5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/1

Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag COMP/M.5489 — Bosch Thermotechnik/Loos)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 183/01

Den 16. juli 2009 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med fællesmarkedet. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004. Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på tysk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32009M5489. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/2

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

(EØS-relevant tekst)

2009/C 183/02

Godkendelsesdato	13.5.2009
Referencenummer til statsstøtte	N 420/08
Medlemsstat	Det Forenede Kongerige
Region	—
Titel (og/eller modtagerens navn)	Restructuring of London & Continental Railways and Eurostar (UK) Limited
Retsgrundlag	Ikke relevant
Foranstaltningstype	Omstruktureringsstøtte
Formål	—
Støtteform	—
Rammebeløb	Finansiel nettostøtte på 5,169/6,466 mio. EUR
Støtteintensitet	Ikke relevant
Varighed	Ikke relevant
Økonomisk sektor	Personbefordring med jernbane/infrastruktur
Navn og adresse på den myndighed, der yder støtten	UK Secretary of State for Transport

Den autentiske udgave af denne beslutning (renset for fortrolige oplysninger) findes på:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/3

Euroens vekselkurs (1)

4. august 2009

2009/C 183/03

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4384
JPY	japanske yen	136,22
DKK	danske kroner	7,4452
GBP	pund sterling	0,84845
SEK	svenske kroner	10,3043
CHF	schweiziske franc	1,5286
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,7040
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	25,863
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	267,05
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7025
PLN	polske zloty	4,1233
RON	rumænske leu	4,2145
TRY	tyrkiske lira	2,1091
AUD	australske dollar	1,7116
CAD	canadiske dollar	1,5369
HKD	hongkongske dollar	11,1477
NZD	newzealandske dollar	2,1609
SGD	singaporeanske dollar	2,0622
KRW	sydkoreanske won	1 753,18
ZAR	sydafrikanske rand	11,2817
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,8246
HRK	kroatiske kuna	7,3470
IDR	indonesiske rupiah	14 208,64
MYR	malaysiske ringgit	5,0265
PHP	filippinske pesos	68,824
RUB	russiske rubler	44,8420
THB	thailandske bath	48,884
BRL	brasilianske real	2,6393
MXN	mexicanske pesos	18,9279
INR	indiske rupee	68,4390

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/4

Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/37.860 — Morgan Stanley Dean Witter/Visa International

(i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse (2001/462/EF, EKSF) af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)

2009/C 183/04

Udkastet til beslutning i ovennævnte sag giver anledning til følgende bemærkninger:

Klagen

Denne sag er en følge af den klage, som Morgan Stanley (tidligere Morgan Stanley Dean Witter & Co.) og Morgan Stanley Dean Witter Bank Limited (nu Morgan Stanley Bank International Limited) (herefter under ét »Morgan Stanley«) sammen indgav til Europa-Kommissionen den 12. april 2000. Klagen omhandlede især anvendelse (på Morgan Stanley) af en bestemmelse i Visa International Service Association's vedtægter, hvorved Visa-medlemsskab nægtes »enhver ansøger, som af bestyrelsen betragtes som en konkurrent til selskabet« (»reglen«). På grundlag af denne regel blev Morgan Stanley i marts 2000 nægtet Visa-medlemskab, hvorved banken blev udelukket (som »merchant acquirer«) fra markedet for Visa-transaktioner ikke blot i Det Forenede Kongerige, men i alle EØS-medlemsstater, hvor reglen er gældende.

Klagepunktsmeddelelse og første sagsfremstilling

Den 2. august 2004 blev der fremsendt en klagepunktsmeddelelse til Visa International Service Organisation og Visa Europe (herefter under ét benævnt »Visa«). Visa Europe, der er ansvarlig for EU-regionen, var blevet registreret den 1. juli 2004 og anvendte samme regel (1).

Visa besvarede klagepunktsmeddelelsen den 3. december 2004, efter at selskabet havde anmodet om forlængelse af svarfristen.

Visa fik aktindsigt den 1. og 2. september 2004. Efter anmodning fra Visa blev der givet yderligere aktindsigt den 19. november og 17. december 2004. Ved brev af 23. december 2004 informerede Kommissionens tjenestegrene Visa (første sagsfremstilling) om en række supplerende oplysninger, der efterfølgende var indgået i sagsakterne, og redegjorde for, hvorledes Kommissionen eventuelt ville anvende disse informationer i en endelig beslutning. Visa fremsatte yderligere bemærkninger den 12., 14. og 17. januar 2005.

I forbindelse med aktindsigten havde Visa under hele proceduren et problem med hensyn til et særligt aspekt, nemlig adgangen til Morgan Stanleys strategiplan. Banken havde henvist til denne plan for at dokumentere sin intention om etablere integrerede kortaktiviteter i Det Forenede Kongerige og andre EU-lande. Planen var klar til at blive lanceret i maj 2005, hvis banken blev medlem af Visa. Efter Visas opfattelse var dette dokument et grundlæggende bevis, som Visa burde have haft fuldstændig indsigt i af hensyn til retten til at forsvare sig. Visa fik i starten udleveret et kort resumé af strategiplanen. Efter at jeg havde modtaget en anmodning herom, gav jeg tilladelse til, at Visa fik udleveret en ikke-fortrolig version af rapporten. Efterfølgende fremlagde Morgan Stanley en mere detaljeret ikke-fortrolig version af denne plan, der blev forelagt Visa som led i proceduren under hensyntagen til den tid, der i mellemtiden var gået, og som en imødekommende gestus i et forsøg på fjerne uoverensstemmelsem omkring dette spørgsmål. Morgan Stanley besvarede også spørgsmål, som Visa havde rejst over for Kommissionens tjenestegrene vedrørende planen. Visa har dog fortsat hævdet, at dets ret til at forsvare sig ikke er blevet respekteret på dette punkt. Jeg har gentagne gange under proceduren besvaret spørgsmål fra Visa omkring dette anliggende. Under hensyntagen til interesseafvejningen mellem behovet for at sikre Visas ret til at forsvare sig på den ene side og Morgan Stanleys legitime interesse i at beskytte sine forretningshemmeligheder på den anden side, og under henvisning til vurderingskriterierne i Kommissionens meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter (2), konkluderer jeg endeligt, at Visas ret til at forsvare sig er blevet tilstrækkeligt beskyttet i det beslutningsudkast, der skal godkendes i denne sag.

I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 fik Morgan Stanley, som formel klager, tilsendt en ikke-fortrolig version af klagepunktsmeddelelsen, hvortil der blev fremsat skriftlige bemærkninger. Disse bemærkninger blev videresendt til Visa, som igen fremsatte supplerende bemærkninger. Af hensyn til gennemsigtigheden fik Morgan Stanley også tilsendt en ikke-fortrolig version af Visas svar til klagepunktsmeddelelsen, som resulterede i yderligere bemærkninger fra Morgan Stanley og endnu engang fra Visa.

Visa gav afkald på sin ret til en mundtlig høring i denne sag.

Anden sagsfremstilling og efterfølgende begivenheder

Den 6. juli 2006 fremsendte de relevante tjenestegrene i Kommissionen endnu en sagsfremstilling til Visa, der indeholdt nyt dokumentationsmateriale til støtte for konklusionerne i klagepunktmeddelelsen samt ajourført aktindsigt. Efter anmodning blev fristen for besvarelse af sagsfremstillingen forlænget til 22. september 2006. Som svar på de argumenter, der blev fremsat af Visa, afviste jeg påstanden om, at sagsfremstillingen rejste nye påstande eller en anden sag, der var mere vidtgående end klagepunktsmeddelelsen. Jeg afviste også påstanden om, at Visa ikke havde haft tilstrækkelig tid til at svare ordentlig på sagsfremstillingen. De forespørgsler, som Visa havde fremsat i sit svar af 22. september 2006 blev efterfølgende udtømmende behandlet af sagsbehandlerne i Kommissionen i brev af 5. december 2006.

I den mellemliggende tid blev Morgan Stanley medlem af Visa Europe den 22. september 2006 og trak klagen til Kommissionen tilbage. Den 2. oktober 2006 fremsendte Kommissionens tjenestegrene anmodninger om oplysninger til både Visa og Morgan Stanley for at få en kopi af den aftale af 21. september 2006, der var indgået mellem Morgan Stanley og Visa, i henhold til hvilken Morgan Stanley blev optaget som medlem af Visa Europe. Visa svarede den 9. oktober 2006.

Som svar på den anmodning om oplysninger, som Kommissionen tilsendte Visa den 20. oktober 2006 vedrørende selskabets omsætning, fremsendte Visa en redegørelse i et brev den 27. november 2006.

Visa meddelte som anført i brevet af 27. november 2006, at det havde ændret reglen. Kommissionen fremsendte en anmodning om oplysninger til Visa den 5. december 2006 for at få en yderligere afklaring af dette spørgsmål. Denne anmodning blev besvaret den 12. december 2006.

Den 12. januar 2007 fik Visa yderligere aktindsigt og en sidste mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev fremsat bemærkninger den 15. februar 2007 (3).

Beslutningsudkast

I beslutningsudkastet fastslog Kommissionen, at overtrædelsen startede den 22. marts 2000 (4), da Visa første gang informerede Morgan Stanley, at selskabet ikke kunne blive medlem af Visa, og sluttede den 22. september 2006, da Morgan Stanley blev optaget som medlem af Visa. Ved fastsættelsen af bødens størrelse i denne sag tages der kun hensyn til perioden mellem fremsendelsen af klagepunktsmeddelelsen (2. august 2004) og den 22. september 2006.

Det udkast til beslutning, der er forelagt Kommissionen, indeholder kun indsigelser, over for hvilke parterne har haft mulighed for at fremsætte deres synspunkter.

Jeg mener derfor, at parternes ret til at blive hørt er overholdt i denne sag.

Bruxelles, den 26. september 2007

Karen WILLIAMS

(1) Inden 1. juli 2004 var »Visa EU« en geografisk afdeling under Visa International.

(2) Kommissionens meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter i forbindelse med sager efter EF-traktatens artikel 81 og 82, EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57 og Rådets forordning (EF) nr 139/2004, pkt. 24.

(3) Da Visa i sine bemærkninger fra 15. februar 2007 over for Kommissionen nævnte, at Morgan Stanley havde indgivet en ansøgningsformular, tilsendte Kommissionen den 3. april 2007 Visa et brev, hvori den bad om oplysninger om datoen for denne ansøgningsformular samt en kopi af denne.

(4) En senere dato i sammenligning med den startdato, der henvises til i klagepunktsmeddelelsen.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/6

Resumé af Kommissionens beslutning

af 3. oktober 2007

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53

(Sag COMP/D1/37860 — Morgan Stanley/Visa International og Visa Europe

(meddelt under nummer K(2007) 4471)

(Kun den engelske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 183/05

Den 3. oktober 2007 vedtog Kommissionen en beslutning i en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 30 i forordning (EF) nr. 1/2003 (1) offentliggør Kommissionen hermed parternes navne og beslutningens hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner, dog således at virksomhedernes berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes, er sikret. En ikke-fortrolig version af beslutningen findes på webstedet for Generaldirektoratet for Konkurrence på følgende adresse http://europa.eu.int/comm/competition/antitrust/cases/index/

I. INDLEDNING

I beslutningen pålægges Visa International Service Association og Visa Europe Limited en bøde for overtrædelse af EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53. Fra den 22. marts 2000 til den 21. marts 2006 forhindrede de pågældende virksomheder Morgan Stanley Bank International Limited (2) i at udbyde »merchant acquiring«-tjenester i forbindelse med betalingskort i Det Forenede Kongerige (»merchant acquirer« — institution/bank, der formidler betalingsløsninger/betalingsstrømme udløst af kreditkort), da de nægtede at optage Morgan Stanley som medlem af Visa Europe.

