8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/2

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2009/C 186/02

Godkendelsesdato

19.3.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 522/08

Medlemsstat

Polen

Region

Wielkopolskie

Titel (og/eller modtagerens navn)

Regionalna pomoc ad hoc dla spółki Franklin Templeton Investments Poland Sp z o.o.

Retsgrundlag

Uchwała Rady Ministrów nr 154/2008 z dnia 5 sierpnia 2008 r. w sprawie ustanowienia programu wieloletniego pod nazwą: „Wsparcie finansowe inwestycji realizowanej przez Franklin Templeton Investments Poland Sp z o.o. pod nazwą: Centrum Usług Wspólnych – Transfer Agency w Poznaniu, w latach 2008–2011”, projekt umowy ramowej o udzielenie dotacji celowej pomiędzy Ministrem Gospodarki a Franklin Templeton Investments Poland Sp z o.o.; art. 117 ustawy z dnia 30 czerwca 2005 r. o finansach publicznych (Dz.U. z 2005 r., nr 249 poz. 2104 ze zm.)

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Regionaludvikling, Beskæftigelse

Støtteform

Direkte støtte

Rammebeløb

Samlet forventet støtteydelse PLN 4 962 500

Støtteintensitet

6,26 %

Varighed

indtil 2011

Økonomisk sektor

Serviceydelser

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Minister Gospodarki

Plac Trzech Krzyży 3/5

00-507 Warszawa

POLSKA/POLAND

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

Godkendelsesdato

17.6.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 582/08

Medlemsstat

Irland

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Health Insurance Integenerational Solidarity Relief

Retsgrundlag

Health Insurance (Miscellaneous Provisions) Bill 2008

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Tjenester af generel økonomisk interesse

Støtteform

Direkte støtte, Skattelignende afgift

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse 300 mio. EUR; Samlet forventet støtteydelse 1 200 mio. EUR

Støtteintensitet

—

Varighed

1.1.2009-31.12.2012

Økonomisk sektor

Finansieringsvirksomhed

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Department of Finance

Government Buildings

Upper Merrion Street

Dublin 2

IRELAND

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

Godkendelsesdato

30.6.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 36/09

Medlemsstat

Frankrig

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Régime cadre temporaire d’interventions publiques en capital investissement dans les PME

Retsgrundlag

Article 20 de la Constitution du 4 octobre 1958, articles L. 2251-1, L. 2253-1, L. 3231-1, L. 3231-6 et L. 4211-1 du CGCT,

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Risikovillig kapital

Støtteform

Indskydning af risikovillig kapital

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse 25 mio. EUR; Samlet forventet støtteydelse 50 mio. EUR

Støtteintensitet

—

Varighed

2009-31.12.2010

Økonomisk sektor

Ikke sektorspecifik

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

DIACT

8 rue de Penthièvre

75008 Paris

FRANCE

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

Godkendelsesdato

8.5.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 249/09

Medlemsstat

Frankrig

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Renforcement des fonds propres de l'entité qui sera issue du rapprochement des organes centraux des groupes Caisse d'Épargne et Banque Populaire

Retsgrundlag

article 6,III de la loi 2008-1061 du 16.10.2008 de finances rectificative

Foranstaltningstype

Individuel støtte

Formål

Løsning af et alvorligt problem i økonomien

Støtteform

Andre former for kapitalindgreb

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse —; Samlet forventet støtteydelse 2 450 mio. EUR

Støtteintensitet

—

Varighed

—

Økonomisk sektor

Finansieringsvirksomhed

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministère de l'économie, de l'industrie et de l'emploi

139 rue de Bercy

75012 Paris

FRANCE

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

Godkendelsesdato

7.7.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 379/09

Medlemsstat

Nederlandene

Region

—

Titel (og/eller modtagerens navn)

Prolongation and amendments of the Dutch credit guarantee scheme

Retsgrundlag

Rules of the 2008 Credit Guarantee Scheme of the State of the Netherlands

Foranstaltningstype

Støtteprogram

Formål

Løsning af et alvorligt problem i økonomien

Støtteform

Garanti

Rammebeløb

Forventet årligt støtteydelse —; Samlet forventet støtteydelse 200 000 mio. EUR

Støtteintensitet

—

Varighed

30.6.2009-31.12.2009

Økonomisk sektor

Finansieringsvirksomhed

Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten

Ministerie van Financiën

Korte Voorhout 7

2511 CW Den Haag

NEDERLAND

Andre oplysninger

—

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/7

Euroens vekselkurs (1)

7. august 2009

2009/C 186/04

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4357
JPY	japanske yen	136,89
DKK	danske kroner	7,4448
GBP	pund sterling	0,85670
SEK	svenske kroner	10,3008
CHF	schweiziske franc	1,5288
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,7515
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,910
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	272,80
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7023
PLN	polske zloty	4,1670
RON	rumænske leu	4,2168
TRY	tyrkiske lira	2,1300
AUD	australske dollar	1,7161
CAD	canadiske dollar	1,5540
HKD	hongkongske dollar	11,1272
NZD	newzealandske dollar	2,1315
SGD	singaporeanske dollar	2,0628
KRW	sydkoreanske won	1 761,67
ZAR	sydafrikanske rand	11,6875
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,8084
HRK	kroatiske kuna	7,3350
IDR	indonesiske rupiah	14 308,44
MYR	malaysiske ringgit	5,0257
PHP	filippinske pesos	68,557
RUB	russiske rubler	45,4450
THB	thailandske bath	48,778
BRL	brasilianske real	2,6336
MXN	mexicanske pesos	18,7072
INR	indiske rupee	68,5760

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/8

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

Omregningskurser for valuta i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72

2009/C 186/05

Artikel 107, stk. 1, 2 og 4, i forordning (EØF) nr. 574/72

Referenceperiode: juli 2009

Anvendelsesperiode: oktober, november og december 2009

7-2009	EUR	BGN	CZK	DKK	EEK	LVL	LTL	HUF	PLN
1 EUR =	1	1,95580	25,7932	7,44576	15,6466	0,700596	3,45280	272,060	4,29649
1 BGN =	0,511300	1	13,1881	3,80702	8,00010	0,358214	1,76542	139,104	2,19679
1 CZK =	0,0387699	0,0758261	1	0,288671	0,606617	0,027162	0,133865	10,5477	0,166574
1 DKK =	0,134305	0,262673	3,46415	1	2,10141	0,0940932	0,463727	36,5389	0,577038
1 EEK =	0,0639116	0,124998	1,64849	0,475871	1	0,0447762	0,220674	17,3878	0,274596
1 LVL =	1,42736	2,79162	36,8161	10,6278	22,3333	1	4,92838	388,326	6,13262
1 LTL =	0,289620	0,566439	7,47023	2,15644	4,53157	0,202907	1	78,7939	1,24435
1 HUF =	0,00367567	0,00718887	0,0948072	0,0273681	0,0575117	0,00257516	0,0126913	1	0,0157924
1 PLN =	0,232748	0,455209	6,00333	1,73299	3,64172	0,163062	0,803633	63,3214	1
1 RON =	0,237054	0,463630	6,11439	1,76505	3,70909	0,166079	0,818500	64,4928	1,01850
1 SEK =	0,0923688	0,180655	2,38249	0,687756	1,44526	0,0647132	0,318931	25,1298	0,396862
1 GBP =	1,16155	2,27176	29,9601	8,64861	18,1743	0,813776	4,01060	316,010	4,99058
1 NOK =	0,111739	0,218540	2,88212	0,831985	1,74834	0,0782842	0,385814	30,3998	0,480087
1 ISK =	0,00557373	0,0109011	0,143764	0,0415007	0,0872099	0,00390493	0,019245	1,51639	0,0239475
1 CHF =	0,657801	1,28653	16,9668	4,89783	10,2923	0,460852	2,27125	178,961	2,82623

