15.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/2

Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på Rådets afgørelse 2009/…/RIA af … a om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA

2009/C 222/02

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 til at udvikle kriminalpræventive foranstaltninger, udveksle oplysninger om bedste praksis, udbygge netværket af kompetente nationale kriminalpræventive myndigheder og styrke samarbejdet mellem de nationale kriminalpræventive organisationer, og det blev nævnt, at de første prioriteter for dette samarbejde kunne være ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet. Med henblik herpå skulle det undersøges, om der er basis for et fællesskabsfinansieret program.

(2)

Ifølge henstilling nr. 6 i EU-strategien for begyndelsen af det nye årtusind til forebyggelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet (2) bør Rådet bistås af eksperter med de relevante kvalifikationer inden for kriminalitetsforebyggelse, f.eks. de nationale kontaktpunkter eller et nyetableret net af eksperter fra de nationale organer for kriminalitetsforebyggelse.

(3)	Det Europæiske Kriminalpræventive Net blev oprettet ved Rådets afgørelse 2001/427/RIA (3).

(4)

Den eksterne evaluering af Det Europæiske Kriminalpræventive Net, der blev gennemført i 2008-2009, indkredsede nogle muligheder for at styrke nettet, der blev accepteret af EUCNP's bestyrelse, og som gør det nødvendigt at ophæve afgørelse 2001/427/RIA og erstatte den med en ny rådsafgørelse om nettet.

(5)	Evalueringen viste, at det er nødvendigt, at de nationale repræsentanter engagerer sig mere i nettets aktiviteter.

(6)	Der er behov for en række ændringer for at styrke nettet, bl.a. af bestemmelserne om kontaktpunkter, sekretariatet samt bestyrelsens opbygning og opgaver, herunder udnævnelse af formanden.

(7)	Andre bestemmelser bør bygge på afgørelse 2001/427/RIA —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse

Der oprettes et europæisk kriminalpræventivt net, i det følgende benævnt »nettet«. Det betragtes som efterfølgeren for det net, der blev oprettet ved afgørelse 2001/427/RIA.

Artikel 2

Formål

1. Nettet bidrager til at udvikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau og støtter kriminalpræventive aktiviteter på nationalt og lokalt niveau.

2. Kriminalitetsforebyggelse omfatter enhver foranstaltning, der har til formål at nedbringe eller på anden vis bidrage til at nedbringe kriminaliteten og frygten for kriminalitet, både kvantitativt og kvalitativt, enten gennem direkte at forebygge kriminelle aktiviteter eller gennem politikker og tiltag, der skal mindske mulighederne for kriminalitet og årsagerne til kriminalitet. Dette indebærer en indsats fra regering, kompetente myndigheder, strafferetlige myndigheder, lokale myndigheder og særorganisationer, som de har oprettet i Europa, den private og den frivillige sektor, forskere samt offentligheden, støttet af medierne.

Artikel 3

Struktur og sammensætning

1. Nettet består af en bestyrelse og et sekretariat samt kontaktpunkter, der kan udpeges af hver medlemsstat.

2. Bestyrelsen udgøres af de nationale repræsentanter og har en formand og et forretningsudvalg.

3. Hver medlemsstat udpeger en national repræsentant. Den nationale repræsentant udpeger i sit fravær en stedfortræder.

4. Formanden udnævnes af de nationale repræsentanter af deres midte.

5. Forretningsudvalget ledes af formanden og består af indtil seks yderligere medlemmer af bestyrelsen samt en repræsentant udpeget af Kommissionen.

6. Sekretariatet skal have et personale svarende til mindst to, men ikke flere end tre, fuldtidsækvivalenter. Personalet stilles til rådighed af en ekstern tjenesteudbyder, der udvælges af Kommissionen på grundlag af en udbudsprocedure.

Artikel 4

Nettes opgaver

Nettets opgaver er bl.a. følgende:

a)	at lette samarbejde, kontakter og udveksling af oplysninger og erfaringer mellem aktører inden for kriminalitetsforebyggelse

b)	at indsamle, vurdere og formidle evidensbaserede oplysninger, herunder god praksis med hensyn til eksisterende kriminalpræventive tiltag

c)	at tilrettelægge konferencer, navnlig en årlig konference om bedste praksis, og andre aktiviteter, herunder den årlige uddeling af den europæiske kriminalitetsforebyggelsespris, med henblik på at opfylde formålene med nettet og formidle resultaterne heraf til en bred kreds

d)	at stille sagkundskab til rådighed for Rådet og Kommissionen i det omfang, det er nødvendigt

e)	at aflægge rapport til Rådet om sine aktiviteter hvert år gennem bestyrelsen

f)	at udvikle og gennemføre et arbejdsprogram, der bygger på en klart defineret strategi, som har til formål at identificere og reagere på relevante kriminalitetstrusler.

Artikel 5

Udveksling af oplysninger

For at udføre sine opgaver skal nettet:

a)	benytte en tværfaglig strategi

b)	opretholde tæt kontakt via de nationale repræsentanter og kontaktpunkterne med kriminalpræventive organer, lokale myndigheder, lokale partnerskaber og civilsamfundet samt med forskningsinstitutioner og ngo′er i medlemsstaterne

c)	oprette og ajourføre sit eget websted, som indeholder dets regelmæssige rapporter samt alle andre nyttige oplysninger, navnlig en samling af bedste praksis

d)	bestræbe sig på at anvende og udbrede kendskabet til resultaterne af projekter, der er relevante for kriminalitetsforebyggelse, og som finansieres af EU-programmer.

Artikel 6

Ansvar

1. Forretningsudvalget er ansvarligt for udviklingen af nettets strategi, der skal godkendes af bestyrelsen.

2. Bestyrelsens opgaver er bl.a.:

a)	at sikre, at nettet fungerer efter hensigten i overensstemmelse med denne afgørelse

b)	at godkende nettets strategi, der bidrager til udviklingen af kriminalitetsforebyggelse på EU-niveau

c)	at vedtage og sikre gennemførelsen af nettets arbejdsprogram

d)	at vedtage en årsrapport om nettets aktiviteter.

