19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/1

1)

Den 7. juli 2009 gennemgik Rådet Sloveniens opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2008-2011.

2)

Sloveniens solide økonomiske vækst i de senere år på 5 % i gennemsnit i 2004-2008 har været præget af gode eksport- og investeringsresultater. På grund af stor åbenhed er økonomien dog hårdt ramt af den globale krise. Der skete en markant afmatning i aktiviteterne i løbet af 2008 og et kraftigt fald i årets sidste kvartal. Samtidig har økonomien vist tegn på stigende enhedslønomkostninger. Herudover blev det private forbrug, som ganske vist var støttet af en kraftig beskæftigelses- og lønstigning, bremset af høj inflation og faldende forbrugertillid. Ved at anvende det finanspolitiske råderum, som landet havde ved krisens begyndelse på grund af dets moderate offentlige gæld og underskud, har myndighederne indført foranstaltninger til støtte for økonomien med det formål at stabilisere det finansielle system, sikre beskæftigelsen og styrke vækstpotentialet, samtidig med at virksomhederne også nyder godt af skattelettelser, som blev besluttet inden krisen. Da det er nødvendigt at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, er der samtidig blevet truffet konsolideringsforanstaltninger, og der er blevet vedtaget yderligere besparelser efter forelæggelsen af programmet (i det tillægsbudget, der blev vedtaget af regeringen den 17. juni) for at bremse den hurtige stigning i det offentlige underskud fra under 1 % af BNP i 2008 til over 5 % af BNP i 2009 (ca. halvdelen af forværringen skyldes virkningen af automatiske stabilisatorer). En af de vigtigste nye udfordringer består i at afvikle den finanspolitiske stimulering og vende tilbage til budgetkonsolideringen samt i at forbedre den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt gennem en reform af pensionssystemet. I forbindelse med den seneste udvikling inden for lønninger og produktivitet består af en anden udfordring i at forbedre konkurrenceevnen ved en hensigtsmæssig lønpolitik og en indsats på forsknings- og innovationsområdet, som kan medvirke til at øge teknologiintensiteten i fremstillingssektoren.

3)

I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det reale BNP efter en stigning på 3,5 % i 2008 at falde med 4 % i 2009 for derefter at udvikle sig positivt og stige støt i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (2), især dataene om det reale BNP for første kvartal af 2009, som blev offentliggjort efter forelæggelsen af programmet, forekommer dette scenario at være baseret på favorable vækstantagelser. Den økonomiske vækst i 2009 kan vise sig at blive lavere end forventet i programmet og genopretningen at blive mere afdæmpet i 2010. I lyset heraf kan ledigheden desuden stige noget hurtigere end forudset i opdateringen. Programmets fremskrivninger af inflationen, der forventes at blive væsentligt mere afdæmpet efter at have været på sit højeste i 2008, forekommer realistiske. I opdateringen forventes en mere markant forbedring af underskuddet over for udlandet end i Kommissionens prognose fra 2009 (med udgangspunkt i 5,6 % af BNP i 2008) på baggrund af en betydelig nedjustering af lønstigningen i den private sektor.

4)

Ifølge den fiskale indberetning fra foråret 2009 anslås resultatet for det offentlige underskud i 2008 til 0,9 % af BNP i overensstemmelse med målsætningen i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet, men i forhold til en lavere vækst i BNP end forventet (et resultat på 3,5 % mod de forventede 4,6 %). Budgetgennemførelsen var præget af udgiftsoverskridelser. Målet for 2008 blev derfor ikke overgået, hvilket ville have været muligt, i betragtning af i) at resultatet for 2007 er mere end 1 procentpoint af BNP bedre end forventet i det forrige program, og ii) at væksten i indtægterne i 2008 er større end den budgetterede vækst. Indtægterne steg med 7,1 % i stedet for 6,4 % som forudset, idet udviklingen i de personlige indkomstskatter, sociale bidrag og ikke-skattemæssige indtægter var positiv. Udgifterne steg med 10,7 % i stedet for 7,4 % med overskridelser inden for offentlige investeringer, sociale overførsler og aflønning af ansatte.

5)

I det opdaterede program forventes det offentlige underskud at blive betydeligt større i 2009 og nå op på 5,1 % af BNP som følge af virkningen af de automatiske stabilisatorer og forskellige diskretionære foranstaltninger samt den stærke dynamik i de sociale overførsler (især som følge af indekseringsordninger) og aflønningen af ansatte (på grund af aftalen om udligning af »lønforskelle«). Ifølge programmet udgør foranstaltninger til støtte for økonomien i regeringens stimulanspakker og ekspansive foranstaltninger truffet inden krisens begyndelse (hovedsagelig skattelettelser for virksomhederne) tilsammen næsten 2 % af BNP. Samtidig er der blevet indført konsolideringsforanstaltninger i form af forhøjede forbrugsafgifter og besparelser i udgifterne til lønninger i den offentlige sektor, forbrug i produktionen og investeringer. Sidstnævnte blev bebudet i stabilitetsprogrammet og senere kun delvis bekræftet i tillægsbudgettet. I programmet forudses en forværring af det strukturelle underskud, dvs. det konjunkturkorrigerede underskud eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, med 1,25 procentpoint af BNP (beregnet efter den i fællesskab aftalte metode), hvilket peger på en ekspansiv finanspolitisk kurs.

6)

Programmets mellemfristede strategi består i at reducere det offentlige underskud ved en tilpasning i især den første del af programperioden fra lidt over 5 % af BNP i 2009 til 3,4 % af BNP i 2011. Det primære underskud forventes forbedret lidt hurtigere på grund af den forventede stigning i rentebyrden. I programmet bekræftes det, at den mellemfristede målsætning for Sloveniens budgetstilling er et strukturelt underskud på 1 % af BNP, men selv om der forventes fremskridt hen imod denne målsætning fra og med 2010, forudses det ikke i programmet, at den vil blive opfyldt i programperioden. I overensstemmelse med målet om at afvikle den finanspolitiske stimulering i takt med den økonomiske genopretning og senest i 2011 gælder den påtænkte konsolidering overvejende udgiftssiden og vil først og fremmest blive gennemført ved en reduktion af subsidier svarende til 1 procentpoint af BNP mellem 2009 og 2011. Løntilskudsordningen skal efter planen udfases i 2010, og de øvrige stimulerende foranstaltninger på udgiftssiden i 2011. Den forventede stigning i rentebyrden med 0,25 procentpoint af BNP i programperioden opvejes stort set af et fald i aflønningen af ansatte opgjort som andel af BNP. Udgifterne til sociale overførsler skal efter planen fastfryses indtil udgangen af 2010 (på niveauet for første halvdel af 2009).

