ISSN 1725-2393

doi:10.3000/17252393.C_2009.141.dan

Den Europæiske Unions

Tidende

C 141
European flag  

Dansk udgave

Meddelelser og oplysninger

52. årgang
20. juni 2009

Informationsnummer

Indhold

Side

 

IV   Oplysninger

 

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

 

Domstolen

2009/C 141/01

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 129 af 6.6.2009

1

 

V   Udtalelser

 

RETLIGE PROCEDURER

 

Domstolen

2009/C 141/02

Sag C-362/06 P: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain Keskusliitto MTK ry, MTK:n säätiö mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Republikken Finland, Kongeriget Spanien (Appel — beskyttelse af naturtyper — liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det alpine biogeografiske område vedtaget ved Kommissionens beslutning — antagelse til realitetsbehandling af annullationssøgsmål, der er anlagt af fysiske eller juridiske personer til prøvelse af denne beslutning)

2

2009/C 141/03

Sag C-202/07 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — France Télécom SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — misbrug af dominerende stilling — markedet for tjenester med adgang til højhastighedsinternet — underbudspriser — genindvinding af tab — ret til sidestilling)

2

2009/C 141/04

Sag C-260/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — Pedro IV Servicios, S.L. mod Total España SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien) (Konkurrence — aftaler — artikel 81 EF — eksklusiv forsyningsaftale om brændstoffer, herunder motorbrændstoffer — fritagelse — forordning (EØF) nr. 1984/83 — artikel 12, stk. 2 — forordning (EØF) nr. 2790/1999 — artikel 4, litra a), og artikel 5, litra a) — eneforhandlingens varighed — fastsættelse af detailsalgspriser)

3

2009/C 141/05

Forenede sager C-261/07 og C-299/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — VTB-VAB NV (sag C-261/07) og Galatea BVBA (sag C-299/07) mod Total Belgium NV (sag C-261/07) og Sanoma Magazines Belgium NV (sag C-299/07) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel te Antwerpen, Belgien) (Direktiv 2005/29/EF — urimelig handelspraksis — national lovgivning, der forbyder tilgift til forbrugere)

3

2009/C 141/06

Sag C-287/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — offentlige kontrakter — direktiv 2004/17/EF — fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester — ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

4

2009/C 141/07

Sag C-292/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — offentlige indkøb — direktiv 2004/18/EF — fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter — ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

5

2009/C 141/08

Sag C-331/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — foderstof- og fødevarelovgivning — forordning (EF) nr. 882/2004 — utilstrækkeligt personale til gennemførelse af veterinærkontrol)

5

2009/C 141/09

Forenede sager C-352/07 — C-356/07, C-365/07 — C-367/07 og C-400/07: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. april 2009 — A. Menarini Industrie Farmaceutiche Riunite Srl Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d’Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA og Menarini International Operations Luxembourg SA (sag C-352/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Sanofi Aventis SpA, Sanofi Aventis SpA (sag C-353/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), IFB Stroder Srl (sag C-354/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Schering Plough SpA (sag C-355/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Baxter SpA, Bayer SpA (sag C-356/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute, Simesa SpA (sag C-365/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Merck Sharp & Dohme (Italien) SpA, Abbott SpA (sag C-366/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Baxter SpA (sag C-367/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Merck Sharp & Dohme (Italien) SpA og SALF SpA (sag C-400/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien) (Direktiv 89/105/EØF — gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker — artikel 4 — prisstop — prisnedsættelser)

6

2009/C 141/10

Sag C-357/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — TNT Post UK Ltd, The Queen mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige)) (Sjette momsdirektiv — fritagelser — artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a) — ydelser præsteret af det offentlige postvæsen)

7

2009/C 141/11

Sag C-373/07 P: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. april 2009 — Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — beskyttelse af ozonlaget — indførsel af methylbromid i Unionen — afslag på tildeling af en importkvote for 2005 — berettiget forventning — retssikkerhed)

7

2009/C 141/12

Forenede sager C-378/07 — 380/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — K. Angelidaki, A. Aivali, A. Vavouraki, C. Kaparou, M. Lioni, E. Makrygiannaki, E. Nisanaki, C. Panagioto, A. Pitsidianaki, M. Chalkiadaki, C. Chalkiadaki (sag C-378/07), Charikleia Giannoudi (sag C-379/07), Georgios Karabousanos, Sofoklis Michopoulos (sag C-380/07) mod Nomarchiakis Autodioikisis Rethymnis, Dimos Geropotamou (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikeio Rethymnis (Grækenland)) (Direktiv 1999/70/EF — § 5 og 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse — tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor — første eller eneste kontrakt — flere på hinanden følgende kontrakter — retsregler med tilsvarende virkning — sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne — foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug — sanktioner — absolut forbud mod at konvertere tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede inden for den offentlige sektor — konsekvenser af en ukorrekt gennemførelse af direktivet — direktivkonform fortolkning)

8

2009/C 141/13

Sag C-394/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — Marco Gambazzi mod DaimlerChrysler Canada Inc., CIBC Mellon Trust Company (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Milano (Italien)) (Bruxelleskonventionen — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes til — udelukkelse af sagsøgte fra retsforhandlingerne ved retten i domsstaten på grund af manglende efterkommelse af et retsligt påbud)

9

2009/C 141/14

Sag C-406/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — etableringsfrihed — frie kapitalbevægelser — direkte beskatning — beskatning af udbytte af selskabsandel — interessentskabers skatteprocent)

10

2009/C 141/15

Sag C-415/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. april 2009 — Lodato Gennaro & C. SpA mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), SCCI (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Nocera Inferiore — Italien) (Statsstøtte til beskæftigelse — retningslinjerne for beskæftigelsesstøtte — retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte — forordning (EF) nr. 2204/2002 — begrebet jobskabelse — beregning af forøgelse af antallet af arbejdspladser)

10

2009/C 141/16

Sag C-421/07: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. april 2009 — straffesag mod Frede Damgaard (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret, Danmark) (Humanmedicinske lægemidler — direktiv 2001/83/EF — begrebet reklame — udbredelse af oplysninger om et lægemiddel fra en tredjemand, som handler på eget initiativ)

11

2009/C 141/17

Sag C-425/07 P: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — konkurrence — Kommissionens afvisning af en klage — alvorlige forstyrrelser på fællesmarkedet — manglende fællesskabsinteresse)

11

2009/C 141/18

Sag C-431/07 P: Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — Bouygues SA og Bouygues Télécom SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Franske Republik, Orange France S.A. og Société française du radiotéléphone — SFR (Appel — statsstøtte — artikel 88, stk. 2, EF — betingelser for at indlede en formel undersøgelsesprocedure — alvorlige vanskeligheder — kriterier for statsstøtte — statsmidler — princippet om forbud mod forskelsbehandling)

12

2009/C 141/19

Sag C-459/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — Veli Elshani mod Hauptzollamt Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz, Østrig) (EF-toldkodeksen — artikel 202 og artikel 233, stk. 1, litra d) — toldskyldens opståen — indførsel af varer på ikke forskriftsmæssig måde — beslaglæggelse og konfiskation — toldskyldens ophør — det tidspunkt, hvor beslaglæggelsen skal finde sted)

12

2009/C 141/20

Sag C-460/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Sandra Puffer mod Unabhängiger Finanzsenat Außenstelle Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof, Østrig) (Sjette momsdirektiv — artikel 17, stk. 2 og 6 — fradragsretten for indgående moms — henførelse af udgifterne til opførelse af en bygning til en afgiftspligtig persons virksomhed — artikel 6, stk. 2 — anvendelsen af en del af bygningen til private formål — økonomisk fordel i forhold til ikke-afgiftspligtige personer — ligebehandling — statsstøtte i henhold til artikel 87 EF — udelukkelse af fradragsretten)

13

2009/C 141/21

Sag C-509/07: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Luigi Scarpelli mod NEOS Banca SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bergamo — Italien) (Direktiv 87/102/EØF — forbrugerbeskyttelse — forbrugerkredit — manglende opfyldelse af købekontrakten)

13

2009/C 141/22

Sag C-523/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — i sagen anlagt af A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland) (Samarbejde om civilretlige spørgsmål — kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar — forordning (EF) nr. 2201/2003 — materielt anvendelsesområde — begrebet civilretlige spørgsmål — afgørelse om fjernelse og anbringelse af børn uden for hjemmet — et barns sædvanlige opholdssted — sikrende retsmidler — kompetence)

14

2009/C 141/23

Sag C-533/07: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2009 — Falco Privatstiftung og Thomas Rabitsch mod Gisela Weller-Lindhorst (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrrig) (Retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — artikel 5, nr. 1, litra a), og artikel 5, nr. 1, litra b), andet led — begrebet levering af tjenesteydelser — overdragelse af immaterielle rettigheder)

15

2009/C 141/24

Sag C-544/07: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Uwe Rüffler mod Dyrektor Izby Skarbowej we Wrocławiu Ośrodek Zamiejscowy w Wałbrzychu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny, Wrocław, Republikken Polen) (Artikel 18 EF — indkomstskattelovgivning — fradrag i indkomstskatten af bidrag til sygeforsikring betalt i beskatningsmedlemsstaten — afslag på fradrag af bidrag betalt i en anden medlemsstat)

15

2009/C 141/25

Sag C-59/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Copad SA mod Christian Dior couture SA, Vincent Gladel, beskikket administrator for Société industrielle lingerie (SIL) og Société industrielle lingerie (SIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Direktiv 89/104/EØF — varemærkeret — konsumption af varemærkeindehaverens rettigheder — licensaftale — salg af varer, der er forsynet med varemærket, under overtrædelse af en bestemmelse i licensaftalen — manglende samtykke fra varemærkeindehaveren — salg til sælgere af udsalgsvarer — skade for varemærkets omdømme)

16

2009/C 141/26

Sag C-74/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2009 — PARAT Automotive Cabrio Textiltetöket Gyártó Kft. mod Adó- és Pénzügyi Ellenörzési Hivata Hatósági Föosztály Észak-magyarországi Kihelyezett Hatósági Osztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nógrád Megyei Bíróság, Republikken Ungarn) (Sjette momsdirektiv — en ny medlemsstats tiltrædelse — afgift på støttet køb af udstyr — fradragsret — undtagelser i henhold til national lovgivning på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttræden — medlemsstaternes mulighed for at opretholde undtagelser)

16

2009/C 141/27

Sag C-83/08: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. april 2009 — Glückauf Brauerei GmbH mod Hauptzollamt Erfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Thüringer Finanzgericht, Gotha, Tyskland) (Harmonisering af punktafgiftsstrukturen — direktiv 92/83/EØF — artikel 4, stk. 2 — lille bryggeri, som er juridisk og økonomisk uafhængig af andre bryggerier — kriterierne juridisk og økonomisk uafhængighed — mulighed for at være underlagt en indirekte indflydelse)

17

2009/C 141/28

Sag C-134/08: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. april 2009 — Hauptzollamt Bremen mod J.E. Tyson Parketthandel GmbH hanse j. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland) (Forordning (EF) nr. 2193/2003 — tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater — tidsmæssigt anvendelsesområde — artikel 4, stk. 2 — produkter, der er eksporteret efter forordningens ikrafttræden, men for hvilke det kan godtgøres, at de allerede var på vej til Fællesskabet på datoen for den første anvendelse af tillægstolden — afgiftspligt)

17

2009/C 141/29

Sag C-139/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — straffesag mod Rafet Kqiku (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Karlsruhe — Tyskland) (Visa, asyl, immigration — tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en schweizisk opholdstilladelse — indrejse og ophold på en medlemsstats område, som ikke sker i forbindelse med transit — intet visum)

18

2009/C 141/30

Sag C-167/08: Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Draka NK Cables Ltd, AB Sandvik International, VO Sembodja BV og Parc Helathcare International Limited mod Omnipol Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien) (Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — artikel 43, stk. 1 — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser — partsbegrebet)

18

2009/C 141/31

Sag C-321/08: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien (Traktatbrud — direktiv 2005/29/EF — virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

19

2009/C 141/32

Sag C-401/08: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig (Traktatbrud — direktiv 96/82/EF — risiko for større uheld med farlige stoffer — artikel 11, stk. 1, litra c) — udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomhedens område — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

19

2009/C 141/33

Sag C-493/08: Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik (Traktatbrud — direktiv 2005/56/EF — grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar — manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

20

2009/C 141/34

Sag C-525/06: Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 24. marts 2009 — NV de Nationale Loterij mod BVBA Customer Service Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel Hasselt — Belgien) (Appel iværksat til prøvelse af dom om anmodning om præjudiciel afgørelse — appelretten træffer selv afgørelse i hovedsagen — ufornødent at træffe afgørelse)

20

2009/C 141/35

Sag C-374/07 P: Domstolens kendelse af 20. januar 2009 — Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold — sikker og reel skade — fordrejning af de faktiske omstændigheder og beviser — bevisbyrde)

20

2009/C 141/36

Sag C-38/08 P: Domstolens kendelse af 20. januar 2009 — Jörn Sack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Appel — personalesag — løn — ikke anvendelse af tillæg som fastsat for kontorchefer til en juridisk rådgiver i lønklasse A*14 — ligebehandlingsprincippet)

21

2009/C 141/37

Sag C-90/08 P: Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. marts 2009 — K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG mod 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá (Appel — EF-varemærker — ansøgning om registrering af EF-figurmærket CORPO LIVRE — indsigelse fra indehaveren af de ældre nationale og internationale ordmærker LIVRE — for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker — indsigelsen ikke taget til følge)

21

2009/C 141/38

Sag C-251/08 P: Appel iværksat den 3. juni 2008 af Ammayappan Ayyanarsamy til prøvelse af kendelse afsagt den 1. april 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-412/07, Ammayappan Ayyanarsamy mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Forbundsrepublikken Tyskland

22

2009/C 141/39

Sag C-387/08 P: Appel iværksat den 27. august 2008 af VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH til prøvelse af kendelse afsagt den 25. juni 2008 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-185/08, VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

22

2009/C 141/40

Sag C-104/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Galicia (Spanien) den 19. marts 2009 — Pedro Manuel Roca Álvarez mod Sesa Start España ETT SA

22

2009/C 141/41

Sag C-106/09 P: Appel iværksat den 18. marts 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-211/04 og T-215/04, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

22

2009/C 141/42

Sag C-107/09 P: Appel iværksat den 20. marts 2009 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i sag T-211/04, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

23

2009/C 141/43

Sag C-108/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Baranya Megyei Bíróság (Ungarn) den 23. marts 2009 — Ker-Optika Bt. mod ÁNTSZ Dél-dunántúli Regionális Intézete

24

2009/C 141/44

Sag C-109/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 23. marts 2009 — Deutsche Lufthansa AG mod Gertraud Kumpan

25

2009/C 141/45

Sag C-111/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní soud v Chebu (Den Tjekkiske Republik) den 23. marts 2009 — Česká podnikatelská pojišťovna, a.s., Vienna Insurance Group mod Michal Bilas

25

2009/C 141/46

Sag C-115/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen (Tyskland) den 27. marts 2009 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland og Landesverband Nordrhein-Westfalen eV mod Bezirksregierung Arnsberg

26

2009/C 141/47

Sag C-117/09 P: Appel iværksat den 31. marts 2009 af Kronoply GmbH, tidligere Kronoply GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt den 14. januar 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-162/06, Kronoply GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

26

2009/C 141/48

Sag C-118/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission (Østrig) den 1. april 2009 — Mag.lic. Robert Koller mod Rechtsanwaltsprüfungskommission beim Oberlandesgericht Graz

28

2009/C 141/49

Sag C-119/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 1. april 2009 — Société fiduciaire nationale d'expertise comptable mod Ministre du budget, des comptes publics et de la fonction publique

28

2009/C 141/50

Sag C-120/09: Sag anlagt den 1. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

28

2009/C 141/51

Sag C-121/09: Sag anlagt den 1. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

29

2009/C 141/52

Sag C-122/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias den 2. april 2009 — Enosi Efopliston Aktoploïas, ANEK, Minoïkes Grammes, NE Lesbou og Blue Star Ferries mod Ypourgos Emporikis Naftilias og Ypourgos Aigaiou

30

2009/C 141/53

Sag C-125/09: Sag anlagt den 2. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Cypern

31

2009/C 141/54

Sag C-126/09: Sag anlagt den 3. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

31

2009/C 141/55

Sag C-127/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Nürnberg (Tyskland) den 6. april 2009 — Coty Prestige Lancaster Group GmbH mod Simex Trading AG

32

2009/C 141/56

Sag C-136/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Areios Pagos (Grækenland) den 10. april 2009 — Organismos Sillogikis Diacheirisis Dimiourgon Theatrikon kai Optikoakoustikon Ergon mod DIVANI AKROPOLIS Anonimi Xenodocheiaki kai Touristiki Etaireia

32

2009/C 141/57

Sag C-137/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 15. april 2009 — 1. M. Josemans og 2. Burgemeester van Maastricht

32

2009/C 141/58

Sag C-139/09: Sag anlagt den 16. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

33

2009/C 141/59

Sag C-141/09: Sag anlagt den 21. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

33

2009/C 141/60

Sag C-149/09: Sag anlagt den 27. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

33

2009/C 141/61

Sag C-132/07: Kendelse afsagt af Domstolen (Anden Afdeling) den 12. marts 2009 — Beecham Group plc, SmithKline Beecham plc, Glaxo Group Ltd, Stafford-Miller Ltd, GlaxoSmithKline Consumer Healthcare NV og GlaxoSmithKline Consumer Healthcare BV mod Andacon NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel Brussel — Belgien)

34

2009/C 141/62

Sag C-112/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

34

2009/C 141/63

Sag C-193/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. marts 2009 — sag anlagt af Hermann Fisher og Rolf Schlatter; procesdeltager: Regierungspräsidium Freiburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

34

2009/C 141/64

Sag C-234/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

34

2009/C 141/65

Sag C-269/08: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Syvende Afdeling den 5. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

34

2009/C 141/66

Sag C-283/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

35

2009/C 141/67

Sag C-284/08: Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Sjette Afdeling den 5. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

35

2009/C 141/68

Sag C-294/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

35

2009/C 141/69

Sag C-326/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

35

2009/C 141/70

Sag C-369/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

35

2009/C 141/71

Sag C-463/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

35

2009/C 141/72

Sag C-514/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. marts 2009 — Atenor Group SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur — Belgien)

36

2009/C 141/73

Sag C-584/08: Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. marts 2009 — Real Madrid Football Club, Zinedine Zidane, David Beckham, Raul Gonzalez Blanco, Ronaldo Luiz Nazario de Lima, Luis Filipe Madeira Caeiro, Futebol Club Do Porto S.A.D., Victor Baia, Ricardo Costa, Diego Ribas Da Cunha, P.S.V. N.V., Imari BV og Juventus Football Club SPA mod Sporting Exchange Ltd, William Hill Credit Limited, Victor Chandler (International) Ltd, BWIN International Ltd (Betandwin), Ladbrokes Betting and Gaming Ltd, Ladbroke Belgium S.A., Internet Opportunity Entertainment Ltd og Global Entertainment Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Liège — Belgien))

36

 

Retten i Første Instans

2009/C 141/74

Sag T-12/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Itochu mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — markedet for videospilkonsoller og -spilkassetter kompatible med Nintendo-spilkonsoller — beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF — begrænsning af paralleleksport — tilregnelse af ulovlig adfærd — bøder — differentieret behandling — afskrækkende virkning — overtrædelsens varighed — formildende omstændigheder — samarbejde under den administrative procedure)

37

2009/C 141/75

Sag T-13/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Nintendo og Nintendo of Europe mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — markedet for Nintendo-videospilkonsoller og -spilkassetter — beslutning om overtrædelse af artikel 81 EF — begrænsning af paralleleksport — bøder — afskrækkende virkning — overtrædelsens varighed — skærpende omstændigheder — førende rolle i eller tilskyndelse til overtrædelsen — formildende omstændigheder — samarbejde under den administrative procedure)

37

2009/C 141/76

Sag T-18/03: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — CD-Contact Data mod Kommissionen (Konkurrence — aftaler — markedet for Nintendo-videospilkonsoller og spilkassetter — beslutning om overtrædelse af artikel 81 EF — begrænsning af paralleleksport — bevis for tilstedeværelsen af en aftale om begrænsning af parallelhandel — bøder — differentieret behandling — formildende omstændigheder)

38

2009/C 141/77

Sag T-281/06: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Spanien mod Kommissionen (EUGFL — garantisektionen — udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter — udligningsstøtte til bananproducenter — uregelmæssigheder ved kvalitetskontrollen — den anvendte type finansiel korrektion — forholdsmæssighed)

38

2009/C 141/78

Sag T-23/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Borco-Marken-Import Matthiesen mod KHIM (α) (EF-varemærker — ansøgning om EF-figurmærket α — absolut registreringshindring — fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

38

2009/C 141/79

Sag T-430/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Bodegas Montebello mod KHIM — Montebello (MONTEBELLO RHUM AGRICOLE) (EF-varemærker — indsigelsessag — ansøgning om EF-figurmærket MONTEBELLO RHUM AGRICOLE — det ældre nationale ordmærke MONTEBELLO — relativ registreringshindring — ingen risiko for forveksling — manglende lighed mellem produkterne — artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

39

2009/C 141/80

Sag T-449/07: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. maj 2009 — Rotter mod KHIM (Formen på en sammenstilling af pølser) (EF-varemærker — ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke — formen på en sammenstilling af pølser — absolut registreringshindring — mangel på fornødent særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

39

2009/C 141/81

Sag T-492/07 P: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 24. april 2009 — Sanchez Ferriz m.fl. mod Kommissionen (Appel — personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — forfremmelsesåret 2005 — ikke-optagelse på listen over forfremmede tjenestemænd — vejledende multiplikationsfaktorer — artikel 6 og 10 i bilag XIII til vedtægten — interesse i at påberåbe sig et anbringende)

39

2009/C 141/82

Sag T-12/08 P: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. maj 2009 — M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (Appel — personalesag — midlertidigt ansatte — invaliditet — ansøgning om fornyet prøvelse af en afgørelse om afslag på en første ansøgning om indkaldelse af invaliditetsudvalget — annullationssøgsmål — akt, der ikke kan anfægtes — bekræftende retsakt — nye og væsentlige faktiske omstændigheder — formaliteten — erstatning uden for kontrakt — ikke-økonomisk skade)

40

2009/C 141/83

Sag T-81/08: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Enercon mod KHIM (E-Ship) (EF-varemærker — ansøgning om EF-ordmærke E-Ship — absolut registreringshindring — beskrivende karakter — artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)

40

2009/C 141/84

Sag T-104/08: Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. maj 2009 — ars Parfum Creation & Consulting GmbH mod KHIM (en parfumeflakons form) (EF-varemærker — ansøgning om et tredimensionalt EF-varemærke — en parfumeflakons form — absolut registreringshindring — manglende særpræg — begrundelsespligt — artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 73 og artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94)

41

2009/C 141/85

Sag T-184/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. marts 2009 — Alves dos Santos mod Kommissionen (Den Europæiske Socialfond — uddannelsesprogrammer — nedsættelse af den oprindeligt tildelte støtte — stævning — formkrav — åbenbart, at sagen må afvises)

41

2009/C 141/86

Sag T-217/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. april 2009 — Bundesverband Deutscher Milchviehhalter m.fl. mod Rådet (Annullationssøgsmål — forordning (EF) nr. 248/2008 — kvoteordning — forhøjelse af de nationale mælkekvoter — ikke individuelt berørt — afvisning)

41

2009/C 141/87

Sag T-280/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 1. april 2009 — Perry mod Kommissionen (Erstatningssøgsmål — forældelse — afvisning)

42

2009/C 141/88

Sag T-359/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. marts 2009 — Spanien mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt — ufornødent at træffe afgørelse)

42

2009/C 141/89

Sag T-360/08: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. marts 2009 — Spanien mod Kommissionen (Annullationssøgsmål — tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt — ufornødent at træffe afgørelse)

42

2009/C 141/90

Sag T-43/09: Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 2. april 2009 — Cachuera mod KHIM — Gelkaps (Ayanda) (Stævning — formkrav — afvisning)

42

2009/C 141/91

Sag T-52/09 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 24. april 2009 — Nycomed Danmark mod EMEA (Særlige rettergangsformer — markedsføringstilladelse for et lægemiddel — kontrastmiddel til ekkokardiografi, der er beregnet til diagnosticering (Perflubutan) — EMEA’s afslag på dispensation for kravet om at fremsætte en pædiatrisk undersøgelsesplan — begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler — manglende uopsættelighed)

43

2009/C 141/92

Sag T-96/09 R: Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 3. april 2009 — UCAPT mod Kommissionen (Særlige rettergangsformer — begæring om udsættelse af gennemførelsen — manglende overholdelse af formkrav — begæring ikke taget til følge)

43

2009/C 141/93

Sag T-114/09: Sag anlagt den 24. marts 2009 — Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

43

2009/C 141/94

Sag T-118/09: Sag anlagt den 20. marts 2009 — La Sonrisa de Carmen og Bloom Clothes mod KHIM — Heldmann (BLOOMCLOTHES)

44

2009/C 141/95

Sag T-122/09: Sag anlagt den 23. marts 2009 — Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet

44

2009/C 141/96

Sag T-123/09: Sag anlagt den 28. marts 2009 — Ryanair mod Kommissionen

45

2009/C 141/97

Sag T-128/09: Sag anlagt den 31. marts 2009 — Meridiana og Eurofly mod Kommissionen

46

2009/C 141/98

Sag T-129/09: Sag anlagt den 2. april 2009 — Bongrain mod KHIM — Apetito (APETITO)

47

2009/C 141/99

Sag T-133/09: Sag anlagt den 27. marts 2009 – I Marchi Italiani og B Antonio Basile 1952 mod KHIM – Osra (B Antonio Basile 1952)

47

2009/C 141/00

Sag T-134/09: Sag anlagt den 30. marts 2009 — B Antonio Basile 1952 og I Marchi Italiani mod KHIM — Osra (B Antonio Basile 1952)

