18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/1

(1)

Den 7. juli 2009 gennemgik Rådet Belgiens opdaterede stabilitetsprogram, der dækker perioden 2008-2013.

(2)

I 2008 skærpedes den igangværende afmatning af den belgiske økonomi som følge af den globale økonomiske og finansielle krise. Især verdenshandelens sammenbrud samt dalende tillid, formuevirkninger og strammere kreditvilkår førte til voldsom økonomisk afmatning i sidste kvartal af 2008 og første kvartal af 2009. Også for 2009 som helhed forventes en voldsom afmatning af BNP. Dette forventes at føre til en markant stigning i arbejdsløshedsprocenten til over 10 % i 2010 ifølge prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009. De største udfordringer under den økonomiske recession består i at genoprette en normalt fungerende finanssektor, genetablere tilliden for at støtte den indenlandske efterspørgsel og øge konkurrenceevnen. Den økonomiske recession får betydelige negative konsekvenser for de offentlige finanser, og det offentlige underskud forventes af stige fra 1,2 % af BNP i 2008 til over 6 % af BNP i 2010 ifølge prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009. Dette skyldes både virkningen af automatiske stabilisatorer og genopretningsplaner vedtaget af den nationale regering og de regionale regeringer ved udgangen af 2008 (0,5 % af BNP i 2009 og 0,4 % af BNP i 2010). Disse planer ligger i forlængelse af andre foranstaltninger på omkring 0,4 % af BNP, der allerede er omfattet af budgettet for 2009. De vigtigste foranstaltninger i genopretningsplanerne er en nedbringelse af skattekilen på arbejde, en nedbringelse af momssatsen på boligbyggeri, en fremrykning af offentlige investeringer og likviditetsstøtte til erhvervslivet. Regeringen har gennemført et begrænset antal strukturreformer, bl.a. for at forbedre situationen på arbejdsmarkedet.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, programmet er baseret på, forventes det reale BNP efter en stigning på 1,1 % i 2008 at falde med 1,9 % i 2009 for derefter at rette sig op og udvise en vækstrate på 0,6 % i 2010 og en gennemsnitsrate på omkring 2,25 % i resten af programperioden. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (2) forekommer dette scenario at være optimistisk. Vækstfremskrivningerne for 2009 og 2010 forekommer at være højt sat i betragtning af den hastigt forværrede internationale udvikling, den beregnede vækst i BNP fra år til år på –3,1 % for første kvartal 2009 og fortsat lave tillidsindikatorer.

(4)

Ifølge prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009 forventes BNP at dale med 3,5 % i 2009 og med 0,2 % i 2010. Vækstfremskrivningen på mellemlang sigt kunne også betragtes som højt sat sammenlignet med de betydeligt lavere gennemsnitlige potentielle væksttal som genberegnet på grundlag af programmet og i prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009. Programmets inflationsfremskrivninger på 0,7 % og 1,8 % for 2009 og 2010 forekommer at være relativt høje, men kan senere vise sig at være realistiske.

(5)

I 2008 udgjorde det offentlige underskud 1,2 % af BNP i forhold til målsætningen om et budget i balance i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. Indtægterne viste sig at være 0,4 % af BNP lavere end forventet, mens udgifterne var 0,8 % af BNP højere end forventet. Det dårligere resultat skyldes den lavere end forventede nominelle vækst i BNP (2,9 % i stedet for de fremskrevne 4,6 % i opdateringen af programmet fra april 2008) og fremskyndede betalinger af det offentliges fakturaer ved årets udgang som led i genopretningsplanerne.

(6)

I det opdaterede program er der opstillet et mål for underskuddet for 2009 på 3,4 % af BNP, mens prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009 går ud fra 4,5 %. Forværringen af underskuddet for 2009 afspejler virkningen af de automatiske stabilisatorer (omkring 2,5 % af BNP), de ekspansive foranstaltninger i 2009-budgettet (0,4 % af BNP) og de nationale og regionale myndigheders pakker af stimulerende foranstaltninger (0,5 % af BNP). Efter oplysningerne i det opdaterede stabilitetsprogram og som genberegnet af Kommissionens tjenestegrene i henhold til den i fællesskab aftalte metode forventes det strukturelle underskud (den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) at stige til 2,5 % af BNP i 2009 fra 2 % i 2008. I prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009 forventes en mere udtalt forværring af den strukturelle saldo (med 1 procentpoint) i 2009. Den finanspolitiske kurs i 2009 kan derfor betragtes som ekspansiv i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Oven i den finanspolitiske effekt af den europæiske økonomiske genopretningsplan (0,5 % af BNP) forklares den finanspolitiske ekspansion ved tidligere besluttede foranstaltninger til at øge husholdningernes købekraft (0,4 % af BNP). Nettovirkningen er derfor på ca. 0,9 % af BNP.

(7)

Programmet indeholder ikke en velbegrundet budgetstrategi på mellemlang sigt og opfylder ikke væsentlige krav i stabilitets- og vækstpagten. I artikel 3, stk. 2, litra c), i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 kræves »en detaljeret og kvantitativ vurdering af de budgetforanstaltninger og andre økonomisk-politiske foranstaltninger, der træffes«. Endvidere henvises der i adfærdskodeksen til behovet for at inddrage oplysninger om udgifts- og indtægtskvoterne og om, hvilke elementer der indgår heri samt en opdeling på delsektorer i den offentlige sektor. Disse oplysninger er ikke indberettet. Programmet indeholder en budgetstrategi med dalende samlet underskud fra 2011 og fremad, men giver ingen oplysninger om, hvilke foranstaltninger der planlægges iværksat for at nå målene, eller om den planlagte udvikling i de overordnede indtægts- og udgiftselementer og målene for de forskellige forvaltningsniveauer. Det samlede underskud forventes at vokse yderligere til 4 % i 2010, før det daler til 1,5 % ved udgangen af programperioden. Den primære saldo følger i store træk en lignende udvikling. Det genberegnede strukturelle underskud forventes at vokse med yderligere 0,2 procentpoint i 2010, før det gradvis daler, navnlig i 2012 og 2013. Ifølge programmet opfyldes den mellemfristede målsætning (et oveskud på 0,5 % af BNP, konjunkturkorrigeret, ekskl. engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger) ikke inden for programperioden. Ifølge programmet kræver det korrigerende foranstaltninger at nå disse underskudsmål, navnlig eftersom foranstaltninger, der er blevet besluttet de foregående år, og den finanspolitiske hjælpepakke fortsat har en ekspansiv virkning i det meste af programperioden. I det opdaterede program beregnes den offentlige gæld til 89,6 % af BNP i 2008 i forhold til 84 % i 2007. Ud over det voksende underskud og den faldende vækst i BNP bidrager en betydelig stock-flow-tilpasning, som navnlig afspejler redningsforanstaltninger for bankerne (6 % af BNP), til en stigning i gældskvoten. Ifølge programmet forventes gældskvoten at stige yderligere til 95 % i 2010, stabilisere sig i 2011 og derefter falde lidt. Ifølge prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009 vil gældskvoten nå op på omkring 96 % af BNP i 2009 og lige over 100 % af BNP i 2010. Forskellen i forhold til det opdaterede program kan forklares ud fra de ændrede tal for væksten og det offentlige underskud.

(8)

Manglende væsentlige oplysninger i programmet og brud på en række punkter i adfærdskodeksen, som nævnt ovenfor, gør det meget vanskeligt at vurdere programmet, men det fremgår klart, at budgetmålene er behæftet med betydelige nedadgående risici i hele programperioden. For det første bliver det makroøkonomiske klima sandsynligvis mindre gunstigt end forventet i programmet i hele programperioden. Dernæst kan de (strukturelle) mål kun nås ved at iværksætte betydelige supplerende foranstaltninger. Programmet indeholder imidlertid ikke nogen oplysninger om disse foranstaltninger eller om den planlagte udvikling i de overordnede indtægts- og udgiftselementer, som målene bygger på, hvorfor sidstnævnte klart ikke understøttes af en budgetstrategi på mellemlang sigt. Det forhold, at de foranstaltninger i genopretningspakken, som er af varig art, ikke modsvares af fremtidige besparelser, øger denne risiko og er i strid med retningslinjerne i den europæiske økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 11. december 2008. Endvidere har de belgiske myndigheder blandede resultater med hensyn til at nå budgetmålene, jf. punkt 9 nedenfor. Endelig tilbød regeringen banksektoren betydelige garantier, som kunne bringe kommende underskud og gæld i vejret, i det omfang de tages i brug. I betragtning af de betydelige nedadgående risici, der knytter sig til budgetmålene, udvikler gældskvoten sig sandsynligvis også mindre gunstigt end forventet i programmet.