Indtægterne forventes at stige med 0,5 procentpoint af BNP i 2010. Den offentlige bruttogældskvote, der anslås til 22,8 % af BNP i 2008, forventes at stige med 13,5 procentpoint i programperioden. Mere end halvdelen af stigningen i gældskvoten skyldes den store stigning i det primære underskud, men sneboldeffekten og en betydelig stock-flow-tilpasning i 2009 som følge af rekapitaliseringer og likviditetstransaktioner til støtte for den finansielle sektor bidrager også til stigningen.

7)

De budgetresultater, der forventes i henhold til programmet, er behæftet med nedadgående risici i hele programperioden. For det første kan den økonomiske vækst vise sig at blive lavere end beregnet i programmet. For det andet vil de udgiftsbesparelser inden for forbrug i produktionen og investeringer, som er bebudet i stabilitetsprogrammet for 2009, muligvis ikke blive gennemført fuldt ud som antydet i det tillægsbudget, der blev vedtaget efter forelæggelsen af programmet. Der er også risici for udgiftsoverskridelser: F.eks. er den påtænkte yderligere løntilbageholdenhed endnu ikke forhandlet med arbejdsmarkedets parter. Det kan også blive vanskeligt at gennemføre den planlagte afvikling af de stimulerende foranstaltninger på udgiftssiden, der hovedsagelig består i subsidier. For det tredje kan der oven i virkningerne af en muligvis lavere vækst forekomme indtægtstab fra og med 2010 navnlig med hensyn til indirekte skatter. Endelig udgør de betragtelige statsgarantier som led i foranstaltningerne til støtte for den finansielle sektor en yderligere risiko for budgetmålene (udgifterne vil stige, hvis og når garantierne tages i brug). De negative risici i forbindelse med budgetmålene, som forværres af usikkerheden om stock-flow-tilpasningen, indebærer, at gældskvoten kan vise sig at stige hurtigere end beregnet i programmet.

8)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er noget større i Slovenien end i EU som gennemsnit, hvilket hovedsagelig skyldes en forholdsvis stor forventet stigning i pensionsudgifternes andel af BNP i de kommende årtier. Den i programmet anslåede budgetstilling i 2008, som er værre end udgangsstillingen i det forrige program, forstærker de budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring for finansieringsgabet. Nedbringelsen af det primære underskud på mellemlang sigt som planlagt i programmet og en yderligere reform af pensionssystemet med henblik på at begrænse den store stigning i de aldersrelaterede udgifter, især ved at tilskynde til et længere arbejdsliv, vil kunne bidrage til at reducere de alvorlige risici for de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

9)

Den slovenske budgetramme kan forbedres yderligere, især med hensyn til udgiftskontrol, i betragtning af at konsolideringsstrategien beror på udgiftstilbageholdenhed. Det offentliges udgiftseffektivitet, bl.a. inden for sundhedspleje, kan også forbedres, så det sikres, at udgiftstilbageholdenheden ikke påvirker serviceniveauet i negativ retning. For at nå dette mål agter regeringen at indføre resultatbudgettering fra næste budgetperiode (2010-2011), men programmet indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvordan dette skal ske i praksis.

10)

Slovenien har iværksat en række foranstaltninger til sikring af den finansielle sektors stabilitet. I efteråret 2008 blev der indført ubegrænset statsgaranti for private kunders bankindlån. Herudover kan regeringen anvende følgende former for foranstaltninger: i) lån til og kapitalinvesteringer i kreditinstitutter, (gen)forsikringsselskaber og pensionsselskaber, ii) statsgarantier for kreditinstitutter i forbindelse med genfinansieringstransaktioner, og iii) opkøb af fordringer fra kreditinstitutter. Det er meningen, at disse foranstaltninger skal udfases ved udgangen af 2010. Loftet over samtlige statsgarantier er sat til 12 mia. EUR (33 % af BNP). En anden pakke af foranstaltninger, der blev vedtaget i begyndelsen af 2009, består i en statsgarantiordning for banklån til virksomheder og rekapitalisering af den slovenske eksport- og udviklingsbank og den slovenske iværksætterfond (beløbende sig til i alt 0,6 % af BNP). Endelig har regeringen midlertidigt deponeret provenuet fra nylige obligationsudstedelser i banker.

11)

I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december 2008, har Slovenien indført to stimulanspakker. Sammen med de skattelettelser for virksomhederne, der blev besluttet inden krisens begyndelse, udgør de stimulerende foranstaltninger næsten 2 % af BNP og skal delvist finansieres ved allerede vedtagne og bebudede konsolideringsforanstaltninger. På grundlag af tillægsbudgettet beløber nettovirkningen sig til omkring 0,75 % af BNP. Foranstaltningerne ser ud til at udgøre en passende reaktion på det økonomiske tilbageslag, eftersom det finanspolitiske råderum, som landet havde ved krisens begyndelse på grund af sin moderate offentlige gæld og sit moderate underskud, indskrænkes af udfordringerne i forbindelse med den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt.

De stimulerende foranstaltninger kan betragtes som rettidige og målrettede, da de fokuserer på at bremse op for forværringen på arbejdsmarkedet og styrke vækstpotentialet og konkurrenceevnen ved at fremme investeringer i nye teknologier og FoU. Et tredje pakke af foranstaltninger, som omfordeler en del af midlerne fra de to tidligere pakker, i betragtning af at løntilskudsordningen ikke rigtig er slået igennem, blev vedtaget af regeringen efter forelæggelsen af programmet. Den indebærer yderligere støtte til arbejdsmarkedet og udbetaling af en engangsydelse til dårligt stillede personer. De udgiftsrelaterede incitamenter (hovedsagelig subsidier) er tænkt som midlertidige – gældende i et eller to år – men de øvrige foranstaltninger, herunder de tidligere besluttede skattelettelser, er permanente. Igangværende infrastrukturinvesteringer forventes at understøtte genopretningen yderligere. De foranstaltninger, myndighederne har truffet, vedrører den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 19. marts.

