OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/1

Euroens vekselkurs (1)

19. februar 2010

2010/C 44/01

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3519
JPY	japanske yen	124,17
DKK	danske kroner	7,4429
GBP	pund sterling	0,87830
SEK	svenske kroner	9,8460
CHF	schweiziske franc	1,4658
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,1055
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,765
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	271,30
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7092
PLN	polske zloty	4,0043
RON	rumænske leu	4,1310
TRY	tyrkiske lira	2,0616
AUD	australske dollar	1,5171
CAD	canadiske dollar	1,4215
HKD	hongkongske dollar	10,4999
NZD	newzealandske dollar	1,9477
SGD	singaporeanske dollar	1,9125
KRW	sydkoreanske won	1 568,07
ZAR	sydafrikanske rand	10,4097
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,2375
HRK	kroatiske kuna	7,2900
IDR	indonesiske rupiah	12 620,45
MYR	malaysiske ringgit	4,6147
PHP	filippinske pesos	62,550
RUB	russiske rubler	40,6330
THB	thailandske bath	44,849
BRL	brasilianske real	2,4557
MXN	mexicanske pesos	17,3990
INR	indiske rupee	62,6000

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/2

Meddelelse fra Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 96/67/EF, som ophæver og erstatter Meddelelse fra Kommissionen af 17. december 2009 (1)

2010/C 44/02

I henhold til bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 96/67/EF af 15. oktober 1996 om adgang til ground handling-markedet i Fællesskabets lufthavne (2) offentliggør Kommissionen til orientering listen over de lufthavne, der er omfattet af direkivet.

