Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.5613 — Piraeus Bank/BNP Paribas/Greek JV/Swiss JV)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 236/01

Den 24. september 2009 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på engelsk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

Euroens vekselkurs (1)

30. september 2009

2009/C 236/02

1 euro =

(1)  Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for de 27 medlemsstater pr. 1. september 2009

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1))

2009/C 236/03

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

Kommissionens meddelelse om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for de 27 medlemsstater pr. 1. oktober 2009

(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 794/2004 af 21. april 2004 (EUT L 140 af 30.4.2004, s. 1))

2009/C 236/04

Basissatser beregnet i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om revision af metoden for fastsættelse af referencesatsen og kalkulationsrenten (EUT C 14 af 19.1.2008, s. 6). Afhængig af brugen af referencesatsen skal margenerne som defineret i denne meddelelse stadigvæk lægges til. For kalkulationsrenten betyder det, at der skal lægges en margen på 100 basispoint til. Kommissionens forordning (EF) nr. 271/2008 af 30. januar 2008 om ændring af gennemførelsesforordning (EF) nr. 794/2004 foreskriver, at medmindre andet er fastlagt i en specifik beslutning, vil tilbagebetalingsrenten også blive beregnet ved at lægge 100 basispoint til basissatsen.

Godkendelse af statsstøtte i henhold til artikel 61 i EØS-aftalen og artikel 1, stk. 3, i del I i protokol nr. 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol

2009/C 236/05

EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning om ikke at gøre indsigelse

Den autentiske udgave af beslutningen (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/stateaidregistry/

Opfordring til at fremsætte bemærkninger efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol for så vidt angår beskatning af investeringsvirksomheder i henhold til Liechtensteins skattelov

2009/C 236/06

Ved beslutning nr. 149/09/KOL af 18. marts 2009, der er gengivet på det autentiske sprog efter dette resumé, har EFTA-Tilsynsmyndigheden indledt proceduren efter artikel 1, stk. 2, i del I i protokol 3 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol. De liechtensteinske myndigheder er blevet underrettet ved kopi af denne beslutning.

EFTA-Tilsynsmyndigheden opfordrer hermed EFTA-staterne, EU-medlemsstaterne og interesserede parter til senest en måned efter offentliggørelsen af denne meddelelse at fremsende deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning til:

Bemærkningerne vil blive videresendt til de liechtensteinske myndigheder. Interesserede parter, der fremsætter bemærkninger til sagen, kan skriftligt anmode om at få deres navne hemmeligholdt. Anmodningen skal være begrundet.

SAMMENFATNING

Sagen blev indledt ved, at tilsynsmyndigheden sendte en begæring om oplysninger til de liechtensteinske myndigheder den 14. marts 2007.

Ifølge afsnit 2 i loven af 3. maj 1996 om investeringsvirksomheder (Gesetz über Investmentunternehmen) forstås ved en investeringsvirksomhed:

Investeringsvirksomhed er ifølge loven af 3. maj 1996 fondskapital, der er indskudt af forskellige investorer. For at kunne handle kommercielt på markedet skal en investeringsvirksomhed opfylde tre krav ifølge nævnte lov:

Uanset den organisatoriske form skal de aktiver, som er indskudt af investorerne (de forvaltede aktiver), være adskilte fra forvaltningsselskabets egne aktiver.

I beskatningsøjemed blev der for investeringsselskabers vedkommende ikke skelnet mellem forvaltningsselskabets egne aktiver og de forvaltede aktiver, da begge var underkastet de samme regler som domicilselskaber som sådanne i henhold til afsnit 85, stk. 2, i skatteloven. Det betyder, at der ikke blev opkrævet indkomstskat for forvaltningsaktiviteterne eller for de forvaltede aktiver. Kapitalbeskatningen var fastsat til 1 ‰ i stedet for 2 ‰ og yderligere reduceret for kapitalindskud på over 2 mio. CHF. Der blev ikke opkrævet kuponskat.

Med virkning fra 2006 blev der indført en ny artikel 35, stk. 3, i loven om investeringsselskaber. Ifølge denne bestemmelse skal investeringsselskaber registrere og føre egne og forvaltede aktiver særskilt. Desuden blev skatteloven revideret i 2005. Artikel 85, stk. 2, i skatteloven, som pålagde samme beskatning som for domicilselskaber og en reduceret kapitalskat på beløb over 2 mio. CHF, blev ophævet. I stedet for blev der indført en ny artikel 73, litra f), ifølge hvilken fondsledelsen for en investeringsfond og for investeringsselskaber skal betale indkomst- og kapitalskat for egne aktiver. Desuden skulle investeringsselskaber efter denne reform også betale en kuponskat.

Statsstøtte

Tilsynsmyndigheden har set på, om skattelettelsen for investeringsselskaber mellem 1996 og 2006 udgør statsstøtte i henhold til artikel 61, stk. 1, i EØS-aftalen.