II. BESKRIVELSE AF SAGEN

1. Sagsforløb

Beslutningen er en følge af den klage, som Morgan Stanley USA og Morgan Stanley Bank sammen indgav til Kommissionen (herefter »Morgan Stanley«). Ifølge klagen var Morgan Stanley blevet nægtet medlemskab af Visa Europe, hvilket forhindrede selskabet i at udstede Visa-kort og deltage i Visa- og MasterCard-transaktioner.

Morgan Stanley indbragte også klagen for High Court of Justice of England and Wales den 28. september 2000. Klagen til High Court of Justice of England and Wales er den samme som den, der blev indgivet til Kommissionen, bortset fra at den også indeholdt erstatningskrav. Den 2. maj 2001 udsatte High Court of Justice of England and Wales efter anmodning fra Visa proceduren for at afvente resultatet af Kommissionens undersøgelse.

5.	Der blev fremsendt en klagepunktsmeddelelse til Visa International og Visa Europe (herefter »Visa«) den 2. august 2004. Den 5. april 2005 gav Visa afkald på sin ret til at blive hørt.

6.	På sit møde den 17. september 2007 godkendte det rådgivende udvalg beslutningsudkastets indhold.

2. Sagsfremstilling

I USA driver Morgan Stanley USA Discover-kortsystemet, som ikke findes i EU/EØS. I 1999 overtog selskabet en bank i Det Forenede Kongerige — Morgan Stanley Bank — som er ansvarlig for kreditkortaktiviteter i EU. Indtil Morgan Stanley Bank blev optaget som medlem af Visa i september 2006, var Morgan Stanley Banks kortoperationer begrænset til udstedelse af MasterCard-kort i Det Forenede Kongerige (Morgan Stanley Bank indgår ikke aftaler med handlende om accept af MasterCard).

8.	Visa International driver Visa-kortsystemet og overtog Visa Europe in 2004. Visa Europe har beføjelse til at regulere forhold inden for EØS, især til at beslutte om en ansøgning om medlemskab af Visa i EØS skal godkendes eller afvises.

9.	Visa Internationals vedtægter og Visa Europes medlemsbestemmelser indeholder den samme regel (»reglen«), ifølge hvilken en ansøger, der anses for at være selskabets konkurrent, ikke kan godkendes som medlem.

10.

I marts 2000 anmodede Morgan Stanley om at blive optaget som medlem af Visa Europe. I 2002 udarbejdede Morgan Stanley en strategiplan for at gå ind på markedet for »merchant acquiring«-aktiviteter i Europa. I 2005 havde selskabet en gennemførelsesplan for denne strategi i Det Forenede Kongerige, som det hævdede var klar til at blive iværksat, så snart selskabet var optaget som medlem af Visa.

11.	Den 21. september 2006 blev der indgået en aftale mellem Morgan Stanley og Visa. Den 22. september 2006 i) blev Morgan Stanley Bank betingelsesløst optaget som medlem af Visa Europe, og ii) Morgan Stanley trak den klage, der var indgivet til Kommissionen, tilbage.

III. RETLIG VURDERING

12.

Visa og selskabets medlemmer, hvad enten det er kreditinstitutter eller selskaber ejet af kreditinstitutter, udøver en økonomisk aktivitet og er derfor virksomheder som defineret EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1. Reglerne og bestemmelserne om rammen for Visasystemets drift, der er vedtaget af Visa Internationals og Visa Europes bestyrelse, og beslutningen om at anvende disse regler på en virksomhed kan derfor enten betragtes som vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder eller som aftaler mellem virksomheder.

13.

Det fastslås i beslutningen, at anvendelsen af reglen på Morgan Stanley begrænsede konkurrencen i den i artikel 81, stk. 1, anførte betydning, fordi:

—	reglen, således som den blev anvendt på Morgan Stanley, forhindrede Morgan Stanley i at komme ind på det britiske »acquiring«-marked for kreditkort- og betalingskort med forskudt debitering

—	en sådan adfærd fra Visas side havde konkurrencebegrænsende virkninger på det pågældende marked;

—	Visas adfærd falder ind under traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalen artikel 53, stk. 1.

14.

På grund af de handlendes krav om, at de aftaler om kortaccept, der indgås med deres bank, skal tilbydes som en pakke, der omfatter accept af både Visa og MasterCard, har Visas afvisning af at optage Morgan Stanley som medlem ikke alene forhindret Morgan Stanley i at tilbyde de handlende tjenester i forbindelse med Visa-transaktioner (som repræsenterer 60 % af markedet), men også i forbindelse med andre betalingskorttransaktioner. Der er allerede en høj grad af koncentration på markedet og denne udvikling fortsætter.

15.

Medens der er mulighed for yderligere konkurrence inden for den forholdsvis snævre kreds af banker, som Visa har identificeret som potentielle nye aktører på markedet, har Kommissionen dokumentation for, at der ikke er nogen anden bank, bortset fra Morgan Stanley, som ville overveje at gå ind på det britiske »acquiring-marked«. Morgan Stanley har hele tiden haft intention om at gå ind på det europæiske »acquiring«-marked og har alle kvalifikationer for at blive en effektiv aktør på dette marked. I modsætning hertil er det kun to andre banker, som har erfaringer med »merchant acquiring«,-aktiviteter, og disse banker overvejer ikke at gå ind på det britiske marked for disse aktiviteter. Det kunne derfor med rimelighed forventes, at Morgan Stanleys tilstedeværelse på det britiske marked ville resultere i en mere effektiv konkurrence i Det Forenede Kongerige og have en positiv indvirkning på priser og kvalitet inden for denne sektor.

16.

Der er ikke nogen realistisk mulighed for, at Discover, Morgan Stanleys kortsystem i USA, ekspanderer og går ind i EØS, fordi der bl.a. i) er meget store hindringer for adgang til markedet for kortsystemer i EØS, ii) Discover blev lanceret i USA i samarbejde med USAs største detailvirksomhed (Sears), men Morgan Stanley har ikke en tilsvarende partner som Sears, der kan hjælpe med til at introducere Discover i Europa, og iii) Discover er et specifikt kortsystem, som primært opererer i USA, som kun har en forholdsvis lille markedsandel, og som kun i begrænset omfang accepteres på internationalt plan.

17.

Anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ville ikke være omfattet af EF-traktatens artikel 81, stk.1), og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, hvis den var direkte relateret og nødvendig (proportionel og ikke-diskriminerende) for, at Visas betalingskortssystem med fire parter kunne fungere ordentligt. Ifølge Visa var det tilfældet, da dets kortsystem ville blive truet, hvis Morgan Stanley ikke blev forhindret i at profitere af angiveligt fortrolige oplysninger til gavn for Morgan Stanleys Discover-system.

18.

Risikoen for »gratiskørsel«, er imidlertid meget tvivlsom, fordi:

i)	ejere og aktionærer i andre betalingssystem er godkendt som medlemmer af Visa

ii)

oplysninger, som ifølge Visa ikke kunne afsløres for Morgan Stanley på grund af den påståede risiko for »gratiskørsel«, ville under alle omstændigheder være tilgængelige for Morgan Stanley, hvis selskabet blev aktiv på »merchant acquiring«-markedet under et »fronting arrangement« (som Visa angiveligt ikke modsatte sig), eller som er specifikke for Visas Europaregion og derfor ikke relevant for Discover i USA, eller sådanne oplysninger er standard inden for sektoren

iii)	Morgan Stanley er ikke konkurrent til Visa, dvs. der er ikke nogen realistisk mulighed for, at Discover udvider sine aktiviteter til EØS.

19.

Endvidere var anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ikke nødvendig, da i) der kunne anvendes mindre restriktive foranstaltninger for at imødekomme Visas betænkeligheder, f.eks. tilsagn om fortrolighed, og ii) optagelsen som medlem fandt sted den 22. september 2006 uden nogen forklaring på, hvorfor de betænkeligheder, som Visa havde påberåbt sig under hele proceduren som begrundelse for afvisningen af Morgan Stanley som medlem af Visa Europe, var ændret.

20.	Morgan Stanley blev forhindret i at udbyde »acquiring«-tjenester i forbindelse med kreditkort og betalingskort med udskudt debitering til handlende i Det Forenede Kongerige, og Visa tilsidesatte hermed EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalen artikel 53, stk. 1.

21.	De tre første betingelser for en lovfæstet undtagelse fra EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, er ikke opfyldt, bl.a. fordi anvendelsen af reglen på Morgan Stanley ikke var nødvendig for at forhindre en påstået »gratiskørsel«.

IV. BØDER

22.

Selv om overtrædelsen varede seks år og seks måneder (fra 22. marts 2000, da Visa mundtligt meddelte Morgan Stanley, at selskabet ikke kunne blive optaget som medlem af Visa og afviste at give selskabet en ansøgningsformular indtil 22. september 2006, da Morgan Stanley blev optaget som medlem af Visa Europe), er den periode, der skal tages hensyn til ved beregning af bødens størrelse, perioden fra 2. august 2004 — datoen for udfærdigelse af klagepunktsmeddelelsen — og 22. september 2006 (3).

23.	I betragtning af virkningen på markedet og det relevante geografiske markeds størrelse betragtes overtrædelsen som alvorlig.

24.	Der er ikke nogen skærpende eller formildende omstændigheder i den foreliggende sag.

25.	På baggrund af ovennævnte betragtninger fastsættes bødens grundbeløb i denne sag til 10 200 000 EUR.

V. BESLUTNING

26.

Visa International Service Association og Visa Europe Limited har — førstnævnte i perioden fra 22. marts 2000 til 22. september 2006, og sidstnævnte fra dets oprettelse 1. juli 2004 til 22. september 2006 — overtrådt EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 ved at forhindre Morgan Stanley Bank International Limited (tidligere Morgan Stanley Dean Witter Bank Limited) i at blive optaget som medlem af Visa Europe.

27.	For ovennævnte overtrædelse pålægges Visa International Service Association og Visa Europe Limited, in solidum, en bøde på 10 200 000 EUR.

(1) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1. Forordning ændret ved forordning (EF) nr. 411/2004 (EUT L 68 af 6.3.2004, s. 1).

(2) Beslutningen vedrører perioden mellem april 2000 (dato for klagens indgivelse) og september 2006 (den måned, hvor Morgan Stanley Bank International Limited fik adgang til Visas netværk). 1. juni 2007 meddelte Morgan Stanley frasalg af sin kredit- og betalingsafdeling, Discover Financial Services. Aktiverne i kreditkortafdelingen i Morgan Stanley Bank International Limited overførtes til Goldfish Bank Limited, et nyligt registreret selskab den 1. juni 2007. Morgan Stanley Card Services Limited ændrede navn til Goldfish Card Services Limited og blev et helejet datterselskab under Goldfish Bank Limited i begyndelsen af juni 2007. Begge enheder blev udskilt fra Morgan Stanley den 30. juni 2007. Goldfish bank Limited's kreditkortoperationer er siden blevet solgt til Barclays Bank plc og Discover Financial Services har overtaget Diners Club International.

(3) Reglen var anmeldt og omfattet af bødefritagelse indtil 1. maj 2004.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/9

Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/38.606 — Groupement des cartes bancaires

(udarbejdet i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse (2001/462/EF, EKSF) af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EUT L 162, 19.6.2001, s. 21)

2009/C 183/06

Det beslutningsudkast, der er forelagt Kommissionen, giver anledning til en række bemærkninger om parternes ret til at blive hørt under procedurer, der iværksættes på grundlag af traktatens artikel 81.