(9)

De langsigtede budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring er større end EU-gennemsnittet, hvilket hovedsagelig skyldes en forholdsvis stor stigning i pensionsudgifterne opgjort som andel af BNP i de kommende årtier. Dette viser bl.a., at Belgien endnu ikke har indført tilstrækkelige reformer af pensionssystemet for at øge den faktiske pensionsalder og nedbringe sine omkostninger. Budgetstillingen i 2008 som anslået i programmet blev værre end den oprindelige budgetstilling i det forrige program, hvilket begrænsede den afbødende virkning af den oprindelige budgetstilling på finansieringsgabet lidt. Hvis 2009-budgetstillingen som beregnet i prognoserne fra Kommissionens tjenestegrene fra foråret 2009 benyttes som udgangspunkt, vil finansieringsgabet vokse betydeligt. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote i forhold til BNP ligger væsentligt over traktatens referenceværdi. Reformer af arbejdsmarkedet og det sociale sikringssystem ville øge den potentielle vækst og sammen med store primære overskud medvirke til at begrænse risiciene for de offentlige finansers holdbarhed, som i øjeblikket er på mellemniveau. Den politiske reaktion på finanskrisen kunne føre til en stærkere stigning i gældskvoten end forudset i programmet, hvis omkostningerne ikke dækkes ind i fremtiden.

(10)

Frem til 2007 lykkedes det i det store og hele Belgien at have budgetter i balance (3). Der er imidlertid gentagne gange blevet slækket på budgetmålene i flere på hinanden følgende opdateringer af stabilitetsprogrammet selv under forholdsvis gunstige makroøkonomiske vilkår. Endvidere er resultaterne delvis blevet nået gennem underskudsformindskende engangsforanstaltninger, som har en negativ indvirkning på kommende budgetter, og i en situation med dalende renteudgifter. Nu, hvor der bliver brug for mere betydelige konsolideringsbestræbelser for at justere incitamenterne og bringe gælden tilbage i nedadgående retning, kan der blive behov for en mere stringent budgetramme, som navnlig omfatter flerårige bindende udgiftslofter og budgetaftaler de forskellige forvaltningsniveauer imellem, herunder etablering af håndhævelsesmekanismer for at sikre overholdelse af de finanspolitiske mål.

(11)

Som reaktion på finanskrisen traf den belgiske regering en række foranstaltninger til stabilisering af finanssektoren. For det første gav den fire store finansieringsinstitutter kapitalindsprøjtninger svarende til omkring 6 % af BNP. Dernæst stillede den garantier for bestemte beholdninger af visse systembankers risikobetonede aktiviteter. For det tredje stillede regeringen også — på anmodning og bestemte vilkår — sikkerhed for bankers »grossistgæld« (wholesale debt — gæld mellem banker og finansieringsinstitutter mfl.) og interbankgæld. Der afkræves et gebyr for denne sikkerhedsstillelse, der beløber sig til over en tredjedel af BNP, og som ikke har nogen indvirkning på underskuddet, medmindre de tages i brug. Endelig stillede den belgiske regering en garanti for alle private bankindlån på op til 100 000 EUR og udvidede den til at omfatte visse forsikringsprodukter, ligeledes mod betaling af et gebyr.

(12)

Belgien har som reaktion på den økonomiske krise vedtaget en række genopretningsforanstaltninger. De nationale myndigheders pakke med en indvirkning på budgettet på 0,5 % af BNP i 2009 og 0,4 % af BNP i 2010 har til formål at i) yde virksomheder (likviditets)støtte gennem hurtigere betaling af det offentliges fakturaer og betalingslempelser, ii) sikre husholdningernes købekraft gennem højere arbejdsløshedsunderstøttelse, iii) støtte beskæftigelsen gennem en nedbringelse af skattekilen på arbejde og iv) stimulere investeringer gennem en målrettet nedbringelse af momssatsen på boligbyggeri og andre offentlige investeringer, navnlig i infrastruktur. I de regionale myndigheders pakker sættes der fokus på at sikre virksomheder adgang til finansiering, navnlig SMV’er og nystartede virksomheder, og øge de offentlige investeringer. I betragtning af det begrænsede finanspolitiske råderum forekommer pakken af stimulerende foranstaltninger at være en passende respons på krisen. De fleste foranstaltninger er i det store og hele i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, og der er en god balance mellem indtægter og udgifter i pakken. Imidlertid forekommer nedbringelsen af skattekilen på arbejde, hvoraf en betydelig del kommer alle arbejdstagere til gode, og varmetilskuddet, som gives til alle husholdninger, ikke at være tilstrækkelig målrettet. Endvidere kan en del af de stimulerende foranstaltninger, herunder investeringspakkerne og nedbringelserne af arbejdskraftomkostningerne, komme lige lovlig sent til at afbøde krisens umiddelbare virkning. Endelig planlægges der ikke iværksat nogen kompenserende foranstaltninger, selv ikke i de kommende år, for den del af de stimulerende foranstaltninger, som er af varig art (0,1 % af BNP i 2009 og 0,3 % af BNP i 2010), navnlig for så vidt angår nedbringelsen af skattekilen på arbejde. Pakkerne omfatter begrænsede strukturelle foranstaltninger som f.eks. en forbedring af aktive arbejdsmarkedspolitikker, en yderligere nedbringelse af skattekilen på arbejde og støtte til FoU, som i et vist omfang burde afbøde den dalende potentielle vækst og således sammen med produktmarkedsreformer tackle de langsigtede udfordringer for økonomien. Disse foranstaltninger skal ses i sammenhæng med Lissabonstrukturreformdagsordenen og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og som blev vedtaget af Rådet den 28. april. De strukturelle foranstaltninger i genopretningspakkerne hilses velkommen, men forekommer ikke at være tilstrækkeligt omfattende til effektivt at tackle udfordringerne på længere sigt, f.eks. for så vidt angår de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt og arbejdsmarkedets effektivitet.

(13)

Den finanspolitiske stilling målt ved ændringen i den strukturelle saldo og under hensyntagen til risiciene for budgetfremskrivningerne er ekspansiv i 2009 i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Dette afspejler delvis den belgiske regerings reaktion på den europæiske økonomiske genopretningsplan. Derefter kommer der ifølge programmet en ret neutral finanspolitik i 2010 og 2011 og en restriktiv finanspolitisk kurs fra 2012. Vurderingen af finanspolitikken fra 2010 blev betydeligt hindret af de manglende oplysninger i programmet, og det lader til, at der er betydelige nedadgående risici forbundet med budgetmålene, bl.a. som følge af, at målene ikke understøttes af en budgetstrategi på mellemlang sigt, jf. stabilitets- og vækstpagten. Derfor vil finanspolitikken formentlig forblive ekspansiv indtil 2011 og i bedste fald herefter blive neutral. Ifølge programmet kommer det samlede underskud først til at ligge under referenceværdien i 2012. Endvidere forekommer en sådan kurs ikke hensigtsmæssig i betragtning af de risici, som er forbundet med de offentlige finansers langsigtede holdbarhed; dertil kommer den offentlige gælds meget høje niveau, som tilmed ikke ændrer sig tilstrækkeligt i retning af referenceværdien i programperioden, og betydelige eventualforpligtelser som følge af foranstaltningerne til at stabilisere det finansielle system.

(14)

For så vidt angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, udviser det opdaterede program væsentlige mangler i de obligatoriske og fakultative data (4), til trods for at de blev indberettet fire måneder senere end den officielle frist. Disse mangler udgjorde en alvorlig hindring for Rådets vurdering af programmet, navnlig budgetstrategien på mellemlang sigt.

