OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

11.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/1

Euroens vekselkurs (1)

10. februar 2010

2010/C 34/01

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3740
JPY	japanske yen	123,01
DKK	danske kroner	7,4449
GBP	pund sterling	0,87980
SEK	svenske kroner	10,0335
CHF	schweiziske franc	1,4658
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,1110
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,108
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	271,55
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7091
PLN	polske zloty	4,0663
RON	rumænske leu	4,1180
TRY	tyrkiske lira	2,0791
AUD	australske dollar	1,5700
CAD	canadiske dollar	1,4667
HKD	hongkongske dollar	10,6766
NZD	newzealandske dollar	1,9827
SGD	singaporeanske dollar	1,9483
KRW	sydkoreanske won	1 591,64
ZAR	sydafrikanske rand	10,5998
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,3847
HRK	kroatiske kuna	7,3230
IDR	indonesiske rupiah	12 871,34
MYR	malaysiske ringgit	4,7149
PHP	filippinske pesos	63,800
RUB	russiske rubler	41,5800
THB	thailandske bath	45,576
BRL	brasilianske real	2,5411
MXN	mexicanske pesos	17,9438
INR	indiske rupee	63,8840

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

11.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/2

Officielle fri- og helligdage i 2010 i EØS/EFTA-staterne og EØS-institutionerne

2010/C 34/02

2010	Island	Liechtenstein	Norge	EFTA-Tilsynsmyndigheden	EFTA-Domstolen
1. januar	X	X	X	X	X
2. januar		X
6. januar		X
2. februar		X
19. marts		X
1. april	X		X
2. april	X	X	X	X
5. april	X	X	X	X	X
22. april	X
1. maj	X	X	X	X	X
13. maj	X	X	X	X	X
14. maj				X
17. maj			X
24. maj	X	X	X	X	X
3. juni		X
17. juni	X
23. juni					X
2. august	X
8. september		X
1. november		X		X	X
8. december		X
25. december	X	X	X	X	X
26. december	X	X	X	X	X
31. december		X

11.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/3

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2010/C 34/03

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ΦΑΒΑ ΣΑΝΤΟΡΙΝΗΣ« (FAVA SANTORINIS)

EF-Nr.: EL-PDO-0005-0520-09.01.2006

BGB ( ) BOB ( X )

1. Betegnelse:

»Φάβα Σαντορίνης« (Fava Santorinis)

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Grækenland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttypet:

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Tørrede, afskallede og knuste kimblade fra planten Lathyrus clymenum L. (af familien: Fabaceae), gullig med en rund og fladtrykt form, med en diameter på omkring 2 mm og med et fugtighedsindhold på højst 13 %. De har et særdeles højt proteinindhold og et højt kulhydratindhold. Santorini-bønnens fysiske og kemiske egenskaber gør, at den er let at tilberede (meget kort tilberedningstid) og giver de tilberedte Fava Santorinis og retter med Fava Santorinis enestående organoleptiske egenskaber såsom en blød og luftig konsistens og en lettere sød smag.

3.3. Råvarer:

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

De specifikke egenskaber ved Fava Santorinis udvikles under følgende produktionsfaser: dyrkning af Lathyrus clymenum L. (αρακάς), modning (tørring) af dets frø, afskalning og emballering. Disse faser skal ske i det afgrænsede område, da produktets specifikke egenskaber skyldes det karakteristiske miljø, dyrkningsformen og tørringsprocessen (brug af jord fra Santorini). Disse parametre udgør den største risiko for ændringer i Santorini-bønnens egenskaber.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Emballeringen skal ske i det afgrænsede område for at sikre kvaliteten og en effektiv kontrol af oprindelsen af det endelige produkt. Passende emballering af det forarbejdede produkt skal ske straks efter afskalning og adskillelse af kimbladene for at forhindre det skrøbelige færdige produkt i af absorbere fugt. Emballering af produktet uden for Santorini kræver uemballeret transport ad søvejen, hvilket udgør en stor risiko for, at produktet vil absorbere fugt eller blive angrebet af plager og sygdom efter høst, hvorved produktets kvalitet forringes.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

—

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det geografiske område, hvor Santorini-bønnen produceres, dækker øerne Santorini, Thirasia, Palea Kameni, Nea Kameni, Aspro (Aspronisi), Christiani og Askania i præfekturet Kykladerne i den sydægæiske region af Den Hellenske Republik.

