9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/1

Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten

Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse

2009/C 156/01

Vedtagelsesdato

22.7.2008

Referencenummer til statsstøtte

N 683/07

Medlemsstat

Litauen

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Nuostoliø, patirtø dël gyvûnø uþkreèiamøjø ligø, kompensavimas

Retsgrundlag

—	Lietuvos Respublikos žemės ūkio ir kaimo plėtros įstatymas, (Žin., 2002, Nr. 72-3009);

—	Lietuvos Respublikos veterinarijos įstatymas, (Žin., 1992, Nr. 2-15);

—	Lietuvos Respublikos Vyriausybės 2006 m. spalio 11 d. nutarimas Nr. 987 Dėl valstybės institucijų, savivaldybių ir kitų juridinių asmenų, atsakingų už Europos žemes ūkio garantijų fondo priemonių įgyvendinimą, paskyrimo;

—	Projektas. Nuostolių, patirtų likviduojant gyvūnų užkrečiamųjų ligų protrūkius, įvertinimo ir atlyginimo taisyklės.

Foranstaltningens art

Udryddelse af dyresygdomme

Formål

Sektorudvikling

Støtteform

Direkte støtte og subsidierede serviceydelser

Budget

115 mio. LTL (ca. 33,3 mio. EUR) i alt

Støtteintensitet

100 %

Varighed

Indtil 31. december 2013

Erhvervssektorer

Landbrug

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Lietuvos Respublikos žemės ūkio ministerija

Gedimino pr. 19

LT-01103 Vilnius

LIETUVA/LITHUANIA

Andre oplysninger

—

Teksten til beslutningen på det autentiske sprog, renset for fortrolige oplysninger, findes på netstedet:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

Vedtagelsesdato

28.5.2009

Referencenummer til statsstøtte

N 48/09

Medlemsstat

Estland

Region

—

Støtteordning (og/eller modtagers navn)

Meetod riigiabi elemendi arvutamiseks Maaelu Edendamise Sihtasutuse garantiide andmisel

Retsgrundlag

—

Foranstaltningens art

Støtteordning

Formål

Metoder til beregning af statsstøtte, der ydes i form af lånegaranti.

Støtteform

Garanti

Budget

—

Støtteintensitet

—

Varighed

31.12.2013

Erhvervssektorer

Landbrug og små og mellemstore virksomheder i landdistrikter

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse

Maaelu Edendamise Sihtasutus

R. Tobiase 4

10147 Tallinn

EESTI/ESTONIA

Andre oplysninger

—

Teksten til beslutningen på det autentiske sprog, renset for fortrolige oplysninger, findes på netstedet:

http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/index.htm

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/5

Euroens vekselkurs (1)

8. juli 2009

2009/C 156/05

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,3901
JPY	japanske yen	131,02
DKK	danske kroner	7,4469
GBP	pund sterling	0,86495
SEK	svenske kroner	11,0600
CHF	schweiziske franc	1,5162
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	9,0770
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,047
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	278,10
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,7000
PLN	polske zloty	4,4338
RON	rumænske leu	4,2178
TRY	tyrkiske lira	2,1623
AUD	australske dollar	1,7728
CAD	canadiske dollar	1,6206
HKD	hongkongske dollar	10,7738
NZD	newzealandske dollar	2,2168
SGD	singaporeanske dollar	2,0323
KRW	sydkoreanske won	1 776,14
ZAR	sydafrikanske rand	11,3450
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,4984
HRK	kroatiske kuna	7,3430
IDR	indonesiske rupiah	14 248,39
MYR	malaysiske ringgit	4,9522
PHP	filippinske pesos	67,049
RUB	russiske rubler	44,1250
THB	thailandske bath	47,368
BRL	brasilianske real	2,7686
MXN	mexicanske pesos	18,7010
INR	indiske rupee	67,9620

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/6

Kortfattede oplysninger fra medlemsstaterne om statsstøtte, der ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001

2009/C 156/06

Støtte nr.: XA 387/08

Medlemsstat: Nederlandene

Region: Provinserne Groningen og Drenthe

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager en individuel støtte: Provinciale Agrarische bedrijfsverplaatsings regelingen, zie onder rechtsgrondslag voor de exacte benamingen.

Retsgrundlag:

—	Wet inrichting Landelijk gebied (lov om fysisk planlægning i landdistrikter)

—	Provinciewet

—	Wet inkomstenbelasting (indkomstskatteloven) 2001, art. 3.54

—

Følgende regionale foranstaltninger:

Provins	Foranstaltningens navn
Groningen	Programma landelijk gebied PMJP 2007-2013 Groningen; deel 3 kader voor subsidies en overeenkomsten; paragraaf 9.3 Beleidsregel Verplaatsing Grondgebonden Agrarische Bedrijven
Drenthe	Provinciaal Meerjarenprogramma Drenthe, deel 3 subsidiegids, 2. subsidies voor natuur, verwerving EHS, Agrarische bedrijfsverplaatsingen

Forventede årlige udgifter til ordningen i mio. EUR:

Provins	2008	2009	2010	2011	2012	2013	I alt (1)
Groningen	0,5 mio.	0,5 mio.	0,5 mio.	0,5 mio.	0,5 mio.	0,5 mio.	3 mio
Drenthe	0,8 mio.	0,8 mio.	0,8 mio.	0,8 mio.	0,8 mio.	0,8 mio.	Højst 4,8 mio

Maksimal støtteintensitet: Inden for rammerne af artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 kan der ydes støtte til jordbaserede landbrugsbedrifter i form af:

Erhvervsdrivende, som i forbindelse med flytningen af deres bedrift indstiller deres virksomhed i skattemæssig henseende, skal afregne skjulte reserver og lignende vedrørende deres (tidligere) gård med skattevæsenet. For de erhvervsdrivende udgør dette en udgiftspost, der er direkte og uløseligt forbundet med flytningen af deres bedrift. Med denne støtteordning ydes der støtte på op til 100 % af de påløbne omkostninger, hvorved bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006 opfyldes.

Omkostninger til flytning (jf. litra a.) omfatter:

faktisk afholdte omkostninger til flytning (f.eks. omkostninger til flytning af forretningsmæssige aktiver og dyr til genetableringsstedet)

omkostninger til notar og grundejerregistrering

overførselsafgiften til betaling i forbindelse med genetableringen

omkostninger til rådgivning i forbindelse med genetableringen (f.eks. honorarer til ejendomsmægler og revisor).

Investeringsomkostninger på genetableringsstedet (jf. b.) vedrører:

investeringsomkostninger til landbrugsbedriftsbygninger og anlæg på genetableringsstedet

almene (konsulent)omkostninger, f.eks. omkostninger til arkitekter, ingeniører og rådgivere, gennemførlighedsundersøgelser i sammenhæng med genetableringen på den nye lokalitet, omkostninger i form af gebyrer (til tilladelser, ændringer af arealanvendelsen, artikel 19-proceduren, jordbundsundersøgelser osv.) er ikke omfattet heraf.

Godtgørelsen i medfør af b og c beregnes ud fra den repræsentative markedsværdi. Støtten udgør 40 % af den eventuelle positive forskel mellem dels den repræsentative markedsværdi af den lokalitet og de bygninger, der skal forlades, og dels det samlede beløb af følgende omkostninger:

den repræsentative markedsværdi af nye landbrugslokaliteter og -bygninger

de eventuelle investeringer i opførelse, modernisering, udskiftning og/eller udvidelse af de nye driftsbygninger.

Gennemførelsesdato: Gennemførelsen indledes efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, jf. artikel 18, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1857/2006, og efter offentliggørelsen af en beslutning om ikrafttrædelsen af beslutningen af 3. september 2007 om tilpasning af gennemførelsesbeslutningen om indkomstbeskatning 2001, Stb. 2007, 328.

Ordningens varighed: Til og med den 31. december 2013.

Støttens formål: Genetablering — i almenhedens interesse — af landbrugsbedrifter med gode fremtidsudsigter, hvor der er behov for landbrugsarealerne af hensyn til en god arealanvendelse eller landbrugsstruktur, natur, landskab, vandområder eller miljø.

Berørte sektorer: Alle landbrugsbedrifter med primærproduktion af de produkter, der er opført i EF-traktatens bilag I.

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Provins	Adresse
Groningen	Postbus 610, 9700 AP Groningen
Drenthe	Postbus 122, 9400 AC Assen

Websteder:

Provins	Websted
Groningen	http://www.provinciegroningen.nl/boa/documenten/boerderijverplaatsingr0901.pdf
Drenthe	www.provincie.drenthe.nl/actueel/bekendmakingen/?ActItmIdt=12790

Andre oplysninger: Foranstaltning 125 i landdistriktsudviklingsprogrammet for 2007-2013 omfatter en mulighed for at yde støtte til at genetablere landbrugsbedrifter. Provinserne har besluttet ikke at udnytte denne mulighed, fordi den ovennævnte foranstaltning alene åbner mulighed for at yde støtte for at mindske ammoniakudslip og -deponering, medens der er behov for en bredere anlagt støtteordning med henblik på en effektiv gennemførelse af politiske målsætninger på nationalt niveau og provinsniveau i relation til natur, vandområder og landbrugsstrukturer.