(15)

Den samlede konklusion er, at de offentlige finanser i Belgien med udgangspunkt i en forholdsvis ugunstig situation på grund af den høje offentlige gældskvote vil blive påvirket af den økonomiske afmatning. Den finanspolitiske kurs i 2009 er passende ekspansiv i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan. Den afspejler bl.a. de finanspolitiske incitamenter, som måtte begrænses på grund af det høje gældsniveau. Den offentlige saldo vil overskride underskudsreferenceværdien på 3 % af BNP i 2009. Samtidig forventes det offentliges bruttogældskvote, som begyndte at stige igen i 2008 som følge af foranstaltningerne til at stabilisere det finansielle system, at fortsætte i opadgående retning. Dette sker efter et markant fald fra 134 % i 1993 til 84 % i 2007. Konsolideringskursen i det opdaterede program har til formål gradvist at nedbringe det samlede underskud og dermed sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Manglende væsentlige oplysninger i programmet som f.eks. udgiftskvoten og indtægtskvoten har i høj grad begrænset muligheden for at vurdere troværdigheden af målene for det offentlige underskud og den offentlige gæld i programmet. Manglende foranstaltninger, der understøtter disse mål, tyder på, at de ikke bakkes op af en velbegrundet budgetstrategi på mellemlang sigt, jf. stabilitets- og vækstpagten. Kursen er klart behæftet med betydelige nedadgående risici i hele programperioden som følge af de optimistiske makroøkonomiske antagelser og manglende støtteforanstaltninger. Endvidere er det — også i lyset af gældsdynamikken og de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt — uambitiøst, for så vidt angår en afgørende nedbringelse af underskuddet, i takt med at den økonomiske situation forbedres.

i)

senest den 20. september at indsende et supplement til programmet, herunder en velbegrundet budgetstrategi på mellemlang sigt, og sikre en bedre overholdelse af datakravene i adfærdskodeksen, navnlig for så vidt angår obligatoriske data

ii)

at gennemføre incitamenterne i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan som planlagt, undgå en yderligere forværring af den strukturelle balance i 2009, genoptage den finanspolitiske konsolidering fra 2010, hvor økonomien forventes at rette sig, og fremskynde indsatsen med hensyn til strukturel konsolidering i 2011

iii)

at forbedre de offentlige finansers kvalitet ved at vedtage en mere stringent budgetramme, som omfatter bindende flerårige udgiftslofter og budgetaftaler de forskellige forvaltningsniveauer imellem, herunder etablering af håndhævelsesmekanismer for at sikre overholdelse af de finanspolitiske mål

iv)

foruden budgetkonsolideringsbestræbelserne at iværksætte strukturreformer af det sociale sikringssystem, arbejdsmarkedet og produktmarkederne for at øge den potentielle vækst, hæve beskæftigelsesfrekvensen og mindske de budgetmæssige virkninger af befolkningens aldring og dermed øge de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/7

(1)

Den 7. juli 2009 gennemgik Rådet Østrigs opdaterede stabilitetsprogram for perioden 2008-2013.

(2)

De direkte konsekvenser af den globale finanskrise for den østrigske økonomi har været relativt beherskede, selv om den finansielle sektor har haft stor nedgang i fortjenesten, særlig som følge af bankernes udenlandske aktiviteter i Central- og Østeuropa i 2008. Da Østrig er en lille og meget eksportorienteret økonomi, berøres landet hovedsagelig af den globale recession via afmatningen i den internationale handel, som har ført til tilbagegang i den udenlandske efterspørgsel i 2009. Især fremstillingssektoren forventes at måtte holde for, da vareeksporten formentlig vil falde kraftigt og trække de private faste investeringer med sig ned. I Kommissionens prognose fra foråret 2009 forventes det reale BNP at falde med 4 % i 2009 og stagnere i 2010. Stigningen i ledigheden er hidtil blevet holdt i skak af mindre overarbejde og anvendelse af arbejdsfordeling, men efterhånden som økonomien går i recession, vil ledigheden sandsynligvis stige kraftigt fra 3,8 % i 2008 til 7 % i 2010. Østrigs offentlige finanser vil derfor blive tynget af et betragteligt fald i de offentlige indtægter og yderligere udgifter på grund af automatiske stabilisatorer (anslået til 2,25 % af BNP i 2009) og diskretionære foranstaltninger (anslået til 1,25 % af BNP i 2009) til understøttelse af den økonomiske aktivitet og husstandsindkomster samt stabilisering af de finansielle markeder.

(3)

I det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for stabilitetsprogrammet fra april 2009, forventes væksten i det reale BNP at falde fra 1,8 % i 2008 til - 2,2 % i 2009 og derefter stige til i gennemsnit 1,6 % frem til slutningen af programperioden i 2013. Vurderet på baggrund af de foreliggende oplysninger (2) forekommer dette scenario at være baseret på særdeles favorable vækstantagelser. Navnlig programmets antagelser vedrørende eksport og faste bruttoinvesteringer i 2009 må betragtes som decideret optimistiske. Fra 2010 forudses et hurtigt opsving, som kan bringe væksten i det reale BNP tilbage på det potentielle niveau allerede i 2011. Programmets inflationsfremskrivninger på 0,6 % i 2009 og 1,1 % i 2010 forekommer realistiske.

(4)

I 2008 var det offentlige underskud på 0,4 % af BNP og lå dermed lidt lavere end målsætningen på 0,6 % i den forrige opdatering af stabilitetsprogrammet. At der blev registreret større indtægter end forventet, skyldes hovedsagelig en fremførsel fra 2007. Disse ekstraindtægter mere end opvejer udgifterne til de nye politikforanstaltninger, der er truffet for at begrænse husholdningernes tab af købekraft på grund af højere inflation, foranstaltninger som f.eks. en reduktion af socialbidragssatserne for lavtlønnede og en forhøjelse af de sociale ydelser, herunder øgede udbetalinger til pensionsydelser og tilskud til energiomkostninger. Som følge heraf var udgiftskvoten ca. 0,5 procentpoint over den forventede. Generelt blev budgetsaldoen for 2008 kun påvirket moderat af de dramatiske ændringer i de økonomiske betingelser — virkningerne af både indtægtstab og regeringens stabiliseringsforanstaltninger vil fortrinsvis gøre sig gældende fra og med 2009.

(5)

I det opdaterede stabilitetsprogram sigtes der mod et offentligt underskud på 3,5 % af BNP i 2009, som skal ses i forhold til et forventet underskud på 4,2 % af BNP i Kommissionens prognose fra foråret 2009. Regeringen har truffet omfattende diskretionære finanspolitiske modforanstaltninger svarende til ca. 1,4-1,7 % af BNP (3). Nogle af disse foranstaltninger blev truffet allerede i 2008 for at beskytte husholdningernes købekraft mod den stigende inflation, men vil for en stor del fortsat være i kraft i 2009 og 2010 (0,4 % af BNP). De diskretionære foranstaltninger vil sammen med de automatiske stabilisatorer give ekspansive virkninger på 1,75 og 0,25 % af BNP (4) i henholdsvis 2009 og 2010. Desuden kan fremrykningen af statsejede virksomheders ikke-budgetterede bygge- og anlægsprojekter i givet fald tegne sig for yderligere 0,25 % af BNP. At dømme efter forringelsen af den strukturelle saldo er finanspolitikken ekspansiv.

(6)

Det er Østrigs mellemfristede målsætning at bringe budgettet i balance som led i en mere omfattende budgetstrategi med tre søjler, der også omfatter offentlige investeringsordninger og strukturreformer i den offentlige forvaltning. I det opdaterede program forventes det offentlige underskud at stige yderligere til 4,7 % af BNP i 2010 og holde sig på dette niveau indtil 2012. I 2013 skulle underskuddet falde lidt til 3,9 % af BNP. Den mellemfristede målsætning vil derfor ikke blive opfyldt inden for programperioden. På grund af de finanspolitiske incitamenter til imødegåelse af krisen vil udgiftskvoten stige med 2,6 procentpoint mellem 2008 og 2010. Samtidig forventes indtægtskvoten at falde med 1,7 procentpoint som følge af diskretionære skattenedsættelser og den konjunkturbestemte udhuling af skattegrundlaget. Det strukturelle underskud (dvs. den konjunkturkorrigerede saldo, eksklusive engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger, genberegnet af Kommissionens tjenestegrene efter den i fællesskab aftalte metode på grundlag af oplysningerne i programmet) forventes at stige til 3 % af BNP i 2009 og derefter til ca. 4 % i perioden fra 2010 til 2012. Da en betydelig del af foranstaltningerne i genopretningsprogrammet vil være permanente, er der ikke sikkerhed for, at de politikforanstaltninger, der blev indført til imødegåelse af krisen, vil kunne ophæves. Den offentlige bruttogældskvote, der i 2008 lå på 62,5 % af BNP, forventes at stige med 16 procentpoint frem til 2013. Ud over det voksende offentlige underskud og den faldende vækst i BNP bidrager en betydelig stock-flow-tilpasning, som navnlig hænger sammen med stabiliseringsforanstaltningerne i den finansielle sektor, til en stigning i gældskvoten.

