30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/1

Revideret adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

2009/C 322/01

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

SOM HENVISER til konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (»voldgiftskonventionen«),

SOM ANERKENDER, at både medlemsstaterne, som kontraherende stater i voldgiftskonventionen, og de skattepligtige har behov for mere detaljerede regler for effektivt at kunne gennemføre voldgiftskonventionen,

SOM NOTERER SIG Kommissionens meddelelse af 14. september 2009 om arbejdet i Det Fælles EU-Forum for Interne Afregningspriser (»JTPF«) i perioden marts 2007 til marts 2009, baseret på JTPF's rapporter om sanktioner og interne afregningspriser, og om fortolkningen af visse bestemmelser i voldgiftskonventionen,

SOM UNDERSTREGER, at denne adfærdskodeks er et politisk tilsagn og ikke øver indflydelse på medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser eller medlemsstaternes og Den Europæiske Unions respektive beføjelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

SOM ANERKENDER, at gennemførelsen af denne adfærdskodeks ikke bør hindre løsninger på et mere globalt plan,

SOM NOTERER SIG konklusionerne i JTPF's rapport om sanktioner,

VEDTAGER FØLGENDE REVIDEREDE ADFÆRDSKODEKS:

Uden at medlemsstaternes og Den Europæiske Unions respektive beføjelser herved berøres, angår denne reviderede adfærdskodeks gennemførelsen af voldgiftskonventionen og visse dermed forbundne spørgsmål i forbindelse med mutual agreement-procedurer i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstater.

1. Anvendelsesområdet for voldgiftskonventionen

1.1. EU-trepartssager vedrørende interne afregningspriser

I forbindelse med denne adfærdskodeks er en EU-trepartssag en sag, hvor to kompetente myndigheder i EU under første fase af proceduren efter voldgiftskonventionen ikke fuldstændig kan undgå dobbeltbeskatning i en sag om interne afregningspriser under anvendelse af armslængdeprincippet, fordi et forbundet foretagende, der er beliggende i en eller flere andre medlemsstater og identificeret af begge kompetente myndigheder i EU (bevis baseret på en sammenlignelighedsanalyse omfattende en funktionel analyse og andre relaterede faktuelle elementer), gennem sin store indflydelse bidrog til et ikke-armslængderesultat i en kæde af relevante transaktioner eller kommercielle/finansielle relationer, og som anerkendes som sådan af den skattepligtige, der er blevet udsat for dobbeltbeskatning, og som har anmodet om, at voldgiftskonventionens bestemmelser finder anvendelse.

b)	Anvendelsesområdet for voldgiftskonventionen omfatter alle EU-transaktioner, der indgår i trepartssager mellem medlemsstater.

1.2. Tynd kapitalisering (1)

Voldgiftskonventionen henviser tydeligt til overskud, der stammer fra kommercielle og finansielle relationer, men forsøger ikke at skelne mellem disse specifikke typer overskud. Overskudsreguleringer, der stammer fra finansielle relationer, herunder et lån og dets vilkår, og som er baseret på armslængdeprincippet, skal derfor anses for at falde ind under anvendelsesområdet for voldgiftskonventionen.

2. Antagelse af en sag

På grundlag af artikel 18 i voldgiftskonventionen anbefales det medlemsstaterne at betragte en sag som omfattet af voldgiftskonventionen, når anmodningen fremsættes rettidigt efter ikrafttrædelsesdatoen for nye medlemsstaters tiltrædelse af voldgiftskonventionen, også selv om reguleringen gælder tidligere regnskabsår.

3. Alvorlige straffe

Eftersom artikel 8, stk. 1, giver mulighed for fleksibilitet med hensyn til at afslå at lade voldgiftskonventionen finde anvendelse, fordi der er pålagt en alvorlig straf, og i betragtning af de praktiske erfaringer, der er gjort siden 1995, anbefales det medlemsstaterne at præcisere eller revidere deres ensidige erklæringer i bilaget til voldgiftskonventionen, så de bedre afspejler, at en alvorlig straf kun bør anvendes i ekstraordinære tilfælde, såsom svig.

4. Starttidspunktet for den treårige periode (frist for forelæggelse af anmodningen i henhold til artikel 6, stk. 1, i voldgiftskonventionen)

Datoen for den »første meddelelse om skatteansættelse eller tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, f.eks. som følge af en regulering af interne afregningspriser« (2) anses for at være starttidspunktet for den treårige periode.

For så vidt angår sager med interne afregningspriser, henstilles det, at medlemsstaterne også anvender denne definition til fastlæggelse af den treårige periode, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og udmøntet i dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstater.

5. Starttidspunktet for den toårige periode (artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen)

Med henblik på artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen anses en sag for at være forelagt i henhold til artikel 6, stk. 1, når den skattepligtige fremlægger følgende:

i)	identifikation (såsom navn, adresse, skatteidentifikationsnummer) af den virksomhed i den medlemsstat, der indgiver sin anmodning, og af de øvrige parter i de relevante transaktioner

ii)	detaljerede oplysninger om relevante forhold og omstændigheder ved sagen (inkl. detaljerede oplysninger om forbindelserne mellem virksomheden og de øvrige parter i de relevante transaktioner)

iii)	identifikation af de relevante beskatningsperioder

iv)	genparter af meddelelser om skatteansættelse, rapporter om skatterevision eller tilsvarende, som har ført til den påståede dobbeltbeskatning

v)	detaljerede oplysninger om indsigelser og retssager, som virksomheden eller de øvrige parter i de relevante transaktioner har taget initiativ til, og alle domstolsafgørelser i sagen

vi)	en redegørelse fra virksomheden for, hvorfor den finder, at principperne i artikel 4 i voldgiftskonventionen ikke er overholdt

vii)	et tilsagn om, at virksomheden vil svare så komplet og hurtigt som muligt på alle rimelige og relevante anmodninger fra en kompetent myndighed og vil have dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder, og

viii)

alle specifikke supplerende oplysninger, som den kompetente myndighed anmoder om inden for to måneder efter modtagelsen af den skattepligtiges anmodning.

Starttidspunktet for den toårige periode er den seneste af følgende datoer:

i)	datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende

ii)	den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og den minimumsinformation, der er omhandlet i litra a).

6. Mutual agreement-procedurer i henhold til voldgiftskonventionen

6.1. Almindelige bestemmelser

a)	Armslængdeprincippet finder anvendelse, som anbefalet af OECD, uden hensyntagen til de øjeblikkelige skattemæssige konsekvenser for en specifik medlemsstat.

b)	Sager afgøres så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor komplicerede spørgsmålene i den specifikke sag er.

c)	Alle midler, der er egnede til at opnå en gensidig aftale så hurtigt som muligt, herunder personlige møder, vil blive overvejet. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil virksomheden blive opfordret til at gøre rede for sagen over for sin kompetente myndighed.

På baggrund af bestemmelserne i denne adfærdskodeks bør der opnås en gensidig aftale senest to år efter den dato, på hvilken sagen første gang blev forelagt en af de kompetente myndigheder i henhold til punkt 5 b) i denne adfærdskodeks. Det anerkendes imidlertid, at i visse situationer (f.eks. umiddelbart forestående løsning af sagen, særlig komplekse transaktioner eller trepartssager) kan det være hensigtsmæssigt at anvende artikel 7, stk. 4, i voldgiftskonventionen (afvigelse fra fristerne), og enes om en kort forlængelse.

e)	Mutual agreement-proceduren bør ikke påføre den person, der anmoder derom, eller nogen anden person, der er involveret i sagen, upassende eller urimeligt høje opfyldelsesomkostninger.

6.2. EU-trepartssager om interne afregningspriser

Så snart de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har aftalt, at den pågældende sag skal anses for en EU-trepartssag, bør de straks indbyde den/de øvrige kompetente myndigheder i EU til at deltage i proceduren og drøftelserne som observatør(er) eller som aktiv(e) interessent(er) og sammen afgøre, hvad der er deres foretrukne fremgangsmåde. Alle oplysninger skal derfor deles med den/de øvrige kompetente myndigheder i EU, f.eks. ved udveksling af oplysninger. Den/de øvrige kompetente myndigheder bør opfordres til at bekræfte »deres« skattepligtige(s) faktiske eller mulige deltagelse.

Til at løse dobbeltbeskatningsproblemer, der er opstået i EU-trepartssager inden for rammerne af voldgiftskonventionen, kan de involverede kompetente myndigheder vælge en af følgende fremgangsmåder:

i)	de kompetente myndigheder kan beslutte at anvende en multilateral fremgangsmåde (omgående og fuld deltagelse af alle berørte kompetente myndigheder), eller

ii)

de kompetente myndigheder kan beslutte at indlede en bilateral procedure, hvorved de to parter i den bilaterale procedure er de kompetente myndigheder, der identificerede (på grundlag af en sammenlignelighedsanalyse omfattende en funktionel analyse og andre relaterede faktuelle elementer) det forbundne foretagende beliggende i en anden medlemsstat, som gennem sin store indflydelse bidrog til et ikke-armslængderesultat i kæden af relevante transaktioner eller kommercielle/finansielle relationer, og bør opfordre den/de øvrige kompetente myndigheder i EU til at deltage som observatør(er) i drøftelserne under mutual agreement-proceduren, eller

iii)	de kompetente myndigheder kan beslutte at indlede mere end én bilateral procedure parallelt hermed og bør opfordre den/de øvrige kompetente myndigheder i EU til at deltage som observatør(er) i de respektive drøftelser under mutual agreement-proceduren.

Det anbefales, at medlemsstaterne anvender en multilateral procedure til at løse sådanne dobbeltbeskatningssager. Dette bør imidlertid altid være aftalt mellem alle de kompetente myndigheder på grundlag af sagens særlige forhold og omstændigheder. Hvis der ikke er mulighed for en multilateral fremgangsmåde, og der indledes to eller flere parallelle bilaterale procedurer, bør alle relevante kompetente myndigheder involveres i første fase af proceduren efter voldgiftskonventionen enten som kontraherende stater i den indledende anvendelse af voldgiftskonventionen eller som observatører.

Status som observatør kan ændres til interessent afhængig af udviklingen i drøftelserne og de fremlagte beviser. Hvis den/de øvrige kompetente myndigheder ønsker at deltage i anden fase (voldgift), skal den/de blive interessent(er).

Det forhold, at den/de øvrige kompetente myndigheder i EU under alle drøftelserne kun forbliver observatør(er), har ikke nogen konsekvenser for anvendelsen af voldgiftskonventionens bestemmelser (f.eks. tidsmæssige og proceduremæssige spørgsmål).

Deltagelse som observatør(er) binder ikke den/de øvrige kompetente myndigheder til det endelige resultat af proceduren efter voldgiftskonventionen.

Under proceduren skal enhver udveksling af oplysninger ske i overensstemmelse med de normale juridiske og administrative krav og procedurer.

Den eller de skattepligtige skal snarest muligt underrette den eller de berørte skattemyndigheder om, at en eller flere andre parter i en eller flere andre medlemsstater kan være involveret i sagen. Alle relevante oplysninger og støttedokumenter skal fremlægges inden for en rimelig frist efter denne meddelelse. En sådan fremgangsmåde vil ikke blot fremskynde løsningen af dobbeltbeskatningsproblemer, men også forhindre, at sådanne problemer ikke kan løses som følge af forskellige proceduremæssige frister i medlemsstaterne.

6.3. Praktisk funktionsmåde og gennemsigtighed

For at minimere omkostninger og forsinkelser som følge af oversættelse, bør mutual agreement-proceduren, navnlig udvekslingen af positionspapirer, gennemføres på et fælles arbejdssprog eller på en måde, der har samme virkning, hvis de kompetente myndigheder kan nå til enighed på et bilateralt (eller multilateralt) grundlag.

b)	Den virksomhed, der anmoder om anvendelse af mutual agreement-proceduren, vil af den kompetente myndighed, som den indgav sin anmodning til, blive holdt underrettet om alle vigtige udviklingsforløb, der har betydning for den under proceduren.

c)	Tavshedspligten for så vidt angår oplysninger om en person, der er beskyttet i henhold til en bilateral skatteoverenskomst eller en medlemsstats lovgivning, skal overholdes.

Den kompetente myndighed anerkender modtagelsen af en skattepligtigs anmodning om at indlede en mutual agreement-procedure senest en måned efter modtagelsen deraf og underretter samtidig den/de kompetente myndigheder i den/de de øvrige medlemsstater, der er involveret i sagen, og knytter en genpart af den skattepligtiges anmodning til denne underretning.

Hvis den kompetente myndighed finder, at virksomheden ikke har forelagt den nødvendige minimumsinformation for indledningen af en mutual agreement-procedure som fastsat i punkt 5 a), beder den inden for to måneder efter modtagelsen af anmodningen virksomheden om at give den de specifikke supplerende oplysninger, den behøver.

Medlemsstater afgiver tilsagn om, at den kompetente myndighed vil reagere på virksomhedens anmodning på en af følgende måder:

i)	hvis den kompetente myndighed ikke mener, at virksomhedens overskud er eller kan formodes at være medregnet i overskuddet for en virksomhed i en anden medlemsstat, underretter den virksomheden om sin tvivl og opfordrer den til at fremsætte yderligere bemærkninger

ii)	hvis anmodningen forekommer den kompetente myndighed begrundet, og den selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, underretter den virksomheden herom og foretager så hurtigt som muligt berettigede reguleringer eller tillader berettigede lempelser

iii)	hvis anmodningen forekommer den kompetente myndighed begrundet, men den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, meddeler den virksomheden, at den vil bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i en anden berørt medlemsstat.

Hvis en kompetent myndighed mener, at en sag er begrundet, bør den indlede en mutual agreement-procedure ved at give den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater meddelelse om sin afgørelse og dertil knytte en genpart af de oplysninger, der er omhandlet i punkt 5 a) i denne adfærdskodeks. Samtidig meddeler den den person, der påberåber sig voldgiftskonventionen, at den har indledt mutual agreement-proceduren. Den kompetente myndighed, der indleder mutual agreement-proceduren, meddeler også — på grundlag af de oplysninger, den har til sin rådighed — den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater og den person, der har indgivet anmodningen, om sagen er indbragt inden for den frist, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i voldgiftskonventionen, samt starttidspunktet for den toårige periode i henhold til artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen.

6.4. Udveksling af positionspapirer

Medlemsstaterne afgiver tilsagn om, at når der er indledt en mutual agreement-procedure, fremsender den kompetente myndighed i det land, hvor der er eller sandsynligvis vil blive foretaget en skatteansættelse, dvs. truffet en endelig afgørelse fra skatteadministrationens side om indkomsten, eller foretaget noget tilsvarende, som indebærer en regulering, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, et positionspapir til den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige involverede medlemsstater med angivelse af:

i)	sagsfremstillingen fra den person, som har indgivet anmodningen

ii)	sit syn på sagens omstændigheder, f.eks. hvorfor den mener, at der er eller formodes at være tale om dobbeltbeskatning

iii)	sin mening om, hvorledes sagen kan løses, således at dobbeltbeskatningen ophæves, sammen med en fyldestgørende redegørelse for forslaget.

b)	Positionspapiret skal indeholde en fuldstændig begrundelse for ansættelsen eller reguleringen og ledsages af grundlæggende dokumentation for den kompetente myndigheds holdning og en liste over alle andre dokumenter, der er benyttet ved reguleringen.

