11.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/5

Euroens vekselkurs (1)

10. juni 2009

2009/C 132/05

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,4102
JPY	japanske yen	138,03
DKK	danske kroner	7,4462
GBP	pund sterling	0,85830
SEK	svenske kroner	10,7296
CHF	schweiziske franc	1,5158
ISK	islandske kroner
NOK	norske kroner	8,8430
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	26,748
EEK	estiske kroon	15,6466
HUF	ungarske forint	278,17
LTL	litauiske litas	3,4528
LVL	lettiske lats	0,6995
PLN	polske zloty	4,4645
RON	rumænske leu	4,1970
TRY	tyrkiske lira	2,1698
AUD	australske dollar	1,7387
CAD	canadiske dollar	1,5500
HKD	hongkongske dollar	10,9307
NZD	newzealandske dollar	2,2257
SGD	singaporeanske dollar	2,0431
KRW	sydkoreanske won	1 771,60
ZAR	sydafrikanske rand	11,3326
CNY	kinesiske renminbi yuan	9,6365
HRK	kroatiske kuna	7,2639
IDR	indonesiske rupiah	14 109,80
MYR	malaysiske ringgit	4,9294
PHP	filippinske pesos	66,846
RUB	russiske rubler	43,6320
THB	thailandske bath	48,010
BRL	brasilianske real	2,7136
MXN	mexicanske pesos	19,1153
INR	indiske rupee	66,7450

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

11.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/6

Meddelelse Fra Kommissionen Vejledning om statsstøtte til skibsadministrationsselskaber

(EØS-relevant tekst)

2009/C 132/06

1. ANVENDELSESOMRÅDE

Denne meddelelse handler om, hvorvidt teknisk skibsadministration og besætningsadministration kan omfattes af den nedsatte selskabsbeskatning eller anvendelsen af tonnageafgiftsordningen i henhold til afsnit 3.1 i Kommissionens meddelelse C(2004) 43 — EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren (1) (»retningslinjerne«). Den handler ikke om statsstøtte til kommerciel skibsadministration. Meddelelsen gælder besætningsadministration og teknisk administration, uanset om de to ydelser leveres enkeltvis eller i samlet til samme skib.

2. INDLEDNING

2.1. Generel baggrund

Retningslinjerne giver mulighed for, at skibsadministrationsselskaber kan omfattes af tonnageafgiftsordningen eller andre beskatningsordninger for rederier (afsnit 3.1). Det er dog kun tilfældet, hvis de leverer både den tekniske administration og besætningsadministration til samme skib (»samlet administration«), medens aktiviteter, hvor det kun er én af disse to ydelser, der leveres, ikke kan omfattes af tonnageafgiftsordningen eller andre beskatningsordninger.

Det er fastsat i retningslinjerne, at Kommissionen undersøger virkningerne af retningslinjerne på skibsadministration efter tre års anvendelse (2). I denne meddelelse forelægges resultaterne af vurderingen, og der drages konklusioner om, hvorvidt skibsadministrationsselskaber kan modtage statsstøtte.

2.2. Skibsadministration

Skibsadministrationsselskaber er retlige enheder, der yder forskellige former for tjenester til rederier, f.eks. teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af besætningsmedlemmer, besætningsadministration og drift af fartøjer. Der er tre hovedkategorier inden for skibsadministrationstjenester, nemlig besætningsadministration, teknisk administration og kommerciel administration.

Besætningsadministration omfatter bl.a. at udvælge og påmønstre tilstrækkeligt uddannede søfarende, at sørge for aflønning, at sikre en tilstrækkelig bemanding på skibe, at kontrollere søfarendes certificeringer, at sørge for de søfarendes ulykkes- og invalideforsikring, rejser og visaudstedelse, at behandle godtgørelsesanmodninger for lægeudgifter, at vurdere de søfarendes præstationer og — i nogle tilfælde — at uddanne dem. Besætningsadministration udgør langt størstedelen af den globale skibsadministration.

Teknisk skibsadministration består i at sikre fartøjets sødygtighed og at sørge for, at det fuldt ud opfylder de tekniske og sikkerhedsmæssige krav. Den tekniske leder er navnlig ansvarlig for afgørelser vedrørende reparation og vedligehold af skibet. Teknisk administration udgør en betydelig del af skibsadministrationsbranchens aktiviteter, om end en langt mindre del end besætningsadministration.

Den kommercielle administration omfatter salgsfremmende aktiviteter og salg af skibets kapacitet i form af at udchartre skibe, at modtage bestillinger vedrørende transport af last eller passagerer, at sikre markedsføringen og at udpege agenter. Den kommercielle administration udgør en meget lille del af skibsadministrationsbranchens aktiviteter. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke Kommissionen nogen fuldstændige oplysninger om den kommercielle administration. Den kommercielle skibsadministration behandles derfor ikke i denne meddelelse.

Som alle andre maritime aktiviteter er skibsadministration en verdensomspændende forretning. Da der ikke findes nogen international lovgivning, som regulerer tredjeparters administration af skibe, er standarderne inden for dette område fastlagt i en række privatretlige aftaler (3).

I Fællesskabet foregår størstedelen af skibsadministrationsaktiviteterne i Cypern. Der er dog også skibsadministrationsselskaber i Det Forenede Kongerige, Tyskland, Danmark, Belgien og Nederlandene. Udenfor Fællesskabet findes skibsadministrationsselskaberne hovedsagelig i Hong Kong, Singapore, Indien, De Forenede Arabiske Emirater og USA.

2.3. Gennemgang af de kriterier, virksomheder skal opfylde for at opnå støtte

Siden offentliggørelsen af retningslinjerne i januar 2004 er en række søfartslande blevet optaget i Fællesskabet, heriblandt Cypern, der er hjemsted for verdens største skibsadministrationsindustri.