(7)

Budgetresultaterne er behæftet med betydelige nedadgående risici. For det første er de særdeles favorable vækstantagelser i det tilgrundliggende makroøkonomiske scenario forbundet med betydelig usikkerhed for så vidt angår den finansielle krises varighed, omfang og makroøkonomiske virkninger. Indtægtsfremskrivningerne forekommer derfor optimistiske. Desuden er der risiko for, at regeringens indgreb til fordel for den finansielle sektor og det finansielle marked også kan føre til, at underskuddet og/eller gælden bliver større end forventet i programmet.

(8)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring er mindre i Østrig end i EU som gennemsnit, idet der kun forventes en lille stigning i pensionsudgifternes andel af BNP på længere sigt. Budgetstillingen i 2008 som anslået i programmet er svagere end udgangsstillingen i det forrige program, hvilket forstærker de budgetmæssige konsekvenser, som befolkningens aldring har for finansieringsgabet. Hvis budgetstillingen i 2009 som beregnet i Kommissionens prognose fra foråret 2009 benyttes som udgangspunkt, vil finansieringsgabet blive betydeligt større. Hertil kommer, at den aktuelle bruttogældskvote ligger over traktatens referenceværdi. De offentlige finansers holdbarhed på lang sigt vil blive yderligere undergravet, hvis ovennævnte risici i forbindelse med stabiliseringsordningerne i den finansielle sektor bliver en realitet, og statsstøtten ikke dækkes ind i fremtiden. Opnåelsen af store primære overskud på mellemlang sigt og foranstaltninger til at hæve den reelle pensionsalder vil kunne bidrage til at begrænse risiciene for holdbarheden af de offentlige finanser, som i øjeblikket ligger på et middelhøjt niveau.

(9)

Til trods for, at de offentlige finanser og de finanspolitiske regler generelt er sunde, kan Østrigs institutionelle budgetrammer forbedres yderligere. De interne finanspolitiske forbindelser i Østrig — som er underlagt skatteudligningsloven 2008-2013 og den nationale stabilitetspagt 2008 — er forholdsvis komplicerede og uigennemsigtige, hvilket skyldes overlapning af ansvarsområder samt fælles forvaltning og finansiering på alle tre niveauer af den offentlige forvaltning. De deraf følgende muligheder for at øge effektiviteten i de offentlige udgifter på en række områder, særlig inden for sundhedspleje og uddannelse, bør udnyttes. I den forbindelse nævnes i 2009-opdateringen af programmet nedsættelsen af arbejdsgrupper vedrørende yderligere reformer af skatteudligningsloven og af sundhedssystemet og ældreplejen. Der forventes dog ikke at foreligge konkrete forslag før i 2011. På nationalt plan gik Østrig i gang med en omfattende reform af budgetlovgivningen, da nye flerårige udgiftsrammer med faste lofter for fire på hinanden følgende år trådte i kraft den 1. januar 2009 (Bundesfinanzrahmengesetz — loven om budgetrammer). Reformen forventes at bidrage til at undgå procykliske udgifter og gøre de automatiske stabilisatorer mere effektive. Det er hensigten, at der fra 2013 skal indføres resultatbudgettering, og at regnskabssystemet for de offentlige finanser skal moderniseres.

(10)

For at stabilisere finansmarkedet har de østrigske myndigheder vedtaget en række foranstaltninger, herunder garantier for private kunders bankindlån (uden loft indtil udgangen af 2009, hvorefter loftet er 100 000 EUR; for små og mellemstore virksomheders bankindlån er loftet 50 000 EUR). Der er blevet indført yderligere incitamenter for private husholdningers opsparing i sparekasser og låneforeninger (Bausparförderung) med det formål at sikre boligfinansiering via realkreditlån. For interbanklån og obligationer udstedt af den nyligt grundlagte østrigske clearingbank (OeCAG) og for commercial papers udstedt af forretningsbanker har den østrigske regering givet garantier på op til 75 mia. EUR (27 % af BNP). Endelig har regeringen afsat op til 15 mia. EUR (5,5 % af BNP) til kapitaltilførsler til finansieringsinstitutterne, hvoraf der er opnået enighed om at stille 6,4 mia. EUR til rådighed inden midten af maj, men hidtil er der dog kun blevet anmodet om 4,7 mia. EUR.

(11)

I betragtning af, at budgetstillingen var tæt på balance i 2008, og at der ikke var eksterne ubalancer, anses den finanspolitiske stimulering for 2009 og 2010, der er iværksat af den østrigske regering, for at være en hensigtsmæssig reaktion på det økonomiske tilbageslag. I overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd vedtog i december, blev Østrigs genopretningspakker indført rettidigt, da en stor del af foranstaltningerne trådte i kraft i første kvartal af 2009. Foranstaltningerne til fordel for arbejdsmarkedet har til formål at begrænse antallet af afskedigelser og forbedre erhvervsuddannelsessystemet. Støtten til virksomheder i kreditnød gives fortrinsvis i form af ikke-budgetterede garantier og lån med rentegodtgørelse. De fleste af incitamenterne består i at støtte de private indkomster, således at skattefordelene (mellem 1 og 1,5 % af BNP) overstiger de yderligere udgifter (ca. 0,5 % af BNP). Den budgetmæssige nettovirkning af de finanspolitiske foranstaltninger skønnes at være 1,4 % og 1,7 % af BNP i henholdsvis 2009 og 2010. Da størstedelen af genopretningsforanstaltningerne er permanente (85 %), er det tvivlsomt, hvorvidt den finanspolitiske stimulering vil kunne ophæves. Selv om reduktionen af de direkte skatter og de sociale bidrag (især for lavindkomstgrupper) er i overensstemmelse med regeringens langsigtede målsætning om at reducere den høje beskatning af arbejde og øge incitamenterne for arbejde, skal der ikke desto mindre tages hånd om underskuddet på de offentlige finanser, da der i det opdaterede stabilitetsprogram ikke forudses nogen betydelig konsolidering før i 2013. Nogle af de stimulerende foranstaltninger vedrører den mellemfristede reformkøreplan og de landespecifikke henstillinger, som Kommissionen fremsatte forslag om den 28. januar 2009 som led i Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, og som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 19. marts. De har til formål at styrke vækstpotentialet (infrastruktur og FoU-investeringer) og håndtere langsigtede udfordringer som f.eks. klimaændringer med fokus på energieffektivitet og lavere CO2-emissioner.

(12)

Efter en ekspansiv finanspolitik i 2009 og 2010 kan den finanspolitiske linje anses for at være overvejende neutral i programperiodens sidste år, da den strukturelle saldo efter planen kun vil ændre sig marginalt i perioden 2011-2012 og forbedre sig med 0,5 % af BNP i 2013. Underskuddet forventes at overstige referenceværdien på 3 % af BNP betragteligt mellem 2009 og 2013, idet konsolideringen først vil blive genoptaget i slutningen af programperioden. I programmet meddeles det, at den østrigske regering frem til 2012 vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at korrigere underskuddet og dermed undgå, at det varigt kommer til at ligge over referenceværdien på 3 % af BNP. Der er dog ikke angivet nogen klart defineret indsats med henblik på at sikre en nedbringelse af underskuddet inden 2013. Også gældskvoten forventes at ligge over traktatens referenceværdi i hele programperioden, idet den stigende tendens afspejler den ekspansive kurs i 2009 og 2010 og stabiliseringsforanstaltningernes konsekvenser for budgettet.

