ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2009.159.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 159

European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

52. årgang
13. juli 2009


Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Europa-Parlamentet

2009/C 159/01

Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

1

DA

 


IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Europa-Parlamentet

13.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 159/1


EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUMS AFGØRELSE

af 19. maj og 9. juli 2008

om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

2009/C 159/01

INDHOLD

AFSNIT I —

UDØVELSE AF MANDATET

Kapitler

1.

Vederlag

2.

Omkostninger i forbindelse med sygdom

3.

Forsikringer mod risici i forbindelse med udøvelsen af mandatet

4.

Godtgørelse af omkostninger

5.

Personlige medarbejdere

6.

Adgang til udstyr og andre goder

AFSNIT II —

MANDATETS OPHØR

Kapitler

1.

Overgangsgodtgørelse

2.

Alderspension

3.

Invalidepension

4.

Efterladte- og børnepension

AFSNIT III —

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Kapitler

1.

Regler om betaling

2.

Regularisering og inddrivelse

3.

Andre almindelige finansielle bestemmelser

4.

Afsluttende bestemmelser

AFSNIT IV —

OVERGANGSBESTEMMELSER

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUM HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 190, stk. 5,

under henvisning til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (1) (herefter »statutten«),

under henvisning til artikel 8 og artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I denne statut fastsættes reglerne og de almindelige betingelser for Parlamentets medlemmers udøvelse af deres hverv. Ud over bestemmelserne om det institutionelle aspekt af medlemmernes rettigheder fastlægger statutten nogle ens økonomiske vilkår, der gælder for medlemmerne under deres mandatperiode, og efter at deres parlamentariske virksomhed er afsluttet. Gennemførelsen af statuttens finansielle aspekter henhører i det hele under Præsidiets kompetence.

(2)

Disse gennemførelsesbestemmelser skal ikke alene supplere statutten for så vidt angår de bestemmelser heri, hvor det udtrykkeligt er fastslået, at Parlamentet fastsætter gennemførelsesbestemmelser til den pågældende bestemmelse, men også for så vidt angår de bestemmelser, hvis gennemførelse gør det nødvendigt, at der på forhånd fastsættes gennemførelsesbestemmelser.

(3)

Disse gennemførelsesbestemmelser skal endvidere erstatte regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer (herefter »omkostningsregulativet«) (2), som vil blive ophævet på datoen for statuttens ikrafttræden.

(4)

For så vidt angår godtgørelse af omkostninger i forbindelse med sygdom er det navnlig med henblik på at mindske de administrative byrder blevet anset for hensigtsmæssigt at anvende den ordning, der gælder for Domstolens dommere og Kommissionens medlemmer, bl.a. ved at benytte afregningskontorerne under fællesskabsinstitutionernes fælles sygeforsikringsordning (3), under overholdelse af de særlige vilkår, der er fastlagt i statutten.

(5)

Hvad angår godtgørelse af udgifter i forbindelse med udøvelsen af mandatet, herunder navnlig rejseudgifter, er disse gennemførelsesbestemmelser baseret på de regler, Præsidiet godkendte den 28. maj 2003, og som indførte princippet om godtgørelse på grundlag af de faktisk afholdte udgifter. I overensstemmelse med disse regler og retspraksis (4) vil en begrænset del af de udgifter, der er forbundet med udøvelsen af mandatet, fortsat blive godtgjort med et fast beløb.

(6)

Hvad angår Parlamentets afholdelse af medlemmernes faktiske udgifter i forbindelse med ansættelse af personlige medarbejdere, bør der fastlægges klare regler for ansættelse af assistenter, der rekrutteres i den medlemsstat, hvor det pågældende medlem er valgt, og hvis kontrakter skal forvaltes af en betalingsagent. Samtidig skal der tages hensyn til den forventede ændring af den retlige status for akkrediterede assistenter, som vil være underlagt specifikke regler, der vedtages på grundlag af traktatens artikel 283. I lyset af Parlamentets beslutning af 22. april 2008 (5) er det hensigtsmæssigt at forbyde finansiering af kontrakter, der er indgået med familiemedlemmer til medlemmerne.

(7)

Det skal endvidere i overgangsbestemmelserne sikres, at personer, der modtager bestemte ydelser i henhold til omkostningsregulativet, fortsat kan få udbetalt disse ydelser efter ophævelsen af regulativet i overensstemmelse med princippet om beskyttelse af berettigede forventninger. Det skal også sikres, at pensionsrettigheder erhvervet på grundlag af omkostningsregulativet før statuttens ikrafttræden respekteres. Der skal desuden tages hensyn til den særlige ordning, der gælder for de medlemmer, der i en overgangsperiode med hensyn til de finansielle vilkår for udøvelsen af mandatet vil være omfattet af den nationale ordning i den medlemsstat, hvor de er valgt, i medfør af statuttens artikel 25 eller 29 —

UDSTEDT FØLGENDE GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER:

AFSNIT I

UDØVELSE AF MANDATET

KAPITEL 1

Vederlag

Artikel 1

Ret til vederlag

Medlemmerne har ret til det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag fra datoen for deres tiltræden indtil den sidste dag i den måned, hvor mandatet ophører.

Artikel 2

Antikumulationsregler

1.   Vederlag, som et medlem modtager for udøvelsen af et mandat i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag.

2.   Ved et »andet parlament«, jf. stk. 1, forstås ethvert parlament i en medlemsstat med lovgivningskompetence, som artikel 7, stk. 2, i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet ikke finder anvendelse på (6).

3.   Beregningen foretages på grundlag af de to vederlags størrelse før fradrag af skat.

4.   Medlemmerne har pligt til i deres erklæring om økonomiske interesser at gøre opmærksom på ethvert mandat som omhandlet i stk. 1 og ethvert vederlag, der oppebæres herfor.

KAPITEL 2

Omkostninger i forbindelse med sygdom

Artikel 3

Berettigede personer og regler for godtgørelse

1.   I henhold til statuttens artikel 18 og en tilsvarende anvendelse af den ordning, der er vedtaget ved fælles aftale mellem Fællesskabernes institutioner (7), og gennemførelsesbestemmelserne hertil (8) har følgende personer krav på godtgørelse af to tredjedele af omkostningerne i forbindelse med sygdom, svangerskab og fødsel:

a)

medlemmer og tidligere medlemmer, der modtager en pension i medfør af statuttens artikel 14 og 15, for så vidt angår deres egne udgifter og udgifter afholdt af deres ægtefæller eller partnere i et fast ægteskabslignende forhold som defineret i artikel 58, stk. 2, og af forsørgelsesberettigede børn, som defineret i artikel 58, stk. 3, indtil de fylder 21 år eller senest 25 år, hvis de er under skole- eller erhvervsuddannelse, når de pågældende ægtefæller, partnere i et fast ægteskabslignende forhold og forsørgelsesberettigede børn ikke er dækket af en primær sygeforsikring

b)

personer, der er berettiget til efterladtepension i overensstemmelse med statuttens artikel 17.

2.   De i stk. 1 omhandlede godtgørelser afholdes over Parlamentets budget. Artikel 72, stk. 3, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber (9) og artikel 20, stk. 6, i den ovennævnte ordning finder ikke anvendelse.

3.   Forskud som omhandlet i artikel 30 i den ovennævnte ordning kan kun ydes i form af en erklæring om afholdelse af udgifter til sygehusophold. Den del af udgifterne, der efter anvendelse af godtgørelsessatsen skal betales af de berettigede personer som omhandlet i stk. 1, tilbagebetales til Parlamentet på de i artikel 30, stk. 2 og 3, fastlagte betingelser.

Artikel 4

Procedure

Anmodninger om godtgørelse indgives til Parlamentets kompetente tjenestegren eller direkte til Kommissionens afregningskontor ved hjælp af standardformularer ledsaget af de originale bilag.

Artikel 5

Finansiering

Finansieringen af godtgørelsesordningen og de nærmere regler for afregning af udgifterne er fastlagt i en samarbejdsaftale mellem Parlamentet og Kommissionen på grundlag af bestemmelserne i statutten og i EF-institutionernes fælles sygeforsikringsordning. For Parlamentets vedkommende underskrives denne aftale af formanden efter høring af kvæstorerne.

Artikel 6

Klage

Uanset artikel 72 forelægges enhver tvist som følge af fortolkningen af dette kapitel i konkrete tilfælde generalsekretæren, der træffer afgørelse efter udtalelse fra forvaltningskomitéen for EF-institutionernes fælles sygeforsikringsordning og efter høring af kvæstorerne.

KAPITEL 3

Forsikringer mod risici i forbindelse med udøvelsen af mandatet

Artikel 7

Generelt

1.   Medlemmerne har ret til at blive omfattet af følgende forsikringer på de i forsikringskontrakterne fastlagte vilkår:

a)

en forsikring mod ulykker, der kan ramme medlemmerne under udøvelsen af deres mandat

b)

en forsikring mod tyveri og tab af personlige effekter og ejendele, som medlemmerne bliver udsat for under udøvelsen af deres mandat.

2.   To tredjedele af forsikringspræmierne afholdes over Parlamentets budget, og en tredjedel betales af medlemmerne. Det enkelte medlems bidrag indeholdes direkte i det i statuttens artikel 10 nævnte vederlag.

3.   Denne artikel gælder for medlemmerne fra begyndelsen af deres mandat, medmindre de over for generalsekretæren udtrykkeligt og skriftligt giver afkald på deres ret til forsikringsdækningen. Deres ret til forsikringsdækningen ophører i givet fald den sidste dag i den måned, hvor afkaldet blev givet.

Artikel 8

Ulykkesforsikring

1.   Betingelserne i ulykkesforsikringspolicen omfatter en dækning for ulykker, der kan ramme medlemmerne i hele verden, i mandatperioden.

2.   Betingelserne i ulykkesforsikringspolicen omfatter:

a)

ved dødsfald: udbetaling til de i det følgende anførte personer af et beløb, der er lig med det i statuttens artikel 10 omhandlede årlige vederlag multipliceret med fem:

til det afdøde medlems ægtefælle og børn i overensstemmelse med de for medlemmet gældende arveretlige regler; det beløb, der skal udbetales til ægtefællen, kan dog ikke være mindre end 25 % af det samlede beløb

såfremt der ikke findes efterladte af den ovenfor nævnte kategori: til andre efterkommere i overensstemmelse med de for medlemmet gældende arveretlige regler

såfremt der ikke findes efterladte af de to ovenfor nævnte kategorier: til slægtninge i opstigende linje i overensstemmelse med de for medlemmet gældende arveretlige regler

såfremt der ikke findes efterladte af de tre ovenfor nævnte kategorier: til Parlamentet

b)

i tilfælde af vedvarende, total invaliditet: udbetaling til den pågældende af et engangsbeløb, der er lig med det i statuttens artikel 10 omhandlede årlige vederlag multipliceret med otte

c)

i tilfælde af vedvarende, delvis invaliditet: udbetaling til den pågældende af en del af det i litra b) nævnte beløb, udregnet på grundlag af den tabel, der er fastsat i den ordning, der er vedtaget af Fællesskabernes institutioner efter fælles aftale (10), jf. artikel 73, stk. 1, i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68.