Cyperns tiltrædelse og landets indledende arbejde med at overholde retningslinjerne og en undersøgelse gennemført af et konsortium på de cypriotiske myndigheders vegne (4) førte til en dybere forståelse af denne aktivitet og dens opståen og udvikling. Der er nu en større bevidsthed om navnlig forbindelsen mellem administration af teknik/besætning og søtransport og om mulighederne for, at besætning og/eller den tekniske ledelse kan bidrage til at nå retningslinjernes mål.

3. VURDERING SKIBSADMINISTRATIONSSELSKABERS STØTTEBERETTIGELSE

I modsætning til andre søfartsrelaterede tjenester er skibsadministration en normal hovedaktivitet for søtransportvirksomheder, som normalt udføres af virksomheden selv. Skibsadministration er en af de væsentligste aktiviteter for driftsselskaber. Nu til dags outsources det dog sommetider til eksterne skibsadministrationsselskaber. Det er denne tætte forbindelse mellem skibsadministration og søtransport, der gør, at de eksterne skibsadministrationsselskaber er professionelle operatører med samme baggrund som rederierne og arbejder inden for det samme forretningsmiljø, selv om de er brancheopdelt i henhold til deres respektive specialisering. Rederier er skibsadministrationsselskabernes eneste kunder.

På denne baggrund mener Kommissionen, at ekstern skibsadministration beskatningsmæssigt ikke bør stilles dårligere end intern skibsadministration, forudsat at skibsadministrationsselskaberne opfylder de krav, der gælder for rederierne, og forudsat at støtte til skibsadministrationsselskaber bidrager til at nå retningslinjernes mål på samme måde som støtte til rederierne.

Kommissionen mener navnlig, at skibsadministrationsselskaberne netop på grund af deres specialisering og arten af deres hovedaktiviteter vil kunne levere et væsentligt bidrag til at realisere retningslinjernes mål, herunder især målene vedrørende en »sikker, effektiv og miljøvenlig søtransport« og »at underbygge det maritime kompleks i medlemsstaterne« (5).

4. UDVIDELSE AF STATSSTØTTEBERETTIGELSEN TIL AT OMFATTE SKIBSADMINISTRATIONSSELSKABER

På grundlag af forklaringerne i afsnit 3 ovenfor vil Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), godkende skattelettelser til skibsadministrationsselskaber, jf. retningslinjernes afsnit 3.1, for så vidt angår enkeltvis eller fælles tilrådighedsstillelse af teknisk skibsadministration og besætningsadministration, hvis betingelserne i denne meddelelses afsnit 5 og 6 er opfyldt.

5. BETINGELSER FOR STØTTEBERETTIGELSE, SOM GÆLDER FOR BÅDE TEKNISK SKIBSADMINISTRATION OG BESÆTNINGSADMINISTRATION

For at kunne modtage støtte skal skibsadministrationsselskaberne påvise en klar forbindelse til Fællesskabet og dets økonomi, jf. retningslinjernes afsnit 3.1. De bør derudover bidrage til opfyldelse af retningslinjernes mål, f.eks. dem, der er fastsat i retningslinjernes afsnit 2.2. Teknisk administration og besætningsadministration kan modtage statsstøtte, hvis de skibe, der administreres, opfylder alle kravene i denne meddelelses afsnit 5.1 til 5.4. Støtteberettigede aktiviteter skal udføres 100 % fra Fællesskabets område.

5.1. Bidrag til Fællesskabets økonomi og beskæftigelsestal

Den økonomiske forbindelse til Fællesskabet er godtgjort ved, at skibsadministrationen udføres på en eller flere medlemsstaters territorium, og at det hovedsagelig er EU-borgere, der er beskæftiget med aktiviteterne i land eller på skibene.

5.2. Økonomisk forbindelse mellem de administrerede skibe og Fællesskabet

Skibsadministrationsselskaber kan modtage statsstøtte i forbindelse med skibe, som administreres 100 % fra Fællesskabets territorium, uanset om administrationen leveres af selskabet selv eller helt eller delvist outsources til et eller flere skibsadministrationsselskaber.

Eftersom skibsadministrationsselskaber dog ikke har fuld kontrol over deres kunder, anses kravet for at være opfyldt, hvis mindst to tredjedele af de administrerede skibes tonnage administreres fra Fællesskabets område. Tonnage ud over denne andel, der ikke administreres 100 % fra Fællesskabets territorium, er ikke støtteberettiget (6).

5.3. Overensstemmelse med Fællesskabets og internationale standarder

Skibsadministrationsselskaber er støtteberettigede, hvis alle de skibe og besætninger, som de administrerer, overholder de internationale standarder og de EF-retlige regler, herunder reglerne om sikkerhed, uddannelse og certificering af søfarende, miljøvenlighed og arbejdsforhold om bord.

5.4. Krav til flagandelen

Det krav til flagandelen, der er fastsat i det ottende afsnit i retningslinjernes afsnit 3.1, gælder for skibsadministrationsselskaber. Den fællesskabsflagandel, der skal regnes for at være referenceniveauet, er niveauet på den dag, hvor denne meddelelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. For nye virksomheder beregnes referenceniveauet et år efter den dato, hvor virksomheden påbegyndte sine aktiviteter.

6. SUPPLERENDE KRAV TIL BESÆTNINGSADMINISTRATION

6.1. Uddannelse af søfarende

Besætningsadministrationsselskaber er støtteberettigede, hvis alle søfarende på de administrerede skibe er uddannet og har et sønæringsbevis i overensstemmelse med den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW), 1978, med senere ændringer, og har gennemført en uddannelse i personlig sikkerhed om bord på skibe. Besætningsadministrationsselskaber er støtteberettigede, hvis de opfylder STCW-kravene og de EF-retlige krav til virksomheders ansvar.

