29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 9. juli 2009 — Archer Daniels Midland Co. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-511/06 P) (1)

(Appel - konkurrence - karteller - citronsyremarkedet - bødefastsættelse - førende rolle - ret til forsvar - bevismateriale, der stammer fra en procedure i et tredjeland - definitionen af det relevante marked - formildende omstændigheder)

2009/C 205/02

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Archer Daniels Midland Co. (ved Rechtsanwalt C.O. Lenz samt solicitors L. Martin Alegi, E. Batchelor og M. Garcia)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 27. september 2006 i sag T-59/02, Archer Daniels Midland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2001) 3923 endelig udg. af 5. december 2001 om en procedure i henhold til artikel 81 EF (sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre) om et kartel på markedet for citronsyre, subsidiært nedsættelse af den bøde, der var pålagt appellanten

Konklusion

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen (sag T-59/02), ophæves, for så vidt som Retten herved forkastede det anbringende, Archer Daniels Midland Co. fremsatte vedrørende tilsidesættelsen af selskabets ret til forsvar under den administrative procedure, der ledte til Kommissionens beslutning 2002/742/EF af 5. december 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/36 604 — Citronsyre), i det omfang Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ikke satte selskabet i stand til at gøre sine rettigheder gældende vedrørende de faktiske omstændigheder, som Kommissionen lagde til grund for kvalificeringen af Archer Daniels Midland Co. som kartelleder.

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen ophæves, i det omfang Retten herved forkaster anbringendet fremsat af Archer Daniels Midland Co. vedrørende Kommissionens fejlagtige anvendelse af afsnit B, litra b), i Kommissionens meddelelse af 18. juli 1996 om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager.

3)	Artikel 3 i beslutning 2002/742/EF annulleres, for så vidt som Archer Daniels Midland Co.’s bøde herved fastsættes til 39,69 mio. EUR.

Den bøde, som Archer Daniels Midlands Co. er pålagt som følge af den overtrædelse, der er konstateret i artikel 1 i beslutning 2002/742/EF, som delvist annulleret ved dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen (sag T-59/02), fastsættes til 29,4 mio. EUR.

5)	I øvrigt forkastes appellen.

Archer Daniels Midland Co. bærer tre fjerdedele af sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i forbindelse med sagen for De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans, og bærer halvdelen af sine egne omkostninger samt betaler halvdelen af Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

7)	Kommissionen betaler en fjerdedel af Archer Daniels Midland Co.’s omkostninger i forbindelse med sagen for Retten i Første Instans og betaler halvdelen af Archer Daniels Midland Co.’s omkostninger i forbindelse med appelsagen.

(1) EUT C 56 af 10.3.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2009 — 3F, tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge

(Sag C-319/07 P) (1)

(Appel - foranstaltninger til skattelettelse for sømænd om bord på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister - beslutning fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelse - annullationssøgsmål - begrebet »interesseret part« - fagforening - formaliteten)

2009/C 205/03

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: 3F, tidligere Specialarbejderforbundet i Danmark (SID) (ved A. Bentley, QC, og advokat A. Worsøe)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan og H. van Vliet, som befuldmægtigede), Kongeriget Danmark og Kongeriget Norge

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 23. april 2007 i sag T-30/03, SID mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et søgsmål om annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 4370 endelig udg. af 13. november 2002, hvorefter skattebegunstigelser til sømænd på danske skibe anses som statsstøtte forenelig med fællesmarkedet — berørte parter — fagforeninger

Konklusion

Kendelsen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 23. april 2007, SID mod Kommissionen (sag T-30/03), annulleres delvis, for så vidt som Retten har undladt at tage stilling til 3F’s argumenter, dels om 3F’s konkurrencesituation i forhold til andre fagforeninger ved forhandlinger om kollektive overenskomster, der gælder for søfolk, dels de sociale elementer, som følger af de pågældende skattemæssige foranstaltninger vedrørende søfolk, der er ansat på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister.

2)	Formalitetsindsigelsen rejst af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans forkastes.

Sagen hjemvises til Retten i Første Instans, således at denne kan træffe afgørelse om den af 3F nedlagte påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2002) 4370 endelig udg. af 13. november 2002 om ikke at gøre indsigelse mod danske skattemæssige foranstaltninger, der finder anvendelse på sømænd om bord på fartøjer, der er registreret i det danske internationale skibsregister.

4)	Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/3

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. juli 2009 — Bavaria NV og Bavaria Italia s.r.l. mod Bayerischer Brauerbund eV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d'appello di Torino — Italien)

(Sag C-343/07) (1)

(Anmodning om præjudiciel afgørelse - bedømmelse af gyldigheden - antagelse til realitetsbehandling - forordning (EØF) nr. 2081/92 og (EF) nr. 1347/2001 - gyldighed - artsbetegnelse - sameksistens mellem et varemærke og en beskyttet geografisk betegnelse)

2009/C 205/04

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d'appello di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Bavaria NV og Bavaria Italia s.r.l.

Sagsøgt: Bayerischer Brauerbund eV

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte d'appello di Torino — gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 om supplering af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 (EFT L 182, s. 3) — såfremt der foreligger ugyldighed, spørgsmålet om, hvorvidt der ved registreringen af »Bayerisches Bier« som beskyttet geografisk betegnelse er forvoldt skade på gyldigheden og brugen af en tredjemands eksisterende varemærker, som indeholder ordet »Bavaria«

Konklusion

Undersøgelsen af den forelæggende rets første spørgsmål har intet frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets forordning (EF) nr. 1347/2001 af 28. juni 2001 om supplering af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92.

Forordning nr. 1347/2001 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for gyldigheden og muligheden for brug — svarende til en af situationerne i artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 af 14. juli 1992 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og levnedsmidler — af tredjemands allerede eksisterende varemærker, som indeholder ordet »Bavaria«, registreret i god tro inden datoen for indlevering af ansøgningen om registrering af den beskyttede geografiske betegnelse »Bayerisches Bier«, på betingelse af, at disse varemærker ikke er erklæret ugyldige, eller er erklæret fortabt af de grunde, der er anført i artikel 3, stk. 1, litra c) og g), og artikel 12, stk. 2, litra b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.

(1) EUT C 247 af 20.10.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/4

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-369/07) (1)

(Traktatbrud - statsstøtte - foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom - artikel 228 EF - økonomiske sanktioner - tvangsbøde - fast beløb)

2009/C 205/05

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini, I. Hadjiyiannis og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved A. Samoni-Rantou og P. Mylonopoulos, som befuldmægtigede, dikigoroi V. Christianos og P. Anestis)

Sagens genstand

Traktatbrud — artikel 228 EF — manglende opfyldelse af Domstolens dom af 12. maj 2005 i sag C-415/03 — tilsidesættelse af artikel 3 og 4 i Kommissionens beslutning 2003/372/EF af 11. december 2002 om støtte fra den græske stat til Olympic Airways (EUT L 132, s. 1) — ikke truffet foranstaltninger til tilbagesøgning af støtte, som er uforenelig med traktaten, og støtte, som er blevet ydet retsstridigt — anmodning om fastsættelse af en tvangsbøde

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af artikel 3 i Kommissionens beslutning 2003/372/EF af 11. december 2002 om støtte fra den græske stat til Olympic Airways og artikel 228, stk. 1, EF, da den ikke inden for den i den begrundede udtalelse fastsatte frist har truffet alle foranstaltninger til opfyldelse af dommen af 12. maj 2005, Kommissionen mod Grækenland (sag C-415/03), om tilbagesøgning af det støttebeløb, som blev fundet retsstridigt og uforeneligt med fællesmarkedet i overensstemmelse med nævnte beslutning.

Den Hellenske Republik pålægges at betale Kommissionen en tvangsbøde, der indbetales på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«, med et beløb på 16 000 EUR pr. dags forsinkelse med iværksættelse af de fornødne foranstaltninger til at sikre den fuldstændige opfyldelse af dommen af 12. marts 2005 i sagen Kommissionen mod Grækenland, beregnet fra afsigelsen af nærværende dom og indtil den fuldstændige opfyldelse af nævnte dom af 12. maj 2005.

3)	Den Hellenske Republik betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber et fast beløb på 2 mio. EUR, der indbetales på kontoen »Det Europæiske Fællesskabs egne indtægter«.

4)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/4

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-397/07) (1)

(Traktatbrud - kapitaltilførselsafgifter - kapitalselskaber - direktiv 69/335/EØF - artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 4, stk. 1, og artikel 7 - kapitaltilførselsafgift - fritagelse - betingelser - forlæggelse af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted fra en medlemsstat til en anden - kapitaltilførselsafgift på kapital, der anvendes til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i en medlemsstat gennem filialer eller faste driftssteder for selskaber, der er etableret i en anden medlemsstat)

2009/C 205/06

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Gippini Fournier og M. Afonso, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz og M. Muñoz Pérez, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT L 249, s. 25) — forlæggelse af et selskabs hjemsted — national lovgivning, der afgiftspålægger forlæggelse af hjemstedet, såfremt det pågældende selskab ikke pålægges kapitaltilførselsafgift i oprindelsesmedlemsstaten — betingelser for anvendelsen af obligatoriske afgiftsfritagelser

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 73/79/EØF af 9. april 1973, Rådets direktiv 73/80/EØF af 9. april 1973 og Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985,

—

idet det opstiller de betingelser, der er fastsat i artikel 96 i anden tillægsbestemmelse til den konsoliderede affattelse af selskabsskatteloven (Disposición Adicional Segunda del texto Refundido de la Ley del Impuesto sobre Sociedades), udstedt ved kongeligt lovdekret nr. 4/2004 af 5. marts 2004, for fritagelse for kapitaltilførselsafgift for de dispositioner, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 69/335, som ændret ved direktiv 73/79, 73/80 og 85/303

—	idet det pålægger kapitaltilførselsafgift ved forlæggelse fra en medlemsstat til Spanien af sædet for den egentlige ledelse eller det vedtægtsmæssige hjemsted for kapitalselskaber, der ikke er blevet pålagt en tilsvarende afgift i deres oprindelsesmedlemsstat, og

—	idet det lægger kapitaltilførselsafgift på kapital, der anvendes til at udøve erhvervsmæssig virksomhed på spansk område gennem filialer eller faste driftssteder for selskaber, der er etableret i en medlemsstat, som ikke anvender en tilsvarende afgift.

2)	I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.

3)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 269 af 10.11.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/5

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2009 — Exportslachterij J. Gosschalk & Zoon BV mod Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)

(Sag C-430/07) (1)

(Beslutning 2000/764/EF - testning og epidemiologisk overvågning af bovin spongiform encefalopati - forordning (EF) nr. 2777/2000 - markedsstøtteforanstaltninger - veterinærforanstaltninger - Fællesskabets bidrag til finansiering af en del af omkostningerne til prøverne - direktiv 85/73/EØF - medlemsstaternes mulighed for at finansiere den del af omkostningerne til prøverne som ikke er betalt af Fællesskabet ved nationale afgifter for inspektion af kød eller afgifter til epizootibekæmpelse)

2009/C 205/07

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Exportslachterij J. Gosschalk & Zoon BV

Sagsøgt: Minister van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nederlandse Raad van State — fortolkning af artikel 1, stk. 3, i Kommissionens afgørelse 2000/764/EF af 29. november 2000 om BSE-test af kvæg og om ændring af beslutning 98/272/EF om epidemiologisk overvågning for overførbare spongiforme encephalopatier (EFT L 305, s. 35), af artikel 2, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet (EFT L 321, s. 47), af artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103), af Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L 160, s. 21) og af artikel 5, stk. 4, sidste afsnit, i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød (EFT L 32, s. 14), som ændret og kodificeret ved direktiv 96/43/EF (EFT L 162, s. 1) — test af BSE — godkendte hurtigtest — udelukkende finansiering af Fællesskabet eller obligatorisk medfinansiering af medlemsstaterne, således at udgifterne overvæltes på de erhvervsdrivende ved opkrævning af afgifter — dommen i sag C-239/01, Tyskland mod Kommissionen

Konklusion

Artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2777/2000 af 18. december 2000 om ekstraordinære støtteforanstaltninger for oksekødsmarkedet, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 111/2001 af 19. januar 2001, skal fortolkes således, at den omfatter de bovin spongiform encefalopati-test, som blev gennemført obligatorisk i Nederlandene i maj og juni 2001 på alt kød fra kvæg på over 30 måneder slagtet med henblik på konsum.

Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 2777/2000, som ændret ved forordning nr. 111/2001, skal fortolkes således, at forbuddet mod at sælge kød fra kvæg på over 30 måneder, der ikke har opnået et negativt resultat ved en bovin spongiform encefalopati-test, som er pålagt fra den 1. januar 2001, udgør en veterinærforanstaltning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som indgår i programmerne til udryddelse og overvågning af bovin spongiform encefalopati.

Artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 2777/2000, som ændret ved forordning nr. 111/2001, såvel som artikel 4 og artikel 5, stk. 4, andet afsnit, i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelse og kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 90/675/EØF og 91/496/EØF, som ændret og kodificeret ved Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at medlemsstaterne opkræver nationale afgifter bestemt til at finansiere udgifterne til udførelse af bovin spongiform encefalopati-test. Det samlede afgiftsbeløb i forbindelse med slagtninger af kvæg bestemt til konsum skal fastsættes under hensyntagen til principperne for EF-afgifter, af hvilke følger dels, at beløbet ikke må overstige de omkostninger, som dækker lønninger og sociale ordninger såvel som administration i forbindelse med udførelsen af sådanne test, og dels, at enhver direkte eller indirekte refusion af en sådan afgift er forbudt.

(1) EUT C 297 af 8.12.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/6

Domstolens dom (Store Afdeling) af 7. juli 2009 — The Queen, S.P.C.M. SA, C.H. Erbslöh KG, Lake Chemicals and Minerals Ltd og Hercules Inc. mod Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Queen’s Bench Division) — Det Forenede Kongerige)

(Sag C-558/07) (1)

(Forordning (EF) nr. 1907/2006 - kemikalier - registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier samt begrænsninger herfor (REACH) - begrebet »monomere stoffer« - gyldighed - proportionalitet - ligebehandling)

2009/C 205/08

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Queen’s Bench Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: The Queen, S.P.C.M. SA, C.H. Erbslöh KG, Lake Chemicals and Minerals Ltd og Hercules Inc.

Sagsøgt(e): Secretary of State for the Environment, Food and Rural Affairs

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice, Queen’s Bench Division — fortolkning af artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396, s. 1) — begrebet »monomere stoffer«

Konklusion

Udtrykket »monomere stoffer« i artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF vedrører kun reagerede monomerer, som indgår i polymerer.

2)	Gennemgangen af det andet spørgsmål har intet har frembragt, der kan rejse tvivl om gyldigheden af artikel 6, stk. 3, i forordning nr. 1907/2006.

(1) EUT C 51 af 23.2.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/6

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2009 — Har Vaessen Douane Service BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-7/08) (1)

(Fritagelse for importafgifter - forordning (EØF) nr. 918/83 - artikel 27 - varer, der enkeltvis er af ringe værdi, og sendes som en samlet forsendelse - forsendelser, der sendes direkte fra en tredjestat til en modtager i Fællesskabet)

2009/C 205/09

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Har Vaessen Douane Service BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raas der Nederlanden (Nederlandene) — fortolkning af artikel 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, som ændret ved forordning (EØF) nr. 3357/91 (EFT L 105, s. 1) — forsendelser direkte fra et tredjeland til en modtager i Fællesskabet, som enkeltvis har en ringe værdi, men som samlet forsendelse har en samlet værdi, der overstiger den lovlige maksimale værdigrænse

Konklusion

Artikel 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter, som ændret ved forordning (EØF) nr. 3357/91 af 7. november 1991, er ikke til hinder for, at samlede forsendelser af varer, hvis samlede egenværdi overstiger værdigrænsen i nævnte artikel 27, men som enkeltvis betragtet er af ringe værdi, indrømmes fritagelse for importafgifter, såfremt hver enkelt pakke i den samlede forsendelse er adresseret til en modtager, der befinder sig i Det Europæiske Fællesskab. Herved er den omstændighed, at modtagernes medkontrahent selv er etableret i Det Europæiske Fællesskab, uden betydning, når blot varerne sendes direkte fra en tredjestat til nævnte modtagere.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/7

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. juni 2009 — Roda Golf & Beach Resort SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 de San Javier — Spanien)

(Sag C-14/08) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - præjudiciel forelæggelse - Domstolens kompetence - begrebet »tvist« - forordning (EF) nr. 1348/2000 - forkyndelse af udenretslige dokumenter uden for rammerne af en retslig procedure - notarialdokument)

2009/C 205/10

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 de San Javier

Parter i hovedsagen

Roda Golf & Beach Resort SL

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de Primera Instancia e Instrucción no 5 de San Javier — fortolkning af artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (EFT L 160, s. 37) — forkyndelse af udenretslige dokumenter, som udelukkende finder sted mellem privatpersoner, som anvender de fysiske og personalemæssige ressourcer ved domstolene og retterne i Den Europæiske Union, hvor der ikke er anlagt noget søgsmål

Konklusion

Forkyndelsen uden for rammerne af en retslig procedure af et notarialdokument som det i hovedsagen omhandlede henhører under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/7

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2009 — Fundación Española para la Innovación de la Artesanía (FEIA) mod Cul de Sac Espacio Creativo SL og Acierta Product & Position SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no1 de Alicante y no1 de Marca Comunitaria, Spanien)

(Sag C-32/08) (1)

(Forordning (EF) nr. 6/2002 - EF-design - artikel 14 og 88 - indehaveren af EF-design - ikke-registreret design - design efter bestilling)

2009/C 205/11

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Juzgado de lo Mercantil no1 de Alicante y no1 de Marca Comunitaria

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fundación Española para la Innovación de la Artesanía (FEIA)

Sagsøgte: Cul de Sac Espacio Creativo SL og Acierta Product & Position SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado de lo Mercantil no 1 de Alicante — fortolkning af artikel 14, stk. 1 og 3, og artikel 88, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (EFT 2002 L 3, s. 1) — indehavere af rettigheder — ret, der tilfalder arbejdsgiveren eller den ansatte designer — begreber

Konklusion

1)	Artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design finder ikke anvendelse på design, der frembringes efter bestilling.

