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og civilsamfundet inden for rammerne af opfølgningen af ovennævnte meddelelse om EU's respons på struktursvaghed endnu ikke gjort det muligt at gennemføre konkrete foranstaltninger i praksis,

Q.	der henviser til, at europæiske virksomheder er til stede og har interesser i konfliktzoner,

1.   støtter princippet om »beskyttelsesansvar« som bekræftet af FN med henblik på at styrke snarere end underminere statens suverænitet og understreger, at EU og medlemsstaterne bør betragte sig selv som bundet heraf; understreger, at beskyttelsesansvar bør opfattes som et middel til at fremme menneskers sikkerhed; understreger, at det primære ansvar for at forhindre, at en befolkning udsættes for folkemord, krigsforbrydelser, etniske udrensninger og forbrydelser mod menneskeheden, ligger hos staten selv, og fremhæver derved de enkelte regeringers ansvar for at beskytte deres egne borgere; mener dog, at hvor regeringerne er ude af stand eller uvillige til at give en sådan beskyttelse, da bliver ansvaret for at træffe passende foranstaltninger det internationale samfunds kollektive ansvar; bemærker endvidere, at en sådan indsats bør være både forebyggende og reaktiv og bør kun indebære tvangsindgreb ved anvendelse af militær magt som en absolut sidste udvej; anerkender dette som en vigtig ny anvendelse af princippet om menneskers sikkerhed;

2.   kræver efterlevelse af FN's generalsekretær Kofi Annans erklæring i hans rapport til Generalforsamlingen i 2000, hvori han sagde, at statssuverænitet indebærer ansvar, og at det primære ansvar for beskyttelse af befolkningen ligger hos staten selv, samt at ikke-interventionsprincippet viger for det internationale ansvar for beskyttelse, hvis en befolkning lider alvorligt under borgerkrig, opstand eller statens sammenbrud, og den pågældende stat er uvillig eller ude af stand til at stoppe eller afværge det;

3.   mener, at der er to faser i fredprocessen og statsopbygningen: stabiliseringsfasen, hvor der er fokus på sikkerhed, lov og orden og tilvejebringelse af grundlæggende tjenesteydelser, og statsopbygningens anden fase, der fokuserer på forvaltning og de institutioner, der står for den under følgende forudsætninger:

a)	anden fase ikke bør iværksættes, før landet er stabiliseret, eftersom institutioner etableret før stabiliseringen vil afspejle arten af konflikten, og ikke hvad landet behøver for at skabe stabil og varig fred

b)	i statsopbygningsfasen er det vigtigt at indgå kompromisser for at leve op til borgernes normer og forventninger i det berørte land og ikke intervenienternes idealer

c)	efterhånden som statsopbygningsfasen skrider frem, vil intervenienterne være nødt til at overgive individuelle institutioner til de nationale myndigheder, og på dette tidspunkt er der risiko for tilbageslag, som må accepteres, forudsat de ikke er af afgørende betydning for landets fremskridt;

4.   understreger vigtigheden af, at der tages fat på de grundlæggende årsager til konflikt i EU's politiske dialoger med tredjelande og i udviklingssamarbejdsordninger for at udvikle mekanismer til etablering af tidlige advarselssignaler for staters sammenbrud ved at fokusere på mulige tegn på eller indikatorer for civile voldshandlinger, såsom historiske opdelinger, etniske og stammerelaterede problemer, religiøse konflikter, ulighed og fattigdom; understreger i denne sammenhæng særligt behovet for at tildele flere midler til tilpasning og beskyttelse af miljøet som et middel til at forhindre en stigning i antallet af klima- og miljøbetingede konflikter;

5.   opfordrer Kommissionen til at udpege konfliktforebyggelse som et tværgående emne i udviklingssamarbejdet og til at integrere konfliktfølsomhed og -analyse i eksisterende og nye politikker, i landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter og i alle de relevante finansielle instrumenter for eksternt samarbejde;

6.   erindrer om, at fred ikke alene er fravær af krig, og at fred ikke kan opretholdes uden retfærdighed, og endvidere at afslutningen af fjendtligheder ikke nødvendigvis medfører sikkerhed for mænd og kvinder; erindrer også om den vigtige rolle, som kvinder spiller i forebyggelse og løsning af konflikter samt i fredsskabelse, og understreger betydningen af deres lige deltagelse og fulde engagement i alle bestræbelser på at opretholde og fremme fred og sikkerhed;

7.   mener absolut, at der bør gøres alle mulige bestræbelser for at sikre minimumsstandarder for grundlæggende tjenester for konfliktramte befolkninger, navnlig hvad angår adgang til fødevarer, rent drikkevand og sanitære installationer, medicin, sundhedspleje (herunder reproduktiv sundhed) og personlig sikkerhed; mener, at problemer vedrørende bæredygtighed umiddelbart bør nedprioriteres i forhold til forsyning af basale varer og tjenesteydelser;

8.   mener, at der efter konfliktsituationer bør ske en samordning af de fredsskabende foranstaltninger, den humanitære bistand og udviklingsaktiviteterne i overensstemmelse med de strategiske rammer for sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling og for at sikre samspillet mellem sikkerhed og udvikling;

9.   anser det for nødvendigt, at der tages hensyn til kønsaspektet i behandlingen af flygtninge og internt fordrevne, herunder i forbindelse med udformningen af flygtningelejre;

10.   understreger behovet for at forstærke samordningen mellem civilsamfundet og militæret; er af den opfattelse, at overgangen fra militær til civil sikkerhed i post-konfliktsituationer skal ske så hurtigt som praktisk muligt, og at internationale styrker gradvist bør suppleres og udskiftes med en national og regional professionelt uddannet civil politistyrke for at sikre, at en upartisk anvendelse af retsstatsprincippet og administrative procedurer for alle grupper, der involveret i konflikten, prioriteres;

11.   understreger behovet for at skabe balance mellem den civile og militære del af udviklingsstøtten for at sikre, at den grundlæggende infrastruktur og den offentlige forvaltning fungerer, uden at behovene for genopbygning, rehabilitering og genindførelse af demokratiske og økonomiske processer ignoreres;

12.   opfordrer til at fremme menneskerettighederne ved at gå ind for, at hæren og politiet uddannes i menneskerettigheder (herunder menneskerettigheds- og borgerrettighedskampagner for berørte dele af befolkningen), at politiuddannelsen styrkes med internationale standarder for ordenshåndhævelse og militærpoliti, at der indføres en adfærdskodeks for sikkerhedspersonale, at ansvarsområderne for politi og hær adskilles, at der indføres menneskerettighedsombudsmænd og menneskerettighedskommissioner, samt at der sørges for uddannelse af de lokale myndigheder og tjenestemænd i menneskerettigheder;

13.   understeger det store behov for fortsat at udvikle den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiks (ESFP's) militærkapacitet, så EU og dets medlemsstater bedre kan bidrage til at stabilisere og udvikle et post-konfliktsamfund;

14.   mener, at det er af afgørende betydning, at årsagerne til ustabilitet og problemerne i post-konfliktsamfund løses ved en kombination af civile og militære foranstaltninger; understreger, at den afgørende forudsætning for stabilitet i konfliktramte områder (dvs. sikring af personer og deres ejendele) generelt ikke kan opfyldes uden sikkerhedsmæssige garantier fra fredsbevarende styrker på stedet;

15.   understreger vigtigheden af reformen af sikkerhedssektoren og afvæbnings-, demobiliserings- og reintegrationsprocessen som afgørende faktorer for sikring af vedvarende fred og bæredygtig udvikling; anmoder Rådet og Kommissionen om at fremskynde gennemførelsen af EU's politiske rammer for reformen af sikkerhedssektoren og EU's koncept for støtte til afvæbning, demobilisering og reintegration med henblik på at øge relevansen af og sammenhængen og effektiviteten i EU's aktiviteter inden for disse områder; anmoder om øgede fællesskabsmidler til reformen af sikkerhedssektoren/afvæbning, demobilisering og reintegration med særlig vægt på de lande, hvor EU allerede har anvendt ESFP-missioner; anmoder om, at man snarest muligt overvejer fællesskabsstøttede aktiviteter som led i reformen af sikkerhedssektoren/afvæbnings-, demobiliserings- og reintegration til understøttelse af ESFP-operationer i en konflikt- eller postkonfliktsituation i forbindelse med planlægningen af operationerne, dvs. i undersøgelsesfasen eller under udviklingen af krisestyringskoncepter/operationskoncepter;

