ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.155.dan |
||
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155 |
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
52. årgang |
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser |
|
|
HENSTILLINGER |
|
|
Europa-Parlamentet og Rådet |
|
2009/C 155/01 |
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne ( 1 ) |
|
2009/C 155/02 |
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET) ( 1 ) |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER |
|
|
Kommissionen |
|
2009/C 155/03 |
||
|
V Udtalelser |
|
|
ADMINISTRATIVE PROCEDURER |
|
|
Kommissionen |
|
2009/C 155/04 |
||
|
Den Europæiske Investeringsbank |
|
2009/C 155/05 |
||
|
De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO) |
|
2009/C 155/06 |
Meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AST/100-101/09 |
|
|
PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN |
|
|
Kommissionen |
|
2009/C 155/07 |
Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag COMP/M.5570 — Platinum/Delphi) ( 1 ) |
|
|
|
|
(1) EØS-relevant tekst |
DA |
|
I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
HENSTILLINGER
Europa-Parlamentet og Rådet
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
af 18. juni 2009
om fastlæggelse af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne
(EØS-relevant tekst)
2009/C 155/01
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
som træffer afgørelse efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
som tager følgende i betragtning:
(1) |
Overgangen til en videnbaseret økonomi (Det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000) kræver modernisering og løbende forbedring af erhvervsuddannelsessystemerne som reaktion på hastige forandringer i økonomien og samfundet, således at de kan bidrage til at øge beskæftigelsesegnetheden og den sociale inddragelse og forbedre adgangen til livslang læring for alle, herunder dårligt stillede personer. |
(2) |
På Det Europæiske Råds møde i Barcelona i 2002 blev det fastsat som mål at gøre Europas uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til en kvalitetsreference på verdensplan senest i 2010. |
(3) |
I de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008), der blev vedtaget i Lissabon, opfordres medlemsstaterne til at udvikle systemer for livslang læring, der er overkommelige i pris og lettilgængelige samt i stand til at reagere på de ændrede behov i en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund. Tilpasning og kapacitetsopbygning i erhvervsuddannelsessystemerne er en forudsætning for at øge deres relevans for arbejdsmarkedet. De målsætninger, der fastsættes inden for rammerne af uddannelsespolitikken, bør derfor i stigende grad supplere de målsætninger, der fastsættes inden for rammerne af den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken, for at kombinere social samhørighed og konkurrenceevne. |
(4) |
Efter Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (4) (»Københavnsprocessen«) og som et resultat af et efterfølgende samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter, EØS- og EFTA-landene samt kandidatlandene om det prioriterede område kvalitetssikring er der blevet udviklet en fælles referenceramme for kvalitetssikring (Common Quality Assurance Framework, »CQAF«), som tager hensyn til eksisterende erfaring og god praksis i de forskellige deltagerlande. |
(5) |
I henhold til Rådets og Kommissionens fælles 2004-midtvejsrapport til Det Europæiske Råd om arbejdsprogrammet uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (5) bør CQAF inden for erhvervsuddannelser (som led i opfølgningen på Københavnserklæringen) og udarbejdelsen af en række vedtagne standarder, procedurer og retningslinjer for kvalitetssikring (6) (i tilknytning til Bolognaprocessen og som led i arbejdsprogrammet for uddannelsessystemernes mål) være nogle af Europas allerhøjeste prioriteter. |
(6) |
Rådet (uddannelse) godkendte i maj 2004 (7) CQAF-tilgangen og opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til på frivilligt plan at fremme den inden for deres respektive kompetenceområder sammen med de relevante berørte parter. |
(7) |
Det europæiske netværk for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser (8) opstillede en europæisk platform, der muliggjorde en passende opfølgning af Rådets konklusioner fra 2004 og Helsingforskommunikéet og lettede et varigt samarbejde mellem landene. |
(8) |
I 2006 understregede Helsingforskommunikéet behovet for videreudvikling og indførelse af fælles europæiske redskaber, der specifikt er rettet mod erhvervsuddannelserne, idet der trækkes på principperne for en fælles referenceramme for kvalitetssikring som omhandlet i Rådets konklusioner fra maj 2004 om kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelserne med henblik på at fremme en kultur med kvalitetsforbedring og øget deltagelse i det europæiske netværk for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser. |
(9) |
Nærværende henstilling fastlægger en europæisk referenceramme for kvalitetssikring (»referencerammen«) som et referenceinstrument, der kan hjælpe medlemsstaterne med at fremme og overvåge løbende forbedring af deres erhvervsuddannelsessystemer på grundlag af fælles europæiske referencer, som bygger på og videreudvikler CQAF. Referencerammen bør bidrage til kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelserne og til øget gennemsigtighed og ensartethed i forbindelse med den erhvervsuddannelsespolitiske udvikling mellem medlemsstaterne, hvorved gensidig tillid, arbejdstagernes og elevers/studerendes mobilitet og livslang læring fremmes. |
(10) |
Referencerammen bør omfatte en kvalitetssikrings- og forbedringscirkel inden for planlægning, gennemførelse, evaluering/vurdering og fornyet gennemgang/revision af erhvervsuddannelserne suppleret med fælles kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer. Overvågningsprocesserne, herunder en kombination af interne og eksterne evalueringsmekanismer, skal i nødvendigt omfang defineres af medlemsstaterne med henblik på at udpege systemernes, processernes og procedurernes styrke samt de områder, der skal forbedres. Referencerammen bør omfatte anvendelse af måleredskaber for at dokumentere effektiviteten. |
(11) |
Referencerammen bør anvendes af erhvervsuddannelsessystemerne og udbyderne af erhvervsuddannelse samt ved godkendelse af kvalifikationer. Den giver en systematisk tilgang til kvalitet, idet den omfatter og skaber indbyrdes forbindelse mellem de relevante niveauer og aktører. Referencerammen bør indebære, at der lægges stor vægt på overvågning og forbedring af kvaliteten, idet intern og ekstern evaluering, revision og forbedringsprocesser kombineres og suppleres med målinger og kvalitativ analyse. Referencerammen bør danne grundlag for videreudvikling gennem samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan. |
(12) |
Idet denne henstilling giver konkrete redskaber til støtte for en evaluerings- og kvalitetsforbedringskultur på alle niveauer, bidrager den til brug af politikker og praksis, der er videnskabeligt baserede, som grundlag for politikker, der i højere grad er præget af effektivitet og lige muligheder for alle i overensstemmelse med de i 2006 af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtagne konklusioner om effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer (9). |
(13) |
Denne henstilling udgør en referenceramme for udpegning, støtte og udveksling af bedste praksis, ikke kun på nationalt, men også på lokalt og regionalt plan i alle relevante netværk, herunder netværket for den europæiske referenceramme for kvalitetssikring. |
(14) |
Denne henstilling tager hensyn til de fælles principper for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse i bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (10) (European Qualifications Framework, »EQF«). Referencerammen bør derfor være til støtte for gennemførelsen af EQF, navnlig kvaliteten af godkendelsen af læringsresultater. Referencerammen bør ligeledes være til støtte for gennemførelsen af andre europæiske redskaber som f.eks. det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse og de fælles europæiske principper for validering af ikke-formel og uformel læring. |
(15) |