7-2009	RON	SEK	GBP	NOK	ISK	CHF
1 EUR =	4,21845	10,8262	0,860920	8,94939	179,413	1,52022
1 BGN =	2,15689	5,53541	0,440188	4,57582	91,7338	0,777287
1 CZK =	0,163549	0,419729	0,0333778	0,346967	6,95582	0,0589386
1 DKK =	0,566557	1,45400	0,115625	1,20194	24,0960	0,204172
1 EEK =	0,269608	0,691918	0,0550228	0,57197	11,4666	0,0971596
1 LVL =	6,02123	15,4528	1,22884	12,7740	256,086	2,16989
1 LTL =	1,22175	3,13547	0,249340	2,59192	51,9616	0,440285
1 HUF =	0,0155056	0,039793	0,00316445	0,0328950	0,659462	0,00558781
1 PLN =	0,981837	2,51977	0,200378	2,08296	41,7581	0,353828
1 RON =	1	2,56638	0,204084	2,12149	42,5306	0,360374
1 SEK =	0,389653	1	0,0795221	0,826645	16,5722	0,140421
1 GBP =	4,89993	12,5751	1	10,3952	208,397	1,76581
1 NOK =	0,471367	1,20971	0,0961987	1	20,0475	0,169868
1 ISK =	0,0235125	0,0603421	0,00479853	0,0498815	1	0,00847328
1 CHF =	2,77490	7,12146	0,566313	5,88692	118,018	1

I henhold til forordning (EØF) nr. 574/72 sker omregningen til en given valuta af beløb udtrykt i en anden valuta til den kurs, der i løbet af den i stk. 2 fastsatte referenceperiode beregnes af Kommissionen på grundlag af det månedlige gennemsnit af de referencekurser for omregning af valutaer, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank.

Referenceperioden er:

—	januar måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. april

—	april måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. juli

—	juli måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. oktober

—	oktober måned for omregningskurser, der skal anvendes fra den følgende 1. januar.

Omregningskurserne for valuta vil blive offentliggjort i andet nummer af Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) i februar, maj, august og november.

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/14

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 186/09

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006. Eventuelle indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen.

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»CHORIZO RIOJANO«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0654-16.10.2007

BGB ( X ) BOB ( )

1. Navn:

»Chorizo Riojano«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Spanien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype [jf. bilag II]

Kategori 1.2

Kødprodukter

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen i punkt 1:

Chorizo Riojano er en hesteskoformet chorizopølse i kategorien ekstra og uden tilsætningsstoffer, som fremstilles i den selvstyrende region La Rioja og har følgende karakteristika:

Morfologiske karakteristika

Den chorizopølse, der er omfattet af denne beskyttede geografiske betegnelse, er kendetegnet ved sin mere eller mindre afrundede hesteskoform, en tykkelse på 30-40 mm og minimumsvægt på 200 g, fast og kompakt konsistens, almindeligvis ru overflade, glatte og sammenhængende skiver uden unaturlige farver og med klar differentiering af kød- og spækstykker.

Fysiske og kemiske egenskaber:

Fugtighed: højst 45 %

Kollagen/proteinforhold: højst 14 %

Fedtindhold i forhold til tørstof: højst 57 %

Nitrater udtrykt i NaNO3: højst 100 ppm

Nitriter udtrykt i NaNO2: højst 20 ppm

Fosfater i alt, udtrykt i P2O5: højst 7 500 ppm

(svarende til kødets naturlige indhold, uden tilsætning af fosfater)

Organoleptiske egenskaber:

Afbalanceret, intens og persistent aroma domineret af stærk paprika og en anelse hvidløg; ingen harske eller skarpe lugte. Intens, vedvarende og afbalanceret smag, mellem mager og fed; ikke ret sur, stærk i tilfælde af at der anvendes meget stærk paprika, ingen harsk eller unormal smag. Afbalanceret masse med god sammenhæng, nem at tygge, praktisk taget uden gummiagtig konsistens.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Kød og flæsk, der er specielt egnet til charcuteri, dvs. magert kød fra galter eller søer, uden nerver, og flæsk eller mager spæk uden skorpe, tilberedt med fint tørt salt stærk paprika 100 % af kategorien ekstra og naturlig frisk ren hvidløg, alt sammen stoppet i naturlige svinetarme.

Det flæsk, der tilsættes, skal være fast, og derfor er blødt og saftigt mavefedt ikke hensigtsmæssigt, da det vil blive viskøst under hakningen og vil udskille fedt under pølsens modning og tørring. Derudover må den tilførte mængde flæsk ikke være for stor og må under ingen omstændigheder overstige 57 % af tørstoffet; dette er et af de vigtigste elementer, der adskiller »Chorizo Riojano« fra andre chorizopølser, hvis pH undergår en voldsom ændring, hvilket gør det vanskeligere at opnå en korrekt modning og efterfølgende konservering.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Forberedelse af råvarer

De kødindustrier, der fremstiller »Chorizo Riojano«, skal kunne modtage slagtekroppe og/eller kødstykker på korrekt vis og forarbejde dem hensigtsmæssigt, idet de til enhver tid skal undgå, at kødets pH falder, eller at kødets farve og/eller tekstur ændres; de skal ved modtagelsen kontrollere, at renhedsbetingelserne er i orden ved at foretage passende undersøgelser og analyser.

Partering, udbening og udskæring skal ske hurtigst muligt, og det skal undgås, at der hober sig kød op i det område, hvor disse arbejdsprocesser finder sted.

Det lokale, hvor kødet håndteres, skal have en temperatur på højst 12 °C.

Køling af kød og fedt før hakning

De kølerum, hvor der opbevares slagtekroppe, skal være forsynet med ophængningssystemer, hvor krogene er placeret således, at der ikke er kontakt mellem slagtekroppene.

Hakning af kød og fedt i passende stykker til de forskellig produkter

Fremstillingen af »Chorizo Riojano« skal både fysisk og tidsmæssigt være adskilt fra fremstillingen af de øvrige produkter, herunder også andre chorizopølser i forskellige kategorier.

Det kød, der skal bruges til forarbejdningen, skal være modent og surgjort, må ikke være frosset og skal have en pH på under 6,3, således at det let kan tørre, og det sikres, at også det inderste af pølsemassen tørrer.

Det er også vigtigt, at kødet ikke er fugtigt; om nødvendigt lader man kødstykkernes saft sive ud.

Når kødet og flæsket er klart, skæres og hakkes det i mere eller mindre fine stykker, og selve skæringen skal være skarp og præcis, således at man beskadiger proteinerne og fedtcellerne i vævet mindst muligt og fremmer en korrekt kornkohæsion og tørring og også sikrer, at tværsnittet får det udseende og den farve, der er karakteristisk for pølsen.

Alle dele af fremstillingen skal foregå i klimastyrede rum med relativ fugtighed, og luftcirkulationen og –fornyelsen skal være i overensstemmelse med de teknologiske, hygiejnemæssige og sanitære regler.

Tilsætning af salt og andre smagspræparater og krydderier

Når kød og flæsk er hakket, tilsættes fint tørt salt, frisk ren hvidløg, stærk paprika 100 % af kategorien ekstra og endelig cayennepeber, hvis der er tale om stærk chorizopølse.

Blanding og æltning af ingredienserne

Når råvarerne er hakket og de øvrige ingredienser tilsat, skal hele massen blandes således, at man søger at fjerne luftbobler; dermed samles alle komponenterne bedre, og det undgås, at pølsen senere skiller, når den skæres i skiver.

Den efterfølgende æltning i vakuumtromle er afgørende for at opnå den bedste fars.

Farsens hvilepause og køling

Når hakning, blanding og æltning har fundet sted, skal farsen hvile 12-24 timer, før den stoppes i tarme.

De køleinstallationer, der bruges hertil, skal være adskilt fra andre køleinstallationer og have en temperatur på 0-6 °C.

Påfyldning i naturlige svinetarme

Når farsen er klar, fyldes den i naturlige svinetarme. Pølsehornene skal være glatte og ikke for lange for at undgå opvarmning. Pølsefarsen skal af samme grund stoppes i tarmen med et tilstrækkeligt pres, da man ellers kan risikere at få en for utæt fyldning med hulrum i pølserne, hvilket kan bevirke, at farsen ændrer farve eller mugner.

De naturlige tarme skal være helt rene og fuldstændigt fri for enhver form for forandring, skade eller sygdomstegn, som gør dem uegnede til brug for menneskeføde.

Tarmene forvaskes, så de bliver elastiske og tager form efter farsen uden hverken at skille sig fra den eller danne folder.