Disse øer har alle vulkansk jord og et meget særligt mikroklima. Klimaet i regionen (nærmere beskrivelse i punkt 5.1 (a)) er varmt og tørt med stærk sol og fremherskende vind fra nord (Meltemi) og en årlig gennemsnitlig relativ fugtighed på 71 %.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Klima: De nedenstående data anses for at være specifikke klimatiske faktorer, der er væsentlige for Santorini-bønnens kvalitet.

1)	en årlig gennemsnitlig relativ fugtighed på 71 %

2)	en årlig nedbør på højst 370 millimeter

3)	en fremherskende nordlig vind hele året rundt

4)	en årlig gennemsnitlig temperatur på 17,5 °C

5)	202 solskinsdage om året

6)	praktisk talt ingen frost

Jord: Det jordbundsdannende materiale i den vulkanske jord, der dækker næsten hele Santorini, består af aflejringer fra tertiærperioden, pimpsten og lava. Det dybe jordlag har en moderat eller ingen erotionskløft samt små stigninger. Generelt har jorden en fin struktur, og den indeholder ikke basale uorganiske næringsstoffer som kalium eller nitrogen. Jorden er også særdeles fattig på organisk stof. Til sidst skal nævnes, at vandressourcer er minimale eller ikke-eksisterende.

5.2. Produktets egenart:

Santorini-bønnens grundlæggende egenskab ligger i, at den er produceret ved hjælp af en særlig type plante, nemlig Lathyrus clymenum L. af ærteblomstfamilien Fabaceae. Denne plante vokser kun i det afgrænsede område og anvendes kun til produktionen af Fava Santorinis.

Produktets egenart stammer fra dets unikke oprindelse, hvilket differentierer det fra andre lignende produkter. Produktet har følgende egenskaber:

Fysiske egenskaber: Santorini-bønnen består af tokimbladet gullige frø, som er runde og fladtrykte med en diameter på 2 mm og med et fugtighedsindhold på højst 13 %. Procentdelen af knuste kimblade svinger mellem 1-5 % afhængigt af produktionsprocessen.

Kemiske egenskaber: på grund af jorden, vejrforholdene og plantesorten har Santorini-bønnen et særligt højt indhold af kulhydrater (63 %) og protein (20 %).

Det bør understreges, at man ved at bruge Santorini-bønnen i mad opnår særlige organoleptiske egenskaber, som adskiller retten fra andre retter med tørrede bønner. Dette er en af grundene til, at Fava Santorinis er højt værdsat. Produktet har følgende typiske egenskaber:

En blød og luftig konsistens: dette skyldes, at kimbladene er små og homogene, og at de indeholder mange kulhydrater.

Produktets holdbarhed: dette skyldes frøenes lave fugtighed og dekontaminering.

Let tilberedelse: eftersom kimbladene er små og homogene og har et højt kulhydratindhold, er tilberedningstiden kort, og der kræves kun en lille mængde vand.

Smag: sukkeret, som findes i plantevævet, giver produktet dets sødlige smag, som er ulig tilsvarende produkters smag, der er en anelse bitter.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn:

Santorini-bønnens forskellige kendetegn, dvs. produktets fysiske og kemiske egenskaber og de organoleptiske egenskaber i retter tilberedt med Fava Santorinis, skyldes en kombination af miljømæssige faktorer, lokal ekspertise og et unikt genetisk substrat.