SAGSFORLØB

Den 11. december 2002 sendte Groupement des cartes bancaires (GCB) Kommissionen en anmeldelse af koncernens planer om at indføre en interbank-gebyrordning (indført den 1. januar 2003) for de medlemmer, hvis aktiviteter i væsentlig højere grad tager sigte på indgåelse af tilslutningskontrakter med handlende end med (bankkort)udstedelse.

Bankerne fik tilsendt flere anmodninger om oplysninger, jf. artikel 11 i Rådets forordning nr. 17/62. I maj 2003 blev der foretaget inspektioner hos GCB og en række banker på grundlag af artikel 14, stk. 3, i Rådets forordning nr. 17/62.

Som noget særligt blev der i denne sag opstillet to klagepunktsmeddelelser: den første den 7. juli 2004 og den anden den 17. juli 2006.

Første klagepunktsmeddelelse (juli 2004)

Den første klagepunktsmeddelelse var rettet til GCB og følgende banker: La Poste, BNP Paribas, Confédération Nationale du Crédit Mutuel, Crédit Industriel et Commercial, La Banque Fédérale des Banques Populaires, Natexis Banques Populaires, La Caisse Nationale des Caisses d'Epargne et De Prévoyance, Société Générale og Crédit Lyonnais SA.

Adgang til sagen

Visse dokumenters fortrolighed blev ved flere lejligheder drøftet i detaljer af parterne. Jeg blev derfor nødsaget til at træffe to beslutninger på grundlag af artikel 9 i høringskonsulentens mandat, idet jeg gav afslag på GCB's og La Poste's anmodning om fortrolig behandling af visse dokumenter. Ved udløbet af den frist på otte dage, der er fastsat i mandatet, besluttede parterne ikke at udøve deres ret til at appellere direkte til formanden for Førsteinstansretten; dette betød, at de pågældende dokumenter kunne udsendes til samtlige berørte virksomheder.

Det skal til slut nævnes, at alle parter anmodede om adgang til referatet af mødet den 29. marts 2004 mellem Kommissionen og GCB, da punkt 20 i klagepunktsmeddelelsen byggede på nævnte referat. Det hed i punkt 20 i klagepunktsmeddelelsen, at det ville være sandsynligt, at gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger — hvis de var konkurrencefordrejende — ville udgøre en skærpende omstændighed, navnlig hvis de havde et konkurrencebegrænsede formål. Det var et af de emner, der blev drøftet på mødet den 29. marts 2004.

Mit standpunkt var, at dette ikke var en indvending, der fastslog, at der var sket en overtrædelse, men derimod en udtalelse om, at gennemførelsen af de anmeldte foranstaltninger — ifald det blev fastslået, at de var konkurrencefordrejende ville kunne blive betragtet som en skærpende omstændighed i forbindelse med fastsættelsen af eventuelle bøder.

Generaldirektoratet sendte på mit råd parterne et resumé, ikke det komplette mødereferat. Domstolen har ved flere lejligheder eksplicit fastslået, at Kommissionen ikke er forpligtet til at stille sådanne interne mødereferater til rådighed, med den begrundelse, at Kommissionen skal kunne fungere normalt, eller med andre ord, at Kommissionens interne beslutningsproces må beskyttes. Jeg kontrollerede personligt, at mødereferatet var korrekt.

Frist for besvarelsen af klagepunktsmeddelelsen

Alle parter fremsendte flere anmodninger om udsættelse af fristen. Jeg tog hensyn til den omstændighed, at der havde været en forsinkelse i parternes tilrettelæggelse af deres forsvar på grund af forholdene omkring adgangen til sagen på CD-ROM, og virksomhederne fik derpå en frist på fire måneder til at besvare klagepunktmeddelsen.

Berørte tredjeparter

Jeg modtog 7 henvendelser fra parter, der ønskede status som berørte tredjeparter, med anmodning om tilladelse til at tage del i eventuelle høringer.

Efter at have behandlet de argumenter, der blev fremsat af disse parter, og efter at have hørt generaldirektoratet konstaterede jeg, at alle havde godtgjort tilstrækkelig interesse til at blive hørt som tredjeparter, jf. artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003; jeg accepterede følgelig deres anmodninger.

De berørte virksomheder fik mulighed for at fremlægge deres argumenter såvel skriftligt som mundtligt som led i en formel undersøgelse. Som fastsat i lovgivningen fik nævnte tredjeparter tilsendt et skriftligt ad hoc-resumé om procedurens art og behandlede emner. Følgende virksomheder var til stede ved høringen: bankerne Accord og Cofidis, selskaberne Covefi og CDCK og forbrugersammenslutningerne ADEIC, UFC Que Choisir og BEUC.

I den formelle høring af virksomhederne

Der blev overværet af repræsentanter for de nationale konkurrencemyndigheder, der ønskede at deltage, deltog de berørte departementer i Kommissionen og generaldirektoratet for konkurrence, samt de berørte tredjeparter, der havde fået adgang.

Høringen fandt sted den 16. og 17. december 2004. Jeg aftalte med de juridiske repræsentanter for GCB og bankerne, at de skulle forelægge en fælles redegørelse vedrørende de klagepunkter, der vedrørte alle, både for at undgå talrige gentagelser og for at sikre et produktivt møde.

Under høringen herskede der en stærkt spændt atmosfære mellem parterne og generaldirektoratet for konkurrence

Efter mødet anmodede Nellie Kroes på mit forslag et internt panel i generaldirektoratet om at afgive udtalelse om de klagepunkter, der var blevet forelagt for GCB og bankerne, og herunder spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en hemmelig konkurrencebegrænsende aftale i den i traktatens artikel 81 omhandlede forstand, for at få afklaret dette punkt med henblik på følgerne med hensyn til bøden. Efter denne nybehandling af sagen besluttede man at frafalde denne del af klagepunktsmeddelelsen, fordi generaldirektoratets bevismateriale var utilstrækkeligt til at opfylde kravene i Fællesskabets retspraksis.

Sagen blev imidlertid videreført med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den anmeldte aftale indebar konkurrencefordrejning (traktatens artikel 81, stk. 1), og hvorvidt den kunne henføres under fritagelsen i traktatens artikel 81, stk. 3.

Anden klagepunktsmeddelelse (17. juli 2006)

Den anden klagepunktsmeddelelse var rettet til GCB alene. Kommissionen afsluttede sagen mod de »vigtigste« banker den 19. juli 2006.

GCB besvarede denne klagepunktsmeddelelse den 20. oktober 2006.

Adgang til sagen

Sagen blev stillet til rådighed på CD-ROM; dette affødte ingen særlige problemer. GCB udtalte dog, at Kommissionens økonomiske analyse indeholdt mange fejl, og at den adgang til sagen, som GCB havde fået, gjorde det umuligt at afgive svar, eftersom visse økonometriske data manglede. Jeg besluttede følgelig den 24. oktober 2006 at sende GCB alle de ønskede oplysninger.

Dette betød, at GCB kunne afgive endnu et svar på klagepunktsmeddelelsen.

Anden formelle høring (13. november 2006)

GCB blev hørt; tre »vigtige« banker, Paribas, Caisse d'Epargne and Société Générale, overværede høringen i deres egenskab af berørte tredjeparter (artikel 13 i forordning (EF) nr. 773/2004). Bankerne Accord, Monabanq og GE Money Bank gjorde rede for deres standpunkt, og det samme gjorde forbrugersammenslutningen ADEIC (Association de Défense, d'Éducation et d'Information du Consommateur).

Det er min opfattelse, at det udkast til en negativ beslutning, der er forelagt Kommissionen, ikke indeholder andre klagepunkter end dem, der omhandles i den anden klagepunktsmeddelelse.

Jeg mener derfor, at virksomhedernes og de berørte tredjeparters ret til at blive hørt er blevet tilgodeset, jf. artikel 10 og 13 i forordning (EF) nr. 773/2004.

Bruxelles, den 5. oktober 2007.

Serge DURANDE

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/12

Resumé af Kommissionens beslutning

af 17. oktober 2008

om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81

(Sag COMP/D1/38.606)

(meddelt under nummer K(2007) 5060 endelig)

(Kun den franske udgave er autentisk)

2009/C 183/07

Den 17. oktober 2008 vedtog Kommissionen en beslutning om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81. Kommissionen offentliggør hermed beslutningens hovedindhold og den berørte parts navn, dog således at virksomhedens berettigede interesse i, at dens forretningshemmeligheder beskyttes, er sikret. En ikke-fortrolig udgave af hele beslutningen findes på det autentiske sprog (fransk) og på engelsk på webstedet for Generaldirektoratet for Konkurrence på følgende adresse: http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/cases/index.html

Overtrædelsen bestod i en beslutning truffet af Groupement des Cartes Bancaires »CB«(GCB) hvorved der blev truffet en række prisfastsættelsesforanstaltninger (1), som tog sigte på og resulterede i en begrænsning af konkurrencen til fordel for de store franske banker, der kontrollerer GCB. Ved at øge omkostningerne i forbindelse med betalings- og kreditkort udstedt af nye medlemmer har de foranstaltninger, der er truffet af GCB, i praksis haft den konsekvens, at priserne for betalingskort i Frankrig er blevet fastholdt over et niveau, der ville have været resultatet af fri konkurrence, og at antallet af bankkort, der er udstedt til konkurrencedygtige priser, er blevet begrænset.

I forbindelse med sin beslutning analyserer Kommissionen grundigt indholdet af gebyrforanstaltningerne og konkluderer, at de både tager sigte på og resulterer i begrænsning af konkurrencen. Den hensigt, der blev givet udtryk for af topledelsen af de store banker og af GCB under forberedelsen af foranstaltningerne, udgør yderligere bevis (hidrørende fra kontroller foretaget den 20. og 21. maj 2003), der styrker denne konklusion (2).

Kommissionen har set nærmere på de anvendte priser og antallet af kort, der blev udstedt af nye medlemmer og de store ledende banker. Resultaterne beviser, at de nye medlemmer, der var omfattet af foranstaltningerne, var ude af stand til at udstede kort til de lavere priser, som de oprindeligt havde planlagt at fastsætte (fordi foranstaltningerne ikke gjorde det muligt), og de har ikke udstedt så mange kort som de havde planlagt, før foranstaltningerne blev vedtaget. Det fremgik desuden, at de ledende banker ikke havde været nødt til at sænke priserne som følge af konkurrencepres fra de nye medlemmer.

I sin beslutning argumenterer Kommissionen også nøje for, at der foreligger et frihjulsproblem (free-riding) mellem kortudstederne og de handlende, der tilsluttes. Det påvises i beslutningen, at MERFA ikke tilskynder til tilslutning, i modsætning til hvad banksammenslutningen hævder. Markedet for tilslutning af handlende domineres næsten udelukkende af de ledende banker, og der er betydelige hindringer for adgang til det (3).

GCB's påstand om, at betingelserne i artikel 81, stk. 3, i EF-traktaten vil blive opfyldt, er ikke dokumenteret. Der er ingen effektivitetsgevinster eller fordele for forbrugerne — snarere tværtimod. GCB's argument (med hensyn til foranstaltningernes nødvendighed) om, at der ikke ville være nogen anden mekanisme til afbalancering af kortudstedelse og tilslutning end MERFA modsiges af andre indlæg fra GCB om, at de franske interbankgebyrer, ud over at være en betaling for tjenesteydelser, udgør en mekanisme, der afbalancerer tilslutning og udstedelse.

7.	Der pålægges ikke bøder som følge af denne beslutning, eftersom foranstaltningerne blev anmeldt til Europa-Kommissionen, og klagepunktsmeddelelsen ikke omhandlede bøder.

(1) En mekanisme til regulering af tilslutningsfunktionen (benævnt »MERFA« med de franske initialer), en ændring af gebyret for medlemskab af GCB, et yderligere medlemskabsgebyr og et såkaldt gebyr for »sovende medlemmer, der vågner op«.