2)	Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede skal artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 6/2002 fortolkes således, at retten til EF-designet tilkommer designeren, medmindre den ved aftale er blevet overdraget til dennes retssuccessor.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/8

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. juli 2009 — SCT Industri AB i likvidation mod Alpenblume AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta domstolen — Sverige)

(Sag C-111/08) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser - anvendelsesområde - konkurs)

2009/C 205/12

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Högsta domstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SCT Industri AB i likvidation

Sagsøgt: Alpenblume AB

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Högsta domstolen — fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — dom afsagt af en domstol i medlemsstat A, hvorefter kurator under en konkursprocedure i medlemsstat B ikke har kompetence til at afhænde det konkursramte selskabs ejendom beliggende i medlemsstat A — søgsmål anlagt af det erhvervende selskab med påstand om, at det kendes berettiget til de selskabsandele, som det havde erhvervet under konkursproceduren, men som var blevet overtaget af det overdragende selskab i henhold til dommen, der annullerede overdragelsen

Konklusion

Undtagelsen i artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en afgørelse afsagt af en domstol i medlemsstat A vedrørende registrering af ejendomsretten til selskabsandele udstedt af et selskab med hjemsted i medlemsstat A, hvorefter overdragelsen af de nævnte selskabsandele skal anses for ugyldig med den begrundelse, at domstolen i medlemsstat A ikke anerkender de kompetencer, som en kurator i medlemsstat B har i forbindelse med en konkursbehandling, som har fundet sted og er blevet afsluttet i medlemsstat B.

(1) EUT C 116 af 9.5.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/8

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. juli 2009 — Peter Rehder mod Air Baltic Corporation (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-204/08) (1)

(Forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 5, nr. 1, litra b), andet led - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1, litra a) - Montrealkonventionen - artikel 33, stk. 1 - luftfart - passagerers krav om kompensation over for luftfartsselskaberne i tilfælde af aflysninger af flyafgange - tjenesteydelsens leveringssted - retternes kompetence i tilfælde af lufttransport foretaget fra en medlemsstat til en anden medlemsstat af et luftfartselskab med hjemsted i en tredje medlemsstat)

2009/C 205/13

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesgerichsthof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Peter Rehder

Sagsøgt: Air Baltic Corporation

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1) — kompensation i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 261/2004 vedrørende reklamation fra en passager med bopæl i en medlemsstat til et luftfartsselskab, der er etableret i en anden medlemsstat som følge af annullation af en flyafgang mellem den første medlemsstat og en tredje medlemsstat — kompetence hos retten i den medlemsstat, hvor passageren har sin bopæl? — fastlæggelse af »det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret«

Konklusion

Artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at ved lufttransport af personer fra en medlemsstat til en anden medlemsstat, som foretages i henhold til en aftale, der er indgået med et enkelt luftfartsselskab, der er det transporterende luftfartsselskab, er det efter sagsøgerens valg den ret, inden for hvis retskreds flyets afgangs- eller ankomststed befinder sig, således som disse steder er fastsat i aftalen, der er kompetent til at bedømme krav om kompensation baseret på transportaftalen og på Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/9

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-272/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2004/83/EF - asylret - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/14

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Condou-Durande og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, s. 12)

Konklusion

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/9

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. juli 2009 — Zino Davidoff SA mod Bundesfinanzdirektion Südost (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)

(Sag C-302/08) (1)

(Varemærker - international registrering - protokollen til Madrid-arrangementet - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 146 - samme retsvirkninger i Fællesskabet af en international registrering og et EF-varemærke - forordning (EF) nr. 1383/2003 - artikel 5, stk. 4 - varer, der mistænkes for at krænke et varemærke - toldmyndighedernes indgriben - indehaver af et EF-varemærke - ret til at foranledige indgriben også i andre medlemsstater end den, hvor anmodningen er fremsat - udvidelse til at omfatte indehaveren af et internationalt varemærke)

2009/C 205/15

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht München

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Zino Davidoff SA

Sagsøgt: Bundesfinanzdirektion Südost

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht München — fortolkning af artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder (EUT L 196, s. 7) — kun indehaveren af et EF-varemærke har ret til at indgive en anmodning om indgriben til toldmyndighederne, hvilken ud over indgriben fra toldmyndighedernes side i den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet, tager sigte på indgriben fra toldmyndighedernes side i en eller flere andre medlemsstater — udvidelsen af denne ret til indehavere af internationalt registrerede varemærker som omhandlet i artikel 146 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker — retsvirkninger af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af protokollen til Madrid-arrangementet om den internationale registrering af varemærker

Konklusion

Artikel 5, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003 af 22. juli 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder, læst i sammenhæng med artikel 146 i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1992/2003 af 27. oktober 2003, skal fortolkes således, at bestemmelsen berettiger rettighedsindehaveren af et varemærke, der er genstand for international registrering, til, ligesom rettighedsindehaveren af et EF-varemærke, at foranledige indgriben fra toldmyndighederne i én eller flere andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor anmodningen er indgivet.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/10

Domstolens dom (Første Afdeling) af 25. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-356/08) (1)

(Traktatbrud - fri udveksling af tjenesteydelser - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - national lovgivning, hvorefter læger, der er etableret på Oberösterreichs område, skal oprette en bankkonto i en bestemt bank)

2009/C 205/16

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Rechtsanwalt E. Traversa og A. Böhlke, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved C. Pesendorfer, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF, 49 EF og 56 EF — national lovgivning, hvorefter læger, der er etableret på Oberösterreichs område, skal oprette en bankkonto i Oberösterreichische Landesbank

Konklusion

Republikken Østrig har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den pålægger enhver læge, der etablerer sig i Oberösterreich, at oprette en bankkonto i Oberösterreichische Landesbank i Linz, hvortil honorarerne, som lægen i forbindelse med udøvelsen af sin faglige virksomhed modtager for de leverede ydelser fra sygekasserne, skal indbetales.

2)	Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/10

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. juli 2009 — EGN BV — Filiale Italiana mod Agenzia delle Entrate — Ufficio di Roma 2 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte suprema di cassazione, Italien)

(Sag C-377/08) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 17, stk. 3, litra a) - fradrag for og tilbagebetaling af indgående moms - levering af teletjenester - levering af tjenester til en aftager, som er etableret i en anden medlemsstat - artikel 9, stk. 2, litra e) - fastlæggelse af leveringsstedet)

2009/C 205/17

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte suprema di cassazione

Parter i hovedsagen

Sagsøger: EGN BV — Filiale Italiana

Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Ufficio di Roma 2

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte Suprema di Cassazione — fortolkning af artikel 9, stk. 2, litra e), og artikel 17, stk. 3, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — levering af telekommunikationsydelser på tværs af grænserne — leverandørens ret til disse ydelser under fradrag af tidligere betalte afgifter som i den nationale ordning

Konklusion

Artikel 17, stk. 3, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 95/7/EF af 10. april 1995, skal fortolkes således, at en udbyder af teletjenester som den i hovedsagen omhandlede, som har hjemsted på en medlemsstats område, i medfør af denne bestemmelse har ret til i denne medlemsstat at fradrage eller opnå tilbagebetaling af indgående moms betalt for teletjenester, som er blevet leveret til en virksomhed med hjemsted i en anden medlemsstat, eftersom en sådan udbyder ville have haft ret hertil, hvis de omhandlede tjenesteydelser var blevet præsteret i førstnævnte medlemsstat.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 2. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-465/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - etableringsfrihed - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/18

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Karanasou Apostolopoulou og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved E. Skandalou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22), der ophæver direktiv 89/48/EØF (EFT L 19, s. 16)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 327 af 20.12.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/11

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-469/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/19

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller manglende underretning om vedtagelse inden for den fastsatte frist af alle de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22).

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/11

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-490/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/68/EF - genforsikringsvirksomhed - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/20

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (EUT L 323, s. 1)

Konklusion

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

2)	Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 6 af 10.1.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-556/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/21

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved H. Walker, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22)

Konklusion

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/12

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-557/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/35/EF - forurening fra skibe og indførelse af sanktioner for overtrædelser - manglende gennemførelse)

2009/C 205/22

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Lozano Palacios og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved H. Walker, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser

Konklusion

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/13

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-567/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/36/EF - anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 205/23

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Støvlbæk og V. Peere, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse eller meddelelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22)

Konklusion

Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2)	Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/13

Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 4. juni 2009 — Belgische Staat mod KBC Bank SA (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Hof van beroep te Brussel og Rechtbank van eerste aanleg te Brugge, Belgien)

(Forenede sager C-439/07 og C-499/07) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - artikel 43 EF og 56 EF - direktiv 90/435/EØF - artikel 4, stk. 1 - nationale bestemmelser, som tilsigter at ophæve dobbeltbeskatning af udloddet udbytte - udelukkende fradrag for modtaget udbytte i moderselskabets beskatningsgrundlag, i det omfang moderselskabet har et skattepligtigt overskud)

2009/C 205/24

Processprog: nederlandsk

De forelæggende retter

Hof van beroep te Brussel og Rechtbank van eerste aanleg te Brugge

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Belgische Staat (sag C-439/07) og Beleggen, Risicokapitaal, Beheer NV (sag C-499/07)

Sagsøgte: KBC Bank SA (sag C-439/07) og Belgische Staat (sag C-499/07)

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Hof van beroep te Brussel — fortolkning af artikel 43 EF og 56 EF og artikel 4, stk. 1, første led, samt stk. 2 i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EFT L 225, s. 6) — nationale bestemmelser om ophævelse af dobbeltbeskatning af udloddet udbytte — fradragsordning for endeligt beskattet overskud

Konklusion

Artikel 4, stk. 1, første led, i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der med hensyn til fritagelsen af udbytte, som et moderselskab med hjemsted i denne medlemsstat modtager fra et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, bestemmer, at udbyttet indgår i moderselskabets beskatningsgrundlag for derefter at fratrækkes i dette beskatningsgrundlag med 95 %, for så vidt som der for den omhandlede skatteperiode efter fradrag for andre fritagne udbytter består et overskud, og som indebærer,

—	at modselskabet, når det ikke har noget eller ikke har opnået et tilstrækkeligt skattepligtigt overskud i det skatteår, hvor udbyttet blev udloddet, i et efterfølgende skatteår bliver beskattet af det udloddede udbytte, der er modtaget eller at

—	tabet i dette skatteår kompenseres gennem udlodning af udbytte og ikke svarende til det udloddede beløb kan fremføres til det efterfølgende skatteår.

Artikel 4, stk. 1, første led, i direktiv 90/435, sammenholdt med samme artikels stk. 2, skal fortolkes således, at den ikke pålægger medlemsstaterne nødvendigvis at tillade, at overskud, som udloddes til et moderselskab med hjemsted i denne stat af et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kan fradrages fuldstændigt i moderselskabets overskud for det pågældende skatteår, og at et herved fremkommet tab kan fremføres til et senere skatteår. Det tilkommer medlemsstaterne på baggrund af dels forholdene i deres nationale retsorden, dels den mulighed, der er fastsat i nævnte artikel 4, stk. 2, at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvordan det resultat, der er foreskrevet i artiklens stk. 1, første led, sikres.

Når en medlemsstat har valgt fritagelsesordningen i artikel 4, stk. 1, første led, i direktiv 90/435, og medlemsstatens skattelovgivning i princippet tillader, at tab fremføres til efterfølgende skatteår, er denne bestemmelse imidlertid til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der medfører, at et moderselskabs tab, som kan fremføres, nedsættes, således at det højst svarer til det modtagne udbytte.

Såfremt den i national ret valgte regulering af rent interne forhold er tilpasset fællesskabsretten, tilkommer det alene den nationale retsinstans under hensyn til kompetencefordelingen mellem de nationale retter og Domstolen, som følger af artikel 234 EF, at vurdere de nøjagtige retsvirkninger af denne henvisning til fællesskabsretten, da spørgsmålet om de begrænsninger, som den nationale lovgiver måtte have opstillet med hensyn til anvendelsen af fællesskabsretten på rent nationale forhold, henhører under den pågældende medlemsstats ret og dermed under dennes retsinstansers eksklusive kompetence.

Såfremt udbytte fra et selskab med hjemsted i et tredjeland ved anvendelsen af en medlemsstats lovgivning behandles mindre fordelagtigt end udbytte fra et selskab med hjemsted i medlemsstaten, tilkommer det den nationale ret under hensyn til såvel den nationale lovgivnings formål som de faktiske omstændigheder i den verserende sag at efterprøve, om artikel 56 EF finder anvendelse, og om bestemmelsen i givet fald er til hinder for nævnte forskelsbehandling.

Artikel 43 EF er ikke til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter et moderselskab med hjemsted i en medlemsstat, som modtager udbytte udloddet af et datterselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, kun kan fradrage udbyttet i sin skattepligtige indkomst inden for grænserne af det overskud, der er opnået i det skatteår, hvor udbyttet blev udloddet, hvorimod det er muligt at få fuldt fradrag for det udloddede udbytte, hvis selskabet havde oprettet et fast driftssted i den anden medlemsstat, forudsat at behandlingen af udbytte fra enheder, der er oprettet i en anden medlemsstat, ikke er diskriminerende i forhold til behandlingen af udbytte fra sammenlignelige indenlandske enheder.

(1) EUT C 315 af 22.12.2007.

EUT C 22 af 26.1.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/14

Domstolens kendelse af 26. marts 2009 — Efkon AG mod Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-146/08 P) (1)

(Appel - direktiv 2004/52/EF - interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet - åbenbart, at appellen skal afvises, eller at den er ugrundet)

2009/C 205/25

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Efkon AG (ved Rechtsanwalt M. Novak)

De andre parter i appelsagen: Europa-Parlamentet (ved U. Rösslein og A. Neergaard, som befuldmægtigede), Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og E. Karlsson, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og G. Braun, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 22. januar 2008 i sag T-298/04, Efkon mod Parlamentet og Rådet, hvorved Retten afviste søgsmålet med påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/52/EF af 29. april 2004 om interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer i Fællesskabet (EUT L 166, s. 124) — betingelsen om at være individuelt berørt af den anfægtede retsakt — retten til at blive hørt under en sag — varigheden af sagen for Retten

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Efkon AG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/15

Domstolens kendelse af 25. marts 2009 — Isabella Scippacercola og Ioannis Terezakis mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-159/08 P) (1)

(Appel - misbrug af dominerende stilling - angiveligt urimelige gebyrer opkrævet af lufthavnsoperatøren i Athens internationale lufthavn - afvisning af klage - manglende fællesskabsinteresse)

2009/C 205/26

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Isabella Scippacercola og Ioannis Terezakis (ved avocat B. Lombart)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. Christoforou, V. Di Bucci og F. Ronkes Agerbeek, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans ((Femte Afdeling) den 16. januar 2008 i sag T-306/05, Isabella Scippacercola og Ioannis Terezakis mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en af appellanterne anlagt sag med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 2. maj 2005 om at henlægge en klage fra appellanterne vedrørende Athens Internationale Lufthavn i Spatas (Grækenland) påståede misbrug af dominerende stilling gennem anvendelse af uforholdsmæssige afgifter over for brugerne

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Isabella Scippacercola og Ioannis Terezakis betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171, s. 18.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/15

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 19. maj 2009 — straffesag mod Guido Weber (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Büdingen — Tyskland)

(Sag C-166/08) (1)

(Artikel 104, stk. 3, i procesreglementet - direktiv 89/397/EØF - offentlig kontrol med levnedsmidler - virksomhedernes ret til en kontraekspertise - begrebet virksomhed)

2009/C 205/27

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Büdingen

Part i straffesagen i hovedsagen

Guido Weber

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Amtsgericht Büdingen — fortolkning af artikel 7, stk. 1, andet punktum, i Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler (EFT L 186, s. 23) — virksomhedernes ret til at lade produkter underkaste en kontraekspertise i forbindelse med en officiel levnedsmiddelkontrol — forhandlerens stilling som »virksomhed« med hensyn til det strafferetlige og bødemæssige ansvar for levnedsmidlets tilstand og mærkning

Konklusion

Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler skal fortolkes således, at et selskab, der har importeret og dernæst markedsført et levnedsmiddel, og hvis direktør på grundlag af analysen af prøver af det pågældende produkt, der er udtaget i en detailforretning, i strafferetlig og bødemæssig henseende kan drages til ansvar for levnedsmidlets tilstand og mærkning, er at anse for en virksomhed som omhandlet i den pågældende bestemmelse.