Lathyrus clymenum L. er blevet dyrket siden antikken, og plantens særlige egenskaber har været anerkendt lige siden. Derfor er Fava Santorinis et meget værdsat produkt i sammenligning med lignende produkter.

Kvalitet: Som ovenfor nævnt skyldes Santorini-bønnens særlige egenskaber tre faktorer. Disse faktorers indflydelse på produktet beskrives kort nedenfor.

Generisk materiale: Siden antikken har plantesorten, som anvendes til produktionen af Fava Santorinis (Lathyrus clymenum L. af ærteblomstfamilien Fabaceae), vokset eksklusivt på Santorini og de omkringliggende øer. Jord- og klimaforholdene på disse øer gør, at det er vanskeligt eller helt umuligt at dyrke andre sorter til at producere flækkede bønner. De sidste frø fra laden bliver normalt skilt fra til såning i det kommende år. Fremgangsmåden har sikret, at planten, som adskiller sig fra lokale bælgplantesorter, og som bruges eksklusivt til produktion af den berømte Fava Santorinis, har vokset kontinuerligt på Santorini i 3 500 år.

Lathyrus clymenum L. giver Santorini-bønnen dens fysiske egenskaber, da disse er forbundet med det specifikke fænotypiske træk ved de vigtige taksonomiske egenskaber såsom kimbladets størrelse og farve. Kimbladets særlige kemiske sammensætning er en kvalitativ egenskab, som kontrolleres generisk.

Ekspertise: Det lave fugtighedsindhold i frøene og den lave procent af knuste kimblade skyldes den lokale ekspertise vedrørende både den eksklusive dyrkning af Lathyrus clymenum L. og bearbejdningen af plantens frø.

Metoden for såning, høst og tærskning afspejler en særlig dyrkningsform, som er tilpasset det lokale miljø, mens valg af formeringsmateriale til det kommende år sikrer afgrødens kontinuitet.

En særlig knowhow er blevet udviklet, hvad angår frøenes modningsperiode. Denne periode består af to vigtige aspekter, der binder Santorini-bønnen til øens miljø: anvendelsen af Santorinis jord og nedgravningen af lagre for henholdsvis at bevare og lagre frøene. Denne fremgangsmåde beskytter frøene fra mod parasitangreb og gør dem hårde nok til at gennemgå videre forarbejdning uden at gå i stykker.

Miljø: Miljøets påvirkning hidrører fra dyrkningen af Lathyrus clymenum L., udviklingen af kvantitative egenskaber som kimbladenes kemiske sammensætning og forekomsten af unikke produktionsfaktorer, for eksempel jorden på Santorini.

De særlige miljøforhold, som har bidraget til udvælgelsen af Lathyrus clymenum L. og udviklingen af dyrkningsformen, er de kraftige vinde, manglen på vandressourcer og den magre jord. Da Lathyrus clymenum L. er en slyngplante, har den været beskyttet mod vinden, og da den også er en tørkeplante, har den kunnet overleve nærmest ørkenagtige forhold. Desuden kompenserer plantens evne til at holde på atmosfærisk kvælstof manglen på grundlæggende næringsstoffer. Det største bevis for, at planten har tilpasset sig miljøet på Santorini, er, at den har overlevet øens vulkanudbrud.

Afslutningsvis er vandmanglen en forklaring på plantens høje sukkerindhold, hvilket gør, at den er bedre til at absorbere vand gennem osmose.

Omdømme: Santorini-bønnens tilstedeværelse i det afgrænsede område er dokumenteret tilbage til det 16. århundrede f.Kr., hvilket er bevidnet gennem arkæologiske fund fra den sidste periode i bronzealderen under udgravninger af vesthuset i Akrotiri. Rester af lagret frø er nemlig blevet identificeret som frø fra Lathyrus clymenum L.