Binding

Når farsen eller massen er stoppet i tarmen, bindes denne med hvid bomuldssnor — rød, hvis der er tale om stærk chorizopølse.

Modning i en mere eller mindre lang periode

Modningen foregår ved, at pølserne hænges op i ventilerede lokaler med en temperatur på højst 16 °C, en relativ fugtighed og passende udluftning, således at produktet efterhånden tørrer og får den konsistens, aroma, farve og smag, der er karakteristisk for den; i de tilfælde hvor modningen finder sted i naturlige tørreanlæg, må temperaturen dog være op til 20 °C.

For at kontrollere modningsforholdene (temperatur, relativ fugtighed og ventilation) og holde dem konstante kan der bruges særlige kamre, hvor man manuelt eller automatisk kan regulere disse forhold.

Under gærings- eller modningsprocessen skal der i installationerne være et synligt og tilgængeligt sted samt kontrolapparater, således at temperaturen og fugtigheden og produktets udvikling til enhver tid kan kontrolleres.

Tørring i kamre med klimaanlæg eller i naturlige omgivelser

Når modningen er færdig, bringes pølsen til eftermodning og tørring i ophængnings- eller tørrehaller, hvor den skal forblive til processens slutning. I denne slutfase vil pølsen fortsat undergå de mikrobielle og enzymatiske modningsprocesser, der skal til for at opnå en stabil farve og aroma. Lagringstiden for »Chorizo Riojano« varierer alt efter produktets længde og/eller diameter. De pølser, hvor der har dannet sig folder, luftlommer eller andre defekter, frasorteres.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning, emballering osv.:

—

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Produktet mærkes med en nummereret kontroletiket, der er udstedt af kontrolinstansen »Consejo Regulador«, med angivelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Chorizo Riojano« og dets logo. Kontroletiketten anbringes i selve den registrerede fremstillingsindustri, således at den ikke kan genbruges.

De forarbejdningsindustrier, der er omfattet af den beskyttede geografiske betegnelse »Chorizo Riojano«, skal være opført i de relevante registre, idet de er de hovedansvarlige for overholdelsen af alle de bestemmelser, der gælder for denne betegnelse.

Kontrolinstansen »Consejo Regulador« har ansvaret for løbende at holde dette register ajour.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Det område, hvor fremstillingen, modningen, tørringen og mærkningen finder sted, omfatter den selvstyrende region La Rioja.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Naturlig faktor: I det afgrænsede geografiske område finder man tre klimatiske indflydelser: denne klimatiske kombination gør, at La Rioja er et ideelt område for modningen og den naturlige tørring af dette produkt, idet den gør det muligt, at de fysiske og kemiske ændringer af pølsen finder sted langsomt og korrekt, således at den får det tværsnit og den smag og aroma, der er så karakteristisk for den.

Nu til dags har denne klimatiske faktor tabt relevans, da de sidste faser af fremstillingen af produktet finder sted i rum med kontrolleret atmosfære, hvor ventilation, fugtighed og temperatur kan reguleres; dette sker dog altid afhængigt af klimaet i området, og dette spiller derfor fortsat en meget vigtig rolle.

Menneskelig faktor: Det, der virkeligt gør »Chorizo Riojano« så forskellig fra andre chorizopølser, er den traditionelle fremstilling, som har været brugt i mange år og er blevet overbragt til de fremstillingsindustrier, der producerer »Chorizo Riojano«.

5.2. Produktets egenart:

Den beskyttede geografiske betegnelse »Chorizo Riojano« omfatter kun chorizopølser i kategorien ekstra, som er fremstillet på traditionel vis i registrerede anlæg, hvor der føres effektiv kontrol med hver enkelt fase af forarbejdningen, modningen, tørringen og mærkningen og med kvaliteten og håndteringen af alle råvarerne; produktet må kun markedsføres med garanti for sin oprindelse via angivelsen beskyttet geografisk betegnelse »Chorizo Riojano« og skal have opfyldt alle kontrolkrav under hele processen.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Historisk tradition — produktets omdømme: Når kulden satte ind i bjergene i La Rioja, var det traditionen, at man begyndte at slagte og fremstille chorizopølserne af svinekød. I La Rioja skulle chorizopølsen fremstilles til hele året og vare frem til høsten om efteråret, og lokalbefolkningens viden om tilberedningen og modningen af dette produkt, som det er så vanskeligt at fremstille og opbevare på korrekt vis, var meget vigtig. Nu til dags er der endnu enkelte geografiske områder i La Rioja, især i bjergegnene, hvor disse traditionelle metoder stadig benyttes.

I det 19. århundrede begyndte man i La Rioja at industrialisere fremstillingen af pølsemassen, og der opstod de første familieforetagender, som solgte deres produkter i deres landsby eller omegn. Således fremgår det af det kommunale historiske arkiv, at der i 1890 for første gang henvises til en »pølsefabrik i Logroño«. Det er også i 1890, at Julio Farias, advokat og industrimand, i nogle noter beskriver, hvordan han sendte La Rioja-chorizopølserne til Cuba, således at de nåede frem i bedst mulig tilstand: »i dåser, der er perfekt klargjort med fedt og vandbad, således at de kan tåle temperaturen uden at ændre sig det mindste«. På den tid havde industrimanden udarbejdet annoncer — »brochurer, rundskrivelser og anden form for reklame«, står der — hvori han udviste tillid til sine varers kvalitet: »[…] uanset om USA konkurrerer kraftigt på varens pris, er kvaliteten af produkterne fra vores land langt højere, hvilket man kan se af, at selv de fattigste foretrækker dem, til trods for at de er dyrere«.

Desuden siger Javier Herce Galarreta i sin bog, hvori der refereres til forskellige artikler i bladet »La Gaceta del Norte« fra 1979, i kapitel VII, der omhandler svinet, følgende: »Svinets betydning i La Rioja er enorm, ikke kun som fersk konsumvare. Skinker, chorizopølser og blodpølser udgør den væsentlige del af en specifik fremstilling i La Rioja, som ligner fremstillingsformen i andre regioner, men er forskellig med hensyn til smag og anvendelse. Det mest udbredte produkt er sikkert den såkaldte »chorizo riojano«, som adskiller sig fra alle chorizopølser fra andre regioner med sin bløde, aromatiske, let pikante smag og stærke farve. Svinets og svineprodukternes betydning i La Rioja er åbenlys: de mange pølsefabrikker ses tydelig i La Rioja; der er sågar opstået hele centre som f.eks. Baños de Río Tobía eller Laguna de Cameros og endelig Albelda de Iregua, som er nogenlunde lige så vigtige som vin- eller konservesindustrien. En gastronomisk industri i bjergområdet (la Sierra), en anden i Rioja Alta og en tredje i Rioja Baja, pølser, vin og konserves, tre udtryk for gastronomisk industri i tre områder, der tilsammen danner La Rioja«.

Den økonomiske krise i 30′erne og kundernes manglende betaling førte til lukningen af mange industrier, som der i dag kun er spor af i de forskellige kommuners industriregistre. Denne økonomiske tilpasning gjorde Baños de Río Tobía til centrum for industrien. Der kan gættes på forskellige årsager hertil, men tilsyneladende vovede efterkommerne af de første industrifolk at opføre deres egne fabrikker, tilskyndet af det velegnede klima på dette sted. Miguel Ángel Villoslada forklarer det således: »I begyndelsen lå fabrikkerne på steder med et passende tørt og koldt klima og beskedne temperaturudsving. Derfor er der så mange industrier i Baños. Stedet befinder sig i en højde af 500 m lige ved indgangen til Sierra de la Demanda og hele Urbión-området. Det er et sted, som er beskyttet mod de meget kolde luftstrømme fra Sierra de Herrera, og der forekommer ikke voldsomme ændringer i temperatur og fugtighed«.

Nu til dags ser man stadig den gamle, traditionelle metode for slagtning og fremstilling og opbevaring af chorizopølsen, men den er ikke ret udbredt; efterhånden er det blevet mere almindeligt, at fremstillingen af chorizo og andre kødprodukter finder sted i områdets kødindustrier, som — uden at glemme den traditionelle fremstillingsmetode — har hensigtsmæssige lokaler og installationer til at klare de vanskelige vilkår for modningen.