(2) De store banker, der formelt vedtog foranstaltningerne i deres egenskab af medlemmer af GCB's bestyrelse, deltog i mere end et år i forberedelse og tilpasning af foranstaltningerne.

(3) De faste investeringsomkostninger er meget høje. For at udvikle tilslutningen på den måde, som det kræves for at undgå MERFA, vil en bank desuden skulle opretholde forbindelser med et stort antal små handlende, hvilket ikke er muligt for online-banker og bankafdelingerne under store detailhandelsvirksomheder, fordi de ikke har noget branchenetværk. Hertil kommer, at de mest indbringende handlende og de mest indbringende placeringer for pengeautomater ikke længere er tilgængelige.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/13

Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2009/C 183/08

Støtte nr.: XA 112/09

Medlemsstat: Belgien

Region: Vlaanderen

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Vlaamse Rundveeteelt Vereniging vzw

Retsgrundlag: Decreet van 19 december 2008 houdende de algemene uitgavenbegroting van de Vlaamse Gemeenschap voor het begrotingsjaar 2009.

Koninklijk l besluit van 23 september 1971 betreffende de verbetering van het rundveeras.

Ministerieel besluit van 27 februari 1991 betreffende de verbetering van het rundveeras

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 1,19 mio. EUR

Maksimal støtteintensitet: Op til 100 %af de administrative udgifter til at etablere og føre stambøger.

Op til 70 % af udgifterne til undersøgelser, der foretages af eller på vegne af tredjemand, til bestemmelse af husdyrs genetiske kvalitet eller ydelse; støtte til omkostninger ved kontrol foretaget af husdyrenes ejer eller til dækning af udgifterne til rutinemæssig kontrol af mælkekvaliteten er ikke fritaget

Gennemførelsesdato: Støtten kan ydes fra den 1. maj, dog tidligst 15 dage efter anmeldelse.

Støtten kan ydes gennem en gennemførelsesbekendtgørelse. Gennemførelsesbekendtgørelser udarbejdes årligt. Der er endnu ikke udarbejdet et udkast til gennemførelsesbekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal indeholde en »stand still«-klausul

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Tilskuddet ydes for perioden frem til 31. december 2009

Målet med støtten: Den anerkendte forening Vlaams Rundveevereniging (VRV) (den flamske kvægforening) fører stambog over et antal kvægracer. VRV angiver, at støtten vil blive anvendt til dækning af de administrative omkostninger ved at oprette og føre stambøger og indføre data over fødsler og genealogiske registreringer i databasen samt fremstille og udstede zootekniske certifikater og afstamningscertifikater.

Foreningen foretager også undersøgelser til bestemmelse af avlsdyrenes genetiske kvalitet eller ydelse. De foretagne undersøgelser vedrører mælkeproduktionen.

Støtten ydes i henhold til artikel 16 i forordning (EF) nr. 1857/2006. Kriterierne i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1857/2006 er opfyldt.

Artikel 16, stk. 1, litra a): støtte på op til 100 % af de administrative udgifter til at etablere og føre stambøger.

Artikel 16, stk. 1, litra b): støtte på op til 70 % til udgifter til undersøgelser, der foretages af eller på vegne af tredjemand, til bestemmelse af husdyrs genetiske kvalitet eller ydelse; støtte til omkostninger ved kontrol foretaget af husdyrenes ejer er ikke fritaget; støtte til dækning af udgifterne til rutinemæssig kontrol af mælkekvaliteten er ikke fritaget

Berørt(e) sektor(er): Husdyrhold

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Departement Landbouw en Visserij

Duurzame Landbouwontwikkeling

Ellips, 6e verdieping

Koning Albert II laan 35, bus 40

1030 Brussel

BELGIË

Websted: http://www2.vlaanderen.be/ned/sites/landbouw/info/steun/eu.html

Andre oplysninger: —

Generalsekretær

Jules VAN LIEFFERINGE

Støtte nr.: XA 114/09

Medlemsstat: Belgien

Region: Vlaanderen

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Vlaamse Bedrijfspluimvee- en Konijnenhouders vzw

Retsgrundlag: Decreet van 19 december 2008 houdende de algemene uitgavenbegroting van de Vlaamse Gemeenschap voor het begrotingsjaar 2009.

Koninklijk besluit van 2 juni 1998 betreffende de zoötechnische en genealogische voorschriften voor de verbetering en de instandhouding van de pluimvee- en konijnenrassen.

Ministerieel besluit van 17 maart 2005 houdende de erkenning en subsidiëring van organisaties in het kader van de aanmoediging en de verbetering van de pluimvee- en konijnenfokkerij

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 0,01 mio. EUR.

Maksimal støtteintensitet: Den maksimale støtteintensitet er på 100 % af alle omkostninger ved konsulenttjenester leveret af tredjemand: gebyrer for tjenesteydelser, der hverken må være varige eller regelmæssige eller vedrøre virksomhedens normale driftsudgifter såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklame.

Gennemførelsesdato: Støtten kan ydes fra den 1. maj, dog tidligst 15 dage efter anmeldelse.

Støtten kan ydes gennem en gennemførelsesbekendtgørelse. Gennemførelsesbekendtgørelser udarbejdes årligt. Der skal udarbejdes et udkast til gennemførelsesbekendtgørelse. Bekendtgørelsen skal indeholde en »stand still«-klausul.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Støtten tildeles i en periode, der udløber den 31. december 2009

Støttens formål: Den anerkendte forening Vlaamse Bedrijfspluimvee- en Konijnenhouders vzw (VBPKH) angiver at ville anvende tilskuddet til konsulenttjenester til de landbrugsbedrifter, der er aktive i primær produktion inden for sektorerne for fjerkræ og kaniner, for så vidt angår lovgivningen om anerkendelse af specialiserede fjerkræbedrifter, kaninracers præstationer og identifikation og registrering af virksomheder, fjerkræsygdomme, affaldsstoffer.

Støtteforanstaltningen ydes i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006. Kriterierne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006 opfyldes.

Artikel 15, stk. 2, litra c): til konsulenttjenester leveret af tredjemand: gebyrer for tjenesteydelser, der hverken må være varige eller regelmæssige eller vedrøre virksomhedens normale driftsudgifter såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning eller reklame.

Berørt(e) sektor(er): Husdyrhold

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Departement Landbouw en Visserij

Duurzame Landbouwontwikkeling

Ellips, 6e verdieping

Koning Albert II laan, 35, bus 40

1030 Brussel

BELGIË

Websted: http://www2.vlaanderen.be/ned/sites/landbouw/info/steun/eu.html

Andre oplysninger: —

Generalsekretær

Jules VAN LIEFFERINGE

Støtte nr.: XA 115/09

Medlemsstat: Nederlandene

Region: Nederlandene

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Wijziging van de Regeling tijdelijke maatregelen dierziekten in verband met de vaccinatie tegen Q-koorts in 2009

Retsgrundlag:

—	Artikel 29, eerste lid, 30, vierde lid, en 45, eerste en derde lid, van de Diergeneesmiddelenwet

—	artikel 17 van de Gezondheids- en welzijnswet voor dieren

—	artikel 3 van het Besluit gebruik sera en entstoffen

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 1,8 mio. EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: Snarest muligt efter Europa-Kommissionens godkendelse. Helst 15. april 2009

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil 1. januar 2010

Målet med støtten: Forebyggelse af den smitsomme dyresygdom Q-feber som omhandlet i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006

Berørt(e) sektor(er): Får og geder

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Postbus 20401

2500 EK Den Haag

NEDERLAND

Websted: http://www.minlnv.nl/portal/page?_pageid=116,1640461&_dad=portal&_schema

Andre oplysninger: En stor del af den sydlige del af Nederlandene er blevet udpeget som vaccinationsområde for Q-feber som resultat af denne ordning. I dette område er vaccination mod Q-feber obligatorisk for store bedrifter med malkegeder og malkefår med mere end 50 voksne får og geder og for bedrifter med kontakt til offentligheden. Zoologiske haver, herunder for børn, og behandlingsgårde er eksempler på sådanne steder med en sådan kontakt til offentligheden. Uden for vaccinationsområdet er vaccination obligatorisk for får og geder på bedrifter, der erklæres for at være ramt af Q-feber i henhold til Besluit verdachte dieren (dekret om sygdomsmistanke vedrørende dyr) udstedt af Voedsel en Waren Autoriteit (VWA) (myndighed for fødevare- forbrugerproduktsikkerhed). Vaccinationskampagnen koordineres af de dyresundhedsansvarlige myndigheder. De personer, der holder dyrene, er ansvarlige for at få dem vaccineret, men det er dyrlægerne, som står for vaccinationen. Den vaccine, der anvendes til både obligatorisk og frivillig vaccination mod Q-feber, uddeles vederlagsfrit og distribueres til de dyrlæger, som gennemfører vaccinationerne. Administrationsomkostningerne i forbindelse med den obligatoriske vaccination godtgøres af myndighederne. Begge former for støtte er i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr. 1857/2006. Støtten ydes til små og mellemstore bedrifter i overensstemmelse med denne forordning, og den ydes i form af tjenesteydelser, jf. stk. 1, litra b), i ovennævnte artikel. Stk. 4 opfyldes via de andre bestemmelser, som allerede fandt anvendelse i henhold til ordningen om beskyttelse mod Q-feber. Vaccinationsstrategien er et led i et nationalt program for forebyggelse og bekæmpelse af Q-feber. Q-feber er desuden en dyresygdom, som optræder på OIE's liste, og derfor er kravene i stk. 7 også opfyldt. Der er også taget hensyn til artikel 10, stk. 3, 5, 6 og 8.

Støtte nr.: XA 116/09

Medlemsstat: Nederlandene

Region: N/A

Støtteordningens benævnelse eller navnet den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Regeling LNV-subsidies (omschrijving steun: Modernisering landbouwbedrijven, onderdeel jonge landbouwers)

Retsgrundlag: Regeling LNV-subsidies: artikel 1:2, artikel 1:3, artikel 1:20, artikel 2:1, artikel 2:2, artikel 2:37, artikel 2:42, artikel 2:44, artikel 2:45

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Støtten finansieres via det supplerende beløb (332,6 mio. EUR) til foranstaltning 121 under programmet for udvikling af landdistrikter for 2007-13

Maksimal støtteintensitet: 40 % af de udgifter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning 1857/2006, under hensyn til den maksimale støtte, der henvises til i artikel 4, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1857/2006 (400 000 EUR pr. tre regnskabsår pr. virksomhed)

På grundlag af artikel 2:45 i den nævnte støtteforanstaltning underskriver støttemodtagerne med henblik på investering en låneaftale af en varighed på mindst tre år. Støtten omfatter maksimalt lånebeløbet (maksimum 100 000 EUR)

Gennemførelsesdato: Snarest muligt, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1875/2006

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil den 31. december 2013

Målet med støtten: Formålet er at fremme investering i forbedringer og modernisering af bedrifter med sigte på mere effektiv produktion, fremstilling af nye og bedre produkter og/eller forbedret kvalitet og bæredygtighed for produktionsprocesser og produkter. Denne del tager udelukkende sigte på unge landmænd, som i mange tilfælde ikke har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at gennemføre ekstrainvesteringer og sikre bedrifternes bæredygtighed og rentabilitet.