(13)

Hvad angår de datakrav, der er anført i adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, indeholder programmet næsten alle de obligatoriske data, mens der er visse mangler i de fakultative data (5).

i)

at gennemføre finanspolitikken for 2009 og 2010 som planlagt, bl.a. med incitamentsforanstaltninger i overensstemmelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan, og inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten reducere den finanspolitiske stimulering for at støtte en betydelig budgetkonsolidering i retning af den mellemfristede målsætning begyndende senest i 2011

ii)

at virkeliggøre de foranstaltninger, der anses for nødvendige for at bringe det offentlige underskud ned under referenceværdien på 3 % af BNP

iii)

at forbedre budgetrammen yderligere for at styrke den finanspolitiske disciplin på alle niveauer af den offentlige forvaltning gennem øget gennemsigtighed og ansvarlighed, navnlig ved at harmonisere de lovgivningsmæssige, administrative og finansielle ansvarsområder mellem de forskellige niveauer af den offentlige forvaltning.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/12

—

under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—

i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/da/index.htm) under dokumentnummer 32009M5517. EUR-Lex giver online-adgang til EU-retten.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/13

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/14

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at WSPP-prisprincipperne afspejler den tankegang, der ligger bag beslutningen af 24. marts 2004 i sag COMP/C-3/37.792, og derfor i forbindelse med nærværende beslutning kan danne grundlag for vurderingen af, om de royaltyordninger, som Microsoft har indført, er rimelige.

2.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at beslutningens fortolkning af de tre kriterier, som WSPP-prisprincipperne bygger på (dvs. Microsofts egen frembringelse, innovation og sammenligning med tilsvarende teknologier), i tilstrækkelig grad afspejler den værdi, Microsofts interoperabilitetsoplysninger har for brugerne, bortset fra den »strategiske værdi«, der skyldes Microsofts styrke på markedet for styresystemer til klient-pc′er eller på markedet for styresystemer til arbejdsgruppeservere.

3.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at Microsofts royaltyordninger i forbindelse med »No Patent«-aftalen før den 22. oktober 2007 ikke var »rimelige«, som omhandlet i artikel 5, litra a), i beslutningen af 24. marts 2004 i sag COMP7C-3/37.792.

4.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i, at den endelige tvangsbøde, der skal pålægges Microsoft, fordi den ikke har efterkommet påbuddet i artikel 5, litra a), i beslutningen af 24. marts 2004, kan fastsættes i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003.

5.

Det rådgivende udvalg er enigt i »den relevante periode« for tilsidesættelse af påbuddene, der er fastsat i beslutningen.

6.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/15

1.

Det rådgivende udvalg er enigt med Kommissionen i den endelige tvangsbøde, der skal pålægges virksomheden Microsoft, fordi den ikke har efterkommet det påbud om at give interesserede virksomheder adgang til interoperabilitetsoplysningerne på rimelige, ikke-diskriminerende vilkår, der er fastlagt i artikel 5, litra a), i Kommissionens beslutning 2007/53/EF af 24. marts 2004.

2.

Det rådgivende udvalg henstiller, at dets udtalelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/16

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/20

1.

Den 24. marts 2004 vedtog Kommissionen en beslutning (2007/53/EF) rettet til Microsoft Corporation (»Microsoft«) som led i en procedure efter EF-traktatens artikel 82 (sag COMP/C-3/37.792) (2). I denne beslutning (»beslutningen«) fastslog Kommissionen blandt andet, at Microsoft havde overtrådt EF-traktatens artikel 82 og artikel 54 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fra oktober 1998 og indtil beslutningsdatoen at have nægtet at udlevere en række nærmere bestemte »interoperabilitetsoplysninger« (3) til udbydere af styresystemer til arbejdsgruppeservere, således at de blev i stand til at udvikle og distribuere interoperable produkter.

2.

I artikel 5, litra a) og c), i beslutningens dispositive del fastsættes følgende:

3.

Da Microsoft stadig ikke havde efterkommet beslutningen mere end et år efter, at den var vedtaget, vedtog Kommissionen den 10. november 2005 en beslutning, hvorved den i medfør af artikel 24, stk. 1, i forordning nr. 1/2003 pålagde Microsoft en tvangsbøde (»artikel 24, stk. 1-beslutningen«). I sidstnævnte beslutnings artikel 1 fastsættes følgende:

»Inden den 15. december 2005 efterkommer Microsoft Corporation fuldt ud de påbud, der er fastsat i artikel 5, litra a) og c), i Kommissionens beslutning (C(2004) 900) af 24. marts 2004.

I modsat fald pålægges Microsoft Corporation en tvangsbøde på 2 mio. EUR om dagen regnet fra denne dato.«

4.

I artikel 24, stk. 1-beslutningen påpegede Kommissionen foreløbigt to punkter, hvor Microsoft havde tilsidesat påbuddene efter artikel 5, litra a) og c), i beslutningen fra 2004. For det første havde Microsoft undladt at udlevere fuldstændig og nøjagtig teknisk dokumentation, som omfattede interoperabilitetsoplysningerne. For det andet blev de royalties, som Microsoft på daværende tidspunkt krævede for adgang til og brug af interoperabilitetsoplysningerne, anset for at være urimelige.

5.

Efter vedtagelsen af artikel 24, stk. 1-beslutningen fremlagde Microsoft en revideret teknisk beskrivelse af de protokoller, der var relevante for kommunikationen mellem Windows-baserede pc′er og arbejdsgruppeservere (»den tekniske dokumentation«) (4). Undersøgelsen af de forskellige udgaver af den tekniske dokumentation, som Microsoft havde fremlagt, førte til den konklusion, at dokumentationen stadig ikke gav interesserede virksomheder fuldstændige og nøjagtige interoperabilitetsoplysninger, som krævet i beslutningen fra 2004.

6.

Den 12. juli 2006 vedtog Kommissionen en beslutning i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning 1/2003, hvorved den endeligt fastsatte den tvangsbøde, der blev pålagt ved artikel 24, stk. 1-beslutningen, til 280,5 mio. EUR for perioden fra den 16. december 2005 til den 20. juni 2006. Microsoft fik pålagt denne tvangsbøde for det første af de punkter, Kommissionen havde påpeget i artikel 24, stk. 1-beslutningen, nemlig det forhold, at Microsoft havde undladt at udlevere fuldstændig og nøjagtig teknisk dokumentation, som omfattede interoperabilitetsoplysningerne.

7.

Beslutningen af 12. juli 2006 omfattede også en ændring af artikel 24, stk. 1-beslutningens artikel 1, idet den tvangsbøde, Microsoft havde fået pålagt for ikke at have efterkommet påbuddene i artikel 5, litra a) og c), i beslutningen fra 2004, blev forhøjet til 3 mio. EUR om dagen fra den 1. august 2006.

8.

Mens arbejdet vedrørende den tekniske dokumentation fortsatte, behandlede Kommissionen det andet punkt, den havde påpeget i artikel 24, stk. 1-beslutningen, nemlig at Microsoft ikke gav adgang til interoperabilitetsoplysningerne på rimelige vilkår.

9.

Efter at have modtaget en klagepunktsmeddelelse den 1. marts 2007 fremlagde Microsoft den 21. maj 2007 reviderede aftaler om protokolprogrammer til arbejdsgruppeservere (»WSPP«), som vedrørte adgang til og anvendelse af interoperabilitetsoplysninger. Disse aftaler omfattede en royaltytabel med lavere satser end tidligere. Microsoft meddelte, at disse lavere satser ville blive anvendt med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor beslutningen fra 2004 blev vedtaget. Microsoft havde flere gange tidligere fremlagt reviderede udgaver af sine WSPP- royaltyordninger, første gang den 29. oktober 2004, og havde flere gange nedsat de gældende satser.

10.

Den 1. marts 2007 blev der rettet en klagepunktsmeddelelse til Microsoft (»klagepunktsmeddelelsen«) med den foreløbige konklusion, at Microsoft endnu ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at stille interoperabilitetsoplysninger til rådighed på rimelige, ikke-diskriminerende vilkår.

11.

Microsoft svarede på klagepunktsmeddelelsen den 23. april 2007 og afslog tilbuddet om en mundtlig høring.

12.