48

2009/C 141/01

Sag T-135/09: Sag anlagt den 7. april 2009 — Nexans France og Nexans mod Kommissionen

48

2009/C 141/02

Sag T-136/09: Sag anlagt den 7. april 2009 — Kommissionen mod Galor

49

2009/C 141/03

Sag T-139/09: Sag anlagt den 8. april 2009 — Frankrig mod Kommissionen

49

2009/C 141/04

Sag T-140/09: Sag anlagt den 7. april 2009 — Prysmian og Prysmian Cavi e Sistemi Energia mod Kommissionen

50

2009/C 141/05

Sag T-145/09: Sag anlagt den 6. april 2009 — Bredenkamp m.fl. mod Kommissionen

51

2009/C 141/06

Sag T-146/09: Sag anlagt den 9. april 2009 — Parker ITR og Parker-Hannifin mod Kommissionen

51

2009/C 141/07

Sag T-148/09: Sag anlagt den 9. april 2009 — Trelleborg mod Kommissionen

52

2009/C 141/08

Sag T-149/09: Sag anlagt den 10. april 2009 — Dover mod Parlamentet

53

2009/C 141/09

Sag T-150/09: Sag anlagt den 10. april 2009 — Ningbo Yonghong Fasteners mod Rådet

53

2009/C 141/10

Sag T-153/09: Sag anlagt den 8. april 2009 — ISDIN mod KHIM — Pfizer (ISDIN)

54

2009/C 141/11

Sag T-154/09: Sag anlagt den 10. april 2009 — MRI mod Kommissionen

55

2009/C 141/12

Sag T-157/09 P: Appel iværksat den 20. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-42/08, Marcuccio mod Kommissionen

55

2009/C 141/13

Sag T-163/09: Sag anlagt den 16. april 2009 — Martinet mod Kommissionen

56

2009/C 141/14

Sag T-166/09 P: Appel iværksat den 27. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen

56

2009/C 141/15

Sag T-169/09: Sag anlagt den 28. april 2009 — Vidieffe mod KHIM — Ellis International Group Holdings (GOTHA)

57

DA

 

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER

Domstolen

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/1

2009/C 141/01

Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende

EUT C 129 af 6.6.2009

Liste over tidligere offentliggørelser

EUT C 113 af 16.5.2009

EUT C 102 af 1.5.2009

EUT C 90 af 18.4.2009

EUT C 82 af 4.4.2009

EUT C 69 af 21.3.2009

EUT C 55 af 7.3.2009

Teksterne er tilgængelige i:

EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu

V Udtalelser

RETLIGE PROCEDURER

Domstolen

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/2

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain Keskusliitto MTK ry, MTK:n säätiö mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Republikken Finland, Kongeriget Spanien

(Sag C-362/06 P) (1)

(Appel - beskyttelse af naturtyper - liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det alpine biogeografiske område vedtaget ved Kommissionens beslutning - antagelse til realitetsbehandling af annullationssøgsmål, der er anlagt af fysiske eller juridiske personer til prøvelse af denne beslutning)

2009/C 141/02

Processprog: finsk

Parter

Appellanter: Markku Sahlstedt, Juha Kankkunen, Mikko Tanner, Toini Tanner, Liisa Tanner, Eeva Jokinen, Aili Oksanen, Olli Tanner, Leena Tanner, Aila Puttonen, Risto Tanner, Tom Järvinen, Runo K. Kurko, Maa- ja metsätaloustuottajain Keskusliitto MTK ry, MTK:n säätiönnn (ved asianajaja K. Marttinen)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Huttunen og M. van Beek, som befuldmægtigede), Republikken Finland

Intervenient til støtte for Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber: Kongeriget Spanien (ved F. Díez Moreno, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 22. juni 2006 i sag T-150/05, Sahlstedt m.fl. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste et søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2005/101/EF af 13. januar 2005 om vedtagelse af listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det boreale biogeografiske område i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF (EFT L 40, s. 1) — begrebet »berører […] umiddelbart« i artikel 230 EF’s forstand

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Markku Sahlstedt m.fl. betaler sagens omkostninger.

3)

Kongeriget Spanien og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.

(1)  EUT C 261 af 28.10.2006.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/2

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — France Télécom SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-202/07 P) (1)

(Appel - misbrug af dominerende stilling - markedet for tjenester med adgang til højhastighedsinternet - underbudspriser - genindvinding af tab - ret til sidestilling)

2009/C 141/03

Processprog: fransk

Parter

Appellant: France Télécom SA (ved avocats J. Philippe, H. Calvet, O.W. Brouwer og T. Janssens)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Gippini Fournier, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) den 30. januar 2007 i sag T-340/03, France Télécom mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 16. juli 2003 vedrørende en procedure i henhold til artikel 82 EF (sag COMP/38.233 — Wanadoo Interactive) — markedet for tjenester med adgang til højhastighedsinternet (ADSL) — misbrug af dominerende stilling — begreberne underbudspriser, sidestilling med konkurrenternes priser og genindvinding af lidte tab

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

France Télécom SA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 170 af 21.7.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/3

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — Pedro IV Servicios, S.L. mod Total España SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Provincial de Barcelona — Spanien)

(Sag C-260/07) (1)

(Konkurrence - aftaler - artikel 81 EF - eksklusiv forsyningsaftale om brændstoffer, herunder motorbrændstoffer - fritagelse - forordning (EØF) nr. 1984/83 - artikel 12, stk. 2 - forordning (EØF) nr. 2790/1999 - artikel 4, litra a), og artikel 5, litra a) - eneforhandlingens varighed - fastsættelse af detailsalgspriser)

2009/C 141/04

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Audiencia Provincial de Barcelona

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pedro IV Servicios, S.L.

Sagsøgt: Total España SA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Audiencia Provincial de Barcelona — fortolkning af artikel 81, stk. 1, litra c), EF, i ottende betragtning, og artikel 10, artikel 12, stk. 1, litra c), og artikel 12, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler (EFT L 173, s. 5), samt artikel 4, litra a), og artikel 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis (EFT L 336, s. 21) — eneforhandlingsaftale angående benzin og motorbrændstoffer mellem en leverandør og en forpagter af en tankstation — spørgsmålet, om leverandøren skal være ejer af tankstationens grund og anlæg eller er en anden adkomst tilstrækkelig til at bortforpagte en tankstation til en videreforhandler, der er ejer af grunden — begrænsning af videreforhandlerens ret til frit at fastsætte videresalgsprisen

Konklusion

1)

Artikel 12, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel [81], stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1582/97 af 30. juli 1997, skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke med henblik på anvendelsen af den deri fastsatte undtagelse krævede, at leverandøren skal være ejer af den grund, hvorpå han har opført den tankstation, som han bortforpagter til videreforhandleren.

2)

Artikel 5, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2790/1999 af 22. december 1999 om anvendelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis skal fortolkes således, at denne bestemmelse med henblik på anvendelsen af den deri fastsatte undtagelse kræver, at leverandøren skal være ejer af såvel den tankstation, som han bortforpagter til videreforhandleren, som den grund, hvorpå tankstationen er opført, eller, hvis han ikke er ejer heraf, at han lejer disse ejendomme til tredjemænd, som ikke er forbundet med videreforhandleren.

3)

Kontraktklausuler vedrørende detailsalgspriser, som de i hovedsagen omhandlede, kan drage fordel af gruppefritagelsen efter forordning nr. 1984/83, som ændret ved forordning nr. 1582/97, og nr. 2790/1999, hvis leverandøren begrænser sig til at fastsætte en maksimumssalgspris eller til at anbefale en salgspris, og hvis videreforhandleren følgelig råder over en reel mulighed for at fastsætte detailsalgsprisen. Sådanne klausuler kan derimod ikke drage fordel af disse fritagelser, hvis de direkte eller ved indirekte eller skjulte foranstaltninger fører til en fastsættelse af detailsalgsprisen eller til en pålæggelse af minimumssalgspriser fra leverandørens side. Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, hvorvidt videreforhandleren er pålagt sådanne begrænsninger, og dette skal undersøges under hensyntagen til samtlige kontraktmæssige forpligtelser i deres økonomiske og retlige sammenhæng samt parterne i hovedsagens adfærd.

(1)  EUT C 183 af 4.8.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/3

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — VTB-VAB NV (sag C-261/07) og Galatea BVBA (sag C-299/07) mod Total Belgium NV (sag C-261/07) og Sanoma Magazines Belgium NV (sag C-299/07) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel te Antwerpen, Belgien)

(Forenede sager C-261/07 og C-299/07) (1)

(Direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - national lovgivning, der forbyder tilgift til forbrugere)

2009/C 141/05

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van koophandel te Antwerpen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: — VTB-VAB NV (C-261/07) Galatea BVBA (C-299/07)

Sagsøgte: Total Belgium NV (C-261/07), Sanoma Magazines Belgium NV (C-299/07)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van koophandel te Antwerpen — fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149, s. 22) — national forordning, der forbyder fælles tilbud til forbrugerne

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) skal fortolkes således, at det er til hinder for en national bestemmelse som den, der er omhandlet i tvisterne i hovedsagen, som, bortset fra visse undtagelser og uden at tage hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt sag, forbyder enhver tilgift, der ydes af en sælger over for en køber.

(1)  EUT C 199 af 25.8.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/4

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-287/07) (1)

(Traktatbrud - offentlige kontrakter - direktiv 2004/17/EF - fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester - ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 141/06

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky, D. Kukovec og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (EUT L 134, s. 1)

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til

—

artikel 1, stk. 2, litra b) og c), andet afsnit, og litra d), artikel 13, stk. 2, artikel 14, stk. 4, artikel 17, stk. 10, litra a) og c), artikel 34, stk. 8, artikel 36, stk. 2, artikel 39, stk. 2, artikel 45, stk. 1 og stk. 3, litra a) og c), artikel 48, stk. 1-4 og stk. 6, litra c), artikel 49, stk. 2, andet led, og stk. 3-5, artikel 50, stk. 1, første afsnit, litra c), artikel 52, stk. 1, artikel 57, stk. 1, andet afsnit, litra d) og e), og stk. 3, første punktum, samt artikel 65, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet,

—

artikel 9, artikel 34, stk. 2, artikel 52, stk. 3, og artikel 57, stk. 3, andet punktum, i direktiv 2004/17, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 211 af 8.9.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/5

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-292/07) (1)

(Traktatbrud - offentlige indkøb - direktiv 2004/18/EF - fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter - ukorrekt eller ufuldstændig gennemførelse - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 141/07

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Stromsky, D. Kukovec og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved D. Haven og J.-C. Halleux, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114)

Konklusion

1)

Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), sammenholdt med bilag I, samt artikel 9, stk. 1, andet punktum og artikel 8, litra a), nr. i) og iii), artikel 23, stk. 2, artikel 30, stk. 2-4, artikel 31, stk. 1, litra c), artikel 38, stk. 1, artikel 43, stk. 1, litra d), artikel 44, stk. 2, andet afsnit, stk. 3 og 4, artikel 46, stk. 1, artikel 48, stk. 2, litra f), artikel 55, stk. 1, andet afsnit, litra d) og e), og stk. 3, artikel 67, stk. 2, andet og tredje afsnit, artikel 68, litra a), stk. 1, artikel 72 og artikel 74, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/1/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2083/2005 af 19. december 2005, idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at gennemføre dette direktiv.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 211 af 8.9.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/5

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-331/07) (1)

(Traktatbrud - foderstof- og fødevarelovgivning - forordning (EF) nr. 882/2004 - utilstrækkeligt personale til gennemførelse af veterinærkontrol)

2009/C 141/08

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Tserepa-Lacombe og F. Erlbacher, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved S. Charitaki og I. Chalkias, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165, s. 1) — utilstrækkeligt personale til gennemførelse af veterinærkontrol

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe det utilstrækkelige personale til gennemførelse af veterinærkontrol i Grækenland

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 247 af 20.10.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/6

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. april 2009 — A. Menarini Industrie Farmaceutiche Riunite Srl Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d’Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA og Menarini International Operations Luxembourg SA (sag C-352/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Sanofi Aventis SpA, Sanofi Aventis SpA (sag C-353/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), IFB Stroder Srl (sag C-354/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Schering Plough SpA (sag C-355/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Baxter SpA, Bayer SpA (sag C-356/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute, Simesa SpA (sag C-365/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Merck Sharp & Dohme (Italien) SpA, Abbott SpA (sag C-366/07) mod Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Baxter SpA (sag C-367/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), procesdeltagere: Merck Sharp & Dohme (Italien) SpA og SALF SpA (sag C-400/07) mod Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA), Ministero della Salute (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — Italien)

(Forenede sager C-352/07 — C-356/07, C-365/07 — C-367/07 og C-400/07) (1)

(Direktiv 89/105/EØF - gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker - artikel 4 - prisstop - prisnedsættelser)

2009/C 141/09

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: A. Menarini — Industrie Farmaceutiche Riunite Srl, FIRMA Srl, Laboratori Guidotti SpA, Istituto Lusofarmaco d’Italia SpA, Malesi Istituto Farmacobiologico SpA, Menarini International Operations Luxembourg SA (sag C-352/07), Sanofi Aventis SpA (sag C-353/07), IFB Stroder Srl (sag C-354/07), Schering Plough SpA (sag C-355/07), Bayer SpA (sag C-356/07), Simesa SpA (sag C-365/07), Abbott SpA (sag C-366/07), Baxter SpA (sag C-367/07) og SALF SpA (sag C-400/07)

Sagsøgte: Ministero della Salute, Agenzia Italiana del Farmaco (AIFA)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Amministrativo Regionale del Lazio — fortolkning af 4, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger (EFT L 40, s. 8) — lægemidler, som er omfattet af et prisstop — fremgangsmåden ved en eventuel prisnedsættelse

Konklusion

1)

Artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse lægemidlers inddragelse under de nationale sygesikringsordninger skal fortolkes således, at under forudsætning af, at kravene i denne bestemmelse overholdes, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat vedtage generelle foranstaltninger, der består i nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller bestemte kategorier af lægemidler, selv om der ikke har været et forudgående prisstop før vedtagelsen af disse foranstaltninger.

2)

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at under forudsætning af, at kravene i denne bestemmelse overholdes, kan foranstaltninger om nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler iværksættes flere gange i løbet af et år og gentages over flere år.

3)

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at der vedtages foranstaltninger om kontrol af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler, som er baseret på udgiftsskøn, under forudsætning af, at kravene i bestemmelsen overholdes, og at disse skøn er baseret på objektive og kontrollerbare faktorer.

4)

Artikel 4, stk. 1, i direktiv 89/105 skal fortolkes således, at det tilkommer medlemsstaterne under overholdelse af det formål om gennemsigtighed, der forfølges med direktivet, samt af de krav, der følger af den nævnte bestemmelse, at fastlægge de kriterier, der skal danne grundlag for gennemførelsen af den undersøgelse af de nationaløkonomiske forhold, der er fastsat i bestemmelsen, og at disse kriterier kan bestå i udgifterne til lægemidler alene, i de samlede udgifter inden for sundhedsvæsenet eller i yderligere relevante udgiftstyper.

5)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 89/105 skal fortolkes således,

—

at medlemsstaterne skal træffe bestemmelse om, at en virksomhed, der er berørt af en foranstaltning om prisstop eller nedsættelse af priserne på alle lægemidler eller på bestemte kategorier af lægemidler, altid skal have mulighed for at ansøge om at blive undtaget fra den pris, som er pålagt i medfør af disse foranstaltninger

—

medlemsstaterne skal påse, at der træffes en begrundet beslutning om enhver ansøgning af denne art

—

at den berørte virksomheds konkrete deltagelse i beslutningen dels består i en tilstrækkelig angivelse af de særlige grunde, der begrunder ansøgningen om undtagelse, dels i fremlæggelsen af yderligere detaljerede oplysninger, hvis oplysningerne til støtte for ansøgningen er utilstrækkelige.

(1)  EUT C 247 af 20.10.2007.

EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/7

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. april 2009 — TNT Post UK Ltd, The Queen mod The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) (Det Forenede Kongerige))

(Sag C-357/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - fritagelser - artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a) - ydelser præsteret af det offentlige postvæsen)

2009/C 141/10

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: TNT Post UK Ltd, The Queen

Sagsøgt: The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Procesdeltager: Royal Mail Group Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court) — fortolkning af artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fritagelse til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse — tjenesteydelser præsteret af offentlige postvæsener — begrebet »det offentlige postvæsen« — spørgsmålet om begrebet også omfatter private postvirksomheder

Konklusion

1)

Begrebet »det offentlige postvæsen« i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at det omfatter offentlige eller private virksomheder, der forpligter sig til helt eller delvist at opfylde postbefordringspligten i en medlemsstat, således som denne pligt er defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002.

2)

Fritagelsen i artikel 13, punkt A, stk. 1, litra a), i sjette direktiv 77/388 finder anvendelse på levering af ydelser og dertil knyttede varer bortset fra personbefordring og telekommunikation, som præsteres af det offentlige postvæsen i dets egenskab af virksomhed, der forpligter sig til helt eller delvist at opfylde befordringspligten i en medlemsstat. Den finder ikke anvendelse på levering af ydelser og dertil knyttede varer, hvis vilkår er blevet forhandlet individuelt.

(1)  EUT C 247 af 20.10.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/7

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. april 2009 — Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-373/07 P) (1)

(Appel - beskyttelse af ozonlaget - indførsel af methylbromid i Unionen - afslag på tildeling af en importkvote for 2005 - berettiget forventning - retssikkerhed)

2009/C 141/11

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mebrom NV (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-216/05, Mebrom mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af Kommissionens beslutning A(05)4338-D/6178 af 11. april 2005 om afslag på at indrømme sagsøgeren importkvoter af methylbromid til Den Europæiske Union i henhold til artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244, s. 1) — fejlagtig anvendelse af fællesskabsretten — utilstrækkelig begrundelse — tilsidesættelse af artikel 220 EF

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Mebrom NV betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 247 af 20.10.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/8

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — K. Angelidaki, A. Aivali, A. Vavouraki, C. Kaparou, M. Lioni, E. Makrygiannaki, E. Nisanaki, C. Panagioto, A. Pitsidianaki, M. Chalkiadaki, C. Chalkiadaki (sag C-378/07), Charikleia Giannoudi (sag C-379/07), Georgios Karabousanos, Sofoklis Michopoulos (sag C-380/07) mod Nomarchiakis Autodioikisis Rethymnis, Dimos Geropotamou (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Monomeles Protodikeio Rethymnis (Grækenland))

(Forenede sager C-378/07 — 380/07) (1)

(Direktiv 1999/70/EF - § 5 og 8 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor - første eller eneste kontrakt - flere på hinanden følgende kontrakter - retsregler med tilsvarende virkning - sænkning af det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagerne - foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug - sanktioner - absolut forbud mod at konvertere tidsbegrænsede ansættelseskontrakter til tidsubegrænsede inden for den offentlige sektor - konsekvenser af en ukorrekt gennemførelse af direktivet - direktivkonform fortolkning)

2009/C 141/12

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Monomeles Protodikeio Rethymnis

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: K. Angelidaki, A. Aivali, A. Vavouraki, C. Kaparou, M. Lioni, E. Makrygiannaki, E. Nisanaki, C. Panagioto, A. Pitsidianaki, M. Chalkiadaki, C. Chalkiadaki (sag C-378/07), Charikleia Giannoudi (sag C-379/07), Georgios Karabousanos, Sofoklis Michopoulos (sag C-380/07)

Sagsøgte: Nomarchiakis Autodioikisis Rethymnis, Dimos Geropotamou

Sagens genstand

Anmodninger om præjudiciel afgørelse — Monomeles Protodikio Rethymnis — fortolkning af § 5 og § 8, stk. 1 og 3, i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — ikke tilladt at vedtage national retsforskrift til gennemførelse af et direktiv, når der allerede findes nationale retsregler med tilsvarende virkning, jf. direktivets § 5, stk. 1, og de nye retsregler forringer niveauet for beskyttelse af arbejdstagere med tidsbegrænset ansættelse

Konklusion

1)

§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået af EFS, UNICE og CEEP den 18. marts 1999, og som er vedføjet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en medlemsstat vedtager nationale forskrifter — såsom præsidentdekret nr. 164/2004 om bestemmelser vedrørende arbejdstagere, der ansættes på grundlag af tidsbegrænsede kontrakter i den offentlige sektor — hvori der med henblik på særligt at gennemføre direktiv 1999/70 inden for den offentlige sektor iværksættes de foranstaltninger til forhindring af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelses- eller arbejdskontrakter, som er angivet i rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a)-c), når der allerede findes »tilsvarende retsregler« i bestemmelsens forstand i national ret — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at fastslå — såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920 vedrørende obligatorisk ophævelse af ansættelseskontrakten for ansatte inden for den private sektor, dog forudsat at disse forskrifter dels ikke forringer den effektive virkning af den forebyggende foranstaltning mod misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller arbejdskontrakter, således som denne virkning fremgår af den tilsvarende retsregel, dels overholder fællesskabsretten og navnlig aftalens § 8, stk. 3.

2)

§ 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den er til hinder for, at nationale bestemmelser, som de i hovedsagerne omhandlede, anvendes af myndighederne i den berørte medlemsstat på en sådan måde, at fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor anses for at være berettiget på grundlag af »objektive omstændigheder« i bestemmelsens forstand, med den ene begrundelse, at disse kontrakter er støttet på lovregler, der tillader fornyelsen af sådanne kontrakter for at dække visse midlertidige behov, selv om de nævnte behov i virkeligheden er faste og varige. Denne bestemmelse finder derimod ikke anvendelse på indgåelsen af en første eller eneste tidsbegrænset ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold.

3)

§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den »sænkning af niveauet«, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal vurderes i forhold til det generelle beskyttelsesniveau, der var gældende i den berørte medlemsstat, såvel for arbejdstagere, der har indgået flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, som for arbejdstagere, der har indgået deres første eller eneste tidsbegrænsede ansættelseskontrakt.

4)

§ 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale bestemmelser, såsom præsidentdekret nr. 164/2004, der til forskel fra en allerede gældende bestemmelse i national ret, såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920, dels ikke længere bestemmer, at flere på hinanden følgende ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor skal omkvalificeres til tidsubegrænsede kontrakter, når der har været tale om misbrug heraf, eller undergiver en sådan omkvalificering visse kumulative og restriktive betingelser, dels udelukker arbejdstagere, der har indgået deres første eller eneste tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, fra at nyde godt af de beskyttelsesforanstaltninger, der indføres ved dekret, når sådanne ændringer — hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve — vedrører en begrænset kategori af arbejdstagere, der har indgået en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, eller kompenseres ved vedtagelsen af foranstaltninger til forhindring af misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter som omhandlet i rammeaftalens § 5, stk. 1.

Gennemførelsen af rammeaftalen ved nationale bestemmelser, såsom præsidentdekret nr. 164/2004, må imidlertid ikke medføre en nedsættelse af den beskyttelse, der tidligere gjaldt efter den nationale retsorden for arbejdstagere i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, til et niveau, der er lavere end det, der er fastlagt ved rammeaftalens minimumsbeskyttelsesbestemmelser. Navnlig kræver overholdelsen af rammeaftalens § 5, stk. 1, at de nationale bestemmelser for så vidt angår misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter indeholder effektive og bindende foranstaltninger til forhindring af et sådant misbrug og sanktioner, der er tilstrækkeligt effektive og afskrækkende, således at det sikres, at disse præventive foranstaltninger har fuld gennemslagskraft. Det påhviler herefter den forelæggende ret at efterprøve, at disse betingelser er opfyldt.

5)

Under omstændigheder som de i hovedsagerne foreliggende skal rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse fortolkes således, at når den omhandlede medlemsstats nationale ret indeholder andre effektive foranstaltninger for denne sektor, hvorved misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter forhindres og eventuelt sanktioneres som omhandlet i aftalens § 5, stk. 1, er den ikke til hinder for anvendelsen af en bestemmelse i national ret, hvorefter der alene inden for den offentlige sektor gælder et absolut forbud mod at ændre flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der — idet de har haft til formål at dække arbejdsgiverens faste og varige behov — skal anses for at udgøre misbrug, til én tidsubegrænset kontrakt. Det påhviler imidlertid den forelæggende ret at bedømme, i hvilket omfang anvendelsesbetingelserne for og den effektive gennemførelse af de relevante bestemmelser i national ret udgør en passende foranstaltning til at forhindre, og i givet fald sanktionere, den offentlige forvaltnings misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold.

Da rammeaftalens § 5, stk. 1, ikke finder anvendelse på arbejdstagere, der har indgået deres første eller eneste tidsbegrænsede ansættelseskontrakt, pålægger bestemmelsen derimod ikke medlemsstaterne at indføre sanktioner, når en sådan kontrakt i realiteten dækker arbejdsgiverens faste og varige behov.

6)

Det påhviler den forelæggende ret i videst muligt omfang at anlægge en fortolkning af de relevante bestemmelser i national ret, der er i overensstemmelse med § 5, stk. 1, og § 8, stk. 3, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, og i den forbindelse at afgøre, om en »tilsvarende retsregel« i førstnævnte bestemmelses forstand, såsom artikel 8, stk. 3, i lov nr. 2112/1920, skal anvendes i tvisterne i hovedsagerne i stedet for visse andre bestemmelser i national ret.