6.2. Arbejdsforhold

For at kunne modtage statsstøtte skal besætningsadministrationsselskaber på alle de administrerede skibe sikre, at bestemmelserne i ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold, 2006, (»MLC«) (7), opfyldes fuldt ud af de søfarendes arbejdsgiver, hvad enten dette er rederen eller skibsadministrationsselsskaberne. Skibsadministrationsselskaberne skal navnlig sikre, at MLC-bestemmelserne om den søfarendes ansættelsesaftale (8), kompensation ved tab af skib eller forlis (9), lægehjælp (10), rederens ansvar, herunder betaling af løn ved ulykke- eller sygdom (11) samt hjemsendelse (12) anvendes korrekt.

Besætningsadministrationsselskaber skal også sikre, at de internationale standarder for arbejdstid og hviletid, der er fastlagt i MLC, overholdes fuldt ud.

Endelig skal besætningsadministrationsselskaber for at være støtteberettigede også stille en finansiel sikkerhed, så der er garanti for kompensation i tilfælde af søfarendes død eller langsigtede invaliditet på grund af en arbejdsrelateret kvæstelse, sygdom eller fare.

7. AFGIFTSBEREGNING

For skibsadministrationsselskaber vil Kommissionen også anvende det princip i retningslinjerne, som siger, at for at undgå fordrejning vil der kun ske godkendelse af ordninger, der giver en ensartet beskatning i medlemsstaterne for den samme aktivitet eller samme tonnage. Det indebærer, at fuldstændige fritagelser eller tilsvarende ordninger ikke vil blive godkendt (13).

Det afgiftsgrundlag, der skal anvendes for skibsadministrationsselskaber, kan af indlysende årsager ikke være det samme som det, der anvendes for rederier, eftersom et skibsadministrationsselskabs omsætning for et givet skib er meget lavere end rederiets. I henhold til den undersøgelse, der er nævnt i afsnit 2.3, og i henhold til anmeldelser, som er modtaget tidligere, bør afgiftsgrundlaget for skibsadministrationsselskaber sættes til ca. 25 % (tonnage eller antaget profit) af det afgiftsgrundlag, som gælder for rederiet for samme skib eller tonnage. Kommissionen kræver derfor, at der anvendes en procentsats på mindst 25 % i forbindelse med tonnageafgiftsordninger for skibsadministration (14).

Hvis skibsadministrationsselskaber har andre aktiviteter, som ikke er statsstøtteberettigede i henhold til denne meddelelse, skal der føres særskilte regnskaber for disse aktiviteter.

Hvis skibsadministrationsselskaber benytter en underkontrahent til en del af deres aktiviteter, er underkontrahenten ikke statsstøtteberettiget.

8. ANVENDELSE OG REVISION

Kommissionen vil følge retningslinjerne i denne meddelelse fra dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Statsstøtte til skibsadministrationsselskaber vil være omfattet af den generelle revision af retningslinjerne, jf. retningslinjernes afsnit 13.

(1) EUT C 13 af 17.1.2004, s. 3.

(2) Se fodnote 3 på side 7 i EUT C 13 af 17.1.2004.

(3) F.eks. »BIMCO's Standard Ship Management Agreement SHIPMAN 98«, som ofte anvendes i forbindelse med aftaler mellem skibsadministrationsselskaber og rederier.

(4) Study on Ship Management in Cyprus and in the European Union af 31. maj 2008; undersøgelsen blev udført på de cypriotiske myndigheders vegne af et konsortium under ledelse af Wirtschaftsuniversität Wien.

(5) Afsnit 2.2 i retningslinjerne.

(6) At denne 2/3-regel ikke er overholdt, har ingen betydning for, om skibsadministrationsselskabet i sig selv kan modtage støtte.

(7) Der erindres om, at de europæiske arbejdsmarkedsparter vedtog en aftale, som overtog den relevante del af ILO-konventionen fra 2006, som er indarbejdet i EF-retten ved Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af aftalen, der blev indgået mellem European Community Shipowners′ Associations (ECSA) og European Transport Workers′ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold, 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF (EUT L 124 af 20.5.2009, s. 30).

(8) Forskrift 2.1 og norm A2.1 (søfarendes ansættelsesaftaler) i afsnit 2 i MLC.

(9) Ibid., forskrift 2.6 og norm A2.6 (søfarendes kompensation ved tab af skibe eller forlis) i afsnit 2.

(10) Ibid. forskrift 4.1 og norm A4.1 (lægebehandling om bord og i land, rederens ansvar), forskrift 4.3 og A4.3 (sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse samt forebyggelse af ulykker) og forskrift 4.4 (adgang til landbaserede velfærdsfaciliteter) i afsnit 4.

(11) Forskrift 4.2 og norm A2.1 (rederens ansvar) i afsnit 4.

(12) Forskrift 2.5 og norm A2.5 (hjemsendelse) i afsnit 2.

(13) Kommissionen benytter lejligheden til i denne meddelelse at understrege, at den mekanisme, som anvendes til at beregne skatten, som både skibsadministrationsselskaber og rederier skal betale, er irrelevant i sig selv; det er navnlig irrelevant, om der anvendes et system, som bygger på en antaget profit, eller ej.

(14) Rederiet skal, hvis det ellers er støtteberettiget, stadig betale hele tonnageafgiften.

11.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/10

Indkaldelse af forslag til indirekte foranstaltninger under det flerårige fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier (Safer Internet)

(EØS-relevant tekst)

2009/C 132/07

I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351 af 16. december 2008 om etablering af et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier (1) (Safer Internet) indkalder Europa-Kommissionen herved forslag til foranstaltninger, som finansieres under programmet.

Safer Internet bygger på fire aktioner:

a)	oplysning og bevidstgørelse af offentligheden

b)	bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende onlineadfærd

c)	sikrere forhold i onlineverdenen

d)	opbygning af en videnbase.

Programmet er en efterfølger til programmet »Safer Internet plus« (2005-2008).