12)

Efter en kraftig forøgelse i 2009 forventes underskuddet gradvis at blive mindre, især i 2010. Tager man i betragtning, hvilke risici budgetmålene er behæftet med, vil underskuddet ikke blive bragt ned under referenceværdien på 3 % af BNP inden udgangen af programperioden (2011). Underskuddet for 2009 vil sandsynligvis blive væsentligt større og vil måske overskride målsætningen i programmet. Budgetstillingen i programmet i 2010 og 2011 vil ikke kunne sikre en tilstrækkelig strukturel forbedring i betragtning af udfordringerne i forbindelse med den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt, medmindre reformen af pensionssystemet videreføres og ovennævnte risici i forbindelse med budgetmålene imødegås, navnlig ved at afvikle stimuleringen, efterhånden som genopretningen bider sig fast, iværksætte yderligere konsolideringsforanstaltninger og sørge for stram kontrol med udgifterne. Desuden bør den påtænkte tilpasning i 2011 fremskyndes på baggrund af forventningen om øget økonomisk vækst.

13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, er der i programmet visse mangler i de obligatoriske og frivillige data (3).

i)

at iværksætte stimulerende foranstaltninger i 2009 i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten

ii)

at påbegynde en afvikling af den finanspolitiske stimulering som planlagt i programmet i 2010 og derefter gennemføre en betydelig konsolidering via konkrete foranstaltninger, og i den forbindelse at føre stram kontrol med de offentlige udgifter, herunder via gennemførelse af de planlagte forbedringer inden for budgetrammen

iii)

i betragtning af den fremskrevne stigning i de aldersrelaterede udgifter - at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt ved at gennemføre yderligere reformer af pensionssystemet, især med henblik på at tilskynde til et længere arbejdsliv.

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/6

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/8

Food Safety and Inspection Service (FSIS) of the United States Department of Agriculture (USDA)

Washington D.C., 20250

UNITED STATES OF AMERICA

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/9

1)

På sine møder den 20. marts 2009 og den 18.-19. juni 2009 bekræftede Det Europæiske Råd sin vilje til at sætte beslutsomt ind på at få genoprettet tilliden og bragt finansmarkedet til at fungere igen, hvilket er en absolut forudsætning for at komme ud af den nuværende finansielle og økonomiske krise. I betragtning af krisens systemiske karakter og de snævre forbindelser i finanssektoren er der på fællesskabsplan truffet en række foranstaltninger med det formål at genoprette tilliden til det finansielle system, beskytte det indre marked og sikre långivningen til erhvervslivet (1).

2)

Disse initiativer skal følges op med en indsats i de enkelte pengeinstitutter for at sætte dem i stand til at modstå den nuværende krise og genoprette den langsigtede rentabilitet uden at være afhængige af statsstøtte, således at de kan varetage deres udlånsfunktion på et mere sundt grundlag. Kommissionen er allerede i færd med at behandle en række statsstøttesager, hvor medlemsstater har ydet støtte for at undgå likviditets-, solvens- eller långivningsproblemer. Kommissionen har opstillet retningslinjer i tre på hinanden følgende meddelelser om udformning og gennemførelse af statsstøtte til banker (2). I disse meddelelser erkendes det, at det på baggrund af krisens alvor var berettiget at yde støtte, der kan anses for forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 87, stk. 3, litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ligesom disse meddelelser har opstillet retningslinjer, der skal sikre sammenhængen i de foranstaltninger, medlemsstaterne træffer i form af statsgarantier, rekapitaliseringer og ordninger for værdiforringede aktiver. Disse regler skal først og fremmest sikre, at de hjælpepakker, der iværksættes, i fuldt omfang når de tilsigtede mål – nemlig finansiel stabilitet og opretholdelse af kreditstrømmene — samtidig med at de også sikrer ens spilleregler i konkurrencen mellem banker (3) i forskellige medlemsstater såvel som mellem banker, der modtager offentlig støtte, og dem, der ikke gør, således at man undgår et skadeligt statsstøttekapløb, begrænser »moral hazard«-problemerne og sikrer de europæiske bankers konkurrencedygtighed og effektivitet inden for Fællesskabet og på de internationale markeder.

3)

Statsstøttereglerne er et middel til at sikre sammenhængen i de foranstaltninger, som træffes af de medlemsstater, der har besluttet sig til at handle. Men beslutningen om, hvorvidt der skal afsættes offentlige midler, f.eks. til at frigøre bankerne for deres værdiforringede aktiver, ligger imidlertid stadigvæk hos medlemsstaterne. I nogle tilfælde vil et pengeinstitut være i stand til at klare den nuværende krise uden større tilpasninger eller yderligere støtte. I andre tilfælde kan der være behov for statsstøtte i form af garantier, rekapitalisering eller ordninger for værdiforringede aktiver.

4)

Har et pengeinstitut modtaget statsstøtte, bør medlemsstaten fremlægge en rentabilitetsplan eller en mere gennemgribende omstruktureringsplan, som kan bekræfte eller genoprette den enkelte banks langsigtede rentabilitet uden behov for statsstøtte. Der er allerede opstillet kriterier for, under hvilke omstændigheder der måske er behov for en mere gennemgribende omstrukturering af en bank, og hvornår det er nødvendigt, at der træffe foranstaltninger for at imødegå de konkurrencefordrejninger, støtten kan give anledning til (4). Nærværende meddelelse ændrer intet ved disse kriterier. Den supplerer dem med det formål at øge forudsigeligheden og sikre en sammenhængende tilgang ved at forklare, hvordan Kommissionen på grundlag af EF-traktatens artikel 87, stk. 3. litra b), vil vurdere den omstruktureringsstøtte (5), medlemsstaterne yder til pengeinstitutter, under den nuværende systemiske krise.

5)

I bankmeddelelsen, rekapitaliseringsmeddelelsen og meddelelsen om værdiforringede aktiver blev der henvist til de grundlæggende principper, der er fastsat i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (6). Ifølge disse principper kræves det først og fremmest, at omstruktureringsstøtten fører til genoprettelse af virksomhedens levedygtighed på længere sigt uden statsstøtte. Det kræves også, at omstruktureringsstøtte så vidt muligt ledsages af en passende byrdefordeling og af foranstaltninger, som mest muligt kan mindske konkurrencefordrejninger, der på længere sigt ville svække det relevante markeds struktur og funktion betydeligt.