	Lufthavne med en årlig trafik på mindst 2 mio. passagerbevægelser eller 50 000 tons fragt i 2008	Andre lufthavne, der var åbne for erhvervsmæssig trafik i 2008
Østrig	Wien	Salzburg, Linz, Graz, Innsbruck, Klagenfurt
Belgien	Brussels National, Charleroi–Brussels South, Liège, Oostend–Brugge	Antwerpen, Kortrijk–Wevelgem
Bulgarien	Sofia	Varna, Bourgas, Plovdiv, Gorna Oriahvitsa
Cypern	Larnaka	Pafos
Den Tjekkiske Republik	Praha/Ruzyně	Brno/Tuřany, Karlovy Vary, Mnichovo Hradiště, Ostrava/Mošnov, Pardubice, Olomouc, Benešov, Broumov, Břeclav, Bubovice, Ceska Lipa, Ceske Budejovice, Dvur Kralové nad, Labem, Frydlant nad Ostravici, Havlickuv Brod, Hodkovice nad Mohelkou, Holesov, Horice, Hosín, Hranice, Chomutov, Chotebor, Chrudim, Jaromer, Jicin, Jihlava, Jindrichuv Hradec, Kladno, Kolin, Krnov, Krisanov, Kyjov, Letkov, Letňany, Marianske Lazne, Medlanky, Mikulovice, Mlada Boleslav, Moravska Trebova, Most, Nove Nesto nad Metuji, Plasy, Podhorany, Policka, Pribram, Pribyslav, Rakovnik, Rana, Roudnice, Sazena, Skutec, Slany, Sobeslav, Stankov, Strakonice, Strunkovice, Sumperk, Tabor, Tocna, Touzim, Usti nad Orlici, Velke Porici, Vlasim, Vrchlabi, Vysoké Mýto, Vyskov, Zabreh, Zbraslavice, Zamberk
Danmark	Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn, Århus Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Esbjerg Lufthavn og Bornholms Lufthavn	Karup, Sønderborg
Estland		Tallinn, Tartu, Pärnu, Kärdla, Kuressaare, Ruhnu, Kinhu, Viljandi, Ridali, Rapla, Narva
Finland	Helsinki–Vantaa	Enontekiö, Helsinki–Malmi, Ivalo, Joensuu, Jyväskylä, Kajaani, Kemi–Tornio, Kittillä, Kruunupyy, Kuopio, Kuusamo, Lappenranta, Maarianhamina, Mikkeli, Oulu, Pori, Rovaniemi, Savonlinna, Seinäjoki, Tampere–Pirkkala, Turku, Vaasa, Varkaus
Frankrig	Paris–CDG, Paris–Orly, Nice–Côte d’Azur, Lyon–Saint Exupéry, Marseille–Provence, Toulouse–Blagnac, Bâle–Mulhouse, Bordeaux–Mérignac, Nantes–Atlantique, Beauvais–Tille	Pointe-à-Pitre–Le Raizet, Strasbourg, Martinique Aimé Césaire (ex-Fort de France Lamentin), St. Denis Gillot, Montpellier–Méditerranée, Lille Lesquin, Ajaccio–Campo-Dell'oro, Chalons–Vatry, Biarritz–Anglet–Bayonne, Bastia Poretta, Brest–Bretagne, Pau Pyrénées, Toulon/Hyères, Clermont–Ferrand–Auvergne, Rennes St Jacques, Carcassonne, Grenoble St Geoirs, Tarbes–Lourdes–Pyrénées, Perpignan–Rivesaltes, Limoges, Cayenne Rochambeau, Figari Sud Corse, Metz Nancy Lorraine, Calvi Ste Catherine, Bergerac Roumanière, Chambéry/Aix Les Bains, Dzaoudzi Pamanzi, Nîmes/Arles Camargue, La Rochelle Ile De Re, Lorient–Lann–Bihoue, St Martin Grand Case, Dinard–Pleurtuit–St-Malo, St Barthelemy, Rodez Marcillac, Paris Le Bourget, Quimper–Cornouaille, St Pierre Pierrefonds, Caen Carpiquet, Poitiers–Biard–Futuroscope, Avignon Caumont, Tours–Val De Loire, Div. Alpes Maritime Hélistation, Deauville St Gatien, Annecy–Haute–Savoie, Le Havre Octeville, Lannion, Béziers–Agde–Vias, Rouen Vallée De Seine, St Pierre–Pointe Blanche, Maripasoula, Brive Laroche, Castres Mazamet, Aurillac Tronquières, Cannes Mandelieu, Dijon Bourgogne, Saint Nazaire Montoir, Port Grimaud, Le-Mans–Arnage, Lyon Bron, St Etienne Bouthéon, Cherbourg–Maupertus, Saint-Tropez/La Mole, Agen La Garenne, Angers/Marce, Le Puy-En-Velay–Loudes, Le-Touquet–Côte-D'opale, Ouessant, Miquelon, Saul, Courchevel, Colmar Houssen, Le Castellet, St Brieuc Armor, Chateauroux Deols, Dole Tavaux, Auxerre Branches, Nancy Essey, Angoulême, Valenciennes–Denain, Pontoise, Montbéliard Courcelle, Marie Galante, Troyes Barberey, Valence–Chabeuil, Charleville Mézières, Gap Tallard, Bourges, Orléans St Denis L'hôtel, Epinal Mirecourt, Cannes Quai du Large Hélistation, Amiens Glisy, Nevers–Fourchambault, Saint-Yan, Les Saintes/Terre De Haut, Laval Entrammes, Vannes Meucon, Vichy Charmeil, Morlaix Ploujean, Roanne Renaison, La Roche Sur Yon, Calais Dunkerque, Albi Le Sequestre, Moulins/Montbeugny, Châlon Champforgeuil, Cholet-Le-Pontreau, Ile-D'Yeu–Grand-Phare, Montluçon Guéret, Albert Bray, Beauvoir Côte de Lumière/Hélistation, Besançon–La-Vèze, Grenoble Le Versoud, Mâcon Charnay, St Georges de l'Oyapok (Guyane Française), Camopi, Cahors Lalbenque, Périgueux–Bassilac, Saumur–Saint-Florent, Saint-François, Ancenis, Basse–Terre–Baillif, Belle Ile, Aubenas Ardèche Méridionale, Desirade-Grande Anse, Isola 2000/Hélistation, Blois Le Breuil, Rochefort–Saint-Agnant, La Baule Escoublac
Tyskland	Berlin–Tegel, Schönefeld, Bremen, Dortmund, Düsseldorf, Frankfurt–Main, Hahn, Hamburg, Hannover–Langenhagen, Köln–Bonn, München, Stuttgart, Leipzig–Halle, Nürnberg	Dresden, Münster–Osnabrück, Paderborn–Lippstadt, Karlsruhe–Baden-Baden, Weeze, Augsburg, Altenburg–Nobitz, Berlin–Tempelhof, Borkum, Braunschweig, Erfurt, Frankfurt–Hahn, Friedrichshafen, Heringsdorf, Hof–Plauen, Kassel–Calden, Kiel–Holtenau, Lübeck–Blankensee, Mannheim City, Memmingen, Mönchengladbach, Saarbrücken–Ensheim, Rostock–Laage, Schwerin–Parchim, Siegerland, Westerland–Sylt, Zweibrücken
Grækenland	Athens, Iraklio, Thessaloniki, Rodos, Corfu–Kerkyra, Kos, Chania	Zante, Alexandroupoulis, Aktio, Araxos, Kalamata, Kalymnos, Kastoria, Kavala, Kozani, Aghialos, Astypalaia, Chios, Ioannina, Ikaria, Karpathos, Kasos, Kastelorizo, Kefalonia, Kithira, Leros, Limnos, Mykonos, Milos, Mytilene, Naxos, Paros, Samos, Santorini, Syros, Sitia, Skiathos, Skyros
Ungarn	Budapest Ferihegy	Győr–Pér Repülőtér, Pécs–Pogány Repülőtér, Fly Balaton Repülőtér Sármellék, Airport Debrecen
Irland	Dublin, Shannon, Cork	Donegal Airport, Ireland West Airport Knock, Kerry Airport, Galway Airport, Sligo Airport og Waterford Airport
Italien	Roma–Fiumicino, Milano–Malpensa, Milano–Linate, Venezia Tessera, Bergamo, Catania Fontanorossa, Napoli Capodichino, Roma–Ciampino, Palermo, Bologna, Pisa San Giustio, Verona, Torino, Cagliari, Bari Palese	Firenze, Olbia Costa Smeralda, Treviso, Lamezia Terme, Alghero Fertilia, Genova Sestri, Albenga (3), Ancona Falconara (3), Aosta (3), Bolzano (3), Brescia (3), Brindisi (3), Crotone (3), Cuneo Levaldigi (3), Foggia Gino Lisa (3), Forli (3), Grosseto (3), Lampedusa (3), Marina di Campo (3), Pantelleria (3), Parma (3), Perugia Sant'Egidio (3), Pescara (3), Rimini (3), Reggio Calabria (3), Taranto Grottaglie (3), Tortoli (3), Trapani Birgi (3), Trieste Ronchi dei Legionari (3)
Letland	Riga International	Liepaja, Ventspils
Litauen	Vilnius	Palanga International Airport, Kaunas Airport, Siauliai Airport
Luxembourg	Luxembourg	—
Malta	Luqa–Malta	—
Nederlandene	Amsterdam–Schiphol, Maastricht–Aachen	Eindhoven, Groningen, Rotterdam
Polen	Warszawa–Okecie, Kraków–Balice, Katowice–Pyrzowice,	Gdańsk im. Lecha Wałęsy, Wroclaw–Strachowice, Poznań–Lavica, Lodz–Lublinek, Szczecin–Goleniow, Bydgoszcz, Rzeszow–Jasionka, Zielona Gora–Babimost, Szczytno–Szymany, Mielec,
Portugal	Lissabon, Faro, Porto, Madeira	Ponta Delgada, Porto Santo, Horta, Santa Maria, Graciosa, Pico, São Jorge, Flores, Corvo, Bragança, Vila Real, Cascale, Lajes
Rumænien	Aeroportul International Henri Coanda–Bukarest	Aeroportul International Bucuresti Baneasa–Aurel Vlaicu, Aeroportul International Timisoara–Traian Vuia, Aeroportul International Mihail Kogalniceanu–Constanta, Aeroportul Arad, Aeroportul Bacau, Aeroportul Baia Mare, Aeroportul Cluj-Napoca, Aeroportul Craiova, Aeroportul Iasi, Aeroportul Oradea, Aeroportul Satu Mare, Aeroportul Sibiu, Aeroportul Stefan cel Mare–Suceava, Aeroportul Targu Mures–Transilvania, Aeroportul Tulcea
Slovakiet	Bratislava	Košice, Nitra, Piešťany, Poprad–Tatry, Prievidza, Sliač, Žilina
Slovenien		Airport Jože Pučnik Ljubljana, Airport Edvard Rusjan Maribor, Airport Portorož
Spanien	Alicante, Barcelona, Bilbao, Fuerteventura, Girona, Gran Canaria, Ibiza, Lanzarote, Madrid, Málaga, Menorca, Palma de Mallorca, Sevilla, Tenerife Norte, Tenerife Sur, Valencia	Almeria, Asturias, Coruña (A) Granada, Jerez, Murcia/San Javier, La Palma, Reus, Santiago de Compostela, Vigo, Vitoria, Albacete, Badajoz, Burgos, Ceuta/Helipuerto, Córdoba, Madrid/Cuatro Vientos, Madrid/Torrejón, Gomera (La), Hierro (El), Huesca–Pirineos, León, Logroño, Melilla, Pamplona, Salamanca, San Sebastián, Santander, Valladolid, Zaragoza
Sverige	Göteborg–Landvetter, Stockholm–Arlanda, Stockholm/Skavsta	Stockholm/Bromma, Malmö–Sturup, Arvidsjaur, Arvika, Borlänge, Eskilstuna, Falköping, Gällivare/Vassare, Gävle, Göteborg/Säve, Hagfors, Halmstad, Helsingborg/Hamnen, Hemavan Tärnaby, Hultsfred–Vimmerby, Jokkmokk, Jönköping, Kalmar, Karlsborg, Karlskoga, Karlstad, Kiruna, Kiruna/Luosajärvi, Kramfors–Sollefteå, Kristianstad, Lidköping, Linköping/Malmen, Linköping/Saab, Ljungbyhed, Luleå/Kallax, Lycksele, Mora/Siljan, Norrköping/Kungsängen, Oskarshamn, Pajala–Ylläs, Ronneby, Skellefteå, Skövde, Stockholm/Västerås, Storuman, Strömstad/Näsinge, Sundsvall–Härnösand, Sveg, Såtenäs, Söderhamn, Torsby/Fryklanda, Trollhättan–Vänesborg, Umeå, Uppsala, Vidsel, Vilhelmina, Visby, Växjö/Kronoberg, Åre–Östersund, Ängelholm, Örebro, Örnsköldsvik
Det Forenede Kongerige	Heathrow, Gatwick, Stansted, Manchester, Luton, Birmingham, Edinburgh, Glasgow, Bristol, East Midlands International, Liverpool Belfast International, Newcastle, Aberdeen, London City, Leeds Bradford Prestwick, Belfast City	Cardiff Wales, Southampton, Bournemouth, Kent International, Barra, Benbecula, Blackpool, Cambridge, Campbeltown, City of Derry, Coventry, Doncaster Sheffield, Dundee, Durham Tees Valley, Exeter, Gloucestershire, Humberside, Inverness, Islay, Isles of Scilly, Kirkwall, Lands End, Lerwick, Lydd, Newquay, Norwich, Penzance Heliport, Plymouth, Scatsa, Shoreham, Southend, Stornoway, Sumburgh, Tiree Wick

(1) EUT C 307 af 17.12.2009, s. 3.