Støtten er i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006. De støtteberettigede omkostninger omfatter investeringsomkostningerne

Berørt(e) sektor(er): Alle virksomheder inden for den primære landbrugsproduktion, som fremstiller de produkter, der er omhandlet i bilag I til EF-traktaten

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Postbus 20401

2500 EK Den Haag.

NEDERLAND

Websted: http://www.minlnv.nl/loket

http://wetten.overheid.nl/BWBR0021281/geldigheidsdatum_08-04-2009 > se artikel 1:2, artikel 1:3, artikel 1:20, artikel 2:1, artikel 2:2, artikel 2:37, artikel 2:42, artikel 2:44 og artikel 2:45

Yderligere oplysninger: Der er tale om en erstatning for et supplerende beløb (76,60 mio. EUR), der er omhandlet i XA 85/07. Det nye supplerende beløb, inkl. det supplerende beløb, der er omhandlet i XA 85/07, er på 332,6 mio. EUR

Støtte nr.: XA 117/09

Medlemsstat: Nederlandene

Region: N/A

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Regeling LNV-subsidies (omschrijving steun: Modernisering landbouwbedrijven, onderdeel verduurzaming land- en tuinbouw)

Retsgrundlag: Regeling LNV-subsidies: artikel 1:2, artikel 1:3, artikel 1:20, artikel 2:1, artikel 2:2, artikel 2:37

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: Støtten finansieres ved hjælp af det supplerende beløb (332,6 mio. EUR) til foranstaltning 121 under programmet for udvikling af landdistrikter for 2007-13

Maksimal støtteintensitet: 40 % af de udgifter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006, under hensyn til den maksimale støtte, der henvises til i artikel 4, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1857/2006 (400 000 EUR pr. tre regnskabsår pr. virksomhed)

Gennemførelsesdato: Snarest muligt, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1857/2006

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil den 31. december 2013

Målet med støtten: Formålet er at fremme investering i forbedringer og modernisering af bedrifter med sigte på at forbedre kvalitet og bæredygtighed for produktionsprocesser og produkter. Der kan også foretages investeringer med henblik på at fremstille nye eller bedre produkter og/eller på at gøre produktionen mere effektiv.

Støtten er i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1857/2006. De støtteberettigede omkostninger omfatter investeringsomkostningerne

Berørt(e) sektor(er): Alle virksomheder inden for den primære landbrugsproduktion, som fremstiller de produkter, der er omhandlet i bilag I til EF-traktaten

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Ministerie van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit

Postbus 20401

2500 EK Den Haag

NEDERLAND

Websted: http://www.minlnv.nl/loket

http://wetten.overheid.nl/BWBR0021281/geldigheidsdatum_08-04-2009 > Artikel 1:2, artikel 1:3, artikel 1:20, artikel 2:1, artikel 2:2, artikel 2:37

Yderligere oplysninger: Der er tale om en erstatning for et supplerende beløb (76,60 mio. EUR), der er omhandlet i XA 86/07. Det nye supplerende beløb, inkl. det supplerende beløb, der er omhandlet i XA 86/07, er på 332,6 mio. EUR

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/18

Uddrag af afgørelsen vedrørende Glitnir Banki hf. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter

2009/C 183/09

OPFORDRING TIL ANMELDELSE AF FORDRINGER — ANGIVNE FRISTER SKAL OVERHOLDES

Glitnir banki hf., reg.-nr. 550500-3530, med officielt hovedsæde Kirkjusandur 2, 105 Reykjavík, Island, men for øjeblikket med adressen Sóltún 26, 105 Reykjavík, har fået godkendt en betalingsstandsning indtil den 13. november 2009 ved dom afsagt af underretten i Reykjavík. Underretten i Reykjavík udnævnte den 12. maj 2009 et likvidationsråd for banken, som bl.a. skal behandle fordringer, der gøres gældende over for banken under betalingsstandsningen og derefter, når likvidationsproceduren er indledt.

Banken har drevet følgende filialer og kontorer:

en filial i Det Forenede Kongerige: Glitnir Bank London Branch, seneste registrerede adresse: 41 Lothbury, London EC2R 7HF, England

en filial i Canada: Glitnir Bank Canadian Branch, seneste registrerede adresse: 1718 Argyle Street, Suite 810, Halifax, Nova Scotia B3J 3N6, Canada

et repræsentationskontor i Kina, seneste registrerede adresse: Rm 802A, Citigroup Tower, 33 Hua Yuan Shi Qiao Road, Shanghai 200120, Folkerepublikken Kina.

Referencedatoen er den 15. november 2008. Datoen for påbegyndelse af behandlingen af fordringer baseres på ikrafttrædelse af lov nr. 44/2009 og er den 22. april 2009.

Alle parter, som ønsker at gøre fordringer af enhver art eller andre krav gældende over for Glitnir banki hf. eller aktiver, som kontrolleres af banken, herunder privilegerede krav og krav med tinglig sikkerhed, opfordres hermed til at anmelde deres krav til bankens likvidationsråd senest seks måneder efter den første offentliggørelse af denne meddelelse den 26. maj 2009, dvs. sidste frist for anmeldelse af krav er den 26. november 2009. Krav anmeldes pr. brev til bankens likvidationsråd på Sóltún 26, 105 Reykjavík, Island; indholdet skal være i overensstemmelse med instrukserne i artikel 117, stk. 2 og 3, i lov nr. 21/1991 om konkurs mv. Kreditorerne angiver fordringers status pr. 22. april 2009.

Fordringer i udenlandsk valuta anmeldes i den pågældende valuta. Kreditorer fra en stat, der er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning, kan anmelde fordringer på et af den pågældende stats sprog. Sådanne anmeldte fordringer ledsages af en islandsk oversættelse; fordringer kan anmeldes på engelsk uden ledsagende oversættelse. Andre kreditorer anmelder deres fordringer på islandsk eller engelsk.

Anmeldes fordringer ikke inden ovennævnte frist, anses de for at være uden retsvirkning, jf. artikel 118 i lov nr. 21/1991 om konkurs mv., jf. dog undtagelserne i bestemmelsens punkt 1-6.

Det gentages specifikt, at når kreditorer anmelder fordringer, formodes de at have godkendt, at de pågældende fordringer ikke længere er omfattet af bestemmelserne om datafortrolighed (bankhemmelighed).

Der afholdes et møde for kreditorer torsdag, den 17. december 2009, kl. 10.00 på Hilton Hotel Nordica, Suðurlandsbraut 2, 108 Reykjavík. Parter, som har anmeldt fordringer mod banken, har ret til at deltage i mødet. På mødet behandles listen over anmeldte fordringer og likvidationsrådets afgørelse, hvis den foreligger. Parter, som har anmeldt fordringer mod banken, får adgang til en liste over anmeldte fordringer senest en uge inden ovennævnte møde.

Yderligere oplysninger om anmeldelse og behandling af fordringer offentliggøres på bankens netsted: http://www.glitnirbank.com

Reykjavik, den 9. juli 2009

Likvidationsrådet for Glitnir banki hf.

Steinunn GUðBJARTSDÓTTIR, højesteretssagfører

Einar Gautur STEINGRÍMSSON, højesteretssagfører

Páll EIRÍKSSON, advokat.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/20

Østrigs nationale procedurer vedrørende tildeling af begrænsede trafikrettigheder

2009/C 183/10

I overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 847/2004 om forhandling og gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande offentliggør Europa-Kommissionen følgende nationale procedure med henblik på fordeling blandt de EF-luftfartsselskaber, som kan komme i betragtning hertil, af trafikrettigheder, hvis udnyttelsen af disse trafikrettigheder er begrænset som følge af luftfartsaftaler med tredjelande.

BUNDESGESETZBLATT

REPUBLIKKEN ØSTRIGS LOVTIDENDE

Årgang 2008	Offentliggjort den 2. juli 2008	Del I
96. Bundesgesetz (forbundslov):	Mellemstatslig lufttrafik 2008 (BGzLV 2008)
	(NR: GP XXIII RV 538 AB 581 S. 63. BR: AB 7976 S. 757.)
96. Bundesgesetz vedrørende den mellemstatslige lufttrafik 2008 (BGzLV 2008)

Nationalrat (Nationalrådet) har vedtaget følgende:

1. AFSNIT

Generelle bestemmelser, lufttrafikaftaler

Anvendelsesområde

§ 1. Ved denne forbundslov reguleres tildelingen og udnyttelsen af lufttrafikrettigheder:

1)	fra og til tredjelande, og

2)	inden for Østrigs område, som foretages af luftfartsselskaber fra tredjelande.

Definitioner

§ 2. I denne forbundslov forstås ved:

1)	»Lufttrafikrettigheder«: retten til at udføre erhvervsmæssig befordring ad luftvejen fra og til tredjelande

2)	»Ruteflyvning«: regelmæssig, offentlig tilgængelig befordring på bestemte ruter efter en fartplan

3)	»Charterflyvning«: enhver anden erhvervsmæssig befordring

4)	»Fartplan«: et luftfartsselskabs udbud af trafik i løbet af en nærmere bestemt fartplanperiode

5)	»Sommerfartplanperiode«: det tidsrum i løbet af et kalenderår, der begynder sidste søndag i marts og udløber sidste lørdag i oktober

6)	»Vinterfartplanperiode«: det tidsrum, der begynder sidste søndag i oktober i et kalenderår, og udløber den sidste lørdag i marts i det efterfølgende kalenderår

7)	»Fartplanperiode«: Sommerfartplanperiode eller vinterfartplanperiode

8)	»Tredjelande«: stater, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, og som ikke er ligestillet med medlemsstater i kraft af en mellemstatslig aftale

9)	»Kapacitet«: antal siddepladser og disponibel nyttelast, der udbydes på en rute i et fastsat tidsrum i forbindelse med erhvervsmæssig lufttrafik

10)	»EF-luftfartsselskaber«: et luftfartsselskab med en licens, som er udstedt af en EU-medlemsstat, eller en stat som i kraft af en aftale er ligestillet hermed, i medfør af forordning (EØF) nr. 2407/92 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber, EFT L 240 af 24.8.1992, s. 1-7.

11)	»EF-luftfartsselskab, der er etableret i Østrig«: et luftfartsselskab, som har fået udstedt en licens i medfør af forordning (EØF) nr. 2407/92, og som faktisk udøver en luftfartsaktivitet gennem faste aftaler i Østrig, idet licensens retlige form ikke tillægges betydning.

Forhandling om og indgåelse af lufttrafikaftaler

(1)	Mellemstatslige aftaler med tredjelande om lufttrafik fra og til tredjelande (lufttrafikaftaler), som hører under denne forbundslovs anvendelsesområde, indgås af forbundsregeringen i henhold til bestemmelserne i denne forbundslov, jf. dog de øvrige relevante gældende retsregler.

(2)

Det påhviler forbundsministeren for europæiske og internationale anliggender at forberede og gennemføre forhandlinger om lufttrafikaftaler med tredjelande med samtykke fra forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi. Berøres en anden forbundsministers ansvarsområde, sikres ligeledes dennes samtykke. Forbundsministeren for europæiske og internationale anliggender kan i medfør af § 15 i Bundesministeriengesetz (lov om forbundsministerier) af 1986, BGBl. Nr. 76/1986, i den gældende udgave, overdrage sin kompetence til forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi.

(3)	Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi kan inden for rammerne af sit ansvarsområde forberede og gennemføre forhandlinger om og indgå forvaltningsaftaler med tilhørende gennemførelsesbestemmelser for lufttrafikaftaler, som er indgået efter stk. 1 og stk. 2.

(4)

Under iagttagelse af kravene til en hensigtsmæssig afvikling af forhandlingerne kan EF-luftfartsselskaber, der er etableret i Østrig, og andre selskaber og institutioner, der berøres af indholdet af lufttrafikforhandlingerne i medfør af stk. 2 eller stk. 3, gives tilladelse til at deltage i lufttrafikforhandlingerne efter stk. 2 og stk. 3. Denne mulighed anvendes, uden at dette giver anledning til forskelsbehandling.