Baños de Río Tobía er fortsat det sted, hvor der er flest kødindustrier, hvilket skyldes pølsetraditionen i tidligere generationer — nu til dags spiller klimaet en stadig mindre rolle: »her er næsten alle industrifolk i familie, for de har de samme forfædre«. Til trods herfor har Albelda de Iregua den kødindustri, som har den største omsætning i La Rioja; den blev oprettet i 1960 som en lokal slagterbutik, åbnede i 1983 sine første forarbejdningsanlæg udelukkende til afsætning af hesteskoformet chorizo og blev i løbet af kort tid landets førende industri.

Der er store kødindustrier i andre selvstyrende regioner, som forsøger at benytte sig af denne prestige og kalder deres chorizopølser »Chorizo Riojano«, selv om de ikke har nogen som helst lighed med det produkt, som denne beskyttede geografiske betegnelse skal omfatte.

Den tradition og prestige, som har givet »Chorizo Riojano« sit store omdømme, ses også nu til dags i vores mest berømte retter som f.eks. kartofler med chorizo (»calderete«), små chorizopølser grillet på træflis, små pølsebrød (»preñaditos«) osv. — og indgår altid i alle gryderetter med grøntsager.

Endelig skal det nævnes, at »Inventario Español de Productos Tradicionales« (spansk fortegnelse over traditionelle produkter) på side 110 og 111 også omtaler »Chorizo Riojano«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Nedenfor følger et link til den varespecifikation for den beskyttede geografiske betegnelse »Chorizo Riojano«, der blev offentliggjort den 8. august 2008 i Boletín Oficial de La Rioja: http://www2.larioja.org/pls/dad_user/G04.texto_integro?p_cdi_accn=115214530&p_texto=&anterior=R

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/20

2009/C 186/10

ENHEDSDOKUMENT

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»RICCIARELLI DI SIENA«

EF-Nr.: IT-PGI-0005-0666-18.12.2007

BGB (X) BOB ( )

1. Produktets navn:

»Ricciarelli di Siena«

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Italien

3. Beskrivelse af landbrugsproduktet eller fødevaren:

3.1. Produkttype [jf. bilag II]

Klasse 2.4:

Brød, wienerbrød, kager og andet bagværk samt konfekturevarer.

3.2. Beskrivelse af produktet med betegnelsen »Ricciarelli di Siena«:

Betegnelsen »Ricciarelli di Siena« angiver et konfektureprodukt, der er opnået ved tilberedning af en marcipanmasse baseret på mandler, sukker og æggehvide og derefter bagt. Når produktet bringes i omsætning, har det følgende kendetegn: Form: aflang oval. Vægt: mellem 10 og 30 g pr. stk. Dimensioner: den største diagonal mellem 50 og 105 mm, den mindste diagonal mellem 30 og 65 mm. Tykkelse: 13 til 20 mm. Udseende: overfladen er hvid på grund af florsukker, evt. med spredte revner i kagen; kanten er lettere gylden. Farven indeni: gylden beige. Konsistens: blød uden at smuldre. Relativ fugtighed: mellem mindst 8 % og højst 11,5 %.

3.3. Råvarer (kun for forarbejdede produkter):

Obligatoriske ingredienser: Ingredienserne til fremstilling af »Ricciarelli di Siena« er for 1 kg marcipanmasse: søde mandler: fra 35 % til 50 %; stødt melis: fra 35 % til 47 %; æggehvide fra hønseæg: 6 % til 12 %; florsukker: fra 5 % til 8 %; hævemidler (ammoniumsalte og/eller natriumsalte): efter behov. Det er tilladt at anvende æggehvide i pulverform eller pastoriseret æggehvide. Valgfrie ingredienser: bittermandler: op til højst 6 % af marcipanmassen, delvis som erstatning for søde mandler; glukosesirup eller invertsukker: op til højst 10 % af marcipanmassen, delvis som erstatning for stødt sukker; blomsterhonning: som supplement til de andre sødemidler, dog højst 7 % af marcipanmassen. Aromaer: vanilje i stænger eller vanillin, flygtige vegetabilske olier af citrusfrugter, mandelessens, enkeltvis eller sammen efter behov; kandiseret appelsinskal: højst 5 % af marcipanmassen; stivelsesoblat: anvendt som kagens underlag. Sorbinsyre: i henhold til gældende bestemmelser. Det er ikke tilladt at tilsætte andre ingredienser, tilsætningsstoffer, farvestoffer eller konserveringsmidler.

3.4. Foder (kun for produkter af animalsk oprindelse):

—

3.5. Specifikke etaper af produktionen, som skal finde sted i det afgrænsede geografiske område:

Tilberedningen og emballeringen skal ske i fortsættelse af hinanden og derfor nødvendigvis i det under punkt 4 angivne område, for kun derved kan produktets smag garanteres. Det relative fugtighedsniveau, der er angivet under punkt 3.2, opretholdes ved at emballere produktet lige efter afkøling, hvorved der undgås to modstridende processer, der kunne få skadelige følger for produktets udseende (ændringer i overfladen) eller påvirke konsistensen og smagen: for tør luft ville udtørre marcipanmassen, for fugtig luft ville derimod gøre den for blød.

3.6. Særlige regler vedrørende udskæring, rivning eller emballering osv:

»Ricciarelli di Siena« sælges i pakker med et eller flere stykker. Produktets friskhed, blødhed og smagsmæssige egenskaber såvel som dets integritet sikres ved, at emballeringen sker på stedet, og at emballagen er specielt egnet til at bevare disse egenskaber. I etstykspakkerne er en »Ricciarello« anbragt i en dertil egnet og hermetisk lukket emballage. I flerstykspakkerne er de anbragt i gennemsigtige, hermetisk lukkede bakker eller beholdere med hulrum, der nøjagtigt passer til en »Ricciarello«; bakkerne eller beholderne tildækkes med gennemsigtig film, der svejses i kanten, og anbringes derefter som regel i pap- eller metaldåser.

3.7. Specifikke mærkningsregler:

Mærkningen skal bære følgende betegnelse »Ricciarelli di Siena« og »Indicazione Geografica Protetta«, enten skrevet helt ud eller forkortelsen IGP (beskyttet geografisk betegnelse) samt følgende yderligere oplysninger: navn, firmanavn, adressen på produktions- og pakkevirksomheden; vedføjede logo sammen med den beskyttede geografiske betegnelse.

Betegnelsen »Ricciarelli di Siena« kan ikke oversættes. Logoet kan tilpasses størrelsesmæssigt til de forskellige anvendelser.

4. Præcis afgrænsning af det geografiske område:

Tilberednings- og emballeringsområdet for »Ricciarelli di Siena« omfatter hele provinsen Sienas administrative område.

5. Tilknytning til det geografiske område:

5.1. Det geografiske områdes egenart:

Området er kendetegnet ved de mange håndværksbagerier, der er en arv fra fortiden, faktisk helt tilbage til middelalderen, hvor kolonialhandler i århundreder frem spillede en vigtig rolle som udsalgssted for områdets traditionelle produkter. Sektorens betydning ses desuden af antallet af virksomheder og ansatte, der er beskæftiget med konfekturefremstilling, og også af hele sektorens omfattende eksport. Denne succes hviler i stort omfang på det traditionelle aspekt af denne produktion, der vidner om en betydelig specialisering inden for de pågældende fag.

5.2. Produktets specificitet:

Dette produkts særegenskaber er marcipanmassens bløde, kompakte og ikke-smuldrende konsistens og dens lyse, let gyldne farve. »Ricciarelli di Siena's« specificitet skyldes forskellige traditionelle fremstillingsmetoder, som er egenartet for produktet; de kan resumeres således:

—	hævningen og bagningen i ovn

—	marcipanmassens granulometri

—	den specielle blødhed, der skyldes marcipanmassens forarbejdning og brugen af æggehvide.

Ricciarelli di Siena skiller sig ud fra andre lignende produkter ved, at de ikke indeholder mel eller kartoffelmel, der ville være en forringelse af produktets kvalitet. Marcipanmassens hvide farve skyldes udelukkende ingrediensen sukker.