Den 21. maj 2007 fremlagde Microsoft reviderede WSPP-aftaler om adgang til og anvendelse af interoperabilitetsoplysninger. Aftalerne omfattede en ændret royaltytabel (»royaltyordningen af 21. maj 2007«). Microsoft meddelte, at »de lavere satser nu vil blive anvendt officielt« med tilbagevirkende kraft fra vedtagelsen af beslutningen. Microsoft havde flere gange tidligere fremlagt reviderede udgaver af sine WSPP-royaltyordninger, første gang den 29. oktober 2004, og satte flere gange satserne ned, efter at der var ført drøftelser derom. Alle disse royaltyordninger måtte betragtes som urimelige på grundlag af de priskriterier, der lå til grund for beslutningen, og som indgår i de WSPP-prisprincipper, der var aftalt med Microsoft. Disse principper bygger på tre kriterier, der skal afspejle den værdi, Microsofts interoperabilitetsoplysninger har for brugerne, bortset fra den »strategiske værdi«, der skyldes Microsofts styrke på markedet for styresystemer til klient-pc′er eller på markedet for styresystemer til arbejdsgruppeservere (dvs. Microsofts egen frembringelse, innovation og sammenligning med tilsvarende teknologier).

13.

Den 24. juli 2007 sendte Kommissionen Microsoft en sagsfremstilling med en vurdering af de ændringer i Microsofts royaltyordning, der blev indført efter vedtagelsen af klagepunktsmeddelelsen, og opfordrede virksomheden til at fremsætte bemærkninger dertil, hvilket den gjorde den 31. august 2007.

14.

Den 22. oktober 2007 indførte Microsoft en ny royaltyordning for WSPP-aftalerne. Denne nye ordning omfatter en »No Patent«-aftale om adgang til og brug af interoperabilitetsoplysningerne mod en engangsbetaling på 10 000 EUR. En patentaftale om en patentlicens på de dele af interoperabilitetsoplysningerne, som af Microsoft hævdes at være omfattet af patenter, er tilgængelig på verdensplan enten mod betaling af royalties på 0,4 % af licenstagerens nettoindtægter eller mod betaling af to forskellige royalty-satser, nemlig 0,25 % i EØS og 3,87 % i andre dele af verden. Da Kommissionen vedtog sin beslutning den 27. februar 2008, fastslog den, at der ikke længere var grund til at rejse indsigelse mod royaltyordningen af 22. oktober 2007, hvad angår spørgsmålet om rimelige og ikke-diskriminerende satser.

15.

Microsoft er en software-virksomhed med hovedsæde i Redmond, i staten Washington i USA. I regnskabsåret fra juli 2006 til juni 2007 havde Microsoft en omsætning på 51 120 mio. USD. Microsoft har 78 500 beskæftigede på verdensplan og er aktiv i alle lande i EØS-området.

16.

De produkter, som denne procedure vedrører, er »Windows-styresystemer til arbejdsgruppeservere« som defineret i beslutningens artikel 1, stk. 9.

17.

Som anført i betragtning nr. 1003 i beslutningen havde beslutningen til formål »at sikre, at Microsofts konkurrenter kan udvikle produkter, der kan arbejde sammen med Windows-domænearkitekturen, som er implementeret i det dominerende Windows-styresystem til klient-pc′er, og dermed blive i stand til at tage konkurrencen op med Microsofts styresystemer til arbejdsgruppeservere«.

18.

Det blev anført i betragtning nr. 1008 i beslutningen, at »kravet om, at Microsofts betingelser skulle være rimelige og ikke-diskriminerende, især gælder for […] ii) enhver royalty, som Microsoft måtte opkræve; en sådan royalty må ikke afspejle den »strategiske værdi«, der skyldes Microsofts styrke på markedet for styresystemer til klient-pc′er eller på markedet for styresystemer til arbejdsgruppeservere«.

19.

I beslutningen fra februar 2008 vurderes Microsofts overholdelse af beslutningens artikel 5, litra a), på grundlag af en evaluering af de reviderede WSPP-aftaler, som Microsoft fremsendte den 21. maj 2007 sammen med den WSPP-royaltyordning, de omfatter. Da denne royalty-ordning indebærer lavere satser end de tidligere udgaver af WSPP-aftalerne, gælder vurderingen i sagens natur også for royaltyordningerne i de tidligere udgaver. I henhold til ordningen opkræves der 0,5 % af modtagerens nettoindtægter for alle WSPP-protokoller i henhold til »No Patent«-aftalen om WSPP og 0,7 % af modtagerens nettoindtægter for alle patentlicenser på WSPP-protokoller i henhold til »Patent Only«-aftalen om WSPP.

20.

Beslutningen fra februar 2008 fokuserer på Microsofts forpligtelse til at give adgang til ikke-patenterede interoperabilitetsoplysninger mod en rimelig royalty, jf. artikel 5, litra a), i beslutningen fra 2004.

21.

I beslutningen fra februar 2008 anfører Kommissionen, at WSPP-prisprincipperne afspejler den tankegang, der ligger bag betragtning 1003 og 1008 ii) i beslutningen fra 2004. Beslutningen af 27. februar 2008 konkluderer, at Microsofts royaltyordninger før den 22. oktober 2007 må anses for urimelige i henhold til beslutningens artikel 5, litra a), dels fordi der for næsten alle Microsofts ikke-patenterede protokolteknologier, som er udleveret med den tekniske dokumentation vedrørende interoperabilitetsoplysningerne, mangler klare beviser på deres innovative karakter, dels i betragtning af markedsvurderingen af tilsvarende teknologier (jf. den korte gennemgang af WSPP-prisprincipperne i nr. 12 ovenfor). Denne vurdering støttes af rapporter udarbejdet af den tilsynsførende og af eksterne tekniske eksperter, TAEUS.

22.

Beslutningen fra februar 2008 vedrører perioden fra den 21. juni 2006 til den 21. oktober 2007 (»den relevante periode«).

23.

I beslutningen af 27. februar 2008 fastsættes den endelige tvangsbøde, der skal pålægges Microsoft, til 899 mio. EUR for den relevante periode.

24.

Efter artikel 24, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 kan Kommissionen fastsætte den endelige tvangsbøde til et mindre beløb end det, den oprindelige beslutning indebærer, når virksomheden har efterkommet den forpligtelse, til hvis opfyldelse tvangsbøden er pålagt.

25.

Ved beregningen af den endelige tvangsbøde blev der blandt andet taget hensyn til følgende:

26.

Den endelige tvangsbøde, som Microsoft Corporation fik pålagt ved Kommissionens beslutning (C(2005) 4420 endelig) af 10. november 2005 for perioden fra den 21. juni 2006 til 21. oktober 2007 for ikke at have efterkommet det påbud om at give interesserede virksomheder adgang til interoperabilitetsoplysninger på rimelige, ikke-diskriminerende vilkår, der er fastlagt i artikel 5, litra a), i Kommissionens beslutning, fastsættes i beslutningen fra februar 2008 til 899 mio. EUR.

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/24

MANIL V.

Rue du Tambour 2

6838 Corbion

BELGIQUE/BELGIË

TABACS COUVERT

Rue des Abattis 49

6838 Corbion

BELGIQUE/BELGIË

TABAC MARTIN

Rue de France 176

5550 Bohan

BELGIQUE/BELGIË

BELFEPAC nv

R. Klingstraat 110

8940 Wervik

BELGIQUE/BELGIË

VEYS TABAK nv

Repetstraat 110

8940 Wervik

BELGIQUE/BELGIË

MASQUELIN J.

Wahistraat 146

8930 Menen

BELGIQUE/BELGIË

VANDERCRUYSSEN P.