3.   Den i stk. 2, litra c), nævnte ordning finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne. Bestemmelserne om erhvervssygdomme og livrente og alle bestemmelser, hvis anvendelse er uløseligt forbundet med statussen som tjenestemand, finder ikke anvendelse. Klageproceduren i artikel 72 finder anvendelse.

Ansættelsesmyndighedens beføjelser som fastlagt i ovennævnte ordning udøves i forhold til medlemmerne af Parlamentets formand.

Anerkendelse af en vedvarende, total eller delvis invaliditet i medfør af nærværende artikel og ovennævnte ordning foregriber på ingen måde anvendelsen af statuttens artikel 15 og omvendt.

4.   Desuden dækkes i henhold til betingelserne i den i stk. 2, litra c), nævnte ordning: udgifterne til lægebehandling, medicin, hospitalsophold, operative indgreb, proteser, røntgenoptagelser, massage, ortopædisk og klinisk behandling og sygetransport samt alle lignende udgifter, der er forårsaget af ulykken. Sådanne udgifter godtgøres dog kun i det omfang, de overskrider de ydelser, den pågældende modtager i henhold til bestemmelserne om godtgørelse af omkostninger i forbindelse med sygdom i statuttens artikel 18.

Artikel 9

Forsikring mod tab og tyveri

1.   Betingelserne i policen for forsikring mod tyveri og tab af personlige effekter og ejendele omfatter:

a)

verdensomfattende dækning

b)

forsikringssum indtil 5 000 EUR pr. tyveri eller tab

c)

en selvrisiko på 50 EUR, som betales af medlemmet i tilfælde af erstatning

d)

dækning af personlige effekter og ejendele

e)

anvendelse af en nedskrivningssats på effektens eller ejendelens pris i forbindelse med erstatning.

2.   Tyveri og tab, der finder sted uden for Parlamentets bygninger, er kun dækket, såfremt det pågældende medlem på tidspunktet for forsikringsbegivenheden var på officiel rejse. Hvis tyveriet sker i Parlamentets bygninger, er det dækket på betingelse af, at den stjålne genstand blev opbevaret på et sikkert sted.

3.   I tilfælde af tyveri eller tab af penge, der finder sted uden for Parlamentets bygninger og anmeldes til politiet, ydes der dækning på op til 250 EUR, såfremt de stjålne eller mistede penge var en del af andre personlige effekter eller ejendele, der blev tabt eller stjålet. Tyveri eller tab af penge, der finder sted i Parlamentets bygninger, er ikke dækket.

4.   Såfremt et medlems bagage bliver forsinket eller bortkommer på grund af en transportudøver i mere end 12 timer i forbindelse med en officiel rejse, hvor medlemmet begiver sig til et andet sted end den pågældendes bopælssted, dækkes de personlige effekter eller genstande, som medlemmet må købe elle leje, med op til 500 EUR.

5.   Tyveri eller tab af personlige effekter eller ejendele, der finder sted uden for Parlamentets bygninger, anmeldes af medlemmet til politiet. Hvis tyveriet finder sted i Parlamentets bygninger, anmeldes det til Sikkerhedsenheden.

6.   Ethvert tyveri eller tab anmeldes inden otte dage til generalsekretæren. Der vedlægges en regning for den tabte eller stjålne genstand eller i mangel heraf for erstatningsgenstanden, hvis værdien overstiger 700 EUR.

7.   Forsikringen dækker ikke tyveri og tab, der er omfattet af en privat forsikring tegnet af medlemmet.

KAPITEL 4

Godtgørelse af omkostninger

Afdeling 1:    Godtgørelse af rejseudgifter

Underafdeling 1:   Fælles bestemmelser

Artikel 10

Ret til godtgørelse af udgifter til officielle rejser

1.   Medlemmerne har ret til godtgørelse af de faktisk afholdte udgifter under:

a)

rejser til og fra Parlamentets arbejdssteder eller steder, hvor et af dets officielle organer som defineret i stk. 3 holder møde, herefter benævnt »ordinære rejseudgifter«

b)

rejser foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet uden for den medlemsstat, hvor de er valgt, på de i artikel 22 fastlagte betingelser, herefter benævnt »yderligere rejseudgifter«

c)

rejser foretaget i den medlemsstat, hvor de er valgt, på de i artikel 23 fastlagte betingelser.

2.   Rejseudgifter, som medlemmerne afholder til særlige tjenesterejser, hvortil formanden, Præsidiet eller Formandskonferencen har givet tilladelse, betragtes også som ordinære rejseudgifter.

3.   Ved »Parlamentets officielle organer« forstås Parlamentets organer som defineret i afsnit I, kapitel 3, i Parlamentets forretningsorden samt udvalg, interparlamentariske delegationer og andre delegationer nedsat på grundlag af forretningsordenen, politiske grupper og andre organer, hvortil Præsidiet eller Formandskonferencen har givet tilladelse.

Artikel 11

Procedure

Rejseudgifterne godtgøres på grundlag af tilstedeværelseserklæringen og mod forelæggelse af de relevante rejsedokumenter og efter omstændighederne øvrige bilag, jf. artikel 14.

Artikel 12

Tilstedeværelsesattest

1.   Medlemmernes tilstedeværelse attesteres ved deres personlig underskrift på tilstedeværelseslisten i mødesalen eller mødelokalet eller ved deres personlige underskrift i det centrale indtegningsregister i den af Præsidiet fastsatte åbningstid.

2.   Medlemmerne kan undtagelsesvis dokumentere deres tilstedeværelse ved andre dokumenter, der objektivt beviser, at de var på mødestedet på de sædvanlige mødetidspunkter. Denne mulighed kan højst benyttes fem gange i en halv valgperiode.

3.   Erklæringer fra medlemmerne eller andre personer betragtes ikke som dokumentation for tilstedeværelse i henhold til stk. 1 og 2. Dog attesteres tilstedeværelsen i de i artikel 10, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2, omhandlede tilfælde ved medlemmernes erklæring.

Artikel 13

Rejsedokumenter

1.   Anmodningen om godtgørelse af rejseudgifter ledsages af bilag, der viser den betalte pris, den tilbagelagte strækning og klasse, dato og klokkeslæt for rejsen. Det drejer sig navnlig om følgende:

a)

ved flyrejser: billetter udstedt på navn og samtlige boardingkort

b)

ved rejser med tog eller skib: samtlige billetter.

2.   Uanset stk. 1 fremlægger medlemmerne ved rejser med bil en erklæring, der angiver registreringsnummeret på den bil, der er benyttet til rejsen, og de afholdte udgifter samt kilometertællerstand ved afrejse og ved ankomst. Ved rejser på over 400 km ledsages denne erklæring af bilag, der viser datoen for rejsen (f.eks. en kvittering for køb af brændstof, en kvittering for betaling for kørsel på motorveje eller en kontrakt om eller regning for leje af bil).

3.   Abonnementer lydende på navn, der giver ret til et bestemt antal rejser, kan kun godtgøres i forhold til antallet af officielle rejser.

4.   Medlemmer, der køber billetter i Parlamentets rejsebureau, kan på eget ansvar, og idet de underskriver en kvittering for modtagelsen, anmode om, at den kompetente tjenestegren betaler godtgørelsen direkte til rejsebureauet.

Artikel 14

Andre bilag

Anmodningen om godtgørelse af rejseudgifter ledsages af følgende dokumenter:

a)

i de i artikel 10, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde: en invitation til eller et program for den begivenhed, medlemmet har deltaget i, eller andre bilag, der dokumenterer, at rejsen udelukkende er foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet

b)

i de i artikel 10, stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde: en erklæring fra medlemmet om, at rejsen er foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet

c)

i de i artikel 10, stk. 2, omhandlede tilfælde: en tilladelse fra formanden, Præsidiet eller Formandskonferencen.

Artikel 15

Godtgørelsesbeløb

Rejseudgifterne godtgøres på grundlag af de faktisk afholdte udgifter, idet det højeste beløb, der kan godtgøres,

a)

ved rejser med fly er den pris, der gælder i Parlamentets rejsebureau for billet på business class

b)

ved rejser med tog eller skib er den pris, der gælder i Parlamentets rejsebureau for billet på første klasse

c)

ved rejser med bil er 0,49 EUR pr. km, eventuelt forhøjet med prisen for færgeoverfart.

Underafdeling 2:   Bestemmelser om ordinære rejseudgifter

Artikel 16

Rejsedage

1.   De i artikel 10, stk. 1, litra a), omhandlede rejser foretages udelukkende for at deltage i de officielle aktiviteter, der finder sted på de dage, der er afsat hertil i Parlamentets arbejdskalender.

2.   De i artikel 10, stk. 2, omhandlede rejser foretages udelukkende på de dage, der er fastlagt af det organ, der er bemyndiget til at tillade rejsen.

Artikel 17

Ruter

1.   Godtgørelsen af udgifter til rejser til et af Parlamentets arbejdssteder eller et mødested beregnes på grundlag af den mest direkte rute mellem medlemmets bopælssted, som defineret i stk. 2, eller hovedstaden i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, og arbejds- eller mødestedet.

2.   Ved »bopælssted« forstås det sted på Fællesskabets område, hvor medlemmet har sin sædvanlige bopæl, dvs. faktisk bor forholdsvis fast, uden hensyn til medlemmets parlamentariske forpligtelser. Medlemmet giver den kompetente tjenestegren meddelelse om sit bopælssted.

3.   Den mest direkte rute bestemmes under hensyntagen til følgende:

a)

for rejser med fly: den lufthavn, der ligger nærmest medlemmets afrejsested, og hvorfra der kan udstedes en flybillet til den i artikel 15 nævnte pris, og afstanden mellem denne lufthavn og bestemmelsesstedet

b)

for rejser med tog: den banegård, der ligger nærmest medlemmets afrejsested, og afstanden mellem denne banegård og bestemmelsesstedet

c)

for rejser med bil eller skib: afstanden mellem medlemmets afrejsested og bestemmelsesstedet.

4.   Medlemmet kan over for den kompetente tjenestegren skriftligt foreslå en anden rute, der giver en betydelig tidsbesparelse eller øget komfort, uden at rejsens pris øges med mere end 10 %. Hvis ruten godkendes, træder den i stedet for den mest direkte rute som defineret i stk. 3.

5.   Hvis afrejse- eller ankomststedet ikke svarer til medlemmets bopælssted eller hovedstaden i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, godtgøres rejseudgifterne højst med et beløb svarende til, hvad medlemmet ville have betalt, hvis medlemmet havde foretaget rejsen til eller fra sit bopælssted.

6.   Ved rejser mellem to arbejds- og/eller mødesteder finder stk. 3, 4 og 5 tilsvarende anvendelse.

7.   De anvendte ruter og takster ajourføres hvert halve år, i maj og november.

Artikel 18

Detaljerede regler

1.   Medlemmerne har kun ret til at få godtgjort rejseudgifterne i forbindelse med én tur-returrejse pr. arbejdsuge mellem deres bopælssted eller hovedstaden i den medlemsstat, hvor de er valgt, og et arbejds- eller mødested (herefter benævnt »hovedrejse«).