Navnet »fava« forekommer for første gang på skrift i det 6. til 5. århundrede f.Kr. i et uddrag af en i dag forsvundet tragedie af Aeschylus, hvor termen anvendes til at beskrive en ret for fattige.

Første gang termen »fava« blev forbundet med den spise, vi kender i dag, var i det 2. århundrede, hvor Dioskourides hævder, at »fava« er det latinske ord for det græske ord κουκιά (Vicia faba L.), som er den mest almindelige bælgplante til produktionen af bønner.

I det 6. århundrede nævner Kyrillo fra Skythopolis, at πισαρίων, dvs. en lille bælgplante, som på santorinisk kaldes αρακάς, blev brugt til at producere »fava«. Dette er således den første forbindelse i en litterær tekst mellem udtrykket αρακίσκο fra klassisk græsk og produktionen af »fava«.

Blandt Santorinis' traditionelle produkter nævnes »fava« i en opgørelse fra 1850 som øens fjerdevigtigste afgrøde. I 1914 nævner Gennadios især produktets fortræffelige kvalitet og konstaterer, at αρακάς er den plante, der anvendes til produktionen af Fava Santorinis. Denne forbindelse er nævnt i flere kilder fra det 20. århundrede, men det var ikke før i 1943, at Rechinger identificerede den lokale plante som Lathyrus clymenum L.

Først i det 21. århundrede har man opdaget, at det traditionelle navn αρακάς refererer til Lathyrus clymenum L. For at udarbejde dette dokument blev prøver fra planten sendt til laboratoriet for taksonomisk botanik ved landbrugsuniversitetet i Athen, hvor planten blev identificeret som Lathyrus clymenum L.

Derfor er det blevet klargjort, at Fava Santorinis er blevet dyrket kontinuerligt i dette område i over 3 600 år.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

http://www.minagric.gr/greek/data/Fava%20Santorinis%20-%20specifications.pdf

11.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/8

2010/C 34/04

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PRLEŠKA TÜNKA«

EF-Nr.: SI-PGI-0005-0533-24.03.2006

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarelige myndighed:

Navn:

Ministrstvo RS za kmetijstvo, gozdarstvo in prehrano

Adresse:

Dunajska 58

SI-1000 Ljubljana

SLOVENIJA

Tlf.

+386 14789109

Fax

+386 14789055

E-mail:

varnahrana.mkgp@gov.si

2. Sammenslutning:

Navn:

Društvo za promocijo in zaščito prleških dobrot

Adresse:

Križevci 11

SI-9242 Križevci pri Ljutomeru

SLOVENIJA

Tlf.

+386 25888144

Fax

—

E-mail:

—

Sammensætning:

Producent/Forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.2.

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget)

4. Varespecifikation:

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Prleška tünka«

4.2. Beskrivelse:

Prleška tünka består af svinekød og hakket spæk. Stykker af svinekød (skank, ryg, mørbrad og nakke) saltes, tørvarmebehandles og røges. Det hakkede spæk tilberedes ved varmebehandling af det hårde rygspæk, som hakkes og krydres. Kød og hakket spæk lagres i et kar i mindst 30 dage.

Prleška tünka består altid af kød og hakket flæsk. Kødet har en jævn, svag rosa farve, som er kendetegnende for saltet, varmebehandlet kød. Det er frit for grå, mørke eller andre misfarvninger. Det hakkede spæk er flødefarvet, af en passende smørbar struktur, og indeholder småstykker af en størrelse som riskorn. Smagen er karakteristisk.

Kødet smager af modnet, saltet og røget kød og er passende saltet med en harmonisk krydret smag. Smagen af spæk skal være karakteristisk.

4.3. Geografisk område:

Prleška tünka fremstilles i det geografiske område Prlekija, dvs. kommunerne Ljutomer, Razkrižje, Križevci, Veržej, Sveti Jurij, Radenci, Gornja Radgona og Ormož.

4.4. Bevis for oprindelse:

Alle producenterne skal have sæde i det geografiske område.