Tildeling af lufttrafikrettigheder

(1)

Når offentlighedens interesser tilsiger dette, kan der i forbindelse med lufttrafikaftaler indgås en forpligtelse til for bestemte flyruter (§ 7) at indrømme de luftfartsselskaber, der udpeges af den anden kontraherende stat, følgende ikke-udtømmende rettigheder (lufttrafikrettigheder):

1)	ret til at overflyve Østrigs territorium uden landing

2)	ret til at lande på Østrigs territorium i ikke-erhvervsmæssigt øjemed (tekniske landinger)

3)	ret til at transportere passagerer, gods og post fra den anden kontraherende stat til Østrig, herunder forudliggende, mellemliggende og efterfølgende destinationer, og vice versa, og

4)	ret til at transportere passagerer, gods og post fra tredjelande til Østrig, herunder forudliggende, mellemliggende og efterfølgende destinationer, og vice versa.

(2)	Ved varetagelsen af offentlighedens interesser i forbindelse med tildelingen af lufttrafikrettigheder, jf. stk. 1, tilstræbes det navnlig, at den anden kontraherende stat tildeler tilsvarende lufttrafikrettigheder til de luftfartsselskaber, som Republikken Østrig udpeger.

(3)

Et luftfartsselskab fra et tredjeland kan i en lufttrafikaftale tildeles en ret til at foretage erhvervsmæssig transport af luftfartspassagerer, gods og post inden for Østrigs territorium (cabotage), når dette ikke strider mod offentlighedens interesser, og de luftfartsselskaber, der er etableret i Østrig, tildeles tilsvarende rettigheder i den pågældende stat.

Tilpasning af udbuddet af lufttrafik til efterspørgslen efter lufttrafik

§ 5. I en lufttrafikaftale kan det aftales, at lufttrafikudbuddet i forbindelse med udøvelsen af lufttrafikrettigheder skal tilpasses til:

1)	efterspørgslen efter lufttrafik mellem Østrig og den anden kontraherende stat

2)	efterspørgslen efter lufttrafik mellem de kontraherende stater og tredjelande, som berøres af den pågældende flyrute, og

3)	betingelserne for en rentabel drift af den pågældende flyrute.

Afvisning, tilbagekaldelse og begrænsning af lufttrafikrettigheder

§ 6. I lufttrafikaftaler kan det aftales, at udøvelsen af lufttrafikaftaler afvises, tilbagekaldes eller begrænses, når:

1)	selskabet har overtrådt den gældende lovgivning i Østrig, eller

2)	selskabet har overtrådt forpligtelser, som følger af lufttrafikaftalen, eller

det ikke godtgøres, at det selskab, som udpeges af det andet kontraherende tredjeland, i kraft af en ejermajoritet kontrolleres effektivt af samme tredjeland eller et land, som er ligestillet med dette i kraft af en mellemstatslig aftale, og dette tredjelands fysiske og juridiske personer har tilsvarende rettigheder, eller

4)	det ikke godtgøres, at et selskab, der udpeges af Østrig, opfylder forudsætningerne i § 11, stk. 2.

Fartplaner

§ 7. De flyruter, hvorpå lufttrafikrettighederne skal udøves, aftales i lufttrafikaftalerne under hensyn til offentlighedens interesser (fartplaner). § 4, stk. 2, finder anvendelse.

Godtgørelse for at benytte lufthavne og deres faciliteter og for tilrådighedsstillelse af flyvekontroludstyr og -tjenester

§ 8. I lufttrafikaftalen kan der træffes aftale om betaling for at benytte lufthavne og deres faciliteter og for tilrådighedsstillelse af flyvekontroludstyr og —tjenester i overensstemmelse med principperne i artikel 15 i Abkommen über die Internationale Zivilluftfahrt (aftale om den internationale civile luftfart) BGBl. Nr. 97/1949.

Øvrige bestemmelser i lufttrafikaftalerne

(1)

Med forbehold af anliggender, hvor Det Europæiske Fællesskab har enekompetence, kan der i lufttrafikaftalerne aftales andre bestemmelser, som ligger uden for § 3 — § 8, og som er nødvendige for luftfartsselskabernes hensigtsmæssige udøvelse af lufttrafikrettigheder og en hensigtsmæssig anvendelse af lufttrafikaftalen.

(2)

De i stk. 1 omhandlede bestemmelser omfatter navnlig ordninger angående:

1)	markedsføring af lufttransportydelser

2)	overførsel af indtægter

3)	skatte- og afgiftsfritagelse og

4)	samråds- og tvistbilæggelsesordninger.

2. AFSNIT

Udøvelse af lufttrafikrettigheder

Liste over lufttrafikrettigheder

(1)

Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi fører en liste over lufttrafikrettigheder. Denne liste skal indeholde:

1)	en redegørelse for den procedure, der danner grundlag for udøvelse af lufttrafikrettigheder i henhold til denne forbundslov

2)	en liste over lufttrafikrettigheder, som er tildelt af tredjelande, og herunder eventuelle begrænsninger

3)	en liste over planlagte forhandlinger angående lufttrafik (§ 3)

4)	en liste over begrænsede lufttrafikrettigheder, som er tildelt jf. § 15, § 16 og § 23, stk. 4

5)	en liste over tilbagekaldelser af tildelte begrænsede lufttrafikrettigheder, som endnu ikke er tildelt på ny, jf. § 16

6)	bekendtgørelser, der skal optages på listen på grund af proceduren for tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder (§ 15 og § 16)

7)	en liste over de gældende tildelinger, jf. § 12, og

8)	øvrige oplysninger af betydning for udøvelsen af lufttrafikrettigheder.

(2)	Listen over lufttrafikrettigheder er åben for alle EF-luftfartsselskaber og alle selskaber og institutioner, der kan godtgøre, at de har en berettiget interesse i at få adgang til oplysningerne på listen.

Udpegning af luftfartsselskaber

(1)	Hvis Republikken Østrig i medfør af en lufttrafikaftale får tildelt retten til at udpege luftfartsselskaber, som den anden kontraherende stat giver tilladelse til at udøve trafikrettigheder, påhviler det forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi at udpege disse selskaber.

(2)

Der kan kun udpeges EF-luftfartsselskaber — i givet fald efter tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder, jf. § 15 eller § 16. De skal:

1)	være etableret i Østrig

2)	råde over den tekniske og finansielle kapacitet, som er nødvendig for at varetage de påtænkte lufttransportydelser, og

3)	også på anden måde være i stand til at løse opgaverne i relation til de påtænkte lufttransportydelser — især med henblik på markedsføringen af lufttransportydelserne.

(3)	En udpegning foretages senest ved tildelingen af en tilladelse til et EF-luftfartsselskab, der er etableret i Østrig, i henhold til § 12, § 13 eller § 14.

(4)

En udpegning tilbagekaldes, når:

1)	det udpegede selskab ikke opfylder forudsætningerne i stk. 2, eller

luftfartsselskabet ikke har påbegyndt udøvelsen af de lufttrafikrettigheder, for hvilke det er udpeget, inden for et tidsrum på seks måneder, eller ikke udøver sådanne lufttrafikrettigheder i et tilsvarende tidsrum, medmindre luftfartsselskabet kan godtgøre, at den manglende påbegyndelse eller udøvelse skyldtes eller skyldes uforudsigelige omstændigheder, eller

3)	dette følger af bestemmelser i en lufttrafikaftale om udøvelse af begrænsede lufttrafikrettigheder af et EF-luftfartsselskab, der er etableret i Østrig — i givet fald efter gennemførelse af en procedure efter § 15 eller § 16.

Erhvervsmæssig lufttrafik fra og til stater, hvormed der ikke er indgået en lufttrafikaftale

(1)

Når der ikke er fastsat andet i mellemstatslige aftaler, kan forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi efter anmodning udstede tilladelser til luftfartøjer i rute- eller charterflyvning med henblik på erhvervsmæssig transport af personer eller gods fra og til stater, hvormed der ikke er indgået en lufttrafikaftale, når dette ikke strider mod offentlighedens interesse, navnlig luftfartssikkerhedsmæssige interesser eller samfundsøkonomiske interesser.

(2)

Inden et EF-luftfartsselskab kan opnå en tildeling, jf. stk. 1, skal det i alle tilfælde påvises, at udpegningsbestemmelserne efter § 11, stk. 2, er opfyldt. Hvis det pågældende tredjeland pålægger begrænsninger ved tildelingen af lufttrafikrettigheder til EF-luftfartsselskaber, der er etableret i Østrig, skal der være tale om en tildeling med samme begrænsede lufttrafikrettigheder efter § 15, § 16 og § 23, stk. 4, til det pågældende luftfartsselskab.

(3)

Før et luftfartsselskab fra et tredjeland kan opnå en tildeling efter stk. 1, skal det i hvert tilfælde påvises, at

1)	det pågældende luftfartsselskab har en licens, der er udstedt af dets hjemland, og

2)	EF-luftfartsselskaber, der er etableret i Østrig, kan opnå tilladelse under ligeværdige forhold i det pågældende luftfartsselskabs hjemland.

(4)

Fristen for ansøgning om en tilladelse efter stk. 1 er senest 30 dage — senest 60 dage for EF-luftfartsselskabers ansøgning om at udøve pt. ikke-tildelte, begrænsede lufttrafikrettigheder — før det tidspunkt, hvor det påtænker at indlede driften, og ansøgningen skal indeholde de i § 13, stk. 1, nævnte oplysninger. Har selskabet i løbet af tildelingsperioden til hensigt at ændre den drift, der er givet tilladelse til, forelægges disse ændringer forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi skriftligt til godkendelse i henhold til stk. 1 senest fem arbejdsdage før det tidspunkt, hvor den tilladte drift planlægges ændret.

(5)	Tilladelser efter stk. 1 tildeles med betingelser, frister eller forpligtelser, hvis dette er i offentlighedens interesse, navnlig i luftfartssikkerhedens interesse og i samfundets interesse. Tilladelsen tildeles dog under alle omstændigheder kun frem til udløbet af den pågældende fartplanperiode.

(6)

Tilladelser efter stk. 1 tilbagekaldes:

1)	når en af forudsætningerne for tildelingen er bortfaldet, eller ikke var til stede på tidspunktet for tildelingen, og denne mangel stadig ikke er afhjulpet, eller

2)	når luftfartsselskabet overtræder en af de forpligtelser, som er pålagt en tilladelse efter stk. 1.

(7)	Inden en tilladelse efter stk. 1 gives til et EF-luftfartsselskab — såfremt dette kræves af det pågældende tredjeland — gennemføres en udpegning efter bestemmelserne i § 11; om nødvendigt efter at have tilbagekaldt udpegningen af et andet EF-luftfartsselskab i henhold til § 11, stk. 4, nummer 3.

Erhvervsmæssig befordring i ruteflyvning

(1)

Luftfartsselskaber må udelukkende transportere personer eller gods i ruteflyvning fra eller til tredjelande (jf. § 2, nummer 2), hvis Austro Control GmbH har tildelt en tilladelse til de planlagte fartplaner (fartplantilladelse). Der skal ansøges om fartplantilladelsen skriftligt senest 30 dage — senest 60 dage for EF-luftfartsselskabers ansøgning om at udøve pt. ikke-tildelte, begrænsede lufttrafikrettigheder — før det tidspunkt, hvor det påtænkes at indlede driften, og ansøgningen skal foruden den fartplan, der ansøges om, indeholde:

1)	oplysninger om benyttede luftfartøjstyper tillige med sædekapacitet hhv. fragtkapacitet

2)	for så vidt angår luftfartsselskaber fra tredjelande dokumentation for forsikringer, der opfylder forordning (EF) nr. 785/2004 om forsikringskrav til luftfartsselskaber og luftfartøjsoperatører, EUT L 138 af 30.4.2004, s. 1, og

3)	for så vidt angår EF-luftfartsselskaber oplysninger til dokumentation for, at udpegningskravene (§ 11, stk. 2) er opfyldt.