2.   Medlemmerne har endvidere ret til at få godtgjort rejseudgifterne i forbindelse med højst to tur-returrejser midt i en arbejdsuge mellem et arbejds- eller mødested og deres bopælssted eller et andet afrejsested i den medlemsstat, hvor de er valgt (herefter benævnt »mellemliggende rejser«). Udgifterne til den anden mellemliggende rejse godtgøres mod forelæggelse af bilag, der dokumenterer, at rejsen havde forbindelse med medlemmernes politiske virksomhed.

3.   Retten til godtgørelse af udgifterne til mellemliggende rejser er uafhængig af retten til godtgørelse af udgifter til rejser foretaget i den medlemsstat, hvor medlemmerne er valgt, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c).

4.   Der betales ingen godtgørelse til medlemmerne for rejser med transportmidler, der er stillet til rådighed af Parlamentet.

5.   Medlemmer, som ikke kan benytte tjenestebil, har ret til godtgørelse af udgifter til taxi mod forelæggelse af bilag for kørsel mellem ankomst- og afrejselufthavn eller -banegård og arbejds- eller mødestedet. Reglerne om godtgørelse af udgifterne til taxi og godtgørelseslofterne fastsættes af Præsidiet.

Artikel 19

Ret til afstands- og varighedsgodtgørelse

1.   Medlemmerne har for rejser inden for Den Europæiske Union ret til en afstandsgodtgørelse, der skal dække samtlige ekstraudgifter i forbindelse med deres rejse, såsom udgifter til parkering, betalingsmotorveje, reservationsgebyrer, bagageovervægt og andre rimelige udgifter. Denne ret gælder kun for hovedrejsen som defineret i artikel 18, stk. 1.

2.   Medlemmerne har på de samme betingelser ret til en varighedsgodtgørelse.

3.   Der gælder ingen ret til afstands- og varighedsgodtgørelse i forbindelse med rejser som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b) og c).

4.   Afstands- og varighedsgodtgørelsen beregnes på grundlag af artikel 17, stk. 1, indtil det fastsatte maksimale beløb for henrejser mellem bopælsstedet og arbejds- eller mødestedet og for hjemrejser mellem arbejds- eller mødestedet og bopælsstedet.

5.   Hvis medlemmerne benytter en anden rute end den mest direkte rute, beregnes afstands- og varighedsgodtgørelsen i overensstemmelse med stk. 4.

6.   Medlemmerne skal som minimum have været til stede på arbejds- eller mødestedet i fire timer for at få ret til afstands- og varighedsgodtgørelse.

Artikel 20

Afstandsgodtgørelsens størrelse

1.   Afstandsgodtgørelsens størrelse

a)

for de første 50 km: 22 EUR

b)

for den del af rejsen, der udgør fra 51 til 250 km: 0,12 EUR pr. km

c)

for den del af rejsen, der udgør fra 251 til 1 000 km: 0,06 EUR pr. km

d)

for den del af rejsen, der overstiger 1 000 km: 0,03 EUR pr. km.

2.   Hvis medlemmernes ekstraudgifter i forbindelse med rejsen overstiger afstandsgodtgørelsen, kan de anmode om godtgørelse af forskellen mod forelæggelse af bilag.

Artikel 21

Varighedsgodtgørelsens størrelse

1.   Varighedsgodtgørelsen beregnes således:

a)

for en rejse af en samlet varighed på to til fire timer: et beløb svarende til en ottendedel af den i artikel 24 omhandlede godtgørelse

b)

for en rejse af en samlet varighed på fire til seks timer: et beløb svarende til en fjerdedel af den i artikel 24 omhandlede godtgørelse

c)

for en rejse af en samlet varighed på over seks timer uden overnatning: et beløb svarende til halvdelen af den i artikel 24 omhandlede godtgørelse

d)

for en rejse af en samlet varighed på over seks timer og med en uundgåelig overnatning: et beløb svarende til den fulde godtgørelse som omhandlet i artikel 24 mod forelæggelse af bilag.

2.   Rejsens varighed beregnes således:

a)

for rejser med fly, tog eller skib:

varigheden af rejsen mellem medlemmets bopælssted og lufthavnen eller stationen med en hastighed på 60 km/t

varigheden af rejsen med fly, tog eller skib i henhold til tidsplanen

en time før ombordstigning eller togets eller skibets afgang og 30 minutter efter udstigning eller ankomst

30 minutter til transport mellem lufthavnen eller banegården og Parlamentet i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg (Entzheim).

Præsidiet fastlægger varigheden af rejser til Strasbourg via andre lufthavne på grundlag af de transportmidler, der er til rådighed

b)

for rejser i bil: varigheden af rejsen mellem bopælsstedet og arbejds- eller mødestedet med en hastighed på 70 km/t.

Underafdeling 3:   Bestemmelser om yderligere rejser og rejser i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt

Artikel 22

Yderligere rejseudgifter

1.   Det maksimale årlige beløb til godtgørelse af rejseudgifter i de i artikel 10, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde er 4 148 EUR.

2.   Medlemmerne kan i denne forbindelse også mod forelæggelse af originalregning anmode om godtgørelse af udgifter til taxi og til leje af bil, hoteludgifter og andre udgifter i tilknytning hertil i den periode, hvor de officielle aktiviteter finder sted. Når programmet for aktiviteterne eller objektive grunde vedrørende transport gør det berettiget, gælder denne ret fra dagen før de officielle aktiviteters begyndelse til dagen efter deres afslutning.

3.   Det maksimale årlige beløb til godtgørelse af faktisk afholdte rejseudgifter i forbindelse med rejser foretaget af udvalgs- og underudvalgsformændene for at deltage i konferencer eller arrangementer vedrørende et emne af europæisk karakter, der henhører under deres udvalgs eller underudvalgs kompetence, og som har en parlamentarisk dimension, er 4 000 EUR. Deltagelsen kræver forudgående tilladelse fra Parlamentets formand, efter at det er blevet kontrolleret, at der er midler til rådighed inden for rammerne af det ovennævnte maksimale beløb.

En udvalgs- eller underudvalgsformand kan skriftligt give tilladelse til, at en næstformand eller, hvis dette ikke er muligt, et medlem af udvalget eller underudvalget afløser den pågældende ved en sådan konference eller et sådant arrangement.

Der gælder de samme betingelser for godtgørelse af disse udgifter som for yderligere rejseudgifter.

Artikel 23

Udgifter til rejser i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt

For godtgørelse af udgifter til rejser i den medlemsstat, hvor et medlem er valgt, som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c), gælder følgende øvre grænser pr. kalenderår:

a)

24 rejser (tur-retur) for rejser med fly, tog eller skib, idet medlemmer, der er valgt i Frankrigs europæiske område, højst kan få godtgjort udgifterne i forbindelse med to rejser til de oversøiske departementer og regioner, de oversøiske områder, Ny Kaledonien og de franske besiddelser i det sydlige Indiske Ocean og Antarktis

b)

for rejser i bil en samlet strækning på højst:

24 000 km

for medlemmer valgt i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Finland, Sverige eller Det Forenede Kongerige

16 000 km

for medlemmer valgt i Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Irland, Grækenland, Ungarn, Østrig, Portugal eller Slovakiet

8 000 km

for medlemmer valgt i Belgien, Danmark, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene eller Slovenien

Afdeling 2:    Godtgørelse af udgifter til ophold

Artikel 24

Dagpenge

1.   Medlemmerne har ret til dagpenge for hver dag, de er til stede:

a)

på et arbejds- eller mødested, dokumenteret i overensstemmelse med artikel 12, i forbindelse med rejser, der er omfattet af reglerne om godtgørelse af ordinære rejseudgifter

b)

på møder i udvalg og andre organer i et nationalt parlament, der finder sted uden for medlemmets bopælssted, mod forelæggelse af en tilstedeværelsesattest fra det pågældende udvalg eller organ.

2.   Hvis den officielle aktivitet finder sted inden for Fællesskabets område, modtager medlemmerne en fast godtgørelse på 298 EUR.

3.   Hvis den officielle aktivitet finder sted uden for Fællesskabets område, modtager medlemmerne:

a)

en fast godtgørelse svarende til halvdelen af det i stk. 2 nævnte beløb for den tid, der går mellem det sidste belejlige flys afgangstid før mødets begyndelse og det første belejlige flys ankomsttid efter mødet, eller i givet fald for den tid, der går mellem afgangstid og ankomsttid for det særfly, Parlamentet har stillet til rådighed. Perioder på mere end 12 timer beregnes som et helt døgn. Perioder på over seks timer beregnes som et halvt døgn

b)

godtgørelse af rimelige udgifter til ophold på mødestedet (herunder morgenmad) mod forelæggelse af den originale regning

c)

i behørigt begrundede ekstraordinære tilfælde godtgørelse af rimelige udgifter til ophold under rejsen med undtagelse af udgifter afholdt i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt.

4.   Hvis de forelagte hotelregninger vedrører dobbeltværelser, godtgøres kun 85 % af den samlede regning.

5.   Hvis medlemmets ophold på arbejdsstedet er på under fire timer, og rejsen tur-retur finder sted samme dag, nedsættes dagpengene til det halve.

Afdeling 3 :   Godtgørelse for generelle udgifter

Artikel 25

Ret til godtgørelse

Medlemmerne har ret til en fast godtgørelse for generelle udgifter til dækning af udgifter i forbindelse med deres parlamentariske virksomhed, som ikke dækkes af andre godtgørelser i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser eller andre regler fastsat af Parlamentet.

Artikel 26

Periode for godtgørelsen

1.   Godtgørelsen for generelle udgifter betales under medlemmernes mandatperiode.

2.   Den månedlige godtgørelse i henhold til artikel 25 er 4 202 EUR.

3.   Medlemmer, hvis mandat begynder den 16. eller efter den 16. i en måned, modtager kun halvdelen af godtgørelsen for den pågældende måned.

4.   Halvdelen af godtgørelsen udbetales også i et tidsrum af tre måneder efter den måned, i hvilken medlemmets mandat ophører, forudsat at medlemmets mandatperiode har varet mindst seks måneder, og at medlemmet ikke genvælges.

Artikel 27

Betalinger

Alle betalinger af godtgørelser for generelle udgifter foretages direkte til medlemmet.

Artikel 28

Dækkede udgifter

Godtgørelsen for generelle udgifter skal bl.a. dække følgende udgifter:

udgifter til kontorhold, f.eks. kontorleje og dertil knyttede udgifter (opvarmning, belysning, forsikring og rengøring)

udgifter til anskaffelse eller leje af kontorudstyr

udgifter til telefon, herunder mobiltelefon, og porto

anskaffelse af kontorartikler

udgifter til anskaffelse af bøger, tidsskrifter og aviser

udgifter til søgning på de offentlige datanet

udgifter i forbindelse med medlemmernes anskaffelse af kommunikationsudstyr og vedligeholdelse heraf, f.eks. køb eller leje af telefon, fotokopieringsmaskine, computer, modem eller kommunikationskort, printer, andet it-udstyr, perifere enheder til computere og software

udgifter til abonnement til internettet og databaser

repræsentationsvirksomhed

hotelregninger og andre udgifter i forbindelse med rejser i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt.