Virksomhed

Ifølge EF-Domstolen omfatter begrebet virksomhed ifølge EF-traktatens artikel 87, der svarer til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1, »enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde« (1).

Investeringsselskaber under liechtensteinsk lov antager selskabsform, da de er organiseret som aktieselskaber eller Societas Europea. De beskæftiger sig med indsamling og forvaltning af aktiver fra forskellige investorer med henblik på at opnå avancer gennem forskellige gebyrer i forbindelse med indskuddene. Tilsynsmyndigheden mener derfor, at investeringsselskaber for den del af selskabet, der foretager forvaltningen af aktiver, er virksomheder i henhold til EØS-aftalens artikel 61, stk. 1 (2).

Fordel

Ved ikke at være tvunget til at betale indkomst- eller kuponskat og kun at skulle betale en reduceret kapitalskat på egne aktiver havde investeringsselskaber en fordel i forhold til andre virksomheder, især i forhold til fondsledelsen for investeringsfonde, som var underkastet almindelig beskatning på indtægter fra deres virksomhedsaktiviteter.

Fordelen er selektiv, eftersom den kun gjaldt for investeringsvirksomheder, der var organiseret som investeringsselskaber. Tilsynsmyndigheden foreløbige opfattelse er, at skattelettelsen for forvaltningsselskabets egne aktiver ikke kan begrundes ud fra det liechtensteinske skattesystems art og generelle ordning.

Anvendelse af statsmidler

Fordelen skal være ydet af staten eller med statsmidler. Et tab af skatteprovenu svarer til et forbrug af statsmidler i form af skatteudgifter (3). Staten Liechtenstein giver afkald på indtægter i form af skatteindtægter fra investeringsselskaber.

Konkurrencefordrejning og påvirkning af samhandelen mellem kontraherende parter

Når støtte, som ydes af en stat, styrker en virksomhed i forhold til andre virksomheder, som konkurrerer med hinanden i samhandelen inden for EØS, må denne samhandel anses for at blive påvirket af støtten. Derfor er tilsynsmyndigheden foreløbig af den opfattelse, at skatteindrømmelserne for investeringsselskabers egne aktiver fra 1996 til 2005 gav investeringsselskaber inden for EØS en konkurrencefordel, da disse skatteindrømmelser reducerede de ordinære driftsomkostninger for disse selskaber sammenlignet med de andre EØS-selskaber, som kan operere på internationale markeder (4).

Af ovennævnte årsager er tilsynsmyndigheden foreløbig af den opfattelse, at skattelettelsen for forvaltningsselskabers egne aktiver udgør statsstøtte efter definitionen i EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Støttens forenelighed

Tilsynsmyndigheden har sine tvivl om, at de pågældende skattefravigelser er forenelige med EØS-aftalen på grundlag af de i EØS-aftalens artikel 61, stk. 2 og 3, omhandlede fravigelser.

Konklusion

I lyset af ovenstående har tilsynsmyndigheden besluttet at indlede den formelle undersøgelsesprocedure efter EØS-aftalens artikel 1, stk. 2. Interesserede parter opfordres til at fremsætte deres bemærkninger senest en måned efter offentliggørelsen af denne beslutning i Den Europæiske Unions Tidende.

(1)  De forenede sager C-180/98 til C-184/98 Pavlov [2000] Sml. I-6451, præmis 75.

(2)  Sag T-445/05 Associazione Italiana del risparmio gestito, e.a. mod Kommissionen, endnu ikke offentliggjort, præmis 127 ff.

(3)  Se punkt 3 (3) i tilsynsmyndighedens retningslinjer om anvendelsen af statsstøttereglerne på direkte beskatning af virksomheder.

(4)  Se sag T-424/05, nævnt ovenfor, præmis 156.

(5)  Hereinafter referred to as the Authority.

(6)  Hereinafter referred to as ‘the EEA Agreement’.

(7)  Hereinafter referred to as ‘the Surveillance and Court Agreement’.

(8)  Hereinafter referred to as ‘Protocol 3’.

(9)  Guidelines on the application and interpretation of Articles 61 and 62 of the EEA Agreement and Article 1 of Protocol 3 to the Surveillance and Court Agreement, adopted and issued by the EFTA Surveillance Authority on 19 January 1994, published in the Official Journal of the European Union (hereinafter referred to as OJ) L 231, 3.9.1994, p. 1 and the EEA Supplement No 32, 3.9.1994, p. 1. Hereinafter referred to as the State Aid Guidelines, which can be found on http://www.eftasurv.int/fieldsofwork/fieldstateaid/state_aid_guidelines/

(10)  Decision No 195/04/COL of 14 July 2004 (published in OJ L 139, 25.5.2006, p. 37 and the EEA Supplement No 26, 25.5.2006, p. 1), as amended. A consolidated version of the decision can be found on www.eftasurv.int

(11)  The Liechtenstein authorities clarified that the expert opinion constitutes part of the submission of the Liechtenstein government and is part of their reasoning in this case.

