11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/5

Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund

2009/C 301/07

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM HENVISER TIL

Rådets direktiv 77/486/EØF om skolegang for børn af migrantarbejdstagere fra EU-lande, hvorefter medlemsstaterne skal tilbyde sådanne børn vederlagsfri undervisning, herunder navnlig undervisning i værtslandets eller et af værtslandets officielle sprog, og i samarbejde med hjemlandene træffe egnede foranstaltninger til at fremme undervisningen i modersmålet og i hjemlandets kultur (1),

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om fastlæggelse af fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union (2), hvoraf én går ud på, at indsatsen på uddannelsesområdet er af afgørende betydning for at forberede indvandrerne og navnlig deres efterkommere til at få større succes og deltage mere aktivt i samfundet,

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring, der omfatter støtte til projekter vedrørende interkulturel undervisning og integration af indvandrerelever,

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om effektivitet og lige muligheder inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (3), hvori medlemsstaterne blev opfordret til at sikre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer med lige muligheder, som sigter mod at skabe muligheder, adgang, behandling og resultater, der er uafhængige af den socioøkonomiske baggrund og andre faktorer, der kan føre til uddannelsesmæssige skævheder,

Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring, der fremhæver betydningen af sociale kompetencer og medborgerkompetencer og kulturel bevidsthed, samt henstiller, at der træffes hensigtsmæssige foranstaltninger for personer, som er uddannelsesmæssigt dårligt stillet og derfor har behov for særlig støtte til at realisere deres uddannelsespotentiale (4),

konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008, der indtrængende opfordrede medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at forbedre uddannelsesniveauet for lærende med indvandrerbaggrund (5),

den europæiske pagt om indvandring og asyl, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at iværksætte ambitiøse politikker for at fremme en harmonisk integration i migranternes modtagerland, herunder særlige foranstaltninger til fremme af sprogindlæring (6),

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer om integrationspolitikkerne i Den Europæiske Union (7), der indeholdt en opfordring til at udvikle uddannelsesmæssige foranstaltninger, der er afpasset efter behovene hos børn med indvandrerbaggrund, og som sigter mod at forhindre skolenederlag,

konklusionerne vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. november 2008, om forberedelse af unge til det 21. århundrede: En dagsorden for det europæiske samarbejde på skoleområdet (8), hvori medlemsstaterne blev opfordret til at sikre adgang til uddannelse og tjenester af høj kvalitet, navnlig for børn og unge, som er dårligt stillede på grund af personlige, sociale, kulturelle og/eller økonomiske forhold,

SOM UDTRYKKER TILFREDSHED MED

Europa-Kommissionens grønbog med titlen »Migration og mobilitet: udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU« og den tilhørende rapport om den konsultationsprocedure, der foregik i anden halvdel af 2008 (9),

og SOM BEMÆRKER

at begrebet »med indvandrerbaggrund« i disse konklusioner — der primært fokuserer på skoler — navnlig vil blive brugt om børn af alle personer, der bor i et EU-land, som de ikke er født i, uanset om de er tredjelandsstatsborgere eller statsborgere i en anden EU-medlemsstat, eller om de efterfølgende er blevet statsborgere i værtsmedlemsstaten,

ER OPMÆRKSOMT PÅ FØLGENDE:

migration har i generationer ydet et betragteligt bidrag til den europæiske socioøkonomiske udvikling og vil fortsat gøre det i fremtiden. I dagens kontekst af stigende globalisering og demografisk forandring er vellykket integration af indvandrere i samfundet stadig en forudsætning for Europas økonomiske konkurrenceevne og for social stabilitet og sammenhængskraft,

uddannelse spiller en afgørende rolle, ikke blot med hensyn til at sikre, at børn med indvandrerbaggrund kan udnytte deres potentiale til at blive velintegrerede borgere, der klarer sig godt, men også med hensyn til at skabe et samfund, der er retfærdigt, inklusivt og respekterer mangfoldighed. Alligevel er der mange sådanne børn, der fortsat klarer sig mindre godt hvad angår uddannelsesmæssige resultater, og problemer vedrørende forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse og social eksklusion findes i alle dele af Den Europæiske Union. Tilstedeværelsen af et stort antal lærende med indvandrerbaggrund i mange medlemsstater frembyder således en række udfordringer — men også nogle værdifulde muligheder — for deres uddannelsessystemer,

integration af indvandrere er en kollektiv bestræbelse, der kræver en indsats fra migranterne selv, og som involverer mange forskellige sektorer i samfundet ud over uddannelsessektoren. Et sektoroverskridende politisk samarbejde mellem bl.a. relevante ministerier, uddannelsesmyndigheder, sociale institutioner, sundhedstjenester, boligmyndigheder og asyl- og indvandringstjenester samt dialog med civilsamfundet er meget vigtigt for at sikre børn med indvandrerbaggrund og deres familier passende støtte,

selv om et stort antal børn med indvandrerbaggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet, og nogle af dem faktisk er blandt de elever, der opnår de bedste resultater, viser både nationale indikatorer og internationale undersøgelser, som f.eks. PISA (10), tydeligt gang på gang, at der er tendens til, at de fleste indvandrerbørns uddannelsesmæssige resultater er betydeligt ringere end resultaterne blandt jævnaldrende fra værtslandet. Dette fører til, at flere af disse elever forlader skolen tidligt og får lavere kvalifikationer, og at færre fortsætter på videregående uddannelser. Et tilbud til børn med indvandrerbaggrund om en bedre chance for gode uddannelsesmæssige resultater kan mindske marginalisering, udelukkelse og fremmedgørelse,

det giver anledning til særlig bekymring, når de sproglige og kulturelle forskelle mellem hjem og skole er kombineret med dårlige socioøkonomiske forhold. I sådanne tilfælde kan de vanskeligheder, der er forbundet med lav socioøkonomisk status, forværres af faktorer som f.eks. sprogbarrierer, lave forventninger, utilstrækkelig støtte i familien og lokalsamfundet og mangel på passende rollemodeller,

sådanne ugunstige omstændigheder — kombineret med manglende fleksibilitet inden for skolesystemerne og kvalitetsforskelle mellem skolerne — kan føre til en situation, hvor mange børn med indvandrerbaggrund samles i skoler, der fremviser dårlige resultater. Tendenser af denne art stiller skolesystemerne i Den Europæiske Union over for alvorlige udfordringer, der gør det sværere at opnå gode resultater for alle og en høj grad af social sammenhængskraft,

mens det ligger helt fast, at det fortsat er den enkelte medlemsstat, der har ansvaret for at fastlægge sin uddannelsespolitik, er de spørgsmål og udfordringer, der er omhandlet i disse konklusioner, i stigende grad fælles for alle. Der er således et klart potentiale for yderligere støtte, forskning og samarbejde på europæisk plan under anvendelse af relevante fællesskabsprogrammer, såsom handlingsprogrammet for livslang læring og Den Europæiske Integrationsfond, og redskaber som den åbne koordinationsmetode med henblik på udveksling af god praksis og fremme af gensidig læring om politikker og foranstaltninger, der sigter mod at afhjælpe uddannelsesmæssige handicap blandt børn med indvandrerbaggrund;

ER AF FØLGENDE OPFATTELSE:

uddannelse spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre vellykket integration af indvandrere i de europæiske samfund. Lige fra undervisningen i den tidligste barndom og grundskoleuddannelsen og videre op gennem alle niveauer af livslang læring er der behov for målrettede foranstaltninger og øget fleksibilitet for at tilgodese lærende med indvandrerbaggrund uanset deres alder og give dem den støtte og de muligheder, de behøver for at blive aktive borgere, der klarer sig godt, og for at give dem styrke til at udvikle deres fulde potentiale. Disse foranstaltninger bør koordineres med politikker på andre områder, der er rettet mod behovene hos børn med indvandrerbaggrund og deres familier,

uddannelsessystemer, der lægger stor vægt både på ligestilling og på kvalitet, og som arbejder hen imod klare og fælles mål, og som støtter inklusive tilgange på alle niveauer, er formentlig de mest effektive til at imødekomme de særlige behov hos elever med indvandrerbaggrund og forbedre deres resultater på uddannelsesområdet og samtidig skabe sociale bånd mellem dem og deres jævnaldrende fra værtslandet,