I overensstemmelse med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse udarbejdede Europa-Kommissionen et arbejdsprogram (2) som grundlag for gennemførelsen af programmet i 2009. Arbejdsprogrammet indeholder nærmere oplysninger om de mål, prioriteter, aktioner og det vejledende budget, som der henvises til i denne indkaldelse, samt om reglerne for at deltage.

Oplysninger om, hvordan man udarbejder og indsender forslag, findes i vejledningen for forslagsstillere (3).

Disse dokumenter samt arbejdsprogrammet og andre oplysninger om denne indkaldelse kan rekvireres hos Europa-Kommissionen på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier

Safer Internet

EUFO 1195

Rue Alcide de Gasperi

2920 Luxembourg

LUXEMBOURG

E-mail: saferinternet@ec.europa.eu

Fax: +352 4301-34079

Websted: http://ec.europa.eu/saferinternet

4.	Der kan indgives forslag til de dele af indkaldelsen, der er anført nedenfor. Ansøgere, der ønsker at indgive forslag til mere end en del, skal indgive et særskilt forslag for hver del.

Det samlede vejledende budget for denne indkaldelse under 2009-budgettet er på 9 333 mio. EUR i EF-støtte. For at nå målet om fuld dækning af det integrerede europæiske netværk af Safer Internet-centre kan 2009-budgettet for indkaldelser eventuelt øges med bevillinger fra 2010-budgettet, forudsat at budgetmyndigheden vedtager 2010-budgettet, og at der er bevillinger til rådighed. Hvis en sådan forøgelse vedtages, vil det fremgå inden udløbet af fristen for denne indkaldelse.

Støtte til forslag, der indgives som følge af denne indkaldelse, ydes på grundlag af støtteaftaler.

Efter vurderingen af forslagene vil der blive opstillet en liste over forslag, som skal støttes. Listen kan suppleres af en reserveliste over forslag af tilstrækkelig kvalitet, som skal støttes, hvis budgetmidlerne tillader det.

Indkaldelsen af forslag i medfør af dette arbejdsprogram er åben for alle juridiske enheder, der er hjemmehørende i medlemsstaterne. Den er desuden åben for forslag fra juridiske enheder, der er hjemmehørende i EFTA-medlemslande, som er kontraherende parter i EØS-aftalen (Norge, Island og Liechtenstein).

Den er endvidere åben for juridiske enheder, der er hjemmehørende i andre lande på de betingelser, der er fastsat i artikel 2 i afgørelsen om programmet (4), forudsat at der er undertegnet en bilateral aftale. Hvis forslag fra juridiske enheder fra disse lande udvælges til at modtage støtte, vil der først blive indgået aftale om støtte, når der er truffet de nødvendige foranstaltninger til, at det pågældende land kan deltage i programmet, i form af undertegnelse af en bilateral aftale. Ajourførte oplysninger om, hvilke lande der deltager i programmet, findes på webstedet for programmet: http://ec.europa.eu/saferinternet

Juridiske enheder, der er hjemmehørende i andre tredjelande end de ovenfor anførte, og internationale organisationer kan deltage i alle projekter for egen regning.

Juridiske enheder, der er hjemmehørende i Rusland, kan deltage i aktion 1.1 (Safer Internet-centre) i denne forslagsindkaldelse på de vilkår, der er fastlagt i arbejdsprogrammet.

Del 1 Indkaldelsens dele:

Aktion 1 og aktion 2: OPLYSNING OG BEVIDSTGØRELSE AF OFFENTLIGHEDEN OG BEKÆMPELSE AF ULOVLIGT INDHOLD OG SKADEVOLDENDE ONLINEADFÆRD

Referencenummer: 1.1 INTEGRERET NETVÆRK: SAFER INTERNET-CENTRE

Programmet fremmer etableringen af Safer Internet-centre i hele Europa for at sikre en koordineret indsats og skabe kontakt mellem en række interessenter og dermed få iværksat tiltag og øge videnudvekslingen.

Alle Safer Inter-centre skal sørge for oplysning af forældre, omsorgspersoner, lærere og børn i tæt samarbejde med alle relevante deltagere på europæisk, regionalt og lokalt niveau og tage emner op, som vedrører indhold, der er uegnet for børn. Det drejer sig f.eks. om racisme og fremmedhad, mobning og chikane, direkte kommunikation mellem terminaler (peer-to-peer), bredbåndsvideo, instant messaging, chat-rooms, sociale netværk på nettet og adgang til indhold og interaktiv information og kommunikation, som skyldes, at børn så hurtigt har taget brugen af internettet, mobiltelefoner og spillekonsoller til sig. Tiltagene tager hensyn til spørgsmål i relation hertil, såsom forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse, oplysning og netværkssikkerhed (virus/spam).

Safer Internet-centrene skal derudover omfatte a) hotlines, hvortil offentligheden kan anmelde ulovligt indhold, og b) hjælpelinjer, hvor forældre og børn kan søge råd om, hvordan de skal håndtere ondsindede kontakter (grooming), skadelig adfærd (mobning på nettet), skadeligt indhold og ubehagelige eller skræmmende oplevelser i relation til brugen af onlineteknologi.

Safer Internet-centrenes opgaver er nærmere beskrevet i arbejdsprogrammet.

Der ydes støtte på 50 % af de støtteberettigede omkostninger (som kan sættes op til 75 %, hvis der er tale om offentlige organer, SMV og ikke-profitsøgende organisationer).

Referencenummer: 1.2 INTERGRERET NETVÆRK: EUROPÆISK KOORDINATION AF SAFER INTERNET-CENTRE

For at sikre størst muligt samarbejde og effektive oplysningskampagner, hotlines og hjælpelinjer i hele Europa er 2009-indkaldelsen også åben for en netværkskoordinator, som skal yde Safer Internet-centrene logistisk støtte og infrastrukturstøtte og derved sikre synlighed, god kommunikation og erfaringsudveksling på europæisk plan, således at erfaringerne hele tiden udnyttes.