Positionspapiret sendes til den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige involverede medlemsstater så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor kompliceret den pågældende sag er, og senest fire måneder efter den seneste af følgende datoer:

i)	datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende

ii)	den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og den minimumsinformation, der er omhandlet i punkt 5 a).

Medlemsstaterne afgiver tilsagn om, at når en kompetent myndighed i et land, i hvilket der ikke er eller sandsynligvis ikke vil blive foretaget nogen skatteansættelse eller noget tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, f.eks. som følge af en regulering af interne afregningspriser, modtager et positionspapir fra en anden kompetent myndighed, svarer den så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor kompliceret den specifikke sag er, og senest seks måneder efter modtagelsen af positionspapiret.

Svaret bør have en af følgende to former:

Hvis den kompetente myndighed mener, at der er eller formodes at blive tale om dobbeltbeskatning, og tilslutter sig det retsmiddel, der er foreslået i positionspapiret, underretter den den/de øvrige kompetente myndigheder herom og foretager sådanne reguleringer eller tillader sådanne lempelser så hurtigt som muligt.

ii)

Hvis den kompetente myndighed ikke mener, at der er eller formodes at blive tale om dobbeltbeskatning, eller ikke tilslutter sig det retsmiddel, der er foreslået i positionspapiret, sender den et svarskrift til den/de øvrige kompetente myndigheder med begrundelse og forslag til en vejledende tidsplan for sagens behandling under hensyn til, hvor kompliceret den er. I forslaget angives om fornødent en dato for et personligt møde, der bør finde sted senest 18 måneder efter den seneste af følgende datoer:

aa)	datoen for meddelelsen om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende

bb)	den dato, på hvilken den kompetente myndighed modtager anmodningen og den minimumsinformation, der er omhandlet i punkt 5 a).

Endvidere træffer medlemsstaterne alle egnede foranstaltninger til at fremskynde samtlige procedurer, hvor dette er muligt. I den anledning tilrettelægger medlemsstaterne regelmæssigt og mindst én gang om året personlige møder mellem deres kompetente myndigheder til drøftelse af uafsluttede mutual agreement-procedurer (forudsat at antallet af sager berettiger til sådanne regelmæssige møder).

6.5. Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstater

For så vidt angår sager med interne afregningspriser henstilles det, at medlemsstaterne også anvender bestemmelserne i punkt 1, 2 og 3 på mutual agreement-procedurer, der indledes i overensstemmelse med artikel 25, stk. 1, i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, der er udmøntet i dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstaterne.

7. Fremgangsmåder i voldgiftskonventionens anden fase

7.1. Liste over uafhængige personer

Medlemsstaterne forpligter sig til uden yderligere forsinkelse at meddele generalsekretæren for Rådet navnene på de fem uafhængige personer, der er berettigede til at blive medlemmer af det rådgivende udvalg som omhandlet i artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen, og på samme vilkår at give meddelelse om alle ændringer af listen.

b)	Når medlemsstaterne fremsender navnene på deres uafhængige personer til generalsekretæren for Rådet, vedlægger de et curriculum vitæ for disse personer, som blandt andet indeholder en beskrivelse af deres erfaringer med juridiske spørgsmål, skattespørgsmål og navnlig interne afregningspriser.

c)	Medlemsstaterne kan også på deres liste angive navnene på uafhængige personer, som opfylder kravene til at kunne udpeges til formand.

d)	Generalsekretæren for Rådet anmoder hvert år medlemsstaterne om at bekræfte navnene på deres uafhængige personer eller angive navnene på deres afløsere.

e)	Den fulde liste over de uafhængige personer offentliggøres på Rådets website.

f)	Uafhængige personer behøver ikke at være statsborgere i eller bosiddende i den stat, der udpeger dem, men skal være statsborgere i en medlemsstat og være bosiddende inden for det område, hvor voldgiftskonventionen finder anvendelse.

g)	Det anbefales, at de kompetente myndigheder udarbejder en standardiseret accepterklæring og en uafhængighedserklæring vedrørende den særlige sag, og at disse erklæringer undertegnes af de udvalgte uafhængige personer.

7.2. Nedsættelse af det rådgivende udvalg

Medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet, tager den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, som har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg og tilrettelægger dets møder i forståelse med den/de øvrige medlemsstater.

b)	De kompetente myndigheder skal nedsætte det rådgivende udvalg senest seks måneder efter udløbet af den periode, der henvises til i artikel 7 i voldgiftskonventionen. Hvis en kompetent myndighed ikke gør dette, er en anden involveret kompetent myndighed berettiget til at tage initiativet.

Det rådgivende udvalg er i almindelighed sammensat af to uafhængige personer ud over formanden og repræsentanterne for de kompetente myndigheder. I trepartssager, hvor der skal nedsættes et rådgivende udvalg i henhold til den multilaterale fremgangsmåde, skal medlemsstaterne tage hensyn til kravene i artikel 11, stk. 2, i voldgiftskonventionen, idet der om nødvendigt fastsættes supplerende procedureregler, for at sikre, at det rådgivende udvalg, herunder formanden, er i stand til at vedtage sin udtalelse med simpelt flertal blandt medlemmerne.

Det rådgivende udvalg bistås af et sekretariat, hvis faciliteter vil blive tilvejebragt af den medlemsstat, der har taget initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg, medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet. Af hensyn til uafhængigheden fungerer dette sekretariat under tilsyn af formanden for det rådgivende udvalg. Medlemmerne af sekretariatet er omfattet af de bestemmelser om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 6, i voldgiftskonventionen.

e)	Det sted, hvor det rådgivende udvalg mødes, og det sted, hvor dets udtalelse skal afgives, kan bestemmes i forvejen af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

f)	Medlemsstaterne påser, at det rådgivende udvalg før sit første møde er i besiddelse af enhver relevant dokumentation og information, særlig alle dokumenter, rapporter, brevvekslinger og konklusioner, der har været benyttet under mutual agreement-proceduren.

7.3. Det rådgivende udvalgs funktion

a)	En sag anses for at være forelagt for det rådgivende udvalg på den dato, hvor formanden bekræfter, at dets medlemmer har modtaget al relevant dokumentation og information som fastsat i punkt 7.2 f).

b)	Det rådgivende udvalgs forhandlinger vil foregå på det eller de officielle sprog i de involverede medlemsstater, medmindre de kompetente myndigheder ved fælles overenskomst træffer anden afgørelse under hensyn til det rådgivende udvalgs ønsker.

c)	Det rådgivende udvalg kan anmode den part, hvorfra en erklæring eller et dokument hidrører, om at sørge for oversættelse til det eller de sprog, som sagen behandles på.

Under overholdelse af artikel 10 i voldgiftskonventionen kan det rådgivende udvalg anmode medlemsstaterne og især den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, om at give møde for det rådgivende udvalg.

e)	Omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg, som deles ligeligt mellem de berørte medlemsstater, omfatter det rådgivende udvalgs administrationsomkostninger samt de uafhængige personers honorarer og udgifter.

Medmindre medlemsstaternes kompetente myndigheder aftaler andet:

i)	begrænses godtgørelsen af de uafhængige personers udgifter til det godtgørelsesbeløb, der normalt ydes til højtstående embedsmænd i den medlemsstat, der har taget initiativ til det rådgivende udvalgs nedsættelse

ii)	fastsættes honorarerne til de uafhængige personer til 1 000 EUR pr. person for hver mødedag i det rådgivende udvalg, og der tildeles formanden et honorar, der er 10 % højere end det, der tildeles de øvrige uafhængige personer.

g)	Den faktiske betaling af omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg foretages af den medlemsstat, der har taget initiativ til det rådgivende udvalgs nedsættelse, medmindre de kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater træffer anden afgørelse.

7.4. Det rådgivende udvalgs udtalelse

Medlemsstaterne forventer, at udtalelsen indeholder:

a)	navnene på det rådgivende udvalgs medlemmer

anmodningen; anmodningen indeholder:

i)	de involverede virksomheders navne og adresser

ii)	de involverede kompetente myndigheder

iii)	en beskrivelse af de nærmere forhold og omstændigheder i forbindelse med tvisten

iv)	en tydelig redegørelse for, hvad der kræves

c)	et kort resumé af forhandlingerne

d)	de argumenter og metoder, som afgørelsen i udtalelsen bygger på

e)	udtalelsen

f)	det sted, hvor udtalelsen er afgivet

g)	den dato, på hvilken udtalelsen er afgivet

h)	underskrifter fra det rådgivende udvalgs medlemmer.

De kompetente myndigheders afgørelse og det rådgivende udvalgs udtalelse meddeles som følger:

i)	Når afgørelsen er truffet, sender den kompetente myndighed, som fik sagen forelagt, en genpart af de kompetente myndigheders afgørelse og det rådgivende udvalgs udtalelse til hver af de involverede virksomheder.

ii)

Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale, at afgørelsen og udtalelsen kan offentliggøres fuldt ud. De kan også enes om at offentliggøre afgørelsen og udtalelsen uden at nævne navnene på de involverede virksomheder og uden yderligere detaljer, som kan afsløre de involverede virksomheders identitet. I begge tilfælde er virksomhedernes samtykke påkrævet, og forud for offentliggørelsen må de involverede virksomheder over for de kompetente myndigheder, som fik sagen forelagt, skriftligt have bekræftet, at de ingen indvendinger har mod offentliggørelsen af afgørelsen og udtalelsen.

iii)

Det rådgivende udvalgs udtalelse affærdiges i tre (eller flere i tilfælde af trepartssager) originale eksemplarer, hvoraf et sendes til hver kompetent myndighed i de involverede medlemsstater og et til Generalsekretariatet for Rådet til arkivering. Hvis der er enighed om, at udtalelsen skal offentliggøres, offentliggøres den på originalsproget eller -sprogene på Kommissionens websted.

8. Skatteopkrævning og rentebetaling under grænseoverskridende tvistbilæggelsesprocedurer

Det henstilles, at medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at der indrømmes virksomheder, som deltager i grænseoverskridende tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til voldgiftskonventionen, suspension af skatteopkrævningen på samme betingelser som dem, der gælder for virksomheder, som deltager i interne indsigelser/retssager, selv om disse foranstaltninger kan kræve lovgivningsmæssige ændringer i nogle medlemsstater. Medlemsstaterne bør udvide disse foranstaltninger til også at omfatte grænseoverskridende tvistbilæggelsesprocedurer i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem medlemsstaterne.

Under forhandlingerne i forbindelse med mutual agreement-proceduren bør en skattepligtig ikke påvirkes negativt af tilstedeværelsen af forskellige fremgangsmåder i forbindelse med betaling og tilbagebetaling af renter i det tidsrum, det tager at afslutte mutual agreement-proceduren, og det henstilles derfor, at medlemsstaterne anvender en af følgende fremgangsmåder:

i)	skatten opkræves og tilbagebetales uden renter, eller

ii)	skatten opkræves og tilbagebetales med renter, eller

iii)	hver sag behandles for sig med hensyn til opkrævning eller tilbagebetaling af renter (eventuelt under mutual agreement-proceduren).

9. Nye EU-medlemsstaters tiltrædelse af voldgiftskonventionen

Medlemsstaterne bestræber sig på at undertegne og ratificere konventionerne om nye medlemsstaters tiltrædelse af voldgiftskonventionen så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest to år efter deres tiltrædelse af EU.

10. Afsluttende bestemmelser

For at sikre en ensartet og effektiv anvendelse af denne adfærdskodeks opfordres medlemsstaterne til hvert andet år at aflægge rapport til Kommissionen om dens praktiske gennemførelse. På grundlag af disse rapporter vil Kommissionen aflægge rapport til Rådet og eventuelt foreslå ændringer i bestemmelserne i denne adfærdskodeks.

(1) Forbehold: Bulgarien er af den opfattelse, at overskudsreguleringer, der stammer fra en regulering til prisen for et lån (f.eks. rentesatsen), falder ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde. Derimod mener Bulgarien ikke, at voldgiftskonventionen omfatter tilfælde af overskudsreguleringer, baseret på reguleringer til finansieringsbeløbet. I princippet findes grundene til sådanne reguleringer i medlemsstaternes nationale lovgivning. Anvendelsen af forskellige nationale regler og fraværet af internationalt anerkendte armslængderetningslinjer, der finder anvendelse på en virksomheds kapitalstruktur, rejser i høj grad tvivl om armslængdekarakteren af overskudsreguleringer baseret på reguleringer til lånebeløbet.

Den Tjekkiske Republik vil ikke anvende mutual agreement-proceduren under voldgiftskonventionen, hvis den er underlagt reglerne for bekæmpelse af misbrug i national ret.

Nederlandene tilslutter sig den opfattelse, at en regulering af rentesatsen (prisfastsættelse af lånet), som er baseret på national lovgivning efter armslængdeprincippet, falder ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde. Reguleringer af lånebeløbet såvel som reguleringer af rentefradragsmuligheden baseret på en tilgang med tynd kapitalisering under armslængdeprincippet eller reguleringer baseret på lovgivningen for bekæmpelse af misbrug efter armslængdeprincippet anses for at falde uden for voldgiftskonventionens anvendelsesområde. Nederlandene vil opretholde sit forbehold, indtil der foreligger retningslinjer fra OECD om, hvordan armslængdeprincippet skal anvendes på forbundne foretagenders tynde kapitalisering.

Grækenland mener, at de reguleringer, der falder ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde er beregninger af rentesatsen for et lån. Reguleringer vedrørende lånebeløbet og fradragsmuligheden for påløbne renter på et lån bør ikke finde anvendelse på voldgiftskonventionen på grund af gældende nationale lovgivningsbegrænsninger.

Ungarn mener, at kun de tilfælde, hvor dobbeltbeskatning er en følge af regulering af lånets rentesats, og reguleringen er baseret på armslængdeprincippet, falder ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde.

Italien mener, at voldgiftskonventionen kan påberåbes i tilfælde af dobbeltbeskatning på grund af en prisregulering af en finansiel transaktion, der ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Omvendt kan den ikke påberåbes til at undgå dobbeltbeskatning, der opstår ved reguleringer af lånebeløbene eller dobbeltbeskatning der skyldes forskellene i de nationale regler om det tilladte finansieringsbeløb eller om rentefradragsmuligheden.

Letland er af den opfattelse, at voldgiftskonventionen ikke kan påberåbes i tilfælde af dobbeltbeskatning, der opstår som et resultat af anvendelsen af generel national lovgivning på reguleringer af et lånebeløb eller på fradragsmuligheden for rentebetalinger, som ikke er baseret på armslængdeprincippet i voldgiftskonventionens artikel 4.

Letland mener derfor, at kun reguleringer af rentefradrag i henhold til national lovgivning, der er baseret på armslængdeprincippet, falder ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde.