(1) EUT C 183 af 19.7.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/16

Domstolens kendelse af 5. maj 2009 — WWF-UK mod Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-355/08 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 2371/2002 - samråd med de regionale rådgivende råd om bestemmelser, der regulerer adgang til områder og ressourcer og bæredygtigt fiskeri - forordning (EF) nr. 41/2007 - fastsættelse af den samlede tilladte fangstmængde for 2007 af torsk - medlemmer af et regionalt rådgivende råd, som har afgivet en mindretalsudtalelse i rådets rapport om de samlede tilladte fangstmængder - annullationssøgsmål mod forordning (EF) nr. 41/2007 anlagt af et af disse medlemmer - afvisning - åbenbart ugrundet appel)

2009/C 205/28

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: WWF-UK (ved barristers P. Sands og J. Simor og solicitor R. Stein)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og A. De Gregorio Merino, som befuldmægtigede) og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 2. juni 2008 i sag T-91/07, WWF-UK mod Rådet, hvorved Retten afviste at realitetspåkende en påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 af 21. december 2006 om fastsættelse for 2007 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (EFT L 15, s. 1), for så vidt som den fastsætter de »samlede tilladte fangstmængder« (TAC’er) for 2007 for torskefiskeriet i de områder, der er dækket af Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 (EUT L 70, s. 8) — krav om, at sagsøgeren er individuel berørt af den anfægtede retsakt

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	WWF UK Ltd betaler sagens omkostninger.

3)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 260 af 11.10.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/16

Domstolens kendelse af 5. maj 2009 — Atlantic Dawn Ltd, Antarctic Fishing Co. Ltd, Atlantean Ltd, Killybegs Fishing Enterprises Ltd, Doyle Fishing Co. Ltd, Western Seaboard Fishing Co. Ltd, O'Shea Fishing Co. Ltd, Aine Fishing Co. Ltd, Brendelen Ltd, Cavankee Fishing Co. Ltd, Ocean Trawlers Ltd, Eileen Oglesby, Noel McGing, Mullglen Ltd, Bradan Fishing Co. Ltd, Larry Murphy, Pauric Conneely, Thomas Flaherty, Carmarose Trawling Co. Ltd, Colmcille Fishing Ltd mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Kongeriget Spanien

(Sag C-372/08 P) (1)

(Appel - forordning (EF) nr. 147/2007 - reduktion af makrelkvoter tildelt Irland for årene 2007-2012 - annullationssøgsmål mod forordning nr. 147/2007 anlagt af en gruppe irske fiskere, bestående af 20 ud af 23 indehavere af licens til den del af den pelagiske flåde, der anvender nedkølet havvand som opbevaring - afvisning - åbenbart ugrundet appel)

2009/C 205/29

Processprog: engelsk

Parter

Appellanter: Atlantic Dawn Ltd, Antarctic Fishing Co. Ltd, Atlantean Ltd, Killybegs Fishing Enterprises Ltd, Doyle Fishing Co. Ltd, Western Seaboard Fishing Co. Ltd, O'Shea Fishing Co. Ltd, Aine Fishing Co. Ltd, Brendelen Ltd, Cavankee Fishing Co. Ltd, Ocean Trawlers Ltd, Eileen Oglesby, Noel McGing, Mullglen Ltd, Bradan Fishing Co. Ltd, Larry Murphy, Pauric Conneely, Thomas Flaherty, Carmarose Trawling Co. Ltd, Colmcille Fishing Ltd (ved G. Hogan, SC, N. Travers, BL T. O'Sullivan, BL, og solicitor D. Barry)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Banks, som befuldmægtiget) og Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) den 2. juni 2008 i sag T-172/07, Atlantic Dawn m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste en påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 147/2007 af 15. februar 2007 om justering af visse fiskekvoter fra 2007 til 2012 i henhold til artikel 23, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik — krav om at være umiddelbart berørt af den omtvistede retsakt

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

Atlantic Dawn Ltd, Antarctic Fishing Co. Ltd, Atlantean Ltd, Killybegs Fishing Enterprises Ltd, Doyle Fishing Co. Ltd, Western Seaboard Fishing Co. Ltd, O’Shea Fishing Co. Ltd, Aine Fishing Co. Ltd, Brendelen Ltd, Cavankee Fishing Co. Ltd, Ocean Trawlers Ltd, Eileen Oglesby, Noel McGing, Mullglen Ltd, Bradan Fishing Co. Ltd, Larry Murphy, Pauric Conneely, Thomas Flaherty, Carmarose Trawling Co. Ltd samt Colmcille Fishing Ltd bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 285 af 8.11.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/17

Domstolens kendelse af 3. april 2009 — VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-387/08 P) (1)

(Appel - passivitetssøgsmål - direktiv 89/665/EØF - Kommissionens manglende gennemførelse af korrektionsmekanismen i henhold til artikel 3, stk. 2 - fysiske og juridiske personer - umiddelbart berørt - afvisning)

2009/C 205/30

Processprog: tysk

Parter

Appellant: VDH Projektentwicklung GmbH, Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH (ved Rechtsanwalt C. Antweiler)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 25. juni 2008 i sag T-185/08, VDH Projektentwicklung og Edeka Rhein-Ruhr mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et passivitetssøgsmål med påstand om, at det fastslås, at Kommissionen har udvist passivitet med den begrundelse, at Kommissionen ved indgåelsen af en koncessionsaftale om offentlige arbejder og ved tildelingen af en generel entreprisekontrakt har undladt ufortøvet at iværksætte den korrektionsmekanisme, som er fastsat i artikel 3 i direktiv 89/665/EØF, og at give Forbundsrepublikken Tyskland underretning herom i henhold til nævnte direktivs artikel 3, stk. 2 — fysiske og juridiske personers passivitetssøgsmål — krav om, at sagsøgeren er umiddelbart berørt af den handling, som den omhandlede institution har udvist passivitet i forbindelse med

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH bærer deres egne omkostninger.

(1) EUT C 141, s. 22.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/17

Domstolens kendelse (Syvende Afdeling) af 24. april 2009 — Archontia Koukou mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Monomeles Protodikeio Athinon (Grækenland))

(Sag C-519/08) (1)

(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - § 5 og § 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter i den offentlige sektor - flere på hinanden følgende kontrakter - forringelse af det generelle niveau for arbejdstagerbeskyttelse - foranstaltninger med henblik på at hindre misbrug - sanktioner - absolut forbud mod i den offentlige sektor at ændre tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede ansættelseskontrakter - konsekvenserne af en ukorrekt gennemførelse af et direktiv - overensstemmende fortolkning)

2009/C 205/31

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikeio Athinon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Archontia Koukou

Sagsøgt: Elliniko Dimosio

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Monomeles Protodikeio Athinon — fortolkning af § 5 og § 8 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — objektive omstændigheder der kan begrunde en fornyelse uden tidsbegrænsning af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter — national lovbestemt pligt til at indgå sådanne kontrakter — forbud mod at fastsætte gennemførelsesbestemmelser, der forringer niveauet for arbejdstagerbeskyttelse — begrebet forringelse

Konklusion

§ 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse indgået den 18. marts 1999, der foreligger som bilag til direktiv 1999/70/EF vedrørende rammeaftalen mellem EFS, UNICE og CEEP vedrørende tidsbegrænset ansættelse, skal fortolkes således, at den er til hinder for brugen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, der alene er begrundet i den omstændighed, at dette er foreskrevet ved en generel lovbestemmelse eller administrativ retsforskrift i en medlemsstat. Tværtimod betyder begrebet »objektive omstændigheder« i denne bestemmelses forstand, at anvendelsen af denne særlige ansættelsesform, som fastsat i de nationale retsforskrifter, skal være begrundet i tilstedeværelsen af konkrete forhold navnlig vedrørende den omhandlede arbejdsaktivitet og betingelserne for udøvelsen heraf.

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter som de i hovedsagen omhandlede, der som præventiv foranstaltning mod misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold fastsætter en maksimal samlet varighed af sådanne kontrakter, men samtidig åbner mulighed for undtagelser hertil for visse kategorier af arbejdstagere, såfremt disse i det mindste er beskyttet af én af de præventive foranstaltninger mod misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, der er angivet i ovennævnte bestemmelse.

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter, som de i hovedsagen omhandlede, der som foranstaltninger over for misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold foreskriver udbetaling af løn og erstatning samt strafferetlige og disciplinære sanktioner, idet den forelæggende ret dog skal sikre sig, at betingelserne for anvendelsen af og den effektive gennemførelse af den relevante nationale lovgivning udgør tilstrækkelige sanktioner over for misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold inden for den offentlige sektor.

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal, for så vidt som den pågældende medlemsstats interne retsorden ikke indeholder andre effektive foranstaltninger i den offentlige sektor med henblik på at undgå og eventuelt sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, hvilket bør påses af den forelæggende ret, fortolkes således, at den er til hinder for nationale retsforskrifter svarende til de i hovedsagen foreliggende, når disse af tidsmæssige årsager ikke finder anvendelse på flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold, der er indgået eller fornyet efter udløbet af den periode, der er foreskrevet i direktiv 1999/70 for dettes gennemførelse, i tilfælde hvor disse ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold ikke længere var i kraft på tidspunktet for disse retsforskrifters ikrafttræden eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for en tremåneders periode forud herfor.

Under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse fortolkes således, at når den pågældende medlemsstats interne retsorden i den omhandlede sektor indeholder andre effektive foranstaltninger med henblik på at undgå og eventuelt sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold i § 5, stk. 1’s forstand, er bestemmelsen ikke til hinder for anvendelsen af en national retsforskrift, der alene for så vidt angår den offentlige sektor nedlægger et absolut forbud mod at ændre en række på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der, idet de har haft til formål at opfylde arbejdsgiverens faste og varige behov, bør anses for misbrug, til en tidsubegrænset ansættelseskontrakt. Det påhviler dog den forelæggende ret at vurdere, i hvilket omfang betingelserne for anvendelsen af og en effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i den interne retsorden udgør tilstrækkelige foranstaltninger til at hindre og eventuelt sanktionere misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold inden for den offentlige sektor.

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for, at tvister vedrørende misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold i den offentlige sektor henhører under forvaltningsdomstolenes enekompetence. Den forelæggende ret skal dog påse, at retten til en effektiv domstolsbeskyttelse under overholdelse af principperne om effektivitet og ækvivalens er sikret.

§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale retsforskrifter som dem, der er omtvistet i hovedsagen, der, for at der kan siges at være tale om misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, fastsætter yderligere betingelser i forhold til dem, der var fastsat i den tidligere gældende nationale lovgivning, navnlig såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920 om obligatorisk opsigelse af ansættelseskontrakten for ansatte i den private sektor, såfremt sådanne betingelser, hvilket det påhviler ovennævnte ret at påse, alene vedrører en begrænset kategori af arbejdstagere, der har indgået en tidsbegrænset ansættelsesaftale, eller opvejes af vedtagelsen af præventive foranstaltninger mod misbrug af tidsbegrænsede arbejdskontrakter som omhandlet i § 5, stk. 1, i den nævnte rammeaftale.

Det påhviler den forelæggende ret i videst muligt omfang at fortolke de relevante nationale retsregler i overensstemmelse med § 5, stk. 1, og § 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse og i denne sammenhæng tage stilling til, om en bestemmelse i national ret som § 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920 bør finde anvendelse i hovedsagen i stedet for visse andre bestemmelser i national ret.

(1) EUT C 44 af 21.2.2009.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/19

Appel iværksat den 8. juni 2009 af ArcelorMittal Luxembourg SA til prøvelse af dom afsagt den 31. marts 2009 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-405/06, ArcelorMittal Luxembourg m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-201/09 P)

2009/C 205/33

Processprog: fransk

Parter

Appellant: ArcelorMittal Luxembourg SA, tidligere Arcelor Luxembourg SA (ved avocat A. Vandencasteele)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ArcelorMittal Belval & Differdange, tidligere Arcelor Profil Luxembourg SA og ArcelorMittal International, tidligere Arcelor International SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Rettens dom i sag T-405/06 ophæves, for så vidt som den i forhold til ArcelorMittal Luxembourg SA stadfæster Kommissionens beslutning K(2006) 5342 af 8. november 2006 om en procedure i henhold til artikel 65 [KS] vedrørende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europæiske producenter af stålbjælker (sag COMP/F/38.907 — stålbjælker).

—	Appelindstævnte tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen og sagen ved Retten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for sine påstande har appellanten fremført fire anbringender.

Det første anbringende, som indeholder to led, er for det første, at Retten har tilsidesat artikel 97 KS og begået magtfordrejning ved at anvende artikel 65 KS, efter at EKSF-traktaten trådte ud af kraft den 23. juli 2002. Selv om institutionerne er forpligtet til at anlægge en sammenhængende fortolkning af de forskellige traktater, kan dette under ingen omstændigheder begrunde, at bestemmelserne i en traktat opretholdes i fællesskabsretten, efter at traktaten er udløbet.

Andet led af første anbringende er, at Retten har tilsidesat forordning nr. 1/2003 (1) og begået magtfordrejning ved at fastslå, at Kommissionen har kompetence til at vedtage en beslutning om anvendelse af artikel 65 KS i medfør af en forordning, som kun giver den beføjelse til at gennemføre artikel 81 og 82 EF. Da denne forordning er vedtaget efter EKSF-traktatens udløb udelukkende i medfør af EF-traktaten, kan den ikke give Kommissionen nogen kompetence til at fastsætte bøder for en overtrædelse af artikel 65 KS uden at tilsidesætte såvel EKSF-traktaten som principperne om retsreglernes indbyrdes rangfølge.

Det andet anbringende, som indeholder tre led, er, at Retten har tilsidesat princippet om individuel fastsættelse af straffe og sanktioner, Domstolens praksis om tilregnelse, retskraft og princippet om retsreglernes indbyrdes rangfølge, idet Retten har anerkendt, at Kommissionen kan tilregne et selskab ansvaret for en konkurrencebegrænsende adfærd, som et andet selskab i samme koncern har fulgt, selv om det førstnævnte selskab ikke selv har deltaget i overtrædelsen. Hverken den omstændighed, at de forskellige selskaber, som tilhører samme koncern, udgør én økonomisk enhed, eller den omstændighed, at moderselskabet har den fulde kontrol med sit datterselskab, som har fulgt den konkurrencebegrænsende adfærd, eller den omstændighed, at moderselskabet udøver en bestemmende indflydelse på sit datterselskab, er tilstrækkeligt til at bevise, at appellanten har deltaget i en overtrædelse, og kan derfor ikke begrunde, at moderselskabet tilregnes sit datterselskabs adfærd.

Appellantens tredje anbringende er, at Retten har foretaget en urigtig anvendelse af reglerne om forældelse af forfølgning af overtrædelser og tilsidesat princippet om retskraft, idet Retten i dommen afviser selskabets anbringender med henvisning til, at der er truffet foranstaltninger, som afbryder forældelsen, selv om det klart fremgår af Kommissionens første beslutning, der blev vedtaget i 1994, at appellanten udtrykkeligt blev fastslået ikke at have deltaget i overtrædelsen.

Endelig er appellantens fjerde anbringende, at Rettens dom tilsidesætter appellantens ret til forsvar, da dommen er behæftet med en begrundelsesmangel hvad angår procedurens usædvanligt lange varighed, som medførte, at det var umuligt for appellanten stadig at fremlægge de beviser, der var nødvendige for at afkræfte formodningen for appellantens ansvar. Endvidere gør appellanten gældende, at Rettens dom er i strid med den retskraft, som dommen af 2. oktober 2003 i sag C-176/99 P, ARBED mod Kommissionen, har erhvervet, hvorved Kommissionens beslutning blev annulleret i det omfang, den vedrørte appellanten.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 [EF] og 82 [EF], EFT 2003 L 1, s. 1.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/20

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Szombathelyi Városi Bíróság (Republikken Ungarn) den 8. juni 2009 — straffesag mod Emil Eredics m.fl.

(Sag C-205/09)

2009/C 205/34

Processprog: ungarnsk

Den forelæggende ret

Szombathelyi Városi Bíróság

Part i straffesagen

Emil Eredics m.fl.

Præjudicielle spørgsmål

Denne ret ønsker oplyst i forbindelse med den straffesag, som er blevet indbragt for den, om en »person, der ikke er en fysisk person«, hører ind under begrebet »offer« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra a), i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA, henset til den i rammeafgørelsens artikel 10 omhandlede forpligtelse til at fremme mægling i straffesager mellem ofret og gerningsmanden, og samtidig få præciseret og suppleret Domstolens dom af 28. juni 2007, sag C-467/05, Dell’Orto.

Denne ret ønsker oplyst vedrørende artikel 10 i Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA, hvorefter »[h]ver medlemsstat søger at fremme mægling i straffesager i forbindelse med lovovertrædelser, hvor den anser denne fremgangsmåde for hensigtsmæssig«, om det er muligt at fortolke begrebet »lovovertrædelser« således, at det omhandler alle lovovertrædelser, hvis lovfastsatte materielle elementer i det væsentlige svarer til hinanden.