5.3. Årsagssammenhængen mellem det geografiske område og produktets kvalitet eller egenskaber (for BOB) eller produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre kendetegn (for BGB):

Ricciarelli di Siena's omdømme stammer fra deres bekræftede position som typisk og uerstattelig julekage. Mange specialister i gastronomi og madlavningstraditioner påpeger, at det for Siena-indbyggerne ikke er jul uden »Ricciarelli di Siena«. Det er i tidens løb dog blevet almindeligt at spise dem hele året rundt, især foranlediget af de mange besøgende og turister fra hele verden; netop dette forhold har været afgørende for den voksende eksport, der samtidig har svækket produktets tilknytning til religiøse fester og andre vigtige begivenheder i livet. Tilberedningen af »Ricciarelli di Siena« fandt sted i klostre eller kolonialhandleres lokaler, de eneste steder, hvor der var adgang til de krydderier og aromaer, der ikke kunne undværes til at aromatisere fødevarer og gøre dem holdbare. Som vidnesbyrd på denne tradition findes der i byen Sienas gamle bycentrum stadig i dag nogle gamle kolonialhandler med freskoloftsmalerier, hvor der i guldskrift står lovprisninger af Ricciarelli, Panforti og andre traditionelle kager tilberedt i disse lokaler. Siena-forfatteren Parige fortæller i en af sine fortællinger om en korsridder fra Siena ved navn Ricciardetto della Gherardesca (hvoraf navnet Ricciarello), der ved sin hjemkomst efter et korstog introducerede nogle arabiske kager, hvis form mindede om sultanernes tøfler. Første gang, udtrykket »Ricciarello« specifikt optræder, er i en lang liste over toskanske kager, der blev offentliggjort i »Ditirambo di S.B. in onore del Caffè e dello Zucchero« trykt i Livorno i 1814. Her står der »Ricciarelli fra hunulven«, der er en henvisning til Siena betegnet med sit symbol, som netop er hunulven.

I 1891 udkom førsteudgivelsen af det fundamentale værk »La scienza in cucina e l’arte di mangiar bene« (»Gastronomi og kunsten at spise godt«) skrevet af Pellegrino Artusi, der var det første eksempel på en opskriftssamling med traditionelle gastronomiske specialiteter. Opskrift nr. 629 helliget tilberedningen af det pågældende produkt har i titlen betegnelsen »Ricciarelli di Siena«. De anførte ingredienser i opskriften er dem, der stadig anvendes i dag: »fint hvidt sukker, søde og bitre mandler, æggehvide, duft af appelsinskal«.

Henvisning til offentliggørelsen af varespecifikationen:

Den ansøgende myndighed har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Ricciarelli di Siena« i Den Italienske Republiks officielle tidende (»Gazzetta Ufficiale«) nr. 149 af 29.juni.2005.

Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på webstedet:

—	http://www.politicheagricole.it/DocumentiPubblicazioni/Search_Documenti_Elenco.htm?txtTipoDocumento=Disciplinare%20in%20esame%20UE&txtDocArgomento=Prodotti%20di%20Qualit%E0>Prodotti%20Dop,%20Igp%20e%20Stg eller eller

—	direkte på ministeriets websted (www.politicheagricole.it) ved at klikke på »Prodotti di Qualità« (i skærmens venstre side) og derefter på »Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE [regolamento (CE) n. 510/2006«.

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/23

2009/C 186/11

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»PATATA DI BOLOGNA«

CE Nr.: IT-PDO-0005-0349-15.06.2004

BOB ( X ) BGB ( )

Dette resumé indeholder hovedelementerne af varespecifikationen til information.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Ministero delle Politiche Agricole e Forestali

Adresse:

Via XX Settembre 20

00187 Roma RM

ITALIA

Tlf.

+39 0646655106

Fax

+39 0646655306

E-mail:

saco7@politicheagricole.it

2. Sammenslutning:

Navn:

Consorzio Patata di Bologna D.O.P.

Adresse:

Via Bassa dei Sassi 1/2

40138 Bologna

ITALIA

Tlf.

+39 051532320

Fax

+39 051532320

E-mail:

cptb@libero.it

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andre ( )

3. Produktets art:

Kategori 1.6: —

Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet, bilag II — kartofler.

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Patata di Bologna«

4.2. Beskrivelse:

Produktet skal tilhøre sorten Primura og skal kunne identificeres ud fra udseende, kemisk sammensætning og organoleptiske egenskaber:

Form: hovedsageligt langstrakt, regelmæssig oval form med overfladiske og lidet fremtrædende »øjne«

Skind: glat, intakt og fri for ydre defekter, som ændrer dens karakteristika

Størrelse: homogen, mellem 40 og 75 mm

Kød: fast konsistens, hvidlig til strågul farve

God holdbarhed.

Gennemsnitlig sammensætning pr. 100 gr. spiselig del:

Vand: 70,0 til 85,0 %

Proteiner: 1,8 til 2,2 %

Fedtstoffer: 0,09 til 1,12 %

Kulhydrater: 13,5 til 17,0 %

Fibre: 2,2 til 2,7 %

Mineraler (natrium, kalium, magnesium, kalcium, mangan, jern, kobolt, kobber, zink, nikkel, krom, klor, fosfor, fluor, jod, bor, selen): 1,0 til 1,2 %

Vitaminer: 0,05 til 0,1 %.

Primurasorten er symbolet på patata di Bologna og opfylder endnu i dag markedets krav takket være kartoflens udseende i tilberedt stand, dens gennemsnitlige tørstofindhold (19-20 %), faste konsistens, karakteristiske, men ikke for kraftige smag og gode holdbarhed, som alt sammen skyldes, at planten dyrkes i egnede jorde, der er bevaret uændrede i tidernes løb.

4.3. Geografisk område:

Provinsen Bologna

4.4. Bevis for oprindelse:

Til attestering af produktets oprindelse certificeres beviset for Patata di Bologna's oprindelse i det afgrænsede geografiske område af den udpegede kontrolinstans på grundlag af en række krav, som producenterne skal opfylde gennem hele produktionskæden. De vigtigste af disse krav, som sikrer produktets sporbarhed i alle kædens led, er følgende: landbrugerne og pakkevirksomhederne opføres i særlige registre, der føres af den udpegede kontrolinstans, og landbrugerne angiver de årligt producerede mængder til kontrolinstansen.

4.5. Produktionsmetode:

I varespecifikationen hedder det bl.a., at det første trin består i pløjning af jorden i efteråret forud for såningen. Vinterens regn og frost kan således nedbryde de største jordknolde og skabe en egnet tekstur til kartoffellægning.

Til såning er det obligatorisk at anvende certificerede læggekartofler, enten hele eller delte, som skal forspires inden såning. Herved udvikler læggekartoflerne sig hurtigere og er mere resistente efter lægningen. I denne fase opbevares knoldene i et frostfrit miljø, med diffust lys, så der udvikles tykke og robuste spirer af en længde på nogle få mm.

Hvad afgrødefølge angår, er engangsbrug (monokultur) forbudt. Kartoflen kan dyrkes igen på samme mark efter to år med sædskifte.

Gødskning tilpasses efter afgrødens behov og bør tilføre jorden passende næringsstoffer, såsom kvælstof, fosfor og kalium, til sikring af den bedst mulige produktion i både kvantitativ og kvalitativ henseende. Der må højst produceres 60 t/ha.

Dyrkningspraksis suppleres med gødskning og beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med specifikationerne for regionen Emilia Romagna.

Kartoflerne høstes, når de har nået fuld modning, dvs. når skindet ikke går i stykker, når det gnubbes med fingrene. På dette stadium kan der anvendes mekaniske kartoffeloptagere, hvorved kartoflerne lægges direkte i beholdere til transport til lagringsanlægget.

Kartoflerne opbevares i kølerum med kontrolleret temperatur (4 til 7 °C), uden lys.

Efterhøstbehandling som fastsat i loven er tilladt.

Kartoflen produceres udelukkende af landbrugsbedrifter og pakkes af virksomheder, der alle er beliggende i provinsen Bologna, idet Patata di Bologna's særlige organoleptiske og kommercielle egenskaber kun kan bevares med den rette pakning. De lokale virksomheder har med tiden indhentet en særlig viden om produktet, bl.a. om korrekt håndtering og transport, behandling straks efter høsten og opbevaring i kølerum til størst mulig begrænsning af fugttab. Denne viden og den hertil knyttede praksis på stedet betyder, at Patata di Bologna BOB's kvalitative egenskaber kan bevares, samtidig med at dens fysiologiske processer respekteres.