Kaaistraat 6

9800 Deinze

BELGIQUE/BELGIË

NOLLET bvba

Lagestraat 9

8610 Wevelgem

BELGIQUE/BELGIË

„Asenovgrad — Tabak“ AD

Street „Aleksandar Stamboliyski“ 22

4230 Asenovgrad

BULGARIA

„Blagoevgrad BT“ AD

Street Pokrovnishko Shosse 1

2700 Blagoevgrad

BULGARIA

„Missirian Bulgaria“ AD

Blvd. „Madara“ 25, entr. A, app. 36

9700 Shumen

BULGARIA

„Topolovgrad — BT“ AD

Street „Hristo Botev“ 10

8760 Topolovgrad

BULGARIA

„Bulgartabak Holding“ AD

Street „Graf Ignatiev“ 62

1000 Sofia

BULGARIA

„Pleven — BT“ AD

District Pleven

5850 Yasen

BULGARIA

„Cigarette factory“ EAD

Street „Avksentiy Veleshki“ 23

4000 Plovdiv

BULGARIA

„Gotse Delchev — Tabak“ AD

Street „Tsaritsa Yoana“ 12

2900 Gotse Delchev

BULGARIA

„Dulovo — BT“ AD

„Zona Sever“ 1

7650 Dulovo

BULGARIA

„Dupnitsa — Tabak“ AD

Street „Yahinsko Shose“ 1

2600 Dupnitsa

BULGARIA

„Kardzhali — Tabak“ AD

Street „Republikanska“ 1

6600 Kardzhali

BULGARIA

„Pazardzhik — BT“ AD

Street „Dr. Nikola Lambrev“ 24

4400 Pazardzhik

BULGARIA

„Parvomay — BT“ AD

Street „Omurtag“ 1

4270 Parvomay

BULGARIA

„Sandanski — BT“ AD

Street „Svoboda“ 38

2800 Sandanski

BULGARIA

„Smolyan Tabak“ AD

Street „Trakiya“ 1

4701 Smolyan

BULGARIA

„Yambol — Tabak“ AD

Street „Yambolen“ 7

8600 Yambol

BULGARIA

„Isperih — BT“ AD

Street „Vasil Levski“ 3

7400 Isperih

BULGARIA

VK „Mladost-95“

Street „9-ti septembri“ 2

6800 Momchilgrad

BULGARIA

ZPK „Tyutyun“

Stara Zagora District

6295 Glavan

BULGARIA

„Alliance One Tobacco Bulgaria“ EOOD

Blvd. Saedinenie 62

6300 Haskovo

BULGARIA

„Nord Tabak — Nikotiana“ AD

Blvd. „Madara“ 25, entr. A, 3rd floor, app. 18

9700 Shumen

BULGARIA

„Mehanika“ AD

Street „P. Tsikalov“ 10

4550 Peshtera

BULGARIA

„Leaf Tobacco — A. Mihaylidis“ AD

Promishlena zona 1

2800 Sandanski

BULGARIA

„Trakia — tabak“ EOOD

Street George Papazov 7

8600 Yambol

BULGARIA

„Socotab — Bulgaria“ EOOD

Street Saborna 2A

1000 Sofia

BULGARIA

ET „Zaara — Yancho Ivanov“

Street „Aleksandar Ekzarh“ 7, ap. 4, 4th floor

6000 Stara Zagora

BULGARIA

„Sofia — BT“ AD

Ovcha kupel

Blvd. „Tsar Boris III“ 134

1618 Sofia

BULGARIA

„Balgarski tyutyuni“ AD

Street „Yaldaram“ 1

6850 Dzhebel

BULGARIA

ET „Prominvest — Milcho Yanudov“

Industrial zone, Zelendolsko shosse

P.O. Box 119

Blagoevgrad District

2700 Blagoevgrad

BULGARIA

ET „Nesho Miranov“

Vratsa District

Street „Vasil Levski“ 90

3200 Byala Slatina

BULGARIA

ET „Barbaros — Myumyun Ahmed“

Street „Sini vrah“ 40

4230 Asenovgrad

BULGARIA

ET „Nuri Hadzhiyusein“

Asenovgrad district

4264 Zlatovrah

BULGARIA

„Slantse — K. Belchev“ OOD

Street „Hristo Botev“ 117, vh. G, et. 5, ap. 10

6000 Stara Zagora

BULGARIA

Tyutyuneva kooperatsiya „Zlaten list“

Street „Polkovnik Drangov“ 10

2850 Petrich

BULGARIA

„Prominvest“ EOOD

Street „T. Aleksandrov“ 16

2700 Blagoevgrad

BULGARIA

ET „Mitko Chaushev — Virzhiniya 94“

Municipality Parvomay

4280 Dalbok Izvor

BULGARIA

„Valtabak“ EOOD

Maritza municipality

Plovdiv district

Tobacco storehouse or Tyutyuneva baza

4173 Manole

BULGARIA

ET „Tobacco Trade — Rashko Mechtanov“

Pazardzhik District

Street Vtora 9

4452 Krali Marko

BULGARIA

„Silvarsan Bulgaria“ EOOD

ploshtad „Gradska Bolnitsa“ 1

Biznestsentar-21 vek

et. 4, ofis-apartament 3

6300 Haskovo

BULGARIA

„Slantse Stara Zagora — BT“ AD

Street „Stamo Pulev“ 1

6000 Stara Zagora

BULGARIA

„Shumen BT“ AD

Street „Madara“ 38

9700 Shumen

BULGARIA

„Dzambaz“ OOD

District Yambol, Straldzha municipality

Street P. Penev 2A

8690 Zimnica

BULGARIA

„Tobacco Leaf House“ OOD

Blvd. „Hristo Botev“ 92 V, sector C, et. 3

4000 Plovdiv

BULGARIA

ALLIANCE ONE ROTAG AG

Hardeckstraße 2a

76185 Karlsruhe

DEUTSCHLAND

JAKOB METZ KG

Hauptstraße 75

76863 Herxheim-Hayna

DEUTSCHLAND

AGROEXPANSIÓN, S.A.

C/Suero de Quiñones, 42, 2a planta

28002 Madrid

ESPAÑA

COMPAÑÍA ESPAÑOLA DE TABACO EN RAMA S.A. (CETARSA)

Avda. de las Angustias, no 20

10300 Navalmoral de la Mata (Cáceres)

ESPAÑA

WORLD WIDE TOBACCO ESPAÑA, SA

Paseo de la Castellana, 110, piso 12

28046 Madrid

ESPAÑA

UNION DES COOPÉRATIVES AGRICOLES DES PLANTEURS DE TABAC (UCAPT)

Z.I. de Madrazès

24200 Sarlat

FRANCE

Tiberina Tabacchi SRL

Località San Croce 45

52037 Sansepolcro

ITALIA

Tabacchi Poiana — Società Cooperativa Agricola a mutualità prevalente

Largo Europa 101

36026 Pojana Maggiore

ITALIA

Contab sud SRL

Via Dominutti 20

37135 Verona

ITALIA

CO.VE.TAB. Cooperativa Veneta Tabacchi Società Cooperativa Agricola

Via XXV Aprile 17/b

37053 Cerea

ITALIA

MELLA SRL.

Via Signoria 2

35010 San Giorgio delle Pertiche

ITALIA

Consorzio Tabacchicoltori Monte Grappa di Bassano del Grappa

Via Divisione Julia 2

36061 Bassano del Grappa

ITALIA

Cooperativa Tabacchi Verona Società Agricola

Via Canove 15

37056 Salizzole

ITALIA

A.T.I. SRL

Corso Trieste 24

81100 Caserta

ITALIA

Manifatture Sigaro Toscano SRL

L.go Toniolo 6

00186 Roma

ITALIA

CECAS — Coop.va Agr.

Contrada Olivola

82100 Benevento

ITALIA

CO.SV.A.S.C. ARL

Via Macchioni 7

83025 Montoro Inferiore

ITALIA

Comatab SRL

Via Torre 1

83012 Cervinara

ITALIA

Cons. Bright Italia S.C. ARL

Via G. Garibaldi 87

06034 Foligno

ITALIA

PROTAB S.C. ARL

Fraz. Cerbara Via C. Marx 4

06012 Città di Castello

ITALIA

COOP. Agricola Int. Prov. le. — C.A.I.

Via Paduli — Buonalbergo

82020 Paduli

ITALIA

Deltafina SPA

Via Monte Fiorino 4

05919 Orvieto Scalo

ITALIA

Domenico De Lucia SPA

Via Maddaloni 3

81027 San Felice a Cancello

ITALIA

Eurotabac S.C. ARL

C. da Mascanfroni

82100 Benevento

ITALIA

MPM Tabacchi Sud SRL

Via Giardino 9

82010 San Nicola Manfredi

ITALIA

Phonix International Tobacco SRL

Fraz S.M. Ingrisone V. Capocas

82010 San Nicola Manfredi

ITALIA

TAB Trade SRL

Via S. Gioacchino 52

80011 Acerra

ITALIA

SA. Tab. Sannio Tabacchi

C. da Festola

82010 San Leucio del Sannio

ITALIA

SACIT SUD SRL

Contrada San Giovanni

82018 San Giorgio del Sannio

ITALIA

Tobacco Products and Blenders SR

Piazza Euclide 2

00197 Roma

ITALIA

USAG TABACCHI SRL

Piazza Vanvitelli 33

81100 Caserta

ITALIA

Trestina AZ Tab.