Støtte nr.: XA 442/08

Medlemsstat: Spanien

Region: Castilla-La Mancha

Støtteordningens benævnelse: Ayudas para la realización de auditorías, análisis y estudios

Retsgrundlag: Convocatorias de ayudas para las cooperativas agrarias:

Orden de 8.6.2000 de la Consejería de Agricultura y Medio Ambiente por la que se establecen los programas de fomento de la calidad agroalimentaria en Castilla-La Mancha (FOCAL 2000) programa 1 cooperativismo agrario

Orden de de la Consejería de Agricultura y Desarrollo Rural, por la que se aprueban las bases reguladoras de las ayudas para la mejora de las estructuras asociativas agrarias en Castilla-La Mancha y se convocan dichas ayudas para el año 2009.

Forventede årlige udgifter til ordningen eller det samlede individuelle støttebeløb: 200 000 EUR i alt

Maksimal støtteintensitet: 50 % af de støtteberettigede udgifter:

Udgifter, for hvilke der udstedes faktura af eksterne virksomheder, der gennemfører revisioner, analyser og undersøgelser eller indfører kvalitetsstandarder.

Ved deltagelse i udstillinger, messer eller andre begivenheder er deltagergebyr, udgifter til publikationer og leje af anlæg støtteberettigede.

Gennemførelsesdato: Fra datoen for offentliggørelsen af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters websted.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: indtil den 31. december 2013

Målet med støtten: Teknisk bistand (artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006) og produktion af kvalitetslandbrugsprodukter (artikel 14 i forordning (EF) nr. 1857/2006).

Berørt(e) sektor(er): Jordbrug, husdyrbrug, skovbrug og fiskeri

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Consejería de Agricultura y Desarrollo Rural

C/Pintor Matías Moreno, no 4

45004 Toledo

ESPAÑA

Websted: Foreløbigt:

http://www.jccm.es/agricul/paginas/ayudas/cooperativismo/cooperativismo.htm

efter offentliggørelsen:

www.jccm.es/cgi-bin/docm.php3

(1) De årlige bidrag er vejledende, men det samlede planlagte budget vil forblive det samme.

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/9

2009/C 156/07

Støtte nr.: XA 82/09

Medlemsstat: Spanien

Region: Comunitat Valenciana (Den selvstyrende region Valencia)

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Intercitrus

Retsgrundlag: Propuesta de Resolución del expediente acogido a la linea «Promoción Agroalimentaria de los cítricos»

Forventede årlige udgifter til ordningen eller den samlede individuelle støtte til virksomheden: 250 000 EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: fra offentliggørelsen af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: December 2009

Målet med støtten: deltagelse i handelsmesser, tilrettelæggelse af fora for udveksling af knowhow mellem virksomheder, informationskampagne og fremstød for appelsiner og klementiner for at øge forbruget gennem argumenter om de ernæringsmæssige sundhedsfordele uden i noget tilfælde at omtale en virksomhed, et mærke eller en oprindelse; fremstød i skoler, indsamling og analyse af videnskabelige oplysninger til brug for forslag, der skal indgå i de lister, man er ved at udarbejde inden for rammerne af EF-forordning nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer; forbedring af kendskabet til markedernes udvikling. De støtteberettigede aktiviteter svarer til dem, der er fastlagt i artikel 15 i EF-forordning nr. 1857/2006.

Berørt(e) sektor(er): små og mellemstore virksomheder i landbrugsfødevaresektoren i den selvstyrende region Valencia

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conselleria de Agricultura, Pesca y Alimentación

C/Amadeo de Saboya, 2

46010 Valencia

ESPAÑA

Websted: http://www.agricultura.gva.es/especiales/ayudas_agrarias/pdf/INTERCITRUS%202009.pdf

Andre oplysninger: —

Generaldirektør for Markedsføring

Marta VALSANGIACOMO GIL

Støtte nr.: XA 96/09

Medlemsstat: Spanien

Region: Comunitat Valenciana (Den selvstyrende region Valencia)

Støtteordningens benævnelse eller navnet på den virksomhed, der modtager individuel støtte: Consejo Regulador Igp Cítricos Valencianos

Retsgrundlag: Ayuda individual nominativa: Presupuestos de la Generalitat 2009

Forventede årlige udgifter til ordningen eller samlet individuel støtte til virksomheden: 604 750,00 EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Gennemførelsesdato: Fra offentliggørelsen af registreringsnummeret på ansøgningen om fritagelse på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordningens eller den individuelle støttes varighed: Indtil december 2009

Målet med støtten: Deltagelse i og tilrettelæggelse af udstillinger, konkurrencer, messer og fora for udveksling af viden mellem virksomheder. (Følgende udgifter er støtteberettiget: leje af præsentationsplads, -stand eller -område, deltagelsesgebyrer, rejseudgifter og udgifter til publikationer i forbindelse med den pågældende aktivitet). Publikationer som fx. kataloger eller websteder med oplysninger om producenter fra en given region eller producenter af et givet produkt på betingelse af, at oplysningerne og præsentationen holdes i neutrale vendinger, og at alle berørte producenter får samme muligheder for at optræde i disse. Faktiske oplysninger om generiske produkter og om ernæringsmæssige fordele ved generiske produkter og foreslåede anvendelser af sådanne, idet de pågældende produkters oprindelse eventuelt kan oplyses, hvis referencerne til oprindelsen svarer nøjagtigt til de referencer, som Det Europæiske Fællesskab har registreret (artikel 15, stk. 2, litra e), nr. ii), sidste afsnit).

Aktiviteter omhandlet i artikel 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006.

Berørt(e) sektor(er): Små og mellemstore virksomheder i landbrugsfødevaresektoren i Comunitat Valenciana (den selvstyrende region Valencia)

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conselleria de Agricultura, Pesca y Alimentación

C/Amadeo de Saboya, 2

46010 Valencia

ESPAÑA

Websted: http://www.agricultura.gva.es/especiales/ayudas_agrarias/pdf/Consejo_Regulador_IGP_CITRICOS_VALENCIANOS.pdf

Andre oplysninger: —

La Directora General de Comercialización

Marta VALSANGIACOMO GIL

Støtte nr.: XA 99/09

Medlemsstat: Frankrig

Region: Département de la Haute-Garonne

Støtteordningens benævnelse: Indemnisation des pertes entraînées par la fièvre catarrhale ovine (FCO) en Haute-Garonne: réduction des surcoûts de mise en «quarantaine» des jeunes bovins en surplus sur les exploitations.

Retsgrundlag: Artikel L 1511-2 og L 1511-5 i Code général des collectivités territoriales

Artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006 af 15. december 2006

Arrêté du 15 décembre 2008 modifiant l'arrêté du 1er avril 2008 définissant les zones réglementées relatives à la fièvre catarrhale du mouton

Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet

Délibération du Conseil général de la Haute-Garonne du 28 janvier 2009

Forventede årlige udgifter til ordningen: 1 mio. EUR

Maksimal støtteintensitet: 100 %

Støtten vil være forbeholdt følgende dyr:

dyr, der er født på bedriften mellem 1. januar 2008 og 1. juni 2008 og registreret i Haute-Garonne

dyr, der opholdt sig på bedriften efter 22. august 2008

dyr, der er vaccineret mod bluetonguevirus serotype 1 og 8

dyr, der blev markedsført før 1. marts 2009.

Støtten svarer til ekstraomkostningerne forbundet med karantæneanbringelse af ungkvæg op til en grænse på 100 % af ekstraomkostningerne og 105 EUR pr. dyr.

Karantæneanbringelsen skønnes at koste mindst 161,44 EUR ved en karantæneperiode på 62 dage (ved udgangen af hvilken der konstateres negativ virologi) og 201,72 EUR ved en karantæneperiode på 81 dage:

— foder: 1,70 EUR pr. dag

— strøelse og dyrlægebehandling: 0,42 EUR pr. dag

— udskudt likviditet: 30 EUR pr. dyr.

Omkostning ved 62 dage:

= (1,7 + 0,42) × 62 + 30 = 161,44 EUR

Omkostning ved 81 dage:

= (1,7 + 0,42) × 81 + 30 = 201,72 EUR

I det første tilfælde vil opdrætteren selv skulle dække min. 56,44 EUR.

I det andet tilfælde vil opdrætteren selv skulle dække min. 96,72 EUR.

Gennemførelsesdato: 27. marts 2009, fra datoen for offentliggørelse af fritagelsesanmodningens registreringsnummer på webstedet for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter.

Ordningens varighed: Indtil udgangen af 2009

Målet med støtten: Departementet Haute-Garonnne blev erklæret

en spærrezone for bluetonguevirus serotype 8 den 20. juni 2008

og derpå for bluetonguevirus serotype 1 og 8 den 22. august 2008

hvilket betød, at opdrætterne skulle tilbageholde deres ungkvæg på bedrifterne, indtil de havde opbygget immunitet mod sygdommen, mens det er normal praksis i Haute-Garonne at sælge magre dyr til eksport (dvs. dyr på i gennemsnit fem måneder).

Støtten fra Conseil général de la Haute-Garonne tjener til at kompensere opdrætterne for en del af ekstraomkostningerne forbundet med dyrenes karantæne.

I overensstemmelse med det nationale program for bekæmpelse af bluetonguevirus og som supplement til de forskellige foranstaltninger, der er blevet truffet for at overvåge sygdommens udvikling, vil støtten som en midlertidig foranstaltning gør det muligt for opdrætterne at bære omkostningerne forbundet med karantæneanbringelsen af deres ungkvæg. Karantænen indebar, at der blev tilbageholdt dyr fra den 20. juni 2008 og igen fra den 22. august 2008, og den var berettiget, fordi der var behov for tid til at vaccinere dyrene og opbygge deres immunitet, således at de kunne eksporteres.