6)

Ved anvendelsen af disse principper bør hensynet til det interne markeds integritet og udviklingen i hele Fællesskabets banksektor stå i centrum for overvejelserne, og fragmentering og markedsopdeling må undgås. Når den aktuelle krise er overvundet, bør de europæiske banker i kraft af det indre marked i finanssektoren stå i en stærk global position. Kommissionen understreger også på ny behovet for at forudse og håndtere ændringer på en samfundsmæssigt ansvarlig måde og betoner nødvendigheden af at overholde den nationale lovgivning, der er vedtaget til gennemførelse af fællesskabsdirektiverne om information og høring af arbejdstagerne, som finder anvendelse under sådanne omstændigheder (7).

7)

Denne meddelelse forklarer, hvordan Kommissionen vil undersøge støtte til omstrukturering af banker under den nuværende krise under hensyntagen til behovet for at afpasse sin hidtidige praksis efter krisens karakter og globale omfang, banksektorens systemiske rolle for hele økonomien og de systemiske virkninger, der kan opstå, når det er nødvendigt at omstrukturere flere banker inden for samme periode:

8)

Retningslinjerne i afsnit 2 finder anvendelse i de tilfælde, hvor medlemsstaten er forpligtet til at anmelde en omstruktureringsplan (9). De principper, der ligger til grund for afsnit 2, anvendes analogt i tilfælde, hvor medlemsstaten ikke er formelt forpligtet til at anmelde en omstruktureringsplan, men ikke desto mindre skal dokumentere den støttemodtagende banks rentabilitet (10). I sidstnævnte tilfælde vil Kommissionen normalt kræve mindre detaljerede oplysninger, medmindre der foreligger tvivlsspørgsmål (11). I tvivlstilfælde vil Kommissionen især forlange dokumentation for fyldestgørende stresstestning i overensstemmelse med punkt 13 nedenfor og for den kompetente nationale myndigheds validering af stresstestens resultater. Afsnit 3, 4 og 5 gælder kun i de tilfælde, hvor medlemsstaten skal anmelde en omstruktureringsplan. Afsnit 6 omhandler denne meddelelses tidsmæssige gyldighed og gælder både i de tilfælde, hvor medlemsstaterne skal anmelde en plan for omstrukturering af støttemodtageren, og hvor medlemsstaterne kun skal dokumentere støttemodtagernes rentabilitet.

9)

Hvis en medlemsstat på grundlag af Kommissionens tidligere retningslinjer eller beslutninger er forpligtet til at fremlægge en omstruktureringsplan (12), bør denne plan være omfattende, detaljeret og baseret på et sammenhængende koncept. Den bør påvise, hvordan banken hurtigst muligt vil genoprette sin langsigtede rentabilitet uden statsstøtte (13). Enhver anmeldelse af en omstruktureringsplan bør indeholde en sammenligning med alternative løsninger, herunder en opsplitning af banken eller en anden banks overtagelse af den, for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere (14), om der findes mere markedsorienterede, mindre bekostelige eller mindre konkurrencefordrejende måder at gøre det på, som samtidig tilgodeser målet om finansiel stabilitet. Hvis en banks rentabilitet ikke genoprettes, bør det af omstruktureringsplanen fremgå, hvordan den kan afvikles på en velordnet måde.

10)

Omstruktureringsplanen bør identificere årsagerne til bankens vanskeligheder og bankens egne svagheder og vise, hvordan de foreslåede omstruktureringsforanstaltninger kan afhjælpe bankens problemer.

11)

Omstruktureringsplanen bør indeholde oplysninger om den støttemodtagende banks forretningsmodel, herunder især dens organisationsstruktur, finansiering (med dokumentation for den kort- og langfristede finansieringsstrukturs bæredygtighed (15), corporate governance (med dokumentation for, hvordan interessekonflikter forebygges, samt nødvendige ledelsesændringer (16), risikostyring (herunder oplysninger om værdiforringede aktiver og hensættelser til tab på forventede nødlidende aktiver) og forvaltning af aktiver og passiver, likviditetsgenerering (som bør nå op på et tilstrækkeligt højt niveau uden statsstøtte), forpligtelser uden for balancen (med dokumentation for deres bæredygtighed og konsolidering, når banken har en betydelig eksponering (17), gearing, nuværende og fremtidigt kapitalgrundlag i overensstemmelse med gældende tilsynsregler (baseret på en forsigtig vurdering og tilstrækkelige henlæggelser) samt aflønnings- og incitamentstruktur (18) (med dokumentation for, hvordan denne struktur fremmer bankens langsigtede rentabilitet).

12)

Rentabiliteten af hver forretningsaktivitet og hvert profitcenter bør analyseres med den nødvendige opdeling. Genoprettelsen af bankens rentabilitet bør hovedsageligt være en følge af interne foranstaltninger. Den kan baseres på eksterne faktorer såsom udsving i priser og efterspørgsel, som banken ikke har større indflydelse på, men kun hvis de forventninger til markedsudviklingen, der lægges til grund, er almindeligt anerkendte. En omstrukturering forudsætter en opgivelse af de aktiviteter, som på mellemlangt sigt fortsat vil være tabsgivende af strukturbestemte årsager.

13)

Den langsigtede rentabilitet er genoprettet, når banken er i stand til at dække alle sine omkostninger, inklusive afskrivninger og finansielle omkostninger, og sikre et passende afkast på egenkapitalen under hensyntagen til bankens risikoprofil. Efter omstruktureringen bør banken være i stand til på egen hånd at konkurrere om at tiltrække kapital på markedspladsen i overensstemmelse med de relevante tilsynskrav. De forventede resultater af den planlagte omstrukturering skal kunne påvises både i et basisscenarie og i forskellige »stressscenarier«. Omstruktureringsplanerne skal derfor bl.a. også tage hensyn til den aktuelle situation og fremtidsudsigterne på de finansielle markeder, såvel på grundlag af basisscenariet som det værst tænkelige scenarie. Stresstesterne bør omfatte flere scenarier, herunder en kombination af stressbegivenheder og en længerevarende global recession. De antagelser, der lægges til grund, bør sammenlignes med hensigtsmæssige benchmarks for hele sektoren, der er tilpasset efter udviklingen i den aktuelle krise på de finansielle markeder. Planen bør indeholde foranstaltninger til imødegåelse af de eventuelle problemer, som stresstestningen afdækkede. Stresstestningen bør i videst muligt omfang være baseret på fælles parametre, der er aftalt på fællesskabsplan (som f.eks. en metodologi udviklet af Det Europæiske Banktilsynsudvalg) og i det fornødne omfang tilpasset de specifikke forhold i de enkelte lande og de enkelte banker.