(2)	Hvis luftfartsselskabet har til hensigt at ændre de i stk. 1 nævnte oplysninger i løbet af tilladelsens gyldighedsperiode, forelægges ændringerne skriftligt Austro Control GmbH senest fem arbejdsdage før det tidspunkt, hvor driften planlægges ændret.

(3)

Fartplantilladelser må kun tildeles, hvis de nødvendige lufttrafikrettigheder foreligger, jf. bestemmelserne i de relevante lufttrafikaftaler og i denne forbundslov, og dette ikke strider mod offentlighedens interesse, navnlig luftfartssikkerhedsmæssige interesser eller samfundsøkonomiske interesser. Fartplantilladelser efter stk. 1 tildeles med betingelser, frister eller forpligtelser, hvis dette er i offentlighedens interesse, navnlig i luftfartssikkerhedens interesse eller i samfundets interesse. Fartplantilladelsen tildeles dog under alle omstændigheder kun frem til udløbet af den pågældende fartplanperiode. Fartplantilladelsen tildeles under alle omstændigheder på betingelse af, at driften indledes inden for fire uger efter det tidspunkt, som myndigheden har fastsat, og at driften ikke indstilles i mere end to uger inden for det tidsrum, tilladelsen omfatter; i modsat fald bortfalder tilladelsen, medmindre luftfartsselskabet kan godtgøre, at den manglende drift skyldtes eller skyldes uforudsigelige omstændigheder.

(4)	Uden at dette berører stk. 3, tildeles fartplantilladelser kun til EF-luftfartsselskaber, når disse opfylder udpegningsbestemmelserne, jf. § 11, stk. 2, og der i givet fald er tildelt tilsvarende begrænsede lufttrafikrettigheder, jf. § 15, § 16 eller § 23.

(5)

Fartplantilladelser tilbagekaldes, når:

1)	en af forudsætningerne for tildelingen af tilladelsen er bortfaldet, eller ikke var til stede på tidspunktet for tildelingen af tilladelsen, og denne mangel stadig ikke er afhjulpet, eller

2)	luftfartsselskabet overtræder en af de forpligtelser, som er pålagt i forbindelse med fartplantilladelsen.

6)	Luftfartsselskaber fra tredjelande må udelukkende transportere personer eller gods i ruteflyvning inden for Østrigs område (jf. § 2, nummer 2), hvis Austro Control GmbH har tildelt en tilladelse dertil. Stk. 1-5 finder anvendelse.

Erhvervsmæssig befordring i charterflyvning

(1)	Luftfartsselskaber fra tredjelande må udelukkende transportere personer eller gods i charterflyvning fra og til tredjelande, hvis Austro Control GmbH har tildelt en tilladelse dertil. Bestemmelserne i § 13 finder tilsvarende anvendelse.

(2)	Luftfartsselskaber fra tredjelande må udelukkende transportere personer eller gods i charterflyvning inden for Østrigs område (jf. § 2, nummer 3), hvis Austro Control GmbH har tildelt en tilladelse dertil. Bestemmelserne i § 13 finder tilsvarende anvendelse.

(3)

Tilladelser efter stk. 1 eller stk. 2 tilbagekaldes, når:

1)	en af forudsætningerne for tildelingen er bortfaldet, eller ikke var til stede på tidspunktet for tildelingen, og denne mangel stadig ikke er afhjulpet, eller

2)	luftfartsselskabet overtræder en af de forpligtelser, som er pålagt en tilladelse efter stk. 1 eller stk. 2.

(4)

I følgende tilfælde er der ikke behov for en tilladelse, jf. stk. 1:

1)	flyvninger med henblik på at opfylde humanitære forpligtelser eller yde bistand i nødstilfælde

2)	flyvninger, som skal foretages af EF-luftfartsselskaber med en højeste tilladt startmasse på op til 14 000 kg, og

3)	flyvninger i medfør af artikel 2 i Multilaterales Abkommen über die kommerziellen Rechte im nichtplanmäßigen Luftverkehr in Europa, BGBl. Nr. 163/1957.

Tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder

(1)

Ansøger et EF-luftfartsselskab i henhold til § 12, § 13 eller § 14 om tilladelse til at udøve pt. ikke-tildelte, begrænsede lufttrafikrettigheder, forelægges ansøgningen hurtigst muligt forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi. Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi bekendtgør en sådan ansøgning ved at opføre den på listen over lufttrafikrettigheder (§ 10). Et EF-luftfartsselskabs ansøgning i henhold til § 12, § 13 eller § 14 om tilladelse til at udøve de pågældende lufttrafikrettigheder betragtes — uanset om ansøgningen indgives efter udløbet af fristen i § 12, stk. 4 hhv. § 13, stk. 1 — som værende indgivet i rette tid, hvis den forelægges inden for 30 dage efter bekendtgørelsen af den første ansøgning.

(2)

Hvis intet andet EF-luftfartsselskab efter bekendtgørelsen, jf. stk. 1, rettidigt forelægger en ansøgning efter § 12, § 13 eller § 14 om tilladelse til at udøve de pågældende lufttrafikrettigheder, og såfremt betingelserne i § 12, § 13 eller § 14 er opfyldt, meddeler forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi med en skriftlig beslutning, at de relevante lufttrafikrettigheder tildeles det EF-luftfartsselskab, der har ansøgt herom efter stk. 1.

(3)

Hvis et eller flere andre EF-luftfartsselskaber efter bekendtgørelsen, jf. stk. 1, rettidigt forelægger en ansøgning efter § 12, § 13 eller § 14 om tilladelse til at udøve de pågældende lufttrafikrettigheder, foretager forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi en udvælgelse blandt ansøgerne. Denne udvælgelse gennemføres på grundlag af en sammenligning af ansøgerne for så vidt angår de påtænkte lufttransportydelsers kvalitet og bidraget til fremme af øvrige offentlige interesser. Som resultat af udvælgelsesproceduren vil alle de disponible lufttrafikrettigheder på den pågældende luftrute i reglen blive tildelt én af ansøgerne. Såfremt det er til gavn for de i stk. 4 og 5 nævnte interesser og berettiget ud fra et virksomhedsøkonomisk synspunkt, kan lufttrafikrettighederne dog opdeles på flere ansøgere.

(4)

I forbindelse med vurderingen af de påtænkte lufttransportydelsers kvalitet, jf. stk. 3, tages især følgende forhold i betragtning:

1)	luftfartsselskabets tekniske og finansielle kapacitet i henseende til at udføre de påtænkte lufttransportydelser

2)	antal afgange og tidspunkt for gennemførelsen af lufttransporttjenesten

3)	luftfartøjernes sædekonfiguration

4)	flyruten (direkte eller indirekte forbindelse)

5)	forholdet mellem pris og ydelse, der tilbydes kunderne til lufttransportydelserne

6)	yderligere tilslutningsforbindelser ved afgangs- og ankomststedet

7)	lufttransporttjenestens formodede bæredygtighed

8)	tidspunktet, hvor lufttransporttjenesten påbegyndes, og

9)	hvordan de forskellige behov hos kunderne til lufttransportydelserne imødekommes.

(5)

I forbindelse med vurderingen af de påtænkte lufttransportydelsers bidrag til at fremme øvrige offentlige interesser, jf. stk. 3, tages især følgende forhold i betragtning:

1)	bidraget til at styrke lokalområdets økonomiske position, herunder turisme

2)	fremme af konkurrence mellem udbydere af lufttransportydelser og

3)	aspekter vedrørende støjgener (sammenligning af støjniveauet fra de luftfartøjer, som vil blive anvendt).

(6)

Alle luftfartsselskaber, som rettidigt har indgivet ansøgning efter stk. 1 hhv. stk. 3, er parter i tildelingsproceduren. Forbundsministeren giver skriftlig meddelelse om tildelingen af begrænsede lufttrafikrettigheder. Derefter foretages om nødvendigt en udpegning eller en tilbagekaldelse af en udpegning efter § 11, stk. 4, nummer 3, og der gives tilladelse til at udøve lufttrafikrettighederne efter § 12, § 13 eller § 14.

(7)

Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi tildeler i henhold til følgende bestemmelser pt. ikke-tildelte, begrænsede lufttrafikrettigheder til et EF-luftfartsselskab, også selv om der ikke er forelagt en ansøgning efter § 12, § 13 eller § 14, når blot der ansøges om tildeling af disse lufttrafikrettigheder mindst seks, men højst 24 måneder før, udøvelsen påtænkes påbegyndt. Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi bekendtgør en sådan ansøgning ved at opføre den på listen over lufttrafikrettigheder (§ 10). Hvis intet EF-luftfartsselskab inden for 30 dage efter bekendtgørelsen ansøger om tildeling af de pågældende lufttrafikrettigheder, meddeler forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi skriftligt, at det ansøgende EF-luftfartsselskab får tildelt de lufttrafikrettigheder, det har ansøgt om.

(8)

Hvis et eller flere EF-luftfartsselskaber inden for en frist på 30 dage efter en bekendtgørelse, jf. stk. 7, ansøger om at få tildelt de pågældende begrænsede lufttrafikrettigheder, gennemfører forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi en udvælgelsesprocedure, hvori stk. 3 til 6 finder tilsvarende anvendelse.

(9)

Hvis det luftfartsselskab, som får tildelt lufttrafikrettighederne efter stk. 7 eller 8, ikke på tidspunktet for tildelingen opfylder alle forudsætninger for at blive udpeget (§ 11, stk. 2), skal opfyldelsen af disse forudsætninger dokumenteres senest på det tidspunkt, hvor de lufttrafikrettigheder, som er tildelt med en tilladelse efter § 12, § 13 eller § 14, udøves første gang; i modsat fald gives skriftlig meddelelse om, at tilladelsen tilbagekaldes.

(10)

Begrænsede lufttrafikrettigheder efter stk. 2, 3, 7 og 8, kan under hensyn til de i stk. 3 til 5 omhandlede interesser tildeles med betingelser, forpligtelser, uden tidsbegrænsning eller med en tidsfrist på op til fem år. Betingelser og forpligtelser kan bl.a. bestå i en effektiv udnyttelse af de tildelte lufttrafikrettigheder. Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi fører tilsyn med, at det berørte luftfartsselskab opfylder forpligtelser og pålagte betingelser.

(11)	Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, gælder tildelingen kun for den type fartplanperiode, der er ansøgt om (sommerfartplanperiode eller vinterfartplanperiode).

Tilbagekaldelse af en tildeling og fornyet tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder

(1)

Tildelingen af begrænsede lufttrafikrettigheder efter § 15 tilbagekaldes, hvis luftfartsselskabet:

1)	overtræder bestemmelserne i denne forbundslov eller i lufttrafikaftaler, der er indgået på grundlag af denne forbundslov, eller

2)	ikke opfylder de forpligtelser, som pålægges i en meddelelse om tildeling efter § 15, stk. 10, eller

ikke påbegynder udøvelsen af de tildelte lufttrafikrettigheder inden for seks måneder efter tildelingens ikrafttræden, eller ikke udøver dem i et uafbrudt tidsrum på seks måneder, medmindre luftfartsselskabet kan godtgøre, at den manglende påbegyndelse eller udøvelse skyldtes eller skyldes uforudsigelige omstændigheder, eller

4)	ikke længere opfylder forudsætningerne for udpegning efter § 11, stk. 2, eller

5)	meddeler, at det ikke længere har til hensigt at udøve de tildelte lufttrafikrettigheder.

(2)

Tilbagekaldes tildelingen af begrænsede lufttrafikrettigheder efter stk. 1, betragtes disse som pt. ikke-tildelte, begrænsede lufttrafikrettigheder fra det tidspunkt, hvor tilbagekaldelsen er trådt i kraft. En fornyet tildeling af de berørte lufttrafikrettigheder foretages ifølge bestemmelserne i § 15.

(3)

Tildeles et EF-luftfartsselskab begrænsede lufttrafikrettigheder uden tidsbegrænsning med en meddelelse efter § 15, foretager forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi fem år efter, at tildelingen er trådt i kraft, på anmodning af et andet EF-luftfartsselskab en fornyet tildeling af de pågældende lufttrafikrettigheder efter nedenstående bestemmelser. En sådan ansøgning om en fornyet tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder indgives mindst seks måneder før, udøvelsen af de pågældende lufttrafikrettigheder forventes påbegyndt, og forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi bekendtgør en sådan ansøgning ved at opføre den på listen over lufttrafikrettigheder (§ 10). Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi gennemfører en udvælgelsesprocedure under anvendelse af § 15, stk. 3 til 6, og § 15, stk. 10 og 11, og meddeler sin beslutning angående en fornyet tildeling af de berørte lufttrafikrettigheder.

(4)

Følgende er parter i proceduren, jf. stk. 3:

1)	det luftfartsselskab, der oprindeligt har fået tildelt de pågældende lufttrafikrettigheder

2)	det luftfartsselskab, der har indgivet ansøgning om en fornyet tildeling, og

3)	ethvert andet EF-luftfartsselskab, der inden 30 dage efter bekendtgørelsen efter stk. 3 ligeledes indgiver ansøgning om en fornyet tildeling af de pågældende lufttrafikrettigheder.

(5)

Hvis det luftfartsselskab, som får tildelt de fornyede lufttrafikrettigheder efter stk. 3 eller 4, ikke på tidspunktet for tildelingen opfylder alle forudsætninger for at blive udpeget, jf. § 11, stk. 2, skal opfyldelsen af disse dokumenteres senest på det tidspunkt, hvor de lufttrafikrettigheder, som er tildelt med en tilladelse efter § 12, § 13 eller § 14, udøves; i modsat fald gives meddelelse om, at tilladelsen tilbagekaldes.

Transporttakster

(1)	Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi kan af hensyn til offentlighedens interesse fastsætte, at et luftfartsselskab, som udfører lufttransport fra eller til Østrig eller inden for østrigsk område, skal forelægge sine transporttakster til godkendelse.

(2)	Transporttaksterne fastlægges i overensstemmelse med de sædvanlige internationale principper for prisfastsættelse, herunder i givet fald forordning (EØF) nr. 2409/92, EFT L 240 af 24.8.1992, s. 15-17.

(3)	Tilladelsen efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den ikke afslås inden tre uger efter forelæggelsen af ansøgningen.

Salgsorganisation

(1)

Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi kan fastsætte, at luftfartsselskaber, der af tredjelande er udpeget til at udøve erhvervsmæssig virksomhed, har brug for en tilladelse, før de eksempelvis kan udbyde og sælge flybilletter i eget bureau eller via agenter, såfremt det pågældende tredjeland kræver en sådan tilladelse af selskaber, der er etableret i Østrig. En sådan foranstaltning kan først fastsættes, når de tvistbillæggelsesmekanismer, som er fastsat i aftalen om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO-aftalen), BGBl. Nr. 1/1995, i den gældende version, eller i lufttrafikaftalen, ikke har kunnet løse problemet.

(2)

Tilladelser efter stk. 1 udstedes efter anmodning, når:

1)	det pågældende luftfartsselskab har en licens, der er udstedt af dets hjemland

2)	det ikke er i modstrid med offentlighedens interessser, herunder navnlig samfundsøkonomiske interesser

3)	de af Østrig udpegede luftfartsselskaber i det pågældende tredjeland uhindret kan udøve de i stk. 1 omhandlede aktiviteter i praksis, og

4)	det ikke er i modstrid med Østrigs folkeretlige forpligtelser.

(3)

Tilladelser efter stk. 1 tildeles med betingelser, frister eller forpligtelser, hvis dette er i offentlighedens interesse, navnlig i den samfundsøkonomiske interesse, og under alle omstændigheder kun i det omfang, som de af Østrig udpegede luftfartsselskaber i det pågældende tredjeland virkelig kan udøve de i stk. 1 omhandlede aktiviteter.

(4)

Tilladelser efter stk. 1 tilbagekaldes:

1)	når en af forudsætningerne for tildelingen er bortfaldet, eller ikke var til stede på tidspunktet for tildelingen, og denne mangel stadig ikke er afhjulpet, eller

2)	når luftfartsselskabet overtræder en af de forpligtelser, som er pålagt en tilladelse efter stk. 1.

3. AFSNIT

Procedurebestemmelser og afsluttende bestemmelser

Forordning

§ 19. Forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi kan af hensyn til luftfartssikkerheden eller, hvis det er i den luftfartspolitiske eller samfundsøkonomiske interesse, under hensyntagen til udviklingen i den internationale luftfart ved forordning fastsætte de nærmere betingelser for

1)	opstilling og føring af listen over lufttrafikrettigheder (§10)

2)	tilladelser til luftfartsselskaber fra stater, hvormed der ikke er indgået en lufttrafikaftale (§ 12)

3)	udstedelse af fartplantilladelser (§ 13)

4)	tildeling af tilladelser til erhvervsmæssig befordring ad luftvejen fra og til tredjelande i charterflyvning (§ 14)

5)	proceduren for tildeling af begrænsede lufttrafikrettigheder (§§ 15, 16)

6)	transporttaksterne (§ 16), og

7)	tilladelser til salgsorganisationer (§ 17).

Tilsynsmyndighed og instanser

§ 20. Hvis der ved gennemførelsen af denne forbundslov er tale om ansvarsområder, som er overdraget til Austro Control GmbH, er det i sådanne tilfælde forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi, der er den tilsynsførende myndighed og den nærmeste overordnede instans.

Bestemmelser om konventionalbod

(1)

Den, der

1)	gennemfører flyvninger uden de i henhold til denne forbundslov nødvendige tilladelser, eller

2)	fastsætter transporttakster i modstrid med et pålæg i henhold til § 17, eller

3)	udbyder eller sælger flybilletter i modstrid med et pålæg i henhold til § 18,

begår en administrativ forseelse og straffes af Bezirksverwaltungsbehörde med en bøde på op til 5 000 EUR, og op til 10 000 EUR ved gentagen overtrædelse.

(2)

Uanset § 27, stk. 2 i VStG ligger den stedlige kompetence:

1)	for virksomheder med en filial i Østrig, på filialens forretningssted, og for en virksomhed med flere filialer, på det sted, hvor hovedkontoret er placeret i Østrig

2)	for virksomheder uden filialer i Østrig, som gennemfører erhvervsmæssige flyvninger uden de i denne forbundslov krævede tilladelser, på disse flyvningers ankomst- eller afgangssted i Østrig.

Bemyndigede modtagere

§ 22. Meddelelser, som fremsendes i henhold til denne forbundslov, får retsvirkning, når de er modtaget af en repræsentant for det pågældende luftfartsselskab. Som repræsentanter for et luftfartselskab regnes bl.a. ansatte i en af selskabets filialer i Østrig eller de ansvarlige piloter på luftfartøjer, som benyttes af det pågældende selskab.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

(1)	Denne forbundslov træder i kraft den 1. november 2008.

(2)	Med ikræfttræden af denne forbundslov ophæves Bundesgesetz über den zwischenstaatlichen Luftverkehr (BGzLV 1997), BGBl. I Nr. 101/1997.

(3)	Pr. den 31. oktober 2008 gældende lufttrafikaftaler og forvaltningsaftaler i henhold til BGzLV 1997 samt tilladelser udstedt i henhold til BGzLV 1997 vil fortsat være gældende.

(4)

Begrænsede lufttrafikrettigheder, som et EF-luftfartsselskab, der er etableret i Østrig, har udøvet i henhold til bestemmelserne i BGzLV 1997 i perioden fra 1. November 2003 til 31. Oktober 2008, regnes fra den 1. November 2008 at være tildelt det pågældende luftfartsselskab uden tidsbegrænsning i henhold til § 15, med forbehold af en mulig tilbagekaldelse eller en mulig ny tildeling i henhold til § 16.

Håndhævelse

(1)	Medmindre andet er fastsat i stk. 2, håndhæves denne forbundslov af forbundsministeren for trafik, innovation og teknologi.

(2)	§§ 3 til 9 håndhæves af forbundsregeringen.

FISCHER

GUSENBAUER

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/32

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag COMP/M.5529 — Oracle/Sun Microsystems)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 183/11

Den 30. juli 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Oracle Corporation (»Oracle«, USA) gennem opkøb af aktier erhverver kontrol over hele Sun Microsystems, Inc. (»Sun«, USA), jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—	Oracle: udvikling, fremstilling og distribution af virksomhedssoftware, herunder middleware, software til databaser og virksomhedsapplikationer og relaterede tjenesteydelser,

—	Sun: computerinfrastruktur på grundlag af standarder, herunder computersystemer, software og lagring til virksomheder.

3.	Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5529 — Oracle/Sun Microsystems sendes til Kommissionen pr. fax (+32 22964301 eller 22967244) eller pr. brev til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for Fusioner

J-70

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

5.8.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 183/s3

MEDDELELSE

Den 5. august 2009 udkommer »Fælles sortsliste over landbrugsplantearter — 6. tilføjelse til 27. samlede udgave« som Den Europæiske Unions Tidende C 183 A.

For abonnenter på EU-Tidende er numrene gratis for hvert abonnement og i den/de pågældende sprogversion(er). Abonnenter, der ønsker at modtage denne EU-Tidende, bedes returnere nedenstående bestillingsseddel i udfyldt stand med angivelse af deres abonnementskode (findes til venstre på forsendelsesetiketterne — begynder med O/…). Den pågældende EU-Tidende leveres gratis i op til et år fra udgivelsesdatoen.

Hvis De er interesseret i et eksemplar af dette nummer af EU-Tidende, kan De købe det ved henvendelse til vores salgsagenter (se http://publications.europa.eu/others/sales_agents_da.html).

Denne EU-Tidende er — ligesom alle udgaver af EU-Tidende (L, C, CA, CE) — tilgængelig gratis på internettet: http://eur-lex.europa.eu

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.183.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 183

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 5. august 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 183/01	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5489 — Bosch Thermotechnik/Loos) ( 1 )	1

2009/C 183/02	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse ( 1 )	2

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 183/03	Euroens vekselkurs	3

2009/C 183/04	Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/37.860 — Morgan Stanley Dean Witter/Visa International (i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse (2001/462/EF, EKSF) af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21)	4

2009/C 183/05	Resumé af Kommissionens beslutning af 3. oktober 2007 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (Sag COMP/D1/37860 — Morgan Stanley/Visa International og Visa Europe (meddelt under nummer K(2007) 4471) ( 1 )	6

2009/C 183/06	Høringskonsulentens endelige rapport i sag COMP/38.606 — Groupement des cartes bancaires (udarbejdet i henhold til artikel 15 og 16 i Kommissionens afgørelse (2001/462/EF, EKSF) af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager — EUT L 162, 19.6.2001, s. 21)	9

2009/C 183/07	Resumé af Kommissionens beslutning af 17. oktober 2008 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (Sag COMP/D1/38.606) (meddelt under nummer K(2007) 5060 endelig)	12

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2009/C 183/08	Medlemsstaternes oplysninger om statsstøtte, der ydes i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	13

2009/C 183/09	Uddrag af afgørelsen vedrørende Glitnir Banki hf. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter	18

2009/C 183/10	Østrigs nationale procedurer vedrørende tildeling af begrænsede trafikrettigheder	20

	V Udtalelser
	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 183/11	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5529 — Oracle/Sun Microsystems) ( 1 )	32


	(1) EØS-relevant tekst