Alle støttekriterierne for ungkvæg og disse kriteriers kumulative karakter sikrer, at støtten udelukkende går til de dyr, der reelt har været i karantæne.

Berørt(e) sektor(er): oksekødssektoren

Den støttetildelende myndigheds navn og adresse:

Conseil général de la Haute-Garonne

1 boulevard de la Corderie

31090 Toulouse Cedex

FRANCE

Websted: http://www.cg31.fr/upload/pdf_dadre_fco/aide_au_maintien_quarantaine_bovins.pdf

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/12

Ajourført fortegnelse (1) over toldsteder, hvor produkter i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1635/2006 (2) kan angives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab

2009/C 156/08

Medlemsstat	Toldsteder
BELGIQUE/BELGIË	Anvers DE — voie maritime Bierset — (Grâce-Hollogne) DE — voies aérienne et/ou terrestre Bruxelles DE — voie aérienne Zaventem D — voie aérienne
БЪЛГАРИЯ	Varna and Bourgas ports Sofia, Varna and Bourgas airports
ČESKÁ REPUBLIKA	Samtlige toldsteder
DANMARK	Alle havne og lufthavne
DEUTSCHLAND	Baden-Württemberg	HZA Lörrach–ZA Weil-am-Rhein-Autobahn HZA Stuttgart–ZA Flughafen HZA Ulm–ZA Aalen
	Bayern	HZA München–ZA Flughafen HZA Regensburg–ZA Furth-im-Wald-Schafberg HZA Schweinfurt–ZA Bayreuth HZA Nürnberg–ZA Erlangen-Tennenlohe
	Berlin	HZA Berlin–ZA Marzahn HZA Potsdam–ZA Berlin-Flughafen-Tegel
	Brandenburg	Bereich HZA Frankfurt (Oder) HZA Frankfurt (Oder)–ZA Frankfurt (Oder) Autobahn HZA Frankfurt (Oder)–ZA Forst-Autobahn Bereich HZA Potsdam HZA Potsdam–ZA Berlin-Flughafen Schönefeld
	Bremen	HZA Bremen–ZA Neustädter Hafen HZA Bremerhaven–ZA Bremerhaven
	Hamburg	HZA Hamburg-Hafen–ZA Waltershof-Abfertigung Köhlfleetdamm HZA Hamburg-Stadt–ZA Oberelbe HZA Hamburg-Hafen–ZA Waltershof HZA Itzehoe–ZA Hamburg-Flughafen
	Hessen	HZA Frankfurt-am-Main-Flughafen
	Mecklenburg-Vorpommern	HZA Stralsund–ZA Rostock-Grenzkontrollstelle Rostock
	Niedersachsen	HZA Hannover–ZA Hannover-Nord HZA Braunschweig–ZA Braunschweig-Broitzem
	Nordrhein-Westfalen	HZA Dortmund–ZA Ost HZA Düsseldorf–ZA Flughafen
	Rheinland-Pfalz	HZA Koblenz–ZA Hahn-Flughafen
	Schleswig-Holstein	HZA Kiel–ZA Wik, Grenzkontrollstelle Kiel Ostuferhafen HZA Kiel–ZA Travemünde
EESTI	Narva, Koidula, Luhamaa Frontier Posts, Tallinn Airport, Tallinn, Paljassaare and Muuga Ports
ΕΛΛΑΔΑ	Αθηνών, Πειραιά, Κρατικού Αερολιμένα Αθηνών, Θεσσαλονίκης, Αερολιμένα Μίκρας, Βόλου, Πατρών, Ηρακλείου, Αερολιμένα Ηρακλείου Κρήτης, Καβάλας, Ιωαννίνων, Ναυπλίου
ESPAÑA	Barcelona (Aeropuerto), Barcelona (Puerto), Irun (Carretera), La Junquera (Carretera), Madrid (Aeropuerto)
FRANCE	Bordeaux: transport aérien Brive: transport terrestre Dunkerque: transport maritime Lille: transport aérien et terrestre Lyon-Satolas: transport aérien Le Puy-en-Velay: transport terrestre Marseille: transport aérien, terrestre et maritime Nice-aéroport: transport aérien Orly: transport aérien Roissy: transport aérien et terrestre Rungis: transport terrestre Saint-Julien-en-Genevois: transport terrestre Saint-Louis/Bâle: transport aérien et terrestre Strasbourg: transport terrestre Thionville: transport terrestre Toulouse-Blagnac: transport aérien Valence: transport terrestre
IRELAND	Alle toldsteder
ITALIA	Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Trieste Ufficio di Sanità aerea di Torino–Caselle Ufficio di Sanità aerea di Roma–Fiumicino Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Venezia Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Genova Ufficio di Sanità marittima di Livorno Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Ancona Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Brindisi Ufficio di Sanità aerea di Varese–Malpensa Ufficio di Sanità aerea di Bologna–Panicale Ufficio di Sanità marittima ed aerea di Bari Posto d'Ispezione frontaliera di Chiasso
ΚΥΠΡΟΣ	Samtlige toldsteder
LATVIJA	Roads: Grebneva, Pãternieki, Terehova; Railways: Daugavpils, Rēzekne-2; Seaports: Liepāja, Rĭga, Ventspils; Airport: Rĭga; Post: Rĭga International branch of the Latvian Post Office
LIETUVA	Samtlige toldsteder
LUXEMBOURG	Bureau des Douanes et Accises Centre douanier–Luxembourg Bureau des Douanes et Accises Luxembourg-Aéroport–Niederanven
MAGYARORSZÁG	Samtlige toldsteder
MALTA	The Air Freight Section at Malta International Airport, Luqa The Sea Freight Entry Processing Unit at Customs House, Valletta The Parcel Post Office at Customs Office, Qormi
NEDERLAND	Alle toldsteder
ÖSTERREICH	Nickelsdorf Heiligenkreuz Spielfeld Tissis Wien–Flughafen Schwechat
POLSKA	Samtlige toldsteder
PORTUGAL	Aeroportos de Lisboa, Porto e Faro Portos de Lisboa e Leixões
ROMÂNIA	Samtlige toldsteder
SLOVENIJA	Obrežje (road border crossing), Koper (port border crossing), Dobova (railway border crossing), Gruškovje (road bordercrossing), Jelšane (road border crossing), Brnik (air border crossing), Ljubljana (road and railway)
SLOVENSKO	Samtlige toldsteder
SUOMI — FINLAND	Helsinki, Vaalimaa, Niirala, Vartius, Raja-Jooseppi, Utsjoki, Kilpisjärvi, Helsinki-Vantaan lentoaseman
SVERIGE	Arlanda, Göteborg, Landvetter, Helsingborg, Karlskrona, Stockholm, Ystad, Karlshamn
UNITED KINGDOM	Belfast International Airport, Port of Belfast, Port of Dover, Port of Falmouth, Port of Felixstowe, Gatwick Airport, Glasgow Prestwick Airport, Manchester Airport, Port of Hull and Goole, Port of London, Port of Southampton

(1) Ændringerne er anført med kursiv.

(2) EUT L 306 af 7.11.2006, s. 3.

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/18

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDENS HENSTILLING

af 5. november 2008

om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med den akt, hvortil der henvises i punkt 5cl i bilag XI til EØS-aftalen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester), som tilpasset aftalen ved protokol 1 og sektortilpasningerne i bilag XI til denne aftale

2009/C 156/12

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR —

UNDER henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1),

UNDER henvisning til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol, særlig artikel 5, stk. 2, litra b),

UNDER henvisning til den akt, hvortil der henvises i punkt 5cl i bilag XI til EØS-aftalen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester) (2), som tilpasset aftalen ved protokol 1 og sektortilpasningerne i bilag XI til denne aftale, særlig artikel 15,

UNDER henvisning til EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning nr. 194/04/KOL af 14. juli 2004 om vedtagelse af en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering, og retningslinjerne for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I rammedirektivet fastlægges en lovramme for den elektroniske kommunikationssektor med henblik på at reagere på konvergenstendenserne ved at dække alle elektroniske kommunikationsnet og -tjenester inden for direktivets anvendelsesområde. Målet er at begrænse den sektorspecifikke forhåndsregulering, efterhånden som konkurrencen spredes til hele markedet.

(2)	Ifølge artikel 15 i rammedirektivet skal EFTA-Tilsynsmyndigheden (i det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«) efter høring af offentligheden og de nationale tilsynsmyndigheder (NRM) i EFTA-staterne vedtage en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder.

(3)

Formålet med denne henstilling er at udpege de produkt- og tjenestemarkeder, hvor der kan være grund til at anvende forhåndsregulering i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1, i rammedirektivet. Sigtet med enhver form for forhåndsregulering er i sidste instans at opnå fordele for slutbrugerne ved at gøre detailmarkederne konkurrencedygtige på varigt grundlag. Afgrænsningen af relevante markeder kan og vil ændre sig med tiden, i takt med at produkter og tjenester videreudvikles, og der sker ændringer i mulighederne for substitution på efterspørgsels- og udbudssiden. Eftersom henstillingen af 14. juli 2004 (3) nu har været i kraft i over fire år, er det hensigtsmæssigt at revidere den i lyset af markedsudviklingen i EØS. Denne henstilling erstatter således henstillingen af 14. juli 2004 som vedtaget ved beslutning nr. 194/04/KOL.