(2) EFT L 272 af 25.10.1996, s. 36.

(3) Data ifølge Eurostat grundet manglende forelæggelse af data fra medlemsstaterne. Lufthavne med færre end 15 000 passagerer er muligvis ikke angivet.

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/5

Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union, Albanien, Bosnien og Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien (1) og Tyrkiet

Med henblik på indførelse af diagonal oprindelseskumulation mellem Den Europæiske Union, Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet underretter Den Europæiske Union og de berørte lande via Europa-Kommissionen hinanden om oprindelsesreglerne, som anvendes med de andre lande.

På grundlag af meddelelserne fra de berørte lande gives i vedlagte tabel en oversigt over protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation med fastsættelse af datoen, fra hvilken den pågældende kumulation gælder. Denne tabel erstatter den tidligere tabel (EUT C 323 af 31.12.2009, s. 26).

Der skal erindres om, at der kun kan anvendes kumulation, hvis det endelige fremstillingsland og det endelige bestemmelsesland har indgået frihandelsaftaler indeholdende identiske oprindelsesregler med alle de andre lande, der deltager i erhvervelsen af oprindelsesstatus, dvs. med alle de lande, hvor samtlige benyttede materialer har oprindelse. Materialer, der har oprindelse i et land, som ikke har indgået en aftale med det endelige fremstillingsland og det endelige bestemmelsesland, behandles som materialer uden oprindelsesstatus.

Der gøres endvidere opmærksom på, at materialer, der har oprindelse i Tyrkiet, og som er omfattet af toldunionen mellem EU og Tyrkiet, kan inkorporeres som materialer med oprindelse med henblik på diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union og de deltagerlande i stabiliserings- og associeringsprocessen, med hvilke der er indgået en oprindelsesprotokol.

ISO-alpha-2-koderne for de enkelte lande i tabellen er som følger:

—	Albanien	AL
—	Bosnien og Hercegovina	BA
—	Kroatien	HR
—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien	MK (2)
—	Montenegro	ME
—	Serbien	RS
—	Tyrkiet	TR

Anvendelsesdato for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union, Albanien, Bosnien og Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet

	EU	AL	BA	HR	MK	ME	RS	TR
EU		1.1.2007	1.7.2008		1.1.2007	1.1.2008	8.12.2009	(3)
AL	1.1.2007		22.11.2007	22.8.2007	26.7.2007	26.7.2007	24.10.2007
BA	1.7.2008	22.11.2007		22.11.2007	22.11.2007	22.11.2007	22.11.2007
HR		22.8.2007	22.11.2007		22.8.2007	22.8.2007	24.10.2007
MK	1.1.2007	26.7.2007	22.11.2007	22.8.2007		26.7.2007	24.10.2007	1.7.2009
ME	1.1.2008	26.7.2007	22.11.2007	22.8.2007	26.7.2007		24.10.2007	1.3.2010
RS	8.12.2009	24.10.2007	22.11.2007	24.10.2007	24.10.2007	24.10.2007
TR	(3)				1.7.2009	1.3.2010

(1) Albanien, Bosnien og Hercegovina, Kroatien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien er de lande, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

(2) ISO-kode 3166. Foreløbig kode, som på ingen måde foregriber den endelige nomenklatur for dette land, der vil blive fastsat efter afslutningen af de igangværende forhandlinger under FN's ledelse.

(3) For varer omfattet af toldunionen mellem EU og Tyrkiet er anvendelsesdatoen den 27. juli 2006.

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/8

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2010/C 44/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (1). Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SZEGEDI FŰSZERPAPRIKA-ŐRLEMÉNY« ELLER »SZEGEDI PAPRIKA«

EF-Nr.: HU-PDO-0005-0395-21.10.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

FVM – Élelmiszerlánc-elemzési Főosztály

Adresse:

Budapest

Kossuth Lajos tér 11.

1055

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

Tlf.

+36 13014419

Fax

+36 13014808

E-mail:

zobore@fvm.hu

2. Ansøgende sammenslutning

Navn:

Szegedi Fűszerpaprika Konzorcium

Adresse:

Szeged-Szőreg

Szerb u. 173.

6771

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

Tlf.

+36 62558390

Fax

+36 62405120

E-mail:

szokol@rubinpaprika.hu

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andet ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.8 —

krydderier

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi paprika«

4.2. Beskrivelse:

»Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi-paprika« er en stødt paprika, som fermstilles ved at formale skallen af paprika (sød peber — Capsicum annuum L. var. Longum DC.), der dyrkes fra statsligt anerkendte arter af frø.

Det er kun de følgende arter, der må anvendes som råvare ved fremstillingen af Szegedi-paprika: Bíbor, Bolero, Délibáb, Fesztivál, Folklor, Kárminvörös, Mihályteleki, Napfény, Remény, Rubinvörös, Sláger, Szegedi F-03 (stærk), Szegedi mild 57-13, Szegedi 178 (stærk), Szegedi 179 (stærk), Szegedi 20, Szegedi 80, Viktória og Zuhatag.

Organoleptiske egenskaber:

»Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi-paprika« har følgende organoleptiske egenskaber:

— Fysiske egenskaber: ensartet, homogent, med en passende formalingsgrad, dvs. hverken grovkornet eller med stykker i

— Farve: fra ildrød til lys klar rød

— Aroma: intensiv krydret og med duft, der minder om bagte grøntsager

— Smag: udpræget sødlig smag, der minder om moden bagt moskusgræskar og friske haveplanter, længerevarende, mildt, behageligt krydret uden at være skarp, dvs. et capsaicinindhold på under 100 mg/kg.

Ud over ovenstående har de stærke arter en dominerende stærk smag. Styrken bestemmes af capsaicinindholdet. Hvis det er 100-200 mg/kg, smager den stødte paprika mellemstærkt, og hvis det er over 200 mg/kg, smager den stærkt.

Fysiske og kemiske egenskaber:

—

Partikelstørrelse: formalingsfinheden for paprika skal være sådan, at den stødte paprika kan passere uhindret gennem en si med huldiameter 0,5 mm.

—

Analytiske karakteristika:

Samlet farvestofindhold i tørstof på emballeringstidspunktet, mindst g/kg (2) eller ASTA-enheder på emballeringstidspunktet, minimum (2)	3,9
	120
Højst tilladte nedbrydning af det samlede farvestofindhold pr. måned, ASTA-enheder (3)	5
Maksimalt vandindhold, % (m/m)	11,0
Højst tilladte sandindhold i tørstoffet, % (m/m)	0,5

—

Stødt paprika må ikke indeholde levnedsmiddeltilsætningsstoffer. Under konditioneringsprocessen tilsættes der vand af drikkevandskvalitet.