Denne henstilling er på grund af sin ikke bindende karakter i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5, eftersom den har til formål at støtte og supplere medlemsstaternes indsats ved at fremme yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne for at øge erhvervsuddannelsernes gennemsigtighed og fremme mobilitet og livslang læring. Den bør gennemføres i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. Denne henstilling er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i ovennævnte artikel, for så vidt som den hverken erstatter eller definerer nationale kvalitetssikringssystemer. Referencerammen foreskriver ikke et særligt kvalitetssikringssystem eller en særlig tilgang, men fastlægger fælles principper, kvalitetskriterier, indikative deskriptorer og indikatorer, som kan bidrage til vurdering og forbedring af eksisterende systemer og gennemførelsen af erhvervsuddannelserne. |
(16) |
Formålet med referenceindikatorerne i bilag II er at støtte evaluering og kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelsessystemer og/eller blandt udbyderne i overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og at fungere som en »værktøjskasse«, som de forskellige brugere kan anvende til at vælge de indikatorer, som de finder mest relevante for kravene i deres særlige kvalitetssikringssystem. For så vidt angår deres art og formål bør de holdes adskilt fra de indikatorer og benchmarks, som der henvises til i Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse (11). |
(17) |
Referencerammen kan, hvis den anvendes og videreudvikles af medlemsstaterne, være med til at fremme yderligere forbedring og udvikling af disses erhvervsuddannelsessystemer, støtte til strategier for livslang læring, yderligere integration på det europæiske arbejdsmarked og gennemførelse af EQF samt fremme af en kvalitetsforbedringskultur på alle niveauer, samtidig med at den rige mangfoldighed i de nationale uddannelsessystemer respekteres. |
(18) |
Denne henstilling bør bidrage til at modernisere uddannelsessystemer, forbedre uddannelsernes effektivitet ved at søge at sikre, at folk ikke forlader uddannelsessystemet uden kvalifikationer, forbedre det indbyrdes forhold mellem uddannelse og beskæftigelse, bygge bro mellem formel, ikke-formel og uformel læring og udbygge godkendelse af kvalifikationer på grundlag af erhvervet erfaring, |
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
1) |
at de anvender og videreudvikler den europæiske referenceramme for kvalitetssikring (»referencerammen«), kvalitetskriterierne, de indikative deskriptorer og referenceindikatorerne, der er beskrevet mere indgående i bilag I og II, med henblik på yderligere forbedring og udvikling af deres erhvervsuddannelsessystemer, støtte til strategier for livslang læring og gennemførelse af EQF og det europæiske kvalitetscharter for mobilitet samt fremme af en kvalitetsforbedringskultur og innovation på alle niveauer. Der bør lægges særlig vægt på overgangen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelse |
2) |
at de hver især senest 18. juni 2011 udvikler en tilgang, der har til formål at forbedre kvalitetssikringssystemerne på nationalt plan, hvor dette er hensigtsmæssigt, og at sikre den bedst mulige udnyttelse af referencerammen, idet arbejdsmarkedets parter, regionale og lokale myndigheder og alle andre relevante berørte parter inddrages i overensstemmelse med national lovgivning og praksis |
3) |
at de deltager aktivt i netværket for referencerammen som grundlag for videreudvikling af fælles principper, referencekriterier og -indikatorer, retningslinjer og redskaber til relevante kvalitetsforbedringer af erhvervsuddannelserne på nationalt, regionalt og lokalt plan |
4) |
at de, hvor der ikke allerede forefindes et sådant, opretter et nationalt referencepunkt for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelserne, der er knyttet til de særlige strukturer og krav i hver enkelt medlemsstat, og som i overensstemmelse med national praksis samler eksisterende relevante organer og inddrager arbejdsmarkedets parter og alle relevante berørte parter på nationalt og regionalt plan med henblik på at sikre opfølgning af initiativer. Referencepunkterne bør:
|
5) |
at de foretager en revision af gennemførelsesprocessen hvert fjerde år — en revision, som indarbejdes i hver anden national fremskridtsrapport udarbejdet som led i den fremtidige strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet — på grundlag af referencekriterier, der defineres af netværket for referencerammen i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne. |
STØTTER, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:
1) |
at støtte medlemsstaterne ved gennemførelsen af ovennævnte opgaver, navnlig gennem fremme af samarbejde og gensidig læring, afprøvning og udvikling af vejledningsmateriale og oplysning om kvalitetsudvikling af erhvervsuddannelserne på tværs af medlemsstaterne |
2) |
at fremme og sammen med medlemsstaterne deltage i netværket for referencerammen ved at bidrage til den politiske udvikling på dette område gennem konkrete forslag og initiativer, hvor dette er hensigtsmæssigt |
3) |
at sikre opfølgning af gennemførelsen af denne henstilling ved hvert fjerde år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden, herunder om nødvendigt om en revision af denne henstilling, der foretages i samarbejde med medlemsstaterne og under inddragelse af forskellige interessenter |
4) |
på baggrund af denne rapport og i samarbejde med medlemsstaterne at foretage en evaluering af gennemførelsen af denne henstilling og om nødvendigt en revision heraf. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2009.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
Štefan FÜLE
Formand
(1) EUT C 100 af 30.4.2009, s. 136.
(2) EUT C 325 af 19.12.2008, s. 48.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.5.2009.
(4) EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.
(5) EUT C 104 af 30.4.2004, s. 1.
(6) Kommuniké fra de europæiske undervisningsministres møde i Berlin den 19. september 2003 om virkeliggørelsen af det europæiske område for videregående uddannelse.
(7) Rådets konklusioner om kvalitetssikring af erhvervsuddannelserne af 28. maj 2004.
(8) Kommissionen etablerede det europæiske netværk for kvalitetssikring inden for erhvervsuddannelser i oktober 2005 efter positiv udtalelse fra Det Rådgivende Udvalg for Erhvervsuddannelse. Medlemmerne er udpeget af medlemsstaterne, kandidatlandene, EFTA- og EØS-landene og organisationerne for arbejdsmarkedets parter i Europa efter en nøje fastlagt procedure.
(9) EUT C 298 af 8.12.2006, s. 3.
(10) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
(11) EUT C 311 af 21.12.2007, s. 13.
INDLEDNING TIL BILAGENE
Denne henstilling opretter den europæiske referenceramme for kvalitetssikring (»referencerammen«) omfattende en kvalitetssikrings- og forbedringscirkel (planlægning, gennemførelse, evaluering/vurdering og fornyet gennemgang eller revision) for erhvervsuddannelserne baseret på et sæt udvalgte kvalitetskriterier, deskriptorer og indikatorer, der kan anvendes på kvalitetsstyring for både erhvervsuddannelsessystemer og erhvervsuddannelsesudbydere. Formålet er ikke at indføre nye standarder, men at støtte medlemsstaternes indsats samtidig med, at deres forskellige tilgange bevares.
Referencerammen bør betragtes som en »værktøjskasse«, som de forskellige brugere kan anvende til udvælgelse af de deskriptorer og indikatorer, som de finder mest relevante for kravene i deres særlige kvalitetssikringssystem.
De foreslåede deskriptorer (bilag I) og indikatorer (bilag II) er kun vejledende og kan udvælges og anvendes af brugerne af referencerammen i overensstemmelse med alle eller en del af de eksisterende krav og rammer.
De kan anvendes på grund- og/eller videreuddannelse inden for erhvervsuddannelserne, afhængigt af de relevante individuelle karakteristika, der kendetegner medlemsstaternes erhvervsuddannelsessystemer og typen af udbydere.
De skal anvendes på rent frivillig basis under hensyntagen til den mulige ekstra værdi, de kan tilføre, og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. De bør hverken betragtes som benchmarks eller som et middel til at aflægge rapport om eller drage sammenligninger mellem de forskellige nationale systemers kvalitet og effektivitet. Det er fortsat medlemsstaterne, der har det fulde ansvar for overvågning af disse systemers kvalitet.
BILAG I
DEN EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR KVALITETSSIKRING: KVALITETSKRITERIER OG INDIKATIVE DESKRIPTORER (1)
I dette bilag foreslås fælles kvalitetskriterier og indikative deskriptorer, som kan være til støtte for medlemsstaterne i det omfang, de finder det hensigtsmæssigt, ved indførelsen af referencerammen (2).