16.   understreger, at reformen af sikkerhedssektoren kan blive et effektivt redskab til styrkelse af diplomati og forsvar samtidig med, at den mindsker de langsigtede sikkerhedstrusler igennem opbygningen af stabile, velhavende og fredelige samfund; mener, at reformen bør omfatte genetablerings- eller reforminstitutioner og vigtige ministerposter, der opretholder og overvåger sikkerheden for værtsnationen og dens befolkning;

17.   anmoder EU om at integrere kønsaspektet i forbindelse med støtten til reformen af sikkerhedssektoren efter konflikter ved at sikre undervisning i ligestilling og stille viden til rådighed om forfatninger, valg, politi og retsvæsen;

18.   er af den opfattelse, at tidligere ledere blandt de kæmpende parter skal give fuldstændig afkald på vold, inden de integreres i institutionelle strukturer, der fremmer magtdeling, samtidig med at det sikres, at offentligheden og alle relevante aktører holdes aktivt informeret og involveres i alle drøftelser vedrørende magtdeling;

19.   understreger betydningen af, at kønsaspektet tages i betragtning, når fredsaftaler forhandles og gennemføres, med henblik på at fremme den forfatningsmæssige beskyttelse af kvinders rettigheder;

20.   anmoder — i betragtning af, at de fleste ofre for væbnede konflikter dræbes af håndvåben og lette våben — Rådet og Kommissionen om straks at følge op på EF-Domstolens afgørelse af 20. maj 2008 vedrørende Fællesskabets kompetence til at bekæmpe spredningen af håndvåben og lette våben (SALW) (13) igennem en øget indsats for at gennemføre EU-strategien for bekæmpelse af ulovlig oplagring af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) og igennem bedre planlægning af strategier for tildeling af EU-midler, især fra Den Europæiske Udviklingsfond og stabilitetsinstrumentet, til SALW-relaterede programmer på stedet; anmoder om, at de multilaterale og regionale finansielle institutioner, hvor det er muligt, træffer foranstaltninger for at gennemføre programmer om håndvåben og lette våben inden for rammerne af genopbygnings- og rehabiliteringsbestræbelserne i postkonfliktområder og som led i bestræbelserne på at konsolidere forvaltningsmæssige spørgsmål, styrke lovgivningen og forbedre de retshåndhævende myndigheders operationelle kapacitet med hensyn til håndvåben og lette våben; anmoder Rådet og Kommissionen om fortsat at yde en indsats for at opnå en international, juridisk bindende våbenhandelsaftale i alle bilaterale og multilaterale sammenhænge;

21.   mener, at flygtninge og internt fordrevnes frivillige hjemvenden skal prioriteres højt, ligesom de bør sikres en acceptabel tilværelse, navnlig igennem effektive sundheds- og uddannelsesfaciliteter (herunder læseindlæringskampagner for kvinder) og beskæftigelsesmuligheder, og at dette skal ske igennem dialog mellem grupper, fredsuddannelse, international støtte, nedbrydning af fordomme, undervisning i mangfoldighed, inddragelse af tidligere kombattanter i samfundet, procedurer for behandling af krav på jordrettigheder og bearbejdelse af traumer; mener, at internt fordrevne, forudsat at deres etniske eller religiøse profil er forenelig hermed, bør placeres i hele landet og reintegreres i deres oprindelige landsbyer og byer og ikke koncentreres i store grupper, hvilket kan resultere i konflikter og vold;

22.   understreger behovet for at sikre, at kvinder genoptager eller bygger videre på deres almene eller faglige uddannelse efter konflikten; mener således, at en genoptagelse af undervisningen bør fremmes aktivt i forbindelse med genopbygningen af et land;

23.   understreger kraftigt behovet for at høre og støtte lokale kvindeorganisationer og internationale netværk af kvinder for fred; anbefaler, at der tilvejebringes politisk og økonomisk støtte, undervisning, kapacitetsopbygning og teknisk bistand, herunder til fredsforhandlinger og ikkevoldelig konfliktløsning;

24.   mener, at medlemsstaterne har en moralsk forpligtelse til at modtage flygtninge fra konfliktområder; mener, at denne forpligtelse kun kan opfyldes ved en fordeling af byrderne mellem medlemsstaterne; mener endvidere, at medlemsstaterne aktivt skal hjælpe de flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland efter en voldelig konflikt;

25.   bekræfter den afgørende betydning af retfærdige indvandringspolitikker over for udviklingslandene; bemærker, at indvandring kan gøres til en positiv faktor i udviklingsprocessen, bl.a. ved pengeoverførsler fra indvandrere, der bor i EU, begrænsning af hjerneflugten, fremme af indvandreres tilbagevenden og forebyggelse af menneskehandel;

26.   understreger, at der skal gøres en aktiv indsats for at fremme genforening af familier og reintegration af børn, der er berørt af væbnede konflikter, og sikre adgang til uddannelsesprogrammer, erhvervsuddannelse og psykologhjælp, samtidig med, at der tages højde for pigers særlige behov;

27.   anmoder om en effektiv gennemførelse af Kommissionens forslag om programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration, herunder reintegration af tidligere soldater i civilsamfundet igennem uddeling af mad, telte, tæpper, medicin og civilt tøj, transport af tidligere soldater til deres oprindelsessted eller en destination efter eget valg, støtteprogrammer for pensionering af politikere eller officerer i hæren, genhusning af tidligere soldater og lønstøtteordninger, samfundsundervisning for tidligere soldater og psykologiske rehabiliteringsprogrammer for tidligere soldater med særlig tildeling af supplerende midler til beskæftigelsesordninger og jobskabelsesprogrammer;

28.   påpeger, at programmer for afvæbning, demobilisering og reintegration bør indeholde særlige bestemmelser om tidligere kvindelige soldater;

29.   understreger, at kampen både mod anvendelse af børnesoldater og rekruttering af piger til de væbnede styrker med efterfølgende seksuelt misbrug hænger sammen med kampen for at forbedre livet for kvinder, der lever i områder, hvor der foregår freds- og nationsopbygning efter en konflikt;

30.   er af den opfattelse, at afvæbning, demobilisering og reintegration også bør tage sigte på social og økonomisk udvikling og omfatte økonomiske støtteprogrammer til dækning af akutte behov;

31.   mener, at lokalt ejerskab af fredsskabelsesprocessen er afgørende for at sikre stabilitet på lang sigt;

32.   mener, at de internationale donorer bør tage hensyn til de regionale og lokale forhold i forbindelse med udviklingen af en politik til genetablering af stabilitet og demokrati med udgangspunkt i erfaringerne fra fremme af økonomisk udvikling i post-konfliktsamfund;

33.   understreger, at en hensigtsmæssig forsoningsstrategi bør tage hensyn til kvindernes rolle i forbindelse med konsolidering af fred; understreger, at forsoningsprogrammerne bør omfatte specifikke tiltag for de børn, der har været ramt af væbnede konflikter;

34.   mener, at statens legitimitet kun kan etableres igennem god og effektiv ledelse; understreger, at institutioner, valgprocedurer, vælgerregistrering og valglister, identifikation af stemmeberettigede samt mekanismer til bekæmpelse af korruption skal være så gennemskuelige og pålidelige som muligt, da de er forudsætninger for opretholdelse af retsstaten, menneskerettighederne, demokratiske institutioner og befolkningens værdighed samt for økonomisk udvikling, investeringer og handel;

35.   mener, at faktorer som f.eks. retsstatslige forhold, en stabil økonomi, et frit marked, en effektiv og kompetent administration, uafhængige og korruptionsfri dømmende, lovgivende og udøvende myndigheder udgør det middel, der bevirker, at individer og samfund igennem arbejde og initiativ virkelig kan øge deres nationers velstand;

36.   opfordrer til oprettelse af one-stop-shop-investeringsråd, der kan skabe prioriterede sektorer, som kan tiltrække direkte udenlandske investeringer, hvilket vil skabe arbejdspladser uden for de traditionelle landbrugssektorer ved at støtte udviklingen af fri investering og skattefrie erhvervszoner;