Afdeling 4 :   Almindelige bestemmelser

Artikel 29

Hjemtransport

1.   Et medlem, der under en officiel rejse som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), og stk. 2, bliver alvorligt syg eller ramt af en ulykke, har ret til at få godtgjort udgifter til hjemtransport med ambulance eller et andet egnet transportmiddel efter tilladelse fra Parlamentets læge på grundlag af en recept fra den behandlende læge. Medlemmet eller medlemmets repræsentant kan anmode om hjemtransport til et af Parlamentets arbejdssteder eller til bopælsstedet.

2.   Såfremt et medlem afgår ved døden under en sådan officiel rejse, kan de nødvendige udgifter til transporten af afdøde til den pågældendes bopælssted også godtgøres.

3.   Godtgørelsen nedsættes i givet fald med de udgifter til hjemtransport, som medlemmet eller retssuccessorerne kan få godtgjort i henhold til en privat forsikring.

Artikel 30

Støtte til handicappede medlemmer

Kvæstorerne kan på forslag af generalsekretæren og efter udtalelse fra Parlamentets læge godkende, at Parlamentet overtager visse nødvendige omkostninger i forbindelse med foranstaltninger til støtte for et alvorligt handicappet medlem med henblik på udøvelsen af mandatet. Graden af invaliditet og hensigtsmæssigheden af de støttefaciliteter, der foreslås med henblik på at gøre det muligt for medlemmet at udøve sin virksomhed, skal regelmæssigt bekræftes af Parlamentets læge. I kvæstorernes godkendelse præciseres det, hvordan støtten nærmere skal ydes, og hvor længe godkendelsen er gyldig.

Artikel 31

Fravær

1.   Dagpengene i henhold til artikel 24 nedsættes med 50 % for medlemmer, der har været fraværende ved over halvdelen af samtlige afstemninger ved navneopråb, der finder sted tirsdag, onsdag og torsdag under mødeperioder i Strasbourg og på andendagen under mødeperioder i Bruxelles.

2.   Medlemmer, der i et parlamentsår (1. september til 31. august) er fraværende mindst halvdelen af de dage, hvor der er plenarmøder, tilbagebetaler for det pågældende år 50 % af godtgørelsen for generelle udgifter i henhold til artikel 25 til Parlamentet.

3.   Formanden kan se bort fra en i stk. 2 omhandlet fraværsperiode, hvis det pågældende medlem er fraværende på grund af sygdom eller tungtvejende familiemæssige omstændigheder eller er på rejse for Parlamentet. Dokumentation skal indgives til kvæstorerne senest to måneder efter datoen for fraværets begyndelse.

4.   Et medlem, som er gravid, fritages for at deltage i Parlamentets officielle møder i et tidsrum af tre måneder forud for barnets fødsel. Medlemmet skal forelægge en lægeerklæring, hvori den forventede fødselsdato er anført. Efter fødslen fritages medlemmet for at deltage i de officielle møder i et tidsrum af seks måneder. Medlemmet skal forelægge en kopi af barnets fødselsattest.

Artikel 32

Økonomiske sanktioner

1.   Medlemmer, der bortvises fra mødesalen i medfør af artikel 146 i Parlamentets forretningsorden, mister retten til dagpenge i henhold til artikel 24, så længe bortvisningen varer.

2.   Medlemmerne mister retten til dagpenge i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 147 i Parlamentets forretningsorden.

KAPITEL 5

Personlige medarbejdere

Artikel 33

Afholdelse af medlemmernes udgifter til assistenter

1.   Medlemmerne har ret til at ansætte personlige medarbejdere, som de frit kan vælge. Parlamentet godtgør de udgifter, der faktisk er afholdt, og som udelukkende hidrører fra ansættelsen af en eller flere assistenter eller fra levering af tjenesteydelser i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser og på de af Præsidiet fastsatte vilkår.

2.   Parlamentet godtgør kun udgifter til assistance, som er nødvendig for og direkte forbundet med medlemmernes udøvelse af deres mandat. Udgifterne må under ingen omstændigheder dække udgifter vedrørende medlemmets private anliggender.

3.   Parlamentet godtgør udgifterne under medlemmernes mandatperiode.

4.   Det månedlige beløb, der godtgøres for alle de i artikel 34 omhandlede medarbejdere, er fastsat til højst 17 540 EUR.

5.   Hvis medlemmets mandat ikke begynder den første dag i en måned eller ikke ophører den sidste dag i en måned, godtgøres medlemmets udgifter til assistance for den pågældende måned med et forholdsmæssigt beløb.

Artikel 34

Generelle principper

1.   Medlemmerne benytter sig af:

a)

akkrediterede assistenter, jf. artikel 2 i bilag IX til Parlamentets forretningsorden, med ansættelse på et af Parlamentets tre sædvanlige arbejdssteder, som er omfattet af den særlige ordning, der er vedtaget i henhold til traktatens artikel 283, og hvis ansættelseskontrakter indgås med og administreres direkte af Parlamentet, og

b)

fysiske personer, som bistår dem i den medlemsstat, hvor de er valgt, og som efter gældende national ret har indgået en ansættelseskontrakt eller en tjenesteydelsesaftale med dem under de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, herefter benævnt »lokale assistenter«.

2.   Flere medlemmer kan danne en gruppe, som i fællesskab ansætter eller benytter tjenesteydelserne fra en eller flere assistenter, jf. stk. 1. I så fald udpeges der blandt de pågældende medlemmer et eller flere medlemmer, som er beføjede til at underskrive på gruppens vegne og for dens regning. En erklæring om dannelse af en sådan gruppe vedlægges som bilag til den kontrakt, der indgås med den pågældende assistent.

I den omhandlede erklæring fastsættes fordelingen af de respektive andele, som fratrækkes det beløb, der er fastsat i artikel 33, stk. 4.

3.   Artikel 35-42 finder ikke anvendelse på akkrediterede assistenter.

4.   Udgifter i forbindelse med praktikaftaler kan ligeledes godtgøres på de vilkår, der fastsættes af Præsidiet.

5.   Med forbehold af stk. 1, litra b), kan medlemmerne benytte tjenesteydere til levering af veldefinerede ydelser, der er direkte forbundet med udøvelsen af deres mandat i Parlamentet, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

6.   Tjenesteydelserne kan ikke indbefatte udlån af personale.

Artikel 35

Betalingsagenter

1.   Alle ansættelseskontrakter og tjenesteydelsesaftaler, som et medlem eller en gruppe medlemmer indgår, skal administreres af en betalingsagent, der er etableret i en medlemsstat.

2.   En betalingsagent leverer ydelser gennem en fysisk eller juridisk person, som i en medlemsstat er berettiget til at udøve en erhvervsaktivitet bestående i behandling af de skattemæssige og sociale aspekter af ansættelseskontrakter og af tjenesteydelsesaftaler (11) indgået efter national ret.

3.   Medlemmerne kan, for så vidt angår kontrakter som omhandlet i stk. 1:

a)

indgå en individuel aftale med en betalingsagent efter eget valg, som er ansvarlig for de i artikel 36, stk. 5, omhandlede opgaver

b)

benytte en betalingsagent udvalgt af Parlamentet; til det formål opstiller Parlamentet en liste over betalingsagenter, som indeholder mindst én betalingsagent for hver medlemsstat

c)

benytte sig af de ydelser, som stilles til rådighed af et nationalt parlament, der fungerer som betalingsagent.

Udgifterne til betalingsagenter er dækket af den godtgørelse, der er fastsat i artikel 33, stk. 4.

4.   Kontrakten indgås med betalingsagenten af medlemmet i det i stk. 3, litra a), omhandlede tilfælde, eller af Parlamentet i det i stk. 3, litra b), omhandlede tilfælde, under anvendelse af en standardkontrakt, som Præsidiet har godkendt for hvert af de to tilfælde.

Standardkontrakten indeholder regler for, hvordan betaling i overensstemmelse med dette kapitel finder sted for de i stk. 1 omhandlede kontrakter, samt for aflønningen af betalingsagenten.

5.   I de i stk. 3, litra c), omhandlede tilfælde, indgår Parlamentet en administrativ aftale med det berørte nationale parlament om, hvordan betaling finder sted for de i stk. 1 omhandlede kontrakter, jf. dette kapitel.

Artikel 36

Administration af kontrakter med medarbejdere

1.   Betalingsagenten sikrer med hensyn til de kontrakter, der administreres af denne, at såvel gældende national ret som fællesskabsretten overholdes, særlig hvad angår sociale og skattemæssige forpligtelser.

2.   Honoraret til betalingsagenten betales mod forelæggelse af tilhørende fakturaer eller beregninger af vederlag.

3.   Medlemmerne giver betalingsagenten alle de dokumenter og oplysninger, som agenten har brug for med henblik på at sikre, at kontrakterne er lovlige, og for at varetage den løbende administration af de kontrakter, den pågældende er blevet betroet, herunder navnlig de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2, artikel 38, stk. 1, litra a), artikel 40, artikel 41, stk. 1, litra a), og artikel 42.

4.   I de i artikel 35, stk. 3, litra b) og c), omhandlede tilfælde udbetaler Parlamentet de skyldige beløb for udførelse af kontrakter, som den pågældende betalingsagent er blevet betroet, mod forelæggelse af de nødvendige bilag. Parlamentet udbetaler nettolønnen direkte til de assistenter, hvormed medlemmet har indgået en ansættelseskontrakt, når betalingsagenten ikke har beføjelse hertil i henhold til gældende national ret.

5.   I de i artikel 35, stk. 3, litra a), omhandlede tilfælde udbetaler Parlamentet mod forelæggelse af de nødvendige bilag efter anmodning fra medlemmet, på medlemmets regning og i dennes navn, nettolønnen direkte til assistenterne. Betalingsagenten meddeler omgående til den kompetente tjenestegren, hvilke beløb der er tilbageholdt til sociale sikringsbidrag og skat, samt udarbejder lønsedlerne.

Hvis medlemmet ikke anmoder herom, finder stk. 4 anvendelse.

6.   Såfremt omstændighederne gør det påkrævet, kan Parlamentet efter anmodning fra et medlem udbetale et forskud på de i stk. 4 og 5 anførte udbetalinger i forbindelse med en ansættelseskontrakt. Betalingsagenten har det fulde ansvar for afregningen af disse forskud, som skal ske i overensstemmelse med disse gennemførelsesbestemmelser og gældende national ret.

Artikel 37

Anmodning om godtgørelse af medlemmernes udgifter til assistenter

1.   Betalingsagenten indsender en anmodning om godtgørelse af medlemmets udgifter til assistenter i henhold til artikel 34, stk. 1, litra b), og stk. 2, 4 og 5, til den kompetente tjenestegren med oplysning om betalingsmodtagerne samt beløbenes størrelse, idet anmodningen skal være kontrasigneret af alle de berørte medlemmer. Ved ansættelseskontrakter vedlægges anmodningen de i artikel 38 anførte bilag og ved tjenesteydelsesaftaler de i artikel 41 anførte bilag.

2.   Medlemmet giver omgående betalingsagenten og den kompetente tjenestegren meddelelse om enhver ændring af aftaleforholdet og af instrukserne vedrørende betalingen, idet det oplyses, hvilke ændringer af aftalen der er foretaget.