Kvalitetskriterier |
Indikative deskriptorer for erhvervsuddannelsessystemer |
Indikative deskriptorer for erhvervsuddannelsesudbydere |
Planlægningen afspejler en strategisk vision, der deles af de relevante berørte parter og omfatter eksplicitte mål/målsætninger, foranstaltninger og indikatorer. |
Der er beskrevet mål/målsætninger på mellemlang og lang sigt for erhvervsuddannelserne, og der er skabt forbindelse med målene på europæisk plan. De relevante berørte parter deltager i fastsættelsen af mål og målsætninger for erhvervsuddannelserne på de forskellige niveauer. Målene fastsættes og overvåges ved hjælp af specifikke indikatorer (succeskriterier). Der er fastsat mekanismer og procedurer med henblik på at fastlægge erhvervsuddannelsesbehovene. Der er udarbejdet en informationspolitik for at sikre optimal spredning af resultaterne af kvalitetssikringen under hensyntagen til nationale/regionale krav til beskyttelse af personoplysninger. Standarder og retningslinjer for anerkendelse, validering og certificering af enkeltpersoners kompetencer er blevet defineret. |
Europæiske, nationale og regionale politiske mål/målsætninger for erhvervsuddannelserne afspejles i de lokale mål, der er fastsat af udbyderne af erhvervsuddannelse. Der er fastsat eksplicitte mål og målsætninger, som overvåges. Der gennemføres løbende høringer af de relevante berørte parter for at udpege specifikke lokale/individuelle behov. Der er foretaget en eksplicit fordeling af ansvarsområderne inden for kvalitetsstyring og -udvikling. Personalet inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægningen, herunder kvalitetsudviklingen. Erhvervsuddannelsesudbyderne planlægger samarbejdsinitiativer med andre erhvervsuddannelsesudbydere. De relevante berørte parter deltager i processen for analyse af lokale behov. Erhvervsuddannelsesudbyderne har udarbejdet et eksplicit og gennemsigtigt kvalitetssikringssystem. |
Gennemførelsesplaner, som omfatter eksplicitte principper, udarbejdes i samråd med de berørte parter. |
Gennemførelsesplanerne udarbejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, erhvervsuddannelsesudbyderne og andre relevante berørte parter på forskellige niveauer. I gennemførelsesplanerne tages der hensyn til de krævede ressourcer, brugernes kapacitet og de redskaber og retningslinjer, der kan give den nødvendige støtte. Der er udarbejdet retningslinjer og standarder for gennemførelsen på forskellige niveauer. Gennemførelsesplanerne omfatter specifik støtte til uddannelse af lærere og undervisere. Beskrivelsen af erhvervsuddannelsesudbydernes ansvarsområder i forbindelse med gennemførelsesprocessen er eksplicit og gennemsigtig. Der er udarbejdet en national og/eller regional referenceramme for kvalitetssikring, som omfatter retningslinjer og kvalitetsstandarder for erhvervsuddannelsesudbyderniveauet for at fremme løbende forbedringer og selvregulering. |
Der foretages en passende intern fordeling af ressourcerne med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i gennemførelsesplanerne. Relevante og brede partnerskaber støttes eksplicit med henblik på at gennemføre de planlagte foranstaltninger. Den strategiske plan for udvikling af personalets kompetencer beskriver behovet for uddannelse af lærere og undervisere. Personalet deltager regelmæssigt i erhvervsuddannelserne og udvikler samarbejde med relevante eksterne berørte parter for at støtte kapacitetsopbygningen og kvalitetsforbedringen og at forbedre resultaterne. |
Der gennemføres regelmæssig evaluering af resultaterne og processerne suppleret med målinger. |
Der er fastlagt en evalueringsmetode, som dækker intern og ekstern evaluering. Det er vedtaget og klart beskrevet, at de berørte parter skal inddrages i overvågnings- og evalueringsprocessen. De nationale/regionale standarder og processer for kvalitetsforbedring og -sikring er relevante og i overensstemmelse med branchens behov. Systemerne gøres til genstand for selvevaluering og intern og ekstern revision, alt efter omstændighederne. Der er indført alarmsystemer. Der anvendes resultatindikatorer. Der gennemføres relevant, regelmæssig og sammenhængende dataindsamling for at måle resultaterne og udpege områder, der skal forbedres. Der er udarbejdet passende dataindsamlingsmetoder, f.eks. spørgeskemaer og indikatorer/målemetoder. |
Der gennemføres periodisk selvevaluering i henhold til nationale og regionale regler eller på erhvervsuddannelsesudbydernes initiativ. Evalueringen og revisionen dækker processer og resultater af uddannelsen, herunder en vurdering af elevernes/de studerendes tilfredshed og personalets indsats og tilfredshed. Evalueringen og revisionen omfatter tilstrækkelige og effektive mekanismer til inddragelse af interne og eksterne berørte parter. Der er indført alarmsystemer. |
Revision |
Procedurerne, mekanismerne og redskaberne til revision er defineret på alle niveauer. Processerne revideres regelmæssigt, og der udarbejdes handlingsplaner for forandringer. Systemerne tilpasses i overensstemmelse hermed. Oplysninger om resultaterne af evalueringen offentliggøres. |
Elevernes/de studerendes feedback vedrørende deres individuelle læringserfaringer og vedrørende lærings- og undervisningsmiljø indsamles. Dette anvendes sammen med undervisernes feedback som input til yderligere foranstaltninger. Oplysninger om resultaterne af evalueringen offentliggøres i brede kredse. Procedurerne for feedback og revision udgør en del af en strategisk læringsproces i organisationen. Resultaterne af evalueringsprocessen drøftes med relevante berørte parter, og der udarbejdes passende handlingsplaner. |
(1) Definitionerne i denne henstilling er baseret på Cedefops glossar vedrørende kvalitet inden for erhvervsuddannelse (arbejdsdokument, november 2003).
(2) Der kan findes endnu et sæt udvalgte kvalitetsindikatorer i bilag II.
BILAG II
ET SÆT UDVALGTE KVALITETSINDIKATORER FOR VURDERING AF KVALITETEN I ERHVERVSUDDANNELSER, DER KAN ANVENDES SOM REFERENCE
I dette bilag foreslås et omfattende sæt udvalgte kvalitetsindikatorer, der kan støtte evaluering og kvalitetsforbedring af erhvervsuddannelsessystemer og/eller erhvervsuddannelsesudbydere. Dette sæt indikatorer vil blive videreudviklet gennem europæisk samarbejde på bilateralt og/eller multilateralt plan og på grundlag af europæiske data og nationale registre.
For så vidt angår deres art og formål bør de holdes adskilt fra de indikatorer og benchmarks, som der henvises til i Rådets konklusioner af 25. maj 2007 om et sammenhængende sæt indikatorer og benchmarks til overvågning af udviklingen i retning af opfyldelse af Lissabonmålene inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Endvidere omfatter oversigten over indikatorer ikke aggregerede indikatorer på nationalt plan i tilfælde, hvor disse ikke eksisterer eller er vanskelige at fremskaffe. På nationalt plan kan sådanne indikatorer samles på et senere tidspunkt på grundlag af en fælles aftale mellem medlemsstaterne, Kommissionen og netværket for den europæiske referenceramme for kvalitetssikring.