3. Bestyrelsen vedtager med enstemmighed sin forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om udnævnelse af formanden og af medlemmerne af forretningsudvalget, bestyrelsens beslutningsprocedurer, sprogordninger og administrative ordninger for samarbejde med andre enheder, jf. artikel 8.

4. Sekretariatet støtter bestyrelsen. Det har følgende opgaver:

a)	at yde administrativ og generel støtte ved forberedelsen af møder, seminarer og konferencer, udarbejde årsrapporten og arbejdsprogrammet, støtte gennemførelsen af arbejdsprogrammet og være knudepunkt for kommunikation med nettets medlemmer

b)	at yde en analyse- og støttefunktion med henblik på indkredsning af igangværende forskningsaktiviteter inden for kriminalitetsforebyggelse og hertil knyttet information, der vil være til gavn for nettet

c)	at bære det overordnede ansvar som vært for webstedet og for at udvikle og ajourføre dette.

Bestyrelsen bestemmer omfanget af sekretariatets opgaver og fastlægger i samarbejde med Kommissionen målene og de heraf følgende personalebehov.

5. De nationale repræsentanter fremmer nettets aktiviteter på nationalt og lokalt niveau og letter levering, ajourføring og udveksling af kriminalpræventivt materiale mellem deres medlemsstater og nettet.

6. Kontaktpunkterne bistår de nationale repræsentanter med udveksling af nationale oplysninger og national ekspertise vedrørende kriminalitetsforebyggelse inden for nettet.

7. Sekretariatet refererer til og dets præstationer overvåges af formanden og forretningsudvalget i overensstemmelse med en kommunikationsprotokol, der aftales med Kommissionen.

8. Sekretariatet og dets aktiviteter finansieres over EU's almindelige budget.

Artikel 7

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen holder møde mindst én gang hvert halve år i Bruxelles med Kommissionen som vært og efter indkaldelse fra formanden.

Artikel 8

Samarbejde med andre enheder

Nettet kan samarbejde med andre enheder, der har kompetence inden for kriminalitetsforebyggelse, hvis det er relevant for at opfylde dets formål.

Artikel 9

Evaluering

Rådet foretager en evaluering af nettets aktiviteter senest den 7. juli 2012.

Artikel 10

Ophævelse

Afgørelse 2001/427/RIA ophæves.

Artikel 11

Virkning

Denne afgørelse får virkning på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den …

På Rådets vegne

…

Formand

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2) EUT C 124 af 3.5.2000, s. 1.

(3) EUT L 153 af 8.6.2001, s. 1.

15.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/5

Euroens vekselkurs (1)

14. september 2009

2009/C 222/03

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4561
JPY	japanske yen	132,30
DKK	danske kroner	7,4434
GBP	pund sterling	0,87900
SEK	svenske kroner	10,2627
CHF	schweiziske franc	1,5133
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,6685
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,455
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	274,33
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7023
PLN	polske zloty	4,2040
RON	rumænske leu	4,2768
TRY	tyrkiske lira	2,1853
AUD	australske dollar	1,6963
CAD	canadiske dollar	1,5879
HKD	hongkongske dollar	11,2849
NZD	newzealandske dollar	2,0818
SGD	singaporeanske dollar	2,0751
KRW	sydkoreanske won	1 783,49
ZAR	sydafrikanske rand	10,8991
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,9436
HRK	kroatiske kuna	7,3276
IDR	indonesiske rupiah	14 495,38
MYR	malaysiske ringgit	5,1080
PHP	filippinske pesos	70,614
RUB	russiske rubler	44,9152
THB	thailandske bath	49,438
BRL	brasilianske real	2,6677
MXN	mexicanske pesos	19,5333
INR	indiske rupee	70,9630

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

15.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/8

Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler

2009/C 222/06

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Indsigelser skal være Europa-Kommissionen i hænde senest 6 måneder efter datoen for denne offentliggørelse.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»TETTNANGER HOPFEN«

EF Nr. DE-PGI-0005-0528-14.03.2006

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger i varespecifikationen til orientering.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Bundesministerium der Justiz

Adresse:

Mohrenstraße 37

10117 Berlin

DEUTSCHLAND

Tlf.

+49 302025-70

Fax

+49 302025-8251

E-mail:

—

2. Sammenslutning:

Navn:

HVG Service Baden-Württemberg e.V.

Adresse:

Kaltenberger Str. 5

88069 Tettnang

DEUTSCHLAND

Tlf.

+49 754252136

Fax

+49 754252160

E-mail:

j.weishaupt@tettnanger-hopfen.de

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) andet ( )

3. Produkttype:

Humle, kategori 1.8:

Andre produkter omfattet af traktatens bilag I.

4. Varespecifikation:

(Resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Tettnanger Hopfen«

4.2. Beskrivelse:

Botanik: Humle (humulus lupulus) tilhører hampfamilien (cannabaceae) og nældeordenen (urticales). Det er en tvekønnet plante, dvs. at han– og hunblomster ikke befinder sig på én og samme plante. Der dyrkes kun hunplanter, hvis blomster udvikler sig til humlekopper. Den beskyttelse efter forordning (EF) nr. 510/2006, der ansøges om, vedrører udelukkende hunplantens humlekopper (naturhumle) og de deraf forarbejdede produkter i form af humlepellets eller humleekstrakter. Det er humlekoppen, som består af forblade, dækblade, stilk og selve humlestanden, der indeholder de værdifulde stoffer til ølfremstilling. Humle er en kortdagsplante, dvs. den vokser i højden med tiltagende daglængde (langdag) og blomstrer så fra ca. 21. juni med aftagende daglængde (kortdag). Tettnanger-humle når en væksthøjde på op til 8,3 m på grund af de gunstige vækstforhold (jord, regnmængder og gennemsnitstemperatur). I andre dyrkningsområder er vækststativerne som regel 77,5 m høje. Det er en hurtigtvoksende (op til 30 cm pr. dag) og højrevindende plante. Det er aromasorter fra dyrkningsområdet Tettnang, der defineres som »Tettnanger Hopfen«. Foruden hovedsorterne Tettnanger (siden 1973 under enhedsbetegnelsen »Tettnanger Frühhopfen«, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 342) og Hallertauer Mittelfrüher dyrkes også sorterne Hallertauer Tradition og Perle. Sorten Tettnanger dyrkes udelukkende i dyrkningsområdet Tettnang.