Betalingsagenten indsender straks disse oplysninger og de relevante bilag til den kompetente tjenestegren.

Artikel 38

Dokumenter, der skal forelægges i forbindelse med en ansættelseskontrakt

1.   Ved indgåelsen af en ansættelseskontrakt skal betalingsagenten, når denne forelægger en anmodning om godtgørelse, senest 30 dage efter kontraktens begyndelse fremsende følgende til den kompetente tjenestegren:

a)

en kopi af den ansættelseskontrakt, som medlemmet har indgået med sin lokale assistent

b)

dokumentation for, at den lokale assistent er tilsluttet en social sikringsordning, med angivelse af det pågældende medlem som arbejdsgiveren

c)

et bevis for, at der er tegnet en arbejdsulykkesforsikring, hvis der i den nationale lovgivning, der finder anvendelse, er fastsat bestemmelser herom

d)

en kopi af den kontrakt, der er indgået mellem medlemmet og den udvalgte betalingsagent som omhandlet i artikel 35, stk. 3, litra a), eller af mandatet for Parlamentets betalingsagent som omhandlet i artikel 35, stk. 3, litra b)

e)

en detaljeret opgørelse over lønnen, arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag og andre udgifter, der måtte forventes at skulle betales i løbet af året, idet der tages hensyn til kontraktretlige forpligtelser, herunder eventuelle udgifter i forbindelse med tjenesterejser, og nationale bestemmelser.

2.   Ved indgåelse af en ny ansættelseskontrakt skal der senest tre måneder efter kontraktens begyndelse forelægges dokumentation for tilslutning til en social sikringsordning og et bevis for, at der er tegnet en arbejdsulykkesforsikring. For kontrakter af en varighed på under tre måneder fremsendes dokumentationen straks.

Artikel 39

Forpligtelser i forbindelse med en ansættelseskontrakt

1.   Betalingsagenten opbevarer i det tidsrum, der er fastlagt i den gældende nationale lovgivning, og mindst et år efter udgangen af den pågældende valgperiode, kopier af lønsedler med oplysning om udbetalte lønninger, tilbageholdelser af skat og sociale sikringsbidrag (lønmodtager- og arbejdsgiverandel). Hvis kontrakten med betalingsagenten ophører inden udløbet af medlemmets mandat, fremsendes en bekræftet kopi af ovennævnte dokumentation omgående til den nye betalingsagent, som medlemmet har valgt, jf. artikel 35, stk. 3, litra a), eller, hvis en sådan ikke er valgt, til Parlamentets betalingsagent, jf. artikel 35, stk. 3, litra b).

2.   Betalingsagenten fremsender senest den 30. marts i året efter det relevante finansår samt ved ophøret af sin kontrakt en opgørelse over de afholdte lønudgifter, tilbageholdelser af skat og sociale sikringsbidrag, samt alle andre former for refusionsberettigede udgifter for hver enkelt af de ansatte assistenter, med henblik på afregning af de forskud, der er udbetalt. Agenten attesterer, at alle forpligtelser, der følger af den pågældende nationale lovgivning, er indfriet.

Disse opgørelser udformes i overensstemmelse med de af Parlamentet fastsatte specifikationer.

3.   Når opgørelserne er kontrolleret, sendes der senest den 1. juni efter modtagelsen af opgørelserne en meddelelse til betalingsagenten med kopi til medlemmet, hvori det fastslås, hvorvidt de foretagne betalinger er forskriftsmæssige, idet det i givet fald anføres, hvilke dokumenter der endnu ikke er fremsendt. Ved ophør af betalingsagentens kontrakt sendes meddelelsen senest to måneder efter modtagelsen af opgørelserne.

Hvis det i meddelelsen fastslås, at betalingerne er ukorrekte, skal de dokumenter, der er nødvendige for at korrigere dette, fremsendes til den kompetente tjenestegren senest den 30. juni eller, såfremt betalingsagentens kontrakt ophører, inden for en frist på én måned at regne fra meddelelsen. Hvis dette ikke sker, finder artikel 67 og 68 anvendelse.

Artikel 40

Udgifter i forbindelse med ansættelseskontraktens ophør

1.   Som undtagelse fra artikel 33, stk. 3, kan der ydes godtgørelse for de supplerende udgifter, der måtte opstå i forbindelse med, at en ansættelseskontrakt, som medlemmet har indgået med en lokal assistent, ophører ved ophøret af medlemmets mandat, såfremt udgifterne er en følge af de arbejdsretlige regler, herunder kollektive overenskomster, i det land, hvis lovgivning finder anvendelse.

2.   Stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis

a)

medlemmet straks genvælges for den efterfølgende valgperiode

b)

medlemmet har udøvet sit mandat i under seks måneder

c)

medlemmet ikke har overholdt de retlige forpligtelser i forbindelse med ansættelseskontraktens ophør, herunder opsigelsesfrister, i rette tid inden mandatets udløb, medmindre tidspunktet for mandatets ophør ikke kunne forudses

d)

assistenten modtager et andet vederlag fra en fællesskabsinstitution eller er ansat af et andet medlem eller en anden gruppe af medlemmer i samme periode

e)

de pågældende udgifter hidrører fra en særlig aftale indgået mellem parterne eller fra en beslutning om, at der ud over de retlige eller overenskomstmæssige forpligtelser ydes en godtgørelse ved ansættelseskontraktens ophør.

3.   En anmodning om godtgørelse af de i stk. 1 omhandlede udgifter, der oplyser om retsgrundlaget for betalingen, indgives af betalingsagenten og kontrasigneres af medlemmet senest tre måneder efter ophøret af det pågældende medlems mandat.

4.   Såfremt et medlem i relation til de udgifter der henhører under anvendelsesområdet for stk. 1, efter de pågældende nationale arbejdsretlige regler er retligt forpligtet til at betale et beløb, der er over tre gange større end det i artikel 33, stk. 4, omhandlede beløb, kan disse udgifter undtagelsesvis godtgøres mod forelæggelse af behørig dokumentation, der skal attesteres af de kompetente nationale myndigheder. Anmodningen om godtgørelse indgives efter den i stk. 3 fastsatte procedure.

Artikel 41

Dokumenter der skal forelægges i forbindelse med en tjenesteydelsesaftale

1.   I forbindelse med en tjenesteydelsesaftale som omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra b), eller artikel 34, stk. 5, vedlægger betalingsagenten ved indgivelse af en anmodning om godtgørelse til den kompetente tjenestegren:

a)

en kopi af den tjenesteydelsesaftale, medlemmet har indgået med tjenesteyderen, og som klart fastslår arten af de ydelser, der skal leveres

b)

en attest med tjenesteyderens momsregistreringsnummer, eller hvis denne er fritaget for momsregistrering, årsagen til denne fritagelse samt dokumentation for, at tjenesteyderen er lovligt og fast etableret

c)

en kopi af den kontrakt, der er indgået mellem medlemmet og den udvalgte betalingsagent, jf. artikel 35, stk. 3, litra a), eller af mandatet for Parlamentets betalingsagent, jf. artikel 35, stk. 3, litra b).

2.   Tjenesteydelser godtgøres ved, at betalingsagenten til den kompetente tjenestegren forelægger en detaljeret faktura eller beregning af vederlag for den leverede ydelse.

Betalingsagenten attesterer, at de fremsendte fakturaer eller beregninger af vederlag er i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der finder anvendelse, navnlig på momsområdet for så vidt angår de tjenesteydelser, der leveres regelmæssigt. Hvis ydelserne er momsfritaget, attesterer betalingsagenten, at alle tjenesteyderens forpligtelser med hensyn til skat og sociale bidrag er indfriet.

Der kan højst anvendes et beløb på 25 % af det i artikel 33, stk. 4, fastsatte beløb til afholdelse af udgifter til tjenesteydelser. Dette beløb kan kumuleres på årsbasis.

3.   Betalingsagenten fremsender senest den 30. marts i året efter det relevante regnskabsår samt ved ophøret af sin kontrakt en attesteret rapport over de tjenesteydelser, der er leveret i den relevante periode.

Med rapporten attesteres, at de omhandlede transaktioner er udført i overensstemmelse med de gældende regler i den nationale lovgivning, der finder anvendelse.

4.   Rapporten kontrolleres, hvorefter der senest den 1. juni sendes en meddelelse til betalingsagenten med kopi til medlemmet, hvori det fastslås, hvorvidt de foretagne betalinger er forskriftsmæssige, idet det i givet fald anføres, hvilke dokumenter der endnu ikke er fremsendt. Ved ophør af betalingsagentens kontrakt sendes meddelelsen senest to måneder efter modtagelsen af opgørelserne.

Hvis det i meddelelsen fastslås, at betalingerne er ukorrekte, skal de dokumenter, der er nødvendige for at korrigere dette, fremsendes til den kompetente tjenestegren senest den 1. juli eller, såfremt betalingsagentens kontrakt ophører, inden for en frist på én måned at regne fra meddelelsen. Hvis dette ikke sker, finder artikel 67 og 68 anvendelse.

Artikel 42

Ekstraordinære udgifter

Hvis en lokal assistent, der har en ansættelseskontrakt, er fraværende i mere end tre måneder enten på grund af barselsorlov eller på grund af alvorlig sygdom, kan der fra den fjerde fraværsmåned ydes en godtgørelse, ud over det i artikel 33, stk. 4 anførte beløb, til den del af vikarudgifterne, der ikke dækkes af de arbejdstagerydelser, som udbetales efter den nationale sociale sikringsordning, der finder anvendelse. Betalingsagenten fremsender en af medlemmet kontrasigneret anmodning om godtgørelse af disse udgifter til den kompetente tjenestegren.

Artikel 43

Ikke-godtgørelsesberettigede udgifter

De beløb, der udbetales i henhold til dette kapitel, kan hverken direkte eller indirekte tjene til

a)

finansiering af de kontrakter, der er indgået med Parlamentets politiske grupper eller de politiske partier

b)

dækning af udgifter, der kan refunderes efter reglerne om andre godtgørelser i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser eller andre bestemmelser i Parlamentets forretningsorden

c)

dækning af udgifter hidrørende fra en tjenesteydelsesaftale, som kan give anledning til en interessekonflikt, navnlig i de tilfælde, hvor medlemmet eller en af de i litra d) omhandlede personer:

helt eller delvist er ejer af et selskab eller en organisation med kommercielt sigte, der agerer som dennes tjenesteyder

er medlem af bestyrelsen eller af andre besluttende instanser eller organer i et selskab eller en organisation med kommercielt sigte, der agerer som dennes tjenesteyder

har adgang til sin tjenesteyders bankkonto

har en interesse i eller opnår en eller anden form for økonomisk fordel i forbindelse med tjenesteyderens aktiviteter

d)

finansiering af kontrakter, der muliggør ansættelse eller benyttelse af tjenesteydelser leveret af medlemmernes ægtefæller eller af deres partnere i et fast ægteskabslignende forhold, som defineret i artikel 58, stk. 2, eller af deres forældre, børn eller søskende.

KAPITEL 6

Adgang til udstyr og andre goder

Artikel 44

Udstyr og andre goder

1.   Præsidiet fastsætter regler om medlemmernes adgang til udstyr og andre goder, herunder navnlig om:

benyttelsen af tjenestebiler

møbler til medlemmernes kontorer

adgangen til edb-udstyr og telekommunikation

papirvarer til medlemmerne

medlemmernes og de politiske gruppers benyttelse af de kontorpladser, der stilles til rådighed for dem i Parlamentets informationskontorer

behandlingen af de af medlemmernes papirer, der gives som gave eller ved testamente til et institut, en forening eller en fond

hvordan de medlemmer, hvis mandat ophører i løbet af en valgperiode, kan få deres personlige effekter, der befinder sig på deres kontorer i Bruxelles og i Strasbourg, transporteret til deres hjemland

benyttelsen af tjenestecykler

de sprog- og edb-kurser som medlemmerne har adgang til.

2.   Præsidiet kan også vedtage bestemmelser, hvorefter tidligere formænd for Parlamentet kan drage fordel af visse faciliteter under deres mandat, og tidligere medlemmer kan få adgang til Parlamentets infrastrukturer.

AFSNIT II

MANDATETS OPHØR

KAPITEL 1

Overgangsgodtgørelse

Artikel 45

Retten til overgangsgodtgørelse

Tidligere medlemmer har ret til den i statuttens artikel 13 omhandlede overgangsgodtgørelse fra den første dag i den måned, der følger efter mandatets ophør.

Artikel 46

Ophør

1.   De tidligere medlemmer har ikke ret til overgangsgodtgørelse, hvis de har et mandat i et andet parlament eller bestrider et offentligt embede.

2.   Retten til overgangsgodtgørelse ophører, hvis de tidligere medlemmer overtager et mandat i et andet parlament eller et offentligt embede. Overgangsgodtgørelsen udbetales i så fald til og med den dag, der ligger forud for deres tiltræden.

3.   I denne artikel forstås ved et »andet parlament«, som omhandlet i stk. 1 og 2, ethvert parlament i en medlemsstat med lovgivningskompetence.

4.   Ved »offentligt embede«, som omhandlet i stk. 1 og 2, forstås udøvelsen af følgende embeder:

a)

lønnede embeder, der besættes ved valg, og som indebærer udøvelse af offentlige myndighedsbeføjelser

b)

medlemmer af en national eller regional regering

c)

højtstående embedsmænd, tjenestemænd eller medlemmer af en fællesskabsinstitution.

Artikel 47

Kumulering af ydelser

1.   Har et tidligere medlem på samme tid ret til at få udbetalt overgangsgodtgørelse og alderspension eller invalidepension i henhold til statuttens artikel 14 eller 15, udbetales den ydelse, som den pågældende vælger at modtage. Den pågældende giver generalsekretæren meddelelse om sin beslutning senest tre måneder efter udløbet af sit mandat. En sådan beslutning er uigenkaldelig.

2.   Hvis det tidligere medlem vælger overgangsgangsgodtgørelsen, suspenderes betalingen af alderspensionen eller invalidepensionen i den periode, hvor overgangsgodtgørelsen udbetales.

Artikel 48

Procedure

1.   For at få udbetalt overgangsgodtgørelsen skal det tidligere medlem senest tre måneder efter sit mandats ophør indgive en anmodning herom til generalsekretæren, vedlagt en erklæring på tro og love om, at den pågældende ikke udøver et af de i artikel 46 omhandlede embeder.

2.   Hvis artikel 47, stk. 1, finder anvendelse, skal denne erklæring være ledsaget af den deri omhandlede beslutning.

3.   Enhver ændring af de forhold, der blev lagt til grund ved udbetalingen af overgangsgodtgørelsen, og som kan give anledning til en ændring heraf, skal straks meddeles generalsekretæren. Generalsekretæren kan i tilfælde af tvivl anmode den pågældende om at fremsætte sine synspunkter.

4.   Hvis generalsekretæren får kendskab til, at det tidligere medlem udøver et af de i artikel 46 omhandlede embeder, og disse oplysninger kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, suspenderer generalsekretæren udbetalingen af overgangsgodtgørelsen og informerer den pågældende herom.

5.   Det tidligere medlem kan når som helst give afkald på sin ret til overgangsgodtgørelse. En beslutning herom meddeles generalsekretæren.

KAPITEL 2

Alderspension

Artikel 49

Retten til alderspension

1.   De medlemmer, der har udøvet deres mandat i mindst et helt år, er ved ophøret af deres mandat berettigede til en livsvarig alderspension, der udbetales fra den første dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken de fylder 63 år.

2.   Udbetalingen af alderspensionen indstilles for pensionsmodtagere, der genvælges til Europa-Parlamentet. De pensionsgivende år i henhold til det nye mandat lægges til de før genvalget erhvervede rettigheder til alderspension. Udbetalingen af alderspensionen genoptages, når medlemmets mandat i Europa-Parlamentet ophører.

3.   Hvis et medlem har haft flere mandatperioder, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, sammenlægges alle mandatperioderne ved beregningen af alderspensionen.

Artikel 50

Antikumulationsregler

1.   Den alderspension, som et tidligere medlem modtager for et mandat, som den pågældende har udøvet i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i alderspensionen.

2.   Ved et »andet parlament«, jf. stk. 1, forstås et parlament, som defineret i artikel 2, stk. 2.

3.   Beregningen foretages på grundlag af de to pensioners størrelse før fradrag af skat.

4.   Et tidligere medlem, som har udøvet et mandat i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, skal give meddelelse om den alderspension, som vedkommende i kraft af mandatet i det andet parlament er berettiget til.

KAPITEL 3

Invalidepension

Artikel 51

Retten til invalidepension

1.   Et medlem, som efter den i artikel 55 omhandlede procedure anses for at være ramt af en invaliditet, der anses for fuldstændig og medfører, at den pågældende er ude af stand til at bestride sit hverv, og som derfor nedlægger sit mandat, har ret til invalidepension med virkning fra den dag, hvor mandatet faktisk ophører, jf. dog stk. 3.

2.   Retten til invalidepension ophører, hvis medlemmet ikke senest tre måneder efter den dag, hvor den pågældende officielt fik meddelt beslutningen om sin overgang til invalidepension, har givet meddelelse om nedlæggelsen af sit mandat.

3.   Retten til invalidepension begynder ved udløbet af den valgperiode, hvorunder invaliditeten er opstået:

a)

hvis medlemmet er ude af stand til at nedlægge sit mandat som følge af sin invaliditet, eller

b)

hvis beslutningen om medlemmets overgang til invalidepension træffes efter udløbet af den valgperiode, hvorunder den i nærværende artikel omhandlede procedure blev indledt, eller

c)

hvis den i stk. 2 omhandlede frist endnu ikke er udløbet.

Artikel 52

Invalidepensionens beregning

1.   Invalidepensionen udgør for hvert fulde år, den pågældende har udøvet sit mandat, 3,5 % af vederlaget i henhold til statuttens artikel 10 og for hver yderligere fulde måned en tolvtedel heraf, dog mindst 35 % af nævnte vederlag, idet pensionen maksimalt kan udgøre 70 % af vederlaget.

2.   Bestemmelserne om beregning af alderspension finder tilsvarende anvendelse ved beregning af invalidepension.

Artikel 53

Antikumulationsregler

1.   Den invalidepension, som et tidligere medlem modtager i forbindelse med et mandat, som den pågældende har udøvet i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i invalidepensionen.

2.   Ved et »andet parlament«, jf. stk. 1, forstås et parlament, som defineret i artikel 2, stk. 2.

3.   Et tidligere medlem, som har udøvet et mandat i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, giver meddelelse om den invalidepension, som vedkommende i kraft af sit mandat i det andet parlament er berettiget til.

Artikel 54

Kumulering af ydelser

Har et tidligere medlem på samme tid ret til at få udbetalt invalidepension og alderspension, vil den pågældende modtage alderspensionen. Det beløb, der udbetales i alderspension, kan imidlertid ikke være mindre end invalidepensionen.

Artikel 55

Procedure

1.   Medlemmet eller dennes juridiske repræsentant indgiver en ansøgning om invalidepension til Parlamentets formand, vedlagt en lægeerklæring med angivelse af navnet på den læge, der skal repræsentere den pågældende i invaliditetsudvalget, jf. artikel 56.

2.   Det i artikel 56 omhandlede invaliditetsudvalg udarbejder, senest tre måneder efter at det er blevet tilsagt af generalsekretæren, en begrundet lægerapport i henhold til det af Parlamentet fastlagte mandat, hvori det vurderes, om de i artikel 51 fastsatte betingelser er opfyldt. Denne frist kan i undtagelsestilfælde forlænges af generalsekretæren.

3.   På forslag fra invaliditetsudvalget træffer Parlamentets formand beslutning om medlemmets overgang til invalidepension og meddeler beslutningen til den pågældende, idet den pågældende opfordres til at indgive en begæring om nedlæggelse af sit mandat. Hvis der gives afslag på invalidepension, giver formanden medlemmet oplysning om dennes klageadgang.

Artikel 56

Invaliditetsudvalg

1.   Invaliditetsudvalget består af tre læger, der er udpeget således:

den første af det pågældende medlem

den anden af Parlamentet

den tredje af de to således udpegede læger efter fælles aftale.

Såfremt der ikke er enighed om udpegelsen af den tredje læge, beskikker præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol inden for en frist på to måneder fra udpegelsen af den anden læge på embeds vegne den tredje læge på initiativ af Parlamentet.

2.   De udgifter, der opstår i forbindelse med invaliditetsudvalgets arbejde, herunder rejseudgifter, bæres af Parlamentet.

3.   Medlemmet kan forelægge invaliditetsudvalget erklæringer eller attester fra den læge, der behandler den pågældende, samt fra de læger, som den pågældende eventuelt har fundet det nødvendigt at konsultere.

4.   Udvalgets arbejde er fortroligt.

Artikel 57

Revurdering af invaliditeten

1.   Et tidligere medlem, som ikke længere opfylder betingelserne i artikel 51, fortaber sin ret til invalidepension.

2.   Så længe det tidligere medlem ikke er fyldt 63 år, kan Parlamentet hvert femte år lade den pågældende undersøge af en læge, der er udpeget til at vurdere, om den pågældende stadig opfylder betingelserne for at oppebære invalidepension.

3.   Undersøgelsen kan også foretages efter et kortere tidsrum end det i stk. 2 anførte, navnlig såfremt Parlamentet har fået oplyst, at det tidligere medlem udøver lønnet beskæftigelse. I så fald bedømmes situationen på grundlag af oplysninger, der kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, under hensyn til omstændighederne i den enkelte sag og efter en kontradiktorisk undersøgelse.

4.   På forslag fra den undersøgende læge kan invaliditetsudvalget fastslå, at det tidligere medlems sundhedstilstand er blevet forbedret i en sådan grad, at den pågældende ikke længere opfylder de i artikel 51 fastsatte betingelse.

5.   Beslutningen om at bringe invalidepensionen til ophør træffes af Parlamentets formand på grundlag af invaliditetsudvalgets konklusion. Artikel 55 og 56 finder tilsvarende anvendelse. Såfremt det tidligere medlem undlader at udpege den læge, der skal repræsentere den pågældende i invaliditetsudvalget, finder artikel 56, stk. 1, andet afsnit, anvendelse.