37.   opfordrer Kommissionen til at skabe en dereguleringsenhed, der kan rådgive lande, der kommer ud af en konflikt, om, hvordan de skal opbygge deres økonomiske infrastruktur for at fjerne bureaukratiske kontrolforanstaltninger, der stopper eller forsinker etableringen af små virksomheder, åbningen af bankkonti samt registreringen af jord og virksomheder; mener samtidig, at anvendelsen af risikovillig kapital bør begrænses, hvor det er muligt, og at der bør gives skatteincitamenter i forbindelse med etablering af virksomheder, navnlig igennem budgetstøtteordninger;

38.   mener, at det er vigtigt at inddrage kvinder i økonomiske aktiviteter i samfund, der har været igennem en konflikt, for at støtte deres samfundsøkonomiske indflydelse og deres iværksættermuligheder, og påpeger den positive rolle, som mikrokreditter spiller i den forbindelse;

39.   er overbevist om, at lokalt ejerskab af EU's udviklingssamarbejde kan styrkes igennem inddragelsen af de nationale parlamenter, herunder gensidigt samspil og kapacitetsopbygning mellem Europa-Parlamentet og partnerlandenes parlamenter, også omfattende ikt-støttesystemer, teknologisk kapacitet til etablering af moderne stemmeafgivningssystemer og udstedelse af identitetskort, hvor fødselsregistreringer og andre dokumenter, der er relevante for statsborgerskab, ikke er tilgængelige;

40.   understreger behovet for at hjælpe de lokale myndigheder ved at tilbyde passende uddannelse og ved at dele erfaringer; minder i den forbindelse om Europa-Parlamentets opbakning til det parlamentariske demokratis principper og praksis;

41.   understreger, at kvinders deltagelse bør støttes igennem særlige programmer og med kvoter på alle niveauer, når der afholdes valg i et land efter en konflikt;

42.   fremhæver betydningen af uafhængig overvågning af gennemsigtigheden og ansvarligheden i brugen af ressourcer, der kan spille en vigtig rolle i postkonfliktsituationer, hvis de geninvesteres i statsopbygning; understreger ligeledes vigtigheden af at bekæmpe alle former for spild, svindel og korruption igennem passende antikorruptionsmekanismer med civilsamfundets årvågne støtte;

43.   understreger behovet for at fremme gennemførelsen af FN's konvention mod korruption for at forhindre, at ulovlige pengestrømme nærer konflikter og bringer stabiliseringen af postkonfliktsituationer i fare, eftersom korruption gør institutionerne ineffektive, øger social marginalisering, fordrejer beslutningstagningen og ødelægger tilvejebringelsen af de grundlæggende tjenesteydelser;

44.   understreger, at støtte til lokalsamfund, familier, civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, mikrokreditinstitutioner og lokale netværk er forudsætninger for en vellykket udviklingspolitik; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at yde politisk og økonomisk støtte til lokale freds- og menneskerettighedsaktører, også i krisetider, navnlig igennem EU's stabilitetsinstrument og den krisehåndteringsdel, der indgår deri;

45.   understreger, at der i postkonfliktsituationer er behov for registrering af jord og lovgivning om jordbesiddelse i overensstemmelse med internationale menneskerettigheder for at undgå, at regeringer, private virksomheder eller den regerende elite ulovligt tilegner sig jord, ofte på bekostning af de fattigste og mest udsatte mennesker, herunder de tilbagevendte og internt fordrevne; understreger yderligere, at der bør gøres en indsats for at styrke domstolene, så de bedre kan håndhæve ejendoms- og erhvervsret, navnlig i lande hvor kvinder har begrænset juridisk status eller nægtes grundlæggende ejendomsrettigheder;

46.   understreger sin vilje til at beskytte kvinders og børns rettigheder i post-konfliktsituationer med det primære mål at skabe de nødvendige forudsætninger for kvindernes selvstændiggørelse, hvilket er en absolut forudsætning for at opnå varig fred og stabilitet;

47.   mener, at mange udviklingslande er i besiddelse af de grundlæggende naturressourcer, deres udvikling kræver, men at dårlig ledelse og korruption i forbindelse med naturressourcer såsom olie, vand, tømmer og diamanter kan føre landene tilbage i konfliktcyklussen; beklager, at forskellige (lokale, regionale, internationale og transnationale) aktører er involveret i misbrug og udnyttelse af disse ressourcer; opfordrer medlemsstaterne til at fremme og støtte forsvarlig forvaltning af alle naturressourcer og skride ind over for udnyttelse af og handel, navnlig hvor dette bidrager til udbrud, optrapning eller fortsættelse af væbnet konflikt;

48.   anerkender resultaterne af Kimberleyprocessen, initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding og handlingsplanen for retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet og opfordrer til, at de styrkes og gennemføres mere effektivt;

49.   henviser til konklusionerne i rapporten om klimaændringer og international sikkerhed (14), som EU's højtstående repræsentant og Kommissionen forelagde for Det Europæiske Råd den 14. marts 2008, og som advarede om, at klimaændringer truer med at overvælde lande og regioner i verden, der allerede er sårbare og udsat for konflikter, skabe nye indvandringsstrømme og udsætte EU for en øget sikkerhedsrisiko; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til klimaændringer i forbindelse med de fredsskabende initiativer;

50.   mener, at retfærdighed for konfliktofre er af afgørende betydning, og at nationale domstole, så længe retssystemet er effektivt, uafhængigt og upartisk, bedre end internationale krigsforbryderdomstole kan sikre ejerskab af nationale retsprocedurer og afstraffelse af forbrydere; foreslår, at man inden for disse rammer, i postkonfliktsammenhænge, undersøger muligheden for at kortlægge de tidligere krænkelser af menneskerettighederne, der har fundet sted under konflikten;

51.   opfordrer til en styrkelse af retssystemerne igennem uddannelse af dommere og offentlige anklagere og ved hjælp af konferencer om reformer af retssystemet, uafhængige systemer til udnævnelse af retsembedsmænd, ordentlig aflønning af retspersonale, levering af udstyr til domstolene, bedre administration af domstolene, journalføring, budget- og personaleadministration samt erhvervelse af moderne teknologi, herunder computere til efterforskning;

52.   anmoder om retshjælp til udsatte grupper, etniske mindretal, bønder, der ingen jord ejer, og andre marginaliserede grupper samt undervisning for personer uden advokatbestalling, der gennemføres af erfarne ngo'er med henblik på at øge adgangen til retssystemet;

53.   mener, at det er yderst vigtigt at gøre en ende på straffriheden for kønsbaserede voldsforbrydelser, og, når det er muligt, at udelukke disse forbrydelser fra benådning samt sikre, at alle ofre for seksuel vold, navnlig kvinder og piger, nyder lige beskyttelse i henhold til loven og lige adgang til retfærdighed; mener i lyset af den ugunstige situation, som kvinder og børn står i i mange samfund, når det drejer sig om adgang til domstolene, at der om nødvendigt bør træffes særlige foranstaltninger;

54.   understreger behovet for, at kvinder, som har været udsat for seksuel vold, får fuld adgang til tjenester for seksuel og reproduktiv sundhed og til oplysningsprogrammer, der kan hjælpe dem med at overvinde deres stigmatisering;

55.   glæder sig over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1820, og navnlig over, at det heri erkendes, at seksuel vold udgør en trussel mod den internationale fred og sikkerhed;

56.   understreger betydningen af at inddrage børns, særligt pigers, særlige behov i postkonfliktsituationer, særligt på uddannelsesområdet;

57.   roser samspillet mellem EU og Den Internationale Straffedomstol (ICC); understreger, at EU-støtte er af afgørende betydning for håndhævelse af ICC's mandat; mener, at det er tvingende nødvendigt, at alle stater underskriver og ratificerer ICC's Romstatut, således at ICC-systemet gøres mere operationelt, sammenhængende og konsekvent; opfordrer indtrængende EU's og AU's medlemsstater til at behandle gennemførelsen af alle arrestordrer udstedt af ICC omgående og konsekvent i alle konfliktsituationer;