14)

Under den nuværende krise er de rekapitaliseringer, regeringerne har foretaget i banker, foregået på vilkår, som primært har været baseret på målet om at sikre finansiel stabilitet snarere end på et afkast, som ville have været acceptabelt for en privat investor. Langsigtet rentabilitet kræver derfor, at enhver statsstøtte, der er ydet, enten tilbagebetales inden for et bestemt tidsrum, således som det blev forudset på tidspunktet for støttens ydelse, eller at den forrentes på normale markedsvilkår, således at det sikres, at enhver yderligere statsstøtte ophører. Da traktaten er neutral med hensyn til ejendomsret, finder statsstøttereglerne anvendelse, uanset om en bank er privat eller offentligt ejet.

15)

Omstruktureringsperioden bør være så kort som muligt, således at rentabiliteten hurtigt kan genoprettes, men Kommissionen vil tage hensyn til de aktuelle kriseforhold og vil derfor kunne tillade, at nogle af strukturforanstaltningerne gennemføres over en længere tidshorisont end normalt, især når det drejer sig om at undgå, at markederne bliver sat under pres på grund af brandudsalg (19). Omstruktureringen bør dog gennemføres så hurtigt, som det er muligt, og for at være effektiv og muliggøre en troværdig genoprettelse af den omstrukturerede banks rentabilitet bør den ikke vare længere end fem år (20).

16)

Hvis der i omstruktureringsperioden bliver behov for yderligere statsstøtte, som ikke oprindeligt var forudset i omstruktureringsplanen, for at genoprette rentabiliteten, vil det kræve en individuel forhåndsanmeldelse, og der vil blive taget hensyn til sådan eventuel yderligere støtte i Kommissionens endelige beslutning.

17)

At en nødlidende bank sælges til et andet pengeinstitut, kan bidrage til at genoprette dens langsigtede rentabilitet, hvis køberen er rentabel og magter at overtage den nødlidende bank, og det kan hjælpe med til at genoprette tilliden på markedet. Det kan også bidrage til konsolideringen af finanssektoren. Køberen bør derfor godtgøre, at den integrerede enhed vil være rentabel. Også i tilfælde af et sådant salg vil kravene til rentabilitet, eget bidrag og begrænsning af konkurrencefordrejningerne skulle overholdes.

18)

Der bør generelt sikres en gennemsigtig, objektiv, ubetinget og ikke-diskriminerende salgsproces med fuld konkurrence, så alle potentielle bydende stilles lige (21).

19)

Med forbehold af de fusionskontrolregler, som et sådant salg eventuelt vil være underlagt, og selv om det anerkendes, at salg af en støttemodtagende nødlidende bank til en konkurrent både kan bidrage til at genoprette den langsigtede rentabilitet og fremme konsolideringen i finanssektoren, bør et sådant salg desuden ikke tillades, hvis det umiddelbart må antages at føre til en betydelig hindring af den effektive konkurrence, medmindre der i forbindelse med ydelsen af støtte er truffet ledsageforanstaltninger til imødegåelse af konkurrencefordrejninger.

20)

Salg af en bank kan også være forbundet med statsstøtte til køberen og/eller det solgte forretningsområde (22). Hvis salget sker efter et åbent og ubetinget udbud i fuld konkurrence, og aktiverne går til den højstbydende, anses salgsprisen for at svare til markedsprisen, og det kan derfor udelukkes, at der skulle være tale om statsstøtte til køberen (23). En negativ salgspris (eller finansiel støtte ydet som kompensation for en sådan negativ salgspris) kan undtagelsesvis accepteres som et salg, der ikke er forbundet med statsstøtte, hvis en likvidation ville have været forbundet med større omkostninger for sælgeren (24). Ved beregning af omkostningerne ved en likvidation i en sådan situation vil Kommissionen kun tage hensyn til de forpligtelser, som en markedsøkonomisk investor ville have påtaget sig (25). Dette udelukker forpligtelser affødt af statsstøtte (26).

21)

En velordnet afvikling eller bortauktionering af en nødlidende bank bør altid overvejes, hvis bankens langsigtede rentabilitet ikke kan genoprettes på troværdig vis. Regeringerne bør tilskynde til, at urentable aktører forsvinder fra markedet, og samtidig sørge for, deres udtræden fra markedet af hensyn til den finansielle stabilitet sker inden for en passende tidsramme. Hvordan en sådan velordnet afvikling bør foregå, er fastlagt i bankmeddelelsen (27). Overtagelse af en nødlidende banks »gode« aktiver og passiver kan også være en mulighed for en sund bank, da det kunne være en omkostningseffektiv måde, hvorpå den kan udvide sin indlånsmasse og opbygge gode forhold til solide låntagere. Desuden kan etablering af en autonom »god bank« med kombination af en eksisterende banks »gode« aktiver og passiver også være en acceptabel måde at genoprette rentabiliteten på, forudsat at denne nye bank ikke er i stand til fordreje konkurrencen uforholdsmæssigt.

22)

For at begrænse konkurrencefordrejninger og undgå problemer med »moral hazard« bør støtten begrænses til det nødvendige minimum, og støttemodtageren bør selv yde et passende bidrag til omstruktureringsomkostningerne. Banken og dens kapitalindskydere bør i så udstrakt grad som muligt bidrage til omstruktureringen med deres egne midler. Det er nødvendigt for at sikre, at reddede banker kommer til at bære en rimelig del af ansvaret for konsekvenserne af deres tidligere adfærd, og for at skabe passende incitamenter for deres fremtidige adfærd.

23)

Omstruktureringsstøtte bør være begrænset til kun at dække de omkostninger, som er nødvendige for at genoprette rentabiliteten. Det betyder, at der ikke bør stilles offentlige midler til rådighed for en virksomhed, som kunne anvendes til at finansiere markedsfordrejende aktiviteter, der ikke er knyttet til omstruktureringsprocessen. F.eks. må overtagelse af aktier i andre virksomheder eller nye investeringer ikke finansieres ved hjælp af statsstøtte, medmindre dette er afgørende nødvendigt for genoprettelse af virksomhedens rentabilitet (28).