(12)  Liechtensteinisches Landesgesetzblatt 1961, Nr. 7, with subsequent amendments.

(13)  Cf. Section 2(1)(a) IUG.

(14)  See section 4(1) lit a IUG.

(15)  See section 64 IUG. The fund direction has the legal form of either a company limited by shares, a private establishment or a Societas Europea, see section 65 IUG.

(16)  Section 31 IUG.

(17)  The Liechtenstein authorities have stated that it is impossible to list these fees exhaustively as a fund direction (or the management side of the investment company) is free to levy fees as its own discretion.

(18)  Cf. section 31 IUG.

(19)  Section 24 in conjunction with section 41 of the Liechtenstein Bankruptcy Act.

(20)  Section 35(3) IUG.

(21)  Section 37 IUG.

(22)  Private persons are subject to income tax (Erwerbssteuer) and property tax (Vermögenssteuer), which are not relevant for this investigation.

(23)  The net profit is set in relation to the taxable capital. The tax rate is then set at half the percentage which the net profit constitutes of the taxable capital. However, there is a minimum level of 7,5 % and a maximum ceiling of 15 %, see section 79(2) of the Tax Act.

(24)  Section 88(d) of the Tax Act.

(25)  Section 88(i) of the Tax Act reads: ‘(s)teuerpflichtig ist der Schuldner des Coupons oder der steuerbaren Leistung’.

(26)  LGBL 1996, Nr. 88.

(27)  Cf. the former section 84(5) of the Tax Act. Domiciliary companies are still tax regulated in section 84 of the Tax Act. They are legal entities registered in the public register, which only have their seat or an office in Liechtenstein, but do not exercise any commercial or business activity in Liechtenstein.

(28)  The tax derogation in favour of domiciliary companies pre-dates the entry of Liechtenstein to the EEA Agreement and is therefore not part of this decision, which only deals with tax derogations introduced after 1 May 1995, the date of Liechtenstein’s entry to the EEA.

(29)  Cf. section 85(2) of the Tax Act in the form of the 1996 amendment, LGBL 1996 Nr. 88.

(30)  Sections 88(f), 88(g), 88(h)(3), 88(i)(2) of the 1961 Tax Act which dealt with the coupon taxation of investment funds were repealed, see Government Bill No 69/1995, p. 10, in which it was stated that the repeal of the coupon tax on ‘their’ distributions was a pre-condition for the foundation of investment undertakings. Regarding the entry into force, see Gesetz vom 3. Mai 1996 über die Abänderung des Steuergesetzes, LGBl. Nr. 88 of 10 July 1996.

(31)  See information submitted by the Liechtenstein authorities by letter dated 1 February 2008, paragraphs 48-52.

(32)  Expert opinion DII,b.ii.3. The word profit tax used by the expert refers to what is described in this decision as the income tax.

(33)  The Liechtenstein authorities explained that the investor would be tax liable for the investment in Liechtenstein or in other countries.

(34)  The Liechtenstein authorities explained the 2005/2006 tax reform in their letter of 3 December 2007.

(35)  Joined Cases C-180/98 to C-184/98 Pavlov [2000] ECR I-6451, paragraph 75.

(36)  Case C-8/03, Banque Bruxelles Lambert SA (BBL) v Belgian State [2004] ECR. I-10157, paragraphs 42 and 43. The judgment was given in the area of taxation, however the Authority considers that the problem in question is the same under the State aid rules. See also Commission Decision of 6 September 2005 on the Italian scheme for collective investments in transferable securities, OJ L 268, 27.9.2006, p. 1 (hereafter Italian collective investment scheme).

(37)  See Italian collective investment scheme, paragraph 38.

(38)  Case T-445/05 Associazione Italiana del risparmio gestito, e.a. v Commission, not yet published, paragraph 127 ff.

(39)  The Court of First Instance has e.g. recognised that a fiscal measure does not loose its character as a being selective just because it is based on objective criteria, see judgment of the CFI of 6 March 2002, T-127/99, T-129/99 and T-148/99, Diputación Foral de Álava e.a. v Commission, [2002] ECR II-1275.

(40)  Joined Cases E-5/04 — E-7/04 Fesil and other v the Authority, cited above, paragraphs 82 et seq.

(41)  According to section 73 a, companies limited by shares are obliged to pay capital and income tax.

(42)  See Section 4.1.2 above in this decision.

(43)  Expert opinion DII, b.ii.3.

(44)  See point 3(3) of the Authority’s Guidelines on measures relating to direct business taxation.

(45)  Case T-214/95 Vlaamse Gewest v Commission, ECR [1998] II-717, paragraph 46. Case T-424/05, Italy v Commission, judgement of 4 March 2009, not yet published, paragraph 154 ff.

