21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/1

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/4

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/5

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/6

—

Akkreditering er pr. definition en offentlig opgave. Dette er blevet yderligere understreget af forskellige former for forbindelser til de nationale regeringer, uden at det imidlertid har ændret den grundlæggende offentlige karakter af og det offentlige ansvar for akkreditering. I de senere år er det blevet klart, at det er nødvendigt at styrke aspektet offentlig myndighed ved akkreditering og at konsolidere akkrediteringsorganernes stilling i EU- og EFTA-medlemsstaterne og deres forbindelser med de relevante nationale myndigheder.

—

På nationalt plan er der valgt forskellige retlige løsninger for hvert akkrediteringsorgan for at afspejle, at der er tale om opgaver henhørende under en offentlig myndighed. Både ordningerne, ansvarsniveauerne og omfanget af mandaterne er forskellige. Det er nu klart, at akkrediteringsorganer bør have en status, hvor de kan anses for at udøve offentlig myndighed.

—

Siden 1970'erne, da de nationale myndigheder begyndte at anvende akkreditering for at kunne måle overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence, har der udviklet sig forskellige metoder og forskellige ordninger i Europa og verden som helhed. Det første initiativ til at indføre et nærhedsprincip for de forskellige akkrediteringstjenester på regionalt og internationalt niveau var etableringen i 1976 af Western European Calibration Cooperation (WECC) fulgt af oprettelsen af International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC) i 1977. I 1987 etableredes så Western European Laboratory Accreditation Cooperation (WELAC). WECC og WELAC slog sig sammen i 1994 og blev til European co-operation for Accreditation of Laboratories (EAL). I mellemtiden var European Accreditation of Certification (EAC) blevet oprettet i 1991. På internationalt plan oprettedes også International Accreditation Forum (IAF) inden for certificering, nærmere bestemt akkreditering af certificerings- og kontrolorganer. I 1997 blev EAL og EAC slået sammen til EA, som senere (i 2000) fik status som juridisk person. EA er registreret i henhold til nederlandsk lovgivning som en forening uden fortjeneste for øje og er en sammenslutning af nationale akkrediteringsorganer, der har offentlig myndighed inden for akkreditering af alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

—

Samarbejde på europæisk (og internationalt) plan mellem akkrediteringsorganer med henblik på at harmonisere akkrediteringsbestemmelser, -procedurer og -praksis og at fremme og lette den frie verdenshandel må suppleres og støttes af fornuftige lovgivningsmæssige rammer. Ovennævnte aftalememorandum udgjorde den første offentlige anerkendelse af EA.

—

Med EØS-aftalen forpligtede EFTA-landene sig som aftaleparter til at deltage i det indre marked med samme rettigheder og pligter som EU-medlemsstaterne. Da den foreslåede forordning om akkreditering vil være en EØS-relevant tekst, bør den skabe samme retsgrundlag for anvendelsen af akkreditering i EFTA-EØS-landene som i EU.

—

En akkrediteringspolitik, der er i overensstemmelse med nærværende retningslinjer, og udvikling af en kvalitetsinfrastruktur bør prioriteres meget højt i Tyrkiet som en væsentlig del af toldunionen mellem EU og Tyrkiet og som en betingelse for, at denne fungerer efter hensigten.

—

At bidrage til, at det indre marked fungerer efter hensigten, at lette varers og tjenesters frie bevægelighed ved at sikre, at de opfylder den europæiske økonomis og det europæiske samfunds behov under hensyn til alle økonomiske, sociale, miljømæssige og andre aspekter af den offentlige interesse, og særlig at sikre et højt beskyttelsesniveau hvad angår sundhed, sikkerhed, miljø og forbrugere.

—

At bidrage til fjernelsen af tekniske handelshindringer ved at skabe tillid til de akkrediterede overensstemmelsesvurderingstjenester og til de opnåede resultater og dermed at fjerne dobbeltarbejde i form af akkreditering og vurdering af produkter, ordninger og tjenester i hvert land, hvor sådanne produkter og tjenester markedsføres, og på denne måde at bidrage til den europæiske økonomis konkurrenceevne.