24)

For at sikre, at støttebeløbet er begrænset til det nødvendige minimum, bør bankerne først bruge deres egne ressourcer til at finansiere omstruktureringen. Det kan f.eks. indebære salg af aktiver. Den statslige støtte bør ydes på vilkår, der sikrer en passende byrdefordeling af omkostningerne (29). Det indebærer, at omkostningerne i forbindelse med omstruktureringen ikke blot bæres af staten, men også af dem, der har investeret i banken, ved at absorbere tab med disponibel kapital og ved at betale et passende vederlag for statens støtte (30). Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at det på baggrund af den nuværende systemiske krise ikke er hensigtsmæssigt på forhånd at fastsatte bestemte tærskler for denne byrdefordeling, eftersom formålet er at lette adgangen til privat kapital og en tilbagevenden til normale markedsvilkår.

25)

Såfremt der af hensyn til den finansielle stabilitet undtagelsesvis åbnes mulighed for at fravige en på forhånd fastlagt passende byrdefordeling i redningsfasen, skal der kompenseres herfor i form af et yderligere bidrag på et senere stadium i omstruktureringen, f.eks. i form af tilbagebetalingsklausuler (claw-back) og/eller mere vidtgående omstrukturering, omfattende yderligere foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejninger (31).

26)

Bankerne bør være i stand til at forrente kapitalen, bl.a. i form af dividender og kuponer på udestående efterstillet gæld, på grundlag af det overskud, de indtjener ved deres aktiviteter. Bankerne bør imidlertid ikke anvende statsstøtte til at forrente egenkapitalen (stamkapital og efterstillet gæld), hvis dens aktiviteter ikke giver et tilstrækkeligt stort overskud. I en omstruktureringssammenhæng er det derfor principielt ikke foreneligt med målsætningen om byrdefordeling, at støttemodtagende banker foretager en diskretionær udligning af tab (f.eks. ved frigørelse af reserver eller nedbringelse af stamkapitalen) for at sikre udbetaling af dividende og kuponer på udestående efterstillet gæld (32). Dette bør afvejes med behovet for at sikre bankens refinansieringskapacitet og exitincitamenter (33). For at fremme en støttemodtagende banks refinansiering vil Kommissionen kunne se positivt på kuponudbetalinger på nyudstedte hybride kapitalinstrumenter, der rangerer højere i prioritetsrækkefølgen end eksisterende efterstillet gæld. Under alle omstændigheder bør bankerne normalt ikke kunne købe deres egne aktier i omstruktureringsfasen.

27)

Ydelse af yderligere støtte i omstruktureringsperioden bør forblive en mulighed, hvis det kan begrundes ud fra hensynet til den finansielle stabilitet. Enhver yderligere støtte bør være begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at sikre rentabiliteten.

28)

Statsstøtte kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet under en systemisk krise og have positive afsmitningseffekter i en større sammenhæng, men statsstøtte kan imidlertid også skabe konkurrencefordrejninger på forskellige måder. Når bankerne konkurrerer på produkter og ydelser, vil de af dem, der har akkumuleret alt for store risici og/eller bygger på uholdbare forretningsmodeller, i sidste ende miste markedsandele og i givet fald blive nødt til at trække sig ud af markedet, mens mere effektive konkurrenter kan ekspandere eller gå ind på de pågældende markeder. Statsstøtte bevirker, at de konkurrencefordrejninger, der tidligere blev skabt ved overdreven risikotagning og uholdbare forretningsmodeller, bliver ved med at bestå, fordi den på kunstig vis understøtter den støttemodtagende banks markedsstyrke. På denne måde kan støtten skabe en moral hazard for støttemodtagerne, samtidig med at den svækker de incitamenter, som banker, der ikke modtager støtte, har til at konkurrere, investere og innovere. Endelig kan statsstøtte underminere det indre marked ved at vælte en urimelig del af byrden ved strukturtilpasning og de medfølgende sociale og økonomiske problemer over på andre medlemsstater, samtidig med at den skaber adgangsbarrierer og underminerer incitamenterne til at gå ind i grænseoverskridende aktiviteter.

29)

Under en systemisk krise er sikring af den finansielle stabilitet fortsat det overordnede mål for støtte til finanssektoren, men sikring af systemisk stabilitet på kort sigt bør ikke på længere sigt føre til mere ulige konkurrencevilkår og mindre konkurrenceprægede markeder. I denne sammenhæng spiller foranstaltninger til at begrænse konkurrencefordrejninger affødt af statsstøtte en meget vigtig rolle, bl.a. af følgende grunde: For det første er bankerne i hele Fællesskabet blevet ramt af krisen i meget forskellig grad, og statsstøtte til at redde og omstrukturere nødlidende banker kan skade de banker, der er forblevet fundamentalt sunde, hvilket også kan få negative virkninger for den finansielle stabilitet. I en situation med finansiel, økonomisk og budgetmæssig krise bliver forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til størrelsen af de midler, staten kan skyde ind, endnu mere udtalte, hvilket kan få negative konsekvenser for de lige konkurrencevilkår i det indre marked. For det andet vil statslige indgreb under den nuværende økonomiske krise i sagens natur have en tendens til at fokusere på nationale markeder og indebærer derfor en alvorlig risiko for, at man forskanser sig bag de nationale grænser, og for en fragmentering af det indre marked. Ved vurderingen af støttemodtagernes markedstilstedeværelse må der lægges vægt på at sikre en effektiv konkurrence og forhindre markedsstyrke, adgangsbarrierer og bortfald af incitamenterne til grænseoverskridende aktiviteter til skade for de europæiske virksomheder og forbrugere. For det tredje vil omfanget af den statslige indgriben, der er behov for af hensyn til den finansielle stabilitet, og de muligvis begrænsede muligheder for at sikre en normal byrdefordeling, ikke kunne undgå at skabe endnu større moral hazard, som der skal korrigeres for, således at det sikres, at der ikke i fremtiden bliver tale om skævvridende incitamenter og overdreven risikofyldt adfærd, og for at bane vej for en hurtig tilbagevenden til normale markedsvilkår uden statsstøtte.

30)

De foranstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejninger, bør være skræddersyede til at fjerne de fordrejninger, der vil opstå på det marked, hvor den støttemodtagende bank vil operere, når den har fået genoprettet sin rentabilitet efter omstruktureringen, samtidig med at de bør være baseret på en fælles politik og fælles principper. Udgangspunktet for Kommissionens vurdering af behovet for sådanne foranstaltninger vil være størrelsen, rækkevidden og omfanget af de aktiviteter, som den pågældende bank vil have efter gennemførelsen af en troværdig omstruktureringsplan i overensstemmelse med afsnit 2. Alt efter konkurrencefordrejningens art kan der blive tale om foranstaltninger på aktivsiden eller på passivsiden (34). Disse foranstaltningers art og form vil afhænge af to kriterier: for det første støttebeløbets størrelse og de vilkår og omstændigheder, hvorunder støtten er ydet, og for det andet forholdene på det marked eller de markeder, hvor den modtagende bank vil operere.