(4)

Ifølge artikel 15, stk. 1, i rammedirektivet skal tilsynsmyndigheden afgrænse markederne under anvendelse af principperne i konkurrenceretten. Der anvendes derfor konkurrenceretlige principper i denne henstilling til at afgrænse produktmarkederne inden for den elektroniske kommunikationssektor, samtidig med at udpegningen og udvælgelsen af afgrænsede markeder til forhåndsregulering er betinget af, at forholdene på de pågældende markeder er af en sådan art, at det er berettiget at indføre regulerende forpligtelser. Terminologien i denne henstilling bygger på terminologien i rammedirektivet og direktiv 2002/22/EF (4). I henhold til rammedirektivet er det op til de nationale tilsynsmyndigheder at afgrænse de relevante markeder tilpasset de nationale forhold, navnlig relevante geografiske markeder på deres område.

(5)

Udgangspunktet for udpegningen af markeder i denne henstilling er at afgrænse detailmarkederne ud fra et fremadrettet synspunkt under hensyntagen til, hvorvidt der findes muligheder for substitution på efterspørgsels- og udbudssiden. Efter at have afgrænset detailmarkeder er det derefter hensigtsmæssigt at afgrænse relevante engrosmarkeder. Hvis det efterfølgende marked i vid udstrækning forsynes af en eller flere vertikalt integrerede virksomheder, kan det være svært for potentielt ikke-integrerede virksomheder at opnå det nødvendige input. For at fastslå, om markedet vil kunne forhåndsreguleres, kan det derfor være nødvendigt at opbygge et fiktivt foregående engrosmarked. Markederne inden for den elektroniske kommunikationssektor er ofte tosidede derved, at de omfatter tjenester, som stilles til rådighed over netværk eller platforme, som benyttes af brugere på begge sider af markedet; f.eks. slutbrugere, der udveksler information, eller afsendere og modtagere af information eller indhold. Disse aspekter skal der tages højde for i overvejelserne om udpegning og afgrænsning af markeder, idet de både kan påvirke den måde, hvorpå markeder afgrænses, og spørgsmålet om, hvorvidt forholdene er af en sådan art, at det er berettiget at indføre regulerende forpligtelser.

(6)

For at udpege markeder, som egner sig for forhåndsregulering, bør følgende kumulative kriterier anvendes. Det første kriterium er, at der er store og varige hindringer for markedsadgang. Disse kan være af strukturel, retlig eller reguleringsmæssig karakter. På grund af de elektroniske kommunikationsmarkeders dynamiske karakter og funktion bør mulighederne for, at hindringerne overvindes inden for en relevant tidshorisont, dog også tages i betragtning ved gennemførelsen af en fremadrettet analyse med henblik på at udpege relevante markeder til eventuel forhåndsregulering. Derfor medtager det andet kriterium kun de markeder, hvis struktur ikke tenderer mod en reel konkurrencesituation inden for den relevante tidshorisont. Når dette kriterium anvendes, skal konkurrencesituationen bag adgangshindringerne også undersøges. Det tredje kriterium er opfyldt, hvis det ikke er muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de pågældende markedssvigt.

(7)

De vigtigste indikatorer, som skal tages i betragtning ved vurderingen af det første og det andet kriterium, svarer til dem, der lægges til grund som led i en fremadrettet markedsanalyse, nemlig indikatorer for hindringer for markedsadgang som følge af manglende regulering (herunder omfanget af irreversible omkostninger), markedsstrukturen, markedets ydeevne og dynamik, herunder indikatorer som markedsandele og -tendenser, markedspriser og -tendenser samt konkurrerende netværks eller infrastrukturers omfang og dækning. Ethvert marked, der opfylder de tre kriterier, og hvor der ikke findes forhåndsregulering, egner sig for forhåndsregulering.

(8)

Ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt bør nye fremspirende markeder ikke pålægges urimelige forpligtelser, selv om markedslederen indtager en fortrinsstilling, jf. rammedirektivet. Nye fremspirende markeder anses for at omfatte produkter eller tjenester, hvor det på grund af deres nyhedsværdi er meget vanskeligt at forudsige efterspørgselsforholdene eller markedsadgangs- og udbudsforholdene og dermed vanskeligt at anvende de tre kriterier. Formålet med ikke at underkaste nye fremspirende markeder reguleringsmæssige foranstaltninger af hensyn til konkurrencen er at fremme innovation, således som det kræves i artikel 8 i rammedirektivet; samtidig bør markedsafskærmning på sådanne markeder fra markedslederens side forhindres, således som det anføres i tilsynsmyndighedens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (5). Trinvise forbedringer af den bestående netværksinfrastruktur fører sjældent til et nyt eller fremspirende marked. Når et produkts manglende substituerbarhed skal fastslås, skal sagen anskues ud fra både efterspørgselssiden og udbudssiden, inden det kan konkluderes, at produktet ikke er en del af et allerede eksisterende marked. Fremkomsten af nye detailtjenester kan give anledning til et nyt afledt engrosmarked, for så vidt som sådanne detailtjenester ikke kan tilvejebringes ved brug af de eksisterende engrosprodukter.

(9)	Hvad angår hindringer for markedsadgang er der to typer, som er relevante for denne henstilling: strukturelle hindringer og retlige eller reguleringsmæssige hindringer.

(10)

Strukturelle hindringer for markedsadgang følger af oprindelige omkostnings- eller efterspørgselsforhold, som skaber et asymmetrisk forhold mellem gamle og nye markedsaktører ved at bremse eller forhindre sidstnævntes markedsadgang. F.eks. kan der være tale om store strukturelle hindringer, hvis markedet er kendetegnet ved fordele i relation til de absolutte omkostninger, en betydelig synergieffekt og/eller betydelige stordriftsfordele, kapacitetsbegrænsninger og høje irreversible omkostninger. Hidtil findes der stadig sådanne hindringer for en almen indførelse og/eller tilrådighedsstillelse af abonnentnetforbindelser på faste steder. En lignende strukturel hindring kan også forekomme, hvor leveringen af tjenester forudsætter en netværkskomponent, som teknisk set ikke kan duplikeres eller kun kan duplikeres til en pris, som gør det uattraktivt for konkurrenterne.

(11)

Retlige eller reguleringsmæssige hindringer skyldes ikke økonomiske forhold, men lovgivningsmæssige, administrative eller andre statslige foranstaltninger, som direkte påvirker betingelserne for markedsadgang og/eller operatørernes stilling på det relevante marked. Et eksempel på en retlig eller reguleringsmæssig hindring for markedsadgang er begrænsninger i antallet af virksomheder, som har adgang til frekvensspektret til levering af basistjenester. Andre eksempler på retlige eller reguleringsmæssige hindringer er priskontrol og andre prisrelaterede foranstaltninger, som pålægges virksomheder, og som ikke kun påvirker markedsadgangen, men også virksomhedernes stilling på markedet. Retlige eller reguleringsmæssige hindringer, som kan fjernes inden for den relevante tidshorisont, bør normalt ikke anses for at udgøre en økonomisk hindring for markedsadgang af en art, der kan opfylde det første kriterium.

(12)

Hindringer for markedsadgang kan også blive mindre relevante på innovationsdrevne markeder, som er kendetegnet ved en hurtig teknologisk udvikling. På disse markeder kan truslen om innovative tilbud fra potentielle konkurrenter, der endnu ikke er på markedet, skabe konkurrencepres. På innovationsdrevne markeder kan der forekomme dynamisk eller langsigtet konkurrence mellem virksomheder, som ikke nødvendigvis er konkurrenter på et eksisterende »statisk« marked. Denne henstilling udpeger ikke markeder, hvor hindringer for markedsadgang ikke forventes at bestå over et længere tidsrum. Ved vurderingen af, om hindringer for markedsadgang vil vedblive at bestå ved manglende regulering, er det nødvendigt at undersøge, om det pågældende erhverv hyppigt har oplevet vellykket markedsadgang, og om markedsadgangen har været eller fremover efter al sandsynlighed vil være tilstrækkelig umiddelbar og vedvarende til at begrænse en stærk markedsposition. Relevansen af hindringer for markedsadgang afhænger bl.a. af minimumsniveauet for en effektiv produktion og størrelsen af de irreversible omkostninger.

(13)

Selv om et marked har store hindringer for markedsadgang, kan der være tale om andre strukturelle faktorer, som kan betyde, at markedet faktisk tenderer i retning af en reel konkurrencesituation inden for den relevante tidshorisont. Markedsdynamik kan f.eks. forårsages af teknologisk udvikling eller ved konvergens mellem produkter og markeder, hvilket kan give anledning til, at der udøves konkurrencepres mellem operatører, der er aktive på hver sit produktmarked. Dette kan også være tilfældet på markeder, hvor et begrænset — men tilstrækkeligt stort — antal virksomheder har forskellige omkostningsstrukturer og står over for en priselastisk efterspørgsel. Der kan også være overskudskapacitet på markedet, hvilket normalt vil give konkurrerende virksomheder muligheder for at øge produktionen meget hurtigt i tilfælde af en prisstigning. På sådanne markeder kan markedsandelene ændre sig over tid, og/eller der kan observeres faldende priser. Hvor markedets dynamik ændrer sig hurtigt, bør der udvises omhu ved valget af den relevante tidshorisont, så den afspejler den relevante markedsudvikling.