4.6. Tilknytning:

Egenskaberne ved Patata di Bologna BOB, såsom lugt, smag og kødets og skindets farve, afgøres ikke blot af plantens genetiske egenskaber, men også af dyrkningsforholdene (jordbund, klima, dyrkningsmetoder, opbevaringsmetoder), hvilket klart viser tilknytningen mellem Patata di Bologna og provinsen Bologna.

Som følge af jordens morfologiske egenskaber — fremherskende alluvial og lagdelt jord og derfor rig på ilt — er dyrkningsforholdene yderst gunstige.

Det er disse særlige forhold, som skyldes kombinationen af jord (pedologi og hydrografi) og klima (regnfuldt efterår/vinter, med lune forårstemperaturer allerede fra slutningen af februar og optimale temperaturer, omkring 25 °C, under kartoflens udvikling), der giver kartoflen dens fysiske (tekstur og kornstørrelse) og organoleptiske egenskaber (lugt og smag) og dermed dens særlige kvalitet.

Som beskrevet i et værk af Contri (1817), er jorden i Bologna-provinsen velegnet til kartoffeldyrkning, da kartoflen foretrækker »lavtliggende, drænede jorder, der er hævet som følge af flodens aflejringer«.

De ændringer i terrænet, der har fundet sted i tidens løb, har givet ophav til sletteland bestående af aflejringer fra floder og vandløb, som kommer fra Appenninerne, og som stadig er aktive i dag. Jorden har mellemfin tekstur, god dybde og er veldrænet. Den er alkalisk og indeholder organiske stoffer og den rette mængde af de vigtigste næringsstoffer for kartoflen, såsom kalium, der findes i store mængder, samt fosfor og kvælstof.

Dette er gunstigt for kartoffeldyrkning, da kartoflen kan udnytte disse næringsforhold gennem sine rødder, som består af et fint forgrenet rodnet besat med tætte rodhår.

Jorden er velforsynet med vand fra vandløb og floder (Idice, Reno, Gaiana, Fossatone, Quaderna, Rido, Sillaro, Samoggia, Savena) og kunstige kanaler (Canale Emiliano-Romagnolo) til dyrkning i forårs/sommerperioden, hvor behovet er størst.

Bologna-provinsens sletteland har lune forårstemperaturer fra slutningen af februar/begyndelsen af marts, som er ideelle til sikring af passende spiring af kartofler, der er sået i dette tidsrum. I den vigtigste vækstperiode (april-juni) når temperaturerne op på 25-28 °C, som er gunstige for knoldenes udvikling, vækst og modning. Nedbørens fordeling i årets løb er gunstig for den første vækstfase og den begyndende knolddannelse. Nedbøren sikrer tillige, at grundvandsspejlet ikke synker, og at jorden kan bearbejdes forud for kartoffellægning.

Kartoffeldyrkning har været knyttet til Bologna-området fra gammel tid, takket være jordens gunstige egenskaber, de særlige kvalitetsmæssige og organoleptiske karakteristika ved visse sorter og producenternes traditionelle dyrkningsmetoder.

Denne tilknytning til Bologna-området kan forklares ud fra behovet for at skaffe befolkningen føde, navnlig i tider med dårlig hvedehøst (hvede havde altid været betragtet som befolkningens basisføde), og overbevisningen om, at udviklingen af denne afgrøde ville være gunstig for provinsen, som derved blev fri for at skulle skaffe sig føde fra andre stater. Denne tilknytning har med tiden vokset sig stærkere takket være den store indsats fra producenterne, som i tidens løb har udviklet en målrettet dyrkningsteknik, idet de har udtænkt stadig mere effektive dyrkningsredskaber og avancerede oplagringsmetoder samt udviklet markedsføringsstrukturer, hvorved produktets kvalitative egenskaber kunne komme til deres ret. Desuden har også de særlige vilkår, området tilbyder, spillet en rolle.

I begyndelsen af 1800-tallet spredtes kartoffeldyrkningen i Bologna-området, særlig takket være agronomen Pietro Maria Bignami, som belærte bønderne om kartoflen. Samtidig med at kartoflen blev brugt til foder, fandt den også vej til befolkningens spiseborde.

Fra slutningen af 1700-tallet og igennem hele 1800-tallet beskriver en række lærde skribenter kartoflens gode og dårlige sider, men det er især Contris værk, et cirkulære fra den pavelige gesandt, kardinal Opizzoni (1817), og Bennis beskrivelse af dyrkningspraksis, der giver stødet til en mærkbar stigning i antallet af kartoffelmarker.

Nævnes skal også Berti-Pichats og Bignardis værker om kartoflen i Bologna-området (offentliggjort i anden halvdel af 1800-tallet). I 1900 nåede udbredelsen af denne afgrøde sit maksimum og blev en vigtig kilde for den lokale landøkonomi i hele provinsen, fra det lave sletteland til bakke- og bjergområdet. Der voksede en hel produktionsgren op omkring kartoflen, og der blev udviklet moderne oplagrings- og markedsføringsstrukturer til sikring af en effektiv forvaltning af produktet.

4.7. Kontrolinstans:

Navn:

Check Fruit s.r.l.

Adresse:

Via Cesare Boldrini 24

40121 Bologna

ITALIA

Tlf.

—

Fax

—

E-mail:

—

4.8. Mærkning:

På tidspunktet for salget til konsum skal »Patata di Bologna« markedsføres i følgende pakninger:

—	sække med 4 kg, 5 kg, 10 kg og 25 kg, der midt på er forsynet med et bånd eller et stempel på mindst 10 cm

—	net med 0,5 kg, 1 kg, 1,5 kg, 2 kg og 2,5 g

—	emballage: vertbag, quickbag, girsac og pose med 0,5 kg, 1 kg, 1,5 kg, 2 kg, 2,5 kg, 5 kg

—	bakke med 0,5 kg, 0,750 kg, 1 kg

—	papkasser og kurve med 10 kg, 12,5 kg, 15 kg, 20 kg og 25 kg.

Pakningerne forsynes med påskriften: »Patata di Bologna« efterfulgt af »B.O.B.« og følgende logo: et stiliseret billede af en kartoffel krydset diagonalt af et rødt og et blåt bånd:

—	den stiliserede kartoffels gule farve er Pantone Yellow 116 C, firfarvet 0/20/100/0

—	det første diagonale bånds røde farve er Pantone Warm Red C, firfarvet 0/100/100/0

—	det andet diagonale bånds blå farve er Pantone Blue 286 C, firfarvet 100/70/0/0

Hele teksten skrives med skrifttypen Avenir, i normal og fed skrift.

Mærket på pakningen skal måle mindst 20 mm forneden, og betegnelsen BOB »Patata di Bologna« skal anføres med større skrift end al anden tekst på etiketten.

8.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 186/28

Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 186/12

RESUMÉ

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 510/2006

»ALUBIA DE LA BAÑEZA-LEÓN«

EF-Nr.: ES-PGI-0005-0492-06.09.2005

BOB ( ) BGB ( X )

Dette resumé indeholder de vigtigste oplysninger i varespecifikationen til orientering.

1. Medlemsstatens ansvarlige myndighed:

Navn:

Subdirecc. general de calidad diferenciada y agric. ecológica, dirección general de industria y mercados alimentarios, secretaría general de medio rural, ministerio de medio ambiente y medio rural y marino

Adresse:

Paseo Infanta Isabel, 1

28071 Madrid

ESPAÑA

Tlf.

+34 913475394

Fax

+34 913475410

E-mail:

sgcaproagro@mapya.es

2. Ansøgende sammenslutning:

Navn:

Promotora Pro-IGP Alubia de León

Adresse:

Plaza San Marcos, 6

1o (Cámara Agraria)

24002 León

ESPAÑA

Tlf.

+34 987226140

Fax

+34 987272840

E-mail:

agraria@camaraleon.e.telefonica.net

Sammensætning:

Producent/forarbejdningsvirksomhed ( X ) Andet ( )

3. Produktets art:

Kategori.