58.   opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte kampen mod straffrihed som den mest effektive måde at forebygge fremtidige overtrædelser af menneskerettighederne på, herunder ved at støtte internationale krigsforbryderdomstoles arbejde;

59.   understreger, at varig fred på mange måder afhænger af lokalsamfundets involvering i og ejerskab af fredsprocessen — en proces, der kun kan være gyldig og vellykket, hvis kvinder med deres vigtige, samfundsmæssige funktion og deres afgørende rolle involveres på lige fod i fødevareproduktionen og i familiens velfærd, navnlig i udviklingslande; kræver i betragtning af, at kvinder og børn udgør 80 % af flygtningene, at kvinder støttes i særlig grad, og at deres meget væsentlige rolle for fremme af fred og stabilitet anerkendes, og understreger, at det internationale samfunds rolle som støtte for civile netværk, der forbinder lokale, nationale og internationale initiativer, er af afgørende betydning for fredsprocessen;

60.   opfordrer til oprettelsen af stående fredsudvalg med indflydelsesrige medlemmer fra alle stridende parter for at foregribe omfattende genopblussen af volden;

61.   mener, at relevante civilsamfundsorganisationer kan bruges til at lette dialog mellem grupper, der er i konflikt med hinanden, hvis der samtidig gives træning i ikkevoldelig konfliktløsning og fredsuddannelse; støtter skabelsen af muligheder for dialog igennem nationale konferencer, rundbordsdrøftelser mellem modstridende parter, møder i mindre grupper på græsrodsplan, uddannelse i konfliktløsning for de lokale ngo'er, samfundets ældste og ledere af traditionelle institutioner;

62.   opfordrer medlemsstaterne til i forbindelse med udviklingsprojekter først at udpege en af deres egne ledere til at strømline rapporteringsmekanismerne (også selv om projektmidlerne kommer fra en anden medlemsstat) for at sikre donorkoordinering og -sammenhæng, herunder etablering af regnskabsstandarder for oplysningskrav i forhold til nationale parlamenter, lokale myndigheder og internationale organisationer;

63.   mener, at der bør tilskyndes til øget tilstedeværelse og større deltagelse af kvinder i medierne og i offentlige fora for at give kvinderne mulighed for at udtrykke deres mening;

64.   minder om, at fødselsregistrering er en grundlæggende menneske- og borgerret; understreger, at fødselsregistrering har afgørende betydning, navnlig under og efter væbnede konflikter, da den er med til at beskytte børn mod overgreb mod deres rettigheder og derfor skal betragtes som et centralt udviklingsspørgsmål;

65.   understreger behovet for en konfliktbevidst tilgang igennem hele processen med at planlægge, gennemføre, overvåge og evaluere udviklingsprogrammer for at maksimere deres positive og minimere deres negative konsekvenser for konfliktens dynamik; understreger vigtigheden af systematisk konfliktanalyse og forståelse for de vigtigste drivkræfter bag konflikter; mener, at benchmarks er et nyttigt redskab til evaluering af effekten af udviklingsaktioner;

66.   anmoder om, at nabostaterne til konfliktområdet inddrages aktivt i planen for postkonfliktudvikling og genopbygning sammen med det internationale samfund;

67.   opfordrer Rådet og Kommissionen til at vælge en regional tilgang til behandlingen af de enkelte landes situation;

68.   har til hensigt fortsat at deltage aktivt i det arbejde, Kommissionen har organiseret i forbindelse med ovennævnte meddelelse om EU's respons på struktursvaghed; henleder Rådets og Kommissionens opmærksomhed på, at det nu er på høje tid, at dette arbejde, der er gået alt for langsomt, hurtigt fører til konkrete handlinger på stedet på så vigtige områder som sundhed og uddannelse, og opfordrer Kommissionen til at holde Europa-Parlamentet fuldt informeret om, hvilke yderligere skridt der tages i forbindelse med konklusionerne på landecasestudies og navnlig med hensyn til anvendelsen af disse resultater til planlægning og udformning af efterfølgende aktiviteter;

69.   anser det for nødvendigt, at der i alle EU's delegationer i tredjelande oprettes et center for ligestillingsspørgsmål, med passende bemyndigelse, kundskaber og ressourcer;

70.   understreger det store behov, befolkningerne i udsatte lande har for at se en positiv udvikling i deres egen og deres lands situation, og opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til ikke at undlade at sikre synligheden af aktioner på stedet;

71.   støtter EU-programmerne til forebyggelse af voldelige konflikter og de sikkerheds- og udviklingsforanstaltninger, som er fastsat i EU's handlingsplan for 2009, og opfordrer Kommissionen til at prioritere gennemførelsen af foranstaltninger til fredsopbygning;

72.   understreger vigtigheden af kapacitetsopbygning blandt EU-medarbejdere med henblik på gennemførelse af konfliktbevidst programarbejde ved brug af specialiseret rådgivning, herunder udvikling af en kort og skræddersyet »konfliktbevidsthedsguide«, der bygger på henholdsvis »Peace and Conflict Impact Assessment«-systemer og »Resource Pack on Conflict Sensitivity«;

73.   mener, at interventioner skal være rettidige, fleksible og forudsigelige, hvis de effektivt skal kunne håndtere overgangen til en postkonfliktsituation;

74.   understreger, at alle EU-missioner (herunder mæglings- og forhandlingsgrupper, politi og fredsbevarende styrker) bør have tilknyttet rådgivere i ligestillingsspørgsmål og omfatte undervisning i ligestillingsaspektet, samt at mindst 40 % af personalet på alle niveauer bør være kvinder, også på de højeste niveauer;

75.   opfordrer Kommissionen til at udarbejde undersøgelser om kønsaspektet i forbindelse med EU's eksterne missioner;

76.   påpeger behovet for at integrere kønsaspektet i fredsforskning, forebyggelse og løsning af konflikter, fredsbevarende operationer, rehabilitering og genopbygning efter konflikter, finansielle instrumenter, landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter samt i planlægningen af alle eksterne interventioner;

77.   støtter EU's særlige repræsentanter som EU's vigtigste bidrag til mægling i forbindelse med politiske løsninger og fremme af vedvarende politisk stabilitet i post-konfliktsamfund;

78.   opfordrer EU til at fremme bedste praksis i forbindelse med spørgsmål, der involverer et bredt samarbejde mellem de politiske, militære, humanitære og udviklingsmæssige aktører for konfliktforebyggelse, mægling, fredsbevarelse, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet, humanitær bistand samt genopbygning og udvikling på lang sigt;

79.   opfordrer til udvikling af en europæisk handlingsplan for gennemførelse af UNSCR 1325 og anmoder indtrængende Kommissionen om at opfordre partnerlande og EU-medlemsstater til at udvikle nationale handlingsplaner; foreslår en revision af EU's retningslinjer om forsvar af menneskerettighederne og ESFP-missioner for at sikre fuld overensstemmelse med UNSCR 1325 og UNSCR 1820;

80.   understreger, at Kommissionen har pligt til at støtte partnerlandenes indsats for at udvikle demokratiske nationale kontrolkapaciteter (parlamentarisk kontrol og revisionskapacitet), når Fællesskabets bidrag bliver udbetalt som budgetstøtte; anmoder indtrængende Kommissionen om at varetage denne pligt på en mere håndfast og vedholdende måde; understreger, at bemyndigede parlamentariske kontrolenheder og revisionsorganer er en vigtig faktor for opnåelsen af et bæredygtigt resultat af EU's budgetstøtte; opfordrer til udvikling af civilsamfundets overvågnings- og tilsynsmekanismer, således at de sættes i stand til at overvåge anvendelsen og effekten af EU's budgetstøtte;

81.   anmoder investeringsbanker, herunder Den Europæiske Investeringsbank, om at sikre, at deres lån og investeringer i postkonfliktlande, særligt i ressourcestærke lande, respekterer menneskerettighederne og miljøstandarderne og ikke bidrager til øgede spændinger;

82.   roser det arbejde, som udføres af den nyligt oprettede FN-fredsopbygningskommission; understreger behovet for samarbejde med internationale partnere, herunder FN, i forbindelse med bistandsrelaterede spørgsmål; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at FN-systemet har tilstrækkelige ressourcer og drages til ansvar for den støtte, der bliver ydet til processer inden for de enkelte lande, der involverer FN's Fredsopbygningskommission og andre FN-organer;

83.   understreger, at udviklingshjælp er et meget vigtigt element i konsolideringen af fred og forebyggelsen af konflikter i ustabile stater, men at udviklingshjælp og hjælp til konflikthåndtering ikke må indeholde militære midler eller bestanddele;

84.   anbefaler, at adfærdskodeksen for FN-personale, der arbejder i tidligere konfliktområder, håndhæves, og opfordrer til nultolerance over for seksuel vold, der begås af personale ved fredsbevarende styrker eller ngo'er;

85.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Fredsopbygningskommission, AU-Kommissionen, AU-Rådet, Det Panafrikanske Parlament og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

---

(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(2)  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 22.