(46)  See Italian collective investment scheme, paragraph 45. Recently upheld by the Court of First Instance in Case T-445/05 Associazione italiana del risparmio gestito v Commission cited above, and T-424/05 Italy v Commission not yet published.

(47)  See footnote 4.

(48)  See Case T-424/05, cited above, paragraph 160.

Forslag til henlæggelse af klage 2009/4209

2009/C 236/07

Kommissionens tjenestegrene har afsluttet deres undersøgelse af klage 2009/4209 vedrørende aflønning af læger i Italien, der var under uddannelse til speciallæge i perioden 1982-1991.

Efter at have undersøgt klagen og den af klagerne fremsendte dokumentation i lyset af den fællesskabsret, der finder anvendelse på området, er Kommissionens tjenestegrene kommet til den konklusion, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at fastslå, at der i den foreliggende sag er sket en overtrædelse af direktiv 93/16/EØF (1).

I direktiv 93/16/EØF om fremme af den frie bevægelighed for læger og gensidig anerkendelse af deres eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser fastsættes det, at læger, der tager en specialuddannelse, under hele uddannelsen skal aflønnes med et passende beløb. Denne forpligtelse følger specifikt af direktiv 82/76/EØF (2), som ændrede direktiv 75/363/EØF. De to direktiver blev kodificeret i direktiv 93/16/EØF, som blev ophævet ved direktiv 2005/36/EF (3).

Sidste frist for at gennemføre direktiv 82/76/EØF var den 1. januar 1983. De Europæiske Fællesskabers Domstol har i dom af 7. juli 1987 fastslået, at Italien ikke havde opfyldt sine forpligtelser, idet landet ikke havde gennemført direktiv 82/76/EØF inden fristens udløb. Ved lovdekret nr. 257/1991, der blev vedtaget i 1991 (trådte i kraft den 1. september 1991), gennemførte Italien ganske vist direktivet, men landet begrænsede retten til aflønning til det akademiske år 1991/92 og efterfølgende år. Domstolen fastslog i de præjudicielle afgørelser i sag C-131/97, Carbonari, og sag C-371/97, Gozza, at der kunne tilkendes erstatning for de tab, speciallægerne (optaget på en speciallægeuddannelse i de akademiske år 1983/84 til 1990/91) havde lidt, ved med tilbagevirkende kraft at lade de nationale bestemmelser vedrørende aflønning finde anvendelse, idet den nationale domstol skulle undlade at anvende de nationale bestemmelser, der var i strid med direktivet (de bestemmelser, der begrænsede retten til aflønning til 1990/92 og efterfølgende år).

Da adskillige speciallæger var optaget på uddannelsen inden det akademiske år 1991/92, blev der efterfølgende indledt retssager ved civile domstole og forvaltningsdomstole i Italien med krav om erstatning. Regionaldomstolen i Lazio, afdeling 1a, antog ved afgørelse af 25. februar 1994 ankesagerne til behandling og fastslog, at de nationale domstole skulle undlade at anvende lovdekret nr. 257 af 8. august for så vidt som de fællesskabsretlige regler i henhold til lovdekretet kun skulle anvendes på de læger, der var optaget på speciallægeuddannelsen i det akademiske år 1991/92, og at det tidligere uddannelsesprogram for speciallæger forsat gjaldt.

Trods denne dom nægtede Italien at give læger, der uddannede sig til speciallæger inden det akademiske år 1990/91, en passende aflønning og foretrak at vedtage lov nr. 370 af 19. oktober 1999. I denne lovs artikel 11 fastsættes det, at der skal udbetales et stipendium på 13 000 000 LIT til hver enkelt læge, der har fulgt speciallægeuddannelsen i tidsrummet 1983-1991, forudsat at den pågældende personligt var omfattet af dommen. Retningslinjerne for at indgive ansøgning om stipendium blev fastsat i et ministerielt dekret. Visse læger anlagde sag til prøvelse af det ministerielle dekret, hvilket førte til, at der blev truffet en afgørelse, som anerkendte, at læger, der havde fulgt en speciallægeuddannelse, og som var optaget på speciallægeuddannelsen inden det akademiske år 1991/92, havde ret til erstatning.

Ifølge klagerne er de læger, der har gennemført deres speciallægeuddannelse efter fristen for gennemførelsen af det pågældende direktiv (31. december 1982), og som var tilmeldt uddannelsesprogrammet inden det akademiske år 1991/92, nu berøvet deres ret til erstatning som følge af, at Italien har gennemført direktivet for sent og ikke fuldstændigt. Kommissionens tjenestegrene har forståelse for, at de nuværende klagere kritiserer Italien for ikke at have ændret de pågældende italienske retsforskrifter.