1.6: Bælgfrugter

4. Varespecifikation:

(resumé af kravene i henhold til artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 510/2006)

4.1. Navn:

»Alubia de La Bañeza-León«

4.2. Beskrivelse:

Det beskyttede produkt omfatter tørre bønner fra bønnebælge (Phaseolus vulgaris L., underart Papilionaceae, bælgfrugt til menneskeføde) af de lokale sorter Canela, Plancheta, Riñón menudo og Pinta.

Kendetegnene ved bønnerne af disse sorter, som er indbyrdes meget forskellige, er følgende:

Det tørrede produkts morfologiske karakteristika:

—	Canela er nyreformet og aflang, med ensartet kanelfarve; 100 bønner vejer 50-62 gram

—	Plancheta har oval form og hvid farve; 100 bønner vejer 44-52 gram

—	Pinta har en afrundet form og er kanelfarvet med granatfarvede pletter; 100 bønner vejer 51-67 gram

—	Riñón Menudo har oval nyreform og hvid spættet farve; 100 bønner vejer 41-57 gram

Det tørrede produkts fysiske og kemiske karakteristika:

Optagelsen af destilleret vand ved en temperatur på 10-15 °C i 10 timer er på over 100 %.

Organoleptiske karakteristika:

—	Canela: Når bønnerne er kogt, er de fortsat overvejende hele, med glat, blød skal, blød og let cremet frøhvide, en anelse grynede og lettere melede.

—	Plancheta: Når bønnerne er kogt, er de fortsat overvejende hele, med glat og blød skal, meget blød og cremet frøhvide, en anelse grynede og let melede.

—	Pinta: Når bønnerne er kogt, er mange af dem hele, med glat blød skal, blød og cremet frøhvide, en anelse grynede og lettere melede.

—	Riñón menudo: Når bønnerne er kogt, er mange af dem hele, med meget glat, halvhård skal, blød og let cremet frøhvide, en anelse grynede og lettere melede.

De tørrede bønner er af klassen »ekstra«, jf. bekendtgørelse af 16. november 1983 om godkendelse af kvalitetsstandarder for visse tørrede bælgfrugter (BOE (spansk lovtidende) nr. 275, af 17. november 1983) eller standarder, som erstatter disse; de emballeres i polyethylen, klæde eller papir og opbevares under almindelige miljøforhold.

4.3. Geografisk område:

Produktionsområdet på 5 456 km2 befinder sig i 98 kommuner i provinsen León og omfatter landbrugsdistrikterne Astorga, El Páramo, Esla-Campos, La Bañeza, La Cabrera og Tierras de León samt 20 kommuner i distriktet Benavente-Los Valles, der ligger i naboprovinsen Zamora.

Det omfatter følgende kommuner, grupperet efter provinser og landdistrikter:

Provinsen León:

Distriktet Astorga: Astorga, Benavides, Brazuelo, Carrizo, Hospital de Órbigo, Las Omañas, Llamas de la Ribera, Magaz de Cepeda, Mancomunidad de Quintana del Castillo y Villagatón, Quintana del Castillo, San Justo de la Vega, Santa Colomba de Somoza, Santiago Millas, Turcia, Val de San Lorenzo, Valderrey, Villagatón, Villamejil, Villaobispo, Villarejo de Órbigo og Villares de Órbigo.

Distriktet El Páramo: Ardón, Bercianos del Páramo, Bustillo del Páramo, Chozas de Abajo, La Antigua, Laguna Dalga, Laguna de Negrillos, Pobladura de Pelayo García, Pozuelo del Páramo, Roperuelos del Páramo, San Adrián del Valle, San Pedro Bercianos, Santa María del Páramo, Santa Marina del Rey, Urdiales del Páramo, Valdefuentes del Páramo, Valdevimbre, Villadangos del Páramo, Villazala og Zotes del Páramo.

Distriktet Esla-Campos: Algadefe, Cabreros del Río, Campo de Villavidel, Cimanes de la Vega, Corbillos de los Oteros, Cubillas de los Oteros, Fresno de la Vega, Mansilla de las Mulas, Mansilla Mayor, Onzonilla, San Millán de los Caballeros, Santas Martas, Toral de los Guzmanes, Valencia de Don Juan, Vega de Infanzones, Villademor de la Vega, Villamañán, Villamandos, Villanueva de las Manzanas, Villaornate y Castro, Villaquejida, Villasabariego og Villaturiel.

Distriktet La Bañeza: Alija del Infantado, Castrillo de la Valduerna, Castrocalbón, Cebrones del Río, Comunidad de Riego de la Vega y Villamontán de la Valduerna, Comunidad de Soto de la Vega y Villazala, Destriana, La Bañeza, Palacios de la Valduerna, Quintana del Marco, Quintana y Congosto, Regueras de Arriba, Riego de la Vega, San Cristobal de la Polantera, San Esteban de Nogales, Santa Elena de Jamuz, Santa María de la Isla, Soto de la Vega og Villamontán de la Valduerna.

Distriktet La Cabrera: Castrocontrigo og Luyego.

Distriktet Tierras de León: Cimanes del Tejar, Gradefes, León, San Andrés del Rabanedo, Santa Colomba de Curueño, Santa María de Ordás, Santovenia de la Valdoncina, Sariegos, Valdefresno, Valdepolo, Valverde de la Virgen, Vegas del Condado og Villaquilambre.

Provinsen Zamora:

Distriktet Benavente y los Valles: Alcubilla de Nogales, Arcos de la Polvorosa, Arrabalde, Benavente, Castrogonzalo (kun vest for floden Esla), Coomonte, Fresno de la Polvorosa, La Torre del Valle, Maire de Castroponce, Manganeses de la Polvorosa, Matilla de Arzón, Morales de Rey, Pobladura del Valle, San Cristóbal de Entreviñas, Santa Colomba de las Monjas, Santa Cristina de la Polvorosa, Santa María de la Vega, Villabrázaro, Villaferrueña og Villanueva de Azoague (kun vest for floden Esla)

4.4. Bevis for oprindelse:

Kontrolinstansen »Consejo Regulador« sørger for at overvåge og kontrollere, at produktion, oplagring, emballering samt bønnernes kvalitet er i overensstemmelse med varespecifikationen. Bønnerne skal stamme fra dyrkningsarealer, der ligger i det produktionsområde, der er opført i kontrolinstansens matrikelregister. Bønnerne må kun behandles i lager- og emballeringsvirksomheder, der er opført i kontrolinstansens relevante registre. Dyrkningsarealerne, lagrene og industrianlæggene skal kontrolleres, før de registreres, og skal derefter vurderes regelmæssigt for at opretholde registreringen hos kontrolinstansen. Når produktet flyttes mellem landbrugere, lagre og registrerede industrianlæg, skal det være ledsaget af dokumenter, som kontrolinstansen har udstedt til dette formål. Kun bønner, der har været gennem alle kontrolforanstaltninger, må markedsføres med kontrolinstansens etiket for oprindelsesgaranti. Kontrolinstansen udleverer et vist antal kontroletiketter til emballerings- og forarbejdningsindustrierne afhængigt af det antal bønner, de modtager, og emballeringskapaciteten.

4.5. Produktionsmetode:

På dyrkningsarealerne: Dyrkningsarealerne skal enten være kunstigt vandede eller uvandede og meget kølige. Bønnerne indgår i afgrødevekslingen mindst hvert andet år. Såsæden skal stamme fra »fedtfri« afgrøder og skal være underkastet en behandling mod kornsnudebiller, alt sammen under kontrolinstansens kontrol. Såningen foretages i foråret med en tæthed på op til 190 000 planter/ha. Bønnehøsten finder sted i august, september eller oktober, når bønnerne er fysiologisk modne.

I lagrene: Oplagringen kan foretages af landbrugerne eller af andre operatører, så længe det undgås, at forskellige partier bønner blandes; de bør være fysisk adskilt.

Lagrene skal opfylde de gældende tekniske og sanitære forskrifter.

I emballeringsindustrierne:

Bønnerne underkastes kontrol af råvarens kvalitet; de fordeles i ensartede partier og undergår en første rensning, behandling mod kornsnudebiller, sortering og klassifikation, fjernelse af bønner med fejl, emballering med dosseringsmaskiner, endelig kvalitetskontrol og etikettering, herunder anbringelse af kontrolinstansens specifikke kontroletiketter.