—

At videreformidle og fremme den europæiske model for akkreditering baseret på det princip, at akkrediteringsorganerne handler med offentlig myndighed, og at akkreditering foretages uden kommercielle hensyn og uden konkurrence, hverken mellem akkrediteringsorganerne og overensstemmelsesvurderingsorganerne eller mellem akkrediteringsorganerne indbyrdes.

—

At fastholde akkrediterings rolle som det centrale grundlag for gennemsigtighed og den tillid, som offentlige myndigheder og markedet kan have til overensstemmelsesvurderingsorganer, uanset om det er inden for det regulerede område eller ej.

—

At fungere som det sidste og autoritative niveau for kontrol med overensstemmelsesvurdering, hvad angår overensstemmelsesvurderingsorganernes tekniske kompetence og faglige integritet, med henblik på at skabe gensidig tillid.

—

At være tilpasningsdygtig og lydhør over for markedets og de nationale offentlige myndigheders behov og i den forbindelse at fungere som et vigtigt værktøj til at bakke op om de nationale offentlige myndigheders beslutninger, navnlig når akkreditering anvendes til støtte for EU-lovgivning, f.eks. i forbindelse med et begrundet valg af, hvilke overensstemmelsesvurderingsorganer der skal notificeres som kvalificerede til at gennemføre opgaver i henhold til EU-lovgivningen.

—

Yderligere at fremme en større og mere ensartet stringens i akkrediteringstjenesterne i EU- og EFTA-medlemsstaterne gennem udvikling af en samlet ramme for akkreditering med det formål at forøge kohærensen, ækvivalensen, gennemsigtigheden og samarbejdet inden for akkrediteringstjenester, både på det regulerede og det ikke-regulerede område, under hensyn til, at det på det frivillige område står de erhvervsdrivende frit for at anvende dem eller ej.

—

At fremme resultatorienterede, kvalitetsprægede og harmoniserede præstationer fra akkrediteringsorganernes side under behørig hensyntagen til både systemskabende faktorer og systemresultater sikret gennem et stærkt, effektivt og velfungerende system for peerevaluering mellem disse organer med sunde og gennemsigtige evalueringskriterier og -procedurer.

—

Løbende at udvikle og øge den relevante viden og kompetence og de relevante midler, som akkrediteringsorganer har for at kunne vurdere et overensstemmelsesvurderingsorgans kompetence ved at fastslå dets teknologiske viden og ekspertise og dets evne til at foretage vurdering i overensstemmelse med de gældende krav, både specifikt efter sektor og efter den enkelte retsforskrift.

—

At tilskynde akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer til løbende at udvikle og øge deres relevante viden og kompetence og de relevante midler, som de har, for at kunne levere pålidelige og anerkendte overensstemmelsesvurderingstjenester.

—

At støtte et højt kvalitetsniveau for alle overensstemmelsesvurderingsaktiviteter, uanset om de indgår i gennemførelsen af lovgivning eller ej, og at styrke gennemsigtigheden ved udøvelsen af disse aktiviteter. Med henblik herpå er det vigtigt at inddrage de relevante berørte parter i udviklingen af akkrediteringspolitikken for at sikre generel accept og en ensartet tilgang.

—

I nært samarbejde med de nationale offentlige myndigheder i EU- og EFTA-medlemsstaterne at fremme anvendelsen af akkreditering i nye sektorer og på nye aktivitetsområder, hvor akkrediterings potentiale endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud, navnlig på de regulerede områder.

—

At bidrage til udvikling af akkreditering på internationalt niveau, især med henblik på at styrke aspekterne vedrørende den offentlige interesse i akkreditering og fremme gensidig accept og anerkendelse af akkrediteringscertifikater og tilsvarende resultater af overensstemmelsesvurdering verden over.

—

At fremme gensidig anerkendelse af prøvnings- og kontrolrapporter, certifikater og andre former for attestering udstedt af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret i en EU- eller EFTA-medlemsstat, således at de kan tilbyde deres tjenester i hele Europa og verden over uden uberettigede hindringer for deres aktiviteter.

—

At give kandidatlande, potentielle kandidatlande og nabolande et vigtigt værktøj til at styrke tilpasningen af deres økonomier til EU's marked og at fremme teknisk samarbejde, bistand og aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande.