KAPITEL 4

Efterladte- og børnepension

Artikel 58

Retten til efterladte- og børnepension

1.   Den efterladte ægtefælle og de på dødstidspunktet forsørgelsesberettigede børn efter et medlem eller et tidligere medlem, som ved dødsfaldet havde eller senere ville have fået ret til alders- eller invalidepension, har ret til henholdsvis efterladte- og børnepension.

2.   Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel stilles partnere i et fast ægteskabslignende forhold på samme måde som ægtefæller, på betingelse af at parret forelægger et officielt dokument, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en kompetent myndighed i en medlemsstat, og som attesterer deres status som partnere, uden at der er tale om ægteskab.

3.   Ved forsørgelsesberettigede børn forstås børn, der er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret af tjenestemanden eller af dennes ægtefælle, når de faktisk forsørges af medlemmet eller det tidligere medlem. Forsørgelsesberettigede børn er ligeledes børn, der er undfanget, samt børn for hvilke medlemmet eller det tidligere medlem har påbegyndt en adoptionssag, og adoptionen først finder sted efter den pågældendes død.

Artikel 59

Beregning af efterladte- og børnepension

1.   Efterladte- og børnepension kan maksimalt udbetales med et beløb, der sammenlagt ikke overstiger den alderspension, det pågældende medlem ville have haft ret til ved valgperiodens udløb, idet der tages hensyn til perioden mellem datoen for dødsfaldet og datoen for valgperiodens udløb.

2.   For så vidt angår tidligere medlemmer, kan efterladte- og børnepension maksimalt udbetales med et beløb, der sammenlagt ikke overstiger den alderspension, som den pågældende fik udbetalt eller ville have haft ret til.

3.   Efterladtepensionen for den efterladte ægtefælle udgør 60 % af det i stk. 1 eller 2 omhandlede beløb dog mindst 30 % af vederlaget i henhold til statuttens artikel 10, også selv om sidstnævnte beløb overstiger de i stk. 1 og 2 omhandlede beløb.

Den efterladte ægtefælles krav på efterladtepension bortfalder ikke ved indgåelse af nyt ægteskab. Kravet på efterladtepension består ikke, såfremt der på grund af omstændighederne i det konkrete tilfælde ikke kan være nogen tvivl om, at ægteskabet alene blev indgået af forsørgelsesmæssige grunde. I så fald bedømmes situationen på grundlag af oplysninger, der kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, under hensyn til omstændighederne i den enkelte sag og efter en kontradiktorisk undersøgelse.

4.   Børnepensionen for et forsørgelsesberettiget barn udgør 20 % af det i stk. 1 eller 2 omhandlede beløb.

5.   Såfremt den afdøde efterlader sig mere end to børn, fordeles det maksimale beløb, der kan tillægges i børnepension, ligeligt mellem de berettigede børn.

6.   Det samlede pensionsbeløb fordeles i givet fald mellem ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn i forhold til de i stk. 3, 4 og 5 nævnte procentsatser.

Artikel 60

Ophør

1.   Efterladte- og børnepension udbetales fra den første dag i den måned, der følger efter den måned, hvor dødsfaldet fandt sted.

2.   Ved pensionsmodtagerens død bortfalder dennes ret ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet indtraf.

3.   Retten til børnepension ophører ved udgangen af den måned, hvori barnet fylder 21 år.

Dog forlænges denne ret, så længe barnet er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse, dog højst til udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 25 år.

Retten til børnepension bevares, hvis barnet på grund af sygdom eller invaliditet er ude af stand til at sørge for sit underhold. Sygdommen eller invaliditeten skal være anerkendt af Parlamentets læge. Pensionsmodtageren kan anfægte lægens afgørelse ved at begære, at der nedsættes et udvalg, som sammensættes i henhold til reglerne for invaliditetsudvalget, jf. bilag II, afdeling 3, i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68.

Pensionsretten ophører, hvis barnet bliver i stand til at forsørge sig selv. Med det formål for øje kan Parlamentet hvert femte år lade barnet undersøge af en læge, der er udpeget til at vurdere, om den pågældende stadig opfylder betingelserne for at oppebære børnepension.

AFSNIT III

ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Regler om betaling

Artikel 61

Overholdelse af finansforordningen

1.   Disse gennemførelsesbestemmelser såvel som enhver anmodning om betaling, der indgives i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser, overholder bestemmelserne i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (12) (herefter benævnt »finansforordningen«).

2.   Når der ifølge disse gennemførelsesbestemmelser indgås aftaler mellem Parlamentet og en tredjepart, er den kompetente anvisningsberettigede beføjet til at underskrive dem.

Artikel 62

Principper for anvendelse af midlerne

1.   De beløb, der udbetales i henhold til bestemmelserne i afsnit I, kapitel 4, 5 og 6, i disse gennemførelsesbestemmelser, er udelukkende forbeholdt finansieringen af aktiviteter, der er forbundet med udøvelsen af medlemmernes mandat, og kan ikke anvendes til dækning af personlige udgifter eller til finansiering af støtte eller gaver af politisk karakter.

2.   Medlemmerne tilbagebetaler Parlamentet ikke-anvendte beløb.

Artikel 63

Bankoverførsel, valuta og vekselkurs

1.   Betalinger i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser sker ved bankoverførsel til en konto i Den Europæiske Union og uden udgifter for modtageren.

2.   Udbetalingerne sker i euro, medmindre modtageren, der har valgt at have eller har sin bopæl i en medlemsstat uden for euro-området, anmoder om, at hele eller en del af udbetalingen sker i denne medlemsstats valuta.

3.   Omregningen mellem euro og en anden valuta foretages ved anvendelse af den månedlige regnskabskurs for euroen, der fastsættes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen (13).

4.   Uanset stk. 3 skal omvekslingen mellem euro og en anden valuta for så vidt angår udbetaling af medlemmernes udgifter til assistenter foretages under anvendelse af den månedlige regnskabskurs for euroen i december måned i det forudgående år, idet det maksimale månedlige afholdte beløb, som omregnet i national valuta, der stilles til rådighed for medlemmet i løbet af valgperioden, ikke efter anvendelsen af den årlige indeksering og alle eventuelle forhøjelser vedtaget af Præsidiet kan være mindre end det beløb, der blev fastsat for det forudgående år.

Artikel 64

Bankkonti

1.   Straks efter tiltrædelsen giver medlemmet Parlamentets kompetente tjenestegren bankoplysninger (IBAN-nummer, BIC-kode (SWIFT) og bankens adresse) for en eller flere konti, der er oprettet i den pågældendes navn og bestemt til indbetaling af det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, af andre godtgørelser og af beløb til refusion af andre udgifter.

Den konto, hvortil det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag indbetales, vil ligeledes blive anvendt til udbetaling af overgangsgodtgørelse og pensionsydelser, medmindre der modtages andre instrukser fra medlemmet, det tidligere medlem eller den efterladte.

2.   Udbetaling af beløb til en anden person end medlemmet er betinget af, at der forelægges et dokument udstedt af beløbsmodtagerens bank, hvori det bekræftes, at den pågældende er indehaver af den konto, hvortil udbetalingen skal ske, og hvori kontoens IBAN-nummer, BIC-kode (SWIFT) og bankens adresse anføres.

3.   For så vidt angår udbetalinger til medlemmernes assistenter, meddeler medlemmet sin medarbejders bankoplysninger til betalingsagenten eller, i de i artikel 36, stk. 5, omhandlede tilfælde, til den kompetente tjenestegren. Medarbejderen åbner en bankkonto i den medlemsstat, hvor denne hovedsagelig udøver sin virksomhed. Udbetalingen sker i den valuta, som medarbejderens løn eller honorar er fastsat i.

Betalingsagenten meddeler sine bankoplysninger til den kompetente tjenestegren.

Artikel 65

Betalingsdato

1.   Det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, overgangsgodtgørelse og pensioner udbetales den 15. i måneden for den løbende måned. Godtgørelsen for de almindelige udgifter udbetales den 1. i måneden for den løbende måned.

2.   Udbetalinger i forbindelse med medlemmernes udgifter til assistenter overføres til betalingsagenten, eller i det i artikel 36, stk. 4 og 5, omhandlede tilfælde til den lokale assistent den 15. i måneden for den løbende måned.

Ved udbetalingen tages hensyn til de instrukser, som medlemmet har indgivet inden den 25. i den foregående måned.

3.   Godtgørelse af andre udgifter sker ved forelæggelse af de bilag, der kræves ifølge disse gennemførelsesbestemmelser.

4.   De dokumenter, der kræves ifølge disse gennemførelsesbestemmelser, skal forelægges inden for de nedenfor anførte frister:

a)

ved rejseudgifter og dagpenge: senest den 31. oktober i året efter det år, hvori den pågældende rejse blev påbegyndt

b)

ved udgifter til medlemmernes assistenter og andre udgifter: inden udløbet af den frist, der er fastsat i de relevante bestemmelser, og senest den 7. december i det regnskabsår, hvor beløbet søges godtgjort, eller udgiften søges afholdt.

5.   Generalsekretæren kan give tilladelse til særlige ordninger for udbetaling af forskud på almindelige rejse- og opholdsudgifter.

KAPITEL 2

Regularisering og inddrivelse

Artikel 66

Genparter af bilag

Hvis de bilag, der kræves i disse gennemførelsesbestemmelser, går tabt, forelægger medlemmerne en erklæring om tabet ledsaget af en original genpart i overensstemmelse med de krav, der stilles i disse gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 67

Suspension af betalinger

Hvis et medlem eller en betalingsagent ikke overholder de forpligtelser, der følger af disse gennemførelsesbestemmelser eller af den aftale, der er indgået i henhold til artikel 35, kan den kompetente anvisningsberettigede, under behørig hensyntagen til eventuelle tredjeparters legitime interesser, beslutte at suspendere betalingen af hele eller en del af den pågældende godtgørelse i et tidsrum, som giver den pågældende den nødvendige tid til at efterleve kravene, eller hvorunder det undersøges, om artikel 68 kan bringes i anvendelse.

Inden der træffes en sådan beslutning underrettes medlemmet eller betalingsagenten skriftligt, og denne har en frist på en måned til at efterleve kravene i gennemførelsesbestemmelserne eller kontrakten. En kopi af brevet sendes til kvæstorerne og i givet fald til de berørte tredjeparter.

Artikel 68

Tilbagekrævning af uberettiget udbetalte beløb

1.   Ethvert beløb, der fejlagtigt er udbetalt i henhold til disse gennemførelsesforanstaltninger, kræves tilbagebetalt. Generalsekretæren giver pålæg om inddrivelse af sådanne beløb fra det pågældende medlem.

2.   Afgørelsen om tilbagebetaling træffes under hensyntagen til medlemmets udøvelse af sit mandat og til Parlamentets arbejde, og efter at generalsekretæren har hørt det pågældende medlem.

3.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse over for tidligere medlemmer og tredjeparter.

KAPITEL 3

Andre almindelige finansielle bestemmelser

Artikel 69

Indeksering

1.   Præsidiet kan beslutte at foretage en årlig indeksering af de i artikel 15, litra c), artikel 20, artikel 22, stk. 1 og 3, artikel 24, stk. 2, og artikel 26, stk. 2, fastsatte beløb, idet den årlige indeksering ikke kan være højere end den årlige inflation i Den Europæiske Union siden oktober måned i det forudgående år som offentliggjort af Eurostat.

2.   Præsidiet foretager i givet fald en årlig indeksering af det beløb, der er fastsat i artikel 33, stk. 4, på grundlag af det fælles indeks, som De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer har udarbejdet, jf. artikel 65 i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68. Denne indeksering gælder med tilbagevirkende kraft fra juli måned i det pågældende år.

Artikel 70

Beskatning

Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat til De Europæiske Fællesskaber finder anvendelse på medlemmerne på de i statuttens artikel 12 fastsatte betingelser (14).

Artikel 71

Udlæg

1.   Der kan foretages udlæg i en tredjedel af det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, af overgangsgodtgørelsen eller af alderspensionen på grundlag af en retlig afgørelse eller en afgørelse truffet af en kompetent administrativ myndighed.

2.   Generalsekretæren giver instrukser om gennemførelsen af en sådan foranstaltning under hensyntagen til medlemmets udøvelse af sit mandat og til Parlamentets arbejde og efter høring af det pågældende medlem.

KAPITEL 4

Afsluttende bestemmelser

Artikel 72

Klage

Et medlem, der mener, at disse gennemførelsesbestemmelser ikke er blevet korrekt anvendt over for den pågældende, kan rette skriftlig henvendelse til generalsekretæren. Hvis der ikke opnås enighed mellem medlemmet og generalsekretæren, henvises sagen til kvæstorerne, som træffer afgørelse efter indhentet udtalelse fra generalsekretæren. Kvæstorerne hører Præsidiet forinden der træffes en afgørelse, som går imod generalsekretærens udtalelse.

Denne artikel finder ligeledes anvendelse på enhver, der er tillagt rettigheder efter disse gennemførelsesbestemmelser.

Artikel 73

Ikrafttræden

Disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft på samme dato som statutten.

Artikel 74

Ophævelse

Når bortses fra de i afsnit IV fastsatte overgangsbestemmelser, ophæves omkostningsregulativet på datoen for statuttens ikrafttræden.

AFSNIT IV

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 75

Efterladte-, invalide- og alderspension

1.   Efterladte- og invalidepension, supplerende invalidepension, der ydes til forsørgelsesberettigede børn, og alderspension tilkendt i henhold til omkostningsregulativets bilag I, II og III, vil fortsat blive udbetalt efter reglerne i disse bilag til de personer, der allerede modtog en sådan pension inden datoen for statuttens ikrafttræden.

2.   De alderspensionsrettigheder, som i henhold til ovennævnte bilag III er erhvervet inden datoen for statuttens ikrafttræden, består uændret. De personer, der har erhvervet rettigheder under nævnte pensionsordning, modtager en pension beregnet på grundlag af de rettigheder, de har erhvervet i henhold til ovennævnte bilag III, fra det tidspunkt, hvor de opfylder de betingelser, som i så henseende er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og har indgivet en ansøgning, som anført i artikel 3, stk. 2, i nævnte bilag III.

Artikel 76

Supplerende pension

1.   En supplerende (frivillig) pension, der er tilkendt efter omkostningsregulativets bilag VII, vil fortsat blive udbetalt i henhold til dette bilag til de personer, der allerede modtog en sådan pension inden statuttens ikrafttræden.

2.   De pensionsrettigheder, som i henhold til ovennævnte bilag VII er erhvervet inden datoen for statuttens ikrafttræden, består uændret. Pensionen udbetales på de i bilaget anførte betingelser.

3.   De medlemmer, der er valgt i 2009, vil fortsat, efter statuttens ikrafttræden, kunne erhverve nye rettigheder i henhold til ovennævnte bilag VII, såfremt:

a)

de var medlemmer i den forudgående valgperiode, og

b)

de allerede havde erhvervet eller var i færd med at erhverve rettigheder i henhold til den supplerende pensionsordning, og

c)

den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, har vedtaget en undtagelsesordning i henhold til statuttens artikel 29, eller medlemmet i henhold til statuttens artikel 25 selv har valgt at være omfattet af den nationale ordning, og

d)

de ikke har ret til en national eller EU-pension i forbindelse med udøvelsen af deres mandat som medlem af Europa-Parlamentet.

4.   De bidrag til den supplerende pensionsfond, der påhviler medlemmet, betales af medlemmets private midler.

Artikel 77

Overgangsgodtgørelse

1.   Overgangsgodtgørelse efter omkostningsregulativets bilag V vil fortsat blive udbetalt efter reglerne i dette bilag til de personer, der allerede modtog en sådan godtgørelse inden statuttens ikrafttræden.

2.   Et medlem, hvis mandat i Parlamentet definitivt ophører ved udløbet af den sjette valgperiode, vil få udbetalt den overgangsgodtgørelse, der er fastsat i ovennævnte bilag V.

3.   For de medlemmer, som modtager vederlaget i henhold til statuttens artikel 10, og hvis mandat ophører efter datoen for statuttens ikrafttræden, medregnes den mandatperiode, der ligger forud herfor, ved beregningen af overgangsgodtgørelsen i henhold til statuttens artikel 13.

4.   De i stk. 3 omhandlede medlemmer kan dog anmode om, at der sker en forholdsmæssig beregning af overgangsgodtgørelsen, således at godtgørelsen for den mandatperiode, der ligger forud for datoen for statuttens ikrafttræden, beregnes efter de regler, der er fastsat i omkostningsregulativets bilag V. Varigheden af det mandat, der indgår i nævnte forholdsmæssige beregning, fratrækkes den maksimale varighed som fastsat i statuttens artikel 13, stk. 2.

Artikel 78

Ordningen for medlemmernes assistenter

1.   Hvis den særlige ordning, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra a), endnu ikke er trådt i kraft på tidspunktet for disse gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden:

a)

finder reglerne for lokale assistenter ligeledes anvendelse for akkrediterede assistenter

b)

finder artikel 69, stk. 2, ikke anvendelse

c)

indekseres det i artikel 33, stk. 4, omhandlede beløb, jf. artikel 69, stk. 1.

2.   Akkrediterede assistenter, som er ansat på et af Parlamentets tre arbejdssteder inden den dato, på hvilken disse gennemførelsesbestemmelser træder i kraft, og som har en ansættelseskontrakt efter national ret, der den 1. juli 2008 var registreret af den kompetente tjenestegren, og i henhold til hvilken de var sikret optjening af sociale rettigheder, kan på anmodning få denne kontrakt fornyet eller forlænget for en overgangsperiode svarende til en valgperiode.

3.   Som en undtagelse fra artikel 43, litra d), kan kontrakter, der er indgået med familiemedlemmer til medlemmerne, og som den 1. juli 2008 var registreret af den kompetente tjenestegren, opretholdes i en overgangsperiode svarende til en valgperiode.

Medlemmerne er forpligtet til at oplyse om eksistensen af sådanne kontrakter i deres erklæring om økonomiske interesser.

Artikel 79

Livsforsikring

De regler om opretholdelse, omdannelse eller udbetaling af genkøbsværdien af livsforsikringen, der ifølge omkostningsregulativets artikel 19, stk. 2, finder anvendelse ved medlemmets nedlæggelse af sit mandat, finder i henhold til betingelserne i forsikringspolicen anvendelse på alle de medlemmer, hvis mandat varer indtil udløbet af sjette valgperiode, på betingelse af at der er betalt præmier i mindst to år.

Artikel 80

Bistand til alvorligt handicappede børn

Ydelser efter omkostningsregulativets artikel 21b vil fortsat blive udbetalt til de medlemmer, som har fået tilkendt ydelser efter reglerne i nævnte artikel, og som genvælges i 2009.

Artikel 81

Medlemmer omfattet enten af statuttens artikel 25 eller af artikel 29

1.   Medlemmer, der genvælges i 2009, og som har benyttet sig af den valgmulighed, de har efter statuttens artikel 25, vil for perioden efter statuttens ikrafttræden, kun få udbetalt vederlag, overgangsgodtgørelse, alders-, invalide- og efterladtepension på de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, og udgiften afholdes udelukkende over den pågældende medlemsstats budget.

Endvidere kan de i første afsnit omhandlede medlemmer anmode Parlamentet om at få overgangsgodtgørelsen for den mandatperiode, der ligger forud for statuttens ikrafttræden, udbetalt efter de regler, der er fastsat i omkostningsregulativets bilag V.

2.   Denne ordning finder tilsvarende anvendelse på de medlemmer, der er valgt i en medlemsstat, som har vedtaget en undtagelsesordning i henhold til statuttens artikel 29.

3.   Den tredjedel af forsikringspræmien, der betales af medlemmerne, vil, for så vidt angår medlemmer, der er valgt i en medlemsstat, som har vedtaget en undtagelsesordning i henhold til statuttens artikel 29, eller medlemmer, der i henhold til statuttens artikel 25 selv har valgt at være omfattet af den nationale ordning, som en undtagelse fra artikel 7, stk. 2, blive udbetalt direkte og individuelt fra en personlig konto.

4.   Som undtagelse fra artikel 3, stk. 1, har tidligere medlemmer, der i medfør af statuttens artikel 25 eller 29 modtager en pension i henhold til den nationale ordning, ret til at få godtgjort to tredjedele af omkostningerne i forbindelse med sygdom, svangerskab og fødsel under de betingelser, der er fastsat i disse gennemførelsesbestemmelser, såfremt de ikke er dækket af en primær sygeforsikring.


(1)  Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28.9.2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1).

(2)  Dok. PE 113.116/BUR./rev.XXV/01-2009.

(3)  Fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, vedtaget af alle de institutioner, for hvilke præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol den 24.11.2005 konstaterede, at der var indgået en fælles aftale.

(4)  Domstolens dom af 15.9.1981, sag 208/80, Bruce of Donnington mod Eric Gordon Aspden, Sml. 1981, s. 2205.

(5)  Europa-Parlamentets beslutning af 22.4.2008 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2006, Sektion I — Europa-Parlamentet (EUT L 88 af 31.3.2009, s. 3).

(6)  EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5.

(7)  Fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber vedtaget af alle de institutioner (for hvilke præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol den 24.11.2005 konstaterede, at der var indgået en fælles aftale), jf. artikel 72 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29.2.1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(8)  Kommissionens afgørelse af 2.7.2007 om almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter.

(9)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

(10)  Fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber vedtaget af alle de institutioner, for hvilke præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol den 13.12.2005 konstaterede, at der var indgået en fælles aftale.

(11)  Hvis det viser sig, at en betalingsagent, som medlemmet har valgt i henhold til stk. 3, litra a), eller stk. 3, litra c), kun kan administrere ansættelseskontrakter, kan medlemmet, såfremt der måtte være behov herfor, anmode om at måtte benytte en betalingsagent, jf. stk. 3, litra b), til at administrere sine tjenesteydelsesaftaler.

(12)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(13)  EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.

(14)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 8.