4.6. Tilknytning:

Omdømme:

Allerede tilbage i 1570 blev der handlet med bønnerne »Alubias de la Bañeza« på de berømte markeder i Medina del Campo; bønnerne kom udelukkende fra landarbejderne i distriktet.

I Ensenada-matrikelbogen for året 1752 står der, at der hver lørdag året rundt blev holdt markeder i La Bañeza, og at disse bønner var en af de varer, der dér blev handlet med.

I »Diccionario geográfico, estadístico e histórico de España y sus posesiones de ultramar (1846-1850)«, af Pascual Madoz, oplyses det, at der blev dyrket bønner i León ifølge en optælling i 1799: »… i provinsen er der produceret 2 102»fanegas« (hver svarende til 55-56 liter, i alt 126 120 kg) bønner, vurderet til 63 060 spanske realer«. Der angives også tal vedrørende forbruget i byen León i femårsperioden 1835-1839. Bønner er den bælgfrugt, der har det største forbrug (0,21 fanegas/12,6 kg pr. indbygger pr. år), efterfulgt af kikærter (0,09 fanegas/5,4 kg) og fladbælge (0,03 fanegas/1,8 kg).

Årsfortegnelsen for Spanien i 1912, af Bailly-Baillière, indeholder ud over en henvisning til bønner som en af de vigtigste afgrøder i adskillige kommuner i retskredsen La Bañeza også en reklame, som lyder således: »Ceferino Martín — La Bañeza — Korn, grøntsager, uld, blår, kartofler og udvalgte bønner, som er tildelt guldmedalje«.

I »La provincia de León« (generel guide) af José Mourille Lopez, 1928, står der om området La Bañeza, at »de bønner, der eksporteres i store mængder, gør dette område berømt«.

I øjeblikket vises produktets berømmelse bl.a. ved, at det er medtaget i diverse officielle kataloger vedrørende fødevarekvalitet, f.eks. den spanske fortegnelse over traditionelle produkter fra 1996, der er udarbejdet af ministeriet for landbrug, fiskeri og fødevarer og finansieret af Europa-Kommissionen.

På samme måde indeholder fortegnelsen over landbrugsprodukter af høj kvalitet, som lokalregeringen for Castilla y León har udarbejdet i 2001, to sider om dette produkt.

Senest kan man finde fire sider om disse bønner i provinsen Leóns guide over kvalitetsfødevarer, den såkaldte »León al Gusto«, der er finansieret af EUGFL, Udviklingssektionen.

Hvad angår reklame over for udlandet, kan man i landbrugsministeriets »Guide of the Best Fruits and Vegetables« også finde to sider herom.

På internettet giver søgninger på Google næsten 300 referencer, primært til gastronomiske sider, turistsider, Wikipedia osv. Produktet har også stor betydning på det sociale område, hvilket fremgår af den omstændighed, at der findes et museum for bønnen i la Bañeza og en gastronomisk sammenslutning for »Alubia de La Bañeza-León«, som ledes af den nuværende præsident for Revisionsretten.

På markederne vidner den store prisforskel i forhold til andre bønner, der ikke er omfattet af en beskyttet geografisk betegnelse, om forbrugernes store værdsættelse af bønnen.

Naturbestemte faktorer

De karakteristika, der kendetegner bønnerne fra La Bañeza-León, er forbundet med klima- og jordbundsforholdene i området og med plantematerialet, som er tilpasset miljøet.

Klima: Hvad angår temperatur og fugtighed er området klart forskelligt fra området mod øst og med hensyn til fugtighed også forskelligt fra områderne mod nord og vest. Den gennemsnitlige nedbørsmængde i bønnernes dyrkningsperiode er netop tilpas til, at bønneplanten kan udvikle sig korrekt, da den dyrkes enten med kunstvanding eller på meget kølige dyrkningsarealer uden vanding. Det moderate fugtighedsniveau beskytter generelt planten mod svampesygdomme, forudsat at dyrkningen og især kunstvandingen håndteres korrekt.

Jordbund: Jordbunden i området har overvejende en løs eller løs og sandholdig struktur med moderat lerindhold, neutral eller sur pH, højt indhold af organisk materiale og meget lavt carbonatindhold. Generelt giver jordbunden bønnerne en høj vandabsorbtion, et lavt askeindhold og bedre organoleptiske egenskaber efter kogning, navnlig en glattere skal og en mere melet og ugrynet frøhvide.

Plantemateriale: Den traditionelle, løbende dyrkning af disse bønnesorter i årenes løb har medført både en naturlig udvælgelse som følge af de agroklimatiske forhold og en udvælgelse foretaget af landbrugerne, som på de bedste dyrkningsarealer altid udvælger de bønner, der er af højeste kvalitet og mest ensartede til såning af den kommende høst.

Menneskelige faktorer

Landbrugerne er i kraft af mange generationers erfaring i stand til at identificere, hvilke dyrkningsarealer der er mest velegnede til bønnedyrkning, og de ved, hvordan de skal tilpasse deres dyrkningsmetoder for at opnå bønner af højeste kvalitet.

4.7. Kontrolinstans:

Navn:

Consejo Regulador de la Indicación Geográfica Protegida »Alubia de La Bañeza-León«

Adresse:

Avenida Portugal s/n

24750 La Bañeza (León)

ESPAÑA

Tlf.

+34 987641686

Fax

+34 987641686

E-mail:

alubiadelabanezaleon@telefonica.net

Kontrolinstansen »Consejo Regulador« for den beskyttede geografiske betegnelse »Alubia de La Bañeza-León« opfylder 1998-udgaven af EN-45011-standarden.

4.8. Mærkning:

Emballerings- eller forarbejdningsvirksomhedernes etiketter eller mærkninger skal være godkendt af kontrolinstansen. Der skal obligatorisk stå: Beskyttet geografisk betegnelse »Alubia de La Bañeza-León«, ledsaget af kontrolinstansens logo. Kontroletiketten, som skal være forsynet med en alfanumerisk kode, skal være udstedt af kontrolinstansen.

Kontrolinstansens logo ser således ud:

De produkter, hvori »Alubia de La Bañeza-León« indgår som råvare, også efter at have gennemgået en bearbejdning eller forarbejdning, kan afsættes i emballager med henvisning til nævnte betegnelse, f.eks. påskriften »Elaborado con Indicación Geográfica Protegida Alubia de La Bañeza-León« (fremstillet af »Alubia de La Bañeza-León« med beskyttet geografisk betegnelse). Dog må EU-logoet ikke anvendes, og følgende forhold skal overholdes:

a)	»Alubia de La Bañeza-León« med beskyttet geografisk betegnelse udgør den eneste ingrediens i pågældende produktkategori.

De pågældende bearbejdnings- eller forarbejdningsvirksomheder skal være godkendt af kontrolinstansen, som kontrollerer, at den beskyttede betegnelse anvendes korrekt. Med henblik herpå udarbejder kontrolinstansen en ansøgningsformular med de nærmere betingelser for godkendelse. En godkendelse indebærer, at ansøgeren accepterer, at kontrolinstansen foretager den nødvendige kontrol for at sikre, at »Alubia de La Bañeza-León« kan spores.

Når der ikke udelukkende anvendes »Alubia de La Bañeza-León«, må den beskyttede betegnelse kun nævnes i ingredienslisten for produkter, som indeholder bønnerne, eller som er fremkommet ved bearbejdning eller forarbejdning heraf.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.186.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 186

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 8. august 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 186/01	Bekendtgørelse fra Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet — Forpligtelse til offentlig tjeneste vedrørende ruteflyvning ( 1 )	1

2009/C 186/02	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	2

2009/C 186/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5500 — General Motors/Delphi Steering Business) ( 1 )	6

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 186/04	Euroens vekselkurs	7

2009/C 186/05	De Europæiske Fællesskabers Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring — Omregningskurser for valuta i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 574/72	8

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 186/06	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5606 — Uniqa/Veneto Banca/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	10

2009/C 186/07	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5582 — Gonvarri/Severstal/JV) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	12

2009/C 186/08	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5540 — Lion Capital/CEDC/Russian Alcohol Group) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	13

	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2009/C 186/09	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	14

2009/C 186/10	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	20

2009/C 186/11	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	23

2009/C 186/12	Offentliggørelse af en registreringsansøgning i henhold til artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer	28