(14)

Beslutningen om at udpege et marked som egnet til forhåndsregulering bør også afhænge af en vurdering af, om det er tilstrækkeligt alene at anvende konkurrenceretten til at imødegå de markedssvigt, der er konsekvensen af opfyldelsen af de første to kriterier. Konkurrenceretlig indgriben vil efter al sandsynlighed ikke være tilstrækkelig, hvis overholdelseskravene i forbindelse med en indgriben for at korrigere et markedssvigt er omfattende, eller hvis det er uomgængelig nødvendigt med hyppig og/eller rettidig indgriben.

(15)

Anvendelsen af de tre kriterier bør begrænse antallet af markeder i den elektroniske kommunikationssektor, hvor der pålægges regulerende forpligtelser, og derved bidrage til at opfylde lovrammens mål om gradvis at reducere sektorspecifikke forhåndsregler, efterhånden som konkurrencen på markederne øges. Kriterierne bør anvendes kumulativt, således at manglende opfyldelse af et hvilket som helst af dem bør indikere, at et marked ikke bør udpeges som egnet til forhåndsregulering.

(16)

Der bør dog kun indføres reguleringsmæssig kontrol af tjenester i detailleddet, hvis de nationale tilsynsmyndigheder mener, at målsætningen om sikring af en reel konkurrence og varetagelse af samfundsinteresser ikke ville kunne nås gennem relevante foranstaltninger i engrosleddet eller vedrørende operatørforvalg eller fast operatørvalg. Ved at gribe ind i engrosleddet, herunder med retsmidler, som kan påvirke detailmarkederne, kan EØS-staterne sikre, at så stor en del som muligt af værdikæden er åben for konkurrence, hvilket sikrer det bedste resultat for slutbrugerne. I denne henstilling udpeges derfor primært engrosmarkeder, hvor en rimelig regulering har til formål at råde bod på manglen på en reel konkurrence, som viser sig på slutbrugermarkederne. Påviser en national tilsynsmyndighed, at en indgriben på engrosmarkederne ikke har haft den tilsigtede virkning, kan det være berettiget at pålægge det relevante detailmarked forhåndsregulering, forudsat at de tre kriterier ovenfor er opfyldt.

(17)	Den 17. december 2007 udstedte Europa-Kommissionen en ny henstilling, 2007/879/EF (6), om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med rammedirektivet.

(18)

Udgangspunktet for ændringen af tilsynsmyndighedens henstilling vedrørende relevante markeder er Kommissionens nye henstilling og Kommissionens betragtninger i de forklarede bemærkninger til dens henstilling. Tilsynsmyndigheden har i forbindelse med ændringen taget udgangspunkt i, at sammenligningen af markedsudvikling bør foretages ud fra et EØS-benchmark og ikke blot under hensyntagen til markedssituationen i de enkelte EFTA-stater.

(19)

På grundlag af markedsudviklingen i EFTA-staterne og de bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med den offentlige høring, og andre oplysninger, som tilsynsmyndigheden råder over, ser det ud til, at den måde, hvorpå de elektroniske kommunikationsmarkeder i de tre EFTA-stater fungerer, generelt næppe vil afvige i større udstrækning fra den måde, hvorpå markederne i EU eller i EØS som helhed i gennemsnit fungerer, end den måde, hvorpå de respektive markeder i de enkelte EU-medlemsstater fungerer i forhold til dette gennemsnit.

(20)

Formålet med EØS-aftalen er at skabe »et dynamisk og homogent europæisk økonomisk samarbejdsområde baseret på fælles regler og lige konkurrencevilkår« (7). I lyset af dette mål og ovennævnte betragtninger vedtager tilsynsmyndigheden en henstilling, der er afstemt efter Kommissionens henstilling for at sikre en ensartet anvendelse af de fælles rammebestemmelser og af hensyn til retssikkerheden for de berørte parter på de elektroniske kommunikationsmarkeder i EØS. Antallet af markeder, der vil kunne forhåndsreguleres, nedsættes derfor i denne henstilling fra 18 til 7.

(21)

Nedsættelsen af antallet af markeder, der vil kunne forhåndsreguleres, betyder ikke nødvendigvis, at de markeder, der er blevet fjernet, opererer under reel konkurrence i hver af EFTA-staterne, og at der ikke længere kan anvendes forhåndsregulering på disse markeder. I de bidrag, tilsynsmyndigheden har modtaget i forbindelse med ændringsprocessen, hævdes det, at fortsat regulering kan være berettiget på bestemte markeder.

(22)

Markederne i bilaget er blevet udpeget på grundlag af disse tre kumulative kriterier. For markeder, som ikke er opført i denne henstilling, bør de nationale tilsynsmyndigheder anvende prøven med de tre kriterier på det pågældende marked. For de markeder i bilaget til henstilling 194/311/KOL af 14. juli 2004, som ikke er opført i bilaget til denne henstilling, bør de nationale tilsynsmyndigheder have beføjelse til at anvende prøven med de tre kriterier, så de kan vurdere, om et marked set ud fra de nationale forhold stadig egner sig for forhåndsregulering. For markeder, som er opført i denne henstilling, kan en national tilsynsmyndighed vælge ikke at gennemføre en markedsanalyseprocedure, hvis den fastslår, at de tre kriterier ikke er opfyldt for et bestemt markeds vedkommende. De nationale tilsynsmyndigheder kan udpege markeder, som er forskellige fra markederne i denne henstilling, forudsat at det sker i overensstemmelse med artikel 7 i rammedirektivet. Manglende indberetning af et udkast til en foranstaltning, der påvirker samhandelen mellem EFTA-stater som beskrevet i betragtning 38 i rammedirektivet, kan føre til, at der indledes en overtrædelsesprocedure mod den pågældende stat. Andre markeder end dem, der er opført i denne henstilling, bør afgrænses i henhold til de konkurrenceretlige principper, der er fastsat i tilsynsmyndighedens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked med henblik på EØS-konkurrencereglerne (8), og være i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens retningslinjer for markedsanalyse og vurdering af stærk markedsposition samt ovenstående tre kriterier.

(23)

Blot fordi der i henstillingen udpeges produkt- og tjenestemarkeder, hvor det kan være berettiget at pålægge forhåndsregulering, kan det ikke udledes, at det altid er berettiget at pålægge regulering, eller at disse markeder skal underlægges reguleringsforpligtelserne i særdirektiverne. Navnlig kan der ikke pålægges regulering, eller reguleringen skal trækkes tilbage, hvis der er en reel konkurrence på disse markeder ved manglende regulering, dvs. hvis ingen operatør har en stærk markedsposition i den betydning, der er fastsat i artikel 14 i rammedirektivet. Reguleringsforpligtelser skal være rimelige og tage udgangspunkt i det konstaterede problem, de skal være proportionale, og de skal være berettigede vurderet i lyset af rammedirektivets målsætninger navnlig ved at sikre brugerne de størst mulige fordele, modvirke konkurrenceforvridning eller -begrænsning, fremme effektive investeringer i infrastruktur og tilskynde til innovation og fremme en effektiv anvendelse og forvaltning af radiofrekvenser og nummerressourcer.

(24)

Udpegelsen af markeder i denne henstilling sker, uden at det berører markeder, som kan være afgrænset i specifikke sager efter konkurrenceretten. Endvidere berører anvendelsesområdet for forhåndsregulering ikke anvendelsesområdet for de aktiviteter, som måtte blive analyseret efter konkurrenceretten.

(25)	Denne henstilling har været genstand for en offentlig høring og drøftelser med de nationale tilsyns- og konkurrencemyndigheder og andre nationale myndigheder i EFTA-staterne.

(26)

Denne henstilling bør tolkes i lyset af de forklarende bemærkninger til Kommissionens henstilling 2007/879/EF om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med rammedirektivet. De forklarende bemærkninger omfatter bl.a. en beskrivelse af teknologiudviklingen i relation til de markeder, der er defineret i henstillingen —

VEDTAGET FØLGENDE HENSTILLING:

Ved afgrænsningen af relevante markeder efter de nationale forhold, jf. artikel 15, stk. 3, i den akt, hvortil der henvises i punkt 5cl i bilag XI til EØS-aftalen, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som tilpasset aftalen ved protokol 1 og sektortilpasningerne i bilag XI til denne aftale, bør de nationale tilsynsmyndigheder analysere de produkt- og tjenestemarkeder, der er udpeget i bilaget til denne henstilling.

Ved afgrænsningen af andre markeder end dem, der er anført i bilaget, bør de nationale tilsynsmyndigheder sikre, at følgende tre kriterier er opfyldt kumulativt:

a)	store og varige hindringer for markedsadgang. Disse kan være af strukturel, retlig eller reguleringsmæssig karakter

b)	en markedsstruktur, som ikke tenderer mod en reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont. Når dette kriterium anvendes, skal konkurrencesituationen bag adgangshindringerne undersøges

c)	utilstrækkelige muligheder for alene at anvende konkurrenceretten til at imødegå det eller de pågældende markedssvigt.