Anvendelse: Tettnanger-humle bruges næsten udelukkende (ca. 99 %) til ølfremstilling (en lille del i lægemiddelindustrien). Tettnanger-humle leveres for størstedelens vedkommende som humlepellets til kunderne; humleekstrakt leveres kun i meget små mængder, da ekstraktionen kan ødelægge en del af Tettnanger-humlens værdifulde aromastoffer.

Ingredienser: De værdifulde ingredienser i humlen er bitterstofferne (humleharpiks), aromastoffer (æteriske olier) og garvestoffer (polyfenoler). Tettnang definerer sig selv som dyrkningsområde for aromahumle. Tettnanger-humlens verdensry skyldes også og især dens fine aromastoffer, der er sammensat af over 300 æteriske oliekomponenter (humlens »blomst«). Tettnanger-humlens aroma beskrives som blomster-, citrus- og frugt- og ribsagtig, sødlig og krydret. Det samlede aromaindtryk for den humle, der dyrkes i Tettnang-området, beskrives som »harmonisk, vedvarende fyldig og mild«.

Herudover inddeles humlesorter i handelen formelt i kategorierne »feinstes Aroma« (fineste aromahumle), »Aroma« (aromahumle), »Bitterstoffhopfen« (bitterstofhumle) og »Hochalfahopfen« (højalfahumle). 96 % af Tettnanger-humlen (sorterne Tettnanger og Hallertauer) hører hjemme i kategorien fineste aroma, de sidste 4 % (Perle og Hallertauer Tradition) i kategorien aromahumle.

Da en stor del af de 300 aromakomponenter endnu ikke kan måles, er det stadig det subjektive indtryk af aromaen, der tæller for bryggeriernes indkøbere (ved udvælgelsen stikker indkøberen næsen ned i humlen for at prøve duften). Kendere definerer ved sådanne lejligheder Tettnanger-humlen som en af de fineste humlesorter.

4.3. Geografisk område:

Det geografiske område omfatter dyrkningsområdet Tettnang. Det består af: (1) i Bodenseekreis kommunerne Eriskirch, Friedrichshafen, Hagnau am Bodensee, Immenstaad am Bodensee, Kressbronn am Bodensee, Langenargen, Markdorf, Meckenbeuren, Neukirch, Oberteuringen og Tettnang, (2) i Landkreis Ravensburg kommunerne Achberg, Amtzell, Berg, Bodnegg, Grünkraut, Ravensburg, Wangen im Allgäu (tidligere kommunerne Neuravensburg og Schomburg), og (3) i Landkreis Lindau (Bodensee) kommunerne Bodolz, Lindau (Bodensee), Nonnenhorn og Wasserburg (Bodensee).

4.4. Bevis for oprindelse:

Oprindelsen for de forskellige humlesorter blev første gang fastlagt i 1929 i det såkaldte Hopfenherkunftsgesetz (lov om humles oprindelse) og videreført i Hopfengesetz (lov om humle) i 1996. Siden Hopfenherkunftsgesetzt fra 1929 er områdenavnet »Tettnang«, der er en forpligtende angivelse (med årgang og sort) på humleemballagen, således praktisk taget beskyttet. Der findes intet andet landbrugsprodukt, der i samme grad har en oprindelseskontrol/sporbarhed som den, der har eksisteret for Tettnanger-humle fra Tettnang-dyrkningsområdet i de sidste mange årtier. En statsautoriseret Siegelmeister/inspektør forsyner ved hver afvejning emballagen med et segl og et ledsagedokument, som svarer til en »fødselsattest«, og som mindst skal angive oprindelse, delstat, dyrkningsområde, forarbejdningsgrad, nummeret på forseglingsstedet, vægten for de enkelte kolli, antal kolli, sorten og årgangen. Humledyrkeren bekræfter desuden med en såkaldt humleoprindelsesattest (Hopfenherkunftsbestätigung), hvor produktet stammer fra.

4.5. Fremstillingsmetode:

Humlesæsonen i Tettnang går fra marts til september. Tettnanger-humle formeres via stiklinger (Schnittfechser), som enten tages fra egen bestand eller fra nabomarker, men i hvert fald kommer 100 % fra dyrkningsområdet Tettnang. I april begynder humledyrkeren med at bearbejde jorden (fræsning, harvning, pløjning). Humledyrkere i Tettnang kan i modsætning til humledyrkere i andre områder, hvor ophængningen af tråde allerede sker om vinteren, først påbegynde arbejdet i foråret. Det skyldes de områdespecifikke støttesystemer. I andre dyrkningsområder anvendes først og fremmest stordriftssystemer (enrækkesystemer), medens der i Tettnang anvendes et 6-rækkerssystem, som danner et såkaldt »fag« og først derefter kommer så køresporet. Fra begyndelsen til midten af april skæres planterne af under jordoverfladen for at fremme dannelsen af nye skud. Denne beskæring sker 2-3 uger senere i Tettnang end i andre dyrkningsområder, da planterne i Tettnang vokser og modnes hurtigere på grund af det gunstige klima. I Tettnang finder man desuden de højeste støtteanlæg (op til 8,3 m). På grund af de gunstige jord- og klimaforhold (regnmængde, solskinstimer) har humlen brug for mere »plads at brede sig på«.

Herefter følger anbringelsen af tråde. De ca. 8,5 m lange tråde fastgøres til støtten og forankres i jorden. Ud af de ca. 50 humleskud fastgøres 4 skud til klatretråden. Der gødes 2-3 gange, og der foretages skadedyrsbekæmpelse. I slutningen af juni når humlen op til støttens toppunkt og går derefter over i generativ vækst, dvs. begynder at danne humlekopper. Det er et særkende for området, at markerne efter humlens blomstring får lov til at begrønnes (der bruges i modsætning til andre dyrkningsområder frivilligt ikke nogen ukrudtsbekæmpelsesmidler) og følgelig sker der ikke nogen videre bearbejdning af jorden. Det gøres for at fremme humusdannelsen og forhindre, at jorden kompakterer eller skylles bort.