(1)  EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/9

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — Marco Gambazzi mod DaimlerChrysler Canada Inc., CIBC Mellon Trust Company (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Corte d’appello di Milano (Italien))

(Sag C-394/07) (1)

(Bruxelleskonventionen - anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser - begrundelse for afslag - tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes til - udelukkelse af sagsøgte fra retsforhandlingerne ved retten i domsstaten på grund af manglende efterkommelse af et retsligt påbud)

2009/C 141/13

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Corte d’appello di Milano

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Marco Gambazzi

Sagsøgt: DaimlerChrysler Canada Inc., CIBC Mellon Trust Company

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Corte d’appello di Milano — fortolkning af artikel 26 og artikel 27, nr. 1, i Bruxelles-konventionen — afgørelse, der ikke kan anerkendes, idet den strider mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som begæringen rettes til — afgørelse, der afskærer en part fra retten til at forsvare sig (»debarment«), som følge af manglende efterlevelse af et af retten anordnet retsmiddel

Konklusion

Artikel 27, nr. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse, ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 29. november 1996 om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse, skal fortolkes således:

Retten i den stat, som begæringen rettes til, kan med hensyn til klausulen om grundlæggende retsprincipper i denne artikel tage hensyn til den omstændighed, at retten i domsstaten har truffet afgørelse om sagsøgerens påstande uden at høre sagsøgte, der lovligt havde givet møde for retten, men som var blevet udelukket fra retsforhandlingerne ved en kendelse, fordi han ikke havde opfyldt forpligtelser, som var blevet pålagt ved en kendelse afsagt tidligere i samme sag, når den efter en samlet vurdering af proceduren og på grundlag af samtlige foreliggende omstændigheder finder, at denne udelukkelsesforanstaltning udgør et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til at blive hørt.

(1)  EUT C 283 af 24.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/10

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-406/07) (1)

(Traktatbrud - etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - direkte beskatning - beskatning af udbytte af selskabsandel - interessentskabers skatteprocent)

2009/C 141/14

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved P. Mylonopoulos, M. Tassopolou og I. Pouli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 56 EF — national lovgivning, hvori er fastsat en skattefritagelse for udbytte udloddet af indenlandske selskaber, men ikke for udbytte udloddet af selskaber med hjemsted i en anden medlemsstat

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 43 EF og 56 EF samt de tilsvarende bestemmelser i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, nemlig dennes artikel 31 og 40, idet den anvender et mindre gunstigt skattesystem for udbytte modtaget fra udlandet end for indenlandsk udbytte.

2)

Den Hellenske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til artikel 43 EF og artikel 31 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, idet den opretholder bestemmelserne i indkomstskatteloven (lov nr. 2238/1994 som ændret ved lov nr. 3296/2004), ifølge hvilke udenlandske interessentskaber beskattes hårdere i Grækenland end nationale interessentskaber.

3)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/10

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. april 2009 — Lodato Gennaro & C. SpA mod Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), SCCI (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale ordinario di Nocera Inferiore — Italien)

(Sag C-415/07) (1)

(Statsstøtte til beskæftigelse - retningslinjerne for beskæftigelsesstøtte - retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte - forordning (EF) nr. 2204/2002 - begrebet »jobskabelse« - beregning af forøgelse af antallet af arbejdspladser)

2009/C 141/15

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale ordinario di Nocera Inferiore

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lodato Gennaro & C. SpA

Sagsøgt: Istituto nazionale della previdenza sociale (INPS), SCCI

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Nocera Inferiore — fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 2204/2002 af 12. december 2002 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til beskæftigelse (EFT L 337, s. 3) — efterprøvelse af, om de nødvendige betingelser for støttetildeling er overholdt — efterprøvelse af, om antallet af stillinger er forøget — beregningsmetode

Konklusion

Retningslinjerne for beskæftigelsesstøtte skal fortolkes således, at der ved efterprøvelsen af, om der er sket en forøgelse af antallet af stillinger, skal foretages en sammenligning mellem det gennemsnitlige antal årsarbejdsenheder i året forud for ansættelsen og det gennemsnitlige antal årsarbejdsenheder i året efter ansættelsen.

(1)  EUT C 283 af 24.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/11

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. april 2009 — straffesag mod Frede Damgaard (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret, Danmark)

(Sag C-421/07) (1)

(Humanmedicinske lægemidler - direktiv 2001/83/EF - begrebet »reklame« - udbredelse af oplysninger om et lægemiddel fra en tredjemand, som handler på eget initiativ)

2009/C 141/16

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Part i hovedsagen

Frede Damgaard

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af artikel 86 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311, s. 67) — begrebet reklame — oplysninger fra en tredjemand, som handler på eget initiativ samt helt uafhængigt af sælgeren og producenten

Konklusion

Artikel 86, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/27/EF af 31. marts 2004, skal fortolkes således, at en tredjemands udbredelse af oplysninger om et lægemiddel, navnlig om dets helbredende eller forebyggende egenskaber, kan anses for reklame i denne bestemmelses forstand, også selv om denne tredjemand handler på eget initiativ og retligt og faktisk helt uafhængigt af producenten eller sælgeren af et sådant lægemiddel. Det tilkommer den nationale domstol at afgøre, om denne udbredelse udgør en form for opsøgende informationsvirksomhed, kundesøgning eller holdningspåvirkning, der tager sigte på at fremme ordinering, udlevering, salg eller forbrug af lægemidler.

(1)  EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/11

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-425/07 P) (1)

(Appel - konkurrence - Kommissionens afvisning af en klage - alvorlige forstyrrelser på fællesmarkedet - manglende fællesskabsinteresse)

2009/C 141/17

Processprog: græsk

Parter

Appellant: AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE (ved dikigoros T. Asprogerakas Grivas)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Castillo de la Torre og T. Christoforou, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 12. juli 2007 i sag T-229/05, AEPI mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i et annullationssøgsmål anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning af 18. april 2005 om afvisning af appellantens klage, hvorefter selskaberne ERATO, APOLLON og GRAMMO, som foretager den kollektive forvaltning af ophavsbeslægtede rettigheder, angiveligt har anvendt urimelige afgifter for det vederlag, som radio- og fjernsynsstationer betaler for sangeres, musikeres og cd-producenters rettigheder og har tilsidesat EF-traktatens artikel 81 og/eller 82

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

AEPI Elliniki Etaireia pros Prostasian tis Pnevmatikis Idioktisias AE betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/12

Domstolens dom (Første Afdeling) af 2. april 2009 — Bouygues SA og Bouygues Télécom SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Franske Republik, Orange France S.A. og Société française du radiotéléphone — SFR

(Sag C-431/07 P) (1)

(Appel - statsstøtte - artikel 88, stk. 2, EF - betingelser for at indlede en formel undersøgelsesprocedure - alvorlige vanskeligheder - kriterier for statsstøtte - statsmidler - princippet om forbud mod forskelsbehandling)

2009/C 141/18

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Bouygues SA og Bouygues Télécom SA (ved avocats F. Sureau, D. Théophile, S. Perrotet, A. Bénabent, J. Vogel og L. Vogel)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved (C. Giolito, som befuldmægtiget), Den Franske Republik (ved G. de Bergues, O. Christmann og A.-L. Vendrolini, som befuldmægtigede), Orange France S.A (ved avocats S. Hautbourg, S. Quesson og L. Olza Moreno) og Société française du radiotéléphone — SFR (ved avocat A. Vincent og C. Vajda, QC)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 4. juli 2007 i sag T-475/07, Bouygues SA og Bouygues Télécom mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for påstanden om annullation af dens beslutning af 20. juli 2004 (statsstøtte NN 42/2004 — Frankrig) om ændring af Oranges og SFR’s skyldige afgifter for UMTS-licenser (Universal Mobile Telecommunications System) — statsstøtte — betingelser for at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF — kriterier for statsstøtte — begreberne statslige midler, konkurrencemæssig fordel og ligebehandling

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Bouygues SA og Bouygues Télécom SA betaler sagens omkostninger.

3)

Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 269 af 10.11.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/12

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — Veli Elshani mod Hauptzollamt Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz, Østrig)

(Sag C-459/07) (1)

(EF-toldkodeksen - artikel 202 og artikel 233, stk. 1, litra d) - toldskyldens opståen - indførsel af varer på ikke forskriftsmæssig måde - beslaglæggelse og konfiskation - toldskyldens ophør - det tidspunkt, hvor beslaglæggelsen skal finde sted)

2009/C 141/19

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Veli Elshani

Sagsøgt: Hauptzollamt Linz

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz — fortolkning af artikel 202 og 233, afsnit 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks — toldskyldens ophør, når varen beslaglægges ved en ikke forskriftsmæssig adfærd ved indførslen — varen beslaglægges i bestemmelsesstaten — varen unddrages toldtilsyn — tidspunktet for toldskyldens ophør

Konklusion

1)

Artikel 202 og artikel 233, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, skal fortolkes således, at for at toldskylden ophører, skal beslaglæggelsen af varer, som er blevet indført på ikke forskriftsmæssig måde i Fællesskabets toldområde, ske inden de nævnte varer passerer det første toldsted, som er beliggende inden for dette område.

2)

Det er ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

(1)  EUT C 297 af 8.12.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/13

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Sandra Puffer mod Unabhängiger Finanzsenat Außenstelle Linz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof, Østrig)

(Sag C-460/07) (1)

(Sjette momsdirektiv - artikel 17, stk. 2 og 6 - fradragsretten for indgående moms - henførelse af udgifterne til opførelse af en bygning til en afgiftspligtig persons virksomhed - artikel 6, stk. 2 - anvendelsen af en del af bygningen til private formål - økonomisk fordel i forhold til ikke-afgiftspligtige personer - ligebehandling - statsstøtte i henhold til artikel 87 EF - udelukkelse af fradragsretten)

2009/C 141/20

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sandra Puffer

Sagsøgt: Unabhängiger Finanzsenat Außenstelle Linz

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 87 EF og artikel 17, stk. 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — fradrag af indgående merværdiafgift erlagt for opførelse af en beboelsesejendom, der principalt anvendes til privat beboelse og i øvrigt til afgiftspligtig udlejning — nationale bestemmelser, der behandler privat brug som en afgiftsfri levering og som i den version, der fandt anvendelse på tidspunktet for direktivets ikrafttræden, udelukkede fradrag af indgående afgift erlagt vedrørende de dele af bygningen, der anvendes til den afgiftspligtiges private formål — gyldigheden af direktiv 77/388/EØF, og navnlig af dets artikel 17, for så vidt som den afføder en afgiftsmæssig fordel ved erhvervelse af en beboelsesejendom til fordel for afgiftspligtige, der selv i ringe omfang anvender deres ejendom til erhvervsformål, i forhold til andre afgiftspligtige og andre medlemsstaters statsborgere

Konklusion

1)

Artikel 17, stk. 2, litra a), og artikel 6, stk. 2, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, er ikke i strid med det almindelige fællesskabsretlige ligebehandlingsprincip, for så vidt som bestemmelserne gennem ordningen om retten til fuldt og øjeblikkeligt fradrag af indgående merværdiafgift på opførelsen af en ejendom med blandet anvendelse og den efterfølgende gradvise pålæggelse af merværdiafgift af den private beboelse af ejendommen indrømmer afgiftspligtige personer en likviditetsmæssig fordel sammenlignet med ikke-afgiftspligtige personer og med de afgiftspligtige personer, der udelukkende anvender deres ejendom til privat beboelse.

2)

Artikel 87, stk. 1, EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national foranstaltning, der gennemfører artikel 17, stk. 2, litra a), i sjette direktiv 77/388, og som begrænser retten til at fradrage indgående moms til afgiftspligtige personer, som udfører afgiftspligtige transaktioner, med udelukkelse af dem, der udelukkende udfører afgiftsfrie transaktioner, for så vidt som denne nationale foranstaltning kan give en likviditetsmæssig fordel alene til de afgiftspligtige personer, der udfører afgiftspligtige transaktioner.

3)

Artikel 17, stk. 6, i sjette direktiv 77/388 skal fortolkes således, at den i bestemmelsen omhandlede undtagelse ikke finder anvendelse på en national bestemmelse, som ændrer en lovgivning, der var gældende på tidspunktet for direktivets ikrafttrædelse, og som hviler på andre principper end den tidligere lovgivning, og som indfører nye procedurer. Det er i denne henseende uden betydning, om den nationale lovgiver baserede lovændringen på en rigtig eller forkert fortolkning af fællesskabsretten. Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan ændring af en national bestemmelse i forhold til anvendelsen af artikel 17, stk. 6, andet afsnit, i sjette direktiv 77/388 også har betydning for en anden national bestemmelse, afhænger af, om disse nationale bestemmelser er indbyrdes afhængige, eller om de har en selvstændig karakter, hvilket det tilkommer den nationale ret at afgøre.

(1)  EUT C 315 af 22.12.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/13

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Luigi Scarpelli mod NEOS Banca SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Bergamo — Italien)

(Sag C-509/07) (1)

(Direktiv 87/102/EØF - forbrugerbeskyttelse - forbrugerkredit - manglende opfyldelse af købekontrakten)

2009/C 141/21

Processprog: italiensk

Den forelæggende ret

Tribunale di Bergamo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Luigi Scarpelli

Sagsøgt: NEOS Banca SpA

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale di Bergamo — fortolkning af artikel 11, stk. 2, i Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit — forbrugerkredit (EFT L 42, s. 48) — forbrugerens ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren i tilfælde af manglende opfyldelse af købekontrakten vedrørende de goder, der er finansieret ved kreditten

Konklusion

Artikel 11, stk. 2, i Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen foreliggende er eksistensen af en aftale mellem kreditgiveren og leverandøren, hvorefter denne kreditgiver udelukkende yder kredit til den pågældende leverandørs kunder, ikke en nødvendig betingelse for disse kunders ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren i tilfælde af manglende opfyldelse af de forpligtelser, der påhviler leverandøren, med henblik på at opnå ophævelse af kreditaftalen og den efterfølgende tilbagebetaling af de beløb, der er betalt til kreditgiveren.

(1)  EUT C 37 af 9.2.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/14

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — i sagen anlagt af A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Korkein hallinto-oikeus — Finland)

(Sag C-523/07) (1)

(Samarbejde om civilretlige spørgsmål - kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar - forordning (EF) nr. 2201/2003 - materielt anvendelsesområde - begrebet »civilretlige« spørgsmål - afgørelse om fjernelse og anbringelse af børn uden for hjemmet - et barns sædvanlige opholdssted - sikrende retsmidler - kompetence)

2009/C 141/22

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Korkein hallinto-oikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: A

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Korkein hallinto-oikeus — fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra d), artikel 8, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EFT L 388, s. 1) — fuldbyrdelse af en enkelt afgørelse vedrørende umiddelbar fjernelse af børn og anbringelse af disse uden for hjemmet vedtaget inden for rammerne af offentligretlige foranstaltninger med hensyn til børnebeskyttelse — situationen for et barn, der har fast bopæl i en medlemsstat, men som opholder sig i en anden medlemsstat uden fast bolig

Konklusion

1)

Artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at en afgørelse, som anordner umiddelbar fjernelse og anbringelse af et barn uden for hjemmet, henhører under begrebet »civilretlige« spørgsmål i denne bestemmelses forstand, når afgørelsen er truffet på grundlag af offentligretlige regler om beskyttelse af børn.

2)

Begrebet »sædvanligt opholdssted« i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 2201/2003 skal fortolkes således, at det svarer til det sted, som afspejler en vis familiemæssig og social tilknytning for barnet. Herved skal der bl.a. tages hensyn til opholdets varighed og lovlighed samt til vilkårene og baggrunden for opholdet på en medlemsstats område og for familiens flytning hertil, til barnets statsborgerskab, stedet og vilkårene for barnets skolegang, dets sprogkundskaber samt barnets familiemæssige og sociale relationer i nævnte stat. Det tilkommer den forelæggende ret at fastlægge barnets sædvanlige opholdssted ud fra en helhedsvurdering af de særlige faktiske omstændigheder i den konkrete sag.

3)

En national ret kan anvende et sikrende retsmiddel, som f.eks. fjernelse af børn, i henhold til artikel 20 i forordning nr. 2201/2003, hvis følgende betingelser er opfyldt:

—

retsmidlet skal anvendes på en uopsættelig situation

—

det skal anvendes over for personer, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, og

—

det skal være af foreløbig karakter.

Iværksættelsen af det nævnte retsmiddel samt vurderingen af dets bindende karakter sker i henhold til national ret. Efter iværksættelsen af det sikrende retsmiddel er den nationale ret ikke forpligtet til at henvise sagen til den kompetente ret i en anden medlemsstat. Hvis hensynet til beskyttelse af barnets tarv kræver det, skal den nationale ret, som har iværksat foreløbige eller sikrende retsmidler, dog underrette den kompetente ret i en anden medlemsstat herom, enten direkte eller gennem den centralmyndighed, som er udpeget i medfør af artikel 53 i forordning nr. 2201/2003.

4)

Hvis en ret i en medlemsstat ikke har nogen kompetence, skal den på embeds vegne erklære sig inkompetent uden at være forpligtet til henvise sagen til en anden ret. Hvis hensynet til beskyttelse af barnets tarv kræver det, skal den nationale ret, som på embeds vegne erklærer sig inkompetent, dog underrette den kompetente ret i en anden medlemsstat herom, enten direkte eller gennem den centralmyndighed, som er udpeget i medfør af artikel 53 i forordning nr. 2201/2003.

(1)  EUT C 22 af 26.1.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/15

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2009 — Falco Privatstiftung og Thomas Rabitsch mod Gisela Weller-Lindhorst (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrrig)

(Sag C-533/07) (1)

(Retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - specielle kompetenceregler - artikel 5, nr. 1, litra a), og artikel 5, nr. 1, litra b), andet led - begrebet »levering af tjenesteydelser« - overdragelse af immaterielle rettigheder)

2009/C 141/23

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberster Gerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Falco Privatstiftung og Thomas Rabitsch

Sagsøgt: Gisela Weller-Lindhorst

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) — begrebet »levering af tjenesteydelser« og »stedet, hvor tjenesteydelsen skulle have været leveret« — retslig kompetence til at påkende en sag om betaling af licensafgifter vedrørende udnyttelse af et musikværk

Konklusion

1)

Artikel 5, nr. 1, litra b), andet led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en aftale, hvorved indehaveren af en immateriel rettighed indrømmer sin medkontrahent ret til at udnytte denne rettighed mod betaling af et vederlag, ikke udgør en aftale om levering af en tjenesteydelse som omhandlet i denne bestemmelse.

2)

Fastlæggelsen i medfør af artikel 5, nr. 1, litra a), i forordning nr. 44/2001 af den ret, som er kompetent til at træffe afgørelse i en sag vedrørende en påstand om betaling af et vederlag i henhold til en aftale, hvorved indehaveren af en immateriel rettighed indrømmer sin medkontrahent ret til at udnytte denne rettighed, skal fortsat ske ud fra de principper, som følger af Domstolens praksis vedrørende artikel 5, nr. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse.

(1)  EUT C 37 af 9.2.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/15

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 23. april 2009 — Uwe Rüffler mod Dyrektor Izby Skarbowej we Wrocławiu Ośrodek Zamiejscowy w Wałbrzychu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny, Wrocław, Republikken Polen)

(Sag C-544/07) (1)

(Artikel 18 EF - indkomstskattelovgivning - fradrag i indkomstskatten af bidrag til sygeforsikring betalt i beskatningsmedlemsstaten - afslag på fradrag af bidrag betalt i en anden medlemsstat)

2009/C 141/24

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Wojewódzki Sąd Administracyjny, Wrocław

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Uwe Rüffler

Sagsøgt: Dyrektor Izby Skarbowej we Wrocławiu Ośrodek Zamiejscowy w Wałbrzychu

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Wojewódzki Sąd Administracyjny, Wrocław — fortolkning af EF-traktatens artikel 12, stk. 1, og artikel 39, stk. 1 og 2 — national lovgivning, hvorefter kun sygeforsikringsbidrag, som er blevet betalt i denne medlemsstat, kan fradrages i indkomstskatten

Konklusion

Artikel 18, stk. 1, EF er til hinder for en bestemmelse i en medlemsstat, hvorefter retten til at nedsætte indkomstskatten med erlagte sygeforsikringsbidrag gøres betinget af, at bidragene er blevet betalt i denne medlemsstat i medfør af nationale retsforskrifter, og som indebærer, at en sådan skattefordel ikke indrømmes, når de bidrag, der skulle kunne fradrages indkomstskatten i denne medlemsstat, er blevet betalt ifølge en lovpligtig sygeforsikringsordning i en anden medlemsstat.

(1)  EUT C 37 af 9.2.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/16

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Copad SA mod Christian Dior couture SA, Vincent Gladel, beskikket administrator for Société industrielle lingerie (SIL) og Société industrielle lingerie (SIL) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)

(Sag C-59/08) (1)

(Direktiv 89/104/EØF - varemærkeret - konsumption af varemærkeindehaverens rettigheder - licensaftale - salg af varer, der er forsynet med varemærket, under overtrædelse af en bestemmelse i licensaftalen - manglende samtykke fra varemærkeindehaveren - salg til sælgere af udsalgsvarer - skade for varemærkets omdømme)

2009/C 141/25

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Copad SA

Sagsøgt: Christian Dior couture SA, Vincent Gladel, beskikket administrator for Société industrielle lingerie (SIL) og Société industrielle lingerie (SIL)

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour de cassation (Frankrig) — fortolkning af artikel 5 og 7 samt artikel 8, stk. 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT 1989 L 40, s. 1) — begrebet konsumption af varemærkeindehaverens rettigheder — en licenstagers salg af varer, som er forsynet med et varemærke, under tilsidesættelse af en klausul i licensaftalen, der forbyder bestemte markedsføringsforanstaltninger — salg til grossister og sælgere af udsalgsvarer — krænkelse af varemærkets prestige — intet samtykke fra varemærkeindehaveren

Konklusion

1)

Artikel 8, stk. 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, skal fortolkes således, at varemærkeindehaveren kan påberåbe sig de rettigheder, der er knyttet til varemærket, over for en licenstager, der overtræder en bestemmelse i licensaftalen, der forbyder salg af varer som de i hovedsagen omhandlede til sælgere af udsalgsvarer på grund af varemærkets prestigebetonede karakter, forudsat at det godtgøres, at denne tilsidesættelse som følge af hovedsagens konkrete omstændigheder forringer den fremtoning og det prestigebetonede image, der giver disse varer en luksuriøs udstråling.

2)

Artikel 7, stk. 1, i direktiv 89/104, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal fortolkes således, at licenstagerens markedsføring af varer, der er forsynet med varemærket, under tilsidesættelse af en bestemmelse i en licensaftale finder sted uden varemærkeindehaverens samtykke, når det er godtgjort, at denne bestemmelse svarer til en af dem, der er fastsat i direktivets artikel 8, stk. 2.

3)

Når licenstagerens markedsføring af prestigebetonede varer under overtrædelse af en bestemmelse i en licensaftale dog skal anses for at være foretaget med varemærkeindehaverens samtykke, kan denne sidstnævnte kun påberåbe sig en sådan bestemmelse med henblik på at modsætte sig et fortsat salg af varerne på grundlag af artikel 7, stk. 2, i direktiv 89/104, som ændret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i tilfælde, hvor det, henset til sagens konkrete omstændigheder, er godtgjort, at et sådant fortsat salg nedsætter varemærkets renommé.

(1)  EUT C 92 af 12.4.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/16

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2009 — PARAT Automotive Cabrio Textiltetöket Gyártó Kft. mod Adó- és Pénzügyi Ellenörzési Hivata Hatósági Föosztály Észak-magyarországi Kihelyezett Hatósági Osztály (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nógrád Megyei Bíróság, Republikken Ungarn)

(Sag C-74/08) (1)

(Sjette momsdirektiv - en ny medlemsstats tiltrædelse - afgift på støttet køb af udstyr - fradragsret - undtagelser i henhold til national lovgivning på tidspunktet for sjette direktivs ikrafttræden - medlemsstaternes mulighed for at opretholde undtagelser)

2009/C 141/26

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Nógrád Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PARAT Automotive Cabrio Textiltetöket Gyártó Kft.

Sagsøgt: Adó- és Pénzügyi Ellenörzési Hivata Hatósági Föosztály Észak-magyarországi Kihelyezett Hatósági Osztály

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Nógrád Megyei Bíróság — fortolkning af artikel 17 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — national lovgivning, som begrænser fradragsretten for afgiften på støttet køb af maskineri til den ikke-støttede del

Konklusion

1)

Artikel 17, stk. 2 og 6, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som ved køb af aktiver erhvervet ved offentlig støtte kun tillader fradrag for den hermed forbundne merværdiafgift svarende til den del af erhvervelsen, som ikke har modtaget støtte.

2)

Artikel 17, stk. 2, i sjette direktiv 77/388 tillægger afgiftspligtige personer rettigheder, som disse kan påberåbe sig ved en national domstol over for en national lovgivning, som er uforenelig med nævnte bestemmelse.

(1)  EUT C 116 af 9.5.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/17

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. april 2009 — Glückauf Brauerei GmbH mod Hauptzollamt Erfurt (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Thüringer Finanzgericht, Gotha, Tyskland)

(Sag C-83/08) (1)

(Harmonisering af punktafgiftsstrukturen - direktiv 92/83/EØF - artikel 4, stk. 2 - lille bryggeri, som er juridisk og økonomisk uafhængig af andre bryggerier - kriterierne juridisk og økonomisk uafhængighed - mulighed for at være underlagt en indirekte indflydelse)

2009/C 141/27

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Thüringer Finanzgericht, Gotha

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Glückauf Brauerei GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Erfurt

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Thüringer Finanzgericht, Gotha — fortolkning af artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer (EFT L 316, s. 21) — kvalificering som et »lille uafhængigt bryggeri« med henblik på anvendelse af nedsatte punktafgiftssatser — kriteriet »økonomisk uafhængighed« — bryggeri der på grund af ejerforhold og fordeling af stemmerettigheder kan undergives indirekte indflydelse fra to andre bryggerier

Konklusion

Artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer skal fortolkes således, at en situation, som er kendetegnet ved, at der findes strukturelle bånd i form af selskabsdeltagelser og stemmerettigheder, og som bevirker, at en og samme person, som varetager en ledelsesfunktion i flere af de omhandlede bryggerier, er i stand til, uafhængig af sin faktiske adfærd, at udøve en indflydelse på disse bryggeriers vedtagelse af kommercielle beslutninger, udelukker, at disse bryggerier kan anses for indbyrdes økonomisk uafhængige.