Kan udtrykket »[h]ver medlemsstat søger at fremme mægling i straffesager […]« i rammeafgørelse 2001/220/RIA’s artikel 10, stk. 1, fortolkes således, at skabelse af mæglingsbetingelser for gerningsmanden og ofret er mulig i det mindste indtil der træffes en afgørelse i første instans, dvs. at kravet om anerkendelse af de faktiske omstændigheder under den retslige procedure — efter undersøgelsens afslutning — under forudsætning af at de øvrige krævede betingelser er opfyldt, er i overensstemmelse med forpligtelsen til at fremme mægling?

Vedrørende rammeafgørelse 2001/220/RIA’s artikel 10, stk. 1, ønsker denne ret oplyst, om udtrykket »[h]ver medlemsstat søger at fremme mægling i straffesager i forbindelse med lovovertrædelser, hvor den anser denne fremgangsmåde for hensigtsmæssig« indebærer en garanti for almen adgang til mulighed for mægling i straffesager, under forudsætning af at de øvrige lovfastsatte betingelser er opfyldt, uden mulighed for fortolkning. Dvs. om der skal gives et bekræftende svar på spørgsmålet om forekomsten af en betingelse, hvorefter »gennemførelsen af den retslige procedure kan udelades, når der tages højde for den begåede overtrædelse, mæglingstypen og den mistænkte person, eller det kan konstateres, at retten kan vurdere den aktive anger i forbindelse med domfældelsen«, er i overensstemmelse med bestemmelserne (kravene) i rammeafgørelsens artikel 10?

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/20

Sag anlagt den 9. juni 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Slovakiske Republik

(Sag C-207/09)

2009/C 205/35

Processprog: slovakisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Simonsson og A. Tokár, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Slovakiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Slovakiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3 i direktiv 94/57/EF (1), idet den ved gennemførelsen af inspektion og syn som omhandlet i direktivets artikel 3 har gjort brug af tjenesteydelser fra selskaber, som ikke anerkendes som klassifikationsselskaber i henhold til direktivets artikel 2 og 4.

—	Den Slovakiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den Slovakiske Republik har gjort brug af tjenesteydelser fra selskaber, som ikke er anerkendte klassifikationsselskaber i henhold til direktiv 94/57/EF, og tilbagekaldte ifølge Kommissionens oplysninger ikke de bemyndigelser, der blev givet disse selskaber. I øvrigt, eftersom Den Slovakiske Republik ikke har indført en passende lovgivning med henblik på at hindre eventuelle fremtidige bemyndigelser til selskaber, der ikke anerkendes som klassifikationsselskaber, er der desuden risiko for, at lignende tilfælde af manglende gennemførelse af direktiv 94/57/EF, såsom det tilfælde, der er genstand for nærværende søgsmål, vil opstå igen.

(1) Rådets direktiv 94/57/EF af 22.11.1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/21

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative d'appel de Nantes (Frankrig) den 10. juni 2009 — Scott SA, Kimberly Clark SNC, nu Kimberly Clark SAS mod Ville d'Orléans

(Sag C-210/09)

2009/C 205/36

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour administrative d'appel de Nantes

Parter i hovedsagen

Appellanter: Scott SA, Kimberly Clark SNC, nu Kimberly Clark SAS

Appelindstævnte: Ville d'Orléans

Præjudicielt spørgsmål

Er en fransk forvaltningsdomstols eventuelle ophævelse af udstedte opkrævninger vedrørende tilbagebetaling af den støtte, som Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 12. juli 2000 erklærede uforenelig med fællesmarkedet (1) med den begrundelse, at disse ikke overholder lovbestemmelser vedrørende den indholdsmæssige udformning af disse opkrævninger, af en sådan karakter, i betragtning af den kompetente myndigheds mulighed for at berigtige den fejl, afgørelserne er behæftet med, at der kan siges at være tale om en hindring for en omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutning af 12. juli 2000 og dermed en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af traktatens artikel 93 (2)?

(1) Kommissionens beslutning af 12.7.2000 om den statsstøtte, Frankrig har iværksat til fordel for Scott Paper SA/Kimberly-Clark (EFT 2002 L 12, s. 1).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/22

Appel iværksat den 15. juni 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 31. marts 2009 af Retten i Første Instans (Syvende Afdeling) i sag T-405/06, ArcelorMittal Luxembourg m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-216/09 P)

2009/C 205/38

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og X. Lewis, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: ArcelorMittal Luxembourg SA, tidligere Arcelor Luxembourg SA, ArcelorMittal Belval & Differdange, tidligere Arcelor Profil Luxembourg SA og ArcelorMittal International, tidligere Arcelor International SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt den 31. marts 2009 i sag T-405/06, ArcelorMittal Luxembourg m.fl. mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den annullerer de bøder, der er pålagt ArcelorMittal Belval & Differdange SA (tidligere ProfilARBED) og ArcelorMittal International SA (tidligere TradeARBED) ved Kommissionens beslutning K(2006) 5342 endelig udg. af 8. november 2006 (1).

—	I søgsmålet anlagt af ArcelorMittal Belval & Differdange SA og ArcelorMittal International SA frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

—	De appelindstævnte i sagen betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremført et enkelt anbringende til støtte for appellen, som er, at Retten har tilsidesat reglerne om forældelse af forfølgning af overtrædelser.

Efter Kommissionens opfattelse er Rettens dom baseret på en bogstavelig og overdreven restriktiv fortolkning af beslutning 715/78/EKSF (2), navnlig beslutningens artikel 2, stk. 3, og artikel 3, for så vidt som den indfører en sondring mellem afbrydelse og suspension af forældelse. I modsætning til hvad der gælder efter artikel 2, stk. 2, hvorefter forældelsen udtrykkeligt afbrydes erga omnes, fastsætter artikel 3 intet om virkningerne af suspensionen. Rettens dom er behæftet med en retlig fejl, da det heri konkluderes, at den suspension af forældelsen, som beror på, at en af parterne anlægger sag ved Fællesskabets retsinstanser, kun har gyldighed i forhold til det selskab, som anlægger sagen, og lægger hermed til grund, at forældelsesfristen er udløbet i forhold til de øvrige parter.

Kommissionen gør gældende, at i modsætning til, hvad Retten har fastslået, kan lovgivers tavshed ikke anvendes til støtte for at antage, at suspensionen kun har relativ virkning, men artikel 3 i beslutning 715/78/EKSF bør fortolkes på baggrund af formålene med den pågældende ordning hvad angår Kommissionens mulighed for effektivt at forfølge og pålægge sanktioner for overtrædelser af fællesskabsretten.

(1) Kommissionens beslutning K(2006) 5342 endelig udg. af 8.11.2006 om en procedure i henhold til artikel 65 [KS] vedrørende aftaler og forskellige former for samordnet praksis mellem europæiske producenter af stålbjælker (sag COMP/F/38.907 — Stålbjælker).

(2) Kommissionens beslutning 715/78/EKSF af 6.4.1978 om forældelse af adgangen til at pålægge sanktioner og tvangsfuldbyrde disse inden for anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EFT L 94, s. 22).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale del Piemonte (Italien) den 15. juni 2009 — Maurizio Polisseni mod A.S.L. N. 14 V.C.O. Omegna

(Sag C-217/09)

2009/C 205/39

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Piemonte

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Maurizio Polisseni

Sagsøgt: A.S.L. N. 14 V.C.O. Omegna

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 43 EF og Fællesskabets konkurrenceret til hinder for en national lovgivning som den, der er omhandlet i artikel 1 i lov nr. 475 af 2. april 1968 og artikel 13 i dekret nr. 1275 fra republikkens præsident af 21. august 1971, for så vidt som den med henblik på godkendelse af flytningen af et apotek inden for et angivet område foreskriver, at afstanden til de andre apoteker skal være mere end 200 meter, målt som den korteste gåafstand mellem apotekerne fra dørtærskel til dørtærskel. Er de begrænsninger af etableringsfriheden, som er fastsat i den omhandlede lovgivning ikke i strid med sådanne hensyn af almen interesse, som ville kunne begrunde sådanne begrænsninger, og er disse ikke under alle omstændigheder uegnede til at opfylde disse interesser?

Er proportionalitetsprincippet, der skal iagttages ved enhver begrænsning af etableringsfriheden og konkurrenceretten, til hinder for en begrænsning af farmaceuternes ret til frit at drive erhvervsvirksomhed, såsom den begrænsning, der følger af de i spørgsmål 1 omhandlede bestemmelser om en minimumsafstand?

Er artikel 152 EF og 153 EF, som har til formål at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, til hinder for en national lovgivning som den, der følger af artikel 1 i lov nr. 475 af 2. april 1968 og artikel 13 i dekret nr. 1275 fra republikkens præsident af 21. august 1971, for så vidt som den betinger tilladelse til flytning af et apotek inden for et angivet område af, at afstanden til andre apoteker skal være mindst 200 meter, målt som den korteste gåafstand fra dørtærskel til dørtærskel mellem apotekerne, uden at der tages hensyn til kundernes behov eller kravet om en effektiv lokal fordeling af tjenester vedrørende sundhedsbeskyttelse?

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Milano (Italien) den 16. juni 2009 — Vitra Patente AG mod High Tech Srl

(Sag C-219/09)

2009/C 205/40

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Vitra Patente AG

Sagsøgt: High Tech Srl

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 17 og 19 i direktiv 98/71/EF (1) fortolkes således, at en medlemsstat i medfør af en national lov, hvorved direktivet er blevet gennemført i national ret, ud over selvstændigt at kunne bestemme omfanget af og betingelserne for beskyttelsen, også kan bestemme, at denne beskyttelse ikke gælder for mønstre, der — skønt de opfylder betingelserne for ophavsretlig beskyttelse — har måttet betragtes som offentligt tilgængelige inden datoen for ikrafttrædelse af den nationale gennemførelseslovgivning, enten fordi de aldrig var blevet registreret som mønstre, eller fordi den pågældende registrering var udløbet?

Såfremt spørgsmål 1) besvares benægtende, skal artikel 17 og 19 i direktiv 98/71/EF da fortolkes således, at en medlemsstat i medfør af beføjelsen til selvstændigt at bestemme omfanget af og betingelserne for beskyttelsen også kan bestemme, at denne beskyttelse ikke gælder i det tilfælde, at en tredjepart — uden at have tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til de pågældende mønstre — allerede havde fremstillet produkter, der var skabt efter de pågældende mønstre, og solgt dem i den nævnte medlemsstat, når disse mønstre var offentligt tilgængelige på tidspunktet for ikrafttrædelsen af den nationale gennemførelseslovgivning?

Såfremt 1) og 2) besvares benægtende, skal artikel 17 og 19 i direktiv 98/71/EF da fortolkes således, at en medlemsstat i medfør af beføjelsen til selvstændigt at bestemme omfanget af og betingelserne for beskyttelsen også kan bestemme, at denne beskyttelse ikke gælder i det tilfælde, at en tredjepart — uden at have tilladelse fra indehaveren af ophavsretten til de pågældende mønstre — allerede havde fremstillet produkter, der var skabt efter de pågældende mønstre, og solgt dem i den nævnte medlemsstat, når denne udelukkelse gælder for en væsentlig periode (ti år)?

(1) EFT L 289, s. 28.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/23

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Prim’Awla tal-Qorti Ċivili (Malta) (Republikken Malta) den 17. juni 2009 — AJD Tuna Ltd mod Direttur tal-Agrikoltura u s-Sajd og Avukat Ġenerali

(Sag C-221/09)

2009/C 205/41

Processprog: maltesisk

Den forelæggende ret

Prim’Awla tal-Qorti Ċivili

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AJD Tuna Ltd

Sagsøgt: Direttur tal-Agrikoltura u s-Sajd og Avukat Ġenerali

Præjudicielle spørgsmål

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 (1) ugyldig, fordi den tilsidesætter traktatens artikel 253, for så vidt som den ikke giver en tilstrækkelig begrundelse for vedtagelsen af de i forordningens artikel 1, 2 og 3 indførte hasteforanstaltninger, og for så vidt som den ikke giver et tilstrækkeligt klart billede af begrundelsen for disse foranstaltninger?

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning nr. 2371/2002 (2), for så vidt som den i betragtningerne ikke i tilstrækkeligt omfang godtgør (i) forekomsten af en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer eller mod marine økosystemet på grund af fiskerivirksomhed og (ii) behovet for omgående handling?

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, for så vidt som de trufne foranstaltninger fratager erhvervsdrivende i Fællesskabet, såsom sagsøgeren, deres berettigede forventning, der bygger på artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 446/3008 (3) af 22. maj 2008 og på artikel 2 i Rådets forordning nr. 2371/2002 af 20. december 2002?

Er artikel 3 i Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter proportionalitetsprincippet, for så vidt som den indebærer, at (i) ingen erhvervsdrivende i Fællesskabet kan udøve virksomhed med at lande eller anbringe tun i bure med henblik på opfedning eller opdræt, selv når der er tale om tun, som blev fanget tidligere og helt i overensstemmelse med forordning nr. 530/2008, og (ii) ingen erhvervsdrivende i Fællesskabet kan udøve denne virksomhed med tun, der er fanget af fiskere, hvis skibe ikke fører flag fra en af de medlemsstater, der er opregnet i artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 530/2008, selv når denne tun blev fanget i overensstemmelse med de med Den Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet indførte kvoter?

5)	Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen undlod at godtgøre, at den foranstaltning, den ville træffe, ville bidrage til at genoprette tunbestanden?

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi de trufne foranstaltninger er urimelige og indebærer forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i den i artikel 12 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab omhandlede forstand, for så vidt som forordningen sondrer mellem notfartøjer, som fører spansk flag, og fartøjer, som fører græsk, italiensk, fransk, cypriotisk og maltesisk flag, og for så vidt som den sondrer mellem disse seks medlemsstater og de andre medlemsstater?

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi retfærdighedsprincipperne, som er beskyttet i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke blev overholdt, for så vidt som de berørte parter og medlemsstater ikke fik lejlighed til at fremsætte deres skriftlige kommentarer inden beslutningens vedtagelse?

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi kontradiktionsprincippet (audi alteram partem), som er et generelt fællesskabsretligt princip, ikke blev overholdt, for så vidt som de berørte parter og medlemsstater ikke fik lejlighed til at fremsætte deres skriftlige kommentarer inden beslutningens vedtagelse?

Er artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 2371/2002 ugyldig, fordi kontradiktionsprincippet (audi alteram partem), som er et generelt fællesskabsretligt princip, og/eller retfærdighedsprincipperne, som er beskyttet i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke blev overholdt, og er Kommissionens forordning nr. 530/2008 derfor ugyldig, fordi den havde hjemmel i Rådets forordning nr. 2371/2002?

10)

Hvis De Europæiske Fællesskabers Domstol måtte beslutte, at Kommissionens forordning nr. 530/2008 er gyldig, skal forordningen da fortolkes således, at de i forordningens artikel 3 trufne foranstaltninger også udelukker erhvervsdrivende i Fællesskabet fra at godtage landinger, anbringelse i bure med henblik på opfedning eller opdræt eller omladning af tun, der er fanget i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet af notfartøjer, der fører et tredjelands flag, i EF-farvande eller -havne?

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 530/2008 af 12.6.2008 om indførelse af hasteforanstaltninger gældende for notfartøjer, der fisker efter tun i Atlanterhavet øst for 45 ° V og i Middelhavet (EUT L 155, s. 9).

(2) Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20.12.2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59-80).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 446/2008 af 22.5.2008 om tilpasning af visse kvoter for atlantisk tun i 2008 i medfør af artikel 21, stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L 134, s. 11).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Bolzano (Italien) den 19. juni 2009 — straffesag mod Martha Nussbaumer

(Sag C-224/09)

2009/C 205/42

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bolzano

Part i straffesagen

Martha Nussbaumer

Præjudicielle spørgsmål

Er en national lovgivning, såsom lovdekret nr. 81 af 9. april 2008, og navnlig dettes artikel 90, stk. 11, hvorefter der for en byggeplads, hvor flere virksomheder er til stede, gøres en undtagelse fra bygherrens eller den projekterendes forpligtelse til at udpege en koordinator for projekteringen som omhandlet i artikel 90, stk. 3, for så vidt angår private arbejder, for hvilke der ikke skal indhentes byggetilladelse, idet der ses bort fra arten af arbejderne og de særlige risici, som er opregnet i direktivets bilag II, i strid med artikel 3 i direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 (1)?

Er en national lovgivning, såsom lovdekret nr. 81 af 9. april 2008, og navnlig dettes artikel 90, stk. 11, i strid med artikel 3 i direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 henset til den i direktivet fastsatte forpligtelse for bygherren eller den projekterende til under alle omstændigheder at udpege en koordinator under udførelse af arbejderne på byggepladsen, uanset disse arbejders art, og følgelig også i relation til private arbejder, for hvilke der ikke skal indhentes byggetilladelse, og som kan indebære de risici, der er nævnt i direktivets bilag II?