Høsten begynder ca. 20. august. Blade, skud og kopper adskilles fra stænglen og renses. Efter tørring (ved maks. 62 grader for at bevare det fine aroma) og befugtning op til et vandindhold på ca. 11 % pakkes humlen og transporteres til det lokale forseglingssted til vejning, prøveudtagning (til et uafhængigt kvalitetskontrollaboratorium), forsegling og certificering. Dette er forstadiet til forarbejdningen af humlen til pellets og ekstrakt, som ikke foregår i det geografiske område.

4.6. Tilknytning til det geografiske område:

Dyrkningen af humle i Tettnang-området nævnes første gang i dokumenter i 1150 (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 12). I 1838 omtales 14 bryggerier i det daværende Oberamt Tettnang (jf. v. Memminger »Beschreibung des Oberamts Tettnang«, 1838, s. 62), heraf 3 i byen Tettnang. Tre år senere, i 1841, er der allerede seks i Tettnang (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 13). Ejerne af disse bryggerier dyrkede selv deres humle. Planmæssig dyrkning blev indført fra 1844 af Unteramtsarzt Johann Nepomuk von Lentz sammen med otte borgere i byen i det område, hvor klimaet var lige på grænsen til, at der kunne dyrkes vin (jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 15). Dyrkningsområdet blev udvidet og stødte mod nord snart op til det ældre dyrkningsområde omkring Altshausen (fra ca. 1821, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 14) og fra 1860 (1864 = 91 ha, 1866 = 160 ha, 1875 = 400 ha, 1914 = 630 ha, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 22ff). Den største udvidelse af dyrkningsområdet Tettnang skete i 1990’erne, så man nåede op på 1 650 ha (EU-rapport om humle 1997, HVG-Bericht 1997). I Tettnang-området er der altid kun blevet udvalgt og dyrket aromahumle.

Tettnanger Hopfen dyrkes udelukkende på den såkaldte Niederterrassenschotter, en ungmoræne fra Würm-istiden, i Schussenbecken langs Argen-floden og langs dets istidsrandområder. Denne jordbund med dybtliggende grundvandsstrømme giver humlen mulighed for dyb roddannelse (op til 2 m). Samtidig har den en permanent vandforsyning, også i ekstreme tørkeperioder. Det milde klima, som skyldes Bodensee og højden (400-600 m over havet), spiller også en vigtig rolle for Tettnanger-humlens aroma.

Tettnanger-humlen har helt enestående klimaforhold (gennemsnitlig middeltemperatur, solskinstimer og regnmængde). Gennemsnitsværdierne for de seneste 30 år (opgjort i 2009) med en temperatur på 9,4 grader Celsius, knap 1 800 solskinstimer og en regnmængde på 1 136 mm ligger således langt over 30-årsgennemsnittene for de andre tyske dyrkningsområder.

Sammenspillet mellem geologi (jordkvalitet) og klima giver en optimal vækst og koppedannelse hos Tettnanger-humle og dermed humlens geografisk betingede homogenitet. Det forhold, at der for Tettnanger Hopfen er tale om homogenitet, er for sorten Tettnanger bekræftet af universitetet Hohenheim og for sorten Hallertauer Mittelfrüher af Anheuser/Busch-bryggerierne. Herudover kontrolleres hvert leveret parti humle i Tettnangers humlelaboratorium for så vidt angår ydre kvalitetskendetegn (skadedyrsangreb, fugt, dækblade, sortens renhed og homogenitet). Hvert år konstateres herved en stor homogenitet for Tettnanger Hopfen.

Tettnanger Hopfen er kendt langt ud over det regionale område.

Fineste aromahumle fra humlehovedstaden Tettnang påskønnes i hele verden og er lige populær i Japan og USA. Det er udtryk for en særlig påskønnelse, når et bryggeri i USA forsyner sine etiketter med påskriften »brewed with Tettnang Hops«, hvilket ofte sker. Tettnanger Hopfen sælges på grund af sin kvalitet altid til højeste pris (EU-årsberetninger fra 1990’erne, årsberetninger fra bay. Landesanstalt, jf. P. Heidtmann »Grünes Gold« 1994, s. 368 f.). Men også borgerne i humlebyen Tettnang lever for og med humlen. Det dokumenteres af de regionale strukturer og begivenheder i forbindelse med Tettnanger Hopfen. F.eks. præsenteres hele kulturen omkring humledyrkningen siden 1995 af Tettnanger Hopfenmuseum. Der findes en 4 km lang humlesti, hvor interesserede besøgende kan lære alt, hvad der er værd at vide om Tettnanger Hopfen. Herudover er der en 42 km lang cykeltur (Tettnanger Hopfenschlaufe), som fører gennem dyrkningsområdet Tettnang. Hvert år i august kort før høsten er der en humlefest i Tettnang-Kau, hvor indbyggerne i Tettnang fejrer det »grønne gulds« lange traditioner. Sidst men ikke mindst repræsenterer »humlehøjhederne« (en humledronning og 2 prinsesser), som vælges hvert andet år, Tettnanger-humlen ved regionale og internationale begivenheder.

4.7. Kontrolorgan:

Navn:

Lacon GmbH

Adresse:

Weingartenstr. 15

77654 Offenburg

DEUTSCHLAND

Tlf.

+49 781919 3730

Fax

+49 781919 3750

E-mail:

lacon@lacon-institut.org

4.8. Mærkning:

—

15.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/12

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 222/07

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PINTADEAU DE LA DRÔME«

EF-Nr.: FR-PGI-0005-0546-30.03.2006

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens Ansvarlige Myndighed:

Navn:

Institut National de l’Origine et de la Qualité

Adresse:

51 rue d’Anjou

75008 Paris

FRANCE

Tlf.

+33 153898000

Fax

+33 142255797

E-mail:

info@inao.gouv.fr

2. Sammenslutning:

Navn:

Syndicat de défense du Pintadeau de la Drôme

Adresse:

ZA La Pimpie

26120 Montelier

FRANCE

Tlf.

+33 475601500

Fax

+33 475599950

E-mail:

pintadeau.drome2@freesbee.fr

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

3. Produkttype:

Kategori 1.1.

Kød (og slagteaffald), fersk

4. Varespecifikation:

(sammenfatning af betingelserne i artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Pintadeau de la Drôme«

4.2. Beskrivelse:

»Pintadeau de la Drôme« (ung perlehøne fra Drôme) er en ung perlehøne med følgende egenskaber:

—	ung perlehøne = perlehøne med blød brystbensspids (ikke forbenet)

—	langsomtvoksende racer med grå fjerdragt, blålig med mørke mellemfodsben

—	fjerkræ med en gennemsnitlig vægt før slagtning på 1 750 g (plus minus 450 g)

—	fjerkræet slagtes, når det er mellem 87 og 100 dage gammelt

—	kødet er »vildt«, idet kødet har et lavt indhold af fedt og en stærk smag, og teksturen er fast og senet.

Pintadeau de la Drôme sælges frisk:

hele:

—	plukkede, hele og med tarmene fjernet

—	grydeklar, plukket eller i bakke med krympefolie

i udskæringer:

—	udskåret i bakke med krympefolie eller i kontrolleret atmosfære

—	blandede stykker ung perlehøne.

4.3. Geografisk område:

Opdrætningen af Pintadeau de la Drôme foregår på et område inden for de 256 kommuner i departementet Drôme:

—

alle kommuner i kantonerne Bourg de Péage, Crest-Nord, Crest-Sud, Le Grand-Serre, Grignan, Loriol-sur-Drôme, Marsanne, Montélimar I, Montélimar II, Pierrelatte, Romans I, Romans II, Saint-Donat-sur-l’Herbasse, Saint-Paul-Trois-Châteaux, Saint-Vallier, Tain-l’Hermitage, Bourg-les-Valence og Portes-lès-Valence

—	kantonen Bourdeaux med undtagelse af kommunerne Bézaudun-sur-Bine, Bouvières og les-Tonils

—	kantonen Buis-les-Baronnies med undtagelse af kommunerne Beauvoisin, Bellecombe-Tarendol, Bésignan, Plaisians, Poët-en-Percip, Rioms, Rochebrunne, La-Roche-sur-le-Buis, la-Rochette-du-Buis, Saint-Auban-sur-Ouvèze, Sainte-Euphémie-sur-Ouvèze, Saint-Sauveur-Gouvernet og Vercoiran

—	kantonen Chabeuil med undtagelse af kommunen Le Chaffal

—	kantonen Die med undtagelse af kommunerne Aix-en-Diois, Chamaloc, Laval-d’Aix, Marignac-en-Diois, Molières-Glandaz, Montmaur-en-Diois, Ponet-et-Saint-Auban, Romeyer, Saint-Andéol, Saint-Julien-en-Quint og Vachères-en-Quint

—	kantonen Dieulefit med undtagelse af kommunerne Comps, Orcinas, Teyssières og Vesc

—	kantonen Nyons med undtagelse af kommunerne Arpavon, Chaudebonne, Eyroles og Valouse

—	kantonen Rémuzat med undtagelse af kommunerne La-Charce, Chauvac-Laux-Montaux, Cornillac, Cornillon-sur-l’Oule, Lemps, Montferrand-la-Fare, Pelonne, Poët-Sigillat, Pommerol, Roussieux, Saint-May og Verclause

—	kantonen Saillans med undtagelse af kommunerne La-Chaudière, Eygluy-Escoulin og Rimon-et-Savel

—	kantonen Saint Jean en Royans med undtagelse af kommunerne Bouvante et Léoncel.

Det kan konstateres, at jorderne i størstedelen af dette produktionsområde opvarmes let i overfladen og tørrer hurtigt.

Den gennemsnitlige højde for kommunerne i området er under 500 m over havoverfladen. Kun tre kommuner ligger højere end 500 m over havoverfladen, men de er blevet medtaget, da der i disse kommuner er et favorabelt mikroklima. Det drejer sig om:

—	Poët-Celard (547 m) i kantonen Bourdeaux

—	Gigors et Lozeron (585 m) i kantonen Crest-Nord

—	Montréal les Sources (605 m) i kantonen Rémuzat.

Opdrætningen af Pintadeau de la Drôme fra dag 1 til borttagning til slagtning foregår i det nævnte geografiske område.

Udrugning, slagtning og emballering kan ske uden for BGB-området.

4.4. Bevis for oprindelse:

Alle parter involveret i produktionen registreres (rugeri, foderstofproducenter, opdrættere, slagterier).

Hvert parti perlehøns registreres og dokumenteres som følgende: erklæring fra rugeriet om modtagelse, følgeseddel for endagslevering, erklæring om afsendelse til slagteri og forsendelseseddel fra slagteriet, erklæring om den mærkning, der anvendes til fjerkræet efter slagtning, og erklæring om frasorteret fjerkræ. Al mærkning er forsynet med numre. Fjerkrækroppene forsynes med et mærke med et individuelt nummer, et segl (selvklæbende mærke med slagteriets autorisationsnummer, der er forudklippet og ikke kan fjernes i sin helhed) og et mærke med sidste anvendelsesdato, der er identificérbart ved hjælp af sundhedsmærket eller navnet på slagteriet. En kontrol af disse oplysninger sikrer produktets sporbarhed.

4.5. Fremstillingsmetode:

Pintadeau de la Drôme opdrættes efter et system, der er karakteriseret ved:

—	anvendelsen af langsomtvoksende racer, der er et resultat af krydsninger mellem racer, hvor perlehønsene har en fælles egenskab, en fænotype, en organoleptisk egenskab og stammer fra Drôme

—	antallet af fjerkræ i staldene er begrænset til 13 dyr/m2, og efter 6 til 8 uger har de adgang til en voliere, der er dobbelt så stor som stalden og med en højde på mindst 2 meter. Fjerkræene har fri adgang til volieren fra kl. 9, og til mørket sænker sig

—	foderet er 100 % vegetabilskt eller mineralskt. Vitaminer indgår i foderet, der indeholder minimum 70 % korn i vækstperioden. I slutfedningsperioden fodres fra den tiende uge med druekerner, der strøes ud eller gives fra foderbeholdere med maksimalt 250 kg per stald på 400 m2

—	fjerkræene slagtes, når de er mindst 87 og højst 100 dage gamle

—	fjerkrækroppene sorteres i slagteriet (udvalg og sortering af fjerkrækroppe med fin hud, der er pænt store, men ikke for fede og uden tilsat vand. De er mindst af klasse A og med en vægt på mindst 850 g, når kroppene er rensede og uden indvolde, og mindst 1 100 g, når kun tarmen er fjernet).

Alle trinene i produktionen finder sted i produktionsområdet med undtagelse af udrugning, slagtning og emballering, der kan foregå uden for produktionsområdet.

4.6. Tilknytning:

Tilknytningen til det geografiske område er baseret på:

Et historisk renommé

Renomméet skyldes, at der er blevet opdrættet unge perlehøns i området siden slutningen af det 19. århundrede. De unge perlehøns blev opdrættet i et lille antal i mange små bedrifter i Drôme og blev sendt til de store byer i det sydøstlige Frankrig, hvor unge perlehøns er en prestigefuld spise.

Da retten (tribunal de grande instance) i Valence rådførte sig med eksperter i 1969, fastslog disse, at der er blevet opdrættet unge perlehøns i Drôme-området i umindelige tider. Mellem de to verdenskrige var salg af unge perlehøns ganske almindeligt, og salget af unge perlehøns eksisterede sandsynligvis også fra før første verdenskrig. Regninger fra grossister fra 30'erne viser, at markedet var betydeligt.

Det aktuelle renommé

Da retten i Valence (departementet Drôme) i 1969 tildelte kvalitetsmærket »appellation d’origine garantie« (garanteret oprindelsesbetegnelse) til produktet Pintadeau de la Drôme, var det en stadfæstelse af dette renommé.

Pintadeau de la Drôme indgår i stor grad i det lokale køkken og er særlig værdsat af de store kokke i området.

Renomméet fremgår også af, at produktet Pintadeau de la Drôme i 1996 vandt bronzemedalje i Concours Général Agricole, og af store smagsprøvninger som den, der fandt sted i Bruxelles i 1993 med deltagelse af 1 500 fagfolk.

I dag er Pintadeau de la Drôme et af forbrugerne yndet produkt, og på mange menukort i områdets restauranter findes retter med unge perlehøns. Produktet regnes som værende et af områdets typiske kvalitetsprodukter, hvilket fremgår af den gastronomiske guide »Promenade gourmande en Drôme — une table et un terroir«.

Det aktuelle renommé blev bekræftet af en undersøgelse af produktets ry, der blev gennemført i 2005 af »Syndicat de défense du pintadeau de la Drôme«, der er en forening til fremme af produktet.

—	75 % til 85 % af forbrugerne har hørt om Pintadeau de la Drôme.

—	Produktet Pintadeau de la Drôme er velanset af distributørerne og forbrugerne i Rhône-Alpes og særligt i området omkring Lyon.

Andre særlige kendetegn

Departementet Drôme er et område, hvor der altid er blevet opdrættet fjerkræ i bedrifterne, der fra begyndelsen havde forskelligartede produktioner. Bedrifterne har udviklet sig siden 1960, og produktionen er blevet specialiseret. Udviklingen i opdrætningen af unge perlehøns er forløbet på samme måde. I dag er de bygninger, hvor denne produktion finder sted, specialiserede til netop produktionen af Pintadeau de la Drôme, da de er blevet udstyret med volierer i overensstemmelse med de lokale traditioner.

Det bør fremhæves, at systemet med volierer ikke findes i andre områder, hvor der opdrættes unge perlehøns.

De opdrættere, der producerer Pintadeau de la Drôme, anvender altså en opdrætningsmetode, der er særlig for området, og som er baseret på:

—	anvendelsen af specifikke racer fra området. Pintadeau de la Drôme er en langsomtvoksende race. Racen er zooteknisk veldefineret og resultatet af krydsninger mellem flere racer, der har det til fælles, at de stammer fra Drôme-området

—

klimaet er gunstigt, og dette udnyttes af de særlige opdrætningssystemer, der anvendes i området. Produktionsområdet for Pintadeau de la Drôme er klart fastlagt og dækker de områder, der er mest solrige, og hvor jorderne lader vandet passere let. Det solrige klima i Drôme gavner de unge perlehøns' udvikling og tilskynder fuglene til at gå ud i volieren. Denne opdrætningsmetode gør, at perlehønsene kan leve næsten efter deres naturlige levevis. De nyder stor frihed under Drôme-dalens sol og vind. De unge perlehøns nyder også godt af de frie omgivelser, hvilket har en direkte indvirkning på den karakteristiske mørke pigmentering af huden, kødet og opfedningstilstanden

—	foderet er knyttet til området: Pintadeau de la Drôme bliver fodret med korn og kornprodukter, der udgør hovedparten af foderet (70 % i opfodringsperioden og i slutfedningsperioden). Langt størstedelen af den anvendte korn dyrkes i Drôme-området (majs, hvede, byg...).

Fra og med tiende uge indgår druekerner i foderet. Før i tiden producerede de fleste landbrugsbedrifter egen vin til husbehov, og en gammel tradition i området består i at give fjerkræene resterne fra druepresningen og fra destillationen. Der er vidnesbyrd om, at »alle rester fra druepresningen og fra destillationen blev givet til fjerkræene«, og »de unge perlehøns spiste med glæde druekernerne«.

Denne gamle tradition håndhæves stadigvæk, og selv om druekernerne ikke længere stammer direkte fra bedriften, er brugen af druekerner til foder karakteristisk for opdrætningen af unge perlehøns i Drôme-området.

Anvendelsen af druekerner til foder i slutfedningsperioden, hvilket er en gammel tradition, forbedrer smagen, hvilket sensoriske analyser har påvist: kødet har en smag af »vildt«, smagen er stærk, og kødets tekstur er fast og senet.

4.7. Kontrolinstans:

Navn:

Qualite-France SA

Adresse:

Le Guillaumet

60 Avenue du Général De Gaulle

92046 Paris La Defense Cedex

FRANCE

Tlf.

+33 141970074

Fax

+33 141970832

E-mail:

—

4.8. Mærkning:

Produktet mærkes med betegnelsen »Pintadeau de la Drôme«

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

http://www.inao.gouv.fr/repository/editeur/pdf/CDCIGP/CDCPintadeauDeLaDrome.pdf

15.9.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/16

2009/C 222/08

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PEMENTO DA ARNOIA«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0510-15.11.2005

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger i varespecifikationen til orientering.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Subdirección General de Calidad y Agricultura Ecológica — Dirección General de Industrias y mercados agroalimentarios — Secretaría General de Medio Rural del Ministerio de Medio Ambiente, y Medio Rural y Marino de España

Adresse:

Paseo Infanta Isabel, 1

28071 Madrid

ESPAÑA

Tlf.

+34 913475394

Fax

+34 913475410

E-mail:

sgcaae@mapya.es

2. Ansøgende sammenslutning:

Navn:

Cooperativa Hortoflor 2 SCG

Adresse:

Barbantes-estación. Cenlle (Ourense)

ESPAÑA

Tlf.

+34 988280402

Fax

+34 988280399

E-mail:

hortoflor@hortoflor.com

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andet ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.6 —

Frugt, grøntsager og korn, uforarbejdet eller forarbejdet.

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Pemento da Arnoia«

4.2. Beskrivelse:

Peberfrugter, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse (BGB) »Pemento da Arnoia«, er frugter, der tilhører økotypen af arten Capsicum annuum L, der traditionelt dyrkes i produktionsområdet med henblik på konsum, og som markedsføres i frisk tilstand.

Frugten anvendes, inden den er helt moden og har følgende fysiske og organoleptiske egenskaber:

—	Form: konisk eller klokkeformet, med tre eller fire frørum, fire ribber og et varierende antal temmelig markerede langsgående septre

—	Frugtspids: kløftet eller afrundet

—	Stilkfæste: lobulært

—	Skind: glat og skinnende, lysegrønt

—	Vægt: 50-90 gram pr. frugt

—	Frugtens længde: 7,5 til 11 cm

—	Frugtens bredde: 5 til 7 cm

—	Frugtvæggens eller –kødets tykkelse: 2,6 til 7,7 mm

—	Langsgående tværsnit: trapezformet

—	Smag: stærk duft og sød smag, meget ringe skarphed.

Kemiske egenskaber (gennemsnitsværdier):

—	kemisk sammensætning (udtrykt i g/100 g frisk vægt): proteiner (0,80), kulhydrater (3,84), fibre (1,63), fedtstoffer (0,22), vitamin C (109 mg/100 g frisk vægt)

—	makronæringsstoffer (udtrykt i g/100 g frisk vægt): kalium (2,91), magnesium (0,14), kalcium (0,08) og natrium (0,015).

4.3. Geografisk område:

Det BGB-beskyttede produktionsområde for »Pemento de Arnoia« udgøres af et område på 23 kvadratkilometer omfattende kommunen A Arnoia og sognet Meréns under Cortegada kommune. Hele området hører ind under distriktet O Ribeiro, som ligger i den vestlige del af Ourense-provinsen, i den sydlige del af den selvstyrende region Galicien. Det beskrevne produktionsområde er sammenfaldende med de laveste dalområder på Arnoia-flodens sidste strækning.

4.4. Bevis for oprindelse:

Produktets sporbarhed sikres ved, at det identificeres i hvert produktions- og afsætningsled.

For at sikre, at kravene i varespecifikationen er opfyldt, fører kontrolorganet et register over producenter og dyrkningsarealer, som løbende ajourføres.

Kun de peberfrugter, der dyrkes i overensstemmelse med kravene i varespecifikationen og de øvrige bestemmelser på de dyrkningsarealer og af de producenter, der er opført i det relevante register, er omfattet af BGB’en »Pemento da Arnoia«.

De registrerede personer er forpligtet til at oplyse, hvor stor en mængde peberfrugter med BGB de reelt har produceret og afsat, i dertil oprettede registre. Kontrolorganet kontrollerer, om de mængder, som emballeringsvirksomhederne har afsat, stemmer overens med de mængder, som landbrugerne har leveret til dem, og at landbrugernes produktion svarer til dyrkningsudbyttet på de registrerede arealer.

Alle fysiske eller juridiske personer, der er opført i registret, samt dyrkningsarealer, lagre, industrianlæg og produktionsfaciliteter er underkastet kontrolorganets kontrol af, at produkter, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse, opfylder kravene i varespecifikationen og de øvrige bestemmelser. Kontrollen foretages på grundlag af inspektion af dyrkningsarealer, lagre og industrianlæg, gennemgang af dokumentation og kontrol af overholdelsen af de beskrevne fysiske karakteristika (punkt 4.2), idet det også kontrolleres, at de høstede peberfrugter er hele, sunde, rene og uden skader. Der kan desuden foretages analyser af multirestkoncentrationer for at kontrollere, at de konstaterede pesticidværdier ligger under de maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL), der er fastsat i den lovgivning, som er gældende for afgrøden.

4.5. Produktionsmetode:

Udvælgelsen af planter og frugter med henblik på at fremskaffe frø, der skal bruges til spredning, foretages på traditionel vis af landbrugerne selv, som ud fra deres erfaringer vælger dem, som har de bedste egenskaber (mht. størrelse, form og udseende) til den senere dyrkning af en peberfrugt af optimal kvalitet.

Metoden til fremstilling af produktet beskrives nedenfor:

Spredning og udplantning:

Den modne (røde) frugt tørres, og frøene tages ud. Frøbedene forberedes i januar. For at fremme spiring placeres frøene på en sådan måde, at de får optimal varme, og de overdækkes med plastik. Udplantningen på dyrkningsarealerne finder sted fra midten af marts. Hvert beplantningsafsnit er på ca. 50 cm × 40 cm.

Produktionsbegrænsninger:

Det maksimalt tilladte udbytte pr. hektar er 40 000 kg.

Dyrkningsarbejde:

Vandingen er af afgørende betydning for, at denne afgrøde kan udvikle sig optimalt. Planterne skal vandes »ved foden«, da deres blomster eller frugter ellers kan blive beskadiget.

Den organiske gødning finder sted i form af en enkelt gang grundgødning med kvæg- eller fjerkrægylle.

Potentielle skadegørere og/eller sygdomme bekæmpes primært ved hjælp af desinficering af frø eller behandling af frøbede. Hvis det er nødvendigt at bruge plantebeskyttelsesmidler, skal de aktive stoffer, der bruges, have mindst mulig indvirkning på miljøet, størst mulig effektivitet, mindst mulig toksicitet og færrest mulige restkoncentrationer, mindst mulig indvirkning på vital fauna og mindst mulig indvirkning på resistens.

Høst:

Høsten foretages manuelt, før frugten er moden, og på det tidspunkt, som ifølge landbrugernes erfaring er det mest hensigtsmæssige for, at produktet kan markedsføres med de fysiske karakteristika, der er anført i punkt 4.2. Der høstes så mange gange, som det er nødvendigt, med de materielle (redskaber, kasser eller containere osv.) og menneskelige midler, der er nødvendige for at undgå, at produktet lider skade.

Transport og oplagring:

Peberfrugterne transporteres i stive beholdere, så de ikke bliver mast. Aflæsningen foregår således, at der er mindst mulig risiko for, at produktet skades under fald. Lagerrummene har passende ventilation.

Markedsføring:

Frugterne markedsføres i netposer med en vægt på et halvt til et helt kilo. De anvendte materialer skal være godkendt i den gældende fødevarelovgivning. Der kan vælges andre emballeringsformer, hvis det fastslås, at det ikke skader produktets kvalitet. Markedsføringen strækker sig fra den 1. juni til den 15. oktober. Denne periode kan dog forlænges eller forkortes på grund af klimatiske forhold i den pågældende sæson, og hvis det af hensyn til produktets karakteristika er tilrådeligt.

4.6. Tilknytning:

Denne peberfrugt er en lokal økotype, som landbrugerne i det geografisk afgrænsede område har dyrket fra gammel tid. Som følge af den begrænsede produktion og udbredelse i årenes løb har dyrkningen ikke bredt sig uden for dette geografiske område.

Som tegn på produktets ry og popularitet opstod i 1980 »Festa do Pemento«, som er en fest — der fra officielt hold er erklæret for at være fremmende for turismen — for og en gastronomisk hyldest til »Pemento da Arnoia«, som finder sted hvert år den første uge i august. Det skal også nævnes, at der i gastronomiske guidebøger findes mange henvisninger til Arnoia-peberfrugtens kulinariske kvaliteter og de muligheder for tilberedning, den frembyder.

Dette ry skyldes et samspil mellem mange faktorer, herunder plantematerialet, jordbundsforholdene og mikroklimaet i produktionsdalene.

Plantemateriale:

Eftersom de lokale landbrugere gennem tiderne har bevaret og udvalgt de bedste planter, samtidigt med at de har tilpasset produktionsmetoderne til de lokale forhold, har man opnået et produkt med specifikke egenskaber og en kvalitet, der har sikret »Pemento da Arnoia« et betragteligt ry.

Klimatiske karakteristika:

De klimatiske forhold i denne del af dalområderne, der omgiver Río Arnoia, er særligt gunstige for dyrkningen af Arnoia-økotypen og forklarer, hvorfor den i så lang tid er blevet dyrket i dette område og har de nævnte særlige egenskaber.

»Pemento da Arnoia« er som de fleste søde peberfrugter en plante, som kræver meget lys (en betingelse, som er opfyldt i dette sydvestvendte dyrkningsområde) og særlige temperaturer — dyrkningsfaktorer, som har betydelig indvirkning på produktets egenskaber, f.eks. det høje indhold af fedtstoffer.

Spiringen kræver en temperatur på mindst 13 °C, hvilket man finder i dette område fra den tredje uge i april. De optimale temperaturer for frugtens udvikling svinger mellem dagtemperaturer på 20-25 °C og nattemperaturer på 16-18 °C, som man her finder mellem juli og september. De gennemsnitlige månedlige temperaturer i A Arnoia i denne firemåneders periode svinger mellem 20,5 og 23,1 °C om dagen og mellem 16 og 17,9 °C om natten.

Jordbundsforhold:

Jordbundsforholdene gør dette område endnu mere egnet til dyrkning af peberfrugten, idet jordbunden overvejende er lerjord og dyndet jord med et rigt indhold af organisk materiale, som er gunstig for dræning og iltning. Dette gør det muligt at vande ofte og sikre en fugtig jordbund, hvilket er nødvendigt, fordi planten ikke tåler udtørring. Dog skal det undgås, at der danner sig vandpytter, som kan medføre, at frugterne kvæles eller rådner.

4.7. Kontrolinstans:

Navn:

Instituto Galego da Calidade Alimentaria (INGACAL)

Adresse:

Rúa Fonte dos Concheiros, 11 Bajo

15703 Santiago de Compostela

ESPAÑA

Tlf.

+34 881997276

Fax

+34 981546676

E-mail:

ingacal@xunta.es

INGACAL er et offentligt organ under Consellería del Medio Rural de la Xunta de Galicia (den regionale regering i Galicien).

4.8. Mærkning:

Peberfrugter, der markedsføres under BGB’en »Pemento da Arnoia«, skal være forsynet med en etiket med de enkelte producenters/emballeringsvirksomheders mærke og en etiket med alfanumerisk kode og løbenummer godkendt af kontrolorganet, ligesom de skal være forsynet med symbolet for den beskyttede geografiske betegnelse.

Både selve etiketten og BGB-etiketten skal være forsynet med angivelsen geografisk beskyttet betegnelse »Pemento da Arnoia«.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.222.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 222

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 15. september 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 222/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5467 — RWE/Essent) ( 1 )	1

	III Forberedende retsakter
	Rådet
2009/C 222/02	Initiativ fra Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Republikken Ungarn, Kongeriget Nederlandene, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland med henblik på Rådets afgørelse 2009/…/RIA af … a om oprettelse af et europæisk kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse 2001/427/RIA	2

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 222/03	Euroens vekselkurs	5

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Europa-Parlamentet
2009/C 222/04	Bekendtgørelse om ledig stilling PE/119/S	6

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 222/05	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5519 — E.ON/Electrabel Acquired Assets) ( 1 )	7

	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2009/C 222/06	Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler	8

2009/C 222/07	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	12

2009/C 222/08	Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	16


	(1) EØS-relevant tekst