4.3. Geografisk område:

De paprika, som produceres inden for grænserne af nedenstående områder i Szeged-området, kan anvendes som råvare ved fremstillingen af »Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi-paprika« med beskyttet oprindelsesbetegnelse: Algyő, Ambrózfalva, Apátfalva, Árpádhalom, Ásotthalom, Baks, Balástya, Bordány, Csanádpalota, Csanytelek, Csengele, Csikóspuszta, Csongrád, Derekegyháza, Deszk, Dóc, Domaszék, Eperjes, Fábiánsebestyén, Felgyő, Ferencszállás, Forráskút, Földeák, Hódmezővásárhely, Királyhegyes, Kistelek, Kiszombor, Klárafalva, Kövegy, Kútvölgy, Kübekháza, Magyarcsanád, Makó, Maroslele, Mártély, Mindszent, Mórahalom, Nagyér, Nagylak, Nagymágocs, Óföldeák, Ópusztaszer, Öttömös, Pitvaros, Pusztaszer, Rákos, Röszke, Rúzsa, Sándorfalva, Szatymaz, Szeged, Szegvár, Székkutas, Szentes, Tiszasziget, Tompahát Tömörkény, Újszentiván, Üllés, Zákányszék, Zsombó; Battonya, Békéssámson, Csanádalberti, Csanádapáca, Csorvás, Dombegyház, Gábortelep, Gádoros, Gerendás, Kardoskút, Kaszaper, Kisdombegyház, Kunágota, Magyarbánhegyes, Magyardombegyház, Magyartés, Medgyesbodzás, Medgyesegyháza, Mezőhegyes, Mezőkovácsháza, Nagybánhegyes, Nagyszénás, Orosháza, Pusztaföldvár Tótkomlós, Végegyháza og Csólyospálos.

Produktionen og emballeringen skal foregå inden for det samme geografiske område.

4.4. Bevis for oprindelse:

Produktets sporbarhed garanteres ved hjælp af de dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med registreringen af producent- og forarbejdningsvirksomheder, under fremstillingen og bearbejdningen, de holdbarhedsdatoer, som påføres emballagen, partinumrene og de nummererede etiketter, der udstedes af konsortiet.

Det er de lokale afdelinger af landbrugsministeriets forvaltningsdepartement, som fører tilsyn med, at reglerne overholdes.

4.5. Produktionsmetode:

Det første skridt i fremstillingsprocessen er at klargøre dyrkningsområdet. Derefter sås frøene eller stiklingerne udplantes, alt efter den valgte produktionsmetode. Hvis der anvendes stiklinger, fremstilles disse fra slutningen af februar til begyndelsen af april. De udplantes i maj, enten manuelt eller maskinelt. Hvis der anvendes frø, udsås de i begyndelsen af april.

I løbet af produktionsprocessen udføres følgende aktiviteter, som bidrager til plantens optimale udvikling: vanding, gødskning, befrugtning og plantebeskyttelse.

Paprikaene høstes i flere etaper, efterhånden som de modnes.

Det optimale resultat nås, hvis de høstede paprika lagres og eftermodnes (i godt ventilerede lokaler) i to uger i henhold til metoder, som afgøres af producentvirksomhedernes tekniske muligheder.

Efterfølgende forberedes de eftermodnede paprika til tørring. De sorteres, vaskes og skæres i skiver. Disse aktiviteter har en grundlæggende indflydelse på det endelige produkts kvalitet.

Paprikaene kan tørres i små sække, der hænges op under spærene, i tørrerum eller i et båndtørreri. Efter tørreprocessen er paprikaenes vandindhold nedbragt fra ca. 80 % til under 10 %.

Efter en indledende hakning formales den tørrede paprika ved at sende den gennem et sæt meget fintmalende vandrette møllesten. Formalingen ved hjælp af møllesten er vigtig, da paprikaen opvarmes, når den formales af stenene. Denne opvarmning og formaling frigør olien i kernerne og de fedtopløselige farvestoffer i paprikaens skal, som så overtrækker de andre plantedele og giver den stødte paprika en jævn farve.

Slutfasen af formalingsprocessen med møllesten er konditioneringen, hvor den stødte paprikas vandindhold øges med 1,5-3 % ved hjælp af intensiv blanding og tilsætning af vand af drikkevandskvalitet. Konditioneringen spiller en vigtig rolle i udviklingen af den stødte paprikas visuelle fremtræden, idet processen sikrer et optimalt medium — med et vandindhold på 8-11 % — som sikrer, at den stødte paprikas bioaktive dele kan udfolde deres beskyttende virkning på de naturlige farvestoffer.

Efter formalingen sies paprikaen gennem en si med en huldiameter på højst 0,5 mm og emballeres derefter under anvendelse af metoder og emballage, som opfylder levnedsmiddelbestemmelserne.

Den ovenfor beskrevne eftermodning, formaling og konditionering har afgørende indflydelse på produktets kvalitet, som kun kan garanteres ved umiddelbar emballering, så der ikke sker en ændring af det niveau for vandindholdet, som er opnået ved konditioneringen. Disse processers kompleksitet forudsætter en ekspertise, som kun er til stede i det anførte geografiske område. Med henblik på at sikre ikke blot oprindelsen, men også kvaliteten af produktet skal hver produktionsfase ved fremstillingen af »Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi-paprika« — dvs. dyrkning og forarbejdning af råvaren og emballering — foregå i det geografiske område, der er anført i punkt 4.3.

4.6. Tilknytning:

Det første skriftlige belæg for paprikas tilknytning til byen Szeged stammer fra 1748. I begyndelsen var paprikaen en prydplante og en lægeplante og blev først senere det vigtigste krydderi i det ungarske køkken. Produktionen var indtil midten af det 19. århundrede begrænset til at opfylde husholdningernes behov, men i slutningen af århundredet nåede paprikaforarbejdningen industrielle proportioner, og der var betydelig vækst i handelen. Paprikaproduktionen i regionen begyndte i nedre Szeged; beboerne i denne del af byen dyrkede paprika på den sorte sandjord på Tisza-flodsletten. Fra århundredskiftet og frem til 1930’erne voksede dyrkningsområderne for paprika fra 2 000 til 5 000 ungarske acres. Efter 1. Verdenskrig opnåede »Szegedi-paprika« — som indtil da kun havde kunnet købes på apoteket — via Østrig berømmelse i Tyskland, og snart begyndte eksporten til USA. I 1934 blev Szeged-området erklæret for et lukket område, og stødt paprika, som fremstilledes uden for dette område, måtte ikke sælges som »Szegedi-paprika«. På dette tidspunkt havde flertallet af de paprikadyrkende Szeged-familier dyrket paprika i 3-4 generationer, og der var 10-20 møller i området.

Stødt paprika fremstilles af paprikaarter med en aflang nedhængende frugt, som dyrkes i Szeged-området. Takket være de århundredegamle plantedyrkningstraditioner har de arter, som har bevaret disse genetiske egenskaber, tilpasset sig jordbunds- og klimaforholdene i området virkelig godt. Efter eftermodning, sortering, skylning og forsigtig tørring blev den stødte paprika fremstillet ved formaling med møllesten, hvilket giver den bedste kvalitet. Efter formaling blev paprikaen spredt ud, og lå en nat i et koldt lagerrum, så den stødte paprika kunne opsuge den rette mængde fugt fra luften. Den moderne konditioneringsproces bygger på denne fase i landbrugernes traditionelle paprikaforarbejdning.