Polen mener, at proceduren i voldgiftskonventionen kun kan finde anvendelse i tilfælde af rentereguleringer, hvorimod reguleringer af et lånebeløb ikke bør være omfattet af konventionen. Efter vores opfattelse er det helt umuligt at definere, hvordan kapitalstrukturen bør se ud i praksis for at være på linje med armslængdeprincippet.

Portugal mener, at voldgiftskonventionen ikke kan påberåbes til at løse tilfælde af dobbeltbeskatning, som er opstået i forbindelse med reguleringer af overskud, der stammer enten fra korrektioner af beløbet af et lån mellem forbundne foretagender eller fra rentebetalinger baseret på nationale foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug. Portugal er dog rede til at tage sin holdning op til overvejelse, når der er opnået konsensus på internationalt plan, navnlig gennem retningslinjer fra OECD, om anvendelsen af armslængdeprincippet for gældsbeløbet (i situationer med tynd kapitalisering) mellem forbundne foretagender.

Slovakiet er af den opfattelse, at en regulering af rentesatsen på grundlag af national lovgivning efter armslængdeprincippet bør falde ind under voldgiftskonventionens anvendelsesområde, men reguleringer af overskud, der stammer fra anvendelsen af regler for bekæmpelse af misbrug i national lovgivning, bør falde uden for voldgiftskonventionens anvendelsesområde.

(2) Forbehold: Repræsentanten for Italiens skattemyndigheder anser »datoen for den første meddelelse om skatteansættelse eller tilsvarende, der afspejler en regulering af interne afregningspriser, der fører til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1« for at være starttidspunktet for den treårige periode, eftersom anvendelsen af den eksisterende voldgiftskonvention bør begrænses til de tilfælde, hvor der foregår en »regulering« af interne afregningspriser.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/14

Konferencen for Organer med Ansvar for Fællesskabsanliggender (COSAC)

Bidrag fra det XLII. COSAC-møde

Stockholm, den 4.-6. oktober 2009

2009/C 322/04

1. Institutionelle anliggender og Lissabontraktaten

1.1.

COSAC, som har nået sit 20-års-jubilæum, glæder sig over, at dens rolle er blevet styrket som et forum for parlamentarisk samarbejde og et sted, hvor deliberativt demokrati kan komme til udtryk inden for EU, hvilket giver nationale parlamenter flere muligheder for at føre dialog med EU's institutioner og bidrage passende til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens arbejde.

1.2.	I betragtning af de fremskridt, der er sket i løbet af de seneste fem år i udviklingen af samarbejdet mellem de nationale parlamenter og EU's institutioner, ønsker COSAC at takke Margot Wallström, næstformand i Kommissionen, for hendes engagerede arbejde for at nå dette mål.

1.3.

I betragtning af at alle kamre i EU's nationale parlamenter har godkendt Lissabontraktaten efter behørige forhandlinger og drøftelser, og selvom de irske kamres formelle godkendelse efter folkeafstemningen den 2. oktober 2009 stadig ikke foreligger, fastholder COSAC, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved denne proces' demokratiske legitimitet, og at den bør anerkendes af alle parter. COSAC opfordrer til, at Lissabontraktaten træder i kraft så hurtigt som muligt, idet alle medlemsstaternes forfatningsmæssige krav respekteres.

COSAC glæder sig til at samarbejde med EU's institutioner, efter at de er blevet reorganiseret i henhold til Lissabontraktaten. COSAC glæder sig over de nationale parlamenters styrkede rolle, som er fastsat i den nye traktat, og lægger vægt på betydningen af en fuld, umiddelbar og effektiv gennemførelse af den nye traktat, når den træder i kraft, idet den bemærker den tidsfrist, der er fastsat i traktaterne med henblik på at give de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet mulighed for en fuld og effektiv kontrol.

1.4.

COSAC understreger betydningen af at etablere velfungerende procedurer mellem EU's institutioner og de nationale parlamenter til at gennemføre kontrollen med nærhedsprincippet og parlamenternes tilsyn med Europol og evaluering af Eurojust. COSAC gentager i denne forbindelse bidraget fra det 41. COSAC-møde i Prag.

1.5.	COSAC understreger, at åbenhed og tilgængelighed fortsat er af afgørende betydning for de europæiske borgeres deltagelse. Øget gennemsigtighed i EU's institutioner samt i de nationale parlamenter er et vigtigt element, hvis EU's foranstaltninger skal blive accepteret.

2. Den økonomiske og finansielle krise

2.1.

COSAC bemærker, at det, mens der er håbefulde tegn på genoprettelse, er nødvendigt fortsat at håndtere den finansielle og økonomiske krise og sikre en mere langsigtet vækst og beskæftigelsespotentiale. Konsekvenserne af den nuværende nedgang skal afbødes, og foranstaltninger, der skal lette en hurtig, men bæredygtig genopretning, skal fremmes. Det er nødvendigt med en yderligere indsats for at forbedre kredit- og kapitalmarkedernes funktion. Europa har i det lange løb brug for en opdateret strategi for bæredygtig vækst og beskæftigelse — en fornyet Lissabonstrategi, der skal omdanne Unionen til en økonomi, der er parat til at høste fordelene ved globaliseringen og samtidig imødegå de sociale og miljømæssige udfordringer, den byder på. Indsatsen for at undgå og begrænse tab af job bør tage form af foranstaltninger med en bæredygtig positiv indvirkning på miljøet.

2.2.	COSAC støtter Rådets svar på krisen, som fremgår af konklusionerne af dets møde i juni 2009, og glæder sig over de omfattende forberedelser, bl.a. det ekstra uformelle topmøde den 17. september 2009, til G20-mødet i Pittsburgh den 24. september 2009.

2.3.

COSAC konstaterer med tilfredshed, at EU på baggrund af grundige forberedelser var i stand til at spille en aktiv rolle i Pittsburgh. Unionen bidrog til et resultat, der udgør et skridt fremad for hovedtrækkene af en fælles lovgivningsramme og et mere bæredygtigt finansielt system, herunder foranstaltninger der skal afhjælpe uholdbare bonuspraksisser.

2.4.	COSAC glæder sig over Kommissionens nylige forslag til en ny arkitektur for finansielt tilsyn i Europa og understreger, at den planlagte hurtige afslutning af forhandlingerne ikke bør hindre den nødvendige parlamentariske kontrol.

2.5.	COSAC gentager med henblik på Det Europæiske Råds kommende møde den 29.-30. oktober 2009 sin advarsel mod enhver form for økonomisk protektionisme. Åbenhed på verdensmarkederne og en vellykket afslutning på Doha-runden er fortsat et af de vigtigste midler til at overvinde den globale krise.

3. Klimaudfordringen — vejen til København

3.1.

COSAC gentager sin overbevisning om, at den økonomiske situation ikke må føre til, at EU nedsætter sine ambitioner hvad angår bæredygtig udvikling og den klimastrategi, som Det Europæiske Råd har vedtaget. Dette indebærer, at Unionen er parat til at yde et rimeligt bidrag, når det gælder om at støtte de mindst udviklede lande i deres indsats i at skære ned på kulstofemissioner og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer. Det er afgørende med et effektivt og bæredygtigt grundlag for finansieringen af denne kamp mod klimaændringerne.

3.2.

Forhandlingerne i forbindelse med FN's klimakonference — COP15 — i København i december 2009 er yderst komplekse. COSAC glæder sig generelt over styrkelsen af EU som en global aktør og bemærker med tilfredshed, at Unionen fremstår som en ambitiøs, beslutsom og indflydelsesrig part i klimaforhandlingerne. Resultatet af topmødet i Pittsburgh understreger, at det er nødvendigt for EU at bevare en ledende rolle i opløbet til og under klimatopmødet. COSAC opfordrer indtrængende alle EU's institutioner og medlemsstater til at bidrage til at skabe en stærk platform for denne ledende rolle.

4. Stockholmprogrammet

4.1.

COSAC bemærker, at borgerne ifølge Eurobarometret og andre opinionsundersøgelser forventer, at EU tager initiativer på området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Dette omfatter asyl- og immigrationspolitik samt bekæmpelse af menneskehandel og andre grænseoverskridende forbrydelser. COSAC understreger, at borgerne bør stå i centrum af det nye flerårlige program og påpeger behovet for at bevare balancen mellem retshåndhævende foranstaltninger og foranstaltninger, der skal sikre individuelle rettigheder og retsstatsprincippet.

4.2.

COSAC bemærker, at disse områder af grundlæggende betydning for europæiske borgere er kernen i Parlamentets ansvar. COSAC understreger betydningen af parlamentarisk kontrol og aktiv deltagelse under forhandlingerne om Stockholmprogrammet og alle dele og elementer, der skal besluttes efterfølgende, og bemærker at det brede program skal vedtages af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009.

5. Regionale strategier og naboskabspolitik

5.1.

Den foreslåede strategi for Østersøområdet har ikke blot til formål at tackle områdets økologiske og andre specifikke udfordringer, men fungerer også som et pilotprojekt for makroregionale strategier. Denne model kan evt. i fremtiden anvendes i andre regioner med deres regionale udfordringer, som f.eks. Donauområdet. COSAC ser frem til Det Europæiske Råds planlagte vedtagelse af EU-strategien for Østersøområdet den 29.-30. oktober 2009.

5.2.	COSAC gentager sin langsigtede støtte til den europæiske naboskabspolitik, herunder den østlige dimension. COSAC glæder sig over det møde, der skal organiseres af den svenske Riksdags udenrigsudvalg den 21. oktober 2009 vedrørende udformningen af østpartnerskabets parlamentariske dimension.

5.3.	COSAC gentager også sin støtte til oprettelsen af Middelhavsunionen som et væsentligt værktøj til at sikre fred, stabilitet og sikkerhed i Middelhavsområdet og i Mellemøsten, navnlig til at håndtere immigration og energi.

6. Udvidelse

6.1.

COSAC understreger den strategiske betydning af EU's fortsatte udvidelsesproces og glæder sig over Islands ansøgning om medlemskab. COSAC anerkender, at et klart medlemskabsperspektiv er et stort incitament for reformen og understreger nødvendigheden af, at EU står ved sine forpligtelser og etablerede principper på dette område, navnlig kravet om at opfylde Københavnskriterierne for tiltrædelse. COSAC konstaterer med tilfredshed de seneste positive udviklinger i de allerede igangværende udvidelsesforhandlinger.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/19

Indkaldelse af forslag 2009 — Europa for Borgerne-programmet (2007-2013)

Gennemførelse af programaktionerne: Aktive borgere for Europa, Et aktivt civilsamfund i Europa og Aktiv europæisk erindring

2009/C 322/07

INDLEDNING

Denne indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF af 12. december 2006 om programmet »Europa for Borgerne« til fremme af aktivt medborgerskab i Europa (2007-2013) (1). De nærmere betingelser for denne indkaldelse af forslag findes i programvejledningen for Europa for Borgerne-programmet, der er offentliggjort på Europa-webstedet (se punkt VIII). Programvejledningen udgør en integrerende del af denne indkaldelse af forslag.

I. Mål

Europa for Borgerne-programmet har følgende specifikke mål:

—	at bringe folk fra lokalsamfund i hele Europa sammen, så de kan dele og udveksle erfaringer, synspunkter og værdier, lære af historien og skabe fremtiden

—	at fremme aktioner, debatter og overvejelser om medborgerskab i Europa og demokrati, fælles værdier, fælles historie og kultur gennem samarbejde inden for civilsamfundets organisationer på europæisk plan

—	at bringe Europa tættere på sine borgere ved at fremme Europas værdier og resultater og samtidig bevare erindringen om fortiden

—

at fremme interaktionen mellem borgerne og civilsamfundets organisationer fra alle deltagerlandene ved at bidrage til dialog mellem kulturer og fremhæve både Europas mangfoldighed og dets enhed med særlig vægt på aktiviteter, der tager sigte på at udvikle tættere bånd mellem borgere fra medlemsstaterne i Den Europæiske Union i dens sammensætning pr. 30. april 2004 og fra de medlemsstater, der tiltrådte efter denne dato.

II. Støtteberettigede ansøgere

Programmet er åbent for alle projektarrangører, der er etableret i et af de lande, der deltager i projektet, og som er:

—	en offentlig organisation eller

—	en almennyttig organisation med retlig status (juridisk person).

Hver aktion i programmet tager imidlertid sigte på et mere specifikt udsnit af organisationer. I denne programvejledning er kriterierne for, hvilke typer organisationer der kan komme i betragtning til støtte, derfor oplyst i forbindelse med hver enkelt foranstaltning/delforanstaltning.

Følgende lande er støtteberettigede under dette program:

—	EU-medlemsstater (2)

—

Kroatien;

—

Albanien;

—	Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (FYROM).

III. Støtteberettigede aktioner

Europa for Borgerne-programmet støtter projekter til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa.

Denne indkaldelse dækker følgende aktioner i Europa for Borgerne-programmet:

Aktion 1 — Aktive borgere for Europa

Foranstaltning 1 — Venskabsbysamarbejde

Denne foranstaltning tager sigte på aktiviteter, der omhandler eller fremmer en direkte udveksling mellem europæiske borgere gennem deltagelse i venskabsbysamarbejde.

Foranstaltning 1.1. — Møder mellem venskabsbyers borgere

Denne foranstaltning tager sigte på aktiviteter, der omhandler eller fremmer en direkte udveksling mellem europæiske borgere gennem deltagelse i venskabsbysamarbejde. Et projekt skal involvere kommuner fra mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Projektet skal have mindst 25 internationale deltagere fra de indbudte kommuner, med mindst fem deltagere fra hver indbudt kommune. Mødet kan højst vare 21 dage. Der kan maksimalt ydes et tilskud på 22 000 EUR pr. projekt. Hvis mindst 10 byer deltager i projektet, kan der maksimalt ydes et tilskud på 40 000 EUR pr. projekt. Der kan mindst ydes et tilskud på 2 500 EUR.

Tilskuddene til møder mellem venskabsbyers borgere sigter mod at samfinansiere værtsbyens organisationsomkostninger og de indbudte deltageres rejseudgifter. Beregningen af tilskud er baseret på enhedstakster.

Foranstaltning 1.2. — Netværk af venskabsbyer

Denne foranstaltning støtter udvikling af netværk oprettet på basis af venskabsbyforbindelser, der er vigtige for at sikre et struktureret, intensivt og flerfacetteret samarbejde mellem kommuner, og derfor for at bidrage til maksimering af programmets virkninger. Et projekt skal omfatte mindst tre arrangementer. Et projekt skal involvere kommuner fra mindst fire deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Projektet skal have mindst 30 internationale deltagere fra de indbudte kommuner. Projekterne må højst vare 24 måneder; hvert arrangement må højst vare 21 dage.

Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er 150 000 EUR. Det mindste støtteberettigede beløb er 10 000 EUR. Beregningen af tilskud er baseret på enhedstakster.

Foranstaltning 2 — »Borgerprojekter« og »Støtteforanstaltninger«

Foranstaltning 2.1. — Borgerprojekter

Denne foranstaltning skal tage den store udfordring op, der eksisterer i Den Europæiske Union i dag: nemlig hvordan der kan bygges bro mellem borgerne og Den Europæiske Union. Den har til formål at udforske originale og nyskabende metoder, der kan tilskynde til borgernes deltagelse og stimulere til dialog mellem Europas borgere og Den Europæiske Unions institutioner.

Et projekt skal involvere mindst fem deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Et projekt skal omfatte mindst 200 deltagere. Projekterne må højst vare 12 måneder.

Tilskuddets størrelse beregnes på basis af et afbalanceret og detaljeret budgetoverslag, udtrykt i EUR. Det tildelte tilskud kan ikke overstige 60 % af projektets samlede støtteberettigede omkostninger. Der kan mindst ydes et tilskud på 100 000 EUR. Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er 250 000 EUR.

Foranstaltning 2.2. — Støtteforanstaltninger

Denne foranstaltning er et værktøj til udvikling af kvaliteten af projekter, der fremsendes inden for Aktion 1 »Aktive Borgere for Europa«. Den støtter udveksling af erfaringer, ekspertise og god praksis, samt aktiviteter, der kan føre til oprettelsen af langvarige partnerskaber og netværk.

Et projekt skal involvere mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Varigheden er højst 12 måneder. Et projekt skal omfatte mindst to arrangementer.

Tilskuddets størrelse beregnes på basis af et afbalanceret og detaljeret budgetoverslag, udtrykt i EUR. Tilskuddet udgør højst 80 % af de støtteberettigede omkostninger i forbindelse med den pågældende aktivitet. Det mindste støtteberettigede tilskud er på 30 000 EUR. Det højeste støtteberettigede beløb for et projekt inden for denne foranstaltning er på 100 000 EUR.

Aktion 2 — Et aktivt civilsamfund i Europa

Foranstaltning 3: Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer

Denne foranstaltning har til formål at støtte konkrete projekter, der fremmes af civilsamfundsorganisationer fra forskellige deltagerlande. Disse projekter skal sætte fokus på spørgsmål af europæisk interesse og bidrage til at fremme gensidig forståelse om forskellige kulturer og identificere fælles værdier gennem samarbejde på europæisk plan.

Et projekt skal involvere mindst to deltagerlande, hvoraf mindst et land er en EU-medlemsstat. Projekterne må højst vare 12 måneder.

Tilskuddet kan beregnes efter to forskellige metoder, der er udtryk for forskellige strategier og er omfattet af særlige regler:

a)	Budget baseret på enhedstakster til »projekter vedrørende arrangementer«.

Budget baseret på reelle omkostninger til »projekter vedrørende fremstilling og gennemførelse«: Det tilskud, der anmodes om, kan i disse tilfælde ikke overstige 60 % af de støtteberettigede omkostninger til den pågældende aktivitet. Det højeste tilskud er på 55 000 EUR. Det mindste støtteberettigede tilskud er på 10 000 EUR.

Aktion 4 — Aktiv europæisk erindring

Hovedformålet med de projekter, der støttes i forbindelse med denne aktion er at holde mindet om nazismens og stalinismens ofre i live og at forbedre nuværende og kommende generationers kendskab til det, der skete i lejrene og andre steder, hvor der foregik masseudryddelse af civile, og til baggrunden herfor.

Projekterne må højst vare 12 måneder.

Tilskuddet kan beregnes efter to forskellige metoder:

a)	Budget baseret på enhedstakster og fast beløb til »projekter vedrørende arrangementer«.

IV. Tildelingskriterier

Kvalitative kriterier (80 % af disponible point)

—	relevansen af projektet i forhold til målene og prioriteterne i programmet (25 %)

—	anvendeligheden af projektet og de foreslåede metoder (25 %)

—	virkninger (15 %)

—	synlighed og opfølgning (15 %).

Kvalitative kriterier (20 % af disponible point)

—	geografiske virkninger (10 %)

—	målgruppe (10 %).

V. Budget

Planlagt budget 2010 for følgende aktioner

Aktion 1 Foranstaltning 1.1	Venskabsbysamarbejde — møder mellem borgere	7 000 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 1.2	Temanetværk mellem venskabsbyer	5 165 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 2.1	Borgerprojekter	1 500 000 EUR
Aktion 1 Foranstaltning 2.2	Støtteforanstaltninger	1 535 000 EUR
Aktion 2 Foranstaltning 3	Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer	3 400 000 EUR
Aktion 4	Aktiv europæisk erindring	1 800 000 EUR

VI. Ansøgningsfrister

Aktioner		Indsendelsesfrist
Aktion 1 Foranstaltning 1.1	Venskabsbysamarbejde — møder mellem borgere	1. februar 1. juni 1. september
Aktion 1 Foranstaltning 1.2	Temanetværk mellem venskabsbyer	1. februar 1. september
Aktion 1 Foranstaltning 2.1	Borgerprojekter	1. juni
Aktion 1 Foranstaltning 2.2	Støtteforanstaltninger	1.juni
Aktion 2 Foranstaltning 3	Støtte til projekter, der iværksættes på initiativ af civilsamfundets organisationer	15. februar
Aktion 4	Aktiv europæisk erindring	30. april

Hvis ansøgningsfristen falder i en weekend eller på en helligdag i ansøgerens land, vil der ikke blive givet forlængelse, og ansøgerne skal tage højde for dette, når de planlægger at indgive ansøgning.

Ansøgningen skal fremsendes til følgende adresse:

EACEA

Unit P7 Citizenship

Applications — ‘Town Twinning Citizens' Meetings’

Avenue du Bourget 1 (BOUR 01/17)

1140 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Kun forslag, der indsendes på det officielle ansøgningsskema, behørigt udfyldt og underskrevet af den person, som er bemyndiget til at indgå retlige forpligtelser på ansøgerens vegne, vil komme i betragtning.

Ansøgninger, der fremsendes pr. telefax eller e-mail, vil ikke blive behandlet.

VII. Yderligere oplysninger

De nærmere betingelser for indgivelse af projektforslag og ansøgningsskemaer findes i programvejledningen for Europa for Borgerne-programmet på følgende websteder:

Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur:

http://ec.europa.eu/citizenship/index_en.html

Forvaltningsorganet for Uddannelse, AV og Kultur:

http://eacea.ec.europa.eu/citizenship/index_en.htm

(1) EUT L 378 af 27.12.2006, s. 32.

(2) De 27 EU-medlemsstater: Østrig, Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Det Forenede Kongerige.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/23

Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

2009/C 322/08

Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (1) af gyldigheden af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af wolframcarbid, wolframcarbid blandet med et metallisk pulver og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»det pågældende land«) har Kommissionen modtaget en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (2) (»grundforordningen«).

1. Anmodning om fornyet undersøgelse

Anmodningen blev indgivet den 30. september 2009 af European Association of Metals (Eurometaux) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde mere end 50 % af EF-produktionen af wolframcarbid, wolframcarbid blandet med et metallisk pulver og sammensmeltet wolframcarbid.

2. Varen

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, er wolframcarbid, wolframcarbid blandet med et metallisk pulver og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»den pågældende vare«), som i øjeblikket tariferes under KN-kode 2849 90 30 og ex 3824 30 00.

3. Gældende foranstaltninger

De gældende foranstaltninger er en endelig antidumpingtold indført ved Rådets forordning (EF) nr. 2268/2004 (3), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1275/2005 (4).

4. Begrundelse for den fornyede undersøgelse

Anmodningen begrundes med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for EF-erhvervsgrenen.

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, fastsatte ansøgeren den normale værdi for Folkerepublikken Kina på grundlag af salgsprisen i et egnet land med markedsøkonomi, jf. punkt 5.1, litra d). Påstanden om fortsat dumping er baseret på en sammenligning af den normale værdi som ovenfor fastsat og dokumentation for priserne på den pågældende vare ved salg til eksport til Fællesskabet.

På dette grundlag er den beregnede dumpingmargen betydelig.

Ansøgeren hævder endvidere, at der er sandsynlighed for fornyet skadevoldende dumping. Ansøgeren fremlægger således bevis for, at det nuværende niveau for importen af den pågældende vare sandsynligvis vil stige på grund af uudnyttet produktionskapacitet i det pågældende land, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

Ansøgeren påstår, at skaden primært er imødegået på grund af foranstaltningerne, og at EF-erhvervsgrenen sandsynligvis vil lide fornyet skade, såfremt foranstaltningerne udløber, og der igen importeres væsentlige mængder til dumpingpriser fra det pågældende land.

5. Procedure

Kommissionen har efter høring af det rådgivende udvalg fastslået, at der foreligger tilstrækkelige beviser til at berettige, at der indledes en udløbsundersøgelse, og indleder hermed en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

5.1. Procedure for fastsættelse af dumping og skade

Undersøgelsen vil fastslå, hvorvidt det er sandsynligt, at udløbet af foranstaltningerne vil føre til fortsat eller fornyet dumping og skade.

a) Stikprøver

Da et stort antal parter er involveret i denne procedure, kan Kommissionen beslutte at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17.

i) Stikprøver af eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage disse, anmodes alle eksportører/producenter eller deres repræsentanter hermed om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. i), og i den form, der er angivet i punkt 7:

—	navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

—	omsætningen i lokal valuta og mængden i tons af den pågældende vare, der blev solgt med henblik på eksport til Fællesskabet i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009 for hver af de 27 medlemsstater og i alt

—	omsætningen i lokal valuta og den mængde i tons af den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009

—	omsætningen i lokal valuta og mængden i tons af den pågældende vare, der blev solgt til andre tredjelande i perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009

—	nøjagtig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter på verdensplan i forbindelse med den pågældende vare

—	navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (5), der er involveret i produktionen og/eller salget af den pågældende vare (til eksport og/eller på hjemmemarkedet), samt en udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter

—	andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven.

Ved at afgive ovenstående oplysninger indvilliger virksomheden i at indgå i stikprøven. Hvis virksomheden udtages til at indgå i stikprøven, indebærer dette besvarelse af et spørgeskema og accept af kontrol på stedet af besvarelsen. Hvis virksomheden anfører, at den ikke ønsker at indgå i stikprøven, vil den blive anset for ikke at have samarbejdet i forbindelse med undersøgelsen. Konsekvenserne af manglende samarbejdsvilje er beskrevet i punkt 8 nedenfor.

Kommissionen vil desuden kontakte myndighederne i Folkerepublikken Kina og alle kendte sammenslutninger af eksportører/producenter for at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige for at udtage stikprøven af eksportører/producenter.

ii) Stikprøver af importører

For at Kommissionen kan afgøre, om det er nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald udtage disse, anmodes alle importører eller deres repræsentanter hermed om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive følgende oplysninger om deres virksomhed eller virksomheder inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. i), og i den form, der er angivet i punkt 7:

—	navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer samt kontaktperson

—	udførlig beskrivelse af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare

—	mængden i ton og værdien i euro af importen til og videresalget på EF-markedet af den pågældende vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina i perioden fra 1. januar 2009 til 31. december 2009

—	navnene på alle forretningsmæssigt forbundne virksomheder (6), der er involveret i produktionen og/eller salget af den pågældende vare, samt en udførlig beskrivelse af disse virksomheders aktiviteter

—	andre relevante oplysninger, som kan være til nytte for Kommissionen ved udtagningen af stikprøven.

For at indhente de oplysninger, som den anser for nødvendige til udtagningen af stikprøven af importører, vil Kommissionen desuden kontakte alle kendte importørsammenslutninger.

iii) Endelig udtagning af stikprøver

Alle interesserede parter, der ønsker at afgive oplysninger af relevans for udtagningen af stikprøver, skal gøre dette inden for fristen i punkt 6, litra b), nr. ii).

Kommissionen agter at foretage den endelige udtagning af stikprøverne, når den har konsulteret de interesserede parter, der har erklæret sig villige til at indgå i stikprøven.

Virksomheder, der indgår i stikprøverne, skal besvare et spørgeskema inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. iii), og samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

Hvis der ikke udvises tilstrækkelig samarbejdsvilje, kan Kommissionen træffe afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 4, og artikel 18. Undersøgelsesresultater, der baseres på de foreliggende faktiske oplysninger, kan som anført i punkt 8 være mindre gunstige for den pågældende part.

b) Spørgeskemaer

For at indhente de oplysninger, som Kommissionen anser for nødvendige til sin undersøgelse, sender den spørgeskemaer til EF-erhvervsgrenen, til alle kendte producentsammenslutninger i EF, til eksportører/producenter i Folkerepublikken Kina, der indgår i stikprøven, og til alle kendte sammenslutninger af eksportører/producenter, til de importører, der indgår i stikprøven, til alle kendte sammenslutninger af importører samt til myndighederne i det pågældende eksportland.

c) Indhentning af oplysninger og afholdelse af høringer

Alle interesserede parter opfordres hermed til at tilkendegive deres synspunkter, indgive andre oplysninger end besvarelserne af spørgeskemaet og fremlægge dokumentation herfor. Disse oplysninger og dokumentationen herfor skal være Kommissionen i hænde inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. ii).

Kommissionen kan endvidere høre interesserede parter, hvis de anmoder herom og kan godtgøre, at der er særlige grunde til, at de bør høres. Anmodningen skal indgives inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii).

d) Valg af land med markedsøkonomi

I den tidligere undersøgelse blev USA benyttet som et egnet referenceland med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Kommissionen påtænker igen at benytte USA til dette formål. Interesserede parter anmodes om at fremsætte bemærkninger til det hensigtsmæssige i dette valg inden for den særlige frist, der er fastsat i punkt 6, litra c).

5.2. Procedure for vurdering af Fællesskabets interesser

Hvis det bekræftes, at der er sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping og skade, vil der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blive truffet afgørelse om, hvorvidt det vil være i strid med Fællesskabets interesser at opretholde antidumpingforanstaltningerne. Med henblik herpå kan Kommissionen sende spørgeskemaer til kendte EF-virksomheder, importører, deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og forbrugerorganisationer. Disse parter, herunder dem, som Kommissionen ikke er bekendt med, kan give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen inden for den generelle frist i punkt 6, litra a), nr. ii), forudsat at de kan godtgøre, at der er en objektiv forbindelse mellem deres aktiviteter og den pågældende vare. De parter, der har handlet i overensstemmelse med foregående punktum, kan inden for fristen i punkt 6, litra a), nr. iii), anmode om at blive hørt, idet de skal angive de særlige årsager til, at de bør høres. Der gøres opmærksom på, at oplysninger, som indgives i henhold til grundforordningens artikel 21, kun tages i betragtning, hvis de på indgivelsestidspunktet underbygges med faktuelle oplysninger.

6. Frister

a) Generelle frister

i) For parter, der ønsker at anmode om et spørgeskema

Alle interesserede parter, der ikke samarbejdede i forbindelse med den undersøgelse, som førte til de foranstaltninger, der er genstand for denne fornyede undersøgelse, bør anmode om et spørgeskema eller andre ansøgningsskemaer så hurtigt som muligt og senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii) For parter, der ønsker at give sig til kende og indsende besvarelser af spørgeskemaet og andre oplysninger

Medmindre andet er angivet, skal alle interesserede parter give sig til kende over for Kommissionen, fremsætte deres synspunkter og indsende besvarelser af spørgeskemaet eller andre oplysninger senest 37 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, hvis der skal tages hensyn til deres bemærkninger i forbindelse med undersøgelsen. Det skal bemærkes, at de fleste proceduremæssige rettigheder, der er fastsat i grundforordningen, kun kan respekteres, hvis parterne giver sig til kende inden for ovennævnte frist.