Indikator |
Indikatortype |
Politikkens formål |
||||
Overordnede indikatorer for kvalitetssikring |
||||||
Nr. 1 Kvalitetssikringssystemernes relevans for erhvervsuddannelsesudbyderne:
|
Kontekstindikator/inputindikator |
Fremme af en kultur præget af kvalitetsforbedring blandt erhvervsuddannelsesudbydere Forøgelse af gennemsigtigheden af erhvervsuddannelsernes kvalitet Øget gensidig tillid, hvad angår erhvervsuddannelserne |
||||
Nr. 2 Investering i uddannelse for undervisere:
|
Inputindikator/procesindikator |
Fremme af lærernes og undervisernes engagement i kvalitetsudviklings-processen inden for erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelsernes evne til at reagere på ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel Forbedring af den enkeltes læringskapacitetsopbygning Forbedring af elevernes/de studerendes resultater |
||||
Indikatorer, der supplerer kvalitetsmålsætningerne for erhvervsuddannelsespolitikkerne |
||||||
Nr. 3 Deltagelse i erhvervsuddannelsesprogrammer: Antal deltagere i erhvervsuddannelsesprogrammer (1) opdelt efter programtype og de individuelle kriterier (2) |
Inputindikator/procesindikator/outputindikator |
Opnåelse af grundlæggende oplysninger om erhvervsuddannelsernes tiltrækningskraft på erhvervsuddannelsessystem- og erhvervuddannelsesudbyderniveau Målretning af støtten for at øge adgangen til erhvervsuddannelserne, herunder også for dårligt stillede grupper |
||||
Nr. 4 Andel af deltagerne, som færdiggør erhvervsuddannelsesprogrammerne: Antal personer, som har færdiggjort et helt erhvervsuddannelsesprogram/opgivet et erhvervsuddannelsesprogram, opdelt efter programtype og de individuelle kriterier |
Procesindikator/outputindikator/resultatindikator |
Opnåelse af grundlæggende oplysninger om uddannelsesmæssige resultater og erhvervsuddannelses-processens kvalitet Beregning af den andel af elever/studerende, der forlader skolen i utide, set i forhold til andelen af deltagere Støtte til vellykket gennemførelse af uddannelsesforløb som et af de vigtigste mål for kvalitet i erhvervsuddannelserne Støtte til særlige uddannelsesforløb, herunder for dårligt stillede grupper |
||||
Nr. 5 Antal personer, der er kommet i arbejde efter færdiggørelse af et erhvervsuddannelsesprogram:
|
Resultatindikator |
Fremme af beskæftigelsesegnethed Forbedring af erhvervsuddannelsernes evne til at reagere på ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel Støtte til særlige uddannelsesforløb, herunder for dårligt stillede grupper |
||||
Nr. 6 Udnyttelse af de opnåede færdigheder på arbejdspladsen:
|
Resultatindikator (blanding af kvalitative og kvantitative data) |
Forbedring af beskæftigelsesegnethed Forbedring af erhvervsuddannelsernes evne til at reagere på ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel Støtte til særlige uddannelsesforløb, herunder for dårligt stillede grupper |
||||
Kontekstoplysninger |
||||||
Nr. 7 Arbejdsløshed (4) i henhold til individuelle kriterier |
Kontekstindikator |
Baggrundsoplysninger, der kan anvendes, når der træffes politiske beslutninger om erhvervsuddannelsessystemerne |
||||
Nr. 8 Udsatte grupper:
|
Kontekstindikator |
Baggrundsoplysninger, der kan anvendes, når der træffes politiske beslutninger om erhvervsuddannelsessystemerne Forbedring af adgangen til erhvervsuddannelserne for dårligt stillede grupper Støtte til særlige uddannelsesforløb for dårligt stillede grupper |
||||
Nr. 9 Mekanismer til fastlæggelse af arbejdsmarkedets behov for erhvervsuddannelse:
|
Kontekstindikator/inputindikator (kvalitative oplysninger) |
Forbedring af erhvervsuddannelsernes evne til at reagere på ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel Fremme af beskæftigelsesegnethed |
||||
Nr. 10 Ordninger for fremme af bedre adgang til erhvervsuddannelserne:
|
Procesindikator (kvalitative oplysninger) |
Forbedring af adgangen til erhvervsuddannelserne, herunder også for dårligt stillede grupper Støtte til særlige uddannelsesforløb |
(1) For grundforløbet inden for erhvervsuddannelser: Der skal gennemføres seks ugers erhvervsuddannelse, før en elev/studerende kan betragtes som deltager.
For livslang læring: andel af befolkningen, der deltager i formelle erhvervsuddannelsesprogrammer.
(2) Bortset fra grundlæggende oplysninger om køn og alder kan der også anvendes andre sociale kriterier som f.eks. antal elever, der forlader skolen i utide, bedste uddannelsesmæssige resultater, indvandrere, handicappede, arbejdsløshedsperiodens varighed osv.
(3) For grundforløbet inden for erhvervsuddannelser: herunder oplysninger om situationen for personer, der forlader uddannelsen.
(4) Definition i henhold til ILO og OECD: arbejdsløse i aldersgruppen 15-74, som aktivt søger beskæftigelse og er rede til at påtage sig et arbejde.
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/11 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS HENSTILLING
af 18. juni 2009
om etablering af det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (ECVET)
(EØS-relevant tekst)
2009/C 155/02
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION —
som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4,
som henviser til forslag fra Kommissionen,
som henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
som henviser til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
som tager følgende i betragtning:
(1) |
Udvikling og anerkendelse af borgernes viden, kvalifikationer og kompetencer er af afgørende betydning for deres personlige og faglige udvikling samt for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den sociale samhørighed i Fællesskabet. I den forbindelse bør denne udvikling og anerkendelse lette den tværnationale mobilitet for arbejdstagere og lærende og bidrage til en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på det europæiske arbejdsmarked. Deltagelse i livslang læring på tværs af grænserne for alle samt overførsel, anerkendelse og akkumulering af den enkeltes læringsresultater, som er erhvervet i formelle, ikke-formelle og uformelle sammenhænge, bør derfor støttes og forbedres på Fællesskabsniveau. |
(2) |
Det blev på det Europæiske Råds møde i Lissabon i 2000 konkluderet, at øget gennemsigtighed i kvalifikationer skulle være et af de hovedelementer, der er nødvendige for en tilpasning af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Fællesskabet til kravene i det videnbaserede samfund. Endvidere understregede Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002 betydningen af øget gennemsigtighed og af metoder til anerkendelse af erhvervsuddannelser. |
(3) |
Erhvervsuddannelsessystemer, der er et af hovedområderne inden for livslang læring, er direkte forbundet med almen og højere uddannelse samt med de enkelte medlemsstaters beskæftigelses- og socialpolitikker. Gennem deres tværsektorielle virkninger fremmer de ikke alene den europæiske økonomis konkurrenceevne og opfyldelsen af arbejdsmarkedets behov, men også den sociale samhørighed, ligestilling og borgernes deltagelse og engagement. |
(4) |
I Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse (4) (»Københavnprocessen«) og i Rådets og Kommissionens fælles midtvejsrapport fra 2004 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 (5), understreges betydningen af et meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse, mens Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport fra 2008 (6) understreger nødvendigheden af at øge bestræbelserne på at forbedre erhvervsuddannelsernes kvalitet og gøre dem mere attraktive. |
(5) |
I konklusionerne fra 15. november 2004 fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de fremtidige prioriteringer inden for et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse ad, prioriterede man udvikling og gennemførelse af et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse for at give lærende mulighed for at bygge videre på resultater fra deres uddannelsesforløb ved skift mellem forskellige erhvervsuddannelsessystemer. |
(6) |
Formålet med denne henstilling er at etablere et europæisk meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (»ECVET«), der skal lette overførsel, anerkendelse og akkumulering af de vurderede læringsresultater hos enkeltpersoner, der ønsker at opnå en kvalifikation. Dette vil forbedre den generelle forståelse af borgernes læringsresultater og deres gennemsigtighed, transnationale mobilitet og muligheden for overførsel mellem og i givet fald internt i medlemsstaterne i et område for livslang læring uden grænser og vil også forbedre mobiliteten og muligheden for overførsel af kvalifikationer på nationalt plan mellem forskellige sektorer af økonomien og inden for arbejdsmarkedet. Endvidere vil det bidrage til udvikling og udvidelse af det europæiske samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. |
(7) |
ECVET bør bygge på de principper og tekniske specifikationer, der er anført i bilag II. Endvidere bør ECVET bygge på de fælles principper for kvalitetssikring, som er anført i Rådets konklusioner af 28. maj 2004 om kvalitetssikring i erhvervsuddannelse og Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. juni 2009 om etablering af en europæisk referenceramme for kvalitetssikring for erhvervsuddannelser (7). |