Er artikel 90, stk. 11, i lovdekret nr. 81 af 9. april 2008, for så vidt som der deri kun er fastsat en forpligtelse — for så vidt angår private arbejder, for hvilke der ikke skal indhentes byggetilladelse — for koordinatoren for udførelsen til at opstille en sikkerhedsplan i situationer, hvor andre virksomheder end den, der oprindeligt stod for arbejderne, involveres, mens arbejderne pågår, i strid med artikel 3 i direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992, der under alle omstændigheder fastsætter en forpligtelse til at udpege en koordinator for bygværkets opførelse uanset arbejdernes art, og som udelukker, at forpligtelsen til at opstille en plan for sikkerhed og sundhed, når der er tale om arbejder, der indebærer særlige risici som dem, der er opregnet i direktivets bilag II, kan fraviges?

(1) EFT L 245, s. 6.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Giudice di pace di Cortona (Italien) den 19. juni 2009 — Edyta Joanna Jakubowlka mod Alessandro Maneggia

(Sag C-225/09)

2009/C 205/43

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Giudice di pace di Cortona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Edyta Joanna Jakubowlka

Sagsøgt: Alessandro Maneggia

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 3, litra g), og artikel 4, 10, 81 og 98 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, såsom artikel 1 og 2 i lov nr. 339 af 25. november 2003, hvormed der er genindført et forbud mod, at deltidsansatte lønmodtagere i det offentliges tjeneste udøver advokaterhvervet, hvorved disse forhindres i at udøve dette erhverv, selv om de har en advokatbestalling, idet loven stiller krav om, at de slettes af advokatfortegnelsen ved beslutning fra advokatrådet, medmindre lønmodtageren selv bringer tjenesteforholdet til ophør?

Skal artikel 3, litra g), og artikel 4, 10 og 98 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, såsom i artikel 1 og 2 i lov nr. 339 af 25. november 2003, hvormed der er genindført et forbud mod, at deltidsansatte lønmodtagere i det offentliges tjeneste udøver advokaterhvervet, hvorved disse forhindres i at udøve dette erhverv, selv om de har en advokatbestalling, idet loven stiller krav om, at de slettes af advokatfortegnelsen ved beslutning fra advokatrådet, medmindre lønmodtageren selv bringer tjenesteforholdet til ophør?

Skal artikel 6 i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (1), idet den bestemmer, at »[e]n medlemsstat kan udelukke advokater, der er lønmodtagere i henhold til en arbejdskontrakt med en offentlig eller privat virksomhed, fra repræsentation og forsvar i retten for denne virksomhed, i det omfang advokater, der er etableret i den pågældende stat, er udelukket herfra«, fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, såsom artikel 1 og 2 i lov nr. 339 af 25. november 2003, hvormed der er genindført et forbud mod, at deltidsansatte lønmodtagere i det offentliges tjeneste udøver advokaterhvervet, hvorved disse forhindres i at udøve dette erhverv, selv om de har en advokatbestalling, idet loven stiller krav om, at de slettes af advokatfortegnelsen ved beslutning fra advokatrådet, medmindre lønmodtageren selv bringer tjenesteforholdet til ophør, når disse nationale bestemmelser ligeledes finder anvendelse på lønnede advokater, som udfører advokatvirksomhed i medfør af bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser?

Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF (2) af 16. februar 1998, som bestemmer, at »[e]n advokat, der er registreret i et værtsland under hjemlandets advokattitel, kan udøve advokatvirksomhed som lønmodtager hos en anden advokat, hos en advokatsammenslutning eller i et advokatselskab eller i en offentlig eller privat virksomhed, i det omfang værtslandet giver advokater, der er registreret under værtslandets advokattitel, ret hertil«, fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på advokater, der er offentligt ansatte lønmodtagere, og som arbejder på deltid?

Er de generelle fællesskabsretlige principper om beskyttelse af den berettigede forventning og velerhvervede rettigheder til hinder for en national lovgivning, såsom i artikel 1 og 2 i lov nr. 339 af 25. november 2003, hvormed der er genindført et forbud mod, at advokaterhvervet udøves af deltidsansatte lønmodtagere i det offentliges tjeneste, hvilket forbud ligeledes finder anvendelse på advokater, der allerede var optaget i advokatfortegnelsen på ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 339 af 2003, selv om der i lovens artikel 2 er indført en kort »udsættelse« til at træffe et valg mellem lønnet arbejde eller udøvelse af advokaterhvervet?

(1) EFT L 78, s. 17.

(2) EFT L 77, s. 36.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale ordinario di Torino (Italien) den 22. juni 2009 — Antonino Accardo m.fl. mod Comune di Torino

(Sag C-227/09)

2009/C 205/44

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Torino

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Antonino Accardo, Viola Acella, Antonio Acuto, Domenico Ambrisi, Paolo Battaglino, Riccardo Bevilacqua, Fabrizio Bolla, Daniela Bottazzi, Roberto Brossa, Luigi Calabro’, Roberto Cammardella, Michelangelo Capaldi, Giorgio Castellaro, Davide Cauda, Tatiana Chiampo, Alessia Ciaravino, Alessandro Cicero, Paolo Curtabbi, Paolo Dabbene, Mauro D'Angelo, Giancarlo Destefanis, Mario Di Brita, Bianca Di Capua, Michele Di Chio, Marina Ferrero, Gino Forlani, Giovanni Galvagno, Sonia Genisio, Laura Dora Genovese, Sonia Gili, Maria Gualtieri, Gaetano La Spina, Maurizio Loggia, Giovanni Lucchetta, Sandra Magoga, Manuela Manfredi, Fabrizio Maschio, Sonia Mignone, Daniela Minissale, Domenico Mondello, Veronnica Mossa, Plinio Paduano, Barbaro Pallavidino, Monica Palumbo, Michele Paschetto, Frederica, Peinetti, Nadia Pizzimenti, Gianluca Ponzo, Enrico Pozzato, Gaetano Puccio, Danilo Ranzani, Pergianni Risso, Luisa Rossi, Paola Sabia, Renzo Sangiano, Davide Scagno, Paola Settia, Raffaella Sottoriva, Rossana Trancuccio, Fulvia Varotto, Giampiero Zucca, Fabrizio Lacognata, Guido Mandia, Luigi Rigon og Daniele Sgavetti

Sagsøgt: Comune di Torino

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 5, 17 og 18 i Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1) fortolkes således, at de uafhængigt af den formelle gennemførelse og uafhængigt af nationale retsregler, der begrænser deres anvendelighed til visse erhvervskategorier, i et tilfælde, hvor der er indgået kollektive overenskomster af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med direktivet, finder umiddelbar anvendelse i en medlemsstats retsorden?

Påhviler det under alle omstændigheder en i en medlemsstat uafhængigt af en sådan direkte virkning at anvende et direktiv, der endnu ikke er gennemført, eller hvis anvendelighed efter gennemførelsen synes udelukket i henhold til den nationale lovgivning, som parameter ved fortolkning af national ret og således som grundlag for løsning af fortolkningsmæssige tvivlsspørgsmål.?

Er en ret i en medlemsstat udelukket fra at erklære en adfærd ulovlig og herved tildele erstatning for skade som følge af retsstridig adfærd, såfremt denne adfærd synes tilladt i henhold til aftale indgået af arbejdsmarkedets parter, og en sådan tilladelse er i overensstemmelse med fællesskabsretten, også i form af et ikke gennemført direktiv?

Skal direktivets artikel 17, stk. 3, fortolkes således, at det selvstændigt, og altså helt uafhængigt af stk. 2 og af den deri indeholdte opregning af aktiviteter og erhverv, giver hjemmel til aftaleindgåelse for arbejdsmarkedets parter samt samme parters indførelse af fravigelser fra kravet om ugentlig hviletid?

(1) EFT L 307, s. 18.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 26. juni 2009, Skatteministeriet mod DSV Road A/S

(Sag C-234/09)

2009/C 205/45

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Skatteministeriet

Sagsøgte: DSV Road A/S

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 204, stk. 1, litra a, jf. artikel 92 og 96 sammenholdt med artikel 1 og artikel 4, nr. 9) og 10) i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således;

a)	at der opstår toldskyld, hvis en forsendelsesprocedure for varer, der ikke eksisterer fysisk, ved en fejl påbegyndes i NCTS-systemet af en godkendt afsender, og hvis forsendelsesproceduren som følge heraf ikke efterfølgende kan afsluttes forskriftsmæssigt, eller således

b)	at der ikke opstår toldskyld, idet forsendelsesproceduren alene forudsættes anvendt på fysisk eksisterende varer, således at fejlagtig generering af en forsendelse i NCTS-systemet for varer, der ikke eksisterer fysisk, ikke fører til pålæggelse af told.

Såfremt spørgsmål 1, litra a), besvares bekræftende skal begrebet »indførsel af varer« i artikel 4, nr. 10) samt begrebet »varer« i artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning EØF nr. 2913/92 af 10. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks da fortolkes således, at begrebet omfatter såvel fysisk eksisterende varer som varer, der ikke eksisterer fysisk?

(1) EFT L 302, s. 1

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/27

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) — den 29. juni 2009 — DHL Express France SAS mod Chronopost SA

(Sag C-235/09)

2009/C 205/46

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DHL Express France SAS

Sagsøgt: Chronopost SA

Præjudicielle spørgsmål

1)	Skal artikel 98 i forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 (1) fortolkes således, at et forbud, der nedlægges af en EF-varemærkedomstol, uden videre har virkning på hele Fællesskabets område?

2)	Såfremt svaret er benægtende, har EF-varemærkedomstolen da ret til specifikt at udstrække forbuddet til andre staters område, hvor krænkelsen har fundet sted, eller der er trussel om, at den vil finde sted?

3)	Finder de tvangsforanstaltninger, som EF-varemærkedomstolen i henhold til sin egen nationale ret har knyttet til det forbud, den nedlægger, i det ene eller det andet tilfælde anvendelse på de medlemsstaters område, hvor forbuddet får virkning?

4)	Kan EF-varemærkedomstolen i modsat fald træffe en sådan tvangsforanstaltning, som ligner eller er forskellig fra den foranstaltning, den træffer i henhold til sin egen nationale ret, ved anvendelse af den nationale ret i de stater, hvor forbuddet får virkning?

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Belgien) den 29. juni 2009 — Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier mod Conseil des ministres

(Sag C-236/09)

2009/C 205/47

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour constitutionnelle

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Association Belge des Consommateurs Test-Achats ASBL, Yann van Vugt og Charles Basselier

Sagsøgt: Conseil des ministres

Præjudicielle spørgsmål

Er artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (1) forenelig med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og mere specifikt med det princip om ligestilling og forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat i denne bestemmelse?

2)	Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er direktivets artikel 5, stk. 2, også uforenelig med artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, hvis bestemmelsens anvendelsesområde begrænses til livsforsikringsaftaler?

(1) EUT L 373, s. 37.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d’appel de Bruxelles (Belgien) den 3. juli 2009 — Fluxys SA mod Commission de régulation de l’électricié et du gaz (Creg)

(Sag C-241/09)

2009/C 205/48

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour d’appel de Bruxelles

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Fluxys SA

Sagsøgt: Commission de régulation de l’électricié et du gaz (Creg)

Præjudicielt spørgsmål

Er artikel 1, 2 og 18 i direktiv 2003/55/EF (1) og artikel 3 i forordning nr. 1775/2005/EF (2) til hinder for, at nationale lovgivninger skaber en særskilt tarifordning for transitvirksomhed, som afviger fra de regler, der regulerer transmissionsvirksomheden, idet der inden for transmissionsvirksomheden skabes en sondring mellem »befordring« og »transit«?

(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26.6.2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF (EUT L 176, s. 57).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28.9.2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (EUT L 289, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/28

Sag anlagt den 7. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-252/09)

2009/C 205/49

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Zavvos og G. Braga da Cruz, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2007/16/EF af 19. marts 2007 om gennemførelse af Rådets direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) med hensyn til afklaring af bestemte definitioner (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 23. marts 2008.

(1) EUT L 79, s. 11.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/29

Appel iværksat den 9. juli 2009 af Calvin Klein Trademark Trust til prøvelse af dom afsagt den 7. maj 2009 af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) i sag T-185/07, Calvin Klein Trademark Trust mod KHIM og Zafra Marroquineros, S.L.

(Sag C-254/09 P)

2009/C 205/50

Processprog: spansk

Parter

Appellant: Calvin Klein Trademark Trust (ved abogado T. Andrade Boué)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Zafra Marroquineros, S.L.

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—	Annullation af dom afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Afdeling) den 7. maj 2009 i sag T-185/07.

—	KHIM og Zafra Marroquineros, S.L. tilpligtes at betaler sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Tilsidesættelse af retspraksis vedrørende fortolkning af artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (1) om EF-varemærker, hvorefter der skal tages hensyn til alle de faktorer, der karakteriserer den foreliggende sag: Den omstændighed, at ansøgeren om EF-varemærket har gjort brug af dette varemærke for at kopiere renomméet for varemærkerne CK, har ikke været genstand for en retlig bedømmelse og ansøgerens egne handlinger viser uomtvisteligt, at bogstaverne CK er den del af det anfægtede EF-varemærke, der har den største grad af særpræg.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94, idet de omtvistede varemærkers renommé ikke er blevet undersøgt i forbindelse med denne artikel.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/29

Sag anlagt den 9. juli 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik

(Sag C-255/09)

2009/C 205/51

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Traversa og M. França, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, idet den ikke i lovdekret nr. 177/92 af 13. august, der fastsætter betingelserne for godtgørelse af lægeudgifter afholdt i udlandet, eller i nogen anden national lovbestemmelse, har foreskrevet mulighed for at godtgøre ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, undtagen under de omstændigheder, der er fastlagt i forordning (EØF) nr. 1408/71 (1), eller i det omfang dette lovdekret tillader godtgørelse for ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, underlægger denne godtgørelse en forudgående tilladelse.

—	Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen er af den opfattelse, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 49 EF, som fortolket ved Domstolens praksis.

Det er i henhold til denne praksis åbenbart, at artikel 49 EF finder anvendelse i tilfælde, hvor en patient modtager lægeydelser mod vederlag i en medlemsstat, der ikke er vedkommendes bopælsstat.

I Portugal er der ikke i lovdekret nr. 177/92, der fastsætter betingelserne for godtgørelse af lægeudgifter afholdt i udlandet, specifikke regler for godtgørelse af ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter afholdt i en anden medlemsstat, undtagen under de omstændigheder, der er fastlagt i forordning nr. 1408/71, eller i det omfang lovdekretet har sådanne bestemmelser, er godtgørelsen af disse ikke-hospitalsrelaterede lægeudgifter i overensstemmelse med de portugisiske myndigheders fortolkning underlagt en forudgående tilladelse under restriktive betingelser.

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14.6.1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 149, s. 2).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/31

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2009 — JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet

(Sag T-348/05 INTP)

(Retspleje - fortolkning af dommen)

2009/C 205/54

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Kirovo-Chepetsky, Rusland) (ved avocat B. Evtimov)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, bistået af avocat G. Berrisch)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved K. Talabér-Ritz og H. van Vliet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om fortolkning af Rettens dom af 10. september 2008 i sag T-348/05.

Konklusion

Punkt 1 i domskonklusionen i Rettens dom af 10. september 2008, sag T-348/05, JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat mod Rådet, skal fortolkes således, at Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 af 21. juni 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 658/2002 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og forordning (EF) nr. 132/2001 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i bl.a. Ukraine efter en delvis fornyet undersøgelse i medfør af artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 annulleres, for så vidt som det berører JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat.

2)	JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer hver sine egne omkostninger.

3)	Originaleksemplaret af nærværende dom vedlægges originaleksemplaret af den fortolkede dom med en henvisning til nærværende dom.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/31

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 10. juli 2009 — Italien mod Kommissionen

(Sag T-373/05) (1)

(EUGFL - Garantisektionen - udgifter, som er udelukket fra fællesskabsfinansiering - råtobak - begrundelsespligt - artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999)

2009/C 205/55

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Den Italienske Republik (ved avvocato dello Stato G. Aiello)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Cattabriga og L. Visaggio, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 2756 endelig udg. af 20. juli 2005 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 199, s. 84), for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Den Italienske Republik i råtobaksektoren.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 296 af 26.11.2005.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2009 — Peugeot og Peugeot Nederland mod Kommissionen

(Sag T-450/05) (1)

(Konkurrence - karteller - forhandling af motorkøretøjer - beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - begrænsning af paralleleksport fra Nederlandene - afregningssystem for forhandlerne og pres - aftale, der har til formål at begrænse konkurrencen - bøder - overtrædelsens grovhed og varighed)

2009/C 205/56

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Automobiles Peugeot SA (Paris, Frankrig) og Peugeot Nederland NV (Utrecht, Nederlandene) (ved avocats O. d’Ormesson og N. Zacharie)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A. Bouquet, F. Arbault og A. Whelan, som befuldmægtigede, derefter ved A. Bouquet og M. Kellerbauer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 3683 endelig udg. af 5. oktober 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag 36.623, 36.820 og 37.275 — SEP m.fl. mod Automobiles Peugeot SA), og, subsidiært, om nedsættelse af den bøde, som sagsøgerne er blevet pålagt ved den nævnte beslutning.