Virksomheder, der er udtaget til at indgå i en stikprøve, skal indgive besvarelse af spørgeskemaet inden for den frist, der er fastsat i punkt 6, litra b), nr. iii).

iii) Høringer

Alle interesserede parter kan desuden anmode om at blive hørt af Kommissionen inden for samme frist på 37 dage.

b) Særlig frist for udtagning af stikprøver

De oplysninger, der er nævnt i punkt 5.1, litra a), nr. i) og ii), bør være Kommissionen i hænde senest 15 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, da Kommissionen agter at høre de interesserede parter, som har erklæret sig villige til at indgå i stikprøven, om den endelige udtagning af prøven senest 21 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

ii)	Alle andre oplysninger, der er relevante for udtagningen af stikprøven, jf. punkt 5.1, litra a), nr. iii), skal være Kommissionen i hænde senest 21 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

iii)	Besvarelser af spørgeskemaerne fra parter, der indgår i stikprøven, skal være Kommissionen i hænde senest 37 dage efter den dato, hvor de har fået meddelelse om, at de indgår i stikprøven.

c) Særlig frist for valg af et land med markedsøkonomi

Parter i undersøgelsen kan udtale sig om det hensigtsmæssige i at vælge USA, der som nævnt i punkt 5.1, litra d), påtænkes anvendt som land med markedsøkonomi med henblik på fastsættelse af den normale værdi for Folkerepublikken Kina. Deres bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

7. Skriftlige henvendelser, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance

Alle bemærkninger og anmodninger fra interesserede parter skal indgives skriftligt (ikke i elektronisk form, medmindre andet er angivet) med angivelse af den pågældendes navn, adresse, e-mail-adresse, telefon- og faxnummer. Alle skriftlige henvendelser, herunder de oplysninger, der anmodes om i denne meddelelse, besvarelser af spørgeskemaer og korrespondance, som de interesserede parter videregiver som fortroligt materiale, skal være forsynet med påtegningen »Limited« (7) og skal, jf. grundforordningens artikel 19, stk. 2, være ledsaget af et ikke-fortroligt sammendrag med påtegningen »For inspection by interested parties«.

Kommissionens adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Handel

Direktorat H

Kontor: N-105 04/92

1049 Bruxelles/Brussels

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22956505

8. Manglende samarbejdsvilje

Hvis en af de interesserede parter nægter at give adgang til nødvendige oplysninger eller undlader at meddele dem inden for de fastsatte frister eller på anden måde lægger væsentlige hindringer i vejen for undersøgelsen, kan der træffes afgørelser, positive eller negative, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18.

Konstateres det, at en interesseret part har indgivet urigtige eller vildledende oplysninger, ses der bort fra disse oplysninger, og der kan i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger. Hvis en interesseret part helt eller delvis undlader at samarbejde, og der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger, kan resultatet blive mindre gunstigt for denne part, end hvis den pågældende havde udvist samarbejdsvilje.

9. Tidsplan for undersøgelsen

Undersøgelsen vil i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 5, blive afsluttet senest 15 måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende.

10. Mulighed for anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3

Da denne udløbsundersøgelse indledes i overensstemmelse med bestemmelserne i grundforordningens artikel 11, stk. 2, vil konklusionerne ikke medføre, at omfanget af de eksisterende foranstaltninger ændres, men at foranstaltningerne ophæves eller opretholdes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 6.

Hvis en af parterne i proceduren mener, at det er berettiget at foretage en fornyet undersøgelse af omfanget af den dumpingmargen, der blev konstateret i den oprindelige undersøgelse, med henblik på at muliggøre en ændring (dvs. en forøgelse eller en reduktion) af foranstaltningernes omfang, kan den pågældende part anmode om en fornyet undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3.

Parter, der ønsker at anmode om en sådan fornyet undersøgelse, som eventuelt vil blive foretaget uafhængigt af den udløbsundersøgelse, der er nævnt i denne meddelelse, kan henvende sig til Kommissionen på ovennævnte adresse.

11. Behandling af personoplysninger

Det skal bemærkes, at personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne undersøgelse, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (8).

12. Høringskonsulent

Det skal endvidere bemærkes, at hvis der opstår vanskeligheder i forbindelse med parternes udøvelse af retten til at forsvare sig, kan de anmode høringskonsulenten fra Generaldirektoratet for Handel om at gribe ind. Høringskonsulenten optræder som formidler mellem de interesserede parter og Kommissionens tjenestegrene og kan om nødvendigt mægle i proceduremæssige spørgsmål, der vedrører beskyttelse af parternes interesser i forbindelse med denne procedure, navnlig hvad angår spørgsmål om aktindsigt, fortrolige oplysninger, forlængelse af frister og behandling af skriftlige og/eller mundtlige henvendelser. Yderligere oplysninger og kontaktoplysninger findes på høringskonsulentens websider på webstedet for Generaldirektoratet for Handel (http://ec.europa.eu/trade).

(1) EUT C 115 af 20.5.2009, s. 18.

(2) EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(3) EUT L 395 af 31.12.2004, s. 56.

(4) EUT L 202 af 3.8.2005, s. 1.

(5) Udtrykket forretningsmæssigt forbundne virksomheder er defineret i artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(6) Se fodnote 5.

(7) Dette betyder, at dokumentet kun er til intern brug. Det er beskyttet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43). Det er et fortroligt dokument i henhold til grundforordningens artikel 19 og artikel 6 i WTO-aftalen om gennemførelse af artikel VI i GATT 1994 (antidumpingaftalen).

(8) EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/28

STATSSTØTTE — ITALIEN

Statsstøtte C 35/09 (ex NN 77/B/01) — Foranstaltninger til fordel for beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2

(EØS-relevant tekst)

2009/C 322/09

Ved brev af 19. november 2009, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, meddelte Kommissionen Italien, at den havde besluttet at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, over for ovennævnte støtteforanstaltning.

Interesserede parter kan senest en måned efter offentliggørelsen af nærværende resumé og det efterfølgende brev sende eventuelle bemærkninger til:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri

DG MARE/F4 »Legal Issues«

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Fax +32 22951942

Disse bemærkninger vil blive videresendt til Italien. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

RESUMÉ

I 2001 anmeldte Italien over for Kommissionen en regional støtteordning anvendt på Sardinien. Den regionale lov, der udgør retsgrundlaget for støtteordningen, har ophævet en lov fra 1984, hvorunder en tidligere regional støtteordning var blevet etableret. Da denne lov aldrig er blevet anmeldt over for Kommissionen, anses støtten, som blev tildelt i henhold til denne, som ulovlig støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (nu artikel 88) (1).

Når der gives støtte til fiskerisektoren og landbrugssektoren, er betingelserne for undersøgelsen af støtten forskellige fra de betingelser, som gælder for andre sektorer. Der må derfor foretages særskilte analyser.

Støtten, der tildeles under denne ordning, kan være blevet tildelt siden 1984. Da der er en forældelsesfrist på 10 år på tilbagebetalingen af støtten, finder Kommissionen det dog unødvendig at vurdere den støtte, der er tildelt mere end 10 år før, Kommissionen har truffet foranstaltninger i forbindelse med ordningen. På baggrund af dette vurderes ordningen for støtte tildelt fra 1991 til slutningen af anvendelsen af denne ordning i 1999.

Formålet med denne ordning var at give støtte til fordel for beskæftigelse på Sardinien. I praksis blev støtten dog givet til bygning af fiskerfartøjer og etablering af akvakulturvirksomhederne.

Følgende støtte blev tildelt:

—	direkte støtte på 60 % af fiskerifartøjer eller 80 % af akvakulturvirksomheder

—	dækning af renter på optagne lån til betaling af restbeløbet

—	delvis dækning af driftsomkostninger i de første år.

Støtten er blevet vurderet på baggrund af retningslinjerne for gennemgang af statsstøtte til fiskeri og akvakultur, som var gældende, da støtten blev tildelt. Retningslinjerne for 1988, 1992, 1994 og 1997 er derfor anvendt. På baggrund af disse retningslinjer, som henviser til Rådets forordning om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet, som var gældende på det pågældende tidspunkt, nærer Kommissionen alvorlig tvivl om støttens forenelighed, hvad angår støtte til investeringer, der overstiger 60 % af investeringsbeløbet, og støtte til driftsomkostninger.

Hvis Kommissionen ved afslutningen af denne procedure træffer en negativ beslutning, skal den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 bestemme, at Italien bør kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren. Kommissionen opfordrer imidlertid Italien og de interesserede parter til at fremsætte alle de bemærkninger, som i lyset af EU-domstolens retspraksis kan være nyttige til evalueringen af de mulige følgevirkninger, som den forsinkede undersøgelse af denne støtteordning kan have for den eventuelle tilbagebetaling af den uforenelige støtte.

BREVETS ORDLYD

»La Commissione, dopo aver esaminato le informazioni fornite dalle autorità italiane sulle misure in oggetto, comunica al governo dell'Italia la propria decisione di avviare il procedimento d'indagine formale previsto all'articolo 93 (ora articolo 88), paragrafo 2, del trattato CE e al regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio, del 22 marzo 1999, recante modalità di applicazione dell'articolo 93 del trattato CE (2).

1. PROCEDIMENTO

Con lettera del 10 agosto 2001, l'Italia ha notificato alla Commissione un progetto di regime di aiuti a finalità regionale da attuare nella regione Sardegna. Questo regime di aiuti era stato protocollato come nuovo aiuto con il numero N 569/01.

Esaminando il regime di aiuti di cui sopra, la Commissione ha constatato che la legge n. 201/2001 del 7 agosto 2001 della regione Sardegna, che istituiva questo regime di aiuti, ha abrogato la legge regionale n. 28 del 7 giugno 1984; la legge del 1984, tuttavia, non è mai stata notificata alla Commissione. Gli aiuti concessi in applicazione della suddetta legge regionale dovevano quindi essere considerati aiuti illegali ai sensi dell'articolo 1, lettera f), del regolamento (CE) n. 659/1999. La Commissione li ha protocollati come tali il 16 agosto 2001.

La Commissione ha effettuato l'esame di questo regime di aiuti illegale protocollato con il numero NN 77/01. La Commissione, considerate le caratteristiche del regime di aiuti in questione e dato che le disposizioni applicabili all'analisi degli aiuti concessi al settore dell'agricoltura, così come al settore della pesca e dell'acquacoltura, sono diverse da quelle degli aiuti concessi alle imprese degli altri settori di attività economica, ha quindi ritenuto necessario effettuare un esame specifico per questi due settori particolari. Per tale motivo la Commissione ha infine protocollato questo regime di aiuti con tre numeri distinti, in base ai settori di attività economica cui si applica il regime: n. 77/B/01 per il settore della pesca e dell'acquacoltura, n. 77/C/01 per il settore dell'agricoltura e n. 77/A/01 per tutti gli altri settori d'attività.

Con lettera C(2001) 3464 def. del 13 novembre 2001, la Commissione ha informato l'Italia che il regime di aiuti NN 77/A/01 era compatibile con il mercato comune per gli aiuti concessi alle imprese dei settori economici diversi da quello dell'agricoltura o della pesca e dell'acquacoltura (regime di aiuti analizzato infine con il numero NN 77/B/01).

Quanto all'applicazione del suddetto regime di aiuti al settore della pesca e dell'acquacoltura, è stato protocollato con il numero NN 77/B/01: questo regime di aiuti costituisce l'oggetto della presente lettera.

Con lettera del 10 dicembre 2001 la Commissione ha chiesto informazioni supplementari all'Italia, la quale ha trasmesso le sue risposte con lettera del 4 giugno 2003. Successivamente, il 6 novembre 2003, presso gli uffici della Commissione si è tenuta una riunione di lavoro con le autorità regionali della Sardegna, su richiesta di queste ultime, per esaminare le informazioni che le stesse dovevano trasmettere alla Commissione.

Nel mese di maggio 2004 le autorità della Sardegna hanno allora trasmesso direttamente e in modo informale alcune informazioni complementari alla Commissione. Poiché queste informazioni non sono state oggetto di trasmissione formale da parte dell'Italia, la Commissione ha invitato l'Italia a notificare in tempi brevi la sua autorizzazione a inserire tali informazioni nel fascicolo, comunicandole che, in assenza di risposta nei tempi stabiliti, avrebbe provveduto a farlo. Dal momento che l'Italia non ha risposto alla lettera, la Commissione ha inserito queste informazioni nel fascicolo.

Le autorità italiane hanno successivamente trasmesso ulteriori informazioni complementari con lettere del 12 gennaio e del 28 febbraio 2005.

2. DESCRIZIONE

Periodo di esame degli aiuti

Dal momento che la legge regionale che istituisce questi aiuti è del 1984, gli aiuti concessi in applicazione della legge in questione possono risalire fino al 1984. Questo regime di aiuti è stato in vigore fino al 31 dicembre 1999.

Il regolamento (CE) n. 659/1999 del Consiglio recante modalità di applicazione dell'articolo 93 del trattato CE (3) non indica un termine per l'esame degli aiuti illegali ai sensi dell'articolo 1, lettera f), ovvero gli aiuti cui è stata data esecuzione senza che la Commissione abbia potuto pronunciarsi sulla compatibilità con il mercato comune. Tuttavia l'articolo 15 del suddetto regolamento stabilisce che i poteri della Commissione per quanto riguarda il recupero degli aiuti sono soggetti ad un periodo limite di dieci anni e che questo periodo limite inizia il giorno in cui l'aiuto illegale viene concesso al beneficiario ed è interrotto da qualsiasi azione intrapresa dalla Commissione. La Commissione non ritiene quindi opportuno esaminare gli aiuti che beneficiano di questa prescrizione, vale a dire concessi oltre dieci anni prima di qualsiasi azione intrapresa al riguardo dalla Commissione.

La Commissione considera che questo periodo sia stato interrotto il 16 agosto 2001, quando la Commissione ha accertato l'esistenza degli aiuti illegali concessi in applicazione della legge del 7 giugno 1984 e li ha protocollati. Di conseguenza, la prescrizione si applica agli aiuti concessi ai beneficiari prima del 16 agosto 1991. Nel suo esame la Commissione prende quindi in considerazione gli aiuti concessi a decorrere da questa data fino al 31 dicembre 1999, termine di attuazione del regime di aiuti.

Oggetto degli aiuti

Questo regime di aiuti aveva per oggetto gli aiuti a favore delle piccole e medie imprese (4) della Sardegna. L'obiettivo dichiarato di questo regime era promuovere la creazione e lo sviluppo dell'occupazione a favore dei giovani tra i 18 e i 35 anni, delle donne e delle categorie sociali svantaggiate attraverso misure di sviluppo regionale. In pratica, per il settore della pesca e dell'acquacoltura, questi aiuti sono stati concessi sotto forma di aiuti agli investimenti, accompagnati da aiuti al funzionamento connessi agli investimenti effettuati.

L'Italia ha fornito informazioni dettagliate sugli aiuti che sono stati concessi in applicazione del suddetto regime nel periodo 1991-1999 a favore della pesca e dell'acquacoltura. In totale sono state adottate 32 decisioni di concessione di aiuti: 13 a favore della pesca e 19 a favore dell'acquacoltura.

Aiuti a favore della pesca

Gli aiuti concessi a favore della pesca sono legati in pratica alla costruzione di pescherecci.

Tali aiuti sono stati concessi nelle seguenti forme:

—	aiuto diretto agli investimenti, compreso lo studio di fattibilità del progetto, corrispondente al 60 % del costo;

—	aiuto corrispondente all'assunzione a carico degli interessi sui prestiti effettuati per il pagamento del saldo; questi interessi sono stati calcolati a partire da un periodo uniforme di preammortamento di 18 mesi, seguito da 18 rate semestrali di ammortamento a un tasso di interesse del 7,5 %;

—	aiuto per l'assunzione parziale dei costi operativi durante i primi anni.

L'importo complessivo di questi aiuti, che ammonta a 11 111 999 035 ITL, pari a circa 5,7 milioni EUR, può essere così ripartito: 9 786 117 284 ITL, pari a circa 5 milioni EUR, per aiuti agli investimenti e l'assunzione a carico degli interessi e 1 325 881 751 ITL, ossia circa 0,7 milioni EUR, per l'assunzione dei costi operativi durante i primi anni.

Aiuti a favore dell'acquacoltura

Gli aiuti concessi a favore dell'acquacoltura sono connessi alla costruzione di impianti di acquacoltura.

Tali aiuti sono stati concessi nelle stesse forme di quelli destinati al settore della pesca, ossia:

—	aiuto diretto agli investimenti, compreso lo studio di fattibilità del progetto, corrispondente all'80 % del costo;

—	aiuto corrispondente all'assunzione a carico degli interessi sui prestiti effettuati per il pagamento del saldo; questi interessi sono stati calcolati a partire da un periodo uniforme di preammortamento di 18 mesi, seguito da 18 rate semestrali di ammortamento;

—	aiuto per l'assunzione parziale dei costi operativi durante i primi anni.

L'importo complessivo di questi aiuti, che ammonta a 30 379 121 874 ITL, pari a circa 15,7 milioni EUR, può essere così ripartito: 28 330 582 621 ITL, pari a circa 14,6 milioni EUR, per aiuti agli investimenti e l'assunzione a carico degli interessi e 2 048 539 253 ITL, ossia circa 1,1 milioni EUR, per l'assunzione dei costi operativi durante i primi anni.

3. VALUTAZIONE

Esistenza di aiuti di Stato

L'articolo 87, paragrafo 1, del trattato CE prevede che “salvo deroghe contemplate dal presente trattato, sono incompatibili con il mercato comune, nella misura in cui incidano sugli scambi tra Stati membri, gli aiuti concessi dagli Stati, ovvero mediante risorse statali, sotto qualsiasi forma che, favorendo talune imprese o talune produzioni, falsino o minaccino di falsare la concorrenza”.

Gli aiuti esaminati nella presente decisione sono stati concessi mediante fondi pubblici messi a disposizione dalla regione Sardegna. Si tratta pertanto di risorse statali.

Questi aiuti hanno conferito un vantaggio finanziario a imprese operanti nel settore della pesca e dell'acquacoltura e hanno rafforzato la loro posizione sul mercato comunitario rispetto alle imprese degli altri Stati membri. Poiché il commercio intracomunitario dei prodotti della pesca e dell'acquacoltura è significativo, questo vantaggio finanziario ha inciso sugli scambi tra gli Stati membri e ha falsato o minacciato di falsare la concorrenza sul mercato interno tra le imprese di pesca e di acquacoltura.

Questi aiuti costituiscono pertanto aiuti di Stato ai sensi dell'articolo 87 del trattato. Dal momento che gli aiuti sono stati concessi senza che la Commissione abbia potuto pronunciarsi sulla loro compatibilità con il mercato comune, si tratta di aiuti illegali ai sensi dell'articolo 1, lettera f), del regolamento (CE) n. 659/1999.

Tale regime di aiuti può essere ritenuto compatibile con il mercato comune solo se beneficia di una delle deroghe previste dal trattato.

Compatibilità con il mercato comune

Poiché questi aiuti favoriscono alcune imprese del settore della pesca e dell'acquacoltura, la loro compatibilità con il mercato comune deve essere valutata alla luce degli orientamenti per l'esame degli aiuti di Stato nel settore della pesca e dell'acquacoltura.

Conformemente al paragrafo 5.3 degli orientamenti adottati nel 2008 e applicabili a decorrere dal 1o aprile 2008 (5), gli aiuti illegali sono valutati alla luce degli orientamenti applicabili al momento dell'entrata in vigore dell'atto amministrativo che istituisce l'aiuto. Poiché gli aiuti esaminati sono stati concessi tra il 1991 e il 1999, è opportuno valutarli alla luce degli orientamenti applicabili al momento della loro concessione. Sono quindi gli orientamenti di seguito indicati ad essere applicabili: orientamenti 1988 (6) applicabili agli aiuti concessi fino al 17 giugno 1992, orientamenti 1992 (7) applicabili agli aiuti concessi fino al 17 settembre 1994, orientamenti 1994 (8) per gli aiuti concessi fino al 27 marzo 1997 e orientamenti 1997 (9) per quelli concessi fino al 1999.

Tutti questi orientamenti contengono disposizioni costanti in merito agli aiuti del presente regime:

—	gli aiuti agli investimenti per la costruzione di pescherecci o per la costruzione di impianti di acquacoltura sono compatibili con il mercato comune solo se viene rispettata la percentuale di aiuto definita dai regolamenti relativi alle azioni strutturali della Comunità nel settore della pesca;

—	gli aiuti al funzionamento sono di norma incompatibili con il mercato comune; possono essere considerati compatibili solo se legati a un piano di ristrutturazione ritenuto compatibile con il mercato comune.

Aiuti agli investimenti per la costruzione di pescherecci

I regolamenti relativi alle azioni strutturali prevedevano una percentuale massima di aiuto del 60 %: regolamento (CEE) n. 4028/86 modificato dal regolamento (CEE) n. 3944/90 del 20 dicembre 1990 (10) nell'allegato II, paragrafo 1; regolamento (CE) n. 3699/93 del 21 dicembre 1993 (11) nell'allegato IV, paragrafo 2.1 e regolamento (CE) n. 2468/98 del 3 novembre 1998 (12) nell'allegato III, paragrafo 2.1. La percentuale di aiuto diretto concessa dall'Italia al settore della pesca per questi investimenti, pari al 60 % del costo, è quindi conforme a quanto era possibile concedere in applicazione dei suddetti regolamenti.

Tuttavia a questo 60 % si aggiunge l'aiuto corrispondente all'assunzione a carico degli interessi sui prestiti effettuati per il pagamento del saldo. L'aiuto concesso per questi investimenti ha quindi superato la percentuale massima del 60 % ed è pertanto incompatibile con il mercato comune.

L'aiuto in questione potrebbe indubbiamente anche essere considerato un aiuto autonomo, ovvero non legato a questo investimento ma in tal caso dovrebbe, per natura, essere esaminato come aiuto al funzionamento. L'aiuto in questione non è però connesso a un piano di ristrutturazione e non può quindi essere giustificato dall'esistenza di un piano del genere. Per questo motivo se fosse valutato come aiuto autonomo, dovrebbe essere considerato incompatibile.

Ne consegue che l'aiuto concesso dalla regione Sardegna per la costruzione di pescherecci sembra non poter essere ritenuto compatibile con il mercato comune per quanto riguarda l'assunzione a carico degli interessi che determinano un'intensità di aiuto superiore al 60 %.

Aiuti agli investimenti per la costruzione di impianti di acquacoltura

I medesimi regolamenti, negli stessi allegati e paragrafi, prevedevano una percentuale massima di aiuto del 60 % anche per gli investimenti nel settore dell'acquacoltura.

Poiché l'aiuto diretto concesso dalla regione Sardegna ha rappresentato l'80 % del costo dell'investimento, sembra che non possa essere ritenuto compatibile con il mercato comune per la parte che supera il 60 %.

D'altra parte, il ragionamento precedentemente espresso in merito alla compatibilità dell'assunzione a carico degli interessi per quanto riguarda l'investimento nei pescherecci può essere applicato in termini identici agli investimenti nel settore dell'acquacoltura.

Ne consegue che l'aiuto concesso dalla regione Sardegna per la costruzione di impianti di acquacoltura sembra non poter essere ritenuto compatibile con il mercato comune per quanto riguarda la parte dell'aiuto diretto superiore al massimale del 60 % e l'assunzione a carico degli interessi.

Aiuti per l'assunzione dei costi operativi

Conformemente a quanto precede, in base al principio definito dagli orientamenti successivi applicabili, secondo cui gli aiuti al funzionamento sono di norma incompatibili e che possono essere considerati compatibili con il mercato comune solo nella misura in cui sono legati a un piano di ristrutturazione anch'esso ritenuto compatibile con il mercato comune, questo aiuto sembra, ad un primo esame, incompatibile con il mercato comune. Non sembra che ci siano state circostanze particolari tali da giustificare la concessione di simili aiuti.

4. CONCLUSIONI

In questa fase della valutazione preliminare prevista all'articolo 6 del regolamento (CE) n. 659/1999, esistono seri dubbi circa la compatibilità di queste misure di aiuto con il mercato comune, sia per quanto riguarda gli aiuti agli investimenti per la parte dell'aiuto superiore al massimale del 60 % del costo dell'investimento, sia per quanto riguarda l'aiuto per l'assunzione dei costi operativi.

Alla luce delle considerazioni che precedono, la Commissione, nell'ambito del procedimento previsto all'articolo 88, paragrafo 2, del trattato CE, invita l'Italia a presentarle le sue osservazioni e a fornirle tutte le informazioni utili e necessarie per valutare l'aiuto in questione nel termine di un mese a decorrere dal ricevimento della presente lettera. La Commissione invita le autorità italiane a trasmettere immediatamente una copia della presente lettera ai potenziali beneficiari dell'aiuto. La Commissione chiede inoltre informazioni relative all'importo dell'aiuto concesso ai beneficiari del regime.

La Commissione ha altresì invitato l'Italia e i terzi interessati a presentare osservazioni e a fornire qualsiasi elemento utile per stabilire, alla luce dell'articolo 14, paragrafo 1, del regolamento (CE) n. 659/1999 e della giurisprudenza della Corte di giustizia (13), le potenziali implicazioni del ritardo accumulato nell'esame di questo regime di aiuti in merito all'eventuale recupero degli aiuti incompatibili.

Con la presente la Commissione comunica al governo italiano che informerà gli interessati mediante pubblicazione della presente lettera e di una sintesi della stessa nella Gazzetta ufficiale delle Comunità europee. Informerà inoltre gli interessati nei paesi EFTA firmatari dell'accordo SEE tramite pubblicazione di una comunicazione nel supplemento SEE della Gazzetta ufficiale delle Comunità europee e l'Autorità di vigilanza EFTA mediante invio di una copia della presente. Tutti i summenzionati interessati saranno invitati a trasmettere le loro osservazioni entro il termine di un mese a decorrere dalla data di detta pubblicazione.«

(1) EUT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(2) GU L 83 del 27.3.1999, pag. 1.

(3) GU L 83 del 27.3.1999, pag. 1.

(4) Si tratta di piccole e medie imprese definite secondo i criteri del fatturato e del numero di posti di lavoro. Le autorità italiane hanno dichiarato che questo regime è sempre stato destinato a imprese molto piccole nei confronti delle quali la definizione di cui alla raccomandazione della Commissione del 3 aprile 1996 (GU L 107 del 30.4.1996, pag. 4) è sempre stata rispettata.

(5) GU C 84 del 3.4.2008, pag. 10.

(6) GU C 313 dell'8.12.1988, pag. 21.

(7) GU C 152 del 17.6.1992, pag. 2.

(8) GU C 260 del 17.9.1994, pag. 3.

(9) GU C 100 del 27.3.1997, pag. 12.

(10) GU L 380 del 31.12.1990, pag. 1.

(11) GU L 346 del 31.12.1993, pag. 1.

(12) GU L 312 del 20.11.1998, pag. 19.

(13) In particolare la sentenza della Corte del 24 settembre 2002 pronunciata nelle cause riunite C-74/00P e C-75/00P, Falck e Acciaierie di Bolzano/Commissione, Racc. 2002, pag. I-7869.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/33

Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 322/10

Denne offentliggørelse giver ret til indsigelse mod ændringsansøgningen i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Indsigelser skal være Kommissionen i hænde inden seks måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

Ansøgning om ændring i henhold til artikel 9

»PROSCIUTTO TOSCANO«

EF-Nr.: IT-PDO-0217-1494-10.06.2005

BGB ( ) BOB ( X )

1. Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

—		Produktets betegnelse
—		Varebeskrivelse
—		Geografisk område
—		Bevis for oprindelse
—		Fremstillingsmetode
—		Tilknytning
—		Mærkning
—		Krav i nationale bestemmelser
—		Andet (angives nærmere)

2. Type ændring(er):

—		Ændring af enhedsdokument eller resuméark
—		Ændring af varespecifikationen for en registreret BOB eller BGB, for hvilken hverken enhedsdokumentet eller resuméet er offentliggjort
—		Ændring af en varespecifikation, hvor der ikke kræves ændring af det offentliggjorte enhedsdokument (artikel 9, stk. 3, i forordning (EF) nr. 510/2006)
—		Midlertidig ændring af varespecifikationen, fordi de offentlige myndigheder har indført obligatoriske sundheds- eller plantesundhedsforanstaltninger (artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 510/2006)

3. Ændring(er):

3.1. Varebeskrivelse:

Det færdige produkts kemiske og kemisk-fysiske egenskaber præciseres yderligere, og de nærmere bestemmelser for dets emballering defineres i lyset af forordning (EF) 510/2006.

Råvarens egenskaber beskrives mere detaljeret for at fremhæve de faktorer, der bør kontrolleres af kontrolinstansen.

Det indgår i varespecifikationen, at der påsættes et metalsegl på skinkerne, inden forarbejdningen starter, for at garantere identifikationen og dermed produktets sporbarhed.

Med hensyn til renskæring fastsættes det mere præcist, hvor meget kødklumpen må stikke ud i forhold til lårbenets hoved for at opnå skinker med en harmonisk og ensartet form, som forbrugerne tydeligt kan genkende.

Slutproduktet brændemærkes som en yderligere garanti for produktets oprindelse og sporbarhed.