Produktets enestående egenskaber skyldes ikke blot århundreders omhu, ekspertise og de ovenfor beskrevne fremstillingsteknikker, men også regionens dyrknings- og klimaforhold. I områderne omkring Holocene-floden i Szeged-regionen på flodsletterne omkring floderne Körös, Maros og Tisza har aflejringer skabt veldrænet alluvialjord og marskjord med et højt humusindhold. Tisza-floden fører løss og mudder til området, og floderne Maros og Körös fører henholdsvis sand og fint sand til området. Dyrkningen af de beskrevne paprikaarter er mulig på grund af de unikke aflejringer fra floderne, som har resulteret i jord, der hurtigt varmes op, som ikke revner, og som ikke indeholder salte, samtidig med at den har en god luftgennemstrømning og vanddræning.

Antallet af solskinstimer i Szeged-regionen er på ca. 2 000 om året, hvilket gør den til et af de varmeste områder i Ungarn. Paprika i denne region vil dog aldrig modne i samme grad, som paprika i sydlige dyrkningslande (som til sammenligning har 3 000 solskinstimer om året). Følgelig har »Szegedi-paprika« på høsttidspunktet et restsukkerindhold. Den stødte paprikas søde smag stammer fra kondensationsreaktionen mellem en del af sukkeret og skallens proteinindhold, karamelliseringen af sukkeret som følge af tørring og formaling og olien i kernerne.

I vækstsæsonen har paprika et varmebehov på mindst 3 000 °C. Den gennemsnitlige varmesum for Szeged-området er ca. 3 400 °C, og det sikrer, at paprika i denne region modner til en klar rød farve. Samtidig får den stødte paprika sin karakteristiske farve via eftermodningsprocessen, som går forud for tørring i regionens traditionelle fremstillingsproces for paprika. Metoden har også forbindelse til regionens klimaforhold, idet dyrkningsperioden er ret kort. Det betyder, at kun en del af høsten vil have udviklet de genetiske kvalitetstræk, som disse arter har. Eftermodningen af paprikaene giver den yderligere egenskaber, som bidrager til en god kvalitet. I løbet af eftermodningen medfører den naturlige udtørring (vandtab) et fald i sukkerindholdet, men ikke så stort, at det på nogen måde ændrer produktets karakteristiske smag. Samtidig øges både det samlede farvestofindhold med 30-50 % og mængden af rødt farvestof. Farvestofindholdet i eftermodnet stødt paprika er højere og mere stabilt end i paprika, som umiddelbart tørres og formales.

Det ungarske patentkontor registrerede oprindelsesbetegnelsen den 27. november 1998 (registreringsnummer: 3), og i overensstemmelse med Lissabonaftalen indførte Det Internationale Bureau under Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret det i det internationale register over oprindelsesbetegnelser den 6. maj 1969 (registreringsnummer: 502).

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Mezőgazdasági Szakigazgatási Hivatal Központ, Élelmiszer- és Takarmánybiztonsági Igazgatóság

Adresse:

Budapest

Mester u. 81.

1095

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

Tlf.

+36 4563010

Fax

—

E-mail:

oevi@oai.hu

4.8. Mærkning:

Ud over de oplysninger, der er fastsat i loven, skal den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Szegedi fűszerpaprika-őrlemény« eller »Szegedi-paprika« eller en forkortelse heraf og (efter optagelse i EU-registeret) EU-logoet være anført på produktemballagen.

Konsortiets medlemmer skal desuden forsyne hver enhed med en nummereret etiket, der udstedes af konsortiet. Udstederen skal føre et register over de nummererede etiketter.

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(2) Farvestofindholdet kan være højere, alt efter kundens behov. Det faktiske farvestofindhold for et parti skal være angivet på det kvalitetscertifikat, der ledsager forsendelsen.

(3) For stødt paprika kan der angives en »mindst holdbar til«-periode på 12 måneder.

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/13

2010/C 44/06

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»OLIVE DE NIMES«

EF-Nr.: FR-PDO-0005-0568-10.11.2006

BGB ( ) BOB ( X )

1. Benævnelse:

»Olive de Nîmes«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.6:

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet.

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Olive de Nîmes« er en hel grøn oliven uden stilk, der udelukkende er af sorten Picholine. »Olive de Nîmes«-olivenfrugterne er hverken knuste eller opslidsede.

Fjernelse af bitterheden foretages ved, at olivenerne lægges i blød i en alkalisk opløsning med kaliumchlorid eller natriumcarbonat, der i massefylde ikke overstiger 1 032. Efter at olivenerne har ligget i blød, og en del af bitterheden derved er fjernet, erstattes den alkaliske opløsning af klart drikkevand for at skylle olivenerne. Derefter lægges olivenerne i en saltlage med havsalt.

Slutproduktet er en sprød og saftig oliven, der har en typisk salt smag af smør og nødder.

Olivenerne er mindst af en størrelse, så der højst er 34 oliven pr. 100 gram.

Partierne skal være ensartede både med hensyn til farve og størrelse.

3.3. Råvarer:

Ikke relevant

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Ikke relevant

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Alle aktiviteter, der knytter sig til produktionen af råvarerne og produktionen og behandlingen af olivenerne, skal foregå i det afgrænsede geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Olivenerne kan med henblik på salg til slutbrugeren indpakkes i beholdere, der kan indeholde op til 8 kg (afdryppet nettovægt) oliven.

Det er nødvendigt at indpakke produktet i området, da det er skrøbeligt. Olivenfrugten er skrøbelig og skal behandles varsomt. Den er modtagelig over for stød (den får let mærker) og over for de temperatursvingninger, der kan forekomme under transport.

Denne bestemmelse bidrager til at bibeholde olivenfrugtens udseende. Det sikrer desuden en bedre sporbarhed.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Foruden de obligatoriske oplysninger, som mærknings- og fødevarelovgivningen foreskriver, omfatter mærkningen af oliven med den kontrollerede oprindelsesbetegnelse »Olive de Nîmes« følgende oplysninger:

—	navnet på betegnelsen: »Olive de Nîmes«

—	angivelsen: »appellation d'origine contrôlée« eller »AOC« (kontrolleret oprindelsesbetegnelse). Når navnet på en bedrift eller et mærke indgår i mærkningen adskilt fra adressen, gentages navnet på betegnelsen mellem ordene »appellation« og »contrôlée«.

Disse oplysninger skal samles inden for samme synsfelt og på samme etiket.

De skal trykkes med synlige, læselige og uudslettelige bogstaver, som træder klart frem fra den baggrund, de trykkes på, og er tilstrækkeligt store til, at oplysningerne tydeligt kan skelnes fra alle de øvrige skrevne angivelser og tegninger.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område for produktionen af »Olive de Nîmes« omfatter det område i Gard, hvor der dyrkes oliven, og den østlige del af departementet Hérault med undtagelse af de områder, der er dækker af Causses-området, Cevennerbjergene og Camargue-området.

De naturlige grænser er Rhône-floden mod øst og Camargue-området mod syd. Mod nord er grænsen klimatisk, idet den svarer til den naturlige grænse for dyrkningen af sorten Picholine. Mod nordøst følger grænsen departementet Gard's grænser (der går igennem buskhederne — »les garrigues« — beliggende i en højde af mere end 300 meter). Mod vest går grænsen længere end Vidourle-dalen og følger en linje Ganges-Pic St Loup-le Lez med træbevoksede bjergrygge.