Konklusion

Den bøde, som Automobiles Peugeot SA og Peugeot Nederland NV blev pålagt ved artikel 3 i Kommissionens beslutning K(2005) 3683 endelig udg. af 5. oktober 2005 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag 36.623, 36.820 og 37.275 — SEP m.fl. mod Automobiles Peugeot SA), fastsættes til 44,55 mio. EUR.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen.

3)	Automobiles Peugeot og Peugeot Nederland bærer ni tiendedele af deres egne omkostninger og betaler ni tiendedele af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

4)	Kommissionen bærer en tiendedel af sine egne omkostninger og betaler en tiendedel af Automobiles Peugeot og Peugeot Nederlands omkostninger.

(1) EUT C 74 af 25.3.2006.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/32

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Zenab mod Kommissionen

(Sag T-33/06) (1)

(Finansiel fællesskabsstøtte - program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle værker (MEDIA Plus) - indkaldelse af forslag - afslag på forslag - påstået ulovlig delegation af beføjelser tillagt Kommissionen - åbenbart urigtigt skøn - begrundelsespligt - aktindsigt - annullations- og erstatningssøgsmål)

2009/C 205/57

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Zenab SPRL (Bruxelles, Belgien) (ved avocats J. Windey og P. De Bandt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J.-P. Keppenne et L. Pignataro-Nolin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

For det første annullation af Kommissionens beslutning 648599 af 9. november 2005, og for det andet at Det Europæiske Fællesskab pålægges et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, og Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 37 807 EUR i erstatning for de udgifter, som sagsøgeren har afholdt som led i indkaldelsen af forslag, erstatning for ikke-økonomisk tab som følge af skaden på sagsøgerens omdømme samt erstatning for økonomisk skade som følge af forsinkelsen i udførelsen af EuroVOD-projektet, og at der udpeges en ekspert til at vurdere disse tab.

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	Zenab SPRL betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 74 af 25.3.2006.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — DSV Road mod Kommissionen

(Sag T-219/07) (1)

(Toldunion - import af disketter fra Thailand - efteropkrævning af importafgifter - ansøgning vedrørende godtgørelse af importafgifter - artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 239 i forordning (EF) nr. 2913/92)

2009/C 205/58

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: DSV Road NV (Puurs, Belgien) (ved avocats A. Poelmans, A. Calewaert og R. de Wit)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis og S. Schønberg, som befuldmægtigede, bistået af avocat F. Tuytschaever)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning C(2007)1776 endelig udg. af 24. april 2007, hvori det over for de belgiske myndigheder fastslås, at det er begrundet at efteropkræve importafgifter for disketter fra Thailand, og at det ikke er begrundet at eftergive disse afgifter (sagsnummer REC 05/02).

Konklusion

1)	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)	DSV Road NV betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Laboratorios Del Dr. Esteve mod KHIM — Ester C (ESTER-E)

(Sag T-230/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om ESTER-E som EF-ordmærke - det ældre EF-figurmærke ESTEVE - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 205/59

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Laboratorios Del Dr. Esteve, SA (Barcelona, Spanien) (ved avocat K. Manhaeve)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: The Ester C Company (Prescott, Arizona, De Forenede Stater) (først ved solicitor R. Bird, dernæst ved avocat H. Wistam)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 17. april 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 737/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Laboratorios Del Dr. Esteve, SA og The Ester C Company.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Laboratorios Del Dr. Esteve, SA betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 199 af 25.8.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/33

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2009 — Ristic m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-238/07) (1)

(Veterinærbestemmelser - beskyttelsesforanstaltninger - beslutning 2007/362/EF - annullationssøgsmål - ikke fornødent at træffe afgørelse - erstatningssøgsmål - proportionalitetsprincippet - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - omsorgspligt - ejendomsret og ret til fri erhvervsudøvelse)

2009/C 205/60

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ristic AG (Burgthann, Tyskland), Piratic Meeresfrüchte Import GmbH (Burgthann, Tyskland), Prime Catch Seafood GmbH (Burgthann, Tyskland) og Rainbow Export Processing, SA (ved avocat H. Schmidt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Erlbacher og A. Szmytkowska, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/362/EF af 16. maj 2007 om ændring af beslutning 2004/432/EF om godkendelse af overvågningsplaner for restkoncentrationer, som tredjelande har forelagt i henhold til Rådets direktiv 96/23/EF (EUT L 138, s. 18), dels krav om erstatning

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende annullationspåstanden.

2)	I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)	Ristic AG, Piratic Meeresfrüchte Import GmbH, Prime Catch Seafood GmbH og Rainbow Export Processing, SA betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 211 af 8.9.2007.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Mars mod KHIM — Ludwig Schokolade (form som en chokoladebarre)

(Sag T-28/08) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - tredimensionalt EF-varemærke - form som en chokoladebarre - absolut registreringshindring - manglende fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - fornødent særpræg ikke opnået ved brug - artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009] - ret til at blive hørt - artikel 73 og 74 i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 75 og 76 i forordning (EF) nr. 207/2009))

2009/C 205/61

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mars, Inc. (McLean, Virginia, De Forenede Stater) (ved barrister A. Bryson og solicitor G. Mills)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. Bullock, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG (Bergisch Gladbach, Tyskland) (ved avocats M. Knitter og R. Jacobs)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 23. oktober 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1325/2006-2) vedrørende en sag om ugyldighed mellem Ludwig Schokolade GmbH & Co. KG et Mars, Inc.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Mars, Inc. betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/34

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Promat mod KHIM — Prosima Comercial (PROSIMA PROSIMA COMERCIAL S.A.)

(Sag T-71/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om PROSIMA PROSIMA COMERCIAL S.A. som EF-figurmærke - det ældre nationale ordmærke PROMINA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - ingen lighed mellem varerne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009))

2009/C 205/62

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Promat GmbH (Ratingen, Tyskland) (først ved avocat S. Beckmann, derefter ved avocat H. Alt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (først ved A. Poch, derefter ved G. Schneider, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Prosima Comercial, SA (Barcelona, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. november 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 574/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Promat GmbH og Prosima Comercial, SA.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Promat GmbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 92 af 12.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Kommissionen mod Atlantic Energy

(Sag T-182/08) (1)

(Voldgiftsklausul - kontrakt om finansielt bidrag indgået inden for rammerne af særprogrammet om ikke-nuklear energi - misligholdelse af kontrakt - tilbagebetaling af forudbetalte beløb - lovbestemt modregning - udeblivelsessag)

2009/C 205/63

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved A.-M. Rouchaud-Joët og S. Lejeune, derefter ved A.-M. Rouchaud-Joët og F. Mirza, som befuldmægtigede, bistået af barrister M. Jarvis)

Sagsøgt: Atlantic Energy Ltd (Truro, Cornwall, Det Forenede Kongerige)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt af Kommissionen i henhold til artikel 238 EF med henblik på sagsøgte tilpligtes at tilbagebetale en del af det beløb, der er forudbetalt af Det Europæiske Fællesskab, med tillæg af renter, i forbindelse med kontrakt BU 183/95 UK/AT.

Konklusion

Atlantic Energy Ltd tilbagebetaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber et beløb på 226 010 EUR med tillæg af renter i henhold til artikel 23.1 i de almindelige betingelser i kontrakt BU 183/95 UK/AT dels for perioden mellem den 1. juni 1996 og den 28. februar 2002, dels mellem den 16. juli 2002 og den 31. maj 2008, og fratrukket 3 610,53 EUR. Det endelige beløb tillægges renter i henhold til artikel 23.1 i de ovenfor nævnte almindelige betingelser fra den 1. juni 2008, og indtil gælden er fuldstændig indfriet.

2)	Atlantic Energy Ltd betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 171 af 5.7.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/35

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel mod KHIM — Schwarzbräu (ALASKA)

(Sag T-225/08) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - EF-figurmærke ALASKA - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2009/C 205/64

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH (Ebersburg, Tyskland) (ved avocat P. Wadenbach)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Schwarzbräu GmbH (Zusmarshausen, Tyskland) (ved avocat L. Schlarmann)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. april 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 877/2004-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH et Schwarzbräu GmbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)	Schwarzbräu GmbH bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel mod KHIM — Schwarzbräu (Alaska)

(Sag T-226/08) (1)

(EF-varemærker - sag om ugyldighed - EF-ordmærke Alaska - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009))

2009/C 205/65

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH (Ebersburg, Tyskland) (ved avocat P. Wadenbach)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Schwarzbräu GmbH (Zusmarshausen, Tyskland) (ved avocat L. Schlarmann)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. april 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1124/2004-4) vedrørende en ugyldighedssag mellem Mineralbrunnen Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH et Schwarzbräu GmbH.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Rhön-Sprudel Egon Schindel GmbH bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)	Schwarzbräu GmbH bærer sine egne omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/36

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 8. juli 2009 — Procter & Gamble mod KHIM — Laboratorios Alcala Farma (oli)

(Sag T-240/08) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket oli - ældre EF-ordmærker OLAY - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 8, stk. 1, litra b) i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 205/66

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: The Procter & Gamble Company (Cincinnati, Ohio, De Forenede Stater) (ved solicitors T. Scourfield og N. Beckett samt barrister A. Speck)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Laboratorios Alcala Farma SL (Madrid, Spanien)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 2. april 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1481/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem The Procter & Gamble Company og Laboratorios Alcala Farma, SL.

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	The Procter & Gamble Company betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 209 af 15.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2009 — Melli Bank mod Rådet

(Forenede sager T-246/08 og T-332/08) (1)

(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran med det formål at undgå nuklear spredning - indefrysning af pengemidler - annullationssøgsmål - domstolsprøvelse - proportionalitet - ligebehandling - begrundelsespligt - ulovlighedsindsigelse - artikel 7, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 423/2007)

2009/C 205/67

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Melli Bank plc (London, Det Forenede Kongerige) (først ved R. Gordon, QC, barristers J. Stratford og M. Hoskins og solicitors R. Gwynne og T. Din, derefter ved D. Anderson, QC og solicitors M. Hoskins, S. Gadhia, D. Murray og M. Din)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bishop og E. Finnegan, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved G. de Bergues, E. Belliard og L. Butel, som befuldmægtigede), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Jackson, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Lee), og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Boelaert og P. Aalto, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

I de forenede sager T-246/08 og T-332/08 en påstand om annullation af nr. 4 i tabel B i bilaget til Rådets afgørelse 2008/475/EF af 23. juni 2008 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 163, s. 29) for så vidt angår Melli Bank, og i sag T-332/08 en påstand om, at det eventuelt fastslås, at artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran ikke skal finde anvendelse (EUT L 103, s. 1).

Konklusion

1)	Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)	Melli Bank plc bærer sine egne omkostninger og betaler derudover Rådets omkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører sagerne om foreløbige forholdsregler.

3)	Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Den Franske Republik og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer deres egne omkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører sagerne om foreløbige forholdsregler.

(1) EUT C 197 af 2.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. juli 2009 — Biotronik mod KHIM (BioMonitor)

(Sag T-257/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket BioMonitor - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94 [nu artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009])

2009/C 205/68

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Biotronik GmbH & Co. KG (Berlin, Tyskland) (først ved avocats U. Sander og R. Böhm, derefter ved R. Böhm)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. april 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 466/2007-4) vedrørende en ansøgning om registrering af BioMonitor som EF-varemærke

Konklusion

1)	Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)	Biotronik GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 223 af 30.8.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/37

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Impala mod Kommissionen

(Sag T-464/04) (1)

(»Konkurrence - fusion - fællesforetagendet Sony BMG - bortfald af sagens genstand - ufornødent at træffe afgørelse«)

2009/C 205/69

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Independent Music Publishers and Labels Association (Impala, international sammenslutning) (Bruxelles, Belgien) (ved solicitors S. Crosby og J. Golding, samt avocat I. Wekstein)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis og K. Mojzesowicz, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Bertelsmann AG (Gütersloh, Tyskland) (ved solicitors P. Chappatte og J. Boyce), Sony BMG Music Entertainment BV (Vianen, Nederlandene) og Sony Corporation of America (New York, New York, De Forenede Stater) (ved barrister N. Levy og avocats R. Snelders og T. Graf)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/188/EF af 19. juli 2004, hvorved en fusion erklæres forenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalen (sag COMP/M. 3333 — Sony/BMG) (EUT L 62, s. 30).

Konklusion

1)	Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)	Hver part bærer sine egne omkostninger, både i sagen for Retten og i sagen for Domstolen.

(1) EUT C 6 af 8.1.2005.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/38

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 26. juni 2009 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-114/08 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - rimelig frist for indgivelse af en anmodning om erstatning - forsinkelse - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)

2009/C 205/70

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avocat G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede, bistået af avocat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 14. december 2007 i sag F-21/07, Marcuccio mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne kendelse.

Konklusion

1)	Appellen forkastes.

2)	Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger i appelsagen.

(1) EUT C 107 af 26.4.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/38

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 30. juni 2009 — Securvita mod KHIM (Natur-Aktien-Index)

(Sag T-285/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket Natur-Aktien-Index - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009) - påstand om omgørelse - åbenbart afvisningsgrundlag)

2009/C 205/71

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Securvita — Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH (Hamburg, Tyskland) (ved avocats M. van Eendenburg, C. Uhlig og J. Nabert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. maj 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 525/2007-4) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket Natur-Aktien-Index som EF-varemærke.

Konklusion

1)	Sagen afvises.

2)	Securvita — Gesellschaft zur Entwicklung alternativer Versicherungskonzepte mbH betaler sagens omkostninger.

(1) EUT C 247 af 27.9.2008.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/39

Sag anlagt den 19. maj 2009 — Balfe m.fl. mod Europa-Parlamentet

(Sag T-219/09)

2009/C 205/73

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Richard Balfe (Newmarket, Det Forenede Kongerige), C (Milano, Italien), C (Madrid, Spanien), C (Lancashire, Det Forenede Kongerige), C (Gnobkummerfeld, Tyskland), C (Longré, Frankrig), C (Saint-Martin de Crau, Frankrig), C (Bregenz, Østrig), C (West Yorkshire, Det Forenede Kongerige), C (Marseille, Frankrig), C (Rudsebheim, Tyskland), C (Devon, Det Forenede Kongerige), C (Barcelona, Spanien), C (Paris, Frankrig), C (Wexford, Irland), C (Bozen, Italien), C (Madrid), C (Porto, Portugal), C (Iaf Nennhau, Det Forenede Kongerige), C (Milano), C (Limonest, Frankrig), C (Colares-Sintra, Portugal), C (Benfica do Ribatejo, Portugal), C (Saint-Étienne, Frankrig), C (Cournon-d’Auvergne, Frankrig), C (Lutterworth Leics, Det Forenede Kongerige), C (Cumbria, Det Forenede Kongerige), C (Oxfordshire, Det Forenede Kongerige), C (Bratislava, Slovakiet), C (Polen), C (Warszawa, Polen), C (Radom, Polen), C (Boulogne-Billancourt, Frankrig), C (Helsinki, Finland), C (Lyon, Frankrig), C (Athen, Grækenland), C (Funchal, Portugal), C (London, Det Forenede Kongerige), C (Le Val-d’Ajol, Frankrig), C (Tallinn, Estland), C (Glasgow, Det Forenede Kongerige), C (Riom, Frankrig), C (Hampshire, Det Forenede Kongerige), C (Coventry, Det Forenede Kongerige), C (Helsinki), C (Krakow, Polen), C (Pamplona, Spanien), C (Skotland, Det Forenede Kongerige), C (Lissabon, Portugal), C (Lisabon), C (Paris), C (Budapest, Ungarn), C (Maia, Portugal), C (Bielsko-Biała, Polen), C (Wetherby, Det Forenede Kongerige), C (La Possession, Frankrig), C (Cornwall, Det Forenede Kongerige), C (Epernay, Frankrig), C (Bolton, Det Forenede Kongerige), C (Kępno, Polen), C (Amsterdam, Nederlandene), C (Palermo, Italien), C (Kent, Det Forenede Kongerige), C (Bedforshire, Det Forenede Kongerige), C (Warszawa), Pensionsfonden for Europa-Parlamentets medlemmer (Luxembourg, Luxembourg) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgernes påstande

—	Europa-Parlamentets præsidiums afgørelser af 9. marts og 3. april 2009 om ændring af den frivillige supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer annulleres

—	Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets præsidiums afgørelser af 9. marts og 3. april 2009 om ændring af bestemmelserne vedrørende den supplerende (frivillige) pensionsordning i bilag VIII til regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer. Ændringerne vedrører i det væsentlige ophævelsen af muligheden for at modtage førtidspension fra 50 år og muligheden for at få udbetalt pensionen i form af kapital, samt forhøjelse af pensionsalderen fra 60 til 63 år.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne angående realiteten anført fire anbringender vedrørende:

—	Europa-Parlamentets manglende kompetence til ensidigt at ændre vilkårene i kontrakten for tilmelding til den frivillige supplerende pensionsordning

—	tilsidesættelse af en velerhvervet rettighed såvel som af ligebehandlingsprincippet, proportionalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet, idet der er set bort fra den tydelige ordlyd i vedtægten for Europa-Parlamentets medlemmer, og idet der ikke er foreskrevet overgangsforanstaltninger

—	fejl i årsagerne og begrundelserne i begrundelsen for de anfægtede akter både for så vidt angår det retlige system for denne type særlige, supplerende og frivillige pensionsordning og for så vidt angår forvaltningen og den finansielle situation for pensionsordninger

—	tilsidesættelse af princippet om loyal opfyldelse og ugyldighed af klausuler, der er udtryk for ren magtfuldkommenhed, idet vilkårene for forpligtelsen er ændret ensidigt og med tilbagevirkende kraft, og idet der ikke er foreskrevet nogen godtgørelse.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/40

Sag anlagt den 5. juni 2009 — CEVA mod Kommissionen

(Sag T-224/09)

2009/C 205/74

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Centre d’étude et de valorisation des algues SA (CEVA) (Pleubian, Frankrig) (ved avocat J.-M. Peyrical)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Principalt: Det fastslås, at der ingen kontraktforbindelse er mellem Kommission for De Europæiske Fællesskaber og CEVA, og som følge heraf

—	annulleres Kommissionens tvangsfuldbyrdelsesdokument nr. 3230900440 af 6. april 2009.