3.2. Produktionsmetode:

Det er fundet hensigtsmæssigt at specificere, at udskæring og emballering finder sted i produktionsområdet for at bevare betegnelsens omdømme ved foruden at garantere produktets ægthed også at bevare dets kvalitet og egenskaber. »Prosciutto Toscano« værdsættes af forbrugeren, fordi den er »vellagret«, kompakt og uden revner mellem muskellagene og har en veldefineret fugtighedsgrad, der er afgørende for en fast skive. For slutforbrugeren skal disse egenskaber være til stede for alle typer af »Prosciutto Toscano« på markedet, og produktet skal efter udskæring i skiver og emballering have de samme egenskaber som de skiver, der er skåret af en hel skinke. For at garantere forbrugeren opfyldelse af de samme krav definerer fremstillingsmetoden for »Prosciutto Toscano« for skinker bestemt til udskæring og emballering yderligere to måneders lagring.

Muligheden for at opbevare skinker til udskæring i skiver eller udbenede stykker i perioder af ukendt varighed under forhold, der er anderledes end de fastsatte, ville kunne føre til en forankring af egenskaber, der ikke svarer til dem, som »Prosciutto Toscano« er kendt for, såsom unormal mugdannelse, en unormal forringelse af proteinerne og et heraf følgende anderledes proteolyseindeks eller harskning af fedtindholdet, der kunne medføre andre lugte og en anderledes smag end dem, forbrugeren altid har værdsat. Harskningen, der faktisk fremmes af sammenfaldet af forskellige opbevaringsbetingelser, herunder høje temperaturer og hastigheden, hvormed luften bevæger sig i modningslokalerne, kan føre til en alvorlig forandring på grund af fedtindholdet, der kan blive gulligt, konsistensen forværres, og der kan dannes flygtige organiske forbindelser, som giver den ramme lugt. Disse forandringer gør, af de væsentlige egenskaber af »Prosciutto Toscano« ændrer sig; det gælder fedtets farve, dets konsistens og dets binding til muskeloverfladen. Kødstykkernes eller skivernes udsættelse for luften inden emballering kan desuden forårsage en kraftig iltning af overfladen med en heraf følgende brunfarvning af den udsatte muskelmasse eller en blødgøring af kødet, hvis luften omkring er for fugtig.

3.3. Mærkning:

Der indføres et afsnit om, hvor det særlige mærke skal angives på råvarerne og på skinkerne i overensstemmelse med de i varespecifikationen foreskrevne egenskaber for at garantere sporbarheden og kontrollen i hele forløbet.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PROSCIUTTO TOSCANO«

EF-Nr.: IT-PDO-0217-1494-10.06.2005

BGB ( ) BOB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Ministero delle politiche agricole e forestali

Adresse:

Via XX Settembre 20

00187 Roma RM

ITALIA

Tlf.

+39 0646655104

Fax

+39 0646655306

e-mail:

saco7@politicheagricole.gov.it

2. Sammenslutning:

Navn:

Consorzio del Prosciutto Toscano

Adresse:

Via G. Marignolli 21/23

50127 Firenze FI

ITALIA

Tlf.

+39 0553215115

Fax

+39 0553215115

e-mail:

—

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.2.

Kød og kødprodukter

4. Varespecifikation:

(Resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Prosciutto Toscano«

4.2. Beskrivelse:

Ved markedsføringen skal »Prosciutto Toscano« have følgende fysiske, organoleptiske, kemiske og fysisk-kemiske egenskaber: en afrundet form i den tykke ende, hvor den kødfulde klump ikke rager mere end 8 cm ud fra lårbenets hoved; vægten skal være på 8-9 kg og aldrig under 7,5 kg; ved skæring skal kødets farve ligge mellem kraftig rød og lyserød med meget lidt fedt mellem musklerne; fedtlaget under huden er hvidt med let rosafarvede striber, kompakt og uden linjer mellem lagene, og det skal sidde godt fast på den underliggende muskeloverflade.

Smagen er fin og tilpas intens, og dens karakteristiske aroma skyldes de traditionelle forarbejdnings- og lagringsmetoder.

Skinken har følgende kemiske og fysisk-kemiske egenskaber:

Salt (udtrykt i NaCl)	%	maks. 8,3
Muskelfugtighed	%	maks. 61,0
Proteolyseindeks	%	maks. 30,0
Nitrater og nitritter samlet	maks. 95 ppm

4.3. Geografisk område:

Avlen af svin til fremstilling af »Prosciutto Toscano« skal finde sted i regionerne Lombardia, Emilia Romagna, Marche, Umbria, Lazio og Toscana.

»Prosciutto Toscano« fremstilles, udskæres og emballeres i det traditionelle produktionsområde, der omfatter hele regionen Toscanas område.

4.4. Bevis for oprindelse:

Kontrolorganet sikrer produktets sporbarhed gennem hele produktionskæden i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 510/2006.

4.5. Produktionsmetode:

Ifølge produktionsmetoden skal svinene avles og slagtes i de under pkt. 4.3. anførte regioner, de skal mindst veje 160 kg (+/- 10 %) og mindst være 9 måneder gamle. »Prosciutto Toscano« fremstilles af ferske skinker fra tunge svin af rene racer eller af de traditionelle stamracer Large White og Landrace.

Straks efter slagtning nedkøles skinkerne, der er fjernet fra kroppen, i mindst 24 timer ved en temperatur på mellem - 2 og + 2 °C. Derefter foretages afpudsningen. Den afpudsede skinke må ikke veje under 11,8 kg.

Inden forarbejdningen påfører producenten, der har kontrolleret, at skinkerne opfylder kravene, hver skinke et metalsegl, der består af en rund plade af rustfrit stål, hvor der i relief står P.T. og datoen for forarbejdningens start udtrykt ved måneden (anført i romertal) og året (anført med de to sidste cifre i arabertal). Seglet er udformet således, at når det er påsat, kan det ikke fjernes.

Forarbejdningen af skinkerne starter med saltning, der skal finde sted højst 120 timer efter slagtningen. Der anvendes tørsaltningsmetode med tilsætning af salt, peber og naturlige plantearomaer. Efter saltningen bringes skinkerne til hvile i en tilstrækkelig lang periode til at garantere en god og ensartet udtørring inden afvaskning, der foretages med lunkent vand uden desinfektionsmidler. Derefter tørres skinkerne i hertil indrettede lokaler, hvor temperatur og fugtighed holdes konstant. I den sidste forarbejdningsfase indsmøres de nøgne kødoverflader i en fedtmasse (»sugnatura«), der udelukkende består af svinefedt, hvede- eller rismel, salt og peber samt naturlige plantearomaer. Lagringsfasen foregår i særligt indrettede lokaler for at muliggøre en passende luftfornyelse og en temperatur på mellem 12 og 25 °C. I denne periode er det tilladt at ventilere, udsætte skinkerne for dagslys og naturlig fugtighed i betragtning af produktionsområdets klima. Lagringsperioden fra saltningen til markedsføringen må ikke være kortere end 10 måneder for skinker med en slutvægt på mellem 7,5 og 8,5 kg og 12 måneder for skinker, der vejer over 8,5 kg.

»Prosciutto Toscano« bestemt til udskæring skal i forhold til ovenstående perioder lagres yderligere i to måneder, dvs. i mindst 12 måneder, hvis vægten er mellem 7,5 og 8,5 kg, og i mindst 14 måneder, hvis vægten er over 8,5 kg.

Efter lagringen påfører producenten under kontrolinstansens tilstedeværelse et brændemærke på de skinker, der opfylder varespecifikationen; brændemærket skal omfatte udtrykket »PROSCIUTTO TOSCANO DOP«. Af hensyn til sporbarheden i de forskellige produktionsfaser kan mærket suppleres med endnu to cifre til at identificere senere operatører, der måtte involveres i produktionskæden.

Udskæringen af »Prosciutto Toscano« og emballeringen af skiverne skal foregå lige efter lagringen i produktionsområdet (som anført i 4.3.) for at garantere, at de forskellige fastsatte lagringsperioder overholdes for udskæringsprodukter, og at egenskaberne vedrørende fugtighed og aspekterne omkring skivernes muskel- og fedtmængde er i overensstemmelse med det under 4.2. anførte. Muligheden for at opbevare skinker til udskæring i skiver eller udbenede stykker i perioder af ukendt varighed under forhold, der er anderledes end de fastsatte, ville kunne give dem egenskaber, der ikke svarer til dem, som »Prosciutto Toscano« er kendt for, såsom unormal mugdannelse, en unormal forringelse af proteinerne og et heraf følgende anderledes proteolyseindeks eller harskning af fedtindholdet, der kunne medføre andre lugte og en anderledes smag end dem, forbrugeren altid har værdsat. Hvis kødstykkerne eller skiverne udsættes for luft inden emballering, kan det desuden forårsage en kraftig iltning af overfladen med en heraf følgende brunfarvning af den udsatte muskelmasse eller en blødgøring af kødet, hvis luften omkring er for fugtig.

4.6. Tilknytning:

Kravene til produktet med den beskyttede oprindelsesbetegnelse afhænger af miljøforholdene og de naturlige og menneskeskabte faktorer. Især er råvarens egenskaber specielle i det afgrænsede geografiske makroområde. Med hensyn til råvareforsyningen er dyreavlens udvikling knyttet til den omfattende korndyrkning i området og forarbejdningssystemerne, der har været afgørende for svineavlens udvikling.

Den stedsbundne forarbejdning af »Prosciutto Toscano« er berettiget ved forholdene i det i punkt 4.3. afgrænsede mikroområde. Regionen Toscana afspejler med sin form og geografiske kendetegn selve fremstillingen af kvalitetsskinker. Også klimaet, der adskiller sig meget fra de omkringliggende regioner, er særlig velegnet til en optimal lagring af produktet. Klimaet er ideelt for et indbringende forhold mellem regionens miljø og traditionelle produkter, fordi det muliggør en langsom og sund modning: der tænkes her især på vin, olie, ost og ikke mindst på skinke.

De landskabelige faktorer er nært tilknyttet produktionsområdet; de består af kølige små dale med rigelig vandforsyning og bakkede områder med skove, der har en afgørende indvirkning på klimaet og slutproduktets egenskaber. Helheden »råvare-produkt-betegnelse« er nært knyttet til det pågældende områdes specifikke samfundsøkonomiske udvikling.

4.7. Kontrolinstans:

Navn:

INEQ — Istituto Nord Est Qualità

Adresse:

Via Rodeano 71

33038 S. Daniele del Friuli UD

ITALIA

Tlf.

+39 0432940349

Fax

+39 0432943357

e-mail:

info@ineq.it

4.8. Mærkning:

Angivelsen af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Prosciutto Toscano« skal fremstå med tydelige bogstaver, der ikke kan slettes og nemt skelnes fra enhver anden tekst på etiketten, og den skal være direkte efterfulgt af betegnelsen »Denominazione di Origine Protetta« eller forkortelsen »D.O.P.«. Der må ikke anføres andre oplysninger end de udtrykkeligt tilladte. Det er tilladt at angive navne, firmanavne eller brands, blot de ikke er af rosende karakter eller vildleder køberen, samt at angive eventuelle navne på svinebedrifter, hvorfra produktet stammer, hvis råvaren udelukkende kommer fra de pågældende bedrifter. »Prosciutto Toscano« kan markedsføres inden for en periode på højst 30 måneder fra starten på forarbejdningen af de ferske skinker. »Prosciutto Toscano« kan markedsføres udbenet, udskåret, dvs. i stykker af forskellig form og vægt eller i skiver. Alle ovennævnte typer af produktet skal markedsføres emballeret i passende beholdere eller materialer bestemt til fødevarer og hensigtsmæssigt forseglet. Under forarbejdningen af hele udbenede skinker skal brændemærket forblive synligt. Hvis skinken udskæres i stykker, skal nævnte brændemærke være til stede og synligt på hvert stykke. Disse brændemærker påføres efter lagringen af producenten under kontrolinstansens tilstedeværelse på de forskellige dele af skinken, inden den udskæres i stykker.

30.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 322/39

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 322/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»GENISSE FLEUR D’AUBRAC«

EF-Nr.: FR-PGI-005-0257-15.10.2002

BGB ( X ) BOB ( )

1. Betegnelse:

»Génisse Fleur d’Aubrac«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Frankrig

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype:

Kategori 1.1.

Kød (og slagteaffald), fersk

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

»Génisse Fleur d’Aubrac« er en kviekalv, der ikke har kælvet, og som er afkom af hundyr af racen Aubrac og handyr af racen Charolaise. »Génisse Fleur d’Aubrac«-kviekalven slagtes, når den er mellem 28 og 42 måneder gammel.

Slagtekroppenes vigtigste egenskaber er følgende:

—	minimumsvægt på 280 kg

—	kropsbygning: E, U og R i henhold til EUROP-klassifikationen

—	fedningsgrad: kategori 2 og 3 i henhold til EUROP-klassifikationen

—	pH ≤ 6 mindre end 24 timer efter slagtning målt i longissimus dorsi ved den 13. lændehvirvel

—	minimale hængningstid for slagtekroppene: 7 dage efter slagtning

—	ingen synlige mangler: ingen afpudsningsmangler, spor af oksebremselarver, ingen hæmatomer.

Kødet er stærkt rødt. Det er relativt fedtfattig og let marmoreret.

Slagtekroppene sælges hele eller halve (fersk), i engrosopskæringer (fersk), i muskler/klar til udskæring (fersk eller frossent), i muskler/udskåret (fersk eller frossent) og i individuelle stykker (fersk eller frossent).

3.3. Råvarer:

Ikke relevant

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

Fra fødsel til fravænning

Kalvene dier deres mødre i stalden og på græsengene. Når kalvene sættes på græs, får de lov at græsse, som de har lyst. Afvænningen foregår naturligt og må ikke ske mindre end seks måneder efter kælving. Kunstig diegivning er ikke tilladt. Hvis vejrforholdene kræver det, kan opdrætteren i enkelte måneder før afvænningen give kraftfoder som tilskudsfoder.

Fra afvænning til afslutningen på opdrætsperioden

Det meste af foderet skal være produceret på bedriften. Der kan i tilfælde af ekstreme vejrforhold gøres undtagelse herfra (tørke osv.). Foderet består af:

—	naturligt forekommende etårige eller flerårige planter

—	midlertidige græsmarker baseret på græsplanter og/eller bælgplanter

—	vedvarende naturlige græsmarker.

Foderet kan anvendes frisk (grønt), tørret (hø) og/eller efter opbevaring i våd tilstand (ensilage). Fodertilskuddet gives som supplement til grundfoderet, der består af foder produceret på bedriften.

Foderkrafttilskuddet, der kan være fra en fabrikant eller være produceret på bedriften, er udelukkende fremstillet af: korn/produkter og biprodukter af korn/olieholdige frø/produkter og biprodukter af olieholdige frø (oliekager)/produkter og biprodukter af frø af bælgplanter/affald af rodknolde, rødder og frugter/melasse/dehydreret lucerne/mælkeprodukter/olie og vegetabilsk fedt/mineralstoffer (carbonater, phosphater, salt, magnesia)/gær og produkter af gær. Der anvendes kun fodertilskud, der opfylder lovgivningens krav.