Netværkskoordinatorens opgaver er nærmere beskrevet i arbejdsprogrammet. Da opgaverne i forbindelse med oplysning, hotlines og hjælpelinjer er meget forskellige, er de specifikke opgaver for hver del beskrevet i arbejdsprogrammet.

Udover de specifikke koordineringsopgaver for de enkelte dele vil netværkskoordinatoren skulle:

—	etablere en fælles, omfattende webportal for at synliggøre oplysningskampagner, hjælpelinjer og hotlines og samle relevante oplysninger og ressourcer, såsom nyhedstjenester, artikler og månedlige tidsskrifter

—	offentliggøre statistikker og oplysninger om oplysningskampagner, hjælpelinjer, hotlines og resultaterne af netværket i Europa

—	udvikle en forvaltningsstruktur for netværket

—	koordinere Safer Internet-centrenes ungdomspaneler på europæisk plan og tilrettelægge et tværeuropæisk møde mellem medlemmerne af Safer Internet-centrenes paneler

—	koordinere tilrettelæggelsen af Safer Internet-centrenes regionale møder.

Den overordnede koordinering og koordineringen af de specifikke opgaver er omfattet af én støtteaftale.

Der kan fremsættes et fælles forslag af højst tre forskellige organisationer.

Der ydes støtte på 100 % af de direkte støtteberettigede udgifter (som fastlagt i standardstøtteaftalen), men ikke af de indirekte omkostninger (driftsomkostninger).

Aktion 3: SIKRERE FORHOLD I ONLINEVERDENEN

Referencenummer: 3.1 TEMATISK NETVÆRK: NGO-NETVÆRK TIL BESKYTTELSE AF BØRN PÅ INTERNETTET

Programmet opfordrer til at indsende forslag til etablering af et tematisk netværk bestående af europæiske ngo′er, som repræsenterer børns rettigheder og velfærd, for at få fastlagt en fælles tilgang ved at dele erfaringer og bedste praksis og udvikle fælles strategier, således at det sikres, at børns behov tilgodeses i drøftelser om internettet og nye medier både i Europa og i relevante internationale fora.

Der ydes støtte på 100 % af de støtteberettigede omkostninger (direkte omkostninger til koordinering og gennemførelse af netværk) til de tematiske netværk.

Aktion 4: OPBYGNING AF EN VIDENBASE

10.

Referencenummer: 4.1 PROJEKT TIL OPBYGNING AF VIDEN: ONLINEOVERGREB MOD BØRN

Der indkaldes forslag til et projekt, der skal opbygge viden med det formål at øge kendskabet til seksuelt misbrug af børn i forbindelse med internettet, navnlig onlinegrooming (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug). Projektet forventes at skabe et større kendskab til processen og give viden, som kan bruges i politikformuleringen, børnevelfærdsarbejdet og oplysningsarbejdet, og som kan give idéer til yderligere foranstaltninger og undersøgelser. Det ville øge beskyttelsen af børn og give mere effektive forebyggende strategier.

Projektet kunne sigte på overgreb mod børn i onlineverdenen: identifikation af de mest udsatte grupper af børn, som bliver genstand for onlineovergreb, de psykosociale følger for børn, der er ofre for onlineovergreb i form af alt fra onlineadgang til potentielt skadeligt materiale (f.eks. seksuelt og/eller voldeligt materiale) til at blive misbrugt.

Formålet med projektet er at fastslå adfærdsforskelle i brugen mellem aldersgrupper og køn, forholdet mellem unges seksualitet og onlinegrooming og at få et billede af den onlinerisikoadfærd, som karakteriserer forskellige grupper af børn.

Metoden i projektet skal være kvalitativ og involvere børn, der har oplevet misbrug online.

Projekter til opbygning af viden vil modtage støtte på 100 % af de direkte støtteberettigede udgifter (som fastlagt i standardstøtteaftalen), men ikke af de indirekte omkostninger (driftsomkostninger).

Del 2 Evalueringskriterier

Evalueringen af forslagene baseres på principperne om åbenhed og ligebehandling. Den gennemføres af Kommissionen med bistand fra uafhængige eksperter. Alle forslag, der modtages, bedømmes ud fra evalueringskriterierne, der er opdelt i tre kategorier: støtteberettigelseskriterier, tildelingskriterier og udvælgelseskriterier. Kun de forslag, der opfylder støtteberettigelseskriterierne, går videre i evalueringsprocessen. De forskellige evalueringskriterier beskrives i det følgende.

11.

Støtteberettigelseskriterier

Når forslag og ansøgninger modtages, kontrolleres det først, at de stemmer overens med kravene i indkaldelsen og indsendelsesproceduren.

Følgende krav skal være opfyldt:

—	Forslaget skal være Kommissionen i hænde før eller senest på den dato og det tidspunkt, som er angivet i indkaldelsen.

—	Forslaget skal være komplet. Forslag, der ikke er fuldstændige dvs. at formularerne ikke indeholder tilstrækkelige informationer til at kunne identificere partnerne, fastlægge deres juridiske status og vurdere det foreslåede projekts omfang vil ikke komme i betragtning.

Derudover skal forslagsstillere bekræfte, at de ikke befinder sig i en af de i arbejdsdokumentet anførte situationer, som vil udelukke dem fra at kunne deltage.

12.

Tildelingskriterier

For at kunne vurdere de indkomne forslags relative fordele, vil der for hvert middel til at gennemføre programmet (integrerede netværk, målrettede projekter og tematiske netværk) blive anvendt et sæt specifikke tildelingskriterier med en specifik vægtning. Beskrivelse af disse tildelingskriterier findes i 2009-arbejdsprogrammet for Safer Internet2.

13.