(1)  EUT C 128 af 24.5.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/17

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 2. april 2009 — Hauptzollamt Bremen mod J.E. Tyson Parketthandel GmbH hanse j. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)

(Sag C-134/08) (1)

(Forordning (EF) nr. 2193/2003 - tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater - tidsmæssigt anvendelsesområde - artikel 4, stk. 2 - produkter, der er eksporteret efter forordningens ikrafttræden, men for hvilke det kan godtgøres, at de allerede var på vej til Fællesskabet på datoen for den første anvendelse af tillægstolden - afgiftspligt)

2009/C 141/28

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hauptzollamt Bremen

Sagsøgt: J.E. Tyson Parketthandel GmbH hanse j.

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesfinanzhof — fortolkning af artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2193/2003 af 8. december 2003 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (EUT L 328, s. 3) — spørgsmålet om produkter, der er importeret fra Amerikas Forenede Stater til Fællesskabet efter ovennævnte forordnings ikrafttræden, men for hvilke det kan godtgøres, at de allerede var på vej til Fællesskabet uden mulighed for at ændre bestemmelsessted på datoen for den første anvendelse af tillægstolden, er omfattet af nævnte told

Konklusion

Artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2193/2003 af 8. december 2003 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater skal i overensstemmelse med sin ordlyd fortolkes således, at produkter, for hvilke det kan godtgøres, at de allerede var på vej til Det Europæiske Fællesskab på datoen for denne forordnings ikrafttræden, og hvis bestemmelsessted ikke kan ændres, ikke er omfattet af tillægstolden.

(1)  EUT C 171 af 5.7.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/18

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 2. april 2009 — straffesag mod Rafet Kqiku (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Karlsruhe — Tyskland)

(Sag C-139/08) (1)

(Visa, asyl, immigration - tredjelandsstatsborger, som er indehaver af en schweizisk opholdstilladelse - indrejse og ophold på en medlemsstats område, som ikke sker i forbindelse med transit - intet visum)

2009/C 141/29

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Karlsruhe

Part i hovedsagen

Rafet Kqiku

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberlandesgericht Karlsruhe — fortolkning af artikel 1 og 2 i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område (EUT L 167, s. 8) — muligheden for, at en statsborger i den tidligere Statsunion Serbien og Montenegro, der er bosat i Schweiz og som er i besiddelse af en permanent schweizisk opholdstilladelse af type C, kan indrejse i Forbundsrepublikken Tyskland med henblik på andre formål end transit og opholde sig dér i to dage uden at være i besiddelse af et visum

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 896/2006/EF af 14. juni 2006 om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område skal fortolkes således, at de opholdstilladelser, som er opregnet i bilaget til denne beslutning, og som er udstedt af Det Schweiziske Forbund og af Fyrstedømmet Liechtenstein til tredjelandsstatsborgere, som skal være i besiddelse af visum, udelukkende skal anses for ligestillet med et transitvisum. Hvad angår indrejse i medlemsstaternes område med henblik på transit er det, for at kravene i artikel 1, stk. 1, og artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav er opfyldt, tilstrækkeligt, at den person, som er omfattet af den nævnte beslutning, er indehaver af en opholdstilladelse, som er udstedt af Det Schweiziske Forbund eller af Fyrstedømmet Liechtenstein, og som er nævnt i bilaget til samme beslutning.

(1)  EUT C 183 af 19.7.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/18

Domstolens dom (Første Afdeling) af 23. april 2009 — Draka NK Cables Ltd, AB Sandvik International, VO Sembodja BV og Parc Helathcare International Limited mod Omnipol Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)

(Sag C-167/08) (1)

(Retligt samarbejde i civile sager - forordning (EF) nr. 44/2001 - artikel 43, stk. 1 - retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser - partsbegrebet)

2009/C 141/30

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hof van Cassatie van België

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Draka NK Cables Ltd, AB Sandvik International, VO Sembodja BV og Parc Healthcare International Limited

Sagsøgt: Omnipol Ltd

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 43, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (»Bruxelles I«) (EFT L 12, s. 1) — partsbegrebet — krav indtalt af en kreditor på vegne af skyldner og for dennes regning — afgørelse vedrørende en begæring om meddelelse af fuldbyrdelsespåtegning

Konklusion

Artikel 43, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en debitors kreditor ikke kan anlægge sag til prøvelse af en afgørelse vedrørende en begæring om meddelelse af fuldbyrdelsespåtegning, hvis han ikke formelt har optrådt som procespart i den tvist, hvor en anden kreditor anmodede om nævnte fuldbyrdelsespåtegning.

(1)  EUT C 183 af 19.7.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/19

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-321/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/29/EF - virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 141/31

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og E. Adsera Ribera, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved B. Plaza Cruz, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149, s. 22)

Konklusion

1)

Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29 af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«), idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv.

2)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/19

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 2. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig

(Sag C-401/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 96/82/EF - risiko for større uheld med farlige stoffer - artikel 11, stk. 1, litra c) - udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomhedens område - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 141/32

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Schima og A. Sipos, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Østrig (ved E. Riedl, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved direktiv 2003/105/EF (EFT L 10, s. 13) — manglende udarbejdelse af visse eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomhedens område

Konklusion

1)

Republikken Østrig har undladt at opfylde sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003, idet den ikke i forhold til alle virksomheder, omfattet af direktivets artikel 9, har udarbejdet eksterne beredskabsplaner.

2)

Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 327 af 20.12.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/20

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 23. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-493/08) (1)

(Traktatbrud - direktiv 2005/56/EF - grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)

2009/C 141/33

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Dimitriou og P. Dejmek, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310, s. 1)

Konklusion

1)

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

2)

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 6 af 10.1.2009.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/20

Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 24. marts 2009 — NV de Nationale Loterij mod BVBA Customer Service Agency (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel Hasselt — Belgien)

(Sag C-525/06) (1)

(Appel iværksat til prøvelse af dom om anmodning om præjudiciel afgørelse - appelretten træffer selv afgørelse i hovedsagen - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 141/34

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank van koophandel Hasselt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: NV de Nationale Loterij

Sagsøgt: BVBA Customer Service Agency

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van koophandel te Hasselt — fortolkning af artikel 49 EF — nationalt lotteri, der på en medlemsstats område har et lovmæssigt monopol med det formål at begrænse spilleafhængigheden, men som regelmæssig reklamerer med henblik på at promovere deltagelse i lotteriet — national lovgivning, hvorefter det er forbudt for andre gevinstsøgende virksomheder at sælge formularer til gruppedeltagelse uden tilladelse fra det nationale lotteri

Konklusion

Det er ufornødent at besvare anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-525/06.

(1)  EUT C 42 af 24.2.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/20

Domstolens kendelse af 20. januar 2009 — Mebrom NV mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-374/07 P) (1)

(Appel - Kommissionens ansvar uden for kontraktforhold - sikker og reel skade - fordrejning af de faktiske omstændigheder og beviser - bevisbyrde)

2009/C 141/35

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Mebrom NV (ved avocats K. Van Maldegem og C. Mereu)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 22. maj 2007 i sag T-198/05, Mebrom mod Kommissionen, hvorved Retten forkastede en påstand om erstatning for den skade, sagsøgeren angiveligt har lidt, som følge af den omstændighed, at Kommissionen undlod at etablere en ordning, der gjorde det muligt for virksomheden at importere methylbromid til Den Europæiske Union i henhold til artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EFT L 244, s. 1)

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Mebrom NV betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 247 af 20.10.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/21

Domstolens kendelse af 20. januar 2009 — Jörn Sack mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-38/08 P) (1)

(Appel - personalesag - løn - ikke anvendelse af tillæg som fastsat for kontorchefer til en juridisk rådgiver i lønklasse A*14 - ligebehandlingsprincippet)

2009/C 141/36

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Jörn Sack (ved Rechtsanwalt D. Mahlo)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Wägenbaur og J. Currall, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 11. december 2007 i sag T-66/05, Sack mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af afgørelser om fastsættelse af appellantens løn for perioden fra maj 2004 til februar 2005, en påstand om en fornyet beregning af denne løn og en påstand om annullation af den stiltiende afvisning af appellantens klage — ikke anvendelse af tillæg som fastsat for kontorchefer til en juridisk rådgiver i lønklasse A*14 i Kommissionens Juridiske Tjeneste, der har sikret koordineringen af en arbejdsgruppe — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Jörn Sack betaler ud over sine egne omkostninger ligeledes Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger.

(1)  EUT C 107 af 26.4.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/21

Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 5. marts 2009 — K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG mod 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá

(Sag C-90/08 P) (1)

(Appel - EF-varemærker - ansøgning om registrering af EF-figurmærket CORPO LIVRE - indsigelse fra indehaveren af de ældre nationale og internationale ordmærker LIVRE - for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker - indsigelsen ikke taget til følge)

2009/C 141/37

Processprog: tysk

Parter

Appellant: K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG (ved Rechtsanwältin D. Spohn)

De andre parter i appelsagen: 1. Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og 2. Natália Cristina Lopes de Almeida Cunha, Cláudia Couto Simões og Marly Lima Jatobá

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. december 2007 i sag T-86/05, K & L Ruppert Stiftung mod KHIM — Lopes de Almeida Cunha, Couto Simões og Lima Jatobá, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag indledt af indehaveren af de nationale og internationale ordmærker »LIVRE« for varer i klasse 25, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. december 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne ikke tog den af varemærkeindehaveren rejste indsigelse mod registreringen af EF-figurmærket »CORPO LIVRE« for varer i klasse 18 og 25 til følge — indsigelsessag — indsigelsen forkastet som følge af for sent fremlagt bevis for, at der var gjort brug af de ældre varemærker

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

K & L Ruppert Stiftung & Co. Handels-KG betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 142 af 7.6.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/22

Appel iværksat den 3. juni 2008 af Ammayappan Ayyanarsamy til prøvelse af kendelse afsagt den 1. april 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-412/07, Ammayappan Ayyanarsamy mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-251/08 P)

2009/C 141/38

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Ammayappan Ayyanarsamy (ved Rechtsanwalt H. Kotzur)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og Forbundsrepublikken Tyskland

Ved kendelse af 17. marts 2009 har Domstolen (Ottende Afdeling) forkastet appellen og besluttet, at Ammayappan Ayyanarsamy bærer sine egen omkostninger.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/22

Appel iværksat den 27. august 2008 af VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH til prøvelse af kendelse afsagt den 25. juni 2008 af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) i sag T-185/08, VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-387/08 P)

2009/C 141/39

Processprog: tysk

Parter

Appellanter: VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH (ved Rechtsanwalt C. Antweiler)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Ved De Europæiske Fællesskabers Domstol er der den 27. august 2008 iværksat appel af VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH ved Rechtsanwalt Dr. Clemens Antweiler, Rotthege Wassermann & Partner, Postfach 20 06 69, DE-40103 Düsseldorf, til prøvelse af kendelse afsagt den 25. juni 2008 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i sag T-185/08, VDH Projektentwicklung GmbH og Edeka Handelsgesellschaft Rhein-Ruhr mbH mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

Ved kendelse af 3. april 2009 har Domstolen for De Europæiske Fællesskaber (Syvende Afdeling) forkastet appellen og bestemt, at appellanterne bærer deres egne omkostninger.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/22

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de Galicia (Spanien) den 19. marts 2009 — Pedro Manuel Roca Álvarez mod Sesa Start España ETT SA

(Sag C-104/09)

2009/C 141/40

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de Galicia

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Pedro Manuel Roca Álvarez

Sagsøgt: Sesa Start España ETT SA

Præjudicielt spørgsmål

Tilsidesætter en national lov (nærmere bestemt artikel 37, stk. 4, i lov om arbejdstagernes rettigheder) — der anerkender, at udelukkende mødre, som er arbejdstagere, er indehavere af retten til lønnet ammeorlov, bestående i en halv times nedsættelse af den daglige arbejdstid eller en times fravær fra arbejdspladsen, som kan opdeles i to dele, og som er frivillig og lønnet af arbejdsgiveren, og gælder indtil barnet fylder ni måneder, mens fædre, der er arbejdstagere, ikke er indehavere af denne ret — princippet om ligebehandling, som hindrer enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som er anerkendt i traktatens artikel 13 og i Rådets direktiv 76/207/EØF (1) af 9. februar 1976 og i direktiv 2002/73 om ændring af direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (2)?

(1)  EFT L 39, s. 40.

(2)  EFT L 269, s. 25.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/22

Appel iværksat den 18. marts 2009 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-211/04 og T-215/04, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-106/09 P)

2009/C 141/41

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved R. Lyal, V. Di Bucci og N. Khan, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Government of Gibraltar, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kongeriget Spanien

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-211/04 og T-215/04, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen, der blev meddelt Kommissionen den 5. januar 2009, ophæves.

—

I de annullationssøgsmål, der er anlagt af Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige, frifindes Kommissionen.

—

Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Subsidiært hjemvises sagerne til Retten til fornyet behandling og

—

afgørelsen om sagens omkostninger i første instans og under appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

 

Retten har foretaget en urigtig bedømmelse af forholdet mellem artikel 87, stk. 1, EF og medlemsstaternes kompetence på skatteområdet.

 

Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet den opstillede en uberettiget begrænsning vedrørende bedømmelsen af foranstaltninger, der er under mistanke for at udgøre statsstøtte.

 

Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet den opstillede en uberettiget begrænsning af udøvelsen af prøvelsesretten i forhold til fastlæggelsen af, hvad der udgør et almindeligt eller »normalt« skattesystem.

 

Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet den lagde til grund, at et almindeligt eller »normalt« skattesystem kan være en følge af anvendelse af forskellige fremgangsmåder vedrørende forskellige skatteydere.

 

Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet den lagde til grund, at Kommissionen havde undladt at fastlægge det almindelige eller »normale« skattesystem og at foretage den fornødne bedømmelse med henblik på at godtgøre de omhandlede foranstaltningers selektive karakter.

 

Retten har foretaget en urigtig fortolkning og anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet den undlod at undersøge de tre selektive elementer vedrørende selektivitet, der er anført i den anfægtede beslutning.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/23

Appel iværksat den 20. marts 2009 af Kongeriget Spanien til prøvelse af dom afsagt den 18. december 2008 af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) i sag T-211/04, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-107/09 P)

2009/C 141/42

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad og J.M Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Government of Gibraltar, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Den appellerede dom afsagt af Retten ophæves i det hele og der afsiges ny dom, hvorved Kommissionens beslutning 2005/261/EF af 30. marts 2004 om Det Forenede Kongeriges påtænkte støtteordning vedrørende den gibraltarske regerings reform af selskabsskatten (1), erklæres gyldig.

—

Government of Gibraltar tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

1.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 229, stk. 4, EF, således som bestemmelsen er blevet fortolket i Domstolens praksis. For det første er der i den appellerede dom sket tilsidesættelse af den retlige status, som Gibraltar i overensstemmelse med Domstolens praksis er i besiddelse af (dom af 23.9.2003 og af 12.9.2006), eftersom det ikke er blevet erklæret, at Gibraltar blev afstået af den spanske konge til den britiske krone ved Utrecht-traktaten af 1713, hvoraf følger en række urigtigheder i definitionen af denne status. For det andet udgør det endvidere en tilsidesættelse af artikel 229, stk. 4, EF at anerkende Gibraltars mulighed for at frigøre sig fra Det Forenede Kongerige på skatteområdet, hvilket indebærer, at Det Forenede Kongerige ophører med at varetage Gibraltars forbindelser udadtil på dette område og de facto forvandler Gibraltar til en ny medlemsstat for så vidt angår skatteområdet.

2.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet Retten har fortolket denne bestemmelse på en sådan måde, at Fællesskabets gennemførelse heraf inden for rammerne af bekæmpelsen af skattely, der er anerkendt af OECD, forhindres. Ifølge OECD er Gibraltar et skattely. For så vidt som det i den appellerede dom er blevet fastslået, at det er umuligt at foretage en sammenligning af virksomhedsdrift i henholdsvis Gibraltar og Det forenede Kongerige, er den appellerede dom uforenelig med nævnte organisations principper, hvorefter foranstaltninger, der finder almindelig anvendelse i Gibraltar, kan forvolde skade på organisationens medlemsstater, herunder Det Forenede Kongerige. Artikel 87, stk. 1, EF skal fortolkes i overensstemmelse med OECD’s principper og denne sammenligning er følgelig ikke blot mulig, men udgør også en nødvendighed.

3.

Der er sket tilsidesættelse af ECB’s henstilling af 16. juli 2004 inden for rammerne af anvendelsen af artikel 87, stk. 1, EF. På lige fod med 37 andre områder betragter Det Europæiske System af Centralbanker Gibraltar som et finansielt offshore-center, der er forskelligt fra Det Forenede Kongerige for så vidt angår betalingsbalancestatistik og statistik over kapitalbalancen over for udlandet samt opgørelse af internationale valutareserver. Den i den appellerede dom foretagne gennemgang, der forhindrer sammenligning mellem virksomhedsaktivitet i Gibraltar og Det Forenede Kongerige, er i strid med denne definition, hvorefter en sådan sammenligning er mulig og forudsætter anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, og udgør en tilsidesættelse af en bindende fællesskabsretlig regel, nemlig ECB’s henstilling af 16. juli 2004.

4.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet betingelsen om, at der skal foreligge »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler«, ikke er opfyldt. Eftersom Gibraltar i henhold til artikel 299, stk. 4, EF udgør et område, der ikke er en del af en medlemsstat, svarer den appellerede doms antagelse, hvorefter referencerammen for anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF udelukkende svarer til den geografiske afgrænsning af Gibraltar, til, at Gibraltar betragtes som en medlemsstat, idet betingelsen om, at der skal foreligge »statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler«, ellers aldrig ville kunne være opfyldt.

5.

Der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet der uberettiget er foretaget anvendelse af retspraksis vedrørende Azorerne på et tilfælde, der afviger fra den i denne retspraksis omhandlede situation. Der er to forskelle mellem tilfældet Azorerne og det tilfælde, der er blevet gennemgået i den appellerede dom. For det første udgør Azorerne et område i en medlemsstat, hvilket ikke er tilfældet for så vidt angår Gibraltar, og, for det andet, blev der vedrørende Azorerne undersøgt en nedsættelse af selskabsskatten, mens der vedrørende tilfældet Gibraltar er tale om en ny selskabsskatteordning.

6.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet det i den appellerede dom er blevet fastslået, at betingelserne for statsstøtte ikke er opfyldt med hensyn til regional selektivitet. Det er nærmere bestemt Kongeriget Spaniens opfattelse, at der ved den appellerede dom er sket urigtig retsanvendelse, idet det er blevet lagt til grund, at de tre betingelser, som er blevet opstillet i dommen angående Azorerne vedrørende politisk uafhængighed, procesautonomi og økonomisk uafhængighed, er opfyldt.

7.

Der er sket urigtig retsanvendelse, idet Retten ikke har foretaget bedømmelse af og anvendt det fjerde kriterium, som Kongeriget Spanien påberåbte sig under sagens behandling for Retten. Selv hvis det lægges til grund, at de tre kriterier fra dommen vedrørende Azorerne må anses for opfyldt, bør der kræves opfyldelse af et fjerde kriterium vedrørende harmonisering inden for rammerne af det nationale skattesystem i den medlemsstat, hvorfra foranstaltningen hidrører.

8.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet det i den appellerede dom er lagt til grund, at kriterierne for statsstøtte ikke er opfyldt ud fra synspunktet om materiel selektivitet. Selvom det lægges til grund, at Gibraltar udgør en uafhængig referenceramme, for hvilken kriterierne fra dommen vedrørende Azorerne er opfyldt, er der ved den appellerede dom sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF i forbindelse med gennemgangen af spørgsmålet om materiel selektivitet, idet Retten ikke har taget den faktiske omstændighed i betragtning, at den reform af selskabsskatten, som Gibraltar påtænker at gennemføre, medfører etablering af en ordning, hvorefter 28 798 af de i Gibraltar eksisterende 29 000 selskaber kan blive genstand for en trækprocent på nul. Disse selskaber bliver særlig begunstiget af foranstaltningen, og eftersom dette ikke er blevet fastslået i den appellerede dom, udgør den en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF. Endvidere har Kommissionen i modsætning til, hvad der er blevet fastslået i den appellerede dom, faktisk identificeret den fælles skatteordning.

9.

Dommen er utilstrækkeligt begrundet, idet der herved ikke er foretaget undersøgelse af det fjerde kriterium, som blev påberåbt af Kongeriget Spanien.

10.

Der er sket tilsidesættelse af den grundlæggende ret til en rettergang inden for en rimelig frist, eftersom sagsbehandlingstiden ved Retten helt uberettiget var nærmest to gange så lang som for en normal sag, hvilken omstændighed havde betydning for tvisten.

11.

Der er sket tilsidesættelse af artikel 77, litra a og b), i Rettens procesreglement, idet der ikke skete formel udsættelse af sagen efter høring af parterne.

(1)  EUT L 85, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/24

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Baranya Megyei Bíróság (Ungarn) den 23. marts 2009 — Ker-Optika Bt. mod ÁNTSZ Dél-dunántúli Regionális Intézete

(Sag C-108/09)

2009/C 141/43

Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Baranya Megyei Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ker-Optika Bt.

Sagsøgt: ÁNTSZ Dél-dunántúli Regionális Intézete

Præjudicielle spørgsmål

1)

Falder salg af kontaktlinser ind under begrebet [lægelige] vurderinger, der kræver fysisk undersøgelse af patienten, og som derfor ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) (1)?

2)

Dersom salg af kontaktlinser ikke falder ind under begrebet [lægelige] vurderinger, der kræver fysisk undersøgelse af patienten, skal artikel 30 EF da fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter kontaktlinser kun må sælges i specialforretninger for medicinaludstyr?

3)

Er princippet om frie varebevægelser i artikel 28 EF til hinder for bestemmelserne i ungarsk ret, hvorefter det kun er muligt at sælge kontaktlinser i specialforretninger for medicinaludstyr?

(1)  EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1-16.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (Tyskland) den 23. marts 2009 — Deutsche Lufthansa AG mod Gertraud Kumpan

(Sag C-109/09)

2009/C 141/44

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesarbeitsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Deutsche Lufthansa AG

Sagsøgt: Gertraud Kumpan

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og/eller de almindelige fællesskabsretlige principper (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national retsforskrift, der trådte i kraft 1. januar 2001, hvorefter der uden yderligere betingelser kan indgås tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med arbejdstagere, blot fordi disse er fyldt 58 år?

2)

Skal § 5, stk. 1, i rammeaftalen, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, som blev gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (2), fortolkes således, at den er til hinder for en national retsforskrift, der uden yderligere betingelser og uden tidsmæssig begrænsning tillader et ubegrænset antal på hinanden følgende ansættelsesforhold, der uden objektiv begrundelse er tidsbegrænsede, blot fordi arbejdstageren ved påbegyndelsen af det tidsbegrænsede ansættelsesforhold er fyldt 58 år, og der ikke tidligere i nær forbindelse hermed har været indgået en tidsubegrænset ansættelseskontrakt med samme arbejdsgiver?

3)

Såfremt spørgsmål 1 og/eller 2 besvares bekræftende:

Skal de nationale retter undlade at anvende denne nationale retsforskrift?

(1)  EFT L 303, s. 16.

(2)  EFT L 175, s. 43.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/25

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okresní soud v Chebu (Den Tjekkiske Republik) den 23. marts 2009 — Česká podnikatelská pojišťovna, a.s., Vienna Insurance Group mod Michal Bilas

(Sag C-111/09)

2009/C 141/45

Processprog: tjekkisk

Den forelæggende ret

Okresní soud v Chebu

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Česká podnikatelská pojišťovna, a.s., Vienna Insurance Group

Sagsøgt: Michal Bilas

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 26 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) (herefter »forordningen«) fortolkes således, at den ikke tillader en ret at undersøge, om den har international kompetence, når sagsøgte deltager i proceduren, selvom der er tale om en sag, som henhører under de obligatoriske kompetenceregler i forordningens afdeling 3, og søgsmålet er blevet anlagt i strid med disse regler?

2)

Kan sagsøgte qua sin deltagelse i proceduren gøre gældende, at retten er internationalt kompetent i medfør af forordningens artikel 24, også når proceduren er underlagt de obligatoriske kompetenceregler i forordningens afdeling 3, og søgsmålet er blevet anlagt i strid med disse regler?

3)

Såfremt spørgsmål 2) besvares benægtende: Kan det forhold, at sagsøgte deltager i en procedure vedrørende forsikring for en ret, som ikke har kompetence i henhold til forordningen, anses for en aftale om værneting som omhandlet i forordningens artikel 13, stk. 1?

(1)  EFT L 12, 16.1.2001, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/26

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen (Tyskland) den 27. marts 2009 — Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland og Landesverband Nordrhein-Westfalen eV mod Bezirksregierung Arnsberg

(Sag C-115/09)

2009/C 141/46

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberverwaltungsgericht für das Land Nordrhein-Westfalen

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland og Landesverband Nordrhein-Westfalen eV

Sagsøgt: Bezirksregierung Arnsberg

Procesdeltager: Trianel Kohlekraftwerk Lünen GmbH & Co. KG

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kræver artikel 10a i direktiv 85/337/EF (1), som affattet ved direktiv 2003/35/EF (2), at ikke-statslige organisationer, der begærer adgang til klage- og domstolsprøvelse i en medlemsstat, ifølge hvis forvaltningsretlige regler det er en forudsætning, at det gøres gældende, at der er sket krænkelse af en rettighed, kan gøre krænkelse gældende med hensyn til alle miljøbestemmelser, som er relevante for godkendelsen af projektet, og således også sådanne bestemmelser, der alene skal sikre almene interesser, og ikke mindst også bestemmelser til beskyttelse af borgernes interesser?