Dyrkningsområdet er et bakke- og skræntområde, der generelt ligger mindre end 350 m over havets overflade. Jorden består hovedsagelig af molasse fra tertiærtiden, kalk og kalkmergel og alluviale terrasser. Klimaet er Middelhavsklima, som er præget af mistralen.

Produktionsområdet omfatter 223 kommuner, hvoraf de 183 er beliggende i departementet Gard og 40 er beliggende i departementet Hérault:

Departementet Gard:

Aigaliers, Aigremont, Aigues-Vives, Alès, Anduze, Aramon, Argilliers, Arpaillargues-et-Aureillac, Aspères, Aubais, Aubord, Aubussargues, Aujargues,Bagard, Baron, Beauvoisin, Belvezet, Bernis, Bezouce, Blauzac, Boisset-et-Gaujac, Boissières, Boucoiran-et-Nozières, Bouillargues, Bouquet, Bourdic, Bragassargues, Brignon, Brouzet-les-Quissac, Bruguière (la), Cabrières, Cadière-et-Cambo (la), Caissargues, Calmette (la), Calvisson, Canaules-et-Argentières, Cannes-et-Clairan, Cardet, Carnas, Cassagnoles, Castelnau-Valence, Castillon-du-Gard, Caveirac, Clarensac, Codognan, Collias, Collorgues, Combas, Comps, Congénies, Conqueyrac, Corconne, Crespian, Cruviers-Lascours, Deaux, Dions, Domazan, Domessargues, Durfort-et-Saint-Martin-de-Sossenac, Estezargues, Euzet, Flaux, Foissac, Fons,, Fons-sur-Lussan, Fontanès, Fontarèches, Fournes, Gailhan, Gajan, Gallargues-le-Montueux, Garons, Garrigues-Sainte-Eulalie, Générac, Jonquières-Saint-Vincent, Junas, Langlade, Lecques, Lédenon, Lédignan, Lezan, Liouc, Logrian-Florian, Lussan, Manduel, Marguerittes, Martignargues, Maruejols-Les-Gardon, Massanes, Massillargues-Attuech, Mauressargues, Méjannes-Les-Alès, Meynes, Milhaud, Mons, Montagnac, Montaren-et-Saint-Médiers, Monteils, Montfrin, Montignargues, Montmirat, Montpezat, Moulezan, Moussac, Mus, Nages-et-Solorgues, Ners, Nîmes, Orthoux-Sérignac-Quilhan, Parignargues, Poulx, Puechredon,Quissac, Redessan, Remoulins, Ribaute-les-Tavernes, Rochefort-Du-Gard, Rodilhan, Rouvière (la),Saint-Bauzely, Saint-Bénezet, Saint-Bonnet-du-Gard, Saint-Césaire-de-Gauzignan, Saint-Chaptes, Saint-Christol-les-Alès, Saint-Clément, Saint-Come-et-Maruéjols, Saint-Dézéry, Saint-Dionisy, Sainte-Anastasie, Saint-Etienne-de-l’Olm, Saint-Geniès-de-Malgoires, Saint-Gervasy, Saint-Hilaire-de-Brethmas, Saint-Hilaire-d’Ozilhan, Saint-Hippolyte-de-Caton, Saint-Hippolyte-de-Montaigu, Saint-Hippolyte-du-Fort, Saint-Jean-de-Ceyrargues, Saint-Jean-de-Crieulon, Saint-Jean-de-Serres, Saint-Just-et-Vacquieres, Saint-Laurent-la-Vernède, Saint-Mamert-du-Gard, Saint-Maurice-de-Cazevieille, Saint-Maximin, Saint-Nazaire-des-Gardies, Saint-Privat-des-Vieux, Saint-Quentin-la-Poterie, Saint-Siffret, Saint-Théodorit, Saint-Victor-des-Oules, Salinelles, Sanilhac-Sagries, Sardan, Sauve, Sauzet, Savignargues, Saze, Sernhac, Serviers-et-Labaume, Seynes, Sommières, Souvignargues, Théziers, Tornac, Uchaud, Uzès, Vallabrix, Vallérargues, Vergèze, Vers-Pont-du-Gard, Vestric-et-Candiac, Vézenobres, Vic-le-Fesc og Villevieille.

Delvis omfattede kommuner: Allègre, Beaucaire, Bellegarde, Goudargues, Saint-Gilles, Vauvert og Verfeuil.

Departementet Hérault:

Assas, Baillargues, Beaulieu, Boisseron, Buzinargues, Campagne, Castries, Claret, Fontanès, Galargues, Garrigues, Guzargues, Lauret, Lunel, Lunel-Viel, Matelles (les), Montaud, Moulès-et-Baucels, Restinclières, Saint-Bauzille-De-Montmel, Saint-Brès, Saint-Christol, Saint-Croix-de-Quintillargues, Saint-Drézéry, Saint-Geniès-Des-Mourgues, Saint-Hilaire-de-Beauvoir, Saint-Jean-de-Cornies, Saint-Jean-de-Cuculles, Saint-Mathieu-de-Tréviers, Saint-Seriès, Saint-Vincent-de-Barbeyrargues, Saturargues, Saussines, Sauteyrargues, Sussargues, Vacquières, Valergues, Valflaunès, Vérargues og Villetelle.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Det naturlige miljø

Dyrkningsområdet er et bakke- og skræntområde, der generelt ligger lavere end 350 m over havets overflade. Jorden består hovedsagelig af molasse fra tertiærtiden, kalk og kalkmergel fra kridttiden og alluviale terrasser. Klimaet er et Middelhavsklima med udpræget tørke om sommeren og kraftig regn om efteråret. Området er udsat for megen blæst, særlig udbredt er nordenvindene fra mistralen, og vintrene kan være strenge.

Historie

Lige siden antikken har der været oliventræer i området omkring Nîmes, hvilket vidner om, at olivendyrkning er en naturlig aktivitet i området.

Fremstillingen af olivenolie er en gammel tradition i dette område. Almindelig produktion af grønne oliven til forbrug er af nyere dato og stammer fra det 18. århundrede, hvor brødrene Piccolini udviklede en metode til fjernelse af olivenfrugternes bitterhed, der muliggjorde denne produktion af spiseoliven. Brødrene Piccolini anvendte en blanding af træaske (egetræ og oliventræ) og kalkholdigt vand til at fremstille en alkalisk opløsning, der fjerner bitterheden fra grønne oliven. Metoden bredte sig til alle konfektsælgerne navnlig i Nîmes. Alle grønne oliven, der blev behandlet efter Piccolini-brødrenes metode, blev kaldt »Picholines«.

Man mener, at betegnelsen »Picholine« efterfølgende er kommet til at betegne en type oliven af sorten »Plant de Collias« fra kommunen Collias — der er en del af det geografiske område for betegnelsen — hvor bitterheden er fjernet med brødrene Piccolinis metode. Man udvalgte de bedste faste olivenfrugter, der var velegnet til at blive behandlet efter denne metode.

I anden halvdel af det 19. århundrede udviklede kemikerne sodalud, der viste sig at være velegnet til at fjerne bitterheden fra store mængder oliven og førte til udviklingen af mere industrielle former for produktionen af spiseoliven.