Majs, uanset i hvilken form, kan ikke anvendes fra 18 måneder.

Slutfasen i opdrætsperioden

I slutfasen står kvierne i staldbygninger eller på græsarealer i mindst 4 måneder. Kvierne får fodertilskud, der gives som supplement til grundfoderet, der består af foder produceret på bedriften. Fodertilskuddet, der kan komme fra en producent heraf eller være produceret på bedriften, skal udelukkende bestå af produkter, der er opført på listen over fodertilskud, der kan gives fra afvænningen til slutningen på opdrætsperioden og må ikke overstige 400 kg per dyr. Majs, uanset i hvilken form, kan ikke anvendes fra 18 måneder.

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Kvierne »Génisse Fleur d’Aubrac« er født, opdrættet og opfedet i området for BGB’en »Génisse Fleur d’Aubrac«. Bedriftens hovedsæde, alle bygninger og græsmarker, herunder marker anvendt til græsningsskifte (og anvendt til fremstilling af »Génisse Fleur d’Aubrac«), skal ligge i området for BGB’en.

»Génisse Fleur d’Aubrac«-kviekalvene enten opdrættes hos én enkelt opdrætter fra fødslen til slagtning eller kan være genstand for videresalg én enkelt gang. Den sidste opdrætter skal beholde dyret i mindst 4 måneder.

»Génisse Fleur d’Aubrac«-kviekalvene skal slagtes i området, som BGB’en dækker. Transport af kviekalvene (eventuelle stop undtaget) må ikke overstige 4 timer. Denne forpligtelse er både begrundet i hensynet til dyrenes velfærd under transporten og til at undgå at stresse dyrene. Stress indvirker negativt på udbyttet af slagtekroppene og på kødets kvalitet. Transporten skal derfor reduceres, så det arbejde, som opdrætterne har udført, ikke har været forgæves.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Ikke relevant

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Certifikaterne for oprindelsesgaranti og mærker skal angive følgende:

—	kategori: kviekalv

—	produktbetegnelse: »Génisse Fleur d’Aubrac«

—	kontrolorganets adresse

—

logo BGB

—	»Génisse née de mère de race Aubrac et de père de race Charolaise«

—	»Elevage alternant pâturage et étable«

—	»Génisse née et élevée en Pays de l'Aubrac«

—	dyrets nationale identifikationsnummer.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Området dækket af BGB’en »Génisse Fleur d’Aubrac« omfatter 313 kommuner i 4 departementer, der er Aveyron, le Cantal, la Haute-Loire og la Lozère.

Departementet Aveyron

Kantonerne Bozouls, Campagnac, Entraygues-sur-Truyère, Espalion, Estaing, Laguiole, Laissac, Mur-de-Barrez, Pont-de-Salars, Rodez-Nord, Saint-Amans-des-Côts, Saint-Chely-d’Aubrac, Saint-Geniez-d’Olt, Sainte-Geneviève-sur-Argence, Salles-Curan og Sévérac-le-Château: alle kommuner.

Kantonen Conques: kommunerne Conques, Saint-Félix-de-Lunel og Sénergues.

Kantonen Marcillac-Vallon: kommunerne Muret-le-Château og Salles-la-Source.

Kantonen Rodez-Est: kommunerne Rodez-Est og Sainte-Radegonde.

Kantonen Rodez-Ouest: kommunen Rodez-Ouest.

Kantonen Vézins-de-Lévezou: kommunerne Saint-Laurent-de-Lévézou, Ségur og Vézins-de-Lévézou.

Departementet Cantal

Kantonerne Chaudes-Aigues, Pierrefort, Ruynes-en-Margeride, Saint-Flour-Nord, Saint-Flour-Sud: alle kommuner.

Kantonen Massiac: kommunerne Bonnac, La Chapelle-Laurent, Ferrières-Saint-Mary, Saint-Mary-le-Plain, Saint-Poncy og Valjouze.

Kantonen Murat: kommunen Neussargues-Moissac.

Departementet Haute-Loire

Kantonen Pinols: kommunerne Auvers, La Besseyre-Saint-Mary, Desges og Pinols.

Kantonen Saugues: kommunerne Chanaleilles, Croisances, Esplantas, Grèzes, Saint-Christophe-d’Allier, Saint-Vénérand, Saugues, Thoras, Vazeilles-Près-Saugues og Venteuges.

Departementet Lozère

Kantonerne Aumont-Aubrac, Le Bleymard, Chanac, Châteauneuf-de-Randon, Fournels, Grandrieu, Langogne, Le Malzieu-Ville, Marvejols, Mende-Nord, Mende-Sud, Nasbinals, Saint-Alban-sur-Limagnole, Saint-Amans, Saint-Chély-d’Apcher og Saint-Germain-du-Teil: alle kommuner.

Kantonen La Canourgue: kommunerne Banassac, Canilhac, La Canourgue, Saint-Saturnin og La Tieule.

Kantonen Florac: kommunen Bondons.

Kantonen Massegros: kommunen Recoux.

Kantonen Pont-de-Montvert: kommunerne Fraissinet-de-Lozère, Le Pont-de-Montvert og Saint-Maurice-de-Ventalon.

Kantonen Villefort: kommunerne Altier og La Bastide-Puylaurent.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Aubrac-området består af enkelte små naturlige bjergregioner i det sydlige Massif Central. Det er et karakteristisk fysisk miljø, der hovedsagelig består af palæozoiske bjerge, der er vulkanske. Generelt er det beliggende i over 600 meters højde og er karakteriseret af lange og kolde vintre og rigeligt regn. Det består mestendels af græsningsarealer: naturlige græsningsarealer (lokalt benævnt »devèzes«), mose- og hedearealer, engdrag, underskove, basaltholdige, granitholdige og skiferholdige bjergområder og græsgange.

Højden og relieffet har fået indbyggerne på disse områder til at udvikle en »hyrdeøkonomi«, der er baseret på bjerggræsning.

5.2. Produktets egenart:

»Génisse Fleur d’Aubrac«, der er afkom af hundyr af racen Aubrac og handyr af racen Charolaise, er et særegent produkt, der forener de bedste egenskaber fra en hårdfør landlig race med de bedste egenskaber fra en kødkvægrace. Det er en produktion, som opdrætterne i Aubrac-området behersker, og produktionen af »Génisse Fleur d’Aubrac« har en lang historie i området. Denne krydsning skaber en kvie, der er let at opdrætte og opfede, samtidig med at kvien vokser hurtigt og har en god kødsætning.

Opdræt af »Génisse Fleur d’Aubrac«-kvierne er kendetegnet ved den rytme, hvormed kvierne skiftevis går på græs og er i stalden, hvilket afhænger af de klimatiske forhold i Aubrac-området, der betinger de to perioder i opdrætningen:

—	sommerperioden (fra april/maj til november/december), hvor kvierne græsser frit

—	vinterperioden (november/december til april/maj), hvor kvierne er opstaldet og fodres med hengemt foder.

»Génisse Fleur d’Aubrac« giver et kød, der er stærkt rødt, relativt magert og let marmoreret.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

BGB’en »Génisse Fleur d’Aubrac« bygger på de faglige færdigheder og omdømme, der er knyttet til produktet.

De faglige færdigheder, som opdrætterne af »Génisse Fleur d’Aubrac« har udviklet, giver sig udtryk i et opdrætningssystem, der er specifikt for Aubrac-området. Kendetegnene er brugen af naturlige græsarealer, de lange perioder, hvor malkekvæget går på græs, valget af den hårdføre landrace Aubrac som omdrejningspunkt i systemet og udvælgelsen af produkter fra »Génisse Fleur d’Aubrac« med stor merværdi.

I Aubrac-området er opdræt baseret på græsning. Afhængigt af den geografiske placering er der specifikke kendetegn ved kviernes græsgang:

—

i en højde af omkring 1 000 meter er jorderne mestendels vulkanske, og det regner meget og regelmæssigt, hvilket sikrer, at der hele tiden er græs i græsningsperioden. Bedrifternes arealer består især af varige græsmarker, hvor kvierne græsser. Det er også et område, hvor meget kvæg tilbringer sommeren

—	i en højde af omkring 800 / 1 200 meter i det område, der er granitagtigt (omkring halvdelen af Aubrac-området), er jorderne dannet på granitsand og bliver tørre om sommeren. Men de talrige engdrag og »devèzes« gør det muligt for kvierne at græsse om sommeren

—	i en højde på under 800 meter på de granitholdige udløb tørrer jorderne naturligt, hvilket skaber mangel på græs om sommeren, og derfor bringes besætningerne højere op om sommeren.

»Génisse Fleur d’Aubrac«-kvierne skal i hele produktionsperioden skifte mellem græsning og opstaldning. Størstedelen af disse kviers foder produceres på bedriften.

Forureningen fra græsningen, der foregår på store arealer, er ikke stor, men den fremkommer så at sige som et resultat af de naturligt forskelligartede arealer. Uden anden tilsætning end kalkholdige stoffer (lav Ph i særligt sure jorde), men med en effektiv forvaltning af de organiske gødningsstoffer (gylle og ajle), når den op på 1 husdyrenhed/ha på de basaltindholdige områder (de frodigste) og 0,6 til 0,8 husdyrenhed/ha på områderne med granit, skifer og sandsten (de naturlige mængder af næring er her lidt mindre, men om foråret er græsningsarealerne kvalitativt lige så rige på næring).

På grund af deres hårdførhed kan hundyrene af racen Aubrac bedre tilpasse sig omgivelserne og er gode til at mobilisere kropsreserverne i strenge perioder (de lange vintre) og gendanne disse i gode perioder (græsning om foråret og om sommeren). De føder regelmæssigt en kalv om året uden risiko ved kælvningen. Krydsningen med handyr af racen Charolaise har i næsten 50 år bevirket, at Aubrac-områdets oksekødsproduktion økonomisk er blevet velkørende. I søgningen efter et større udbytte af de bedste dyr (ofte vælges disse efter strenge kriterier) vælger flere og flere opdrættere at producere »Génisse Fleur d’Aubrac«-kvier, der har en bedre kødsætning, mens det smagfulde kød og den fine knoglestruktur, der er kendetegnet for Aubrac-racen, er bevaret.

Siden antikken er der vidnesbyrd, der viser den store betydning, som opdræt har haft i Aubrac-området, hvor græsning i bjergområderne er af særlig betydning. Først var osteproduktion vigtigst, men i løbet af det 20. århundrede bliver kødproduktionen lidt efter lidt dominerende, og fra 1960’erne bliver det populært at krydse den lokale race Aubrac med racen Charolaise, og lidt efter lidt blev »Génisse Fleur d’Aubrac« udbredt.

»Génisse Fleur d’Aubrac« nævnes for første gang i pressen i 1991 i forbindelse med en festdag til ære for denne race. De første dyr markedsføres under betegnelsen »Génisse Fleur d’Aubrac« i oktober 1991. Siden omtales »Génisse Fleur d’Aubrac« regelmæssigt i fagpressen og i offentligheden. Håndbogen over lokale produkter (Le Guide des Produits du Terroir, forlaget »Editions du Seuil«) tildelte i 1997 en udmærkelse (Label Excellence Terroir) til foreningen til støtte af produkter fra Aubrac (Association des Produits de l’Aubrac) og til opdrætterne af »Génisse Fleur d'Aubrac«. Den 27. maj 2002 var mere end 200 personer — fagfolk og lokalpolitikere - samlet for at fejre salget af den 10 000’ende »Génisse Fleur d’Aubrac«, hvilket blev omtalt i den regionale presse. Fagfolkene har deltaget på forskellige landbrugsmesser: »Salon International de l’Agriculture« i Paris i marts 2004, »Salon de la boucherie et du goût« i Marseille i november 2005 og »Salon des produits et des filières de qualité« i Marvejols i april 2006. De gør desuden »Génisse Fleur d’Aubrac«-kvierne kendte for forbrugerne med plakater (i slagterbutikkerne), reklamer og liste over salgssteder (der uddeles på markeder, messer, ved specielle lejligheder osv.). »Génisse Fleur d’Aubrac« er desuden i mange år blevet udmærket i konkurrencer og andre årlige begivenheder: »Fête de la Transhumance« og »Festival du bœuf gras de Pâques« i Laguiole (Aveyron).

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCAnnexesGenisseFleurdAubrac.doc

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.322.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 322

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 30. december 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2009/C 322/01	Revideret adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud	1

	Kommissionen
2009/C 322/02	Forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur	11

2009/C 322/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5421 — Panasonic/Sanyo) ( 1 )	13

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Europa-Parlamentet
2009/C 322/04	Konferencen for Organer med Ansvar for Fællesskabsanliggender (COSAC) — Bidrag fra det XLII. COSAC-møde — Stockholm, den 4.-6. oktober 2009	14

	Kommissionen
2009/C 322/05	Euroens vekselkurs	17

2009/C 322/06	Kommissionens meddelelse inden for rammerne af implementering af kommissionens direktiv 96/60/EC af 19. september 1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 92/75/EØF for så vidt angår energimærkning af kombinerede husholdningsvaske-/tørremaskiner(Titler og referencer for harmoniserede standarder som skal offentliggøres i henhold til direktivet) ( 1 )	18

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4433
JPY	japanske yen	132,44
DKK	danske kroner	7,4415
GBP	pund sterling	0,90270
SEK	svenske kroner	10,3550
CHF	schweiziske franc	1,4882
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,3285
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,413
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	272,54
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7092
PLN	polske zloty	4,1463
RON	rumænske leu	4,2157
TRY	tyrkiske lira	2,1758
AUD	australske dollar	1,6069
CAD	canadiske dollar	1,4999
HKD	hongkongske dollar	11,1938
NZD	newzealandske dollar	2,0057
SGD	singaporeanske dollar	2,0245
KRW	sydkoreanske won	1 690,93
ZAR	sydafrikanske rand	10,6927
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,8569
HRK	kroatiske kuna	7,3050
IDR	indonesiske rupiah	13 624,39
MYR	malaysiske ringgit	4,9541
PHP	filippinske pesos	66,700
RUB	russiske rubler	43,3316
THB	thailandske bath	48,120
BRL	brasilianske real	2,5034
MXN	mexicanske pesos	18,8058
INR	indiske rupee	67,3800

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Kommissionen
2009/C 322/07	Indkaldelse af forslag 2009 — Europa for Borgerne-programmet (2007-2013) — Gennemførelse af programaktionerne: Aktive borgere for Europa, Et aktivt civilsamfund i Europa og Aktiv europæisk erindring	19

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF DEN FÆLLES HANDELSPOLITIK
	Kommissionen
2009/C 322/08	Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af wolframcarbid og sammensmeltet wolframcarbid med oprindelse i Folkerepublikken Kina	23

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 322/09	Statsstøtte — Italien — Statsstøtte C 35/09 (ex NN 77/B/01) — Foranstaltninger til fordel for beskæftigelse i fiskeri- og akvakultursektoren — Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2 ( 1 )	28

	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2009/C 322/10	Offentliggørelse af ansøgning om ændring i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	33

2009/C 322/11	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	39