kulturel mangfoldighed i vores samfund bør hilses velkommen som en kilde til vitalitet og berigelse. Uden på nogen måde at svække det primære fokus på værtslandets kulturelle identitet, kerneværdier og grundlæggende rettigheder vil det give varige fordele for alle at fremme interkulturel undervisning i Europas skoler med henblik på at udveksle viden og uddybe forståelsen for hinandens kulturer samt opbygge gensidig respekt og bekæmpe fordomme,

tiltag såsom indførelse eller styrkelse af antidiskriminerende mekanismer, forøgelse af fleksibiliteten inden for skolesystemerne og fjernelse af barriererne for den enkeltes vej gennem systemet kan hjælpe med til at bekæmpe opdeling og bidrage til, at lærende med indvandrerbaggrund opnår bedre resultater. Tilbud om mere personlig læring og individuel støtte kan være til fordel for alle elever i systemet og føre til højere kvalitet for alle. En forbedring af ydelsernes kvalitet på svagt præsterende skoler kan forbedre mulighederne for alle elever, herunder for indvandrerelever,

der bør tilskyndes til specialiseret uddannelse i, hvordan man håndterer sproglig og kulturel mangfoldighed, og til udvikling af interkulturelle kompetencer for at støtte skolemyndigheder, skoleledere, lærere og administrativt personale i at tilpasse sig behovene i skoler eller klasser med elever med indvandrerbaggrund og udfolde deres fulde potentiale. Det bør også overvejes, hvordan man f.eks. kan gøre undervisningsmetoder og -materialer og læseplaner relevante for alle elever uanset deres baggrund, hvordan svagt præsterende skoler fortsat kan tiltrække og fastholde de bedste lærere, hvordan man kan styrke lederfunktionen i sådanne sammenhænge, samt hvordan man — i overensstemmelse med de nationale procedurer — kan øge antallet af lærere, der selv har indvandrerbaggrund,

integrationsprocessen kan lettes gennem udvikling af lokale partnerskaber, bl.a. med familier til elever med indvandrerbaggrund og indvandrerorganisationer, hvilket kan bidrage til skolernes udvikling til læringssamfund. Ved at opbygge et klima af gensidig forståelse, tillid og samarbejde kan partnerskaber af denne art bidrage på mangfoldige måder, bl.a. ved at yde bistand med tolkning, optræde som forbindelsesled — i nogle tilfælde som mægler — mellem skolerne og den pågældende befolkningsgruppe og udvikle positive forbindelser med hjemlandets kultur og sprog. I den forbindelse kan undervisning i værtslandets sprog for forældre til elever med indvandrerbaggrund samt informationsmøder yde et betydeligt bidrag til at forbedre kommunikationen mellem skoler og familier og således forbedre betingelserne for en vellykket social integration,

færdigheder i værtslandets officielle sprog (eller et af de officielle sprog) er en forudsætning for gode uddannelsesmæssige resultater og en nøgle til både social og erhvervsmæssig integration. Medlemsstaterne bør overveje specifikke forholdsregler til støtte for dette som f.eks. intensiv sprogundervisning for nyankomne elever med indvandrerbaggrund, ekstra støtte til dem, der har vanskeligheder, og særlige kurser for at give alle lærere kompetence til at undervise børn, hvis modersmål er et andet sprog end det, der undervises på. Tilpasninger inden for rammerne af læseplanen — f.eks. øget undervisning i værtslandets sprog for elever, der har et andet modersmål — bør også støttes,

selv om det primære fokus fortsat bør ligge på værtssproget eller -sprogene, kan det være en fordel på flere niveauer at tilskynde eleverne til at tilegne sig eller bevare kendskabet til deres modersmål: socialt med hensyn til kulturel identitet og personlig selvtillid og erhvervsmæssigt med hensyn til fremtidig beskæftigelsesegnethed, men også uddannelsesmæssigt med hensyn til fremtidig læring. Mens ressourcerne til sådan læring kan være begrænsede, kan dens omfang øges på forskellig måde, f.eks. ved bilaterale aftaler med de berørte lande og samarbejdspartnerskaber med de relevante lokale befolkningsgrupper eller ved hjælp af ny teknologi, f.eks. til etablering af internetkontakter eller udvikling af e-twinning-initiativer,

ud over at danne grundlag for senere skoleundervisning kan førskoleundervisning spille en afgørende rolle for integrationen af børn med indvandrerbaggrund, navnlig ved at sætte skarpt fokus på sprogudviklingen. Der bør derfor udfoldes yderligere bestræbelser for at sikre, at socialt ugunstigt stillede familier har passende adgang til børnepasningsordninger og førskolefaciliteter af høj kvalitet,

10)

målrettet støtte — som f.eks. ekstra lærerkræfter til skoler i ugunstigt stillede områder og mere individuel undervisning — kan bruges til at opveje uddannelsesmæssige handicap og negative virkninger af utilstrækkelig integration. Det bør også overvejes, hvordan man kan yde yderligere uddannelsesmæssig støtte, f.eks. i form af mentor- og tutorordninger, vejledning af både elever og forældre om de muligheder, der er til rådighed for dem inden for uddannelsessystemet, og oprettelse af centre for undervisnings- og lektiehjælp efter almindelig skoletid i partnerskab med forældreforeninger og lokale foreninger. Der er behov for fleksible ordninger for nyankomne indvandrere, navnlig med hensyn til sprogindlæring. I den forbindelse er der ikke blot behov for en hurtig og målrettet indsats kort tid efter ankomsten til værtslandet, men også for permanente sproglige støtteprogrammer,

OPFORDRER DERFOR MEDLEMSSTATERNE TIL

at træffe passende foranstaltninger på det rette ansvarsniveau — lokalt, regionalt eller nationalt med henblik på at sikre, at alle børn tilbydes fair og lige muligheder samt den nødvendige støtte til at udvikle deres fulde potentiale uanset baggrund. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. tage sigte på at

—	udarbejde en integreret politisk tilgang med henblik på opfyldelse af disse mål

—	indføre eller styrke antidiskriminerende mekanismer med henblik på at fremme social integration og aktivt medborgerskab

—	øge fleksibiliteten inden for uddannelserne og fjerne barriererne inden for skolesystemerne

—	forbedre kvaliteten af skolernes ydelser og mindske forskellene mellem dem, bl.a. gennem bestræbelser på at tiltrække og fastholde de bedste lærere og styrke lederfunktionen på svagt præsterende skoler

—	øge adgangen til førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet

—	tilbyde mere personlig læring og individuel støtte, navnlig til indvandrerbørn med uddannelsesmæssige resultater på et lavt niveau

—	give specialiseret uddannelse i, hvordan man styrer sproglig og kulturel mangfoldighed, og i interkulturelle kompetencer for skoleledere, lærere og administrativt personale

—	udarbejde passende politikker for undervisning i værtslandets sprog samt overveje mulighederne for, at elever med indvandrerbaggrund kan bevare og forbedre deres modersmål

—	sikre, at læseplanerne er af høj kvalitet og er relevante for alle elever uanset deres baggrund, og når det drejer sig om undervisningsmetoder og materialer, tage hensyn til de behov, som børn med indvandrerbaggrund har

—	udvikle partnerskaber med indvandrergrupper og øge bestræbelserne på at forbedre kommunikationen med forældre med indvandrerbaggrund

—	yde målrettet støtte til elever med indvandrerbaggrund, som desuden har særlige behov

—	indsamle og analysere data på disse områder med henblik på at præge politikudformningen

—	udveksle god praksis på dette område med henblik på at forbedre politikker og foranstaltninger på relevant plan

2)	inden for rammerne af den nye strategiramme for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet (»ET 2020«) og under anvendelse af den åbne koordinationsmetode at udvikle gensidig læring om bedste praksis for uddannelse af lærende med indvandrerbaggrund,

3)	at gøre målrettet brug af programmet for livslang læring, Den Europæiske Socialfond og andre ressourcer såsom Den Europæiske Integrationsfond med henblik på at udarbejde og støtte projekter, der vedrører interkulturel uddannelse og uddannelse af lærende med indvandrerbaggrund,

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

1)	at lette og støtte samarbejdet blandt medlemsstaterne om de spørgsmål, der er omhandlet i disse konklusioner, bl.a. ved at identificere, udveksle, indsamle og sikre effektiv udbredelse af erfaringer og god praksis på ovennævnte områder og ved brug af eksisterende fællesskabsprogrammer,

2)	at overveje, hvordan og med hvilke midler målene i Rådets direktiv 77/486/EØF bedst kan opfyldes i en indvandringskontekst, der har ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af direktivet,

3)	at kontrollere præstationsgabet mellem indfødte lærende og lærende med indvandrerbaggrund ved at anvende eksisterende data og indikatorer,

4)	at arbejde snævert sammen med andre internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelse og indvandring, som f.eks. Europarådet, UNESCO og OECD (11),

5)	at sikre, at indvandringsrelaterede spørgsmål på passende vis afspejles i programmet for livslang læring og andre relevante fællesskabsprogrammer, handlingsplanen for voksenuddannelse og Københavnprocessen, samt i andre initiativer på uddannelsesområdet, herunder videregående uddannelse,

6)	at sikre, at spørgsmål, der vedrører uddannelse af børn med indvandrerbaggrund, på passende vis afspejles i den sociale beskyttelses- og inklusionsproces.

(1) EFT L 199 af 6.8.1977, s. 32.

(2) Dok. 16238/1/04 REV 1.

(3) EUT C 298 af 8.12.2006, s. 3.

(4) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(5) 7652/08, punkt 15, s. 10.

(6) Dok. 13440/08.

(7) Dok. 15251/08.

(8) EUT C 319 af 13.12.2008, s. 20.

(9) Henholdsvis 11631/08 + ADD 1 og 12594/09.

(10) OECD-programmet for international vurdering af studerende.

(11) Det bør sikres, at alle medlemsstater har ret til at deltage i dette arbejde.

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/9

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur

2009/C 301/08

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

SOM MINDER OM dette spørgsmåls politiske kontekst, jf. bilaget til disse konklusioner,

SOM ER BEVIDST OM

—

de langsigtede udfordringer, som Den Europæiske Union og dens borgere står over for, navnlig

—	behovet for fortsat at være konkurrencedygtig globalt på en bæredygtig og socialt inklusiv måde

—	virkningerne for beskæftigelsen og velfærdsydelserne som følge af en aldrende befolkning og stadige migrationsstrømme

—	behovet for at fremme interkulturel dialog på grundlag af værdsættelse af kulturel mangfoldighed i en stadig mere multikulturel og indbyrdes forbunden verden, der er præget af hurtig kommunikation, personers mobilitet og globalisering af markeder

—	behovet for at reagere på det nye viden- og kommunikationssamfund, som er præget af kommunikationsteknologier i stadig udvikling og hurtig udveksling af information, og behovet for at slå bro over den »digitale kløft« i og mellem EU-medlemsstaterne,

ER AF DEN OPFATTELSE,

—	at en vellykket respons på disse langsigtede udfordringer kræver et langsigtet perspektiv, der sætter fokus på at udvikle børns og unges kreativitet og innovationspotentiale og give dem færdigheder og kompetence til at klare disse udfordringer,

FREMHÆVER FØLGENDE:

—	der er en stigende efterspørgsel efter kreativitet, innovation, tilpasningsevne og avancerede kommunikationsevner i arbejdsstyrken og et behov for fleksible iværksætterevner, der løbende udvikler sig

—

adgang til og eksponering for forskellige kulturelle udtryksformer, kunstneriske arbejdsmetoder og kunstværker fra en tidlig alder er vigtigt for menneskers personlige udvikling, identitet, selvværd og følelsen af at høre til og for at udstyre børn og unge med interkulturelle kompetencer og andre færdigheder, der er vigtige for social inklusion, aktivt medborgerskab og fremtidig beskæftigelsesegnethed

—	deltagelse i kulturelle aktiviteter, bl.a. direkte kontakt med kunstnere, kan sætte skub i alle børns og unges potentiale for kreativitet og innovation gennem stimulering af kreativ tænkning, fantasi og udtryksevne

—

fremme af kultur og kulturelle udtryksformer i skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt i ikke-formelle læringsmiljøer, både som specifikke fag og som attraktive læringstiltag, der knytter forskellige emneområder sammen, bidrager til den enkeltes fulde udvikling, til motivation og forbedret læring og til udvikling af kreativitet og innovationsevne

—	den såkaldte »digitalt fødte« generation i Europa er både kulturskabere og -forbrugere, der er særdeles dygtige til at udnytte potentialet i nye medier og digitale teknologier, når de får muligheden for det

—	alle børn og unge har ikke lige adgang til kultur og kulturarv generelt og især ikke til mulighederne for at skabe og opleve kultur, og den nuværende økonomiske afmatning kan yderligere begrænse børns og unges muligheder for adgang til kultur

IDENTIFICERER UNDER BEHØRIG IAGTTAGELSE AF SUBSIDIARITETSPRINCIPPET FØLGENDE SEKS PRIORITETER MED HENBLIK PÅ AT FREMME EN KREATIV GENERATION I DEN EUROPÆISKE UNION:

1. Inddragelse af et »børn og unge«-perspektiv i relevante politikker til fremme af kultur

Medlemsstaterne og Kommissionen bør

i)	se på børns og unges, herunder unge kulturelle aktørers, specifikke behov i nuværende og fremtidige politikker, programmer og aktioner, navnlig på kultur- og medieområdet med fokus på initiativer, der skal stimulere deres potentiale for kreativitet

ii)

videreudvikle partnerskaber mellem kultursektoren og andre politiksektorer, der sigter mod at stimulere innovation (f.eks. uddannelse og forskning, unge, beskæftigelse og sociale anliggender, iværksættervirksomhed, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling), idet der bør gøres fuld brug af bestående strukturer og programmer, hvor det er relevant.

2. Optimering af uddannelsessektorens potentiale for i højere grad at fremme kreativitet gennem kultur og kulturelle udtryksformer

Medlemsstaterne bør

fremme bredere adgang til kultur og kulturelle udtryksformer gennem både formel og ikke-formel uddannelse, navnlig gennem strukturerede og strategiske partnerskaber på institutionelt og politisk plan. Der bør sættes fokus på at stimulere udviklingen af børns og unges kreativitet og innovationsevne og udvikle interkulturelle kompetencer og andre nøglekompetencer for livslang læring som f.eks. kulturel bevidsthed og kulturel udtryksevne

ii)

fremme denne proces gennem f.eks. specialiseret uddannelse og videreuddannelse af lærere og andre, der arbejder i uddannelsessektoren, den kulturelle sektor og ungdomssektoren. Processen kan eventuelt også realiseres gennem brug af moderne læringsmetoder og -redskaber, herunder dem, der er baseret på informations- og kommunikationsteknologi (ikt), og gennem større vægt i skolerne på områder som kunstuddannelse og kulturel bevidsthed. Arbejde med unge kan også omfatte en vifte af kultur- og kreativitetsfremmende aktiviteter uden for skolen.

3. Fremme af og støtte til kulturinstitutioner (f.eks. museer, biblioteker, gallerier og teatre) for at få bedre tag i børn og unge

Medlemsstaterne bør

fremme kulturinstitutioners bestræbelser på alle niveauer for at få bedre tag i børn og unge og lette adgangen til offentligt ejet kulturelt indhold, f.eks. gennem digitaliseringsprogrammer og uddannelsesaktiviteter, herunder brug af ikt, samt gennem interaktive løsninger, der aktivt involverer børn og unge.

Medlemsstaterne og Kommissionen bør

ii)	fortsat støtte udviklingen af Europeana og fremme udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstaterne om deres respektive politikker vedrørende digitalisering af og offentlig adgang til kulturelt indhold, især med henblik på at nå børn og unge.

4. Fremme talent og kreativitet gennem kultur som led i strategier for social inklusion, der specielt er rettet mod børn og unge

Medlemsstaterne og Kommissionen bør

i)	fremme det iboende talent i alle børn og unge og udvikle kreativiteten ved at indarbejde kultur i strategier og programmer for social inklusion, der specielt er rettet mod børn og unge med færre muligheder, herunder handicappede.

5. Fremme bedre adgang til kultur gennem brug af ikt for alle børn og unge

Medlemsstaterne bør

fortsætte deres bestræbelser på at fremme bedre adgang til en rimelig pris til kultur og kulturelle udtryksformer gennem brug af ikt. Disse bestræbelser bør sigte mod at nå alle børn og unge og udstyre dem med de kommunikationsfærdigheder og den mediekend skab, de har brug for for at få fuldt udbytte af de muligheder, som digital teknologi giver, og samtidig fremme større bevidsthed om og forståelse for intellektuel ejendomsret og rettigheder og forpligtelser i forbindelse med privatlivets fred.

6. Fremme af udveksling af god praksis og udvikling af et »evidensgrundlag« af viden på dette område

Med henblik på at fremme udviklingen af evidensbaserede politikker på dette område

bør medlemsstaterne og Kommissionen

i)	tilskynde til og lette udvekslingen af eksempler på god praksis med hensyn til ovennævnte prioriteter gennem bestående strukturer, navnlig den åbne koordinationsmetode på kulturområdet

bør Kommissionen

ii)	tilskynde til og lette peerlearning og udveksling af god praksis gennem bestående strukturer såsom civilsamfundsplatforme og interne mekanismer for samarbejde mellem afdelinger

bør medlemsstaterne

iii)	stimulere netværkssamarbejde og anvendelse af evalueringer for bedre at støtte beslutningstagningen og forbedre fremtidige foranstaltninger,

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE OG KOMMISSIONEN TIL

inden for deres respektive kompetenceområder at samarbejde om at sikre, at disse konklusioner følges op i det igangværende arbejde med den europæiske kulturdagsorden og arbejdsplanen for kultur 2008-2010.

BILAG

DEN POLITISKE KONTEKST

I forbindelse med vedtagelsen af disse konklusioner minder Rådet navnlig om følgende:

1)	FN's konvention om barnets rettigheder (1989), der fastslår alle børns ret til kultur

2)	Unesco's Road Map for Arts Education, Lissabon, den 6.-9. marts 2006

3)	Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring

Kommissionens meddelelse af 10. maj 2007 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden og Rådets resolution af 16. november 2007 om en europæisk kulturdagsorden samt Rådets konklusioner om en arbejdsplan for kultur 2008-2010, der blandt fem prioriterede aktionsområder omfatter fremme af adgang til kultur, især gennem synergi med uddannelse, navnlig kunstuddannelser

5)	Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 16. december 2008 om det europæiske år for kreativitet og innovation

Rådets konklusioner af 24. maj 2007 om bidrag fra den kulturelle og den kreative sektor til at virkeliggøre Lissabonmålene, som understreger, at kulturelle aktiviteter og kreative industrier spiller en afgørende rolle for fremme af innovation og teknologi og er nøglefaktorer i forbindelse med at skabe bæredygtig vækst i fremtiden

Rådets resolution af 15. november 2007 om nye kvalifikationer til nye job og meddelelsen Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet i det 21. århundredes Europa, som Kommissionen vedtog den 2. juli 2008, og som identificerer børn og unge som morgendagens Europa blandt sine prioriterede områder

8)	formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008, hvori det erkendte, at det er en nøglefaktor for fremtidig vækst, at de europæiske borgeres innovations- og kreativitetspotentiale udvikles fuldt ud på grundlag af europæisk kultur og videnskabelig topkvalitet

9)	Rådets konklusioner af 22. maj 2008 om interkulturelle kompetencer

10)

Kommissionens meddelelse af 27. april 2009 En EU-strategi for unge — investering og mobilisering. En fornyet åben koordinationsmetode tilpasset udfordringer og muligheder på ungdomsområdet og Rådets resolution af 27. november 2009 om vedtagelse af nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2010-2018).

Undersøgelser og møder

1.	undersøgelsen af kulturens indvirkning på kreativitet og undersøgelsen af unges adgang til kultur, der begge er bestilt af Kommissionen

2.	Eurydice-undersøgelsen om kunst- og kulturundervisning i europæiske skoler (2009)

3.	undersøgelse af flersprogethedens bidrag til kreativiteten (16. juli 2009)

4.	undersøgelse med henblik på at udarbejde en oversigt over bedste praksis, der knytter kultur sammen med uddannelse i medlemsstaterne, kandidatlandene og EØS-landene (2004)

5.	konferencen om fremme af en kreativ generation, der blev afholdt den 29.-30. juli 2009 i Göteborg.

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/12

Rådets konklusioner af 27. november 2009 om mediekendskab i det digitale miljø

2009/C 301/09

RÅDET

BEKRÆFTER PÅ NY den politiske tilgang til dette spørgsmål som indeholdt i konklusionerne af 21.-22. maj 2008 om en europæisk fremgangsmåde i forbindelse med mediekendskab i det digitale miljø (1).

HILSER MED TILFREDSHED Kommissionens henstilling af 20. august 2009 om mediekendskab i det digitale miljø for en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri samt et rummeligt vidensamfund og især

—	opmærksomheden på aktiv inddragelse af industrien, herunder alle former for medier, i forbindelse med fremme af initiativer vedrørende mediekendskab

—	anerkendelsen af den rolle, som uddannelsessystemet kan spille med hensyn til at fremme mediekendskab — evnen til at skaffe sig adgang til og forstå, kritisk evaluere, skabe og formidle medieindhold — inden for rammerne af medlemsstaternes strategier for livslang læring

—	Kommissionens hensigt om at tilskynde til øget konsensus om mediekendskab, støtte analyse og udveksling af god praksis mellem medlemsstaterne og udforme værktøjer med henblik på at hjælpe medlemsstaterne og Kommissionen med at måle mediekendskabsniveauet på tværs af Europa.

UNDERSTREGER FØLGENDE YDERLIGERE OVERVEJELSER:

—

I forbindelse med fremme af mediekendskab er det af afgørende betydning at gøre sig klart, at den digitale revolution har tilvejebragt betydelige fordele og muligheder og i den forbindelse beriget den enkeltes liv for så vidt angår evnen til at kommunikere, lære og skabe samt omdannet indretningen af samfundet og økonomien. Ansvarlig og informeret anvendelse af nye teknologier og nye medier kræver, at borgerne er klar over risiciene og overholder de relevante retlige bestemmelser, men mediekendskabspolitikker bør tackle sådanne spørgsmål inden for rammerne af et generelt positivt budskab.

—

Medieindustrien har ganske rigtigt en meget vigtig rolle i arbejdet med at fremme mediekendskab, men samtidig er det vigtigt at understrege mediernes uafhængighed og det forhold, at medlemsstaterne har forskellige tilgange til fremme af udvikling af god praksis og standarder i medieindustrien, hvor selvregulering eller samregulering er to blandt flere mulige løsninger. Det er også vigtigt at tage hensyn til de mange initiativer på mediekendskabsområdet, der allerede bliver udfoldet i medieindustrien samt af kulturinstitutioner, ikke-statslige organisationer og den frivillige sektor, samt at fremme disse initiativer yderligere.

—

Ved fremme af mediekendskab bør man være særlig opmærksom på, at forskellige grupper i samfundet har forskellige behov og adfærdsmønstre samt forskellige muligheder for at få adgang til medier. For eksempel er børn og unge ofte naturligt åbne over for at bruge nye medier og udnytte nye teknologier, mens voksne kan have en større samling af erfaringer, der kan være til gavn for kritiske overvejelser omkring medieindholdet. Strategier til forbedring af mediekendskab skal tage fuldt hensyn til alle sådanne forskelle og fremme kommunikationen mellem forskellige grupper og interesser i samfundet. Samtidig bør medlemsstaterne fortsat lægge vægt på og styrke strategier for i vidt omfang at stille teknologier bredt til rådighed og gøre dem tilgængelige for borgerne.

—

Uddannelsessystemet, herunder formel, uformel og ikke-formel læring , kan spille en vigtig rolle i forbindelse med udvikling og forbedring af mediekendskab og kreativitet og et potentiale for innovation blandt alle mennesker i samfundet, navnlig børn og unge, som selv kan spille en vigtig rolle ved at lade disse færdigheder gå videre til deres familier. I uddannelsespolitisk sammenhæng skal det erindres, at Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring bl.a. indeholder henvisninger til »digital kompetence« og »kulturel bevidsthed og udtryksevne« som to nøglekompetencer. Medlemsstater, der udvikler mediekendskab i en uddannelsesmæssig sammenhæng bør gøre det under behørig hensyntagen til den referenceramme, der blev skabt med henstillingen fra 2006. Desuden kan handlingsprogrammet for livslang læring være en mulig kilde til støtte for fremme af mediekendskab.

—

Selv om det forholder sig sådan, at mediekendskab er et dynamisk begreb under udvikling, og at fælles forståelse af begrebet er påvirket af kulturelle, teknologiske, industrielle og generationsmæssige forskelle, er det også klart, at med udviklingen af et verdensomspændende internet som central del af kommunikationsinfrastrukturen står borgerne i Europa og i resten af verden i stigende grad over for og lever i et medielandskab med lignende træk. Dette skulle gøre det muligt og meningsfyldt gradvis at udarbejde kriterier til vurdering af mediekendskabsniveauet i medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 26 i direktivet om audiovisuelle medietjenester, og samtidig tage hensyn til, at sådanne kriterier og vurderinger skal afspejle de forskellige forudsætninger i medlemsstaterne. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres til at samarbejde fuldt ud om denne opgave.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE til inden for grænserne af deres respektive kompetenceområder at notere sig disse konklusioner såvel som konklusionerne af 21.-22. maj 2008, når de udarbejder deres politikker om mediekendskab.

(1) EUT C 140 af 6.6.2008, s. 8.

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/13

Euroens vekselkurs (1)

10. december 2009

2009/C 301/10

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4730
JPY	japanske yen	130,03
DKK	danske kroner	7,4417
GBP	pund sterling	0,90430
SEK	svenske kroner	10,4367
CHF	schweiziske franc	1,5113
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,4355
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,705
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	272,05
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7072
PLN	polske zloty	4,1405
RON	rumænske leu	4,2382
TRY	tyrkiske lira	2,2020
AUD	australske dollar	1,6074
CAD	canadiske dollar	1,5472
HKD	hongkongske dollar	11,4168
NZD	newzealandske dollar	2,0236
SGD	singaporeanske dollar	2,0473
KRW	sydkoreanske won	1 716,40
ZAR	sydafrikanske rand	11,0565
CNY	kinesiske renminbi yuan	10,0556
HRK	kroatiske kuna	7,2668
IDR	indonesiske rupiah	13 905,61
MYR	malaysiske ringgit	5,0045
PHP	filippinske pesos	68,075
RUB	russiske rubler	44,8505
THB	thailandske bath	48,793
BRL	brasilianske real	2,5904
MXN	mexicanske pesos	19,0312
INR	indiske rupee	68,7000

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/16

Endelige rapport (1) i sag COMP/39.396 — Calciumcarbid (o.a.)

2009/C 301/13

Beslutningsudkastet giver anledning til følgende bemærkninger:

BAGGRUND

I november 2006 modtog Kommissionen en anmodning om bødefritagelse fra en producent af calciumcarbid pulver og calciumcarbid granulat. Kommissionen gennemførte efterfølgende kontrolbesøg på stedet. Kontrolbesøgene blev fulgt op af anmodninger om favorabel behandling i løbet af 2007 og begyndelsen af 2008. På basis af de indsamlede oplysninger kom Kommissionen til den foreløbige konklusion, at syv grupper virksomheder havde deltaget i en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 i forskellige perioder mellem 7. april 2004 og 16. januar 2007. Overtrædelsen omhandlede fastsættelse af priser og udveksling af kommercielt følsomme oplysninger i forbindelse med salg af calciumcarbid pulver til jern- og metalindustrien, calciumcarbid granulat til gasindustrien og magnesiumgranulat til jern- og metalindustrien.

SKRIFTLIG PROCEDURE

Klagepunktsmeddelelse

Efter ovennævnte anmodninger om favorabel behandling og en efterfølgende undersøgelse sendte Kommissionen den 24. juni 2008 en klagepunktsmeddelelse til følgende adressater vedrørende påståede overtrædelser af EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53.

Carbide Sweden AB og dets øverste moderselskab Akzo Nobel NV (under ét »Akzo«); Almamet GmbH (»Almamet«); Donau Chemie AG (»Donau Chemie«); non ferrum Metallpulver GmbH Co. KG og dets øverste moderselskab ECKA Granulate GmbH & Co. KG (sammen med non ferrum »Ecka«); Novácke chemické závody, a.s. (»NCHZ«) og dets tidligere moderselskab 1. garantovaná a.s. (»garantovaná«); SKW Stahl-Metallurgie GmbH (»SKW«), dets moderselskab SKW Stahl-Metallurgie Holding AG (»SKW Holding«), dets tidligere øverste moderselskab ARQUES Industries AG (»ARQUES«), dets tidligere moderselskab AlzChem Hart GmbH (»AlzChem«) og dets tidligere øverste moderselskab Evonik Degussa GmbH (»Degussa«); og TDR-Metalurgija d.d. (»TDR«) og dets tidligere moderselskab Holding Slovenske elektrarne d.o.o. (»HSE«).

Aktindsigt

Parterne fik aktindsigt via en DVD, som de fik tilsendt efter anmodning. Parterne fik endvidere adgang til mundtlige og skriftlige anmodninger om bødefritagelse og -nedsættelse i Kommissionen.

Parterne rejste ikke over for mig spørgsmål vedrørende aktindsigt.

Forlængelse af svarfrist for klagepunktsmeddelelse

Modtagerne af klagepunktsmeddelelsen fik oprindelig en frist på tre måneder til at besvare denne, regnet fra den dag, hvor de modtog DVD'en. Efter at have modtaget begrundede anmodninger indrømmede jeg en kort forlængelse af fristen til ARQUES og NCHZ (henholdsvis fem og fire dage). Alle parter svarede rettidigt, bortset fra TDR, som slet ikke svarede.

MUNDTLIG PROCEDURE

Mundtlig høring

Der blev afholdt en mundtlig høring den 10. og 11. november 2008, hvori repræsentanter for Akzo, Almamet, Donau Chemie, ECKA, NCHZ, SKW, SKW Holding, ARQUES, AlzChem, Degussa og HSE deltog. TDR anmodede ikke om en mundtlig høring.

Inden den mundtlige høring anmodede en virksomhed om et møde for lukkede døre. Da virksomheden erkendte, at det foreslåede møde for lukkede døre måske var relevant for en anden virksomheds forsvar, foreslog den, at den pågældende virksomhed blev gjort bekendt med indholdet af mødet for lukkede døre på et senere tidspunkt i proceduren.

Jeg overvejede anmodningen i lyset af den grundlæggende ret til at blive hørt (2), da den strengt taget ikke var baseret på behovet for at beskytte forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger (3). Jeg afviste anmodningen, da et møde for lukkede døre, hvis det blev accepteret, ville indebære, at den anden virksomhed ikke fik mulighed for at svare mundtligt (i det mindste indirekte) på de påstande, der var fremsat mod den i tilstedeværelse af medlemsstaterne, høringskonsulenten, den juridiske tjeneste og Kommissionens øvrige tjenestegrene.

Nogle måneder efter, den mundtlige høring havde fundet sted, anmodede virksomheden om endnu en mundtlig høring for at forelægge det spørgsmål, for hvilket det tidligere havde anmodet om det lukkede møde. Jeg afviste anmodningen, da retten til en mundtlig høring udløses af en klagepunktsmeddelelse og kun indrømmes en enkelt gang. (4). Jeg gav imidlertid den pågældende virksomhed tilladelse til at komme med yderligere skriftlige bemærkninger til spørgsmålet inden for en frist på 14 dage.

Den 11. november 2009, inden denne anmodning, men efter at den mundtlige høring havde fundet sted, anmodede garantovaná om en mundtlig høring. Ved brev af 17. november 2008 afviste jeg denne anmodning, da garantovaná ikke havde anmodet om nogen mundtlig høring, hverken i sit skriftlige svar eller i den efterfølgende udveksling af e-mails med sagsbehandlerne.

Manglende betalingsevne

Flere parter anførte i deres skriftlige svar og/eller under den mundtlige høring, at de ikke var i stand til at betale en eventuel bøde. For at efterprøve disse påstande anmodede Kommissionen disse parter om at fremsende oplysninger efter den mundtlige høring.

BESLUTNINGSUDKAST

Degussa fremlagde over for Kommissionen bevismateriale, der dokumenterede, at overdragelsen af ejendomsretten til SKW mellem Degussa og ARQUES ikke fandt sted den 13. september 2004 som nævnt i klagepunktsmeddelelse, men den 30. august 2004. Kommissionen verificerede denne oplysning med SKW og ARQUES og gav dem lejlighed til at fremsætte bemærkninger. SKW og ARQUES bekræftede datoen skriftligt. I beslutningsudkastet er anført den korrekte dato (den 30. august 2004) som den dato, hvor ARQUES' og SKW's ansvar for overtrædelsen begynder.

Efter min opfattelse omhandler beslutningsudkastet kun klagepunkter, som parterne har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger til.

Det kan konstateres, at parternes ret til at blive hørt er blevet tilgodeset i denne sag.

Bruxelles, den 9. juli 2009.

Karen WILLIAMS

(1) I henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse 2001/462/EF, EKSF af 23.5.2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21).

(2) Se også punkt 19 i Kommissionens meddelelse om aktindsigt om en bred fortolkning af begrebet »andre fortrolige oplysninger«(EUT C 325/7 af 22.12.2005, s. 7).

(3) Se artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 773/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18).

(4) Se artikel 27, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT L 1 af 4.1.2003, s. 1), artikel 12 i forordning (EF) nr. 773/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 18) og artikel 7 i Kommissionens afgørelse af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 162 af 19.6.2001, s. 21).

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/18

Resumé af Kommissionens beslutning

af 22. juli 2009

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

(Sag COMP/39.396 — calciumcarbid og magnesium baserede reagenser til stål- og gasindusgtrien)

(meddelt under nummer K(2009) 5791)

(Kun de engelske, tyske, slovakiske og slovenske udgaver er autentiske)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 301/14

Den 22. juli 2009 vedtog Kommissionen en beslutning om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og beslutningens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, dog således at virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes, er sikret. En ikke-fortrolig version af beslutningens ordlyd findes på GD Konkurrences websted:

http://ec.europa.eu/competition/antitrust/cases/

1. INDLEDNING

(1)

Beslutningen er rettet til 15 juridiske enheder for overtrædelse af traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. Overtrædelsen blev begået af de største leverandører af calciumcarbid og magnesium til stål- og gasindustrien. De havde indgået aftaler om markedsdeling, prisfastsættelser, kundeopdeling og udveksling af følsomme oplysninger om kunder i EØS bortset fra Spanien, Portugal, Det Forenede Kongerige og Irland. Med henblik på beslutningen varede overtrædelsen fra 7. april 2004 til 16. januar 2007.

2. BESKRIVELSE AF SAGEN

2.1. Sagsforløb

(2)

Sagen blev indledt, efter at Akzo Nobel NV. havde indgivet en anmodning om bødefritagelse. Kommissionen indhentede yderligere bevismateriale i forbindelse med kontrolbesøg, der fandt sted i januar 2007. Kommissionen modtog desuden fire anmodninger i henhold til samarbejdsmeddelsen (Donau Chemie, Almamet, Degussa og NCHZ) og fremsendte en række anmodninger om oplysninger.

(3)

Den 25. juni 2008 blev der fremsendt en klagepunktsmeddelelse, og alle virksomheder fik mulighed for at få indsigt i sagens akter og forsvare sig i forhold til Kommissionens indledende holdning, såvel skriftligt som ved en mundtlig høring den 10. og 11. november 2008. Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål afgav en positiv udtalelse den 19. juni 2009 og den 17. juli 2009, og Kommissionen traf beslutningen den 22. juli 2009.

2.2. Resume af overtrædelsen

(4)

Beslutningen omhandler en sammenhængende og vedvarende overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 og vedrører calciumcarbid pulver, calciumcarbid granulat og magnesium granulat. Calciumcarbid i granulatform anvendes i gasindustrien til fremstilling af acetylen (en gas, der anvendes til svejsning og skæring). Calciumcarbid i pulverform anvendes til deoxidering og afsvovling i stålindustrien. Magnesiumgranulat anvendes ligeledes til afsvovling i stålindustrien.

(5)

Formålet med kartellet var at fastfryse markedet ved at stabilisere leverandørernes markedsandele for at fremme prisforhøjelser og rentabilitet. I begyndelsen stod kartellets deltagere over for stigende omkostninger (koks og energi), overkapacitet (som følge af teknisk innovation), kundernes øgede markedsstyrke (som følge af konsolideringen inden for den europæiske stål- og gasindustri) og direkte import fra Kina (magnesiumgranulat).

(6)

Kartelmedlemmerne blev enige om en tabel, hvori de fastsatte hinandens markedsandele, og denne blev regelmæssigt ajourført på møder. De aftalte endvidere prisforhøjelser og/eller fordeling af de enkelte kunder. Kartelmedlemmerne koordinerede deres leverancer ved udveksling af oplysninger for at fremme og/eller overvåge gennemførelsen af aftalerne om salgsmængder og priser.

(7)

Hver enkelt adressat anses for at være ansvarlig for sin egen deltagelse i kartelarrangementerne, enten som direkte deltager, eller, i tilfælde af et moderselskab, fordi datterselskabets adfærd tilregnes moderselskabet, fordi dette selskab udøvede afgørende indflydelse over datterselskabernes virksomhed i overtrædelsesperioden.

2.3. Adressater og overtrædelsens varighed

(8)

1.garantovaná a.s. (7.4.2004-16.1.2007); Akzo Nobel NV (3.11.2004-20.11.2006); Almamet GmbH (22.4.2004-16.01.2007); AlzChem Hart GmbH (22.4.2004-30.8.2004); ARQUES Industries AG (30.8.2004-16.1.2007); Carbide Sweden AB (3.11.2004-20.11.2006); Donau Chemie AG (7.4.2004-16.1.2007); ECKA Granulate GmbH & Co KG (14. 7. 2005-16.1.2007); Evonik Degussa GmbH (22.4.2004-30.8.2004); Holding Slovenske elektrarne d.o.o. (7.4.2004-20.12.2006); non ferrum Metallpulver GmbH & Co KG (14.7.2005-16.01.2007); Novácke chemické závody, a.s. (7.4.2004-16.1.2007); SKW Stahl-Metallurgie GmbH (22.4.2004-16.01.2007); SKW Stahl-Metallurgie Holding AG (30.8.2004-16.1.2007); TDR Metalurgija d.d. (7.4.2004-16.1.2007).

2.4. Korrigerende foranstaltninger

(9)	I beslutningen anvendes retningslinjerne fra 2006 om bødefastsættelse. Ved beslutningen idømmes Holding Slovenske elektrarne d.o.o., TDR Metalurgija d.d.'s tidligere moderselskab en bøde. Datterselskabet gik i likvidation længe inden beslutningen blev truffet og idømmes ikke nogen bøde.

2.4.1. Bødens grundbeløb

(10)

Bødens grundbeløb fastsættes til 17 % af virksomhedens salg af de produkter, som overtrædelsen direkte eller indirekte vedrørte i det relevante geografiske område i det sidste hele regnskabsår i overtrædelsesperioden. Der er taget højde for kartellets mangesidede aspekter og den kombinerede markedsandel.

(11)	Grundbeløbet multipliceres med det antal år, overtrædelsen varede, idet der tages hensyn til, hvor længe hver enkelt virksomhed deltog i overtrædelsen.

2.4.2. Justering af grundbeløbet

2.4.2.1. Skærpende omstændigheder

(12)	Gentagelse af en overtrædelse er en skærpende omstændighed for Evonik Degussa (der blev taget hensyn til en tidligere kartelbeslutning) og Akzo Nobel NV (fire tidligere kartelbeslutninger), hvilket medførte bødeforhøjelser på henholdsvis 50 % og 100 %.

2.4.2.2. Særlig forhøjelse for at sikre en afskrækkende virkning

(13)	Hertil lægges 17 % på grund af overtrædelsens karakter og geografiske rækkevidde for at afskrække virksomheder for at indgå horisontale aftaler om prisfastsættelser og markedsopdeling.

2.4.3. Anvendelse af samarbejdsmeddelsen fra 2002: bødenedsættelse

(14)

På basis af samarbejdsmeddelelsen fra 2002 indrømmes der Akzo Nobel en bødenedsættelse på 100 %, Donau Chemie en nedsættelse på 35 % og Evonik Degussa en nedsættelse på 20 %. Anmodningerne fra Almamet og NCHZ blev afvist, fordi det fremlagte materiale ikke repræsenterede en betydelig merværdi i forhold til de oplysninger, som Kommissionen i forvejen var i besiddelse af.

2.4.4. Betalingsevne i henhold til artikel 35 i retningslinjerne om bøde

(15)

En række virksomheder hævede, at de ikke var i stand til at betale bøden. Påstandene blev analyseret på basis af punkt 35 i retningslinjerne om bøde fra 2006 og blev afvist. Uafhængigt af anvendelsen af punkt 35 i bøderetningslinjerne fra 2006 indrømmes der Almamet en bødenedsættelse på 20 % på basis af en vurdering af virksomhedens særlige omstændigheder, dens økonomiske situation og bødens nødvendige afskrækkende virkning.

3. BØDER PÅLAGT VED BESLUTNINGEN

a)	Almamet GmbH:

3 040 000 EUR

b)	Carbide Sweden AB og Akzo Nobel NV, in solidum:

0 EUR

c)	Donau Chemie AG:

5 000 000 EUR

d)	non ferrum Metallpulver GmbH & Co KG og ECKA Granulate GmbH & Co KG, in solidum:

6 400 000 EUR

e)	Novácke chemické závody og 1.garantovaná a.s., in solidum:

19 600 000 EUR

f)	SKW Stahl-Metallurgie Holding AG, ARQUES Industries AG og SKW Stahl-Metallurgie GmbH, in solidum

13 300 000 EUR

g)	Evonik Degussa GmbH, AlzChem Hart GmbH og SKW Stahl-Metallurgie GmbH, in solidum

1 040 000 EUR

h)	Evonik Degussa GmbH og AlzChem Hart GmbH, in solidum

3 640 000 EUR

i)	Holding Slovenske elektrarne d.o.o.:

9 100 000 EUR

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Forordning som ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/21

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 301/15

Referencenummer til statsstøtte

X 261/09

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Trento

Områder, der ikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Provincia autonoma di Trento

Piazza Dante 15

38100 Trento TN

ITALIA

http://www.provincia.tn.it/

Støtteordningens navn

Adozione di sistemi informatici per l'innovazione aziendale

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Bando «adozione di sistemi informatici per l'innovazione aziendale» pubblicato sul Bollettino Ufficiale della Regione Trentino-Alto Adige n. 8 di data 17 febbraio 2009, parte I-II

Base comunitaria: regolamento (CE) n. 1083/2006

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

31.7.2009-30.6.2012

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

2,60 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Regolamento (CE) n. 800/2008 — 2,60 milioni di EUR

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

20 %

—

Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester (artikel 36)

120 000 EUR

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.puntoeuropa.provincia.tn.it/

http://www.artigianato.provincia.tn.it/

Referencenummer til statsstøtte

X 262/09

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Campania

Artikel 87, stk. 3, litra a)

Støtteydende myndighed

Regione Campania

Via S. Lucia 81

80132 Napoli NA

ITALIA

http://www.regione.campania.it

Støtteordningens navn

Contratto di Programma Regionale

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Articolo 2 della legge regionale n. 12 del 28.11.2007; regolamento n. 4 del 28.11.2007; d.lgs. 123/98;

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

2.2.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

stor virksomhed

Ordningens planlagte samlede årlige budget

91,00 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Rentetilskud, Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Delibera di Giunta Regionale n. 514 del 21.3.2008 — 188,50 milioni di EUR

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte (artikel 13) Støtteordning

30 %

20 %

Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder (artikel 26)

50 %

—

Grundforskning (artikel 31, stk. 2, litra a)

100 %

—

Industriel forskning (artikel 31, stk. 2, litra b)

50 %

20 %

Eksperimentel udvikling (artikel 31, stk. 2, litra c)

25 %

20 %

Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser (artikel 32)

75 %

—

Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder (artikel 33)

100 %

—

Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupport-tjenester (artikel 36)

200 000 EUR

—

Specifik uddannelse (artikel 38, stk. 1)

25 %

10 %

Generel uddannelse (artikel 38, stk. 2)

60 %

20 %

Støtte i form af løntilskud til ansættelse af dårligt stillede arbejdstagere (artikel 40)

50 %

—

Støtte i form af løntilskud til ansættelse af handicappede arbejdstagere (artikel 41)

60 %

—

Støtte til kompensation for meromkostningerne ved beskæftigelse af handicappede arbejdstagere (artikel 42)

100 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.economiacampania.net

Referencenummer til statsstøtte

X 263/09

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Campania

Artikel 87, stk. 3, litra a)

Støtteydende myndighed

Regione Campania

Via S. Lucia 81

80132 Napoli NA

ITALIA

http://www.regione.campania.it

Støtteordningens navn

Incentivi per l'innovazione e sviluppo

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

l.r. n. 12 del 28.11.2007; regolamento n. 7 del 28.11.2007; l.r. n. 24 del 29.12.2005 articolo 8 e succ. mod. (PASER); d.lgs. 123/1998; decreto Ministro Attività Produttive 18.4.2005 pubbl. sulla G.U. n. 238 del 12.10.2005 (Fondo di Garanzia per le piccole e medie imprese di cui alla legge 662/1996); carta degli aiuti di stato a finalità regionale approvata il 28.11.2007;

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

29.1.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

80,00 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Rentetilskud, Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Delibera di Giunta Regionale n. 514 del 21.3.2008 — 50,00 milioni di EUR

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte (artikel 13) Støtteordning

50 %

—

Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder (artikel 23)

50 %

—

Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester (artikel 36)

100 000 EUR

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.economiacampania.net/index001.php?part=m&idc=42

Referencenummer til statsstøtte

X 264/09

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Veneto

Artikel 87, stk. 3, litra c)

Støtteydende myndighed

Regione del Veneto

Palazzo Balbi Dorsoduro 3901

30123 Venezia VE

ITALIA

http://www.regione.veneto.it

Støtteordningens navn

Aiuti alla formazione. Progetti formativi rivolti alle piccole medie imprese attive nella trasformazione e commercializzazione dei prodotti nel settore agricolo e forestale.

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Legge 845/1978 «Legge quadro in materia di formazione professionale»

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

17.12.2007-31.12.2008

Erhvervssektor(er)

Landbrug, Jagt, Skovbrug og Fiskeri

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

0,33 EUR (mio.)

For garantier

0,33 EUR (mio.)

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

—

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Regional investerings- og beskæftigelsesstøtte (artikel 13) Støtteordning

70 %

—

Specifik uddannelse (artikel 38, stk. 1)

35 %

—

Generel uddannelse (artikel 38, stk. 2)

70 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.regione.veneto.it/Servizi+alla+Persona/Formazione+e+Lavoro/ModulisticaREG.htm

Referencenummer til statsstøtte

X 265/09

Medlemsstat

Østrig

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Öesterreich

Blandede

Støtteydende myndighed

Bundesministerium für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft

Stubenring 1

1010 Wien

ÖSTERREICH

http://wasser.lebensministerium.at

Støtteordningens navn

Förderung Gewässerökologie für Wettbewerbsteilnehmer — Förderungsrichtlinien 2009

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Bundesgesetz über die Förderung von Maßnahmen in den Bereichen der Wasserwirtschaft, der Umwelt, der Altlastensanierung und zum Schutz der Umwelt im Ausland (Umweltförderungsgesetz — UFG); BGBl. 185/1993 in der geltenden Fassung

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

1.2.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

stor virksomhed

Ordningens planlagte samlede årlige budget

140,00 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

Anmerkung zum Budget:

Das oben angeführte Budget von 140 Mio. EUR umfasst das maximal vorgesehene Gesamtbudget für die gesamte Laufzeit des Programms.

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investeringsstøtte, der sætter virksomheder i stand til at gå videre end fællesskabsstandarderne for miljøbeskyttelse eller øge miljøbeskyttelsesniveauet, hvor der ikke er vedtaget fællesskabsstandarder (artikel 18)

20 %

10 %

Støtte til miljøundersøgelser (artikel 24)

20 %

10 %

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.public-consulting.at/de/portal/umweltfrderungen/bundesfrderungen/gewsserkologie/

http://wasser.lebensministerium.at/article/archive/26045

11.12.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 301/27

(EØS-relevant tekst)

2009/C 301/16

Referencenummer til statsstøtte

X 854/09

Medlemsstat

Italien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Toscana

Blandede

Støtteydende myndighed

Unioncamere Toscana

Via Lorenzo il Magnifico 24

50129 Firenze FI

ITALIA

http://www.tos.camcom.it

Støtteordningens navn

Regolamento per la concessione di aiuti alle imprese ai sensi del regolamento di esenzione della Commissione europea (CE) n. 800/2008

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Delibera del Consiglio di Amministrazione di Unioncamere Toscana n. 49 del 29.9.2009 che adotta il regolamento per la concessione di aiuti alle imprese ai sensi del regolamento di esenzione della Commissione europea (CE) n. 800/2008

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

29.9.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

stor virksomhed

Ordningens planlagte samlede årlige budget

6,00 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Rentetilskud, Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

—

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

20 %

—

Støtte til nye små virksomheder oprettet af kvindelige iværksættere (artikel 16)

15 %

—

Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger (artikel 21)

20 %

Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder (artikel 23)

45 %

20 %

Støtte til miljøundersøgelser (artikel 24)

50 %

20 %

Støtte til konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder (artikel 26)

50 %

—

Grundforskning (artikel 31, stk. 2, litra a)

100 %

—

Industriel forskning (artikel 31, stk. 2, litra b)

50 %

20 %

Eksperimentel udvikling (artikel 31, stk. 2, litra c)

25 %

20 %

Støtte til tekniske gennemførlighedsundersøgelser (artikel 32)

75 %

—

Støtte til små og mellemstore virksomheders udgifter til industrielle ejendomsrettigheder (artikel 33)

100 %

—

Støtte til forskning og udvikling i landbrugs- og fiskerisektoren (artikel 34)

100 %

—

Støtte til unge innovative virksomheder (artikel 35)

1 000 000 EUR

—

Støtte til innovationsrådgivning og innovationssupporttjenester (artikel 36)

200 000 EUR

—

Støtte til lån af højt kvalificeret personale (artikel 37)

50 EUR

—

Specifik uddannelse (artikel 38, stk. 1)

25 %

20 %

Generel uddannelse (artikel 38, stk. 2)

60 %

20 %

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.tos.camcom.it/Default.aspx?PortalID=1&PageID=1&ModuleID=442&ItemID=9114&Action=ViewItem

Referencenummer til statsstøtte

X 855/09

Medlemsstat

Spanien

Medlemsstatens referencenr.

—

Regionens navn (NUTS)

Galicia

Artikel 87, stk. 3, litra a)

Støtteydende myndighed

Instituto Gallego de Promoción Económica (Igape)

Complejo Administrativo de San Lázaro, s/n

15703 Santiago de Compostela (A Coruña)

ESPAÑA

http://www.igape.es/index.php?lang=es

Støtteordningens navn

IG168: Ayudas a las Pymes, autónomos y particulares para la renovación de automóviles con achatarramiento de automóviles antiguos (Plan Remóvete Galicia)

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Resolución del 30 de junio de 2009 (DOG no 130, de 6 de julio de 2009) por la que se le da publicidad al acuerdo del Consejo de Dirección del Igape que aprueba las bases reguladoras de las ayudas del Igape a las Pymes, autónomos y particulares para la renovación de automóviles con achatarramiento de automóviles antiguos (Plan Remóvete Galicia)

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

13.7.2009-15.12.2009

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

2,20 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

—

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Investerings- og beskæftigelsesstøtte til små og mellemstore virksomheder (artikel 15)

20 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.xunta.es/doc/Dog2009.nsf/a6d9af76b0474e95c1257251004554c3/abf342bd2a310dbcc12575e800689133/$FILE/13000D013P071.PDF

Referencenummer til statsstøtte

X 858/09

Medlemsstat

Spanien

Medlemsstatens referencenr.

Regionens navn (NUTS)

Rioja

Områder, der ikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Dirección General de Trabajo, Industria y Comercio

C/ Marques de la Ensenada, 13

26071 Logroño, La Rioja

ESPAÑA

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=465295

Støtteordningens navn

Bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en la Estrategia de Ahorro y Eficiencia Energética (E4+): Mejora eficiencia energética iluminación interior en edificios existentes

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Orden 34/2009, de 29 de septiembre, de la Consejería de Industria, Innovación y Empleo, por la que se establecen las bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en la Estrategia de Ahorro y Eficiencia Energética (E4+): Mejora eficiencia energética iluminación interior en edificios existentes.

B.O.R de 2 de octubre de 2009

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

2.10.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

0,30 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

FEDER — 0,07 EUR (en millones)

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger (artikel 21)

35 %

—

Støtte til miljøundersøgelser (artikel 24)

60 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=449883

Referencenummer til statsstøtte

X 859/09

Medlemsstat

Spanien

Medlemsstatens referencenr.

Regionens navn (NUTS)

Rioja

Områder, der ikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Dirección General de Trabajo, Industria y Comercio

C/ Marques de la Ensenada, 13

26071 Logroño, La Rioja

ESPAÑA

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=465295

Støtteordningens navn

Bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en el Plan de Energías Renovables: Biomasa

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Orden 33/2009, de 29 de septiembre, de la Consejería de Industria, Innovación y Empleo, por la que se establecen las bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en el Plan de Energías Renovables: Biomasa B.O.R de 2 de octubre de 2009

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

2.10.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

0,08 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

—

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte til miljøinvesteringer til fremme af energi fra vedvarende energikilder (artikel 23)

50 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=449883

Referencenummer til statsstøtte

X 862/09

Medlemsstat

Spanien

Medlemsstatens referencenr.

Regionens navn (NUTS)

Rioja

Områder, der ikke er støtteberettigede

Støtteydende myndighed

Dirección General de Trabajo, Industria y Comercio

C/ Marques de la Ensenada, 13

26071 Logroño, La Rioja

ESPAÑA

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=465295

Støtteordningens navn

Bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en la Estrategia de Ahorro y Eficiencia Energética (E4+): Mejora de la eficiencia energética en las instalaciones de ascensores existentes en los edificios

Nationalt retsgrundlag (Henvis til den officielle nationale bekendtgørelse)

Orden 38/2009, de 30 de septiembre, de la Consejería de Industria, Innovación y Empleo, por la que se establecen las bases reguladoras de la concesión de subvenciones, en la Estrategia de Ahorro y Eficiencia Energética (E4+): Mejora de la eficiencia energética en las instalaciones de ascensores existentes en los edificios.

B.O.R de 5 de octubre de 2009

Støtteordning

Ændring af en eksisterende støtteforanstaltning

—

Varighed

5.10.2009-31.12.2013

Erhvervssektor(er)

Alle støtteberettigede erhvervssektorer

Støttemodtagerkategori

SMV

Ordningens planlagte samlede årlige budget

0,03 EUR (mio.)

For garantier

—

Støttens form (artikel 5)

Tilskud

Henvisning til kommissionsbeslutning

—

Hvis samfinansieret medfællesskabsfonde

FEDER — 0,01 EUR (en millones)

Mål

Maksimal støtteintensitet i % eller maksimalt støttebeløb i national valuta

Små og mellemstore virksomheder — tillæg i %

Støtte til miljøinvesteringer i energibesparende foranstaltninger (artikel 21)

35 %

—

Internetlink til støtteforanstaltningens fulde tekst:

http://www.larioja.org/npRioja/default/defaultpage.jsp?idtab=449883

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.301.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 301

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 11. december 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	UDTALELSER
	Kommissionen
2009/C 301/01	Kommissionens udtalelse af 8. december 2009 om en ændret plan for bortskaffelse af radioaktivt affald fra CABRI-anlægget i Cadarache, Frankrig, i henhold til artikel 37 i Euratom-traktaten	1

	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 301/02	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5679 — Boreas Holdings/Centrica Renewable Energy Limited/Glid Wind Farms) ( 1 )	2

2009/C 301/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5642 — SGGF/TRAKYA/SGGE) ( 1 )	2

2009/C 301/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5667 — ACE/FTQ/FSI/Mecachrome) ( 1 )	3

2009/C 301/05	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5715 — Leisure Park Holdings/Criteria Caixa Corp/Activos Port Aventura) ( 1 )	3

2009/C 301/06	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5558 — Nutreco/Cargill) ( 1 )	4

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 301/17	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5586 — Sita/Paprec/FPR) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	33

2009/C 301/18	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5656 — Europ Assistance Holding/SFR Développement/Océalis) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	34

2009/C 301/19	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5666 — Xerox/Affiliated Computer Services) ( 1 )	35

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2009/C 301/07	Rådets konklusioner af 26. november 2009 om uddannelse af børn med indvandrerbaggrund	5

2009/C 301/08	Rådets konklusioner af 27. november 2009 om fremme af en kreativ generation: udvikling af børns og unges kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og adgang til kultur	9

2009/C 301/09	Rådets konklusioner af 27. november 2009 om mediekendskab i det digitale miljø	12

	Kommissionen
2009/C 301/10	Euroens vekselkurs	13

2009/C 301/11	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 19. juni 2009 vedrørende et udkast til beslutning i sag COMP/39.396 — Calciumcarbid	14

2009/C 301/12	Udtalelse afgivet af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på dets møde den 17. juli 2009 om et udkast til beslutning i sag COMP/39.396 — Calciumcarbid	15

2009/C 301/13	Endelige rapport i sag COMP/39.396 — Calciumcarbid (o.a.)	16

2009/C 301/14	Resumé af Kommissionens beslutning af 22. juli 2009 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/39.396 — calciumcarbid og magnesium baserede reagenser til stål- og gasindusgtrien) (meddelt under nummer K(2009) 5791) ( 1 )	18

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2009/C 301/15	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) ( 1 )	21

2009/C 301/16	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte ydet i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning) ( 1 )	27


	(1) EØS-relevant tekst