I det 19. århundrede oplevede olivendyrkningen en tilbagegang på grund af konkurrencen fra vinproduktionen og importen af andre fedtstoffer. Denne tilbagegang varede frem til anden verdenskrig, hvor de fem år med krig gjorde, at interessen for olivenolieproduktionen vendte tilbage, eftersom der var mangel på importeret olie og fedtstoffer.

I 1945 blev der fremstillet spiseoliven på 22 steder i Nîmes-området med en produktion på 2 000 ton »Picholines«, og der var adskillige olivenmarkeder.

I 1956 ødelagde frosten olivenlundene i Nîmes-regionen.

De smagsmæssige egenskaber ved olivenfrugten og træets botaniske egenskaber har ført til, at Picholine-sorten er blevet udbredt langt ud over dets oprindelsesområde, og navnlig, at træet efter frosten i 1956 blev erklæret som værende af national vigtighed og blev genplantet overalt.

Det er dog i departementet Gard, at produktionen af den grønne oliven Picholine er størst (23 % af den nationale produktion). Det skyldes uden tvivl, at sorten Picholine er så robust, og den klarer sig fremragende i jordbunds- og klimaforholdene i betegnelsens produktionsområde. Sorten Picholine dominerer området omkring Nîmes, hvor den også stammer fra, mens der ved Cevennerbjergene findes andre lokale sorter. I Collias og i de nærmeste landsbyer kan man finde Picholine-træer, der er over 200 år gamle.

5.2. Produktets egenart:

»Olive de Nîmes« er traditionelt blevet tilberedt i det historiske område for Picholine-sorten. Olivenerne tilberedes i henhold til den traditionelle metode »fermentation lactique réduite« (begrænset mælkesyrefermentering). De hele oliven lægges i blød i en alkalisk opløsning med kaliumchlorid eller natriumcarbonat, der i massefylde ikke overstiger 1 032.

Efter at olivenerne har ligget i blød, og en del af bitterheden derved er fjernet, erstattes den alkaliske opløsning af klart drikkevand.

Olivenerne ligger i blød i mindst 36 timer og skylles mindst fire gange.

Derefter lægges olivenerne i en saltlage med havsalt, der i massefylde ikke overstiger 1 060. Opløsningen kan tilføres citronsyre og mælkesyre for at sænke opløsningens pH til omkring 4,7.

Denne fremstillingsmetode gør olivenerne sprøde og giver dem en typisk smag af smør og nødder.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Sagkundskaben bag dyrkning af oliventræerne og fremstillingen af spiseolivenerne er blevet videreført i den lange tradition for olivendyrkning i Gard-området.

Sorten Picholine er ret modstandsdygtig over for vinterkulde, og dens frugter er modstandsdygtige over for den kraftige blæst om efteråret. Da denne sort både kan anvendes til fremstilling af olivenolie og spiseoliven, er den yndet af produktørerne.

På grund af de naturlige forhold er karakteristikkerne for olivendyrkningen følgende:

—	træerne holdes traditionelt lave, både for at lette høsten af grønne oliven beregnet til spiseoliven, og for at træerne udsættes mindre for vinden

—	der er afsat jordområder til dyrkning af oliventræerne, hvilket har sat sit præg på landskaberne i området. Der er talrige terrasser, der traditionelt benævnes »faïsse« eller »banquaou«, hvor de små mure holder på jorden, når skråningerne er for stejle.

Traditionelt er der blevet høstet fra september (spiseoliven) til december (for olivenolie), og hvert år var mange beskæftiget hermed.

Høsten foretages for størstedelens vedkommende med håndkraft. Det skyldes, at Picholine-olivenerne sidder godt fast på stilken, og de kan dårligt høstes med maskine, da oliventræet kan lide skade heraf.

Desuden er plantagerne traditionelt ret små med små mure omkring og ofte vanskeligt tilgængelige, og de egner sig derfor ikke til maskinhøstning.

Olivenerne tilberedes efter den traditionelle metode med begrænset mælkesyrefermentering, hvilket vil sige, at metoden stoppes, før opløsningen når ind til olivenens kerne.

Denne fermentering er traditionel i området og bevarer olivenfrugtens farve og sprødhed, uden at frugten forbliver bitter.

Denne produktion har i tidernes løb oplevet fremgang og tilbagegang. Men da området er så velegnet for denne olivenfrugt, da indbyggerne lægger stor vægt på det oprindelige produkt, og da de lokale konfektfremstillere besidder den nødvendige sagkundskab, er produktionen af »Olives de Nîmes« fortsat uafbrudt indtil i dag, hvor den endda oplever en vis fremgang og er et yndet produkt både hos produktørerne og forbrugerne.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

http://www.inao.gouv.fr/repository/editeur/pdf/CDC-AOP/olive-de-nimes.pdf

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12

20.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/18

2010/C 44/07

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.: 510/2006

»« (LONGKOU FEN SI)

EF-Nr.: CN-PGI-0005-0623-16.07.2007

BGB ( X ) BOB ( )

1. Produktets navn:

»« (Longkou Fen SI)

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Folkerepublikken Kina

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produktets art:

Kategori 2.7:

Pastaprodukter

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Longkou Fen Si er et trådlignende tørt stivelsesprodukt, der er fremstillet af grønne bønner og ærter.

Longkou Fen Si er hvidt og halvgennemsigtigt. Hvert enkelt stykke er af samme tykkelse (uden dobbelte eller knækkede stykker). Det er blødt og elastisk. Det har en ren smag og dufter ikke mærkeligt, og man kan ikke med det blotte øje se nogen urenheder. Den mest typiske egenskab er, at det kan tåle kogetemperaturer uden at gelatinere. Selv efter en times kogning vil stykkerne stadig ikke klistre sammen, de vil ikke blive gelatineret og der forekommer ingen/få knækkede stykker.

Longkou Fen Si er karakteriseret ved et højt indhold af stivelse på over 75 %, et vandindhold på mindre end 15 %, en tråddiameter på mindre end 0,7 mm og en andel af knækkede vermicelli på mindre end 10 % efter kogning i 45 minutter samt et askeindhold på mindre end 0,5 %.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Longkou Fen Si fremstilles af grønne bønner eller ærter.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til råvarernes oprindelsessted. Der kan også gøres brug af importerede varer.

Ved plantningen af de grønne bønner og ærter er det forbudt at anvende gødning eller kemikalier. Der foretrækkes råvarer, der er fremstillet samme år. Råvarerne bør højst oplagres i et år. Øvrige betingelserne omfatter:

—	anvendelsen af runde, hele frø

—	urenheder eller frø af forskellig farve må ikke udgøre over 1 % og

—	fugtindholdet skal være under 13,5 %.

Vandet skal stamme fra kilder i det geografiske område.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Udblødningen af de grønne bønner eller ærter, udfældningen og adskillelsen af stivelsen, piskning af dejen, filtreringen og tørringen (sol eller varmluft) skal finde sted i det afgrænsede geografiske område.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Tørret Longkou Fen Si emballeres efter kundens ønske.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Etiketten for Longkou Vermicelli skal indeholde følgende oplysninger: Varebetegnelse, fabrikantens navn og adresse, varemærke, emballagespecifikation, fremstillings- og holdbarhedsdato, ingredienser og batchnummer.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område

Området er beliggende i den nordlige del af Shandong-halvøen og omfatter byerne Longkou, Zhaoyuan, Penglai, Laiyang og Laizhou inden for det administrative område for byen Yantai i provinsen Shandong i Kina. Den Gule Flod og floden Jie løber gennem området.