(3)  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.

(4)  EUT C 25 af 30.1.2008, s. 1.

(5)  EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.

(6)  (S/2004/616).

(7)  EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 460.

(8)  EUT C 263 E af 16.10.2008, s. 633.

(9)  EUT C 254 af 26.10.2007, s. 17.

(10)  Beregninger fra Afdelingen for International Udvikling baseret på Verdensbankens beregninger i rapporten Global Economic Prospects 2006: Economic Implications of Remittances and Migration, Verdensbanken, Washington 14.11.2005.

(11)  Landmine Monitor Report 2007: Toward a Mine-Free World.

(12)  Safer World, Oxfam, IANSA report October 2007 — Africa's Missing Billions.

(13)  Sag C-91/05, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union.

(14)  S113/08.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/86

---

Zimbabwe

P6_TA(2008)0640

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om situationen i Zimbabwe

(2010/C 45 E/15)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe, navnlig sin seneste beslutning af 10. juli 2008 om situationen i Zimbabwe (1),

—

der henviser til Rådets fælles holdning 2008/135/FUSP af 18. februar 2008 (2) om forlængelse, som forlænges indtil den 20. februar 2009 af de restriktive foranstaltninger, der blev indført over for Zimbabwe ved Rådet fælles holdning 2004/161/FUSP af 19. februar 2004 (3), og Kommissionens forordning (EF) nr. 1226/2008 af 8. december 2008 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (4), og til erklæringen fra Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 om Zimbabwe, hvori Det Europæiske Råd gav udtryk for sin alvorlige bekymring over den forværrede humanitære situation i Zimbabwe,

—	der henviser til den resolution om situationen i Zimbabwe, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU vedtog den 28. november 2008,

—	der henviser til den panafrikanske valgobservationsmissions rapport om de harmoniserede valg, der blev afholdt i Zimbabwe den 29. marts 2008,

—	der henviser til den beslutning om Zimbabwe, som vedtoges på Den Afrikanske Unions 11. topmøde, der afholdtes i Sharm el-Sheikh den 30. juni — 1. juli 2008,

—	der henviser til aftalen af 15. september 2008 mellem Zimbabwe African National Union-Patriotic Front (ZANU-PF) og de to grene af Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC) om en løsning på de udfordringer, Zimbabwe står over for,

—	der henviser til traktaten om Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (SADC) og protokollerne hertil, herunder SADC's valgprotokol,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til, at Zimbabwe står over for en enorm humanitær krise, idet 5,1 mio. mennesker svarende til næsten halvdelen af befolkningen er truet af sult, til, at et koleraudbrud, der skyldes sammenbruddet af den basale vandforsyning og de sanitære tjenester, har dræbt mindst 783 mennesker og smittet mere end 16 400 i Zimbabwe, og til, at mere end 300 000, der er alvorligt svækket på grund af manglen på fødevarer, er i stor fare for at blive smittet af denne epidemi,

B.

der henviser til, at de zimbabwiske myndigheder har gjort det klart, at de ikke kan standse den humanitære krise og ikke vil standse den voldelige undertrykkelse af deres modstandere; der henviser til, at der er en klar forbindelse mellem den humanitære katastrofe og den regeringskrise, der er fremkaldt af, at Robert Mugabe ikke har formået at gennemføre et retfærdigt og troværdigt valg og at respektere den politiske aftale af 15. september 2008 om dannelse af en national enhedsregering for at gøre en ende på krisen, der blev indgået til trods for den sydafrikanske præsident Thabo Mbekis forsøg på mægling,

C.	der henviser til, at inflationen anslås at være adskillige milliarder procent, hvilket er den højeste inflationsrate i verden, og til, at 80 % af befolkningen lever for under 1 USD om dagen og ikke har adgang til basale livsfornødenheder som mad og vand,

D.

der henviser til, at mindst 1,4 mio. mennesker ifølge den internationale humanitære organisation Læger uden Grænser er i fare for at blive smittet med kolera, hvis udbruddet ikke inddæmmes, hvilket kræver, at de grundlæggende årsager til det bekæmpes; der henviser til, at udbuddet breder sig til Sydafrika og Botswana,

E.	der henviser til, at kombinationen af økonomisk, politisk og social krise i særlig grad rammer kvinder og piger, og at de er særlig udsat for smitte med kolera på grund af deres ansvar for pleje af de syge i hjemmene,

F.	der henviser til, at den forventede levealder i Zimbabwe er faldet fra 60 år for begge køn til 37 år for mænd og 34 år for kvinder i de seneste ti år, og til, at 1,7 mio. mennesker nu er smittet med HIV i Zimbabwe,

G.

der henviser til, at der bag den politiske krise og sundhedskrisen er en tilspidsende menneskerettighedskrise i Zimbabwe, som senest har givet sig udslag i et uhørt stort antal bortførelser af menneskerettighedsforkæmpere, bl.a. Jestina Mukokos, hvis forsvinden indgår i et mønster af chikaner og intimidering af menneskerettighedsaktivister, som udføres af personer, der mistænkes for at arbejde på vegne af de zimbabwiske myndigheder,

H.

der henviser til, at kun ca. 40 % af landets lærere ifølge UNICEF arbejder, og at kun en tredjedel af eleverne møder op til undervisningen; der henviser til, at lærerne ligesom læger og sygeplejersker jævnligt har gennemført strejker og er blevet udsat for voldelig undertrykkelse af politiet, når de udøvede deres ret til at afholde fredelige demonstrationer,

I.	der henviser til, at en delegation fra gruppen The Elders med deltagelse af den forhenværende FN-generalsekretær Kofi Annan, den forhenværende amerikanske præsident Jimmy Carter og den fremtrædende forkæmper for kvinders og børns rettigheder Graça Machel, er blevet nægtet indrejse i Zimbabwe,

J.	der henviser til, at flere afrikanske ledere, heriblandt ærkebiskop Desmond Tutu, Botswanas præsident Ian Khama og Kenyas premierminister Raila Odinga, har opfordret Mugabe til at træde tilbage,

K.

der henviser til, at den franske præsident Sarkozy den 8. december 2008 under festligholdelsen af 60-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder på vegne af EU opfordrede Mugabe til at træde tilbage og i den forbindelse udtalte, at Mugabe »har taget Zimbabwes befolkning som gidsel« og at »Zimbabwes befolkning har ret til frihed, sikkerhed og respekt«,

L.	der henviser til, at Zimbabwe er tæt på at opfylde kriterierne for at påkalde sig den erklæring, som FN vedtog i september 2005, og hvorefter der er et internationalt »ansvar for at beskytte« befolkninger mod forbrydelser mod menneskeheden,

1.   er dybt bekymret over den katastrofale humanitære situation i Zimbabwe, koleraepidemien, hungersnøden og Mugabes styres komplette afvisning af at yde en positiv indsats mod krisen; opfordrer Rådet og Kommissionen til at bekræfte deres løfter til det zimbabwiske folk gennem et omfattende og langsigtet humanitært nødhjælpsprogram;

2.   bemærker, at Den Europæiske Union netop har frigivet 10 mio. EUR i støtte, og opfordrer de zimbabwiske myndigheder til at ophæve alle restriktioner mod humanitære nødhjælpsorganisationer og sikre, at humanitær nødhjælp kan bringes ud i overensstemmelse med principperne for medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed;