Via Fortebraccio 32

06018 Città di Castello

ITALIA

Alliance One Rotag AG

Hardeckstrasse 2a

76185 Karlsruhe

ÖSTERREICH

Universal Leaf Tobacco Poland Sp. z o.o.

Street Przemysłowa 20

28-300 Jędrzejów

POLSKA/POLAND

FTK Spółka z o.o.

Street Leśna 2

22-300 Krasnystaw

POLSKA/POLAND

Philip Morris Polska Tobacco Sp. z o.o.

Jana Pawła II 196

31-982 Kraków

POLSKA/POLAND

Luxor Sp. z o.o.

Mała Wieś 10

05-622 Belsk Duży

POLSKA/POLAND

Tabak Polen Sp. z o.o.

Al. Solidarności 129/131

00-898 Warszawa

POLSKA/POLAND

Fábrica de Tabaco Estrela

Empresa Madeirense — Tabacos S.A.

Rua de Santa Catarina

9500-240 Ponta Delgada

PORTUGAL

SC Integrado SRL

Street Aleea Trandafirilor nr. 1

Zimnicea, jud. Teleorman

ROMÂNIA

SC Investrom Farm SRL

B-dul Burebista 4, Bl. D3, Sc. 3, Et. 07, ap. 99

Sector 3, București

ROMÂNIA

Ult Hungary ZRT

Dugonics u. 2. sz.

4400 Nyíregyháza

MAGYARORSZÁG/HUNGARY

SC Itália Tobacco Production SRL

Comuna Mogoșoaia nr. 42 B

Judetul Ilfov

ROMÂNIA

Doffer Dohanyfermentalo Hungaria SA – sucursula Arad România

Street Calea Vanatori nr. 55/c

Judetul Arad

ROMÂNIA

Aris Tobacco spol. s r. o.

Kálnická cesta 8

934 01 Levice

SLOVENSKO/SLOVAKIA

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/29

Agentschap voor Landbouw en Visserij

Markt en Inkomensbeheer

Ellipsgebouw 3de verdieping

Koning Albert II-laan 35 bus 41

1030 Brussel

BELGIQUE/BELGIË

Service public de Wallonie

Direction générale de l'Agriculture, des Ressources naturelles et de l'Environnement

Département des aides

Direction des Surfaces agricoles

Chaussée de Louvain 14

5000 Namur

BELGIQUE/BELGIË

Tobacco Fund Regional Unit

bul. Bulgaria 14, office 504

4700 Smolyan

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

Street Vasil Levski 67, et. 1, st. 9

7400 Isperih

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

Street Petar Beron 2

8500 Aytos

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

Street Tsar Osvoboditel 4, office 2

6300 Haskovo

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

Street Hristo Botev 15

2900 Gotse Delchev

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

Street Minyorska 1

6600 Kardzhali

BULGARIA

Tobacco Fund Regional Unit

(Institute on tobacco and tobacco products)

4108 Markovo

BULGARIA

Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Süderstraße 63

20097 Hamburg

DEUTSCHLAND

Junta de Castilla y León

Consejería de Agricultura y Ganadería

Dirección General de Política Agraria Comunitaria

C/ Rigoberto Cortejoso, 14, 3a planta

47014 Valladolid

ESPAÑA

Junta de Extremadura

Consejería de Agricultura y Desarrollo Rural

Dirección General de Política Agraria Comunitaria

Avenida de Portugal s/n

06800 Mérida

ESPAÑA

Agence Unique de Paiement

12 rue Henri Rol-Tanguy-TSA 10001

93555 Montreuil-sous-Bois Cedex

FRANCE

AGEA

Via Torino 45

00184 Roma

ITALIA

AVEPA

Centro Tommaseo

Via N. Tommaseo 67 C

35131 Padova

ITALIA

ARTEA

Via San Donato 42/1

50127 Firenze

ITALIA

Hauptzollamt Hamburg-Jonas

Süderstraße 63

20097 Hamburg

DEUTSCHLAND

Agencja Rynku Rolnego

ul. Nowy Świat 6/12

00-400 Warszawa

POLSKA/POLAND

IFAP

Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas

Rua Fernando Curado Ribeiro n.o 4 G

1600 Lisboa

PORTUGAL

DADR Alba

Str. Vasile Goldiș nr. 8B

Alba-Iulia

ROMÂNIA

DADR Arad

Str. Cloșca nr. 46

Arad

ROMÂNIA

DADR Argeș

Str. Armand Călinescu nr. 44

Pitești

ROMÂNIA

DADR Bihor

Str. Dimitrie Cantemir nr. 24-26

Oradea

ROMÂNIA

DADR Bistrița Năsăud

Str. Piața Petru Rareș nr. 2

Bistrița

ROMÂNIA

DADR Botoșani

Str. Calea Națională nr. 81

Botoșani

ROMÂNIA

DADR Brăila

Str. Călărași nr. 58

Brăila

ROMÂNIA

DADR Buzău

Str. Victoriei nr. 1

Buzău

ROMÂNIA

DADR Caraș Severin

Str. Piața Republicii nr. 28

Reșița

ROMÂNIA

DADR Călărași

Str. Prel. București nr. 26 B1.D3

Călărași

ROMÂNIA

DADR Cluj

Str. Piața Avram Iancu nr. 15

Cluj

ROMÂNIA

DADR Constanța

Str. Revoluția din 22 dec. 1989 nr. 17-19

Constanța

ROMÂNIA

DADR Dâmbovița

Str. Tudor Vladimirescu nr. 175

Târgoviște

ROMÂNIA

DADR Dolj

Str. Păltiniș nr. 2

Craiova

ROMÂNIA

DADR Galați

Str. Domnească nr. 96

Galați

ROMÂNIA

DADR Giurgiu

Str. Ghizdarului nr. 2

Giurgiu

ROMÂNIA

DADR Gorj

Str. Victoriei nr. 2

Târgu Jiu

ROMÂNIA

DADR Ialomița

Str. B-dul Chimiei nr. 19

Slobozia

ROMÂNIA

DADR Iași

Str. Ștefan cel Mare nr. 47-49

Iași

ROMÂNIA

DADR Mehedinți

Str. Crișan nr. 87

Turnu Severin

ROMÂNIA

DADR Mureș

Str. B-dul Gheorghe Doja nr. 9

Târgu Mureș

ROMÂNIA

DADR Olt

Str. Arcului nr. 20

Slatina

ROMÂNIA

DADR Prahova

Str. Anton Pann nr. 7

Ploiești

ROMÂNIA

DADR Satu Mare

Str. 1 Decembrie 1918 nr. 15

Satu Mare

ROMÂNIA

DADR Teleorman

Str. C. Brâncoveanu nr. 73

Alexandria

ROMÂNIA

DADR Timiș

Str. Libertății nr. 1

Timișoara

ROMÂNIA

DADR Tulcea

Str. Mahmudiei nr. 10bis

Tulcea

ROMÂNIA

DADR Vaslui

Str. Eternității nr. 1

Vaslui

ROMÂNIA

DADR Vrancea

Str. Republicii nr. 5

Focșani

ROMÂNIA

DADR Ilfov

Șos. Berceni nr. 104

București

ROMÂNIA

Pôdohospodárska platobná agentúra

Dobrovičova 12

815 26 Bratislava

SLOVENSKO/SLOVAKIA

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/32

1.

Den 9. juli 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved Barclays Group (»Barclays«, UK) og CNP Assurances (»CNP«, Frankrig) gennem opkøb af aktier erhverver fælles kontrol over Barclays Vida y Pensiones Compañía de Seguros S.A. (»BVP«, Spanien), der i øjeblikket kontrolleres alene af Barclays, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, litra b).

2.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

3.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure til behandling af visse fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.

Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5572 — Barclays/CNP/Barclays Vida y Pensiones sendes til Kommissionen pr. fax (+32 2 2964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:

18.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/33