Kommissionens tjenestegrene, der har modtaget lignende anmodninger fra italienske læger vedrørende emnet, har konstateret, at det fremgår af national retspraksis, at de principper, som EF-Domstolen opstillede i sine afgørelser i sag C-131/97, Carbonari, og sag C-371/97, Gozza, fuldt ud var blevet fulgt af de nationale domstole. Disse accepterede princippet om, at retten til aflønning skal gælde med tilbagevirkende kraft, idet de undlod at anvende de nationale bestemmelser, der var i strid med direktiv 82/76/EØF (artikel 8 i lovdekret nr. 257/91, der begrænser retten til aflønning til det akademiske år 1991/92 og efterfølgende år), og anerkendte retten til aflønning og dermed retten til erstatning for det lidte tab. Til trods herfor har de nationale domstole i visse sager ikke villet tilkende erstatning under henvisning til sagens forældelse i henhold til de gældende nationale bestemmelser. Denne afgørelse er ikke i strid med fællesskabsretten, således som Domstolen for De Europæiske Fællesskaber har fortolket den, navnlig i dom af 5. marts 1996 i sag C-46/93, Brasserie du pêcheur, og sag C-48/93, Factortame, hvori det præciseres, at da der ikke findes fællesskabsbestemmelser vedrørende erstatning til borgerne, tilkommer det den nationale retsorden i hver enkelt medlemsstat at fastsætte erstatningsbetingelserne, dog således at de ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret (jf. præmis 83 i nævnte dom af 5. marts 1996). I denne sag respekteres dette princip ved anvendelsen af national ret.

De ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen foreslår derfor, at klagesagen henlægges.

Hvis Kommissionen, selv efter henlæggelsen af sagen, skulle komme i besiddelse af andre oplysninger, der kan begrunde indledning af en procedure med samme genstand, vil sagen blive genoptaget og undersøgt på ny.

(1)  EFT L 165 af 7.7.1993, s. 1.

(2)  EFT L 43 af 15.2.1982, s. 21.

(3)  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5632 — Pepsico/Pepsi Americas)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 236/08

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5633 — Pepsico/The Pepsico Bottling Group)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 236/09

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5565 — BAE Systems/BVT)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

2009/C 236/10

(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

(2)  EUT C 56 af 5.3.2005, s. 32.

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 236/11

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

ANSØGNING OM ÆNDRING

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

Ansøgning om ændring i henhold til artikel 9

»MONTES DE TOLEDO«

EF-nr.: ES-PDO-0105-0083-19.09.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Afsnit i varespecifikationen, som berøres af ændringen:

2.   Type ændring (ER):

3.   Ændringer

3.1.   Varebeskrivelse:

Ændring af peroxidtallet fra 12 Meq O2/kg til 15 Meq O2/kg

Grunden til ændringen af peroxidtallet er, at der ved fastsættelsen af den øvre grænse ikke er taget hensyn til den påvirkning, som de klimatiske forhold i hver sæson har for denne indikator. Cornicabra-sorten har normalt et peroxidtal på under 12 Meq O2/kg, men denne værdi forhøjes naturligt, hvis olivenfrugten har været udsat for lave temperaturer, mens den endnu sad på træet.

Erstatning af angivelsen »organoleptisk egenskab mindst: 6,5«, da der allerede er anført »organoleptisk vurdering: ekstra jomfruolie«.

Hvad angår den organoleptiske minimumsvurdering, er der blot tale om at tilpasse ovennævnte krav til bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2002 af 6. maj 2002 (bilag II).

3.2.   Geografisk område:

Tilføjelse af 25 tilstødende kommuner til det nuværende område.

Anmodningen om at medtage disse 25 kommuner, der grænser op til det nuværende område, er baseret på den kendsgerning, at disse danner en ensartet helhed med den resterende del, hvad angår de anvendte sorter, dyrknings- og produktionsmetoder, klimatiske og geologiske forhold og jordbundsforhold osv., hvorfor den olie, der produceres dér, har samme egenskaber som den, der er omfattet af BOB’en »Montes de Toledo«.

De 25 kommuner i provinsen Toledo er følgende: Alameda de la Sagra, Añover de Tajo, Borox, Cabañas de la Sagra, Carmena, Carranque, Cedillo del Condado, Cobeja, Esquivias, Illescas, Lominchar, Magán, Numancia de la Sagra, Palomeque, Pantoja, Recas, Seseña, Ugena, Villaluenga de la Sagra, Villaseca de la Sagra, El Viso de San Juan, Yeles, Yuncler, Yunclillos og Yuncos.

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»MONTES DE TOLEDO«

EF-nr.: ES-PDO-0105-0083-19.09.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Navn:

»Montes de Toledo«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien.

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype (jf. bilag IIÅ):

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Ekstra jomfru olivenolie udvundet af olivenfrugter (Olea Europea L.) af sorten »Cornicabra«, presset ved mekaniske eller andre fysiske processer, der ikke ændrer olien, men bevarer smag og aroma samt frugtens egenskaber.