3.   støtter de bestræbelser, som ovennævnte delegation fra gruppen The Elders gør for at mildne den humanitære krise i Zimbabwe; finder det fuldkommen uacceptabelt, at medlemmerne af denne gruppe blev nægtet indrejsevisum af Mugabes styre, eftersom de ønskede at bruge deres indflydelse til at øge nødhjælpen til landet omgående og på længere sigt for at standse det zimbabwiske folks forfærdelige lidelser;

4.   fordømmer på det kraftigste Mugabes styres fortsatte brug af vold mod medlemmer og tilhængere af MDC; er forfærdet over det store antal bortførelser af menneskerettighedsforkæmpere og opfordrer til øjeblikkelig frigivelse af Jestina Mukoko, leder af Zimbabwes Fredsprojekt (ZPP), Zacharia Nkomo, bror til den fremtrædende menneskerettighedsforsvarer Harrison Nkomo, Broderick Takawira, provinskoordinator for ZPP, Pascal Gonzo, chauffør for ZPP, og et antal medlemmer af MDC og civilsamfundsaktivister, og kræver, at gerningsmændene til disse bortførelser stilles til regnskab;

5.   glæder sig over den seneste udvidelse af EU's liste over personer i Mugabes styre, der nægtes indrejse, og opfordrer til, at der optages flere navne på centrale Mugabe-tilhængere, heriblandt Florence Chitauro, en tidligere fremtrædende minister fra ZANU-PF, der nu tilsyneladende bor i London, og som nægter af lægge afstand til Mugabe og uhindret rejser til og fra Zimbabwe;

6.   opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at overveje at indføre målrettede sanktioner (indrejseforbud og indefrysning af aktiver) mod Mugabe og personer, der er aktivt indblandet i vold og menneskerettighedskrænkelser; opfordrer navnlig Kina, Rusland og Sydafrika til at støtte kraftige foranstaltninger mod Mugabes styre i FN's Sikkerhedsråd og til over for afrikanske regeringer at tilkendegive, at de ikke længere er villige til at yde nogen støtte til Mugabes styre;

7.   bifalder Kenyas, Botswanas and Zambias regeringers integritet i forbindelse med udtalelser mod Mugabe og er dybt skuffet over, at så mange andre afrikanske regeringer stadig er rede til at lukke øjnene for de katastrofale følger af hans styre;

8.   understreger det zimbabwiske folks desperate behov for politiske forandringer og fordømmer Mugabes afvisning af at gennemføre den aftale, han undertegnede den 15. september 2008 om at overdrage nøgleministerier til Morgan Tsvangirais parti og befordre en politisk reform;

9.   er dybt bekymret for, at det desperate behov for øjeblikkelige, radikale og demokratiske forandringer for det zimbabwiske folk fortsat modarbejdes af det undertrykkende, manipulerende og selvtjenende Mugabe-styre;

10.   opfordrer indtrængende afrikanske lande og regionale institutioner, herunder SADC og navnlig Den Afrikanske Union som garant for aftalen af 15. september 2008, såvel som fremtrædende afrikanere til at øge presset for at sikre en retfærdig og rimelig løsning på situationen i Zimbabwe på grundlag af det troværdige valg, der blev afholdt i marts 2008, og til at overvåge enhver politisk aftale på en afbalanceret måde;

11.   opfordrer Rådet til at tilskynde Den Afrikanske Union til at afsætte midler til aktiv intervention for at beskytte Zimbabwes civilbefolkning;

12.   opfordrer Rådet til at udvise årvågenhed i forbindelse med de mulige konsekvenser for regionen af ZANU-FP's bevidste forsømmelighed og magtmisbrug, som destabiliserer Zimbabwe;

13.   er dybt bekymret over de zimbabwiske flygtninges situation i regionen og beklager voldshandlingerne mod de zimbabwiske flygtninge i nabolandene; opfordrer Kommissionen til at støtte de pågældende nabolande ved at gennemføre finansielle og materielle bistandsprogrammer for flygtningene;

14.   retter en kraftig appel til alle berørte parter og det internationale samfund om at være rede til at støtte økonomisk og social genopretning af Zimbabwe, når der er blevet dannet en regering, der virkelig afspejler det zimbabwiske folks vilje på alle niveauer, og når der er konkrete tegn på tilbagevenden til respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet;

15.   opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at intensivere deres diplomatiske indsats i Afrika for at sikre aktiv støtte til forandringer i Zimbabwe;

16.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, G8-landenes regeringer, Zimbabwes regering og parlament, Sydafrikas regering og parlament, Commonwealth's generalsekretær, FN's generalsekretær, formændene for henholdsvis Kommissionen og Eksekutivrådet for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament og, SADC's generalsekretær og medlemsregeringer og det parlamentariske forum.

---

(1)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0364.

(2)  EUT L 43 af 19.2.2008, s. 39.

(3)  EUT L 50 af 20.2.2004, s. 66.

(4)  EUT L 331 af 10.12.2008, s. 11.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/89

---

Nicaragua

P6_TA(2008)0641

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om overgreb mod menneskerettighedsforkæmpere, borgerrettigheder og demokrati i Nicaragua

(2010/C 45 E/16)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

—

der henviser til aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama på den anden side, af 15. december 2003, og til rammeaftalen om samarbejde mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og republikkerne Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama (1),

—	der henviser til Den Europæiske Unions retningslinjer om beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til rapporter fra EU's ekspertteam om kommunalvalgene den 9. november 2008 i Nicaragua,

—	der henviser til kommissær Ferrero-Waldners erklæringer om begivenhederne i Nicaragua efter kommunal- og regionalvalgene den 9. november 2008,

—	der henviser til de igangværende forhandlinger med henblik på undertegnelsen af en associeringsaftale mellem EU og landene i Mellemamerika,

—	der henviser til pressemeddelelsen fra EU-27 af 22. oktober 2008 om menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer,

—	der henviser til, at den sjette runde af forhandlingerne med henblik på undertegnelsen af en associeringsaftale mellem EU og landene i Mellemamerika skal afholdes i Bruxelles den 26.-27. januar 2009,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.

der henviser til påstanden om svindel ved kommunalvalgene den 9. november 2008, som er blevet rejst i rapporterne fra EU's ekspertteam, som endvidere fremhæver de nicaraguanske myndigheders manglende vilje til at afholde ægte demokratiske valg; der henviser til de ledsagende voldshandlinger, som især er blevet rettet mod medierne, og til den polarisering og de konflikter, dette har resulteret i,

B.	der henviser til, at FN, EU, USA og flere nicaraguanske ngo'er har udtrykt betænkelighed ved den manglende gennemsigtighed af valghandlingerne,

C.

der henviser til, at Det Øverste Valgråd den 11. juni 2008 annullerede Den Sandinistiske Fornyelsesbevægelses status som juridisk person og erklærede at Det Konservative Parti ikke opfyldte kravene for at deltage i kommunalvalgene i november 2008, hvorfor begge partier blev udelukket fra at deltage,

D.	der henviser til de gentagne angreb og eksempler på chikaner, som menneskerettighedsorganisationer, deres medlemmer, uafhængige journalister og andre medierepræsentanter nu i nogle måneder er blevet udsat for af enkeltpersoner, politiske kræfter og organer med tilknytning til statsmagten,

E.

der henviser til, at den nicaraguanske viceminister for samarbejde har stillet forslag om indførelse af en »fællesbeskatningsordning« for den finansielle støtte, ngo'er modtager, at forskellige ngo'er er genstand for en undersøgelse, fordi de angiveligt ikke opfylder de lovbefalede krav, samt at 17 menneskerettighedsorganisationer er blevet anklaget for såkaldt »triangulering« af penge,

F.	der henviser til, at forkæmpere for seksuelle og reproduktive rettigheder er genstand for en strafferetlig efterforskning, bl.a. for at have hjulpet en voldtaget pige med at få en abort for at redde hendes liv, selv om terapeutiske aborter på det tidspunkt ikke var strafbare,

G.	der henviser til, at udvikling og befæstelse af demokratiet og retsstaten og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder skal være en integreret del af Den Europæiske Unions udenrigspolitik,

H.	der henviser til, at Den Europæiske Union og dens partnere ved undertegnelsen af aftaler med tredjelande, der indeholder en menneskerettighedsklausul, påtager sig ansvaret for, at de internationale menneskerettighedsstandarder overholdes, og til, at sådanne klausuler er af gensidig karakter,