—	Subsidiært: Det fastslås, at der ikke foreligger en begrundelse for Kommissionens tvangsfuldbyrdelsesdokument nr. 3230900440 af 6. april 2009.

—	Det fastslås, at der foreligger en risiko for uberettiget berigelse af Kommissionen for det tilfælde, at CEVA tilbagebetaler beløbet på 179 896 EUR inklusiv tillæg af morarenter.

—	Som følge heraf annulleres Kommissionens tvangsfuldbyrdelsesdokument nr. 3230900440 af 6. april 2009.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har ved dette søgsmål nedlagt påstand om annullation af Kommissionens tvangsfuldbyrdelsesdokument, hvorved Kommissionen har krævet tilbagebetaling af hele det forskud, som er udbetalt til sagsøgeren inden for rammerne af kontrakten PROTOP nr. EVK3-CT-2002-30004 vedrørende et projekt for forskning og teknologisk udvikling.

Sagsøgeren har fremsat følgende tre anbringender til støtte for sit søgsmål:

—	Tvangsfuldbyrdelsesdokumentet er ugyldigt som følge af den manglende kontraktforbindelse mellem sagsøgeren og Kommissionen.

—	Der foreligger ikke en tilstrækkelig begrundelse, for så vidt som Kommissionen støtter sig på, at sagsøgeren angiveligt har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kontrakten uden at angive retlige eller faktiske grunde til støtte herfor.

—

Der foreligger en tilsidesættelse af princippet om, at der ikke må forekomme uberettiget berigelse, eftersom tilbagebetalingen af det fulde beløb, som krævet af Kommissionen, ville medføre, at Kommissionen beriges uberettiget, for så vidt som Kommissionen uden betaling ville råde over det arbejde og de undersøgelser, som sagsøgeren har gennemført.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/40

Sag anlagt den 12. juni 2009 — Access Info Europe mod Rådet

(Sag T-233/09)

2009/C 205/75

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Access Info Europe (Madrid, Spanien) (ved lawyers O. Brouwer og J. Blockx)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—	Den anfægtede beslutning annulleres

—	Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87 i Rettens procesreglement herunder de omkostninger, der er afholdt intervenienter i sagen

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (1) har sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Rådets beslutning om afslag på fuld aktindsigt i dokument 16338/08, et notat fra Generalsekretariatet for Informationsgruppen vedrørende forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Rådet har angiveligt alene givet sagsøgeren aktindsigt i en revideret udgave af dette dokument, og her udeladt de dele, der gør det muligt at identificere de delegationer, der har stillet ændringsforslag.

Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning skal annulleres af følgende grunde:

For det første har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Rådet tilsidesatte artikel 4, stk. 3, første led i forordning (EF) nr. 1049/2001, idet

a)	Rådet ikke godtgjorde hvorledes offentliggørelsen af delegationernes navne ville være til alvorlig skade for dets beslutningsproces,

b)	Rådet ikke kunne fastslå, at der var risiko for, at delegationernes synspunkter ikke længere ville blive indgivet skriftligt, eller hvorledes dette ville være til alvorlig skade for dets beslutningsproces,

c)	Rådet ikke tog hensyn til den væsentlige offentlige interesse i offentliggørelse af de nationale delegationers identitet.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Rådet tilsidesatte begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF og artikel 7, stk. 1 og artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/41

Sag anlagt den 16. juni 2009 — Nikolaou mod Revisionsretten

(Sag T-241/09)

2009/C 205/76

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kalliopi Nikolaou (Athen, Grækenland) (ved avocat V. Christianos)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Revisionsretten tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, som K. Nikolaou har lidt, på følgende måde:

—

Samtlige fællesskabsinstanser, og navnlig Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, samt de øvrige fællesskabsinstitutioner og — organer tilsendes en officiel meddelelse, hvor indholdet er udarbejdet i samarbejde med K. Nikolaou — og som også sendes til denne — hvoraf det fremgår, at K. Nikolaou er frikendt for anklagerne mod hende.

—	Officielle meddelelser, hvoraf det fremgår, at K. Nikolaou frikendes for anklagerne mod hende offentliggøres i de luxembourgske, tyske, græske, franske, spanske og belgiske aviser, der med Revisionsretten som kilde har offentliggjort negative kommentarer om K. Nikolaou, samt i »European voice«

—

Subsidiært, hvis Revisionsretten ikke genopretter K. Nikolaous offentlige image ved hjælp af de beskrevne midler, tilpligtes denne at betale erstatning for ikke-økonomisk skade, på 100 000 EUR med tillæg af renter fra den 14. april 2009, som er datoen, hvorpå sagsøgeren fik meddelelse om hendes »Request for compensation« og frem til betalingen, et beløb, som K. Nikolaou forpligter sig til at anvende på at foretage de nævnte meddelelser og offentliggørelser.

—

Revisionsretten tilpligtes at betale K. Nikolaou erstatning for den ikke-økonomiske skade, som hun har lidt som følge af sagsanlæggene ved de luxembourgske retsinstanser, et beløb på 40 000 EUR med tillæg af renter fra den 14. april 2009, som er datoen, hvorpå sagsøgeren blev underrettet om hendes »Request for compensation« og frem til betalingen.

—

Revisionsretten tilpligtes at betale K. Nikolaou erstatning for den økonomiske skade denne har lidt som følge af sagsanlæggene ved de luxembourgske retsinstanser, og navnlig ved juge d’instruction og ved tribunal d’arrondissement de Luxembourg, et beløb på 57 771,40 EUR, svarende til advokatsalær til Maître Hoss for at have repræsenteret sagsøgeren ved de to førnævnte instanser og et beløb på 4 000 EUR for udgifterne til egne rejser til Luxembourg for at møde ved de førnævnte instanser, og navnlig beløbet på 1 500 EUR for at møde ved juge d’instruction og beløbet på 2 500 EUR for at møde ved tribunal d’arrondissement de Luxembourg, og alle disse beløb betales med tillæg renter fra den 14. april 2009, som er datoen hvorpå Revisionsretten fik meddelelse om sagsøgerens »Request for compensation«.

—	Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at Revisionsretten helt åbenlyst har tilsidesat såvel specifikke bestemmelser, der tillægger borgerne rettigheder, som grundlæggende rettigheder, som den skal overholde i udøvelsen af sine kompetencer.

For det første har sagsøgeren anført, at Revisionsretten helt åbenlyst har tilsidesat artikel 4 i forordning (EF) nr. 45/2001 (1) og artikel 2 i Revisionsrettens beslutning 99/50 og at den ikke har opfyldt sin bistandspligt, idet den tillod at anklager mod K. Nikolaou blev kendt af tredjemænd før nogen officiel undersøgelse var påbegyndt. Ifølge sagsøgeren foretog Revisionsretten sig intet for at forhindre, at disse anklager blev spredt og den har derudover på intet tidspunkt efterfølgende søgt at revurdere disse anklager og at trække dem tilbage, selv om sagsøgeren har lidt et alvorligt ikke-økonomisk tab som følge heraf.

For det andet har Revisionsretten helt åbenlyst tilsidesat artikel 2 og 4 i beslutning 99/50, sagsøgerens ret til forsvar og princippet om undersøgelsens objektivitet kombineret med princippet om god forvaltningsskik, da den foretog den indledende undersøgelse mod sagsøgeren. Den adfærd har medført et ikke-økonomisk tab, men også et alvorligt økonomisk tab for sagsøgeren, idet sagsøgeren på baggrund af undersøgelsens oplysninger blev henvist til de luxembourgske retsinstanser og at sagsøgeren var nødsaget til at afholde øgede udgifter.

For det tredje har Revisionsretten helt åbenlyst tilsidesat sin bistandspligt og princippet om god forvaltningsskik, idet den ikke har sendt de oplysninger, den havde til rådighed, og som var af afgørende betydning for frikendelsen af sagsøgeren for de anklager, der var rettet mod denne, til de luxembourgske retsinstanser. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at disse oplysninger vedrørte spørgsmålet om orlov for Revisionsrettens personale, og hvis disse oplysninger var blevet overdraget af Revisionsretten, ville de have hindret at sagsøgeren blev henvist til de undersøgende myndigheder og de luxembourgske strafferetsinstanser og de ville have ført til at sagsøgerens ære og omdømme kunne genoprettes.

For det fjerde har Revisionsretten ifølge sagsøgeren helt åbenlyst tilsidesat princippet om objektivitet og god forvaltningsskik, da den afsagde en afgørelse vedrørende henvisning af sagsøgerens sag til retsinstansen. Denne adfærd har medført en endnu mere alvorlig ikke-økonomisk skade for sagsøgeren.

For det femte har Revisionsretten ifølge sagsøgerens bemærkninger, helt åbenlyst undladt at opfylde sin bistandspligt, idet den ikke har vedtaget en beslutning, der officielt frikender sagsøgeren, og har undladt at genoprette hendes ære, efter at hun blev frifundet. Denne undladelse har ført til, at der fortsat har været tvivl om K. Nikolaous uskyldighed og har påført hende yderligere ikke-økonomisk skade.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18.12.2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og –organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT 2001 L 8, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/42

Sag anlagt den 24. juni 2009 — Schräder mod EF-Sortsmyndigheden — Hansson (Lemon Symphony)

(Sag T-242/09)

2009/C 205/77

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Ralf Schräder (Lüdinghausen, Tyskland) (ved Rechtsanwälte T. Leidereiter og W.-A. Schmidt)

Sagsøgt: EF-Sortsmyndigheden

Den anden part i sagen for appelkammeret: Jørn Hansson (Søndersø, Danmark)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 23. januar 2009 af Appelkammeret ved EF-Sortsmyndigheden annulleres.

—	EF-Sortsmyndigheden tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøgningen om EF-sortsbeskyttelse vedrører: Lemon Symphony

Indehaver af EF-sortsbeskyttelse: Jørn Hansson

EF-Sortsmyndighedens afgørelse, der blev indbragt for Appelkammeret: Afslag på at kende EF-sortsbeskyttelsen af Lemon Symphony ugyldig i henhold til artikel 20, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 2100/94 (1)

Klage til appelkammeret indgivet af: Ralf Schräder

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

—	Tilsidesættelse af artikel 76 i forordning nr. 2100/94 og af de almindeligt anerkendte procesretlige grundsætninger i artikel 81 i forordning nr. 2100/94, da Appelkammeret traf den anfægtede afgørelse uden tilstrækkeligt at have oplyst de faktiske omstændigheder, der skulle bedømmes.

—	Tilsidesættelse af artikel 20, stk. 1, litra a), og artikel 7 i forordning nr. 2100/94, da Appelkammeret tilsyneladende fastslog, hvilket er fejlagtigt, at sagsøgeren ikke kunne påvise opfyldelsen af betingelserne i artikel 20, stk. 1, litra a), og derfor tilsidesatte denne bestemmelse.

—	Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 2100/94, da Appelkammeret støttede sin afgørelse på grunde, som sagsøgeren ikke kunne udtale sig om inden afgørelsen.

—	Tilsidesættelse af artikel 63, stk. 1 og 2 i forordning (EF) nr. 1239/95 (2), da der ikke på forskriftsmæssig vis blev udfærdiget et referat af den mundtlige forhandling.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 af 27.7.1994 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 227, s. 1).

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1239/95 af 31.5.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse (EFT L 121, s. 37).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/43

Sag anlagt den 18. juni 2009 — Fedecom mod Kommissionen

(Sag T-243/09)

2009/C 205/78

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Fédération de l’Organisation Economique Fruits et Légumes (Fedecom) (Paris, Frankrig) (ved avocat C. Galvez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Annullation af den anfægtede beslutning i henhold til artikel 230, stk. 4, i EF-traktaten.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale samtlige omkostninger for Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 203 endelig udg. af 28. januar 2009 (1), hvorved statsstøtte ydet af Den Franske Republik til producenterne af frugt og grøntsager i forbindelse med »salgsfremmeplanerne« med henblik på at lette markedsføringen af landbrugsprodukter dyrket i Frankrig blev kendt uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for søgsmålet:

—	Tilsidesættelse af begrebet statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, for så vidt som Kommissionen har fundet, at de frivillige bidrag, som producenterne indbetalte inden for rammerne af salgsfremmeplanerne (erhvervsandele), udgjorde statsmidler.

—	Tilsidesættelse af bestemmelserne i artikel 87, stk. 3, EF for så vidt som Kommissionen har fundet, at de iværksatte foranstaltninger inden for rammerne af salgsfremmeplanerne ikke var forenelige med fællesmarkedet, uden at foretage en omhyggelig analyse af hver enkel salgsfremmeplan.

—

Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, for så vidt som Kommissionen forholdt sig passiv i ti år, skønt den nødvendigvis måtte være vidende om, at salgsfremmeplanerne fandtes, hvilket gav anledning til en berettiget forventning hos producenterne om, at salgsfremmeplanerne var lovlige.

(1) EUT L 127, s. 11.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/43

Sag anlagt den 16. juni 2009 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-247/09)

2009/C 205/79

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud, der blev indgivet under den åbne udbudsprocedure AO 10186 om »Udarbejdelse og formidling af Den Europæiske Unions Tidendes tillæg: TED websiden, OJS DVD-ROM og relaterede offline og online-medier« (EUT 2009/S 2-001445), meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 7. april 2009 og alle Kommissionens efterfølgende beslutninger, herunder beslutningen om at tildele kontrakten til den udvalgte kontraktpart, annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale 1 490 215,58 EUR til sagsøgeren i erstatning for de tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens advokatomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også hvis sagsøgeren ikke får medhold.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning om ikke at vælge sagsøgerens bud, som blev afgivet under den åbne udbudsprocedure om udarbejdelses- og formidlingsydelser i forbindelse med Den Europæiske Unions Tidendes tillæg: TED websiden, OJS DVD-ROM og relaterede offline og online-medier (AO 10186), og om at tildele kontrakten til den udvalgte kontraktpart. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for påståede tab som følge af udbudsproceduren.

Sagsøgeren har gjort følgende anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen begik flere åbenbare fejlskøn, og at Kommissionen nægtede at fremføre en begrundelse eller forklaring over for sagsøgeren, hvorved Kommissionen tilsidesatte finansforordningen (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt direktiv 2004/18 (2) og artikel 253 EF. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen — til trods for sagsøgerens skriftlige anmodning herom — på intet tidspunkt oplyste sagsøgeren om den valgte tilbudsgivers fortjenester, således som den var forpligtet til. Kommissionens bemærkninger var efter sagsøgerens opfattelse vage, uunderbyggede og kortfattede og udgør ikke en rimelig begrundelse. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen efterfølgende berigtigede begrundelsen for den anfægtede beslutning, efter at bedømmelsesudvalget havde genovervejet sin rapport og fjernet en bemærkning vedrørende den valgte tilbudsgiver.

For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat finansforordningens artikel 106 og 107 samt gennemsigtighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling ved ikke at udelukke tilbudsgivere, der henviste til arbejde udført i lande, der ikke har tiltrådt Verdenshandelsorganisationens aftale om statslige indkøb. Hvis Kommissionen skulle tillade disse tilbudsgiveres deltagelse, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen burde anvende en rimelig, gennemsigtig og ikke-diskriminerende fremgangsmåde og præcisere de udvælgelseskriterier, den anvendte for at udelukke visse virksomheder eller for at acceptere andre.

For det tredje har sagsøgeren anført, at Kommissionen begik åbenbare skønsfejl vedrørende sagsøgerens bud sammenlignet med andre tilbudsgivere, og at Kommissionen undlod at angive en begrundelse, da de negative betragtninger, som bedømmelsesudvalget var fremkommet med om sagsøgerens bud, var vage og uunderbyggede.

(1) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).