Fysiske, kemiske og organoleptiske kendetegn:

3.3.   Råvarer (kun for forarbejdede produkter)

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse)

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område

—

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.

3.7.   Specifikke regler for mærkning

Alle etiketter skal være forsynet med logoet og angivelsen »Denominación de Origen Montes de Toledo«.

Den emballage, som den beskyttede olie afsættes i til konsum, skal være forsynet med kontrolinstansens garantisegl, etiketter eller kontraetiketter på en sådan måde, at disse ikke kan genanvendes.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område

Området ligger i den selvstyrende region Castilla-La Mancha i den sydvestlige del af provinsen Toledo og den nordvestlige del af provinsen Ciudad Real, idet områdets midtpunkt er bjergmassivet »Montes de Toledo«.

Det geografiske produktionsområde består af 128 kommuner i provinserne Toledo og Ciudad Real. Heraf hører 106 kommuner til Toledo og 22 til Ciudad Real.

Kommuner i provinsen Toledo:

Ajofrín, Alameda de la Sagra, Albarreal de Tajo, Alcaudete de la Jara, Aldeanueva de Barbarroya, Aldeanueva de San Bartolome, Almonacid de Toledo, Añover de Tajo, Arges, Bargas, Belvis de la Jara, Borox, Burguillos de Toledo, Burujón, Cabañas de la Sagra, Calera y Chozas, Campillo de la Jara, Cañumas, Carmena, Carpio de Tajo (El), Carranque, Casasbuenas, Cebolla, Cedillo del Condado, Cobeja, Chueca, Cobisa, Consuegra, Cuerva, Dosbarrios, Espinoso del Rey, Esquivias, Estrella (La), Gálvez, Guadamur, Guardia (La), Herencias (Las), Hontanar, Huerta de Valdecarábanos, Illescas, Layos, Lominchar, Madridejos, Magán, Malpica de Tajo, Manzaneque, Marjaliza, Mascaraque, Mata (La), Mazarambroz, Menasalbas, Mesegar, Mocejón, Mohedas de la Jara, Montearagón, Mora, Nambroca, Nava de Ricomalillo (La), Navahermosa, Navalmorales (Los), Navalucillos (Los), Noez, Numancia de la Sagra, Olías del Rey, Orgaz, Palomeque, Pantoja, Polán, Puebla de Montalban (La), Pueblanueva (La), Pulgar, Recas, Retamoso, Robledo de Mazo, Romeral (El), San Bartolome de las Abiertas, San Martín de Montalbán, San Martín de Pusa, San Pablo de los Montes, Santa Ana de Pusa, Seseña, Sevilleja de la Jara, Sonseca, Talavera de la Reina, Tembleque, Toledo, Torrecilla de la Jara, Totanes, Turleque, Ugena, Urda, Ventas con Peña Aguilera (Las), Villaluenga de la Sagra, Villaminaya, Villamuelas, Villanueva de Bogas, Villarejo de Montalbán, Villaseca de la Sagra, Villasequilla de Yepes, El Viso de San Juan, Yébenes (Los), Yeles, Yepes, Yuncler, Yunclillos and Yuncos.

Kommuner i provinsen Ciudad Real:

Alcoba, Anchuras, Arroba de los Montes, Cortijos (Los), El Robledo, Fernancaballero, Fontanarejo, Fuente el Fresno, Herencia, Horcajo de los Montes, Labores (Las), Luciana, Malagón, Navalpino, Navas de Estena, Picón, Piedrabuena, Porzuna, Puebla de Don Rodrigo, Puertolápice, Retuerta del Bullaque og Villarrubia de los Ojos.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes særlige kendetegn:

Det område, hvor der produceres oliven til fremstilling af de beskyttede olivenolier, ligger i bjergkæden Montes de Toledo.

Montes de Toledo er en ikke særlig høj bjergkæde med mange store interne sletter.

Klimaet er udpræget kontinentalt med de dertil svarende temperaturer.

Den årlige gennemsnitlige nedbør ligger på 400-600 mm, med mest nedbør om vinteren.

5.2.   Produktets særlige kendetegn:

»Montes de Toledo«-olien, der kun fremstilles af sorten »Cornicabra«, har følgende kendetegn:

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Områdets jordbunds- og klimaforhold og olivenavlernes arbejde gennem flere generationer har medført en naturlig udvælgelse af sorten »Cornicabra« som den, der er bedst tilpasset området, og som den eneste, der benyttes til fremstilling af »Montes de Toledo«-olien.

Hvad angår forbindelsen mellem de geologiske og jordbundsmæssige kendetegn, skal det fremhæves, at den generelt set lidet frugtbare jordbund ligeledes har påvirket afgrøden, som er udsat for konstant vanskelige vilkår, hvilket har bidraget til den naturlige udvælgelse og produktets egenart.