I.	der henviser til, at Nicaragua i de seneste to årtier har bevæget sig ud i dyb fattigdom,

1.   beklager dybt den måde, hvorpå lokalvalgene den 9. november 2008 blev gennemført, og finder, at resultatet savner enhver demokratisk legitimitet;

2.   beklager, at den udbredte mistanke om svindel i visse kommuner gav sig udslag i demonstrationer og sammenstød mellem tilhængere af forskellige politiske partier, hvorved en række personer blev kvæstede, og den i forvejen alvorlige politiske krise blev yderligere forværret;

3.   opfordrer den nicaraguanske regering til straks at træffe foranstaltninger til at genskabe roen, og anmoder de nicaraguanske myndigheder om at respektere menneskerettighedsorganisationernes arbejde;

4.   beklager de mange overgreb og tilfælde af chikane, som menneskerettighedsorganisationer, deres medlemmer, uafhængige journalister og repræsentanter for Kommissionens delegation i Nicaragua er blevet udsat for i de seneste måneder af enkeltpersoner, politiske kræfter og organer med tilknytning til statsmagten;

5.   opfordrer de politiske partier til at fordømme deres tilhængeres voldshandlinger;

6.   finder det beklageligt, at to politiske partier ikke har kunnet deltage i lokalvalgene, og udtrykker sin utilfredshed med mangelen på fremskridt i konsolideringen af demokratiske styreformer i landet, navnlig hvad angår arbejdet for at inddrage befolkningen og sikre dens aktive deltagelse;

7.   opfordrer indtrængende den nicaraguanske regering og de statslige myndigheder til at beskytte over ytringsfriheden og domstolenes uafhængighed og derigennem sikre, at landets demokratiske fundament bevares, samt sørge for, at Nicaragua hurtigst muligt ratificerer Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

8.   hilser pressemeddelelsen fra EU-27 af 22. oktober 2008 med en fordømmelse af overgrebene mod menneskerettighedsforkæmpere og -organisationer velkommen;

9.   påpeger nødvendigheden af, at der under forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og landene i Mellemamerika peges på nødvendigheden af at respektere retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne, som EU forsvarer og fremmer;

10.   opfordrer EU's medlemsstater til at sikre, at situationen i Nicaragua sættes på dagsordenen for alle møder med nicaraguanske myndigheder på såvel bilateralt som multilateralt plan;

11.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling, Det Mellemamerikanske Parlament og til regeringen og parlamentet i Nicaragua.

---

(1)  EFT L 63 af 12.3.1999, s. 39.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/92

---

Rusland: overgreb mod menneskerettighedsforkæmpere og retssagen om mordet på Anna Politkovskaja

P6_TA(2008)0642

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om angreb på menneskerettighedsforkæmpere i Rusland og retssagen om mordet på Anna Politkovskaja

(2010/C 45 E/17)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, særlig beslutning af 25. oktober 2006 om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Rusland efter mordet på den russiske journalist Anna Politkovskaja (1), og beslutning af 19. juni 2008 om topmødet mellem EU og Rusland i Khanty-Mansiisk den 26.-27. juni 2008 (2),

—	der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation, som trådte i kraft i 1997 og er blevet forlænget, indtil den bliver erstattet af en ny aftale,

—	der henviser til de igangværende forhandlinger om en ny aftale indeholdende en ny omfattende ramme for forbindelserne mellem EU og Rusland og til relanceringen af disse forhandlinger under det seneste topmøde mellem EU og Rusland i Nice den 14. november 2008,

—	der henviser til erklæringen fra formandskabet på Den Europæiske Unions vegne om ransagningen af organisationen Memorials kontorer i Skt. Petersborg den 4. december 2008,

—	der henviser til 2008-rapporten fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) om menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5,

A.	der henviser til, at Rusland er medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og som sådant har forpligtet sig til fuldt ud at overholde menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder,

B.	der henviser til, at der hersker alvorlig bekymring over situationen for menneskerettighedsforkæmpere samt over de hindringer, der stilles i vejen for ikke-statslige organisationer, der er aktive inden for fremme af menneskerettigheder,

C.

der henviser til den lange række af klager, som russiske borgere har indgivet til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, af hvis domme det fremgår, at de russiske myndigheder i en række tilfælde har gjort sig skyldige i alvorlige menneskerettighedskrænkelser og vilkårlig sagsbehandling,

D.	der henviser til det brutale mord den 28. oktober 2008 på lederen af den russiske jesuiterorden, Otto Messmer, og den ecuadoreanske præst Victor Betancourt i deres lejlighed i Moskva,

E.	der henviser til, at en ledende russisk menneskerettighedsadvokat, Karinna Moskalenko, som med held har repræsenteret 30 russiske borgere ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, i midten af oktober 2008 var udsat for et forsøg på forgiftning ved at anbringe kviksølv i hendes bil i Strasbourg,

F.	der henviser til, at ejeren af en ingusjetisk uafhængig website, Magomed Evloev, den 31. august 2008 blev dræbt, mens han var i politiets varetægt,

G.

der henviser til, at der fra juli til oktober 2008 registreredes en lang række mordforsøg mod menneskerettighedsforkæmpere, herunder den ingusjetiske oppositionsleder Akhmed Kotiev, menneskerettighedsforkæmperen Zurab Tsechoev fra Ingusjetien, menneskerettighedsaktivisten Dmitrii Kraiukhin fra byen Orel og menneskerettighedsaktivisten Stanislav Dmitrievski fra Nizhni Novgorod;

H.

der henviser til, at maskerede mænd fra den russiske generaladvokats kontor den 4. december 2008 ransagede kontorer i Skt. Petersborg tilhørende Memorials forsknings- og informationscenter, som i 20 år har forsket i Stalintidens undertrykkelser i Sovjetunionen; der henviser til, at der ved ransagningen blev fjernet harddisks og cd'er indeholdende hele databasen over tusinder af ofre; der henviser til, at der ikke findes nogen fortegnelse over de konfiskerede data; der henviser til, at Memorials advokater blev forment adgang til lokalerne,

I.

der henviser til, at efterforskningsarbejdet og retssagen efter mordet på Anna Politkovskaja giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til gennemsigtighed og overholdelse af retsstatsprincippet; der henviser til, at der endnu ikke er foretaget nogen tilbundsgående efterforskning af dette brutale mord, og at det stadig ikke er opklaret på tilfredsstillende vis,

J.	der henviser til, at de russiske myndigheder fortsat ikke ønsker at samarbejde omkring efterforskningen af mordet på Aleksander Litvinenko i London, som skete ved forgiftning med radioaktivt polonium,

K.

der henviser til, at politiet satte en brutal stopper for en anti-Kreml-demonstration organiseret af Garry Kasparovs oppositionsgruppe »Et Andet Rusland« den 14. december 2008 i Moskva, hvor de pågreb demonstranter og trak dem op i lastbiler; der henviser til, at omkring 100 demonstranter blev arresteret,

L.

der henviser til, at 17 russiske menneskerettighedsgrupper den 3. december 2008 i Wien opfordrede EU til ikke blot straks yderligere at styrke den rolle, som menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland spiller, men også til at tage de mest presserende sager op på topmøderne mellem EU og Rusland,

1.   fordømmer på det kraftigste overgrebene mod menneskerettighedsforkæmpere i Rusland, herunder advokater, som repræsenterer borgerne i sager om borgerlige rettigheder, og opfordrer de russiske myndigheder på alle niveauer til at beskytte og garantere deres fysiske integritet;

2.   påpeger, at menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati fortsat må spille en central rolle for videreudviklingen af forbindelserne mellem EU og Rusland; understreger betydningen af de løbende drøftelser om menneskerettigheder med Rusland som led i menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland og kræver en forbedring af disse møders format med henblik på inddragelse af relevante ministerier, domstolene og repræsentanter for det russiske civilsamfund;

3.   er af den opfattelse, at respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet bør være en integrerende del af den nye rammeaftale, der nu føres forhandlinger om;

4.   opfordrer de russiske myndigheder til at overholde alle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og til straks at ratificere protokollen om reformen af denne domstol; opfordrer indtrængende Den Russiske Føderation til også at ratificere tillægsprotokol nr. 14 til den europæiske menneskerettighedskonvention;

5.   fordømmer ransagningen af organisationen Memorials kontorer i Skt. Petersborg den 4. december 2008; anmoder de russiske myndigheder og Skt. Petersborgs offentlige anklagemyndigheds kontor om straks at tilbagelevere de 11 harddisks og cd'er til Memorials forsknings- og informationscenter, der blev fjernet fra centret under en politirazzia den 4. december 2008, og som indeholder uvurderlige data om over 50 000 ofre for Stalintidens undertrykkelser;

6.   henleder opmærksomheden på de voksende tendenser til vold, som ifølge Moskvas Menneskerettighedskontor har ført til, at over 100 personer i 2008 er blevet dræbt på grund af deres race, nationalitet, religion eller seksuelle orientering, og på, at de russiske myndigheder ikke reelt har fordømt sådanne hadforbrydelser;

7.   konstaterer med bekymring, at der for nylig er gjort forsøg på at rehabilitere det stalinistiske styre, og understreger, at det kun vil lykkes Rusland at skabe en ægte demokratisk kultur, hvis det lærer at acceptere sin tragiske fortid;

8.   er forfærdet over mordforsøget i oktober 2008 på menneskerettighedsadvokat Karinna Moskalenko og hendes familie, og appellerer til både de franske og de russiske myndigheder om at identificere gerningsmændene og deres motiver;

9.   er overbevist om, at det arbejde, der udføres af menneskerettighedsadvokater, som fører sager om påståede menneskerettighedskrænkelser, og som udsætter sig selv for stor personlig fare ved at fortsætte deres arbejde, bør nyde den allerstørste respekt, beskyttes af staten og støttes af det internationale samfund;

10.   er fortsat særdeles bekymret over lovgivningen om ekstremisme, som kan få indflydelse på den frie informationsstrøm og få de russiske myndigheder til at begrænse menneskerettighedsforkæmperes ytringsfrihed yderligere;

11.   konstaterer, at der nu er gået to år siden mordet på den russiske uafhængige journalist Anna Politkovskaja, som er blevet et symbol på pressefrihed; henleder opmærksomheden på sin ovennævnte beslutning af 25. oktober 2006 og hylder det mod og den indsats, der kendetegnede dette symbol på ærlighed og samvittighedsfuldhed, hvis livsværk har brug for fortsat støtte og anerkendelse;

12.   giver udtryk for sin dybe skuffelse over, at kun et begrænset antal journalister, heriblandt ingen tv-journalister, har adgang til retssagen; opfordrer domstolen til fuldt ud at respektere juryens afgørelse og til at giver alle journalister og medier adgang til retsforhandlingerne; forventer af domstolen, at den ikke blot finder frem til, hvem der myrdede Anna Politkovskaja, og hvem morderens medskyldige var, men også til, hvem der beordrede mordet begået;

13.   glæder sig over etableringen i 2006 af ODIHR's særlige enhed for menneskerettighedsforkæmpere, som overvåger situationen for sådanne forkæmpere i hele OSCE-området; opfordrer på det kraftigste EU-institutionerne til at lade deres støtte af menneskerettighedsforkæmpere komme til praktisk udtryk ved at etablere en særlig enhed for menneskerettighedsforkæmpere i alle tre institutioner for at muliggøre en bedre samordning af deres aktioner med andre internationale og europæiske organisationer;

14.   giver udtryk for sin bekymring over de fortsatte, omfattende overgreb mod værnepligtige i de russiske væbnede styrker og opfordrer de russiske myndigheder til at indlede undersøgelser af og retsforfølge de skyldige og til at sætte en stopper for sådanne overgreb inden for de væbnede styrker og vise, at de er fast besluttede på at modernisere den gængse kultur;

15.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Russiske Føderations regering og parlament, OSCE og Europarådet.

---

(1)  EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 271.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0309.

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/95

---

Ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

P6_TA(2008)0617

Europa-Parlamentets afgørelse af 18. december 2008 om ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2008/2320(ACI))

(2010/C 45 E/18)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 25,

—	der henviser til Kommissionens udkast til ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (KOM(2008)0834),

—	der henviser til sin beslutning af 18. december 2008 om udkast til ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 120, stk. 1, og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0509/2008),

A.	der henviser til, at Budgetudvalget henstiller til godkendelse af den foreslåede ændring af ovennævnte interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006,

B.	der henviser til, at den foreslåede ændring ikke giver anledning til bekymring, for så vidt angår traktaterne og Europa-Parlamentets forretningsorden,

1.   godkender ændringen af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2007-2013), som den fremgår af bilaget;

2.   pålægger sin formand at sende denne afgørelse og bilaget til Rådet og Kommissionen til orientering.

---

(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0618.

---

---

23.2.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 45/97

---

Budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning

P6_TA(2008)0618

Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2008 om udkast til ændring af den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (2008/2325(INI))

(2010/C 45 E/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1) (IIA), særlig punkt 25,

—	der henviser til resultaterne af samrådet med Rådet den 21. november 2008,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2008)0834),

—	der henviser til sin holdning af 4. december 2008 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene (2),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45 og til bilag VI, sektion IV, punkt 1 og 2,

—	der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A6-0504/2008),

A.	der henviser til, at det fuldt ud støtter Kommissionens initiativ til at etablere en ny facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser (fødevarefaciliteten), idet idéen om en sådan facilitet fandt støtte på Det Europæiske Råds møde den 19. og 20. juni 2008,

B.	der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet på samrådsmødet den 21. november 2008 enedes om et samlet beløb 1 mia. EUR over tre år til finansiering af fødevarefaciliteten,

C.	der henviser til, at Kommissionen i sit oprindelige forslag regnede med at finansiere fødevarefaciliteten gennem marginen under udgiftskategori 2 i den flerårige finansielle ramme, men at denne fremgangsmåde afvistes af både Europa-Parlamentet og Rådet,

D.	der henviser til, at Europa-Parlamentet anså en forhøjelse af loftet over udgiftskategori 4 i den flerårige finansielle ramme for den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, men at dette forkastedes af Rådet,

E.

der henviser til, at budgetmyndighedens to parter endelig enedes om at finansiere fødevarefaciliteten gennem den bedst mulige kombination af nødhjælpsreserven, fleksibilitetsinstrumentet og omlægning af bevillingerne til stabilitetsinstrumentet under udgiftskategori 4 i den flerårige finansielle ramme,

F.

der henviser til, at aftalen indebærer, at nødhjælpsreserven skal bidrage til finansieringen af fødevarefaciliteten med i alt 340 mio. EUR, hvoraf 22 mio. EUR er til rådighed på 2008-budgettet, mens 78 mio. EUR skal tages fra 2009-budgettet; endelig skal der foretages en engangsforhøjelse af bevillingen til nødhjælpsreserven i 2008-budgettet med 240 mio. EUR,

G.	der henviser til, at denne forhøjelse kræver en ændring af punkt 25 i IIA, som går ud på at forhøje bevillingen til nødhjælpsreserven for regnskabsåret 2008 til 479 218 000 EUR (i løbende priser),

H.	der henviser til, at denne ændring kræver godkendelse fra begge budgetmyndigheden parter, hvilket forudsætter enstemmighed blandt medlemsstaterne i Rådet,

1.   glæder sig over ændringen af punkt 25 i IIA som den fremgår af bilaget til Parlamentets afgørelse af 18. december 2008 (3), og som forhøjer bevillingen til nødhjælpsreserven for regnskabsåret 2008 til 479 218 000 EUR (i løbende priser);

2.   gentager imidlertid sin bekymring over, at udgiftskategori 4 er under konstant pres på grund af den ringe dispositionsmargen, hvilket gør det nødvendigt at etablere en særligt mekanisme for at reagere på en uforudset katastrofesituation; opfordrer til en tilbundsgående evaluering af nødvendigheden af at forhøje bevillingerne under denne udgiftskategori for at gøre det muligt løbende at udvikle langsigtede programmerede aktiviteter på dette område og sikre EU muligheder for i fuld udstrækning at påtage sig sin rolle som hovedaktør på den internationale scene;

3.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

---

(1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(2)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0576.

(3)  »Vedtagne tekster«, P6_TA(2008)0617.

---