De enkelte producenter skal opbevare oplysninger, der beviser, at de opfylder kravene i varespecifikationen for Prleška tünka. De skal føre register over indkøbte råvarer, fremstillingsprocessen, lagringens varighed, mikrobiologiske og organoleptiske analyser og over mængden af produceret og solgt Prleška tünka. Društvo za promocijo in zaščito prleških dobrot (Sammenslutning til fremme og beskyttelse af specialiteter fra Prlekija) kontrollerer produktionsforetagendernes beliggenhed og deres optegnelser til bevis for, at de opfylder de gældende forskrifter og varespecifikationen. Sammenslutningen fører en fortegnelse over producenterne. Hele fremstillingsprocessen — fra anvendelse af råvarer til slutproduktet — kan spores som følge af den strenge kontrol, der foretages hos hver enkelt producent. Producenterne kontrolleres desuden af et uafhængigt kontrolorgan, som opfylder kravene i den europæiske standard EN 45011.

4.5. Produktionsmetode:

Prleška tünka består af kød og hakket spæk.

Svinekød (skank, ryg, mørbrad og nakke) uden ben, skind og overfladefedt, saltes i saltlage på 2,4 til 2,8 % salt i forhold til vægten af fersk kød (NaNO2 i den tilladte koncentration på 0,5-0,6 %). Der kan tilsættes 0,5 % sukker. Det er forbudt at indsprøjte saltlage i kødet. Til krydring af kødet kan anvendes peber, hvidløg, kommen og laurbær. Saltningstemperaturen skal være mellem 0 og 8 °C. Det jævnt saltede kød tørvarmebehandles og røges.

Det hakkede spæk tilberedes med tørvarmebehandlet hårdt fedt fra ryggen, som dernæst deles i stykker på 6 til 8 mm i diameter og saltes med 2-2,4 % køkkensalt. Kan krydres med sort peber og hvidløg.

Til fremstilling af Prleška tünka anbringes det tilberedte kød og hakkede spæk skiftevis i lag i et kar, en såkaldt tünka. Det nederste lag i karret er hakket spæk, efterfulgt af et lag kød, dernæst et lag spæk osv. Det øverste lag er altid spæk. Kødstykkerne anbringes i det hakkede spæk på en sådan måde, at de ikke rører hinanden. Kød og hakket spæk lagres i karret i mindst 30 dage.

Prleška tünka opbevares i lukkede kar eller sække ved en temperatur på op til 12 °C.

Færdigpakket Prleška tünka kan være af varierende vægt, men skal bestå af kød og hakket spæk i forholdet 60:40 til 70:30.

Færdigpakkede enheder af Prleška tunka indeholder den foreskrevne andel spæk og kød, som tages fra lagringskarret inden pakningen. For at kunne bevare de særlige kvalitetsmæssige og organoleptiske egenskaber ved Prleška tünka og navnlig sikre et mikrobiologisk sikkert slutprodukt skal Prleška tünka umiddelbart efter lagringen pakkes i det afgrænsede geografiske område. Produktet kan vakuumpakkes eller pakkes i modificeret atmosfære.

4.6. Tilknytning:

Beskyttelsen af Prleška tünka beror på en traditionel fremstillingsmetode, som giver produktet dets karakteristiske organoleptiske egenskaber.

Prlekija er fra tidernes morgen kendt for svineopdræt. Bønderne begyndte især at fremstille tünka, fordi de på denne måde kunne opbevare kødet hele året. De begyndte således at lægge kødet i kar (tünkati) i hakket spæk, som forinden var delvis smeltet og dernæst saltet og afkølet. Det store trækar, hvori kødet blev lagt i fedt, kaldes tünka, og dette udtryk er bevaret indtil i dag.

I skriftlige kilder fra 1487 hedder det, at tünka var kendt i mange kirkegodser og paladser i det geografiske område.