Sorten »Cornicabra« giver sammen med områdets jordbunds- og klimaforhold olien dens særlige fysiske, kemiske og organoleptiske egenskaber, som er nævnt i punkt 4.2.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Resolution af 15. juni 2007, udstedt af Consejería de Agricultura, hvorved der træffes positiv afgørelse om anmodning om ændring af varespecifikation for den beskyttede oprindelsesbetegnelse Montes de Toledo.

D.O.C.M. nr. 142 af 6. juli 2007

Varespecifikationen er offentliggjort som bilag til resolutionen.

Teksten kan findes på:

http://docm.jccm.es/portaldocm/verDiarioAntiguo.do?ruta=2007/07/06

Resolución de 15 de junio de 2007, Consejería de Agricultura por la que se adopta decisión favorable sobre solicitud de modificacion de pliego de condiciones de la Denominación de Origen Protegida Montes de Toledo. d.o.c.m. no 142 de 6 de julio de 2007. pág. 18173

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 236/12

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»AGLIO DI VOGHIERA«

EF-Nr.: IT-PDO-0005-0638-30.07.2007

BGB ( ) BOB ( X )

1.   Produktets navn:

»Aglio di Voghiera«

2.   Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3.   Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1.   Produkttype (jf. bilag II):

3.2.   Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Aglio di Voghiera«:

Den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Aglio di Voghiera« opnås af økotypen Aglio di Voghiera. Planten har kridhvide og ensartede løg, evt. med rosa striber. Skallerne, der omslutter løgene, er hvide, men kan også have mere eller mindre rosa striber. Løget er buttet, regelmæssigt og kompakt og lettere fladt i rodenden. Løget består af et varierende antal kompakt samlede fed med en karakteristisk krumning på ydersiden. Når »Aglio di Voghiera« bringes i omsætning, skal løgene være sunde og uden tegn på råd, uden skadegørere, rene, kompakte, uden frost- og solskader, uden ekstern synlig spiring, fri for unormal ydre fugtighed og uden fremmed lugt og/eller smag. Kun hvidløg i klassen »ekstra« (mindst 45 mm) og »I« (mindst 40 mm) kan anerkendes som »Aglio di Voghiera« BOB. Følgende typer af »Aglio di Voghiera« bringes i omsætning: »AGLIO FRESCO/VERDE« med en fast grøn stilk og friske skalblade, hvidt og elfenbensfarvet løg, evt. med rosa striber, og hvidlige rødder. HALVTØRT HVIDLØG: ikke helt tør grøn til hvidlig stilk, der er blødere ved kraven; skalbladene endnu ikke helt tørre, selve løget er hvidt og elfenbensfarvet, evt. med rosa striber, og hvidlige rødder. TØRT HVIDLØG: tør, hvidlig og skrøbelig stilk, fuldstændig tørre skalblade og yderblade omkring hvert fed, løget er hvidt og hvert fed tydeligt, rødderne elfenbensfarvede.

3.3.   Råvarer (kun forarbejdede produkter):

—

3.4.   Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5.   Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Hele produktionsprocessen skal finde sted i produktionsområdet, da »Aglio di Voghiera's« særlige egenskaber skyldes dels producenternes tilegnede viden, dels områdets vejrforhold og jordtype.

3.6.   Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv.:

Det grønne/friske produkt bringes i omsætning fra optagningen til femtedagen herefter; de halvtørre fra den 6. til den 10. dag efter optagningen og det tørre fra den 11. dag og derefter. Produktet bringes i omsætning i ranker (TRECCIA), der består af 5-18 løg med en vægt på 400-900 g. »TRECCIA EXTRA«: mellem 8 og 80 løg og en vægt på 1-5 kg. »RETINO« (lille net): forskelligt antal hvidløg i et net på 100-500 g. SÆKKE: forskelligt antal løg og en vægt på 1-5 kg. »TRECCINA« (lille ranke): 3-5 løg og en vægt på 150-500 g. ENKELTVIS: vægt på 50-100 g. Emballeres i net, træ, plast, pap, papir og naturlige plantematerialer. Emballagen skal være forseglet således, at indholdet ikke kan fjernes, uden at pakningen brydes. De hvidløg, der sælges enkeltvis, skal have både stilk og rødder. Emballeringen skal omhyggeligt forebygge, at transporten og den omfattende håndtering får løgene til ikke at gå i stykker og navnlig, at skallerne brydes, hvilket forøger risikoen for råd og forringelse af produktet.