—

At fremme forskning og udvikling på baggrund af den hurtige udvikling af teknologier og processer inden for industri og tjenesteydelser på alle områder vedrørende overensstemmelsesvurdering og at tilskynde til at anvende sideløbende prøvninger og præstationsprøvninger, hvorved der opnås en effektiv indikator for kvaliteten af de resultater, som fremkommer ved de akkrediterede overensstemmelsesvurderingsaktiviteter.

—

Forbindelserne mellem EA og de offentlige myndigheder på europæisk plan og med de nationale offentlige myndigheder bør være baseret på en anerkendelse af de fælles mål, der er beskrevet i afsnit 3 ovenfor, idet der tages hensyn til deres forskellige ansvarsområder og kompetencer. De understreger, at en permanent, åben og gennemsigtig dialog mellem dem er et afgørende grundlag for samarbejde.

—

De nationale organer, der er medlem af EA, spiller en vigtig rolle i samarbejdet mellem EA, Europa-Kommissionen, EFTA og medlemsstaternes kompetente nationale myndigheder. Et samarbejde mellem alle de relevante organer og enighed om målene i afsnit 3 ovenfor er afgørende for, at der opnås gode resultater med nærværende retningslinjer.

—

EA's interne regler bør sikre, at de berørte parter inden for akkreditering — både på det regulerede og det ikke-regulerede område — er hensigtsmæssigt repræsenteret, således at der tages hensyn til et så bredt spektrum af synspunkter som muligt ved udarbejdelsen af akkrediteringsretningslinjer og andre dokumenter, og således at procedurerne er åbne og transparente.

—

Både på europæisk og nationalt plan bør der sikres sammenhæng og ensartethed ved udviklingen og gennemførelsen af akkrediteringspolitikken gennem etablering af effektive kommunikationskanaler og vilje til aktivt at udveksle information.

—

Det er vigtigt, at der er vilje til at reagere hurtigt og passende på de forskellige markedsbehov i de forskellige sektorer og på behovene hos nationale offentlige myndigheder, som forventes at anvende akkreditering i videst muligt omfang, særlig til støtte for EU-lovgivning.

—

Bibeholder gennemsigtige lovgivningsmæssige og politiske rammer for akkreditering som et værktøj til at udvikle tillid og tiltro til overensstemmelsesvurdering og gensidig anerkendelse af de opnåede resultater.

—

Gør brug af akkreditering, når det er hensigtsmæssigt til støtte for gennemførelsen af EU-lovgivning og -politikker, og fremmer anvendelsen heraf til disse formål.

—

I deres internationale forbindelser fremmer den europæiske akkrediteringsmodel baseret på det princip, at akkrediteringsorganerne handler med offentlig myndighed, og at akkreditering foretages uden kommercielle hensyn og uden konkurrence.

—

Hører og samarbejder med EA om og inddrager EA i tekniske spørgsmål vedrørende ensartet gennemførelse og anvendelse af EU's lovgivning og politik inden for overensstemmelsesvurdering og vedrørende akkreditering, særlig med henblik på at fremme en harmoniseret, konsistent og troværdig anvendelse af relevante standarder i tilknytning til EU's politik og lovgivning.

—

Trækker på EA for at få svar på tekniske spørgsmål eller få adgang til den nødvendige ekspertise på ad hoc-basis ved udvikling af særlige ordninger til støtte for EU-initiativer.

—

Giver mulighed for, at EA effektivt kan bidrage til forskellige sektorbestemte arbejdsgrupper, der er ansvarlige for udvikling og gennemførelse af EU-lovgivning inden for akkreditering, og benytter EA til at udvikle og revidere sektorbestemte akkrediteringsordninger, som skal opfylde bestemte detaljerede krav med hensyn til teknologi, sundhed og sikkerhed eller miljø, på områder, der er omfattet af EU-lovgivningen.

—

Når det er relevant, giver EA adgang til den kompetence, som findes hos Det Fælles Forskningscenter, særlig på Instituttet for Referencematerialer og –målinger, for at forbedre kvaliteten af overensstemmelsesvurderingsresultaterne.

—

Systematisk overvejer at inddrage EA i deres internationale drøftelser med tredjelande eller internationale organisationer samt ved gennemførelsen af handelsaftaler med tredjelande, når det drejer sig om spørgsmål om overensstemmelsesvurdering, kvalitet, overensstemmelsesvurderingsorganers kompetence og akkreditering.

—

Når det er hensigtsmæssigt, søger råd hos og aktivt samarbejder med EA ved oprettelsen og gennemførelsen af europæiske programmer for teknisk bistand til og samarbejde med tredjelande inden for akkreditering og overensstemmelsesvurdering.

—

Så vidt muligt fremmer en koordineret tilgang til akkreditering mellem EA og dets medlemsorganer og relevante nationale offentlige myndigheder, særlig ved støtte til gennemførelsen af EU-lovgivning.

—

Fremmer formidling af viden om akkreditering og potentialet i forbindelse hermed i forbindelse med deres tjenester.

—

Støtter EA i dens rolle til fremme af den europæiske akkrediteringsmodel i internationale fora som f.eks. ILAC og IAF og i andre regionale samarbejdsorganer inden for akkreditering.

—

Støtter EA i dens bestræbelser på at gøre dens arbejde mere effektivt ved at være en stadig bedre og mere og mere professionel organisation.

—

Fortsætter med at fungere som samarbejdsnetværk for europæiske nationale akkrediteringsorganer med henblik på fremme af ækvivalens, gennemsigtighed, konsistens og effektivitet i akkreditering i EU og EFTA og andre steder.

—

Udfører den offentlige opgave at skabe og fastholde tillid til overensstemmelsesvurderingsorganer og deres resultater og at fremme et gennemsigtigt og kvalitetsbetonet system til evaluering af deres kompetence.

—

Har et rigoristisk, gennemsigtigt og ensartet europæisk peerevalueringssystem og fortsat forbedrer systemet. Det bør sikres, at akkrediteringsorganer, der med positivt resultat har været underkastet peerevalueringen, har den nødvendige tekniske ekspertise og evne til at vurdere, attestere og regelmæssigt overvåge overensstemmelsesvurderingsorganers tekniske kompetence, særlig hvor medlemmer af den europæiske akkrediteringsinfrastruktur arbejder med akkreditering til støtte for gennemførelsen af EU-lovgivning.

—

Sikrer, at peerevalueringen mellem medlemmerne foregår sådan, at resultaterne er sammenlignelige mellem EU og EFTA og offentliggøres, og at resultaterne kan begrundes ud fra rimelige og gennemsigtige evalueringskriterier og -procedurer, herunder passende klageprocedurer. Peerevaluering bør også anvendes som benchmarkingværktøj for at fremme yderligere forbedringer.

—

Etablerer et passende uddannelsessystem for dem, der skal foretage evalueringen, således at man får pålidelige, lige og kohærente vurderinger i peerevalueringsprocessen.

—

Sikrer, at dens medlemsorganer er fuldt ansvarlige over for alle berørte parter, foretager akkreditering på nonprofitbasis, ikke udfører aktiviteter, som overensstemmelsesvurderingsorganer foretager, og ikke konkurrerer med andre akkrediteringsorganer. Gennem sine medlemmer bør EA også sikre, at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødvendige byrder af de overensstemmelsesvurderingsorganer, som de akkrediterer. De overensstemmelsesvurderingsorganer, som de akkrediterer, bør desuden i forbindelse med deres aktiviteter tage hensyn til virksomhedernes forskelligartethed, deres størrelse og arten af deres aktiviteter uden at forringe den beskyttelse eller kvalitet, der kræves. Fortrolighedskravene bør også opfyldes. EA's medlemsorganer forventes på samme måde at anvende den nødvendige tekniske ekspertise og evne til at vurdere og attestere overensstemmelsesvurderingsorganers tekniske kompetence og regelmæssigt at overvåge de akkrediterede organer. I forbindelse med organer, der arbejder til støtte for gennemførelse af EU-lovgivning, skal den nødvendige koordinering med de nationale myndigheder i EU- og EFTA-medlemsstaterne sikres, idet der tages hensyn til ansvars- og opgavefordelingen mellem EA-medlemsorganerne og de andre nationale myndigheder.

—

Muliggør udveksling af oplysninger om akkrediteringsspørgsmål, der særlig er relevante i tilknytning til emner inden for forskning og udvikling. EA bør bistå Det Fælles Forskningscenter, nærmere bestemt IRMM, under Europa-Kommissionen med at fastlægge prioriteringen og den praktiske gennemførelse af tværeuropæiske sammenlignende laboratorieprøvninger og uddannelsesaktiviteter. EA forventes, når det er hensigtsmæssigt, at fremme udvikling af teknikker til præstationsprøvning og udbuddet heraf. Desuden bør EA, når det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, samarbejde med IRMM under Det Fælles Forskningscenter, når der er tale om initiativer, der har til formål at videreformidle metrologirelateret kultur og praksis gennem akkreditering og akkrediterede overensstemmelsesvurderingstjenester.

—

Er lydhør over for Europa-Kommissionen, EFTA og medlemsstaternes nationale myndigheder hvad angår aktiviteter inden for EU's kompetenceområde.

—

Reagerer hurtigt og passende på forskellige markedsbehov i de forskellige sektorer og de offentlige myndigheders behov, særlig i forbindelse med gennemførelse og udvikling af EU-lovgivning. EA skal indkredse og skabe opmærksomhed om manglende værktøjer til aktiviteter, der hænger sammen med gennemførelsen af EU-lovgivning, og så vidt muligt deltage i udviklingen af dem, når den anmodes herom.

—

Tager behørigt hensyn til råd og vejledning fra Europa-Kommissionen og EFTA, efter høring af medlemsstaternes nationale myndigheder, om politikspørgsmål i tilknytning til akkreditering.

—

Orienterer Europa-Kommissionen og EFTA om politikker og aktiviteter under udvikling, som er af fælles interesse, og regelmæssigt rapporterer om sin strategi- og politikudvikling.

—

Samarbejder med de berørte parter og etablerer og opretholder en passende ordning, så de kan give udtryk for deres synspunkter.

—

Sikrer åbenhed, gennemsigtighed, ækvivalens og kompetence ved anvendelsen af sine procedurer. Særlig bør processen for udarbejdelse af retningslinjerne være åben for de synspunkter og bidrag, som alle organer, der repræsenterer de berørte parter, fremkommer med. Der skal sikres regelmæssig formidling af information til de nationale myndigheder og overensstemmelsesvurderingsorganer og kohærens med det internationale niveau, når det er hensigtsmæssigt.

—

Forpligter sig til at yde effektiv akkreditering af høj kvalitet, der giver merværdi til hele markedet for overensstemmelsesvurdering. Særlig forventes EA og dens medlemmer at udvikle og anvende passende strategier og procedurer for løbende forbedringer både med hensyn til effektivitet og kompetence.

—

Aktivt deltager i internationale organisationers aktiviteter inden for akkreditering og rapporterer om disse aktiviteter til Europa-Kommissionen og EFTA.

—

Forpligter sig til på europæisk og internationalt plan at tilpasse de gældende bestemmelser for velgennemført peerevaluering med henblik på at åbne peerevalueringsprocessen for alle nationalt anerkendte akkrediteringsorganer på alle tekniske områder, uafhængigt af deres størrelse og antallet af akkrediterede overensstemmelsesvurderingsorganer.

—

Iværksætter og støtter aktioner til forbedring af synligheden af europæisk akkreditering og fremmer den europæiske akkrediteringsmodel.

—

Bakker op om akkrediteringsorganer i lande, der har ansøgt om medlemskab af EU eller EFTA, med henblik på disses fulde deltagelse i og medlemskab af EA. Giver fuldt medlemskab, når de relevante og godkendte betingelser er opfyldt. Bestræber sig på at fremme udviklingen af kvalitetsprægede infrastrukturer i disse lande.

—

Samarbejder med Europa-Kommissionen, EFTA og de kompetente nationale myndigheder om udviklingen og gennemførelsen af EU- og EFTA-programmer for teknisk bistand og samarbejde med tredjelande.

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/12

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/15

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/18

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/19

21.5.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/20