(8) |
ECVET finder anvendelse på alle læringsresultater, som principielt skal kunne erhverves gennem en lang række forskellige uddannelsesforløb på alle niveauer i den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (»EQF«) og herefter blive overført og anerkendt. Denne henstilling bidrager derfor til de mere brede mål om at fremme livslang læring og at øge indslusningen på arbejdsmarkedet, åbenhed for så vidt angår mobilitet samt social integration af arbejdstagere og lærende. Den letter især både udviklingen af fleksible og individualiserede forløb og anerkendelsen af de læringsresultater, der erhverves gennem uformel og ikke-formel læring. |
(9) |
Gennemsigtige principper for kvalitetssikring, udveksling af oplysninger og udvikling af partnerskaber mellem institutioner med ansvar for kvalifikationer, udbydere af erhvervsuddannelse og andre relevante aktører, bør medvirke til at opbygge gensidig tillid og lette gennemførelsen af denne henstilling. |
(10) |
Denne henstilling bør gøre det lettere at skabe kompatibilitet, sammenlignelighed og komplementaritet mellem de meritsystemer, der anvendes i erhvervsuddannelser og i det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (»ECTS«), som anvendes inden for sektoren for videregående uddannelser, og bør således bidrage til større muligheder for et skift mellem uddannelsesniveauer i overensstemmelse med national lovgivning og praksis. |
(11) |
Valideringen af vurderede ikke-formelle og uformelle læringsresultater bør støttes i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 28. maj 2004 om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring. |
(12) |
Denne henstilling supplerer Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (8), som opfordrer medlemsstaterne til at fremme tætte forbindelser mellem EQF og eksisterende eller kommende europæiske systemer til overførsel og akkumulering af merit inden for videregående uddannelser og erhvervsuddannelse. EQF's vigtigste mål er at øge gennemsigtigheden, sammenligneligheden og muligheden for overførsel af erhvervede kvalifikationer, mens ECVET sigter mod at gøre det lettere at overføre og at få anerkendt og akkumuleret enkeltpersoners læringsresultater i deres indsats for at opnå en kvalifikation. |
(13) |
I denne henstilling tages der hensyn til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass) (9) og til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet (10). |
(14) |
Denne henstilling bør gøre det lettere om nødvendigt at inddrage kompetente lokale og regionale myndigheder i arbejdet med at koble nationale eller andre referencerammer og -systemer for kvalifikationer til ECVET. |
(15) |
Denne henstilling berører ikke Europa-Parlaments og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (11), hvor både den relevante nationale myndighed og den vandrende arbejdstager gives rettigheder og pålægges forpligtelser. Anvendelsen af ECVET bør ikke have følger for adgangen til arbejdsmarkedet i de tilfælde, hvor erhvervsmæssige kvalifikationer er blevet anerkendt i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF. ECVET giver endvidere ikke borgerne nogen ny ret til at opnå automatisk anerkendelse af hverken læringsresultater eller point. |
(16) |
Indførelse og gennemførelse af ECVET er frivillig i henhold til traktatens artikel 149 og 150 og kan derfor kun ske i overensstemmelse med de eksisterende nationale love og bestemmelser. |
(17) |
Målene for denne henstilling, nemlig at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter, at lette samarbejde mellem dem, at øge gennemsigtighed og at fremme mobilitet og livslang læring, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne henstilling ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, for så vidt den ikke erstatter eller fastsætter nationale kvalifikationssystemer, kvalifikationer eller nationale meritsystemer, ikke foreskriver specifikke læringsresultater eller en enkeltpersons kompetencer, og ikke har som mål eller krav, at kvalifikationssystemer skal opdeles eller harmoniseres — |
HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE:
1) |
at fremme det europæiske meritoverførselssystem for erhvervsuddannelse (»ECVET«) som beskrevet i bilag I og II, på alle niveauer af EQF med henvisning til erhvervsuddannelseskvalifikationer, for at lette tværnational mobilitet og anerkendelse af læringsresultater inden for erhvervsuddannelse og livslang læring uden grænser |
2) |
at skabe de nødvendige betingelser og vedtage foranstaltninger, hvis det er hensigtsmæssigt, så det er muligt fra 2012, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og på grundlag af forsøg og afprøvning, gradvist at indføre og anvende ECVET inden for erhvervsuddannelse og uddannelseskvalifikationer på alle niveauer af EQF med henblik på overførsel, anerkendelse og akkumulering af enkeltpersoners læringsresultater, som er erhvervet i en formel og, hvor det er hensigtsmæssigt, i en ikke-formel eller uformel sammenhæng |
3) |
at støtte udviklingen af nationale og europæiske partnerskaber og netværk, som omfatter de institutioner og myndigheder, der er ansvarlige for kvalifikationer og diplomer, udbydere af erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører, der beskæftiger sig med afprøvning, gennemførelse og fremme af ECVET |
4) |
at sikre, at aktører og enkeltpersoner inden for erhvervsuddannelse har adgang til oplysninger og vejledning i anvendelse af ECVET, og samtidig at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Endvidere at sikre, at anvendelsen af ECVET på kvalifikationer offentliggøres på passende vis af de kompetente myndigheder, og at tilhørende »Europass«-dokumenter, som udstedes af de kompetente myndigheder, indeholder klare, relevante oplysninger |
5) |
i overensstemmelse med national lovgivning og praksis at anvende de fælles principper for kvalitetssikring i erhvervsuddannelse fastsat i Rådets konklusioner af 28. maj 2004 om kvalitetssikring i erhvervsuddannelse ved brug af ECVET, især i forbindelse med vurdering, validering og anerkendelse af læringsresultater |
6) |
at sikre, at koordinations- og overvågningsmekanismer fungerer på de rette niveauer i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats lovgivning, struktur og krav for at sikre kvaliteten, gennemsigtigheden og den nødvendige sammenhæng i de initiativer, der tages til gennemførelse af ECVET, |
OG STØTTER, AT KOMMISSIONEN HAR TIL HENSIGT:
1) |
at støtte medlemsstaterne i udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i punkt 1-6, og i anvendelsen af principperne og de tekniske specifikationer i ECVET, jf. bilag II, især ved at skabe bedre betingelser for afprøvning, samarbejde, gensidig læring, fremstød og lancering af informations- og høringstiltag og samtidig sikre adgang til vejledningsmateriale for alle interesserede borgere |
2) |
at udvikle brugervejledninger og redskaber og tilpasse de relevante Europass-dokumenter i samarbejde med medlemsstaterne, nationale og europæiske eksperter og brugere, at udvikle ekspertise til fremme af kompatibiliteten og komplementariteten mellem ECVET og ECTC, som anvendes i sektoren for videregående uddannelser i samarbejde med eksperter i og brugere af erhvervsuddannelser og videregående uddannelser på europæisk og nationalt plan, og løbende at sørge for oplysninger om udviklingen af ECVET |
3) |
at fremme og sammen med medlemsstaterne deltage i et europæisk ECVET-netværk, som inddrager relevante aktører fra erhvervsuddannelserne og nationale kompetente institutioner med henblik på at formidle og støtte ECVET internt i medlemsstaterne og at oprette en holdbar platform for udveksling af oplysninger og erfaringer mellem medlemsstaterne; at oprette en ECVET-brugergruppe inden for dette netværk for at bidrage til en ajourføring af brugervejledningen og til kvaliteten og den overordnede sammenhæng i samarbejdsprocessen ved gennemførelsen af ECVET |
4) |
at overvåge og følge op på gennemførte handlinger, herunder resultaterne af forsøg og afprøvning og, efter at der i samarbejde med medlemsstaterne er gennemført en vurdering og evaluering af disse handlinger, at aflægge rapport senest den 18. juni 2014 til Europa-Parlamentet og Rådet om de indhøstede erfaringer og følgerne for fremtiden, herunder om nødvendigt en revision og tilpasning af denne henstilling, der omfatter ajourføring af bilagene og vejledningsmaterialet i samarbejde med medlemsstaterne. |
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juni 2009.
På Europa-Parlamentets vegne
H.-G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
Štefan FÜLE
Formand
(1) EUT C 100 af 30.4.2009, s. 140.
(2) EUT C 325 af 19.12.2008, s. 48.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.5.2009.
(4) EFT C 13 af 18.1.2003, s. 2.
(5) EUT C 104 af 30.4.2004, s. 1.
(6) EUT C 86 af 5.4.2008, s. 1.
(7) Se side 1 i denne EUT.
(8) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1.
(9) EUT L 390 af 31.12.2004, s. 6.
(10) EUT L 394 af 30.12.2006, s. 5.
(11) EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
BILAG I
DEFINITIONER
I denne henstilling forstås ved:
a) |
»Kvalifikation«: et formelt resultat af en vurderings- og valideringsproces, der opnås, når en kompetent myndighed fastslår, at en person har erhvervet læringsresultater i henhold til bestemte standarder. |
b) |
»Læringsresultater«: opgørelser over, hvad en lærende ved, forstår, og er i stand til at udføre efter en afsluttet læringsproces, og som defineres i form af viden, kvalifikationer og kompetence. |
c) |
»Læringsenheder« (enhed): en del af en kvalifikation, der består af et sammenhængende sæt af viden, kvalifikationer og kompetence, som kan vurderes og valideres. |
d) |
»Merit for læringsresultater« (merit): et sæt af en persons læringsresultater, som er blevet vurderet, og som kan akkumuleres til en kvalifikation eller overføres til andre uddannelsesprogrammer eller kvalifikationer. |
e) |
»Kompetent institution«: en institution, som er ansvarlig for udformning og tildeling af kvalifikationer eller for anerkendelse af enheder eller andre funktioner i forbindelse med ECVET, såsom tildeling af ECVET-point i forbindelse med kvalifikationer og enheder, vurdering, validering og anerkendelse af læringsresultater i henhold til bestemmelser og praksis i de deltagende lande. |
f) |
»Vurdering af læringsresultater«: de metoder og processer, der er anvendt for at fastslå, i hvilket omfang en lærende faktisk har erhvervet en særlig viden, særlige kvalifikationer og særlig kompetence. |
g) |
»Validering af læringsresultater«: den proces der bekræfter, at visse vurderede læringsresultater, som en lærende har erhvervet, svarer til de specifikke resultater, der kan kræves for en enhed eller en kvalifikation. |
h) |
»Anerkendelse af læringsresultater«: den proces, hvor de erhvervede læringsresultater officielt bekræftes ved tildeling af enheder eller kvalifikationer. |
i) |
»ECVET-point«: læringsresultaternes samlede vægt i en kvalifikation og den relative vægt af enheder i forhold til kvalifikationen, udtrykt i tal. |
BILAG II
ECVET — PRINCIPPER OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER
ECVET er en teknisk ramme for overførsel, anerkendelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, akkumulering af enkeltpersoners læringsresultater med henblik på erhvervelse af en kvalifikation. ECVET-redskaber og -metoder omfatter beskrivelsen af kvalifikationer i form af læringsenheder med tilhørende point, en overførsels- og akkumuleringsproces og supplerende dokumenter såsom uddannelsesaftaler, resultatoversigter og ECVET-brugervejledninger.
ECVET skal gøre det lettere at anerkende læringsresultater i overensstemmelse med national lovgivning i forbindelse med mobilitet med henblik på erhvervelse af en kvalifikation. Det bemærkes, at ECVET ikke giver borgerne nogen ny ret til at opnå automatisk anerkendelse af hverken læringsresultater eller point. Anvendelsen heraf for en given kvalifikation er i overensstemmelse med den lovgivning og de regler og bestemmelser, der gælder i medlemsstaterne, og bygger på følgende principper og tekniske specifikationer:
1. Læringsenheder
En enhed indgår som et element i kvalifikationen og består af et sammenhængende sæt af viden, kvalifikationer og kompetence, som kan vurderes og valideres med en række tilhørende ECVET-point. En kvalifikation omfatter principielt flere enheder og består af hele sættet af enheder. En lærende kan således erhverve en kvalifikation ved at akkumulere de nødvendige enheder, der er erhvervet i forskellige lande og i forskellige sammenhænge (formelt og, hvor det er hensigtsmæssigt, ikke-formelt og uformelt), idet national lovgivning vedrørende akkumulering af enheder og anerkendelse af læringsresultater skal overholdes.
De enheder, som udgør en kvalifikation, bør være:
— |
beskrevet tydeligt og forståeligt med henvisninger til den viden, de kvalifikationer og de kompetencer, de omfatter |
— |
opstillet og struktureret sammenhæng med hensyn til den overordnede kvalifikation |
— |
opbygget således, at der er mulighed for en opdelt vurdering og validering af enhedens læringsresultater. |
En enhed kan være knyttet specifikt til en enkelt kvalifikation eller være fælles for flere kvalifikationer. De forventede læringsresultater, som udgør en enhed, kan erhverves, uanset hvor eller hvordan disse er erhvervet. En enhed må således ikke forveksles med et element i et formelt uddannelsesprogram eller uddannelsesudbud.
Bestemmelserne og procedurerne for fastlæggelse af læringsenhedernes karakteristika og for kombinering og akkumulering af enheder i forbindelse med en given kvalifikation fastlægges af de kompetente institutioner og partnere, der er inddraget i uddannelsesprocessen, i henhold til nationale eller regionale regler.
Specifikationerne vedrørende en enhed bør omfatte:
— |
den generelle betegnelse for enheden |
— |
i givet fald den generelle betegnelse for den kvalifikation (eller de kvalifikationer), som enheden vedrører |
— |
en henvisning til kvalifikationen i henhold til EQF-niveau og, hvis det er hensigtsmæssigt, niveauet for den nationale referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (»NQF-niveau«) og ligeledes anførelse af ECVET–meritpointene i forbindelse med denne kvalifikation |
— |
de læringsresultater, som enheden omfatter |
— |
procedurerne og kriterierne for vurdering af disse læringsresultater |
— |
ECVET-pointene i forbindelse med denne enhed |
— |
hvis relevant enhedens gyldighedsperiode. |
2. Overførsel og akkumulering af læringsresultater, ECVET-partnerskaber
I ECVET vurderes læringsenheder, der er erhvervet i én sammenhæng, for efter en positiv vurdering at blive overført til en anden sammenhæng. Resultaterne valideres i denne anden sammenhæng og anerkendes af den kompetente institution som en del af kravene til den kvalifikation, som den lærende ønsker at erhverve. Læringsenheder kan så akkumuleres med henblik på denne kvalifikation i overensstemmelse med nationale eller regionale regler. Procedurer og retningslinjer for vurderingen, valideringen, akkumuleringen og anerkendelsen af læringsenheder udformes af de relevante kompetente institutioner og partnere, der er inddraget i uddannelsesprocessen.
Meritoverførsel på grundlag af ECVET og anvendt på læringsresultater, der er erhvervet i formelle læringssammenhænge, bør fremmes ved at etablere partnerskaber og netværk, som inddrager kompetente institutioner, der hver især inden for deres eget område bemyndiges til at godkende kvalifikationer eller enheder eller at give merit for erhvervede læringsresultater med henblik på overførsel og validering.
Målet med oprettelsen af partnerskaber er:
— |
at skabe en generel ramme for samarbejde og netværk mellem partnere, som fastlagt i aftalememorandaer, hvorved der skabes et klima af gensidig tillid |
— |
at assistere partnere med at udforme specifikke ordninger for meritoverførsel for lærende. |
I aftalememorandummet bør det bekræftes, at partnerne:
— |
accepterer modpartens status som kompetent institution |
— |
accepter modpartens kvalitetssikring, vurdering, validering og anerkendelseskriterier og -procedurer som tilfredsstillende med henblik på meritoverførsel |
— |
når til enighed om betingelserne for partnerskabets arbejde, såsom mål, varighed og ordninger for en revision af aftalememorandummet |
— |
er enige om sammenlignelighed af kvalifikationer med henblik på overførsel af merit med anvendelse af de af EQF fastlagte referenceniveauer |
— |
udpeger andre aktører og kompetente institutioner, som kan blive inddraget i den pågældende proces og deres funktioner. |
Ved anvendelse af ECVET på læringsresultater, der er erhvervet i en ikke-formel og uformel læringssammenhæng eller uden for rammerne af et aftalememorandum bør den kompetente institution, der er bemyndiget til at godkende kvalifikationer eller enheder eller til at give merit, fastlægge procedurer og mekanismer for identifikation, validering og anerkendelse af disse læringsresultater ved at godkende de tilhørende enheder og de medfølgende ECVET-point.
3. Uddannelsesaftale og personlig resultatoversigt
Ved anvendelse af meritoverførsel, der omfatter to partnere og en bestemt mobil lærende, indgås en uddannelsesaftale mellem de to kompetente institutioner, der er inddraget i uddannelses- og valideringsprocessen, og den lærende inden for rammerne af et aftalememorandum. Uddannelsesaftalen bør:
— |
sondre mellem den kompetente »hjeminstitution« og »værtsinstitutionen« (1) |
— |
specificere de særlige vilkår for en mobilitetsperiode, såsom den lærendes identitet, varigheden af mobilitetsperioden, de forventede læringsresultater og de tilhørende ECVET-point. |
I uddannelsesaftalen bør det fastlægges, at hvis den lærende har erhvervet de forventede læringsresultater, og hvis disse er vurderet positivt af »værtsinstitutionen«, bør »hjeminstitutionen« validere og anerkende dem som en del af kravene til en kvalifikation, i henhold til de bestemmelser og procedurer, som den kompetente institution har fastlagt.
Overførsel mellem partnere kan finde anvendelse på læringsresultater, der er erhvervet i en formel og, hvor det er hensigtsmæssigt, i en ikke-formel eller uformel sammenhæng. Overførslen af merit for erhvervede læringsresultater sker i tre faser:
— |
»Værtsinstitutionen« vurderer de erhvervede læringsresultater og giver den lærende merit. De erhvervede læringsresultater og de tilhørende ECVET-point noteres i den lærendes »personlige resultatoversigt« (2). |
— |
»Hjeminstitutionen« validerer meritten som brugbar i opgørelsen over den lærendes resultater. |
— |
»Hjeminstitutionen« anerkender herefter de erhvervede læringsresultater. Denne anerkendelse giver anledning til godkendelse af enheder og tilhørende ECVET-point i henhold til bestemmelserne i »hjeminstitutionens« system. |
Den kompetente »hjeminstitutions« validering og anerkendelse afhænger af den kompetente »værtsinstitutions« positive vurdering af læringsresultaterne i overensstemmelse med de aftalte procedurer og kriterier for kvalitetssikring.
4. ECVET-point
ECVET-pointene giver supplerende oplysninger om kvalifikationer og enheder i form af tal. Løsrevet fra de erhvervede læringsresultater for den særlige kvalifikation, som pointene henviser til, har de ingen selvstændig værdi; de repræsenterer erhvervelse og akkumulering af enheder. For at muliggøre et fælles tiltag ved anvendelse af ECVET-point bruges en aftale, i henhold til hvilken der gives 60 point for læringsresultater, som erhverves på et år ved en formel erhvervsuddannelse på fuldtid.
I ECVET er der normalt to faser ved tildeling af point: først tildeles ECVET-pointene en kvalifikation som helhed og derefter til enhederne i kvalifikationen. Ved en given kvalifikation bruges en formel læringssammenhæng som reference, og på grundlag af aftalen tildeles det samlede antal point for denne kvalifikation. Ud af dette samlede antal ECVET-point gives ECVET pointene herefter til den enkelte enhed, afhængigt af dennes vægt i kvalifikationen.
Ved kvalifikationer, som ikke kan henføres til et formelt uddannelsesforløb, kan meritpoint i ECVET gives i form af et skøn på grundlag af en sammenligning med en anden kvalifikation, som vedrører en formel sammenhæng. For at sikre, at kvalifikationerne er sammenlignelige, bør den kompetente institution henvise til det tilsvarende EQF-niveau eller eventuelt NQF-niveauet eller til ligheden af læringsresultaterne inden for et nært beslægtet erhvervsområde.
Den relative vægt af en enhed af læringsresultater i forbindelse med en kvalifikation bør fastsættes ud fra følgende kriterier eller en kombination heraf:
— |
den relative betydning af de læringsresultater, som udgør enheden, for deltagelse på arbejdsmarkedet, højnelse af kvalifikationsniveau eller for social integration |
— |
kompleksiteten, dækningsområdet og omfanget af enhedens læringsresultater |
— |
den nødvendige indsats hos en lærende for at erhverve den viden, de kvalifikationer og den kompetence, som kræves til denne enhed. |
Den relative vægt af enhver given enhed, der er fælles for flere kvalifikationer, udtrykt i ECVET-point, kan variere fra en kvalifikation til en anden.
Tildeling af ECVET-point udgør normalt en del af udformningen af kvalifikationer og enheder. De beregnes af den kompetente institution, som er ansvarlig for udformningen og ajourføringen af kvalifikationen, eller som har fået en særlig bemyndigelse til denne opgave. I lande, hvor der allerede findes et nationalt pointsystem, sørger de relevante kompetente institutioner for ordninger for omregning af nationale meritpoint til ECVET-point.
Erhvervelsen af en kvalifikation eller en enhed medfører tildeling af de tilhørende ECVET-point, uafhængigt af hvor meget tid der er anvendt for at opnå denne kvalifikation eller enhed.
Normalt medfører overførsel af en enhed, at de tilsvarende ECVET-point overføres, således at de indgår, når de overførte læringsresultater anerkendes i overensstemmelse med nationale eller regionale regler. Om nødvendigt er det den kompetente institution, der tager op til fornyet overvejelse, om der skal tages hensyn til ECVET-pointene, forudsat at bestemmelserne og metoderne, som er fastlagt med henblik herpå, er gennemsigtige og underbygget med principper for kvalitetssikring.
Enhver kvalifikation erhvervet gennem ikke-formel eller uformel læring, hvor der kan henvises til et formelt uddannelsesforløb, og de tilsvarende enheder, har de samme ECVET-point som reference, eftersom det er de samme læringsresultater, som den lærende har erhvervet.
(1) »Hjeminstitutionen« er den institution, som validerer og anerkender de læringsresultater, den lærende har erhvervet. »Værtsinstitutionen« er den institution, som udbyder undervisningen, der fører til de pågældende læringsresultater, og som vurderer de erhvervede læringsresultater.
(2) En personlig resultatoversigt er et dokument, som detaljeret viser den lærendes vurderede læringsresultater, enheder og tildelte ECVET-point.
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
Kommissionen
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/19 |
Euroens vekselkurs (1)
7. juli 2009
2009/C 155/03
1 euro =
|
Valuta |
Kurs |
USD |
amerikanske dollar |
1,4019 |
JPY |
japanske yen |
133,61 |
DKK |
danske kroner |
7,4465 |
GBP |
pund sterling |
0,86380 |
SEK |
svenske kroner |
10,9650 |
CHF |
schweiziske franc |
1,5181 |
ISK |
islandske kroner |
|
NOK |
norske kroner |
9,0565 |
BGN |
bulgarske lev |
1,9558 |
CZK |
tjekkiske koruna |
25,882 |
EEK |
estiske kroon |
15,6466 |
HUF |
ungarske forint |
273,20 |
LTL |
litauiske litas |
3,4528 |
LVL |
lettiske lats |
0,6971 |
PLN |
polske zloty |
4,3740 |
RON |
rumænske leu |
4,2117 |
TRY |
tyrkiske lira |
2,1593 |
AUD |
australske dollar |
1,7484 |
CAD |
canadiske dollar |
1,6223 |
HKD |
hongkongske dollar |
10,8648 |
NZD |
newzealandske dollar |
2,1996 |
SGD |
singaporeanske dollar |
2,0420 |
KRW |
sydkoreanske won |
1 784,41 |
ZAR |
sydafrikanske rand |
11,1837 |
CNY |
kinesiske renminbi yuan |
9,5788 |
HRK |
kroatiske kuna |
7,3425 |
IDR |
indonesiske rupiah |
14 374,43 |
MYR |
malaysiske ringgit |
4,9746 |
PHP |
filippinske pesos |
67,591 |
RUB |
russiske rubler |
44,0625 |
THB |
thailandske bath |
47,794 |
BRL |
brasilianske real |
2,7321 |
MXN |
mexicanske pesos |
18,5100 |
INR |
indiske rupee |
67,6140 |
(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.
V Udtalelser
ADMINISTRATIVE PROCEDURER
Kommissionen
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/20 |
Indkaldelse af forslag TREN/SUB/01-2009
2009/C 155/04
Kommissionen påtænker at yde støtte på i alt 4 750 000 EUR (vejledende beløb) til virkeliggørelse af transportpolitikkens målsætninger. De vigtigste politiske mål er fastlagt i Kommissionens arbejdsprogram for 2009.
Hovedemnerne er trafiksikkerhed, transportsikkerhed og det indre marked (for indlandstransport og maritim navigation)
Oplysninger om denne forslagsindkaldelse kan findes på Generaldirektoratet for Energi- og Transports websted:
http://ec.europa.eu/transport/grants/index_en.htm
Den Europæiske Investeringsbank
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/21 |
Indkaldelse af forslag
Den Europæiske Investeringsbank foreslår to nye EIBURS-sponsorater inden for EIB's rammeprogram for universitetsforskning
2009/C 155/05
Den Europæiske Investeringsbank plejer hovedparten af sine institutionelle forbindelser med universiteter via et rammeprogram for universitetsforskning, der består af tre programmer:
— |
EIBURS, the EIB University Research Sponsorship Programme |
— |
STAREBEI (STAges de REcherche BEI), et program for finansiering af unge forskere, der arbejder med fælles projekter for EIB og universiteter |
— |
EIB University Networks, en samarbejdsordning for universitetsnetværk, der i særlig grad ventes at kunne fremme virkeliggørelsen af EIB-Gruppens mål. |
EIBURS gør det muligt at yde tilskud til universitetsforskningscentre, som arbejder med forskning og emner af central interesse for Banken. EIB-sponsorater på indtil 100 000 EUR årligt over tre år tildeles på konkurrencebasis interesserede universitetsinstitutter eller forskningscentre, der er tilknyttet universiteter i EU, tiltrædelseslande eller tiltrædende lande, og har anerkendt ekspertise på områder udvalgt af Banken, så de kan udvide deres aktiviteter på disse områder. Det forslag, der udvælges, vil indebære levering af forskellige output (forskning, tilrettelæggelse af kurser og seminarer, netværkssamarbejde, formidling af resultater osv.), som vil indgå i en aftale med Banken.
For studieåret 2009/2010 er der valgt to nye forskningslinjer i EIBURS-programmet:
— Udvikling af offentlige e-tjenester i Europa
Både den fornyede Lissabon-strategi og den europæiske økonomiske genopretningsplan peger på nødvendigheden af en generel etablering i hele Europa af infrastrukturer til bredbåndsadgang. Dette ses som et vigtigt krav, når udbredelsen af produktivitetsfremmende e-tjeneste-applikationer skal fremskyndes. Da markedsincitamenterne indledningsvis måske ikke er tilstrækkelige til iværksættelsen af disse applikationer, forventes den offentlige sektor at spille en fremtrædende rolle ved at stimulere efterspørgslen efter applikationer, så etableringen af de pågældende infrastrukturer retfærdiggøres økonomisk. Samtidig kan den offentlige sektor opnå betydelige produktivitetsstigninger ved at levere eksisterende serviceydelser mere effektivt eller udvikle nye serviceydelser. Som følge heraf kan den offentlige sektor samtidig investere i det krævede infrastrukturnet (i betragtning af deres offentlige goders karakter og begrænsning med hensyn til åben adgang) og specificere, hvilke typer serviceydelser der forventes med anvendelsen af disse infrastrukturer (resultatbaseret strategi).
Forskningsprogrammet bør evaluere anvendelsespotentialet for forskellige typer e-tjenester (f.eks. e-forvaltning, e-sundhed og e-læring) og identificere den private og den offentlige sektors respektive roller samt de mest effektive leveringsformer (især i forbindelse med offentlig-private partnerskaber). Der bør også tages højde for nye EU-aktiviteter som f.eks. initiativet for etablering af pionermarkeder og prækommercielle indkøb, hvis formål er at give den offentlige sektor en førende position for at stimulere dannelsen af nye markeder. Forskningsprogrammet bør også afspejle den offentlige interesse for udvikling af aktiviteter på efterspørgselssiden på grundlag af IKT-applikationer i andre sektorer som f.eks. transport og især energi, hvor IKT er identificeret som et område, der yder et stort bidrag til at øge energieffektiviteten.
Projektet kan omfatte eventuelle yderligere aktiviteter, som det pågældende universitetscenter ønsker at varetage med sponsoratet inden for denne forskningslinje, herunder i) tilrettelæggelse af kurser og seminarer og ii) oprettelse af databaser og udarbejdelse af rundspørger, iii) dybdegående case studies.
— Finansiel og økonomisk evaluering af miljøpåvirkninger
Finansiel og økonomisk evaluering af miljøet og dets konsekvenser for menneskets trivsel er især relevant i forbindelse med klimaforandringer og biodiversitet, de indbyrdes afhængige emner, der forventes at blive nogle af det 21. århundredes store globale spørgsmål.
Klimaforandringerne er allerede i gang. Jorden bliver varmere, med alle de forandringer, der følger med, og dette skærper de eksisterende trusler mod økosystemerne og biodiversiteten.
Især økosystemer som skove, vådområder og kystzoner er truet af en vedvarende ødelæggelse og fragmentering af levesteder. Derfor trues også forskellige økosystemtjenester såsom oversvømmelseskontrol, bestøvning, bevarelse af en sund jordbund og kulstofbinding. Skal disse tjenester fortsat bestå, må økosystemernes funktionalitet sikres på langt sigt. Sunde økosystemer er mere modstandsdygtige over for påvirkningerne fra klimaforandringer og de foranderlige vejrforhold, der er forbundet hermed.
På baggrund heraf og ud fra eksisterende forskningsresultater og dokumentation indkalder EIB forslag til forskning inden for et af eller begge disse relaterede områder:
— |
Omkostninger og udbytte i forbindelse med beskyttelse af økosystemer mod klimaforandringer med anerkendelse af nødvendigheden af at imødegå eksisterende trusler for at øge modstandsdygtigheden mod virkningen af klimaforandringer og sunde økosystemers rolle (og værdi), set i forhold til både afbødning af klimaforandringer og klimaforandringstilpasning. |
— |
Anvendelse af markedsbaserede strategier til beskyttelse og forbedring af økosystemtjenester med udgangspunkt i erfaringer på karbonmarkedet. |
Sidste frist for modtagelse af forslag er den 30. september 2009. Forslag modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning. Forslag sendes til:
EIB-Universities Research Action |
100, boulevard Konrad Adenauer |
2950 Luxembourg |
LUXEMBOURG |
Att. Ms. Luisa Ferreira, Co-ordinator.
Yderligere oplysninger om EIBURS-udvælgelsen og de øvrige programmer og tiltag kan ses på EIB's netsted www.eib.org/universities
De Europæiske Fællesskabers Personaleudvælgelseskontor (EPSO)
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/23 |
MEDDELELSE OM ALMINDELIG UDVÆLGELSESPRØVE EPSO/AST/100-101/09
2009/C 155/06
Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) afholder følgende almindelige udvælgelsesprøver med henblik på ansættelse af assistenter i sekretariatsfunktioner (AST1) med bulgarsk og rumænsk statsborgerskab:
— |
EPSO/AST/100/09 — Assistenter med bulgarsk statsborgerskab (BG) |
— |
EPSO/AST/101/09 — Assistenter med rumænsk statsborgerskab (RO) |
Meddelelsen om udvælgelsesprøve er udelukkende offentliggjort på bulgarsk og rumænsk i Den Europæiske Unions Tidende C 155 A af 8. juli 2009.
Yderligere oplysninger findes på EPSO’s hjemmeside http://eu-careers.eu
PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
Kommissionen
8.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/24 |
Anmeldelse af en planlagt fusion
(Sag COMP/M.5570 — Platinum/Delphi)
(EØS-relevant tekst)
2009/C 155/07
1. |
Den 30. juni 2009 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion, hvorved virksomheden Platinum Equity, LLC (»Platinum«, USA) erhverver kontrol i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), over dele af virksomheden Delphi Corporation (»Delphi«, USA) gennem opkøb af aktier og aktiver. |
2. |
De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:
|
3. |
Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis falder ind under forordning (EF) nr. 139/2004. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil. |
4. |
Kommissionen opfordrer hermed alle interesserede til at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion. Bemærkningerne skal være Kommissionen i hænde senest ti dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse og kan med angivelse af sag COMP/M.5570 — Platinum/Delphi sendes til Kommissionen pr. fax (+32 2 2964301 eller 2967244) eller pr. brev til følgende adresse:
|
(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.