5. Tilknytning til det geografiske område

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Den Gule Flod og floden Jie løber gennem det geografiske område, og vandkvaliteten er god. Regionen er typisk en varm kontinental monsunregion med et halvfugtigt klima. Den har fire klart afgrænsede årstider, moderat vind, passende temperaturer, lav luftfugtighed, meget dagslys og et unikt mikrobielt system.

5.2. Produktets egenart:

Longkou Fen Si er karakteriseret ved det høje stivelsesindhold, den store fleksibilitet og fraværet af urenheder. Ved kogning af Longkou Vermicelli i 45 minutter udgør andelen af knækkede vermicelli under 10 %. Ved kogning af Longkou Fen Si i 45 minutter udgør andelen af knækkede vermicelli under 10 %.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Naturbestemte faktorer

Vandkvalitet. Kontrol af stivelsens kvalitet er af stor betydning under fremstillingen. Den mest almindelige metode til at fremstille stivelse er følgende: efter knusning af de udblødte grønne bønner eller ærter til en masse og fjernelse af bælgrester kondenseres stivelsen under påvirkning af Streptococcus lactis. Stivelsen udtrækkes derefter ved tørring. Denne teknik betegnes metoden med gæring af sur udblødningsvæske. Under denne proces spiller Streptococcus lactis en afgørende rolle, mens vandkvaliteten er et vigtigt element i Streptococcus lactis’ vækst og formering. Vand, der er forurenings- og lugtfrit, som har en frisk smag, og som ikke har et højt mineralindhold, kaldes almindeligvis ferskvand. Tilstedeværelsen af metalpartikler og uorganiske salte i ferskvand har stor indvirkning på gavnlige mikroorganismers vækst og formering samt de enzymer, som de producerer. Stivelsens kondensation og retention samt dens kvalitet vil derfor blive påvirket. Forurenet vand eller vand med en usædvanlig høj eller lav pH-værdi eller alt for mange klorioner eller sulfationer vil konstant hæmme mikroorganismernes vækst og formering og kan føre til, at mikroorganismerne producerer clusterin, hvorved de mister evnen til at kondensere stivelsen. Vandkvaliteten er derfor af stor betydning for stivelsesmængden og kvaliteten af Lonkou Fen Si. Det siges almindeligvis, at fremstilling af vermicelli er ligesom at udvinde sølv af vand. En producent, som er i stand til at fremstille vermicelli af høj kvalitet i det geografiske område Longkou Fen Si, er med samme teknik ikke i stand til at fremstille vermicelli af samme kvalitet i andre områder, og i visse områder kan man endog ikke udvinde stivelse. Dette viser tydeligt, hvor stor betydning vandkvaliteten har for Longkou Fen Si. Der er mange bjerge og bakker i Yantai-regionen. Vandet i floderne i området kommer fra bjergkilder. Disse er ikke forurenede og har en pH-værdi på 6,9-7,4 samt et lavt indhold af klorioner og sulfationer. Vandet i regionen egner sig til at udvinde stivelse fra grønne bønner og ærter med metoden med gæring af sur opblødningsvæske og bidrager til det høje stivelsesindhold i Longkou Fen Si.

Klima og geografisk miljø. Tørringen er endnu en vigtig faktor, som kan have stor indflydelse på kvaliteten af Longkou Fen Si. Fremstillingen af Longkou Fen Si kan opdeles i to perioder: forår og efterår. Produktionsperioden om foråret begynder ved forårsjævndøgn og varer til sommersolhverv, og efterårsproduktionen varer fra først i september til først i december, dvs. i alt seks måneder. Vermicelli, der er fremstillet i tidsrummet fra sidst i april til begyndelsen af sommeren og fra efterårsjævndøgn til begyndelsen af vinteren, er den bedste. Kvaliteten af vermicelli, der er fremstillet på andre tidspunkter, er lavere end kvaliteten af vermicelli, der fremstilles om foråret og om efteråret. Dette skyldes hovedsagelig, at temperaturen er for lav om vinteren, hvorved det bliver vanskeligt for Streptococcus lactis at formere sig under gæringen. Vermicelli, der tørrer for langsomt eller endog fryser, er af ringere kvalitet, mens det om sommeren, hvor temperaturen er for høj, er svært at kontrollere forureningen med andre bakterier under gæringen. Andre problemer kan være for meget regn, for lidt vind og for stærkt sollys under tørringen. Alle disse faktorer resulterer tilsammen i en ringere kvalitet af vermicelli. Temperaturen i produktionsområdet for Longkou Fen Si er til gavn for Streptococcus lactis’ formering. Den passende vindstyrke og fugtighed bidrager desuden til tørringsprocessen.

Gennem tekniske forbedringer erstatter varmlufttørring gradvis den traditionelle soltørring. Der er tale om en ændret proces, som efterligner de grundlæggende betingelser ved soltørring. I øjeblikket anvendes både soltørring og varmlufttørring ved fremstillingen af Longkou Fen Si.

Menneskelig påvirkning

Det er bevist, at allerede under Det Nordlige Wei-dynasti kendte befolkningen i Zhaoyuan teknikkerne til fremstilling af stivelse, og at de begyndte at fremstille almindelig vermicelli under Song-dynastiet.

I det 19. århundrede blev der oprettet værksteder, som producerede vermicelli af grønne bønner, i byen Zhaoyuan, nærmere betegnet i den nuværende landsby Beilizhuang i byen Zhangxing, i Zhaoyuan. Disse værksteder er de ældste vermicelliværksteder, som er bevaret i dag.

I 1860 grundlagdes Hongtai-vermicelliforretningen i Hongkong, som opkøbte vermicelli fremstillet i Zhaoyuan og udskibede den fra Longkou. Betegnelsen »Longkou Fen Si« var angivet på emballagerne, og produktet har siden da været kendt som Longkou Fen Si.

I 1862 indførte Qing-regeringen østtolden i Yantai med en underafdeling af tolden i Longkou, hvilket i høj grad bidrog til at fremme transport og salg af Longkou Fen Si. Havnen i Longkou blev åbnet for udenrigshandel i januar 1914. Flere og flere folk i Zhaoyuan har etableret vermicelliforretninger i Longkou og dermed sat gang i eksporten af Longkou Fen Si. Longkou Vermicelli har derfor nu et godt ry både i ind- og udland.

Som følge af produktets gode omdømme anvender departementerne for udenrigshandel i Shandong-provinsen fortsat navnet Longkou Fen Si ved eksport.

Henvisning til offentliggørelse af varespecifikationen:

(Artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 510/2006)

(1) EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.044.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 44

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 20. februar 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2010/C 044/01	Euroens vekselkurs	1

2010/C 044/02	Meddelelse fra Kommissionen i henhold til proceduren i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 96/67/EF, som ophæver og erstatter Meddelelse fra Kommissionen af 17. december 2009	2

2010/C 044/03	Meddelelse fra Kommissionen om anvendelsesdatoen for protokollerne om oprindelsesregler for diagonal kumulation mellem Den Europæiske Union, Albanien, Bosnien og Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet	5

	V Udtalelser
	PROCEDURER FOR GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2010/C 044/04	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5733 — Gestamp Automoción/Edscha Hinge & Control Systems) ( 1 )	7

	ANDRE RETSAKTER
	Europa-Kommissionen
2010/C 044/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	8

2010/C 044/06	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	13

2010/C 044/07	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	18


	(1) EØS-relevant tekst