Udvælgelseskriterier

Udvælgelseskriterierne skal sikre, at forslagsstillere har midlerne til at samfinansiere projektet samt de nødvendige professionelle kompetencer og kvalifikationer til at sikre en vellykket gennemførelse af projektet.

Udvælgelseskriterierne anvendes på grundlag af de oplysninger, der fremgår af forslaget. Hvis der i den forbindelse konstateres svagheder i finansieringskapaciteten eller den faglige kompetence, kan det blive nødvendigt at træffe forholdsregler, såsom økonomiske garantier eller andre foranstaltninger. Forslag, der udvælges og indkaldes til forhandling, vil blive underkastet en retlig og økonomisk validering, før der kan udfærdiges en støtteaftale.

Beskrivelse af tildelingskriterierne findes i 2009-arbejdsprogrammet for Safer Internet.

Del 3 Administrative oplysninger og frist

14.

Til udarbejdelsen af forslag benyttes de formularer, der findes i vejledningen for forslagsstillere, og forslagene indsendes i papirform i et (1) originaleksemplar og fem (5) kopier ledsaget af en elektronisk kopi på cd-rom til Kommissionen på følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Informationssamfundet og Medier

Safer Internet

Office EUFO 1194

Rue Alcide de Gasperi

2920 Luxembourg

LUXEMBOURG

15.	Alle forslag skal være Kommissionen i hænde senest den: 19. november 2009 kl. 17.00 (lokaltid i Luxembourg). Forslag, der indkommer efter fristens udløb, eller som sendes med fax eller e-mail, kommer ikke i betragtning.

16.

Vejledende tidsplan for evaluering og udvælgelse: Evalueringen vil finde sted senest to måneder efter fristens udløb. Ansøgerne vil få besked om resultatet af deres ansøgning, når evalueringen er afsluttet. Tidsplanen for visse nye projekter vil tage højde for eksisterende kontrakter, som for nogle af Safer Internet-centrenes vedkommende løber frem til udgangen af 2010, således at man sikrer, at støtten anvendes så effektivt som muligt.

17.

Det er vigtigt, at al korrespondance vedrørende denne indkaldelse (f.eks. anmodninger om oplysninger eller indsendelse af forslag) indeholder referencenummeret for den relevante del af indkaldelsen.

Ved indsendelsen af forslag accepterer ansøgerne de procedurer og betingelser, der er beskrevet i denne indkaldelse og i de dokumenter, der refereres til heri.

Alle forslag, Europa-Kommissionen modtager, vil blive behandlet strengt fortroligt.

Det Europæiske Fællesskab fører en aktiv ligestillingspolitik og hilser i denne forbindelse navnlig forslag fra kvinder eller forslag med kvinders deltagelse velkommen.

(1) EUT L 348 af 24.12.2008, s. 118.

(2) Kommissionens afgørelse K(2009) 4023 af 28.5.2009, http://ec.europa.eu/saferinternet

(3) http://ec.europa.eu/saferinternet

(4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1351/2008/EF af 16. december 2008, offentliggjort i EUT L 348 af 24.12.2008, s. 118.

11.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/19

Meddelelse til virksomheder, der har til hensigt at importere eller eksportere kontrollerede stoffer, der nedbryder ozonlaget, til eller fra Den Europæiske Union i 2010, og virksomheder, der har til hensigt at anmode om en kvote for 2010 for disse stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål

2009/C 132/12

Kommissionen giver herved også en forhåndsmeddelelse om, at forordningen pt. revideres, og at en ny forordning ventes at træde i kraft fra den 1. januar 2010. Den foreliggende meddelelse bygger derfor på den nye forordnings bestemmelser. Der stilles yderligere oplysninger til rådighed om ændringer af tilladelsesordningen for ozonlagsnedbrydende stoffer på adressen: http://ec.europa.eu/environment/ozone/ods.htm

Denne meddelelse er rettet til virksomheder, som er omfattet af den forordning, hvorved der foretages en omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (1) (forordningen), og som har til hensigt at importere eller eksportere følgende stoffer, der er omfattet af forordningen, til eller fra Det Europæiske Fællesskab fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010:

Gruppe I	:	CFC 11, 12, 113, 114 eller 115
Gruppe II	:	andre fuldt halogenerede CFC’er
Gruppe III	:	halon 1211, 1301 eller 2402
Gruppe IV	:	tetrachlormethan
Gruppe V	:	1,1,1-trichlorethan
Gruppe VI	:	methylbromid
Gruppe VII	:	hydrobromfluorcarboner
Gruppe VIII	:	hydrochlorfluorcarboner
Gruppe IX	:	bromchlormethan

Dibromdifluormethan (halon-1202).

II.	Som hovedregel forbydes import og eksport af de i punkt I. nævnte stoffer bortset fra specifikke tilfælde, der er fastlagt i forordningen.

III.

Der kræves tilladelse fra Kommissionen til enhver import eller eksport af stoffer, som er undtaget fra det generelle import- eller eksportforbud, undtagen i tilfælde af forsendelse, midlertidig opbevaring, toldoplag- eller frizoneprocedure, jf. forordning (EF) nr. 450/2008 i et tidsrum på højst 45 dage. Endvidere er import eller eksport af dibromdifluormethan undtaget fra kravet om tilladelse.

IV.

En virksomhed, der ønsker at importere eller eksportere kontrollerede stoffer i 2010, og som ikke har anmodet om en importtilladelse eller en eksporttilladelse i de foregående år, skal underrette Kommissionen ved senest den 1. juli 2009 at indsende den registreringsblanket, som stilles til rådighed online på adressen: http://ec.europa.eu/environment/ozone/ods.htm Efter registreringen skal virksomheder følge den procedure, der er beskrevet i punkt V.

Virksomheder, der i de foregående år anmodede om en importtilladelse eller en eksporttilladelse, bør udfylde og indsende den relevante angivelsesblanket, som stilles til rådighed online via ODS-databasen (http://ec.europa.eu/environment/ozone/ods.htm).

For importangivelser indsendes en behørigt underskrevet genpart af den endelige angivelse til Kommissionen, efter at online angivelsesprocessen er tilendebragt:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Miljø

Kontor ENV.C.4 — Industriemissioner og beskyttelse af ozonlaget

BU-1 2/147

B-1049 Bruxelles

Fax +32 2 2920692

E-mail: env-ods@ec.europa.eu

Kommissionen opfordrer til, at behørigt underskrevne genparter indsendes med e-mail. En genpart af erklæringen bør også sendes til medlemsstatens kompetente myndighed (en liste over kontaktpunkter i alle medlemsstater findes online på adressen: http://ec.europa.eu/environment/ozone/ods_export.htm).

VI.	Angivelsesblanketterne i ODS-databasen vil blive stillet til rådighed fra den 1. juni 2009.

VII.

Kommissionen vil alene betragte behørigt udfyldte angivelsesblanketter (for så vidt angår importangivelser: de underskrevne genparter) som gyldige, hvis de er uden fejl og modtages senest den 31. juli 2009.

Virksomheder opfordres til at indsende deres angivelse hurtigst muligt og i tilstrækkelig tid inden fristen, så det er muligt at foretage korrektioner inden for angivelsesperioden.

VIII.

Indsendelse af en angivelse giver ikke i sig selv ret til at importere eller eksportere.

IX.	Inden import eller eksport, som er omfattet af tilladelsen (se punkt III.), finder sted i 2010, skal virksomhederne have indsendt de tilsvarende angivelser, og de skal have anmodet Kommissionen om tilladelse ved hjælp af den online ansøgningsblanket, som stilles til rådighed i online ODS-databasen.

X.	Med henblik på at verificere stoffets art og formålet med importen eller eksporten, jf. virksomhedens beskrivelse i anmodningen om tilladelse, kan Kommissionen anmode ansøgeren om at forelægge yderligere oplysninger.

XI.

Der udstedes en tilladelse, hvis Kommissionen finder det godtgjort, at anmodningerne er i overensstemmelse med angivelsen og opfylder de retlige krav. Ansøgeren underrettes pr. e-mail om, hvorvidt ansøgningen om tilladelse imødekommes. Kommissionen forbeholder sig ret til at tilbageholde en eksporttilladelse, når stoffet, der skal eksporteres, ikke svarer til beskrivelsen, eller når der ikke er garanti for, at stoffet anvendes til det formål, som der er ansøgt om, eller ikke kan eksporteres i overensstemmelse med forordningen.

Kommissionen kan afvise en ansøgning om tilladelse, når importlandets kompetente myndigheder har underrettet Kommissionen om, at import af det kontrollerede stof ville indvirke negativt på gennemførelsen af de kontrolforanstaltninger, der skal sikre, at importlandet overholder sine forpligtelser efter protokollen, eller ville medføre en overskridelse af de kvantitative begrænsninger, der er fastsat i protokollen for det pågældende land.

XII.

Import med henblik på fri omsætning i Fællesskabet er underkastet kvantitative begrænsninger, som Kommissionen fastlægger på grundlag af importangivelser om kontrollerede stoffer til følgende formål:

a)	laboratorie- og analyseformål (med forbehold af kvoter for produktion/import og kvantitative begrænsninger; se nedenstående punkt XV.)

b)	kritiske anvendelser (haloner)

c)	anvendelse som råvare

d)	anvendelse som proceshjælpestof.

XIII.

Eksportangivelser vil blive omfattet af ændringer fra den 1.1.2010, bl.a. på følgende områder:

a)	eksport med henblik på at opfylde grundlæggende hjemmemarkedsbehov er ikke længere mulig, idet denne ordning udløber i henhold til Montrealprotokollen

eksport af kontrollerede stoffer (undtagen stoffer i gruppe VIII) til laboratorieformål til lande, som opererer under Montrealprotokollens artikel 5, hører på nuværende tidspunkt under Montrealprotokollens ordning for grundlæggende hjemmemarkedsbehov, der udløber den 31. december 2009. I afventning af, at parterne træffer en beslutning på deres kommende møder, bør denne eksport — på nuværende tidspunkt — angives som »laboratorie- eller analyseformål«. Da der eventuelt kan være behov for at tilpasse tilladelsesordningen, vil udstedelsen af disse eksporttilladelser kunne blive forsinket i begyndelsen af 2010

c)	fremover vil alle eksporttilladelser være omfattet af tilladelser for hver forsendelse.

XIV.

Anmodninger om kvoter i 2010 for stoffer, som er omhandlet i punkt I. til »laboratorie- eller analyseformål«.

Betingelserne for produktion, import og markedsføring af ozonlagsnedbrydende stoffer til laboratorie- eller analyseformål ændres i den nye forordning og gælder for eftertiden også for hydrofluorcarboner, som påtænkes anvendt til disse formål. Der pålægges kvantitative begrænsninger på den kvote, som tildeles til producenter og importører, eller til leverandører af disse stoffer, som erhverver dem fra producenter og importører.

Det forventes, at angivelsesproceduren ikke ændres nævneværdigt sammenlignet med tidligere år.

Den endelige angivelses- og tildelingsprocedure er dog i færd med at blive fastlagt. Virksomheder anmodes derfor om jævnligt at følge med i udviklingen på adressen: http://ec.europa.eu/environment/ozone/ods.htm

(1) Den formelle vedtagelse ventes at finde sted medio 2009.

11.6.2009

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/22

Berigtigelse til erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af projekter på energi- og bredbåndsinternetområdet samt sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan

(Denne tekst ophæver og erstatter den tekst, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende C 108 af 12. maj 2009, side 1 )

2009/C 132/13

»DEN INTERINSTITUTIONELLE AFTALE AF 17. MAJ 2006 MELLEM EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN OM BUDGETDISCIPLIN OG FORSVARLIG ØKONOMISK FORVALTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af projekter på energi- og bredbåndsinternetområdet samt sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet enige om finansieringen af projekter på energi- og bredbåndsinternetområdet samt sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan om modernisering af infrastrukturer og energisolidaritet. De projekter, der er berettiget til støtte fra Fællesskabet, udpeges i de berørte retsakter.

Pakken, der har til hensigt at stimulere økonomien yderligere og forbedre energisikkerheden, beløber sig til 5 000 mio. EUR i løbende priser.

—	Der stilles 3 980 mio. EUR til rådighed til finansiering af energiprojekter under udgiftsområde 1a i den finansielle ramme: 2 000 mio. EUR i 2009 og 1 980 mio. EUR i 2010.

—	Endvidere stilles der 1 020 mio. EUR til rådighed under udgiftsområde 2 til at udvikle bredbåndsinternet i landdistrikterne og styrke operationerne med henblik på de nye udfordringer, der er beskrevet i forbindelse med sundhedstjekket.

Finansieringen af det samlede beløb på 5 000 mio. EUR vil blive sikret snarest muligt.

—

2009-loftet for udgiftsområde 1a forhøjes med 2 000 mio. EUR, der modsvares af en nedsættelse af 2009-loftet for udgiftsområde 2 med samme beløb i overensstemmelse med punkt 21-23 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006. Endvidere afsættes der yderligere 600 mio. EUR til udvikling af landdistrikterne i budgettet for 2009 til at finansiere bredbåndsinternet og styrke operationerne med henblik på de nye udfordringer. Den flerårige finansielle ramme vil blive revideret, og samtidig ændres budgettet for 2009 i overensstemmelse hermed på grundlag af et ændret forslag fra Kommissionen og et foreløbigt forslag til ændringsbudget nr. 4 til budgettet for 2009.

—

Finansieringen af det resterende beløb (2 400 mio. EUR) vil blive sikret gennem en udligningsordning ved samrådet i forbindelse med budgetproceduren for 2010 ved brug af alle de budgetmidler, der er forudset i den retlige ramme; den vil om nødvendigt blive afsluttet senest ved samrådet i forbindelse med budgetproceduren for 2011.

—	Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil undersøge samtlige disponible kilder, der kan anvendes med henblik på udligning af finansiering.

—	Inden anvendelsen af det disponible beløb inden for udgiftsområde 2 overvejes, afsættes der først 420 mio. EUR til at finansiere bredbåndsinternet og styrke operationerne med henblik på de nye udfordringer, der beskrives i forbindelse med sundhedstjekket i 2010.

—

Med henblik på udligning af beløbet på 1 980 mio. EUR udnyttes de resterende margener under loftet for 2009 og de disponible margener for 2010 (med behørigt hensyn til punkt 13 i IIA) og om nødvendigt alle øvrige disponible finansielle midler, herunder de disponible margener for 2011. Udligningsordningen vil ikke berøre finansieringsrammerne for programmer vedtaget ved fælles beslutningstagning og den årlige budgetprocedure.

Det samlede loft for den finansielle ramme for 2007-2013 overskrides ikke.«

		ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.132.dan
Den Europæiske Unions Tidende		C 132

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	52. årgang 11. juni 2009

Informationsnummer	Indhold	Side
	I Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser
	HENSTILLINGER
	Den Europæiske Centralbank
2009/C 132/01	Den Europæiske Centralbanks henstilling af 5. juni 2009 til Rådet for Den Europæiske Union om eksterne revisorer for Banka Slovenije (ECB/2009/12)	1

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
	Rådet
2009/C 132/02	Rådets afgørelse af 4. juni 2009 om beskikkelse af et nederlandsk medlem af Regionsudvalget	2

2009/C 132/03	Rådets afgørelse af 4. juni 2009 om beskikkelse af en britisk suppleant til Regionsudvalget	3

2009/C 132/04	Rådets Afgørelse af 4. juni 2009 om beskikkelse af et britisk medlem af Regionsudvalget	4

	Kommissionen
2009/C 132/05	Euroens vekselkurs	5

2009/C 132/06	Meddelelse Fra Kommissionen Vejledning om statsstøtte til skibsadministrationsselskaber ( 1 )	6

	V Udtalelser
	ADMINISTRATIVE PROCEDURER
	Kommissionen
2009/C 132/07	Indkaldelse af forslag til indirekte foranstaltninger under det flerårige fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier (Safer Internet) ( 1 )	10

	PROCEDURER I TILKNYTNING TIL GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Kommissionen
2009/C 132/08	Anmeldelse af en planlagt fusion — (Sag COMP/M.5476 — PFIZER/WYETH) ( 1 )	15

2009/C 132/09	Anmeldelse af en planlagt fusion — (Sag COMP/M.5553 — Perdigão/Sadia) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	16

2009/C 132/10	Anmeldelse af en planlagt fusion — (Sag COMP/M.5548 — Barclays/RBS/Hillary) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	17

2009/C 132/11	Anmeldelse af en planlagt fusion — (Sag COMP/M.5505 — Celesio/pharmexx) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	18

	ØVRIGE RETSAKTER
	Kommissionen
2009/C 132/12	Meddelelse til virksomheder, der har til hensigt at importere eller eksportere kontrollerede stoffer, der nedbryder ozonlaget, til eller fra Den Europæiske Union i 2010, og virksomheder, der har til hensigt at anmode om en kvote for 2010 for disse stoffer til væsentlige laboratorie- og analyseformål	19

	Berigtigelser
2009/C 132/13	Berigtigelse til erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om finansieringen af projekter på energi- og bredbåndsinternetområdet samt sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af den europæiske økonomiske genopretningsplan (Denne tekst ophæver og erstatter den tekst, der blev offentliggjort i EUT C 108 af 12. maj 2009, side 1)	22