2)

Såfremt spørgsmål 1 ikke besvares fuldt ud bekræftende:

Kræver artikel 10a i direktiv 85/337/EF, som affattet ved direktiv 2003/35/EF, at ikke-statslige organisationer, der begærer adgang til klage- og domstolsprøvelse i en medlemsstat, ifølge hvis forvaltningsretlige regler det er en forudsætning, at det gøres gældende, at der er sket krænkelse af en rettighed, kan gøre krænkelse gældende med hensyn til miljøbestemmelser, som er relevante for godkendelsen af projektet, og som følger direkte af fællesskabsretten, eller hvorved fællesskabsretlige miljøbestemmelser gennemføres i national ret, og således også sådanne bestemmelser, der alene skal sikre almene interesser, og ikke mindst også bestemmelser til beskyttelse af borgernes interesser?

a)

Såfremt spørgsmål 2 principielt besvares bekræftende:

Skal de fællesskabsretlige miljøbestemmelser opfylde visse indholdsmæssige krav for at kunne være genstand for påtale?

b)

Såfremt spørgsmål 2 a) besvares bekræftende:

Hvilke indholdsmæssige krav (f.eks. direkte virkning, beskyttelsesformål, formål) stilles der?

3)

Såfremt spørgsmål 1 eller spørgsmål 2 besvares bekræftende:

Har ikke-statslige organisationer umiddelbart i medfør af direktivet et krav på domstolsprøvelse, der går ud over, hvad der følger af national ret?

(1)  Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40-48.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.5.2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse — Erklæring fra Kommissionen, EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17-25.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/26

Appel iværksat den 31. marts 2009 af Kronoply GmbH, tidligere Kronoply GmbH & Co. KG til prøvelse af dom afsagt den 14. januar 2009 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-162/06, Kronoply GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-117/09 P)

2009/C 141/47

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kronoply GmbH, tidligere Kronoply GmbH & Co. KG (ved Rechtsanwälte R. Nierer og L. Gordalla)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

—

Dommen afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 14. januar 2009 i sag T-162/06 ophæves.

—

Kommissionens beslutning af 21. september 2005 om statsstøtte C 5/2004 (ex N 609/2003), der erklærer den støtte, som Forbundsrepublikken Tyskland påtænker at tildele appellanten, uforenelig med fællesmarkedet, annulleres.

—

Subsidiært til den anden påstand hjemvises sagen til Retten i Første Instans.

—

Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen i første instans og appellen, navnlig de af appellanten afholdte udgifter.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af dommen afsagt af Retten i Første Instans, hvorved Kommissionen blev frifundet for appellantens søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 21. september 2005, der erklærede den støtte, Forbundsrepublikken Tyskland påtænkte at tildele Kronoply GmbH & Co. KG, uforenelig med fællesmarkedet. Ifølge den appellerede dom fastslog Kommissionen med rette, at den omtvistede støtte ikke stillede krav til støttemodtageren om modydelse eller bidrag til et formål af almen interesse, og at det derfor drejede sig om en ulovlig driftsstøtte til dækning af de løbende udgifter. Retten fandt, at den omtvistede støtte ikke var nødvendig, da den udelukkende vedrørte opførelsen af et produktionsanlæg, som imidlertid allerede havde været genstand for en tidligere anmeldelse, og at investeringsprojektet fuldt ud var blevet gennemført ved hjælp af den støtte, som efter denne første anmeldelse var blevet godkendt, dvs. længe før anmeldelsen af den omtvistede støtte.

Appellanten har til støtte for appellen gjort gældende, at den appellerede dom ikke er i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, litra a) og c), EF, med retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte vedtaget med hjemmel i denne bestemmelse og de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter af 1998. Således er også princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning og om ligebehandling tilsidesat.

Tilsidesættelsen af artikel 87, stk. 3, litra a) og c), EF skyldes Rettens fejlagtige fortolkning og bedømmelse af kriteriet om nødvendighed og tilskyndelseseffekten.

Hvad angår bedømmelsen af nødvendigheden af den omtvistede støtte har Retten uretmæssigt begrænset anvendelsesområdet for artikel 87, stk. 3, EF, da den på grund af en retlig fejl fastslog, at en støttemodtager altid i forbindelse med et bestemt investeringsprojekt kun kan anmelde én støtte, og at enhver ny anmeldelse skal vedrøre et nyt investeringsprojekt. Retten har endvidere foretaget sin bedømmelse af nødvendigheden ud fra en dato, som dels er helt irrelevant for appellantens beslutning om investering, dels over hvilken appellanten ikke har nogen indflydelse. Den afgørende dato ifølge Kommissionen og Retten er den, hvor medlemsstaten har anmeldt den omtvistede støtte til Kommissionen. Appellanten har dog, ved at indgive sin anmodning om støtte til de nationale myndigheder, allerede foretaget alt det, som var nødvendigt, og som var i dens magt for at godtgøre, at der forelå nødvendighed. Appellanten har ingen indflydelse på tidspunktet for anmeldelsen af støtten til Kommissionen. Denne stillingtagen fra Retten og Kommissionen har logisk set den virkning, at ydelsen af støtten til investeringsprojekter aldrig er nødvendig, såfremt Kommissionens beslutning om den påtænkte støttes forenelighed eller uforenelighed med fællesmarkedet først vedtages, når investeringsprojektet er fuldendt eller ophørt.

Det bemærkes desuden, at appellanten ikke direkte har kunnet gøre indsigelser mod Kommissionens beslutning om den støtte, der oprindeligt blev anmeldt. Når Kommissionen erklærer en støtte forenelig med fællesmarkedet, hvis størrelse imidlertid ikke svarer til den anmodning, støttemodtageren har indgivet til de nationale myndigheder, kan støttemodtageren ikke anlægge sag for Retten i Første Instans, hvilken sag kunne blive afgjort til fordel for støttemodtageren. Tidsrummet mellem den første kommissionsbeslutning om godkendelse af den oprindelige støtte og anmeldelsen af den omtvistede støtte kan endvidere forklares ved den omstændighed, at appellanten har udtømt den søgsmålsret, denne mente at have til prøvelse af Kommissionens skrivelse om afslag på at ændre dens første beslutning om godkendelse. Det forhold, at Forbundsrepublikken Tyskland først efter gennemførelsen af investeringsprojektet anmeldte den omtvistede støtte, skyldes kun retssagen i første instans vedrørende kvalificeringen af denne skrivelse fra Kommissionen. Af denne grund kan argumentet om, at investeringsprojektet efterfølgende blev gennemført, ikke udgøre grundlag for bedømmelsen af nødvendigheden.

Hvad angår tilskyndelseseffekten, har Retten udtrykkeligt undladt at tage stilling. Selv om det i strid med appellantens opfattelse antages, at nødvendigheden og tilskyndelseseffekten anses for to forskellige godkendelsesbetingelser, er de i den foreliggende sag begge opfyldt.

Punkt 4.2, stk. 3 i retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte bestemmer, at kriteriet om tilskyndelseseffekten er opfyldt, når ansøgningen om støtte er indgivet, inden projektet indledes. Det er som anført ovenfor alene de nationale myndigheders anmodning om støtte, der er afgørende. Appellanten indgav anmodningen, inden projektet blev indledt, og opfylder således dette krav. Retten tog ikke hensyn hertil, og tilsidesatte således ikke blot artikel 87 EF, men også retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte.

Den appellerede dom er desuden i strid med de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter og med ligebehandlingsprincippet, da Retten godkendte Kommissionens usammenhængende anvendelse af markedsanalysen. Således fastsatte Kommissionen under anmeldelsesproceduren i forbindelse med den oprindelige støtte »konkurrencefaktoren« for det omhandlede produktmarked til koefficient 0,75, for kun tre uger senere i en anden beslutning at foretage en anderledes bedømmelse af det samme relevante marked, og fastslå, at en koefficient på 1,0 var passende i henhold til de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store investeringsprojekter. Selv om det er korrekt, at Kommissionen råder over en vid skønsmargen for så vidt angår den økonomiske vurdering af en faktisk omstændighed, er denne margen imidlertid begrænset af, at markederne for identiske produkter er identiske, navnlig når markedet for den samme produktgruppe bedømmes med et interval på tre uger.

Endelig har Retten foretaget yderligere en urigtig retsanvendelse, da den helt har set bort fra appellantens argument om, at selskabet var forpligtet til at gennemføre investeringsprojektet inden for en frist på 36 måneder fra tidspunktet for sagsanlægget. Såfremt appellanten ikke havde overholdt denne forpligtelse, ville selskabet have mistet hele støtten. Appellanten kan ikke kritiseres for at have handlet i overensstemmelse hermed. Dette indebærer en tilsidesættelse af artikel 87 EF og af princippet om, at Kommissionen skal handle i overensstemmelse med de bestemmelser om støtteforvaltning, den selv har vedtaget og gennemført.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission (Østrig) den 1. april 2009 — Mag.lic. Robert Koller mod Rechtsanwaltsprüfungskommission beim Oberlandesgericht Graz

(Sag C-118/09)

2009/C 141/48

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberste Berufungs- und Disziplinarkommission

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mag.lic. Robert Koller

Sagsøgt: Rechtsanwaltsprüfungskommission beim Oberlandesgericht Graz

Præjudicielle spørgsmål

1)

Finder direktiv 89/48/EØF (1) anvendelse på en østrigsk statsborger, når denne

a)

i Østrig har bestået den juridiske kandidateksamen og fået tildelt den akademiske grad »Magister der Rechtswissenschaften« (juridisk kandidat),

b)

derpå i henhold til et anerkendelsesdokument udstedt af Kongeriget Spaniens Ministerium for Uddannelse og Videnskab efter aflæggelse af supplerende prøver ved et spansk universitet, hvor studietiden imidlertid udgjorde under tre år, fik ret til at anvende den — med den østrigske faglige titel ligeværdige — spanske titel »Licenciado en Derecho«,

c)

ved optagelse som medlem af Advokatsamfundet i Madrid fik ret til at anvende den faglige titel »abogado« og faktisk, dvs. inden indgivelsen af ansøgningen, i tre uger og med hensyn til [org. s. 2] tidspunktet for førsteinstansens afgørelse i højst fem måneder, har udøvet advokaterhvervet i Spanien.

2)

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Er en fortolkning af EuRAG’s § 24, hvorefter erhvervelsen af et østrigsk juridisk eksamensbevis samt den efter aflæggelse af supplerende prøver ved et spansk universitet i en periode på mindre end tre år opnåede ret til at anvende den spanske faglige titel »Licenciado en Derecho«, ikke er tilstrækkelig til at give adgang til at aflægge egnethedsprøve i Østrig i henhold til EuRAG’s § 24, stk. 1, uden bevis for den efter national ret (RAO’s § 2, stk. 2) krævede praksis, selv om sagsøgeren i Spanien, uden et tilsvarende praksiskrav, har ret til at anvende den faglige titel »abogado« og dér inden ansøgningen har udøvet erhvervet i tre uger og med hensyn til tidspunktet for førsteinstansens afgørelse i højst fem måneder, forenelig med direktiv 89/48/EØF?

(1)  EFT L 19, s. 16.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/28

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 1. april 2009 — Société fiduciaire nationale d'expertise comptable mod Ministre du budget, des comptes publics et de la fonction publique

(Sag C-119/09)

2009/C 141/49

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Société fiduciaire nationale d'expertise comptable

Sagsøgt: Ministre du budget, des comptes publics et de la fonction publique

Præjudicielt spørgsmål

Tilsigter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (1), for de lovregulerede erhverv som det omhandler, at forbyde ethvert generelt forbud, uanset hvilken handelsbrug, der er tale om, eller giver det medlemsstaterne mulighed for at fastholde generelle forbud for visse handelsbrug såsom dørsalg?

(1)  EFT L 376, s. 36.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/28

Sag anlagt den 1. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-120/09)

2009/C 141/50

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. van Beek og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (1), idet det ikke har gennemført artikel 2, litra f), j) og k), i samt bilag III, punkt 4, litra C), til dette direktiv i vallonsk ret.

—

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Europa-Kommissionen har anført to klagepunkter til støtte for søgsmålet.

Dels foreholder Kommissionen sagsøgte, at det ikke i regionen Vallonien har gennemført begreberne »underjordisk opbevaring«, »gas fra deponeringsanlæg« og »eluat«, som er fastsat i artikel 2, litra f), j) og k), i direktiv 1999/31/EF om deponering af affald, i national ret. Kommissionen har fremhævet, at disse begreber er væsentlige, idet der er tale om nøglebegreber i forhold til direktivets anvendelse, som også gentages i andre bestemmelser udstedt i henhold til og under anvendelse af direktivet.

Dels har sagsøgeren kritiseret det forhold, at vallonsk ret ikke indeholder nogen bestemmelse om udløsningstærskler, ud fra hvilke det kan vurderes, om et deponeringsanlæg har forårsaget en betydelig forringelse af grundvandskvaliteten. Bestemmelsen i punkt 4, litra C, i bilag III til direktivet, som forudsætter, at sådanne udløsningstærskler er fastlagt, er af afgørende betydning for en effektiv kontrol med grundvandskvaliteten og dermed for miljøbeskyttelsen, som er direktivets hovedformål.

(1)  EFT L 182, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/29

Sag anlagt den 1. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik

(Sag C-121/09)

2009/C 141/51

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved W. Wils og C. Cattabriga, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Den Italienske Republik

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i direktiv 90/314/EØF (1).

—

Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7 i direktiv 90/314/EØF ved at fastsætte en frist på tre måneder fra den planlagte afslutning på rejsen til hos garantifonden for forbrugere af pakkerejser at indgive anmodning om intervention.

2.

Artikel 7 i direktiv 90/314/EØF bestemmer, at den rejsearrangør og/eller formidler, der er part i kontrakten, skal godtgøre, at han stiller tilstrækkelig garanti til i tilfælde af insolvens eller konkurs at sikre tilbagebetaling af erlagte beløb og hjemtransport af forbrugeren. Ifølge den fortolkning, der er givet heraf i fællesskabsretspraksis, pålægger denne bestemmelse medlemsstaterne en resultatforpligtelse, hvilket indebærer, at pakkerejsende får ret til en effektiv beskyttelse mod risikoen for rejsearrangørens insolvens eller konkurs, og navnlig tilbagebetaling af erlagte beløb samt hjemtransport.

3.

Direktivets artikel 8 gør det muligt for medlemsstaterne at vedtage strengere bestemmelser, men kun når disse giver forbrugeren en videregående beskyttelse.

4.

Ifølge de oplysninger, de italienske myndigheder har givet i løbet af overtrædelsesproceduren, har den omhandlede italienske lovgivning i det foreliggende tilfælde til formål på statsbudgettet at sikre muligheden for at få tilbagebetalt de til forbrugerne udbetalte beløb og dermed at beskytte statens økonomiske interesser snarere end at sikre forbrugere af pakkerejser en videregående beskyttelse.

5.

Uanset at Kommissionen forstår Italiens interesse i at sikre en forsvarlig og afbalanceret forvaltning af garantifonden ved at gøre garantifondens regressøgsmål over for rejsearrangørerne nemmere, mener Kommissionen, at en sådan foranstaltning — hvorved en bindende frist fastsættes for hos garantifonden at indgive anmodning om intervention — indføjer en betingelse, der kan fratage forbrugeren rettigheder, som er garanteret ved direktiv 90/314.

6.

Som de italienske myndigheder har gjort gældende, kan forbrugeren ganske vist indgive sin anmodning om intervention hos garantifonden, så snart forbrugeren har kendskab til de omstændigheder, som risikerer at bringe kontraktens gennemførelse i fare. For at gøre brug af denne mulighed er det imidlertid nødvendigt, at forbrugeren først har det pågældende kendskab. Hvis man ser bort fra de tilfælde, hvor rejsearrangørens konkurs er almindelig kendt, fordi der er afsagt konkursdekret, er forbrugeren i de fleste tilfælde uvidende om arrangørens økonomiske situation. Det er derfor naturligt, at forbrugeren først vender sig til rejsearrangøren for at få tilbagebetalt de erlagte beløb ved at tilsende denne en skrivelse — eventuelt en rykkerskrivelse — og derefter et betalingspåbud. Når der hos garantifonden indgives anmodning om intervention, risikerer man således, at den frist på tre måneder, som er fastsat i artikel 5 i det ministerielle dekret nr. 349/1999, for længst er overskredet med den følge, at forbrugeren fratages rettigheden til tilbagebetaling af erlagte beløb.

7.

For at udbedre det traktatbrud, som er blevet påtalt inden for rammerne af denne procedure, har de italienske myndigheder meddelt først at ville forlænge fristen for hos garantifonden at indgive anmodning om intervention fra tre til tolv måneder og dernæst at ville fjerne fristen.

8.

De italienske myndigheder har desuden i Gazzetta ufficiale della Republica italiana offentliggjort en meddelelse, som har til formål at underrette potentielle berørte parter om, at anmodninger til garantifonden — i afventning på fristens fjernelse — for at sikre beskyttelsen af forbrugerne kan indgives til hver en tid.

9.

Kommissionen mener, at uanset at disse foranstaltninger udgør et prisværdigt forsøg på at udbedre følgerne af det påtalte traktatbrud, er de ikke tilstrækkelige til at fjerne risikoen for at fratage køberen af pakkerejser dennes ret til en effektiv beskyttelse i tilfælde af rejsearrangørens konkurs.

10.

Med henblik på at garantere fuld retssikkerhed, således at enkeltpersoner får mulighed for at kende den fulde udstrækning af deres rettigheder og gøre dem gældende for domstolene, skal bestemmelserne i et direktiv gennemføres på en måde, som ubestrideligt er effektiv, specifik og klar, og ikke bare ved en administrativ praksis, som på grund af dennes beskaffenhed skønsmæssigt kan ændres af de nationale myndigheder.

11.

Den omstændighed, at der i den italienske retsorden på samme tid findes dels en bestemmelse, der aldrig formelt er blevet ophævet, og som fastsætter, at anmodning om intervention indgives hos garantifonden inden for en frist på tre måneder, hvis ikke rettigheden skal bortfalde, dels en administrativ meddelelse, som opfordrer til ikke at tage hensyn til denne frist, skaber en åbenbar usikkerhed for købere af pakkerejser.

(1)  Rådets direktiv 90/314/EØF af 13.6.1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure (EFT L 158, s. 59).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/30

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias den 2. april 2009 — Enosi Efopliston Aktoploïas, ANEK, Minoïkes Grammes, NE Lesbou og Blue Star Ferries mod Ypourgos Emporikis Naftilias og Ypourgos Aigaiou

(Sag C-122/09)

2009/C 141/52

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Symvoulio tis Epikrateias

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Enosi Efopliston Aktoploïas, ANEK, Minoïkes Grammes, NE Lesbou og Blue Star Ferries

Sagsøgte: Ypourgos Emporikis Naftilias og Ypourgos Aigaiou

Præjudicielle spørgsmål

1)

Henset til artikel 10, stk. 2, EF og artikel 249, stk. 2, EF: i) skulle den græske lovgiver, mens den ved artikel 6, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads) indførte midlertidige undtagelse vedrørende Grækenland, indtil 1. januar 2004, fra anvendelsen af denne forordning var gældende, afholde sig fra at indføre bestemmelser, som kan bringe forordning nr. 3577/92's fulde og effektive anvendelse i Grækenland fra den 1. januar 2004 i alvorlig fare? ii) Kan privatpersoner påberåbe sig denne forordning for at anfægte gyldigheden af bestemmelser, som blev indført af den græske lovgiver før den 1. januar 2004, såfremt disse nationale bestemmelser bringer denne forordnings fulde og effektive anvendelse i Grækenland efter den 1. januar 2004 i alvorlig fare?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, bringes forordning nr. 3577/92's fulde og effektive anvendelse i Grækenland fra 1. januar 2004 da i alvorlig fare som følge af den græske lovgivers indførelse, før 1. januar 2004, af bestemmelser, som er af udtømmende og fast karakter, som ikke ophører med at gælde fra 1. januar 2004, og som er i strid med bestemmelserne i forordning nr. 3577/92?

3)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, er bestemmelserne i artikel 1, 2 og 4 i forordning (EØF) nr. 3577/92 da til hinder for nationale ordninger, ifølge hvilke redere kun må udføre cabotagesejlads på bestemte sejlruter, som hvert år fastlægges af den dertil kompetente myndighed, og kun efter forudgående administrativ tilladelse, der bevilges inden for rammerne af en bevillingsordning, der har følgende kendetegn:

i)

Den gælder uden undtagelse for samtlige sejlruter, der betjener øerne.

ii)

De dertil kompetente myndigheder har mulighed for, i forbindelse med godkendelsen af den indsendte ansøgning om tilkendelse af bevilling, efter eget skøn og uden på forhånd at præcisere de anvendte kriterier, at foretage ensidige ændringer af de punkter i ansøgningen, der vedrører hyppigheden af og tidspunktet for indstilling af sejladsen, samt takster?

4)

Såfremt det første og det andet spørgsmål besvares bekræftende, udgør det da en i artikel 49 EF's forstand ulovlig begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, når en national ordning bestemmer, at en skibsreder, der af myndighederne har fået tilladelse til at indsætte et skib i rutefart på en konkret rute (efter at hans ansøgning herom er blevet godkendt enten i uændret form eller efter ændring af visse punkter, som rederen accepterer), er forpligtet til kontinuerligt at betjene den sejlrute, han har ansøgt om, i hele den årlige sejlperiode, og at han, før rutefarten påbegyndes, skal stille garanti, der forfalder, helt eller delvist, såfremt den omhandlede forpligtelse ikke overholdes eller ikke overholdes korrekt?

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/31

Sag anlagt den 2. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Cypern

(Sag C-125/09)

2009/C 141/53

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Ζavvos og A. Nijenhuis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Republikken Cypern

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Republikken Cypern har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 11, stk. 1, i »rammedirektivet« 2002/21/EF, og artikel 4, stk. 1, i »tilladelsesdirektivet« 2002/20/EF, idet den ikke har sikret, at tilrådighedsstillelse på, over eller under offentlig ejendom kan sikres uden forsinkelse, uden forskelsbehandling og med transparens.

—

Republikken Cypern tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

Det fremgår af de oplysninger, som Kommissionens tjenestegrene har modtaget, at den anden mobiltelefonioperatør ikke havde haft mulighed for faktisk at installere sit eget net med henblik på at udbyde elektroniske kommunikationstjenester i konkurrence med den installerede netoperatør, ATIK (Archi Tilepikinonion Kyprou), på grund af tidskrævende og ikke-koordinerede procedurer, der er indført på Cypern.

2.

Kommissionen kritiserer Republikken Cypern for, at den anden mobiltelefonioperatør på grund af den adfærd, som er udvist af de kompetente nationale myndigheder på Cypern (kommunale og/eller distriktsmyndigheder), ikke for tiden råder over de projekttilladelser, som den nationale lovgivning kræver, og at dens eksisterende net — som skal opfylde det strenge krav om geografisk dækning, som er anført i operatørens licens — derfor vil kunne betragtes som fungerende i strid med cypriotisk ret.

3.

Det er Kommissionens opfattelse, at denne situation medfører væsentlige ulemper for aktiviteterne hos den anden mobiltelefonioperatør. For så vidt som denne ikke har færdiggjort installeringen af sit net, kan mobiltelefonioperatøren ikke tilbyde sine brugere komplet geografisk dækning, hvis dette ikke sker gennem den nationale roamingtjeneste (»roaming«), som udbydes af ATIK til engrospriser. Følgen heraf er, at den anden mobiltelefonioperatør for tiden er afhængig af ATIK's nationale roamingtjeneste for ca. 20 % af hele dens trafik. Da dens eget net derfor ikke giver mulighed for en komplet geografisk dækning, er den anden mobiltelefonioperatør følgelig forpligtet til at bære den faktiske eksterne omkostning, som er forbundet med anvendelsen af ATIK's roamingtjeneste, og den er afhængig heraf.

4.

Ifølge Kommissionen udgør denne væsentlige forsinkelse i tildelingen til den anden mobiltelefonioperatør af tilrådighedsstillelse på, over eller under offentlig ejendom for, at der herpå kan opstilles master og antenner, en tilsidesættelse af rammedirektivets artikel 11, stk. 1, i henhold til hvilken bestemmelse den kompetente myndighed skal handle på grundlag af transparente og offentligt tilgængelige procedurer, som anvendes uden forskelsbehandling og uden forsinkelse.

5.

Republikken Cypern gør gældende, at det dekret, som skulle udstedes umiddelbart efter vedtagelsen af lovforslaget, også skulle omfatte andre væsentlige aspekter ved loven, som f.eks. 6-ugers reglen, og — mere generelt — alle bestemmelserne i lovens § 4. Det pågældende dekret er imidlertid aldrig blevet offentliggjort, således at situationen i det væsentlige forbliver uændret. Det er således Kommissionens opfattelse, at rammedirektivet og tilladelsesdirektivet ikke for tiden anvendes korrekt på Cypern for så vidt angår tildelingen af bygge- og projekttilladelser.

6.

Derfor kan den fulde anvendelse af bestemmelserne i tilladelsesdirektivets artikel 4, stk. 1, og rammedirektivets artikel 11, stk. 1, ikke sikres, så længe de påtænkte foranstaltninger for gennemførelsen af loven ikke officielt træder i kraft i det omfang, hvor den nye ordning, som finder anvendelse på projekttilladelser, på grund af den manglende afslutning af den påkrævede procedure, herunder udstedelsen af dekretet, ikke vil kunne træde i kraft.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/31

Sag anlagt den 3. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-126/09)

2009/C 141/54

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2003/59/EF udløb den 9. september 2006. På datoen for anlæggelsen af denne sag havde Storhertugdømmet Luxembourg imidlertid ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til direktivets gennemførelse, eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1)  EUT L 226, s. 4.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Nürnberg (Tyskland) den 6. april 2009 — Coty Prestige Lancaster Group GmbH mod Simex Trading AG

(Sag C-127/09)

2009/C 141/55

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Nürnberg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coty Prestige Lancaster Group GmbH

Sagsøgt: Simex Trading AG

Præjudicielt spørgsmål

Foreligger der en markedsføring i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 13, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94 (1) og artikel 7 i direktiv 89/104/EØF (2), når såkaldte parfumeprøver overlades mellemhandlere, som der er indgået bindende kontrakter med, uden at ejendomsretten til prøverne overdrages, men med et forbud mod salg heraf, således at mellemhandlerne kan give deres potentielle kunder mulighed for at forbruge varens indhold i testøjemed, idet varen er forsynet med en angivelse af, at den ikke er til salg, hvorved det kontraktligt er muligt for producenten/varemærkeindehaveren til enhver tid at tilbagekalde varen, og når varens emballage på grund af sin enklere udformning adskiller sig tydeligt fra den vare, som producenten/varemærkeindehaveren ellers normalt bringer i omsætning?

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker, EFT 1994 L 11, s. 1.

(2)  Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21.12.1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Areios Pagos (Grækenland) den 10. april 2009 — Organismos Sillogikis Diacheirisis Dimiourgon Theatrikon kai Optikoakoustikon Ergon mod DIVANI AKROPOLIS Anonimi Xenodocheiaki kai Touristiki Etaireia

(Sag C-136/09)

2009/C 141/56

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Areios Pagos

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Organismos Sillogikis Diacheirisis Dimiourgon Theatrikon kai Optikoakoustikon Ergon

Sagsøgt: DIVANI AKROPOLIS Anonimi Xenodocheiaki kai Touristiki Etaireia

Præjudicielt spørgsmål

Udgør det forhold, at en hotelvært blot opstiller tv-apparater på hotellets værelser og forbinder dem med en på hotellet installeret fællesantenne uden nogen anden handling eller mellemkomst eller indgriben fra hans side, en overføring af et værk til almenheden i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, eller nærmere bestemt, er der i overensstemmelse med den af Domstolen afsagte dom af 7. december 2006 (sag C-306/05, Sociedad General de Autores Y Editores de Espana (SGAE) mod Rafaël Hoteles SA) i nærværende sag tale om tilførelse af et signal ved hjælp af tv-apparater til gæster, der er indlogeret på hotellets værelser, ved et teknisk indgreb foretaget af hotelværten?

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/32

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 15. april 2009 — 1. M. Josemans og 2. Burgemeester van Maastricht

(Sag C-137/09)

2009/C 141/57

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Raad van State

Parter i hovedsagen

Sagsøgere

:

1.

M. Josemans

2.

Burgemeester van Maastricht

Præjudicielle spørgsmål

1)

Falder en ordning som den i hovedsagen omhandlede om ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops helt eller delvist ind under EF-traktatens anvendelsesområde, navnlig under den frie bevægelighed for varer og/eller tjenesteydelser eller under forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 12 EF, sammenholdt med artikel 18 EF?

2)

Såfremt EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for varer og/eller tjenesteydelser er anvendelige, er forbuddet mod adgang til coffeeshops for ikke-hjemmehørende, således som det er fastsat i APV’s artikel 2.3.1.3e, stk. 1, sammenholdt med borgmesterens dekret af 13. juli 2006, da et egnet og forholdsmæssigt middel til at trænge narkoturismen og de dermed forbundne belastninger tilbage?

3)

Er det forbud mod forskelsbehandling af Unionens borgere på grundlag af nationalitet, der er opstillet i artikel 12 EF, sammenholdt med artikel 18 EF, anvendeligt på ordningen om ikke-hjemmehørendes adgang til coffeeshops, hvis og for så vidt EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser ikke er anvendelige?

4)

I bekræftende fald: Er den indirekte sondring mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende begrundet, og er forbuddet mod adgang til coffeeshops for ikke-hjemmehørende et egnet og forholdsmæssigt middel til at trænge narkoturismen og den dermed forbundne belastning tilbage?

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/33

Sag anlagt den 16. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien

(Sag C-139/09)

2009/C 141/58

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. de Schietere de Lophem og A. Marghelis, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (1) idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/21/EF udløb den 30. april 2008. På tidspunktet for denne sags anlæggelse havde sagsøgte imidlertid endnu ikke truffet de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1)  EUT L 102, s. 15.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/33

Sag anlagt den 21. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-141/09)

2009/C 141/59

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (1), og navnlig dets artikel 1-4, 5-8 og 13 samt artikel 16 og artikel 9 stk. 2, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2005/56/EF udløb den 14. december 2007. På tidspunktet for dette søgsmåls anlæggelse havde sagsøgte stadig ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1)  EUT L 310, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/33

Sag anlagt den 27. april 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-149/09)

2009/C 141/60

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og J. Sénéchal, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital (1), idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

—

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/68/EF udløb den 15. april 2008. På tidspunktet for dette søgsmåls anlæggelse havde sagsøgte stadig ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af direktivet eller havde under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom.

(1)  EUT L 264, s. 32.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/34

Kendelse afsagt af Domstolen (Anden Afdeling) den 12. marts 2009 — Beecham Group plc, SmithKline Beecham plc, Glaxo Group Ltd, Stafford-Miller Ltd, GlaxoSmithKline Consumer Healthcare NV og GlaxoSmithKline Consumer Healthcare BV mod Andacon NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel Brussel — Belgien)

(Sag C-132/07) (1)

2009/C 141/61

Processprog: nederlandsk

Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 117 af 26.5.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/34

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 13. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-112/08) (1)

2009/C 141/62

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 128 af 24.5.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/34

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. marts 2009 — sag anlagt af Hermann Fisher og Rolf Schlatter; procesdeltager: Regierungspräsidium Freiburg (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)

(Sag C-193/08) (1)

2009/C 141/63

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 183 af 19.7.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/34

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland

(Sag C-234/08) (1)

2009/C 141/64

Processprog: engelsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 183 af 19.7.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/34

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Syvende Afdeling den 5. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Malta

(Sag C-269/08) (1)

2009/C 141/65

Processprog: maltetisk

Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 197 af 2.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 17. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Nederlandene

(Sag C-283/08) (1)

2009/C 141/66

Processprog: nederlandsk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Sjette Afdeling den 5. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Sag C-284/08) (1)

2009/C 141/67

Processprog: engelsk

Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 2. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik

(Sag C-294/08) (1)

2009/C 141/68

Processprog: tjekkisk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 247 af 27.9.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-326/08) (1)

2009/C 141/69

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 223 af 30.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-369/08) (1)

2009/C 141/70

Processprog: tysk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 285 af 8.11.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/35

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 10. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien

(Sag C-463/08) (1)

2009/C 141/71

Processprog: spansk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 327 af 20.10.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/36

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. marts 2009 — Atenor Group SA mod État belge (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de première instance de Namur — Belgien)

(Sag C-514/08) (1)

2009/C 141/72

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 32 af 7.2.2009.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/36

Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 24. marts 2009 — Real Madrid Football Club, Zinedine Zidane, David Beckham, Raul Gonzalez Blanco, Ronaldo Luiz Nazario de Lima, Luis Filipe Madeira Caeiro, Futebol Club Do Porto S.A.D., Victor Baia, Ricardo Costa, Diego Ribas Da Cunha, P.S.V. N.V., Imari BV og Juventus Football Club SPA mod Sporting Exchange Ltd, William Hill Credit Limited, Victor Chandler (International) Ltd, BWIN International Ltd (Betandwin), Ladbrokes Betting and Gaming Ltd, Ladbroke Belgium S.A., Internet Opportunity Entertainment Ltd og Global Entertainment Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour d'appel de Liège — Belgien))

(Sag C-584/08) (1)

2009/C 141/73

Processprog: fransk

Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.

(1)  EUT C 55 af 7.3.2009.

Retten i Første Instans

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Itochu mod Kommissionen

(Sag T-12/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for videospilkonsoller og -spilkassetter kompatible med Nintendo-spilkonsoller - beslutning der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF - begrænsning af paralleleksport - tilregnelse af ulovlig adfærd - bøder - differentieret behandling - afskrækkende virkning - overtrædelsens varighed - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure)

2009/C 141/74

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Itochu Corp. (Tokyo, Japan) (ved avocats Y. Shibasaki, G. van Gerven og T. Franchoo)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber(først ved P. Hellström og O. Beynet, derefter ved F. Castillo de la Torre og O. Beynet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, 3 og artikel 5, i Kommissionens beslutning 2003/675/EF af 30. oktober 2002 angående en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (COMP/35.587 PO Video Games, COMP/35.706 PO Nintendo Distribution og COMP/36.321 Omega — Nintendo) (EUT L 255, s. 33), for så vidt som den vedrører sagsøgeren, eller subsidiært nedsættelse af den bøde, som sagsøgeren er blevet pålagte.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Itochu Corp. betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 55 af 8.3.2003.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/37

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Nintendo og Nintendo of Europe mod Kommissionen

(Sag T-13/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for Nintendo-videospilkonsoller og -spilkassetter - beslutning om overtrædelse af artikel 81 EF - begrænsning af paralleleksport - bøder - afskrækkende virkning - overtrædelsens varighed - skærpende omstændigheder - førende rolle i eller tilskyndelse til overtrædelsen - formildende omstændigheder - samarbejde under den administrative procedure)

2009/C 141/75

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nintendo Co., Ltd (Kyoto, Japan), og Nintendo of Europe GmbH (Grossostheim, Tyskland) (ved I. Forrester, QC, solicitors J. Pheasant og M. Powell, C. Kennedy-Loest samt barrister J. Killick)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved O. Beynet og A. Whelan, derefter ved X. Lewis og Beynet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation eller nedsættelse af bøden pålagt sagsøgerne ved artikel 3, første led, i Kommissionens beslutning 2003/675/EF af 30. oktober 2002 om en procedure efter artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/35.587 PO Videospil, COMP/35.706 PO Nintendo-Distribution og COMP/36.321 Omega — Nintendo) (EUT 2003 L 255, s. 33)

Konklusion

1)

Bøden pålagt Nintendo Co., Ltd og Nintendo of Europe GmbH fastsættes til 119,2425 mio. EUR.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 70 af 22.3.2003.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — CD-Contact Data mod Kommissionen

(Sag T-18/03) (1)

(Konkurrence - aftaler - markedet for Nintendo-videospilkonsoller og spilkassetter - beslutning om overtrædelse af artikel 81 EF - begrænsning af paralleleksport - bevis for tilstedeværelsen af en aftale om begrænsning af parallelhandel - bøder - differentieret behandling - formildende omstændigheder)

2009/C 141/76

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CD-Contact Data GmbH (Burglengenfeld, Tyskland) (ved avocats J. de Pree og R. Wesseling)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver, X. Lewis og O. Beynet, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2003/675/EF af 30. oktober 2002 om en procedure i henhold til artikel 81 [EF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/35.587 PO Videospil, COMP/35.706 PO Nintendo Distribution og COMP/36.321 Omega — Nintendo) (EUT 2003 L 255, s. 33).

Konklusion

1)

CD-Contact Data GmbH’s bøde fastsættes til 500 000 EUR.

2)

I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)

Hver part bærer sine egne omkostninger

(1)  EUT C 70 af 22.3.2003.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 30. april 2009 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-281/06) (1)

(EUGFL - garantisektionen - udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter - udligningsstøtte til bananproducenter - uregelmæssigheder ved kvalitetskontrollen - den anvendte type finansiel korrektion - forholdsmæssighed)

2009/C 141/77

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved abogado del Estado M. Muñoz Pérez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Jimeno Fernández, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2006/554/EF af 27. juli 2006 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EUT L 218, s. 12), for så vidt som den indeholder en finansiel korrektion af de udgifter, som Kongeriget Spanien har anmeldt som udligningsstøtte til bananproducenter i regnskabsårene 2002 og 2003.

Konklusion

1)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2)

Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 294 af 2.12.2006.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/38

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Borco-Marken-Import Matthiesen mod KHIM (α)

(Sag T-23/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-figurmærket α - absolut registreringshindring - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 141/78

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Borco-Marken-Import Matthiesen GmbH & Co. KG (Hamburg, Tyskland) (ved avocat M. Wolter)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved M. Kicia, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. november 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 808/2006-4) vedrørende en ansøgning om registrering af figurmærket α som EF-varemærke

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 30. november 2006 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 808/2006-4) annulleres.

2)

Det er ufornødent at tage stilling til BORCO-Marken-Import Matthiesen GmbH & Co. KG’s anden påstand.

3)

Harmoniseringskontoret betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 69 af 24.3.2007.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Bodegas Montebello mod KHIM — Montebello (MONTEBELLO RHUM AGRICOLE)

(Sag T-430/07) (1)

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket MONTEBELLO RHUM AGRICOLE - det ældre nationale ordmærke MONTEBELLO - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - manglende lighed mellem produkterne - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 141/79

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Bodegas Montebello, SA (Montilla, Spanien) (ved avocats T. Andrade Boué, I. Lehmann Novo og A. Hernández Lehmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved P. López Fernández de Corres og J. Crespo Carrillo, som befuldmægtigede)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Montebello SARL (Petit-Bourg, Frankrig) (ved avocat G.-G. Lamoureux

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. september 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 223/2007-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Bodegas Montebello, SA og Montebello SARL.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Bodegas Montebello, SA betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 22 af 26.1.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. maj 2009 — Rotter mod KHIM (Formen på en sammenstilling af pølser)

(Sag T-449/07) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionelt EF-varemærke - formen på en sammenstilling af pølser - absolut registreringshindring - mangel på fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 141/80

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Thomas Rotter (München, Tyskland) (ved avocat M. Müller)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 27. september 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1415/2006-4) vedrørende registreringen af et tredimensionelt tegn, der forestiller en sammenstilling af pølser som EF-varemærke.

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Thomas Rotter betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 37 af 9.2.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/39

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 24. april 2009 — Sanchez Ferriz m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-492/07 P) (1)

(Appel - personalesag - tjenestemænd - forfremmelse - forfremmelsesåret 2005 - ikke-optagelse på listen over forfremmede tjenestemænd - vejledende multiplikationsfaktorer - artikel 6 og 10 i bilag XIII til vedtægten - interesse i at påberåbe sig et anbringende)

2009/C 141/81

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Carlos Sanchez Ferriz (Bruxelles, Belgien) og de ni øvrige tjenestemænd ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis navne er opført i dommens bilag (ved avocat F. Frabetti)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og G. Berscheid, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Anden Afdeling) den 17. oktober 2007, Sanchez Ferriz m.fl. mod Kommissionen (sag F-115/06, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser) med påstand om ophævelse af kendelsen

Konklusion

1)

Appellen forkastes.

2)

Carlos Sanchez Ferriz og de ni øvrige tjenestemænd ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, hvis navne er opført i bilaget, bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger i appelsagen.

(1)  EUT C 64 af 8.3.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 6. maj 2009 — M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(Sag T-12/08 P) (1)

(Appel - personalesag - midlertidigt ansatte - invaliditet - ansøgning om fornyet prøvelse af en afgørelse om afslag på en første ansøgning om indkaldelse af invaliditetsudvalget - annullationssøgsmål - akt, der ikke kan anfægtes - bekræftende retsakt - nye og væsentlige faktiske omstændigheder - formaliteten - erstatning uden for kontrakt - ikke-økonomisk skade)

2009/C 141/82

Processprog: fransk

Parter

Appellant: M (London, Det Forenede Kongerige) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Lægemiddelagentur (ved V. Salvatore og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Appel af kendelse afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 19. oktober 2007 i sag F-23/07, M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om, at denne kendelse ophæves.

Konklusion

1)

Den kendelse, der blev afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 19. oktober 2007 i sag F-23/07, M mod Det Europæiske Lægemiddelagentur (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), ophæves.

2)

Det Europæiske Lægemiddelagenturs afgørelse af 25. oktober 2006 om afslag på appellantens ansøgning af 8. august 2006 om, at sagen forelægges invaliditetsudvalget, annulleres.

3)

Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale appellanten 3 000 EUR.

4)

I øvrigt frifindes Det Europæiske Lægemiddelagentur.

5)

Det Europæiske Lægemiddelagentur betaler sagens omkostninger for Personaleretten og for Retten i Første Instans.

(1)  EUT C 64 af 8.3.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/40

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 29. april 2009 — Enercon mod KHIM (E-Ship)

(Sag T-81/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærke E-Ship - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 141/83

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Enercon GmbH (Aurich, Tyskland) (ved avocats R. Böhm og V. Henke)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. december 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 319/2007-1) vedrørende en ansøgning om registrering af tegnet E-Ship som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Enercon GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 107 af 26.4.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/41

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 5. maj 2009 — ars Parfum Creation & Consulting GmbH mod KHIM (en parfumeflakons form)

(Sag T-104/08) (1)

(EF-varemærker - ansøgning om et tredimensionalt EF-varemærke - en parfumeflakons form - absolut registreringshindring - manglende særpræg - begrundelsespligt - artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 73 og artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 40/94)

2009/C 141/84

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: ars Parfum Creation & Consulting GmbH (Köln, Tyskland) (ved avocats A. Späth og G. Hasselblatt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved R. Pethke, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 8. november 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1656/2006-1) vedrørende registreringen af et tredimensionalt tegn i form af en parfumeflakon som EF-varemærke

Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

ars Parfum Creation & Consulting GmbH betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 107 af 26.4.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/41

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 27. marts 2009 — Alves dos Santos mod Kommissionen

(Sag T-184/08) (1)

(Den Europæiske Socialfond - uddannelsesprogrammer - nedsættelse af den oprindeligt tildelte støtte - stævning - formkrav - åbenbart, at sagen må afvises)

2009/C 141/85

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: Rui Manuel Alves dos Santos (Alvaiázere, Portugal) (ved avocat A. Marques Fernandes)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Guerra e Andrade og B. Kotschy, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 4. marts 2004, meddelt Rui Manuel Alves dos Santos den 3. marts 2008, om nedsættelse af den støtte, som sagsøgeren har modtaget fra Den Europæiske Socialfond (ESF) vedrørende et uddannelsesprogram fremlagt af den portugisiske forvaltning i sag nr. 890488 P1.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Rui Manuel Alves dos Santos betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 209 af 15.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/41

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 22. april 2009 — Bundesverband Deutscher Milchviehhalter m.fl. mod Rådet

(Sag T-217/08) (1)

(Annullationssøgsmål - forordning (EF) nr. 248/2008 - kvoteordning - forhøjelse af de nationale mælkekvoter - ikke individuelt berørt - afvisning)

2009/C 141/86

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Bundesverband Deutscher Milchviehhalter eV (Bonn, Tyskland), Romuald Schaber (Petersthal, Tyskland), Stefan Mann (Eberdorfergrund, Tyskland) og Walter Peters (Körchow, Tyskland) (ved Rechtsanwälte W. Renner og O. Schniewind)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Moore og Z. Kupčová, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgerne: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved H. Tserepa-Lacombe og M. Vollkommer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 af 17. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter (EUT L 76, s. 6)

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Bundesverband Deutscher Milchviehhalter eV, Romuald Schaber, Stefan Mann og Walter Peters bærer deres egne omkostninger og betaler Rådet for Den Europæiske Unions omkostninger.

3)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 209 af 15.8.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/42

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 1. april 2009 — Perry mod Kommissionen

(Sag T-280/08) (1)

(Erstatningssøgsmål - forældelse - afvisning)

2009/C 141/87

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Claude Perry (Paris, Frankrig) (ved avocat J. Culioli)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J.-P. Keppenne og P. van Nuffel, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål med påstand om erstatning af det skade, sagsøgeren angiveligt har lidt på grund af anklager om misbrug af fællesskabsbistand af humanitær art, som skulle være begået i forbindelse med gennemførelsen af aftaler, indgået af Fællesskabet med nogle af sagsøgerens selskaber.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

Claude Perry betaler sagens omkostninger.

(1)  EUT C 260 af 11.10.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/42

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. marts 2009 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-359/08) (1)

(Annullationssøgsmål - tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 141/88

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Steiblytė og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3243 af 25. juni 2008 om nedsættelse af den støtte, der blev ydet af Samhørighedsfonden, for så vidt angår de projekter, der er grupperet under nr. 2001.ES.16.C.P.E.0045 (Affaldshåndtering i Galicien — 2001) (gruppe II), ved Kommissionens beslutning K(2001) 4193 af 20. december 2001.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sine egne omkostninger og bærer Kongeriget Spaniens omkostninger.

(1)  EUT C 272 af 25.10.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/42

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 31. marts 2009 — Spanien mod Kommissionen

(Sag T-360/08) (1)

(Annullationssøgsmål - tilbagekaldelse af den anfægtede retsakt - ufornødent at træffe afgørelse)

2009/C 141/89

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Steiblytė og S. Pardo Quintillán, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 3247 af 25. juni 2008 om nedsættelse af den støtte, der blev ydet af Samhørighedsfonden, for så vidt angår de projekter, der er grupperet under nr. 2001.ES.16.C.P.E.036 (Spildevandsafledning i afvandingsområde nord — Galicien-2001), ved Kommissionens beslutning K(2001) 4084 af 20. december 2001.

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.

2)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sine egne omkostninger og bærer Kongeriget Spaniens omkostninger.

(1)  EUT C 272 af 25.10.2008.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/42

Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 2. april 2009 — Cachuera mod KHIM — Gelkaps (Ayanda)

(Sag T-43/09) (1)

(Stævning - formkrav - afvisning)

2009/C 141/90

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: La Cachuera, SA (Misiones, Argentina) (ved avocat E. Armijo Chávarri)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret: Gelkaps GmbH (Pritzwalk, Tyskland)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 19. november 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag RE 87/2008-2) vedrørende en indsigelsessag mellem La Cachuera, SA og Gelkaps GmbH.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

La Cachuera, SA bærer sine egne omkostninger.

(1)  EUT C 69 af 21.3.2009.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/43

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 24. april 2009 — Nycomed Danmark mod EMEA

(Sag T-52/09 R)

(»Særlige rettergangsformer - markedsføringstilladelse for et lægemiddel - kontrastmiddel til ekkokardiografi, der er beregnet til diagnosticering (Perflubutan) - EMEA’s afslag på dispensation for kravet om at fremsætte en pædiatrisk undersøgelsesplan - begæring om udsættelse af gennemførelse og om anordning af foreløbige forholdsregler - manglende uopsættelighed«)

2009/C 141/91

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Nycomed Danmark ApS (Roskilde, Danmark) (ved avocats C. Schoonderbeek og H. Speyart van Woerden)

Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) (ved V. Salvatore og N. Rampal Olmedo, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring dels om udsættelse af gennemførelsen af EMEA’s beslutning af 28. november 2008, hvorved ansøgningen om dispensation for perflubutan afvises, og dels om vedtagelse af foreløbige forholdsregler.

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/43

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 3. april 2009 — UCAPT mod Kommissionen

(Sag T-96/09 R)

(Særlige rettergangsformer - begæring om udsættelse af gennemførelsen - manglende overholdelse af formkrav - begæring ikke taget til følge)

2009/C 141/92

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Union de Coopératives agricoles des producteurs de tabac de France (UCAPT) (Paris, Frankrig) (ved avocats B. Peignot og D. Garreau)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Moore og P. Mahnič Bruni, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Begæring om udsættelse af gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003

Konklusion

1)

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/43

Sag anlagt den 24. marts 2009 — Viasat Broadcasting UK mod Kommissionen

(Sag T-114/09)

2009/C 141/93

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Viasat Broadcasting UK Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne S. Kalsmose-Hjelmborg og M. Honoré)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Kommissionens beslutning af 4. august 2008 i sag N 287/2008 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren påstår annullation af Kommissionens beslutning af 4. august 2008 i sag N 287/2008 (1), hvorved Kommissionen på grundlag af artikel 87, stk. 3, litra c), EF godkendte den redningsstøtte, som den danske stat bevilligede til TV2 Danmark A/S (»TV2«).

Sagsøgeren gør gældende, at støtten ikke er i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, litra c), EF, idet den tilsidesætter proportionalitetsprincippet, der fremgår af denne bestemmelse, hvorefter en sådan støtte ikke må ændre »samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse«. Sagsøgeren gør for det første navnlig gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den lagde til grund, at TV2 udgjorde en »kriseramt virksomhed« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (2). Sagsøgeren gør for det andet gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den fastslog, at redningsstøtten var begrænset til det, der var nødvendigt for, at TV2 kunne fortsætte driften, og at støtten blev opretholdt på et niveau, der ikke ville tillade TV2 at investere i nye aktiviteter eller føre sig aggressivt frem på kommercielle markeder. Sagsøgeren gør for det tredje gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den undlod at tage den statsstøtte, som TV2 tidligere har modtaget, i betragtning.

(1)  Et resume af den omstridte beslutning blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (EUT 2009 C 9, s. 2) og en ikke-fortrolig version af beslutningen blev lagt på http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/

(2)  Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT 2004 C 244, s. 2).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/44

Sag anlagt den 20. marts 2009 — La Sonrisa de Carmen og Bloom Clothes mod KHIM — Heldmann (BLOOMCLOTHES)

(Sag T-118/09)

2009/C 141/94

Stævningen er affattet på: spansk

Parter

Sagsøgere: La Sonrisa de Carmen SL (Vigo, Spanien) og Bloom Clothes SL (Madrid, Spanien) (ved abogada S. Míguez Pereira)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Harald Heldmann (Hamburg, Tyskland)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelse truffet den 8. januar 2009 af Appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 695/2008-2) ændres og det blandede varemærke BLOOMCLOTHES registreres som EF-varemærke for varer og tjenesteydelser i klasse 25 og 35

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: La Sonrisa de Carmen og Bloom Clothes

Det omhandlede EF-varemærke: Det blandede varemærke, der består af ordet »BLOOMCLOTHES« og en grafisk gengivelse af en paddehat (registreringsansøgning nr. 5 077 128) for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 35

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Harald Helmann

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ordmærket »BLOOM« (det tyske varemærke nr. 5 077 128) for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Forkert anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/44

Sag anlagt den 23. marts 2009 — Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet

(Sag T-122/09)

2009/C 141/95

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Zhejiang Xinshiji Foods Co. Ltd og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd (ved barrister F. Carlin, solicitor A. MacGregor, samt lawyers N. Niejahr og Q. Azau)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af forordningen i det omfang, den pålægger antidumpingtold på varer fremstillet og udført af sagsøgerne.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med denne sag nedlagt påstand om annullation i henhold til artikel 230 EF af Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told (1) (herefter »den endelige forordning«), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den endelige forordning skal annulleres, for så vidt som den vedrører dem, eftersom den tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, begrundelsespligten samt princippet om god forvaltningsskik.

Sagsøgerne har gjort gældende, at deres ret til et forsvar blev tilsidesat

(i)

fordi de vigtigste kendsgerninger ikke blev fremlagt rettidigt, således som det kræves efter artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (2), og da der ikke blev fremlagt passende forklaringer vedrørende den manglende sammenhæng i fællesskabsindustriens salgsmængder med den konsekvens, at sagsøgerne ikke effektivt kunne redegøre for deres synspunkter eller foretage et meningsfuldt forsvar for deres interesser

(ii)

i forbindelse med konstateringen af skaden, hvor Kommissionen undlod

a)

at besvare sagsøgernes spørgsmål vedrørende den manglende sammenhæng i oplysningerne vedrørende fællesskabsindustriens salgsmængder i rette tid, så sagsøgerne ikke kunne redegøre for deres synspunkter, inden Rådet vedtog den endelige forordning

b)

at give sagsøgerne den anmodede forklaring på afvisningen af at tage hensyn til indvirkningen af priser på råmaterialer

c)

at forklare, hvordan Kommissionen havde beregnet forhøjelsen af importprisen på 2 % på indførselsudgifter og importørens margen

(iii)

på grund af en åbenbar skønsfejl, idet Kommissionen undlod at hense til den væsentlige mangel på sammenhæng i forbindelse med fællesskabsindustriens salgsoplysninger, da den konstaterede skaden.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den endelige forordning også tilsidesætter artikel 253 EF, idet den ikke indeholder en begrundelse for et væsentligt faktuelt forhold, dvs. importprisforhøjelsen på 2 % og importørens margen, som er relevant for de konklusioner i den endelige forordning, som medførte, at sagsøgerne blev pålagt endelig antidumpingtold.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet i lyset af sagsøgernes fremlæggelser under hele sagens forløb, hvilke fremlæggelser påpegede forskellige fejl begået af Kommissionen med hensyn til en korrekt forklaring af det faktuelle grundlag for Kommissionens forslag til vedtagelse af de endelige antidumpingforanstaltninger, og med hensyn til en behørig beskyttelse af sagsøgerens ret til et forsvar, tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik, da det vedtog den endelige forordning som foreslået af Kommissionen.

(1)  EUT L 350, s. 35.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 1996 L 56, s. 1).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/45

Sag anlagt den 28. marts 2009 — Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-123/09)

2009/C 141/96

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Ltd. (Dublin, Irland) (ved lawyers E. Vahida og I.-G. Metaxas-Maragkidis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Det fastslås i henhold til artikel 230 EF og 231 EF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (lånet på 300 mio. EUR til Alitalia SpA) annulleres, for så vidt som den ikke kræver tilbagesøgning af støtten fra efterfølgerne til Alitalia og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen.

—

Det fastslås i henhold til artikel 230 EF og 231 EF, at hele beslutningen af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. N 510/2008 (Salget af Alitalia SpA) annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at afholde sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af sagsøgeren.

—

Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren bestrider lovligheden af to kommissionsbeslutninger af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (ex NN 31/08) og lånet på 300 mio. EUR, der blev ydet Alitalia, meddelt under nummer K(2008) 6743 (1) og N 510/2008 nr. K(2008) 6745 endelig udg., vedrørende proceduren for salget af Alitalias aktiver, for så vidt som det blev fastslået, at den pågældende procedure ikke gav anledning til udbetaling af statsstøtte, under forudsætning af, at de italienske myndigheder overholder visse tilsagn.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat følgende anbringender:

Sagsøgeren har med hensyn til den første anfægtede beslutning gjort gældende, at beslutningen bør annulleres delvist, fordi den ikke kræver tilbagesøgning af støtten fra efterfølgerne til Alitalia og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen.

Sagsøgeren har med hensyn til den anden anfægtede beslutning gjort gældende, at Kommissionen ved ikke at påbegynde en formel undersøgelsesprocedure på trods af, at der forelå alvorlige vanskeligheder, udstedte en ufuldstændig og utilstrækkelig beslutning og tilsidesatte sagsøgerens processuelle rettigheder i henhold til artikel 82 EF. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage en betinget beslutning om fravær af støtte efter en simpel forundersøgelse. Sagsøgeren har ydermere gjort gældende, at Kommissionen ikke gennemgik alle de relevante forhold ved de omtvistede foranstaltninger og disses sammenhæng. Kommissionen undlod nærmere bestemt ifølge sagsøgeren at undersøge, hvorvidt den italienske særlige administration i sig selv gav anledning til udbetaling af statsstøtte, og hvorvidt den italienske regering havde manipuleret med lovgivningen for at tilgodese Compagnia Aerea Italianas plan.

Sagsøgeren har derudover gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at se bort fra de mulige alternativer til salget af Alitalias aktiver, såsom en tvangslikvidation eller en »share deal«. Sagsøgeren har også anført, at Kommissionen undlod at anvende den markedsøkonomiske investors princip på salget af Alitalias aktiver, især ved ikke at vurdere virkningen af den udtrykkelige betingelse om handelstransaktionernes kontinuitet på priserne, og den implicitte betingelse om den italienske oprindelse af køberen af Alitalias personbefordringsvirksomhed, ved ikke at vurdere, at proceduren for salget af Alitalias aktiver var klart utilstrækkelig, ved at undlade at vurdere den reelle pris, som blev budt af CAI, og definere kriterier for fastlæggelsen af markedsværdien af Alitalias aktiver.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl ved identifikationen af den part, der skal betale lånet tilbage, som burde være CAI, henset til kontinuiteten mellem Alitalia og Compagnia Aerea Italiana. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten.

(1)  EUT 2009 L 52, s. 3.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/46

Sag anlagt den 31. marts 2009 — Meridiana og Eurofly mod Kommissionen

(Sag T-128/09)

2009/C 141/97

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Meridiana SpA (Olbia, Italien) og Eurofly SpA (Milano, Italien) (ved N. Green, QC, barrister K. Bacon og lawyers C. Osti og A. Prastaro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6745 endelig udg. af 12. november 2008.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6745 endelig udg. af 12. november 2008, der fastslår, at proceduren for salget af luftfartsselskabet Alitalias aktiver, som anmeldt af de italienske myndigheder, ikke udgør udbetaling af statsstøtte til fordel for køberen (N 510/2008) (1). Sagsøgerne er konkurrenter på lufttransportmarkedet, og de indgav klager til Kommissionen vedrørende de foranstaltninger, som de italienske myndigheder havde anmeldt.

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet fremsat følgende anbringender:

Sagsøgerne har for det første gjort gældende, at den anfægtede beslutning er behæftet med retlige fejl, åbenbare faktiske vildfarelser og mangler i begrundelsen, idet Kommissionen konkluderede, at Alitalias aktiver ville blive solgt til markedspris. Sagsøgerne har nærmere bestemt gjort gældende, at forholdene ved den af Kommissionen fremlagte procedure ikke beviser, at der er tale om en uafhængig vurdering af Alitalias aktiver forud for forhandlingerne om salget af disse aktiver. Kommissionen har efter sagsøgernes opfattelse ligeledes begået en retlig fejl ved ikke at tillægge den manglende åbne og gennemsigtige procedure ved salget af Alitalias aktiver tilstrækkelig vægt.

Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at Kommissionens konklusion, hvorefter betingelserne for overførslen af aktiverne ikke blev udformet med det formål at undgå forpligtelsen til at tilbagebetale statsstøtten, er baseret på retlige fejl, åbenbare faktiske vildfarelser og mangler i begrundelsen.

Sagsøgerne har for det tredje gjort gældende, Kommissionen begik en retlig fejl og tilsidesatte begrundelsespligten ved ikke at undersøge, om den lovgivning fra 2008, der blev indført i Italien vedrørende den særlige insolvensprocedure, i sig selv udgjorde statsstøtte til Alitalia og køberen, som anført i sagsøgernes klage, eftersom formålet med proceduren efter sagsøgernes opfattelse er at gøre det muligt at sælge Alitalias aktiver.

For det fjerde begik Kommissionen efter sagsøgernes opfattelse en retlig fejl og tilsidesatte begrundelsespligten ved ikke at undersøge, om en række forhold i sagsøgernes klage godtgør, at der foreligger statsstøtte, navnlig udskillelsen af Alitalias aktiver under omstændigheder, hvor en normal privatinvestor ikke ville have gjort det samme, tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, køberen af Alitalia's medtagelse af aktiver fra et andet selskab ved salget og købet af et andet selskab.

Sagsøgerne har endelig gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 88, stk. 2, EF, og i stedet afgjorde sagen efter en forundersøgelse.

(1)  EUT 2009 C 46, s. 6.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/47

Sag anlagt den 2. april 2009 — Bongrain mod KHIM — Apetito (APETITO)

(Sag T-129/09)

2009/C 141/98

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Bongrain SA (Viroflay, Frankrig) (ved lawyer C. Hertz-Eichenrode)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Apetito AG (Rheine, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 2. februar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 720/2008-4) annulleres.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Bongrain SA

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »APETITO« for varer i klasse 29 — ansøgning nr. 3 470 598

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Apetito AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-varemærkeregistreringen af ordmærket »apetito« for varer i klasse 5, 11, 21, 29, 30, 37, 39, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94 (1) (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009), idet appelkammeret fejlagtigt vurderede, at varerne er af lignende art, og at der derfor er risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.

(1)  Erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/47

Sag anlagt den 27. marts 2009 – I Marchi Italiani og B Antonio Basile 1952 mod KHIM – Osra (B Antonio Basile 1952)

(Sag T-133/09)

2009/C 141/99

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøgere: I Marchi Italiani Srl (Napoli, Italien) og B Antonio Basile 1952 (Giugliano, Italien) (ved avvocato G. Militerni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Osra SA (Rovereta, Italien)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelsen truffet af Andet Appelkammer den 9. januar 2009, som blev meddelt de nu sagsøgende parter den 30. januar 2009, i sag R 502/2008 mellem I Marchi Italiani Srl og Osra SA, og som stadfæstede Annullationsafdelingens afgørelse om fortabelse og erklæring om ugyldighed af varemærket »B Antonio Basile 1952« efter en begæring indgivet af Osra SA, annulleres.

—

Registreringen af varemærket »B Antonio Basile 1952« erklæres gyldig og retskraftig med virkning fra datoen for indgivelse af ansøgningen om og/eller for registreringen af varemærket.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket med påskriften »B Antonio Basile 1952« (EF-varemærke nr. 5.274.121 (delregistrering som følge af opdeling af registrering nr. 1.462.555 efter en delvis overdragelse af varemærket)) for varer i klasse 14, 18 og 25

Indehaver af EF-varemærket: I Marchi Italiani Srl og B Antonio Basile 1952

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Osra SpA

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Figurmærket »BASILE« (italiensk registrering nr. 738.901 og international registrering nr. R 413.396 B) for varer i klasse 25

»Annullationsafdelingens afgørelse:« Ugyldighedsbegæringen tages til følge, og EF-varemærket erklæres ugyldigt i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Fejlagtig anvendelse af artikel 52, stk. 1, litra a), og artikel 53, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L, s. 1) (nu artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 54, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1) samt manglende risiko for forveksling.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/48

Sag anlagt den 30. marts 2009 — B Antonio Basile 1952 og I Marchi Italiani mod KHIM — Osra (B Antonio Basile 1952)

(Sag T-134/09)

2009/C 141/100

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøgere: B Antonio Basile 1952 (Giugliano, Italien) og I Marchi Italiani Srl (Napoli, Italien) (ved avvocato G. Militerni)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Osra SA (Rovereta, Italien)

Sagsøgernes påstande

—

Afgørelsen truffet af Andet Appelkammer den 9. januar 2009, som blev meddelt de nu sagsøgende parter den 30. januar 2009, i sag R 502/2008 mellem I Marchi Italiani Srl og Osra SA, og som stadfæstede Annullationsafdelingens afgørelse om fortabelse og erklæring om ugyldighed af varemærket »B Antonio Basile 1952« efter en begæring indgivet af Osra SA, annulleres.

—

Registreringen af varemærket »B Antonio Basile 1952« erklæres gyldig og retskraftig med virkning fra datoen for indgivelse af ansøgningen om og/eller for registreringen af varemærket.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket med påskriften »B Antonio Basile 1952« (EF-varemærkeansøgning nr. 1 462 555) for varer i klasse 14, 18 og 25

Indehaver af EF-varemærket: I Marchi Italiani Srl og B Antonio Basile 1952

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Osra SpA

Varemærkerettigheder påberåbt af indgiveren af ugyldighedsbegæringen: Ordmærket »BASILE« (italiensk registrering nr. 287 030 og international registrering nr. R 413 396 B) for varer i klasse 25

Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede varemærke erklæret delvist ugyldigt i forhold til varer i klasse 25

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen

Søgsmålsgrunde: Søgsmålsgrundende i nærværende sag er de samme, som er gjort gældende i sag T-133/09.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/48

Sag anlagt den 7. april 2009 — Nexans France og Nexans mod Kommissionen

(Sag T-135/09)

2009/C 141/101

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Nexans France SAS og Nexans SA (Paris, Frankrig) (ved solicitor M. Powell og lawyer J.-P. Tran Thiet)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens beslutning af 9. januar 2009 — sag COMP/39610 — Surge annulleres.

—

Det fastslås, at Kommissionens beslutning om at fjerne fire DVD-ROM’er og en kopi af hele harddisken fra en af Nexans Frances ansattes bærbare computer med henblik på en senere gennemgang i dens bygninger i Bruxelles var ulovlig.

—

Kommissionens beslutning om at forhøre en af Nexans Frances ansatte den 30. januar 2009 annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at tilbagelevere ethvert dokument eller bevis, den måtte have fået kendskab til ved de annullerede beslutninger til Nexans France, herunder bl.a.: a) dokumenter, der ligger uden for det egentlige formål med kontrolundersøgelsen, b) dokumenter vedrørende elektricitetskabelprojekter uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, c) dokumenter, der er uberettiget udtaget fra harddisken og DVD-ROM’erne, og d) erklæringer oprettet under eller på baggrund af forhør af Nexans Frances ansatte.

—

Kommissionen tilpligtes at afstå fra at anvende dokumenter eller beviser, den måtte have indhentet i henhold til de annullerede beslutninger med henblik på procedurer vedrørende en overtrædelse af Fællesskabets konkurrenceregler.

—

Kommissionen tilpligtes at afstå fra at videresende sådanne dokumenter eller beviser (eller afledninger eller oplysninger støttet på disse) til konkurrencemyndigheder under andre retsordener.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

—

Der træffes andre eller yderligere foranstaltninger, som måtte kræves.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I denne sag har sagsøgerne nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 92/1 af 9. januar 2009, hvorved Nexans France og alle selskaber, denne direkte eller indirekte kontrollerer, herunder Nexans France SAS, blev pålagt at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 (1) (Sag COMP/39610-Surge) samt dens gennemførelse.

Sagsøgerne har til støtte for deres påstande anført, at den anfægtede beslutning er i strid med sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til forsvar, retten til en retfærdig rettergang, retten til ikke at afgive belastende vidneudsagn mod én selv og uskyldsformodningen og retten til privatlivets fred. De har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ved gennemførelsen af den anfægtede beslutning er gået videre end formålet med kontrolundersøgelsen.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT L 1, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/49

Sag anlagt den 7. april 2009 — Kommissionen mod Galor

(Sag T-136/09)

2009/C 141/102

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A.-M. Rouchaud-Joët og F. Mirza, som befuldmægtigede, bistået af lawyers B. Katan og M. van der Woude)

Sagsøgt: Benjamin Galor (Jupiter, Amerikas Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

—

Benjamin Galor tilpligtes at betale Fællesskabet 205 611 EUR, med tillæg af renter i henhold til artikel 6.119 DCC fra den 1. marts 2003 indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.

—

Benjamin Galor tilpligtes at betale Fællesskabet 9 231,25 EUR i renter i henhold til artikel 6.119 DCC fra den 2. september 2003 (eller alternativt fra den 10. marts 2007) indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.

—

Benjamin Galor tilpligtes at betale sagsomkostningerne, foreløbigt anslået til 17 900 EUR, som forrentes i henhold til artikel 6.119 DCC fra datoen for afsigelse af dom indtil Fællesskabet har modtaget fuld betaling.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den 23. december 1997 indgik Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved Kommissionen, kontrakt IN/004/97 med Benjamin Galor samt tre virksomheder vedrørende udførelsen af projektet »Self-Upgrading of Old-Design Gas Turbines in Land & Marine Industries by Energy-Saving Clean Jet-Engine Technologies« henhørende under Fællesskabet aktiviteter på området for ikke-nuklear energi (1). I henhold til kontraktens bestemmelser forudbetalte Kommissionen sit bidrag til projektet til medkontrahenterne. Betalingen blev modtaget af lederen af projektet, Benjamin Galor.

Af årsager relateret til de vanskeligheder, som medkontrahenterne havde med at finde en associeret entreprenør til projektet, og fordi der ikke blev gjort fremskridt med udførelsen af projektet, besluttede Kommissionen at bringe kontrakten til ophør. I sit brev til medkontrahenterne udtrykker Kommissionen klart, at fællesskabsbidraget kun kunne blive betalt (eller beholdt af medkontrahenterne), så længe det var relateret til projektet og begrundet i den endelige tekniske og finansielle rapport.

Den endelige rapport indgivet af medkontrahenterne blev ikke godkendt af Kommissionen, og Kommissionen påbegyndte proceduren for tilbagesøgning af forudbetalingen.

I sin påstand gør Kommissionen gældende, at sagsøgte ikke tilbagebetalte det modtagne beløb, men i stedet forlangte, at Kommissionen betalte ham et i kontrakten fastsat tilskud fratrukket forudbetalingen. Sagsøgte tog endvidere retslige skridt ved de nederlandske domstole for at få udbetalt dette beløb. De nederlandske domstoles kompetence blev bestridt af Kommissionen på grundlag af værnetingsklausulen i kontrakten, der udpeger Retten i Første Instans som kompetent med hensyn til eventuelle tvister mellem de kontraherende parter.

I sin påstand søger Kommissionen tilbagebetaling af forudbetalingen. Kommissionen gør gældende, at den var berettiget til at bringe kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser, idet sagsøgte ikke overholdt sine kontraktmæssige forpligtelser. Bl.a. var der væsentlige forsinkelser med påbegyndelsen af projektet, og der skete ingen fremskridt i projektet, sagsøgte var ikke i stand til at anvende de tekniske ressourcer, der var nødvendige for den forskning, som finansieringen var blevet givet til, og de tekniske og finansielle rapporter opfyldte ikke kontraktens betingelser.

Derfor gør Kommissionen gældende om, at den er berettiget til at forlange tilbagebetaling af forudbetalingen.

(1)  Rådets beslutning 94/806/EF af 23.11.1994 om et særprogram for forskning og teknologisk udvikling, herunder demonstration, inden for ikke-nuklear energi (1994-1998) (EFT L 334, s. 87).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/49

Sag anlagt den 8. april 2009 — Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-139/09)

2009/C 141/103

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og A.-L. During, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 2003 endelig udg. af 28. januar 2009 om høstplanerne i frugt- og grøntsagssektoren gennemført i Frankrig annulleres, for så vidt som den vedrører den del af handlingerne, som er gennemført inden for rammerne af høstplanerne, der er blevet finansieret af erhvervsparter.

—

Subsidiært, såfremt Retten skulle afvise denne påstand om delvis annullation, annulleres beslutning K(2009) 2003 endelig udg. i sin helhed.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 203 endelig udg. (1) af 28. januar 2009, hvorved Kommissionen erklærede, at en statsstøtte tildelt af Den Franske Republik til frugt- og grøntsagsavlere inden for rammerne af »høstplanerne« med henblik på at lette markedsføringen af landbrugsprodukter dyrket i Frankrig var uforenelig med fællesmarkedet.

Sagsøgeren har påstået den anfægtede beslutning annulleret, for så vidt som Kommissionen fastslog, at ydelserne tildelt frugt- og grøntsagsavlerne udgjorde statsstøtte, selv om disse ydelser var delvist finansieret af frivillige bidrag fra erhvervsparter, som ifølge sagsøgeren ikke udgjorde statslige midler eller midler, der kan henregnes til staten.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat to følgende anbringender:

 

Der er sket en tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som Kommissionen ikke har begrundet udvidelsen af betegnelsen statsstøtte til ydelser finansieret af frivillige bidrag fra erhvervsparter i den pågældende sektor.

 

Der er sket urigtig retsanvendelse, idet Kommissionen har kvalificeret ydelser finansieret af private, frivilligt indbetalte midler uden indgriben fra en offentlig myndighed som statsstøtte. Disse ydelser kan ikke anses for fordele indrømmet ved statslige midler.

(1)  Dette nummer er angivet på den anfægtede beslutning, skønt sagsøgeren konsekvent henviser til referencenummeret K(2009) 2003 endelig udg.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/50

Sag anlagt den 7. april 2009 — Prysmian og Prysmian Cavi e Sistemi Energia mod Kommissionen

(Sag T-140/09)

2009/C 141/104

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Prysmian SpA (Milano, Italien) og Prysmian Cavi e Sistemi Energia Srl (Milano, Italien) (ved avvocato A. Pappalardo, avvocato F. Russo, avvocato M.L. Stasi og avvocato C. Tesauro)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens beslutning af 9. januar 2009 (sag COMP/39610 — Surge), hvorved Kommissionen bestemte kontrolundersøgelserne, annulleres.

—

Kommissionens beslutning om at udtage en kopi af hele harddisken fra visse af Prysmians ledere og analysere indholdet i sine egne kontorer i Bruxelles, kendes retsstridig og stridende mod artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 1/2003.

—

Subsidiært i forhold til ovenstående påstand fastslås det, at inspektørernes adfærd udgjorde misbrug, for så vidt som de fejlagtigt ved at fortolke de ved beslutningen tildelte undersøgelsesbeføjelser har tilegnet sig kopi af hele indholdet fra visse harddiske med henblik på at undersøge indholdet heraf i Kommissionens kontorer i Bruxelles.

—

Kommissionen tilpligtes at tilbagelevere Prysmian alle de dokumenter, som er retsstridigt tilegnet ved undersøgelserne af hovedkontoret i Milano eller uddraget af kopierne af de harddiske, der er analyseret i Kommissionens kontorer i Bruxelles.

—

Kommissionen pålægges at afholde sig fra på nogen måde at anvende de retsstridigt tilegnede dokumenter og særligt fra at anvende dem som led i proceduren indledt for at fastslå påståede konkurrencebegrænsende handlinger inden for sektoren for højspændingsledninger i strid med EF-traktatens artikel 81.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål vedrører Kommissionens beslutning af 9. januar 2009 om konstatering af eventuelle konkurrencebegrænsende handlinger inden for sektoren for højspændingsledninger i strid med EF-traktatens artikel 81, hvorved den pålagde sagsøgerne at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (1).

Det understreges i den henseende, at sagsøgernes repræsentanter under gennemførelsen af beslutningen blev oplyst om, at Kommissionen havde besluttet at tage en kopi (»forensic image«) af visse computeres »harddiske« med henblik på at fortsætte undersøgelsen i institutionens kontorer i Bruxelles.

Sagsøgerne har til støtte for påstandene gjort følgende gældende:

—

Forordning nr. 1/2003 bestemmer udtrykkeligt, at beføjelserne til undersøgelse udføres i virksomhedens lokaler, herunder i tilfælde, hvor disse lokaler kan forsegles, når kontrolundersøgelsen varer flere dage, ligesom ingen lovbestemmelse giver Kommissionen beføjelser til at kopiere hele »harddiske«, transportere dem ud af virksomhedens lokaler og analysere disse beviser i sine egne kontorer.

—

Kommissionen har uberettiget forlænget den gyldige varighed af undersøgelsen med omkring en måned, hvorved sagsøgerne har befundet sig i usikkerhed vedrørende undersøgelsernes egentlige omfang.

—

Kommissionen har ligeledes i nogle uger hindret dem i med fuldt kendskab til sagen at vurdere muligheden for at ansøge om bødenedsættelse.

—

De Kommissionen foreholdte handlinger udgør en klar tilsidesættelse af de grænser, fællesskabslovgiver har opstillet for sine egne undersøgelsesbeføjelser, hvilket i betydelig grad kan skade mulighederne forsvar for de virksomheder, der er underkastet undersøgelse.

(1)  EFT 2003 L 1, s. 1.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/51

Sag anlagt den 6. april 2009 — Bredenkamp m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-145/09)

2009/C 141/105

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: John Arnold Bredenkamp, Alpha International (PTV) Ltd (Camberley, Det Forenede Kongerige), Breco (Asia Pacific) Ltd. (Douglas, Isle of Man, Det Forenede Kongerige), Breco (Eastern Europe) Ltd. (Douglas, Isle of Man, Det Forenede Kongerige), Breco (South Africa) Ltd. (Douglas, Isle of Man, Det Forenede Kongerige), Breco (UK) Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Breco Group, Breco International (St. Helier, Jersey, Det Forenede Kongerige), Breco Nominees Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Breco Services Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Corybantes Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Echo Delta Holdings (Reading, Det Forenede Kongerige), Masters International Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Piedmont (UK) Ltd. (Ascot, Det Forenede Kongerige), Raceview Enterprises (Private) Limited, Scottlee Holdings (PTV) Ltd., Scottlee Resorts Ltd., Timpani Exports Ltd. (Douglas, Isle of Man, Det Forenede Kongerige) og Tremalt Ltd. (ved D. Vaughan, QC, barrister P. Moser og solicitor R. Khan)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 af 26. januar 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe annulleres, for så vidt som den vedrører hver enkelt af sagsøgerne.

—

Yderligere eller subsidiært annulleres Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 for så vidt som den vedrører den første sagsøger og enhver enhed i bilag III, der angiveligt »ejes« af den første sagsøger, idet indførelsen af den første sagsøger og af alle disse enheder slettes fra bilag III.

—

Det fastslås som følge heraf, at den nævnte kommissionsforordning af 26. januar 2009 ikke finder anvendelse på sagsøgerne.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har i denne sag nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 af 26. januar 2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (1) for så vidt som sagsøgerne er optaget på en liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i medfør af denne retsakt.

Sagsøgerne har gjort fem anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgerne har for det første anført, at den anfægtede forordning åbenbart er uden retligt grundlag.

Sagsøgerne har for det andet gjort gældende, at Kommissionen har undladt at angive tungtvejende grunde til, at sagsøgernes pengemidler skal indefryses, hvorved Kommissionen har tilsidesat sin pligt, der følger af fast retspraksis.

Sagsøgerne har for det tredje anført, at den anfægtede forordning tilsidesætter deres ret for forsvar, både for så vidt angår retten til at blive hørt og til effektiv domstolsbeskyttelse, eftersom forordningen efter sagsøgernes opfattelse blev vedtaget uden at det på nogen måde er sikret, at sagsøgerne meddeles, hvilke beviser der findes imod dem, eller at de bliver hørt om disse beviser, og det samme gør sig gældende for sagsøgernes egne diskulperende beviser.

Sagsøgerne har for det fjerde anført, at den anfægtede forordning blev vedtaget i strid med artikel 1 i den første tillægsprotokol til EMRK, og at den tilsidesætter sagsøgernes grundlæggende ejendomsret.

Sagsøgerne har for det femte fremført, at den anfægtede forordning er baseret på en åbenbar fejl hvad angår de faktiske forhold, for så vidt som den berører sagsøgerne. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen — henset til de relevante retsakter — ikke har godtgjort de grunde, der angiveligt beviser, at det var retligt begrundet at indefryse sagsøgernes pengemidler, og at Kommissionen ikke er fremkommet med nøjagtige oplysninger samt tungvejende og pålidelige beviser som grundlag for Kommissionens beslutning, hvorfor Kommissionen ikke har løftet sin bevisbyrde.

(1)  EUT 2009 L 23, s. 5.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/51

Sag anlagt den 9. april 2009 — Parker ITR og Parker-Hannifin mod Kommissionen

(Sag T-146/09)

2009/C 141/106

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Parker ITR Srl (Veniano, Italien) og Parker-Hannifin Corp. (Mayfield Heights, De Forenede Stater) (ved lawyers B. Amory, F. Marchini Càmia og F. Amato)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgernes påstande

—

Beslutningen annulleres, for så vidt som der herved pålægges Parker ITR ansvar for perioden mellem den 1. april 1986 og den 9. juni 2006, og Parker-Hannifin for perioden mellem den 31. januar 2002 og den 9. juni 2006.

—

Den bøde, der er blevet pålagt sagsøgerne, nedsættes væsentligt.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig udg. af 28. januar 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39406 — lasteslanger, for så vidt som sagsøgerne herved pålægges ansvar for at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse i vandlasteslangesektoren i EØS, som bestod i fordeling af udbud, fastsættelse af priser, fastsættelse af kvoter, fastsættelse af salgsbetingelser, geografisk opdeling af markedet samt udveksling af følsomme oplysninger om priser, salgsmængder og udbudsprocedurer. Sagsøgerne har endvidere nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, de er blevet pålagt.

Sagsøgerne gør ni anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgerne har i forbindelse med de tre første anbringender, der drejer sig om pålæggelse af ansvar, anført følgende:

Sagsøgerne gør for det første gældende, at den anfægtede beslutning, idet Parker OTR herved pålægges ansvar for den overtrædelse, som forud for den 1. januar 2002 blev begået af retlige enheder, der endnu består, udfører økonomiske aktiviteter og tilhører en anden virksomhed, udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar, magtfordrejning for at omgå reglerne om forældelse, en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og undladelse af at give en begrundelse.

Sagsøgerne gør for det andet gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar ved at pålægge sagsøgerne ansvar for den ulovlige adfærd udvist af den ansatte hos Parker ITR, henset til, at: i) den ansatte deltog i kartellets virksomhed i egen interesse; ii) den ansatte med henblik på at opnå ulovlig gevinst drev Parker ITR’s Oil & Gas Business Unit uafhængigt af sagsøgerne; iii) Parker ITR led tab som følge af den ansattes ulovlige adfærd.

Sagsøgerne har for det tredje anført, at den anfægtede beslutning er urigtig, for så vidt som Kommissionen heri har fastslået, at Parker-Hannifin skulle pålægges ansvar for perioden mellem den 31. januar 2002 og den 9. juni 2006, fordi enhver formodning om, at Parker-Hannifin havde afgørende indflydelse på marinolie- og gasslangeaktiviteterne hos dets helejede datterselskab Parker ITR, fuldt ud er blevet tilbagevist af sagsøgerne, og ingen af de argumenter eller dokumenter, som er nævnt i beslutningen, svækker denne tilbagevisning eller udgør bevis for, at Parker-Hannifin havde afgørende indflydelse på Parker ITR under den omhandlede periode.

I de øvrige seks anbringender, som vedrører bødens størrelse, har sagsøgerne anført følgende:

Sagsøgerne har for det fjerde gjort gældende, at den anfægtede beslutning var åbenbart urigtig, for så vidt som den fastlagde overtrædelsen i perioden mellem den 1. april 1986 og den 13. maj 1997, og mellem den 11. juni 1999 og den 2. maj 2007, som enten en enkelt og vedvarende overtrædelse, eller en gentagen overtrædelse som omhandlet i artikel 25, stk. 2, andet punktum i forordning (EF) nr. 1/2003 (1). Derfor er Kommissionens beføjelse til at pålægge en bøde for perioden mellem den 1. april 1986 og den 13. maj 1997 efter sagsøgernes opfattelse forældet.

Sagsøgerne har for det femte gjort gældende, at den anfægtede beslutning fejlagtigt anså Parker ITR som leder af kartellet i perioden mellem dem 11. juni 1999 og den 30. september 2001.

Sagsøgerne har for det sjette anført, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar og undlod at give en begrundelse med hensyn til forhøjelsen af Parker-Hannifins bøde for Parker ITR’s påståede rolle som leder.

Sagsøgerne har for det syvende gjort gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet der med henblik på beregningen af »den samlede afsætning inden for EØS«, som omhandlet i punkt 18 i Kommissionens Retningslinjer for beregning af bøder (2), blev taget hensyn til salget af varer, som blev faktureret til selskaber beliggende i EØS, men ikke leveret inden for EØS.

Sagsøgerne har for det ottende anført, at den anfægtede beslutning ved at støtte sig på Parker-Hannifins samlede omsætning med henblik på beregning af loftet på 10 % for den andel af bøden, som Parker ITR var eneansvarlig for, udgør en fejlfortolkning af artikel 23 i forordning nr. 1/2003, en tilsidesættelse af princippet om det personlige ansvar og en undladelse af at give en begrundelse.

Sagsøgerne har for det niende gjort gældende, at den anfægtede beslutning udgør en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og begrundelsespligten, idet den afviste at foretage en nedsættelse af bøden som følge af samarbejde for så vidt angår sagsøgerne.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, EFT 2003 L 1, s. 1.

(2)  Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning nr. 1/2003, EUT 2006 C 210. s. 2.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/52

Sag anlagt den 9. april 2009 — Trelleborg mod Kommissionen

(Sag T-148/09)

2009/C 141/107

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Trelleborg AB (Trelleborg, Sverige) (ved barrister J. Joshua og lawyer E. Aliende Rodríguez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede beslutnings artikel 1 annulleres delvist, for så vidt som den vedrører sagsøgeren, og under alle omstændigheder for så vidt som det heri fastslås, at sagsøgeren begik en overtrædelse forud for den 21. juni 1999.

—

Nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren i artikel 2, med det formål at afhjælpe de åbenbare urigtigheder, som er indeholdt i beslutningen.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 428 endelig udg. af 28. januar 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 i sag COMP/39406 — lasteslanger, for så vidt som sagsøgeren herved pålægges ansvar for at have deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse i lasteslangesektoren i EØS, som bestod i fordeling af udbud, fastsættelse af priser, fastsættelse af kvoter, fastsættelse af salgsbetingelser, geografisk opdeling af markedet samt udveksling af følsomme oplysninger om priser, salgsmængder og udbudsprocedurer. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om nedsættelse af den bøde, selskabet er blevet pålagt.

Sagsøgeren gør to anbringender gældende til støtte for søgsmålet.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionens beføjelse til at pålægge bøder for enhver periode forud for den 21. juni 1999 er forældet efter artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 1/2003, da sagsøgeren anfører, at Kommissionen foretog en åbenbar urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og en åbenbar urigtig retsanvendelse, da den fandt, at sagsøgeren havde begået en samlet og vedvarende overtrædelse.

For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har en berettiget interesse i at foretage en deklaratorisk konstatering af, at der blev begået en overtrædelse for den første periode, der var ophørt i maj 1997.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/53

Sag anlagt den 10. april 2009 — Dover mod Parlamentet

(Sag T-149/09)

2009/C 141/108

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Densmore Ronald Dover (Borehamwood, Det Forenede Kongerige) (ved barrister D. Vaughan, QC, barrister M. Lester og solicitor M. French)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

Der anordnes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse som omhandlet i artikel 64 i procesreglementet for Retten i Første Instans, jf. stævningen.

—

Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse D(2009) 4639 af 29. januar 2009 om tilbagesøgning af omkostningsgodtgørelse.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren fremsat følgende fire anbringender:

For det første har han gjort gældende, at Parlamentet har misforstået og fejlagtigt anvendt artikel 14 i regulativet om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer (»OGM-regulativet«) bl.a. ved med tilbagevirkende kraft at stille byrdefulde krav til sagsøgeren, som man ikke stillede til medlemmerne af Europa-Parlamentet på daværende tidspunkt, og ved ikke præcist at have angivet, hvilke udgifter sagsøgeren har afholdt uberettiget.

For det andet har han anført, at Parlamentet har støttet sin afgørelse på en »interessekonflikt« med en deraf følgende tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Parlamentet handlede i strid med tidligere gældende sædvane og praksis, i strid med sine egne regler og uden at fastlægge klare retningslinjer. Sagsøgeren er af den opfattelse, at Parlamentets afgørelse mangler enhver faktuel eller retlig legitimitet.

For det tredje har sagsøgeren anført, at Parlamentet ikke har overholdt de grundlæggende krav til proceduren i OGM-regulativets artikel 27, bl.a. med hensyn til en forudgående høring af kvæstorerne, en begrundelse for, at der foreligger særlige omstændigheder i dette tilfælde, indhentelse af sagsøgerens bemærkninger, før der blev truffet en afgørelse samt kravet om, at Præsidiet skulle træffe en afgørelse.

For det fjerde er han af den opfattelse, at Parlamentet har forsøgt at opkræve ham moms, uden at der er hjemmel hertil.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at Parlament har overgivet sagen til OLAF på et alt for tidligt stadium af proceduren med en deraf følgende krænkelse af sagsøgerens ret til forsvar og uden hjemmel eller begrundelse.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/53

Sag anlagt den 10. april 2009 — Ningbo Yonghong Fasteners mod Rådet

(Sag T-150/09)

2009/C 141/109

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ningbo Yonghong Fasteners Co. Ltd (ved lawyers F. Graafsma og J. Cornelis)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 91/2009 af 26. januar 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (1) på grundlag af en påstået tilsidesættelse af artikel 2, stk. 7, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 384/96 (2), og på grundlag af en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder ved at afvise sagsøgerens ansøgningsskema om markedsøkonomisk behandling (»MET«).

Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen undlod at tage stilling til MET inden for de i lovgivningen fastsatte frister i henhold til artikel 2, stk. 7, litra c), andet afsnit, i forordning (EF) nr. 384/96. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ved at tage stilling til MET, efter at den havde modtaget alle de oplysninger, der blev anmodet om i antidumpingproceduren, tilsidesatte den forpligtelse, som følger af ovennævnte bestemmelse, som skal sikre, at spørgsmålet om, hvorvidt en producent opfylder kriterierne om markedsøkonomisk behandling, ikke afgøres på grundlag af virkningen heraf på beregningen af dumpingmargenen.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Rådet har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at konkludere, at sagsøgerens omkostninger til det vigtigste råmateriale, valsetråd, ikke afspejlede markedsværdier, jf. artikel 2, stk. 7, litra c), i forordning (EF) nr. 384/96. Sagsøgeren gør gældende, at dette åbenbart urigtige skøn skyldes, at Kommissionen og Rådet har tilsidesat deres forpligtelser til at udvise agtpågivenhed og til god forvaltning ved ikke omhyggeligt og upartisk at undersøge alle de forhold, som stod til deres rådighed.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Rådets fortolkning af artikel 2, stk. 7, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 384/96 udgør en uberettiget fortolkning og derfor en tilsidesættelse af den nævnte bestemmelse. Sagsøgeren har derudover gjort gældende, at Rådets fortolkning af artikel 2, stk. 7, litra b) og c), ikke alene ser bort fra den omstændighed, at vurderingen med henblik på markedsøkonomisk behandling skal foretages på virksomhedsspecifikt niveau, men Rådets fortolkning pålægger også en urimelig bevisbyrde. Derudover gør Rådets fortolkning ifølge sagsøgeren muligheden for at tilpasse de produktionsomkostninger, der fordrejes på grund af en særlig markedssituation i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 384/96, overflødig, og er som sådan i strid med forpligtelsen til at fortolke en fællesskabsbestemmelse i overensstemmelse med dens kontekst og formål.

(1)  EUT L 29, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT 1996 L 56, s. 1).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/54

Sag anlagt den 8. april 2009 — ISDIN mod KHIM — Pfizer (ISDIN)

(Sag T-153/09)

2009/C 141/110

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: ISDIN, SA (Barcelona, Spanien) (ved lawyer Esteve Sanz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pfizer Ltd (Sandwich, Det Forenede Kongerige)

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelse truffet den 22. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 390/2008-1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres afgørelse truffet den 22. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 390/2008-1), for så vidt som det registrerede EF-varemærke, der var genstand for begæringen om ugyldighed for visse varer i klasse 5, erklæres ugyldigt.

—

Harmoniseringskontoret og i givet fald Pfizer Ltd tilpligtes at betale sagens omkostninger inklusive de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for appelkammeret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »ISDIN« for varer i klasse 3 og 5

Indehaver af EF-varemærket: ISDIN, SA

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Pfizer Ltd

Annullationsafdelingens afgørelse: Det omhandlede EF-varemærke erklæret delvist ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 (1) (nu artikel 75 i Rådets forordning nr. 207/2009) og regel 50, stk. 2, litra h), i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (2), da appelkammeret ikke har opfyldt forpligtelsen til at angive grundene til risikoen for forveksling mellem de omhandlede varemærker. Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a) (nu artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning nr. 207/2009), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b) (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009), og artikel 74 i Rådets forordning nr. 40/94 (nu artikel 76 i Rådets forordning nr. 207/2009), for så vidt som appelkammeret nægtede at tage hensyn til den begrænsning, sagsøgeren havde foretaget i sin skriftlige begrundelse, og således generelt fastslog, at de omtvistede varer var ens. Subsidiært tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stik. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, for så vidt som den anfægtede afgørelse henviser til visse varer i klasse 5. Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, for så vidt som appelkammeret fastslog, at Annullationsafdelingens afgørelse var gyldig med hensyn til alle de varer, der oprindeligt var omfattet af det omtvistede varemærke.

(1)  Erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker, EFT L 78, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/55

Sag anlagt den 10. april 2009 — MRI mod Kommissionen

(Sag T-154/09)

2009/C 141/111

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Manuli Rubber Industries SpA (MRI) (Milano, Italien) (ved avvocati L. Radicati di Brozolo, M. Pappalardo og E. Marasà)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Principalt:

—

Beslutningens artikel 1 annulleres delvist, for så vidt som den finder, at sagsøgeren har deltaget i en samlet og vedvarende overtrædelse i lasteslangesektoren i perioden mellem den 1. april 1986 og den 1. august 1992, og mellem den 3. september 1996 og den 2. maj 1997, især for perioden mellem den 3. september 1996 og den 9. maj 2000.

—

Den anfægtede beslutnings artikel 2, hvori sagsøgeren som følge af de fejl, som er beskrevet i nærværende søgsmål, blev pålagt en bøde på 4 900 000 EUR, annulleres.

—

Enhver indsigelse eller ethvert argument herimod forkastes.

Subsidiært:

—

I overensstemmelse med artikel 229 EF nedsættes den bøde på 4 900 000 EUR, som sagsøgeren er blevet pålagt ved beslutningens artikel 2.

I alle tilfælde:

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den i denne sag anfægtede beslutning er den samme som i sag T-146/09, Parker ITR og Parker-Hannifin mod Kommissionen.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande for det første gjort gældende, at ovennævnte beslutning er ugyldig, for så vidt som den overtrædelse, som sagsøgeren anses for at have begået, blev kvalificeret som en samlet og vedvarende kartelaftale, som fandt sted i perioden mellem 1986 og 2007, og især eftersom overtrædelsen anses for at være begået i perioden mellem 1996 og 2000, og derfor omfatter den periode mellem september 1996 og maj 1997, som er genstand for sanktionen.

Sagsøgeren gør i denne forbindelse gældende, at en overtrædelse ikke kan være samlet og vedvarende, når de enkelte overtrædelsesperioder, som i det foreliggende tilfælde, har været afbrudt i længere tid, frem for alt af positive begivenheder, som er uforenelige med viljen til at forsætte og gentage overtrædelsen, som for eksempel sagsøgerens offentlige og udtrykkelige afbrydelse af deltagelsen i kartellet, hvilket Kommissionen også anerkendte.

Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der er begået fejl ved fastsættelsen af bødens størrelse, navnlig henset til overtrædelsens varighed og grovhed og nedsættelsen som følge af sagsøgerens deltagelse i samarbejdsordningen.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/55

Appel iværksat den 20. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af kendelse afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-42/08, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-157/09 P)

2009/C 141/112

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—

Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 18. februar 2009 i sag F-42/08, Marcuccio mod Kommissionen (herefter »den appellerede kendelse«), ophæves fuldt ud og uden undtagelse.

—

Det fastslås, at søgsmålet i første instans, i relation til hvilket den appellerede kendelse blev afsagt, kunne antages til realitetsbehandling, og desuden nedlægges der følgende påstande:

—

Principalt:

—

Appellanten gives fuldt ud og uden undtagelse medhold i den påstand, han havde nedlagt for førsteinstansen, der udtrykkeligt er gengivet her i enhver retlig henseende.

—

Indstævnte tilpligtes at godtgøre appellanten samtlige de omkostninger, han har afholdt såvel i førsteinstans som i appelsagen, eller

—

Subsidiært:

—

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Personaleretten i en anderledes sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat til prøvelse af Personalerettens kendelse af 18. februar 2009, hvorved Personaleretten afviste appellantens søgsmål med påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale appellanten erstatning for den skade, han har lidt derved, at Kommissionen har fremsendt en note til appellanten til et telefaxnummer, som han ikke havde rådighed over.

Til støtte for sine påstande har appellanten gjort gældende, at kendelsen helt og holdent er uden begrundelse for så vidt angår:

—

Afvisningen af erstatningskravet.

—

Afvisningen af bl.a. påstanden om, at Personaleretten anerkender, at den handling, der gav anledning til skaden, var ulovlig.

—

Datoen for iværksættelse af kontraappellen. I denne forbindelse gør appellanten endvidere gældende, at der foreligger en formalitetsfejl, idet forpligtelsen til ikke at tage hensyn til kontraappellen, for så vidt som den var indgivet for sent, ikke er blevet iagttaget, med den virkning, at appellantens interesser led væsentlig skade.

Appellanten har ligeledes gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om en retfærdig rettergang i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 47 Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/56

Sag anlagt den 16. april 2009 — Martinet mod Kommissionen

(Sag T-163/09)

2009/C 141/113

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Yvon Martinet (Paris, Frankrig) (ved avocat J.-L. Fourgoux)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen om ikke at imødekomme Yvon Martinets ansøgning til stillingen som suppleant ved Det Europæiske Kemikalieagenturs klageudvalg annulleres.

—

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Udvælgelseskomitéen for Det Europæiske Kemikalieagenturs klageudvalg, tilpligtes at foretage en reel og gennemgående undersøgelse af Yvon Martinets ansøgning, som godtgørelse for den skade, der er lidt som følge af en tabt mulighed.

—

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, Udvælgelseskomitéen for Det Europæiske Kemikalieagenturs klageudvalg, at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at imødekomme ansøgningen til en stilling som suppleant ved Det Europæiske Kemikalieagenturs klageudvalg (ECHA), med den begrundelse, at ansøgningen ikke blev taget i betragtning, idet den ikke var modtaget af den tjenestegren, der var ansvarlig for udvælgelsesproceduren, da den var sendt til Kommissionens næstformand, G. Verheugen, på en anden adresse end den rigtige adresse, der var angivet i indkaldelsen af interessetilkendegivelser offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende 2008 C 41 A, s. 8.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren hvad angår påstanden om annullation gjort gældende, at

—

den anfægtede afgørelse ikke opfylder begrundelsespligten, der er en væsentlig formforskrift, som skal overholdes

—

den anfægtede afgørelse er støttet på urigtige faktiske omstændigheder, idet ansøgningen blev sendt til den adresse, der var angivet i indkaldelsen

—

princippet om god forvaltningsskik og lige muligheder for ansøgerne er tilsidesat, idet sagsøgerens ansøgning ikke blev taget i betragtning.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/56

Appel iværksat den 27. april 2009 af Luigi Marcuccio til prøvelse af dom afsagt den 18. februar 2009 af Personaleretten i sag F-70/07, Marcuccio mod Kommissionen

(Sag T-166/09 P)

2009/C 141/114

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Luigi Marcuccio (Tricase, Italien) (ved avvocato G. Cipressa)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

—

Kendelsen afsagt den 18. februar 2009 i sag F-70/07 (herefter »den appellerede kendelse«) Marcuccio mod Kommissionen, af Personalerettens Første Afdeling annulleres fuldt ud og uden undtagelse.

—

Det fastslås, at det søgsmål i første instans, der ligger til grund for den appellerede kendelse, fuldt ud og uden undtagelse kan antages til realitetsbehandling

—

Om fornødent fastslås, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved at kvalificere påstanden i stævningen i første instans som »en påstand om betaling af sagsomkostninger« (præmis 16 i den appellerede kendelse).

—

Om fornødent fastslås, at Personaleretten havde kompetence til at træffe afgørelse med hensyn til enhver del af sagsøgerens påstand for førsteinstansen, desuden nedlægges der påstand om principalt:

—

Påstanden antages fuldt ud og uden undtagelse til realitetsbehandling, således som den her udtrykkeligt er gentaget med fuld retsvirkning.

—

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at godtgøre appellanten samtlige de omkostninger, som han har afholdt i relation til sagens behandling i såvel førsteinstans som i appelinstansen, eller subsidiært

—

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Personaleretten i en anderledes sammensætning.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør til støtte for sin påstand følgende anbringender gældende:

Personalerettens afvisning af sagen er ugyldig, for så vidt som den skal træffe afgørelse i første instans, og som følge af en fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »tjenestemandsvedtægten«) og en fuldstændig mangel på begrundelse.

Tilsidesættelse af og fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af princippet om retten til behandling ved en lovmæssig domstol samt af artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)

Personalerettens afvisning af den del af appellantens påstand, der adskiller sig fra den del af påstanden, som Personaleretten har fastslået, at den ikke har kompetence til at behandle, er ugyldig, også som følge af fejlagtig og forkert fortolkning og anvendelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 90 og af begrebet påstand om erstatning for den skade, der er forbundet med en påstand om annullation af en afgørelse, der er truffet af en fællesskabsinstitution, samt som følge af en total mangel på begrundelse og forvanskning af de faktiske omstændigheder.

Der foreligger formelle fejl af en sådan karakter, at appellantens interesser i alvorlig grad bringes i fare som følge af tilsidesættelse af forpligtelsen til ikke at tage hensyn til indholdet af den akt, der henvises til i den appellerede kendelses præmis 11, for så vidt som den blev indgivet for sent, samt ved anmodningen til parterne om at fremlægge og den efterfølgende indførelse i sagsakterne i første instans af ekstraordinære akter med den virkning, at appellantens interesser i alvorlig grad bringes i fare.

Tilsidesættelse af bestemmelserne om en retfærdig rettergang som omhandlet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i Chartrets artikel 47.

20.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 141/57

Sag anlagt den 28. april 2009 — Vidieffe mod KHIM — Ellis International Group Holdings (GOTHA)

(Sag T-169/09)

2009/C 141/115

Stævningen er affattet på: italiensk

Parter

Sagsøger: Vidieffe Srl (Bologna, Italien) (ved avvocati M. Lamandini, D. De Pasquale og M. Pappalardo)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Perry Ellis International Group Holdings Ltd

Sagsøgerens påstande

—

Afgørelsen truffet den 12. februar 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, idet den tilsidesættter artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 2. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s.1) (erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker, EUT L 78, s. 1) og/eller er udtryk for magtfordrejning, for så vidt som den tager klagen delvist til følge og annullerer afgørelsen truffet af Indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret, for så vidt som den afslår indsigelsen vedrørende »læder og læderimitationer (ikke indeholdt i andre klasser) kufferter og rejsetasker, paraplyer, parasoller og spadserestokke« i klasse 18 og samtlige varer i klasse 25. Afgørelsen truffet af Indsigelsesafdelingen ved Harmoniseringskontoret (sag nr. 909 350 af 22. februar 2008) skal følgelig stadfæstes i dens helhed.

—

Harmoniseringskontoret tilpligtes at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af Rettens afgørelse.

—

Harmoniseringskontoret og Perry Ellis tilpligtes at betale sagens samlede omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Vidieffe Srl

Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »GOTHA« (registreringsansøgning nr. 3 665 957) for varer i klasse 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Perry Ellis International Group Holdings, Limited

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-figurmærket »gotcha« (nr. 2 896 199) for varer i klasse 3, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i dens helhed

Appelkammerets afgørelse: Klagen taget delvis til følge

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 (erstattet af forordning nr. 207/2009) og således magtfordrejning ved at have anset tegn, der ikke kan forveksles, for forvekslelige.