(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 134, s. 114).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/44

Sag anlagt den 26. juni 2009 — Wilo mod KHIM (formen af et motorhus)

(Sag T-253/09)

2009/C 205/80

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wilo SE (Dortmund, Tyskland) (ved Rechtsanwalt G. Braun)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. marts 2009 af Appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1184/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et tredimensionelt varemærke, der gengiver et motorhus på en varmepumpe, for varer i klasse 7 og 11 (ansøgning nr. 5 805 692)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1)), da det ansøgte varemærke har det tilstrækkelige minimum af særpræg.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/44

Sag anlagt den 26. juni 2009 — Wilo mod KHIM (gengivelse af et grønt hus)

(Sag T-254/09)

2009/C 205/81

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Wilo SE (Dortmund, Tyskland) (ved Rechtsanwalt G. Braun)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 30. marts 2009 af Appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1196/2008-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Et figurmærke, der gengiver et grønt hus, for varer i klasse 7, 9 og 11 (ansøgning nr. 5 620 001)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/45

Sag anlagt den 6. juli 2009 — i-content mod KHIM (BETWIN)

(Sag T-258/09)

2009/C 205/82

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: i-content Ltd Zweigniederlassung Deutschland (Berlin, Tyskland) (ved Rechtsanwalt A. Nordemann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 4. maj 2009 af fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1528/2008-4) vedrørende EF-varemærkeansøgningen 006849641, ord: BETWIN, og den forudgående afgørelse truffet den 10. september 2008 af Harmoniseringskontoret, Afdelingen for Varemærker og Registrering, vedrørende EF-varemærkeansøgning 0068496641, ord: BETWIN, annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »BETWIN« for tjenesteydelser i klasse 35, 38 og 41 (ansøgning nr. 6 849 641)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 (1), da det ansøgte varemærke ikke har det fornødne minimum af særpræg, og da der ikke foreligger noget friholdelsesbehov. Tilsidesættelse af artikel 79 i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med ligebehandlingsprincippet samt artikel 6 og 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Tilsidesættelse af artikel 49 EF.

(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/45

Sag anlagt den 6. juli 2009 — Defense Technology mod KHIM — DEF-TEC Defense Technology (FIRST DEFENSE AEROSOL PEPPER PROJECTOR)

(Sag T-262/09)

2009/C 205/83

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Defense Technology Corporation of America (Jacksonville, De Forenede Stater) (ved lawyer og solicitor R. Kunze)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: DEF-TEC Defense Technology GmbH (Frankfurt am Main, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 4. maj 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 493/2002-4 (II)) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: DEF-TEC Defense Technology GmbH

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »FIRST DEFENSE AEROSOL PEPPER PROJECTOR« for varer i klasse 5, 8 og 13 — ansøgning nr. 643 668

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Defense Technology Corporation of America

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den amerikanske varemærkeregistrering af ordmærket »FIRST DEFENSE« for varer i klasse 13, to amerikanske varemærkeregistreringer af figurmærker for varer i klasse 13, et ældre velkendt varemærke i Belgien, Tyskland og Frankrig »FIRST DEFENSE«, et ældre velkendt varemærke i Belgien, Tyskland og Frankrig »FIRST DEFENSE AND DESIGN«, et ældre ikke registreret ordmærke »FIRST DEFENSE« beskyttet i Tyskland og Frankrig, et ældre ikke registreret varemærke i Belgien, Tyskland og Frankrig »FIRST DEFENSE AND DESIGN«, et firmanavn »FIRST DEFENSE« beskyttet i Tyskland

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres og der gives afslag på indsigelsen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 3, i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke anvendte denne bestemmelse korrekt og derudover med urette traf afgørelse på grundlag af en fejlagtig forståelse af de beskrevne faktiske omstændigheder, tilsidesættelse af artikel 65, 75 og 76 i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret undlod at træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde afgørelsen truffet den 6. september 2006 af Retten i Første Instans i sag T-6/05 DEF-TEC Defense Technology mod KHIM — Defense Technology (FIRST DEFENSE AEROSOL PEPPER PROJECTOR)

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/46

Sag anlagt den 7. juli 2009 — Mannatech mod KHIM (BOUNCEBACK)

(Sag T-263/09)

2009/C 205/84

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Mannatech, Inc. (Coppell, De Forenede Stater) (ved lawyers R. Niebel og C. Steuer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 26. marts 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 100/2009-1) annulleres.

—	Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »BOUNCEBACK« for varer i klasse 5

Undersøgerens afgørelse: Afslag på sagsøgerens EF-varemærke

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 7, stk. 2, i Rådets nr. forordning 207/2009, idet appelkammeret begik en fejl i anvendelsen af de retlige normer i de nævnte bestemmelser.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/46

Sag anlagt den 10. juli 2009 — Serrano Aranda mod KHIM — Burg Groep (LE LANCIER)

(Sag T-265/09)

2009/C 205/85

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Enrique Serrano Aranda (Murcia, Spanien) (ved abogados J. Calderón Chavero og T. Villate Consonni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Burg Groep BV (Bergen, Nederlandene)

Sagsøgerens påstande

—	Afgørelse truffet den 27. marts 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 366/2008) annulleres.

—	Som følge af annullationen, gives medhold i indsigelsen, og der foreskrives de juridiske konsekvenser, som følger af afslaget på varemærkeansøgning 3343365 i dens helhed.

—	Harmoniseringskontoret og intervenienterne tilpligtes at betale sagens omkostninger, såfremt de tager til genmæle i sagen, og de af Harmoniseringskontoret og intervenienterne fremsatte påstande afvises

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Burg Groep B.V.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelen »LE LANCIER« (registreringsansøgning nr. 3 343 365) for varer i klasse 29 og 30

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Enrique Serrano Aranda

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske ordmærke »EL LANCERO« nr. 838 740 for varer i klasse 30, det spanske figurmærke nr. 941 979, som indeholder ordbestanddelen »EL LANCERO« for varer i klasse 30, det spanske ordmærke nr. 943 767»EL LANCERO« for varer i klasse 31 og det spanske ordmærke nr. 1 806 835»EL LANCERO« for varer i klasse 29

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/48

Sag anlagt den 11. maj 2009 — Schopphoven mod Kommissionen

(Sag F-48/09)

2009/C 205/88

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nikolaus Schopphoven (Zemmer, Tyskland) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af EPSO’s afgørelse om ikke at optage sagsøgeren på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08

Sagsøgerens påstande

—	Det Europæiske Personalekontors (EPSO) afgørelse om ikke at optage sagsøgerens navn på reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 annulleres, og om nødvendigt annulleres EPSO’s afgørelser om ikke at imødekomme sagsøgerens anmodninger om reeksamination.

—	Reservelisten for den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 annulleres.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/48

Sag anlagt den 19. maj 2009 — Petrilli mod Kommissionen

(Sag F-51/09)

2009/C 205/89

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Alessandro Petrilli (Grottammare) (ved avocats J.-L. Lodomez og J. Lodomez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse vedrørende fastsættelsen af stedet for sagsøgerens faste bopæl.

Sagsøgerens påstande

—	Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 19. februar 2009, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog at fastsætte sagsøgerens faste bopæl til at være i Italien, annulleres.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale renter fra den 1. juli 2007 af det beløb, der skyldes som følge af anvendelsen af justeringskoefficienten for Italien med tilbagevirkende kraft på sagsøgerens pension, bosættelsespenge og dobbelt familietillæg med den sats, som ECB har fastsat for primære refinansieringstransaktioner, og som finder anvendelse i den pågældende periode, med tillæg af to procentpoint.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/48

Sag anlagt den 4. juni 2009 — Marcuccio mod Kommissionen

(Sag F-56/09)

2009/C 205/90

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af Kommissionens afgørelse om at afslå sagsøgerens anmodning dels om erstatning for den lidte skade som følge af, at ansatte ved Kommissionen trængte ind i hans tjenestebolig i Luanda den 8. april 2002, dels om udlevering af kopierne af de fotos, der blev taget ved denne lejlighed, og tilintetgørelse af enhver form for dokumentation vedrørende denne hændelse.

Sagsøgerens påstande

—	Det fastslås, at afslaget af 24. april 2008 er en nullitet, subsidiært annulleres det.

—	Om fornødent fastslås, at notatet af 11. september 2008 er en nullitet, subsidiært annulleres det.

—	Om fornødent fastslås, at afvisningen af 3. november 2008 af sagsøgerens klage er en nullitet, subsidiært annulleres den.

—	Det anerkendes, at ansatte ved Kommissionen den 8. april 2002 trængte ind i sagsøgerens tjenestebolig, tog en række fotos og tog notater om visse omstændigheder, og det fastslås, at dette var ulovligt.

—	Kommissionen tilpligtes at fremlægge en fortegnelse over den dokumentation, der foreligger vedrørende ovennævnte hændelse.

—	Kommissionen tilpligtes at tilstille sagsøgeren denne dokumentation, herunder de nævnte fotos.

—	Kommissionen tilpligtes at tilintetgøre denne dokumentation og at underrette sagsøgeren, når denne destruktion har fundet sted.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 225 000 EUR, eller det højere eller lavere beløb, som Personaleretten finder ret og rimeligt, dvs. a) 100 000 EUR for den skade, der blev forvoldt ved den ulovlige indtrængen, b) 100 000 EUR for den skade, der blev forvoldt ved de ulovlige fotos, og c) 25 000 EUR for den skade, der blev forvoldt ved, at der blev optaget notat om en række omstændigheder i relation til sagsøgerens bohave.

—	Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren renter regnet fra den dag, der fulgte efter datoen for Kommissionens modtagelse af sagsøgerens klage af 24. april 2008, og indtil den effektive betaling af det samlede beløb med 10 % årligt med tillæg af renters rente.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren — som erstatning for den forvoldte skade som følge af manglende fremlæggelse af dokumentationen — en dagbøde på 100 EUR regnet fra i morgen og indtil den dato, hvorpå sagsøgeren modtager dokumentationen, eller det højere eller lavere beløb, som Personaleretten finder ret og rimeligt, hvilket beløb skal erlægges den første dag i måneden, efter at Personaleretten har truffet afgørelse i denne sag for så vidt angår de beløb, der allerede er forfaldet til betaling i løbet af de dage, der vil være forløbet fra i morgen og den sidste dag i den måned, hvori dommen afsiges, og den første dag i hver måned, der følger efter den måned, hvori dommen i denne sag afsiges i relation til de beløb, der i denne forbindelse er forfaldet til betaling i den forudgående måned.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren — som erstatning for den forvoldte skade som følge af manglende tilintetgørelse af dokumentationen — en dagbøde på 100 EUR regnet fra i morgen og indtil den dato, hvorpå sagsøgeren modtager dokumentationen, eller det højere eller lavere beløb, som Personaleretten finder ret og rimeligt, hvilket beløb skal erlægges den første dag i måneden, efter at Personaleretten har truffet afgørelse i denne sag for så vidt angår de beløb, der allerede er forfaldet til betaling i løbet af de dage, der vil være forløbet fra i morgen og den sidste dag i den måned, hvori dommen afsiges, og den første dag i hver måned, der følger efter den måned, hvori dommen i denne sag afsiges i relation til de beløb, der i denne forbindelse er forfaldet til betaling i den forudgående måned.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger, herunder til sagsøgerens indhentelse af sagkyndige erklæringer.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at påtage sig fremtidige omkostninger ved udfærdigelsen af eventuelle sagkyndige erklæringer, som indhentes.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/49

Sag anlagt den 13. juni 2009 — Nicola mod EIB

(Sag F-59/09)

2009/C 205/91

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand om annullation af appeludvalgets afgørelse af 14. november 2008 eller berigtigelse heraf, for så vidt som sagsøgeren, og ikke hans advokat, anses for at have fremført habilitetsindsigelsen mod de tre medlemmer af udvalget. Dels en påstand om annullation af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 29. april 2008, uden at der derved blev taget hensyn til sagsøgerens kandidatur, samt af alle de retsakter, der er forbundet hermed. Endelig ankerkendes det, at sagsøgeren har været udsat for mobning, og sagsøgte tilpligtes at ophøre hermed.

Sagsøgerens påstande

—

Appeludvalgets afgørelse annulleres, og under alle omstændigheder berigtiges den, for så vidt som sagsøgeren (og ikke hans advokat) anses for at have fremført indsigelsen mod de tre medlemmer, og for så vidt som årsagen til indsigelsen angives at være »en ren og skær anfægtelse af afgørelsen af 14. december 2007« og ikke en følge af de indrømmelser og de frafald af klagepunkter, som disse tre personer med urette havde tillagt sagsøgeren.

—

De forfremmelser, der blev foretaget den 29. april 2008, annulleres, idet der blev truffet afgørelse herom, uden at der derved blev taget hensyn til sagsøgerens kandidatur, desuden annulleres samtlige forudgående og efterfølgende akter, der er forbundet hermed, herunder bedømmelsen for 2007, i givet fald efter at det er blevet fastslået, at de begrænsninger, der er blevet pålagt ved de instruktioner, der blev givet af Personaledirektoratet, var ugyldige.

—	Det anerkendes, at sagsøgeren har været udsat for mobning, hvorfor

—	EIB tilpligtes at ophøre hermed og at erstatte den deraf følgende økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, samt at betale sagens omkostninger med tillæg af renter, og det tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/50

Sag anlagt den 24. juni 2009 — Birkhoff mod Kommissionen

(Sag F-60/09)

2009/C 205/92

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Gerhard Birkhoff (Weitnau, Tyskland) (ved avvocato C. Inzillo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning om forlængelse af udbetalingen af børnetilskud til sagsøgerens datter i henhold til artikel 2, stk. 5, i bilag VII til vedtægten fra den 1. januar 2009 og en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at efterbetale det beløb, der skulle have været udbetalt siden ovennævnte dato.

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at ansættelsesmyndighedens afgørelse af 2. april 2009 er ugyldig og følgelig må annulleres, fordi den er ugyldig, og åbenbart ugrundet både faktisk og retligt, samt af enhver efterfølgende akt og/eller enhver forudgående afgørelse, der har sammenhæng hermed, og navnlig den, der blev truffet den 14. november 2008 af PM04, annulleres.

—	Kommissionen tilpligtes at betale de beløb, der ikke er blevet udbetalt til sagsøgeren siden den 1. januar 2009, og indtil dommen afsiges, med tillæg af renter og renters rente.

—	Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/50

Sag anlagt den 26. juni 2009 — Donati mod ECB

(Sag F-63/09)

2009/C 205/93

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Paola Donati (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved avocats L. Levi og M. Vandenbusche)

Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af ECB's afgørelse om ikke at tage påstandene om, at sagsøgeren angiveligt har været udsat for psykisk chikane samt om erstatning for den ikke-økonomiske skade, sagsøgeren har lidt, til følge.

Sagsøgerens påstande

—	Direktionens afgørelse af 16. december 2008 annulleres, da den indeholder en trussel og en intimidering af sagsøgeren.

—

Direktionens afgørelse af 16. december 2008 annulleres, da den ikke indeholder en afgørelse vedrørende den administrative undersøgelse og om sagsøgerens klage. Subsidiært nedlægges påstand om annullation af direktionens afgørelse af 16. december 2008, da denne indeholder en »indirekte« afgørelse om at henlægge sagsøgerens klage og om ikke at iværksætte efterfølgende foranstaltninger, navnlig om ikke at indlede en disciplinærsag.

—	Om fornødent annulleres afgørelsen af 16. april 2008 om afslag på sagsøgernes særlige klage.

—	ECB tilpligtes at betale en erstatning for den ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, hvilken skade efter billighed kan opgøres til i alt 10 000 EUR.

—	ECB tilpligtes at betale sagens omkostninger.

29.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/52

Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-159/09

( Den Europæiske Unions Tidende C 153 af 4. juli 2009, s. 44 )

2009/C 205/95

Meddelelsen i Tidende i sag T-159/09, Biofrescos mod Kommissionen affattes således:

»Sag anlagt den 21. april 2009 — Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-159/09)

2009/C 193/67

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Biofrescos — Comércio de Produtos Alimentares, Lda (Linda-a-Velha, Portugal) (ved advogado A. Magalhães e Menezes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—	Kommissionens beslutning C(2009) 72 endelig udg. af 16. januar 2009 om afslag på sagsøgerens ansøgning vedrørende godtgørelse af importafgifter med et beløb på 41 271,09 EUR og om efteropkrævning af importafgifter annulleres.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren importerede fra september 2003 til februar 2005 flere partier frosne rejer fra Indonesien og ansøgte om godtgørelse af importafgifter i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b), artikel 236 og artikel 239, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (1).

Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen i hvert fald har overtrådt de nævnte bestemmelser og påberåber sig til støtte herfor: For det første at Kommissionen har undladt at fremkomme med bemærkninger til sagsøgerens argumenter fremsat i ansøgningen om godtgørelse af importafgifter. For det andet er Kommissionens begrundelse utilstrækkelig, fejlbehæftet og uforståelig. For det tredje har Kommissionen fejlfortolket fejlen begået af de indonesiske myndigheder. For det fjerde og sluttelig har Kommissionen anset omstændigheder for bevist, som ikke er det, og for hvilke bevisbyrden påhvilede de myndigheder, der deltog i sagen, og under ingen omstændigheder sagsøgeren.

(1) EFT L 97, s. 38.«

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.205.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 205

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 29. august 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Domstolen
2009/C 205/01	Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 193 af 15.8.2009	1

	Berigtigelser
2009/C 205/95	Berigtigelse til meddelelse til Tidende i sag T-159/09 (EUT C 153 af 4.7.2009, s. 44)	52