31)

Med hensyn til det første kriterium kan de foranstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejningerne, variere betydeligt alt efter støttebeløbets størrelse samt graden af byrdefordeling og den pris, der betales. I denne forbindelse vil statsstøtten blive vurderet både absolut (modtaget kapitalindskud, støtteelement i garantier og overtagelse af værdiforringede aktiver) og i forhold til bankens risikovægtede aktiver. Kommissionen vil se på det samlede støttebeløb, der er ydet til støttemodtagerne, inklusive enhver form for redningsstøtte. På samme måde vil Kommissionen tage hensyn til omfanget af støttemodtagerens eget bidrag og byrdefordelingen i omstruktureringsperioden. Generelt vil der være færre negative konsekvenser som følge af moral hazard-problemer, hvor der er tale om en højere grad af byrdefordeling og et større egetbidrag. Det mindsker behovet for yderligere foranstaltninger (35).

32)

Med hensyn til det andet kriterium vil Kommissionen analysere støttens sandsynlige virkninger på de markeder, hvor den støttemodtagende bank kommer til at operere efter omstruktureringen. Den vil først og fremmest se på, hvilken størrelse og relative betydning banken vil få på sit marked eller sine markeder, når dens rentabilitet er blevet genoprettet. Hvis banken efter omstruktureringen kun får en ubetydelig markedstilstedeværelse, er det mindre sandsynligt, at der bliver behov for yderligere betingelser i form af frasalg eller adfærdsmæssige tilsagn. De foranstaltninger, der skal træffes, vil blive afpasset efter de forhold, der gør sig gældende på markedet (36), for at sikre, at den effektive konkurrence bevares. På nogle områder kan frasalg få negative følger og er måske ikke nødvendige for at nå det ønskede resultat, og i så fald kan begrænsninger i den organiske vækst være at foretrække frem for frasalg. På andre områder, især på nationale markeder med høje adgangsbarrierer, kan frasalg være en nødvendighed for at skabe adgang eller ekspansionsmuligheder for konkurrenter. Foranstaltninger til begrænsning af konkurrencefordrejningerne bør ikke forringe udsigterne til, at banken kan få genoprettet sin rentabilitet.

33)

Endelig vil Kommissionen være opmærksom på risikoen for, at omstruktureringsforanstaltninger kommer til at underminere det indre marked, og den vil se positivt på foranstaltninger, der hjælper med til at sikre fortsat åbne og konkurrenceprægede nationale markeder. Formålet med at yde støtte er at bevare den finansielle stabilitet og sikre långivningen til realøkonomien i den støttegivende medlemsstat, og når denne støtte også gøres betinget af, at den modtagende bank overholder visse mål for udlånsvirksomheden i andre medlemsstater end den støttegivende stat, vil det kunne betragtes som en væsentlig yderligere positiv virkning af støtten. Det vil især være tilfældet, hvis målene for udlånsvirksomheden er forholdsvis højt sat i forhold til et troværdigt kontrafaktisk scenarie, hvis der føres passende tilsyn med realiseringen af disse mål (f.eks. i samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i hjemme- og værtsstaten), hvis værtsstatens banksystem domineres af banker med hovedkvarter i udlandet, og hvis sådanne udlånsforpligtelser er blevet koordineret på fællesskabsplan (f.eks. inden for rammerne af forhandlinger om likviditetsbistand).

34)

At der betales en passende pris for enhver form for statslig indgriben, er generelt et af de bedste midler til at begrænse konkurrencefordrejninger, fordi støttens størrelse dermed begrænses. Når indtrædelsesprisen er fastsat på et niveau, der af hensyn til den finansielle stabilitet er sat betydeligt under markedsprisen, bør det sikres, at vilkårene for den finansielle støtte revideres i forbindelse med omstruktureringsplanen (37), så at den fordrejende virkning af støtten mindskes.

35)

På grundlag af en vurdering i overensstemmelse med kriterierne i dette afsnit vil det kunne kræves, at banker, der modtager statsstøtte, frasælger datterselskaber eller filialer, kundeporteføljer eller forretningsenheder eller iværksætter enhver anden tilsvarende foranstaltning (38), også på støttemodtagerens indenlandske privatkundemarked. For at sådanne foranstaltninger skal kunne styrke konkurrencen og komme det indre marked til gode, bør de gøre det lettere for konkurrenter at komme ind på markedet og tilskynde til grænseoverskridende aktiviteter (39). I overensstemmelse med kravet om genoprettelse af rentabiliteten vil Kommissionen se positivt på sådanne strukturforanstaltninger, hvis de iværksættes uden forskelsbehandling mellem virksomheder i forskellige medlemsstater og således bidrager til bevarelse af et indre marked for finansielle tjenesteydelser.

36)

Det kan også være nødvendigt at begrænse bankens ekspansion inden for bestemte forretningsområder eller geografiske områder, f.eks. gennem markedsorienterede midler såsom specifikke kapitalkrav, hvis direkte restriktioner på ekspansion ville svække konkurrencen på markedet, eller for at mindske moral hazard. Samtidig vil Kommissionen være særlig opmærksom på nødvendigheden af at undgå, at man forskanser sig bag nationale grænser, og at der opstår en fragmentering af det indre marked.

37)

I tilfælde, hvor det viser sig at være objektivt vanskeligt at finde en køber til datterselskaber eller andre aktiviteter eller aktiver, vil Kommissionen forlænge fristen for gennemførelse af disse foranstaltninger, hvis der opstilles en bindende tidsplan for indskrænkningen af forretningsaktiviteterne (herunder udskillelse af forretningsområder). Fristen for gennemførelse af disse foranstaltninger bør dog ikke overstige fem år.

38)

I konkrete tilfælde vil Kommissionen ved vurderingen af, hvor omfattende de strukturforanstaltninger, der træffes for at begrænse konkurrencefordrejninger, må være, i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet tage hensyn til de foranstaltninger, der samtidig træffes i andre sager, som vedrører de samme markeder eller markedssegmenter.