Det findes også beskrevet, hvordan de i Prlekija i slutningen af det 18. århundrede var kendt for hakket spæk, røget spæk, tørret svinekød og særlige trækar — tünka — hvor de allerede dengang opbevarede denne specialitet.

Fremstilling af Prleška tünka er således gennem flere generationer blevet den traditionelle metode til konservering af kød året rundt.

Diverse undersøgelser har vist, at den særlige fremstillingsmetode og betegnelsen på Prleška tünka netop er bevaret i det geografiske område nævnt i punkt 4.3, hvor produktionen i dag forløber efter mere moderne metoder, samtidig med at hele traditionen bag den oprindelige fremstilling bevares.

Prleška tünka's nuværende omdømme bekræftes også af forskellige diplomer og medaljer, som produktet har vundet ved diverse konkurrencer. En traditionel spise i Prlekija er endnu i dag et stykke sort brød med fedt og en skive tünka, hertil syltet agurk.

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Bureau Veritas, d.o.o.

Adresse:

Linhartova 49a

SI-1000 Ljubljana

SLOVENIJA

Tlf.

+386 14757670

Fax

+386 14747602

E-mail:

info@bureauveritas.si

4.8. Mærkning:

Producenter af Prleška tünka, som opfylder betingelserne i varespecifikationen (bekræftet ved certifikat), skal mærke deres produkter med varebetegnelsen »Prleška tünka«, med et fælles logo i form af et trækar (tünka), det nationale kvalitetssymbol og det tilsvarende fælleskabssymbol.

Teksten på produktet skal — ud over de ved lov krævede oplysninger — indeholde navnet på kødudskæringen (skank, ryg, mørbrad, nakke) og forholdet kød/spæk. Ryg og mørbrad kan benævnes »šnita«, nakken »šijak«. Forholdet kød/spæk skal altid angives på en sådan måde, at det samlede tal er 100.

11.2.2010

Den Europæiske Unions Tidende

C 34/11

2010/C 34/05

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»SCHROBENHAUSENER SPARGEL«/»SPARGEL AUS DEM SCHROBENHAUSENER LAND«/»SPARGEL AUS DEM ANBAUGEBIET SCHROBENHAUSEN«

EG-Nr.: DE-PGI-0005-0678-20.02.2008

BGB ( X ) BOB ( )

1. Navn:

»Schrobenhausener Spargel«/»Spargel aus dem Schrobenhausener Land«/»Spargel aus dem Anbaugebiet Schrobenhausen«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Tyskland

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype (jf. bilag II til forordning (EF) nr. 1898/2006):

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Schrobenhausener Spargel«, »Spargel aus dem Schrobenhausener Land«, »Spargel aus dem Anbaugebiet Schrobenhausen« — i det følgende benævnt »Schrobenhausener Spargel« — er aspargesstaudens spiselige rodskud (Asparagus officinalis), der udbydes til salg skrællet eller uskrællet. »Schrobenhausener Spargel« dyrkes miljøvenligt og efter reglerne for god landbrugspraksis.

»Schrobenhausener Spargel« må, når det drejer sig om blege asparges (hvide til violette), højst være 22 cm lange, og, når det drejer sig om grønne asparges, højst 27 cm lange.

»Schrobenhausener Spargel« dyrkes efter UNECE-standard FFV04 (Asparagus).

»Schrobenhausener Spargel« har en typisk kraftig, let nøddeagtig smag.

»Schrobenhausener Spargel« stikkes en til to gange om dagen og får efter høsten en nænsom og korrekt behandling, så forbrugerne altid kan være sikre på at få friske asparges, uanset hvor de køber dem.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

—

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

»Schrobenhausener Spargel« må kun dyrkes i de afgrænsede arealer.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

For at bevare kvaliteten skal de stukne asparges efter høsten udsættes for et kølechok. Aspargeserne skæres i den rette længde og sorteres efter gældende praksis i branchen. Derefter opbevares de ved 1-2 °C med høj luftfugtighed. Kølekæden hos producenten må ikke brydes.

De enkelte pakninger skal have et ensartet indhold, dvs. hver enhed må udelukkende indeholde asparges fra Schrobenhausenregionen (jf. punkt 4) af samme kvalitet og størrelse og tilhørende samme farvegruppe. Den synlige del af pakningen skal desuden være repræsentativ for hele indholdet.

3.7. Særlige regler for mærkning:

»Schrobenhausener Spargel« skal i handelen endvidere være forsynet med følgende logo:

4. Kort beskrivelse af det geografiske områdes afgrænsning:

Det bayerske område, hvor »Schrobenhausener Spargel« dyrkes, omfatter kommunerne Aichach, Aresing, Berg im Gau, Brunnen, Gachenbach, Geisenfeld, Gerolsbach, Hohenwart, Inchenhofen, Karlskron, Kühbach, Langenmosen, Pfaffenhofen an der Ilm, Pörnbach, Pöttmes, Reichertshofen, Rohrbach, Schrobenhausen und Waidhofen i Landkreis Neuburg-Schrobenhausen, Aichach-Friedberg und Pfaffenhofen an der Ilm.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Bynavnet Schrobenhausen er uadskilleligt forbundet med byens berømteste produkt, dvs. »Schrobenhausener Spargel«. Dette bevises af, at man i årtier har anvendt et logo med en silhuet af byen Schrobenhausen.

Det hidtil ældste dokument, hvori dyrkning af »Schrobenhausener Spargel« er omtalt, stammer fra 1851 (en artikel i Wochenblatt af 12. juli 1851).

Allerede i 1856 leverede greve von Sandizell asparges til det bedre borgerskabs køkken i München. I 1913 anlagde Christian Schad, der stammede fra Groß-Gerau, så den første store aspargesmark på friland.

Vækstbetingelserne i dyrkningsområdet er gunstige. Jordbunden består overvejende af flyvesand oven på en let tertiær undergrund med typisk indhold af silt og ler. Jorden bliver hurtig varm om foråret, er let at bearbejde og giver aspargesstænglerne en hurtig, lige vækst.

Det drejer sig om lette sandholdige, dybe jorder med høj luftgennemtrængelighed. Mere specifikt er dyrkningen af »Schrobenhausener Spargel« begrænset til følgende jordbundstyper:

sandjord

let lerholdig sandjord

lerholdig sandjord

stærkt lerholdig sandjord.

Dyrkningsområdet i Schrobenhausenregionen ligger ca. 400 m over havet. Den årlige gennemsnitstemperatur er 7,5 °C. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er 827 mm (nedbørsmængde i de sidste 25 år), og fra juni til august falder der i gennemsnit 280 mm regn.

5.2. Produktets egenart:

Schrobenhausener Spargel er et kvalitetsprodukt, og kvaliteten skyldes de beskrevne klimaforhold og jordarterne i det afgrænsede dyrkningsområde.

Ifølge en forbrugerundersøgelse foretaget af Technische Universität München (Münchens Tekniske Universitet) er »Schrobenhausener Spargel« et særdeles velkendt produkt, hvilket skyldes produktionsforholdene (yderst hurtig vækst giver sprøde asparges med en typisk kraftig, let nøddeagtig smag), og produktet har et godt ry og nyder særdeles stor anseelse, også uden for dyrkningsområdet. Ifølge forbrugerne skyldes dette — ud over produktets særlige smag — dets friskhed og herkomst.

Spargelerzeugerverband Südbayern e.V. (aspargesproducentsammenslutning i Sydbayern) anbefaler de sorter, der i særlig grad opfylder de agronomiske krav (markforsøg) og de smagsmæssige krav (baseret på sensorisk analyse) set i forhold til varespecifikationen. Producentsammenslutningen har på sin hjemmeside (http://www.spargel.de/anbau) en liste over de pågældende sorter, som ajourføres årligt.

»Schrobenhausener Spargel« er således også blevet optaget i databanken for typiske regionale specialiteter fra Bayern, hvilket understreger produktets egenart og eksklusive karakter.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

De særlige egenskaber ved »Schrobenhausener Spargel« skyldes ikke udelukkende klimaet og de specielle jordbundsforhold i regionen, men også den lange tradition for aspargesdyrkning i Schrobenhausenregionen og producenternes store fagkundskab, som er erhvervet gennem generationers aspargesdyrkning. Takket være den lette sandholdige jord og den daglige høst udmærker »Schrobenhausener Spargel« sig ved sine yderst sprøde stængler.

Omdømme

Asparges' stigende popularitet i Schrobenhausenregionen fremgår af indlæg i Schrobenhausener Wochenblatt fra 1914 og annoncer fra 1920'erne. I 1933 nåede det gode ry, som »Schrobenhausener Spargel« havde, helt til München. I 1950'erne var der mange små bedrifter, der dyrkede den ædle grøntsag. I midten af 1970'erne og i slutningen af 1980'erne var aspargesdyrkningen i Schrobenhausenregionen på sit højeste.

Dyrkningen af asparges, der i dag dækker et areal på 900 ha (inkl. nytilplantninger), er med tiden blevet en af de vigtigste økonomiske faktorer i Schrobenhausenregionen.

Regionens producenter har i over 90 år givet deres viden og erfaring om aspargesdyrkning videre fra generation til generation. Denne viden og erfaring er garant for, at kvaliteten af de producerede asparges er helt i top, og det er netop denne høje kvalitet, der gør, at produktet sælger så godt.

Aspargessæsonen er »den femte årstid« i regionen og lokker mange besøgende til fra nær og fjern. Der er lavet et udflugtskort med aspargescykel- og gåture i regionen.

I den periode sættes der kulinarisk fokus på asparges såvel hos private som på restauranter. Både de lokale og de ca. 40 000 besøgende pr. år, der strømmer til Schrobenhausen på grund af aspargessæsonen, bliver overraskede over de stadigt mere kreative opskrifter. Det er på uge- og aspargesmarkederne i den periode, at den største del af aspargesprodukterne bliver solgt.

Der er desuden også rigtigt mange mennesker, der besøger det europæiske aspargesmuseum i Schrobenhausen. Museet er med til at sætte fokus på sammenhængen mellem asparges og Schrobenhausenregionen og trækker hvert år ca. 10 000 besøgende til fra hele verden.

Siden 1975 har man hvert år kåret en aspargesdronning i Schrobenhausener. Hun deltager i adskillige interview og andre indslag i radio, presse og fjernsyn og spreder det gode ry, som »Schrobenhausener Spargel« har, langt ud over regionens grænser.

Det gode ry underbygges også af undersøgelser foretaget af Münchens Tekniske Universitet og prisnoteringer fra ZMP (Zentrale Markt- und Preisberichtstelle) og kan tilskrives den høje kvalitet, som asparges fra Schrobenhausenregionen har.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen

Markenblatt Heft 6 af 11.2.2005, del 7, s. 1770

(http://www.publikationen.dpma.de/DPMApublikationen/dld_gd_file.do?id=8)

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2010.034.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 34

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	53. årgang 11. februar 2010

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2010/C 034/01	Euroens vekselkurs	1

	OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
	EFTA-Tilsynsmyndigheden
2010/C 034/02	Officielle fri- og helligdage i 2010 i EØS/EFTA-staterne og EØS-institutionerne	2

	V Udtalelser
	ANDRE RETSAKTER
	Europa-Kommissionen
2010/C 034/03	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	3

2010/C 034/04	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	8

2010/C 034/05	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	11


2010/C 034/06	Meddelelse til læserne (se omslagets tredje side)	s3