3.7.   Specifikke mærkningsregler:

På hver emballage angives med læselige og uudslettelige bogstaver, som er placeret på samme side af pakken, pakkeriets eller afsenderens navn. Emballagen skal desuden være forsynet med betegnelsen »Aglio di Voghiera« samt »denominazione di origine protetta« (beskyttet oprindelsesbetegnelse) eller forkortelsen »DOP« (BOB) med bogstaver, der er større end alle andre angivelser på emballagen, såvel som med EU-mærket. Hver enkelt emballage skal bære et mærke med betegnelsen »Aglio di Voghiera« DOP, EU-mærket og producentens navn. Mærket er rundt og lyseblåt og består af en tegning, der forestiller et halvt fed, der mod midten er gennemskåret af bogstavet V. Feddet er gult med mørkere striber. Diagonalt i cirklen står der med sort skrift Aglio di Voghiera. Øverst i cirklen står der med sort skrift D.O.P. Kun i reklamer kan der anvendes en sort-hvid udgave; i givet fald omgives cirklen af en sort streg. Når mærket trykkes på etiketten, skal den gengives i forholdet 1/3 i forhold til etikettens samlede størrelse.

4.   Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Produktionsområdet for »Aglio di Voghiera« omfatter følgende kommuner i provinsen Ferrara: Voghiera, Masi Torello, Portomaggiore, Argenta og Ferrara.

5.   Tilknytning til det geografiske område:

5.1.   Det geografiske områdes egenart:

Dyrkningsområdet for »Aglio di Voghiera« er et dalområde præget af Po-deltaet og flere floders bækken, der giver dette produkt de ideelle vækstforhold. Jordbunden er hovedsagelig lerholdig, ler/silt-holdig eller decideret siltholdig. Den omfattende mængde sand fra floden giver området stor underjordisk dræning; det fremmer væksten og udviklingen af hvidløget og beskytter det mod rådrisiko. Klimaet er kendetegnet ved ringere nedbør end i andre dalområder, og regnen falder overvejende i forårsmånederne og mindre i sommermånederne. De varme og solrige somre er gunstige for høsten, og kombineret med de fugtige forhold, der er typiske for Ferrara-området, foregår tørringen af »Aglio di Voghiera« gradvis og langsomt.

5.2.   Produktets specificitet:

De særlige egenskaber ved »Aglio di Voghiera« er den lysende hvide farve, det store, runde og regelmæssige løg, der består af perfekt og kompakt samlede fed, og navnlig den lange holdbarhed. Den kemiske sammensætning er en perfekt balance af flygtige olier og svovlforbindelser, enzymer, vitamin B, mineralsalte og flavonoider. Andre og ikke mindre vigtige egenskaber er den specifikke genetiske identitet (påvist ved DNA-analyser), som er resultatet af en naturlig udvælgelse, der er sket gennem udvælgelsesmetoder overleveret fra generation til generation.

5.3.   Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

»Aglio di Voghiera's« egenskaber stammer fra den tætte tilknytning til miljøet såvel som fra menneskelige faktorer. Produktets typiske egenskaber, der er beskrevet i punkt 5.2, kan tilskrives de arealer, hvor det dyrkes. Løgene får deres holdbarhed fra de lerholdige, ler/silt-holdige eller decideret siltholdige jorder, hvor tilstedeværelsen af sand fra floderne giver en god underjordisk dræning; den gode vækst, den lysende hvide farve og især den regelmæssige og kompakte form skyldes ligeledes de nævnte forhold. Den perfekte balance mellem enzymer, vitaminer og mineralsalte er opnået ved vegetativ reproduktion gennem såning udelukkende af de bedste fed. Hertil kommer den menneskelige faktor, der gør »Aglio di Voghiera« til noget særligt. Det er faktisk mennesket, der altid har udvist særlig omhu med hensyn til vandingsteknikkerne i sånings- og høstperioder, der med sin til stadighed forbedrede kapacitet er overleveret fra far til søn gennem generationer der har udviklet udvælgelsen fra den foregående høst af de bedste, største og sundeste løg, hvorfra såmaterialet tages. Der skal ligeledes veludviklede færdigheder til at tilvirke bundter, fletninger og ranker af hvidløg, der til sidst giver sit præg på velsmagende retter. Der er nye og gamle arkeologiske vidnesbyrd fra det gamle Voghenza, der bekræfter den fremtrædende rolle, som dette knudepunkt spillede for Po-deltaet helt tilbage til det 7. århundrede. Efter højmiddelalderen var det hertugfamilien Este i Ferrara, der pustede nyt liv i Voghiera-området. Este-domænet tilskyndede til dyrkning af alle mulige afgrøder i området og lagde særlig vægt på køkkenhaveplanter såsom salat, krydderurter og aromatiske planter — især hvidløg. Da Este-familien fortrak i 1598, gik de landbrugsmæssige erfaringer ikke helt tabt, for andre rigmænd havde øje for værdien af disse frugtbare jorder langs Po-flodens løb, der stadig i dag muliggør dyrkning af højspecialicerede produkter som hvidløg.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Denne forvaltning har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Aglio di Voghiera« i Gazzetta Ufficiale (det italienske statstidende) nr. 124 af 30. maj 2007.

Den konsoliderede udgave af produktionsspecifikationen kan ses på følgende websted: