21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/2

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2009 — GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc (sag C-501/06 P), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (sag C-513/06 P), European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC) (sag C-515/06 P) og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) (sag C-519/06 P) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC), Bundesverband der Arzneimittel-Importeure eV, Spain Pharma SA og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar)

(Forenede sager C-501/06 P, C-513/06 P, C-515/06 P og C-519/06 P) (1)

(Appeller - aftaler - begrænsning af parallelhandel med lægemidler - artikel 81, stk. 1, EF - konkurrencebegrænsende formål - nationale prisregler - ændring af begrundelse - artikel 81, stk. 3, EF - medvirken til at fremme tekniske fremskridt - kontrol - bevisbyrde - begrundelse - retlig interesse)

2009/C 282/02

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: GlaxoSmithKline Services Unlimited, tidligere Glaxo Wellcome plc (ved I. Forrester, QC, abogado S. Martínez-Lage, dikigoros A. Komninos og Rechtsanwalt A. Schulz), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Christoforou, F. Castillo de la Torre og E. Gippini Fournier, som befuldmægtigede), European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC) (ved Rechtsanwälte M. Hartmann-Rüppel og W. Rehmann) og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) (ved abogados M. Araujo Boyd og J. Buendía Sierra)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Christoforou, F. Castillo de la Torre og E. Gippini Fournier, som befuldmægtigede), European Association of Euro Pharmaceutical Companies (EAEPC) (ved Rechtsanwälte M. Hartmann-Rüppel og W. Rehmann), Bundesverband der Arzneimittel-Importeure eV (ved Rechtsanwalt W. Rehmann), Spain Pharma SA og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos (Aseprofar) (ved abogados M. Araujo Boyd og J. Buendía Sierra)

Intervenient til støtte for Kommissionen: Republikken Polen (ved E. Ośniecka-Tamecka, M. Kapko og K. Majcher, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) den 27. september 2006 i sag T-168/01, GlaxoSmithKline Services mod Kommissionen, hvorved Retten foretog en delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2001) 1202 endelig udg. af 8. maj 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 (IV/36.957/F3, Glaxo Wellcome, IV/36.997/F3, Aseprofar og Fedifar, IV/37.121/F3 Spain Pharma, IV/37.138/F3 BAI, IV/37.380/F3 EAEPC) — bindende priser, som sagsøgeren har fastsat for grossisterne i forbindelse med salg af sine lægemidler uden for den spanske ordning, hvorefter priserne fastsættes af sundhedsmyndighederne

Konklusion

1)	Appellerne iværksat af GlaxoSmithKline Services Unlimited, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, European Association of Euro Pharmaceutical Companies og Asociación de exportadores españoles de productos farmacéuticos forkastes.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med de respektive sager.

3)	Republikken Polen bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 42 af 24.2.2007.

EUT C 56 af 10.3.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/3

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 24. september 2009 — Erste Group Bank AG, tidligere Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG (sag C-125/07 P), Raiffeisen Zentralbank Österreich AG (sag C-133/07 P), Bank Austria Creditanstalt AG (sag C-135/07 P) og Österreichische Volksbanken AG (sag C-137/07 P) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Forenede sager C-125/07 P, C-133/07 P, C-135/07 P og C-137/07 P) (1)

(Appel - aftaler - østrigske bankers fastsættelse af ud- og indlånsrentesatser - »Lombard Club« - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne - bødeberegning - virksomhedssuccession - konkret indvirkning på markedet - iværksættelse af aftalen)

2009/C 282/03

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: Erste Group Bank AG, tidligere Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG (sag C-125/07 P) (ved Rechtsanwalt F. Montag), Raiffeisen Zentralbank Österreich AG (sag C-133/07 P) (ved Rechtsanwälte S. Völcker og G. Terhorst), Bank Austria Creditanstalt AG (sag C-135/07 P) (ved Rechtsanwälte C. Zschocke og J. Beninca) og Österreichische Volksbanken AG (sag C-137/07 P) (ved Rechtsanwälte A. Ablasser, R. Bierwagen og F. Neumayr)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og R. Sauer, som befuldmægtigede, bistået af avocat D. Waelbroeck og Rechtsanwältin U. Zinsmeister)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 14. december 2006 i de forenede sager T-259/02 — 264/02 og T-271/02, Raiffeisen Zentralbank Österreich AG m.fl. mod Kommissionen, her i sag T-264/02, Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG mod Kommissionen, hvorved Retten delvist har frifundet Kommissionen i det søgsmål, hvori der principalt var nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2004/138/EF af 11. juni 2002 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/36.571/D-1 — Østrigske banker — »Lombard Club«) (EUT L 56, s. 1), og subsidiært om nedsættelse af de bøder, som sagsøgerne var blevet pålagt — kartel vedrørende bankprodukter og -tjenester — påvirkning af samhandlen mellem medlemsstater — beregning af bøderne

Konklusion

1)	Appellerne forkastes.

2)	Erste Group Bank AG, tidligere Erste Bank der österreichischen Sparkassen AG, Raiffeisen Zentralbank Österreich AG, Bank Austria Creditanstalt AG og Österreichische Volksbanken AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 117 af 26.5.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland

(Sag C-335/07) (1)

(Traktatbrud - miljø - direktiv 91/271/EØF - rensning af byspildevand - undladelse af at sikre en mere vidtgående rensning for kvælstof på alle rensningsanlæg for byspildevand fra byområder med over 10 000 personækvivalenter)

2009/C 282/04

Processprog: finsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Koskinen, L. Parpala, M. Patakia og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Finland (ved A. Guimaraes-Purokoski og J. Heliskoski, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Kongeriget Sverige (ved A. Falk, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2, 3 og 5, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40) — manglende iværksættelse af en mere vidtgående rensning af alt byspildevand udledt fra byområder med en personækvivalent på over 10 000

Konklusion

1)	Republikken Finland frifindes.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

3)	Kongeriget Sverige bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 235 af 6.10.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-370/07) (1)

(Annullationssøgsmål - fastlæggelse af de holdninger, som skal vedtages på Fællesskabets vegne i et organ nedsat i henhold til en aftale - begrundelsespligt - angivelse af retsgrundlag - 14. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES))

2009/C 282/05

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Valero Jordana og C. Zadra, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Jacqué, F. Florindo Gijón og K. Michoel, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved E. Jenkinson og I. Rao, som befuldmægtigede, og D. Wyatt, QC)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse af 24. maj 2007 om fastlæggelse af Det Europæiske Fællesskabs holdning til visse forslag, der er forelagt det 14. møde i konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), Haag (Nederlandene), fra den 3. til den 15. juni 2007 — valg af hjemmel

Konklusion

Rådet for Den Europæiske Unions afgørelse af 24. maj 2007 om Det Europæiske Fællesskabs holdning til visse forslag, der blev forelagt det 14. møde mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), som fandt sted i Haag (Nederlandene) fra den 3. til den 15. juni 2007, annulleres.

2)	Virkningerne af den annullerede afgørelse opretholdes.

3)	Rådet betaler sagens omkostninger.

4)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 223 af 22.9.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/4

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Sverige

(Sag C-438/07) (1)

2009/C 282/06

Processprog: svensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Koskinen, L. Parpala, M. Patakia og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Sverige (ved A. Falk, som befuldmægtiget)

Intervenient til støtte for den anden part i sagen: Republikken Finland ved J. Heliskoski og A. Guimaraes-Purokoski, som befuldmægtigede

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, og artikel 5, stk. 5, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40), som ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998 (EFT L 67, s. 29) — manglende sikring, senest den 31. december 1998 af, at samtlige udledninger fra rensningsanlæg af byspildevand fra byområder med over 10 000 personækvivalenter, som ledes direkte ud til følsomme områder eller til deres afstrømningsområder, opfylder de relevante krav i bilag 1 til Rådets direktiv 91/271/EØF

Konklusion

Kongeriget Sverige har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til artikel 5, stk. 2, 3 og 5, i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998, idet det ikke senest den 31. december 1998 har sikret, at udledninger fra rensningsanlæggene for byspildevand fra byområder med over 10 000 PE opregnet i bilag 2 og 3 til dets svarskrift, som ændret ved duplikken, der ledes direkte ud i følsomme områder eller i deres afstrømningsområder, opfylder de relevante krav i direktivets bilag I.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Sverige.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Sverige og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 283 af 24.11.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. oktober 2009 — sag anlagt af Compañía Española de Comercialización de Aceite SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-505/07) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - fælles markedsordning for fedtstoffer - forordning nr. 136/66/EØF - artikel 12a - oplagring af olivenolie uden fællesskabsfinansiering - de nationale myndigheders kompetence på konkurrenceområdet)

2009/C 282/07

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Compañía Española de Comercialización de Aceite SA

Procesdelatagere: Asociación Española de la Industria y Comercio Exportador de Aceite de Oliva (Asoliva), Asociación Nacional de Industriales Envasadores y Refinadores de Aceites Comestibles (Anierac) og Administración del Estado

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal Supremo — fortolkning af artikel 12a i Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer (EFT L 172, s. 3025), som affattet ved forordning nr. 1638/98 (EFT L 210, s. 32), af Rådets Forordning (EF) nr. 952/97 af 20. maj 1997 om producentsammenslutninger og foreninger af sådanne (EFT L 142, s. 30) og af Rådets forordning nr. 26 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EFT 1959-1962, s. 120) — begrebet »godkendt organisation« — begrebet »sammenslutning og foreninger af producentsammenslutninger« — oplagring

Konklusion

Et aktieselskab, hvis kapital overvejende indehaves af olivenolieproducenter, olivenoliemøller og producentkooperativer, og hvis resterende kapital indehaves af pengeinstitutter, kan være omfattet af begrebet organisation som omhandlet i artikel 12a i Rådets forordning nr. 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1638/98 af 20. juli 1998, og kan derfor bemyndiges til at indgå private kontrakter om oplagring af olivenolie i henhold til denne artikel, med forbehold for at betingelserne i denne bestemmelse opfyldes.

Den »statslige godkendelse«, som organisationerne i henhold til artikel 12a i forordning nr. 136/66 — som ændret ved forordning nr. 1638/98 — skal have, kan opnås i forbindelse med behandlingen af en til de nationale konkurrencemyndigheder indgivet ansøgning om individuel fritagelse (»godkendelse«), på betingelse af at disse myndigheder har effektive midler til at efterprøve, om den organisation, der har indgivet ansøgningen, er egnet til under overholdelse af de lovbestemte krav at foretage privat oplagring af olivenolie.

3)	Artikel 12a i forordning nr. 136/66 — som ændret ved forordning nr. 1638/98 — er ikke til hinder for den ordning for opkøb og oplagring af olivenolie, der er indgået og finansieret privat, og som ikke har været underlagt den godkendelsesprocedure, som denne bestemmelse henviser til.

De nationale konkurrencemyndigheder kan — for så vidt som de undlader dels at træffe foranstaltninger, der kan fravige eller skade den fælles markedsordning for olivenolie, dels at træffe en afgørelse, der er i strid med Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers beslutning, eller at skabe en risiko for en sådan modstrid — anvende nationale konkurrenceregler på en aftale, der kan påvirke olivenoliemarkedet på fællesskabsplan.

(1) EUT C 37 af 9.2.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-562/07) (1)

(Traktatbrud - frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF og EØS-aftalens artikel 40 - direkte beskatning - fysiske personer - beskatning af kapitalgevinster - forskelsbehandling mellem bosiddende og ikke-bosiddende personer)

2009/C 282/08

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og I.Martínez del Peral, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved M. Muñoz Pérez, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — overtrædelse af artikel 39 EF og 56 EF samt EØS-aftalens artikel 28 og 40 — forskelsbehandling vedrørende beskatning af indtægter i Spanien for henholdsvis bosiddende og ikke-bosiddende personer

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 56 EF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det indtil den 31. december 2006 behandlede kapitalgevinster realiseret i Spanien forskelligt, alt efter om de var opnået af bosiddende personer eller ikke-bosiddende personer.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Minister voor Wonen, Wijken en Integratie mod Woningstichting Sint Servatius (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-567/07) (1)

(Frie kapitalbevægelser - artikel 56 EF - restriktioner - begrundelse - boligpolitik - tjenesteydelser af almen økonomisk interesse)

2009/C 282/09

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Minister voor Wonen, Wijken en Integratie

Sagsøgt: Woningstichting Sint Servatius

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Raad van State — fortolkning af artikel 56 EF og 58 EF, artikel 86, stk. 2, EF samt artikel 87 EF og 88 EF — national lovgivning, der forbyder en virksomhed, som i henhold til loven har som opgave at virke inden for den pågældende medlemsstats boligpolitik, at udøve grænseoverskridende virksomhed uden forudgående tilladelse fra den berørte minister — boligpolitik og almene hensyn

Konklusion

Artikel 56 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvorefter grænseoverskridende virksomhed, der udøves af organismer godkendt på området for alment boligbyggeri, som omhandlet i artikel 70, stk. 1, i boligloven (Woningwet), betinges af en forudgående administrativ tilladelse, for så vidt som en sådan lovgivning ikke bygger på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling, og på forinden kendte forhold, som sikrer, at den er egnet til i tilstrækkeligt omfang at lægge en ramme for de nationale myndigheders skønsudøvelse, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/6

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. oktober 2009 — HSBC Holdings plc, Vidacos Nominees Ltd mod The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Special Commissioners of Income Tax, London — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-569/07) (1)

(Afgifter - kapitaltilførsel - afgiftspålæggelse med 1,5 % på overførsel eller udstedelse af aktier ind i en clearingtjeneste (»clearance service«))

2009/C 282/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Special Commissioners of Income Tax, London

Parter i hovedsagen

Sagsøger: HSBC Holdings plc, Vidacos Nominees Ltd

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Special Commissioners of Income Tax, London — fortolkning af artikel 10 og 11 i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969 II, s. 405), som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985 (EFT L 156, s. 23), og artikel 43 EF, 49 EF og 56 EF — tilbud fra et selskab (»A«), der er etableret i en medlemsstat, om at erhverve aktierne i et selskab (»B«), der er etableret i en anden medlemsstat, mod udstedelse af aktier i selskab A på børsen i den anden medlemsstat — pålæggelse af en afgift på 1,5 % af overførslen eller udstedelse af aktier i en clearingtjeneste (»clearance service«)

Konklusion

Artikel 11, litra a), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der opkræves en afgift som den, der er tvist om i hovedsagen, når aktier udstedes ind i en clearingtjeneste.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/7

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 1. oktober 2009 — Ketty Leyman mod Institut national d'assurance maladie-invalidité (INAMI) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal du travail de Nivelles — Belgien)

(Sag C-3/08) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - sociale sikringsordninger - ydelser ved invaliditet - forordning (EØF) nr. 1408/71 - artikel 40, stk. 3 - forskellige erstatningsordninger i medlemsstaterne - ulemper for vandrende arbejdstagere - bidrag, der ikke kommer indbetaleren til gode)

2009/C 282/11

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal du travail de Nivelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ketty Leyman

Sagsøgt: Institut national d'assurance maladie-invalidité (INAMI)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal du travail de Nivelles — gyldighed i henhold til artikel 18 EF af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som ændret — invaliditetsydelser — hindring for udøvelse af retten til fri bevægelighed som følge af eksistensen af forskellige sociale ordninger

Konklusion

Artikel 39 EF skal fortolkes således, at den er til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat anvender en national lov, der i overensstemmelse med artikel 40, stk. 3, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret og ajourført ved Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996, som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 af 13. april 2005, betinger retten til invaliditetsydelser af, at der er forløbet en første uarbejdsdygtighedsperiode af et års varighed, når en sådan anvendelse af loven har til følge, at en vandrende arbejdstager har indbetalt bidrag til en social sikringsordning i denne medlemsstat, uden at dette kommer ham til gode og således stiller ham ringere end en bofast arbejdstager.

(1) EUT C 79 af 29.3.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2009 — Asturcom Telecomunicaciones SL mod Cristina Rodríguez Nogueira (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 4 de Bilbao (Spanien))

(Sag C-40/08) (1)

(Direktiv 93/13/EØF - forbrugeraftaler - urimelig voldgiftsklausul - ugyldighed - voldgiftskendelse, der har retskraft - tvangsfuldbyrdelse - den nationale dommers adgang til af egen drift at erklære den urimelige voldgiftsklausul for ugyldig - ækvivalens- og effektivitetsprincippet)

2009/C 282/12

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia no 4 de Bilbao

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Asturcom Telecomunicaciones SL

Sagsøgt: Cristina Rodríguez Nogueira

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de Primera Instancia no 4 de Bilbao (Spanien) — fortolkning af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29) — tilstrækkelige og effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår til ophør — begæring om fuldbyrdelse af en endelig voldgiftskendelse, der er afsagt i en udeblivelsessag på grundlag af en urimelig voldgiftsaftale

Konklusion

Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at en national ret, hvortil der er indgivet en begæring om tvangsfuldbyrdelse af en retskraftig voldgiftskendelse, der er afsagt, uden at forbrugeren har givet møde, er forpligtet til, så snart den råder over de fornødne faktiske og retlige oplysninger herom, af egen drift at efterprøve, om den voldgiftsklausul, der er indeholdt i en kontrakt indgået mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, er urimelig, for så vidt som retten i henhold til de nationale processuelle regler kan foretage en sådan efterprøvelse i lignende sager af intern art. Hvis dette er tilfældet, påhviler det denne ret at drage alle de konsekvenser, der følger heraf efter national lovgivning, for at sikre, at forbrugeren ikke er bundet af nævnte klausul.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Arthur Gottwald mod Bezirkshauptmannschaft Bregenz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg — Østrig)

(Sag C-103/08) (1)

(Fri bevægelighed for personer - unionsborgerskab - artikel 12 EF - tilrådighedsstillelse for handicappede personer af en gratis årsvignette - bestemmelser, der forbeholder tildeling af en sådan vignette for personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på nationalt område)

2009/C 282/13

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Arthur Gottwald

Sagsøgt: Bezirkshauptmannschaft Bregenz

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat des Landes Vorarlberg — fortolkning af artikel 12 EF — forskelsbehandling på grundlag af nationalitet — national lovgivning, hvorefter den gratis tilrådighedsstillelse af en årsvignette med henblik på benyttelse af betalingspligtige landeveje forbeholdes handicappede, der har bopæl eller sædvanligt ophold i indlandet

Konklusion

Artikel 12 EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national retsforskrift som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter gratis tilrådighedsstillelse af en årsvignette til landeveje forbeholdes handicappede personer, der har bopæl eller sædvanligt ophold i den pågældende medlemsstat, eller som regelmæssigt rejser til denne medlemsstat i erhvervsmæssigt eller privat øjemed.

(1) EUT C 142 af 7.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/8

Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2009 — europæisk arrestordre udstedt mod Dominic Wolzenburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-123/08) (1)

(Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - artikel 4, nr. 6) - fakultativ grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre - gennemførelse i national ret - anholdt person, som er statsborger i den udstedende medlemsstat - den fuldbyrdende medlemsstats afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre betinget af fem års ophold på dens område - artikel 12 EF)

2009/C 282/14

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Parter i hovedsagen

Dominic Wolzenburg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank Amsterdam — fortolkning af artikel 4, nr. 6, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1) — den fuldbyrdende judicielle myndigheds mulighed for at afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre, som er udstedt med henblik på fuldbyrdelsen af en fængselsstraf for en person, som opholder sig eller er bosat i den fuldbyrdende medlemsstat — begrebet »bosat« og »opholder sig« — fortolkning af artikel 12 EF, 17 EF og 18 EF — national lovgivning, som giver den fuldbyrdende judicielle myndighed mulighed for at behandle den eftersøgte person forskelligt, når denne nægter overgivelse, afhængig af, om den pågældende er statsborger i den fuldbyrdende medlemsstat eller i en anden medlemsstat

Konklusion

En statsborger i en medlemsstat, som lovligt er bosat i en anden medlemsstat, har ret til at påberåbe sig artikel 12, stk. 1, EF over for en national lovgivning, såsom Overleveringswet (lov om overgivelse af personer) af 29. april 2004, der fastsætter betingelserne for, at den kompetente judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf.

Artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal fortolkes således, at når der er tale om en unionsborger, kan den fuldbyrdende medlemsstat, ud over at opstille en betingelse vedrørende varigheden af opholdet i denne stat, ikke lade anvendelsen af den fakultative grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som er fastsat i denne bestemmelse, være afhængig af yderligere administrative krav, såsom at den pågældende er i besiddelse af en opholdstilladelse på ubestemt tid.

Artikel 12, stk. 1, EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat, hvorefter denne stats kompetente judicielle myndighed afslår at fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt mod en af dens statsborgere med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, mens et sådant afslag, når der er tale om en statsborger i en anden medlemsstat, der har en opholdsret på grundlag af artikel 18, stk. 1, EF, er undergivet en betingelse om, at denne statsborger lovligt har haft ophold i en uafbrudt periode på fem år på nævnte fuldbyrdende medlemsstats område.

(1) EUT C 116 af 9.5.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/9

Domstolens dom (Store Afdeling) af 6. oktober 2009 — Intercontainer Interfrigo SC (ICF) mod Balkenende Oosthuizen BV, MIC Operations BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-133/08) (1)

(Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser - lovvalget i mangel af aftale herom - certeparti - tilknytningsmomenter - mulighed for at adskille en del af aftalen fra resten af aftalen)

2009/C 282/15

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Intercontainer Interfrigo SC (ICF)

Sagsøgt: Balkenende Oosthuizen BV, MIC Operations BV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af artikel 4 i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, som blev undertegnet i Rom den 19. juni 1980 — begrebet aftale om transport af gods — elementer — rejsebefragtning — lovvalget i mangel af aftale herom — tilknytningskriterier

Konklusion

Artikel 4, stk. 4, sidste punktum, i konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980, skal fortolkes således, at tilknytningsmomentet fastsat i den nævnte artikel 4, stk. 4, andet punktum, kun finder anvendelse på andre certepartier end certepartier for en enkelt rejse, når hovedformålet med aftalen ikke blot er tilrådighedsstillelse af et transportmiddel, men den egentlige transport af godset.

Konventionens artikel 4, stk. 1, andet punktum, skal fortolkes således, at en del af aftalen kun kan underkastes en anden lov end den, som anvendes på resten af aftalen, når dens mål fremstår som selvstændigt.

Når det tilknytningsmoment, som anvendes på et certeparti, er det, som er fastsat i konventionens artikel 4, stk. 4, skal dette tilknytningsmoment anvendes på hele aftalen, medmindre den del af aftalen, som vedrører transport, fremstår som selvstændig i forhold til resten af aftalen.

Konventionens artikel 4, stk. 5, skal fortolkes således, at når det af omstændighederne som helhed tydeligt fremgår, at aftalen har en nærmere tilknytning til et andet land end det, som fastlægges på grundlag af et af de tilknytningsmomenter, som er fastsat i konventionens artikel 4, stk. 2-4, tilkommer det domstolen at se bort fra disse tilknytningsmomenter og anvende loven i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til.

(1) EUT C 158 af 21.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Vale Mill (Rochdale) Ltd, Pirola SpA, Colombo New Scal SpA og Den Italienske Republik

(Sag C-141/08 P) (1)

(Appel - handelspolitik - dumping - import af strygebrætter med oprindelse i Kina - forordning (EF) nr. 384/96 - artikel 2, stk. 7, litra c) og artikel 20, stk. 4 og 5 - status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår - ret til forsvar - antidumpingundersøgelse - frister meddelt virksomhederne for fremsættelse af deres bemærkninger)

2009/C 282/16

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co. Ltd (ved avocat J.-F. Bellis og barrister G. Vallera)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, barrister E. McGovern og solicitor B. O’Connor), Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet, T. Scharf og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede), Vale Mill (Rochdale) Ltd, Pirola SpA, Colombo New Scal SpA (ved Rechtsanwälte G. Berrische og G. Wolf) og Den Italienske Republik (ved R. Adam, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato W. Ferrante)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) den 29. januar 2008 i sag T-206/07, Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware mod Rådet, hvorved Retten frifandt Rådet for sagsøgerens påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, for så vidt der ved forordningen indføres en antidumpingtold på importen af de af sagsøgeren fremstillede strygebrætter — retsvildfarelse som følge af, at Rettens konstateringer er materielt urigtige og som følge af, at der ikke er fastsat nogen sanktion for tilsidesættelsen af den ret til forsvar, som Retten ellers har konstateret — fortolkning af artikel 2, stk. 7, litra c), og artikel 20, stk. 4 og 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 56, s. 1) — begrebet »virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår« og virkningen af den minimumsfrist på 10 dage, som tilkommer en virksomhed, overfor hvem der iværksat en antidumpingundersøgelse, til at fremsætte eventuelle bemærkninger.

Konklusion

Dommen af 29. januar 2008 afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware mod Rådet (sag T-206/07), ophæves, for så vidt som Retten herved har fastslået, at Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co Ltd.’s ret til forsvar ikke blev berørt af tilsidesættelsen af artikel 20, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab.

Rådets forordning (EF) nr. 452/2007 af 23. april 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af strygebrætter med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine annulleres, for så vidt som der ved forordningen indføres en antidumpingtold på importen af de af Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware Co. Ltd. fremstillede strygebrætter.

3)	Rådet for Den Europæiske Union betaler sagens omkostninger i de to instanser.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Vale Mill (Rochdale) Ltd, Pirola SpA, Colombo New Scal SpA og Den Italienske Republik bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 158 af 21.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-153/08) (1)

(Traktatbrud - fri udveksling af tjenesteydelser - artikel 49 EF og artikel 36 i EØS-aftalen - direkte beskatning - indkomstskat - beskatning af beløb vundet i lotterier, spil og væddemål - fritagelse for skat begrænset til gevinster fra lotterier, spil og væddemål organiseret af visse nationale institutioner og foretagender)

2009/C 282/17

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 49 EF og 36 EØS — national lovgivning i henhold til hvilken beløb vundet i lotterier og væddemål organiseret i udlandet er pålagt indkomstskat, mens visse lotterier og væddemål organiseret i Spanien ikke er pålagt indkomstskat

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF og artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det har opretholdt en skattelovgivning, der fritager gevinster fra lotterier, spil og væddemål, der arrangeres i Kongeriget Spanien af visse offentlige institutioner og visse foretagender, der er hjemmehørende i denne medlemsstat, og som udfører socialt arbejde eller hjælpearbejde uden vinding for øje, men ikke indrømmer samme fritagelse for gevinster fra lotterier, spil og væddemål, der arrangeres af institutioner og foretagender, der har hjemsted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i Det Europæisk Økonomiske Samarbejdsområde, og som udøver aktiviteter af samme art.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Kongeriget Spanien bærer hver deres egne omkostninger.

(1) EUT C 142 af 7.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/11

Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. oktober 2009 — Gaz de France — Berliner Investissement SA mod Bundeszentralamt für Steuern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)

(Sag C-247/08) (1)

(Frie kapitalbevægelser - fritagelse for kildeskat i datterselskabets medlemsstat af udbytte udloddet til moderselskabet - udtrykket »selskab i en medlemsstat« - »société par actions simplifiée« (forenklet aktieselskab) efter fransk ret)

2009/C 282/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Köln

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Gaz de France — Berliner Investissement SA

Sagsøgt: Bundeszentralamt für Steuern

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Köln — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF, artikel 56, stk. 1, EF og artikel 58, stk. 1, litra a), og stk. 3, EF, samt artikel 2, litra a), og litra f) i bilaget til Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) — begrebet »selskab i en medlemsstat« — afslag i datterselskabets medlemsstat på at indrømme fritagelse for kildeskat af udbytte for et fransk moderselskab af typen »société par actions simplifiée«, idet denne selskabstype på tidspunktet for de faktiske omstændigheder endnu ikke var opført på listen i bilaget til direktivet

Konklusion

Artikel 2, litra a), i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, sammenholdt med litra f) i bilaget til dette, skal fortolkes således, at et fransk selskab, der har selskabsformen »société par actions simplifiée«, ikke kan anses for et »selskab i en medlemsstat« i direktivets forstand, før direktivet blev ændret ved Rådets direktiv 2003/123/EF af 22. december 2003.

2)	Gennemgangen af det andet spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 2, litra a), i direktiv 90/435, sammenholdt med litra f) i bilaget til dette og med direktivets artikel 5, stk. 1.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/11

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-252/08) (1)

(Traktatbrud - forurening og skadevirkninger - fyringsanlæg - begrænsning af visse luftforurenende emissioner)

2009/C 282/20

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Flynn og A. Alcover San Pedro, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Malta (ved S. Camilleri, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag IV, del A, bilag VI, del A, og bilag VII, del A, og af artikel 12, sammenholdt med bilag VIII, del A, punkt 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (EFT L 309, s. 1) — manglende overholdelse af emissionsgrænseværdierne for svovldioxid, nitrogenoxider og støv — anlæggene i Delimara og Marsa

Konklusion

Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 12, sammenholdt med bilag IV, del A, bilag VI, del A, og bilag VII, del A, og bilag VIII, del A, punkt 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, idet den ikke har anvendt direktivet korrekt i forhold til virksomheden på det dampdrevne fyringsanlæg på elektricitetscentralen i Delimara (fase I) og elektricitetscentralen i Marsa.

2)	Republikken Malta betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/12

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 6. oktober 2009 — SPÖ Landesorganisation Kärnten mod Finanzamt Klagenfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt — Østrig)

(Sag C-267/08) (1)

(Moms - retten til at fradrage indgående afgift - begrebet økonomisk virksomhed - et politisk partis delstatsorganisation - reklamevirksomhed til fordel for partiets kredsorganisationer - de med denne virksomhed forbundne udgifter overstiger indtægterne)

2009/C 282/21

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SPÖ Landesorganisation Kärnten

Sagsøgt: Finanzamt Klagenfurt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Klagenfurt — fortolkning af artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaterne lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begrebet »økonomisk virksomhed« — ydelser, som et politisk partis delstatsorganisation leverer til dette partis kredsorganisationer i form af mødearrangementer, fremstilling og levering af reklamemateriale og afholdelse af et årligt bal — de med disse ydelser forbundne udgifter overstiger væsentligt de indtægter, der opnås ved faktureringen af visse af disse udgifter til kredsorganisationerne samt ved salg af billetter til ballet

Konklusion

Artikel 4, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at aktiviteter vedrørende ekstern reklame ydet af en afdeling af et politisk parti i en medlemsstat ikke skal anses for at udgøre økonomisk virksomhed.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/12

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik

(Sag C-468/08) (1)

(Traktatbrud - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - direktiv 2005/36/EF - manglende gennemførelse)

2009/C 282/22

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og B. Messmer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22)

Konklusion

Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 24. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-477/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/23

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M. Adam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22)

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-502/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/60/EF - forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - manglende fuldstændig gennemførelse - manglende underretning om gennemførelsesforanstaltninger)

2009/C 282/24

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved J. López-Medel Bascones, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309, s. 15)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, idet det ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, og idet det ikke har underrettet Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de nationale bestemmelser, som anses for at kunne bidrage til, at dette direktiv efterkommes.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/14

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-504/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/70/EF - tjenestemænd og politikere - hvidvaskning af penge - ufuldstændig gennemførelse)

2009/C 282/25

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved J. López-Medel Bascones, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (EUT L 214, s. 29)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 5 i Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/14

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-549/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/70/EF - hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/26

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og A.-A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Irland (ved D. O’Hagan, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (EUT L 214, s. 29)

Konklusion

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af politisk udsat person og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, idet medlemsstaten ikke har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Irland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 55 af 7.3.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/15

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-575/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/56/EF - grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/27

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310, s. 1)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/15

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-6/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/60/EF - hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/28

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Peere og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309, s. 15)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/15

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 24. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-8/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2006/17/EF - tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/29

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse og meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler (EUT L 38, s. 40)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/17/EF af 8. februar 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF for så vidt angår visse tekniske krav til donation, udtagning og testning af humane væv og celler, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/16

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. september 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-9/09) (1)

(Traktatbrud - offentlig sundhed - direktiv 2004/23/EF - fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/30

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse og meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler (EUT L 102, s. 48)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 69 af 21.3.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/16

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 1. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-100/09) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2007/14/EF - gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 282/31

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Jelínek og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (EUT L 69, s. 27).

Konklusion

Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Den Tjekkiske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 113 af 16.5.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/17

Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 10. juli 2009 — Apple Computer, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), TKS-Teknosoft SA

(Sag C-416/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - ordmærket »QUARTZ« - indsigelse indgivet af indehaveren af EF-figurmærket QUARTZ - afslag på registrering - varer af lignende art - risiko for forveksling - åbenbart, at appellen skal afvises)

2009/C 282/32

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Apple Computer, Inc. (ved solicitors M. Hart og N. Kearley)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. García Murillo, som befuldmægtiget), TKS-Teknosoft SA.

Sagens genstand

Appel af dom afsagt den 1. juli 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) i sag T-328/05, Apple Computer mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om figurmærket »QUARTZ« for varer i klasse 9 til prøvelse af afgørelse truffet den 27. april 2005 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 416/2004-4) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne delvist afslog at registrere nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af EF-figurmærket »QUARTZ« for tjenesteydelser i klasse 9 og 42

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Apple Computer, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 301 af 22.11.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/17

Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 9. juli 2009 — Kurt Wierer mod Land Baden-Württemberg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — Tyskland)

(Sag C-445/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - kørekort - direktiv 91/439/EØF - frakendelse af nationalt kørekort på grund af spirituskørsel - ikke fremlæggelse af en medicinsk-psykologisk erklæring, som kræves for at få et nyt kørekort i værtsmedlemsstaten - kørekort udstedt i en anden medlemsstat - værtsmedlemsstatens kontrol af bopælskravet - adgang til at støtte sig til oplysninger afgivet af indehaveren af kørekortet i henhold til den ham påhvilende samarbejdspligt ifølge værtsmedlemsstatens nationale ret - adgang til at foretage undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten)

2009/C 282/33

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Kurt Wierer

Sagsøgt: Land Baden-Württemberg

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg — fortolkning af artikel 9 i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) — afslag på anerkendelse af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat under manglende iagttagelse af bopælskravet — værtsmedlemsstatens mulighed for, ved prøvelsen af om bopælskravet var overholdt på udstedelsestidspunktet, at basere sig på oplysninger afgivet af kørekortindehaveren selv under forvaltningssagen og retssagen i henhold til den ham påhvilende samarbejdspligt, eller, i givet fald, for at foretage undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten — kørekortindehaver, der har fået frakendt sit nationale kørekort på grund af spirituskørsel, og som ikke har været i stand til at fremlægge en medicinsk-psykologisk erklæring, som kræves for at få et nyt kørekort i bopælsmedlemsstaten

Konklusion

Artikel 1, stk. 2, artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat afviser at anerkende førerretten på sit område på grundlag af et kørekort, der er udstedt senere af en anden medlemsstat til en person, der tidligere i værtsmedlemsstaten har fået frakendt et kørekort på grund af spirituskørsel, og når det andet kørekort er opnået uden for den periode, hvor det var forbudt at ansøge om et nyt kørekort, hvis:

—

det viser sig, at bopælskravet ikke var overholdt i den medlemsstat, der udstedte dette kørekort, på grundlag af forklaringer og oplysninger, som kørekortindehaveren har afgivet under forvaltningssagen eller retssagen i henhold til en ham påhvilende samarbejdspligt i henhold til værtsmedlemsstatens nationale ret,

eller

—

oplysningerne indhentet af værtsmedlemsstatens nationale myndigheder og domstole ved undersøgelser i udstedelsesmedlemsstaten ikke er uanfægtelige oplysninger, der hidrører fra sidstnævnte stat, og som beviser, at indehaveren ikke havde sin sædvanlige bopæl i denne stat ved dens udstedelse af et kørekort.

(1) EUT C 32 af 7.2.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/18

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 9. juli 2009 — Régie communale autonome du stade Luc Varenne mod État belge — SPF Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Mons, Belgien)

(Sag C-483/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - sjette momsdirektiv - artikel 10, stk. 1 og 2 - efteropkrævning af uretmæssigt fratrukket afgift - begyndelsestidspunkt for forældelsesfrist)

2009/C 282/34

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Tribunal de première instance de Mons

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Régie communale autonome du stade Luc Varenne Finances

Sagsøgt: État belge — SPF Finances

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal de première instance de Mons — fortolkning af artikel 10 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — begreberne »afgiftspligtens indtræden« og »afgiftens forfald« — begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen for retten til efteropkrævning af afgift — dato for udstedelse af fakturaen eller dato for indgivelse af momsangivelsen, i hvilken den afgiftspligtige gør sin fradragsret gældende

Konklusion

Artikel 10 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2002/38/EF af 7. maj 2002, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning og administrativ praksis, der fastsætter begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen for retten til efteropkrævning af merværdiafgift, der uretmæssigt er blevet fratrukket, til datoen for indgivelsen af momsangivelsen, i hvilken den afgiftspligtige gjorde sin fradragsret gældende for første gang.

(1) EUT C 19 af 24.1.2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/19

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division (Det Forenede Kongerige), den 12. august 2009 — Interflora Inc, Interflora British Unit mod Marks & Spencer plc, Flowers Direct Online Limited

(Sag C-323/09)

2009/C 282/37

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England and Wales), Chancery Division

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Interflora Inc, Interflora British Unit

Sagsøgt: Marks & Spencer plc, Flowers Direct Online Limited

Præjudicielle spørgsmål

Såfremt et erhvervsdrivende selskab, der er konkurrent til indehaveren af et registreret varemærke, og som sælger varer og tilbyder tjenesteydelser af samme art, som dem, der er omfattet af varemærket, via sit websted i) udvælger et tegn, der (i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-291/00) er identisk med varemærket, som søgeord i forbindelse med en søgemaskineoperatørs tjenesteydelse vedrørende sponsorerede links, ii) anmelder tegnet som søgeord, iii) forbinder tegnet med URL’en for dets websted, iv) fastsætter den pris pr. klik, som det vil betale henset til dette søgeord, v) fastlægger timingen af visningen af det sponsorerede link, og vi) bruger tegnet i en forretningskorrespondance i forbindelse med fakturering og betaling af gebyrer eller brugen af dets konto hos søgemaskineoperatøren, men det sponsorerede link ikke i sig selv indeholder tegnet eller et andet lignende tegn, udgør nogle eller alle disse handlinger da »brug« af tegnet foretaget af konkurrenten, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i Rådets første direktiv 89/104/EØF (1) af 21. december 1988 (herefter »EF-varemærkedirektivet«) og artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (2) (herefter »EF-varemærkeforordningen«)?

2)	Foretages en sådan brug »for« varer og tjenesteydelse, der er af samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a) i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen?

Falder en sådan brug inden for anvendelsesområdet for den ene eller begge af følgende bestemmelser:

a)	Artikel 5, stk. 1, litra a), i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen, og

b)	Artikel 5, stk. 2, i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra c), i EF-varemærkeforordningen (forudsat at en sådan brug er til skade for varemærkets særpræg eller utilbørligt udnytter varemærkets omdømme)?

Ændres besvarelsen af spørgsmål 3 ovenfor, hvis

visningen af konkurrentens sponsorerede link, der er en følge af en søgning foretaget af en bruger ved hjælp af det omhandlede tegn, kan føre til, at en del af offentligheden foranlediges til at tro, at konkurrenten er medlem af varemærkeindehaverens kommercielle netværk, hvilket ikke er tilfældet, eller

b)	søgemaskineoperatøren ikke gør det muligt for varemærkeindehavere i den pågældende medlemsstat i Fællesskabet at forhindre andre parter i at udvælge tegn, der er identiske med deres varemærke, som søgeord?

Såfremt søgemaskineoperatøren i) viser en bruger et tegn, der (i overensstemmelse med Domstolens dom i sag C-291/00) er identisk med et registreret varemærke, i søgefelterne foroven og forneden på søgesider, der indeholder et sponsoreret link til et websted, der ejes af konkurrenten nævnt i spørgsmål 1 ovenfor, ii) viser brugeren tegnet på listen over søgeresultaterne, iii) viser brugeren tegnet i form af et alternativt forslag, når brugeren har indtastet et lignende tegn i søgemaskinen, iv) viser brugeren en side med søgeresultater, der indeholder konkurrentens sponsorerede link, som en følge af, at brugeren indtaster tegnet, og v) overtager brugerens brug af tegnet ved at vise brugeren sider med søgeresultater, der indeholder konkurrentens sponsorerede link, men det sponsorerede link ikke i sig selv indeholder tegnet eller et lignende tegn, udgør nogle af eller alle disse handlinger da »brug« af tegnet foretaget af søgemaskineoperatøren som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen?

6)	Foretages en sådan brug »for« varer og tjenesteydelser, der er af samme art som dem, for hvilke varemærket er registreret, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra a), i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen?

Falder en sådan brug inden for anvendelsesområdet for den ene eller begge af følgende bestemmelser:

a)	Artikel 5, stk. 1, litra a), i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen, og

b)	Artikel 5, stk. 2, i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra c), i EF-varemærkeforordningen (forudsat at sådan brug er til skade for varemærkets særpræg eller utilbørligt udnytter varemærkets omdømme)?

Ændres besvarelsen af spørgsmål 7 ovenfor, hvis

visningen af konkurrentens sponsorerede link, der er følge af en søgning foretaget af en bruger ved hjælp af det omhandlede tegn, kan føre til, at en del af offentligheden foranledigedes til at tro, at konkurrenten er medlem af varemærkeindehaverens kommercielle netværk, hvilket ikke er tilfældet, eller

b)	søgemaskineoperatøren ikke gør det muligt for varemærkeindehaverne i den pågældende medlemsstat at forhindre andre parter i at udvælge tegn, der er identiske med deres varemærke, som søgeord?

Hvis en sådan brug er omfattet af anvendelsesområdet for enten artikel 5, stk. 1, litra a), i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen eller artikel 5, stk. 2, i EF-varemærkedirektivet og artikel 9, stk. 1, litra c), i EF-varemærkeforordningen, eller dem begge,

består en sådan brug af, eller indeholder den »transmission på et kommunikationsnet af information, der leveres af en tjenestemodtager«, og hvis dette er tilfældet, er der da tale om, at søgemaskineoperatøren »udvælger og […] ændrer [informationen]«, som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (herefter »direktivet om elektronisk handel«)?

består en sådan brug af, eller indeholder den »automatisk mellemliggende og midlertidig oplagring af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter disses anmodning mere effektiv«, som omhandlet i artikel 13, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel?

c)	består en sådan brug af, eller indeholder den »oplagring af information leveret af en tjenestemodtager«, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel?

Hvis brugen ikke udelukkende består af aktiviteter, der er omfattet af en eller flere af artiklerne 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 14, stk. 1, i direktivet om elektronisk handel — selv om den også omfatter sådanne aktiviteter — er søgemaskineoperatøren da ansvarsfri, for så vidt som brugen består af sådanne aktiviteter, og hvis dette er tilfældet, kan erstatning eller anden økonomisk afhjælpning da blive tilkendt for sådan brug, for så vidt som den ikke foretages ansvarsfrit?

10)

Hvis spørgsmål 9 ovenfor skal besvares således, at brugen ikke udelukkende består af aktiviteter, der falder ind under anvendelsesområdet for en eller flere af artiklerne 12-14 i direktivet om elektronisk handel, kan konkurrenten da i henhold til national ret om ansvar for medvirken ifalde solidarisk ansvar for søgemaskineoperatørens krænkende handlinger?

(1) Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EFT 1989 L 40, s. 1.

(2) EFT 1994 L 11, s. 1.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland) den 14. august 2009 — Mensch und Natur AG mod Freistaat Bayern

(Sag C-327/09)

2009/C 282/38

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mensch und Natur AG

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Præjudicielle spørgsmål

1)	Er artikel 249, stk. 4, EF, til hinder for, at en kommissionsbeslutning, der efter sin ordlyd udelukkende er rettet til en bestemt berørt virksomhed, udlægges således, at den også har bindende virkninger for andre virksomheder, der efter beslutningens mening og formål skal behandles på samme måde?

Er Kommissionens beslutning 2000/196/EF af 22. februar 2000 om forbud mod markedsføring af »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« som nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens (1), efter hvis artikel 1 der udstedes forbud mod at markedsføre »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« som nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens i Fællesskabet, også bindende for sagsøgeren, der aktuelt markedsfører »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« i Fællesskabet?

(1) Kommissionens beslutning af 22.2.2000 om forbud mod markedsføring af »Stevia rebaudiana Bertoni: planter og tørrede blade« som nyt levnedsmiddel eller ny levnedsmiddelingrediens i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (meddelt under nummer K(2000) 77), EFT L 61, s. 14.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/21

Appel iværksat den 24. august 2009 af Republikken Polen til prøvelse af dom afsagt den 10. juni 2009 af Retten i Første Instans (Første Udvidede Afdeling) i sag T-257/04, Polen mod Kommissionen

(Sag C-335/09 P)

2009/C 282/39

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 10. juni 2009 i sag T-257/04, Polen mod Kommissionen, ophæves i sin helhed.

—

Artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1972/2003 af 10. november 2003 om overgangsforanstaltninger for samhandelen med landbrugsprodukter som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 230/2004 af 10. februar 2004 (2), samt ved Kommissionens forordning (EF) nr. 735/2004 af 20. april 2004 (3), annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans og appelsagen for Domstolen.

—	Appelsagen henvises til Store Afdeling.

Anbringender og væsentligste argumenter

Det gøres for det første gældende, for så vidt som det i den appellerede dom fastslås, at søgsmålet med hensyn til forordning nr. 1972/2003 blev anlagt for sent og derfor skal afvises (den appellerede doms præmis 32-63), at

—

forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (4), og tiltrædelsestraktaten er fortolket urigtigt, for så vidt som Retten har lagt til grund, at fristen for anlæggelse af et annullationssøgsmål til prøvelse af forordning nr. 1972/2003 begyndte at løbe fra datoen for offentliggørelsen af forordningen på de officielle sprog i EF-15, og dermed før offentliggørelsen på de officielle sprog i det udvidede EF havde fundet sted

—

artikel 230, stk. 4, EF er fortolket urigtigt, for så vidt som Retten har lagt til grund, at Republikken Polen på grundlag af denne bestemmelse i sin egenskab af juridisk person effektivt kunne have anlagt et annullationssøgsmål til prøvelse af forordning nr. 1972/2003 før sin tiltrædelse til Den Europæiske Union

—

der foreligger en tilsidesættelse af retsstatsprincippet og princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse, idet Republikken Polen af Retten i Første Instans er blevet frataget retten til at søge retslig prøvelse af lovligheden af forordning nr. 1972/2003, uagtet at denne forordning blev rettet til Polen som til en medlemsstat

—

der foreligger en tilsidesættelse af solidaritetsprincippet og princippet om god tro, idet Republikken Polen af Retten i Første Instans er blevet frataget retten til at søge retslig prøvelse af lovligheden af en foranstaltning, hvormed betingelserne for Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union retsstridigt er ændret, og hvormed ligevægten mellem de rettigheder og pligter, som er en konsekvens af medlemsskab af Fællesskabet, er forstyrret

—	Retten i Første Instans har begået en rettergangsfejl, eftersom den ikke har taget stilling til Republikken Polens anbringender med hensyn til en tilsidesættelse af solidaritetsprincippet og princippet om god tro og ikke har begrundet den appellerede dom tilstrækkeligt.

Det gøres for det andet gældende, for så vidt som påstanden om annullation af den del af forordning nr. 735/2004, ifølge hvilken syv produkter fra Republikken Polen undergives den foranstaltning, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1972/2003 (den appellerede doms præmis 80-136), forkastes i den appellerede dom, at

—

der foreligger en tilsidesættelse af tiltrædelsesaktens artikel 41 og proportionalitetsprincippet, idet det af Retten er lagt til grund, at beløbet for den i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1972/2003 fastsatte afgift er egnet til og nødvendig for at nå målene med den omtvistede overgangsforanstaltning, uagtet at en afgift, der svarer til forskellen mellem importafgifterne, havde været tilstrækkelig til at forebygge spekulation og udligne indtjeningen fra spekulation, at den ovennævnte afgift henset til tidspunktet for dens indførelse (11 dage før tiltrædelsen) ikke kunne bidrage til, at målet om forebyggelse blev nået, og at der mangler en sammenhæng mellem beløbet for den indførte afgift og de formodede mål, der skal nås med afgiften

—	der foreligger en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet det af Retten er lagt til grund, at beløbet for den i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1972/2003 fastsatte afgift er fastlagt på grundlag af objektive differentieringskriterier.

Det gøres for det tredje gældende, for så vidt som påstanden om annullation af den del af forordning nr. 735/2004, ifølge hvilken syv produkter fra Republikken Polen optages på listen over produkter i artikel 4, stk. 5, ottende led, i forordning nr. 1972/2003 (den appellerede doms præmis 137-160), forkastes i den appellerede dom, at

—

der foreligger en tilsidesættelse af tiltrædelsesaktens artikel 41 og proportionalitetsprincippet, idet det af Retten er lagt til grund, at opkrævning af de i artikel 4 i forordning nr. 1972/2003 fastsatte afgifter for produkter, for hvilke de i Republikken Polen gældende importafgifter før tiltrædelsen var højere eller lige så høje som de importafgifter, der gjaldt i Fællesskabet, er nødvendig for at nå målene med de i denne forordning fastsatte overgangsforanstaltninger.

Det gøres for det fjerde gældende, for så vidt som påstanden om annullation af den del af forordning nr. 735/2004, ifølge hvilken syv kategorier af produkter fra Republikken Polen undergives den foranstaltning, der er fastsat i artikel 3 i forordning nr. 1972/2003 (den appellerede doms præmis (161-249), forkastes i den appellerede dom, at

—

der foreligger en tilsidesættelse af fællesskabsretten — nemlig derved at artikel 3 i forordning nr. 1972/2003 og tiltrædelsesaktens artikel 41 er fortolket urigtigt, og at princippet om retsreglernes rangfølge er tilsidesat — idet det af Retten er lagt til grund, at artikel 3 i forordning nr. 1972/2003 er nødvendig for at sikre den effektive virkning af forordningens artikel 4, og at artikel 3 kunne vedtages med hjemmel i tiltrædelsesaktens artikel 41 som en undtagelse til bestemmelserne i tiltrædelsesakten

—	der foreligger en tilsidesættelse af artikel 253 EF, idet det af Retten er lagt til grund, at den anfægtede overgangsforanstaltning er tilstrækkeligt begrundet

—	der foreligger en tilsidesættelse af princippet om de frie varebevægelser, idet det af Retten er lagt til grund, at der ikke skal foretages en prøvelse af, om de overgangsforanstaltninger, der vedtages med hjemmel tiltrædelsesaktens artikel 41, er forenelige med artikel 25 EF

—

der foreligger en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet det af Retten anses for objektivt begrundet, at erhvervsdrivende fra Republikken Polen og erhvervsdrivende fra stater i EF-15 er behandlet forskelligt, for så vidt som der for produkter, der på datoen for tiltrædelsen var undergivet en suspensionsordning og var bragt i fri omsætning i Republikken Polen før tiltrædelsen, blev opkrævet erga omnes importafgiften, mens de samme produkter var fritaget for denne afgift, hvis de var bragt i fri omsætning i EF-15 før tiltrædelsen, og der ikke var ansøgt om eksportrestitution for disse produkter

—	der foreligger en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet det af Retten er lagt til grund, at Fællesskabet ikke har skabt en situation, som kunne give grundlag for en berettiget forventning for polske erhvervsdrivende.

(1) EUT L 293 af 11.11.2003, s. 3.

(2) EUT L 39 af 11.2.2004, s. 13.

(3) EUT L 114 af 21.4.2004, s. 13.

(4) EFT 1952-1958, s. 59.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/23

Appel iværksat den 24. august 2009 af Republikken Polen til prøvelse af kendelse afsagt den 10. juni 2009 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i sag T-258/04, Republikken Polen mod Republikken Cypern og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-336/09 P)

2009/C 282/40

Processprog: polsk

Parter

Appellant: Republikken Polen (ved M. Dowgielewicz, som befuldmægtiget)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Republikken Cypern

Påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

—	Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 10. juni 2009 i sag T-258/04 (Polen mod Kommissionen) ophæves,

—

artikel 5 og artikel 6, stk. 1, 2 og 3, artikel 7, stk. 1, samt artikel 8, stk. 2, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (1) annulleres,

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsomkostningerne både i sagen for Retten i Første Instans og i sagen for Domstolen,

—	Domstolens Store Afdeling påkender appelsøgsmålet.

Anbringender og væsentligste argumenter

—

Konstatering af at fristen for at rejse annullationssøgsmål mod forordning nr. 60/2004, begyndte at løbe på dagen for denne forordnings offentliggørelse på de officielle sprog i Fællesskabet bestående af 15 medlemsstater, og dermed før offentliggørelsen på alle de officielle sprog i det udvidede Fællesskab, udgør en urigtig fortolkning af Rådets forordning nr. 1 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (2) på det sproglige område og af tiltrædelsestraktaten.

—	Konstateringen af, at Republikken Polen før tiltrædelsen af Den Europæiske Union, som juridisk person, effektivt kunne have rejst annullationssøgsmål mod forordning nr. 60/2004 på grundlag af EF-traktatens artikel 230, stk. 4, udgør en urigtig fortolkning af denne bestemmelse.

—

Overtrædelse af princippet om retsfællesskabet og princippet om effektiv retsbeskyttelse, idet Republikken Polen blev frataget retten til domstolsprøvelse vedrørende lovligheden af forordning nr. 60/2004, på trods af, at denne forordning er rettet til Republikken Polen, i dens egenskab af medlemsstat.

—

Overtrædelse af solidaritetsprincippet og princippet om god tro, idet Republikken Polen blev frataget retten til domstolsprøvelse vedrørende lovligheden af en retsakt, der ændrer vilkårene for Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union og forrykker ligevægten mellem de rettigheder og pligter, der udspringer af medlemskabet af Den Europæiske Union.

—	Overtrædelse af procedurereglerne ved Retten i Første Instans, idet Republikken Polens påstande vedrørende krænkelse af solidaritetsprincippet og princippet om god tro ikke er blevet undersøgt, og idet den afsagte kendelse ikke er tilstrækkeligt begrundet.

(1) EUT L 9 af 15.1.2004, s. 8.

(2) EFT 1952-1958, s. 59.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/23

Appel iværksat den 20. august 2009 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt den 17. juni 2009 af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-498/04, Zhejiang Xinan Chemical Industrial Group Co. Ltd mod Rådet for Den Europæiske Union

(Sag C-337/09 P)

2009/C 282/41

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, og Rechtsanwälte G. Berrisch og G. Wolf)

De andre parter i appelsagen: Zhejiang Xinan Chemical Industrial Group Co. Ltd, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Association des Utilisateurs et Distributeurs de l’AgroChimie Européenne (Audace)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt den 17. juni 2009 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans ophæves.

—	Domstolen træffer endelig afgørelse, idet Rådet frifindes i det hele.

—	Subsidiært, sagen hjemvises til Retten i Første Instans.

—	Sagsøgeren i første instans tilpligtes under alle omstændigheder at betale de med appelsagen og sagens behandling for Retten forbundne omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har gjort gældende, at Retten i Første Instans:

begik en retlig fejl ved at anse de to betingelser i artikel 2, stk. 7, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (herefter »grundforordningen«), nemlig kravet om, at en anmodning om anerkendelse af en status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår (herefter »SEM-status«), skal indeholde tilstrækkelige beviser for, at de i denne bestemmelse nævnte beslutninger blev »truffet som reaktion på markedssignaler, der afspejler udbuds- og efterspørgselsforholdene«, og at de blev truffet »uden nogen omfattende statslig indgriben«, for en enkelt betingelse, hvorved den anden betingelse blev gjort overflødig.

begik en retlig fejl ved at fortolke ordet »omfattende« i »omfattende statslig indgriben« i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), som en henvisning til de betragtninger og begrundelser, der ligger til grund for statens indgriben, dvs. om denne indgriben udelukkende bygger på kommercielle hensyn eller hensyn, der særlig gør sig gældende for den pågældende stat, da en sådan fortolkning er uden støtte i bestemmelsens ordlyd.

begik en retlig fejl ved i realiteten at vende bevisbyrden ved at pålægge Rådet i forbindelse med afslaget på at tildele SEM-status til en statsligt kontrolleret virksomhed at godtgøre, at denne virksomheds beslutninger i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), byggede på hensyn, der særlig gør sig gældende for den pågældende stat i modsætning til kommercielle hensyn.

begik en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da det konstaterede, at staten udøvede en betydelig kontrol med sagsøgeren med hensyn til fastsættelsen af eksportpriser for de omhandlede varer ved i) at give China Chamber of Commerce Metals, Minerals & Chemicals Importers and Exporters (herefter »CCCMC«) ret til at fastsætte en mindstepris, at kontrollere og forbyde eksport, der ikke overholdt disse priser, og ii) ved at gennemtvinge mindsteprisen ved at forhindre eksporttransaktioner, der ikke var stemplet af CCCMC. Retten begik navnlig en retlig fejl ved at fastslå, at Rådet var forpligtet til at rejse tvivl om beviskraften eller tilstrækkeligheden af sagsøgerens beviser til støtte for, at det system, som CCCMC havde etableret, og som de kinesiske eksportmyndigheder støttede, reelt ikke begrænsede eksportørernes evne til selvstændigt at fastsætte eksportpriserne.

5)	begik en retlig fejl ved på baggrund af alle de øvrige konstateringer at fastslå, at Rådet anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at afslå at tildele sagsøgeren SEM-status.

(1) EFT L 56, s. 1.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Unabhängiger Verwaltungssenat Wien (Østrig) den 24. august 2009 — Yellow Cab Verkehrsbetriebs GmbH

(Sag C-338/09)

2009/C 282/42

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Verwaltungssenat Wien

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Yellow Cab Verkehrsbetriebs GmbH

Sagsøgt: Magistrat der Stadt Wien

Præjudicielle spørgsmål

a)	at en virksomhed i EU, der indgiver en sådan ansøgning, allerede inden rutedriftens påbegyndelse, og navnlig på tidspunktet for tildeling af koncessionen, skal have et hjemsted eller et forretningssted i den stat, hvor den bevilgende myndighed befinder sig?

b)	at en virksomhed i EU, der indgiver en sådan ansøgning, senest på tidspunktet for rutedriftens påbegyndelse skal have et hjemsted eller et forretningssted i den stat, hvor den bevilgende myndighed befinder sig?

Er det foreneligt med etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 49 ff. EF og EU-konkurrenceretten som omhandlet i artikel 81 ff. EF, at en national retsforskrift vedrørende tildeling af bevilling til drift af en busrute, dvs. til etablering af et kollektivt offentligt transportmiddel, med hvilket faste stoppesteder betjenes regelmæssigt i henhold til en køreplan, bestemmer, at en bevilling skal nægtes, såfremt indtægterne hos en konkurrerende virksomhed, der betjener en helt eller delvis identisk kørestrækning, fra den rute, som denne virksomhed driver, reduceres så betragteligt, at den fortsatte drift af denne rute, som den konkurrerende virksomhed betjener ikke længere er rentabel ud fra et markedsøkonomisk synspunkt, hvis den ansøgte rutekørsel påbegyndes?

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 28. august 2009 — Staat der Nederlanden mod Denkavit Nederland BV m.fl.

(Sag C-346/09)

2009/C 282/44

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof ’s-Gravenhage

Parter i hovedsagen

Sagsøger:

Staat der Nederlanden

Sagsøgt:

Denkavit Nederland BV

Cehave Landbouwbelang Voeder BV

Arie Blok BV

Internationale Handelsmaatschappij »Demeter« BV

Præjudicielt spørgsmål

Skal fællesskabsretten, herunder direktiv 90/425/EØF (1), beslutning 94/381/EF (2) og beslutning 2000/766/EF (3) fortolkes således, at den er til hinder for et nationalt forbud som omhandlet i artikel 2 i den foreløbige forbudsordning, der til beskyttelse mod BSE forbyder produktion af og handel med animalske proteiner bestemt til foder til husdyr, idet dette forbud

—	allerede trådte i kraft den 15. december 2000 (altså før beslutning 2000/766/EF) og

—	midlertidigt (indtil beslutning [2001/9/EF] (4) af 29.12.2000) også gjaldt for fiskemel og dicalciumphosphat?

(1) Rådets direktiv 90/425/EØF af 26.6.1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224, s. 29).

(2) Kommissionens beslutning 94/381/EF af 27.6.1994 om bestemte beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til bovin spongiform encephalopati og opfodring af protein af pattedyr (EFT L 172, s. 23).

(3) Rådets beslutning 2000/766/EF af 4.12.2000 om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein (EFT L 306, s. 32).

(4) Kommissionens beslutning 2001/9/EF af 29.12.2000 om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af Rådets beslutning 2000/766/EF om en række beskyttelsesforanstaltninger over for overførbare spongiforme encephalopatier og fodring med animalsk protein (EFT 2001 L 2, s. 32).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bezirksgericht Linz (Østrig) den 31. august 2009 — straffesag mod Jochen Dickinger, Franz Ömer

(Sag C-347/09)

2009/C 282/45

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bezirksgericht Linz

Parter i straffesagen

Jochen Dickinger, Franz Ömer

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 43 EF og 49 EF fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som den der er indeholdt i § 3, sammenholdt med § 14f. og § 21 i den østrigske lov om hasardspil (Glückspielgesetz), ifølge hvilken

—

en koncession til lotterivirksomhed (eksempelvis lotterier, elektroniske lotterier, m.v.) kun kan tildeles en enkelt koncessionsansøger for en periode på op til 15 år, og hvorefter denne koncessionsansøger blandt andet skal være et kapitalselskab med hjemsted i Østrig, ikke må oprette filialer udenfor Østrig, skal råde over en indbetalt anparts- henholdsvis aktiekapital på mindst 109 000 000 EUR, og efter omstændighederne må forventes at ville opnå det bedste afgiftsprovenu for forbundsstaten;

—

en koncession til kasinodrift kun kan tildeles højst tolv koncessionsansøgere for en periode på op til 15 år, og hvorefter disse blandt andet skal være aktieselskaber med hjemsted i Østrig, ikke må oprette filialer udenfor Østrig, skal råde over en indbetalt aktiekapital på mindst 22 000 000 EUR, og efter omstændighederne må forventes at ville opnå det bedste afgiftsprovenu for de lokale myndigheder?

Disse spørgsmål er des mere påtrængende på baggrund af, at Casinos Austria AG er indehaver af samtlige tolv kasinokoncessioner, som blev tildelt den 18. december 1991 for maksimumsperioden på 15 år, og som i mellemtiden er blevet forlænget uden offentligt udbud eller bekendtgørelse.

b)	I bekræftende tilfælde, kan en sådan lovgivning retfærdiggøres med begrundelse i det almene hensyn til en begrænsning af spillevirksomhed, selv når koncessionsindehaverne i en quasi-monopolitisk struktur på deres side med omfattende reklameudgifter forsøger at udvide området for hasardspil?

I bekræftende tilfælde, skal den forelæggende ret ved prøvelsen af forholdsmæssigheden af en sådan lovgivning, som forfølger det mål at forebygge strafbare handlinger ved at underkaste de erhvervsdrivende, som er aktive indenfor dette område, kontrol og ved således at styre hasardspilsaktiviteter ind i baner, som er underlagt denne kontrol, tage i betragtning, at lovgivningen også omfatter grænseoverskridende tjenesteydere, selv om disse allerede i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, omfattes af strenge betingelser og kontrol i forbindelse med deres koncession?

Skal de grundlæggende friheder i EF-traktaten, især den frie udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 49 EF, fortolkes således, at en medlemsstats strafferetlige bestemmelser også skal bedømmes i forhold til fællesskabsretten, hvis de er egnet til at forhindre eller vanskeliggøre udøvelsen af en af de grundlæggende friheder, uanset at det forsat principielt henhører under medlemsstaternes kompetence at lovgive indenfor det strafferetlige område?

Skal artikel 49 EF sammenholdt med artikel 10 EF fortolkes således, at den kontrol og de garantier, som foretages, henholdsvis ydes, i den medlemsstat, hvor en tjenesteyder er hjemmehørende, under hensyntagen til princippet om gensidig tillid skal tages i betragtning i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen modtages?

I bekræftende tilfælde, skal artikel 49 EF endvidere fortolkes således, at det, såfremt der foretages en begrænsning i den frie udveksling af tjenesteydelser begrundet i et alment hensyn, skal overvejes, hvorvidt dette almene hensyn allerede med de retsforskrifter, kontrolforanstaltninger og inspektioner, som tjenesteyderen er underlagt i den stat, hvor vedkommende er hjemmehørende, i tilstrækkelig grad er blevet tilgodeset?

I bekræftende tilfælde, skal der ved prøvelsen af forholdsmæssigheden af en bestemmelse i en medlemsstat, som under strafansvar forbyder grænseoverskridende udbud af tjenesteydelser i form af hasardspil uden licens fra denne medlemsstat, tages hensyn til, at de ordensmæssige hensyn, som den stat, hvor tjenesteydelserne modtages, påberåber sig som begrundelse for begrænsningen af den grundlæggende frihed, allerede i tilstrækkelig grad er taget i betragtning gennem strenge bevillings- og tilsynsprocedurer i den stat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende?

I bekræftende tilfælde, skal den forelæggende ret derved ved prøvelsen af forholdsmæssigheden af en sådan begrænsning tage hensyn til, at kontrollen i henhold til de relevante forskrifter i det land, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, endog er mere indgående end i det land, hvor tjenesteydelsen modtages?

Kræver proportionalitetsprincippet endvidere, såfremt der gælder et strafsanktioneret forbud mod hasardspil, som er begrundet i ordensmæssige hensyn, f.eks. beskyttelsen af spillere og kriminalitetsbekæmpelse, at den forelæggende ret skal foretage en sondring mellem på den ene side de udbydere, som uden nogen form for tilladelse udbyder hasardspil, og på den anden side de udbydere, som er hjemmehørende og har koncession i andre medlemsstater, og som driver deres virksomhed under udøvelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser?

Skal der endelig ved prøvelsen af forholdsmæssigheden af en bestemmelse i en medlemsstat, som under strafansvar forbyder grænseoverskridende udbud af tjenesteydelser i form af hasardspil uden koncession eller tilladelse fra denne medlemsstat, tages hensyn til, at det for en i en anden medlemsstat behørigt licenseret udbyder af hasardspil på grund af objektive, indirekte diskriminerende adgangshindringer ikke var muligt at opnå en indenlandsk licens, og at procedurerne for licensudstedelse og tilsyn i etableringsstaten yder et i det mindste sammenligneligt beskyttelsesniveau?

Skal artikel 49 EF fortolkes således, at den midlertidige karakter af præstationen af tjenesteydelserne udelukker, at tjenesteyderen vil kunne udstyre sig med bestemte former for infrastruktur (som eksempelvis en server) i modtagermedlemsstaten uden at blive anset for hjemmehørende i denne medlemsstat?

Skal artikel 49 EF endvidere fortolkes således, at en bestemmelse, hvorved det forbydes indenlandske udbydere af supportydelser at gøre det lettere for en tjenesteyder med hjemsted i en anden medlemsstat at levere sine tjenesteydelser, også udgør en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, når udbyderne af supportydelser er hjemmehørende i den samme medlemsstat som en del af modtagerne af tjenesteydelserne?

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/27

Appel iværksat den 2. september 2009 af ThyssenKrupp Nirosta AG, tidligere ThyssenKrupp Stainless AG til prøvelse af dom afsagt den 1. juli 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-24/07, ThyssenKrupp Stainless AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-352/09 P)

2009/C 282/47

Processprog: tysk

Parter

Appellant: ThyssenKrupp Nirosta AG, tidligere ThyssenKrupp Stainless AG (ved Rechtsanwälte M. Klusmann og S. Thomas)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Dommen afsagt den 1. juli 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-24/07 (ThyssenKrupp Stainless AG mod Kommissionen) ophæves i sin helhed.

—	Subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans til fornyet afgørelse.

—	Mere subsidiært nedsættes den bøde, som sagsøgeren blev pålagt ved artikel 2 i den anfægtede beslutning, vedtaget af Kommissionen den 20. december 2006, i passende omfang.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af dommen afsagt af Retten i Første Instans, hvorved Kommissionen blev frifundet for appellantens påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 20. december 2006 om en procedure i henhold til artikel 65 KS. Den foreliggende sag drejer sig om en tilsidesættelse i forbindelse med karteldannelse på markedet for produkter af rustfrit stål, der ifølge det af Kommissionen fastslåede blev bragt til ophør i januar 1998. Tilsidesættelsen fandt sted inden for artikel 65 KS’s anvendelsesområde.

Appellanten har gjort fem appelanbringender gældende til støtte for appellen.

Appellanten har som det første appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om ingen straf uden lov, at artikel 23 i forordning (EF) nr. 1/2003 (herefter »artikel 23 FO 1/2003«) og artikel 5, artikel 7, stk. 1, og artikel 83 EF samt en tilsidesættelse af beføjelserne for de stater, der har undertegnet EKSF-traktaten, for så vidt som Retten har tiltrådt det af Kommissionen anførte retsgrundlag, der består af artikel 65, stk. 1, KS sammenholdt med artikel 23 FO 1/2003. Efter EKSF-traktatens udløb udgør artikel 65, stk. 1, KS ikke en gyldig sanktionsnorm. Kommissionen har derfor handlet uden lovhjemmel. Et bødepålæg kan heller ikke støttes alternativt på artikel 23 FO 1/2003. Denne bestemmelse tillader efter traktatens kompetencefordeling kun sanktioner for tilsidesættelser af bestemmelserne i EU-retten, ikke EKSF-retten.

Appellanten har som sit andet appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af principperne om res iudicata og ingen straf uden lov samt en urigtig anvendelse af artikel 23 FO 1/2003, for så vidt som Retten har tiltrådt Kommissionens synspunkt om, at appellanten kan gøres ansvarlig for Thyssen Stahl AG’s tilsidesættelser i dette selskabs sted. Thyssen Stahl AG eksisterer fortsat som solvent selskab, hvorfor Kommissionen kunne have vendt sig mod dette selskab. Domstolen har i dommen fra 2005 i de forenede sager C-65/02 P og C-73/02 P vedrørende Kommissionens oprindelige beslutning fra 1998 også truffet afgørelse i overensstemmelse hermed. Selv om Domstolen i dommen skulle have lagt til grund, at det materielle ansvar var overgået til appellanten, har dette ingen retskraft i den foreliggende sag, da den vedrører en ny beslutning fra Kommissionen. Den af appellanten afgivne erklæring, hvormed der alene blev givet udtryk for en civilretlig overgang af ansvaret, kan derfor under ingen omstændigheder medføre, at appellanten har overtaget Thyssen Stahl AG’s ansvar, eftersom en erklæring, der er afgivet i en forretningsmæssig sammenhæng, aldrig kan føre til en overgang af pligten til at betale bøder.

Appellanten har med sit tredje appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om bestemthed. Det fremgår ikke tilstrækkeligt klart og utvetydigt af sanktionshjemmelen i artikel 23 FO 1/2003, som Retten har tiltrådt, at den omfatter tilsidesættelser af artikel 65, stk. 1, KS. Hertil kommer, at det koncept om »en erklæring om ansvarsoverførsel«, som Kommissionen og Retten har antaget, ikke er retligt fastlagt på en tilstrækkelig klar og utvetydig måde, hverken for så vidt angår betingelserne for anvendelsen af konceptet eller dets retsvirkninger.

Appellanten har med sit fjerde appelanbringende gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af reglerne om forældelse. Da appellanten pålægges en bøde alene for en tilsidesættelse, som Thyssen Stahl AG oprindeligt var ansvarlig for, skal der i forhold til spørgsmålet om forældelse også tages udgangspunkt i Thyssen Stahl AG. Eftersom Thyssen Stahl AG ikke indbragte Kommissionens oprindelige afgørelse for Fællesskabets retsinstanser, har forældelsesfristen ikke været sat i bero i forhold til Thyssen Stahl AG. Derfor er forholdet i mellemtiden forældet, således at appellantens afledede ansvar for Thyssen Stahl AG er bortfaldet.

Det femte appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af principperne for bødeudmåling. Retten har med urette afvist en nedsættelse af bøden, selv om det er ubestridt, at appellanten i den foreliggende sag har anerkendt samtlige faktiske omstændigheder, som Kommissionen har anset for tilsidesættelser af artikel 65, stk. 1, KS. Honoreringen af dette samarbejde burde ikke have været afvist med den begrundelse, at appellanten af juridiske grunde har anfægtet anvendelsen af artikel 65, stk. 1, KS, og ligeledes af juridiske grunde har afvist en ansvarsoverførelse fra Thyssen Stahl AG til appellanten. Appellantens henvisning til en retsstridig retlig vurdering mindsker ikke værdien af samarbejdet, eftersom retlige spørgsmål skal prøves af egen drift, og der aldrig — dvs. uafhængigt af parternes indrømmelser — må forekomme ulovlige myndighedsafgørelser.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 4. september 2009 — Pensionsversicherungsanstalt mod Dr. Christine Kleist

(Sag C-356/09)

2009/C 282/49

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pensionsversicherungsanstalt

Sagsøgt: Dr. Christine Kleist

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (1), som ændret ved direktiv 2002/73/EF, fortolkes således, at bestemmelsen — inden for rammerne af en arbejdsretlig ordning, hvor der i forbindelse med arbejdstagernes almindelige beskyttelse mod afskedigelse tages hensyn til deres sociale (økonomiske) afhængighed af arbejdspladsen — er til hinder for en bestemmelse i en kollektiv overenskomst, hvorefter der fastsættes en særlig beskyttelse mod afskedigelse, der går ud over den almindelige lovbestemte beskyttelse mod afskedigelse, men som kun gælder indtil det tidspunkt, hvor der typisk foreligger en social (økonomisk) sikring i form af ydelse af alderspension, når mænd og kvinder kan gøre krav på denne alderspension på forskellige tidspunkter?

Er artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 76/207/EØF, som ændret ved direktiv 2002/73/EF, inden for rammerne af ovennævnte arbejdsretlige ordning til hinder for en offentlig arbejdsgivers beslutning om at afskedige en kvindelig arbejdstager få måneder efter det tidspunkt, hvor hun opnår social sikring i form af alderspension, med henblik på at ansætte nye arbejdstagere, der står til rådighed på arbejdsmarkedet?

(1) EFT L 39, s. 40.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/29

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 17. september 2009 — Josep Penarroja Fa mod Procureur général près la Cour d’appel de Paris

(Sag C-372/09)

2009/C 282/50

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Josep Penarroja Fa

Sagsøgt: Procureur général près la Cour d’appel de Paris

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal EF-traktatens artikel 50 fortolkes således, at den kan omfatte en opgave, der er betroet en erhvervsdrivende i dennes egenskab af sagkyndig i en tvist, der verserer for en national ret, når den erhvervsdrivende på de ovenfor beskrevne betingelser er udpeget af den ret, der behandler tvisten?

Skal deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed, som omhandlet i EF-traktatens artikel 45, stk. 1, fortolkes således, at det finder anvendelse på en opgave, som varetages af en sagkyndig, der er udpeget af en fransk retsinstans, som reguleret ved lov om fransk civil retspleje og lov om strafferetspleje samt ved lov nr. 71-198 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004?

Skal EF-traktatens artikel 43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den der følger af lov nr. 71-198 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer, der underlægger optagelsen på en af en appeldomstol opstillet liste betingelser om alder, kompetence, vandel og uafhængighed, uden at der tages hensyn til, at den pågældende ansøger allerede er blevet anerkendt som sagkyndig af retsinstanserne i hans oprindelsesstat, eller at der er truffet andre foranstaltninger til kontrol af hans kvalifikationer?

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 17. september 2009 — Josep Penarroja Fa mod Procureur général près la Cour de cassation

(Sag C-373/09)

2009/C 282/51

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Josep Penarroja Fa

Sagsøgt: Procureur général près la Cour de cassation

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal EF-traktatens artikel 50 fortolkes således, at den kan omfatte en opgave, der er betroet en erhvervsdrivende i dennes egenskab af sagkyndig i en tvist, der verserer for en national ret, når den erhvervsdrivende på de ovenfor beskrevne betingelser er udpeget af den ret, der behandler tvisten?

Skal deltagelse i udøvelse af offentlig myndighed, som omhandlet i EF-traktatens artikel 45, stk. 1, fortolkes således, at det finder anvendelse på en opgave, som varetages af en sagkyndig, der er udpeget af en fransk retsinstans, som reguleret ved lov om fransk civil retspleje og lov om strafferetspleje samt ved lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004?

Skal EF-traktatens artikel 43 og 49 fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning, som den der følger af lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer, der forbeholder optagelsen på den nationale liste og titlen af sagkyndig anerkendt af Cour de cassation for erhvervsdrivende, der i mindst tre år har været optaget på en af en fransk appeldomstol opstillet liste?

Skal artikel 3, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 (1) fortolkes således, at den omfatter udførelsen af sagkyndige opgaver i egenskab af sagkyndig, der er autoriseret af Cour de cassation i henhold til betingelserne i lov nr. 71-498 af 29. juni 1971 og dekret nr. 2004-1463 af 23. december 2004, med senere ændringer?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 225, s. 22).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/30

Appel iværksat den 25. september 2009 af Melli Bank plc til prøvelse af dom afsagt den 9. juli 2009 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i de forenede sager T-246/08 og T-332/08, Melli Bank plc mod Rådet for Den Europæiske Union, støttet af Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-380/09 P)

2009/C 282/52

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Melli Bank plc (ved solicitor S. Gadhia, solicitor, T. Din, QC D. Anderson og barrister R. Blakeley)

De andre parter i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union, Den Franske Republik, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Domstolen bør

—	ophæve den appellerede dom,

—	tage sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 til følge,

—	annullere punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF (1) om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc,

—	tilsidesætte artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF (2), såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og

—	pålægge Rådet at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten i Første Instans i den appellerede dom begik retlige fejl i en række henseender og således tilsidesatte fællesskabsretten vedrørende fire væsentlige forhold:

1)	Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den urigtigt lagde en fortolkning til grund, hvorefter forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), er bindende;

2)	Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at fastslå, at forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), var forenelig med det fællesskabsretlige princip om proportionalitet;

3)	Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den beskrev anvendelsen af parametrene for, hvorledes appellanten ejes og kontrolleres af moderselskabet, og

4)	Retten i Første Instans begik en retlig fejl ved at konkludere, at Rådets havde opfyldt sin pligt til at begrunde afgørelsen om at inddrage appellanten.

Følgelig har appellanten for Domstolen nedlagt påstand om, at

1)	den appellerede dom ophæves,

2)	sagsøgerens påstande i de forenede sager T-246/08 og T-332/08 tages til følge,

3)	Domstolen annullerer punkt 4 i afsnit B i bilaget til Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF om restriktive foranstaltninger over for over for Iran, for så vidt som dette relaterer til Melli Bank plc,

4)	Domstolen tilsidesætter artikel 7, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 423/2007/EF, såfremt Domstolen anser forordningens artikel 7, stk. 2, litra d), for bindende, og

5)	Rådet pålægges at betale omkostningerne i appelsagen og i sagen for Retten i Første Instans.

(1) Rådets afgørelse nr. 2008/475/EF af 23.6.2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 423/2007 af 19.4.2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran.

(EUT L 103, s. 1).

EUT L 335M, s. 969 (MT).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/31

Sag anlagt den 6. oktober 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-394/09)

2009/C 282/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Alcover San Pedro og B. McArdle, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/33/EF af 6. juli 2005 om ændring af direktiv 1999/32/EF for så vidt angår svovlindholdet i skibsbrændstoffer (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre direktivet i forhold til Gibraltar, og idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre alle de »skibsrelaterede« bestanddele af direktivet i forhold til England, Wales, Nordirland og Skotland, eller under alle omstændigheder ikke har givet Kommissionen meddelelse herom.

—	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 11. august 2006.

(1) EUT L 191, s. 59.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Lior mod Kommissionen og Kommissionen mod Lior

(Forenede sager T-192/01 og T-245/04) (1)

(Voldgiftsklausul - programmerne Thermie og Altener II - kontrakter vedrørende projekter til fremme af fornyelige energikilder og energibesparelse - formaliteten - krav om betaling - dokumentation af omkostninger - krav om tilbagebetaling af ydet forskud - erstatning)

2009/C 282/63

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger i sag T-192/01: Lior GEIE (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats V. Marien og J. Choucroun, derefter ved avocat V. Marien)

Sagsøgt i sag T-192/01: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved H. Støvlbæk, som befuldmægtiget, bistået af avocat M. Bra, derefter ved H. Støvlbæk og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagsøger i sag T-245/04: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgt i sag T-245/04: Lior GEIE og Lior International NV (Hoeilaart, Belgien) (ved avocat V. Marien)

Sagens genstand

To søgsmål i medfør af artikel 238 EF, der er indledt af henholdsvis Lior GEIE og af Kommissionen som følge af syv kontrakter indgået mellem Kommissionen og Lior inden for rammerne af Thermie-programmet og en kontrakt indgået mellem Kommissionen og Lior inden for rammerne af Altener II-programmet.

Konklusion

Lior GEIE betaler Kommissionen:

—

6 156,75 EUR for kontrakten Biogaz, kontrakten Biomasse, og kontrakten Maxibrochure bioclimatique med tillæg af renter fra den 28. februar 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i februar 2002, forhøjet med halvandet procentpoint ind til den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

—

16 325,11 EUR for kontrakten Biomasse med tillæg af renter fra den 30. juni 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i juni 2002, forhøjet med halvandet procentpoint ind til den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

—

3 980 EUR for kontrakten Wind Energy med tillæg af renter fra den 15. januar 2002 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i januar 2002, forhøjet med halvandet procentpoint ind til den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

—

36 000 EUR for kontrakten Transport med tillæg af renter fra den 31. august 2001 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i august 2001, forhøjet med halvandet procentpoint ind til den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

—

36 000 EUR for kontrakten Photovoltaïque med tillæg af renter fra den 31. august 2001 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i august 2001, forhøjet med halvandet procentpoint ind til den 31. december 2002 og med tre og et halvt procentpoint fra og med den 1. januar 2003 og til betaling sker.

Lior betaler Kommissionen 32 800 EUR for kontrakten Agores med tillæg af renter fra den 28. februar 2003 til den sats, Den Europæiske Centralbank anvender i forbindelse med sine vigtigste refinansieringstransaktioner i euro, som var i kraft i februar 2003, forhøjet med halvandet procentpoint til betaling sker.

3)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende Kommissionens påstande om i sag T-245/04 at tilpligte Lior International NV in solidum at betale de beløb, Lior skylder.

4)	Ud over at bære sine egne omkostninger forbundet med hovedsagen i de forenede sager T-192/01 og T-245/04 betaler Lior en fjerdedel af de for Kommissionen med denne sag forbundne omkostninger.

5)	Lior betaler alle omkostninger for så vidt angår proceduren om særlige rettergangsformer i sag T-192/01 R.

6)	Kommissionen bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger forbundet med hovedsagen i sag T-192/01 og tre fjerdedele af sine egne omkostninger forbundet med den mod Lior iværksatte procedure i sag T-245/04.

7)	Kommissionen bærer sine egne omkostninger forbundet med søgsmålet mod Lior International i sag T-245/04.

8)	Lior International bærer sine egne omkostninger.

(1) EFT C 303 af 27.10.2001.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Hoechst mod Kommissionen

(Sag T-161/05) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for monochloreddikesyre - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - opdeling af markedet og fastsættelse af priser - tilregnelse af ulovlig adfærd - bøder - forholdsmæssighed - samarbejde - skærpende omstændigheder - gentagelse - aktindsigt - høringskonsulentens rapport - påbud om at bringe til ophør)

2009/C 282/64

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Hoechst GmbH, tidligere Hoechst AG (Frankfurt-am-Main, Tyskland) (først ved avocats M. Klusmann og U. Itzen, derefter ved avocats M. Klusmann, U. Itzen og S. Thomas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet, F. Amato og M. Schneider, som befuldmægtigede, derefter ved A. Bouquet et M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af artikel 2 og 3, i Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren.

Konklusion

1)	Den bøde, der pålægges Hoechst AG i artikel 2, litra b), i Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA) fastsættes til et beløb på 66,627 mio. EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 155 af 25.6.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Arkema mod Kommissionen

(Sag T-168/05) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for monochloreddikesyre - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - opdeling af markedet og fastsættelse af priser - tilregnelse af ulovlig adfærd - princippet om individuelle straffe og sanktioner - begrundelsespligt - bøder - forholdsmæssighed - overtrædelsens grovhed og varighed - afskrækkende virkning - konkret indvirkning på markedet - formildende omstændigheder - rolle som medløber - skærpende omstændigheder - gentagelse)

2009/C 282/65

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Arkema SA (Paris, Frankrig) (ved avocat M. Debroux)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet og F. Amato, som befuldmægtigede, derefter ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af artikel 1, litra d), artikel 2, litra c), og artikel 4, stk. 9, i Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA) og subsidiært en påstand om, at beslutningens artikel 2, litra c), og d), omgøres.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Arkema SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Elf Aquitaine SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-174/05) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for monochloreddikesyre - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - opdeling af markedet og fastsættelse af priser - ret til forsvar - begrundelsespligt - tilregnelse af ulovlig adfærd - princippet om individuelle straffe og sanktioner - det strafferetlige legalitetsprincip - uskyldsformodning - princippet om god forvaltningsskik - retssikkerhedsprincippet - magtfordrejning - bøder)

2009/C 282/66

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Elf Aquitaine SA (Courbevoie, Frankrig) (ved avocats É. Morgan de Rivery og É. Friedel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet et F. Amato, derefter ved A. Bouquet et X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af artikel 1, litra d), artikel 2, litra c), artikel 3, og artikel 4, stk. 9, i Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA), subsidiært en påstand om annullation af beslutningens artikel 2, litra c), og mere subsidiært en påstand om, at beslutningens artikel 2, litra c), omgøres.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Elf Aquitaine SA betaler sagens omkostninger

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Akzo Nobel m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-175/05) (1)

(Konkurrence - karteller - markedet for monochloreddikesyre - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - annullationssøgsmål - antagelse til realitetsbehandling - opdeling af markedet og fastsættelse af priser - tilregnelse af ulovlig adfærd - bøder - begrundelsespligt - overtrædelsens grovhed og varighed - afskrækkende virkning)

2009/C 282/67

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Akzo Nobel NV (Arnhem, Nederlandene), Akzo Nobel Nederland BV (Arnhem), Akzo Nobel AB (Stokholm, Sverige), Akzo Nobel Chemicals BV (Amersfoort, Nederlandene), Akzo Nobel Functional Chemicals BV (Amersfoort), Akzo Nobel Base Chemicals AB (Skoghall, Sverige) og Eka Chemicals AB (Bohus, Sverige) (først ved avocats C. Swaak og A. Käyhkö, derefter ved avocats C. Swaak og M. van der Woude)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved først ved P. Hellström og F. Amato, som befuldmægtigede, derefter ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 4876 endelig udg. af 19. januar 2005 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/37.773 — MCAA), og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Akzo Nobel NV, Akzo Nobel Nederland BV, Akzo Nobel AB, Akzo Nobel Chemicals BV, Akzo Nobel Functional Chemicals BV, Akzo Nobel Base Chemicals AB og Eka Chemicals AB betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 9.7.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. oktober 2009 — Cypern mod Kommissionen

(Forenede sager T-300/05 og T-316/05) (1)

(Landbrug - fælles markedsordninger - vedtagelse af overgangsforanstaltninger som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse - forordning (EF) nr. 651/2005 om overgangsforanstaltninger for sukker - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - begyndelsestidspunkt - forsinkelse - ændring af en bestemmelse i en forordning - søgsmål til prøvelse af denne bestemmelse og samtlige bestemmelser, der udgør en helhed med denne - afvisning - forordning (EF) nr. 832/2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose - ulovlighedsindsigelse - kompetence princippet om forbud mod forskelsbehandling - berettiget forventning - annullationssøgsmål - proportionalitet - begrundelse - ikke-tilbagevirkende kraft - kollegialitet)

2009/C 282/68

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Republikken Cypern (ved P. Kliridis, K. Lykourgos og A. Pantazi-Lamprou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Visaggio og H. Tserepa-Lacombe, derefter ved T. van Rijn og H. Tserepa-Lacombe, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Republikken Estland (sag T-316/05) (ved L. Uibo, som befuldmægtiget) og Republikken Letland (ved E. Balode-Buraka, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

I sag T-300/05 påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 651/2005 af 28. april 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 60/2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 108, s. 3), og i sag T-316/05 påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31. maj 2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EUT L 138, s. 3).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Republikken Cypern bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

3)	Republikken Estland og Republikken Letland bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 271 af 29.10.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 2. oktober 2009 — Estland mod Kommissionen

(Sag T-324/05) (1)

(Landbrug - fælles markedsordninger - vedtagelse af overgangsforanstaltninger som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse - forordning (EF) nr. 832/2005 om overgangsforanstaltninger for sukker - annullationssøgsmål - kollegialitet - begrebet »varebeholdning« - omstændigheder, hvorunder lagrene opbyggedes - begrundelse - god forvaltning - god tro - ikke-forskelsbehandling - ejendomsret - proportionalitet)

2009/C 282/69

Processprog: estisk

Parter

Sagsøger: Republikken Estland (ved L. Uibo, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Visaggio og E. Randvere, derefter ved T. van Rijn, H. Tserepa-Lacombe og E. Randvere, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Republikken Letland (ved E. Balode-Buraka, L. Ostrovska og K. Drēviņa, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 832/2005 af 31. maj 2005 om bestemmelse af overskudsmængderne af sukker, isoglucose og fruktose for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (EUT L 138, s. 3).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Republikken Estland bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

3)	Republikken Letland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 271 af 29.10.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 7. oktober 2009 — Vischim mod Kommissionen

(Sag T-420/05) (1)

(Plantebeskyttelsesmidler - det aktive stof chlorothalonil - optagelse i bilag I til direktiv 91/414/EØF - vurderingsprocedure - direktiv 2005/53/EF - annullationssøgsmål - passivitetssøgsmål - erstatningssøgsmål)

2009/C 282/70

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Vischim Srl (Cesano Maderno, Italien) (ved avocats C. Mereu og K. Van Maldegem)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Parpala og B. Doherty, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens direktiv 2005/53/EF af 16. september 2005 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage chlorothalonil, chlorotoluron, cypermethrin, daminozid og thiophanat-methyl som aktive stoffer (EUT L 241, s. 51), for så vidt angår optagelsen af det aktive stof chlorothalonil i direktivets bilag I, påstand om annullation af den reviderede vurderingsrapport om chlorothalonil (dok. SANCO/4343/2000 endelig af 14.2.2005), påstand om, at det fastslås, at der foreligger en mangel, og en påstand om erstatning

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Vischim Srl betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 36 af 11.2.2006.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2009 — FAB mod Kommissionen

(Sag T-8/06) (1)

(Statsstøtte - jordbaseret digitalfjernsyn - tilskud til de tyske myndigheder til fjernsynsstationer, der benytter det jordbaserede digitalfjernsynsnet (DVB-T) i regionen Berlin-Brandenburg - beslutning om støttens uforenelighed med fællesmarkedet og krav om dens tilbagebetaling - annullationssøgsmål - begrebet statsstøtte - statslige midler - kompensation bestående i modydelse af public service-forpligtelser - støtte til kulturfremme - beskyttelse af den berettigede forventning)

2009/C 282/71

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: FAB Fernsehen aus Berlin GmbH (Berlin, Tyskland) (ved avocat A. Böken)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og K. Gross, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Deutscher Kabelverband eV (Berlin, Tyskland) (ved avocats K. Struckmann, C. Arhold og N. Wimmer)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/513/EF af 9. november 2005 om statsstøtte ydet af Forbundsrepublikken Tyskland i forbindelse med introduktion til det jordbaserede digitalfjernsynsnet (DVB-T) i regionen Berlin-Brandenburg (EUT 2006 L 200, s. 14)

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	FAB Fernsehen aus Berlin GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 86 af 8.4.2006.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2009 — Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-21/06) (1)

(Statsstøtte - jordbaseret digitalfjernsyn - tilskud fra de tyske myndigheder til fjernsynsstationer, der benytter det jordbaserede digitalfjernsynsnet (DVB-T) i regionen Berlin-Brandenburg - beslutning om støttens uforenelighed med fællesmarkedet og krav om dens tilbagebetaling - princippet om god forvaltningsskik og proportionalitetsprincippet - retten til forsvar)

2009/C 282/72

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, bistået af avocat G. Quardt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og K. Gross, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Forbundsrepublikken Tyskland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 86 af 8.4.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2009 — MABB mod Kommissionen

(Sag T-24/06) (1)

(Statsstøtte - jordbaseret digitalfjernsyn - tilskud fra de tyske myndigheder til fjernsynsstationer, der benytter det jordbaserede digitalfjernsynsnet (DVB-T) i regionen Berlin-Brandenburg - beslutning om støttens uforenelighed med fællesmarkedet og krav om dens tilbagebetaling - annullationssøgsmål - sagsøgeren ikke individuelt berørt - afvisning)

2009/C 282/73

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Medienanstalt Berlin-Brandenburg (MABB) (Berlin, Tyskland) (først ved avocat M. Schütte og solicitor B. Immenkamp, dernæst ved avocat M. Schütte)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. van Vliet og K. Gross, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Deutscher Kabelverband eV (Berlin, Tyskland) (ved avocats K. Struckmann, C. Arhold og N. Wimmer)

Sagens genstand

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Medienanstalt Berlin-Brandenburg (MABB) betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 86 af 8.4.2006.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Portugal mod Kommissionen

(Sag T-183/06) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - spindhør - effektiv kontrol)

2009/C 282/74

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget, bistået af avocats C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Afonso, L. Parpala og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/334/EF af 28. april 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), »Garantisektionen« (EUT L 124, s. 21).

Konklusion

Kommissionens beslutning 2006/334/EF af 28. april 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), »Garantisektionen« annulleres, for så vidt som den udelukker samtlige de udgifter, der er afholdt af Den Portugisiske Republik inden for hørsektoren.

2)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 212 af 2.9.2006.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2009 — de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen og Kommissionen mod de Brito Sequeira Carvalho

(Forenede sager T-40/07 P og T-62/07 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - ferie og orlov - sygeorlov - tvungen sygeorlov - forlængelse af den tvungne sygeorlov - ny forudgående lægeundersøgelse - Personalerettens kompetence - ændring af sagens genstand)

2009/C 282/76

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: José António de Brito Sequeira Carvalho (Bruxelles, Belgien) (ved avocat O. Martins) (sag T-40/07 P) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin, som befuldmægtiget, bistået af avocat de C. Falmagne) (sag T-62/07 P)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin, som befuldmægtiget, bistået af avocat de C. Falmagne) (sag T-40/07 P) og José António de Brito Sequeira Carvalho (Bruxelles, Belgien) (ved avocat O. Martins) (sag T-62/07 P)

Sagens genstand

To appeller af dom afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 13. december 2006 i sag F-17/05, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 149, og II-A-1, s. 577, hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)	Appellen i sag T-40/07 P forkastes.

2)	José António de Brito Sequeira Carvalho bærer sine egne omkostninger i sag T-40/07 P og betaler de af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber afholdte omkostninger i denne sag.

Dom afsagt af EU-Personaleretten (Tredje Afdeling) den 13. december 2006 i sag F-17/05, de Brito Sequeira Carvalho mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 149, og II-A-1, s. 577, ophæves, for så vidt som Personaleretten annullerede afgørelsen af 13. juli 2004 og afgørelserne om forlængelse af den tvungne sygeorlov som følge af afgørelsen af 22. september 2004.

4)	Det søgsmål, som de Brito Sequeira Carvalho anlagde ved EU-Personaleretten i sag F-17/05 afvises, for så vidt angår af afgørelsen af 13. juli 2004 og afgørelserne om forlængelse af den tvungne sygeorlov som følge af afgørelsen af 22. september 2004.

5)	I øvrigt forkastes appellen i sag T-62/07 P.

6)	I sag T-62/07 P afholder de Brito Sequeira Carvalho halvdelen af sine omkostninger såvel i sagen for Personaleretten som i sagen for Retten i Første Instans.

7)	I sag T-62/07 P afholder Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber sine egne omkostninger samt halvdelen af de Brito Sequeira Carvalhos omkostninger såvel i sagen for Personaleretten som i sagen for Retten i Første Instans.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Nederlandene mod Kommissionen

(Sag T-55/07) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - støtte til udvikling af landdistrikterne - overgangsforanstaltninger - begrebet »flerårige udgifter« - artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 2603/1999)

2009/C 282/77

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Nederlandene (først ved H. Sevenster og M. de Grave, derefter ved M. de Grave, C. Wissels og M. Noort, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn og F. Jimeno Fernández, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/932/EF af 14. december 2006 om udelukkelse fra fællesskabsfinansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbrug (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 355, s. 96), for så vidt beslutningen vedrører Nederlandene, nærmere bestemt med hensyn til den finansielle korrektion, der er foretaget for udgifter, der ikke kan gives tilskud til inden for rammerne af EUGFL, Garantisektionen, for 2002 på 5,67 mio. EUR

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 82 af 14.4.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/42

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Sison mod Rådet

(Sag T-341/07) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger truffet mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme - fælles holdning 2001/931/FUSP og forordning (EF) nr. 2580/2001 - annullationssøgsmål - tilpasning af påstandene - domstolsprøvelse - begrundelse - betingelser for at iværksætte en fællesskabsforanstaltning i form af indefrysning af midler)

2009/C 282/78

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: José María Sison (Utrecht, Nederlandene) (ved avocats J. Fermon, A. Comte, H. Schultz, D. Gürses og W. Kaleck)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og E. Finnegan, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved S. Behzadi Spencer og I. Rao, som befuldmægtigede), Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, M. de Mol, M. Noort og Y. de Vries, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Aalto og S. Boelaert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om delvis annullation af Rådets afgørelse 2007/445/EF af 28. juni 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF (EUT L 169, s. 58), dels en påstand om erstatning

Konklusion

Rådets afgørelse 2007/445/EF af 28. juni 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2006/379/EF og 2006/1008/EF, Rådets afgørelse 2007/868/EF af 20. december 2007 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2007/445, Rådets afgørelse 2008/343/EF af 29. april 2008 om ændring af afgørelse 2007/868, Rådets afgørelse 2008/583/EF af 15. juli 2008 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2007/868, Rådets afgørelse 2009/62/EF af 26. januar 2009 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2008/583 og Rådets forordning (EF) nr. 501/2009 af 15. juni 2009 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og om ophævelse af afgørelse 2009/62 annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører José María Sison.

2)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — JOOP! mod KHIM (!)

(Sag T-75/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver et udråbstegn - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)

2009/C 282/81

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: JOOP! GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved avocats H. Schmidt-Hollburg, W. Möllering, A. Löhde, H. Leo, A. Witte, T. Frank, A. Theil, H.-P. Rühland, B. Willers og T. Rein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1134/2007-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurmærke som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	JOOP! GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/43

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. oktober 2009 — Sundholm mod Kommissionen

(Sag T-102/08 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - karriereudviklingsrapport udfærdiget til opfyldelse af en dom afsagt af Personaleretten - bedømmelsesrunden 2001/2002 - begrundet fravær - begrundelsespligt)

2009/C 282/82

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Asa Sundholm (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og É. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. december 2007 i sag F-27/07, Sundholm mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne dom ophæves.

Konklusion

1)	Dom afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 13. december 2007 i sag F-27/07, Sundholm mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves.

2)	Afgørelsen af 2. juni 2006, hvorved bedømmeren i appelleddet stadfæstede Asa Sundholms karriereudviklingsrapport for perioden fra 1. juli 2001 til 31. december 2002 annulleres.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i sagen for Personaleretten.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger i forbindelse med sagen for EU-Personaleretten og for Retten i Første Instans.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. oktober 2009 — Ferrero mod KHIM — Tirol Milch (TiMi KiNDERJOGHURT)

(Sag T-140/08) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - EF-figurmærket TiMi KiNDERJOGHURT - det ældre ordmærke KINDER - relativ registreringshindring - ingen lighed mellem tegnene - tidligere indsigelsessag - ingen materiel retskraft - artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 5, og artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 5, og artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2009/C 282/83

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ferrero SpA (Alba, Italien) (ved avocats C. Gielen og F. Jacobacci)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck (Innsbruck, Østrig)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. januar 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 682/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Ferrero og Tirol Milch reg.Gen.mbH Innsbruck

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Ferrero SpA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 142 af 7.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/44

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 13. oktober 2009 — Deutsche Rockwool Mineralwoll mod KHIM — Redrock Construction (REDROCK)

(Sag T-146/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om REDROCK som EF-figurmærke - det ældre nationale ordmærke Rock - relative registreringshindringer - ingen forvekslingsrisiko - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

2009/C 282/84

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG (Gladbeck, Tyskland) (ved avocat S. Beckmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved K. Dvořáková og O. Montalto, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Redrock Construction s.r.o. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved avocat D. Krofta)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. februar 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 506/2007-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Deutsche Rockwool Mineralwoll Gmbh & Co. OHG og Redrock Construction s.r.o.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Deutsche Rockwool Mineralwoll GmbH & Co. OHG bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af de af Redrock Construction s.r.o. afholdte omkostninger.

3)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) bærer sine egne omkostninger og betaler en fjerdedel af de af Redrock Construction s.r.o. afholdte omkostninger.

(1) EUT C 158 af 21.6.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/45

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — JOOP! mod KHIM (gengivelse af et udråbstegn i en rektangel)

(Sag T-191/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et EF-figurmærke, der gengiver et udråbstegn i en rektangel - absolutte registreringshindringer - mangel på fornødent særpræg - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)

2009/C 282/85

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: JOOP! GmbH (Hamburg, Tyskland) (ved avocats H. Schmidt-Hollburg, W. Möllering, A. Löhde, H. Leo, A. Witte, T. Frank, A. Theil, H.-P. Rühland, B. Willers og T. Rein)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 6. marts 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1822/2007-1) vedrørende en ansøgning om registrering af et figurmærke som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	JOOP! GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/45

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Skareby mod Kommissionen

(Sag T-193/08 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - bedømmelse - karriereudviklingsrapport - bedømmelselsesåret 2004 - fastsættelse af mål og meddelelse af bedømmelseskriterier)

2009/C 282/86

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Carina Skareby (Louvain, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) den 6. marts 2008 i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

Den dom, som Retten for EU-personalesager (Anden Afdeling) afsagde den 6. marts 2008 i sag F-46/06, Skareby mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, ophæves, for så vidt som Personaleretten herved forkastede klagepunktet vedrørende den manglende forudgående fastsættelse af målene, den manglende forudgående meddelelse om kriterierne for bedømmelse og beskrivelse af Carina Skarebys stilling.

2)	Afgørelsen af 31. august 2005, hvorved Carina Skarebys karriereudviklingsrapport udfærdiges for perioden1. januar til 31. december 2004 annulleres, for så vidt den vedrører punkt 6.1. med overskriften »tjenstlig indsats«.

3)	I øvrigt frifindes Kommissionen i den sag, der er anlagt ved Personaleretten under sagsnummer F-46/06.

4)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler alle omkostninger ved nærværende instans samt omkostningerne ved Personaleretten.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/46

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 14. oktober 2009 — Bank Melli Iran mod Rådet

(Sag T-390/08) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - domstolsprøvelse - magtfordrejning - ligebehandling - proportionalitet - ejendomsret - ret til forsvar - ret til en effektiv domstolsbeskyttelse - begrundelsespligt - Fællesskabets kompetence)

2009/C 282/87

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bank Melli Iran (Teheran, Iran) (ved avocat L. Defalque)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop, E. Finnegan og R. Liudvinaviciute-Cordeiro, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Jacksom, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Lee), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, L. Butel og E. Belliard, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Aalto og E. Cujo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af punkt 4 i tabel B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran, for så vidt som det vedrører Bank Melli Iran og dens afdelinger

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Bank Melli Iran bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begæringen om foreløbige forholdsregler.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med begæringen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 272 af 25.10.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/46

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. september 2009 — SBS TV og SBS Danish Television mod Kommissionen

(Sag T-12/05) (1)

(Statsstøtte - rekapitalisering af en public service-radio- og tv-virksomhed efter en første beslutning med krav om tilbagesøgning af uforenelig statsstøtte - beslutning om ikke at gøre indsigelser - annullation af den første beslutning - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 282/88

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: SBS TV A/S, tidligere TV Danmark A/S (Skovlunde, Danmark) og SBS Danish Television Ltd, tidligere Kanal 5 Denmark Ltd (Hounslow, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (først ved advokaterne D. Vandermeersch, T. Müller-Ibold, K. Nordlander og H. Peytz, derefter ved advokaterne D. Vandermeersch, H. Peytz og K.-U. Karl)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan og M. Niejahr, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Viasat Broadcasting UK Ltd (West Drayton, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. Hjelmborg og M. Honoré)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne P. Biering og K. Lundgaard Hansen) og TV 2/Danmark A/S (Odense, Danmark) (ved advokaterne O. Koktvedgaard og M. Thorninger)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 3632 endelig udg. af 6. oktober 2004 om rekapitalisering af TV2/Danmark A/S.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 69 af 19.3.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/47

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. september 2009 — Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

(Sag T-16/05) (1)

2009/C 282/89

Processprog: dansk

Parter

Sagsøger: Viasat Broadcasting UK Ltd (West Drayton, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. Hjelmborg og M. Honoré)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og M. Niejahr, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: SBS TV A/S, tidligere TV Danmark A/S (Skovlunde, Danmark), og SBS Danish Television Ltd, tidligere Kanal 5 Denmark Ltd (Hounslow, Middlesex, Det Forenede Kongerige) (først ved advokaterne D. Vandermeersch, K.-U. Karl, K. Nordlander og H. Peytz, derefter ved advokaterne D. Vandermeersch, K.-U. Karl og H. Peytz)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved J. Molde, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne P. Biering og K. Lundgaard Hansen), og TV 2/Danmark A/S, Odense (Danmark), ved advokaterne O. Koktvedgaard og M. Thorninger)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2004) 3632 endelig udg. af 6. oktober 2004 om rekapitalisering af TV2/Danmark A/S.

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 82 af 2.4.2005.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/47

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. oktober 2009 — Landesanstalt für Medien Nordrhein-Westfalen mod Kommissionen

(Sag T-2/08) (1)

(Annullationssøgsmål - statsstøtte - ikke individuelt berørt - afvisning)

2009/C 282/90

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Landesanstalt für Medien Nordrhein-Westfalen (Düsseldorf, Tyskland) (ved avocats A. Rosenfeld og G.-B. Lehr)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Gross og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og J. Möller, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2008/708/EF af 23. oktober 2007 om statsstøtte C 34/06 (ex N 29/05 og ex CP 13/04), som Forbundsrepublikken Tyskland påtænker at gennemføre til fordel for indførelse af digitalt jordbaseret tv (DVB-T) i delstaten Nordrhein-Westfalen (EUT 2008 L 236, s. 10).

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Landesanstalt für Medien Nordrhein-Westfalen bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

3)	Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/48

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Ivanov mod Kommissionen

(Sag T-166/08) (1)

(Ansvar uden for kontraktforhold - lokalt ansatte til varetagelse af administrative og tekniske opgaver - afslag på ansøgning - Rettens kompetence - præklusion af annullationssøgsmålet - tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder - akt hidrørende fra Den Europæiske Ombudsmand - søgsmål, der dels skal afvises, delvis er åbenbart ugrundet)

2009/C 282/92

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vladimir Ivanov (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af Kommissionens afslag på at ansætte ham som lokalt ansat til varetagelse af administrative og tekniske opgaver ved Kommissionens delegation i Sofia (Bulgarien)

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Vladimir Ivanov betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/48

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 30. september 2009 — Impala mod Kommissionen

(Sag T-229/08) (1)

(Konkurrence - fusion - joint-venture Sony BMG - Rettens annullation af den første beslutning - ny beslutning der erklærer fusionen for forenelig med fællesmarkedet - tvistens genstand bortfaldet - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 282/93

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Independent Music Publishers and Labels Association (Impala, international sammenslutning) (Bruxelles, Belgien) (ved solicitors S. Crosby, J. Golding, og avocat I. Wekstein)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis, F. Arbault og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Sony Corporation of America (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister N. Levy, avocats R. Snelders og T. Graf); og Bertelsmann AG (Gütersloh, Tyskland) (ved solicitors P. Chappatte, J. Boyce og A. Lyle-Smythe)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2007) 4507 af 3. oktober 2007, hvorved en fusion bestående i etablering af et joint venture, der omfatter de aktiviteter, som Sony Corporation of America og Bertelsmann AG udøver på markedet for optaget musik, blev erklæret for forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.3333 — Sony/BMG), hvilken beslutning blev vedtaget efter den ved Rettens dom af 13. juli 2006, sag T-464/04, Impala mod Kommissionen (Sml. II, s. 2289) foretagne annullation af Kommissionens beslutning 2005/188/EF af 19. juli 2004 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og EØS-aftalen (Sag COMP/M.3333 — SONY/BMG) (EUT 2005 L 62, s. 30)

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Independent Music Publishers and Labels Association (Impala, international sammenslutning) bærer sin egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

3)	Bertelsmann AG og Sony Corporation of America bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/49

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 9. september 2009 — Wrigley mod KHIM — Mejerigaarden (POLAR ICE)

(Sag T-256/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelse - tilbagekaldelse af indsigelsen - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 282/94

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Wm. Wrigley Jr. Company (Chicago, De Forenede Stater) (ved avocats M. Kinkeldey, S. Schäffler og A. Bognár)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved W. Verburg, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Mejerigaarden Holding A/S (Thisted, Danmark) (ved advokat A. Ellermann Holmbom)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 845/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Mejerigaarden Holding A/S og Wm. Wrigley Jr. Company.

Konklusion

1)	Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Wm. Wrigley Jr. Company bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)	Mejerigaarden Holding A/S bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/49

Sag anlagt den 4. september 2009 — mtronix mod KHIM — Growth Finance (mtronix)

(Sag T-353/09)

2009/C 282/95

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: mtronix OHG (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt M. Schnetzer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Growth Finance AG

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede afgørelse truffet den 23. juni 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1557/2007-4) annulleres.

—	Den anfægtede afgørelse omgøres således, at der ikke gives medhold i indsigelsen rejst af Growth Finance AG, eller at den forkastes, og registreringsansøgning nr. 4 193 661 for tjenesteydelser i klasse 9 opretholdes og fremmes til registrering også for så vidt angår denne klasse.

—	Den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusive omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.

—	Subsidiært tilpligtes sagsøgte at betale sagens omkostninger, inklusive omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: mtronix

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »mtronix« for varer i klasse 9 og 10 (ansøgning nr. 4 193 661)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Growth Finance AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Montronix« for varer og tjenesteydelser i klasse 7, 9 og 42 (EF-varemærke nr. 2 762 862), i forhold til hvilket der er rejst indsigelse mod registrering for varer i klasse 9

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da der ikke består nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/50

Sag anlagt den 14. september 2009 — Reber Holding mod KHIM — Wedl & Hofmann (Walzer Traum)

(Sag T-355/09)

2009/C 282/96

Stævningen er affattet på: tysk

Parter

Sagsøger: Reber Holding GmbH & Co. KG (Bad Reichenhall, Tyskland) (ved Rechtsanwälte O. Spuhler og M. Geitz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Wedl & Hofmann GmbH (Mils/Hall i Tyrol, Østrig)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 9. juli 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 623/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Wedl & Hofmann GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Walzer Traum« for varer i klasse 21 og 30 (ansøgning nr. 4 593 752)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Reber Holding GmbH & Co. KG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke »Walzertraum« for varer i klasse 30 (nr. 1 092 615), idet indsigelsen kun var rettet mod registreringen for varer i klasse 30

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og indsigelsen forkastet

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 42, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr. 207/2009 (1) samt af det generelle ligebehandlingsprincip sammenholdt med fortolkningen af kravene til den reelle brug af det til støtte for indsigelsen påberåbte varemærke.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/50

Sag anlagt den 18. september 2009 — E.ON Ruhrgas og E.ON mod Kommissionen

(Sag T-360/09)

2009/C 282/97

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: E.ON Ruhrgas AG (Essen, Tyskland) og E.ON AG (Düsseldorf, Tyskland) (ved Rechtsanwälte G. Wiedemann og T. Klose)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres.

—	Subsidiært nedsættes beløbet på den bøde, som den anfægtede beslutning pålægger sagsøgerne, til en passende størrelse.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har anlagt denne sag til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2009) 5355 endelig udg. af 8. juli 2009 i sag COMP/39.401 — E.ON/GDF. Den anfægtede beslutning pålægger sagsøgerne samt en anden virksomhed en bøde som følge af en tilsidesættelse af artikel 81, stk. 1, EF, med den begrundelse, at de har deltaget i en aftale og en samordnet praksis inden for gassektoren.

Sagsøgerne har gjort seks anbringender gældende til støtte for deres påstande.

For det første har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 81, stk. 1, EF ikke finder anvendelse, idet de af Kommissionen anfægtede aftaler ikke er i strid med forbuddet mod karteller. De har i den forbindelse særligt gjort gældende, at der er tale om lovlige accessoriske aftaler i forbindelse med oprettelsen af et joint venture ved navn MEGAL.

For det andet har sagsøgerne subsidiært gjort gældende, at Kommissionen foretog en urigtig retsanvendelse ved bedømmelsen af tilsidesættelsens varighed. De har herved gjort gældende, at de anfægtede aftaler ophørte kort tid efter, at liberaliseringen begyndte, og at de under alle omstændigheder ophørte med den formelle ophævelsesaftale af 13. august 2004.

For det tredje har sagsøgerne gjort gældende, at de blev udsat for forskelsbehandling i forhold til adressaterne for Kommissionens parallelle beslutning af 26. oktober 2004 i sag GDF/ENI og sag GDF/Enel. De har i den forbindelse gjort gældende, at Kommissionen i disse sager under henvisning til den netop indførte liberalisering undlod at pålægge bøder, og at Kommissionen også skulle have undladt dette i det foreliggende tilfælde, idet sagerne for så vidt angår alle væsentlige parametre er sammenlignelige eller identiske.

For det fjerde har sagsøgerne gjort gældende, at de påståede aftaler af 1975 allerede er forældede, idet de ophørte mere end fem år, inden Kommissionens undersøgelse blev afsluttet.

For det femte har sagsøgerne gjort gældende, at beregningen af bøden er forkert.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundsætningerne om ansvar for konkurrenceretlige overtrædelser, idet E.ON AG hverken kan gøres direkte eller indirekte ansvarlig for E.ON Ruhrgas AG’s påståede overtrædelser.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/51

Sag anlagt den 16. september 2009 — Centraal bureau voor de statistiek mod Kommissionen

(Sag T-361/09)

2009/C 282/98

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Centraal bureau voor de statistiek (Haag, Nederlandene) (ved advocaat R. van den Tweel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning ESTAT/E-1/ME/ykl/eb D(2009) 10188 af 7. juli 2009 om endelig betaling af bidraget til de afholdte udgifter til strukturundersøgelsen for 2005 med et beløb på 546 818,77 EUR, annulleres.

—	Subsidiært tilpligtes Kommissionen at efterbetale et beløb på 38 295,55 EUR med tillæg af renter beregnet fra den 45. dag efter vedtagelsen af beslutningen af 7. juli 2009 indtil betaling sker.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det er sagsøgerens opfattelse, at den anfægtede beslutning er i strid med Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 af 29. februar 1988 om tilrettelæggelse af en række fællesskabsundersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur i perioden 1988 til 1997 (EFT L 56, s. 1, med senere ændringer), med den mellem sagsøgeren og Kommissionen indgåede aftale om Fællesskabets bidrag til dækning af udgifterne ved strukturundersøgelsen for 2005 i Nederlandene (aftale nr. 62102.2005.001-2005.055), samt med retssikkerhedsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og begrundelsespligten, eller at den tilbagebetaling, som sagsøgeren har stillet krav om, i det mindste er fastsat urigtigt i beslutningen.

Sagsøgeren har som sit første anbringende gjort gældende, at Kommissionen urigtigt undlod at bevillige en tilbagebetaling i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 571/88 men i stedet anmodede sagsøgeren om fuldstændige oplysninger om de afholdte udgifter, og ikke blot om antallet af adspurgte virksomheder. Eftersom forordningens artikel 14 udtrykkeligt fastlægger en fast tilbagebetaling pr. adspurgt virksomhed op til et beløb på højest 700 000 EUR, ville en anden fortolkning være i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet.

Sagsøgeren har som sit andet anbringende gjort gældende, at artikel II. 14.3 i aftalen mellem sagsøgeren og Kommissionen ikke finder anvendelse på omkostninger, som landbrugsministeriet har faktureret. Kommissionen har med urette ikke fuldt ud taget disse fakturaer i betragtning som faktisk afholdte, direkte støtteberettigede udgifter, og Kommissionen har under alle omstændigheder ikke angivet en tilstrækkelig begrundelse i beslutningen.

Sagsøgeren har endelig subsidiært anført, at hvis aftalens artikel II. 14.3 fandt anvendelse, er de støtteberettigede udgifter beregnet på en urigtig og uden videre begrundelse uforståelig måde med hensyn til, at Kommissionen ved beregningen af den relevante timetarif medtog indirekte tid i produktionen. Kommissionens vurdering kommer ikke klart og utvetydigt til udtryk i den anfægtede beslutning, således at beslutningen under alle omstændigheder er vedtaget under tilsidesættelse af begrundelsespligten.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/52

Appel iværksat den 21. september 2009 af Giorgio Lebedef til prøvelse af dom afsagt den 7. juli 2009 af Personaleretten i sag F-39/08, Lebedef mod Kommissionen

(Sag T-364/09 P)

2009/C 282/99

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Giorgio Lebedef (Senningerberg, Luxembourg) (ved avocat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—

Personalerettens dom af 7. juli 2009 i sag F-39/08, Giorgio Lebedef, 4, Neie Wee, L-1670, Senningerberg, Luxembourg, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, bistået og repræsenteret af advokat Frédéric Frabetti, 5, rue Jean Bertels, L-1230 Luxembourg, hvis kontor udgør den valgte adresse, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved dens befuldmægtigede, med valgt adresse i Luxembourg, sagsøgt, vedrørende en påstand om ophævelse af afgørelserne af 29. maj 2007, 20. juni 2007, 28. juni 2007, 6. juli 2007 samt de to afgørelser af 26. juli 2007 og afgørelsen af 2. august 2007 vedrørende nedsættelse af appellantens ferierettigheder for 2007 med 32 dage, ophæves.

—	Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande.

—	Subsidiært, sagen hjemvises til Personaleretten til fornyet behandling.

—	Der træffes afgørelse om sagens omkostninger, og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 7. juli 2009 i sag F-39/08 Lebedef mod Kommissionen, der frifandt Kommissionen for appellantens søgsmål med påstand om ophævelse af en række afgørelser vedrørende nedsættelse af hans ferierettigheder for 2007 med 32 dage.

Appellanten har til støtte for appellen gjort ni anbringender gældende:

—

Tilsidesættelse af artikel 1, stk. 6, i bilag II til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber vedrørende bl.a. personaleudvalgets sammensætning og de nærmere regler for dets arbejdsgang samt artikel 1, stk. 2, i rammeaftalen vedrørende forholdet mellem Kommissionen og de faglige organisationer og sammenslutninger.

—	Urigtig fortolkning og anvendelse af begrebet »organisationsfrihed« baseret på vedtægtens artikel 24b.

—

Tilsidesættelse af punkt III.c vedrørende »fravær på grund af sygdom eller ulykke« i Kommissionens afgørelse af 28. april 2004 om indførelse af gennemførelsesbestemmelser vedrørende fravær på grund af sygdom eller ulykke og nærmere bestemt det punkt, som bestemmer, at »de årlige feriedage, som eventuelt allerede er fraregnet, skal indgå som hele dage«.

—	Tilsidesættelse af appellantens helbredstilstand.

—	Urigtig fortolkning og anvendelse af begreberne »deltagelse i en arbejdstagerrepræsentation«, »midlertidig tjeneste som fagforeningsrepræsentant« og »fagforeningsopgaver«.

—	Urigtig gengivelse og fordrejning af faktum og af appellantens indlæg samt indholdsmæssig urigtighed af Personalerettens konstateringer med hensyn til registreringerne af »ubeføjede udeblivelser« i SysPer2.

—	Det forhold, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved fortolkningen af begreberne »fravær/udeblivelser« som defineret i vedtægtens artikel 57, 59 og 60.

—	Det forhold, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af vedtægtens artikel 60.

—	Manglende begrundelse af Personalerettens dom hvad angår bedømmelsen af de første otte anbringender.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/53

Sag anlagt den 17. september 2009 — Insula mod Kommissionen

(Sag T-366/09)

2009/C 282/100

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Conseil scientifique international pour le développement des îles (Insula) (Paris, Frankrig) (ved avocats J.-D. Simonet og P. Marsal)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

—	Det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af et beløb på 114 996,82 EUR er ugrundet, og Kommissionen tilpligtes derfor at udstede en kreditnota på 114 996,82 EUR

—	Det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af et beløb på 253 617,08 EUR er delvis begrundet, og Kommissionen tilpligtes følgelig at udstede en kreditnota på 174 044,85 EUR.

—	Kommissionen tilpligtes at betale en erstatning på 146 261,06 EUR.

—	Subsidiært, det fastslås at sagsøgeren har ret til en godtgørelse på 573 273,42 EUR

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har med dette søgsmål, som er anlagt under henvisning til en voldgiftsbestemmelse, nedlagt påstand om, at Retten fastslår, at de debetnotaer, hvorved Kommissionen, efter en revisionsrapport fra OLAF, kræver tilbagebetaling af de forskud, som var blevet udbetalt til sagsøgeren, er uforenelige med bestemmelserne i de forskellige kontrakter, som er indgået inden for rammerne af projekter, der indgår i et særligt program inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration på området for energi, miljø og bæredygtig udvikling, samt i forbindelse med Altener II-programmet.

De af sagsøgeren påberåbte søgsmålsgrunde og vigtigste argumenter er i det væsentlige identiske med de søgsmålsgrunde og argumenter, som er påberåbt i sag T-246/09, Insula mod Kommissionen (1).

(1) EUT 2009 C 193, s. 30.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/53

Appel iværksat den 23. september 2009 af Roberto Sevenier til prøvelse af kendelse afsagt den 8. juli 2009 af Personaleretten i sag F-62/08, Sevenier mod Kommissionen

(Sag T-368/09 P)

2009/C 282/101

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Roberto Sevenier (Paris, Frankrig) (ved avocats E. Boigelot og L. Defalque)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—	Den appellerede kendelse afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 8. juli 2009 i sag F-62/08, Sevenier mod Kommissionen, der blev meddelt appellanten den 13. juli 2009, ophæves.

—	Der gives appellanten medhold i de påstande, som han nedlagde for Retten for EU-personalesager.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Ved denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af den kendelse, som Retten for EU-personalesager (Personaleretten) afsagde den 8. juli 2009 i sag F-62/08, Sevenier mod Kommissionen, hvorved Personaleretten afviste appellantens søgsmål, hvorved han havde nedlagt påstand om annullation af en afgørelse truffet af Kommissionen den 24. september 2007, for så vidt som han fik afslag på sin anmodning om dels tilbagekaldelse af sin ansøgning om afskedigelse af 19. oktober 1983, dels forelæggelse for lægeudvalget.

Til støtte for sin appel har appellanten principalt fremsat et enkelt anbringende om, at Personaleretten begik en retlig fejl ved fortolkningen af begrebet rent bekræftende retsakt, for så vidt som Personaleretten kvalificerede den udtrykkelige afgørelse, der blev truffet efter den stiltiende afvisning af appellantens anmodning, som en rent bekræftende retsakt, skønt Kommissionen ved den udtrykkelige afgørelse delvis efterkom appellantens anmodning.

Subsidiært, gør appellanten gældende, at Personaleretten har foretaget en urigtig gengivelse af og undladt at tage hensyn til sagens akter, og at den har tilsidesat sin begrundelsespligt, idet den fastslog, at der ikke forelå særlige omstændigheder i den konkrete sag, der kunne begrunde, at Personaleretten ikke skulle anvende den faste retspraksis vedrørende rent bekræftende retsakter.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/54

Sag anlagt den 18. september 2009 — GDF Suez mod Kommissionen

(Sag T-370/09)

2009/C 282/102

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: GDF Suez (Paris, Frankrig) (ved avocats J.-P. Gunther og C. Breuvart)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Beslutningens artikel 1 annulleres helt eller delvis, for så vidt som den fastslår, at GDF er ansvarlig for at have foretaget en tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 81, stk. 1, EF, ved at have deltaget i en aftale og i en samordnet praksis inden for naturgassektoren i perioden fra 1. januar 1980 til i hvert fald 30. september 2005, for så vidt angår en i Tyskland sket tilsidesættelse, og fra 10. august 2000 til i hvert fald 30. september 2005 for så vidt angår en i Frankrig sket tilsidesættelse og følgelig annulleres beslutningens artikel 3 ligeledes, for så vidt som den pålægger GDF Suez at ophøre med de tilsidesættelser, der nævnes i artikel 1 eller med en identisk eller lignende genstand eller virkning.

—	Subsidiært, beslutningens artikel 2 annulleres, eller beløbet på den bøde, der blev pålagt GDF Suez, nedsættes væsentligt.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Med denne stævning har GDF Suez principalt nedlagt påstand om fuldstændig eller delvis annullation af Europa-Kommissionens beslutning K(2009) 5355 endelig udg. af 8. juli vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/39.401 — E.ON/GDF) om en aftale og en samordnet praksis inden for naturgassektoren. Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation eller nedsættelse af den bøde, som blev pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Til støtte for sin principale påstand om annullation af beslutningen har sagsøgeren gjort fire anbringender gældende vedrørende:

—

tilsidesættelse af artikel 81 EF, reglerne om bevisførelse og begrundelsespligten, for så vidt angår tilstedeværelsen af en aftale og/eller en samordnet praksis mellem GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas før august 2000 på grund af:

—	manglende konkurrencebegrænsende genstand og virkning vedrørende skrivelserne af 1975 før august 2000

—	manglende påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne før august 2000

—	manglende dokumenteret bevis for tilstedeværelsen af den påståede tilsidesættelse mellem januar 1980 og februar 1999.

—

tilsidesættelse af artikel 81 EF, reglerne om bevisførelse og begrundelsespligten for så vidt angår tilstedeværelsen af en aftale og/eller en samordnet praksis mellem GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas efter august 2000 på grund af:

—	manglende enkeltstående og kontinuerlig tilsidesættelse mellem 1. januar 1980 og 30. september 2005 og følgelig forældelse af Skrivelserne af 1975

—	manglende samstemmende vilje mellem de parter, der tilstræbte anvendelse af Skrivelserne af 1975 efter august 2000

—	åbenbart urigtig bedømmelse af møder og udvekslinger mellem GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas, og

—	manglende vurdering af, om GDF Suez’ adfærd i Tyskland og E.ON/E.ON Ruhrgas’ adfærd i Frankrig er selvstændig

—

Åbenbar mangel på dokumenteret bevis for så vidt angår tilstedeværelsen af en aftale og/eller en samordnet praksis med det formål at begrænse E.ON/E.ON Ruhrgas’ brug i Frankrig af den gas, der ledes gennem MEGAL-rørledningen på grund af:

—	fraværet af enhver tilsidesættelse på det franske marked forårsaget af skrivelsen »Direktion G«

—	åbenbart urigtig fortolkning af møder og udvekslinger mellem GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas vedrørende Frankrig

—	undtagelsen baseret på GDF Suez’ lovmæssige monopol på import og levering af gas i Frankrig inden liberaliseringen af gasmarkedet

—	faktiske og retlige fejl ved anvendelsen af artikel 81 EF for så vidt angår tilstedeværelsen af en aftale og/eller en samordnet praksis mellem GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas efter august 2004.

Til støtte for sin subsidiære påstand om annullation af bøden har sagsøgeren påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod tilbagevirkende kraft.

Til støtte for sin mest subsidiære påstand om nedsættelse af bøden har sagsøgeren påberåbt sig seks anbringender:

—	den påståede tilsidesættelse vedrørende gasmarkederne i Frankrig er ikke blevet tilstrækkeligt bevist, og den anfægtede beslutning lider på dette punkt af en begrundelsesmangel

—	tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet GDF Suez og E.ON/E.ON Ruhrgas er blevet pålagt en identisk bøde

—	fejlagtig bedømmelse af tilsidesættelsens varighed

—	fejlagtig bedømmelse af tilsidesættelsens grovhed

—	fejlagtig bedømmelse af behovet for anvendelse af et adgangsbeløb på 15 % på GDF Suez, og

—	fejlagtig bedømmelse af de formildende omstændigheder.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/55

Sag anlagt den 24. september 2009 — Retractable Technologies mod KHIM — Abbott Laboratories (RT)

(Sag T-371/09)

2009/C 282/103

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Retractable Technologies, Inc. (Little Elm, Texas, De Forenede Stater) (ved Rechtsanwältin K. Dröge)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Abbott Laboratories (Abbott Park IL, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 24. juli 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1234/2008-4) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Retractable Technologies

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »RT« for varer i klasse 10 (ansøgning nr. 4 129 037)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Abbott Laboratories

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »RTH« for varer i klasse 10

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/55

Sag anlagt den 21. september 2009 — Visti Beheer mod KHIM — Meister (GOLD MEISTER)

(Sag T-372/09)

2009/C 282/104

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Visti Beheer BV (Rotterdam, Nederlandene) (ved Rechtsanwalt A. Herbertz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Meister + Co. AG (Wollerau, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 26. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1465/2008-1) omgøres, således at afgørelsen truffet af Harmoniseringskontoret i indsigelsessagen (B 1 134 651) annulleres, og at EF-varemærkeansøgning nr. 5 243 209 for de omhandlede varer imødekommes.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Visti Beheer

Det omhandlede EF-varemærke: figurmærket »GOLD MEISTER« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 14, 16, 35, 37, 40 og 42 (ansøgning nr. 5 243 209)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Meister + Co. AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske ordmærke nr. 39 534 716 og EF-varemærke nr. 2 607 737»MEISTER« for varer i klasse 14. Indsigelsen er alene rettet mod registrering for varer i denne klasse

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1), idet der ikke foreligger risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EFT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/56

Sag anlagt den 25. september 2009 — El Corte Inglés mod KHIM — Pucci International (Emidio Tucci)

(Sag T-373/09)

2009/C 282/105

Stævningen er affattet på: spansk

Parter

Sagsøger: El Corte Inglés, SA (Madrid, Spanien) (ved abogado J. Rivas Zurdo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Emilio Pucci International BV (Amsterdam, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 18. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (forenede sager R 770/2008-2 og 826/2008-2) annulleres i det omfang, afgørelsen ved delvist at give medhold i de af sagsøgeren og indsigeren indgivne klager afslår registrering af EF-varemærkeansøgning nr. 3 679 591 for klasse 3, 18, 24, 25 og for »materiale til rengøringsformål; ståluld« i klasse 21.

—	Det ansøgte EF-varemærke »EMIDIO TUCCI« (nr. 3 679 591) fremmes i fuldt omfang til registrering.

—	Sagsøgte og i givet fald den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: El Corte Inglés, SA.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »EMIDIO TUCCI« (ansøgning nr. 3 679 594) med håndskrevne bogstaver for varer og tjenesteydelser i klasse 1-45.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EMILIO PUCCI INTERNATIONAL B.V.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket »EMILIO PUCCI« nr. 203 570 (klasse 18 og 24), de italienske ordmærker nr. 769 250 (klasse 3, 14, 18, 21, 24, 25 og 33) og nr. 274 991 (klasse 9, 12, 18, 20, 26, 27 og 34) og det italienske figurmærke nr. 275 894 (klasse 14, 18, 24 og 25).

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen.

Appelkammerets afgørelse: Delvist medhold i de af sagsøgeren og indsigeren indgivne klager.

Søgsmålsgrunde: Urigtig fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/57

Sag anlagt den 28. september 2009 — Lorenz Shoe Group mod KHIM — Fuzhou Fuan Leather Plastics Clothing Making (Ganeder)

(Sag T-374/09)

2009/C 282/106

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Lorenz Shoe Group AG (Taufkirchen, Østrig) (ved Rechtsanwalt M. Douglas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fuzhou Fuan Leather Plastics Clothing Making Co. Ltd (Fujian, Folkerepublikken Kina)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 16. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1289/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Fuzhou Fuan Leather Plastics Clothing Making Co. Ltd

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Ganeder« for varer i klasse 14, 18 og 25 (ansøgning nr. 5 108 774)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Lorenz Shoe Group AG (tidligere shoe fashion group LORENZ AG)

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »Ganter« for varer i klasse 25 (EF-varemærke nr. 469 262), idet indsigelsen udelukkende er rettet mod registrering for varer i denne klasse

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), idet der ikke er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/57

Sag anlagt den 25. september 2009 — Glenton España mod KHIM — Polo/Lauren (POLO SANTA MARIA)

(Sag T-376/09)

2009/C 282/107

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Glenton España SA (Madrid, Spanien) (ved lawyers E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: The Polo/Lauren Company L.P. (New York, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—	Sagen antages til realitetsbehandling.

—	Afgørelse truffet den 18. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 594/2008-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Glenton España SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »POLO SANTA MARIA« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25, 36, 41 og 43

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: The Polo/Lauren Company L.P

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Varemærkeregistrering i Benelux af figurmærket »gengivelsen af en silhuet af en polospiller« for varer i klasse 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge i forhold til alle de omtvistede varer

Appelkammerets afgørelse: Delvis annullation af den anfægtede afgørelse

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette fastslog, at der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/58

Sag anlagt den 29. september 2009 — Mövenpick-Holding mod KHIM (PASSIONATELY SWISS)

(Sag T-377/09)

2009/C 282/108

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Mövenpick-Holding AG (ved Rechtsanwältin M. Taxhet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) ændres, og ansøgningen om varemærket PASSIONATELY SWISS (ansøgning nr. 6 701 031) offentliggøres.

—

Subsidiært fastslås det, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), samt artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 ikke er til hinder for registreringen af varemærket, afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres, og sagen hjemvises til appelkammeret.

—

Mere subsidiært ændres afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), og varemærket PASSIONATELY SWISS (ansøgning nr. 6 701 031) offentliggøres sammen med sagsøgerens erklæring om, at denne ikke gør krav på eneretten til bestanddelen SWISS i det tidligere nævnte varemærke.

—

Endnu mere subsidiært fastslås det, at artikel 7, stk. 1, litra b) og c), samt artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94 — idet sagsøgerens erklæring om, at denne ikke gør krav på eneretten til bestanddelen SWISS i det tidligere nævnte varemærke, føres til protokol — ikke er til hinder for registreringen af varemærket, afgørelse truffet den 23. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres, og sagen hjemvises til appelkammeret.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PASSIONATELY SWISS« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 41, 43 og 44 (ansøgning nr. 6 701 031)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1).

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/58

Sag anlagt den 30. september 2009 — SPAR mod KHIM — SPA Group Europe (SPA GROUP)

(Sag T-378/09)

2009/C 282/109

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: SPAR Handelsgesellschaft mbH (Schenefeld, Tyskland) (ved Rechtsanwälte R. Kaase og J.-C. Plate)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: SPA Group Europe Ltd & Co. KG (Nürnberg, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 16. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 123/2008-1) annulleres på grund af uforenelighed med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (1).

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger, inklusiv omkostningerne i forbindelse med indsigelses- og klagesagen.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: SPAR Group Europe Ltd & Co.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »SPA GROUP« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 35, 41 og 44 (ansøgning nr. 4 038 171)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: SPAR Handelsgesellschaft mbH

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det tyske figurmærke »SPAR« for varer og tjenesteydelser i klasse 1-36 og 38-41 (nr. 30 108 039.9) og det tyske figurmærke »SPAR« for tjenesteydelser i klasse 35, 36 og 39 (nr. 30 404 087.8)

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afvisning af indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), forordning nr. 40/94, da der er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/59

Sag anlagt den 24. september 2009 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-379/09)

2009/C 282/110

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato F. Arena)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning K(2009) 5497 af 13. juli 2009 om statsstøtte nr. 6/2004 (ex NN. 70/01) og C 5/2005 (ex NN 71/04), som Italien har gennemført til fordel for drivhusgartnere (fritagelse for afgift på fyringsolie anvendt til opvarmning af drivhuse), annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den italienske regering har for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans anfægtet Kommissionens beslutning K(2009) 5497 af 13. juli 2009 om statsstøtte nr. 6/2004 (ex NN. 70/01) og C 5/2005 (ex NN 71/04), som Italien har gennemført til fordel for drivhusgartnere (fritagelse for afgift på fyringsolie anvendt til opvarmning af drivhuse).

Søgsmålet er støttet på fem anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede beslutning er udtryk for en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, for så vidt som de lovbestemmelser, hvorefter statsstøtten er fundet uforenelig med fællesmarkedet, ikke indeholder selektivitetskendetegnet såvel på grund af muligheden for alle erhvervsdrivende i sektoren for at drage fordel af de lavere andele af afgiften på fyringsolie anvendt til opvarmning af drivhuse som i medfør af den væsentlige forskel mellem dyrkning i drivhuse og dyrkning under åben himmel, hvori produktionsomkostningerne forbundet med fyringsolie til opvarmning ikke findes.

Med det andet anbringende har sagsøgeren, idet den påberåber sig en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 1, ligeledes anført, at visse af de konkurrenceforvridninger, der er en følge af de pågældende lovbestemmelser, ikke foreligger. Den har til støtte for sin tankegang ligeledes påberåbt sig de fællesskabsretlige retningslinjer for land- og skovbrugssektoren 2007-2013, som i punkt 167 udtrykkeligt angiver, at hele eller delvise fritagelser for afgifter på brændstof bestemt til primær landbrugsvirksomhed ikke kan skabe konkurrenceforvridninger som følge af den beskedne størrelse af landbrugsbedrifterne i Den Europæiske Union.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at det foreligger en begrundelsesmangel hvad angår den fastslåede konkurrenceforvridning.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 8 i direktiv 92/81/EØF (1), artikel 15 i direktiv 2003/96/EF (2) samt af EF-traktatens artikel 33, 36 og 87. Det gøres særligt gældende, at fritagelserne var udtrykkeligt tilladt i henhold til nævnte direktiver, og at efterprøvelsen af foreneligheden med fællesskabsretten under alle omstændigheder udføres under hensyntagen ikke alene til konkurrencereglerne, men ligeledes og især til bestemmelserne om den fælles landbrugspolitik. I den forbindelse gøres det gældende, at den fælles landbrugspolitik skal gå forud for konkurrencereglerne. Det følger heraf, at de omstridte foranstaltninger er i overensstemmelse med formålene fremsat i traktatens artikel 33, og at der ikke er plads til at påberåbe sig anvendelsen af bestemmelserne om statsstøtte.

Med det femte og sidste anbringende har sagsøgeren anført, at der er sket en tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 87, stk. 3, idet den dog har gjort gældende, at undtagelsen i henhold til denne regel finder anvendelse under udtrykkelig henvisning til, at undtagelsen finder anvendelse som følge af varetagelsen af miljøet, der er henvist til i de fællesskabsretlige retningslinjer for støtte i landbrugssektoren i 2000.

(1) Rådets direktiv 92/81/EØF af 19.10.1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12).

(2) Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283, af 31.10.2003, s. 51).

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/60

Sag anlagt den 24. september 2009 — Bianchin mod KHIM — Grotto (GASOLINE)

(Sag T-380/09)

2009/C 282/111

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Luciano Bianchin (Asolo, Italien) (ved avvocati G. Massa og P. Massa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Grotto SpA (Chiuppano, Italien)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 13. juli 2009 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres af de i stævningen anførte grunde, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—	Harmoniseringskontoret pålægges at fremlægge sagsakterne i sag nr. B 630410, nr. 000002087/C og nr. R1455/2008-2.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »GASOLINE« (ansøgning nr. 2 901 064) for varer i klasse 9

Indehaver af EF-varemærket: Luciano Bianchin

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: GROTTO SpA

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Det italienske figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »GAS (keep it simple)« (registreret under nr. 959 343 og 876 729) bl.a. for varer i klasse 9, og EF-figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »GAS« (nr. 2 867 463) for varer i klasse 9

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen tages til følge og EF-varemærket erklæres ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Fuldstændig manglende relevans af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 52, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/60

Sag anlagt den 28. september 2009 — Fuller & Thaler Asset Management mod KHIM (BEHAVIOURAL INDEX)

(Sag T-383/09)

2009/C 282/112

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fuller & Thaler Asset Management, Inc. (San Mateo, De Forenede Stater) (ved barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 11. juni 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 138/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »BEHAVIOURAL INDEX« for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 36

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret i) begik en fejl i forhold til betydningen af og syntaksen i varemærket samt i forhold til varemærkets egnethed, da det var et umiddelbart og direkte beskrivende ord for de omhandlede varer og tjenesteydelser, ii) undlod af egen drift at fastlægge de faktiske omstændigheder, som ville vise, at det omhandlede EF-varemærke i forhold til den relevante kundekreds var beskrivende, uanset at det med rette konkluderede, at den relevante kundekreds bestod af fagfolk, og iii) undlod at tage hensyn til den offentlige interesse, som ligger til grund for denne registreringshindring, og undlod på grundlag af beviserne at nå frem til, at der i den relevante kreds af fagfolk var en begrundet risiko for, at andre handlende i denne kreds i fremtiden kunne have ønske om at bruge det omhandlede EF-varemærke.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/61

Sag anlagt den 2. oktober 2009 — Annco mod KHIM — Freche et fils (ANN TAYLOR LOFT)

(Sag T-385/09)

2009/C 282/113

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Annco, Inc. (New York, De Forenede Stater) (ved lawyer G. Triet)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Freche et fils associés SARL (Paris, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

—	Sagsøgeren gives medhold i sine påstande.

—	Afgørelse truffet den 1. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1485/2008-1) annulleres.

—	Afgørelse truffet den 1. juli 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1485/2008-1) ændres således, at det pågældende EF-varemærke ud over for klasse 35 registreres for klasse 18 og 25.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Annco, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Varemærket »ANN TAYLOR LOFT« for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Freche et fils associés SARL

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den franske varemærkeregistrering af varemærket »LOFT« for varer i klasse 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette fandt, at der mellem de omtvistede varemærker var risiko for forveksling. Tilsidesættelse af artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret med urette støttede sin afgørelse på grunde, som sagsøgeren ikke fik lejlighed til at udtale sig om.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/61

Sag anlagt den 5. oktober 2009 — Grúas Abril Asistencia mod Kommissionen

(Sag T-386/09)

2009/C 282/114

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Grúas Abril Asistencia, SL (Alicante, Spanien) (ved abogado R.L. García García)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Det erklæres, at de spanke konkurrencemyndigheder og retsinstansers vurdering af klagen indgivet af den nuværende sagsøger GRUAS ABRIL ASISTENCIA, S.L. er i strid med artikel 81 EF og 82 EF.

—

Følgelig træffer Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, der vedtog den anfægtede beslutning, de nødvendige foranstaltninger og garantier for at tilskynde til nævnte ulovlige adfærds ophør og ved at pålægge de bøder og de sanktioner, der er passende for denne ulovlige adfærd, og BAS HERMANOS, S.L. indrømmes ret til erstatning for det tab, det har lidt som følge af nævnte overtrædelse.

—

Endelig fastslås det, at den adfærd, MAPFRE MUTUALIDAD DE SEGUROS Y REASEGUROS A PRIMA FIJA (nu MAPFRE, S.A.) har udvist over for sagsøgeren, der er dennes leverandør, ved ensidigt at pålægge satser for leveringen af de omhandlede tjenesteydelser, at fastsættelsen af lavere satser end omkostningerne ved disse tjenesteydelser, at det uberettigede og vilkårlige krav om at levere tjenesteydelserne på betingelser, der ikke aftalt i kontrakten (gennemførelsen af tjenesteydelsen med kraner påført MAPFRE’s logo), at truslen om at ophæve kontrakten, såfremt disse ydelser ikke blev leveret samt den endelige realisering af denne trussel udgør en tilsidesættelse af den spanske lov om beskyttelse af konkurrencen og af artikel 81 EF og 82 EF.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren i denne sag, som er en familievirksomhed, der udbyder tjenesteydelser med kraner til at bortslæbe køretøjer til vejhjælp.

Sagsøgeren har ved sit søgsmål anfægtet den konkurrencestridige adfærd udvist af MAPFRE S.A., som inden for rammerne af et kontraktforhold, der består i anvendelse af kraner til bortslæbning og bugsering af køretøjer forsikret af MAPFRE, når denne eller dens forsikringstagere anmoder herom, ifølge sagsøgeren krævede, at den omhandlede tjenesteydelse blev udført med køretøjer påført MAPFRE’s logo, at der reklameres for dets forretningsmærke uden nogen form for modydelse, og har pålagt satser, der er lavere end omkostningerne til den leverede tjenesteydelse.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af de fællesskabsretlige konkurrenceregler.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/62

Sag anlagt den 2. oktober 2009 — Rosenruist mod KHIM (Gengivelse af en lomme påsat to kurver, der krydser hinanden ét sted)

(Sag T-388/09)

2009/C 282/115

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Rosenruist — Gestão e serviços, Lda (Funchal, Portugal) (ved lawyers S. Gonzáles Malabia og S. Rizzo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 18. juni 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 237/2009-2) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne sagsomkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Mærke, der gengiver en lomme påsat to kurver, der krydser hinanden ét sted, for varer og tjenesteydelser i klasse 18 og 25

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009), da appelkammeret fejlagtigt fandt, at det omhandlede EF-varemærke manglede fornødent særpræg i sig selv.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/63

Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 23. september 2009 — Neophytou mod Kommissionen

(Sag F-22/05 RENV) (1)

(Personalesag - hjemvisning til Retten efter annullation - almindelig udvælgelsesprøve - ej opført på reservelisten - udvælgelseskomité - udnævnelse)

2009/C 282/118

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Neophytos Neophytou (Itzig, Luxembourg) (ved avocat S.A. Pappas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af den afgørelse, der blev truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/A/1/03 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assisterende fuldmægtige (A8) for statsborgere fra Republikken Cypern om ikke at opføre sagsøgeren på nævnte udvælgelsesprøves reserveliste — sag T-43/07 P hjemvist efter ophævelse

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Neophytos Neophytou bærer halvdelen af omkostningerne i forbindelse med sagerne for Personaleretten og Retten i Første Instans.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler ud over sine egne omkostninger i forbindelse med sagerne for Personaleretten og Retten i Første Instans halvdelen af Neophytos Neophytous omkostninger.

(1) EUT C 155 af 25.6.2005, s. 29.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/64

Personalerettens kendelse (Første Afdeling) af 7. oktober 2009 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-122/07) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - anmodning om at indlede en undersøgelse - en institutions afvisning af at oversætte en afgørelse til et sprog efter sagsøgerens ønske - åbenbart, at søgsmålet må afvises - stævning, der er åbenbart ugrundet)

2009/C 282/121

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avocat G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning om ikke at efterkomme sagsøgerens anmodning om at indlede en undersøgelse af visse begivenheder, der indtraf i den periode, hvor han var placeret ved Kommissionens delegation i Angola — anmodning om meddelelse af undersøgelsens resultat — annullation af afgørelsen om ikke at oversætte et notat til et sprog efter sagsøgerens ønske — erstatningspåstand

Konklusion

1)	Det søgsmål, der er anlagt af Luigi Marcuccio, skal delvis åbenbart afvises fra realitetsbehandling, og delvis forkastes som åbenbart ugrundet.

2)	Luigi Marcuccio betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 64 af 8.3.2008, s. 65.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/65

Personalerettens kendelse (Tredje Afdeling) af 8. juli 2009 — Sevenier mod Kommissionen

(Sag F-62/08) (1)

(Personalesag - tjenestemænd - udtræden af tjenesten - afskedigelse [efter ansøgning] - begæring om tilbagekaldelse)

2009/C 282/124

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Roberto Sevenier (Paris, Frankrig) (ved avocat É. Boigelot)

Sagsøgt: Kommissionen for De Euroæiske Fællesskaber (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afslag på sagsøgerens begæring om tilbagekaldelse af hans ansøgning om afskedigelse og om forelæggelse for lægeudvalget og følgelig hans ansøgning om genansættelse ved Kommissionen med genoprettelse af hans karriere fra datoen for fratrædelsen.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Roberto Sevenier betaler sagens omkostninger.

3)	Det er ufornødent at tage stilling til interventionsbegæringen.

4)	Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008, s. 25.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/65

Sag anlagt den 14. september 2009 — Nijs mod Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

(Sag F-77/09)

2009/C 282/125

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved avocat Fränk Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af den afgørelse, som Revisionsrettens ad hoc-udvalg traf den 15. januar 2009 om sagsøgerens fjernelse fra tjenesten med virkning fra den 1. februar 2009 uden nedsættelse af pensionen.

Sagsøgerens påstande

—	Principalt: Den afgørelse, som Revisionsrettens ad hoc-udvalg traf den 15. januar 2009 om sagsøgerens fjernelse fra tjenesten med virkning fra den 1. februar 2009 uden nedsættelse af pensionen, annulleres.

—	Revisionsrettens afgørelse nr. 81-2007 af 20. september 2007 om at overføre myndighedsbeføjelser til et ad hoc-udvalg annulleres.

—	Alle forberedende afgørelser, som dette udvalg har truffet, navnlig afgørelserne af henholdsvis 22. oktober, 29. oktober og 23. november 2007 samt af 12. juni 2008 om at indlede en administrativ undersøgelse, annulleres.

—

Subsidiært: Såfremt Personaleretten ikke skulle give sagsøgeren medhold i dennes principale påstand, fastslås, at den sanktion, som Revisionsrettens ad hoc-udvalg pålagde sagsøgeren den 15. januar 2009 af ovennævnte grunde er alt for streng set i forhold til artikel 10 i bilag IX til tjenestemandsvedtægten.

—	Sagen hjemvises til ansættelsesmyndigheden i form af Revisionsretten i en anderledes sammensætning, med henblik på at denne, såfremt den finder det nødvendigt, træffer afgørelse om en sanktion, der i langt højere grad afspejler de faktiske omstændigheder.

—	Mere subsidiært, fastslås udtrykkeligt, at princippet om en rimelig sagsbehandlingstid ikke har været overholdt i det foreliggende tilfælde, således som det fremgår af ovennævnte, og der tages hensyn hertil ved fastsættelse af en eventuel sanktion.

—	Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/66

Sag anlagt den 22. september 2009 — Schlienger mod Kommissionen

(Sag F-79/09)

2009/C 282/126

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Marc Schlienger (Muchamiel, Spanien) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation dels af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 15. december 2008, der blev modtaget af sagsøgeren den 16. januar 2009, hvorved dennes ansøgning om, at hans sygdom anerkendes som en erhvervssygdom som omhandlet i vedtægtens artikel 73, afslås, dels om fornødent af afgørelsen af 11. juni 2009 om at afslå sagsøgerens klage.

Påstand om betaling af en erstatning på 12 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 15. december 2008, der blev modtaget af sagsøgeren den 16. januar 2009, hvorved dennes ansøgning om, at hans sygdom anerkendes som en erhvervssygdom som omhandlet i vedtægtens artikel 73 afslås, annulleres.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen af 11. juni 2009 om at afslå sagsøgerens klage.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale et beløb på 12 000 EUR som erstatning for den lidte ikke-økonomiske skade.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

21.11.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/66

Sag anlagt den 26. september 2009 — Lenz mod Kommissionen

(Sag F-80/09)

2009/C 282/127

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Erika Lenz (Osnabrück, Tyskland) (ved Rechtsanwälte J. Römer og V. Lenz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullationssøgsmål vedrørende Kommissionens afgørelse af 4. maj 2009 om ikke at refundere sagsøgerens udgifter til behandling ved en naturlæge.

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

—	Kommissionens afgørelse af 4. maj 2009 i form af klageafgørelsen af 8. juli 2009 ophæves og Kommissionen tilpligtes at tildele sagsøgeren dækning for 85 % af udgifterne til naturlægen, dvs. 253 EUR af i alt 297 EUR.

—	Det fastslås, at Kommissionen er forpligtet til at godtgøre samtlige udgifter som følge af sygdom, i form af honorarer til naturlægen, afholdt af sagsøgeren efter den 1. april 2009.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger samt sagsøgerens advokatudgifter i relation til hele den administrative procedure og proceduren for Retten.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.282.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 282

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 21. november 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 282/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 267 af 7.11.2009	1