Denne henstilling berører ikke markedsafgrænsninger, resultater af markedsanalyser og regulerende forpligtelser, som er vedtaget af de nationale tilsynsmyndigheder i henhold til artikel 15, stk. 3, og artikel 16 i den akt, hvortil der henvises i punkt 5cl i bilag XI til EØS-aftalen og som tilpasset aftalen ved protokol 1 og sektortilpasningerne i bilag XI til denne aftale (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester) inden datoen for vedtagelsen af denne henstilling.

4.	Denne henstilling er rettet til EFTA-staterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2008.

På EFTA-Tilsynsmyndighedens vegne

Per SANDERUD

Formand

Kurt JAEGER

Medlem af Kollegiet

(1) I det følgende benævnt »EØS-aftalen«.

(2) EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33. Ændret ved forordning (EF) nr. 717/2007 (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 32). I det følgende benævnt rammedirektivet.

(3) EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling af 14.7.2004 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, som er inkorporeret i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EUT L 113 af 27.4.2006, s. 18) og EØS-Tillæg nr. 21 af 27.4.2006, s. 33. Vedtaget ved beslutning nr. 194/04/KOL.

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7.3.2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51), som tilføjet punkt 5cm i bilag XI til EØS-aftalen ved afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 11/2004 (EFT L 116 af 22.4.2004, s. 60) og EØS-Tillæg nr. 20 af 22.4.2004, s. 14.

(5) EFTA-Tilsynsmyndighedens retningslinjer af 14.7.2004 for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester som omhandlet i bilag XI til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EUT C 101 af 27.4.2006, s. 1), og EØS-Tillæg nr. 21 af 27.4.2006, s. 1.

(6) EUT L 344 af 28.12.2007, s. 65.

(7) Fjerde betragtning i præamblen til EØS-aftalen.

(8) EFTA-Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 46/98/KOL af 4.3.1998 om udstedelse af to meddelelser på konkurrenceområdet om henholdsvis afgrænsning af det relevante marked inden for konkurrenceretten i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) og aftaler af ringe betydning, der ikke falder ind under EØS-aftalens artikel 53, stk. 1 (EFT L 200 af 16.7.1998, s. 46), og EØS-Tillæg nr. 28 af 16.7.1998, s. 1.

BILAG

Detailniveau

1.	Adgang til det offentlige telefonnet på et fast sted for privat- og erhvervskunder.

Engrosniveau

Access i det offentlige telefonnet på et fast sted.

I denne henstilling omfatter access også fremføring af opkald afgrænset på en sådan måde, at det i en national sammenhæng stemmer overens med de grænser, der er fastlagt for markederne for transit og terminering af opkald på det offentlige telefonnet leveret på et fast sted.

Opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted.

I denne henstilling omfatter opkaldsterminering også fremføring af opkald afgrænset på en sådan måde, at det i en national sammenhæng stemmer overens med de grænser, der er fastlagt for markederne for access og transit af opkald på det offentlige telefonnet leveret på et fast sted.

4.	Engrossalg af (fysisk) netværksinfrastrukturadgang (herunder delt eller fuldt ubundtet adgang) på et fast sted.

Engrossalg af bredbåndstilslutning.

Dette marked omfatter ikke-fysisk eller virtuel netværksadgang, herunder bitstrømstilslutning på et fast sted. Dette marked er et efterfølgende marked i forhold til den fysiske adgang, der er omhandlet under 4, idet engrossalg af bredbåndstilslutning kan opnås ved brug af dette input i kombination med andre elementer.

6.	Engrossalg af terminerende segmenter af faste kredsløb, uanset hvilken teknologi der benyttes til at levere lejet kapacitet eller kapacitet til bestemte formål.

7.	Terminering af taleopkald på individuelle mobiltelefonnet.

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/25

Meddelelse offentliggjort i henhold til artikel 27, stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag COMP/B-1/39.316 — Gaz de France (afskærmning af gasmarkedet)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 156/14

1. INDLEDNING

(1)

I henhold til artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (1), kan Kommissionen — når den agter at vedtage en beslutning, hvorefter en overtrædelse kræves bragt til ophør, og de deltagende virksomheder tilbyder at afgive tilsagn, der imødekommer de betænkeligheder, som Kommissionen har, og som den har underrettet de pågældende virksomheder om i sin foreløbige vurdering — ved beslutning gøre disse tilsagn bindende for virksomhederne. En sådan beslutning kan vedtages for en bestemt periode, og det skal fremgå heraf, at der ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind. I henhold til artikel 27, stk. 4 i samme forordning offentliggør Kommissionen et kortfattet resumé af sagen og hovedindholdet af de afgivne tilsagn. Interesserede parter kan fremsætte bemærkninger hertil inden for en tidsfrist, som fastsættes af Kommissionen.

2. RESUMÉ AF SAGEN

(2)

Den 22. juni 2009 vedtog Kommissionen en foreløbig vurdering i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003 vedrørende de påståede overtrædelser, som Gaz de France Suez S.A. og dennes datterselskaber GRTgaz S.A. (»GRTgaz«) og Elengy S.A. (samlet, »GDF Suez«) har begået på det franske gasmarked.

(3)

Efter en foreløbig vurdering er GDF Suez en dominerende aktør på markederne for gasimport- og gasleveringskapacitet i de to balanceområder Nord og Syd i GRTgaz′s transportnet. Det er Kommissionens foreløbige vurdering, at GDF Suez måske har misbrugt sin dominerende stilling i den i EF-traktatens artikel 82 anvendte betydning ved at afskærme adgangen til kapaciteten for import af gas i Frankrig, hvilket skal have begrænset konkurrencen på leveringsmarkedet. Denne afskærmning skulle være et resultat af en langfristet reservering af størstedelen af importkapaciteten i Frankrig samt af reglerne for tildeling af importkapacitet i den nye metanterminal i Fos Cavaou og den strategiske begrænsning af investeringerne i den supplerende importkapacitet i metanterminalen i Montoir i Bretagen.

3. HOVEDINDHOLDET I DE AFGIVNE TILSAGN

(4)

GDF Suez er ikke enig i Kommissionens foreløbige vurdering. Virksomheden har alligevel tilbudt at afgive tilsagn i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder. Hovedelementerne i de afgivne tilsagn kan sammenfattes således (for en mere detaljeret redegørelse for samtlige punkter henvises til teksten til tilsagnene).

(5)

Fra den 1. oktober 2010 og for den periode for GDF Suez′ kapacitetsandele, der stadig resterer på datoen for meddelelsen af den beslutning, som Kommissionen vil kunne vedtage i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, overdrager GDF Suez til fordel for tredjemand fast kapacitet på lang sigt ved indgangsstederne Obergailbach (80 GWh/om dagen) og Taisnieères-H (10 GWh/om dagen).

(6)

GDF Suez overdrager ligeledes til fordel for tredjemand tilsvarende upstream-transportkapacitet, senest den 30. september 2027 ved indgangsstedet Waidhaus og ved udgangsstedet Medelsheim, senest den 30. september 2025 ved indgangsstedet Zeebrugge og ved udgangsstedet Blaregnies og efter opfordring fra køberne senest den 30. september 2018 på gasledningen Interconnector ved indgangsstedet »udgang NBP« og ved udgangsstedet »indgangszone Zeebrugge IZT«.

(7)

GDF Suez overdrager ligeledes til fordel for tredjemand fast kapacitet på lang sigt i metanterminalerne i Montoir de Bretagne (1 Gm3/om året med virkning fra den 1. oktober 2010 og 1 Gm3/om året med virkning fra den 1. oktober 2011) og Fos Cavaou (2,175 Gm3/om året med virkning fra den 1. januar 2011) (2).

(8)	Senest den 1. oktober 2014 og for en varighed af ti år begrænser GDF sine kapacitetsandele til under 50 % af den samlede faste langfristede indgangskapacitet med hensyn til H-gas i balanceområderne Nord og Syd i GRTgaz′ netværk og på hele det franske territorium (3).

(9)

Mellem den 1. oktober 2014 og den 1. oktober 2021 forpligter GDF Suez sig for perioden mellem den 1. oktober 2024 og den 1. oktober 2029 til at begrænse sine faste kapacitetsandele på lang sigt vedrørende H-gasindførsel i de eksisterende anlæg pr. 1. oktober 2014 i et omfang, der ligger under 50 % af den samlede disponible faste kapacitet på lang sigt på de nævnte anlæg.

(10)	Endelig forpligter Suez sig til at fortsætte på vilkår, der stort set er identiske med de gældende vilkår for den swap service vedrørende swap fra H-gas til B-gas, som ydes til GRTgaz, så denne virksomhed kan videreføre den regulerede service for konversion af H-gas til B-gas.

(11)	En uafhængig befuldmægtiget vil få til opgave at overvåge, at GDF Suez overholder sine tilsagn.

(12)	Tilsagnene offentliggøres i fuldt omfang på fransk på Generaldirektoratet for Konkurrences websted: http://ec.europa.eu/comm/competition/index_fr.html

4. OPFORDRING TIL AT FREMSÆTTE BEMÆRKNINGER

(13)	Kommissionen agter, med forbehold af markedstesten, at vedtage en beslutning i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, hvorved de tilsagn, der er sammenfattet ovenfor og offentliggjort i fuldt omfang på Generaldirektoratet for Konkurrences websted, erklæres for bindende.

(14)

I overensstemmelse med artikel 27, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1/2003, opfordrer Kommissionen interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til de afgivne tilsagn. I denne forbindelse opfordrer Kommissionen de interesserede parter til i deres bemærkninger at gøre opmærksom på, om de finder, at de tilsagn, som GDF Suez har til hensigt at afgive, vil kunne imødekomme de udtrykte bekymringer. Disse bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest to måneder efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Interesserede parter anmodes også om at indsende en ikke-fortrolig udgave af deres bemærkninger, hvor forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger er slettet og efter omstændighederne erstattet af en ikke-fortrolig udgave eller af ordet »forretningshemmeligheder« eller »fortroligt«. Berettigede anmodninger om fortrolig behandling vil blive efterkommet.

(15)

Bemærkningerne, med angivelse af referencen COMP/B-1/39.316 — GDF (afskærmning af gasmarkedet), kan sendes til Kommissionen pr. e-mail (COMP-GREFFE-ANTITRUST@ec.europa.eu), pr. fax. +32 22950128, eller pr. brev til følgende adresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Antitrust Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(2) En kapacitet på 0,175 Gm3/om året vil i første række komme de befragtere, der har tegnet sig for kortfristet kapacitet i terminalen i Fos Cavaou.

(3) Med hensyn til omfanget af tilsagnene omfatter indgangsstederne alle eksisterende og fremtidige gasindgangssteder i Frankrig, herunder indgangsstederne mellem Spanien og Frankrig.

9.7.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 156/27

Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer

2009/C 156/15

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006. Indsigelser skal være Kommissionen i hænde senest seks måneder efter denne offentliggørelse.

ANSØGNING OM REGISTRERING AF EN GTS

RÅDETS Forordning (EF) Nr. 509/2006

»KABANOSY«

Nr. CE: PL-TSG-0007-0050-22.01.2007

1. Den ansøgende sammenslutnings navn og adresse:

Navn: Związek „Polskie Mięso”

Adresse:

ul. Chałubińskiego 8

00-613 Warsaw

POLSKA/POLAND

Tlf. +48 228302657

Fax +48 228301648

E-mail: info@polskie-mieso.pl

2. Medlemsstat eller tredjeland:

Polen

3. Produktspecifikation:

3.1. Navn(e), der søges registreret (artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007):

»Kabanosy«

3.2. Navnets art:

 Navnet er specifikt i sig selv

Navnet kabanosy betegner produktets specificitet. I Polen og i Litauen i det 19. århundrede blev betegnelserne »kabana« eller »kabanek« i diminutiv anvendt til at betegne ungsvin, der blev opdrættet ekstensivt og opfedet med især kartofler. Kødet fra disse svin blev sædvanligvis betegnet som »kabanina«. Navnet kabanos er et afledt navn som betegnelse for denne type dyr.

3.3. Søges navnet forbeholdt det produkt, som ansøgningen vedrører, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006:

 Navnet søges forbeholdt det pågældende produkt

3.4. Produktets art:

Kategori 1.2 —

Kødprodukter (opvarmet, saltet, røget, m.m.)

3.5. Beskrivelse af det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1 henviser til (artikel 3, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 1216/2007):

Kabanosy-pølser er lange, tynde pølser, der er drejet i den ene ende, og hvis overflade er ensartet. Pølserne er foldet i to, og i buen er der et mærke efter en krog.

Kabanosy-pølserne er mørkebrune med kirsebærfarvede nuancer. Afskåret fremstår pølsen med mørkerøde kødstykker og flødefarvede fedtstykker.

Pølsen har en blød, tør og ensartet rynket overflade.

Kabanosy-pølserne har en karakteristisk smag af stegt og saltet svinekød og en røget aroma af kommen og peber.

Kemisk sammensætning:

—	proteinindhold: mindst 15,0 %

—	vandindhold: højst 60,0 %

—	fedtindhold: højst 35,0 %

—	saltindhold: højst 3,5 %

—	indhold af nitrat (III) og nitrat (V) i form af NaNO2: højst 0,0125 %.

Denne kemiske sammensætning garanterer produktets traditionelle kvalitet. Mængden af det endelige produkt skal være 68 % mindre end mængden af anvendte råvarer.

3.6. Beskrivelse af den produktionsmetode, som navnet i punkt 3.1 henviser til (artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning nr. 1216/2007):

Ingredienser

Kød (pr. 100 kg råvare):

—	indhold af svinekød af kategori I med et fedtindhold på 15 %: 30 kg

—	indhold af svinekød af kategori IIA med et fedtindhold på højst 20 %: 40 kg

—	indhold af senet svinekød af kategori IIB med et fedtindhold på højst 40 %: 30 kg.

Krydderier (pr. 100 kg råvare):

—	naturligt peber — 0,15 kg

—	muskat — 0,05 kg

—	kommen — 0,07 kg

—	sukker — 0,20 kg

Andet:

—	saltblanding bestående af bordsalt (NaCL) og natriumnitrit (NaNO2): ca. 2 kg

Foder til de svin, der anvendes til fremstilling af kabanosy:

Foderet skal sikre kødfulde spæksvin. Disse skal have en levende vægt på op til 120 kg og et intramuskulært fedtindhold på over 3 %.

—	De racer, der vælges til opfedning, er racer, der vokser langsomt, hvilket gør det muligt ved korrekt behandling at opnå det ønskede intramuskulære fedtindhold. De pågældende racer indeholder ikke genet RN og forekomsten af genet RYR 1T i svinene er på 20 %.

—	Opfedningen skal foregå i tre faser: i første fase opfedes svinene til ca. 60 kg; i anden fase til ca. 90 kg og i tredje fase til 120 kg.

—

Opfedningen af dyrene til en levende vægt på 90 kg sker med to typer foder. Foderblandingen (doser) består af:

—	energitilførsel: hvede, byg, rug, havre, tricale og knust majs; knust majs og nøgen, knust havre kan udgøre op til 30 % af foderblandingen

—	proteintilførsel: lupinfrø, hestebønner og knuste ærter, restprodukter af soja og raps, rapskager, fodergær og tørret grøntfoder.

—

For dyr mellem 90 og 120 kg kan foderblandingen (doser) består af:

—	energitilførsel: mel (hvede), byg, rug og knust tricale. Det er forbudt at anvende blandinger (foderrationer) af knust majs og nøgen havre

—	proteintilførsel: knuste bælgfrugter (lupin, hestebønner), restprodukter af soja, rapskager eller restprodukter af raps og tørret grøntfoder.

—	Under hele opfodringen er det forbudt at anvende vegetabilske olier og foder af animalsk oprindelse i foderblandinger og foderrationer (tørmælk, tørret valle, fiskemel).

—	Mængden af metabolsk energi i foderblandingerne under alle opfodringsfaserne ligger på mellem 12 og 13 MJ EM/kg. Proteinindholdet i foderblandingerne under første opfodringsfase ligger på mellem 16 og 18 %; under anden fase mellem 15 og 16 % og under tredje fase på ca. 14 %.

—	Svinenes foderrationer må kun bestå af fede blandinger eller af fede blandinger og grovfoder (kartofler og grøntfoder).

Etaper i fremstillingen

Etape 1

Opskæring af alt kød til ensartede kødstykker (diameter på ca. 5 cm).

Etape 2

Traditionel saltning (tørsaltning) i ca. 48 timer pr. saltblanding.

Etape 3

Opskæring af kød af kategori I i stykker på ca. 10 mm, opskæring af kød af kategori IIA og kategori IIB i stykker på ca. 8 mm.

Etape 4

Blanding af alt kød og tilsætning af krydderier: naturligt peber, muskat, kommen og sukker.

Etape 5

Fyldning i tynde fåretarme med en diameter på mellem 20 og 22 mm. Tarmen bøjes dernæst i u-form, hvor hver side har en længde på ca. 25 cm.

Etape 6

Hvile ved en temperatur på ikke over 30 °C i to timer. Foreløbig overfladetørring; herefter hviler ingredienserne.

Etape 7

Overfladetørring og traditionel varmrøgning (i ca. 150 minutter), efterfulgt af bagning i ovn, indtil temperaturen inden i pølserne når mindst 70 °C.

Etape 8

Hvile i den slukkede røgeriovn i ca. 1 time, dernæst luftafkøling til en temperatur under 10 °C.

Etape 9

Tørring i 3-5 dage ved en temperatur på mellem 14 og 18 °C og en luftfugtighed på 80 %, indtil det ønskede resultat er opnået (ikke over 68 %).

3.7. Landbrugsproduktets eller fødevarens specifikke karakter (artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forordning nr. 1216/2007):

Kabanosy-pølsernes særpræg skyldes visse særlige egenskaber:

—	kødets blødhed, saftighed og særpræg

—	den særlige smag og aroma

—	den særlige og karakteristiske form

Kødets blødhed, saftighed og særpræg

Kabanosy-pølsernes særlige egenskaber skyldes især, at svinekødet stammer fra langsomt voksende racer, der opfedes til en levende vægt på op til 120 kg, og som har de i punkt 3.6 beskrevne genetiske egenskaber. Overholdelsen af disse krav gør det muligt at opnå et intramuskulært fedtindhold på over 3 %, hvilket garanterer de ønskede smagskvaliteter og den teknologiske kvalitet, der er nødvendig for at kunne fremstille kabanosy-pølser. Anvendelsen af disse råvarer og overholdelsen af den traditionelle fremstillingsmetode under hensyntagen til især blanding, saltning og røgning, giver kabanosy-pølserne deres blødhed og exceptionelle saftighed. Kabanosy-pølserne er også karakteristiske ved den lyd, som høres klart, når de knækkes i to. Dette er et resultat af kødets blødhed og den måde, hvorpå pølserne er fremstillet, bl.a. gennem tørring og røgning.

Den særlige smag og aroma

Kabanosy-pølserne adskiller sig fra andre pølser ved deres smag og aroma, som er et resultat af, at der ved fremstillingen anvendes omhyggeligt udvalgte og doserede krydderier (naturligt peber, muskat, kommen og sukker) og af røgningen, som styrker produktets smagskvaliteter yderligere.

Den særlige og karakteristiske form

Kabanosy-pølsernes særpræg skyldes først og fremmest deres særlige form. Kabanosy-pølserne er lange, tynde og tørrede pølser, hvis ender er drejede og hvis overflade er ensartet rynket.

3.8. Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle karakter (artikel 3, stk. 4, i Kommissionens forordning nr. 1216/2007):

Traditionel produktionsmetode og sammensætning

De lange, tynde, tørrede og røgede Kabanosy-pølserne af svinekød, der er fyldt i fåretarme, var kendt i Polen allerede i 20′erne og 30′erne i forrige århundrede. De blev fremstillet i små, lokale slagterforretninger under samme navn men i forskellige regionale udgaver. Forskellene skyldtes især de anvendte krydderier men også pølsernes kvalitet. Datidens kogebøger og specialiserede udgivelser som f.eks. »Wyrób wędlin i innych przetworów mięsnych sposobem domowym« (hjemmelavede slagtervarer og andre kødbaserede opskrifter) af Maria Karczewska, der blev udgivet i 1937 i Warszawa, udbredte kendskabet til opskrifterne og de ensartede metoder til fremstilling af kabanosy-pølser, hvilket var med til at styrke mærket og forbedre kvaliteten. Den tørrede pølses styrke var dens smagskvaliteter og dens holdbarhed, hvilket skyldtes røgningen og tørringen.

Efter 1945 blev der indført standardisering i et forsøg på at forbedre kvaliteten. Med et dekret fra ministeriet for fødevarer, industri og handel af 15. september 1948 (statstidende nr. 44, punkt 334, 1948) blev markedsføringen af kabanosy-pølser officielt tilladt. De teknologiske og produktionsmæssige aspekter blev senere standardiseret i overensstemmelse med standard RN-54/MPMIM1-Mięs-56 af 30. december 1954, og i 1964 udarbejdede kødindustriens hovedkontor i Warszawa en standardopskrift baseret på traditionelle fremstillingsmetoder (intern norm nr. 21).

Kabanosy-pølserne opnåede stor popularitet i den kommunistiske periode (1945-1989). Alle købte dem. De fandtes på fine borde ved særlige lejligheder og blev ligeledes værdsat under rejser, som gaver, eller som forret med et glas vodka. De blev en polsk specialitet, som blev eksporteret på samme måde som skinke og bacon.

Traditionel råvare — svinekød

Kabanosy-pølser fremstilles af svinekød fra særligt opfedede dyr, som tidligere blev kaldt »kaban«. Udtrykket blev anvendt i 1834 i den berømte polske digters værk »Pan Tadeusz«. Betegnelsen blev oprindelig anvendt på vildsvin, svin og heste. Ifølge Encyklopedyja Powszechna (bind 13), udgivet i 1863, blev udtrykket imidlertid anvendt allerede i det 19. århundrede til at betegne unge, spæksvin. Svinene blev opfedet på en særlig måde for at opnå fint og raffineret kød med et højt intramuskulært fedtindhold, som giver pølserne deres særlige smag, blødhed og saftighed. Udtrykket »kabanina«, som er afledt af »kabana« blev også anvendt i almindelig tale, og blev ifølge ordbogen over det polske sprog fra 1861 almindeligvis anvendt til at betegne svinekød.

Kød fra dyr, som er opdrættet med henblik på fremstilling af kabanosy-pølser, skal have et intramuskulært fedtindhold på mindst 3 %, dvs. en marmorering, som giver pølserne deres blødhed, saftighed og gode smag. Anvendelsen af denne kødtype er afgørende for pølsernes slutkvalitet og særlige karakter og er i overensstemmelse med den traditionelle fremstillingsmetode.

3.9. Minimumskravene og procedurerne for verifikation af specificiteten (artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007):

For at kontrollere kabanosy-pølsernes særpræg skal især følgende elementer kontrolleres:

De anvendte råvarers kvalitet (svinekød, krydderier), herunder især:

—	kødets teknologiske kvalitet

—	opfedningsmetoden

—	saltningstiden

—	de krydderier, der anvendes til fremstilling af kabanosy og doseringen

Røgningsprocessen:

Følgende skal kontrolleres:

—	overholdelse af den temperatur, som kræves ved traditionel varmrøgning, og af ovntemperaturen

—	overholdelse af røgningstid og temperatur under koldrøgningen

—	anvendelsen af bøgeflis ved koldrøgningen

Slutproduktets kvalitet:

—	proteinindhold

—	vandindhold

—	fedtindhold

—	indholdet af natriumchlorid

—	indhold af nitrat (III) og nitrat (V)

—	smag og aroma

4)	Produktets form

Kontrolhyppighed

Ovennævnte etaper kontrolleres hver anden måned Når alle etaper er gennemført i overensstemmelse med reglerne, kan kontrolhyppigheden nedsættes til to gange om året.

I tilfælde af uregelmæssigheder med hensyn til en etape øges kontrolhyppigheden (til én gang hver anden måned). De øvrige etaper kan fortsat kontrolleres én gang hvert halve år.

4. Myndigheder eller organer, der kontrollerer overholdelsen af varespecifikationen:

4.1. Navn og adresse:

Navn: Główny Inspektorat Jakości Handlowej Artykułów Rolno-Spożywczych

Adresse:

ul. Wspólna 30

00-930 Warsaw

POLSKA/POLAND

Tlf. +48 226232901

Fax +48 226232099

E-mail: —

Offentlig Privat

4.2. Myndighedens/organets særlige opgaver:

Den ovenfor nævnte tilsynsmyndighed er ansvarlig for kontrollen af varespecifikationen i sin helhed.

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.156.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 156

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 9. juli 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 156/01	Godkendt statsstøtte inden for rammerne af bestemmelserne i artikel 87 og 88 i EF-traktaten — Tilfælde, mod hvilke Kommissionen ikke gør indsigelse	1

2009/C 156/02	Kommissionens meddelelse vedrørende forlængelse af Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder	3

2009/C 156/03	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5553 — Perdigão/Sadia) ( 1 )	4

2009/C 156/04	Ingen indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag COMP/M.5510 — Atlantia/Sias/Acciona/Itinere Chilean Assets) ( 1 )	4

	Island	Liechtenstein	Norge
1.1.2009-31.1.2009	16,42	2,95	6,43
1.2.2009-28.2.2009	16,42	2,33	5,41
1.3.2009-	16,42	1,58	4,26

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Kommissionen
2009/C 156/05	Euroens vekselkurs	5

	OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE
2009/C 156/06	Kortfattede oplysninger fra medlemsstaterne om statsstøtte, der ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	6

2009/C 156/07	Kortfattede oplysninger fra medlemsstaterne om statsstøtte, der ydes i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af landbrugsprodukter, og om ændring af forordning (EF) nr. 70/2001	9

2009/C 156/08	Ajourført fortegnelse over toldsteder, hvor produkter i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1635/2006 kan angives til fri omsætning i Det Europæiske Fællesskab	12

	OPLYSNINGER VEDRØRENDE DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE
	EFTA-Tilsynsmyndigheden
2009/C 156/09	Meddelelse fra EFTA-Tilsynsmyndigheden om de tilbagebetalingsrenter, referencesatser og kalkulationsrenter for statsstøtte, der gælder for tre EFTA-stater pr. 1. marts 2009(Offentliggjort i overensstemmelse med artikel 10 i Tilsynsmyndighedens afgørelse nr. 195/04/KOL af 14. juli 2004 (EUT L 139 af 25.5.2006, s. 37 og EØS-tillæg nr. 26/2006 af 25.5.2006, s. 1))	15

2009/C 156/10	Godkendelse af statsstøtte i henhold artikel 61 i EØS-aftalen og artikel 1, stk. 3, i protokol nr. 3 til aftalen om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol	16

2009/C 156/11	EFTA-Tilsynsmyndigheden har konstateret, at følgende foranstaltning ikke udgør statsstøtte efter EØS-aftalens artikel 61	17

2009/C 156/12	EFTA-Tilsynsmyndighedens henstilling af 5. november 2008 om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med den akt, hvortil der henvises i punkt 5cl i bilag XI til EØS-aftalen (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester), som tilpasset aftalen ved protokol 1 og sektortilpasningerne i bilag XI til denne aftale	18

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Kommissionen
2009/C 156/13	Indkaldelse af ansøgninger Forbrugerpolitik	24

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 156/14	Meddelelse offentliggjort i henhold til artikel 27, stk. 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 i sag COMP/B-1/39.316 — Gaz de France (afskærmning af gasmarkedet) ( 1 )	25

	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2009/C 156/15	Offentliggørelse af en ansøgning i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer	27


	(1) EØS-relevant tekst