39)

Statsstøtte må ikke anvendes til skade for konkurrenter, som ikke nyder tilsvarende offentlig støtte (40).

40)

Med forbehold af, hvad der anføres i punkt 41, bør bankerne ikke bruge statsstøtte til at overtage konkurrerende virksomheder (41). Dette forbud bør gælde i mindst tre år og eventuelt indtil til afslutningen af omstruktureringen, afhængigt af støttens størrelse, omfang og varighed.

41)

I ganske særlige tilfælde og efter anmeldelse vil overtagelser kunne godkendes af Kommissionen, hvis de er led i en konsolideringsproces, der er nødvendig for at genoprette den finansielle stabilitet eller sikre en effektiv konkurrence. Overtagelsesprocessen bør overholde princippet om lige muligheder for alle potentielle købere, og resultatet bør sikre en effektiv konkurrence på de relevante markeder.

42)

Hvor påbud om frasalg og/eller forbud mod overtagelser ikke er en hensigtsmæssig løsning, vil Kommissionen eventuelt kunne acceptere, at medlemsstaten pålægger en tilbagebetalingsklausul, f.eks. i form af en afgift, der skal betales af støttemodtagerne. Derigennem vil staten kunne få en del af støtten tilbagebetalt fra banken, når den har fået genoprettet sin rentabilitet.

43)

Hvis banker, der modtager statsstøtte, skal opfylde visse krav med hensyn til långivning til realøkonomien, skal bankens långivning foregå på kommercielle vilkår (42).

44)

Statsstøtte må ikke bruges til at tilbyde vilkår (f.eks. med hensyn til rentesatser eller sikkerhedsstillelse), som ikke kan matches af konkurrenter, der ikke modtager statsstøtte. I tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at pålægge begrænsninger i modtagerens prissætning, f.eks. fordi de kan føre til en begrænsning af den effektive konkurrence, bør medlemsstaterne imidlertid foreslå andre, bedre egnede midler til at sikre den effektive konkurrence, såsom foranstaltninger, der letter markedsadgangen. På samme måde må banker ved markedsføringen af deres finansielle produkter ikke henvise til statsstøtten for at udnytte den som en konkurrencemæssig fordel (43). Afhængigt af støttens omfang, størrelse og varighed bør disse restriktioner fortsat gælde i en periode på mindst tre år og eventuelt under hele omstruktureringsperioden. De kan således give banken klart incitament til at betale staten tilbage så hurtigt som muligt.

45)

Kommissionen vil også lægge vægt på markedets åbningsgrad og sektorens kapacitet til at klare bankkrak. I sin generelle vurdering vil Kommissionen kunne tage hensyn til tilsagn, som støttemodtagerne eller medlemsstaten måtte afgive om iværksættelse af foranstaltninger (44), som kan fremme sundere og mere konkurrenceprægede markeder, f.eks. ved at lette adgangen til eller udtræden fra markedet. Sådanne initiativer kan eventuelt ledsage andre struktur- eller adfærdsmæssige foranstaltninger, som normalt vil blive krævet af støttemodtageren. Hvis medlemsstaten afgiver tilsagn om at indføre ordninger, der tager sigte på en tidlig løsning af bankernes problemer, vil Kommissionen se positivt på dem som et element, der fremmer sunde og konkurrenceprægede markeder.

46)

For at kunne kontrollere, at omstruktureringsplanen gennemføres korrekt, vil Kommissionen forlange periodiske detaljerede rapporter. Den første rapport vil normalt skulle forelægges Kommissionen senest seks måneder efter godkendelsen af omstruktureringsplanen.

47)

Efter anmeldelse af en omstruktureringsplan skal Kommissionen vurdere, om planen vil kunne genoprette den langsigtede rentabilitet og mindske konkurrencefordrejningerne i passende omfang. Hvis den har alvorlig tvivl med hensyn til, om omstruktureringsplanen opfylder de relevante krav, skal Kommissionen indlede en formel undersøgelsesprocedure, som giver tredjemand mulighed for at fremsætte bemærkninger til foranstaltningen og derved sikrer en gennemsigtig og sammenhængende behandling af sagen, samtidig med at fortrolighedsreglerne i statsstøttesager overholdes (45).

48)

Kommissionen behøver imidlertid ikke at indlede formelle procedurer i de tilfælde, hvor omstruktureringsplanen er fuldstændig, og de foreslåede foranstaltninger ikke giver anledning til tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 658/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (46). Det kan især være tilfældet, hvis en medlemsstat til Kommissionen har anmeldt en støtteforanstaltning ledsaget af en omstruktureringsplan, som opfylder alle de betingelser, der fastsættes i denne meddelelse, med det formål at opnå juridisk sikkerhed med hensyn til de nødvendige opfølgningsforanstaltninger. I sådanne tilfælde vil Kommissionen kunne vedtage en endelig beslutning om, at redningsstøtten og omstruktureringsstøtten er forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra b).

49)

Denne meddelelse udsendes på baggrund af den nuværende ekstraordinære krise i finanssektoren og bør derfor kun anvendes i en begrænset periode. Ved vurderingen af omstruktureringsstøtte, den får anmeldt frem til senest den 31. december 2010, vil Kommissionen anvende disse retningslinjer. Med hensyn til ikke-anmeldt støtte vil Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (47) finde anvendelse. Kommissionen vil følgelig anvende denne meddelelse ved vurdering af ikke-anmeldt støtte ydet frem til senest den 31. december 2010.

50)

I betragtning af, at denne meddelelse er baseret på traktatens artikel 87, stk. 3, litra b), vil Kommissionen kunne tage dens indhold og varighed op til revision i lyset af udviklingen i markedsforholdene, de erfaringer, den opnår under behandlingen af sager, og det overordnede mål om sikring af den finansielle stabilitet.

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/21

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/22

1.

Den 12. august 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Dong Naturgas A/S, som kontrolleres af Dong Energy A/S (»Dong«, Danmark), gennem opkøb af aktier erhverver kontrol som omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over hele Kom-Strom AG (»Kom-Strom«, Tyskland).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5604 — Dong/Kom-Strom sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

19.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 195/23

1.

Den 11. august 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Panasonic Corporation (»Panasonic«, Japan), gennem et overtagelsesbud erhverver kontrol over hele Sanyo Electric Co., Ltd. (»Sanyo«, Japan), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5421 — Panasonic/Sanyo sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse: