|
ISSN 1725-2393 doi:10.3000/17252393.C_2009.113.dan |
||
|
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113 |
|
|
||
|
Dansk udgave |
Meddelelser og oplysninger |
52. årgang |
|
Informationsnummer |
Indhold |
Side |
|
|
IV Oplysninger |
|
|
|
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER |
|
|
|
Domstolen |
|
|
2009/C 113/01 |
Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeEUT C 102 af 1.5.2009 |
|
|
DA |
|
IV Oplysninger
OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER OG ORGANER
Domstolen
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/1 |
2009/C 113/01
Domstolens seneste offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende
Liste over tidligere offentliggørelser
Teksterne er tilgængelige i:
EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu
V Udtalelser
RETLIGE PROCEDURER
Domstolen
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. marts 2009 — Gottfried Heinrich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Verwaltungssenat im Land Niederösterreich — Østrig)
(Sag C-345/06) (1)
(Artikel 254, stk. 2, EF - forordning (EF) nr. 1049/2001 - artikel 2, stk. 3 - forordning (EF) nr. 622/2003 - luftfartssikkerhed - bilag - forbudte genstande om bord på luftfartøjer - manglende offentliggørelse - bindende virkning)
2009/C 113/02
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Unabhängiger Verwaltungssenat im Land Niederösterreich
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gottfried Heinrich
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Verwaltungssenat im Land Niederösterreich — fortolkning af EF-traktatens artikel 254, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43) — gyldigheden af Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed (EUT L 89, s. 9) — manglende offentliggørelse af bilaget til forordningen, hvori der er fastlagt detaljerede foranstaltninger, der finder anvendelse på luftfartssikkerheden, herunder bl.a. en liste over forbudte genstande, som ikke må medbringes om bord på luftfartøjer
Konklusion
Bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 622/2003 af 4. april 2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed — som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2004 af 15. januar 2004 — der ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, har ikke bindende virkning, for så vidt som det tilsigter at pålægge borgerne forpligtelser.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/2 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 24. marts 2009 — Danske Slagterier mod Bundesrepublik Deutschland (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-445/06) (1)
(Foranstaltninger med tilsvarende virkning - veterinærbestemmelser - samhandelen i Fællesskabet - fersk kød - veterinærkontrol - en medlemsstats erstatningsansvar uden for kontraktforhold - forældelsesfrist - skadesopgørelse)
2009/C 113/03
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Danske Slagterier
Sagsøgt: Bundesrepublik Deutschland
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundesgerichtshof — fortolkning af artikel 28 EF, artikel 5, stk. 1, litra o), og artikel 6, stk. 1, litra b), nr. iii), i Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige problemer vedrørende handelen med fersk kød (EFT L 121, s. 2012) inden for Fællesskabet, som ændret ved Rådets direktiv 91/497/EØF af 29. juli 1991 (EFT L 268, s. 69), sammenholdt med artikel 5, stk. 1, artikel 7 og 8 i Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395, s. 13) — fortolkning af en medlemsstats fællesskabsretlige ansvar uden for kontrakt for en overtrædelse af fællesskabsretten — forældelsesfrist — fastsættelse af det erstatningsberettigede tab og de krav, der påhviler den skadelidte part
Konklusion
|
1) |
Borgere, som har lidt tab ved en ukorrekt gennemførelse og anvendelse af Rådets direktiv 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød, som ændret ved Rådets direktiv 91/497/EØF af 29. juli 1991, og Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked, kan påberåbe sig retten til frie varebevægelser med henblik på at rejse erstatningskrav mod staten på grund af tilsidesættelse af fællesskabsretten. |
|
2) |
Fællesskabsretten kræver ikke — når Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har indledt en traktatbrudsprocedure i medfør af artikel 226 EF — at forældelsesfristen for et erstatningskrav mod staten på grund af tilsidesættelse af fællesskabsretten afbrydes eller suspenderes under denne procedure. |
|
3) |
Fællesskabsretten er ikke til hinder for, at forældelsesfristen for erstatningssøgsmål mod staten på grund af en ukorrekt gennemførelse af et direktiv begynder at løbe, når de første skadevirkninger på grund af den ukorrekte gennemførelse er indtrådt, og yderligere skadevirkninger heraf kan forudses, selv om dette tidspunkt ligger før den korrekte gennemførelse af direktivet. |
|
4) |
Fællesskabsretten er ikke til hinder for at anvende en national lovgivning, hvorefter en borger ikke kan opnå erstatning for et tab, som han forsætligt eller uagtsomt har undladt at afværge ved hjælp af et retsmiddel, hvis det er rimeligt at kræve, at skadelidte anvender det omhandlede retsmiddel, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere på baggrund af alle de i hovedsagen foreliggende omstændigheder. En sandsynlighed for, at den nationale ret forelægger en anmodning om præjudiciel afgørelse i medfør af artikel 226 EF, eller et verserende traktatbrudssøgsmål for Domstolen er ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at fastslå, at det ikke er rimeligt at kræve anvendelse af et retsmiddel. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/3 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-489/06) (1)
(Traktatbrud - direktiv 93/36/EØF og 93/42/EØF - offentlige kontrakter - fremgangsmåde for indgåelse af offentlige indkøbsaftaler - offentlige indkøb til hospitaler)
2009/C 113/04
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og X. Lewis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved D. Tsagkaraki og S. Chala, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (EFT L 199, s. 1) samt af artikel 17 og 18 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger (EFT L 169, s. 1) — afslag af medicinske anordninger i forbindelse med udbudsbekendtgørelser om indkøb til de offentlige hospitaler i Grækenland, på grund af anordningernes »generelle overensstemmelse og sikkerhed«, skønt anordningerne var forsynet med EF-mærkning, og under alle omstændigheder, uden at den fremgangsmåde, der er fastsat i direktiv 93/42/EØF, er fulgt
Konklusion
|
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved Kommissionens direktiv 2001/78/EF af 13. september 2001, og artikel 17 og 18 i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr, som ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, idet den har afslået tilbud vedrørende medicinsk udstyr forsynet med EF-mærkning, uden at de kompetente ordregivende myndigheder for de græske hospitaler har fulgt den fremgangsmåde, der er fastsat i direktiv 93/42. |
|
2) |
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/3 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. marts 2009 — Archer Daniels Midland Co. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-510/06 P) (1)
(Appel - konkurrence - karteller - natriumgluconatmarkedet - bøder - retningslinjer for beregning af bødebeløbet - Fællesskabets konkurrencepolitik - ligebehandling - hensyntagen til omsætning - formildende omstændigheder)
2009/C 113/05
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Archer Daniels Midland Co. (ved solicitor M. Garcia)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved A. Bouquet og X. Lewis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 27. september 2006 i sag T-329/01, Archer Daniels Midland mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation af artikel 1 og 3 i Kommissionens beslutning K(2001) 2931 endelig udg. af 2. oktober 2001 om en procedure efter EF-traktatens artikel 81 og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/E-1/36 756 — Natriumgluconat), subsidiært nedsættelse af den bøde, som appellanten er blevet pålagt
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Archer Daniels Midland Co. betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/4 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. marts 2009 — Selex Sistemi Integrati SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol)
(Sag C-113/07 P) (1)
(Appel - konkurrence - artikel 82 EF - begrebet virksomhed - økonomisk aktivitet - international organisation - misbrug af dominerende stilling)
2009/C 113/06
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Selex Sistemi Integrati SpA (ved avvocati F. Sciaudone, R. Sciaudone og D. Fioretti)
De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol) (ved Rechtsanwälte F. Montag og T. Wessely)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Anden Afdeling) den 12. december 2006 i sag T-155/04, Selex Sistemi Integrati mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om annullation eller ændring af Kommissionens beslutning af 12. februar 2004 om afvisning af Selex Sistemi Integratis klage vedrørende Eurocontrols påståede tilsidesættelse af konkurrencebestemmelserne i EF-traktaten
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Selex Sistemi Integrati SpA bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger samt halvdelen af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerheds (Eurocontrol) omkostninger. |
|
3) |
Eurocontrol bærer halvdelen af sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/4 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 10. marts 2009 — Hartlauer Handelsgesellschaft mbH mod Wiener Landesregierung og Oberösterreichische Landesregierung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-169/07) (1)
(Etableringsfrihed - social sikring - statsfinansieret, nationalt sundhedssystem - ordning med naturalydelser - ordning til refusion af udgifter, som den sikrede har afholdt - tilladelse til at oprette et privat ambulatorium, der yder ambulant tandpleje - kriterier for at vurdere behov, der begrunder oprettelsen af en behandlingsinstitution - formål om at opretholde en god, stabil læge- og hospitalstjeneste, som alle har adgang til - formål om at imødegå en risiko for et alvorligt indgreb i den sociale sikringsordnings økonomiske ligevægt - sammenhæng - proportionalitet)
2009/C 113/07
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hartlauer Handelsgesellschaft mbH
Sagsøgt: Wiener Landesregierung og Oberösterreichische Landesregierung
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 43 EF og 48 EF — tilladelse til en privat behandlingsinstitution til at udføre ambulant tandpleje — tilladelse betinget af en vurdering af behovet på markedet
Konklusion
Artikel 43 EF og 48 EF er til hinder for nationale bestemmelser som de i hovedsagerne omhandlede, hvorefter det er nødvendigt at opnå tilladelse til at oprette en privat behandlingsinstitution i form af et selvstændigt tandbehandlingsambulatorium, og hvorefter der meddeles afslag på en ansøgning om en sådan tilladelse, når der — henset til det forhåndenværende behandlingstilbud fra sygekasselægerne — ikke forefindes et behov, der begrunder oprettelsen af en sådan institution, eftersom disse bestemmelser ikke også underlægger fællespraksiser en sådan ordning og ikke bygger på et kriterium, der i tilstrækkeligt omfang kan lægge en ramme for de nationale myndigheders skønsudøvelse.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/5 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. marts 2009 — Mitsui & Co. Deutschland GmbH mod Hauptzollamt Düsseldorf (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-256/07) (1)
(EF-toldkodeks - godtgørelse af told - artikel 29, stk. 1, og artikel 29, stk. 3, litra a) - toldværdi - forordning (EØF) nr. 2454/93 - artikel 145, stk. 2 og 3 - hensyntagen, i forbindelse med fastsættelse af toldværdien, til betalinger erlagt af sælger i medfør af en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti i henhold til købsaftalen - tidsmæssig anvendelse - materielle regler - procedureregler - tilbagevirkende kraft af en regel - gyldighed)
2009/C 113/08
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mitsui & Co. Deutschland GmbH
Sagsøgt: Hauptzollamt Düsseldorf
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Finanzgericht Düsseldorf — fortolkning af artikel 29, stk. 1 og 3, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1), samt af artikel 145, stk. 2 og 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (EFT L 253, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002 af 11. marts 2002 (EFT L 68, s. 11) — spørgsmålet, om disse sidste bestemmelser er gyldige i det omfang de med tilbagevirkende gyldighed også finder anvendelse på indførsler, for hvilke toldangivelserne var antaget, før Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002 trådte i kraft — spørgsmålet, om der ved fastsættelse af toldværdien skal tages hensyn til betalinger fra sælger til køber i henhold til en garanti ifølge købekontrakten til godtgørelse af garantiydelser, som er blevet faktureret til køberen og dennes aftager på grund af mangler ved varerne
Konklusion
|
1) |
Artikel 29, stk. 1, og artikel 29, stk. 3, litra a), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks og artikel 145, stk. 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 444/2002 af 11. marts 2002, skal fortolkes således, at når mangler ved varer — som opdages, efter at varerne er bragt i fri omsætning, men som kan dokumenteres at have eksisteret forud herfor — i medfør af en kontraktlig forpligtelse til at yde garanti giver anledning til, at sælger/producent yder køber en efterfølgende godtgørelse, der svarer til de udgifter til reparation, som købers forhandlere har faktureret, kan sådanne godtgørelser medføre en nedsættelse af varernes transaktionsværdi og dermed af den toldværdi, der blev angivet på grundlag af den pris, som oprindeligt blev aftalt mellem sælger/producent og køber. |
|
2) |
Artikel 145, stk. 2 og 3, i forordning nr. 2454/93, som ændret ved forordning nr. 444/2002, finder ikke anvendelse på indførsler, for hvilke toldangivelserne er blevet antaget før den 19. marts 2002. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/5 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-270/07) (1)
(Traktatbrud - fælles landbrugspolitik - afgift til finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol - direktiv 85/73/EØF - forordning (EF) nr. 882/2004)
2009/C 113/09
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved F. Erlbacher og A. Szmytkowska, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og C. Schulze-Bahr, som befuldmægtigede, samt Rechtsanwalt U. Karpenstein)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1 og artikel 5, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød (EFT L 32, s. 14), som ændret ved Rådets direktiv 97/79/EF af 18. december 1997 (EFT L 24, s. 31), samt af artikel 27, stk. 2, 4 og 10, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 776/2006 af 23. maj 2006 (EUT L 136, s. 3) — nationale bestemmelser om sundhedsmæssig undersøgelse af kød, hvorefter der ud over EF-afgiften, tillige kan opkræves en særlig tillægsafgift til dækning af omkostningerne ved bakteriologiske undersøgelser af fersk kød
Konklusion
|
1) |
Forbundsrepublikken Tyskland frifindes. |
|
2) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/6 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-275/07) (1)
(Traktatbrud - ekstern fællesskabsforsendelse - TIR-carneter - told - Fællesskabernes egne indtægter - overdragelse - frist - morarenter - regler om bogføring)
2009/C 113/10
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Wilms, M. Velardo og D. Recchia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia og G. Albenzio, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 8 og 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1) og af artikel 6, stk. 2, litra a), i samme forordning, som den 30. maj 2000 blev erstattet af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 130, s. 1) — regler om bogføring — forfaldne morarenter i tilfælde af for sen betaling af egne indtægter
Konklusion
|
1) |
Den Italienske Republik frifindes. |
|
2) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/6 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. marts 2009 — Firma Baumann GmbH mod Land Hessen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hessischer Verwaltungsgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-309/07) (1)
(Fælles landbrugspolitik - afgift til finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol - direktiv 85/73/EØF)
2009/C 113/11
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Hessischer Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Firma Baumann GmbH
Sagsøgt: Land Hessen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hessischer Verwaltungsgerichthof — fortolkning af artikel 5, stk. 3, og bilag A, kapitel I, punkt 1, punkt 2, litra a), og punkt 4, litra a) og b), i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af sundhedsmæssig undersøgelse og kontrol af fersk kød og fjerkrækød (EFT L 32, s. 14), som ændret ved Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996 (EFT L 162, s. 1) — lovgivning der differentierer mellem slagteenheder i store slagterivirksomheder og andre slagteriaktiviteter, med degressiv graduering af afgiftssatsen efter dyreart og forhøjelse af afgiften for slagtninger foretaget uden for normale slagtetider
Konklusion
|
1) |
Bilag A, kapitel I, punkt 4, litra a), i Rådets direktiv 85/73/EØF af 29. januar 1985 om finansiering af veterinærundersøgelse og -kontrol som omhandlet i direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF, 90/675/EØF og 91/496/EØF, som ændret og kodificeret ved Rådets direktiv 96/43/EF af 26. juni 1996, skal fortolkes således, at det ikke tillader medlemsstaterne at fravige den i dette bilag A, kapitel I, punkt 1 og punkt 2, litra a), fastsatte afgiftsstruktur og opkræve en afgift, hvis sats varierer efter størrelsen af virksomheden, og som fastsættes degressivt efter antallet af slagtede dyr pr. dyreart. Bilag A, kapitel I, punkt 4, litra b), i direktiv 85/73, som ændret og kodificeret ved direktiv 96/43, skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke er forpligtet til at overholde den i punkt 1 og 2, litra a), i samme kapitel fastsatte afgiftsstruktur, og kan opkræve en afgift, hvis sats varierer efter størrelsen af virksomheden og antallet af slagtede dyr pr. dyreart, når det er godtgjort, at disse faktorer har haft en konkret indvirkning på de faktisk påløbne omkostninger ved udførelsen af den veterinærundersøgelse og -kontrol, der er foreskrevet i de relevante fællesskabsbestemmelser. |
|
2) |
Bilag A, kapitel I, punkt 4, litra a), i direktiv 85/73, som ændret og kodificeret ved direktiv 96/43, skal fortolkes således, at en medlemsstat ved undersøgelser af dyr, der slagtes uden for almindelige slagtetider på ejerens foranledning, kan opkræve et »procenttillæg«, der tillægges den afgift, der sædvanligvis opkræves for undersøgelserne af dyrene, hvis denne forhøjelse repræsenterer en fast værdi, som svarer til de supplerende omkostninger, der skal dækkes. Bilag A, kapitel I, punkt 4, litra b), i direktiv 85/73, som ændret og kodificeret ved direktiv 96/43, skal fortolkes således, at en medlemsstat ved undersøgelser af dyr, der slagtes uden for almindelige slagtetider på ejerens foranledning, kan opkræve et »procenttillæg«, der tillægges den afgift, der sædvanligvis opkræves for undersøgelserne af dyrene, hvis denne forhøjelse svarer til de supplerende faktisk påløbne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/7 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 12. marts 2009 — Antartica Srl mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), The Nasdaq Stock Market Inc.
(Sag C-320/07 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 5 - afslag på registrering - det velkendte ældre mærke NASDAQ - figurmærket »nasdaq« - brug af det ældre varemærke for varer og tjenesteydelser, der påstås tilbudt gratis - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé - relevant kundekreds)
2009/C 113/12
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Antartica Srl (ved avvocati E. Racca og A. Fusillo)
De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget), The Nasdaq Stock Market Inc. (ved advocaten J. van Manen og J. Hofhuis)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 10. maj 2007 i sag T-47/06, Antartica mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et søgsmål anlagt af ansøgeren om figurmærket »nasdaq« for varer i klasse 9, 12, 14, 25 og 28 til prøvelse af afgørelse R 752/2004-2 truffet den 7. december 2005 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret vedrørende annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne ikke tog den indsigelse, der var blevet rejst af indehaveren af EF-ordmærket og det nationale ordmærke »NASDAQ« for varer i klasse 9, 16, 35, 36, 38 og 42, til følge — fortolkning af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Antartica Srl betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/7 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-326/07) (1)
(Traktatbrud - artikel 43 EF og 56 EF - vedtægter for privatiserede virksomheder - kriterier for udøvelsen af visse særlige beføjelser for en medlemsstat)
2009/C 113/13
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Pignataro-Nolin og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 43 EF og 56 EF — indførsel af klausul i visse privatiserede virksomheders vedtægter om udøvelse af visse særlige beføjelser
Konklusion
|
1) |
Idet Den Italienske Republik har indført bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, i dekret fra ministerrådets præsident af 10. juni 2004, der indeholder en definition af kriterierne for udøvelsen af de særlige beføjelser, som følger af artikel 2 i lovdekret nr. 332 f 31. maj 1994, som med visse ændringer er konverteret til lov nr. 474 af 30. juli 1994 (decreto del Presidente del Consiglio dei Ministri, definizione dei criteri di esercizio dei poteri speciali, di cui all’art. 2 del decreto-legge 31 maggio 1994, n. 332, convertito, con modificazioni, dalla legge 30 luglio 1994, n. 474),
|
|
2) |
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/8 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 26. marts 2009 — Turgay Semen mod Deutsche Tamoil GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Hamburg, Tyskland)
(Sag C-348/07) (1)
(Direktiv 85/653/EØF - artikel 17 - selvstændige handelsagenter - kontraktforholdets ophør - ret til en godtgørelse - fastsættelse af godtgørelsens størrelse)
2009/C 113/14
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht Hamburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Turgay Semen
Sagsøgt: Deutsche Tamoil GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Hamburg — fortolkning af art. 17, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter (EFT L 382, s. 17) — en handelsagents krav på godtgørelse efter kontraktforholdets ophør — fastsættelse af denne godtgørelse i de tilfælde, hvor agenturgiverens fordele, som er opnået ved forretninger med kunder, som handelsagenten har skaffet, overstiger de provisioner, som handelsagenten mister
Konklusion
|
1) |
Artikel 17, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at en handelsagents krav på en godtgørelse automatisk begrænses af den pågældendes provisionstab i forbindelse med kontraktforholdets ophør, også når agenturgiverens tilbageværende fordele vurderes at have en højere værdi. |
|
2) |
Artikel 17, stk. 2, litra a), i direktiv 86/653 skal fortolkes således, at det i tilfælde af, at agenturgiveren indgår i en koncern, skal lægges til grund, at de fordele, der tilflyder selskaberne i denne koncern, i princippet ikke udgør en del af agenturgiverens fordele og ikke nødvendigvis skal tages i betragtning ved beregningen af handelsagentens ret til en godtgørelse. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/8 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-458/07) (1)
(Traktatbrud - telekommunikation - direktiv 2002/22/EF - forsyningspligt - forpligtelse til at tilgængeliggøre en udtømmende nummerfortegnelse og nummeroplysningstjeneste for slutbrugere)
2009/C 113/15
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Braun og P. Guerra e Andrade, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes, som befuldmægtiget og advogado L. Morais)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 5, stk. 1 og 2, og artikel 25, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108, s. 51) — visse abonnenter optages ikke i den almene nummerfortegnelse
Konklusion
|
1) |
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet), idet den ikke i praksis har sikret, at mindst én udtømmende nummerfortegnelse og mindst én udtømmende nummeroplysningstjeneste er tilgængelig for alle slutbrugere, som fastsat i direktivets artikel, 5, stk. 1 og 2, og artikel 25, stk. 1 og 3. |
|
2) |
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/9 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 26. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-559/07) (1)
(Traktatbrud - socialpolitik - artikel 141 EF - lige løn til mænd og kvinder - national pensionsordning for civile og militære tjenestemænd - forskelsbehandling med hensyn til pensionsalder og foreskrevet mindsteanciennitet - begrundelse - foreligger ikke)
2009/C 113/16
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Patakia og M. van Beek, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved F. Spathopoulos, K. Boskovits, A. Samoni-Rantou, E.-M. Mamouna og S. Vodina, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 141 EF — tilsidesættelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder — national pensionsordning for civile og militære tjenestemænd, der fastsætter en pensionsalder, der er forskellig for de to køn
Konklusion
|
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 141 EF, idet den har opretholdt bestemmelser, der fastsætter forskelle for mænd og kvinder med hensyn til pensionsalder og foreskrevet mindsteanciennitet i henhold til den græske lov om pensioner for civile og militære tjenestemænd, indført ved præsidentdekret nr. 166/2000 af 3. juli 2000 i den affattelse, der finder anvendelse i denne sag. |
|
2) |
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/9 |
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Finland
(Sag C-10/08) (1)
(Beskatning i Finland af brugte motorkøretøjer importeret fra andre medlemsstater - national lovgivnings forenelighed med artikel 90, stk. 1, EF, sjette momsdirektiv og direktiv 2006/112/EF)
2009/C 113/17
Processprog: finsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved I. Koskinen og D. Triantafyllou, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Finland (ved J. Heliskoski, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 90 EF og artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1), nu artikel 167 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national lovgivning, der fastsætter en merværdiafgift på automobilafgiften og fradragsret for et tilsvarende beløb i den udgående moms — anvendelse af en identisk afgiftsværdi på motorkøretøjer, der har været brugt i mindre end tre måneder, og på nye motorkøretøjer — anvendelse af en nedskrivningssats på 0,8 % pr. måned på motorkøretøjer, der har været brugt i mindre end seks måneder, når der ikke på det indenlandske marked findes tilsvarende motorkøretøjer
Konklusion
|
1) |
Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 90, stk. 1, EF og artikel 17, stk. 1 og 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, gentaget i artikel 167 og 168 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet den har tilladt, at den afgift, som er omhandlet i § 5 i lov nr. 1482/1994 om automobilafgift [autoverokali (1482/1994)] af 29. december 1994, kan fratrækkes i merværdiafgiften i overensstemmelse med § 102, stk. 1. nr. 4, i lov nr. 1501/1993 om merværdiafgift [arvonlisäverolaki (1501/1993)] af 30. december 1993. |
|
2) |
Republikken Finland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 90, stk. 1, EF, idet den ved beskatning af motorkøretøjer har anvendt den samme afgiftsværdi for motorkøretøjer, der er mindre end tre måneder gamle som for nye motorkøretøjer. |
|
3) |
I øvrigt frifindes Republikken Finland. |
|
4) |
Republikken Finland bærer sine egne omkostninger og betaler desuden tre fjerdedele af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers omkostninger. |
|
5) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine resterende omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/10 |
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. marts 2009 — Sunplus Technology Co. Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Sun Microsystems Inc.
(Sag C-21/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - figur- og ordmærket »SUNPLUS« - indsigelse fremsat af indehaveren af de nationale ordmærker SUN - afslag på registrering)
2009/C 113/18
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Sunplus Technology Co. Ltd (ved Rechtsanwälte K. Lochner og H. Gauß)
De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)(ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget) og Sun Microsystems Inc. (ved Rechtsanwalt M. Graf)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 15. november 2007 i sag T-38/04, Sunplus Technology Co. Ltd mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag anlagt af ansøgeren om figurmærket »SUNPLUS« for varer i klasse 9, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. oktober 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 642/2000-4) vedrørende afslag på en klage over Indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere nævnte varemærke i en indsigelsessag rejst af indehaveren af de nationale figur- og ordmærker »SUN« for varer i klasse 9 — lighed mellem varemærkerne — artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Sunplus Technology Co. Ltd betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/10 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. marts 2009 — Dachsberger & Söhne GmbH mod Zollamt Salzburg, Erstattungen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz — Østrig)
(Sag C-77/08) (1)
(Eksportrestitution - differentieret restitution - tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen - udførselsangivelse - manglende bevis for afslutning af formaliteterne for overgang til frit forbrug i destinationslandet - sanktion)
2009/C 113/19
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dachsberger & Söhne GmbH
Sagsøgt: Zollamt Salzburg, Erstattungen
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Graz — fortolkning af artikel 11, stk. 1, andet afsnit, andet punktum, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter (EFT L 351, s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2945/94 af 2. december 1994 om ændring af forordning (EØF) nr. 3665/87 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, for så vidt angår tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb og sanktionsbeløb (EFT L 310, s. 57) — begrebet anmodning om den differentierede del af eksportrestitutionen — anvendelsen af sanktion ved mangelfulde oplysninger om bestemmelseslandet i udførelsesangivelsen
Konklusion
Artikel 11, stk. 1, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 495/97 af 18. marts 1997, skal fortolkes således, at der i tilfælde af differentieret restitution ikke fremsættes anmodning om den differentierede del af restitutionen på tidspunktet for fremlæggelsen af den anmodning, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, i forordning nr. 3665/87, eller af de dokumenter vedrørende udbetaling af restitution, der er omhandlet i forordningens artikel 47, stk. 2, men på tidspunktet for fremlæggelsen af det i forordningens artikel 3, stk. 5, omhandlede dokument. Den omstændighed, at dette dokument indeholder oplysninger, som kan føre til en højere restitution end den gældende, og som viser sig at være fejlagtige, medfører følgelig anvendelsen af den sanktion, der er fastsat i forordningens artikel 11, stk. 1, første og andet afsnit, bortset fra de i samme forordnings artikel 11, stk. 1, tredje og syvende afsnit, fastsatte tilfælde.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/11 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Polen
(Sag C-143/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2006/73/EF - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
2009/C 113/20
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Dejmek og M. Kaduczak, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Polen (ved Dowgielewicz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 241, s. 26)
Konklusion
|
1) |
Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Kommissionens direktiv 2006/73/EF af 10. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF for så vidt angår de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. |
|
2) |
Republikken Polen betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/11 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 24. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-184/08) (1)
(Traktatbrud - forordning (EF) nr. 648/2004 - artikel 18 - markedsføring af vaske- og rengøringsmidler og overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler - sanktioner i tilfælde af overtrædelse)
2009/C 113/21
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Oliver og J.-B. Laignelot, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende indførelse inden for den fastsatte frist af afskrækkende, effektive og rimelige sanktioner, der anvendes i tilfælde af overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT L 104, s. 1)
Konklusion
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler, idet det ikke har indført sanktioner inden for den fastsatte frist. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/12 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Portugisiske Republik
(Sag C-245/08) (1)
(Traktatbrud - fri bevægelighed for personer - fri udveksling af tjenesteydelser - etableringsfrihed - tilpasning, der følger af Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse)
2009/C 113/22
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved P. Andrade og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og F. Fraústo de Azevedo, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de nødvendige forholdsregler for at efterkomme Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363, s. 141)
Konklusion
|
1) |
Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/100/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie personbevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. |
|
2) |
Den Portugisiske Republik betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/12 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-289/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 96/82/EF - artikel 11, stk. 1, litra c) - eksterne beredskabsplaner - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
2009/C 113/23
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og A. Sipos, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheder, der er omfattet af artikel 9 i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT L 10, s. 13)
Konklusion
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har undladt at opfylde de forpligtelser, som påhviler det i henhold til artikel 11, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet det ikke har udarbejdet eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheder, der er omfattet af direktivets artikel 9. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/12 |
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik
(Sag C-298/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2006/22/EF - tilnærmelse af lovgivninger - sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
2009/C 113/24
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Yerrell og I. Chatzigiannis, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved N. Dafniou, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EFT L 102, s. 35)
Konklusion
|
1) |
Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. |
|
2) |
Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/13 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 24. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg
(Sag C-331/08) (1)
(Traktatbrud - miljøansvar - direktiv 2004/35/EF - forebyggelse og afhjælpning af miljøskader)
2009/C 113/25
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og U. Wölker, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg (ved C. Schiltz, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — undladelse af at vedtage de nødvendige bestemmelser for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143, s. 56).
Konklusion
|
1) |
Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. |
|
2) |
Storhertugdømmet Luxembourg betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/13 |
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien
(Sag C-342/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 96/82/EF - artikel 11, stk. 1, litra c) - manglende udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner - ufuldstændig gennemførelse)
2009/C 113/26
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og A. Sipos, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved T. Materne, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for foranstaltninger, der skal gennemføres uden for virksomheder, der er omfattet af artikel 9 i Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT L 10, s. 13)
Konklusion
|
1) |
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003, idet det ikke har udarbejdet en ekstern beredskabsplan for de virksomheder, der er omhandlet i direktivets artikel 9. |
|
2) |
Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/13 |
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 12. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Slovenien
(Sag C-402/08) (1)
(Traktatbrud - direktiv 2004/35/EF - miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader - manglende gennemførelse inden for den fastsatte frist)
2009/C 113/27
Processprog: slovensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved U. Wölker og V. Kovačič, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Republikken Slovenien (ved A. Vran, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — manglende vedtagelse inden for den fastsatte frist af de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143, s. 56)
Konklusion
|
1) |
Republikken Slovenien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. |
|
2) |
Republikken Slovenien betaler sagens omkostninger |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/14 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 19. februar 2009 — LSG-Gesellschaft zur Wahrnehmung von Leistungsschutzrechten GmbH mod Tele2 Telecommunication GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-557/07) (1)
(Artikel 104, stk. 3, i Domstolens procesreglement - informationssamfundet - ophavsret og beslægtede rettigheder - lagring og videregivelse af visse oplysninger vedrørende visse trafikdata - beskyttelse af fortroligheden af elektronisk kommunikation - begrebet »mellemmand« i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29/EF)
2009/C 113/28
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: LSG-Gesellschaft zur Wahrnehmung von Leistungsschutzrechten GmbH
Sagsøgt: Tele2 Telecommunication GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10), af artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (EUT L 157, s. 45), og af artikel 6 og 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EFT L 201, s. 37) — kvalifikation af »mellemmand« som en formidler af adgang til internettet — national lovgivning, der pålægger mellemmænd en forpligtelse til at videregive oplysninger til privatpersoner, der er ofre for krænkelser af en ophavsret, med henblik på civilretlig forfølgelse — meddelelse af navne og adresser på brugere af et File Sharing-system til en rettighedshaverorganisationen
Konklusion
|
1) |
Fællesskabsretten, og navnlig artikel 8, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, sammenholdt med artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), er ikke til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter en forpligtelse til overførsel af personlige trafikdata til tredjemand med henblik på at retsforfølge krænkelser af ophavsretten ved de civile domstole. Fællesskabsretten kræver imidlertid, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet samt direktiv 2002/58 og 2004/48 påser, at de lægger en fortolkning af disse direktiver til grund, som gør det muligt at sikre den rette afvejning af de forskellige grundlæggende rettigheder, der er beskyttet af Fællesskabets retsorden. Ved gennemførelsen af disse direktiver skal myndighederne og domstolene i medlemsstaterne desuden ikke blot fortolke deres nationale ret på en måde, der er forenelig med disse direktiver, men også sikre, at de ikke lægger en fortolkning heraf til grund, som kommer i konflikt med disse grundlæggende rettigheder eller med andre almindelige fællesskabsretlige principper, såsom proportionalitetsprincippet. |
|
2) |
En Access Provider, der blot forsyner brugerne med en adgang til internettet og ikke tilbyder andre serviceydelser, såsom bl.a. e-mail, FTP eller en File Sharing-tjeneste, og heller ikke udøver nogen retlig eller faktisk kontrol over den anvendte tjeneste, skal anses for at være en »mellemmand« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 3, i direktiv 2001/29. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/15 |
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 6. februar 2009 — MPDV Mikrolab GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-17/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra c) - afslag på registrering - ordmærket manufacturing score card - beskrivende karakter)
2009/C 113/29
Processprog: tysk
Parter
Appellant: MPDV Mikrolab GmbH (ved Rechtsanwalt W. Göpfert)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 8. november 2007 i sag T-459/05, MPDV Mikrolab mod KHIM (manufacturing score card), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag med påstand om annullation af Andet Appelkammers afgørelse af 19. oktober 2005 om afvisning af klagen over undersøgerens afgørelse, som afslog registrering af ordmærket »manufacturing score« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35 og 42 — særpræg ved et ordmærke, der består af ord, der hver især er beskrivende for egenskaber ved de omhandlede varer eller tjenesteydelser
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
MPDV Mikrolab GmbH betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/15 |
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 12. februar 2009 — Bild digital GmbH & Co. KG, tidligere Bild.T-Online.de AG & Co. KG (sag C-39/08) og ZVS Zeitungsvertrieb Stuttgart GmbH (sag C-43/08) mod Präsident des Deutschen Patent- und Markenamts (anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bundespatentgericht — Tyskland)
(Forenede sager C-39/08 og C-43/08) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 89/104/EØF - ansøgninger om registrering af et varemærke - undersøgelse sag for sag - manglende hensyntagen til tidligere afgørelser - åbenbart afvisningsgrundlag)
2009/C 113/30
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundespatentgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Bild digital GmbH & Co. KG, tidligere Bild.T-Online.de AG & Co. KG (sag C-39/08) og ZVS Zeitungsvertrieb Stuttgart GmbH (sag C-43/08)
Sagsøgt: Präsident des Deutschen Patent- und Markenamts
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Bundespatentgericht — fortolkning af artikel 3 i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (EFT L 40, s. 1) — undersøgelse af registreringsansøgninger sag for sag, uden at der tages hensyn til tidligere afgørelser, der er truffet i lignende sager — registrering af et varemærke afslået over for en ansøger, der er indehaver af en række lignende varemærker
Konklusion
En myndighed i en medlemsstat, der er kompetent til at tage stilling til en ansøgning om registrering af et varemærke, er ikke forpligtet til at se bort fra de grunde til meddelelse af afslag, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, litra b) og c), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker, som ændret ved Rådets beslutning 92/10/EØF af 19. december 1991, og imødekomme denne ansøgning med den begrundelse, at det tegn, der ansøges om registrering af, er sammensat på tilsvarende eller lignende måde som et tegn, den allerede har godkendt som varemærke, og som vedrører tilsvarende eller lignende varer eller tjenesteydelser.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/16 |
Domstolens kendelse (Anden Afdeling) af 19. februar 2009 — UDV North America Inc mod Brandtraders NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)
(Sag C-62/08) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, andet afsnit - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2, litra d) - ret for indehaveren af et registreret varemærke til at modsætte sig en tredjemands brug af et tegn, der er identisk med varemærket - begrebet »brug« - en mellemmands brug af et tegn, der er identisk med varemærket, på sine forretningspapirer - mellemmand, som handler i eget navn, men for en sælgers regning)
2009/C 113/31
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie van België
Parter i hovedsagen
Sagsøger: UDV North America Inc
Sagsøgt: Brandtraders NV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 9, stk. 1, og artikel 9, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1) — varemærkeindehavers ret til at gøre indsigelse mod tredjemands brug af varemærket — begrebet brug af varemærket
Konklusion
Begrebet »brug« som omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker omfatter en situation sådan som den i hovedsagen omhandlede, hvor en mellemmand, som handler i eget navn, men for sælgers regning, og som følgelig ikke er part i en handel med varer, hvori denne selv er aftalepart, i sine forretningspapirer bruger et tegn, der er identisk med et EF-varemærke, for varer eller tjenesteydelser af samme art som dem, for hvilke EF-varemærket er registreret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/16 |
Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 5. februar 2009 — Mechel Nemunas UAB mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos respublikos finansų ministerijos (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Republikken Litauen))
(Sag C-119/08) (1)
(Procesreglementets artikel 104, stk. 3, første afsnit - første momsdirektiv - sjette momsdirektiv - artikel 33, stk. 1 - begrebet »omsætningsafgifter« - afgift, som beregnes på grundlag af virksomhedernes omsætning, og som har til formål at finansiere et program for vedligeholdelse og bygning af det nationale vejnet)
2009/C 113/32
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Republikken Litauen)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mechel Nemunas UAB
Sagsøgt: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos respublikos finansų ministerijos
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Republikken Litauen) — fortolkning af Rådets første direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter (EFT 1967, s. 12) og artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) — litauisk vejafgift, der beregnes på grundlag af en virksomheds omsætning og anvendes til finansiering af programmet for bygning og vedligeholdelse af de nationale veje
Konklusion
Artikel 33 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 91/680/EØF af 16. december 1991, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for opkrævning af en afgift som den, der opkræves af omsætningen, og som er foreskrevet i den litauiske lov om finansiering af programmet for vedligeholdelse og bygning af det nationale vejnet (Lietuvos Respublikos kelių priežiūros ir plėtros programos finansavimo įstatymas).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/17 |
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 30. januar 2009 — Dorel Juvenile Group, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-131/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra b) - ansøgning om ordmærket SAFETY 1ST - mangel på fornødent særpræg - afslag på registrering)
2009/C 113/33
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Dorel Juvenile Group, Inc. (ved Rechtsanwältin G. Simon)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved O. Mondéjar Ortuño, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 24. januar 2008 i sag T-88/06, Dorel Juvenile Group mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i en sag, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse R 616/2004-2 truffet den 11. januar 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) om afslag på en klage over undersøgerens afgørelse, hvorved denne afslog at registrere ordmærket ordmærket »SAFETY 1ST« for varer i klasse 12, 20, 21 og 28 — et varemærkes fornødne særpræg — artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Dorel Juvenile Group Inc. betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/17 |
Domstolens kendelse af 5. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Provincia di Imperia
(Sag C-183/08 P) (1)
(Appel - procesreglementets artikel 119 - betingelser for at realitetsbehandle et annullationssøgsmål - søgsmålsinteresse - indkaldelse af forslag vedrørende nyskabende foranstaltninger finansieret i henhold til Den Europæiske Socialfond - beslutning om afslag - fordel at opnå for appellanten som følge af en eventuel ophævelse af den anfægtede retsakt)
2009/C 113/34
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og L. Flynn, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Provincia di Imperia (ved avocats K. Platteau og S. Rostagno)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) den 14. februar 2008 i sag T-351/05, Provincia di Imperia mod Kommissionen, hvorved Retten antog det af sagsøgeren anlagte søgsmål med påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 30. juni 2005 om afslag på at yde sagsøgeren støtte i forbindelse med en indkaldelse til forslag vedrørende nyskabende foranstaltninger i henhold til Den Europæiske Socialfond til realitetsbehandling, men frifandt Kommissionen — tilsidesættelse af betingelserne for at realitetsbehandle et annullationssøgsmål — begrebet søgsmålsinteresse — ingen fordel at opnå for appellanten som følge af en eventuel annullation af den anfægtede retsakt
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes som åbenbart ugrundet. |
|
2) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/18 |
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 20. januar 2009 — Sebirán, S.L. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), El Coto de Rioja S.A.
(Sag C-210/08 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 8, stk. 1, litra b) - risiko for forveksling - figurmærket Coto D’Arcis - indsigelse rejst af indehaveren af ordmærkerne COTO DE IMAZ og EL COTO - delvist afslag på registrering)
2009/C 113/35
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Sebirán, S.L. (ved abogado J.A. Calderón Chavero)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Laporta Insa, som befuldmægtiget), El Coto de Rioja S.A. (ved abogados J. Grimau Muñoz og J. Villamor Muguerza)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Afdeling) den 12. marts 2008 i sag T-332/04, Sebirán, S.L. mod KHIM og El Coto de Rioja, S.A.., hvorved Retten forkastede en påstand fra Sebirán, S.L. om annullation af afgørelse truffet den 15. juni 2004 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 550/2003-2)
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Sebirán, SL betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/18 |
Domstolens kendelse af 3. februar 2009 — Massimo Giannini mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-231/08 P) (1)
(Appel - EU-personalesag - ret til en retfærdig rettergang - tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 4, 27 og 29 - princippet om forbud mod forskelsbehandling - tjenestens interesse og administrationens omsorgspligt - urigtig gengivelse af beviserne og af reglerne om bevisførelse - åbenbart, at appellen delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet)
2009/C 113/36
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Massimo Giannini (ved avocats L. Levi og C. Ronzi)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og L. Lozano Palacios, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Afdeling) den 12. marts 2008 i sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i det søgsmål, som sagsøgeren havde anlagt med påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/A/9/01 med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af fuldmægtige inden for området økonomi og statistik om ikke at opføre appellanten på reservelisten for denne udvælgelsesprøve, og om erstatning — tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang i forbindelse med procedurens usædvanligt lange varighed — tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægtens artikel 4, 27 og 29 samt af begrebet tjenestens interesse og omsorgspligten — tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling og af reglerne om bevisførelse
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Massimo Giannnini betaler appelsagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/19 |
Domstolens kendelse af 3. marts 2009 — Christos Michail mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
(Sag C-268/08 P) (1)
(Appel - personalesag - tjenestemandsvedtægtens artikel 12a og 24 - psykisk chikane - administrationens bistandsforpligtelse - forvanskning af de faktiske omstændigheder - fejlagtig retlig bedømmelse af de faktiske omstændigheder)
2009/C 113/37
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Christos Michail (ved dikigoros C. Meïdanis)
Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Berscheid og J. Currall, som befuldmægtigede, samt avocats E. Bourtzalas og I. Antypas)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten i Første Instans (Første Afdeling) den 16. april 2008 i sag T-486/04, Michail mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i det søgsmål, der var anlagt med påstand om annullation af Kommissionens stiltiende afvisning den 20. marts 2004 af den anmodning om bistand, som appellanten havde indgivet i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 24 — tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a — psykisk chikane — forvanskning af de faktiske omstændigheder — fejlagtig retlig bedømmelse af disse omstændigheder
Konklusion
|
1) |
Appellen forkastes. |
|
2) |
Christos Michail betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Charlottenburg (Tyskland) den 17. november 2008 — Amiraike Berlin GmbH og Aero Campus Cottbus Ltd
(Sag C-497/08)
2009/C 113/38
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Charlottenburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Amiraike Berlin GmbH
Procesdeltager: Aero Campus Cottbus Ltd
Præjudicielt spørgsmål
Skal den primære fællesskabsret, og navnlig artikel 10 EF, 43 EF og 48 EF såvel som princippet om, at medlemsstaterne gensidigt skal anerkende hinandens nationale retsforskrifter, fortolkes således, at en medlemsstat (den første medlemsstat) ved ratificeringen af fællesskabsretten i princippet har anerkendt, at en ekspropriationsforanstaltning, der er anordnet i medfør af en anden medlemsstats retsorden, har virkning på sit område, i det mindste når et privatretligt selskab, der er berørt af ekspropriationsforanstaltningen, tidligere ved udøvelsen af etableringsfriheden i henhold til fællesskabsretten bevidst har underkastet sig selskabsretten i den anden medlemsstat, der har anordnet ekspropriationsforanstaltningen, men som udøver økonomisk virksomhed i den første medlemsstat, hvor det også råder over aktiver, som berøres af ekspropriationsforanstaltningen?
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/19 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 11. februar 2009 — Leo-Libera GmbH mod Finanzamt Buchholz in der Nordheide
(Sag C-58/09)
2009/C 113/39
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Leo-Libera GmbH
Sagsøgt: Finanzamt Buchholz in der Nordheide
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 135, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1) fortolkes således, at det er tilladt for medlemsstaterne at have en lovgivning, hvorefter kun bestemte former for væddemål og lotterier er afgiftsfritaget, og alle »andre former for hasardspil eller spil om penge« er udelukket fra afgiftsfritagelsen?
(1) EUT L 347, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/20 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberverwaltungsgericht Rheinland-Pfalz (Tyskland) den 11. februar 2009 — Landkreis Bad Dürkheim mod Aufsichts- und Dienstleistungsdirektion, adciteret: Astrid Niedermair-Schiemann
(Sag C-61/09)
2009/C 113/40
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberverwaltungsgericht Rheinland-Pfalz
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Landkreis Bad Dürkheim
Sagsøgt: Aufsichts- und Dienstleistungsdirektion
Adciteret: Astrid Niedermair-Schiemann
Præjudicielle spørgsmål (1)
|
1) |
Er der også tale om et landbrugsareal som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, når arealet ganske vist også benyttes til landbrugsmæssige formål (græsning med fårehold for øje), men det overvejende formål består i landskabspleje og naturbeskyttelse? |
|
2) |
Såfremt første spørgsmål besvares bekræftende: Bliver et areal anvendt til ikke-landbrugsaktiviteter som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, når aktiviteten overvejende tjener naturbeskyttelsesformål, eller i hvert fald, når landmanden i forbindelse med opfyldelsen af naturbeskyttelsesformålene skal følge naturbeskyttelsesmyndighedens anvisninger? |
|
3) |
Såfremt der foreligger et landbrugsareal (første spørgsmål), der også benyttes til en landbrugsaktivitet (andet spørgsmål): Er det en forudsætning for at anse et landbrugsareal for at være en del af bedriften (landbrugsareal på bedriften som omhandlet i artikel 44, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003,
|
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 — EUT L 270, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/20 |
Appel iværksat den 17. februar 2009 af Comitato »Venezia vuole vivere« til prøvelse af dom afsagt den 28. november 2008 af Retten i Første Instans (Sjette Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-254/00, T-270/00 og T-277/00, Hotel Cipriani SpA m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-71/09 P)
2009/C 113/41
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Comitato »Venezia vuole vivere« (ved avvocato A. Vinello)
De andre parter i appelsagen: Hotel Cipriani SpA, Società Italiana per il gas SpA (Italgas), Den Italienske Republik, Coopservice — Servizi di fiducia Soc. coop. rl og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Der gives appellanten medhold. |
|
— |
Dom afsagt af Retten i Første Instans (Sjette Udvidede Afdeling) den 28. november 2008, forenede sager T-254/00, T-270/00 og T-277/00, Comitato Venezia Vuole Vivere mod Kommission, der blev meddelt den 3. december 2008, annulleres, ligesom Kommissionens beslutning 2000/394/EF (1) af 25. november 1999 annulleres og, subsidiært, annulleres artikel 5 i nævnte beslutning, for så vidt som der i bestemmelsen er fastsat en forpligtelse til at foretage tilbagesøgning af et beløb svarende til de omhandlede nedsættelser af sociale bidrag og at nævnte beløb tillægges renter for det omhandlede tidsrum. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Comitato Venezia Vuole Vivere har gjort seks anbringender gældende til støtte for sin appel.
Komitéen har med det første anbringende gjort gældende, at Retten har foretaget urigtig retsanvendelse, tilsidesat bestemmelsen i artikel 87, stk. 1, EF og tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF. Der er særlig i den appellerede dom ikke foretaget en tilstrækkelig gennemgang af hverken betragtningerne vedrørende den i beslutningen behandlede støttes kompenserende karakter eller betragtningerne vedrørende støttens indvirkning på samhandelen, og der er sket tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet for så vidt angår gennemgangen af de kommunale virksomheders situation, sammenholdt med situationen for de virksomheder, der havde anlagt søgsmål.
Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 86, stk. 2, EF og nærmere bestemt en manglende gennemgang i denne sag af undtagelsen vedrørende tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Nævnte gennemgang blev derimod foretaget vedrørende de kommunale virksomheder.
Med det tredje anbringende, der vedrører tilsidesættelse af artikel 87, stk. 3, litra c), EF, anfægtes den i den appellerede dom dragne konklusion vedrørende Kommissionens ubegrænsede skønsbeføjelse med hensyn til anvendelsen af undtagelsen angående regionale vanskeligheder, og det gøres gældende, at der ikke er blevet foretaget en passende gennemgang af sagens nærmere omstændigheder.
Med det fjerde anbringende har appellanten gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 87, stk. 3, litra d), EF og nærmere bestemt godtagelsen af at anvende undtagelsen vedrørende »kulturelle« formål for så vidt angår Consorzio Venezia Nuova og den manglende gennemgang af denne undtagelse i forhold til de øvrige virksomheder.
Med det femte anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten har undladt at anerkende sammenhængen mellem den omtvistede støtte (forud for juni 1994) og den tidligere ordning (der påbegyndtes i 1973), hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 1 og 15 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel [88] (2).
Det sjette anbringende vedrører tilbagesøgningsforpligtelsens automatiske karakter, der udgør en tilsidesættelse af artikel 14 i forordning nr. 659/1999.
(1) Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25.11.1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT 2000 L 150, s. 50).
(2) EFT L 83, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/21 |
Appel iværksat den 16. februar 2009 af Hotel Cipriani Srl til prøvelse af dom afsagt den 28. november 2008 af Retten i Første Instans (Sjette Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-254/00, T-270/00 og T-277/00, Hotel Cipriani SpA m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-73/09 P)
2009/C 113/42
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Hotel Cipriani SpA (ved avvocato A. Bianchini)
De andre parter i appelsagen: Società Italiana per il gas SpA (Italgas), Den Italienske Republik, Coopservice — Servizi di fiducia Soc. coop. rl, Comitato »Venezia vuole vivere« og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
a) |
Den appellerede dom ophæves. |
|
b) |
Der gives appellanten medhold i de i første instans nedlagte påstande:
|
|
c) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
|
1. |
Med det første appelanbringende gør Hotel Cipriani gældende, at der er sket tilsidesættelse og foretaget urigtig anvendelse af artikel 87, stk. 1, EF, idet begrundelsen for Rettens dom er utilstrækkelig eller selvmodsigende. De bestemmelser i lovgivningen, der er blevet anset for at være i strid med artikel 87 EF, hverken fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene på fællesmarkedet i hotel- og restaurationssektoren (hvor Hotel Cipriani netop driver virksomhed), hvilket skyldes, at forholdene vedrørende Venedig kommune er så specielle, at der ikke forekommer nogen påvirkning af fællesmarkedet, fordi den omhandlede nedsættelse af bidrag begrænser sig til at kompensere for de særlige omkostninger, der belaster virksomhederne som følge af vanskeligheden ved at drive virksomhed på det relevante geografiske marked på samme vilkår som dem, der er gældende på andre dele af fællesmarkedet. Retten tog ikke disse særlige omstændigheder i betragtning i passende omfang, idet den uden at foretage en passende gennemgang af spørgsmålet begrænsede sig til at antage, at den til virksomhederne i Venedig ydede støtte oversteg de miljøbetingede ulemper, hvilket udgør en manglende eller selvmodsigende begrundelse af den appellerede dom. |
|
2. |
Med det andet appelanbringende har Hotel Cipriani gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse og foretaget urigtig anvendelse af artikel 87, stk. 3, litra c), EF, idet begrundelsen for Rettens dom savner logik. Først Kommissionen og siden Retten har lagt til grund, at undtagelsen vedrørende regioner i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c, EF ikke fandt anvendelse, hvilket er urigtigt, idet — således som det i betydeligt omfang blev godtgjort for Retten — det relevante geografiske marked berettiger den ved den statslige lovgivning bevilligede nedsættelse af de sociale bidrag, der alene tilsigter bevarelse af den socioøkonomiske struktur i byen Venedig, uden — således som det også åbenbart følger af forrige anbringende — at medføre nogen påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne til skade for konkurrencen. |
|
3. |
Med det tredje appelanbringende har Hotel Cipriani gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse og foretaget urigtig anvendelse af artikel 87, stk. 3, litra d), EF, idet begrundelsen for Rettens dom savner logik. Det er i denne sag åbenbart, at nedsættelsen af de sociale bidrag er blevet ydet med henblik på bevarelse af Venedig kommunes ubestridelige kulturelle og kunstneriske arv, hvilket indebærer store omkostninger for virksomhederne i laguneområdet, der ikke rammer andre virksomheder, der er beliggende på andre områder. Rettens afgørelse, for så vidt som de bl.a. af Hotel Cipriani i denne sammenhæng fremførte betragtninger er blevet forkastet, fastslår med urette, at det ikke er blevet godtgjort, at de virksomheder, der anlagde søgsmål, hver især bar omkostninger forbundet med bevarelse af Venedigs kulturelle og kunstneriske arv. Denne antagelse er urigtig set fra flere perspektiver og navnlig, fordi det i rigeligt omfang blev godtgjort, herunder for Kommissionen, at hele Venedigs historiske centrum som sådan er blevet underlagt begrænsninger med henblik på at beskytte den arkitektoniske kulturarv. |
|
4. |
Med det fjerde appelanbringende har Hotel Cipriani gjort gældende, at den bestemmelse, der indeholder forpligtelsen til at tilbagesøge den tildelte støtte, er ugyldig som følge af en tilsidesættelse af artikel 14, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel [88] (2). Den i nævnte artikel 14 omhandlede forpligtelse til at tilbagesøge den påtænkte støtte finder ikke anvendelse, idet den i dette tilfælde er i strid med almindelige fællesskabsretlige principper, nemlig proportionalitets-, ligebehandlings- og retssikkerhedsprincippet, således som det også blev gjort gældende for Retten. |
|
5. |
Med det femte appelanbringende har Hotel Cipriani gjort gældende, at der er sket tilsidesættelse af artikel 15 i forordning nr. 659/1999. Beslutningen blev vedtaget af Kommissionen den 25. november 1999, hvilket var efter udløbet af den 10-årige frist, der er fastsat i nævnte artikel 15 (der givetvis finder anvendelse i denne sag ratione temporis), eftersom virkningerne af den hævdede statsstøtte går tilbage til lov nr. 171/1973 med betegnelsen »Legge speciale per Venezia«. |
(1) Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25.11.1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT 2000 L 150, s. 50).
(2) EFT L 83, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/22 |
Appel iværksat den 19. februar 2009 af Società Italiana per il gas SpA (Italgas) til prøvelse af dom afsagt den 28. november 2008 af Retten i Første Instans (Sjette Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-254/00, T-270/00 og T-277/00, Hotel Cipriani SpA m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-76/09 P)
2009/C 113/43
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Società Italiana per il gas SpA (Italgas) (ved avvocati M. Merola, M. Pappalardo og T. Ubaldi)
De andre parter i appelsagen: Hotel Cipriani SpA, Den Italienske Republik, Coopservice — Servizi di fiducia Soc. coop. rl, Comitato »Venezia vuole vivere« og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Beslutningens (1) artikel 1 og 2, for så vidt som den af Italien ydede støtte herved erklæres for uforenelig med fællesmarkedet, og artikel 5 annulleres, eller, subsidiært, hjemvises sagen til Retten i medfør af artikel 61 i statutten for Domstolen. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser. |
Anbringender og væsentligste argumenter
|
— |
Det gøres for det første gældende, at der er sket urigtig retsanvendelse ved anvendelsen af artikel 87, stk. 1, EF og at der er givet en utilstrækkelig begrundelse for så vidt angår de undersøgte nedsættelser af sociale bidrags kompenserende karakter og vedrørende beviset for fordrejning af konkurrencevilkårene og påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne. Det var således med urette, at Retten på trods af, at den anerkendte, at en foranstaltning ikke udgør støtte, hvis støtten er begrænset til at kompensere for objektive økonomiske ulemper, alligevel lagde til grund, at dette princip ikke fandt anvendelse i denne sag, fordi i) der skal være en direkte sammenhæng mellem kompensationens størrelse og de ekstraomkostninger, som virksomhederne må bære på grund af deres placering i Venedigs og Chioggias laguneområde, og ii) de yderligere omkostninger, som afholdes af de begunstigede virksomheder, skal beregnes på grundlag af de gennemsnitlige omkostninger for virksomhederne i Fællesskabet og ikke for virksomhederne på fastlandet. Endvidere har Retten ikke været opmærksom på den i den anfægtede beslutning indeholdte selvmodsigelse, der består i, at Kommissionen ved bedømmelsen af situationen for den virksomhed, der er blevet betroet vandforvaltningen, har fastslået, at en foranstaltnings karakter af kompensation også kan anerkendes, når der ikke foreligger nogen sammenhæng mellem omfanget af offentlig intervention og de af virksomhederne afholdte ekstraomkostninger, og at sidstnævnte ikke nødvendigvis bør beregnes ved sammenligning med de gennemsnitlige omkostninger for virksomheder i Fællesskabet. |
|
— |
Det gøres for det andet gældende, at der er sket urigtig retsanvendelse i forbindelse med anvendelsen af artikel 87, stk. 1, EF og retspraksis vedrørende bevisbyrde, for så vidt som Kommissionen har kvalificeret de omtvistede foranstaltninger som støtte som omhandlet i artikel 87, stk. 1, EF, ligesom det gøres gældende, at den appellerede dom er utilstrækkeligt begrundet. Retten har nærmere bestemt med urette lagt til grund, at det ikke påhvilede Kommissionen, men Den Italienske Republik og de øvrige parter, at godtgøre, at betingelserne i henhold til artikel 87, stk. 1, EF vedrørende visse kategorier af virksomheder eller sektorer, der var omfattet af nedsættelsen af sociale bidrag, var opfyldt, hvorved den lagde til grund, at den anfægtede beslutning, hverken var i strid med artikel 87, stk. 1, EF eller ligebehandlingsprincippet, ligesom den ikke indeholdt en selvmodsigende eller utilstrækkelig begrundelse. Endvidere har Retten undladt at tage stilling til det af appellanten i stævningen anførte anbringende om tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF angående princippet om forbud mod forskelsbehandling og den åbenbart selvmodsigende begrundelse vedrørende prøvelsen af undtagelsen i henhold til artikel 86, stk. 2, EF. |
|
— |
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at der er sket urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og beviser, ligesom der er sket urigtig retsanvendelse i forbindelse med håndhævelsen af Kommissionens proceduremæssige forpligtelser og princippet om en omhyggelig og upartisk undersøgelse af sagen. Det fremgår af den dokumentation, der er fremlagt i første instans, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af de for den fremlagte faktiske omstændigheder og beviser og således i væsentligt omfang har foretaget urigtig retsanvendelse, idet den har undladt at fastslå, at Kommissionen ikke havde opfyldt sine proceduremæssige forpligtelser og de forpligtelser, der ved udøvelsen af dens beføjelser i henhold til artikel 87 og 88 EF, påhviler den til at foretage en gennemgang, der er omhyggelig og nøjagtig samt udføres uden forskelsbehandling. |
|
— |
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at der er foretaget urigtig retsanvendelse, og at den appellerede dom er støttet på en selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse, for så vidt som bedømmelsen af spørgsmålet vedrørende den anfægtede beslutnings manglende begrundelse blev bedømt i lyset af den retlige rækkevidde af Kommissionens skrivelser af 29. august og 29. oktober 2001 i forbindelse med prøvelsen af kravene til virkningen af de omtvistede afgiftslettelser på konkurrencen og samhandelen. På baggrund af den ved traktaten indførte kontrolordning vedrørende statsstøtte er Rettens opfattelse urigtig og utilstrækkeligt begrundet, for så vidt som Retten i) har konkluderet, at begrundelsen for beslutningen var tilstrækkelig til, at de italienske myndigheder kunne identificere de virksomheder, der i henhold til den anfægtede beslutning var forpligtede til at tilbagebetale den modtagne støtte, og ii) har underspillet den retlige rækkevidde af de angivelser og supplerende angivelser, som Kommissionen har meddelt de italienske myndigheder i sine skrivelser af 29. august og 29. oktober 2002, idet den har kvalificeret dem som handlinger, der er foretaget inden for rammerne af det loyale samarbejde mellem de nationale myndigheder og Kommissionen. |
(1) Kommissionens beslutning 2000/394/EF af 25.11.1999 om fritagelse for og nedsættelse af sociale bidrag i Venedig og Chioggia i henhold til lov nr. 30/1997 og nr. 206/1995 (EFT 2000 L 150, s. 50).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/23 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 2. marts 2009 — Graphic Procédé mod Ministère du budget, des comptes publics et de la fonction publique
(Sag C-88/09)
2009/C 113/44
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Graphic Procédé
Sagsøgt: Ministère du budget, des comptes publics et de la fonction publique
Præjudicielt spørgsmål
Hvilke kriterier skal lægges til grund ved vurderingen af, om kopiering er en levering af goder eller en levering af tjenesteydelser [i den forstand, hvori udtrykkene er anvendt i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag] (1)?
(1) EFT L 145, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/23 |
Sag anlagt den 2. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-89/09)
2009/C 113/45
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G. Rozet og E. Traversa, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 43, idet den har begrænset antallet af selskabsandele, og dermed antallet af stemmerettigheder, som ikke-biologer må have i et selskab med begrænset ansvar, som driver laboratorier for biomedicinsk analyse, til højst en fjerdedel, idet den har forbudt ejerskab af kapitalandele i mere end to selskaber, der er stiftet for i fællesskab at drive et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse. |
|
— |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen anfører to klagepunkter til støtte for sit søgsmål vedrørende tilsidesættelse af EF-traktatens artikel 43.
Sagsøgerens første klagepunkt er, at ved at begrænse kapitalandelene, som ikke-professionelle må have i et selskab med begrænset ansvar, som driver laboratorier for biomedicinsk analyse, til højst 25 %, begrænser den nationale lovgivning etableringsfriheden, som er sikret ved traktaten. Formålet at beskytte folkesundheden, som sagsøgte har påberåbt som begrundelse, kan opnås ved mindre restriktive foranstaltninger end dem, som der her er tale om. Kommissionen gør i denne henseende gældende, at mens det synes berettiget at kræve, at biomedicinske analyser udføres af kompetent personale med en passende uddannelse, synes kravet om sådanne kvalifikationer alene for at kunne eje eller drive biomedicinske laboratorier til gengæld uforholdsmæssig i forhold til det tilsigtede formål.
Kommissionen kritiserer i sit andet klagepunkt det generelle forbud mod, at ikke-professionelle erhverver kapitalandele i mere end to selskaber, der er stiftet for i fællesskab at drive et eller flere laboratorier for biomedicinsk analyse. Formålet, som sagsøgte anfører, om at bevare beslutningskompetencen og sektorens professionelles finansielle uafhængighed samt nødvendigheden af at sikre en ligelig spredning af laboratorier udover hele det nationale område kan ikke begrunde nationale restriktive foranstaltninger.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/24 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wiesbaden (Tyskland) den 6. marts 2009 — Hartmut Eifert mod Land Hessen; adciteret: Bundesanstalt für Landwirtschaft une Ernährung
(Sag C-93/09)
2009/C 113/46
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Wiesbaden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hartmut Eifert
Sagsøgt: Land Hessen
Adciteret: Bundesanstalt für Landwirtschaft une Ernährung
Præjudicielle spørgsmål
|
1) |
Er artikel 42, stk. 1, nr. 8b, og artikel 44a i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1), der blev indsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1437/2007 af 26. november 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 322 af 7.12.2007, s. 1), ugyldige? |
|
2) |
Er Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 28)
|
Såfremt de i det første og andet spørgsmål omhandlede bestemmelser er gyldige:
|
3) |
Skal artikel 18, stk. 2, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) fortolkes således, at offentliggørelsen i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) først må finde sted, når den i denne artikel fastsatte fremgangsmåde, som erstatter anmeldelsen til tilsynsmyndigheden, er gennemført? |
|
4) |
Skal artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) fortolkes således, at offentliggørelsen i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) først må finde sted, når den forudgående kontrol, som den nationale ret foreskriver i dette tilfælde, er foretaget? |
|
5) |
Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende: Skal artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) fortolkes således, at der ikke foreligger en effektiv forudgående kontrol, hvis den er foretaget på grundlag af et register i henhold til artikel 18, stk. 2, andet led, i dette direktiv, som ikke omfatter en obligatorisk oplysning? |
|
6) |
Skal artikel 7 — og i denne henseende navnlig litra e) — i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31) fortolkes således, at den er til hinder for en praksis, hvor IP-adresserne på brugerne af en hjemmeside lagres uden disses udtrykkelige samtykke? |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/25 |
Sag anlagt den 6. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-94/09)
2009/C 113/47
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Afonso, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Den Franske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til momsdirektivets (1) artikel 96-98 og artikel 99, stk. 1, idet den ikke har anvendt en enhedsmomssats på al begravelsesvirksomhed samt levering af varer i forbindelse hermed. |
|
— |
Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med søgsmålet har Kommissionen gjort gældende, at den franske skattelovgivning ændrer momssystemets sammenhæng, for så vidt som den anvender to momssatser på de tjenesteydelser og varer, som en begravelsesvirksomhed leverer til den afdødes familie, mens dette i praksis udgør en enkelt sammensat transaktion, der skal pålægges en enhedsmomssats.
Sagsøgeren har særligt kritiseret sagsøgte for uden begrundelse at have adskilt ydelsen i form af transporten af liget ved hjælp af et køretøj, der er særligt indrettet hertil, for hvilken der anvendes en nedsat momssats, fra de andre aktiviteter, som foretages af begravelsesvirksomheder, såsom tilrådighedsstillelse af bærere til at flytte liget eller levering af en kiste, der pålægges den normale momssats. Efter fast retspraksis må en transaktion, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng. I realiteten anmoder det store flertal af familierne den erhvervsdrivende om at forestå bisættelsen, idet de i øvrigt anser de pågældende aktiviteter for at udgøre én ydelse.
Kommissionen har for øvrigt anfægtet sagsøgtes valg af at anvende varierende nedsatte satser på tjenesteydelser leveret af begravelsesvirksomheder. Momsdirektivets artikel 98, stk. 1, tillader nemlig ikke anvendelse af en nedsat sats på visse transportydelser og en normal sats på andre tjenesteydelser leveret af de pågældende virksomheder, hvorved niveauet for den faktiske sats nødvendigvis gøres lavere end den normale sats, der anvendes i Frankrig. Desuden varierer denne nedsatte sats fra transaktion til transaktion afhængig af den relative vægt i hvert enkelt tilfælde af de ydelser, der pålægges den nedsatte sats, hvilket også er forbudt ved direktivet.
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/25 |
Sag anlagt den 6. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland
(Sag C-95/09)
2009/C 113/48
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og A.A. Gilly, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Irland
Sagsøgerens påstande
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 19 og efter de øvrige nedennævnte bestemmelser i Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (1)
|
— |
idet medlemsstaten ikke fuldt ud og korrekt har kortlagt følsomme områder som forudsat i direktivets artikel 5, stk. 1 |
|
— |
idet medlemsstaten ikke fuldt ud og korrekt har opfyldt kravene i direktivets artikel 3, stk. 1, artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 5, stk. 4, og artikel 5, stk. 5, med hensyn til visse følsomme områder |
|
— |
idet medlemsstaten ikke senest den 31. december 1998 havde opnået det rensningsniveau, der er omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 2, og artikel 5, stk. 3, med hensyn til byspildevand, der tilledes kloaknet, før det udledes til følsomme områder, for så vidt angår alle udledninger fra byområder med over 10 000 PE |
|
— |
idet medlemsstaten for visse byområders vedkommende ikke har sikret, at det opsamlingssystem, der skal etableres efter direktivets artikel 3, stk. 1, opfylder kravene efter direktivets artikel 3, stk. 2 |
|
— |
idet medlemsstaten ikke har foretaget den første pligtmæssige revision som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 6, inden for den fastsatte frist, dvs. inden den 31. december 1997. |
|
— |
Det fastslås desuden, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktatens artikel 10, idet medlemsstaten ikke har afgivet de oplysninger, som Kommissionen udbad sig i skrivelse af 23. april 1999. |
|
— |
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen er af den opfattelse, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser efter direktivets artikel 3, 5 og 19 og efter EF-traktatens artikel 10 af følgende årsager:
For så vidt angår Boyne Estatuary har Kommissionen konkluderet, at Irland ikke fuldt ud og korrekt har kortlagt følsomme områder i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 1, da medlemsstaten ikke har fremsendt en formel kortlægning for dette område. Hvad angår andre områder, der ikke er blevet udpeget som følsomme, har Kommissionen accepteret, at Irland har foretaget en kortlægning som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1, men finder, at det formelle kortlægningsmateriale ikke er præcist nok med hensyn til afgrænsning af det pågældende følsomme område.
Hvad angår direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, indeholder irsk lovgivning en udsættelse af den gennemførelsesfrist, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, fra den 31. december 1998 til den 14. december 2001. Kommissionen fastholder, at direktivet ikke giver adgang til en sådan udsættelse. Kommissionen har ligeledes anført, at for 32 områder, som Irland efterfølgende udpegede som følsomme, opfyldte national lovgivning ikke den i direktivets artikel 5 fastsatte frist.
I relation til de områder, som Irland med urette ikke har udpeget som følsomme, har medlemsstaten ikke i praksis opfyldt forskrifterne i artikel 3, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 2, 3 og 4, for så vidt angår byområder med over 10 000 PE, samt forskrifterne i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, med hensyn til rensningsanlæg for byspildevand, der er omfattet af direktivets artikel 5, stk. 5.
Kommissionen har gjort gældende, at Irland har tilsidesat direktivets artikel 5, stk. 6, da medlemsstaten ikke foretog den første revision af kortlægningen af følsomme områder inden den 31. december 1997.
Kommissionen har endelig anført, at Irland har tilsidesat EF-traktatens artikel 10, da medlemsstaten ikke har fremlagt kortmateriale af præcis karakter, der viser udstrækningen af følsomme områder og relevante afstrømningsområder samt placeringen af byområder, der er omfattet af den frist, der udløb den 31. december 1998.
(1) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21.5.1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135, s. 40).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/26 |
Appel iværksat den 10. marts 2009 af Anheuser-Busch, Inc. til prøvelse af dom afsagt den 16. december 2008 af Retten i Første Instans (Første Afdeling) i de forenede sager T-225/06, T-255/06, T-257/06 og T-309/06, Budějovický Budvar, národní podnik mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Anheuser-Busch, Inc
(Sag C-96/09 P)
2009/C 113/49
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Anheuser-Busch, Inc. (ved Rechtsanwältin V. von Bomhard og Rechtsanwalt B. Goebel)
De andre parter i appelsagen: Budějovický Budvar, národní podnik og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Dom afsagt den 16. december 2008 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans i de forenede sager T-225/06, T-255/06, T-257/06 og T-309/06 — dog ikke hvad angår domskonklusionens punkt 1 — ophæves. |
|
— |
Der træffes endelig afgørelse i sagen ved at de påstande, der blev nedlagt i første instans, forkastes, subsidiært hjemvises sagen til Retten i Første Instans. |
|
— |
Sagsøgeren i første instans betaler sagens omkostninger. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort følgende anbringender gældende:
|
1. |
Retten i Første Instans begik en retlig fejl, da den i realiteten frakendte Harmoniseringskontoret kompetence til at afgøre, at Budvar ikke havde løftet bevisbyrden for sine rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4 (1), når der herskede alvorlig tvivl om gyldigheden af disse rettigheder (de påståede oprindelsesbetegnelser »BUD«). |
|
2. |
Retten i Første Instans fejlfortolkede det kvalitative og det kvantitative kriterium i fællesskabsrettens krav om i henhold til artikel 8, stk. 4, at være »erhvervsmæssigt anvendt«. Retten fastslog for det første, at dette krav skulle fortolkes som enhver erhvervsmæssig anvendelse, der finder sted uden for rent private forhold, idet den navnlig fastslog, at der ikke var krav om reelt at bruge den påståede rettighed i henhold til artikel 8, stk. 4, sådan som det ville være tilfældet med varemærker. I denne forbindelse tillod Retten, at leveringer »Free of charge« blev anset for »erhvervsmæssigt anvendt« samt brug i anden egenskab (varemærkebrug i stedet for oprindelsesbetegnelsesbrug). For det andet tillod den appellerede afgørelse med urette, at der blev taget hensyn til brug efter datoen for ansøgning om det varemærke, der var rejst indsigelse mod, og Retten tog dermed ikke hensyn til det forhold, at for at en ældre rettighed skal være egnet som indsigelsesgrund i henhold til artikel 8, skal alle betingelser for denne indsigelsesgrund være opfyldt på det tidspunkt, da den ansøgning, der rejses indsigelse imod, indgives. For det tredje fejlfortolkede Retten artikel 8, stk. 4, idet den under fravigelse af territorialitetsprincippet fastslog, at der kunne tages hensyn til brug, der havde fundet sted i andre lande end de lande, hvor den påståede rettighed i henhold til artikel 8, stk. 4, eksisterer. |
|
3. |
Retten i Første Instans fejlfortolkede også kravet om »ikke kun [at have] lokal betydning«. Retten mente i det væsentlige, at dette krav var opfyldt ved den omstændighed, at den påståede rettighed i henhold til artikel 8, stk. 4, havde sin oprindelse i et tredjeland og blev udvidet til to medlemsstater i Den Europæiske Union. Retten rejste ikke spørgsmålet, om der var tale om en rettighed, som ikke kun havde lokal betydning i de to faktiske medlemsstater, hvor rettigheden blev gjort gældende, og Retten åbnede dermed mulighed for at etablere rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, fra lande uden for Den Europæiske Union. |
|
4. |
Det andet appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, litra b), sammenholdt med artikel 74, stk. 1. Artikel 8, stk. 4, litra b), kræver, at den nationale ret giver Budvar ret til at forbyde anvendelsen af det varemærke, der er rejst indsigelse imod. Appelkammeret havde på grundlag af de beviser, parterne havde fremlagt, og under anvendelse af den faste regel om, at bevisbyrden i indsigelsessager for Harmoniseringskontoret påhviler indsigeren, afgjort, at Budvar ikke havde godtgjort, at selskabet i henhold til national ret i enten Frankrig eller Østrig var i stand til at forbyde brugen af varemærket »BUD«. I strid med artikel 74, stk. 1, og artikel 8, stk. 4, litra b), fastslog Retten imidlertid, at Harmoniseringskontoret ex officio og ud over de af parterne fremsatte anbringender skulle undersøge retstilstanden og den retlige udvikling til støtte for den påståede rettighed i henhold til artikel 8, stk. 4, i stedet for at forkaste indsigelsen, fordi Budvar ikke havde godtgjort sine påståede rettigheder. |
|
5. |
Sammenfattende har Retten i Første Instans i den appellerede dom fortolket artikel 8, stk. 4, på en måde, som er svær at forene med ordlyden af denne bestemmelse og umulig at forene med formålet med forordning nr. 40/94 om at skabe en velfungerende fælles EF-varemærkerettighed, med henblik på at fremme den interne handel i Fællesskabet. |
|
6. |
Hver af disse retskrænkelser fra Retten i Første Instans førte til annullationen af Andet Appelkammers afgørelser, og retskrænkelserne er derfor — hver for sig — grund til at ophæve den appellerede dom. |
(1) Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker, EFT 1994 L 11, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/27 |
Sag anlagt den 11. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Tjekkiske Republik
(Sag C-100/09)
2009/C 113/50
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved L. Jelínek, P. Dejmek, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Tjekkiske Republik
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Den Tjekkiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 24 i Kommissionens direktiv 2007/14/EF af 8. marts 2007 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom. |
|
— |
Den Tjekkiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktivet udløb den 8. marts 2008.
(1) EUT L 69, s. 27.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/28 |
Sag anlagt den 25. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Spanien
(Sag C-114/09)
2009/C 113/51
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Adsera Ribera og P. Dejmek, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF (1) af 6. september 2006 om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF (2) for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet eller under alle omstændigheder ikke underrettet Kommissionen herom. |
|
— |
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Fristen for gennemførelse af direktiv 2006/68/EF udløb den 15. april 2008.
(1) EUT L 264, s. 32.
(2) EFT L 26, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/28 |
Kendelse afsagt af formanden for Domstolens Store Afdeling den 2. februar 2009 — Brigitte Ruf, født Elsässer, og Gertrud Elsässer, født Sommer, mod Den Europæiske Centralbank (ECB), Coop Himmelblau Prix og Dreibholz & Partner ZT GmbH; procesdeltager: Frankfurt am Main (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landesgericht Frankfurt am Main — Tyskland)
(Sag C-408/07) (1)
2009/C 113/52
Processprog: tysk
Formanden for Store Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/28 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien
(Sag C-92/08) (1)
2009/C 113/53
Processprog: fransk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/28 |
Kendelse afsagt formanden for Domstolens Fjerde Afdeling den 21. januar 2009 — Asociación de Gestión de Derechos Intelectuales (AGEDI) og Asociación de Artistas Intérpretes o Ejecutantes — Sociedad de Gestión de España (AIE) mod Sogecable, SA og Canal Satélite Digital SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil de Madrid — Spanien)
(Sag C-98/08) (1)
2009/C 113/54
Processprog: spansk
Formanden for Fjerde Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/28 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 20. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-257/08) (1)
2009/C 113/55
Processprog: italiensk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/29 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 30. januar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Republikken Østrig
(Sag C-291/08) (1)
2009/C 113/56
Processprog: tysk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/29 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 6. marts 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Kongeriget Belgien
(Sag C-329/08) (1)
2009/C 113/57
Processprog: fransk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/29 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 19. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-332/08) (1)
2009/C 113/58
Processprog: fransk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/29 |
Kendelse afsagt af Domstolens præsident den 26. februar 2009 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Franske Republik
(Sag C-354/08) (1)
2009/C 113/59
Processprog: fransk
Domstolens præsident har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
Retten i Første Instans
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/30 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. april 2009 — Valero Jordana mod Kommissionen
(Sag T-385/04) (1)
(Personalesag - tjenestemænd - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - forfremmelse - tildeling af prioritetspoint)
2009/C 113/60
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Gregorio Valero Jordana (Bruxelles, Belgien) (ved avocats M. Merola og I van Schendel)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved V. Joris og C. Berardis-Kayser, derefter ved V. Joris og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat D. Waelbroeck)
Sagens genstand
Annullation:
|
— |
af den af generaldirektøren for Kommissionens Juridiske Tjeneste trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren et enkelt af Generaldirektoratets prioritetspoint i forfremmelsesåret 2003 som meddelt den 7. juli 2003 og stadfæstet ved ansættelsesmyndighedens afgørelse meddelt den 16. december 2003; |
|
— |
af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at tildele sagsøgeren i alt 20 points i forfremmelsesåret 2003 som meddelt den 16. december 2003, af den på grundlag af fortjenester udfærdigede liste over tjenestemænd i lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2003, som er offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 69-2003 af 13. november 2003, af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003, som er offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 73-2003 af 27. november 2003, og af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på de nævnte lister; |
|
— |
af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren yderligere prioritetspoints i forfremmelsesåret 2003, således som den fremgår af skrivelse af 22. februar 2007, og af afgørelse af 17. april 2007; |
med henblik på at opnå en erstatning på 5 000 EUR.
Konklusion
|
1) |
Kommissionens afgørelser om at fastsætte Gregorio Valero Jordanas samlede antal forfremmelsespoints til 20 points og at give afslag på at opføre ham på listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003, annulleres. |
|
2) |
I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. |
|
3) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/30 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 18. marts 2009 — Shanghai Excell M&E Enterprise og Shanghai Adeptech Precision mod Rådet
(Sag T-299/05) (1)
(Dumping - import af visse elektroniske vægte med oprindelse i Kina - status som virksomhed, der opererer på markedsøkonomiske vilkår - artikel 2, stk. 7, litra a) og c), artikel 2, stk. 10, og artikel 11, stk. 9, i forordning nr. (EF) nr. 384/96)
2009/C 113/61
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Shanghai Excell M&E Enterprise Co. Ltd (Shanghai, Kina) og Shanghai Adeptech Precision Co. Ltd (Huaxin, Kina) (ved solicitor R. MacLean og avocat E. Gybels)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, og avocat G. Berrisch)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved K. Talabér-Ritz og E. Righini, derefter ved H. van Vliet og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EF) nr. 692/2005 af 28. april 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 2605/2000 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse elektroniske vægte med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (EUT L 112, s. 1)
Konklusion
|
1) |
Rådet for Den Europæiske Union frifindes. |
|
2) |
Shanghai Excell M&E Enterprise Co. Ltd og Shanghai Adeptech Precision Co. Ltd bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger. |
|
3) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/31 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. marts 2009 — TF1 mod Kommissionen
(Sag T-354/05) (1)
(Statsstøtte - finansiering af France Télévisions ved licensmidler - løbende undersøgelse af eksisterende støtte - henstilling med forslag om passende foranstaltninger - medlemsstatens tilsagn accepteret af Kommissionen - beslutning hvorved støtte erklæres forenelig med fællesmarkedet - annullationssøgsmål - søgsmålsfrist - arten af den anfægtede retsakt - retlig interesse - formaliteten - ret til forsvar - begrundelsespligt - Altmark-dommen)
2009/C 113/62
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Télévision française 1 SA (TF1) (Boulogne-Billancourt, Frankrig) (ved avocats J.-P. Hordies og C. Smits)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Giolito, som befuldmægtiget)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og A.-L. Vendrolini, som befuldmægtigede) og France Télévisions SA (Paris, Frankrig) (ved avocats J.-P. Gunther og D. Tayar)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 1166 endelig udg. af 20. april 2005 om støtten til France Télévisions (sag nr.: E 10/2005 (ex C 60/1999) — Radio- og tv-licens, Frankrig)
Konklusion
|
1) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. |
|
2) |
Télévision française 1 SA (TF1) bærer sine egne omkostninger og betaler desuden Kommissionens og France Télévisions SAs omkostninger. |
|
3) |
Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/31 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 17. marts 2009 — Laytoncrest mod KHIM — Erico (TRENTON)
(Sag T-171/06) (1)
(EF-varemærker - indsigelsesprocedure - ansøgning om EF-ordmærket TRENTON - ældre EF-ordmærke LENTON - ret til kontradiktion - artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/94 og regel 54 i forordning (EF) nr. 2868/95 - ingen tilbagetagelse af varemærkeansøgningen - artikel 44, stk. 1, i forordning nr. 40/94 - pligt til at træffe afgørelse ved at støtte sig til de beviser, der er til rådighed - regel 20, stk. 3, og regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95)
2009/C 113/63
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Laytoncrest Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved avocats N. Dontas og P. Georgopoulou)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Erico International Corp. (Solon, Ohio, USA) (ved avocats M. Samer, O. Gillert og F. Schiwek)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 26. april 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 406/2004-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Erico International Corp. og Laytoncrest Ltd
Konklusion
|
1) |
Afgørelsen truffet den 26. april 2006 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 406/2004-2) annulleres. |
|
2) |
Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler Laytoncrest Ltd’s omkostninger. |
|
3) |
Erico International Corp. bærer sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/32 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 24. marts 2009 — Moreira da Fonseca mod KHIM — General Óptica (GENERAL OPTICA)
(Forenede sager T-318/06 — T-321/06) (1)
(EF-varemærker - ugyldighedssag - EF-figurmærkerne GENERAL OPTICA i forskellige farver - ældre firmanavn Generalóptica - relativ registreringshindring - det ældre tegns lokale betydning - artikel 8, stk. 4, og artikel 52, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 40/94)
2009/C 113/64
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Alberto Jorge Moreira da Fonseca Lda (Santo Tirso, Portugal) (ved avocats M. Oehen Mendes og D. Jeffries)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Novais Gonçalves, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: General Óptica, SA (Barcelona, Spanien) (ved avocats M. Curell Aguilà og X. Fàbrega Sabaté)
Sagens genstand
Fire søgsmål med påstande om annullation af afgørelser truffet den 8. august 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 944/2005-1, R 945/2005-1, R 946/2005-1 og R 947/2005-1) vedrørende fire ugyldighedssager mellem Alberto Jorge Moreira da Fonseca, Lda og General Óptica, SA.
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
Alberto Jorge Moreira da Fonseca Lda betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/32 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — Alcoa Trasformazioni mod Kommissionen
(Sag T-332/06) (1)
(Statsstøtte - elektricitet - præferencepris - beslutning om at indlede en procedure efter artikel 88, stk. 2, EF - formaliteten - begrebet statsstøtte - ny eller eksisterende støtte - fordel - begrundelse - berettiget forventning - retssikkerhed)
2009/C 113/65
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Alcoa Trasformazioni Srl (Portoscuso, Italien) (ved avocats M. Siragusa, T. Müller-Ibold, F. Salerno og T. Graf)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved N. Khan, E. Righini og C. Urraca Caviedes, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/C 214/03, meddelt Den Italienske Republik ved skrivelse af 19. juli 2006, om at indlede proceduren efter artikel 88, stk. 2, EF vedrørende statsstøtte K 36/06 (ex NN 38/06) — præferencepriser for elektricitet for energiintensive virksomheder i Italien for så vidt som denne beslutning vedrører priserne for levering af elektricitet til de to vigtigste aluminiumsfabrikker tilhørende Alcoa Trasformazioni.
Konklusion
|
1) |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. |
|
2) |
Alcoa Trasformazioni Srl bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/33 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 31. marts 2009 — ArcelorMittal Luxembourg m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-405/06) (1)
(Konkurrence - karteller - det fælles marked for stålbjælker - beslutning om konstatering af en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 - Kommissionens kompetence - ansvar for ulovlig adfærd - forældelse - ret til forsvar)
2009/C 113/66
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ArcelorMittal Luxembourg SA, tidligere Arcelor Luxembourg SA (Luxembourg, Luxembourg), ArcelorMittal Belval & Differdange SA, tidligere Arcelor Profil Luxembourg SA (Esch-sur-Alzette, Luxembourg), og ArcelorMittal International SA, tidligere Arcelor International SA (Luxembourg) (ved avocat A. Vandencasteele)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved X. Lewis og F. Arbault, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 5342 endelig udg. af 8. november 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 65 [KS] vedrørende aftaler og samordnet praksis, der omfatter europæiske producenter af stålbjælker (sag COMP/F/38.907 — Stålbjælker).
Konklusion
|
1) |
Kommissionens beslutning K(2006) 5342 endelig udg. af 8. november 2006 vedrørende en procedure i henhold til artikel 65 [KS] vedrørende aftaler og samordnet praksis, der omfatter europæiske producenter af stålbjælker (sag COMP/F/38.907 — Stålbjælker), annulleres for så vidt som den vedrører ArcelorMittal Belval & Differdange SA og ArcelorMittal International SA. |
|
2) |
I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. |
|
3) |
For så vidt som den foreliggende sag angår tvisten mellem Kommissionen og ArcelorMittal Belval & Differdange og ArcelorMittal International, bærer Kommissionen sine egne omkostninger og betaler ArcelorMittal Belval & Differdange og ArcelorMittal International’s omkostninger. |
|
4) |
For så vidt som den foreliggende sag angår tvisten mellem Kommissionen og ArcelorMittal Luxembourg SA, bærer ArcelorMittal Luxembourg SA sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/33 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — L’Oréal mod KHIM — Spa Monopole (SPALINE)
(Sag T-21/07) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket SPALINE - ældre nationalt ordmærke SPA - relativ registreringshindring - skade på renommé - utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes renommé - manglende rimelig grund for brug af det ansøgte varemærke - artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94)
2009/C 113/67
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: L’Oréal SA (Paris, Frankrig) (ved avocat E. Baud)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved avocats E. Cornu, L. De Brouwer, D. Moreau og E. De Gryse)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 18. oktober 2006 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 415/2005-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV og L’Oréal SA
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
L’Oréal SA betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/33 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — L’Oréal mod KHIM — Spa Monopole (SPA THERAPY)
(Sag T-109/07) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket SPA THERAPY - ældre nationalt ordmærke SPA - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94)
2009/C 113/68
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: L’Oréal SA (Paris, Frankrig) (ved avocat E. Baud)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV (Spa, Belgien) (ved avocats E. Cornu, L. De Brouwer og D. Moreau)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 24. januar 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 468/2005-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Spa Monopole, compagnie fermière de Spa SA/NV og L’Oréal SA
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
L’Oréal SA betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/34 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — Anheuser-Busch mod KHIM — Budějovický Budvar (BUDWEISER)
(Sag T-191/07) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-ordmærket BUDWEISER - det ældre internationale ordmærke BUDWEISER og de ældre internationale figurmærker Budweiser Budvar - relative registreringshindringer - artikel 8, stk. 1, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 40/94 - reel brug af det ældre varemærke - artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning nr. 40/94 - tilsidesættelse af retten til kontradiktion - begrundelse - artikel 73 i forordning nr. 40/94 - for sen fremlæggelse af dokumenter - skønsbeføjelse i medfør af artikel 74, stk. 2, i forordning nr. 40/94)
2009/C 113/69
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Anheuser-Busch, Inc. (Saint Louis, Missouri, De Forenede Stater) (ved avocats V. von Bomhard og A. Renck)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Budějovický Budvar, národní podnik (České Budějovice, Den Tjekkiske Republik) (ved avocat K. Čermák)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 20. marts 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 299/2006-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Budějovický Budvar, národní podnik og Anheuser-Busch, Inc.
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
Anheuser-Busch Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler desuden Harmoniseringskontorets og Budějovický Budvar, národní podniks omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/34 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — allsafe Jungfalk mod KHIM (ALLSAFE)
(Sag T-343/07) (1)
(EF-varemærker - ansøgning om EF-ordmærket ALLSAFE - absolutte registreringshindringer - manglende fornødent særpræg - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94)
2009/C 113/70
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: allsafe Jungfalk GmbH & Co. KG (Engen, Tyskland) (ved avocats P. Mes, J. Bühling, C. Graf von der Groeben, G. Rother, A. Verhauwen, J. Künzel, D. Jestaedt og M. Bergermann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 11. juli 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 454/2006-4) vedrørende registreringen af ordmærket ALLSAFE som EF-varemærke
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
allsafe Jungfalk GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/35 |
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 25. marts 2009 — Kaul mod KHIM — Bayer (ARCOL)
(Sag T-402/07) (1)
(EF-varemærker - indsigelsessag - anmodning om ARCOL som EF-ordmærke - det ældre EF-ordmærke CAPOL - Harmoniseringskontorets opfyldelse af en dom om annullation af en appelkammerafgørelse - relativ registreringshindring - ingen risiko for forveksling - ret til forsvar - artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 61, stk. 2, artikel 63, stk. 6, artikel 73, andet punktum, og artikel 74, stk. 2, i forordning (EF) nr. 40/94)
2009/C 113/71
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kaul GmbH (Elmshorn, Tyskland) (ved avocats G. Würtenberger og R. Kunze)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design): Bayer AG (Leverkusen, Tyskland)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 1. august 2007 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 782/2000-2) vedrørende en indsigelsessag mellem Kaul GmbH og Bayer AG
Konklusion
|
1) |
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes. |
|
2) |
Kaul GmbH betaler sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/35 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. marts 2009 — Telecom Italia Media mod Kommissionen
(Sag T-96/07) (1)
(Statsstøtte - tilskud til anskaffelse af digitaldekodere - telekommunikation - beslutning fra Kommissionen, der erklærer en støtte uforenelig med fællesmarkedet - en medlemsstats vedtagelse under en verserende sag af en afgørelse om ikke at tilbagesøge støtte fra den virksomhed, som har anfægtet Kommissionens beslutning inden for rammerne af et annullationssøgsmål - bortfald af søgsmålskompetence - ufornødent at træffe afgørelse)
2009/C 113/72
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Telecom Italia Media (TI Media) SpA (Rom, Italien) (ved avocats F. Bassan og S. Venturini)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved E. Righini, G. Conte og B. Martenczuk, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Sky Italia Srl (Rom, Italien) (ved avocats F. González Díaz og D. Gerard)
Sagens genstand
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2007/374/EF af 24. januar 2007 om statsstøtte C 52/2005 (ex NN 88/2005 og ex CP 101/2004), tildelt af Den Italienske Republik i form af tilskud til anskaffelsen af digitaldekodere (EUT L 147, s. 1).
Konklusion
|
1) |
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen |
|
2) |
Hver part bærer sine egne omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/35 |
Sag anlagt den 11. februar 2009 — Tyskland mod Kommissionen
(Sag T-59/09)
2009/C 113/73
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma og B. Klein, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Kommissions afgørelse af 5. december 2008 (SG.E.3/RG/mbp D(2008) 10067) om — imod forbundsregeringens indsigelse i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1049/2001 — at give private ansøgere aktindsigt i dokumenter hidrørende fra de tyske myndigheder i traktatbrudssag nr. 2005/4569. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Forbundsrepublikken Tyskland anfægter Kommissionens afgørelse af 5. december 2008 om — imod forbundsregeringens indsigelse i henhold til artikel 2, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 (1) — at give private tredjemænd aktindsigt i dokumenter hidrørende fra de tyske myndigheder i en traktatbrudssag.
Som begrundelse for søgsmålet gør Forbundsrepublikken Tyskland gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt med princippet om et loyalt samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til artikel 10 EF.
Artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 giver medlemsstaterne mulighed for at betinge videregivelse af dokumenter fra deres myndigheder, som befinder sig i fællesskabsorganernes besiddelse, af deres samtykke. Kommissionen har ikke ret til at foretage en omfattende egen efterprøvelse af grundene til afslaget på aktindsigt i henhold til artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001. Domstolens praksis i sagen Sverige mod Kommissionen m.fl., sag C-64/05 P (2), har udtømmende fastsat kriterier, hvorefter det berørte fællesskabsorgan kan se bort fra en sådan indsigelse og foretage sin egen bedømmelse af, om der foreligger nægtelsesgrunde i henhold til artikel 4, stk. 1-3 i forordning nr. 1049/2001: indsigelsen skal enten »ikke have nogen form for begrundelse« eller »ikke vedrøre« nægtelsesgrundene.
Heraf følger, sammenholdt med princippet om et loyalt samarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne i henhold til artikel 10 EF, at bedømmelsen af, om der foreligger nægtelsesgrunde i henhold til artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001, som regel tilkommer medlemsstaterne. Kommissionen kan kun undtagelsesvis sætte sig ud over afslaget på at give samtykke, hvis medlemsstatens begrundelse ikke på tilstrækkelig måde opfylder disse kriterier. En sammenligning med artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1049/2001 påbyder også dette. Ved begge kriterier fra retspraksis er der tale om væsentlige formkrav, der indholdsmæssigt skal orientere sig mod begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF. Det er Fællesskabets retsinstanser og ikke Kommissionen, der har kompetence med hensyn til kontrollen af lovligheden af, om afslaget på aktindsigt opfylder artikel 4, stk. 1-3, i forordning nr. 1049/2001.
Subsidiært har Forbundsrepublikken Tyskland anført, at selv hvis Retten skulle fortolke retspraksis i sag C-64/05 P således, at en indsigelse fra en medlemsstat i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning nr. 1049/2001 kun er bindende for fællesskabsorganet, hvis den er forenelig med denne forordnings artikel 4, stk. 1-3, så vil Kommissionen højest være beføjet til at foretage en evidenskontrol af den begrundelse, som medlemsstaten har anført. Begrundelsen for Tysklands indsigelse kan dog på ingen måde anses for at være åbenbart fejlagtig.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
(2) Domstolens dom af 18.12.2007, sag C-64/05 P, Sverige mod Kommissionen, Sml. I, s. 113839.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/36 |
Sag anlagt den 20. februar 2009 — Química Atlântica mod Kommissionen
(Sag T-71/09)
2009/C 113/74
Processprog: portugisisk
Parter
Sagsøger: Química Atlântica, Lda (Lissabon, Portugal) (ved advogado J. Teixeira Alves)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Kommissionen var forpligtet til at træffe foranstaltninger til harmonisering af kriterierne for tariferingen af og opkrævningen af told for dicalciumfosfat indført fra Tunesien. |
|
— |
Det fastslås, at Kommissionens udeladelse medfører væsentlige forskelle i toldopkrævningen for varer, der angives i Portugal, sammenlignet med varer, der angives i medlemsstater, der på grund af deres geografiske nærhed konkurrerer med de erhvervsdrivende, der angiver disse varer i Portugal. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at vedtage foranstaltninger til harmonisering af toldtariferingen af dicalciumfosfat. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at tage hensyn til, at fosfat er et uorganisk produkt, der opnås ved at tilsætte en syre til mineraler, hvorfor tariferingen af produktets indledningsvis er udelukket fra de første 24 kapitler i den fælles toldtarif. |
|
— |
Kommissionen tilpligtes at træffe foranstaltninger til sikring af, at den tarifering, de forskellige medlemsstater foretager, er harmoniseret og i overensstemmelse med passende fortolkningskriterier. |
|
— |
Sagsøgeren indrømmes ret til tilbagebetaling af den told, selskabet er blevet opkrævet ud over, hvad der følger af anvendelsen af satsen for pos. 2835 52 90. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger og de nødvendige udgifter, som sagsøgeren har afholdt, bl.a. udgifter til advokatens rejse, ophold og vederlag. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren forhandler dicalciumfosfat indført fra Tunesien, som sagsøgeren indtil 1994 angav i tolden som calciumhydrogenorthofosfat (dicalciumfosfat) i KN-pos. 2835 52 90. De portugisiske toldmyndigheder krævede, at dicalciumfosfatet blev angivet i KN-pos. 2309 90 98 som en tilberedning af den art, der anvendes som dyrefoder — andre varer, hvoraf der opkræves told med en høj sats. Herved tariferes den samme vare i Frankrig, Det Forenede Kongerige og Spanien, der aftager næsten alt det dicalciumfosfat, der fra Tunesien eksporteres til EU, i pos. 2835 52 90 til en nulsats.
Sagsøgeren opfordrede Kommissionen til at vedtage foranstaltninger til harmonisering af toldtariferingen af dicalciumfosfat, men Kommissionen handlede ikke. Kommissionen har udskudt at træffe afgørelse om harmonisering af dicalciumfosfat siden 2005. Kommissionen foretog i december 2008 en udtrykkelig handling med negativt indhold bestående dels i at erklære, at tariferingen af dicalciumfosfat i toldpos. 2309 er sikker og ensartet i de forskellige medlemsstater, dels i den heraf følgende afvisning af at træffe foranstaltninger til at ensrette tariferingen. Kommissionen er i besiddelse af oprindelige dokumenter, der beviser, at dicalciumfosfat indført fra Tunesien, der er den største leverandør til Fællesskabet, i Frankrig og Spanien tariferes i toldpos. 2835 25 90, og har mulighed for at få kendskab til, at denne tarifering som minimum også foretages i Det Forenede Kongerige. Den blotte bekræftelse af, at der ikke er problemer med tariferingen af dicalciumfosfat i de andre medlemsstater er en sandhed med modifikationer, fordi det ikke fremgår, at der i disse medlemsstater ikke indføres dicalciumfosfat fra Tunesien. Det påhvilede Kommissionen at undersøge, om dicalciumfosfatet fra Tunesien havde en lignende sammensætning som de surrogater, der indføres fra andre oprindelsessteder, hvilket ikke blev gjort, skønt Kommissionen havde kendskab til, at der var udstedt en bindende tariferingsoplysning i Frankrig. Kommissionens besvarelse af sagsøgerens klager legitimerer forskellige og dermed nødvendigvis urigtige toldtariferinger, bygger på urigtige forudsætninger og indeholder i sidste ende ingen foranstaltning til harmonisering af tariferingskriterierne, idet den tidligere usikre situation opretholdes.
De portugisiske domstole har bekræftet de portugisiske toldmyndigheders afgørelser uden at forelægge en anmodning om præjudiciel afgørelse for De Europæiske Fællesskabers Domstol, således som de var forpligtet til. I de medlemsstater, der indfører dicalciumfosfat fra Tunesien, angives varen almindeligvis i toldpos. 2835 52 90. Denne forskellighed i toldtariferingen, der afspejles i toldopkrævningen, afholdt sagsøgeren fra det spanske marked, hvor dicalciumfosfat var afgiftsfritaget på grund af tariferingen i toldpos. 2835 52 90.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/37 |
Sag anlagt den 20. februar 2009 — Frankrig mod Kommissionen
(Sag T-79/09)
2009/C 113/75
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og A.-L. Vendroloni, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den anfægtede beslutning annulleres. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 7846 endelig udg. af 10. december 2008, hvorved Kommissionen fandt, at de frivillige bidrag, der blev gjort obligatoriske, og opkrævet af tværfaglige organisationer hos medlemmerne af de erhverv, som de repræsenterer, til finansiering af de foranstaltninger, som disse organisationer kan gennemføre, var en foranstaltning, der udgør en statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren vedrørende realiteten gjort et anbringende gældende om:
|
— |
Tilsidesættelse af begrebet statsstøtte i henhold til artikel 87, stk. 1, EF, i det omfang hvor Kommissionen — i modsætning til det af den franske regering hævdede — burde have anset disse obligatoriske, frivillige bidrag, for at udgøre skattelignende afgifter, dvs. statsmidler, hvorimod:
|
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/38 |
Sag anlagt den 19. februar 2009 — Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen
(Sag T-86/09)
2009/C 113/76
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved lawyers N. Korogiannakis og P. Katsimani)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens beslutning om ikke at antage sagsøgerens bud, indgivet som svar på den åbne udbudsprocedure MARE/2008/01 om »Levering af edb-tjenesteydelser og hermed forbundne leverancer, herunder vedligeholdelse og udvikling af GD MARE informationssystemer« (1), meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 12. december 2008 og alle forbundne beslutninger, herunder beslutningen om at tildele kontrakten til den valgte bydende, annulleres. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale 2 520 000 EUR til sagsøgeren i erstatning for de tab, som sagsøgeren har lidt som følge af den omhandlede udbudsprocedure. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagsøgerens retsomkostninger og udgifter i forbindelse med dette søgsmål, også hvis sagsøgeren ikke får medhold. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
I den foreliggende sag har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning om ikke at vælge sagsøgerens bud som svar på den åbne udbudsprocedure MARE/2008/01 om »Levering af edb-tjenesteydelser og hermed forbundne leverancer, herunder vedligeholdelse og udvikling af GD MARE informationssystemer«, og at tildele kontrakten til den valgte bydende. Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om erstatning for påståede tab som følge af udbudsproceduren.
Sagsøgeren har gjort fire anbringender gældende til støtte for søgsmålet.
For det første har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har krænket ligebehandlingsprincippet, idet den har tilsidesat udelukkelseskriterierne i finansforordningens artikel 93, stk. 1, og artikel 94 (2) med hensyn til en af deltagerne i det valgte konsortium, og den foretog en forskelsbehandling af sagsøgeren ved ikke at foreslå at lade den få aktindsigt i al tilgængelig teknisk dokumentation og den kildekode, som alene den nuværende kontrahent var i besiddelse af. Sagsøgeren har yderligere anført, at udvekslingsforholdet for anvendelsen af tildelingskriteriet »hvilket bud der er det mest økonomisk fordelagtige« stort set ophævede virkningen af påvirkningen af prisen i strid med bestemmelserne i finansforordningen. Desuden har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen baserede vurderingen af sit bud på andre kriterier end dem, som er opstillet i udbudsbetingelserne, hvilket således udgør en tilsidesættelse af kravet om gennemsigtighed.
For det andet har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte ikke har begrundet sin beslutning tilstrækkeligt, især hvad angår kvalitetskriterierne 2 og 3, i strid med princippet om gennemsigtighed.
For det tredje rejser sagsøgeren tvivl med hensyn til den omstændighed, at medlemmerne af bedømmelsesudvalget handlede, selv om de var i interessekonflikt, og derfor tilsidesatte en procedureforpligtelse.
For det fjerde hævder sagsøgeren, at Kommissionen foretog forskellige åbenbare urigtige skøn og begik en fejl ved udøvelsen af sit skøn.
(1) EUT 2008/S 115-152936.
(2) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25.6.2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (EFT L 248, s. 1).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/38 |
Sag anlagt den 25. februar 2009 — Gråhundbus v/Jørgen Andersen mod Kommissionen
(Sag T-87/09)
2009/C 113/77
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Gråhundbus v/Jørgen Andersen (Ballerup, Danmark) (ved lawyers M. Nissen, J. Rivas de Andrés og J. Gutiérrez Gisbert)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Kommissionens endelige beslutning vedrørende København-Ystad-ruten, som anført i stk. 75, 76 og 145 i Kommissionens beslutning af 10. september 2008 vedrørende statsstøtte i sag C 41/08 (NN 35/08) — Danske Statsbaner |
|
— |
Subsidiært, annullation af Kommissionens beslutning af 10. september 2008 vedrørende statsstøtte i sag C 41/08 (NN 35/08) — Danske Statsbaner |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 10. september 2008 om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, i forbindelse med den statsstøtte, der er blevet ydet af Danmark til Danske Statsbaner (»DSB«) for passagertransport med jernbane mellem København og Ystad gennem kontrakter om offentlig tjeneste, som det danske trafikministerium og den statsejede virksomhed DSB har indgået (sag C 41/08 (NN 35/08) — Danske Statsbaner). Interesserede parter blev opfordret til at fremkomme med deres bemærkninger (1).
Sagsøgeren udfører passagertransport med bus på København-Ystad-ruten.
Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet gjort tre anbringender gældende.
Sagsøgeren har for det første gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den fastslog, at den danske regering ikke gjorde sig skyldig i et åbenbart urigtigt skøn ved vurderingen af, at København-Ystad-ruten udgjorde en offentlig tjeneste eller en tjeneste af almindelig økonomisk interesse.
Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl, da den på baggrund af de oplysninger, den havde til rådighed, ikke rejste tvivl om den omstændighed, at København-Ystad-ruten blev kvalificeret som en tjeneste af almindelig økonomisk interesse eller en offentlig tjeneste. Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke burde have godtaget den danske regerings argumenter uden yderligere drøftelse eller undersøgelse.
Sagsøgeren har for det tredje anført, at Kommissionen ikke fremkom med en passende begrundelse for beslutningen, hvorved den tilsidesatte sine forpligtelser i henhold til artikel 253 EF, eftersom Kommissionens begrundelse blot bestod i at gentage den danske regerings argumenter.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/39 |
Sag anlagt den 2. marts 2009 — Strategi Group mod KHIM — Reed Business Information (STRATEGI)
(Sag T-92/09)
2009/C 113/78
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Strategi Group Ltd (Manchester, Det Forenede Kongerige) (ved barrister N. Saunders)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Reed Business Information (Issy-Les-Moulineaux, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 18. december 2008 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1581/2007-2) annulleres, og sagen hjemvises til Harmoniseringskontoret til videre behandling af ansøgningen. |
|
— |
Harmoniseringskontoret (og eventuelle intervenienter) tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsomkostningerne for appelkammeret |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Strategi Group
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »STRATEGI« for tjenesteydelser i klasse 35
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Reed Business Information
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Fransk varemærkeregistrering nr. 1 240 001 af ordmærket »Stratégies« for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 16, 28, 35, 41 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleres
Søgsmålsgrunde: Der foreligger en tilsidesættelse af artikel 43 i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret begik en fejl ved navnlig at fastslå, at under omstændigheder som de i sagen foreliggende kan brug af et varemærke som titel på et tidsskrift udgøre brug af varemærket for tjenesteydelser, der udbydes i det pågældende tidsskrift, og da det undlod at fastlægge de korrekte krav til den dokumentation, der er nødvendig for at bevise rigtig brug under sådanne omstændigheder og/eller undlod at tage fornødent hensyn til den dokumentation, der var fremlagt på grundlag af de korrekte principper. Der foreligger desuden, eller subsidiært, en tilsidesættelse af regel 22 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (1), da appelkammeret ikke anvendte bestemmelserne i den nævnte regel korrekt på sagens faktiske omstændigheder, idet det undlod at give retningslinjer vedrørende den dokumentation, der var nødvendig for at bevise brug og/eller fejlagtigt lagde til grund, at den dokumentation, som indsigeren fremlagde, ikke var egnet til at godtgøre, at varemærket blev brugt for de pågældende tjenesteydelser.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995 L 303, s. 1).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/39 |
Sag anlagt den 11. marts 2009 — von Oppeln-Bronikowski og von Oppeln-Bronikowski mod KHIM — Pomodoro Clothing (promodoro)
(Sag T-103/09)
2009/C 113/79
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøgere: Anna Elisabeth Richarda von Oppeln-Bronikowski og Baron Zebulon Baptiste von Oppeln-Bronikowski (Düsseldorf, Tyskland) (ved lawyer V. Knies)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Pomodoro Clothing Company Ltd. (London, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgernes påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 7. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 325/2008-1) annulleres. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Anna Elisabeth Richarda von Oppeln-Bronikowski og Baron Zebulon Baptiste von Oppeln-Bronikowski
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »promodoro« for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 28 og 35 — ansøgning nr. 3 587 557
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Pomodoro Clothing Company Ltd
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Varemærkeregistrering i Det Forenede Kongerige af ordmærket »POMODORO« for varer i klasse 25.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Delvist afslag på ansøgningen.
Appelkammerets afgørelse: Afslag påklagen.
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af regel 22 i Kommissionens forordning nr. 2868/95 (1), idet appelkammeret med urette tog hensyn til beviser for brug, der var fremlagt efter fristens udløb af den anden part i sagen for appelkammeret, tilsidesættelse af artikel 43, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret ikke konkluderede, at beviserne fremlagt af den anden part i sagen for appelkammeret inden for fristen ikke udgjorde tilstrækkeligt bevis for brugen af det i indsigelsessagen nævnte varemærke, tilsidesættelse af artikel 8, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret med urette fandt, at der var risiko for forveksling mellem de pågældende varemærker.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/40 |
Sag anlagt den 13. marts 2009 — adp Gauselmann mod KHIM — Maclean (Archer Maclean’s Mercury)
(Sag T-106/09)
2009/C 113/80
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: adp Gauselmann GmbH (Espelkamp, Tyskland) (ved lawyer P. Koch Moreno)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Archer Maclean (Banbury, Det Forenede Kongerige)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at afgørelse truffet den 12. januar 2009 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1266/2007-1) er i strid med Rådets forordning nr. 40/94. |
|
— |
Det fastslås, at EF-varemærkeansøgning nr. 4 290 227 for varer i klasse 9 og 28 falder ind under forbuddet i artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94. |
|
— |
Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Archer Maclean
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket »Archer Maclean’s Mercury« for varer i klasse 9, 16 og 28 — ansøgning nr. 4 290 227
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: adp Gauselmann
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af ordmærket »Merkur« for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 9, 28, 35, 37, 41 og 42
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen ikke taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret fejlagtigt fastslog, at der ikke var nogen visuel, fonetisk eller begrebsmæssig lighed mellem de omhandlede varemærker, samt at der ikke var tale om varer af samme art i klasse 9 og 28, og derfor ingen risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/40 |
Sag anlagt den 12. marts 2009 — Det Forenede Kongerige mod Kommissionen
(Sag T-107/09)
2009/C 113/81
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved V. Jackson, som befuldmægtiget, og barrister T. Eicke)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens beslutning 2008/960/EF af 8. december 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) (1), annulleres, dels navnlig for så vidt som den bevirker, at der anvendes en korrektion på frugt- og grøntordningen mod Det Forenede Kongerige for påståede svagheder i kontrolordningen for anerkendelsen af producentorganisationer oprettet før 2002 (ingen tekniske midler). |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Med dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 2008/960/EF af 8. december 2008 om udelukkelse fra EF-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL) og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), på grund af Kommissionens urigtige fortolkning og anvendelse af artikel 11, stk. 2, litra d), i Rådets forordning nr. 2200/96 (2), idet den antog, at Det Forenede Kongeriges regering ikke havde overholdt de i denne bestemmelse fastsatte betingelser for at anerkende frugt- og grøntsagsproducentorganisationer.
Sagsøgeren har anført, at Kommissionens indskrænkende fortolkning af artikel 11, stk. 2, litra d), i Rådets forordning nr. 2200/96, der ligger til grund for de relevante forhold i den anfægtede beslutning, strider imod såvel formuleringen og genstanden for og formålet med denne bestemmelse.
(1) Anmeldt under dokumentnummer K (2008) 7820, EUT 2008 L 340, s. 99.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28.10.1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, EFT 1996 L 297, s. 1.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/41 |
Sag anlagt den 17. marts 2009 — Rintisch mod KHIM — Valfeuri Pates Alimentaires (PROTIVITAL)
(Sag T-109/09)
2009/C 113/82
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Bernhard Rintisch (Bottrop, Tyskland) (lawyer A. Dreyer)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Valfeuri Pates Alimentaires SA (Wittenheim, Frankrig)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 21. januar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1660/2007-4) annulleres. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Valfeuri Pates Alimentaires SA
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »PROTIVITAL« for varer i klasse 5, 29 og 30 — ansøgning nr. 4 843 331
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Bernhard Rintisch
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den tyske varemærkeregistrering af ordmærket »PROTI« for varer i klasse 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af figurmærket »PROTIPOWER« for varer i klasse 5, 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af ordmærket »PROTIPLUS« for varer i klasse 5, 29 og 32, den tyske varemærkeregistrering af ordmærket »PROTITOP« for varer i klasse 5, 29, 30 og 32, EF-varemærkeregistrering af ordmærket »PROTI« for varer i klasse 5 og 29
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret undlod at vurdere indsigelsens berettigelse i realiteten, tilsidesættelse af artikel 74, stk. 2, i Rådets forordning nr. 40/94, idet appelkammeret undlod at foretage et skøn eller i det mindste undlod at angive begrundelsen for hvordan det foretog et skøn, magtmisbrug idet appelkammeret begik en fejl ved ikke at tage hensyn til dokumenter og beviser fremlagt af sagsøgeren.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/41 |
Sag anlagt den 19. marts 2009 — Icebreaker mod KHIM — Gilmar (ICEBREAKER)
(Sag T-112/09)
2009/C 113/83
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Icebreaker Ltd (Wellington, New Zealand) (ved lawyer L. Prehn)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Gilmar SpA (San Giovanni in Marignano (Rimini), Italien)
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelse truffet den 15. januar 2009 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1536/2007-4) omstødes, og registreringen af det omhandlede EF-varemærke for varer i klasse 25 godkendes. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Icebreaker Ltd
Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »ICEBREAKER« for varer i klasse 9, 24 og 25 — ansøgning nr. 3 205 523
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Gilmar SpA
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Italiensk varemærkeregistrering af ordmærket »ICEBERG« for varer i klasse 25; international varemærkeregistrering af ordmærket »ICEBERG« for varer i klasse 25; spansk varemærkeregistrering af ordmærket »ICEBERG« for varer i klasse 25; italiensk varemærkeregistrering af ordmærket »ICE« for varer i klasse 25; international varemærkeregistrering af ordmærket »ICE« for varer i klasse 25.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen tages delvis til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94, da appelkammeret med urette konkluderede, at der var risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/42 |
Sag anlagt den 24. marts 2009 — Electrolux mod Kommissionen
(Sag T-115/09)
2009/C 113/84
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: AB Electrolux (Stockholm, Sverige) (ved lawyers F. Wijckmans og H. Burez)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den anfægtede beslutning annulleres i sin helhed, da en eller flere af de (kumulative) betingelser i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder ikke er opfyldt, eller da Kommissionen under alle omstændigheder har undladt i fornødent omfang at sikre sig, at hver enkelt af disse betingelser er opfyldt. |
|
— |
Subsidiært, annulleres beslutningen i sin helhed under henvisning til manglende overholdelse af begrundelsespligten i artikel 253 EF. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning C(2008) 5995 endelig udg. af 21. oktober 2008, der erklærer den omstruktureringsstøtte, som de franske myndigheder vil udbetale til selskabet FagorBrandt, for forenelig med fællesmarkedet, hvis en række betingelser overholdes [C 44/2007 (ex N 460/2007)]. Sagsøgeren er konkurrent til støttemodtageren og har deltaget i den undersøgelsesprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede beslutning.
Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede beslutning tilsidesætter artikel 87, stk, 3, litra c), EF og Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (1). Efter sagsøgerens opfattelse er beslutningens konklusion ukorrekt i retlig henseende, da en eller flere af de kumulative betingelser i de ovennævnte rammebestemmelser ikke er opfyldt, eller da Kommissionen under alle omstændigheder har undladt i fornødent omfang at sikre sig, at hver enkelt af disse betingelser er opfyldt. Sagsøgeren har navnlig gjort gældende, at Kommissionen ikke har overholdt:
|
— |
betingelsen om engangsstøtte |
|
— |
betingelsen om, at omstruktureringsstøtten ikke må tjene til at holde virksomheder kunstigt i live |
|
— |
betingelserne om bedømmelsen af tidligere ulovlig støtte |
|
— |
betingelsen om, at støttemodtageren skal være en kriseramt virksomhed |
|
— |
betingelsen om, at støttemodtageren ikke må være en nyoprettet virksomhed |
|
— |
betingelsen om, at støttemodtageren skal genetablere sin langsigtede rentabilitet |
|
— |
betingelsen om pålæggelse af kompenserende modydelser med henblik på at forhindre urimelige konkurrencefordrejninger som følge af omstruktureringsstøtten |
|
— |
betingelsen om, at støtten skal begrænses til et minimum, og at koncernen skal yde et reelt bidrag (uden støtte). |
Sagsøgeren har endvidere anført, at den anfægtede beslutning tilsidesætter begrundelsespligten i artikel 253 EF, navnlig hvad angår sagsøgerens argumenter med hensyn til den strukturbestemte overkapacitet på området, støttemodtagerens bidrag til omkostningerne forbundet med omstruktureringsplanen, der skal være »så stort som muligt«, og forpligtelsen til at tilbagebetale tidligere ulovlig støtte.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/42 |
Sag anlagt den 24. marts 2009 — Whirlpool Europe mod Kommissionen
(Sag T-116/09)
2009/C 113/85
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Whirlpool Europe BV (Breda, Nederlandene) (ved lawyer F. Tuytschaever)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Den anfægtede beslutning annulleres i sin helhed, da en eller flere af de (kumulative) betingelser i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder ikke er opfyldt, eller da Kommissionen under alle omstændigheder har undladt i fornødent omfang at sikre sig, at hver enkelt af disse betingelser er opfyldt. |
|
— |
Subsidiært, annulleres beslutningen i sin helhed under henvisning til manglende overholdelse af begrundelsespligten i artikel 253 EF. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning C(2008) 5995 endelig udg. af 21. oktober 2008, der erklærer den omstruktureringsstøtte, som de franske myndigheder vil udbetale til FagorBrandt company, for forenelig med fællesmarkedet, hvis en række betingelser overholdes [C 44/2007 (ex N 460/2007)]. Sagsøgeren er konkurrent til støttemodtageren og har deltaget i den undersøgelsesprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede beslutning.
Sagsøgeren har påberåbt sig de samme eller lignende søgsmålsgrunde og væsentlige argumenter som sagsøgeren i sag T-115/09, Electrolux mod Kommissionen.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/43 |
Sag anlagt den 23. marts 2009 — Protege International mod Kommissionen
(Sag T-119/09)
2009/C 113/86
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Protege International Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved avocat D. Shefet)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionens beslutning af 23. januar 2009 vedrørende en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 82 (sag COMP/39414 — Protégé International/Pernod Ricard) annulleres. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 23. januar 2009, hvorved Kommissionen ved at fastslå, at der ikke var en tilstrækkelig fællesskabsinteresse i at fortsætte undersøgelsen, har afvist sagsøgerens klage over Pernod Ricard vedrørende dennes påståede misbrug af dominerende stilling på markedet for irsk whisky, dels i form af Pernod Ricards sagsanlæg mod sagsøgeren vedrørende sagsøgerens anmeldelse af mærkerne »WILD GEESE«, »WILD GEESE RARE IRISH WHISKEY« og »WILD GEESE IRISH SOLDIERS AND HEROES«, dels i form af dets afvisning af levering.
Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort følgende gældende:
|
— |
Pernod Ricards søgsmål havde ikke til formål at beskytte dets intellektuelle ejendomsrettigheder for mærket »WILD TURKEY« mod sagsøgeren, idet der ikke er en risiko for sammenblanding af de pågældende mærker, men at fjerne sagsøgeren som Pernod Ricards konkurrent på markedet for irsk whisky. |
|
— |
Der er tale om misbrug af dominerende stilling, da Pernod Ricard nægtede at levere sagsøgeren irsk whisky, fordi denne nægtede at acceptere begrænsningerne af salg til markeder, som var godkendt af Pernod Ricard. |
|
— |
Der foreligger klart en fællesskabsinteresse, idet det påståede misbrug vedrører forskellige medlemsstater og Fællesskabets område som helhed. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/43 |
Sag anlagt den 27. marts 2009 — Al Shanfari mod Rådet og Kommissionen
(Sag T-121/09)
2009/C 113/87
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Thamer Al Shanfari (ved QC P. Saini, barrister T. Nesbitt og barrister B. Kennelly, solicitors A. Patel, N. Sheikh og K. Mehta)
Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009, for så vidt som den berører sagsøgeren. |
|
— |
Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Som følge af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 (1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 (2) (»den anfægtede forordning«), er alle sagsøgerens pengemidler i Den Europæiske Unions medlemsstater blevet indefrosset. Dette har medført, at sagsøgeren forhindres i at gøre forretning i EU, og at han anses for at have forbindelser til det repressive regime i Zimbabwe samt være indblandet i aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet, respekten for menneskerettigheder og retssikkerheden. Endvidere er sagsøgeren blevet pålagt et rejseforbud i henhold til artikel 4 i Rådets fælles holdning 2004/161/FUSP (3).
Sagsøgeren påberåber sig følgende grunde til støtte for sin påstand om, at den anfægtede forordning bør annulleres:
Som første grund anfører sagsøgeren, at den anfægtede forordning savner korrekt retsgrundlag. Hverken artikel 60 EF eller artikel 301 EF giver Rådet beføjelse til at indefryse samtlige pengemidler, der tilhører en person, som ikke har tilknytning til Zimbabwes regering.
Som anden grund gøres det gældende, at den anfægtede forordning udgør en tilsidesættelse af Rådets og Kommissionens begrundelsespligt i henhold til artikel 253 EF, da den korte angivelse vedrørende sagsøgeren i bilag III åbenbart er utilstrækkelig, og der gives ikke yderligere oplysninger i Rådets fælles holdning, som pålægger sagsøgeren et rejseforbud.
Som tredje grund gøres det gældende, at den anfægtede forordning udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, idet den gør indgreb i sagsøgerens ret til en effektiv retsbeskyttelse og retfærdig rettergang. Endvidere gør den anfægtede forordning i en uforholdsmæssig grad indgreb i sagsøgerens rådighed over sin ejendom.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 af 19.2.2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2004 L 55, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 af 26.1.2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2009 L 23, s. 5).
(3) Rådets fælles holdning 2004/161/FUSP af 19.2.2004 om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 50, s. 66).
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/44 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 13. marts 2009 — Torres mod KHIM — Vinícola de Tomelloso (TORREGAZATE)
(Sag T-273/07) (1)
2009/C 113/88
Processprog: spansk
Formanden for Sjette Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/44 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 19. marts 2009 — FMC Chemical m.fl. mod Kommissionen
(Forenede sager T-349/07 og T-350/07) (1)
2009/C 113/89
Processprog: engelsk
Formanden for Anden Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/44 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 11. marts 2009 — Batchelor mod Kommissionen
(Sag T-342/08) (1)
2009/C 113/90
Processprog: engelsk
Formanden for Syvende Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/44 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 5. marts 2009 — Portugal mod Kommissionen
(Sag T-378/08) (1)
2009/C 113/91
Processprog: portugisisk
Formanden for Tredje Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/44 |
Kendelse afsagt af Retten i Første Instans den 24. marts 2009 — Intel mod Kommissionen
(Sag T-457/08) (1)
2009/C 113/92
Processprog: engelsk
Formanden for Femte Afdeling har besluttet, at sagen skal slettes af registeret.
Retten for EU-Personalesager
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/45 |
Sag anlagt den 26. januar 2009 — Soerensen Ferraresi mod Kommissionen
(Sag F-5/09)
2009/C 113/93
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Ayo Soerensen Ferraresi (Milano, Italien) (ved avvocato C. Di Vuolo)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Ansøgningen om erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af den mobning, hun har været udsat for, og som følge af invaliditetsudvalgets afgørelse om at afskedige hende med pension uden ansøgning
Sagsøgerens påstande
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale erstatning for den fysiske og psykiske skade, hun er blevet forvoldt, samt for det tab, hun har lidt. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/45 |
Sag anlagt den 18. februar 2009 — A mod Kommissionen
(Sag F-12/09)
2009/C 113/94
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: A (Port-Vendres, Frankrig) (ved avocats B. Cambier og A. Paternostre)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Dels en påstand om, at det fastslås, at Kommissionen er ansvarlig for visse fejl, den skulle have begået over for sagsøgeren inden for rammerne af proceduren i vedtægtens artikel 73, og om annullation af flere afslag anvendelse af bestemmelserne i vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra b), i sagsøgerens tilfælde, på at tilstille ham en række dokumenter, der indgår i hans lægejournal, samt på at refundere visse lægeudgifter. Dels en påstand om erstatning for den angiveligt forvoldte skade.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Det fastslås, at Europa-kommissionen er ansvarlig for de fejl, den skulle have begået over for sagsøgeren inden for rammerne af proceduren i vedtægtens artikel 73 og i den fælles ordning vedrørende risikodækning for ulykker og erhvervssygdomme for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber. |
|
— |
Annullation af Europa-kommissionens afslag af henholdsvis 8. april og 13. november 2008 på at anvende bestemmelserne i vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra b), i sagsøgerens tilfælde, på at tilstille ham en række dokumenter, der indgår i hans lægejournal, samt på at refundere visse lægeudgifter. |
|
— |
EF-kommissionen tilpligtes omgående at betale sagsøgeren det beløb, der er omhandlet i vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra b), dvs. 1 422 024 EUR, at tilstille ham de dokumenter, som hun har anmodet om, og at refundere samtlige de lægeudgifter, han allerede har afholdt, samt dem, som han måtte afholde i fremtiden som følge af den erhvervssygdom, som han lider af. |
|
— |
EF-kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren morarenter med den Europæiske Centralbanks rentesats forhøjet med to point af det beløb, der skal udbetales i henhold til vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra b), at regne fra den 1. december 2004, som svarer til den dato, hvor hans erhvervssygdom burde være blevet anerkendt. |
|
— |
EF-kommissionen tilpligtes ud over ovennævnte beløb at betale sagsøgeren 1 949 689 EUR i fuld erstatning for den forvoldte skade, idet dette beløb svarer til differencen mellem beløbet for den samlede lidte skade og det engangsbeløb, der skal udbetales sagsøgeren i medfør af vedtægtens artikel 73, stk. 2, litra b). |
|
— |
EF-kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren 25 000 EUR eller et andet beløb, som Personaleretten finder rimeligt, som godtgørelse for den ikke-økonomiske skade, han har lidt som følge af de mange fejl og uregelmæssigheder, som Kommissionens tjenestegrene har begået. |
|
— |
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/46 |
Sag anlagt den 27. februar 2009 — Meister mod KHIM
(Sag F-17/09)
2009/C 113/95
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Herbert E. Meister (Alicante, Spanien) (ved Rechtsanwalt H.-J. Zimmermann)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afslaget på sagsøgerens klage over en beregning af forfremmelsespoints for år 2008 og påstand om erstatning på grund af tilsidesættelse af principperne om god personaleforvaltning
Sagsøgerens påstande
|
— |
Afgørelsen om afslag på sagsøgerens interne klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, af 20. august 2008, truffet den 20. december 2008 af Harmoniseringskontorets præsident, annulleres. |
|
— |
Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb i erstatning, hvis størrelse fastsættes efter Rettens skøn. |
|
— |
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale alle sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/46 |
Sag anlagt den 2. marts 2009 — Merhzaoui mod Rådet
(Sag F-18/09)
2009/C 113/96
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Mohamed Merhzaoui (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand dels om annullation af afgørelsen om at indplacere sagsøgeren i karriereforløbet AST 1-7, dels om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme ham til lønklasse AST 2 for forfremmelsesåret 2008 samt af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af afgørelsen om med virkning fra 1. maj 2006 at indplacere sagsøgeren i karriereforløbet AST 1-7. |
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 2 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/46 |
Sag anlagt den 6. marts 2009 — Lopez Sanchez mod Rådet
(Sag F-19/09)
2009/C 113/97
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Carolina Lopez Sanchez (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen. J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 3 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 3 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/46 |
Sag anlagt den 9. marts 2009 — Juvyns mod Rådet
(Sag F-20/09)
2009/C 113/98
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Marc Juvyns (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/47 |
Sag anlagt den 9. marts 2009 — De Benedetti-Dagnoni mod Rådet
(Sag F-21/09)
2009/C 113/99
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Rosangela De Benedetti-Dagnoni (Bruxelles, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/47 |
Sag anlagt den 9. marts 2009 — Marie-Hélène Willigens mod Rådet
(Sag F-22/09)
2009/C 113/100
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Marie-Hélène Willigens (Glabais, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 for forfremmelsesåret 2008 samt om fornødent af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/47 |
Sag anlagt den 16. marts 2009 — Wagner-Leclercq mod Rådet
(Sag F-24/09)
2009/C 113/101
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Inge Wagner-Leclercq (Edegem, Belgien) (ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse offentliggjort ved Meddelelser til Personalet nr. 75/08 af 24. april 2008 om udfærdigelse af listen over tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST (karriereforløb I-11), der blev foreslået forfremmet i 2008.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Ansættelsesmyndighedens afgørelse offentliggjort ved Meddelelser til Personalet nr. 75/08 af 24. april 2008 om udfærdigelse af listen over tjenestemænd i ansættelsesgruppe AST (karriereforløb I-11), der blev foreslået forfremmet i 2008, annulleres. |
|
— |
Om fornødent annulleres ansættelsesmyndighedens afgørelse om afslag på sagsøgerens klage. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
|
16.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 113/48 |
Sag anlagt den 16. marts 2009 — Van Neyghem mod Rådet
(Sag F-25/09)
2009/C 113/102
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Kris Van Neyghem (Tienen, Belgien) (ved avocats S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2008 og om fornødent annullation af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse.
Sagsøgerens påstande
|
— |
Annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse AST 7 i forfremmelsesåret 2008 og om fornødent annullation af afgørelserne om at forfremme mindre fortjenstfulde tjenestemænd til denne lønklasse. |
|
— |
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger. |